Ville du drikke dit spildevand? - European Commission...6 Ville du drikke dit spildevand? | En...
Transcript of Ville du drikke dit spildevand? - European Commission...6 Ville du drikke dit spildevand? | En...
Ville du drikke
dit spildevand? En brochure til unge om vand
Miljø
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov1ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov1 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)
Katalogoplysninger fi ndes bagest i denne publikation
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012
ISBN 978-92-79-26319-4
doi:10.2779/96872
© Den Europæiske Union, 2012
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Printed in Belgium
TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR, SOM HAR FÅET TILDELT EU-MILJØMÆRKET FOR GRAFISK PAPIR (WWW.ECOLABEL.EU)
Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpemed at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union.
Frikaldsnummer (*) :
00 800 6 7 8 9 10 11(*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov2ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov2 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand?
En brochure til unge om vand
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 1ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 1 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Indholdsfortegnelse
Vand: en begrænset ressource 4
Drikkevand 6Adgang til vand er afgørende for helbredet 6
En skjult skat 6
Stabil undergrund eller svamp? 6
Hvordan er vandets kvalitet, der hvor du bor? 8
Hvordan fremstilles postevand? 8
Hvor meget vand bruger vi? 10
Respekt for vand: Hvad kan DU gøre 12
Spildevand 14Hvad sker der med det beskidte vand? 14
Ikke alt aff ald forurener 14
Kemikalier i spildevand 14
Spildevandsrensning rundt om i Europa 14
Hvad sker der på et rensningsanlæg? 16
Rensningsprocessen i detaljer 16
Problemet med regn 17
Kredsløbet sluttes: genbrug af vand 18
Næste stop: vandløb og havet 18
Hvad med spildevandsrensning dér hvor du bor? 18
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 2ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 2 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Af sted til stranden! 20Badevand bliver renere 20
Hvad bliver testet? 23
Find dit foretrukne badested 23
Strande med det Blå Flag 23
Aff ald i havet 24
Hvad gør EU? 26Beskyttelse af drikkevandressourcer 26
Forbedret rensning af spildevand 26
Sikre rent badevand 27
Rengøring af have og oceaner 27
Referencer 28
Yderligere litteratur 28
Foto 28
Illustrationer 28
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 3ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 3 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand4
Vand: en begrænset ressource
Forestil dig det her: Du skal til fest og er ved at gøre dig klar, men
da du tænder for bruseren, er vandet brunt. Det kan man da ikke
vaske sig i! Du tager dine cowboybukser ud af vaskemaskinen,
men de ser mere beskidte ud end før. Hvad skal du nu tage på? Så
ringer din ven for at fortælle, at festen er afl yst — han er blevet
syg e� er en svømmetur ved stranden i går. Hvor ærgerligt. Du
er træt af det hele og går ud i køkkenet for at lave en kop kaff e,
men der kommer kun et par dråber ud af vandhanen. Kan dagen
overhovedet blive værre?
Vi er afhængige af vand til næsten alt, hvad vi foretager os. Vi
tager det som en selvfølge, at vi kan drikke, vaske os og svømme
i rent, ufarligt vand, når vi vil, og at det beskidte vand fra toiletter,
brusere og vaske bliver ført et sted hen, hvor vi ikke behøver at se
det, lugte det eller svømme i det.
Men den konstante adgang til rent vand og gode sanitære
forhold er ikke billig. Vandet i vandhanerne skal hentes fra en
tilstrækkelig stor kilde, fi ltreres, renses og pumpes ud til vores
hjem. Der skal tages vandprøver, så vi kan være sikre på, at
vandet er ufarligt at drikke. Spildevandet skal føres væk gennem
kloakkerne og behandles. Det skal renses for bakterier, der
forårsager sygdomme, og menneskeskabte forurenende stoff er,
inden det ledes tilbage til vandløb og havet.
Vi er nødt til at passe bedre på vandet end nogensinde før. Det
kan godt være, at størstedelen af vores planet er dækket af
vand, men det ferskvand, vi har brug for hver dag, udgør kun
2,5 % af alt det vand, der fi ndes på Jorden. Det meste af det
er utilgængeligt, fordi det er bundet i indlandsis, gletsjere, sne
og vanddamp i atmosfæren. Faktisk er det kun 1 % af alt vand,
der er tilgængeligt ferskvand, hovedsageligt i form af grundvand
nede i jorden. Kun en lillebitte smule fl yder på overfl aden i søer
og vandløb.
Rent ferskvand er måske nemt at fi nde, hvis man bor på en øde
bjergside i nærheden af en bæk, der ikke er forurenet af andre
mennesker, dyr eller andre ting. Men det er de færreste af os, der
bor sådan. Vi bor i byer, hvor vi alle gerne vil have et brusebad hver
dag, holde vores hjem og biler rene og vande vores potteplanter
Vand som forskningsområde Forskning i vands kredsløb, fordeling og kvalitet hedder »hydrologi« – fra det græske ord »hudor«, der betyder vand. Det er et ældgammelt
fag, der har været kendt i mindst 6.000 år, og som gennem historien har gjort det muligt for store civilisationer at omlede vand med det
formål at bruge det til kunstvanding og undgå oversvømmelser og derved skaff e mad til og beskytte befolkningen.
Vandreservoir ved søen Cap-de-Long (Frankrig)
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 4ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 4 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 5
Drikker vi det samme vand, som dinosaurerne drak?Vand fordamper fra havene og bliver til skyer, falder ned igen som regn eller sne og vender via vandløb tilbage til havet. De steder, hvor
vandet opholder sig længst tid, er i de dybeste have og det dybestliggende grundvand, hvor det kan være bundet i op til 10 000 år. Men
vand bliver også nedbrudt rent kemisk ved fotosyntese (planter forvandler kuldioxid og vand til sukker og ilt) og genskabt i åndedrættet
(det er dybest det modsatte af fotosyntese og har til formål at skabe energi og CO2). Man kan regne ud, hvor meget af det vand, der
fi ndes på Jorden, der har eksisteret siden dinosaurernes tid, og hvor meget vand der nedbrydes ved fotosyntese om året. På den måde
ved vi, at det tager omkring 100 millioner år for størstedelen af alt vand at blive kemisk nedbrudt. Dinosaurerne levede for 65 millioner
år siden. Så noget af det vand, vi drikker, er det samme, men over halvdelen er noget andet vand.
og haver. I fritiden tager vi ud til søer og strande for at slappe
af og tage en svømmetur, ikke for at pjaske omkring i skrald og
ekskrementer.
Derfor er det så vigtigt at have respekt for vand. Den menneskelige
befolkning vokser, fl ere og fl ere mennesker bor i byer, vejret
ændrer sig på grund af klimaforandringerne, mængden af
ferskvand er begrænset, og udgi� erne til at rense det, før og e� er
vi har brugt det, vokser — af alle disse grunde er vand et vigtigt
emne. Videnskabsfolk arbejder på at undersøge, hvordan vi kan
sikre, at der altid vil være rent vand i hanerne, og at havene er
rene på trods af alle disse udfordringer, men vi kan alle være med
til at passe på vandet.
Læs videre, og lær mere om den rejse, vand kommer ud på, når vi
bruger det til daglig, både hvordan det når frem til vandhanen og
turen bage� er gennem kloakker og rensningsanlæg til vandløb og
havet, så vi kan bruge det igen.
Underjordisk drikkevandsreservoir
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 5ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 5 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand6
Drikkevand
Adgang til vand er afgørende for helbredetForestil dig, at du skulle gå i timevis til en brønd eller stå i kø
ved en vandpumpe for at hente det vand, du og din familie har
brug for til at drikke, lave mad med og vaske jer i. Du ville måske
komme i form, men du ville ikke have tid eller energi til ret meget
andet. Eller måske skulle du koge alt dit vand, før det var sikkert
at bruge det. Sådan er virkeligheden for omkring en milliard
mennesker rundt omkring i verden, som ikke har adgang til renset
drikkevand eller sanitet. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen
WHO er brugen af beskidt vand til at vaske sig i, bade i, drikke
eller tilberede mad med skyld i 10 % af alle sygdomme i hele
verden. Små børn er særligt udsatte. Det anslås, at vandbåren
diarré er skyld i, at 1,8 millioner mennesker dør hvert år.
Sammenlignet med det er vi utroligt heldige i Europa. Indførslen
af sanitet — sikker � ernelse af ekskrementer og spildevand og
levering af rent vand til folks huse — har spillet en afgørende
rolle for at forbedre folkesundheden, udrydde vandbårne
sygdomme såsom kolera, tyfus og dysenteri samt for vores
lange gennemsnitlige levetid.
En skjult skatTre � erdedele af europæerne får deres postevand fra grundvandet,
dvs. vand der er lagret under jordoverfl aden i jord og mellem klipper,
bl.a. i store vandfyldte hulrum, der kaldes grundvandsmagasiner.
Grundvandet er også kilde til størstedelen af overfl adevandet.
Det trænger op gennem kilder og vådområder og leverer over
halvdelen af vandet til Jordens fl oder året rundt. Men den skjulte
skat er i fare. I mange lande bruges vandet hurtigere, end de
kilder, vandet stammer fra, kan blive fyldt op igen. Det skaber
ikke kun grundlag for problemer i fremtiden, det forårsager
allerede problemer i dag. Halvdelen af Europas vådområder,
der beskytter mod oversvømmelse og renser vandet, er truet
på grund af overudnyttelse af grundvand. Samtidig har forøget
forbrug som følge af voksende turisme i nogle regioner medført
ørkendannelse og saltvandsindtrængning, hvilket betyder, at der
trænger havvand ind i kystnære ferskvandsområder. Næsten
halvdelen af Europas befolkning lever i »vandstressede« lande,
og 33 fl odbækkener i EU er påvirket af vandknaphed(1).
Stabil undergrund eller svamp?Vandmangel er kun ét af problemerne. Et andet er
grundvandsforurening som følge af menneskelig aktivitet, f.eks.
landbrug, industri og utætte kloakker og septiktanke. Vi er mere
opmærksomme på problemet end nogensinde, og vi beskytter
grundvandets kvalitet bedre i dag end tidligere, men vi kunne alle
gøre mere for at forhindre forureningen i overhovedet at opstå.
Jorden under vores fødder virker måske nok meget stabil, når vi
går på den, men ligesom en svamp absorberer den alt, vi hælder
ud på den, lige fra tungmetaller fra batterier til alle de skadelige
stoff er, der fi ndes i plastic, kunstgødning og rengøringsprodukter.
Fra jorden overføres forureningen til den vandforsyning, vi alle
er afhængige af. Vand bevæger sig meget langsomt gennem
Jordens undergrund, og det kan tage årtier, før forureningen når
ned i de underjordiske grundvandsmagasiner.
Hyppigt forekommende forurenende stoff er i vand Patogener: sygdomsfremkaldende bakterier, vira og andre mikrober, der fi ndes i ubehandlet spildevand og landbrugsaff ald fra husdyr.
Kemikalier: organiske — vaskemidler, fedt, smøremidler, opløsningsmidler, ukrudtsmidler, olieprodukter, kemikalier i produkter til
personlig hygiejne og kosmetik — og uorganiske — industrielt spildevand og biprodukter, kunstgødning indeholdende nitrater og
fosfater, tungmetaller og slam.
Store genstande: aff ald og skrot, man kan se i vandet.
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 6ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 6 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Vandtårn: Det rene
vand opbevares i en
lukket tank.
Iltning: Der sendes lu�
gennem vandet, hvilket frigør
gasser og �erner ubehagelig
lugt og smag.Desinficering: Der
tilsættes klor for at
dræbe de sidste
mikroorganismer.
Anden filtrering: Vandet risler gennem lag af sand, grus og eventuelt trækul. Herved
�ernes småpartikler såsom alger, bakterier og visse kemikalier.
Drikkevand flyder
gennem rør til hjem og
virksomheder.
Bundfældning: Mudder,
bakterier og andre partikler
hænger fast i stofferne og
synker ned til bunden, mens
vandet flyder videre til
filtrering.
Koagulering: Særlige
stoffer tilsættes for at
�erne snavs og andre
partikler.
Første filtrering:
filtre �erner fisk,
blade og affald.
Pumpehus
Sø eller reservoir1
2
3
4
5
6
8
9
10
7
A
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 7ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 7 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand8
Hvordan er vandets kvalitet, der hvor du bor?Det Europæiske Miljøagentur off entliggør interaktive kort over
vandkvaliteten i alle EU-lande. Kortene viser prøveresultater
for grundvand, vandløb, søer og kystnære vandområder med
detaljerede oplysninger om niveauer af hyppigt forekommende
forurenende stoff er såsom nitritter, nitrater og ammonium for
hvert land og hvert sted, hvor prøverne er taget.
Se: http://www.eea.europa.eu/themes/water/interactive
Hvordan fremstilles postevand?Normalt har postevand hverken nogen smag, farve eller lugt.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan det kan gå til? Det lyder
måske enkelt, men det kræver faktisk stort arbejde. Bag kulissen
fi ndes et kompliceret system til indvinding, opbevaring, rensning
og fordeling af vand (se illustration A).
De selskaber, der leverer vandet, er ansvarlige for at sikre, at det er
ufarligt. De kan give opdaterede informationer om vandkvaliteten.
Man kan som regel se disse oplysninger på vandregningen og på
vandværkernes hjemmesider. De opkræver penge for at dække
udgi� en til at levere et rigtig godt produkt. Det koster også penge
at lade vand gå til spilde. Kunne du spare mere på vandet? Hvor
ville du ændre den måde, du bruger vand på?
Rent drikkevand opbevares i vandtårne
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 8ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 8 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 9
Flaskevand eller postevand Europæerne køber mere og mere vand på fl aske, selv om strenge kontroller
sikrer, at langt størstedelen af postevandet trygt kan drikkes. Flaskevand
er derimod ikke underlagt nær så strenge regler og bliver ikke testet lige så
grundigt som postevand, og der er heller ingen beviser på, at det er sundere.
Nogle typer naturligt mineralvand indeholder fl ere mineraler, end det
anbefales for bestemte grupper, f.eks. babyer og meget små børn. Kemikalier
i den plastic, der bruges til fl askerne, giver også grund til bekymring.
Flaskevand har desuden en stor negativ indfl ydelse på miljøet. Der bruges
store ressourcer og meget energi til at fremstille og bortskaff e emballagen,
hvoraf 80 % består af engangsemballage, der ikke kan fyldes op igen(2). De
plasticfl asker, der ikke bliver afl everet til genbrug, ender som plasticaff ald,
som kan være fl ere generationer om at blive nedbrudt, og endelig er der
påvirkningen fra at transportere vand på fl aske fra kilden til butikken og ud
til folks hjem. Det gælder både støjforurening, forøget trafi k og udledning af
CO2 og andre udstødningsgasser.
På trods heraf købte hver europæer i gennemsnit 105 liter vand på fl aske
i 2009. Folk i Sydeuropa køber langt mere end gennemsnittet. Italienere
drikker omkring 200 liter om året pr. person, mens folk i Finland drikker
mindst, kun 16 liter pr. person om året.
Drikker du og din familie vand på fl aske? Prøv at undersøge forskellen
sammen med dine venner ved at arrangere en blindtest. Kan I smage forskel?
Hvorfor ikke drikke postevand i stedet for fl askevand? Postevand overvåges
og er underlagt meget strengere regler end nogen anden type drikkevand,
og det leveres direkte hjem til dig.
I stedet for at købe plasticfl asker med vand, når du er på farten, så
brug en drikkedunk af metal, som du kan vaske og fylde med postevand
igen og igen.
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 9ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 9 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand10
Hvor meget vand bruger vi?Europæere bruger i gennemsnit 100-320 liter vand om dagen i
husholdningen — tallet varierer fra land til land(³). (Vandforbruget
i husholdninger udgør omkring 15 % af det samlede vandforbrug i
Europa. Det er under halvt så meget som landbruget, som bruger
ca. en tredjedel.)
I gennemsnit bliver kun 3 % af postevandet brugt som drikkevand.
Langt størstedelen bruges til at skylle ud i toiletter, vaske og
vande haver med. Hvor meget bruger du?
Et brusebad: 35-75 liter
Et karbad: 80 liter
Skylle ud i toilet (pr. gang): 8 liter
Vaskemaskine: 65 liter
Opvaskemaskine: 25 liter
Vaske bil med vandslange: 400-480 liter
Vaske bil med spand (4 spande vand): 32 liter
Den generelle tendens(⁵) er, at vi bruger mindre vand i
husholdningen end for et par år siden takket være en kombination
af betaling for vand i de fl este lande (så man betaler for det,
man bruger), større opmærksomhed i off entligheden og mere
energieff ektive husholdningsapparater såsom vaskemaskiner og
opvaskemaskiner. Forbruget er f.eks. højere end det europæiske
gennemsnit i lande, hvor vand er gratis, eller i andre lande, hvor
der er store tab fra vandforsyningsnettet (pga. utætheder).
Reglerne for sanitære installationer i hjem har til formål at sikre
den off entlige sundhed og fremme eff ektiv og fornu� ig brug af
vand. Især drikkevand skal beskyttes mod kontakt med spildevand
og andre forureningskilder (se illustration B).
Land Forbrug Gennemsnitligt
tab pga.
utætheder
liter/
indbygger/
dag
%
Polen 102 15
Portugal 107 40
Litauen 116 25
Slovakiet 128 32
Malta 130 15
Bulgarien 139 54
Ungarn 152 18
Tjekkiet 152 20
Belgien (Bruxelles og
Flandern)
153 6
Belgien (Vallonien) 153 23
Tyskland 155 9
Holland 184 5
Danmark 191 7
Rumænien 194 32
Frankrig 196 23
Østrig 214 11
Luxembourg 221 30
Finland 231 17
Grækenland 239 35
England og Wales 241 23
Skotland 241 32
Italien 267 29
Spanien 283 9
Sverige 302 18
Cypern 310 18
Irland 317 27
I alt/gennemsnit 202 21
Kilde: ENDWARE og EUREAU, Overview on Water and Wastewater in Europe 2008(⁴).
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 10ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 10 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 11
Drikkevand
Spildevand
B
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 11ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 11 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand12
Respekt for vand: Hvad kan DU gøre Tip om brug af vand
� Tag brusebad i stedet for karbad. Der skal meget mere vand til
at fylde et badekar end til et kort brusebad.
� Varer dine brusebade længere end din yndlingssang? Korte
brusebade sparer vand.
� Det er spild af vand at lade vandhanen løbe, så luk for
vandet, mens du børster tænder. Det samme gælder,
når man barberer sig, drenge!
� Er dit toilet smartere, end du tror? Det lille skyl på
toiletter med stort/lille skyl bruger 70 % mindre
vand end det store skyl.
� Toilettet er ikke en »våd skraldespand«. Medicin skal
afl everes på apoteket, og hygiejnebind, vådservietter
og vatpinde skal i skraldespanden!
� Husholdningskemikalier må aldrig hældes i vasken eller
ud på jorden. Afl ever dem på en genbrugsstation.
� Er det varme vand for varmt? Blander du det altid med
koldt? Så skru ned for temperaturen, så sparer du også
på energien.
� Køb miljøvenlig (biologisk nedbrydelig) shampoo,
og brug »grønne« husholdningsprodukter, når det er
muligt.
� Fyld helt op! Fyld vaskemaskinen og
opvaskemaskinen helt op, og vask det hele på
én gang (i stedet for to).
�
� H
u
� E
k
p
�
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 12ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 12 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 13
� Bliver dit tøj fornærmet, hvis du har det på to gange?
Man kan sagtens have trøjer og bukser på to gange, og
tøjet holder længere, hvis man ikke vasker det så tit.
� Brug energispareprogrammer på vaske- og opvaskemaskinen,
og brug så lidt vaskepulver som muligt.
� Elsker du vand lige så meget som dit håndklæde? Brug håndklædet fl ere
gange — du er trods alt ren, når du tørrer dig e� er brusebadet!
� Få noget godt ud af kedelige regnvejrsdage. Du kan samle regnvand i
spande eller en regnvandsbeholder og senere bruge det til at vande have
eller vaske bil med. Det kan du også bruge såkaldt gråt spildevand til — det
er spildevand fra køkken, bad og tøjvask, men ikke fra toiletter.
� Vælg økologisk. Økologiske fødevarer er bedre for vandkvaliteten, fordi de ikke
behandles med ukrudtsmidler eller sprøjtegi� e.
� Det udpiner jorden på vores planet, når vi dyrker planter.
Komposter dit grønne aff ald, så du kan gøde dine
planter med kompost. Så behøver du aldrig mere bruge
kunstgødning.
� Bliv vandambassadør. Engager dig i lokale
strandrensningsaktiviteter, og vær med til at uddanne andre i, hvordan de
kan passe på vores vandressourcer.
Få mere at vide, og mød Vandvittige Walter ved at deltage i Generation Awake (http://www.generationawake.eu/) eller besøge
vores Facebook-side http://www.facebook.com/GenerationAwake.
Dine valg gør en forskel for verden.
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 13
to gange?
to gange, og
det så tit.
opvaskemaskinen,
klæde? Brug håndklædet fl ere
dig e� er brusebadet!
e. Du kan samle regnvand i
ere bruge det til at vande have
såkaldt gråt spildevand til — det
men ikke fra toiletter.
dre for vandkvaliteten, fordi de ikke
gi� e.
yrker planter.
de dine
mere bruge
at uddanne andre i, hvordan de
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 13ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 13 30/11/12 09:5230/11/12 09:52
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand14
Spildevand
Hvad sker der med det beskidte vand?Alt det beskidte vand, vi skyller ud i toiletter, håndvaske og afl øb
— hvoraf noget ikke er særlig beskidt — må jo havne et eller
andet sted. Det ryger ikke direkte ud i det nærmeste vandløb eller
i havet ved stranden — det håber vi i hvert fald ikke!
Velkommen til spildevandets verden, en fascinerende, men
ukendt verden, der starter i afl øb og kloakker og fortsætter til
et lettere ildelugtende sted i udkanten af vores byer, nemlig
rensningsanlægget. Dette mystiske sted summer af aktivitet
døgnet rundt alle dage, og her foregår en række snedige
processer, der � erner alt det ulækre. Når vandet er renset, kan det
udledes i miljøet uden fare for, at der bliver spredt sygdomme,
eller at planter eller dyr dør.
Ikke alt aff ald forurenerVandløb og havet kan naturligt tage sig af en begrænset
mængde organisk aff ald — ekskrementer og madaff ald — fordi
det er biologisk nedbrydeligt og kan behandles af bakterier og
mikroorganismer. Problemet opstår, når der er mere organisk
aff ald, end naturen kan håndtere, uden at det påvirker den
off entlige sundhed. Sådan er det i vores moderne samfund. Mange
af os lever i tæt befolkede områder med begrænset adgang til
naturlige vandkilder. Derfor er det nødvendigt at rense vandet.
Kemikalier i spildevandDet er forholdsvis ligetil at behandle organisk aff ald — vi skal
bare have nogle venlige bakterier til at nedbryde det. Men en
stor del af spildevandet indeholder forurenende stoff er, som er
hyppigt forekommende i det moderne samfund, og som udledes i
kloakkerne fra fabrikker og husholdninger. Der bliver jævnligt fundet
medicinrester som antibiotika og ibuprofen i drikkevandsprøver.
Der er voksende bekymring over stoff ernes langsigtede indvirkning
på menneskers og dyrs helbred for ikke at nævne truslen om
»superbakterier«, der er resistente over for antibiotika.
Tungmetaller er derimod ikke biologisk nedbrydelige, og de
ophober sig i mudderet på bunden af vandløb og i planter, insekter
og fi sk. De kan blive gi� ige for dyr og mennesker. Det bedste ville
være at forhindre forurenende stoff er fra industrien i at havne i
kloakkerne og at bruge medicin og husholdnings- og haveprodukter
på en ansvarlig måde derhjemme for at begrænse mængden af
kemikalier, der skylles ud i kloakkerne og havner i jorden. Den
alternative måde, hvor man � erner disse stoff er fra spildevandet
for enden af kloakken, er dyrere og ikke altid vellykket.
Spildevandsrensning rundt om i EuropaDe steder, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, er europæiske
husholdninger tilsluttet et kloaksystem med et rensningsanlæg,
der behandler spildevandet (se illustration C). I områder
uden off entlige kloakker og spildevandsrensning opsamles
spildevandet enten i septiktanke, hvorfra det transporteres til Udledning af spildevand
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 14ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 14 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 15
Renset vand
Spildevand
C
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 15ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 15 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand16
et rensningsanlæg, eller det ledes til et individuelt system, der
renser vandet på stedet, inden det rensede vand bliver ledt ud i
vandløb eller via jorden til grundvandet. Særlige fi rmaer henter
det tilbageværende slam, så det kan blive håndteret sikkert.
Hvad sker der på et rensningsanlæg?Rensningsanlæg er som et wellnessophold for beskidt vand. En
række renseprocesser separerer fast og fl ydende aff ald og � erner
skadelige stoff er, så det, der bliver tilbage, er rent nok til at kunne
udledes i naturen.
Resultatet er to produkter, behandlet spildevand og behandlet
slam, som begge kan returneres til miljøet uden fare. I Europa
bliver behandlet spildevand hovedsageligt pumpet ud i vandløb
eller i havet. Behandlet slam kan bortskaff es (tit ved, at det bliver
brændt) eller genbruges, f.eks. som gødning i landbruget.
Rensningsprocessen i detaljerForbehandling: Forbehandlingen består af to trin. I første trin
bliver alt, der ankommer via kloakken (se illustration D, position 1)
pumpet ind og fi ltreret (2) for at � erne fast aff ald såsom grene,
plastic, klude, sten og glas, som ellers kunne beskadige eller
tilstoppe anlæggets pumper og skimmere. De bortsorterede
genstande bortskaff es på en losseplads eller ved forbrænding. I
andet trin (3) får grus og sand lov til at bundfælde sig i kanaler,
før det vaskes og genbruges, f.eks. til vejbyggeri.
Primær behandling: bundfældning: I en bundfældningstank (4)
adskilles fl ydende og faste stoff er. Slammet synker ned på bunden,
mens smøremidler og fedtstoff er fl yder ovenpå. Slammet føres til
slambehandling, mens smøremidler og fedtstoff er skimmes af.
Resten af væsken føres til sekundær behandling.
Sekundær behandling: biologisk: På dette trin � erner vandbårne
mikroorganismer — bakterier og protozoer — organiske stoff er
fra ekskrementer, madaff ald, sæbe og vaskemidler. De små
væsener spiser aff aldspartiklerne, hvorved vandet bliver renset.
Tertiær behandling: Dette sidste trin i behandlingen forbedrer
kvaliteten af det behandlede spildevand yderligere. Der kan
benyttes forskellige metoder afhængigt af, hvilke forurenende
stoff er der skal � ernes (f.eks. kvælstof eller fosfor som
næringsstoff er). Der kan også ske kemisk eller fysisk desinfektion
(i bassiner (6) eller ved mikrofi ltrering).
Stormafl øb: I tilfælde af skybrud kan noget af kloakvandet
blive ført ind i separate stormafl øb eller regnvandsbassiner (7),
hvor det afventer behandling på et tidspunkt, hvor anlægget kan
håndtere den ekstra mængde vand. Under meget voldsomme
regnvejr kan også disse afl øb fl yde over, så ubehandlet eller kun
mekanisk behandlet kloakvand løber direkte ud i et vandløb.
Udledning: Det behandlede vand udledes via en afl øbskanal (8)
til et vandløb, en sø eller i havet.
Slambehandling: Slammet skal behandles for at � erne organiske
stoff er og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Én måde at
behandle det på er i en anaerob rådnetank (10), et lukket system,
hvor slammet blandes, så det kan afgive biogas (metan og ilt)
(12), som dere� er forbrændes (som naturgas) for at opvarme
rådnetanken til den rette temperatur, så nedbrydningsprocessen
kan fortsætte. Slammet koncentreres nogle gange (13), inden
det skal nedbrydes, hvore� er det tørres (11) for at reducere
væskeindholdet så meget som muligt og dermed udgi� en til
bortskaff else eller genbrug.Anaerobe rådnetanke, renseanlægget »Emschermündung« (Tyskland)
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 16ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 16 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 17
Der kan tilføjes kemikalier (14) i starten af behandlingen for at
udfælde fosfor, dvs. få det til at synke til bunds som slam.
Til sidst i processen kan det behandlede slam genbruges som
gødning eller kompost til planter, fordi det indeholder vigtige
næringsstoff er (kvælstof og fosfor) og organisk kulstof, der
forbedrer jordens struktur.
I nogle områder er slammet forurenet med tungmetaller eller
andre forurenende stoff er, fordi industriaff ald havner i kloakkerne.
Derfor foretrækker mange lande at forbrænde slammet for
at reducere risikoen for at sprede forurenende stoff er til
landbrugsjord eller haver.
Problemet med regnMange ældre kloaksystemer har svært ved at holde trit med
vandmængderne, når det regner mere end normalt. De store
mængder vand får kloakkerne til at løbe over, og kloakvand kan
fl yde ud på gaderne og ind i folks hjem.
Problemet er blevet akut i mange områder. For det første må
det forventes, at klimaforandringerne vil gøre vejret mere
uforudsigeligt. For det andet har moderne byer en stor andel
af »befæstede« overfl ader, f.eks. fortove, veje og bygninger, der
forhindrer regnvand i at blive opsuget af græs og jord, og det
forøger belastningen af kloakkerne.
Genbrug af regnvand og gråt spildevand »Gråt spildevand« er vand fra håndvaske, badekar, brusenicher og vaskemaskiner, der ikke indeholder spildevand fra toiletter (sort
spildevand). Man kan udstyre sit hjem med et anlæg, der gør det muligt at genbruge gråt spildevand til at skylle ud i sine toiletter med.
Opsamlet regnvand kan bruges til at vande have med. Man har længe opsamlet og brugt regnvand på denne måde, og i nogle lande er
det almindeligt, at huse udstyres med regnvandsbeholder.
Renseanlæg for spildevand
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 17ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 17 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand18
Nyere anlæg er beregnet til at kunne klare regnmængderne
i forbindelse med skybrud. De leder vandet videre til særligt
konstruerede kloakker eller til vandløb, der kan klare pludselige
store mængder regnvand og afstrømning.
Illustration D viser et typisk rensningsanlæg.
Kredsløbet sluttes: genbrug af vandI tørre områder med begrænset regn og i tæt beboede områder
giver det mening at genbruge spildevandet straks e� er rensning
i stedet for at udlede det i vandløb eller i havet. I mange tilfælde
bruges det genbrugte vand ikke til drikkevand, men kun til f.eks.
at vande parker eller skylle ud i toiletter med.
I lyset af kommende udfordringer i form af vandknaphed og
klimaforandringer er der brug for mere forskning i genbrug af
vand i lukkede kredsløb, f.eks. i forbedret testning og rensning.
De nuværende systemer kan ikke eff ektivt � erne visse bakterier
og restkoncentrationer af kemiske stoff er og medicin, og det er
afgørende for, om vandet kan genbruges som drikkevand.
Næste stop: vandløb og havetEuropa har gjort enorme fremskridt inden for rensning af
spildevand i de sidste 20 år, men der er stadig plads til
forbedringer. Vi er nødt til at blive bedre til at holde skadelige
stoff er ude af spildevandet fra starten, udvikle mere avancerede
rensningsmetoder og holde omkostningerne så lave som muligt.
Spildevand vil i sidste ende, e� er at det har bevæget sig gennem
vandløbene, nå ud til havet, hvor eventuelle forurenende stoff er,
der ikke er blevet � ernet under rensningsprocessen, vil forværre
den eksisterende forurening i havmiljøet. Det kan f.eks. være
sprøjtemidler og kunstgødning, der udvaskes fra land, foruden
dumpning fra industrien og aff ald, især plastic. E� ersom det
tager mange år for disse stoff er at blive nedbrudt (det tager f.eks.
fl ere hundrede år for en plasticfl aske), udgør de en reel trussel for
verdenshavenes sundhed og dermed i sidste ende for kilden til
alt vores vand. Selv om vi henter vores vand fra ferskvandskilder,
vender det til sidst tilbage til havet, så det vandkredsløb, der er
grundlaget for livet, kan fortsætte. Størstedelen af alt vand på
Jorden (97,2 %) befi nder sig i havene, og selv om det er muligt
at afsalte havvand, er det dyrt og kræver store mængder energi.
Hvad med spildevandsrensning dér hvor du bor?Det Europæiske Miljøagenturs interaktive kort indeholder data for
spildevandsrensning i hele Europa. Her kan du fi nde ud af, hvor
godt vandet bliver renset i dit land og din by:
http://www.eea.europa.eu/highlights/themes/water/
interactive/
I verdensrummet drikker man genbrugt urin Astronauterne på Den Internationale Rumstation kan drikke genbrugt urin takket være et højteknologisk vandrensningssystem, der blev
installeret på rumstationen i 2009. Det gør det muligt for rumstationen at være selvforsynende i længere tid og reducerer vægten af de
forsyninger, der skal bringes ud i rummet.
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 18ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 18 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Indløbskanal
Ristebygning
Sandfang
Bundfældningstank
Biologisk rensning
Bundfældningsbassiner
Regnvandsbassiner
Afløbskanal
Dri�scenter
Rådnetank til slam
Slamtørringsanlæg
Gastanke
E�erklaringstank
Fosfatudfældning
21
3
5
4
6
12
13
14
11
10
89
7
2
1
3
5
4
6
12
13
14
11
10
8
9
7
D
Renseanlæg i Duisburg-Kaßlerfeld (Tyskland)
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 19ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 19 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand20
Af sted til stranden!
At tage ud at svømme i havet og i fl oder og søer er en af de
mest populære fritidsaktiviteter. Hvert år myldrer millioner af
europæere ud til strandene for at bade og slappe af med familier
og venner. Men hvordan hænger turistbrochurernes billeder af rene
strande og glade familier, der leger i havet, sammen med vores
viden om havforurening? Industrien, landbruget, fi skeriet, turisme,
fritidsaktiviteter (som f.eks. at sejle) og store befolkninger ved
kysten udleder alle aff ald i havet. Det kan udgøre en alvorlig fare
for havmiljøet og i sidste ende for de badende. Hvis man bader i
beskidt vand, kan man få dårlig mave, åndedrætsinfektioner og
hudirritation.
Aff ald er endnu et — og et voksende — problem. Cigaretskodder,
plasticposter og fl askekapsler dukker hele tiden op på strandene.
Nogle bruger også toilettet som skraldespand og smider
vatpinde, cigaretskodder, hygiejnebind, vådservietter og endda
bleer i toilettet. Derved risikerer man ikke kun at stoppe rørene til,
det fylder også miljøet op med aff ald, for disse ting kan i sidste
ende også ende på strandene. At skylle aff ald ud i toilettet svarer
faktisk til at smide det på gaden.
Rensningsanlæg for spildevand bør naturligvis kunne � erne de
fl este forurenende stoff er og aff ald (selv om det har det med at
tilstoppe fi ltrene). Men noget af det ryger direkte ud i vandløbene,
når stormafl øbene fl yder over, så vandet ryger helt uden om
rensningsanlæggene.
Bortset fra toiletpapir, så husk denne tommelfi ngerregel: Hvis det
ikke har været igennem dig, skal det heller ikke gennem toilettet.
Badevand bliver renereMen der er også godt nyt. Hvis du kan lide at tage en svømmetur i
bølgen blå, kan du godt glæde dig: Badevandet i Europa er blevet
renere siden 70’erne, hvor man begyndte at kvalitetskontrollere
og teste vandet. Situationen er blevet meget bedre siden 1990,
primært takket være bedre rensning af spildevand. Inden da var
det helt normalt, at store mængder urenset eller delvist renset
kloakvand blev udledt i europæiske vandområder.
Siden 2006 har EU-landene gjort endnu mere for at forbedre
Rygere skal huske, at stranden ikke er et kæmpe askebæger. Cigaretskodder er den ting, der o� est smides på jorden som aff ald. Der bliver smidt over 4,5 billioner cigaretskodder om året i hele
verden, og de kan være op til 25 år om at blive nedbrudt. Dels er fi ltrene lavet af en form for plastic, dels indeholder de gi� ige rester
af alle de kemikalier, der fi ndes i cigaretter, bl.a. arsenik, bly, benzen og formaldehyd. Disse kemikalier havner i vandløb og i havet, hvor
fugle og havpattedyr spiser dem, fordi de tror, det er mad. Hvis du ryger, så hav et lommeaskebæger på dig, og smid dine skodder i en
skraldespand undervejs, eller når du kommer hjem.
Folk kan ikke lide cigaretskodder på stranden!
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 20ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 20 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 21
Renset vand/drikkevand
Spildevand
E
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 21ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 21 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand22
kvaliteten af badevand for at beskytte folks sundhed og miljøet.
Reglerne gælder for ethvert vandområde, hvor badning enten
er tilladt eller praktiseres af mange mennesker, herunder søer,
fl oder, strande, reservoirer og damme. Men de gælder ikke for
vandområder, der bruges til andre fritidsaktiviteter end badning,
f.eks. til at surfe eller sejle på, og heller ikke for swimmingpools.
I dag bliver 21 000 badevandsområder testet i hele EU, hvoraf to
tredjedele er ved kysten, mens resten er fl oder og søer. De fl este
steder er kvaliteten god. Ved de seneste prøver opfyldte mere end
9 ud af 10 testede steder minimumskravene til kvaliteten. Kun
1,2 % af badevandet ved kysten og 2,8 % af badevandet inde i
landet levede ikke op til kravene.
Bare fordi du ikke kan se det, betyder det ikke, at der ikke er noget.
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 22ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 22 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 23
Hvad bliver testet?De fl este badesteder skal testes mindst fi re gange i en
badesæson, første gang inden sæsonen begynder. Vandprøverne
bliver testet for indholdet af to bakterier, nemlig kolibakterier og
intestinale enterokokker. Begge bakterier fi ndes i tarmene hos
både mennesker og dyr. Hvis de forekommer i vand, er det tegn
på, at vandet er forurenet af kloakvand eller dyreaff ald.
Det kan være farligt for helbredet at bade i forurenet vand,
især hvis man kommer til at sluge ekskrementer. Ikke alle
typer kolibakterier er skadelige, men nogle kan være årsag til
alvorlige mavetilfælde. I sjældne tilfælde kan en infektion med
kolibakterier medføre livstruende sygdomstilstande. Det er derfor,
det er så vigtigt at rense spildevand (se illustration E) og undgå
at bade på steder, der er forurenet. Det er også derfor, vi vasker
hænder, e� er at vi har været på toilettet, og inden vi laver mad.
Badevand undersøges også for risikoen for andre forureningskilder,
der kan påvirke de badendes sundhed, f.eks. blågrønalger
(cyanobakterier), som kan være skadelige, hvis man sluger
dem, og som kan forårsage udslæt, eller makroalger og/eller
marin fytoplankton. Vandet undersøges også for synlige tegn på
forurening og aff ald.
Find dit foretrukne badested Informationsnetværket Eye on Earth(⁶) stiller data om
badevandskvalitet til rådighed i realtid via funktionen WaterWatch.
De interaktive kort viser vandkvaliteten ved badeområde i 28 lande
i Europa. Zoom ind for at se og kommentere på vandkvaliteten i
nærheden af dig.
Interaktive kort giver mere detaljeret information om individuelle
badeområder:
http://www.eea.europa.eu/themes/water/wise-viewer
Strande med det Blå Flag Det Blå Flag er et velkendt miljømærke, som den ikkestatslige
organisation Foundation for Environmental Education (FEE)
tildeler til rene strande og marinaer. For at opnå retten til fl aget
skal strandene opfylde strenge standarder for vandkvalitet
og renhed. Der skal også være tilstrækkelige toiletfaciliteter,
regler for camping og hunde, sikker adgang, nødhjælpsudstyr og
miljøinformation og -uddannelse for brugerne.
Det Blå Flag blev skabt i Frankrig i 1985. I dag deltager 41 lande i programmet. I 2010 fi k 3 450 strande lov at bruge det Blå Flag. Se http://www.bluefl ag.org/
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 23ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 23 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand24
Aff ald i havetHvert år havner der millioner af tons aff ald i havet — og der bliver
det. Aff aldet består af plastic, træ, metal, glas, gummi, tekstil og papir
og kommer hovedsageligt fra menneskelige aktiviteter. Det er den
eneste type aff ald, som naturen ikke kan håndtere (se illustration F).
Det stammer fra dårligt styrede lossepladser, stormafl øb og aff ald
smidt på gaden (f.eks. emballage fra fastfood og drikkevarer) og
bliver transporteret fra land af vinden eller via fl oder. Meget aff ald
smides også direkte i havet fra skibe, og andre menneskelige
aktiviteter påvirker havmiljøet, f.eks. havminedri� og fi skeri
(f.eks. gammelt fi skegrej).
Aff ald i havet udgør en sundhedsrisiko. Aff ald fra medicin og
spildevand forurener vandet, mens strandgæster kan komme
til skade med skarpe og ødelagte genstande. Det har også en
økonomisk konsekvens. Det koster mange penge at rense strande og
havne, og skibe og fi skeudstyr kan gå i stykker. Aff aldet udgør også
en fare for havdyr. Man har fundet sæler, hvaler og havskildpadder
viklet ind i gavebånd, bærehanke af plastic til »sixpacks« med øl-
eller sodavandsdåser samt gamle fi skenet, der kan være skyld i, at
dyrene bliver kvalt eller drukner. Nogle pattedyr, fugle og fi sk spiser
plasticaff ald, fordi de tror, det er mad, hvilket giver dem skader i eller
blokerer deres fordøjelsessystem. Især plastic er farligt, fordi det
ikke nedbrydes i naturen, men i stedet bliver opdelt i stadig mindre
stykker, indtil det ender som mikroskopisk »plasticstøv«. Der tilsættes
mikroplast til nogle produkter, f.eks. skrubbecreme. Det ryger lige
igennem kloaksystemet og havner i havmiljøet. Desuden tiltrækker
oliebasen i fragmenterne andre kemikalier i havet, f.eks. svært
nedbrydelige organisk miljøgi� e og pcb’er. Disse stoff er samles på
fragmenterne i koncentrationer, der er op til en million gange højere
end i det omgivende havvand, hvilket forvandler plasticfragmenterne
til bittesmå gi� piller. Når dyr spiser plasticfragmenterne, optages
kemikalierne i dyrene og havner i fødekæden, hvore� er de også kan
ende på din tallerken.
I nogle verdenshave har roterende havstrømme skabt kæmpestore
fl ydende øer af aff ald. Den mest kendte, der kaldes Great North
Pacifi c Garbage Patch, fl yder, som navnet antyder, rundt i det
nordlige Stillehav. Den er hundredvis af kilometer bred og består af
store ting og en masse bittesmå plasticpartikler. Man har lavet et
par undersøgelser af virkningen af denne »plasticsuppe«, og der er
voksende bekymring over den mulige gi� virkning, som kemikalier,
der bruges til produktion af plastic, og som man ved, er skadelige
for mennesker, kan have på fødekæden via forurening af havet. For
nylig fandt en undersøgelse af en bestemt fugleart, mallemukken,
i det nordlige Atlanterhav en betydelig mængde plastic i maven på
næsten alle de døde fugle, man indsamlede.
Hjælp med at reducere mængden af aff ald i havet ved at genbruge
plasticposer, lad være med at smide aff ald på gaden eller i
toiletter eller vandløb, og deltag i strandrensningsdage: http://www.
signuptocleanup.org. Vi kan altid blive bedre til at håndtere aff ald
på land for at forhindre det i at havne i havene, og i den store
sammenhæng er vi alle nødt til at blive mere opmærksomme på
konsekvenserne af vores handlinger.
Gamle fi skenet kan slå skildpadder ihjel
Hvis du slugte lige så meget aff ald som en havfugl, relativt set, ville det fylde lige så meget som en hamburger!
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 24ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 24 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 25F
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 25ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 25 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand26
Hvad gør EU?
E� ersom vand fl yder frit hen over landegrænser, er EU-landene
blevet enige om at forvalte vandressourcer i fællesskab ved at
betragte fl odbækkenerne som fælles områder på tværs af fl ere
lande. Landene har identifi ceret 110 vandområdedistrikter(⁷),
der omfatter bifl oder, fl odmundinger og grundvand. De
samarbejder og deler ansvaret for vandløbsoplandet og a� aler
en forvaltningsplan med de andre lande, som vandløbsoplandet
dækker. Hvert land gennemfører dere� er planen på sit område.
Målet, som er udstukket i EU’s vandrammedirektiv, er at sikre
gode forhold i alle EU-vandområder senest i 2015 (udsættelse af
tidsfristen er mulig i særlige tilfælde).
Beskyttelse af drikkevandressourcerPostevand har været reguleret af EU siden 1998. Drikkevandsdi-
rektivet udstikker minimumsstandarder for kvaliteten, og de for-
pligter medlemsstaterne til at sikre, at der leveres ufarligt og rent
vand til husholdningerne. Standarderne revideres hvert femte år
for at kunne inddrage ny viden og eventuelle ændringer i Verdens-
sundhedsorganisationens retningslinjer.
Forsyninger, der omfatter mere end 50 mennesker, skal testes
regelmæssigt i forhold til 48 egenskaber fra farve, lugt og smag
til tilstedeværelsen af metaller som aluminium, cadmium, jern og
bly, kemikalier og potentielt farlige bakterier. Langt størstedelen
af det drikkevand, der leveres i Europa, lever op til standarderne,
selv om der er plads til forbedring af kvaliteten af det drikkevand,
der leveres til mindre lokalsamfund (op til 5 000 mennesker).
Forbedret rensning af spildevandFor at undgå at skade folks helbred og miljøet ved udsættelse
for urenset spildevand — spildevand og brugt vand fra
husholdninger og spildevand fra industrien — iværksætter EU’s
byspildevandsdirektiv, der blev indført i 1991, initiativer til
at begrænse mængden af forurenende stoff er, der udledes til
miljøet.
Lokale myndigheder må indsamle og rense vand fra landsbyer
og byer med 2 000 indbyggere eller derover. Rensningsanlæg
skal leve op til nogle minimumsstandarder. Strengere standarder
gælder i tilfælde, hvor vandet kan beskadige følsomme miljøer
eller den menneskelige sundhed. De fl este EU-lande har nu
iværksat de fl este spildevandssystemer i overensstemmelse med
direktivets krav. Tidsfristen for nyere medlemsstater er i 2018.
Lande, der ikke overholder kravene, kan få en bøde.
Skilte for beskyttede afvandingsområder i Europa
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 26ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 26 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 27
Sikre rent badevandHvert år off entliggør Europa-Kommissionen detaljerede
oplysninger om kvaliteten af badevandet i Europa. I 2011
indeholdt badevandsrapporten resultater fra 21 000 steder
baseret på information fra medlemsstaterne i henhold til EU’s
badevandsdirektiv. Nationale regeringer er også forpligtet
til at informere off entligheden om badevandskvaliteten, inden
badesæsonen starter, især i områder hvor badning ikke tilrådes
eller er forbudt.
Rengøring af have og oceanerSpørgsmålet om aff ald i havet behandles under EU’s
havstrategirammedirektiv fra 2008. Medlemsstaterne er
forpligtet til at sikre, at deres farvande opnår »god miljøtilstand«
senest i 2020, og til at udarbejde en strategi for overvågning og
for at nå målene.
Udmærket
Udmærket
Godt
Tilfredsstillende
Ringe
badevandskvalitet
EU-regler er med til at sikre rent badevand.
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 27ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 27 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand28
Referencer1 Brochure: »Water is for life: How the Water Framework Directive helps safeguard Europe’s resources« (november 2010), s. 8
http://ec.europa.eu/environment/water/pdf/WFD_brochure_en.pdf2 Hjemmesiden tilhørende European Federation of Bottled Waters http://www.efbw.eu/sustainability.php?classement=033 »Household consumption and the environment«, rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, 11/2005, s. 32:
http://www.eea.europa.eu/publications/eea_report_2005_114 Endelig rapport: »Financing of investment needed to reach compliance with the DWD and to rehabilitate water distribution networks
in the EU«, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø, ENV.G.1/FRA/2006/0073, september 20115 Rapport: »Financing of investment needed to reach compliance with the DWD and to rehabilitate water distribution networks in the EU«6 Eye on Earth-hjemmesiden: www.eyeonearth.eu7 http://ec.europa.eu/environment/water/participation/index_en.htm
Yderligere litteratur� Europa-Kommissionen — Generaldirektoratet for Miljø — EU’s indsats for at beskytte vandkvaliteten:
http://ec.europa.eu/environment/water/index_en.htm
� Europa-Kommissionen — Generaldirektoratet for Miljø — Vores oceaner, farvande og kyster:
http://ec.europa.eu/environment/marine/index_en.htm
� Brochure om aff ald i havet (2010) og brochure om aff ald i Middelhavet (februar 2012):
http://ec.europa.eu/environment/marine/publications/index_en.htm
� Vandknaphed og tørker, brochure (september 2010) http://ec.europa.eu/environment/water/quantity/pdf/brochure.pdf
� Det Europæiske Miljøagentur — rapporter og statistikker om vand i Europa: http://www.eea.europa.eu/themes/water
� WISE — The Water Information System for Europe: http://water.europa.eu/
� Verdenssundhedsorganisationen WHO — vand, sundhed og sanitet på globalt plan: http://www.who.int/topics/water/en/
� Brochure om byspildevand (2010): http://ec.europa.eu/environment/water/water-urbanwaste/info/index_en.htm
Fotop. 4, 8, 9, 14, 27 - © Shutterstock
p. 17 - © iStockphoto
p. 5 - © iStockphoto, Thinkstock
p. 16 - © Daniel Ullrich
p. 19 - © Fotoarchiv Ruhrverband
p. 20 - © Marine Conservation Society/eyeforanimage
p. 22 - © Ferdi Rizkiyanto
p. 23 - © Christof Mainz
p. 24 - © National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), © JA van Franeker IMARES
p. 26 - © Waterbedrijf Groningen, © Dr. Eugen Lehle
IllustrationerEuropean Service Network (ESN), © European Union
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 28ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 28 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
Europa-Kommissionen
Ville du drikke dit spildevand? — En brochure til unge om vand
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor
2012 – 28 s. – 21 x 21 cm
ISBN 978-92-79-26319-4
doi:10.2779/96872
Publikationen kan bestilles gratis, så længe lager haves, på:
Et enkelt eksemplar: via EU Bookshop er der online adgang til EU’s publikationer:
http:// bookshop.europa.eu
Flere eksemplarer: via Europe Directs nationale informationsnetværk:
http://europa.eu/europedirect/meet_us/index_da.htm
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov3ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov3 30/11/12 09:5330/11/12 09:53
KH
-30
-11
-36
8-D
A-C
ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov4ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov4 30/11/12 09:5330/11/12 09:53