[2]

FORORD ----------------------------------------------------------- 4

DEL 1 ---------------------------------------------------------------- 5

Vejledning til dialogredskabet -------------------------------------------- 5

Vejledning i brugen af redskabet ---------------------------------------- 7

Arbejdet med dialogkortene --------------------------------------------- 8

Ideer til at arbejde med dialogkort ------------------------------------- 9

Ekspertpuslespil ------------------------------------------------------------------ 10

Quiz og byt ------------------------------------------------------------------------ 10

Team interview ------------------------------------------------------------------- 10

Par arbejde ------------------------------------------------------------------------ 11

Samarbejde i par der kender hinanden godt -------------------------------- 11

Udfyldelse af spindene ---------------------------------------------------- 12

Vejledning til ”Endelig opsamling og vejen videre frem” ---------- 14

Spørgsmål som understøtter dialogen -------------------------------- 20

Eksempler på spørgsmål -------------------------------------------------------- 21

Spørgsmål til skaleringen -------------------------------------------------------- 23

At arbejde i grupper og fællesskaber ---------------------------------- 23

Sammensætning af grupper ----------------------------------------------------- 23

At arbejde i grupper med dialogkortene ------------------------------------ 24

Klassen som fællesskab ---------------------------------------------------------- 25

At udfylde spindende på andres vegne --------------------------------------- 25

Samarbejde om ændringer ----------------------------------------------------- 25

2. DEL ------------------------------------------------------------- 26

Samarbejde om brugen af redskabet ---------------------------------- 26

Forslag til konkret samarbejdsaftale ------------------------------------------ 27

Teamsamarbejde om elevens og klassens udvikling --------------- 29

[3]

Skole-hjem samarbejde -------------------------------------------------- 29

Skole-hjem samarbejde med fokus på elevens læring --------------------- 30

Forældresamarbejde - en didaktisk opgave --------------------------------- 30

Skole, forældre og elev konstruerer en fælles forståelse af eleven ----- 30

Overensstemmelse mellem form og indhold ------------------------------- 31

Eksempler på aktiviteter med fokus på skole-hjemsamarbejde ---------- 32

Forslag til forskellige aktiviteter og forløb i forældresamarbejdet om

uddannelsesparathed i 8. og 9. klasse ---------------------------------------- 34

Forløb på 8. klassetrin ----------------------------------------------------------- 34

Forløb på 9. klassetrin ----------------------------------------------------------- 37

Samarbejde med andre --------------------------------------------------- 38

Samarbejde med ungdomsuddannelser og praktiksteder --------- 38

Årshjul ----------------------------------------------------------------------- 39

Aftaleark 8. klasse --------------------------------------------------------- 41

Aftaleark 9. klasse --------------------------------------------------------- 43

[4]

Forord Du skal nu i gang med at bruge dialogredskabet i praksis. I denne vejled-

ning giver vi lærere og UU-vejledere i grundskolen idéer til, hvordan man

kan gribe processen omkring det at blive uddannelsesparat an. Men UU-

vejledere i ungdomsuddannelserne vil også kunne have glæde af denne i

forbindelse med fastholdelsesvejledningen.

Redskabet er tiltænkt brugt fra 7. eller 8.kl. og ind i ungdomsuddannelserne.

Vejledningen er opdelt i 2 dele.

Første del handler om den konkrete brug af redskabet. Indledningsvis

fremlægger vi vores grundforståelse bag redskabet. Hvordan vi forstår det

at vurdere uddannelsesparathed, og hvordan har vi udarbejdet redskabet,

så det understøtter denne forståelse. Derefter gennemgår vi opbygningen

af det netbaserede dialogredskab. Vi går herefter mere i dybden med,

hvordan man arbejder med dialogkortene og udfylder spindende. Vi

kommer med råd og idéer til, hvordan man som professionel kan arbejde

med at stille de rigtige spørgsmål til eleverne, så arbejdet med uddannel-

sesparathed bliver af så høj kvalitet som mulig.

Efter dette gennemgår vi opsamlingsdelen, hvor vi giver konkrete idéer til,

hvordan man kan understøtte elevernes målsætnings- og planlægningsar-

bejde, og herefter er der fokus på brugen af dialogredskabet i grupper.

I anden del er der fokus på samarbejdet omkring brugen af dialogredska-

bet. Her gennemgår vi mulige samarbejdspartnere og giver idéer til sam-

arbejdets indhold. Her er der speciel fokus på forældresamarbejdet, hvor

vi kommer med forskellige forslag til, hvordan samarbejdet kan foregå i

praksis. Desuden præsenterer vi en model for samarbejdet mellem skoler,

UU centre og ungdomsuddannelser. Afslutningsvis giver vi eksempler på

et årshjul for brugen af dialogredskabet i henholdsvis 8. og 9. kl.

Vi har opdelt vejledningen, så den er opdelt i en forklarende del, skrevet

med sort, og konkrete eksempler og ideer, skrevet med rødt.

Vi håber, at rigtigt mange får glæde af redskabet, og at I får det tilpasset til

jeres behov og virkelighed.

I er velkomne til at kontakte projektleder Marianne Tolstrup, UCL på

mato1@ucl.dk for yderligere informationer.

[5]

Del 1 Vejledning til dialogredskabet Begrebet ”uddannelsesparat” blev indført i forbindelse med Ungepakke 2 i

2010, der blandt andet indførte krav om at UU vejlederne skal vurdere

den unges uddannelsesparathed. Uddannelsesparathed handler om udsko-

lingselevers faglige, personlige og sociale kompetencer, og om hvorvidt

eleverne har de nødvendige kompetencer for at være parat til at påbe-

gynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Den enkelte elev skal vur-

deres af en UU-vejleder eller af den ansvarlige skole efter 9. eller 10. klas-

se i forhold til, om han eller hun er egnet til at blive optaget på en gymna-

sial- eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

University College Lillebælt har sammen med undervisere, UU-vejledere

og ledere fra folkeskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, UU-centre,

erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, jobcentre, gymnasier og en

lang række unge udviklet et redskab til dialog om uddannelsesparathed. Vi

har undersøgt, hvordan den eksisterende vurderingspraksis er på områ-

det, og vi har spurgt elever fra forskellige skoler og uddannelser, hvad der

skal til for, at man er eller bliver parat til at gennemføre en ungdomsud-

dannelse. Eleverne har også været med til at foreslå og formulere kompe-

tencer og konkrete eksempler i redskabet.

Redskabet er målrettet til lærernes og UU-vejledernes arbejde med de

unges uddannelsesparathed i grundskolen. Det kan også bruges som støt-

te i overgangen til ungdomsuddannelserne og være et redskab til fasthol-

delse der.

Redskabet kan ikke af sig selv afgøre, om den enkelte elev er uddannel-

sesparat. Der er tale om et dialogredskab, som kan bidrage til at synliggø-

re elevernes kompetencer og hermed også, hvad det er eleven skal arbej-

de med fremadrettet for at blive parat til uddannelse. Målet er, at den un-

ge opnår mere viden om sig selv og sine kompetencer, ligesom lærere og

UU-vejledere også har mulighed for at få en større forståelse af den unge,

med henblik på at kunne understøtte denne i at blive parat til uddannelse.

Kernen i redskabet er dialog – dialog mellem elev og elev, mellem elev og

lærere, mellem elev og UU-vejleder og mellem elev og forældre. Vi an-

skuer ikke uddannelsesparathed som noget, ’man er’ eller ’ikke er’. Vi ser

[6]

det som en udviklingsproces, de professionelle og eleverne i fællesskab

kan arbejde med og fremme. Det kan blandt andet forgå med udgangs-

punkt i en dialog, som redskabet lægger op til.

I vores optik er der således ikke tale om, at eleverne skal tilpasse sig sko-

len. Vi ser det tvært imod som en gensidig proces, hvor de professionelle

skal være nysgerrige i forhold til at forstå elevernes situation og se det

som deres opgave at være udvikler og advokat i forhold til uddannelsesin-

stitutionerne, og således sikre, at den unge modtager den undervisning,

der fungerer bedst for ham/hende..

Der findes ikke en færdig formel på ”den uddannelsesparate elev”. Der er

mange måder at være uddannelsesparat på, og det er ikke nødvendigt at

have en høj score på alle kompetencerne for at være parat til uddannelse.

Der er ingen ”rigtig” måde at arbejde med redskabet på. Der er mange

forskellige muligheder, man kan tilpasse efter situationen, klassen og den

enkelte elev. Man kan således arbejde med hele redskabet på én gang eller

dele af det, ligesom man kan arbejde med det på holdet eller i klassen og

individuelt samt i forskellige kombinationer af dette. Man kan eksempelvis

arbejde med ét af områderne Mig selv, Mig og de andre eller det faglige ad

gangen – alt efter, hvad der er hensigtsmæssigt i den konkrete situation.

Det er helt afgørende, at redskabet anvendes i en anerkendende dialog

om elevens kompetencer. Anerkendende dialog er baseret på åbenhed,

respekt og forståelse - og på at man værdsætter eleven for at være lige

præcis den, han eller hun er. Den professionelle skal sætte fokus på ele-

vens ressourcer og tale åbent og respektfuldt om, hvad han eller hun skal

arbejde med for at blive uddannelsesparat. Målet er, at den unge kan se

nye muligheder efter at have arbejdet med redskabet. Arbejdet med dia-

logredskabet kan afslutningsvis danne grundlaget for den vurdering, der i

sidste ende SKAL foretages af UU-vejlederenVejledning i brugen af red-

skabet.

[7]

Vejledning i brugen af redskabet Man kommer ind i red-

skabet på nettet ved en-

ten at bruge sit uni log in

eller sin NemID. Det vil

her blive registreret, om

brugeren er elev, lærer

eller UU-vejleder, og

man vil efterfølgende få

adgang til forskellige si-

der på sitet.

Bemærk at UNI log in skal være registreret med CPR nr. for at virke. Hvis

du har problemer med at komme ind, kan det skyldes dette.

Første side er introduk-

tionssiden. Trykker man

som lærer videre,

kommer man til en side,

hvorfra man kan down

loade supplerende ma-

terialer. Her ligger red-

skabet i en printervenlig

udgave, som man kan

anvende, hvis man øn-

sker at arbejde i en pa-

pirversion.

Her kan man desuden

finde billedkortene til

printning, skemaer til

brug ved besøg i ung-

domsuddannelser, prak-

tik mv.

Trykker man start vurde-

ring, kommer man til sel-

ve vurderingsredskabet.

[8]

Eleverne kommer direkte til denne side fra forsiden.

Her starter sitet med ”Mig selv” går videre til ”Mig og de andre” og deref-

ter kommer det gymnasiefaglige og det erhvervsfaglige niveau. Man kan

hele tiden vælge, hvilken side man ønsker at arbejde med, ved at trykke i

venstre hjørne, hvor man kan vælge side nummer. Det markeres også her

med fed skrift og et flueben, hvilke si-

der man allerede har arbejdet med.

Når vurderingerne er foretaget, afteg-

nes disse i spind, som man kan kom-

me til ved at trykke på Luk knappen i

øverste højre hjørne. Nederst på si-

den findes et kommentarfelt, som føl-

ger med under hele vurderingen. Alt

det skrevne kommer med ud, når man

printer, og bliver gemt sammen med

spindene. Ønsker man at printe spin-

dene eller gemme dem, skal man gøre det via browserens Gem som funk-

tion og printningsfunktioner. Browseren gemmer automatisk i HTML

format. Ønsker man at gemme i PDF format, skal man gøre dette via en

PDF printer driver. En sådan kan downloades gratis fra nettet. Man tryk-

ker nu udskriv, og vælger PDF printer driveren som printer. Man bliver nu

bedt om at gemme dokumentet som PDF fil. Redskabet fungerer bedst

ved brug af browseren Chrome. Husk at vurderingerne IKKE gemmes au-

tomatisk, selv om man har logget sig ind via UNI log in eller NemID.

Arbejdet med dialogkortene Før eleverne begynder at vurdere deres egen uddannelsesparathed, kan

det være godt at arbejde med forståelsen af de kompetencer, de efterføl-

gende skal vurderes sig selv i forhold til. Det handler altså om, at eleverne

får en forståelse af, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Til dette

har vi udarbejdet dialogkort, som er opdelt i tre hovedområder:

Mig selv (personlige kompetencer)

Mig og de andre (sociale kompetencer)

Det faglige

Hvert hovedområde angiver en række kompetencer, som har betydning i

forhold til at kunne påbegynde, gennemføre og afslutte en ungdomsud-

dannelse. Kompetencerne er afbilledet og understøttet af en tekst. Bille-

[9]

derne med teksten på bagsiden udgør dialogkortene, som ligger i et prin-

tervenligt format under supplerende materiale. Billeder og tekst er iden-

tisk med det, man bruger i vurderingsredskabet. Så ved at arbejde med

dialogkortene understøtter man den efterfølgende vurdering.

Man kan arbejde med dialogkortene på mange måder. Vi har udarbejdet et

idékatalog til dette arbejde, som man både kan se her, men også hente

under supplerende materiale. Find gerne selv på andre arbejdsmåder.

Kortene kan også bruges i samarbejdet med forældrene. Se idéer til det

under Forældresamarbejdet i del 2.

Ideer til at arbejde med dialogkort Mål med opgaverne er, at eleverne bliver bekendte med de kompetencer,

der skal til for, at man

kan vurderes uddannel-

sesparat. Desuden er

det et mål, at de kan

forstå, hvorfor disse

kompetencer er vigtige

samt får en begyndende

forholden sig til eget

kompetenceniveau.

Mange af arbejdsfor-

merne er ”lånt” fra

Cooperative Learning

[10]

Ekspertpuslespil Eleverne deles op i grupper på 3, der hvert får et nummer fra 1-3.

Alle 1’erne går sammen, alle 2’erne osv.

Hver gruppe får et af de 3 hovedområder: Mig selv, Mig og de andre og

Det faglige.

I grupperne gennemgår man de enkelte kompetencer og kommer med

supplerende eksempler og tegn. Man diskuterer, hvorfor disse kompeten-

cer er vigtige i forhold til at være uddannelsesparat. Når grupperne har

drøftet dette, går man tilbage til sin grundgruppe, og på skift præsenterer

man kompetencerne ved at lægge det relevante kort på bordet og frem-

lægge det, man har drøftet i grupperne. Man kan eventuelt nøjes med at

opdele sig i to grupper, der henholdsvis arbejder med mig selv og mig og

de andre.

Quiz og byt Kortene fordeles på eleverne.

Man går hen til en anden fra klassen, læser sit kort højt og giver et bud på,

hvorfor denne kompetence er vigtig for at være uddannelsesparat. Den

anden kommenterer og supplerer. Processen gentager sig med den an-

dens kort. Man bytter kort og går hen til en anden fra klassen gør det

samme.

En alternativ version er, at man læser sit kort op og vurderer sig selv i

forhold til kompetencen. Klassekammeraten kommenterer så vurderingen

og giver eventuelt en anden vurdering, der skal begrundes.

Alternativt kan man kun vise billedsiden til kammeraten og beder denne

komme med konkrete eksempler på, hvordan kompetencen viser sig.

Team interview Én i gruppen skal interviewes ad gangen. Vedkommende trækker et kort

fra bunken, og de andre spørger ind til personens forståelse af kompeten-

cen, hvordan den udleves, hvilket niveau den interviewede vurderer sig på

i forhold til kompetencen osv.

Her er eksempler på spørgsmål, man kan stille:

[11]

Hvorfor tror du denne kompetence er vigtig for at være uddannelses-

parat?

Kan du komme med flere eksempler på denne kompetence?

Kom med eksempler på hvordan du bruger kompetencen i hverdagen

Er du tilfreds med dit niveau af kompetencen?

Kan du udvikle denne kompetence?

Kan nogen hjælpe dig med at udvikle denne kompetence?

Par arbejde Arbejd i par med ét område af gangen. Begge lægger kortene på bordet i

rækkefølge efter i hvor høj grad, man selv vurderer, at man har kompe-

tencerne. Dem man synes, man har mest af, lægger man til højre. Dem

man har mindst af lægger man til venstre.

Efter tur forklarer man til den anden, hvorfor man har lagt kortene, som

man har. Man giver konkrete eksempler på udførelsen af kompetencerne,

og den anden stiller uddybende spørgsmål så som:

Giv eksempler på hvordan du bruger de kompetencer, du har meget af

Kan du mærke i din dagligdag, at du mangler kompetencer i forhold til

dem, du har vurderet lavt

Er der nogle af kompetencerne, du gerne vil udvikle?

Hvem kan hjælpe dig med dette?

Hvad kan du selv gøre?

Samarbejde i par der kender hinanden godt Man giver hinanden hver fem kort, som man synes, den anden opfylder

rigtigt godt. Man begrunder sine valg og kommer med eksempler på udfø-

relse. Man giver derefter hinanden to kort, som man synes, den anden

skal arbejde med udvikling af. Man begrunder sine valg af kortene, og drøf-

ter, hvordan man kan arbejde med udviklingen. Alternativt kan man give

to kort, man synes, den anden er god til indenfor hver kategori og ét, man

skal arbejde med udvikling af.

[12]

Udfyldelse af spindene Redskabet er opdelt i tre

kategorier: Mig selv (per-

sonlige kompetencer),

mig og de andre (sociale

kompetencer) og det fag-

lige.

Eleven skal under hvert

punkt i søjlen "min evalu-

ering" vurdere sig selv på

en skala fra 1 til 5. Det

kan, specielt i forhold til

de elever der har svært

ved at vurdere sig selv,

være en hjælp at sige, at 1

svarer til slet ikke, 3 til middel og 5 til helt perfekt. Man får til sidst et ud-

fyldt spind, der grafisk viser elevens egen vurdering. I søjlen "andre" kan

elevens lærer, UU-vejleder, forældre eller måske en klassekammerat vur-

dere eleven. I denne version skal andres vurderinger foretages efter eller

samtidig med, at eleven foretager vurderingerne, da man ikke kan gemme

og arbejde videre på samme dokument senere. Når browseren er lukket

ned, bliver indtastningerne slettet.

Med de elever, der har de største udfordringer i forhold til at blive ud-

dannelsesparate, kan man inddrage andre relevante personer fra den un-

ges verden. Det kan være fodboldtræneren, arbejdsgiveren fra fritidsjob-

bet eller andre, der kan tilbyde et syn på den unge, som kan være kon-

struktivt i forhold til den fortsatte udvikling.

Den faglige del af spindet er opdelt i gymnasiefaglig og erhvervsfaglig. Det

er i tråd med ministeriets krav om en vurdering inden for ét af de to om-

råder. Vi har her forsøgt at tydeliggøre forskellene på de to niveauer vel-

vidende, at der let bliver tale om stereotyper. Kravene på det erhvervs-

faglige område er for eksempel meget forskelligt, alt efter om du skal ind

på landstransport eller elektriker. Vi håber alligevel, at opdelingen kan give

mening for den elev, der er i tvivl om hvilken type ungdomsuddannelse,

han eller hun skal vælge.

[13]

Der er løbende mulighed for at skrive kommentarer. Her kan eleven eller

den, man udfylder sammen med, skrive egne eksempler på, hvordan de

forskellige kompetencer viser sig i hverdagen. Man kan også skrive, om

der er noget, man ønsker at arbejde videre med mv.

Det er en god idé, at eleverne taler med kammerater, forældre, lærere,

UU-vejleder eller andre, enten mens de vurderer sig selv eller efterføl-

gende. Når eleverne er færdige med vurderingerne, kan de se på billedet

af de fire spind og danne sig et samlet overblik over kompetencerne, som

de ser ud på det konkrete tidspunkt. Andres vurderinger kan man se som

en grøn streg i spindet, mens elevens viser sig som en blå streg. Modellen

giver altså en tydelig visualisering af vurderingerne samt forskelle og lighe-

der mellem disse.

[14]

Vejledning til

”Endelig opsamling og vejen videre frem” Når spindende er udfyldte, er det tid til at forholde sig til det samlede bil-

lede. Man går derfor videre til ”Endelig opsamling og vejen videre frem”.

Her skal eleven samle op, opstille mål og lave handleplan for eventuelle

ændringer. Der er en række

støttende spørgsmål til dette

område, der gerne skulle føre

til, at eleven udvikler motivati-

on for ændringer, og får red-

skaber til at kunne foretage

disse ændringer.

Opsamlingen findes i to udga-

ver: En light version og en ud-

videt version. Elever, der ikke

har de store problemer i for-

hold til at blive uddannelsespa-

rate, kan anvende light udga-

ven. De kan typisk arbejde med

spørgsmålene alene eller sam-

men med en klassekammerat.

Elever med større udfordringer

kan have glæde af at arbejde

med den udvidede version, der

kræver støtte fra en UU-

vejleder eller lærer. Det kan

være af afgørende betydning

for nogle af de elever, der er

mest usikre på opgaven. I til-

knytning til spørgsmålene er

der udarbejdet ekstra materiale

til at arbejde med henholdsvis

mål og ændringer, som man

som UU-vejleder eller lærer

kan inddrage (se under Next

step og Ændringshuset).

[15]

Specielt elever med behov for at arbejde mere i dybden med disse områ-

der, kan have glæde af disse redskaber, fordi de visualiserer arbejdet med

formål, mål og plan.

Spørgsmålene i den udvidede udgave er opdelt i tre områder:

1. Formål

2. Mål

3. Plan

Formål Det er vigtigt, at UU-vejleder og lærer arbejder med, at eleverne bliver

motiverede til at beskæftige sig med deres uddannelsesparathed. De skal

kunne se idéen i det, og det skal være noget, de gerne selv vil arbejde –

og ikke kun noget de gør, fordi det bliver krævet af dem.

Man kan blandt andet arbejde med elevernes motivation ved at få dem til

dem til at se deres kommende uddannelse i lyset af noget større. Det kan

være, hvad deres drømmejob er. Det kan være spørgsmålet om, hvad et

godt liv er for dem. Hvad det er for værdier, de har.

Eksempler på supplerende spørgsmål: Hvad er et godt liv for dig?

Forestil dig selv om 10 år. Hvis du helt selv kunne bestemme, hvordan

vil dit liv så se ud?

Hvordan hænger det at tage en uddannelse sammen med din drøm;

hvad skal ske, hvis drømmen skal kunne gå i opfyldelse?

Mål Vi starter her med at spørge ind til elevens styrker og det, der fungerer

godt for eleven. Intentionen med det er at skabe en positiv følelse hos

eleven. Positive følelser gør, at eleven udvider sine muligheder for at se

nye muligheder, skabe forandringer, få ideer og være kreativ. Samtidig er

der mulighed for, at eleven får øje på det, han eller hun er god til, og

dermed bliver bevidst om, hvordan disse styrker kan bruges til at skabe

ændringer med.

Eksempler på supplerende spørgsmål: Prøv at udvælg én af dine stærke kompetencer. Hvordan har du udvik-

let denne? Hvordan bruger du den? Kan du bruge den mere, end du al-

lerede gør? Hvad kan den hjælpe dig med?

[16]

Senere, under opstilling af mål for ændringer, kan man spørge ind til

styrkerne igen: Hvordan kan de kompetencer, du scorer højt på hjælpe

dig, når du skal arbejde hen imod dit mål?

Urealistiske mål Desværre er der nogle elever, der opstiller urealistiske mål for deres vi-

dere uddannelse. Specielt i forhold til disse elever, er det en god idé at

lade andre udfylde spindene om eleven og derved give eleverne et mere

realistisk billede på deres kompetencer. Det kan være lærere, forældre

eller klassekammerater. Det er dog her vigtigt, at andres – typisk ikke så

positive - spind ikke kommer til at fungere som en normativ vurdering,

men kommer til at fungere som grundlaget for en fælles refleksion over

den enkelte elevs situation.

Eksempler på supplerende spørgsmål: Hvad tror du, læreren eller andre har tænkt, da de gav dig denne sco-

re?

Hvis du skal argumentere for, at de skal vurdere dig højere, hvad vil du

så sige til dem? Hvilke eksempler kan du komme med, der viser, at du

er på den score, du selv har valgt?

Har du nogen idé om, hvad begrundelsen for de andres score kan væ-

re?

Hvorfor tror du, at der er forskel på din og de andre score her?

Også arbejdet med at opstille delmål kan være en hjælp til disse elever.

Man kan godt have et urealistisk mål, men i delmålene bliver skridtene på

vejen til at nå dette meget konkret og mere opnåelig. Om man skal frata-

ge eleven sine urealistiske mål, må være en overvejelse i den konkrete si-

tuation. For nogle er der meget motivation i at arbejde hen imod disse,

mens det for andre kan være ødelæggende for motivationen, da de bliver

for urealistiske.

At være kreativ er ikke formuleret som en kompetence i redskabet. Men

det at være kreativ kan være vigtigt i forhold til at kunne se nye veje at nå

til målet på. Man kan her spørge ind til den unges kreative ideer: Hvad kan

du finde på for at nå dine mål? Hvis du skulle tænke helt anderledes, hvad

kunne du så gøre?

[17]

Tilnærmelses- og undgåelsesmål Det har langt mere effekt, når man formulerer mål som noget, man gerne

vil opnå, end som noget man helst vil undgå. Der er langt mere energi i at

arbejde hen imod noget, man gerne vil, end der er i at undgå noget. Sam-

tidig har mål, der er formuleret som noget, man gerne vil, ofte en forestil-

ling om en given adfærd med sig. Man ved på denne måde bedre, hvad

man skal gøre for at få noget til at ske. Det er derfor vigtigt, at UU-

vejleder og lærer arbejder aktivt med at få eleven til at formulere sine mål

som tilnærmelsesmål.

Eksempel på tilnærmelsesmål: Jeg vil sige noget på klassen mindst to gange i hver time i stedet for: Jeg

vil ikke være så passiv i timerne.

Jeg vil tælle til 20 hver gang jeg føler mig provokeret i stedet for: Jeg vil

ikke blive så hidsig, når jeg bliver provokeret.

Her er en række mål formuleret som undgåelsesmål.

Prøv at omformulere disse til tilnærmelsesmål: Jeg vil lade være med at skrive sms i timerne

Jeg vil ikke spille computer efter kl. 24

Jeg vil ikke blive sur, når nogen kritiserer mig

Jeg vil holde op med at sige at andre er dumme, når de andre mener

noget andet end jeg gør.

[18]

At arbejde med målene Når eleven opstiller mål for ændringer, er det vigtigt, at man som UU-

vejleder og lærer løbende arbejder med elevens motivation for at nå disse

mål.

I den sammenhæng kan man spørge eleven:

Hvorfor er det vigtigt for dig?

Hvad kan du få ud af det, du gerne vil opnå?

Hvilke mål er vigtigst for dig at prioritere?

Hvor mange mål kan du klare at arbejde med ad gangen?

For mange elever, er der lang vej til at nå målet. Her kan det være en god

idé at arbejde med at opstille nogle konkrete og opnåelige delmål sammen

med eleven. Til dette arbejde er redskabet trædestene anvendeligt. Her

skal eleven arbejde mere i dybden med formulering af delmål. Nogle ele-

ver kan have glæde af at visualisere deres mål og delmål ved at tegne dem

eller illustrere dem på anden måde.

Plan Eleven skal nu udarbejde en konkret plan for de ændringer, han eller hun

har besluttet at arbejde med.

Mange elever har svært ved at konkretisere ændringer og vide, hvad de

skal gøre i den konkrete situation. Det skal de have hjælp til. Ændringer

får mere effekt, hvis man som UU-vejleder og lærer arbejder så konkret

med dem, at de har forestillet sig, hvad de skal gøre i en given konkret si-

tuation. De har måske oven i købet øvet sig på, hvad de skal sige eller gø-

re. Det kan så have en udløsende effekt, når de står i den konkrete situa-

tion, at de ved, hvad de skal gøre.

Det er også vigtigt, at eleven udarbejder en konkret plan for arbejdet, og

at UU-vejleder og lærer følger op på denne. Det kan også være

hensigtsmæssigt at involvere andre vigtige aktører og hjælpere i

processen. Det kan være andre lærere, kammerater, familie eller andre i

netværket, der vil støtte op om arbejdet.

[19]

At skabe ændringer kan være svært. Man skal være bevidst om både sine

følelser og sine tanker i de situa-

tioner, hvor man skal gøre noget

anderledes. Det kan for eksempel

føles ubehageligt at skulle sige

noget i timerne, hvis man er vant

til at forholde sig passivt. Men

hvis man forinden har forholdt

sig til, hvordan det vil føles, kan

man i situationen genkende den

følelse, og så kan man bedre ac-

ceptere den, netop fordi man har

forholdt sig til den. Det samme

gør sig gældende med ens tanker.

Har man overvejet, hvad man vil

tænke i situationen, kan man

bedre forholde sig til det, når

tankerne opstår. Til dette arbej-

de kan man bruge redskabet Æn-

Ændringshuset. Det er ikke alle

elever, der har brug for det. Det

er primært udviklet til de elever,

der har brug for mere dybtgåen-

de at arbejde med deres tanker og følelser i forbindelse med ændringer.

Det kan være godt for nogle elever, at UU-vejleder og lærer sammen med

den enkelte elev udformer en konkret aftale, inden de afslutter arbejdet.

Det giver mulighed for at samle op på, hvem der gør hvad og hvornår, og

hvornår man skal evaluere forløbet. Man kan eventuelt trykke aftalen ud

og underskrive den – for at gøre den mere forpligtende for alle parter.

Materialet til dette afsnit findes også i en printervenlig papirudgave under

supplerende materiale. Man kan således arbejde med det i en papirversion

og eventuelt sende det med hjem til forældre eller andre, der ikke ønsker

at bruge computerudgaven.

[20]

APP Der er i tilknytning til red-

skabet udviklet en app

med navnet uddannelses-

parathed. Appen kan hen-

tes i APP store og i Mar-

ked. I Appen kan man skri-

ve sit mål og sine delmål

ind. Man kan derefter sæt-

te appen til at minde én

om delmålene på et be-

stemt tids-punkt. Det kan

eksempelvis være kl. 21,

hvis et delmål er, at man

skal pakke sin skoletaske.

Eller det kan være ved op-

starten af en time, hvis

man skal påmindes om at

sige tre ting i løbet af ti-

men osv.

Delmålet vil så blive vist på telefonens skærm som en påmindelse. Der er i

appen indarbejdet et pointsystem som en motiverende faktor. Denne bli-

ver aktiviseret, når man forholder sig aktivt til appens påmindelser.

Spørgsmål som understøtter dialogen Det er vigtigt, at man som samtalepartner stiller uddybende spørgsmål til

den unge, så dennes vurdering bliver så reflekteret som mulig, og han eller

hun bliver motiveret til at skabe ændringer i sit liv.

Man kan stille forskellige typer af spørgsmål. Nogle er afklarende, mens

andre er mere udforskende og fremadrettede. Det er selvfølgelig nødven-

digt at stille afklarende spørgsmål, som hvor tit, hvor mange, hvor og

hvem. Men det er vigtigt, at man også stiller udforskende spørgsmål, da

det er her refleksionen opstår. Endelig skal man stille fremadrettede

spørgsmål, der fokuserer på fremadrettede handlinger. Husk at holde

pauser, fordi det ofte er i pauserne, der skabes rum for refleksionen.

Spørg gerne ind til konkrete eksempler i forhold til de enkelte kompeten-

cer. Fasthold en oprigtig nysgerrighed på den unge og undgå at skabe en

[21]

forestilling om, at der er et bestemt svar på et konkret spørgsmål. Det er

vigtigt, at nysgerrigheden bliver rettet mod den unges egne oplevelser og

erfaringer. Det handler om at opnå viden om den unges tanker og følel-

ser, som kan være med til at skabe et samlet billede af den unge - og for

den unge. Dialogen er således en samskabende proces, hvor den unge og

UU-vejlederen, læreren og forældrene sammen konstruerer en ny fortæl-

ling, som fungerer som retningsgivende for den unges videre færd.

Det er ligeledes vigtigt, at samtalen bliver meget konkret, og at eleven kan

se sammenhængen til hverdagen således, at dialogen opleves som me-

ningsfuld. Ydermere er det væsentligt at holde sig for øje, at svarene på

spørgsmålene er kontekstafhængige. Det kan give god mening at stille

samme spørgsmål i forhold til en anden kontekst. Den unge har sikkert

ikke samme erfaringer med for eksempel konflikthåndtering i skolen som i

forbindelse med fritidsarbejde. Man skal være opmærksom på, at den un-

ges konkrete eksempler og svar på spørgsmålene er øjebliksbilleder. Der-

for er det igen betydningsfuldt, at man folder spørgsmålene ud for at få

afdækket mere end det billede, eleven har af sin egen situation lige nu og

her.

Eksempler på spørgsmål

Afklarende spørgsmål: Kan du komme med eksempler på, hvor tit du kommer til tiden, du har

konflikter osv.

I hvilke situationer er det typisk?

Hvor længe står eksempelvis en konflikt på?

Hvad er en konflikt, for dig ?

Hvad er en god ven

Hvordan ser en god dag ud for dig?

Udforskende spørgsmål: Hvad har du før gjort for at løse konflikter eller komme til tiden?

Hvordan gjorde du det – og hvem hjalp dig eventuelt?

Fortæl et eksempel på, hvordan du selv synes, du løste en konflikt på

en god måde

Kender du nogen der er gode til at løse konflikter? Hvad gør de? Hvad

kan du lære af dem?

Hvad lavede du, sidst du oplevede, at du havde høj grad af selvdisciplin?

[22]

Sidst du oplevede at blive klogere, hvad lærte du er og hvordan?

Hvordan går det i forhold til sidst? Hvad er der sket?

Hvad tror du dine kammerater, forældre, lærere ville sige?

Har du nogensinde overvejet?

Jeg synes, jeg har set ….

Fremadrettede spørgsmål: Når vi eksempelvis ser tre måneder frem, hvordan vil du så gerne have,

at der er sket udvikling?

Hvad skal der til for at dette vil ske?

Hvis du skal bruge dine erfaringer fra før, hvad skal du så gøre anderle-

des?

Hvem vil du spørge om hjælp og støtte fra?

[23]

Spørgsmål til skaleringen Hvis man ønsker at få elevernes ressourcer frem, skal man spørge på en

speciel måde til elevens valg af værdi på skalaen fra 1 – 5.

En elev har eksempelvis vurderet sine personlige kompetencer til 3 på

”Mig selv” området. Læreren eller UU-vejlederen spørger: ”Hvordan kan

det være, du siger 3 og ikke 2?” Det er vigtig her at spørge til et lavere tal,

fordi man så spørger til det, der lykkes og ikke til det, eleven ikke magter.

Spørg derefter: ”Hvad skal der til for, at du kommer op på 4?” Her spør-

ger man til udvikling - det der gør, at der kan ske forbedringer.

Som lærer eller UU-vejleder skal man være opmærksom på, at nogle ele-

ver har svært ved at vurdere sig selv realistisk på en skala. De vurderer sig

selv til 5 uden egentlig at forholde sig til, at det er den højeste score på

skalaen. Derfor er det vigtigt at tale med denne gruppe af elever om, hvad

der skal til for at være en 5´er, og hvor eleven er nu - gerne med konkre-

te eksempler.

Efter man har arbejdet med ét område, er det en god idé at samle op.

Man kan her spørge til:

Hvad tænker du om dig selv i forhold til dette område? Er du tilfreds?

Er der noget, du gerne vil ændre på?

At arbejde i grupper og fællesskaber Ud fra en forståelse af at læring foregår bedst i et socialt fællesskab, giver

det god mening at arbejde med erkendelse og udvikling af uddannelsespa-

rathed i grupper og fællesskaber. Samtidig har konteksten, herunder det

konkrete læringsmiljø, stor betydning. Inddragelse af det læringsmiljø den

unge er en del af i arbejdet, kan her få stor betydning.

Grupper og fællesskaber kan være fra to personer til hele klasser eller år-

gange. Man kan arbejde i disse i korte sekvenser, ligesom man kan etable-

re grupper, der kan fungere over en længere periode som for eksempel et

skoleår.

Sammensætning af grupper Grupperne kan sammensættes af elever, der har nogenlunde samme pro-

blemstillinger at arbejde med. Det kan her være en hjælp at høre, at andre

unge har det på samme måde som én selv. Samtidig kan man i gruppen

[24]

hjælpe hinanden med at arbejde med ændringer og støtte hinanden i at

fastholde disse.

Der kan imidlertid også være en idé i at sammensætte gruppen mere he-

terogent, så der i gruppen optræder personer, der kan fungere som rol-

lemodeller for de andre. Man kan også invitere unge, der kan fungere som

rollemodeller, på besøg i gruppen. Man kan ligeledes lade unge inter-

viewepersoner, der har mange kompetencer og er lykkedes med at fore-

tage ændringer, fortælle om, hvad de gør eller har gjort. Interviewene kan

så efterfølgende danne udgangspunkt for samtaler og refleksioner i grup-

pen.

At arbejde i grupper med dialogkortene Dialogkortene er gode redskaber til gruppevejledning. Man kan anvende

disse på en mangfoldighed af måder.

Under idéer til at arbejde med dialogkort, kan man finde mange egnede

opgaver, som man kan anvende i gruppesammenhænge. De findes runder

supplerende materialer.

Eksempel fra praksis På et UU center samlede man grupper af elever, der havde problemer i

forhold til at være uddannelsesparate. Der var én UU-vejleder til syv ele-

ver, hvilket både UU-vejleder og elever syntes var passende. Dialogkorte-

ne blev lagt på bordet med billedsiden opad. Hver elev trak nu et kort og

skrev stikord ned om, hvad han eller hun tænkte om det, der stod på kor-

tene. Derefter var der dialog om kortene i grupperne. Arbejdet tog 45

min. og efterfølgende skulle alle elever vurdere deres egne kompetencer

ved hjælp af den netbaserede udgave af redskabet. De blev her opfordret

til at huske tilbage på kortene, som de netop havde arbejdet med. Det

blev fremhævet, at det er vigtigt, at der er én professionel pr. gruppe, da

eleverne skal have hjælp til at formulere sig.

[25]

Klassen som fællesskab Gruppestørrelsen kan også være en hel klasse eller dele af denne. UU-

vejlederen og læreren kan bruge dialogkortene i arbejdet med at gøre uddan-

nelsesparathed til et fælles mål for klassen. Uddannelsesparathed skal være

noget, man kan tale om i klassen, og det er klassens fælles ansvar, at der er en

stemning og et miljø, den enkelte elev kan udvikle sig i. Som UU-vejleder og

lærer kan man for eksempel vælge at arbejde med kortene ”Mig og de andre”

i klassens tid. Se eksempler på andre opgaver under ”Ideer til at arbejde med

dialogkort” under supplerende materiale på sitet.

Dialogkortene kan bruges af alle klassens lærere – man skal blot tilpasse øvel-

serne til det område, man ønsker at sætte fokus på. En faglærer kan for eksem-

pel i lige så høj grad som klasselæreren have interesse i, at eleverne reflekterer

over deres personlige og sociale kompetencer i forhold til et bestemt fag.

At udfylde spindende på andres vegne Man kan også arbejde i mindre grupper på 2 - 4 personer. Man kan her

arbejde med dels at udfylde eget spind og begrunde sine valg overfor

gruppen, ligesom man kan udfylde spindene for én eller flere andre i grup-

pen. Det er her vigtigt, at grupperne er sammensat, så man kender hinan-

den godt. Når andre udfylder et spind, får man sat et ”spejl” op foran sig;

Hvordan ser andre mig? Hvad lægger andre mærke til ved mig? Disse re-

fleksioner kan være vigtige elementer i billedet af, hvem man selv er, og

de kan være centrale i forhold til at erkende egne styrker og udfordringer.

Man skal dog være opmærksom på etiske problemstillinger og tale med

gruppen om, hvordan man kommunikerer i denne situation. Man kan for

eksempel aftale, at man holder sig i sin jeg-position og siger: ”Jeg ser, sy-

nes, oplever osv.” og ikke siger: ”Du er…” som kan virke meget define-

rende. Man kan også aftale, at man altid starter med at sige noget positivt,

og at dette ikke handler om at nedgøre nogen. Tvært imod drejer det sig

om at hjælpe hinanden i processen hen imod at blive uddannelsesparat.

Samarbejde om ændringer Når de unge skal arbejde med ændringer, kan der være en god støtte i at

have en gruppe bag sig. Man kan arbejde med at udfylde ”Vejen videre frem”

i grupper og her udvælge nogle fra gruppen til at støtte sig i processen. Hvis

man så mødes i gruppen igen, kan man få tilbagemeldinger fra de andre: Kan

de se ændringer? Hvad er sket? Hvilke nye tiltag kan man etablere?

[26]

2. del Samarbejde om brugen af redskabet Dialogredskabet lægger op til et tæt samarbejde mellem alle de involvere-

de parter i arbejdet med vurderingen af uddannelsesparathed. Redskabet

lægger op til et nært samarbejde mellem eleven, forældrene, lærerne og

UU-vejlederne. Redskabet kan anvendes i overgangen fra grundskole til

ungdomsuddannelse - både i forbindelse med praktik, introduktionsforløb

og brobygning. Desuden kan arbejdet med redskabet skabe et brugbart

afsæt for elevens videre samarbejde med ungdomsuddannelsernes UU-

vejledere, hvis der opstår behov for det i forbindelse med de udfordrin-

ger, den unge møder i ungdomsuddannelsen. Den unge vil i samarbejde

med UU-vejledere og lærere i ungdomsuddannelsen kunne tage udgangs-

punkt i konklusionerne fra den endelige vurdering.

For at dette samarbejde skal lykkes vil det være hensigtsmæssigt, at de

forskellige samarbejdspartnere på ledelsesmæssigt niveau har klare aftaler

om, hvordan de vil organisere arbejdet med dialogredskabet i de forskelli-

ge sammenhænge. En mulighed er, at de forskellige organisationer (kom-

munen/UU/ folkeskolen/ungdomsuddannelserne) udarbejder aftaler og

samarbejdsplaner, hvori det tydeligt fremgår, hvordan samarbejdet om

uddannelsesparathedsvurderingen skal udformes. I sådanne aftaler vil det

skulle fremgå tydeligt, hvem der påtager sig hvilke opgaver, og hvordan

det er tænkt udført i praksis. Eleven og forældrene vil således opleve, at

der er sammenhæng i arbejdet frem mod uddannelsesparathedsvurderin-

gen.

På det konkrete plan bruger klasselærer, faglærere og UU-vejleder dialog-

redskabet i et tæt samarbejde med hinanden. For at sikre dette samarbej-

de og det fælles fokus, er det derfor en god ide, at alle inden skoleårets

start er enige om, hvem der gør hvad, hvordan og ikke mindst hvornår.

Den mere konkrete arbejdsdeling med dialogredskabet skitseres i et års-

hjul, hvor årets aktiviteter skrives ind. Eksempel på dette kan ses senere i

dette dokument.

For at arbejdet med redskabet skal få så stor effekt som muligt, er det vig-

tigt, at der på ledelsesniveau er indgået aftaler om brugen af redskabet.

Grundskolens, UU centrets og ungdomsuddannelsernes ledelse skal altså

[27]

være afklaret med og have indgået aftaler med lærerne og UU-vejledere

om, hvad der forventes af aktiviteter med inddragelse af redskabet.

Nedenstående skitser til samarbejde om dialogredskabet kunne indgå i en

samarbejdsaftale.

Forslag til konkret samarbejdsaftale Forslaget til samarbejdsaftalen er tænkt med udgangspunkt i de relevante

parter: UU, folkeskole og Ungdomsuddannelse. Samarbejdsaftalen kan til-

passes lokale forhold som for eksempel en efterskoles samarbejde med

ungdomsuddannelse. UU-vejleder og UEA-undervisere samarbejder om

opstart af redskabet i 7. eller 8.klasse. Der udarbejdes sammen en strategi

for at komme rundt om de tre kompetenceområder: Det faglige, det per-

sonlige og det sociale.

Lærerne og UU-vejleder bruger redskabet i 7., 8. og 9. klasses UEA un-

dervisning og i forbindelse med praktik og brobygning samt forældresam-

arbejde. UU-vejlederen anvender redskabet i forhold til de elever, der ik-

ke umiddelbart kan skønnes udannelsesparate. UU-vejlederen sørger for

at redskabet bringes videre til den ungdomsuddannelse, den unge skal

fortsætte på. Ungdomsuddannelsen arbejder videre med redskabet i deres

regi i forhold til at fastholde den unge.

Samarbejdsaftale mellem

UU, skole og ungdomsuddannelse

Baggrunden for indgåelse af denne samarbejdsaftale er, at parterne har fælles målsætninger

og forpligtelser, som de er beskrevet i den respektive lovgivning med ændringer:

Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv

Folkeskoleloven

Samarbejdet om implementering af Dialogredskabet er etableret mellem følgende partner:

Ungdommens uddannelses vejledning, skole og ungdomsuddannelse

UU er overordnet ansvarlig for

Vurdering af uddannelsesparathed

(jf. Vejlednings-loven kap. 1. c)

Vurderingen foretages i samarbejde med elevens lærere.

Skolen er overordnet ansvarlig

for

”… forbereder dem til videre ud-

dannelse og giver dem lyst til at lære

mere ”(Folkeskoleloven kap 1 § 1)

Lærerne omkring den enkelte elev

og klasse er forpligtet til at samar-

bejde med UU-vejlederen om aktivi-

teter pegende frem mod uddannel-

sesparathedsvurdering.

Ungdomsuddannelsen er over-

ordnet ansvarlig for

”…[at] give den unge bedre mulighed

for og motivation til at vælge og

gennemføre en ungdomsuddannelse’

(jf. Vejlednings-loven kap. 2. a).

For at optimere både brobygning og

introduktionsforløb er det oplagt, at

ungdomsuddannelserne, skolen og

UU aktivt arbejder sammen om

elevernes besøg.

UU-vejleder skal

Indgå konkrete aftaler med klasselæreren eller

klassens lærere om årets samarbejde om uddan-

nelsesparathed - udarbejdelse af årshjul.

Inspirere klasselæreren eller klassens lærere med konkrete bud på, hvordan Dialogredskabet kan

integreres i den almindelige undervisning

Samarbejde med klasselæreren eller klassens

lærere om, hvordan arbejdet med Dialogredska-

bet understøtter intentionerne om UEA under-

visning

Samarbejde med klasselæreren om forældresam-arbejde i tilknytning til Dialogredskabet

Sikre at forældrene bliver introduceret til begre-

bet ’uddannelsesparathed’

understøtte samarbejdet mellem UU-vejlederne,

skolens klasselærere og ungdomsuddannelserne

fx indkalde til samarbejde på tværs

Klasselæreren skal

introducerer Dialogredskabet til

faglærerne i udskolingen

Understøtte kollegaers brug af Dialogredskabet fx indgå i spar-

ringsforløb

Arbejde med involvering af

forældrene i arbejdet omkring

uddannelsesparathed sammen

med UU-vejleder

Samarbejde med UU-vejlederen

om de unge – med særlig fokus på elever med særlige behov.

Deltage i samarbejde på tværs:

UU-vejledere, klasselærere og

UU-vejledere på ungdomsud-

dannelserne

Ungdomsuddannelsens

UU-vejleder skal

Introducere lærerne på ung-

domsuddannelserne til aftalte

opgaver i forbindelse med intro-

duktionsbesøg samt brobygning

Have en særlig opmærksomhed i

forhold til elever med særlige

behov fx med udgangspunkt i

konklusionerne fra Dialogred-

skabets ’endelige opsamling og

vejen videre frem’

Skal deltage i samarbejde på

tværs: UU-vejledere, klasselære-

re og UU-vejledere på ung-

domsuddannelserne

Samarbejdets form og indhold - tilrettelæggelse

Uddybende forlag se i årshjulet

Formålet med samarbejdet er:

At sikre sammenhæng i arbejdet med udvikling af uddannelsesparathed.

At sikre at der samarbejdes omkring udvikling af uddannelsesparathed

At understøtte overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser

I Indgåelse af samarbejdsaftale

den

For skolerne

Andeby skole Stærmose skole

For UU - Ungdommens Uddannelsesvejledning

Centerleder – UU

For ungdomsuddannelserne

Skemaet kan

findes i en tom

udgave på sitet

[29]

Teamsamarbejde om elevens og

klassens udvikling Det er i arbejdet med de mest udfordrede elever, at redskabet har den

allerstørste berettigelse. For denne gruppe giver det god mening, at klas-

sens lærere og UU-vejlederen sammen forholder sig til elevens kompe-

tencespind. Når en elev har beskrevet sine styrker, udfordringer og mål-

sætninger, har lærerne koblet til de erfaringer, de i øvrigt har med eleven.

Det giver et kvalificeret grundlag for at lave en fælles plan for, hvordan de

støtter eleven bedst muligt.

Teamet kan også i fællesskab udfylde spindene på alle elever. Man kan

eventuelt fordele eleverne mellem lærerne, der udfylder spindende for

eleverne. Disse fremlægges for teamet, der eventuelt retter dem til. Spin-

dene kan efterfølgende danne udgangspunkt for dialog ved skole-hjem

samtalerne.

Skole-hjem samarbejde Alle elever har brug for en ungdomsuddannelse. Men hvordan og i samspil

med hvem bliver eleverne uddannelsesparate? Det er det centrale

spørgsmål. Forældre er en ressource for deres barn, derfor skal de ind-

drages i processen, og det er skolens ansvar sammen med UU-

vejledningen at etablere et velfungerende forældresamarbejde. Samarbej-

det forudsætter, at:

forældrene får forståelse for skolens projekt

skole og hjem opbygger en fælles forståelse af eleven

skolen bevidst konkretiserer sit arbejde med uddannelsesparathed for

forældrene

Samarbejde om uddannelsesparathed mellem skole, forældre og elev er på

samme tid velkendt og nyt. Mange forældre kan fra deres egen skoletid

huske samtaler om de faglige krav, de skulle opfylde for at komme ind på

forskellige ungdomsuddannelser. Men de kompetencer, der i dialogred-

skabet er tydeliggjorte under de to punkter om ”Mig selv” og ”Mig og de

andre”, vil for rigtig mange forældre være nye områder. Tidligere har læ-

rere og UU-vejledere også vurderet disse områder, når de vejledte om

kommende ungdomsuddannelse, men dialogredskabet kan tydeliggøre

dette for alle.

[30]

Skole-hjem samarbejde med fokus på elevens læring Der har i mange år været tradition for at inddrage forældrene ved den

unges overgang til ungdomsuddannelse. Derimod er det relativt nyt, hvor

stor betydning for elevens læring forældrene kan have. Nyere forskning

viser, at forældre kan styrke deres barns læring ikke ved at hjælpe med

lektielæsning men ved at interessere sig for barnets skolegang, samtale

derhjemme om skolen og specielt for de ældre elever støtte deres selv-

stændighed og motivation for skolegangen. Effekten af et sådant samarbej-

de mellem skole og hjem kan være betydelig og endda opveje sociale for-

skelle. Forskningens resultater kan også anvendes til at sætte fokus på

forældresamarbejde i elevens udvikling af uddannelsesparathed.

Forældresamarbejde - en didaktisk opgave Når samarbejdet mellem forældre, skole og elever om uddannelsesparat-

hed skal give positive resultater, må det første krav til samarbejdet være,

at skolen formulerer mål for samarbejdet. Hvad er det, vi som skole vil

opnå med samarbejdet? Det er også nødvendigt at tilrettelægge indhold

og form af samarbejdet, så skolen opfylder de opstillede mål. Endelig må

skolen også evaluere på samarbejdet. Kort og godt betyder det, at lære-

ren skal planlægge, gennemføre og evaluere forældresamarbejdet på sam-

me måde som undervisningen. I den sammenhæng er det vigtig at huske,

at forældre og elever er meget forskellige. Deres forskellige forudsætnin-

ger for at arbejde med dialogredskabet om uddannelsesparathed må indgå

i arbejdet, så forældresamarbejdet kan give alle forældre mulighed for at

støtte den unge i processen frem mod at blive uddannelsesparat.

Skole, forældre og elev konstruerer en fælles forståel-

se af eleven Skolen er ansvarlig for, at samarbejdet med forældrene og eleven bliver

ligeværdigt og reelt giver resultater. En forudsætning for dette er, at for-

ældre, skole og elev konstruerer en fælles forståelse af eleven som én, der

er på vej mod en ungdomsuddannelse. Hvilke forventninger har parterne

til kommende uddannelse? Hvor er eleven på sin vej mod uddannelsespa-

rathed? I arbejdet hen imod uddannelsesparathed må de involverede par-

ter allerede tidligt i processen lægge deres begrundede opfattelser af ele-

ven frem for hinanden og sammen nå til enighed om en plan. Erfarings-

mæssigt har forældre ofte et andet billede af deres barn end skolen. De

kender deres barn fra alle livets forhold, mens skolen kun kender barnet

[31]

som elev. Det er vigtigt at huske, at forældre har meget viden om deres

barn, som skolen med fordel kan inddrage. Det er vigtigt at pointere, at

eleven selv skal deltage aktivt i denne proces. Det er jo hans eller hendes

fremtidige liv, det drejer sig om. Det er vigtigt, at eleven føler et medan-

svar for hele processen.

Overensstemmelse mellem form og indhold Samarbejde mellem skole, forældre og elev om uddannelsesparathed kræ-

ver en løbende dialog. De professionelle må tilrettelægge samarbejdet, så

forældre og elev kommer til orde. Erfaringer fra udviklingsprojekter viser,

at planlægger lærerne samtalerne, så forældre og elev på forhånd har talt

om nogle spørgsmål hjemme, og de så får ordet fra starten af samtalen,

betyder det, at taletiden bliver fordelt med 50 % til hver. Omvendt hvis

lærerne har ordet fra starten af samtalen, så ender de ofte med at få 80 %

af taletiden.

Høflighed er en dyd. Men misforstået høflighed og pakken tingene ind er

ikke hensigtsmæssigt i en forældresamtale. Det kan være svært for de

professionelle at få fortalt forældre og elev ærligt og forståeligt, hvordan

de ser på eleven. Kommunikationen bliver nemt uklar, fordi deltagerne i

samarbejdet er bange for at ødelægge den gode stemning. Men forældre

og elev risikerer at gå fra samtalen med en misforstået opfattelse af sko-

lens syn på eleven og elevens fremtidsmuligheder. Skolen må derfor melde

klart ud med sit syn på eleven i forhold til kompetencekravene, men sam-

tidig gøre det klart for elev og forældre, hvad eleven skal arbejde med for

at blive mere uddannelsesparat. De udfyldte spind kan her være gode red-

skaber til at tydeliggøre dette. Det anerkendende syn på forældre og elev

betyder, at skolen ikke ”dømmer” eleven, men netop holder fokus på, at

eleven er i gang med en udviklingsproces som, skole, hjem og elev skal

samarbejde om, og at man kan lære at blive uddannelsesparat.

[32]

Eksempler på aktiviteter med fokus på skole-

hjemsamarbejde

Forældresamarbejde om uddannelsesparathed – forslag til praksis Uddannelsesparathed og forældresamarbejde ses som en lærings- og udvik-

lingsproces for den enkelte elev, og praksis må derfor tænkes som en pro-

gression over tre faser i henholdsvis 7., 8. og 9. klasse. Materialet nedenfor

er bygget op over først et eksemplarisk og afprøvet forløb til 7. kl. samt idé-

er til 8. kl. og 9. kl. Til forløbet i 7. kl. er der desuden forslag til konkrete

opgaver mv. Forløbet i 7. klasse foregår, før eleverne er præsenteret for og

begyndt at arbejde med dialogredskabet. Skolen kan eventuelt overveje at

præsentere dialogredskabet allerede i 7. klasse, men kan også vente til et

kommende forløb i starten af 8. kl.

Målet med samarbejdet er, at forældre:

bliver bevidste om begrebet uddannelsesparathed

får en nuanceret forståelse af begrebet og dialogredskabet

sammen med deres barn løbende får diskuteret væsentlige elementer

angående uddannelsesparathed

får debatteret uddannelsesparathed med andre forældre

efterfølgende kan indgå aktivt i arbejdet med udviklingen af deres barns

uddannelsesparathed

Ungdomsskolen som samarbejdspartner Det kan være en god idé at kontakte den lokale ungdomsskole, når man skal

i gang med at planlægge sit forløb med dialogredskabet. Ungdomsskolen har

en meget fleksibel lovgivning, der gør den i stand til at supplere folkeskolens

arbejde med uddannelsesparathed. I Odense Kommune har man blandt an-

det lavet en uddannelsesdag med forskellige værksteder og i Aarhus Kom-

mune eksperimenterer man med projektet ”Uddannelses-snusere”, hvor

ungdomsskolen arrangerer transport til forskellige ungdomsuddannelser for

elever, lærere og forældre

Eksempel på forældresamarbejde i 7. kl. Dette er et eksempel på et tværfagligt forløb mellem dansk, klassens tid og

UEA orientering, men man kan også inddrage andre fag. Forløbet kan place-

res i starten af 7. klasse - gerne i forbindelse med en emneuge. Det er en

fordel med et koncentreret forløb, der gør det muligt for eleverne at kom-

[33]

me i praktik hele dage og arbejde sammenhængende med interviewgenren

og andre faglige genrer. Forløbet skal gennemføres af klassens lærere.

Formål Opbygning af forudsætninger for det videre arbejde med dialogred-

skabet i 7., 8. og 9. kl.

Mål En konkretisering af forældres uddannelses- og arbejdslivserfaringer

skal give et kendskab til elevernes og forældres forudsætninger og

dermed en baggrund for at planlægge arbejdet med uddannelsespa-

rathed fra 7. kl. og frem mod 9. kl.

Forløbet vil give skolen et kendskab til forældrenes forforståelse af

ungdomsuddannelser og arbejdsliv i et fremtidsperspektiv

Forældre, elev og lærere opbygger og afstemmer en fælles forståelse af

eleven som er på vej til en ungdomsuddannelse

Forløbet har også danskfaglige mål og indhold som eksempelvis at udar-

bejde en interviewguide, beskrive deres forældres uddannelse- og arbejds-

liv på en tidslinje, skrive en fortælling om deres oplevelser i praktikken og

forberede oplæg for forældre til forældremødet med inddragelse af power

point o. lign.

Indhold og metode Lærerteamet planlægger og gennemfører et undervisningsforløb, hvor ele-

verne som en del af forløbet interviewer deres forældre hjemme om de-

res uddannelsesbaggrund og arbejdsliv. Eleverne kan eventuelt undervejs

også komme i praktik på deres forældres eller en kammerats forældres

arbejdsplads. Efter interview og praktik bearbejder eleverne deres ind-

samlede viden i klassens danskundervisning eller på nogle emnedage. For-

løbet afsluttes med et forældremøde, hvor elever i caféform holder oplæg

for forældrene om forløbet med interview og praktik. Erfaringer fra et af-

prøvet forløb viser, at eleverne selv mener, at de lærer meget af at arbej-

de på denne måde med inddragelse af forældrene undervejs og efterføl-

gende formidling til forældre. Foruden elevernes oplæg kan aftenen inde-

holde et oplæg fra en UU-vejleder eller en repræsentant fra LO om ek-

sempelvis regler og rammer for elevers fritidsarbejde mv.

[34]

Forslag til forskellige aktiviteter og forløb i forældre-

samarbejdet om uddannelsesparathed i 8. og 9. klasse

Forløb på 8. klassetrin

Formål Formålet er at få en fælles forståelse af de faktorer, der har betyd-

ning for om man er uddannelsesparat

Mål Dialogredskabet konkretiseres, så både elever og forældre udvikler

forståelse for begrebet uddannelsesparathed

Forældrene udvikler bevidsthed om deres egne muligheder for at

støtte deres barn med at udvikle uddannelsesparathed

Forløbet har også faglige og sproglige mål. Det kan eksempelvis være i

samfundsfag at arbejde med at få indsigt i uddannelses- og arbejdsliv. I

dansk kan det være at forstå og anvende ordforråd vedrørende uddannel-

sesparathed.

Indhold I 8. kl. skal elever og forældre i gang med at bruge dialogredskabet som

værktøj. Eleverne kan før et forældremøde arbejde med det, så de kender

det og kan hjælpe deres forældre med at navigere i det.

Lærerteamet afholder et forældremøde med deltagelse af eleverne først i

det nye skoleår. UU-vejlederen deltager i mødet og orienterer om begre-

bet uddannelsesparathed og processen i arbejdet med dette. Lærerne og

UU-vejlederen har sammen ansvaret for, at alle forældrene får forståelse

for dialogredskabet, de tre områder af uddannelsesparatheden og at de

får reel mulighed for at deltage i aktiviteterne på forældremødet. Under-

vejs i mødet skal de sikre, at alle får talt med et bredt udsnit af klassens

øvrige forældre. De skal have fokus på, at alle forældre og elever er trygge

ved mødet form. Og de skal sikre, at der er tolke til stede, hvis der er

behov for det.

Ideer til indhold på mødet Lærerne og UU-vejlederen præsenterer det forløb, som elever og foræl-

dre skal igennem de næste to år. Hvad skal ske og hvornår?

[35]

Forældrene skal udvikle forståelse for dialogredskabets kompetencer. Det

kan lærerne og UU-vejlederen gøre ved at inddele elever og forældre i

grupper. Husk at det fremmer trygheden og talelysten, hvis lærer sam-

mensætter grupperne. Man sidder ikke sammen med egne børn. Læg alle

kortene fra ”Mig selv” og ”Mig og de andre” på bordet med billedsiden

opad. Man tager nu ét kort ad gangen og taler med sidemanden (elev-

forældre) om, hvad denne kompetence betyder. Når man er færdig, tager

man et nyt kort. Man går derefter runden rundt og forklarer til de andre i

gruppen, hvordan man kan forstå de kompetencer, man har arbejdet med.

Forældre og elever deler sig nu og går eventuelt i hvert sit lokale. Foræl-

drene arbejder med kortene ud fra arbejdsformen quiz og byt. Hver for-

ælder får et kort og går hen til en anden forælder. Her læser man kortet

op og giver sammen et bud på, hvordan man som forældre kan støtte ele-

verne i udvikling af kompetencen. Bag efter er det den anden forælders

tur til at læse sit kort op og samtale om dette. Man bytter nu kort og går

til en ny samtalepartner. Processen gentager sig. Eleverne kan foretage

samme proces, hvor fokus kan være på, hvordan de i deres klasse kan

støtte op om udviklingen af denne kompetence.

Forældre bliver nu præsenteret for dialogredskabet, og eleverne fungerer

som hjælpere for deres forældre. Man arbejder forældre og barn sammen

om de tre første kompetencer under Mig selv:

Forandring

Hverdagsparat

Lyst til at lære

De skal arbejde ud fra denne procedure: Først vurderer eleven sig selv i

forhold til kompetencen Forandring. Eleven forklarer, hvorfor han eller

hun har valgt dette tal, og kommer med konkretet eksempler fra hverda-

gen på udførelse af kompetencen. Dernæst vurderer forældrene eleven,

og begrunder valget samt kommer med konkrete eksempler fra hverda-

gen. Lærerne gør opmærksom på, at man kan skrive kommentarer i

kommentarfeltet. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er tale om objek-

tive sandheder, men om oplæg til dialog og forståelse. Efter endt øvelse

samler lærerne op. Hvordan var det at tale om dette? Hvornår kan det

blive svært? Hvordan kan man takle dette? Hvad gør, at man får en fælles

forståelse?

Mødet afsluttet med lærerens opsummering af det videre forløb.

[36]

Efter mødet - idéer til brug i undervisningen Lærere og UU-vejledere kan samarbejde om det videre forløb.

Man kan bede forældrene udfylde spindende ud fra hvilke kompetencer,

de bruger på deres arbejde. Alternativt kan man lade eleverne interviewe

deres forældre om dette, så eleverne kommer til at samtale med deres

forældre om både de faglige, individuelle og fælleskabsrettede kompeten-

cer, som forældrene bruger på deres arbejdsplads. En sådan samtale vil

gøre både elever og forældre bevidste om det konkrete indhold i de tre

områder i dialogredskabet og udbygge den viden, de har fået på foræl-

dremødet. Når eleverne kommer tilbage med forældrenes svar, anvendes

disse i UEA undervisningen.

Nu vurderer eleverne sig selv. Forældrene bedes også udfylde spindene

for deres barn, ligesom lærerne udfylder for eleven. Spindene danner nu

afsæt for skole-hjem samtalerne. Man kan her se på elevens styrker, på

forskelle og ligheder i vurderingerne og i samarbejde aftale hvilke mål,

eleven skal arbejde med videre frem samt, hvordan henholdsvis skole og

forældre kan understøtte den fremtidige udvikling.

Efter skole-hjem samtalerne tager læreren en samtale med eleven, hvor

de sammen konkretiserer målene for eleven og arbejder med materialet

”Opsamling – vejen videre frem” eventuelt med udgangspunkt i Step

Stones og Ændringshuset.

Andre idéer til undervisningen I 8. og/eller 9. klasse kan man arrangere besøg på ungdomsuddannelser

for både forældre, lærere og elever. Gerne som del af et undervisningsfor-

løb eller i samarbejde med Ungdomsskolen. Man kan også hente rollemo-

deller fra forskellige ungdomsuddannelser ind og fortæller på enten på or-

dinære eller årgangsopdelte forældremøder. Husk at give forældre og ele-

ver mulighed for at deltage i samtalen eller efterfølgende arrangere grup-

pesamtaler i blandede grupper. Forældrene har ofte erfaringer, der gensi-

digt kan berige hinanden. Anvend gerne Cooperative Learning strukturer,

der kan sikre struktur, blandede grupper og at alle kommer til orde.

Hvis skolen råder over en skole-hjem UU-vejleder, kan man med fordel

inddrage vedkommende i processen. Det kan muligvis virke motiverende

for forældrene.

[37]

Forløb på 9. klassetrin Forløbet i 9. kl. skal ses i sammenhæng med brobygningsforløb i ung-

domsuddannelser. Når eleverne er i brobygning, indsamler de viden om,

hvilke kompetencer deres ønskede ungdomsuddannelse kræver, og for-

holder det til egen profil. Samtidig udfylder ungdomsuddannelsen, skemaet

der er udarbejdet til dette. Den anden opgave undervejs består i at ind-

samle materiale, film, interview mv. fra ungdomsuddannelserne, så de ef-

terfølgende kan fortælle, vise, synliggøre og konkretisere ungdomsuddan-

nelsen for deres forældre på årets forældremøde. Materialet efterbehand-

les i undervisningen i dansk og samfundsfag, når eleverne kommer hjem.

Forældremødet kan foregå som et cafémøde eller markedsplads - måske

med flere klasser sammen. Eleverne har stande, som forældrene kan be-

søge, og eleverne holder korte oplæg for forældre, viser film fra ung-

domsuddannelserne, afspiller interview mv. På mødet fremlægger UU-

vejleder og lærerne desuden, hvordan de i årets løb vil arbejde med ud-

dannelsesparathed. Se årshjulet nedenfor for idéer til det.

I løbet af efteråret i 9. klasse mødes lærere og UU-vejleder til en gennem-

gang af eleverne og foretager en foreløbig vurdering af deres uddannel-

sesparathed. I de tilfælde, hvor de er i tvivl om uddannelsesparatheden,

inddrager de forældrene, så der er klare linjer, indtil den endelige uddan-

nelsesparathedsvurdering er aftalt. UU-vejleder sikrer sig, at eleven har en

realistisk plan B. Efter terminsprøverne mødes lærer og UU-vejleder igen

for at foretage den endelige uddannelsesparathedsvurdering, som elev og

forældre bliver orienteret om inden tilmelding på optagelse.dk.

[38]

Samarbejde med andre For de elever, der har det svært i skolen, kan det være en god idé at ind-

drage repræsentanter fra elevens fritidsliv. Der kan eventuelt være tale

om en arbejdsgiver fra et fritidsjob, ungdomsskolen, en idrætstræner eller

andre relevante parter i netværket. Måske har eleven nogle succeser i sit

fritidsliv, som han eller hun med fordel kan bringe med ind i skolen. Det

kan for eksempel være, at eleven er rigtig god til at tage ansvar i fritidsli-

vet, men ikke i skolen. Så er det oplagt at inddrage det i dialogen og un-

dersøge, om eleven kan overføre ansvarligheden fra fritidslivet til skolear-

bejdet.

Samarbejde med ungdomsuddannelser og

praktiksteder Der ligger i vurderingen af uddannelsesparathed et paradoks. I grundsko-

len skal man vurdere, om den unge kan fungere i et miljø, der er anderle-

des end grundskolens, og hvor

elevens motivation måske er en

hel anden, end den er for at gå i

grundskolen. Det kan derfor væ-

re hensigtsmæssigt at inddrage

erfaringer fra brobygning, besøg i

andre skoleformer og praktik i

vurderingen af elevernes uddan-

nelsesparathed. Vi har udviklet

redskaber specielt til dette. Se

under supplerende materialer på

sitet.

Vi foreslår, at man arbejder med

redskaberne på følgende måde:

Inden aktiviteten starter, udfyl-

der eleven data og billede og

lægger dokumentet på intra. Læ-

rerne gennemgår sammen med

eleverne kriterier for evaluerin-

gen, og man kan have dialog om,

hvorfor netop disse kriterier er vigtige.

[39]

Når eleven er kommet ud på ungdomsuddannelsen eller på praktiskste-

det, printer de skemaet ud og overgiver det til deres nye UU-vejleder el-

ler læreren. En lærer eller praktiskansvarlig udfylder ved opholdets afslut-

ning skemaet - gerne sammen med eleven. Eleven udfylder sin del af ske-

maet enten på ungdomsuddannelsen som en del af evalueringen af ophol-

det eller, når vedkommende er tilbage i grundskolen. UU-vejlederen på

ungdomsuddannelsen tager kopier af skemaerne og opbevarer dem et par

uger, så UU-vejleder og lærere kan få en kopi af dem, hvis de er bort-

kommet. Alternativt kan de scanne arket ind, og eleven kan gemme det i

intra.

Tilbage i grundskolen kan lærer og UU-vejleder bruge skemaerne til en

reflekterende samtale med eleven om dennes fremtidig valg af ungdoms-

uddannelse.

Man skal huske tavshedspligten. Man må ikke uden eleven og dennes for-

ældres samtykke evaluere på uddannelsesparathed, hvis ikke dette har væ-

ret målet for opholdet. Man kan arbejde med dette ved at bede om ac-

cept til at indhente evaluering fra besøget eller praktikken på det doku-

ment, hvor man indhenter tilladelse til introduktionsforløb, brobygning

eller praktik.

Når eleven starter i en ungdomsuddannelse, kan det være af stor betyd-

ning, at dialogredskabet følger med, så de kan arbejde videre med de op-

stillede mål. Fastholdelsesvejlederne kan på denne måde få indsigt i ele-

vens udfordringer og arbejde med at blive klar til uddannelse. På grund af

tavshedspligten er det eleven, der har ejerskabet til dokumentet.

Årshjul Et årshjul kan være med til at sikre samarbejdet mellem UU-vejleder og

lærere samt forældre. Samtidigt kan et årshjul være med til at skabe over-

blik og synlighed over processen og kan dermed bidrage til en bevidstgø-

relse af, at arbejdet med dialogredskabet er en løbende proces gennem

hele skoleåret. Det er vigtigt for alle – også elever og forældre.

[40]

DECEMBER

JANUAR

FEBRUAR Opfølgning dialogredskab og

Forberede intro-kurser

(1½ -2 timer)

MARTS

Vejlederbesøg i klassen før intro (15 min.)

Intro-kurser

APRIL

Efterbehandle intro-kurser og justere UPV-mål

(2 timer)

Evt. præsentation for forældre ved forældremøde/fyraftensmøde

MAJ Opstart udannelsesplan

(45 min.)

JUNI

AUGUST PPlanlægningsmøde lærere og vejleder

Aftal niveau for arbejde med UPV

(1½ time)

Intro til UPV, kort, dialogredskab og målsætning

(2 timer)

SEPTEMBER

Elevers UPV-besvarelser gennemlæses

Gennemgang UPV - lærer og vejleder

Spotte elever med vejledningsbehov

(2 timers møde)

Forældremøde

OKTOBER Skole-hjem-samtaler

med anvendelse af info fra dialogredskab

NOVEMBER Uddannelsesmesse

Orientering om uddannelsessystem,

tilmelding, intro-kurser, justere UPV-mål mv.

(2 dage)

ANDRE AKTIVITETER

Virksomhedsbesøg med

fokus på uddannelse.

Gruppesamtaler med fo-

kus på eksempelvis mod til

mundtligt arbejde, hver-

dagsparathed, afklaring og

lyst til at gå i skole.

Individuelle samtaler.

Elevgennemgang i foråret.

8. klasse

[41]

Aftaleark 8. klasse Måned Aktivitet Ansvar Aftale

August Planlægningsmøde (årets gang)

Elever introduceres til begrebet uddannelsesparathed

Øvelser med dialogkort og arbejde med dialogredskabet inkl. målsætning

UU-vejleder + lærer

UU-vejleder

UU-vejleder + lærer

September Lærer og UU-vejleder gennemlæser elevernes UPV-besvarelser

Lærer og UU-vejleder mødes til gennemgang af UPV og spotning af elever med vejled-

ningsbehov

Lærerne understøtter løbende elevens arbejde med målene

Forældremøde med deltagelse af UU-vejleder, der orienterer om UPV

UU-vejleder + lærer

UU-vejleder + lærer

Lærer

Lærere

Oktober Skole-hjem-samtaler med anvendelse af information og mål fra elevers UPV-besvarelser Lærer

November 2 uddannelsesdage:

1 dag: Uddannelsesmesse (Odense) (Alternativ kunne være virksomhedsbesøg)

1 dag: Justere dialogredskabet og dialogbaserede øvelser

Orientering om uddannelsessystemet og tilmelding intro-kurser

Lærer + UU-vejleder

Februar-april Forberede intro-kurser (gruppearbejde)

Besøg af UU-vejleder i klassen umiddelbart før intro

Elever på intro-kurser

Evaluering af intro-kurser

Ny udfyldelse af dialogredskabet og justering af UPV-mål

Eventuelt præsentation om intro/uddannelser/UPV for forældre ved forældremø-

de/fyraftensmøde

Lærer

UU-vejleder

Lærer + UU-vejleder

Lærer + UU-vejleder

Maj Opstart uddannelsesplan UU-vejleder

[42]

DECEMBER

Elever til orienteringsmøder

på uddannelsessteder

JANUAR

2. standpunktskarakter

Endelig UPV efter terminsprøver

(1 times møde)

FEBRUAR

Endelig uddannelsesplan

Tilmelding på optagelse.dk

(1 time)

MARTS

APRIL

Evaluering af vejledning

(20 min.)

Opfølgning på ikke optagne elever efter

UPV (vejleder)

MAJ JUNI

AUGUST

Planlægningsmøde lærere og vejleder

(1½ time)

SEPTEMBER

Tilmelding brobygning

Arbejde med UPV, kort , dialogredskab og målsætning

Foreløbig uddannelsesplan

(2 timer)

Forældremøde

OKTOBER

1. standpunktskarakter

Elevers UPV-besvarelser gennemlæses

Gennemgang UPV - lærer og vejleder Spotte elever med

vejledningsbehov

Foreløbig UPV + tilbud om wake-up-call

(1½ timers møde)

Skole-hjem-samtaler

Elever i brobygning

NOVEMBER

Vejledning

PRAKTIK

9. klasse

[43]

Aftaleark 9. klasse Måned Aktivitet Ansvar Aftale

August Planlægningsmøde (årets gang) UU-vejleder + lærer

September Tilmelding brobygning

Øvelser med dialogkort. Arbejde med dialogredskab og målsætning.

Løbende støtte og opfølgning på den enkelte elevs målsætning

Forældremøde med deltagelse af UU-vejleder, der orienterer om UPV og optagelse.dk

UU-vejleder

UU-vejleder + lærer

Lærer

Lærer

Oktober 1. standpunktskarakter

Elevers UPV-besvarelser gennemlæses af lærer og UU-vejleder

Gennemgang af UPV-besvarelser, spotning af elever med vejledningsbehov og foreløbig UPV

Elever med tvivl om UPV kan tilbydes wake-up-call på gymnasium eller erhvervsuddannelse

Skole-hjem-samtaler (UU-vejleder kan deltage i samtaler hvor det skønnes relevant)

Elever i brobygning (evt. med særligt fokus på UPV efter aftale med uddannelsessted)

Lærer

UU-vejleder + lærer

Lærer og evt. UU-

vejleder

UU-vejleder

December Elever og forældre tager til relevante informationsmøder. UU-vejleder informerer om tid og

sted.

Januar Terminsprøver og 2. standpunktskarakter

Elevgennemgang for endelig UPV

Lærer

UU-vejleder + lærer

Februar Endelig uddannelsesplan gøres færdig. Tilmelding på optagelse.dk. Forældre underskriver med

Nem-ID

UU-vejleder

April Netbaseret obligatorisk evaluering af vejledning

Opfølgning på ikke optagede efter UPV

UU-vejleder

UU-vejleder