Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser...

48
Boxer-klubbens træningskoncepter 1 Boxer-klubbens træningskoncepter 1 Træning Boxer-klubben Boxer-klubbens koncepter for træning i gruppe A-B-C SPECIALKLUB UNDER DANSK KENNEL KLUB

Transcript of Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser...

Page 1: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 1 Boxer-klubbens træningskoncepter 1

TræningBoxer-klubbenBoxer-klubbens koncepter fortræning i gruppe A-B-C

SPECIALKLUB UNDER DANSK KENNEL KLUB

Page 2: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter2

Forord

Dette træningshæfte er udarbejdet af Boxer-klubbens Brugshunderåd, for at giveklubbens medlemmer, samt de lokale trænere i grupperne et godt udgangspunktfor uddannelse af boxere.

De forskellige øvelser og træningsfaser er beskrevet på baggrund af rutineredehundeføreres egne erfaringer. Alle øvelser er gennemprøvet og har vist goderesultater, såvel til den daglige lydighed som ved prøver og konkurrencer.

Det er vigtigt at huske på, at vi ikke har med robotter at gøre, men med levendedyr, som ikke altid opfører sig „efter bogen“. Det er umuligt at give svaret på allegode spørgsmål i dette hæfte. Brug derfor den viden, der findes i Boxer-klubbenslokale grupper.

De beskrevne øvelser er således forslag baseret på gode erfaringer, men må ikkebetragtes som ufravigelige regler. Improvisation er naturligvis tilladt og vil i mangesammenhænge også være nødvendigt.

Boxer-klubbens Brugshunderåd og bestyrelse takker alle, der har bidraget tiludarbejdelsen af dette hæfte. Det er vores håb, at vi hermed har skabt et godtgrundlag for at fremme interessen for og kvaliteten af uddannelsen af boxere.

Jan AnderschouFormand

Page 3: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 3

Indhold

Grundlæggende teori .......................................................................................... 4Hundens sanser .................................................................................................... 4Hundens adfærd .................................................................................................... 5Hundens udviklingsfaser ....................................................................................... 6Kommunikation ...................................................................................................... 7

Hvalpemotivation ................................................................................................ 8

Grundlæggende sportræning ........................................................................... 12Startstedet ........................................................................................................... 13Sporsøg ............................................................................................................... 13FASE 1 Indlæring af kommandoen “SØG”........................................................... 13FASE 1 Følg langsiden til genstanden ................................................................. 15FASE 3 Indlæring af knæk ................................................................................... 16FASE 4 Rutinetræning ......................................................................................... 17

Grundlæggende lydighedstræning .................................................................. 18Indkald ................................................................................................................. 19Siddeøvelse ......................................................................................................... 21Afdækning ........................................................................................................... 23Skud .................................................................................................................... 25Lineføring / Fri ved fod ......................................................................................... 25Apportering .......................................................................................................... 27Spring .................................................................................................................. 32Fremadsendelse .................................................................................................. 35Halsgivning og rondering ..................................................................................... 36

Grundlæggende beskyttelsesarbejde .............................................................. 37FASE 1 Opbygning af forsvardrift ........................................................................ 38FASE 2 Kanalisering af forsvarsadfærd til bytteadfærd ....................................... 39FASE 3 Forsvarsadfærd som afslutning på rondering ......................................... 40FASE 4 Modtagelse fra siden .............................................................................. 42FASE 5 Baglæns modtagelse .............................................................................. 43FASE 6 Baglæns modtagelse med trængning ..................................................... 44TIPS .................................................................................................................... 45

Page 4: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter4

GrundlæggendeteoriHundens sanserHunden besidder de samme sanser sommennesket, men de fysiske forskelle på f.eks.næsens opbygning gør, at hunde anvender deressanser væsentligt anderledes end mennesker.

Det er derfor vigtigt at kende disse forskelle, såvi bedst muligt kan forstå, hvorfor hundenreagerer overfor sansepåvirkninger som den gør.

SynetSynet sker ved hjælp af henholdsvis lys- ogfarvefølsomme celler.

De lysfølsomme, som hunden har flere af endmennesket medfører, at hunden ser bedre imørke. De farvefølsomme, som hunden harfærre af end mennesker betyder, at hundensansynligvis ikke ser farver så godt.

Hunde er langsynede og ser bevægelser bedre,end de ser detaljer. Hunden har større synsviddeend mennesket (ca. 270 grader mod vores 190grader)

Træningshensyn:

Brug dit kropsspprog i træningssitationer.

Brug store overdrevne bevægelser vedindlæring.

Sørg for at hunden ser dig i forhold tilbaggrunden.

Sørg for at bruge tydelige bevægelser.

HøresansenVi kan høre frekvenser op til ca. 20.000 Hz,hundens grænse går ved ca. 80.000 Hz.

Nogle racer kan dreje ørerne for bedre at kunneretningsbestemme lyde.

Træningshensyn:

Vi behøver ikke at råbe til vores hund.

Lav lydsignalerne (kommandoerne) såforskellige, at hunden let kan skelne dem frahinanden.

Tænk på, at hunden hører langt flere lyde endvi gør.

LugtesansenHundens lugtesans er langt bedre endmenneskets. Hunden har ca 200 mill. lugteceller,vi har ca. 5 mill.

Lugte opfattes i et specielt område af hjernen.

Hunden husker lugte langt bedre endmennesket. Hunden kan genkaldestemningsbilleder ved hjælp af lugtesansen.

Hunden kan f.eks. lugte bevægelsesretning.

Hunden bruger lugtene socialt og kan ved hjælpaf lugtesansen aflæse informationer om bla. denanden hunds alder, køn, sociale status m.m.

Lugtesansen er nok den sans, vi udnytter mest iarbejdet med hunden, f.eks. til redningshunde,narkohunde, schweisshunde, bombehunde,jagthunde, sporsøg m.m.

Træningshensyn:

Acceptér at hunden har behov for at bruge sinnæse.

Stimulér hunden i at bruge lugtesansen, f.eks.til sporarbejde, gemmelege m.m.

SmagssansenHundens smagssans er ikke så veludviklet sommenneskets.

Vi har ca. 9.000 smagsløg, hunden har ca. 1700

Men hundens veludviklede lugtesans gørmuligvis, at den opfatter smagnuancer bedre endvi gør.

Page 5: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 5

Træningshensyn:

Da hunden har smagspræferencer kan mad/godbidder hunden synes om med fordelbruges som positiv forstærkning

Godbidden skal dog helst være lille og hurtigfor hunden at fortære.

FølesansenHundens har sanseceller som vi. Flest påsnuden og på trædepuderne.

Følesansen siller en stor social rolle for hunden.Hunden sender signaler, når de rører vedhinanden.

Følesansen er ikke en sans vi udnytter vedhunden, udover ved social kontakt.

Hunden er generelt smertefølsom. Men nogleracer er mindre smertefølsomme end andre.

Træningshensyn:

Berøring kan være en positiv belønning.

Smerte opfattes som en advarsel.

Berøring af ryg og hoved kan frembringedominans.

Greb over snude, kinder eller øre opfattessom irettesættelse.

Berøring bag ved ørerne og på bringen virkerberoligende.

Berøring af mundvige og hovedets sider øgerkontakten.

Berøring af bug, lyske og halerod erbehageligt for hunden.

Hundens adfærdAdfærden er de handlinger som hunden udfører.Det er bevægelser som f.eks. at sidde, gå, løbe,gø, sove, dreje hovedet og logre med halen.

Kort udtrykt kan man sige, at det vi ser hundengøre er adfærden.

Forskelligartet adfærd kan samordnes for atudføre en bestemt funktion.

Den samme adfærd kan forekomme i forskelligefunktioner.

FunktionskredseHundens adfærd kan opdeles i forskelligefunktionskredse, der hver for sig styrer hundensadfærd i praktiske sammenhænge.

De funktionskredse der påvirkes mest i dagligomgang med hunden og i træningsarbejdet er:

Flokfunktionen – regulerer socialehandlinger i forbindelse med kontakt ogsamarbejde

Jagtfunktionen – samordner handlinger, derleder til søgen og fangst

Undersøgelsesfunktionen – adfærd somhunden udfører for at holde rede på sineomgivelser (nysgerrighed).

Forsvarsfunktionen – regulerer hundensforsvar mod omgivelserne.

MotivationMotivation hænger nøje sammen medfunktionskredsene.

Den aktive funktion = hundens motivation.

Motivationen er opbygget af medfødt motivationog motivation erhvervet gennem udvikling,erfaring, træning og miljø.

Page 6: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter6

Hundens udviklingsfaser

0 uger – 2 ugerFødsel / OmstillingPrimært spise og holde sig varm.Nærkontakt til søskende og mor. Reagerer påkulde, varme, lugt.

2 uger – 3 ugerSanseudviklingSyn, hørelse og balancesans (gå) udvikles ogtrænes i denne periode.

3 uger – 5 ugerFlokprægningPrægning (flok og menneske). Bliver nysgerrigog kontaktsøgende. Hvalpen ud på egen hånd.Agtpågivende og lettere nervøs.

5 uger – 7 ugerSocial tilpasningHvalpen finder sin plads i kuldet. Moderenudøver sin førerrolle.

Jagtfunktionen udviklesInteresse for lugte og ting, der bevæger sig,udvikles og hvalpen begynder at indtage fastføde.

7 uger – 12 ugerLederprægningLederprægning er vigtig. Egentlig indlæring kanpåbegyndes. Der opstår blivendeerindringsbilleder. Sociale regler indarbejdes.Afvænning, renlighed.

3 måneder – 4 månederHalv kønsmodningProblemperiode. Forøget dominans ogaggressivitet (p.g.a. øget produktion af mandligtkønshormon). Vil finde sin plads i rangordenen.Hvalpen skal hjælpes til at finde sin plads ifamilien.

4 måneder – 7 månederRolig periodeRangordenen skal ligge fast nu.Sværhedsgraden af træningen kan øges. Stå,sporudvikling, dæk, lineføring.

7 måneder – 10 månederFysisk kønsmodningProblemperiode. Løbetid/lette ben.Ukoncentreret og glemsom. Tæven er følsom ogskal ikke trænes i denne periode. Hunde der ikkekender deres plads, kan i denne periode giveproblemer.

10 måneder – 17 månederRolig periodeGod indlæringsperiode

17 måneder – 22 månederPsykisk modenhed Dominans kan blivemere udpræget. Dominante hunde, der ikke harfundet deres plads i rangordenen, kan udvikle sigtil problemhunde. Godt tilpassede hunde giveringen problemer.

22 måneder – 5-8 årDen voksne hundHar man gjort forarbejdet godt, er disse år endejlig stabil periode, hvor træning og samarbejdekan nå imponerende højder. Konflikter er blevetløst og hverdagen har fået en rolig rytme.Hunden skal fortsat stimuleres mentalt, og havetryghed og lederskab fra menneskeflokken.

5-8 år - ?AlderdommenDenne periode er kendetegnet ved ennedsættelse af de fysiske funktioner hos hunden.Vær særligt opmærksom på overvægt,muskelstivhed, nedsat syn, tandpleje og gigt.Motionsmængden skal tilpasses hundenstilstand, men det er vigtigt at holde hunden igang. Husk også vigtigheden af at stimulerehunden mentalt. En aldrende hund fortjener ogsåat få opgaver, komme med på tur og få nyeindtryk.

Page 7: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 7

KommunikationKommunikation betragtet som et system med fireelementer:

Sender (hundeejer/fører)Det må kræves af senderen, at han/hun kansende med en vis kvalitet. D.v.s. at hundeejeren/føreren må være oplagt til udsendelser, tålmodigog have en vis indsigt i, hvad han/hun laver.

Modtager (hunden)Hunden skal være klar til at modtage frasenderen. Modtagerens alder spiller ingen rolle,hvis den er i god stand. Selvfølgelig skaludsendelserne tilpasses modtagerens alder ogudviklingstrin. Hvis indlæringsmetodernetilpasses hunden, er det muligt at opnå fineresultater.

SignaletSignalet er det, som vi sender til hunden –verbalt eller med kropssprog. Signalerne skalvære klare og tydelige.

Ydre påvirkningerDe ydre påvirkninger er alt det som ikke tilhørernogle af de tidligere kategorier, som f.eks. solen,græsset, regnen, andre mennesker eller hunde.Indlæringen og indlæringsstadiet skal tilpassesde ydre påvirkninger d.v.s. de ydre påvirkningerskal gradvist intensiveres.

Signaler

Visuelle, f.eks. mimik og kropssprog

Akustiske, f.eks. gøen, smasken, brummen

Kemiske, f.eks. kropsdufte

Taktile, f.eks. snudepuf og bidemarkering

Page 8: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter8

HvalpemotivationI det foregående afsnit har vi set på hundensgrundlæggende ”konstruktion” og adfærd. I dettekapitel skal vi se på, hvordan vi skal tilpassevores samvær med hunden, sådan at det er enbehagelig oplevelse for både hund og fører.Dette kaldes under et for hvalpemotivation.

En ny verdenLad os starte fra 8 ugers alderen. Hvalpen erkommet til et nyt hjem og en ny flok. Man kannæsten betragte hvalpen som flygtning, revetvæk fra alt den kendte til komplet nyeomgivelser, nye mennesker og en ny dagsorden.Det eneste hvalpen har at holde sig til, er densmedfødte adfærd, der fortæller den hvad denskal gøre i forskellige situationer.

Hunden er et flokdyr, og derfor vil hvalpenlynhurtigt knytte sig til sin nye familie. Det gørheldigvis tingene lidt lettere. Hvalpen vil forsøgeat finde ud af, hvordan hierarkiet er i dens nyeflok. Hvem er lederen? Og hvor er hvalpenplaceret i forhold til de øvrige individer i flokken,mennesker, katten og kanariefuglen.

Det tager som regel ikke hvalpen lang tid at findeud af, hvem der leder flokken. Floklederen ertypisk den der giver hunden mad (ligesom densmor gjorde). Lederen er også altid den, der gårførst. Først ud af døren, hilser først på fremmedeo.s.v.

Hundens flokdrift knytter den til flokken. Men detat være medlem af en flok har to sider. Detenkelte individ har en medfødt evne til atacceptere, at være underordnet andreslederskab. Samtidigt vil det være en fordel forflokkens fortsatte eksistens, hvis det stærkesteindivid leder flokken, herunder varetagerformeringspligterne. Derfor har hunden også enmedfødt trang til, med mellemrum at efterprøve,om ikke lige netop den er bedst egnet til at ledeflokken, herunder altså også parringsopgaverne.

Derfor prøver den kræfter med lederen, for atgøre ham/hende rangen stridig. Denne kampstarter mellem individer nede i hierarkiet ogarbejder sig efterhånden op til en direktekonfrontation med floklederen. Er der andrehunde i familien står kampen mellem dem. Bliverden nye hvalp „sat på plads“ af den ældre,

stopper kampen her. Hvis hvalpen vinder, vil dentage kampen op med den næste i flokken.

Da lederrollen har væsentlig betydning for hvemder parrer hvem i flokken, ser vi ofte sexuelleritualer i forbindelse med flokkampen. Derfor kanvi ofte se tævehunde forsøge sig at parre enanden tæve. Vi ser også ofte hunde, der forsøgerat parre sig med benene på husets gæster. Dissehandlinger er altså hundens måde, at udtrykkedominans overfor det andet individ - denstærkere parrer den mindre stærke.

Parringsritualerne ses længe før hunden bliverkønsmoden og kan ses allerede fra 3-4 ugersalderen.

LederskabDet er vigtigt for den nye hundeejer at kendedisse tegn på magtkamp. Man skal naturligvisikke blande sig hele tiden, det vil gøre mereskade end gavn. Flokindivider skal have lov til atkæmpe om deres plads i hierarkiet. Dendominante hund vil typisk afsløre sig gennemoverdreven magtkamp, og vil på et seneretidspunkt kunne blive en „problemhund“ hvis ikkeføreren tager tingene i opløbet. Overfor en sådanhund vil det være på sin plads at markere sinegen lederposition tydeligt, netop gennem atbestemme hvor og hvornår den må spise, selvgå først, hilse først o.s.v.

Udover den daglige fordeling af rollerne kanlederskab trænes direkte. Læg noget lækkertkød på jorden, og gå forbi stedet med hunden iline. Hunden vil naturligvis forsøge at få fat ikødet, men skal stoppes med kommandoen„NEJ“!

Kommandoen skal være så bestemt at hundenreagerer på den. Hunden reagerer naturligt vedat kigge på føreren og dette skal belønnesprompte med en godbid eller leg.

Lederskabsøvelsen er iøvrigt set i TV-serienMatador, hvor grisehandlerens Kvik ikke måspise frikadellen fordi det er en „tysker“. Her erdet opvisning, men ideen er den samme -floklederen bestemmer.

Page 9: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 9

ByttemotivationTil flokkens trivsel hører også socialt samvær ogleg. Igen er det lederen der skal tage initiativet,både til at starte legen og til at stoppe den igen.Floklederen skal altså lege med individerne iflokken, og for hundeføreren foregår det bedstved at sætte sig med en klud.

Det er vigtigt, at legen foregår lige omkringhundeføreren og gerne på maven af ham/hende.Dette giver hvalpen lyst til at arbejde tætsammen med hundeføreren.

Hundeføreren skal opmuntre hunden til at fangekluden, f.eks. ved at ryste den eller trække denind mellem benene og rundt om kroppen, så denhele tiden forsvinder ud af syne. Hunden vilforsøge at fange den og det skal den have lov til.

Det er forbudt at kaste kluden fra sig, for at fåhvalpen til at hente den. Læg kluden på gulvetforan dig. Hunden skal have mulighed for atsamle kluden op og skal derefter komme helthen til dig for at lege videre. Du skal blive ved pådenne måde indtil hunden af sig selv kommerhelt ind for at lege.Hvis hunden snupper kluden og løber fra dig, er

det forbudt at række ud efter den og strengtforbudt at løbe efter hunden. Bliv siddende indtilhunden bliver utålmodig og kommer hen til dig.Det er vigtigt at du vinder denne mentale duel -hunden skal komme til dig ikke omvendt.

Lederskabsøvelse. Hunden belønnes for at adlyde førerens NEJ og vende opmærksomheden mod hundeføreren.

Byttet gøres ekstra interessant når det skjules lidt.

Page 10: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter10

Når hunden kommer hen til dig, vil den forsøgeat få dig til at gribe ud efter byttet og helst få digtil at løbe efter den. Hvis du gør det, ersituationen vendt om - hunden træner dig og ikkeomvendt.

Når hunden er sikker i øvelsen hjemme påhjemmebane, skal du træne på samme mådeunder mere og mere forstyrrende omgivelser. Duskal stadig ikke kaste tingene fra dig, menderimod vænne hunden til at koncentrere sig omat lege med dig, selvom omgivelserne forstyrrer.

Når hunden har lært at du bestemmer, hvornårder skal leges, og at det er med dig der skalleges, har du lagt grundlaget for indlæring af selvde sværeste øvelser på træningspladsen.

Lær hunden at slappe afHvalpen bør allerede fra den er lille lære, at manind imellem skal tage den med ro og slappe af.Sådanne afslapningsøvelser er lige så vigtigesom perioder med aktivitet. Øvelserne kanbegynde allerede, når hvalpen er 8-10 ugergammel.

Hvalpen skal lære, at samvær ikke udelukkendebestår af kæleri, leg eller træning. Man skal ogsåkunne slappe af sammen. Hvis øvelserne skalhave den tilsigtede effekt, må hvalpen ikke væretræt, for så sover den bare i stedet for at slappeaf. Hvalpen skal kunne slappe af, når den enten

sidder eller ligger. Der kan i stående stilling ikkeforegå nogen afslapning i den betydning, vi hertaler om.

Der skabes kontakt, når man stryger hvalpen imundvigene eller kløer den ved halen. Menkontakt er en form for aktivitet. Derimod er detberoligende at blive kløet foran på brystet ogmellem forbenene. Samtidig må du få densprælske hvalp til at sidde, uden nogen form forkommando. Hold hvalpen fast i halsbåndet ogforsøg med samme hånd at klø den foran påbrystet. Den anden hånd holder du underhvalpens bagdel, indtil den sætter sig ned.

Det er ofte nødvendigt med megen overtalelse,inden hvalpen omsider holder op med at bide,lege eller slås for at komme fri. Man må snakketil hvalpen i et dæmpet, beroligende tonefald ogaltid bruge de samme ord.

De første øvelser må ikke vare længere end tildet øjeblik, hvalpen har accepteret at sidde ellerligge uden at gøre modstand. Efterhånden lærerhvalpen at slappe af, når du gentager de snartvelkendte beroligende ord samtidig med, at dukløer den lidt på brystet.

Du bliver siddende hos hvalpen uden atbeskæftige dig med den. Meningen er, at du oghvalpen skal kunne være sammen uden heletiden af have fysisk kontakt. Når hvalpen førsthar forstået at slappe af, så er det på tide atforetage øvelsen i selskab med andre hunde ogmennesker.

Hunden vænnes til tæt kontakt når føreren ikke rækkerhænderne frem for at tage eller give hunden byttet.

Afslapning er lige så vigtig som aktivitet. Afslapning skalogså læres som en naturlig del af træningen.

Page 11: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 11

Belønning med godbid og leg.Begge belønningsformer tager udgangspunkt ihundens jagtlyst, hvor det at fange kluden ogruske den har noget med byttefangst at gøre,mens godbidden repræsenterer det dræbte ogparterede bytte, klar til fortæring. Beggebelønningsformer kan derfor anvendes side omside, men har fordele på hver sin måde.

Fordele ved godbidder:

Hunden spiser godbidden i ro og mag. Detkræver ikke fysisk udfoldelse og er derfor ikkestressende. Godbidder er velegnet til atbelønne hunden, når den skal forholde sig iro, f.eks. i forbindelse med sidde- ellerdækøvelser. Belønningen fungerer udenførerens tilstedeværelse, f.eks. når hundensidder et stykke væk fra føreren.

Ulemper ved godbidder:

Godbidden aktiverer hundens spytproduktion.En mæt hund gider ikke spise godbidder, ellerda kun hvis de er meget lækre. Godbiddersviner lommerne på tøjet.

Fordele ved leg:

Hunden skal engagere sig fysisk og bliverderfor mere „frejdig“. Hunden bliver ikke„mæt“ så hurtigt. Egner sig til belønning iforbindelse med øvelser, hvor hund og førerbevæger sig, f.eks. lineføring, og i forbindelsemed apportering.

Ulemper ved leg:

Legen stresser hunden. Belønningen opfatteskun, når den foregår som en del af en kamp,altså skal hundeføreren have fat i den eneende.

Leg med andre hunde / menneskerUndgå at lade andre lege med din hund. Du kanselvfølgelig ikke undgå, at mennesker hilser pådin hund (husk selv at hilse først), men det erabsolut vigtigt, at hunden opfatter dig somlegeonkel, og ikke naboen eller naboens hund.

For den naturlige flokleder er det måske ikke detstore problem, men mange hundeførere harsvært ved at holde kontakten med deres egenhund eller kalde den til sig, hvis der er andrehunde og mennesker i nærheden. Det skyldestypisk, at en hund alt for ofte har oplevet sin egenflokleder som passiv og uinteressant, mensandre hunde og mennesker har vist hvalpeninteresse. Helt galt går det, når hundeejeremødes og lader hvalpene lege, mens de selvtager en smøg. Jo, nok bliver hunden luftet og fåren masse motion, men interessen i hundeførerenforsvinder som dug for solen.

Hvalpen skal naturligvis have lejlighed til at mødefremmede individer og optræde naturligt overfordem. Men fremmede individer er netop ikke endel af egen flok, og man ser da heller aldrighvalpe fra en ulveflok løbe over og lege medhvalpe fra naboflokken. Så hilse og omgås på enfornuftig måde - leg er noget der sker indenforegen flok!

Der skal udvises særlig påpasselighed når ungehvalpe møder voksne hunde. En hvalp kanmeget let få en ubehagelig oplevelse. Selvomden voksne hund er fredelig og omgængelig, ogden store pote, der placeres på hovedet afhvalpen måske er venligt ment, kan det alligevelbetyde, at hvalpen får en ubehagelig oplevelse.Dette kan skade hvalpens forhold til andre hundesenere i livet.

På træningspladsen er det god kotume, atman leger og arbejder med sin egen hund,mens man holder fingre og især godbidderfra andres hunde. En hund der står bundet af,skal slappe af og vente på sin fører. Den skalikke forstyrres eller trættes, fordi man synesden ser sød ud!

Her er belønningen for god træning. Hunden slapper af,så den er klar til aktivitet, når føreren kalder.

Page 12: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter12

Hundens opfattelse af dens omverden sker førstog fremmest gennem duftindtryk. Denveludviklede lugtesans giver hunden utroligtmange informationer, og derfor er øvelser derinvolverer lugtesansen en naturlig del aftræningen.

Vi lærer ikke hunden at bruge sin næse, men atbruge den på kommando, og følge et bestemtspor. Det spor som hunden skal følge er enblandingsfært, der består af biologisk fært ogkemisk fært. Biologisk fært er den duft derudvikles, når græsstrå knækker og begynder atrådne. Det kan også være insekter der trædespå.

Kemisk fært er duften af den person der har lagtsporet. Duften stammer fra støvpartikler, dødehudceller og andet godt, som man smideromkring sig. I særdeleshed de duftpartikler somsidder på fodtøjet og bukserne.Færten aftager med tiden, afhængig af vind ogvejrforhold, samt naturligvis hvor sporet ligger.Hunden kan skelne selv ganske små afvigelser itiden, og er derfor i stand til at skelne, om sporetgår den ene eller anden vej (en fordel når denskal opspore et byttedyr).

Under indlæringen skal hunden hurtigst muligthave en positiv oplevelse af, at det kan betale sigat følge et givet spor. Hunden skal have succesmed at følge sporet intenst, med snuden tæt påjorden. Hunden lærer bedst hvis denselvstændigt kan drage sine erfaringer.Træningen kan påbegyndes straks man harhunden i huset, altså typisk fra 8 ugers alderen.

De anvendte fagudtrykDet sporarbejde vi træner med boxeren hedderSPORSØG. Ved sporsøget skal hunden følge etspor efter et menneske, og finde en eller fleregenstande, som personen har tabt undervejs.Sporsøget kan se ud på mange måder, der underet kaldes GRUPPE A.

STARTSTEDET kaldes stedet hvor sporetstarter. Stedet markeres med et SPORFLAG, deraltid står til venstre for sporet. Sporflaget hjælperhundeføreren til at finde sporets start, men erefter kort tids træning et tydeligt signal til hundenom, hvad der skal ske.

Fra startstedet former sporet sig typisk som retteLANGSIDER og vinkelrette KNÆK.

De ting personen ”taber” på sporet kaldesGENSTANDE. Genstande kan typisk værepengepunge, brilleetuier, træklodser, handsker,sokker eller andre personlige genstande.

Når hunden finder genstanden kan den blivestående, sætte sig eller lægge sig vedgenstanden. Dette kaldes at PÅVISEgenstanden. Hunden kan også samlegenstanden op og bringe den tilbage tilhundeføreren. Dette kaldes at APPORTEREgenstanden.

EGETSPOR er et spor som hundeføreren harlagt, mens FREMMEDSPOR er lagt af enfremmed person.

Du skal bruge en SPORLINE, som fæstnes ihundens halsbånd eller en særlig sele. Sporlinenskal være en anden end den line hundenalmindeligvis går tur i, eller der anvendes tilanden træning. Sporlinen er nemlig også etsignal til hunden om, hvad den skal foretage sig.Til træningsbrug kan nogle meter flagsnor ellerskødetov med fordel anvendes.

Vigtige forudsætninger!

Sporet skal altid lægges i medvind!

Arealet skal være kort græs, f.eks. ensportsplads.

Benyt de tidlige morgentimer hvor du let kanse sporet i det dugvåde græs.

Du skal have tid til arbejdet. Har du travlt vildet ikke lykkes og du skader mere end dugavner.

Hunden skal være veloplagt og f.eks. ikke iløbetid eller på anden måde ude af balance.

Grundlæggende sportræning

Page 13: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 13

StartstedetStartstedet skal markeres med et sporflag, der isin enkleste form kan være en gren stukket ijorden. På billedet ser du en billig, god og effektivløsning, nemlig en træpind med en stump plasteller stof der blafrer i vinden. Så er stedet let atfinde, du kan sikre dig at sporet lægges imedvind, og træpinden gør ikke skade pågræsslåmaskinen, når du en dag har glemtsporflaget.

Startstedet skal have en kraftig fært af sammetype, som hunden skal følge på sporet. Detteopnår man ved, at stå på samme sted i nogen tidog vippe lidt frem og tilbage på fødderne. Sporetstarter altid til ved sporflagets højre side, såderfor skal startstedet naturligvis trædes der.

Når man har stået en passende tid i startstedet,lægges sporet (i begyndelsen) med korte,slæbende skridt. Sørg for at holde føddernesamlet, så der ikke lægges to paralelle spor, menet kraftigt spor.

Lægges et slæbespor, trækkes byttet ved en linemellem benene på sporlæggeren.

Sporet lægges med korte slæbende skridt. Her vises et slæbespor, hvor en tørfisk trækkes med en line.

Sporsøg

1. træningsfase - Indlæring afkommandoen ”SØG”.

Træningsmål:Hunden sætter næsen i jorden på kommandoen”SØG” og begynder at lede ved hjælp af sinlugtesans.

Vi udnytter hundens jagtfunktion og derfor skal vimotivere hunden til dette. Grundlæggende kandu bruge de samme to metoder, som vi beskrevunder hvalpemotivationen, nemlig godbidder(mad) eller leg.

For den madglade hund kan du med fordellægge små godbidder i sporet for hvert fodtrin.Godbidderne kan f.eks. være små pølsestykker,der ikke kræver at hunden stopper op for atspise. Hunden skal hurtigt kunne sluge dem ogfortsætte til næste fodtrin.

En alternativ måde er at anvende et slæbespor,hvor du f.eks. binder en tørfisk eller lækkertstykke kød på en snor, og slæber den efter dig.Derved ledes hunden frem til noget spiseligt forenden af sporet.

Page 14: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter14

Den anden grundmetode er legen. Hundenholdes af en hjælper eller bindes ved sporetsstart. Under festlige former viser du hundenfavoritlegetøjet og går nu væk fra hunden.

Hold hele tiden hundens opmærksom fanget,især når du efter ca. 10 meter læggergenstanden på jorden. Hunden har nu legetøjet ierindring, men kan ikke se det og må så ledetefter det ved at følge dit spor.

Nu skal hunden til at arbejde. Sæt sporlinen påhunden, som signal til hvad I skal ud og lave.Uanset hvilken grundmetode du har valgt, oguanset hvor lang sporlinen er, skal du føre linenunder hunden og holde fat i linen, lige bag vedhunden.

For hanhunde kan det være en fordel at førelinen mellem forbenene, men ikke mellembagbenene.

Du skal altså gå meget tæt på hunden, så denikke kan forlade sporet. Nu skal du med lysstemme opfordre hunden til at søge. Brugkommandoen ”SØGE” og ros den når den sætternæsen i jorden. Pas på at du ikke du taler såmeget, at du forstyrrer hunden. Den skulle jonødigt løfte hovedet for at kigge på dig i denneforbindelse.

Forudsat hunden er tilstrækkeligt motiveret, vilden straks søge ud af sporet. Hvis den stopperundervejs og mister interessen skal du forsøgeat opmuntre den med din lyse stemme. Det er idenne fase vigtigt, at sporet ikke er for langt.

Når hunden bevæger sig ud af sporet følger duefter, mens du opmuntrer den. Løfter hundenhovedet stopper du. Hunden må ikke få lov at gåud af sporet med løftet hoved.

Hvis hunden drejer væk fra sporet stopper duogså. Det er altså afgørende vigtigt, at du vedpræcis hvor sporet ligger! Når hunden er påsporet igen med snuden i jorden fortsætter i.

Skal hunden følge et madspor, skal dernaturligvis ligge noget mad for enden af sporet,typisk en håndfuld godbidder af samme type,

En tørfisk sættes let i karabinhagen på en line.

Her vises leg som motivation til at indlære sporsøg.

Linen føres mellem benene på hunden, og hundeførerenholder i linen lige bag hunden.

Page 15: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 15

Når hundeføreren holder linen på denne måde, kan hunden ikke få lov til at lave fejl, ved at forlade sporet.

som der var på sporet. Er det et spor der leder tilleg, skal legetøjet for enden af sporet naturligvisudløse leg sammen med hunden.

Du er færdig med denne fase af indlæringen, nårhunden ved startstedet straks sætter næsen ijorden på kommandoen ”SØG” og begynder atfølge sporet intensivt.

2. træningsfase – Følg langsiden tilgenstanden.

Træningsmål:Hunden følger langsiden målrettet uden udsvingfra sporet.

Efterhånden som hunden opnår rutine iopgaven, kan sporet gøres længere. Det er heletiden et ubetinget krav, at hunden ikke laverudsving fra sporet. Kun ved koncentreret søgeni sporet, vil hunden senere kunne løse opgavenunder krævende forhold.

Genstande kan introduceres tidligt iindlæringsfasen. Det er ikke tilrådeligt forurutinerede hundeførere at forsøge indlæring afapportering af genstande. Derimod kan manmed fordel bygge videre på hundens naturligereaktion når den finder en genstand på sporet.Hvis hunden bliver stående og snuser til den,kan man rose hunde ved tale dæmpet ogrosende, og med ”kærlige strygninger” fåhunden til at blive på stedet.

Ræk genstanden op i luften, mens hunden bliverstående, og beløn hunden med en godbid.Du skal stoppe hvis hunden løfter hovedet. Hunden må

kun få lov at komme videre hvis den søger i sporet.

Page 16: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter16

Efter at have stået ved genstanden nogen tid,skal hunden søge videre til sporets slutning, hvorder stadig ligger enten mad eller legetøj som før.Giv på ny hunden kommandoen ”SØG” og støtden som tidligere.

Hvis du i forbindelse med påvisningen ønsker athunden skal sidde eller dække, er det enforudsætning, at hunden er ubetinget fortroligmed denne kommando. Ved indøvelse af dennekommando på sporet skal du på en langsidelægge en 5-10 genstande med nogle metersmellemrum. Hver gang hunden snuser tilgenstanden giver du kommandoen ”SID” eller”DÆK”. Naturligvis altid den samme kommando.Hunden vil hurtigt.

Du er færdig med denne fase, når hunden sikkertstopper op ved genstanden, sikkert kangenoptage søgearbejdet efter genstanden og iøvrigt gennemfører sporet uden udsving som iførste fase.

Genstanden er her en træklods. Andre genstande kanvære handsker, læderlapper og lignende.

3. træningsfase – Indlæring af knæk

Træningsmål:Hunden udarbejdet knækket sikkert udenudsving fra sporet.

Det er en vigtig regel altid at lægge sporet imedvind. Det kan i sagens natur ikke lade siggøre altid, f.eks. ikke når sporet knækker. Derforskal knæk altid indlæres de dage, hvor der kuner ganske svag vind.

Indlæring af knæk foregår bedst ved, at knækketudformes som en bue. Start med første langsidei medvind som i de foregående faser. Efter enrimelig langside laves en bue (radius 1-2 meter),således at den næste langside bliver vinkelret påførste langside. Umiddelbart efter buen læggesgenstanden som tidligere og efter endnu etstykke spor afsluttes sporet som tidligere.

Gennemfør nu træningen som i de tidligere faser.

Efterhånden som hunden udarbejder buensikkert uden udsving, kan buen radius gøresmindre. Efter en del træning vil buen heltforsvinde således at knækket er fuldstændigt.

Skal hunden dække ved en genstand, skal den lære atlægge sig idet den snuser til genstanden. Derved

kommer genstanden til at ligge korrekt foran snuden.

Page 17: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 17

Det er svært at angive hvor lang tid denne fasevil tage, men det er ubetinget vigtigt ikke at øgekravene før hunden løser opgaven 100%. Altsåskal buen hele tiden være akkurat så stor, athunden ikke har problemer med at løse opgaven.For nogle hunde er opgaven klaret efter fåtræningsgange, andre hunde skal prøvehundredvis af gange før det lykkes godt nok.

Det er i denne fase de fleste fejl opstår.Hundeføreren går til næste trin, uden at hundener 100% sikker i den forudgående fase.

Det er også vigtig at påpege, at knæk skaltrænes både til højre og venstre.

4. træningsfase –RutinetræningTræningsmål:Hunden udarbejdet spor og knæk sikkert udenudsving fra sporet og under vanskeligere forhold.

Efter de første tre faser har hunden lært deenkelte elementer i sporarbejdet. Det færdigespor består af flere langsider, flere knæk og fleregenstande. Sporet skal også lægges på andreterræntyper, f.eks. på jord, i skoven og andresteder. Forskellige typer terræn kan forekommeindenfor det samme spor. Alderen på sporet skalogså varieres. Under rutinetræningen skal sporetogså lægges i sol og regn, blæst og kulde.

Det er vigtigt at træne under mange skelligeforhold, men altid tilpasset til hundensuddannelsesniveau og altid med øje for, at ogsåveluddannede sporhunde kan have ”en dårligdag”. Det er ikke ualmindeligt, at manlejlighedsvist skal vende tilbage tiludgangspunktet – et simpelt spor med godbidderundervejs til opmuntring og motivation. Vimennesker gider heller ikke løse vanskeligeopgaver hver eneste dag!

Vinkler på sporet starter som buer.Sværhedsgraden øges langsom ogafsluttes med en stump vinkel.

Page 18: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter18

GrundlæggendelydighedstræningDet er afgørende for hundens samvær medføreren, at de udgør et team. Samarbejde er enforudsætning for enhver øvelse, og samarbejdeforudsætter at du taler samme sprog somhunden. Genopfrisk gerne kapitlet omhvalpemotivation, for det får du brug for nu.

Alle hundeførere ved det er afgørende vigtigt, atman kan kalde sin hund til sig. Men hvad er detegentlig der gør, at hunden kommer når mankalder? Når hunden render frit rundt og kan gørehvad den lyster, hvad skulle så få hunden tilstraks at komme når hundeføreren kalder? Ja,spørgsmålet giver faktisk svaret – hvad der lysterhunden. Hunden skal have lyst til at komme, ogdenne lyst skal helst overstige lysten til at blivevæk eller løbe efter andre ting.

Der er derfor kun en vej frem, hvis vi vil have enhund der kommer når vi kalder, det er at gøre detsjovt at komme. Her kan man igen anvendeprincipperne fra hvalpemotivationen, godbid ellerleg. Det der desværre ofte forstyrrer den rigtigeindlæring er, at hundeføreren kommer for sent igang med denne træning. Først når der er behovfor det, altså når hunden begynder at drive gækmed ejeren, kaster man sig fortvivlet ud i enuddannelse af hunden. Nu skal den altså værelydig for det andet er ikke til at leve med.

Allerede nu lyder det som en hundefører, somdet ikke er særligt sjovt at komme hen til, ogderfor oplever mange også denne simple øvelsesom meget svær. Det behøver den ikke være, sålad os komme i gang med det samme.

De anvendte fagudtrykLydighedstræning opdeles i forskellige øvelser,der i langt de fleste tilfælde er sammensat afflere enkeltstående deløvelser. Under et kalderman lydighedsarbejde for GRUPPE B.

GRUNDSTILLINGEN er hvor hunden sidder påhundeførerens venstre side, med skulderen udforførerens knæ, eller befinder sig samme stedunder gang eller løb. Grundstillingen erassocieret med kommandoen “PLADS”Kommandoen ”PÅ PLADS” betyder det samme,men anvendes ikke i boxerens uddannelse.

Kommandoen ”SIT” anvendes når hunden skalsætte sig og blive siddende på det sted hvor denbefinder sig. Tilsvarende anvendes kommandoen”DÆK”, når hunden skal lægge sig og bliveliggende. Endelig findes kommandoen ”STÅ”,hvor hunden skal blive stående.

Når du kalder hunden til dig, kan du anvendehundens navn eller kommandoen ”HER”.

I forbindelse med apporteringsøvelser bruger dukommandoen ”APPORT” og ”SLIP”. Iapporteringsøvelser hvor der indgår spring,findes endvidere kommandoen ”SPRING”.

LINEFØRING kaldes den øvelse hvor hundenfrejdigt følger hundeføreren i line. Ved lineføringanvendes kommandoen ”PLADS”. Det er i denneforbindelse vigtigt at skelne mellem egentliglineføring og så det at gå tur med hunden.

Kommandoen ”FRI” er måske den vigtigste afalle. Kommandoen frigør hunden fra den tidligerekommando, f.eks. når den ikke længere skalligge afdækket eller lignende, men heller ikkeskal være bundet af en anden kommando, f.eks.”PLADS”.

Vigtige forudsætninger!Ved at anvende alternative kommandoer idagligdags situationer, ødelægger man ikkepræcisionen i de ”rigtige” kommandoer, der skalanvendes hvor man forlanger ubetinget lydighedaf hunden.

Når vi taler lineføring er det en præcis øvelse,der i praksis anvendes de steder hvor hundenskal være lydig under gang, f.eks. i tæt trafik. Isagens natur kan man ikke lufte hunden medden under kommando og derfor måkommandoen ”PLADS” ikke anvendes i flæng pålufteturen. Brug i stedet alternative kommandoerf.eks. ”GÅ PÆNT” eller lignende, hvor du ikkeønsker hunden slæber af sted med dig, menmodsat gerne må snuse og gøre sig ren.

Tilsvarende kan man have alternativekommandoer til de øvrige øvelser. Hvis hundenblot skal lægge sig, f.eks. når der kommergæster, men godt må rejse sig i løbet af aftenen,kan man bruge en alternativ kommando ”LÆGDIG” eller lignende.

Page 19: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 19

Til lydighedstræning skal du bruge entræningsline, gerne en flagline eller skødetov påen 3-5 meters længde. Halsbåndet skal være etkædehalsbånd med små led.

Indkald

1. TræningsfaseTræningsmål:Hunden kommer hurtigt og frejdigt når du kalder.

Motivationen i indkaldet er først og fremmestflokfunktionen – hvalpens lyst til at væresammen med sin leder.

Mens hvalpen holdes i halsbåndet af enfuldstændig passiv hjælper, tager du opstillingforan hvalpen med siden til. Med festlige ogfornøjelige bevægelser, påkalder du dig nuhundens opmærksomhed.

Når hvalpen ivrigt vil hen til dig, løber du 5-10meter væk fra hvalpen, mens du kalder på den.Fortsæt yderligere 5-10 meter, og fortsæt med atkalde.

Din hjælper slipper uden en lyd hvalpen, derløber efter dig, mens du fortsætter løbet i livligebevægelser, men ikke med for stor hastighed.Når hvalpen er tæt på dig, sætter du dig på hugmed ryggen mod hvalpen, med bøjet hoved ogmed armene helt ind til kroppen. Husk at have engodbid i hånden.

Hundens lyst til at opsøge føreren skal overstige andrelyster. Det kræver en aktiv og motiverende hundefører.

Når hvalpen er helt henne ved dig, og denforsøger at få fat i godbidden, roser du denoverstrømmende.

Målet i først fase er, at hunden kommer hurtigtog glad.

Du sidder på hug med ryggen mod hunden.

Hunden opsøger dig og vil ind til godbidden. Vi huskerhvalpemotivationen, med tæt kontakt til hundeføreren!

Page 20: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter20

Ved indlæring af indkald er det vigtigt, at dualdrig løber mod/efter hunden. Hvis hunden tøvermed at komme, skal du løbe væk fra hunden ogtiltrække dens opmærksomhed med store,festlige bevægelser. Du kan også pirre densnysgerrighed ved, at ”finde” en fantastiskspændende tot græs, som hvalpen ubetinget måhave fat på.

Indkald - 2. træningsfase

Træningsmål:Hunden kommer hen foran dig og kigger op pådig.

I starten skal du knæle ned, så du ikke står somen stor mur foran den lille hvalp. Når hvalpen erfortrolig med dette, kan du rejse dig op. Duholder fortsat godbidden mellem dine hænderforan dig.

Efterhånden som hvalpen er helt sikker i atkomme målrettet hen til din hånd, kan du hævehænderne op i brysthøjde.

Hunden har måske også lært at sidde - detkommer som regel ganske naturligt. Når duholder hænderne i brysthøjde, kan hunden ikkenå godbidden siddende, og vil helt naturligt kiggeop. Når den kigger op slipper du godbidden.

Page 21: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 21

Øg højden ved at tage hænderne op til munden.Gør som før og slip godbidden, når hundenkigger op.

Du kan nu tage godbidden mellem tænderne, sådu frigør hænderne. Stå med armene ned langssiden. Hunden vil nu sikkert interessere sig fordine hænder, men vil på et tidspunkt kigge op pådig. Spyt godbidden ud i samme øjeblik hundenkigger på dig.

Du øger kravene i denne fase ved efterhånden atsænke hænderne med godbidderne og holderdem tættere og tættere på hundens snude. Deter muligt at opnå hundens kontakt selvom de„forstyrrende“ godbidder er blot 5 cm. frahundens snude. Den rigtige indlæring gør, athunden kigger på føreren for at få sin belønning,og forsøger ikke at snuppe en af de andre.

Indkald - 4. træningsfase

Træningsmål:Denne fase er rutinetræning hvor det er målet, atgøre hunden helt sikker i øvelsen under alleforhold.

Når hunden er helt sikker i indkaldet ogøjenkontakten, skal det også trænes undersvære omstændigheder. Kald hunden til dig hvorden skal løbe gennem en gruppe personer. Kaldhunden til dig i situationer hvor der er støj.

Det er de grundliggende betragtninger. Senere iuddannelsesforløbet kan leg erstatte godbidden,når hunden f.eks. har ligget eller siddet. Detteforudsætter at disse øvelser er på plads.

Siddeøvelse

Sid - 1. træningsfaseTræningsmål:I første fase skal hunden blot forstå, at den skalsætte sig på kommandoen.

Denne øvelse kan påbegyndes fra 8 ugersalderen. Du anbringer dig på knæ pågræsplænen med hvalpen i træningslinen. Holdfast i linen med venstre hånd 10-15 cm. frahalsbåndet.

I højre hånd har du en godbid, som du løfter opmod hvalpens næse, samtidig med at du trykkerblidt på hvalpens kryds med venstre hånd oggiver kommandoen ”SIIIT”. Bemærk atkommandoen trækkes lidt ud, så den bliverlettere at skelne fra f.eks. dæk- ogpladskommandoerne.

Når hunden sidder får den godbidden og roses.Dette gør du nogle gange. indtil hvalpen harforstået kommandoen.

Indkald - 3. træningsfase

Træningsmål:Det er målet i 3. fase at hunden giver dig sikkerøjekontakt.

Hold en godbid mellem tænderne og tage en ihver hånd. Stå som et fugleskræmsel. Hunden vilsikker kigge overbærende på dig, og i hvert faldefter godbidderne i hånden. Hunden vil igen pået eller andet tidspunkt kigge på dig og i sammeøjeblik slipper du godbidden i munden.

Indkaldet som det ser ud i sin færdige form.

Page 22: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter22

Sid - 2. træningsfase

Træningsmål:Lær hunden at sidde under forskellige forhold .

Benyt de dagligdags situationer hvor I skal ud afdøren, over gaden og lignende, til at belønnehunden med en godbid når den sætter sig. Brugkommandoen ”SIIIT” hver gang! Husk atanvende kommandoen ”FRI” når I fortsætter udaf døren eller over gaden, så hunden frigøres fraSIT-kommandoen.

Sid - 3. træningsfase

Træningsmål:Hunden at sætte sig under gang.

Når hunden er 100% fortrolig med kommandoenSID og gør det selvom der er forstyrrelseromkring den, kan du gå videre til næste fase.Hunden skal nu lære at sætte sig under gang.

Mens du går giver du hunden kommandoen”SIIIT”. Samtidigt går du foran hunden og stillerdig med front mod hunden. Beløn hunden somtidligere.

Målet er, at hunden sætter sig hurtigt.

Sid - 4. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal blive siddende, når du går fra den.

Vi er nu klar til at lære hunden at blive siddende,mens du går fra den.

Giv hunden kommandoen ”SIIIT” og stil dig foranhunden. Gå et skridt tilbage, men straks tilbagetil hunden og ros den. Den må ikke nå at fålejlighed til at rejse sig.

Øg langsomt afstanden og tiden sådan, athunden forbliver sikker i øvelsen. Træn også påsteder med forstyrrelser.

I højre hånd har du en godbid, som du løfter op modhvalpens næse, samtidig med at du trykker blidt på

hvalpens kryds med venstre hånd .

Når hunden sidder, får den godbidden og roses.

Page 23: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 23

Afdækning

Dæk - 1. træningsfase

Træningsmål:I første fase skal hunden blot forstå, at den skallægge sig på kommandoen.

Denne øvelse fortsætter du i direkte forlængelseaf siddeøvelsen. Her har du to godbidder i højrehånd, den første bruger du til at få hunden til atsidde som i siddeøvelsen.

Når hunden sidder trækker du langsomt godbidnr. to ned mod græsset. Med venstre hånd påkrydset forhindrer du at hunden rejser sig, menderimod strækker sig frem for at få fat i denanden godbid.

Hvalpen får godbidden når den er helt udstrakt,samtidigt med at du giver kommandoen ”DÆK”.Kommandoen skal modsat SIT kommanodenvære kort og præcis, men ikke brysk ogirettesættende.

Når hvalpen ligger afdækket, holder du din højrehånd på græsset umiddelbart foran snuden, såhunden bliver liggende udstrakt. Kæl for hundenmed venstre hund og ros hunden. Men pas påikke at rose overstrømmende, som vil få hvalpentil at rejse sig eller rulle rundt i leg.

Sid under gang indlæres ved en situation, der lignerindkaldet. Den er hunden fortrolig med og bliver derfor

lettere siddende.

Dæk - 2. træningsfase

Træningsmål:Lær hunden at lægge sig under forskelligeforhold .

Afdækning skal trænes mange forskellige steder.Forlang ikke det urimelige af din hund, menmodsat skal hunden også adlyde ”DÆK”kommandoen andre steder end på græsplænenog Ryatæppet.

Prøv afdækning på fortovet og andre”usædvanlige” steder. Husk at give hunden ”FRI”efter endt belønning og ros.

Afdækning i naturlig forlængelse af siddeøvelsen.

Page 24: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter24

Dæk - 3. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at lægge sig under gang.

Når hunden er 100% fortrolig med kommandoen”DÆK” og lægger sig, selvom der er forstyrrelseromkring den, kan du gå videre til næste fase.Hunden skal nu lære at lægge sig under gang.

Mens du går giver du hunden kommandoen”DÆK”. Samtidigt går du foran hunden og stillerdig med front mod hunden. Beløn hunden somtidligere.

Målet er, at hunden lægger sig hurtigt.

Dæk - 4. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal blive liggende, når du går fra den.

Vi er nu klar til at lære hunden at blive liggende,mens du går fra den.

Giv hunden kommandoen ”DÆK” og stil dig foranhunden. Gå et skridt tilbage, men straks tilbagetil hunden og ros den. Den må ikke nå at fålejlighed til at rejse sig.Øg langsomt afstanden og tiden sådan, athunden forbliver sikker i øvelsen. Træn også påsteder med forstyrrelser.

Dæk - 5. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal blive liggende i længere tid.

Modsat siddeøvelsen har vi i afdækningen envariant vi kalder ”Afdækning med afledning” ellerkort og godt ”langtidsafdækning”.

Giv hunden kommandoen ”DÆK” og stil dig foranhunden. Gå 3 skridt tilbage og bliv stående. Holdnu nøje øje med hunden og vær klar til at giveden en ny ”DÆK” kommando hvis den viser tegntil at rejse sig. Du skal ikke kigge på hundenshoved, men derimod holde øje med rumpen.Umiddelbart før den rejser sig vil den begynde atstramme musklerne i bagbenene og derved kan

du allerede inden den rejser sig give den en nykommando.

Umiddelbart efter den nye kommando går dutilbage til hunden og roser/belønner den. Husk atgive den fri.

Dæk - 6. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal afdækkes på afstand.

Du skal også lære hunden at adlyde ”DÆK”kommandoen på afstand. Når hunden er heltsikker i de øvrige faser af dækøvelserne, kan dubinde hunden af i den lange line og gå lidt væk.Giv hunden kommandoen ”DÆK” og vær klar tilat gå tilbage for at belønne den med det samme.

Træn på denne måde ved at øge afstanden. Dukan også med fordel træne dæk og sid skiftevis,så hunden bliver mere fortrolig med dissekommandoer.

Målet er at hunden adlyder din kommando på 30meters afstand.

Afdækning trænes rutinemæssig forskellige steder.

Page 25: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 25

SkudTræningsmål:Hunden skal forholde sig ligegyldigt overfor skudog andre skarpe lyde.

Almindeligvis er det ikke et problem for boxerenat være ligegyldig med skud og andre skarpelyde. Lejlighedsvis oplever vi dog hunde, somreagerer usikkert eller nervøst overfor skud.

Når vi ser på skudopmærksomhed er det vigtigtat vurdere, at hunden ikke har noget intelligentforhold til selve skuddet, altså at det på nogenmåde kan være farligt. Hunden føler blot ubehagved den kraftige påvirkning, der kommer til udtrykpå forskellig vis.

Det er ikke sjældent at hundeføreren selv harskabt problemet, f.eks. ved i en ung alder at givehunden en for overvældende oplevelse. Dehunde der fødes i efteråret og f.eks. skifter hjemop til nytåret, har f.eks. større chancer for atudvikle skræk for fyrværkeri, end de hunde derførst oplever denne påvirkning i en senere alder.

Tilvænning til skud skal altid ske langsomt og isvage doser. Gå med hunden langt væk frahjælperen der skal skyde. Leg med hunden såden har front mod skuddet. Fortsæt legen mensder skydes.

Hvis hunden afbryder legen er du stadig for tætpå.

Efterhånden som hunden ikke lader sig mærkemed skuddet og fortsætter legen udenproblemer, kan man mindske afstanden tilskuddet.

Lineføring / Fri ved fod

Lineføring – 1. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal følge føreren opmærksom.

Træningen foregår altid i line! Brug legetøj i formaf en klud eller blød bidepølse.

Denne øvelse er blot en videreførelse afhvalpemotivationen, hvor du legede med hundentæt ved kroppen. Her foregår legen blot mens dugår.

Brug ingen kommandoer, men leg meget medhunden på venstre side. Lejlighedsvis tager dulegetøjet op og holder det ind til kroppen foran.Hunden kigger efter det, hvilket udløserbelønning ved at du igen leger med hunden.

Under denne leg foretager du retningsskift, altsådrejer til højre og venstre, mens du hele tidensørger for at have hundens opmærksomhed.

Hvis hunden kigger væk, når du tager legetøjetop, skal du straks tiltrække dig hundensopmærksomhed. Denne første fase er ikkeoverstået, så længe hunden fjerne blikket fra dig.

Boldmotivation kaldes denne form for indlæring typisk.Det er en naturlig fortsættelse af hvalpemotivationen, og

en effektiv måde at få en glad og opmærksom hund.

Page 26: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter26

Lineføring – 2. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal følge føreren opmærksom, selvomden ikke kan se legetøjet.

Når hunden kigger konstant på dig, menslegetøjet er synligt, skal du prøve at gemme detvæk. Du kan putte legetøjet ind under frakkeneller gemme det bag på ryggen.

Hunden vil givet kigge efter legetøjet, og måskeforsøge at følge det. Brug ikke kommando, menhold hunden tilbage i linen.

Hunden vil snart kigge på dig, hvilket straksudløser belønningen igen.

Fortsæt denne fase til hunden kigger på dig,straks legetøjet er væk.

Lineføring – 3. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal stoppe, når hundeføreren stopper.

Gå med hunden som i de foregående faser. Legmed hunden, men tag så legetøjet op som i denførste fase. Ja, det er rigtigt at vi går lidt tilbage itræningen, for nu bygger vi en ny ting påøvelsen.

Du stopper og holder samtidigt hunden tilbage ilinen. Brug stadig ingen kommando, men hvishunden ikke sætter sig af sig selv, kan du blidtholde den på krydset mens du fører legetøjet henover hovedet på den, akkurat som vi lærtehunden at sidde i siddeøvelsen.

Vi bruger ingen kommando, fordi hunden skallære, at det er førerens stop, der i sig selv erkommando til at sætte sig.

Straks hunden sidder belønner du med leg. Hervil hunden springe op igen for at lege og det ernaturligvis OK.

Fortsæt denne øvelse indtil hunden sætter sigsikkert hver gang du stopper. Herefter gemmerdu legetøjet væk som i fase 2 og fortsætter tilhunden sætter sig sikkert uden at kunne selegetøjet

Lineføring – 4. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal følge føreren opmærksom oghurtigt i vendinger.

Denne træningsfase kan godt ligge efter fase 2.

Gå med hunden som i fase 2, altså med byttet/legetøjet gemt. Gør nu omkring således at dudrejer mod venstre, mens hunden går bag dighøjre om. Mens du gør omkring tager dulegetøjet frem så det er fremme til belønningforan dig. Hunden vil nu erfare, at hver gang dugør omkring skal der leges, og derfor vil densøge at komme så hurtigt rundt som muligt.

Fortsæt denne øvelse indtil hunden hurtigt ogmålrettet vender omkring.

Hunden lærer hurtigt at sætte sig på førerens venstreside, når man stopper. Hvis hunden sidder skævt skal du

straks rette den ved at trække den på plads.

Page 27: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 27

ApporteringAf alle lydighedsøvelser synes apporteringensom den sværeste. Hunden har intet imod atløbe ud til apporten eller lege med den, men ligedet der med at komme ind til føreren medapporten rummer en del besværligheder. Det eregentlig ulogisk, og skyldes da normalt ogsåfejlindlæring.

Lineføring – 5. træningsfase

Træningsmål:Hunden følger dig opmærksomt i alle faser.

Du træner nu fase 2, 3 og 4 skiftevis. Trænvarieret og aldrig for længe ad gangen. Hundenskal nu opbygge sikkerhed i at følge dig, uansethvad du finder på.

Lineføring – et par tips

I denne øvelse kan nogle hunde finde på at løbeforan dig for at få fat i legetøjet. Andre hundesom måske ikke helt er vant til at føreren vil legehele tiden, vil måske sakke lidt bagud og virkeuinteresseret.

Den første type der løber lidt foran kan du holdetilbage med linen. I stedet for at gå lige ud heletiden, kan du gå i en bue mod venstre, altså indmod hunden. På den måde laver du en svagdrejning ind mod hunden og presser den dervedlidt tilbage.

Den hund der sakker bagud skal du motiverekraftigt. Det nytter ikke at rykke i linen – detopfattes som straf. Derimod skal du blive ved atlege med den og kan forstærke effekten ved atdreje mod højre når du går. Derved sakker denhurtigere bagud end den selv ønsker og vil derforgøre mere for at komme op på siden.

Hvis du har det problem at hunden sætter sigskævt når du stopper, skal du straks rette det.Træk hundens rumpe ind så den sidder korrektog beløn den straks. Det vil selvfølgelig væregodt hvis hunden selv erfarer hvad der er detrette. Du kan derfor også med fordel forstærkefejlen. Hunden vil typisk sidde halvt ved siden oghalvt foran, altså i en vinkel på ca. 45 grader. Nårdu stopper kan du derfor dreje dig selv modvenstre, hvorved hunden kommer til at sidde heltskævt. Det vil den lære at passe på.

Uanset hvilken model du benytter, er det vigtigtat fejlen rettes hurtigt. Og som med alle andretræningsformer, er det bedste, at hunden aldrignår at lave fejlene.

I sin idelle form udføres apporteringen på dennemåde. Hunden sidder roligt afventende på pladsved føreren venstre side. Føreren kasterapporten så den lander tydeligt synligt forhunden, i en afstand af mindst 10 skridt. Påkommandoen APPORT løber hunden hurtigt udtil apporten, samler denne op uden tøven, ogløber tilbage og sætter sig foran føreren medapporten i munden. Hunden holder apportenroligt uden at tygge eller lignende. Påkommandoen SLIP tager hundeføreren apporten.På en ny kommando PLADS går hunden påplads ved føreren venstre side, hvorved øvelsener afsluttet.

Det er altid dejligt at se en glad apportør.

Page 28: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter28

Øvelsen indeholder 3 kommandoer og bestårderfor af 3 øvelser sat sammen til én. Disseøvelser trænes hver for sig!

At kaste apporten er noget af det sidste hundenskal opleve!!!

Apportering – 1. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at apporten er et fælleslegetøj.

Vi véd at hunden skal have et formål medøvelsen, så det starter vi med. Du hartræningslinen på hunden. Linen ligger på jordenmed fastholdes ved at du træder på den. Belønnu hunden med at kæmpe om apporten. Holdfast med begge hænder om enderne afapporten, så du ikke trækker hundens mundskævt. Du skal ikke trække - lad hunden om det.I begyndelsen kan anvendes bidevulst i stedetfor apportbuk af træ.

Lad hunden vinde apporten uden at skulletrække særligt hårdt. Det er nu at det er vigtigt atholde en fod på linen. Hvis hunden ikke af sigselv kommer hen til dig for at lege videre skal dulokke den. Ros den når den nærmer sig. Hundenvil komme hen til dig efter nogen tid - det skal duvente på, fordi det netop er i det sekundindlæringen finder sted. Hunden bliver på nybelønnet ved leg, men denne gang fordi den komhen til dig. Du skal altså ikke trække i linen -hunden skal komme hen til dig af egen vilje ellerslærer den ikke noget.

At komme hen til føreren er ikke bare at kommeindenfor rækkevidde. Det er forbudt at række udefter hunden. Den skal helst komme helt ind ogpuffe til dig med apporten, og i hvert fald såledesat du ikke skal række ud for at kunne nå den.Hold gerne hænderne så hunden kan komme tilat lægge apporten i hånden på dig.

Bliv ved på denne måde til hunden er helt sikkeri, at når den kommer med apporten bliver derleget.

Du afslutter med at hunden får et alternativtlegetøj, f.eks. en bold, som den kan løbe rundtmed hvis den føler behov for det, eller giv dengerne en godbid.

Apportering – 2. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at bringe legetøjet til førerenfor at udløse legen.

Hunden har lært, at leg er noget der foregår indehos hundeføreren. Den erfaring skal vi nuforstærke ved at hundeføreren går baglæns vækfra hunden, når hunden slipper apporten.Afstanden mellem hund og fører øges og du skalnu rose hunden for at komme hurtigt ind. Legmed hunden på samme måde som før.

Når hunden er blevet lidt fortrolig med at komme,kan du bygge kommandoen ”APPORT” på.Apport skal være et signal til hunden om leg, ogderfor skal kommandoen komme i sammeøjeblik, I begynder at lege sammen.

Du må aldrig række hånden ud efter apporten eller for atfange hunden. Men det er heller ikke nødvendigt hvis du

var flittig under hvalpemotivationen.

Page 29: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 29

Apportering – 3. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at sidde foran føreren førlegen udløses.

Hunden har nu accepteret at komme hen tilføreren for at lege. Vi bygger nu enerstatningshandling ind, svarende tilsiddeøvelsen.

Når hunden kommer hen for at lege, holder duden under hagen samtidigt med at du lægger enhånd på krydset/nederste del af ryggen. Løft opunder hagen - du må gerne bruge SITkommando, for at nå målet hurtigere.

I starten er hunden usikker og skal havegenetableret fortrolighed med situationen. Det erderfor vigtigt at du ikke tvinger hunden medmagt, men roser den lige så snart den sidder.Lige så hurtigt som hunden har rumpen i jorden,ligeså hurtigt lyser du op i glædelig leg medhunden. Efter legen tager du igen hånden underhagen og får hunden til at sidde.

Denne del er den sværeste, fordi den indeholderen unaturlig adfærd for hunden. Du er nødt til atholde hånden under hagen på hunden, da denellers vil spytte apporten ud. Træn på denne

måde ved at gøre tiden længere og længereinden belønningen kommer i form af leg. Menhold hele tiden hånden under hagen og stryggerne hunden langsomt og roligt over panden.

Når hunden accepterer situationen og er rolig,kan du prøve at flytte hånden fra hagen. Menvær klar til at få den hurtigt på plads igen, hvishunden viser tegn på at ville slippe.

Fase 3 er færdig når hunden kan sidde rolig medapporten i munden i ca. 10 sekunder, uden at duskal holde den under hagen.

Apportering – 4. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at komme og sidde medapporten.

Når hunden sidder roligt med apporten i mundengår du et skridt tilbage, men straks tilbage tilhunden og leger med den. Legen slutter som ifase 3 med at du får hunden til at sidde. Dettegør du nogle gange.

Hunden skal holde apporten roligt,uden at tygge eller lege med apporten.

Prøv nu at blive stående et par skridt fra hundenog lok den til dig med opmuntrende lyde. Nårhunden kommer skal du ikke tage apporten, menblot vente. Hvis fase 3 er indlært tilstrækkeligt vilhunden sætte sig. Idet hunden sætter sig roserdu og belønner med leg.

Fase 4 fortsætter på denne måde indtil hundener helt fortrolig med at komme og sidde foran dig.Husk det er hele tiden dig, der skal flytte digbaglæns væk fra hunden!

Page 30: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter30

Det er vigtigt at påpege, at denne del afapporteringen kan dæmpe hundens iver i atkomme med apporten. Derfor skal du ikke træneden igen og igen, men ind imellem også trænefase 2, altså belønning uden at skulle sidde.

Apportering – 5. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at slippe apporten.

Nu er tiden kommet til, at hunden skal lære, atslippe apporten. Begynd med at lege, som i fase2. Hunden skal ikke sidde i denne fase!

Når hunden leger kraftigt bliver du passiv, menslipper ikke apporten som i de tidligere faser.Brug kommandoen ”SLIP” og hold apporten såpassivt som muligt indtil hunden slipper. Nårhunden har sluppet roser du den og får den til attage fat igen. Brug kommandoen ”APPORT”, nårhunden tager fat i apporten igen.

Apportering – 6. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at samle apporten op.

Hunden skal også lære at samle apporten op.Fortsæt som i fase 5. Når hunden slipperapporten, lægger du den på jorden foran hundenog går selv et par skridt tilbage. Hunden samlerapporten op og kommer ind og i leger som før.

Fortsæt på denne måde indtil hunden er fortroligmed denne fase.

Apportering – 7. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at samle apporten op ogkomme og sidde.

Du kan nu kombinere flere af faserne ved at fåhunden til at samle op, komme hen og sidde ogderefter belønne med leg. Fortsæt med detteindtil hunden er fortrolig og sikker i øvelsen.

Apportering – 8. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at hente apporten der kastes.

Nu får du belønningen for, ikke at have kastetmed apportet på et tidligere tidspunkt. Hundenhar nemlig ikke lært at løbe rundt og skabe sigtosset med apporten, og derfor vil den heller ikkegøre det nu.

Derfor får du først nu lov at kaste apporten.Hunden skal ikke nødvendigvis sidde på plads,når du kaster apporten. Hunden må gerne løbemed det samme - det er vigtigt at fastholde dettidligere indlærte, altså belønning for hurtighedog sikkerhed.

Hunden vil, hvis de foregående faser er korrektog tilstrækkeligt indlært, nu løbe ud og henteapporten, bringe den tilbage og sætte sig medden. Du belønner naturligvis med leg. Nårhunden slipper efter legen må du ikke bedehunden gå på plads, men kan med det sammekaste apporten igen.

Hunden er altid meget ivrig for at fange byttet, men kunhvis de foregående faser er tilstrækkeligt indlært, vil

hunden komme tilbage med apporten. Derfor må du førstkaste apporten på dette sene tidspunkt i indlæringen.

Page 31: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 31

Det er imidlertid vigtigt at være konsekvent meddet indlærte. Hunden må altså ikke få lov atpasse sig selv med apporten (den skal altidbringe apporten ind og du skal altid belønne medleg). Skal hunden skabe sig tosset, så brug enbold eller noget andet. I denne forbindelse kandu bruge kommandoen ”FRI”.

Når hunden viser sig sikker i at hente apportenog afslutte korrekt som tidligere indlært kan dugå videre til fase 9.

Apportering – 9. træningsfase

Træningsmål:Hunden skal lære at blive siddende mensapporten kastes.

Hunden sidder på plads - brug evt. kommandoen”PLADS”. Hold hunden i halsbåndet og kast såapporten ud som før. Hold hunden et stykke tid(3 sekunder) inden du med kommandoen ”APPORT ” slipper hunden. Gennemfør øvelsensom før.

Du skal nu opbygge hundens forståelse for atblive siddende til ”APPORT” kommandoen lyder.Kast apporten, hold hunden tilbage, løsn taget ihalsbåndet og stryg den evt. over panden. Sendså hunden afsted med ”APPORT” kommandoen.

Du skal gøre denne pause længere og længereog røre mindre og mindre ved hunden. Til sidstvil hunden acceptere at skulle blive siddende tilkommandoen lyder. Du kan blive nødt til at rettehunden med et skarpt ”NEJ” hvis den alligevelsmutter. Hvis den ikke reagerer på et enkelt NEJ,skal du gennemføre øvelsen som før. Lad væreet begynde med at kalde hunden ind uden apporteller lignende, det vil skade mere end det gavner.Fortsæt til hunden er sikker i øvelsen.

Apportering – 10. træningsfase

Træningsmål:Den færdige øvelse.

Det eneste der mangler i den færdige øvelse eregentlig bare at få hunden på plads eftergennemført apportering. Dette behøver du ikketræne mange gange, men det skal dog afprøves.Rutinetræning

Øvelse gør mester og det gælder i særdeleshedogså apporteringsøvelsen. Den ovenforbeskrevne lystbetonede indlæring har noglesvagheder, f.eks. vil hunden måske ikke udenvidere acceptere at apportere en ukendtapportbuk, eller andre genstande. Derfor skal dukompensere for dette ved at træne med mangeforskellige genstande og mange forskellige typerapportbukke. Du skal naturligvis også træne medde store apportbukke på 1 og 2 kg., ligesombåde grene, bilnøglerne hundens egen line ogandre genstande kan være udmærkede emner.

Du skal også træne apporteringen under støj ogandre forstyrrelser. Lad gerne nogle personer ståi nærheden af apportbukken hvor den kastes,andre hunde der træner tæt ved og andre formerfor forstyrrelser. Træningen kan jo også foregåandre steder end på træningspladsen,apportering kan udmærket foregå på fortovet.

Træn ikke den færdige øvelse, men kundelelementer som ovenfor. Du har mest gavn afat træne fase 2,3 og 4 og kun lejlighedsvis deandre faser.

Korrekt afslutning med den store 2 kg apportbuk.

Page 32: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter32

Spring

Spring – 1. træningsfase

Træningsmål:Tilvænning til forhindringen.

Boxeren trænes til at forcere to typerforhindringer, henholdsvis et flugtspring der er 1meter højt og 1,5 meter bredt, og for mererutinerede hunde, et klatrespring på 1,8 meter ihøjden. I begge tilfælde skal hunden forcereforhindringen i forbindelse med enapporteringsøvelse.

Vi starter simpelt og lavt. I denne første fase erdet vigtigt at opbygge hundens glæde ogfortrolighed ved at forcere en forhindring.Øvelsen skal også tilpasses hundens alder, idetman ikke må springe med en boxer før den erca. 1 år gammel.

For unge hunde kan forhindringen blot være etlavt brædt, f.eks. en hegnspæl eller lignende derligger på jorden. Det må gerne være så lavt athunden udmærket kan skræve hen over detuden at skulle springe.

Du skal gå foran med et godt eksempel. Taghunden i træningslinen og spring selv oversammen med hunden. Ros og belønning. Oghuske frem og tilbage flere gange. Brug gernekommandoen ”SPRING”.

Når I har været over nogle gange og hunden erfortrolig med forhindringen, kan du fortsætte tilnæste fase.

Spring – 2. træningsfase

Træningsmål:At springe selvstændigt.

Kast bolden over forhindringen så hunden let kanse den. Giv hunden rigeligt med line. Du løberfrem og stopper, mens hunden fortsætter overforhindringen. Brug igen kommandoen”SPRING”.

Ros hunden rigeligt og lok den så tilbage igenmed en ny kommando ”SPRING”. Når hundenspringer tilbage udløser det belønning i form afros og leg. Fortsæt på denne måde til hunden erfortrolig med selvstændigt at springe frem ogtilbage .

Træning af flugtspring skal altid starte i lav højde.

Page 33: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 33

Spring – 3. træningsfase

Træningsmål:At springe selvstændigt på kommando.

I stedet for at løbe hen mod forhindringen stillerdu dig nu foran forhindringen med hunden i langløs line. Giv hunden kommandoen ”SPRING”hvorved hunden springer over og tilbage igen.Belønning og leg som før.

Hvis hunden i denne fase ikke springer påkommandoen, kan du blive nødt til at gå lidttilbage til fase 2. Men prøv blot at gået et skridtfrem mod forhindringen frem for at løbe frem.

Fase 3 er afsluttet nå hunden fra stilstandselvstændigt på kommandoen ”SPRING”forcerer forhindringen.

Spring – 4. træningsfase

Træningsmål:At øge højden og springe over andreforhindringer.

Hunden er nu fortrolig med kommandoen ogøvelsen i grundtræk, og derfor kan vi nu øgesværhedsgraden lidt. Brug f.eks. andreforhindringer i form af lave vejskilte i møder påjeres tur, træstammer i skoven o.s.v. Men brugsamme fremgangsmåde som ovenfor.

Hvis hunden har alderen til det kan forhindringenogså være lidt højere, men aldrig så høj athunden tøver. Hvis hunden tøver foranforhindringen skal højden sættes ned i enperiode, indtil den er helt fortrolig medsituationen

Det vil altid være en fordel når du øger kravet, atdu motiverer hunden ved selv at løbe med.Oghvis du ikke selv kan springe over, kan du løbeved siden af.

Spring – 5. træningsfase

Træningsmål:At forcere et klatrespring.

Modsat flugtspringet skal hunden som navnetantyder klatre over klatrespringet. Det er en fejlhvis hunden springer ned fra stor højde, ogderfor skal tilvænningen til klatrespringet ske i lavhøjde. Hunden skal altså lære ad gå op adrampen og nedad igen på kommandoen”SPRING”.

Det vil altid være en fordel når du øger kravet, at dumotiverer hunden ved selv at løbe med.

Page 34: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter34

Først når hunden er helt fortrolig med denneøvelse, kan de begynde at øge højden påklatrespringet.

Spring – 6. træningsfase

Træningsmål:At apportere over forhindringer.

Det er naturligvis en forudsætning, atapporteringsøvelsen er 100% på plads. Når dukombinerer apport og spring, skal du reducerehøjden på forhindringen væsentligt. Højden skalvære så hunden uden problemer kan kigge henover den og se hvor du kaster apporten.

Stil dig tæt foran forhindringen så hunden ikkefristes til at løbe udenom. Kast apporten så denlander fuldt synligt for hunden. Giv kommandoen”SPRING” efterfulgt af kommandoen ”APPORT”.Afslut apporteringen som i apport fase 2, altsåfuld motivation og klar til leg. Glem faserne medat hunden skal side o.s.v.

Det er hundeførerens ansvar, at hunden aldrig får en ubehagelig oplevelse.

Den færdige øvelse - Flugtspring med apportering.

Rutinetræning

Spring med apportering er som det fremgår afovenstående en sammensat øvelse.Delelementerne trænes jævnligt, mens de fulde,sammensatte øvelser kun trænes lejlighedsvist.Træn også her varieret, altså mange forskelligesteder, mange forskellige højder, med og udenapportering o.s.v.

Page 35: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 35

Fremadsendelse

Fremadsendelse – 1. træningsfaseTræningsmål:Løbe fremad på kommando.

Fremadsendelsen er en sjov og fornøjeligøvelse, som hunden er glad for.

I sin færdige form skal hunden på kommandoen”FREMAD” løbe ligeud indtil den påkommandoen ”DÆK” lægger sig og afventerhundeførerens næste kommando. Hundeførerengår hen til hunden og får den på plads med en nykommando.

Gå ud til kanten af træningspladsen og anbringbold eller legetøj tydeligt synlig for hunden. Gånu lidt ind på pladsen, måske blot nogle få meter,mens hunden stadig har sin opmærksomhed pålegetøjet.

Løft armen og peg på i retning af legetøjet mensdu giver kommandoen ”FREMAD”. Hundenstyrter nu hen til legetøjet og bringer det tilbagefor at lege. Beløn med ros og leg og gentagøvelsen.

I begyndelsen skal hunden altid kunne se bolden. På kortafstand kan den godt ligge i græsset, men går du

længere tilbage, kan det være en fordel at hæve boldenfra jorden, f.eks. ved at placere den på en lille spand.

Page 36: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter36

Efterhånden som hunden bliver mere sikker iøvelsen kan du øge afstanden ved, at du gårlængere og længere ind på pladsen. Husk atlegetøjet altid skal ligge i træningspladsensudkant.

Her er det på plads med en staldfidus. Læglegetøjet i forbindelse med du f.eks. trænerindkald. Derved lærer du hunden at legetøjetbliver lagt af dig, når du står ved enden aftræningspladsen, og det billede vil hunden huskeden dag, hvor den ikke ser du lægger legetøjet.

Fremadsendelse – 2. træningsfase

Træningsmål:Afdækning under løb fremad.

Det er en forudsætning at fase 6 i afdækningener tilstrækkeligt indlært.

Når du kombinerer de to øvelser, skal dugennemføre kommandoen ”DÆK” indenfor deførste meter. Hunden må altså ikke nå hverkenhalvt eller helt ud til legetøjet, da det så erovervejende sansynligt den ikke vil lægge sig.

I denne fase er det særligt vigtigt at trænevarieret, således at ”DÆK” kommandoenkommer i meget forskellig afstand, og noglegange helt udebliver. Vi skal hele tiden bevarehundens iver for at løbe ud til legetøjet, ogsamtidigt forhindre, at den lægger sig automatiskefter forgodtbefindende.

Halsgivning og rondering

Halsgivning 1. træningsfase

Træningsmål:At få hunden til at gø på kommando.

Det er en både sjov og praktisk øvelse, athunden kan gø på kommando. Og den er relativtlet at lære hunden.

Øvelsen består i sin enkelthed i, at du motivererhunden kraftigt med legetøj eller godbid. Menhunden får det ikke belønningen og vil forsøgeforskellige manøvrer, for at udløse belønningen.Hvis disse manøvrer ikke lykkes vil den sikkertgive en lyd fra sig – stor eller lille er ikkeafgørende – belønningen skal falde prompte.Brug kommandoen ”RONDÈR” når hundenbelønnes.

Det er rigtigt flot, når hunden dækker af i løberetningen Indlæring af halsgivning.

Page 37: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 37

GrundlæggendebeskyttelsesarbejdeUddannelse i beskyttelsesarbejde har kunsportsmæssig værdi for hunde i privat eje. Derforer der afgørende forskel på det slutmål vi har foruddannelse af boxere i klubregi, og så deuddannelsesmål, der f.eks. findes indenforpolitiet.

Boxere må aldrig uddannes til at angribe, davi aldrig har brug for denne evne, hverken idet daglige eller til prøver og konkurrencer!

Uddannelsen er opdelt i 6 faser, der giver engrundlæggende uddannelse. Hunden vil efterdenne grunduddannelse kunne gennemføre enIPO-1 prøve. Yderligere uddannelse giverhunden rutine i at klare variationer i figuranter,samt IPO-2 og IPO-3 prøver.

Konceptet sikrer mod fejlindlæring. f.eks. er der ikonceptet indarbejdet metoder, der giver hundensikkerhed i at gibe korrekt, slippe korrekt ogellers forholde sig roligt, når dette ønskes.

Fase 1-3 opbygger forholdet mellem hund ogfigurant. Hunden lærer at anvende sin naturligeaggression mod figuranten, men alene nårdenne optræder truende. Er figuranten passivopfattes han som neutral og kan tage kontaktmed hund og fører på normal vis.

Fase 4-6 er tekniske faser, hvor hunden lærer atfange figuranten i forskellige situationer og underforskellig belastning.

Denne beskrivelse indeholder:

Forudsætninger for deltagelse i C-arbejdetefter konceptet

Beskrivelse af fase 1 - 6

Tips til indlæring og fejlretning

Det teoretiske grundlag for konceptet

Det rigtige grundlagGrundlaget for dette koncept er hundensnaturlige aggression, der får den til at tilbageviseen truende person, og samtidigt at være neutraloverfor personer der ikke truer hunden.

Dette forudsætter at hunden har udvikletforsvarsadfærd, hvilket tidligst sker efter 10måneders alderen. Typisk skal boxeren være 14- 16 måneder gammel før den begynderuddannelse efter dette koncept.

I denne forbindelse skal man være opmærksompå, at hanhunde udvikles langsommere endtæver. Der er eksemper på, at hanhunde førsthar den fornødne modenhed efter den er fyldt 2år.

Hundens modenhed chekkes i fase 1. Viser denikke den tilstrækkelige adfærd her, må man ikkefortsætte arbejdet, men skal lade hunden vente1-2 måneder, før man igen tester den.

Først når hunden har tilstrækkelig forsvars-adfærd i fase 1, er den klar til uddannelse.

For hunde der tidligere er uddannet efter andrekoncepter, vil dette indebære særligeforholdsregler, der gennemgås undertræningstips.

VIGTIGTDet er meget vigtigt ikke at mistetålmodigheden i denne grundfase. Lad væremed at falde for fristelsen til at ladefiguranten lege med hunden for at fremmebyttedrift og bid. Dette giver ikke den rigtigeindlæring og medfører, at hunden snapperefter ærmet, når den kan komme til det, typiski forbindelse med standhals og bevogtning.

Figurant og hundefører skal kende konceptetindgående, før hunden tages på banen. Der erikke tid til at forklare undervejs. Det kan være enfordel at have en hjælper, der også kan forklareundervejs.

Hunden skal altid føres i fast halsbånd underøvelser - kun i lydighedsfaser kan anvendeshalsbånd i kvæl.

Page 38: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter38

FASE 1

Opbygning af forsvarsdrift

Hundeføreren står med hunden ca. 15 meter fraskjulet. Hunden skal være i line, gerne 2-3 meterforan føreren. Hunden er ikke under kommandoog skal arbejde selvstændigt overfor figuranten.

Figuranten kommer frem fra skjulet i normalgangart indtil han er ca. 5 meter fra hunden. Herindtager han en markant truende positiur.Figuranten gør sig stor, med armene truendeover hovedet. Figuranten har direkte øjenkontaktmed hunden. Figuranten må ikke give lyd fra sigeller vifte med armene. Dette fremmer hundensbyttedrift der ikke er ønskelig i situationen.

Den ønskede adfærd fra hunden er, at den gårfrem mod figuranten. Ved tilstrækkelig trusselskal hunden gø.

Når hunden giver hals, løber figuranten tilbage iskjulet ude af syne for hunden. Hund oghundefører følger efter og stopper i en afstand afca. 5 skridt foran skjulet. Hundeføreren må aldrigtrække hunden tilbage fra denne position, menskal selv gå frem til hunden, rose den og få dentil at slappe af ved at stryge den langsomt og talemed rolig stemmeføring. Når hunden er i ro føresden væk med en pladskommando, hvorefter mangår tilbage til udgangspositionen.

Herefter kommer figuranten ud fra skjulet inormal gangart og tager roligt og normalt kontakt

med hunden. Da figuranten ikke udvisertrueadfærd bør hunden reagere passivt.

Kan hunden ikke afreagere efterforsvarsadfærd, bør den ikke fortsætteuddannelsen i beskyttelsesarbejde.

Denne første fase er meget vigtig. Det erafgørende at hunden opfatter figuranten som entrussel, og ikke som en der opfordrer til leg.Dette kan skyldes enten manglende modenhedhos hunden, eller tidligere fejlindlæring fra andremetoder. Derfor skal man sikre sig, at fase1erkorrekt før man fortsætter til fase 2.

Variationer:Når figuranten løber tilbage mod skjulet kan hanstoppe op og udvise ny trueadfærd. Ved nyhalsgivning fortsætter de mod skjulet. Øvelsenkan udvides til at 3-4 stop/halsgivninger på vejmod skjulet

VigtigtDet er figurantens ansvar at tilpasse sinadfærd, så hunden udviser den rigtigeforsvarsadfærd. Hunden må ikke på nogettidspunkt vise undvigeadfærd, altså må ikketrække sig baglæns, læne sig op adhundeføreren og slet ikke gemme sig baghundeføreren. Ved det mindste tegn påundvigeadfærd fra hunden reducererfiguranten sin truende adfærd. Han sænkerarmene, vender hovedet væk og siden tilhunden. Figuranten gør sig mindre ogtrækker sig baglæns væk fra hunden hvisdette er nødvendigt.

Page 39: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 39

FASE 2

Kanalisering af forsvarsadfærd tilbytteadfærd

Hundeføreren står med hunden ca. 15 meter fraskjulet som i fase 1.

Figuranten kommer igen frem fra skjulet i normalgangart. Denne gang har han et bytte med somhan skjuler på ryggen. Det er vigtigt at hundenikke ser byttet. Han stiller sig truende ca. 5 meterforan hunden.

Når hunden giver hals løber figuranten frem ogforbi hunden, således at den kan gribe fat ibyttet. Hundeføreren giver modtræk, når hundenhar fat i byttet, d.v.s. holder linen stram, mennaturligvis ikke strammere end at hunden stadigbevarer grebet i byttet.

Efter et par seje træk frem og tilbage vinderhunden byttet og løber væk fra figuranten.Hunden må ikke opsøge figuranten for merebytteleg.

Figuranten bliver stående passiv til hundeførerener stoppet. Hundeføreren skal berolige hundenmed rolige bevægelser og rolig stemme. Hundenmå gerne bære byttet i længere tid.

Når hunden har sluppet byttet og er i ro, kommerfiguranten fra siden og udviser trueadfærd.Figuranten må ikke true hunden, så byttet liggermellem hund og figuranten, da dette aktivererbyttedriften. Truslen kommer fra andre retninger,og den korrekte adfærd er nu som i fase 1.Figuranten trænges tilbage og løber i skjul vedhundens halsgivning.

VigtigtDenne øvelse kræver megen tålmodighed.Det kan tage ganske lang tid for figuranten ataflede hundens opmærksomhed fra byttet ogaktivere dens forsvarsadfærd igen.Efterhånden som hunden ledes væk fra byttetfølger hundeføreren med, således atafstanden til byttet hele tiden øges. Hervedreduceres byttedriften i situationen.

Når hunden af sig selv vil slippe byttet givesslipkommando. Hunden må nu ikke igenkunne tage fat i byttet igen. Hundeførerenskal føre linen så hunden ikke kan nå byttet,men han må ikke trække hunden væk frabyttet, eller på nogen måde fjerne byttet frahunden. Hvis hunden går lidt væk kanhundeføreren følge med, så linen ikkeslækkes og hunden derved ikke kan nå byttetigen.

Page 40: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter40

FASE 3

Forsvarsadfærd som afslutning pårondering

Hundeføreren står med hunden ca. 15 meter fraskjulet. Figuranten står ved siden af skjulet medærmet passivt, d.v.s. ærmet skråt nedad og udenspænding i armen.

Hundeføreren sender med kommandoenRONDER hunden frem mod figuranten.Hundeføreren følger med og holder i linen.Figuranten stirrer hunden i øjnene for atfremprovokere forsvarsadfærd. Hunden bør ikkespringe op og gribe fat i ærmet, fordi densbyttedrift ikke er aktiveret i denne situation.Hunden stiller eller sætter sig foran figuranten,der fortsætter sin trueadfærd.

Efter at hunden har givet hals et par gange, løfterfiguranten ærmet med en hurtig bøjning afalbuen. Dette aktiverer hundens byttedrift,hvorved hunden griber fat i ærmet.

Page 41: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 41

Page 42: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter42

FASE 4

Modtagelse fra siden

Vi går nu til de tekniske faser, hvor hunden skallære at stoppe figuranten i forskellige situationer.Vi begynder med at lære hunden at gribe ærmet,mens figuranten løber forbi med siden til. Dettebelaster hunden mindst muligt da den ikke skalkonfronteres med figuranten.

Hunden er i 10 meter line. Hundeføreren holdersin hund i halsbåndet med den ene hånd, menshan/hun har fat i den lange line med den andenhånd. Er hunden ivrig og har svært ved at fåvejret kan hundeføreren holde den på brystet istedet for i halsbåndet.

Figuranten kommer løbende hurtigt med stærke,overdrevne armbevægelser og lyde, for ataktivere hundens byttedrift. Hundeførerenopmuntrer sin hund til at stoppe figuranten.Figuranten giver kommando, f.eks. JA eller NU(ca. 1 skridt før han er på højde med hunden) tilat hundeføreren skal slippe hunden.Hundeføreren må gerne sende hunden af stedmed appel for at øge hurtigheden.

Figuranten løber forbi i en afstand af et par meterog holder nu ærmet vandret og roligt. Hunden

skal gribe fat i ærmet på midten - figuranten måtilpasse ærmets position ved at tage det noglecentimeter frem eller tilbage, så hunden griberdet rigtige sted. Figuranten skal hele tiden holdeøje med hundens snude - det fortæller hvor denvil gribe.

Når hunden har grebet fat i ærmet giverhundeføreren modtræk. Mister hunden grebeteller får den ikke fat skal hundeføreren holdehunden tilbage - den må ikke fortsætte efterfiguranten.

Efter et par seje træk afsluttes øvelsen som ifase

VigtigtDen rigtige timing er afgørende for denneøvelse. Det er vigtigt at hundeføreren førstslipper på figurantens kommando, menmodsat ikke tøver. Figuranten skal tilpasse sitløb så han løber så hurtigt som muligt, menat hunden stadig kan nå at gribe fat. Det vilsige at ved hurtige hunde skal figuranten løbemeget stærkt forbi.

Den korrekt uddannede hund skal kunnestoppe selv den hurtigste figurant. Fortsætikke til næste fase før hunden har opnåetdenne hurtighed!

Page 43: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 43

FASE 5

Baglæns modtagelse

I denne fase skal hunden lære at gribe fat iærmet, mens figuranten går baglæns væk frahunden. Belastningen fra figuranten er større,men endnu ikke maksimal.

Hundeføreren holder sin hund som i fase 4, d.v.s.i halsbåndet med den ene hånd og fat i denlange line med den anden. Opmuntrer sin hund.

Figuranten kommer med stærke armbevægelsermod hunden, stopper op et par meter foranhunden og bevæger sig baglæns væk frahunden, stadig med kraftigebyttedriftsaktiverende armbevægelser.

Page 44: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter44

FASE 6

Baglæns modtagelse medtrængning.

Øvelsen gennemføres som fase 5, menfiguranten skal blive stående og ikke fortsættebaglæns når hunden gives fri. Efter at hunden ermodtaget ved at bøje af, føres den frem igen ogtrænges baglæns mod hundeføreren.

Under trængningen truer figuranten med højrehånd løftet, men har ikke stok med.

Anvendelse af stok kommer først når hunden erhelt sikker i alle faser, og da kun lejlighedsvist.

VigtigtFigurantens gangart er her vigtigt. Hunden måikke slæbes sidelæns, da hunden derved ikkebehøver at holde ordentligt fast. Så længe denholder munden lukket vil den automatisk følgemed. Hunden skal trænges baglæns og detgøres bedst ved at figuranten har en gangartsom galop - altså benene efter hinanden frem forved siden af hinanden, som ved normal gang.

Page 45: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 45

TIPS

Ingen brug af hetzsele.Ved at holde hunden i halsbåndet undgår manskader på hunden. Slipper hunden sit tag iærmet under en kamphandling og føreren holdermodtræk som han skal, vil han dreje hundenrundt, men uden at den mister balancen. Er linenderimod fastgjort i en sele er drejningspunktet iryggen og hunden vil derfor meget let mistebalancen og typisk falde på ryggen med fare forskader og ulyst til arbejdet.

I forbindelse med træningen er det figurantensansvar, at hunden ikke belastes unødigt. Det skalaltid være en behagelig oplevelse for hunden, ogderfor skal figuranten holde nøje øje medhundens tilstand. Flakken med øjne er klart tegnpå luftmangel og øvelsen skal da straksafbrydes.

Hvalpeærme og unghundeærme.I fase 2 anvendes bidevulst som skjult bytte. Ifase 3 anvendes beskyttelsesærme. Finderhunden dette bytte for stort er hunden ikkemoden nok endnu. Så skal man gå tilbage tilfase 2. Det kan være en fordel ikke at anvendehvalpeærme eller unghundeærme, da hundenellers skal omskoles flere gange.

Hunde der ikke vil gribe byttet.Hvis hunden ikke griber byttet i fase 2 og 3skyldes dette sikkert manglende modenhed. Ventnogle måneder - figuranten må ikke lave byttelegmed hunden, det skal hundeføreren selv gøre.

Hvis hunden griber byttet i fase 3 og 4, men ikkei fase 5 og 6 skyldes dette sikkert en dårligoplevelse tidligere. Her kan man forsøge atkombinere fase 4 og 5, således at hunden i fase5 stadig skal gribe fra siden. Langsom kan manarbejde mere oge mere frontalt med hunden førman afslutter fase 5 som tidligere beskrevet.Herefter gennemføres fase 6.

Bemærk: Det er altid meget svært og kræver stortålmodighed at rette fejlindlæring, og det kan ikkealtid lade sig gøre. Det tager mindst 6 månederat rette fejlindlæring, der skyldes en dårligerfaring.

Hunden tøver med at følgefiguranten p.g.a. byttet på pladsen.Når figuranten løber tilbage mod skjulet kan hanstoppe op og udvise ny trueadfærd. Ved nyhalsgivning fortsætter de mod skjulet. Øvelsenkan udvides til at 3-4 stop/halsgivninger på vejmod skjulet

Hunden vil ikke slippe byttet.Hunde med en naturlig høj byttedrift vil passe påsit bytte, enten ved at bære meget rundt på det,eller lægge sig ved det eller ovenpå det, såandre ikke kan komme til det.

Når hunden slipper ærmet må den ikke igenkunne få fat i det. Husk at give en SLIPkommando når hunden selvstændigt slipperbyttet. Herefter dækkes hunden af ved ærmet.Hvis hunden snapper efter ærmet skalhundeføreren selvstændigt og straks korrigerehunden. Efter korrektion går hundeføreren vækmed ryggen mod hunden. Dette viser hunden atdet er hundeføreren der bestemmer. Hvishunden alligevel tager fat i ærmet må en hjælperfå hunden til at opføre sig korrekt. Når hundenhar ligget roligt ved ærmet et stykke tid, gårhundeføreren tilbage, får hunden i grundstillingog drejer højre om væk fra byttet.

Hunde med veludviklet byttedrift skal haveøvelser med højere indhold af forsvarsadfærd,f.eks. variationen i fase 1, hvor figuranten, nårhan løber tilbage mod skjulet, kan stoppe op ogudvise ny trueadfærd. Ved ny halsgivningfortsætter de mod skjulet. Øvelsen kan udvidestil at 3-4 stop/halsgivninger på vej mod skjulet.

Page 46: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter46

Hunden snapper efter ærmet vedbevogtning.Denne fejl skyldes som regel, at hunden har lærtbytteleg (social kampleg) med figuranten førandre øvelser. Hvis hunden som hvalp har lært atfiguranten er “legeonkel”, kan den naturligvis ikkevide bedre, når den bliver voksen.

Afhjælpning kan ikke foretages af hunde-førerenalene, men kræver en hjælper udover figuranten(se foto herover). Hjælperen holder hunden i 10meter line. Hunden sendes til rondering udenforskjulet. Hunden griber fat i ærmet hvorefterfiguranten skræver over linen og vender dermedryggen mod hjælperen. Hjælperen giver træk,samtidigt med førerens slipkommando.

Da linen nu går mellem benene på figuranten, viltrækket i linen foregå mod figuranten og ikkevæk fra figuranten. Derved vil hunden opleve detmodsatte som ved modtræk, og netop ikke blivebekræftet/støttet i at holde fast. når byttet erpassivt.

Hunden bider i kanten af byttet.Denne fejl skyldes manglende modenhed hoshunden, enten overfor byttet i sig selv f.eks. vedovergang fra bidevulst til ærme, eller overforfiguranten, hvor hunden ikke kan håndtere denfrontale belastning mod figuranten. Giv hundenmere tid og gå tilbage til bidevulst en periode.

Vedvarende halsgivning.I forbindelse med ronderingen ønskes envedvarende standhals. Dette indøves ikke meddet samme, men først efter 3-4 træningstime ifase 3. Det er vigtigt at bekræfte den urutineredehund i halsgivningen hurtigt. Først når den harlært at halsgivning giver resultat, kan manforlange flere og flere bjæf før resultatet udløses.

Manglende halsgivning.Nogle hunde har svært ved at give hals, ikkesom følge af manglende evne, men som følge afmanglende vilje/modenhed. Halsgivningen er idenne situation en advarselslyd før hundenindsætter anden forsvarsadfærd, og det forud-sætter modenhed. Manglende halsgivning erderfor et tegn på manglende modenhed i fase 1.

Hunden løber langsomt efterfiguranten.Vi vil gerne have en hund der løber hurtigt efterfiguranten. Byttedriften fremmer hundenshurtighed og derfor kan figuranten løbe i sik saktilbage mod skjulet, men hans flagrer medarmene.

VigtigtHvis hunden får et dårligt greb i ærmet, giverhundeføreren en SLIP kommando. Hundenskal slippe, hvorefter øvelsen begyndesforfra. Hunden må aldrig vinde ærmet efter etdårligt bid!

Page 47: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter 47

Page 48: Træning - Boxerklubbenboxer-klubben.dk/log/dokumenter/BK12122012173449.pdf · Hundens sanser Hunden besidder de samme sanser som mennesket, men de fysiske forskelle på f.eks. næsens

Boxer-klubbens træningskoncepter48

Besøg Boxer-klubbens hjemmeside på www.boxer-klubben.dk