VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUNDDansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011

Viden udvikler sygeplejen – til gavn for patienter, borgere, profession og samfundDansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011

Redaktion: Dansk SygeplejerådLayout: Dansk SygeplejerådTryk: Dansk Sygeplejeråd

Grafisk Enhed 12-08

Copyright © Dansk Sygeplejeråd 2012

Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelseeller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck.

Elefanten er valgt, fordi elefantens egenskaber: styrke, visdom, ev-nen til at huske og fællesskab, er nogle af de kendetegn, som forsk-ning i sygepleje er og skal være kendt for.

3

FORORDDansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 ”Viden udvikler sygeple-jen til gavn for patienter, profession og samfund” er udarbejdet ud fra et ønske om at styrke forskningen i sygepleje i Danmark.

Baggrunden for udarbejdelsen af forskningsudspillet er en kongres-beslutning i 2010, hvor Dansk Sygeplejeråds kongres besluttede at sætte yderligere politisk fokus på forskningsområdets betydning og vilkår. Tidligere har Dansk Sygeplejeråd været en del af ”National strategi for sygeplejeforskning 2005-2010”, som var en fælles na-tional strategi på tværs af aktører inden for forskningsområdet, her-under universiteter, sygeplejerskeuddannelsen, chefsygeplejersker/sygeplejedirektører m.v. Da denne strategi udløb, ønskede Dansk Sy-geplejeråd at udarbejde et mere politisk udspil med hovedfokus på rammer og vilkår.

I processen er en række relevante aktører blevet konsulteret i inter-views, som sparringspartnere og/eller deltagere i forskningssemina-rer. Forskningsudspillet bygger dermed i høj grad på de mange input fra universiteter, professionshøjskoler, regioner og kommuner, hvor Dansk Sygeplejeråd har været i dialog med både aktive forskere, top-ledere, forskningsledere, undervisere, studerende, organisationer m.v.

Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil henvender sig til forskere i sundhedsfeltet, beslutningstagere og kommende forskere. Det er vores håb, at de mange aktører vil bidrage til at give forskningsud-spillets anbefalinger liv og omsætte dem til handling.

Dorte SteenbergNæstformand

4

DERFOR FORSKES DER I SYGEPLEJESundhedsvæsenet står i dag over for mange udfordringer, der kræver nytænkning. Den økonomiske krise, et stigende antal ældre og bor-gere med kroniske sygdomme, ny arbejdsdeling mellem hospitaler og kommuner, accelererede patientforløb, etablering af nye supersyge-huse mm. skaber helt nye vilkår, der stiller krav om nytænkning inden for alle områder i sundhedsvæsenet.

Sygepleje retter sig mod alle aspekter af sundhed og sygdom og mod mennesker og familier i alle livsfaser. Der er sygepleje i alle grene af sundhedsvæsenet – på hospitalerne, i kommunerne, i praksissekto-ren og på institutioner. Forskning i sygepleje bidrager med nødvendig viden for at udvikle nye og bedre sundhedsydelser, samt udvikle viden om de samfundsmæssige vilkår, der knytter sig til sundhed og sygdom.

Forskning i sygepleje som en del af den samlede sundhedsforskning i Danmark er helt afgørende for, at vi kan opretholde og udvikle høj kvalitet og patientsikkerhed og for, at vi også i fremtiden har et sund-hedsvæsen, der samlet set kan måle sig på et internationalt niveau.

Dansk Sygeplejeråd ser det som en afgørende opgave at arbejde for rammer og vilkår, der sætter sygeplejeforskere i stand til

• at synliggøre og skabe viden om aktuelle sundhedsproblemer og udfordringer

• at producere højt kvalificeret forskning • at skabe samarbejde på tværs af forskningsmiljøer nationalt og in-

ternationalt og styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, klinisk praksis og uddannelsesinstitutionerne.

Som organisation vil vi bidrage til, at sygeplejeprofessionen bliver kendt og anerkendt for

• at bidrage med evidensbaseret viden til gavn for patienter og sam-fundet som helhed

• at øge kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser• at styrke samspillet mellem forskning, uddannelsesinstitutioner og

praksis.

Forskning i sygepleje i Danmark har udviklet sig markant gennem de

5

seneste år. Forskningen har i dag en selvstændig position i de sund-hedsvidenskabelige forskningsmiljøer, hvor de forskellige sundheds-professionelle grupper bidrager til den samlede sundhedsvidenska-belige forskning.

Forskning i sygepleje er en central del af sundhedsforskningen, og sygeplejeforskere indgår i forskningssamarbejder med de andre sundhedsprofessioner for at den samlede forskningsindsats kan bi-drage til både grundvidenskabelig forskning og mere anvendelses-orienteret forskning, som kan føre til en mere effektiv problemløs-ning og et styrket anvendelsespotentiale for resultaterne.

6

MANGFOLDIGHEDEN I FORSKNINGENForskning i sygepleje dækker over en mangfoldighed af forskningsfel-ter. Centralt står, at genstandsfeltet for sygepleje som videnskab om-fatter såvel sunde som syge og lidende mennesker i alle livsfaser både i og uden for sygehusene. Derudover kan forskning i sygepleje rette sig mod for eksempel de organisatoriske, læringsmæssige og sundheds-teknologiske aspekter i sygeplejen. Udviklingen i sundhedsvæsenet vil definere nye genstandsfelter, der ikke umiddelbart er tydelige i dag.

Forskning i sygepleje foregår både i faglige og flerfaglige miljøer og benytter sig af teori og metoder fra forskellige videnskabelige disci-pliner. Dansk Sygeplejeråd ser denne diversitet som en styrke for sy-geplejeforskningen og dermed for den samlede sundhedsforskning i Danmark og internationalt.

Dansk Sygeplejeråd mener, at forskning i sygepleje bør være bå-ret af følgende grundtanker:

• Forskning i sygepleje er til gavn for patienter, pårørende og sund-hedsprofessionelle og er samfundsmæssigt relevant.

• Forskning i sygepleje udøves på baggrund af stærke forsknings-kompetencer.

• Forskning i sygepleje er nyskabende og af høj kvalitet.

• Forskning i sygepleje er åben for nye idéer og problemfelter og ud-fordrer vante forestillinger og rutiner.

• Forskning i sygepleje bliver styrket af et tæt samarbejde på tværs af forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og praksis.

• Forskning i sygepleje foregår i stærke forskningsmiljøer, gerne fler-faglige, og med kontakt til andre forskningsmiljøer nationalt og in-ternationalt.

• Forskning i sygepleje er en nødvendig del af den samlede sund-hedsforskning.

7

PRIORITER RAMMER OG VILKÅR FOR FORSKNINGFor at forskningen i sygepleje kan udvikle sig og gro i omfang og kva-litet, skal der være rammer og vilkår for forskerne og forskningen, der gør det muligt. Det forudsætter en kombination af kvalificerede for-skere, finansiering, stillingsstrukturer, forskernetværk og -miljøer og samspil mellem forskning, uddannelse og praksis.

For at sikre sådanne gode rammer og vilkår for fremtidens forskning i sygepleje vil Dansk Sygeplejeråd arbejde for

FORSKNING I HELE SUNDHEDSVÆSENETat universiteter, regioner/hospitaler, professionshøjskoler og kom-muner etablerer tværsektorielle samarbejder om forskning i syge-plejefaglige og sundhedsfaglige problemstillinger.

RAMMER FOR FORSKNINGat der på universiteter og universitetshospitaler er særligt attrak-tive og stærke forskningsmiljøer, der indgår i samspil med andre forskningsdiscipliner og kan tiltrække internationale forskere.

FORSKNINGSMILJØat der sker en systematisk udvikling af attraktive forskningsmiljøer. Det indebærer relevante forskernetværk, samspil med universiteter og professionshøjskoler, samt gode støttemuligheder og solid le-delsesforankring. Forskningsmiljøerne skal kunne tiltrække og fast-holde talentfulde forskere, også fra andre lande.

REKRUTTERING AF NYE FORSKERE at der etableres stillingsstrukturer, så man indenfor sygeplejepro-fessionen gør det attraktivt at gå forskervejen. Det forudsætter for det første et sammenhængende uddannelsessystem og flere kandi-dater og sygeplejersker med ph.d.-grad. For det andet forudsætter det universitære stillinger (adjunkt/postdoc, lektor, professor) med klinisk opgaveportefølje, samt forskerstillinger på universitetshospi-talerne med klinisk forankring og universitær tilknytning.

INDFØRING I FORSKNING I SYGEPLEJERSKEUDDANNELSENat sygeplejestuderende kan bidrage til udviklingen af sygeplejepro-fessionen ved at indgå i forskningsprojekter. Det forudsætter, at de studerende er i stand til at forstå og vurdere forskning i og viden om forskellige typer af forskningsprojekter.

8

FINANSIERING AF FORSKNING

at der på alle niveauer sker en øget finansiel satsning inden for forsk-ning i sygeplejefaglige problemstillinger. Forskningen skal finansieres af regioner, kommuner og forskningsfonde, og forskningsmidlerne skal prioriteres til forskningsprojekter forankret på såvel universite-ter, professionshøjskoler som kliniske virksomheder. Det er derfor også centralt, at sygeplejeområdet er repræsenteret i Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd, samt nationale og lokale fonde, råd og udvalg.

FORMIDLING AF FORSKNINGSRESULTATERat resultater og ny viden fra forskningsprojekter bliver formidlet til nationale og internationale forskningsmiljøer, til de kliniske miljøer og til undervisningsmiljøerne, samt til de politiske beslutningstagere. Det skal ske i anerkendte tidsskrifter, men også gennem pressen, inter-nettet og ved nationale og internationale konferencer for at omsætte den viden.

INTERNATIONALT FORSKNINGSSAMARBEJDEat samarbejdet mellem de nationale og internationale sygeplejefag-lige forskningsmiljøer fortsat bliver styrket.

FLERE FORSKERUDDANNEDE SYGEPLEJERSKERat der skabes forudsætninger for, at sygeplejersker i større udstræk-ning får en forskeruddannelse med efterfølgende mulighed for at be-drive forskning i det kliniske felt.

UDDANNELSESSTRUKTURat der bliver etableret et sammenhængende uddannelsessystem, hvor uddannelserne på professionshøjskolerne på sigt bliver forsk-ningsbaserede frem for som nu udviklingsbaserede, og hvor univer-siteter og professionshøjskoler samarbejder om smidige og gennem-skuelige overgange mellem uddannelsessystemerne.

at der bliver etableret incitamenter til samarbejde mellem profes-sionshøjskoler og universiteter, og uddannelsesmæssige blindgyder forebygges, uden at uddannelsesniveauet forringes.

9

OMRÅDER INDEN FOR SYGEPLEJEN MED BEHOV FOR FORSKNING

Forskning i sygepleje bidrager med vigtig – og ny viden – inden for en lang række områder i sundhedsvæsenet. Nedenstående liste er på ingen måde udtømmende, men den illustrerer den mangfoldighed af forskningsfelter, hvor der er behov for yderligere forskning.

FORSKNING I SYGEPLEJE TIL FORSKELLIGE GRUPPER AF PATIENTER/BORGERE

• Rehabiliteringsforskningen. Sygeplejeforskningen i Danmark har en stærk position indenfor områder som kræftsygdomme, hjerte og neurorehabilitering, hvor der ligeledes er behov for yder-ligere forskning.

• Sundhedsfremme og forebyggelse. I dagens samfund med et stigende antal kronisk syge og øgning i livsstilssygdomme er beho-vet for sundhedsfremme og forebyggelse stort. Det er nødvendigt at få viden om, hvilke indsatser, der virker, når det gælder forebyg-gelse af folkesygdomme.

• Børn og unge. Der bliver iværksat en del forskning i børns og un-ges livsstil og risikoadfærd, og det er fortsat nødvendigt at udbyg-ge denne forskning.

• Sundhedspleje. Det forebyggende og sundhedsfremmende po-tentiale i sundhedsplejen er stort, og der er brug for mere forsk-ning på området for at sikre befolkningens sundhed.

• Patienter af anden etnisk herkomst og kultur. I nutidens mul-tikulturelle samfund mangler der viden om de specielle sundheds-problemer, der ses i familier af anden etnisk herkomst.

• Kroniske forløb. Antallet af kronisk syge patienter er meget stort, og det stiger fortsat. Der er brug for viden om hjælp til selvhjælp, empowerment og en bedre organisering af sundhedstilbuddene til disse patienter.

• Psykisk sundhed. Der er behov for at forebygge psykisk sygdom, vold og alkohol og stofmisbrug og stress. Der mangler forsknings-baseret viden om psykisk syges og deres familiers behov for støtte og hjælp.

10

FORSKNING I METODER OG PATIENTFORLØB

• Den patientnære kliniske interventionsforskning. Det stigende krav til evidens i sygepleje og behandling betyder, at der er brug for at udvikle og afprøve nye former for tilbud/indsats i patientplejen/pårørende.

• Effekt af metoder og hjælpemidler i sygeplejen. De metoder og de hjælpemidler, der bruges i sygeplejen, er i et vist omfang baseret på års erfaring og sund fornuft, og der er brug for systematiske stu-dier af effekten dem.

• Komplekse intensive accelererede patientforløb. Accelererede forløb som behandlingskoncept forkorter indlæggelses- og rehabi-literingstid, og der brug for forskning i såvel de fysiske som psykiske konsekvenser af metoden.

• Patientuddannelse. Uddannelse af patienter er et relativt nyt fæ-nomen, og der mangler fortsat forskning i de pædagogiske metoder, organisering og effekt af patientuddannelse.

• Sygeplejeforskning med fokus på optimering af patientforløb. Der er brug for forskning i patientforløb, der sikrer patient et opti-malt forløb fra diagnosen bliver stillet, gennem behandlingen og til afslutning af behandling og eventuel rehabilitering.

• Patientsikkerhed og sygepleje. Der er stort fokus på patientsik-kerhed i Danmark, men der mangler fortsat viden om effekten af indsatsen og den læring, den skal danne grundlag for.

FORSKNING I SUNDHEDSVÆSENETS ORGANISERING

• Nye indsatser og samarbejdsformer i hjemmesygeplejen. Der mangler forskning i konsekvenserne af omfordelingen af opgaver mellem sygehuse, kommuner og praksissektor, og betydningen af disse forandringer for forløb, livskvalitet og samarbejdsformer.

• Sundhedstjenesteforskning. Der er behov for mere forskning i hele sundhedsvæsenets organisering, og hvad forandringerne i sundhedsvæsenet betyder for sundheden og samspillet mellem befolkningens behov og sundhedsvæsenets funktioner og ydelser.

• Ledelse af sygeplejen og sundhedsvæsenet. Forandringerne i sundhedsvæsenet skaber nye krav til ledelse og styring og dermed et øget behov for forskning i, hvordan fremtidens sundhedsvæsen og sundhedsprofessioner skal ledes.

• Implementering af ny forskningsviden. Der er brug for mere forskning i, hvordan forskningsresultater bliver brugt i praksis, og også viden om metoder til at implementere ny viden i praksis.

11

FORSKNING I TEKNOLOGI I SYGEPLEJEN OG I SUNDHEDSVÆ-SENET

• Medicinske teknologistudier. De teknologiske medier og mulig-heder skaber behov for forskning i, hvad internet og sociale medier betyder for forskellige patientgrupper.

• Sundhedsteknologi. Velfærds- og sundhedsteknologi er relativt nye fænomener, og der er behov for forskning i såvel udvikling som konsekvenser af teknologierne, herunder patientoplevelsen, æn-dring i vilkårene for sygepleje mv.

FORSKNING I PROFESSION OG PATIENTROLLER

• Patientologi, læren om patienten. Forandringerne i samfundet og i sundhedsvæsenet øger behovet for viden om menneskets livsverden og reaktion på at blive akut, kronisk og livstruende syg.

• Diagnose- og klassifikationsstudier. De stigende antal kro-nisk syge og et øget fokus på diagnoser betyder, at der er brug for forskning i, hvad det betyder at få en (kronisk) diagnose.

• Profession og professionshistorie. Efter en række år, hvor hi-storien ikke har været prioriteret, er der fortsat behov for forsk-ning, der giver professionerne mulighed for at lære om professi-onsbegrebet, om fagtradition og –identitet og om tværfaglighed.

12-08 Grafisk Enhed

DANSK SYGEPLEJERÅDSankt Annæ Plads 30Postbox 10841008 København KTlf. 33 15 15 55Fax 33 15 24 55dsr@dsr.dkwww.dsr.dk