Veits vserk er clownlosclet ti^s Zlsögtstofskefnss vibliotsk · 2018-01-29 · ösmes^/c, sk...

Veits vserk er clownlosclet tî s Zlsögtstofskefnss vibliotsk

-k^F>d/'F^S/'/)SF F /iVIS-v^k ÎE

3Issgl8fo>'sld>>otsl< 61" SU cls> Af fotstlitlgstl OI3-H>3tIMAtl As V0t63 fssl>63 kuii^tstv, d>3ticI1 3nc>st omfAiisticls 3>ssgl8-, >ok3>- og PSI'30t>3>̂ >3i0>'>6.

3Issgl8fo»'8ld!>ol6l>ol6k.cI>8-cl3nm3^.cIl<

^otsningst, H)I3-O3M7i3>'lssgi 8- O3I3:WWW.3>36gl0gcl3l3.cIl<

ösmes^/c, sk b/D//oks/tsk mc/s/io/c/s ̂ ŝs/̂ /tŝ bsc/s moc/ 09 oc/sn op/is^SMk. /Vŝ L/ok t/w/s^ s/9 om V/c/^s /?vof op/?s^s-wkkon 0/̂ uc//oüsk,/tsn cio knk c/o>^n/osc/s 09 sn^snc/s PO/ -̂k/ksn.

/Vŝ c/sk c/ ŝ/s ̂s/9 om vss^/ts ,̂ som omkskksk sk op/isxsmk, s/̂ c/sk /̂Zfk/Ak ak i/s^s opmss/^/tsom ps, sk w^-k/ks/r /ton s/̂ k// MNk p s ^ s o n / , 9 , p n V s k b m A .

Kistoriske og Henerüogiske

af

Drsdrene Andersen.

Trykt som Manuskript.

BiborgI . Frederiksens Bogtrykkeri.

1907.

^ e d Sämling og Ordning af disse Optcgnelser har det voldt stör Vanskelighed, at Kirkebpgerne for Vinkel Sogn, for Tiden fpr 1813 ikke existere. Disse bleve tilintctgjorte ved en Vinkel Prcrstegaard overgaaet Jldebrand 1648, og Oplysninger har derfor ofte mpjsomrnelig moattet sainles af Doknmenter, der findes i Arkiverne.

Af trykte Kilder, der ere benyttede til Udarbejdelsen af ncrrvcrrende Skrift, ncevnes: Samlinger til jyfk Historie og Topograf!. A. H e i s e : Breve og Akt- stykker. T h . B e k k e r : Danske Herregaarde. P o n t o p p i d a n : Danske Atlas, T r a p : Danmark (de forskellige Udgaver), og mange forskellige Vcrrker fra det störe kgl. Bibliotek i Kpbenhavn.

Af utrykte Kilder maa scerlig ncevnes: F ra Rigsarkivet i Kpbenhavn: Regnskaber fra Hald og Skivehus Amtstue fra 1660. Folketcellingslister fra 1787 og senere. F ra Matrikulsarkivet: de forskellige Matrikulsprotokoller. F ra Provinsarkivet: mange forskellige Sognes Kirkebpger, Landstingsprotokoller, Skifteprotokoller samt gejstlige Skifteprotokoller. Ligeledes fra Middelsom Herredskontor: Skpde-, Pante- og Skifteprotokoller. — Alle Oplysninger fra de ncrvnte Kilder har vi jammenhol^t med mundtlige Meddelelser fra vore For- crldre og fra mange andre celdre Folk paa Egnen, som have kendt og interesseret üg for Fortiden, og tror vi derved at vcere komne de virkelige Forhold saa ncrr som mulig.

Vi bor g , i December 1907.Forfattern e.

Randrup,beliggende ca. 1 M il sydost sor Biborg, i Vinkel Sogn, Mid- delsom Herred, har et Jordtilliggende af 002^-2 Td. Ld., hvoraf ca. 80 Td. er Skov, samt störe Eng- og Kcerstrcekninger.

I Fcrstetiden horte hele Vinkel Sogn under Randrup, og tillige 0 Gaarde og 2 Huse med 27 Td., „ Skp. 2 Fdk. 1 Alb. Hartkorn i den nordre Del af Mammen By, desuden et Boelsted i Korreborg samt Dalsgaard og Hesselholt. Af Rind Sogn horte Middelhede fra ca. 1050 til Randrup, og ligeledes Tolstrup m. v. i Almind Sogn.

Ejerne af Randrup er tildels kendte fra det 14. Aarhundrede. Den har mestendels vceret beboet af Adel, men har dog, saa vidt vides, aldrig vceret befcestet.

1. b e k e n d t e E j e r : ca. 1.430— 1385.

Anders Ovcsen Hvide. Han overlod Gaarden til sin Son, men boede dog endnu 1-101 paa Randrup.

2. E j e r :1400.

Stig Andersen Hvide, Son af den tidligere Ejer, samt Ridder Tvend Udsen, gift med en Datier af Anders Ovesen Hvide. De ejede Gaarden i Forening og panisatte den Aar 1400 til Kjeld Mogensen.

3. E j e r :1421.

Peder Pors.

4. E j e r :1400.

Christen Slygge (den crldre).

6 Randrup.

5. E j e r :1530 og 1553.

Christen Stygge (den yngre). Han mageskiftede 30. Aug. 1544 med Kronen og fik 1 Gaard ved Randrup og 2 Gaarde i Rind, for 2 Gaarde og 1 Boelsted i Hinge.

0. E j e r :1502.

Jens Mogensen Harbo.

7. E j e r :1006.

Erik Kaas og Knud Daa, der begge vare gifte med Sostre til den tidligere Ejer. En tredie Softer, Fru Edel Mogensdatter, ejede en P art i Gaarden.

8. E j e r : indtil 1030.

Haus Tyre og Ip e r Tyre, som havde arvet Randrup efter Edel Mogensdatter, i Forening med Jorgen Kruse, Berta Stygge og Markör Kaas. Disse 5 Ejere folgte 1030 R andrup.

1024 ejede Hans Dyre og Hans Soskendebarn, Berta Stygge, Viskum.

0. E j e r :1630—1040.

Albert Rostrup og (Kunde Rostrup, hvilken sidste 1040 folgte Randrup til Anders Bille. 1015 ejede Albert Rostrup Staarupgaard, som Han senere afhcendede til sin Broder, Gunde Rostrup.

10. E j e r :1049— 1057.

Rigsmarsk Anders Erilsen Bille, fodt 10. M arts 1600, Son af Erik Jensen Bille og Hustru Mette Banner paa Gaarden Ronnowsholm i Vendsyssel. Anders Bille bleo 1628 gift med Ane Sophie Rosenkrands, Datter af Jakob Rosenkrands, der ejede en P art i Hopedgaarden Logismose

Randrup. 7

paa Fyen. Denne P art arvede Anders Bille og desuden en P art efter sin Moder, Mette Banner, der ligeledes ejede en P art i samme Gaard. Anders Bille tobte saa de ovrige Andele og blev saaledes Eneejer af Gaarden. Han havde 1624 tobt Gaarden Damsbo, og 1642 Sobo, 104? Nybolle- gaard, og 1652 Flenstofte, alle paa Fyen.

I Jylland tobte Han Bindumovergaard, 1646 Odsgaard, og 164? Vingegaard, som Han dog kort efter mageskiftede med Kronen. 1646 tobte Han Randrup, 1652 Stovsgaard, 1655 Hersomgaard og samme Aar Aunsbjerg, som Han straks overlod til sin Son, Erik Andersen Bille, der imidlertid dode kort efter.

Anders Bille var desuden fra 1650—165? Lensmand paa Skanderborg Slot. Han var en streng Herre mod sine Festere. P aa Randrup Gods lod Han 1658 de 4 Gaarde, som laa paa Marken syd for Bandlobet Holken, nedbryde. Pladsen her kaldes endnu Gaardstederne. Marken lagde Han under Randrup Hovedgaard, og Beboerne jog Han op til Vinkel By, hvor de bleve fordelte i de forskellige Gaarde. Anders Bille drev stör Handel med Stude, som Han opstaldede paa sirie Gaarde og senere folgte til Udlandet.

Bed de Svenskes Storm paa Fredericia 24. Oktober 165? blev Anders Bille Haardt saaret og dode 0. November s. A. Han blev begravet i Haarby Kirke paa Fyen, hvor Hans Hustru, Ane Sophie Rosenkrands, der dode 166?, ligeledes blev hensat.

A n d e r s B i l l e s B o r n :1) Erik Andersen Bille arvede Logismose og tillige Auns

bjerg. Han blev gist med Mette Rosenkrands. Erik Bille dode 1656, og Hans Enke blev senere gift med Niels Krabbe. (Se nedenfor.)

2) Mette Bille arvede Randrup og blev gift med Niels Krabbe. (Se nedenfor.) Hun dode 2?. September 165?.

8) Sofie Bille blev gift med Mogens Rosenkrands.4) Henrik Bille arvede Damsbo paa Fyen.5) Karen Bille arvede Sobo og blev gift med Sten Bille til

Tirsbcek ved Bejle.6) Lisbct Bille arvede Bindumovergaard og blev gift med

Jorgen Skeel, Arreskov.

8 Randrup.

11. E j e r :165)7—1663.

Niels Krabbe var fodt i Skaane 4. November 1603, Han kom som ganske ung i Huset hos Biskoppen i Viborg, Jesper Brockmann, og gik i Viborg Skole. Niels Krabbe blev offent- lig forlovet med Mette Pallesdatter Rosenkrands, men hun dode 31. August 1631, for de havde holdt Bryllup, og Han blev da 4. Oktober 1635) gift med Lisbet Korfitsdatter Rud. Hun dode 30. August 1640, og Han cegtede derefter 27. Ju n i 1652 Mette Bille, Datier af Anders Bille til Damsbo og Vindumovergaard. Hun dode 27. September 1657, og Han oegtede da 14. September 1660 Mette Rosenkrands, Ei oster Erik Andersen Bille til Logismose og Aunsbjerg. iSe ovcusor.)

Niels Krabbe, der ejede Skjellinge i Skaane og flere andre Gaarde, kobte 1654 Hovedgaarden Nakkebolle paa Fyen. Han tilgiftede sig Randrup og senere Aunsbjerg. Han dode 1663, og Hans Enke folgte 1660 Aunsbjerg. Randrup arvedes derimod af Hans Datier.

N i e l s K r a b b e s B o r n :1) Elisabeth Krabbe arvede Randrup og blev senere gift med

Etatsraad Herluf Trolle.2) Mette Sofie Krabbe blev gift med Etatsraad Johan Mon-

rad, der 1682 blev optaget i den danske Adelsstand.

12. E j e r :1663— 1673.

Elisabet Krabbe arvede 1663 Randrup efter sin Fader. Hun var den Gang mindreaarig, saa Gaarden i nogle Aar blev bestyret for hendes Regning. 1663 fortes i hendes Navn Proces med Ejerinden af Himmestrup, Jom fru Mette Kaas, angaaende Ejendomsret til en Del Jord , dels Eng og dels Skov, beliggende sydvest for Vejrumbro. Mette Kaas . ente, at disse Jorder horte til nogle Gaarde, som hun ejede i Kok- holm. Mange Vidner fra Vinkel og omliggende Sogne afhortes. Elisabet Krabbe Labte Sagen baade ved Underretten, hvor Herredsfoged M atthias Sorensen i Vinkel afsagde Dom 27. August 1663, og ved Landstingets Dom i Viborg 0. November

Randrup. 9

1664. P aa Elisabet Krabbes Vegne modte i Retten Christen JaLobsen Haard, Ridefoged paa Hersomgaard (se nedenfor) og Rasmus Nielsen i Vinkel. For Mette Kaas modte velbaarne Hr. Jorgen P ors til Frobjerggaard i Orte Sogn, Odense Amt. Elisabet Krabbes Vidner bleve tiltalte for at have vidnet til Fordel for deres Herskab, og en enkelt, Laurs Christensen i Bistrup, tiltaltes tillige for Mened, men frifandtes dog ved Landsretten med den Motivering, at Han havde fejlet af Uforstand.

16. E j e r :1674— 1707.

Herluf Trolle blev ca. 1673 gift med Elisabet Krabbe, og blev saaledes Ejer af Randrup. De boede mest paa Svindinggaard og Snedinge, Orslev Sogn, Soro Amt. Han ejede desuden Eriksholm i Skaane lsidstncevnte Gaard ses at vcere afbrcendt under den skaanske Krig) samt Nakkebolle og Udstens- kloster, Randrup og Hersomgaard samt flere andre Godser, som Han N . Ju n i 1689 testamenterede til sin Hustru, Fru Elisabet Krabbe.

Randrup havde 1689 34 Td. Hartkorn og 222 Td. Hartkorn Bondergods. 1696 boede Herluf Trolle og Frue paa Sjcelland. 1699 ejede Herluf Trolle endnu Randrup, men residerede paa Eriksholm i Skaane, hvorimod Elisabet Krabbe boede paa Svindinggaard. 1700 er Herluf Trolle Justitsraad, og 1705 er Han Etatsraad. Han afstod kort efter Randrup.

1673 var Christen Jakobsen Haard Ridefoged og Fuld- mcegtig paa Randrup. Han skod sig der paa Gaarden 24. M arts 1674/') Efter Ham blev Hans Broder, Vogn Jakobsen Haard, Ridefoged paa Randrup. Han blev 25. November 1677 gift med Agathe Mogensdatter fra Hersomgaard, og fik kort efter denne Gaard i Forpagtning.

1674 var paa Randrup: 1 Ladefoged, Rogter. Niels Andersen Rolant og Hustru, 1 Skolemester, 1 ung Karl, 1 Dreng og 2 Piger. Del vorige Arbejde ved Gaardens Drift maa vcere forrettet af Hovbonderne.

*) Christen Jakobsen Haards Datier, M aren Christensen Haard, blev 1696 gift med Christen Mortensen Holst, Sogneprcest lil Louens og Alstrup i Gislum Herred.

10 Randrup

1082 var Randrup bortforpagtet til Soren Jversen og1686 til Jorgen Bestenholts, hvis Hustru ncevnes Fride-

rika Kirstine.1600 er Jorgen Bestenholts dod, og Enken har Gaarden.

Hun erklcerer ingen Penge at haue paa Rente. Hans Rosborg er da Ridefoged, Je n s Terp er Ladefoged. Hans Rosborg, senere Ejer af Rosborggaard i Monsted Sogn og Friisholt (nu Ormstrup) i Sahl Sogn og flere Gaarde, var bekendt som en streng og trcettekoer Herre. Hovbonderne paa Randrup har ncrppe Haft blide Kaar under Hans Regimente. Der findes mange Beretninger om Hans Ufordragelighed og om de mange Processer, hvori Han altid var indviklet. Hans mest frygtede Modftander ved Processerne var den nedenfor ncevnte M athias Brun, en Bondeson sra Daugbjerg, der havde studeret Lov- kyndighed og var bekendt som en meget snild Prokurator. Overfor Ham tabte Hans Rosborg oste sine Processer, og Han frygtede derfor M athias Brun mere end nogen anden Mod- stander og tillagde ofte Ham Skylden for alle de Tab, som Hans stridbare Sind paaforte Ham, selv naar M athias Brun slet ikke havde Haft med Sagen at göre.

Hans Rosborg dode 24. Jan u ar 175-2 paa sin Fcedre- gaard Rosborggaard og blev begravet paa Monsted Kirke- gaard. Proesten i Daugbjerg, Hr. Busch, der noje kendte Hans Levnet, holdt Ligtalen over Ham, den indeholdt tun folgende Linier:

„L tat stille her ved denne Grav,Her hviler Rosborgs Bene:Men hvor Hans arme Sjcel blev af,Det kender Gud alene".

A ni e n !

14. E j e r :1707— 1726.

Kapteju Hotger Trolle, Son af Herluf Trolle, ejede Randrup, men boede formodentlig ikke paa Gaarden.

Hans Rosborg var 1707 Ridefoged paa Randrup, og soger 8 Aars Skattefrihed paa sin Husbonds Vegne for en afbrcendt Gaard. (Se M atr. Nr. 18, Vinkel). 1710 betaler

Holger Trolle 100 Rigsd. i Krigsstyr, medens Forpagteren, Chr. Andersen Terp, betaler 4 Rigsd., og 1711 betaler Chr. Andersen Terp 10 Rigsd.

1712 er Etatsraad Holger Trolle Ejer og Holger Clausen Ridefoged paa Randrup.

1718 betaler Herluf Trolle 40 Rigsd. i Skat. En Tjener giver 4 Rigsd. og 2 Tjenestefolk 4 Rigsd.

Holger Trolle folgte 1720 Gaarden til Holger Clausen.

17r. E j e r :1720—1720.

Holger Clausen, tidligere Ridefoged, Forvalter og Fuld- mcegtig for Holger Trolle, kobte 5. August 1720 Gaarden for 17000 Rigsd., hvorpaa Han gav Obligation. Holger Trolle maatte dog kort efter overtage Gaarden igen, da Holger Clausen i 1780 kaldes „forrige Ejer". Han blev 1780 Herreds- skriver i Middelsom Herred med Bopcel i Lee By, og her dode Han 1775 i meget hoj Alder.

10. E j e r :1780— 1752.

Kaptejn Holger Trolle ejede derefter igen Randrup i ca. 22 Aar. En Del af Gaardens Bygninger nedbrcendte 1780. Efter Sagnet var Jlden paasat af Je n s Nielsen Krage, som boede i Stenbjerghus oft for Engedal. lSe Stenbjerghus.) Han blev dog itke overbevist, og Hans Prokurator, den ovenfor omtalte M athias Brun i Viborg fik derimod Ejeren af R andrup idomt en storre Erstatning. Efter Branden blev den nuvcerende Lade opfort.

1744 bor Etatsraad, Kaptejn Holger Trolle i Viborg. Gaarden er bortforpagtet til Prokurator M athias Brun, som ligeledes bor i Viborg. Forpagteren har en Karl, J e n s Laur- sen, og en Pige, Maren Nielsdatter, en Hyrde, Soren Sorensen, som er gammel, fattig og aldeles uformuende, tvende sättige Born vogte Faarene uden at nyde nogen Lon. Alt Arbejde udfortes af Hovbonderne. 1744 var Christen Klog Foged paa Gaarden, 1750 derimod Christen Hojbjerg.

1752 eller 53 dode Kaptejn Holger Trolle, og Gaarden

Randrup. 11

Randrup.1 2

blev folgt ved Auktion 30. April 1763, efter forudgaaende Bekendtgorelse saalydende:

30. April 1763 afholdes Auktion i Peder Linds Hus i Viborg over den afdode Kaptejn Holger Trolle tilhorende Hovedgaard Randrup, beliggende i Vinkel Sogn, Middelsom Herred, Halds Amt, Norrejylland.

Hartkorn: 34 Td. 2 Skp. 1 Fdk. 2 Alb.Bondergods: 201 — 2 — 2 — 2^2 —

Molleskyld: 6 - 7 — 1 — „ —Skovskyld: „ — 7 — 2 — 2//2 —

Udsced: 44 Td. Rüg, 24 Td. Byg, 00 a 06 Td. Havre. Ho: 300 Lcrs og derover. Kan staldes, fodres samt grcrsses 80 a 00 Oxne, 10 Koer, 00—80 Faar, 0 a 8 Hefte. En Skov ncesten en Fjerdingvej lang og lig i Bredde i fuld Grode, med flonne ranke Bogetrceer og Ege, samt Underskov af Hassel og Skovcebletrceer, Torne og andet tilstrcrkkelig til Brcende, og Eg til Bygnings- tommer. Jorderne er af god Bonitet, Bondergodset i god Stand, kan svare fit Landgilde i Penge efter Iorde- bogen, ialt 411 Rigsd., samt kgl. Skalier uden Restance. P aa nordre og vestre Side omflydt af en Aa, kaldet Norre Aa, hvori Fifleri af Gedder, Orreder, Aal, Aborrer, Skalier og Horker. Hovedgaarden en lille Mil fta Viborg, forpagtet bort. (Forpagtning 480 Rigsdaler.) Jordebog m. m. hos Oberst Lüttichau paa Tjele og Herredsfoged Hog i Lee.

Fogden Rasm us Karup i Viborg, den 18. M arts 1763.

Ved Auktionen kobte Oberst Lüttichau, Tjele, Gaarden.

17. E j e r :1763— 1767.

Generalmajor Christian Ditlcv Lüttichau kobte altsaa 30. April 1763 Randrup, som Han ejede indtil 1767, da Han kort for sin Dod folgte Gaarden til Hr. Laurids Buch. I det meste af Hans Besiddelsestid var Randrup bortforpagtet.

Familien Lüttichau er en gammel sachsisk Adelsflcegt, der

Rcmdrup. 1 8

naar saa langt tilbage, at dens Oprindelse ikke fuldt kendes. I Folge Sagnet skal Stamfaderen, en Junker Hännibal med Tilnavnet „der schwartze Hahn" (den sorte Hane) — Han forte sorte Hanefjer i Hjcelmen —, have udmcerket sig ved scrrlig Tapperhed i et Slag ved Staden Lüttich (heraf Navnet Lüttichau) og saaledes vundet Navn og Vaaben paa Valpladsen. I Greverne Lüttichaus Baaben i Tyskland findes de sorte Hanefjer. De forflellige Linier af Slcrgten skal ikke ncermere omtales her, men i Midten af det syttende Aarhundrede var Wolf Caspar Lüttichau Overhofmester i Güstrow, og Hans anden Hustru, Eva Marie v. Oertzen, stcenkede Ham 1670 Sonnen Hans Helmuth Lüttichau, der blev Stamfader for den danste Linie. Han kom 1682 til Danmark som Page hos Diplomaten Fr. G ^dorff og deltog siden med de danske Hjcrlpe- tropper i Kampene i Nederlandene. Her bortforte Han fra et Kloster i Flandern en adelig spanst Dame, Agnes Kathrine Lezennes de Pigel, Datier af en spansk Officer, og cegtede hende den 28. Februar 1698. Han deltog med Berommelse i den spanste Arvefolgekrig, iscer udmcerkede Han sig i det blodige Slag ved Malplaquet den 11. September 1709, hvor Han kommanderede et Rytterregiment. 8 Hefte bleve studte under Ham i Slaget, og Han blev saaret og fangen, men paa Grund af sin glimrende Tapperhed behandlet med Hojagtelse af Fjen- den og snart udlost af Fangenflabet. Han dode 1782 som Generallieutenant og Chef for Kavalleriet i Danmark. Sonnen Christian Ditlev Lüttichau, fodt 169-7, blev gift med Helle Trolle Urne af Billeshauge. Han kobte 1788 Tjele og, som ovenfor noevnt, 1778 Randrup. Af Tjele og Vingegaard op- rettede Han 18. November 1779 Stamhuset Tjele, der ved Hans Dod 1767 overgik til Hans Son Hans Helmuth Lüttichau, der ved sit Wgteskab med Johanne Marie Charlotte Brockdorff, Datter af Oberst Brockdorff paa S t. Gründet ved Vejle, var bleven Herre til S t. Gründet og Hojgaard. Denne for sin Humanitet og sit Retsind bekendte Godsejer dode som Kammer- herre og Konferensraad 1801.

Den nuvcerende Stamhusbesidder, Kammerherre, Hof- joegermester C. D. Lüttichau er Sonnesons Sonneson af Stam- husets Opretter, Generallieutenant Lüttichau.

14 Nandrup

1768 omtales Randrup som en Scedegaard med mindre Bygninger, hvor der fodres 80 Stude. Den havde gode Grces- gange, og til Gaarden horte Randrup Molle.Hovedgaarden havde: 84 Td. „ Skp. 8 Fdk. 2 Alb. Hartk.

Bondergods med: 170 — 2 — 8 — „ — —Skovskyld: „ — 7 — „ — 1 — —

Molleflyld: 4 — 2 - „ - , - —1764 holdtes fra Randrup Visitation efter ulovlig Brcende-

vinsbrcending, og blev der funden et Scet Brcendevinstoj med Piber og Hat hos Peder Nielsen Handskemager i Mammen.

18. E j e r :1767— 1788.

Hr. Lanrids Buch var fodt i Tyskland og blev 1761 gift med M arie M artea Genee, fodt 1782 i Mark Brandenborg i Preussen, Datier af Hr. Johan Genee og Hustru, Susanne Genee. Lanrids Buch var nogle Aar Forpagter paa S t. Gründet ved Vejle, men kobte 1. M aj 1767 Randrup med alt dens underliggende Bondergods, Möller og andre Herlig- heder, ingenting undtagen, for 20,000 Rigsd., hvoraf (>,000 Rigsd. betaltes kontant og for 14,000 Rigsd. udstedte Han Obligation.

Laurids Buch drev selv Randrup og lod Hovbonderne udsore alt Arbejdet. Mod dem var Han i det hele en streng Herre. De maatte mode paa Hovmarken saa oste, det forlangtes, og deres eget Arbejde forsomtes derfor i hoj Grad.

P aa Randrup holdt Buch en meget stör Kreaturbescetnürg, mest Stude. Binteren 1770 var der saaledes opstaldet 180 Stude paa Randrup, nceste Vinter 145, det storste Antal paa nogen Gaard i Halds Amt. Binteren mellem 1782—88 havde Buch opstaldet 185 Stude paa Gaarden.

Laurids Buchs Hustru dode 22. September 1770 og blev begravet paa vestre Side af Vinkel Kirkegaard, hvor hendes Grav dcrkkedes med en Jernplade med Inskription. Denne Plade blev senere flyttet ind i Kirkens Vaabenhus. Laurids Buch dode 22. M arts 1788 og blev begravet ved Siden af sin Hustru, hvor Hans Grav blev dcrkket med en Sandsten. Stiftet efter Laurids Buch blev paabegyndt samme Dag, som

Randrup. 15)

Han var dod, men forst fortsat langt senere paa Grund af, at 1800 Rigsd. var indsat i Overformynderiet for en Slcegtning, Jom ftu Bervalt, hvoraf hun stulde nyde Renten for Livstid. Hun dode imidlertid 10. Jan u ar 1824 og Pengene skulde da have vceret udbetalte, men Stiftet blev forst fluttet 17. Februar 1827 paa Befaling af en Kommission, som var bleven nedsat til Undersogelse af Stiftamtmand Sehesteds Embedsforhold.

L a u r i d s B u c h s B o r n :1) August Wilhelm Buch var fodt 1708. Han var 1790

Forvalter paa Hovedgaarden Bistum, hvor Han dode ugift, og blev Loverdag 21. August 1790 begravet paa Bistum Kirkegaard.

2) Muds Johan Buch blev 8. December 1790 gift i Vejle med Christiane Sofie Baldum. M ads Johan Buch dode 28. April 1794, som Ejer af Kjolholt ved Vejle, og blev4. M aj 1794 begravet paa Kirkegaarden i Stibet Sogn, Torrild Herred. Enken blev derefter 20. Ju n i 1795) gift med Forvalter Soren Skjodt fra Tirsbcek ved Vejle.

8) Mathilde Kirstine Buch var fodt paa Gründet og dobt sammesteds 28. M aj 1705); hun var 1827 gift med Pastor Torup i Asperup paa Fyen. Denne modle ved Stiftet efter Laurids Buch, som dog atter maatte udscettes denne Gang, paa Grund af Prcestens Mangel paa Bevisligheder. En Son af Mathilde Torup, fodt Buch, og Johan Just Budiger, Stadsmusikant i Randers, Laurids Buch Baldiger, var i Udlandet. Sporgsmaalet, om Han künde göre Fordring paa en Del af Pengene, afgjordes saaledes, at Pastor Torup fit Arven udbetalt 14. December 1828.

P aa Randrup blev Hoveriet fast bestemt 4. Oktober 1795). Samtlige Gaardmcrnd var til Stede og underskrev paa folgende Bestemmelser:

Hovedgaardens Mark var inddelt i 12 Marker eller Jndtcegter. Iste Aar Byg eller Boghvede, 2det og 8die Aar Rüg, 4de, 5)te og Oie Aar Havre, og 0 Aar til Grcrs, hvoraf Iste Aar fredes til Hoslet.

1. Gaardens Eng deles i 6 Stifter. De 5 Stifter deles igen hver i 2, hvoraf de 16 Hovbonder tager 1 og 16 do. den anden, og saa skiftes hvert Aar. Det 6te Stifte flaues og bjerges af alle 32 Hovbonder i.Forening.

2. Til Tcerskning skal en Hel Gaard yde 25 Dage, og til Kastning og Rensning 5 Dage.

3. Til Stovning af Brcende og Bygningstommer stal hver Gaard yde 2 Spcendage og 3 Gangdage.

4. Til Torv at grave og tore in. v., 1^2 Spcrnddag og -1 Gangdage. Hvert Lces regnes til 20 Snese.

5. Til Hedetorv, 1 Spcenddag og 2 Gangdage.6. 4 Lces Lyng leveres af hver Gaard.7. Til Tommer, Kalt eller andre Materialier at hente, l

Spcenddag og 2 Gangdage.8. Ved Klapjagter, ^ Spcenddag og 1 Gangdag af hver

Gaard.Til Bortkorsel af Korn til Randers, 1 Spcrnddag 4^2 Mil. Til Viborg eller Hjarbcek regnes det halve.

10. Til Flytning af Kober, Scelger eller Forpagter anflaas 2 Spcenddage a 3 til 4 Mil.

11. Til Hegn om Humlehaven, saafremt en saadan bliver anlagt, 1 Gangdag.

12. Til Vandsteders Rensning, 1 Spcenddag og 2 Gangdage.13. Til at tore Halm i Gaarden m. v., *,2 Spcenddag og

desuden nogle Halvdage til forskellige Ting.14. Desuden i Jldebrandstilfcelde af Hovedgaarden eller Bon-

dergaarde ekstra Arbejde. Grofter og Diger om Hoved- gaardens M art vedligeholdes med et Stytke af hver Gaard.

15. Husbonden maa itte tage mere end hojst 3 Spcenddage og 3 Gangdage i en Uge. En Karl skal tcerste 40 Rug- neg, laves Tag da 30 Neg en Dag, 40 Bygneg eller 40 Havreneg, Byggen tjornes.

16. 4 Td. Rüg, 4 Td. Byg eller 8 Td. Havre skal en Hov- karl taste og rense samt opbcere daglig.

17. 4 Hovkarle skal save og tlove 1 Favn Brcende 1*,4 Alen lang.

1 0 Randrup.

Randrup. 17

18. En Vogn skal köre 3 Td. Rüg, 3 Td. Byg eller -1 Td. Havre. For hver Gangdag modtages en Billet, og for hver Spcenddag en Spcendbillet, som igen tilbageleveres Iste April og Iste Oktober.

Ten 4de Oktober 1795.

Jacob Bodker. Niels Bodker. Laurs Staun. Anders Mortensen.Niels Pedersen. Niels Rasmussen. Anders Kjcer.

Anders Dalsgaard. Christen Rasmussen. Gregers Christensen. M ads Eriksen. Jorgen Justsen. Soren Eriksen. Jacob Tromholt.

Christen Pedersen Staun. Rasm us Sorensen Kjcrr. (Paa sin Spsters Begne.) (Paa sin Moders Vegue.)

Christen Hvanl. Anders Jorgensen. Anders Tromholt.(Paa sin Hustrus Begne.)

Christen Laursen. Christen Jensen. Knud Madsen. Jacob Nielsen. Christen Christensen. Peder Justsen. Niels Laursen.

Christen Madsen. Peder Andersen. Niels Christensen. Niels Hvilsom. Ole Eriksen i Hesselholt.

19. E j e r :1783—1812.

Kancelliraad Niels Skov. Niels Skov blev fodt paa Hovedgaarden Bustrup i Salling i Ju li Maaned 1750, Son af Kammerraad Peder Skov^j, den Gang Forpagter, fra 1763 Ejer af Bustrup. Niels Skov havde nogle Aar opholdt sig paa Ostergaard, Aasted Sogn i Salling, og blev ca. 1782 gift med Birte Nielsen, Overvad, fodt 1755. Skov kobte ved Auktionen 19. August 1783 Randrup for 27,050 Rigsdaler. Heraf laante Han 13,950 Rigsd. af Hr. Soren Anker Maus-,. Sogneprcest for Kornum og Loasted ved Logstor.

14. Februar 1787 kobte Kancelliraad Skov Asmildkloster, Sondermolle, Aalemolle lBruunshaab) og Rindsholm, med ialt 41 Td. Hartkorn, samt Skovsgaard med 13 Td. Hartkorn, *)

*) Kaunuerraad Peder Skov, som 1763 kpbte Bustrup, havde tre Spnner, hvoras Mogens Chr. Skov arvede Bustrup, som Han dog senere folgte til sin Broder M athias Skov. Den tredie Broder, Niels Skov, kpbte 1783 Randrup. En Spnnespn as M athias Skov var den senere Ejer af Drred- gaard i Fiskbcrk Sogn, M atkias Skov.

18 Randrup.

og desuden medfulgte 281 Td. Hartkorn Bondergods, for tilsammen 80,000 Rigsd. Scelgeren var Kaptajn Johan Braem, Asmildkloster").

Kort efter at Kancelliraad Skov havde kobt de ncevnte Ejendomme, lod Han bygge en Bro over Aaen o.q anlcrgge Vej over Eugene vest for Randrup, alt til privat Brug.

Den Gang gik Vejen fra Vinkel til Viborg längs den sydlige Side af Vandlobet Holken til Randrup Molle, gennem Rindsholm Skov og Kro til Viborg. Da Fcerdsel over Broen og Vejen ad Aalemolle ca. 1812 blev tilladt, Lortes der oste denne Vej, og fra det nuvcerende Bruunshaab tvcrrs over Heden til Sogaard og syd om Viborg So til Byen. T a Pcrlebroen over Viborg So, ved Fcergehuset blev bygget 1812, og Fcerdsel mod Bropenge ülladt ca. 1814, kortes oste gennem Bruunshaab längs Bakkerne til Asmildkloster, over denne Bro, nord om Borgvold ind i Byen. 1855 anlagdes den ny Bro over Viborg So.

I Kancelliraad Skovs Tid blev Bondergodset udskiftet, nemlig Vinkel By 1701, Odsgaard, Nabe og Horsdal 17!)l>, Mammen, hvor Skov ejede 6 Gaarde og nogle Hufe, blev udskiftet 1792.

Kancelliraad Skov folgte 4. Ju n i 1700, efter stcerk Til- skyndelse af Stiftamtmanden i Viborg, N. Sehested, Herre til Rydhauge, Gaardene i Vinkel til Fcesterne for 100 a 150 Rigsd. pr. Td. Hartkorn. Han folgte 18. August 1807 Asmildkloster, Skovsgaard, Sondermolle, Aalemolle, med tilhorende Bondergods til Provst Zahrtmann og Kammerraad Tetens for74,000 Rigsd. Derimod beholdt Han Rindsholm Kro med Skov og de Enge, som ligger i Stroekningen syd og nord for Skoven, fra Broen, som den Gang gik over Aaen fra Randrup Molles Mark ül Rindsholm Skov. Han afstod 10. Ju n i 1808 Skaber Molle ül sin Son, Lojtnant Johan Braenr Skov, for 9,000 Rigsd. *)

*) Kaptajn Johan Braem, fpdt 171t, blev 11. September 1739 gift med Ane Margrethe Lange, Datier af Landsdommer Hans Lange og Hustru Charlotte Amalie Gyldensparre paa Asmildkloster. Johan Braem overtog Gaarden 1744. Hans Hustru dpde 11. Februar 1759. Kapt. Braem, der 1787 folgte Asmildkloster, stiftede betydelige Legaler til Fordel for Asmild Kommune.

Kancelliraad Skovs Hustru dode ca. 1790 og efterlod fire Born. Skov blev kort ester gift med Jom fru Ane Lorence Jsager, fodt 1703, Softer til Hr. Jsag er paa Boggildgaard. Hun dode 27. M aj 1794 og efterlod sig 2 Born. Skov var derefter Enkemand til 1802, Han blev da gift med en Softer til Hans anden Hustru, Else Behrents, fodt Jsager, hun var da Enke og fodt 1758.

Kancelliraad Skov var i sine yngre Dage en meget klog og dygtig Mand og tillige en mild Husbonde. Han blev i Lobet af nogle Aar meget velstaaende. P aa Randrup hvilede saaledes 1783 en Prioritetsgceld paa ca. 14,000 Rigsd., men 1790 kun5.000 Rigsd., samt 22,000 Rigsd. til Hans 4 Born af forste Mgteskab, uagtet Skov havde kobt Asmildkloster m. v. for30.000 Rigsd., samt mange Gaarde i Mammen, Öfter Velling, Rind, 2llmind, Bisballe, Jkast m. fl. S t.

I Kancelliraadens sidste Leveaar gik det okonomist stcerkt tilbage for Ham. Han blev mere ligegyldig og noget hengiven til Spiritus. Skov var en jcevn og ligefrem Mand, temmelig hoj, med noget grove Ansigtstrcek. Han dode 15. M aj 1812 og blev begravet paa vestre Side af Vinkel Kirkegaard; R andrup blev derefter folgt ved Auktion som holdtes paa Gaarden 21. Ju li 1812. Samtidig holdtes Auktion over en Del Bondergods med 34 Td. Hartkorn, endvidere Rindsholm Kro med Markjord, betydelige Enge og Skov, Skaberbro, hvortil horte Brokorn og Bropenge, og Randrup Molle med betydelig Jordejendom.-

Kancelliraad Skovs Enke, Else Behrents Skov, vandt kort for Mandens Dod i Forening med sin Stedson, Johan Braem Skov, en stör Pengesum i Tallotteriet. Ved Salget af Randrup blev Kapitalen yderlig foroget, men denne blev dog dels forbrugt, dels tabt under de forvirrede Pengeforhold, som herskede i denne Periode. Else Behrents blev senere gift med Soren Andersen Skinderholm, Gaardmand i Pinneberg, Levring Sogn. Han var fodt 1790. Else Behrents, som var fodt 1758, dode 13. M aj 1830. Soren Andersen blev 25. November s. A. gift med Sidsel Hansdatter fra Dalsgaard, Horup Sogn.

Randrup. 19

2 0 Randrilp.

K a n c e l l i r a a d S k o v s B o r n af 1. LEg t e s k a b :1) Tortea Marie Skov, fodt 1784, arvede efter sin Moder

4000 Rigsd .Hun blev 20. Ju n i 1804 viel til Prokurator Soren Möller i Viborg. Han var fodt 1774, men dode allerede 22. April 1810 efter kort Sygdom. Deres Son, Soren Möller, blev fodt I .J u n i 1804 paa Asmildkloster.

2) Mariane Skov, fodt 1785, arvede efter sin Moder 4000 Rigsd. Hun blev ca. 1808 gift med Kobmand Horning i Viborg. Efter Kancelliraadens Dod 1812 overtog de Ran- drup Molle, som de beboede nogle Aar. Her blev deres Son, Niels Skov Horning, fodt 1817; kort efter slyttede de til Viborg.

M a r i a n e S k o v s B o r n :a. Nicoline Horning, fodt 1800, gift med Skrcedermester

Th. Munch i Viborg, fodt 1810. Munch dode 1871. Nicoline Munch 1881. As deres Born ncevnes: M aterialist Ehr. Munch, Manufakturhandler Hans Munch, Handelsagent N. Munch i Viborg, Laurits Munch, Trikotagehandler i Thisted, og Rasmus Munch, Handelsagent i Herning.

d. Skrcedermester Niels Skov Horning, Mathiasgade 7, Viborg. En Son af Ham er 1007 Politifuldmcrgtig paa Byfogedkontoret i Viborg.

3) Johan Bracrn Skov, fodt 20. August 1787. Han arvede 2000 Rigsd. efter Kaptajn Johan Braem paa Asmildkloster og 8000 Rigsd. efter sin Moder, og vandt ca. 1811 i Forening med sin Stedmoder en stör Pengesum i Tallotteriet. Han var den Gang Premierlojtnant i Armeen, og skont Han ingen Lonning tog af Staten, holdt Han dog altid sig selv og sin Heft scerdeles elegant. Efter nogle Aars Tjeneste tog Han Afsked og fik en mindre Pension, og blev gift med Froken S . G. M. Fogh, hun var fodt 1800. De boede i Viborg, hvor Han kobte Ejendommen Nr. 25 i Gravene og beskceftigede sig med Skriveri og Regnskabsforing. Lojtnant Skov var altid en agtet og respektabel Mand, der var godt yndet af alle. Han dode 1850, Hans Enke 1870, begge i Viborg. Af

Rcmdrup. 21

deres Born rejste flere til Udlandet og erhvervede störe Form uer; en Son, N. P . Skov, var i^mange Aar Kob- mand paa Hjornet af Ll. Sct. Hansgade og Reberbanen i Viborg, hvor Hans Son, Fr. Skov, fortscetter Forret- ningen.

4j Nicoline Sofie Skov, fodt 1788, arvede efter sin Moder 4000 Rigsd. Hun blev 5. M arts 1808 gift med Carsten Jensen i Aalemolle. Han dode 28. December 1810, og Sofie Skov blev senere gift med Bogholder C. Gron, der dode ung. Enken flyttede nu til Viborg, hvor hun levede mange Aar under trange Forhold. Hun dode ca. 1855.

K a n c e l l i r a a d S k o v s B o r n af 2. LEgt e s ka b :1) Mads Jsager Skov, fodt 1702, senere Ejer af Randrup

Atolle og Gaarden M atr. 11, Vinkel. (Se disse Ejen- domme.)

21 Peder Skov, fodt 1704, boede i flere Aar i et lille Hus i Brandstrup, handlede lidt med Kreaturer og til Dels med Trcesager. Han ansaas scedvanlig for at vcere noget indskroenket. Senere kom Han til Salling, hvor Han havde Tilhold hos nogle Slcegtninge. Peder Skov levede ugift.

20. E j e r : 1812— 1821.

Assessor Nicolai Bille. Ved Auktionen 21. Ju li 1812 blev Randrup opraabt for 50,000 Rigsd., men efter forskellige Bud blev Gaarden tilflaaet Overkystbefalingsmand N. Bille fra Samso for 107,500 Rigsd. dansk Courant. For 25,000 Rigsd. heraf udstedte Han Obligation til Skovs Arvinger. Assessor Bille opholdt sig kun lidt paa Randrup, hvorimod Hans Frue ofte boede der. Da Bille havde kobt Gaarden under de vanskelige og forvirrede Pengeforhold og til saa hoj P ris, maatte Han 3. J u li 1821 overgive den til Skifteretten. Randrup blev i den Anledning vurderet til . . 10,200 Rigsd- 1 Hus i Vinkel, bortfcestet til Chr. Skauns Enke 200 —Tromholt, bortfcestet til Christian Pedersen. . . 200 —

J a l t 10/000 Rigsd.

Den 16. Oktober 1821 forlod Fru Bille Randrup, som derefter om Vinteren henstod omtrent ubeboet. Christen OAad- sen i Vinkel ise M atr. 20, Vinkel) forte Tilsyn med Gaarden.

21. E i e r :1822.

Lojtnant Robert Braag, Kobenhavn. Mandag 1. April 1822 modte Kammerraad Chr. M. Vinter as Kobenhavn paa en Skiftesamling i Assessor Billes Opbudsbo, som Be.fuld- mcegtiget for sin Svoger, Lojtnant Robert Braag. Han sar- langte Randrup udlagt Braag for en Fordring efter Obligation,25,000 Rigsd. Sedler eller 17,-100 Rigsd. Solo, med forfaldue Renter. der havde vceret afholdt 8 Auktioner uden at opnaa hojere Bud, overdrog Skifteretten Ham Gaarden; Lojt- nant Braag folgte lamme Dag Randrup.

2 2. E j e r :1822-1887.

Bahne Christian Bahnson, fodt 1702, af tysk Hertonijt og Broder til F. L. Bahnson, som 182-1 kobte Taarupgaard. B. Chr. Bahnson var gift med Regine Vilhelmine Philstnue Castomer, fodt 1704. Bahnson kobte 1. April 1822 Randrup for 15,000 Rigsd., som Han laante af Ballo Snftsmidlcr. Bahnson blev Krigsraad og Branddirektor. 1887 folgte Han Randrup og flyttede til Hald, hvor Han 18-10 boede til Lejc.

K r i g s r a a d B a h n s o n s B o r n :1) Elisabet Augusta Christine Bahnson, fodr 1816.2) Henriette Bahnson, fodt 1821.8) Ju lie Mathilde Bahnson, fodt 1827.4) Waldemar Bahnson, fodt 1820.5) Marie Augusta Bahnson, fodt 1882.

2 8. E j e r :1887—1874.

Johannes Heinrich Faber, fodt 18. Ju n i 1707 iLyba'k. Blev ca. 1828 gift med Lourse Brandt, fodt 26. Februar 1807, og boede nogle Aar paa Gaarden Arfreide ved Entin, ca. 6

2 2 Randrup.

M l sydost for Kiel. Faber kokte Randrup 1837 og overtog (Gaarden 10. M aj 1838. Kobesummen var 27,000 Rigsd., heraf betaltes kontant 8,000 Rigsd., Koberen overtog Priori- letslaan til Ballo's Stistsmidler 17>,000 Rigsd., og for 4,000 Rigsd. udstedte Han Obligation ül Scelgeren, uopsigelig i -7 Aar. Af Kobesummen beregnedes 4,000 Rigsd. for Bescetning.

Faber begyndte kort efter Overtagelsen at opdyrke Hede- siratuingen syd for Sonderhoje; Han lod Marken mergle, ind- forte bcdre Triftsmaader og lod plante en Mcengde Graner i Sloven. Han anlagde et Teglvcerk under Bakkerne ved Aaen, hvor Han navnlig lod brcende de Mursten, som blev anvendte til den nye Hovedbygning, som Han 1847 lod opfore i den nordre Eide af Gaarden. Adligere var Beboelsen i det vestre Hrrs. Faber bestemte 18l>0 at ombygge den ostre Lcengde til Stald, og havde til Dels indkobt Materialier, men Han dode uden forudgaaende Sygdom 24. November 1800 paa et Besog i Biborg hos sine Slcrgtninge. Fabers Enke lod da 1870 Staldbygningen opfore. Hun folgte 0. April 1874 Gaarden for 100,000 Rigsd. til C. Lund fra Kobenhavn.

Enkefru Faber rejste med sin Son, Christian Faber, til Gaarden Neder Testrup, Lpsgaard Sogn; her dode hun 7). Deeember 1877».

Fra ca. 1840 og til Gaardens Salg 1874 opholdt Heinrich Maach sig paa Randrup som Avlsforvalter. Han var sodt 23. August 1807 i Badendorf i Tyskland og var en meget dngtig Mand, som stcerkt medvirkede ved de störe Fremskridt og Forbedringer, som foretoges ved Gaardens Drift.

Da Christian Faber 1874 kokte Neder Testrup, flyttede Maach med, og her dode Han 17. Februar 1884 og efterlod sig ca.I8,ooo Kr., som Han selv havde opsparet, og som Hans eneste Broder, Snedkermester M. Maach i Tromholt, arvede.

I . H. F a b e r s B o r n :1 > Wilhelm Faber, fodt 1820, blev gift med Froken Pretz-

mann fra Himmestrup. Faber kokte Hojbjerggaard, som Han dog senere folgte og rejste til Kobenhavn, hvor Han levede af sine Midler.

2» Carl Faber, fodt 1830, studerede Ju ra , blev Overrets-

Randrup.

2 4 Nandrup.

sagforer og senere Byfoged og Borgmester i Viborg. Han blev 1878 Herredsfoged for Middelsom-Sonderlyng Her- reder og dode i Viborg 1894.

3) Marie Dorthea Eleonora Faber, fodt 12. April 1832, blev 25. M aj 1851 gift med Nicolaj Stockholm, fodt i Rodding Prcestegaard 12. April 1824, Son af Pastor Frede- rik Stockholm dersteds. Nicolaj Stockholm, der i en lang Aarrcekke drev Manufakturhandel i S t. Sct. Hansgade i Viborg, blev meget velhavende. Han dode paa en For- retningsrejse i Berlin 19. M arts 1887. Marie Stockholm, fodt Faber, dode 18. Oktober 1893.

4) Caroline Elisabet Faber, fodt 5. April 1834, dode ugift paa Randrup 10. August 1873.

5) Sophie Doris Faber, fodt 1837, gift 7. September 1850 med Kobmand Chr. Schals i Viborg, fodt 1822. Chr. Schals og Hustru samt en Datier dode omtrent samtidig ca. 1880.

0) Louise Albertine Faber, fodt 7. Februar 1838, blev 12. Oktober 1858 gift med Kobmand Andreas Thomesen, som ejede en Gaard paa Nytorv i Viborg. Han var fodt 25. Ju n i 1831 og dode 18. Oktober 1875. Louise Thomesen, fodt Faber, bor endnu 1907 i Viborg, men har overdraget Gaarden til sin Son, Kobmand Bertel Thomesen.

7) M athias Christian Ludvig Faber, fodt 1841, leerte Land- vcesenet og var efter sin Faders Dod hjemme og bestyrede Gaarden. Da Enkefru Faber 1874 folgte Randrup, kobte Han Gaarden Neder Testrup, Lysgaard Sogn. Chr. Faber blev 1874 gift med Froken Brondum, Datier af Garver Brondum, Viborg; hun dode ung. Chr. Faber folgte ca. 1885 Neder Testrup og flyttede ül Viborg, hvor Han senere har boet.

Randrup. 2 5

10) Ludovica Charlotte Faber, fodt 2. August 1845, blev 7. Oktober 1878 gift med Manufakturhandler Niels M artin Frost; Han var fodt 1842. Niels Frost dode 1906. Ludovica Frost bor 1907 i Biborg.

11) Ju liu s Emil Faber, fodt 11. Februar 1849, studerede J u ra og tog Eksamen, men dode kort efter i Kobenhavn.

24. E j e r : fra 1874.

Hans Carl Ludvig Lund, gift med Marie Cecilie Ager- skov, kobte 9. April 1874 Randrup med Bescetning for 200,000 Kr. C. Lund drev i over 80 Aar selv Gaarden, men bort- forpagtede den 1905 til Forvalter Andreas Pape, der 16. Oktober s. A. blev gift med Lunds Datier, Anna Agerskov Lund.

C. Lund opforte 1907 en ny Hestestald i ostre Side af Gaarden. Han ejer og bebor endnu Randrup.

Randrup Molle.

I crldre Tid var Randrup Molle scedvanlig beboet af to Familier, men horte under Randrup.

1. b e k e n d t e B e b o e r :1074.

Jens Nielsen. Han var 1668 ül Stede som Vidne i Retssagen meüem Elisabet Krabbe paa Randrup og Mette Kaas paa Himmestrup.

1664 boede Soren Ebbesen tillige i Mollen, 1674 derimod Je n s Nielsens Son, Jen s Jensen.

2. B e b o e r :1680—1680.

Mogens Möller besad 1684 Randrup Molle, der dette Aar var ansat ttl 4 Td. og 2 Skp. Molleskyld.

8. B e b o e r :1680— 1700.

1680 var Randrup Molle ode, dog holdt der til Huse en forarmet Husmand, M onrits Christensen. 1600 var tillige Hans Son, Hans Mouritsen, bosiddende i Mollen.

4. B e b o e r :1708— 1713.

Jen s Svrensen og 1710 tillige Hans Son, Soren Jensen.

Randrup Molle. 2 ?

5. B e b o e r :1714.

Soren Zeusen og Hans Christensen var da Brugere af Randrup Molle.

6. B e b o e r :1767.

Soren Christensen var dette Aar Beboer af Randrup Molle, Hartkornet var da 1 Td. 1 Skp. 1 Fdk. Et Stykke Eng ved Mollen var i flere Aar indtil 1700 udlejet til Prcesten i Vinkel for 14 Rigsd. 4 Mark aarlig.

1762-1790dreves Mollen under Randrup. En Mollersvend og en Lcrr- ling havde Bolig paa Gaarden.

7. B e b o e r :1700-1612.

Mads Zeusen Möller, fodt 1740, havde i over 20 Aar Mollen, i Hans sidste Tid var Mollevcerket saa forfalden, at Han maatte omvikle Bandhjulet med Halmsimer. M ads Möller fraflyttede Randrup Molle ca. 1612 ; Han dode 1620 som Al- misselem.

Ester Kancelliraad Skovs Dod blev Mollen 21. Ju li 1612 forsogt folgt ved Auktion, men overtoges af en af Skovs Arvinger.

1. E j e r :1612—1616.

H. Horrnug, Kobmand i Viborg, gift med Mariane Skov (se Randrup), overtog 1612 Randrup Molle. Han overdrog den 1816 til sin Svoger og flyttede tilbage til Viborg.

2. E j e r :1618—1620.

Mads Jsager Skov, fodt 1702, Son af Kancelliraad Skov, kobte 1818 Randrup MMe, men mageskiftede den 2 Aar senere med sin Svoger. (Se ordere M atr. 11, Vinkel.)

2 8 - Randrup MMe.

3. E j e r :1820— 1848.

Erik Svrensen og Hustru, Maren Jensdatter (se Matr. 11, Vinkel), som 1820 overtog Randrup Molle, ombyggede den fuldstcendig 1824. De var meget driftige og dygtige Folk, som senere blev ret velstaaende. Erik Sorensen, der havde vceret Kyrasser ved Regimentet i Horsens, var en hoj og svcer Mand, meget haardfor og i Besiddelse af störe Legemskrcefter. Han afstod 1848 Mollen til sin Son og dode 13. M arts 1852. Maren Jensdatter dode 18. M arts 1854.

4. E j e r :1848— 1867.

Soren Erikscrr, fodt 18. M arts 1806, Son af den tidligere Ejer, blev 13. Oktober 1838 gift med Ane Christensen, Datter af Christen Braad i Lovflal; hun var fodt 5. September 1816. Soren Eriksen, der overtog Randrup Molle 1848, for- ogede Velstanden betydelig; Han dode 17. Jan u ar 1867. S o ren Eriksens Enke folgte 1868 Mollen og blev samme Aar gift med Enkemand Soren Madsen Lang, Gaardejer i Tindbcek.

Soren Eriksens Datter, Marie Christine Sorensen, fodt 21. November 1839, blev 27. M arts 1865 gift med Otto J o r gensen, fodt 1836, Son af Fabriksbestyrer Jorgensen i Bruuns- haab.

Otto Jorgensen var 1864 indkaldt til Krigstjeneste, inen lejede en Stillingsmand for sig og betalte 1100 Rigsd. Stil- lingsmanden blev dog hjempermitteret faa Dage efter, Han lom forovrigt hjem for Jorgensen.

1865 Lobte Otto Jorgensen Skovsborggaard i Levring Sogn. Han dode ung, og Gaarden blev folgt. Marie J o r gensen har senere boet i Kellerup og holdt Skole for Smaaborn.

5. E j e r :1868— 1876.

Rasmus Nielsen, fodt 1835, Son af Niels Rasmussen i Odsgaard, kobte 1868 Randrup Molle for 10,000 Rigsd. Han lod 1869 Mollehuset fuldstcendig ombygge og forsynede samme med nyt, fortrinligt Mollevcerk.

Randrup M M . 2 0

1876 folgte Han Randrup Molle til sin Svoger, og overtog derefter sin Faders Gaard i Odsgaard.

l!. E j e r : fra 1876.

Peder Nielsen Munk, fodt 27. M aj 1846, Son af Niels Sorensen Munk, M atr. 22, Vinkel, blev 21. April 1876 gift ined Akaren Nielsen, fodt 1. Ju n i 1849, Datier af Niels Rasmussen i Odsgaard. Peder Munk kobte 1876 Randrup Molle, for ca. 28,000 Kr. og opforte ca. 1880 den lille Byg- ning nord for Vejen til Maltgoreri, og lagde omtrent samtidig Tegltag paa Stuehuset, som for havde Straatag. Senere ombyggede Han Avlsbygningerne og lod den mindre Molledam vest for Vejen grave. Han opforte en Vindmolle paa Bakken nordvest for Bandmollen. I denne Vindmolle findes adskilligt af Mollevcerket fra den gamle Vandmolle, der som tidligere omtalt var indlagt 1824 og forarbejdet af saa udmcerkede Materialier, at det efter at vcere brugt til 1869 blev folgt til Thorning og senere kobt tilbage til Randrup Molle, hvor det viste sig at vcere scerdeles solidt. Peder Munk ejer og bebor Randrup Molle 1907.

Vinkel,beliggende 1 M il sydost for Viborg, er paa de tre Sider om- givet af Vandlob, og har et Areal af 4006 Td. Land, hovedsagentlig gode, lermuldede Jorder, der i fordums Tider for storste Delen var bevoksede med Skov.

N aar Byen er fremstaaet vides ikke, den ncrvnes forste Gang 1268, da der boede en Adelsfamilie der.

Den ostre Del af Byen horte indtil 1646 under Ods- gaard, men da Rigsraad Anders Bille Lobte denne Gaard og kort 'efter Randrup, lagde Han hele Vinkel Sogn under sidst- ncevnte Gaard. 1651 laa 8 Gaarde i Vinkel ode. 1661 var der i Byen 16 Gaarde og 4 Hufe. (Udsognet ikke medregnet.) 1660 laa 6 Avlingsboliger i Vinkel rent ode, ingen vilde mod- tage eller bebo dem, men desuagtet boede der to Familier i flere af de andre Gaarde, saa Folketallet var nceppe mindre. 1764 havde Vinkel Sogn, foruden Randrup og Prcestefamilien, 210 Beboere, deraf udgjorde Gaardmcrnd og Husmcrnd med deres Hustruer, Skoleholder- og Mollerfamilien 106 Personer. Born under 12 Aar 77, Tjenestekarle og Drenge 10 og Piger 14.

1787 var der 266 Jndbyggere, 1801: 812 Jndb., 1884: 848 Jndb., 1840: 888 Jndb., 1845: 68 Familier med ialt 884 Personer, 1860: 408 Jndb., 1860: 576 Jndb. og 1601: 566 Jndb.

Den stcerke Tilvcekst af Beboere fra 1860 til 1860 skyl- des scerlig den Omstcendighed, at den störe Hedestrcekning, som begyndte tcet oft for Vinkel By og strakte sig lige til Dals- gaard og Mammen, i dette Tidsrum blev opdyrket og bebygget med ca. 40 Beboelser.

Befolkningen i Vinkel har altid vceret dygtige, okonomifle, meget cedruelige og gennemsnitlig ret velhavende.

31

I Aarene omkring 1840 indhegnedes en storre Del af Byens Marker med Jorddiger. 1883 blev anlagt et Fcrlles- mejeri lidt oft for Vinkel, men det nedlagdes, da Andels- mejeriet paa Randrup Mark oprettedes 1890. 1884 opfortes enForsamlingsbygning og 1890 et Missionshus. 1890 opfortes en ny Skale i den ostre Del af Byen paa det gamle Fattig- hus's Plads, medens den i 1850 opforte Skolebygning toges i Brug som Fattighus.

1904 anlagdes et Vandvcerk for Vinkel By, og kort efter et do. oft for Byen og ligeledes et for Vinkel Sondresogn.

Vinkel.

Vinkel Kirkehorte formodentlig for 1700 til Domkapitlet i Viborg; 1078' regnedes Tienden til Kirken af 24 hele Gaarde for 13 Byflcepper og 2 Skp. Rüg, 13 Byflcepper og 2 Skp. Byg og 13 Byflcepper Havre samt 4 Skp. Boghvede. 1 Byflceppe ^ l> Skcepper.

Denne Tiende var i flere Aar bortfcestet til Soren Soren- sen Sandemand, som beboede den Gaard, der senere blev Lobt til Prcestegaard. . Soren Sorensen Sandemand dode 1078, og Bistoppen tilbod da Bymcendene Kirketienden, men de vilde ikke Lobe eller fceste den, og Bistoppen bortfcestede den da til Adam Hansen i Odsgaard for strakS at betale 24 Rigsd. og i aarlig Afgift 12 Bystcepper og 2 Skp. Rüg, 12 Byflcepper og 2 Skp. Byg, 12 Byflcepper Havre og 4 Skp. Boghvede. Körnet skulde leveres til Kirkevcergerne eller, om det forlangtes, i en af de omliggende Kobstceder, hvor det med störst Fordel for Kirken Lunde forhandles. Saafremt Kirkevcergerne forlangte det, skulde Fcestehaveren betale med rede Penge efter Kapitelstakst.

Udgift til Kirken var samtidig:Til Bin og Brod. . 20 Skp. Rüg.Til Bistoppen i V ib o rg ................... 1 Rigsd. „ Mk. 11 Sk.Studiestat............................................. 1 — 1 12 —Provstens Visitats- og Prcestens

Regnstabspenge samt til Prce-sten for Regnskabet at flrive. . „ — 1 „ —

For Kirken at maje (pynte), feje ogvaste samt Messeklcederne atholde rene................................... 1 — „ 8 -

Voks til 2 Alterlys hvert Aar . . . „ — 1 —Arbejdslon og Vceger. . ................ „ — 1 — 4 —

J a l t 20 Skp. Rüg, 4 Rigsd. ML. 3 Sk.

Udgister til Kirkebygningens Vedligeholdelse omtales ikke, men har vist ncepps vcrret störe, at domme efter den Tilstand, Kirken fandtes at vcere i ca. 40 Aar senere.

Den 0. Ju li 1721 holdt Biskop Lentorp Visitats i Vinkel Kirke, hvor Han fandt Ungdommen maadelig undervist. Deg- nen, Lars Ellerup, var stet ikke til Stede, som Han burde. P aa Alteret fandtes hverken Alterdug eller Klcede. Kirkebygningen var meget forfalden. Taarnet trcrngte til Reparation. Taget var overalt aabent. Kirkegaardsdiget var til Dels nedfalden.

Efter Adam Hansens Dod 1000 kobte Apoteker Daniel Friedenreich i Viborg* **)) Vinkel Kirketiende. 1l>04 kobte Han Palstrup, som efter Hans Dod 1700 arvedes af Hans Son, M ajor Ja n u s Friedenreich, der saaledes ogsaa blev Ejer af Vinkel Kirke. Ja n u s Friedenreich lod 1744 Kirken ombygge og det nuvcrrende Taarn opfore. 1708 havde Han kobt Bin- dumovergaard, og da Hans Datier, Mette Dorette Friedenreich, fodt 20. November 1703'*), senere blev gift med Generallojt- nant Jrminger, arvede de Vindumovergaard og tillige Vinkel Kirke, som derefter i ca. 7>0 Aar horte til Vindumovergaard, hvortil Bymcendene saa maatte köre deres Tiende, som blev udtaget paa Marken. lHvert lOde Neg.)

1777) lod den ovenfor ncrvnte Mette Dorette Friedenreich, som da var Enke og endnu Ejer af Vindumovergaard, Vinkel Kirke underkaste en -storre Reparation.

*) Daniel Friedenreich var en thsk Adelsmand, som i en ung Alder kom til Danmark, hvor hon blev Stadsapoteker i Viborg. Her ejede Han den Gaard paa S t. Torv, hvor Hans Svigerdatter, den nedenfor ncevnte Ane Margrethe Linde, 1757 opfprte den Bygning, som nu benyttes til Stift- amtmandsbolig, og paa hvis Facade Familiens Vaaben endnu findes. Daniel.Friedenreich ncrvnes som en rig og fornem Mand, Han dpde i Viborg 1v. Ju li 1706. Hans San, M ajor Ja n u s Friedenreich, blev gift med Ane Margrethe Linde,. Datier af Ehr. Linde, en vestjysk Uldhandler, der havde erhvervet sig saa stör Rigdom, at Han efterhaanden blev Ejer af 12 joske Herregaarde. Han blev adlet 1704 og dpde 1706. Ja n u s Friedenreich, som arvede Palstrup, ombyggede flere Kirker, opfyrte mange Skoler og virkede i det hele meget for Oplysning blandt Almuen. Han. dpde 9. September 1755. Ane Margrethe Linde dpde 14. November 1759.

**) I et Sagn om Palstrup fortcelles, at der i Aarhundreder hvilede en Trolddom over Gaarden, saaledes at intet B arn af Forceldre, der ejede Palstrup, künde fades levende. At Proesten i Hajberg 1703 har kendt dette Sagn. viser en Notits i Hsjberg Kirkebog, hvor Han ved Mette Dorette Friedenreichs Fpdsel skriver: „Jeg har talt med Folk, som var 80 Aar gamle, og dog künde ingen mindes, at deres Forceldre har talt om, at et Barn var fpdt paa Palstrup af Forceldre, der ejede Gaarden.

3 4 Dinkel Kirke.

1811 kokte Beboerne Kicken af den davcerende Ejer af Vindumovergaard, Oberst Schuchart, for 200 a 300 Rigsd. for hver Gaard. Pengene betaltes dog med Rigsbanksedler, som allerede den Gang var i lauere Kurs, og som ved den senere Rigsbankforordning bleu indloste med kun

1853 bleu Kirkens Jndre underkastet en storre Reparation, bl. a. bleu de nuvcerende Stolestader anbragte. 1807 nedbrodes det davcerende Vaabenhus paa sondre Side af Kirken. Taarnets Vestside bleu gennembrudt og Jndgang lavet der. 1801 bleu Kirkens Sydside til Dels ombygget og forsynet med nye Vinduer.

1004 lod Hieronymus Justesen Rank, Prcest ved Norre- sogns Kirke i Viborg, opscette et Epitafium i Vinkel Kirke til Minde om sine Forceldre, Just Lauridsen og Hustru. lSe Vinkel Prcestegaard). Dette Minde var endnu 1707 i Vinkel Kirke.

Et noget mindre Epitafium, der var bleven opsat vistnok for en Son af Prcesten Anders Nielsen Skadeland, der formodentlig 1045 blev skudt af svenske Soldater i Odsgaard. (Se Vinkel Prcestegaard.) Dette Minde blev borttaget ca. 1840.

Alterkalken blev 1027 rovet af fjendtlige Soldater, men 1031 gav Peder Olsen og Hustru Maren Christensdatter i Odsgaard den nuvcerende, der er af Solv med stcerk For- gyldning.

Prcedikestolen er fra 1040 og er ligeledes skcenket af oven- ncevnte Peder Olsen og Hustru. Altertavlen, der ogsaa er fra 1040, flal nu erstattes med en ny.

Kirken har en meget god Klokke, som formentlig er bekostet af J a n u s Friedenreich. Ester at vcere beskadiget 1870, blev den samme Aar omstobt hos Frich i Aarhus.

Vinkel Prcrstkgaard.P r i e s t e r i V i n k e l og R i n d f r a ca. 15VV.

1. Prcrst:I Begyndelsen af det 10de Aarhundrede.

H r. Kjeld, der tillige var Medtjener i Ordet ved Viborg D omkirke.

10. December 1558 blev Vinkel og Rind Sogne med Prcesterenter og alle Jndtcrgter af Kong Christian den M e tillagt Superintendenten i Viborg, mod at Han forsorger samme Sogne med en duelig Person, som kan göre Sognets Beboere tilborlig Gudstjeneste, baade i Kirken og udenför.

2. P r erst:1520— 1575.

Just Lauridsen, tidligere Munk, var fodt 1470, studerede i Rostock, blev Vikar ved Aarhus Domkapitel og 1520 Prcest i Vinkel og Rind samt Kapellan ved Domkirken i Viborg. Ca. 1508 blev Han Religionsprovst for Middelsom Herred.

Han blev 1522 gift med Karen Jacobsen, Datter af Smeden i Vinkel. Hun var fodt 1501. Just Lauridsen boede 1580 i Horsdal, senere i Odsgaard. Som Munk havde Han hos sig en „Deje", som Han dog ej vilde cegte. Da de skulde gaa til Kirken for at vies, sagde Han: „Jeg er viet ül den aandelige Moder, og nu skulde jeg vies til din Höre." — Hun lob saa fra Ham.

Just Lauridsen dode 1575, 00 Aar gammel. Hans Son, Hieronymus Justesen Rank, Sogneprcest ved Graabrodre Kirke i Viborg, lod 1004 opscette et Epitafium i Vinkel Kirke til

36 Vinktl Pr.estegaar).

Minde om sine Forceldre. Dette Minde var endnu i Vinkel Kirke 1767.

J u s t L a u r i d s e n s B o r n :1) F. S. Laurids Justesen, fodt 1523, Prcest i Vinkel ester

Faderen.2) Jeu s Justesen, Kapellan i Hinge og Vinderslev.3) Hieronymus Justesen Rank, fodt i Horsdal 1539, stude-

rede i Wittenberg og blev Prcest ligesom Faderen og Brodrene. 1572 blev Proesten Poul Ibsen ved Graa- brodre Kirke i Viborg drcebt ved et Vaadeskud. Da Hans Kone laa i Barnsnod, og Han saa, der sad en Krage paa Taget og skreg, syntes Han, at det var et daarligt Varsel; Han tog derfor et Gevoer og vilde skyde den, men Svans- skruen sprang ud og ramte Ham i Panden, saa Han dode paa Stedet. Enken blev kort ester gift med Hieronymus Justesen Rank, der samtidig fik Embedet. Hieronymus var Forfatter, scerlig af Komedier. Da Kong Frederik den 2den var i Viborg i Anledning af sin syvaarige Sons Hylding (den senere Christian den 4de), skrev Han flere Komedier, og ved Opforelsen spillede Han selv de vanskeligste Roller. Hieronymus Justesen Rank dode 1607 og blev begravet i Viborg Domkirke.

3. P rce s t :1575—1611.

F . S . Laurids Justesen, fodt 1523, var Kapellan for Faderen i dennes Alderdom, og blev ester Hans Dod Prcest i Vinkel og Rind. Han var gift med Enken ester en Mittel Brun. '

F. S . Laurids Justesen boede i O dsgaard; Han dode1611.

4. P r c e s t :1611—1649.

Anders Nielsen Skadeland. Han var formodentlig gift med en Datier af F. S . Laurids Justesen og dode 1649.

Om Adelsflcegten Skadeland se videre Odsgaard.

Bin'el Prcrstkgnard. 3 7

A n d e r s N i e l s e n S k a d e l a n d s B o r n :1) F . S . Lanrids Andersen Skadelands Prcest i Vinkel efter

Faderen.2) Ester Sagnet en Son, som var kaldet til Prcest efter

Faderen, men som blev skudt paa et Loftsvcerelse i Ods- gaard af svenske Soldater ander disses Jndfald i Jylland 164-!— 16.

5. P r c e s t :1040— 1655.

F . S . Lanrids Andersen Skadcland, Son af Formanden, var tillige Herredsprovst. Han dode 20. November 1655.

6. P r c e s t :1655— 1673.

Ole Thomsen Rye var sodt ca. 1574 i Rye. Han var gift rned MarLrethe Villumsdalter, og blev 23. December 1655 kaldet til Sogneprcest for Vinkel-Rind. Han dode 3. December 1673, ncesten 100 Aar gammel. Enken blev gift med H. A. Taaning, Prcest i Hojberg og Elsborg. Hun dode 23. Oktober 1600.

Ole Thomsen Rye, som forst boede i Odsgaard, kobte derefter den nuvcerende Prcestegaard for 100 Rigsdaler, som betaltes til Bornehuset i Viborg, den havde nemlig tidligere vceret en kgl. Gaard. Ole Thomsen Rye havde en Son og en Datter.

I den n n v a r r e n d e Pr ws t eg a a r d .7. P r c e s t :1673-1682.

Niels Pedersen Riber, fodt 1644 i Kobenhavn, Student fra Kobenhavn 1664, kaldet til Prcest for Vinkel og Rind 10. December 1673, ordineret 20. M aj 1674, gift 21. Oktober 1674 med Mette Knudsdatter. Han dode 18. April 1682, 38 Aar gammel, og Hans Enke blev gift med Eftermanden.

Niels Pedersen Riber havde en Son og to Dotre, hvoraf den ene blev gift med I . S . Kok, residerende Kapellan i Besen og Onsbjerg paa Samso.

3 8 Vinkel Prcrstegaard.

1682 betalte Proesten, Niels Pedersen Riber, 4 Mark i Skat, en Avlskarl betaler 4 Skilling, en Pige 4 Skilling.

J i l d b e r e t n i n gfra den folgende Prcrst i Vinkel og Rind, afgivet 1. September 1690,

angaaende Prcrsteembedet i Vinkel og Rind.

Decinantes, smaa og störe tilsammen, udi forncevnte Sognehar voeret, nemlig:Vinkel Sogn og Randrup Molle ............... ............ 24 Rigsd.Rind Sogn og Skaber M olle.................................. 14 —

J a l t 38 Rigsd.Sognenes Hartkorn efter Matrikulen:

I Vinkel Sogn (Hovedgaarden Randrup med Skov- og Molleskyld samt Proestegaarden undtagen)...................... 65 Td. „ Skp. 1 Fdk. 2 Alb.

Rind Sogn (Skaber Molle und- -tagen)..................................... 67 — „ — 3 - 1 —

J a l t 162 Td. 1 Skp. 1 Fdk. „ Alb.Naar 8 Td. beregnes til en Hel Gaard, bliver det i for

ncevnte Sogne 20^4 Gaarde.Prcestegaardens Grund er 80X30 Alen. P aa ostre Side

af Proestegaarden en Kaalhave, som er 100 Alen lang og i sondre Ende 44 Alen, i nordre Ende 14 Alen bred. P aa vestre Side af Gaarden en anden liden Kaalhave, 80 Alen lang, i sondre Ende 60 Alen, i nordre Ende 8 Alen bred.

Gaardens Fortoug paa sondre Side — Loengde 40 Alen, Bredde 104 Alen —, hvilket Fortoug bruges til at lcegge Jo rd paa til Markens Godning, og hvortil Hörer en liden Dam, som sammesteds er opkastet, til at vande Kreaturer ved om Vinteren.

I vestre Horgade har Prcestegaarden 3 Agre; deres Bredde er 30 Alen, Loengde 244 Alen. I ostre Horgade er der 2 Agre ; Bredde 20 Alen, Loengde 298 Alen.

Proestegaardens Bymark er afrebet til 9 Aars Jndtoegter og er beliggende:

i Gaasmose Fald, i Havre Bejs Fald,

Vinkel Prcestegaard. 3 9

i ostre Gippestens Fald, i Brok Hoj Fald,Sonderhedeagre (der ligger i Lyng), i Viborg Vejs Fald, i Lundskovs Fald, i Osterhojs Fald, i den Fald nord for Soen, i Bondgaards Fald.

Enge til Proestegaarden:Foergeholms Eng............... 6 Loes Ho.Bjorndals E n g ................. 2 — —Gaardstien.......................... 1 — —Prinstholm.......................... V2 — —

Soengen ligger til Prcestegaarden, hvorimod Proesten holder Byen en Tyr, hvorpaa skal ofres 2 Loes Ho. Desuden bruges 2 andre Stifter, Helsdam og Stormsig, der kan give1 Loes.

Kirkegaardens Groes tilkommer Proesten.I Heden og Foelling har Proestegaarden sit Torveflifte

til Fornodenhed.Prcestegaarden er i Matrikulen ansat til 8 Td. 4 Skp.

2 Fdk. 2 Alb. Hartkorn.Prcestegaarden er indkobt af salig Ole Thomsen for 100

Rigsd., der er betalt til Bornehusets Direktor.Jeg igen med min Obligation til Ole Thomsens Enke,

Margrete Villumsdatter, for 200 Rigsd., og har jeg mig den tilforhandlet og derpaa betalt 90 Rigsd., kan eragtes af Voerdi.

Jsteradet (Stuehuset) med tilhorende Gaardstue, som af mig er opsat, siden Jsteradet ved en ulykkelig Jldebrand 1688 afbroendte, er tilhobe 19 Binding, hver til 9 Sletdaler ^ - 1 7 1 Sletdaler.

Osterloengde, som er Gcestestue, 7 Binding, hver til 9 Sletdaler ^ 63 Sletdaler, og 17 Binding Holade og Stald, hver til 3 Sletdaler ^ 51 Sletdaler; ialt 114 Sletdaler.

Sonderlcrngde, Kornlade, 22 Binding, hver til 4 S letdaler ^ 88 Sletdaler.

Vesterlcengde, Torvehus og Folhus, 25 Binding, hver til 2 Sletdaler ^ 50 Sletdaler.


Med det, som jeg har sat til paa Gaarden med For- bedring, er dens Vcerdi 42.4 Sletdaler.

Ingen Inventar.

Til Proestegaarden Hörer, og paa dcns Grund findes, et Jord-G rand Hus i Vinkel By, 10 Binding lang med tilliggende Kaalgaard, 4 0 x 2 4 Alen. Besidderen gor Proesten en ugentlig Dagsgerning.

J Rind: Anneksgaarden, som Peder Madsen bebor. Den Hörer til Hald Slot. Bygningen er 4 brostfoeldige Huse. Jsteradet er 10 Binding lang.

Offer af Patronen er 4 Rigsd.Jldebroendsel i Patronens Skov, dog med Konsention.Fiskeri under Engene til Stromgangen i Aaen.Proesten har fri Foedrift paa foelles Jo rd og er fri for

Markmands Korsel.

Udgift :Pension til Ole Thomsens Enke:

R üg ............. 2 Byskoepper, l l Byflp. ^ Skp.).B yg............. 2 -H a v re ......... 2 -til Paaske 4 Kager og 1 Ol 2Eg. til Set. Hans 4 Oste.

Pension til Biskoppen:1 Rigsdaler 4 Mark 2 Skiüing.

I Vinkel er 0 Avlsboliger ode, hvoraf jeg mister baade Tiende og Hojtidsredsel og andre Rettigheder.

Af Randrup Hovedgaard benoegtes mig vanlig Afgift af det nedbrudte Randrup Gods og Jo rd , som 1054 af salig Rigsraad Anders Bille blev lagt under Hovedgaarden, som er Tiende og andre Rettigheder, og som tilborligen er ydet forrige Proest, Ole Thomsen, indtil 1074, siden den Tid har Patronens Formand kaldet og jeg intet bekommen, hvorvel at den storste Del af samme er Godsets Besidder bekendt og den Sandhed ikke bestridt, at der i de Tider for Godset blev nedbrudt er givet Prcrsteliende og andre Rettigheder.

En Del af Anneksgaarden er nedfalden.

Vinkel Prcestegaard. 41

Der er Mangel paa Ho as Prcestegaardens vaade Enge, som maa „solpes", og mangen Gang for Band ikke kan bjerges.

Underskreven as C. Jensen Torup 1. September 1690.

- 8. Pr ce s t :I E —1724.

Christen Zenjcu Tornp var fodt i Ostervelling 20. M arts 1657, Son af Prcest og Provst Je n s Christensen Torup og Hustru Else Jensdatter. Tenne Provst var eil streng og trcettekcer Mand, der stadig forte Processer med Sogneboerne, hvem Han tvang til at svare Hvedetiende, Hortlende m. m., hvad de ikke for havde gjort, samt at forrette ugentlige Arbejds- dage for sig. ^

Christen Jensen Torup blev Student fra Randers 16/6, kaldet til Vinkel og Rind Menigheder 0. M aj 1682, ordineret 0. August 1682 og omtrent samtidig gift med Formandens Enke, Mette Knudsdatter. Hun dode 2. M arts 1710. Ehr. Torup blev Provst 1714. 1688 nedbrcendte PrcestegaardensStuehus.

Ehr. Torup var, ligesom Faderen, en haard og brutal Mand, meget driksceldig og oste streng mod sin Kone og hendes 2 Born af forste Mgteskab. Han künde ogsaa daarlig forliges med sine Sognefolk.

Han blev flere Gange truet med Afsked, men naar Hans Foresatte kom for at höre og se paa Forholdene, prcedikede Han med saa ualmindelig Dygtighed, at de ikke godt künde afskedige Ham.

At Hans Foresatte var misfornojede med Ham, viser efterfolgende, som Biskoppen forlangte, Han fluide underskrive:

Saasom min velcervcerdige Hr. Biskop Soren Glud haver idag udi sit Hus i tvende andre hojlcerde Mcends, navnlig Magister Sorerl Sevel, Sogneprcest til Viborg Domkirke og dens Annexer og Provst i Norlyng Herred, og Magister Morten Blcedis, Sogneprcest ved Graabrodre Menighed sammested, Ncervcerelse og Paahor ladet mig underflrevne, Christen Torup, Guds Ords Forkynder i Vinkel og Rind Sogne, Middelsom Herred, udi al Godhed

4 2 Vinkel Prwstegaard.

forstaa, hvorledes jeg, fremfor andre Prcester her i Stiftet, Hörer meget ilde for Uskikkelighed i mit Levned, med Drukkenflab, og sor Usommelighed og utilborlig Haardhed mod min Wgtehustru og hendes Born, og Uforligelighed med mine Sognefolk, og at jeg navnlig ej skulde forrette mit Embede saaledes, som det efter Loven og Ritualet bydes. S aa lover og forpligter jeg herved mig, at jeg. efter denne Dag skal paa sligt höre Raad og Bod, og mig i enhver Henseende saaledes anskikke, som det sig for en hcederlig Prcestemand i alle Maader vil vcrre at anstaa, saa ingen skal have billig Aarsag til sig over mig at besvcere, eller Forargelse at tage i nogen Maade. Til Vitterlighed haver jeg dette med egen Haand understreven og derhos venligen ombedet vedkommende tvende meget hcederlige og hojlcerde Mcend mig til Vitterlighed at underskrive.

Viborg, den 28de December 1688.

28de December 1688 er Christen Torup i Vinkel og Rind af velcrdle og hojcervcerdige Hr. Biskop Soren Glud i Mcends Ncervcerelse paamindet om de Poster, som denne ovenskrevne Reces indeholder, og er det oplcest for Ham med Begcering om, at Han flulde underflrive, hvilket Han aldeles ncrgtede.

Viborg, den 28de December 1688.

S o r e n Gl u d .

S o r e n S evel. M o r te n Blcedis.

1689 har Hr. Torup en Karl, Peder Madsen, og en Pige, Maren Sorensen.

1690 er Prcestegaarden forpagtet bort til Chr. Nielsen. 1700 vidnes, at Prcesten Christen Torup og Hustru,

Mette Knudsdatter, ingen Penge har paa Rente.1705 erklcerer Prcesten, at Han og Kone ingen Born har,

eller andre, der lig med Born agtes.1711 betaler Torup 9 Rigsd. 2 Mk. 4 Sk. i Skat.

1713 betaler Han 3 Rigsd. 2 Tjenestefolk betaler hver 1 Rigsd.

Christen Jensen Torup dode 21. Ju n i 1734 og blev 23. Ju n i s. A. hensat i en Begravelse under de overste Stolestader i den nordre Side af Vinkel Kirke. Han havde ingen Born.

At Christen Torup var en ret velstaaende Mand, frern- gaar af Skiftet efter Ham. Det blev paabegyndt 22. Ju n i 1734, flere Gange afbrudt og igen fortsat. Arvinger var Hans Broder, Jorgen Torup, Sogneprceft for Ring og Fovling samt Provst i Tyrsting Herred, og 5 Sostre, nemlig: Bodil Jensdatter Torup; Ane Jensdatter Torup; Else Jensdatter Torup, havde vceret gift med Pastor Binding, Faderens Medhjcelper og Estermand i Dstervelling, hun var dod 1704, men efterlod 7 Born; Margrete Jensdatter Torup; Helene Jensdatter Torup, var i flere Aar Husholderske for Chr. Jensen Torup i Vinkel Prcestegaard.

Som Vidner ved Skiftet fungerede Soren Madsen, Sogne- degn i Vinkel, og Gaardfcester Mogens Andersen i Vinkel. (Se Matr. 0). Ved Eftersyn fandtes, at der i en Kiste i Studere- kammeret stod en firkantet Kasse, hvori der var 3 Pengepunge med Penge. Heraf forlangte Husholdersken 2 Rigsd. til fore- faldende Udgifter mod fuldstcrndig Regnskab til nceste Sämling. Pungene blev derefter forseglede.

Den nceste Sämling fandt Sted 20. Ju n i 1734. P aa denne Dag blev Chr. Torups Lig hensat, og Arvingerne var til Stede ved Begravelsen.

Burderingen af Boets Ejendele fandt Sted 20. Ju li 1734.Krea tu rer: 6 Hefte, heraf 1 Hoppe, hvis Vcerdi er 10

Rigsd., de ovrige ansattes til 4 a 5 Rigsd. pr. Stk., 1 Plag og 1 Fol. 7 Koer af Vcerdi fra 1 Rigsd. 4 Mark til 2 Rigsd. 3 Mark, desuden 5 Kvier og 2 Kalve. 23 Faar samt 12 Svin fra 3 Mark til 1 Rigsd.

Der fandtes en beflagen Vogn med Aaset, 3 Arbejds- oogne og en Kariol. En Mcengde Sengeklceder og Gangklceder samt en Hel Del Boger, deriblandt Henrich Schmidts Lcegebog.

Ved nceste Skiftesamling indfandt en Kaptejn sig og forlangte 2 Guld-Medailler udleverede, som Han havde pantsat til Chr. Torup for 15 Rigsd. Han fik dem mod Betaling af 10 Rigsd.

Vinkel Prcrstegaard. 4 3


Degnen i Bjerring og Mammen, Hans Chr. M anager modte og erklcerede, at den afdode bavde lovet Ham sin bedste Heft. I hvert Fald forlangte Han Betaling for en Del Prcr- dikener og andre Tjenester, som Han havde bevist den afdode i Hans Svaghed. Han fik 20 Rigsd. udbetalt.

Prcesten i Brandstrup, Laurits Larsen, fik 10 Rigsd. for ydet Medhjcelp.

En Regning fra Kobmand Hasses Enke i Viborg lod paa 00 Rigsd.

Som en Prove paa Tatidens Varepriser anfores her: Melis 24 Sk. pr. Pd., Risengryn 14 Sk., 1 Skp. S alt 2 Mark, Franst Vin 14 Sk. pr. Pot lheraf var der Lobt 40 Potter for 5 Rigsd. >, 1 Bog Papir 12 Sk., 1 Pot Tjcrre o Sk.

Ane Hansdatter i Vinkel har tilgode for 11 Tages Arbejde, ialt 2 Mark 4 Sk.

Morten Blcrsborg, Vinkel, for Vognleje 2 Mark 2 Sk.Anders Pedersen forlanger Betaling for udforte Rejser.Jakob Tromholt og Niels Kjerrestrup ligeledes.Niels Broberg i Rind for at aabne vg atter tillukke

Provstens Grav 2 Mark.Degnen, Soren Madsen, forlanger 2 Rigsd. 4 Mark for

Opvartning ved Provstens Begravelse.I a l t kostede Begravelsen 1o0 Rigsd. Blandt andet blev

der brugt 20 ^ Pot dansk Brcendevin. S in Ligkiste har Prov- sten formodentlig Haft ftaaende, men Akaleren fik udbetalt 4 Rigsd. for at anstryge samme.

Je n s Demstrup, der bebor et Prcestegaarden tilhorende Hus, skylder et Aars Afgift, nemlig 3 Rigsd. 2 Mark.

Ved det sidste Skifte forlanger Hans Rosborg, der er Skatteforpagter, 7 Rigsd. o Mk. Io Sk. som Skatterestance.

Christen Torup havde tilgode:En Obligation, hvori Holger Clausen, tidligere Ejer af

Randrup, 0. December 1720 tilstaar at vcere Chr. Torup 2.4.4 Rigsd. 2 Mk. styldig. Herpaa er dog afdraget en Del.

Prcesten i Houlbjerg skylder ogsaa en Pengesum.Biskoppen i Aarhus har af Chr. Torup laant 100 Rigsd.Obligation fra Kammerraad Verner, Assens paa Fyn,

for 100 Rigsd.

Vinkel Prcestegaar). 4 5

Obligation fra M ads Andersen, Skaungaard, paa 5)0 Rigsd., senere 100 Rigsd. ; ialt 15>0 Rigsd.

Chr. Torup ejede en Ejendom i Gravene i Viborg, ved Mathiasport, med tilhorende Have og en ode Plads, desuden en Ejendom paa Mathiasgade og Gravenes ostre Side. Ten ene af disse Ejendomme havde ved Auktionsbud 1-1. August 1725) kostet 204 Rigsd., den anden 70 Rigsd. Endvidere ejede Han en Ejendom i Sct. Hansgade i Viborg, som Han faa Tage for sin Tod havde tilskodet sin Broderdatter.

Prcestegaardens Bygninger, som havde tilhort Chr. Torup, folgte Arvingerne til Hans Efterfolger i Embedet, Jesper Thygesen, for 103 Rigsd. 4 Mark.

0. Prc es t :1734—1744.

Jesper Thygesen, fodt 12. November 1005) paa Mattrup- gaard, Son af davcerende Ejer, Thyge Jespersen ldod 1700) og Hustru, Ane Mikkelsen ldod 1721).

Jesper Thygesen blev Student fra Horsens 1714. November 1722 blev Han kaldet til Prcest for Dollerup, Finde- rup og Ravnstrup Sogne og 3. November 1724 gift med Ane Kirstine Mouritsdatter Akeier.

Han blev 23. Ju li 1734 kaldet til Prcest for Vinkel og Rind Menigheder af Jan u s Friedenreich paa Palstrup, og kort efter indsat af Provsten i Bjerring, Soren Tvede.

Jesper Thygesen dode 7. Oktober 1744. Ved Stiftet modte Hans Broder, Kancelliraad N. Thygesen til Mattrup, som Vcerge for Bornene, hvis Arv (00 Rigsd.) Han modtog i Forvaring.

Enken, Ane Kirstine Mouritsdatter Meier, blev tillagt 20 Rigsd. i aarlig Pension.

Vcerdien af deres Bohave ansattes til 5)0 Rigsd., men Hans Gceld til 4 Mcend i Viborg var dette Aar 417 Rigsd.og til en Kobmand i Viborg.................................. 30 —

I a l t 407 Rigsd.Jndtcegterne var:

Jndkomster af begge Sogne.................................... 100 Rigsd.


Kvcegtiende fra Skivehus......................................... 50 —Prcestegaarden er bortforpagtet til Sejer Soren-

sen, sorn bor i Rind, fo r ................................ 64 —Med andre spredte Jndtcegter kan de samlede

Jndkomster anflaas til 274 Rigsd.Udgifter:

Til 2 Sonners Underhold paa Sjcelland ved boglige Kunstera a rlig ....................... 66 Rigsd. „ Mk. „ Sk.

Til Hans Datters Ophold i Viborg 24 — „ — „ —Til en Son i Vindum ved Skriv-

ning og Regning............. ......... 14 — 4 — „ —6 Lces T oro ............................... „ — 6 — 12 —Tilligemed andr. tilfceld. Udgifter ialt 122 Rigsd. 5 Mk. 12 Sk.

J e s p e r Th ygesen s B orn :1) Thyge Jespersen, fodt 1725, var 1744 paa Sjcelland, blev

senere Prcest i Flade.2) M ourits Jespersen, fodt 1720, var 17-14 paa Sjcelland,

blev senere Prcest i Hviring.6) Kirstiue Thygesen, fodt 1720, var 1744 i Viborg.4) J e u s Thygeseu^ fodt 1761, var 1744 i Vindum.

10. P rcest:1744— 1762.

R asm us Larsen Christiauscu Blichfeldt, fodt i Fredericia 6die Pinsedag 1718, blev 1743 Cateket i Randers og 4. De- cember 1744 kaldet til Vinkel og Rind Prcesteembede, ordineret 20. Jan u a r 1745.

Han var gift med Else Marie Pedersen Aabo af Vellev, hun dode 1750 uden Born. Blichfeldt blev derefter 4. Ju n i 1761 gift med Mariane Nielsdatter fra Randrup; hun var Datier af Forpagteren paa Ulstrup.

Rasm us Blichfeldt dode 14. Ju li 1762 uden Born.

11. Prcest:' 1762— 1773.R iels Bygum Chrtstiausen Krarup, fodt paa Dejbjerg-

lund 31. December 1721, Son af den davcerende Ejer, Assessor.

Vinkel Prcvstegaard. 4 7

Christian Krarup. Niels Krarup blev 24. Ju n i 1702 Kapellan L Ringkobing og 3. September s. A. kaldet til Sogneprcest for Vinkel og Rind.

Han var gist med Christine Sophie Lodberg, Datter af Provst Lodberg. Hun dode 1771 og efterlod 8 Born, nemlig:

Tvillingerne Christian Zohan Lodberg, fodt 1708, og Christian Krarup, fodt 1708, samt Constance Krarup, fodt 1700.

Stifte holdtes 22. Oktober 1778.Der var stör Velstand; saaledes Guld- og Solvvarer for

200 Rigsd., en Moengde Kobber- og Tingenstande for 100 Rigsd., 2 Chatoller, det ene med Skoenk, 10 Rigsd., 10 Scet Senaekloeder, ca. 25 P a r Laaener oq en Masse Linned. Boqer for 00 Rigsd.

Bescetning: 8 Hefte, deraf 2 Korehopper, 00 Rigsd., de ovrige 10 —14 Rigsd. pr. Stk. 7 Koer og 8 Kvier, hvoraf de bedste regnedes til 10 Rigsd. 7 Stude a 8 Rigsd. 7 Svin a 1 Rigsd. 1 Mark. 80 Faar a 1 Rigsd.

0 Vogne, den bedste 10 Rigsd.Udestaaende Kapital 2400 Rigsd.Til Deling blev 2077 Rigsd. 5 M art 8 Sk.; deraf stk

Proesten 1888 Rigsd. 5 Mark 0̂ -> S t., hver af Sonnerne 585 Rigsd. 8 Mark 7 Sk., Datieren 207 Rigsd. 4 Mark 11 '5 Sk. '

Prcesten forhojede deres Arvepart til 750 Rigsd. for hver af Sonnerne og 500 Rigsd. for Datieren, som desuden skal have alle sin Moders Kloeder, Smykker, Lintoj m. v. Og lover Proesten desuden at give sine Born en god Opdragelse, Fode og Kloeder, samt al anstoendig Information til de bliver voksne om Gud vil unde Ham Livet saa loenge.

Niels Bygum Krarup forflyttedes 1778 til Vejrum ved Holstebro og blev 28. November 1778 gift med Jom fru Schoubo, Datier af Magister Schoubo i Bovling. Han blev senere ud- noevnt til Consistorialraad og dode i Vejrum 1700.

12. Proest :1778— 1800.

Henrich Holst, fodt i Aarhus 80. April 1741, Son af Glarmester Rudolf Holst og Hustru Mette Haudrup.

Vinkel Prsstegaard. 4 8

Holst blev Student fra Aarhus 1701 oss kaldet til Sogne- prcrst for Vinkel og Rind 25. November 1773, ordineret 15. December 1778.

1774 blev Han gift med Marie Elisabeth Stenstrup fra Kjeldgaard; hun dode 10. December 1777 og efterlod en Datter, Mette Dorthea Holst, fodt 1775.

Af Skiftet, som overvcrredes af den afdodes Broder, Hans Severin Stenstrup til Kjeldgaard, paa Barnets Begne, fremgaar, at Holst havde laant 1100 Rigsd. af Etatsraav Lichtenberg, Bistrup, til Jndkob af Prcestegaarden. Da Byg- ningerne fandtes at vcrre i god Stand, havde den kostet 888 Rigsd. 2 Mark, de ovrige Penge vare brugte til Jndkob af Bescrtning, Scede- og Fodekorn.

Der künde intet blive til Deling, men Datieren skulde dog have sin Moders Gangklceder, nogle Smykker, Guldringe m. v., samt en Dragkiste paa 4 drejede Fodder, med 4 Skuffer, forsolvet Beflag, og forsynet med Laase og Nogler.

Alt skal blive under hendes Faders Tilsyn og i Hans Gemme til hun selv har Forstand paa at have det i For- varing.

Prcesten lover at give sin Datier en anftcrndig Opdragelse i alle Maader.

Pastor Holst giftede sig anden Gang 28. M aj 1770 med Karen Linnemann, fodt i Vejle 1750. Hun dode 8. Ju n i 1701 og efterlod 8 Born, nemlig:

Johannes Holst, fodt 1770.Marie Elisabet Stenstrup Holst, fodt 1784.

' Rudolfine Christiane Holst, fodt 1780.

Af Skiftet, som overvcrredes af afdodes Broder, Kobmand Henrik Linnemann i Vejle, fremgaar det, at Holst nu var bleven mere velhavende.

Der fandtes Bevis fra Kancelliraad Skov paa Randrup for, at Han skylder 812 Rigsd.

Do. fra J b Pedersen, Rindsholm, som skylder 415 Rigsd.Solvgenstande til en Bergt af 280 Lod a 8 Mark 4 Sk.

-^ 1 5 1 Rigsd. 4 Mark.Bescrtning: 5 Hefte, Vcrrdi ialt 00 Rigsd. 8 Koer og


1 Kvie, Bcerdi ialt 49 Rigsd. 3 Mark. 14 Stk. Ungkvceg 33 Rigsd. 48 Faar ^ 32 Rigsd.

0 Vogne fra 4 Rigsd. til 10 Rigsd. pr. Stk.Halvt Vcerdi 1870 Rigsd. 4 Mark 4 Sk. Nogle mindre

Belob, som Holst skyldte bort, vilde Han fetale af sin egen Part, endvidere Lllene betale alle Skifteomkostninger, Stempling, Skriver, Salcer m. v.

Holst's P art i Boet blev 935 Rigsd. 2 Mark 2 Sk. Johannes Holst 407 Rigsd. 4 Mark 1 Sk. Marie Elisabet Stenstrup Holst 233 Rigsd. 5 Mark 2̂ Sk. Rudolfine Holst 233 Rigsd. 5 Mark' r/2 Sk.

Pastor Holst indbetalte Pengene i Overformynderiet i den forste Termin.

Holst blev gift 3die Gang 12. December 1792 med Helene Catrine Hansen, fodt i Viborg 1752.

Holst dode 12. M arts 1800.Skiftet viser, at Formuen var:

IDen nye Prcest betaler for Prceste-gaardens Bygninger.............. 850 Rigsd

Obligation fra Anders AnderseniMogensen) til 3 ^ pCt. Rente 100 —

Jndtcegt i Naadensaaret....... 110 —Kvcegtiende af Skivehus.................. 40 —Auktionsbelob.......................... 2277 —

Ja l^3 3 8 4 Rigsd. 4 Mk. 2 Sk. Gceld og andre Afdrag......... 394 — „ — „ —

Til Deling blev 2990 Rigsd. „ Mk. „ Sk.Madame Holst fik heraf 1445 Rigsd. foruden Andel i

fundne Kontanter (se nedenfor), samt en Pension paa 45 Rigsd. aarlig, Sonnen fik 578 Rigsd., hver af Dolrene 289 Rigsd., foruden ncesten lige saa stört et Belob, som de havde arvet efter deres Moder. ,

Af Bescetning fandtes i 1800: 1 l K o e r f r a 8 —14 Rigsd. pr. Stk., 9 Stude og Ungkvceg fra 4—10 Rigsd. pr. Stk., 0 Hefte fra 16—30 Rigsd. pr. Stk., 50 Faar a 1 Rigsd. 3 Mark pr. Stk.

1 beslagen Rejsevogn 18 Rigsd., 1 beslagen Vogn med

„ Mk. „ Sk.

2 _ 2 __5 — 1 —2 — 15 —

5 0 Vinkel Proestezaord.

Lejre og Skrav 16 Rigsd., 1 beslagen Vogn med Fjcele 15 Rigsd., 1 Trcevogn 3 Rigsd.

Der fandtes 100 Boger og desuden 20 Bundter Boger. Holst's ejede et ualmindeligt Antal Guld- og Solvgen-

stande, The- og Kaffekander, Solvflaale, Peberbosser, Solvsteer, solvflaftede Knive, Flodeskeer, Sukkertcenger m. v. Et Guld- Lommeuhr sattes til en Vcerdi af 28 Rigsd.

Ved sin Dod havde Holst en Kapellan for en Lon af 60 Rigsd. aarlig. Hans Navn var Valeur.

Holst drev i sin Embedstid selv Prcestegaarden; Han havde scedvanlig 1 Avlskarl, 2 andre Karle og 2 eller 3 Piger.

At Pastor Holst efter Datidens Forhold var en meget velhavende Mand fremgaar yderligere af den Mcengde rede Penge, scerlig Smaamont, som efter Hans Dod fandtes i Hans Chatol, nemlig:

I Banko Sedler -10 Rigsd.,53 danste Dukater (hver ^ 4 Kr.),7 hollandske Dukater (hver ^ 5 Kr.),-1 hele og 1 halv Specie,147 danste Kroner,64 Tomarkstykker,214 Rigsorter (hver ^ 50 Ore),22 Markstykker,25 Femtenstillinger,288 Tiflillinger,060 Ottestillinger,87 Solv-Seksflillinger,203 Fireskillinger,7 storre og 43 mindre, ubekendte Pengeftykker, som Ar-

vingerne ansatte til 8 Rigsd.Desuden i diverse Solv- og Kobbermont 24 Rigsd.

Ja lt , omsat i Nutidens Mont, ca. 1000 Kr.Disse Penge delte Arvingerne straks mellem sig, uden at

de kory^ind under Skiftet.

Henrich H o lst's B o r n af Iste AEgteskab:Mette Dorthea Holst, fodt 1775. Hun var t80

Vinkel Prcrstegaard. 61

Af ande t Wgteskab:Johannes Holst, fodt 1779. Han var 1806 Fuldmcegtig hos

Kancelliraad Wulf i Ncestved.Marie Clisabet Stenstrup Holst, fodt 1784, blev 1806 gift

med Kobmand Saxild.Rudolfine Christiane Holst, fodt 1789.

18. Prcest:180(>—1887.

Niels Nielsen Theilgaard, fodt i Vinding ved Vejle 1779, Son af Lcerer Niels Theilgaard fra Skjellet, feuere i Olgod, og Hustru Alle Marie Vinge.

Niels Nielsen Theilgaard blev Student fra Fredericia 1797 og 26. April 1806 kaldet til Sogneprcest for Vinkel og Rind. Samme Aar blev Han gift med Christiane Frederika Esman fra Dlgod, fodt i Mejrup 28. April 1789.

Theilgaard blev senere Provst for Middelsom Herred. Han dode pludselig 81. December 1887 af Brystkrampe

efter endt Gudstjeneste i Vinkel Kirke.Provst Theilgaard omtales som en agtvcerdig Leerer, en

samvittighedsfuld Sjcelesorger, en elskelig, blid og human Foresat.Fru Theilgaard dode i Viborg 19. April 1871. Hun

blev begravet paa Vinkel Kirkegaard.Proestegaarden var i Theilgaards forste Tid, fra 1807 til

1817, bortforpagtet til Peder Skov, derefter i ca. 10 Aar til Peder Riis, formentlig fra Levring. I Theilgaards sidste Tid drev Han selv Gaarden ved Hjoelp af en Avlskarl.

Stuehuset, som laa i Gaardens nordre Side, längs med Kirkegaarden, nedbroendte 12. November 1886. Jlden mentes opstaaet ved Brygning.

Nie ls Nielsen T h e i l g a a r d s B orn :1) Niels Gjorup Theilgaard, fodt 7. September 1807.2) Herman Theilgaard, fodt 12. M aj 1809, var som Dreng

meget livsglad og fuld af Spilopper. Han dode 4. August 1882 af Tcering, 28 Aar gammel.

8) Ane Marie Theilgaard, fodt 8. Ju li 1810, dod 31. Jan u ar 1886 af Tcering, 24 Aar gammel.

5 2 Vinkel Prcestegaard.

4) Gjerlrnd Theilgaard, fodt 8. April 1812, dod 80. M aj 1831.

5) Mette Theilgaard, fodt 0. M aj 1813, dod 1814.6) Mette Kirstine Theilgaard, fodt 14. M aj 1816, boede i

nogle Aar i Viborg sammen med sine Sostre og holdt Skole. Som crldre sik hun nogle Legaler. Dod i Viborg 7. M aj 1000. '

7) Ane Bornp Theilgaard, fodt 24. April 1818, boede i Viborg sammen med sine Sostre og dode her 28. April 1000.

8) Davine Bilhelmine Theilgaard, fodt 3. Oktober 1810, blev forlovet med Pastor Larsen i Dollerup, senere i Brand- strup, men da Han besluttede aldrig at gifte sig, sikrede Han hende' en Livrente, vistnok paa 600 Taler aarlig. Hun boede i Viborg i Forening med sine Sostre og dode her16. Jan u a r 1004.

0) Rikoline Frederikke Theilgaard, fodt 2t). April 1821, dod 21. Jan u a r 1822.

10) En Son, om hvem intet vides.

14. P rces t :1838—1846.

Emil Besenberg, fodt 1807 i Viborg, Broder til Over- lcerer Vesenberg ved Viborg Latinskole, blev gift med Birgitts Gjodvad, fodt 1810 i Aalborg. Vesenberg blev 3. August 1832 Cateket ved Trinitatis Sogn i Fredericia og 1. M aj 1838 kaldet til Prcest for Vinkel og Rind.

Vesenberg blev 22. J u li 1846 forflyttet til Melby paa Fyn. Han dode pludselig, paa en Rejse, i Hamborg ca. 1862.

Vesenberg var en dygtig Prcedikant, men streng i sin Optrceden overfor Menigheden. Mange maatte betale Boder for mindre Overtrcedelser af Helligdagsloven m. v.

Han var en hoj, rank M and med et godt Udseende. Pastor Vesenberg havde ingen Born.

15. Prcest:1846—1866.

Niels Rasmnssen Vllgaard, fodt 1812, Son af Biskop

i Viborg Nicolaj Esmark Ollgaard og Hustru Juliane Marie Charlotte Ollgaard, f. Bie.

Ester at have taget theologisk Embedseksamen var Ollgaard Overlcerer ved Soetatens Pigeskole i Kobenhavn og blev 29. September 1346 kaldet til Sogneprcest for Vinkel og Rind. Han blev omtrent samtidig gift med Sofie Kirstine Meier, D atier af Oberst Meier i Kobenhavn.*)

Pastor Ollgaard blev 31. M aj 1866 forflyttet til Süfts- bjergby og Morke, mellem Holbcek og Kallundborg. Ester at have taget sin Afsked boede Han i Frederiksberg ved Kobenhavn. Her dode Han ca. 1898 i en hoj Alder.

Pastor Ollgaard var en lille, rask Mand og noget noer- synet. Han havde betydelige Kundskaber og var en ret god Prcrdikant, godt yndet af Flertallet af Menigheden.

Medens Ollgaard havde Embedet, drev Han selv Proestegaardens Mark. P aa Avlsvoesenets Omraade var Han Frem- skridtsmand; Han lod saaledes Marken mergle, dyrkede Raps m. v.

I Pastor Ollgaards Embedstid blev ved Auktion 1856 bortsolgt en Del Jorder sta Proestegaarden, nemlig den mindre Hedelod, som solgtes til Loerer Langberg, og de saakaldte gamle Agre oft for Byen, som solgtes til Peder Nielsen, Tromholt, Ejer af M atr.-Nr. 26, Vinkel, samt Tosten toet vest for Je n s Vestergaards Gaard, som kobtes af denne Gaards davoerende Ejer, Chr. Simonsen. P aa denne Tost har tidligere staaet et "s-formet Hus, som. tilhorte Proesten i Vinkel; dets Beboer maatte göre Proesten en Ugedag. 1710 og 1734 boede Je n s Demstrup i dette Hus; Hans Datier, Ane Demstrup, blev 1728 gift med Sognedegn i Vinkel, Lars Ellerup. 1761 havde Je n s Sorensen Huset; Han var Boever og Son af Sognedegn Soren Madsen og Ane Demstrup (se Vinkel Skole). Derefter beboedes Huset af Jen s Sorensens Svigerson, Laurids Sejersen, og Hustru, Mariane Jensdatter, senere af Drejlsvoever Vibro o. fl. a. Ca. 1835 blev det nedbrudt, men Tosten vedblev at höre til Proestegaarden indtil 1856, da den, som ovenfor noevnt, blev bortsolgt.

Natten til den 15. Oktober 1848 nedbroendte Proeste

*) En S M af Oberst Meier, der ligeledes var Oberst, blev gist med Pastor Ollgaards Soster. Deres Son er Overlcege Meier i Kobenhavn.

Vinkel Pr.rstegaard. 5 3

5 4 Vinkel Prcestegaard.

gaardens Bygninger fuldstoendig, hvorved Prcestefamilien og 2 Tjenestepiger meget ncer vare indebrcendte. Kreaturbescetningen reddedes dog, hvorimod hele Prcestens og Tjenestepigernes Jndbo brcendte, og ligeledes Kirkebogerne samt ovrige Dokumenten

Jlden, som opstod i det nordvestre Hjorne af Stuehuset, ved Kirkegaarden, formenles paasat af Chr. Nielsen, Odsgaard, (se M atr.-Nr. 9 og 11, Vinkel). Han sad arresteret fra 15. Oktober 1848 til 15. August 1849, men uden at tilstaa.

Det vestre Hus genopsortes samme Esteraar, de ovrige Bygninger 1849. Stuehuset opfortes nu i den sondre Side, hvor der tidligere var Lade.

P a s t o r O l l g a a r d s B o r n :1) Ricolaj Esmark Nllgaard, fodt 22. November 1848,

studerede Theologi, blev Adjunkt ved Kathedralskolen i Ribe og 1903 Rektor ved samme Skole.

2) Juliane Pllgaard, fodt 18. August 1850, lever ugift i Kobenhavn som Husbestyrerinde for sine Sostre Sofie og Doris.

3) Andreas Tllgaard, fodt 29. Februar 1852, studerede Theologi, er Adjunkt ved Rönne Latinskole og tillige Redaktor af Bornholm Avis.

4) Sofie Dllgaard, fodt 29. December 1853, lever ugift som Lcererinde ved en Kommuneskole i Kobenhavn.

5) F rans Wilhelm Ferdinand Ahlefeldt Tllgaard, fodt 27. Februar 1856, blev Civilingenior, og er siden 1895 Direktor for Kobenhavns VandvcerL.

6) Doris Nllgaard, lever ugift som Lcererinde ved Kommune- st'olen paa Frederiksberg ved Kobenhavn.

7) Louise Dllgaard, blev gift med Baron du Geer og bor i Birkerod, Nordsjcelland.

16. P r c e s t :1866—1877.

Carl Elias Holger Tuxen, fodt i Kobenhavn 12. M arts 1825, Son af M ajor Johan Georg Christian Tuxen og Hustru, Christiane Cathrine Vedsted af Norholm.


Türen, der blev Student 1842, tog theologist Eksamen med en meget hoj Karakter og rejste nogle Aar udenlands som Hovmester for Grev Ahlefeldt Laurvigen. 9. December 1864 blev Han gist med Karen Elise Augusta Kruse, fodt paa Kyholm 28. April 1836, Datier af Kaptejnlojtnant Casper Frederik Kruse og Hustru, Erica Johanne Amalie Budde. Tuxen blev kaldet til Sogneprcest for Vinkel og Rind 10. August 1866, ordineret 16. Oktober s. A.

I Jan u ar 1877 blev Han forflyttet til Gadstrup og Syv paa Sjcelland; Han rejste sra Vinkel i M arts Maaned s. A.

1882 blev Han forflyttet til Eiby og Dalby paa Sjcelland, og omtrent samtidig blev Han Provst. Han dode i Efteraaret 1886. Enken flyttede til Kobenhavn, hvor hun dode 1003.

Pastor Tuxen var

Veits vserk er clownlosclet ti^s Zlsögtstofskefnss vibliotsk · 2018-01-29 · ösmes^/c, sk...

Documents

Transcript of Veits vserk er clownlosclet ti^s Zlsögtstofskefnss vibliotsk · 2018-01-29 · ösmes^/c, sk...