Vindmøller ved Faster-Astrup Lokalplan nr. 285b - rksk.dk · Indholdsfortegnelse Lokalplan 285b...

IndholdsfortegnelseLokalplan 285bVindmøller ved Faster-Astrup

R

1

Lokalplan nr. 285bFor et område til 3 vindmøllerved Faster-Astrup

ingkøbing-Skjern Kommune

7. juni 2014

Lokalplanen er udarbejdet af Lemvigegnens Landboforeningi samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planlægningsafdeling

Nærmere oplysninger

Ringkøbing-Skjern KommuneLand, By og Kultur

Toften 66880 Tarm

[email protected] - www.rksk.dk

Forsidebilledet viser visualisering af vindmøllerne, som lokalplanforslaget åbner mulighed for, set fra Faster.

mailto:[email protected]

IndholdsfortegnelseLokalplan 285bVindmøller ved Faster-Astrup

VejledningHvad er en lokalplan? ................................................................................................................................ side 4

RedegørelseIndledning................................................................................................................................................... side 5Lokalplanens baggrund og formål.............................................................................................................. side 5Lokalplanområdet....................................................................................................................................... side 6Lokalplanområdets omgivelser ................................................................................................................. side 7Lokalplanens indhold ................................................................................................................................ side 8Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning ............................................................................. side 10Lokalplanens forhold til anden lovgivning............................................................................................... side 13Miljøforhold ............................................................................................................................................ side 14Tekniske forhold ...................................................................................................................................... side 14Anmeldelser, tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning.......................................................... side 16Servitutter ................................................................................................................................................ side 17

PlanbestemmelserIndledning ................................................................................................................................................ side 181. Formål ................................................................................................................................................. side 192. Område og zonestatus ......................................................................................................................... side 193. Arealanvendelse .................................................................................................................................. side 204. Udstykning .......................................................................................................................................... side 215. Bebyggelsens placering og omfang ..................................................................................................... side 216. Bebyggelsens udseende ....................................................................................................................... side 227. Ubebyggede arealer og beplantning ..................................................................................................... side 238. Veje, stier og parkering ....................................................................................................................... side 249. Tekniske anlæg .................................................................................................................................... side 2510. Miljø ................................................................................................................................................... side 2511. Grundejerforening .............................................................................................................................. side 2512. Ibrugtagning af ny bebyggelse ........................................................................................................... side 2513. Servitutter ........................................................................................................................................... side 2514. Lokalplan og byplanvedtægt ............................................................................................................. side 2515. Retsvirkninger .................................................................................................................................... side 25Vedtagelsespåtegning............................................................................................................................... side 27

BilagMatrikelkort .......................................................................................................................................Kortbilag 1Eksisterende forhold...........................................................................................................................Kortbilag 2Arealanvendelse .................................................................................................................................Kortbilag 3Visualiseringer ........................................................................................................................................ Bilag A

Vedhæftet:Ikke-teknisk resumé af Vindmøller ved Faster-Astrup VVM-redegørelse og miljørapport.Sammenfattende redegørelse – vindmøller ved Faster-Astrup.Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfasen for vindmøller ved Faster-Astrup.

Vejledning§Hvad er en lokalplan?Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i etområde og give borgerne og byrådet mulighed forat vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med plan-lægningen som helhed.

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for,hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje,stier osv. skal placeres og udformes inden for etbestemt område.Lokalplanen består af:

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet medlokalplanen beskrives, og der fortælles om lokal-planens indhold. Herudover redegøres der bl.a. ogsåfor de miljømæssige forhold, om hvordan lokalpla-nen forholder sig til anden planlægning, og om,hvorvidt gennemførelse af lokalplanen kræver tilla-delser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Planbestemmelserne, der er de bindende bestem-melser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra-tioner samt tekst skrevet i kursiv har til formål atforklare og illustrere planbestemmelserne og ersåledes ikke direkte bindende.

Bilag:Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området iforhold til skel.Eksisterende forhold, der viser, hvordan området erdisponeret.Arealanvendelseskort, der viser, hvordan områdeter disponeret med lokalplanen. Kortet hænger nøjesammen med lokalplanbestemmelserne, som erbindende. I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelsemellem kort og bestemmelserne, så er det teksten,der er bindende.To eksempler på visualisering af projektetIkke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljø-rapport.

Hvornår laves der lokalplan?Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lavelokalplan, før der gennemføres større udstykningereller større bygge- og anlægsarbejder, herundernedrivning af byggeri. Endvidere når det er nød-vendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørel-se, eller når der skal overføres arealer fra landzonetil byzone.Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte atudarbejde et lokalplanforslag.

LokalplanforslagetNår byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplanoffentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode harborgerne lejlighed til at komme med bemærkninger,indsigelser eller forslag til ændringer. Når offent-lighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilkenudstrækning man vil imødekomme eventuelle ind-sigelser og ændringsforslag. Herefter kan planenvedtages endeligt.Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsi-gelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfat-tende ændringer, at der reelt er tale om et nyt plan-forslag, starter proceduren forfra med offentliggø-relse af et nyt lokalplanforslag.

Den endelige lokalplanNår byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt ogbekendtgjort den, er den bindende for de ejendom-me, der ligger inden for lokalplanens område. Detbetyder, at der ikke må etableres forhold i strid medplanens bestemmelser.Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anven-delse, som er etableret før lokalplanforslaget blevoffentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom deter i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte.Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemførede bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i pla-nen.

RetsvirkningerLokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet iafsnittet Retsvirkninger i lokalplanen.

Tillæg nr. 27b til Kommuneplan 2013-2025 forRingkøbing-Skjern KommuneDer skal udarbejdes VVM-redegørelse for projeket.Derfor ledsages Lokalplanen af et tillæg til kom-muneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig medlokalplanen og med samme indsigelsesfrist.

Ikke teknisk resumé - VVM-redegørelse og mil-jørapportEt ikke teknisk resumé af udarbejdet VVM-redegørelse og miljørapport er vedhæftet. VVM-redegørelsen og miljørapporten bliver offentliggjortsamtidig med kommuneplantillægget og lokalpla-nen, og kan ses på www.rksk.dk.

RedegørelseLokalplan 285b

Vindmøller ved Faster-Astrup

5

Fig. 1: Lokalplanområdets afgrænsning.

Lokalplanens baggrund og formålBaggrunden for lokalplanen er en ansøgning om atopstille tre vindmøller i et område beliggende mel-lem Rækker Mølle og Astrup. Ansøgningen er ind-sendt af lokale lodsejere, og ønsket er i overens-stemmelse med kommunens vision om at væreselvforsynende med energiproduktion fra alternati-ve energikilder i 2020.

Lokalplanen tager udgangspunkt i et vindmølleom-råde udlagt i kommuneplanen. Området benævnesområde nr. 00ta077 og svarer til område nr. 15,Faster-Astrup i Temaplan for vindmøller i Ringkø-bing-Skjern Kommune fra 2009. Lokalplanen givermulighed for opstilling af tre vindmøller med entotalhøjde på op til 107 meter.

Lokalplanområdet omfatter et opstillingsfelt til detre vindmøller samt arbejdsarealer og vejadgangemed videre hertil. Lokalplanområdet og de næreomgivelser ses af ovenstående luftfoto (figur 1).Kortbilag 1 viser lokalplanområdet med matrikel-kort som baggrund.

Lokalplanområdet anvendes i dag til intensiv land-brugsdrift, hvilket vil fortsætte efter idriftsættelsenaf møllerne.

Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg,som fastlægger de overordnede retningslinjer foropstilling af vindmøller i området.

En uddybende område- og landskabsbeskrivelsefremgår af den VVM-redegørelse og miljørapport,som udsendes sammen med lokalplanen, og somkan ses på www.rksk.dk. Et ikke-teknisk resumé afVVM-redegørelsen og miljørapporten er ligeledesudsendt i et selvstændigt dokument og findes sombilag til denne lokalplan.

ProjektforslagI VVM-redegørelsen og miljørapporten for vind-møller ved Faster-Astrup redegøres for to projekt-forslag.:

Et hovedforslag bestående af 4 vindmøllermed en totalhøjde på op til 107 meter op-

RedegørelseLokalplan 285bVindmøller ved Faster-Astrup

6

stillet på en lige linje, sydvest-nordøst ori-enteret.

Et alternativt forslag, bestående af 3 vind-møller med en totalhøjde på op til 107 me-ter, med samme opstilling men med undta-gelse af den sydligste mølle i hovedforsla-get.

Desuden redegøres for et såkaldt nul-alternativ,hvor projektet ikke gennemføres.

Der har været offentliggjort to sæt planforslag ioffentlig høring:

Lokalplan nr. 285a og kommuneplantillæg57a, som muliggør hovedforslaget, og

Lokalplan nr. 285b og kommuneplantillæg57b, som muliggør det alternative forslag.

Byrådet valgte at vedtage lokalplan 285b samt til-læg nr. 57b til kommuneplanen.

Med den endelige vedtagelse af tillægget til kom-muneplanen, er kommuneplantillæggets nummerændret fra 57b til nr. 27b i forhold til den nyeKommuneplan 2013-2025, som i mellemtiden erendeligt vedtaget.

Formålet med lokalplanenFormålet med lokalplanen er at sikre arealer tilovennævnte projektforslag på en måde, der udnytterde egnede områder til vindmøller bedst muligt, ogat sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede ogharmoniske i landskabet.

Derudover er det lokalplanens formål at sikre, atder i højest mulig grad tages hensyn til de omkring-liggende beboelser og de landbrugs- og landskabs-mæssige forhold samt kulturhistoriske interesser inærområdet samt, at der ikke sker skade på beskyt-tede naturarealer og arter af planter og dyr.

LokalplanområdetBeliggenhed og afgrænsningLokalplanområdets beliggenhed er vist på figur 2.Området ligger mellem landsbyerne Rækker Mølle(1,5 km) og Astrup (1,7 km), mellem centerbyerne

Skjern og Videbæk (ca. 7 km til hver), i den østligedel af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Områdets størrelse, anvendelse og zonestatusOmrådet omfatter et areal på ca. 9,7 ha, der ligger ilandzone. Området anvendes i dag til landbrug.

Trafikale forhold og infrastrukturTilkørsel til lokalplanområdet sker fra Astrupvej,og området rummer foruden plads til opstilling afvindmøller, arbejds- og vendepladser også ad-gangsveje til vindmøllerne.

Vejadgangene til møllerne vil fortrinsvis blive an-lagt parallelt med dyrkningsretningen og langsmarkskel af hensyn til den fortsatte markdrift.

Vindmøllerne placeres i en afstand til offentlig vej,der som minimum svarer til møllernes totalhøjde.

Lokalplanområdet krydses af en 60 kV højspæn-dingsforbindelse i nord-sydgående retning umid-delbart øst for de ansøgte møller. Højspændingsfor-bindelsen berøres ikke af lokalplanens bestemmel-ser, men det forudsættes af sikkerhedsmæssigeårsager, at de nærmeste luftledninger forud for an-lægsarbejdet føres ned i et kabel i jorden. Dette vilske over en kortere strækning nær projektets nord-ligste mølle.

Kultur- og rekreative interesserDer er ingen beskyttede diger eller fortidsminderindenfor området, og det vurderes, at kendte kultur-historiske spor ikke vil blive generet af de nyevindmøller.



7

Fig. 2: Lokalplanområdets omgivelser. Vindmøller er angivet med blåt symbol, og kommuneplanens vindmølleområder er angivet med rød farve.

Lokalplanområdets omgivelserProjektområdet ved Faster-Astrup ligger i et stor-bakket morænelandskab med relativt ensartedeterrænforhold ca. 40 meter over havoverfladen. Etpar kilometer mod nord bliver terrænprofilen lidthøjere og mere småbakket, mens terrænhøjden etpar kilometer mod syd begynder at falde mod slet-telandskabet nedenfor Skovbjerg Bakkeø. Et parkilometer mod vest sænker landskabet sig om Ga-ner Å, for derefter at stige op til højderyggen vedDejbjerg Hede. I østlig retning fortsætter et relativtjævnt og storbakket landskab, som svarer til pro-jektområdet.

Selve projektområdet ligger i et intensivt dyrketlandskab med mindre skove og læhegn. Læhegn ogbevoksning har stor betydning for møllernes syn-lighed i lokalområdet.

Projektområdet ligger mellem landsbyerne RækkerMølle, Astrup, Fiskbæk og Faster. Bebyggelsenomkring projektområdet er spredt bebyggelse, derligger langs vejene i det åbne land. Vindmøllean-lægget vil være synligt fra udkanten af landsbyerne

og fra veje og områder, der ligger fri af bevoksningi det åbne land.

En 60 kV og en 150 kV højspændingsforbindelsepasserer umiddelbart øst for de ansøgte møller.Højspændingsforbindelserne fremstår med deresmaster og ledningsanlæg som markante strukturer ilandskabet, og fra flere retninger vil mølleanlæggetkunne opleves i samspil med disse eksisterendetekniske anlæg.

Der igennem de seneste år planlagt og planlæggesstadig for opstilling af store vindmøller i mellem-og fjernzoneafstand til vindmøllerne ved Faster-Astrup. De nærmeste store møller ved Ejstrup,Fuglehøj og Arnborgvej står udenfor afstanden afde nye møllers ”28 gange totalhøjde”, hvor dersærligt skal redegøres for vindmøllegruppernesvisuelle samspil.

Indenfor en afstand af 28 gange totalhøjden findesfire enkeltstående vindmøller med 25-32 metertotalhøjde. Det er i VVM-redegørelsen vurderet, atdet visuelle samspil med eksisterende møller kan


8

opleves fra enkelte punkter og retninger men ikkehar nogen betænkelig påvirkning af udsigten.

Møllerne vil ikke opstilles i direkte sammenhængmed fredede fortidsminder eller beskyttede sten-eller jorddiger, og det vurderes, at kendte kulturhi-storiske spor ikke vil blive påvirket af de nye vind-møller.

Kirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke do-minerende i sammenhæng med vindmølleområdet,og kun Sædding Kirke, som er en lille kullet kirke,ligger indenfor møllernes visuelle nærzone.

Indenfor nærzonen er der udpeget en række værdi-fulde kulturmiljøer, herunder fortidsminder og byg-ninger med historisk betydning for området. Vind-møllernes eventuelle påvirkning af deres betydninger vurderet i VVM-redegørelsen og miljørapportenog samlet set fundet ubetænkelig.

Lokalplanens indholdAnvendelseLokalplanen udlægger areal til opstilling af trevindmøller med tilhørende fundamenter, veje og dearealer, der er nødvendige som arbejdsareal foropstilling og vedligeholdelse af møllerne.

Det er vurderet, at de tre vindmøller med en samleteffekt på 6,0 MW tilsammen vil producere ca. 14,5GWh pr. år, hvilket svarer til elforbruget for om-trent 3.365 husstande pr. år.

Bebyggelse og anlægVindmøllerne er traditionelle, danske modernemøller. I bestemmelserne ses detaljerede angivelseraf vindmøllernes og teknikbygningernes dimensio-ner og udseende. Den maksimale totalhøjde påvindmøllerne fastsættes til 107 meter og minimal-højden til 100 meter. Forholdet mellem navhøjdeog rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35,se figur 3. Vindmøllerne skal, som vist på kortbilag3, placeres på en ret linje med tilnærmelsesvis ensindbyrdes afstand.

Kravene til møllernes placering og udformning erfastlagt for at sikre, at mølleområdet fremstår somen harmonisk og let opfattelig geometrisk formati-on i forhold til det omkringliggende landskab, ogfor at sikre, at vindenergien i området udnyttesbedst muligt.

Selv om vindmøllernes transformere skal indbyggesi vindmøllerne, kan der opføres op til tre teknik-bygninger i forbindelse med nettilslutningen afvindmølleområdet. Teknikbygningerne må maksi-malt have et samlet grundareal på 30 m2 og en høj-de på 3 meter, og skal placeres i umiddelbar nærhedaf møllerne. For at bygningerne i videst muligtomfang falder ind i omgivelserne skal de fremstå isort, grå eller mørkegrøn farve, og der skal etable-res afskærmende beplantning.

Hver vindmølle kan udstykkes som en selvstændigparcel, hvor grundarealet skal svare til minimumvindmøllens fundament.

Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra mølle-vingerne - er et fænomen, som under særlige vejr-forhold kan være et problem for naboer til vindmøl-ler. Refleksionen opstår især ved visse kombinatio-ner af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skalhave en glat overflade for at producere optimalt ogfor at afvise snavs, kan dette medføre flader, somkan give refleksioner. Problemet er minimeret gen-nem overfladebehandlinger til meget lave glanstalunder 30, der med de nuværende metoder er detnærmeste, man kan komme en antirefleksbehand-ling. I løbet af møllens første leveår halveres re-fleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat.Moderne møllevingers udformning med krummeoverflader gør desuden, at eventuelle reflekserspredes jævnt i vilkårlige retninger. Reflekser fra denye møller forventes dermed ikke at give væsentli-ge gener.

TrafikUdover arealer til opstilling af vindmøller og tek-nikbygninger, omfatter lokalplanområdet også ad-gangsveje til vindmølleområdet, arbejds- og vende-pladser ved møllerne, fordi der, både i forbindelsemed opstillingen af de store vindmøller og i forbin-delse med vedligeholdelse af vindmøllerne, stillessærlige krav til tilkørselsforholdene.

Vejadgangene fra Astrupvej vil blive som vist pålokalplanens kortbilag 3. Vejene bliver etableret i 5meters bredde med stabilt vejmateriale, og i altbliver der anlagt ca. 1.200 meter vej.

Ved hver mølle vil der blive etableret permanentevende- eller arbejdspladser som også anlægges somgrusarealer med høj bæreevne. Af kortbilag 3 frem-



9

går vendepladserne, som de i princippet vil bliveanlagt med en størrelse på ca. 800 m2.

I anlægsfasen vil der desuden blive anlagtmidlertidige vejarealer af hensyn til transporten afmøllevingerne. Det drejer sig primært om udvidelseaf skarpe sving. Arbejds- og vendepladserneudvides også i anlægsfasen til en størrelse på op tilca. 1.500 m2. Efter anlægsfasen er slut, retableresarealerne til den nuværende anvendelse.

Fig. 3: En vindmølles hoveddimensioner

Landskab og bevoksningLokalplanområdet og nærområdet til møllerne erdomineret af marker med landbrugsafgrøder, min-dre plantager og levende hegn mellem marker ogved bebyggelse. Landskabet opleves som storbak-ket men dog relativt jævnt og åbent. Lokal bevoks-ning har stor betydning for udsigten. På 3-4 kmafstand findes lidt større skovområder ved EjstrupSøerne og Fiskbæk Plantage, som yderligere be-grænser udsigten fra disse retninger.

I vurderingen af landskabspåvirkningen har ople-velsen fra nærzonen op til ca. 3,4 km fra lokalplan-området haft særlig stor interesse. Påvirkningen ergennemgået i VVM-redegørelsen og miljørapportenog gennemgås kortfattet i det vedhæftede ikke-tekniske resumé.

De tre ansøgte møller er visualiseret fra 26 forskel-lige punkter i landskabet. To af disse visualiserin-

ger er vist nedenstående og desuden som bilag A tillokalplanen. Det drejer sig om en visualisering fraAstrupvej ved Rækker Mølle (VVM-redegørelsensvisualisering 7a) og fra Hanning Kirke (VVM-redegørelsens visualisering 22a).

VVM-redegørelsen konkluderer sammenfattende,at vindmølleanlægget kan opleves mere eller min-dre markant men generelt uproblematisk i forholdtil landskabets karakter og skala. Der findes ud-sigtspunkter, hvor det visuelle samspil mellemvindmøller og højspændingsanlæg ikke opleves såharmonisk, men det er samlet vurderet, at landska-bet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning udenat miste eller ændre sin nuværende karakter. SeVVM-redegørelsens kapitel 4 for en mere detaljeretvurdering.

Visualisering af de tre møller set fra Astrupvej ved Ræk-ker Mølle (VVM-redegørelsens visualisering 7a).

Visualisering af de tre møller set fra Hanning Kirke(VVM-redegørelsens visualisering 22a).

Fremtidig zonestatusLokalplanområdet er i landzone og forbliver i land-zone.


10

Lokalplanens sammenhæng med andenplanlægning

Internationale naturbeskyttelsesinteresserVindmøllerne placeres ikke i et internationalt be-skyttet naturområde. De nærmeste såkaldte Natura2000- områder (her EF-habitat- og fuglebeskyttel-sesområder) ligger i en afstand af mindst 8 kilome-ter, hvormed der ikke vil forekomme hverken fysi-ske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger ind iområderne. Der findes ingen indikationer på, atopstillingsområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af arter med til-knytning til Natura 2000-områderne. Udpegnings-grundlaget for Natura 2000 områderne fremgår aftabel 3.3 i VVM-redegørelsen og miljørapporten.

Projektforslaget forventes ikke at berøre levestedereller spredningsmuligheder for arter, der er oplisteti Bilag IV til Habitatdirektivet. På denne baggrunder det vurderet, at opstillingen af vindmøller vedFaster-Astrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skaltages i henhold til internationale naturbeskyttelses-interesser.

For uddybende beskrivelse af vindmøllernes for-hold til flora og fauna samt Natura 2000-områdernehenvises til VVM-redegørelsen og miljørapporten.

Naturbeskyttelse og fredningNatur og vandløbNaturbeskyttelsesloven beskytter naturtyper (§ 3-områder), som ikke må udsættes for indgreb ellertilstandsændringer. Desuden fastlægger Naturbe-skyttelsesloven beskyttelseslinjer for blandt andetkyster, skove og fortidsminder (der er udpeget sombeskyttede i henhold til Museumsloven).

Der findes ikke beskyttede naturtyper i eller iumiddelbar nærhed af lokalplanområdet, som kanblive påvirket af vindmøllerne, og projektforslagetforventes ikke at berøre levesteder eller spred-ningsmuligheder for arealer omfattet af Naturbe-skyttelseslovens § 3. På denne baggrund er det vur-deret, at opstillingen af vindmøller ved Faster-Astrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages ihenhold til beskyttelsen af flora og fauna.

Fredninger, beskyttelseslinjer, sten- og jorddigerog beskyttede fortidsminderPlanlægningen berører ikke fredninger, beskyttel-seslinjer, sten- og jorddiger og synlige fortidsmin-der.

Kulturarv og kulturmiljøerIndenfor nærzonen er der udpeget en række værdi-fulde kulturmiljøer, herunder fortidsminder og byg-ninger med historisk betydning for området, og deter vurderet, om vindmøllerne kan påvirke deresbetydning. Fra Sædding Kirke, gravhøjen Hosted-høj, den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane,Fyrstenborgvej, Rækker Mølle, Astrup og Faster erdet i VVM-redegørelsen undersøgt, hvordan vind-møllerne påvirker landskabet visuelt, mens det fraandre værdifulde kulturmiljøer er vurderet, at eksi-sterende terrænmæssige forhold gør påvirkningenminimal. Det er samlet vurderet, at vindmøllernesvisuelle påvirkning af kulturhistoriske elementerikke vil forringe de udpegede værdifulde kulturmil-jøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevel-sesværdi.

KirkerKirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke do-minerende i sammenhæng med vindmølleområdet,og kun Sædding Kirke, som er en lille kullet kirke,ligger indenfor møllernes visuelle nærzone. Det ervurderet, at vindmøllernes samlet set ikke vil virkevisuelt forstyrrende på områdets kirker eller kirke-omgivelser i betænkelig grad. For uddybende be-skrivelse af vindmøllernes forhold til og indvirk-ning på hver enkelt kirke henvises til miljørappor-ten.

JordforureningDer er i lokalplanområdet ikke registreret konkretjordforurening eller mistanke herom. Hvis bygherrei forbindelse med jordarbejde støder på forurening,skal arbejdet standses jf. § 71 i Lov om forurenetjord. Forureningen skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune.

VindmøllecirkulæretCirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 også kaldet”Vindmøllecirkulæret” pålægger kommunerne attage omfattende hensyn ikke alene til mulighedenfor at udnytte vindressourcen, men også til nabobe-boelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og



11

jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kander kun opstilles vindmøller på arealer, der er speci-fikt udpegede til formålet i en kommuneplan.

Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav tilkvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation tilomgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke måopstilles nærmere nabobeboelse end fire gangemøllens totalhøjde. Dette krav er overholdt forvindmølleanlægget.

Vindmøllecirkulærets § 2, stk. 1 fastsætter, atvindmøllerne skal opstilles i et i forhold til land-skabet let opfatteligt mønster. Opstilling på én ræk-ke med ens afstand mellem vindmøllerne opfattes idenne sammenhæng som let opfattelig i forhold tilområdets storbakkede og relativt åbne landskab.

Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere be-stemmelser og vejledninger for blandt andet størrel-sesforholdet mellem rotordiameter og navhøjdesamt afstanden mellem vindmøllegrupper. I vejled-ningen er det tilrådet, at vindmøllens harmonifor-hold vurderes i hvert projekt ud fra de lokale for-hold. Som udgangspunkt vil et forhold på mellem1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiamete-ren give den mest harmoniske vindmølle. Ved pro-jektforslaget er forholdet 1:1,19 men kan, alt eftervalg af mølletype, variere mellem 1:1,1 og 1:1,35.Der er ikke i VVM-redegørelsen og miljørapportenfundet uheldige visuelle udtryk på grund af forhol-det mellem navhøjden og rotordiameteren.

Endvidere er der, som allerede beskrevet underLokalplanområdets omgivelser (side 7), fastlagt etkrav om, at det samlede visuelle udtryk af vindmøl-ler indenfor en afstand end 28 gange totalhøjdensærligt skal vurderes. For vindmøllerne ved Faster-Astrup skal det indenfor en afstand af 3 km sikres,at det samlede udtryk fra vindmøller ikke er visueltbetænkeligt. Husstandsvindmøller under 25 meterindgår ikke i vurderingen.

Det er i VVM redegørelsen vurderet, hvordan denye vindmøller bliver oplevet sammen med eksiste-rende og planlagte vindmøller inden for 7,1 kmsvarende til nær- og mellemzonen for hovedforsla-get. Det drejer sig om vindmøllerne ved Ejstrup,Fuglehøj og Arnborgvej i en afstand af 5-6 km.

Endelig er det i VVM-redegørelsen vurderet, hvor-dan de nye vindmøller vil blive oplevet sammenmed øvrige tekniske anlæg, der i forvejen prægerområdet. Det drejer sig primært om de gennemgå-ende højspændingsforbindelser, der med deres ma-ster og ledningsanlæg fremstår som markante struk-turer i landskabet, og fra flere retninger vil kunneopleves i samspil med vindmøllerne.

I VVM-redegørelsen er det visuelle samspil mel-lem planlagte og eksisterende vindmøller samtandre tekniske anlæg undersøgt med flere visuali-seringer. På den baggrund er det vurderet, at deplanlagte vindmøller ved Faster-Astrup fremstårsom et særskilt anlæg, og at det samlede visuelleudtryk ikke er betænkeligt.

VandplanerneLokalplanområdet er udpeget som en del af et stør-re område med særlige drikkevandsinteresser. Detbetyder, at generelle sikkerhedskrav ved rengøringaf vindmøller efter olieudslip, jf. kommunens notataf 28. juli 2010, er suppleret med skærpede krav forprodukter til vask af møllerne. Det vurderes, at dermed etablering af afværgeforanstaltninger, herunderberedskabsplan for olieudslip og opsamling af va-skevand, ikke vil være særlig risiko for påvirkningpå grundvandet i området.

KommuneplanenLokalplanen ligger i det åbne land og er i Kommu-neplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommu-ne udlagt til teknisk anlæg nr. 00ta077.

Der er i kommuneplanen opstillet en række generel-le retningslinjer for opstilling af vindmøller. Forområde nr. 00ta077 er der følgende retningslinjer ikommuneplanen: I området kan rejses maksimalt 3 vindmøller. Minimal totalhøjde på 100 meter. Maksimal totalhøjde på 110 meter.

Denne lokalplan er i overensstemmelse med deneksisterende kommuneplan, se fig. 4, men der skalved VVM-pligtige anlæg altid udarbejdes et kom-muneplantillæg, der præciserer rammebestemmel-serne og rammeafgrænsningen på baggrund afVVM-redegørelsen og den endelige anlægsbeskri-velse. Der er derfor udarbejdet et Tillæg nr. 27b tilRingkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025, somudlægger området til opstilling af de ansøgte vind-


12

møller og sikrer, at der etableres et støjkonsekvens-område omkring møllerne.

Fig. 4: Det med rødt viste lokalplanområde ligger indenfor det sortestiplede kommuneplanrammeområde.

For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller,udlægges der i kommuneplantillægget et støjkonse-kvensområde omkring lokalplanens arealreservati-oner til vindmøllerne. Støjkonsekvensområdetsudstrækning bestemmes af vindmøllernes støjbi-drag, og indenfor støjkonsekvenszone A må derikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse ellerenkeltstående boliger, mens der indenfor støjkonse-kvenszone B ikke må etableres ny støjfølsom areal-anvendelse. Støjkonsekvenszonernes udbredelsefremgår af kommuneplantillæg nr. 27b. Støjkonse-kvenszonernes udbredelse er fastsat efter de gæl-dende støjgrænser for støj fra vindmøller.

Forslag til Tillæg nr. 27b til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggø-res samtidig med lokalplanen. Kommuneplantil-lægget sikrer, at der er den nødvendige overens-stemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

VVM-redegørelseForslaget til kommuneplantillæg ledsages af enVurdering af Virkning på Miljøet – en såkaldtVVM-redegørelse – da opførelse af vindmøller meden totalhøjde over 80 meter og opførelse af flereend tre møller er VVM-pligtige anlæg. Redegørel-sen indeholder detaljerede beskrivelser og vurde-ringer af miljøforholdene, herunder visualiseringeraf anlægget set fra det omgivende landskab. VVM-redegørelsen, som kan rekvireres hos kommunen,beskriver to forslag på henholdsvis 3 og 4 møller.

Et ikke-teknisk resumé af den udarbejdede VVM-redegørelse og miljørapport er vedhæftet. VVM-

redegørelsen og miljørapporten har været offentlig-gjort som et selvstændigt dokument sideløbendemed kommuneplantillægget og lokalplanen.

Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillæggetog lokalplanen for anlægget vil Ringkøbing-SkjernKommune udarbejde en VVM-tilladelse til vind-mølleanlægget ved Faster-Astrup. VVM-tilladelsenkan blandt andet rumme miljøkrav om eksempelvisskyggekast, højde og belysning.

Eksisterende lokalplan/byplanvedtægtDer er ingen eksisterende lokalplan eller byplan-vedtægt.

Landzoneadministration – bonusvirkningLokalplanområdet er i landzone og forbliver i land-zone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelsertil bebyggelse og anlæg i landzone jævnfør Planlo-vens § 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalpla-nens virkeliggørelse på betingelse af, at arealetreetableres, når det ikke længere er i brug til vind-mølleområde. Ved retablering skal vindmøllerne,herunder fundamenter, tekniske anlæg og installati-oner fjernes af mølleejer inden ét år efter driften erophørt. Hvis fjernelse og retablering ikke er sketinden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre forgrundejerens regning.

Lokalplanens forhold til anden lovgivningMiljøvurdering og VVMRingkøbing-Skjern Kommune har i henhold til”Lov om Miljøvurdering af Planer og Program-mer”, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03 juli 2013,vurderet, at planlægningen er omfattet af lovenskrav om miljøvurdering, og der skal derfor udar-bejdes en miljørapport.

VVM-redegørelse og miljørapport foreligger som étsamlet og selvstændigt dokument, som opfylderbegge lovgivninger og er offentliggjort sammenmed forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.

I miljørapporten er der som tidligere nævnt rede-gjort for et hovedforslag med 4 møller på hver 2,0MW med en navhøjde på 67 meter og en rotordia-meter på 80 meter, hvilket svarer til en totalhøjdepå op til 107 meter. Herudover er der redegjort foret alternativt forslag med 3 møller på hver 2,0 MWmed en navhøjde på 67 meter og en rotordiameterpå 80 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 107



13

meter. Det er det alternative forslag, som dennelokalplan beskæftiger sig med. Desuden er der re-degjort for et såkaldt 0-alternativ, dvs. konsekven-serne ved ikke at gennemføre projektet.

Der henvises til VVM-redegørelsen og miljørappor-ten vedr. visualiseringer. Af lokalplanens bilag Afremgår to udvalgte visualiseringer.

Lov om fremme af vedvarende energiVindmøller er omfattet af bestemmelserne i Lov omfremme af vedvarende energi.

Loven fastsætter, at der skal afholdes et offentligtmøde, hvor der redegøres for mølleopstillingenskonsekvenser for de omkringliggende faste beboel-sesejendomme. Samtidig med annoncering af of-fentligt møde om værditab skal opstiller også medbrev give individuel og skriftlig meddelelse til na-boer indenfor 6 gange møllehøjden. Ejere, somvurderer, at opstillingen påfører deres beboelses-ejendom et værditab, kan herefter anmelde krav omerstatning.

Loven fastsætter også, at der inden opstilling afmøllerne skal udbydes mindst 20 % af ejerandelenei offentligt udbud. Udbuddet skal annonceres i lo-kale aviser. Myndige personer med fast bopæl in-denfor en afstand af højst 4,5 km fra møllerne harfortrinsret på op til hver 50 andele. Eventuelt reste-rende andele fordeles mellem kommunens øvrigeborgere og de naboer indenfor 4,5 km, som ønskeryderligere andele. Selve udbuddet finder sted, nårbyggetilladelsen foreligger, og inden nettilslutning

Herudover fastsætter loven blandt andet bestem-melser om en grøn ordning, som giver Byrådetmulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejdertil styrkelse af landskabelige eller rekreative værdi-er i kommunen samt til kulturelle og informativeaktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik påat fremme accepten af udnyttelsen af vedvarendeenergikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud medet beløb som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000fuldlasttimer, eller 88.000 kr. pr. installeret MW,hvilket indebærer, at projektforslagets vindmøllervil kunne opnå et tilskud til grøn ordning på528.000 kr.

Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminderDer er ikke registreret fortidsminder, der er frededei henhold til museumsloven, i eller tæt på området.I en afstand af 1-2 km fra opstillingsområdet findesflere beskyttede oldtidsgravhøje.

Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder,skal arbejdet standses i det omfang, det berørerfortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldestil kulturministeriet eller det nærmeste statsligeeller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Ud-giften til den arkæologiske undersøgelse afholdes afden, for hvis regning jordarbejdet udføres. Hvisman vil have afklaret, om der er risiko for at stødepå fortidsminder i forbindelse med jordarbejdermed deraf følgende forsinkelser, udgifter m.v., kanman efter aftale med Ringkøbing-Skjern Museumfå foretaget en forundersøgelse af arealet.

Ved gennemførelse af en større forundersøgelse af-holdes udgiften af den, for hvis regning et jordar-bejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættesefter samtykke fra den pågældende. Kulturministe-ren kan i særlige tilfælde yde tilskud til en sådanforundersøgelse.

Arkæologisk Afdeling, Ringkøbing Skjern Museumhar vurderet, at der for det aktuelle vindmøllepro-jekt ikke er behov for en arkæologisk forundersø-gelse.

MiljøforholdRenovationVed anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reg-lerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsregu-lativ.

Oliespild og spildevandVindmøllerne indeholder en del olie, blandt andet itransformatoren, der er placeret inde i vindmøllen.Vindmølleejeren skal, inden vindmøllerne tages ibrug, have en beredskabsplan for, hvordan der rea-geres, hvis uheldet er ude. Planen skal godkendes afRingkøbing-Skjern Kommune.

Ved rengøring af vindmøllerne efter oliespild skalder anvendes godkendte rengøringsprodukter. Spil-devand skal opsamles, og der skal indhentes tilla-delse til at levere spildevandet til rensningsanlægeller kloak.


14

Støj fra vindmøllerneVindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1.januar 2012, er omfattet af Miljøministeriets be-kendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 omstøj, herunder lavfrekvent støj, fra vindmøller.

I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må ingenudendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra nabo-beboelser i det åbne land, udsættes for en støjbe-lastning fra vindmøller på mere end 42 dB(A) veden vindhastighed på 6 m/s og 44 dB(A) ved envindhastighed på 8 m/s. I områder, der anvendes tileller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-institutions-, sommerhus-, camping- eller koloniha-veformål samt rekreative områder), er der fastsatgrænseværdier på henholdsvis 37 og 39 dB(A). Detfremgår af miljørapporten, at støjgrænserne vilkunne overholdes ved alle nabobeboelser, hvilket eren forudsætning for at opnå byggetilladelse.

Støj fra vindmøller omfatter også lavfrekvent støj. Ihenhold til vindmøllebekendtgørelsen er grænsernefor lavfrekvent støj 20 dB indendørs i beboelser idet åbne land og indendørs i områder med støjføl-som arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/sog 8 m/s. Der er gennemført beregninger af denlavfrekvente støj fra de nye vindmøller i henhold tilregelsættet i støjbekendtgørelsen.

Inden vindmøllerne bliver opført, skal bygherrenanmelde vindmøllerne til Ringkøbing-SkjernKommune. Ved anmeldelsen skal bygherren påvise,at støjgrænserne kan overholdes. Ringkøbing-Skjern kommune vil forlange en efterfølgende ak-krediteret støjmåling for at sikre, at grænseværdier-ne ikke bliver overskredet. Der er nærmere rede-gjort for støj fra vindmøllerne i VVM-redegørelsenog miljørapporten.

SkyggevirkningerVindmøller kaster skygger, og skyggepåvirkningfra roterende vinger er generende. Miljøministerietanbefaler i ”Vejledning om planlægning for oglandzonetilladelse til opstilling af vindmøller”, atingen naboer udsættes for skyggekast i mere end titimer årligt. Kommuneplan for Ringkøbing-SkjernKommune fastsætter, at ingen nabo må få over titimer skyggekast om året, beregnet som reel tid. IVVM-redegørelse og miljørapport er der redegjortfor skyggekast ved naboer. I beregninger for pro-jektet fremgår, at 4 nabobeboelser kan få mere end

ti timer udendørs skyggekast om året. Beregningenhar dog ikke taget hensyn til træer og bygninger,som reducerer skyggekastet.Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelthøje, kan der installeres et softwareprogram i devindmøller, som giver generne. Programmet stop-per møllerne i de mest kritiske perioder. Kommu-nen vil i VVM-tilladelsen stille krav herom. Stop afvindmøllerne i perioder med generende skyggekastved naboer vil give et betydningsløst produktions-tab.

Afstand til nabobeboelserVindmøller skal, som allerede beskrevet underVindmøllecirkulæret (side 10) opstilles med enafstand til nærmeste naboer på mindst fire gangevindmøllens totalhøjde. For de ansøgte vindmøllerbetyder det en minimumsafstand på 428 meter,hvilket er overholdt for alle nabobeboelser. I VVM-redegørelsen og miljørapporten er der nærmereredegjort for forhold ved nærmeste naboejendommeog boligområder.

Tekniske forholdTrafikVejadgangen til lokalplanområdet vil ske ad Astrup-vej, og herfra anlægges der nye arbejds- og tilkørsels-veje til møllerne.

Fig. 5: Møllevingerne placeres ved arbejds-/vendepladsen, inden de in-stalleres.

RadiokæderDer skal om muligt, i henhold til Vindmøllesekreta-riatets liste over placeringshensyn ved opstilling afvindmøller, holdes en afstand på 200 meter fra vin-gespids til overordnede radiokæder.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i en høring fore-spurgt radiokædeoperatører i området om de plan-



15

lagte vindmøller konflikter med deres radiokæder. Ingen af de kontaktede operatører har haft indven-dinger mod projektet.

Nettilslutning

For at forbinde møllerne med el-nettet fremføresjordkabler fra møllerne og til et af elforsyningssel-skabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunk-tet kendes først præcist, når elforsyningsselskabethar behandlet en ansøgning om nettilslutning. El-forsyningsselskabet sørger selv for at udføre dettearbejde og håndtere de deraf følgende problemstil-linger, såsom udpegning af tracé og tinglysning afledningerne.

Nettilslutning af møller til el-nettet sker i henholdtil gældende lovgivning og efter bestemmelserne idet lokale elforsyningsselskab.

Der er ved opførelse af de store vindmøller intetbehov for bygninger til transformere, da disse pla-ceres i selve møllen. Der behøves dog i nogle til-fælde teknikbygninger til betjening af mølleområ-det, hvorfor lokalplanen giver mulighed for op tiltre af disse. Der forventes ikke at være behov foreksterne teknikbygninger til møllerne ved Faster-Astrup.

HøjspændingsledningerTværs gennem vindmølleområdet løber en 60 kVog en 150 kV højspændingsforbindelse i nord-sydgående retning umiddelbart øst for de ansøgtemøller.

60 kV højspændingsforbindelses luftledning løber ien afstand af ca. 35 m fra projektforslagenes nord-ligste mølle. Afstanden er så kort, at vindmøllevin-gerne vil få overslag ind over luftledningen, hvilketikke kan tillades i henhold til stærkstrømsbekendt-gørelsens respektafstand for højspændingsluftled-ninger. For at vindmøllen kan opstilles, monteresog serviceres efter sikkerhedsforskrifterne, skal denplaceres, så den vinkelrette afstand til den nærmestefase af luftledningerne er minimum 15 meter + 0,5gange rotordiameteren, dvs. 55 meter i alt.

Som en forudsætning for gennemførelse af projek-tet skal en mindre delstrækning af 60 kV luftled-ningen Rækker Mølle - Risdal føres fra luft til jord,og til det formål opstilles to afspændingsmaster iumiddelbar nærhed af lokalplanområdets nordligeafgrænsning (se figur 6).

150 kV højspændingsledningen, der ejes af Energi-net.dk, er sikret med en tinglyst deklaration. Meden afstand fra ledningen til nærmeste mølle på mereend 300 m, udgør møllerne ingen fare for ledningenved et havari, hvor en mølle vælter.

Fig. 6: Eksempel på kabelmast, som rejses i forbindelse med partielkabellægning af 60 kV højspændingsledning.

Anmeldelser, tilladelser og dispensationerefter anden lovgivning

For at lokalplanen kan virkeliggøres, kræves der enrække anmeldelser, tilladelser og dispensationer ihenhold til anden lovgivning end planloven.

Bekendtgørelse om støj fra vindmøllerInden etablering af nye vindmøller skal der indgi-ves anmeldelse herom til kommunen med doku-mentation for, at vindmøllerne kan overholde støj-grænserne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller(Vindmøllebekendtgørelsen). Vindmøllerne kanførst anmeldes, når der foreligger en endeligt ved-taget lokalplan.

VVM-bekendtgørelsenSom tidligere nævnt skal der opnås VVM-tilladelsetil vindmølleparker i henhold til VVM-bekendt-


16

gørelsen, hvilket Ringkøbing-Skjern Kommune ermyndighed for. I en VVM-tilladelse har kommunenmulighed for at fastsætte vilkår for projektet.

Bygningsreglement 2010Der skal til kommunen ske anmeldelse af opførel-sen af de nye vindmøller i henhold til Bygningsreg-lement 2010.

VejlovenDer skal indsendes ansøgning til kommunen ometablering af nye overkørsler til Astrupvej, jf. vej-lovens § 70.

MuseumslovenFindes der under jordarbejde spor af fortidsminder,skal arbejdet standses i det omfang, det berørerfortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldestil kulturministeriet eller det nærmeste statsligeeller statsanerkendte kulturhistoriske museum.

Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afhol-des af den, for hvis regning jordarbejdet udføres.Hvis man vil have afklaret, om der er risiko for atstøde på fortidsminder i forbindelse med jordarbej-der med deraf følgende forsinkelser, udgifter m.v.,kan man efter aftale med Ringkøbing-Skjern Muse-um få foretaget en forundersøgelse af arealet. Vedgennemførelse af en større forundersøgelse afhol-des udgiften af den, for hvis regning et jordarbejdeskal udføres. Arbejdet kan først iværksættes eftersamtykke fra den pågældende. Kulturministerenkan i særlige tilfælde yde tilskud til en sådan forun-dersøgelse.

Lov om luftfartI henhold til Luftfartsloven skal vindmøller med entotalhøjde på over 100 meter anmeldes til Trafiksty-relsen, og opførelsen af møllerne må ikke påbegyn-des, før der er udstedt attest om, at hindringenskønnes, ikke at være til fare for lufttrafikkens sik-kerhed.

Luftfartshindringer med en højde på 100 meter ogop til 150 meter skal afmærkes, hvis Trafikstyrelsenkræver det. Efter de almindeligt gældende reglerskal vindmøller afmærkes med lavintensivt, fast,rødt lys på minimum 10 Candela, og lysmarkerin-gen skal være aktiveret hele døgnet. Lysmarkerin-gen skal placeres på nacellen (generatorhuset, sefigur 7), og lyset skal altid, uanset møllevingernes

placering, være synligt 360 grader i et vandret plan,hvilket kræver to lamper på hver mølle. 10 Candelasvarer til lyset fra en 9 W glødepære. Lyset måmaksimalt være 30 Candela. 30 Candela svarer tillyset fra en 25 W glødepære.

Fig. 7: Eksempel på lysafmærkning af vindmølle i overensstemmelsemed kravene fra Trafikstyrelsen.

LandbrugslovenArealerne, hvor vindmøllerne opstilles, er omfattetaf landbrugspligt. Opstillingen af vindmøller vilikke være til hinder for fortsat landbrugsmæssigdrift af arealerne inden for lokalplanområdet.

Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om land-brugsejendomme, kræves Jordbrugskommissionenstilladelse til brugs- eller lejeaftaler om opstilling afvindmøller på en landbrugsejendom, hvis møllernesgrundareal er på over 25 m2, eller aftalen gælder foret længere tidsrum end 30 år. Ophævelse af land-brugspligten ved eventuel udstykning af arealer tilfundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje kræ-ver også kommissionens tilladelse.

NaturbeskyttelseslovenUanset lokalplanens bestemmelser må der ikke skepåvirkning af den nærliggende §3beskyttede søeller mose, med mindre Ringkøbing-Skjern Kom-mune har givet tilladelse efter Naturbeskyttelseslo-ven.

ServitutterEjere og bygherrer må selv sikre sig overblik overtinglyste servitutter, der har betydning for bygge-og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på,at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst.Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres,inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. drejesig om elkabler, telefon-, tele- og Tv-kabler, vand-



17

ledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger ogspildevandsledninger. Kommunen kan være be-hjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselska-ber, der dækker det pågældende område.

Ringkøbing-Skjern Kommune påtager sig ikkeansvaret for eventuelle fejl og mangler i en servitut-oversigt.Der er foretaget en servitutundersøgelse og ikkefundet servitutter, der aflyses med lokalplanensvedtagelse.

PlanbestemmelserLokalplan 285bVindmøller ved Faster-Astrup

18

Fig. 8: Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:10.000 ved skalering af kortet til A4-størrelse.

Indledning

I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning,Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr.LBK nr 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer,fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2 nævnteområde.

Det fremgår af planlovens § 15, hvad der kan træf-fes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanensbestemmelser suppleres af bestemmelse i andenlovgivning navnlig byggeloven – herunder byg-ningsreglementet.

Lokalplanens bestemmelser er bindende og registre-res i Plansystem DK. Lokalplanens bindende be-stemmelser står i venstre margen.

I højre margin – med kursiv – er der korte supple-rende kommentarer til de enkelte bestemmelserTekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbe-stemmelser og er således ikke bindende.

PlanbestemmelserLokalplan 285b


19

1. Formål

Lokalplanens formål er:

at fastlægge lokalplanområdets anvendelse tilopstilling af vindmøller med dertil hørende tekni-ske anlæg,

at muliggøre et samlet projekt, hvor der kan opstil-les tre nye vindmøller inden for det udlagte lokal-planområde,

at der ved placering og udformning af de nyevindmøller tages særlige hensyn til forebyggelse afgener fra støj, reflekser og skyggekast fra vind-møllerne i forhold til omkringliggende beboelser,

at området udnyttes energimæssigt bedst muligt,

at vindmøllerne indpasses så hensigtsmæssigt sommuligt i forhold til landskabet, kulturhistoriskeinteresser, fortidsminder, naturområder og rekrea-tive områder og de landbrugsmæssige interesser,

at sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede ogharmoniske,

at der fortsat kan drives landbrug i lokalplanområ-det.

2. Område og zonestatus

2.1 MatrikeloversigtLokalplanens område er vist på Kortbilag 1.

Lokalplanen omfatter dele af matrikelnumre 6bq,6h, 8d, 8o, 8p, og 10e Sædding By, Sædding samtalle parceller, der efter den 01.01.2013 måtte ud-stykkes fra de nævnte ejendomme indenfor lokal-planens område.

Lokalplanområdet udgør ca. 9,7 ha.

2.2 ZoneforholdHele lokalplanområdet er beliggende i landzone ogforbliver efter lokalplanens endelige vedtagelse ogoffentliggørelse i landzone.

2.3 BonusvirkningLokalplanen erstatter, jf. Planlovens § 15, stk. 4,de tilladelser til bebyggelse, anlæg og udstykning i

Med denne bestemmelse skal der ikke søges om landzo-netilladelse for at udføre byggeri og anlæg, som er be-


20

landzonen jf. § 35, stk. 1 (landzonetilladelse), derer nødvendig for lokalplanens virkeliggørelse påbetingelse af, at følgende vilkår er opfyldt:

skrevet i lokalplanen.

OphørOphører brugen af vindmøllerne, skal vindmøl-lerne, inklusiv fundamenter, tekniske anlæg oginstallationer samt arbejdsarealer og veje, deralene anvendes til vindmøllerne, fjernes afmølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt.Herunder skal arealer, der før vindmøllerejs-ningen var landbrugsarealer, af mølleejer re-tableres til landbrugsmæssig drift – det vil sige,at stabilgrus og andet vejmateriale skal fjernes.Dette skal ske uden udgift for det offentlige.

Hvis fjernelse og retablering ikke er sket indenét år, kan kommunen lade arbejdet udføre forgrundejerens regning.

TinglysningHvis vindmøller skal udstykkes på selvstændigparcel, skal der på ejendommen tinglyses endeklaration med Ringkøbing-Skjern Kommunesom påtaleberettiget om, at ejendommen skalsammenlægges med den omgivende landbrugs-jord senest et år efter, at vindmøllen er nedta-get eller ophørt med at producere strøm til el-nettet. Ligeledes betinges det, at det tinglyses,at møllevingerne må overstryge naboejen-dommen.

Udgiften til tinglysning afholdes af mølleejer.

Vindmøllerne, inkl. fundamenter og tekniske anlæg oginstallationer vil efter endt drift blive betragtet som af-fald. Affald skal fjernes i henhold til den til enhver tidgældende miljølovgivning.

Hvis grundejeren ønsker at fundamenter eller deleheraf skal forblive liggende i jorden efter at møllen ta-ges ud af drift, skal grundejeren søge om tilladelsehertil efter den til enhver tid gældende miljølovgiv-ning. Det er miljømyndigheden på nedtagningstids-punktet, der tager stilling til, om den vil tillade at deleaf fundamentet bliver liggende.

Et eventuelt krav om fjernelse af fundamenter vil blivepålagt grundejeren.

Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at grundejerneindgår en privatretslig aftale med eventuelle mølleejereom fjernelse af vindmøllen inkl. fundamenter og tekni-ske installationer efter endt drift, f.eks. i form af enbankgaranti.

Bestemmelsen om tinglysning sikrer, at der i landzoneikke opstår enkelte små parceller uden tilhørsforholdtil anden ejendom.

3. Arealanvendelse

3.1 OverordnetLokalplanen fastlægger områdets anvendelse tillandbrugsdrift og vindmølledrift.

3.2 DetaljeretInden for lokalplanområdet kan der placeres op tiltre nye vindmøller, der er ens. Der kan anlæggestilhørende adgangsveje, arbejds- og vendepladser,samt opføres op til tre teknikbygninger eller tilsva-rende tekniske anlæg, der er nødvendige for møl-lernes drift.

Kommunen ønsker at vindressourcerne udnyttes opti-malt i området ved at alle vindmøllerne opstilles.



21

3.3 Ikke anvendt arealArealer, der ikke anvendes til det nævnte i § 3.2,må kun anvendes til landbrug og skovbrug ellerhenligge som natur.

4. Udstykning

4.1 Parceludstykning af vindmøllerHver vindmølle kan udstykkes i en selvstændigparcel. Hver parcel skal have et grundareal sva-rende til minimum møllens fundament, og maksi-mum vindmøllens roterareal.

Bestemmelsen giver mulighed for, at arealet ved denenkelte vindmølle kan udstykkes til en selvstændig par-cel.

5. Bebyggelsens placering og omfang

5.1 Antal og placeringInden for lokalplanområdet må der maksimaltetableres tre vindmøller. Vindmøllerne må ikkehave vingeoverslag uden for lokalplanområdet.

5.2 OpstillingsmønsterVindmøllerne skal placeres på en ret linje medtilnærmelsesvis lige stor afstand mellem vindmøl-lerne. Der må maksimalt være en variation på 5 %.

5.3 ByggefelterVindmøllerne skal placeres indenfor de viste byg-gefelter på bilag 3.

5.4 Dimensioner - totalhøjdeVindmøllernes totale højde over terræn til vinge-spids i højeste position:- må maksimalt være 107 meter- skal mindst være 100 meter.

5.5 Dimensioner - harmoniforholdHarmoniforholdet, det vil sig forholdet mellemnavhøjden og rotordiameteren, skal ligge indenforintervallet 1:1,10-1,35.

5.6 Dimensioner - ensartethedAlle møller indenfor vindmølleområdet skal frem-træde ens, herunder have samme totalhøjde ogsamme forhold mellem rotordiameter og navhøjde.

5.7 ByggebestemmelserUanset bestemmelser om bebyggelseshøjde i for-hold til afstand til vej, naboskel, sti og anden be-

Kommunen ønsker at vindressourcerne udnyttes opti-malt i området ved, at alle vindmøllerne opstilles.

Ved terræn forstås terrænkote efter eventuel nødvendigregulering.


22

byggelse i medfør af byggeloven, må vindmøllerneopføres med den højde, der er anført i § 5.4.

5.8 TransformereVindmøllers transformere skal være indbygget ivindmøllen.

5.9 TeknikbygningerDer kan opføres op til tre fælles teknikbygninger iforbindelse med nettilslutningen af vindmølleom-rådet.

Teknikbygningerne må maksimalt have et grund-areal på 30 m2 og en højde på 3 meter.

Teknikbygningerne skal placeres i umiddelbarnærhed af møllerne.

5.10 AnlægsfasenDer kan i anlægsfasen opstilles midlertidige ar-bejdsskure og anlægges midlertidige P-pladser ogarealer til vindmølledele m.v. Arealerne skal brin-ges tilbage til deres oprindelige stand efter endtanlægsarbejde. Eventuel fast belægning skal fjer-nes.

5.11 FundamenterFundamenterne til vindmøllerne skal tildækkes,således at højst 1 m af vindmøllernes sokkel synliger over terræn.

Der forventes at være behov for op til to teknikbygnin-ger, til koblingsstation og overvågning, som placeresved den midterste mølle. Det er muligt, at der ikke erbehov for en bygning til overvågning, og det er pt. uaf-klaret, hvorvidt der er behov for en bygning til el-selskabet.

Der gives mulighed for opstilling af i alt op til 3 tek-nikbygninger placeret tæt på møllerne.

Møllerne placeres ikke i samme terrænkote. For at re-ducere niveauforskellen kan der justeres på sokkelhøj-derne, således at navene stort set kommer til at liggepå linje.

6. Bebyggelsens udseende

6.1 GenereltDer må kun opføres vindmøller med en ensartetydre fremtræden og proportioner således, at møl-lerne fremtræder som en samlet helhed.

6.2 RotorRotorerne skal have tre vinger og omdrejningsret-ningen skal være med uret set med ryggen modvinden.

6.3 TårnVindmølletårnene må kun opføres som ensartedekoniske, lukkede rørtårne uden markerede ind-snævringer.



23

6.4 FarveVindmøllernes tårn, nacelle (generatorhus) ogrotor med vinger skal fremstå i samme lys gråfarve. Af hensyn til flysikkerheden skal farvenvære lysegrå, ikke mørkere end RAL 7035.

6.5 VingerVingerne må maksimalt have et glanstal på 30 forat undgå reflektion.

6.6 Reklamer/logoDer må ikke opsættes reklamer eller skilte inden-for lokalplanområdet, dog tillades et mindre firma-logo på hver side ad den enkelte mølles nacelle(generatorhus). Såfremt møllerne forsynes medlogo, skal det være ens på begge sider og på allemøllerne.

6.7 LysVindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken mar-keres i henhold til de til enhver tid gældende reg-ler. Afmærkningen af hver mølle omfatter to lavin-tensive, faste, røde lys på 10-30 candela, sommonteres øverst på nacellen (generatorhuset), sålyset altid er synligt 360 grader i et vandret plan ogskal afskærmes under vandret.

Anden permanent belysning af møllerne med til-hørende anlæg er ikke tilladt.

6.8 VedligeholdMøllerne skal til stadighed vedligeholdes, såledesat møllerne har et ordentligt udseende.

6.9 TeknikbygningerTeknikbygninger jævnfør § 5.9 skal fremstå i sort,grå eller mørkegrøn farve, der videst muligt falderind i omgivelserne og afskærmes af beplantning imindst samme højde som byggeriet.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opsættes vindmøl-ler med påfaldende store logoer, da det vil øge synlig-heden af vindmøllerne

Bestemmelsen skal sikre, at et eventuelt krav om af-mærkning for lufttrafikken ikke generer på jorden.Candela er en enhed for lysstyrke. 10 candela svarer tillyset fra en 9 W glødepære og 30 candela svarer til ly-set fra en 25 W glødepære. Synligheden 360 grader ivandret plan kan kun opnås ved opsætning af 2 lamperpå møllen.

7. Ubebyggede arealer og beplantning

7.1 GenereltUbebyggede arealer, som ikke anvendes til ad-gangsveje, arbejds- og vendepladser, skal så vidtmuligt fortsat anvendes til jordbrugsformål.

7.2 Ubebyggede arealers udseendeUbebyggede arealer og arbejdsarealer, som ikke Det kan for eksempel være arealer, som er svært til-


24

kan anvendes som i § 7.1, skal gives et ordentligtudseende ved tilsåning, belægning, beplantningeller henligge som naturareal.

gængelige med landbrugsmaskiner.

7.3 Faste hegnDer må ikke etableres faste hegn omkring vind-møllerne.

7.4 TerrænreguleringDer må højst foretages terrænregulering på +/- 1meter i forhold til eksisterende terræn ved opstil-ling af vindmøllerne. Terrænreguleringer skaludføres med bløde overgange, så det færdige ter-ræn fremstår som en naturlig del af landskabet.

7.5 BeplantningBeplantning omkring teknikbygninger skal etable-res af hjemmehørende plantearter, som jævnfør §6.9 har en forventet væksthøjde på mindst sammehøjde som byggeriet.

8. Veje, stier og parkering

8.1 VejbetjeningLokalplanområdet vejbetjenes fra Astrupvej. Vej-adgang til vindmøllerne skal etableres som vist påkortbilag 3. Der må kun etableres veje, som ernødvendige for driften af vindmølleparken ellerfor jordbrugsdriften.

8.2 AdgangsvejeVeje må have en kørebanebredde på højest 5,5meter på lige stykker og højest 7 meter i svingba-ner. Vejene skal udføres med en kørefast belæg-ning.

8.3 ArbejdsarealerI tilknytning til den enkelte vindmølle må der an-lægges et arbejdsareal i hele møllens levetid påmaksimalt 1.000 m2. Arbejdsarealerne skal udføresmed en kørefast belægning af grus eller andetgodkendt vejmateriale, jf. § 8.2. I anlægsfasen måder midlertidigt anlægges et større arbejdsareal påyderligere 500 m2. Arealet skal reetableres til eksi-sterende anvendelse, når anlægsarbejdet er færdig-gjort.

8.4 BelysningDer må ikke etableres permanent belysning afadgangsveje eller arbejds- og vendepladser.

Ingen bestemmelser om stier og parkering.

Som kørefast belægning kan anvendes grus eller mate-rialer, som genanvendes i medfør af de til enhver tidgældende regler herfor. P.t. bek. 1662 af 21-12-2010om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- oganlægsarbejder.

En arbejds-/vendeplads er et areal med fast belægning,som anvendes af større kraner i forbindelse med op-sætning og nedtagning af mølledele dels i anlægsfasen,dels i møllens driftsperiode.



25

9. Tekniske anlæg

9.1 KablerAlle ledningsanlæg skal udføres som jordlednin-ger.

10. Miljø Ingen bestemmelser

11. Grundejerforening Ingen bestemmelser

12. Ibrugtagning af ny bebyggelse

12.1 Oprydning og belægningFør nye vindmøller tages i brug skal området væreryddet for byggeaffald og med tilsåning eller be-lægning være givet et ordentligt udseende, jf. § 7.

12.2 Skærmende beplantningSkærmende beplantning af evt. teknikbygning skalligeledes være etableret, inden ibrugtagning afvindmøllerne.

Med ’ordentlig’ menes i denne sammenhæng ryddeligtog velholdt.

13. Servitutter Der ophæves ingen servitutter.

14. Lokalplan og byplanvedtægt Der er ingen eksisterende lokalplan eller byplanved-tægt i lokalplanområdet.

15. Retsvirkninger

Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet ogvedtagelsen er offentliggjort, må der ikke retligteller faktisk etableres forhold i strid med planensbestemmelser.

En lokalplan medfører ikke “handlepligt”. Eksisteren-de lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men nårejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene - op-føre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så skal ændringer-ne være i overensstemmelse med lokalplanen.

Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen,hvis dispensationen ikke er i strid med principper-ne i planen. Mere omfattende afvigelser kan kunforetages ved at udarbejde en ny lokalplan.

Dispensation kan kun meddeles efter forudgående na-boorientering, med mindre Byrådet skønner, at en så-dan orientering er af underordnet betydning for de per-soner og foreninger, der skal orienteres.

Som altovervejende hovedregel medfører en lo-kalplan ikke erstatningspligt for kommunen. Men,hvis en ejendom er udlagt til et offentligt formål i


26

en lokalplan, så kan ejeren under visse forudsæt-ninger forlange ejendommen overtaget af kommu-nen mod erstatning.

I henhold til planlovens § 47, kan der foretagesekspropriation af privat ejendom eller rettighederover ejendomme, når ekspropriationen er af væ-sentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokal-plan.

KortbilagLokalplan 285bVindmøller ved Faster-Astrup

28

KortbilagLokalplan 285b


29

KortbilagLokalplan 285bVindmøller ved Faster-Astrup

30

Bilag ALokalplan 285bVindmøller ved Faster-Astrup

31

Visualisering af møllerne med totalhøjde på 107 meter set fra Astrupvej ved Rækker Mølle: Visualisering 7a fra VVM-redegørelsen og miljørapporten.

Bilag ALokalplan 285bVindmøller ved Faster-Astrup

32

Visualisering af møllerne med totalhøjde på 107 meter set fra Hanning Kirke: Visualisering 22a fra VVM-redegørelsen og miljørapporten.

Ikke-teknisk resuméVindmøller ved Faster-Astrup

I

Ikke-teknisk resumé

Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er ude-

ladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget.

IndledningRingkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opstille op til fire vindmøl-

ler mellem Rækker Mølle og Astrup, se kort 0.1. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er ud-

peget som vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup. Forud for planlægningsprocessen har Ringkøbing-

Skjern Kommune behandlet en forespørgsel vedr. vejafstand og udvidelse af vindmølleområdet samt

foretaget en indledende offentlig høring i perioden 18. oktober - 8. november 2012. Efter den indle-

dende offentlige høring er der udarbejdet en VVM-redegørelse og Miljørapport, hvor anlæggets direkte

og indirekte virkninger på mennesker, sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab ma-

terielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er vurderet.

Hovedforslag, alternativ og nul-alternativ

Hovedforslaget omfatter fire ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter målt fra terræn til

vingespids i øverste position. Vindmøllerne opstilles på en lige linje.

Et alternativt forslag omfatter tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter målt fra terræn

til vingespids i øverste position. Vindmøllernes placering svarer til hovedforslaget, men der rejses in-

gen mølle syd for Astrupvej.

Hovedforslaget forudsætter, at det udlagte vindmølleområde udvides til at omfatte en mølleplacering

syd for Astrupvej. Alternativets tre møller er opstillet indenfor temaplanens afgrænsning af vindmølle-

område nr. 15.

De ansøgte vindmøller har en navhøjde på ca. 67 meter og en rotordiameter på ca. 80 meter. Mølle-

designet er traditionel dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et rørtårn. Farven på alle vind-

møllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de


II

fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som

standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand.

Projektvurderingen omfatter også et nul-alternativ, som svarer til en videreførelse af eksisterende for-

hold. Der opstilles ingen vindmøller i området.

Projektbeskrivelse

Møllernes forventede produktion

Vindmølletypen V80-2,0-67 udgør en kommerciel møllemodel, som gør det muligt at basere beregnin-

ger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data og derved sikre miljørapporten den størst mulige

nøjagtighed. Valget af mølletype er ikke endeligt fastlagt med denne miljørapport, da der kan dukke

nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Derfor er der - ud

over beregninger for den beskrevne mølletype - i tabel 0.1 sidst i det ikke-tekniske resumé indføjet

intervaller for mulig variation. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vind-

møller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne rede-

gørelse - uanset valg af mølletype.

Produktionen fra de fire nye vindmøller ved Faster-Astrup er beregnet til cirka 18,9 millioner kWh årligt

ved hovedforslaget og 14,5 millioner kWh årligt ved det alternative forslag. Mølleparkens el-produktion

vil dermed kunne dække ca. 4.406 husstandes årlige elforbrug ved hovedforslaget og ca. 3.365 hus-

standes årlige elforbrug ved det alternative forslag, når det antages, at det årlige elforbrug for en hus-

stand er 4.300 kWh.

De fire vindmøller ved Faster-Astrup vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 379 mio. kWh ved

hovedforslaget (8,0 MW installeret) og 289 mio. kWh ved det alternative forslag (6,0 MW installeret).

Alle beregninger er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, som er

en simpel modellering inklusiv periodevise produktionstab og usikkerhed.


III

Aktiviteter i anlægsfasen

Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs.

til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter:

Arbejdsveje, pladser og fundamenter

Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Astrupvej, se kort 0.2. Serviceveje-

ne bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt og forstærket ca.

1,5 km vej ved hovedforslaget og 1,2 km ved det alternative projektforslag.

I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på 1.500 m2

til opstilling af

vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 700

m2. Der etableres midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af

større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og

bortkørt til genanvendelse.

Fundamenterne til de fire vindmøller bliver etableret cirka en måned før vindmøllerne stilles op. Til et

enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m3

armeret beton, hvilket omfatter

cirka 50-80 vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige fundamentsdele.

Vindmølledele

Opstilling af fire vindmøller ved Faster-Astrup omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka

80 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5

dage og indebærer anvendelse af to kraner.

Tilslutning til el-nettet

For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsy-

ningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningssel-

skabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning.

Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvåg-

ning med et samlet areal på ca. 20 m2.

Aktiviteter i driftsfasen

Driftsansvar

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget,

herunder at de gældende støjkrav er overholdt.

Driftsaktiviteter

Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derud-

over kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test

på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurde-

ret, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke

miljøet.

Sikkerhedsforhold

Havari

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark

er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godken-

delsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med

gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk

sikkerhed.

Efter et par spektakulære havarier i 2008 er kravene til service på vindmøller blevet skærpet yderlige-

re. På baggrund af ovenstående og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje

er det vurderet at havari ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Service skal lovpligtigt indberet-

tes til en central database af de certificerede servicefirmaer.


IV

Isnedfald

Når vindmøllerne står stille i frostvejr, kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overis-

ning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i

vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen

vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Vindmøllerne er placeret på steder, hvor der normalt ikke

færdes mennesker uden relation til markdriften, og isnedfald er derfor vurderet ikke at udgøre nogen

væsentlig sikkerhedsrisiko.

Brand

Brand i vindmøller er meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kun-

ne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. På baggrund af eksisterende

erfaringer og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet, at

brand ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko.

Højspændingsforbindelse

Overholdelse af den nødvendige respektafstand for højspændingsledninger forudsætter, at en del af

den eksisterende 60 kV luftledning Rækker Mølle - Risdal, som passerer opstillingsarealet tæt på den

nordligste mølle, nedgraves i kabler i jorden. Dette vil gennemføres efter aftale med netejeren, Vestjy-

ske Net.

Trafik

I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsent-

lig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkra-

ner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er

vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikker-

hedsmæssige problemer.

Møllerne ligger i minimum en møllehøjdes afstand fra offentlig vej, og det er vurderet, at møllerne ikke

vil forstyrre trafikken på de omkringliggende veje.

Aktiviteter ved reetablering

Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer

fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis

vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbe-

lastning.

Klima, miljø, natur og andre forhold

Energiproduktion og klimaforandring

Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige

gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventio-

nel produktion af elektricitet.

Det er på denne baggrund beregnet, at hovedforslaget i sin tekniske levetid på 20 år vil spare atmo-

sfæren for udledning af ca. 297.000 tons CO2 (kuldioxid), ca. 42 tons SO2 (svovldioxid) og ca. 87 tons

NOX (kvælstofoxider), se tabel 0.1. Desuden vil udledningen af ca. 15.000 tons slagger og flyveaske

kunne spares. Ved det alternative forslag vil der tilsvarende kunne spares ca. 227.000 tons CO2, ca.

32 tons SO2 og ca. 67 tons NOX samt ca. 11.000 tons slagger og flyveaske. De planlagte vindmøller

vil samlet reducere emissionen af CO2 med cirka 11-15.000 ton pr. år.

Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt stigende CO2-indhold i at-

mosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning til en række alvorlige klimaforandringer, og at

disse forandringer vil komme vidt forskelligt til udtryk, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er

indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyreli-

vet i Danmark i bred forstand, både når det gælder ynglende arter og arter på træk. Projektet kan der-

for på grund af sit bidrag til reduktion af CO2-udledningen, siges at bidrage positivt til at holde klima-

ændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent.


V

Geologi og grundvand

Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil

ikke påvirke eksisterende vandboringer, og det er vurderet, at risikoen for forurening af jord- eller

grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Ved uheld

vil der hurtigt kunne træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre en forurening af jord og

grundvand, idet der også udarbejdes en beredskabsplan.

Natur

Internationale naturbeskyttelsesområder

De nærmeste internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) ligger i en afstand af mindst

8 kilometer syd for opstillingsområdet, hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrel-

sesmæssige påvirkninger fra vindmøllerne ind i området. Der findes ingen indikationer på, at opstil-

lingsområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af arter med tilknytning til

Natura 2000 området.

Beskyttede naturområder

Projektforslagene forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arter, der er opli-

stet i Bilag IV til Habitatdirektivet, eller arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Hovedforsla-

gets sydligste mølle kan have vingeoverslag over en mindre naturbeskyttet sø/mose, men møllen vil

ikke fysisk berøre området, og dens nærhed samt påvirkning med støj og skyggekast vurderes ikke at

påvirke de arter, der er grundlag for områdets naturbeskyttelse. På denne baggrund er det vurderet, at

opstillingen af op til fire vindmøller ved Faster-Astrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i

henhold til beskyttelsen af flora og fauna.

Bilag IV-arter

Ingen af Habitatdirektivets ’bilag IV-arter’ er registreret i umiddelbar nærhed af projektområdet, og det

er vurderet, at beskyttede arter ikke vil blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte møller.

Projektområdet udgør ikke nogen oplagt ledelinje mellem vandløb, vandhuller og skovområder, som

kunne være opholds- og fourageringssted for flagermus. Bevoksningen i de små plantager vurderes at

være for ensartet og ung til at udgøre et velegnet sommerdagskjul, ligesom det åbne landbrugsland i

opstillingsområdet ikke gør området særligt egnet som fouragerings- og rasteområde for damflager-

mus, vandflagermus eller andre flagermus.

Odder lever i tilknytning til vådområder, og der er ingen åbne vandløb eller grøfter i opstillingsområdet.

Det er samtidig vurderet, at der ikke forekommer markfirben, padder eller insekter, der er opført på

habitatdirektivets liste, da der ikke findes egnede biotoper på stedet.

Fugle

Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og

på den baggrund, sammenholdt med vindmølleområdets registrerede fugleliv, er det vurderet, at muli-

ge konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Der er næppe tvivl om, at den

største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra vindmøllerne, da risikoen for kollisioner er

minimal og forholdsmæssigt helt uden betydning for fuglearterne på populationsniveau. Det er vurde-

ret, at fuglefaunaen i selve mølleområdet er beskeden, både arts- og antalsmæssigt. Området er præ-

get af opdyrkede marker og læhegn, og dermed er det ikke vindmølleområdet, som fuglene primært

benytter til fouragering. Vindmøllerne placeres i over 9 kilometers afstand fra internationale fuglebe-

skyttelsesområder, og på den baggrund er det i VVM-redegørelsen vurderet, at vindmølleprojektet

ikke vil påvirke fuglelivet i væsentlig grad.

Andre dyr

Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, bliver formodentlig skræmt væk i anlægsfasen,

men i den efterfølgende driftsperiode formodes dyrene igen at bevæge sig frit rundt mellem de omgi-

vende naturområder, læhegn, marker og plantager.


VI

Flora

Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes enårige afgrøder og græs i om-

drift. Der findes ingen vilde og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn og små

plantager mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af vindmøllerne vurderes

ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Andre forhold

Udtaget areal af landbrugsdrift

Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midler-

tidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når

vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka 10.000 m2, svarende til 1,0 ha jord af landbrugs-

drift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet ved hovedforslaget. Ved det alternative forslag

udtages ca. 7.500 m2. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de ud-

tagne arealer reetableres til landbrugsmæssig drift.

Forhold til lufttrafik

Projektområdet ved Faster-Astrup ligger cirka 14 kilometer væk fra den nærmeste større flyveplads,

Stauning Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med

lufttrafik i indflyvningszonerne. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer

krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9 W

glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men det underafskærmes og vurderes derfor ikke at opleves

generende fra jordhøjde.

Radiokæder og ledningsanlæg

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse er der rettet forespørgsel til en lang

række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive

signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet.

Socioøkonomiske forhold

I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Faster-Astrup ikke vil medføre nogen

negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige inte-

resser eller jagt.

Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr. 1392 af 27.

december 2008. Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt

møde.

Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt ’grøn ordning’, som kan yde

tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye

vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til

rådighed på henholdsvis ca. 704.000 kr ved hovedforslaget og 528.000 kr ved det alternative forslag

igennem den grønne ordning.

Landskab

Eksisterende forhold

Landskabets dannelse og terrænformer

Vindmølleområdet ved Faster-Astrup er beliggende centralt i et storbakket morænelandskab med

relativt ensartede terrænforhold på den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø. Et par kilometer mod nord

bliver terrænprofilen lidt højere og mere småbakket, mens terrænhøjden et par kilometer mod syd

begynder at falde mod slettelandskabet nedenfor bakkeøen. Et par kilometer mod vest sænker land-

skabet sig om Ganer Å, mens der i østlig retning fortsat er et relativt jævnt og storbakket landskab.

Vest for Ganer Ådal og op over højderyggen med Dejbjerg Hede er et større område udpeget som

bevaringsværdigt landskab


VII

Vindmølleområdet er relativt højtliggende og åbent, hvilket giver mulighed for lange kig. Udsigten fra

de omgivende beboelser og veje afhænger dog væsentligt af mellemliggende bevoksning og terræn-

variation.

Bevoksning

Selve projektområdet er karakteriseret ved dyrkede marker med levende hegn og mindre nåletræs-

plantager. Nær den sydligste mølle ligger en lille mose/sø omgivet af buske, græsser og siv. Læhegn

og bevoksning omkring huse og veje har betydning for oplevelsen af møllernes synlighed i nærzonen.

Plantagebevoksning omkring flere af mellem- og fjernzonens højdepunkter reducerer ligeledes møl-

lernes synlighed fra nogle retninger og højdepunkter.

Bebyggelse

Bebyggelsestætheden i de nærmeste omgivelser til vindmølleprojektet er relativt lav. Bebyggelsen

indenfor nærzonen er koncentreret i landsbyerne Rækker Mølle, Astrup, Fiskbæk og Faster, mens der

er spredt bebyggelse langs vejene i det åbne land. Vindmølleanlægget vil være synligt fra udkanten af

landsbyerne, men det vil opleves mest markant fra de åbne områder og veje.

Tekniske anlæg

Tværs gennem vindmølleområdet løber en 60 kV og en 150 kV højspændingsforbindelse i nord-

sydgående retning umiddelbart øst for de ansøgte møller. Højspændingsforbindelserne fremstår med

deres master og ledningsanlæg som markante strukturer i landskabet, og fra flere retninger vil mølle-

anlægget kunne opleves i samspil med de eksisterende tekniske anlæg.

Øvrige vindmøller

Der er igennem de seneste år planlagt og planægges stadig for opstilling af store vindmøller i mellem-

og fjernzoneafstand til vindmøllerne ved Faster-Astrup. De nærmeste store møller ved Ejstrup, Fugle-

høj og Arnborgvej står udenfor afstanden af de nye møllers ”28 gange totalhøjde”, hvor der skal rede-

gøres for vindmøllegruppernes visuelle samspil. Nærzonens relativt små, enkeltstående vindmøller

(op til 32 meter totalhøjde) står i mere end 1,5 km afstand fra de ansøgte møller. Samspil med eksiste-

rende møller vil kunne opleves fra enkelte punkter og retninger og er vurderet på baggrund af visuali-

seringer.

Kulturhistoriske elementer

Møllerne vil ikke opstilles i direkte sammenhæng med fredede fortidsminder eller beskyttede sten-

eller jorddiger, og det vurderes, at kendte kulturhistoriske spor ikke vil blive påvirket af de nye vindmøl-

ler.

Kirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke dominerende i sammenhæng med vindmølleområdet,

og kun Sædding Kirke, som er en lille kullet kirke, ligger indenfor møllernes visuelle nærzone.

Indenfor nærzonen er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer, herunder fortidsminder og byg-

ninger med historisk betydning for området, og det er vurderet, om vindmøllerne kan påvirke deres

betydning. Fra Sædding Kirke, gravhøjen Hostedhøj, den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane,

Fyrstenborgvej, Rækker Mølle, Astrup og Faster er det undersøgt, hvordan vindmøllerne påvirker

landskabet visuelt, mens det fra andre værdifulde kulturmiljøer er vurderet, at terrænmæssige forhold

gør påvirkningen minimal. Det vurderes, at vindmøllernes visuelle påvirkning af kulturhistoriske ele-

menter er grundigt belyst, og det vurderes, at de samlet ikke vil forringe de udpegede værdifulde kul-

turmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi.

Fremtidige forhold - visualiseringer

De planlagte vindmøller er visualiseret fra 26 strategisk udvalgte punkter i det omgivende landskab og

behandlet efter tre overordnede temaer. Behandling af visualiseringerne omfatter: Nærmeste beboel-

sesområder, byer og veje, Kulturarv, landskab og rekreative interesser og samspil mellem møllegrup-

per og tekniske anlæg.


VIII

Konklusion på landskabelig påvirkning

Sammenfattende på baggrund af landskabsanalysen vurderes området ved Faster-Astrup at være

landskabsmæssigt robust for opstilling af de ansøgte vindmøller.

Det er samlet vurderet, at vindmølleanlægget fra de nærmeste nabobeboelser og veje kan opleves

dominerende men generelt uproblematisk i forhold til landskabets overordnede skala. Fra Sæd-

dinghedevej og Granvej er der fri udsigt til møllerækken, mens udsigten er mere begrænset fra

Fyrstenborgvej. Fra Hostedhøj og Astrupvej afhænger udsigten lokalt af den mellemliggende bevoks-

ning.

Fra de omgivende landsbyer og nærmeste overordnede veje kan vindmølleanlægget opleves mere

eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekni-

ske anlæg. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at

miste eller ændre sin nuværende karakter, og at mølleanlægget ikke vil påvirke trafiksikkerheden.

Fra kirker, værdifulde kulturmiljøer, særlige landskaber eller områder med rekreative interesser kan

vindmølleanlægget opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til land-

skabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Der kan opleves en mindre harmonisk, men ikke be-

tænkelig påvirkning af kirkelandskabet vest for Sædding Kirke, men det er gennemgående vurderet, at

landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karak-

ter.

Det er vurderet, at vindmøllernes samspil med eksisterende vindmøller indenfor 28 gange møllehøj-

den samt i projektets nær- og mellemzone er ubetænkeligt. De nærmeste møller er små, og udsigten

til flere møllegrupper er ofte begrænset af mellemliggende terræn og bevoksning. Hvor der opleves

samspil, er det relativt let at erkende møllegrupperne som adskilte anlæg, og der er betydelig afstand

imellem dem. Samtidig har landskabet generelt en overordnet rummelighed og skala, som kan bære

anlæggenes samlede påvirkning uden at miste eller ændre sin karakter.

Vindmøller og højspændingsanlæg tilfører hver for sig et markant teknisk præg til landskabet. Det

visuelle samspil mellem anlæggene vurderes generelt at opleves uproblematisk, idet anlæggene ad-

skiller sig tydeligt og fremstår relativt åbne. Ingen af anlæggene begrænser udsigten markant. På den

baggrund er det vurderet, at mølleanlægget ikke i betænkelig grad vil øge eller ændre den eksisteren-

de påvirkning. Møllernes visuelle samspil med øvrige tekniske anlæg som mast og foderstofanlæg i

Ajstrup vurderes ikke at være væsentligt.


IX

Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære den visuelle påvirkning af hovedforslagets mølle-

række med fire møller. Den landskabelige påvirkning ved hovedforslaget er større, men ikke væsent-

ligt større end ved det alternative forslag. Det vurderes, at der visuelt ikke er nogen væsentlig begrun-

delse for valg af det alternative forslag med tre møller frem for hovedforslaget med fire møller.

Naboforhold

Afstand til naboer

Afstandskravet på 428 meter fra mølletårn til hushjørne er overholdt for samtlige nabobeboelser.

Nærmeste beboelse er Hostedhøj 11, som ligger i en afstand af 434 meter.

Visuel påvirkning

Vindmøllerne vil blive oplevet som markante og dominerende elementer i landskabet fra de omkring-

liggende veje, særligt fra de nærmeste veje Astrupvej, Fyrstenborgvej, Granvej, Hostedhøj, Sæd-

dinghedevej og Videbækvej.

Vindmøllerne vil ligeledes blive oplevet som markante og dominerende fra en del af nabobeboelserne,

hvor der ikke er mellemliggende bygninger eller bevoksning, der afskærmer for udsigten. Det drejer

sig især om Astrupvej 11, Granvej 1 og 2, Hostedhøj 5, 8 og 10 samt Sæddinghedevej 1, som baseret

på luftfotos og besigtigelse fra vejen vurderes at have mere eller mindre direkte udsigt til vindmølleom-

rådet fra hus, gårdsplads eller nærmeste del af haven. En individuel redegørelse for naboers udsigt til

møllerne vil udarbejdes i forbindelse med eventuel ansøgning om værditabserstatning.

For de øvrige nærmeste beboelser vil udsigten til møllerne være væsentligt begrænset af udhuse,

driftsbygninger, bevoksning eller boligens orientering i forhold til mølleområdet. Den afskærmende

effekt af bevoksning kan variere alt efter årstid samt betragterens afstand og placering.

Alternativet vil ikke give en væsentligt anderledes visuel oplevelse for naboer nord for Astrupvej. Set

fra Granvej og Fyrstenborgvej, som ligger tættest på hovedforslagets sydligste mølle, vil der være en

mindre dominerende påvirkning ved alternativet - dog er de fleste beboelser og Fyrstenborgvej af-

skærmet af bevoksning.

Den samlede visuelle påvirkning fra Faster-Astrup møllerne i samspil med andre vindmøller vurderes

at være ubetænkelig set fra nabobeboelser, dels på grund af den relativt store afstand mellem mølle-

parker eller fritstående møller, og dels på grund af terrænforhold, læhegn og anden bevoksning. Den

visuelle påvirkning af tekniske anlæg - herunder højspændingsledninger - er visse steder i området

markant, men der vurderes ikke at opstå noget betænkeligt visuelt samspil mellem højspændingsan-

læg og de nye møller.

Støjpåvirkning

Kravene i vindmøllebekendtgørelsen er overholdt for alle nabobeboelser til vindmølleområdet Faster-

Astrup - både i byzone og i det åbne land, se kort 0.3 næste side.

Den største beregnede støjpåvirkning ved både hovedforslag og alternativ får Sæddinghedevej 1, 2

og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Den beregnede påvirkning ligger tæt på grænseværdien.

De mest påvirkede beboelser får en lidt større støjpåvirkning ved det alternative forslag, hvilket skyl-

des en reduceret støjregulering af hovedforslagets næstsydligste mølle. De beboelser, der ligger

nærmest hovedforslagets sydligste mølle (syd for Astrupvej), vil derimod opleve en lavere støjpåvirk-

ning ved alternativet.

Støjgrænsen for lavfrekvent støj er overholdt for alle beboelser. Den største påvirkning er ligesom ved

støj på Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Som ved støj sker der en

øget påvirkning af de mest påvirkede beboelser ved valg af alternativet, mens beboelser syd for

Astrupvej derimod vil påvirkes mindre. Alle påvirkninger ligger med en god margin og mindst ca. 3 dB

under grænseværdien.

Støjpåvirkningen i Rækker Mølle og Astrup, som er de nærmeste områder til støjfølsom arealanven-

delse, ligger for begge støjtyper langt under grænseværdien.


X

Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre,

at grænseværdierne bliver overholdt.

Skyggekast

Ringkøbing-Skjern Kommune har fastsat en maksimumgrænse på 10 timers årlig beregnet påvirkning

med skyggekast. Ved gennemførelse af projektets hovedforslag kan op til 7 nabobeboelser påvirkes

mere end 10 timer årligt. Ved det alternative forslag kan grænseværdien være overskredet ved 4 na-

bobeboelser.

Overskridelse af grænseværdien betyder, at der skal etableres skyggestop på en eller flere af projek-

tets møller, såfremt boligerne ikke er afskærmet af mellemliggende bygninger eller bevoksning. Ni-

veauet for skyggepåvirkning vil efter etablering af skyggestop ikke overstige 10 timers årlig beregnet

skyggekast, og påvirkningen af såvel boliger som veje vurderes dermed at være acceptabel.

Påvirkninger med skyggekast vil kunne opleves fra veje og beboelser mod vest i morgen- og formid-

dagstimerne, mod nord eftermiddag/aften og mod øst om aftenen. Udbredelsen af skyggerne varierer

også med årstiden. Skyggekast om morgenen vurderes at have den største samlede påvirkning af

omgivelserne til vindmølleanlægget ved Faster-Astrup, fordi der vest for møllerækken er mest åbent

landskab og kortest afstand til beboelser og veje.

Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der installeres et program til styring af skyggestop i de re-

levante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel beregnet

skyggekast om året, beregnet som den forventede påvirkning i et gennemsnitsår.

Sundhed

Vindmøller kan påvirke menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet

ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger.

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Kraft-

værkers udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforu-

reningen med SO2, NOX, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis men-


XI

neskers sundhed, naturen og bygninger. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne på-

virkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Ved at reducere udledningerne af

forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som føl-

ge af luftforurening.

Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til

lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil

komme som et sus, der for vindmøllerne ved Faster-Astrup vil komme cirka hvert eller hvert andet

sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra

vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved

vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil stø-

jen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til

hård vind.

Lavfrekvent støj er et emne, der er kommet i fokus, og som er implementeret med en fast grænse-

værdi på 20 dB i den reviderede vindmøllebekendtgørelse fra december 2011. Undersøgelser af

menneskers oplevelse af forskellige grader af støjbelastning viser, at der optræder væsentlige støj-

ulemper, hvis den lavfrekvente støj indendørs overstiger 20 dB om aftenen og natten. Den oplevede

gene fra lavfrekvent støj øges stærkt, når støjen kommer over 20 dB. Forskningen gennem de sene-

ste år fastslår, at kraftig lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. På den anden side er

der fortsat ikke fagligt belæg for, at lavfrekvent støj har andre sundhedseffekter end ”almindelig” støj,

og hverken Miljøstyrelsens orientering eller den nyere forskning giver belæg for at sætte lavere græn-

ser for lavfrekvent støj end 20 dB. Grænsen på 20 dB giver en god sikring af, at den lavfrekvente støj

ikke opleves som generende.

Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som

generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsarealer. Der kan være en øget oplevelse af

stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. På den bag-

grund er der i Kommuneplan 2009-2021 for Ringkøbing-Skjern Kommune indført retningslinjer for

maksimalt 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke

bringe dem til ophør.

Der er ikke foretaget undersøgelser, der viser en evidens for øget stress og heller ikke for øget syge-

lighed ved beboelse i nærheden af vindmøller, så længe gældende afstands- og støjkrav er overholdt.

Den væsentligste negative effekt af vindmøller er ifølge naboer den oplevede gene af støj. Der er ikke

nogen simpel sammenhæng mellem den reelle støj og den oplevede gene, og kombinationen af f.eks.

støj og skyggekast eller visuelle gener kan forstærke den oplevede støjgene, mens f.eks. økonomisk

interesse i vindmøllernes drift modsat kan mindske den oplevede gene. Det kan ikke afvises, at en-

keltpersoner vil føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene opleves

meget individuelt.

OvervågningKommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrug-

tagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen

sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen

inden for en given tidsperiode.

Det fremgår af VVM-redegørelsen og Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle nabobeboelser.

Kommunen vil forlange at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforhol-

dene svarer til kravene i Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (vindmøl-

lebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsen-

des til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages

senest 3 måneder efter idriftsættelse.


XII

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljø-

kravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en

gang årligt.

Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få

foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er grundlag for

klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejerne at dæmpe støjen eller stoppe vindmøl-

len, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt.

Vindmøllerne har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornø-

dent stopper vindmøllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe

ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirk-

ninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen.

Sammenligning af projektforslageneI tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved hovedforslag og alternativt forslag samt nul-alternativet opsum-

meret.

Tabellen viser, at der er forskel på projektforslagenes produktion, mens der ved nul-alternativet slet

ikke produceres strøm fra vindmøller. Tilsvarende er der forskel på projektforslagenes effekt på klima

og luftforurening, mens nul-alternativet slet ikke medfører nogen reduktion af luftforurenende emissio-

ner.

Den landskabelige påvirkning ved hovedforslaget med 4 møller er større end ved alternativet med 3

møller, men den vurderes samlet set ikke mere problematisk. Ved nul-alternativet undgås den ekstra

visuelle påvirkning helt. Den visuelle påvirkning af projektforslagene er samlet set vurderet som ube-

tænkelig.

Der er kun mindre forskel på projektforslagenes påvirkninger med støj og skyggekast for de nærmeste

naboer, idet møllerne reguleres til størst mulig ydelse indenfor opstillingsområdets rammer, mens nul-

alternativet slet ikke medfører nogen ændring af eksisterende naboforhold.

Ved nul-alternativet, risikerer ingen af de nærmeste naboer til projektområdet at blive generet af de

ansøgte vindmøller, men der opnås heller ikke mulighed for privat eller lokal indtægt ved projektet eller

medvirken til en global fortrængning af sundhedsskadelige emissioner.

Fordele ved begge projektforslag

Der sker en fortrængning af CO2 og andre miljøskadelige stoffer.

Vindmøllerne opstilles i et enkelt opstillingsmønster på en lige række.

Der er god afstand til andre store vindmølleanlæg.

Landskabet har samlet set en stor skala, der kan rumme vindmølleanlæg af den ansøgte størrelse.

Projektet påvirker ikke kystnære eller større uforstyrrede landskaber og har ikke væsentlig negativ

påvirkning af bevaringsværdige landskaber.

Projektet påvirker ikke i væsentlig grad landskabsoplevelsen af rekreative og kulturhistoriske værdier,

herunder særlige naturområder, fortidsminder og kirker.

Vindmølleanlægget vurderes fra de fleste retninger at kunne indpasses i forhold til eksisterende høj-

spændingsanlæg i området.

Vindmøller, teknikbygninger og serviceveje etableres på de lokale projektansøgeres jord.

Der er god afstand til samlede bebyggelser og områder med støjfølsom anvendelse. Rækker Mølle er

med en afstand på 1,4 km den nærmeste samlede bebyggelse.

Begge projektforslag overholder støjkravene.

Der er ingen konflikter med radiokæder.

Projektet er lokalt forankret.

Ulemper ved begge projektforslag

Landskabet er præget af højspændingsanlæg og vil blive yderligere præget af tekniske anlæg.


XIII

Fra visse lokaliteter, som fra området omkring Astrup, vil den samlede påvirkning af tekniske anlæg

være markant og visse steder visuelt forstyrrende.

Vindmøllerne vil virke dominerende og påvirke landskabsoplevelsen i den inderste del af nærzonen,

herunder fra flere nabobeboelser.

En strækning af 60 kV ledningen skal føres gennem jorden.

Naboer vil opleve støj og skyggekast, som ikke er en del af miljøpåvirkningen i dag.

Nogle af møllerne skal støjreguleres.

Fordele ved hovedforslaget

Der er en stor effekt (8,0 MW) og dermed en stor produktion fra vindmøllerne.

Der sker tilsvarende en stor fortrængning af udledningen af CO2 og andre miljøskadelige stoffer.

Ulemper ved hovedforslaget

Det udlagte vindmølleområde skal udvides, men dette er muliggjort af Byrådet.

Den sydligste mølle placeres tæt på en naturbeskyttet mose og sø.

Fordele ved alternativt forslag

Mølleanlægget har en mindre landskabelig påvirkning.

Støj- og skyggepåvirkning er mindre for området syd for Astrupvej.

Ulemper ved alternativt forslag

Produktionen er 25 % mindre end ved hovedforslaget (6,0 MW).

Reduktionen af CO2 og andre miljøskadelige stoffer er 25% mindre end ved hovedforslaget.

Fordele ved nul-alternativet

Landskabet bliver ikke (yderligere) påvirket af vindmøller.

Naboer vil ikke opleve vindmøllernes visuelle påvirkning, støj og skyggekast.

Ulemper ved nul-alternativet

Der sker ingen udbygning af produktionen af vedvarende energi, der sker ingen fortrængning af udledt

CO2 opnås ikke mulighed for økomomisk afkast af projektet i lokalområdet.

Samlet vurderingDet vurderes samlet, at op til fire nye møller med en totalhøjde på op til 107 meter kan opstilles og

være i drift samt nedtages og området retableres under hensyntagen til områdets landskab, menne-

sker, miljø og natur. Der er ingen væsentlig merpåvirkning fra hovedforslagets fire møller i forhold til

det alternative forslags tre møller.

Landskabeligt vurderes området som velegnet til opstilling af store møller, idet terrænforhold og øvrige

landskabselementer har så stor en skala, at vindmøllerne ikke virker uforholdsmæssigt store. Vind-

møllerne vil opleves som høje i forhold til andre kendte landskabselementer, men det visuelle samspil,

herunder med højspændingsanlæg og andre vindmøller, vurderes samlet set ikke som betænkeligt.

Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se og/eller høre møllerne fra eller omkring de-

res private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav til projektet er overholdt. Afstanden til nabobo-

liger overholder vindmøllecirkulærets afstandskrav, og skyggekastpåvirkninger begrænses til maksi-

malt 10 timer beregnet årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på nabobo-

liger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Værditabsforhold håndteres efter VE-loven.

Projektet vurderes ikke at tilsidesætte de hensyn, der skal varetages i forhold til beskyttelsen af miljøog natur. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarendeenergi og sparede skadelige emissioner.


XIV

‾

Sammenfattende redegørelse – vindmøller ved Faster-Astrup

Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvur-dering af Planer og Programmer § 9, stk. 2, og omhandler:

Lokalplan nr. 285b og Tillæg nr. 57b til Ringkøbing-Skjern Kommune-plan 2009-2021 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport forvindmøller ved Faster-Astrup.

Med den endelige vedtagelse af tillægget til kommuneplanen, er kommuneplantil-læggets nummer ændret fra 57b til nr. 27b i forhold til den nye Kommuneplan2013-2025, som i mellemtiden er endeligt vedtaget.

Lokalplaner og tillæg til kommuneplaner er omfattet af Lov om Miljøvurdering afPlaner og Programmer. Ifølge loven skal myndigheder ved den endelige vedtagel-se af et planforslag, der er omfattet af loven, udarbejde en sammenfattende rede-gørelse.

Den sammenfattende redegørelse skal omhandle følgende emner:- Hvordan miljøhensyn er integreret i planen- Hvordan miljørapporten og udtalelser fra offentligheden er taget i be-

tragtning- Hvorfor planen er valgt på baggrund af de opstillede alternativer- Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af

planens gennemførelse

Forslag til Tillæg nr. 57b til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2009-2021 medtilhørende VVM-redegørelse og miljørapport samt Lokalplan nr. 285b for et om-råde til vindmøller ved Faster-Astrup har været fremlagt i offentlig høring i peri-oden 30. august 2013 til den 25. oktober 2013.

PlanvedtagelseTillæg nr. 57b til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2009-2021 (nu 27b til Ring-købing-Skjern Kommuneplan 2013-2025) og Lokalplan nr. 285b for vindmøllerved Faster-Astrup blev vedtaget den 17. juni 2014.

Det blev samtidig vedtaget, at der meddeles VVM-tilladelse til projektet, som erbeskrevet i ”Vindmøller ved Faster-Astrup. VVM-redegørelse og miljørapport.Juni 2013”.

Integration af miljøhensyn i planerneDette afsnit redegør for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvor-dan miljørapporten er taget i betragtning, jævnfør Miljøvurderingslovens § 9, stk.2, nr. 1.

N O T A T

Land, By og KulturPlanlægning

Telefon

9974 1279E-post

[email protected]

Dato

20. juni 2014Sagsnummer

2010080134A

2

Samtidigt med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanfor-slag blev der igangsat en miljøvurdering af planerne ved udarbejdelse af en kom-bineret VVM-redegørelse og miljørapport. Udarbejdelse af VVM-redegørelsenog miljørapporten helt fra begyndelsen af planlægningen, har efter kommunensvurdering medvirket til, at relevante problemstillinger er blevet afklaret i løbet afprocessen.

Kommunen har vurderet, at gældende lovgivning for afstandskrav til nabobeboel-se og støjpåvirkning ved nabobeboelse fra vindmøllerne vil være overholdt vedprojektet. Lokalplanen fastlægger vindmølleplaceringer, opstillingsmønster, møl-lehøjder og møllernes udseende ud fra disse krav samt af hensyn til landskabet ogden visuelle påvirkning af omgivelserne.

Miljøkonsekvenserne er beskrevet nærmere i den tilhørende VVM-redegørelse ogmiljørapport. For et fuldstændigt billede henvises derfor til dette dokument.

Miljørapportens betydning og udtalelser fra offentlighedsfasenDette afsnit redegør for, hvordan VVM-redegørelsen og miljørapporten for vind-møller ved Faster-Astrup samt udtalelserne i forbindelse med offentlighedsfasener taget i betragtning ved den endelige vedtagelse af planforslagene jævnfør Mil-jøvurderingslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Der er i høringsperioden indkommet 15 høringssvar, heraf 7 indsigelser og enunderskriftsindsamling, som repræsenterer tilsammen 11 husstande i nærområdettil de ansøgte vindmøller. Desuden er der høringssvar fra Energinet, RAH ServiceA/S, Danmarks Naturfredningsforening og fra Ribe Stift, som efterfølgende hartrukket sin indsigelse efter forhandling. Varde Kommune, Herning Kommune ogForsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste havde ingen bemærkninger.

De gennemgående temaer i indsigelserne er: Opstilling Visuelt Støj – herunder lavfrekvent støj Skyggekast Menneskers sundhed Natur Rekreative værdier Ejendomsværdier VVM og planmateriale Kabelforbindelse

Der er redegjort for indsigelserne i det vedlagte notat ”Behandling af bemærknin-ger og indsigelser ved offentlighedsfasen for vindmøller ved Faster-Astrup” af26. marts 2014. Notatet giver et resumé af de indkomne indsigelser med kommu-nens bemærkninger hertil.

3

Konsekvenser af høringerDet er byrådets vurdering, at projektet er tilstrækkeligt belyst. Byrådet finderikke, at der i offentlighedsfasen er fremkommet bemærkninger, der medførerbehov for at foretage yderligere vurderinger og undersøgelser af projektet.

Valg af projektDette afsnit redegør for valg af projekt på baggrund af de opstillede alternativerjævnfør Miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, nr. 2.

ProjektforslageneVed hovedforslaget med fire vindmøller er der foretaget beregninger for møllerpå 2,0 MW med en rotordiameter på 80 meter og en navhøjde på 67 meter, hvil-ket giver en totalhøjde på 107 meter. Vindmøllernes beregnede produktion er på ialt 18.940 MWh om året. For en periode over 20 år vil den beregnede produktionvære på ca. 379.000 MWh, hvilket svarer til en reduktion af CO2-udledning på ca.297.000 tons.

Ved det alternative forslag med tre vindmøller er der foretaget beregninger formøller på 2,0 MW med en rotordiameter på 80 meter og en navhøjde på 67 meter,hvilket giver en totalhøjde på 107 meter. Vindmøllernes beregnede produktion erpå i alt 14.470 MWh om året. For en periode over 20 år vil den beregnede pro-duktion være på ca. 289.000 MWh, hvilket svarer til en reduktion af CO2-udledning på ca. 227.000 tons.

0-alternativetProjektforslaget sammenlignes med et såkaldt 0-alternativ. Ved 0-alternativetbevares de eksisterende forhold, hvilket vil sige at der ikke opstilles møller i om-rådet. Landskabet og oplevelsen af landskabet vil således forblive som i dag, ogingen nabobeboelse vil påvirkes af støj, skygge og visuelle gener fra vindmøller.

0-alternativet har ingen gavnlig effekt i forhold til reduktion af udledning afblandt andet CO2, NOx og SO2 og for graden af selvforsyning med vedvarendeenergi.

LokalplanDer har været fremlagt to planforslag i offentlig høring. Forslag til lokalplan 285aomfatter hovedforslaget med opstilling af fire vindmøller, mens forslag nr. 285bomfatter det alternative forslag med opstilling af tre møller.

Det alternative forslag 285b er valgt, på baggrund af indsigelser i høringsperiodenom den længere møllerækkes påvirkning af landskabet og flere nabobeboelsersamt den fjerde mølles opstilling med vingeoverslag tæt på en mindre sø, der eropfattet af naturbeskyttelseslovens §3 og bruges til rekreative aktiviteter i lokal-området.

OvervågningDette afsnit redegør for, hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige mil-jøpåvirkninger af planen jævnfør Miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, nr. 3.

4

Kommunens byggesagsbehandling og miljøtilsyn skal sikre, at de til enhver tidgældende grænseværdier for støj fra vindmøller samt vilkår i VVM-tilladelsenoverholdes.

StøjDet fremgår af VVM-redegørelsen og miljørapporten, at støjkravene vil bliveoverholdt for både almindelig og lavfrekvent støj ved alle nabobeboelser.

Ringkøbing-Skjern Kommune kræver, at der foretages en støjmåling af møllerneved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelsenr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller og senest tre måneder efter,at møllerne er sat i drift. Støjmålingerne skal udføres som beskrevet i bekendtgø-relsen. Resultaterne skal indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart deforeligger.

Overvågning af støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter de til enhvertid gældende regler (for tiden bekendtgørelse nr. 1284 af 15.12.2011 om støj fravindmøller).

SkyggekastDet fremgår af VVM-redegørelsen og miljørapporten, at op til 7 nabobeboelservil kunne påvirkes med mere end 10 timers skyggekast om året beregnet ud fragennemsnitlige vejrforhold. Ved det alternative forslag kan grænseværdien væreoverskredet ved 4 nabobeboelser. Der er tale om teoretiske beregninger, der ikketager hensyn til, at nogle boliger har driftsbygninger eller tæt bevoksning, som vilmindske eller helt dække for skyggekastet.

Skyggekast fra vindmøllerne er beregnet til maksimalt 21:40 timer årligt vedAstrupvej 11. Ved det alternative forslag er den maksimale påvirkning beregnettil 16:00 timer årligt ved Sæddinghedevej 1. Der skal installeres såkaldte skygge-stop i de berørte møller, som stopper møllen på de belastede tidspunkter, så ingennabobeboelser påføres skyggekast svarende til mere end 10 timers reel skyggetidårligt beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold.

Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve dokumentation for påkrævet installation.Klage fra naboer kan – efter at kommunen har vurderet sagen - medføre, at kom-munens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllerne at få foretaget yderligeredokumentation af skyggestoppet/skyggekastet.

Natur og miljøRingkøbing-Skjern Kommune skal sikre, at miljøkrav og naturbeskyttelseslovenskrav overholdes. Mølleejer skal søge kommunen om tilladelse, hvis en aktivitetpotentielt vil kunne påvirke et beskyttet område, eksempelvis hvis grundvandetmidlertidigt skal sænkes nær et § 3 beskyttet område, eller hvis der skal etablereset bassin til okkerudfældning i forbindelse med etablering af et vindmøllefunda-ment.

Arbejdsmiljø og arbejdssikkerhedTilsyn med arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed ved møllernes opstilling og nedtag-ning samt ved serviceeftersyn og reparation hører under Arbejdstilsynet.

5

Sikkerhed for befolkningenVindmølleejeren er efter Bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 forpligtet til atindberette udført service til Energinet.dk og større skader og skader af sikker-hedsmæssig betydning til Energistyrelsens godkendelsessekretariat for Vindmøl-ler (Risø).

OliespildDer skal foreligge en beredskabsplan for eventuelt oliespild fra møllerne, førmøllerne opstilles. Der stilles særlige krav til produkter til rengøring efter olieud-slip, og i tilfælde af uheld skal Ringkøbing-Skjern Kommune orienteres efter, atman har rengjort møllerne og fjernet olien med videre. Eventuelt vaskevand framøllerne skal opsamles og håndteres som spildevand. Ved akut forurening skalkommunen kontaktes straks.

Retablering af eksisterende forholdVed retablering af eksisterende forhold skal vindmøllerne, herunder fundamenter,tekniske anlæg og installationer samt arbejdsarealer og veje, der alene anvendestil vindmøllerne, fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt.

Efter endt drift skal fundamenterne fjernes i henhold til miljømyndighedens krav.Hvis ejeren af den grund, hvorpå vindmøllen er opstillet ønsker at dele af funda-mentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertilefter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyn-digheden på nedtagningstidspunktet, tager stilling til, om miljømyndigheden viltillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Et eventuelt krav om fjernelseaf fundamentet vil blive pålagt grundejeren. Det er således op til ejeren af denpågældende matrikel at indgå en privatretslig aftale med bygherren om fjernelseaf vindmølle og fundament efter endt drift samt eventuelt at kræve, at der stillesbankgaranti herfor. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kankommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

‾

Offentlighedsfase for vindmøller ved Faster-AstrupOversigt over indsigelser fordelt på temaer

Ringkøbing-Skjern Kommune har udsendt lokalplanforslag nr. 285a og 285b og tillæg til kommuneplan nr. 57a og 57b ved Faster-Astrup i offentlig høring i periodenfra den 30. august 2013 til den 25. oktober 2013.

Tabel 1 er en oversigt over de indsigelser, der er modtaget i høringsperioden. I tabel 2 gennemgås temaerne i indsigelserne samt administrationens bemærkningerhertil. Et kort bagerst i notatet viser placeringen af de nabobeboelser, hvorfra der er indkommet høringssvar.

Indsigelsesnotatet ledsages af de fulde indsigelser.

Tabel 1 – indkomne høringssvar

Nr. Navn1. Ribe Stift indsigelsen er trukket efter forhandling.2. Forsvaret s Bygnings- og etablissementstjeneste ingen bemærkninger3. Varde Kommune ingen bemærkninger4. Herning Kommune ingen bemærkninger5. RAH Service A/S - elforsyningsselskab6. Danmarks Naturfredningsforening v/ Poul Holst Johansen7. Anette og Jan Hansen8. Louise T. Madsen og Hans Chr. Mortensen9. Ole Damgaard Olesen10. Susanne og Kjeld Solsø11. Stutteri Lykkehøj v/ Jens Mauritsen og Helle Mauritsen12. Jens Mauritsen13. Lene og Asbjørn Thorø Overby14. Underskriftindsamling med 19 underskrivere v/ Lykke Pedersen m.fl.15. Energinet – indkommet den 18. november 2013 – efter indsigelsesfristens udløb

Land, By og KulturPlanlægning

Telefon

9974 1279E-post

[email protected]

Dato

26. marts 2014Sagsnummer

2010080134ANOTAT

7

Tabel – Problematikker fra høringssvar opdel på tema og administrationens bemærkninger hertil

Indsigelser efter tema Administrationens bemærkninger til temaerneOpstilling

6) Opstilling på begge sider af vejen uhensigtsmæssigtpga. trafiksikkerhed og landskabelig oplevelse.

Opstillingen overholder kommunens krav om mindste afstand på mølles totalhøjde til kommunevej.Det er kun i nærområdet, at opstillingen opleves sammen med vejen.

8) Hvorfor afventes en igangværende evaluering af af-standskrav til veje og jernbane fra Naturstyrelsen ikke?

Der kom ny anbefaling i maj 2011, som kommuneplanens retningslinjer er justeret efter. Der er hele tiden nye undersøgelser, evalu-eringer på vej. Kommunen tager konkret stilling til anvisninger fra de statslige myndigheder, når konklusionerne er klar, men sætterikke vindmølleplanlægningen i stå.

7) Vindmøller skal opstilles på øde steder Vindmøller opstilles på steder, hvor der er længst til nabobeboelse, som ikke er beskyttet af andre hensyn som fx nationalparker,naturreservater mv. Vindmøllercirkulæret fastlægger en mindsteafstand til boliger på 4 gange møllens totalhøjde.

8) Vindmøller skal opstilles, hvor det blæser mest. Ikke alle opstillingssteder i lige gode, men Faster-Astrup er bedre end fx de fleste steder i Østdanmark. Der er i kommunens vind-mølleplan taget hensyn til energiindholdet i vinden lokalt. Det er vurderet, at udnyttelsesgraden for opstillingen er fint rentabel.

8) Hvorfor vælges ikke en opstilling med større møller? I kommuneplanen har byrådet fastlagt en totalhøjde på min. 100 m og max 110 m for området, da man ønsker en hensigtsmæssigudnyttelse af kommunens opstillingsmuligheder.

8, 9, 10, 11) Hvorfor vælges en opstilling med mangeboliger i området?

Området kan opfylde afstandskravet til beboelse for de møllestørrelser kommuneplanen giver mulighed for – jf. ovenstående.

8) Hvorfor sættes vindmøller i stå i weekenden. Der er ingen særlig grund til at møller står stille i weekenden. Støjgrænsen er den samme alle ugedage. Vindmøller kan sættes i ståpga. mekaniske fejl og i visse tilfælde for at begrænse skyggegener i nogle perioder.

6, 10, 13, 14) Opstilling af alternativ med tre møller børvælges – LP 285b.

Ingen bemærkninger

8, 9, 13, 14) Vindmølleopstilling i området skal fravælges Ingen bemærkninger

Visuelt7) Det er urimeligt, at ikke alle mølleejere kan se de visueltbelastende møller fra deres ejendom.

Ingen bemærkninger

8

Støj – herunder lavfrekvent støj8) Hvordan påvirker vindmøller, transformerstation ogluftledninger det samlede støjbillede?

Forskellige støjtyper kan ikke umiddelbart sammenlægges, da de har forskellig sammensætning. Der er desuden forskellige græn-seværdier for dem, da støj fra transformer og luftledning er ”ekstern støj fra virksomheder”. Det vil imidlertid være den mest gene-rende støjkilde, som vil dominere over den svagere og så at sige ”drukne den”. Det er vurderet, at støjen fra vindmøllerne, når detblæser vil være den dominerende. Når det ikke blæser, vil støj fra transformerstationen dominere, men så er der ingen støj fra vind-møllerne.

8) Hvordan kan der måles støj fra vindmøller, når de ikkeer sat op.

Støjniveauet før møllerne er sat op er beregnet ud fra en fastlagt metode for typegodkendte vindmøller. Når møllerne er sat op fore-tages der konkrete støjmålinger efter en fastlagt metode. Det er et krav i VVM-tilladelsen. Kan møllerne her ikke opfylde støjkraveneskal de dæmpes eller evt. i yderste konsekvens nedtages, hvis grænseværdierne ikke kan overholdes.

8, 9) Hvorfor opstille vindmøller, som skal støjreguleres? Afhængigt af opstillingsområdet kan det være nødvendigt at støjregulere møllerne. Det vil medføre det vist produktionstab, som ermedregnet i opstillingens rentabilitet.

8) Hvorfor sættes vindmøller i stå i weekenden? Der er ingen særlig grund til at møller står stille i weekenden. Støjgrænsen er den samme alle ugedage. Vindmøller kan sættes i ståpga. mekaniske fejl og i visse tilfælde for at begrænse skyggegener i korte perioder.

Skyggekast13) Der er 7 boliger, som vil få mere end 10 timers skygge-kast årligt.

I henhold til kommuneplanen og VVM-tilladelsen tillades det ikke, at boliger påvirkes med mere end ti timers skyggekast årligt. Derskal derfor installeres et computerprogram i de aktuelle møller, som sikrer at møllerne stoppes hvis den grænse overskrides.

Menneskers sundhed8) Hvorfor afventes igangværende undersøgelser ompåvirkning af menneskers sundhed ikke – ligesom andrekommuner?

Der er hele tiden nye undersøgelser, evalueringer på vej. Kommunen tager konkret stilling til anvisninger fra de statslige myndighe-der, når konklusionerne er klar, men sætter ikke vindmølleplanlægningen i stå, medmindre at Sundhedsstyrelsen kommer medkonkrete anbefalinger.Miljøministeriet har i december 2013 skrevet til kommunerne og oplyst, at de er af den klare opfattelse, at kommunernes arbejdemed planlægning for vindmøller som følger af energiforliget fra marts 2012 kan fortsættes, mens undersøgelsen pågår.

Natur6, 10) Mølle nr. 4 vil belaste naturen og dyrelivet ved § 3-sø. VVM-vurderingen af påvirkning af dyreliv er ikke kor-rekt.

Der er mange eksempler på, at dyr genindvandrer i vindmølleområder kort tid efter anlægsarbejdet er overstået og ikke lader til atvænne sig til møllernes støj og bevægelser – herunder bl.a. vildt og ræve. Der er undersøgelser, som tyder på, at visse fuglearterfravælger områder med vindmøller som yngleplads, mens andre arter bygger reder i møllerne. Der findes dog ikke tilbundsgåendeundersøgelser af alle dyrearters påvirkning af vindmøller.

8) En sø og to områder med § 3 beskyttet mose vil blivepåvirket med vingeoverslag.

Kun ét §3-område med sø, omkranset af mindre moseområde, vil blive påvirket med vingeoverslag.

Rekreative værdier11, 12, 13) Søen mister sin rekreative værdi som udflugts-mål, skøjteløb mv.

Søen vil ikke direkte påvirkes af vindmølleopstillingen, men det kan forekomme generende og utrygt at opholde sig direkte under ensnurrende vindmølle.

9

11) Vindmøllerne vil umuliggøre ridning på hest ad Astrup-vej.

Der er ingen kendte, videnskabelige undersøgelser af hestes påvirkning fra vindmøller. Der kan findes både positive og negativeerfaringer med heste og vindmøller. Videnscenter For Landbrug udtaler på baggrund af en forespørgsel fra Energinet 4/6-2012, at”det vurderes med baggrund i konkrete erfaringer fra hestehold, hvor heste er på fold tæt på vindmøller, at de fleste heste vil vænnesig til støjen. Tilsvarende vil formodentlig også gælde for slagskygger og refleksioner af lys fra møllerne”.

12) Vindmøllerne vil påvirke landskabsoplevelsen for bl.a.cyklende ad margueritruten på Fyrstenborgvej.

Ingen bemærkninger

Ejendomsværdier8, 12, 13, 14) Det bliver svært at sælge huse i området.Husene falder i værdi.

Der kan søges erstatning for eventuelt værditab gennem VE-loven.

VVM og planmateriale13) Når der i VVM’en bruges formuleringen ”det forventes”er det upræcist.

VVM og plangrundlag udarbejdes på et tidligt tidspunkt i projektet. Meget undersøges med VVM-redegørelsen, men visse forhold ervanskelige at undersøge på forhånd, før man konkret projekterer mv. Hvis der ikke er indikationer, som peger på, at der kan opståproblemer, fravælger man at lave vanskelige undersøgelser på forhånd og anvender så denne formulering.

Kabelforbindelse5) RAH Net A/S gør opmærksom på et 10 kV-kabel Bygherres rådgiver gøres opmærksom på kablet og at der skal tages kontakt til RAH Net A/S om den nærmere placering, så der kan

tages de fornødne hensyn ved en evt. realisering af projektet.

15) Energinet henleder opmærksomheden på 150kV luft-ledning, som er nævnt i planmaterialet og ønsker en nær-mere redegørelse for, hvordan den er sikret med planlæg-ningen.

Ledningen er sikret med en tinglyst deklaration og med en afstand fra ledningen til nærmeste mølle på mere end 300 m, udgør møl-lerne ved planlægningens realisering ingen fare for ledningen ved et havari, hvor en mølle vælter.I kommuneplantillægget indføjes en mindsteafstand til ledningen og der redegøres nærmere for forholdet i den evt. vedtagne udgaveaf lokalplanen.

Vindmøller ved Faster-Astrup Lokalplan nr. 285b - rksk.dk · Indholdsfortegnelse Lokalplan 285b...

Documents

Transcript of Vindmøller ved Faster-Astrup Lokalplan nr. 285b - rksk.dk · Indholdsfortegnelse Lokalplan 285b...