Vejledning - aflysning og delvis aflysning af lokalplaner ... · vejledning til upload af GIS-filer...
Transcript of Vejledning - aflysning og delvis aflysning af lokalplaner ... · vejledning til upload af GIS-filer...
Vejledning
Aflysning og delvis aflysning af lokalplaner i Plandata.dk
Vejledning til, hvordan lokalplaner aflyses i Plandata.dk, herunder
delvise aflysninger samt aflysning uden vedtagelse af ny lokalplan.
Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen
Version: 1.3.0
Dato: 30-10-2019
2
Indholdsfortegnelse
Revisionshistorik ................................................................................................................................ 3
1. Indledning ................................................................................................................................... 4
1.1. Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk ............................................................. 4
2. Aflysning af lokalplan i status forslag ...................................................................................... 5
3. Aflysning af vedtaget lokalplan med vedtagelse af ny lokalplan ........................................... 7
4. Aflysning af vedtaget lokalplan uden vedtagelse af ny lokalplan .......................................... 8
5. Delvis aflysning uden vedtagelse af ny lokalplan .................................................................... 9
6. Delvis aflysning af lokalplan med vedtagelse af ny lokalplan ................................................ 9
6.1. Specifik aflysning af delområder og byggefelter .................................................................. 9
6.2. Delvis aflysning af lokalplanens geografi og/eller bestemmelser ....................................... 11
3
Revisionshistorik
Her vil ændringer i dokumentets forskellige versioner fremgå.
Versionsnummereringen følger følgende regler:
1) Mindre rettelser af fejl og mangler, herunder stavefejl og mindre tilføjelser af forklarende tekst.
a) Rettelserne har ingen betydning for registreringsbehov og begrebsnavngivning.
b) Foretages løbende.
c) Kommunikeres via www.planinfo.dk
d) Udgivelseskode 0.0.1
2) Større uddybende og præciserende tilføjelser og rettelser.
a) Ændringerne har ingen betydning for registreringsbehov og begrebsnavngivning.
b) Foretages efter behov.
c) Kommunikeres via www.planinfo.dk
d) Udgivelseskode 0.1.0
3) Ændringer og /eller tilføjelser af registreringsbehov, begreber og navngivning.
a) Rettelserne har betydning for registreringsbehov, begrebsnavngivning mm. Ændringerne
berører derfor Plandata.dk’s database-setup og Plandata.dk’s snitflader.
b) Kommunikeres via www.planinfo.dk
c) Udgivelseskode 1.0.0
Versionsnummer
Dato
Beskrivelse af ændringer
1.0.0 28.05.2019 Første version. Sammenskrivning af tidligere vejledning til
delvis aflysning samt afsnit om aflysning i lokalplan
vejledning.
1.1.0 21.06.2019 Uddybning af Afsnit 6: En delvis aflysning kan også ske
uden en specifik aflysning af delområder eller byggefelter.
1.2.0 18.09.2019 Tilretning af Afsnit 4: Der indsættes ikke nyt plandokument
efter aflysning.
1.3.0 30.10.2019 Ændring af procedure for aflysning uden vedtagelse af ny
lokalplan. Der oprettes ikke længere en ny version for at
sætte i høring, men der udsendes en supplerende
meddelelse (gælder Afsnit 4 og Afsnit 5).
4
1. Indledning
Vejledningen gennemgår, hvordan lokalplaner ophæves eller delvis ophæves i Plandata.dk og
hvordan det er muligt henholdsvis med og uden vedtagelsen af en ny lokalplan. I Plandata.dk
bruges begrebet ”aflys” om planer der ophæves, erstattes, slettes med videre.
1.1. Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk
Figur 1 illustrer en lokalplans ”livsforløb” i Plandata.dk. En lokalplan vil altid være i en af de
nævnte status. Det er muligt at foretage to forskellige handlinger for lokalplaner i status ”Vedtaget”:
- Fejlrettelser: de registrerede oplysninger i Plandata.dk er vejledende mens plandokumentet
i form af PDF-filen er retlig. Det betyder, at det til enhver tid er muligt at fejlrette i de
registrerede oplysninger i en lokalplan, som er i status vedtaget i Plandata.dk.
- Ændringer: der kan indberettes en ny version af lokalplanen, hvis kommunalbestyrelsen
vedtager ændringer til lokalplanen. Det kan eksempelvis være på grund af en delvis
aflysning af lokalplanen eller en aflysning uden vedtagelse af en ny lokalplan.
FIGUR 1. OVERSIGT OVER EN LOKALPLANS TILVEJEBRINGELSE OG OPHÆVELSE FRA ”KLADDE TIL FORSLAG” TIL
”AFLYST” I PLANDATA.DK.
Bemærk
Vejledningen i planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk uddyber de forskellige status,
samt hvilke muligheder der gælder for offentliggjorte planer i forskellige status.
5
2. Aflysning af lokalplan i status forslag
En lokalplan i status forslag kan aflyses fra lokalplanens overbliksside. Det gøres ved at klikke på
”Aflys plan” nederst på overblikssiden, Figur 2, A.
FIGUR 2. EN LOKALPLAN I STATUS FORSLAG AFLYSES FRA LOKALPLANENS OVERBLIKSSIDE.
Det åbner for en dialogboks, hvor en aflysningsdato skal angives. Aflysningsdatoen skal være
mellem forslagsdatoen og dags dato, Figur 3, A.
Det er desuden muligt at vælge, hvilke høringsparter der skal orienteres om aflysningen. De
høringsparter, som blev orienteret da forslaget blevet sendt i høring, er som udgangspunkt tilvalgt
på forhånd. Når aflysningsdatoen og høringsparterne er valgt, klikkes ”Aflys”, Figur 3, B.
A
6
FIGUR 3. FOR AT AFLYSE ET LOKALPLANFORSLAG SKAL DER ANGIVES EN AFLYSNINGSDATO, SOM SKAL VÆRE
MELLEM FORSLAGSDATOEN OG DAGS DATO.
A
B
7
3. Aflysning af vedtaget lokalplan med vedtagelse af ny lokalplan
Hvis vedtagelsen af en ny lokalplan aflyser en gældende lokalplan, skal den aflyses i Plandata.dk.
Aflysningen er sendt i høring som del af høringen for vedtagelsen af den nye lokalplan.
En lokalplan i status vedtaget aflyses fra lokalplanens overbliksside. Det gøres ved at klikke på
”Aflys plan”, Figur 4, A.
FIGUR 4. EN VEDTAGET LOKALPLAN AFLYSES FRA LOKALPLANENS OVERBLIKSSIDE.
Herefter åbner en dialogboks, hvor en aflysningsdato skal angives. Aflysningsdatoen skal være
mellem ikrafttrædelsesdatoen og dags dato.
Det er desuden muligt at vælge, hvilke høringsparter der skal orienteres om aflysningen. De
høringsparter, som blev orienteret da forslaget blevet sendt i høring, er som udgangspunkt tilvalgt
på forhånd. Når aflysningsdatoen og høringsparterne er valgt, klikkes ”Aflys”, Figur 4, A.
A
8
4. Aflysning af vedtaget lokalplan uden vedtagelse af ny lokalplan
Hvis en lokalplan skal aflyses uden at det sker i forbindelse med vedtagelsen af en ny lokalplan,
skal beslutningen om aflysning i høring. Se mere i planlovens kapitel 6. I Plandata.dk gøres det ved
at udsende en supplerende meddelelse. Det gøres ved at klikke på de tre prikker i øverste højre
hjørne fra lokalplanens overbliksside, Figur 5, A.
FIGUR 5. EN SUPPLERENDE MEDDELELSE UDSENDES FRA PLANENS OVERBLIKSSIDE.
Ved udsendelse af en supplerende meddelelse er det muligt at vælge, hvilke høringsparter der skal
modtage meddelelsen gennem Plandata.dk. Der er et tekstfelt, hvor den supplerende meddelelse
formuleres. Her kan der indgå en beskrivelse af de retlige og faktiske konsekvenser ved at
lokalplanen aflyses. Tekstfeltet kan udvides ved at trække i nederste højre hjørne, og der kan
indsættes diverse oplysninger, Figur 6, B, C. Herefter klikkes ”Send meddelelse”, og meddelelsen
sendes ud til landsdækkende (obligatoriske) samt kommunale (valgfrie) høringsparter, Figur 6, A.
Kommunen er selv ansvarlig for at underrette andre høringsparter.
FIGUR 6. FOR AT SÆTTE FORSLAGET OM OPHÆVELSE AF LOKALPLAN I HØRING UDSENDES EN SUPPLERENDE
MEDDELELSE.
A B
C
A
9
Når høringsperioden er afsluttet, og kommunalbestyrelsen har besluttet at aflyse lokalplanen, kan
lokalplanen aflyses i Plandata.dk. Det gøres fra lokalplanens overbliksside som beskrevet i Afsnit 3.
5. Delvis aflysning uden vedtagelse af ny lokalplan
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at aflyse dele af en vedtaget lokalplan. En delvis aflysning af en
vedtaget lokalplan vil ofte, men ikke altid, være en konsekvens af vedtagelsen af en ny lokalplan.
En delvis aflysning af en lokalplan skal i offentlig høring. Se mere i planlovens kapitel 6. Hvis en
delvis aflysning af en lokalplan sker som led i vedtagelse af en ny lokalplan, vil beslutningen have
været i offentlig høring i forbindelse med tilvejebringelsen af den nye lokalplan.
Hvis beslutningen om delvist at aflyse en lokalplan ikke har været i høring i forbindelse med
vedtagelsen af en ny lokalplan, sendes forslaget om delvist at aflyse lokalplanen i høring efter
proceduren beskrevet i Afsnit 4. Dvs. at der skal udsendes en supplerende meddelelse fra den
lokalplan, som skal delvist aflyses.
Når høringsperioden er afsluttet, kan lokalplanen delvis aflyses som beskrevet i det følgende Afsnit
6 samt Afsnit 6.1 og Afsnit 6.2.
6. Delvis aflysning af lokalplan med vedtagelse af ny lokalplan
Når beslutningen om en delvis aflysning af en lokalplan træder i kraft, skal lokalplanen delvist
aflyses i Plandata.dk. Hvis den delvise aflysning indebærer, at delområder eller byggefelter aflyses,
skal de aflyses før en lokalplan kan ændres som beskrevet i Afsnit 6.1. Indebærer den delvise
aflysning ikke, at delområder eller byggefelter aflyses, kan tilretningen af geometrier, i henhold til
den delvise aflysning, foretages uden først at aflyse delområder eller byggefelter som beskrevet i
Afsnit 6.2.
6.1. Specifik aflysning af delområder og byggefelter
En delvis aflysning af en lokalplan vil ofte medføre, at planens geografiske afgrænsning reduceres.
Hvis lokalplanen indeholder delområder eller byggefelter, hvor hele delområder og/eller byggefelter
ligger inden for det område, der skal aflyses, skal delområdernes og/eller byggefelterne aflyses
inden lokalplanens geografi kan ændres. Hermed sikres det, at der ikke efterlades delområder eller
byggefelter beliggende udenfor lokalplanområdets afgrænsning.
Delområder og byggefelter aflyses enkeltvis fra lokalplanens overbliksside. I nedenstående
eksempel, skal lokalplanen delvist aflyses således at delområde 1 aflyses og delområde 2 fortsat
består som en del af lokalplanen.
10
FIGUR 7. EKSEMPEL PÅ DELVIS AFLYSNING AF LOKALPLAN MED TO DELOMRÅDER, HVORAF DELOMRÅDE 1 SKAL
AFLYSES.
På overblikssiden for lokalplanen ses en oversigt over lokalplanens registrerede delområder og
byggefelter. For at synliggøre et delområdes eller byggefelts registrerede bestemmelser og geografi,
klikkes på pilen ud for det ønskede delområde eller byggefelt, Figur 8, A.
FIGUR 8. PÅ LOKALPLANENS OVERBLIKSSIDE, ER DET MULIGT AT UDVIDE DELOMRÅDER OG BYGGEFELTER FOR
AT SE DE REGISTREREDE OPLYSNINGER.
1
2
A
B
11
Nederst på overblikssiden for delområdet eller byggefeltet, er det muligt at aflyse det specifikke
delområde eller byggefelt ved at klikke henholdsvis ”Aflys delområde” eller ”Aflys byggefelt”,
Figur 8, B. Herefter åbner en dialogboks, hvor der skal angives en aflysningsdato, som skal være
mellem ikrafttrædelsesdatoen for lokalplanen og dags dato. Klik herefter ”Aflys”, Figur 9, A.
FIGUR 9. FOR AT AFLYSE ET SPECIFIK DELOMRÅDE ELLER BYGGEFELT SKAL EN AFLYSNINGSDATO ANGIVES.
6.2. Delvis aflysning af lokalplanens geografi og/eller bestemmelser
En delvis aflysning effektueres ved at oprette en ny version af lokalplanen. En ny version af
lokalplanen oprettes ved at klikke ”Rediger” nederst på overblikssiden for lokalplanen, som
delvist aflyses. Herefter klikkes ”Ændre”, Figur 10, A.
Indebærer den delvise aflysning, at delområder eller byggefelter skal aflyses, skal dette gøres inden
der oprettes en ny version af lokalplanen som beskrevet i Afsnit 6.1.
For at oprette en ny version af lokalplanen skal der angives en gyldighedsdato, som er datoen, hvor
den delvise aflysning træder i kraft, Figur 10, B. Derudover skal der uploades et plandokument,
hvoraf det fremgår, at lokalplanen er delvist aflyst, Figur 10, C. Herefter klikkes ”Opret og fortsæt”,
Figur 10, D.
Bemærk
Efter at der er klikket ”Opret og fortsæt”, er det ikke muligt at slette den nye version af
lokalplanen eller at ændre på den valgte gyldighedsdato, Figur 10, D.
A
12
FIGUR 10. INDEN EN NY VERSION AF DEN DELVIST AFLYSTE LOKALPLAN OPRETTES, SKAL EN GYLDIGHEDSDATO
ANGIVES OG NYT PLANDOKUMENT UPLOADES. DISSE KAN IKKE ÆNDRES EFTER DER ER KIKKET ”OPRET OG
FORTSÆT”
Efter den nye version er oprettet, åbner Plandata.dk’s indberetningsflow. Her er det muligt at
registrere de ændrede bestemmelser i lokalplanen ved at følge Trin 1-5, herunder tilpasning af
lokalplanens geografiske afgrænsning, Figur 11, A, B.
B
C
A
D
13
FIGUR 11. NÅR DER ER OPRETTET EN NY VERSION AF LOKALPLANEN, ER DET MULIGT AT ÆNDRE I DE
REGISTREREDE BESTEMMELSER VED AT FØLGE TRIN 1-5 SAMT ÆNDRE I LOKALPLANENS GEOGRAFI.
I Trin 1 i venstremenuen er det muligt at ændre på lokalplanens geografi under ”Se geografi”, Figur
11, B. Her er det muligt at uploade en geometri i form af en GIS-fil eller at redigere i den
eksisterende geometri ved brug af tegneværktøjet.
Få vejledning til funktionerne i tegneværktøjet i vejledningen til tegneværktøjet samt uddybende
vejledning til upload af GIS-filer i vejledningen til Upload/download i Plandata.dk.
Hvis der er bestemmelser, som skal ændres i forbindelse med den delvise aflysning af lokalplanen,
kan disse ændres for hvert trin i indberetningsflowet, Figur 11, A.
Nederst i hvert trin er det muligt at gemme de nye registreringer ved at klikke ”Gem”. Dette kan
med fordel gøres jævnligt, især hvis der arbejdes i tegneværktøjet. Når indberetningen af den nye
version af lokalplanen er færdiggjort, klikkes ”Gem og luk” fra hvert trin eller ”Afslut” fra Trin 6.
Herefter kan en supplerende meddelelse formuleres og sendes til høringsparter.
A
B
14
Lokalplanen er nu delvist aflyst. På lokalplanens overbliksside fremgår det, at der er en ny version
af lokalplanen, Figur 12, A. Desuden ses det, at lokalplanens geografi er ændret i forhold til den
oprindelige lokalplan, Figur 7.
FIGUR 12. OVERBLIKSSIDEN FOR DEN DELVIST AFLYSTE LOKALPLAN, HVORAF DET NU FREMGÅR, AT DER ER
FLERE VERSIONER AF LOKALPLANEN.
2
A