Velkommen til Nordisk Ministerråd : En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk...

Velkommen til Nordisk Ministerråd

En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd

2 Velkommen til Nordisk Ministerråd

Velkommen til Nordisk Ministerråd

En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd


Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer

i Nordisk Ministerråd

ISBN 978-92-893-4180-6 (PRINT)ISBN 978-92-893-4181-3 (PDF)http://dx.doi.org/10.6027/ANP2015-749ANP 2015:749

© Nordisk Ministerråd 2015

Layout: Jette Koefoed Omslag: Jette KoefoedTryk: Strandbygaard GrafiskOplag: 750Papir: Munken PolarSkrift: Meta LF

Printed in Denmark

www.norden.org/nordpub

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon +45 3396 0200

www.norden.org

NO

RDIC ECOLABEL

5041 0751Printed matter

Indhold

1 Forord og indledning 71.1 Historik

1.2 Vision – ”Sammen er vi stærkere”

1.3 Nordisk nytte

1.4 Moderniseringsreformen

2 Organisation og struktur 182.1 Statsministrene

2.2 Ministerrådene

2.3 Formandskabet

2.4 Færøerne, Grønland og Åland

2.5 Embedsmandskomitéerne

2.6 Generalsekretærens rolle og initiativretten

2.7 Sekretariatet

2.8 Nordiske instutioner og samarbejdsorganer

2.9 Nordisk Ministerråds internationale arbejde

2.10 Nordiske informationskontorer

3 Det praktiske arbejde 323.1 Budgetprocesser

3.2 Samarbejdet mellem formandskabet og sekretariatet

3.3 Det tværgående samarbejde

3.4 International profilering og positionering

3.5 Sproghåndteringen i Nordisk Ministerråd

4 Nordisk Råd 384.1 Om Nordisk Råd

4.2 Sager som involverer Nordisk Råd

4.3 Nordisk Råds priser


Det nordiske samarbejde er på

mange måder enestående på det

politiske område. Der findes næppe

tilsvarende nære relationer mellem

stater andre steder i verden.

Foto: Karin Beate Nøsterud/Norden.org

Velkommen til Nordisk Ministerråd 7

Forord

Velkommen til Nordisk Ministerråd!Det nordiske samarbejde er på mange måder enestående på det politiske område. Der findes næppe tilsvarende nære relationer mellem stater andre steder i verden.Det nordiske projekt blev igangsat i skyggen af erfarin-gerne fra 2. Verdenskrig. Dengang var det indlysende, at nationalismen var nået til vejs ende. Den udgjorde en skæbnesvanger trussel – ikke blot mod menneskets værdighed og kultur – men også mod menneskets fysiske overlevelse. I løbet af de efterfølgende år blev det nordi-ske samarbejde mere og mere intensivt, og i dag, i det andet årti af det 21. århundrede, er det mere omfattende end nogensinde. Det ser også ud til, at den fremtidige ud-vikling vil kræve endnu mere nordisk samarbejde. Norden er overordentligt rigt på ressourcer på mange forskellige områder. Norden har en stærk position i verden, og ud-viklingspotentialet forgrener sig i utallige og komplekse mønstre.

I en verden med økonomisk ulighed, vaklende økono-mier og et verdenssamfund under pres, kan det nordiske samarbejde blive mere og mere aktuelt. Verdens lande står over for den tvingende udfordring, som det er at udvikle de politiske systemer på en måde som modvirker eksklusion og gavner social ligestilling, konkurrenceevne, bæredygtig vækst og demokrati. Her kan den nordiske model fungere som en gensidig inspirationskilde. Mange er interesserede i vores erfaringer og vores måder at gøre tingene på.

Det nordiske samarbejde fremstår som en enestående mulighed. Både for at overvinde begrænsninger og indelukkethed. Men også når det gælder om at udvide perspektivet, at lade sig inspirere og ikke automatisk gå i forsvarsposition, når vi får øje på de forskelle, der trods alt er mellem de nordiske lande. Nordisk Ministerråd er en international organisation i hjertet af Norden og Nordens


historie. Vores fælles historie indeholder så meget inden for sprog, kultur, politik, erhvervsliv, handel og i det hele taget inden for alle de gensidige udvekslinger og kontakter som har skabt det Norden, som vi kender i dag. I Nordisk Ministerråd ønsker vi, at både fællestrækkene og kontrasterne skal være til gavn for vitaliteten i vores arbejde.

Vores dynamiske omverden stiller også krav til det nordiske samarbejde. Derfor er samarbejdet blevet gen-nemgået og analyseret i løbet af 2013 og 2014, hvilket resulterede i rapporten ”Nyt Norden”. På baggrund af rapporten tog de nordiske samarbejdsministre i juni 2014 beslutning om en ambitiøs reformpakke, som skal implementeres i de kommende år. Med denne modernise-ringsreform sikrer vi, at det nordiske samarbejde bevarer sin relevans, og at de nordiske lande kan udvikle deres gennemslagskraft i en international sammenhæng. Vi sørger i fællesskab for at styrke det nordiske samarbejde, således at det fortsat skaber merværdi for borgerne i Nor-den. Vi viser dermed, at vores region er klar til fremtidens udfordringer, og derfor har det nordiske projekt aldrig været så spændende som nu.

Dagfinn HøybråtenGeneralsekretær, Nordisk Ministerråd


Vores dynamiske omverden stiller også

krav til det nordiske samarbejde. Derfor

er samarbejdet blevet gennemgået og

analyseret i løbet af 2013 og 2014, hvilket

resulterede i rapporten ”Nyt Norden”.

Nyt NordenAfrapportering på generalsekretærens moderniseringsopdrag

Ved Stranden 18DK-1061 København Kwww.norden.org

Gennem samarbejdet i Nordisk Ministerråd har de nordiske lande sidenoprettelsen i 1971 opnået mange væsentlige resultater til gavn for borgerne i Norden. Det nordiske samarbejde må imidlertid være i fortsat fornyelse for at sikre, at samarbejdet på langt sigt forbliver et stærkt redskab for de nordiskeregeringer til at håndtere politiske udfordringer.

På baggrund af mandat fra den nordiske samarbejdskomité, NSK, fremlagte Nordisk Ministerråds generalsekretær i april 2014 rapporten Nyt Norden, som indeholder en række anbefalinger til de nordiske samarbejdsministre med det formål:

• At styrke det nordiske samarbejde på ministerniveau, så der bliver mere politisk indhold

• At sikre et effektivt sekretariat som støtter op om det politiskesamarbejde

• At skabe et nyt nordisk budget som er et reelt styrings- ogprioriteringsredskab

• At få mere nordisk nytte ud af Ministerrådets projekt- ogprogramvirksomhed

• At sikre en bedre styring af de nordiske institutioner.

Samarbejdsministrene behandlede Nyt Norden rapportens anbefalinger den 26. juni 2014 og vedtog på den baggrund en ambitiøs reformpakke, som skalsikre, at samarbejdet i Nordisk Ministerråd forbliver et stærkt og relevantredskab for de nordiske regeringer i mødet med nye politiske udfordringer.

Dette genoptryk af Nyt Norden rapporten indeholder samarbejdsministrenesreformpakke og gør det dermed muligt at se anbefalingerne og baggrunden for disse sammen med samarbejdsministrenes beslutninger.

Nyt Norden

ANP2014:754ISBN 978-92-893-3805-9

Med saMarbejdsMinistrenes

beslutninger

ANP2014:754

2014754 omslag.indd 1 23-09-2014 13:18:04

Foto: Imagesubscription


Helsingforsaftalen er det

juridiske grundlag for det

officielle nordiske samarbejde.

Aftalen blev oprindeligt

underskrevet i 1962 og er

blevet opdateret flere gange.

De seneste ændringer trådte i

kraft i 1996.

Helsingforsaftalen

Samarbejdsoverenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

1996 Dansk

Ved Stranden 181061 København Kwww.norden.org

ANP 2010:741ISBN 978-92-893-2100-6



1 Indledning

Formålet med denne brochure er at give en introduktion til, og en kort præsentation af, arbejdet i Nordisk Ministerråd. Teksterne er helt bevidst meget kortfattede og indeholder kun de mest nødvendige oplysninger. For yderligere information henvises til vores hjemmeside www.norden.org, hvor man kan læse mere om det nordiske samarbejde generelt, men også finde udførlig information om Nordisk Ministerråd og abonnere på nordiske nyhedsbreve.

1.1 HistorikDe nordiske landes historie er tæt forbundet. Landene har i snart tusind år på skift samarbejdet, været i krig og indgået i unioner med hinanden, men i de seneste 200 år har forholdet mellem landene været fredeligt.

Det nordiske samarbejde er verdens ældste samarbejde af sin slags. De første skridt i retning af det nuværende, for-melle politiske samarbejde blev taget efter 2. Verdenskrig, og i 1952 blev Nordisk Råd grundlagt. Nordisk Ministerråd blev grundlagt i 1971 som en formalisering af de nordiske regeringers samarbejde. Det nordiske samarbejde er, præcis som FN og EU, af en mellemstatslig karakter og kendetegnes af det konsensusprincip som gælder på stort set alle niveauer af samarbejdet.

Helsingforsaftalen er det juridiske grundlag for det of-ficielle nordiske samarbejde. Aftalen blev oprindeligt underskrevet i 1962 og er blevet opdateret flere gange. De seneste ændringer trådte i kraft i 1996.

Mange har svært ved at skelne mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Der eksisterer da også et nært samarbejde mellem de to organisationer. De deler begge adresse i København, men er alligevel to separate organi-


Visionen fungerer som en ledestjerne for

arbejdet i Nordisk Ministerråd og baseres

på følgende fire grundsøjler:


- Et grænseløst Norden

- Et innovativt Norden

- Et synligt Norden

- Et udadvendt Norden

”Sammen er vi stærkere”


sationer. Nordisk Råd er parlamentarikernes samarbejds-organ, mens Nordisk Ministerråd omfatter samarbejdet mellem de nordiske regeringer.

Nordisk Kulturfond har også adresse på Ved Stranden 18 i København, ligesom Nordisk Råd og Nordisk Minister-råd. Nordisk Kulturfond har siden 1966 arbejdet med at uddele kulturstøtte for at skabe grobund for nordiske netværk og relationer på længere sigt.

1.2 Vision – ”Sammen er vi stærkere”De nordiske samarbejdsministre vedtog i februar 2014 en visionserklæring for det nordiske samarbejde og Nordisk Ministerråd. Visionen, som bærer navnet ”Sammen er vi stærkere”, understreger, at de fælles nordiske erfaringer kan betyde meget for andre i en verden, hvor regionalt samarbejde bliver vigtigere og vigtigere.

Visionen fungerer som en ledestjerne for arbejdet i Nordisk Ministerråd og baseres på følgende fire grundsøjler

• Et grænseløst Norden• Et innovativt Norden• Et synligt Norden• Et udadvendt Norden

Visionen er også vejledende for anvendelsen af det såkaldte prioriteringsbudget, hvis formål er at finansiere nye og større satsninger inden for rammerne af Nordisk Ministerråds politiske prioriteringer. Prioriteringsbud-gettet for 2015 er på cirka 74 millioner danske kroner, hvoraf cirka 60 % går til at iværksætte formandskabets satsninger, mens de resterende 40 % bruges til ek-sempelvis statsministrenes og samarbejdsministrenes prioriteringer. For at et projekt kan blive finansieret via prioriteringsbudgettet kræves det blandt andet, at der er tale om en større strategisk og innovativ satsning, som skaber nordisk merværdi, og at mindst tre lande deltager i projektet. Blandt de projekter som har fået midler fra prioriteringsbudgettet kan nævnes:


• NordMin, som er et netværk for aktører inden for den nordiske mineindustri (en satsning under Sveriges formandskab i 2013).

• Den nordiske playliste, som er en samling af musik lavet af nordiske kunstnere og komponister (en sats-ning under Islands formandskab i 2014).

• Nordic Built Cities, der skal bidrage til at skabe bæredygtige bygninger og byer i Norden (en satsning under det danske formandskab i 2015).

• Holdbar Nordisk Velfærd, som er Nordisk Minister-råds program for nye velfærdsløsninger.

• Grøn vækst, som er et initiativ, der skal gøre Norden førende inden for grøn vækst.

1.3 Nordisk nytteEn anden vigtig ledestjerne for det nordiske samarbejde er begrebet nordisk nytte. De nordiske lande har meget at vinde gennem samarbejde. Desuden kan den nordiske gennemslagskraft styrkes internationalt via fælles ind-satser. Udgangspunktet er, at samarbejdet skal fokusere på områder, hvor en fælles nordisk indsats skaber en merværdi for de nordiske lande og borgerne i dem.

Udgangspunktet for al nordisk virksomhed skal være, at den opfylder et eller flere af nedenstående kriterier:

• Den skal omfatte virksomhed, som ellers skulle ske i nationalt regi, men hvor der kan opnås tydelige positive effekter via fælles nordiske løsninger.

• Den skal manifestere og udvikle den nordiske samhørighed.

• Den skal øge den nordiske kompetence og konkurrenceevne.

• Den skal styrke den nordiske indflydelse internationalt.

1.4 ModerniseringsreformenPå opdrag af Nordisk Samarbejdskomité (NSK) indledte Nordisk Ministerråds generalsekretær i april 2013 en moderniseringsreform med henblik på at fremtidssikre


De nordiske lande har meget at vinde

gennem samarbejde. Desuden kan

den nordiske gennemslagskraft

styrkes internationalt via fælles

indsatser.



Svanen er Nordens officielle

logotype. Fjerene repræsenterer de

fem nordiske lande samt Færøerne,

Grønland og Åland.

Symbolerne bruges også i en

revideret udgave i det velkendte

miljømærke Svanen. Det er Nordens

officielle miljømærke, som har til

formål at pege på gode miljøvalg i

det daglige liv.

Foto: Magnus Fröderberg/norden.org


det nordiske samarbejde. Ministerrådets virksomhed blev grundigt undersøgt og analyseret, hvilket resulterede i rapporten ”Nyt Norden” med 39 anbefalinger, som foku-serede på fire hovedområder:

• Forstærket samarbejde på ministerniveausamt et bedre budget

• Et mere effektivt sekretariat, som initierer ogfølger op på politiske beslutninger

• Mere målrettet brug af nordiske projekter• Mere tydelig ejerstyring af de nordiske institutioner.

På baggrund af anbefalingerne i rapporten tog de nordiske samarbejdsministre i juni 2014 beslutning om en ambitiøs reformpakke, som skal implementeres i de kommende år.


2 Organisation og struktur

2.1 StatsministreneStatsministrene har det overordnede ansvar for det nor-diske regeringssamarbejde, men har ingen formaliserede faste mødetider. I praksis er ansvaret for samarbejdet uddelegeret til de nordiske samarbejdsministre. Der afholdes nordiske statsministermøder et par gange om året – oftest et først på sommeren og et under Nordisk Råds ordinære session.

2.2 MinisterrådeneNordisk Ministerråd består af de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Desuden deltager Færøerne, Grønland og Åland. På trods af navnet er Nor-disk Ministerråd ikke et, men flere ministerråd. Arbejdet er ligesom i EU bygget op omkring forskellige minister-råd, som er ansvarlige for spørgsmål inden for bestemte fagområder. Der er i alt ti fagministerråd og dertil kommer Ministerrådet for Samarbejdsministrene (MR-SAM), som varetager det overordnede ansvar på vegne af de nordiske statsministre. MR-SAM har desuden ansvaret for det sam-lede budget for Nordisk Ministerråd og en række andre koordinerende opgaver.


På trods af navnet er Nordisk Ministerråd

ikke et, men flere ministerråd.

Arbejdet er ligesom i EU bygget op

omkring forskellige ministerråd, som

er ansvarlige for spørgsmål inden for

bestemte fagområder.



Her følger en liste over de forskellige ministerråd:

Samarbejdsministrene (MR-SAM) De nordiske samarbejdsministre har på opdrag af statsministrene ansvaret for koordineringen af det nordiske regeringssamarbejde.

Nordisk Ministerråd for Kultur (MR-K) Har ansvaret for det nordiske kultursamarbejde inden for Nordisk Ministerråd. Et af de overordnede mål er at fremme mangfoldigheden af kulturelle udtryk og formidle viden om kunstnere og deres arbejde på tværs af grænserne.

Nordisk Ministerråd for Fiskeri, Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS) MR-FJLS består af et ministerråd med fire politikom-råder. MR-FJLS’ primære opgaver består i at fremme en bæredygtig brug af naturressourcer og genetiske ressourcer.

Nordisk Ministerråd for Lovsamarbejde (MR-LAG) Det juridiske samarbejde er et værktøj for de nordi-ske lande i arbejdet med at fremme grundlæggende fælles principper inden for nordisk lovgivning.

Nordisk Ministerråd for Ligestilling (MR-JÄM) De nordiske landes fælles kulturhistorie og demo-kratiske traditioner har gjort det muligt at udvikle et tæt og konstruktivt samarbejde inden for ligestil-lingsområdet.

Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) Ministerrådet skal medvirke til at sikre, at Norden har en ledende position som videns- og kompeten-ceregion.


Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik (MR-S) Det nordiske samarbejde inden for social- og sund-hedsområdet er baseret på fælles værdier, som udgør grundlaget for den nordiske velfærdsmodel.

Nordisk Ministerråd for Miljø (MR-M) Det nordiske miljøsamarbejde skal blandt andet bidrage til at bevare og forbedre miljø- og livs-kvaliteten i Norden og påvirke det regionale og internationale samarbejde.

Nordisk Ministerråd for Økonomi- og Finanspolitik (MR-FINANS) Samarbejdet udgør grundlaget for at fremme nor-diske interesser i internationalt regi og for en mere omfattende økonomisk integration.

Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A) De nordiske regeringers samarbejde inden for beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet samt områderne for arbejdsmiljø og arbejdsret ledes af de nordiske erhvervs- og beskæftigelsesministre.

Nordisk Ministerråd for Erhvervsliv, Energi og Regionalpolitik (MR-NER) De nordiske landes samarbejde inden for områ-derne erhvervsliv, energi og regionalpolitik skal bidrage til at sikre en fortsat god vækst i regionen.

Alle beslutninger inden for ministerrådene tages ud fra et konsensusprincip, hvilket betyder at alle lande skal være enige. Fagministerrådene mødes en til to gange om året, mens samarbejdsministrene typisk holder fire-fem møder om året. Beslutningerne tages ved afstemning på mø-derne eller ved en såkaldt skriftlig procedure, når sagen er moden til beslutning.


Formandskabets rolle i Nordisk Ministerråd

er at stå for den praktiske ledelse af arbejdet

inden for samarbejdsområderne. Som støtte

til dette udarbejdes et formandskabsprogram,

som er vejledende for store dele af det

nordiske samarbejde i løbet af året.

Foto: Adrian Joachim


2.3 FormandskabetAnsvaret for formandskabet i Nordisk Ministerråd roterer, og de fem lande varetager opgaven på skift. Nordisk Råd har også et roterende formandskab – det samme land kan dog aldrig have formandskabet i de to organisationer på samme tid.

Formandskabets rolle i Nordisk Ministerråd er at stå for den praktiske ledelse af arbejdet inden for samarbejds-områderne. Som støtte til dette udarbejdes et formand-skabsprogram, som er vejledende for store dele af det nordiske samarbejde i løbet af året. Formandskabspro-grammet præsenteres som regel under Nordisk Råds ordi-nære session. Formandskabslandet har desuden ansvaret for at gennemføre forskellige prioriterede projekter. Til det formål disponerer formandskabet over en del af det såkaldte prioriteringsbudget. Alle møder i både minister-råd og embedsmandskomitéer ledes af formandskabet.

2.4 Færøerne, Grønland og ÅlandDe nordiske samarbejdsministre tog i 2007 en beslut-ning om at styrke Færøernes, Grønlands og Ålands rolle i det nordiske samarbejde på grundlag af det såkaldte Ålandsdokument. Det indebærer blandt andet at Færøerne, Grønland og Åland kan føre ordet ved ministerrådsmøder, i embedsmandskomitéer og i arbejdsgrupper. De har også altid ret til at deltage ved møder og ytre sig, men de har ingen formel stemmeret.

2.5 EmbedsmandskomitéerneDer er knyttet en embedsmandskomité til hvert minister-råd. I enkelte tilfælde er der knyttet flere embedsmands-komitéer til et ministerråd. Embedsmandskomitéernes rolle er at forberede og følge op på de sager, som behand-les i ministerrådene. Nordisk Samarbejdskomité (NSK) bistår de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) og har et tilsvarende overordnet ansvar. Embedsmandskomité-erne består af nationale embedsmænd, som fungerer som ministrenes stedfortrædere. Det meste af det konkrete arbejde udføres af embedsmandskomitéerne, mens de politiske retningslinjer tegnes af ministerrådene.


Beslutningerne i embedsmandskomitéerne tages ud fra de samme konsensusprincipper og beslutningsformer som i ministerrådene. For at kunne varetage det mere konkrete arbejde mødes embedsmandskomitéerne oftere end ministerrådene. Som regel afholdes der fire til otte møder om året.

2.6 Generalsekretærens rolle og initiativrettenNordisk Ministerråds generalsekretær udpeges af de nordiske regeringer. Generalsekretærens rolle er at lede sekretariatets arbejde. Formandskabet og generalsekre-tærens arbejde sker i henhold til retningslinjer, som er udarbejdet af Nordisk Samarbejdskomité (NSK), men ge-neralsekretæren har ifølge forretningsordenen for Nordisk Ministerråd ret og pligt til at tage egne initiativer. Dette kaldes for initiativretten og gælder for hele sekretariatets arbejde. Sekretariatet har altså ikke kun en passiv rolle som praktisk koordinator af beslutninger, som er taget i ministerrådene og embedsmandskomitéerne, men skal også selv komme med forslag og spille en aktiv rolle i forhold til at drive samarbejdet fremad.

2.7 SekretariatetNordisk Ministerråds sekretariat i København har ansvaret for den daglige drift af det nordiske regeringssamarbejde under ledelse af generalsekretæren. Den primære opgave er at forberede sager, som tages op i embedsmandskomi-téerne og ministerrådene. Desuden er det sekretariatets ansvar, at de vedtagne beslutninger bliver gennemført. Sekretariatet beskæftiger cirka 100 personer fra hele Norden.

I rekrutteringen stræbes der efter en jævn fordeling mel-lem de nordiske lande uden at der gives afkald på kompe-tencer. Alle ansatte i Nordisk Ministerråds sekretariat er ansat på tidsbegrænsede kontrakter og kan højst arbejde i organisationen i otte år.


Sekretariatets missionserklæring (december 2013)

Nordisk Ministerråds sekretariat er et redskab i realiseringen af samarbejdet mellem de nordiske regeringer. Vi skal bidrage til at skabe resultater som giver merværdi, og som synliggør Norden både indadtil og udadtil ved at

• initiere, iværksætte og følge op påpolitiske beslutninger

• udvikle viden som skal danne grundlag for fælles løsninger

• etablere netværk med henblik påudveksling af erfaringer og idéer.

Missionen er en måde at realisere de nordiske sam-arbejdsministres vision ”Sammen er vi stærkere” i det daglige arbejde i sekretariatet. Arbejdet i sekretariatet er opdelt i seks forskellige afdelinger, hvoraf tre er fag-afdelinger med ansvar for fagministerrådene.

Hver afdeling består af en afdelingschef samt et antal seniorrådgivere, rådgivere, koordinatorer og studentermedhjælpere. Desuden er der projekt-medarbejdere, som er ansat i kortere perioder. Disse arbejder med tidsbegrænsede opgaver.

Generalsekretærens kontor (GSK) bistår general-sekretæren i hans ansvar for at lede og koordinere sekretariatets arbejde under ledelse af stabschefen. GSK betjener også de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) og Nordisk Sam-arbejdskomité (NSK). De øvrige ministerråd betjenes af fire fagafdelinger:

• Afdelingen for Kultur og Ressourcer (KR)har ansvaret for MR-K, MR-FJLS og MR-JÄM.

• Afdelingen for Kundskab og Velfærd (KV)har ansvaret for MR-U og MR-S.

• Afdelingen for Vækst og Klima (VK) har ansvaret for MR-NER, MR-A, MR-M og MR-FINANS.

• Afdelingen for HR, Administration og Jura (HRAJ)har ansvaret for MR-Lov.



2.8 Nordiske institutioner og samarbejdsorganerEn stor del af det nordiske samarbejde foregår via insti-tutioner, som er placeret i de forskellige nordiske lande. Det nordiske samarbejde finansierer 13 institutioner og har omkring 20 samarbejdsorganer. Godt en tredjedel af ministerrådets samlede budget går til denne virksomhed. Institutionerne driver virksomhed inden for specifikke områder, som defineres af de nordiske regeringer. Institu-tionerne finansieres helt eller delvist af Nordisk Minister-råd – i de fleste tilfælde er andelen over 50 procent. Den øvrige finansiering består primært af nationale statslige midler, men også af EU-midler og andre bidrag.

De grundlæggende regler for institutionerne findes i den nordiske retsstillingsaftale, som blev indgået mellem de nordiske lande i 1988. Derudover findes der mere detaljerede bestemmelser i de såkaldte normalvedtægter. Normalvedtægterne godkendes af MR-SAM, men de kan tilpasses institutionernes virksomhed. Hver institution har således deres egne specifikke vedtægter, som beskriver formålet med institutionen, og som samtidig fungerer som etableringsdokument for institutionen.


De nordiske institutioner er

• Nordens Hus i Reykjavik (NOREY)• Nordens Hus på Færøerne (NHFØ)• Nordens Institut i Grønland (NAPA)• Nordens Institut på Åland (NIPÅ)• Kulturkontakt Nord (KKN)• Nordisk Informationscenter for Medie-

og Kommunikationsforskning (NORDICOM)• Nordregio• Nordisk Institution for Videreuddannelse

inden for Arbejdsmiljøområdet (NIVA)• NordForsk• Nordic Innovation• Nordisk Energiforskning (NEF)• Nordens Velfærdscenter (NVC)• Nordisk Genressourcecenter (NordGen)

Ud over institutionerne findes der en række samarbejdsor-ganer, som ikke opfylder kriterierne for en institution, og som dermed ikke er omfattet af ovennævnte retsstillings-aftale. Disse samarbejdsorganer styres på andre måder, men er alligevel en del af det nordiske samarbejde. Samarbejdsorganerne er helt eller delvist finansierede af Nordisk Ministerråd.

Eksempler på samarbejdsorganer:

• Miljømærket Svanen• Nordisk Film & TV Fond• Nordisk Kulturfond• Nordisk Miljøfinansieringsselskab• Nordisk Atlantsamarbejde (NORA)



Nordisk Ministerråd har et tæt

samarbejde med en række inter-

nationale, regionale og nationale

organisationer i Norden og uden

for Norden. Udvikling og vækst

i Østersøregionen fylder en stor

del af det internationale arbejde.

Foto: Klaus Munch Haagensen


2.9 Nordisk Ministerråds internationale arbejdeNordisk Ministerråd har et tæt samarbejde med en række internationale, regionale og nationale organisationer i Norden og uden for Norden. Udvikling og vækst i Østersø-regionen fylder en stor del af det internationale arbejde. Nordisk Ministerråd deltager og bidrager blandt andet til gennemførelsen af EU’s Østersøstrategi og den nordlige dimension. Desuden stræber Nordisk Ministerråd efter at deltage i andre relevante sammenhænge.

Nordisk Ministerråd har i mange år haft et tæt samar-bejde med Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland. Nordisk Ministerråd har kontorer i Tallinn, Riga, Vilnius og Nordvestrusland (Sankt Petersborg). Dette arbejde blev indledt i begyndelsen af 1990’erne, og som udgangs-punkt lå fokus på udveksling af information om Norden. I løbet af de senere år er samarbejdet dog blevet udviklet og udvidet.

Fokusområderne for samarbejdet er blandt andet pro-blemstillinger af grænseoverskridende karakter, såsom bekæmpelse af menneskehandel, smitsomme sygdom-me, organiseret kriminalitet samt miljøspørgsmål. Når det gælder Hviderusland, findes der desuden en række aktiviteter, som har til formål at støtte hviderussiske studerendes muligheder for at studere i udlandet samt fremme af demokrati.

På baggrund af at de russiske myndigheder i de senere år har gjort det sværere for udenlandske organisationer at drive virksomhed i Rusland, besluttede samarbejdsmini-strene (MR-SAM) i 2015, at virksomheden på Nordisk Mi-nisterråds informationskontor i Nordvestrusland afvikles på ubestemt tid. Der opretholdes dog en minimumbeman-ding på et af kontorerne for at have et grundlag at bygge videre på, når det politiske klima igen gør det muligt for Nordisk Ministerråd at drive sin virksomhed. Nordisk Ministerråd fortsætter dog med en række samarbejdsak-tiviteter, eksempelvis inden for journalistik og forskning, som ikke udgår fra kontoret i Nordvestrusland.


Nordisk Ministerråd har observatørstatus i Arktisk Råd og samarbejder desuden med landene omkring Arktis. Ministerrådet er nu i gang med at udvikle samarbejdet med naboerne i vest, først og fremmest Canada. Nordisk Ministerråd ses ofte som et forbillede inden for det regio-nale samarbejde og inviteres derfor hyppigt til forelæs-ninger og konferencer. Det unikke regionale samarbejde har også ført til et indledende samarbejde med Visegrad-gruppen, som er et samarbejde mellem fire centraleuro-pæiske lande (Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Polen).

2.10 Nordiske informationskontorerDet nordiske samarbejde har en række informationskon-torer rundt om i de forskellige lande. De har til opgave at samordne den nordiske virksomhed i de aktuelle områ-der, informere om det nordiske samarbejde og fungere som distriktskontor for de lokale Norden-foreninger. Der findes informationskontorer i Akureyri, Umeå, Göteborg, Jyväskylä, Vasa, Arendal, Alta og Flensburg. De admini-streres af Foreningerne Nordens Forbund, men er delvist finansierede af Nordisk Ministerråd.

Velkommen til Nordisk Ministerråd 31Foto: Imagesubscription

Nordisk Ministerråd har

observatørstatus i Arktisk

Råd og samarbejder desuden

med landene omkring Arktis.

Ministerrådet er nu i gang

med at udvikle samarbejdet

med naboerne i vest, først og

fremmest Canada.


Finland 15,5%

Danmark 20,0%

Island 0,7%Norge 31,5%

Sverige 32,3%

Fordelingsnøgle 2015, % af BNIFinansiering af det nordiske budget 2015Fordelingsnøgle

3 Det praktiske arbejde

3.1 BudgetprocesserNordisk Ministerråds budget beløber sig til godt en mil-liard danske kroner. Med andre ord koster det nordiske samarbejde årligt cirka 36 danske kroner pr. indbygger i Norden. Finansieringen sker næsten udelukkende via bi-drag fra de nordiske lande i henhold til en fordelingsnøg-le, som baseres på landenes andel af den totale nordiske bruttonationalindkomst. Fordelingsnøglen ses herunder.


3.1.1 Eksempel på budget – Budget 2015

Som det fremgår af tallene herunder, domineres budget-tet af uddannelse og forskning, kultur samt erhvervs-, energi- og regionalpolitik. Prioriteringsbudgettet består af to dele: Cirka 60 % går til at finansiere formandskabets satsninger, mens den øvrige del går til at iværksætte større og prioriterede satsninger. Posten ”Fælles akti-viteter” dækker en række forskellige aktiviteter, som mini-sterrådet finansierer, herunder informationsaktiviteter.

Andel af det samlede budget (2015)

0,2%

0,2%

1,0%

1,6%

2,7%

4,6%

4,7%

5,1%

8,5%

10,8%

14,3%

19,1%

27,2%

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

Lovgivningssamarbejde

Finanspolitik

Ligestilling

Arbejdsliv

Nordisk Ministerråds fælles aktiviteter

Socialpolitik

Fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler ogskovbrug

Miljø

Prioriteringsbudget

Nabopolitik/Internationalt samarbejde

Erhverv, energi og regional

Kultur

Uddannelse og forskning

Andel af det samlede budget (2015)

Uddannelse og forskning

Kultur

Erhverv, energi og regional

Nabopolitik/internationalt samarbejde

Prioriteringsbudget

Miljø

Fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug

Socialpolitik

Nordisk Ministerråds fælles aktiviteter

Arbejdsliv

Ligestilling

Finanspolitik

Lovgivningssamarbejde


Budgetprocessen

Fjerde kvartal

Forhandlinger mellem Nordisk Råd og formanden for MR-SAM om Nordisk Ministerråds budgetforslag.

Nordisk Råd godkenderbudgetforslaget.

MR-SAM tager den endeligebeslutning om godkendelsen af næste års budget.

Første kvartal

Dialog med Nordisk Råd vedrørende næste budgetår (kan også holdes i fjerde kvartal året før).

Budgetanvisninger præsenteres for og godkendes af MR-SAM.

Andet kvartal

Sektorerne indsender deres kommentarer til generalsekretærens budgetforslag.

Generalsekretæren fremlægger budgetforslaget. Forslaget sendes til Nordisk Råd og til landene med henblik på indspil.

Tredje kvartal

Generalsekretæren foretager eventuelle justeringer i budgetforslaget baseret på kommentarer fra landene.

MR-SAM godkender budgetforslaget, som derefter kaldes Nordisk Ministerråds budgetforslag og sendes til Nordisk Råd med henblik på kommentarer.


3.2 Samarbejdet mellem formandskabet og sekretariatetSamarbejdet mellem formandskab og sekretariat skal bygge på et nært samarbejde og gensidig tillid. Formand-skabet og sekretariatet bør holde hinanden informeret om alle væsentlige igangværende aktiviteter og initiativer. Dagsordener til møder formuleres i tæt samråd mellem formandskabet og sekretariatet på baggrund af forslag fra sekretariatet. Sekretariatet har ansvaret for at indkalde til møder samt for at udarbejde og udsende mødemateriale. Inden møderne bør formandskabet og sekretariatet infor-mere hinanden om forslag, som de ønsker at fremlægge ved møder i ministerråd eller embedsmandskomitéer.

3.3 Det tværgående samarbejdeDer findes en række projekter, som overskrider de tradi-tionelle grænser mellem sektorerne, og derfor involverer disse projekter flere ministerråd og afdelinger. Projekter-ne koordineres af en rådgiver, som sørger for at involvere alle fagområder. Herunder kan nævnes Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) samt arbejdsgrupperne for bæredygtig udvikling, menneskehandel og arbejde med integrering af ligestilling.

3.4 International profilering og positioneringNordisk Ministerråd og Nordisk Råd samarbejder om den kommunikationsmæssige opgave og har valgt at udnytte de fælles ressourcer til at opnå den størst mulige offentlige gennemslagskraft for det officielle nordiske samarbejde. Dette arbejde synliggøres blandt andet via hjemmesiden www.norden.org, som er fælles for Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd.

I de senere år har Norden og de nordiske lande fået en hel del positiv opmærksomhed over hele verden. I 2014 vedtog samarbejdsministrene derfor en strategi for den internationale profilering og positionering af Norden. Formålet med strategien er i fællesskab at styrke Nordens og de nordiske landes konkurrenceevne og internationale indflydelse gennem samordnede profilerende aktiviteter.


3.5 Sproghåndteringen i Nordisk MinisterrådDet forventes, at alle, som ansættes i Nordisk Minister-råd, taler og skriver et af de skandinaviske sprog (dansk, norsk eller svensk). Disse sprog er i henhold til langvarig praksis Nordisk Ministerråds officielle arbejdssprog. Visse dokumenter oversættes til finsk, islandsk og engelsk. Ministerrådsmøder og andre møder tolkes efter behov. Håndteringen af dette arbejde varetages af en tolke- og oversætterenhed, som er placeret i kommunikationsafde-lingen i Nordisk Ministerråds sekretariat. Engelsk bruges som arbejdssprog i internationale sammenhænge.

Foto: Johannes Jansson/norden.org

Det forventes, at alle, som ansættes

i Nordisk Ministerråd, taler og

skriver et af de skandinaviske sprog

(dansk, norsk eller svensk). Disse

sprog er i henhold til langvarig

praksis Nordisk Ministerråds

officielle arbejdssprog.


4 Nordisk Råd

4.1 Om Nordisk RådNordisk Råd arbejder ligesom Nordisk Ministerråd for at fremme nordisk nytte, men på parlamentarisk niveau. Dette gøres først og fremmest ved at udarbejde forslag og ved at påvirke og rådgive de nordiske regeringer i form af udtalelser og spørgsmål. De vigtigste arbejdsredskaber i denne forbindelse er forslag og spørgsmål, som stilles til enten Nordisk Ministerråd eller til en eller flere af de nordiske regeringer.

Nordisk Råd består af 87 parlamentarikere fra de nordi-ske lande. Plenarforsamlingen er Nordisk Råds øverste besluttende organ. Nordisk Råd tager beslutninger eller udtaler sig ved en af de to årlige sessioner. Den ordinære session afholdes i slutningen af oktober eller i begyndel-sen af november. Herudover afholdes der en minisession om foråret. Som tidligere nævnt godkender Nordisk Råd Nordisk Ministerråds budget ved den ordinære session. Nordisk Råds Præsidium er det besluttende organ mellem sessionerne. Der er fem udvalg under præsidiet, som arbejder inden for forskellige fagområder. Samarbejdet mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd foregår på flere forskellige måder.

4.2 Sager som involverer Nordisk Råd

4.2.1 Rekommandationer, fremstillinger og betænkninger

Rekommandationer og fremstillinger er forslag som udarbejdes af Nordisk Råd og stilles til Nordisk Minister-råd eller til en eller flere af de nordiske landes regeringer. Hovedreglen er, at sekretariatet har ansvaret for besvarel-se af rekommandationer, som stilles til Nordisk Minister-råd, og formandskabet har ansvaret for besvarelse af de rekommandationer, som stilles til landenes regeringer. Rekommandationerne uddelegeres til afdelingerne på

Velkommen til Nordisk Ministerråd 39Foto: Johannes Jansson/norden.org

Nordisk Råd består af 87

parlamentarikere fra de nordiske

lande. Plenarforsamlingen er

Nordisk Råds øverste besluttende

organ. Nordisk Råd tager

beslutninger eller udtaler sig ved

en af de to årlige sessioner.


sekretariatet, som koordinerer svar (også kaldet medde-lelser) inden for deres respektive områder. Svarene skal behandles af den relevante embedsmandskomité, og så-fremt spørgsmålet er tværsektorielt, skal den ansvarlige fagrådgiver involvere de øvrige relevante sektorer.

Som følge af en ny proces besluttet af samarbejdsmini-strene og Nordisk Råds Præsidium i februar 2015 besva-res rekommandationer løbende med en frist på 12 uger. I svarene angives, om Nordisk Ministerråd mener, at man anser rekommandationen for opfyldt, delvist opfyldt eller at rekommandationen ikke kan imødekommes. Nordisk Råd beslutter på baggrund af svaret, om man anser svaret for fyldestgørende, hvorefter behandlingen af rekomman-dationen afsluttes, eller om man ønsker at opretholde rekommandationen. Hvis Nordisk Råd vælger at oprethol-de en rekommandation indledes politisk dialog – typisk ved at en minister fra formandskabet drøfter denne med parlamentarikerne på et relevant udvalgsmøde eller på en session. Efter den politiske dialog bortfalder rekomman-dationen.

Nordisk Råd giver betænkninger om blandt andet revisi-onsberetninger fra Nordisk Ministerråd. Dette er en del af den kontrol- og opfølgningsfunktion, som Nordisk Råd har i forhold til ministerrådet.

4.2.2 Skriftlige spørgsmål

Medlemmer af Nordisk Råd har ret til at stille spørgsmål til regeringerne eller Nordisk Ministerråd. Spørgsmålene skal vedrøre det nordiske samarbejde og ikke være af en national karakter. Spørgsmålene sendes til generalsekre-tærens kontor, som herefter har ansvaret for, at de bliver besvaret. Et skriftligt spørgsmål skal uanset modtager være besvaret inden for seks uger. 4.2.3 Ministerrådsforslag

Ministerrådsforslag er omvendt de forslag, som Nordisk Ministerråd eller en af de nordiske regeringer stiller til Nordisk Råd, som regel i forbindelse med sessionerne. Problemstillingerne skal være af større eller vigtigere


karakter. De kan for eksempel omhandle budgetter og forskellige handlingsplaner, og de skal desuden være nationalt forankrede, selv om ministerrådet rent formelt står som afsender.

4.3 Nordisk Råds priserNordisk Råd uddeler hvert år en litteraturpris, en musik-pris, en filmpris og en natur- og miljøpris. Det seneste skud på stammen er en børnelitteraturpris, som er blevet uddelt siden 2013. Prisvinderne er tidligere blevet offent-liggjort på forskellige tidspunkter af året, men i 2013 prø-vede man for første gang at offentliggøre alle prisvinderne ved en tv-transmitteret ceremoni fra operahuset i Oslo.

Formålet med Nordisk Råds priser er at øge interessen for de nordiske landes litteratur, sprog, musik og film. Natur- og miljøprisen gives til personer eller organisationer, som har taget særlige initiativer inden for natur- og miljø-beskyttelsesområdet. Hver pris udgør 350.000 danske kroner. Det er Nordisk Ministerråd, som har ansvaret for administrationen af priserne.

42 Velkommen til Nordisk MinisterrådFoto: Johannes Jansson/norden.org

www.norden.org

– hjemmeside for det officielle nordiske

samarbejde i både Nordisk Ministerråd

og Nordisk Råd. Her finder du nyheder og

information om arrangementer, men også

publikationer og uddybende information om det

nordiske samarbejde. Hjemmesiden indeholder

også kontaktoplysninger

til relevante personer.


Styredokumenter

• Helsingforsaftalen

– Samarbejdsaftale mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige

• Retsstillingsaftalen for sekretariaterne

– Aftale om den retslige stilling for

Nordisk Ministerråds sekretariat og

Nordisk Råds præsidiesekretariat

• Retsstillingsaftalen for institutionerne

– Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge

og Sverige om den retslige stilling for samnordiske

institutioner og deres ansatte

• Forretningsorden for Nordisk Ministerråd

• Forretningsorden for Nordisk Ministerråds sekretariat

• Institutionshåndbogen

– håndbog om regulering af institutioner


CBSS Council of the Baltic Sea States

GSK Generalsekretærens kontor

(Nordisk Ministerråd)

HRAJ Afdelingen for HR, Administration og Jura

KOMM Kommunikationsafdelingen

KR Afdelingen for Kultur og Ressourcer

KV Afdelingen for Kundskab og Velfærd

MR-A Ministerrådet for Arbejdsliv

MR-FINANS Ministerrådet for Økonomi- og Finanspolitik

MR-FJLS Ministerrådet for Fiskeri og Havbrug,

Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug

MR-JÄM Ministerrådet for Ligestilling

MR-K Ministerrådet for Kultur

MR-LAG Ministerrådet for Lovsamarbejde

MR-M Ministerrådet for Miljø

MR-NER Ministerrådet for Erhvervs-,

Energi- og Regionalpolitik

MR-S Ministerrådet for Social- og Helsepolitik

MR-SAM Ministerrådet for Samarbejdsministrene

MR-U Ministerrådet for Uddannelse og Forskning

NMRS Nordisk Ministerråds sekretariat

NR Nordisk Råd

NSK Nordisk Samarbejdskomité

VK Afdelingen for Vækst og Klima

ÄK/EK-xx Embedsmandskomitéer

Forkortelser

Ved Stranden 18DK-1061 København K

www.norden.org

ANP 2015:749ISBN 978-92-893-4180-6 (PRINT)ISBN 978-92-893-4181-3 (PDF)

Velkommen til Nordisk MinisterådDenne pjece er tænkt som en kort introduktion og indføring til arbejdet i Nordisk Ministerråd.For yderligere informationer henvises der til hjemmesiden www.norden.org, hvor der kan hentes oplysninger om det nordiske samarbejde generelt og uddybende information om Nordisk Ministerråd.

Velkommen til Nordisk Ministerråd : En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk...

Documents

Transcript of Velkommen til Nordisk Ministerråd : En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk...