Udviklingsplan 2012-2013

1UdviklingsplanEnghavegård Skole

Udviklingsplan

2012/2013

ENG

HA

VEG

ÅR

D S

KO

LE

2 UdviklingsplanEnghavegård Skole

Kolofon

RedaktionAnnette Smidt Jørgensen,Inge Thamsborg, Lene Sølver Petersenog Lisbet Pedersen

FotosPersonale på skolen

SatsLayoutGladsaxe Pædagogiske Viden-og Dokumentationscenter. GPV

November 2012

IndholdOm skolen – før og nu 3Værdier og fokusområder 4Samarbejde med forældre 5Det personlige og fællesskabet 7Børnenes alsidige, socialeog personlige udvikling 8Det faglige, tværfagligeog projektarbejde 11Indskolingen 13Mellemtrin/udskoling 15Evaluering 17Skolens fokusområder 12/13 19Familieklasse 21Læseskolen 23Flere informationer om skolen 24


Om skolen – før og nu

Enghavegård var oprindeligt en skovri-dergård ved Gyngemosen. Enghavegård i Mørkhøj lå i landsbyens udkant, hvor Københavns kommune senere fi k Skolebo-tanisk Have. Det var en anseelig gård med halvandet hundrede tønder land. Den blev købt af Københavns kommune i 1930 og brændte i 1943.

Lørdag d. 25. marts 1961 kl. 10 blev det første spadestik taget til det store skolekompleks:Blaagaard Seminarium og Enghavegård Skole.Mange undrede sig over, at kommunen byg-gede en tilsyneladende overfl ødig skole midt i Gyngemosen, tæt op til kommunegrænsen og langt fra beboede områder.

Men skolen var planlagt som seminarie-skole, det vil sige seminariets øvelses- og demonstrationsskole, og derfor var det vigtigt, at seminarium og børneskole frem-trådte som en helhed.Byggeriet blev påbegyndt i de glade 60´er, hvor penge bare var noget, man havde. Skolen blev en smuk bygning udformet af tidens dygtigste arkitekter professorerne Jørgen Bo og Karen og Ebbe Clemmensen. Hele komplekset blev ligesom et andet af Jørgen Bo´s bygningsværker Louisiana opført i mursten.

Mange detaljer minder om Louisiana bl.a. en udstrakt anvendelse af træ og glas. Fa-caden mod legepladsen blev beklædt med kobberplader og alle indgangsdøre var ud-ført i massivt teaktræ.

D.12.august 1963 var bygningerne parate til indtagelse af lærere og elever. Skolen fi k fælles skoledistrikt med Mørkhøj Skole og det var tanken, at 12 af denne skoles klasser med lærere skulle rykke over for sammen med fi re nye 1. klasser og 2 børnehaveklasser at starte den nye skole.

Starten var nær blevet dramatisk. De fl e-ste af børnene boede på den modsatte side af den stærkt trafi kerede Mørkhøjvej. Forældrene protesterede, truede med sko-lestrejke.

Kommunens borgmester tog affære: På en nat fi k man rejst en bro over vejen. Broen blev senere nedlagt, genopført og nedlagt igen. I dag regulerer et lyskryds den endnu stærkere trafi k på Mørkhøjvej.

I 2002, 2006 og 2012 har skolen fået byg-get indskolingshus efter principper om miljørigtig projektering. Bygningen rummer nu elever fra børnehaveklasse til og med 3.klasse.

Bygningen danner ramme om fælles lokaler for SFO og skole. Indskolingshuset indehol-der 12 hjemområder og holddelingsrum af forskellig størrelse.

Desuden administrerer og driver skolen Gladsaxe Kommunes Byøkologisk Center og Gladsaxe Kommunes Læseskole for Ordblinde. Den er offi cielt åbnet i 2004. Der går otte klasser fra 4.-8. klassetrin.

Skolen er i dag en tre-sporet skole i børneha-veklassen og på 1., 2., 3., 4., 6., 7. klassetrin og to-sporet på 5., 8. og 9. klassetrin.

Alle lærere og pædagoger arbejder i selvsty-rende team organiseres om klassetrinsteam i tre afdelinger.

I skoleåret 2012/2013 er der ansat to nye faste lærere og 1 barselsvikarer.

Der er pt. 718 elever, 58 lærere, 20 pædago-ger og tre børnehaveklasseledere.


Værdier og fokusområder

I skolenskal man træde varsomt

for herbliver mennesker til

Citat Jørgen Husted

Skolens udviklingsplan beskriver også de områder, der lægges vægt på i hverdagen, og de områder, der i en periode sættes fokus på.

Fokuspunkter 2012/2013På skoleniveau

• Læring og It

• Undervisningsdifferentiering og hold-deling

• Fagene i bevægelse

De tre afdelinger har forskelligefokuspunkter• I indskolingen er der tre forskellige fo-

kuspunkter. Se mere om dette side 19. • På mellemtrinnet mediepatrulje, super-

bruger og elevplaner.

• Udskolingen medborgerskab.

• Naturfagsfagteamet arbejder med grøn skole og den røde tråd i naturfag.

Derudover arbejder skolen på at implemen-tere Gladsaxe Kommunes skolepolitik.

Det bygger vi påUndervisning og skoleliv er for os langt mere end fag og bøger. Et barns læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børn har både hjerte, hjerne og krop og lærer bedst, når disse virker sam-men.

• Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for barnet og det fællesskab, barnet indgår i.

• Vi lægger vægt på, at barnets udvikling og læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne.

• Vi har erfaring med, at det er i aktivitet, nysgerrighed, dialog og udforskning at barnet lærer og udvikler sig.

• Vi vil gerne lykkes med, at barnet har lyst til at lære, tilegne sig gode arbejdsvaner og faglig fordybelse.

• Vi mener det er vigtigt, at barnet lærer at tackle modgang og oplever succeser.

Vi vil gerne kendes for god trivselog respektfulde relationer.Undervisningsministeriet har beskrevet målene for de enkelte fag i en række fag-hæfter ”Fælles mål 2009.” Disse mål er grundlaget for arbejdet i undervisningen og de mål stræber læreren sammen med børnene altid efter at nå.

Udover Folkeskoleloven og faghæfterne tager Enghavegård skole udgangspunkt i den kommunale målsætning Skolepolitik 2007-2011 og Enghavegård skoles udvik-lingsplan.

Skolens udviklingsplan beskriver de vær-dier, der er vigtigst for skolens virksomhed, de mål der arbejdes hen imod og den giver eksempler på, hvordan man i praksis kan handle derudfra.


UdviklingsplanEnghavegård Skole

Samarbejde med forældre

Samarbejdet om børnenes udvikling og un-dervisning foregår i løbende dialog mellem skole og hjem- lærere og forældre.

Ud over samarbejdet om det enkelte barn der foregår direkte mellem den enkelte forældre og lærerne, er samarbejdet om klassen / børnegruppen og dens miljø en vigtig del af skolens opgave.

I forældresamarbejdet gives mulighed for en tæt og uformel kontakt mellem lærere, forældre og børn. Det kan blive afklaret, hvilke forventninger man har til hinanden for at løse den fælles opgave, der drejer sig om børnenes undervisning og opdragelse.

Det virker positivt på børnegruppens trivsel og adfærd, når forældre, lærere og børn uformelt kan drøfte skolens virksomhed og klassens liv. Derved kan man opnå en fælles forståelse for opgavens art.

Skolen har en værdisætning og principper om skole-hjem-samarbejdet gældende for hele skolens virksomhed - således også for SFO Enghavegård.

Det er et udgangspunkt, at skole og hjem gennem dialog og fælles værdier har de bedste betingelser for i fællesskab at skabe og udvikle en god skole, gode klasser og trivsel for det enkelte barn.

Skolens grundlæggende værdier er:

• Ånds- og ytringsfrihed• Ligeværd, selvværd og tolerance• Medansvar for fællesskab og den en-

kelte• Solidaritet og omsorg• Selvforståelse og identitet• Samtale og diskussion• Nysgerrighed, engagement og begej-

string• Virkelyst og arbejdsglæde

• Indsigt i og ansvar for naturen• Mange måder at lære påSom bygger på

• Tillid og tryghed• Forståelse og respekt• Grundig information• Åbenhed og vilje til dialog

Skolebestyrelsen har fokus på skole-hjemsamarbejdet og arbejder med overskriften: ” Forældrene på banen.”

KontaktforældreAlle klasser har en gruppe af kontaktfor-ældre. Formålet med kontaktforældrenes arbejde er at være igangsættende og plan-læggende for dele af samarbejdet mellem skole og hjem. Kontaktforældrenes opgave er således at være medvirkende til at vide-reudvikle skole-hjem-samarbejdet.Det er en af kontaktforældrenes vigtigste opgaver at medvirke til at udvikle det sociale miljø omkring klassen. Kontaktforældrene står for arrangementer, hvor forældre og lærere kan lære hinanden at kende, da et tillidsforhold forældrene imellem og i for-holdet lærer / forældre, er en forudsætning for et vellykket skoleforløb for børnene.Kontaktforældrenes opgave er af formid-lende karakter. Det er vigtigt, at skole-hjem-samarbejdet foregår med tillid og i åbenhed. Kontaktforældrene kan i samarbejde med lærerne være medvirkende til at fremskaffe svar på opståede spørgsmål eller eventuelle problemer i forhold til klassen.På det første forældremøde i børnehaveklas-sen udpeges fi re kontaktforældre.

Kontaktforældreopgaven er rullende – for-stået sådan, at der hvert år kommer to nye kontaktforældre ind, mens to bliver sid-dende fra året før. I løbet af et skoleforløb vil alle børns forældre i en klasse være kontaktforældre.


Man er kontaktforældre i to år. Det er begge barnets forældre, der er kontaktforældre. Som kontaktforældre afgør man selv, om det er mor eller far, der kommer til møderne, eller om man vil komme begge to. Skolen har i hver klasse minimum to årlige foræl-dremøder, hvor emnerne kan være meget forskellige. Det kan f.eks. være: klassens so-ciale liv, skole-hjem-samarbejdet, afholdelse af fødselsdage, undervisningen, kammerat-skab, værdier, holdninger til opdragelse, sengetid, lommepenge, lektier, karakterer, alkohol, rygning, tests, prøver mm.

Det er klassens lærere, der i samarbejde med kontaktforældrene planlægger de en-kelte møders indhold.

Nogle klasser har to årlige skole-hjem-sam-taler, andre holder samtaler med grupper af forældre og andre igen vælger at holde en samtale for nogle børn, mens andre tilbydes fl ere samtaler efter gensidigt behov mellem skole og hjem.

Derudover lægges der vægt på det sociale liv i klasserne. Der er klassefester, afslut-ningsfester og hyggearrangementer fordelt over hele skoleåret.


Det personlige og fællesskabetVores samfund har brug for unge men-nesker, som kan tage et ansvar! For hvad? I sidste ende handler det om ” ansvar for eget liv”. Og det er noget man selv defi nerer. Man kan tage ansvar for sit eget liv, for sin uddannelse, sin familie eller sit land. Man kan også tænke globalt.

Ansvar betyder noget forskelligt for forskel-lige børn på forskellige alderstrin og med forskellig social og kulturel baggrund. Med tiden er det vigtigt, at børnene lærer at tænke over/tage stilling til spørgsmål som: Hvad forstår jeg ved ansvar? Hvad vil jeg være ansvarlig overfor? Hvad vil jeg med mit liv? Det er meget personlige spørgsmål som kun fungerer i et fællesskab. Uden fæl-lesskabet er intet muligt. Men pædagogisk må man starte med den enkelte og tage sit udgangspunkt der. Man vil snart opdage, at det kun er muligt i fællesskabet.

Social kompetence er ikke medfødt, og den udvikles ikke af sig selv. Den opstår ikke gennem modning eller sikres gennem tilfældige erfaringer. Social kompetence kræver et målrettet og tålmodigt arbejde fra forældre, familie, lærere og pædagogers side for at få en børnegruppe til at kunne fungere socialt sammen.

For at fremme børns sociale kompetence må man gøre sig klart, hvad børnene al-lerede kan, og hvad de behøver at lære for at blive bedre til at mestre samspillet med andre børn. På Enghavegård skole arbejder alle klasser med:1. At forøge børns evne til at:

• sætte ord på de følelser de mærker i egen krop

• afl æse den følelsesmæssige tilstand hos den anden part

• forstå den anden parts perspektiv• gå følelsesmæssigt relevant i dialog med

den anden part.

2. At formindske negativ/uhensigtsmæssigimpulsiv adfærd hos børn, gennem:• anvendelse af en problemløsnings-stra-

tegi over for sociale konfl ikter, og• indøvelse af sociale færdigheder3. At forvalte aggression hos børn gennem:

• at mærke aggressionen i sig selv, og• at benytte afslapningsteknikker til at

opnå selvkontrol.

Arbejdet med den sociale kompetence starter med særlig fokus i indskolingen, men fortsætter i hele skoleforløbet. Trivsel er løbende et emne, der tages op på skole-hjemmøder.

Der er hvert år beskrevet et fokusområde inden for det sociale område i klassernes udviklingsplaner. I skoleåret 2010/11 er det fri for mobberi. Hver klasse vælger under denne fælles overskrift selv et fokuspunkt.

Evalueringen af arbejdet vil ske gennem:• evaluering af udviklingsplan ved hjælp af

SMTTE-model• elevplaner for det enkelte barn• løbende mundtlige evalueringer på team-

møder• klassekonferencer• teammøder

UdviklingsplanEnghavegård Skole


Børnenes alsidige, sociale og personlige udviklingArbejdet med børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling er summen af det, der foregår i alle fag, i tværfaglige sammenhæn-ge, projektforløb og i skolens øvrige liv.

I Gladsaxe kommune har man valgt at ud-arbejde trinmål til fremme af børnenes al-sidige, sociale og personlige udvikling efter samme model som til de enkelte fag.

Defi nition:Børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling handler om udvikling af identitet: Hvem er jeg? Og hvem bør jeg være?

Bag arbejdet med udvikling af børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling i Gladsaxe er et syn på børn, der tager ud-gangspunkt i at:

• Ethvert barn er noget særligt• Ethvert barn er nysgerrigt og lærende• Ethvert barn er kommunikerende• Ethvert barn er socialt og • Ethvert barn handler rationelt.

Der er trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling efter 3., 6. og 9/10 klasse. De har følgende overskrifter:• Ansvar• Naturlig selvhævdelse• Selvkontrol• Empati• Samarbejdsfærdighed og• Fantasi, udfoldelse og aktivitetTaget fra Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling i Gladsaxe

På Enghavegård skole arbejdes der med børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling inden for tre hovedområder:• Mange måder at lære på• Lyst til at lære og • At lære sammen med andre

Mange måder at lære påDet er skolens opgave sammen med for-

ældrene at give samtlige børn mod og lyst til at udvikle sig og bruge de ressourcer, de allerede har. Barnets nysgerrighed, lyst til at lære og virkelyst er afgørende for tilegnelsen af kundskaber og færdigheder.

Undervisningen tager udgangspunkt i de enkelte børns forskellige forudsætninger og interesser.

Børnene/de unge skal gennem skoleforløbet udvikle arbejdsmetoder og udtryksformer.

De skal lære at lære.Børnelivet rummer en række modsætnin-ger. Det skal være trygt, men samtidig udfordrende.

Det skal være struktureret og samtidigt frit. Der skal på den ene side været faste rammer, og på den anden side forventes det, at børn udfordrer og udforsker deres omverden. Børn skal gradvist lære at tage ansvar, men samtidig vil vi gerne beskytte dem. Børn lærer i et fællesskab i skolen og i klassen, i forskelligt tempo og med forskel-lige behov på forskellige klassetrin.

Barnets individuelle evner og bestræbelser skal anerkendes og værdsættes.

Det er vigtigt at medtænke, at verden erkendes med alle sanser, her spiller de musiske, kreative, praktiske aktiviteter en stor rolle. Det er en holdning til indhold og organisering af undervisning og læring, der tilgodeser forskellige måder at lære på.

Skolen ønsker at udvikle:• evne til aktivt at opsøge og udnytte faglig

viden i forhold til personligt og socialt meningsfulde projekter.

• evne til at håndtere følelser• evne til aktivt at vedligeholde, udvikle og

bruge kroppen hensigtsmæssigt.• evne til aktivt at opsøge, nyde og skabe

æstetiske indtryk og udtryk.


Eksempler på handling:Indskolingen tager på ture ud af huset, har cirkus, teater og fi lmprojekter, giver cykel-kort, arbejder med storyline og værksteder, arbejder i projekt og tværsuger med de større børn, tilrettelægger fl eksible dage, skaber rum til at arbejde alene og sammen med andre.

Skolen husker, at det er vigtigt at male, syn-ge, tegne, læse, at lytte, tale, skrive, regne, måle, digte, fortælle, og bruge kroppen.

Lyst til at læreSelvtillid er afgørende for, at man kan lære. Derfor lægger skolen vægt på de positive elementer i børnenes arbejde. At prøve sig frem, lave fejl og prøve igen er en nød-vendig forudsætning for at kunne lære. En forudsætning for at børn, der udskiller sig fra fl ertallet, kan udvikle den nødvendige selvtillid er, at de oplever, at deres forskel-lighed respekteres og værdsættes. Skolen skal danne ramme om fællesskaber og være fri for mobning. Der skal stilles forskellige forventninger til børnene. Målet er ikke det samme for alle børn på en gang. Skolen ar-bejder både med fælles- og individuelle mål for den enkelte klasse og det enkelte barn.

Det er skolens mål at skabe et skolemiljø, hvor dialogen - samtale og samarbejde – er en naturlig og integreret del af undervisnin-gen. Når samtalen indgår som et systema-tisk element i skolens arbejde, bliver både lærere og elever parter i undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evalu-ering. Det vil sige, at der bliver fokus på at klargøre barnets udgangspunkt, ressourcer, kompetencer og strategier.

Skolen ønsker at udvikle:• nysgerrighed og lyst til at lære• evne til at tænke og handle kreativt.• evne til aktivt at formulere personlige og

sociale meningsfulde projekter, mål og

strategier for at virkeliggøre og evaluere disse.

Eksempler på handlingSkolen tilrettelægger dage med forskellige aktiviteter, skaber sammenhæng i dagen, lægger vægt på at overraske og iscenesætte, fokuserer på at ramme børnenes interes-ser og niveau. Giver valgmuligheder både i skolen og på SFO. Skolen sætter mål og udarbejder handleplaner for det enkelte barn og er bevidst om at mange veje fører til målet.

At lære sammen med andreDet er i skolen, børn og unge for alvor konfronteres med krav om samspil og samarbejde med mennesker, som de ikke nødvendigvis selv har valgt at være sam-men med. Her skal de udvikle sig selv og fællesskabet. Trivsel handler om, at det skal være rart og meningsfuldt at gå i skole. Enghavegård skole er et sted, hvor børnene skal lære at respektere hinanden og sig selv. Børns mening bygger på de værdier, som de bevidst eller ubevidst har tilegnet sig. Gennem opvæksten skærper børn og unge deres opmærksomhed på, hvilke grundlæg-gende værdier, vores samfund bygger på. Det er skolens opgave at få børnene til at erfare, at demokrati er andet og mere end at give sin stemme ved valg og afstemninger. Skolen skal være med til at synliggøre de værdier som danner fundamentet for vort samfund. Det drejer sig f.eks. om samspil-let mellem miljø og naturressourcer, ret og pligt og medbestemmelse og medansvar. Skolen skal praktisere dette samspil.

Eleverne skal tages med på råd om læ-ringsprocessernes tilrettelæggelse og aktivt medvirke i planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb.Skolen ønsker at udvikle:• kompetence til aktivt at indgå i sociale

fællesskaber.


• evne til at lede og samarbejde ansvar-ligt.

• evne til aktivt at indgå i demokratiske processer

Eksempler på handling:Skolen tager konfl ikter mellem børnene seri-øst og hjælper med at tale dem igennem og lave aftaler, bruger aktiv lytning, har fælles konfl iktløsningsstrategier, holder ugentlige teammøder, børnemøder, arbejder med at sige til og fra, fokuserer på det, der lykkes frem for det, der ikke lykkes. Skolen viser, at det er ok ikke at være enige om alt; børnene mødes med smil og kontakt.

Konfl ikthåndtering Skolen har de sidste år arbejdet på at udvide de tilbud, der er til skolens personale og til skolens børn for at kunne gøre brug af de metoder der fi ndes for at arbejde med at løse konfl ikter. Målet for skolen er at blive en konfl ikthåndterende skole. Det vil sige sy-stematisk og professionelt at løse konfl ikter endnu bedre end den gør det i dag.

I skoleåret 2006/07 har: • alle lærere og pædagoger har fået et

grundlæggende kursus i konfl ikthåndte-ring og mægling.

• en gruppe lærere, pædagoger og skolens ledelse har været på et udvidet kursus i mægling og

• 25 elever fra 6. og 7. klassetrin fået ud-dannelse til at være skolens Giraffer i gården, det vil sige hjælpe med at skabe bedre pauser for skolens mindste elever og mægle ved mindre konfl ikter.

I skoleåret 2012/13 arbejdes der videre med at:• uddanne nye elevmæglere og en ny vok-

senmægler.• alle elever i 4. og 6. klasse får kursus i

konfl ikthåndtering.

Skolen har i arbejdet kontakt til Center for Konfl iktløsning og Ungdomsbyen i Rød-ovre.


Det faglige, tværfaglige og pro-jektarbejdeIndholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver børnene mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng.

Undervisningen skal give børnene mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tvær-gående emner og problemstillinger.§ 5 Folkeskoleloven

I dag har den pædagogiske forskning vist, at den nødvendige dannelse er andet og mere end resultatformidling og målbare færdigheder. Det kan f.eks. være:• barnets evne til at udvikle praktiske

færdigheder, kreativitet og evnen til samarbejde

• barnets glæde ved at beskæftige sig med naturfag, livsbetingelser og levevilkår

• barnets ansvarlighed overfor miljøet, som baggrund for engagement og handling

• barnets opnåelse af tillid til egne mulig-heder ved at forholde sig til problemstil-linger af forskelligartet karakter.

Den ideale læringDet ideale læringsbegreb er karakteristisk ved, at læring opnås ved, at barnet selv ud-vikler erkendelser på baggrund af tidligere erkendelser.Barnet må derfor personligt tilegne sig sin omverden. Vi ved fra vores kendskab til spædbørn, hvordan begrebsverdenen udvik-ler sig gradvist, og hvorledes vi omhyggeligt vælger et ordforråd og en begrebsverden, som svarer til barnets udvikling, når vi vil forklare barnet nye begreber.

Således ved vi også fra os selv, at skal vi forstå noget nyt, må der tages udgangs-punkt i det, vi allerede forstår. Derfor vil en

kollektiv formidling (klasseundervisning) ofte henvende sig til en fi ktiv person med en gennemsnitlig begrebsverden og ord-forråd. Derved vil den svage blive utryg og kan udvikle mindre selvværd. Den stærke person vil kede sig og blive umotiveret for at fortsætte i undervisningsforløbet.

Derimod vil den person, som oplever at få sin nysgerrighed dækket, blive så motive-ret, at det vil forstærke behovet for yderlig læring.

Den ideelle læring forudsætter og udvikler hos eleven en indre styring. Derfor ser vi i undervisningsforløb, hvor den indre styring er vigtig, at andre elever end de bogligt stærke kan profi tere af undervisningen. Der udvikles personlige og sociale færdigheder, som på trods af en relativ lille boglig parat-viden, medfører at eleven klarer sig fi nt i sin fremtidige tilværelse.

Enghavegård skole ønsker at satse på un-dervisningsformer, som udvikler den indre styring hos eleven.

I indskolingen arbejder eleverne ofte i værksteder og har husuger som er fælles tværsuger, hvor eleverne i tværfaglige forløb arbejder med emner og problemstillinger.

Skolen har i mange år haft tradition for at have storylineforløb både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.

I hele skoleforløbet arbejder børnene lø-bende med projektarbejde og projektori-enteret.

Skolens lærere har siden skoleåret 2002/03 arbejdet med faglig kompetenceudvikling i studiekreds og fagteam. I første omgang handlede arbejdet om at implementere Klare Mål og senere Fælles Mål i fagene. Fra skoleåret 2003/04 har alle fag haft fagteam. Overskrifter for arbejdet i fagteamene har været:


– undervisningsdifferentiering– den røde tråd– evaluering– kursusvirksomhed– prøver

Skolens ledelse mødes to gange om året med fagteamkoordinatorerne for at følge arbejdet og fi nde nye fælles fokuspunkter.

Den røde tråd i fagene er en mappe, hvor alle fag har en beskrivelse af:– hvilke trinmål, der er arbejdet med i faget

i løbet af året – emne- og temaoversigt– materialehenvisning (bøger)

– hvordan man har arbejdet (arbejdsfor-mer)

Det er målet at mappen hvert år opdateres og følger børnene gennem skoleforløbet. Det er klasselæreren, der er tovholder på mappen.


Indskolingen

Udgangspunkt for samarbejdet mellem læ-rere og pædagoger er fælles børn og fælles ansvar.

Det er skolens mål at skabe en sammen-hæng i skolestarten for såvel det enkelte barn som gruppen og skabe en helhed i børnenes hverdag. Skolen ønsker at ud-nytte lærernes og pædagogernes forskel-lige kompetencer. Der er fælles ansvar for forældresamarbejdet, fælles samtaler og fælles møder. Lærere og pædagog arbejder sammen i team. Der er fælles traditioner og fælles kursusvirksomhed.

HistorienI 1999 startede skolen en studiekreds, der skulle lægge grunden for samarbejdet mel-lem lærere og pædagoger. Det at have et samarbejde var ikke nyt. Der var i forvejen et positivt samarbejde, men nu skulle der sættes ord på indhold og form. Udgangs-punktet var at finde og skabe en fælles pædagogisk tænkning i skole og på SFO. Nøgleord var udvikling, læring og trivsel for de fælles børn i en hverdag med større helhed mellem skole og SFO.

Derudover skulle studiekredsen forberede b-sporets lærere og pædagoger på at dele lokaler i skolens nye indskolingshus, der var under planlægning.

En planlægningsgruppe bestående af skole-ledelse, SFO-ledelse, indskolingskonsulent og repræsentanter for lærere og pædagoger stod i fællesskab for indholdet i studiekred-sen.

Visioner for studiekredsen var:• Fælles målsætning for skole og SFO.

Fælles børn fælles ansvar.• Bruge hinandens resurser bedst mu-

ligt. • Respekt for hinandens faglighed.

• Meningsfyldte givende projekter som omdrejningspunkt for det fælles arbejde i indskolingen.

• Fælles praksis i forhold til uvikling, læring og trivsel.

• Fælles tilstedeværelse.• Fælles forældresamarbejde• Fælles traditioner• Fastlagt ugentligt teammøde for den

enkelte klasses lærere og pædagoger.• Fælles skriftlighed om det enkelte barn.• Fleksibel skemalægning.• 3. klasse som en del af indskolingen.

Huset, som det i daglig tale hedder, blev taget i brug i februar 2002. Vi er godt på vej med alle visioner – studiekredsen og udviklingsprocessen fortsætter. I august 2006 er anden del af Huset taget i brug, så også a-spor og c-spor kan bo i fælles lokaler. I 2012 er 3. etape af indskolingshuset færdig. Alle klasser fra 0.kl. - 3.kl. er nu i huset.

Helhed i overgangen mellem børnehus SFO og skole – pædagogisk kontinuitetEnghavegård skole og Mørkhøj skole har sammen med børnehusene i Mørkhøj en samarbejdsaftale, der omhandler aftale om sammenhæng mellem børnehus og skoler. Skolerne og børnehusene arbejder med en kuffert, som institutionerne giver børnene med i skole med sange, interview, billeder og et projekt, som børnene skal præsen-tere i skolen. Disse ting skal støtte barnet, når det skal fortælle om sig selv i de nye sammenhænge i SFO og børnehaveklasse. Derudover skal hver institution overlevere en ”skattekiste” med fælles ting fra børne-havelivet.Børnehuse, skole og SFO forpligter sig til at tage afsæt i og videreudvikle den pædago-giske praksis med det børnene medbringer.Samarbejdsaftalen kan i sin nuværende form læses på skolens hjemmeside.


Helhed i dagligdagen mellem skole og SFOHver dag møder pædagogerne børnene i slutningen af skoledagen til en overlevering. Her får børnene at vide, hvad der skal foregå om eftermiddagen og lærer og pædagog kan udveksle vigtige informationer.

Helhed i indskolingenDen lærer og SFO – pædagog, der sam-men med børnehaveklasselederen starter børnehaveklassen følger klassen frem til 3. klasse og medvirker således til at skabe vok-senkontinuitet i første del af skoleforløbet. Det er vedtaget, at skolen har en ordning med en linielærer og en trinlærer.

Det betyder, at en lærer følger børnene ud af indskolingen og en lærer starter et nyt forløb i indskolingen.

På denne måde sikrer skolen både, at ele-verne har en lærer, der er den røde tråd i en længere periode af deres skoleforløb sam-tidig med, at en række lærere specialiserer sig i at undervise i indskolingen og dermed opnår en større erfaring og faglighed inden for denne aldersgruppe.

Vil man læse mere om skolens indskoling kan man henvende sig på skolens eller SFO´s kontor og får den samlede beskri-velse af indskolingen.

MellemtrinI foråret 2008 afholdt mellemtrinnet sin før-ste studiekreds. Studiekredsen skulle skabe et rum, hvor lærere fra 4.-6. Klassetrin ud-arbejdede fælles retningslinjer for arbejdet på mellemtrinnet. Siden 2008 har der hvert


år været afholdt møder i studiekredsen og i skoleåret 2009/10 er der kommet et skrift-ligt dokument Mellemtrinnets ABC, hvor de foreløbige tanker er beskrevet.

Følgende er uddrag af Mellemtrinnets ABC:Hvert år i august samles børnene på mellemtrinnet til et fælles arrangement for at sige goddag til de nye 4. Klasser. Mellemtrinnets sang synges og alle nye mellemtrinsbørn får deres æble sat på en ”klassegren” på ”Mellemtrinstræet”.

I løbet af et skoleår er desuden fælles idræts-dag, to tværsuger og en karnevalsfest.

Fra skoleåret 2009/10 har mellemtrinnet fået sit eget elevråd.

Der er ved at blive udarbejdet en liste

Mellemtrin/udskoling

med temaer til forældremøder på alle tre klassetrin og mellemtrinnet har en fælles koordinator.

Fælles fokuspunkt på mellemtrinnet i sko-leåret 2012/13 er:

• Elevplaner

• Mediepatrulje

• Superbruger

UdskolingI foråret 2008 afholdt også udskolingen sin første studiekreds. Studiekredsen skulle skabe et rum, hvor lærere fra 7.-9. Klassetrin udarbejdede fælles retningslinjer for arbej-det i udskolingen. Siden 2008 har der hvert år været afholdt møder i studiekredsen og


i skoleåret 2009/10 er i er der kommet et skriftligt dokument Udskolingens ABC, hvor de foreløbige tanker er beskrevet. Følgende er uddrag fra Udskolingens ABC:Hvert år i august samles eleverne fra udsko-lingen til et fælles arrangement for at sige goddag til de nye 7. Klasser.Fra skoleåret 2009/10 har udskolingen fået sit eget elevråd. De har arrangeret valgmø-de i forbindelse med kommunevalget 2009 og haft forskellige fælles arrangementer.Der er udarbejdet en liste over temaer, der fast skal indgå på forældremøder på de tre klassetrin:7. klasse1. Hvordan er det at være forældre til et udskolingsbarn?- Hvem har hvilket ansvar for fx at pakke sko-letasken, lektien er lavet, at man er udhvilet, har madpakke med, spiser morgenmad osv.

- Udskolingsbrevet præsenteres.

2. SSP-forældremøde om alkohol

8. klasse 1. Hvordan tackler man det at være forældre til et barn i 8.klasse?- Intro til karakter, udarbejdelse af alko-holpolitik, lommepenge, hjemmetider, Blå mandag, osv.2. Uddannelses introduktionsmøde med UU-Nord.9. klasse1. Hvordan er det at være forældre til et barn i 9. Klasse?

- Nu går vi i 9. klasse snak – Hvad vil det sige? Fornyelse af alkoholkontrakt, fælles holdninger til fester osv.2. Uddannelsesaften v. UU-Nord (ligger selvstændigt)3. Afslutning- Prøver, den sidste tid på Enghavegård, afslutningsfest osv.Fælles fokuspunkt i udskolingen i skoleåret 2012/13 er Medborgerskab.


Evaluering

Skolen har en evalueringsplan. Den trådte i kraft august 2006 og tages løbende op til evaluering og revidering. Den har tre niveauer:1. Skolens udviklingsplan2. Klassetrinnets/klassens udviklingsplan3. Elevplan for det enkelte barn

1. skolens udviklingsplanSkolens ledelse har ansvar for at skrive skolens udviklingsplan.

Skolens udviklingsplan beskriver de værdier, der er vigtigst for skolens virksomhed, de mål der arbejdes hen imod og den giver eksempler på, hvordan man i praksis kan handle derudfra.

Skolens udviklingsplan beskriver også de områder, der lægges vægt på i hverdagen, og de områder, der i en periode sættes fokus på.

Udviklingsplanen er skrevet til skolen in-ternt, forældre, andre brugere af skolen, Børne- og Kulturforvaltningen og det poli-tiske niveau.

Skolens ledelse er ansvarlig tovholder for Skabet (skolens styrende organ), møder med fagteamkoordinatorer. Den deltager løbende i møder med de selvstyrende team og i klassekonferencer minimum en gang pr. år for alle klasser på skolen.

Udviklingsplanen godkendes af skolebesty-relsen og er færdig senest d. 1. september. Den fi ndes på skolens hjemmeside.

2. Klassetrinnets/klassens udviklingsplanLærere og pædagoger omkring et klassetrin eller en klasse skriver udviklingsplanen. Den bliver udarbejdet i juni/august måned og fremlagt på klassens første forældremøde i skoleåret. Fra skoleåret 2005/2006 er alle udviklingsplaner skrevet efter en fælles mo-del. Den hedder SMTTE-modellen.

I udviklingsplanen er der fokus både på faglige og sociale sider af klassens/klas-setrinnets liv. Fælles fokuspunkter for alle klasser vedtages på et lærermøde i maj må-ned. I skoleåret 2010/11 er fri for mobberi, vejledningskultur og klasseledelse fælles fokuspunkt. Planen afl everes til kontoret senest d. 15. september. Skolens ledelse deltager på teammøder og ved klassekonfe-rencer, hvor blandt andet udviklingsplanen inddrages.

3. ElevplanerBarnets lærere og pædagoger udarbejder i fællesskab elevplanen, hvor både faglige, sociale og personlige mål indgår.Fra skoleåret 2006/07 er det blevet obliga-torisk, at alle elever i folkeskolen skal have en elevplan. Skolen har forsøgt forskellige modeller, men har endnu ikke fundet den endelige model. Det vil fortsat være et ud-viklingsområde. Elevplanen afl øser den individuelle handle-plan som mange klasser har arbejdet med i de foregående år.Elevplanen indeholder, med udgangspunkt i status, mål for elevens arbejde, og hvordan det evalueres.

Sammenhæng(baggrund, forudsætninger)

Evaluering(registrering/vurdering)

Mål(hvad vil vigerne opbå)

Tiltag(handlinger)

Tegn(sanseindtryk - på hvilkemåder skal vi kunne ”se”at vi er på vej til målet)


Handleplanen bruges til at planlægge undervisningen for det enkelte barn og i skole-hjemsamarbejdet.

Nogle klasser arbejder med fokusbørn hvilket vil sige at lærere og pædagoger i en periode op til skole-hjemsamtalerne har særligt fokus på 4-6 børn ad gangen. Efterfølgende indkaldes børn og forældre til skole-hjemsamtaler. Dette sker løbende hen over året. Inden samtalerne har klassens lærere holdt elevsamtaler med det enkelte barn og elevplanen sendes hjem.

Fra skoleåret 2007/08 er der indført obliga-toriske tests i folkeskolen, derudover er der kommunale læse- og stave tests. Testene er på følgende klassetrin:

Dansk i 2. klasse, kommunalt, nationaltMatematik i 3. klasse, nationaltDansk 5. klasse, kommunaltMatematik 6. klasse, nationaltNaturfag og dansk 8. klasse, nationalt, dansk kommunaltObligatoriske prøver i dansk, matematik, fysik og engelsk i 9. klasse, nationalt Udtræksprøver i biologi eller geografi , og tysk/fransk, samfundsfag, kristendom eller historie, nationalt.Resultaterne af testene står i elevplanen.

Alle klasser arbejder med portfolio som dokumentationsredskab. Klasserne samler i årets løb eksempler på børnenes arbejder og produkter. Portfolioen præsenteres i for-bindelse med skole-hjemsamtaler. De store elever skriver desuden refl eksionsbreve som en del af portfolioen. Et refl eksionsbrev indeholder elevens tanker om faglig sta-tus, hvad hun gerne vil arbejde mere med og hvordan hun gerne vil arbejde med de forskellige fag.


Skolens fokusområder2012/2013En god skole og skoleudvikling hænger sammen med medarbejdernes kompeten-ceudvikling.Skolen vil i den grad, det er muligt i forhold til økonomi og tidsforbrug arbejde på, at så mange lærere og pædagoger på skolen som muligt får tilbud om efter- og videre-uddannelseenten i form af kurser eller studiekredse. Skolen har tradition for at have fælles stu-diekredsehvert år. Det er i dette forum, at man har tid til at få inspiration af hinandenog andre, diskutere pædagogik og visioner og at se hverdagen i et lidt større perspektiv.

Fælles udviklingsprojekt på SkolenDet store fælles fokuspunkt bliver i 2012/13 Læring og ITI forbindelse med vedtagelsen af den nye skolepolitik i kommunen har skolen valgt, at skoleudviklingsprojektet skal hedde Læring og IT. Skolen opruster meget på dette om-råde. Skolen køber små bærbare computere til alle klasser på skolen således, at elever fra 1. til og med 7. klasse, kan arbejde to og to om en computer. Alle computerne står i klasserne. I skolens 8. klasse får alle elever en I-pad. Klasserne er med i et kommunalt forsøgs-projekt. Til de tre børnehaveklasser køber skolen 5 I–pads pr. klasse, således at ele-verne i grupper kan arbejde med lærings-apps. Der er mange børn, der har glæde af den visuelle og taktile tilgang til læring som I-pads muliggør.Skolens 9. klasser får råderum over det nuværende computerrum med 27 bærbare computere. Dermed er de også i princippet to om en computer bare ikke i deres egne klasselokaler.Skolen køber derudover mange nye digi-tale læringsmidler. E-bøger til læsning i

børnehaveklasse, 1. klasse og 3. klasse. Nyt matematiksystem til 1. klasse i indskolingen baseret på digital læring. I udskolingen får alle elever mulighed for at lære sprog med digitale bøger. Alle klasser har fra næste skoleår IWB (interaktive white boards) tavler og lærerne får en computer/I-pad/tablet, så de kan forberede den undervisning, der er nødvendig i forhold til vores nye satsning. Alle lærere får kursus i at bruge IWB i un-dervisningen.

Skolen har fortsat fokus på• Undervisningsdifferentiering

TrivselSkolen har siden 2006 hvert år haft fokus på at fremme trivslen for skolens børn. Iskoleåret 2012/13 er overskriften Fagene i bevægelse. Børn, der er sunde og aktivelærer bedre, derfor vil skolen i år sætte fokus på bevægelse i alle fag.

Fagteam og faglig kompetenceudviklingPå tværs af årgangsteamene har skolen fagteam. I skoleåret 2012/13 arbejder skolenfortsat med en ny model i forhold til fag-teamsamarbejdet.Tidligere har alle fag haft fagudvalg. De sidste to år er fi re fagområder udvalgt til at få særligtfokus. Det er naturfag, sprog, idræt, sam-fundsfag/historie og kristendom. Næste årvil det blive andre fag, der får særligt fokus. Dansk og matematik er to store vigtige fag,derfor har de altid fokus, i år ikke på tværs af årgangene, men på trinnene. Alle lærere på skolen skal på kursus i brug af IWB (In-teraktive White Borads) enten i dansk eller matematik.

Fagteamene samarbejder om: • Implementering af trinmålene


I skoleåret 2012/13 har skolen planlagt da toer for møder i de fi re udvalgte fagteam, såder sker en fælles koordinering. Alle lærere på skolen har valgt et fagteam, hvor de vilarbejde. I dansk og matematik skal fag-teamsamarbejdet foregå på trinnene. Dette samarbejde er fagteamkoordinatoren an-svarlige for.

• At skabe den røde tråd i fagene • At udarbejde materialer, idelister mm• Udvikling af fagene.

Alle fagteam har en fagteamkoordinatorFagteamkoordinatoren: • Indkalder til møder• Strukturerer møderne og laver opsø-

gende/ forberedende arbejde • Skriver referater, herunder beskriver vi-

sioner og planer for fagteamet • Står for evaluering af arbejdet


Familieklasse

Skolen har fra skoleåret 2004/2005 oprettet en Familieklasse.

En familieklasse henvender sig til elever med dårlig trivsel fagligt og socialt. De børn der kan deltage i familieklassen kan:• være urolige• have svært ved at koncentrere sig• have svært ved at indordne sig• have svært ved at planlægge og orga-

nisere• have svært ved at begå sig med jævn-

aldrende• være stille og indadvendte• give forældrene mulighed for et medan-

svar for barnets forandring i skolen.

Evaluering af arbejdet sker løbende i sam-arbejde med skolens specialteam.Det er et succeskriterium, at der altid er børn og forældre i klassen, og at de børn der har været i familieklassen trives bedre i deres klasse, når de kommer tilbage.

Det er fi re af skolens lærere og en pædagog, der i samarbejde med skoleledelse og sko-lens specialteam står for klassen.

Familieklassen er en klasse, hvor to af læ-rerne/pædagogen arbejder med 6-8 børn og deres forældre en gang om ugen. Resten af skoletiden er barnet i egen klasse. Det er klasselæreren der efter samråd med skolens specialteam visiterer barnet til familieklas-sen.Hvis forældrene er interesserede i projek-tet, inviteres barn, forældre, klasselærer og


lærere fra familieklassen til et målsætnings-møde. Her sættes to-fi re mål for barnets arbejde i familieklassen. Barnet skal så vurderes ud fra en skala fra 1-4 efter hvert modul både i egen klasse og i familieklassen i forhold til de opstillede mål.

Den dag om ugen, hvor familieklassen arbejder, er en forælder med barnet i skole.Det er meningen, at forælderen opdrager og læreren underviser.Undervejs i forløbet mødes forældrene ifamilieklassen uden børn for at tale om deres børn og støtte hinanden.Efter en periode fra 2-5 mdr. er det målet at barnet kan vende fuldtids tilbage til egenklasse.

Målet for familieklassen er at:

• bevare barnets tilknytning til egen klasse• få barnet aktiveret og ansvarliggjort for

egen forandring• gøre forandringer målbareI 2011/2012 startede indskolingen to nye tiltag:

• Hjerterum i skoletiden

• Skolekursus i forløb på otte uger

Nyt tiltag 2012/2013:

• En familieklassedag i indskolingen.


Læseskolen

Personlige formål:• Erkende læsehandicap• Skabe selvværd• Skabe selvtillid• Skabe lyst til at lære• Finde styrkeområder – de mange intel-

ligenser• Skabe kontakt til følelser – Trin for Trin• Lære at tackle modgang

Sociale formål:• Kunne skabe gode relationer• Respektere andre/forskelligheder• Skabe god omgangstone

Faglige formål:• Faglig fordybelse• Lære at koncentrere sig• Lære strategier• Udvikle sig kognitivt• Lære gode arbejdsvaner

det faglige

det sociale det personlige

Læseskolen tilrettelægger undervisning for børn, hvis primære handicap er ordblind-hed. Tilbuddet gives til børn, der til trods for en normal udvikling og megen støtte og specialundervisning ikke er kommet i gang med en læseudvikling. Læseskolen er et kommunalt tilbud og modtager børn fra alle kommunens skoler.

Det bedste tidspunkt at begynde på læse-skolen er ved begyndelsen af 4. eller 5. klas-setrin. På det tidspunkt har de fl este børn med læsevanskeligheder fået almindelig specialundervisning og har deltaget i et læsekursus af ca. tre måneders varighed på egen skole. I denne alder er børnene meget interesserede i at lære at læse, og de er ble-vet så store, at de kan klare en koncentreret undervisningsform.

Skolen har otte klasser (to 4. klasser, to 5. klasser, to 6. klasser, en 7. klasse og 1 8/9. klasse.)

Undervisningen tilrettelægges udfra føl-gende målsætning, som er delt i tre hoved-områder:


Flere informationer om skolenVil man vide mere om skolen kan man læse på skolens hjemmeside www.enghavegaard.dk bl.a. under værd at vide. Skolen har fra skoleåret 2006/07 udarbejdet en del af de informationer, der er værd at have om skolen i pjecer. Alle pjecer kan downloades fra hjemmesiden.

Der fi ndes følgende pjecer:• Velkommen til Enghavegård Skole• Velkommen til Gladsaxe Kommunes Læseskole på Enghavegård Skole• Pjece til kontaktforældre• Elevmægling på Enghavegård• Indskolingen på Enghavegård Skole (under udarbejdelse)• Trafi k• Familieklasse• Praktik• Læsevejledning (under udarbejdelse)• Værdigrundlag for SFO• Udviklingsplan for SFO• Fra SFO til klub• Fra børnehus til skole• Lektiehjælp på SFO• Hjerterum på SFO• Sundhedspjece

Der er på Læseskolen et tæt forældresamar-bejde. Der lægges vægt på at gøre det mu-ligt for forældrene at bakke op om barnets skolegang og give forældrene indsigt i de vanskeligheder barnet har.Det daglige samarbejde vil være mellem klassernes lærere og forældrene og vil foregå ved hjælp af møder, kontaktbog, telefon og intra.Skolens ledelse og kommunens læsekon-sulent følger børnenes udvikling på konfe-rencer med lærerne og deltager efter behov i det øvrige samarbejde.

Børnene visiteres for et år ad gangen. Til-buddet er som regel treårigt, men i enkelte tilfælde er det ikke tilstrækkeligt. I de tilfælde kan forløbet vare længere tid.

På konferencerne og ved møder vurderes det enkelte barns situation. Når et barn udsluses fra læseskolen, vil der være afsat resurser til fortsat at kunne støtte den gode læseudvikling, f.eks. med støttetimer og rådgivning.

Udviklingsplan 2012-2013

Documents

Transcript of Udviklingsplan 2012-2013