Vejledning i måloplysning 1¥loplysning_1.0.pdf · ge protokol. Der findes flere forskellige...

Vejledning i måloplysning

Ver. 1.0

VEJLEDNING I MÅLOPLYSNING

2

Vejledning i måloplysning

1 Forord 3

2 Sådan finder du en måloplysning 4

2.1 Opslag i matrikelregisteret 4

2.2 Protokolopslag 5

2.3 Historiske kort 9

2.4 Manuel bestilling 12

2.5 Generelt om at finde måloplysninger 13

3. Oversigt over protokol serier 15

3.1 Matrikelprotokollerne 1878-1986 16

3.2 Matrikelprotokollerne 1844-1878 (M-matrikler) 16

3.3 Matrikelprotokollerne 1806-1844 (Sogneprotokoller) 17

4. Administrative inddelinger 17

5. Særlige forhold 18

5.1 Særlige forhold vedr. Matrikelregisteret 18

5.2 Særlige forhold vedr. Protokolopslag 18

5.2.1 Forlæns opslag 18

5.2.2 Om nummerering pga. sognegrænse ændring 22

5.2.3 Opslag i herreds- og sogneprotokoller 24

5.3 Særlige forhold vedr. Historiske kort 25

5.3.1 Ø-kort 25

5.3.2 Nymålte rammekort 25

5.4 Særlige forhold vedr. Geografiske områder 26

5.4.1 Sokkelund herred (østlige del af det gamle Københavns amt) 26

5.4.2 Købstæderne 27

5.4.3 Græsted – Gilleleje 28

5.4.4 Fanø 30

5.4.5 Ordrup 31

5.4.6 Ejby 32

5.5 Målebøger 32

5.6 Fotomålinger/Nymålingssager 33


3

Vejledning i måloplys-ning 1 Forord

Formålet med denne vejledning er at guide dig, til at finde de måloplysninger, som ikke umid-delbart kan findes vha. polygo-nerne i MAO og direkte links. Be-mærk at vejledningen ikke om-handler Sønderjylland, samt Kø-benhavn og Frederiksberg kom-muner. Kapitel 2 beskriver, hvordan du i langt de fleste tilfælde kan finde de nødvendige måloplysninger. De øvrige kapitler beskriver forskellige arkivalietyper og særlige forhold, du skal være opmærksom på. Gennem tiden er der fremkommet mange krinkelkroge i det matrikulære system. Denne vejledning indeholder ho-vedtrækkene, men der vil altid være undtagelser…

Figur 1. Original 2 matrikelkort fra Veksø By, Veksø 1861-1874.


4

2 Sådan finder du en måloplysning

Når det ikke har været muligt at finde den nødvendige måloplysning blandt de måleblade, der er blevet scannet og gjort tilgængelige via links eller stedfæstede polygoner, må disse findes på anden vis. Dette kan gøres ved at kigge i matrikelregisteret, protokollerne og de histori-ske kort. I det efterfølgende tages der udgangspunkt i fremfinding af måloplysninger for matr.nr. 18e, Grejs By, Grejs (1120651) 2.1 Opslag i matrikelregisteret

Et opslag på matr.nr. 18e med ejerlavskoden 1120651 i matrikelregiste-ret giver følgende svar.

Figur 2. Matrikelregisteret i MAO.

I højre side af skærmen er der en liste over ”Sager for jordstykket”, som findes i matrikelregisteret. De er anført med de nyeste sager øverst og de ældste nederst. Såfremt der findes ændringsdatoer og sagsoperatio-ner1 er disse angivet. Registersituationen efter godkendelse af en sag

1 Sagsoperationerne er forkortelser der angiver, hvad der sker i sagen. I følgende sagstyper er der stor sand-synlighed for, at der findes målinger: AFST (Afståelse af areal fra matr.nr. (tidligere sagstype)) AOF (Areal-overførsel af del af matr.nr. / umatr.areal), AOFHL (Arealoverførsel af del af matr.nr. Nyt matr.nr.), AOFA (Arealoverførsel af aflagt off. vej), AOFV (Arealoverførsel til off. vej), AOFVL (Arealoverførsel til off. vej og tildeling af nyt vejlitra), AOFVM (Arealoverførsel til off. vej og tildeling af nyt matr.nr. (tidligere sagsty-pe)), AROV (Arealoverførsel af areal, tidligere brugt sagstype) AÆND (Arealændring for et matr.nr. eller Areal ændret som følge af (tidligere sagstype)), BER (Ejendomsberigtigelse), MAT (Matrikulering), MATK


5

kan vises ved at trykke på teksten ”Vis”, der står til venstre for journal-nummeret. Tryk på journalnummeret for at åbne en af de sager, der vi-ses i listen. I ingen af de viste sager findes brugbare måloplysninger. Derfor skal vi anvende folio2 nummeret A0010 til at fortsætte søgningen i protokollerne. 2.2 Protokolopslag Når du skal finde oplysninger til matr.nr. 18e med ejerlavskoden3 1120651, så bruger du ejerlavskodens oplysninger, til at finde den rigti-ge protokol. Der findes flere forskellige protokoltyper, men i dette tilfæl-de skal vi have fat i den sogneprotokol4 som har betegnelsen: MP_112_06 Dette skyldes, at matr.nr. 18e ligger i herred5 nr. 112, og indenfor dette herred i sogn nr. 6.

(Tildeling af matr.nr. iht. kendelse), MATX (Tildeling af matr.nr. iht. ekspropriation), NYB (Nyberegning af areal), OMD (Omdeling (tidligere type, nu erstattet, af AOF)), SFOR (Skelforretning), SKE (Skelforandring (tidligere type, nu erstattet af AOFH)), SUPM (Supplerende måling), SSÆT (Skelsætningsforretning (tidli-gere betegnelse for SFOR), UDS (Udstykning af del af matrikelnummer), UDSFE (Udstykning fra flere ejendomme (nyt stamnr.)), UDT (Udstykning, deling og tildeling af matr.nr. til lod), UDT/UDS (Udstykning nyt litra), UDT/DEL (Tildeling af matr.nr. nyt internt skel), VJIN (Inddragelse af aflagt offentlig vej (tidli-gere type nu AOFA), VJUD (Udskillelse af offentligt vejareal), VJUDL (Udskillelse af offentligt vejareal og tildeling af nyt litra). Andre sagstyper, som eksempelvis NOTH (Ændring af hovednotering) eller SUP (Supplerende ændring) kan ikke forventes at indeholde målinformationer. 2 Folio er i denne sammenhæng en betegnelse for sideopslag i protokollerne. I tiden frem til 1970 er folio et dobbeltsidet opslag med både en venstre og højre side. Fra ca. 1970 er folio dog enkeltsidet, da der er blevet bedre plads i protokollerne, fordi hartkornsregistreringen på dette tidspunkt bortfalder. 3 Ejerlavskoden består af syv cifre. I landområderne stammer de tre første cifre i ejerlavskoden fra herreds-nummereringen og de to mellemste angiver sognets nummer inden for herredet. I købstæderne stammer de første fem cifre fra købstadskoden, der består af bogstavet K og to cifre, der angiver den tidligere købstads nummer. For at få en numerisk kode blev bogstavet K erstattet med 200. De to sidste cifre i ejerlavskoden angiver ejerlavets nummer inden for det aktuelle sogn eller købstad. For at undgå forveksling med en intern kortbladsinddeling begynder nummereringen af ejerlavene med 51. Eksempel: 042-10-51, 200-07-51 4 Protokoller fra perioden 1878-1986 findes undertiden både som Herreds- og Sogneprotokoller. I dette til-fælde skal opslaget foretages i sogneprotokollerne, da disse er de nyeste. 5 I middelalderen betegnede ordet ”herred” en retskreds omkring herredstinget og dannede grundlag for ind-deling af landet i len. Indtil retsplejereformen af 1919 havde herreder betydning som retskreds og administra-tive områder, og herredsinddelingen har i kirkelig henseende betydning for inddelingen i provstier.


6

For at finde den rigtige side i protokollen, skal du bruge det folio nr., som du fandt i forbindelse med din søgning i matrikelregisteret. I dette tilfælde er der tale om folio A0010, hvilket betyder, at den oplysning vi skal bruge står på side 10 i protokollen6. Den hurtigste adgang til protokollen er at bruge genvejen i matrikelregi-stervinduet. Denne dukker op, hvis du klikker på ”Vis”-knappen ud for den ældste sag i listen over sager for det pågældende jordstykke. Ved klik på protokolknappen ledes du til den korrekte side i den korrekte protokol.

6 Betegnelsen A0010 angiver også, at vi skal kigge i den protokol som hedder A. I dette tilfælde findes der kun en protokol, derfor hedder protokollen MP_112_06 og A er underforstået.

Figur 3. Ejerlavskodens opbygning.


7

Nedenfor er vist et skærmdump fra protokollen, hvor de vigtigste oplys-ninger er markeret med røde cirkler.

Figur 4. Udsnit af scannet "nyere" sogneprotokol, folio 10 (MP_112_06).

1. Sidenummer. 10. Undertiden står det angivet som ”Jordernes Beskri-velse m. m.” men der kan også stå ”Fol”, som er en forkortelse af folio. 2. Matrikel nr. 18e. Det samme matr.nr. kan optræde flere gange på samme side. Derfor skal du sikre dig, at det er det rigtige matr.nr. i det rigtige ejelav. 3. Sagens nr. UJ1919/107617. Dette er sagens journal nr. Det kan være, at sagen indeholder de måloplysninger, som du leder efter, men det kan også være at du skal længere tilbage i tiden. 4. Fra Folio. N544. Her er det angivet, hvor matrikelnummeret stammer fra. Oplysningen kan bruges til at følge matrikelnummeret tilbage i ti-den. Bemærk, at der ved siden af folionummeret står et o, hvilket bety-der, at matrikelnummeret er efter opmåling8. For at følge matrikelnummeret tilbage i tiden skal vi gå til folio N544. Bogstavet N betyder, at der skal søges i en anden protokol nemlig MP_112_N, som er en herreds protokol. Oplysningerne, som vi søger, fremgår af side 544.

7 Denne UJ-sag søges med syntaksen U1919/10761. MCJ-sager søges med syntaksen MÅÅÅÅ-XXXXX og MSJ-sager med syntaksen VÅÅÅÅ-XXXXX. Skråstreg (/) kan benyttes i stedet for bindestreg (-). 8 Andre arealangivelser kan være: Kn som betyder en konstruktion. K eller blankt felt betyder efter kortet. Kvaliteten af areal angivelserne er således, at opmåling er bedst, konstruktion er næstbedst og efter kortet er den dårligste.


8

1. Sidenummer. 544 2. Matrikel nr. 18e 3. Sagens nr. UJ1919/10761. Dette journalnummer er identisk med det, som vi fandt i det foregående opslag. 4. Fra Folio. Dette felt er tomt, og det betyder, at vi har fundet den sag, hvor matrikel nr. 18e opstår. For at få yderligere overblik over situationen, kan det være en hjælp at se på de historiske kort.

Figur 5. Scannet herredsprotokol, folio N544 (MP_112_N)


9

2.3 Historiske kort

Når der trykkes på knappen ”Historiske kort” åbnes applikationen ”Ma-trikelkort på Nettet”. Her søges på ejerlavsnavnet Grejs By, Grejs eller ejerlavskoden 1120651. Efterfølgende vises en liste over tilgængelige kort.

Figur 6. Applikationen ”Matrikelkort på Nettet”.

Fra det tidligere fremsøgte matrikelregisterbillede er det muligt, at få in-formationer om hvilket kortbladsnummer der er relevant at åbne.


10

Figur 7. Matrikelregisteret i MAO med fokus på kortbladsnr. Bemærk, at der skal klikkes på ”Vis” på den nederste sag i rækkefølgen.

I dette tilfælde er kortbladsnummeret9 112-06-03, hvilket betyder, at vi skal se på plan nr. 3. Figur 8 viser plan nr. 3 fra perioden 1977-1996 er alle skel omkring 18e sorte, hvilket betyder at der ikke er sket ændringer i denne periode. Hvis der var sket ændringer, ville disse være skrevet med rødt. Eks. matr.nr. 76.

9 Kortbladsnummeret 112-06-03 betyder herred nr. 112, sogn nr. 6 kortblad nr. 3.

Figur 8. Matrikelkort 1977-1996


11

Figur 9 viser 1935-1977 plan 1. Ingen ændringer. Bemærk, at kortet ikke er nordvendt.

Hvis vi i stedet åbner det kort, der var gældende i perioden 1891-1935 ses det på figur 10, at de nord-lige skel omkring 18e er skygget med rødt, hvilket angiver at de er nye/ændrede. Det betyder, at 18e opstår i perioden 1891-1935. På figur 11 som viser kortet 1863-1891 findes der ingen 18e, det underbygger, at jordstykket er op-stået i perioden 1891-1935. Ved at kigge på de historiske kort får vi bekræftet, at 18e opstod i perioden 1891-1935, hvilket stem-mer overens med resultatet fra protokollen og det er sagen UJ1919/10761, som vi skal have fat i.

Figur 9. Matrikelkort 1935-1977.




12

2.4 Manuel bestilling

Sagen UJ1919/10761 er fra før1950, den er derfor ikke tilgængelig på nettet. Vil du se sagen skal du bestille den hos GST. Det gør du ved at trykke på knappen ”AdHocIT bestilling” for at åbne GST sagsbestillings-systemet AdHocIT.

Figur 12. Login billedet fra AD HOC IT.

Første gang du vil bestille en sag, skal du oprette dig som bruger. Når du har logget ind, trykker du på knappen , som findes i venstre side af skærmen. Udfyld blanketten med de nødvendige oplysninger. Når målebladet er fundet frem, så modtager du en mail fra GST om, at målebladet er ble-vet fundet frem og gjort tilgængelig på MAO10.

10 I en overgangsperiode hentes måloplysningerne stadig på AdHocIT.


13

2.5 Generelt om at finde måloplysninger

Allerede ved matriklens ikrafttræden 1844 var der et krav om opmåling af nye skel. Dette krav er siden opretholdt - om end i meget udbygget form - men ikke altid håndhævet lige strengt. I slutningen af 1800 tallet blev der således i en periode ikke krævet mål til nye skel. Før 1910 er målene i alen11. Efter 1912 er målene derimod anført i me-tersystemet, og helt overvejende med centimeterangivelse. I perioden 1910-1912 kan begge måleenheder forekomme. Metersystemet blev indført ved lov i 1907. Før 1944 fremgår måloplysningerne af hovedkortet12. På gamle kort er målene anført på selve kortbilledet i matrikelkortets målforhold. På nog-le kort kan målingen fremgå af en særlig målskitse/konstruktion i større målforhold. Efter 1949 fremgår målingen for parceller til intensiv udnyt-

11 Målangivelser i alen er ofte kun anført i hele alen eller tiendedele heraf. Hertil kommer, at målene ofte er vanskelige at bruge i marken, fordi målingen er foretaget ud fra skel, der måske ikke mere findes i marken. 12 Hovedkortet viser både måloplysninger samt de matrikulære ændringer og kan dermed ses som en slags kombination af ændringskort og måleblad. Måloplysninger på hovedkortet er påført med blå/sort tusch og kan være vanskeligt at tyde på fotokopier.

Figur 14. Matr.nr. 18e som vist i webmatriklen.

Figur 13. Udsnit af hovedkort med målangivelse fra sagen UJ1919/10761.


14

telse sædvanligvis af måleblade, normalt i målforhold 1:1000 eller 1:500. I perioden mellem 1937 og 1949 kan begge former forekomme, dog findes vejudskillelsesmålinger næsten altid på vejplaner større end A3. Ud fra matrikelkortet vil du kunne gøre dig nogle antagelser, om der fin-des mål til skel. Skel mellem to forskellige matr.nre., som begge står an-ført som stamnumre13 uden litra, vil normalt være et skel, der stammer fra matrikuleringen. Til et sådant skel findes der ikke måloplysninger, medmindre skellet er målsat i en senere matrikulær sag, der f.eks. kan omfatte en berigtigelse af skellet eller udstykning af parceller op til skel-let. Er der derimod tale om et skel mellem to matr.nre. med samme stamnr., men med forskellige litra er skellet et udstykningsskel, og du kan forvente, at der findes måloplysninger til skellet. Tidligere var der kun krav om, at målingen skulle være tilstrækkelig til at bestemme de nye skelpunkter i forhold til eksisterende skel. Nye skelpunkter, der placeres i eksisterende skel, er som regel blot målsat ved en gennemmåling af det bestående skel, og målingen er ikke udført som en sammenhængende måling. Målingen er derfor ofte ufuldstæn-dig, idet parcellerne ikke kan konstrueres ud fra de angivne mål. Måloplysninger på målebladene vil derimod være væsentligt mere an-vendelige. Det skyldes bl.a. at kravene til den matrikulære måling med tiden er øget, f.eks. tilknytning til fikspunktsystemet, beregning efter opmåling af parceller til intensivt brug, samt at der ofte er overbestem-melser bl.a. dimensionsmål på skel. Dimensionsmål er meget brugbare, når det skal undersøges, om skellet i marken svarer til målebladets op-lysninger.

13 Stamnummer er et matrikelnummer med tal, men uden litra. Stamnumre blev tildelt i forbindelse med ma-trikuleringen.


15

På ældre måleblade kan målene være anført som en ortogonalmåling. Ortogonale vejudskillelsesmålinger er oftest vist med udflyttet målsæt-ning af praktiske årsager. På disse måleblade er målingen næsten altid knyttet til fikspunkter, ligesom eventuelle bygninger og andre faste ter-rængenstande kan være indmålt. Vejudskillelsen har alene til formål at bestemme vejskellet, dvs. skellet mellem vejen og tilstødende ejendom. Nogle af knækpunkterne i vejskellet vil ofte være valgt, hvor der støder sideskel til vejskellet. Da der ikke er foretaget en egentlig fastlæggelse af sideskellets præcise placering, må vejmålingens mål til sådanne tre-skelspunkter ikke opfattes som et sikkert udtryk for sideskellets place-ring i vejskellet.

3. Oversigt over protokol serier

Matrikelprotokollerne bliver brugt til at finde ud af, hvilke sager der skal findes frem i forbindelse med ejendomsundersøgelser. Der er i protokol-lerne henvisninger til, næste gang det pågældende matr.nr. er i spil, og tilbagevisninger til den forrige gang den var i spil. Protokollerne findes primært i to typer: Dækkende et herred (f.eks. Vin-dinge, nr. 41) eller et sogn (f.eks. Ullerslev i Vindinge herred, nr. 41-16). Enkelte gange kan der være to eller flere sogne i samme protokol, hvil-ket er typisk for københavnsområdet. Nummerering af folier: Der er i protokollerne en nummerering, som normalt starter med 1, 401, 801 osv. på den første betydende side. For-inden kan der være enkelte sider med andre oplysninger som kan være brugbare ved ”forlæns opslag” (se mere om dette i afsnit 5.2). I nogle tilfælde starter den med et andet nummer, men normalt følger den for-gængerens nummerering. Der findes flere forskellige protokolserier. Disse er beskrevet i den efter-følgende tekst.


16

3.1 Matrikelprotokollerne 1878-1986

Denne protokolserie var gældende, indtil matrikelregisteret blev digitalt i 1986. De ældste protokoller i denne periode er ført som herreds proto-koller. På et tidspunkt (forskelligt for hvert herred) skete der så stor ma-trikulær aktivitet i herredet, og man valgte at omskrive protokollerne til sogneprotokoller igen. De ældste sogneprotokoller er fra perioden 1878-1986 har betegnelsen A og indeholder både de oprindelige oplysninger og ændringerne14. I år 1911 blev alen målet skiftet ud med meter målet. Skiftet af måleenhed gjorde også, at efterfølgende protokoller blev navngivet M efter meter-systemet. De ældste herredsprotokoller 1878-1986 har betegnelsen A, og indehol-der kun de oprindelige oplysninger. Ændringer er ført i de efterfølgende protokoller, der har betegnelserne C ,D, E… Med indførelsen af meter målet blev efterfølgende ændringsprotokoller navngivet M, N, O… Filnavnene for disse protokoller starter med MP_. 3.2 Matrikelprotokollerne 1844-1878 (M-matrikler)

Protokolserien15 er hovedsageligt interessant mht. ejendomsretlige sa-ger og sager om vej adgang. Protokollerne er ført som herreds protokol-ler. Protokoller hvis navn ender med A indeholder kun de oplysninger, der var gældende den 1/1-1844 ved matriklens ikrafttrædelse. Protokol-ler - som ender på B eller C - indeholder de ændringer, der er sket i pe-rioden 1844-1878.

14 I eksemplet fra kapitel 2 beskrives der protokol opslag i en sogneprotokol som hedder MP_112_06 hvor 112 betegner herredsnummeret og 06 sognenummeret. Da der ikke er knyttet noget bogstav til betegnelsen er det underforstået, at der er tale om en A protokol. 15 De såkaldte M-matrikler, filnavnet starter med MPO_.


17

Der er i protokollerne en nummerering, der begynder med 1 på den før-ste betydende side. Forinden kan der være enkelte sider med andre op-lysninger. Bind B begynder normalt med en side, som nummermæssigt følger den sidste i A-bindet. Filnavnene for disse protokoller starter med MPO_. 3.3 Matrikelprotokollerne 1806-1844 (Sogneprotokoller)

Protokolserien16 blev brugt ved matrikuleringen til at sammenfatte vur-deringen af hver enkelt ejendom. Den indeholder oplysninger, der ho-vedsageligt er interessante mht. ejendomsretlige sager og sager om vej adgang. Chancen for at finde måloplysninger er yderst begrænset. Pro-tokollerne er ført som sogne protokoller. De oprindelige oplysninger fra matrikuleringen og de efterfølgende forandringer er indført i de samme protokoller, tillægsberegninger eller forandringsprotokoller17. Alle proto-kollerne starter med folio 1. Forinden kan der være enkelte sider med andre oplysninger. Filnavnene for disse protokoller starter med SP_.

4. Administrative inddelinger

Gennem tiden har den administrative inddeling af Danmark løbende for-andret sig. Du kan danne dig et overblik ved at besøge www.digdag.dk, der er et digitalt atlas over Danmarks historisk administrative geografi. DigDag indeholder bla. amtsgrænser, kommunegrænser, herreder og sognegrænser for de seneste 400 år. Kortet kan være et yderst nyttigt værktøj, når du vil danne dig et overblik over de løbende ændringer om-kring de større byer, der har opslugt de omkring-liggende landområder. Læs mere om DigDag på videnskab.dk18.

16 De ældste sogneprotokoller, filnavnet starter med SP_. 17 Filnavnet for forandringsprotokoller starter med FORP_. 18 http://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-danmarkskort-rejser-tilbage-i-tiden


18

5. Særlige forhold

5.1 Særlige forhold vedr. Matrikelregisteret

I sjældne tilfælde er der fejl i det digitale matrikelregister. Disse fejl er typisk sket i 1986, da alle de analoge oplysninger blev indtastet i data-basen. Den typiske fejl er forkert angivelse af journalnumre, men også forkerte foliohenvisninger fra matrikelregisteret til protokollerne ses. Hvis du har mistanke om en sådan fejl, kan du med fordel foretage et forlæns opslag i protokollerne (se næste afsnit). 5.2 Særlige forhold vedr. Protokolopslag

5.2.1 Forlæns opslag

Undertiden kan det være nyttigt at foretage forlæns opslag i protokol-lerne. Ved forlæns opslag forstås, at opslaget startes i A protokollen bå-de i sogne- og herredsprotokollerne. Det er f.eks., hvis de ønskede op-lysninger ligger så langt tilbage i tiden, at forlæns opslag er hurtigere. En anden situation kan være fejl i matrikelregisterets oplysninger, som nævnt i afsnit 5.1. Som et eksempel på forlæns opslag kan vi prøve at undersøge 1a Hund-borg By, Hundborg (700152). Da Hundborg ligger i herred nr. 70 og vi foretager forlæns opslag skal vi først kigge i herredsprotokollen MP_070_A1


19

I starten af protokollen er der et register, hvor du kan læse, på hvilket folio de enkelte ejerlav starter. Her fremgår det, at Hundborg By starter på folio 7. Desuden er der stemplet INDF. I SÆRSK. PR. Teksten ”indført i særskilt protokol” henviser til, at ejerlavet senere er blevet indskrevet i en sogneprotokol.

Figur 16. Folie 7 i protokollen MP_070_A1.

Figur 15. Side fra starten af herredsprotokollen MP_070_A1.


20

På folio 7 sker der udstykning af matr.nr. 1a. I rubrikken ”Sidste litra” er de forskellige udstykninger angivet19. Hvis vi forestiller os, at det areal vi ønsker er på matr.nr. 1aa, så skal der slås op på folio 283. Da proto-kollen MP_070_A1 er en oprindelig protokol og derfor ikke indeholder ændringer skal næste opslag være i MP_070_C, som er den første æn-drings protokol20.

Figur 17. Folio 283 i protokollen MP_070_M.

På folio 283 ses det, at næste forandring er i M protokollen (MP_070_M), folio 242

19 Teksten i feltet ”Sidste litra” skal læses således, at de litra som nævnes, er de sidste som indgår i hver ud-stykningssag. Det betyder, at ved en eftersøgning af matr.nr. 1ah henvises man til ak. Teksten ”258” under stregen angiver, hvilket folio der henvises til. Evt. bogstaver angiver protokollen. 20 Som anført i afsnit 3.1.


21

Figur 18. Folio 242.

På folio 242 ses det, at næste forandring er i P protokollen (MP_070_P), folio 1213.

Figur 19. Folio 1213.


22

På folio 1213 udgår 1aa. Ved tilbagebladring ses, at sagen starter på fo-lio 1201, og dér er sagens journalnummer UJ1963/11970 angivet21. Et opslag på original 2. kort 1940-1969 plan 2. viser, at 1aa udgår i forbindelse med en større sammenlægning, og i stedet indgår arealet i matr.nr. 15i.

5.2.2 Om nummerering pga. sognegrænse ændring

Der var en periode, hvor sognegrænse ændringer medførte, at alle ma-trikelnumre i det pågældende sogn skulle om nummereres. Dette kan medføre en del vanskeligheder, når man slår op i protokollerne. Et ek-sempel på om nummerering ses i tilfældet matr.nr. 440a Hareskov By, Værløse (20953). Vi søger baglæns i protokollerne ad følgende vej: Folio M0536 (MP_002_09_M) Folio A204 (MP_002_09_A) Folio A55 (MP_002_09_A)

21 Sager som strækker sig over flere folier (sider) er øverst til venstre og nederst til højre angivet som hen-holdsvis ”fortsættelse” og ”fortsættes”.

Figur 20. Original 2. matri-kelkort 1940-1969 plan 2.


23

I denne protokol opstår matr.nr. 440 af arealer fra 23b, 23e, 23f og 23i. Vigtigst er dog om nummereringen, som ses af rubrikken med teksten22 ”Tidligere matr.nre. i Lille – Værløse By”. Her fremgår det, at pga. om-nummerering skal yderligere tilbagesøgning mht. matr.nr. 440 foretages enten på Folio O1092 (MP_002_O) hvad angår matr.nr. 23e og 23b eller Folio N552 (MP_002_N), hvad angår matr.nr. 23f og 23i.

Figur 21. Folio 55, MP_002_09_A.

22 Hvis der ikke som her findes nogen hjælpetekster, kan man blive nødsaget til at foretage opslag på de før-ste sider i protokollerne, for at få nogle ledetråde. Oftest vil sådanne ekstra oplysninger være skrevet med blyant.


24

På kortet fremstår om nummereringen således:

5.2.3 Opslag i herreds- og sogneprotokoller

Ved opslag i herreds- og sogneprotokoller skal du være opmærksom på de noter, der er skrevet med rødt og lilla. I venstre side af protokollen står der noteringer, og i højre side står der arealændringer mv, som i re-aliteten også er noteringer. Sammen med arealændringerne står der og-så henvisninger til journalnumre, hvor sagerne ofte indeholder målebla-de. Nedenfor er der vist et antal eksempler på dette.

Figur 22. Hareskov By, Værløse 1912-1934.

Figur 23. Hareskov By, Værløse 1934-1954 Plan 3.


25

5.3 Særlige forhold vedr. Historiske kort

5.3.1 Ø-kort

Hvert kort omfatter et ejerlav eller en del af et ejerlav. Ejerlavet blev opmålt som en selvstændig enhed uden opmålingsmæssig forbindelse med tilgrænsende ejerlav. Kortene blev udarbejdet i slutningen af 1700 tallet og starten af 1800 tallet næsten altid i målforhold 1:4000. Ø-kort over købstædernes bygrunde blev opmålt i årene 1863-1875 og blev fremstillet i målforhold 1:800. Ø-kortene blev således fremstillet på grundlag af ældre og ikke særlige nøjagtige målinger, der ikke var knyttet til et referencenet. I 1930´erne begyndte man at indlægge fikspunkter koordineret i System 34 på kor-tene. Dette skete i forbindelse med indlægning af skel, der var indmålt i forhold til fikspunkterne. 5.3.2 Nymålte rammekort

Målforholdet er som regel 1:2000. Kortene blev bygget op på det fælles referencenet (System34), fikspunkter og skelpunkter med koordinater i System34 eller med tilknytning hertil blev brugt som udgangspunkt for opbygningen. Kortene blev fra 1930´erne fremstillet i samarbejde med kommuner og praktiserende landinspektører, først ud fra terrestriske nymålinger og senere ud fra fotogrammetriske nymålinger. Den matriku-

Figur 24. Eksempler på noteringer.


26

lære situation blev berigtiget i forbindelse med kortets fremstilling. Re-sultatet blev således et meget nøjagtigt kortværk, hvor referencenettet er gengivet i form af et kvadratnet. 5.4 Særlige forhold vedr. Geografiske områder

5.4.1 Sokkelund herred (østlige del af det gamle Københavns amt)

Sokkelund herred er den østlige del af Københavns amt - med undtagel-se af København og Frederiksberg. Herredet har nr. 1 og er specielt i den forstand, at der pga. byudvikling løbende er kommet mange nye sogne til23, hvilket kan gøre fremfinding af måloplysninger besværlig. Problemet består som oftest i, at der ikke findes en logisk sammenhæng mellem den nuværende ejerlavskode og protokollerne. Et eksempel: Vi ønsker at finde måloplysninger for matr.nr. 29im Hvidovre By, Strandmark (12451) med folio nr. N0780. Problemet er, at der ikke fin-des en protokol med navnet MP_001_24_N. Løsningen er at benytte links under hjælpmenuen til ”Indhold af proto-koller – herred 1-49”da vi befinder os i herred 1. Herunder søges på ejer-lavsnavnet (Strandmark) og anvender efterfølgende det protokolnavn som der henvises til i listen. I dette tilfælde henvises til protokollen MP_001_05_N. Et opslag i denne viser følgende:

23 Denne situation findes også på andre lokaliteter - typisk omkring storbyerne.


27

Figur 25. Folio 780, protokol MP_001_05_N.

Som det fremgår af protokollen er rubrikken ”Fra folio” tom. Det betyder at matr.nr. 29im opstår på folio 780. Da der er tale om en større sag, må vi bladre tilbage til folio 773 for at finde journalnummeret på sagen. I dette tilfælde er det journalnummer U1958/4492. Sagen fremsøges her-efter i MAO. 5.4.2 Købstæderne

Købstæderne var byer med særlige privilegier. I stedet for en herredsbe-tegnelse starter deres ejerlavskode med 200. Det jord, der hører til køb-staden er opdelt i henholdsvis bygrunde og markjorder. I forbindelse med scanningen af protokollerne har det været nødvendigt at omdøbe de protokoller, der omhandler markjorderne. Navngivningen er derfor således: Bygrundene: MP_200 – herefter fulgt af købstadens løbenummer, eks. Køge 02 Markjorderne: MP_201 – herefter fulgt af købstadens løbenummer, eks. Køge 02 Herefter følger litreringen parallelt med landdistrikterne: A, B…24 Fremsøgning af måloplysninger i købstæderne er problematisk. Her er byerne med tiden vokset og har opslugt de omkringliggende sogne25 el-

24 Bemærk, at det kun er i købstæderne, at der findes protokoller med betegnelsen B. 25 Men indlemmelse af områder i købstæderne har givet problemer, som ikke er blevet løst konsekvent. Om-råderne er sommetider blevet anbragt i en protokol, der er kaldet A2, mens den foregående sommetider, sommetider ikke, er blevet kaldt A1. For Odenses vedkommende blev den gamle protokol videreført i helt nye protokoller, A1, A2…osv. Men nummersystemet har for Odenses vedkommende ikke været ført konse-kvent, så f.eks. har A9 måttet tilføjes. Det er tilsvarende usikkert, om tilbagevisningerne er ført konsekvent i de efterfølgende protokoller. Det vil det næppe være, for A kan være omdøbt til A1, efter at man har taget en ny protokol i brug. Men fremad er systemet konsekvent på den måde, at protokol A2 efterfølges af B2, C2 osv. I praksis vil det sige, at kun A-udgaven bør kunne give problemer. I næsten alle tilfælde vil problemerne be-stå i overvejelser om, hvorvidt A eller A1 er den rigtige. De steder hvor der kan være problemer er: Odense, Svendborg, Aalborg og Aarhus.


28

ler dele heraf. Ligesom markjorderne eller dele heraf undertiden er ble-vet inddraget under bygrundene. Forandringsprotokollerne for Bygrundene er ført amtsvis indtil 1910. Fi-lerne er navngivet FORP_. 5.4.3 Græsted – Gilleleje

I perioden 1914-17 blev der efter anmodning fra landbrugsministeriet udført en række forsøgsmålinger i Frederiksborg Amt. Målingerne dæk-kede følgende områder: A. Tibirke By, Tisvilde By, Tisvildeleje og en del af Tibirke Flyvesand, Ti-birke Sogn. B. Græsted By og Græsted Skovhuse, Græsted Sogn. C. Helsinge By, Helsinge Sogn. D. Udsholt By, Hesselbjerg By og Rågeleje, Blistrup Sogn, samt Rågeleje i Vejby Sogn.


29

Figur 26. Oversigtskort for Græsted-Gilleleje målingen.


30

5.4.4 Fanø

Ved matrikuleringen blev det af Rentekammeret besluttet, at ejendom-mene på Fanø ikke skulle særskilt matrikuleres, men anføres med et samlet areal for hvert sogn26. Pga. problemer med panteregistrene blev der i årene 1924-27 foretaget en påvisning af alle skel og kortlægning af ejendommene på Fanø. Der foreligger målinger for Nordby og Sønder Ho. Resten af Fanø er indlagt på matrikelkortet vha. målebordsoptagel-ser i målforholdet 1:4000. Den nye matrikel for Fanø27 trådte i kraft den 1. januar 1930.

Figur 27. Oversigtskort med målelinier fra Fanø målingen.

26 Begrundelsen var, at der ikke skulle finde opmåling sted af de enkelte ejendommes lodder, fordi der aldrig var sket udskiftning af de dyrkede jorder, og fordi der rådede stor usikkerhed med hensyn til skellene i nogle hedestrækninger, som i 1785 delvis var blevet udskiftet, men senere havde været hærget af sandflugt. 27 Læs mere om loven vedr. Lov om Indførelsen af en ny Matrikul og Oprettelse af Tingbøger for Fanø her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59349 I medlemsbladet Landinspektøren november 1956 er der en artikel om ”Problemer ved Fanøs matrikulering og deres løsning” som er skrevet af udstykningschef H. T. Heering.


31

Figur 28. Kartotekskort Fanø.

5.4.5 Ordrup

Der er i 1909 lavet en specialmåling for Ordrup, som ikke er blevet regi-streret i matriklen. Det formodes, at der er tale om en nymåling, der af ukendte årsager ikke blev til noget. Målingen kan derfor kun anvendes som vejledende information.

Figur 29. Specialmåling med redegørelse fra 1909.


32

5.4.6 Ejby

I Ejby sogn (5-04) blev der i perioden 1959-1962 foretaget en forsøgs fo-tomåling28. Der findes kartotekskort for hvert enkelt koordineret punkt med angivelse af afmærkning mv.

Figur 30. Kartotekskort fra Ejby målingen.

5.5 Målebøger

Målebøgerne er udfærdiget i forbindelse med opmålingsarbejder ved jernbaner, havneanlæg, nymåling af bykerner samt opmåling af større områder mv.

28 Forsøgsmålingen blev foranstaltet af Matrikelkommissionene af 16. juli 1959. Det praktiske arbejde blev udført af Geodætisk Institut i samarbejde med forskellige praktiserende landinspektører. Ifølge Matrikel-kommisionens rapport var hovedformålet med forsøgsmålingen følgende: ”Tilrettelæggelse af fremtidige fornyelses- og suppleringsarbejder vedrørende matriklen specielt ved anvendelse af fotogrammetriske opmå-lingsmetoder, således at matriklen med hensyn til ejendomsgrænser og arealer i videst mulig udstrækning bringes i overensstemmelse med de faktiske grænser i marken”.


33

Nogle gange er der henvisninger til målebøger fra den matrikulære sag. Hvis der i det område du søger måloplysninger i forefindes en jernba-ne29 såvel eksisterende som nedlagt eller havneanlæg, kan det blive nødvendigt at undersøge, om der findes mål i sagen eller i målebøgerne. En indikation kan også være at de historiske kort, som dækker en by-kerne, er lavet typisk i målforhold 1:800. 5.6 Fotomålinger/Nymålingssager

Fotomålinger/nymålinger fremstår ret omfattende i protokollerne. Oftest er de delt i 2 faser, henholdsvis sammenlægninger og selve fotomå-lings/nymålingssagen. Undertiden kan der også med blyant stå anført ordene ”nymåling” eller fotomåling”. Et andet fingerpeg kan være, at der på de historiske korts signaturforklaringen kan stå anført, at kortet er fremstillet på baggrund af en fotogrammetrisk opmåling30. Signalere-de og koordinerede punkter er vist med store kredse på nymålingskor-tet. I sagerne kan der også være terrestriske målinger og skitser Fotomålinger stammer typiske fra 1960’erne -1970’erne og nymålings-sager fra slutningen af 1800 tallet og frem til 1970’erne. Sagerne havde til formål at forbedre kvaliteten af matrikelkortet.

29 Der findes en oversigts mappe, som angiver hvilke jernbanestrækninger der findes målebøger for. Foruden målebøger findes der også jernbanekort, der har karakter af hovedkort, og således er en blanding af måleblad og ændringskort. 30 Et eksempel på dette kan ses i signaturforklaringen på kortblad P7724 Fjerritslev By, Kollerup (680656).

Vejledning i måloplysning 1¥loplysning_1.0.pdf · ge protokol. Der findes flere forskellige...

Documents

Transcript of Vejledning i måloplysning 1¥loplysning_1.0.pdf · ge protokol. Der findes flere forskellige...