Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning

Indhold • 3

Forord ............................................................................................................................................................. 7

Indledning ...................................................................................................................................................... 9

Hvad siger loven om netværksanbringelser? ........................................................................................... 11

Hvornår er noget en netværksanbringelse? ............................................................................................. 12

Hvornår skal en familie godkendes som netværksfamilie? ................................................................. 12

Aflønning af netværksplejefamilier ...................................................................................................... 14

Fordele og ulemper ved netværksanbringelser ....................................................................................... 14

Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune ........................................... 17

Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje ..................................................... 18

Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk ........................................................... 20

Metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket ..................................................... 21

Genogram ............................................................................................................................................... 21

Netværkskort .......................................................................................................................................... 24

Signs of Safety ........................................................................................................................................ 26

Familierådslagning ................................................................................................................................. 29

Netværksmøde ....................................................................................................................................... 33

Indhold

4 • Indhold

Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier ................................................................................ 35

Kriterier for godkendelse ...................................................................................................................... 35

Forundersøgelsesbesøget ...................................................................................................................... 36

Når barnet allerede har taget ophold hos netværksfamilien ............................................................. 37

Vurdering af familiens egnethed .......................................................................................................... 37

Familiens motivation – og mulighed for at sige nej ............................................................................ 38

Inddrag hele barnets familie og netværk i godkendelsen .................................................................. 39

Egne hjemmeboende børn .................................................................................................................... 39

Udstedelse af plejetilladelse .................................................................................................................. 39

Når familien er godkendt ............................................................................................................................ 41

Kursus ...................................................................................................................................................... 41

Tilsyn og supervision .............................................................................................................................. 42

Hvordan gennemføres et tilsynsbesøg ................................................................................................. 43

Samarbejdet med netværksplejefamilier ............................................................................................. 43

Konkluderende bemærkninger .................................................................................................................. 45

Referencer .................................................................................................................................................... 47

Bilag A: Projektbeskrivelse – Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning ............................ 51

Bilag B: Deltagere i projektgruppen .......................................................................................................... 55

Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold .................................................................................... 57

Bilag D: Program for temadag: Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning ........... 61

Indhold • 5

Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier ............................................................... 63

Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning – hvem gør hvad, hvornår? ............................................ 67

Slutnoter ....................................................................................................................................................... 71

Forord • 7

I Socialforvaltningen lægger vi vægt på en høj faglig profil. God kvalitet kræver fokus på borgernes

perspektiv. Vi medinddrager borgerne i undersøgelser og beslutninger om løsninger på sociale pro-

blemer, fordi vi ved, at de løsninger som folk selv har del i, som regel er de mest holdbare. Derfor

lyder Socialudvalgets mission: At bidrage til at borgere i kontakt med Socialforvaltningen får mulig-

hed for at udvikle og udnytte egne ressourcer til at realisere et godt liv og bidrage til samfundet. Vi

lever på den måde op til Socialudvalgets mission.

Socialt udsatte børn og unge har ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag, og deres drømme

og ønsker om et bedre liv bør være udgangspunktet for vores indsats. Serviceloven forpligter os til

altid at vurdere, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Skal et barn

anbringes i familiepleje, er det vores ansvar altid at undersøge om der er mulighed for at anbringe

barnet hos en person fra barnets slægt eller eksterne netværk.

Sådan har det ikke altid været. Netværksanbringelser er stadig et relativt nyt fænomen, og derfor

står vi i en omstillingsproces. Vi har brug for nye metoder og rutiner i arbejdet. Center for Familieple-

je har en væsentlig funktion i den forbindelse. Centret har både en drifts- og en videnscenterfunk-

tion med det formål at bidrage til koordination og metodeudvikling på anbringelsesområdet.

I regi af videnscentret har der siden 2007, i et bredt samarbejde med et antal socialcentre, været ar-

bejdet på at øge kvaliteten i inddragelsen og undersøgelsen af netværket samt at udvikle en styrket

fælles arbejdsform. Et etårigt metodeudviklingsprojekt er netop tilendebragt og resultatet er denne

vejledning, som dels bygger på national og international viden om området og dels bygger på de

mange erfaringer der er rundt omkring på de københavnske socialcentre.

Målgruppen for vejledningen er sagsbehandlere, børne- og ungdomskonsulenter samt andre medar-

bejdere, der arbejder med børnesager.

Forord

8 • Forord

Jeg er glad for at kunne give vejledningen min fulde opbakning og er tilfreds med at forvaltningens

mange medarbejdere, institutioner og kontorer har et stærkt fokus på kvalitetsudvikling og ser mu-

ligheder i nye metoder og arbejdsformer. I en stor forvaltning som vores, er der en udbredt viden, og

en vejledning som denne er en god måde at dele denne viden på, og samtidig sikre en professionel

dialog på tværs af bydele og andre grænser, til gavn for de socialt udsatte københavnske børn.

Rigtig god fornøjelse med læsning og brug.

Anette Laigaard

Adm. direktør

Indledning • 9

Kære kollega

Denne vejledning indeholder en række standarder og metoder til behandling af sager om net-

værksanbringelse og -aflastning. Vejledningen angiver også retningslinjer for, hvordan samarbejdet

mellem socialcentrene og Center for Familiepleje bør forløbe. Den er skrevet til både nyansatte og

mere erfarne medarbejdere og er indrettet således, at man kan slå op på forskellige emner og hente

hjælp og inspiration til de forskellige faser af et anbringelsesforløb.

Formålet med vejledningen er at sikre en ensartet vurdering på et højt fagligt niveau og således styr-

ke kvaliteten i undersøgelsen og inddragelsen af netværket i undersøgelsesprocessen samt i det ef-

terfølgende forløb med at undersøge, godkende og uddanne netværksplejefamilier. Bagest i vejled-

ningen findes et skema, der opsummerer hvem der gør hvad, hvornår (se bilag F).

Baggrunden for vejledningen er bl.a. et møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i november

2003, hvor det blev besluttet, at kvaliteten i kommunens arbejde med anbringelser af børn skulle

forbedres, herunder at arbejdet med netværksanbringelser skulle fremmes. Anbringelsesreformen

af januar 2006, hvori det understreges, at det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i

familiepleje altid skal overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale, har ligeledes inspi-

reret og aktualiseret arbejdet.

Som en opfølgning på disse begivenheder blev der i 2007 i regi af Videnscenter for Familiepleje

igangsat et etårigt metodeudviklingsprojekt med fokus på netværksanbringelse og –aflastning (se

bilag A). Formålet med projektet var at øge inddragelsen og undersøgelsen af netværket i alle an-

bringelses- og aflastningssager med henblik på grundigt at vurdere mulighederne for en net-

værksanbringelse i hver enkelt sag.

Indledning

10 • Indledning

Vejledningen er bl.a. baseret på viden indhentet af og med deltagerne i projektgruppen, der ud-

over medarbejdere i Center for Familiepleje, involverede medarbejdere fra fem børnefamilieteams

(se bilag B). Der er endvidere foretaget interviews med to konsulenter i Center for Familiepleje og

fem medarbejdere fra tre børnefamilieteams i Københavns Kommune. Endelig har projektleder og

fuldmægtig i Velfærdsministeriet, Iben Attrup Madsen, koordinator for børnefamilieteamgruppen,

Mikkel Damgaards i MR-Børn og fuldmægtig i MR-Børn, Sissa Öhrström, bidraget med kyndig spar-

ring og opbakning. Tak til alle!

Vi håber, at vejledningen vil blive anvendt bredt og på den måde kan være med til at styrke kvalite-

ten i vores fælles arbejde med netværksanbringelser.

Signe Bressendorff og Mette Larsen,

Videnscenter for Familiepleje, juni 2008.

Hvad siger loven om netværksanbringelser? • 11

Hvad siger loven om netværksanbringelser?

Ifølge Servicelovens § 142, stk. 2 skal net-

værksplejefamilier være godkendt som kon-

kret egnede i forhold til et bestemt barn eller

en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i

den anbringende kommune (Jurainformati-

ons Lovbøger 2008:37).

Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. ja-

nuar 2006, fokuserer i særlig grad på inddragel-

se og netværk.

Det betyder bl.a., at den kommunale myndig-

hed bør betragte udsatte børn og unge som

centrale aktører, der i videst mulig omfang skal

inddrages i deres egen sociale sag, samt at kom-

munen skal overveje, hvordan der kan ske en

systematisk inddragelse af barnets familie og

netværk (barnet defineres som børn og unge

under 18 år). Det er desuden et vigtigt mål med

anbringelsesreformen i højere grad at udnytte

ressourcer i barnets familie og netværk, samt at

øge kontinuiteten i anbragte børns liv.

”Med anbringelsesreformens ikrafttræden skal

det i forbindelse med anbringelse af et barn

eller en ung i familiepleje altid overvejes, om en

netværksanbringelse kan komme på tale”

(Styrelsen for Social Service 2007:125).

Af Vejledning om særlig støtte til børn og unge

og deres familier fremgår det bl.a. at:

”Idet netværksfamilier skal godkendes som

konkret egnede til et bestemt barn, gælder det

generelle egnethedskriterium ikke for net-

værksplejefamilier, da det ikke er relevant, om

netværksplejefamilien vil kunne modtage andre

børn eller unge. En netværksplejefamilie vil

godt kunne godkendes til flere børn samtidig,

eksempelvis søskende. Netværksplejefamilien

skal i de tilfælde have en godkendelse for hvert

enkelt barn.

Ved en netværksanbringelse er barnets eller den

unges relationer centrale. Anbringelsen kan

udmærket være hos en familie, som barnet eller

den unge kender, men som ikke nødvendigvis er

kendt af den biologiske familie inden anbringel-

sen. Det er afgørende, at netværksplejefamilien

er parat til at modtage barnet eller den unge

med de opgaver, som følger med.

Målgruppen for netværksplejefamilier er børn

og unge, der ellers ville være blevet anbragt i

plejefamilie. Netværksfamilier vil derfor ikke

12 • Hvornår er noget en netværksanbringelse?

kunne godkendes til børn og unge med omfat-

tende støtte eller behandlingsbehov, således at

børnene efter normal praksis skulle anbringes

på specialinstitution eller i et særligt opholds-

sted. Familien skal have de fornødne ressourcer

til at give det konkrete barn eller den unge den

støtte og omsorg, som barnet har behov for,

evt. suppleret med den nødvendige professio-

nelle behandling udefra.

Det afgørende for, om der i en konkret situati-

on kan vælges en netværksanbringelse, er bar-

nets bedste. Valget af anbringelsen skal ske ud

fra undersøgelsen og handleplanen efter § 50

og 140 sammen med en konkret vurdering af,

hvorvidt der i barnets eller den unges netværk

findes personer, som har ressourcer til at imøde-

komme barnets eller den unges behov ”

(Socialministeriet 2006:163-164).

Ifølge Håndbog om anbringelsesreformen defi-

neres et netværk således:

”Et netværk er et system af sociale relationer,

der består af familie, slægt, venner, kammera-

ter, naboer samt børn og voksne fra lokalom-

rådet, som har en væsentlig relation til barnet

eller den unge. Blandt sidstnævnte kan der for

eksempel være tale om en nabo, en god kam-

merats familie eller en pædagog fra daginstitu-

tionen” (Styrelsen for Social Service 2007:125).

Der er tale om en netværksanbringelse, når den

personlige relation mellem barnet eller den

unge og familien er afgørende for, at netop

denne familie vælges.

Hvornår skal en familie godkendes som netværksfamilie?Af Vejledningen om særlig støtte til børn og

unge og deres familier fremgår det, at:

”I de tilfælde, hvor det eksempelvis kan være

fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpæ-

dagogen, der har en god relation til barnet

eller den unge, vil vurderingen ofte bero på,

hvorvidt den pågældende generelt ønsker at

arbejde som plejefamilie, eller om ønsket alene

vedrører det konkrete barn. Der kan godt ske

godkendelse som netværksplejefamilie, selv om

pågældende i princippet kunne opnå en god-

kendelse som generelt egnet.

Hvornår er noget en netværksanbringelse?

Hvornår er noget en netværksanbringelse? • 13

Hvis der derimod er tale om personer, som

primært har fået tilknytningen i forbindelse

med deres professionelle virke i forhold til

familiens eller barnets sociale problemer, vil ud-

gangspunktet være, at disse personer ikke skal

behandles som netværksplejefamilier”

(Socialministeriet 2006:163-164).

Det vil altså sige, at det afgørende kriterium

for, om en familie skal godkendes som generelt

godkendt plejefamilie1 eller netværksplejefa-

milie, er, om den har arbejdet professionelt

med barnets eller familiens sociale problemer,

eller blot har erhvervet sig en relation til bar-

net. Det betyder, at en pædagog fra daginstitu-

tionen kan godkendes som netværksplejeforæl-

der, hvis arbejdet ikke primært har været at

håndtere barnet eller familiens sociale proble-

mer, mens en pædagog fra samme sted bør

godkendes generelt, såfremt han/hun har væ-

ret ansat til at arbejde med barnets sociale pro-

blemer. Årsagen til denne opdeling er, at støt-

tepædagogen ikke skal stilles ringere end andre

plejefamilier, når indgangsvinklen i relationen

til barnet er professionel.

Eksempel på hvornår en familie skal og ikke skal godkendes som netværksplejefamilie:

En familie med en dreng på fem år har behov for weekendaflastning. Drengen går i en almindelig dag-

institution, hvor en støttepædagog grundet drengens sociale problemer er tilknyttet 20 timer ugentligt.

- En pædagog fra en anden stue end den, drengen går på, henvender sig til forvaltningen og ud-

trykker sit ønske om at være aflastningsfamilie for den pågældende dreng. Pædagogen opnår en

konkret godkendelse til det pågældende barn og bliver således netværksplejefamilie. Dette skyl-

des at pædagogen ikke direkte har arbejdet med drengens sociale problemer, men primært har

erhvervet sig en relation til drengen.

- Drengens støttepædagog henvender sig til forvaltningen og udtrykker ønske om at være aflast-

ningsfamilie for pågældende dreng. Støttepædagogen opnår en generel godkendelse, idet relati-

onen til drengen har været professionel – i den forstand, at støttepædagogen primært har været

ansat til at varetage drengens sociale problemer.

14 • Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser

Honorering af netværksplejefamilierEn netværksplejefamilie modtager ikke veder-

lag, men får dækket de omkostninger, der er

forbundet med at have barnet eller den unge

boende, jf. de særlige godtgørelsesregler for

netværksplejefamilier i Servicelovens § 142, stk.

7. Det er endvidere, i særlige tilfælde, muligt

for kommunen i en periode at godtgøre tabt

arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier

(Jurainformations Lovbøger 2008:37-38).

Såfremt netværksplejefamilien ikke er til-

freds med den godtgørelse, der ydes, kan

den anke afgørelsen. Af Servicelovens § 166,

der omhandler klage og domstolsprøvelse,

fremgår det, at afgørelser efter Serviceloven

kan indbringes for det sociale nævn med

mindre andet er fastsat (Ibid.:43). Af Service-

lovens § 142 stk. 6 fremgår det, at afgørelser

efter stk. 1-5 ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed (Ibid.:37). Idet

godtgørelsesreglerne for netværksplejefami-

lier fremgår af Servicelovens § 142 stk. 7,

medfører det, at netværksplejefamilier, som

de eneste plejefamilier, er ankeberettigede

på det økonomiske område.

Fordele og ulemper ved netværksanbringelser

Mens der bl.a. i USA, Australien, England, Sve-

rige og Norge er en del forskning i effekten

af slægtsanbringelser, er den danske forsk-

ning på området relativt begrænset. Jill

Mehlbye, en af de få danske forskere, der har

forsket i slægtsanbringelser i Danmark, un-

derstreger vigtigheden af, at man ikke blot

ukritisk overfører resultater fra den uden-

landske forskning til en dansk kontekst, idet

resultaterne kan være kulturafhængige

(Mehlbye 2005).

En anden problemstilling er, at forskningen

såvel internationalt som nationalt koncentre-

rer sig om familiepleje i egen slægt. Der eksi-

sterer, så vidt vides, ikke relevant forsknings-

baseret viden om netværksanbringelser uden

for slægten2.

Nedenfor skitseres fordele og ulemper ved

slægtsanbringelser, baseret på den relevante

litteratur på området. Det skal understreges, at

den citerede litteratur udelukkende fokuserer

Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser • 15

på anbringelse i slægten og altså ikke siger no-

get om, hvordan det går de børn, der anbringes

hos f.eks. en nabo eller en pædagog fundet i

barnets netværk.

Fordele ved slægtsanbringelser

En række undersøgelser har vist, at slægtsan-

bringelser er relativt mere stabile end anbrin-

gelser af børn i almindelig familiepleje (Mehl-

bye 2005, Egelund og Hestbæk 2003, Näslund

2002). Hvad teenageanbringelser angår, er der,

ifølge Näslund (2002), halvt så mange sammen-

brud, når barnet anbringes i slægten.

Desuden peger undersøgelser på, at slægtsan-

bragte børn har mere kontakt med deres foræl-

dre end andre anbragte børn, hvilket har betyd-

ning for muligheden for eventuel senere

hjemgivelse (Näslund 2002)3. Näslund (Ibid.)

fremhæver betydningen af, at barnet får nogle

gode rollemodeller fra slægten som et led i en

positiv identitetsudvikling, og argumenterer i

den forbindelse for, at det har en stor betyd-

ning at kunne hjælpe barnet med at opretholde

kontakten med velfungerende familiemedlem-

mer, uanset om barnet anbringes i slægten.

I de tilfælde, hvor slægtsplejefamilien bor tæt

på barnets biologiske forældre, er der endvidere

mulighed for, at barnet kan blive i eget miljø

og på den måde undgå skoleskift og tab af

venner og bekendte i nabolaget. Det kan des-

uden være en fordel, hvis barnet forbliver i et

miljø med samme sociale status, så det undgår

at skulle navigere imellem forskellige sociale

miljøer. Dette kan naturligvis også være en

ulempe, især hvis barnets oprindelige sociale

miljø er præget af store vanskeligheder, som

gentager sig hos slægten, der derved kan have

svært ved at give barnet tilstrækkelig støtte

(Mehlbye 2005).

En anden væsentlig fordel er, at plejeforældre,

der er medlemmer af barnets slægt, hyppigere

oplyser, at de føler sig knyttet til barnet (Niel-

sen 2002 og Mehlbye 2005). Mindst lige så vig-

tigt er det, at barnet føler sig valgt af familien

(Baggesen 2005).

Set fra barnets perspektiv kan det desuden være

en fordel at være anbragt i slægten, fordi det

kan være lettere for barnet eller den unge at

fortælle kammeraterne, at han eller hun bor hos

eksempelvis sine bedsteforældre, eller en tante,

end i en (generelt godkendt) plejefamilie.

Endelig ser det ud til, at børnene udvikler sig

mindst lige så godt i slægtsplejefamilier som i

16 • Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser

andre plejefamilier. Forskning fra England og

USA peger i retning af, at børn, der er placeret i

slægten, på mange måder klarer sig bedre end

andre anbragte børn (Näslund 2002).

Ulemper og dilemmaer

ved slægtsanbringelser

Baseret på bl.a. Mehlbye (2005:15-16) og Bag-

gesen (2005:39) opsummeres nedenfor en

række ulemper og dilemmaer ved slægtsan-

bringelser:

• Nårbarnetanbringestætpådebiologiske

forældre, kan samværet blive svært at styre

for slægtsplejefamilien, og uigennemskue-

ligt for sagsbehandleren.

• Derkan,ifølgesagsbehandlere,opståuhel-

dige alliancer mellem de biologiske forældre

og slægtsplejeforældrene.

• Tilsvarendekandet,ifølgesagsbehandlere,

være vanskeligt at føre tilsyn, fordi familie-

medlemmerne i nogle tilfælde beskytter

hinanden og fortier problemerne.

• Ofteborbarnetalleredeislægtsplejefami-

lien, hvilket kan vanskeliggøre godkendel-

sesproceduren. Sagsbehandlere og konsu-

lenter oplever ind imellem at blive

”gidsler”, fordi det kan være særlig van-

skeligt at give et afslag, når barnet allere-

de er flyttet ind.

• Hvisbarneteranbragthosenmostereller

en onkel, kan forholdet til den ægtefælle,

som barnet ikke biologisk er beslægtet med,

være vanskeligt.

• Derkanværetaleomrelativtgamleslægts-

plejeforældre, når barnet anbringes hos

bedsteforældre, og det kan betyde, at de

måske på sigt ikke vil kunne magte opgaven

– eller være der for barnet barndommen ud.

• Slægtsplejefamilierhar,ifølgesagsbehandle-

re, ikke altid den nødvendige distance og de

faglige forudsætninger for at kunne vurdere

og handle hensigtsmæssigt på barnets pro-

blemer.

• Detættefølelsesmæssigerelationermellem

barn og slægtsplejeforældre kan betyde, at

det er svært at afbryde plejeanbringelsen,

selv om det måske ikke er den optimale løs-

ning for barnet.

• Nårenanbringelsebrydersammen,kandet

have store omkostninger for barnet, der

risikerer at miste kontakten til dele af fami-

lien og måske endda føler skyld over det,

der er sket.

Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune • 17

Mens man i en række vestlige lande indtil

1990’erne var skeptisk overfor slægtsanbringelser,

er udviklingen de senere år vendt, således at bru-

gen af slægt som plejefamilie er i vækst i en ræk-

ke vestlige lande, f.eks. i Holland, Sverige, Israel,

England, Irland og USA. I Irland og USA slægtsan-

bringes et sted mellem 25 og 50 % af alle børn,

der skal anbringes i familiepleje (Nielsen 2002).

Der kan være mange årsager til, at procentde-

len af slægtsanbragte børn varierer meget fra

land til land, bl.a. kan der være store forskelle

på det offentlige serviceniveau. Kigger vi i ste-

det alene på Sverige og Norge, som har offent-

lige systemer, der ligner Danmarks, fremgår

det, at der i såvel Sverige som Norge anbringes

en langt højere andel børn i familiepleje end i

Danmark4(NOFCA2003).Tilsvarendeanbringes

i Sverige og Norge en langt højere andel børn i

slægtspleje end i Danmark (Ludvigsen 2007).

Det er vanskeligt at komme med præcise tal på,

hvor mange børn der anbringes i slægt, netværk

og generelt godkendt familiepleje internationalt,

nationalt og i Københavns Kommune. Det skyldes

bl.a., at der er store forskelle på, hvordan man

beregner tallene samt usikkerheder i opgørelses-

metoderne. Nogle steder udregnes procenten i

forhold til unikke anbringelser (samtlige anbrag-

te børn), andre steder i forhold til nyanbringelser

(børn anbragt i indeværende år). Det er også

forskelligt, om andelen beregnes i procent af

samtlige anbringelser udenfor hjemmet (inklusiv

institution og andet) eller om den beregnes i

procent af samtlige anbringelser i familiepleje.

Endelig skelnes der ikke altid mellem anbringelse

i slægten (familien) og anbringelse i det eksterne

netværk (naboer, venner, pædagoger mm.).

Lindemann og Hestbæk 2004 gør i tråd hermed

opmærksom på, at der ikke er nogen, der har

et fuldstændigt overblik over, hvor mange

slægtsanbragte børn der er i Danmark. Forskel-

lige undersøgelser har vist forskellige tal, alt

efter hvordan, og særligt i hvilke kommuner,

man har spurgt. Der er store variationer mellem

de forskellige kommuner, men der er en ten-

dens til, at slægtsanbringelser bruges hyppigere

Slægtsanbringelser internationalt, nationalt

og i Københavns Kommune

18 • Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje

i de mindre kommuner. Gennemsnitligt estime-

rer forfatterne på baggrund af en undersøgelse

fra 2003, at 5,1 % af samtlige anbragte børn og

unge (altså unikke børn) i Danmark, er anbragt

hos medlemmer af slægten eller nære venner

(Lindemann og Hestbæk 2004:24-25).

På baggrund af en undersøgelse gennemført af

Ankestyrelsen i 2006, kan man imidlertid regne

sig frem til, at 4,29 % af alle anbragte børn

(altså unikke børn) var anbragt i netværks- eller

slægtspleje (Christensen og Iversen 2008)5. De

forskellige tal giver anledning til at overveje om

enten Lindemann og Hestbæks estimerede 5,1

% i 2004 ligger for højt, eller om Ankestyrel-

sens ligger for lavt, idet det forekommer usand-

synligt, at tallet skulle være faldet efter anbrin-

gelsesreformens ikrafttræden.

Anbringelsesreformens politiske mål er at nå op

på, at 15 % af alle nyanbringelser i familiepleje

skal ske i netværkspleje. På landsplan lå det i

2006 på omkring 17 %6.

I 2006 blev der i Københavns Kommune an-

bragt 22 nye børn i netværkspleje, mens 97

nye børn blev anbragt i generelt godkendte

plejefamilier. Det svarer til, at 18,49 % af

samtlige nyanbringelser var i netværkspleje. I

2007 blev 29 nye børn anbragt i netværksple-

je, mens 123 nye børn blev anbragt i generelt

godkendte plejefamilier. Det svarer til 19 %

af samtlige nyanbringelser7. Københavns

Kommune må på denne baggrund siges at

ligge pænt i forhold til den politiske målsæt-

ning på 15 %.

Samarbejdet mellem børnefamilieteams

og Center for Familiepleje

I forbindelse med den ændrede organisati-

onsstruktur i Københavns Kommune i 2006

opstod et behov for at styrke kvaliteten af og

øge dokumentationen i arbejdet med børn og

unge. Fra oktober 2006 blev børnefamilie-

teamene derfor opdelt i henholdsvis en un-

dersøgelsesgruppe og handlegrupper8.

Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje • 19

Undersøgelsesgruppens hovedopgave er at

afdække borgerens ressourcer og problem-

stillinger i en § 50 undersøgelse. Undersøgel-

sesgruppen kan, og opfordres til, at inddrage

Center for Familiepleje i arbejdet med at af-

dække borgerens netværk og ressourcer, hvis

det vurderes, at en anbringelse bliver en mu-

lig foranstaltning. Undersøgelsesgruppens

konklusioner er udelukkende procesbeslut-

ninger. Borgeren skal først have tilsagn om

konkrete foranstaltninger, når der efterføl-

gende, i handlegrupperne, er udarbejdet en

handleplan.

Handlegrupperne træffer beslutning om foran-

staltning efter udarbejdelse af en handleplan

og visiterer til konkrete tilbud.

I projektgruppen samt i samarbejdet med MR

Børn har der været flere drøftelser af, hvornår i

forløbet Center for Familiepleje skal inddrages i

godkendelsesprocessen. Flere modeller har væ-

ret drøftet. Konklusionen er, at det er mest

hensigtsmæssigt, at Center for Familiepleje

inddrages, så snart det vurderes, at barnet skal

anbringes udenfor hjemmet og involveres i un-

dersøgelsen af, om nogen i netværket vil kunne

påtage sig at være netværksplejefamilie og i

givet fald hvem.

En medarbejder fremhæver fordelen ved at be-

nytte Center for Familiepleje i en undersøgelse

af netværket som ressource: ”Familien synes

socialcentret er fedtet ind i sagen, derfor er det

godt at kunne involvere Center for Familiepleje”.

Opmærksomhedspunkt:

• CenterforFamilieplejeskalkontaktes,nåraltpegerpå,atbarnetskalanbringesudenforhjem-

met og inddrages i undersøgelsen af, om nogen i netværket vil kunne påtage sig opgaven.

20 • Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

Hvad siger loven

Ifølge Servicelovens § 47, skal kommunalbe-

styrelsen overveje, hvordan der kan ske en sy-

stematisk inddragelse af familie og netværk

(Jurainformations Lovbøger 2008:14).

Hvis det besluttes, at et barn eller en ung

skal anbringes i familiepleje, er det endvide-

re kommunens ansvar at undersøge, om der

er mulighed for en netværksanbringelse (Sty-

relsen for Social Service 2007:125). Servicelo-

vens krav om systematisk inddragelse af fa-

milie og netværk forpligter ikke den

kommunale myndighed til at anvende be-

stemte metoder. I realiteten kan det fore-

komme, at en sagsbehandler tager en mors

svar om, at der ikke er nogen i netværket, for

pålydende, og derfor ikke undersøger mulig-

hederne i netværket nærmere.

Interviews med deltagende medarbejdere i

Projekt Netværksanbringelse og -aflastning

afspejler, at flere finder det nødvendigt med

særlige metoder for at sikre, at familie og net-

værk inddrages og undersøges grundigt. En

medarbejder siger f.eks.:

”…... Hvis man ikke gør et eller andet sådan

helt specielt – f.eks. enten at lave genogram

eller noget – så sker der altså ikke noget. Og

det er mit indtryk, at folk [forældrene] er me-

get uvillige til at søge – altså eller at få hjælp

i deres netværk, det er dem så meget imod.

Hver gang man spørger. . . de reagerer re-

fleksmæssigt ved at sige nej”.

Interviews med medarbejdere viser desuden, at

der på de otte socialcentre i Københavns Kom-

mune anvendes forskellige metoder til inddra-

gelse og afdækning af ressourcer i netværket i

de forskellige faser af et sagsforløb, samt at der

er behov for at samle de forskellige metoder til

inspiration på tværs af centrene.

Metoder til inddragelse og

undersøgelse af familie og netværk

Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk • 21

Opmærksomhedspunkter:

• Kommunenerforpligtettiliallesageratoverveje,hvordanderkanskeensystematiskind-

dragelse af familie og netværk.

• Hvisdetbesluttes,atetbarnellerenungskalanbringesifamiliepleje,erdetkommunens

ansvar at undersøge, om der er mulighed for en netværksanbringelse.

• Deternødvendigtatgøreenbevidstindsatsogatanvendesærligemetoderforatsikre,at

familie og netværk inddrages og undersøges grundigt, hver gang et barn eller en ung skal

anbringes i familiepleje.

Metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket Nedenfor gennemgås de metoder til afdækning

af ressourcer i netværket, der, ifølge vores

kendskab, aktuelt anvendes på socialcentrene i

Københavns Kommune. Det drejer sig om føl-

gende fem metoder:

• Genogram

• Netværkskort

• SignsofSafety

• Familierådslagning

• Netværksmøde

Metoderne supplerer hinanden, f.eks. kan man

arrangere et netværksmøde undervejs i proces-

sen med at udarbejde et genogram.

Genogram Et genogram er et slags stamtræ, der visualise-

rer familiens medlemmer i flere generationer

samt dens eksterne netværk, personernes ind-

byrdes relationer og relationernes styrke.

Det er en god idé at udarbejde et genogram i

samtlige sager, som fører til foranstaltninger,

fordi man som forvaltningsmedarbejder på

den måde kan danne sig et overblik over per-

soner og ressourcer i en families netværk. Me-

toden kan f.eks. anvendes til at undersøge

muligheder for anbringelse eller aflastning i

barnets netværk.

Hvem kan deltage og hvordan

• Forældremyndighedsindehaver/eindkaldes

til ca. to møder af hver 1,5 times varighed.

• Børnkandeltage.


• Mødearrangørersagsbehandlerog/eller

børne- og ungdomskonsulent samt evt. en

konsulent fra Center for Familiepleje.

Sammen med familiemedlemmerne tegnes ge-

nogrammet på en tavle, hvor hele netværket

gennemgås (se eksempel nedenfor).

Hvornår i forløbet kan der

udarbejdes et genogram

Det vil være optimalt at udarbejde genogram

som et led i eller lige efter § 50 undersøgelsen.

Man kan vælge indledningsvis at lave geno-

grammet med det formål at få et overblik over

det samlede netværk og udbygge det, når man

ved, hvilken foranstaltning der skal tilbydes.

Feks. kan der, når foranstaltningstypen er ved-

taget, spørges ind til de enkelte personer i net-

værket i forhold til, om de kan bruges til en

anbringelses- eller aflastningsopgave, eller om

de kan bruges til anden støtte. Der kan også

spørges ind til relationers styrke.

Forældremyndighedsindehaverne kan stilles

opgaver undervejs i processen med at udarbej-

de genogrammet: f.eks. at kontakte medarbej-

dere i barnets institution, for at se om nogen

derfra kunne bruges som aflastningsfamilie,

eller at arrangere pasning af børnene i netvær-

ket til en bestemt dato.


Eksempel på genogram

Peter på 10 år har mistet sin mor. Han og hans far har ikke set hinanden siden forældrene blev

skilt, da Peter var seks måneder. Halvstoresøsteren Ida er flyttet hjemmefra, og de ses kun til fami-

liefødselsdage. Peter har et godt forhold til sin moster:

Mand

Gift med

Skilt fra

Samlevende

Afdød

Kvinde

Alder kan skrives i feltet

Svag relation

Stærk relation

Konfliktfyldt relation

Ida Personens navn kan skrives uden for symbolet

19Ida

10Peter


Fordele

• Metodenervisueloginddrageraktivt

familien.

• Deteråbentforalle,hvadderforegår–det

giver en tryghed for familien.

• Familiemedlemmerneereksperterne!

• Etgenogramkanværeenstorhjælptilat

danne overblik over ressourcer i hele net-

værket, især i familier, der har et stort og,

for forvaltningsrepræsentanten, uoverskue-

ligt netværk.

• Metodenansvarliggørforældremyndigheds-

indehaverne, så det ikke kun er kommunens

opgave at finde en løsning.

• Detvilofteværeenpositivoplevelsefor

familiemedlemmerne at se, at der er ressour-

cer i deres netværk.

Ulemper

• Metodenertidsmæssigtressourcekrævende

(flere møder). Det viser sig ofte at være godt

givet ud, men ind imellem kan det ende

med, at man må konstatere, at der ikke er

nogen i netværket, der kan anvendes aktivt,

og så kan det opleves som tidsspilde af samt-

lige involverede parter.

Netværkskort Netværkskortet er en metode, der er enkel at

gennemføre og som på en anskuelig måde

kan indkredse menneskers personlige sociale

verden (Hessle 1995:177). Netværkskortet kan

f.eks. tage udgangspunkt i barnet og vil i

givet fald afspejle relationerne omkring bar-

net, som barnet selv oplever dem. Det kan


• Vurderingenafressourcerogrelationersstyrkevilværesubjektivogaltsåafhængigaf,hvem

man taler med. Derfor skal så vidt muligt begge forældremyndighedsindehavere deltage, samt

også gerne børn.

• Hvisdetdrejersigomaflastning,erdetvigtigt,atmulighederneinetværketundersøgesgrun-

digt, inden der fra kommunens side gives tilsagn om en ekstern aflastningsfamilie. Det kan

være vanskeligt for nogle familier at få øje på mulighederne i netværket, hvis der allerede er

blevet lovet en ekstern aflastningsfamilie.


også være relevant at lave et netværkskort

med forældremyndighedsindehaverne.

Netværkskortet kan anvendes på samme måde

som et genogram, men adskiller sig ved, at det

altid kun afspejler et enkelt individs sociale ver-

den. For at afdække mor, far, Ida og Peters ver-

den, skulle man altså tegne fire netværkskort,

hver med udgangspunkt i samtale med den

pågældende person.


Sagsbehandler og/eller børne- og ungdomskon-

sulent (interviewer) tegner og udarbejder net-

værkskortet sammen med barnet (respondent),

eller forældremyndighedsrepræsentanten.

I fællesskab fremstilles personens sociale net-

værk i en cirkel med fem sektorer. I sektoren

”familie” indtegnes de personer, som subjektivt

er vigtige for ham/hende, og som han/hun bor

sammen med. I slægtssektoren anføres tilsva-

rende slægtninge. Derudover er der, hvis re-

spondenten er et barn, en sektor for skolekam-

merater (hvis respondenten er voksen, erstattes

denne af en sektor af ”kollegaer”), en for ”na-

boer/venner” og en ”ekspertsektor”, med mu-

lighed for at indtegne sagsbehandlere, psykolo-

ger, lærere og andre ”eksperter”, som vurderes

som vigtige af respondenten.

Det er vigtigt, at intervieweren under udarbej-

delsen stiller sig nysgerrig overfor, hvordan

respondentens relationer er til familien og an-

dre betydningsfulde personer i netværket – og

stiller åbne og direkte spørgsmål. F.eks.:

• Hvilkevigtigepersonerfindesrundtomdig?

• Hvilkepersonerkendertil,hvordanduhar

det?

• Hvemkandutalemedog/ellerfåhjælpfra?

• Findesderkonfliktermellemvigtigeperso-

ner, som påvirker dig og den situation, du

er i?

De forskellige relationers styrke angives ved at

placere dem enten tæt på eller langt fra ego

(som er i midten af cirklen). Har ego f.eks. et

tæt forhold til sin moster eller gudmor, placeres

hun i indercirklen, mens en person, ego har et

mindre tæt forhold til, f.eks. en klasselærer,

placeres længere væk fra ego (se illustration på

omstående side).


udarbejdes et netværkskort

Det er en god idé at udarbejde netværkskort

som et led i eller lige efter § 50 undersøgelsen.

Netværkskortet kan udarbejdes i stedet for

eller som supplement til et genogram.


Eksempel på et netværkskort:

Fordele og ulemper er stort set de samme som

ved genogram.

Signs of Safety9 Signs of Safety er en systematisk risikovurdering,

som hjælper til at skabe overblik over problemer

og ressourcer i familien. Metoden er udviklet af

australierne Andrew Turnell og Steve Edwards

som et værktøj til sagsbehandlere.

Formålet er at:

• konkretiseredebekymringer,dererforbar-

nets situation – hvad bekymrer?

• kortlæggederessourcerogstyrkerifamili-

en, som skaber tryghed omkring barnet –

hvad virker godt?

• konkretiseredeforandringer,derskaltil,for

at bekymringen for barnet bliver mindre –

hvad mener familien, der skal til? Hvad me-

ner forvaltningen?

Hvornår i forløbet kan

der anvendes Signs of Safety

Mange medarbejdere anvender Signs of Safety

som et led i § 50 undersøgelsen, men metoden

kan også anvendes i handlegrupperne.


• SignsofSafetykangennemføresinternti

forvaltningen eller med deltagelse af et eller

gerne flere familiemedlemmer.

• Barnetkanogsådeltage.

Man indleder ofte med at gennemføre en så-

kaldt ”målafklaring”. Dette indebærer, at såvel

forvaltningens som familiens mål gøres klart. I

den forbindelse skal såvel bekymringer som

ressourcer/tryghed frem i lyset. Det vil sige:

Forhold, der giver anledning til bekymring for

barnet og forhold, der skaber tryghed om bar-

nets situation – igen set fra såvel forvaltningens

som familiens perspektiv. Efterfølgende kan der

Peter

Famile Slægt

Naboer, venner m.f.

Skole/fritids-kammerater

Offentligt ansatte

Ida

Moster

Gudmor

Klasse-lærer


laves en ”sikkerhedsplan”. Et eksempel på en

sikkerhedsplan kunne være, at man aftaler,

hvad forskellige familiemedlemmer skal gøre i

en given situation – f.eks. hvis far alligevel be-

gynder at drikke igen. Det skal klart fremgå,

hvem der gør hvad og hvordan forvaltningen

kan vide, at det sker.

På et tidspunkt i forløbet kan man vælge at tale

med familien om, på en skala fra 1-10, hvad den

ønsker og gerne vil opnå, og hvor den aktuelt

befinder sig på skalaen. Tilsvarende kan man

tale om, hvad forvaltningen ser som målet. Det-

te kaldes også for en bekymrings- sikkerhedsak-

se. En bekymrings- sikkerhedsakse kan gennem-

føres med de forskellige familiemedlemmer

såvel som med forvaltningsmedarbejdere.

Bekymrings- sikkerhedsaksen

Skala i forhold til barnets trivsel og udvikling

Skalér barnets trivsel og udvikling: på en skala fra

1 til 10, hvor 10 står for, at barnet trives i tilstræk-

kelig grad til, at sagen kan afsluttes, og 1 står for,

at barnet bør anbringes udenfor hjemmet

Skala i forhold til

samarbejdsrelationen til familien

Skalér din (rådgiverens) samarbejdsrelation til

familien: På en skala fra 1-10, hvor 10 står for, at

du har den bedst tænkelige samarbejdsrelation

til familien, og 1 står for, at samarbejdet slet

ikke fungerer (www.solutionfocus.dk).

På omstående side er afbilledet en model, der

anvendes bredt i forvaltningen i arbejdet med

Signs of Safety.

1: BekymringMeget lidt håb

10: SikkerhedMeget håb

5


SIGNS OF SAFETY

HVAD BEKYMRER? HVAD FUNGERER?

HVAD BEHØVER AT SKE?

De bekymringer som bringer

forvaltningen ind i sagen, og som

det er dens opgave at løse

I specifikke beskrivelser,

handlinger, hyppighed

Med kildereference

Såvel det som er sket,

det som aktuelt sker og

det som vi er bekymrede

for vil ske

”Komplicerede forhold”

som ligger uden for

forvaltningens opgave

Handlinger og forhold som redu-cerer de bekym-

ringer som forvaltningen

skal løse

I specifikke beskrivelser,

handlinger, hyppighed

Ressourcer som indirekte

er en støtte til håndte-

ring af vanskelighederne

FORVALTNINGENSMÅL

Hvad behøver forvaltnin-

gen se ske for at kunne

afslutte sagen?

Bekymringer konverteret

til konkrete adfærdsbe-

skrevne mål

Evt. sikkerhedsplan

FAMILIENS MÅL

Hvilke mål har familien /

hvert familiemedlem?

Mål i konkrete adfærds-

beskrivelser

Mål relateret til

bekymringerne

Øvrige mål

Hvilke af familiens og forvaltningens mål

er der overensstemmelse imellem


Fordele

• SignsofSafetyerengodmetodetilatfåind-

sigt i såvel bekymringer som ressourcer. På den

måde adskiller den sig fra andre løsningsfoku-

serede metoder, hvor der kan være tendens til

mere ensidigt at fokusere på det, der virker.

• MedSignsofSafetybrugesdertidpåat

inddrage familiens egne idéer om foran-

dring og løsninger på problemerne.

• Metodentydeliggørforfamilien,hvadden

skal kunne ifølge forvaltningen.

• Metodeneretredskab,derkansortereog

systematisere informationerne på en måde,

så forvaltningen opnår mere klarhed.

Ulemper

• Deskemaer,deranvendestilSignsofSafety,

passer ikke ind i det § 50 undersøgelsesske-

ma, der aktuelt anvendes i Københavns

Kommune10.

• Iundersøgelsesgruppenmåmansomud-

gangspunkt ikke pege på løsninger, hvilket

vanskeliggør arbejdet med en løsningsfoku-

seret metode.

• Det,undersøgelsesgruppenharfundetudaf

på basis af Signs of Safety, kan efterfølgende

blive lagt til side af handlegruppen og kan såle-

des være et unødvendigt tids- og ressourcefor-

brug for undersøgelsesgruppen og familien.

Familierådslagning11

Familierådslagning kan defineres som ”en be-

slutningsmodel med tydelige rammer og på

forhånd definerede spørgsmål, hvor den udvi-

dede familie i et privat rum tager stilling til hvil-

ken støtte, der skal ydes fra det offentlige og/

eller familien for at sikre barnets trivsel og ud-

vikling” (Rasmussen 2002:12).

Familierådslagning stammer oprindeligt fra

New Zealand (”Family Group Conference”)12.

Den danske familierådslagningsmodel er in-

spireret af den new zealandske model, men

er et tilbud og ikke et lovkrav, som sagsbe-

handleren eller børne- og ungdomskonsulen-

ten kan give familier med både ”tunge” og

”lette” problemstillinger. Set fra et forvalt-

ningsperspektiv kan et af formålene med at

holde en familierådslagning være at få et

overblik over familiens netværk. I anbringel-

sessager kan en familierådslagning f.eks. an-

vendes til at aftale, hvordan forskellige fami-

liemedlemmer og det nære netværk vil støtte

op om et barn, mens det er anbragt, eller til

at diskutere, om det er muligt at anbringe

barnet i netværket.


Hvornår kan der afholdes familierådslagning

En familierådslagning kan benyttes på forskel-

lige tidspunkter i et sagsforløb. På Socialcenter

Østerbro-Ryvang anvendes familierådslagning

primært i handlegrupperne, altså efter gen-

nemførelse af en § 50 undersøgelse.

Eksempel på, hvad der kan komme ud af en familierådslagning

SeksårigeOlevaralenemedsinmor,derhavdeenpsykiatriskdiagnose.Underretningertilsocial-

centretfrapsykiatrientydedepå,atOleskulleanbringesudenforhjemmet.Indenanbringelsen

blevOlesfamilieognetværkindkaldttilenfamilierådslagningforatafdække,hvordannetværket

kunne støtte og holde kontakt til ham under anbringelsen. Det endte imidlertid med, at familien

påtogsigansvaretforatstøtteOleoghansmor,såhankunnebliveboendehjemmeistedetfor

en anbringelse uden for hjemmet.

Hvem kan deltage

• Tilmødetsamlesfamilienmedslægtogan-

dre for barnet betydningsfulde personer –

f.eks. venner, naboer, kollegaer, kammerater

med flere.

• Deterbarnetsmøde.Derfordeltagerbarnet

altid, uanset alder. Barnet har altid en bisid-

der med13.

• Familien,sagsbehandlerenogsamordneren

beslutter i fællesskab, hvem der skal deltage

som informatører (se nedenfor) – f.eks. en

lærer, en fodboldtræner, en læge mm.

• Hvisfamilierådslagningenomhandleran-

bringelse, kan en konsulent fra Center for

Familiepleje med fordel deltage med det

formål at informere familien om, hvad det

vil indebære at påtage sig ansvaret for bar-

net, samt hvilke krav der stilles fra kommu-

nens side i forhold til at godkende en familie

som netværksplejefamilie.

• Enneutralsamordner,dereransatafkom-

munen, men ikke selv arbejder i forvaltnin-

gen, hjælper familien med at planlægge og

gennemføre rådslagningen, men deltager

kun selv i dele af selve rådslagningen (se

nedenfor).


Hvad skal der ske

Det er som regel barnets sagsbehandler, der

tager initiativ til familierådslagningen og træf-

fer de indledningsvise aftaler med familien.

Herefter overgives ansvaret til en ekstern sam-

ordner, der, sammen med familien, finder ud af,

hvem der skal deltage, og sørger for, at de for-

skellige inviteres. Der er ofte tale om et stort og

tidskrævende forarbejde, inden familierådslag-

ningen kan afholdes.

En familierådslagning består af tre dele14:

1) Første del er information fra de professio-

nelle. Den sagsansvarlige fra børne- eller

ungeteamet og evt. andre professionelle

fortæller om barnets situation med fokus på

ressourcer. Barnet og forældrene er på for-

hånd gjort bekendt med, hvad informatører-

ne vil sige.

2) Anden del handler om, hvad familien vil

gøre. Familien, venner og naboer alene:

Barnet og forældrene sidder sammen med

familien, vennerne og naboerne. Nu skal

man ud fra nogle på forhånd givne spørgs-

mål sammen finde frem til løsninger på de

problemer, som barnet har. Der skal laves

en nedskreven handleplan, så barnet får

det bedre.

3) Tredje del: Præsentation af handleplanen

for de professionelle: Målet er her, at hand-

leplanen godkendes af den sagsansvarlige

fra enten børne- eller ungeteamet. Barnet

skal spørges til sidst, om det, der er aftalt,

er i orden.


Fordele

• Familieognetværkinddragesaktivtiløsnin-

gen af barnets vanskeligheder. Derved kan

netværket komme til at opleve et større an-

svar samt en større grad af forpligtelse og

tilslutning til indsatserne i forhold til barnet,

hvad enten de leveres af familien eller det

offentlige (Rasmussen 2002).

• Deterbarnetsmøde.Barnetinddragesak-

tivt og dermed imødekommes barnets ret til

at blive hørt.

• Fordibarnetselvdeltager,holderfamilienog

netværket som regel fokus på barnets behov.

• DetererfaringenfraSocialcenterØsterbro-

Ryvang, at borgerne gerne vil inddrages, og

at de er meget ansvarlige.


• Deternødvendigtmedenledelse,derstøtterogbakkerop,ogsomstillersigtilrådighed,

således at den eller de medarbejdere, der deltagere i rådslagningen, kan komme i (telefo-

nisk) kontakt med lederen for om nødvendigt at diskutere godkendelsen af den handle-

plan, som familien har besluttet. Som regel afholdes familierådslagningen i sene eftermid-

dags- eller aftentimer.

• Fokuseringenpåressourcerkanbetyde,atmanrisikereratoversedet,dermåskeikkefunge-

rer. Man kan derfor med fordel lave en såkaldt ”sikkerhedsplan” med familien (fra Signs of

Safety) i forhold til de bekymringer, man som forvaltningsrepræsentant eller familiemedlem

kanhave.Ensikkerhedsplankanf.eks.væreenplanfor,hvemOleskalringetil,hvismorplud-

selig får det psykisk dårligt, så han kan blive hentet med det samme.

• Handleplanenskalværerealistisk,konkretogdetaljeret,såingeneritvivlom,hvemderskal

gøre hvad og hvornår.

• Manskalsomforvaltningsrepræsentantværeparattilatafgivemagt–deterproblematiski

forhold til metoden, hvis man først til sidst trækker i nødbremsen.

• Etstorttidskrævendeforarbejdeernødvendigtogvigtigt.


• Undersøgelserviser,atbarnethyppigere

placeres i netværket, hvis der har været af-

holdt familierådslagning forud for placerin-

gen (Näslund 2002).

• Rådslagningenkanisidsteendeværeres-

sourcebesparende, idet man nogle gange vil

finde frem til ressourcer i barnets netværk i

stedet for en offentlig foranstaltning (jævn-

før ovenstående eksempel).

Ulemper

• Detertids-ogressourcekrævendeatforbe-

rede en familierådslagning, men på sigt vil

det som regel være godt givet ud.

• Hvisforvaltningenikkekangodkendefamili-

ens forslag, kan det medføre uvilje og mod-

stand fra familiens side.

• Familierådslagningkanaktivereensårbar-

hed hos barnet og forældrene, som placeres

i en meget udsat position, hvor deres liv og

vanskeligheder fremstilles for hele den udvi-

dede familie og hvor der kan være usikker-

hed om de fremtidige indsatser (Rasmussen

2002). Derfor er det vigtigt, at barnet har en

bisidder, der tager vare på barnet.

Netværksmøde Et netværksmøde er et møde, hvor familien,

sagsbehandleren, det relevante professionelle

og private netværk deltager (Pedersen og Frank

2005 citeret i Styrelsen for Social Service

2007:46).

Et netværksmøde kan f.eks. benyttes til at in-

formere familie og netværk om, hvad det vil

indebære at være netværkspleje eller -aflast-

ningsfamilie. I givet fald vil det være en god idé

at invitere en konsulent fra Center for Familie-

pleje til at orientere om dette.


• Relevantedeltagerekanværebarnet,foræl-

dremyndighedsindehaveren/erne samt rele-

vant privat og professionelt netværk om-

kring barnet.

• CenterforFamilieplejebørdeltage,hvisder

skal orienteres om, hvad det betyder, hvis

man påtager sig opgaven som netværksple-

je- eller aflastningsfamilie.

• Detkanværeenfordel,forudformødet,at

udarbejde et genogram/netværkskort i samar-

bejde med forældremyndighedsindehaveren/

erne og barnet med henblik på at sikre, at

samtlige relevante personer deltager i mødet.

Det er forvaltningsrepræsentanten, der er an-

svarlig for at definere mødets formål, at udar-

bejde en dagsorden og styre mødet. Det er

også forvaltningsrepræsentantens ansvar at


sende mødeinvitationer ud, der klart tilkende-

giver mødets formål, hvem der skal deltage i

mødet, hvor og hvornår det skal foregå, samt

hvor længe det skal vare.


afholdes netværksmøde

Netværksmøder kan gennemføres i alle faser

af et sagsforløb.

Eksempel på netværksmøde:

I en familie havde faderen dræbt moderen og var fængslet. Parrets to halvstore drenge havde

siden boet hos forskellige familiemedlemmer på både mors og fars side. Fra forvaltningens side

havde man en forestilling om, at faderens ældste bror og dennes kone skulle godkendes som net-

værksplejefamilie, men der var også andre søskende, der kunne komme på tale.

Socialcentret og Center for Familiepleje indkaldte i fællesskab faderens fire brødre og disses koner

til et netværksmøde, der bl.a. havde til formål at orientere familiemedlemmerne om, hvad det

ville indebære at være netværksplejefamilie for drengene, samt hvilke krav der ville blive stillet i

forbindelse med godkendelsesprocessen. Under mødet fik medarbejderne indtryk af, at det ikke

var den ældste bror, der havde den største tilknytning til drengene, men derimod den mellemste

bror og dennes kone.

Samtaler med drengene bekræftede antagelsen om, at drengenes tilknytning var størst til den

mellemste bror. Efterfølgende godkendte sagsbehandleren og en konsulent fra Center for Fami-

liepleje i fællesskab den familie, der havde vist sig at have den tætteste relation til drengene.

Opmærksomhedspunkt:

• Detkanværeengodidéatlaveetgenogramindennetværksmødet,såmanfåretoverblik

over, hvem det vil være relevant at invitere.

Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier • 35

Når der er peget på en mulig familie i netvær-

ket, skal familien godkendes. I netværksanbrin-

gelser besøger Center for Familiepleje familien

sammen med den medarbejder fra børnefami-

lieteamet, som har deltaget i processen med at

finde den mulige familie.

Kriterier for godkendelse Andre kriterier for godkendelse af en netværks-

plejefamilie gør sig gældende end ved generelt

godkendte plejeforhold, idet vurderingen af en

netværksplejefamilie først og fremmest bygger

på relationen til barnet. Det betyder, at barnets

kontakt og relation til familien kan have større

betydning end eksempelvis familiens alder og

uddannelsesmæssige baggrund. Dermed ikke

sagt, at netværksplejefamilier skal undersøges

mindre grundigt end generelt godkendte pleje-

familier, men det er vægten af relationen, som

er i fokus. Samtidig kan der ikke alene vurderes

ud fra relationen; netværksplejeforældrene skal

eksempelvis også være i stand til at hjælpe

barnet med de vanskeligheder, som det

kommer med (Styrelsen for Social Service 2007)

– både nu og her og i fremtiden.

Vejledningen om særlig støtte til børn og

unge og deres familier beskriver, som nævnt

Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier

Fordele

• Somforvaltningsrepræsentantkanmanfå

en idé om samspillet de forskellige familie-

medlemmer imellem og om deres respektive

tilknytning til barnet.

• Deterenforholdsvisenkeloghurtigmådeat

videregive informationer om barnet på, og

hvad det vil sige at påtage sig opgaven som

netværksfamilie, samt hvilke krav der stilles i

forbindelse med godkendelsesprocessen.

Ulemper

• Fordiforvaltningsrepræsentanterdelta-

ger i hele mødet, er det muligt, at famili-

en, især i døgnanbringelsessager, vil dæk-

ke over eller nedtone eventuelle

problemer i familien.

• Detkanværesværtatstyreetnetværksmø-

de – man skal have en helt klar dagsorden!

36 • Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier

indledningsvist, hvilke krav der stilles til en net-

værksplejefamilie, udover relationen: ”familien

skal have de fornødne ressourcer til at give det

konkrete barn eller den unge den støtte og

omsorg, som barnet har behov for, evt. supple-

ret med den nødvendige professionelle behand-

ling udefra” (Socialministeriet 2006:164).

Man kan altså godt godkende en familie, der

ikke kan opfylde alle barnets behov, og supple-

re med professionel støtte udefra.

ForundersøgelsesbesøgetInden forundersøgelsen skal der gøres meget ud

af at tale med familien om, hvad det i praksis

betyder at være netværksfamilie, samt klargøres

krav og forventninger til samarbejdet – også

konsekvenser for den ægtefælle, som eventuelt

ikke har en relation til barnet. En medarbejder

fortæller, at det ofte er en proces, familierne

skal igennem, med hensyn til at sige ja til at

være plejefamilie, idet netværksplejefamilierne

ofte ikke er forberedt på at få et nyt barn i fami-

lien, på samme måde som plejefamilier, der har

søgt om en generel plejetilladelse, er det.

Anbringelse i netværket adskiller sig væsent-

ligt fra andre anbringelsesformer ved, at de

involverede parter har en relation og en

historie før anbringelsen, hvilket kan give

anledning til stærke følelser såsom jalousi,

skyld, skam og utilstrækkelighed i forhold til

netværksplejeforældrene. Dette er vigtigt at

være opmærksom på i en godkendelsespro-

ces. En anden væsentlig faktor er at tilkende-

give og anerkende, at en godkendelsesproces

er en vanskelig situation for netværkspleje-

forældrene at befinde sig i (Familieplejecen-

tret, Århus Kommune 2005).

Det er vigtigt at have fokus på de udfordringer,

som en netværksanbringelse kan medføre, såle-

des at de involverede parter er så forberedte

som muligt. Netværksplejeforældrene kan også

opleve dilemmaer i anbringelsen, idet de nogle

gange vil være nødsaget til at sige fra over for

eksempelvis deres datter for at beskytte pleje-

barnet (barnebarnet).

”Den anderledes relation er styrken ved net-

værksfamilien, men også udfordringen” (Styrel-

sen For Social Service 2007:127).

Familien skal gøres opmærksom på, at en an-

bringelse i netværket vil have betydning for

samvær og indbyrdes forhold i netværket. Det-

te gør sig gældende såvel i slægt som øvrigt

netværk. Mormor vil ikke længere bare være

mormor, men også slægtsplejemor, veninden vil


ikke længere bare være veninde, men også

netværksplejemor. Endvidere vil en anbringelse

i netværket have betydning for netværkspleje-

forældrenes relationer til det øvrige netværk.

Eksempelvis vil en mormor have mindre tid til

øvrige børnebørn og en veninde vil have min-

dre tid til sine øvrige veninder.

For at blive godkendt som netværksplejefamilie

skal man være villig til at blive vurderet løben-

de. En plejefamilie bliver således en form for

”offentlig” familie, hvilket hele familien skal

være indstillet på. Både familiens svagheder og

ressourcer skal afdækkes og beskrives, hvilket

de skal være indforstået med.

Endelig er det vigtigt, at formålet og rammerne

for godkendelsesprocessen – herunder beslut-

ningsgrundlaget – er helt klart for alle parter

inden interviewet starter. Eksempelvis skal fa-

milien være indforstået med, at den måske vil

få besøg flere gange, inden den får besked om,

hvorvidt den er godkendt som netværksplejefa-

milie. Slutteligt er det vigtigt at få afsluttet

interviewet på en måde, så familien føler, at

den er blevet respekteret, har fået sagt det,

den gerne ville, og har fået svar på de spørgs-

mål, den eventuelt måtte have.

Når barnet allerede har taget ophold hos netværksfamilienErfaringsmæssigt viser det sig, at en stor del

af børnene allerede har taget ophold hos

netværksfamilien inden forundersøgelsen

sættes i gang, hvilket vanskeliggør en under-

søgelse i familien. Når barnet allerede er flyt-

tet ind hos netværksplejeplejefamilien inden

forundersøgelsen, kan dette skabe frygt og

bekymring hos barnet og familien for, at de

ikke bliver godkendt. Ifølge Mehlbye kan det-

te bl.a. have den konsekvens, at netværksple-

jefamilien tøver med at drøfte dilemmaer og

problemer, der kan være i relation til anbrin-

gelsen (Mehlbye 2005). Endvidere kan det for

forvaltningsrepræsentanterne være vanske-

ligt at give et afslag, når barnet bor i famili-

en, og både barn og familie er indstillet på,

at barnet skal blive boende.

Vurdering af familiens egnethedSom nævnt adskiller godkendelsesprocessen

af en netværksplejefamilie sig fra en generel

godkendelse ved, at fokus er på familiens

relation til barnet. Endvidere vil godkendel-

sesprocessen være anderledes, når det drejer

sig om en familie i slægten, end når det dre-

jer sig om en familie i det øvrige netværk, da

det hos en slægtsplejefamilie vil være væ-


sentligt at have et særligt fokus på familiens

indbyrdes forhold og samspillet i familien

(Mortensen 2005).

Såfremt eksempelvis bedsteforældre ikke har

formået at være tilstrækkelige forældre for

egne børn, er det vigtigt at få afklaret årsagen

til dette i en vurdering af, om de kan være

gode plejeforældre for deres barnebarn. End-

videre er det vigtigt, at eksempelvis bedstefor-

ældre er bevidste om deres nuværende for-

hold til egne børn, da familien skal være

opmærksom på de konflikter, der kan opstå.

Bedsteforældre skal endvidere forberedes på,

at de eksempelvis kan opleve modstridende

følelser, såfremt deres datter ikke behandler

plejebarnet (barnebarnet) godt.

Familiens historie og de enkelte familiemedlem-

mers indbyrdes roller og funktion er særlig vig-

tig at få afdækket, da det kan have store om-

kostninger, hvis en slægtsanbringelse bryder

sammen, idet barnet kan risikere efterfølgende

at miste kontakten til hele eller dele af sin bio-

logiske familie.

I tilfælde hvor barnet har et spinkelt netværk,

bør man tilsvarende nøje overveje, om en net-

værksanbringelse er den rigtige løsning. Er bar-

net anbragt hos den eneste person, som det har

en god relation til, risikerer barnet at stå uden

netværk, hvis anbringelsen bryder sammen.

Familiens motivation – og mulighed for at sige nejMotivationen for at tage et barn i pleje som

netværksplejefamilie vil som oftest bero på

relationen til barnet. Derfor er det vigtigt at

vurdere plejeforældrenes relation til barnet og

kendskabet til barnets familie. Det er endvidere

vigtigt at være opmærksom på, om samtlige

parter er motiverede for at tage barnet i pleje.

En anden væsentlig faktor er, hvorfor net-

værksplejeforældrene ønsker at tage barnet i

pleje – hvad forestiller de sig, der vil ske med

barnet, såfremt de ikke tager det i pleje? Det

er vigtigt, at familien orienteres om, at der kan

være andre måder at støtte barnet på end ved

at tage det i pleje og at det er acceptabelt at

sige nej. Fastholder familien deres ønske om at

være plejefamilie for barnet, skal der spørges

ind til plejeforældrenes motivation, samt hvad

de forestiller sig, det vil indebære at være net-

værksplejefamilie – herunder, hvordan de fore-

stiller sig, at deres egne børn vil reagere på et

plejebarn, selvom de kender barnet på for-

hånd (se bilag C).


Inddrag hele barnets familie og netværk i godkendelsenSom oftest vil omverdenen være positiv over

for en families beslutning om at være plejefa-

milie, men det sker, at personer, der ønsker at

påtage sig opgaven som netværksfamilie,

oplever modstand fra den øvrige familie og

netværk. Det er derfor vigtigt, at øvrig fami-

lie og netværk inddrages i godkendelsespro-

cessen, f.eks. i form af en familierådslagning

eller et netværksmøde (se kapitel 6). Såfremt

familien fortsat støder på modstand, er det

vigtigt, at familien er afklaret omkring denne,

og hvordan den vil tackle det, således at den

kan skærme barnet mod de konflikter, som

denne modstand vil medføre. Netværkspleje-

forældrene skal respektere de biologiske for-

ældre og anse det for vigtigt, at barnet har

kontakt med sine forældre. Endvidere er det

vigtigt, at de er indstillede på at skulle stræk-

ke sig, men også vidende om, at det kan være

nødvendigt at involvere forvaltningen ved

samarbejdsvanskeligheder.

Egne hjemmeboende børnGodkendelse til at blive plejeforældre kræver,

at hjemmeboende børn er med i processen fra

begyndelsen. Det vil aldrig være problemfrit

at anbringe et plejebarn i en familie, hvor der

er børn og unge – også selvom det eksempel-

vis er en fætter, som børnene holder meget

af. Derfor er det vigtigt, at børnene føler sig

hørt og er sikre på deres plads i familien. Net-

værksplejeforældrene skal være opmærksom-

me på, at der kan opstå jalousi mellem egne

børn og plejebarnet. Såfremt en sådan situati-

on opstår, er det af afgørende betydning, at

forældrene er lydhøre og anerkendende i for-

hold til børnenes følelser.

Udstedelse af plejetilladelseNår familien har indvilget i at tage et barn i

pleje og er fundet egnet som netværksplejefa-

milie, skal der udstedes en plejetilladelse. I net-

værksanbringelsessager i Københavns Kommu-

ne vil Center for Familiepleje altid selv udstede

plejetilladelsen, idet godkendelsen af netværks-

plejefamilier, jf. servicelovens § 142 stk. 2, fore-

tages af den anbringende kommune.

Såfremt det vurderes, at familien ikke vil kunne

godkendes til det konkrete barn, meddeler Cen-

ter for Familiepleje afslag. Undersøgelsen skal

afbrydes, når det vurderes, at en familie ikke

kan godkendes. Der skal ikke undersøges mere

end højst nødvendigt.



• CenterforFamilieplejedeltager,sammenmedenmedarbejderfrabørnefamilieteamet,igod-

kendelsesprocessen.

• Sørgforatallepartererinformeredeom,hvaddererformåletogrammerneforgodkendelses-

processen.

• Inddragøvrigfamilieognetværkigodkendelsesprocessen,såallepartererinformerede.

• Talgrundigtmedfamilienom,hvaddetvilindebæreatsigeja.Gørdetklart,atdetogsåerac-

ceptabelt at sige nej. I nogle tilfælde vil være en bedre løsning, at familien på anden vis støtter

op om barnet under anbringelsen, frem for at den bliver godkendt som netværksplejefamilie.

• Itilfældehvorbarnetharetspinkeltnetværk,børmantilsvarendenøjeoverveje,omennet-

værksanbringelse er den rigtige løsning. Er barnet anbragt hos den eneste person, som det har

en god relation til, risikerer barnet at stå uden netværk, hvis anbringelsen bryder sammen.

• Detkanværesærligtvanskeligtatgiveetafslag,nårbarnetalleredeheltellerdelvistborhos

familien. Her vil det være vigtigt at distancere afgørelsen fra barnets og familiens umiddelbare

følelser og behov.

• Inddragnetværksplejefamiliensegnebørnigodkendelsesprocessenfrastarten,sådefølersig

hørt og respekteret.

• Familienskalvide,atdensomnetværksplejefamiliebliverenoffentligfamilie.

• Væropmærksompå,atderkanværestærkefølelserinvolverede.

• Familienskalvide,atdensindbyrdesrollervilbliveændrede.

Når familien er godkendt • 41

KursusHvad siger loven

Ifølge Servicelovens § 142 stk. 3 skal den kom-

munalbestyrelse, der godkender, i forbindelse

med godkendelsen sørge for, at plejefamilien

deltager i et kursus i at være plejefamilie (Ju-

rainformations Lovbøger 2008:37).

Det vil sige, at netværksfamilier, ligesom gene-

relt godkendte plejefamilier, skal deltage i et

kursus i at være plejefamilie i forbindelse med

godkendelsesproceduren (Styrelsen for Social

Service 2007:128-129).

I Københavns Kommune er det Center for Fami-

liepleje, der har til opgave at undervise nye

plejefamilier – netværksplejefamilier såvel som

generelt godkendte familier.

Bliver familien godkendt som netværksplejefa-

milie, vil den blive inviteret til at deltage i et

firedages kursusforløb.

Der arbejdes med følgende emner på kurset:

• Plejefamilienskompetencer.Plejefamiliens

familieliv, at leve i forandring. Hvordan på-

virker et plejebarn livet i familien, plejefami-

liens egne børn? Lovgivning, tavshedspligt,

underretningspligt.

• Opdragelseafbørn.Børnsudviklingogbe-

hov for nærhed og tilknytning. Sorg og krise

i forbindelse med anbringelsen. Arbejdet

medbarnetslivshistorie.Omsorgssvigtede

børns reaktioner.

• Plejebarnetsfamiliesbetydningforbarnets

udvikling og identitet. Samarbejde med bar-

nets forældre. At være del af et team om-

kring barnet. Kommunikation og konflikt-

håndtering.

Som afslutning på kurset tilbydes familierne at

deltage i en netværksgruppe, hvor de kan

møde andre plejefamilier.

Når familien er godkendt

42 • Når familien er godkendt

Tilsyn og supervisionHvad siger loven

Ifølge Servicelovens § 148 stk. 1 fører kom-

munalbestyrelsen i opholdskommunen til-

syn med de tilbud, som kommunalbestyrel-

sen i opholdskommunen i forhold til den

enkelte person har truffet afgørelse om.

Ifølge § 148 stk. 3 skal kommunalbestyrel-

sen under en anbringelse udenfor hjemmet

sikre, at kommunen mindst en gang om året

taler med barnet under tilsynsbesøg på an-

bringelsesstedet (Jurainformations Lovbø-

ger 2008:38-39).

Med mindre hensynet til barnet eller den unge

taler imod det, skal samtalen foregå, uden at

voksne fra anbringelsesstedet er til stede. Idéen

er, at barnet eller den unge frit skal kunne tale

om forholdene under anbringelsen (Styrelsen

for Social Service 2007:161).

Det fremgår af Håndbog om Anbringelsesrefor-

men, at den kommunale myndighed har pligt til

at følge indsats og handleplan op inden for de

første tre måneder og derefter, som minimum,

med 12 måneders mellemrum, samt løbende

føre tilsyn (Ibid.:159).

Der gøres i Vejledningen om særlig støtte til

børn og unge og deres familier opmærksom på,

at netværksfamilier skal sættes grundigt ind i de

konflikter, der kan opstå, f.eks. at samværet

med de biologiske forældre kan være særligt

vanskeligt at håndtere (Socialministeriet

2006:164). ”Forudsætningen for netværksan-

bringelser er derfor, at kommunen bidrager med

den nødvendige supervision og støtte” (Ibid.).

Kravene om tilsyn og opfølgning er de samme

for netværksplejefamilier som for andre pleje-

familier og anbringelsessteder (Styrelsen for

Social Service 2007:158), men en række under-

søgelser dokumenterer, at det ofte vil være en

god idé at yde særlig støtte til netværksfamilier

(Näslund 2002, Baggesen 2005, Mehlbye 2005).

Denne særlige støtte kunne som tidligere

nævnt bestå af supervision.

Ved supervision får netværksplejefamilien mulig-

hed for at arbejde med de problemstillinger, som

opstår i forbindelse med deres virke som plejefa-

milie. Målet med supervisionen er at få netværks-

plejefamilien til at rumme eller løse deres proble-

mer og derved blive bedre i stand til at håndtere

lignende problemstillinger fremover. Supervisio-

nen skal bevilges særskilt af socialcentret, og skal

varetages af en uddannet supervisor.

Når familien er godkendt • 43

Hvordan gennemføres et tilsynsbesøgAf Håndbog om Anbringelsesreformen fremgår

det blandt andet, at tilsynet bør tage udgangs-

punkt i den kontrakt, der er indgået mellem

forvaltning og plejefamilie.

I Københavns Kommune anvendes forskellige

tilgange til at gennemføre et tilsyn. I regi af Vi-

denscenter for Familiepleje undersøges aktuelt

mulighederne for at gennemføre et projekt, der

har til formål at udvikle fælles standarder for,

hvordan et tilsynsbesøg gennemføres i forhold til

samtalen med plejefamilien, herunder med bio-

logiske børn i plejefamilien samt børnesamtalen.

I øvrigt henvises til tre projekter, der er en del

af KABU projektet:

www.KABUprojektet.dk, klik KABU-delprojek-

ter, klik Tilsyn og find følgende tre projekter:

• Opkvalificeringafdekommunalemyndighe-

ders tilsyn med anbragte børn og unge,

2004 (Ullerslevprojektet).

• Kvalitetenaftilsynet–ogsåkvalitetforbørn

og unge, 2005, Frederiksborg Amt.

• Udviklingogbeskrivelseafmodel/manual

for det gode kvalitative tilsyn – set ud fra et

børneperspektiv, Thisted Kommune (Styrel-

sen for Social Service 2007:169).

Samarbejdet med netværksplejefamilierUndersøgelser viser, at slægtsplejefamilier

generelt har mindre kontakt med kommunen

end andre plejefamilier. Dette kan skyldes, at

slægtsplejefamilierne ikke selv ønsker ind-

blanding fra det offentlige og derfor kun

sjældent kontakter forvaltningen. Det kan

også hænge sammen med, at nogle medar-

bejdere har den opfattelse, at slægtsplejefa-

milierne ønsker at passe sig selv og derfor så

vidt muligt undlader at kontakte familierne. I

projektgruppen har flere medarbejdere imid-

lertid den oplevelse, at der er flere møder og

et langt større forarbejde i netværksanbrin-

gelser end ved anbringelser i generelt god-

kendte plejefamilier. Det ser således ud til, at

der i Københavns Kommune, i hvert fald i det

indledende arbejde, er en hyppigere kontakt

med netværksplejefamilier end med generelt

godkendte plejefamilier.

Der findes undersøgelser der viser, at mange

slægtsplejefamilier oplever at blive ladt i stik-

ken. Dette kan måske forklares med, at mange

slægtsplejefamilier, ifølge Näslund, føler sig

krænkede i mødet med systemet: ”Ibland hör

jag kollegor säga att släktinghemmen inte vill

ha kontakt med socialtjänsten. Det stämmer

inte med min erfarenhet. Däremot vet jag att

44 • Når familien er godkendt

mötet mellan släktinghem och socialtjänst kan

leda till att vår hjälp inte efterfrågas. Många

släktinghem känner sig kränkta i mötet med oss

socialarbetare” (Näslund 2002:5).

Noget af det, der kan opleves krænkende for

netværksplejefamilier, er f.eks., hvis kommu-

nen ikke anerkender, at familien har et åre-

langt kendskab til barnet og dets historie og

på den måde ved mest om barnet. Man bør

som medarbejder være bevidst om, at net-

værksplejeforældrenes engagement og følel-

sesmæssige involvering i barnet bunder i et

ønske om at gøre det bedste for barnet. Net-

værksplejefamilien kan ligeledes opleve det

krænkende, hvis forvaltningsmedarbejderen

omtaler barnet som ”en opgave”, idet der jo

er tale om et konkret barn af kød og blod

(Mortensen 2005).

Et andet forhold gælder mere generelt for mø-

det mellem systemrepræsentant og borger. En

undersøgelse har vist, at mange sagsbehandle-

re forsøger at underkommunikere deres myn-

dighedsrolle for at sikre borgerens inddragelse.

De borgere, der blev interviewet i undersøgel-

sen, gav derimod udtryk for, at ”de foretrak

åbenhed og fuld information om egne pligter

og rettigheder, samt sagsbehandlerens rolle

som kommunal embedsmand: Det vil sige, hvor

grænserne går mellem at være hjælper, at være

myndighedsperson og kontrollant” (Nielsen og

Uggerhøj 2005:117).

Det er med andre ord vigtigt, at man som for-

valtningsrepræsentant ikke forsøger at nedtone

magtrelationen. Derimod bør man med ud-

gangspunkt i den relevante lovgivning klart og

tydeligt forklare, hvilken rolle man har, og hvad

man har pligt til at gøre.

Det kræver erfaring og omtanke fra forvalt-

ningens side at samarbejde med netværksple-

jefamilier, der jo som udgangspunkt ikke har

ønsket at påtage sig et arbejde for det offent-

lige, men simpelthen ønsker at tage sig af et

barn, de kender. Som Baggesen rammende

formulerer det:

”Slægten tager sig af Søren, der har visse van-

skeligheder. En fremmed plejefamilie tager sig

af et barn med visse vanskeligheder, der hedder

Søren. Slægten hjælper en søster, der er stof-

misbruger. En fremmed plejefamilie tager sig af

en stofmisbrugers barn” (Baggesen 2005:38).

Konkluderende bemærkninger • 45

Arbejdet i projektgruppen og den temadag,

der blev afholdt som afslutning på projektet

(se bilag D), har gjort det klart, at det kræver

bevidste tiltag at sikre, at barnet og dets net-

værk inddrages aktivt i alle sager, og at mulig-

hederne for en anbringelse i netværket under-

søges grundigt hver gang, et barn skal

anbringes i familiepleje. Ikke mindst i en kom-

mune som København, hvor der er forskel i

metoder og tilgang fra socialcenter til social-

center, fra børnefamilieteam til børnefamilie-

team, og fra medarbejder til medarbejder, er

der behov for at sikre en mere ensartet sags-

behandling af høj kvalitet.

Arbejdet har også tydeliggjort nogle af de om-

råder, hvor der i særlig grad er dilemmaer eller

emner, der bør undersøges nærmere. En med-

arbejder fra et af socialcentrenes børnefamilie-

teams beskriver den holdningsændring, han


• Netværksplejefamilierskaldeltageigrundkursusiforbindelsemedgodkendelsepåligefod

med generelt godkendte plejefamilier.

• IKøbenhavnsKommuneerdetCenterforFamiliepleje,derhartilopgaveatunderviseplejefamilier.

• Kravomtilsynogopfølgningerdesammefornetværksplejefamiliersomforgenereltgodkend-

te plejefamilier, men det vil ofte være en god idé at yde særlig støtte til netværksplejefamilier.

• Væråbenogydmygoverfor,atnetværksplejefamilienharetkendskabtilbarnetogdetshistorie.

• Visrespektfornetværksplejeforældrenesengagementogfølelsesmæssigeinvolveringibarnet

og barnets forældre – inddrag dem som samarbejdspartnere i stedet for at ”arbejde med dem”.

• Tilpaskommunikationentilsituationen.Betegnikkebarnetsom”enopgave”.

• Forsøgikkeatnedtonemagtrelationenelleratgiveindtrykaf,atduerfamiliens”ven”eller

advokat. Forklar i stedet klart og tydeligt, med udgangspunkt i den relevante lovgivning, hvad

din rolle er og hvad du har pligt til at gøre.

Konkluderende bemærkninger

46 • Konkluderende bemærkninger

mener, har fundet sted i Københavns Kommune

i de senere år, på følgende måde:

”Jeg synes det er fint, at der er kommet så

meget fokus på det [netværksanbringelser].

Før i tiden – for bare fem år tilbage – der

overvejede man slet ikke netværket…. Og så

må vi se ad åre, om det holder”.

Medarbejderen sætter samtidig ord på et be-

hov for viden om, hvordan det går de net-

værksanbragte børn i et længere tidsperspek-

tiv, hvilket ville være yderst relevant at

undersøge nærmere.

En anden problemstilling er den markante man-

gel på undersøgelser af, hvordan det går de

børn, der anbringes i det eksterne netværk

(naboer, pædagoger, venners og veninders for-

ældre mm.), i forhold til slægtsanbragte børn,

eller børn, der anbringes i generelt godkendte

plejefamilier.

Videnscenter for Familiepleje forventer derfor i

nær fremtid at igangsætte et forskningsprojekt,

der kan besvare nogle af disse spørgsmål, af stor

relevans for kommunens fortsatte arbejde med

at styrke kvaliteten i anbringelser af børn i net-

værks- og generelt godkendte plejefamilier.

Referencer • 47

Ankestyrelsen

2006: Ankestyrelsens statistikker. Børn og unge anbragt uden for hjemmet. Årsstatistik 2006.

Ankestyrelsen.

Baggesen, Bente

2005: Med hjerne og hjerte – dilemmaer når plejebørn anbringes i slægten. KABU projektet.

Socialministeriet, 2. udg.

Christensen, Ane Kirstine og Iversen, Naja Moth

2008: Anbringelsesreformen – er vi bragt i mål? I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 5/2008.

Den nye Vejle Kommune

2007: Standard for Familierådgivningen. Inddragelse af familie og netværk.

http: //boernepolitik.servicestyrelsen.dk/dwn850.

Egelund, Tine og Hestbæk, Anne-Dorthe

2003: Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Socialforskningsinstituttet.

Familieplejecentret, Århus Kommune

2005: Familieplejecentrets manual til undersøgelse af plejefamilier. Familieplejecentret, Århus Kommune.

Hedensted Kommune

Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år.

www.hedensted.dk/page 26417.aspx

Referencer

48 • Referencer

Hessle, Sven

1995: Samtaler med B. Om at finde sit sprog. Hans Reitzels forlag.

Jurainformations Lovbøger

2008: Bistand til børn og unge. Januar 2008. Forlaget Jurainformation§.

Københavns Kommune, Lokalcenter Østerbro

2002: Hvad er Familierådslagning. Københavns Kommune.

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

2007: Familiefokus: metodehåndbog. Københavns Kommune.

Lindemann og Hestbæk

2004: Slægtsanbringelser i Danmark. En pilotundersøgelse. Socialforskningsinstituttet.

Ludvigsen, Nina Bach

2007: Slægtspleje- og netværksanbringelser. FanNy nr. 42- marts 2007.

Mehlbye, Jill

2005: Slægtsanbringelse – det bedste for barnet? AKF forlaget.

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration

2007: Familierådslagning- når familierne selv lægger planer til gavn for barnet eller den unge.

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.

Mortensen, Birgit

2005: Slægtsanbringelser – en mulig anbringelsesform. KABU projektet. Socialministeriet.

2007: Børneperspektivet i familierådslagning. Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.

Referencer • 49

Mortensøn, Marie Dam og Neerbek, Maja Natacha

2008: Fokus på skolegang ved visitation til anbringelse uden for hjemmet. SFI.

Näslund, Ewa

2002: Att familjehemsplacera ett barn i släkten. I ”Demokratisering af det sociale arbejde med fami-

lier”. Rapport fra Nordisk Konference om familierådslagning 15-16 marts 2002 i Köbenhavn. Projekt

familjerådslagning i Danmark, s. 32-40, red: faureholm J. & Pedersen K.

2003: Att utreda en familj som barnet är släkt med. FSF-Föreningen Socionomer inom Fosterbarns-

vården 1/2003, s. 13-17, red: Faureholm J. & Pedersen K.

2006: Slægt og netværkspleje. Konferenceoplæg, København den 13. november 2006.

Nielsen, Flemming

2002: Sådan som plejeforældrene ser det – kortlægning og analyse af foranstaltningen familiepleje i

Københavns Kommune. Ph.d. ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Nielsen, Steffen Bohni og Uggerhøj, Lars

2005: Mellem nærhed og magt. Om retlig regulering af borgernes medvirken i børn- og ungesager.

I Forskning og socialt arbejde med udsatte børn og unge – En antologi. UFC Børn og Unge.

NordicFosterCareAssociation(NOFCA)

2003: Anbringelsesmønstret i de nordiske lande. Familieplejen Danmark.

Rasmussen, Bo Morthorst

2002: En beslutningsmodel med meget mere. Socialministeriet.

Rødovre Kommune

Sagsbehandlingsstandarder. www.rk.dk/det_politiske_liv/politikker0/boern_og_unge_politik/sags-

behandlingsstandarder.html

50 • Referencer

Socialministeriet

2006: Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til Serviceloven.

Socialministeriet.

Styrelsen for Social Service, Socialministeriet

2007: Håndbog om anbringelsesreformen. Revideret udgave 2007. Schultz Grafisk.

Turnell, Andrew og Edwards, Steve

1999: Signs of Safety. A Solution and Safety Oriented Approach to Child Protection Casework.

W.W. Norton and Company.

Vilde læreprocesser

2006: Dokumentation 7 – Inspirationspapir til Københavneruddannelsen. Vilde læreprocesser.

Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning • 51

Projektets navn/arbejdstitelNetværksanbringelse og netværksaflastning

ProjektledereJette Gram og Signe Bressendorff

Dato14.09.07

ProjektperiodeMaj 2007 – august 2008

Overordnet formålØget kvalitet i anbringelse af det enkelte barn.

Direkte formålØget inddragelse og undersøgelse af netværket i anbringelses- og aflastningssager.

Baggrunden og problemstillingenKøbenhavns Kommune besluttede på møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 26. november 2003, at kvaliteten i kommunens arbejde med anbringelser af børn skulle forbedres. Man ønskede blandt andet at fremme arbejdet med netværksanbringelser. Center for Familiepleje har, i overensstem-melse hermed, som prioriteret målsætning at fremme socialcentrenes anvendelse af netværkspleje, således at minimum 10 % af sager løses ved netværkets medvirken. Dette er i tråd med anbringelsesre-formen, som trådte i kraft 1. januar 2006, hvori det foreskrives, at netværksanbringelse altid skal over-vejes. Barnets mulighed for anbringelse i netværket skal således altid grundigt undersøges, før det an-bringes i familiepleje. Ifølge Håndbog om anbringelsesreformen defineres netværk således: ”Et netværk er et system af sociale relationer, der består af familie, slægt, venner, kammerater, naboer samt børn og voksne fra lokalområdet, som har en væsentlig relation til barnet eller den unge. Blandt sidstnævnte kan blandt andet være tale om en nabo, en god kammerats familie eller en pædagog fra daginstitutionen” (Styrelsen for Socialservice 2007:125). Konkret oplever Center for Familiepleje, at der er behov for en arbejdsmetode, der sikrer at netværket, i den indledende fase, undersøges tilstrækkeligt. Det er vigtigt at inddrage øvrig familie og netværk ved anbringelse evt. i form af familierådslagning eller netværksmøde samt at oplyse om, hvad det vil indebære for den/de, der påtager sig ansvaret. Et sådant møde vil desuden skabe bedre overblik over det øvrige netværk, således at alle får mulighed for at melde sig på banen og der ikke under forløbet ”dukker” en ny person/familiemedlem op, som der skal tages stilling til.

Forts

Bilag A: Projektbeskrivelse – Projekt

netværksanbringelse og netværksaflastning

52 • Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning

MålgruppenMålgruppen er ansatte i børnefamilieteams i Københavns Kommune og konsulenter i Center for Familiepleje.

De deltagende socialcentre er:

Bispebjerg Børne- og ungdomskonsulent Stine Brønnum (SBR) Socialformidler Marianne Andersen (MA)

Vesterbro-Kgs. EnghaveSocialrådgiver Karina Kirkegaard (KK) Børne- og ungdomskonsulent Susanne Frederiksen (SF)

ValbyBørne- og ungdomskonsulent Per Johansen (PJ) Socialrådgiver Anne Egholm Nielsen (AN)

Vanløse/Brønshøj-HusumPsykolog Per Kirk Jørgensen (PKJ)Børne- og ungdomskonsulent Erik Brix (EB)Socialrådgiver Marianne Ahola (MAH)

Leverancer i projektet Udarbejdelse af vejledning, der giver information om de forskellige faser i netværksanbringelses- aflast-ningssager. Vejledningen introduceres på temadag vedrørende netværksanbringelse- og aflastning, der afholdes i regi af Videnscenter for Familiepleje (VIF) i foråret 2008.

Succeskriterier/indikatorer Succeskriteriet er at få implementeret de gode erfaringer på socialcentrene og i Center for Familiepleje, samt at den udarbejdede vejledning anvendes bredt i forvaltningen.

Forts

Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning • 53

ProjektforløbProjektet forventes at forløbe frem til august 2008. Det påtænkes at inddrage fem døgnanbringelsessa-ger og fem aflastningssager.

Aktuelt arbejdes der med sager fra børnefamilieteamene i Vanløse, Valby og Vesterbro-Kgs. Enghave.

Center for Familiepleje har det overordnede projektansvar, mens socialcentrene er ansvarlige for be-handling af sagerne. Ved Center for Familieplejes deltagelse i godkendelsesprocessen ligger hovedan-svaret i Center for Familiepleje, der blandt andet står for at udarbejde socialrapport, indhente straffeat-test samt udforme plejetilladelse. Det er endvidere Center for Familieplejes ansvar at udarbejde forløbsbeskrivelserne. Nedenstående tids- og aktivitetsmatrix vil løbende blive revideret.

Tids- og aktivitetsmatrix

Hvornår Aktivitet Ansvarlig

April – september 2007Maj – juni 2007

Projektopstart – sager inddrages i projekterneAflastning – Vanløse, tre børn

EB og JG

Maj – august 2007 Aflastning – Vanløse, to børn EB og JG

Maj – juli 2007 Døgnsag – Vesterbro, tvillinger SF og ML

Maj – september 2007 Døgnsag – Amager, to brødre ML

September – januar 200718. september 2007

Projekt sammenlægning. Nye sager inddrages fortsatMøde i projektgruppen

JG og SB

September 2007 Døgnsag – Valby, to børn PJ og ML

23. november 2007 Møde i projektgruppen JG og SB

November – december 2007 Døgnsag – Nørrebro, et barn ML

Januar – marts 2008Januar 2008

Sager følges – forløbsbeskrivelser udarbejdesDøgnsag, Nørrebro, et barn

SB

Januar 2008 Aflastning, Amager, to børn SB

Januar 2008 Døgnsag, Amager, et barn SB

Forts

54 • Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning

Hvornår Aktivitet Ansvarlig

25. januar 2008 Møde i Projektgruppen JG og SB

28. marts 2008 Møde i projektgruppen JG og SB

April – juni 200823. maj 2008

Udarbejdelse af skriftlig vejledning samt afholdelse af temadag.Møde i projektgruppen

JG og SB

April - juni Udarbejdelse af vejledning SB og ML

3. juni 2008 Afholdelse af temadag SB og ML

Intern projektorganisationInternt mødes JG, SB og ML en gang om måneden i regi af Videnscenter for Familiepleje, for at drøfte projektets status og aktuelle udfordringer. Der afholdes møder i den eksterne projektgruppe hver an-den måned.

Evaluering – design og metodeMetoden vil være procesevaluering. Evaluering og erfaringsudveksling vil forekomme ved møder i den eksterne projektgruppe hver anden måned.

Bilag B: Deltagere i projektgruppen • 55

Socialcenter BispebjergBørne- og ungdomskonsulent Stine Brønnum

Socialformidler Marianne Andersen

Socialcenter Vesterbro-Kgs. EnghaveSocialrådgiver Karina Kirkegaard

Børne- og ungdomskonsulent Susanne Frederiksen

Socialcenter ValbyBørne- og ungdomskonsulent Per Johansen

Socialrådgiver Anne Egholm Nielsen

Socialcenter Vanløse/Brønshøj-HusumBørne- og ungdomskonsulent Erik Brix

Børne- og ungdomskonsulent/sagsbehandler Marianne Ahola

Psykolog Per Kirk Jørgensen

Center for FamilieplejeKonsulent Jette Gram

Projektleder og konsulent Signe Bressendorff

Projektleder for Videnscenter for Familiepleje og konsulent Mette Larsen

Bilag B: Deltagere i projektgruppen

Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold • 57

Spørgsmål, der belyser netværksplejeforældrenes motivationHvorfor ønsker familien at tage barnet i pleje?

Hvorfor er det lige netop denne familie, som træder til?

Hvordan er familien blevet opmærksomme på barnets aktuelle situation?

Hvad er familiens relation til plejebarnet?

Hvordan er relationen til plejebarnets forældre?

Hvor ofte og under hvilke former har familien mødtes med barnet tidligere?

- og inden for det seneste år?

Hvad forestiller familien sig, at der vil ske med barnet, såfremt de ikke tager det i pleje?

Hvad kan familien give plejebarnet?

Hvilken indvirkning vil barnet have på familielivet?

Spørgsmål, der belyser plejefamiliens forestilling om, hvad det vil indebære at være netværksplejefamilieEr familien bekendt med barnets eventuelle vanskeligheder eller særlige behov?

Hvordan vil det være at få information om barnet og dets forældre, som ikke

nødvendigvis vil være positiv?

Hvilke personer anser familien for at være de primære for barnet?

Hvad mener familien skal ændre sig, såfremt barnet skal hjem og bo?

Hvor længe forestiller familien sig, at barnet skal bo hos dem?

Hvad tænker familien om kontakten til barnets forældre?

Hvordan vil plejebarnet indgå i familien?

Hvad kunne få familien til at sige fra?

Har familien bekymringer i forhold til at skulle tage barnet i pleje?

Hvordan er familiens holdning til at samarbejde med anbringende myndighed og barnets forældre?

Hvilke forventninger har familien til hjælp fra kommunen?

Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold15

58 • Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold

Spørgsmål til netværksplejeforældrene vedrørende deres egne børnHvordan er børnenes relation til plejebarnet?

Hvordan tror de potentielle netværksplejeforældre, at deres egne børn vil reagere på plejebarnet?

Hvordan forventer familien, at plejebarnet vil matche deres egne børn?

Hvordan forestiller plejeforældrene sig, at barnet vil reagere, såfremt det bliver jaloux? – og hvordan

vil plejeforældrene håndtere dette?

Spørgsmål med fokus på barnets familie og øvrigt netværkEr barnets forældre positive overfor, at familien tager barnet i pleje? – hvorfor/hvorfor ikke?

Hvordan vil familiens samarbejde med den øvrige familie være omkring plejebarnet? - hvad er nær-

meste families holdning til beslutningen om at være plejefamilie?

Tænker familien, at kontakten til barnets forældre kan blive problematisk? Hvis ja, hvorfor? Hvordan

vil familien i givet fald håndtere konflikterne?

Hvad siger venner og naboer?

Hvordan vil familien tackle eventuelle skeptiske personer i netværket?

Spørgsmål til netværksplejeforældrenes egne hjemmeboende børnEr barnet/børnene bekendt med forældrenes ønske om at tage barnet i pleje?

Hvad er barnet/børnenes relation til plejebarnet?

Hvad tænker barnet/børnene om at skulle have ham/hende boende? – Hvad kan være godt, og hvad

kan være mindre godt? Hvorfor?

Særlige spørgsmål til slægtsplejefamilierSærlige spørgsmål til bedsteforældre

Hvad tænker bedsteforældrene om aldersforskellen?

Hvad skal der ske, hvis bedsteforældrene ikke længere magter at have barnet boende?

Hvordan vil bedsteforældrene have det med at sætte grænser overfor deres søn/datter for

plejebarnet (barnebarnets) skyld?

Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold • 59

Hvordan vil bedsteforældrene tackle deres egen og barnets eventuelle sorg relateret til datter/søn

og mor/far? (sorg over psykisk sygdom, misbrug af euforiserende stoffer el.)

Hvordan vil bedsteforældrene beskrive deres børns barndom og voksenliv? – hvad gik godt? – hvad

var deres rolle?

Hvordan er kontakten til egne børn og børnebørn i dag?

Hvordan forholder bedsteforældrenes øvrige børn sig til, at de ønsker at være plejefamilie? – Hvor-

dan forestiller de sig, at kontakten til øvrige børnebørn bliver fremover?

Hvilke traditioner har familien?

Særlige spørgsmål til onkler/tanter og dennes ægtefælle

Hvordan og hvorfor påbegyndte snakken om at tage barnet i pleje? Ser parterne det som en fælles

opgave?

Vil en af parterne være primær i forhold til plejebarnet? Hvem – og hvorfor?

Hvordan er du forskellig fra plejebarnets forældre? (henvendt til den part, som er biologisk familie til

plejebarnet)

Hvordan forholder øvrig slægt sig til, at familien ønsker at tage barnet i pleje?

Bilag D: Program for temadag: Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning • 61

Program for temadag

Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning

Tirsdag den 3. juni 2008 kl. 9.00 – 15.30

9.00 - 9.15 Velkomst.

Ved centerleder Klaus Wilmann.

9.15 - 9.30 Introduktion til temadagen.

Ved projektleder i Videnscenter for Familiepleje Mette Larsen.

9.30 - 11.00 Præsentation af projekt netværksaflastning og –anbringelse. Projektets resultater og anbefalinger,

samt udfordringer og barrierer. Spørgsmål og debat.

Ved projektleder Signe Bressendorff og børne- og ungdomskonsulent Erik Brix.

11.00 - 11.15 Pause

11.15 - 12.00 Baggrunden for anbringelsesreformens fokus på netværksanbringelser. Spørgsmål og debat.

Ved fuldmægtig og projektleder i Velfærdsministeriet Iben Attrup Madsen.

12.00 - 13.00 Frokost

13.00 - 14.30 Svenske erfaringer og metoder i arbejdet med netværksanbringelser og –aflastninger.

Spørgsmål og debat.

Ved socionom og magister i socialt arbejde Ewa Näslund.

14.30 – 14.40 Pause

14.40 - 15.15 Hen imod et øget fokus på ressourcer i netværket. Spørgsmål og debat.

Ved kontorchef i MR-Børn Tobias Børner Stax.

15.15 - 15.30 Afsluttende kommentarer, fremtidige perspektiver. Hvad skal de forskellige parter

i Københavns Kommune gøre fremover?

Ved centerleder Klaus Wilmann.

Bilag D: Program for temadag: Metoder i

arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning

Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier • 63

Overvejer I at blive netværkspleje- eller aflastningsfamilie?Ved at være netværkspleje- eller aflastningsfamilie kan I gøre noget værdifuldt for et barn I kender og

hjælpe barnets forældre. Inden I beslutter jer, er der nogle overvejelser, som hele familien bør gøre sig:

Vil I gerne være netværks aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I:

• harengodrelationtilbarnet

• kangivebarnetstabileogtryggerammerogstøttebarnetsudvikling

• kansamarbejdemedbarnetsforældreogøvrigefamilie

• kansamarbejdemeddeoffentligemyndigheder

• haretgodthelbred

• harenrenstraffeattest

• harplads,tidogoverskud

Hvad skal I tænke over, før I beslutter jer?

• atværenetværkspleje-elleraflastningsfamilieinvolvererhelefamilien

• atjeresindbyrdesrollerifamilienbliverændrede

• atplejebarnetsandsynligvisvilhavemangletgodkontakttilvoksne,ogvilhavebrugforjeri

mange timer hver dag

• atetnytbarnifamiliengriberindijeresegnebørnsliv

• athelefamilienskalsynesdeterengodidé

• omIvilkunnemagteathavebarnetboendebarndommenud

• ombådebarnetsforældreogandrefamiliemedlemmersynesdeterengodidé,atIskaltagejer

af barnet – og hvis ikke, hvordan I vil tackle de problemer, uenigheden kan medføre

• omIkanhåndteresamværetmedbarnetsforældre

Bilag E: Information til

netværkspleje- og aflastningsfamilier

64 • Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier

• atIkansigenej,hvisdeterforsværenopgaveforjer,ogistedetvælgeatstøttebarnetpåen

anden måde

• atIbliveren”offentligfamilie”,hvorprofessionellesamarbejdspartnereoftekommerijereshjem

Hvordan bliver I plejefamilie?

• Iskaludfyldeetoplysningsskema

• IskalgiveCenterforFamilieplejelovtilatindhenteoplysningeromjer:helbredsattest,straffe-og

børneattest

• IfårbesøgafenkonsulentfraCenterforFamilieplejeogenmedarbejderfrasocialcentret,som

stiller en række spørgsmål og efterfølgende vurderer, om I kan have barnet boende

Hvad skal der ske inden plejebarnet flytter ind?

• Enmedarbejderfradetanbringendesocialcenteraflæggerjeretbesøg,ogorientererombarnets

aktuelle situation. I bliver orienteret om de forventninger, der er til jeres arbejde, og til hvad I kan

forvente af hjælp og støtte fra socialcentret

Familieplejekontrakten

Når I får et barn i pleje, skal der udfærdiges en familieplejekontrakt, der indeholder aftale om:

• dækningafdemerudgifter,dererforbundetmedathavebarnetboende.Dererfastetaksterfor

kost og logi, lomme- og tøjpenge. Disse takster afhænger af barnets alder. Derudover kan man

søge særlige udgifter til f.eks. medicin, transport m.m.

• opsigelsesregler

• forsikringsforhold

• samarbejdetmedbarnetsforældre

• tilsynogvejledning

Hvad kan være vanskeligt i forbindelse med plejeforholdet?

• jalousimellemplejebarnetogjeresegnebørn

• relationertilplejebarnetsforældreogøvrigefamiliemedlemmer

Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier • 65

• plejebarnetsforældreharforældremyndighedenunderplejeforløbet,oghandlermåskeikkealtid

som I synes er bedst for barnet

• hvisplejebarnetharflyttetskoleellerinstitution,kandethavesværtvedatfaldetilidenyeomgivelser

• atværeen”offentligfamilie”,hvorprofessionellesamarbejdspartnere(psykolog,børne-ogung-

domskonsulent m.fl.) kommer i jeres hjem, og kan have synspunkter omkring anbringelsen, som

afviger fra jeres

Hvem støtter plejefamilien i anbringelsesforløbet?

I modtager jævnligt besøg af socialcentrets børne- og ungdomskonsulent, der fører tilsyn med pleje-

barnet, og som yder jer vejledning og støtte. I kan altid rette henvendelse til jeres børne- og ung-

domskonsulent, når I har brug for det.

Center for Familiepleje inviterer alle nye pleje- og aflastningsfamilier til et obligatorisk grundkursus.

Alle nye plejefamilier får på kurset tilbud om deltagelse i en netværksgruppe med andre plejefamilier.

Center for Familiepleje tilbyder løbende kurser og temadage til pleje- og aflastningsfamilier.

Tavshedspligt

Som netværks pleje- eller aflastningsfamilie har man tavshedspligt med, hvad man erfarer om pleje-

barnets situation. Barnets skole/institution, læge og myndigheder skal naturligvis have de fornødne

informationer til støtte for barnet.

Hvordan afsluttes et plejeforhold?

• barneterblevetvoksentogflytterhjemmefra

• forældreneønskerbarnethjemgivet

• Ibeslutterjerfor,atbarnetikkelængerekanbohosjer

• kommunenbeslutter,atbarnetikkelængerekanbohosjer

• plejebarnetfårbrugforetandettilbud

• plejebarnetønskeratflytte

Københavns Kommune har det endelige ansvar for plejeforholdet og skal altid tage stilling til en

eventuel hjemgivelse.

66 • Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier

Hvad vil det betyde for Jer og for barnet hvis plejeforholdet bryder sammen?

• Detkanhavestorekonsekvenserforjersåvelsomforbarnet,hvisplejeforholdetbrydersammen

undervejs. Det vil i givet fald være vigtigt at forsøge at modvirke at barnet tager ansvar for sam-

menbruddet, samt at forsøge at undgå, at der opstår så store konflikter at barnet efterfølgende

mister kontakten med dele af familien

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Familiepleje:

Center for Familiepleje

Suhmsgade 4, 3. sal, 1125 København K

Telefon 3317 2204

Fax: 3317 2277

Mail: [email protected]

www. Familiepleje.kk.dk

Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning – hvem gør hvad, hvornår? • 67

Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning

– hvem gør hvad, hvornår?

Lovkrav o

g vejled

nin

g

Hvad siger vejledningen og loven?• Medanbringelsesreformensikrafttrædenskaldetiforbindelsemedanbringelseafetbarn

eller en ung i familiepleje altid overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale.• IfølgeServicelovens§142,stk.2skalnetværksplejefamilierkungodkendessomkonkret

egnede til at modtage et bestemt barn eller en bestemt ung. Det generelle egnethedskri-terium gælder ikke for netværksplejefamilier, da det ikke er relevant, om netværkspleje-familien vil kunne modtage andre børn eller unge.

• Målgruppenfornetværksplejefamiliererbørnogunge,derellersvilleværeblevetan-bragt i generelt godkendte plejefamilier. Netværksplejefamilier vil således ikke kunne godkendes til børn og unge med omfattende støtte eller behandlingsbehov, så børnene efter normal praksis skulle anbringes på specialinstitution eller opholdssted.

Hvornår er noget en netværksanbringelse?• Deterennetværksanbringelse,nårdenpersonligerelationmellembarnetellerdenunge

og familien er afgørende for, at netop denne familie vælges.• Ennetværksplejefamiliemodtagerikkevederlag,menfårdækketdeomkostninger,derer

forbundet med at have barnet eller den unge boende jf. de særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i Servicelovens § 142, stk. 7.

Forts

68 • Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning – hvem gør hvad, hvornår?

Ind

drag

else, un

dersø

gelse o

g g

od

kend

else af netvæ

rket

Hvornår skal netværket inddrages og undersøges og hvem skal deltage?• Ressourcerinetværketskalundersøgesiforbindelsemed§50undersøgelsen.Undersø-

gelsesgruppen kan inddrage Center for Familiepleje i arbejdet med at afdække borgerens netværk og ressourcer, hvis det vurderes, at en anbringelse bliver en mulig foranstaltning.

• Nårhandlegruppenhartruffetbeslutningomforanstaltning,ogdererudarbejdetenhandleplan med konkret tilsagn om en anbringelse udenfor hjemmet i familiepleje eller weekendaflastning, skal netværket inddrages i beslutningen om, hvor barnet skal bo/i aflastning. Center for Familiepleje skal involveres i undersøgelsen af, om nogen i netvær-ket vil kunne påtage sig at være netværksplejefamilie og i givet fald hvem.

Forskellige metoder til afdækning af ressourcer i netværket:Forskellige metoder kan anvendes og supplere hinanden jf. Servicelovens § 47. Metoderne kan benyttes i alle faser af et sagsforløb.

• Genogram• Netværkskort• SignsofSafety• Familierådslagning• Netværksmøde

Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier:• Nårdererpegetpåenmuligfamilieinetværket,skalfamiliengodkendes.• VisitationsskematilnetværksplejefamilierkanhentespåCenterforFamilieplejeshjem-

meside, eller på blanket-systemet under børn og unge C10728. Visitationsskema skal altid benyttes ved visitation af sager til Center for Familiepleje.

• InetværksanbringelserbesøgerCenterforFamilieplejefamiliensammenmeddenmedarbejder fra børnefamilieteamet, som har deltaget i processen med at finde den mulige familie.

• Nårfamilienharindvilgetiatpåtagesigenopgave,ogerfundetegnetsomnetværk-splejefamilie, skal der udstedes en plejetilladelse. I netværksanbringelsessager udsteder Center for Familiepleje plejetilladelsen.

• Såfremtdetvurderesatfamilienikkevilkunnegodkendestildetkonkretebarn,meddelerCenter for Familiepleje afslag.

Forts

Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning – hvem gør hvad, hvornår? • 69

Efter go

dken

delse

Når familien er godkendt:• IfølgeServicelovens§142stk.3skalnetværksplejefamilier,påligefodmedandreple-

jefamilier, deltage i et kursus, som giver dem den fornødne information og viden om at være plejefamilie.

• Udoverreglerneomgodtgørelsetilnetværksplejefamilierskalsamtligealmindeligereglerom anbringelser følges. Det vil sige, at netværksplejefamilier skal have den samme støtte som ved generelle plejeforhold herunder tilsyn og opfølgning, supervision mv.

Center for Familiepleje

Suhmsgade 4, 3. sal

1125 København K

Tel 3317 2204

Fax 3313 2277

Email [email protected]

www.familiepleje.kk.dk

Slutnoter • 71

1) Plejefamilier kaldes generelt godkendte plejefamilier, når plejetilladelsen ikke er til et specifikt

barn, i modsætning til netværksplejefamilier, der godkendes til et specifikt barn.

2) Nielsen 2002 udgør dog en undtagelse, idet han i sin undersøgelse af foranstaltningen

”plejefamilie” i Københavns Kommune beskæftiger sig med anbringelse af børn i familiepleje

hos familiemedlemmer og andre med kendskab til barnet forinden anbringelsen.

3) Det bør dog understreges, at Egelund og Hestbæks undersøgelse fra 2003 ikke kan

dokumentere, at kontakten med forældrene har den positive betydning, som man hidtil har

antaget. Den dokumenterer dog heller ikke det modsatte.

4) Pr. 31. december 2001 var 45 % af alle anbragte børn, i Danmark, anbragt i familiepleje, mens

72 % af alle anbragte børn i Sverige og 87 % af alle anbragte børn i Norge, var anbragt i

familiepleje(NOFCA2003:15).

5) Ifølge Ankestyrelsen 2006 blev der i 2006 anbragt 3.660 børn og unge på et anbringelsessted,

en døgninstitution, et godkendt opholdssted, en netværksplejefamilie eller en plejefamilie.

Ved udgangen af 2006 var 43 % af dem anbragt i plejefamilie. Hver tiende heraf var anbragt i

netværkspleje eller slægtsanbringelse (Christensen og Iversen 2008:6). Ifølge vore beregninger

må det i tal svare til, at 157,38 børn var anbragt i slægt eller netværk, svarende til 4,29 % af

samtlige anbragte børn.

6) Udregningen er baseret på Ankestyrelsen 2006:14.

Slutnoter

72 • Slutnoter

7) TalleneerhentetfraKøbenhavnsKommunesinterneregistreringssystem,BUS,SOFDW,

BO2,Børne-ogFamilieområdet,Anbragtebørn/forebyggende.Talleneskaldoglæsesmed

forbehold, idet der kan opstå unøjagtigheder, hvis ikke samtlige sagsbehandlere indberetter

alle anbringelser.

8) Afsnittet bygger på et internt notat fra MR Børn i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

medtitlen”Udkast–Organiseringafbørnefamilieteamene”,dateretden1.juni2006.

Af notatet fremgår det, at børnefamilieteamene opdeles i en undersøgelsesgruppe, en

børnegruppe, en ungegruppe og et sekretariat. Børnefamilieteammedarbejderne betegner

i daglig tale børnegruppen og ungegruppen samlet under begrebet handlegrupper. Når der

henvises til handlegrupper, menes således både børne- og ungegruppen.

9) Afsnittet bygger på Københavns Kommune 2007, Vilde lærerprocesser 2006 samt interviews

med medarbejdere fra flere børne-familieteams i Københavns Kommune.

10) MR Børn er ved at udvikle et § 50 skema, der i højere grad matcher de skemaer, der arbejdes

med i Signs of Safety.

11) Afsnittet bygger på Københavns Kommune 2002, Ministeriet for flygtninge, indvandrere

og integration 2007, Näslund 2002, Rasmussen 2002, samt Styrelsen for Socialservice 2007.

Desuden indgår to interviews med medarbejdere fra Socialcenter Østerbro-Ryvang, der er det

socialcenter i Københavns Kommune, som arbejder mest konsekvent med familierådslagning.

12) I New Zealand blev familierådslagning en del af lovgivningen i 1989. Siden indførelsen i 1989

er der gennemført ca. 150.000 rådslagninger. Rådslagningen er i New Zealand en form for

tvungen hørings- og beslutningsprocedure inden en eventuel domstolsafgørelse i meget

indgribendebørnesager,someksempelvisanbringelserudenforegethjem.Overførttil

danske forhold ville det svare til, at der ifølge Serviceloven ikke kunne anbringes børn og unge

uden en godkendt handleplan fra en familierådslagning (Rasmussen 2002:11-12).

Slutnoter • 73

13) For en diskussion af børneperspektivet i familierådslagning, se Mortensen 2007.

14) Beskrivelsen er baseret på Københavns Kommune 2002 samt to interviews med medarbejdere

fra Socialcenter Østerbro-Ryvang.

15) Spørgsmålene er bl.a. inspireret af Näslund 2002 og 2006, Familieplejecentret, Århus

Kommune, 2005 samt Mortensen, 2005.

KØBENHAVNS KOMMUNESocialforvaltningenCenter for FamilieplejeJuni 2008

Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning · Indledning • 9 Kære kollega Denne...

Documents

Transcript of Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning · Indledning • 9 Kære kollega Denne...