Turismens økonomiske betydning i Varde kommune 2011
-
Upload
region-syddanmark -
Category
Documents
-
view
229 -
download
0
description
Transcript of Turismens økonomiske betydning i Varde kommune 2011
2011 Turismens økonomiske betydning i Varde kommune 2008
Teglgaardsparken 101, DK-5500 Billund Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk
Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region.
1
Turismens økonomiske betydning | Varde
Turismens økonomiske betydning for Varde
Udarbejdet af:
Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk
Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen 2. udgave: September 2011
2
Turismens økonomiske betydning | Varde
Forord
Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og
tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst – både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge
EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til
forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder
trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder.
De syddanske turister omsætter for 16, 5 milliarder kroner og er med til at skabe mere end
20.000 arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne
og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser,
værditilvækst og skatteprovenu.
Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad
de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som
skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den
værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de
turismespecifikke erhverv.
Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle
turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og
museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for
eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m.
Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse,
internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de
syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere
også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi.
Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud,
efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk
Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum.
God læselyst.
3
Turismens økonomiske betydning | Varde
Indholdsfortegnelse 1. Tabeller og figurer ................................................................................................................. 4
2. Sammenfatning ..................................................................................................................... 5
3. Indledning .............................................................................................................................. 7
4. Metode .................................................................................................................................. 8
5. Turismeforbrug .................................................................................................................... 11
6. Beskæftigelse ....................................................................................................................... 14
7. Bruttoværditilvækst............................................................................................................. 17
8. Skatter og afgifter ................................................................................................................ 19
9. Litteraturliste ....................................................................................................................... 20
4
Turismens økonomiske betydning | Varde
1. Tabeller og figurer
Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme
Kilde: Opsummering af tabel 2-12
Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Varde kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
- Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008
Kilde: VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011
Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk), Varde Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt for Varde kommune
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 8: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Varde kommune
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Figur 1: Turisme-effektflow Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark
5
Turismens økonomiske betydning | Varde
2. Sammenfatning
Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk
aktivitet for både Danmark, Region Syddanmark og Varde kommune. I den forbindelse er det
vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere at have det bedst mulige
grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at;
Det samlede turismeforbrug i Varde kommune er på hele 1.648,84 millioner kroner,
hvilket svarer til 3,65% af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i
kommunen.
Det tyske marked er det vigtigste udenlandske marked for Varde, med hele 83,4% af
den udenlandske omsætning. 39,9% af det samlede forbrug stammer fra danske
gæster.
Der bliver skabt 1776,80 årsværk som følge af turismeforbruget i kommunen og at
1.247,41 af disse forbliver i Varde kommune.
45% af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, oprettes i de
turismekarakteristiske erhverv, herunder især hos restauranter, overnatningssteder
og rejseservice.
9,03% af den værditilvækst, der skabes i Varde kommune, skabes som følge af
turisme.
De offentlige instanser inkasserer over 658 millioner kroner om året i skatteprovenu
som følge af turismen i regionen, hvoraf de 117,48 millioner er kommuneskatter.
6
Turismens økonomiske betydning | Varde
De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen i Varde kommune er
illustreret i nedenstående tabel.
Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Varde kommune Turismeforbrug i Varde kommune 1.648,84 mio. Kr. Andel af kommunens samlede udbud 3,65%
Kommunens største markeder Danmark 657,25 mio. Kr.
Tyskland 827,37 mio. Kr.
Turismeskabt bruttoværditilvækst i kommunen* 997,15 mio. Kr. Andel af kommunens samlede bruttoværditilvækst 9,03%
Turismeskabt skatteprovenu i kommunen* 658,14 mio. Kr. Andel af kommunens samlede skatteprovenu 11%
Turismeskabt beskæftigelse 1.776,80 årsværk Andel af alle kommunens beskæftigede 7,77% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
7
Turismens økonomiske betydning | Varde
3. Indledning
Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som for private
beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om
nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget
helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag at placere sine vurderinger på.
Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit omfang og sin
sammensætning kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst, beskæftigelse, skatter
m.m.
Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Varde kommune. Rapporten
indeholder følgende grunddele:
Turismeforbrug – Hvad er forbruget fra turismen i området og hvordan er
fordelingen mellem brancher?
Beskæftigelse – Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i
Varde?
Værditilvækst – Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning,
og hvad får vi ud af turisme?
Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen kommunens økonomi?
Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af
turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det
seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet.
Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der anvendes i denne rapport1. På
trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse
indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de
løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen
medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne
skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det
mest aktuelle bud på den effekt turismen har på omsætning, beskæftigelse og
skatteprovenu i kommunen.
1 Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring.
8
Turismens økonomiske betydning | Varde
4. Metode
I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher,
herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten forbruges, ofte også af
lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er
genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af
lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret
økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et
regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet.
Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne
afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder, at f.eks.
forbrug på hoteller ikke kan overstige hotellernes ”totale omsætning i nationalregnskabet”.
Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet.
I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det
giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de
relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i Figur 1.
Figur 1: Turisme-effektflow
Note: “Udland” er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet
Kilde: VDK 2011a s 11
9
Turismens økonomiske betydning | Varde
Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import
effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at
turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er
mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom
tekstilindustrien.
De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af
turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også
mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne,
der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne
løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en
induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender
produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen
forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet.
Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret.
Turisme:
Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med
ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som
turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes
dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er
fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til
såkaldt ”kultur", har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre
timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet
udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af
samme dag.
Turismeomsætning:
Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden
for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på
destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således
ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode,
dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug
er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks
nationalregnskab.
Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer:
De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede
feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt
ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt
feriehus og endagsrejsende.
10
Turismens økonomiske betydning | Varde
Afledte effekter:
Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse,
værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem,
som optræder i første ’led’ i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte
effekter optræder i andet ’led’, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de
inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og
andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc.
Intra- og inter-effekter:
De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra-
og inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som
forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I
herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat
gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der
”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-
effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at
virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller
beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere
på s. 15).
Turismeovernatninger og endagsrejser:
De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål,
svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede
turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi
de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt
inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af
turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på
afstemning i turismesatellitregnskabet.
11
Turismens økonomiske betydning | Varde
5. Turismeforbrug
Turisternes samlede forbrug på opholdet i Varde kommune er på i alt 1.648,84 millioner
kroner. Dette svarer til 3,65 procent af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i
kommunen, hvilket er noget over landsgennemsnittet på 1,6 procent. Af de 1.648,84
millioner kroner stammer de 1324,06 millioner kroner, fra turister der overnatter på de
kommercielle overnatningsformer2, mens 324,78 millioner kroner stammer fra turister på
ikke kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme.
En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede direkte omsætning er
placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på
grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del
af omsætningen i en anden kommune, indgår den direkte omsætning heraf i den respektive
nabokommune.
Af det samlede forbrug på 1.648,84 millioner kroner, skabes de 657,25 fra danske gæster,
mens hele 991,55 millioner kroner stammer fra udenlandske turister. Det svarer således til
at 39,9% af forbruget stammer fra danske turister, hvilket er langt under
regionsgennemsnittet på 68%. Varde kommune har altså flere udenlandske gæster end
gennemsnittet.
De udenlandske gæster er væsentlige i et
nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i
Danmark er at sidestille med eksport til udlandet3,
hvilket vil sige at eksportindtægten af turismen i
Varde er på 991,55 millioner kroner
Tyskland er langt det vigtigste marked og står for
83,4% af omsætningen fra de udenlandske gæster,
mens Norge og Holland som de følgende, udgør
henholdsvis 8,5% og 4% af den udenlandske
turismeomsætning.
2 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, festivaller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 3 Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, desto mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.
Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Varde kommune
Varde
I alt 1.648,81 Danmark 657,25 Tyskland 827,37 Norge 84,27 Sverige 15,19 Holland 39,77 Storbritannien 3,10 USA 1,35 Frankrig 0,32 Italien 1,07 Schweiz 2,50 Polen 0,66 Belgien og Luxemburg 1,02 Finland 0,59 Spanien 0,24 Canada 0,19 Østrig 1,61 Japan 0,41 Øvrige Europa 2,93 Øvrige Lande 8,46 Øvrige Amerika 0,11 Øvrige Østeuropa 0,27 Øvrige Asien 0,12 Kilde: Visitdenmark RTSA 2008
12
Turismens økonomiske betydning | Varde
Nedenstående tabel 3 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og
ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er desuden medtaget
som sammenligningsgrundlag.
Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr. overnatningsform
Varde
kommune Danmark
mio. kr. Pct. Pct.
I alt 1648,84
Kommercielle i alt: 1324,06 80% 48%
Hotel – ferierelateret 48,15 3% 7%
Hotel – forretningsrelateret 87,01 5% 21%
Camping 137,28 8% 1%
Vandrerhjem 4,15 0% 5%
Lejet feriehus 979,72 59% 1%
Feriecentre 66,96 4% 10%
Festival 0,00 0% 1%
Lystbåde 0,13 0% 1%
Bondegårde 0,66 0% 0%
Krydstogt 0,00 0% 1%
Ikke-kommercielle i alt: 324,78 20% 52%
Eget/lånt feriehus samt familie & venner 251,97 15% 25%
Endagsturister – ferie 22,32 1% 14%
Endagsturister – forretning 50,49 3% 13%
Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) 80%
Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) 92%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Som det fremgår ovenfor, har Varde kommune en langt højere andel af
turismeomsætningen fra kommercielle overnatninger end landsgennemsnittet. Dette
dækker over at Varde først og fremmest har en stor del af omsætningen fra lejede feriehuse.
Fra omsætningen af de ikke-kommercielle overnatninger og endagsturismen er det især
endagsturismen, der ligger under landsgennemsnittet. Andelen af forretningsrelateret
omsætning er med 8% meget lav, set i forhold til gennemsnittet for region Syddanmark på
41%.
13
Turismens økonomiske betydning | Varde
Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper.
Nedenfor viser tabel 4, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der
gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter,
turismeforbundene produkter og ikke turismespecifikke produkter. Fordelingen for hele
region Syddanmark er medtaget som sammenligningsgrundlag
Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr. produktgruppe
Varde
kommune Region Syddanmark
mio. kr. pct. pct.
I alt 1.648,78
Turismekarakteristiske produkter 800,09 49% 69%
Heraf:
Overnatningssteder 175,56 11% 23%
Restaurant 129,85 8% 8%
Transport 123,49 7% 24%
Rejseservice 361,93 22% 13%
Forlystelsesparker, museer 9,26 1% 1%
Turismeforbundne brancher 442,15 27% 20%
Heraf:
Fødevare,drikkevarer og tobak 213,33 13% 8%
Benzin og brændstof 104,44 6% 6%
Anden detailhandel 124,38 8% 6%
Ikke-turismespecifikke produkter 406,54 25% 11%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Note: Afrundingsforskel I omsætning I alt.
Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter, er lavere end
regionsgennemsnittet på 69% og landsgennemsnittet på 68%. Det er således 51% af
forbruget, der går til sektorer, der ikke traditionelt ser sig selv som turismevirksomheder. En
lavere andel af omsætningen genereres af overnatningssteder end gennemsnittet, mens
rejseservice udgør en større andel end gennemsnittet. Dette skyldes især den store andel af
omsætningen, der er genereret af overnatninger i feriehuse.
14
Turismens økonomiske betydning | Varde
6. Beskæftigelse
Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der
skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter såsom
overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af
turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til
turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun fordi turisten køber en vare, men også de
indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser.
De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv skal
købe deres produkter et sted hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter
opstår, når de, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse, får løn og
derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder, at den er omregnet til
fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i udpræget
grad er kendetegnet ved udsving henover året.
Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008
Turismeskabte
årsværk Andel af landets turismeskabte
årsværk Turismeandel af samlet
beskæftigelse
Årsværk (1.000) pct. pct.
Hele landet 102 100 3,5
Syddanmark 21 20 3,4
Hovedstaden 44 43 4,5
Sjælland 11 11 3,4
Midtjylland 15 15 2,2
Nordjylland 11 11 3,6 Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (2011b)
Som det fremgår ovenfor i tabel 5, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt
næstflest årsværk med baggrund i turisme. Samtidigt er beskæftigelse som følge af turisme
0,1 procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje
beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj
udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj grad
beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning mere beskæftigelsesskabende end andre
typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.
15
Turismens økonomiske betydning | Varde
Tabel 6 viser beskæftigelseseffekten af turisme i Varde kommune.
Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) Varde
Turismeskabte
årsværk Samlet antal beskæftigede
i kommunen
Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.)
(a) (b) (a/b) Varde 1.776,80 22.862,27 7,77 Danmark i alt 101.531 2.901.692 3,5 Region Syddanmark 20.824 605.125 3,4 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
I tabel 6 ovenfor fremgår det, at der skabes 1.776,80 årsværk i Varde kommune som følge af
turismen. Vardes samlede antal turismeskabte årsværk ligger over gennemsnittet for både
regionen og landsgennemsnittet med 7,77% af den samlede beskæftigelse i Varde.
De samlede beskæftigelseseffekter kan brydes ned i hhv. intra- og inter-effekter.
Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det
samme område, som turisten har sit direkte forbrug.
Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter der ”spilder” over til
naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk.
Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af,
at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller
beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end der, hvor turisten serviceres. Det er
derfor interessant at undersøge, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt der
forbliver i egen kommune, og hvor stor en del, der spilder over i andre kommuner og
områder. Bemærk, at en forudsætning i indeværende rapport er, at turistens direkte forbrug
placeres i overnatningskommunen. Intra-effekten for Varde kommune er nedenfor vist som
andel og årsværk.
Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse Intra-effekt for Varde kommune.
Andel af beskæftigelse
fra egen turismeomsætning 70,21%
Intra-skabte årsværk 1.247,41
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Set ud fra et kommunalt synspunkt er det en relevant parameter, om den indsats, der gøres,
også bærer frugt i det område, den direkte omsætning placeres i, samt hvor stor en
omsætning kommunen modtager som følge af turismen i andre kommuner. Set i forhold til
andre kommuner i region Syddanmark placerer Varde sig over gennemsnittet, og har således
en over gennemsnitlig andel Intra-effekt på beskæftigelsen.
16
Turismens økonomiske betydning | Varde
Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i
modellen, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger
usikkerheden, desto mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet
mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer.
Tabel 8 nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de
forskellige branchegrupper.
Som det fremgår ovenfor er cirka 45% af de turismeskabte årsværk placeret i de
turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især restauranter, overnatningssteder og
rejseservice, der skabes beskæftigelse.
De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer 22,5% af
beskæftigelseseffekten, mens hele 32,9% af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse
uden for de turismespecifikke og turismeforbundne brancher. Det er således en tredjedel af
de turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et
tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen i
regionen har konsekvenser, der rækker langt udover de brancher, der direkte har turister
som primære kunder.
Tabel 8:Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr. branchegruppe Varde
I alt 1.776,80
Turismekarakteristiske branchegrupper 793,82
Heraf:
Overnatningssteder 257,67
Restauranter og værtshuse 222,76
Transportvirksomheder 47,08
Rejseservice 227,82
Forlystelsesparker, museer, mv. 38,49
Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 399,20
Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 583,78
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
17
Turismens økonomiske betydning | Varde
7. Bruttoværditilvækst
Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor meget værdi der skabes, når man fratrækker de
omkostninger, der er forbundet med at producere den pågældende vare.4 Der er ikke en
entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da
denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er
gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i kommunen, der
stammer fra egen turismeomsætning.
Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Varde kommune
Turismeskabt bruttoværdi-
tilvækst
Samlet bruttoværdi-
tilvækst i kommunen
Turismeandel af samlet brutto-værditilvækst
INTRA-effekt: Andel af BVT (a.) fra egen
turismeomsætning INTRA-skabt
BVT
(mio. kr.) (a)
(mio. kr.) (b)
(a/b) (pct)
(mio. kr.)
Varde 997,15 11045,50 9,03 56,28 561,17
Danmark i alt 46.826 1.481.103 3,2 100 46.826 Region Syddanmark 9.440 288.935 3,3 n.a. n.a. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Af det samlede turismeforbrug på i alt 1.648,84 millioner kroner er der 997,15 millioner
kroner tilbage i ren bruttoværditilvækst i kommunen5, hvilket svarer til 9,03% af den
samlede værditilvækst i kommunen. Da gennemsnittet for region Syddanmark er 3,3% og
landsgennemsnittet 3,2% har Varde kommune således en over gennemsnitlig andel af
værditilvæksten fra turisme.
4Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). 5 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre kommuner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.
18
Turismens økonomiske betydning | Varde
Tabel 10 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er 36% af
værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 13% på de turismeforbundne
grupper mens hele 51% er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper.
Næsten 2/3 af den værdi, der er skabt af turisme, tilfalder branchegrupper uden for de
turismekarakteristiske erhverv, og disse branchegrupper vil således opleve gevinster og tab
ved en ændring i turismeomsætningen i Varde kommune og resten af regionen. I forhold til
opgørelsen af afledte effekter på beskæftigelse er det interessant, at rejseservice bidrager
med så stor en andel af bruttoværditilvæksten, men det må formodes at have rod til
sommerhusudlejningen i området.
Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe
Varde kommune
I alt 997,15
Turismekarakteristiske branchegrupper 358,35
Heraf:
Overnatningssteder 78,94
Restauranter og værtshuse 49,83
Transportvirksomheder 40,06
Rejseservice 169,00
Forlystelsesparker, museer, mv. 20,52
Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 129,57
Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 509,23
Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) 36%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
19
Turismens økonomiske betydning | Varde
8. Skatter og afgifter Turismen i Varde kommune skaber offentlige indtægter på 658,14 millioner kroner. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør næsten 2/3 af provenuet.
Turismeafledte provenuer udgør hele 11% af de samlede provenuer skabt i kommunen. Set i
forhold til resten af regionen er Vardes andel langt over gennemsnittet, da det
turismeafledte provenu udgør 2,9% af det samlede provenu skabt i region Syddanmark. En
del af denne tilfalder selvsagt Varde kommune6 og regionen, mens den overvejende del af
skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største
skatteprovenu skabes af momsafgiften. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen
med nærmarkederne i udlandet, hvor sammensætningen af moms og selskabsskatter er
markant anderledes (Horesta 2011, s 26). Andelen af de kommunale turismeskabte
provenuer i Varde kommune, som stammer fra 'egen' turisme (INTRA-effekt vs. total effekt
på kommuneprovenuet), er 38%, hvilket er omtrent som regionsgennemsnittet på 37%.
Resten af provenuet er dermed effekter fra andre kommuners turisme (INTER-effekt), hvor
personer med bopæl og skattepligt i een kommune således er beskæftiget i kraft af
turismeforbruget i en anden kommune.
6 Medregner ikke den mellemkommunale udligning, grundskyld og ejendomsskatter
Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr. type
Varde Kommune
I alt skatter og afgifter 658,14
Personskatter i alt 243,83
Heraf: Kommuneskatter* 117,48
Kirkeskatter 4,48
Amts-/Regionskommuneskatter 29,56
Statsskatter 92,31
Vare- og selskabsskatter 414,31
Heraf:
Vareskatter/Punktafgifter 110,11
Moms/Merværdiafgift 248,04
Selskabsskatter 56,16
Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter. 38%
Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen 11%
* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
20
Turismens økonomiske betydning | Varde
9. Litteraturliste
H Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta, udgivet 2011.
V VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, indhentet januar 2011. VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar 2011.