unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering...

42
Universitets- og Bygningsstyrelsen unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforsknings- institutionerne December 2008 Rev. juli 2009 COWI A/S, RH Arkitekter AS, NNE Pharmaplan, Dalux ApS

Transcript of unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering...

Page 1: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

Universitets- og Bygningsstyrelsen

unilab.dk

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforsknings-institutionerne

December 2008

Rev. juli 2009

COWI A/S, RH Arkitekter AS, NNE Pharmaplan, Dalux ApS

Page 2: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

Universitets

unilab.dk

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEAordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

December 2008

Rev. juli 2009

Dokumentnr. 67450-01

Version 003

Udgivelsesdato 06.07.2009

Udarbejdet BMN

Kontrolleret ATR og Dalux/TDL

Godkendt PEJN

Universitets- og Bygningsstyrelsen

unilab.dk

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

December 2008

juli 2009

Tilstandsvurdering af laboratorier -

ordningen, inkl. Sektorforsknings-

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Page 3: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Indholdsfortegnelse

1

1.1

1.2

2

2.1

2.2

3

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.2.5

3.2.6

3.2.7

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.3.4

3.3.5

3.3.6

3.3.7

Bilag 1

Ensartet grundlag

Fælles lokalekategorier og funktioner

Tilpasning af registreringens omfang

Indsamling af tegninger og da

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Indholdsfortegnelse

Indledning

Præsentation af COWI-teamet

Kort intro på konkurrencen og baggrund for tilbuddet

unilab.dk

Kort beskrivelse af unilab.dk

Registrering

Resultater

Totaler for beregnede priser og nettoarealer

Beregnede priser i DKK ekskl. moms

AAU, Aalborg Universitet

AU, Århus Universitet

KU, Københavns Universitet

RUC, Roskilde Universitets Center

SDU, Syddansk Universitet

AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning

DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning

Nettoarealer i m2.

AAU, Aalborg Universitet

AU, Århus Universitet

KU, Københavns Universitet

RUC, Roskilde Universitets Center

SDU, Syddansk Universitet

AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning

DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning

Bilag 1 Grundlag for tilstandsvurderingen

Ensartet grundlag

Fælles lokalekategorier og funktioner

Tilpasning af registreringens omfang

Indsamling af tegninger og database oplysninger

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 1

.

3

3

Kort intro på konkurrencen og baggrund for tilbuddet 4

5

5

6

7

Totaler for beregnede priser og nettoarealer 7

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

25

25

25

tabase oplysninger 26

Page 4: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Programmering

Bilag 2

Formål

Deltagere i tilstandsvurderingen

Tegninger med lokalepolygoner

Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet

Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner

Indtastning af tilstandsvurdering

Nettoarealer

Fælles lokalekategorier for alle universiteter

Undervisningslaboratorier

Forskningslaboratorier

Support laboratorier

Eksperimentale laboratorier

Dyrestaldslaboratorier

Kontorer, skrivepladser og mødelokale

Bygningsrelaterede

Skema for lokalekategori og definition

Beregning

Håndtering af universiteternes tegninger og databaser.

Resulterende database

Bilag 3

Idékatalog

Planlægning

Fleksibilitet / modulopbygning

Fleksibilitet / modulopbygning

Et web baseret værktøj

Åben og fleksibel database

Tegningerne i databasen

Sikkerhedsniveau

BIM

Universiteterne og BIM

IFC og BIM

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Programmering

Bilag 2 Tilstandsvurderingen

Formål

Deltagere i tilstandsvurderingen

Tegninger med lokalepolygoner

Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet

Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner

Indtastning af tilstandsvurdering

Nettoarealer

Fælles lokalekategorier for alle universiteter

Undervisningslaboratorier - U1 & U2:

Forskningslaboratorier - F1, F2,F3 & F4:

Support laboratorier - F5.

Eksperimentale laboratorier - F6.

Dyrestaldslaboratorier - F7.

Kontorer, skrivepladser og mødelokale - H1.

Bygningsrelaterede arealer - H2.

Skema for lokalekategori og definition

Beregningsmetode

Håndtering af universiteternes tegninger og databaser.

Resulterende database

Bilag 3 unilab.dk - supplement til afsnit 2

Idékatalog

Planlægning

Fleksibilitet / modulopbygning

Fleksibilitet / modulopbygning

Et web baseret værktøj

Åben og fleksibel database

Tegningerne i databasen

Sikkerhedsniveau

Universiteterne og BIM

IFC og BIM

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 2

.

26

27

27

27

27

Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet 29

29

29

31

31

31

31

32

32

32

32

32

33

34

Håndtering af universiteternes tegninger og databaser. 35

36

37

37

37

38

38

38

38

38

39

39

40

40

Page 5: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

1 Nærværende rapport omfatter Universitetsanalyse af den fysiske laboratoriestandard ved danske universiteter, inkl. de indfusionerede Sektorforskningsinstitutioner.

Denne rapport erstatter således den tidligere rapport af decret januar 2009.

Rapporten indgår som en del af grundlaget for fremtidens laboratorier for unversiteterne og sektorforskningsinstitutionerne, idet den afdækker laboratorier og tilknyttede arealers nuværende stand i forhold til dagens krtede standard.

Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokaler og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier. Således dækker rapporten ikke etagder ikke er laboratorier repræsenteret.

Resultater af undersøgelse fremgår af rapportens afsnit 3. Konklusioner på rsultaterne drages ikke i nærværende rapport, idet der henvises til selvstændig rapport fra Universitets

Rapporten belyser de forudsætninger og værktøjer der danner baggrund for ovenstående analyse, samt forløbet af de gennemførte tilstandsvurderinger på universiteterne.

1.1 Rapporten er udarbejdet af COWI sammen med underrådgiverneA/S, NNE Pharmaplan og Dalux ApS.

Som nogle af landets fremmeste rådgivere indenfor laboratorieinstallationer og indretninger samt logistik dækker COWI, RH Arkitekter og NNE Pharmaplan over alle kompetencer inden for både teknik og indretni

Dalux besidder stor ekspertise og erfaring i at udvikle itbyggeriet, og altid med særlig fokus på at skabe lettilgængelige brugerflader.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Indledning Nærværende rapport omfatter Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede

lyse af den fysiske laboratoriestandard ved danske universiteter, inkl. de indfusionerede Sektorforskningsinstitutioner.

Denne rapport erstatter således den tidligere rapport af decret januar 2009.

Rapporten indgår som en del af grundlaget for fremtidens laboratorier for unversiteterne og sektorforskningsinstitutionerne, idet den afdækker laboratorier og tilknyttede arealers nuværende stand i forhold til dagens krtede standard.

Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokaler og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier. Således dækker rapporten ikke etagder ikke er laboratorier repræsenteret.

Resultater af undersøgelse fremgår af rapportens afsnit 3. Konklusioner på rsultaterne drages ikke i nærværende rapport, idet der henvises til selvstændig rapport fra Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Rapporten belyser de forudsætninger og værktøjer der danner baggrund for ovenstående analyse, samt forløbet af de gennemførte tilstandsvurderinger på universiteterne.

Præsentation af COWI-teamet Rapporten er udarbejdet af COWI sammen med underrådgiverneA/S, NNE Pharmaplan og Dalux ApS.

Som nogle af landets fremmeste rådgivere indenfor laboratorieinstallationer og indretninger samt logistik dækker COWI, RH Arkitekter og NNE Pharmaplan over alle kompetencer inden for både teknik og indretni

Dalux besidder stor ekspertise og erfaring i at udvikle itbyggeriet, og altid med særlig fokus på at skabe lettilgængelige brugerflader.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 3

.

og Bygningsstyrelsens samlede lyse af den fysiske laboratoriestandard ved danske universiteter, inkl. de

Denne rapport erstatter således den tidligere rapport af december 2008, revide-

Rapporten indgår som en del af grundlaget for fremtidens laboratorier for uni-versiteterne og sektorforskningsinstitutionerne, idet den afdækker laboratorier og tilknyttede arealers nuværende stand i forhold til dagens krævede og forven-

Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokaler og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier. Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor

Resultater af undersøgelse fremgår af rapportens afsnit 3. Konklusioner på re-sultaterne drages ikke i nærværende rapport, idet der henvises til selvstændig

Rapporten belyser de forudsætninger og værktøjer der danner baggrund for ovenstående analyse, samt forløbet af de gennemførte tilstandsvurderinger på

Rapporten er udarbejdet af COWI sammen med underrådgiverne RH Arkitekter

Som nogle af landets fremmeste rådgivere indenfor laboratorieinstallationer og indretninger samt logistik dækker COWI, RH Arkitekter og NNE Pharmaplan over alle kompetencer inden for både teknik og indretning/logistik.

Dalux besidder stor ekspertise og erfaring i at udvikle it-baserede værktøjer for byggeriet, og altid med særlig fokus på at skabe lettilgængelige brugerflader.

Page 6: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

1.2

Universitetsrende registrering af laboratorier på universiteterne samt udarbejdelse af idéktalog for fremtidige laboratorieindretninger.

Opgaven er opdelt i 3 delopgaver:

• Gennemgang af universiteternes naturbeden til brug for fremtidig prioriteringsindsats.

• Udarbejdelse af et idékatalog over ovennævnte områder, til brug for inspration for kommende løsningsforslag i forbibygninger.

• 4-versiteternes konkrete planlægning af nye laboratorieindretninger.

COWI med underrådgivere vandt denne opgave, løst ved opbygning af et digtalt væligeledes indeholder bygningsregistreringen samt relevante forhold omkring den efterfølgende bygherrerådgivning. Hermed er der skabt en fælles database for alle relevante forhold og informafremtidige laboratorieindretninger. Værktøjet kan løbende udbygges med nye moduler indeholdende f.eks. 3D interaktive funktioner, kalkulationsmodeller m.fl.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Kort intro på konkurrencen og baggrund for tilbuddet

Universitets- og Bygningsstyrelsen udbød den 19. april 2007 opgaven vedrrende registrering af laboratorier på universiteterne samt udarbejdelse af idéktalog for fremtidige laboratorieindretninger.

Opgaven er opdelt i 3 delopgaver:

Gennemgang af universiteternes natur-, sundhedselige laboratorier med henblik på at udarbejde en registrant over standa

den til brug for fremtidig prioriteringsindsats.

Udarbejdelse af et idékatalog over ovennævnte områder, til brug for inspration for kommende løsningsforslag i forbindelse med nybyggeri og obygninger.

årig option på teknisk bygherrerådgivingsbistand i forbindelse med unversiteternes konkrete planlægning af nye laboratorieindretninger.

COWI med underrådgivere vandt denne opgave, løst ved opbygning af et digtalt værktøj, www.unilab.dk, hvor idékataloget indgår som basismodul, men ligeledes indeholder bygningsregistreringen samt relevante forhold omkring den efterfølgende bygherrerådgivning. Hermed er der skabt en fælles database for alle relevante forhold og informationer som kan anvendes i forbindelse med fremtidige laboratorieindretninger. Værktøjet kan løbende udbygges med nye moduler indeholdende f.eks. 3D interaktive funktioner, kalkulationsmodeller

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 4

.

Kort intro på konkurrencen og baggrund for

elsen udbød den 19. april 2007 opgaven vedrø-rende registrering af laboratorier på universiteterne samt udarbejdelse af idéka-

, sundheds- og veterinærvidenska-lige laboratorier med henblik på at udarbejde en registrant over standar-

Udarbejdelse af et idékatalog over ovennævnte områder, til brug for inspi-ndelse med nybyggeri og om-

årig option på teknisk bygherrerådgivingsbistand i forbindelse med uni-versiteternes konkrete planlægning af nye laboratorieindretninger.

COWI med underrådgivere vandt denne opgave, løst ved opbygning af et digi-rktøj, www.unilab.dk, hvor idékataloget indgår som basismodul, men

ligeledes indeholder bygningsregistreringen samt relevante forhold omkring den efterfølgende bygherrerådgivning. Hermed er der skabt en fælles database

tioner som kan anvendes i forbindelse med fremtidige laboratorieindretninger. Værktøjet kan løbende udbygges med nye moduler indeholdende f.eks. 3D interaktive funktioner, kalkulationsmodeller

Page 7: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

2

Illustration af forside til unilab.dk.

2.1 Unilab.dk er et webdering af universiteternes laboratorielokaler, samt efterfølgende udarbejdelse af et idékatalog for fremtidens laboratorieindretninger på universitlægningsværktøjer for dette.

Målsætningen med Unilab.dk er at skabe et webstreringer, idékatalog, samt planlægningsværktøjer kan hentes af universiteter og andre interessenter på tværs af landet. Al adgang vil værevitale oplysninger ikke tilgår offentligheden.

Endvidere tænkes Unilab.dk som et webuniversiteterne og hente inspiration til fremtidige laboratorieindretninger og vejledninger for dette, links til reuniversiteterne etc.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

unilab.dk

Illustration af forside til unilab.dk.

Kort beskrivelse af unilab.dk Unilab.dk er et web-site udviklet i forbindelse med registrering og tilstandsvudering af universiteternes laboratorielokaler, samt efterfølgende udarbejdelse af et idékatalog for fremtidens laboratorieindretninger på universitlægningsværktøjer for dette.

Målsætningen med Unilab.dk er at skabe et web-site, hvor ovenstående regstreringer, idékatalog, samt planlægningsværktøjer kan hentes af universiteter og andre interessenter på tværs af landet. Al adgang vil værevitale oplysninger ikke tilgår offentligheden.

Endvidere tænkes Unilab.dk som et web-site, hvor man kan videndele mellem universiteterne og hente inspiration til fremtidige laboratorieindretninger og vejledninger for dette, links til relevante standarder, diskussionsfora på tværs af universiteterne etc.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 5

.

site udviklet i forbindelse med registrering og tilstandsvur-dering af universiteternes laboratorielokaler, samt efterfølgende udarbejdelse af et idékatalog for fremtidens laboratorieindretninger på universiteterne og plan-

site, hvor ovenstående regi-streringer, idékatalog, samt planlægningsværktøjer kan hentes af universiteter og andre interessenter på tværs af landet. Al adgang vil være reguleret, således

site, hvor man kan videndele mellem universiteterne og hente inspiration til fremtidige laboratorieindretninger og

levante standarder, diskussionsfora på tværs af

Page 8: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

unilab.dk er opbygget over de tre delopgaver som beskrevet i pkt. 1.2, altså Rgistrering, Planlægning og Idékatalog, hvor Registreringen er uddybet nedefor, mens øvrige delopgaver fremg

2.2 I Registreringsmodulet registreres kvaliteten af laboratorier på universiteterne. Kvalitetsvurderingen sker på et ensartet grundlag ved hjælp af fælles lokalektegorier, som er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og UBSTudgangspunkt i disse lokalekategorier er laboratorieområderne kvalitetsvurderet ved besvarelse af en enslydende spørgerunde til alle universiteterne, og alle olysninger er overført til en lukket database for Unilab.dk.

Begrænsede ressourcer hos univringens gennemførelse, har nødvendiggjort, at detaljeringsgraden i registrerigen er nedtonet væsentligt til et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorie

Bilag 2 og 3 beskriver arbejdsgangen for registrering og tilstandsvurderingen.

For det enkelte universitet og tilhørende sektorforskningsinstitutioner vil det være muligt, at se oplysningerne for kvaliteten på egne laboratorieområder. Det kunne for eksgenvinding på ventilationsanlæggene, og dermed et stort potentiale for energbesparelser.

Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århusborg- og Roskilde Universitet,sektorforskningsinstitutioner.

DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.

Registreringen af universiteternes natursamt ingeniørlaboratorrapport suppleret med sektorforskningsinstitutionerne, samt justering af en række inddata fra registreringen i 2008.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

unilab.dk er opbygget over de tre delopgaver som beskrevet i pkt. 1.2, altså Rgistrering, Planlægning og Idékatalog, hvor Registreringen er uddybet nedefor, mens øvrige delopgaver fremgår af bilag 3.

Registrering I Registreringsmodulet registreres kvaliteten af laboratorier på universiteterne. Kvalitetsvurderingen sker på et ensartet grundlag ved hjælp af fælles lokalektegorier, som er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og UBSTudgangspunkt i disse lokalekategorier er laboratorieområderne kvalitetsvurderet ved besvarelse af en enslydende spørgerunde til alle universiteterne, og alle olysninger er overført til en lukket database for Unilab.dk.

Begrænsede ressourcer hos universiteterne, som er en væsentlig part i registrringens gennemførelse, har nødvendiggjort, at detaljeringsgraden i registrerigen er nedtonet væsentligt til et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorierne

Bilag 2 og 3 beskriver arbejdsgangen for registrering og tilstandsvurderingen.

For det enkelte universitet og tilhørende sektorforskningsinstitutioner vil det være muligt, at se oplysningerne for kvaliteten på egne laboratorieområder. Det kunne for eksempel være udtræk af hvilke laboratoriebygninger der ikke har genvinding på ventilationsanlæggene, og dermed et stort potentiale for energbesparelser.

Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århusog Roskilde Universitet, samt for de under universiteterne indfusionerede

sektorforskningsinstitutioner.

DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.

Registreringen af universiteternes natur-, sundheds- og veterinærvidenskabelige samt ingeniørlaboratorier er afsluttet med udgangen af 2008, og i nærværende rapport suppleret med sektorforskningsinstitutionerne, samt justering af en række inddata fra registreringen i 2008.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 6

.

unilab.dk er opbygget over de tre delopgaver som beskrevet i pkt. 1.2, altså Re-gistrering, Planlægning og Idékatalog, hvor Registreringen er uddybet neden-

I Registreringsmodulet registreres kvaliteten af laboratorier på universiteterne. Kvalitetsvurderingen sker på et ensartet grundlag ved hjælp af fælles lokaleka-tegorier, som er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og UBST. Med udgangspunkt i disse lokalekategorier er laboratorieområderne kvalitetsvurderet ved besvarelse af en enslydende spørgerunde til alle universiteterne, og alle op-lysninger er overført til en lukket database for Unilab.dk.

ersiteterne, som er en væsentlig part i registre-ringens gennemførelse, har nødvendiggjort, at detaljeringsgraden i registrerin-gen er nedtonet væsentligt til et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et

Bilag 2 og 3 beskriver arbejdsgangen for registrering og tilstandsvurderingen.

For det enkelte universitet og tilhørende sektorforskningsinstitutioner vil det være muligt, at se oplysningerne for kvaliteten på egne laboratorieområder. Det

empel være udtræk af hvilke laboratoriebygninger der ikke har genvinding på ventilationsanlæggene, og dermed et stort potentiale for energi-

Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århus-, Syddansk-, Aal-samt for de under universiteterne indfusionerede

DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.

og veterinærvidenskabelige ier er afsluttet med udgangen af 2008, og i nærværende

rapport suppleret med sektorforskningsinstitutionerne, samt justering af en

Page 9: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3

3.1 Priser og nettoarealer er

Tabel 1: Arealer og priser fordelt på Universiteter

Tabel 2: Arealer og priser fordelt på Universiteter

Tabel 3: Arealer og priser fordelt på Universiteternes Sektorforskning

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Resultater

Totaler for beregnede priser og nettoarealerPriser og nettoarealer er opgivet i følgende tabeller:

Tabel 1: Arealer og priser fordelt på Universiteter

Tabel 2: Arealer og priser fordelt på Universiteter - uden Sektorforskning

Tabel 3: Arealer og priser fordelt på Universiteternes Sektorforskning

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 7

.

Totaler for beregnede priser og nettoarealer

uden Sektorforskning

Tabel 3: Arealer og priser fordelt på Universiteternes Sektorforskning

Page 10: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Tabel 1 - Arealer og priser fordelt på universiteterUniversitet AAU

Areal (m³) 51.000 %-fordeling 9% Moderiniseringsudgift (T.kr.) 529.000 %-fordeling 9% Udg./areal (kr./m²) 10.400

Tabel 2 - Arealer og priser fordelt på universiteter

Universitet AAU

Areal (m³) 51.000 80.000

%-fordeling 11%

Moderiniseringsudgift (T.kr.) 529.000 1.043.000

%-fordeling 11%

Udg./areal (kr./m²) 10.400 13.000

Tabel 3 - Arealer og priser fordelt på universiteter SektorforskningUniversitet AUAreal (m³) 32.000 %-fordeling 33%Moderiniseringsudgift (T.kr.) 350.000 %-fordeling 35%Udg./areal (kr./m²) 10.800

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Arealer og priser fordelt på universiteter

AU DTU KU RUC

113.000 66.000 245.000 16.000

20% 12% 44% 3%

1.393.000 638.000 2.500.000 145.000

24% 11% 43% 2%

12.400 9.700 10.200 9.300

Arealer og priser fordelt på universiteter - Uden sektorforskning

AU KU RUC SDU I alt

80.000 245.000 16.000 66.000 458.000

17% 53% 3% 14% 100%

1.043.000 2.500.000 145.000 650.000 4.868.000

21% 51% 3% 13% 100%

13.000 10.200 9.300 9.800 10.600

Arealer og priser fordelt på universiteter Sektorforskning AU DTU I alt

32.000 66.000 98.000

33% 67% 100%

350.000 638.000 988.000

35% 65% 100%

10.800 9.700 10.100

8

.

SDU I alt

66.000 556.000

12% 100%

650.000 5.856.000

11% 100%

9.800 10.500

Page 11: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.2 På de følgende sider er priserne for opgradering af alle lokalekategoriernUniversiteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.

Definition af lokalekategorierne er uddybet i bilag 3.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Beregnede priser i DKK ekskl. momsPå de følgende sider er priserne for opgradering af alle lokalekategoriernUniversiteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.

Definition af lokalekategorierne er uddybet i bilag 3.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 9

.

Beregnede priser i DKK ekskl. moms På de følgende sider er priserne for opgradering af alle lokalekategorierne på Universiteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.

Page 12: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.2.1 AAU, Aalborg Universitet

F1 / kr 1.115.057 (0%)

H1 / kr 70.828.331 (13%)

H2 / kr 74.080.124 (14%)

U1 / kr 396.259 (0%)

U2 / kr 73.005.866 (14%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F1 / kr 1.115.057 (0%)F2 / kr 2.936.993

(1%) F3 / kr 32.274.828 (6%)

F4 / kr 7.453.073 (1%)

F5 / kr 42.235.108 (8%)

F6 / kr 225.034.803 (43%)

Pris

10

.

F6 / kr 225.034.803 (43%)

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 13: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.2.2 AU, Århus Universitet

F7 / kr 51.774.544 (5%)

H1/ kr 100.687.991 (10%)

H2/ kr 184.307.627 (18%)

U1/ kr 40.598.972 (4%)

U2 / kr 60.295.988 (6%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F1 / kr 45.848.318 (4%) F2 / kr 2.051.835 (0%)

F3 / kr 59.984.320 (6%)

F5 / kr 241.911.497 (23%)

F6 / kr 255.650.521 (24%)

U2 / kr 60.295.988 (6%)

Pris

11

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 14: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.2.3 KU, Københavns Universitet

F7 / kr 193.167.847 (8%)

H1/ kr 288.170.384 (11%)

H2 / kr 513.437.078 (20%)

U1/ kr 94.763.382 (4%) U2 / kr 91.203.621 (4%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F1/ kr 431.544.365 (17%)

F2 / kr 75.735.705 (3%)

F3/ kr 101.717.667 (4%)

F4/ kr 17.869.427 (1%)

F5 / kr 528.901.901 ( 21%)

F6/ kr 163.835.454 (7%)

U2 / kr 91.203.621 (4%)

Pris

12

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 15: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.2.4 RUC, Roskilde Universitets Center

F7 / kr 3.388.223 (2%)

H1 / kr 24.287.078 (17%)

H2/ kr 37.204.169 (26%)

U1 / kr 1.514.125 (1%)U2/ kr 8.167.226 (6%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F1 / kr 15.986.844 (11%)

F3 / kr 16.528.892 (11%)

F4/ kr 4.330.181 (3%)

F5/ kr 28.465.078 (19%)

F6/ kr 5.264.276 (4%)F7 / kr 3.388.223 (2%)

U2/ kr 8.167.226 (6%)

Pris

13

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 16: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.2.5 SDU, Syddansk Universitet

F6 / kr 74.831.257 (11%)

F7/ kr 7.598.930 (1%)

H1 / kr 56.761.913 (9%)

H2/ kr 155.419.551 (24%)

U1 / kr 30.192.305 (5%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F1 / kr 165.862.956 (26%)

F2 / kr 1.575.330 ( 0%)

F3 / kr 34.366.497 (5%)

F5 / kr 109.802.148 (17%)

F6 / kr 74.831.257 (11%)

U1 / kr 30.192.305 (5%)

U2 / kr 13.229.495 (2%)

Pris

14

.

F3 / kr 34.366.497 (5%)

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 17: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.2.6 AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning

F6 / kr 1.268.826 (0%)

H1/ kr 46.662.689 (13%)

H2 / kr 61.846.320 (18%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning

F1 / kr 18.194.634 (5%)

F3/ kr 99.652.897 (29%)

F4/ kr 159.890 (0%)

F5/ kr 122.155.140 (35%)

Pris

15

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 18: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.2.7 DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning

F7 / kr 44.974.438 (7%)

H1/ kr 85.094.062 (13%)

H2 / kr 160.451.851 (25%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning

F1/ kr 66.375.923 (10%)

F2 / kr 9.328.602 (2%)

F3 / kr 65.930.043 (10%)

F4/ kr 10.560.291 (2%)

F5 / kr 108.491.077 (17%)

F6/ kr 86.828.627 (14%)

Pris

16

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 19: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.3 Nettoarealer i mPå de følgende sider er nettoarealerne for alle de registrerede lokalekategorier på Universteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Nettoarealer i m2. På de følgende sider er nettoarealerne for alle de registrerede lokalekategorier på Universteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 17

.

På de følgende sider er nettoarealerne for alle de registrerede lokalekategorier på Universi-teterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.

Page 20: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.3.1 AAU, Aalborg Universitet

F1 / 522 m² (1%)

H1 / 12.283 m² (24%)

H2 /16.522 m² (32%)

U1 / 17 m² (0%)

U2 / 2.578 m² (5%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F2/ 302 m² ( 1%)

F3 / 1.272 m² (3%) F4/ 821 m² (2%)

F5 / 2283 m² (4%)

F6 / 14.463 m² (28%)

H1 / 12.283 m² (24%)

Areal

18

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 21: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.3.2 AU, Århus Universitet

F1/ 2.333 m² (3%)

H2/ 31.796 m² (40%)

U1/ 2.090 m² (2%)

U2 / 2.134 m² (3%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F1/ 2.333 m² (3%)

F2/ 158 m² (0%)

F3/ 2.117 m² (3%)

F5 / 10.570 m² (13%)

F6 / 12.011 m² (15%)

F7/ 2.374 m² (3%)

H1/ 14.561 m², (18%)

U2 / 2.134 m² (3%)

Areal

19

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 22: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.3.3 KU, Københavns Universitet

H2/ 105.079 m² (43%)

U1 / 6.680 m² (3%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F1/ 25.168 m² (10%)

F2 / 4.471 m² (2%)

F3/ 4.526 m² (2%)

F4 / 1.159 m² (0%)

F5 / 27.568 m² (11%)

F6 / 7.725 m² (3%)

F7 / 9.875 m² (4%)

H1 / 48.208 m² (20%)

U2/ 4.787 m² (2%)

Areal

20

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 23: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.3.4 RUC, Roskilde Universitets Center

H2 / 7.490 m² (48%)

U1/ 151 m² (1%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F1/ 722 m² (5%)

F3/ 559 m² (3%)

F4 / 123 m² (1%)

F5 / 1.353 m² (9%)

F6 / 301 m² (2%)

F7/ 395 m² (2%)

H1 / 3.995 m² (26%)

U2/ 495 m² (3%)

Areal

21

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 24: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.3.5 SDU, Syddansk Universitet

H2/ 33.175 m² (50%)

U1 / 1.473 m² (2%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

F1/ 8.784 m² (13%)

F2/ 294 m² (1%)

F3 / 1.702 m² (3%)

F5/ 6.027 m² (9%)

F6 / 3.615 m² (6%)

F7 / 767 m² (1%)

H1/ 9.362 m² (14%)

U1 / 1.473 m² (2%)

U2 / 906 m² (1%)

Areal

22

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 25: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.3.6 AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning

H1 / 7.110 m², (22%)

H2/ 12.559 m² (39%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning

F1/ 1.514 m² (5%)

F3/ 4.306 m² (13%)

F4 / 15 m² (0%)

F5 / 6.777 m² (21%)

F6 / 121 m² (0%)

Areal

23

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 26: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

3.3.7 DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning

H2/ 31.264 m² (48%)

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning

F1/ 4.585 m² (7%)

F2/ 822 m² (1%)

F3 / 2.960 m² (4%)

F4/ 509 m² (1%)

F5 / 5.660 m² (9%)

F6 / 4.782 m² (7%)

F7 / 2.664 m² (4%)

H1 / 12.306 m² (19%)

Areal

24

.

F1 (Biologi basis)

F2 (Biologi ekstra)

F3 (Kemi basis)

F4 (Special)

F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)

F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)

F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)

H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)

H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)

U1 (Biologi)

U2 (Kemi)

Kategoridefinition

F: Forskningslaboratorium

H: Hjælperum

U: Undervisningslaboratorium

Page 27: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Bilag 1

Grundlag for tilstandsvurderingen

Ensartet grundlagDet har været nødvendigt som første prioritet for registrering af tilstanden på universiteternes laboratorier, at beslutte et fælles grundlag for lokalekategorier og tilhør

Arbejdet frem mod det fælles grundlag blev opstartet på en workshop i deceber 2007 på Biocenteret i København, hvor alle Universiteterne var indkaldt gennem Rektorkollegiet.

Efterfølgende blev der nedsat en Følgegruppe, som i 1. halvår afFølgegruppemøder, hvor Universiteterne, Rådgivergruppen og UBST deltog.

DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.

Fælles lokalekategorier og funktioner

For vurdering af kvaliteten af universiteternes laboratoriog tilknyttede arealer opdelt laboratorierne i nye fælles kategorier.

Ud over kategorier for de primære laboratorier, er der lavet kategorier for de nært tilknyttede supportlokaler, kontorarealer og de bygningsrelaterede arealer således, at registrering af et helt laboratorieafsnit og bygningens arealfordeliger blev mulig.

Lokalekategorierne er udarbejdet på baggrund af de enkeltes universiteters bygningsregister. Da registrenes lokalekategorier ikke var detaljeret nok på lboratoriearealerne har det været nødvendigt at underopdele disse.

De fælles lokalekategorierne blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.

Tilpasning af registreringens omfang

Under Følgegruppens arbejder er Rådgivernes oplæg til omfang af registrerigen åbent lagt frem til drøftelse, således det har været muligt for universiteterne at kommentere på dette.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Bilag 1

Grundlag for tilstandsvurderingen

Ensartet grundlag Det har været nødvendigt som første prioritet for registrering af tilstanden på universiteternes laboratorier, at beslutte et fælles grundlag for lokalekategorier og tilhørende funktioner.

Arbejdet frem mod det fælles grundlag blev opstartet på en workshop i deceber 2007 på Biocenteret i København, hvor alle Universiteterne var indkaldt gennem Rektorkollegiet.

Efterfølgende blev der nedsat en Følgegruppe, som i 1. halvår afFølgegruppemøder, hvor Universiteterne, Rådgivergruppen og UBST deltog.

DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.

Fælles lokalekategorier og funktioner

For vurdering af kvaliteten af universiteternes laboratoriog tilknyttede arealer opdelt laboratorierne i nye fælles kategorier.

Ud over kategorier for de primære laboratorier, er der lavet kategorier for de nært tilknyttede supportlokaler, kontorarealer og de bygningsrelaterede arealer åledes, at registrering af et helt laboratorieafsnit og bygningens arealfordeliger blev mulig.

Lokalekategorierne er udarbejdet på baggrund af de enkeltes universiteters bygningsregister. Da registrenes lokalekategorier ikke var detaljeret nok på l

riearealerne har det været nødvendigt at underopdele disse.

De fælles lokalekategorierne blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.

Tilpasning af registreringens omfang

Under Følgegruppens arbejder er Rådgivernes oplæg til omfang af registreriåbent lagt frem til drøftelse, således det har været muligt for universiteterne

at kommentere på dette.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 25

.

Grundlag for tilstandsvurderingen

Det har været nødvendigt som første prioritet for registrering af tilstanden på universiteternes laboratorier, at beslutte et fælles grundlag for lokalekategorier

Arbejdet frem mod det fælles grundlag blev opstartet på en workshop i decem-ber 2007 på Biocenteret i København, hvor alle Universiteterne var indkaldt

Efterfølgende blev der nedsat en Følgegruppe, som i 1. halvår af 2008 afholdt 4 Følgegruppemøder, hvor Universiteterne, Rådgivergruppen og UBST deltog.

DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.

For vurdering af kvaliteten af universiteternes laboratoriearealer, er laboratorier og tilknyttede arealer opdelt laboratorierne i nye fælles kategorier.

Ud over kategorier for de primære laboratorier, er der lavet kategorier for de nært tilknyttede supportlokaler, kontorarealer og de bygningsrelaterede arealer åledes, at registrering af et helt laboratorieafsnit og bygningens arealfordelin-

Lokalekategorierne er udarbejdet på baggrund af de enkeltes universiteters bygningsregister. Da registrenes lokalekategorier ikke var detaljeret nok på la-

riearealerne har det været nødvendigt at underopdele disse.

De fælles lokalekategorierne blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.

Under Følgegruppens arbejder er Rådgivernes oplæg til omfang af registrerin-åbent lagt frem til drøftelse, således det har været muligt for universiteterne

Page 28: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Flere af Universiteterne meddelte, at de ikke havde ressourcer til at deltage i registreringen på det første grundlag som blev fremlagt af rådgiverne. stillingen omhandlede, at der efter Universiteternes mening var alt for mange spørgsmål, som deres driftsorganisationer skulle tage stilling til og/eller finde oplysninger på for gennemførelse af registreringen kunne gennemføres.

Universiteternes manødvendigt for registreringens gennemførelse at begrænse antallet af spørgsmål til Universiteterne med 40 %. Dette har medvirket til, at registreringen ikke er gennemført i en detaljeringsgrad, som rveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorierne.

Omfanget af registreringen blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.

Indsamling af tegninger og database Baggrundsmaterialet for registreringen i unilab.dk er universiteternes planteninger og tilhørende lokaleoplysninger, sidstnævnte typisk udtræk fra en datbase.

Indsamling af tegninger og udtræk af universiteternes databaser med lokaleolysningansvarlig for at alle materialer fra universiteterne er videregivet til unilab.dk.

Tegninger og udtræk fra universiteternes databaser har vist sig i meget forskelig kvalitet og udgavegrammer for at kunne håndtere disse i unilab.dk. Dette er beskrevet i bilag 2.

ProgrammeringSideløbende med indhentning af tegninger og udtræk fra databaser, er prgrammering af funktionerne i unila

Programmeringen omfatter hjemmesiden med tilhørende funktioner for genemførelse af registreringen af tilstanden på laboratorierne.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Flere af Universiteterne meddelte, at de ikke havde ressourcer til at deltage i registreringen på det første grundlag som blev fremlagt af rådgiverne. stillingen omhandlede, at der efter Universiteternes mening var alt for mange spørgsmål, som deres driftsorganisationer skulle tage stilling til og/eller finde oplysninger på for gennemførelse af registreringen kunne gennemføres.

Universiteternes manglende ressourcer været afgørende for, at det har været nødvendigt for registreringens gennemførelse at begrænse antallet af spørgsmål til Universiteterne med 40 %. Dette har medvirket til, at registreringen ikke er gennemført i en detaljeringsgrad, som rådgiverne kunne ønske sig, men i et nveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorierne.

Omfanget af registreringen blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.

Indsamling af tegninger og database oplysningerBaggrundsmaterialet for registreringen i unilab.dk er universiteternes planteninger og tilhørende lokaleoplysninger, sidstnævnte typisk udtræk fra en dat

Indsamling af tegninger og udtræk af universiteternes databaser med lokaleolysninger for registreringsarbejderne etc. er foregået via UBST, som har været ansvarlig for at alle materialer fra universiteterne er videregivet til unilab.dk.

Tegninger og udtræk fra universiteternes databaser har vist sig i meget forskelig kvalitet og udgaver, hvorfor det har været nødvendigt, at udvikle hjælpeprgrammer for at kunne håndtere disse i unilab.dk. Dette er beskrevet i bilag 2.

Programmering Sideløbende med indhentning af tegninger og udtræk fra databaser, er prgrammering af funktionerne i unilab.dk udført.

Programmeringen omfatter hjemmesiden med tilhørende funktioner for genemførelse af registreringen af tilstanden på laboratorierne.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 26

.

Flere af Universiteterne meddelte, at de ikke havde ressourcer til at deltage i registreringen på det første grundlag som blev fremlagt af rådgiverne. Problem-stillingen omhandlede, at der efter Universiteternes mening var alt for mange spørgsmål, som deres driftsorganisationer skulle tage stilling til og/eller finde oplysninger på for gennemførelse af registreringen kunne gennemføres.

nglende ressourcer været afgørende for, at det har været nødvendigt for registreringens gennemførelse at begrænse antallet af spørgsmål til Universiteterne med 40 %. Dette har medvirket til, at registreringen ikke er

ådgiverne kunne ønske sig, men i et ni-veau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden

Omfanget af registreringen blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.

oplysninger Baggrundsmaterialet for registreringen i unilab.dk er universiteternes planteg-ninger og tilhørende lokaleoplysninger, sidstnævnte typisk udtræk fra en data-

Indsamling af tegninger og udtræk af universiteternes databaser med lokaleop-er for registreringsarbejderne etc. er foregået via UBST, som har været

ansvarlig for at alle materialer fra universiteterne er videregivet til unilab.dk.

Tegninger og udtræk fra universiteternes databaser har vist sig i meget forskel-r, hvorfor det har været nødvendigt, at udvikle hjælpepro-

grammer for at kunne håndtere disse i unilab.dk. Dette er beskrevet i bilag 2.

Sideløbende med indhentning af tegninger og udtræk fra databaser, er pro-

Programmeringen omfatter hjemmesiden med tilhørende funktioner for gen-nemførelse af registreringen af tilstanden på laboratorierne.

Page 29: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Bilag 2

Formål

Tilstandsvurderingen har til formål, at belyse tilstanden af universiteteboratorier og tilknyttede arealer set i forhold til kravene til tilsvarende nutidige lokaler.

Tilstandsvurderingen omfatter udelukkende nettoarealer på etager, hvor labortorier er repræsenteret.

unilab.dk er til dette formål opbygget således, at dog økonomi for opgradering af den registrerede tilstand til en nutidig tilstand opdelt på lokalekategorier, etager, bygninger, universiteter samt på landsplan.

Deltagere i tilstandsvurderingen

Tilstandsvurderingen er gennemførborg- og Roskilde Universitet, inkl. de dertil hørende indfusionerede sektoforskningsinstitutioner.

DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.

Med udgangspunkt i de bilag 1 beskrevne fortilstandsvurderingen i unilab.dk gennemført som beskrevet i det følgende.

Tegninger med lokalepolygoner

Alle universiteternes tegninger for etager med laboratorier er behandlet i tistandsvurderingen. Altså vil etager, hvor nærværende tilstandsvurdering.

Alle lokaler på den enkelte etage opbygges som lokalepolygoner således, at det er muligt at tilføje informationer for det enkelte lokale til polygonet.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Bilag 2 Tilstandsvurderingen

Formål

Tilstandsvurderingen har til formål, at belyse tilstanden af universiteteboratorier og tilknyttede arealer set i forhold til kravene til tilsvarende nutidige lokaler.

Tilstandsvurderingen omfatter udelukkende nettoarealer på etager, hvor labortorier er repræsenteret.

unilab.dk er til dette formål opbygget således, at der kan udtrækkes nettoarealer og økonomi for opgradering af den registrerede tilstand til en nutidig tilstand opdelt på lokalekategorier, etager, bygninger, universiteter samt på landsplan.

Deltagere i tilstandsvurderingen

Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århusog Roskilde Universitet, inkl. de dertil hørende indfusionerede sekto

forskningsinstitutioner.

DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.

Med udgangspunkt i de bilag 1 beskrevne forudsætninger og grundlag m.v. er tilstandsvurderingen i unilab.dk gennemført som beskrevet i det følgende.

Tegninger med lokalepolygoner

Alle universiteternes tegninger for etager med laboratorier er behandlet i tistandsvurderingen. Altså vil etager, hvor der ikke er laboratorier ikke indgå i nærværende tilstandsvurdering.

Alle lokaler på den enkelte etage opbygges som lokalepolygoner således, at det er muligt at tilføje informationer for det enkelte lokale til polygonet.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 27

.

Tilstandsvurderingen har til formål, at belyse tilstanden af universiteternes la-boratorier og tilknyttede arealer set i forhold til kravene til tilsvarende nutidige

Tilstandsvurderingen omfatter udelukkende nettoarealer på etager, hvor labora-

er kan udtrækkes nettoarealer og økonomi for opgradering af den registrerede tilstand til en nutidig tilstand opdelt på lokalekategorier, etager, bygninger, universiteter samt på landsplan.

t for Københavns, Århus-, Syddansk-, Aal-og Roskilde Universitet, inkl. de dertil hørende indfusionerede sektor-

DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.

udsætninger og grundlag m.v. er tilstandsvurderingen i unilab.dk gennemført som beskrevet i det følgende.

Alle universiteternes tegninger for etager med laboratorier er behandlet i til-der ikke er laboratorier ikke indgå i

Alle lokaler på den enkelte etage opbygges som lokalepolygoner således, at det er muligt at tilføje informationer for det enkelte lokale til polygonet.

Page 30: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Nedenfor er vist eksempler på lrum er kategoriseret i henhold til unilab.dk

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Nedenfor er vist eksempler på laboratorieetager med rumpolygoner, hvor alle rum er kategoriseret i henhold til unilab.dk

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 28

.

aboratorieetager med rumpolygoner, hvor alle

Page 31: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet

Det enkelte lokalepolygon kobles med databaseudtræk som er modtaget fra universiteterne således, at alle oplysninger overføres til lokalepolygonet, og dermed er knyttet til det enkelte lokale.

Disse oplysninger er i nærværende tilstandsvurdering:

• Bygning

• Etag

• Lokalenr.

• Lokalenavn

• Areal

• Lokalekategori i henhold til de nye fælles kategorier, se senere i bilag 2, samt universiteternes kategori.

Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner

Universiteterne har kontrolleret og godkendt alle oplysningerne for de enkeltelokalepolygoner i unilab.dk.

Herved er det sikret, at tilstandsvurderingen er gennemført på det af universitterne oplyste grundlag.

Indtastning af tilstandsvurdering

Efter godkendelse af alle oplysningerne i unilab.dk kan indtastningsarbejdet for tilstandsvurderingen gennemføres.

Det foregår i praksis ved, at det enkelte universitet i unilab.dk indtaster svar på de spørgsmål der stilles til tilstandsvurderingen for de relevante bygninger på universitetet. Spørgsmålene er opbygget i to varianter "Kategoriog er beskrevet senere i bilag 2.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet

enkelte lokalepolygon kobles med databaseudtræk som er modtaget fra universiteterne således, at alle oplysninger overføres til lokalepolygonet, og dermed er knyttet til det enkelte lokale.

Disse oplysninger er i nærværende tilstandsvurdering:

Bygning

Etage

Lokalenr.

Lokalenavn

Areal

Lokalekategori i henhold til de nye fælles kategorier, se senere i bilag 2, samt universiteternes kategori.

Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner

Universiteterne har kontrolleret og godkendt alle oplysningerne for de enkeltelokalepolygoner i unilab.dk.

Herved er det sikret, at tilstandsvurderingen er gennemført på det af universitterne oplyste grundlag.

Indtastning af tilstandsvurdering

Efter godkendelse af alle oplysningerne i unilab.dk kan indtastningsarbejdet for ndsvurderingen gennemføres.

Det foregår i praksis ved, at det enkelte universitet i unilab.dk indtaster svar på de spørgsmål der stilles til tilstandsvurderingen for de relevante bygninger på universitetet. Spørgsmålene er opbygget i to varianter "Kategoriog er beskrevet senere i bilag 2.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 29

.

Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet

enkelte lokalepolygon kobles med databaseudtræk som er modtaget fra universiteterne således, at alle oplysninger overføres til lokalepolygonet, og

Disse oplysninger er i nærværende tilstandsvurdering:

Lokalekategori i henhold til de nye fælles kategorier, se senere i bilag 2,

Universiteterne har kontrolleret og godkendt alle oplysningerne for de enkelte

Herved er det sikret, at tilstandsvurderingen er gennemført på det af universite-

Efter godkendelse af alle oplysningerne i unilab.dk kan indtastningsarbejdet for

Det foregår i praksis ved, at det enkelte universitet i unilab.dk indtaster svar på de spørgsmål der stilles til tilstandsvurderingen for de relevante bygninger på universitetet. Spørgsmålene er opbygget i to varianter "Kategorier" og "Afsnit",

Page 32: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Illustration af indtastning af Kategori i unilab.dk

Illustration af indtastning i Afsnit i unilab.dk

Alle spørgsmål er opbygget i et fast system, hvor simple dropguider den enkelte bruger af unilab.dk. Rådgiverne kontrollerer, at alle spørgmål er besvaret, og følger op på ikke besvarede spørgsmål. Efter afsluttet tistandsvurdering kan den enkelte bygning overføres til regnedelen af unilab.dk, se senere i

Rådgiverne har ikke haft mulighed for at kontrollere indtastningerne fra univesiteterne for de enkelte bygninger ved gennemgang af disse på stedet, hvorfor tilstandsvurderingerne er et resultat af de af universiteterne oplyste svar.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Illustration af indtastning af Kategori i unilab.dk

Illustration af indtastning i Afsnit i unilab.dk

Alle spørgsmål er opbygget i et fast system, hvor simple dropguider den enkelte bruger af unilab.dk. Rådgiverne kontrollerer, at alle spørgmål er besvaret, og følger op på ikke besvarede spørgsmål. Efter afsluttet tistandsvurdering kan den enkelte bygning overføres til regnedelen af unilab.dk, se senere i bilag 2.

Rådgiverne har ikke haft mulighed for at kontrollere indtastningerne fra univesiteterne for de enkelte bygninger ved gennemgang af disse på stedet, hvorfor tilstandsvurderingerne er et resultat af de af universiteterne oplyste svar.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 30

.

Alle spørgsmål er opbygget i et fast system, hvor simple drop-down menuer guider den enkelte bruger af unilab.dk. Rådgiverne kontrollerer, at alle spørgs-mål er besvaret, og følger op på ikke besvarede spørgsmål. Efter afsluttet til-standsvurdering kan den enkelte bygning overføres til regnedelen af unilab.dk,

Rådgiverne har ikke haft mulighed for at kontrollere indtastningerne fra univer-siteterne for de enkelte bygninger ved gennemgang af disse på stedet, hvorfor tilstandsvurderingerne er et resultat af de af universiteterne oplyste svar.

Page 33: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

NettoarealeDet skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokale og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier.

Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er lpræsenteret, hvorfor resultaterne af undersøgelsen ikke kan sammenholdes med den enkelte bygnings samlede bruttoareal. For en given bygning i nærværende undersøgelse kan der eksempelvis være 2 etager med laboratorier og tilknyttede rum, mens

Fælles lokalekategorier for alle universiteter

Undervisningslaboratorier

Disse arealer er i flere bygningsregistre benævnt øvelseslaboratorier.

Et undervisningslaboratorium U1 er defineret til et lokalveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).

Et undervisningslaboratorium U2 er defineret til et lokale, der efter det er renveret kan anvendes til undervisning med farlige stoffer og materialer. Disse lkale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.

Forskningslaboratorier

Et forskningslaboratorium F1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mkroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).

Et forskningslaboratorium F2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(bikroorganismer(GMO kl.1 og kl.2) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse type C og type B).

Et forskningslaboratorium F3 er defineret til et lokale, der kan anvendes til forskning med farlige stoffer og mmange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.

Et forskningslaboratorium F4 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med enten naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2 og kl. 3), eller genmodficerede mikroorganismer(GMO kl.1, kl. 2 og kl.3) eller med radioaktive stofer(isotop klasse type C og type B).

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Nettoarealer Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokale og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier.

Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er lpræsenteret, hvorfor resultaterne af undersøgelsen ikke kan sammenholdes med den enkelte bygnings samlede bruttoareal. For en given bygning i nærværende undersøgelse kan der eksempelvis være 2 etager med laboratorier og tilknyttede rum, mens der i bygningen som helhed har 5 etager.

Fælles lokalekategorier for alle universiteter

Undervisningslaboratorier - U1 & U2:

Disse arealer er i flere bygningsregistre benævnt øvelseslaboratorier.

Et undervisningslaboratorium U1 er defineret til et lokalveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).

t undervisningslaboratorium U2 er defineret til et lokale, der efter det er renveret kan anvendes til undervisning med farlige stoffer og materialer. Disse lkale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.

Forskningslaboratorier - F1, F2,F3 & F4:

Et forskningslaboratorium F1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede m

organismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).

Et forskningslaboratorium F2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2), genmodificerede mkroorganismer(GMO kl.1 og kl.2) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse type C og type B).

Et forskningslaboratorium F3 er defineret til et lokale, der kan anvendes til forskning med farlige stoffer og materialer. Disse lokale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.

Et forskningslaboratorium F4 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med enten naturligt opstående bi

iske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2 og kl. 3), eller genmodficerede mikroorganismer(GMO kl.1, kl. 2 og kl.3) eller med radioaktive stofer(isotop klasse type C og type B).

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 31

.

Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokale og arealer på etager, hvor

Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er laboratorier re-præsenteret, hvorfor resultaterne af undersøgelsen ikke kan sammenholdes med den enkelte bygnings samlede bruttoareal. For en given bygning i nærværende undersøgelse kan der eksempelvis være 2 etager med laboratorier og tilknyttede

Fælles lokalekategorier for alle universiteter

Disse arealer er i flere bygningsregistre benævnt øvelseslaboratorier.

Et undervisningslaboratorium U1 er defineret til et lokale, der efter det er reno-veret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).

t undervisningslaboratorium U2 er defineret til et lokale, der efter det er reno-veret kan anvendes til undervisning med farlige stoffer og materialer. Disse lo-kale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.

Et forskningslaboratorium F1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bio-logiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mi-

organismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).

Et forskningslaboratorium F2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bio-

ologiske agenser kl.1, kl. 2), genmodificerede mi-kroorganismer(GMO kl.1 og kl.2) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse

Et forskningslaboratorium F3 er defineret til et lokale, der kan anvendes til aterialer. Disse lokale indeholder typisk

Et forskningslaboratorium F4 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med enten naturligt opstående bio-

iske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2 og kl. 3), eller genmodi-ficerede mikroorganismer(GMO kl.1, kl. 2 og kl.3) eller med radioaktive stof-

Page 34: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Support laboratorier

Et support laboratorium F5 er defineret er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), gemodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stofferklasse type C). Supportlokale kan være hjælpe lokale på laboratoriei kælderetagen.

Eksperimentale laboratorier

Et eksperimentalt laboratorium F6 er et laboratorium, som ikke kan indgå under definitionerne for F1, F2, F3, F4, F

NOTE: På grund af de store variationer der er i definitionen af denne lokalkatgori, så vil beregningerne udlægge forholdsvis høje mtyper. Det kunne eksempelvis være meget store laboratorier med få opstillinger og få bygningsinstallationer.

Dyrestaldslaboratorier

Et dyrestaldslokale F7 er et lokale i et helt dyrestaldsafsnit. For gnavere inkl. lab. til dyreforsøg, foderlokale, sluser, gange m.m.

Kontorer, skrivepladser og mødelokale

Dette kontorareal er udelaboratorierne.

Bygningsrelaterede arealer

Er arealer uden for de klassificerede arealer, som ikke kan gå under definitinen H1, men som er en del af laboratorie

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Support laboratorier - F5.

Et support laboratorium F5 er defineret til et hjælpe laboratorium, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), gemodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stofferklasse type C). Supportlokale kan være hjælpe lokale på laboratoriei kælderetagen.

Eksperimentale laboratorier - F6.

Et eksperimentalt laboratorium F6 er et laboratorium, som ikke kan indgå under definitionerne for F1, F2, F3, F4, F5 eller F7.

NOTE: På grund af de store variationer der er i definitionen af denne lokalkatgori, så vil beregningerne udlægge forholdsvis høje mtyper. Det kunne eksempelvis være meget store laboratorier med få opstillinger

bygningsinstallationer.

Dyrestaldslaboratorier - F7.

Et dyrestaldslokale F7 er et lokale i et helt dyrestaldsafsnit. For gnavere inkl. lab. til dyreforsøg, foderlokale, sluser, gange m.m.

Kontorer, skrivepladser og mødelokale - H1.

Dette kontorareal er uden for de klassificerede arealer, men er i tilknytning til laboratorierne.

Bygningsrelaterede arealer - H2.

Er arealer uden for de klassificerede arealer, som ikke kan gå under definitinen H1, men som er en del af laboratorie-bygningen/afsnittet.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 32

.

til et hjælpe laboratorium, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), gen-modificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C). Supportlokale kan være hjælpe lokale på laboratorie-etagen eller

Et eksperimentalt laboratorium F6 er et laboratorium, som ikke kan indgå under

NOTE: På grund af de store variationer der er i definitionen af denne lokalkate-gori, så vil beregningerne udlægge forholdsvis høje m2-priser for nogle lokale-typer. Det kunne eksempelvis være meget store laboratorier med få opstillinger

Et dyrestaldslokale F7 er et lokale i et helt dyrestaldsafsnit. For gnavere inkl.

n for de klassificerede arealer, men er i tilknytning til

Er arealer uden for de klassificerede arealer, som ikke kan gå under definitio-bygningen/afsnittet.

Page 35: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Skema for lokalekategori og definitionSkemaet viser de i Følgegruppen vedtagne lokalekategorier i unilab.dk.

Unilab

U1

U2

F1

F2

F3

F4

F5

F6

F7

H1

H2

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Skema for lokalekategori og definition Skemaet viser de i Følgegruppen vedtagne lokalekategorier i unilab.dk.

Lokalekategori Definition

Undervisningslaboratorium

– biologi

GMO kl.1, isotop kl. C, biologiske age

ser kl. 2

Undervisningslaboratorium

– kemi

Forskningslaboratorium –

biologi basis

GMO kl. 1, isotop kl. C, biologiske age

ser kl. 1 & 2

(max 15 liter)

Forskningslaboratorium –

biologi ekstra

GMO kl.1 & 2, biologiske agenser kl.1 &

2, isotop kl. C & B

(max 15 liter væske)

Forskningslaboratorium –

kemi basis

Forskningslaboratorium -

speciel

GMO kl. 3, biologiske agenser kl. 3, k

miske lab. ekstra, renlokale, storskalafo

søg (over 15 liter)

Laboratorie support (hjælpe-

lab). til forsknings- og un-

dervisningslaboratorier

Laboratorier der ikke har en primær fun

tion, men som servicerer primære fors

nings- og undervisningslaboratorier. Kan

være faste lyse arbejdspladser eller mø

ke lokale der kun bruges kortvarigt.

paratlokale, lab. opvask o

kale, vejelokale, køleskabs

le, fryselab., thermolokale, mørkekamre,

kemikalielokale mikroskopilokale, cell

dyrkningslokale, klimalokale, m.m.

Forskningslaboratorium -

eksperimental

NMR, idræt, anatomi, kirurgi, opstillinger

til fysiske forsøg

Dyrestalde Hele afsnit med dyrestalde for gnavere,

inkl. lab. til dyreforsøg, foderlokale, sl

ser, gange m.m.

Kontorer, skrivepladser og

mødelokale

Kontorer, skrivepladser og mindre mød

lokale til ansatte, VIP, ph.d.,

derende og gæster. Læsepladser til st

derende.

Bygningsrelateret areal

Fordelingsarealer (gange, trapper, in

gange, elevatorer), bilokalesarealer (to

letter, garderober, rengøringslokale, t

køkkener) og sekundære arealer (tekni

lokale, installationsskakte m.m.)

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 33

.

Skemaet viser de i Følgegruppen vedtagne lokalekategorier i unilab.dk.

GMO kl.1, isotop kl. C, biologiske agen-

GMO kl. 1, isotop kl. C, biologiske agen-

GMO kl.1 & 2, biologiske agenser kl.1 &

2, isotop kl. C & B

(max 15 liter væske)

GMO kl. 3, biologiske agenser kl. 3, ke-

miske lab. ekstra, renlokale, storskalafor-

søg (over 15 liter)

Laboratorier der ikke har en primær funk-

tion, men som servicerer primære forsk-

og undervisningslaboratorier. Kan

være faste lyse arbejdspladser eller mør-

ke lokale der kun bruges kortvarigt. - Ap-

paratlokale, lab. opvask og autoklavelo-

le, vejelokale, køleskabs- og køleloka-

le, fryselab., thermolokale, mørkekamre,

kemikalielokale mikroskopilokale, celle-

dyrkningslokale, klimalokale, m.m.

NMR, idræt, anatomi, kirurgi, opstillinger

il fysiske forsøg

Hele afsnit med dyrestalde for gnavere,

inkl. lab. til dyreforsøg, foderlokale, slu-

ser, gange m.m.

Kontorer, skrivepladser og mindre møde-

lokale til ansatte, VIP, ph.d., specialestu-

derende og gæster. Læsepladser til stu-

Fordelingsarealer (gange, trapper, ind-

gange, elevatorer), bilokalesarealer (toi-

letter, garderober, rengøringslokale, te-

køkkener) og sekundære arealer (teknik-

tallationsskakte m.m.)

Page 36: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

BeregningsmetodeRegistreringen af kvaliteten af de danske universiteters laboratorier med tilhrende hjælpelokale bygger primært på eksakte registreringer om alder på instalationer, overflader og inventar, samt ledende spørgsmål doverholder arbejdsmiljømæssige krav.

For enkelte områder (standen af vægge og lofter) suppleres med spørgsmål om kvaliteten (god / medium / dårlig). Andre spørgsmål om bjælker under loft, ldig kapacitet i skakte og konstateret indhold ahvor dyr en renovering er.

For installationer (VVS, ventilation, el og CTS) går spørgsmålene primært på alder, omfang af installationer, udnyttelse af installationerne (kapacitet) samt kvaliteten af disse.

For at få et laboratorier, er det også registreret, hvilken arketype den er (enkelt korridor, dobbelt korridor m.m.).

Det er ikke registreret, hvor hensigtsmæssigt bygningen er indrettet i forhold til funktionen. Uhensigtsmæssige arbejdsgange, for små og lukkede lokaler, for lange afstande mellem laboratorier, hjælpelokaler og kontorer m.m. er ikke udersøgt.

Det er heller ikke undersøgt, om der er behov for de pågældende laboratorier eller om, der er mvisning og forskning der udføres. Der er altså alene kalkuleret en pris på at rnovere eksisterende lokaler til en tidssvarende kvalitet. Ved en konkret byggsag vil man typisk sammenlægge lokal

Registreringen er dels foretaget på bygningsinstallationer for VVS, CTS og El, samt geometri og myndighedsspørgsmål) og dels på lokalekategoriniveau (ventilation, overflader og invent

Det er registreret hvilken funktionskategori alle lokaler har, men de enkelte lkaler er ikke kvalitetsvurderet. Dvs. at vurderingen af en bygning er en genemsnitsvurdering, der godt kan dække over lokaler af forskellig kvalitet.

Vurdering af instalomfatter alene den udstrækning, der er afgrænset af den enkelte bygning eller afsnits udstrækning.

Kvalitetsvurderingen bygger på op til 43 spørgsmål afhængig af eventuelle udybende spørgsmål til indganmed et ja / nej eller alder og indplaceres i en af fem aldersgrupper. Hvert svar udløser en overslagspris pr m

Typisk vil en indplacering i aldersgruppen 0 6 – 10 år vil udløse udgift til en mindre vedligeholdelse, 11

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Beregningsmetode Registreringen af kvaliteten af de danske universiteters laboratorier med tilhrende hjælpelokale bygger primært på eksakte registreringer om alder på instalationer, overflader og inventar, samt ledende spørgsmål doverholder arbejdsmiljømæssige krav.

For enkelte områder (standen af vægge og lofter) suppleres med spørgsmål om kvaliteten (god / medium / dårlig). Andre spørgsmål om bjælker under loft, ldig kapacitet i skakte og konstateret indhold af asbest giver en indikation om, hvor dyr en renovering er.

For installationer (VVS, ventilation, el og CTS) går spørgsmålene primært på alder, omfang af installationer, udnyttelse af installationerne (kapacitet) samt kvaliteten af disse.

For at få et overblik over hvor egnet bygningen er til fremtidig anvendelse som laboratorier, er det også registreret, hvilken arketype den er (enkelt korridor, dobbelt korridor m.m.).

Det er ikke registreret, hvor hensigtsmæssigt bygningen er indrettet i forhold til unktionen. Uhensigtsmæssige arbejdsgange, for små og lukkede lokaler, for lange afstande mellem laboratorier, hjælpelokaler og kontorer m.m. er ikke udersøgt.

Det er heller ikke undersøgt, om der er behov for de pågældende laboratorier eller om, der er mangel på laboratorier og hjælpelokaler i forhold til den undevisning og forskning der udføres. Der er altså alene kalkuleret en pris på at rnovere eksisterende lokaler til en tidssvarende kvalitet. Ved en konkret byggsag vil man typisk sammenlægge lokale og ændre lokalernes funktion m.m.

Registreringen er dels foretaget på bygnings- eller afsnitsniveau (vurdering af installationer for VVS, CTS og El, samt geometri og myndighedsspørgsmål) og dels på lokalekategoriniveau (ventilation, overflader og invent

Det er registreret hvilken funktionskategori alle lokaler har, men de enkelte lkaler er ikke kvalitetsvurderet. Dvs. at vurderingen af en bygning er en genemsnitsvurdering, der godt kan dække over lokaler af forskellig kvalitet.

Vurdering af installationer for VVS, CTS og El samt myndighedsspørgsmål omfatter alene den udstrækning, der er afgrænset af den enkelte bygning eller afsnits udstrækning.

Kvalitetsvurderingen bygger på op til 43 spørgsmål afhængig af eventuelle udybende spørgsmål til indgangsspørgsmålets svar. De fleste spørgsmål besvares med et ja / nej eller alder og indplaceres i en af fem aldersgrupper. Hvert svar udløser en overslagspris pr m2 etageareal.

Typisk vil en indplacering i aldersgruppen 0 - 5 år ikke udløse renoveringspris, 10 år vil udløse udgift til en mindre vedligeholdelse, 11

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 34

.

Registreringen af kvaliteten af de danske universiteters laboratorier med tilhø-rende hjælpelokale bygger primært på eksakte registreringer om alder på instal-lationer, overflader og inventar, samt ledende spørgsmål der afklarer om de

For enkelte områder (standen af vægge og lofter) suppleres med spørgsmål om kvaliteten (god / medium / dårlig). Andre spørgsmål om bjælker under loft, le-

f asbest giver en indikation om,

For installationer (VVS, ventilation, el og CTS) går spørgsmålene primært på alder, omfang af installationer, udnyttelse af installationerne (kapacitet) samt

overblik over hvor egnet bygningen er til fremtidig anvendelse som laboratorier, er det også registreret, hvilken arketype den er (enkelt korridor,

Det er ikke registreret, hvor hensigtsmæssigt bygningen er indrettet i forhold til unktionen. Uhensigtsmæssige arbejdsgange, for små og lukkede lokaler, for lange afstande mellem laboratorier, hjælpelokaler og kontorer m.m. er ikke un-

Det er heller ikke undersøgt, om der er behov for de pågældende laboratorier angel på laboratorier og hjælpelokaler i forhold til den under-

visning og forskning der udføres. Der er altså alene kalkuleret en pris på at re-novere eksisterende lokaler til en tidssvarende kvalitet. Ved en konkret bygge-

e og ændre lokalernes funktion m.m.

eller afsnitsniveau (vurdering af installationer for VVS, CTS og El, samt geometri og myndighedsspørgsmål) og dels på lokalekategoriniveau (ventilation, overflader og inventar).

Det er registreret hvilken funktionskategori alle lokaler har, men de enkelte lo-kaler er ikke kvalitetsvurderet. Dvs. at vurderingen af en bygning er en gen-nemsnitsvurdering, der godt kan dække over lokaler af forskellig kvalitet.

lationer for VVS, CTS og El samt myndighedsspørgsmål omfatter alene den udstrækning, der er afgrænset af den enkelte bygning eller

Kvalitetsvurderingen bygger på op til 43 spørgsmål afhængig af eventuelle ud-gsspørgsmålets svar. De fleste spørgsmål besvares

med et ja / nej eller alder og indplaceres i en af fem aldersgrupper. Hvert svar

5 år ikke udløse renoveringspris, 10 år vil udløse udgift til en mindre vedligeholdelse, 11 – 15 år en større

Page 37: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

udgift, hvor nedslidte dele udskiftes, efter 16 ning og renovering og efter 20 år udskiftes installationer og inventar helt, såldes at denne vendes andre årsgrupperinger end de her anførte.

Eventuelle myndighedskrav til efterisolering af klimaskærmen, forbedrede flugtvejsforhold og tilgængelighed er ikke indregnet.

Påbud fra arb

Priser er udregnet ud fra konkrete bygningseksempler. Der er anvendt V&S Prisdata i byggeomkostningsindeks 117, der løbende kan opdateres.

Håndværkerudgifter tillægges følgende omkostninger:

• 25

• 20 % til omkostninger og honorarer

Håndtering af universiteternes tegninger og databaser.De forskellige universiteter har deres tegningsmateriale liggende i vidt forskelige formater og kvaliteter. En kort gennemgang af de forskelliges databas

KU, Københavns UniversitetTegningsmaterialet ligger i Microstation formatet (.dgn). Tegningerne er alle i 2D. De har et system hvor lokalepolygoner er markeret og data tilknyttet disse lokalepolygoner ligger i en Oracle database. Sammenknytningen melle databasen og Microstation tegningerne sker vha. MSLINK datafelter.

Unilab.dk:Der er lavet et program der kan indlæse Microstation tegninger, og trække MSLINK datafelterne ud for lokalepolygonerne. Der er lavet tilsvarende utræk fra Oracle dattegningerne/lokalepolygonerne er bevaret.

RUC, Roskilde Universitet / SDU, Syddansk Universitet / AU, Århus Unversitet:Disse 3 universiteter har deres tegninger i Autodesk AutoCAD formatet (.dwg). Alle tegningerne (med undtagelse af 3 tegninger) er 2D, og der er ikke nogen informationer tilknyttet disse 2D tegninger. Informationerne ligger separat og er sendt til Dalux som excel

Unilab.dk:Der er lavet en funktionalitet i det web baserede unilabre lokalepolygoner på tegningerne, som studerende efterfølgende har optegnet.. Derefter er lokalepolygonerne blevet sammenknyttet med de modtagne excelark med lokalernes data.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

udgift, hvor nedslidte dele udskiftes, efter 16 – 20 år sker der en større udskifning og renovering og efter 20 år udskiftes installationer og inventar helt, såldes at denne pris nærmer sig prisen for nybygning. For nogle installationer avendes andre årsgrupperinger end de her anførte.

Eventuelle myndighedskrav til efterisolering af klimaskærmen, forbedrede flugtvejsforhold og tilgængelighed er ikke indregnet.

Påbud fra arbejdstilsynet er registreret, men ikke prissat.

Priser er udregnet ud fra konkrete bygningseksempler. Der er anvendt V&S Prisdata i byggeomkostningsindeks 117, der løbende kan opdateres.

Håndværkerudgifter tillægges følgende omkostninger:

25 % til uforudsete udgifter

20 % til omkostninger og honorarer

Håndtering af universiteternes tegninger og databaser.De forskellige universiteter har deres tegningsmateriale liggende i vidt forskelige formater og kvaliteter. En kort gennemgang af de forskelliges databas

KU, Københavns Universitet: Tegningsmaterialet ligger i Microstation formatet (.dgn). Tegningerne er alle i 2D. De har et system hvor lokalepolygoner er markeret og data tilknyttet disse lokalepolygoner ligger i en Oracle database. Sammenknytningen melle databasen og Microstation tegningerne sker vha. MSLINK datafelter.

Unilab.dk: Der er lavet et program der kan indlæse Microstation tegninger, og trække MSLINK datafelterne ud for lokalepolygonerne. Der er lavet tilsvarende utræk fra Oracle databasen således, at sammenknytningen mellem databasen og tegningerne/lokalepolygonerne er bevaret.

RUC, Roskilde Universitet / SDU, Syddansk Universitet / AU, Århus Unversitet: Disse 3 universiteter har deres tegninger i Autodesk AutoCAD formatet (.dwg). lle tegningerne (med undtagelse af 3 tegninger) er 2D, og der er ikke nogen

informationer tilknyttet disse 2D tegninger. Informationerne ligger separat og er sendt til Dalux som excel-ark.

Unilab.dk: Der er lavet en funktionalitet i det web baserede unilabre lokalepolygoner på tegningerne, som studerende efterfølgende har optegnet.. Derefter er lokalepolygonerne blevet sammenknyttet med de modtagne excelark med lokalernes data.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 35

.

20 år sker der en større udskift-ning og renovering og efter 20 år udskiftes installationer og inventar helt, såle-

pris nærmer sig prisen for nybygning. For nogle installationer an-

Eventuelle myndighedskrav til efterisolering af klimaskærmen, forbedrede flugtvejsforhold og tilgængelighed er ikke indregnet.

ejdstilsynet er registreret, men ikke prissat.

Priser er udregnet ud fra konkrete bygningseksempler. Der er anvendt V&S Prisdata i byggeomkostningsindeks 117, der løbende kan opdateres.

Håndværkerudgifter tillægges følgende omkostninger:

Håndtering af universiteternes tegninger og databaser. De forskellige universiteter har deres tegningsmateriale liggende i vidt forskel-lige formater og kvaliteter. En kort gennemgang af de forskelliges databaser:

Tegningsmaterialet ligger i Microstation formatet (.dgn). Tegningerne er alle i 2D. De har et system hvor lokalepolygoner er markeret og data tilknyttet disse lokalepolygoner ligger i en Oracle database. Sammenknytningen mellem Orac-le databasen og Microstation tegningerne sker vha. MSLINK datafelter.

Der er lavet et program der kan indlæse Microstation tegninger, og trække MSLINK datafelterne ud for lokalepolygonerne. Der er lavet tilsvarende ud-

abasen således, at sammenknytningen mellem databasen og

RUC, Roskilde Universitet / SDU, Syddansk Universitet / AU, Århus Uni-

Disse 3 universiteter har deres tegninger i Autodesk AutoCAD formatet (.dwg). lle tegningerne (med undtagelse af 3 tegninger) er 2D, og der er ikke nogen

informationer tilknyttet disse 2D tegninger. Informationerne ligger separat og

Der er lavet en funktionalitet i det web baserede unilab.dk værktøj til at marke-re lokalepolygoner på tegningerne, som studerende efterfølgende har optegnet.. Derefter er lokalepolygonerne blevet sammenknyttet med de modtagne excel-

Page 38: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

AAU, Aalborg Universitet:Tegningsmaterialet ligger i formatet (.dwg), og alle tegninger er i 3D. Lokalepolygonerne er markerede og der er tilknyttet lokaledata som ligger gemt direkte i .dwg filerne. Dvs. databsen ligger i selve tegningerne.

Unilab.dk:Der er data der ligger tilknyttet disse lokalepolygoner.

Resulterende database

Alle tegninger og data er blevet samlet i en fælles database. Denne database kan tilgås på unilab.dk, hvor alle b

Når der ligger informationer sammen med tegningsdata kaldes det BIM (Buiding Information Model). KU og AAU har begge haft BIM da de har haft mage data tilknyttede på tegningerne. De modtagne data fra RUC, ikke været BIM modeller, men med optegningen af lokalepolygoner og samenknytningen med data er de blevet BIM modeller.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

AAU, Aalborg Universitet: Tegningsmaterialet ligger i Autodesk Architecture (tidligere Autodesk ADT) formatet (.dwg), og alle tegninger er i 3D. Lokalepolygonerne er markerede og der er tilknyttet lokaledata som ligger gemt direkte i .dwg filerne. Dvs. databsen ligger i selve tegningerne.

Unilab.dk: Der er lavet et program der kan læse tegningerne og lokalepolygonerne samt de data der ligger tilknyttet disse lokalepolygoner.

Resulterende database

Alle tegninger og data er blevet samlet i en fælles database. Denne database kan tilgås på unilab.dk, hvor alle bygninger og lokalepolygoner på etager kan ses.

Når der ligger informationer sammen med tegningsdata kaldes det BIM (Buiding Information Model). KU og AAU har begge haft BIM da de har haft mage data tilknyttede på tegningerne. De modtagne data fra RUC, ikke været BIM modeller, men med optegningen af lokalepolygoner og samenknytningen med data er de blevet BIM modeller.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 36

.

Autodesk Architecture (tidligere Autodesk ADT) formatet (.dwg), og alle tegninger er i 3D. Lokalepolygonerne er markerede og der er tilknyttet lokaledata som ligger gemt direkte i .dwg filerne. Dvs. databa-

lavet et program der kan læse tegningerne og lokalepolygonerne samt de

Alle tegninger og data er blevet samlet i en fælles database. Denne database kan ygninger og lokalepolygoner på etager kan ses.

Når der ligger informationer sammen med tegningsdata kaldes det BIM (Buil-ding Information Model). KU og AAU har begge haft BIM da de har haft man-ge data tilknyttede på tegningerne. De modtagne data fra RUC, SDU og AU har ikke været BIM modeller, men med optegningen af lokalepolygoner og sam-

Page 39: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Bilag 3

unilab.dk

Nærværende bilag er supplement til afsnit 2 og beskriver øvrige faciliteter, funktioner og fleksibilitet, samt fakta om opbygningen af unilab.dk.

IdékatalogI modulet Idékatalog vil man kunne hente inspiration og gode ideer, samt links til regler, standarder, kravsspecifikationer og anbefalinger til fremtidige labortorieindretning

Der vil være eksempler på nyindretning af eksisterende laboratorieområder, som er fundet typiske i forbindelse med den landsdækkende registrering (Regstreringsmodulet), men også til fremtidige nye laboratoriebygninger og omrder.

3D-modeller af laboren tur" i laboratoriet og lad sig inspirere af dette.

Idékataloget er under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2009. Arbejdet vil blive gennemført i et bredt samarbejdet med Universiteterne og tskere herfra, som kan se 5derne.

Der vil også blive inddraget erfaringer og inspiration fra forskningsvisningslaboratorier i Europa og den øvrige verden.

PlanlægningI Planlægningshvordan man kommer fra det registrerede kvalitetsniveau til det fremtidige nveau med udgangspunkt i Idékataloget. Det vil ligeledes på sigt være muligt via 3D-simuleringer at planlægge og indrettpunkt i Idékatalogets vejledninger. Herved sikres en dybere dialog mellem brgere og rådgivere i planlægningsarbejdet af nystørre tilfredshed med slutresultatet

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Bilag 3

unilab.dk - supplement til afsnit 2

Nærværende bilag er supplement til afsnit 2 og beskriver øvrige faciliteter, funktioner og fleksibilitet, samt fakta om opbygningen af unilab.dk.

Idékatalog I modulet Idékatalog vil man kunne hente inspiration og gode ideer, samt links til regler, standarder, kravsspecifikationer og anbefalinger til fremtidige labortorieindretninger.

Der vil være eksempler på nyindretning af eksisterende laboratorieområder, som er fundet typiske i forbindelse med den landsdækkende registrering (Regstreringsmodulet), men også til fremtidige nye laboratoriebygninger og omr

modeller af laboratorieindretninger vil blive anvendt, så brugerne kan "gå en tur" i laboratoriet og lad sig inspirere af dette.

Idékataloget er under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2009. Arbejdet vil blive gennemført i et bredt samarbejdet med Universiteterne og tskere herfra, som kan se 5-10 år frem indenfor udviklingen på laboratorieomrderne.

Der vil også blive inddraget erfaringer og inspiration fra forskningsvisningslaboratorier i Europa og den øvrige verden.

Planlægning I Planlægningsmodulet vil der kunne hentes vejledninger og guidelines til hvordan man kommer fra det registrerede kvalitetsniveau til det fremtidige nveau med udgangspunkt i Idékataloget. Det vil ligeledes på sigt være muligt via

simuleringer at planlægge og indrette sit laboratorium, igen med udgangpunkt i Idékatalogets vejledninger. Herved sikres en dybere dialog mellem brgere og rådgivere i planlægningsarbejdet af ny- eller ombygninger, og dermed større tilfredshed med slutresultatet

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 37

.

supplement til afsnit 2

Nærværende bilag er supplement til afsnit 2 og beskriver øvrige faciliteter, funktioner og fleksibilitet, samt fakta om opbygningen af unilab.dk.

I modulet Idékatalog vil man kunne hente inspiration og gode ideer, samt links til regler, standarder, kravsspecifikationer og anbefalinger til fremtidige labora-

Der vil være eksempler på nyindretning af eksisterende laboratorieområder, som er fundet typiske i forbindelse med den landsdækkende registrering (Regi-streringsmodulet), men også til fremtidige nye laboratoriebygninger og områ-

atorieindretninger vil blive anvendt, så brugerne kan "gå

Idékataloget er under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2009. Arbejdet vil blive gennemført i et bredt samarbejdet med Universiteterne og tilknyttede for-

10 år frem indenfor udviklingen på laboratorieområ-

Der vil også blive inddraget erfaringer og inspiration fra forsknings- og under-

modulet vil der kunne hentes vejledninger og guidelines til hvordan man kommer fra det registrerede kvalitetsniveau til det fremtidige ni-veau med udgangspunkt i Idékataloget. Det vil ligeledes på sigt være muligt via

e sit laboratorium, igen med udgangs-punkt i Idékatalogets vejledninger. Herved sikres en dybere dialog mellem bru-

eller ombygninger, og dermed

Page 40: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Der vil være mulighed for atudbud af laboratorieombygninger etc., samt links til regler og til laboratorieiventar m.m.

Planlægningsmodulet udvikles i forlængelse af Idekataloget.

Fleksibilitet / modulopbygning

Fleksibilitet / modulopbyg

Unilab.dk programmet er lavet ud fra flere kriterier:

• Værktøjet skal være web

• Den web

• Den bagvedliggende database skal være så åben og fleksibel som muligt

Et web baseret værktøj

Ved at gøre værktøjet web baseret og vælge Flash som platform kan unilab.dk køre på tæt ved alle computere (Windows, Mac, Linux mv.). Flash er yderligere installeret på 98

Der er derfor ikke noget der skal instaltil at køre, og dermed ingen omkostninger.

Åben og fleksibel database

Den bagved liggende database i unilab.dk er en Microsoft SQL Server (MS SQL). Dette er en standard database som det er nemt at hente data ud fra.

Databasens åbenhed er begrænset således, at universiteterne ikke kan se hinadens tegninger og data. Data framesiden, hvor rettighederne til hvem der har adgang til hvilke data styres. Retighederne bliver styret på universitetsniveau, hvor en eller flere personer fra universitetet kan styre hvilke rettigheder forskelmodificere, slette og oprettet data på dette universitet. Som udgangspunkt har universiteterne ikke lov til at se hinandens bygninger.

Såfremt behovet opstår, er det også muligt at lade eksterne programmer hente data direk

Tegningerne i databasen

Tegningerne ligger i unilab.dk i original formaterne fra universiteterne. Dog ligger der nogle optimeringsfiler som gør, at tegningerne kan læses ind langt hurtigere end i original programmerne.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Der vil være mulighed for at hente planlægningsværktøjer og standarder for udbud af laboratorieombygninger etc., samt links til regler og til laboratorieiventar m.m.

Planlægningsmodulet udvikles i forlængelse af Idekataloget.

Fleksibilitet / modulopbygning

Fleksibilitet / modulopbygning

Unilab.dk programmet er lavet ud fra flere kriterier:

Værktøjet skal være web-baseret, og kunne tilgås fra enhver computer.

Den web-baserede brugerflade skal være nemt tilgængelig

Den bagvedliggende database skal være så åben og fleksibel som muligt

t web baseret værktøj

Ved at gøre værktøjet web baseret og vælge Flash som platform kan unilab.dk køre på tæt ved alle computere (Windows, Mac, Linux mv.). Flash er yderligere installeret på 98 % af alle computere.

Der er derfor ikke noget der skal installeres på en computer for at få unilab.dk til at køre, og dermed ingen omkostninger.

Åben og fleksibel database

Den bagved liggende database i unilab.dk er en Microsoft SQL Server (MS SQL). Dette er en standard database som det er nemt at hente data ud fra.

Databasens åbenhed er begrænset således, at universiteterne ikke kan se hinadens tegninger og data. Data fra databasen skal hentes ud vha. unilab.dk hjemesiden, hvor rettighederne til hvem der har adgang til hvilke data styres. Retighederne bliver styret på universitetsniveau, hvor en eller flere personer fra universitetet kan styre hvilke rettigheder forskellige persongrupper har til at se, modificere, slette og oprettet data på dette universitet. Som udgangspunkt har universiteterne ikke lov til at se hinandens bygninger.

Såfremt behovet opstår, er det også muligt at lade eksterne programmer hente data direkte fra databasen.

Tegningerne i databasen

Tegningerne ligger i unilab.dk i original formaterne fra universiteterne. Dog ligger der nogle optimeringsfiler som gør, at tegningerne kan læses ind langt hurtigere end i original programmerne.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 38

.

hente planlægningsværktøjer og standarder for udbud af laboratorieombygninger etc., samt links til regler og til laboratoriein-

Planlægningsmodulet udvikles i forlængelse af Idekataloget.

baseret, og kunne tilgås fra enhver computer.

baserede brugerflade skal være nemt tilgængelig

Den bagvedliggende database skal være så åben og fleksibel som muligt

Ved at gøre værktøjet web baseret og vælge Flash som platform kan unilab.dk køre på tæt ved alle computere (Windows, Mac, Linux mv.). Flash er yderligere

leres på en computer for at få unilab.dk

Den bagved liggende database i unilab.dk er en Microsoft SQL Server (MS SQL). Dette er en standard database som det er nemt at hente data ud fra.

Databasens åbenhed er begrænset således, at universiteterne ikke kan se hinan-databasen skal hentes ud vha. unilab.dk hjem-

mesiden, hvor rettighederne til hvem der har adgang til hvilke data styres. Ret-tighederne bliver styret på universitetsniveau, hvor en eller flere personer fra

lige persongrupper har til at se, modificere, slette og oprettet data på dette universitet. Som udgangspunkt har universiteterne ikke lov til at se hinandens bygninger.

Såfremt behovet opstår, er det også muligt at lade eksterne programmer hente

Tegningerne ligger i unilab.dk i original formaterne fra universiteterne. Dog ligger der nogle optimeringsfiler som gør, at tegningerne kan læses ind langt

Page 41: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

Sikkerhedsniveau

Sikkerhedsniveauet på hjemmesiden unilab.dk er valgt som ”middel”. Dvs. nogle kyndige hackere vil muligvis med en indsats være i stand til at bryde ind i databasen. Et meget højt sikkerhedsniveau som f.eks. eksisterer hos bankerne kræver en stor implementeDette er meget omkostningstungt, og er derfor fravalgt. I tilfælde af at følsoheden af data i systemet vokser så er den nuværende sikkerhed ikke tilstrækklig, og må evt. skærpes.

BIM BIM er et bredt Building Information Model. Dette betyder, at der er tilknyttet data til en byningstegning. BIM kan være relativt simpelt som f.eks. den version af BIM der benyttes i den nuværende version af uniner, der har fået tilknyttet data.

For en mere detaljeret BIM model vil der være flere informationer tilknyttet tegningen. Det vil være vægge, vinduer, døre, søjler mv.

Det er muligt at knytte langt flere data til tede version af unilab.dk og dermed skabe en langt mere avanceret bygningsmdel. Det kunne f.eks. være:

• U-

• Brandværdier

• Priser: Så kan der laves priskalkulationer på projekteringen

Jo flere informationer der er tilknyttet BIM modellen jo flere ting kan den samme bygningsmodel benyttes til.

Det kan f.eks. være:

• Rengøring (gulvareal + f.eks. vægareal) til udbud

• Malerarbejde (vægareal, loftsarea

• Indhentning af tilbud på vedligehold

• Booking af lokale

• Lovpligtige varmetabsberegninger

• Energirenoverings konsekvensberegninger

• Planlægning af ombygninger

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Sikkerhedsniveau

Sikkerhedsniveauet på hjemmesiden unilab.dk er valgt som ”middel”. Dvs. nogle kyndige hackere vil muligvis med en indsats være i stand til at bryde ind i databasen. Et meget højt sikkerhedsniveau som f.eks. eksisterer hos bankerne kræver en stor implementerings indsats, samt udsendelse af f.eks. nøglekort. Dette er meget omkostningstungt, og er derfor fravalgt. I tilfælde af at følsoheden af data i systemet vokser så er den nuværende sikkerhed ikke tilstrækklig, og må evt. skærpes.

BIM er et bredt anvendt begreb som bliver brugt om mange ting. BIM står for Building Information Model. Dette betyder, at der er tilknyttet data til en byningstegning. BIM kan være relativt simpelt som f.eks. den version af BIM der benyttes i den nuværende version af unilab.dk, hvor det blot er lokale polygner, der har fået tilknyttet data.

For en mere detaljeret BIM model vil der være flere informationer tilknyttet tegningen. Det vil være vægge, vinduer, døre, søjler mv.

Det er muligt at knytte langt flere data til tegningerne end der er i den nuværede version af unilab.dk og dermed skabe en langt mere avanceret bygningsmdel. Det kunne f.eks. være:

-værdier: Så kan der laves automatiske varmetabsberegninger

Brandværdier

Priser: Så kan der laves priskalkulationer på en hel bygningsmodel under projekteringen

Jo flere informationer der er tilknyttet BIM modellen jo flere ting kan den samme bygningsmodel benyttes til.

Det kan f.eks. være:

Rengøring (gulvareal + f.eks. vægareal) til udbud

Malerarbejde (vægareal, loftsareal) til udbud

Indhentning af tilbud på vedligehold

Booking af lokale

Lovpligtige varmetabsberegninger

Energirenoverings konsekvensberegninger

Planlægning af ombygninger

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 39

.

Sikkerhedsniveauet på hjemmesiden unilab.dk er valgt som ”middel”. Dvs. nogle kyndige hackere vil muligvis med en indsats være i stand til at bryde ind i databasen. Et meget højt sikkerhedsniveau som f.eks. eksisterer hos bankerne

rings indsats, samt udsendelse af f.eks. nøglekort. Dette er meget omkostningstungt, og er derfor fravalgt. I tilfælde af at følsom-heden af data i systemet vokser så er den nuværende sikkerhed ikke tilstrække-

anvendt begreb som bliver brugt om mange ting. BIM står for Building Information Model. Dette betyder, at der er tilknyttet data til en byg-ningstegning. BIM kan være relativt simpelt som f.eks. den version af BIM der

lab.dk, hvor det blot er lokale polygo-

For en mere detaljeret BIM model vil der være flere informationer tilknyttet tegningen. Det vil være vægge, vinduer, døre, søjler mv.

gningerne end der er i den nuværen-de version af unilab.dk og dermed skabe en langt mere avanceret bygningsmo-

værdier: Så kan der laves automatiske varmetabsberegninger

en hel bygningsmodel under

Jo flere informationer der er tilknyttet BIM modellen jo flere ting kan den

Rengøring (gulvareal + f.eks. vægareal) til udbud

Page 42: unilab.dk Tilstandsvurdering af laboratorier ved ...ubst-ro.dav.rackhosting.com/Tilstandsvurdering af... · unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under

unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA

• Planlægning af indretning

En lang række af disse ting kræver dog at bygningsmodellen er der er forskellige informationer tilknyttet.

Enkelte af disse muligheder er der lavet videoer der demonstrerer på denne hjemmeside: http://www.dalux.dk/UBST/

Universiteterne og BIM

KU og AAU er de eneste universiteter der har en BIM model, nings materiale er knyttet sammen. KU’s model er 2D (Microstation), mens AAU’s model er 3D (Autodesk Architecture). Det er dog meget simple BIM modeller, som kun indeholder data på lokaleniveau.

IFC og BIM

Under arbejdet med at indhente tei unilab.dk, har det været nødvendigt at indlæse flere forskellige formater. Inlæsning af disse forskellige formater har været et omfangsrigt arbejde, samtidig med at kvaliteten af tegningsmaterialet har væretilfælde har det været muligt at få tegninger med tilknyttet lokaledata (KU og AAU). Hvis de modtagne tegninger i stedet havde været leveret i 3D/IFC (Idustry Foundation Classes) ville kvaliteten have været langt højere og det de f.eks. ikke været nødvendigt at få studerende til at markere lokalepolygoner.

Unilab.dk kan modtage tegninger via 3D standardformatet IFC.

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Planlægning af indretning

En lang række af disse ting kræver dog at bygningsmodellen er der er forskellige informationer tilknyttet.

Enkelte af disse muligheder er der lavet videoer der demonstrerer på denne hjemmeside: http://www.dalux.dk/UBST/

Universiteterne og BIM

KU og AAU er de eneste universiteter der har en BIM model, nings materiale er knyttet sammen. KU’s model er 2D (Microstation), mens AAU’s model er 3D (Autodesk Architecture). Det er dog meget simple BIM modeller, som kun indeholder data på lokaleniveau.

IFC og BIM

Under arbejdet med at indhente tegninger fra universiteterne og lægge disse ind i unilab.dk, har det været nødvendigt at indlæse flere forskellige formater. Inlæsning af disse forskellige formater har været et omfangsrigt arbejde, samtidig med at kvaliteten af tegningsmaterialet har været meget svingende. Kun i få tilfælde har det været muligt at få tegninger med tilknyttet lokaledata (KU og AAU). Hvis de modtagne tegninger i stedet havde været leveret i 3D/IFC (Idustry Foundation Classes) ville kvaliteten have været langt højere og det de f.eks. ikke været nødvendigt at få studerende til at markere lokalepolygoner.

Unilab.dk kan modtage tegninger via 3D standardformatet IFC.

ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 40

.

En lang række af disse ting kræver dog at bygningsmodellen er i 3D samt, at

Enkelte af disse muligheder er der lavet videoer der demonstrerer på denne

KU og AAU er de eneste universiteter der har en BIM model, hvor data og teg-nings materiale er knyttet sammen. KU’s model er 2D (Microstation), mens AAU’s model er 3D (Autodesk Architecture). Det er dog meget simple BIM

gninger fra universiteterne og lægge disse ind i unilab.dk, har det været nødvendigt at indlæse flere forskellige formater. Ind-læsning af disse forskellige formater har været et omfangsrigt arbejde, samtidig

t meget svingende. Kun i få tilfælde har det været muligt at få tegninger med tilknyttet lokaledata (KU og AAU). Hvis de modtagne tegninger i stedet havde været leveret i 3D/IFC (In-dustry Foundation Classes) ville kvaliteten have været langt højere og det hav-de f.eks. ikke været nødvendigt at få studerende til at markere lokalepolygoner.

Unilab.dk kan modtage tegninger via 3D standardformatet IFC.