Tilsynsrapport Ballerup Kommune · 2018. 12. 12. · INDHOLD 1.0 Formalia 3 2.0 Samlet...

Tilsynsrapport

Ballerup Kommune Center for Social og Sundhed

Den kommunale hjemmepleje

Uanmeldt tilsyn

November 2018

INDHOLD

1.0 Formalia 3

2.0 Samlet Tilsynsresultat 4

2.1 Tilsynets anbefalinger 6

3.0 Datagrundlag 7

4.0 Tilsynets formål 22

4.1 Indhold og metode 22

4.2 Vurderingsskala 23

5.0 Præsentation af BDO 24

6.0 Høringssvar 25

2 NOVEMBER 2018 | UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE

Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt det samlede tilsynsresultat, begrundelse for til-synsresultatet, bemærkninger og anbefalinger.

Herefter indeholder rapporten de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten.

Sidste del af rapporten indeholder en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO.

Forord

Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette.


1.0 FORMALIA

Hjemmeplejens navn og adresse

Den kommunale Hjemmepleje, Telegrafvej 4, 2750 Ballerup

Leder

Karin Bjerre Kohn og Tine Gitte Nielsen

Dato for tilsynsbesøg

Den 1. og 2. november 2018

Datagrundlag

Ved tilsynet er der foretaget gennemgang af faglig dokumentation samt observationer hos borgerne.

Tilsynet har interviewet 15 borgere.

Tilsynet har desuden gennemført gruppeinterview med 7 medarbejdere:

• 3 social- og sundhedshjælpere

• 3 social- og sundhedsassistenter

• 1 sygeplejerske

Borgere, som indgår i individuelle interviews, har givet deres accept til at indgå i tilsynet samt givet samtykke til, at den tilsynsførende gennemgår personlige data.

Tilsynet afsluttes med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer.

Tilsynsførende

Gitte Ammundsen, Senior manager og sygeplejerske

Mette Norré Sørensen, Senior manager og sygeplejerske


2.0 SAMLET TILSYNSRESULTAT

BDO har på vegne af Ballerup Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn i den kommunale Hjemmepleje. Den samlede tilsynsvurdering er:

Mindre tilfredsstillende forhold

Tilsynets vurdering gives på baggrund af de observerede forhold på medicinområdet.

Tilsynet konstaterer samtidig, at der på de øvrige områder er tale om meget tilfredsstillende forhold. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem borgernes store tilfredshed med kvaliteten af den hjælp, der leveres af Hjemmeplejen.

Tilsynet anerkender, at Hjemmeplejen har gennemgået en positiv udvikling og har arbejdet målrettet med opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn. Der ses blandt andet meget tilfredsstillende og målrettet op-følgning på dokumentationen i døgnrytmeplaner, fokus på arbejdet med instrukser, sikring af overensstem-melse mellem ydelser og leveret hjælp samt fokus på øget borgertilfredshed på hjælpen til rengøring.

Ledelsen beskriver, at man stadig er optaget af implementering af nyt omsorgssystem og dokumentation ud fra ny metode (FSIII). Processen opleves ressourcekrævende, eksempelvis i forhold til undervisning af personalet. Der er stort fokus på at skabe nye og gode arbejdsgange. Det vurderes som en længerevarende proces at få medarbejderne til at forstå og arbejde korrekt med det nye system. I foråret blev der som led i en egenkontrol lavet audits på kvaliteten af dokumentationen. På baggrund heraf er der udvalgt fire temaer til yderligere undervisning af medarbejderne. Tilsynet får fremvist et årshjul, som beskriver ud-valgte emner, som hvert fagteam skal lave stikprøvekontrol på hver måned.

Ifølge ledelsen medfører det nye system et behov for udarbejdelse af nye arbejdsgange på en lang række områder. Dette arbejde fylder meget og har høj prioritet i kvalitetsarbejdet.

Hjemmeplejen har fokus på rekruttering af medarbejdere. Der arbejdes løbende med at have stillingsop-slag oppe, men på trods heraf er det vanskeligt at rekruttere kompetente medarbejdere. Teamledere har været ude på SOSU-skoler for at inspirere elever til at søge job, og praktikkoordinator har fagligt fokus på at sikre det bedste læringsmiljø og den gode introduktion, så medarbejdere fastholdes eller kommer tilbage efter endt uddannelse. Der er etableret fagligt studiemiljø for elever.

I forhold til medicinområdet har alle medarbejdere gennemgået e-learning kurser ud fra deres faglige uddannelsesniveau. I MED-udvalgsregi er erfaringerne med kurset drøftet. Nogle medarbejdere har været meget nervøse i forhold til at skulle aflægge test, mens andre udelukkende har haft gode oplevelser her-med. Som på mange andre områder er der udpeget ressourcepersoner på medicinområdet. Ressourceper-sonerne fra de forskellige områder mødes i netværksgrupper til faglig sparring. Teamlederne repræsenterer ledelsessiden i netværksgrupperne.

I Hjemmeplejens ledergruppen er procedurer og instrukser blevet gennemgået og fagligt drøftet for at sikre fælles forståelse og tolkning af disse. Hver gang der kommer nye procedurer og instrukser, sættes disse på dagsordenen på møder med medarbejderne, og der bliver senere fulgt op på, om medarbejderne i praksis har forstået disse og kan arbejde med dem i praksis. Som led i arbejdet med instrukser italesættes det, at den enkelte medarbejder selv har et medansvar for at opsøge viden.

Der har været fokus på borgeres tilfredshed med rengøring. Ifølge ledelsen er udfordringen ofte, at borge-rens forventninger ikke altid stemmer overens med serviceniveauet. Der udleveres pjece til italesættelse af, hvad der kan forventes.

Triagering anvendes som arbejdsredskab på det kroniske område i tre grupper. Der har været undervisning i triagering og tidlig opsporing. Det er ledelsens ønske at få indkøbt et system, der understøtter arbejdet med triagering, men man vil afvente dette, indtil man er kommet helt i mål med implementeringen af det nye omsorgssystem. Leder gør opmærksom på, at man på trods af ovenstående naturligvis arbejder ud fra den sundhedsfremmende og forebyggende tilgang.


Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem den visiterede og leverede hjælp.

Alle borgere giver udtryk for, at de får den hjælp, de har behov for, og som er aftalt med medarbejderne. Der opleves meget tilfredsstillende kvalitet i hjælpen til personlig pleje og praktisk støtte. Tilsynet be-mærker, at kun ganske få borgere har bemærkninger hertil, og at en mindre utilfredshed ofte begrundes i den afsatte tid til rengøringsopgaven. Ingen borgere har på noget tidspunkt oplevet udeblivelse af hjælpen. Borgerne beskriver, at de kontaktes ved ændringer i den aftalte hjælp. Borgerne oplever god kontakt og dialog med medarbejderne. Der lyttes til ønsker, vaner og eventuelle bekymringer, som borgerne måtte have. Størsteparten af borgerne oplever tilfredsstillende kontinuitet i plejen. Det er borgernes oplevelse, at de gives de nødvendige muligheder for at opretholde deres funktionsniveau. Borgerne er generelt meget bevidste om betydningen af at yde hjælp til selvhjælp. De borgere, som har behov, oplever, at medarbej-derne motiverer til medinddragelse.

Medarbejderne fremstår fagligt kompetente og mestre evnen til faglig refleksion. Medarbejderne kan re-degøre for arbejdsgangene i forbindelse med ændringer i borgernes behov. I det daglige arbejde er med-arbejderne opmærksomme på betydningen af det tværfaglige samarbejde og vigtigheden af at sikre ajour-føring af dokumentationen.

Medarbejderne beskriver fagligt kendskab til arbejdet med instrukser. Det beskrives, hvorledes netværks-grupper, styregrupper og ressourcepersoner på området bidrager til, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser, og at man som medarbejder får et detaljeret og brugbart indblik heri. Det er tilsynets vurdering, at instrukser anvendes som det arbejdsredskab, det er tiltænkt.

Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for den faglige indsats i forhold til at sikre en hjælp til personlig pleje og praktisk støtte af høj kvalitet. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne fagligt reflekterer over egne handlinger og indsatser. I deres beskrivelser heraf kommer medarbejderne med re-levante eksempler fra praksis i hverdagen.

Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for, hvorledes der arbejdes ud fra en sundhedsfrem-mende og forebyggende tilgang. I forhold til særlige hygiejniske risikofaktorer beskriver medarbejderne fokus på brugen af de rigtige værnemidler og en god håndhygiejne.

Den rehabiliterende tilgang beskrives som en helt naturlig tilgang i plejen. I arbejdet med den rehabilite-rende tilgang prioriteres et fokus på at skabe det gode samarbejde mellem borger, pårørende og relevante tværfaglige samarbejdspartnere.

Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der sikres respektfuld kommunikation og respekt for borgernes levevis.

Det er tilsynets vurdering, at Hjemmeplejen endnu ikke helt er i mål i forhold til at sikre korrekt sundheds-faglig dokumentation. Det konstateres, at sygeplejefaglige udredninger og handlingsanvisninger har mang-ler i forhold til at fremstå ensartet og korrekt udfyldt. Således konstateres det også, at der endnu ikke er tale om sammenhæng og den røde tråd gennem den sundhedsfaglige dokumentation.

Dokumentationen i døgnrytmeplanerne er derimod generelt meget tilfredsstillende. Kun enkelte døgnryt-meplaner har delvise mangler, der med en mindre indsats hurtigt kan rettes op på. Manglerne vedrører, at døgnrytmeplaner ikke konsekvent er handlevejledende og individuelt beskrevet i forhold til alle borgerens visiterede ydelser, og at delegerede ydelser ikke konsekvent beskrives i døgnrytmeplanerne. Tilsynet be-mærker, at måden, hvorpå der arbejdes med indsatsmål, kan besværliggøre muligheden for at skabe et hurtigt og fagligt overblik. Som led i implementeringen af det nye omsorgssystem kan der med fordel rettes et fagligt fokus på, hvorledes dette fremadrettet kan gøres anderledes og bedre.

I forhold til medicinområdet konstateres det, at Hjemmeplejen har en stor udfordring. Baggrunden for vurderingen skyldes manglende korrekt dokumentation på medicinlister samt manglende overensstemmelse mellem dispenseret medicin og aktuel medicinliste i 3 ud af 12 tilfælde.

Tilsynet konstaterer, at medicinen i alle tilfælde er opbevaret efter gældende regler. Den medicin, der skal være givet på tilsynstidspunktet, er givet. De borgere, som modtager hjælp til medicindispensering og indtagelse, er trygge ved indsatsen. Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for retningslin-jer i forhold til medicinadministration, håndtering samt støtte til medicinindtagelse.


2.1 TILSYNETS ANBEFALINGER

Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til den fremadrettede udvikling:

Anbefalinger

1. Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen fortsætter de målrettede indsatser i forhold til at sikre ens-artet og korrekt dokumentation i sygeplejefaglige vurderinger og handlingsanvisninger.

2. Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen retter fagligt fokus på at sikre dokumentation i døgnrytme-planerne af alle borgernes visiterede ydelser – herunder især delegerede sygeplejeydelser og hjæl-pen til rengøring. Tilsynet anbefaler ligeledes, at der rettes et fagligt fokus på arbejdet med ind-satsmål, således at disse fremadrettet giver et bedre fagligt og systematisk overblik.

3. Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen implementerer indsatser, således at der sikres korrekt sund-hedsfaglig dokumentation på medicinlister. Tilsynet anbefaler, at der implementeres indsatser, således at der sikres overensstemmelse mellem dispenseret medicin og aktuel medicinliste.


3.0 DATAGRUNDLAG

På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål.

Mål 1

Der foreligger en skriftlig afgørelse med den bevilgede hjælp

Ja Delvis Nej Bemærkninger

Dokumentation

Indeholder dokumenta-tionen en aktuel be-skrivelse af borgerens behov for pleje?

X SYGEPLEJEVURDERINGER

Der er udarbejdet sygeplejefaglig udredning i alle 13 journaler. Der er i samtlige journaler taget stilling til alle 12 sygeplejefaglige problemområder.

2 sygeplejefaglige udredninger er meget velskrevet og fremstå med klar sammenhæng til borgers medicinske behandling. I forhold til de øvrige sygeplejefaglige udredninger kon-stateres det generelt, at disse udarbejdes på lidt forskel-lig vis, og der konstateres mangler heri. Manglerne vedrø-rer eksempelvis:

• Beskrivelserne har i flere tilfælde karakter af en handlingsanvisning med opfølgning, hvor der løbende beskrives borges indsats og evaluering af denne.

• Der er problemområder markeret aktiv, hvor der ikke foreligger tekst i felterne.

• Der er helbredsbeskrivelser af mindre faglig kvalitet. Eksempelvis beskrives under kognitiv problemstilling, at borger ikke kan hente medicin. I et andet tilfælde er det blot beskrevet, at medicin er doseret sidste gang den 14. september, og i forbindelse med et traumesår beskrives, at borger skal have smurt ben med creme.

• I beskrivelserne fremgår ikke, hvilke helbredsmæs-sige udfordringer, der relaterer sig til området.

• Der ikke i alle tilfælde er sammenhæng mellem bor-gernes aktuelle helbredssituation og de oprettede ak-tive helbredstilstande. Der foreligger ofte langt flere åbne problemområder, end der foreligger indsatser og handlingsanvisninger.

HANDLINGSANVISNINGER

For 7 borgere er samtlige oprettede handlingsanvisninger relevante og kvaliteten er tilfredsstillende.

Der er i ovenstående udarbejdet handlingsanvisning for samtlige Sundhedslovsindsatser. Der er beskrevet indsats-mål.

Handlingsanvisningerne er individuelt beskrevet, således at handlingen kan sikres korrekt udført.


Det bemærkes positivt, at der under de enkelte hand-lingsanvisninger er vurderet, om indsatsen er af grund-læggende eller kompleks karakter, således at der er ta-get stilling til, om indsatsen kan videredelegeres.

På handlingsanvisning på medicindispensering fremgår, hvornår næste status med egen læge skal foregå.

For 6 borgere fremstår mangler i forhold til handlingsan-visningerne. Manglerne vedrører eksempelvis:

• Manglende ajourføring og/eller ikke sammenhæng med beskrivelsen i observationer.

• Handlingsanvisninger, der bør afsluttes, idet disse ikke længere er aktuelle.

• Manglende opfølgning på sår, idet der ikke foreligger løbende opfølgning i observationerne.

• Manglende oprettelse af handlingsanvisninger på ak-tuelle problemfelter. Fx handlingsanvisning på ak-be-handling, medicindispensering og medicinadministra-tion.

Observation

Er der sammenhæng mellem den bevilgede hjælp, den leverede hjælp og borgerens til-

stand?

X Tilsynet konstaterer, at der generelt er sammenhæng mellem visiterede ydelser og leveret hjælp.

I et tilfælde oplyser borger, at der ikke modtages hjælp til bad, idet borger selv klarer dette. I et andet tilfælde konstateres, at der er visiteret ydelse samt handlingsan-visning på medicinadministration. Døgnrytmeplanen be-skriver, at borger selv tager sin medicin.

Borger

Oplever borgeren, at der er sammenhæng mellem den hjælp, som borgeren har be-hov for og den hjælp, borgeren får tilbudt?

Får borgeren den hjælp, der er aftalt mellem borger og med-arbejdere? Forekom-mer der aflysnin-ger/udeblivelser?

X Alle borgere giver udtryk for, at de får den hjælp, de har behov for, og som er aftalt med medarbejderne. Ingen borgere har oplevet udeblivelse af hjælpen.

Borgerne oplever, at medarbejderne er meget gode til at ringe, hvis hjælpen forsinkes. Borgerne pointerer i samta-len med tilsynsførende, at de er meget tilfredse med den hjælp, der leveres af Hjemmeplejen.

Borgere udtrykker blandt andet:

• Der bliver ringet ved mindste ændring, hvilket ople-ves rart. Dejligt at vide besked. At medarbejder bli-ver forsinket på grund af akutte ting, og at der er mange andre, som har brug for hjælp, har borger stor forståelse for. Når man ringer til hjemmeplejens kon-tor, oplever man at blive godt hjulpet.

• Får fuld hjælp til alt og er meget tilfreds. Hjælpen kommer som planlagt. Mener ikke, at der nogensinde har været en aflysning. Der ringes altid ved forsinkel-ser.

• Der forekommer ikke aflysninger, der er fast tids-punkt for, hvornår medarbejder kommer. Medarbej-derne respekterer, at borger gerne ville have besøg sent. Når der leveres rengøring, ringes altid om mor-genen, og tidspunkt for levering oplyses.

• Tilfreds med hjælpen. Der er slet ikke noget at klage over. Føler, at hun har det så godt på sine gamle dage, og at hjælpen medvirker til, at hun kan for-blive i egen bolig. Der er aldrig aflysninger.

• Modtager den visiterede hjælp, har ingen klager.


• Er meget tilfreds og får den hjælp, der er behov for. Der er aldrig ændringer i hjælpen.

Medarbejdere

Kan medarbejderen re-degøre for arbejdsgan-gene i forbindelse med ændringer i borgerens behov?

X Medarbejderne beskriver, at arbejdsgangen ved ændrin-ger i en borgers situation naturligvis afhænger af den konkrete situation.

Medarbejderne beskriver fokus på at gøre de nødvendige observationer, ajourføre dokumentationen, tage kontakt til sygeplejerske og andre fagpersoner for faglig spar-ring/information og eventuel kontakt til visitationen for revurdering.

Hvis der er tale om en akut situation hos en borger, tages typisk kontakt til planlæggeren, som foranlediger en hur-tig indsats.

Medarbejderne beskriver, at de efterhånden er blevet fortrolige med arbejdet i det nye omsorgssystem. Der op-leves gode muligheder for at få hjælp af styregrupper og ressourcepersoner, når der opstår tvivl. Der foregår lø-bende kompetenceudvikling for at sikre, at medarbej-derne er opdaterede på seneste version og nyheder. Lige-ledes opleves gode muligheder for sidemandsoplæring.

Mål 2

Der foreligger relevante instrukser


Dokumentation

Hvilke instrukser fore-findes?

X Ledelsen oplyser, at der stort set er udarbejdet instruk-ser på alle relevante områder for Hjemmeplejens ar-bejde. Instrukser er udarbejdet både i forhold til arbejds-miljø, personalemæssige instrukser og instrukser, der re-laterer sig til Hjemmeplejens levering af kerneydelser for borgerne.

Hjemmeplejen arbejder eksempelvis med instrukser og procedurer udarbejdet for alle i kommunen og med in-strukser, der er gældende og fælles for både Hjemmeple-jens og plejecentrenes områder.

Ledelse

Hvordan udarbejdes

de?

Hvordan sikres opfølg-ning?

Hvordan har medarbej-dere adgang?

X I arbejdet med udarbejdelse af procedurer er der invol-veret mange forskellige faggrupper - både internt og eks-ternt i Hjemmeplejen.

Alle procedurer skal fremadrettet gennemgås som led i, at alt skal lægges over i såkaldte ”Subsites”. Der skal blandt andet laves en ensartet skabelon, som alle proce-durer skal udarbejdes i.

Ledelsen oplyser, at ved fremadrettet brug af ”Subsites” bliver alle procedurer og instrukser opdelt på en meget systematisk måde, og dermed bliver det lettere at finde præcis den instruks, man har brug for.

Ledelsen oplyser, at opfølgning på, om instrukser og pro-cedurer er brugbare i hverdagen, eksempelvis kan ske i forbindelse med et tilsyn, hvor der har været bemærk-ninger til en måde, hvorpå en konkret opgave løses.


I praksis vil man kontrollere instruksen for, om der er be-hov for eventuelle præciseringer eller ændringer for at sikre den korrekte udførelse af en given opgave. Således indgår opfølgning af instrukser som led i Hjemmeplejens kvalitetssikring.

Der fremvises eksempel på, hvordan der er lavet oversigt over en lang række procedurer, som teamledere overord-net skal gennemgå sammen med deres medarbejdere. Formålet hermed er, at teamledernes gennemgang skal inspirere medarbejderne til selv at søge mere viden i de konkrete procedurer. Det italesættes, at der er ikke for-ventning om, at medarbejderne kan huske alle procedu-rer udenad, men det vigtige er, at man ved, hvor man kan finde disse. Medarbejderne har i dag adgang på V-drev, VAR og Intra.

I introduktionsprogram for nye medarbejdere indgår også introduktion til instrukser og procedurer.

Medarbejdere

Har medarbejderne

kendskab til instrukser?

Hvordan arbejdes med

instrukser?

Hvordan får medarbej-derne information om

nye instrukser?

Er de anvendelige i

hverdagens praksis?

X Medarbejderne beskriver, at instrukser og procedurer kan findes på VAR, V-drev og Intra. Medarbejderne er be-kendte med, at der forefindes procedurer inden for mange forskellige områder – både borger- og medarbej-derrelateret. Medarbejderne oplyser, at det på sigt er meningen, at tilgang til instrukser kan ske via mobilen. I dag kan der via mobilen søges visse instrukser.

Medarbejderne oplyser, at når der kommer nye instrukser til, modtager man en mail. Dette sker i øvrigt i forhold til alle nye tiltag af forskellig art. Medarbejderne føler sig godt informeret gennem nyhedsbreve, mails og gennem mundtlig information ved teamlederne. Medarbejderne henviser i øvrigt til Hjemmeplejens storskærme, hvor re-levante nyheder og informationer opslås som information til medarbejderne.

Medarbejderne oplever, at instrukser er et godt arbejds-redskab i hverdagen. Instrukserne opleves brugbare og læsbare. Bliver man i tvivl om tolkning og forståelse af en instruks, kan man altid hente sparring.

Instrukser kan tages op i et større fagligt forum, hvis der er behov for at drøfte disse.

Netværksgrupper og styregrupper koordinerer og laver procedurer for dokumentationen. Ressourcepersoner i alle teams har særligt ansvar for, at medarbejderne er opdateret på nyeste viden og information.

Personlig pleje

Mål 3

Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen


Dokumentation

Fremgår den daglige tilrettelæggelse og ud-førelse af plejeopga-

verne af plejeplanen?

X DØGNRYTMEPLAN

12 døgnrytmeplaner er fyldestgørende og giver et godt billede af den hjælp, som skal leveres hos borgeren.


Døgnrytmeplanerne er handlevejledende og individuelt beskrevet for den hjælp, borger er visiteret til. Døgnryt-meplanen relaterer sig til de visiterede Servicelovsind-satser.

Under ”Borgers indsats” fremgår beskrivelser af ressour-cer – primært fysiske og psykiske. Ligeledes er der velbe-skrevet beskrivelser i feltet under særlige opmærksom-heder. Her beskrives områder, der er vigtige for borgers pleje, således at besøget hos borgerne kan blive leveret ensrettet og med samme niveau og kvalitet.

Eksempler på handlevejledende og individuelle beskrivel-ser:

• Der ses beskrivelser i forhold til, hvorledes der sikres medbestemmelse og accept af borgernes valg.

• Hvor der skal være to medarbejdere i hjemmet, ses beskrivelser i døgnrytmeplanen af klokkeslæt for, hvornår borgers indsats skal leveres.

• En døgnrytmeplan beskriver borgers plan, således at det tydeligt fremgår, hvilke dage borger skal ud af hjemmet, modtage fysioterapeutisk behandling, og hvornår vasketøj hentes.

Det konstateres dog, at den delegerede indsats i døgn-rytmeplanerne ikke fremgår konsekvent. Denne fremgår dog af handlingsanvisning, som specifikt omhandler om-rådet.

3 døgnrytmeplaner er mindre fyldestgørende i beskrivel-sen og giver ikke et tydeligt billede af den indsats, der skal leveres hos borgeren. Manglerne vedrører følgende:

• Meget kortfattede beskrivelser

• Mangler beskrivelse i forhold til de aktuelle visiterede Servicelovsydelser, fx rengøring, indkøb og tøjvask.

• Hjælpen er ikke tilstrækkelig handlevejledende og individuel beskrevet. Eksempelvis beskrives, at der skal hjælpes med skyggebad. I andet eksempel be-skrives bad hver tirsdag, rengøring torsdag.

Det konstateres, at døgnrytmeplanerne generelt frem-står mindre fagligt velskrevet om aftenen end om dagen.

Generelt i alle journaler Det bemærkes generelt, at der foreligger enkeltstående indsatsmål på alle Servicelovsindsatserne, disse mangler dog i nogle tilfælde at blive justeret ind, således at de kun foreligger for de aktuelle visiterede indsatser.

Desuden bemærkes i flere tilfælde, at der foreligger ind-satsmål på enkeltstående visiterede Servicelovsydelser, og at disse indsatser ikke beskrives i døgnrytmeplanen, det drejer sig fx om rengøringsopgaver og indkøbsord-ning.

Tilsynet finder, at metoden med at beskrive indsatsmål på samtlige Servicelovsydelser medvirker til, at det kan være vanskeligt at danne sig et billede af den overord-nede indsats.


Tilsynet anbefaler, at der kun udarbejdes indsatsmål på de oprettede handlingsanvisninger (døgnrytmeplaner).

Borger

Er borgeren tilfreds med kvaliteten af den

personlige pleje?

(Herunder hvorvidt hjælpen tilrettelægges efter ønsker og vaner)

X Borgerne giver udtryk for stor tilfredshed med kvaliteten af hjælpen til personlig hygiejne.

Borgerne oplever, at hjælpen tilrettelægges ud fra øn-sker og vaner.

Borgerne beskriver blandt andet:

• Meget tilfreds med alt. Oplyser, at hun nærmest tror, at medarbejderne kender tingene bedre end hende selv.

• Tilfreds på alle områder.

• Har kun prøvet at modtage hjælp til bad en gang. Til-freds med kvaliteten heraf. Hjælpen har hele vejen igennem været meget tilfredsstillende, og borger er glad for at bo i en kommune som denne.

• Sætter pris på at få tilbudt bad 2 x ugentligt.

• Den faste ugedag for bad passer borger fint.

• Har fast badedag om ugen. Føler sig ren og veltilpas bagefter.

• Får hjælpen om morgenen på det tidspunkt, der pas-ser bedst.

• Der er intet at klage over. Det er et fast team, som kommer. Alle er dygtige. Alle er orienteret om, hvad der er sket af ændringer i borgers helbredsmæssige tilstand. Når der kommer en ny medarbejder, for-tæller medarbejderen ofte, at de lige har læst lidt om, hvad borger har brug for af hjælp. Også når bor-ger har været på hospitalet, føler vedkommende, at medarbejderne har kendskab til, hvad borgeren har været igennem.

En borger fortæller dog, at hun ikke oplever at få den vi-siterede hjælp til bad samt oplæring i at tage strømpe på, som der ellers fremgår af døgnrytmeplanen. Borger oplyser, at hun selv kan klare dette og bestemt ikke øn-sker at få hjælp til disse opgaver. Borger påpeger, at be-søget om morgenen nok mest er af tryghedsskabende ka-rakter, hvilket borger sætter pris på.

Tilsynet observerer, at borgerne er velsoignerede.

Tilsynet bemærker, at en medarbejder kommer til bor-gers hjem og fuldstændig følger de detaljerede anvisnin-ger, der er beskrevet i døgnrytmeplanen i forhold til, hvorledes der skal ske særlig motivation af borgeren, så vedkommende accepterer den nødvendige hjælp.

Medarbejdere

Kan medarbejderne re-degøre for den faglige indsats?

X Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for den faglige indsats i forhold til at sikre hjælp til per-sonlig pleje af høj kvalitet.

Medarbejderne fremhæver følgende fokus:

• Overholde de hygiejniske forholdsregler

• Medinddragelse af borgeren

• Anvende døgnrytmeplanen for at få viden om, hvad der skal udføres og for at sikre, at alle arbejder ud fra samme mål


• Sikre borgerens velbefindende

• Tage hensyn til ønsker og vaner

• Udvise respekt for borgers levevis

Kun enkelte teams arbejder med triagering. I 2019 er der planer om at ensrette dette, og alle skal starte triage-ringsarbejdet op. Både ledelse og medarbejdere itale-sætter, at det har været prioriteret, at få det nye om-sorgssystem godt implementeret, før nyt system omkring triagering tages i brug.

Sundhedsfremme og forebyggelse

Mål 4

Der er redegjort for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats


Dokumentation

Indeholde dokumenta-tionen beskrivelser af den sundhedsfrem-mende og forebyg-

gende indsats?

X Tilsynet bemærker, at døgnrytmeplaner generelt inde-holder beskrivelse af sundhedsfremmende og forebyg-gende indsatser.

Tilsynet konstaterer ligeledes, at der i flere ”observatio-ner” i borgernes journal er beskrevet om ændringer i borgers situation, alle beskrivelser er fulgt op i observa-tioner.

Tilsynet konstaterer et velbeskrevet forløb, hvor en so-cial- og sundhedshjælper observerer, at borger er blevet alment dårlig. Det kan i dokumentationen ses, at der ta-ges kontakt til social- og sundhedsassistent, som tilser borger og kontakter læge med henblik på vurdering af si-tuationen.

Eksempler fra døgnrytmeplan, hvor det beskrives, hvor-ledes der arbejdes med indsatser i forhold til sundheds-fremme og forebyggelse:

• I 5 døgnrytmeplaner foreligger der beskrivelser i for-hold til, at der skal sikres en god hudpleje. I et ek-sempel beskrives, at huden skal tørres godt efter bad og smøres med diverse cremer.

• Der skal vaskes under den lamme arm, og efterføl-gende tørres godt for at forebygge svamp.

• Borger skal lejres efter plan for at forebygge tryksår.

• Beskrivelser i forhold til, hvorledes medarbejder sik-rer, at borger har fået spist morgenmad.

• Beskrivelser i forhold til, at borger er småtspisende, og det derfor er vigtigt at få borger til at indtage mad under besøget. Desuden beskrives, at borger har tendens til forstoppelse, og at der skal tilbydes affø-ringsmiddel ved behov.

• Det beskrives, at borger overspiser og har dysfagi og skal tage en mundfuld, lidt at drikke og derefter pause. Det beskrives, at det er vigtigt, at borger min-des om denne rækkefølge.

• Det beskrives, at borger har behov for hyppige toilet-besøg, idet borger er inkontinent.


Tilsynet ser enkelte tilfælde, hvor der mangler beskrivel-ser af problematikker i forhold til en sundhedsfremmen-de og forebyggende indsats. Eksempelvis i to døgnrytme-planer beskrives, at borger har KOL. Der foreligger ingen beskrivelser af sundhedsfremmende og forebyggende ini-tiativer hertil.

Observation

Er der taget hånd om alle observer-

bare risici?

• fysiske

• sociale

• psykiske

X Tilsynet observerer ikke eksempler på risici, der ikke er taget hånd om.

Tilsynet observerer, at hos flere borgere, hvor medarbej-dere har været i hjemmet fra morgenstunden, er der stillet drikkevarer frem til borgeren.

Borger

Er der overensstem-melse mellem de iden-tificerede risici i jour-nalen/observationer og borgerens egne bekym-ringer?

X Borgerne giver udtryk for, at der bliver taget hånd om de bekymringer, de måtte have.

Borgerne oplever, at der lyttes til de udsagn, som bor-gerne fremkommer med, og at medarbejderne forholder sig fagligt hertil.

En borger er blandt andet meget bevidst om behovet for psykisk pleje og omsorg og dermed dialog med medar-bejderne. Borgeren oplever, at medarbejderne giver sig den nødvendige tid til at tale med vedkommende.

Medarbejdere

Kan medarbejderne fortælle om særlig ind-sats vedr. relevante ri-sici i forhold til borger-

nes situation?

X Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for, hvorledes der arbejdes ud fra en sundhedsfrem-mende og forebyggende tilgang.

Medarbejderne beskriver fokus på tværfagligt samar-bejde og nævner eksempler på samarbejde og sparring med ernæringssygeplejerske og diætist. Det beskrives, at der netop er et projekt i gang, hvor fokus er rettet på ernæring. Medarbejder fortæller, at borgerne kan visite-res til ernæringsbesøg, hvis der er behov for, at medar-bejder er til stede, mens borgeren indtager et måltid.

Medarbejderne beskriver, hvorledes der arbejdes med digital rehabilitering. Medarbejderne har via tablet ad-gang til forskellige øvelser, som laves sammen med bor-geren. Borgeren er forinden blevet screenet, så man kan se, hvilke øvelser der er relevante for borgeren.

I forhold til dehydrering beskrives stort fokus på at moti-vere borgerne til at drikke rigeligt. Også her kan borgere visiteres til ekstra besøg med henblik på støtte til væ-skeindtagelse.

Medarbejderne beskriver faglige relevante observationer og handlinger i forbindelse med forebyggelse af urinvejs-infektioner.

Hjemmeplejen har en ressourceperson på inkontinens- området, som der fagligt kan sparres med. Der er et pro-jekt i gang med afprøvning af den elektroniske ble.

Medarbejdere beskriver fokus på APV. Hvis en borger fal-der, rettes altid et fagligt fokus på baggrunden herfor.


Praktisk støtte

Mål 5

Borgeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen og rekvisitter


Dokumentation

Er hjælpen/ evt. sær-lige udfordringer i for-hold til hjælpen til praktisk støtte beskre-

vet i dokumentationen?

X Tilsynet konstaterer, at hjælpen til praktisk støtte ikke konsekvent beskrives i døgnrytmeplanerne.

I flere tilfælde fremgår ydelsen omkring rengøring slet ikke af døgnrytmeplanen.

Der ses flere eksempler, hvor den praktiske hjælp er be-skrevet under indsatsmål. Her beskrives, hvad borger skal have hjælp til og leveringsinterval. Det er tilsynet vurdering, at denne indsats med fordel kan beskrives i døgnrytmeplanen.

Generelt i alle døgnrytmeplaner:

Tilsynet konstaterer, at der i forhold til øvrige praktiske opgaver er fokus på at få disse beskrevet. Der ses eksem-pler på, at det er beskrevet, at medarbejder skal huske at tage affald med ud, hjælpe borger med indkøbsord-ning, vaske op, sætte vasketøj over mv.

Observation

Er den hygiejniske til-stand i boligen samt omkring hjælpemidler i overensstemmelse med

kvalitetsstandarden?

X Kvaliteten af rengøringen i boligerne og omkring hjælpe-midler er tilfredsstillende og i overensstemmelse med borgernes levevis.

Borger

Er borgeren tilfreds med hjælpen til prak-tisk støtte, herunder hjemmets renholdelse?

(Herunder hvorvidt hjælpen tilrettelægges

efter ønsker og vaner)

X Borgere, som modtager hjælp til praktisk støtte, udtryk-ker generelt tilfredshed hermed.

Borgerne udtrykker blandt andet:

• Skal have gjort rent i dag og glæder sig hertil, for der trænger til støvsugning. Synes, at rengøring hver 14. dag er lige lidt for lidt.

• Nogle gange ringer de og oplyser om, hvornår hjæl-pen kommer, hvilket borger sætter pris på, da man så ikke pludselig overraskes af et besøg.

• Der bliver gjort godt rent ud fra de rammer/retnings-linjer, der er til rådighed, hvilket borger er tilfreds med.

Borgere, som er visiteret til hjælp til vasketøj, indkøbs-ordning og madservice, udtrykker tilfredshed hermed.

En borger udtrykker dog nogen utilfredshed med kvalite-ten af rengøringen, da tiden er knap. Det går lidt hur-tigt, da tiden ikke er til mere. Det bekymrer borger, at der ikke er ordentlig rent - specielt i soveværelset.

Medarbejdere

Kan medarbejderne fortælle om særlig ind-sats vedr. hygiejniske risikofaktorer hos bor-

gerne?

X I forhold til særlige hygiejniske risikofaktorer beskriver medarbejderne fokus på brugen af de rigtige værnemid-ler og en god håndhygiejne.

Vigtigt, at man har øje for borgernes eventuelle behov for ekstra rengøring og hjælp til tømning af skrald, hvis der er et særligt problem.


Man forsøger at motivere borgerne til at modtage den hjælp, man vurderer er nødvendigt. Der skal til enhver tid sikres respekt for borgernes levevis og egne valg.

Der beskrives fokus på sundhedsskadelige udfordringer, som eksempelvis fugt, skimmelsvamp og rygning.

Det er medarbejdernes oplevelse, at de kommer i mange hjem, hvor der netop er særlige hygiejniske risikofakto-rer.

Mål 6

Der arbejdes med hverdagsrehabilitering i relation til den enkelte borger


Dokumentation

Foreligger der beskri-velse af borgerens res-sourcer, medinddra-gelse og den hverdags-rehabiliterende indsats

i plejeplanen?

X I størsteparten af døgnrytmeplanerne ses beskrivelser i forhold til, hvorledes borgernes fysiske og mentale res-sourcer medinddrages i plejen.

De psykiske og sociale ressourcer er beskrevet, hvor det umiddelbart skønnes relevant.

I enkelte døgnrytmeplaner er beskrivelserne meget kort-fattet og ofte i punktform.

Observation

Kan det evt. observe-res, at alle borgerens ressourcer medinddra-ges i pleje?

Under tilsynets besøg hos borgerne er der som oftest ikke medarbejdere til stede. Tilsynet observerer derfor ikke direkte eksempler på medinddragelse af borgerne.

Borger

Oplever borgeren, at medarbejderne moti-verer til at anvende

egne ressourcer?

X Borgerne oplever, at de anvender egne ressourcer i det omfang, det er muligt. Flere borgere oplever ikke behov for, at medarbejderne motiverer hertil, idet de stadig selv kan tage initiativet i situationerne.

Borgerne oplever, at medarbejderne giver gode mulighe-der for at yde hjælp til selvhjælp.

Flere borgere beskriver eksempler på selvtræning i hjem-met, gåture med medarbejderne, og hvordan de delvist selv kan klare personlig pleje med blot let støtte.

Medarbejdere

Kan medarbejderne re-degøre for den hver-dagsrehabiliterende indsats og beskrive, hvordan borgeren med-inddrages?

(Således at funktionsni-veauet fastholdes, ved-ligeholdes eller udvik-

les)

X I medarbejdernes beskrivelser af den rehabiliterende til-gang fremhæves det, at man i alle situationer har fokus på medinddragelse af borgerens egne ressourcer. Den re-habiliterende tilgang opleves som et samarbejde mellem borger, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.

Der sker fastsættelse af mål i et samarbejde med borge-ren.

Dokumentationen i døgnrytmeplanerne understøtter den rehabiliterende tilgang gennem beskrivelser af borgers indsats og medarbejders indsats.

Medarbejderne beskriver, at mål skal udarbejdes efter principperne i ”SMART”, men erkender, at man kan blive bedre hertil.

Medarbejder beskriver, at vedligeholdelse af borgernes funktionsniveau sker ved, at man hver dag leverer den samme pleje ud fra den samme rehabiliterende tilgang.


Alle teams får besøg af team omkring Aktiv hverdagsliv – en gruppe med ergoterapeut og fysioterapeuter. Den fag-lige sparring med disse sikrer blandt andet kendskab til alle nye hjælpemidler. Der kan ske faglig sparring, hvor man drøfter enkelte borgere med særlige udfordringer. Inden mødet med terapeuterne har man typisk fundet et par borgere, som skal tages op i det faglige forum.

Der er også ressourcepersoner på det rehabiliterende om-råde ’Aktivt hverdagsliv’.

Det er medarbejdernes oplevelse, at de er gode til at ar-bejde ud fra den rehabiliterende tilgang, og at man også gør dette, selv når hverdagen opleves travl. Medarbej-dere finder, at det kommer lidt af sig selv. Når borgeren er vant til denne tilgang, er det også helt naturligt altid at arbejde herudfra.

Medicindispensering og medicinhåndtering

Mål 7

Borgeren modtager den visiterede hjælp til medicindispensering/medicinadministration


Dokumentation

Indeholder borge-rens journal doku-mentation iht. ret-

ningslinjer

X Tilsynet gennemgår 12 borgeres medicinlister.

Alle medicinskemaer er opdateret efter FMK.

6 ud af 12 medicinskemaer er korrekt udfyldt.

I forhold til 6 borgere observeres følgende mangler:

• I et medicinskema beskrives, at et præparat skal gives en gang om ugen en halv time før morgenmaden. Det er ikke muligt i handlingsanvisning eller under bemærk-ning i medicinskemaet at se, hvorledes dette præparat skal administreres. I borgers døgnrytmeplan for aften beskrives dog under medarbejders indsats, at denne tablet skal lægges frem søndag aften. Det er uklart, hvordan dette foregår og ikke tydeliggjort, hvilke med-arbejderkompetencer handlingen kræver.

• Ud fra et præparat, som kun skal gives en gang ugent-ligt, er det afkrydset, at dette skal gives dagligt kl. 08.00. Medicinen skal kun gives en gang ugentligt, og der skal derfor ikke sættes kryds i skemaet. Der skal opmærksomhed på, at sammentællingen hermed viser forkert antal tabletter.

• I et tilfælde er den ordinerede dosis ikke i overens-stemmelse med klokkeslæt på medicinskemaet.

• I et tilfælde er der ordineret to forskellige cremer. Det fremgår ikke af handlingsanvisning, hvordan disse skal administreres, og der er heller ikke beskrivelser i døgn-rytmeplanen.

• På et medicinskema er påtegnet håndskrevne ændrin-ger. Yderligere ses, at borger får medicin mod søvnløs-hed. Denne er doseret til nat, men fremgår på medicin-liste til dosering klokken 18.00.


• På et medicinskema under ”Dosering” kan beskrivel-serne her give anledning til utilsigtede hændelser, da tidspunkterne kan misforstås og læses forskelligt. Det var således ikke muligt at afgøre, hvornår medicin skulle ordineres ud fra det skrevne medicinskema, og derfor er det heller ikke muligt at afgøre, om medici-nen er doseret som ordineret.

Observation

Er medicinen, inkl. den doserede, op-bevaret i overens-stemmelse med gældende retnings-linjer?

X Medicinen er i alle tilfælde opbevaret efter gældende reg-ler. Der er anført navn og cpr nummer på samtlige æsker.

Aktuel og ikke aktuel medicin er opbevaret adskilt. Tilsynet ser eksempler på, at der anvendes poser af forskellige farve for at adskille medicinen.

Hvor det er relevant anvendes aflåste bokse til opbevaring af medicinen.

Der mangler anbrudsdato på begge medicinske salver hos en borger.

Der er ikke overensstemmelse mellem dispenseret medicin og aktuel medicinliste i 3 ud af 12 tilfælde.

• Det konstateres, at der er dispenseret tablet Panodil 1 gram x 4 i døgnet. På medicinskemaet er det beskre-vet, at der skal dispenseres tablet Panodil 500 mg x 2 morgen middag, aften og nat. OBS at sammentælling viser forkert antal.

• I et andet tilfælde mangler et præparat at blive di-spenseret. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at borger mener, at hun selv administrerer dette præpa-rat. Præparatet er skrevet under fast medicin og skal dispenseres af Hjemmeplejen. Det er ikke på anden vis beskrevet i journalen, at dette præparat administreres af borger selv.

• I et tilfælde er der doseret et præparat forkert. Præ-paratet skal dispenseres mandag, men er dispenseret torsdag i stedet for.

Borger

Er borgeren til-freds med hjælpen til medicindose-

ring?

X De borgere, som modtager hjælp til medicindispensering, giver udtryk for, at de er trygge ved indsatsen.

En borger beskriver, at hun er tryg ved hjælpen, da hun ef-terhånden får en del medicin.

En borger er vidende om, at medicinen er låst ned i boks og har det godt med, at han på ingen måde har med medicinen at gøre.

En borger ønsker deltagelse af medarbejder ved tilsynets besøg. På besøget konstateres det, at borger har byttet rundt på dagens medicin, så denne ikke længere er i over-ensstemmelse med ordinationen. Medarbejder forsøger på meget pædagogisk vis at motivere borgeren til ikke at hælde sin medicin op på små plastiklåg, da dette netop gi-ver anledning til fejl. Borger erkender fejlen og accepterer medarbejderens råd. Medarbejder og borger laver aftaler om anden tilgang, og medarbejder vil følge op herpå.


Medarbejdere

Kender medarbej-derne

Håndbogsinstruk-sen?

Gældende ret-ningslinjer for me-dicinhåndtering og administration?

X Medarbejderne har kendskab til håndbogsinstruksen. Medar-bejderne får denne udleveret ved ansættelsen og får oplæ-ring heri.

En medarbejder fortæller, at hun netop er ansat og har fået den udleveret.

Alle medarbejdere gennemgår medicinkursus målrettet de-res faglige kompetenceniveau. Medarbejderne føler sig godt klædt på i forhold til opgaver omkring medicinen.

Medarbejder, som har med medicindispenseringer at gøre, kan med faglig overbevisning beskrive, hvorledes denne fo-regår.

Medarbejderen beskriver blandt andet fokus på systematisk tilgang, kontrol af dokumentationen/opdateringer/FMK, ob-servationer ude hos borgeren, observationer af de enkelte præparater, opbevaringen, samt hvorvidt der er tilstrække-lig med medicin til næste dispensering.

Medarbejder udfører altid eftertælling som led i egenkon-trol. Medarbejder pointerer, at selv den dygtigste medar-bejder kan lave fejl, så derfor opleves eftertællingen sær-deles vigtig.

Medarbejder beskriver, at der altid kun dispenseres til hele æsker.

Medicinindtagelse

Mål 8

Borgeren modtager den visiterede hjælp til medicinindtagelse


Dokumentation

Er der medicin-skema i borgerens hjem eller anven-

des der mobil?

X Der er i alle tilfælde opdaterede medicinskemaer i borger-nes hjem.

Observation

Er der givet den medicin, der skal være givet, på til-synstidspunktet?

X Der er givet den medicin, der skal være givet på tilsynstids-punktet.

Borger

Er borgeren tryg ifm. hjælp til me-dicinindtagelse?

X De borgere, som modtager hjælp til medicinhåndtering, er trygge ved indsatsen.

Medarbejdere

Kan medarbej-derne beskrive, hvad der skal kon-trolleres, inden medicinen gives?

X Medarbejdere, som har med hjælp til medicinindtagelse at gøre, kan med faglig overbevisning redegøre for retningslin-jerne heri.

Medarbejderne oplyser, at medicinadministration og hånd-tering er et emne, der ofte italesættes i de forskellige te-ams og i relevante faglige fora. Der opleves stort fokus på at sikre korrekte arbejdsgange fra såvel medarbejdernes som ledelsens side.


Kommunikation og respekt

Mål 9

Borgeren oplever respektfuld kommunikation


Observation

Kan der observeres:

Respektfuld kommuni-kation og adfærd ml. borgeren og medarbej-der?

X I de hjem, hvor tilsynet møder medarbejdere, observe-res særdeles respektfuld og imødekommende dialog mellem borgere og medarbejdere.

Borger

Oplever borgeren:

• Respektfuld

kommunikation?

• Medarbejdernes ac-cept af levevis?

X Borgerne beskriver god kontakt med medarbejderne. Borgerne fremhæver særligt kontakten med de faste medarbejdere, som kommer i hjemmet.

Størstedelen af borgerne oplever tilfredsstillende konti-nuitet. Enkelte borgere fremstiller den manglende konti-nuitet som et problem og oplever, at den har direkte sammenhæng med kvaliteten i indsatsen.

Borgerne udtrykker blandt andet:

• Meget tilfreds med de medarbejder, som kommer i hjemmet, oplever medarbejderne som fagligt kom-petente.

• Der kommer mange forskellige medarbejdere i hjemmet, men alle er venlige og imødekommende.

• Der er en god dialog med medarbejderne. Kender deres ansigter, men ikke deres navn.

• De er alle søde og rare og taler pænt, vi hygger os rigtigt godt sammen, kender medarbejderne godt.

• Der kommer en del forskellige, men efterhånden er der dog også gengangere.

• Borger nævner den medarbejder, som kommer fast ved navn. Der kan komme andre, men dem kender borger også efterhånden. Oplever, at medarbej-derne er gode til at spørge ind til, hvordan hun vil have hjælpen udført.

• Alle er venlige. Vi kan grine og have det sjovt sam-men.

• Borger og pårørende er helt enige i, at de er omgi-vet af meget dygtige og kompetente medarbejdere.

• Kender dem efterhånden godt. Oplever, at det er de samme medarbejdere, som går i området.

• Borger ville ønske en mere fast tilknyttet medarbej-der.

Medarbejdere

Kan medarbejderne fortælle om handlinger til at sikre respekt for borgeren?

X Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der sikres respektfuld kommunikation og respekt for borgernes le-vevis.

Medarbejderne fremhæver følgende:

• God situationsfornemmelse

• Vurdere, hvilken borger man har med at gøre

• Prøve at afspejle det mønster, borger fremviser

• Agere smilende og venlig

• Tale i øjenhøjde

• Have sin faglighed med sig

• Respekten for, at man er i borgers hjem


• Have en vis ydmyghed

• Præsentation ved navn og formål med besøget

• Give sig tid til at lytte

• Udvise rummelighed

• Åbent nonverbalt sprog

• Ikke signalerer travlhed

• Når borger siger, at de ved, man har travlt, så skal medarbejderen italesætte, at man har tid til borge-ren

En medarbejder beskriver, at man laver en masse spor, når man er hos borgeren. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at man har ryddet op herefter, inden man går.

Indlevelse i mennesket bag - gør jobbet mere spæn-dende, ifølge medarbejder.


4.0 TILSYNETS FORMÅL

Formålet med tilsyn i Ballerup Kommune er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer, og den praksis der udføres på stedet samt at bidrage til den løbende udvikling og kvalitetsforbedring af tilbuddets rammer og indhold.

Sammenfattende er formålet med de uanmeldte tilsyn at:

• Kontrollere og belyse, om der i forhold til ældreområdet er sammenhæng mellem den konkrete afgørelse, der er truffet for den enkelte borger og de ydelser, der leveres til den enkelte.

• Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem de udmeldte rammer og den praksis, der findes på det enkelte tilbud.

• Kontrollere, om der på det enkelte tilbud udføres forsvarligt fagligt arbejde i forhold til borgerne, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer ef-terleves.

• Understøtte en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten i ydelserne over for borgerne gen-nem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse.

• Skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos både medarbejdere og ledelse.

• Afdække styrker og forbedringsmuligheder i tilbuddenes måde at håndtere opgaverne på, og iden-tificere potentielle udviklingsmuligheder.

4.1 INDHOLD OG METODE

BDO’s tilsynskoncepter tager udgangspunkt i gældende lovgivning og øvrige bestemmelser, retningslinjer og anbefalinger for tilsyn på områderne. Gennemførslen af tilsyn i hjemmeplejen baserer sig på Servicelo-vens §§ 83, § 83a og 86 omhandlende personlig pleje, praktisk hjælp, madservice samt på Retssikkerheds-lovens § 16 og Servicelovens §§ 148a, 151a og 151b m.fl.

De uanmeldte tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af leverandøren ved hjælp af fire forskel-lige datakilder:

• Gennemgang af faglig dokumentation • Interview med borgere • Gruppeinterview med medarbejdere • Observation

Samlet set giver de fire metodiske tilgange en dybtgående viden om og dermed belæg for at vurdere kva-liteten af de ydelser, som borgeren modtager.

Tilsyn med fritvalgsområdet foretages metodisk ud fra et koncept, hvor BDO har udviklet målepunkter og indikatorer på følgende områder:

Målepunkter

• Sundhedsfaglig dokumentation

• Instrukser

• Personlig pleje og omsorg

• Praktisk hjælp

• Sundhedsfremme og forebyggelse

• Medicindispensering og medicinhåndtering

• Medicinindtagelse


• Rehabilitering

• Kommunikation

4.2 VURDERINGSSKALA

Tilsynet arbejder ud fra følgende vurderingsskala:

Samlet vurdering Samlet vurdering

Særdeles tilfredsstillende Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes.

Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbe-falinger.

Meget tilfredsstillende

Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karak-teriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har kon-stateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes.

Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger.

Tilfredsstillende Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakterise-res som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger.

Mindre tilfredsstillende Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konsta-teret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe.

Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan.

Ikke tilfredsstillende Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er kon-stateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radi-kal indsats at afhjælpe.

Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalin-ger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen.

Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen.


5.0 PRÆSENTATION AF BDO

BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet.

BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og re-habiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herun-der aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling.

BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 90 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tvær-gående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm.


6.0 HØRINGSSVAR

Høringssvar tilsyn på personlig og praktisk hjælp samt me-dicin i Ballerup Hjemmepleje 1. og 2. november 2018

Dokumentationsfejl i medicinskema:

Tilsynet skriver at:

Ud fra et præparat, som kun skal gives en gang ugentligt, er det afkrydset, at dette skal gives

dagligt kl. 08.00. Medicinen skal kun gives en gang ugentligt, og der skal derfor ikke sættes

kryds i skemaet. Der skal opmærksomhed på, at sammentællingen hermed viser forkert antal

tabletter.

Hjemmeplejens bemærkning til dette er at:

- der kan ikke sættes X i skemaet (er teknisk umuligt). Men proceduren er at der skal

skrives et 1 tal, med en bemærkning om, at medicinen skal gives næste gang på den

bestemte dato. Det er ikke en ”håndskrevne” bemærkning, men en bemærkning som

generes når præparatet oprettes med en ugentlig frekvens og på en bestemt ugedag.

Det betyder at ved elektronisk adgang til medicinlisten vil det korrekte antal piller

komme frem på den bestemte ugedag. Det samme vil gøre sig gældende ved opret-

telse af administrations-tidspunkter på fx smerteplaster som oprettes med frekvens

hver 3. dag, brusetablet Antabus x 2 ugentligt osv.

- Alle de faste medarbejdere har elektronisk adgang via deres Iphone og Ipads til medi-

cinlisten

- alle medarbejderne ved hvordan de ud printede lister skal læses, og vi har ansvar for

at informere vikarer.

BDO:

Taget til efterretning.


Det konstateres, at der er dispenseret tablet Panodil 1 gram x 4 i døgnet. På medicinskemaet

er det beskrevet, at der skal dispenseres tablet Panodil 500 mg x 2 morgen middag, aften og

nat. OBS at sammentælling viser forkert antal.

Hjemmeplejens bemærkning til dette er at:

- der er ordineret tbl. Panodil a 665 mg, 2 tabletter morgen, middag og nat. Der er udle-

veret tabletter a 1000 mg fra apoteket, og under adm. tidspunkter oprettet 1 tablet

morgen, middag og aften. Det er en fejl, at lægen ikke er kontaktet, ang. ændring i or-

dinationen i fht den udleverede medicin.

BDO:

Taget til efterretning.

Dokumentation i fagsystemet


Tilsynet skriver, at de anbefaler, at Hjemmeplejen retter fagligt fokus på at sikre dokumenta-

tion i døgnrytme-planerne af alle borgernes visiterede ydelser – herunder især delegerede sy-

geplejeydelser.


Det konstateres dog, at den delegerede indsats i døgn-rytmeplanerne ikke fremgår konse-

kvent. Denne fremgår dog af handlingsanvisning, som specifikt omhandler om-rådet”.

Hjemmeplejens bemærkninger:

- Proceduren omkring delegeret sygeplejeindsatser er at det dokumenteres i handlings-

anvisning for sygepleje der omhandler området (den sygeplejefaglige indsats)

- En døgnrytmeplan er også en handlingsanvisning, men som beskriver servicelovsind-

satser.

Så at det ikke fremgår konsekvent er fordi delegeret sygepleje som udgangspunkt ikke skal

stå i en døgnrytmeplan.

Ledelsen er dog nu blevet opmærksom på at en delegeret sygeplejeindsatsen dokumenteres

flere steder.

BDO:

Tilsynet er bekendt med, at delegerede indsatser ikke nødvendigvis skal fremgå af døgnryt-

meplanen, men gør opmærksom på, at en henvisning eller tydeliggørelse af den delegerede

indsats vil sikre større sikkerhed på området.


Der ikke i alle tilfælde er sammenhæng mellem borgernes aktuelle helbredssituation og de

oprettede aktive helbredstilstande. Der foreligger ofte langt flere åbne problemområder, end

der foreligger indsatser og handlingsanvisninger.

Hjemmeplejens bemærkninger:

Opmærksomhedspunkt er at der i fagsystemet arbejdes med både:

- aktive tilstande med relationer til indsatser og handlingsanvisninger

- aktive potentielle tilstande – hvor der ikke foreligger indsatser og handlingsanvisninger

BDO:

Der skal udarbejdes journalføring på den sygeplejefaglige pleje og behandling samt stillingta-

gen til, om borgeren har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for de 12 sygeplejefag-

lige problemområder.

Ved udfyldelse af de 12 sygeplejefaglige problemområder skal der være en ”rød tråd” til de

helbredsmæssige oplysninger og medicinskema.

Partneransvarlig

BIRGITTE HOBERG SLOTH

Partner

m: 2810 5680

e: [email protected]

Projektansvarlig

GITTE AMMUNDSEN

Senior Manager

m: 4189 0406

e: [email protected]

www.bdo.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revi-sionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO net-værk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 74.000 medarbejdere i mere end 160 lande.

Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70.

Tilsynsrapport Ballerup Kommune · 2018. 12. 12. · INDHOLD 1.0 Formalia 3 2.0 Samlet...

Documents

Transcript of Tilsynsrapport Ballerup Kommune · 2018. 12. 12. · INDHOLD 1.0 Formalia 3 2.0 Samlet...