Vejen ud af krisen Afgangsprojekt Vestas Wind...
Transcript of Vejen ud af krisen Afgangsprojekt Vestas Wind...
Vejen ud af krisen
Afgangsprojekt Vestas Wind System HD-studiets 1 del AAU maj 2015
Mads Bjoslashrn Anders Agerbo og Mikkel Lund 27-05-2015
1
Indholdsfortegnelse Problemstilling 2
Problemformulering 2
Metodeovervejelse 3
Indledning 6
Vaeligrdikaeligdeanalyse 7
Delkonklusion 11
Porters generiske strategier 12
Delkonklusion 13
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo) 14
Del konklusion 24
Porters Five Forces 25
Skydeskivemodellen 28
Delkonklusion 31
PESTEL analyse 32
Delkonklusion 40
SWOTTOWS-Model 41
Delkonklusion 44
Investering 44
Delkonklusion 48
Finansiering 49
Delkonklusion 51
Konklusion 52
Perspektivering 54
Litteraturliste 55
Bilag 56
2
Problemstilling
Vestas Wind Systems AS fik den 11 marts 2015 udstedt et nyt virksomhedsobligationslaringn paring kr 37 milliard
med loslashbetid frem til 2022 Laringnet er optaget som erstatning for det tidligere virksomhedsobligationslaringn paring kr
45 mia Optagelsen af det nye laringn aringbner muligheder for at vaeligkste gennem investeringer for paring den maringde at
skabe vejen ud af krisen1
Problemformulering
Vi vil analysere hvilke initiativer Vestas kan goslashre for at skabe vaeligkst med kapitalen fra det nye
virksomhedsobligationslaringn
Formaringlet med projektet er saringledes at udlede konkrete handlinger som Vestas kan foretage for at vaeligkste
virksomheden i fremtiden
Afgraelignsning
Grundet en begraelignsning i omfanget af rapporten har vi vaeligret noslashdsaget til at afgraelignse rapporten paring
forskellige omraringder Dette baringde for at overholde kravene til omfang men ogsaring for at kunne udarbejde en
koncentreret og overskuelig opgavebesvarelse
Regnskabsanalyse ndash LARS-F
Der forefindes mange direkte konkurrenter til Vestas paring vindenergimarkedet men da Siemens Wind Power
betragtes som den stoslashrste konkurrent har vi afgraelignset regnskabsanalysen til at omhandle disse to
virksomheder Da de to virksomheder er de foslashrende indenfor branchen ud fra markedsandele er det vores
vurdering at de to virksomheder giver det bedste overblik over branchen
Vi har herudover afgraelignset rapporten fra at Vestas AS og Siemens Wind Power har forskellige
regnskabsafslutninger Der tages derfor ikke hoslashjde for eventuelle skaeligvvridninger i noslashgletal grundet
saeligsonudsving i branchen Dette har vi vaeligret noslashdsaget da en opgoslashrelse med samme regnskabsafslutning vil
vaeligre alt for omfangsrig og at vi desuden ikke finder udsvingene vaeligsentlige
1 httpborsendknyhedervirksomhederartikel1300579vestas_udsteder_obligation_til_500_mio_eurohtml
3
PESTEL-analysen
Da de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i Vestasrsquo omverden er meget differentierede fra land til land
har vi valgt at afgraelignse analysen til de markeder som vi mener har stoslashrst vaeligkstpotentiale indenfor en naeligr
fremtid Da de politiske og lovgivningsmaeligssige faktorer er saring forskellige fra land til land vil det ikke give
mening at lave en generel analyse paring verdensplan
Finansiering og investering
Vi afgraelignser beregningerne fra at beregne skat da vi ikke har stort nok kendskab til skattelovgivning paring andre
markeder end Danmark Herudover regner vi i faste priser for ikke at skulle tage hoslashjde for inflationen i
beregningerne
Metodeovervejelse
Vi vil udarbejde rapporten med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer saringledes at en roslashd traringd er
gennemgaringende for rapporten Dette skal sikre at vi faringr udledt og tolket paring informationer som senere skal
ligge til grund for analyse for derefter at benytte den opnaringede viden til at planlaeliggge og designe fremtidige
vaeligkstskabende initiativer for Vestas
Vi vil igennem en redegoslashrende del omhandlende Vestas som virksomhed herunder historie ideacute mission og
vision skabe et grundlaeligggende kendskab til virksomheden
Vi vil analysere Vestasrsquo interne og eksterne forhold ved brug af subjektive og objektive modeller og via en
deduktiv samt induktiv tilgang knytte det teoretiske sammen med det empiriske
Vores informationsindsamling vil baringde bestaring af interne samt eksterne kilder Dette skal sikre at vi opnaringr en
objektiv tilgang til udarbejdelsen af rapporten dog altid ved brug af kompetente eksterne kilder
Analysemodellerne vil for de interne forhold bestaring af
bull Vaeligrdikaeligdeanalyse
bull Porters generiske strategier
bull Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
4
Analysemodellerne vil for de eksterne forhold bestaring af
bull PESTEL-analyse
bull Porters Five Forces
bull Skydeskivemodellen
Med ovennaeligvnte modeller analyserer vi baringde ud fra kvantitative og kvalitative informationer Maringlet med
modellerne er at gennemgaring erkendelsesspiralen saring ofte som muligt for at kunne skabe det bedste grundlag
for vores videre vurderinger Naeligrmere formaringl med hver enkelt model er som foslashlger
Vaeligrdikaeligdeanalysen skal belyse det vaeligrdiskabende for kunden internt i virksomheden Analysen vil give en
kendskabsgrad til hvordan de forskellige afdelinger internt i Vestas bidrager til det endelige produkt Men
ogsaring paring hvilken maringde forskellige tiltag i virksomheden paringvirker disse afdelinger
Vi vil ud fra Porters generiske strategier klarlaeliggge Vestasrsquo overordnede strategi for paring den maringde at
identificere staeligrke samt svage sider herved og eventuelle muligheder og trusler
For at analysere Vestasrsquo oslashkonomiske grundlag og udvikling vil vi benytte regnskabsanalysen LARS-F analysen
Analysen giver grundlaget for at sammenligne Vestas med sine konkurrenter paring noslashgletal vedroslashrende
likviditet aktivitet rentabilitet og soliditet Analysen skal herudover klarlaeliggge eventuelle faresignaler i
virksomheden
Noslashgletallene som udledes af LARS-F vil ydermere blive analyseret ved hjaeliglp af tendenslinjer for at kunne
udtrykke en konklusion om udviklingen i virksomheden kontra dens konkurrenter
Udover LARS-F vil vores driftsoslashkonomiske analyse indeholde en PESTEL-analyse Denne skal sikre at vi opnaringr
kendskab til Vestasrsquo omverden herunder lovgivning teknologi mv Dette skal synliggoslashre eventuelle
muligheder i omverdenen fx i form af politiske tiltag eller ny lovgivning Modellen vil ydermere give en
generelt indblik i den generelle holdning til vedvarende energi
En kobling mellem LARS-F og PESTEL skal herefter danne grundlag for at sammenligne Vestasrsquo oslashkonomiske
udvikling med den makrooslashkonomiske udvikling i omverden
Herudover vil vi benytte Porters Five Forces for at skabe et indblik i konkurrencesituationen for Vestas og
hvilke markedskraeligfter de er praeligget af Porters Five Forces vil under substituerende produkter blive udvidet
5
med skydeskivemodellen for bedre at kunne tage stilling til truslen fra alternative energikilder
Vores analyse af Vestasrsquo interne og eksterne sider skal afslutningsvist opsummeres i en SWOT-analyse for at
skabe et samlet overblik over virksomhedens staeligrke og svage sider samt muligheder og trusler
For at skabe en struktureret tilgang til genereringen af nye markedsmaeligssige tiltag vil vi udvide SWOT-
analysen med en TOWS-analyse TOWS-analysen bestaringr af
bull Maxi-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider samt muligheder
bull Maxi-mini Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider og minimere svage sider
bull Mini-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere muligheder og minimering svage sider
bull Mini-mini Ved konkrete tiltag at minimere svage sider og konfrontere trusler
Tiltagene som genereres paring baggrund af analysen skal herefter danne ramme for en diskussion som skal
frembringe det endelige tiltag som vil vaeligre mest fordelagtigt for Vestas med hensyn til fremtidig vaeligkst
For at udtrykke en endelig konklusion om det markedsmaeligssige tiltag vil vi bruge relevant investering- og
finansieringsteori Teorien skal ved hjaeliglp af beregninger analysere tiltagets rentabilitet samt den optimale
finansieringsform af den valgte investering Beregningerne vil i det vaeligsentligste tage udgangspunkt i det nye
virksomhedsobligationslaringn som skaber ekstra likviditet
Afslutningsvist vil vi konkludere paring tiltaget og vurdere om tiltaget er Vestasrsquo mest optimale mulighed for at
skabe vaeligkst paring sigt
6
Indledning
Vestas er stiftet i 1946 hvor det oprindelige navn var Vestjysk Staalteknik AS som dengang blev forkortet til
Vestas I begyndelsen var Vestas en virksomheden der producerede landbrugsmaskiner
Det var under oliekrisen i 1971 at virksomhedens Ingenioslashr Birger Madsen begyndte at udvikle en teknologi
som kunne transformere vindenergi til elektrisk energi Det skulle tage Vestas 8 aringr foslashr de foslashrste vindmoslashller
blev leveret i 1979 I starten af 1980rsquoerne var USA en af de stoslashrre aftagere af vindmoslashller grundet gode
forudsaeligtninger som ved investeringer i vedvarende energi gav en skattemaeligssige fordel I 1986 blev der
foretaget aeligndringer i skattelovgivningen i USA hvilket betoslashd at Vestas maringtte garing i betalingsstandsning
Konsekvensen blev at vindmoslashlle-afdelingen blev frasolgt til eksterne investorer under navnet Vestas Wind
System AS hvilket er det navn vi kender i dag
Vestas blev senere hen i 1988 boslashrsnoteret Kapitalen heraf blev brugt til at vaeligkste virksomheden
Vestas fusionerer i 2004 med NEG Micon og kort tid efter blev der foretaget udskiftning i ledelsen hvilket
betoslashd at Ditlev Engel blev direktoslashr for Vestas For at bringe Vestas til tops inden for vindindustrien blev der
lanceret planen rdquoThe Will to Winrdquo Planen havde til formaringl at styrke indtjening og langsigtede
udviklingsmuligheder2 Vestas holdt sig til planen og oplevede paring baggrund heraf massiv fremgang Men
ligesom alle andre virksomheden blev Vestas offer for finanskrisen som startede i 20083 Dog leverede Vestas
et af virksomhedens bedste resultater i 2008 og blev derfor foslashrst maeligrket af finanskrisen i 2009 Selvom
finanskrisen var begyndt at saeligtte sine spor i Vestas forsatte man med at udvikle paring nye moslashller
I 2010 forsoslashgte Vestas med at foslashlge med tiden genfinde Vestas i finanskrisen med et nyt slogan rdquoWind It
means the world to usrdquo4 Her blev lagt fokus paring groslashn energi og det skulle vaeligre med til at skabe en stolthed
blandt medarbejderne samt en oslashget bevidsthed om hvilken virksomheden Vestas er Aringrene fra 2010 til 2013
blev ekstremt udfordrende for Vestas der oplevede underskud i koncernen For at bringe Vestas tilbage paring
sporet blev organisationen slanket igennem mange fyringer For at spare paring udviklingsomkostningerne blev
der ikke laeligngere udviklet nye platforme til moslashllerne men i stedet udviklet ud fra eksisterede platforme 5 I
stedet for at staring for alle udviklingsomkostningerne selv paringbegyndte Vestas et samarbejde med Mitsubishi
2httpwwwvestascomFiles2FFiler2FDA2FInvestor2FFinancial_reports2F20052FStrategisk_handlingsplan-
2005-050526MFK-DK16pdf 3httpwwwdenstoredanskedkSamfund_jura_og_politikC398konomiSamfundsC3B8konomiske_forholdFina
nskrisen 4 httpswwwyoutubecomwatchv=hEHPHdLiIls 5httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf
7
Heavy Industri Ltd Samarbejdet gik i alt sin helhed ud paring at Vestas skulle komme med teknologien alt imens
at Mitsubishi skulle komme med likviditeten6
2013 blev aringret hvor Ditlev Engel (CEO) blev fyret og erstattet af Anders Runevad 7
Ved ledelsesskiftet fik Vestas en ny strategi rdquoLoslashnsom vaeligkst for Vestasrdquo Strategien skulle saeligtte fokus paring den
voksende service forretning samt nedbringelse af omkostningerne 8
Vestasrsquo tiltag har over de seneste aringr vist sig at give gevinst da virksomheden for foslashrste gang i 2014 siden 2010
leverede et overskud
Vision
Vestasrsquo vision er at vaeligre ubestridt markedsleder indenfor vindteknologi Selvom Vestas igennem aringrene har
haft stoslashrre og mindre udfordring har de dog formaringet at holde ved deres vision9
Mission
Vestasrsquo mission er at vaeligre den bedste i branchen med vindteknologi loslashsninger for at gavne vores planet og
kunderne10
Vaeligrdikaeligdeanalyse
Vi vil bruge vaeligrdikaeligden til gennemgaring de processer som Vestas har igennem deres virksomhed Det vi kan
udnytte til at se hvor Vestas skaber den stoslashrste nyttevaeligrdi samt hvor der er mulighed for at udvikle
virksomheden Vi har valgt at bruge Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel hvilket skyldes at vi mener at
Vestas er en virksomhed med utrolig mange kompetencer Vi vil derfor ikke kunne analysere virksomheden i
dybden ved at bruge en simpel vaeligrdikaeligde
6httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 7 httpwwwdrdkNyhederPenge20130821091242htm 8httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf 9 httpwwwvestascomenaboutprofilestrategy 10 httpwwwvestascomenaboutprofilemission
8
Til at starte med vil vi beskrive virksomheden primaeligre aktiviteter hvor vi vil soslashrge for at medtage
stoslashtteaktiviteterne men de vil kort blive opstillet til sidste
Indgaringende logistik
Som en del af Vestasrsquo turnaround har virksomheden haft meget fokus paring den indgaringende logistik For at
trimme og oslashge virksomheden fleksibilitet har der vaeligret fokus paring at udskille alle ikke-kerneprodukter Hvilket
har betydet at Vestas har solgt flere maskinfabrikker og stoslashberier til den tyske industrikoncern VTC Partners
GmbH Grunden til at Vestas valgte at saeliglge til dem skyldes at de i forvejen havde haft et langvarigt
leverandoslashrforhold hvor man var vant til at faring kvalitetsprodukter Dette betyder at raringvarer som Vestas skal
bruge til at bygge vindmoslashllerne stadig ville vaeligre i samme kvalitet men de vil derimod have en mindre
risikoprofil11
11 Vestas Aringrsrapport 2013 side 25
Figur 1 Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel Kilde httpafs1systimedkindexphpid=145
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
1
Indholdsfortegnelse Problemstilling 2
Problemformulering 2
Metodeovervejelse 3
Indledning 6
Vaeligrdikaeligdeanalyse 7
Delkonklusion 11
Porters generiske strategier 12
Delkonklusion 13
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo) 14
Del konklusion 24
Porters Five Forces 25
Skydeskivemodellen 28
Delkonklusion 31
PESTEL analyse 32
Delkonklusion 40
SWOTTOWS-Model 41
Delkonklusion 44
Investering 44
Delkonklusion 48
Finansiering 49
Delkonklusion 51
Konklusion 52
Perspektivering 54
Litteraturliste 55
Bilag 56
2
Problemstilling
Vestas Wind Systems AS fik den 11 marts 2015 udstedt et nyt virksomhedsobligationslaringn paring kr 37 milliard
med loslashbetid frem til 2022 Laringnet er optaget som erstatning for det tidligere virksomhedsobligationslaringn paring kr
45 mia Optagelsen af det nye laringn aringbner muligheder for at vaeligkste gennem investeringer for paring den maringde at
skabe vejen ud af krisen1
Problemformulering
Vi vil analysere hvilke initiativer Vestas kan goslashre for at skabe vaeligkst med kapitalen fra det nye
virksomhedsobligationslaringn
Formaringlet med projektet er saringledes at udlede konkrete handlinger som Vestas kan foretage for at vaeligkste
virksomheden i fremtiden
Afgraelignsning
Grundet en begraelignsning i omfanget af rapporten har vi vaeligret noslashdsaget til at afgraelignse rapporten paring
forskellige omraringder Dette baringde for at overholde kravene til omfang men ogsaring for at kunne udarbejde en
koncentreret og overskuelig opgavebesvarelse
Regnskabsanalyse ndash LARS-F
Der forefindes mange direkte konkurrenter til Vestas paring vindenergimarkedet men da Siemens Wind Power
betragtes som den stoslashrste konkurrent har vi afgraelignset regnskabsanalysen til at omhandle disse to
virksomheder Da de to virksomheder er de foslashrende indenfor branchen ud fra markedsandele er det vores
vurdering at de to virksomheder giver det bedste overblik over branchen
Vi har herudover afgraelignset rapporten fra at Vestas AS og Siemens Wind Power har forskellige
regnskabsafslutninger Der tages derfor ikke hoslashjde for eventuelle skaeligvvridninger i noslashgletal grundet
saeligsonudsving i branchen Dette har vi vaeligret noslashdsaget da en opgoslashrelse med samme regnskabsafslutning vil
vaeligre alt for omfangsrig og at vi desuden ikke finder udsvingene vaeligsentlige
1 httpborsendknyhedervirksomhederartikel1300579vestas_udsteder_obligation_til_500_mio_eurohtml
3
PESTEL-analysen
Da de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i Vestasrsquo omverden er meget differentierede fra land til land
har vi valgt at afgraelignse analysen til de markeder som vi mener har stoslashrst vaeligkstpotentiale indenfor en naeligr
fremtid Da de politiske og lovgivningsmaeligssige faktorer er saring forskellige fra land til land vil det ikke give
mening at lave en generel analyse paring verdensplan
Finansiering og investering
Vi afgraelignser beregningerne fra at beregne skat da vi ikke har stort nok kendskab til skattelovgivning paring andre
markeder end Danmark Herudover regner vi i faste priser for ikke at skulle tage hoslashjde for inflationen i
beregningerne
Metodeovervejelse
Vi vil udarbejde rapporten med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer saringledes at en roslashd traringd er
gennemgaringende for rapporten Dette skal sikre at vi faringr udledt og tolket paring informationer som senere skal
ligge til grund for analyse for derefter at benytte den opnaringede viden til at planlaeliggge og designe fremtidige
vaeligkstskabende initiativer for Vestas
Vi vil igennem en redegoslashrende del omhandlende Vestas som virksomhed herunder historie ideacute mission og
vision skabe et grundlaeligggende kendskab til virksomheden
Vi vil analysere Vestasrsquo interne og eksterne forhold ved brug af subjektive og objektive modeller og via en
deduktiv samt induktiv tilgang knytte det teoretiske sammen med det empiriske
Vores informationsindsamling vil baringde bestaring af interne samt eksterne kilder Dette skal sikre at vi opnaringr en
objektiv tilgang til udarbejdelsen af rapporten dog altid ved brug af kompetente eksterne kilder
Analysemodellerne vil for de interne forhold bestaring af
bull Vaeligrdikaeligdeanalyse
bull Porters generiske strategier
bull Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
4
Analysemodellerne vil for de eksterne forhold bestaring af
bull PESTEL-analyse
bull Porters Five Forces
bull Skydeskivemodellen
Med ovennaeligvnte modeller analyserer vi baringde ud fra kvantitative og kvalitative informationer Maringlet med
modellerne er at gennemgaring erkendelsesspiralen saring ofte som muligt for at kunne skabe det bedste grundlag
for vores videre vurderinger Naeligrmere formaringl med hver enkelt model er som foslashlger
Vaeligrdikaeligdeanalysen skal belyse det vaeligrdiskabende for kunden internt i virksomheden Analysen vil give en
kendskabsgrad til hvordan de forskellige afdelinger internt i Vestas bidrager til det endelige produkt Men
ogsaring paring hvilken maringde forskellige tiltag i virksomheden paringvirker disse afdelinger
Vi vil ud fra Porters generiske strategier klarlaeliggge Vestasrsquo overordnede strategi for paring den maringde at
identificere staeligrke samt svage sider herved og eventuelle muligheder og trusler
For at analysere Vestasrsquo oslashkonomiske grundlag og udvikling vil vi benytte regnskabsanalysen LARS-F analysen
Analysen giver grundlaget for at sammenligne Vestas med sine konkurrenter paring noslashgletal vedroslashrende
likviditet aktivitet rentabilitet og soliditet Analysen skal herudover klarlaeliggge eventuelle faresignaler i
virksomheden
Noslashgletallene som udledes af LARS-F vil ydermere blive analyseret ved hjaeliglp af tendenslinjer for at kunne
udtrykke en konklusion om udviklingen i virksomheden kontra dens konkurrenter
Udover LARS-F vil vores driftsoslashkonomiske analyse indeholde en PESTEL-analyse Denne skal sikre at vi opnaringr
kendskab til Vestasrsquo omverden herunder lovgivning teknologi mv Dette skal synliggoslashre eventuelle
muligheder i omverdenen fx i form af politiske tiltag eller ny lovgivning Modellen vil ydermere give en
generelt indblik i den generelle holdning til vedvarende energi
En kobling mellem LARS-F og PESTEL skal herefter danne grundlag for at sammenligne Vestasrsquo oslashkonomiske
udvikling med den makrooslashkonomiske udvikling i omverden
Herudover vil vi benytte Porters Five Forces for at skabe et indblik i konkurrencesituationen for Vestas og
hvilke markedskraeligfter de er praeligget af Porters Five Forces vil under substituerende produkter blive udvidet
5
med skydeskivemodellen for bedre at kunne tage stilling til truslen fra alternative energikilder
Vores analyse af Vestasrsquo interne og eksterne sider skal afslutningsvist opsummeres i en SWOT-analyse for at
skabe et samlet overblik over virksomhedens staeligrke og svage sider samt muligheder og trusler
For at skabe en struktureret tilgang til genereringen af nye markedsmaeligssige tiltag vil vi udvide SWOT-
analysen med en TOWS-analyse TOWS-analysen bestaringr af
bull Maxi-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider samt muligheder
bull Maxi-mini Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider og minimere svage sider
bull Mini-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere muligheder og minimering svage sider
bull Mini-mini Ved konkrete tiltag at minimere svage sider og konfrontere trusler
Tiltagene som genereres paring baggrund af analysen skal herefter danne ramme for en diskussion som skal
frembringe det endelige tiltag som vil vaeligre mest fordelagtigt for Vestas med hensyn til fremtidig vaeligkst
For at udtrykke en endelig konklusion om det markedsmaeligssige tiltag vil vi bruge relevant investering- og
finansieringsteori Teorien skal ved hjaeliglp af beregninger analysere tiltagets rentabilitet samt den optimale
finansieringsform af den valgte investering Beregningerne vil i det vaeligsentligste tage udgangspunkt i det nye
virksomhedsobligationslaringn som skaber ekstra likviditet
Afslutningsvist vil vi konkludere paring tiltaget og vurdere om tiltaget er Vestasrsquo mest optimale mulighed for at
skabe vaeligkst paring sigt
6
Indledning
Vestas er stiftet i 1946 hvor det oprindelige navn var Vestjysk Staalteknik AS som dengang blev forkortet til
Vestas I begyndelsen var Vestas en virksomheden der producerede landbrugsmaskiner
Det var under oliekrisen i 1971 at virksomhedens Ingenioslashr Birger Madsen begyndte at udvikle en teknologi
som kunne transformere vindenergi til elektrisk energi Det skulle tage Vestas 8 aringr foslashr de foslashrste vindmoslashller
blev leveret i 1979 I starten af 1980rsquoerne var USA en af de stoslashrre aftagere af vindmoslashller grundet gode
forudsaeligtninger som ved investeringer i vedvarende energi gav en skattemaeligssige fordel I 1986 blev der
foretaget aeligndringer i skattelovgivningen i USA hvilket betoslashd at Vestas maringtte garing i betalingsstandsning
Konsekvensen blev at vindmoslashlle-afdelingen blev frasolgt til eksterne investorer under navnet Vestas Wind
System AS hvilket er det navn vi kender i dag
Vestas blev senere hen i 1988 boslashrsnoteret Kapitalen heraf blev brugt til at vaeligkste virksomheden
Vestas fusionerer i 2004 med NEG Micon og kort tid efter blev der foretaget udskiftning i ledelsen hvilket
betoslashd at Ditlev Engel blev direktoslashr for Vestas For at bringe Vestas til tops inden for vindindustrien blev der
lanceret planen rdquoThe Will to Winrdquo Planen havde til formaringl at styrke indtjening og langsigtede
udviklingsmuligheder2 Vestas holdt sig til planen og oplevede paring baggrund heraf massiv fremgang Men
ligesom alle andre virksomheden blev Vestas offer for finanskrisen som startede i 20083 Dog leverede Vestas
et af virksomhedens bedste resultater i 2008 og blev derfor foslashrst maeligrket af finanskrisen i 2009 Selvom
finanskrisen var begyndt at saeligtte sine spor i Vestas forsatte man med at udvikle paring nye moslashller
I 2010 forsoslashgte Vestas med at foslashlge med tiden genfinde Vestas i finanskrisen med et nyt slogan rdquoWind It
means the world to usrdquo4 Her blev lagt fokus paring groslashn energi og det skulle vaeligre med til at skabe en stolthed
blandt medarbejderne samt en oslashget bevidsthed om hvilken virksomheden Vestas er Aringrene fra 2010 til 2013
blev ekstremt udfordrende for Vestas der oplevede underskud i koncernen For at bringe Vestas tilbage paring
sporet blev organisationen slanket igennem mange fyringer For at spare paring udviklingsomkostningerne blev
der ikke laeligngere udviklet nye platforme til moslashllerne men i stedet udviklet ud fra eksisterede platforme 5 I
stedet for at staring for alle udviklingsomkostningerne selv paringbegyndte Vestas et samarbejde med Mitsubishi
2httpwwwvestascomFiles2FFiler2FDA2FInvestor2FFinancial_reports2F20052FStrategisk_handlingsplan-
2005-050526MFK-DK16pdf 3httpwwwdenstoredanskedkSamfund_jura_og_politikC398konomiSamfundsC3B8konomiske_forholdFina
nskrisen 4 httpswwwyoutubecomwatchv=hEHPHdLiIls 5httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf
7
Heavy Industri Ltd Samarbejdet gik i alt sin helhed ud paring at Vestas skulle komme med teknologien alt imens
at Mitsubishi skulle komme med likviditeten6
2013 blev aringret hvor Ditlev Engel (CEO) blev fyret og erstattet af Anders Runevad 7
Ved ledelsesskiftet fik Vestas en ny strategi rdquoLoslashnsom vaeligkst for Vestasrdquo Strategien skulle saeligtte fokus paring den
voksende service forretning samt nedbringelse af omkostningerne 8
Vestasrsquo tiltag har over de seneste aringr vist sig at give gevinst da virksomheden for foslashrste gang i 2014 siden 2010
leverede et overskud
Vision
Vestasrsquo vision er at vaeligre ubestridt markedsleder indenfor vindteknologi Selvom Vestas igennem aringrene har
haft stoslashrre og mindre udfordring har de dog formaringet at holde ved deres vision9
Mission
Vestasrsquo mission er at vaeligre den bedste i branchen med vindteknologi loslashsninger for at gavne vores planet og
kunderne10
Vaeligrdikaeligdeanalyse
Vi vil bruge vaeligrdikaeligden til gennemgaring de processer som Vestas har igennem deres virksomhed Det vi kan
udnytte til at se hvor Vestas skaber den stoslashrste nyttevaeligrdi samt hvor der er mulighed for at udvikle
virksomheden Vi har valgt at bruge Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel hvilket skyldes at vi mener at
Vestas er en virksomhed med utrolig mange kompetencer Vi vil derfor ikke kunne analysere virksomheden i
dybden ved at bruge en simpel vaeligrdikaeligde
6httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 7 httpwwwdrdkNyhederPenge20130821091242htm 8httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf 9 httpwwwvestascomenaboutprofilestrategy 10 httpwwwvestascomenaboutprofilemission
8
Til at starte med vil vi beskrive virksomheden primaeligre aktiviteter hvor vi vil soslashrge for at medtage
stoslashtteaktiviteterne men de vil kort blive opstillet til sidste
Indgaringende logistik
Som en del af Vestasrsquo turnaround har virksomheden haft meget fokus paring den indgaringende logistik For at
trimme og oslashge virksomheden fleksibilitet har der vaeligret fokus paring at udskille alle ikke-kerneprodukter Hvilket
har betydet at Vestas har solgt flere maskinfabrikker og stoslashberier til den tyske industrikoncern VTC Partners
GmbH Grunden til at Vestas valgte at saeliglge til dem skyldes at de i forvejen havde haft et langvarigt
leverandoslashrforhold hvor man var vant til at faring kvalitetsprodukter Dette betyder at raringvarer som Vestas skal
bruge til at bygge vindmoslashllerne stadig ville vaeligre i samme kvalitet men de vil derimod have en mindre
risikoprofil11
11 Vestas Aringrsrapport 2013 side 25
Figur 1 Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel Kilde httpafs1systimedkindexphpid=145
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
2
Problemstilling
Vestas Wind Systems AS fik den 11 marts 2015 udstedt et nyt virksomhedsobligationslaringn paring kr 37 milliard
med loslashbetid frem til 2022 Laringnet er optaget som erstatning for det tidligere virksomhedsobligationslaringn paring kr
45 mia Optagelsen af det nye laringn aringbner muligheder for at vaeligkste gennem investeringer for paring den maringde at
skabe vejen ud af krisen1
Problemformulering
Vi vil analysere hvilke initiativer Vestas kan goslashre for at skabe vaeligkst med kapitalen fra det nye
virksomhedsobligationslaringn
Formaringlet med projektet er saringledes at udlede konkrete handlinger som Vestas kan foretage for at vaeligkste
virksomheden i fremtiden
Afgraelignsning
Grundet en begraelignsning i omfanget af rapporten har vi vaeligret noslashdsaget til at afgraelignse rapporten paring
forskellige omraringder Dette baringde for at overholde kravene til omfang men ogsaring for at kunne udarbejde en
koncentreret og overskuelig opgavebesvarelse
Regnskabsanalyse ndash LARS-F
Der forefindes mange direkte konkurrenter til Vestas paring vindenergimarkedet men da Siemens Wind Power
betragtes som den stoslashrste konkurrent har vi afgraelignset regnskabsanalysen til at omhandle disse to
virksomheder Da de to virksomheder er de foslashrende indenfor branchen ud fra markedsandele er det vores
vurdering at de to virksomheder giver det bedste overblik over branchen
Vi har herudover afgraelignset rapporten fra at Vestas AS og Siemens Wind Power har forskellige
regnskabsafslutninger Der tages derfor ikke hoslashjde for eventuelle skaeligvvridninger i noslashgletal grundet
saeligsonudsving i branchen Dette har vi vaeligret noslashdsaget da en opgoslashrelse med samme regnskabsafslutning vil
vaeligre alt for omfangsrig og at vi desuden ikke finder udsvingene vaeligsentlige
1 httpborsendknyhedervirksomhederartikel1300579vestas_udsteder_obligation_til_500_mio_eurohtml
3
PESTEL-analysen
Da de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i Vestasrsquo omverden er meget differentierede fra land til land
har vi valgt at afgraelignse analysen til de markeder som vi mener har stoslashrst vaeligkstpotentiale indenfor en naeligr
fremtid Da de politiske og lovgivningsmaeligssige faktorer er saring forskellige fra land til land vil det ikke give
mening at lave en generel analyse paring verdensplan
Finansiering og investering
Vi afgraelignser beregningerne fra at beregne skat da vi ikke har stort nok kendskab til skattelovgivning paring andre
markeder end Danmark Herudover regner vi i faste priser for ikke at skulle tage hoslashjde for inflationen i
beregningerne
Metodeovervejelse
Vi vil udarbejde rapporten med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer saringledes at en roslashd traringd er
gennemgaringende for rapporten Dette skal sikre at vi faringr udledt og tolket paring informationer som senere skal
ligge til grund for analyse for derefter at benytte den opnaringede viden til at planlaeliggge og designe fremtidige
vaeligkstskabende initiativer for Vestas
Vi vil igennem en redegoslashrende del omhandlende Vestas som virksomhed herunder historie ideacute mission og
vision skabe et grundlaeligggende kendskab til virksomheden
Vi vil analysere Vestasrsquo interne og eksterne forhold ved brug af subjektive og objektive modeller og via en
deduktiv samt induktiv tilgang knytte det teoretiske sammen med det empiriske
Vores informationsindsamling vil baringde bestaring af interne samt eksterne kilder Dette skal sikre at vi opnaringr en
objektiv tilgang til udarbejdelsen af rapporten dog altid ved brug af kompetente eksterne kilder
Analysemodellerne vil for de interne forhold bestaring af
bull Vaeligrdikaeligdeanalyse
bull Porters generiske strategier
bull Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
4
Analysemodellerne vil for de eksterne forhold bestaring af
bull PESTEL-analyse
bull Porters Five Forces
bull Skydeskivemodellen
Med ovennaeligvnte modeller analyserer vi baringde ud fra kvantitative og kvalitative informationer Maringlet med
modellerne er at gennemgaring erkendelsesspiralen saring ofte som muligt for at kunne skabe det bedste grundlag
for vores videre vurderinger Naeligrmere formaringl med hver enkelt model er som foslashlger
Vaeligrdikaeligdeanalysen skal belyse det vaeligrdiskabende for kunden internt i virksomheden Analysen vil give en
kendskabsgrad til hvordan de forskellige afdelinger internt i Vestas bidrager til det endelige produkt Men
ogsaring paring hvilken maringde forskellige tiltag i virksomheden paringvirker disse afdelinger
Vi vil ud fra Porters generiske strategier klarlaeliggge Vestasrsquo overordnede strategi for paring den maringde at
identificere staeligrke samt svage sider herved og eventuelle muligheder og trusler
For at analysere Vestasrsquo oslashkonomiske grundlag og udvikling vil vi benytte regnskabsanalysen LARS-F analysen
Analysen giver grundlaget for at sammenligne Vestas med sine konkurrenter paring noslashgletal vedroslashrende
likviditet aktivitet rentabilitet og soliditet Analysen skal herudover klarlaeliggge eventuelle faresignaler i
virksomheden
Noslashgletallene som udledes af LARS-F vil ydermere blive analyseret ved hjaeliglp af tendenslinjer for at kunne
udtrykke en konklusion om udviklingen i virksomheden kontra dens konkurrenter
Udover LARS-F vil vores driftsoslashkonomiske analyse indeholde en PESTEL-analyse Denne skal sikre at vi opnaringr
kendskab til Vestasrsquo omverden herunder lovgivning teknologi mv Dette skal synliggoslashre eventuelle
muligheder i omverdenen fx i form af politiske tiltag eller ny lovgivning Modellen vil ydermere give en
generelt indblik i den generelle holdning til vedvarende energi
En kobling mellem LARS-F og PESTEL skal herefter danne grundlag for at sammenligne Vestasrsquo oslashkonomiske
udvikling med den makrooslashkonomiske udvikling i omverden
Herudover vil vi benytte Porters Five Forces for at skabe et indblik i konkurrencesituationen for Vestas og
hvilke markedskraeligfter de er praeligget af Porters Five Forces vil under substituerende produkter blive udvidet
5
med skydeskivemodellen for bedre at kunne tage stilling til truslen fra alternative energikilder
Vores analyse af Vestasrsquo interne og eksterne sider skal afslutningsvist opsummeres i en SWOT-analyse for at
skabe et samlet overblik over virksomhedens staeligrke og svage sider samt muligheder og trusler
For at skabe en struktureret tilgang til genereringen af nye markedsmaeligssige tiltag vil vi udvide SWOT-
analysen med en TOWS-analyse TOWS-analysen bestaringr af
bull Maxi-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider samt muligheder
bull Maxi-mini Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider og minimere svage sider
bull Mini-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere muligheder og minimering svage sider
bull Mini-mini Ved konkrete tiltag at minimere svage sider og konfrontere trusler
Tiltagene som genereres paring baggrund af analysen skal herefter danne ramme for en diskussion som skal
frembringe det endelige tiltag som vil vaeligre mest fordelagtigt for Vestas med hensyn til fremtidig vaeligkst
For at udtrykke en endelig konklusion om det markedsmaeligssige tiltag vil vi bruge relevant investering- og
finansieringsteori Teorien skal ved hjaeliglp af beregninger analysere tiltagets rentabilitet samt den optimale
finansieringsform af den valgte investering Beregningerne vil i det vaeligsentligste tage udgangspunkt i det nye
virksomhedsobligationslaringn som skaber ekstra likviditet
Afslutningsvist vil vi konkludere paring tiltaget og vurdere om tiltaget er Vestasrsquo mest optimale mulighed for at
skabe vaeligkst paring sigt
6
Indledning
Vestas er stiftet i 1946 hvor det oprindelige navn var Vestjysk Staalteknik AS som dengang blev forkortet til
Vestas I begyndelsen var Vestas en virksomheden der producerede landbrugsmaskiner
Det var under oliekrisen i 1971 at virksomhedens Ingenioslashr Birger Madsen begyndte at udvikle en teknologi
som kunne transformere vindenergi til elektrisk energi Det skulle tage Vestas 8 aringr foslashr de foslashrste vindmoslashller
blev leveret i 1979 I starten af 1980rsquoerne var USA en af de stoslashrre aftagere af vindmoslashller grundet gode
forudsaeligtninger som ved investeringer i vedvarende energi gav en skattemaeligssige fordel I 1986 blev der
foretaget aeligndringer i skattelovgivningen i USA hvilket betoslashd at Vestas maringtte garing i betalingsstandsning
Konsekvensen blev at vindmoslashlle-afdelingen blev frasolgt til eksterne investorer under navnet Vestas Wind
System AS hvilket er det navn vi kender i dag
Vestas blev senere hen i 1988 boslashrsnoteret Kapitalen heraf blev brugt til at vaeligkste virksomheden
Vestas fusionerer i 2004 med NEG Micon og kort tid efter blev der foretaget udskiftning i ledelsen hvilket
betoslashd at Ditlev Engel blev direktoslashr for Vestas For at bringe Vestas til tops inden for vindindustrien blev der
lanceret planen rdquoThe Will to Winrdquo Planen havde til formaringl at styrke indtjening og langsigtede
udviklingsmuligheder2 Vestas holdt sig til planen og oplevede paring baggrund heraf massiv fremgang Men
ligesom alle andre virksomheden blev Vestas offer for finanskrisen som startede i 20083 Dog leverede Vestas
et af virksomhedens bedste resultater i 2008 og blev derfor foslashrst maeligrket af finanskrisen i 2009 Selvom
finanskrisen var begyndt at saeligtte sine spor i Vestas forsatte man med at udvikle paring nye moslashller
I 2010 forsoslashgte Vestas med at foslashlge med tiden genfinde Vestas i finanskrisen med et nyt slogan rdquoWind It
means the world to usrdquo4 Her blev lagt fokus paring groslashn energi og det skulle vaeligre med til at skabe en stolthed
blandt medarbejderne samt en oslashget bevidsthed om hvilken virksomheden Vestas er Aringrene fra 2010 til 2013
blev ekstremt udfordrende for Vestas der oplevede underskud i koncernen For at bringe Vestas tilbage paring
sporet blev organisationen slanket igennem mange fyringer For at spare paring udviklingsomkostningerne blev
der ikke laeligngere udviklet nye platforme til moslashllerne men i stedet udviklet ud fra eksisterede platforme 5 I
stedet for at staring for alle udviklingsomkostningerne selv paringbegyndte Vestas et samarbejde med Mitsubishi
2httpwwwvestascomFiles2FFiler2FDA2FInvestor2FFinancial_reports2F20052FStrategisk_handlingsplan-
2005-050526MFK-DK16pdf 3httpwwwdenstoredanskedkSamfund_jura_og_politikC398konomiSamfundsC3B8konomiske_forholdFina
nskrisen 4 httpswwwyoutubecomwatchv=hEHPHdLiIls 5httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf
7
Heavy Industri Ltd Samarbejdet gik i alt sin helhed ud paring at Vestas skulle komme med teknologien alt imens
at Mitsubishi skulle komme med likviditeten6
2013 blev aringret hvor Ditlev Engel (CEO) blev fyret og erstattet af Anders Runevad 7
Ved ledelsesskiftet fik Vestas en ny strategi rdquoLoslashnsom vaeligkst for Vestasrdquo Strategien skulle saeligtte fokus paring den
voksende service forretning samt nedbringelse af omkostningerne 8
Vestasrsquo tiltag har over de seneste aringr vist sig at give gevinst da virksomheden for foslashrste gang i 2014 siden 2010
leverede et overskud
Vision
Vestasrsquo vision er at vaeligre ubestridt markedsleder indenfor vindteknologi Selvom Vestas igennem aringrene har
haft stoslashrre og mindre udfordring har de dog formaringet at holde ved deres vision9
Mission
Vestasrsquo mission er at vaeligre den bedste i branchen med vindteknologi loslashsninger for at gavne vores planet og
kunderne10
Vaeligrdikaeligdeanalyse
Vi vil bruge vaeligrdikaeligden til gennemgaring de processer som Vestas har igennem deres virksomhed Det vi kan
udnytte til at se hvor Vestas skaber den stoslashrste nyttevaeligrdi samt hvor der er mulighed for at udvikle
virksomheden Vi har valgt at bruge Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel hvilket skyldes at vi mener at
Vestas er en virksomhed med utrolig mange kompetencer Vi vil derfor ikke kunne analysere virksomheden i
dybden ved at bruge en simpel vaeligrdikaeligde
6httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 7 httpwwwdrdkNyhederPenge20130821091242htm 8httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf 9 httpwwwvestascomenaboutprofilestrategy 10 httpwwwvestascomenaboutprofilemission
8
Til at starte med vil vi beskrive virksomheden primaeligre aktiviteter hvor vi vil soslashrge for at medtage
stoslashtteaktiviteterne men de vil kort blive opstillet til sidste
Indgaringende logistik
Som en del af Vestasrsquo turnaround har virksomheden haft meget fokus paring den indgaringende logistik For at
trimme og oslashge virksomheden fleksibilitet har der vaeligret fokus paring at udskille alle ikke-kerneprodukter Hvilket
har betydet at Vestas har solgt flere maskinfabrikker og stoslashberier til den tyske industrikoncern VTC Partners
GmbH Grunden til at Vestas valgte at saeliglge til dem skyldes at de i forvejen havde haft et langvarigt
leverandoslashrforhold hvor man var vant til at faring kvalitetsprodukter Dette betyder at raringvarer som Vestas skal
bruge til at bygge vindmoslashllerne stadig ville vaeligre i samme kvalitet men de vil derimod have en mindre
risikoprofil11
11 Vestas Aringrsrapport 2013 side 25
Figur 1 Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel Kilde httpafs1systimedkindexphpid=145
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
3
PESTEL-analysen
Da de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i Vestasrsquo omverden er meget differentierede fra land til land
har vi valgt at afgraelignse analysen til de markeder som vi mener har stoslashrst vaeligkstpotentiale indenfor en naeligr
fremtid Da de politiske og lovgivningsmaeligssige faktorer er saring forskellige fra land til land vil det ikke give
mening at lave en generel analyse paring verdensplan
Finansiering og investering
Vi afgraelignser beregningerne fra at beregne skat da vi ikke har stort nok kendskab til skattelovgivning paring andre
markeder end Danmark Herudover regner vi i faste priser for ikke at skulle tage hoslashjde for inflationen i
beregningerne
Metodeovervejelse
Vi vil udarbejde rapporten med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer saringledes at en roslashd traringd er
gennemgaringende for rapporten Dette skal sikre at vi faringr udledt og tolket paring informationer som senere skal
ligge til grund for analyse for derefter at benytte den opnaringede viden til at planlaeliggge og designe fremtidige
vaeligkstskabende initiativer for Vestas
Vi vil igennem en redegoslashrende del omhandlende Vestas som virksomhed herunder historie ideacute mission og
vision skabe et grundlaeligggende kendskab til virksomheden
Vi vil analysere Vestasrsquo interne og eksterne forhold ved brug af subjektive og objektive modeller og via en
deduktiv samt induktiv tilgang knytte det teoretiske sammen med det empiriske
Vores informationsindsamling vil baringde bestaring af interne samt eksterne kilder Dette skal sikre at vi opnaringr en
objektiv tilgang til udarbejdelsen af rapporten dog altid ved brug af kompetente eksterne kilder
Analysemodellerne vil for de interne forhold bestaring af
bull Vaeligrdikaeligdeanalyse
bull Porters generiske strategier
bull Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
4
Analysemodellerne vil for de eksterne forhold bestaring af
bull PESTEL-analyse
bull Porters Five Forces
bull Skydeskivemodellen
Med ovennaeligvnte modeller analyserer vi baringde ud fra kvantitative og kvalitative informationer Maringlet med
modellerne er at gennemgaring erkendelsesspiralen saring ofte som muligt for at kunne skabe det bedste grundlag
for vores videre vurderinger Naeligrmere formaringl med hver enkelt model er som foslashlger
Vaeligrdikaeligdeanalysen skal belyse det vaeligrdiskabende for kunden internt i virksomheden Analysen vil give en
kendskabsgrad til hvordan de forskellige afdelinger internt i Vestas bidrager til det endelige produkt Men
ogsaring paring hvilken maringde forskellige tiltag i virksomheden paringvirker disse afdelinger
Vi vil ud fra Porters generiske strategier klarlaeliggge Vestasrsquo overordnede strategi for paring den maringde at
identificere staeligrke samt svage sider herved og eventuelle muligheder og trusler
For at analysere Vestasrsquo oslashkonomiske grundlag og udvikling vil vi benytte regnskabsanalysen LARS-F analysen
Analysen giver grundlaget for at sammenligne Vestas med sine konkurrenter paring noslashgletal vedroslashrende
likviditet aktivitet rentabilitet og soliditet Analysen skal herudover klarlaeliggge eventuelle faresignaler i
virksomheden
Noslashgletallene som udledes af LARS-F vil ydermere blive analyseret ved hjaeliglp af tendenslinjer for at kunne
udtrykke en konklusion om udviklingen i virksomheden kontra dens konkurrenter
Udover LARS-F vil vores driftsoslashkonomiske analyse indeholde en PESTEL-analyse Denne skal sikre at vi opnaringr
kendskab til Vestasrsquo omverden herunder lovgivning teknologi mv Dette skal synliggoslashre eventuelle
muligheder i omverdenen fx i form af politiske tiltag eller ny lovgivning Modellen vil ydermere give en
generelt indblik i den generelle holdning til vedvarende energi
En kobling mellem LARS-F og PESTEL skal herefter danne grundlag for at sammenligne Vestasrsquo oslashkonomiske
udvikling med den makrooslashkonomiske udvikling i omverden
Herudover vil vi benytte Porters Five Forces for at skabe et indblik i konkurrencesituationen for Vestas og
hvilke markedskraeligfter de er praeligget af Porters Five Forces vil under substituerende produkter blive udvidet
5
med skydeskivemodellen for bedre at kunne tage stilling til truslen fra alternative energikilder
Vores analyse af Vestasrsquo interne og eksterne sider skal afslutningsvist opsummeres i en SWOT-analyse for at
skabe et samlet overblik over virksomhedens staeligrke og svage sider samt muligheder og trusler
For at skabe en struktureret tilgang til genereringen af nye markedsmaeligssige tiltag vil vi udvide SWOT-
analysen med en TOWS-analyse TOWS-analysen bestaringr af
bull Maxi-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider samt muligheder
bull Maxi-mini Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider og minimere svage sider
bull Mini-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere muligheder og minimering svage sider
bull Mini-mini Ved konkrete tiltag at minimere svage sider og konfrontere trusler
Tiltagene som genereres paring baggrund af analysen skal herefter danne ramme for en diskussion som skal
frembringe det endelige tiltag som vil vaeligre mest fordelagtigt for Vestas med hensyn til fremtidig vaeligkst
For at udtrykke en endelig konklusion om det markedsmaeligssige tiltag vil vi bruge relevant investering- og
finansieringsteori Teorien skal ved hjaeliglp af beregninger analysere tiltagets rentabilitet samt den optimale
finansieringsform af den valgte investering Beregningerne vil i det vaeligsentligste tage udgangspunkt i det nye
virksomhedsobligationslaringn som skaber ekstra likviditet
Afslutningsvist vil vi konkludere paring tiltaget og vurdere om tiltaget er Vestasrsquo mest optimale mulighed for at
skabe vaeligkst paring sigt
6
Indledning
Vestas er stiftet i 1946 hvor det oprindelige navn var Vestjysk Staalteknik AS som dengang blev forkortet til
Vestas I begyndelsen var Vestas en virksomheden der producerede landbrugsmaskiner
Det var under oliekrisen i 1971 at virksomhedens Ingenioslashr Birger Madsen begyndte at udvikle en teknologi
som kunne transformere vindenergi til elektrisk energi Det skulle tage Vestas 8 aringr foslashr de foslashrste vindmoslashller
blev leveret i 1979 I starten af 1980rsquoerne var USA en af de stoslashrre aftagere af vindmoslashller grundet gode
forudsaeligtninger som ved investeringer i vedvarende energi gav en skattemaeligssige fordel I 1986 blev der
foretaget aeligndringer i skattelovgivningen i USA hvilket betoslashd at Vestas maringtte garing i betalingsstandsning
Konsekvensen blev at vindmoslashlle-afdelingen blev frasolgt til eksterne investorer under navnet Vestas Wind
System AS hvilket er det navn vi kender i dag
Vestas blev senere hen i 1988 boslashrsnoteret Kapitalen heraf blev brugt til at vaeligkste virksomheden
Vestas fusionerer i 2004 med NEG Micon og kort tid efter blev der foretaget udskiftning i ledelsen hvilket
betoslashd at Ditlev Engel blev direktoslashr for Vestas For at bringe Vestas til tops inden for vindindustrien blev der
lanceret planen rdquoThe Will to Winrdquo Planen havde til formaringl at styrke indtjening og langsigtede
udviklingsmuligheder2 Vestas holdt sig til planen og oplevede paring baggrund heraf massiv fremgang Men
ligesom alle andre virksomheden blev Vestas offer for finanskrisen som startede i 20083 Dog leverede Vestas
et af virksomhedens bedste resultater i 2008 og blev derfor foslashrst maeligrket af finanskrisen i 2009 Selvom
finanskrisen var begyndt at saeligtte sine spor i Vestas forsatte man med at udvikle paring nye moslashller
I 2010 forsoslashgte Vestas med at foslashlge med tiden genfinde Vestas i finanskrisen med et nyt slogan rdquoWind It
means the world to usrdquo4 Her blev lagt fokus paring groslashn energi og det skulle vaeligre med til at skabe en stolthed
blandt medarbejderne samt en oslashget bevidsthed om hvilken virksomheden Vestas er Aringrene fra 2010 til 2013
blev ekstremt udfordrende for Vestas der oplevede underskud i koncernen For at bringe Vestas tilbage paring
sporet blev organisationen slanket igennem mange fyringer For at spare paring udviklingsomkostningerne blev
der ikke laeligngere udviklet nye platforme til moslashllerne men i stedet udviklet ud fra eksisterede platforme 5 I
stedet for at staring for alle udviklingsomkostningerne selv paringbegyndte Vestas et samarbejde med Mitsubishi
2httpwwwvestascomFiles2FFiler2FDA2FInvestor2FFinancial_reports2F20052FStrategisk_handlingsplan-
2005-050526MFK-DK16pdf 3httpwwwdenstoredanskedkSamfund_jura_og_politikC398konomiSamfundsC3B8konomiske_forholdFina
nskrisen 4 httpswwwyoutubecomwatchv=hEHPHdLiIls 5httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf
7
Heavy Industri Ltd Samarbejdet gik i alt sin helhed ud paring at Vestas skulle komme med teknologien alt imens
at Mitsubishi skulle komme med likviditeten6
2013 blev aringret hvor Ditlev Engel (CEO) blev fyret og erstattet af Anders Runevad 7
Ved ledelsesskiftet fik Vestas en ny strategi rdquoLoslashnsom vaeligkst for Vestasrdquo Strategien skulle saeligtte fokus paring den
voksende service forretning samt nedbringelse af omkostningerne 8
Vestasrsquo tiltag har over de seneste aringr vist sig at give gevinst da virksomheden for foslashrste gang i 2014 siden 2010
leverede et overskud
Vision
Vestasrsquo vision er at vaeligre ubestridt markedsleder indenfor vindteknologi Selvom Vestas igennem aringrene har
haft stoslashrre og mindre udfordring har de dog formaringet at holde ved deres vision9
Mission
Vestasrsquo mission er at vaeligre den bedste i branchen med vindteknologi loslashsninger for at gavne vores planet og
kunderne10
Vaeligrdikaeligdeanalyse
Vi vil bruge vaeligrdikaeligden til gennemgaring de processer som Vestas har igennem deres virksomhed Det vi kan
udnytte til at se hvor Vestas skaber den stoslashrste nyttevaeligrdi samt hvor der er mulighed for at udvikle
virksomheden Vi har valgt at bruge Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel hvilket skyldes at vi mener at
Vestas er en virksomhed med utrolig mange kompetencer Vi vil derfor ikke kunne analysere virksomheden i
dybden ved at bruge en simpel vaeligrdikaeligde
6httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 7 httpwwwdrdkNyhederPenge20130821091242htm 8httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf 9 httpwwwvestascomenaboutprofilestrategy 10 httpwwwvestascomenaboutprofilemission
8
Til at starte med vil vi beskrive virksomheden primaeligre aktiviteter hvor vi vil soslashrge for at medtage
stoslashtteaktiviteterne men de vil kort blive opstillet til sidste
Indgaringende logistik
Som en del af Vestasrsquo turnaround har virksomheden haft meget fokus paring den indgaringende logistik For at
trimme og oslashge virksomheden fleksibilitet har der vaeligret fokus paring at udskille alle ikke-kerneprodukter Hvilket
har betydet at Vestas har solgt flere maskinfabrikker og stoslashberier til den tyske industrikoncern VTC Partners
GmbH Grunden til at Vestas valgte at saeliglge til dem skyldes at de i forvejen havde haft et langvarigt
leverandoslashrforhold hvor man var vant til at faring kvalitetsprodukter Dette betyder at raringvarer som Vestas skal
bruge til at bygge vindmoslashllerne stadig ville vaeligre i samme kvalitet men de vil derimod have en mindre
risikoprofil11
11 Vestas Aringrsrapport 2013 side 25
Figur 1 Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel Kilde httpafs1systimedkindexphpid=145
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
4
Analysemodellerne vil for de eksterne forhold bestaring af
bull PESTEL-analyse
bull Porters Five Forces
bull Skydeskivemodellen
Med ovennaeligvnte modeller analyserer vi baringde ud fra kvantitative og kvalitative informationer Maringlet med
modellerne er at gennemgaring erkendelsesspiralen saring ofte som muligt for at kunne skabe det bedste grundlag
for vores videre vurderinger Naeligrmere formaringl med hver enkelt model er som foslashlger
Vaeligrdikaeligdeanalysen skal belyse det vaeligrdiskabende for kunden internt i virksomheden Analysen vil give en
kendskabsgrad til hvordan de forskellige afdelinger internt i Vestas bidrager til det endelige produkt Men
ogsaring paring hvilken maringde forskellige tiltag i virksomheden paringvirker disse afdelinger
Vi vil ud fra Porters generiske strategier klarlaeliggge Vestasrsquo overordnede strategi for paring den maringde at
identificere staeligrke samt svage sider herved og eventuelle muligheder og trusler
For at analysere Vestasrsquo oslashkonomiske grundlag og udvikling vil vi benytte regnskabsanalysen LARS-F analysen
Analysen giver grundlaget for at sammenligne Vestas med sine konkurrenter paring noslashgletal vedroslashrende
likviditet aktivitet rentabilitet og soliditet Analysen skal herudover klarlaeliggge eventuelle faresignaler i
virksomheden
Noslashgletallene som udledes af LARS-F vil ydermere blive analyseret ved hjaeliglp af tendenslinjer for at kunne
udtrykke en konklusion om udviklingen i virksomheden kontra dens konkurrenter
Udover LARS-F vil vores driftsoslashkonomiske analyse indeholde en PESTEL-analyse Denne skal sikre at vi opnaringr
kendskab til Vestasrsquo omverden herunder lovgivning teknologi mv Dette skal synliggoslashre eventuelle
muligheder i omverdenen fx i form af politiske tiltag eller ny lovgivning Modellen vil ydermere give en
generelt indblik i den generelle holdning til vedvarende energi
En kobling mellem LARS-F og PESTEL skal herefter danne grundlag for at sammenligne Vestasrsquo oslashkonomiske
udvikling med den makrooslashkonomiske udvikling i omverden
Herudover vil vi benytte Porters Five Forces for at skabe et indblik i konkurrencesituationen for Vestas og
hvilke markedskraeligfter de er praeligget af Porters Five Forces vil under substituerende produkter blive udvidet
5
med skydeskivemodellen for bedre at kunne tage stilling til truslen fra alternative energikilder
Vores analyse af Vestasrsquo interne og eksterne sider skal afslutningsvist opsummeres i en SWOT-analyse for at
skabe et samlet overblik over virksomhedens staeligrke og svage sider samt muligheder og trusler
For at skabe en struktureret tilgang til genereringen af nye markedsmaeligssige tiltag vil vi udvide SWOT-
analysen med en TOWS-analyse TOWS-analysen bestaringr af
bull Maxi-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider samt muligheder
bull Maxi-mini Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider og minimere svage sider
bull Mini-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere muligheder og minimering svage sider
bull Mini-mini Ved konkrete tiltag at minimere svage sider og konfrontere trusler
Tiltagene som genereres paring baggrund af analysen skal herefter danne ramme for en diskussion som skal
frembringe det endelige tiltag som vil vaeligre mest fordelagtigt for Vestas med hensyn til fremtidig vaeligkst
For at udtrykke en endelig konklusion om det markedsmaeligssige tiltag vil vi bruge relevant investering- og
finansieringsteori Teorien skal ved hjaeliglp af beregninger analysere tiltagets rentabilitet samt den optimale
finansieringsform af den valgte investering Beregningerne vil i det vaeligsentligste tage udgangspunkt i det nye
virksomhedsobligationslaringn som skaber ekstra likviditet
Afslutningsvist vil vi konkludere paring tiltaget og vurdere om tiltaget er Vestasrsquo mest optimale mulighed for at
skabe vaeligkst paring sigt
6
Indledning
Vestas er stiftet i 1946 hvor det oprindelige navn var Vestjysk Staalteknik AS som dengang blev forkortet til
Vestas I begyndelsen var Vestas en virksomheden der producerede landbrugsmaskiner
Det var under oliekrisen i 1971 at virksomhedens Ingenioslashr Birger Madsen begyndte at udvikle en teknologi
som kunne transformere vindenergi til elektrisk energi Det skulle tage Vestas 8 aringr foslashr de foslashrste vindmoslashller
blev leveret i 1979 I starten af 1980rsquoerne var USA en af de stoslashrre aftagere af vindmoslashller grundet gode
forudsaeligtninger som ved investeringer i vedvarende energi gav en skattemaeligssige fordel I 1986 blev der
foretaget aeligndringer i skattelovgivningen i USA hvilket betoslashd at Vestas maringtte garing i betalingsstandsning
Konsekvensen blev at vindmoslashlle-afdelingen blev frasolgt til eksterne investorer under navnet Vestas Wind
System AS hvilket er det navn vi kender i dag
Vestas blev senere hen i 1988 boslashrsnoteret Kapitalen heraf blev brugt til at vaeligkste virksomheden
Vestas fusionerer i 2004 med NEG Micon og kort tid efter blev der foretaget udskiftning i ledelsen hvilket
betoslashd at Ditlev Engel blev direktoslashr for Vestas For at bringe Vestas til tops inden for vindindustrien blev der
lanceret planen rdquoThe Will to Winrdquo Planen havde til formaringl at styrke indtjening og langsigtede
udviklingsmuligheder2 Vestas holdt sig til planen og oplevede paring baggrund heraf massiv fremgang Men
ligesom alle andre virksomheden blev Vestas offer for finanskrisen som startede i 20083 Dog leverede Vestas
et af virksomhedens bedste resultater i 2008 og blev derfor foslashrst maeligrket af finanskrisen i 2009 Selvom
finanskrisen var begyndt at saeligtte sine spor i Vestas forsatte man med at udvikle paring nye moslashller
I 2010 forsoslashgte Vestas med at foslashlge med tiden genfinde Vestas i finanskrisen med et nyt slogan rdquoWind It
means the world to usrdquo4 Her blev lagt fokus paring groslashn energi og det skulle vaeligre med til at skabe en stolthed
blandt medarbejderne samt en oslashget bevidsthed om hvilken virksomheden Vestas er Aringrene fra 2010 til 2013
blev ekstremt udfordrende for Vestas der oplevede underskud i koncernen For at bringe Vestas tilbage paring
sporet blev organisationen slanket igennem mange fyringer For at spare paring udviklingsomkostningerne blev
der ikke laeligngere udviklet nye platforme til moslashllerne men i stedet udviklet ud fra eksisterede platforme 5 I
stedet for at staring for alle udviklingsomkostningerne selv paringbegyndte Vestas et samarbejde med Mitsubishi
2httpwwwvestascomFiles2FFiler2FDA2FInvestor2FFinancial_reports2F20052FStrategisk_handlingsplan-
2005-050526MFK-DK16pdf 3httpwwwdenstoredanskedkSamfund_jura_og_politikC398konomiSamfundsC3B8konomiske_forholdFina
nskrisen 4 httpswwwyoutubecomwatchv=hEHPHdLiIls 5httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf
7
Heavy Industri Ltd Samarbejdet gik i alt sin helhed ud paring at Vestas skulle komme med teknologien alt imens
at Mitsubishi skulle komme med likviditeten6
2013 blev aringret hvor Ditlev Engel (CEO) blev fyret og erstattet af Anders Runevad 7
Ved ledelsesskiftet fik Vestas en ny strategi rdquoLoslashnsom vaeligkst for Vestasrdquo Strategien skulle saeligtte fokus paring den
voksende service forretning samt nedbringelse af omkostningerne 8
Vestasrsquo tiltag har over de seneste aringr vist sig at give gevinst da virksomheden for foslashrste gang i 2014 siden 2010
leverede et overskud
Vision
Vestasrsquo vision er at vaeligre ubestridt markedsleder indenfor vindteknologi Selvom Vestas igennem aringrene har
haft stoslashrre og mindre udfordring har de dog formaringet at holde ved deres vision9
Mission
Vestasrsquo mission er at vaeligre den bedste i branchen med vindteknologi loslashsninger for at gavne vores planet og
kunderne10
Vaeligrdikaeligdeanalyse
Vi vil bruge vaeligrdikaeligden til gennemgaring de processer som Vestas har igennem deres virksomhed Det vi kan
udnytte til at se hvor Vestas skaber den stoslashrste nyttevaeligrdi samt hvor der er mulighed for at udvikle
virksomheden Vi har valgt at bruge Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel hvilket skyldes at vi mener at
Vestas er en virksomhed med utrolig mange kompetencer Vi vil derfor ikke kunne analysere virksomheden i
dybden ved at bruge en simpel vaeligrdikaeligde
6httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 7 httpwwwdrdkNyhederPenge20130821091242htm 8httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf 9 httpwwwvestascomenaboutprofilestrategy 10 httpwwwvestascomenaboutprofilemission
8
Til at starte med vil vi beskrive virksomheden primaeligre aktiviteter hvor vi vil soslashrge for at medtage
stoslashtteaktiviteterne men de vil kort blive opstillet til sidste
Indgaringende logistik
Som en del af Vestasrsquo turnaround har virksomheden haft meget fokus paring den indgaringende logistik For at
trimme og oslashge virksomheden fleksibilitet har der vaeligret fokus paring at udskille alle ikke-kerneprodukter Hvilket
har betydet at Vestas har solgt flere maskinfabrikker og stoslashberier til den tyske industrikoncern VTC Partners
GmbH Grunden til at Vestas valgte at saeliglge til dem skyldes at de i forvejen havde haft et langvarigt
leverandoslashrforhold hvor man var vant til at faring kvalitetsprodukter Dette betyder at raringvarer som Vestas skal
bruge til at bygge vindmoslashllerne stadig ville vaeligre i samme kvalitet men de vil derimod have en mindre
risikoprofil11
11 Vestas Aringrsrapport 2013 side 25
Figur 1 Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel Kilde httpafs1systimedkindexphpid=145
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
5
med skydeskivemodellen for bedre at kunne tage stilling til truslen fra alternative energikilder
Vores analyse af Vestasrsquo interne og eksterne sider skal afslutningsvist opsummeres i en SWOT-analyse for at
skabe et samlet overblik over virksomhedens staeligrke og svage sider samt muligheder og trusler
For at skabe en struktureret tilgang til genereringen af nye markedsmaeligssige tiltag vil vi udvide SWOT-
analysen med en TOWS-analyse TOWS-analysen bestaringr af
bull Maxi-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider samt muligheder
bull Maxi-mini Ved konkrete tiltag at maksimere staeligrke sider og minimere svage sider
bull Mini-maxi Ved konkrete tiltag at maksimere muligheder og minimering svage sider
bull Mini-mini Ved konkrete tiltag at minimere svage sider og konfrontere trusler
Tiltagene som genereres paring baggrund af analysen skal herefter danne ramme for en diskussion som skal
frembringe det endelige tiltag som vil vaeligre mest fordelagtigt for Vestas med hensyn til fremtidig vaeligkst
For at udtrykke en endelig konklusion om det markedsmaeligssige tiltag vil vi bruge relevant investering- og
finansieringsteori Teorien skal ved hjaeliglp af beregninger analysere tiltagets rentabilitet samt den optimale
finansieringsform af den valgte investering Beregningerne vil i det vaeligsentligste tage udgangspunkt i det nye
virksomhedsobligationslaringn som skaber ekstra likviditet
Afslutningsvist vil vi konkludere paring tiltaget og vurdere om tiltaget er Vestasrsquo mest optimale mulighed for at
skabe vaeligkst paring sigt
6
Indledning
Vestas er stiftet i 1946 hvor det oprindelige navn var Vestjysk Staalteknik AS som dengang blev forkortet til
Vestas I begyndelsen var Vestas en virksomheden der producerede landbrugsmaskiner
Det var under oliekrisen i 1971 at virksomhedens Ingenioslashr Birger Madsen begyndte at udvikle en teknologi
som kunne transformere vindenergi til elektrisk energi Det skulle tage Vestas 8 aringr foslashr de foslashrste vindmoslashller
blev leveret i 1979 I starten af 1980rsquoerne var USA en af de stoslashrre aftagere af vindmoslashller grundet gode
forudsaeligtninger som ved investeringer i vedvarende energi gav en skattemaeligssige fordel I 1986 blev der
foretaget aeligndringer i skattelovgivningen i USA hvilket betoslashd at Vestas maringtte garing i betalingsstandsning
Konsekvensen blev at vindmoslashlle-afdelingen blev frasolgt til eksterne investorer under navnet Vestas Wind
System AS hvilket er det navn vi kender i dag
Vestas blev senere hen i 1988 boslashrsnoteret Kapitalen heraf blev brugt til at vaeligkste virksomheden
Vestas fusionerer i 2004 med NEG Micon og kort tid efter blev der foretaget udskiftning i ledelsen hvilket
betoslashd at Ditlev Engel blev direktoslashr for Vestas For at bringe Vestas til tops inden for vindindustrien blev der
lanceret planen rdquoThe Will to Winrdquo Planen havde til formaringl at styrke indtjening og langsigtede
udviklingsmuligheder2 Vestas holdt sig til planen og oplevede paring baggrund heraf massiv fremgang Men
ligesom alle andre virksomheden blev Vestas offer for finanskrisen som startede i 20083 Dog leverede Vestas
et af virksomhedens bedste resultater i 2008 og blev derfor foslashrst maeligrket af finanskrisen i 2009 Selvom
finanskrisen var begyndt at saeligtte sine spor i Vestas forsatte man med at udvikle paring nye moslashller
I 2010 forsoslashgte Vestas med at foslashlge med tiden genfinde Vestas i finanskrisen med et nyt slogan rdquoWind It
means the world to usrdquo4 Her blev lagt fokus paring groslashn energi og det skulle vaeligre med til at skabe en stolthed
blandt medarbejderne samt en oslashget bevidsthed om hvilken virksomheden Vestas er Aringrene fra 2010 til 2013
blev ekstremt udfordrende for Vestas der oplevede underskud i koncernen For at bringe Vestas tilbage paring
sporet blev organisationen slanket igennem mange fyringer For at spare paring udviklingsomkostningerne blev
der ikke laeligngere udviklet nye platforme til moslashllerne men i stedet udviklet ud fra eksisterede platforme 5 I
stedet for at staring for alle udviklingsomkostningerne selv paringbegyndte Vestas et samarbejde med Mitsubishi
2httpwwwvestascomFiles2FFiler2FDA2FInvestor2FFinancial_reports2F20052FStrategisk_handlingsplan-
2005-050526MFK-DK16pdf 3httpwwwdenstoredanskedkSamfund_jura_og_politikC398konomiSamfundsC3B8konomiske_forholdFina
nskrisen 4 httpswwwyoutubecomwatchv=hEHPHdLiIls 5httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf
7
Heavy Industri Ltd Samarbejdet gik i alt sin helhed ud paring at Vestas skulle komme med teknologien alt imens
at Mitsubishi skulle komme med likviditeten6
2013 blev aringret hvor Ditlev Engel (CEO) blev fyret og erstattet af Anders Runevad 7
Ved ledelsesskiftet fik Vestas en ny strategi rdquoLoslashnsom vaeligkst for Vestasrdquo Strategien skulle saeligtte fokus paring den
voksende service forretning samt nedbringelse af omkostningerne 8
Vestasrsquo tiltag har over de seneste aringr vist sig at give gevinst da virksomheden for foslashrste gang i 2014 siden 2010
leverede et overskud
Vision
Vestasrsquo vision er at vaeligre ubestridt markedsleder indenfor vindteknologi Selvom Vestas igennem aringrene har
haft stoslashrre og mindre udfordring har de dog formaringet at holde ved deres vision9
Mission
Vestasrsquo mission er at vaeligre den bedste i branchen med vindteknologi loslashsninger for at gavne vores planet og
kunderne10
Vaeligrdikaeligdeanalyse
Vi vil bruge vaeligrdikaeligden til gennemgaring de processer som Vestas har igennem deres virksomhed Det vi kan
udnytte til at se hvor Vestas skaber den stoslashrste nyttevaeligrdi samt hvor der er mulighed for at udvikle
virksomheden Vi har valgt at bruge Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel hvilket skyldes at vi mener at
Vestas er en virksomhed med utrolig mange kompetencer Vi vil derfor ikke kunne analysere virksomheden i
dybden ved at bruge en simpel vaeligrdikaeligde
6httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 7 httpwwwdrdkNyhederPenge20130821091242htm 8httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf 9 httpwwwvestascomenaboutprofilestrategy 10 httpwwwvestascomenaboutprofilemission
8
Til at starte med vil vi beskrive virksomheden primaeligre aktiviteter hvor vi vil soslashrge for at medtage
stoslashtteaktiviteterne men de vil kort blive opstillet til sidste
Indgaringende logistik
Som en del af Vestasrsquo turnaround har virksomheden haft meget fokus paring den indgaringende logistik For at
trimme og oslashge virksomheden fleksibilitet har der vaeligret fokus paring at udskille alle ikke-kerneprodukter Hvilket
har betydet at Vestas har solgt flere maskinfabrikker og stoslashberier til den tyske industrikoncern VTC Partners
GmbH Grunden til at Vestas valgte at saeliglge til dem skyldes at de i forvejen havde haft et langvarigt
leverandoslashrforhold hvor man var vant til at faring kvalitetsprodukter Dette betyder at raringvarer som Vestas skal
bruge til at bygge vindmoslashllerne stadig ville vaeligre i samme kvalitet men de vil derimod have en mindre
risikoprofil11
11 Vestas Aringrsrapport 2013 side 25
Figur 1 Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel Kilde httpafs1systimedkindexphpid=145
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
6
Indledning
Vestas er stiftet i 1946 hvor det oprindelige navn var Vestjysk Staalteknik AS som dengang blev forkortet til
Vestas I begyndelsen var Vestas en virksomheden der producerede landbrugsmaskiner
Det var under oliekrisen i 1971 at virksomhedens Ingenioslashr Birger Madsen begyndte at udvikle en teknologi
som kunne transformere vindenergi til elektrisk energi Det skulle tage Vestas 8 aringr foslashr de foslashrste vindmoslashller
blev leveret i 1979 I starten af 1980rsquoerne var USA en af de stoslashrre aftagere af vindmoslashller grundet gode
forudsaeligtninger som ved investeringer i vedvarende energi gav en skattemaeligssige fordel I 1986 blev der
foretaget aeligndringer i skattelovgivningen i USA hvilket betoslashd at Vestas maringtte garing i betalingsstandsning
Konsekvensen blev at vindmoslashlle-afdelingen blev frasolgt til eksterne investorer under navnet Vestas Wind
System AS hvilket er det navn vi kender i dag
Vestas blev senere hen i 1988 boslashrsnoteret Kapitalen heraf blev brugt til at vaeligkste virksomheden
Vestas fusionerer i 2004 med NEG Micon og kort tid efter blev der foretaget udskiftning i ledelsen hvilket
betoslashd at Ditlev Engel blev direktoslashr for Vestas For at bringe Vestas til tops inden for vindindustrien blev der
lanceret planen rdquoThe Will to Winrdquo Planen havde til formaringl at styrke indtjening og langsigtede
udviklingsmuligheder2 Vestas holdt sig til planen og oplevede paring baggrund heraf massiv fremgang Men
ligesom alle andre virksomheden blev Vestas offer for finanskrisen som startede i 20083 Dog leverede Vestas
et af virksomhedens bedste resultater i 2008 og blev derfor foslashrst maeligrket af finanskrisen i 2009 Selvom
finanskrisen var begyndt at saeligtte sine spor i Vestas forsatte man med at udvikle paring nye moslashller
I 2010 forsoslashgte Vestas med at foslashlge med tiden genfinde Vestas i finanskrisen med et nyt slogan rdquoWind It
means the world to usrdquo4 Her blev lagt fokus paring groslashn energi og det skulle vaeligre med til at skabe en stolthed
blandt medarbejderne samt en oslashget bevidsthed om hvilken virksomheden Vestas er Aringrene fra 2010 til 2013
blev ekstremt udfordrende for Vestas der oplevede underskud i koncernen For at bringe Vestas tilbage paring
sporet blev organisationen slanket igennem mange fyringer For at spare paring udviklingsomkostningerne blev
der ikke laeligngere udviklet nye platforme til moslashllerne men i stedet udviklet ud fra eksisterede platforme 5 I
stedet for at staring for alle udviklingsomkostningerne selv paringbegyndte Vestas et samarbejde med Mitsubishi
2httpwwwvestascomFiles2FFiler2FDA2FInvestor2FFinancial_reports2F20052FStrategisk_handlingsplan-
2005-050526MFK-DK16pdf 3httpwwwdenstoredanskedkSamfund_jura_og_politikC398konomiSamfundsC3B8konomiske_forholdFina
nskrisen 4 httpswwwyoutubecomwatchv=hEHPHdLiIls 5httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf
7
Heavy Industri Ltd Samarbejdet gik i alt sin helhed ud paring at Vestas skulle komme med teknologien alt imens
at Mitsubishi skulle komme med likviditeten6
2013 blev aringret hvor Ditlev Engel (CEO) blev fyret og erstattet af Anders Runevad 7
Ved ledelsesskiftet fik Vestas en ny strategi rdquoLoslashnsom vaeligkst for Vestasrdquo Strategien skulle saeligtte fokus paring den
voksende service forretning samt nedbringelse af omkostningerne 8
Vestasrsquo tiltag har over de seneste aringr vist sig at give gevinst da virksomheden for foslashrste gang i 2014 siden 2010
leverede et overskud
Vision
Vestasrsquo vision er at vaeligre ubestridt markedsleder indenfor vindteknologi Selvom Vestas igennem aringrene har
haft stoslashrre og mindre udfordring har de dog formaringet at holde ved deres vision9
Mission
Vestasrsquo mission er at vaeligre den bedste i branchen med vindteknologi loslashsninger for at gavne vores planet og
kunderne10
Vaeligrdikaeligdeanalyse
Vi vil bruge vaeligrdikaeligden til gennemgaring de processer som Vestas har igennem deres virksomhed Det vi kan
udnytte til at se hvor Vestas skaber den stoslashrste nyttevaeligrdi samt hvor der er mulighed for at udvikle
virksomheden Vi har valgt at bruge Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel hvilket skyldes at vi mener at
Vestas er en virksomhed med utrolig mange kompetencer Vi vil derfor ikke kunne analysere virksomheden i
dybden ved at bruge en simpel vaeligrdikaeligde
6httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 7 httpwwwdrdkNyhederPenge20130821091242htm 8httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf 9 httpwwwvestascomenaboutprofilestrategy 10 httpwwwvestascomenaboutprofilemission
8
Til at starte med vil vi beskrive virksomheden primaeligre aktiviteter hvor vi vil soslashrge for at medtage
stoslashtteaktiviteterne men de vil kort blive opstillet til sidste
Indgaringende logistik
Som en del af Vestasrsquo turnaround har virksomheden haft meget fokus paring den indgaringende logistik For at
trimme og oslashge virksomheden fleksibilitet har der vaeligret fokus paring at udskille alle ikke-kerneprodukter Hvilket
har betydet at Vestas har solgt flere maskinfabrikker og stoslashberier til den tyske industrikoncern VTC Partners
GmbH Grunden til at Vestas valgte at saeliglge til dem skyldes at de i forvejen havde haft et langvarigt
leverandoslashrforhold hvor man var vant til at faring kvalitetsprodukter Dette betyder at raringvarer som Vestas skal
bruge til at bygge vindmoslashllerne stadig ville vaeligre i samme kvalitet men de vil derimod have en mindre
risikoprofil11
11 Vestas Aringrsrapport 2013 side 25
Figur 1 Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel Kilde httpafs1systimedkindexphpid=145
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
7
Heavy Industri Ltd Samarbejdet gik i alt sin helhed ud paring at Vestas skulle komme med teknologien alt imens
at Mitsubishi skulle komme med likviditeten6
2013 blev aringret hvor Ditlev Engel (CEO) blev fyret og erstattet af Anders Runevad 7
Ved ledelsesskiftet fik Vestas en ny strategi rdquoLoslashnsom vaeligkst for Vestasrdquo Strategien skulle saeligtte fokus paring den
voksende service forretning samt nedbringelse af omkostningerne 8
Vestasrsquo tiltag har over de seneste aringr vist sig at give gevinst da virksomheden for foslashrste gang i 2014 siden 2010
leverede et overskud
Vision
Vestasrsquo vision er at vaeligre ubestridt markedsleder indenfor vindteknologi Selvom Vestas igennem aringrene har
haft stoslashrre og mindre udfordring har de dog formaringet at holde ved deres vision9
Mission
Vestasrsquo mission er at vaeligre den bedste i branchen med vindteknologi loslashsninger for at gavne vores planet og
kunderne10
Vaeligrdikaeligdeanalyse
Vi vil bruge vaeligrdikaeligden til gennemgaring de processer som Vestas har igennem deres virksomhed Det vi kan
udnytte til at se hvor Vestas skaber den stoslashrste nyttevaeligrdi samt hvor der er mulighed for at udvikle
virksomheden Vi har valgt at bruge Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel hvilket skyldes at vi mener at
Vestas er en virksomhed med utrolig mange kompetencer Vi vil derfor ikke kunne analysere virksomheden i
dybden ved at bruge en simpel vaeligrdikaeligde
6httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 7 httpwwwdrdkNyhederPenge20130821091242htm 8httpwwwvestascom~mediavestasinvestorinvestor20pdf20dkregnskaber2013aarsrapportlC
3B8nsom20vC3A6kst20for20vestas202013pdf 9 httpwwwvestascomenaboutprofilestrategy 10 httpwwwvestascomenaboutprofilemission
8
Til at starte med vil vi beskrive virksomheden primaeligre aktiviteter hvor vi vil soslashrge for at medtage
stoslashtteaktiviteterne men de vil kort blive opstillet til sidste
Indgaringende logistik
Som en del af Vestasrsquo turnaround har virksomheden haft meget fokus paring den indgaringende logistik For at
trimme og oslashge virksomheden fleksibilitet har der vaeligret fokus paring at udskille alle ikke-kerneprodukter Hvilket
har betydet at Vestas har solgt flere maskinfabrikker og stoslashberier til den tyske industrikoncern VTC Partners
GmbH Grunden til at Vestas valgte at saeliglge til dem skyldes at de i forvejen havde haft et langvarigt
leverandoslashrforhold hvor man var vant til at faring kvalitetsprodukter Dette betyder at raringvarer som Vestas skal
bruge til at bygge vindmoslashllerne stadig ville vaeligre i samme kvalitet men de vil derimod have en mindre
risikoprofil11
11 Vestas Aringrsrapport 2013 side 25
Figur 1 Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel Kilde httpafs1systimedkindexphpid=145
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
8
Til at starte med vil vi beskrive virksomheden primaeligre aktiviteter hvor vi vil soslashrge for at medtage
stoslashtteaktiviteterne men de vil kort blive opstillet til sidste
Indgaringende logistik
Som en del af Vestasrsquo turnaround har virksomheden haft meget fokus paring den indgaringende logistik For at
trimme og oslashge virksomheden fleksibilitet har der vaeligret fokus paring at udskille alle ikke-kerneprodukter Hvilket
har betydet at Vestas har solgt flere maskinfabrikker og stoslashberier til den tyske industrikoncern VTC Partners
GmbH Grunden til at Vestas valgte at saeliglge til dem skyldes at de i forvejen havde haft et langvarigt
leverandoslashrforhold hvor man var vant til at faring kvalitetsprodukter Dette betyder at raringvarer som Vestas skal
bruge til at bygge vindmoslashllerne stadig ville vaeligre i samme kvalitet men de vil derimod have en mindre
risikoprofil11
11 Vestas Aringrsrapport 2013 side 25
Figur 1 Porters oprindelige vaeligrdikaeligdemodel Kilde httpafs1systimedkindexphpid=145
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
9
Fremstillingsproces
Som en del af Vestasrsquo
turnaround i 2011 blev hele
produktionsapparatet set
efter og der blev som foslashlge
heraf lukket fabrikker de
steder i verden hvor Vestas
kunne se at omsaeligtningen ikke
laeligngere var til at opretholde
de store fabrikker Samtidigt
betoslashd dette at de
produktionssteder Vestas
havde tilbage gennemgik en
renovering Paring billede til hoslashjre ses hvordan Vestas har fordelt sine fabrikker rundt i verden Ved fra salget af
fabrikkerne har Vestas formaringet at aeligndre deres fremstillingsproces saring de er blevet mere simplificeret Dette
betyder at de nu kun skal have fokus paring at lave Naceller (Vindmoslashllehuset) vinger generatorer taringrne og
styringer Da Vestas har brugt tid og ressourcer paring deres fremstillingsproces staringr de i dag staeligrkt paring
leveringsomraringdet ift andre i branchen da mange andre vindmoslashllevirksomheder har holdt tilbage med
investeringer i kriseperioden
Udgaringende logistik
Grundet en vindmoslashlles stoslashrrelse bliver vindmoslashllerne foslashrst samlet paring opstillingsstedet Dvs at man fragter de
enkelte dele ud til pladsen hvor de saring bliver samlet til den faeligrdige moslashlle Dette goslashr det til et stort logistik
arbejde at opstilling vindmoslashller da delene skal ankomme til pladsen paring de korrekt tidspunkter saring processen
foregaringr glidende Dog giver selve fragten til opstillingspladsen i dag ogsaring en udfordring da vindmoslashllerne er
ved at vaeligre saring store at de ikke kan komme rundt alle steder Dette har gjort at der foreligger et stort
planlaeliggningsarbejde ved fragten af taringrnet moslashllehuset og vingerne
Markedsfoslashring + Salg og Service
Siden at Ditlev Engel blev fyret og Andres Runevar ansat har Vestas haft fokus paring loslashnsom vaeligkst Dvs at man
ikke saeliglger vindmoslashller for enhver pris Foslashrhen har der vaeligret stort fokus paring salg af vindmoslashller imens
serviceafdelingen er blevet set som en mindre del af virksomheden Efter ansaeligttelsen af Anders Runevar har
Vestas i hoslashjere grad sat fokus paring denne del af virksomheden dette er sket ved at servicedelen er blevet en
Figur 2 Vestas Aringrsrapport 203 side 26
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
10
saeligrskilt division i Vestas12 Naringr Vestas for fremtiden saeliglger deres vindmoslashller vil der ogsaring vaeligre stoslashrre fokus
paring at saeliglge deres servicedivision Det betyder at Vestas kommer til at staring staeligrkere end konkurrenterne da de
skaber muligheden for at hjaeliglpe kunderne lige fra koslashbet af en vindmoslashlle til driftenvedligeholdelsen Dette
skulle gerne give kunderne en fra vugge til grav oplevelse
Virksomhedens infrastruktur
Vestas er bygget op omkring
7 forskellige divisioner
Formaringlet med opdelingen er
at kan skabe et bedre
overblik og gennemsigtighed
i virksomheden Eksempelvis
kan det vaeligre at sales
divisionen ikke saeliglger noget i
forhold til de antal folk som der er ansat Det kan vaeligre service divisionen bruger meget tid paring at servicere en
bestemt del af moslashllen som koster divisionen dyrt Denne viden kan Vestas saring bruge til at udvikle moslashllen
bedre og paring den maringde afhjaeliglpe fejlene Med opdelingen er der kortere behandlingstid da hver afdeling
passer sit og har klare arbejdsopgaver Dette giver Vestas muligheden for at faring rettet eventuelle fejl hurtigere
end hidtil Opdelingen i divisioner goslashr saringledes at Vestas er mere omstillingsparate og paring kort tid kan forbedre
deres produkt saring det gavner kunden Denne kommunikation ville vaeligre betydelig svaeligrere hvis de forskellige
divisioner var saeligrskilte virksomheder
Menneskelige ressourcer
Vestas har siden stiftelse af virksomheden haft fokus paring den teknologiske udvikling hvilket betyder at
virksomheden altid har haft en kompetencerig medarbejdersammensaeligtning Dette har betydet at Vestas
altid har vaeligret en af de foslashrende indenfor vindenergi da de har haft den nyeste teknologi paring markedet Deres
hoslashje niveau af teknologi har vaeligret en af grundene til at Vestas er markedsledende indenfor vindmoslashlle
industrien
Teknologiske ressourcer
Som naeligvnt i overstaringende har Vestas altid vaeligret en virksomhed der har gjort meget ud af den teknologiske
udvikling Denne fremgangsmetode har gjort at Vestas staringr meget attraktivt for mulige samarbejdspartnere
Det kan bla naeligvnes at da Vestas havde udfordringer med likviditeten til udviklingen af en ny moslashlle var det
12 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6459174ece
Figur 3 Kilde httpvestascomenaboutprofileorganisation-structure
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
11
muligt at faring oprettet et samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries Ltd Mitsubishi var her villige til at
komme med den noslashdvendige likviditet da Vestas lagde inde med en fordelagtig teknologi13
Indkoslashbsfunktion
Vestas er en virksomhed som har meget fokus paring kvaliteten af de indkoslashb som de foretager sig Da
holdbarheden har meget at sige til et produkt hvor at levetiden er omkring 20-30 aringr14 Derfor har Vestas
stoslashrre virksomheden til at vaeligre underleverandoslashrer til deres produkter da man skal vaeligre sikker paring at de kan
levere ens stabil og kontinuerligt kvalitet Denne strategi kan ogsaring ses da Vestas solgte nogle af deres
maskinfabrikker og stoslashberier Det blev solgt til leverandoslashr hvor man i forvejen kendte til deres kvalitet og
sikker levering Grundet den lange levetid paring en vindmoslashlle har Vestas valgt ikke og have fokus paring hvem kan
goslashre det billigste Men i stedet valgt et match mellem kvalitet og pris
Delkonklusion
Vestas har i de seneste aringr fortaget et betydningsfuldt turnaround for virksomhedens fremtidige eksistens Det
har konkluderet i at Vestas har outsourcet store dele af deres produktion af vindmoslashllekomponenter til
underleverandoslashrer for paring den maringde at skabe en mere opstillingsparat og fleksibel virksomhed Vestas har
bibeholdt fokusset paring at kvaliteten fra underleverandoslashrerne skal vaeligre i top saring aeligndringerne ikke skader
Vestasrsquo brand og slutprodukt
For at fremtidssikre de frasolgte fabrikker blev de renoveret og moderniseret saring et stoslashrre kapacitetsbehov
ved stigende eftersposlashrgsel i markedet kan efterleves Placeringen af den outsourcede produktion har ogsaring
vaeligret et fokusomraringde for Vestas baringde for at tilpasse deres produktion men samtidig at minimere
leveringsomkostningerne ved at placeringere de valgte underleverandoslashrer hvor eftersposlashrgslen i markedet er
stoslashrst
Loslashnsomhed er samtidig blevet et vaeligsentligt fokusomraringde for Vestas efter direktionsskriftet fra Ditlev Engel til
Anders Runevar Det har betydet at moslashllerne ikke levere skal saeliglge for enhver pris for paring den maringde at
opretholde vaeligkst i omsaeligtningen som Ditlev Engel gik meget op i
Derudover er der kommet mere fokus paring servicedivisionen hvilket skyldes at servicedivisionen konstant har
leveret stabile og positive resultater Vestas er opdelt i ca 7 divisioner hvilket er med til at give ledelsens
stoslashrre overblik over hver enkelt del af virksomheden
Vestas har altid haft fokus paring at have et hoslashjt teknologiske niveau specielt er de menneskeligressourcer altid
blevet vaeliggtet hoslashjt i Vestas Det har omverdenen ogsaring faringet oslashjnene op for og aringbent doslashren for et samarbejde
13httpborsendknyhedervirksomhederartikel1266739vestas_og_mitsubishi_gaar_sammen_om_havmoellerhtml 14 httpwwwdkvinddkhtmlteknikfilerartikel_hvor_lange_leverpdf
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
12
med Mitsubishi Heavy Industri i et Joint venture selskab hvor Vestas skal staring for den teknologiske udvikling og
Mitsubishi for finansieringen
Porters generiske strategier
For en virksomhed er det vigtigt at vide og vaeligre bevidste om hvilket produkt man har da dette har stor
betydning for hvordan produktet skal saeliglges til forbrugeren Vi har derfor valgt at bruge porters generiske
strategier for at oslashge vores kendskab til Vestasrsquo produkter og hvilke strategier Vestas bruger for fortsat at
vaeligre i toppen af deres branche
Porters generiske strategier er bygget op omkring hvilke konkurrencemaeligssige fordele og hvilket
konkurrencemaeligssigt sigte en virksomhed oslashnsker med deres produkt eller hvordan det bliver modtaget
Konkurrencemaeligssige fordele inddeles rdquounikke produkterrdquo feks et Rolex ur og rdquolave omkostningerrdquo som
feks en mikro-bil
Det konkurrencemaeligssige sigte inddeles i antallet af maringlgrupper produktet naringr ud til I overstaringende figur bliver
det vist hvordan de to kan mixes saring der udledes fire forskellige strategier Dette giver mulighederne
bull Omkostningslederstrategi
bull Omkostningsfokus
bull Differentieringsstrategi
bull Differentieringsfokus
Figur 4 Kilde httpafs1systimedkindexphpid=312
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
13
Omkostningslederstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som kan produceres til relativt lave omkostninger
Det er et produkt som henvender sig til en stor maringlgruppe Det kan feks vaeligre foslashdevareprodukter som vi
koslashber i supermarkederne
Omkostningsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et produkt som henvender sig til en relativ smal maringlgruppe
Der er lave omkostninger ved at producere produktet et eksempel herparing kunne vaeligre ikke eksklusivt te som
bliver solgt i supermarkederne
Differentieringsstrategi
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en stoslashrre maringlgruppe
Kendetegnet ved denne strategi er ligger i selve differentiering som paringvirker kunden i beslutningsprocessen
Et eksempel paring et produkt i denne klasse er Apples iPhone
Differentieringsfokus
Denne strategi garingr ud paring at virksomheden har et unikt produkt som henvender sig til en smal maringlgruppe Et
eksempel paring et produkt i denne strategi er Teslas elbiler Bilen har et meget unikt design og grundet prisen
henvender den sig primaeligrt til en snaeligver maringlgruppe
Det er vores vurdering at Vestas ligger i strategien omkostningsfokus Det skyldes at deres omkostnings-setup
er bygget op omkring oslashnsket om at have kvalitet i deres produkter men samtidigt at have stort fokus paring ikke
at blive omkostningstunge Da vindmoslashller i forvejen er meget dyre produkter vil dette i vaeligrste fald betyde at
kunderne vil vaeliglge andre billigere leverandoslashrer Ses paring kundeportefoslashlgen i vindmoslashlleindustrien er
maringlgruppen relativ smal og et B2B marked Prisen paring en vindmoslashlle er den altafgoslashrende faktor for at
maringlgruppen for Vestas er smalsnaeligver da meget faring har likviditeten til at lave saringdanne investeringer De
typiske kunder vil derfor vaeligre energiselskaber som oslashnsker at producere deres energi billigere med videresalg
for oslashje
Delkonklusion
Selvom Vestas paring mange maringder har et differentieret produkt og er langt fremme teknologisk er det vores
opfattelse at deres nye strategi i forhold til rdquoturn aroundrdquo har gjort at deres overordnede strategi haeliglder
mere til omkostningsfokus end differentieringsfokus Dette begrundes yderligere med at Vestasrsquo produkter i
det vaeligsentligste saeliglges til en smal kapitalstaeligrk maringlgruppe
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
14
Regnskabsanalyse (rdquoLARS-Frdquo)
For at skabe et godt overblik samt en god struktur paring udarbejdelsen af regnskabsanalyse har vi som naeligvnt i
metodeafsnittet valgt at udarbejde regnskabsanalysen ved brug af LARS-F modellen Vi vil i vores analyse
sammenligne Vestas AS med deres stoslashrste konkurrent15 Siemens Wind Power AS herefter Siemens for at
kunne belyse styrker og svagheder mellem de to konkurrenter Regnskabsaringrene som analyse vil vaeligre baseret
paring baggrund af er perioden 2008-2014 for at give det bedste billede af virksomhedernes nutidige oslashkonomiske
situation samt hvordan udvikling har vaeligret dertil
Indsamlingen af data til udarbejdelsen af regnskabsanalyse er udelukkende indsamlet via desk-research paring
det interne niveau fordi vores vurdering er at virksomhedernes interne oslashkonomifunktioner har det bedste
kendskab til virksomhedens udvikling Den indsamlede data fra en intern kilde vil givetvis have en subjektiv
holdning til tolkningen af udviklingen grundet oslashnsket om at vise et godt regnskabsmaeligssigt resultat til
offentligheden Men regnskaberne er ydermere godkendt af ekstern revisor som har et objektivt syn til
tallene det er derfor vores vurdering at tallene er valide
Endvidere er det vigtigt at belyse at vi afgraelignser os fra den eventuelle saeligsonpraeligget forskel der kan paringvirke
de to selskabs regnskaber da Vestas aflaeliggger regnskab pr 31 december hvorimod Siemens aflaeliggger pr 30
september Det er derfor ikke muligt at udarbejde en ideel komparativ analyse af de to aringrsrapporter
Siemens har i regnskabet aringret 201314 derudover valgt at aeligndret regnskabspraksis vedroslashrende opgoslashrelse af
bruttofortjeneste Lovgivningens bestemmelser siger dog at sammenligningstal 5 aringr tilbage skal tilrettes
derfor beroslashrer praksisaeligndringer udelukkende noslashgletal i regnskabsaringrene 2008 og 2009 hvor bruttofortjeneste
benyttes i udregningen af noslashgletal
15Vestas 1 kvt 2015 investorpraeligsentation side 5
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
15
(L)ikviditet
Noslashgletallet likviditetsgrad hjaeliglper os til at belyse selskabernes likvide situation i perioden 2008-2014
noslashgletallet er illustreret visuelt i grafen nedenfor
Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsaeligtningsaktiverne og den kortfristede gaeligld Likviditetsgraden boslashr
vaeligre stoslashrre end 100 da virksomheden saring vil have stoslashrre omsaeligtningsaktiver end kortfristet gaeligld
I perioden fra 2008-2014 likviditetsgraden meget taeligt paring 100 med positive udslag i 2010 og 2012 I
perioderne hvor likviditetsgraden er over 100 har Vestas udnyttet noget af den langfristede gaeligld til at
finansiere deres omsaeligtningsaktiver som er dem som giver penge i kassen Dette er positivt eftersom den
kortfristede gaeligld som regel har en hoslashjere rente end de langfristede gaeligldforpligtigelser Derfor er
hovedreglen ogsaring at kortfristet gaeligld aldrig maring finansiere langfristet aktiver og ogsaring betegnes som
anlaeliggsaktiver fx bygninger I Vestasrsquo tilfaeliglde har dette kun vaeligret tilfaeligldet tilbage i 2008 hvor
likviditetsgraden var nede paring 96 hvilket paring trods at den begraelignsede margin fra 100 fik Vestas til at
reagere omgaringende hvilket ogsaring belyser betydning heraf og fik likviditetsgraden tilbage over 100 allerede
aringret efter Hvis vi derimod kigger paring Siemens har deres likviditetsgrad i hele perioden fra 2008-14 vaeligret over
120 hvilket er rigtig godt da deres omsaeligtningsaktiver dermed er finansieret til en lavere rente Siemens er
altsaring bedre til at finansiere de aktiver som skaber omsaeligtningen for virksomheden end Vestas hvilket vil give
dem en konkurrencemaeligssig fordel grundet lavere finansiel belastning
Et af de vaeligsentligste aspekter i Vestas som paringvirker likviditetsgraden paring passivesiden er forudbetalinger fra
debitorer som udgoslashr naeligsten 50 af den kortfristede gaeligld i 2014 Det er meget positiv at saring store dele af
betalingerne indbetales foslashr varen er leveret da det styrker Vestas likviditet at de igennem
udarbejdelsesprocessen kan finansiere deres omkostninger med forudbetalte faktura med begraelignset
omkostninger Omkostninger i form af eventuel rabat eller en minimal rentetilskrivning frem for at kunne
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
16
belaringne selskabets kassekredit til en vaeligsentlig hoslashjere rente16
Tendenslinje viser ogsaring et meget konstant vandret niveau over hele perioden den belyser dog ogsaring er der
stor tilfaeligldighed forbundet mellem de 7 regnskabsperioder hvilket kan konkluderes udfra
korrelationskoefficient som hvis der er perfekt lineaeligr sammenhaeligng mellem punkterne vil r2 = 1
(A)ktivitet
Til analysen af aktiviteten vil vi se paring udviklingen i nulpunktsomsaeligtningen samt sikkerhedsmargin til
nulpunktsomsaeligtning
Nulpunktsomsaeligtningen ogsaring kaldet breakeven omsaeligtningen er den omsaeligtning selskaberne minimum skal
have for at daeligkningsbidraget kan daeligkke kapacitetsomkostninger Dertil hoslashrer sikkerhedsmarginen som viser
hvor langt de her vaeligret over eller under nulpunktsomsaeligtningen i perioden17
16 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 17 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
17
I periode 2008-10 havde Vestas en sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtningen paring mellem ca 25-55 hvilket
er meget positivt og svarende til at omsaeligtningen i perioden kunne falde med mellem 1525-3222 mio EUR
for at skabe et nul-resultat i den periode Derimod havde Vestas store problemer i aringrene 2011-2012 hvor der
var underskud paring bundlinjen her manglende Vestas i 2011 hele 12155 mio EUR i omsaeligtning for at skabe et
resultat paring 0 endnu vaeligrre stod det til i 2012 hvor der i manglede 20751 mio EUR i omsaeligtning Vestas har
heldigvis formaringet at faring vent skuden og deres omsaeligtning kan i 2014 baeligre at falde med 3561 mio EUR foslashr der
igen vil vaeligre underskud Udvikling garingr bestemt i den rigtige vej for Vestas hvis vi samlinger med deres
konkurrent Siemens har de i perioden 2011-2013 hvor Vestas klarede sig daringrligt haft en stor
sikkerhedsmargin til nulpunktsomsaeligtning paring mellem 1712-2677 mio EUR derimod er Siemens garinget i den
forkerte retning og har i 2014 negativ indtjening hvor paring det ikke er muligt at beregne en sikkerhedsmargin
eftersom jo stoslashrre omsaeligtningen bliver jo stoslashrre bliver underskuddet
Siemens har altsaring klaret det bedre i perioden 2011-13 end Vestas men naringr vi ser paring det fremadrettede
perspektiv staringr Vestas er en meget bedre situation end Siemens deres sikringsmargin er hoslashj og deres
indtjening er god Siemens har store problemer med deres indtjening som er negativ hvilket der skal
reageres kraftigt paring
Beregningen af 2010 vedroslashrende Siemens har ikke vaeligret muligt da deres kapacitetsomkostninger er positive
og dermed en indtjening hvorfor indtjeningen kan vaeligre 0 og stadig skabe et overskud
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
18
(R)entabilitet
For at belyse Vestasrsquo rentabilitet vil vi benytte nedenstaringende noslashgletal
- Aktivernes omsaeligtningshastighed
- Afkastningsgrad
- Daeligkningsgrad
- Egenkapitalens forretning
Aktivernes omsaeligtningshastighed
Aktivernes omsaeligtningshastighed bruges til at belyse Vestasrsquo evne til at skabe omsaeligtning ud fra deres aktiver
Lavpraksis kan man sige at hvis Vestas investerede 1kr i et aktiv i 2014 ville den krone generere 99 oslashre i
omsaeligtning
I regnskabsperioden 2008-2014 har aktivernes omsaeligtningshastighed i Vestas svinget op og ned i en margin
paring 044g hvilket betyder at der er stor sammenhaeligng imellem omsaeligtningens udvikling og aktivernes
balancesum Den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiver fra 2013 skyldes at omsaeligtningen er steget fra at
vaeligre 6084 millioner EUR til i 2014 at vaeligre 6910 millioner EUR samtidig med at aktiverne specielt med
fokus paring den likvide beholdning som er steget fra 694 mio EUR i 2013 til 2018 mil EUR i 2014 og en samlet
aktivstigning fra 5640 mil EUR til 6997 mil EUR Det er altsaring Vestasrsquo indestaringende i banken der har resulteret
i en faldende omsaeligtningshastighed Det er dog positivt at den faldende omsaeligtningshastighed paring aktiverne
skyldes at ledelsen oslashnsker at styrke selskabets oslashkonomiske situation ved at oslashge indestaringende saringledes at
Vestas kan investere uden at skulle laringne penge fra eksterne parter Det kan vaeligre svaeligrt hurtigt at tilpasse sine
aktiver til en omsaeligtningsaeligndring hvorfor det ogsaring er tegn paring god ledelse naringr Vestasrsquo omsaeligtningshastighed
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
19
trodsalt ligger stabilt Aktivernes omsaeligtningshastighed er i perioden 2008-2014 steget med 6 hvilket har
betydet at omsaeligtningshastigheden er steget fra 093 gange til 099 gange18
Siemens klarer sig dog vaeligsentligt bedre end Vestas paring dette noslashgletal deres omsaeligtningshastighed ligger i
2014 paring 167g hvilket er 068g hoslashjere end Vestas og 1 kr investering i aktiver vil give 068 oslashre mere end ved
samme investering i Vestas Siemensrsquo margin mellem laveste og hoslashjeste omsaeligtningshastighed paring 037g er
ogsaring utrolig flot og igen tegn paring god organisation og ledelse
Overskudsgrad
Overskudsgraden belyser Vestasrsquo indtjeningsevne altsaring hvor meget af det reelle overskud bliver egentlig til
indtjening Nedenfor ses en graf over overskudsgraden for Vestas
I 2014 havde Vestas en overskudsgrad paring 88 overskudsgraden har generelt i perioden 2008-2014 vaeligret
meget svingende fra sit hoslashjeste i 2008 paring 104 og sit laveste i 2012 paring -97 Den store negative
overskudsgrad i 2012 skyldes store tab paring debitorer hvor Vestasrsquo saring sig noslashdsaget til at nedskrive
tilgodehavender som de ikke laeligngere forventede at faring indtjening paring stoslashrstedelen af den lave overskudsgrad
kan derfor forsvares hermed Derfor formaringede Vestas ogsaring at faring positiv overskudsgrad allerede aringret efter og i
2014 med en overskudsgrad paring 88 begrundet af stigende omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning
og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster 19
Siemens har i perioden 2008-2013 haft utrolig flotte overskudsgrader paring mellem 72 og 281 hvor Siemens
virkelig overgaringr Vestas Derimod kommer Vestas staeligrkt tilbage i 2014 hvor deres overskudgrad som sagt er
18 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 19 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
20
88 men Siemens garinget den helt modsatte vej og blevet negativ med -92
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at skabe overskud ved hjaeliglp af den indskudte kapital
Afkastningsgraden skal vaeligre over markedsrenten da det ellers ville vaeligre mere fordelagtigt at have sine
penge placeret neutralt et andet sted
Afkastningsgraden ligner meget overskudsgraden i Vestas det skyldes som vi tidligere vi bekraeligftet da vi
analyserede aktivernes omsaeligtningshastighed at omsaeligtningen og aktivsummen i Vestas foslashlges ad
Det er i 2008 og i 2014 garinget godt for Vestas de har i 2008 haft en afkastningsgrad paring 97 og i 2014 en
afkastningsgrad paring 87 Afkastningsgraden maringles i forhold til markedsrenten som er ca 3-4 det vil sige at
for at det kan svare sig at investere i Vestas frem for at have sine penge staringende et neutralt sted skal deres
afkastningsgrad vaeligre over 3-4 Hvis vi kigger paring perioden mellem 2008 og 2014 er det tydeligt at Vestas har
haft problemer deres afkastningsgrad har ikke formaringet at overstige markedsrente og dermed besvaeligrliggjort
at skaffe ny kapital til nye investeringer da afkastet har vaeligret mere lukrativt andre steder som fx Siemens
hvis afkastningsgrad har vaeligret vaeligsentlig hoslashjere end Vestasrsquo i perioden 2008-2013 og i hele perioden over
markedsrenten Det bedste aringr var 2008 med en afkastningsgrad paring 281 og det daringrligste i 2012 med 72
Det garingr dog vaeligsentlig ned af bakke for Siemens i 2014 og deres afkastningsgrad er negativ med -141
sammenholdt med Vestasrsquo paring 87 garingr Vestas en vaeligsentlig bedre fremtid i moslashde
Hvis vi igen kigger paring 2014 skyldes den forbedrede afkastningsgrad som ved overskudsgraden stigende
omsaeligtning i forhold til omkostningernes stigning og heraf et forbedret resultat foslashr finansielle poster20
20 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
21
Daeligkningsgraden
Daeligkningsgraden viser hvor meget af omsaeligtningen der er til at daeligkke kapacitetsomkostningerne naringr de
variable omkostninger er fratrukket
Vestas har i perioden 2008-2014 har en solid daeligkningsgrad paring over 10 i hele perioden med toppunkt i 2008
med hele 19 hvorefter et vedvarende fald i daeligkningsgraden frem til 2013 blev afloslashst af stigende
daeligkningsgrad til igen at vaeligre oppe paring hele 17 i 2014 Sammenligner vi med Siemens har deres
daeligkningsgrad i hele perioden vaeligret lavere end Vestasrsquo hvilket kendetegnes ved at deres styring af
omkostninger i forhold til omsaeligtning ikke har vaeligret paring niveau og haft det noslashdvendige fokus hvilket tydeligt
ses i 2014 hvor Siemensrsquo daeligkningsgrad er negativ med -61 hvor den i Vestas er steget til 17
Den stigende daeligkningsgrad i Vestas betyder at der er flere midler til at daeligkke kapacitetsomkostninger
Stigningen har fra 2012 til 2014 vaeligret paring hele 55 den forbedrede daeligkningsgrad kan opnarings gennem
forhoslashjerede salgspriser eller minimerede variable omkostninger som vil oslashge avance paring de solgte produkter
Vestas har siden 2011 indfoslashrt en turn-around plan hvor et af hovedpunkterne er nedbringelse af
omkostninger hvilket forklarer den forbedrede daeligkningsgrad21
Egenkapitalens forretning
Egenkapitalens forrentning belyser selskabernes evne til at forrente den indskudte kapital Hvis
egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden saring taber selskaberne paring sin fremmedkapital og
omvendt
21 Vestas Annual report 2013 ndash ledelsesberetning
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
22
Investorerne i Vestas har i perioden 2008-2014 faringet en gennemsnitlig forrentning paring 7 af deres indskudte
kapital hvilket er over markedsrenten hvorfor Vestas i perioden har vaeligret en god virksomhed at placere sine
penge i Det er udfra grafen tydeligt at Vestas i perioden 2011-2012 ikke har vaeligret en gode til at forrente den
indskudte kapital men ser man bort for disse to aringr har forretningen faktisk vaeligret helt oppe paring 19 i
gennemsnit hvilket maring siges at vaeligre langt over markedsrente paring 3-4 og dermed en utrolig god investering
for investorerne Hvis investorerne udelukkende har investeret kortsigtet i Vestas i 2008 ville deres
forrentning vaeligre helt oppe paring 387 eller en investering i 2014 med en forretning paring 255 som begge aringr er
utrolig hoslashje forretninger22 Siemens overgaringr paring dette parameter Vestas med flere laeligngder i perioden 2008-
2014 deres gennemsnitning forretning er paring hele 23 paring trods af en negativ forrentning i 2014 paring -126
hvis 2014 udelukkes havde forretningen for perioden 2008-2013 vaeligret hele 47 hvilket er langt hoslashjere end
Vestas Men igen har Siemens store problemer i 2014 hvorimod fremtiden ser lysere ud for Vestas med en
forretning paring 255
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden belyser virksomhedens evne til at modstaring stoslashrre tab Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalaktiverne hvilket vil sige at soliditetsgraden viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver
der er finansieret af egenkapitalen
22 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
23
Soliditetsgraden i Vestas stiger i perioden 2008-2014 med 35 fra 25 i 2008 til 34 i 2014 En soliditetsgrad
paring 34 er et udtryk for at 34 af alle Vestas aktiver i balancesummen er finansieret af egenkapitalen Det er
tydeligt at se at soliditetsgraden falder i 2012 til 23 hvor de tidligere analyserede noslashgletal ogsaring er
faretruende og Vestasrsquo oslashkonomiske situation kommer virkelig paring proslashve men den hoslashje soliditetsgrad fra
tidligere aringr goslashr at Vestas hurtigt kan vende det daringrlige resultat til positiv aringret efter Siemens soliditetsgrad har
i perioden lagt taeligt men en smule lavere end Vestasrsquo med en soliditetsgrad paring 26 i 2008 og en soliditetsgrad i
2013 paring 24 men ligesom Vestas var paring proslashve kommer Siemens bestemt ogsaring paring proslashve i 2014 hvor deres
soliditetsgrad er helt nede paring 4 Hvis man skal se positivt paring tallet er det selvfoslashlgelig at det stadig er positivt
med 4 men en saring lav soliditetsgrad er ekstremt fareturende for selskabets eksistens og der skal virkelig
fokuseres herparing fra Siemensrsquo side23
(F)aresignaler
Vestas har defineret foslashlgende risici som de vaeligsentligste24
Reduceret offentlig stoslashtte til vindenergi
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber
omsaeligtning i Vestas
23 Vestas Annual report 2008-2014 ndash Resultatopgoslashrelse og balance 24 Vestas Annual report 2013-14 ndash Risk Management
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
24
Et reduceret omfang eller fuldstaeligndigt ophoslashr af direkte eller indirekte offentlige stoslashtteordninger har negativ
indvirkning paring markedet for vindenergi I de senere aringr har de offentlige stoslashtteordninger vaeligret under pres da
regeringerne har maringttet skaeligre i statsbudgetterne Saringledes har der vaeligret uro og manglende klarhed omkring
den offentlige stoslashtte paring en raeligkke af Vestasrsquo stoslashrste markeder herunder EU USA og Australien
Etablering paring nye markeder
Omsaeligtning paring nye markeder er en noslashdvendighed hvis Vestas oslashnsker at bibeholde og oslashge deres vaeligkst
fremadrettet Omsaeligtningen paring nye markeder forventes ogsaring at stige yderligere i de kommende aringr Ved ny
etablering foslashlger samtidig ogsaring risicis med der er ventetid paring at opnaring accept vedroslashrende Vestasrsquo produkt paring
det nye marked og serviceydelserne skal tilpasses det nye marked Derudover kan der vaeligre store
omkostninger vedroslashrende infrastruktur samt politiske og oslashkonomisk ustabilitet eller uro i landet
Introduktion af nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter saring de kan blive klar til levering
saring hurtigt som muligt da der hele tiden indgarings nye salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden
effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter
fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et
bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse maringske koste hele ordreren samt et fremtidig
samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet forsinkelse
Del konklusion
I perioden 2008-2014 har Vestas vaeligret igennem en svingende periode med krise og nedtur i 2011 og 2012 set
ud fra deres regnskabsmaeligssige noslashgletal I perioden har deres likviditet og soliditet vaeligret forholdsvis stabil
men med fald i 2012 og 2013 Likviditeten og soliditet er begge i en opadgaringende kurve med forbedringer 2014
i forhold til 2013 Ved sammenligningen med Siemens er det tydeligt at Siemensrsquo likviditetsmaeligssige situation
er vaeligsentlig bedre end Vestasrsquo og ligger i hele perioden hoslashjere Den soliditetsmaeligssige situation har Vestasrsquo til
gengaeligld lagt over Siemens i helt perioden og specielt i 2014 hvor Siemens har store problemer med
soliditetsgrad paring 4 i forhold til Vestasrsquo paring 34
Hvis vi kigger paring de resultatbaserede noslashgletal overskudsgrad afkastningsgrad og egenkapitalens forretning
fremkommer det tydeligt at Vestas har haft krise i 2011 og 2012 Sammenholdt med markedsrenten havde
Vestas frem til 2011 positive resultatbaserede noslashgletal men under nedturen i 2011 og 2012 vendte
noslashgletallene 180 grader til negative procenter Vestas havde dog midlerne som belyst i likviditet og soliditet
til at overvinde nedturen og i 2013 og 2014 er der igen positive procenter at finde med en vaeligsentlig stigning i
2014 tallene Sammenligningen med Siemens paring disse noslashgletal gav i perioden 2008-2013 store bekymringer
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
25
set med Vestas briller Siemens var overlegne paring samtlige noslashgletal endda med store margin ned til Vestas det
har heldigvis for Vestas faringet en brat ende med store negative noslashgletal i 2014 for Siemens vedkomne Derfor
ser fremtiden for Vestas i forhold til Siemens meget lys ud deres noslashgletal peger i den rigtige retning og med
stigning en omsaeligtning og daeligkningsgrad er der basis for fremtidige gode regnskabsresultater for Vestas
Vi har ved hjaeliglp af tendenslinjer forsoslashgt at udlede en sammenhaeligng i de forskellige noslashgletal hvor dette har
vaeligret relevant R2 som belyser forklaringsgraden altsaring hvor stor en del af graferne der kan forklares af
tendenslinjen har generelt vaeligret usammenhaeligngende med undtagelse af afkastningsgraden for Siemens
Dette skyldes at virksomhedernes oslashkonomiske noslashgletal er paringvirket af saring mange forskellige faktorer at der
ikke kan forudsiges nogen sammenhaeligng eller forudsigelig udvikling i noslashgletallene
Determinationskoefficienten har som foslashlge heraf generelt igennem hele analysen vaeligret langt fra 1 som er
udtrykket for fuld sammenhaeligng
Porters Five Forces
For at skabe et overblik over hvilken branche Vestas
opererer i vil vi benytte Porters Five Forces Modellen er
udviklet af Michael Porter og er bestemt til at belyse
styrkeforholdet i en hvilken som helst branche
For at kunne benytte Porters Five Forces optimalt skal
det bestemmes hvilken branche der praeligcist er tale om
Vestas udvikler foslashrst og fremmest produkter til groslashn
energi men da dette baringde kan vaeligre sol- og vandenergi
er det noslashdvendigt at analysen afgraelignser sig fra denne
type produkter og udelukkende koncentrerer sig om
Vestasrsquo kerneprodukt vindenergi
Leverandoslashrernes forhandlingsstyrke
De seneste aringrs begivenheder har betydet meget paring leverandoslashromraringdet for Vestas Vestas har vaeligret igennem
en stor udvikling som har slanket organisationen og paring den maringde mindsket omkostningerne hvad angaringr
produktions- og lageromkostninger Udviklingen har i det vaeligsentligste bestaringet i at Vestas har sorteret i
eksisterende leverandoslashrer og i samme omgang solgt produktionsenheder fra blandt andet til VTC Partners
GmbH og DB Schenker som i forvejen var mangearingrige samarbejdspartnere25 Frasalg og lukning af diverse
25 Vestas AS ndash Aringrsrapport 2013 s 25-26
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
26
produktionsenheder har gjort Vestas mere fleksible i forhold til varierende aktivitetsniveau i virksomheden
da de paring den maringde har rdquofrasagtrdquo sig risikoen ved en eventuel nedgang i aktivitetsniveauet
Vestasrsquo har paring nuvaeligrende tidspunkt udelukkende oplevet fordele ved ovenstaringende men i forhold til
leverandoslashrernes forhandlingsstyrke kan dette paring sigt give anledning til problemer
rdquoNu har vaeligksten i industrien betydet at markedet for underleverandoslashrer er blevet mere interessant Vi kan i
dag finde leverandoslashrer der leverer den rette kvalitet til den rette prisrdquo26
- Finansdirektoslashr Marika Frederiksson
Ovenstaringende udtaler finansdirektoslashr Marika Frederiksson til Boslashrsen i april 2014 Det er utvivlsomt at markedet
igennem aringrene er modnet hvilket har gjort at Vestas har kunnet give produktionsopgaver videre uden at garing
paring kompromis med kvaliteten Hvad der er mere tvivlsomt er hvilken betydning denne strategi faringr for
forhandlingsstyrken blandt leverandoslashrerne Ved at videregive produktionen vil Vestas paring sigt opleve et
saringkaldt rdquotrade-offrdquo da disse leverandoslashrers forhandlingsstyrke formentlig oslashges
Vestas har i forbindelse med outsourcing af produktionsopgaver ogsaring sorteret en vaeligsentlig del af
producenterne fra Dette har vaeligret noslashdvendigt for at sikre den hoslashje kvalitet men det har ogsaring betydet at
faeligrre og faeligrre producenter kan leve op til de hoslashje krav Grundet det stadig stigende rdquooffshore-markedrdquo stiller
Vestas stoslashrre krav til dokumentation af kvaliteten ved deres leverandoslashrer da reparation paring rdquooffshorerdquo-moslashller
er en omkostning af en vaeligsentlig stoslashrrelse27
Vestasrsquo strategi har vaeligret noslashdvendig for at lave det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo men kan paring sigt betyde at Vestas
ikke har andre end de netop udvalgte leverandoslashrer at garing til i fremtiden Vestas kan med den nye strategi
risikere at meget faring producenter i fremtiden har den noslashdvendige ekspertise indenfor omraringdet hvilket goslashr
forholdet til de nuvaeligrende ekstremt vigtigt
Koslashbernes forhandlingsstyrke
Vindenergi branchen er meget lidt fleksibel forstaringet paring den maringde at kunderne for det meste er store og faring
Vestas oplyser i deres nyligt offentliggjorte aringrsrapport for 2014 at deres vigtigste kunder udgoslashr omtrent 47
af Vestasrsquo samlede kundeportefoslashlge Denne fordeling goslashr at disse kunders forhandlingsstyrke oslashges ved
Vestas Denne fordeling af kundeportefoslashlgen er dog typisk for en virksomhed som Vestas blandt andet fordi
at stoslashrstedelen af handlerne foregaringr B2B mellem energiselskaber og Vestas Et modspil til denne
forhandlingsstyrke er Vestasrsquo stoslashrrelse og know-how hvilket kan goslashre det besvaeligrligt for kunderne at finde en 26 httpenergiwatchdkEnerginytRenewablesarticle6657287ece 27 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
27
alternativ leverandoslashr af samme klasse da meget faring vindmoslashlleproducenter er gearet til at levere maeligngde og
kvalitet som Vestas
Truslen fra nye indtraeligngere
Paring trods af at vindemoslashlle industrien er en branche i vaeligkst hvilken goslashr det attraktivt for nye indtraeligngere vil
det vaeligre meget svaeligrt for nye virksomheder at erobre en del af markedet Dels paring grund af den store barriere
i form af noslashdvendig know-how del paring grund af det store likviditetsbehov for at operere i branchen Som
naeligvnt ovenfor er Vestas begyndt at sortere i deres leverandoslashrer for at opnaring den bedste kvalitet hvilket har
resulteret i at mange tidligere leverandoslashrer har maringttet lukke28 Mange af virksomhederne har ikke haft den
noslashdvendige kapital og know-how til at kunne leve op til Vestasrsquo hoslashje krav til dokumentation og udvikling
hvilket har sat en stopper for samarbejdet
Udover et know-how som kun kan opnarings igennem mange aringrs erfaring i branchen har Vestas en brand-vaeligrdi
som vil tage mange aringr at opbygge for nye indtraeligngere Sammen med Siemens Wind Power sidder Vestas paring
20-25 af markedet og deres stoslashrrelse goslashr at de nyder godt af stordriftsfordele som nye indtraeligngere vil have
meget svaeligrt ved at opnaring29
Paring trods af ovenstaringende er Vestas blevet udkonkurreret paring det kinesiske marked som de engang
dominerede De kinesiske indtraeligngere noslashd her godt af deres geografiske placering som de udnyttede til at
udkonkurrere Vestas paring pris Kvalitet var saringledes ikke nok for Vestas som igen er ved at erobre
markedsandele paring det kinesiske marked Det kan igen lade sig goslashre da de kinesiske vindmoslashllefabrikanter er
ved at omstille sig fra billige moslashller til mere paringlidelige kvalitetsmoslashller Denne overgang vil alt andet lige
ramme de kinesiske producenter paring prisen hvilket Vestas faringr muligheden for at udnytte Det kan derfor lade
sig goslashre for nye indtraeligngere selvom det maring siges at vaeligre en svaeligr opgave Det anslarings at kinesiske
virksomheder sidder paring omtrent 90 af markedet i Kina30
28 httpwwwindustri-nytdkvestas-og-siemens-blaeser-leverandoerer-omkuld 29 Vestas ndash 1 kvartal 2015 rapport 30 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
28
Truslen fra substituerende produkter
Figur 5 - Fordeling af energikilder paring verdensplan Kilde Renewables 2014 - Global Status Report31
Der findes mange alternativer til Vestasrsquo maringde at producere energi paring Ser man paring det store billede findes der
fossile braeligndstoffer og atomkraft som til stadighed er klart den stoslashrste energikilde paring verdensplan jf
REN21rsquos rapport Men da denne type energi ikke er i samme klasse som den Vestas producerer (vedvarende
energi) boslashr der kigges paring substituerende produkter i samme rdquoklasserdquo For at identificere hvilke produkter
Vestas ligger i konkurrence med benyttes skydeskivemodellen
Skydeskivemodellen
Alle produkter
Hele markedet
Produkter til samme behov
Olie atomkraft osv
Samme kategori af produkter
Vedvarende energi fx vandkraft
Samme produkter til samme maringlgruppe
Konkurrenter indenfor vinenergi
Truslen fra substituerende produkter opstaringr foslashrst
og fremmest i form af fx olie Men da dette produkt
ikke garingr under kategorien vedvarende energi giver
31 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
Figur 6 - Skydeskivemoddellen
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
29
det i forbindelse med substituerende produkter mest mening at se paring produkter af samme kategori
Vindenergien maring paring denne front se sig slaringet stort af vandkraft med 164 af energimarkedet mens
vindenergi besidder 29 Vindenergien er altsaring i stoslashrst konkurrence med vandkraft men maring ogsaring tage hoslashjde
for vedvarende energikilder som bioenergi (fx afbraelignding af traelig) solenergi og jordenergi
Det afgoslashrende for at afvise eventuelle substituerende produkter er udtrykket som Vestas kalder rdquoCost of
energyrdquo som er betegnelsen for hvor meget det koster at producere 1 kWh for deres kunder Denne har
Vestas saelignket ved blandt andet at outsource en del af produktionen til underleverandoslashrer
Truslen fra substituerende produkter maring siges at vaeligre saeligrdeles stor da der findes utallige alternativer
Derudover afhaelignger vedvarende energikilders fremtid i stor grad af politiske beslutninger om eksempelvis
tilskud hvorfor denne kan vaeligre meget uforudsigelig Der er dog en klar forventning om at vedvarende energi
i fremtiden er en noslashdvendighed hvilket ogsaring bekraeligftes af Energi Styrelsens fremskrivning til 2020 En
vaeligsentlig faktor i Energi Styrelsens fremskrivning skyldes stigende priser paring Co2-kvoter hvilket tvinger
specielt erhvervslivet ud i investering i vedvarende energi32
Figur 7 - Energi Styrelsens fremskrivning af energifordeling (Danmark)33
32 httpwwwdanskenergidkAktueltArkiv2015Februar15_02_25Baspx 33 httpwwwensdkinfotal-kortfremskrivninger-analyser-modellerfremskrivninger
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
30
Rivaliseringen i branchen
Figur 8 - Markedsandele ifoslashlge 4 Vestas-uafhaeligngige parter34
I takt med vaeligksten i vindenergi branchen er flere og flere virksomheder begyndt at bevaeligge sig ind paring
markedet Ovenfor ses en fordeling af markedsandele i 2014 lavet af fire forskellige uafhaeligngige parter af
Vestas nemlig BTM Navigant IHS Energy FTI og MAKE Fordelingen viser at markedet er praeligget af faring store og
mange smaring og at Vestas formentlig er markedsledere
Markedet ser saringledes ud
bull Markedsleder Vestas bull Markedsudfordrer Siemens Wind Power bull Markedsfoslashlgere General Electric Goldwind og Enercon bull Markedsnicher De resterende
Den helt store kilde til succes paring markedet er foslashrst og fremmest paringlidelighed og derefter minimering af
omkostninger Markedet er praeligget af meget hoslashje omkostninger hvorfor minimering heraf er alfa omega Der
kan ikke herske tvivl om at Vestas og Siemens allerede nu fremstaringr paringlidelige med deres produkter hvorfor
det er en stor udfordring at mindske omkostningerne uden at garing paring kompromis med kvaliteten Vestas garingr
34httpwwwvestascomeninvestorfinancial_reportsfinancialreport2015
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
31
derfor meget op i begrebet rdquoCost of Energyrdquo som er en betegnelse for hvor meget energi deres kunder kan
udvinde pr krone de har investeret i en vindmoslashlle Da det er meget omkostningsfuldt at forske og udvikle nye
vindermoslashller som kan producere mere stroslashm har Vestas i stedet forsoslashgt at effektivisereave de eksisterende
vindmoslashller billigere for deres kunder
Da baringde markedslederen og markedsudfordreren er langt fremme teknologisk er det meget svaeligrt at
differentiere sig paring den front
Delkonklusion
Vestas har de senere aringr vaeligret igennem deres saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo program for at faring virksomheden til at
vaeligkste igen Dette har indeholdt en betydelig outsourcing i produktionen og en vaeligsentlig sortering i
underleverandoslashrer Denne sortering og eliminering af en raeligkke underleverandoslashrer kan paring sigt oslashge de
udvalgte leverandoslashrers forhandlingsstyrke da de har muligheden for at opbygge et know-how som de andre
mistede muligheden for da de blev sorteret fra Vestas skal derfor soslashrge for at have et ekstra godt samarbejde
med de nu udvalgte leverandoslashrer
Koslashbernes forhandlingsstyrke er som udgangspunkt stor hos Vestas da der prioritetskunder tegner sig for ca
50 af hele omsaeligtningen De stoslashrste kunder kan bruge denne andel til at ligge pres paring Vestas naringr der skal
bestilles store ordre hvilket kan presse dem paring prisen Mister Vestas en af sine prioritetskunder vil det betyde
et vaeligsentligt fald i omsaeligtningen hvorfor det er ekstremt vigtigt at forholdet til disse opretholdes
Truslen for nye indtraeligngere maring siges at vaeligre begraelignset i vindmoslashllebranchen Dette skyldes den store kapital
samt know-how som er meget svaeligr at opbygge paring kort tid Vestas skal derfor i hoslashjere grad koncentrere sig
om aktuelle konkurrenter paring markedet i stedet for truslen fra nye indtraeligngere
En af de stoslashrre trusler paring markedet er truslen fra substituerende produkter Der findes utallige former for
vedvarende energi som Vestas skal tage hoslashjde for og forsoslashge at udkonkurrere Vestas har dog stor opbakning
rent politisk da mange ordninger stoslashtter opfoslashrsel af vindmoslashller Vestasrsquo helt store opgave ligger i hele tiden at
vaeligre bedre end de alternative energikilder saringledes at vindenergi i fremtiden skal vaeligre foslashrende indenfor
vedvarende energi
Branchen er praeligget af stor konkurrence med Vestas som markedsleder ifoslashlge 3 ud af 4 uafhaeligngige parter De
5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet deler ca 50 af markedsandelene Siemens Wind Power ligger paring tidspunktet
som markedsudfordrer med General Electric Goldwind og Enercon som markedsfoslashlgere Det er meget faring
procent som skiller de 5 stoslashrste aktoslashrer paring markedet hvilket tyder paring en haringrd rivalisering
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
32
PESTEL analyse
For at skabe et overblik over den omverden som Vestas
befinder sig i vil vi benytte PESTEL-analysen PESTEL-analysen er
en udvidelse af den oprindelige PEST-analyse Udvidelsen giver
muligheden for at se naeligrmere paring de miljoslashmaeligssige og
lovgivningsmaeligssige faktorer som Vestas er underlagt
Herudover vil vi i analysen se naeligrmere paring politiske
oslashkonomiske kulturelle og teknologiske forhold som Vestas er
paringvirket af som virksomhed
Politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
En af de vigtigste faktorer for vindindustrien er de energipolitikker som bliver foslashrt rundt om i verden Saringledes
beror en stor del af grundlaget for Vestasrsquo fortsatte vaeligkst paring trygge politiske rammer uden de store udsving
Som foslashlge af den store opmaeligrksomhed paring global
opvarmning igennem de senere aringr har flere og flere
lande tilsluttet sig gruppen af lande med egentlig
politikker vedroslashrende vedvarende energi Faktisk har
hele 144 lande siden 2005 oprettet egentlig maringl for
fremtidens vedvarende energi hvilket er en god
udvikling i samfundet for Vestas35
Dette drejer sig dog om alle former for vedvarende
energi hvorfor en del af maringlene naturligvis ogsaring
vedroslashrer andre former for vedroslashrende energi For
Vestasrsquo vedkommende er det derfor ikke kun vigtigt
at der bliver gjort tiltag vedroslashrende vedvarende
energi men ogsaring at tiltagene vedroslashrer vindenergi
specifikt Vestas har derfor paring den politiske front en
udfordring da de skal soslashrge for at vindenergien altid
er foslashrsteprioritet i forhold til andre former for vedvarende energi
Det er dog langt mere interessant at se paring politiske tiltag som udelukkende vedroslashrer vindenergien Vi vil
derfor se paring de markeder som af den ene eller anden grund har gjort sig ekstra bemaeligrket i de senere aringr
35 httpwwwren21netREN21ActivitiesGlobalStatusReportaspx
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
33
Danmark
Naringr snakken falder paring Danmark falder den ogsaring tit paring Vestas hvilket ikke er uden grund En stor del af Vestasrsquo
succes skyldes de forudsaeligtninger som virksomheden er blevet givet igennem landets generelt stabile groslashnne
politik
I 2014 stod vindenergi for 391 af al elektricitet i Danmark hvilket er en stigning paring 59 -point i forhold til
2013 og i oslashvrigt den hoslashjeste procentandel for noget land i hele verden
Figur 9 - Udvikling i installerede MW (Danmark)36
Seneste vigtige politiske beslutning vedroslashrende vindenergi blev taget i marts 2012 hvor det blev besluttet at
Danmarks samlede elektricitet inden udgangen af 2020 skulle vaeligre forsynet 50 af vindenergi Planen
indeholder blandt andet maringl om installation af 1800 MW onshore-vindmoslashller og 1500 MW offshore-
vindmoslashller Det blev herudover bestemt at 1300 MW gamle vindmoslashller skulle nedlaeliggges men ogsaring helt
konkret hvor den nye kapacitet skulle opsaeligttes
Herudover giver staten tilskud til elektricitet produceret af vindenergi paring minimum 025 oslashrekWh og med et
loft paring 058 oslashrekWh Den store vaeligkst i antal installerede MW i 2013 skyldes at der pr 1 januar 2014 blev
reduceret i stoslashtten Resultatet af denne aeligndring er et tydeligt bevis paring hvor vigtigt det er for Vestas at der er
politisk opbakning til vindenergien
AEligndringen bevirkede saringledes at installationen af MW i 2014 faldt med omkring 90 i forhold til 2013
36 GWEC ndash Global Wind Report 2014
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
34
Den europaeligiske union
EU indeholder mange af vindenergien store spillere som Tyskland Spanien og Storbritannien og er saringledes
verdens naeligststoslashrste marked for vindenergi naeligstefter Asien EU spiller derfor ogsaring en stor rolle for Vestas da
beslutninger taget i unionen har indflydelse paring rigtigt mange af de store markeder
Figur 10 - Udvikling i installerede MW (EU)37
EU fremsatte i 2009 VE-direktivet som havde og stadig har til formaringl at fremme vedvarende energi i hele EU
Direktivet har et konkret maringl om at 20 af EUrsquos samlede energiforbrug i 2020 skal vaeligre produceret af
vedvarende energikilder Maringlet er dog ikke ligeligt fordelt mellem medlemslandene da maringlet er gjort op paring
de forskellige landes potentiale Eksempelvis skal Danmark andel af vedvarende energi vaeligre 30 altsaring 10 -
point over det samlede EU maringl38
Udover 2020 planen har EU ogsaring mere langsigtede planer paring energifronten hvilket indeholder en reduktion
paring 80-95 af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau Begge planer er en del af EUrsquos samlede
klima- og energipakke39
I forhold til EU har Vestas saringledes muligheder baringde kortsigtet vedroslashrende 2020 planen men ogsaring langsigtet
med 2050 planen Selvom de ikke er rettet specifikt mod vindenergi har Vestas muligheden for at paringvirke til
vindenergiens fordel Da EU er verdens anden stoslashrste marked for vindenergi er det i den grad vigtigt at Vestas
her moslashder politisk opbakning40
37 GWEC ndash Global Wind Report 2014 38 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerenergistrategi-
2011-2020 39 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikoverordnede-politikkerlangsigtede-
strategier 40 httpwwwkebmindkklima-energi-bygningspolitikeus-klima-energipolitikvedvarende-energive-direktivet
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
35
USA
Nordamerika er det tredje stoslashrste marked indenfor vindenergi med USA som den helt store aktoslashr Da over 80
af Nordamerikas MW er installereret i USA er dette et marked som er interessant at se naeligrmere paring
politisk
Figur 11 - Udvikling i installerede MW (USA)41
USA har igennem lang tid stoslashttet vindenergi ved hjaeliglp af tilskud i form af skattelettelser ogsaring kaldet rdquoPTC ndash
Production Tax Creditrdquo Ordningen har saringledes gjort at der kunne opnarings en skattelettelse paring USD 23 cent pr
produceret kWh hvilket svarer til ca DKK 15 oslashre Skattelettelserne kunne opnarings i op til 10 aringr i forbindelse
med et projekt (opfoslashrsel af vindmoslashller)
Paring trods af at ordningen har eksisteret har det ikke vaeligret uden afbrydelser da den amerikanske kongres har
ladet den udloslashbe flere gange Dette har gjort at det politiske miljoslash omkring vindenergien i USA har vaeligret
meget ustabilt I 2005-2012 saring man for alvor hvad et stabilt politisk miljoslash gjorde ved industrien da der i denne
periode ikke var lukning af PTC-ordningen Stabiliteten gjorde at vindindustrien i perioden oplevede vaeligkst paring
ca 800 og alene i 2012 installerede over 13000 MW hvilket er naeligsten 3 gange saring meget som der blev
installeret i 2014
Markedet er saringledes trods sin ustabilitet et saeligrdeles attraktivt marked for Vestas i de rigtige perioder
41 GWEC ndash Global Wind Report 2014
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
36
Kina
Som den altafgoslashrende aktoslashr paring det asiatiske marked er det interessant at se paring eventuelle politiske tiltag i
Kina Kina har siden 2007 stormet frem indenfor vindenergibranchen hvilket har resulteret i en 19-dobling af
installerede MW frem til 2014 (totalt 114609)
Figur 12 - Udvikling i installerede MW (Kina)42
Grundet den enormt hurtige udvikling i markedet har mange producenter ikke vaeligret i stand til at producere
vindmoslashller i en ordentlig kvalitet Regeringen har derfor i 2014 indsat en procedure som goslashr at alle hoveddele
af vindmoslashllerne skal certificeres inden at de kan blive opsat Proceduren har vaeligret en konsekvens af at mange
af de kinesiske vindmoslashller har vaeligret plaget af alt for hurtig udvikling hvilket har foslashrt til ekstremt daringrlig
ydeevne Regeringen har paring baggrund heraf i samarbejde med National Energy Administration ogsaring indsat
rapporteringssystemer som skal vaeligre med til at belyse moslashller med daringrlig ydeevne
Udover den daringrlige kvalitet har Kina vaeligret plaget af for stor lokal indflydelse i udbudsprocesserne af
opfoslashrelsen af vindmoslashller Dette har i nogle eksempler betydet at kun lokale producenter kunne vinde
udbudsprocessen hvilket har gjort at der ikke har vaeligret gennemsigtighed i markedet Som konsekvens af
dette har regeringen i Kina gjort den lokale indblanding i udbudsprocessen forbudt saringledes at markedet
oplever en mere fair konkurrence
Den store forurening som Kina har oplevet de senere aringr kan vaeligre en stor mulighed for vedvarende energi og
dermed ogsaring Vestas
42 GWEC ndash Global Wind Report 2014
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
37
Teknologiske forhold
De politiske forhold i vindenergibranchen spiller en stor rolle i den fremtidige teknologiske udvikling Med
stoslashrre politisk opbakning i form af eksempelvis tilskudsordninger kommer ogsaring stoslashrre indtjening i branchen
Et stabilt politisk miljoslash er derfor foslashrst og fremmest noslashglen til en stabil udvikling i selve teknologien
Da teknologien bag en vindmoslashlle er saring kompleks og forholdsvis ny er der opstaringet store forskelle paring hvor langt
fremme de forskellige vindmoslashlleproducenter er rent teknologisk Det kan paring tidspunktet vaeligre en fordel for
Vestas at mange kinesiske vindmoslashlleproducenter ikke kan vaeligre med rent teknologisk Kina er ved at indse at
der bliver noslashdt til at foreligge nogle certificeringsprocedurer indenfor branchen for at opretholde den
noslashdvendige kvalitet Disse rdquokvalitetsstemplerrdquo er barriere som Vestas for laeligngst har passeret hvorfor den
teknologiske forskel paring kort sigt kan skabe vaeligkstpotentiale for Vestas
Der bliver naturligvis altid forsket i at bygge stoslashrre moslashller som kan producere mere stroslashm Dog har selve
udviklingen af helt nye vindmoslashller vaeligret sat paring standby specielt fra Vestasrsquo side I forbindelse med Vestasrsquo
rdquoturnaroundrdquo har der vaeligret stort fokus paring at mindske omkostningerne paring eksisterende produkter i stedet for
at udvikle nye Det har betydet at den teknologiske udvikling er sket indenfor optimering af eksisterende
moslashller blandt andet indenfor effektiviteten (MW-produceret) men ogsaring indenfor kvaliteten af moslashllen
Som markedet udvikler sig bliver der installeret flere offshore-moslashller kontra onshore Det skyldes foslashrst og
fremmest at der ikke bliver ved med at vaeligre plads til at placere moslashllerne paring land men ogsaring grundet det
stoslashrre vindpotentiale som kan findes paring hav Udviklingen har gjort det en vaeligsentlig stoslashrre omkostning at
reparere moslashllerne da de nu staringr offshore Det er blandt andet derfor at Vestas i hoslashjere grad satser paring at
forbedre kvaliteten af eksisterende moslashller saringledes at de ikke skal repareres ligesaring ofte og dermed reducerer
kundens rdquocost of energyrdquo
Der kan ikke herske tvivl om at Vestas rent teknologisk ligger i toppen af branchen grundet deres erfaring
hvilket ogsaring kommer til udtryk i udviklingen paring deres rdquolost production factorrdquo I 2009 lagde Vestasrsquo rdquovindspildrdquo
omkring 5 hvilket i 2014 er faldet til 17 Der er saringledes ingen tvivl om at Vestasrsquo effektivisering har baringret
frugt 43
43 Vestas Annual Report 2014 ndash s 26-27
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
38
Miljoslashmaeligssige forhold
Havde Vestas ikke de miljoslashmaeligssige forhold paring sin side er det svaeligrt at se hvordan virksomheden skulle kunne
eksistere Udviklingen i de miljoslashmaeligssige forhold igennem de seneste aringrtier har vaeligret med til at goslashre Vestas
en succesfuld virksomhed Den helt store udvikling har vaeligret verdens syn paring global opvarmning som i den
grad er kommet frem i lyset
Udover den globale opvarmning er der stadig usikkerheder om hvornaringr jordens oliereserver slipper op
Fossile braeligndstoffer udgoslashr til stadighed en overvejende del af verdens energikilder og der er stadig stor
uenighed om hvorvidt atomkraft er holdbart i laeligngden Atomkraft er dog en af de mest miljoslashvenlige
energikilder i selve produktionen men atomkraftvaeligrkerne efterlader radioaktivt affald som i sidste ende
skader miljoslashet Selvom atomkraftvaeligrker i dag har stor drift sikkerhed foslashlger der historisk set en stor risiko
med Dette giver Vestasrsquo endnu en fordel da elektricitet i stigende grad skal produceres af vedvarende energi
Som en del af ovenstaringende forhold er der de seneste aringr indfoslashrt det saringkaldte Co2-kvotesystem44 som har til
formaringl at mindske udledningen af Co2 ved virksomheder men ogsaring ved private Virksomhederne har hver
isaeligr faringet tildelt en andel kvoter som de kan bruge af Hvis de paring et tidspunkt faringr brug for at udlede mere Co2
end forventet i en periode er de noslashdsaget til at koslashbe ekstra kvoter Hele tankegangen bag ordningen er at
virksomhederne i stedet for at bruge penge paring nye kvoter skal soslashrge for at investere pengene i groslashn energi og
paring den maringde paring sigt frigoslashre sig mere eller mindre fra kvoterne
Denne ordning giver paring sigt virksomhederne stoslashrre incitament til at investere i blandt andet vindenergi
hvorfor Vestas paring sigt kan udnytte mulighederne i ordningen45
Sociokulturelle forhold
De vaeligsentligste sociokulturelle forhold som Vestas boslashr have for oslashje er omverdenens livsstil holdninger og
vaeligrdier Omverdenen taelignker i dag i stoslashrre grad paring deres eget helbred og ikke mindst jordens helbred Som
skrevet ovenfor er der kommet stort fokus paring global opvarmning da folk er blevet mere bevidste om hvilken
verden de efterlader til deres boslashrn og boslashrneboslashrn
Vestasrsquo fremtid afhaelignger derfor mere og mere af omverdens holdninger livstil og vaeligrdier Hvis ingen gik op i
at skabe et sundt og raskt miljoslash for vores efterkommere ville hele verden sandsynligvis fortsaeligtte med at
producere ved hjaeliglp af fossile braeligndstoffer ndash da denne reserve formentlig ikke slipper op imens de
nulevende befinder sig paring jorden
Det er for Vestasrsquo derfor vigtigt at den oslashverste ledelse verden over fortsaeligtter med og i stigende grad proslashver at
paringvirke befolkningen i den miljoslashvenlige retning Der skal derfor skabes et incitament til at investere i groslashn
44 Co2-kvote retten til at udlede 1 ton Co2 45 httpwwwensdkklima-co2co2-kvoterfakta-vejledning-co2-kvoter
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
39
energi blandt andet i form af politiske og lovgivningsmaeligssige indgreb
Herudover spiller det en stor rolle at Vestas kan fortsaeligtte med at tiltraeligkke de mest kvalificerede
medarbejdere for hele tiden at vaeligre et skridt foran konkurrenterne Det betyder at Vestas er noslashdsaget til at
placere sig i samfund som er veluddannede og i nogle tilfaeliglde flytte hvis omverdenens kvalifikationer ikke
lever op til standarden
Oslashkonomiske forhold
Der er ingen tvivl om at den oslashkonomiske situation i omverdenen har stor betydning for Vestasrsquo vaeligkst Hvis
det garingr godt for virksomhederne rundt om i verden vil de formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at investere i
vedvarende energi som kan gavne Vestas Er omverdenen generelt i oslashkonomisk krise vil virksomhederne
formentlig vaeligre mere tilboslashjelige til at spare sig ud af krisen i stedet for at foretage en masse nye
investeringer Vi vil derfor se paring om der er sammenhaeligng mellem omverdenens vaeligkst i BNP og de
oslashkonomiske forhold i selve Vestas
For at skabe en sammenhaeligng sammenlignes Vestas med markeder som ogsaring er analyseret under politiske og
lovgivningsmaeligssige forhold samt verdenen som helhed
Figur 13 - Aringrlig udvikling i BNP ()46
Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske noslashgletal direkte med udviklingen i BNP for omverdenen er der
umiddelbart ingen sammenhaeligng at spore Vestas har generelt en positiv udvikling i de oslashkonomiske noslashgletal
frem til 2010 hvilket er modsat af den oslashkonomiske udvikling i BNP
Denne forskydning kan dog forklares med den lange leveringstid paring opfoslashrelsen af stoslashrre vindmoslashlleparker 46 httpdataworldbankorgindicatorNYGDPMKTPKDZGcountries1W-US-DK-EU-CNdisplay=graph
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
40
Ifoslashlge anvendt regnskabspraksis indregnes omsaeligtningen i Vestas foslashrst naringr der er sket levering og risiko er
overgaringet til koslashber47 Det betyder saringledes at der sker en forskydning i Vestasrsquo aringrsrapporter i forhold til
ordreindgangen I aringrene op til finanskrisen fik Vestas en masse ordre ind til opfoslashrsel i baringde 2009 og 2010
hvorfor Vestas i disse aringr har fortsat den positive udvikling paring trods af udvikling i BNP Men selvom Vestas i
disse aringr havde travlt fik de ikke saeligrligt mange nye ordre ind paring grund af krisen Dette viser sig i aringrene 2011 og
2012 hvor Vestas for alvor rammer krisen som senere hen skulle foslashre til fyringen af Ditlev Engel i slutningen
af 2013
For at mindske konsekvenserne af den oslashkonomiske krise blev der i de vaeligsentligste oslashkonomier foslashrt meget
lempelig finanspolitik i aringrene 200910 hvilket forklarer udviklingen i BNP Den oslashkonomiske politik har i nogen
grad ogsaring slaringet igennem ved Vestas som igen i 2013 og 2014 oplever positiv udvikling i de oslashkonomiske
noslashgletal48
Delkonklusion
Vestas fortsatte drift og vaeligkst er praeligget af en lang raeligkke eksterne faktorer En af de vigtigste faktorer er
udviklingen i de politiske og lovgivningsmaeligssige forhold Vestas er her meget afhaeligngige af politisk opbakning
i form af eksempelvis tilskud eller skattelettelser En stabil politisk omverden har vist sig at vaeligre altafgoslashrende
for branchen og med nye og forbedrede tiltag i Kina kan dette marked vaeligre en stor mulighed for Vestas i
fremtiden
Teknologiudviklingen afhaelignger meget af udviklingen i branchen generelt da kravene hertil er enorme og
derfor kraeligver stor kapital Den teknologiske udvikling i branchen er i hoslashjere grad kommet til at handle om at
effektivisere eksisterende moslashller fremfor at udvikle helt nye Den ekstreme markedsudvikling i Kina har gjort
at mange aktoslashrer paring dette marked mangler teknologisk udvikling og kvalitet set i forhold til Vestas Det kan
derfor i fremtiden skabe en mulighed for Vestas da Kina i hoslashjere grad haeligver kravene til kvaliteten af
moslashllerne
Den generelle udvikling i de miljoslashmaeligssige forhold er et stigende fokus paring global opvarmning og udledningen
af Co2 Dette har foslashrt til at flere og flere lande har indfoslashrt konkrete planer for at reducere Co2 forbruget og i
stedet producere energi ved hjaeliglp af vedvarende energi
Det stoslashrre fokus paring global opvarmning har ogsaring vaeligret en oslashjenaringbner for store dele af jordens befolkning
Generelt er der stoslashrre fokus paring den verden vi efterlader til boslashrn og boslashrneboslashrn hvorfor befolkningen generelt
er begyndt at taelignke mere paring at skaringne miljoslashet
Foslashr der blandt befolkningen og virksomhederne kan investeres i miljoslashet skal oslashkonomien ogsaring kunne haelignge
47 Vestas aringrsrapport 2014 ndash anvendt regnskabspraksis 48 LARS-F analyse side 14
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
41
sammen Sammenlignes Vestasrsquo oslashkonomiske udvikling med den oslashkonomiske vaeligkst i omverdenen ses en
tydelig sammenhaeligng Det er derfor ekstremt vigtigt for Vestas at verdensoslashkonomien igen garingr bedre tider i
moslashde da dette alt andet lige ogsaring vil betyde vaeligkst i Vestas
SWOTTOWS-Model
Interne forhold
Styrker (S)
1 Positiv udvikling i noslashgletal fra 2013-2014
2 Produktkvalitet
3 Know-how
4 Brand
5 Opstillingsparathed
6 Samarbejde med Mitsubishi
Svagheder (W)
1 Negativ udvikling i noslashgletal fra 2008-2012
2 Begraelignset produktudvikling
3 Prisniveau
Muligheder (O)
1 Udviklings i politiske- og lovgivningsmaeligssige forhold
2 Opkoslashb af konkurrent
3 Fokus paring kvalitetskontrol i Kina
4 Introduktion af nye produkter
5 Stigende fokus paring globalopvarmning
SO-tiltag (Maxi-maxi)
s2 s3 s4 o2 o3 o5 ndash Opkoslashb af
kinesisk vindmoslashlleproducent
s3 s6 o4 ndash produktudvikling med
Mitsubishi
WO-tiltag (Mini-Maxi)
w3 o2 o3 ndash udbud af
differentieret produkter
w2 o4 ndash oslashget fokus paring nye
produkter
Trusler (T) 1 Udviklings i politiske- og
lovgivningsmaeligssige forhold
2 Stigende afhaeligngighed af leverandoslashrer
3 Substituerende produkter
ST-tiltag (Maxi-mini) S5 t3 ndash begraelignset kapacitetsomkostninger S1 t2 ndash forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
WT-tiltag (Mini-mini) w2 t3 ndash ny opfindelse af vedvarende energi w3 t1 ndash oslashget tilskud fra staten
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
42
SO- tiltag (Maxi-maxi)
Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder
Vestas er med deres position som markedsleder et stort og anerkendt brand som med deres hoslashje
produktkvalitet har haft indtraeligngningsproblemer paring det kinesiske marked Kina er kendt for kvantitet frem
for kvalitet men har oslashget deres fokus paring kvalitetsvindmoslashller Det aringbner doslashren for Vestas som med deres
produktet tilbyder hvad kineserne fremadrettet eftersposlashrger nemlig produktkvalitet hoslashjt serviceniveau samt
hoslashjt teknologiskniveau Kina producerer paring nuvaeligrende tidspunkt kun ca 2 af deres elektricitet ved brug af
vindkraft men det stigende fokus paring globalopvarmning har ogsaring faringet Kina til at reagere Vestas skal udnytte
fokusset paring vedvarende energi til at styrke deres markedsposition i Kina eventuelt ved opkoslashb af en allerede
etableret og betydningsfuld virksomhed paring det kinesiske marked og paring den maringde udnytte deres
kendskabsgrad hos kunderne til at skabe vaeligkst
Produktudvikling med Mitsubishi
Vestas har indgaringet et samarbejde med den Japanske gigantkoncern Mitsubishi hvor de skal udvikle en ny
vindmoslashlle til offshore-markedet Samarbejdet er sammensat paring den maringde at Mitsubishi indskyder en masse
kapital i projektet til produktudviklingen som Vestas med deres store know-how staringr for Vestasrsquo drager den
store fordel af deres produktudvikling bliver finansieret af Mitsubishi og de paring den maringde optjener ny know-
how som samtidig kan goslashre brug af paring deres onshore-markedet Samtidig drager de en faeliglles fordel i form af
et konkurrencedygtigt produkt til offshore-markedet som er i vaeligsentlig udvikling grundet stoslashrre effektivitet
paring hver enkelt moslashlle maringlt paring kWh samt minimale begraelignsninger i form af pladsudnyttelse
WO-tiltag (Mini-maxi)
Udbud af differentieret produkter
Som tidligere naeligvnt er Kina kendt for kvantitet frem for kvalitet og selvom der er fokus paring kvalitetskontrol paring
vindmoslashllerne i Kina kan det stadig vaeligre svaeligrt at overbevise forbrugerne og kunder til at betale en ekstra pris
for kvalitet Vestas vil hvis dette er tilfaeligldet fremadrettet stadig have indtraeligngningsproblemer i Kina En
mulighed til at loslashse dette problem kunne vaeligre at opkoslashbe en kinesisk rdquodiscountrdquo udbyder og paring den maringde
differentiere deres produktportefoslashlje med en rdquodiscountrdquo moslashlle og oslashge Vestasrsquo kendskabsgrad i Kina Paring den
maringde vil deres markedsposition vaeligre styrket og naringr Kina indser at kvalitet spiller en rolle vil
indtraeligngningsbarrieren vaeligre mindre for Vestas da de allerede har produkter paring det kinesiske marked
Oslashget fokus paring nye produkter
Det er vigtigt at Vestas lykkes med at faeligrdiggoslashre og udvikle de nye produkter da der hele tiden indgarings nye
salgsaftaler for disse nye vindmoslashller som hele tiden effektiviseres og forbedres til at kunne producere endnu
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
43
mere stroslashm hvilket der er stor eftersposlashrgsel efter fra blandt andet i USA Forsinkelser kan koste dyrt for
Vestas hvis salgsaftaler allerede er indgaringet med et bestemt leveringstidspunkt kan en saringdan forsinkelse
maringske koste hele ordreren samt et fremtidig samarbejde med kunden i mindste fald koste dagboslashder grundet
forsinkelse
ST-tiltag (Maxi-mini)
Begraelignset kapacitetsomkostninger
Et af de vaeligsentligste aspekter i at faring Vestas tilbage paring sporet igen har vaeligret at nedbringe deres
kapacitetsomkostninger ved at outsource stoslashrstedelen af deres produktion til eksterne leverandoslashrer Paring den
maringde har Vestas formaringet at oslashge deres opstillingsparathed saring deres indtjeningen er blevet mindre afhaeligngig af
samfundsoslashkonomien dermed ikke sagt at indtjeningen ikke er afhaeligngig af samfundsoslashkonomien det er den
bestemt Ved at outsource dele af produktionen minimeres risikoen for tomgang hvor de fasteudgifter stadig
skal betales selvom maskinen ikke producerer noget Det er klart at naringr verdensoslashkonomien garingr i staring som vi
har oplevet under finanskrisen aeligndres kundernes strategier fra at vaeligre langsigtede til at vaeligre kortsigtet og
fremtidige investeringer nedprioriteres da det kun handler om at overleve Her bliver investeringer i groslashn
energi specielt ramt da det helt klart er en langsigtet investering og dermed bliver nedprioriteret Der vil i
stedet blive kigget paring substituerende produkter som fx olie eller atomkraft
Forbedret indtjening frigoslashr likviditet til egen produktion
Vestas har haft en positiv udvikling i deres noslashgletal i 2013-2014 hvilket tyder paring at de igen er paring vej tilbage
paring sporet og tilbage hvor deres indtjening er stigende og paring den maringde generere flere penge i kassen Det er
derfor vigtigt at Vestas opretholder den positive indtjening og endvidere forbedre den Maringden hvorparing deres
indtjening kan forbedres og samtidig goslashre dem mere uafhaeligngig af leverandoslashrer kunne vaeligre at oslashge fokus paring
egen produktion af vindmoslashller Den stigende vaeligkst indenfor vindmoslashllebranche samt et forbedret
daeligkningsbidrag grundet lavere produktionsomkostninger ved egenproduktion vil kunne give Vestas
yderligere oslashkonomiske fremgang Grundet til at produktionsomkostninger vil falde er at Vestas er saring store at
de vil kunne oparbejde stordriftsfordele og dermed nedbringe omkostninger pr styk Derudover skal de heller
ikke betale en avance hos en producerende leverandoslashr der selvfoslashlgelig ogsaring skal have en gevinst ved at
producere og videresaeliglge til Vestas
WT-tiltag (Mini-mini)
Ny opfindelse af vedvarende energi
Vestas kunne ved at produktudvikle et nyt vedvarende energikildeprodukt imoslashdekomme deres problem med
deres hoslashje prisniveau da et saringdan nyt produkt ville kunne hjaeliglpe til at udkonkurrere konkurrenter paring
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
44
markedet Derudover vil der hoslashjst sandsynligt vaeligre positiv respons fra den statslige ledelse rundt om i
verdenen i form af oslashkonomisk stoslashtte
Oslashget tilskud fra staten
I de fleste lande verdenen over stoslashttes groslashnenergi og dermed ogsaring vindenergi af staten med tilskud som skal
bidrage vaeligsentligt med at oslashge vaeligksten i vindkraftindustrien Stoslashtten ydes ofte med tilskud til ejerne af
vindkraftsanlaeligggene som dermed bedre kan finansiere koslashbene af vindmoslashller som dermed skaber yderligere
omsaeligtning i Vestas En samlet foroslashgelse af tilskuddet fra staten vil derfor resultere i en oslashget omsaeligtning da
Vestasrsquo produkter vil blive billigere for forbrugeren at koslashbe
Delkonklusion
Vi har i vores SWOTTOWS-model haft stort fokus paring kun at medtage de vaeligsentligste styrker svagheder
muligheder og trusler for paring den maringde at skabe saring relevant en analyse af hvert omraringde Vi har derudover
identificeret og analyseret hvilke faktorer og tiltag Vestasrsquo kunne foretaget for at skabe nye strategiske
muligheder
Det forslag som vi har valgt at vores investerings og finansiering afsnit skal omhandle tage udgangspunkt i
SO-tiltaget Opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder da det er paring (maxi-maxi) omraringde at enhver virksomhed helst
vil vaeligre placeret og derudfra effektivisere deres staeligrke sider og muligheder Vi mener samtidighed at vores
analyser har belyst hvor stort potentialet paring det Kinesiske marked er at det er must at Vestas oslashger deres
markedsandel her
Investering
Vi har ved brug af TOWS-analysen analyseret os frem til det mest fordelagtige markedsmaeligssige tiltag for
Vestas Det efter vores mening bedste tiltag vil vaeligre at styrke markedspositionen ved opkoslashb af en konkurrent
og helt specifikt en konkurrent paring det kinesiske marked Det er vores erfaring efter analysedelen at Kina er
det mest attraktive marked for Vestas grundet det store vaeligkstpotentiale markedet besidder Kun 2 af Kinas
energiforbrug bliver i dag produceret af vindenergi men markedet er alligevel et af de stoslashrste i verden
Vestas kom for foslashrste gang paring markedet i Kina i 1986 men har de senere aringr haft meget svaeligrt ved at
konkurrere med de Kinesiske vindmoslashllefabrikanter Dette har betydet at Vestasrsquo markedsandel i Kina paring
tidspunktet er paring 3 49
Vi har derfor valgt at vores investering skal tage udgangspunkt i opkoslashb af Vestas konkurrent MingYang
Windpower MingYang er en virksomhed i fremgang der ligesom Vestas de senere aringr har vaeligret inde i et
49 httppolitikendkoekonomivirksomhederECE2541620det-er-op-ad-bakke-for-vestas-i-kina
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
45
turnaround49 Virksomheden har vaeligret stabil og driftssikker og har oplevet fremgang paring omsaeligtningen fra
2012 til 2014 paring 102 50 Selve virksomheden i sig selv samt markedet som MingYang er placeret paring goslashr at et
opkoslashb vil aringbne doslashren til det kinesiske marked for Vestas
Vi forventer at bruge Vestasrsquo nye laringn paring 500 mio euro51 til finansieringsdelen Laringnet har en rentesats paring 275
og skal vaeligre tilbage betalt pr den 11 marts 2022 Vi stiler saringledes efter at investeringen i form af opkoslashb af
MingYang Windpower vil vaeligre tilbage betalt over 8 aringr Vi vil i efterfoslashlgende beregninger fastslaring om en
investering i form af opkoslashb af MingYang i det hele taget vil vaeligre fordelagtigt for Vestas
Ved analysering af MingYangs aringrsrapport for 2014 har vi erfaret at MingYangs daeligkningsgrad er 3 -point
daringrligere end Vestasrsquo daeligkningsgrad nemlig 14 mod 17 Maringlet med investeringen er ikke udelukkende at
koslashbe sig til meromsaeligtning men ogsaring at optimere MingYangs produktionsapparat for at naeligrme sig Vestas
effektivitet Vi har i vores prisoptimering derfor valgt at tage MingYang som eacutet samlet produkt som vi oslashnsker
at optimere
Vores maringlsaeligtning med optimeringen er at MingYang skal ramme samme daeligkningsgrad som Vestas Da det vil
vaeligre urealistisk at forudsaeligtte at dette sker fra den ene dag til den anden har vi valgt at tage en periode paring 3
aringr som indkoslashringsperiode I indkoslashringsperioden vil der saringledes ikke ske aeligndringer i omsaeligtningen for
MingYang men heller ikke ske aeligndringer i daeligkningsgraden Det betyder saringledes ogsaring at vi fra 2018 forventer
at MingYang kan oslashge deres omsaeligtning 12 pr aringr frem til 2022 hvor Eurobond laringnet udloslashber Herudover vil
MingYangs daeligkningsgrad i samme periode vaeligre forbedret til Vestas niveau (17 ) Det forventes ogsaring at
denne omstilling vil medfoslashre en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2
50 Annual report 2014 - MingYang 51 httpvestascomdainvestor~media4015a207b6b44aeeb044b3a6b195ec5cashx
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
46
Prisoptimering
Som grundlag for vores prisoptimering har vi taget udgangspunkt i MingYangs aringrsrapport for 201452 Vi har
derudover fundet information som belyser at MingYangs i 2014 solgte i alt 2561 mw 53
For at kunne forudsaeligtte graelignseomkostningerne for MingYang har vi valgt at finde deres omkostninger pr
solgte mw I regnskabet oplyser MingYang at deres samlede produktionsomkostninger er 671860000 EUR
det sammenholder vi med det tidligere oplyste solgte mw i 2014 paring 2561
Da dette udelukkende er en forudsaeligtning af graelignseomkostninger har vi valgt at se produktionsomkostninger
som eacuten helhed og dermed ikke tage hoslashjde for eventuelle omkostninger der ikke direkte er tilknyttet
produktionen af solgte mw i 2014
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(1)
671860000 2561 = 262342 EUR pr mw
Gromk(1) = 262342
Formaringlet med at Vestas oslashnsker at opkoslashbe MingYang er som tidligere naeligvnt at implantere deres
forretningsgange i MingYang organisationen og paring den maringde effektivisere produktionen og oslashge deres
daeligkningsgrad til Vestasrsquo niveau paring 17 MingYang har allerede en hoslashj omsaeligtning paring 780000000 EUR i
2014 fokusset vil derfor vaeligre paring omkostningsminimering af produktionen
Vi forventer at overgangen til en ny ledelse samt nye forretningsprocedurer vil tage tid og foslashrst efter 3 aringr
forventes der resultatmaeligssige forbedringer
Udfra ovenstaringende oplysningen kan vi opstille foslashlgende ligning til at belyse Gromk(2)
780000000 x 083 = 647400000 EUR (samlet produktionsomkostninger 17 daeligkningsgrad)
647400000 2561 = 252791 EUR pr mw
Gromk(2) = 252791
52 MingYang Windpower annual 2014 53 Danske Aktionaeligr forening Blad nr Nummer 7 side 15
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
47
Vi vil nu beregne hvilken betydning det vil have for MingYang at faring nedbragt hvert produceret mw til
252791 Eur Til for at beregning af omsaeligtningen
34660484 ndash 3288 x = 252791
34660484 ndash 252791 = 3288x
9381384 = 3288 x
285321 = x
Vi har nu beregnet den optimale afsaeligtning ved en stigende daeligkningsgrad
Vi vil herefter beregne den optimale salgspris ved at indsaeligtte den optimale maeligngde i prisfunktion
P(x) = 34660484-1644x
34660484 -1644 285321 = 29969806
Gromk (1)
Gromk (2)
Groms
P(X)
Optimal pris
2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 18000 20000
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
x
yPris
Maeligngde
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
48
Beregning af daeligkningsbidrag ved gromk (1)
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (1) 304502 2561 779829622
Vareforbrug Gromk (1) 262342 2561 671857862
Daeligkningsbidrag 107971760
Pris Antal Total
Omsaeligtning Gromk (2) 29969806 285321 85510150180
Vareforbrug Gromk (2) 252791 285321 72126580910
Daeligkningsbidrag 13383569270
Forskellen mellem de to daeligkningsbidrag er (13383569270-107971760 = 2586393270 EUR)
I bilag 2 vi lavet et budget som belyser den fremtidige oslashkonomiske udvikling for MingYang Som tidligere
naeligvnt forventes der foslashrst fra aringr 3 oslashkonomiske aeligndring herefter er der budgetteret med en stigning i
omsaeligtningen paring 12 hvert aringr fra 2019 til 2022 Vores udgangspunkt for opkoslashbet af MingYang var at oslashge
deres daeligkningsgrad fra 14 til 17 men vores prisoptimering har vi belyst at en stigning i daeligkningsbidrag til
kun 157 fra 2018 vil vaeligre mere rentabelt maringlt paring udbud og eftersposlashrgsel da en lavere salgspris oslashger vores
afsaeligtning
Vi har samtidig budgetteret en stigning i kapacitetsomkostningerne paring 2 hvert aringr
Delkonklusion
De ovenstaringende beregninger og oplysninger har vi anvendt til at opstille et budget loslashbende fra 2015 til 2022
Budgettet belyser at efter Vestasrsquo indtraeligden herunder optimering af virksomhedens forretningsgange som
skaber en foroslashget daeligkningsgrad vil MingYang indbringe et resultat foslashr skat over budgetperioden paring mio EUR
687 I vores budget har vi ikke taget hoslashjde for den skattemaeligssige konsekvens grundet manglende kendskab
vedroslashrende gaeligldende skattelovgivning
Vores kalkulationsrente er fastsat ud fra en forventning om en rente paring 35 samt et risikotillaeligg paring 15 Da
vi beregner i faste priser tager vi ikke hensyn til inflation Vores kalkulationsrente ud fra ovenstaringende satser
er sammenlagt 5 Vi har herefter brugt kalkulationsrenten til at beregne nutidsvaeligrdien af det samlede
budgetterede overskud hvilket giver en samlet kapitalvaeligrdi paring 25 Mio EUR
Vi har i beregningen ikke medtaget evt teknologi som Vestas med fordel kan overtage og implementere i
deres egen moslashller Hvilket skyldes vi ikke forventer at MingYang vil vaeligre teknologisk foran Vestas
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
49
Finansiering
For at fremskaffe kapital til opkoslashbet af MingYang har taget foslashlgende alternativer op til overvejelse
bull Virksomhedsobligationer rdquoEuro Bond paring 500 mio EURrdquo bull Aktieemission bull Banklaringn
Vi har i finansieringsdelen forudsat at markedsvaeligrdien af MingYang er lig med egenkapitalen pr 3112-14
Det er naturligvis ikke den akkurate vaeligrdi virksomheden ville blive solgt til i en handelssituation da der har
ogsaring forhandles om goodwill Men da egenkapitalen er det taeligtteste vi kommer paring en reel markedsvaeligrdi har
vi valgt at tage udgangspunkt i denne vaeligrdi
MingYangs egenkapital udgoslashr pr 3112-14 en vaeligrdi paring 504 mio EUR svarende til laringnet som optages af
Vestas Vi har saringledes forudsat at Vestas kan opkoslashbe MingYang til denne pris
Det mest fordelagtige er naturligvis at opkoslashbe MingYang kontant da Vestas paring den maringde kan minimere
renteomkostningerne Men grundet beloslashbets stoslashrrelse ser vi slet ikke dette alternativ som en mulighed da
dette vil foslashre til en vaeligsentlig svaeligkkelse af virksomhedens kapitalberedskab
Virksomhedsobligationer rdquoEurobondrdquo paring 500 mio EUR
Bruger Vestas de midler som er frigivet ved genfinansieringen af eurobondlaringnet paring 500 mio EUR har Vestas
frigivet tilstraeligkkelig likviditet til at kunne overtage MingYang uden at eftersposlashrge yderligere eksterne
investorer Virksomhedsobligationerne er blevet udstedt med en rente paring 275 herudover har vi forudsat
at virksomhedsobligationerne er blevet koslashbt til kurs 97 hvilket betyder at Vestas ud af de 500 mio EUR kan faring
485 mio EUR udbetalt Restkoslashbesummen finansieres saringledes kontant
Den effektive rente findes ved anvendelse af den finansielle lommeregner Vi ved at nutidsvaeligrdien er 485
mio EUR Den aringrlige betaling af renter bliver (500 mio Eur x 275 = 1375 Mio EUR) Da
virksomhedsobligationerne er bygget op som et staringende laringn er den fremtidige vaeligrdi 500 mio EUR med en
loslashbetid over 8 aringr
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
50
Dvs vi har tastet foslashlgende ind
PV= -485
PMT= 1375
FV= 500
N= 8
I=
Den effektive rente er beregnet til 318 pr aringr
Da den effektive rente paring laringnet er lavere end vores kalkulationsrente som er paring 35 + et risikotillaeligg paring
15 er investeringen i MingYang ud fra ovenstaringende beregning rentabel
Ulempen ved obligationslaringnet er et kurstab paring 15 mio EUR hvilket er en relativt stor omkostning for Vestas
Fordelen ligger rent likviditetsmaeligssigt da obligationslaringnet fungerer som et staringende laringn hvilket betyder at
Vestas foslashrst skal tilbagebetale laringnerestssummen ved laringnets udloslashb Vestas skal saringledes ikke bruge likviditet paring
tilbagebetaling i loslashbet af laringnet Der er dog ogsaring en form for rdquotrade-offrdquo paring det staringende laringn da der ikke kan
afdrages loslashbende uanset om likviditeten skulle vaeligre dertil
Aktieemission
En anden mulighed kunne vaeligre at Vestas foretager en aktieemission for at frigive den fornoslashdne likviditet til
opkoslashbet af MingYang Fordelen ved en aktieemission er at man faringr rdquogratisrdquo likviditet ind i Vestas til koslashb af
MingYang i form af flere solgte aktier Udfordringen ved at lave en aktieemission er at det sandsynligvis vil
vaeligre svaeligrt at overbevise aktionaeligrerne om at der skal udbydes flere aktier da det forringer de nuvaeligrendes
andel Det naeligste er at eventuelle investorer kan slaring tvivl om hvorvidt formaringlet med emissionen er en god ideacute
(opkoslashb af kinesisk virksomhed) da de maringske ser den som risikabel Pessimisten vil mene at der ingen garanti
er for at kunne beholdeoslashge den omsaeligtningmarkedsandel som MingYang har paring verdensmarkedet
herunder specielt Kina Herudover er en aktieemission en stor administrativ omkostning
Banklaringn
En tredje mulighed vil vaeligre at Vestas optager et banklaringn til opkoslashb af MingYang Her vil man kunne vaeliglge om
laringnet skal afdrags som et serielaringn hvor man betaler det samme periodevise afdrag der vil blive beregnet
rente af restgaeliglden hvilket betyder man vil have en ydelsesprofil som vil vaeligre faldende over laringnets periode
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
51
En anden mulighed vil vaeligre at faring et annuitetslaringn hvor ydelsen er den samme igennem hele perioden Her vil
afdragene loslashbende blive stoslashrre og renteudgiftsdelen blive mindre med laringnets loslashbetid
En tredjemulighed vil vaeligre at have det staringende laringn hvor der loslashbende er en renteudgift Ved laringnet slutning
skal hele hovedstolen indfries
Vi har valgt at beregnet laringnet ud fra at det bliver udstedt til kurs 100 da Vestas er saring stor en kunde forventer
vi ikke at der skal betales oprettelsesgebyrer mv
PV = -500 mio EUR
PMT = 75 mio EUR
FV = 0
N = 8
I =
Vi har beregnet den effektive rente til 424 hvilket betyder at den effektive rente paring banklaringnet bliver
hoslashjere end vores rente paring 35 med et risikotillaeligg paring 15 det vil dog fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas at
foretage investeringen De skal dog garing paring kompromis med deres risikotillaeligg Fordelen er at der ikke er nogen
omkostninger ved optagelsen af laringnet men da laringnet skal afdrages loslashbende er det haringrdere for Vestas rent
likviditetsmaeligssigt Dette goslashr at der i perioden vil vaeligre mindre likviditet frigivet Banklaringnet giver dog en
mulighed for at afdrage hurtigere saringfremt likviditeten skulle vaeligre hertil i fremtiden hvilket vil spare dem for
renteomkostninger
Delkonklusion
Vestas regner med en kalkulationsrente paring 5 som bestaringr af 35 markedsrente og 15 risikotillaeligg ved
opkoslashb af MingYang Vi har kigget paring 3 forskellige finansierings muligheder
1 Banklaringn ndash effektiv rente = 424
a Investeringen vil med dette laringn fortsat vaeligre fordelagtig for Vestas men risikotillaeliggget vil vaeligre
nede paring 056 -point
2 Virksomhedsobligationslaringn ndash effektiv rente = 318
a Laringnet er det mest fordelagtige laringn at benytte til investeringen da risikoprofilen og laeligngden paring
laringnet stemmer overens (kalkulationsrente 35 + risikotillaeligg 15 ) Der ville dog opstaring en
udfordring ved udloslashb af laringnet hvis det viser sig at investeringen ikke er ligesaring rentabel som
forventet da Vestas saring har en stor gaeligld at indfri paring en gang
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
52
3 Aktieemission
a Rent likviditetsmaeligssigt er denne mulighed klart den bedste loslashsning da Vestas herved faringr
frigivet rdquogratisrdquo likviditet Dog kan der vaeligre en udfordring i at lave en emission med formaringlet
rdquoopkoslashb af konkurrentrdquo da en emission kan vaeligre med til at presse prisen op paring konkurrenten
Det er ogsaring vigtigt at have for oslashje at en aktieemission er en vaeligsentlig administrativ
omkostning
Det er ud fra ovenstaringende vores vurdering at det mest fordelagtige vil vaeligre at bruge rdquoEurobondrdquo laringnet til
anskaffelsen af likviditet til opkoslashbet Vestas kan paring den maringde holde offentligheden paring laeligngere afstand og
dermed opnaring en bedre forhandlingsproces En aktieemission vil paring det store billede ikke vaeligre fordelagtigt da
dette ogsaring forringer de nuvaeligrende aktionaeligrers andel af virksomheden
Konklusion
Projektet har haft til formaringl at generere markedsmaeligssige tiltag som Vestas kan goslashre brug af for i fremtiden at
fastholde og skabe yderligere vaeligkst Dette som en del af det overordnede omraringde rdquoVejen ud af krisenrdquo
Vestas har i forhold til de interne forhold i virksomheden de senere aringr vaeligret igennem er stort rdquoturn-aroundrdquo
for at sikre virksomhedens eksistens Det saringkaldte rdquoturn-aroundrdquo har haft som hovedfokus at saelignke rdquocost of
energyrdquo i virksomheden ved blandt andet at outsource store dele af produktionsapparatet Vestas har i
forbindelse med outsourcingen af produktionen haft stort fokus paring at udvaeliglge kvalitetsleverandoslashrer for at
kunne fastholde den hoslashje kvalitet paring slutproduktet Vestas har herudover udvidet deres fokus paring selve
servicen af vindmoslashllerne da denne division historisk har leveret gode resultater
Vestasrsquo turnaround har gjort at de senere aringr har vaeligret praeligget af stor omkostningsminimering hvilket ogsaring
har paringvirket deres indtjeningsevne positivt Det store fokus paring omkostningsminimering har gjort at Vestasrsquo
overordnede strategi i nyere tid haeliglder mest til rdquoomkostningsfokusrdquo jf Porters Generiske Strategier
Vestasrsquo turnaround giver sig ogsaring til udtryk i virksomhedens oslashkonomiske noslashgletal som i aringrene 2013-14 har
udviklet sig positivt med vaeligsentlige forbedringer Sammenlignes Vestasrsquo noslashgletal med Siemens Wind Power
garingr Vestas en lys fremtid i moslashde hvorimod Siemens Wind Power garingr en svaeligr tid i moslashde med negativ
indtjeningsevne Det er derfor det generelle billede at Vestas staringr staeligrkt i forhold til sine naeligrmeste
konkurrenter
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
53
Vestasrsquo turnaround har dog ikke vaeligret uden ulemper da der er blevet sorteret i underleverandoslashrer hvilket
kan betyde at forhandlingsstyrken ved leverandoslashrerne styrkes paring sigt Vestas er herudover paringvirket af stor
forhandlingsstyrke hos kunderne da faring prioritetskunder tegner sig for en stor del af omsaeligtningen Branchen
som helhed er generelt praeligget af stor rivalisering da Vestas som markedsleder kun besidder omkring 12 af
det samlede marked
Vestasrsquo fremtid er i stor grad praeligget af politiske og lovgivningsmaeligssige forhold i form af eksempelvis tilskud
eller skattelettelser Det har vist sig at vindenergibranchen klarer sig bedst i stabile politiske omgivelser da
dette skaber bedre forudsigelighed i markedet blandt vindmoslashller-investorer Udover politisk stabilitet er
Vestasrsquo generelle vaeligkst ogsaring meget afhaeligngig af omverdenens oslashkonomiske vaeligkst da investering i vindmoslashller
er en stor investering
For at generere konkrete markedsmaeligssige tiltag som paring sigt kan skabe vaeligkst i Vestas blev de interne og
eksterne analyser opsummeret i en SWOTTOWS-analyse hvor kun de vigtigste elementer blev taget op til
overvejelse
Konklusionen er at det mest fordelagtige tiltag er SO-tiltaget (opkoslashb af kinesisk vindmoslashlleudbyder) da vores
analyser har belyst at Kina er et marked med stort vaeligkstpotentiale i fremtiden men ogsaring et marked med en
svaeligr adgangsbarriere Det optimale vaeligksttiltag i Vestas er derfor at opkoslashbe en kinesisk vindmoslashlleproducent
naeligrmere bestemt MingYang Wind Power med henblik paring at erobre markedsandele i Kina
Da analysedelen har belyst at Vestasrsquo rdquoturn-aroundrdquo er gennemgaringende for virksomheden er denne tankegang
viderefoslashrt i prisoptimering og investeringsdelen i form af en forbedring af MingYang Wind Powers
daeligkningsgrad Rentabiliteten af investeringen afhaelignger saringledes af MingYangs fremtidige indtjening og
optimeringen heraf
Ved fremskrivningen af MingYangs indtjening og optimering i budget faringr vi at investeringen giver et samlet
resultat foslashr skat paring 687 mio EUR Beregningen indeholder fremskrivningsforudsaeligtninger samt en
kalkulationsrente paring 35 + risikotillaeligg paring 15 hvilket resulterer i en samlet kapitalvaeligrdi for investeringen
paring 25 mio EUR
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
54
Den mest optimale finansieringsform af investeringen vil vaeligre at goslashre brug af det nye
virksomhedsobligationslaringn paring 500 mio EUR med en nominel rente paring 275 og en effektiv rente paring 318
Der vil med denne finansieringsform vaeligre relativ stor margin mellem den effektive rente og investeringens
kalkulationsrente som tilmed daeligkker risikotillaeliggget med 182 -point
Det er saringledes vores endelige konklusion at dette tiltag vil vaeligre vaeligkstskabende for Vestas i fremtiden og en
maringde at komme styrket ud af krisen
Perspektivering
Kina var i vores opgave det optimale valg da dette er markedet som paring verdensplan har den hoslashjeste vaeligkst paring
tidspunktet Dog er der ogsaring andre markeder som for tiden er paring vej frem indenfor vindenergi eksempelvis
Afrika Grundet begraelignsning i sidetal kunne vi ikke analysere alle markeder som i fremtiden er potentielle
vaeligkstmarkeder for Vestas
En anden vinkel paring opgaven kunne derfor have vaeligret at have fokus paring andre markeder og deres
forhenvaeligrende og fremtidige udvikling baringde rent oslashkonomisk men ogsaring rent politisk En stoslashrre spredning af
analysen ville give et stoslashrre overordnet billede over den politiske indvirkning paring vindenergimarkedet verden
over
Hvis rapporten havde vaeligret mere omfangsrig ville det vaeligre spaeligndende at garing mere i dybden med deres nye
serviceafdeling samt det stigende marked for offshore-vindmoslashllerne herunder Vestasrsquo nye samarbejde med
Mitsubishi
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
55
Litteraturliste
Boslashger
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Handelshoslashjskolens Forlag 2013
Peter Lynggaard Driftoslashkonomi Handelshoslashjskolens forlag 2008
Hjemmesider
httpwwwvestascom
httpswwwyoutubecom
httpwwwdrdk
httpborsendk
httpwwwdenstoredanskedk
httpenergiwatchdk
httpdkvinddk
httpwwwindustri-nytdk
httppolitikendk
httpren21net
httpwwwdanskenergidk
httpwwwensdk
httpwwwkebmindk
httpdataworldbankorg
httpwwwgwecnet
httpwwwsiemenscom
httpgreensdk
Rapporter
Vestas Wind System aringrsrapporter 2008-2014
Siemens Wind Power aringrsrapporter 2008-2014
MingYang Wind Power aringrsrapport 2014
GWEC Global Wind Rapport 2014
Ren21 Global Status Rapport 2014
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
Vestas2008 2009 2010 2011 2012 2013 20145904 5079 6920 5836 7216 6084 6910
Bruttofortjenste 1125 836 1175 725 796 896 1178614 251 310 102 607
4441 5285 4075 4167 4360 3156 46966327 7959 7066 7689 6972 5640 6997
Egenkapital 1587 2452 2754 2576 1622 1524 23794593 4818 3255 4040 3698 3046 4357
Siemens2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
13189 15495 17513 19569 21246 25298 228271770 2080 2351 2627 2852 3396 3064
Bruttofortjeneste 1697 2226 1400 2864
7703 8734 9885 11538 9644 11971 91628421 9804 10921 15011 13607 16130 13651
5359 5479 5425 7973 7855 8557 7494
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 110 125 103 118 104 108Siemens 144 159 182 145 123 140 122
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 093 064 098 076 103 108 099Siemens 157 158 160 130 156 157 167
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 104 49 45 17 88Siemens 83 73 102 78 40 89
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 97 32 44 18 87Siemens 281 194 226 154 72 152
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 191 165 170 124 110 147 170Siemens 00 00 97 114 66 113
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 387 102 113 67 255Siemens 635 424 538 402 199 666
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 251 308 390 335 233 270 340Siemens 261 297 301 295 199 236 44
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 2682 3554 5094 5391 3349Siemens 0 0 0 819 1140 718 0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Vestas 546 300 264 114 515Siemens 00 00 00 688 600 788 00
56
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x
58
Bilag 3
Beregning af prisfunktionen
Vi har nedestaringende beregnet salgspris pr MW paring MingYang
779829622 2561 = 304502 EUR pr MW
Vi finder her difference mellem salgsprisen pr MW og produktionsprisen pr MW
304502 - 262392 = 4210284 (Daeligkningsbidrag pr MW)
For at finde haeligldningen tager vi difference og divider med antal MW for at beregnet x
4210284 2561= 1644
Vi ved nu at x I vores prisfunktion bliver 1644x + at det skal give 304502 vi laver derfor foslashlgende ligning
B - 1644x = 304502
Vi ved at x skal vaeligre lig 2561
B-1644 2561 = 304502
B - 4210284 = 304502
-304502 - 4210284 = -B
B = 34660484
Vi ved nu at vores prisfunktion bliver
P(x) = 34660484 - 1644 x
For at beregne groms ved vi at den falder med den dobbelt haeligldning
Groms = 34660484 3288x