Velkommen til Gribskov - Maarum - Naturstyrelsen Maarum_191113… · dækker de hele skoven....
2
Velkommen til Gribskov - Maarum Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Gribskov er med sine 5.500 ha den næststørste af vore gamle skove. Esrum Sø er med sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Denne folder omhandler den nordvestlige del af Gribskov, og sammen med folderne nr. 05, 69 og 79 dækker de hele skoven. Vandreture. På kortet er med gult afmærket fire turforslag på henholds- vis 4,0, 2,2, 4,5 og 2,5 km med udgangspunkt fra fire forskellige parke- ringspladser. Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man tilrette- lægge sin egen rute til en eller flere af de beskrevne lokaliteter. Grillpladser og primitiv overnatningsplads. I skoven er der en del steder etableret grillpladser med borde og grillsteder til fri afbenyttelse. Nær Hvidekilde findes en afmærket, primitiv overnatningsplads, hvor man frit kan overnatte i telt og tænde bål. Hunde. Hunde er velkomne, men kun i snor. Følgende skove i og om- kring Gribskov er hundeskove, hvor hunden må gå løs, når den er under kontrol: Esrum Lund (folder 69, Gribskov, Esrum sø), Nødebo Holt og Tyvekrogen (folder 79, Gribskov, Nødebo) og Selskov (folder 05, Gribs- kov, Gribsø). Handicapegnethed. Strækninger egnede til kørestolsbrug er mærket på kortet med lilla. I folder nr. 69. Gribskov, Esrum Sø er vist et stort antal strækninger egnede til kørestolsbrug. Ridestier. Der findes et ridestinet for hele Gribskov. Ridestierne er an- lagt dels som en service for rytterne og dels i visse områder at adskille skovens forskellige brugergrupper til alles fordel. Trafikadskillelse be- tyder, at ridning er forbudt på den regionale amtslige cykelrute 33 (markeret med blå skilte), som løber gennem hele Gribskov. Der er dog de fleste steder etableret ridesti langs cykelruten. Naturvejlederne på Naturstyrelsen, Nordsjælland arrangerer ture og giver råd og vejledning i forbindelse med aktiviteter. Gribskov - Maarum administreres af Naturstyrelsen, Nordsjælland. Find flere oplysninger på www.nst.dk. M. Flådeegene Denne egebevoksning er sået i 1813 på tidligere agerjord, som nok har hørt til Trustrup landsby (se næste punkt). I årene efter at englænderne i 1807 havde taget den danske flåde, anlagde man mange egebevoksninger for at skaffe træ til opbygning af en ny flåde. Disse træer har nu den rette størrelse til skibsbygning, og selv om flåden er gået over til andre byggematerialer, bliver de store egestammer faktisk igen anvendt til skibsbygning. Denne og andre flådeegsbevoksninger skal bevares så længe som muligt men udtyndingstræ er blevet brugt til renoveringen af fregatten ”Jylland” og til bygning af hol- landske rekonstruktioner af historiske træskibe. N. Trustrup-mindestenen Den lille skovlandsby ”Truestrup” omtales første gang i forbindelse med, at en af gårdene bliver testamenteret til Æbelholt kloster, og bestod af 4 gårde og et par huse. Beboerne har ernæret sig ved agerbrug og husdyrhold på nogle indgærdede agre omkring landsbyen. Man har suppleret landbruget med kul- svidning og salg af trækul. Når man tænker på, hvor mange skader vildtet forvoldte på agrene, er det forståeligt, at husholdningen blev suppleret med vildt nedlagt i skoven, selv om dette ikke var helt lovligt! I forbindelse med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev landsbyens gårde tilbudt erstatningsjord uden for skoven, og i 1790 flyttede den sidste gårdejer, Niels Jensen, ud af skoven. I 1912 rejste efterkommere af den omtalte Niels Jensen ”Trustrup-mindestenen” som et minde om den forsvundne landsby og dens beboere. De fire gårdtomter kan stadig findes i terrænet, ligesom landsbyens gadekær, flere brønde og nogle af gærderne. Skovens hjortevildt I Gribskov er der mulighed for at se alle fire danske hjortearter fritlevende. Råvildt er den mindste art og har levet her lige så længe, der har været skov. Dåvildt blev i Middelalderen indført til Danmark og Gribskov fra Lilleasien, og skoven har i dag Danmarks største fritlevende bestand på 600-800 dyr. Gribskov er derfor udpeget som “Dåvildtkerneområde”, hvilket betyder, at der tages særligt hensyn til at bevare en god og sund bestand, bl.a. ved en fornuftig vinterfodring og en nøje afpasset afskydning. Dåvildt er noget større end råvildt og kendes på et hvidt spejl med en sort stribe i hver side. Sammen med den sorte hale danner striberne tallet 111. Sikavildt, der stammer fra Østasien, blev indført ca.1920. En lille bestand på ca. 50 dyr findes i de tæt- teste grantykninger midt i skoven, men de ses kun sjældent. Kronvildt, som er større end de andre arter, er en oprindelig dansk art og forekommer af og til strejfende fra bestanden i Tisvilde Hegn. G. Fortidsminder Indtil udskiftningen i slutningen af 1700 tallet lå der spredte landsbyer og går- de i Gribskov. Lidt inde i egebevoksningen kan man se et meget smukt og velbevaret, dobbelt gærde fra en af disse bebyggelser, gården ”Kistrup”, som lå inde bag diget. Gården blev nedlagt allerede i starten af 1700 tallet. Den var en af de mange bebyggelser, der måtte give plads for Frederiksborgstutteriet og det militære rytteris krav på jord. Nye gærder blev opsat for at hegne area- lerne. De skulle holde skovens vildt og gårdenes husdyr ude fra de dyrkede marker. I Gribskov er sporene efter 20 gårde og landsbyer, huse, gærder og marker bevaret i skovbunden. De er nu fredet som fortidsminder. H. Æbletræs-projektet Skovdistriktet har i 1998 udplantet ca. 150 æble- og pæretræer langs de mest benyttede vandretursruter i den nordvestlige del af Gribskov. Tanken er, at træerne med deres frugter skal forsøde skovturen for skovens gæster samt være et kosttilskud til skovens dyreliv. Der er brugt 7 forskellige æblesorter og 2 pæresorter, som alle findes i de to demonstrationsplantninger på P-pladsen ved Mårumhus. Her er ligeledes skilte med en kort beskrivelse af den enkelte sorts historie og kendetegn samt nogle generelle oplysninger om projektet. I. Grønnekilde Ifølge overleveringen skal denne kilde have fået sit navn af, at munkene fra Esrum Kloster i sin tid vaskede de fattiges fødder i kilden for at vise deres yd- myghed. Det skete hvert år på Skærtorsdag eller ”det grønnes dag”. Man mener desuden, at kildens vand skal være brugt som lægemiddel i munketiden. Det siges også, at en af skovens berygtede krybskytter, ”Jens Omgang” her blev overrasket af skovfogeden. For ikke at blive taget med geværet i hånden, stak han det ind i brinken og nu løber kilden ud af bøsseløbet ! Vandet fra kilden er rent og godt om end med en smule jernsmag (fra geværløbet?). J. Hvidekilde Kildens historie kan føres tilbage til Middelalderen, hvor Esrum Kloster dan- nede midtpunkt for Nordsjællands befolkning. Efter sagnet døbte munkene her hvert år alle de syndere og hedenske kulsviere, der havde fundet et hjem i klosteret. Det var skik, at dåben skulle finde sted i påskeugen, eller ”den hvide uge”, og deraf har kilden fået sit navn. Et andet sagn fortæller, at så længe Hvidekilde løber, vil der være fred i landet. K. Flyvermindestenen Denne mindesten er i 1945 rejst til minde om et engelsk jagerfly, som her styrtede ned den 30. september 1944. Flyet var på en mission over dansk område, da det ramte nogle høje graner og styrtede ned. De to besætningsmedlemmer omkom og blev ført bort af den tyske besættelsesmagt. L. Jættestuen Jættestue fra yngre stenalder. Gravkammeret er ovalt med udgang mod øst og har 10 bære- sten bevaret. Midt i kammeret ligger en stor stenblok, som formodentlig er en nedskredet dæksten. Bemærk den meget smukke skov- abild, som vokser midt på højen. Umiddel- bart vest for jættestuen findes to runddysser, hvoraf den ene er meget nedbrudt. 048-1311 Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Forsidefoto: Anne Johannisson. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Scanprint A/S Gribskov - Maarum Gribskov - Maarum Vandreture nr. 48 Serien ”Vandreture” er foldere over udvalgte naturområder, som bl.a. fås på biblioteker og turistbureauer eller hentes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000
Transcript of Velkommen til Gribskov - Maarum - Naturstyrelsen Maarum_191113… · dækker de hele skoven....
Velkommen til Gribskov - Maarum Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Gribskov er med sine 5.500 ha den næststørste af vore gamle skove. Esrum Sø er med sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Denne folder omhandler den nordvestlige del af Gribskov, og sammen med folderne nr. 05, 69 og 79 dækker de hele skoven.
Vandreture. På kortet er med gult afmærket fire turforslag på henholds-vis 4,0, 2,2, 4,5 og 2,5 km med udgangspunkt fra fire forskellige parke-ringspladser. Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man tilrette-lægge sin egen rute til en eller flere af de beskrevne lokaliteter.
Grillpladser og primitiv overnatningsplads. I skoven er der en del steder etableret grillpladser med borde og grillsteder til fri afbenyttelse. Nær Hvidekilde findes en afmærket, primitiv overnatningsplads, hvor man frit kan overnatte i telt og tænde bål.
Hunde. Hunde er velkomne, men kun i snor. Følgende skove i og om-kring Grib skov er hundeskove, hvor hunden må gå løs, når den er under kontrol: Esrum Lund (folder 69, Gribskov, Esrum sø), Nødebo Holt ogTyvekrogen (folder 79, Gribskov, Nødebo) og Selskov (folder 05, Gribs-kov, Gribsø).
Handicapegnethed. Strækninger egnede til kørestolsbrug er mærket på kortet med lilla. I folder nr. 69. Gribskov, Esrum Sø er vist et stort antal strækninger egnede til kørestolsbrug.
Ridestier. Der findes et ridestinet for hele Gribskov. Ride stierne er an-lagt dels som en service for rytterne og dels i visse områder at adskille skovens forskellige brugergrupper til alles fordel. Trafikadskillelse be-tyder, at ridning er forbudt på den regionale amtslige cykelrute 33 (markeret med blå skilte), som løber gennem hele Gribskov. Der er dog de fleste steder etableret ridesti langs cykelruten.
Naturvejlederne på Naturstyrelsen, Nordsjælland arrangerer ture og giver råd og vejledning i forbindelse med aktiviteter.
Gribskov - Maarum administreres af Naturstyrelsen, Nordsjælland.Find flere oplysninger på www.nst.dk.
M. FlådeegeneDenne egebevoksning er sået i 1813 på tidligere agerjord, som nok har hørt til Trustrup landsby (se næste punkt). I årene efter at englænderne i 1807 havde taget den danske flåde, anlagde man mange egebevoksninger for at skaffe træ til opbygning af en ny flåde. Disse træer har nu den rette størrelse til skibsbygning, og selv om flåden er gået over til andre byggematerialer, bliver de store egestammer faktisk igen anvendt til skibsbygning. Denne og andre flådeegsbevoksninger skal bevares så længe som muligt men udtyndingstræ er blevet brugt til renoveringen af fregatten ”Jylland” og til bygning af hol-landske rekonstruktioner af historiske træskibe.
N. Trustrup-mindestenenDen lille skovlandsby ”Truestrup” omtales første gang i forbindelse med, at en af gårdene bliver testamenteret til Æbelholt kloster, og bestod af 4 gårde og et par huse. Beboerne har ernæret sig ved agerbrug og husdyrhold på nogle indgærdede agre omkring landsbyen. Man har suppleret landbruget med kul-svidning og salg af trækul. Når man tænker på, hvor mange skader vildtet forvoldte på agrene, er det forståeligt, at husholdningen blev suppleret med vildt nedlagt i skoven, selv om dette ikke var helt lovligt! I forbindelse med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev landsbyens gårde tilbudt erstatningsjord uden for skoven, og i 1790 flyttede den sidste gårdejer, Niels Jensen, ud af skoven. I 1912 rejste efterkommere af den omtalte Niels Jensen ”Trustrup-mindestenen” som et minde om den forsvundne landsby og dens beboere. De fire gårdtomter kan stadig findes i terrænet, ligesom landsbyens gadekær, flere brønde og nogle af gærderne.
Skovens hjortevildtI Gribskov er der mulighed for at se alle fire danske hjortearter fritlevende. Råvildt er den mindste art og har levet her lige så længe, der har været skov. Dåvildt blev i Middelalderen indført til Danmark og Gribskov fra Lilleasien, og skoven har i dag Danmarks største fritlevende bestand på 600-800 dyr. Gribskov er derfor udpeget som “Dåvildtkerneområde”, hvilket betyder, at der tages særligt hensyn til at bevare en god og sund bestand, bl.a. ved en fornuftig vinterfodring og en nøje afpasset afskydning. Dåvildt er noget større end råvildt og kendes på et hvidt spejl med en sort stribe i hver side. Sammen med den sorte hale danner striberne tallet 111. Sika vildt, der stammer fra Østasien, blev indført ca.1920. En lille bestand på ca. 50 dyr findes i de tæt-teste grantykninger midt i skoven, men de ses kun sjældent. Kronvildt, som er større end de andre arter, er en oprindelig dansk art og forekommer af og til strejfende fra bestanden i Tisvilde Hegn.
G. FortidsminderIndtil udskiftningen i slutningen af 1700 tallet lå der spredte landsbyer og går-de i Gribskov. Lidt inde i egebevoksningen kan man se et meget smukt og velbevaret, dobbelt gærde fra en af disse bebyggelser, gården ”Kistrup”, som lå inde bag diget. Gården blev nedlagt allerede i starten af 1700 tallet. Den var en af de mange bebyggelser, der måtte give plads for Frederiksborgstutteriet og det militære rytteris krav på jord. Nye gærder blev opsat for at hegne area-lerne. De skulle holde skovens vildt og gårdenes husdyr ude fra de dyrkede marker. I Gribskov er sporene efter 20 gårde og landsbyer, huse, gærder og marker bevaret i skovbunden. De er nu fredet som fortidsminder.
H. Æbletræs-projektetSkovdistriktet har i 1998 udplantet ca. 150 æble- og pæretræer langs de mest benyttede vandretursruter i den nordvestlige del af Gribskov. Tanken er, at træerne med deres frugter skal forsøde skovturen for skovens gæster samt være et kosttilskud til skovens dyreliv. Der er brugt 7 forskellige æblesorter og 2 pæresorter, som alle findes i de to demonstrationsplantninger på P-pladsen ved Mårumhus. Her er ligeledes skilte med en kort beskrivelse af den enkelte sorts historie og kendetegn samt nogle generelle oplysninger om projektet.
I. GrønnekildeIfølge overleveringen skal denne kilde have fået sit navn af, at munkene fra Esrum Kloster i sin tid vaskede de fattiges fødder i kilden for at vise deres yd-myghed. Det skete hvert år på Skærtorsdag eller ”det grønnes dag”. Man mener desuden, at kildens vand skal være brugt som lægemiddel i munketiden. Det siges også, at en af skovens berygtede krybskytter, ”Jens Omgang” her blev overrasket af skovfogeden. For ikke at blive taget med geværet i hånden, stak han det ind i brinken og nu løber kilden ud af bøsseløbet ! Vandet fra kilden er rent og godt om end med en smule jernsmag (fra geværløbet?).
J. HvidekildeKildens historie kan føres tilbage til Middelalderen, hvor Esrum Kloster dan-nede midtpunkt for Nordsjællands befolkning. Efter sagnet døbte munkene her hvert år alle de syndere og hedenske kulsviere, der havde fundet et hjem i klosteret. Det var skik, at dåben skulle finde sted i påskeugen, eller ”den hvide uge”, og deraf har kilden fået sit navn. Et andet sagn fortæller, at så længe Hvidekilde løber, vil der være fred i landet.
K. FlyvermindestenenDenne mindesten er i 1945 rejst til minde om et engelsk jagerfly, som her styrtede ned den 30. september 1944. Flyet var på en mission over dansk område, da det ramte nogle høje graner og styrtede ned. De to besætningsmedlemmer omkom og blev ført bort af den tyske besættelsesmagt.
L. JættestuenJættestue fra yngre stenalder. Gravkammeret er ovalt med udgang mod øst og har 10 bære-sten bevaret. Midt i kammeret ligger en stor stenblok, som formodentlig er en nedskredet dæk sten. Bemærk den meget smukke skov-abild, som vokser midt på højen. Umiddel-bart vest for jættestuen findes to runddysser, hvoraf den ene er meget nedbrudt.
TOKKEKØB HEGN048-
1311
Gra
fisk
tilre
ttelæ
gnin
g og
kor
t: Pa
rabo
le. F
orsi
defo
to: A
nne
Joha
nnis
son.
Teg
ning
er: P
oul A
nder
sen.
Try
k: S
canp
rint A
/S
Gribskov - Maarum
Gribskov - Maarum Vandreture nr. 48Serien ”Vandreture” er foldere over udvalgte naturområder, som bl.a. fås på biblioteker og turistbureauer eller hentes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.
www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000
Ordet. ”Gribskov” indeholder den gamle danske betegnelse grib, der f.eks. i ”gribs jord” angiver et areal, som ikke ejes af nogen bestemt, altså oprindelig en art fællesskov. Den-ne vandretursfolder er én af de fire foldere, der dækker hele skoven.
A. Skovdam SøVed den idylliske Skovdam Sø er der borde, bænke og grillpladser og et græsareal med spredte egetræer egnet til ophold og leg.
B. Tinghuslærkene De store og flotte lærketræer stammer fra 1776. De blev plantet som del af et storstilet projekt ledet af den tyske forstmand Johann Georg von Langen, som i 1763 blev hentet til Danmark for at hjælpe med at forbedre landets dengang forsømte og forhuggede skove. Det højeste og flotteste af lærketræerne (36 m) er markeret med en gul malet ring omkring stammen. Det er stamfader til de første krydsninger (hybrider) mellem arterne Europæisk Lærk og Japansk Lærk. I 1935 indsamlede forstgenetikeren Syrach Larsen pollen fra træet og bestøvede japanske lærketræer i Arboretet i Hørsholm med det. Den derved fremkomne hybridlærk viste sig at være modstandsdygtig overfor den farlige syg-dom lærkekræft og var desuden mere hurtigtvoksende og bedre formet end forældrene.
C. KildemosenKildemosesøen er skabt i 1994 ved opstemning af en vandførende grøft gennem en lavning, hvor der før stod en gammel granbevoksning. Der har allerede indfundet sig et rigt fugleliv i søen. Hvinand yngler her i opsatte redekasser.
D. Tinghussøen og GantekrogssøenGantekrogssøen blev i 1943 etableret på en tidligere skoveng ved opstemning af en stærkt vandførende bæk. Vandet fra søen, som stammer fra skovens grøftesystemer, ledes videre til Tinghussøen (udgravet i 1969) og derfra videre til Pøleåen og Arresø.
E. Mårum EnghaveIndtil de sidste landsbyer i skoven blev udskiftet i slutningen af 1700 tallet, blev MårumEnghave brugt af skovbønderne som “enghave”, hvor man dels høstede hø til vinter-fodring af husdyrene og dels skaffede brændsel og hegnsmaterialer ved stævning (ned-skæring) af træerne. Efter stævningen skød træerne igen fra stubbene og dannede de karakteristiske flerstammede elle- og hasseltrunter, som man ser i enghaven. Enghaven søges nu bragt tilbage til sit oprindelige udseende med græseng på de laveste partier og højbundsholme med spredte store træer og de oprindelige buske, så-som tjørn, benved, skovabild, hyld og hassel. Rødelle-trunterne, der stadig bærer præg af tidligere tiders stævning, skal drives som stævningsskov. Resultatet forventes at blive et meget varieret kultur/naturområde, med stor værdi for plante og dyreliv
F. Den urørte skovOmrådet er i år 2000 udlagt som urørt skov i henhold til naturskovsstrategien. Denne strategi er udarbejdet af Naturstyrelsen med det formål at sikre danske skove, som er selvgroede og efterkommere af den oprindelige naturskov. Alene for Gribskov er knap 1200 hektar eller 20% af arealet udpeget under strategien. Den “urørte” skov bærer her stadig kraftigt præg af den tidligere intensive skovdrift. Ved den seneste hugst er der efterladt en del træ i skovbunden ligesom grøfterne på arealet er kastet til for at skabe en højere vandstand. Begge dele forbedrer mulighederne for et rigere plante og dyreliv. Nu er arealet så overladt til naturen selv, og det bliver spændende at følge det i fremtiden !
Gribskov - Maarum
Søve
j
1966
1984
1978
1975
1975
1972
1953
1986
1976
1979
1984
1934 1983 1983
1944
1984
1864
19701956
1949
1966
1967
1972
1973
1946
1979
1971
1911
1907
1960
1896
1886
1886
1817
1919 1983
1717 1981
1944
1984
1946
18751983
18991902
1959
1984
1982 1922
1940
1967
1976
1986
1958
1948
1956
1940
1937
1967
1964
1896
1984
1896
1886
1984
1970
1963
19431962
1969
1940
1972
1977
1989 1984
1857
1945
19641962
1922
1909 1949
1811
1968 1986
1979 1950
1819
1975
1962 1894
1974 1879
1983
1983
1882
1882
1896
1983
1857
1964
1964
18171842
19741977
1942
1978
1960
1941
1986
1985
1972
1968
1887
1985
1958
1886
1947
1985
1887
1877 19331985
1931
1975
1897
1877
1897
19851945
196419671949
1939
1950
1984
1983
1959
1914
1717 19841929
1861 1979
1984
1944
1959
1960
1970
19691887
1964
1961
1961
1949
17791969
1943
18021904
1987
1967
19541980
1989
1989
1877
1947
1971
1981
1981
1934
19531857
1984
1945 1963
1956
1896
1887
1902
1952
1937
1922
1939
1985
1984
1967
19491896
1896
19071963
1984
1922
1797
1887
1907 19841948
1817
19631979
1966
1947
1983
19481955
1955
1984
1940
1984 1979
1983 1958
1968
1966
1986
1943
1909
19481966
1971
1948
19681989
1978
1980
1937
1980
1970 19091914
1934
1984
1953 19571984
1942
1973
18121987 1907
1957
1942
1978
1972
1966
1955
1965
18921925
18121882
19431955
1965
19511818
19431967
1973
1822
1822
1955
1962
1948
1981
19651951
1989
1968
1972
1797
1973
1988
19831984
19671859
1971
1983
1985
1984
1950
1943
1990
1971
1959
1977
1943
1984
1948
1892
1958
1971
1971
1988
1944
1953
1956
1945
1988
1986
1877
1983
1964
1975
1983
1939
19631949
1985
1862
19851942
1877
1985
1957
19591984
1956
19851896
19841929
1857
1857
1989
1987
18471896
1957 19401956
1985
1937
1949 19861977
19771971
1947
1983
1960
1978
18271882
1777
1966
1972
1964
1981
1977
19831886
1953
18181971
1964
1966
1960
1931
1970
1983
1911
1903
1982
1909
19831893
1988
1888
1923
1920
1984
1962
1985
1947
19801916
1988
1983
1950
19841967
1944
1976 1961
1911
1946
1969
1898
1983
1961
1819
1960
1970
1986
1900
1888
1960
1898
1987
1936
1807
1893
1978
1893
1903
1917
1942
1785 1964
1978
1974
1793
1935
1982
1823
1943
1943
1981
1950
1959
1920
19611890
19671916
1961
1932
1982
19771960
1873
19831955
1895
1977
19411967
1961
1960
19211988
18921955
1926
1974
1958
1920
1898
1960
1958
1948
1851
18511942
1980
1982
1890
1909
1905 1896
17801887
1867
1922
1972 1884
1983
1947
18971943
1894
1914
1907
1877
1877
1951
1900
1983
1891
1983
1897
1941
1964
1917
1966
1942 1983
1948
1978
1980
1878
1878
19521983
18851882
1977
18801984
1907
1957
1955
1988
1882
19591984
1979
19451859
1984
1867
1983
1847
1857
1979
1852
1984
1987
1877
1877
1969
19171984
1984
1934
1886
1937
1837
1983
1947
1918 1950
1983
1917
1894
1825
1880
1820
1871
1835
1871 1956
1833
1975
1870
1833
1840
1835
1850
1848
1835
1906
1816
1979
1897
1885
1957
1831
1962
1848
1943
1876
1896
1898
1836
1960
1846
1866
1924
1919
1873
1952
1931
1906 1886
1846
1811
1836
1946
1894
1886
1959
1860
1810
1957
1845
1945
1835
1903
1957
1957
Duemosetrinbræt
Saltrup st.
Jesperhus
Egelund Kursuscenter
Kilde-porthus
Gadevangshus
Nr.Søvej
Gadevangsvej
Spåneltshus
Tyvekrogshus
Tyvekrogsvej
Gadeleds hus
Store
Gribsø
Tibberuphus SkovskolenPibergården
Pælehus
Pederstruphus
Stenholt Mølle eng
Vangehus
Dronningens Bøge
Strøgaardsvang
Strødam Engsø Strødam Plantage
Rankeskov
Ornevej
Svan
dsve
j
Svands-mose
Solbjerg Engsø
Skovfoged vej
Havr
ebak
keve
j
StoreSelbæksmose
Pøleå
Pøleå
Holmevej
Sids
elda
msv
ej
Bomvej Bomvej
Mad
svej
Frue-bjerg sø
Fruekilde
Fruebjerg
Frue
bjer
gvej
Stenvredet
Rødedam
Kettingevej
Gribskovvej Bakk
ehus
vej
Fugl
sang
svej
Grøftemosev
ej
Ndr.Gribsøvej
Engh
avev
ej
Kammerherrelinien
Skelvej
Skelvej
Bopladsvej
Gede
rygg
evej
Eliasvej
BomvejBomvej
Grønnevej
Sive
rts b
omve
j
Rævebakke
Kildeportvej
Isterødvejen
Frydenborgvej
Ullerødmose
Louisevej
Flåde-egene
Pælevej
Pælevej
19
6
6
227
19
Hærv
ejen
Hærvejen
Ærte-landshus
Karpedammene
Piber-dam
Ratjensdam Vaske
stedet
Mid
tlini
en
Søve
j
Smørstensvej
Annasvej
Anna
svej
Søndre skovportvej
Stut
teriv
ej
Stut
teriv
ej
Magle- mose
Plan
tage
vej
Elias ve
j
LilleGrib sø
Tørvemosevej
Mile
sted
svej
Kulsvire stenen
Smørstenen
SørenKirkegaardssten
Fr. d.4. Alle
Slibe-stens-bakker
Stjernen
Fiskermose
Næbbet
Møllerens vej
Graverhus
OstrupgårdEnhedskontor
Thoruphus
Kongens bøge
Tumlingehus
SølystBlå port
Sand port
Svale-hus
Hvideportvej
DamvejTumlingevej
Fændrikhus
Mid
tlini
en
Mid
tlini
en Skov-kilde
Gårdstedmose
Munkevang
Knagebakker
Munkevangshus
Søve
j
Penge-sten
Ndr.Skovportevej
Hjorteljungsvej
Nrd. Skovportevej
Seksalensvej
Krak
adals
vej
Fabiansvej
Søve
j
Søve
j
Præste-vejshus
Nyhegns-hus
Lods-bakken
Haregab
Gl.Præstevej
Ole
Kjel
dsve
j
Ole K
jelds
vej
Thorupvej
Thoru
pvej
Vildtmose
Jagt
vej
Burresøvej
Kalvehavevej
Kalvehavevej
BureSø
Gåsehus
Husebyvej
Kobbelvej
Boserupvej
Huseby-led
Sobækvej
Mor Gribsvej
Mor
Grib
svej
Gammelvangsvej
Gante-krogssø
Saltrupvej
Flintholm
Alléen
Mellemvej
Skrædderlodsvej
Kistrupvej
Kjeldsvej
Storkevadtrinbræt
Stut
terive
j
Storkevadsvej
Ostrupsvej
Borgen Brødemose
Lange mose
Torupbakke
Esru
m Ø
vre
Kana
l
Esrum Øvre Kanal
Esrum Nedre Kanal
Keldsø Å
Væltningen
Stampen
Snevret Hus
Rishavevej
Esrum Møllegård
Esrum Kloster
205
205
205
205
227
227
251
251
Daniels Kilde
Krogdalshus
Esru
m Å
Esrum Å
Store-dam
Overdrev
svej
Eriksvej
Eriksvej
Gadekæret
Tagmosevej
Due-mose-hus
Trustrup-stenen
Tuev
ej Fr.d.7.vej
LilleHessemose
StoreHessemose
Rørmose
Grønne kilde
Hvidekilde
Frøke
nbøg
evej
Nyho
lmsv
ej
Egevej
Kalvehavevej
Pælevej
Pælevej
Grævlingebakke
Svinesti mose
Hertugdal
Mül
lers
vej
Gribskovlejren
Bolandshus
Planteskolevej
Bolandsvej
Gammeldam
Nældemose
Højmose-lyng
Tørv
evej
Glarborgvej
Baremosevej
Baremose
Gant
ekro
gsve
j
Hønsemose
Vildedamsvej
Skidenbakkevej
Boserupvej
Boseruphus
Vilde-dams-hus
Saltekro
gvej
Komose
Orekildevej
Haragerhus
Tinghusvej
Stutterivej
Mårum-lund
Midtlinievej
Midtlinievej
Bjørstruphus
Bonneviesvej
Ravnebjergvej
StenvejenMaglemose
Multebjerg
Ryttermose
Nøglebæksvej
Enghavehus
Fredensborgvej
Birkemosev
ej
Blindevej
Isterødvejen
Den snoede vej
Birkehavevej
Nøde
bost
ien
Gl.Nødebosti
Indelukkevej
Indelukkevej
Albrectsvej
Skelvej
Kulsviersporet
Pottemagervej
Potte
magerv
ej
Nøde
bove
j
Helsingevej
Truntehus
Sdr.G
ribsø
vej
Fuglesanghus
Sankt Hans Vej
Nydam
Kong
Fred
erik
d.9. ve
j
Hovmosevej
Mosebrovej
Hjortesølevej
Tyskevej
Holmegårdsvej
Spåneltsvej
Fægy
deve
j
Mosevej
Gadeledsstien
Gadeledsvej
Tinghussøen
Mårumhus
Amaliestien
Maglemosevej
Dr.Ingrids Vej
Købe
nhav
nerv
ej
Vestre Tværvej
Multeb
jergv
ej
Burresøvej
Burresøvej
Ratjensvej
Den krogede vej
Skallerød Smørsten
Asfaltfabrik
Kræm
merhulevej
Tjørne gabsspor
Skovløbervej
Pederstrupvej
Nødeb
o Stie
n
Fønstrup Damme
Birkehavehus
Jespe
rvej
Eghjorten
Holtvej
Fredensborg Havn
SørupHavn
Fryd
enbo
rgst
ien
Stenholt Indelukke
Varde
Krag
erup
vej
Dam
veje
n
Fruebjerg
vej
Isterødvejen
Helsingevej
Mortensvej
Ornevej Den
hæng
te ve
j
Agernkulevej
Ndr.Gribsøvej
Engh
avevej
Gribsøvej
Kommunikationsvej
Kærlighedsstien
Farimagsvej
Kildeportvej
Nordmandsvej
Krostien
Stenholtsvej
Nødeboskovvænge
Nøde
bove
j
Hjo
rted
amsv
ej
Tyvekr
ogsvej
Gl. Helsingevej
Odd
erda
msv
ejen
Birkehavevej
Frede
nsbo
rgve
j
Ole Truels
en
svej
Gadevangsvej
Helledesvej
Fabr
iksvej
Røddedamsvej
FruebjergvejBrændemosevej
Brændemosevej
Fregatvej
Tulstrupvej
Louisevej
Gøgehusvej
Svenskegrøften
GADEVANG
SELSKOV
HILLERØD HILLERØD
NØDEBO
Esrum Sø
Esrum Sø
ESRUM
ESBØNDERUP
GRÆSTED
Snevret
MÅRUM
Harager Hegn
EJLSTRUP
KAGERUP
Gribsøtrinbræt
Kagerupstation
Slotspavillonen
SØRUP
MårumStation
JernbaneOffentlig vejSkovvej motorkørsel forbudtStiLøvskovNåleskovEngMoseOverdrev, græsMarkerSø, havBebygget områdeStatsejet ejendom
VandløbDige
Signaturforklaring:
P
KildevældGravhøj
Udsigtspunkt
GrusgravAnlægsår for bevoksning
Jernbanestationer/trinbræt
Udsigtstårn
Parkering
Teltplads
Grill-plads
Afmærkede ruterHandicap ruter
191416
16
19
E47E55
205
205
227
6
223
251
267
Gribskov - Maarum
Vandreture. På kortet er med gult afmærket fire turforslag med udgangspunkt fra fire forskellige parkeringspladser:Tur 1. (4,0 km). Udgangspunkt fra P-plads ved Vildedamshus.Tur 2. ( 2,2 km). Udgangspunkt fra P-plads ved Tinghussøen.Tur 3. ( 4,5 km). Udgangspunkt fra P-plads ved Mårumhus.Tur 4. ( 2,5 km). Udgangspunkt fra P-plads ved Duemosehus.Folderens tekst omhandler udvalgte lokaliteter i tilknytning til vandreturene.Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man tilrettelægge sin egen rute.
GribskovMaarum
Skov- og NaturstyrelsenVandreture i Statsskovene nr. 48
GribskovEsrum Sø
Skov- og NaturstyrelsenVandreture i Statsskovene nr. 69
GribskovGribsø
Skov- og NaturstyrelsenVandreture i Statsskovene nr. 5
GribskovNødebo
Skov- og NaturstyrelsenVandreture i Statsskovene nr. 79
48 Maarum 69 Esrum Sø
05 Gribsø
Fire foldere dækker Gribskov
79 Nødebo1 ha 200 m 300 m 400 m 500 m
A
C
B
D G
E
H
J
I
N
LM
K
F
