Find din uddannelse på

Messemagasin for Danmarks største uddannelsesmesse

2

Velkommen til Danmarks største uddannelsesmesse – Uddannelse Uden Grænser 2014

inDholD

Vi har i snart en del år kunnet byde velkommen til messen med dystre ord om finanskrise, arbejdsløshed og manglede lys for enden af tunnelen.

I år ser vi noget lysere på fremtiden. Der er tegn, der tyder på, at krisen er ved at være på retur. Arbejdsløsheden er stadig for stor, og fremtiden ser stadig svær ud for mange unge, men økonomien ser lidt bedre ud. Uddannelse er stadig et nøgleord, når man som ung tænker fremad.

Og det er en af grundene til, at Uddannelse Uden Grænser vedbliver med at være et så vigtigt indslag for alle, hvis fremtid indeholder uddannelse af den ene eller anden form. Uanset om du er folkeskoleelev, ungdoms-uddannelseselev, forældre til kommende studerende eller arbejdsløs, kan du få udbytte af et besøg på messen.

Det er muligt, at medierne er fyldt med historier om unge færdiguddan-nede, der kæmper for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, men de har trods alt rustet sig så godt de kunne. De fleste af dem har et netværk at trække på, de har studiedisciplinen med sig – og de har en viden, Dan-mark som samfund har brug for.

Derfor opfordrer vi ikke kun elever folkeskolens afgangsklasser og gym-nasieelever til at besøge messen. Den er mindst lige så relevant for alle, der i starten af eller midt i tyverne aldrig er kommet i gang med noget. På Uddannelse Uden Grænser kan man finde inspiration og viden til et videre forløb uanset, hvor langt man er nået i uddannelsessystemet. Og man skal i gang. Der kommer ikke flere ufaglærte jobs til Danmark frem-over, tværtimod. Uddannelse og opkvalificering er den eneste vej frem.

Lige så vigtigt, som det er at komme i gang med en uddannelse, er det at vælge rigtigt. Statistikker viser, at mange nye studerende afbryder deres studie igen af den ene eller anden årsag.

Der er ingen, der har glæde af, at masser af studerende går i gang for siden at falde fra. Og det er endnu en årsag til, at et besøg på Uddannelse Uden Grænser kan ruste til fremtiden. Ingen andre steder har man mulighed for at samle så meget inspiration og blive så afklaret om fremtiden som her.

Vi glæder os til at give dig en god oplevelse!

Brug messen på den bedste måde 4

Erhvervsuddannelserne 6

Nye udfordringer hver dag 8

Et år fuld af udvikling 10

Efterskolen er den største og vildeste familie 11

”Det er en super fed uddannelse” 13

Man skal tage et ansvar for sin egen uddannelse 14-15

Den praktiske vej til uddannelse 16

STX, HHX, HTX og HF 18-25

Det er fedt at være finanselev 26-27

Uddannelse, der giver job 28-29

Uddannelse til dig, der har lyst til at gøre en forskel 30

Det er helt fint at flytte 32-33

Fleksibilitet giver dig sikkerhed 34

Room for Change har sat kursen 36

Shipping-bachelor med praktik 39

To historier fra Malmø Universitet 40-41

Budgettet – starten på en god økonomi 43

Unge skal hjælpe unge med gæld 44

Unge betaler høj pris for at glemme forsikringen 46

Hjælp... hvor skal jeg bo? 48

5 gode råd til boligsøgende 49

Kollegieliv 50

Højskoleopholdet gav mod og motivation 52-53

Højskole og college med elever fra hele verden 54

Stort kørekort 56-57

En fordel på CV’et 58-59

Kejsersnit i Indien 60

En verden af muligheder 62

10 gode råd til at studere i udlandet 62-63

Et mere helstøbt menneske 63

Dit udlandsophold starter på nettet 63

UDGiverKim ingwersenForlaget KSi A/STorvebyen 8, 1. tv.DK-4600 KøgeTelefon: 56 27 64 44uug@uug.dkwww.uug.dkwww.facebook.com/uug.dk

reDAKTionAnsvarshavende redaktør: Christina QvistgaardTelefon: 56 27 64 44christina@uug.dk

AnnonCer Telefon: 56 27 64 44 email: uug@uug.dk

oplAG32.000 eks.

lAyoUTJan haste

TryKTryknet

3

Hvem er vi?

Novozymes er en dynamisk og uformel

arbejdsplads, hvor du hurtigt får ansvar.

Vi beskæftiger over 6.000 medarbejdere

på verdensplan og er markedsleder inden

for bl.a. enzymer.

Novozymes skaber fremtidens løsninger,

der forbedrer vores kunders forretning

og skåner naturen og miljøet. Vi kan

f.eks. hjælpe med at lave biobenzin ud af

halm og antibiotika ud af små svampe.

Vi kalder det bio-innovation.

Hvad kan vi tilbyde?

Du kan blive en del af vores elevgruppe

inden for laborant-, proces-, admini-

strations- eller økonomiområdet og få

en afvekslende uddannelse med udvik-

lingsmuligheder, elev aktiviteter og god

elevløn.

Tjek www.novozymes.com/trainees

for info om elevuddannelserne.

Gør fremtiden til din arbejdsplads – bliv elev hos Novozymes

elevannonce_176_275_K3.indd 1 4/30/12 3:28 PM

4

Af Studievalg NordjyllandNår du besøger uddan-nelsesmessen Uddannelse Uden Grænser rundt om i landet, kan synet være over-vældende. Der er mange stande, hvor du kan få svar på forskellige uddannelses-mæssige spørgsmål. Du har måske en idé om, hvad du vil, eller måske er du i tvivl om dit uddannelsesvalg. Uanset hvor du står i forhold til dit valg af videregående uddannelse, er der mange relevante og brugbare in-formationer at hente for dig på uddannel-sesmessen. Det er jo kun dig selv, der kan træffe dit uddannelsesvalg, men heldigvis er der mange vejledere og andre eksperter, der gerne vil hjælpe dig på vej, og mange af dem er samlet på Uddannelse Uden Græn-

ser. Her kan du læse lidt mere om, hvordan du får mest ud af messen.

Studie- og KarrieredagDu skal sikkert deltage i oplæg om ud-dannelser på Studie- og Karrieredag, der afvikles af de regionale Studievalgscen-tre. Her du får et generelt overblik over forskellige uddannelser og erhverv inden for et eller flere interesseområder. På ud-dannelsesmessen har du mulighed for at få svar på nogle mere konkrete spørgsmål, der knytter sig til de enkelte uddannelser. Det er derfor oplagt at benytte lejligheden til både at høre oplæg ved Studie- og Kar-rieredag og besøge messen Uddannelse Uden Grænser.

Vær aktivt opsøgendeStart eventuelt med at gå en runde i mes-searealet blandt udstillerne for at få over-blikket. Dernæst kan du udvælge, hvilke

uddannelser og ud-dannelsessteder du vil opsøge og høre mere om.Du kan naturligvis vælge at følges med din kæreste, veninde eller kamme-rat, men prøv også at udfordre dig selv

ved at tage en runde alene, hvor du giver dig lov til at opsøge præ-cis de stande, du ønsker. Vær aktivt opsøgende og stil spørgsmål til dem på standene. De er der for din skyld, og deres formål er at hjælpe ud-dannelsessøgende som dig godt på vej.

Giv dig tidDer er mange mennesker samlet i mes-searealet, og det kan give kø ved nogle af standene. Giv dig tid til at vente på at få en snak med uddannelsesstederne. De er der for det samme, og de vil hellere end gerne fortælle om deres uddannelser, stu-diemiljøet, arbejdsformen osv.

Stil spørgsmålPå standene ved de en masse om deres egne ud-dannelser. Her er nogle eksempler på spørgsmål du kan stille: – Hvad er det

faglige indhold i uddannelsen?

– Hvordan er studieformen på uddannelsen?

– Er der meget at læse?– Hvad er jobmulighederne inden for området?– Hvordan er det sociale miljø?– Er der adgangsbegræns- ning på uddannelsen?– Hvad er adgangskravene til uddannelsen?

Studievalg Hvis du er i tvivl om, hvil-

ken uddannelsesvej du skal vælge, kan

det være nyttigt at lægge vejen forbi Studievalgs vej-

ledningsstand i messearealet. Her står vores vejledere klar til at hjælpe dig videre i dit uddannelsesvalg. Men husk, at det også er helt i orden at spørge vejlederne fra de videregående uddannelser, der står på standene, selvom du ikke er afklaret med, hvad du vil. Det kan jo være, at de kan inspirere dig til at tænke i nye mu-ligheder.

Gå i dybden og undersøg videreDer findes langt over 300 forskellige vi-deregående uddannelser i Danmark. Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser kan af gode grunde ikke gå lige meget i dybden med dem alle, men det er heller ikke meningen. Men det er din opgave efterfølgende at undersøge endnu mere i forhold til dine konkrete ønsker. Hvis dit besøg ved Studie- og Kar-rieredag samt Uddannelse Uden Grænser ikke har rykket dig nærmere en afklaring af dit uddannelsesvalg, så tag en snak med din Studievalgvejleder på din skole eller i vejledningscentret.

Vi håber, at du får en god og brugbar dag på Studie- og Karriere-dag og Uddannelse Uden Grænser 2014.

BRUG MESSEN på den bedste mådeUddannelsesinstitutioner fra hele landet er i disse dage samlet i de fem messebyer København, Århus, herning, Aalborg og odense. Messerne er en helt unik mulighed for at møde fagfolk, der kan hjælpe dig i dine fremtidige valg

5

Åbent Hus Naturvidenskab

Syddansk Universitet

1. marts 2014 sdu.dk/brobygning

uug_2014_avis.indd 1 10-12-2013 14:46:25

6

Bådmekaniker

Cykel- og motorcykel-mekaniker

Entreprenør- og landbrugs- maskinuddannelsen

Flymekaniker

Karosseriuddannelsen

Lastvognsmekaniker

Personvognsmekaniker

Vognmaler

Vi reparerer og vedligeholder maskiner,

biler, lastvogne, motorcykler, fly og

andre transportmidler

Bil, Fly og andre

transport-midler

Ejendomsservice- tekniker Serviceassistent Sikkerhedsvagt

Vi servicerer, vedligeholder og sikrer

bygninger, tekniske anlæg og events

Bygnings- og BrugerserVice

Anlægsgartner

Dyrepasser

Greenkeeper

Landbrugsuddannelsen

Produktionsgartner

Skov- og naturtekniker

Veterinærsygeplejerske

Væksthusgartner

Vi driver landbrug, skovbrug og gartneri og plejer dyr, natur

og anlæg

dyr, planterog natur

Fitnessinstruktør Frisør Kosmetiker

Vi hjælper mennesker med at

opnå kropsligt velvære samt personlig

stil og design

krop og stil

Bager og konditor

Detailslagter

Ernæringsassistent

Gastronom

Industrislagter

Mejerist

Receptionist

Tarmrenser

Tjener

Vi fremstiller og forarbejder fødevarer

samt tilbereder, sælger og serverer måltider. Vi rådgiver om kost,

ernæring og madoplevelser

mad tilmennesker

Hospitalsteknisk assistent

Pædagogisk assistent-uddannelse

Social- og sundheds-uddannelsen

Tandklinikassistent

Vi støtter mennesker

i deres udvikling og yder omsorg

og pleje

sundhed, omsorg og pædagogik

Digital media

Film- og TV produktionsuddannelsen

Fotograf

Grafisk tekniker

Mediegrafiker

Skiltetekniker

Web-integrator

Vi anvender teknisk udstyr til at designe

og fremstille medieprodukter

medie-produktion

Havne- og terminal- uddannelsen

Lager- og terminal- uddannelsen

Lufthavnsuddannelsen

Personbefordrings- uddannelsen

Redderuddannelsen

Togklargørings- uddannelsen

Vejgodstransport- uddannelsen

Vi transporterer mennesker og gods

og sørger for at begge dele kommer frem

til tiden

transport og logistik

Detailhandelsuddannelse med specialer

Eventkoordinator uddannelse

Finansuddannelsen

Generel kontoruddannelse

Handelsuddannelse med specialer

Kontoruddannelse med specialer

Sundhedsservice-sekretær uddannelse

Vi sælger, administrerer og

handler for offentlige og private kunder og

virksomheder

medie-produktion

Automatik- og procesuddannelsen

Data- og kommunikations-uddannelsen

Elektriker

Elektronik- og svagstrøms-uddannelsen

Elektronikoperatør

Forsyningsoperatør

Frontline pc-supporter

Frontline radio-tv-supporter

Procesoperatør

Teater-udstillings- og eventtekniker

Vi opbygger, installerer og reparerer tekniske

systemer og it- systemer inden for

byggeri, boliger og erhverv

strøm, styring

og it

BeklædningshåndværkerBeslagsmed

CNC-teknikuddannelsenFinmekaniker

Guld- og sølvsmedIndustrioperatør

IndustriteknikerKøletekniker

LaboratorietandteknikerMaritime håndværksfag

MetalsmedModelsnedker

OliefyrsteknikerOrtopædist

OverfladebehandlerPlastmagerProduktør

SkibsmekanikerSkibsmontør

Skibstekniker Smed

StøberiteknikerTeknisk designer

UrmagerVindmølleoperatør

Værktøjsuddannelsen

Vi designer, udvikler, konstruerer

og fremstiller håndværks- og

industriprodukter

produktion og udVikling

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og

brolæggerBoligmonterings-

uddannelsen

ByggemontageteknikerBygningsmaler

GlarmesterMaskinsnedker

MurerSkorstensfejer

SnedkerStenhuggerStukkatør

TagdækkerTeknisk isolatør

Træfagenes byggeuddannelseVVS uddannelsen

Vi designer, bygger, installerer,

reparerer og rådgiver om bygninger og anlæg

Bygge oganlæg

erhvervsuddannelserne En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Der er over 100 uddannelser, som varer mellem 1 år 6 mdr. og 5 år 9 mdr.

Kild

e: F

rem

tidsp

arat

.nu

7

Find det, du er god til

Besøg vores stand København - nr. 160Århus - nr. 236 Ålborg - nr. 326 Herning - nr. 402Odense - nr. 526

”Højskolen er fordybelse. Man bekender kulør og tester sig selv”Mads Langer, musiker

- tag på højskole

Se video og interviews

8

Af Christina QvistgaardDe to elever forklarer industritekniker-uddannelsen som en sammensmeltning af flere forskellige uddannelser. Der er elementer af automekaniker og smed for bare at nævne to, forklarer de.

Som industritekniker arbejder man med maskiner. Man lærer at fremstille dem, reparere dem, man lærer at svejse – og computere spiller en stor rolle, når maski-nerne skal programmeres.

Christians vej til uddannelsen gik gen-nem en drøm om at blive mekaniker. ”Bi-ler det er mig,” fastslår han. Men det er ikke nemt at finde lærepladser inden for det fag, så han startede på skorstensfejer-uddannelsen i stedet. Det var ikke sagen! Industriteknikeruddannelsen havde han aldrig hørt om, men i dag er Christian, 21 år, bidt af en gal industritekniker.

”Jeg anede intet om den her uddannelse, før jeg talte med min UU vejleder,” for-tæller han. ”Det er et af de mere usynlige fag, for man ser ikke industriteknikerens arbejde til dagligt på samme måde, som man ser en tømrers eller en VVS mands arbejde.”

”Men da jeg fandt ud af, hvad uddannel-sen gik ud på, blev jeg helt vild med det,”

siger Christian, der er i gang med 2. ho-vedforløb. Han fandt hurtigt en læreplads på en virksomhed, der bygger, designer og producerer maskiner til Novo. Og Christi-an elsker hvert øjeblik.

”Min uddannelse betyder, at jeg fx kan fortælle designeren, om hans tegninger rent faktisk kan produceres. Jeg håber at blive så dygtig som muligt, for jeg bræn-der virkelig for faget,” understreger han.

Mandehørm? Intet problem!22-årige Anja Hansen er den eneste høne i kurven på industriteknikeruddannel-sen, men det generer hende ikke det fjer-neste. Tværtimod.

”Jeg har altid interesseret mig for dren-gefag. Det boglige bliver for kedeligt, og jeg gider ikke tøsefnidder. Mandehørm er mere hyggelig,” siger Anja, som er i gang med 4. hovedforløb – og derfor snart kan kalde sig færdiguddannet.

At være kvinde i et mandefag har ikke givet Anja de store problemer. Selvom mestrene kiggede en ekstra gang, da hun var ude og søge læreplads. Men læreplad-sen kom i hus. Anjas virksomhed produ-cerer robotter til store firmaer som Lego og Novo. Og der er nok at se til, fortæller hun.

”Arbejdssituationen ser rigtig god ud,” siger Anja, som oprindeligt startede på smedeuddannelsen. ”Vi har meget travlt i min virksomhed. Det er en lettere situati-on, end i så mange andre fag. Og man får lov til at prøve noget nyt hver dag. Hver dag, nye udfordringer.”

Fælles for Anja og Christian er, at det bog-lige er et nødvendigt onde for uddannel-sen. Det er det praktiske, der trækker.

”Der er selvfølgelig noget bogligt. Man skal kunne noget matematik og noget engelsk. Og så skal man lære at tegne i nogle computerprogrammer, så der er nogle tekniske ting. Vores fag er lidt en sammensmeltning af andre fag – og det er også med til at gøre det interessant,” forklarer de.

Begge anbefaler gerne erhvervsuddan-nelsesvejen til andre. Specielt til dem, der har svært ved at sidde stille så længe ad gangen. Og så er der lige en ekstra bonus, mener de:

”Der er mange, der har gået på gymnasiet og så ikke ved, hvad de skal. De er under alle omstændigheder nød til at læse vi-dere. Vi kan gå direkte ud i job, når vi er færdige med vores ungdomsuddannelse,” pointerer de.

Nye udfordringer hver dag

industriteknikeruddannelsen er en af de mindre kendte erhvervsuddannelser – og det

er en skam, mener Anja hansen og Christian nielsen, der begge er godt på vej gennem hovedforløbet

af uddannelsen på roskilde Tekniske Skole. De er begge blevet bidt af faget

FaktaDer er i øjeblikket 12 indgange på erhvervsuddannelserne. Industritekniker hører under indgangen: Produktion og Udvikling

8

9

Uddannelse?

Spørg Studievalg- så er du videregående

Studievalg er eksperter i at vejlede om valg af videregående uddannelse. Vi tilbyder personlige og afklarende samtaler til unge og voksne. Vi kan hjælpe dig med:

? indblik i de videregående uddannelser? tvivl og valgproces ? jobmuligheder og beskæftigelse? adgangskrav og optagelsesregler? faglig supplering af din eksamen? muligheder for efter- og videreuddannelse? økonomi - SU og SVU

Du kan møde Studievalgs vejledere mange steder i Danmark. På www.studievalg.dk kan du se vores kontaktoplysninger og åbningstider i de enkelte centre og afdelinger.

På UddannelsesGuiden (www.ug.dk) finder du information om uddannelse og job i Danmark, samt afklaringsværktøjer, hvis du er i tvivl om, hvad du vil.

Find Studievalg i nærheden af dig på

www.studievalg.dk

10hej@friefagskoler.dk

Find din drømmeuddannelseFå en oplevelse – en genvej til job og uddannelse – og et kammeratskab ud over det sædvanlige.Hos os kan du forberede dig til en erhvervsuddannelse, du kan vælge en praktisk-kreativ 10. klasseog samtidig forberede dig til at flytte hjemmefra. Er du mere til det praktiske end til det boglige, så vælg en af de frie fagskoler – vi er din praktiske vej til uddannelse.

den praktiske vej

den PraKTisKe VeJ Til uddannelse, arBeJde & liV

mOderneFaGsKOle

Hvert år starter 27.000 unge på efterskole. Det kan der være mange årsager til: Nogle trænger til at komme væk hjemmefra, andre vil gerne have mere selvtillid eller blive bedre i skolen, og så er der dem, der bare håber på et år fuld af fede oplevelser og nye venner.

”Men lige meget hvorfor man tager på efterskoler, er der én ting, der er sikker. Man kan ikke undgå at udvikle sig.” Det fortæller Tilde Mette Juul, der forsker i

efterskoler på Center for Ungdomsforsk-ning. ”Jeg synes, det giver god mening, at der er så mange unge, der gerne vil på ef-terskole. Når man går på efterskole, bliver man hele tiden udfordret både fagligt og socialt. Det betyder, at de unge udvikler sig markant i løbet af deres efterskoleop-hold,” siger hun.

Tætte venskaber og en ny start”Der er blandt andet det intense samvær på efterskolen, der rykker de unge meget,”

fortæller forskeren. ”Man er på eftersko-len døgnet rundt og ser hinanden både i gode og svære situationer. Mange efter-skoleelever fortæller, at de oplever, at de får venskaber, der er tættere end noget, de har oplevet før, siger Tilde Mette Juul. Men hun mener også, det har betydning, at man kommer væk hjemmefra, hvor man måske er låst fast i en rolle, man ikke bryder sig om. ”De unge får en ny start og en oplevelse af at blive accepteret for dem, de er.”

Det er ikke for sjov, at man siger, at ét efterskoleår svarer til syv menneskeår.

Foto

s: F

aabo

rgeg

nens

Efte

rsko

le

Et år fuld af udvikling

11

Ta’ en videregående uddannelse – tæt på praksis

www.eamv.dk

Vi ses!

• Markedsføringsøkonom – 2 år

• Multimediedesigner – 2 år

• Serviceøkonom – 2 år

• Byggetekniker – 2 år

• Professionsbachelor i e-konceptudvikling + 1,5 år

• Professionsbachelor i international handel og markedsføring + 1,5 år

• Bygningskonstruktør + 1,5 år

• Datamatiker – 2,5 år• Produktionsteknolog – 2 år• Installatør VVS – 2 år• Installatør EL – 2 år• Laborant – 2,5 år• Proces- / Fødevareteknolog – 2 år

nærVær – kr EatIVItEt – uDVIkLIng

aE

ra grå mus til universitetsstuderende i storbyen. I dag er det fem år siden, Louise Frederiksen gik på efterskole. Men hun mener stadig, at hun skylder efter-skolen en hel del.

Louise Frederiksen er 21 og bor på Vester-bro i København. Hun læser på Roskilde Universitetscenter, har en tatovering på håndleddet og er fuld af smil og selvtillid. Derfor kræver det fantasi at forestille sig Louise, som hun var, før hun var kom på efterskole.

”Jeg var en stille, grå mus. Sådan en, der ikke turde sige noget. Jeg var ikke upopu-lær eller noget, men jeg havde ikke sær-lig mange venner i skolen,” siger hun. I hendes familie i den jyske provinsby var der heldigvis tradition for efterskole. Hun havde glædet sig i lang tid, men: ”Den første dag på efterskolen var jeg rystede nervøs. Alle de andre virkede enormt selv-sikre og modne, mens jeg bare var en lille pige,” siger hun.

Accepteret for den, man erLouises første måneder på efterskolen var hårde, for hun havde meget hjemve. Den stille pige havde fået et efterskolechok, da hun opdagede, at den trygge hverdag

derhjemme pludselig var meget langt væk. Men gode lærere, søde venner og en ny kæreste hjalp.

”Mine efterskolevenner blev nogle, jeg virkelig kunne stole på, fordi de accepte-rede mig, som jeg var. Også selvom jeg var ked af det meget af tiden,” siger Louise. Det var en ny måde at være sammen med sine venner på. ”Derhjemme er man mest bare sammen med sine venner i skolen. Men på efterskolen er du sammen døgnet rundt, så du kan ikke gemme dig. Man finder ud af, at folk ikke synes, man er irri-terende, fordi man er sig selv. Det gav mig rigtig meget selvtillid,” fortæller Louise.

Solosang var et vendepunktLærerne spillede også en stor rolle. De var mere som reserveforældre, man kunne tale med alt om, end som almindelige lærere.

”Det bliver noget andet at gå i skole, fordi man er tæt på de voksne på skolen. Det betød for eksempel, at jeg turde spørge min fysiklærer om alt det, jeg ikke kun-ne finde ud af, og det endte med, at jeg blev rigtig god til fysik/kemi,” griner hun. Langsomt gik det op for den generte, stil-le pige, at hun slet ikke var så genert og stille længere. ”Det var et vendepunkt, da jeg sang solo i efterskolens musical. Det havde jeg ikke turdet gøre, før jeg kom på efterskole. Det var helt vildt,” siger hun.

Fremmede ansigter bliver familieI dag tror hun selv, at hun ikke var flyttet til København, hvis det ikke havde været for efterskolen.

”Jeg blev modig af at gå på efterskole. Selv-stændighed, mod og virkelig gode venner, det er det, jeg har fået med,” siger hun. ”Alle de mennesker, der bare var en masse fremmede ansigter i starten, de ender med at blive ens familie. En efterskole er den største og vildeste familie, man kan få.

Foto: Martin Stampe

F eFterskolen –er den største og

vildeste familie

12

13

”Det fangede mig rigtig meget, og jeg blev sikker på, at det var mennesker, jeg skulle arbejde med,” siger Marie.

Rustet til den videre uddannelseMarie valgte at gå social- og sundheds-vejen. Først det indledende grundforløb, herefter social- og sundhedshjælperen, og nu er hun i gang med social- og sund-hedsassistent-uddannelsen.

”Heldigvis fortalte min vejleder mig, at jeg kunne gå social- og sundheds-vejen i stedet for at vælge gymnasiet. På social- og sundhedsuddannelsen har jeg virkelig kunne mærke, om det var noget for mig. Samtidig får jeg en masse praktisk erfa-ring og føling med faget. I stedet for at gå på gymnasiet, vil jeg hellere blive bedre rustet til min videre uddannelse, når jeg godt ved, hvad det er, jeg vil arbejde med,” siger Marie.

Som social- og sundhedsassistent kan du læse videre til blandt andet sygeplejerske. Og det har været Maries mål fra starten. Men undervejs i uddannelsen har hun fundet ud af, at hun gerne vil udfordres meget i hverdagen, så hun går nu og over-vejer, om hun i stedet for sygeplejerske måske skal læse til jordemoder. Der er mange muligheder for at læse videre, når du er uddannet social- og sundhedsassi-stent, så drømmer du om at arbejde med mennesker, er social- og sundheds-vejen et sikkert valg.

Maries talent for faget vises frem til DM i SOSUMarie deltager i Regionsmesterskab i SOSU, som er en del af DM i Skills, hvor erhvervsuddannelsernes dygtigste elever konkurrerer om at blive danmarksmestre.

”I starten var jeg lidt skeptisk, fordi jeg er meget nervøs, når jeg skal præstere foran

andre, men jeg valgte at tage det som en udfordring,” siger Marie.

Man kommer ikke sovende til uddan-nelsen som social- og sundhedsassistent, og det skinner virkelig igennem til DM i SOSU, hvor holdene skal gennem fem op-gaver i løbet af tre dage. De bliver bedømt på blandt andet kommunikation og sam-arbejde, omsorg, hygiejne, ergonomi og etik. Marie har fået rigtig meget ud af at deltage i konkurrencen.

”Det har været hårdt, men super godt. Af-delingen, hvor jeg er i praktik, siger, at jeg er blevet meget bedre, efter jeg er kommet med i konkurrencen. Jeg har fået et bedre fokus på forskellige ting, og jeg er slet ikke så nervøs som tidligere. Der kunne jeg blive rigtig nervøs, hvis jeg for eksempel skulle lave noget foran en sygeplejerske, men nu gør jeg det bare. Jeg har lært rigtig meget fagligt, og jeg tror mere på mig selv. Det har været god træning – både til eksa-men, men også til situationerne i hverda-gen ude i den virkelige verden.”

Hvad får du ud af at vise dit talent frem til DM?For Marie er det vigtigt at få fokus på fa-get og dermed vise, hvor vigtig faglighed, kommunikation og omsorg for andre er, når man arbejder som social- og sund-hedsassistent.

”Jeg vil gerne forsøge at gøre op med det tabu, der er omkring uddannelsen. Folk fokuserer ofte kun på triste plejehjem og det at vaske andre mennesker, og det er forfærdeligt, for det er jo ikke det, det hele handler om”, siger Marie og fortsætter:

”Jeg elsker at være i gang med uddannel-sen, for det er super fedt. Mine forældre har aldrig set mig så glad, for jeg ved, hvad jeg vil, og jeg brænder for det.”

”Det er vigtigt for mig, at jeg hjælper an-dre mennesker. De har brug for hjælp, og det betyder rigtig meget at kunne give dem den hjælp og at kunne gøre det på en god måde. Det kan virkelig redde min dag, når jeg kan mærke, at de bliver glade for min hjælp.”

”det er en super fed uddannelse”

social- og sundhedsassistentuddannelsen

Marie emmery Schumann er 21 år og læser til social- og sundhedsassistent på SoSU nord. hun har altid

vidst, at hun ville arbejde med enten mennesker eller dyr, og efter en praktik i 9. klasse som sygeplejerske var hun solgt

hVad er dit råd til andre unge, som skal træFFe et studieValg?

”Mit bedste råd til andre unge er: mærk efter om det er det du vil – prøv det af, for eksempel ved at gå i praktik i folkeskolen som social- og sundheds-assistent.”

Fakta

Læs mere om dine muligheder på: www.sosunord.dk

Følg os på facebook: www.facebook.com/SOSUnord

14

Af Christina QvistgaardDer er kun få dage tilbage til afgangseksa-menerne går i gang, da Fremtidsparat mø-der de 3 gymnasieelever til en snak om valg og forventninger. Alle tre kan snart kalde sig studenter fra Cph West i Ishøj, men båndet på deres huer får forskellige farver.

Mikkels bliver lyseblå. Han er på vej mod en fremtid som arkitekt efter 3 år på HTX de-sign og kommunikationslinjen. Og det var drømmen om arkitekturen, der fik Mikkel, 19 år, til at rette søgelyset mod HTX.

”Man vælger HTX, fordi man har en drøm om at arbejde inden for de videnskabe-lige fag – eller de kreative, for der er mere kreativitet på HTX end man umiddelbart skulle tro,” fastslår Mikkel. ”Det er rigtigt, at mange vil være ingeniører, men der er så mange linjer, at der er plads til mange andre drømme.”

At Mikkel endte med en HTX på Cph West handler om grundigt forarbejde. Han tog til åbent hus arrangementer og fik på den måde en indsigt i, hvad der interesserede ham mest. Alligevel begyndte han sin ud-

dannelse uden de store forventninger til, hvad de 3 år ville byde på.

”Jeg havde ingen forventninger, da jeg startede, men jeg har altid vidst, at jeg vil være arkitekt. Det har fungeret rigtig godt for mig, mest pga. design fagene, fordi der også er en masse arkitektur indbygget. De tekniske fag har også været rigtig gode og engelsk, mest fordi jeg godt kan lide spro-get,” fortæller han.

Usikkerhed18-årige Seda Yukseli kan snart sætte den klassiske hue med det røde bånd på hove-det. Hun er næsten igennem sin STX – og hun tøver ikke med at anbefale sit gym-nasium til dem, der ikke er helt sikre på deres fremtid.

”Jeg vil anbefale STX til dem, der har svært ved at gennemskue præcis, hvad de skal i fremtiden – der er jo mange, der ikke er sikre,” siger Seda, der har valgt den samfundsvidenska-belige linje. ”Der er rigtig mange muligheder, når man har taget STX, og man kommer omkring rigtig mange fag.”

Vær med til at skabe fremtiden Vælg en it-uddannelse på universitetet

www.futurepeople.dk

Aalborg Universitet • Aarhus Universitet Copenhagen Business School • Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet i København • It-vest • Københavns Universitet

Roskilde Universitet • Syddansk Universitet

BESØG FUTURE PEOPLES STAND PÅ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER

ok_futurepeople_annonce_84x130.indd 1 10/12/13 11:57

Man skal tage et ansVar for sin eGen UDDAnnelSe

ungdoms

i dag vælger op mod 80 procent af en ungdomsårgang en gymnasial

uddannelse. og langt de fleste af dem vælger det almene gymnasium STX.

Men det tekniske gymnasium hTX og handelsgymnasiet hhX vejer lige så

tungt, når man skal videre i uddannel-sessystemet. og uanset hvilken retning,

man vælger, handler det om at tage et ansvar for sit valg, fortæller STX-elev

Seda yukseli, hTX-elev Mikkel lux larsen og hhX-elev Amanda Josephine penter.

15

Trådløs uddannelse Trådløs Fremtid

blivlandinspektør.nu

For Seda var studenterhuen næsten en am-bition i sig selv. Med tre ældre søskende, der alle er lærere, har det ikke skortet på gode rollemodeller – alligevel var hun nervøs for, om hun kunne klare det, da hun for 3 år si-den startede sin gymnasieuddannelse.

”For mig har det altid været drømmen at blive til noget. Gymnasiet var næsten en drøm i sig selv – og det har åbnet op for rigtig mange muligheder,” fortæller hun. ”Men jeg troede også, der ville være op-gaveafleveringer hver dag, og at lærerne ville være meget strenge. Men man blev taget godt imod, og man lærte hinanden at kende. Det var også godt at starte blidt med grundforløbet, så man fik et indblik i, hvad det hele handlede om.”

De tre år på STX har givet Seda en klar ret-ning på fremtiden. Hun er klar til at arbejde videre mod en karriere inden for psykologi.

”Jeg synes, det er så spændende – det skal ikke være noget andet,” fastslår hun.

Fra skuespiller til forretningskvindeAmanda Josephine Penter får huen, som får alle til at stille spørgsmål. Farverige flag pynter hele båndet – hun kan snart kalde sig student fra den internationale HHX-linje.

”Jeg valgte HHX ved et tilfælde. Jeg spil-lede meget teater i 9. klasse og syntes, jeg skulle være skuespiller,” fortæller hun. ”Men min mor så en hue med en masse flag – og det synes jeg så spændende ud, så jeg endte her.”

Til trods for tilfældighedernes spil mener Amanda, 18 år, at hun har truffet det helt rigtige valg – og er klar til at læse videre på CBS. ”Jeg kan rigtig godt lide alle fa-gene. Mange fravælger HHX, fordi de er

bange for ma-tematikken. Men virksom-hedsøkonomi fx ligger meget langt fra det matematik, man lavede i folkeskolen.

Og jeg har også haft rigtig meget om markedsføring og reklame,” forklarer Amanda.

Den internationale linje byder på mange rejseoplevelser, og det ryster eleverne rig-tig godt sammen. Men har man behov for et endnu større netværk, kan man med fordel kaste sig ud i alle de sociale ople-velser, gymnasietiden byder på, opfordrer Amanda.

Åbent husUanset hvilket gymnasium, man vælger, skal man vælge ud fra sine interesser – og grundig research, mener de 3 elever. Det er ikke nok at lytte til venner og familie, man skal gøre forarbejdet.

”Man skal tage et ansvar for sin egen uddannelse,” lyder det samstem-mende fra de 3. ”Det er vigtigt at gå til åbent hus arrangementer, så man ved, hvorfor man vælger, som man gør. Alle kan tage forældre og venner i hånden og tage af sted.”

Og et sidste godt råd fra Mikkel, Selma og Amanda: ”Man skal stole på sig selv og sine interesser.”

Man skal tage et ansVar for sin eGen UDDAnnelSe

16

”Man kan jo godt være i tvivl, ikke? Det handler jo om hele ens fremtid ligesom…”

Det siger Emil, der interesserede sig for at lave mad, men som endnu ikke vidste, om det var indenfor den branche, han skulle have sig uddannelse.

Efter at have gået et år på en Fri Fagskole fandt han ud af, han skulle være kok og er nu i lære som kok på Hotel Legoland.

Sara går på en Fri Fagskole nu og prøver sine interesser af i praksis. Hun har det på samme måde, som Emil havde – hun er også i tvivl, hvad hun skal uddanne sig til.

Hun vil måske være konditor. Eller også skal det være noget med biler. Men skal de være store eller små, skal hun køre dem eller skal hun reparere dem – eller måske lakere dem? Hun er ude i praktik i fem uger, ude i rigtige virksomheder, på rig-tige værksteder.

Hun får derfor rig mulighed for at finde ud af, hvad det er, hun er god til, og hvad det kræver af hende at tage den uddan-nelse, hun ønsker.

”Det interesserer mig, man får lov til at prø-ve det, man sidder ikke bare med en bog og ligner en eller anden idiot,” siger Sara.

Boglige fag på en anderledes og praktisk mådeBåde Sara og Emil har haft det lidt svært med de boglige fag i folkeskolen. De ved godt, at man skal kunne regne og læse for at klare sig igennem en ud-dannelse. På en Fri Fagskole er det på en hel anden måde, at man lærer dansk og matematik. Man lærer det på den prak-

tiske måde, hvad enten man vælger at gå i gymnasiet el-ler på en erhvervsskole. Man lærer det, når man har brug for det i de praktiske fag. Som Emil siger: …Man lærte noget

samtidig med, at man lavede noget, man havde interesse for og var god til. På den måde lærte en skoletræt Emil både dansk og matematik og fik også meget bedre ka-rakterer end i folkeskolen. Jeg lærte mate-matik, mens jeg lavede mad, griner han.

Men man lærer også så meget an-det. Man lærer alle mulige ting, der er nyttige at vide og kunne, når man skal klare sig selv: Om forbrug og økonomi, om at lave lækker mad uden det koster en formue, om sundhed og krop og meget meget mere. Sara har været på en Fri Fagskole i snart et halvt år, og hun siger lettet:… Man kan bare mærke, det bliver nemmere…det er jeg sikker på. Hvis jeg ikke havde gået her, havde jeg været fortabt, når jeg en-gang flyttede hjemmefra.

Interesser og fællesskaber på Frie FagskolerEleverne på Frie Fagskoler kan også dyrke deres interesser på andre måder. Der er skoler, hvor man kan ride, styrketræne, sy gallakjoler, lære computeranimation og meget, meget andet.

Men fællesskabet på skolen er vigtigt – både det fællesskab, man har ved at bo og leve så tæt, men også det fællesskab, man får ved at arbejde praktisk sammen, når man skal blive faglig dygtig.

”Fællesskabet er det bedste… Du KAN nemlig ikke føle dig udenfor,” siger Sara og storsmiler.

ungdoms

Den praktiske vej til uddannelse

Frie FAGSKoler

At vælge ungdomsuddannelse er en stor beslutning, synes mange unge.Så nogle af dem vælger at tage et år på en Fri Fagskole for at prøve uddannelsesønsker af i praksis og for at bo sammen med andre på en kostskole. To unge, emil og Sara, der begge har valgt at bruge at år på en Fri Fagskole, fortæller her lidt om deres ophold.

Fotos: friefagskoler.dk

17

• 10. klasse• Vild med gastronomi• Musiker på 1 år• Tøj, Trend & Tilskæring• Teater-linien • Etårhjemmefra

• Fællesskab• Fartpålivet• Oplevelser

• Musicaluge• Studieture• Musikfestival• Restaurantaftner• Teaterturnémv.

Skolen for Gastronomi, Musik & DesignTlf.75858012–Højskolevej9–7100Vejle

info@skolenfor.dk

På efterskole?– prøv en husholdningsskole

– alt det du drømmer om!

www.skolenfor.dk

18

Vil du Være en af Tårnby Kommunes 7 nye KonToreleVer?

www.taarnby.dk

Tårnby Kommune er beliggende på Amager og har ca. 40.000 indbyggere. Der er omkring 3.000 ansatte i kom-munen – heraf arbejder ca. 250 på rådhuset.Vi kan tilbyde dig en 2-årig kontorelevuddannelse med start den 1.9.2014. Uddannelsen veksler mellem praktikophold i kommunen og teoretisk undervisning på Niels Brock.

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til gældende overen-skomst med HK. Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses på www.tarnby.dk.

Yderligere oplysninger: Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til uddannel-seskonsulent Mia Engstrøm på telefon 32 47 12 63.

Vi forventer at afholde informationsmøde for udvalgte ansøgere den 27. marts 2014 kl. 15-16, og personlige ansættelsessamtaler i uge 14.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse,oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse og bilag sendes via Tårnby Kommunes elektroniskerekrutteringssystem, som du finder påwww.taarnby.dk under Job i kommunen.

Vi forventer, at du: • er ved at afslutte eller har afslut-

tet HG, HH, HF eller studen-tereksamen med efterfølgende HGs - HG kursus for studenter.

• er parat til selvstændige op-gaver inden for: økonomi, sagsbehandling, kundebe- tjening og sagsstyring.

• har lyst til at arbejde med ny teknologi på IT-området.

Vi lægger vægt på:• modenhed • orden og præcision• gå-på-mod• åbenhed

Vi kan tilbyde dig: • individuel uddannelsesaftale • praktikperioder i flere

forskellige afdelinger• elevnetværk • elevløn 1. år ca. kr. 13.350

pr. måned og for voksenelever kr. 20.000.

Studentereksamen er en almendannen-de og studieforberedende uddannelse. Den giver adgang til at søge optagelse på en videregående uddannelse. Du får fag inden for det humanistiske, naturviden-skabelige og samfundsvidenskabelige fagområde.

STX-uddannelsen foregår ved gymnasier fordelt over hele landet.

Om uddannelsenStudentereksamen (stx) er opdelt i et grundforløb, der varer 1/2 år, og et stu-dieretningsforløb, der varer 2 1/2 år. På

studieretningsforløbet har du med dit valg af studieretningsfag og valgfag en vis indflydelse på, hvordan din uddannelse bliver. Det er dog den enkelte skole, der beslutter, hvilke studieretninger de vil udbyde.

1. år – 1. semesterFagsammensætningen på STX

oBligatoriske Fag Dansk A – Historie A – Engelsk BReligion C – Idræt C – Oldtidskundskab C – Matematik C – Fysik C – Samfundsfag C – Kunstnerisk fag C

2. Fremmedsprog Fortsætter B/A eller begynder A

grundForløBn Dansk, historie,

engelsk, matema-tik, samfundsfag, idræt

n 2. fremmedsprog

n Naturvidenskabe-ligt grundforløb

n Almen sprog- forståelse

n 1 kunstnerisk fag

naturVidenskaBelige Fag 2 af: Biologi, kemi, naturgeografi C – mindst 1 af: Biologi, fysik, kemi, naturgeografi B

studieretningsForløB 3 studieretningsfag og studieretningsprojekt på 3.år

ValgFag maksimalt 3 valgfag

almen studieForBeredelse

Studentereksamen stXungdoms

Kild

e: F

rem

tidsp

arat

.nu

19

euX – gymnasial eksamen med svendebrev

EUX giver mulighed for at opnå gymnasialt niveau på din erhvervsuddannelse. Du tager eux i forbindelse med din erhvervsuddannelse. EUX giver mulighed for at læse videre og videreuddanne sig på samme vilkår, som andre med en gymnasial uddannelse.

Hør nærmere på en erhvervsskole om de aktuelle muligheder. Du kan også få mere information på www.ug.dk

Tlf. 88 51 01 15 www.ibs-education.dk

IBS tilbyder college- og universitets studier i hele verden til dig over 18 år, der drømmer om at tage studierne med til udlandet som et lærerigt sabbatår, eller som et led i din danske uddannelse. IBS tilbyder bl.a. gode boligfor-hold, præ-registrering af fag, samt vejledning inden afrejse og undervejs.

Vi ses til messe i København, Århus, Ålborg, Herning og Odense!

Vi ses til messerne!

STUDÉR IUDLANDET!

I din ansøgning om optagelse på stx-ud-dannelsen skal du gøre opmærksom på, hvilke(n) af skolens studieretninger, der har din interesse. Du beslutter først dit endelige valg af studieretning ved grund-forløbets afslutning. Valget finder sted på skolen, hvor du går.

Du har ingen garanti for at få dit ønske opfyldt, da oprettelsen af studieretninger afhænger af, hvor mange elever, der søger dem.

På uddannelsen skal du både have obliga-toriske fag og valgfag. Fagene findes på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det højeste. På stx skal mindst fire af fagene

være på A-niveau, normalt tre af fagene på B-niveau og normalt syv af fagene på C-niveau. En samlet stx består normalt af op til 14 fag.

UndervisningsformerDu vil møde mange forskellige under-visnings- og arbejdsformer i løbet af ud-dannelsen, blandt andet lærerforedrag, elevoplæg, klasseundervisning, gruppear-bejde, projektarbejde og opgaveskrivning. Der er mødepligt til undervisningen.

Det enkelte gymnasium kan arrangere temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyde studiekredse og lektiecafé. Desuden skal

uddannelsesstedet tilbyde rådgivning og vejledning under din uddannelse.

Specialpædagogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialunder-visning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på dit uddannelsessted.

EksamenDen samlede eksamen på stx består af mindst 8 skriftlige og mundtlige prøver og et studieretningsprojekt. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennem-snit ved fx at indregne karakterer fra en-keltfag.

20

Hhx-uddannelsen er en erhvervsret-tet gymnasial uddannelse, som er stu-dieforberedende og almendannende. Den giver adgang til at søge ind på en vi-deregående uddannelse. Ud over almene fag får du på hhx fag inden for afsæting, virksomheds- og samfundsøkonomi kombineret med fremmedsprog.

HHX-uddannelsen foregår ved erhvervs-gymnasier fordelt over hele landet.

Om uddannelsenHhx-uddannelsen har en erhvervsrettet profil inden for de merkantile fag. Den er opdelt i et grundforløb, der varer 1/2 år, og et studieretningsforløb, der varer 2 1/2 år. På studieretningsforløbet har du med dit valg af studieretningsfag og valgfag en vis indflydelse på, hvordan din uddan-nelse bliver. Det er dog den enkelte skole, der beslutter, hvilke studieretninger, de vil udbyde.

Samtidig med din ansøgning om opta-gelse på hhx-uddannelsen skal du gøre

opmærksom på, hvilke(n) af skolens studieretninger der har din interesse. Du beslutter først dit endelige valg af studie-retning ved grundforløbets afslutning. Valget finder sted på skolen, hvor du går.

Du har ingen garanti for at få dit ønske opfyldt, da oprettelsen af studieretninger afhænger af, hvor mange elever, der søger dem.

På uddannelsen har du obligatoriske fag og valgfag (1-4 fag) – se mere på handels-gymnasiernes hjemmesider. Fagene fin-des på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det højeste. På hhx skal mindst fire af fagene være på A-niveau, mindst tre af fagene på B-niveau og mindst et af fagene på C-niveau. En samlet hhx består gene-relt af mellem 12 og 15 fag.

UndervisningsformDu vil møde mange forskellige undervis-nings- og arbejdsformer i løbet af uddan-nelsen, blandt andet klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og opga-veskrivning. Der er mødepligt til under-visningen.

Den enkelte skole kan arrangere tema-dage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyde studiekredse og lektiecafé. Den kan også give mulighed for praktikophold, eller at du tager dele af undervisningen ved en udenlandsk ud-dannelsesinstitution. Desuden skal ud-dannelsesstedet tilbyde rådgivning og vejledning under din uddannelse.

Specialpædagiogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialunder-visning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på dit uddannelsessted.

EksamenDen samlede eksamen på hhx består af mindst 8 skriftlige og mundtlige prøver og et studieretningsprojekt. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennem-snit ved fx at indregne karakterer fra en-keltfag.

1. år – 1. semesterFagsammensætningen på HHX

oBligatoriske Fag Dansk A – Engelsk A – Virksomhedsøkonomi B – Afsætning BSamtidshistorie B – International økonomi B – Erhvervsret C – Matematik C – Samfundsfag C

studieretningsFag 3 fag: 1 A-fag – 1 B-fag eller A-fag, evt. 1 ekstra A, B eler C-fag

grundForløBn Dansk, engelsk,

matematik, sam-fundsfag

n 2. fremmedsprog

n Virksomheds-økonomi

n Afsætning

studieområde 1:n Kultur og sprogområden Samfundsøkonomisk områden Erhvervsøkonomisk område

studieområde 2:n Erhvervscase

studieområde3:n Internationalt område

2. Fremmedsprog Fortsætter B/A eller begynder A

ValgFag 1-4 fag

Højere handelseksamen hhXungdoms

Kild

e: F

rem

tidsp

arat

.nu

21

EN ERHVERVSUDDANNELSE + EN GYMNASIAL EKSAMEN = ET SVENDEBREV OG ET EUX-EKSAMENSBEVIS.

EUX gi’r dig både erhvervsuddannelse og studiekompetence.Du kan vælge EUX på følgende erhvervsuddannelserne:

– Automatiktekniker – Datatekniker – Elektronikfagtekniker – Elektriker – Industritekniker – Klejnsmed – Murer – Snedker – Struktør – Tømrer – Vvs-energispecialist – Værktøjsmager

028

53

22

mak

e a

KOSTGYMNASIUM OG HØJSKOLE

www.oure.dk

skolerne i oure SPORT & PERFORMING ARTS

Kom til gratis rejseforedrag! Mød tidligere deltagere, se billederne og få historien.

Se mere på

www.adventureheart.com

Rejs med til:• Venezuela & Cuba• Ecuador & Galapagos• Brasilien & Argentina• Centralamerika • Indien• Himalaya & Goa• Nepal, Tibet & Bhutan• Burma & Thailand• Borneo & Bali• Maldiverne, Sydindien og Sri Lanka• Kina & Vietnam

• Filippinerne & Java• Laos & Cambodia• Tanzania & Zanzibar• Australien & New Zealand• Sydlige Afrika• WILDLIFE i Indien og Afrika

VIL DU UD AT REJSE I DIT SABBATÅR?

Grupperejser for unge 18-30 år1-6 måneder med adventure og frivilligt arbejde

Htx-uddannelsen er en naturvidenska-belig, teknisk og teknologisk gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og almendannende. Noget af undervis-ningen foregår i laboratorier og værkste-der. Htx giver adgang til at søge ind på en videregående uddannelse.

HTX-uddannelsen foregår ved erhvervs-gymnasier fordelt over hele landet.

Om uddannelsenHtx-uddannelsen har en teknisk og teknologisk profil. Den er opdelt i et grundforløb, der varer 1/2 år, og et stu-

dieretningsforløb, der varer 2 1/2 år. På studieretningsforløbet har du med dit valg af studieretningsfag og valgfag en vis indflydelse på, hvordan din uddannelse bliver. Det er dog den enkelte skole, der beslutter, hvilke studieretninger de vil udbyde.

1. år – 1. semesterFagsammensætningen på HTX

oBligatoriske Fag Dansk A – Engelsk A – Matematik B – Fysik B – Kemi B – Teknologi B – Biologi CKommunikation / it C – Samfundsfag C – Teknologihistorie C

studieretningsFag 3 fag: 1 A-fag – 1 B-fag eller A-fag, evt. 1 ekstra A, B eler C-fag

grundForløBn Dansk, engelsk,

matematik, kemi, fysik, biologi, kommunikation, samfundsfag

n Evt. 2. fremmed-sprog

studieområde Faglig og tværfaglig undervisning i teknologi, naturvidenskab og samfundsfag

teknikFag 1 af fagene: Byggeri og energi – Design og produktion – Proces, levnedsmiddel og sundhed

ValgFag 1-3 fag, antallet afhænger af studieretning

Højere teknisk eksamen htXungdoms

Kild

e: F

rem

tidsp

arat

.nu

23

Har du lyst til at arbejde med klinisk tandbehandling, pædagogik og psykologi?

Bliv tandplejer• 3-årig professionsbachelor uddannelse

• Fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme

• Patientbehandling hver dag

• Rart studiemiljø

• Kræver gymnasial uddannelse eller relevant erhvervsuddannelse samt nogle gymnasiale fag

• Mulighed for at blive udvekslingsstuderende

SKT-København er en del af Danmarks største tandklinik og har til huse på Panum Instituttet. Hvis du vil vide mere: Besøg vores hjemmeside på www.skt.ku.dk, rekvirer en brochure eller ring på 35 32 68 52. Skolen udbyder også efter- og videreuddannelse.

skolen for kl inikass i stenterog tandplejerekø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Ansøgningsfrist til kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Ansøgningen sendes elektronisk til www.optagelse.dk

HUSK:Åbent hus torsdag

27. februar 2014

kl. 15.30-20.00

Samtidig med din ansøgning om opta-gelse på htx-uddannelsen skal du gøre op-mærksom på, hvilke(n) af skolens studie-retninger, der har din interesse. Du skal først endeligt vælge studieretning ved grundforløbets afslutning. Valget foregår på skolen, hvor du går.

Du har ingen garanti for at få dit ønske opfyldt, da oprettelsen af en studieret-ning afhænger af, hvor mange elever der ønsker den samme.

På uddannelsen har du obligatoriske fag og valgfag. Fagene findes på op til tre ni-veauer: A, B og C, hvor A er det højeste. På htx skal mindst tre af fagene være på A-niveau, mindst tre af fagene på B-niveau og mindst et af fagene på C-niveau. En samlet htx består generelt af op til 14 fag.

UndervisningsformDu vil møde mange forskellige undervis-nings- og arbejdsformer i løbet af uddan-nelsen, blandt andet klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og opga-veskrivning. Særligt for undervisningen på htx er, at du får lejlighed til at afprøve en del af den teoretiske undervisning i værksteder og laboratorier. Der er møde-pligt til undervisningen.

Det enkelte gymnasium kan arrangere te-madage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyde studie-kredse og lektiecafé. Den kan også give mulighed for praktikophold, eller at du - på de gymnasier der tilbyder dette - ta-ger dele af undervisningen ved en uden-

landsk uddannelsesinstitution. Desuden skal uddannelsesstedet tilbyde rådgiv-ning og vejledning under din uddannelse.

Specialpædagogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialunder-visning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på skolen.

EksamenDen samlede eksamen på htx består af mindst 8 skriftlige og mundtlige prøver og et studieretningsprojekt. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennem-snit ved fx at indregne karakterer fra en-keltfag.

24

Uddannelse Uden Grænser på facebook er altidopdateret. Både besøgende og udstillere kanskabe gensidige relationer, og alle opfordres til at dele deres oplevelser – vi ses!

Følg os på facebook

Den 2-årige hf-uddannelse er en almen gymnasial uddannelse, der giver både faglig indsigt og studiekompetence. Du kan efterfølgende søge optagelse på en vi-deregående uddannelse.

HF-uddannelsen foregår ved gym-nasier og hf-kurser landet over samt på voksenuddannelsescentre (VUC). Læs om VUC på side 49.

Om uddannelsenHøjere forberedelseseksamen (hf) er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer 2 år. For at sikre dig en god start er der i begyndelsen af det

Fagsammensætningen på HF

oBligatoriske Fag Dansk A – Engelsk B

kultur og samFundsFaggruppe Historie B – Samfundsfag C – Religion C

VærkstedsunderVisning

naturVidenskaBsFaggruppe Biologi C – Kemi C – Geografi C

oBligatoriske Fag, 1. år Matematik C – Idræt C ValgFag2-4 valgfag med 1 af niveaukombinationerne:n B – Bn B – C – Cn A – CkreatiVt Fag 1 af: Musik – Drama – Billedkunst

Højere forberedelseseksamen hFungdoms

Kild

e: F

rem

tidsp

arat

.nu

intro

4 uger

25

chatsms telefon emailfacebook

Hvilke prøver skal min datter ta’?

Hvordan hjælper jeg min søn med at vælge uddannelse?

Jeg er bange for at vælge den forkerte uddannelse, Hvad gør jeg?

Jeg er lige blevet ledig.

Hvilke kurser kan jeg starte på?

www.evejledning.dk - 70 22 22 07Dag - Aften -Weekend

Hos eVejledning kan du få vejledning, når du har tid, dag, aften og weekend

uug.indd 1 18-12-2013 10:06:06

første halve års undervisning indlagt et særligt introduktionskursus (ca. 4 uger), der går på tværs af fagene.

Hf-uddannelsen er sammensat af obliga-toriske fag, to obligatoriske faggrupper og valgfag. Fagene følger de gymnasiale niveauer A, B og C, hvor A er det højeste.

Gennem sammensætningen af fag har du selv indflydelse på uddannelsens ind-hold. Men der vil dog være visse bindin-ger til nogle af fagene, hvilket du kan se under valgfag ovenfor. Du skal også være opmærksom på, at når det gælder valgfag, udbyder ingen skoler alle fag.

UndervisningsformUndervisningen kan foregå som klasse-

undervisning, gruppearbejde, projektar-bejde, opgaveskrivning og værkstedsun-dervisning. I værkstedsundervisningen bliver du trænet i studieteknik, metodisk arbejde og prøveaflæggelse. I uddan-nelsens sidste halve år skal I hver især aflevere en individuelt udarbejdet større skriftlig opgave. Der er mødepligt til un-dervisningen.

Den enkelte skole kan arrangere temada-ge, ekskursioner og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og give mu-lighed for praktikophold.

Desuden skal skolen tilbyde rådgivning og vejledning under din uddannelsestid. Din temaleder eller en af dine vejledere vil fungere som tutor og derved følge og råd-give dig gennem dit uddannelsesforløb.

Specialpædagogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialunder-visning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på skolen.

EksamenDen samlede eksamen på hf består af fle-re skriftlige og mundtlige prøver, en større skriftlig opgave og et eksamensprojekt, som du skal udarbejde enten alene eller sammen med andre. Efter bestået eksa-men får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkelt-fag.

EnkeltfagFagene fra hf kan også tages som enkelt-fag.

Særlige forholdhf-søfart udbydes i Frederikshavn og Svendborg/Marstal, og i Fredericia kan du kombinere med en maskinmesterud-dannelse. Læs mere om hf-søfart.

Grøn hf udbydes i Nørre Nissum/Her-ning. Du kan læse mere om grøn hf på hjemmesiden for Nørre Nissum Semina-rium og hf-kursus.

26

VÆRDIERI Falck forventer vi, at alle medarbejdere efterlever vores værdier: tilgængelig, hurtig, hjælpsom, handlekraftig, kompetent og troværdigBliv redderelev. Læs hvordan på www.falck.dk

AMBULANCEREDDER

Døgnet rundt hjælper Falcks medarbejdere folk, der har behov for hjælp. Som ambulanceredder hjælper du mennesker, der er kommet til skade eller er alvorligt syge. Du bliver uddannet til at give patien-terne den optimale hjælp og behandling på skadestedet og i ambu-lancen til patienten er fremme ved hospitalet.

AMBULANCEREDDER UDDANNELSEN

Elevuddannelsen varer 2 år og 3 mdr. Elevtiden veksler mellem skoleuddannelse og praktik på en Falck station og på hospitaler. Efterfølgende er der mange muligheder for videreuddannelse, blandt andet ambulancebehandler, lægeassistent og paramediciner.

Red dig en uddannelse

– ved at redde andre

det er fedt at være finanselev

Der er mange veje til en fremtidig karriere på det private arbejdsmarked. en elevuddannelse er en

af dem. Faktisk den helt rigtige, hvis man spørger 19-årige Casper noltensmejer, som er i

fuld gang med sin finansuddannelse i forsikringsselskabet Topdanmark

27

Af Christina Qvistgaard”Jeg er havnet på den rette hylde – ingen tvivl om det,” fastslår Casper, der fravalgte en videregående uddannelse på CBS til fordel for finansuddannelsen i Topdan-mark. ”Man sætter ikke sig selv i bås med den her uddannelse. Man får en rigtig god finansuddannelse, som åbner alle muligheder. Man kan bruge den i forsik-ringsbranchen eller realkredit eller pen-sion eller rådgivning. Desuden får man en bred viden, som man også kan bruge i sit privatliv.”

Men selvom alle døre står åbne for Casper, når han til september er færdig med sin uddannelse, er det en karriere i Topdan-mark, der trækker.

”Når jeg er færdig med min elevtid, vil jeg gerne læse videre på HD samtidig med, at jeg arbejder her. Jeg vil meget gerne blive i firmaet. Det skræmmer mig slet ikke at se 30 år frem og stadig være i TopDanmark. Strukturen er så uformel. Som elev har jeg siddet og spist frokost med den administrerende direktør, og det viser lidt

om, hvordan ånden er,” fortæller Casper. ”Jeg kan ikke sige nok godt om firmaet.”

ProcesDa Casper afsluttede sin HHX, var han helt klar til at tjene penge, men var ikke klar til at afskrive uddannelse. Han havde hørt, at uddannelsen hos Topdanmark var god – og valgte at reagere på det. En telefon-samtale med Topdanmarks elevansvarlige Kurt Kristjansen førte til en invitation til at besøge firmaets stand på Uddannelse Uden Grænser i Bella Centret.

”Topdanmark satser benhårdt på et godt elevprogram,” forklarer Casper. ”Så i før-ste omgang skal man vise interesse ved at møde op på uddannelsesmessen. Det giver dem mulighed for at føle en lidt på tænderne, inden man evt. bliver inviteret til samtale.”

Casper gjorde så godt et indtryk, at han røg videre i ansættelsesprocessen, som også omfatter personlighedstest for at give firmaet mulighed for at matche kandidaterne med den rigtige afdeling. Caspers profil viste, at han havde gode so-ciale egenskaber og passede ind i salgsaf-delingen. ”De ramte helt rigtigt,” erklærer han.

Gensidig respektHvis man tror, at et elevjob i Topdan-mark betyder timer i kopirummet eller foran kaffemaskinen, kan man godt tro om igen, pointerer Casper. Man indgår som en del af teamet fra første dag – og får samme arbejdsopgaver som alle andre. Dermed følger også et stort ansvar.

”Man kommer ikke sovende til noget her,” fortæller Casper. ”Der er masser af respekt, men man skal vise noget og ikke bare sidde og rode med mobilen i 8 timer om dagen. Samtidig skal man være for-beredt på at gå i skole cirka en uge hver måned. Til gengæld får man en masse forskellige oplevelser og udfordringer og bliver set som en gevinst for firmaet. Det gør det sjovt at gå på arbejde.”

28

rhvervsakademierne er en for- holdsvis ny konstruktion.

De blev oprettet i 2009 på bag-grund af et bredt flertal i Fol-ketinget, fordi der manglede videregående uddannelser mål- rettet erhvervslivet.

Al undervisning er praksis-nær og udviklet i samarbejde med erhvervslivet og den pågældende branche, hvad end det er design, kommu-nikation eller automation.

Og alle uddannelser er tilrettelagt, så du fra dag

1 kan gå ud og skabe værdi i en virksom-

hed – i Danmark, udlandet eller

måske din egen?

Og så er det uddannelse i spiselige bidder. I modsætning til universiteterne, er en erhvervsakademiuddannelse ligesom en elevator, hvor du kan stå af på hver etage og rent faktisk gå ud og varetage et job i en virksomhed eller tage en etage mere og toppe op med en bachelor eller en master.

Det er nu, du kan!Hele 68 % af de studerende på Køben-havns Erhvervsakademi overvejer at starte egen virksomhed, og KEA gør rig-tig meget for at ruste eleverne til at tage springet. Studietiden er nemlig et perfekt tidspunkt at blive selvstændig, og KEA vil ikke bare uddanne – de vil kickstarte ele-vernes første virksomhed.

Det er noget vås, at man skal droppe ud af skolen eller være gammel og erfaren for at blive en succesfuld iværksætter. Mark Zuckerberg startede Facebook, mens han stadig studerede, og med god grund: Du vil aldrig have mindre at miste og mere at vinde end nu.

Gør det, inden du får børn og skal betale termin på huset. For hvad er det værste, der kan ske? Det er, at du lærer vildt me-get. Sådan lyder budskabet fra den erfar-ne iværksætter og private invester Nicolaj Højer Nielsen, som blandt andet står bag CodeSealer og MotilityCount og som net-op er ved at færdiggøre en bog om, hvor-

dan man skaffer kapital til iværksætter-projekter.

”Jeg vil hellere ansætte en falleret iværksætter end en dygtig skrive-

bordsmand. Det handler i bund og grund om indstilling. Og hvis du har været ude og gøre tingene selv, så viser det gå-påmod. Hvis du bliver kastet for løverne som 23-årig, giver det hår på brystet, og du læ-rer mere på den måde, end du

kan lære på 20 år i en gængs karriere.”

Landmålerstuderende med app på vej

Det var, da Camillo Askjær var i prak-tik som landmåler, at han fik ideen til

en ny app, hvor landmålere kan gå ud i marken og finde deres højdefikspunkter – i stedet for at kigge i en gammel bog.

Fakta

KEA – Københavns Erhvervsakademi udvikler og udbyder praksisrettede videregående uddannelser på erhvervs-akademiniveau (2 år) og professions-bachelorniveau (3 ½ år).

Det sker i nært samarbejde med er-hvervslivet og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. KEA fungerer desuden som videnscenter for offentlige og pri-vate virksomheder.

Der er 4219 studerende på fuldtidsud-dannelserne, 4800 på efteruddannelse og 332 ansatte på KEA.

Se mere på KEA.dk

Uddannelse til erhvervslivet – uddannelse, der giver job

E

28

29

Indtil nu har land-målere været nødt til at gå ind på Geodatastyrelsens hjemmeside, printe en beskrivelse af

punktet og tage papiret med ud i marken. Og hvis du så ikke kan finde punktet, er du nødt til at tage tilbage og udskrive et nyt. Knap så fikst. Med Camillos app kan du bare bruge din telefon til at finde det.

”Jeg var i praktik og så, hvordan alle sad med en gammel bog fra 1977, som ikke var opdateret, fordi de ikke gad printe ud fra nettet og tænkte, der må simpelthen være en smartere måde,” siger Camillo Askjær, som lige er blevet færdig som kort- og landmålingstekniker fra KEA – Københavns Erhvervsakademi.

”Det er min plan at udvikle en selvstæn-dig applikation, som jeg kan bygge en forretning på, ” siger Camillo Askjær, som dog først skal have afklaret, hvem der har rettighederne til de data, app’en henter.

Han har før drevet selvstændig virksom-hed, så det ligger ham ikke fjernt at tænke i kommercielle baner, hvilket KEA har understøttet.

”Jeg opsøgte nogle undervisere og talte med dem for at finde ud af, hvad det ville kræve. Så på den måde har jeg fået vejled-ning til at komme videre. Når man befin-der sig indenfor et skoleregi, der besidder så mange kvaliteter og kapaciteter, så var det bare om at benytte sig af det,” siger Camillo Askjær.

”KEA og ikke mindst eleverne får rigtig meget ud af at tænke tværfagligt, fordi der tit sidder nogle studerende og mangler et projekt, mens andre har en ide, men ikke de tekniske kvalifikationer til at føre den ud i livet,” siger Camillo Askjær og refe-

rerer til de mange vidt forskellige uddan-nelser på KEA, der spænder over Design, Teknik, Digital og Byg.

Praktikpladsen blev til fast jobFor de to KEA-studerende Mikkel og Thomas Jarløv var praktikken i Grontmij ikke bare en mulighed for at prøve kræfter med branchen – de endte begge med at få job i en af Europas største rådgivende ingeniørvirksomheder.

Spild ikke dit talent. Sådan lyder Grontmijs opfordring til dygtige studeren-de. Den op- fordring tog Mikkel Andersen og Thomas Toftgaard Jarløv imod. De bestod deres ud-dannelser med topkarakterer og er nu ansat i facilities management-afdelingen. Praktikken er nemlig en god investering for alle parter.

”Vi har gennem længere tid samarbej-det målrettet med KEA om udveksling af praktikanter med henblik på senere ansættelse. På den måde sikrer vi os de bedste studerende. Vi vil gerne tiltrække nye dygtige medarbejdere, så de ikke spilder deres talent andre steder,” fortæl-ler Svend Åge Carlsen, afdelingschef for Facilities Management i Grontmij, der er Europas tredjestørste rådgivende inge-niørvirksomhed og rådgiver inden for vand, energi, miljø, transport, byggeri og industri og tænker bæredygtighed ind i alle løsninger. Ligesom KEA.

”Med Mikkel og Thomas taler vi om to særligt dygtige stude- rende, der blev tildelt henholds-vis TEKNIQs in-stallatørpris og TEKNIQs ener- giteknologpris efter endt ud- dannelse. Det er meget flot gået,” siger Svend Åge Carlsen.

Underviser anbefalede Grontmij Thomas Toftgaard Jarløv startede på Energiteknolog – en relativt ny uddan-nelse, der går på tværs af el- og vvs-om-rådet med henblik på energioptimering af bygningstekniske installationer og pro-cesanlæg. Som en del af uddannelsen var Thomas i praktik i Grontmij i 2012.

”Min underviser Kenneth Jensen anbe-falede mig at søge praktik i Grontmij, og

det er glad for. Jeg fik hurtigt interesse for Commissioning, som jeg skrev afgangs-projekt om. Jeg er nu med til at skrive den danske standard for Commissioning, og det er utroligt spændende,” fortæl-ler Thomas Toftgaard Jarløv. Thomas fik topkarakteren 12 for sit afgangsprojekt og startede i Grontmij i 2013 – kort efter afsluttet eksamen.

Blev ansat allerede før den endelige eksamenMikkel Andersen læste VVS-installatør på KEA – Københavns Erhvervsakademi, og som en del af uddannelsen var Mikkel også i hos Grontmij.

”Jeg havde oprindeligt en idé om, at jeg ville være selvstændig efter endt uddan-nelse, men praktikforløbet i Grontmij fik mig til at skifte mening. Jeg har fået nogle rigtig gode kolleger her. Folk har meget brede faglige baggrunde og opgaverne er udfordrende. Det giver gode muligheder for hele tiden at få styrket sin faglighed,” fortæller Mikkel Andersen om arbejdet i Facilities Management, hvor han startede allerede inden den sidste eksamen var i hus. For Mikkel blev det til fem 12-taller i alt – det bedste gennemsnit i de 10 år ud-dannelsen har eksisteret.

Både Thomas og Mikkel arbejder pt. på flere spændende opgaver i Grontmij.

Uddannelse til erhvervslivet – uddannelse, der giver job

29

30

Man bliver stille og eftertænksom, når man har talt i en times tid med nogle po-litistuderende. Og man bliver imponeret. De kalder deres arbejde et kald, og de ser det som en særlig forpligtelse at skabe et trygt samfund og værne om det danske demokrati. Og de er klar til at gøre en for-skel hver eneste dag.

Professionsbachelor i politietBåde samfundet, borgersammensætnin-gen, kriminaliteten og politiopgaverne har i de senere år ændret karakter. Det stiller særlige krav til jobbet som politi-betjent og dermed uddannelsen, der i dag er en professionsbachelor med udpræget brug af tema- og problembaseret læring.

Teoretisk, fysisk og praktisk – i tråd med internationale læringsprincipperEt af de særlige aspekter ved politijobbet er den utroligt varierede hverdag. Alle-rede på Politiskolen trænes du i at kunne analysere, reflektere og handle på et split-sekund. Al forskning viser, at kombinati-onen af teoretisk og praktisk uddannelse resulterer i hurtigere og bedre indlæring. Og da politiets uddannelse lægger lige så stor vægt på boglige færdigheder som på praktiske kvalifikationer, gør det den ex-ceptionel i forhold til andre uddannelser.

Du får kammerater – ikke konkurrenterI Politiet bliver du en del af noget ganske særligt, hvor makkerskabet betyder alt. Både på politiskolen og ude i politikred-sene oplever du en engageret og uformel omgangstone, hvor alle hjælper hinan-den.

Ingen støvede auditorier, hvor ingen kender dit navnUddannelsen er præget af praktisk/teore-tisk undervisning og gruppearbejde. Du får fantastiske kammerater, der brænder lige så meget for sagen som du – og som vil risikere deres liv for at redde dit. Og du får gode lærere, som kender dig og bak-ker dig op.

Du skal være godt forberedtDet er både et betroet og et attraktivt job at være politibetjent. Derfor er der mange fysiske, teoretiske og mentale krav, du skal opfylde for at komme i betragtning som politistuderende. Og lad det være sagt med det samme: Hvis du ikke er god til at skrive dansk, skal du ikke søge ind. Læs mere på www.politiskolen.dk

Du skal være et ordentligt menneskeI løbet af de ca. 3 år, uddannelsen varer, begiver du dig ud på en personlig rejse, hvor du får brugt mange sider af dig selv, og hvor du kommer til at overskride dine egne grænser. Men du skal også have no-get med hjemmefra: Du skal være et or-dentligt menneske.

Efter 8 måneder kommer du på din første patruljeHele uddannelsen er målrettet dit frem-tidige job. Allerede efter 8 måneder kom-mer du til at prøve uddannelsen og teo-

rierne af i praksis på en politistation. Du får en vejleder og en mentor, som deler alle deres erfaringer med dig. Og det er i patruljevognen, du virkelig lærer at værd-sætte det ganske særlige forhold mellem

dig og din makker.

SU på Politiskolen og løn under praktikPolitiuddannelsen er en af de få, hvor du har praktikplads allerede, når du starter. Fra første dag på Politiskolen er du prø-veansat som politibetjent. Uddannelsen er SU-berettiget, og du får fuld løn i de to praktikperioder.

Der er mange karrieremuligheder! Når du først er nået igennem nåleøjet og er blevet færdiguddannet, følger nogle år, hvor du kommer til at arbejde med en bred vifte af politiopgaver. Det giver dig et solidt erfaringsgrundlag til, at du efterfølgende kan søge en lang række kar-riereveje og fx specialisere dig inden for færdsel, SSP samarbejde, kriminalteknik eller andre opgaver.

Mød os på politiets stand på UUG-messerne – vi er med hele vejen

Uddannelsen til dig, der er parat til at begive dig ud på en personlig dannelsesrejse og har lyst til at gøre en forskel for samfundet og borgerne

De fleste tror, at politiet bruger det meste af deres tid på at anholde forbrydere og udskrive fartbøder. Men når man taler med politibetjente, oplever man, at det er mennesker med en særlig holdning og moral og et ærligt ønske om at servicere borgerne

Modul 1, skole 33 uger på Politiskolen

Modul 2, praktik 22 uger i en politikreds

Modul 3, skole 22 uger på Politiskolen

Modul 4, praktik 22 uger i en politikreds

Modul 5, skole 33 uger på Politiskolen inkl. 11-ugers bachelorprojekt

Hvis du vil arbejde i Politiet, skal du være en god kammerat

Foto: Nana Reimers

31

32

STU

zealand business college

Ahorn Allé 3-54100 RingstedTlf. 5768 2500

Tag en it-uddannelse på ZBC i Ringsted Vi arbejder også med botræning, kost og motion.

KontaktKarl Østergaard, tlf. 5768 2420, koh@zbc.dk

Henrik Deleuran, hede@zbc.dk

- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

zbc.dk/stu.aspx

Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk

Foto · Film · NGO-arbejde

Journalistik · Politik · Filosofi

Kommunikation · Psykologi

Litteratur · Kunst · Musik · Sport

LAV DIN EGEN LINIE - VÆLG MELLEM 40 FAG

Grundtvigs Højskole

Rejs til New York med USA- ekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West.

Af Christina Qvistgaard”Nej, man dør altså ikke af at flytte til Jyl-land,” griner Louise. ”Tværtimod så har jeg fået masser af gode oplevelser og en bedre levestandard ud af min flytning.”

Louise, 23 år læser Marketing Manage-ment på VIA University College i Hor-sens. For dem, der ikke er helt tunet ind

Selvom danske unge er blevet bedre til at flytte for drømmestudiet, er der stadig en vis tøven, når det kommer til at skifte en landsdel ud med en anden. Spring ud i det, råder louise nielsen, der selv har taget springet fra Sjælland til Jylland

Det er helt fint at Flytte

33

HAR DU BRUG FOR EN PRAKTIKPLADS ?

FÅ EN PRAKTIKPLADS

Læs mere om deenkelte fag...

på, hvad det går ud på, så er det bare et andet navn for markedsføringsøkonom, men uddannelsen foregår på engelsk, for-klarer Louise.

Overvejelserne omkring en flytning var mange, fortæller Louise, som oprindeligt kommer fra en mindre by mellem Slagelse og Kalundborg. Hun havde muligheden for at søge ind tættere på sin hjemby, men i sidste ende blev det Horsens, der løb med sejren.

”Jeg havde tænkt på København, men selvom jeg godt kan lide byen, kan jeg lige så godt lide at komme væk igen, og så er det meget billigere at bo herovre,” fastslår hun. ”Det er økonomisk hårdt at være studerende, og det kan være meget svært at få kollegieværelse eller studiebolig i de større byer. Her lover de dig en bolig, som er ekstremt billig.”

Økonomi og andre gode grundeLouise har fået studiebolig tæt på sit ud-dannelsessted og må slippe bare 3.700 kr. om måneden alt inklusive. Det gælder også brug af fitnesslokale, licens mm. Så økonomien var en tungtvejende årsag til at foretage springet. Men der var også an-dre gode grunde.

”Jeg ville gerne væk fra mit lokalområde og prøve noget andet,” forklarer Louise. ”Jeg har været her før og kan godt lide byen. Her er masser af natur, selvom jeg bor tæt på centrum, og man kan gå og cykle alle steder. Det er nemt. Og så er uddannelsen spændende med en masse internationale studerende. Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at jeg kom herover.”

Roser og torneSelvom Louise ikke tøver med at anbefale andre at tage springet og flytte fra den ene ende af landet til den anden, så skal man forberede sig på, at alt ikke er en dans på roser.

Ligegyldigt hvor man flytter hen, er det en omvæltning, pointerer hun.

”Det er lidt hårdt at være væk fra familie og venner. Man føler sig lidt ensom i star-ten, når man ikke kender nogen. Men det går hurtigt over – og jeg har hurtigt mødt nogen,” siger Louise.

Og så er der lige den der jyde mod kø-benhavner ting… ”Det har ikke været så slemt,” griner Louise. ”Men faktisk er jy-derne værre til at dømme end sjællænder-

ne. De er meget hurtige til at kalde mig københavner selvom den by, jeg kommer fra, slet ikke er i nærheden af København. Til gengæld er folk herovre vildt hjælp-somme. Man får hurtigt hjælp af vildt-fremmede, hvis man står og skal bruge det. Det er en anderledes mentalitet end på Sjælland.”

Kreativitet med fremtid iLouises valg af studie har også flere årsa-ger. At hun valgte den engelsksprogede version af markedsføringsøkonom skyl-des til dels en forberedelse til fremtiden. Vil man toppe sin bachelor op, foregår det på engelsk. Så det giver mening at tage bacheloren på engelsk, hvis nu det skulle blive aktuelt at læse videre, mener hun.

”Jeg valgte marketing management, fordi jeg altid har været meget kreativ og egent-lig overvejede en fremtid som kunstner,” forklarer Louise. ”Men det er en usikker fremtid, og jeg ville gerne have mulighed for at få job, når jeg er færdig. Kombinati-onen af at kunne arbejde med mennesker og samtidig bruge mine kreative evner sporede mig ind på reklamebranchen. Og så var den her uddannelse oplagt.

34

”Den vigtigste pointe, jeg kan give er: Tro nu på det. Hvis der er noget, du føler eller brænder nok for, så skal du nok finde en vej med det, hvis du vælger en it-uddannelse.”

Siger Lasse Chor, der for to år siden blev færdig med sin uddannelse i Informati-onsvidenskab.

Under studierne på Aarhus Universitet lavede han mange studenteraktiviteter sammen med Tobias Sonne, der netop er blevet kandidat i It produktudvikling. Blandt andet var de begge ambassadører for kampagnen Future People, der sætter fokus på universiteternes it-uddannelser. Men hvad siger de nu, hvor de er færdige med deres uddannelse?

Tobias: ”Jeg føler mig lidt som sådan en gammelfar. Jeg synes, at jeg har det der klarsyn nu, at det her – det rykker.”

Hvad vil du være, når du bliver stor?Lasse og Tobias overvejede selv mange an-dre uddannelser, inden de satte fokus på it. Læge, tandlæge, arkæolog, lærer. Især, fordi det er uddannelser, hvor det er let at se målet, og hvor du ved, hvilken titel du kommer ud med.

”Fleksibiliteten er it-uddannelsernes stør-ste styrke. Men den kan vi ikke lide, når vi går i gymnasiet. Hvis man spørger unge mennesker, hvad de gerne vil være, så skal de helst kunne svare på det med ét eller to ord. Spørg i stedet for, hvad de kunne tænke sig at arbejde med. Hvis svaret så er ”mennesker”, så kunne det være som tandlæge, læge, alle mulige forskellige ting – men det kunne også være som f.eks. datalog, informationsvidenskaber eller it-udvikler”, forklarer Lasse.

It hjælper mennesker”Jeg søgte faktisk ind på medicin som min anden prioritet”, fortæller Tobias.

”Jeg havde OK karakterer fra gymnasiet, og så tænkte jeg, at det skulle ikke gå til spilde – jeg ville gerne være læge og hjælpe mennesker. Men så gik det op for mig, at jeg kunne komme samme vej hen med en it-uddannelse, og det er det, jeg har gjort. Nu sidder jeg og arbejder med læger og psykologer, og de synes, det er superspændende, det jeg laver.”

Tobias er i gang med en ph.d.-uddannelse inden for Wearable Computing på Aarhus Universitet, hvor han skal udvikle tekno-logi, der kan hjælpe børn med ADHD. Han fortæller, at der i dag findes enkelte – ikke særligt gode – programmer, der kan træne børnenes arbejdshukommelse. Men der findes ikke noget, der kan hjælpe børnene i situationen, hvor koncentratio-nen f.eks. svigter, eller de ikke kan over-skue de næste ting, der skal ske. Sådan nogle løsninger vil Tobias gerne lave.

”Mit mål er at være den i verden, der ved mest om teknologi til børn med ADHD, og derudover så vil jeg være ekspert i wea-rable computing og quantified self”, siger Tobias. Quantified Self er teknologier, der kan måle på kroppens funktioner og hjælpe dig til at forstå og optimere din livsførelse.

Forståelse for teknologi og trendsLasse har siden han blev færdig på Infor-mationsvidenskab taget et fag på Stan-ford University, har arbejdet i USA og rejst i store dele af verden som selvstæn-dig konsulent inden for innovation og iværksætteri – både i små og store, nye og etablerede, danske og udenlandske virk-somheder. Altid med fokus på it.

”Vi var vel 40, der blev færdige på min år-gang, og vi laver 40 forskellige ting. Det er meget få andre uddannelser end it-ud-dannelser, hvor du kan stikke i så mange forskellige retninger. Nogen får lov at lave

noget med it i det offentlige, nogle i pri-vate virksomheder, nogle udvikler, nogle bygger spil, er projektledere eller har startet deres egen virksomhed”, fortæller Lasse, der lige nu går med tanker om at etablere en ny, større, virksomhed.

”Det tør jeg gøre, fordi jeg ved, at jeg kan altid skifte tilbage igen eller i en helt tredje retning. Jeg har den her generalistuddan-nelse og forståelse generelt for nye ten-denser og teknologi og trends, så der skal nok være behov for det, jeg kan”, siger han.

Sikkerhed for fremtidenBåde Lasse og Tobias oplevede, da de be-gyndte på henholdsvis Informationsvi-denskab og Bachelor i it den her usikre fornemmelse: Hvad skal det hele føre til?

Men for det første forsvandt den hurtigt under studiet blandt andet gennem sam-arbejde med virksomheder, der var inte-resserede i det, de lavede. For det andet er den helt væk nu, hvor de er færdige med deres uddannelse. De oplever netop, at den fleksible uddannelse giver dem en stor sikkerhed for fremtiden, fordi de kan bruge den på mange måder.

Som Lasse siger:”Jeg kan ikke komme i tanker om en ene-ste ting, som du kan interessere dig for, som du ikke kan kombinere med it. Hvis man tænker på, hvad der sker lige nu og i den nære fremtid, så er det i høj grad no-get, der har med teknologi og it at gøre, og du har muligheden for at tilpasse din it-uddannelse, så du kan gå i alle de ret-ninger, som du synes er spændende. Om du så vælger det designmæssige, det le-delsesmæssige, som jeg har læst, hvor det handler om at kunne forstå teknologien og relatere det til en business-sammen-hæng, eller it udvikling, hvor det handler om at kunne bygge de der teknologier. Det vælger du selv.”

Af Britta Ank Pedersen, it-vest – samarbejdende universiteterFLEKSIBILITET giver dig sikkerhed

35

Vil du have brugbare færdigheder og ikke endeløse forelæsninger?

Besøg Cphbusiness på stand 135 og hør mere om:

Erhvervsakademi-uddannelser:

• Biløkonom• Datamatiker• Financial Controller• Finansøkonom• Handelsøkonom• Laborant• Logistikøkonom• Markedsføringsøkonom• Miljøteknolog• Multimediedesigner• Serviceøkonom

Professionsbachelor-uddannelser:

• Finansbachelor• Innovation og

Entrepreneurship• International Handel

og Markedsføring• International Hospitality

Management• Softwareudvikling• Sportsmanagement• Webudvikling

www.cphbusiness.dk

UDDANNELSEDU KAN BRUGE TIL NOGET

36

Af Christina QvistgaardDe fire studerende og deres virksomhed Room for Change har sat sig for at revo-lutionere shoppingoplevelsen – i første omgang i tøjbranchen, men på sigt også i andre brancher.

Doris Julia David, Dan Høgh Vium og Nanna Svendsen har alle en baggrund som markedsføringsøkonomstuderende på Erhvervsakademi Århus og Morten Buzejka Trads som multimediedesignstu-derende samme sted. Alle fire bestemte sig for at toppe deres uddannelse op med en professionsbachelor. I disse dage lægger de sidste hånd på deres bachelor-projekt – og har samtidig kunne tage den obligatoriske praktikperiode i eget firma.

”Vi mødte hinanden på bacheloruddan-nelsen i innovation og entrepreneurship,” fortæller Doris, som er markedsførings-ansvarlig i Room for Change. ”Uddannel-sen har fokus på at etablere en virksom-hed, markedsføringstilrettelæggelse og opbygning af netværk.”

Doris, Dan, Nanna og Morten fandt hur-tigt sammen, og der gik ikke længe, inden de havde taget de første spæde skridt mod et koncept, de selv troede på.

”Vi startede med den problemstilling, at det er svært at se sig selv bagfra, når man prøver tøj,” forklarer Doris. ”Vi arbejdede videre derfra og fandt ud af, at vi ville bru-ge teknik med en touch screen i prøve-rummene. Man kan fx finde det tøj, man prøver, og så få vist, hvad der passer til. Man kan tage et 360 graders billede for at se, hvordan tøjet sidder og derefter sende billedet til sig selv, så man kan overveje købet. Endelig kan man købe tøjet hjem-mefra, når man har bestemt sig.”

Hele konceptet omkring Room for Chan-ge har altså udviklet sig fra en simpel ide. Og netop det med at tænke kreativt og ud af boksen er noget, uddannelsen foku-serer meget på, fortæller Doris. Et andet mindst lige så vigtigt element er netværk.

”Netværk er sindssygt vigtigt, når man skal starte noget op,” fastslår Doris. ”Vi

skulle finde nogle, der kunne hjælpe os videre fra idestadiet. Vores uddannelse har fx åbnet op for deres netværk, og det har igen ført til andre åbne døre. Vi har mødt så meget velvilje, at jeg slet ikke kan komme i tanke om dårlige oplevelser.”

At Room for Change har potentiale til at blive en succes, er de fire studerende slet ikke i tvivl om. Også blandt andre iværk-sættere og virksomheder, er der stor tiltro til projektet. Allerede før virksomheden for alvor er skudt i gang, har Doris, Nan-na, Dan og Morten kunne glæde sig over adskillige priser, både fra Danmark og in-ternationalt.

De er mere end klare til at kaste sig over arbejdet i Room for Change, så snart ud-dannelsen er afsluttet, siger Doris.

”Lige så snart vi er færdige, går vi ind i det her på fuld tid – og vi regner med, at der ikke går lang tid, før vi har et produkt på markedet,” fortæller hun. ”Det er meget spændende at tænke på.”

Men allerede nu bruger de fire studeren-de meget tid på virksomheden og lægger flere timer om dagen i arbejdet. Og ambi-tionerne fejler ikke noget.

”Vi tænker stort og ser det her som et glo-balt koncept. Vi regner med, at det bare er et spørgsmål om tid, inden vi ser vores produkt i en tøjforretning. Samtidig har vi også mange andre gode ideer i baghån-den,” siger Doris.

I Room for Change mener man, at iværk-sætteri skal være en del af uddannelses-systemet allerede fra de unge år. For nye virksomheder og gode idéer er noget af det, vi alle sammen skal leve af fremover – og det kræver, at man tidligt begynder at tænke i de baner.

”Iværksætteri er vigtigt,” fastslår Doris. ”Og det er vigtigt, at de unge lærer om det. Det med at turde tage springet ud i det og være risikovillig kan alle lære, tror jeg. Vi tænker selvfølgelig også over risi-koen, men vi vil alle sammen det her så meget – og det er det, der driver os.

Danmark skriger på økonomisk vækst og nye arbejdspladser. og der er i den grad brug for risikovillige og innovative iværksættere, som kan sætte gang i hjulene. Fire studerende fra erhvervsakademi Århus har taget de første store skridt på vej mod en karriere som selvstændige – og på vej mod at blive et af hjulene, der fremover skal drive den danske økonomi

room for change har sat kursen mod succes

36

37

En vErdEn afuddannElsEsmulighEdEr

– ligE udEn for købEnhavn

sygeplejerske

ernæring og sundhed bioanalytiker

ergoterapeut

lærer*

socialrådgiver

fysioterapeutpædagog

leisure management

administrationsbachelor

læs mere på www.ucsj.dk/uddannelser

* Nye optagelseskrav: Er dit gennemsnit under 7, skal du søge ind via kvote 2 senest 15. marts

mød os på uug i københavn – stand 124

mød os på uug i aalborg – stand 348

mød os på uug i odense – stand 557

Annonce til UUG_dec.indd 1 04/12/13 22.56

38

BESØG OS VED STAND 137

VIL DU NOGET?

UDDANNELSER MED KOMBINATION AF TEORI OG PRAKSIS

UDDANNELSERINDEN FOR:

KEA.DKFACEBOOK.COM/KEA.DK

TEKNIK BYG DESIGN DIGITAL

DRØMMER DU OM AT GØRE DINE IDEER TIL VIRKELIGHED?

39

BESØG OS VED STAND 137

VIL DU NOGET?

UDDANNELSER MED KOMBINATION AF TEORI OG PRAKSIS

UDDANNELSERINDEN FOR:

KEA.DKFACEBOOK.COM/KEA.DK

TEKNIK BYG DESIGN DIGITAL

DRØMMER DU OM AT GØRE DINE IDEER TIL VIRKELIGHED?

Af Mikael KoldbyFuld kraft frem. Ministeriet for Videre-gående Uddannelser har netop givet sit ”thumbs up” til en ny bachelor i ship-ping, som fra næste år udbydes af CBS i et samarbejde med Singapore Management University. Singapore er et kraftcentrum for den maritime sektor. Danske stude-rende kommer til at læse et semester i den asiatiske bystat og er sikret praktikophold i shippingsektoren.

”Uddannelsen er en direkte respons på anbefalinger fra regeringens vækst-teams og ønsker fra dansk shippingindustri. Vi glæder os meget til at komme i gang og er stolte over partnerskabet med Singapore Management University, som er et af de mest anerkendte i Asien inden for sit felt,” siger studieleder på den ny bachelorud-dannelse, lektor Martin Jes Iversen.

Lyttet til Blå DanmarkUdviklingen af uddannelsen er sat i gang af CBS Maritime, som har til formål at ko-ordinere de maritime aktiviteter og kom-petencer på CBS og udvikle forskning og uddannelser inden for området i tæt sam-arbejde med erhvervet. 25 studerende optages i Danmark forud for studiestart i september 2014.

Det første semester skal studerende arbejde med emner, hvor Det Blå Dan-mark har unikke kompetencer som ope-rations- og risk management. Næste se-mester flytter studerende til Singapore, hvor der vil være fokus på det asiatiske shippingcentrums kerneområder som port management og trade economics. Den ny bacheloruddannelse giver des-uden direkte adgang til cand. merc. stu-diet.

”Det er første gang, vi kan tilbyde en cand. merc., der er baseret på en shipping-ba-chelor. Vores ambition at gå væk fra den mere gammeldags elevuddannelse og over til en mere tidsvarende uddannelse,” siger Martin Jes Iversen.

Udvide med Nordeuropa og USAI første omgang knyttes rederier og ma-ritime virksomheder fra Danmark til ud-dannelsen, men det er målet at inddrage virksomheder fra hele Nordeuropa og samarbejde med et tredje universitet.

”Vi vil op på et årligt optag på 50 stude-rende. Det er derfor ambitionen allerede det andet år at udvide samarbejdet med et tredje universitet – i USA,” siger Martin Jes Iversen.

Studerende kan nu læse shipping-bachelor med praktik

CBS har fået godkendt en ambitiøs shipping-bachelor med praktik i den maritime sektor. Den ny uddannelse åbner dørene i 2014 og er

direkte respons fra CBS Maritime på anbefalinger fra regeringens vækstteam for Det Blå Danmark

Foto: donvictorio/Shutterstock

videregående

40

”Det er det eneste bachelorprogram med Migration i hele Europa, har vi fået at vide. Vi læser om alle, der flytter sig, om asylansøgning, arbejdsmigration, græn-sekontrol, diskrimination, racisme og lignende ting. For eksempel har vi sam-menlignet forskellige landes strategier og policyer i forhold til indvandring.”

Lotte fik et tip om uddannelsen i Malmø af en veninde. Flere længere rejser, bla. i Brasilien og Canada, og erfaring af at leve sammen med en latinamerikansk mand i det danske udlændingeklima, har også medvirket til studievalget.

Da uddannelsen er på engelsk og desuden så unik, tiltrækker den folk fra vidt for-skellige baggrunde.

”Både lærerne og de studerende kommer fra mange forskellige dele af verden. Man-ge er selv migranter, og nogle har allerede

en høj uddannelse fra sit hjemland. Det gør, at vi får mange forskellige synspunk-ter og input i gruppen, og det er meget spændende.”

Det, som har været mest givende, synes Lotte, er gruppearbejderne, hvor de mo-tiverer hinanden i gruppen, og hvor de kommer ud i den virkelige verden og snakker med folk. Hun kan også lide, at uddannelsen er opbygget af moduler, der typisk varer i fem uger ad gangen, uden at man har andre fag sideløbende.

”Det giver mulighed for at fordybe sig i en ting i fem uger og så afslutte den, før man begynder på noget nyt. Det er dejligt.”

I næste semester skal Lotte på udveks-ling til La Plata-universitetet i Argentina, som er et af de mange universiteter rundt omkring i verden, som Malmø Univer-sitet har en udvekslingsaftale med. Der

skal hun tage nogle kurser i sociologi og antropologi. Og måske bliver hun og stu-derer i Sydamerika yderligere et semester, eller også tager hun på praktik i et flygt-ningecenter i Danmark. Det kan hun selv vælge, fordi det er et valgfrit semester.

I fremtiden vil Lotte gerne beskæftige sig med migrationsrelaterede spørgsmål.

”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde som socialarbejder med speciale i migration i en flygtningelejr eller med integration.”

Det eneste bachelorprogram med Migration i hele Europa

lotte Kühn laugesen er studerende på den internationale bacheloruddannelse i international Migration and ethnic relations (iMer) på Malmø universitet

Tekst og foto: Snild Orre

41

– så ka’ du lære det!

OrienteringsmødeOnsdag d. 5. februar 2014 kl. 19.00

Hartmannsvej 22 · 2900 Hellerup · Telefon 39 45 27 20 · www.gsk.dk

STXpå 2 år

HF på 2 eller 3 år

Gentofte StudenterKursus

”Peace and Conflict Studies er et unikt fag, man ikke kan studere i Danmark. Det er en blanding af blandt andet antropologi, sociologi og samfundsvidenskab. Vi læ-rer om, hvorfor krig og konflikter opstår. Globaliseringen gør, at vi kommer tættere på hinanden. Men forskellene mellem os giver konflikter, og verden ser anderledes ud afhængig af, hvem man er, og hvor man kommer fra.”

Sarah er flyttet til Malmø. Hun kan godt lide, at det er en cykelvenlig by, der ligger

ved vandet. Hun nyder også af at bo i en kulturby med en dejlig multikulturel at-mosfære, hvor man får en hel masse input.

Da studiet er internationalt, foregår alt på engelsk, og der er folk fra mange lande på holdet. På den måde får man mange per-spektiver, synes Sarah.

”At have studiekammerater fra hele ver-den er fantastisk og meget øjenåbnende. Man får verden at se fra et andet perspek-tiv. Og man kommer til at forstå hinan-den bedre. Det, som er normalt for os, er måske ikke så normalt for andre. Det er let at sidde og snakke kommunisme med en dansker, men det bliver helt an-derledes, hvis man snakker med en ester”. På Malmø Universitet er der et uformelt forhold til lærerne, synes Sarah.

”Lærerne er meget åbne for spørgsmål og giver gerne feedback, både i og efter

timerne. Forelæsningerne bliver mere en diskussion på den måde. Man bliver ikke bange for at åbne munden, og det gør, at man føler sig mere tilpas i klassen.”

Modulsystemet, hvor man koncentrerer sig om ét fag ad gangen i 5 uger og så har eksamen, er noget, der tiltaler Sarah.

”Man har emnet rimeligt friskt, når man har eksamen og behøver ikke at stresse med mange eksaminer samtidigt i slut-ningen af studieåret.”

Det fjerde semester skal Sarah på udveks-ling til Latrobe University i Melbourne i Australien.

”Det glæder jeg mig til. Skolen har en liste med universiteter rundt omkring i verden, som de har udvekslingsaftaler med. Man an-søger og bliver nomineret til et vist universitet ud fra det ansøgningsbrev, man har skrevet.”

Tekst og foto: Snild Orre Peace and Conflict Studies – et unikt fag man ikke kan studere i DanmarkSarah hald fra hobro ville gerne komme væk fra Danmark når hun skulle til at studere. Så hun søgte sig til Malmø Universitet, hvor hun er i gang med en international bachelor i peace and Conflict Studies

42

INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY, KOLDING

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Erhvervsakademiuddannelser

• Markedsføringsøkonom

• Finansøkonom

• Entrepreneur & designmanager (E-designer)

• Multimediedesigner

• Financial Controler

Professionsbachelor- & bacheloruddannelser

• International handel & markedsføring

• Webudvikling

• Business Management across Europe

• International Business (e-learning)

• International handel & markedsføring / Business Management and Marketing (Dobbelt bachelor)

Iba.dk Facebook Film

INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY KOLDING SKAMLINGVEJEN 32 | 6000 KOLDING | DENMARK | IBA@IBA

43

INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY, KOLDING

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Erhvervsakademiuddannelser

• Markedsføringsøkonom

• Finansøkonom

• Entrepreneur & designmanager (E-designer)

• Multimediedesigner

• Financial Controler

Professionsbachelor- & bacheloruddannelser

• International handel & markedsføring

• Webudvikling

• Business Management across Europe

• International Business (e-learning)

• International handel & markedsføring / Business Management and Marketing (Dobbelt bachelor)

Iba.dk Facebook Film

INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY KOLDING SKAMLINGVEJEN 32 | 6000 KOLDING | DENMARK | IBA@IBA

Af Christina QvistgaardDer skal styr på privatøkonomien – også hvis man er studerende, mener man i flere banker og pengeinstitutter landet over. Derfor har flere banker også sat gang i programmer, der skal give de unge større forståelse for økonomi.

En af de banker er SparNord. Her kan man godt genkende billedet af, at mange unge har problemer med indsigt i almin-delige privatøkonomiske begreber som renter og budgetter, fortæller pressechef Leif Lind Simonsen.

”Mange af de unge er hurtige på aftrække-ren, når det kommer til dyre lån. Samtidig kan de ikke leve op til deres eget forbrugs-niveau og ambitioner,” forklarer Leif Lind Simonsen. ”De vil gerne bo centralt, have den nyeste iPhone og fed fladskærm.

”De stiller simpelthen for store krav til de-res forbrugsevne – og hvis man samtidig ikke har styr på de økonomiske begreber, bliver det nemt at gribe til hurtige, men dyre lån. Det er en farlig spiral at komme ind i.”

Få det g jortDer er dog også masser af unge, der har helt styr på tingene, pointerer Leif Lind Simonsen. Og der bliver taget mange gode initiativer fra Forbrugerrådets og DSFs side med projekter som Styr din Gæld. Bankerne gør også meget for at give de unge mere indsigt, siger pressechefen. Så problemet er måske toppet.

Men for de unge, der gerne vil have større forståelse for deres egen pengepung, har SparNord bl.a. lanceret initiativet Økono-misk Onsdag, der indtil videre kører i alle universitetsbyerne.

”Vi tilbyder at komme ud til fx kollegier og andre steder, hvor de unge er, og for-klarer dem om økonomi og forsikring og giver rådgivning om budgetter. Og så ta-ger vi mad med til dem, så vi fodrer dem både med information og med et måltid,” forklarer Leif Lind Simonsen.

”Vi gør det, fordi det kan være svært at trække de unge ned til mahognibordet i banken for at snakke om, hvad der kan op-fattes som kedelige økonomiske begreber.”

Og netop det med, at økonomi kan opfat-tes som kedeligt og støvet, kan være en af barriererne for en fornuftig økonomi, for-tæller Leif Lind Simonsen.

”Ord som budget ringer ikke særlig sexet i mange unges ører, men det er et grund-læggende værktøj. Det gør en kæmpe for-skel bare at kunne se sine indtægter og udgifter sort på hvidt,” siger han. ”Det at få et spejl holdt op på den måde er en klar aha oplevelse.”

”Hvis jeg skal give de unge et simpelt råd, er det: at få lagt et budget. Kom i gang med at reflektere over udgifter i forhold til ind-tægter,” fastslår Leif Lind Simonsen.

Budgettet – starten på en god økonomi

Mange studerende har helt styr på deres private finanser, men desværre viser tal og statistikker, at der også er mange for hvem, økonomien sejler. Unge fylder godt i rKi – og det kan være starten på en skidt spiral

43

44

Forbrugerrådets Gældsrådgivning har gennem de seneste par år oplevet stor søgning fra unge, og nu kan gældsramte unge for første gang få rådgivning via chat om, hvordan de får styr på økonomien. Ifølge tal fra juli står over 55.000 danskere mellem 18 og 30 år registreret som dår-lige betalere, og dermed er aldersgruppen overrepræsenteret i RKI. Det har store konsekvenser for både den enkelte og samfundet, fortæller Forbrugerrådets for-mand Anja Philip.

”Hvis man ender i uoverskuelig gæld som ung, kan det påvirke ens liv negativt i mange år frem. Man kan få svært ved at købe hus, bil og andet, som for man-ge er en helt naturlig del af voksenlivet, ligesom vi i vores gældsrådgivning har set eksempler på at unge, der stifter dyr gæld, får det svært psykisk og socialt. Unges gæld er også et samfundsproblem,

og derfor opretter vi nu en chatrådgiv-ning, som møder de unge, der hvor de er,” siger Anja Philip.

En undersøgelse fra Danske Bank viser, at næsten halvdelen af unge mellem 18 og 27 ikke kan identificere det billigste blandt tre lån, og at næsten en tredje- del ikke korrekt kan forklare, hvad en rente er.

Projekt Styr din Gæld skal både rette op på den manglende viden og hjælpe dem, der allerede er kommet i gældsproblemer. Projektet – der er støttet med 2 millioner fra Socialministeriets Satspulje – står på to ben: en rådgivningsindsats og en forebyg-gende formidlingsindsats. Formidlings-indsatsen startede den 4. september og udføres af et korps på indtil videre 25 fri-villige studerende, der tager ud til landets uddannelsessteder og holder foredrag.

”Mange unge kæmper med at få økono-mien til at hænge sammen, når de flyt-ter hjemmefra og for eksempel skal til at leve for SU. Økonomien bliver hurtigt så presset, at man er nødt til at låne for at få råd til at leve, og hvis man ikke har lært privatøkonomi hjemmefra, er der ikke meget hjælp at hente på uddannelses-stederne. Vi prøver at sætte tidligere ind og give konkrete værktøjer til at undgå de værste gældsfælder,” siger Jakob Rug-gaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, DSF.

Chatrådgivningen åbnede den 4. septem-ber, og hver onsdag mellem 14 og 18 vil unge, frivillige rådgivere sidde klar ved tasterne for at svare på spørgsmål fra unge om gæld og privatøkonomi.

Projekt Styr din Gæld kører frem til som-meren 2016.

Unge skal hjælpe unge med gæld

Tal viser, at næsten hver 4. dansker, der er registreret som dårlig betaler, er under 30 år. Forbrugerrådet, Danske Studerendes Fællesråd og Økonomer uden Grænser vil med chat og formidling hjælpe unge med projekt ’Styr din gæld’

45

Lærer, pædagog, pædagogisk assistent, sygeplejerske, fysioterapeut, tegnsprogstolk, psykomotorisk terapeut og tekstilformidler

Mød os i Bella Center den 8.-9. januar på stand 141.

WWW.UCC.DK

Untitled-5 1 10/12/13 14.15

46

ange unge, der flytter fra forældrene for at tage en uddannelse, tænker ikke på, at forældrenes indboforsikring ikke dækker længere, så snart man er fyldt 21 år og er flyttet hjemmefra. Og det kan få alvorlige konsekvenser.

”Selvom mange måske ikke mener, at de har brug for forsikringer, gør det alligevel et ret stort indhug på SU’en eller elevløn-nen, hvis fx ens cykel eller iPhone bliver stjålet, og man skal finde 5.000 kr. i det i forvejen stramme budget,” siger Susanne Møllegaard, der er skadechef i Topdan-mark.

Brande ødelægger altMen én ting er at skulle bruge tusindvis af kroner fra sin SU til en ny telefon. Noget andet er at mangle et helt hjem, hvis der fx udbryder brand:

”Ved brande i etageejendomme oplever vi alt for ofte, at det især er de unge, der står med håret i postkassen, fordi de ikke har nogen indboforsikring. Selvom de måske ikke har mange dyre ting, viser det sig ofte, at de samlet har mistet værdier for flere hundrede tusinde kroner, hvis lejligheden er brændt ned,” siger Susanne Møllegaard.

Regning på flere mio. kr.Det er ikke kun indbo, en indboforsikring dækker. Hvad mange måske ikke ved, er at ens indboforsikring også dækker an-svarsskader. Både hvis du ved et uheld fx ødelægger en anden persons iPad. Eller kommer til at gøre skade på andre men-nesker.

”Cykler man fx ind i nogen og kvæster dem, kommer man til at hænge på en regning på flere mio. kr., hvis man er an-

svarlig. Og så er det altså godt at have en ansvarsforsikring, som er en del af indbo-forsikringen,” fortæller Susanne Møllega-ard.

Ifølge skadechefen kan ansvarsskader være på alt imellem en hundredekrone-seddel og flere mio. kr., hvis en person er kommet slemt til skade.

unge betaler høj pris for at glemme forsikringen

Mange unge flytter hvert år hjemmefra, for at begynde en uddannelse. en af de ting, man bør huske, er forsikringen

Fakta

Siden 2010 har dobbelt så mange unge anmeldt tyveri af deres smartphone til Topdanmark.

Er man fyldt 21 år og er flyttet hjemmefra, skal man selv købe en indboforsikring, der fx kan dække et tyveri af en iPhone.

MFoto: Colourbox.

47

AVU HF GSKFVU FAG-PAKKER

VEU OGERHVERVFJERNOBU

A a l b o r g 9 9 3 0 0 3 5 0 , F r e d e r i k s h a v n 9 9 3 0 0 5 0 0 , H j ø r r i n g 9 9 3 0 0 4 5 0 , H o b r o 9 9 3 0 0 7 1 0 , H a d s u n d 9 9 3 0 0 7 5 0 , A a r s 9 9 3 0 0 7 8 0 , J a m m e r b u g t 9 9 3 0 0 6 5 0

Vi starter undervisning i januar og august. Ring og hør om dine muligheder eller kom og mød os på Uddannelse Uden Grænser i Aalborg, stand 352.

Klik ind på www.vucnordjylland.dk eller kontakt en studievejleder

Få mere lys i pæren

Spring på en uddannelse

48

Start i god tid!Det kan være lidt af en jungle at finde et sted at bo inden studiestart, så du kan godt begynde at rubbe neglene og søge i god tid. Her hjælper studenterguiden.dk dig med at finde en bolig, når du starter på dit nye studie eller skal flytte i noget større.

Vær grundig!Når du bevæger dig ud på boligmarkedet er det vigtigt at holde tungen lige i mun-den. Som lejer er du i farezonen for at blive fuppet af falske boligannoncer eller udlejere, som kræver et tårnhøjt depo-situm eller husleje. Vi har lavet grundig research på bolig-tilbuddene i Danmark og har fundet de mest studenter-venlige måder at få fingrene i en studiebolig på – i slutningen af artiklen lister vi nogle tips og tricks, du kan bruge i din boligsøgning.

Betalingsportaler?Der findes et utal af betalingsportaler, der reklamerer med attraktive boliger og lave huslejer, og alt lyder for godt til at være sandt – det er det nogle gange også. Pro-blemet med disse boligportaler er, at det koster penge at få adgang til ejernes/udle-jernes telefonnumre. I nogle tilfælde er der

ingen respons

på hen- vendelser,

og nogle gange er boligerne

endda alle-rede udlejet.

En portal, som de fleste ken-der, og som har mange år på

bagen, er www.boligportal.dk. Dette er nok den bedste mulighed,

hvis du er sent ude og mangler en bolig. Portalen er en af de mest troværdige på markedet.

En gråzoneVisse boligportaler udnytter en gråzone i lejelovgivningen, da det ikke er lovligt at tjene på at formidle lejeboliger. På studen-terguiden.dk kan vi kun anbefale dig at læse tips til boligsøgning grundigt igen-

nem og i øvrigt være varsom med, hvad du melder dig til.

Kollegie – den oplagte mulighedEr du studerende ved en uddannelsesin-stitution, kan du med fordel søge et kol-legieværelse. Kollegieværelser er ikke i liebhaver-klassen, men hyggelige boliger til en billig penge. Kollegier er også et godt sted at møde andre studerende og udvikle venskaber og et godt netværk.

Gode råd til boligsøgning:Når du søger en bolig, kan du med fordel bruge Facebook eller andre sociale medier til at nå ud til dit netværk. Skriv fx ’søger bolig’ i din Facebook-status eller send en invitation ud til hele dit netværk, hvor du kort skriver, hvad du søger og spørger, om de kan hjælpe. Sørg også for at status i din Messenger er ’søger bolig’ eller lignende.

Læs lokalavisernes boligsektion og sørg for at ringe hurtigt på boligannoncerne – der er mange om buddet.

Benyt de lokale kollegieboligselskaber el-ler andelsboligorganisationer, hvis du vil have en prisvenlig bolig. Her kan du også regne med, at din udlejer højst sandsyn-ligt ikke vil fuske med kontrakten eller din leje.

Hvis du overvejer at benytte en privat ud-lejer, skal du være 100 procent sikker på, at der ikke er fusk med kontrakten. Er det en større husleje, kan det være relevant at få en professionel til at kigge nærmere på kontrakten. Du bør aldrig betale dit de-positum kontant – det er et tydeligt tegn på fusk.

Inden du skriver under på din nye bolig, kan det godt betale sig at tale med dine naboer og forhøre dig om udlejeren. Du kan så få en ide om, hvordan din udlejer behandler sine lejere, og især hvor hurtig vedkommende er til at udbedre skader og lignende.

Når du er flyttet ind, er det første, du bør gøre, at tage billeder af din nye lejlighed. Dine billeder er beviser på lejlighedens stand, når du flytter ind. Er der fx skader på gulv eller vægge etc. Så kan private ud-lejere finde på at stille dig til ansvar, når du flytter ud. Med billeder kan du doku-mentere, at fejlene allerede var der, da du flyttede ind.

Finder du fejl i din lejlighed, efter du er flyttet ind, så er det vigtigt, at du gør udle-jer opmærksom på det indenfor 14 dage.

Brug generelt din sunde fornuft og læs alt, inden du skriver under på noget. Forvent ikke at få dit depositum tilbage, så lad være med at betale et skyhøjt et af slag-sen. Kig nøje på din husleje sammenlig-net med antallet af kvadratmeter.

Kilde: studenterguiden.dk

hjælp... hvor skal jeg bo?Adgangsbilletten til drømme-

studiet er sikret. Men inden man drøner derudad på motorvejen mod fremtiden, er der en stor hurdle, der skal overvindes. Hvordan finder man et sted at bo? Op mod studiestart er medierne fyldt med historier om studerende, der må overnatte på tilfældige sofaer hos venner og bekendte eller forsøge at holde varmen i en gammel campingvogn. Er det også din frygt? Her har vi samlet nogle gode råd og tips til dig, der skal ud og finde tag over hovedet

49

Mange studerende skal ved studiestart finde et sted at bo, og nogle skal bo for sig selv for første gang. Dette indebærer kommunikation og kontakt til en udlejer. Langt de fleste udlejere er gode og rede-lige, men lejeloven er kompliceret, og der er mange fælder, man alligevel kan gå i, når man skal underskrive sin lejekontrakt. Desværre ser vi også tilfælde, hvor udleje-ren ligefrem snyder studerende. Hermed 5 gode råd til at tage med på vejen:

1: Pas på med delelejligheder Hvis du flytter ind i en lejlighed, hvor det kun er din ven og ikke dig, der står på le-jekontrakten, så har du usikre lejeforhold. Hvis et skænderi ender med, at din ven smider dig ud, har du kun en måneds varsel til at flytte. Hvis både du og din ven skriver under på lejekontrakten, kan du få proble-mer, når du flytter. For hvis udlejeren ikke vil slette dig fra lejekontrakten, så hæfter du for eventuelle skader, der bliver påført lejligheden indtil din ven også flytter.

2: Fupmagere og falske annoncerVær kritisk, hvis du falder over et rigtig

godt tilbud. Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt – så er det for godt til at være sandt. Der findes falske boligannoncer, hvor bagmænd får dig til at betale penge for et værelse eller en lej-lighed, der aldrig bliver din, eller som må-ske slet ikke findes. Du skal aldrig betale noget, før end du har set lejligheden. Hvis du er usikker på, om udlejeren overhove-det har ret til at udleje boligen til dig, så ring på ved nabolejeren for at høre, om de kender udlejeren. Se billedlegitimation og gå ind på www.ois.dk, og tjek hvem der ejer ejendommen eller lejligheden. Bevar roen og betal aldrig kontant, selv om du bliver presset. Det er altid en god ide at få en kvittering på de penge, du overfører. Underskriv aldrig en kontrakt uden at få den tjekket af Lejernes Landsorganisa-tion (LLO)

3: Find fejl og mangler inden 14 dageNår du er flyttet ind i din lejlighed, skal du inden 14 dage sende en liste anbefalet til udlejeren med fejl og mangler i lejlig-heden, så udlejeren ikke kræver, at det er ting, du skal betale for, når du flytter ud igen. Tag gode billeder som dokumen-tation (men det erstatter ikke, at du skal

sende en liste til ejer). Fejl og mangler kan være alt fra en plet på gulvet til en dør, der mangler.

4: Alt for høj leje og tidsbegrænsede lejekontrakter er hverdag på lejeboligmarkedet!Mange studerende kommet til at betale en alt for høj leje. Du kan, hvis du klager inden der er gået et år, få de penge, du har betalt for meget, tilbage. Klager du efter 1 år sættes huslejen ned fremover. Du kan kontakte LLO for at finde ud af, om prisen er okay. LLO kan også hjælpe dig med at få din sag i huslejenævnet. Hvis din leje-kontrakt er tidsbegrænset, kan det være ulovligt, og du skal sikre dig, at du ikke hænges op på lejen i hele perioden, hvis du vil flytte før udløb. Søg rådgivning, inden du skriver under!

5: Betal din leje og betal den til tidenDer er ingen kære mor, hvis du ikke be-taler din leje til tiden. Selv om du er util-freds med boligen, og den ikke er, som du forventede, eller du har en konflikt med din udlejer, skal du altid betale leje og var-me. Ellers er der en overhængende fare for at blive sat på gaden med meget kort frist.

5 gode råd til studerende,der søger bolig

Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes Landsorganisation i Danmark

hjælp... hvor skal jeg bo?

Oplev verden med AFSOplev verden med AFSOplev verden med AFSOplev verden med AFS

Er du over 18 år, kan du Er du over 18 år, kan du Er du over 18 år, kan du Er du over 18 år, kan du rejse ud som frivillig rejse ud som frivillig rejse ud som frivillig rejse ud som frivillig i 3 eller 6 måneder. Du kan for i 3 eller 6 måneder. Du kan for i 3 eller 6 måneder. Du kan for i 3 eller 6 måneder. Du kan for eksempel arbejde på et børnehjem i Peru, et hospital i Sydafrika, en skole i Indien eksempel arbejde på et børnehjem i Peru, et hospital i Sydafrika, en skole i Indien eksempel arbejde på et børnehjem i Peru, et hospital i Sydafrika, en skole i Indien eksempel arbejde på et børnehjem i Peru, et hospital i Sydafrika, en skole i Indien eller med naturprojekter i Australien. Du bor typisk hos en lokal værtsfamilie.eller med naturprojekter i Australien. Du bor typisk hos en lokal værtsfamilie.eller med naturprojekter i Australien. Du bor typisk hos en lokal værtsfamilie.eller med naturprojekter i Australien. Du bor typisk hos en lokal værtsfamilie.

Er du mellem 15 og 18 år, kan du Er du mellem 15 og 18 år, kan du Er du mellem 15 og 18 år, kan du Er du mellem 15 og 18 år, kan du rejse ud som udvekslingsstudent rejse ud som udvekslingsstudent rejse ud som udvekslingsstudent rejse ud som udvekslingsstudent i 3 måneder i 3 måneder i 3 måneder i 3 måneder eller et år. Du bor hos en værtsfamilie, går i den lokale skole og får nye eller et år. Du bor hos en værtsfamilie, går i den lokale skole og får nye eller et år. Du bor hos en værtsfamilie, går i den lokale skole og får nye eller et år. Du bor hos en værtsfamilie, går i den lokale skole og får nye spændende venner. Der er mere end 30 forskellige lande at vælge imellem.spændende venner. Der er mere end 30 forskellige lande at vælge imellem.spændende venner. Der er mere end 30 forskellige lande at vælge imellem.spændende venner. Der er mere end 30 forskellige lande at vælge imellem.

Giv dig selv en oplevelse for livet!Giv dig selv en oplevelse for livet!Giv dig selv en oplevelse for livet!Giv dig selv en oplevelse for livet!

Læs mere på www.afs.dkLæs mere på www.afs.dkLæs mere på www.afs.dkLæs mere på www.afs.dk

OBS: Du kan også

blive hjælpelærer

på en skole i Kina,

Thailand, Argenti-

na eller Sydafrika.

AFS Interkultur er Danmarks største nonAFS Interkultur er Danmarks største nonAFS Interkultur er Danmarks største nonAFS Interkultur er Danmarks største non----profit uddannelsesprofit uddannelsesprofit uddannelsesprofit uddannelses–––– og udvekslingsorganisation. og udvekslingsorganisation. og udvekslingsorganisation. og udvekslingsorganisation.

50

1 Fortæl lidt om dig selv... Jeg er 28 år gammel. Jeg studerer lingvi-stik med tilvalg i multimedier. Jeg kom-mer oprindeligt fra Odder og startede i sin tid med at pendle til Universitetet.

2 Hvorfor valgte du at flytte på kollegie?Jeg var begyndt at blive meget træt af at bo i en anden by og dermed ikke have fri-hed i forhold til at kunne ses med mine studiekammerater på andre tidspunkter ,end når vi havde forelæsninger. Jeg kom også meget tidligt med i en studenterfor-ening, hvor jeg gerne ville have mulighe-den for at kunne komme med til deres arrangementer. Jeg havde egentligt ikke overvejet at flytte på kollegium, men fik det så anbefalet af nogle venner, som boe-de på Parkkollegierne. Jeg søgte ind, fik et værelse og har ikke set mig tilbage siden.

3 Hvordan fungerer det, når man er blevet optaget på et studium og skal i gang med at søge bolig?På Parkkollegierne fungerer det lidt an-derledes end på byens andre kollegier, da vi har vores eget optagelsessystem, som man skal søge separat til. Man kan søge ind, når man er startet på Aarhus Univer-sitet og kan vise studiekort og immatri-kulationsbekræftelse (dokumentation for at man er indskrevet ved AU). Man skal blot udfylde en formular, som kan findes på vores hjemmeside og aflevere den på Kollegiernes Kontor – ellers er det bare at vente. Optagelsessystemet er beskrevet på vores hjemmeside.

4 Hvordan har din oplevelse af at bo på kollegie været? Fordele/ulemperDa jeg i sin tid flyttede ind, havde jeg ikke rigtigt noget forhold til det at bo på kolle-gium. Jeg så det lidt som et kompromis, at jeg skulle dele toilet, bad og køkken med 14 andre, men det var ikke noget, jeg var uvant med, da jeg havde levet under lig-nende forhold, da jeg var i Søværnet. Det viste sig dog slet ikke at være en ulempe. Jeg har f.eks. i al min tid på Kollegierne kun meget få gange oplevet, at der var toiletkø eller badene var uhumske – vi har nemlig professionel rengøring på, og det betyder meget. Jeg havde heller ikke regnet med, hvor stor betydning det ville have, at bo på en måde, hvor man som her, kommer hinanden så meget ved. På et kol-legium som vores skal man gøre en ind- sats for at komme til at føle sig ensom, men der er stadig rig mulighed for at få

lov til at være sig selv og have noget pri-vatliv – man kan jo altid bare gå ind på sit værelse og lukke døren.

En anden stor fordel ved at bo på kolle-gium er, at alle andre også er studerende. Man møder interessante, som læser no-get andet end en selv, og det er med til at give en et noget bredere perspektiv end, hvis man blot omgås med ens studiekam-merater. At vi alle er studerende betyder også, at folk har forståelse den situation, man befinder sig i, hvis man skulle have problemer med studiet, må leve spar-tansk på et studenterbudget eller er un-der eksamenspres – vi skal jo alle læse til eksamen i samme periode.

5 Hvad skal man gøre sig klart, når man vælger denne boligform i modsæt-ning til fx en forældrekøbslejlighed?Det er vigtigt at gøre sig klart, at man kom-mer til at bo sammen med andre menne-sker på godt og ondt. Man vil møde mange mennesker, som man har det godt med, men det er desværre ikke alle mennesker, man nødvendigvis kan med. På et kolle- gium er man nødt til at finde en måde at være sammen på. Når man lever sammen med andre mennesker er det nødvendigt, at man giver plads til andre og acceptere, at alle ikke nødvendigvis er som en selv. Man skal gøre sig klart, at det med rimelighed forventes, at man er en del af fællesskabet. Man skal tage sin køkkenvagt også selvom køkkenet er ekstraordinært rodet i den uge, man har vagten. Man skal betale sin køk-kenskat også selvom man ikke bryder sig om den avis, som gangen har valgt at holde. Og man skal gide de andre på gangen og gerne deltage i Tour De Chambres, julefrokost og den spontane grillaften på en hverdag.

6 Du har valgt at involvere dig i kollegierådet – hvorfor? (og vil du anbefale andre at gøre det samme?)

Jeg er typen, som har svært ved at lade

være. Jeg vil gerne være med til at sikre,

at Parkkollegierne til stadighed vil være et af de bedste steder for en studerende at bo i Aarhus, og jeg sy-nes selv, jeg får en masse ud af det arbejde, jeg lægger. Jeg har fået en masse gode ven-ner, et studiejob og mulighed for konkret at påvirke hvordan det er at bo på Kolle-gierne. Jeg er udmærket klar over, at det ikke er alle, som synes det er sjovt at bruge sin tid på den slags ting, men jeg vil nu al-ligevel anbefale folk at give det en chance. Mød op på en valgmandsforsamling, lyt og sig din mening.

7 Hvordan bliver det, når du en dag skal bo helt for dig selv?Jeg vil savne fællesskabet helt ubeskrive-ligt, og jeg tror, at jeg vil blive nødt til at søge andre fællesskaber uden for hjem-met. Jeg vil ikke bryde mig at komme hjem til en tom lejlighed.

8 Hvordan fungerer det sociale liv på kollegiet?Det sociale liv er livsnerven i et kolle-gium. Selv hvis man ser bort fra den lave husleje og den centrale placering, opfat-ter jeg Parkkollegierne som et fantastisk sted at bo, netop pga. det sociale liv på gangene. Det er også lidt på tværs af gan-gene, men det kunne sagtens være bedre - det er derfor det erklærede mål for vores alumneforening at bygge bro mellem de 46 gange på vores 9 kollegier, og det har de langt hen ad vejen held til.

9 Noget du synes er vigtigt at give videre til andre studerende?Studenterlivet er andet end blot ræset mod at blive hurtigt færdig og få et im-ponerende CV. Engager dig i studenter-foreningslivet, frivilligt arbejde, fredags-baren eller noget helt andet. Find venner uden for dit studium, læs skønlitteratur samtidigt med at du læser faglitteratur, tag en bid af livet, dans.

interviewen af mulighederne, når man starter på

et studie, er at flytte på kollegie. vi har talt med henrik Juhl, som bor på kollegie

i Aarhus, om hans oplevelserKollegieliv

51

HTXKOM TIL INFORMATIONSMØDE OG HØR MERE OM OS

Frederiksberg HTXStær Johansens Vej 72000 Frederiksbergtec.dk

Tirsdag d. 14/1 2014 kl. 19

Torsdag d. 30/1 2014 kl. 19

Lyngby HTXAkademivej, Bygn. 4512800 Kgs. Lyngbytec.dk

Torsdag d. 9/1 2014 kl. 19

Onsdag d. 29/1 2014 kl. 19

Ballerup HTXTelegrafvej 92750 Balleruptec.dk

Onsdag d. 15/1 2014 kl. 19

Tirsdag d. 28/1 2014 kl. 19

HTX SukkertoppenCarl Jacobsens Vej 252500 Valbyhtxsukkertoppen.dk

Torsdag d. 16/1 2014 kl. 19

Torsdag d. 23/1 2014 kl. 19

Tirsdag d. 28/1 2014 kl. 19

HTX VibenhusJagtvej 1632100 København Økts.dk/vibenhus

Tirsdag d. 21/1 2014 kl. 19

Mandag d. 3/2 2014 kl. 19

Torsdag d. 20/2 2014 kl. 19

DET VIDENSKABELIGE GYMNASIUM

028

52

52

Af Folkehøjskolernes Forening i Danmark At være på højskole er én af de mest in-tense oplevelser, du kan få i dit liv. Både gennem det du lærer, og de nye menne-sker du møder. Det er her, du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for. Din hjerne vil blive udfordret med nye tanker og idéer. Du vil blive hørt og set. Og pludselig føles et par måneder som et helt år, hvor du er blevet modigere, mere dig selv, har fået flere venner og mere styr på fremtiden end før, du tog af sted.

Sådan en oplevelse fik Herle Jarlgaard Hansen, da hun valgte at tage på højskole. Og det var netop højskoleopholdet, der fik Herle dirigeret i den rigtige retning – og gav hende modet til at følge sine de-signdrømme:

”Højskoleopholdet hjalp mig med at bekræfte mine interesser og finde den retning, jeg gerne ville gå. Det var en milepæl, der fik mig overbevist om, at

designvejen var min vej,” fortæller Herle, der i dag står bag det succesfulde koncept FINDERSKEEPERS, der tilbyder kreative talenter og modeinteresserede at sælge ud af deres eget design eller af designertøj fra garderoben.

Find det, du er god tilEt højskoleophold er en god forberedelse til alle studier. Samtidig er det også et fri-rum til at finde ud af, hvad du vil. Hvis du allerede har en idé om, hvad du vil bruge din fremtid på, kan du bruge et højsko-leophold til at komme ind på drømme-uddannelsen. Mange højskoler tilbyder studieforberedende fag som forberedelse til optagelse ved f.eks. Politiskolen, Jour-nalisthøjskolen, kreative og musiske ud-dannelser, pædagoguddannelser og spe-cifikke fag på universitetet.

Og så er det det sociale aspekt. På næsten alle højskoler kan du vælge at få dit eget værelse – men de fleste synes, det er hyg-

Læs mere påeadania.dk

Besøg vores standErhvervsakademi DaniaAarhus 233 • Aalborg 351 • Herning 448

På Erhvervsakademi Dania kan du læse

ItTeknik BusinessSundhed

• Administrationsøkonom• Autoteknolog• Automationsteknolog• BA i Int. Hospitality

Management• Datamatiker• El-installatør• Energiteknolog• Finansøkonom• Handelsøkonom• It-teknolog• Logistikøkonom

• Markedsføringsøkonom• Multimediedesigner• PB i Optometri• Produktionsteknolog• Serviceøkonom• VVS-installatør

herle Jarlgaard hansen står bag konceptet, FinDerSKeeperS, hvor tusindvis af modeglade mennesker sælger og køber fra hinandens

garderober. Modet til at springe ud som selvstændig og motivationen til at gøre interessen til en levevej fandt herle under et højskoleophold

53

TEXTILSKOLEN.DKDanmarks førende forberedende designskole

www.textilskolen.dk

Drømmer du om en fremtid indenfor mode og design?

tel: 45 42 59 15Textilskolen i Holte

foto

: Nie

lsen

Om

vik

En uddannelse som Digital Artist giver dig mange muligheder indenfor fx. film eller spilbranchen. Uddannelsen er inkl. praktik.

START PÅ FREMTIDENS KREATIVE

Se mere på www.truemax.com

Besøg os i Bella Center d. 8. og 9. Jan.

3D UDDANNELSE

TAG EN GRATIS 3D -ELLER TEGNEWORKSHOP

geligt at bo på værelse sammen med en anden. Du skal

ikke tænke på at

lave mad, for det bliver lavet til dig

hver dag og er med i prisen. Men du skal selv være med til at få højskolen til

at fungere sammen med dine medstude-rende. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, respekterer hinanden og holder sammen.

Herle Jerlgaard Hansen fortæller, hvor-dan det for hende var meget mere det faglige input, der gav hende modet og

motivationen til at springe ud som selv-stændig efter højskoleopholdet:

”Udover det faglige så har det sociale på højskolen i den grad og betydet meget for mig. Rigtig mange af mine gamle højsko-levenner er i dag nogen, der fylder i mit professionelle netværk, og flere af dem har på den ene eller anden måde været involveret i FINDERSKEEPERS,” forklarer hun.

Et helt særligt læringsrumAt gå på højskole er at lære noget nyt hver dag. På en højskole er der ikke nogen skarp opdeling mellem undervisning og fritid. Du skal selv vælge, hvilke fag du vil have, og hvad du vil lære. Der er hverken et pensum eller karakterer, du skal leve op til. Alligevel vil du sikkert suge mere vi-den til dig, end du før har prøvet. Lærerne underviser i det, de brænder for, og er derfor inspirerende og nærværende. De behandler dig som et voksent menneske

og er også gode at tale med om studieret-ninger eller om, hvordan du kan bruge det, du er god til.

For Herle Jarlgaard Hansen var det særlige læringsrum på højskolen en inspiration til, hvordan hun også efterfølgende kunne kombinere sin passion for design med en karriere og en levevej. Når hun i dag af-holder FINDERSKEEPERS, tiltrækker det tusindvis af mennesker, der kommer for at finde de nyeste up-and-coming desig-neres produkter eller købe luksus second hand tøj af folk i modebranchen.

”Jeg føler mig enormt privilegeret over, at det, der startede som en sjov idé, i dag er noget, jeg kan leve af,” fortæller hun. ”Jeg startede med hjælp fra venner og familie. Det har krævet benhårdt arbejde, og det har været utroligt hårdt, men det har også været det hele værd!”

Højskoleopholdet gav både mod & motiVation

54

”The first step in your filmcareer” sådan lyder taglinen fra Danmarks velrenommerede, internationale

filmhøjskole, der udklækker fremtidens instruktører, skuespillere og filmhold. Den europæiske Filmhøjskole

brøster sig ikke bare af, at være international, men er det rent faktisk. Det vil sige, at

halvdelen af eleverne er danske og resten er internationale

Det samme gælder for lærerstaben og ikke mindst de mange store internationale navne, der hvert år gæster skolen for at uddanne eleverne og introducere dem til filmverdenen og film-branchen. Oscarnominerede og Emmy vindende instruktør Guy Davidi, danske Thomas Vinterberg og Lone Scherfig, Executive producer for Stanley Kubric fil-mene Jan Harlan, ”Act of killing” instruk-tør Joshua Oppenheimer samt Paradis trilogiens instruktør Ulrich Seidl er bare nogle af de internationale navne, eleverne får undervisning og inspiration af på det 8 1/2 måneds forløb, som EFC tilbyder.

Karin Grand, konstitueret forstander og instruktionslærer fortæller: “At leve tæt sammen med andre kulturer indebærer, at man bliver mere bevidst om sig selv og sin baggrund. Samtidig sker der i det kreative møde og samarbejde mellem unge men-nesker ofte det, at nationalitet og kulturel baggrund træder i baggrunden. Grænser-ne udviskes, fordi den kunstneriske am-bition som en gruppe arbejder hen imod er i fokus. Den universalitet, der kan op-leves og deles i en kunstnerisk proces, har stor værdi for et samfund såvel som for det

enkelte menneske. Som filmhøjskole kan vi spille en positive rolle i den sammen-hæng.”

Tidligere elever gør det godt i filmbranchenStore navne som Pilou Asbæk, Rasmus Heide, Rasmus Heisterberg, Charlotte Bruus og ikke mindst Nikolaj Arcel har alle startet deres karriere på Den Europæ-iske Filmhøjskole, og flere af dem vender sidenhen tilbage som gæstelærere eller oplægsholdere på skolen. Historien går på, at Nicolaj Arcel samlede hele sit hold på skolen, der står bag alle hans film lige fra ”Kongekabelen”, ”De fortabte sjæles ø”, “Sandheden om mænd” og ”En Kongelig Affære”. I det hele taget knytter eleverne mange kontakter på tværs af grænser under deres ophold på skolen, hvilket er vigtigt, når man er i filmbranchen. Typisk har skolen mellem 20-30 nationaliteter samlet på én gang, og al undervisning foregår på engelsk.

“Som kunstskole er det essentielt at have udsyn og være forbundet med de kunst-

neriske bevægelser, der foregår I Europa. Vi er på Den Europæiske Filmhøjskole glade for at have et stærkt international netværk i filmbranchen, der gør det mu-ligt for vores elever at blive udfordret og inspireret af filmskabere med kunstneri-ske visioner og et stort engagement i den verden, der omgiver dem,” siger Karin Grand.

Eleverne er involveret i filmproduktion på alle niveauer fra morgen til aften, hvilket giver dem mulighed for både at tilegne sig teoretisk viden, men også at afprøve, hvilke genre, der taler mest til dem som filmmagere og ikke mindst, hvilken rolle, der passer bedst til dem på et filmhold, da de har mulighed for at prøve det hele af i praksis.

Den Europæiske Filmhøjskole modtager ansøgninger allerede nu til næste år. Nye elever starter slut august 2014 og afslut-ter deres forløb i maj 2015. Som på andre højskoler bor og spiser de fleste af elever-ne på skolen, der ligger i smukke omgivel-ser i Ebeltoft.

Den Europæiske Filmhøjskole er både højskole og internationalt college

med elever fra hele verden på én og samme tid

54

55

Ny uddannelses

-start?– besøg din nye

skole!

Se den altid opdaterede liste over Åbent Hus events på

www.aabenthus.ua.dk

56www.jaruplund.de

JARUPLUND HØJSKOLE DEN DANSKE HØJSKOLE SYD FOR GRÆNSEN

På Jaruplund Højskole får du venskaber på tværs af landegrænser, for her kom-mer en stor del af eleverne fra andre lande end Danmark. Skolen ligger syd for den dansk-tyske grænse og tilbyder dig et internationalt miljø med mulighed for fordybelse og udvikling på det per-sonlige, faglige og kreative plan. 

På Jaruplund Højskole sammensætter du selv et skema ud fra dine egne ambi-tioner. Skolen tilbyder dig fordybelse og udvikling i tre hovedfag: musik, kunst eller tysk på højt niveau.

Jaruplund Højskole har helt nyrenove-rede lokaler sauna, fitnessrum, biograf og gymnastiksal samt musiklokale og kunstatelier.

”Opholdet på Jaruplund er en af de bedste oplevelser, jeg har haft. Det var en kæmpe oplevelse at møde folk fra alle mulige lande.”

Line Johannesen Hove, tidligere elev på Jaruplund

06. januar - 28. april 201408. september - 19. december 201405. januar - 26. april 2014

”Det er overraskende, hvor meget man har til fælles. Jeg tror også, de udenlandske elever blev over-raskede over, hvordan danskerne tænkte.”

Rikke Paaske, tidligere elev på Jaruplund

Lær at sige ’lækker røv’ på polsk.I skolens pejsestue kan du tage et spil pool, eller du kan starte en fest i skolens egen bar. 

Skolen ligger lige på den anden side af den dansk-tyske grænse, tæt på den hyggelige havneby Flensborg.

Skolen er dansk, og lærerne taler dansk, men det internationale miljø giver dig gode muligheder for at få for-bedret dine engelsk- og tyskkundskaber. Der er typisk 20-30 elever på skolen, og det giver en tryg og tæt atmosfære, hvor alle kender alle.

Der er noget for enhver smag – om du er til bus, taxi eller lastbil. Eller om du for første gang tænker over din uddannelses-fremtid, allerede er studerende eller f.eks. har gået ledig i et stykke tid.

Transport Uddannelses Centret (TUC) er Danmarks største uddannelsesinstitution inden for transportsektoren. TUC DK er et samarbejde mellem en række skoler over hele landet, der årligt uddanner el-ler efteruddanner 35.000 chauffører i alle discipliner inden for transporterhvervet – alt fra stort kørekort, energirigtig kørsel, personbefordring, tunge transport og alle

mulige andre grene inden for bus, lastbil og taxi.

”Vores ambition er, at vores kursister skal have Danmarks bedste transportuddan-nelse. Uanset om vi taler om den unge, der for første gang træder ind i et uddan-nelsesforløb, eller om det er den garvede chauffør, der efter mange år på landeve-jen skal have rettet gamle vaner og lære teknikker, der sparer på brændstoffet og forbedrer miljøet. Alle uden undtagelse skal efter endt uddannelse hos os have til-egnet sig Danmarks bedste kompetencer, som er forudsætningen for at være en ef-

terspurgt chauffør” siger TUC DK’s adm. direktør Peter Laursen.

Branchekendskab er nøgleordetTUC DK-skolerne arbejder konstant på at være på omgangshøjde med, hvad der rører sig i transportbranchen. Skolerne er i løbende kontakt til vognmænd, beslæg-tede virksomheder, A-kasser, jobcentre og andre uddannelsesinstitutioner. Det handler om at være på forkant med nye muligheder og tendenser. TUC DK er i dialog med mere end 80 af de 100 stør-ste danske virksomheder i transportsek-toren. Et nøje branchekendskab er ét af redskaberne til at vide, hvordan både de aktuelle og fremtidige udfordringer skal tackles. Og hvordan de til enhver tid bed-ste uddannelser skal strikkes sammen, så kursisterne er attraktive over for arbejds-giverne.

Peter Laursen forklarer, at det handler om at se muligheder:

“Eksempelvis kan pædagogstuderende bringe sig selv i en bedre position ved en jobsamtale, hvis de gennem en trans-portuddannelse i tillæg kan køre med børn i en bus. Tilsvarende med en sosu-assistent, der er uddannet til handicap-

Danmark kommer til at mangle chauffører i de kommende år. Det stiller krav til professionelle uddannelser i transportbranchen for både ledige og unge, der vil i gang. TUC DK-skolerne forsøger at samle trådene

Et stort kørekort er bedre end en lille studentereksamen

57

www.medicalstudies.dkfacebook.com/Agder.VitenskapsakademiEmail: study-poland@uia.noTelefon: +47 38141957 / +47 38141475

Bliv læge eller psykologUdfordrende uddannelser ved gode polske universiteter i Bydgoszcz, Poznan og Warszawa:

Læge · Tandlæge · PsykologFysioterapeut · Farmaceut

Agder Vitenskapsakademi tilbyder vejledninghelt frem til studiestart. Kontakt os i dag!

Our Programs International Hospitality Management

- BA in International Hospitality Management

- BA (Hons) in International Hospitality Management

- Post Graduate Diploma

- 2-week summer/winter course incl. IB CAS hours

Next intakes August and January

SSTH Swiss School of Tourism and Hospitality7062 Passugg | Switzerland | Tel. +41 81255 1111 | www.ssth.ch

Event Manager

befordring eller en håndværker med et stort kørekort. Disse ting er med til at øge folks jobchancer og -muligheder. Også selv om det ikke er direkte i transport-branchen. Der findes et utal af eksempler på, at et stort kørekort eller en anden form for transportuddannelse kan bringe folk forrest i køen til jobsamtalen, “ siger Peter Laursen.

Jobgaranti for ledigeTUC DK-skolernes uddannelser henven-der sig til et bredt udsnit af den danske befolkning. Det er et faktum, at Danmark i de kommende år kommer til at mangle kvalificerede chauffører. De store anlægs-projekter – Metro-Cityringen i Køben-havn, den faste forbindelse over Femern Bælt, ny Storstrømsbro og en håndfuld

supersygehuse, blot for at nævne nogle – er alle projekter, der forudsætter megen transport.

Derfor rummer TUC DK-skolernes til-bud en lang række muligheder for både uddannelsessøgende og ledige, herunder også 6-ugers selvvalgt uddannelse.

TUC DK har som de eneste skoler i Dan-mark derudover introduceret et unikt koncept for ledige medborgere, hvor et håndholdt og dedikeret forløb hjælper dem til fodfæste på arbejdsmarkedet. Redskabet hedder intet ringere end en Jobgaranti.

“Når først interessen og mulighederne er afklaret, og et jobcenter godkender en ledig til en chaufføruddannelse på en af vores skoler, så garanterer vi, at der er et job i den anden ende. Vores finmaskede net af kontakter i branchen gør, at vi kan spille en særlig rolle i et sådant forløb. Vi hjælper den enkelte vognmand med at rekruttere og den enkelte ledige helt fra den første kursusdag til at komme godt i gang hos arbejdsgiveren. Vi er limen, der binder arbejdstager og -giver sammen,” understreger TUC DK’s adm. direktør Pe-ter Laursen.

58

Study Abroad and Exchange 2014/2015 in the NetherlandsThe Academy of Technology, Innovation and Society of The Hague University of Applied Sciences offers many possibilities for a semester abroad!

15 ECTS Minors:

� Offshore

� Energy Transition

� The Many Faces of Globalization

� Smart Energy Management & Design

� Climate Change in an International Perspective

� Greenhouse Innovations

� Sustainable Product Design

� Development Cooperation

For more information, please send an email to: tis-international@hhs.nl

We hope to welcome you in The Hague or in Delft!

thehagueuniversity.com

Your world of difference

T +44 (0)20 7487 7727 E inbound@regents.ac.uk W regents.ac.uk/inbound

› Arts and Social Sciences› Business and Management› Drama, Film and Media› Fashion and Design› Psychology

Develop your international network, make new friends and explore the city.

Our beautiful central London campus makes it perfect for study abroad or full time courses in:

Study in central London

To find out more about Regent’s University London and our study abroad options contact us on:

Projektledelse BYG er skabt for at imøde-komme det store behov for projektledel-seskompetencer i byggebranchen. ”Selv veluddannede inden for byggebranchen besidder ikke en teoretisk baggrund in-den for ledelse, men ironisk nok ansættes mange byggeuddannede i lederstillinger eller funktioner med ledelsesansvar,” ud-taler Bertel Pagaard, AU konsulent hos Erhvervsakademi MidtVest. Bertel Paga-ard er en af ophavsmændene bag denne videregående uddannelse, der er etableret i samarbejde med byggebranchen og Er-hvervsakademi MidtVest. ”Uddannelsen henvender sig til alle med en erhvervsfag-lig uddannelse inden for byggebranchen” fortæller AU konsulenten.

Peter Bak blev i februar færdig som byg-ningskonstruktør, men kunne på det tidspunkt ikke få job. Ledighedsperioden valgte Peter Bak derfor at bruge på en efter-uddannelse i Projektledelse BYG. ”Begre-bet ’projekter’ er nærmest et mantra i dag, hvorfor det for mig var oplagt at tilegne mig kendskab til projektledelsesværktø-jer,” fortæller Peter Bak om baggrunden for valg af netop denne efteruddannelse. Han understreger endvidere: ”De teoretiske værktøjer er med til at gøre noget diffust til noget logisk, hvilket tiltaler mig meget”.

Tekst og foto: Rebecca Maria Tinggaard

projektledelse Byg – en fordel på Cv’et

e f t e r

peter Bak, 41 læste projektledelse Byg hos erhvervsakademi Midtvest, og er nu ansat, som beregner hos en tømrervirksomhed ved herning

59

BA (HONS) BUSINESS STUDIES - 3-YEAR BACHELOR DEGREE

• The opportunity to study Business in Luxembourg.

• Small classes (±25) taught in English by business professionals.

• Strong academic course of study plus practical training.

• Yearly in-company internships arranged for undergraduates.

• International environment.

• A perfect preparation for a Masters abroad.

• Program offi cially accredited by the Luxembourg Ministry of

Education and Research.

OUR VERY PRACTICAL BACHELORWILL CHANGE YOUR FUTURE!

UNITED BUSINESS

INSTITUTES - LUXEMBOURG

Campus Wiltz - Château de Wiltz

L-9516 Wiltz - Luxembourg

www.ubi.edu

I dag ser beskæftigelsessituationen helt anderledes ud for den 41-årige far til tre end den gjorde, da han påbegyndte efter-uddannelsen. På spørgsmålet om, hvor-dan det går med jobsituationen svarer han på bedste jyske og rolige facon:

”Jo, tak, det går sådan set meget godt – jeg er netop i dag blevet ringet op og blevet tilbudt endnu en stilling”. Faktum er, at midtjyden på det tidspunkt allerede havde sagt ”ja tak” til én drømmestilling andet steds.

Peter Bak vurderer det som en fordel at have gennemført kurset i projektledelse BYG. ”–”den virksomhed, der kontaktede mig i dag, var glade for, at jeg fik ledelses-delen bygget oven på min bygningsfaglige baggrund,” fortæller kursisten, der blev ansat, mens han var i gang med sin efter-uddannelse. Virksomheden var nemlig villig til at vente på, at Peter Bak færdig-gjorde uddannelsen.

Fremgang i branchen”Den store tilgang til uddannelsen kunne tyde på, at timingen har været god”, for-tæller AU konsulenten Bertel Pagaard og fortsætter ”Med tegn på et boom inden for byggebranchen i nærmeste fremtid,

får netop disse kursister et fortrin i for-hold til det kommende arbejdsmarked”.

Efteruddannelse uden omkostninger - tværtimodPeter Bak er oprindelig uddannet byg-ningssnedker, men meget vand er løbet i åen siden, og efter adskillige års arbejde inden for tømrerfaget færdiggjorde han i 2013 endnu en uddannelse. Men hvor-for hvile på laurbærrene, når man bliver tilbudt endnu mere viden og endda uden økonomiske omkostninger…?! Da Peter Bak blev ledig og hørte om de mange muligheder inden for Kurser for ledige, var han ikke i tvivl om, at han ville gøre brug af denne mulighed.

”Projektledelse BYG har jeg nyt godt af,” fortæller Peter Bak, der ikke fra sine tidli-gere uddannelser har fået undervisning i projektledelse. Peter Bak er tydeligvis gre-bet af projektledelsesdelen.

Begreber som interessentanalyse, Adizes persontypeindikator, kommunikation, risikovurdering mv. flyder ubesværet fra den engagerede kursist, og entusiasmen smitter. Som Peter Bak siger: ”I bund og grund er selve projektledelsesteorien re-levant for alle brancher, og alle stillinger,

der indeholder projektledelse, men på denne uddannelse er den særlig tilrette-lagt byggebranchen, hvilket er baggrun-den for, at jeg valgte den.”

Fra teori til succes på byggepladsenUndervisningen på uddannelsen har væ-ret intensiv fra 8.30-15.00 i hverdagene, men med de engagerede undervisere, som Peter Bak beskriver med største re-spekt, er tiden fløjet af sted. Fælles for underviserne er, at de har erfaring fra det virkelige liv enten som håndværkere i byggebranchen eller som ledere i det pul-serende erhvervsliv. Derudover er under-viserne ligeledes teoretisk velfunderet og formidlere af de nyeste projektledelses-værktøjer. Peter Bach har været glad for kombinationen af undervisernes teoreti-ske som praktiske kompetencer.

”I bund og grund afhænger succesen af ethvert byggeprojekt om at have tænkt alle involverede interessenter med i pro-jektet således, at alle er blevet hørt og kommunikeret med, hvilket netop gør in-teressentanalysen og risikovurderingen så væsentlig,”understreger Peter Bak, der til CV’et kan tilføje en veloverstået eksamen i Projektledelse BYG ”… Karakteren 10 er vel ok,” slutter Peter Bak med glimt i øjet.

60

Det var en god start på den første dag af mit praktikophold på Christian Hospital i den lille Indiske by Mungeli. Et ophold som nu er vel overstået, og de tre måneder er nu ikke kun et godt minde i min hu-kommelse, men har også beriget mig med flere faglige og personlige kompetencer.

I juni 2012 afsluttede jeg 4. år på medi-cinstudiet i København. Medicinstudiet tager i alt 6 år, og jeg havde nu brug for en pause fra læsningen, men også en pause som kunne give mig lidt mere praktisk er-faring i bagagen.

Inden jeg stod der og assisterede ved mit livs første kejsersnit, var der dog en del forberedelse: Først skulle visa selvfølgelig ordnes, dette skete via den Indiske am-bassades hjemmeside i Danmark. Deref-ter måtte jeg undersøge hvilke vaccinatio-ner, jeg skulle have. Jeg blev sponsoreret af vaccinationsklinikken Udlandsvacci-nationen I/S, der gav mig vaccinationer mod følgende sygdomme: Hepatitis A og B, tyfus, japansk hjernebetændelse og tu-berkulose vaccination. Herudover tog jeg malariapiller, idet Christian Hospital lig-ger i højrisikoområde for malaria.

En anden vigtig ting, når man rejser ud i verden, er en rejseforsikring. Sygesikrings-kortet dækker ikke her, og derfor kan det blive virkelig dyrt, hvis man kommer til skade og ikke har en rejseforsikring. Man er derfor nødt til at forsikre sig gennem et forsikringsselskab. Min rejseforsikring blev sponsoreret af Gouda Rejseforsikring.

Jeg søgte en masse fonde og legater til at dække nogle af udgifterne til studieophol-det. Det var et hårdt arbejde, men gavnligt.

Livet på Christian Hospital Mungeli Hospitalet ligger i en landsby i staten Chhattisgarh i Indien. Hospitalet råder over 100 sengepladser, intensivafdeling, opvågningsafsnit, tre operationsstuer og et laboratorium. Der er ansat 5 læger.

Dagen starter klokken 8.00 med morgen-gudstjeneste. Herefter gik en blandet flok

af læger og sygeple- jersker (8-12 personer) sammen stuegang. Efter morgenrunden var det tid til ”chai” (indisk te), og kantinen stod klar med mor-genmad. Da den stærke sovs med kikærter og tilhørende brød var indtaget, gik dagen rigtig i gang.

I løbet af dagen havde jeg mange forskellige opgaver. Typisk tilbragte jeg tiden i konsul-tationen. I konsultationen blev jeg konfron-teret med mange forskellige sygedomstil-fælde, som ikke er normale her i Danmark som f.eks. spedalskhed, slangebid, hjerne-hindebetændelse, malariatilfælde. Mange sygdomme havde udviklet sig til tilstande, man kun har læst om i fagbøgerne. Mest fordi det her er normalt, at man går til en af landsbyens alternative ”læger” først.

Et eksempel var en ung dame, som var gået til den lokale ”læge” med mavesmer-ter. ”Lægen” gav hende en indsprøjtning i ballen. Dette udviklede sig til en byld. Først efter nogen tid kom hun til vores hospital. På dette tidspunkt havde bylden udviklet sig til at fylde det meste af den ene balle. Resultatet var, at vi måtte bort-operere en stor del af hendes ene balle og efterfølgende transplantere hud til områ-det. Hun må nu leve med en skamferet krop resten af sit liv.

Når der kom akutte patienter i modtagel-sen, blev der ringet efter mig, så jeg kunne lære arbejdsgangen der. Ligeledes hvis der var fødsler eller operationer, hvor jeg kunne assistere. Arbejdsdagen sluttede officielt for mig klokken 16. Herefter stod jeg til rådighed ved akutte operationer, som typisk var kejsersnit om natten.

Aftnerne gik bl.a. med socialt sam-vær, som normalt var tv, middage og badminton. Søn-

dag var den eneste ”fridag”, og den blev typisk brugt til at tage væk fra hospitals-området. Normalt skete det i små grup-per, som tog på fisketure, i zoologisk have, på badetur i en nærliggende, stor sø eller på shopping tur.

Formålet med opholdet var både fagligt, humanitært og personligt.

Fagligt: Jeg fik stor indblik i forløbet af infektionssygdomme, som typisk ses i troperne, men som vi nu om dage ser flere og flere tilfælde af herhjemme, bl.a. på grund af den stigende globalisering og rejseaktivitet. Ligeledes fik jeg god erfa-ring med at assistere til operationer.

Humanitært: Jeg arbejdede gratis for ho-spitalet i tre måneder, og organisationen, som jeg rejse med (Praktikant I Troperne, PIT), sender gennem hele året to danske medicinstuderende ned til hospitalet for på den måde at give hospitalet en vedva-rende hjælp.

Personligt: Jeg har fået stor indsigt i den indiske kultur og en forståelse for, at der er andre måder, at opfatte og forholde sig til sygdom på. I nutidens globaliserede verden er der et stigende behov for større indsigt i andre kulturers livssyn og syg-domsopfattelser, hvorfor jeg er sikker på, at jeg vil drage stor nytte af de erfaringer, jeg har gjort mig under opholdet i Indien.

Kejsersnit i Indien”Kamilla!” lægen, Dipteeman, kikkede på mig og spurgte, om jeg havde syet før. Efter et vellykket kejsersnit var jeg lidt overvældet. Jeg havde lige assisteret til mit første kejsersnit, taget imod en velskabt og skrigende baby og havde selv klippet barnets naglestreng over. Inden jeg havde nået at svare, stak han mig nål og tråd

Af Kamilla Diane Gundersen, medicinstuderende KU

61

Develop your potentialsStudy in Germany – the land of technology and science

Germany: Your 1st choice Be part of an international academic and scientific communityChoose from a wide variety of Bachelor, Master and PhD programmes taught in EnglishStudy at excellent universities with low tuition fees and benefit from affordable living cost

Meet us at our booth at the Education Without Borders fair in Copenhagen or visit our website:

www.daad.de

See you there

Anzeige_Buch_175x267.indd 1 05.12.13 10:57

62

Til trods for at danske uddannelsessøgen-de, i langt højere grad end tidligere, har en verden af muligheder til rådighed for dem, er den danske andel af studerende, der læser i udlandet kun 3.2%. Dermed ligger Danmark, ifølge Uddannelsesmini-steriets Mobilitetsstatistik udgivet i Marts 2013, ikke blot under gennemsnittet i vo-res nabolande, men også under gennem-snittet blandt EU-landene.

Det er en tendens, foreningen Danish Students Abroad (DSA) er sat i verden for at ændre. Foreningen, som blev stiftet i August 2012, har netop til formål at hjæl-pe og støtte danske studerende før, under og efter deres studieophold i udlandet, og dermed øge andelen af danske stude-rende, som vælger at tage hele eller dele af deres uddannelse i udlandet.

Mål og udfordringerVed dens stiftelse blev det hurtigt tyde-ligt, at forenings medlemmer, som på daværende tidspunkt udgjorde både nu-værende og tidligere udlandsstuderende med erfaring fra til sammen 15 forskellige lande, i vid udstrækning havde en række udfordringer i forbindelse med deres ud-landsophold til fælles.

Mange havde for eksempel problemer med meritoverførsel, andre med opta-gelsesreglerne på danske universiteter og helt tredje med reglerne for studiestøtte og SU. Det måske mest gennemgående problem blandt medlemmerne var dog, at mange følte, at deres problemer hverken vandt genklang blandt studievejledere el-ler beslutningstagere. Det er derfor ikke tilfældigt, at netop rådgivning og politisk repræsentation af danske studerende i udlandet er DSAs omdrejningspunkter.

Den rådgivning, DSA tilbyder spæn-der lige så bredt, som de proble-mer mange danske udlands-studerende står overfor. På hjemmesiden www.dsabroad.dk kan man der-for både finde

hjælp til SU-ansøgningen, sprogtests, og studieforhold i en lang række lande. Derudover opererer DSA også med et så-kaldt ’Netværk’, der gør muligt for enhver at spørge et medlem af DSA på et givent universitet eller i et givent land, om alt fra boligforhold til karakterskalaer.

Når danske studerende fravælger et op-hold i udlandet i forbindelse med deres uddannelse, er det imidlertid også et politisk problem. Derfor har DSA bl.a. medvirket til at karakteroversættelsen fra den internationale gymnasieeksamen IB (International Baccalaureate, red.) vil blive ændret for at undgå, at studerende, der har valgt at læse en IB i udlandet el-ler Danmark, får deres karakterer under-vurderede og dermed får sværere ved at søge tilbage til videregående uddannelse i Danmark.

Uanset om det gælder karakteroversæt-telser af IB, meritoverførsel for udenland-ske grader, eller overgangen fra en dansk til en udenlandsk professionsbachelor, er et af målene for DSA derfor også, ifølge foreningens Formand Sørine Mathilde Vesth Rasmussen, at gøre det ”gnidnings-frit at komme tilbage til Danmark”.

En lys fremtidMed et støt stigende medlemstal og efter netop at have modtaget et større til-skud fra Europanævnet ser DSA positivt på fremtid. En lang række samarbejds- og affiliateaftaler er netop blevet indgået, internatio-nale fir-maer

såsom Google har også vist stor interesse, og på Christiansborg er der, med afsæt i regeringens handlingsplan for internatio-nalisering af de videregående uddannel-ser, langt mere fokus på de udlandsstude-rendes forhold end tidligere.

På det grundlag håber DSA derfor at kunne medvirke til hurtigere og mere transparent meritoverførsel for både ba-chelor- og kandidatergrader, at der gi-ves mulighed for 5 snarere end 4 års SU til udlandsstudier og mange af de andre mærkesager på DSAs ønskeliste. Når for-eningen de mål, vil uddannelsessøgende indenfor alle områder have langt flere, og langt bedre muligheder for at læse i udlandet. Det er en kæmpe fordel for den enkelte studerende og for det danske samfund, at uddannelsessøgende dermed får reel adgang til det, der i sandhed er en verden af muligheder.

1 Vil du forbedre dine chancer for at komme ind på drømmestudiet i Dan-mark med udlandsstudier, bør du un-dersøge hvilke fag, der kan forbedre dine chancer for optagelse!

2 Er du derimod ikke sikker på, hvad du vil senere hen, er udlandsstudier en per-fekt mulighed for at prøve kræfter af med flere forskellige fagretninger!

3 Spar op! Rejser du ud på dit sabbatår, skal du selv betale omkostningerne ved studier- ne. Rejser du derimod ud som del af din danske uddannelse, har du mulighed for at få SU og studielån med til udlandet.

4 Der er økonomisk støtte at hente blandt de mere end 35.000 legater, som hvert år uddeles til unge under uddannelse. Søg i god tid – det er en tidskrævende proces.

5 Ansøg om dit studieophold i god tid i forvejen. Mange udlandske skoler har en lang optagelsesproces, som tager flere måneder. Start derfor 3-6 måneder før du ønsker at rejse, gerne før.

en VERDEN af muligheder

For de fleste uddannelsessøgende er alene tanken om at læse i Indien, Canada eller Argentina så overvældende, at kun de færreste følger drømmen. Det er et enormt tab for den enkelte og for samfundet, lyder det fra forening Danish Students Abroad.

Af Morten Munch Jespersen, Danish Students Abroad

Fakta

Læs mere om Danish Students Abroad eller meld dig ind på www.dsabroad.dk samt facebook.com/danishstudentsabroad

hvert år rejser tusindvis af unge danskere ud i verden for at prøve kræfter med udlandsstudier. et studieophold i udlandet kan meget vel blive en af de bedste oplevelser i dit liv med masser af eventyr og nye

venskaber. Det tager også tid og overblik at planlægge, så hav disse råd in mente når du går igang

Vil du stude re i udlandet?10 gode råd til at komme godt igang

63

6 Tal med andre, som allerede har prø-vet at studere i udlandet. Den første tid væk fra venner og familie kan være svær til trods for, at du sidder i fan-tastiske omgivelser i f.eks. USA eller Australien.

7 Find en bolig inden du ankommer til din studieby, så du allerede fra start falder på plads i dit nye hjem.

8 Går du direkte fra gymnasiet til et col-lege eller universitet i udlandet, er sko-legangen noget anderledes. Du går kun i skole 12-15 timer ugenligt, men har derimod mange lektier!

9 Gruppearbejde, afleveringer og under-visning på et andet sprog kan godt være hårdt i starten. Benyt dig af din skoles tutorordning. Du kan f.eks. få en tutor til at læse dine opgaver igennem, hjælpe dig med faget mv.

10 Du skal selvfølgelig også bruge tid på andet end skolen, når du er afsted – rejs, meld dig på skolens sportshold og oplev den kultur, du er en del af.

Mine forældre mødtes på et studieophold i udlandet, og en af mine søstre har læst på Cambridge, Kent og på universitet i Amsterdam, så det at studere i udlandet ligger til min familie. At tage et fly fra Ka-strup for at studere i England, var derfor naturligt for mig, om end beslutningen var tættere på en tilfældighed end en drøm, der gik opfyldelse. Det var et afslag fra en uddannelse på KU, der fik mig til at se nærmere på mine muligheder i ud-landet, og det, jeg blev mødt med, var en vildt spændende verden.

Den eneste overvejelse, jeg faktisk gjorde mig, før jeg drog af sted, var, om jeg lidt efter lidt ville miste venskaber der ’hjem-me’. Den bekymring viste sig dog at være fuldkommen ubegrundet. Efter 3 ½ år er jeg stadig meget glad for at være herovre, og ville anbefale andre at gøre noget lig-nende til langt de fleste.

Lav ordentlig reseachJeg begik den lille fejl at blive

beruset af udsigten til at komme af sted og la-

vede derfor ikke min research

ordentligt. Ganske

enkelt valgte jeg forkert i første omgang. Mit første valg (Brunel Universitet) var ikke det rigtige for mig og jeg kunne slet ikke se mig selv forsætte der i 3 år. Heldig-vis, gav jeg ikke op og kom ind på ’BA TV production’ på Bournemouth University, som ligger midt på sydkysten.

Forskellige universiteter er stærkere på visse områder end andre, og Bourne-mouth er blandt de bedste når det kom-mer til TV produktion, marketing og animation. De har fingrene langt inde i industrien og har et forrygende omdøm-me. Dog var den vigtigste grund til, at jeg valgte skolen, at jeg ville omgås studeren-de, der var top motiverede og talentfulde og jeg mener også i dag, at jeg har lært lige så meget - hvis ikke mere - af mine venner end af lektorerne. Alligevel var det netop det sociale, jeg havde det sværest med i starten. Når man i forvejen er stille anlagt, er det sværere at komme i gang rent so-cialt. Det var ikke et stort problem, og jeg har masser af venner i dag, som jeg også kommer til at se efter England.

Mulighederne åbner sigÉt er studierne, som er halvt TV og film-mageri og halvt teori, noget andet er de muligheder, der åbner sig. Mange stude-

rende tager hele tiden initiativ, hvilket virkelig motivere mig. Folk her på univer-sitetet har lavet en avis, en TV kanal og jeg har selv startet en international filmfesti-val med film fra hele verdenen. Andre gange præsentere muligheder pludselig foran en – og så skal man bare springe ud i det. Det skete for mig, og inden for en kort periode kom jeg på et marketing praktikplads hos en af industriens giganter, hvor jeg fik lov til at lave marketing på forskellige Hollywood blockbustere, diverse store mode brands, m.fl. Så det gælder virkelig om at holde øjne og øre åbne og engagere sig.

Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at være udlænding, men jeg tror den selvstændighed, det perspektiv og i mit tilfælde, den selvtillid man får, hjælper en med at blive et mere helstøbt menneske.Udfordringer er der nok af, men i det mil-jø, som der er skabt og med de redskaber som universitet tilbyder, er det en enormt givende udvikling, man som udlænding oplever. Det har hjulpet mig meget og vil styrke mine karriere muligheder geval-digt, men bare det, at jeg nu føler mig me-get stærkere over en bred kam, er også en stor gevinst. Jeg er derfor helt sikker på, at jeg også tager min kandidat et sted ude i verden. Hvor, ved jeg dog ikke...

er du blandt dem, der planlægger et studie-ophold i udlandet på mere end seks måneder? Så husk, at du skal melde udrejsen på nettet

Du skal melde udrejse til den kommune, du bor i, in-den du tager af sted og aller-senest fem dage efter, du har forladt Danmark. Hvis du i løbet af dit udlandsop-hold forlænger opholdet til over seks måneder, skal du også melde det, så snart du kender rejsens varighed.

Udrejse skal meldes på www.borger.dk/meldud-rejse. Selvom du ikke skal være i udlandet i

mere end seks måneder, er det stadig en god ide at gå på borger.dk. Her kan

du oprette en digital postkasse, hvor du kan sende, mod-

tage og gemme post fra det offentlige – også

mens du bor i udlandet.

et mere HELSTØBT menneske

dit udlandsophold starter på nettet

Niels Wee er en af de mange unge danskere der tager hele sin uddannelse i udlandet. Her fortæller han om sine oplevelser

Af Niels Wee

hvert år rejser tusindvis af unge danskere ud i verden for at prøve kræfter med udlandsstudier. et studieophold i udlandet kan meget vel blive en af de bedste oplevelser i dit liv med masser af eventyr og nye

venskaber. Det tager også tid og overblik at planlægge, så hav disse råd in mente når du går igang

Vil du stude re i udlandet?10 gode råd til at komme godt igang

Læs mere om voresuddanneLser på

ForsvareT.dK/uddanneLser

På den ene side er Forsvarets uddannelser som alle andre uddannelsesinstitutioner: Mange forskellige uddannelser, et mangfoldigt studiemiljø og så mange karriereperspektiver, at vi ikke kan sætte tal på dem.

På den anden side kan et godt svømmetag eller et roligt sigte være lige så vigtigt som ind-holdet i dine lærebøger hos os.

ForsvareTsuddanneLser en anderledes Måde at lære På