10 Indvielse af byggeri 18 Godt samarbejde 32 Gratis energitjek

PROFILMAGASINMAJ 2014

2

Danmark traf i starten af 1980’erne nogle vigtige beslutninger om den fremtidige varmeforsyning – det var ovenpå 1970’ernes oliekriser og bilfrie søndage. Fokus var her at blive mere uafhængige af Mellem-østens oliesheiker.

Beslutningen var egentlig tredob-belt, da man udover at skrotte atomkraften vedtog at gennemføre naturgasprojektet fra Nordsøen og udbygge fjernvarmeforsyningen med decentral kraftvarme. Man må sige, at beslutningerne, set i bakspejlet, har været til stor gavn for samfundet og har imponeret vores omverden så meget, at vi betragtes som førende indenfor kollektiv energiforsyning i verden.

Også i Holstebro tog man hand-sken op, og det resulterede i, at man i 1989 traf beslutning om at udbygge vores fjernvarme til dobbelt størrelse, og sammen med Struer og det daværende Vestkraft, blev man enige om, at opføre det multifyrede kraftvarmeanlæg Måbjergværket, som gik i drift i 1992.

Måbjergværket er stadigvæk et velfungerende værk, der kan fungere mange år ud i fremtiden, men det er truet på brændselssiden. Der er knaphed på affald, og regeringens nye ressourcestrategi vil i årene fremover reducere mængden yderligere.

Næsten halvdelen af det affald, der i dag udnyttes på værket, kommer fra London/England, men det er usikkert, hvor længe det kan blive ved med at være sådan.

Derfor er vi også i gang med at finde nogle nye brændsler, som kan erstatte det affald, der ikke kommer fra lokalområdet – affald er det billigste brændsel, og det er derfor helt afgørende, at vi finder et brændsel, som vi tror på, både på kort og lang sigt, kan holde varme-prisstigningerne nede på et fornuf-tigt niveau.

Når vi har valgt det fremtidige brændsel, vil det være nødvendigt at ombygge dele af værket, så det kan udnytte brændslet så godt som muligt.

Det er i det lys, man skal se varme-forsyningens involvering i Måbjerg-værket og Mabjerg Energy Concept, som bl.a. vil bygge en ny bioetha-nolfabrik – fordi et af reststofferne fra denne produktion er lignin, som er ”halmens træ”, og er et brændsel på linje med træpiller – det vil endda forefindes i så rigelige mængder, at over 30 procent skal eksporteres til andre værker.

Det ser ud til, at vi kan få brændslet til rimelige priser og herved sikre varmeforsyningen i mange år fremover, også prismæssigt.

Jørgen UdbyCEO

Udgiver:Vestforsyning A/SNupark 51, 7500 Holstebrotlf. 9612 7300vestforsyning@vestforsyning.dk

Ansvarshavende:Jørgen UdbyVestforsyning A/S

RedaktionThomas Maxe, MAXEffekt

Oplag /udgivelser:Profilmagasinet fra Vestforsy-ning udkommer i ca 26.500 eksemplarer to gange årligt.Der tages forbehold for trykfejl.

Design/produktion:nomatter - rigtig reklame

Foto:Pressefotograf,Jens Bach

Tryk:Johansen GrafiskSe alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

2

Varmeforsyningen

Det var markante beslutninger, som alt i alt beløb sig til investeringer på over 1 mia. kr. i datidens priser, og som i årene fremover fik stor indfly-delse på hverdagen for mange familiers økonomi.

Som man kan se af figuren til venstre gik det endda bedre end lovet, da varmeprisen igennem hele perioden har holdt sig godt under, hvad vi dengang forudsagde.

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013

Udgift opvarmning130m2 årsforbrug 17.000 kWh

Varmeudgift - plan 1989Faktisk udgift opvarmning

3

4

FAKTA

Vestforsyning foreslår opførelse af 4 stk. vindmøller á 3,3 MW i et område ved Gedmose.

Møllerne er 150 meter høje og vil derfor kræve en dispensation fra områdets generelle højdebegrænsning på 125 meter. Alle øvrige krav om afstand, støj, sikker-hedsafstand til flyvepladsen m.v. er overholdt.

Projektets beregninger har taget udgangspunkt i en Vestas V112-mølle af samme type, som er opstillet ved Ausumgaard mellem Holstebro og Struer.Det endelig valg af leverandør vil blive afgjort ved udbud.

Investeringen er på cirka 160 millioner kroner. Af dem skal 20 procent udbydes som aktier til nærmeste naboer. Vestforsyning overvejer, at lade forbrugerne få adgang til, at investere i yderligere 29 procent.

I løbet af kun otte år vil hele mølleinvesteringen være ”blæst hjem” igen.

5

Vestforsyning har anmeldt et vindmølleprojekt i Gedmose, vest for Holstebro. Forslaget går på at opføre fire 150 meter høje vindmøl-ler i et område, som på forhånd er udpeget til formålet. Der bliver tale om en investering på cirka 160 millioner kroner, men selv om det lyder af mange penge, vil det give et afkast på 8-10 procent, og møllerne vil være betalt i løbet af kun otte år.

Mølleprojekter har af og til mødt modstand fra naboer, men Vestfor-synings udviklingschef Søren Holm Pedersen er optimistisk i forhold til dette projekt.

”Området blev allerede i 2009 udpeget som egnet til vindmøller, i et tillæg til Kommuneplanen, og ved den offentlige høring dengang var der ingen indsigelser. Generelt er der tale om et tyndt befolket område, så vi tror ikke, at møllerne vil genere nogen,” siger han.

Vestforsyning har indgået aftale om køb af jorden omkring møllerne – dog på betingelse af, at man får tilladelse til at opføre møllerne.

Jorden omkring møllerne vil blive brugt til at udføre forsøg med energiafgrøder som råvarer til Maabjerg BioEnergy.

”Det her er på alle måder et bæredygtigt projekt: Vi kommer til at levere ’grøn strøm’, jorden bliver brugt til at skaffe biomasse til mere bæredygtig energi, og økonomien ser rigtig god ud,” siger Søren Holm Pedersen.

Men hvis det ser så godt ud, hvorfor så kun fire møller?

”Gedmose ligger ikke så langt fra Lindtorp Flyveplads, så vi skal tage hensyn til deres indflyvning. Det betyder, at vi kun kan opføre møller på cirka halvdelen af det udpegede areal. Oprindeligt havde vi regnet på seks møller i en lidt mindre størrelse, men både energimæssigt og økonomisk vil vi få et langt bedre projekt med færre og større møller,” forklarer Søren Holm Pedersen.

Selv om møllerne både er en god forretning for borgerne i Holstebro

Kommune og Vestforsyning, skal man ikke forvente en hel skov af Vestforsyning-vindmøller.

”Det her er en enkeltstående chance – en rigtig god forretningsmulig-hed, som bød sig, fordi kommunen på forhånd havde udpeget arealerne i Kommuneplanen. Vestforsynings primære udviklingsområde vil fortsat være biomasse – altså biogas og forhåbentlig snart også bioetha-nol,” siger udviklingschefen.

Reglerne for etablering af vindmøl-ler indebærer, at naboer inden for en radius af 4,5 kilometer skal tilbydes 20 procent aktier i investe-ringen. Derudover overvejer Vestforsyning at tilbyde forbru-gerne at blive medinvestorer på yderligere 29 procent af investerin-gen.

Ved redaktionens slutning var det endnu usikkert, hvordan man i praksis skal håndtere bl.a. det juridiske i, at inddrage forbrugerne i projektet. Følg med i dagspressen og på www.vestforsyning.dk hvor vi vil følge projektet.

Vestforsyning vil opføre fire store vindmøller. Det er bæredygtigt for både miljøet og pengekassen

Vindmøllerer bæredygtig energi

6

Ny strategi formarkedsføringpå vejVestforsyning justerer sin strategi for markedsføring. Det betyder blandt andet en ændret sponsorpolitik

Bestyrelsen i Vestforsyning har i foråret arbejdet med en ny strategi for markedsføring af selskabet. Et af de synlige resultater vil være, at man ændrer på sponsorpolitikken, sådan at udvalgte projekter for breddeidrætten samt talenter inden for sport, kunst og kultur vil kunne ansøge om sponsorstøtte.

Den hidtidige sponsorpolitik blev justeret i 2010, da Vestforsyning indstillede en række sponsorater og i stedet flyttede markedsføringen over på traditionelle medier, blandt andet i form af øget annoncering i den trykte presse.

Beslutningen mødte dengang kritik, men det var den rigtige beslutning på daværende tidspunkt, forklarer adm. direktør Jørgen Udby:

”I 2010 stod vi i en situation, hvor der var offentlig kritik af Vestforsy-nings sponsorpolitik. Der var desværre opstået nogle myter om sponsorprogrammets omfang og formål, som gjorde, at vi nærmest fik mere negativ end positiv omtale ud af sponsoraterne. Derfor valgte vi i en periode at trække stikket ud.”

I dag er situationen anderledes. Der synes at være en større forståelse for, at sponsoraftaler ikke er gaver, men derimod et noget-for-noget-samarbejde. Og derfor vil Vestfor-syning afprøve en ny model.

”Vi skal finde en balance mellem eliten og bredden. Rent administra-tivt kan vi ikke overkomme at skulle håndtere ansøgninger om støtte fra de 150 foreninger i Holstebro Kommune. Så vi arbej-der med at formulere vilkår for ansøgning om støtte til konkrete projekter og initiativer, som i særlig grad fortjener støtte – og som begge parter kan få udbytte af,” siger Jørgen Udby.

Han understreger, at de nye projekter skal leve op til samme grundvilkår som Vestforsynings eksisterende sponsoraftale med håndboldklubben Team Tvis Holstebro:

”En god sponsoraftale giver Vestforsyning mulighed for at markedsføre sig over for kunderne. Det skaber glæde og stolthed hos vores medarbejdere, og ved at bakke op om udvalgte lokale initiativer kan vi generelt gøre det mere attraktivt for dygtige menne-sker at bosætte sig og arbejde i Holstebro Kommune,” forklarer Jørgen Udby.

Vestforsyning arbejder hen imod en løsning, hvor en uafhængig komité skal forvalte et årligt budget og behandle ansøgninger på baggrund af vilkår, som bliver vedtaget af Vestforsynings bestyrelse.

Ved redaktionens slutning var de praktiske detaljer endnu ikke på plads, men hold øje med dagspres-sen eller få seneste nyt fra Vestforsyning på hjemmesi-den eller Facebook.

7

Vi er en veldrevet virksomhedVestforsyning er solidt rodfæstet hos forbrugerne.Det er en kæmpe styrke, mener bestyrelsesformanden

51-årige Nils Ulrik Nielsen har siden nytår været bestyrelsesformand for Vestforsyning og Maabjerg BioEnergy.

Før var han i tre år menigt medlem af bestyrelsen i Vestforsyning, hvor han fik en plads, da Annette Lind blev valgt ind i Folketinget og trak sig fra byrådet.

I byrådet er Nils Ulrik Nielsen medlem af Økonomiud-valget og gruppeformand for Socialdemokraterne.

Privat bor han sammen med Helle Grove. Parret hartvillingedrenge på 11 år.

Det er store beslutninger, som er blevet taget i bestyrelseslokalet hos Vestforsyning: Strategiplaner for vand- og spildevandsnettet, som rækker mindst 20 år ud i fremtiden. Opførelsen af det nye vandværk Nibsbjerg Vandcenter til over 100 millioner kroner. Og etablering af Maabjerg BioEnergy, som kostede cirka 400 millioner kroner. Derfor dur det heller ikke, hvis bestyrelses-formanden ryster for meget på hænderne. Og det gør han da heller ikke.

”Det kræver naturligvis, at sagerne er ordentligt belyst, inden vi tager en beslutning. Og jeg har fuld tillid til administrationen og staben i Vestforsyning, som løfter et stort ansvar og fremstår meget kompe-tent,” siger Nils Ulrik Nielsen, som kun har pæne ord at sige om de 130 medarbejdere.

Han tiltrådte ved årsskiftet som bestyrelsesformand og vil de kommende fire år sidde for borden-den hos en virksomhed, som han kalder veldrevet og visionær.

”Vestforsyning er en spændende virksomhed, som aldrig bare stiller sig tilfreds med, hvad man har nået.

Der bliver hele tiden arbejdet på at forsøge at udvikle tingene, fordi man er rigtig god til at se mulighe-derne, når de opstår,” lyder skuds-målet fra Nils Ulrik Nielsen.

Med kommunen som ejer af selskabet og en bestyrelse, hvor byrådspolitikere og forbrugerrepræ-sentanter sidder på flertallet, er Vestforsyning ikke helt som de fleste andre aktieselskaber. Men det behøver ikke være en ulempe.

”Vores bestyrelse er bredt funderet blandt borgerne. Det er en kæmpe styrke, og forbrugerne har stor indflydelse på, i hvilken retning Vestforsyning skal udvikle sig,” siger bestyrelsesformanden.

Han er meget bevidst om, at et kommunalt og forbrugerejet selskab ikke skal tage brødet ud af munden på private virksomheder.

”Vi skal tage os af de kundevendte driftsopgaver, men de øvrige opgaver skal så vidt muligt udlicite-res. Det er da også mit indtryk, at samarbejdet med de lokale virk-somheder kører rigtig godt,” siger Nils Ulrik Nielsen, som blandt andet hæfter sig ved, at Vestforsy-

ning samarbejder med flere end 100 håndværkere om energirådgiv-ning og tilskud til energirenovering.

Siden etablering af Vestforsyning ved årtusindskiftet har virksomhe-den haft rollen som lokal vækstmo-tor, blandt andet som den, der satte gang i Nupark. Den tradition vil den nye formand gerne fortsætte.

”Jeg tror på, at det vil lykkes at realisere Maabjerg Energy Concept. Vi håber på en afklaring til sommer, så vi snart kan gå i gang med at opføre bioethanolfabrikken. Det vil være helt uforståeligt, hvis ikke ministerier og EU kan se lyset i det her fantastiske projekt, som ikke bare handler om energi- og klima-politik. Det handler om arbejds-pladser og om at skabe et udstil-lingsvindue for hele verden,” siger Nils Ulrik Nielsen.

Mens vi venter på startskuddet, vil Vestforsynings bestyrelse blandt andet tale om nye vindmøller, forsyning af gasdrevne bybusser og planlægning af fremtidens fjernvar-meforsyning. Og det er endda bare programmet for de næste par måneder.

8

9

10

”Byggerietlænge leve…! ”Det var i høj grad medarbejdernes fest, da Vestforsyning 28. marts fejrede den officielle indvielse af en ny stor lager- og værkstedsbygning i Nupark. For arbejdsmiljøet er tænkt ind fra starten, bl.a. med bedre plads til sikker af- og pålæs-ning af materialer. Samtidig vil et stort antal medarbejdere fremover slippe for daglige køreture frem og tilbage mellem arbejdspladsen i Nupark og den gamle lagerbygning på Bisgårdmark.

Beslutningen om at opføre det nye lager blev taget 30. oktober 2012 og kun et år senere var det færdige byggeri klar til indflytning.

”Det er udtryk for, at der ikke er langt fra tanke til handling i Vestfor-syning,” sagde bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen, inden han klippede den røde snor og bød inden for, hvor der i dagens anledning var helstegt gris på gaflen.

”Byggeriet er både flot og funktio-nelt, og er gennemført med stor professionalisme, hvilket jeg gerne vil takke de medvirkende – Total-entreprenør Gråkjær og bygherre-rådgiverne A2-Arkitekterne, Grontmij og AR-Teknik for. En ekstra tak skal lyde fordi I, sammen med vores egen projektleder Ove Vendelbo, både har overholdt budgettet på 25 millioner kroner og tidsplanen for byggeriet,” sagde Nils Ulrik Nielsen.

Vestforsynings personaleforening havde en gave med til byggeriet –

eller rettere til de kolleger, som får deres daglige gang på de mange kvadratmeter. Gaven var en Segway – en slags elektrisk løbehjul – der kan spare lidt på skosålerne, når man skal rundt i bygningen.

De gamle lager- og værkstedsfacili-teter på Bisgårdmark bliver inden sommerferien ombygget til at være mandskabs- og værkstedsfaciliteter for Arriva, som står for de nye gasdrevne bybusser.

Det nye byggeri i Nupark omfatter en lagerbygning på 2285 kvadrat-meter i to etager, og et nyt værksted på 525 kvadratmeter.

Medarbejderne fejrede indvielsen af ny stor lager- og værkstedsbygning.

11

12

Til sommer får Holstebro nye bybusser, som skal køre på gas i stedet for diesel. Busserne er blevet omtalt som biogas-busser, men strengt taget er det faktisk naturgas, de kører på. Og så alligevel ikke.

Vestforsynings udviklingschef Søren Holm Pedersen forklarer:

”Busserne bliver forsynet med gas, der har et grønt certifikat. Det vil sige, at gasleverandøren har forpligtet sig til at sende lige så meget vedvarende energi ind i gasnettet, som busserne forbruger. Det er det samme princip, man kender fra el-nettet, hvor man kan købe ’grøn strøm’, hvilket betyder, at el-selskabet forpligter sig til at aftage vindmøllestrøm i samme omfang, som du bruger derhjem-me – men det hele bliver selvfølgelig blandet sammen inde i nettet.”

De nye bussers motorer er drevet af komprimeret gas. De kan køre på almindelig naturgas af den slags, der hentes op fra Nordsøen, men den samme slags gas kan man faktisk også lave af fossilfri biobrændsler.

”Biogas har ikke helt samme brændværdi som naturgas, men man kan rense biogassen og forædle den, så den får fuldstændig samme egenskaber og kvalitet som naturgas. Det kalder man VE-gas – altså gas fremstillet af vedvarende energi,” forklarer Søren Holm Pedersen.

Og det er netop VE-gas, som bliver pumpet ind i naturgasnettet i takt

med, at bybusserne aftager gas til at køre rundt i Holstebro. Derfor får busserne et grønt gas-certifikat.

Maabjerg BioEnergy har endnu ikke mulighed for at levere VE-gas. Den nuværende årlige produktion på cirka 20 millioner kubikmeter biogas går til energiproduktion i Vinderup og på Måbjergværket. Men hvis bioethanolfabrikken bliver opført, vil biogasproduktio-nen stige til 50 millioner kubikme-ter årligt.

”Så får vi så meget biogas til overs, at det vil kunne betale sig at opgradere det til VE-gas og afsætte det til naturgasnettet. På den måde kan det eksisterende og i øvrigt velfungerende naturgasnet bruges som lager for vedvarende energi,” siger Søren Holm Pedersen.

De nye bybusser får garager, værksted og gas-tankstation på Vestforsynings grund på Bisgård-mark, hvor der i forvejen løber en

hovedgasledning lige under jorden.

Bybussernebliver grønne

Bybusdriften i Holstebro bliver til sommer omlagt til at køre på gas med grønt certifikat

13

De ansatte i Vestforsyning har igen i år fået tilbud om at lære livred-dende førstehjælp og instruktion i brug af hjertestarter. Seneste kursus blev afviklet i marts, og medarbej-derne tager godt imod initiativet, fortæller Varmechef Erik Andersen, som er koordinator for arbejdsmil-jøområdet i Vestforsyning.

”Der er som regel altid et par stykker på hvert hold, som kan give eksempler på, at de har haft brug for det, de har lært på førstehjælps-kurserne, så det gør en forskel,” siger han.

Lovgivningen kræver, at medarbej-dere, som har praktisk beskæfti-gelse med elforsyningsanlæg eller med el-ledninger, hvor der er spænding på, skal have gennemført et førstehjælpskursus. Og det bør for el-medarbejderne repeteres mindst én gang årligt, lyder reglerne. Og når man så alligevel skal uddanne en del af medarbej-derne, har Vestforsyning valgt, at samtlige ansatte skal have mulighe-den.

”Det er rart at vide, at ens kolleger har lært førstehjælp. Det er en tryghed for os alle sammen, men det er jo også rart for førstehjælpe-ren selv, at man ikke står helt hjælpeløs, hvis man pludselig bliver vidne til en ulykke. Vi har medar-bejdere, som befinder sig på mange forskellige arbejdspladser rundt omkring i kommunen, så det er godt at vide, at de er rustet til at kunne hjælpe sig selv og hinanden, hvis ulykken sker,” siger Erik Andersen.

Førstehjælpskurserne gennemføres i samarbejde med Falck, som også underviser i brug af hjertestarter.

Vestforsyning har selv indkøbt to hjertestartere. Den ene er placeret på Holstebro Centralrenseanlæg på Bisgårdmark, mens den anden hænger i kundecentret i Nupark. Der findes desuden en hjertestarter i Spisestedet i Nuparks hovedbyg-ning. Alle tre er blandt de mange hjertestartere, som er registreret på kortet over nærmeste udstyr på www.hjertestarter.dk.

Medarbejderelærer førstehjælpVestforsyning tilbyder samtlige ansatte et kursus i førstehjælp og brug af hjertestarter

Byggegrunden er udpeget. Lokal-planen er vedtaget i byrådet, og miljøgodkendelsen er på plads. I Nordvestjylland krydser vi fingre og håber, at Maabjerg Energy Concept snart kan gå i gang med opførelse af Nordeuropas største produktionsanlæg for anden generations bioethanol, baseret på halm. Den afgørende beslutning kan komme til sommer, hvor EU skal tage stilling til en vigtig ansøgning om støtte til projektet.

”Maabjerg Energy Concept vil blive et udstillingsvindue for dansk know-how inden for den biomas-sebaserede industri, og der er tilstrækkeligt med halm og andre biomasserestprodukter til at bygge flere anlæg i Danmark. Anlæg som f.eks. producerer andre slutproduk-ter end bioethanol til erstatning for fossile produkter,” siger bestyrelses-formand for Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby.

Investeringen på 2,2 milliarder kroner vil skabe 2500 job i den to-årige byggeperiode, og efterføl-

gende vil det vestjyske bioraffina-deri skabe 1000 varige job, f.eks. 130 job i transportbranchen, som årligt skal køre 25.000 ture i lastbil for at aflevere 300.000 ton halm og senere hente 80 millioner liter anden generations bioethanol.

Maabjerg Energy Concept har det seneste halvandet år optimeret sit projekt, og har nu placeret fødderne i startblokken. Den sidste hurdle inden startskuddet ligger hos EU, men optimismen er intakt hos partnerne DONG Energy, Novozy-mes og et lokalkonsortium bestå-ende af Vestforsyning, Struer Forsyning og affaldsselskabet nomi.

”Vi har et både teknologisk og økonomisk veltrimmet projekt klar. Men vi mangler at få de helt afgørende politiske rammevilkår på plads, inden vi kan gå i gang. Og her bliver det vigtigste skridt, at EU tager beslutning om, at en del af vores benzin skal indeholde anden generations bioethanol,” siger Jørgen Udby.

EU har besluttet, at 10 procent af transportens energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi og biobrændstoffer i 2020. Almindelig benzin indeholder allerede i dag 5,75 procent bioethanol, men benzinen er typisk iblandet impor-teret første generations bioethanol, som produceres på basis af fødeva-rer, f.eks. majs eller sukkerrør. Anden generations bioethanol er derimod baseret på restprodukter, f.eks. halm.

”Vores anlæg vil være epokegø-rende for den biomassebaserede industri i Danmark og vil være det demonstrationsanlæg, som for alvor giver mulighed for eksport af viden og know-how til resten af verden, ” spår Jørgen Udby.

Maabjerg Energy Concept forventer i løbet af sommeren 2014 at være klar til at tage den endelige beslut-ning om, hvor vidt man skal realise-re projektet. Bioraffinaderiet vil kunne begynde driften i 2017.

Bioraffinaderikrydser fingreTil sommer kan det blive afgjort, om Maabjerg Energy Concept kommer i gang med produktion af 2G bioethanol – 1000 job venter forude

14

BIORAFFINADERI FLYTTER IND I NUPARK

Håndværkerne gik i foråret i gang med at flytte den kontorpavillon, som det seneste halvandet år har stået ved indgangen til erhvervsparken Nupark i Holstebro. Den har huset et varierende antal projekt-medarbejdere for Maabjerg Energy Concept, som fortsat arbejder på at bane vej for produktion af anden generations bioethanol.

Fremover skal projektmedarbejderne sidde i lokaler indenfor i Nupark, mens kontorpavillonen bliver flyttet til Bisgårdmark, hvor den fra sommeren 2014 bliver mandskabsrum for bybuschauffører og værkstedpersonale.

LÆS STATUSRAPPORT PÅ NETTET

Maabjerg Energy Concept udgav tidligere i år en statusrapport, som beskriver både teknologi, logistik og økonomien i det store bioraffinaderi.

Rapporten er tilgængelig påprojektets hjemmesidewww.maabjergenergyconcept.dk

StatuSrapport

på vej mod realiSering

Resumé af Forretningsplan 2.0

Denne statusrapport er udarbejdet af udviklingsselskabet

Maabjerg Energy Concept I/S (MEC), som er et konsortium bestående af:

• Lokalkonsortiet:

- Vestforsyning A/S

- Struer Forsyning A/S

- Affaldsselskabet nomi I/S

• DONG Energy A/S

• Novozymes A/S

November 2013

15

16

Det går godt hos Maabjerg Bio-Energy, der er et af verdens største industrielle biogasanlæg. Rigtig godt endda. Anlægget producerer i øjeblikket cirka 2.300 kubikmeter biogas i timen – døgnet rundt, og produktionen har nu i et par måneder ligget over budgettet.Rekorden blev slået i uge 3, hvor produktionen var hele 15 procent over budgettet. Samlet set forventer biogasanlægget i år at omdanne cirka 800.000 tons biomasse til knap 21 millioner kubikmeter gas.

Maabjerg BioEnergy blev officielt indviet i sommeren 2012, men det har været ”en sej start” at få anlæg-get op på fuld kraft, konstaterer adm. direktør Jørgen Udby.

”Hovedanlægget har fra begyndel-sen været teknologisk velfunge-rende, men vi måtte for et års tid siden konstatere, at det gik for langsomt med at skaffe råvarer nok til at opretholde den forventede gasproduktion. Derfor lagde vi en ny strategi, som har mere end fordoblet tilførslen af råvarer, og

det ser vi nu de positive resultater af,” siger Jørgen Udby.

En af de store udfordringer har været at skaffe husdyrgødning i tilstrækkelige mængder, og ikke mindst i tilstrækkelig god kvalitet. Ren gylle fra eksempelvis grise har en lav tørstofprocent – det består med andre ord af store mængder vand. Så råvareleverancerne til biogasanlægget er blevet suppleret med dybstrøelse og hønsemøg, og samtidig er der indgået nye aftaler om levering af affald fra fødevarein-dustrien.

”Lastbilerne bliver vejet, og vi tager prøver af samtlige læs, så leveran-dørerne bliver afregnet efter både mængde og tørstofprocent. Jo mere gas, vi kan producere af et læs biomasse, jo flere penge får leveran-døren. Dermed har vi en fælles interesse i at undgå, at lastbilerne ligger og kører rundt med en masse vand. Vi forventer et yderligere løft af kvaliteten på råvarerne, så vi kan fylde endnu mere i tankene,” siger Jørgen Udby.

Det seneste år har givet Maabjerg BioEnergy uvurderlige erfaringer med at håndtere logistikken. Det er erfaringer, som også vil få stor værdi for Maabjerg Energy Concept, der blandt andet vil opføre en anden generations bioethanolfabrik, forklarer Jørgen Udby, som er bestyrelsesformand for konsortiet bag Maabjerg Energy Concept.

”Fremstillingen af anden generati-ons bioethanol kræver, at vi kan håndtere indsamling af 300.000 tons halm på årsplan, så det er guld værd, at vi kan trække på erfaringer med at håndtere 800.000 tons biomasse til biogasanlægget,” siger Jørgen Udby og tilføjer:

”Restprodukter fra ethanol-fremstil-lingen vil øge produktionen hos Maabjerg BioEnergy fra 21 til 50 millioner kubikmeter biogas, så det er naturligvis også helt afgørende, at vi har styr på basis-produktionen, inden vi udvider kapaciteten yderligere. Og det har vi.”

Biogasanlæg kører på fuld kraftMaabjerg BioEnergy har fået styr på råvarerne og forventer i år at omdanne 800.000 tons biomasse til gas – og lidt mere til

17

Biogasanlæg kører på fuld kraft

VÆRD AT VIDE OM MAABJERG BIOENERGY

• Omdanner ca. 800.000 tons biomasse/år til ren energi - varme og el, heraf ca. 55 procent fra landmænd.• Er budgetteret til at skulle fremstille 21 mio. kubikmeter biogas i 2014. • Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i ca. 5.000/12.000 boliger.• Reducerer klimabelastning med 50.000 tons CO

2/år.

• Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet - begge med ca. 300 tons/år.• Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv.• Giver en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr.• Total investering på ca. 400 mio. kr.

Læs mere på www.maabjerg-bioenergy.dk

– og lidt mere til

18

Det er noget nær det perfekte øko-kredsløb: Koen græsser på marken, producerer mælk – og efterlader en kokage. Maabjerg BioEnergy henter kokagen og laver billig fjernvarme, og Arla henter mælken. Og nu har kredsløbet fået en ekstra dimension, for restpro-dukter fra Arla HOCO-mejeriet i Holstebro får nu også en tur gennem biogasanlægget, inden det kommer tilbage på marken som gødning.

”Vi er utrolig glade for samarbejdet. De er uhyre fleksible,” siger planlægnings- og logistikchef Henrik Brøndum-Nielsen om Maabjerg BioEnergy.

På mejeriet i Holstebros sydlige bydel skal han have overblik over de cirka to millioner liter mælk, som hver dag ankommer. Og han skal sørge for, at skaffe sig af med restprodukter, som ikke kan bruges i anden mejeriproduktion, inden tankene bliver så fyldte, at produk-tionen går i stå.

Planlægningen foregår fra hans kontor, hvor opslagstavler med skemaer i sirlig orden viser, at der er styr på det hele.

For udenforstående virker sikkerhe-den og hygiejnen næsten hysterisk. Selv planlægningschefens kontor er så rent, at han formentlig kunne spise sin madpakke direkte fra gulvet uden at bruge en tallerken, hvis han ville.

”Vi producerer mælkeproteiner og ingredienser her, og en stor del af produktionen går til modermælks-erstatning,” forklarer Henrik Brøndum-Nielsen og understreger, at ansvaret for de små babyers sundhed er noget, man tager meget alvorligt.

”Aftalen er økonomisk neutral for Arla. Vi får ikke penge for den biomasse, vi afleverer, men vi slipper for at håndtere et affaldspro-blem. Vi ringer bare lige sammen dagen i forvejen, og så kommer chaufførerne fra Maabjerg Bio-Energy selv og tømmer tankene næste dag,” fortæller Henrik Brøndum-Nielsen og tilføjer:

”Og jeg synes faktisk, at det er ret flot, at de kommer allerede klokken fire om morgenen. På den måde undgår vi at skabe en masse lastbiltrafik i myldretiden på Holstebros Ringvej.”

Nogle af tankene hos Arla HOCO behøver planlægningschefen knap nok selv at holde øje med.

”Vi har fået koblet noget overvåg-ning på fra Vestforsyning Spilde-vand. Det betyder, at Maabjerg BioEnergys chauffører automatisk får en sms, når tanken er klar til at blive tømt. Det kører bare. Og står vi pludselig med en situation, hvor vi er ved at løbe fuld på tankene, så kan Maabjerg BioEnergy stille med to-tre biler i løbet af kort tid. Det er virkelig god service,” siger han.

Den energiholdige biomasse fra Arla HOCO har en stor del af æren for, at produktionen af biogas hos Maabjerg BioEnergy har kørt så godt hen over vinteren, at man ligger lidt over budgettet. Det håber Henrik Brøndum-Nielsen at få glæde af på et tidspunkt.

”Vores fremtidscenarium er, at vi kan tage biogas retur fra Maabjerg BioEnergy, så vi bliver næsten CO2-neutrale i stedet for at bruge naturgas på mejeriet. Maabjerg BioEnergy vil derved have en fast aftager året rundt og HOCO vil få en CO2 neutral brændselskilde. Det kommer forhåbentlig en dag,” siger han.

Maabjerg BioEnergy producerer i 2014 cirka 20 millioner kubikmeter gas, hvoraf størstedelen bliver afsat til Vinderup Varmeværk, mens resten går til Måbjergværket. Hvis planerne om en bioethanolfabrik bliver realiseret, vil restprodukter øge biogasproduktionen til cirka 50 millioner kubikmeter på årsplan.

Mælke-rester bliver til biogasMaabjerg BioEnergy hjælper Arla HOCO af med restprodukter, og samarbejdet kører fantastisk

ARLA HOCO

• Arla har tre mejerier i Holstebro, som producerer kendte produkter som f.eks. Kærgården og Buko Flødeost. HOCO, i den sydlige bydel, fremstiller primært mælkeproteiner og ingredienser, f.eks. til babymad.

• Arla HOCO modtager ca. 2 millioner liter mælk hver dag.

• Mejeriet beskæftiger 160 medarbejdere, der er fordelt på fem produktionshold.

19

VI ER UTROLIG GLADE FOR SAMARBEJDET.

DE ER UHYREFLEKSIBLE”

20

December plejer at være den tid, hvor forbrugerne står på tæer foran garderobeskabet for at aflæse måleren. Men i år bliver det anderledes, når et fire år langt projekt med udskiftning af 45.000 forbrugsmålere er afsluttet. For så foregår aflæsningen nemlig auto-matisk.

Vestforsynings elchef Lars Peter Flyvholm fortæller, at udskiftnin-gen går planmæssigt.

”Vi holder både tidsplanen og budgettet,” siger han kort og godt om det omfattende projekt.

Ved årsskiftet havde Vestforsyning udskiftet de første 36.000 forbrugs-målere, og resten forventes at være skiftet til efteråret. Tilbage vil dog være cirka 3000 vandmålere i landområder, som fortsat vil skulle aflæses manuelt. De bliver udskiftet i løbet af de kommende år.

”Det er et lovkrav, at alle elmålere i Danmark skal kunne fjernaflæses

senest i 2020, og det mål når vi altså i rigtig god tid. Vestforsyning har derudover valgt, at vi også vil fjernaflæse vand- og varmemålere i de områder, som har flere forsy-ningsarter, så kunderne får et samlet overblik,” forklarer Lars Peter Flyvholm.

På sigt vil kunderne opleve bedre service med fjernaflæsning, vurde-rer han.

”Ved hjælp af selvbetjening på nettet eller app til mobiltelefonen kan du med fjernaflæsning få et rigtig godt overblik over dit forbrug. Det vil formentlig moti-vere dig bedre til at huske at skrue ned for varmen om natten eller at skifte din gamle fryser, hvis den bruger for meget strøm,” siger han og tilføjer:

”Derudover har vi allerede nu eksempler på, at de mange data har afsløret lækager hos kunderne – enten dedicerede skader på installationer eller simpelthen, at

nogen har glemt at lukke for vandet, typisk i forbindelse med havevanding. Senere kan elmarke-det udvikle sig sådan, at prisen varierer fra time til time. Så kunne man forestille sig en service, der kan tænde og slukke for strøm til eksempelvis vaskemaskinen, så den først starter, når strømmen er billig.”

It-leverandørerne er endnu ikke helt klar med de nye tjenester, som i fagsprog hedder ”Smart Grid”, og elchefen understreger for en god ordens skyld, at man under alle omstændigheder selv har pligt til at holde øje med sit forbrug.

”Vi kan ikke garantere, at Vestforsy-ning opdager eventuelle lækager eller vandspild ude hos kunderne, så det er meget vigtigt, at man selv holder et vågent øje med forbru-get,” advarer Lars Peter Flyvholm.

Fjernaflæsninger snart i målTil efteråret er de sidste af 45.000 forbrugsmålere klar til fjernaflæsning

21

FJERNAFLÆSNING AFSLØREDE STOR RØRSKADE

Vestforsyning har endnu ikke et færdigt system tillækageovervågning, men så vidt muligt reagererman, hvis de nye fjernaflæste forbrugsmålereslår alarm.

Det skete også en mandag morgen i marts, hvor målermontør Flemming Lysgaard Nielsenkunne se, at det var helt galt med forbruget af varmt vand i et parcelhus i Holstebro.

”Jeg kørte ud for at undersøge, hvad der kunne være galt, men der var ingen hjemme,”fortæller han.

Næste dag var den helt gal. Nu var vandforbruget steget til 1800 liter i timen!Det kunne kun betyde én ting: Brud på et vandrør.

Flemming Lysgaard Nielsen skyndte sig ud til huset igen, men ingen åbnede.

”Jeg kunne se, at vandet fossede ud under døren, og vinduerne var helt duggede,så det så skidt ud,” siger han.

Et besøg hos naboerne afslørede, at familien var bortrejst på ferie, så Flemming Lysgaard Nielsenfik afbrudt vandet ved stophanen, mens naboen kontaktede et familiemedlem.

”Det viste sig, at et rør ved en radiator var sprunget, så det må have været et chok at kommehjem til et hus, som havde en omfattende vandskade. Til gengæld var de helt vildt taknemmeligefor, at vi opdagede lækagen og fik det standset,” siger Flemming Lysgaard Nielsen.

Familien havde stadig otte dage tilbage af ferien, da Vestforsyning fik standset lækagen.

22

Der er cirka 100 gadelamper i Sevel, og indtil nu har Vestforsy-ning Belysning skiftet 60 af de gamle kviksølv-lamper ud med nye LED-lamper. De små lysdio-der bruger ikke ret meget strøm, så indtil videre har udskiftningen givet en årlig besparelse på elregningen på omkring 40.000 kroner, og samtidig får borgerne en bedre belysning i de mørke timer.

”Hidtil har vi slukket for hver anden lampe i nattetimerne, men de nye LED-lamper kan automa-tisk dæmpe belysningen, svarende til 50 procent af lysudbyttet. Det lyder af meget, men hvis man ikke lige er på gaden, mens der bliver dæmpet, så vil de færreste tænke over det. Der vil stadig være lys i alle lamper til gavn for både trafiksikkerheden og borgernes tryghed,” forklarer Helle Søkilde, afdelingsleder i Vestforsyning Belysning.

LED-lamperne er lidt dyrere i indkøb end de gamle kviksølvlam-

per, så energibesparelser bliver i første omgang brugt til at finan-siere udskiftningen. Men på sigt ser det ud til, at alle gadelamper ender med at blive udskiftet til LED.

”Teknologien har udviklet sig meget, siden vi så de første LED-armaturer for syv år siden. I dag lever de så godt op til vejmyn-dighedernes krav, at vi ikke kun bruger dem på stier og boligveje. Vi forventer snart at sætte dem op på mere trafikerede veje, hvor Døesvej i Holstebro bliver den første,” fortæller Helle Søkilde.

Som med så meget anden ny teknik, så er prisen på LED-gade-lamper også mere end halveret, siden de første modeller kom på markedet. Til gengæld er det endnu usikkert, hvor længe LED-lamperne holder, forklarer Vestforsyning Belysnings projekt-leder Sam Nielsen:

”Hos Vestforsyning kalkulerer vi med, at de kan brænde i cirka

70.000 timer, svarende til 20 år. Nogle leverandører påstår ganske vist, at deres lamper kan brænde helt op til 100.000 timer, men vi ved det faktisk ikke, for der findes endnu ikke LED-lamper, som er mere end syv år gamle,” siger han.

Omvendt er det sikkert, at lyskvaliteten holder godt lige til det sidste.

”Lysstyrken i de gamle kviksølv-lamper bliver svagere med tiden, og til sidst får lyset også et blåligt skær. Med LED-lamper forbliver både lysstyrke og farve ensartet i hele armaturets levetid. Vi forventer i det hele taget, at LED-lamperne er mere driftssikre, så vi ikke så tit skal ud for at rette fejl,” siger Sam Nielsen.

De første 60 gadelamper i Sevel blev skiftet sidste år. De sidste 40 forventes udskiftet i år.

23

Sevel bliver

LED-byGadebelysningen i Sevel

bliver skiftet til LED-lamper.Det giver bedre og meget

billigere lys

24

I 50 år har de været sammen i tykt og tyndt, i gode tider og dårlige tider. Men nu skal de altså separe-res. Ingen kan huske helt præcist, hvornår de mødtes, men det var formentlig engang i midten af 1960’erne, så bruddet kommer altså et halvt århundrede senere. Og nej, det er ikke et guldbrudepar, der er tale om – men derimod regnvand og spildevand i Vinderup.

I løbet af de seneste par måneder har Toften været gravet igennem for at fjerne de gamle spildevandsled-ninger. Det er starten på noget godt, forsikrer projektleder Peter Møllnitz, Vestforsyning Spilde-vand.

”De gamle rør er ikke dimensione-rede til at håndtere de store regn-mængder, som vi oplever i dag. Derfor er det vigtigt at adskille regnvand fra spildevand, så vi ikke risikerer oversvømmelser eller overbelaster renseanlægget. Det giver også en mere konstant strøm til renseanlægget,” siger Peter Møllnitz og tilføjer, at det vel

egentlig også er overflødigt at sende regnvand igennem renseanlægget.

Arbejdet på Toften forventes afsluttet inden sommerferien. Og så bliver der også udskiftet nogle fjernvarmeledninger, som alligevel trængte til det, så man får størst muligt udbytte af gravearbejdet.

Peter Møllnitz roser Vinderup-borgerne for at være tålmodige og overbærende med de gener, gravearbejdet har medført.

”Vi har faktisk ikke rigtigt fået nogen klager. Det har virket godt, at vi fik informeret på Vestforsy-nings hjemmeside og via breve til de direkte berørte grundejere. Og så har vi afholdt informationsmøder, hvor borgerne også er rigtig flinke til at komme med konstruktive forslag til, hvordan vi for eksempel kan anlægge midlertidige adgangs-veje, så det går så smidigt som muligt,” siger Peter Møllnitz.

Næste etape i Vinderup bliver i området omkring Handbjergvej og

enkelte boligveje på Vesterlund, som får samme tur som Toften.

I den anden ende af kommunen, i Thorsminde og Ulfborg, går det også planmæssigt fremad med at kombinere tiltrængt renovering med separering af regnvand og spildevand. Det fortæller afdelings-leder i Vestforsyning Spildevand, Jette Fleng Christensen:

”Arbejdet i Thorsminde er delt i flere etaper. Etaper i 2014-15 hedder separering af Klitrosevej med sidegader. Og i Ulfborg tager vi en enkelt etape i Enghaven i år.”

Forude venter nogle af de helt store opgaver i både Ulfborg og Vinde-rup, både investeringsmæssigt og målt i styrken af ”hovedbrud” hos planlæggerne.

”Vi skal have udskiftet spildevands-ledninger i hovedgaderne i både Ulfborg og Vinderup. Det kræver så meget plads, at det bliver svært at etablere gennemkørsel. Vi kommer nok ikke udenom at skulle etablere omkørsel i perioder. Det bliver ikke særlig sjovt, men det kan blive nødvendigt,” siger Jette Fleng Christensen.

De berørte områder vil få masser af information i god tid, inden Vestforsyning begynder på de store opgaver, som først forventes påbegyndt om et par år.

Du kan altid se en opdateret liste over større renoveringsarbejder på Vestforsynings hjemmeside. Gå ind på www.vestforsyning.dk og klik på forside-henvisningen ”Her arbejder vi”.

Det går pænt fremad med at få separeret regnvand fra spildevand. Dermed mindskes risikoen for oversvømmelser

Skilsmisse i kloakkerne

25

26

Ved udgangen af 2014 skal alle vandforsyningsselskaber af en vis størrelse have et kvalitetssikrings-system, der sikrer systematiske arbejdsrutiner, med henblik på at forebygge forurening af drikkevan-det. Vestforsyning lavede en stor del af papirarbejdet allerede for et par år siden, men der er ingen grund til at stille sig tilfreds med lovens mindstekrav, lyder det fra Vestforsyning Vand. Derfor arbejder man allerede nu videre mod en ISO 22.000-certificering.

”Det er en pendant til certificering af virksomheder i levnedsmiddelin-dustrien, og det vil være et naturligt næste skridt for os, da vand jo er en uundværlig ingrediens og fordi vi har så mange fødevarevirksomhe-der her i området, som aftager vand fra Vestforsyning. De er jo alle certificerede, og har derfor også brug for dokumentation fra os, så de kan redegøre for hele kæden i deres processer. Med en ISO-certifi-cering kan Vestforsyning nemmere dokumentere over for både forbru-gere og virksomheder, at forsy-ningssikkerheden er i højsædet og at vandet har den forventede, høje

kvalitet,” siger afdelingsleder i Vestforsyning Vand Jesper Madsen.

Vestforsyning begyndte allerede i 2010 at arbejde efter branchefor-eningen DANVA’s koncept for ”Dokumenteret DrikkevandsSik-kerhed” (DDS). Det medførte et omfattende arbejde med at kort-lægge risici og sårbarheder og lægge planer for, at nedbringe risikoen for vandforurening. Tilbage er nu færdiggørelse af dokumentation af nogle af de daglige arbejdsprocedurer, inden lovkravet er opfyldt. Som et supplement til de myndighedspå-krævede vandanalyser indførte vandforsyningen i 2011 et egen-kontrolprogram, hvor der udtages 30 vandprøver på udvalgte steder hver måned.

Men betyder en ISO-certificering så, at forbrugerne har garanti for rent vand? ”Både og,” lyder svaret fra Vand- og Miljøchef Avi Gaye, som forklarer sammenhængen:

”Jeg ville ønske, jeg kunne udstede en 100 procent garanti, men da vi har omkring 1.100 kilometer

vandledninger i Vestforsyning Vand, er det umuligt. Men jeg kan til gengæld garantere, at dokumen-tation af arbejdsrutiner vil hjælpe os til, at identificere og minimere risikoen for forurening. Samtidig har vi et veldokumenteret egenkon-trolprogram – plus en detaljeret beredskabsplan, hvis uheldet alligevel skulle ske.”

Den væsentligste forskel på det nuværende egenkontrolprogram og en ISO-certificering er, at ISO kræver ekstern revision. Sådan at et godkendt certificeringsfirma skriver under på, at der er styr på doku-mentationen og forsyningssikker-heden. Og det er der, forsikrer ledelsen i Vestforsyning Vand, som forventer at opnå ISO-certificerin-gen i slutningen af 2014eller begyndelsen af 2015.

Vestforsyning arbejder på ISO-certificering af sit kontrolprogram for rent vand

Vandet skal have det blå stempel

27

23-årige Indré Zelvyte var næsten færdig med sin uddannelse i business administration og økonomi på Aarhus Universitets afdeling i Herning, da hun fik øje på et jobopslag: Vestforsyning søgte en it-praktikant.

Men da Vestforsyning læste hendes CV og kunne se, at hun er født i Litauen og taler både litauisk, polsk og russisk, blev hun i stedet tilbudt en praktik-stilling i udviklingsafde-lingen. Her var hun ansat indtil maj i år, hvor hun indhentede tilbud på halm fra Litauen til brug for det kommende bioethanolprojekt.

I Litauen ligger prisen på et ton halm mellem 100 og 300 kroner, men hun fik også ekstra tilbud.

”Nogle af landmændene hænger lidt fast i de gamle russiske skikke. Når jeg ringede til dem, så ville de ikke fortælle i telefonen, hvad halmen koster. ’Kom forbi, så ta’r vi en vodka og snakker om det!’ sagde de bare,” fortæller Indré Zelvyte og tilføjer grinende, at hun svarede nej tak. I stedet fik hun talt med nogle yngre landmænd, der var mere åbne over for at handle med udenlandske virksomheder.

Hun har været rigtig glad for sit arbejde i Holstebro.

”Det har været spændende – ikke kun at arbejde med Maabjerg Energy Concept. Jeg har også lært noget om vindmøller, og så har jeg fået trænet en masse dansk sprog, mens jeg har været hos Vestforsy-ning. Det er en rigtig god arbejds-plads med et godt socialt miljø. Og det har været rart, at der også er andre unge mennesker her i Nupark, som jeg har snakket godt med,” siger Indré Zelvyte.Til sommer skal hun giftes. Og efter

sommerferien forventer hun at fortsætte sin uddannelse på Aarhus Universitet for at blive supply chain manager.

Kunne du forestille dig at vende tilbage til Holstebro, når du er færdiguddannet?

”Ja! Det vil jeg rigtig gerne – måske på den færdige bioethanolfabrik,” siger Indré Zelvyte og smiler.

Overskriften på denne artikel er i øvrigt litauisk og betyder: ”Hvad koster et ton halm?”

Indré Zelvyte har hjulpet bioethanol-projektet med at finde priser på halm i Litauen

”Kiek kainuoja šiaudų tona?”

BLÅ BOG

• Indré Zelvyte er 23 år og født i Litauen.• Hun har boet i Danmark i fem år og taler allerede godt dansk.• Indré bor i Grindsted sammen med sin kæreste.

Parret skal giftes til sommer.• I fritiden spiller kun klaver og akkordeon, som er en lille

trækharmonika.

28

VI FIK EN RIGTIG FIN RÅDGIVNING, OG DET

HELE BLEV GÅET GRUNDIGT IGENNEM”

29

Det kræver plads at være et af de store bilhuse i Holstebro. Og de mange kvadratmeter skal varmes op, så Jesper Meiniche havde antennerne ude, da Vestforsyning gravede nye forsyningslinjer ned på Jens Baggesens Vej, for at forsyne ATP-bygningen med fjernvarme. Kunne der mon være noget at spare ved at skifte fra naturgas til fjern-varme?

”Vi kontaktede selv Vestforsyning, som kom ud for at gennemgå vores varmeforsyning. Vi fik en rigtig fin rådgivning, og det hele blev gået grundigt igennem, men konklusio-nen var i første omgang, at det dårligt kunne betale sig, fordi vi havde næsten nye naturgasfyr i to ud af tre bygninger,” fortæller Jesper Meiniche.

Men så blandede naturen sig.

”Lynet slog ned og smadrede elektronikken i vores naturgas-varmeanlæg, så nu så regnestykket pludselig helt anderledes ud. Og det hastede med at få genetableret varmeforsyningen, så det kom vel nærmest til at foregå med lynets hast,” siger Jesper Meiniche og smiler skævt.

Bilhuset måtte leje nogle varmeka-noner i et par dage, men det gik faktisk – nå ja – lynhurtigt med at få etableret fjernvarmeforsyningen.

”Vestforsyning kom meget hurtigt i gang, og skiftet blev gennemført uden gener for nogen. Installatio-nerne er rigtig flot lavet, og de ryddede pænt op bagefter,” fortæl-ler Jesper Meiniche og peger ud af vinduet, hvor den nedgravede stikledning tilsyneladende slet ikke har efterladt nogen spor.

Skiftet til fjernvarme sker som et led i en ISO 14001-miljøcertificering af bilhuset, som også omfatter en generel energioptimering og ombygning af hele bilhuset. Men fjernvarmen er ikke kun god for miljøet.

”Måske hænger det sammen med, at vi også har fået efterisoleret. Men vi synes altså, at vi har fået en mere konstant rumtemperatur med bedre komfort. Og så oplevede vi i øvrigt

også, at medarbejderne fra værkste-det kom og bad om at få skruet lidt ned for varmen efter et par dage,” siger Jesper Meiniche, som vurde-rer, at de vil kunne spare cirka 35-40.000 kroner om året på energiregnskabet efter ombygnin-gen.

Ved redaktionens slutning var indretningen af den helt nye BMW-udstilling endnu ikke færdig. Den forventes klar i starten af maj måned, indrettet med gulvfjern-varme og et virvar af elektronik, som skal hjælpe med at sætte bilerne i det bedste ”lys”. Og apropos belysning, så bliver den naturligvis med LED-pærer, der har et minimalt energiforbrug.

Det foregik bogstaveligt talt med lynets hast,da Meiniche skiftede til fjernvarme

Bilerne erkommetind i varmen

30

kort NYTSlut med check fra VestforsyningI forbindelse med eksempelvis flytning eller opgørelse af dødsbo sker det af og til, at en kunde skal have penge tilbage fra Vestforsyning. Men nu er det slut med at få pengene udbetalt via check.

Udstedelsen af checks er tidligere foregået automatisk via Vestforsynings kundesystemer, men it-leverandø-ren KMD har vurderet, at det ikke længere kan betale sig at vedligeholde den del af systemet.

Hvis Vestforsyning kender dit CPR-nummer (eller CVR-nummer, hvis du er erhvervskunde), bliver evt. tilgodehavende helt automatisk overført til din NemKonto. Ellers vil du blot få et brev med besked om, at kontakte Vestforsynings kundeservice, så I kan aftale overførsel af pengene.

Vand på kørebanenI forbindelse med voldsomme regnbyger kan der af og til samle sig meget store vandmængder på kørebanen til ulempe eller fare for trafikken.

Vestforsyning oplever af og til, at bilister ringer for at gøre opmærksom på, at kloakken ikke kan følge med, når det regner kraftigt. Vestforsyning giver beskeden videre, men der er desværre ikke så meget, Vestforsy-ning selv kan gøre.

Ansvaret for vejene ligger hos vejmyndigheden, det vil sige hos kommunen eller Vejdirektoratet, som også skal sørge for, at vandet bliver ledt væk i regnvejr.

Hvis der er tale om en oversvømmet kommunal vej, kan man give besked til Holstebro Kommune via kommunens hjemmeside www.holstebro.dk eller via dette direkte link: http://hkgis.holstebro.dk/DDS3

TipGå ind på www.vestforsyning.dk og log på ”Selvbetjening”. Under

punktet ”Profil” kan du selv tilføje dit CPR-nummer. Så går pengene hurtigt og nemt ind på din konto i banken,

hvis du en dag skal have penge tilbage.

31

EU-temaugeUge 26 (23. – 27. juni) er EU’s temauge for bæredygtig energi. Formålet er at skabe opmærksomhed om de gode eksempler på aktiviteter i EU, der arbejder for større energi-effektivitet og bæredygtighed.

Initiativet, der blev lanceret af EU-kommissionen i 2006, benytter temaugen til at søge inspiration til at sætte nye standarder og at skabe netværk på tværs af medlemslandene.

Som led i temaugen afvikles en prisuddeling i Bru-xelles. I år er Maabjerg BioEnergy blevet indstillet til, at modtage en pris for succes’en med at bygge bro mellem landbruget og energibranchen.

Læs mere om temaugen på www.eusew.eu

Nr. Felding Vand-værk lukket

Som led i en meget langsigtet strukturplan for vandfor-syningen er Nr. Felding Vandværk lukket, hvorefter området fremover får vand fra Nibsbjerg Vandcenter. Det giver oplandsbyen en markant forbedret forsy-ningssikkerhed, forklarer Vand- og Miljøchef Avi Gaye:

”Nibsbjerg Vandcenter får vand fra mere end én kilde. Og teknikken inde på selve værket er delt op i to parallelle spor. Så selv om der skulle opstå en driftsfor-styrrelse, vil vi kunne opretholde forsyningen af rent drikkevand. Det giver en meget høj sikkerhed for både mennesker, dyr og de virksomheder, som er afhængige af vand.”

Nr. Felding har i en overgangsperiode på et par måneder været forsynet fra det nye Nibsbjerg Vandcen-ter i Holstebro, inden det gamle vandværk blev lukket helt ned. Omskiftningen foregik så hurtigt og smerte-frit, at ingen kunder har været generet af det.

32

”Du trænger vist til nye vinduer”Villakvarteret i Holstebros midtby er fyldt med huse fra de glade 1960’ere, hvor danskere rykkede fra landet ind til byen, og fra lejlighe-derne ind i eget hus. Det gik stærkt med byggeriet dengang, og energi-priserne var ikke nogen stor bekymring for hverken håndvær-kere eller husejere. Men det var dengang.

Et af husene tilhører Stefan Knudsen. Huset havde 40 års fødselsdag, da han og familien købte det i 2005, hvor det nu er hjem for to voksne, to børn og en kat.

”Vi vidste godt, at der skulle skiftes vinduer inden for en overskuelig fremtid, men vi var mest optaget af at flytte ind og komme på plads, så vi er først klar til at gå i gang nu,” fortæller Stefan Knudsen.

Huset har en facade, som er opført i klinkebetonelementer, så der er ingen hulmur, som kan efterisole-res. Et af termovinduerne var punkteret, så familien kontaktede Vestforsyning for at få et overblik over, hvordan og hvor det bedst kunne betale sig at gå i gang med en renovering.

Opkaldet gik til Lars Chr. Konger-slev, som er afdelingsleder i Vestforsynings Energi- og Miljøråd-givning.

”Kunderne kontakter os som regel, fordi de synes, at energiregningen er blevet for stor. Og vi ser da også flest henvendelser, når årsopgørel-sen lige er blevet sendt ud,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Nogle spørgsmål bliver besvaret i telefonen eller via e-mail. På andre

opgaver er det en fordel, at aflægge kunden et besøg.

”Vi begynder altid med at finde kundens forbrugsoplysninger i afregningssystemet. Specielt med de nye fjernaflæste forbrugsmålere kan det mange gange give et rigtigt godt billede af, hvordan det står til med huset, allerede inden vi kommer ud. For eksempel kan vi se, om der er et højt stand-by forbrug af el om natten, hvilket kan tyde på, at køleskabet eller fryseren trænger til at blive skiftet. Eller måske har nogen en el-radiator tændt, selv om man har fjernvarme, og strømmen koster ca. tre gange så meget som fjernvarme. Generelt kan vi se, hvis der er noget galt med afkølingen af fjernvarme, som betyder, at fjernvarmen ikke udnyttes tilstrækkeligt og derfor belaster miljøet unødigt,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Det var også med en forbrugsrap-port i hånden, at han besøgte Stefan Knudsen.

Dette besøg blev også et godt eksempel på, at et energitjek ikke kun handler om at spare energi. Det handler også om komfort.

”Stefan havde fået installeret en fin ny varmeveksler til varmt brugs-vand, men den var blevet indstillet til en alt for lav temperatur, så vi fik den skruet op, så de kan få tilstræk-keligt varmt vand til badet og opvasken,” fortæller Lars Chr. Kongerslev.

Selve energitjekket gav ikke de store overraskelser, men det samlede overblik over potentialet for forbedringer var nyttigt. Det fik senere familien til at kontakte

Holstebro-firmaet A2 Arkitekterne A/S, der med udgangspunkt i energirapporten lavede illustrerede forslag til en total ”make-over” af hele huset. Tegningerne gjorde det muligt, at få talt med banken, inden firmaet Ødegaard Byg planlagde håndværkerarbejdet.

Men kan det så betale sig at investere mange tusinde kroner i et gammelt hus?

”Vi har prioriteret at investere i renovering, som øger husets værdi og som erstatter nogle påtrængende vedligeholdelsesopgaver. Energibe-sparelsen finansierer en del af investeringen, men den gør det ikke alene,” siger Stefan Knudsen der anerkender, at håndværker-skatte-fradraget og tilskuddet fra Vestfor-syning måske har haft en lille betydning for timingen i forhold til, hvornår projektet skulle begynde.

Ville du anbefale andre, at søge energirådgivning hos Vestforsyning?

”Ja, hvis man er i tvivl om, hvad der skal gøres ved huset, kan det være en god idé. Jeg har lagt vægt på Vestforsynings faglighed i forhold til energibesparelserne, for vi kunne selvfølgelig også bare have spurgt en vinduesproducent til råds, og så havde de jo nok også sagt, at vi burde skifte vinduerne. Men de havde ikke oplyst os om, hvordan

Gode råd er gratis, når energirådgiverenrykker ud. Resten er op til husejeren.

ENERGIRÅDGIVNING

Det er gratis, at få gode råd fra Vestforsyning. De fleste spørgsmål bliver besva-ret via telefon eller e-mail, men det er også muligt at få besøg af en rådgiver, hvis situationen kræver det.

Vestforsyning yder et lille tilskud, hvis du investerer i energirenovering. Det største tilskud gives, hvis du benytter en af de flere end 100 håndværkere, som Vestforsyning samarbejder med. Se vilkår og betingelser på: www.vestforsyning.dk/energiraadgivning

BEMÆRK: Du skal kontakte Vestforsyning, inden du går i gang, hvis du selv vil ansøge om tilskud.

flere forskellige tiltag kan give både energibesparelser og bedre inde-klima. Der har vi valgt, at have tillid til energirådgiveren, der ikke tjener på at sælge vinduer, men på at skabe energibesparelser,” siger Stefan Knudsen.

Lars Chr. Kongerslev fortæller, at energitjekket ofte er lidt af en øjenåbner, men han understreger, at man ikke skal være bange for at få syn for sagn. Tværtimod er det en fordel at være tidligt ude.

”Interessen og ikke mindst kunder-nes fokus på energiforbruget falder desværre lidt i sommerhalvåret, når der bliver lukket for radiatoren. Det er ellers det bedste tidspunkt for evt. energirenoveringer, hvis man for eksempel skal have skiftet vinduerne. Så behøver man jo ikke at åbne facaden, når det er koldt ude. Der kan være op til to måne-ders leveringstid på vinduer og døre, så det er en god idé at få det planlagt i god tid,” lyder rådet.Der er flere gratis råd på www.vestforsyning.dk.

34

Strømmen svigter sjældent i Danmark, hvor

oppetiden er på 99,996 procent.

Det er det næsthøjeste i Europa, kun overgået af Luxembourg.

35

Det var lidt nemmere at være el-chef for 30 år siden: Hvis der manglede strøm på nettet, så blev der bare hældt mere olie eller kul ind i kedlerne. Til gengæld var luften ikke helt så ren.

I dag stammer en tredjedel af Danmarks el-produktion fra vindmøller, og stadig mere af vores energi kommer fra biomasse. Det er rigtig godt for miljøet, konstaterer Vestforsynings El-chef Lars Peter Flyvholm. Men han erkender også, at de nye tider stiller større krav til forsyningsselskaberne.

”I dag kommer strømmen fra både vindmøller og de mange solcellean-læg. Udfordringen for os er, at vi skal kunne håndtere at modtage strøm fra flere kilder, men også i forskellig kvalitet – og stadig levere en stabil forsyning ud til din stikkontakt,” siger Lars Peter Flyvholm og forklarer, at strøm ikke bare er strøm.

”Hvis for eksempel en vindmølle leverer strøm, hvor svingningerne

er en lille smule ’ude af takt’, kan det give støj på el-nettet. Det kan komme til udslag ved, at lyset blinker,” siger han.

En stor udfordring er, at strøm skal bruges med det samme, den bliver produceret – uanset hvor meget det blæser, og solen skinner.

”I fremtiden tror jeg, at vi vil se en prisdifferentiering, sådan at strømmen er billigst, når det blæser godt. Og det vil sikkert blive indbygget i hvidevarer, at de selv kan finde ud af at køre, når prisen er optimal. Tilsvarende vil vi måske også se, at vandvarmere og ladere til el-biler slår til og fra i takt med, at el-prisen svinger,” spår Lars Peter Flyvholm.

I mellemtiden gør Vestforsyning sig klar til de nye tider.

”Vi vægter driftssikkerheden meget højt. Vores net er så vidt muligt lagt i ringe, som man kender fra internettet, sådan at vi hurtigt kan koble om, hvis f.eks. en entreprenør

graver et kabel over. Med tiden vil vi arbejde hen imod ’selvhelende net’, sådan at omdirigeringen foregår automatisk,” forklarer el-chefen.

Vestforsyning er lige nu ved at opgradere sine SRO-anlæg. SRO er ingeniør-snak for ”Styring, Regule-ring og Overvågning”. Om kort tid vil el-teknikerne kunne overvåge el-nettet fra en pc og dermed konstant følge belastningen.

”Der sker utroligt meget på el-området i disse år. Kunsten er, at forbrugerne helst ikke skulle mærke noget – bortset fra, at luften bliver lidt renere i takt med, at vi får mere ’grøn’ strøm,” siger Lars Peter Flyvholm.

El-produktionen bliver mere og mere ”grøn”, men det er ikke uden udfordringer for forsyningsselskaberne

Fremtidens el-net banker på

FAKTA

• I 2013 stod vindmøller for en tredjedel af el-produktionen i Danmark.

• I december 2013 leverede vindmøllerne 57 procent af strømmen, og i nogle måneder har møllerne snurret så lystigt, at Danmark har kunnet eksportere strøm.

• For at udnytte strømmen bedre skal alle el-kunder have fjernaflæste forbrugsmålere i 2020. Det åbner bl.a. for muligheden for at tilbyde billig strøm om natten, fordi målerne registrerer forbruget på timeba-sis.

• Kun 50 procent af danskerne har i dag fjernaflæste el-målere. De sidste Vestforsyning-kunder bliver koblet på fjernaflæsning i løbet af i år.

kontakt os her

Henvendelser vedr. driftsforstyrrelser, fejlmeddelelser m.v. kan rettes til vores hovednummer 9612 7300. På dette nummer er der døgnvagt.Henvendelser vedr. dit forbrug kan rettes direkte til vores kundecenter 9612 7460.

Skriv til os på vestforsyning@vestforsyning.dk

www.vestforsyning.dk

www.facebook.com/vestforsyning

Vores absolutte kundefavorit– med god grund

Over 90% af alle aktive Sinus Energi kun-der har allerede valgt SpotmånedStrøm. Det er nemlig historisk set voresbilligste produkt.

*Spotmåned Strøm er sammenlignet medSinus Energis Basisprodukt Kvartal i gennem 2013.

Annoncen er indrykket af Sinus energi.

Så let får duSPOTMÅNED

Gå ind påspotmåned.dk

eller ring NU på99 92 92 60

KundefavoritKundefavorit

Spotmåned Strøm følger prisen på det frie el-marked, hvilket historisk set giver dig den billigste pris.

SPOTstrøm

Inkl. energispareråd

Historisk billigst*