nr. 4 / august 2013 - 75. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur

TorsTen Albig:

DAnnebrog og De slesvig-holsTenske

symboler hører sAmmen

meDborgerskAb hAnDler om mere enD økonomi

Finn slumsTrup TræDer TilbAge: “sATs på Den nuTiDige

DAgsorDen”

2 nr. 4 / august 2013

inDholD

Finn slumsTrup TræDer TilbAge: “sATs på Den nuTiDige DAgsorDen” Grænseforeningens formand Finn Slumstrup træder tilbage

fra sin post, når hans formandsperiode udløber i foråret 2014. GRÆNSEN har talt med ham om Grænse-

foreningens fortid og fremtid og Slumstrups eget virke som formand.

siDe 7

læs også siDe 18 DA kiel og københAvn TrykkeDe hånDsiDe 20 1864-mArkering meD FremADreTTeT perspekTivsiDe 21 en millon unDerskriFTer For europAs mAngFolDigheD siDe 23 bøgersiDe 27 korT nyT

www.grænsen.DknyheDer, AkTuAliTeT og DebAT

DAnsk kulTurArv renoveres i TAllinnPå trods af økonomisk krise tager Estland vare på sin danske kulturarv og renoverer Den Danske Konges Have og monumentet for Dannebrog

i Tallinn. GRÆNSEN har været på besøg i Tallinn og har talt med den danske ambassadør i Estland.

siDe 10

meDborgerskAb hAnDler om mere enD økonomiEr man dansk, hvis man er født tysk, men er vokset op i det danske mindretal

og nu er brygmester på Bornholm? Og er det brede fællesskab i Danmark blevet glemt af både politikere og folk? Spørgsmålene og debatterne var som altid mange og vidt forskellige. GRÆNSEN var igen i år med til Folkemødet på Bornholm.siDe 14

3nr. 4 / august 2013

leDer

FolkemøDe – og hvAD så?Af Finn slumstrup, formand

Sommeren går på hæld. Juli har vejrmæs-sigt været så utrolig, at de eneste, der har beklaget sig, er de firmaer, der lever af at sende danskerne ned under sydligere him-melstrøg. For vi er i rigt mål blevet hjemme,

hvor vi mediemæssigt har været igennem alle agurketidens faste emner. Stort set fra Folkemødet på Bornholm og frem til starten på august har også politikerne holdt velfortjent ferie.

Men i skrivende stund er partiernes sommergruppemøder begyndt, og de er startet med fanerne højt hævede. Man skal profilere sig, så det smælder igennem i medierne. Møderækken er først lige begyndt, men de første bastante proklamationer har hos mig genstartet overvejelser, jeg gjorde mig netop under Folkemø-det i Allinge 13.-16. juni.

Disse overvejelser kan koges ned til spørgsmålet om, hvorvidt Folkemødet har nogen betydning ud over dette at være alle tiders gigantiske sommer-lejr, som er storartet for Bornholms årsomsætning?

Det var tredje gang, der blev holdt Folkemøde. Arrangementet, som de første to år ofte lidt dril-lende ironisk blev omtalt som en ferielejr for trætte folketingsmedlemmer, har virkelig udviklet sig til netop et folkemøde. Det er et meget bredt udsnit af landets foreninger, organisationer og mere eller mindre løse sammenslutninger, som viser flaget. Man får et levende og meget opløf-tende indtryk af, hvordan dette land dog er fyldt med mennesker, der aldeles frivilligt yder en kæmpeindsats for at sikre Danmark som et men-neskevenligt sted, som også er sig et internationalt ansvar bevidst.

Naturligvis er politikere og mediefolk repræsenteret i et støt voksende omfang, så det vrimler også med lobbyister og spindoktorer og mennesker med andre betydningsfulde stil-lingsbetegnelser.

Når Folkemødet er allerbedst, kan man opleve, at mange gode kræfter er optaget af at tage temperaturen på demokra-tiet – eller folkestyret – og interesserede i at lave forbedringer, når man støder på dårligdomme, som defineres efter fornuf-tig samtale. Medierne er begyndt at forstå, at de ikke gør deres arbejde godt nok, hvis de bare sender Christiansborg-

redaktionerne til Bornholm, så politikerne under mere østlige himmelstrøg kan fortsætte palaveren fra dagligdagen hjemme på Borgen. Men mediedækningen er fortsat alt for fokuseret på de i forvejen kendte.

Når Folkemødet er dårligst, kan man få en oplevelse af, at græsrødderne venligst får lov til at komme tæt på magtha-verne i nogle sommerdage, men at det blot er et afslappet spil for galleriet. Det, der betyder noget, er nemlig de politiske partiers præsentationer af sig selv på store scene og så den løbende kontaktpleje, politikere og journalister indbyrdes.

Folkemødet er en fantastisk idé, som på blot tre år har ud-viklet sig til et arrangement, der er blevet en fast del af som-merens mange festivaler. Men en festival for folkestyret er så vigtig, at man ikke kan nøjes med at glæde sig over kvantite-ten. At det vokser år for år. For allerede nu er mødet blevet så voluminøst, at der ikke er mere plads omkring Allinge Havn.

Nu er tiden inde til, at mødearrangørerne og alle vi andre begynder at diskutere kvalitet: Hvad skal der komme ud af festen?

Hvordan kan mødet medvirke til, at dialogen mellem poli-tikerne, mediefolkene og græsrødderne også forbedres de 51½ uge hvert år, hvor der ikke er Folkemøde?

Folkemødet er en fantastisk idé, som på blot tre år har

udviklet sig til et arrangement, der er blevet en fast del af

sommerens mange festivaler. men en festival for folkestyret

er så vigtig, at man ikke kan nøjes med at glæde sig

over kvantiteten

4 nr. 4 / august 2013

En tysk ministerpræsident, der taler dansk til det danske mindretals årsmøder, lyder måske usæd-vanligt for nogle, men det var ikke desto mindre tilfældet, da SPD’s ministerpræsident i Slesvig-Hol-sten besteg talerstolen i Flensborg den 9. juni. Med et lidt gebrokkent “kære venner, I er også hundre-de procent værd,” indledte han sin tale, hvorefter han dog slog over i tysk med enkelte sætninger på dansk som gennemgående træk ved talen. Og det var stærke ord, han havde taget med – også på tysk:

“Ligestilling af mindretallet er en hjertesag for mig. Og som med alle andre hjertesager handler det ikke først og fremmest om penge, men om en overbevisning. Det handler om, at vi indser værdien i mangfoldighed. At vi vil mangfoldigheden, og at vi støtter den politisk og økonomisk. Den er en gevinst for alle i landet. Vi vil vores mindretal.”

Det ligner umiddelbart et af de stærkeste signaler til mindretallet, siden den kristendemokra-tiske ministerpræsident Uwe Barschel i 1980’erne trinvist forhøjede elevtilskuddet til de danske skoler til 100%, således at tilskuddet kom på højde med det offentliges tilskud til en offentlig tysk skole. Da GRÆNSEN efterfølgende har talt med Torsten Albig om talen og om hans ønsker for fremtiden, er han stadig meget klar i mælet.

Men det var ikke kun de personlige kærlighedserklæringer til mindretallet, som Torsten Albig havde taget med til friluftsmødet i Flensborg. Han havde også taget et stort, konkret løfte med. Han støtter ganske enkelt den tanke, at ligestilling af de danske skoler skal skrives ind i Slesvig-Holstens forfatning:

DAnnebrog og De slesvig-holsTenske

symboler hører sammenDa den tyske ministerpræsident i slesvig-holsten, Torsten Albig fra spD, i juni holdt årsmødetale i Flensborg, sendte han løfter til det danske mindretal om, at regeringen vil tage store skridt for at styrke mindretallets position. Det ligner de stærkeste signaler i årtier, og Torsten Albig lovede blandt andet at ar-bejde for, at ligestilling for mindretallets skoler skal skrives ind i forfatningen, når den snart skal revideres. grænsen har efterfølgende talt med Torsten Albig.

Af rasmus vangshardt. Foto: lars salomonsen

5nr. 4 / august 2013

6 nr. 4 / august 2013

“Landdagsregeringen bestående af SPD, De Grønne og SSW har foreslået, at de danske skoler skrives ind i forfatningen ved de kommende ændringer i den. De skal slås fast som offentlige skoler (dvs. med samme rettigheder som de tyske, red.) for det danske mindretal. Også dette ville være et stort skridt fremad,” udtalte han, hvilket er ikke så lidt bemærkelses-værdigt. Det er ret nye toner i forhold til Torsten Albigs forgænger, Peter Harry Carstensen fra CDU, der ikke sendte nær så varme signaler til mindretallet.

Men hvad skulle formålet være med at skrive ligestilling af de danske skoler ind i forfatningen? Torsten Albig uddyber til GRÆNSEN: “Jeg nævnte dette eksempel i min tale, fordi det er et yderligere tegn på, hvor vidtrækkende mindretalspolitikken i Slesvig-Holsten er blevet videreudviklet siden 2012. Det afgørende skridt for de dan-ske skoler er dog taget allerede nu. Delstats-regeringen har udviklet en finansiering, hvor elevtilskuddene følger en ny systema-tik og for første gang beror på et transparent beregningsgrundlag. Vi har gjort det meget svært for kommende regeringer at manipu-lere ved det igen. Hvis dette kan afsikres so-bert i forfatningen, så meget desto bedre,” forklarer han over for GRÆNSEN.

ssw og spærregrænsen Og der var flere afgørende udmeldinger af Torsten Albig. Som det måske vil være mange læsere bekendt, kører der for øjeblikket en retssag ved forfatnings-domstolen i Slesvig-Holsten. Det danske mindretals parti, SSW, er fritaget for spærregrænsen på 5% af stemmerne ved landdagsvalg, og det er den fritagelse, som forfatningsdomstolen i skrivende stund endnu ikke har taget stilling til.

Sagen er anlagt af konservative ung-domspolitikere, men ifølge Torsten Al-bigs tale har SSW intet at frygte: “Min op-fattelse er, at forfatningen ikke blot tåler, men derimod sætter pris på lige akkurat det, at mindretallet deltager i regeringen. Domstolen vil derfor sige, at vi skal være stolte af mindretallets deltagelse i rege-

ringen,” sagde han i talen, der blev holdt godt tre måneder før afgørelsen falder i midten af september.

Spørgsmålet er dog, om ikke det er problematisk, at ministerpræsidenten udtaler sig omkring spørgsmålet, før der er faldet dom i sagen. Albig udtaler til GRÆNSEN, at hans udsagn ikke var rettet mod domstolen, men snarere et udtryk for hans personlige forventninger til udfaldet, og maner ellers generelt til be-sindighed: “Jeg kan ikke se nogen grund til at være urolig. Dommen fældes af forfatningsdommerne, og vi vil tage imod deres kendelse i al ydmyghed, hvordan udfaldet så end måtte blive.”

nye og gAmle våbenskjolD Også historiens vingesus fik lov at spille en rolle i Torsten Albigs tale. Han beskrev, hvordan Slesvig-Holsten har ændret sig markant: “Det er mere end et symbol, at medlemmer af SSW i dag bærer det slesvig-holstenske våbenskjold på deres revers og dermed repræsenterer vores bundesland. Det viser, at vi netop nu nydefinerer vores billede af Slesvig-Holsten. Dannebrog og de slesvig-holstenske symboler er ikke længere modsætninger. De hører sam-men,” sagde han og uddyber til GRÆNSEN, hvordan man ifølge ham er nået dertil: “Forudsætningerne har været gensidig re-spekt og forståelsen for, at vores kulturelle

mangfoldighed er en berigelse. Begge dele er vokset gennem årtierne. Både flertallet og mindretallet har bevæget sig, omend der til tider har været tilbageskridt.”

“I min tale brugte jeg dette citat i for-bindelse med SSW’s deltagelse i delstats-regeringen. Det er selvfølgelig et enormt stort skridt, at mindretallets parti nu overtager ansvar for hele landet sammen med partier fra flertalsbefolkningen. Dermed forskydes de mentale grænser i Slesvig-Holsten yderligere. Hvor stort dette skridt i virkeligheden er, bliver mange nok først klar over om nogle år,” slutter Torsten Albig.

DeT sAgDe TorsTen Albig på DAnsk

“Kære venner, I er også hundrede procent værd.” “Slesvig-Holsten er ikke Slesvig-Holsten uden den danske kultur.”“Tak for det.”“Vores land har en enestående chance. Det er også op til jer at gribe den.”“Det vil jeg på landet Slesvig-Hol-stens vegne sige jer hjertelig tak for. Godt årsmøde.”

7nr. 4 / august 2013

grænseforeningens formand, Finn slumstrup, træder tilbage fra sin post, når hans formandsperiode udløber i foråret 2014. grænsen har talt med ham om grænseforeningens fortid og fremtid og slumstrups eget virke som formand. han mener, at det under hans ledelse er blevet en betydelig mere demokratisk forening, hvor der diskuteres mere. og så mener han ikke, at det er sandt, at generalsekretæren eller formanden gør noget, der ikke er fuld politisk opbakning til.

Finn slumsTrup TræDer TilbAge:

“sATs på Den nuTiDige DAgsorDen”

Af rasmus vangshardt.Foto: Anne mette holstein

generATionsskiFTe i grænselAnDeT

I den kommende tid træder fremtrædende aktører i og omkring grænselandet tilbage fra deres poster. GRÆNSEN sætter fokus på generationsskiftet i ny artikelserie. Vi lægger ud med interview med Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, der træder tilbage i foråret 2014.

grænseforeningens formand Finn slumstrup stopper, når hans formandsperiode udløber i foråret 2014.

8 nr. 4 / august 2013

Den 71-årige Finn Slumstrup har været formand for Grænseforeningen i snart otte år, og til næste år er det slut. Han træder tilbage, når hans formands-periode ender i 2014. Han afløste i 2005 forhenværende minister fra Det Konservative Folkeparti, Torben Rechendorff. GRÆNSEN har talt med Finn Slumstrup.

Han mener blandt andet, at det er forkert at tro, at generalsekretæren eller formanden gør noget, der ikke er fuld po-litisk opbakning til i Grænseforeningens bagland, og så fortæller han, hvorfor han mener, at det er afgørende for Grænsefor-eningen at satse på en nutidig dagsorden, så nye generationer får øjnene op for mindretallet.

Han anerkender også, at det ser svært ud for Grænseforeningen i fremtiden, hvis den fortsat skal være medlemsbase-ret. Derfor har han kæmpet for at vende den fra at være en pengeindsamlende til en folkeoplysende forening.

Hvorfor stopper du nu?“Til maj næste år har jeg været formand i 8½ år, og jeg er rent ud sagt blevet 72 år

til den tid, så vi er der, hvor det ganske simpelt vil være sundt for foreningen at få en ny formand. Det er også godt at gå på et tidspunkt, hvor mange ting er lykkedes. Der er blevet ryddet op øko-nomisk, og jeg synes, at foreningen er fremtidssikret. Derfor er det et rigtigt tidspunkt.”

Hvad er du mest stolt over i din formands-periode?“Jeg er meget glad for, at vi har fået drejet foreningen fra en historisk til en nutidig dagsorden. Det betyder, at vi prøver på at engagere mennesker i grænselandets problemer ved at gribe fat i grænselandet i dag. Altså ved at vise, at det danske mindretal er lysle-

vende nutidigt, og når først man bliver interes-seret i den nutid, så bliver man selvfølgelig også interesseret i den historie, der går forud og er forudsætningen for, at der er et mindretal.”

“Og jeg er meget glad for, at det er lykkedes gennem målbe-vidst arbejde at få etableret en vigtig kontakt til unge mennesker gennem elevam-bassadører, kulturmødeam-

bassadører, elevudveksling og så videre. Vores forpligtelse må være at gøre nye generationer interesserede i grænselan-dets forhold.”

Er der andet, du gerne vil huskes for i Græn-seforeningen?“Jeg vil gerne huskes for, at vi har lavet Grænseforeningens struktur fuldstændigt om, så det ikke længere er en formands-

forankret forening, men er en forening, som er bygget op med et formandskab, som virkelig fungerer, og med en besty-relse, som hovedsageligt er valgt direkte på Sendemandsmødet. Så vi har gjort det til en betydeligt mere demokratisk forening. Og også til en forening, hvor der diskuteres mere, end der blev før.”

Man hører jo indimellem anklager om, at Grænseforeningen er blevet topstyret?“Jeg mener ikke, at det har noget med virkeligheden at gøre. I mine for øjeblik-ket næsten otte år som formand har vi ikke foretaget noget som helst af betydning, som ikke er foretaget i enighed blandt forenin-gens organer. Det er ikke sandt, at general-sekretæren eller formanden gør noget, der ikke er fuld politisk opbakning til.”

Hvorfor opstår de insinuationer så?“De kan måske komme, fordi man er uenig i det, der foregår, og så er der jo en god tradition for, at det er forman-den, der skal stå på mål. Det, synes jeg, er glimrende, men det er jo ikke rigtigt, at det af den grund alene er formanden, der har disse holdninger. Men det er jo helt, som det skal være, at det især er formand og generalsekretær, der fylder i landskabet i den offentlige debat. Men det betyder ikke, at vi ikke har baglandet med.”

Har den manglende fulde enighed i baglan-det om blandt andet Kulturmødeambas-sadørerne og forholdet til organisationer i Sydslesvig bidraget til din beslutning om at stoppe som formand? “Ikke det fjerneste. Der er jo ikke noget, der er mere naturligt end, at når der sker forandringer, så vil det aldrig være alle, der er enige. Så naturligvis vil der være nogle, der er uenige, og når vi så har taget de diskussioner, har modstanderne også måttet erkende, at det ikke blot er mig, men Grænseforeningens bestyrelse, de er uenige med.”

“Det var jo tydeligt i hele diskussionen om monumentet på Dybbøl, at det var bestyrelsen, der mente det her, og det

Der er en tradition i dele af mindretallet for, at der skal skrives positivt, og at der skal signaleres enighed. og det kan være udmærket rent organisa-tionspolitisk, det kan jeg sagtens forstå, men det har ikke meget med rigtigt oplysningsarbejde at gøre

9nr. 4 / august 2013

har vist sig hver gang, at bestyrelsen har været bag mig. Det hører jo med, at me-ninger brydes. Så der er ikke spor dér. Og jeg har et glimrende forhold til vennerne i Sydslesvig.”

Der tales indimellem om et misforhold mel-lem Grænseforeningen og flere organisatio-ner i Sydslesvig?

“Det er overhovedet ikke min opfattelse. Der er nogle steder forskellige opfattelser af, i hvor høj grad man skal satse på det, jeg kalder den nutidige dagsorden. Og så har vi naturligvis haft forskellige opfat-telser af, hvad oplysningsarbejde er for noget. Det er helt klart, at der kan være forskellige opfattelser.”

“Når vi mener, at GRÆNSEN eksempel-vis bringer gode og reelle artikler, som belyser aktuelle problemer, så kan vi få at vide, at det er artikler, der er ten-dentiøse. Og det er jo det samme, som Flensborg Avis kan blive udsat for. Der er en tradition i dele af mindretallet for, at der skal skrives positivt, og at der skal signaleres enighed. Og det kan være ud-mærket rent organisationspolitisk, det kan jeg sagtens forstå, men det har ikke meget med rigtigt oplysningsarbejde at gøre.”

Hvordan ser du på Grænseforeningens fremtid? Medlemstallet falder jo med 1500

om året. Hvis det fortsætter, er der jo ingen forening om 10 år, hvis den skal være med-lemsbaseret?“Næh. Det er indlysende, at det, der over-hovedet ikke er lykkedes, det er at lave om på, at den her forening har haft uaf-brudt medlemstilbagegang, siden Køben-havn-Bonn-erklæringerne blev vedtaget i ’55. Det er den nøgne sandhed, og på den

måde har vi samme vilkår som bogstaveligt talt alle andre idébaserede forenin-ger. Det er jo bare en ringe trøst i den sammenhæng.”

“Det er naturligvis spørgs-målet, hvor længe vi kan blive ved med at sige, at Grænseforeningen er den folkelige basis for Folketin-gets generøse politik over for mindretallet i Sydsles-vig. Og hvornår vi må sige, at Grænseforeningen så i stedet er en interesseor-ganisation for de virkelig interesserede samt et sekre-tariat i København.”

“Allerede i ’99 sagde Bent A. Koch, der var formand, at Grænseforeningen jo sagtens kan løse en meget stor del af sin opgave uden medlemmer. Og det er jo også sandt. Så vi kan sagtens fortsætte med at være et fantastisk vigtigt oplys-ningssted, og der vil naturligvis altid være en kerne, der er meget interesseret. Men det vil være dybt beklageligt, den dag vi skal gå over til at sige, at vi ikke længere er en folkelig base bag Sydsles-

vigudvalgets arbejde, for det kunne være et tegn på, at der måske slet ikke er nogen folkelig base.”

Så der er ingen fremtid for Grænseforenin-gen som medlemsbaseret?“Der kan ske så meget. Der sker vældige forandringer i Europa, så man ved aldrig.”

vi har gjort det til en betydelig mere demokra-tisk forening. og også til en forening, hvor der diskuteres mere, end der blev før

Allerede i ’99 sagde bent A. koch, der var formand, at grænseforeningen jo sagtens kan løse en meget stor del af sin opgave uden medlemmer. og det er jo også sandt

10 nr. 4 / august 2013

Dansk kulturarv renoveres i tallinn

Foto

: Sca

npix

11nr. 4 / august 2013

Havde det ikke lige været for det store skilt i ankomsthallen, der hilser den rejsende med et “Welcome to Estonia”, kunne man tro, at man var ankommet til en større dansk provinsby.

Fjernsynet i lufthavnskiosken viser “Bonderøven”, og plakaterne både i lufthavnen og på siden af hvert busstop-pested i byen reklamerer for en koncert med den danske gruppe Efterklang. På vej ind til centrum støder vi på en afdeling af Danske Bank, og under vores første restaurantbesøg kan vi vælge mellem tre danske ølmærker. De allestedsnærværen-de Carlsberg og Tuborg og så specialøl fra Mikkeller. Men vi er ikke i Danmark – vi er i Estlands hovedstad Tallinn. Bynavnet er sammensat af de estiske ord “Taani” for “dansk” og “Linna” for “by” – altså: Den Danske By.

Vi er taget hertil for at se, hvordan det står til med et stykke dansk kulturarv. Sidste år var der stor debat i danske me-dier om daværende kulturminister Uffe Elbæks beslutning om at stryge støtten til danske kulturminder i udlandet fra finansloven. Men hvordan er det egent-lig gået et af de kulturminder, der måtte undvære støtten?

Fejrer Den DAnske ArvI næsten 130 år, fra 1219 til 1346, var Tal-linn hovedsæde for styret i den danske provins Estland, og det har sat sig sine spor; f.eks. er den ældste kirke i Tal-linn bygget af danske korsfarere, og den tiltrækker ligesom resterne af et gammelt kloster grundlagt af munke fra Danmark skarer af ivrigt fotograferende turister. I gadebilledet møder man ofte referencer

til Danmark, f.eks. er der Restaurant Ribe og boghandlerne bugner med biografier om Valdemar Atterdag og Margrete I.

Det, der dog fanger de fleste danske besøgendes blik, er nok de utallige em-blemer med Dannebrog rundt omkring i byen. Myten om Dannebrogs fald fra him-len har hjemsted i Tallinn, og alle estere kender historien om flaget, der faldt fra himlen og ledte danskerne til sejr i det store slag uden for Tallinn i 1219, så det er ikke underligt, at Tallinn har valgt at bru-ge Dannebrog i byens våbenskjold. Hvert år fejres myten i Den Danske Konges Have i Tallinn ved monumentet for Dannebrog – og det er dette mindesmærke, vi skal se lidt nærmere på.

Mindesmærket er en stor jernskulptur og blev opstillet i Den Danske Konges Have af det sovjetiske styre, der holdt Estland besat helt frem til 1991. Det er et af den slags mindesmærker, der, hvis det havde befundet sig i Danmark, sandsynligvis ville have haft en status på højde med Jellingestenene eller Den Lille Havfrue.

Monumentet er en hyldest til myten om verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug. I de sidste mange år har Den

på trods af økonomisk krise tager estland vare på sin danske kulturarv og renoverer Den Danske konges have og monu-mentet for Dannebrog i Tallinn. grænsen har været på besøg i Tallinn og har talt med den danske ambassadør i estland.

Af benjamin Thomas Christensen

Dansk kulturarv renoveres i tallinn

12 nr. 4 / august 2013

Danske Konges Have, det nærliggende Neitsitorn – dvs. Jomfrutårnet – og ikke mindst monumentet dog trængt til en kærlig hånd, og der har længe været pla-ner om at renovere hele området.

eT FlAg i moDvinDI 2011 så det så endelig ud til, at man hav-de sikret finansieringen via penge fra den danske stat og Tallinn Kommune. Tårnet skulle renoveres, og Tallinn bymuseum flyttes over i dette. Haven skulle sættes i stand, og man ønskede et eller to ny mo-numenter med udgangspunkt i Danne-brog-myten opstillet i haven, og samtidig skulle området omkring det eksisterende monument renoveres. Tallinn Kommune udskrev en designkonkurrence for de nye skulpturer, og to forslag blev accepteret, men man nåede kun at opsætte den ene, inden den danske støtte til projektet blev trukket tilbage i 2012.

Det fik Dansk Folkepartis kulturordfø-rer, Alex Ahrentdsen, op på barrikaderne:

“Det er en kulturløs regering, vi har. Det er vores kultur, vores historie og

vores minder, der er på spil. Det er en skandale, at regeringen nu sletter de her midler,” udtalte han i et interview til Politiken.

Bortset fra arbejdet på Neitsitorn gik renoveringen af Den Danske Konges Have derefter i stå. Der var ikke længere penge til at sætte området omkring Dannebrogs-monumentet i stand, og den planlagte åbning i 2012 af den nyrenoverede have blev udskudt til august 2013. Men uden penge var det tvivlsomt, om projektet nogensinde ville blive færdiggjort.

DAnsk reDningsplAnke Til projekTeT Fra sit kontor i den danske ambassade i Tallinn kan den nye ambassadør Søren Kelstrup skimte Den Danske Konges Have, og allerede kort efter sin tiltræden kontak-tede han forhenværende udenrigsmini-ster Uffe Ellemann-Jensen for at finde en løsning. Den tidligere udenrigsminister anbefalede ambassadøren at søge finansiel støtte hos Dronning Margrethes Fond.

“Vi fik en meget stor støtte fra Dronning Margrethes Fond på 100.000 kroner. Det

er et stort beløb, hvis man sammenlig-ner med, hvad de plejer at give. Det satte skub i en del andre ting, og A.P. Møller Fonden spædede så 900.000 til. Alt i alt fik vi skrabet nok penge sammen til, at vi kunne henvende os til Tallinn By,” for-klarer Søren Kelstrup. Henvendelsen har haft den ønskede virkning:

“Esterne bidrager også selv med nogle penge, men hvor mange er lidt uklart endnu,” tilføjer ambassadøren.

Men Den Danske Konges Have er på UNESCO’s verdenskulturarvsliste, hvilket besværliggør licitationen. “Lige i øjeblik-ket kører der en proces, hvor man har projektet i offentligt udbud. Men der er kun tre estiske selskaber, der har auto-risation til at forestå renovering i den gamle by,” forklarer Søren Kelstrup.

Officielt er åbningen stadig planlagt til august 2013, men det synes umuligt at færdiggøre renoveringen af hele området på så få uger, især fordi den halvfærdige have blev åbnet for turister, mens man ventede på en løsning.

DAnsk uTilFreDsheD meD ny skulpTurDet er dog ikke kun finansieringen, der har forsinket renoveringen af Den Danske Konges Have. Fra dansk side blev der klaget over planerne for den nye skulptur til haven. Udformningen af metalskulp-turen “Tuli Lipp” af designkunstnerne Mari Rass og Liina Stratskas – en række farvelagte flag på en bølgende metalskin-ne, der skulle illustrere den kunstneriske sammenhæng mellem de skandinaviske flag og Dannebrog – vakte ikke umiddel-bart begejstring på det Danske Kulturin-stitut i Tallinn.

Instituttet påpegede, at en skulptur med andre flag end det danske på et sted, der netop hylder historien bag Danne-brog, ville svare til at placere et canadisk flag oven på Frihedsgudinden i New York eller at flage med det lettiske og litauiske flag på Tallinns Frihedsplads. Institut-

“Tuli lipp” af design-kunstnerne mari rass og liina stratskas.

Foto

: Ida

Kri

stia

nsen

Kaa

dt

13nr. 4 / august 2013

tet fandt det også uheldigt, at den nye skulptur skulle opstilles lige foran det gamle monument for Dannebrog, hvilket betød, at den ny skulptur ville komme til at overskygge det oprindelige monument. Tallinn Kommune besluttede at ændre “Tuli Lipp”, så kun Dannebrog fremstod i farve, og skulpturen ville nu blive opstil-let bag det gamle Dannebrog-monument, på en tom forhøjning.

Fordi Estland igennem de sidste 800 år har været besat af snart den ene, snart den anden fremmede magt, finder man i Tallinn mange statuer, der som det danske mindesmærke hylder fremmede natio-ners besættelse af landet. Nogle gange kan disse mindesmærker udløse større poli-tiske konflikter, som det for eksempel var tilfældet i 2007, hvor den estiske regering besluttede sig for at flytte et mindesmærke for de russiske soldater, der under Anden Verdenskrig besatte Estland – eller befrie-de landet, alt efter hvilken synsvinkel man ser det fra. Flytningen af mindesmærket førte til flere dages uroligheder i Tallinns gader, hvor politi og demonstranter fra Estlands store russiske mindretal stødte sammen, og et menneskeliv gik tabt.

Heldigvis vækker Den Danske Konges Have og monumentet for Dannebrog ikke de samme følelser i Tallinn, og der er ingen planer om at flytte monumentet, selvom det hylder en begivenhed, der blev start-skuddet til 700 års konstant besættelse af Estland af fremmede magter: Danskere, tyskere, svenskere, polakker og russere. Vi har ikke noget sammenligneligt monu-ment i Danmark, men man kan da overveje, hvordan danskere ville reagere, hvis eksem-pelvis Sønderborg Kommune besluttede sig for at opstille et mindesmærke, der hylder tiden under tysk styre fra 1864 til 1920.

ænDreT syn på DAnsk ArvEsterne har et forbavsende positivt syn på Danmark og danskere, trods vores noget brogede fælles fortid. De danske korsfare-

res erobring af Estland ses af mange esti-ske historikere som en udpræget positiv begivenhed, forklarer Søren Kelstrup:

“Historikeren Mart Laar, der tidligere har været premierminister, skrev i en af sine bøger, at han synes, at det var en god ting, at det var danskerne, der kristnede esterne. Esterne er jo nok verdens mindst religiøse folkefærd, så missionen lyk-kedes ikke specielt godt, men det betød, at Estland kom til at høre til den vestlige kulturkreds.”

Samtidig er der en diskursændring i gang i Estland, hvor de fremmede mag-ters betydning for Estland og esternes placering i en større europæisk sammen-hæng er kommet i fokus. Som forsk-ningskurator Krista Sarv ved Det Estiske Historiske Museum forklarer:

“I 2012 blev der udgivet en ny bog-serie om Estlands historie med fokus på middelalderen, og med disse bøger startede en diskurs-ændring, idet tiden under det danske styre ikke længere blev beskrevet som en periode, hvor vi kæmpede for vores frihed, men som perioden med de estiske korstog. Og dermed kom der større fokus på danskernes og andre fremmedes styre i Estland.”

Det Estiske Historiske Museum, hvor Krista Sarv arbejder, åbnede i maj 2011 en ny permanent udstilling, hvor man prøver at afklare, hvad det vil sige at være ester, og stiller blandt andet spørgsmålet, om Estland er en del af Norden. Spørgs-målet er blevet stadig mere aktuelt efter Estlands løsrivelse fra Sovjetunionen

i 1991 og i takt med, at interessen for Estlands danske og svenske tilknytning er steget:

“Tidligere, når vi talte om vores historie, sagde vi, at vi er estere, og vores historie er vores egen, men vi er begyndt at indse, at vores historie hænger sam-men med andre landes historie. Med udgivelsen af denne ny historiebogsserie blev offentligheden for første gang gjort opmærksom på, at vi er en del af større historiske processer, ikke en unik estisk

historie. Den større sammenhæng bliver stadig mere vigtig for os, og jeg håber, at denne udvikling vil fortsætte,” forklarer Krista Sarv og tilføjer: “Det er svært at indrømme, at vi ikke er så unikke.”

Det er ikke let at være estisk historiker. Ikke alene skal den unge nation forsøge at skabe sin egen nationale historiefor-tælling; den skal også samtidig tage hen-syn til – og tage vare på – den kulturarv, landets tidligere besættere har efterladt, som f.eks. Den Danske Konges Have og myten om Dannebrog.

historikeren mart laar, der tidligere har været premier-

minister, skrev i en af sine bøger, at han synes, at det var en god ting, at det var danskerne, der kristnede

esterne– Søren Kelstrup

14 nr. 4 / august 2013

Han ligner egentlig en naver. En skandi-navisk håndværker, der drager på valsen rundt i Europa for at forbedre sine evner inden for sit fag, og meget ved Jan Paul, der er vokset op i Sydslesvig, men nu er brygmester på Bornholm, minder da også om de gamle traditionelle navere.

Han klæder sig mere eller mindre som dem. Han har boet i München, Flensborg og nu på Bornholm, selvom han er født i Ruhr-distriktet, og han har brugt mange, mange ferier på at tomle sig gennem Europa for at smage det bedste, kontinen-tet har at byde på inden for øl og vin.

Nu sidder han så i Mindretallenes Telt i Allinge på Bornholm, og vi skriver juni 2013. Det er Folkemøde-tid, og Grænse-foreningen og Sydslesvigsk Forening har inviteret ham til at tale om sin syd-slesvigske opvækst, sin følelse af at høre hjemme et sted – og naturligvis kunsten at brygge øl.

DeT beDsTe FrA Alle verDenerJan Paul blev født i Ruhr-distriktet af en finsk mor og tysk far, men de flyttede tidligt til Flensborg, hvor Jan Paul voksede

op og blev mere og mere dansk gennem sit møde med det danske mindretal. Nu har han så boet på Bornholm i 14 år, hvor han er brygmester på Svaneke Bryghus. Men er han tysker, dansker eller sydslesviger?

“Jeg er ikke tysker. Men, altså, jeg er mere tysk end dansk. Ja, jeg kommer fra Sydslesvig, siger jeg, hvis jeg orker at for-klare. Når jeg bliver spurgt, hvor jeg kom-mer fra, siger jeg, at jeg bor på Bornholm. Det er nemmere. Men jeg ender altid med at sige, at jeg kommer fra Flensborg og fra det danske mindretal,” forklarer han. Det lægger automatisk op til det opfølgende spørgsmål om, hvordan hans opvækst i Sydslesvig og hans møde det danske mindretal har påvirket ham. Har hans sydslesvigske baggrund gjort, at han har anderledes holdninger end eksempelvis bornholmerne? Og hvad har det gjort ved hans syn på medborgerskab?

“Min største fordel er, at jeg ikke slæber rundt på alle de traditioner. Jeg er vant til som så mange fra Sydslesvig at plukke de bedste ting fra alle verdener. Eksempelvis at indskyde et tysk ord i mit danske. Tra-ditioner skal ikke bestå for enhver pris.

meDborgerskab hAnDler om mere enD økonomi

er man dansk, hvis man er født tysk, men er vokset op i det danske mindretal og nu er brygmester på bornholm? er det brede fællesskab i Danmark blevet glemt af både politikere og folk? er der forskel på at være medborger og være statsborger, og hvornår kan man bidrage, når man har flerkulturel baggrund? spørgsmålene og debatterne var som altid mange og vidt forskellige. grænsen var igen i år med til Folkemødet på bornholm.

Af rasmus vangshardt

Foto

: Joh

anne

Mar

ie D

anie

lsen

Han

sen

15nr. 4 / august 2013

meDborgerskab hAnDler om mere enD økonomi

Foto

: Sca

npix

en journalist fra berlingske fangede to kulturmøde-ambassadører, der havde sat sig ved pia kjærsgaards bord hos Dansk Folkeparti.

16 nr. 4 / august 2013

Jeg oplever tit, at folk ikke forstår mig, fordi jeg ’kaster’ ting sammen. Det havde jeg næppe gjort, hvis jeg ikke havde den baggrund, jeg har,” siger han afmålt og ro-ligt, siddende midt i teltet med tilhørere i en stor cirkel rundt om sig. Regnen vælter til tider ned over teltet, men det forstyrrer ikke Jan Paul synderligt.

eT Folkebegreb på TværsTidligere på Folkemødets første dag viser vejret sig til gengæld fra sin bedste

side, da kulturminister Marianne Jelved og professor Ove Kaj Pedersen mødes i Mindretallenes Telt til diskussion om medborgerskab og fremtiden i Danmark. Teltet er stuvende fuldt, da Grænsefor-eningens formand, Finn Slumstrup, som ordstyrer åbner debatten med at spørge Marianne Jelved, om det er økonomise-ringen af samfundet, hun så tit har talt om, der gør, at det brede fællesskab svig-tes? Marianne Jelved er sin kendte form som politiker tro og svarer uden omsvøb:

“Ja”. Det er Ove Kaj Pedersen enig i og vil gerne uddybe:

“Vi har statsliggjort fællesskabsforplig-telsen, og det skisma, at fællesskabet er regeringens ansvar, er udfordringen. Man tænker sig ud af fællesskabet, når fæl-lesskabet kun er regeringens problem,” fortæller han præcist og uden tøven. Han mener, at civilsamfundet er nødt til at vågne op, og at det er folkeoplysningen, der kan vække det.

“Gennem historien har civilsam-fundet aktiveret sig, hver gang skidtet har brændt på: 1864, statsbankerotten, Københavns brand. Folkeoplysningen overlever kun i konflikten, og den har solgt sin sjæl ved at opgive konflikten. At skabe et folkebegreb, som går på tværs af grænser, religion og sprog, har den ikke påtaget sig. Den har solgt sin sjæl.”

Det får smurt Marianne Jelveds stem-mebånd, og i det hele taget er de to meget enige, selvom Marianne Jelved får bemærket, at Ove Kaj Pedersen sik-kert vil kalde hende nationalkonserva-tiv. Det forhindrer hende dog ikke i at tale om behovet for et større fokus på Europa:

“I Biennalen i Venedig byggede man i den danske pavillon en tre meter høj hvid mur af gasbeton, muret rundt om pavil-lonen som et signal om, at der ligger Dan-mark og lægger ryggen til alle de andre. Vi har en tendens til selvgodhed, men det er en katastrofe, hvis vi ikke engagerer os i verden udenfor.”

lokAlpATrioTer og liberAle bArTenDereFredag har Grænseforeningen og SSF inviteret Folketingets formand, Mogens Lykketoft, til samtale med Anke Spoorendonk, der er minister i Kiel og medlem af det danske mindretals parti i Sydslesvig, til en samtale om mindre-tallet og vigtigheden af medborgerskab. Dagen står også på “byg en dansker” med Grænseforeningens to unge-projekter, Kulturmødeambassadørerne og Elevam-bassadørerne, og højskolesang med Finn Slumstrup. Dagen slutter med det traditionelle sønderjyske kaffebord, hvil-Fo

to: J

ohan

ne M

arie

Dan

iels

en H

anse

n

17nr. 4 / august 2013

ket – naturligvis – trækker store skarer af mennesker til.

Folkemødet er først og fremmest en po-litisk festival, hvor alle politikere, lobby-organisationer og NGO’er er til stede for at promovere sig selv eller en sag. Dette år når Folkemødet op på hele 1.324 arrange-menter på fire dage og et dagsgennemsnit på flere end 15.000 besøgende.

Langt de fleste arrangementer er debat-ter mellem politikere og eksperter, men Folkemødet byder på meget andet, da GRÆNSEN lørdag bevæger sig ud i det hvide telt-hav. Bertel Haarder holder i bedste grundtvigske tradition Mands Minde-foredrag i Grundtvigsk Forums telt, der hurtigt fyldes godt op. Værten fortæller, hvordan det efterhånden var blevet et folkeligt krav at invitere Haarder til en foredragsrække, og Haarder kvitte-rer med fire foredrag om andelsbevægelse og alder, højskole og historie.

Nede foran den store scene står den bornholmske lokalpatriot Tonny Borrin-jaland på den åbne Speaker’s Corner og synger en vise om Bornholm for fire-fem tilhørere, mens Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance er gæstebartender på Toga-bar, der normalt er tilholdssted for Christiansborg-politikere i København, men til lejligheden er flyttet til Bornholm.

meDborger Før sTATsborgerIntet mindre end hvert 7. menneske i Europa er vokset op med et andet sprog end det officielle i den stat, det lever i. Derfor skal Europas mange mindretal være parate til at tage mindretallenes sag i egen hånd. Det slår Anke Spoorendonk fast lørdag, da hun igen kigger forbi Mindretallenes Telt. Hun er intet mindre end justits-, Europa og kulturminister i Kiel, og hun slår – ligesom Marianne Jelved og Ove Kaj Pedersen – på, at med-borgerskab handler om mere end øko-nomi.

“At være medborger betyder ikke kun at være statsborger. Når jeg som en del af det danske mindretal også er medborger i Slesvig-Holsten, betyder det, at også jeg har et ansvar for udviklingen i hele delstaten. Det kan jeg ikke være ligeglad

med. Som en del af mindretallet kan og skal jeg byde ind på udviklingen.”

enTen-eller og båDe-ogSenere på lørdagen kommer der for alvor gang i diskussionen, da Kim Andersen (Venstre), Martin Henriksen (Dansk Folkeparti), Dieter Küssner (Sydslesvigsk Forening) og Finn Slumstrup (Grænsefor-eningen) skal diskutere, om dansk sprog og kultur er levedygtige i en verden, hvor værdier og identitet udfordres af flydende sprog- og kulturgrænser. Lige forinden har Grænseforeningens Kulturmødeam-bassadører holdt dialogmøde i samme telt, og det er blandt andet dem, der bliver omdrejningspunktet i debatten.

Men først blander en dansk efterskole-forstander sig. Han har oplevet, at hans elever ofte har problemer med at blive op-taget på de to danske gymnasier i Sydsles-vig, hvilket tydeligvis har større politiske implikationer. Kim Andersen fra Venstre er fortørnet, mens Anke Spoorendonk, der har taget plads blandt publikum, godt kan sætte sig ind i gymnasiernes forsøg på at holde en stram optagelsespolitik. Diskussionen om dét emne fortsætter foran teltet, længe efter at den officielle debat er slut, og det er tydeligvis et emne, man kommer til at høre mere til i frem-tiden.

Da bølgerne i første omgang har lagt sig, er det Kulturmødeambassadørernes tur til at blande sig. Martin Henriksen, der er medlem af Sydslesvigudvalget for Dansk Folkeparti, er flere gange kritisk over for den både-og-retorik, som flere kulturmødeambassadører ofte bruger, samt talen om “bindestregsdanskere”:

“En af de største trusler er, at man melder sig ind i mindretallet, men at man ikke vil være helt dansk. I GRÆNSEN læser jeg, at når man spørger de ældre generationer, om de er danske eller tyske, så siger de klart, at det er et enten-eller, mens de unge siger ’tjaeh’, når man spør-ger dem. Det skal vi være opmærksomme på,” mener han blandt andet, hvilket bliver anledning til en dialog, der også fortsætter et godt stykke tid efter debat-tens slutning. Martin Henriksen og flere

af kulturmødeambassadørerne diskuterer længe, hvornår det at have en flerkultu-rel baggrund er en fordel, og hvornår det er en ulempe, men enige bliver de nok næppe.

Efter debatten vandrer flere af kultur-mødeambassadørerne ud i telt- og men-neskehavet for at fortsætte dialogen, og de støder hurtigt ind i Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der dog ikke var lige så snakkesalig som Martin Henriksen.

Hvem der er medborgere, og hvorfor det er vigtigt at være det, blev der næppe bred enighed om på Folkemødet. Men der blev udvekslet meninger, lyttet og flyttet grænser borger og borger imellem, ikke mindst i det yderst velbesøgte Mindretal-lenes Telt.

Foto

: Joh

anne

Mar

ie D

anie

lsen

Han

sen

18 nr. 4 / august 2013

Det er næsten for symbolsk, da Folke-tingets formand, Mogens Lykketoft, og minister i Slesvig-Holsten Anke Spoorendonk hilser særdeles hjerteligt på hinanden foran Mindretallenes Telt til Folkemødet på Bornholm. Der er kram og håndtryk og en mine af både respekt og gammelt bekendtskab i luften, da de to sætter sig til rette for at diskutere mindretallets og Danmarks rolle i en globaliseret verden.

Mogens Lykketoft er i storslået hu-mør og har taget flere anekdoter med til de godt 50 fremmødte mennesker, der blandt andet kan høre ham fortælle, om dengang den danske Balkan-ekspert Karsten Fledelius midt i 90’erne mødte en nationalistisk serber, mens der var borgerkrig i Jugoslavien. Fledelius skal muntert have fortalt serberen, at en af Danmarks ældste domkirker ligger i Sverige og vores forsvarsværk i Tyskland. “Og hvad vil I så gøre ved det?” råbte serberen efter sigende tilbage.

Lykketoft har ikke overraskende selv svaret klar: “Svaret er, at vi har beslut-tet os for at udviske i stedet for at flytte grænsen. I det komplicerede forhold, der længe har været i grænselandet, er vi nu nået til et absolut højdepunkt. Både regeringerne og mindretallene på begge sider af grænsen bidrager til at få visket den grænse ud.”

“Derfor er grænselandet et godt forbille-de for de andre mindretalsregioner og for flertallenes regeringer i Europa. Jeg blev så glad for at se en repræsentant for SSW som Europa-minister,” roser Lykketoft med henvisning til Anke Spoorendonk, der er minister for justits, kultur og Europa i Kiel som repræsentant for det danske mindretals parti.

en FemTeDel AF menneskeheDenNår det handler om mindretallets og Danmarks rolle i en globaliseret verden, falder talen naturligt nok på Kina. Da da-gens ordstyrer, Kim Andersen fra Venstre, derfor spørger om, hvorvidt Lykketoft og Spoorendonk synes, at vi er gode nok til at udbrede vores hæderkronede værdier om mindretalsbeskyttelse og frihedsret-tigheder, kommer det til at handle om giganten i øst.

Anke Spoorendonk mener, at det er afgørende at forsøge at presse Kina i den retning, fordi mindretalsliv kun kan over-leve i et folkestyre. “Vi hører tit, at Merkel skal tage menneskerettighedsspørgsmål med til forhandlinger med Kina. Og jeg synes ikke, at vi skal opgive ambitionen. Vores eget begreb om demokrati og vores politik over for mindretal er to sider af samme sag. Mindretalsliv kan kun fun-gere i demokrati,” slår hun fast til klapsal-ver fra teltet.

Mogens Lykketoft vil også forsøge at påvirke Kina, og så kan han ikke undlade en ny anekdote. “Vi kan ikke banke Kinas regering til noget som helst. Det minder mig om dengang, den luxembourgske udenrigsminister sagde til sin kinesiske kollega: ’Her sidder vi så og repræsenterer en femtedel af menneskeheden!’ Han ve-jede ikke meget, og det gør vi heller ikke, men økonomier som Kinas vil også mær-ke nødvendigheden af at åbne for omver-denen. Vejen til at forandre et land som Kina er, at flest mulige kinesere kommer i kontakt med den øvrige verden.”

romAerne i europAEt andet presserende spørgsmål, som stilles fra publikum, gælder romaernes vilkår i Europa, som også tidligere er blevet beskrevet i GRÆNSEN. En spørger mener, at SSW har været gode til at sætte fokus på romaernes rettigheder, mens det stadig halter i Danmark.

Mogens Lykketoft anerkender proble-matikken: “Diskriminationsproblemer for romaerne er voldsomme ude i Europa, hvor der er store antal i lande som Ru-mænien, Ungarn og Slovakiet. Der kan sagtens være brug for handlingsplaner, men det der med at rejse diskussionen om anerkendelse af romaerne i Danmark, det er ikke til aktuel diskussion. Mange andre kunne komme på listen, hvis man skulle rejse den diskussion.”

SSW har ganske rigtigt gjort en del for romaernes rettigheder, og Spoorendonk var da også hurtig til at opfordre til mere handling: “Der er jo mange EU-lande, der ikke tager sig af roma-befolkningen. Jeg synes, at det ville klæde Danmark at få en mere aktiv Europa-politik, og det ville

DA kiel og københAvn trykkeDe hånDhvad kommer der ud af det, når kiel og københavn mødes til en debat om mindretallets og Danmarks fremtidige rolle i en globaliseret verden? Til Folkemødet på bornholm var svaret fokus på kinas rolle i verden og romaers vilkår i europa.

Af rasmus vangshardt

19nr. 4 / august 2013

klæde EU at omsætte den plan, som al-lerede findes.”

“minDreTAlleT skAl ikke i zoo”Naturligvis vil det spørgelystne publikum også høre om de nuværende debatter i Sydslesvig, hvor borgerlige aktører forsø-ger at så tvivl om SSW’s ret til at slippe for spærregrænsen på 5% af stemmerne ved valg til Landdagen i Kiel.

Publikum vil gerne vide, hvad det ville betyde for det fremtidige samarbejde mellem det danske mindretal og tyske politikere, hvis det lykkes at fjerne und-tagelsen?

“Var vi gået sammen med CDU i rege-ring, havde vi ikke fået klagen, og det er hyklerisk,” mener Anke Spoorendonk og fortsætter: “De har et problem, som de skal til at gøre noget ved, for de borgerlige i Slesvig-Holsten skal også være med til at formulere en mindretalspolitik. De ved ikke, hvad de skal gøre, og det er ærger-ligt.”

“Mindretalspolitik handler om, at mindretal og flertal har samme vilkår. Det handler ikke om at sætte mindretal på museum eller i zoologisk have. Det handler om ligeværd og lige mulighed, og det er den nuværende model udtryk for,” slutter hun.

Og så kan det danske mindretal og Christiansborg med Spoorendonk og Lyk-ketoft som repræsentanter igen kramme farvel – og på gensyn.

vi har besluttet os for at udviske i stedet for at flytte grænsen– Mogens Lykketoft

Foto

: Joh

anne

Mar

ie D

anie

lsen

Han

sen

20 nr. 4 / august 2013

I august 2014 vil godt 100 unge fra Søn-derjylland og Sydslesvig mødes på Nordsee Akademie i Leck og Højskolen Østersøen i Aabenraa. Sammen skal de i 14 dage fordybe sig i grænseregionen: både i den historiske fortid – men ikke mindst i de nutidige udfordringer og løs-ninger, som skal skabe regionens frem-tid. En fremtid, som i højere grad end tidligere bør tænkes i fællesskab, såfremt en ny generation for alvor skal kunne engageres og udgøre den nødvendige løftestang for området.

en Fælles FremTiD ForAnkreT i ForTiDenI løbet af de 14 dages højskoleophold er målet at tilbyde en historisk såvel som fremadskuende oplevelse til de unge. Med udgangspunkt i en fælles forståelse for grænseregionens brogede historie, er det meningen, at deltagerne skal udvikle idéer til, hvorledes fremtidens udfordrin-ger i området kan løses. Ikke mindst med tanke på vigtigheden af grænseoverskri-dende relationer, forståelse og samar-bejde. Peter Buhrmann, forstander på Højskolen Østersøen, forklarer:

“Det er vigtigt, at de unge i regionen op-arbejder en bevidsthed om denne historisk afgørende begivenhed, men endnu vigti-gere er det, at vore unge er med til skabe en fremtid for sig selv og regionen. Det med-fører naturligt et behov for grænseoverskri-dende samarbejde – altså det modsatte af de begivenheder, der fandt sted for snart 150 år siden. På den måde kan man sige, at Dybbøl 2014 er en slags modbegivenhed: Den posi-tive udgave af det negative højdepunkt i det dansk-tyske forhold, som 1864 var.”

Afslutningsvis skal deltagerne gennem-føre et såkaldt ungdomsparlament, hvor de fremlægger deres bud på, hvorledes re-gionens fremtid bør gribes an. Dernæst vil forslagene blive behandlet hos projektets partnere: i regionsrådet i Region Syddan-mark og i Landdagen i Slesvig-Holsten.

en grænseoverskriDenDe region Projekt “Dybbøl 2014” har blandt andet til formål at bidrage til en ny fortælling om den dansk-tyske grænseregion, der for 150 år siden var en krigszone, men som i dag er et område fyldt med tværgående samarbejde. Et samarbejde, som netop skal være udgangspunktet for skabelsen af en fremtidig vækstregion.

“Potentialet i grænselandet er enormt. Hvis mobiliteten på arbejdsmarkedet henover grænsen højnes, vil det føre til lavere arbejdsløshed og flere muligheder på begge sider af grænsen. Tilsammen bor der 250.000 mennesker i de sydligste danske og nordligste tyske kommuner. Det er en betragtelig størrelse og væ-sentlig mere betydningsfuld tilsammen end hver for sig. Her er to af alting – og det skal der kapitaliseres på, også i langt højere grad end det sker nu,” forklarer Peter Buhrmann.

De unge skAl gøre grænselAnDeT CoolÉn ting er dog at kickstarte grænselandet som vækst-region, noget andet er at konstituere tendensen. Her er det ikke mindst de unge som er vigtige. Dybbøl 2014 skal, ifølge regionsrådsfor-

mand i Region Syddanmark Carl Holst (V), ind og udgøre en identitetsskabende kickstart:

“Formålet med Dybbøl ’14 er at skabe en fremadrettet fortælling, som udbygger de positive dansk-tyske relationer. Det inde-bærer, at der dannes en fælles regional-identitet – en grænseregionsidentitet.”

I løbet af det 14 dage lange højskoleop-hold skal deltagerne altså udvikle en selv-forståelse som er en del af en kulturelt rig og mangfoldig region med et enormt udviklingspotentiale på det erhvervs-mæssige såvel som det kulturelle område. Holst uddyber:

“Ved at nedbryde grænsen i folks bevidsthed kan landsdelene nord og syd for den politiske grænse udvikle sig fra at være yderkantsområder i deres respektive lande til at blive et stærkt kulturelt og økonomisk centrum. På den måde kan de udviklingspotentialer, der ligger i regio-nen, udnyttes fuldt ud.”

Fremtidsforhåbningerne er både mange og store, og forhåbentlig vil Dybbøl 2014 udgøre et positivt bidrag til regionens fremtid. Og hvem ved, måske kan re-gionen ligefrem få et helt nyt image? Det drømmer Peter Buhrmann i hvert fald om:

“Deltagerne kan bidrage til at fremstille regionens muligheder på en produktiv og ung måde. Måske kan projektet endog bidrage med en vis ’cool-faktor’. Måske bliver det smart at bo i grænselandet inden længe?”

1864-mArkering meD fremaDrettet perspektivi 2014 er det 150-året for slaget ved Dybbøl. Det skal markeres med projektet “Dybbøl 2014” – en markering, som skal bruges til at se fremad med grænse-overskridende briller. Fokus er ikke mindst på områdets unge. Det skal igen være smart at bo i grænselandet.

Af johan v. bendtsen

21nr. 4 / august 2013

I Europas 47 stater er der omkring 340 autoktone (historiske, stedbundne) mindretal, bestående af mere end 100 millioner mennesker, og hver syvende europæer tilhører et autoktont mindretal eller etnisk gruppe. Alene i EU er der 60 regionale mindretalssprog ud over de 23 officielle sprog, og de regionale sprog tales af omkring 40 millioner mennesker.

Disse høje tal dækker over en stor grup-pe mennesker, der ifølge Federal Union of European Nationalities (FUEN) bør beskyttes bedre politisk. Derfor sætter or-ganisationen nu gang i initiativet “Du er ikke alene: En million underskrifter for Europas mangfoldighed”, der skal sikre grundlæggende beskyttelse af Europas mange mindretal samt styrke deres delta-gelse i EU’s arbejde. Det sker i samarbejde med Sydtyrolsk Folkeparti, Demokratisk alliance af ungarere i Rumænien og Euro-pæiske Nationaliteters Ungdom.

Ifølge FUEN selv er det det største min-dretalspolitiske initiativ i årtier og består først og fremmest af en såkaldt “min-dretals-sikkerhedspakke”, der foreslår

en række tiltag og lovforslag, som skal beskytte nationale mindretal i Europa og deres mange regionale sprog.

Udviklingen af forslagene er sket gen-nem en borgerkomité bestående af folk som FUEN’s præsidens Hans Heinrich Hansen, minister i Slesvig-Holsten Anke Spoorendonk og Luis Durnwalder, mini-sterpræsident i den autonome provins Bozen/Sürtirol.

Forslagene er blevet sendt til EU-kom-missionen midt i juli, og FUEN afventer nu behandlingen, der ifølge EU’s direkti-ver kun må vare to måneder. Målet er at få registreret tiltaget som et borgerinitiativ, og selvom alle krav ser ud til at være op-fyldt, kan der ifølge GRÆNSENs oplysnin-ger stadig være politisk modstand mod projektet fra nogle østeuropæiske lande, der i forvejen behandler deres nationale mindretal dårligt.

regionernes europABlandt andet derfor vil FUEN forsøge at indsamle en million underskrifter for at styrke sin position. Præsident for FUEN,

Hans Heinrich Hansen, er optimistisk: “Det skal nok lykkes os at samle en mil-lion underskrifter. Vi ønsker at forpligte EU på at starte en dialog. Sammen med det nye Europa-Parlament, der skal væl-ges i 2014, har vi tænkt os at styrke både europæiske mindretal og deres kulturelle og sproglige mangfoldighed gennem dialog og i samarbejde med alle relevante aktører. Støtte fra en million borgere ville give os en meget stærk position i forhandlingerne. Kun som et regionernes og et borgernes Europa vil EU blive en succes,” udtaler han.

Som nævnt skal Europa-Kommissionen have færdigbehandlet de indsendte for-slag og have registreret projektet som et borgerinitiativ inden for to måneder fra indsendelsesdatoen. Derefter vil under-skriftsindsamlingen gå i gang i septem-ber, hvorefter FUEN og deres samarbejds-partnere har givet sig selv 12 måneder til at nå målet om at indsamle en million underskrifter.

en million unDerskriFTer For europAs mAngFolDigheD Det største mindretalspolitiske initiativ i europa i årtier skal sikre bred, europæisk beskyttelse og inddragelse af nationale mindretal. målet er konkret lovgivning på eu-niveau, presset igennem af en million underskrifter. indsamlingen starter efter planen i september og er bredt forankret med Fuen (Federal union of european nationalities) som initiativtager.

Af rasmus vangshardt

22 nr. 4 / august 2013

Grænseforeningen har over flere år udviklet en stor og professionel flade af sider på internettet, der fungerer som kommunikationsmiddel for projek-ter som Kulturmødeambassadørerne, Elevambassadører, GRÆNSEN samt Grænseforeningens hovedside, der huser lokalforeningerne.

Det arbejder vi målrettet på at vide-reudvikle, og der er derfor kommet nye ansigter i huset.

Johan Varning Bendtsen er ansat som webjournalist og skal i den kom-mende tid stå for den daglige redaktion af GRÆNSEN.DK, fordi Rasmus Vangshardt skal være redaktør af den trykte version af GRÆNSEN.

Johan er 23 år gammel, og til daglig læser han politik & administration samt journalistik på Roskilde Universitet.

Derudover er han vært på universitets-radioprogrammet Frekvens, ligesom han fra tid til anden skriver for det politiske magasin RÆSON.

Han skal fortsætte arbejdet med at styrke GRÆNSEN.DK med interessante ci-tathistorier og debatindlæg samt arbejde på at skabe rum for en sund og berigende debat.

Ditte Wiberg er historiestuderende og 21 år gammel. Hun er ansat til at udvide og forbedre Graenseforeningen.dk’s leksikon som led i et samarbejde mellem Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland, der i 2011 udgav leksi-konet “Sønderjylland A-Å”.

Vi har fået lov til lægge dette leksikon på nettet, og “Sønderjylland A-Å”. danner således allerede basis for en lang række nye artikler om alt fra fugleliv til brand-

værnsorkestre og spændende tilføjelser til de allerede eksisterende.

Simran Kaur Gahoonia er ansat til at stå for den daglige, tekniske vedligehol-delse af Grænseforeningens hjemmesi-dekompleks. Hendes arbejde består i at oparbejde en forståelse for, hvordan vores hjemmesider er opbygget. Således har hun fingrene i alt fra fejlfinding, når det knaser med teknikken, til sparring, når vi løbende forsøger at forbedre hjemmesi-derne for de besøgende såvel som for os selv.

En væsentlig del af hendes arbejde består i at yde rådgivning med alt web-relateret og at formidle websidernes muligheder og begrænsninger til Græn-seforeningens medarbejdere og lokalfor-eninger.

nye, unge ansigter i grænseForeningengrænseforeningen har fået tre nye, unge medarbejdere med fast gang på kontoret på peder skrams gade i københavn. De har alle tre fokus på de digitale muligheder, og de styrker grænseforeningens tilstedeværelse på nettet.

Af knud-erik Therkelsen

grænseforeningens tre nye unge medarbejdere. Fra venstre: Ditte wiberg, simy kaur gahoonia og johan varning bendtsen.

Foto

: Gun

vor

Vest

erga

ard

23nr. 4 / august 2013

Professor Ove Korsgaard står bag den sy-vende “Tænkepause” fra Aarhus Universi-tetsforlag. Det er en serie af små hæfter på omtrent 60 sider, skrevet af videnskabs-folk på Aarhus Universitet til almin-delige, nysgerrige mennesker, og nu er professor i pædagogik Ove Korsgaard aktuel med et hæfte om begrebet “folk”. Et hæfte, som fortjener at blive læst af et bredt udsnit af den danske befolkning og måske særligt af vore politikere.

Heldigvis handler den lille bog ikke om folk og fæ i almindelighed. Korsgaard går temmelig direkte til sagen: “Folk” er et lumsk ord, men vi skal turde tale om, hvad det vil sige at være en del af et folk. Det er for Korsgaard et ord, som ikke er “en fast størrelse, men et stridsbegreb”. Så kom bare ind i kampen, lyder professorens opfordring.

Det lille hæfte er således også i sig selv et debatindlæg, og Korsgaards vinkel på begrebet “folk” er følgelig også præget af en personlig stillingtagen, men det er be-friende, selvom man uvilkårligt kommer til at savne nogle aspekter af sagen. Bogen er ikke en grundig og fyldestgørende introduktion til begrebet. Men den kan heller ikke være det med bare 60 sider til rådighed. Til gengæld er det et værdi-fuldt indspark i debatten; ikke fordi man nødvendigvis er enig i alle Korsgaards konklusioner, for det er undertegnede ikke, men fordi Korsgaards hæfte kunne danne udgangspunkt for en mere kvalifi-ceret diskussion om folkebegrebet.

Korsgaard kredser emnemæssigt dels om, hvorvidt fattigrøve, fruentimmere,

forbrydere, fjolser og fremmede hører til folket, og dels om, hvorvidt der kan ska-bes et europæisk folk. Her trækker Kors-gaard på Habermas og – uden at nævne ham ved navn – på Benedict Anderson og hans tanke om nationen som et forestil-let, men virkeligt, fællesskab.

europA og FolkeTDet folkelige hos Korsgaard forstås hovedsageligt som et politisk (ikke-kulturelt) fællesskab, som (stats)borgerne indgår i, og som sådan gøres begrebet “folk” temmelig klart. Konsekvensen af denne folkeforståelse er, at der så kan skabes et europæisk folk, og Korsgaard afslutter da også sit lille værk med at udstikke retnings-linjerne for, hvordan dette sker. Det multi-kulturelle samfund er kommet for at blive og problematiseres ikke af professoren.

Det er selvfølgelig Korsgaards valg og tilgiveligt, da pladsen er begrænset, men spørgsmålet om den nationale kultur som den bærende i en demokratisk stat brænder alligevel på. Er pointen med folkenes selvbestemmel-sesret ikke, at et folk skal kunne indrette sig i overensstemmelse med dets kultur, udleve dets potentiale og dermed berige verden? Er der ikke i den nationalt ho-mogene stat større basis for et værdifuldt

tillidsforhold mellem mennesker, og fordrer det derfor ikke, at integration af fremmede indebærer en grad af assimila-tion? Kan noget tilsvarende overhovedet skabes i Europa uden at gøre vold på de forskellige landes kulturer?

Og endelig det helt centrale i forhold til Korsgaards ærinde; er det gavnligt endsige ønskeligt at adskille det politiske og kul-turelle fællesskab som ild og vand, når det drejer sig om folkestyre? Mange spørgsmål rejser sig, og “Tænkepause”-hæftet er for kort til at svare på dem alle. Korsgaards skrivestil er fri, lidt begrebsafklaring her, lidt historie der, og endelig lidt afsluttende polemik. Således opfylder Korsgaards hæfte fint stilkravene i tænkepauserne; letlæseligt, underholdende og tankevæk-kende – og måske lidt provokerende.

Selvom undertegnede savner forskelli-ge diskussioner og er uenig i dele af Kors-gaards politiske standpunkter, er det lille hæfte “Folk” alligevel ret vellykket som et kvalificeret og oplysende debatindlæg.

Hans-Tyge Haarløv er historiker og høj-skolelærer. Ove Korsgaard: FOLK, Aarhus Universitetsforlag, kan downloades gratis på graenseforeningen.dk, 60 sider.

hører FATTigrøve, FruenTimmere, ForbryDere og FremmeDe Til FolkeT?

Den succesfulde tænkepause-serie fra Aarhus universitetsforlag fortsætter med en indføring i begrebet “folk”. højskolelærer og historiker hans-Tyge haarløv anmelder.

Af hans-Tyge haarløv

er det gavnligt endsige ønskeligt at adskille det

politiske og kulturelle fælles-skab som ild og vand, når det drejer sig om folkestyre?

24 nr. 4 / august 2013

Med dens tætte forbindelse til landets kulturminister er dette en vigtig bog, da forfatternes idéer faktisk kan blive til virkelighed. Derfor er det også en anelse skuffende, at der er så få konkrete idéer til fremtidens folkeoplysning i den. Samtidig er det uklart, hvad folkeoplysning egent-ligt indbefatter. De fleste debattører synes dog enige om, at det handler om højsko-ler, oplysningsforbund, aftenskoler og folkeuniversitetet, og at kernen i folkeop-lysningen er den demokratiske debat hos folket.

DeT nyTTiges vigTigheD Bogen består af 14 individuelle artikler fra de ni medlemmer af Kredsen og otte fælles visioner for folkeoplysningen som folkelig bevægelse.

Marianne Jelved lægger ud med at tage udgangspunkt i Grundtvigs betydning som nationsbygger. Hun skriver med rette: “Han er nok den person, der har be-tydet mest for transformationen fra ene-

vælde til folkestyre over folkeoplysning og en stærk frihedstradition” (s. 9). Jelved understreger betydningen af frivillige og forpligtende fællesskaber i civilsam-fundet og ser det som statens opgave at understøtte disse fællesskaber.

Hun opfatter endvidere folkeoplys-ningen som et modspil til det, Ove Kaj Pedersen har benævnt “konkurrencesta-ten”, hvor menneskers værdi reduceres til deres økonomiske nytte for samfundet. Jelved indrømmer, at hun som politiker selv har været med til at svække folkeop-lysningens fokus på dannelse af medbor-gere og det fælles bedste gennem blandt andet folkeskolelove, der sætter elevens personlige udvikling i centrum på bekost-ning af fællesskabet og dannelsen.

Det er befriende at se en politiker, der indrømmer egne fejl og nu søger en ny kurs. For Jelved skal denne kurs udstikkes af de særlige fortrin, folkeoplysningen har været med til at skabe for Danmark, nemlig en ligeværdighedskultur med

solidaritet og gensidig tillid. Både for-manden for Folkehøjskolernes Forening, Helga Kolby Kristiansen, Carl Holst (V) og Pernille Vigsø Bagge (SF) er på linje med Jelved i understregningen af vigtigheden af det umålelige og unyttige – kort sagt dannelse – i opgøret med dokumenta-tions- og kompetencetænkningen. Man kan håbe, at en højskolealliance hen over midten i dansk politik kan udfordre kon-kurrencestatens ensidige logik.

imoD sAmmenhængskrAFTen Professor Ove Kaj Pedersen problematise-rer den sammenhængskraft, som Jelved hylder. Han hævder, at Danmark hænger alt for godt sammen til at kunne reflek-tere over, hvad der bør karakterisere det som fællesskab og til at kunne inkludere mennesker og tanker udefra. Ove Kaj Pe-dersen mener derfor, at folkeoplysningen bør frigøre sig fra sit national-historiske grundlag.

Man kunne spørge, om den ikke allere-

hvorDan skAber vi ForpligTenDe fællesskaber?

i 2011 samlede den nuværende kulturminister marianne jelved (rv) i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings samråd en række prominente debattører, forskere og politikere i en tænketank, der fik navnet “kredsen”. målet var at diskutere, hvilken rolle folkeoplysningen skal spille i fremtiden. ph.d. hans henrik hjermitslev anmelder resultatet af det sam-arbejde – bogudgivelsen “myndige borgere og forpligtende fællesskaber”.

Af hans henrik hjermitslev

s.1

Myndige borgere og

forpligtende fællesskaber

KREDSEN: Ni debattører giver deres bud på den

folkeoplysning, samfundet savner.

Marianne Jelved

Lene Andersen

Troels Mylenberg

Lars Bo Kaspersen

Helga Kolby

Kristiansen

Ove Kaj

Pedersen

Steen Hildebrandt

Carl Holst

Pernille Vigsø

Bagge

Udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd

25nr. 4 / august 2013

de har gjort det for længe siden: Selv om national og historisk dannelse er kernen i Grundtvigs vision om folkeoplysning, så er det jo de færreste aften- og højskole-kurser, der handler om vores fælles histo-rie. Når det kommer til stykket, så ønsker Pedersen vist heller ikke at begynde helt forfra. Hans vision er at bruge folkeoplys-ningens egne institutioner som debatste-der, der kan sætte tanker i gang, som den sammenspiste elite af politikere, journa-lister og kommentatorer er blinde for, og debatten skal foregå på “et grundlag, der er baseret på kristendommens ideer om alles ligeværdighed, oplysningstraditio-nens idéer om ytringsfrihed og velfærds-statens ideer om alles ret til et liv i frihed med social sikkerhed” (s. 17). Pedersens angreb på sammenhængskraft og folke-oplysning ender hermed i sidste ende som et forsvar for selvsamme.

De to andre forskere i Kredsen, Lars Bo Kaspersen og Steen Hildebrandt, kritise-rer ligesom Ove Kaj Pedersen eliten for at være sammenspist og idéforladt, og de ønsker alle, at folkeoplysningen skal skabe en ny debat nedefra om fremtidens samfund. Redaktør Troels Mylenberg pointerer, at denne debat skal være ba-

seret på viden og ikke blot på personlige holdninger. Faglighed, viden, folkeop-lysning og dannelse hænger således tæt sammen.

ForDummenDe biDrAgMens de fleste medlemmer af Kredsen har både viden om og respekt for den danske

folkeoplysningstradition, så er det ikke noget, der tynger Lene Andersen. Hun sky-der med spredehagl imod dansk folkeop-lysning i sine tre indlæg i bogen. Hendes udfald er sikkert tænkt som et “frisk” pust til debatten, men de virker fordummende. Linjen er lagt i hendes første sætning: “Findes den nogen, der har gjort større skade på Danmark end N.F.S. Grundtvig?”

Spørgsmålet vidner om manglende forståelse for Grundtvigs betydning som samfundsbygger, som adskillige nye forskningspublika-tioner ellers doku-menterer. Andersen vrænger af grundt-vigsk bragesnak, mens hun samtidig kommer med udoku-menterede påstande. Lad mig blot nævne en enkelt:

Hun hævder, at “Grundtvig og Kold har gjort Danmark til en snakkeklub, hvor de formelle kundskaber og udsynet har måttet vige pladsen for den menings-

givende beretning og den hyggelige stemning.” De grundt-vigske højskoler gav faktisk eleverne konkrete færdigheder til deres virke som ek-sempelvis landmænd og gav dem samtidig udsyn til at tænke nyt, både fagligt og menneskeligt. Det var langtfra ren hygge og bragesnak.

Bogen afsluttes med otte fælles visio-ner. Fine visioner, der dog til forveksling ligner Radikale Venstres partiprogram med deres fokus på europæisk identitet, globalt udsyn og inklusion af minoriteter. Hvor blev Grundtvigs nationale og histo-riske dannelse af? Skal Dansk Folkeparti have patent på den?

Hans Henrik Hjermitslev er ph.d. i viden-skabshistorie og adjunkt ved University College Syddanmark, Aabenraa.

Myndige borgere og forpligtende fælles-skaber. KREDSEN: Ni debattører giver deres bud på den folkeoplysning, sam-fundet savner. Dansk Folkeoplysnings Samråd, april 2013, 58 sider, gratis down-load på www.dfs.dk.hvorDan skAber

vi ForpligTenDe fællesskaber? man kan håbe, at en høj-

skolealliance hen over midten i dansk politik kan udfordre

konkurrencestatens ensidige logik

hvor blev grundtvigs nationale og historiske dannelse af? skal Dansk Folkeparti have patent på den?

26 nr. 4 / august 2013

Krigen i 1864 og slaget på Dybbøl er for alvor ved at komme på dagsordenen i anledning af 150-året, som vil blive mar-keret næste år. Der lægges mange planer, og der skrives nye bøger om emnet. Den 17. maj i år udkom således Erik Ingemann Sørensen med bogen “1864 – En guide i krigens fodspor” på Gyldendal.

For mig står Johs. Nielsens bog “1864 – da Europa gik af lave” fra 1986 som min generations nøgle til en nutidig forståelse af krigen i 1864. Det er bogen, man skal læse, hvis man vil have den fulde og dybe forståelse af baggrunden for begivenhe-derne – og for den betydning, krigen fik i både et dansk og et europæisk perspektiv. Johs. Nielsen er i øvrigt også den væsent-ligste kilde til Tom Buk-Swientys bøger om krigen i 1864, og det er der, Buk-Swienty henter sine væsentligste pointer, som han så på fremragende journalistisk vis garnerer med samtidige øjebliksbille-der. Lige siden jeg mødte Johs. Nielsen og læste hans bog, har den været udgangs-punkt for min vurdering af stort set al litteratur om krigen. Sådan er det jo – vi har alle sammen vores bibel!

Men hvor Johs. Nielsen på fremragende vis formidler den nøgterne politiske og militære historie bag krigen, har Erik Ingemann Sørensens tilgang været at hjælpe læseren ud i marken til de steder, hvor det foregik. Detaljerigdommen er overvældende. Præcise GPS-koordinater, vejbeskrivelser, breve fra soldater, citater fra centrale tekster, både militære in-strukser og stærkt nationalistisk poesi, beretninger fra lazaretter og sågar links til den musik, som blev spillet ved forskel-

lige lejligheder på slagmarken. Her får man næsten det hele.

en helT AnDen virkeligheDSelv om hans udgangspunkt er klart dansk, formår han også at give et indtryk af den preussisk-østrigske synsvinkel. Og Erik Ingemann Sørensen formår også at knytte an til nutiden – for eksempel i beskrivelsen af Istedløvens historie, som begynder med selve slaget den 25. juli 1850 og slutter med afsløringen af Istedløven ved tilbagekomsten til Flens-borg gamle Kirkegård i september 2010, hvor løveskulpturen symboliserer en helt anden virkelighed end oprindeligt.

Bogen er garneret med talrige QR-links. Det er kvadratiske felter, inddelt i mindre kvadratiske felter, hvor kombinationen mellem sorte og hvide firkanter definerer en kode, som en smartphone kan aflæse, hvorefter den giver adgang til yderligere information, som er lagt ud på internettet. Det er et af nutidens højteknologiske vid-undere. Men spørgsmålet er desværre, om de generationer, som oprigtigt interesserer sig for begivenhederne i 1864, behersker denne teknologi, og på den anden side, om de generationer, som behersker tekno-logien, interesserer sig for 1864. Bogen er – en bog. Det skrevne ord på papir er det bærende medium, som vi, der er over 40 år gamle, fortsat har glæde af. Men hvordan skal den væsentlige danmarkshi-storie, hvorunder slaget på Dybbøl hører, formidles i fremtiden. Kan teknologien alene bære budskabet?

Erik Ingemann Sørensens bog rejser der-med spørgsmålet om, hvordan man formid-

ler danmarkshistorie til nutidens ungdom. Og svaret er naturligvis, at teknologien ikke kan bære budskabet. Historien må formid-les på nutidens præmisser og forsøge at be-svare de spørgsmål, som de unge er optaget af i dag. Eller sagt på en anden måde – hi-storiefortælling er ikke statisk, men ændrer sig under tid og er dynamisk. Enhver tid har brug for sin egen historiefortælling.

For os over 40, der gerne vil fordybe os i den danske fortælling om den ulykke-lige krig og besøge stederne, er “1864 – en guide i krigens fodspor” en gave. Blot savner vi et stikordsregister, så vi nemt og hurtigt kunne finde frem til de relevante fortællinger til det sted, vi på vores rejse i grænselandet befinder os på.

DeT europæiske perspekTivMen for den yngre generation er bogen, trods brug af ny teknologi, ikke en øjenåb-ner. Der må tænkes dybere. Historien må vinkles, så den har relevans i forhold til de spørgsmål, nutiden er optaget af. Det læg-ger Erik Ingemann Sørensen også op til, men man skal nærlæse bogen og have et vågent blik for, hvornår aktualiteten bliver det væsentligste i forhold til de utallige beretninger om krigens mere eller mindre vigtige hændelser. Tydeligst er det i den fyldige introduktion af Tom Buk-Swienty og gennem Siegfried Matloks efterskrift (tidligere chefredaktør for det tyske min-dretals avis Der Nordschleswiger, red.). I disse to tekster nærmer vi os de aktuelle og relevante problemstillinger.

Johs. Nielsens bog “1864 – da Europa gik af lave” gør netop dette. Her bliver krigen i 1864 sat ind i et europæisk perspektiv, som sætter lys på, hvorfor Danmark og Europa blev som det blev i det 21. århundrede. Måtte det kommende års 1864-fortællinger gøre det samme. Vi har brug for det lys.

Erik Ingemann Sørensen: 1864 – En guide i krigens fodspor. Gyldendal. 256 sider. 270 kr.

enhver tiD har brug for sin egen historiefortællinggrænseforeningens generalsekretær anmelder erik ingemann sørensens nye bog, “1864 – en guide i krigens fodspor”, der med overvældende detalje-rigdom hjælper læseren ud i marken til de steder, hvor krigen foregik.

Af knud-erik Therkelsen

27nr. 4 / august 2013

korT nyT

Danevirke, den mægtige befæstning tværs over den jyske halvøs rod, er Nordeuropas største stående fortidsminde og et bygningsværk, der altid har fyldt meget i vores historie. Lidt populært sagt var Danevirke i vikingetiden og den tidli-gere middelalder skellet mellem Europa og Norden. Igen-nem denne vold har der sandsynligvis kun ført en enkelt port. Denne port er derfor et yderst vigtigt element i volden. Det var herigennem Hærvejen gik, den vej, der skabte kon-takterne mellem eksempelvis kong Godfreds tidlige danske vikingerige og de store riger som Karl den Stores rige syd for Ejderen. Både før og efter 808 har Danevirke spillet en stor rolle i det danske riges forsvar og dermed også i den euro-pæiske historie. Udgravningerne i og ved Danevirke vil blive gennemført i løbet af 2013 af medarbejdere fra Archaeologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland – Arkæologi Ha-derslev under ledelse af udgravningslederen for de allerede udførte undersøgelser, Dr. Astrid Tummuscheit. Arkæo-logerne fra de to lande skal arbejde tæt sammen under ud-

gravningen og som en sidegevinst til de forhåbentlig mange spændende nye resultater om volden, porten og området foran Danevirke lære af hinandens udgravningsteknikker og -metoder. Lederne af de to institutioner, professor dr. Claus von Carnap-Bornheim, Archäeologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Orla Madsen, Museum Sønderjylland, udtrykker stor glæde over bevillingen: “Det er en fantastisk gave, vi har fået fra A.P. Møller Fonden, som muliggør, at vi nu kan færdiggøre de yderst spændende og perspektivrige udgrav-ninger i Danevirke. Det er ikke hverdagskost, at vi får lov til at undersøge et så centralt og væsentligt fortidsminde fra vores fælles historie. Undersøgelserne ved Danevirkes port er naturligvis det helt centrale, men vi ser også frem til, at vore arkæologer gennem et meget konkret samarbejde i et yderst spændende projekt får mulighed for at lære af hinan-den. Det tegner godt for fremtidens arkæologi på begge sider af den nuværende grænse”.

sTor bevilling Til uDgrAvninger veD DAnevirkeMuseum Sønderjylland har fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal modtaget en bevil-ling på 2,3 millioner kr. til gennemførelse af et fælles dansk-tysk udgravnings- og forskningsprojekt, der skal fortsætte og afslutte de undersøgelser, som Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein gennemførte i 2010 og 2011. Pressemeddelelse fra Museum Sønderjylland.

28 nr. 4 / august 2013

korT nyT

ny CheFreDAkTør på Flensborg Avis

Jørgen Møllekær tiltræder den 1. december som ny chefredaktør og adm. direktør på Flensborg Avis. Uddrag af nyhed fra Fla.de.

Den 48-årige journalist Jørgen Møllekær tiltræder den 1. decem-ber i år som chefredaktør og adm. direktør på Flensborg Avis, når den nuværende chef, Bjarne Løn-borg, går på pension efter knap 23 år på posten.

Det er tredje gang, Jørgen Møl-lekær, der er født i Flensborg, ansættes på Flensborg Avis. I 1986 var han i en kort periode volontør på avisen, inden han blev optaget på Danmarks Journalisthøjskole. Efter endt journalistuddannelse i 1991 blev han reporter på avisen, indtil han flyttede til Berlingske Tidende. I 1993 kom han til TV2’s nyhedsredaktion og tre år senere til TV-avisen. I 1999 blev han ny-hedsredaktør på TV Syd, og i 2002 indtrådte han i ledelsen på TV2/Fyn. Siden 2010 har han været produktchef i softwarefirmaet Compusoft med ansvar for det tyske marked.

millionsTøTTe FrA eu Til minDreTAllenes hus i FlensborgDet danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark har fået 2,6 mio. kr. fra EU til et fælles hus i Flensborg, der skal være model for mindretalsarbejde i hele Europa. Pengene kommer fra EU’s INTERREG-program.

Det danske og det tyske mindretal tager et stort skridt i samme retning og flytter ind i et fælles hus i Flensborg, efter at det er blevet offentliggjort, at de sammen modtager 2,6 mio. kr. fra EU’s INTERREG-pulje.

“Vi har haft mulighed for at støtte mange projekter, som giver unikke fordele for regionens borgere, eksempelvis hvad angår sundhed, arbejdspladser og kultur. De grænseoverskridende tiltag er vigtige for regionens udvikling, og jeg ser frem til de nye muligheder i et større program,” siger Kristian Grønbæk Andersen, der er formand for INTERREG-programmet, i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Mindretallenes Hus skal blandt andet indeholde et informations- og dokumentati-onscenter, som fortæller mindretallenes historie, og som skal profilere området som en europæisk mønsterregion for sameksistens mellem flertal og mindretal.

Carl Holst (V), der er formand for Region Syddanmark, er begejstret:“Mindretallene er en vigtig del af den dansk-tyske region, og samarbejdet på tværs

af kultur og sprog er den unikke platform, vi skal bygge videre på for at skabe vækst og udvikling. Jeg ser frem til et kreativt mindretalscenter i Flensborg,” siger han i presse-meddelelsen.

grænseForeningen på roskilDe FesTivAl

132 unge med syv forskellige nationaliteter var med Grænseforeningen på Roskilde Festival for at vise omverdenen, hvordan man udlever kulturmødet i praksis. Det er syvende år i træk, at Grænseforeningen bemander en pantbod på Roskilde Festival med unge mennesker, der repræsenterer forskellige sprog og kulturer. Cirka 80 af de unge stammer fra det danske mindretal i Sydslesvig.

Tre af Grænseforeningens unge deltagere har taget initiativ til at effektivisere pantboden ved at opfinde et tællesystem på computer. De øvrige år har de sat streger på papirblokke, men i år havde de anskaffet computere og “buzzere”, som også var en velkommen løsning for de professionelle pantsamlere, der har fast arbejde under festivalen.

“Vi har brugt 15.000 kr. af vores egne penge på at udvikle det nye tællesystem, men det er alle pengene værd,” siger Gunvor Vestergaard, der i alle syv år har ledet Græn-seforeningens arbejde med Roskilde Festival. Om arbejdet i pantboden, fortæller hun: “Det er ikke det sjoveste arbejde at rage rundt i andres ølsjatter. Men de unge er gode til at skabe et stærkt fællesskab og et godt socialt miljø.”

29nr. 4 / august 2013

Region Hovedstaden har fået valgt nyt medlem til Grænseforeningens besty-relse. Fire bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt, og et nyt medlem kom til, da

Grænseforeningen afholdt sit årlige sendemandsmøde i Vingstedcentret ved Vejle den 25. maj. Det blev Ove Nissen, Rungsted Kyst, der trådte ind for Region

Hovedstaden i stedet for Lise Estrup, Ballerup, som gerne ville trække sig efter en lang årrække som bestyrelsesmed-lem.

Udstillingen er led i den rullende fornyelse af de historiske udstillinger på Sønderborg Slot, som startede for fem år siden med udstillingen om “Hertugerne af Slesvig og Holsten” og fortsatte 2011-12 med udstillingerne om Første Verdenskrig og genforeningen. I efteråret 2013-foråret 2014 samles Sønder-borg Slots kræfter om 150-året for 1864 med vandreudstilling, konferencer og arrangementer – men fra vinteren 2014-15 håber museet at kunne fortsætte med Sønderjyllands historie fra 1920 frem til i dag.

“Sønderjylland under tysk styre” er designet af arkitekt Poul

Ingemann, som også stod for genforeningsudstillingen, og har haft museumsinspektør René Rasmussen som fagligt ansvar-lig. Det er blevet en righoldig, farverig udstilling med et væld af historier om det tyske kejserriges storhed og politik, om de danske sønderjyders kamp mod “fremmedherredømmet” og organisering med vælgerforening, skoleforening, forsam-lingshuse mm., om de tyske sønderjyders liv og fællesskaber og om de felter i det offentlige liv, hvor man kunne mødes uden for den nationale kamp: brandværn, ringridning og arbejderbevægelse.

Den tyske administration, udstillet på sønderborg slot på udstillingen “sønderjylland under tysk styre 1864-1920”.

nyT meDlem i grænseForeningens besTyrelse

ny uDsTilling på sønDerborg sloT“Sønderjylland under tysk styre 1864-1920” åbnet mandag den 24. juni på Sønderborg Slot.

Foto

: Pre

ssef

oto

30 nr. 4 / august 2013

korT nyT

soCiolog: TysklAnD er bleveT eT imperiumEU’s nuværende magtforhold, hvor Tyskland fylder i en grad, hvor landet igen er blevet et imperium, kræver “et europæisk forår”, skriver den verdensberømte sociolog Ulrich Beck i Politiken. “Et europæisk Tyskland, ikke et tysk Europa,” ønskede forfatteren Thomas Mann sig i 1953. Men ifølge sociologen Ulrich Beck har vi nu i stedet fået “et europæisk Tyskland i et tysk Europa,” og det kræver en revolution á la det arabiske forår. Det skriver han i en kronik i Politiken.

Som mange ville hævde, er det dog ikke et resultat af for meget EU. Snarere for lidt, mener Beck. I kronikken beskriver han, hvor-dan EU’s institutioner er ved at miste deres legitimitet, fordi de ikke har kunnet svare på vor tids to store udfordringer: Klima- og finanskrise:

“Frygten for en katastrofe – hvis euroen kollapser, gør EU det også – har allerede ændret det europæiske magtlandskab mar-kant. Da tiden er inde til at træffe beslutninger, er det hverken EU-kommissionen eller formanden for Det Europæiske Råd, som træder i karakter, men den tyske kansler. Det har ikke været hen-sigten, men i lys af Euroens mulige kollaps er Tyskland blevet et imperium ved et tilfælde,” skriver han blandt andet.

Og netop denne radikale ændring af magtlandskabet får Beck til at ønske sig en revolution af de større:

“Vi skal ikke blot overveje et nyt Europa, men også overveje, hvordan de europæiske lande skal indordne sig. De er vigtige aktører i processen, og efter min mening handler EU om at om-definere nationale interesser i en europæisk sammenhæng. EU forhindrer ikke europæiske lande i at bevare en national suve-rænitet. Tværtimod er EU en nødvendighed for at udvikle deres nationale suverænitet,” fortsætter han.

Den tyske sociolog ulrich beck efterlyser et “europæisk forår” som pendant til det arabiske.

Færøske unge er beDsT Til AT ForsTå De norDiske sprog

Nordiske unge er så dårlige til at forstå hinandens sprog, at de nordiske sprogråd nu har lavet en mini-ordbog til at hjælpe de unge til en bedre forståelse af hinanden. Færøerne klarer sig bedst.

Selvom både nordisk mad og nordisk design hitter stort i disse tider, står det skidt til med samhø-righeden blandt nordiske unge. De er simpelthen ved at opgive at tale sammen på deres modersmål og slår i stedet over i engelsk. Det vil de samlede nordiske sprognævn nu lave om på med en mini-ordbog, bestående af 3200 ord.

Redaktøren af bogen, Pia Jarvad fra Dansk Sprog-nævn, forklarer til Jyllands-Posten:

“Anledningen til ordbogen er, at de nordiske unge ikke kan forstå hinanden, og faktisk går det tilbage med forståelsen. Det er vigtigt, at vi sæt-ter tidligt ind, så vi kan lære børnene, at de ikke behøver at tale engelsk, når de skal kommunikere med hinanden.”

Avisen kan også fortælle om en undersøgelse fra 2005, hvor to norske forskere konkluderede, at det går tilbage med de unges evner til at forstå hinan-den. Sværest er det med det danske sprog ifølge undersøgelsen. Danske unge er dem, der har de størst udfordringer med at forstå svensk og norsk, mens både svenskere og nordmænd mener, at det er sværest at forstå dansk.

Til Aftenposten fortæller Torbjørg Breivik fra det norske sprogråd, at det er de færøske unge, der til gengæld er de bedste:

“Ifølge en undersøgelse blandt de nordiske elever på videregående uddannelser er det de færøske unge, der er bedst. De har været vant til at høre meget dansk, og det støtter teorien om, at når børn og unge hører flere sprog, så lærer de dem lettere. Det turde vist også give sig selv.”

Foto

: Wik

imed

ia C

omm

ons

31nr. 4 / august 2013

Professor Torben Dall Schmidt fra Institut for Grænseregionsforskning og professor Peter Sandholt Jensen fra Institut for Økonomi og Virksomheds-ledelse, begge Syddansk Universitet, tildeles Martin Beckmann-prisen for bedste artikel offentliggjort i ‘Papers in Regional Science’ for året 2012.

Artiklen behandler sociale netværks betydning som rekrutteringskanal for udenlandsk arbejdskraft og i forlæn-gelse heraf, om rekruttering gennem de sociale netværk har betydning for, hvor personer med udenlandsk baggrund finder ansættelse i Danmark.

“Udenlandsk arbejdskraft kan vise sig at blive en vigtig faktor i de fremtidige udviklingsmuligheder i takt med, at konjunkturerne forbedres, flere med dansk herkomst trækker sig fra arbejds-markedet, og kravet om specifikke kom-

petencer øges. Betyder netværk meget for rekruttering af udenlandsk arbejds-kraft, kan det medføre, at de områder i Danmark, som allerede har sådanne netværk etableret, står i en særlig for-delagtig situation? Dette bør man være opmærksom på i den fremtidige regio-nale udvikling,” fortæller Torben Dall Schmidt og Peter Sandholt Jensen.

Det internationalt anerkendte tids-skrift “Papers in Regional Science” blev udgivet første gang i 1955 af Regional Science Association International. I dag har Regional Science Association 4000 forskere rundt omkring i verden som medlemmer.

Priskomiteen bag Martin Beckmann-prisen består af en række internationalt velestimerede forskere inden for geo-økonomi. Juryen besluttede enstemmigt at tildele den prestigefyldte pris til de

to professorer fra SDU med følgende begrundelse:

“Artiklen undersøger på en nyska-bende måde de interessante og kom-plekse spørgsmål om sociale netværk i rekrutteringen af udenlandsk arbejds-kraft og betydningen af netværk for den regionale tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Artiklen understreger be-tydningen af regionalt funderede sociale netværk og skaber fokus på et komplekst emne af international betydning.”

Torben Dall Schmidt og Peter Sandholt Jensen fra Syddansk Universitet er de første fra de nordiske lande, som modta-ger prisen.

“Vi er derfor utrolig glade for, og beæret over, at vi har modtaget Martin Beckmann-prisen på baggrund af vores artikel. Dette ansporer os til at arbejde videre med emnet.”

inTernATionAl hæDer Til insTiTuT For grænseregionsForskningTo professorer ved Syddansk Universitet opnår som de første i Norden at modtage den prestigefyldte Martin Beckmann-pris. Prisen tildeles på baggrund af deres artikel om, hvordan udenlandsk arbejdskraft i Danmark kan få indvirkning på den regionale udvikling.

Pres

sefo

to

professor Torben Dall schmidt fra institut for grænseregionsforskning modtager martin beckmann-prisen for bedste artikel offentliggjort i ‘papers in regional science’ for året 2012.

32 nr. 4 / august 2013

Therkelsens hjørne kAlenDer

AugusT30/8 Møde i Grænsefor-eningens formandskab i Flensborg30/8 Møde i Grænsefor-eningens bestyrelse i Flensborg31/8 Møde mellem Grænse-foreningens bestyrelse og Det sydslesvigske Samråd i Flensborg

sepTember6-7/9 Møde for tidligere efterskoleelever på Christi-anslyst14/9 Ordinært landsmøde i SSW22-28/9 Højskolekursus på Rødding Højskole

okTober12/10 Lokalforeningsmøde i Middelfart24-25/10 Møde for danske efterskoler og sydslesvig-ske fællesskoler på Christi-anslyst

Sendemandsmøde. International konfe-rence i Sankt Petersborg. Sydslesvigske Årsmøder. Folkemøde på Bornholm. 160 unge på Roskilde Festival. Hundredvis af Feriebørn i Danmark. Landsstævne i Esbjerg.

Ovennævnte er en lille del af hovedfor-eningens aktiviteter hen over sommeren. Jeg kunne også nævne det omfattende arbejde med afrapportering fra tidligere projekter og resultataftale 2012 over for Sydslesvigudvalget, midtvejsrapport for 2013 og ansøgningen om en ny resultataf-tale for 2014, som tidskrævende arbejdsop-gaver. Der er mange positive oplevelser at tænke tilbage på, som der kunne berettes meget om.

Men der er nu en helt særlig aktivitet, som bør omtales her, og det er arbejdet i Haderslev Østeramts Grænseforening. Foreningen fik Povl Solmer Frank som ny formand for et halvt år siden. I ho-vedforeningen kender vi udmærket Povl Solmer Frank, for han mødte op hos os i København for at melde sin ankomst som formand, samtidig med at han er flittig deltager i de halvårlige lokalforenings-møder og også har deltaget aktivt i flere af de højskolekurser, Grænseforeningen har gennemført. Sammen med sin bestyrelse har Povl åbenbart besluttet, at det skulle være løgn med medlemstilbagegangen, og en strøm af nye medlemmer er kommet til gennem Povls og bestyrelsens utræt-telige arbejde. Telefonopringninger til 62 tidligere medlemmer af lokalforeningen gav 25 gentegninger. En efterfølgende hvervekampagne viste sig at blive en suc-ces. Bestyrelsen omdelte selv kuverterne, og med løfte om et spændende program til efteråret valgte 32 husstande at melde sig

ind. Haderslev Østeramts Grænseforening har gennem de sidste 6 måneder øget sit medlemstal med 30%.

Men ikke nok med det. Povl ville gerne lave et stærk efterårsprogram for sin forening og bad hovedforeningen om kontaktoplysninger til diverse mulige foredragsholdere, herunder tidligere uden-rigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Af korrespondancen kan man forstå, at Uffe Ellemann ikke kunne afse tid til at komme til Haderslev, men Povl argumenterer så godt for sin sag, at Uffe Ellemann-Jensen melder sig ind i Grænseforeningen. Så fik de også et nyt medlem i Hellerup!

I juli måned mødte skuespilleren Bjarne G. Nielsen, som gør sig meget i H.C. Andersen-arrangementer, op på hovedfor-eningens kontor med ønsket om at blive optaget på vores foredragsholderliste. Jeg opfordrede ham til at kontakte lokalfor-eningerne direkte via e-mail (adresserne er på vores hjemmeside), hvilket han gjorde. Forleden ringede han og fortalte om re-sultatet – og igen blev Povl Solmer Frank nævnt. H.C. Andersen er på Haderslev Østeramts program for det næste år.

Grænseforeningens lokalformænd gør alle et stort arbejde. Povl Solmer Frank bliver ikke fremhævet her for at nedgøre andre, men alene for at understrege be-tydningen af et stærkt lokalt engagement. Hovedforeningen kan gøre Grænseforenin-gen synlig i mange sammenhænge som internationale konferencer, årsmøder og folkemøde med videre, men det afgørende er og bliver foreningens lokale ildsjæle, og der er Povl Solmer Frank et fremragende eksempel.

Velkommen til et nyt foreningsår! Knud-Erik Therkelsen

en hekTisk sommer

33nr. 4 / august 2013

lokAlForeninger

lokAlForeningerneArrangementer sendes til Claus jørn jensen pågraenseforeningen@privat.dk eller til åbenråvej 22, 6400 sønderborg. næste nummer af grænsen udkommer 24. oktober. Arrangementer, der ønskes medtaget i dette nummer, skal være Claus jørn i hænde senest mandag den 30. sept.

ForeDrAg og møDer

se lokalforeningernes detalje-rede program på:www.graenseforeningen.dk/kalender

syDDAnmArkAabenraa9. oktober kl. 19.00Forsamlingsgården, Kliplev Hovedgade 24, Kliplev. Foredrag ved tidligere journalist Flem-ming Nielsen, Egernsund. “Man i e´tyn – å kuen i e´balle”. Pris 80 kr. inkl. kaffe/te med “brød”.

kerteminde og omegn10. oktober kl. 19.30Mødestedet, Strandvejen 10, Kerteminde. Per Grau Møller: Kulturlandskabets historie – med eksempler fra Kerteminde Kommune og Østfyn. Entré inkl. kaffe: 40 kr. for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer.

odense og omegn7. oktober kl. 19.00. Sognegården, Sanderum. Syng sammen-aften.“Historiens sus gennem danske sange ” v/ Jens Jørgen Søgaard fra Rudkøbing. Pris 60 kr.

norDjyllAnDAalborg23. september kl. 19.00Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Anekdoter fra Himmerland. Henrik Bugge Mortensen kom-mer med flere eksempler.

21. oktober kl. 19.00Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. At arbejde som feltpræst i kriseområder. Domprovst i Vi-borg, Thomas Frank, fortæller.

miDTjyllAnDårhus og omegn11. september kl. 19.30Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Komponisten Bjarne Haahr gæster os med en bred buket af danske sange: “Lad fællessangen tone”. Traktement: Ost, vin eller sodavand. Pris 50 kr.

randers og omegn18. september kl. 19.00FOF Randers, J.V. Martins Plads 1. “Straffelejren. Fårhus, landssvi-gerne og retsopgøret,” v. leder af Frøslevlejrens Museum, Henrik Skov Kristensen. Arrangeres i samarbejde med FOF Randers. Entré for Grænseforeningens medlemmer: 50 kr.

ringkøbing og omegn19. september kl.17.30Medborgerhuset, Brogårdsvej 2. Spisning, generalforsamling og underholdning. Underholdnin-gen leveres af Ravn og Linde-gård. Tilmelding til Kirsten Sch-midt på tlf. 97346020. (125 kr.)

10. oktober kl. 19.30Vestjysk Banks mødelokale. “Hvordan var det dengang før murens fald i 1989 at vokse op i DDR?” Et tilbageblik og en stærk fortælling om et liv på helt andre betingelser. Vi møder

familien Merker, der nu bor i No. (75 kr)

skanderborg og omegn8. oktober kl. 19.30Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Årets anden sangaften under ledelse af Johan Herold og under medvirken af lokale kor. Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr.

22. oktober kl. 19.00Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Foredragsaften, hvor forstanderen på Bornholms Højskole, Lillian Hjorth-Westh, vil fortælle om forfatteren Mar-tin Andersen Nexø. Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr.

skiveegnens grænseforening 23. september kl. 19.30Skive bibliotek, Østergade 25, 7800 Skive. Forfatter, journalist og filosof Søren Ryge Petersen fortæller om “Min barndom i Sydslesvig og de gode historier”. Pris 65 kr., inkl. kaffe. Arrangeres i samarbejde med Skive Bibliotek.

skjern-Tarm-videbæk egnen10. oktober kl. 19.30Se under “Ringkøbing og Om-egn”.

sjællAnDFuglebjerg og hyllested12. september kl. 19.30Hårslev Konfirmandhus, Håslev-vej 29, Sandved. Taler: Lærer Christine Johannes, Skælskør. Emne: “Min barndom og op-vækst i DDR 1954-1989.” guldborgsund7. oktober kl. 19.00Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing F. Evald Petersen fra Sorø vil fortælle om modstands-kvinden Monica Wichfeld fra Engestofte gods.

gørlev og høng10. oktober kl. 19.30Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, Høng. Finn Jensen og Henning Bonde fortæller om købmand Kristian Olsen i Buerup. Vi hører også om livet i en købmandsgård på landet for 100 år siden.

lolland 7. oktober kl. 19.00Se under Guldborgsund

ringsted og omegn2. oktober kl. 19.30Sct. Bendts Sognegård. Forman-den for Sydslesvigudvalget, Benny Engelbrecht, fortæller bl.a. om, hvad tilskuddet til Sydslesvig bliver brugt til. Arrangeres i sam-arbejde med Foreningen Norden.

vestsjælland (kreds 6)8. oktober kl. 18.00Sorø Sognegård, Munkevænget 22, Sorø. Efterårsmøde. Vi starter med smørrebrød og hyggeligt samvær. Taler: Formand for landsforeningen af Menigheds-råd Inge Lise Pedersen. Emne: “Danske dialekter fra 1500-tallet til i dag.” Entré inklusive 3 stk. smørrebrød og kaffe m.m. kr. 100,-. Tilmelding nødvendig og skal ske til formanden på telefon 55 45 35 83 eller på mail: erlingnielsen@stofanet.dk se-nest den 1. oktober 2013.

hoveDsTADenhørsholm10. oktober kl. 19.30Hørsholm Sognegård: Siegfried Matlok, mangeårig chef for det tyske mindretals sekretariat i København og chefredaktør for “Der Nordschleswiger”, taler om “dansk-tysk – i fortid, nutid og fremtid”.

kAlenDer

34 nr. 4 / august 2013

Ture/rejser ArrAngereT AF lokAlForeningerne:

Medmindre andet er nævnt, kan du tilmelde dig uanset bopæl eller medlemskab af lokalforeningen.

se lokalforeningernes detaljerede program på:www.graenseforeningen.dk/kalender

syDDAnmArkAabenraa10. september kl. 13.00Christianskirken i Fredericia og guidet tur på Voldene. Efterårs-tur for hele familien. Pris 350 kr. inkl. middag på hjemturen. Drikkevarer betales særskilt. Tilmelding med evt. ønske om kørelejlighed til samkørselsplad-serne ønskes til Poul Erik Weber, Klosterkløften 20, Kruså, tlf. 74 67 17 91, el. pew@bbsyd.dk.

Fredericia og omegn14. september kl. 07.15Udflugt til Hallig Hooge. Afgang fra banegården. Tilmelding skal ske senest 30. august til Gun-hild Pedersen 75926082, mobil 41406082, mail gunhild.peder-sen@gmail.com

grindsted-billund6. oktober kl.12.30Udflugt til Esbjerg-området. Vi besøger CVU, Hjerting Kystsana-torium. Tilmelding senest den 12. september til Finn Odegaard tlf. 75331337, Verner Jensen tlf. 75322852 eller Jytte Larsen tlf. 75321087.

haderslev østeramt14. september kl. 09.00Tur til Schwesing (Arbejdslejr under Anden Verdenskrig), Hu-sum og øen Nordstrand.

holsted-brørup2. september kl. 07.30Udflugt til Kappel. Sejltur på Slien fra Kappel til Slesvig. Slesvig Domkirke. Besøg i fiskebydelen Holm i Slesvig. Prisen for turen er 425 kr. inkl. frokost. Tilmelding senest den 19.08.2013 til Erling Schellerup tlf. 75392358/61764711 eller Hans Harald Sørensen tlf. 51542075.

19. september kl. 14.00Tur i “Skibelund Krat,” hvor Vagn Smed vil fortælle om stedet, som har fået en gave af A.P. Møller Fonden til istandsættelse af stenene m.m. Derefter kører vi til “Bennetgård”. Alle er velkom-men, tilmelding er nødvendig senest 3 dage før på tlf. 75392358 /61764711.

kerteminde og omegn31. august kl. 07.30Udflugt til Frøslevlejren. Derefter kører vi til Slesvig og besøger det nyrenoverede Slesvighus. Pris: 500 kr. (ikke-medl. 550 kr.) Tilmelding senest 1. august til 65391492 eller 65991717.

14. september kl. 13.00Besøg på Tidens Samling, Brandts Klædefabrik. Vi kører i egne biler og kan arrangere fælles samkørsel fra parkeringspladsen bag Rådhu-set i Kerteminde. Vi mødes ellers ved Tidens samling, Kulturmaski-nen, Farvergården 7, 3. sal. (med elevator). Prisen er med gruppe-billet 30 kr./pers. Tilmelding på tlf. 65991717 eller 65391492.

odense og omegn31. august kl. 09.00Tur til Flensborg. Afgang Dan-nebrogsgade. Vi ser Istedløven, Lyksborg Slot. Pris kr. 550,- Til-melding til Hans Ulrik Balslev på tlf. 66175262.

sydvestjylland (kreds 22)7. september kl. 09.00Studiebesøg i Landdagen i Kiel. Busafgang sker fra den gamle museumsplads (p-pladsen vest for banegården i Esbjerg) i Nørre-gade kl. 9. Deltagerprisen er kun 300 kr. inkl. middag. Tilmelding sker til Ib Ansgar Jensen tlf. 755 14 47 55 eller mail: ansgar@ese-net.dk senest 31. august.

sønderborgAf praktiske grunde ser vi os desværre nødsaget til at aflyse vor planlagte tur til Kongernes Jelling lørdag den 7. september. Arrangementet vil muligvis blive gennemført på et senere tidspunkt.

vamdrupegnen5. oktober kl. 08.00Cykeltur i Sydslesvig. Vi kører med bilerne ned til p-pladsen ved havnen i Langballigau. Til-melding senest 28. september på tlf. 75 58 11 45.

vejen og omegn2. september kl. 07.30Se yderligere under Holsted-Brørup

vejle vesteregn8. september kl. 08.00Besøg hos venskabsforeningerne i Sydslesvig. Pris bliver kr. 300 pr. voksen. Tilmelding senest den 1. september til Hanne Amdi tlf. 75 87 12 86.

5. oktober kl. 09.00Afgang fra Bredsten Kirke kl. 9 i bus. Tur til bl.a. Skærbæk, Ballum og Højer. Pris for kørsel i fælles bus kr. 200 pr. voksen, hertil kommer udgifter til besøg m.v. Tilmelding senest den 28.9. til Kirsten Rykind-Eriksen.

norDjyllAnDAalborg5. september kl. 07.00Tur til grænselandet. I dagene 5.-8. september. Overnatning på Agerskov Kro. Vi skal bl.a. se Als, hvor prøjserne gik over den 29. juni 1864. En tur til Vestsles-vig. Tilmelding og yderligere oplysninger får hos Niels Jørgen Kjærsgaard på 21 84 84 70 eller hos Niels Frank på 22 17 01 60 el-ler niels.frank@mail.tele.dk.

miDTjyllAnDringkøbing og omegn25. oktober kl. 08.00Højskoleweekend på Jaruplund Højskole lidt syd for Flensborg. Særligt program udarbejdes.

skjern-Tarm-videbæk egnen9. september kl. 17.00P-pladsen, Bjørslevvej, Trold-hede. Sensommertur til Bjørslev Plantage. Pris 75 kr. inkl. mad øl/vand og kaffe (børn gratis).

25. oktober Højskoleweekend på Jaruplund Højskole. Programmet udsendes senere. Interesserede kontakter formanden.

sjællAnDguldborgsund14. september kl. 07.00Besøg i Andelsbyen Nyvang ved Holbæk. Pris for turen er 485 kr. for medlemmer og for ikke medlem-mer 535 kr., tilmelding til bustur til Anders Larsen tlf. 29339548 eller til Tine Vægter tlf. 22934696.

gørlev og høng6. september kl. 08.00Tur til Sydslesvig. Fredag ser vi Isbådmuseet på Halsskov. Om eftermiddagen et besøg på Flens-borg Avis, inden vi fortsætter til

lokAlForeninger

35nr. 4 / august 2013

Landgasthof Tarp, hvor vi skal bo. Tilmelding til formanden, hvor programmet for turen kan bestilles.

lolland14. september kl. 07.00Se under Guldborgsund

ringsted og omegn13. september kl. 08.00Sønderjyllands- og Sydslesvigtur. Pris 2500 kr. Tillæg 250 kr. for enkeltværelse. Det henstilles at bestille dobbeltværelse, da det er billigere, samt at vi ikke har så mange enkeltværelser. Tilmel-ding: LOF, tlf. 20285343, 57845161,

mail: ringsted-kontor@lof.dk el-ler hjemmeside: ringsted.lof.dk.

roskilde17. september kl. 16.45Besøg på Christiansborg. Vi mø-des ved gæsteindgangen ved den store trappe på Christiansborg. Tilmelding senest den 25. august til Miriam Stender på tlf. 40 61 66 45 eller pr. mail til miriam@graensen-roskilde.dk. Max. 30 deltagere.

sydsjælland - møn14. september kl. 08.00Sensommertur til Andelslands-byen “Nyvang” v. Holbæk. Fælles

for gl. kreds 7 og gl. kreds 8. Mulighed for påstigning ved Stensved motorvejstilkørsel. Nærmere oplysninger i nyheds-brev februar 2013.

hoveDsTADenhillerød6. september kl. 07.00Tur til Sønderjylland og Sydsles-vig. Bl.a. besøg hos generalkon-sulen i Flensborg. Tilmelding kan ske til: Bent Kauffmann, 4825 2511 eller på bent@panikrejser.dk. Pris for medlemmer, inkl. dobbeltvæ-relse med brus/toilet, udflugter,

kost fra fredag frokost til søndag sen eftermiddagskaffe (minus drikkevarer) 2300 kr. Enkeltvæ-relsestillæg 150 kr.

københavns vestegn13. september kl. 07.30Tur til Sydslesvig. Turen går via Als og Sundeved med besøg på Historisk Center. Vi bor på Chri-stianslyst. Turens pris: 2400 kr. pr. person i delt dobbeltværelse, 2550 kr. pr. person i enkeltværel-se. Tilmelding mailes til Marlies Lorenzen, Ejbydalsvej 65, Ejby, 2600 Glostrup, e-mail: mar-gun@hotmail.com.

grænsen 75. årgangPeder Skrams Gade 5 • 1022 København K.

udgiverGrænseforeningen

Ansvarshavende redaktørRasmus Vangshardtrv@graenseforeningen.dkTlf. 5074 7069

udgivelser 2013Nr. 5 – OktoberDeadline: Mandag 30/9. Udgivelse: Torsdag 24/10Nr. 6 – DecemberDeadline: Mandag 25/11. Udgivelse: Torsdag 19/12

grænsen.DkNyheder og debat på www.grænsen.dkWebjournalist: Johan V. Bendtsenbendtsenjohan@gmail.com

grænsen elektroniskSend din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN til at læse på din computer eller din iPad.

TrykJørn Thomsen Elbo A/S

layoutwww.prik.dk

ForsidefotoLars Salomonsen

grænseforeningens bestyrelseFormand: Finn Slumstrup, Ærø1. næstformand: Jens Andresen, Branderup2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors

region syddanmarkSigrid Andersen, AgerskovPer Grau Møller, Nr. LyndelseSvend Damgaard, Kolding

region midtjyllandSven Beiter, RingkøbingKaren-Margrethe Møller, Randers

region nordjyllandKarsten Nørgaard Simonsen, AalborgJørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors

region sjællandLars Bjerre, NæstvedHenning Bonde, Jyderup

region hovedstadenNiels Jørgen Heick, HillerødOve Nissen, Rungsted Kyst

ressourcepersonerKnud Enggaard, SkovlundeJens Andresen, Branderup

grænseforeningens kontorPeder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. KTlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk

Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

FormandFinn Slumstrupfinn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157

generalsekretærKnud-Erik Therkelsenket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984

grænseforeningens formålDet er Grænseforeningens formål at støtte dansk-heden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.

grænseforeningens visionErfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring.

grænseforeningens værdierGrænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser.

grænseforeningen mener og siger:• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal.• Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer.• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund.• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer.

Sorteret MagasinpostID-nr. 42138

Al h

enve

ndel

se t

il G

ræns

efor

enin

gen

info

@gr

aens

efor

enin

gen.

dk •

Tel

efon

33

11 3

0 6

3

DeT, mAn siger, er mAn selvAf mette kragh Faurholdt

“Tal ordentligt. Det koster ikke noget.” Sådan lyder budskabet i reklamerne for teleselskabet Call Me. Et budskab, der senest har vundet anerkendelse ved den internationale Can-nes Lions-festival i juni, hvor reklamen vandt bronze.

Prisen uddeles i en tid, hvor sproget i den offentlige debat bliver skærpet i den negative retning. Det sker i en grad, så statsministeren valgte at bruge sin grundlovstale til at kritisere, at almindelige mennesker bliver truet og latter-liggjort på internettet. Og skolernes mobbeofre hånes ikke længere “kun” i skolegården, men i de sociale medier, hvor alle kan se med.

På internettet er intet for småt til at få stor opmærksomhed. En almindelig statusopda-tering på Facebook om f.eks. problemer med ventetid i lufthavnen afføder snesevis af nega-tive ytringer. Hvor man før i tiden luftede sin utilfredshed derhjemme og glemte det dagen efter, bliver den nu prompte blæst ud af di-mensioner på internettet og får rum til at leve videre i dagevis eller længere. Der er ingen

ventetid på de digitale medier, så de umid-delbare eder og personlige angreb står med det samme at læse for familie, venner, naboer, kol-leger, arbejdsgivere og alle andre.

Det negative sprog er blevet hverdag – men er det sådan, vi vil præsentere os selv? Ikke, hvis man ser på, at Call Mes budskab om at tale ordentligt vandt den danske publikumspris sidste år. Men i den offentlige debat glemmer vi at tage en dyb indånding og tænke os om, før vi skælder ud og bebrejder andre.

I dag er det ikke ualmindeligt, at børn møder udtryk som “fuck dig” i skolen. Der er blandt forældre delte meninger om, hvordan man bør takle en sådan omgangstone. Men som Call Me viser i sin reklame, skal der kun én til at sætte en negativ kædereaktion i gang.

Min dansklærer plejede at sige: “Jo mere I bander, des mindre hører man, hvad I siger. Man hører kun, I taler grimt.”

Mette Kragh Faurholdt er informationschef i Grænseforeningen.

sproghjørneTIll

ustr

atio

n: N

iels

Pou

lsen