Velfærdsministeriet

Kollegier og ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre§ 15.75.11.20

Ansøgningsskema: Ambulante tilbud

Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K.

Ansøgningsfrist 30. april 2009 ( 3.august 2009)

GENERELLE OPLYSNINGER

A Projektets/aktivitetens titel:Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre.

B I hvilken kommune har projektet postadresse i?Ringsted Kommune

C Ansøger:

Sæt kryds:

X Kommunal Frivillig forening

Regional X Privat

Selvejende institution

Anden

Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer:

CVR-nummer: eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer:1 8 9 5 7 9 8 1 -

Ansøgers* navn

Ringsted Kommune, Børn og familierådgivningen

Gadenavn, nr. Hækkerupsvej 1Postnr. & By 4100 RingstedTelefonnummer 57626200e-mail:

*En ansøger defineres her som kommune, region, selvejende institution, frivillig forening, privat eller anden.

Navn på kontaktperson

Bente Haargaard

Gadenavn, nr. Ole Hansensvej 7Postnr. & By 4100 Ringsted

Side 1 af 13

Telefonnummer 57627333e-mail: ben@ringsted.dk

D Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud.

30.7.09 BENTE HAARGAARD

Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver

*En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til.

E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen.

Projektår* Fra Til Beløb i kr.Dag Md. År Dag Md. År

1 01 04 201009 31 12 2010 1.367.000,00kr

2 01 01 2011 31 12 2011 1.507.000,00kr3 01 01 2012 31 12 2012 1.287.000,00 kr4 01 01 2013 31 03 2013 114.000,00 krI alt 4.275.000,00kr

3.3.2010: Dette er revideret projektbeskrivelse

OBS : 28.7.09 har jeg kontaktet tilskudsadministration og gjort opmærksom på at punkterne 9 +13 i vedheftede budgetark ikke tælles med i sammenlægningen . Vedkommende mente det var en fejl ,men kunne ikke nå at få det rettet inden afleveringsfristen , så vi aftalte at jeg satte denne bemærkning og vedhefter budgettet , som er lagt over i nyt regneark , hvor de tælles med .

Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i vejledningens afsnit ”Budget” i Praktiske oplysninger.

F Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Velfærdsministeriets puljer eller fra andre tilskudsgivere?Hvis ja, angiv nedenstående:

Velfærdsministeriets puljenavn:

År: Ansøgt beløb i kr.

Evt. modtaget tilskud i kr.

J.nr.:

Side 2 af 13

Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt beløb i kr.

Evt. modtaget tilskud i kr.

G Har organisationen, foreningen eller gruppen modtaget støtte fra kommune i. h. t. § 18 i lov om social service – tidligere § 115?

Er der ydet økonomisk støtte i.h.t. § 18 eller §115 i de foregående 3 år? Hvis ja, udfyld nedenstående tabel.

Nr. År Beløb i kr.123

H

Er der indgået driftsoverenskomst eller aftale med kommune eller region – eller anden form for støtte – f.eks. fri afbenyttelse af lokale?

Sæt kryds:

Ja

x Nej

PROJEKTOPLYSNINGER

1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring, skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen.

Den selvoplevede succeshistorie på forsiden har været en inspiration for den tværfaglige gruppe, der står bag projektansøgningen. Alle har oplevet lignende historier, men ikke altid med samme lykkelige udgang. Målet er selvfølgelig at lykkes hver gang.

Projektets formål er via en koordineret tværfaglig indsats på tværs af forvaltninger: - at uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er helt centralt for såvel den unge sårbare mor som de tværfaglige samarbejdspartnere - at mor, i sin udvikling som mor og etablering af en familie er i et stabilt og meningsfuldt hverdagsliv, støttes og hjælpes til at bruge og udvikle egne ressourcer, så hun på lige fod med jævnaldrende gennemfører en uddannelse og opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet- at alle samarbejdspartnere får øje på de nutidige barrierer for en helhedsorienteret indsats,

Side 3 af 13

og undervejs i projektperioden få barriererne fjernet og opkvalificere samarbejdet, der projektet implementeres i driften.- at skabe nedgang i antallet af børn der har brug for særlig støtte.-at skabe nedgang i antallet af overførselsindkomster.

Deltagerne skal opleve en forandring ,at fra at være sårbar mor til at være i rollen som ansvarlig mor i og med at hun ser sig selv og sit barn som en aktiv bidrager i det danske samfund. Det viser sig ved et barn, der trives i sin familie og ved en ung mor der opbygger et solidt og stabilt netværk blandt andre unge i projektet, i sin egen familie men i særdeleshed via uddannelse eller job. Alle har drømme om fremtiden for sig og sin familie og projektet bidrager med redskaber og kompetencer, der kan realisere drømmene.

Medarbejderne i Ringsted Kommune vil udvikle metoder og kompetencer som blandt andet mentorer for mødrene. Således vil viden og erfaring fra projektet efterfølgende kunne implementeres i driften til glæde for de fremtidige unge og sårbare mødre i Ringsted Kommune

Ringsted Kommune stiller et dejligt og centralt placeret hus til rådighed. Det er en lejlighed bestående af fælles køkken,stort fællesrum, 3 separate værelser, lille have og grønne fællesarealer. Huset på Vestervej er placeret tæt på Ringsted Station med bus forbindelse til hele oplandet og skoler og institutioner. Som nabo ligger en stor børneinstitution der vil byde projektet velkommen, som nabo ,men også som mulig samarbejdspartner for praktik for de unge gravide.Der er have og legeplads på grunden og huset ligger tæt på grønne områder med sti langs åen, indkøbsmuligheder i gå afstand til Fakta ..

2 Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist de personer, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppen i vejledningen.

Målgruppen for projektet er dels unge enlige gravide eller mødre under 20 år, dels unge sårbare mødre under 25 år. Ved sårbare mødre forstås: Mødre med en barnesag på et barn, mødre uden uddannelse eller beskæftigelse, mødre der selv har haft en udsat barndom med svage forældrerelationer, mødre med svagt netværk eller mødre med psykosociale problemer eller mødre, med funktionsnedsættelse.En konkretisering af målgruppen er, at den unge mor skal være i gang med uddannelse eller være begrundet motiveret for og skønnes parat til arbejde mod uddannelsesstart.

3 Antal forskellige brugere*: Angiv hvor mange forskellige brugere, der forventes at være omfattet af projektet.

Projektår Fra Til Antal forskellige brugereDag Md. År Dag Md. År Pr. uge Pr.

månedI

perioden1 01 07 2009 31 12 20092 01 01 2010 31 12 2010 20 20 203 01 01 2011 31 12 2011 30 30 304 01 01 2012 31 12 2012 40 40 40I alt 90

*En ”bruger” defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som Side 4 af 13

deltager i projektet.

4 Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. F. eks. ved registrering.

1. Visitering til projektet sker ved visitationsgruppen bestående af gruppeleder fra B og F, afsnitsleder fra jobcenter og ledende sundhedsplejerske. Registrering af deltagelse i projektet vil være i Sundhedstjenestens elektroniske journal, Novax, heraf vil fremgå dato for start, forventet fødsel (alder på barnet)l, tilknyttet sundhedsplejerske, ligesom evt. fravalg af projekttilbud vil blive registreret i journalen. Enlige unge sårbare mødre med større børn vil også kunne tilbydes plads i projektet. I denne visitering ligger også en vurdering af hvem der skal i projektet, hvem der skal tilbydes andet tilbud og hvem der skal indgå i det nuværende tilbud om mødregruppe for unge under 20 år. Nogle unge vil kun have brug for de alm. tilbud i huset, og således have deres gang i dele af arrangementer uden at være del af projektet, og på den måde danne mulighed for at danne netværk mellem alle unge mødre i Ringsted kommune.

2. Projektleder, der har den daglige gang i huset på Vestervej, vil ved arrangementer registrere tilmeldt og fremmødte til husets tilbud. Ved manglende fremmøde vil der benyttes samme metode som i nuværende unge gruppe, at projektleder eller mentor kontakter den unge, og hører om årsag til fravær, velvidende at det er et tilbud til den unge, men ved sin insisterende omsorg sendes et signal om vigtigheden af tilbuddet, og ikke mindst et signal til den unge om, at der regnes med dem, de er ventet.

3. Mentor vil være forpligtet på at registrere antal timer, der er brugt som mentor på hver enkelt bruger, dels med henblik på registrering af den unge mors brug af mentor, men også en praktisk registrering for honorering af mentor.

5 Køn: Er projektet målrettet? Se afsnit ”køn skal tænkes ind i projekterne” i vejledningen

Sæt kryds:

X Kvinder

Mænd

Både kvinder og mænd

6 Projektets SMART-sikre mål på brugerniveau: Det SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. Se afsnit ”Kriterier for fordeling af støtte” i vejledningen.S-specifikt

Projektet er et helhedsorienteret og forebyggende tilbud til unge og sårbare gravide /mødre. Via en mentorordning tilbydes mødrene både individuelle og gruppe tilbud. Alle tager sit afsæt i huset på Vestervej. Huset rummer arrangementer, men fungerer også, som mødested, en basis hvor netværk dannes. Mentorerne (sammensat af forskellige faggrupper) og projektleder vil være tilstede og yde ønsket råd og vejledning og nærværende i åbningstider med ører der lytter og en tilpas portion omsorg til mor og barn.

De unge gravide /mødrene tilknyttes hver en mentor, som følger dem gennem hele projektforløbet på 3 år. Gennem hjemmebesøg, samtaler og fælles aktiviteter arbejdes der mod at opbygge en stabil social relation mellem mødrene og deres mentor. Relationen vil alt

Side 5 af 13

efter behov, kunne skifte mellem omsorg, vejledning og coaching samt brobygning til andre instanser herunder uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. En vigtig del af mentorernes opgave er at støtte mødrene i at varetage deres børns behov for trivsel og udvikling. En anden væsentlig opgave er at motivere, afklare og støtte mødrene i forhold til at gennemføre en uddannelse eller indgå i job.

Projektet sigter dels på metodeudvikling, hvor en relationsorienteret tilgang kombineres med empowerment orienterede metoder og dels opbygning af mere smidige og hensigtsmæssige arbejdsgange og samarbejdsflader mellem de instanser, som mødrene har kontakt til.

Den løsningsfokuserede metode: Denne benyttes i forhold til at sætte de unge mødres personlige og erhvervsmæssige mål og ressourcer i centrum. Metoden tager udgangspunkt i, hvad der allerede virker for borgeren og fokuserer på små konstruktive skridt i retning af borgerens mål.

Marte Meo-metoden - tilbydes som et primært forebyggende tiltag 3 gange i barnets liv, kort efter fødslen som præsentation, dernæst forløb af 15 timer omkring 3 mdr. alderen, igen 1 år og 2år. Et forløb indebærer 1- 3 optagelser og efterfølgende tilbagemelding. Marte Meo har fokus på det gode samspil, dermed relation og tilknytning mellem mor/far og barn. Er anerkendende i sin tilgang til forældrene. Er en metode der er visuel, meget konkret og meningsgivende til en gruppe af forældre der har brug for særlig støtte og opmærksomhed.

Mentor metoden: Som metode er det grundlæggende, at den unge via mentor får en relation til et menneske som bliver en fast gennemgående figur i deres nye liv som mor/forældre. Et menneske, som de kan dele individuelle problemer med, et menneske de kan have tillid til, opbygge fortrolighed med på tomandshånd. Mentor skal være obs. på det liv, som den unge lever med de krav og de ønsker den unge stiller til sig selv, men ligeså de ønsker og krav der stilles fra omgivelserne. Mentor tror på den unge, har positive forventninger og har fokus på at den unge får succes i sit liv som mor og som ung i job /uddannelsessøgende.

Gruppeforløbsmetode: Den unge inviteres med i den eksisterende ung mor gruppe ved Sundhedstjenesten. Som del af husets aktivitet vil flere gruppeforløb etableres afhængig af de unges behov og ønsker. Her kan fx tænkes gruppeforløb om:

klar til barn – forældreforberedende kursus parforhold, far, mor og barn, hvem er vi? at være ung mor i DK jobstart, hvad så? hvad kan jeg blive? sund mad børneopdragelse, hverdagens gøremål lektiehjælp motions – løbegruppe kunst og musik”

Støttende metoder: Som supplement til mentorforløb kan der ved pasningsbehov af sygt barn, ved start i job etc. tilbydes pasning ved mentor i huset på Bengerds Alle, hvor barnet er vant til omgivelser og fortrolig med den voksne der skal passe barnet. Ligeså kan børnepasning tilbydes, hvis den unge har brug for frihed til at gå i byen med veninderne som led i den plan der er lagt med mentor.

Diverse fællesaktiviteter: Som støtte til netværksdannelse og social kompetence opbygning arrangeres fællesspisning i huset ved projektleder mindst 1 gang ugentlig, ture ud ad huset,

Side 6 af 13

kontakter og deltagelse i aktiviteter i lokale foreninger, svømmehal, fitness, og dertil 2 årlige ture a 3 dage med overnatning med projektleder og mentorer ad hoc.

Tværfagligt team: Koordineringsgruppen vil fungere som bagland for at hjælpe og støtte med at levere medarbejdere til det tværfaglige team, så de nødvendige resurser er tilstede omkring den enkelte mor. Dette vil være helt i tråd med det tværfaglige arbejde der foregår i Ringsted på baggrund af den nye Børn og unge politik, i daglig tale kaldt ”Mithras ” og som alle samarbejdspartnere i projektet er forpligtet på.

Ung til ung: Som del af at udvikle netværk blandt ligestillede vil en metode blive ung til ung, hvor den erfarne unge, der er delvis igennem projektet, formidler sin viden og erfaring til den nye mor der lige er startet. Mentor og projektleder tager initiativ til at dette bliver praktisk muligt, og arrangerer fora hvor de unge kan bruge hinanden med dette formål. De centrale samarbejdspartnere i projektet vil være, Børne- og Familieafdelingen, Jobcentret i Ringsted Kommune, repræsenteret ved den kommende ungeenhed som etableres i sommeren 10, Sundhedstjenesten. Herudover Disciplina som private aktører indenfor familiebehandling og beskæftigelse, blive inddraget i opgaveløsningerne.

Sundhedstjenesten vil ofte være den instans, som først møder de unge mødre/gravide kvinder. Sundhedstjenesten har i forvejen et tilbud om ”specialistsundhedsplejerske”, hvor 2 sundhedsplejersker etablerer kontakt til de unge mødre, så hurtig som muligt ved graviditetsbesøg. Samtidig tilbydes den unge kontakt og deltagelse i ”ung mødregruppe” hver 14..dag i 2 timer, hvor begge sundhedsplejersker og en socialpædagog deltager. De unge mødre kan komme her og deltage fra graviditet og så længe de oplever at behov for det. Disse eksisterende tilbud vil også blive lagt ind i projektets ramme, som supplement til mentorordningen. Desuden tilbyder Sundhedstjenesten Marte Meo forløb og forældreforberedelsen ”Klar til barn ”, dette dog ikke del af normaltilbud men en mulighed at tilkøbe.

Børne- og Familieafdelingen har allerede etableret et tilbud til mødre på krisecentre og vil i naturlig forlængelse indgå med kendt viden og medarbejdere, der kan udvikle kompetencer som mentorer. Ligeledes vil en del at målgruppen allerede være kendt blandt rådgiverne og det vil være naturligt at sikre en kontinuitet i samarbejdet med den unge mor og at etablere et samarbejde på tværs af forvaltninger med andre faggrupper. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at udnytte chancen for at forebygge eventuelle anbringelser, støtte ordninger og moderens afhængighed af overførselsindkomst.

Jobcentret (fra sommeren 2010 Ungeenheden )kan overfor de unge vælge et tættere kontaktforløb end hver 13 uge. Det vurderes i hver enkelt situation, hvad der måtte være behov for, og det aftales individuelt. I samtalerne er fokus på, at den unge skal i selvforsørgelse, jf. reglerne i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og gældende lovgivning fra 1.8.2009. Samtalerne kan derfor både være med en sagsbehandler og en virksomhedskonsulent. Ungeenheden kan i relation til den ydelse, der i almindelighed ydes overfor borgerne, henlægge samtalerne til det sted, som vælges for projektet. Der vil samtidig være mulighed for, at rådgivning gives i fællesskab for en gruppe, ud fra de behov, der viser sig i gruppen af unge og sårbare mødre. Ofte vil der for denne gruppe være behov for vejledning fra UU eller en studievejleder, som ligeledes kan indgå i samtalerne med den enkelte unge.

Disciplina: Har i de sidste år samarbejdet med Børn og familieafdelingen med støtte via Marte Meo forløb og med undervisning i ”klar til barn ” i Sundhedstjenesten. Dertil erfaring med døgnbehandling af sårbare familier i institutionen ”Kildehøj ”

Side 7 af 13

Samarbejdet og arbejdsgangene mellem de involverede instanser, vil både blive søgt styrket af den fælles metodeudvikling, som skal finde sted og af en målrettet indsats på ledelses- og organisationsniveau.

M-Målbart

2/3 af mødrene fastholder eller gennemfører en kompetencegivende uddannelse i projektforløbet

2/3 af mødrene fastholder eller opnår en god forældreevne. 2/3 af mødrene fastholder eller opnår socialt netværk 2/3 af mødrene trives og udvikler sig som kvinde og mor 2/3 af mødrene opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet senest et år efter de er

afsluttet uddannelse. Projektmedarbejderne oplever at være godt rustet til at varetage mentorfunktionen Der udvikles og kvalificeres en samarbejdsmodel som vil sikre de unge mødre en

helhedsorienteret indsats fra kommunal side fra år 2012, hvor projektet udløber

A- Accepteret

De unge mødre: De unge der i foråret var tilknyttet sundhedstjenestens unge gruppe ca. 8 unge mødre er blevet spurgt om deres tanker om kollegiet /ambulant tilbud som projekt. De ønskede i høj grad at kunne mødes mere med tid til at være sammen, lære hinanden at kende, dyrke et spirende fællesskab. De ønskede ikke at flytte på kollegium, så sig selv som boende i egen lejlighed, gerne sammen med kæreste. de har løbende efterspurgt råd vejledning om sociale forhold, uddannelse, støttemuligheder etc., som har betydet at en rådgiver, en dagplejepædagog, en talepædagog har deltaget i mødregruppen, hvor de frit har kunne spørge, men som jo ikke var der da det brændte på for den enkelte. De sundhedsplejersker der har fulgt de unge mødre i denne gruppe efterspørger resurser /metoder til at gå i dybden og arbejde med den unges oplevelser med kæreste, familie, svigerfamilie, eget selvværd, men også med den unges opfattelse/forventninger og relation til eget barn, både på det følelsesmæssige og praktiske plan.Socialrådgiverne i Børn og familie samt i arbejdsmarkedsafdelingen beskriver et behov for samarbejde og støtte til den unge, der sætter ind med et drive til at fastholde den unge i job eller i uddannelse, måske på bekostning af tid til at udvikle og kvalificerer relationen til sit barn, at dette behov set med sundhedsplejerske øjne må vige for den støtte og hjælp der er til familien på den lange bane at blive tilknyttet og fastholdt på arbejdsmarkedet. En konflikt der kan være i den unge selv og som der skal arbejdes med, at ønsket om kun at være mor, står i vejen for en sund, ansvarstagende og selvforsørgende udvikling som mor og kvinde, som barn og samlet familie skal leve af resten af livet. Den samlede tværfaglige gruppe og de private aktører der står bag denne projektansøgning har nikket ja til at lægge energi og kræfter i en projektbevilling, ligesom der fra ledelsesside i de to forvaltninger har været fuld opbakning til projektansøgningen og en opmærksomhed på hvordan det forankres efterfølgende.

R-Realistisk :

I 2008 fødtes 10 børn af mødre på /under 20 år og 42 af mødre under 25 år, uden at der er skelet til deres sociale status. Da Ringsted i mange andre opgørelser på sociale forhold ligner landsgennemsnittet er det forventligt, at der vil være 20 nye mødre til projektet hvert år. Det vil blive nødvendigt med en visitering og graduering af tilbuddet, idet unge gravide med støtte i egen familie og netværk ikke vil blive tilbudt mentor i første omgang, men tilknyttet projektet som alm. mor,

Side 8 af 13

med mulighed for at koble sig på hvis mor eller sundhedsplejerske skønner behov for det.Ved projektstart vil der allerede være unge mødre med større børn, som vil opfylde kriterierne for deltagelse, så det forventes at projektet hurtigt vil være i drift Et fåtal af de af unge mødre vil være for dårlige til at profitere af projektet, og vil i samarbejde mellem sundhedstjenesten og Børn og familieafdeling blive guidet til andet tilbud. Her tænkes på mødre med ubehandlet misbrug og mødre med svær psykisk sygdom.

Antallet af unge i målgruppen i Ringsted er til stede. Viden om og kendskab til projektet skal der arbejdes på at få formidlet. Men vi har et godt afsæt i den allerede eksisterende viden fra den unge gruppe af mødre vi hidtil har haft i Ringsted. Deres ønsker er et godt afsæt for at udvikle tilbud til at være rettet mod arbejdsmarkedet. Netop det fokus gør, at vi vurderer, at unge vil deltage aktivt og meget interesseret. Det er yderligere begrundet i, at de selv er med til at præge tilbuddet. Sidst men ikke mindst vil de i et tværfagligt hus møde mennesker, der udelukkende interesserer sig for dem, deres barn og deres liv og som guider dem til at få sammenhæng mellem familie og uddannelses/ arbejdsliv fremover.

I alt vil der i hele projektperioden være 60 unge, der deltager fuldt i projektet dertil et antal mødre , der er løst tilknyttet huset .En ung mor med barn /børn koster i projektet ca, 50.000 kr .pr. år , hvilket for Staten realistisk vil være tjent ind blot der spares kontant hjælp i 6 måneder . Dertil ingen støttebehov til barnet .De første unge i projektet koster mest pr. person ,men som i alle projekter nedtrappes det over tid og ender i gevinst .

T-Tidsafgrænset

Den unge mor kan starte som gravid og være tilknyttet projektet intensivt det første år med mentor 1½t/u, 2. år 1t/u, men med mulighed for at komme og bruge de tilbud der måtte være i huset og som hun finder relevant og vedkommende, 3 år reduktion af mentortid til ½ t /u og dernæst løst koblet med mulighed for at komme i huset.

Projektet er beskrevet til 3 år med en lokal ”stop op øvelse fter 1½ år hvor det politiske niveau får en orientering og der iværksættes arbejdsgruppe om hvordan projektet tænkes forankret efter de 3 år . Mentorer , 7 stk er alle valgt blandt ansatte i Ringsted kommune og der forberedes overgang til at projektet forankres i kommunalt regi som et samarbejde mellem Ungeenheden, børn og familieafdeling og sundhedstjenesten.

7 Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnår.

I den reviderede projektbeskrivelse udgår lokal evaluering og der vil alene søges dokumentation i den evaluering der kommer på hele landsprojektet ..

Den unges logbog: I det daglige samarbejde mellem den unge mor og mentor opfordres hun til at anvende Logbog. Denne er tænkt som en måde at få skriftlighed ind i den unges hverdag, som del af forberedelse til forsat uddannelse, men også som et redskab som den unge kender fra hidtidig skolegang med undervisningsplan og som hun vil møde i eget og sit barns fremtidige institutionsliv i form af handleplaner og udviklingsplaner. Logbogen er den unge mor s egen, er tænkt anvendt i et resurse og udviklingsperspektiv, at danne udgangspunkt for hendes egne mål og tilhørende delmål undervejs, for deltagelse i projektet og vil være hende en støtte den dag hun bliver spurgt til evaluering og udbytte af projektet.

Side 9 af 13

Husets logbog : føres af projektleder, som planlægningsredskab, men også til at beskrive indhold, evaluering af aktivitet. Denne har de unge også adgang til for kommentarer og umiddelbare evalueringer. Denne logbog tænkt som redskab til at kunne justere næste tilbud på baggrund af de unges ønsker og evalueringer.

Statusrapport udarbejdes af projektleder årligt til Velfærdsministeriet, udleveret statusrapport følges.

4 årlige møder med koordineringsgruppen, til de to af møderne inviteres det politiske niveau for løbende at få status på projektets udvikling

8 Aktiviteter og tidsplan: For at opnå målene/resultaterne, skal I iværksætte forskellige aktiviteter. Beskriv kort de centrale aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Beskriv sammenhængen mellem aktiviteterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til opnåelsen af målene/resultaterne. Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. Se afsnit ”Kriterier for fordeling af støtte” i vejledningen.

2.. kvartal 2010 : Sammensætning af projektteam- ansættelse af projektleder Indretning og ibrugtagelse af familiehus. Planlægning af aktiviteter 3-dages Introduktionskursus i Løsningsfokuseret terapi Opstart af unge mødre der kommer i huset, en del vil komme via alm. Ung mødregruppe, der straks ved projektstart rykker i husets lokaler

1. styregruppemøde, herunder besluttes kommissorium for koordineringsgruppe.

1.+2. møder i koordineringsgruppe afholdes 3-4. kvartal 2010:Indtag af unge gravide /mødre ca. 5 hvert kvartal Opstart uddannelse i løsningsfokuseret samtale af de kommende og blivende 7 lokale mentorer, repræsenteret fra Børn og familieafdelingen, Jobcenter, Disciplina og Sundhedstjenesten, der vil danne den lokale gruppe af medarbejdere som efter de 3 år skal forankre projektet i Ringsted. 2. styregruppemøder 3+4. koordineringsmøder 1-4 kvartal 2011 Indtag af unge gravide /mødre ca. 5 hvert kvartal. Fortsættelse af de unge, der startede i 2010 Mentor har ansvar for at der er forberedt en udslusningsplan for den unge i samarbejde med ungeenheden og familiens sagsbehandler. Midtvejsevaluering af projektet medio 2011 v. + forelæggelse for politisk udvalg. 2 styregruppemøder 4 koordineringsmøder 1-4 kvartal 2012 Indtag af unge gravide /mødre ca. 5 i hvert kvartal Fortsættelse af de unge der startede i 2011 og afslutning af de unge der startede i 2010 Mentor har ansvar for at der er forberedt en udslusningsplan for den unge I samarbejde med jobcenter og familiens sagsbehandler. 2 styregruppemøder 4 koordineringsmøder

Afsluttende landsevaluering

Side 10 af 13

Plan for forankring i Ringsted kommune udarbejdes i koordineringsgruppe og fremlægges for styregruppe og de politiske udvalg. 1. kvartal 2013 Afrunding af projekt ved alle involverede og udarbejdelse af endelig plan for forankring i Ringsted Kommune fremover.

9 Dokumentation af aktiviteter: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, at aktiviteterne blev gennemført.

1. Mentor registreres for hver ung der er mentorfunktion for. Honorarafregning vil dokumentere timeforbrug iht. tro og love.. Afleveres til projektleder.

2. Alle aktiviteter beskrives, antal deltagere, indhold etc. Ligeså vil en aflysning af aktivitet blive beskrevet. Er projektledersopgave i samarbejde med eksterne terapeuter og undervisere.

3. Husets logbog : heri noteres /beskrives daglige aktiviteter, beskeder, sjove oplevelser, en logbog alle må skrive og læse i i modsætning til den unges private logbog.

4. Undervisning i løsningsfokuseret metode – deltagerliste og betalingsliste vil dokumentere deltagelse/afholdt undervisning.

10 Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens rolle, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med.

Side 11 af 13

Projektet er placeret i Ringsted Kommune. 1. Projektorganisationens første led er styregruppen, som består af øverste

ledelsesniveau ved Børn og kultur direktør Torben Lyster, Sundhedsdirektør Lisbeth Overvad og Børn og unge chef Pernille Søndergaard. Styregruppen mødes 2 x årligt

2. Næste led er koordineringsgruppen. Denne mødes 4 x årligt og indkaldes /ledes af ledende sundhedsplejerske Bente Haargaard.

Koordineringsgruppen består af projektleder, leder af Ungeenheden Tom Rasmussen, gruppeleder Eva Daugbjerg fra Børn og familie, Jytte Klastrup fra Disciplina, Faglig konsulent Kirsten Bach, PPR – småbørnsteam Karen Sørensen 3. Projektleder: har ansvar for den daglige drift af projektet, er tovholder på dagligdag i

huset og arrangør /ansvarlig for tilbud i huset, såsom svømmeture, motion, samtale –selvhjælpsgrupper, mødregruppe, forældregruppe, pargruppe etc. som kan etableres efter mødrenes behov. Er ansvarlig for registrering af tilbud, deltagelse og indsamling af data til midtvejs og slutevaluering. Projektleder koordinere tilbud i samarbejde med kommunens fagpersoner som Jobcenter, UU-vejleder, PPR-småbørnsteam, dagtilbud, sundhedstjeneste, praktik vuggestue. Projektleder forestår den interne fordeling af mentoropgaver

Side 12 af 13

4. Ansatte i projektet: Projektleder a. 37 t u – opslås når projektet er bevilliget 7 mentorer valgt blandt Ringsted Kommunes ansatte på beskæftigelses og børn og unge området

Tilkøb: ad. hoc og de unges behov: Marte Meo: ”Klar til barn 2 kurser pr ¨år ”musik til de mindste ”

2 kurser ”kreativ maling ” Timer til 2 årlige internatophold a. 3 dage med alle mødre og deres børn ved projektleder + tilkøbt personale

11 Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb.

Huset vil bestå og de allerede deltagende ansatte vil fortsat have deres gang i huset. Aktiviteterne skal frem over udføres af de ansatte, der nu har tilegnet sig de nødvendige kompetencer og erfaringer fra projektet. Der forventes også en gevinst, at fjerne barrierer i eget system, hvilket vil frigøre ressourcer til at videreføre de aktiviteter, der viser sig at være de bedste.

Overgangen hertil skal forberedes tidligt- og er indtænkt ved fra start at alle mentorer i forvejen er ansat i Ringsted Kommune , valgt fra de 3 deltagende forvaltningsenhede.r Ligesom der er lagt plan for hvordan det politiske niveau hele tiden er med og orienteres om projektetDe lokale ansatte forbereder overgangen fra projektet til forankring i den kommunale drift. Det vil som minimum være et samarbejde mellem jobcenter, børn og familieafdeling, sundhedstjenesten og de unge mødre, der vælger at være personlige mentorer for andre unge mødre.

For at være loyal over for den eksterne evaluering, vil der i sagens natur være forhold som ingen kender endnu, men som skal indarbejdes. Det er jo det allermest spændende ved gode projekter – de vil lære os alle noget nyt.

Side 13 af 13