Til Tro #1 2015 - Mørke & Tomhed
-
Upload
kristeligt-forbund-for-studerende -
Category
Documents
-
view
225 -
download
5
description
Transcript of Til Tro #1 2015 - Mørke & Tomhed
20 15 Kristeligt Forbund for Studerende
Indkaldelse til generalforsamling » 4
KFS søger tre volontører » 4
LTC fylder 25 år » 5
CREDO Bestsellers » 9
Tema: Mørke & Tomhed
Løssalg : 25 ,-
20
Bøger Refleksioner
KFS'eren Kirkens mørkerum
CREDO bestsellers
Leder
Stue 114
Glimt af lys
Hjælpsomhedi Etiopien
LTC fylder 25 år
herstår
du 486
16
252327
30 31
TEMA:Mørke
& Tomhed
Helvede
GeneralensMedier
Mørkedans
En af de glædeligste ting i 2014 var for mig, at vores gode samar-
bejdspartner Sømandsmissionen lykkedes med at få ansat en sø-
mandsmissionær med udgangspunkt i Nuuk, som skal bruge en del
af sin tid på at være evangelist. Igennem flere år har det været en
prioriteret indsats for os i KFS, at skabe kald og kærlighed til Grøn-
land og de mennesker, som bor der, og som mangler nogle til at gøre
Jesus kendt for dem. Også ind i studieverden. Da jeg selv besøgte
landet i 2010 mødte jeg en pige, som på det tidspunkt var noget
nær den eneste kristen på sit gymnasium, og som ikke vidste, at der
fandtes et KFS, som kunne hjælpe hende til at bevare sin tro, mens
hun tog sin studentereksamen. Det er mit håb, at der med denne
ansættelse ikke vil kunne ske en gentagelse af den situation: at der
er kristne studerende i Grønland, som ikke kender KFS.
Men som den vise kong Salomo sang, så bygger bygmestrene
forgæves, hvis ikke Herren selv bygger huset. Derfor vil jeg gerne
opfordre til vedholdende bøn for det pionerarbejde, som nu begyn-
des i Grønland, og som jeg har store forventninger til vil have en po-
sitiv effekt på vores mål om også at drive kristent studenterarbejde
i Grønland. Så dem, der udsendes, ikke er overladt til sig selv, men
mærker at deres sag også er vores sag. At vi som dem vil mission
og nå grønlænderne med evangeliet. For at der også der må være
mennesker, som bliver forvandlet af evangeliet, så det fører til et
engagement til Kristi ære i studieverden og samfundet.
Samtidig håber jeg, at dette skridt også kan være en katalysator
for en fornyet fokus på international mission ind i vores bevægelse,
hvor det igen bliver en realistisk overvejelse for mange af dem, som
kommer i kontakt med KFS, om jeg skal bruge min uddannelse i
andre kulturer, for at mennesker også der må høre og tro Jesus som
frelser og herre. Erfaringerne, vi har gjort os med Mission Sne, som
vi har kaldt vores satsning i Grønland, giver mig en ret stor optimis-
me omkring denne fornyede missionsglød. For når unge mennesker
stiller sig i kø for at komme til at rejse ud, så er det et tegn på, at
Gud har svaret vores bøn om at sende arbejdere ud til sin høst.
Det er den bøn, vi forsat skal bede med på, samtidig med at vi
takker for dem, som har hørt, og som konsekvens af det nu er på
vej til Grønland.
UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 9544-0004054954
AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.
Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk
RedaktionenStudentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Lærerstuderende Mikkel Haahr AndersenStud.theol. Nicolai Woller JensenStud.scient.soc. Mathilde MølgaardStud.mag. i retorik Ida Esmarch PedersenStud.psych. Anna StaalSygeplejestuderende Rasmus DysagerStud.scient. i matematik Janus Rønn LindStud.theol. Louise Høgild Pedersen
LayoutPernille Leth Petersen
TrykØko-Tryk
ISSN1395-9786
Hjemmesidewww.tiltro.dk
DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen
AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller [email protected]
Mission Sne
Leder
Af Peter Rask,
formand for KFS, [email protected]
4 TIL TRO · # 1 · 2015 · nyheder
KFS søger tre volontørerNæste skoleår ønsker KFS igen at ansætte
tre volontører, der vil arbejde for, at stude-
rende på gymnasiale uddannelser i Dan-
mark bliver grebet af Bibelen og engageret
i at gøre Jesus kendt på deres studiesteder.
De tre stillinger knytter sig til henholdsvis
den nordlige halvdel af Jylland, Syddanmark
plus Fyn og Østdanmark.
Stillingen løber fra 1. august 2015 til 31.
maj 2016 tre volontører, og de er på fuldtid.
De primære arbejdsopgaver er at være
leder, inspirator og samtalepartner for
studerende på gymnasiale uddannelser.
Dette sker i tæt samarbejde med områdets
KFS-sekretær. Desuden vil de få tildelt
landsdækkende opgaver fx i forbindelse
med KFS' lejre.
Ansøgningsfrist:11. marts 2015 i form af udfyldt ansøgningsskemaSe mere på kfs.dk
En volontørstilling i KFS er en tjeneste
for og med gymnasieelever, som er kende-
tegnet ved masser af kompetent med- og
modspil fra frivillige og kolleger. Til støtte
for den personlige og åndelige modning,
udvikling og udrustning tilbyder KFS kolle-
gialt fællesskab med de cirka 18 ansatte og
områdets KFS-sekretær som medvandrer.
Stillingen i Østdanmark er med bopæl i
København, og der hører et værelse i KFS'
gymlejlighed til stillingen. Stillingen i Syd
er med bopæl i Odense, hvor volontøren
selv finder egnet bolig. Den sidste stilling
med arbejdsområde i Nord- og Midtjylland
er i modsætning til tidligere med bopæl i
Aalborg, hvor volontøren også selv finder
egnet bolig.
Så langt er vi nået indtil videre...86 af 96
148 af 160
1201af 1199
8 af 8
186 af 201
8 af 6
5 af 5
89,6 procent
92,5 procent
100,2 procent
100 procent
92,5 procent
133,4 procent
100 procent
studiestedsgrupper
kontaktpersoner
aktive deltagere
åbne bibelstudiegrupper
apologetiske events
tværkulturelle events
tværkulturelle fællesskaber
Målsætning 2014-17KFS' arbejde med at nå målsætningen skrider støt fremad. Fak-
tisk er vi med knap et halvt år tilbage af skoleåret i mål med over
halvdelen af målene, og de resterende tre ligger omkring de 90
procent.
Det betyder naturligvis ikke, at vi trykker på bremsen i arbej-
det. Det motiverer os til at nå endnu længere. Og antallet af stu-
diestedsgrupper er faldet siden sidste opgørelse, og selvom det er
ganske lidt, er vi stadig nødt til at kæmpe for at nå i mål på alle
parametre. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med de mange
engagerede studerende i hele landet.
Bestyrelsen i Kristeligt Forbund for Studerende indkalder
hermed til ordinær generalforsamling i forbindelse med
årets Påskelejr. Generalforsamlingen finder sted:
Søndag den 29. marts 2015, kl. 16.00 på Skanderborg Uddannelsescenter.
Blandt punkterne på dagsordenen er valg til KFS’ Landsbe-
styrelse. Af bestyrelsens 14 medlemmer er seks personer på
valg. En plads har stået vakant siden Discipeltræf 2014. Der
skal derfor opstilles kandidater til 7 poster og op til 2 sup-
pleanter.
Medlemmer, der har betalt kontingent for 2015, har stem-
meret. Både studerende og andre med interesse for KFS’ ar-
bejde kan blive medlem af KFS. Medlemmer modtager Til Tro
gratis, ligesom der gives rabat på KFS’ lejre. Er du endnu ikke
medlem kan du også blive det via hjemmesiden. Vælg den
blå knap ’Bliv medlem’ yderst til højre i skærmbilledet.
Indkaldelse til:
General-forsamling
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2015 · # 1 · TIL TRO 5
LTC fylder 25 år
LTC inviterer til fejringen af 25-års jubilæum lørdag den 29. august. I forbindelse med jubilæet ønsker KFS af give LTC en god fødselsdagsgave i form af en renovering.
Af LTC-forstander, Jakob Skovgård Højlund
På LTC vil vi kende Jesus og gøre Jesus
kendt. Sådan har det været i 25 år, og sådan
fortsætter vi i – ja, kun Gud ved, hvor
mange år! Men personligt håber jeg på
mindst 25 år mere. Og det er mit håb, fordi
jeg ser, at KFS’ motto om at kende Jesus og
gøre ham kendt ikke blot er ord, men levet
virkelighed: Vores LTC’ere vokser i kendskab
og dermed i relationen til Jesus. Han får en
større plads i deres liv. De bliver mere af-
hængige af ham. Hans nåde og tilgivelse får
lov til at gribe dem mere og mere. Og denne
rodfæstelse i Kristus forplanter sig og påvir-
ker LTC’ernes liv i sin helhed. Det gælder i
forhold til næstekærlighed, evangelisation,
ledelse af andre, hverdagens praktiske op-
gaver, store valg i livet og andre prioriterin-
ger. Og dette Jesusliv skal fortsætte sin gang
her på LTC af to væsentlige grunde:
For det første: I skrivende stund når
LTC’erne cirka 5000 gymnasieelever om
året med evangeliet. Det sker blandt andet
gennem religionstimer, dialogarrangemen-
ter og skolebesøg. Men vi kan nå endnu
flere. LTC og KFS’ sekretærer arbejder hele
tiden for flere religionstimer, flere dialogar-
rangementer og skolebesøg. Det gør nemlig
en forskel, når en almindelig dansk gym-
nasieelev møder en autentisk kristen, som
vidner om, hvad Jesus betyder for hende på
en håndgribelig og stærk måde. Fra vores
elever ved vi, at disse møder er igangsæt-
tere for, at gymnasieelever begynder at
komme i KFS og at åbne bibelstudiegrupper
startes op. Det vil vi have mere af!
For det andet: Vores elever tager fra LTC
med en masse kompetencer og redskaber,
som de investerer i KFS-arbejdet, kirker og
missionsbevægelser. I alt dette arbejde bæ-
rer de Jesus med sig. Han sætter retningen
for dem. LTC’erne kan en hel masse, ja, men
vigtigst af alt er, at Jesus sætter sig igennem
i deres indsats. LTC’erne skal nemlig mere
end noget andet være bærere af budskabet
om Jesus som frelser. Det vil vi også have
mere af!
Et af de tiltag, der skal sikre fremtidens
LTC er renovering af LTC-bygningen. Meget
praktisk og utrolig vigtigt. Vores reno-
veringsplan begynder i foråret 2015. Når
eleverne har pakket værelserne, så rykker
håndværkerne ind - både de professionelle
og de frivillige. De steder, der skal have en
ordentlig omgang indenfor, er køkkenet og
to af elevbadene. Udenfor trænger facaden
flere steder til en kærlig hånd. De sidste
trævinduer skal udskiftes med plastik,
murværket skal repareres flere steder, og
carporten skal flyttes ud til vejen.
Koster det penge? Ork, ja!
Så tak for en god gave, der er med til at
sikre, at vi på LTC bliver ved med at kende
Jesus og gøre Jesus kendt også i fremtiden!
Læs mere på ltc.kfs.dk
Kom til jubilæum
Tid: 29. august kl. 13
Sted: Brunmosehallen (bag LTC), Mølkær-
parken 5, Ødsted, 7100 Vejle
Deltagelse: 175 kroner
Tilmelding: [email protected] senest 14. august
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 1 · 2015 · nyheder
Afsked med Anne
Volontør Olivia stopper
Anne Toftdal, der har været kontorassistent i KFS og husmor på LTC, stopper.
Olivia Braüner Bjerge, som siden sommer har været volontør i Nord, stopper før planlagt.
Anne har valgt at opsige hendes stilling som
husmor og kontorassistent med udgangen
af 2014. Efter et længere sygdomsforløb
er trivslen med arbejdsopgaverne forsvun-
det, og Anne vurderer selv, at den ikke vil
indfinde sig igen. Derfor søger hun nu nye
udfordringer.
KFS har haft glæde af Annes åbne til-
gang til livet, mens hun har haft sin gang på
sekretariatet og LTC i Ødsted. Mange LTC-
elever har glædet sig over og haft glæde af
en husmor, der kunne bringe humor og sjov
ind i dagligdagens huslige sysler, og som
har haft lyst til at snakke om stort og småt
i tilværelsen. Anne har været en krumtap,
når vi er draget på lejr, og har med stor ef-
fekt stået for bogsalget med flotte omsæt-
ninger til følge.
I fællesskab med generalsekretær Robert
Bladt har Olivia Braüner Bjerge besluttet
at stoppe som volontør i Nord med udgan-
gen af januar.
”Efter en hård tid de sidste måneder
har jeg valgt at stoppe som volontør. Det
er en god beslutning for mig. Jeg har
været rigtig glad for de måneder, jeg har
haft som volontør. Og glæder mig meget
over alle de fantastiske KFS’ere, jeg har
mødt. Jer vil jeg savne rigtig meget! Jeg
er stoppet, da jeg har været tynget af
depression og har haft en hård periode i
mit liv, derfor har volontørjobbet været en
for stor udfordring på dette tidspunkt. Jeg
har det godt og skal nu finde et job med
færre udfordringer,” fortæller Olivia om
beslutningen.
Siden sommer har Olivia arbejdet med
KFS’ere i Nord- og Midtjylland i samarbejde
med Jan Pahus Nissen, som giver hende
denne hilsen:
”Som nærmeste daglige medarbejder vil
jeg gerne sige Olivia en kæmpe tak, for alt
det hun har bidraget med i KFS-arbejdet.
Selvom det desværre kun blev til godt to
måneder, har Olivia formået at være en
tydelig inspirator og sætte mange gode og
vigtige aftryk på KFS-arbejdet. Hun vil blive
savnet som medarbejder og sparringspart-
ner både af os ansatte og – er jeg sikker
på – af mange KFS’ere og KFS-ledere rundt
omkring i Nord- og Midtjylland. Olivia får
nu ro til at koncentrere sig om at blive helt
rask, og vi ønsker hende Guds rige velsig-
nelse fremover.”
Anne vil blive savnet af kollegaerne i Ød-
sted og som den venlige stemme, der har
mødt enhver i telefonen. Vi ønsker Guds
velsignelse over familien og fremtiden.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7nyheder · 2015 · # 1 · TIL TRO 7
Julehjælp fra Grindsted GymEn KFS’er tog i december måned initiativ til at organisere uddeling af julegaver til børn og voksne, der havde svært ved at få det til at hænge sammen.
I december havde nogle kristne fra Grind-
sted Gymnasium & HF fået den idé at sætte
et juletræ op på skolen, hvor der hang en
masse hjerter på træerne. På hvert hjerte
stod et navn på en person, man kunne
give en gave og skrive en hilsen til. I første
omgang havde gymnasieeleverne hængt 50
hjerter op, men de forsvandt hurtigt, og de
næste 50 forsvandt i løbet af to timer.
KFS’eren Jonathan Stephansen var en af
initiativtagerne, og han sagde til Jyske
Vestkysten:
”Jeg havde selv lyst til at gøre noget og
tænkte, at når vi er 650 elever på gymna-
siet, så var der mange andre, der kunne få
muligheden for at støtte en god sag.”
Da han delte idéen med sin KFS-gruppe
og en anden kristen gruppe på skolen,
Break, var de med på idéen.
”Folk synes, det er rigtig fedt. Jeg var
oppe og fortælle om det til morgensamling,
og de klappede helt vildt. Det er dejligt
med den opbakning,” fortalte han til Jyske
Vestkysten i december.
Projektet blev lavet i samarbejde med
Røde Kors og Dansk Folkehjælp.
Hjælpsomhed i EtiopienTo KFS’ere fra Aarhus tog til Afrika som volontører og lærte noget om den danske kultur.
Af Astrid Petterson, statskundskabsstuderende
I efteråret var min mand og jeg i Etiopien
som volontører for Promissio. Mødet med
den etiopiske kultur har lært mig meget og
givet nye perspektiver på livet i Danmark.
Den etiopiske kultur er meget gæstfri og
gavmild. Vi kunne ikke gå rundt i byen uden
at møde etiopere som spurgte ”How are
you?” eller råbte ”Welcome til Ethiopia!”, når
de kom kørende forbi i fuld fart. Etioperne
havde sjældent for travlt til lige at standse
op og snakke med den fremmede, som de
mødte på gaden og spontant invitere på
en kop kaffe. Gavmildheden kom også til
udtryk ved deres insisteren på altid at betale
for deres gæster på restauranten – også
selvom denne gæst på en dansk SU havde
langt flere penge til rådighed end dem.
En særlig venlig og hjælpsom mand
mødte jeg en dag, jeg skulle på posthu-
set. Jeg kom lidt forvirret ind i bygningen
og spurgte, hvilken skranke jeg skulle
henvende mig til, hvis jeg gerne ville sende
et brev til Europa. Men manden ville ikke
nøjes med at vise mig skranken. Han ville
også have mig til at gå foran ham i køen.
For som han forklarede: det kunne jo være,
at jeg fik brug for hans hjælp til oversæt-
telse, når jeg skulle snakke med den ansatte
på posthuset. Jeg erfarede, at den slags
hjælpsomhed betyder utrolig meget, når
man er ’fremmed’ og ikke forstår hverken
sprog eller kultur.
Tilbage i Danmark igen er jeg derfor nødt
til at spørge mig selv: hvordan hjælper jeg
med at modtage ’de fremmede’, f.eks. flygt-
ninge og asylansøgere, så de får det godt
i Danmark? (Se eventuelt Femte Mosebog
kapitel 10, vers 17-19).
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 1 · 2015 · nyheder
Storslået natur, spæk og hundeslæder
Ny husmor/husassistent/kontorassistent
Antropologistuderende Cecilie har besluttet at rejse til Grønland for at kombinere studie og tro.
Mit studie, antropologi, har indtil nu drejet
sig om at læse om utallige antropologers
feltarbejde og udarbejdede teorier. Dette
forårssemester åbner muligheden for, at vi
selv kan rejse ud med det formål at afprøve
nogle af alle disse teorier.
Jeg har valgt at tage til Grønland. Op til
storslået natur, spæk og hundeslæder – det
er i hvert fald det, jeg forestiller mig. Jeg
skal i en måneds tid rejse rundt mellem
2-3 byer og ud fra interviews og lignende
forsøge at afdække, hvad kirken som insti-
tution betyder for en grønlænder.
Desuden vil jeg undersøge, i hvor høj grad
gennemsnits-grønlænderens kristne tro
indeholder rester fra den naturreligion, der
var dominerende inden kristendommen
blev introduceret.
Ingen tvivl om, at det lugter af en grøn
antropologistuderendes naive forestilling
om at opfinde den dybe tallerken, men ikke
desto mindre er jeg utrolig taknemmelig for
at have fået muligheden.
Det bliver garanteret en udfordring i
praksis, men jeg glæder mig til den, og jeg
glæder mig til at blive forhåbentlig bare lidt
klogere på, hvordan kristendommen udspil-
ler sig i en så relativt anderledes kultur end
den danske. Der er sikkert god inspiration
og nye perspektiver at hente, og uanset
hvad så vil det krydre studielivet herhjem-
me efterfølgende.
Alt i alt er det et privilegium, at kombi-
nationen mellem studie og rejselyst er en
mulighed, og endnu federe er det, at jeg
kan kombinere mit studie med min tro.
Solveig Hovaldt har siden december været ansat som hus-mor og husassistent på LTC, og i januar blev hun tilbudt også at tage kontorassistentstolen på KFS’ sekretariat, hvilket hun takkede ja til.
• Hvad laver du, når du ikke arbejder i Ødsted?
Jeg læser en lækker bog eller undersø-
ger hvilke andre, jeg skal tilføje til min
efterhånden alt for lange ”bøger jeg skal
læse-liste”. Derudover er jeg leder for de
fantastiske børn i Vejle Gospel Kids, og
jeg bruger noget tid på at engagere mig i
lovsangsledelse til forskellige arrangemen-
ter. Ellers slapper jeg bare af med venner og
familie rundt omkring i landet.
• Hvordan har dit engagement været i KFS?
Jeg brugte KFS utroligt meget gennem
min gymnasietid. Både på Katedralskolen,
men også til Basecamp, som er et fællesar-
rangement én gang om måneden for alle
gym-KFS’ere på Fyn. Her fandt jeg virkelig
opbyggelse, og jeg fik udvidet min troshori-
sont en hel del! Fællesskabet var fantastisk,
og det var centreret om Gud.
Udover det deltog jeg selvfølgelig i KFS’
lejre – både som deltager og i lovsangsle-
delsen på DT – og det var højdepunkter på
året!
• Hvad glæder du dig til i jobbet/jobbene?
Jeg glæder mig til at tage telefonen og sige
”KFS, det er Solveig” – det lyder bare fedt.
Jeg glæder mig over, at jeg på en så konkret
måde kan tjene Gud og hans riges arbejde.
Jeg glæder mig til kontakt med LTC’ere,
ansatte og alle andre KFS’ere i DK på den
måde, som jeg nu engang kommer til at
have det.
• Hvad skal du lave i de forskellige stil-
linger?
Jeg skal først og fremmest være opmærksom
på at gøre alt i tjeneste og til ære for Gud.
Og dét skal gøres gennem rengøring og ind-
køb til LTC, telefonpasning, administration af
kartoteker, post, mails, bogsalg osv. osv.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2015 · # 1 · TIL TRO 9
CREDO bestsellersHer er en liste over de bedst sælgende Credo-bøger i 2014.
Det er en gammel kending, som slår alle de andre på listen. Derud-
over ligger præsten og forfatteren Timothy Keller som vanligt på
listen med flere titler, hvor flere også optrådte på forrige års liste.
KFS’ generalsekretær Robert Bladt har to andagtsbøger Anno Do-
mini og Anno Gratia, hvor førstenævnte netop er trykt i 3. oplag, på
top 10 samt Kan Gud virkelig tilgive alt?, hvor han har redaktørrollen.
1 2468
10
3579
Forklædt - pæne psykopater og deres ofreIrene Rønn Lind
Anno GratiaeRobert Bladt
Miniguide til BibelenJørgen Sejergaard
Ikke alt der glimrer er GudTimothy Keller
Vejviser - En bog om kristent lederskabMagnus Malm
Anno DominiRobert Bladt
Det meningsfulde ægteskabKathy & Timothy Keller
Kan Gud virkelig tilgive alt?Robert Bladt, Manuel Vigilius (red.)
Min vej ud af anoreksiEmma Scrivener
KongenTimothy Keller
KFS’eren
TIL TRO · # 1 · 2015 · KFS’eren10
Proppet julegudstjenesteDa Aarhus KFS arrangerede julegudstjeneste, var der stuvende fyldt i Vor Frue Kirke af byens studerende.
Aarhus KFS arrangerede mandag den 15. december en julegudstje-
neste og inviterede alle studerende i byen med. De havde lavet en
aftale om at være i Domkirken, men på grund af en mindre brand
kunne de ikke bruge kirken. Heldigvis fik de i sidste øjeblik lov at
være i den nærliggende Vor Frue Kirke, som dog næsten ikke kunne
rumme alle de fremmødte.
Sissel Tind Søndergaard fra Aarhus KFS var en af tovholderne på
eventen.
Hvad gik arrangementet ud på?”Vi afholdt en julegudstjeneste for studerende og unge en ganske al-
mindelig mandag aften, og idéen var, at det skulle være let at invite-
re sine studiekammerater og venner med, som ikke normalt kommer
i kirke. Vi forsøgte derfor at skabe et miljø, som var ungdommeligt,
let at relatere til og med et minimum af kristne indforståetheder.
Eksempelvis havde vi skiftet orgelet ud med et helt formidabelt band
bestående af KFS’ere, og vi havde KFS’ere til at bede indgangs- og
udgangsbøn samt til at oplæse bibelteksterne.
Dog lagde vi også vægt på, at gudstjenesten var formet af den
traditionelle folkekirkelige julegudstjeneste, som rigtigt mange har
deltaget i i løbet af deres opvækst. Mange af sangene var derfor
de helt traditionelle julesange, og gudstjenestens liturgi var så godt
som tyvstjålet fra en normal folkekirkelig gudstjeneste.”
Hvorfor/hvordan fandt I på at lave en julegudstjeneste?”Det hele startede med, at vi hørte om UCCFs Carol Services, hvor vi
har tyvstjålet idéen fra (UCCF er KFS’ britiske pendant, red.). Plud-
seligt gik det op for os, hvor oplagt en mulighed julen egentligt er
til at invitere sine studiekammerater og venner med i kirke. Det er
nemlig vores indtryk, at mange som ikke kommer i kirke, eller som
ikke kalder sig selv kristne, forbinder kirken ved juletid med noget
traditionspræget og hyggeligt.”
Hvordan oplevede du/I arrangementet?”I starten meget hektisk, da vi alligevel ikke kunne være i Domkirken
på grund af røgskader fra en lille brand, så vi var lige ved at aflyse
arrangementet. Heldigvis kunne det lade sig gøre at låne Vor Frue
Kirke i stedet. Den kan huse langt færre mennesker end Domkirken,
så en del af de omkring 450 fremmødte endte med at måtte sidde
på kirkens gulv. På trods af de knap så komfortable siddepladser, var
det helt fantastisk at se, at så mange mennesker bakkede op om ar-
rangementet og havde inviteret studiekammerater og venner med.
Jeg selv endte med at sidde sammen med nogle af mine studiekam-
merater, som bestemt ikke vil kalde sig kristne, men som alligevel
havde inviteret venner fra deres kollegium med, og det var enormt
opmuntrende!”
To ting der ufravigeligt er en del af livet er mørke og tomhed. Det gæl-
der på et fysisk plan, hvor mælken er tom, når vi skal spise vores hav-
regryn, og hvor hver dag begynder og slutter med mørke. Men også
den mentale, sociale og åndelige del af virkeligheden indeholder de to
elementer – om vi vil det eller ej.
I nogle tilfælde kan vi blive draget af mørket, fordi det skjuler ting,
vi gerne vil skjule – eller som måske endnu ikke er klar til at komme for
dagen. Og tomhedens mangel på kompleksitet kan være tillokkende –
og forførende.
Ofte søger vi at undgå mørke og tomhed, men når vi rammes af
det, er der måske alligevel lys for enden af tunnelen. Måske kan vi al-
ligevel møde nogen i tomheden og opdage et lille lys i mørket.
God læselyst!
Tema: Mørke & Tomhed
12 TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel
Kirkens mørkerum
Af Christian Bæk, psykolog, [email protected]
Det er helt naturligt, at vi lettere taler om li-
vets lyse sider. Det er naturligt at foretrække
godt helbred frem for lidelse og lykke frem
for ulykke. Samtidig er følelser som ensom-
hed, misundelse, angst, skuffelse og me-
ningsløshed helt naturlige i forskellige dele
af livet – de er menneskelige grundvilkår.
Men når de mørke sider i livet findes, hvor-
for kan vi så have svært ved at forholde os
til dem i kirken, i det kristne fællesskab og
i forkyndelsen? Egentlig har vi ikke noget
valg; det er en psykologisk og åndelig sand-
hed, at mørket ikke forsvinder ved at blive
ignoreret. Det vanskelige går ikke væk ved
at ”tænke positivt.”
En del af svaret findes muligvis i kulturen,
der definerer det gode, eftertragtede liv som
bestående af lykkeligt velvære, mens lidelsen
ofte ses som et tegn på, at noget er gået galt.
Måske er det kapitalismen, der med behovet
for evig vækst og fremgang har øvet så stor
indflydelse på os, at vi er begyndt at fortolke
menneskelige aspekter ud fra den; lidelse og
modgang bliver i høj grad forstået og fortol-
ket som uønskede tilbageskridt i selvaktuali-
seringens krav på evig personlig udvikling og
vækst. Mørket bliver noget, der truer vores
velbefindende, og som bør fjernes.
Når mørket ikke får pladsHvis vi i det kristne fællesskab danner os
den forståelse, at et liv uden sygdom og van-
skelige følelser er muligt, og endda noget vi
bør stile efter, så risikerer vi at ignorere helt
almindelige aspekter af livet. Prædikener
og undervisning, som konsekvent undgår at
tale om det svære, det onde og det lidelses-
fulde tager ikke menneskelivet alvorligt og
bliver dermed utroværdigt. Når vi ikke ved
og forstår, hvad der er normalt – fordi vi ikke
har fået det forkyndt eller talt med hinanden
om det – er det meget let at tro, at der er
Prædikener og undervisning, som konsekvent undgår at tale om det svære, det onde og det
lidelsesfulde, tager ikke menneskelivet alvorligt og bliver dermed utroværdigt.
Mørke er et uundgåeligt aspekt af livet. Ligegyldigt hvor meget vi kæmper og strider, kan vi ikke slippe for mørket. Det er der alligevel. Derfor skal vi også lære at finde dets plads – både personligt og i vores fælleskaber. I samtalen med sidemanden og i præstens samtale med menigheden bør der være plads til at tale om mørket.
artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO 13
gået noget galt med os selv, vores liv eller
vores relationer. Faren ved at gemme og be-
nægte mørket er, at vi kan begynde at tro,
at der er noget forkert ved os, når vi oplever
svære sider af livet. Hvis vi i kirken ikke sæt-
ter fokus på mørket som grundvilkår, kan vi
risikere at efterlade den enkelte alene i mør-
ket. Forkyndelse, der ikke medtager mørket,
bidrager derfor indirekte til at isolere det en-
kelte menneske.
Ban min vej, GudEn anden fare ved at undlade livets mørke
sider i forkyndelsen er, at billedet af Gud ind-
snævres og forvrænges. Det bedste eksem-
pel findes måske i herlighedsteologien, der
forkynder, at Gud ønsker at give os et fanta-
stisk og rigt liv uden problemer og sygdom.
Gud bliver brugt som redskab i jagten på
det perfekte liv og forkyndelsen reduceres
til selvhjælpsråd i kristelig indpakning. Det
kan være fristende at frasige sig indflydelse
af denne form for ”kristendom”. Men måske
er herlighedsteologien så besnærende, fordi
den netop beskriver noget helt centralt hos
det moderne menneske og derfor også hos
alle kirkesamfund. Tanken om, at Gud er til
for at gøre mit liv bedre, er nærliggende for
de fleste af os. Det er lettere at kunne give
sit liv til ham, når forventningen er, at livet
derefter bliver rigtigt godt! En forkyndelse,
som ikke taler om det svære, det onde og det
lidelsesfulde, kan give falske forventninger
til livet. Det skaber rum for at føle sig svigtet
af Gud, når livet viser sig at rumme mørke,
som man forventede, at Gud ville tage sig af.
Mange moderne kristne kan på denne bag-
grund have svært ved at forstå, at Gud, der
er lys, kan tillade mørke i livet. Måske er det
det vi støder på, når Gud opleves fraværende
i modgang.
Når der gives plads til mørketDet kan være meget vanskeligt at forholde
sig til livets mørke sider, hvis vi ikke ved,
hvad vi skal gøre ved dem. Måske har berø-
ringsangsten noget at gøre med den mag-
tesløshed, man kan føle i sådanne øjeblikke.
Måske tror vi ikke, at vi kan nå op på den
anden side, og derfor lader vi helt være med
at gå ind i mørket. Dette er fuldt forståeligt,
da der ofte ikke er noget, man kan gøre el-
ler nogen måde at løse situationen på. Da
er det vigtigt at være bevidst om, at vi ikke
behøver at kunne fjerne mørket, men i før-
ste omgang ”blot” forholde os til det. Den
ægte forandring begynder allerede, når vi
har accepteret (det vil sige erkendt og taget
til efterretning) dét, som er. Som teolog og
psykoterapeut Bent Falk skriver det i sin bog
I virkeligheden: ”Den fundamentale indsigt
er, at der ikke er noget, der forandrer sig, før
man accepterer det, sådan som det er. For-
andring forudsætter en accept af det, der er.
Det er forandringens paradoks.”
At give plads til mørket handler hverken
om at dvæle ved det eller om at dyrke det. I
Johannesevangeliet kapitel 3, vers 19-21 taler
Jesus om, at de, der gemmer på synden (og
det uperfekte, mislykkede, grimme og så vi-
dere.) og skjuler deres indre mørke – netop
lever i mørket. Modsat er de, der lever i lyset
karakteriseret ved at vise sit indre mørke. At
leve i lyset er altså at vise sit mørke. I Første
Johannesbrev kapitel 1, vers 5-10 skriver Jo-
hannes, at hvis vi vandrer i lyset (det vil sige
giver plads til mørket), så har vi fællesskab
med hinanden og har tilgivelse fra Gud. Der
sker altså en hel fundamental forandring, når
vi formår at forholde os til mørket. Uanset
om det er i fællesskaber eller i forkyndelse.
I mine samtaler som psykolog har jeg
mange stærke oplevelser af, hvad der sker,
når mennesker formår at være ærlige om
mørket. På spørgsmålet om, hvad der virker
forandrende for dem, svarer stort set alle
mine klienter, at det er muligheden for at
sætte ord på vanskelighederne. Det er fan-
tastisk at se den forvandling, der sker med
et menneske, der begynder at være ærlig
om sider, som tidligere har været skjult for
andre. Sider der har vakt stor skam, og som
har været skjult i mørket. Ved netop at være
ærlig om de mørke sider behøver vi ikke
bruge energi på at skjule dem, og derfor er
ærlighed ofte forbundet med en stærk for-
nemmelse af frisættelse. Den energi, der
blev bundet i ”gemmelegen” kan nu bruges
på andet i livet.
Sproget forløserDet er en empirisk underbygget antagelse,
at sproget trøster, og at det er forbundet
med store psykiske forandringer at sætte ord
på livets vanskeligheder. Når jeg konstaterer
dette i mit arbejde, ser jeg det som et meget
vigtigt vidnesbyrd på indretningen af Guds
skaberværk; vi er simpelthen skabt til at re-
spondere godt på at forholde os til alle livets
aspekter. Åbenhed og ærlighed har en direk-
te effekt på os, der virker både fysiologisk,
psykologisk og åndeligt helende. At forholde
sig til mørket fjerner ikke selve mørket, men
den fjerner skammen og isolationen. Præcis
samme princip gælder i det kristne fælles-
skab: mørket mister sin magt, når det kom-
mer frem i lyset.
Forkyndelse, samtaler og kristne fælles-
skaber, der ikke medtager livets mørkere
sider, er ikke bare overfladiske og uautenti-
ske – de forhindrer os også i at opleve denne
ressource. Det er positivt at give plads til
mørket, fordi det kan bryde isolationen og
skabe et autentisk, helt liv. Men ikke mindst
er åbenheden den eneste vej igennem mør-
ket på vej ud i lyset.
Ved netop at være ærlig om de mørke sider behøver vi ikke bruge energi på at skjule dem,
og derfor er ærlighed ofte forbundet med en stærk fornemmelse af frisættelse.
14 TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel
Stue 114Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, [email protected]
15artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO
Skræmmende ord, forvrængede ord, men
desværre også – dengang de blev skrevet
- sande ord. Ordene er mine og kommer fra
en samling af sange, som jeg kalder Stue
114. De er opkaldt efter stedet, hvor de er
skrevet: En lille, hvid stue på psykiatrisk
afdeling.
Hvordan jeg endte der, er så lang en hi-
storie, at det hele ikke kan blive fortalt her.
Den er rodet, og jeg har måttet erkende, at
jeg ikke altid selv er den bedste kilde. Men
her kommer den, helt uden filter:
Historien starter med et dødsfald. Tor,
en jævnaldrene folkeskolekammerat jeg
havde, blev ramt af en bus og døde. Han
var en god mand, der havde været en stor
del af min barndom, og selvom vi ikke
havde set meget til hinanden i årene op til
hans død, gjorde ulykken stort indtryk på
mig. Jeg blev konfronteret med døden på
en måde, der pludseligt var alt
for virkeligt.
Efter en enormt vemodig be-
gravelse kom jeg hjem, og fik det
dårligere, end jeg nogensinde
havde prøvet at have det. Kold-
sved, hjertebanken og en hjerne,
der kørte alt for hurtigt. Tanker
væltede gennem mit hoved i så-
dan en fart, at jeg ikke kunne nå at formu-
lere dem. Jeg var overvældet af dødsangst
og fortvivlelse.
En mærkelig dagJeg søgte hjælp og fik at vide, at det var en
”tilpasningsreaktion”, et ”ganske alminde-
ligt angstanfald” og en ”helt naturlig måde
at reagere på en traumatisk oplevelse.” Me-
get kunne man sige, men min søster
og jeg, som var de eneste, der havde
været vidne til denne ”tilpasnings-
reaktion”, nægtede at kalde det na-
turligt. Jeg startede hos en fantastisk
terapeut og havde et godt forløb dér,
men disse ”almindelige angstanfald”
forsvandt ikke, tværtimod eskalere-
de de, indtil jeg havde, hvad jeg sidenhen
ikke har kunnet kalde andet end en mær-
kelig dag.
Min terapeut var blevet erstattet af en
psykiater, som holdt til inde i centrum af
København. Jeg har aldrig været god til at
finde vej, men det var alligevel første gang
i 20 år, at jeg ikke havde nogen anelse om,
hvordan man kom til Nørreport. Jeg var ta-
get af sted på min brors cykel, men havde
undervejs smidt den væk og var begyndt
at løbe. Jeg oplevede alt omkring mig som
en syret tegnefilm, men på forunderlig vis
endte jeg – tre kvarter forsinket – hos min
psykiater, som allerede havde bestilt en
taxa, der kørte mig til Bispebjerg Hospital.
”Hvorfor er du her?” Dette spørgsmål
skulle jeg besvare små 20 gange inden for
de næste 24 timer, og jeg havde absolut in-
gen anelse. Jeg var der, fordi jeg havde en
maniodepressiv psykose og var i en såkaldt
blandingstilstand, men det var der altså
ikke nogen, der havde fortalt mig.
At være i en blandingstilstand er at have
symptomer fra en mani og depression på
samme tid. Jeg havde hjerneaktiviteten fra
en mani og tankeindholdet fra en depres-
sion, og det er ubeskriveligt pinefuldt. I en
mani er det normalt at føle sig som en su-
perhelt, et overmenneske der har løsningen
på alle verdens problemer. Jeg derimod var
årsagen til alle verdens problemer.
GudSpørgsmålet ”Hvorfor er du her?” blev ved
med at komme, og mine svar blev mere og
mere usammenhængende. Det fik en læge
fra et andet hospital nys om og kaldte mig
til et såkaldt SCAN-interview. Her leverede
jeg mit hidtil mest vanvittige svar, og derfor
tog det hende ikke mere end en halv time
at diagnosticere mig med skizofreni. Un-
dervejs i interviewet fandt hun ud af, at jeg
troede på Gud og tolkede det som et symp-
tom. Igen og igen skulle jeg svare på, om jeg
havde superkræfter, kunne se engle og dæ-
moner, og om jeg var Guds særligt udvalgte.
Igen og igen svarede jeg nej, og sandheden
var, at jeg aldrig havde følt, at Gud var læn-
gere væk.
Hvor var Gud i alt det her?
Hvorfor havde han forladt mig?
Hvorfor havde han ikke passet på
mig? Så han bare passivt til, mens
jeg skulle gennem den ene under-
søgelse efter den anden, få stillet
de samme opslidende spørgsmål
og sluge piller, der slog så hårdt,
at jeg sov 14 timer om dagen og
i mine vågne rendte rundt som en anden
zombie? Var Gud bare et symptom på lige
fod med mine skyldsbetonede vrangforestil-
linger? Var min tro på Gud grunden til, at jeg
var havnet på dette sindssygehospital?
Mit selvbillede var knust, og jeg følte
ikke, at der var noget tilbage i mig af den,
jeg engang havde været. At en læge var
en autoritet, man kunne være uenig med,
Når I siger mit navnMinder I mig omAt jeg ikke længere ved, hvem jeg er
Jeg burde vist kende jeres stemmer
Burde nok vide, hvem I erMen alt er støj og knitrenHvad laver jeg her?
Jeg har aldrig glemt et ansigt af de tusinde, jeg har setNu sidder de omme bag i mit hoved og bidder mig til blodsDe minder mig om hver en fejl, jeg har begået, om alt det forkerte jeg har sagtAlt det jeg fortryder og kunne have fortrudt
Jeg kan ikke blive her i denne krop, jeg vil ud, jeg vil hjem, jeg vil bortDer er for meget larm, for mange knuste hjerter og hjerter at knuse endnuJeg rev mit hjerte ud for et øjebliks fred, men smerten er ikke mereJeg ser bare jeres skuffede øjne, I stirrer og stirrerI minder mig om, hvor meget jeg har skuffet dig
Det er MIG, MIG, MIG, der får verden til at dreje.Det er MIG, KUN MIG, der får verden til at dreje. Og jeg kan ikke få verden til at dreje mere
16 TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel
havde jeg hidtil ikke vidst, så jeg slugte ikke
bare lægens piller, men også alle hendes på-
stande om mig, råt. ”Du ejer tydeligvis ikke
social intelligens”, ”du har aldrig kunnet
tænke abstrakt”, ”du har svært ved at knytte
venskaber.” På den lille, hvide stue var det
så svært at tro, at jeg for en stund gav op.
Jeg følte ingenting, forstod ingenting, så jeg
endte med at give slip.
Heldigvis gav Gud ikke slip på mig. I Mar-
kusevangeliet kapitel 2 står beretningen om
en lam mand, hvis venner bar ham frem for
Jesus. ”Da Jesus så DERES tro, siger han til
den lamme: DINE synder tilgives dig.” Min
lamme tro lå med mig i båren, men jeg hav-
de venner og familie, der bar mig og troede
for mig.
HåbOmend de piller jeg fik mod skizofreni ikke
virkede optimalt mod min lidelse, slog de
med tiden mine maniske træk til jorden,
så jeg kun var deprimeret. Det var bedre,
men så sandelig ikke anbefalelsesværdigt.
Jeg havde stadig en konstant, udefinerbar
skyldfølelse og følte mig tom og apatisk.
Noget, der var hårdt, var, at jeg ikke kunne
græde. Alle mine tunge følelser lå i et stæ-
digt vakuum og nægtede at blive forløst. En
aften havde jeg fået lov til at komme hjem
til mine forældre, hvor hele familien var
samlet. Stemningen var tung. Det var svært
at snakke om særlig meget andet end syg-
dom, og min horisont gik ikke længere end
til næste pille, jeg skulle sluge. Da blev min
svoger Jonas spurgt, om han ikke ville spille
en sang. Det ville han, og denne sang var en
tidlig version af I see these things happening
på Hymns from Ninevehs album Visions.
Alt står for fald og alt forandres her, du som omskiftes ej, vær du mig nær (Den Danske Salmebog, nummer 541).
I see children playing at the cave of the bearAnd of the lion the lamb has no fearI see the blind regain sight by spit and dirt in their eyes
Jonas’ smukke sang brød mit vakuum, og
endelig fik jeg lov til at græde som en tyk,
lille baby. Sangen, der henter sin primære
inspiration i profetens Esajas’ syn om den
Nye Himmel og den Nye Jord, talte et håb
ind i mit forhærdede hjerte og hjalp mig til
at tro på, at en dag ville jeg virkelig kunne
”se disse ting ske.” Dér begyndte et håb at
spire frem, et håb, som hjalp mig ud af båren
og hen til Jesus. Et håb, som hjalp mig til at
bede mit livs vigtigste bøn. Fuldstændig uaf-
hængigt af mine følelser, mine anfægtelser
og min tvivl, bad jeg: ”Tag det hele, Jesus!
Tag det, og bær mig.”
Og nu følger der ikke en vild beretning
om en storslået, åndelig oplevelse, der ind-
traf med det samme, men en langsom hel-
bredelsesproces, der blev sat i gang. Lang-
somt formede Gud mig og gav mig fornyet
tillid til ham, selvom der gik måneder, før jeg
egentligt følte noget.
Historien slutter ikke herEfter fem uger blev jeg udskrevet fra psykia-
trisk afdeling, men kampen var langt fra slut.
Jeg prøvede forgæves at vende tilbage til mit
job som pædagogmedhjælper, men måtte
trække mig helt fra arbejdsmarkedet. Jeg
kom videre i det psykiatriske system til et di-
striktspsykiatrisk center, hvor jeg fra dag ét
fik at vide, at jeg var fejldiagnosticeret.
På det distriktspsykiatriske center fik jeg
hjertestartende psykologhjælp, og med ti-
den fik jeg mange af mine hårde oplevelser
fra indlæggelsen bearbejdet. Jeg trappede
ud af medicinen og mærkede kræfterne
vende tilbage. Desværre kom de også for
meget tilbage, og der tegnede sig et møn-
ster. Jeg røg ind i hypomaniske faser, som
er en art lette manier. Efter nogle dage i
for højt gear ramte jeg pludseligt en væg,
for så at ryge ned i en depression eller en
blandingstilstand. Det blev til et mønster,
der indtraf så nøjagtigt, at jeg begyndte at
kunne skrive min næste depression ind i ka-
lenderen – helt alvorligt!
Jeg måtte altså indse, at jeg har en psy-
kisk lidelse, en bipolar affektiv af slagsen, og
ville komme til at leve med den resten af mit
liv. En tung ting at se i øjnene, men med ti-
den også en ting, jeg har lært at leve med. I
knap halvandet år yderligere kæmpede jeg
som en anden Sisyfos med det føromtalte
mønster, i fagsproget ‘rapid cycle’.
Kompetent lægehjælp, gode venner og
en fantastisk familie fik hjulpet mig tilbage
til livet, og i dag har jeg været stabil i mere
end et år. Og over alt dette, nej, nærmere
lige præcis i alt dette, har Gud været med
mig, beskyttet mig og bevaret mig. Som et
sennepskorn har min lille tillid til Gud vok-
set sig stor, og jeg er ham evigt taknemmelig
for, at han aldrig, aldrig forlod mig og end
ikke, da jeg gav slip på ham, gav slip på mig.
Min sygdomshistorie er ikke skrevet
færdig, og jeg kommer næppe til at leve
et liv fuldstændig fri for flere maniske eller
depressive faser, men ét står fast. Min Gud,
den uomskiftelige, vil være med mig, holde
hånden under mig og gribe mig, når jeg fal-
der og, som han har gjort efter hvert eneste
fald, rejse mig op igen.
Støjen forstummer, og nu står du derFortæller mig, at verden stadig drejerOg at jeg ikke er og aldrig varAlene
17artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO 17
Mørket er koldt, sort og dunkelt. Mørke er fravær af lys. Vi opdager let mørket, men sjældent det lys, som altid er midt i det.
Af Steffen Birkmose, kandidatstuderende i kultur og formidling, [email protected]
Glimt af lys
I skrivende stund er det december. Det er
koldt, og dagende er grå og mørke. Det er
lige gået op for mig, at jeg er færdiguddan-
net om halvanden år, og jeg snart skal være
rigtig voksen. Når jeg tænker på det, så op-
står en ulækker urolighed i mig. Jeg er single
og er bange for at ende i en lille by på landet.
I hjørnet af mit værelse står en vaskekurv,
der skriger efter at blive tømt, jeg er pænt
stresset og døjer lidt med noget angst. Der
er mange ting, jeg ikke får sørget for, og uro-
ligheden i mig vokser sig større. Jeg graver
ned i mørket og mangler en udvej.
Her sidder jeg så og skal skrive en hyldest
til lyset. Det lys jeg selv er fjernt fra. For at
prøve at hylde det tror jeg, at jeg vil prøve
at konkretisere lyset med to spørgsmål, både
for mig selv og for dig, der læser dette. Hvad
er lyset, og hvor er det lys henne i mit mør-
ke?
Det første spørgsmål er nemt, for et søn-
dagsskolebarn som mig. Svaret er altid: JE-
SUS. ”Atter talte Jesus til dem og sagde ”Jeg
er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig
vandre i mørket, men have livets lys”” ( Johan-
nesevangeliet kapitel 8, vers 12). Det andet
spørgsmål er straks sværere. Hvor er Jesus
lys i mit mørke?
Her kunne jeg sagtens skrive en lang
poetisk tekst, men det ville være løgn, for
jeg oplever ikke det der lys specielt poetisk.
Lyset er så hverdagsagtigt, at jeg tit ikke
opdager det og kigger mig blind i mørket i
stedet. Men lyset er der. Jeg vil nævne nogle
konkrete eksempler.
Jeg oplever lyset bryde igennem mit mør-
ke, når jeg går til nadver. Der opstår ingen
følelser, og det er tit, jeg ikke tænker over
det, men i nadveren så kommer Jesus kon-
kret ind i mig. Jeg kan ikke forholde mig til
det, men præsten siger, det er sandt, og så
vælger jeg at tro på det. Lige meget hvor
mange dårlige ting jeg har fyldt mig med, og
lige meget hvor mørkt mit liv ser ud, så kan
jeg modtage nadveren og vide, at det er Je-
sus kød og blod.
Hvis jeg skal opleve Jesu kærlighed fy-
sisk, så er det mine venner, jeg går til. Igen-
nem det kristne fællesskab har Jesus mu-
lighed for at give mig den krammer, som
jeg engang imellem desperat mangler. Det
kristne fællesskab fejler, og det er ikke altid,
vi er helt vildt gode til at se, når nogen har
det svært, men jeg oplever at blive omfavnet
i fællesskabet. Der er nogle, der hjælper mig
ud af mørket.
Engang imellem snakker jeg også med en
præst, som jeg har som mentor, og det er vir-
kelig også lys i mørket. Jeg kan gå rundt med
alle mine forvirrede tanker og køre mig selv
ned, men til sådan en samtale kan det hele
pludselig blive helt normalt igen.
Jeg har også oplevet, at Jesus har hjulpet
mig i helt konkrette situationer Når jeg har
syntes, det hele har været helt uoversku-
eligt, så har jeg kunne sige det til Jesus. Jeg
har klamret mig til ham og bedt inde i mit
hoved, at nu måtte han sørge for at hjælpe
mig op af mit hul. Det er ikke tit, jeg har op-
levet problemerne løst med det samme, men
jeg er altid blevet hjulpet op i løbet af noget
tid. Jeg havde fnat på et tidspunkt, og jeg er
ekstremt bange for læger. Jeg bad og bad
om, at Gud måtte fjerne min fnat, men der
skete ikke noget som helst. Men jeg skulle
lære at gå til læge, så i stedet for at fjerne
min fnat, så sørgede han for at ordne mange
af de ting, der stressede mig i den periode
eller gjorde, jeg havde det dårligt. Først bag-
efter opdagede jeg, hvor meget han egentlig
havde hjulpet, og jeg kom til sidst til læge.
Dette er min måde at hylde lyset. I første
omgang handler det om, at man skal opda-
ge, at det er der.
Dette er min måde at hylde lyset. I første omgang handler det om, at man skal opdage, at det er der.
Lyset er så hverdagsagtigt, at jeg tit ikke opdager det og kigger mig blind i mørket i stedet.
18 TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel
Af Elli Kappelgaard, psykolog, [email protected]
MørkedansMusikken pumper. Lysene blinker. I mellemrummene hersker mørket. Kroppe flakser, drejer, snor og vrider sig i mønstre. Dansegulvet er blevet en levende orga-nisme. DJ’en kan endelig ride på den bølge, det tog ham en time at starte fra lyset blev dæmpet, indtil de kropsforskrækkede subjekter glemte at tænke på, hvor fjollede de mon tog sig ud.
På et dansegulv er lyset typisk dæmpet, så
folk lettere skal kunne glemme hæmningerne
og turde slå sig løs. Lyset, derimod, kan gøre
os så selvbevidste, så vi bliver så optagede af,
hvordan vi fremstår i andres øjne, at vi glem-
mer at være til stede i nuet og fokusere på
andre og det, vi har sammen. I mørket kan vi
lettere glemme os selv. Men mørket kan ople-
ves vidt forskelligt alt efter situationen.
I det følgende vil jeg komme ind på tre
slags mørke: Den form for mørke, hvori vi på
godt og ondt kan skjule os. Det private mør-
kekammer, eller helle, hvor andre ikke har
adgang. Og endeligt det mørke vi kan blive
ramt af eller fare vild i.
Mørket som socialt eksperimentariumMørket kan virke dragende. Her kan vi af-
prøve handlinger, vi måske endnu ikke tør
foretage i fuldt dagslys.
Sociologen, Erwin Goffmann, (1922-1982)
var optaget af at studere menneskers adfærd
og sociale interaktion med hinanden i hver-
dagen. Goffmann anvendte termer fra tea-
terverden til at beskrive sine observationer
og fortolkningerne heraf. Teaterverdenen er
også baggrunden for to af hans centrale be-
greber ’frontstage’ og ’backstage’, som han
benyttede til at forklare, hvordan det mon
kan være, at vores adfærd ændrer sig, når
den bliver synlig for andre.
Han mener, at vi, i det øjeblik vi træ-
der ud af døren derhjemme, performer
og præsenterer os selv på en særlig måde
(frontstage). Det er langt fra noget, vi altid
gør bevidst. Vi kan eksempelvist tage noget
bestemt tøj på og dermed forsøge at give et
bestemt indtryk på andre mennesker. Vi kan
også have nogle forestillinger om, hvordan
andre opfatter os, som vi gerne leve op til.
Her kan det blive problematisk, hvis det er
en rolle, der begrænser os eksempelvis ved,
at vi er bange for, at rollens fernis skal krake-
lere, og vi bliver afslørede.
I frontstage skaber vi således vores egne
roller, som vi slipper, når vi atter kommer
backstage. Det kan være en form for identi-
tet, vi tager på os på studiet/arbejdet, som vi
kan aflægge os igen. Baglokalet bag scenen
(backstage) kan vi benytte til at øve os på
ting, vi endnu ikke er sikre på, at vi tør gøre i
fuldt dagslys for alles øjne (frontstage).
Sociologen ser ikke backstage-handlin-
gerne som et bedrag, der optimalt set ikke
skulle finde sted. Backstage-rummet kan
tværtimod være vældig nyttigt.
Skjult fra andres øjne kan vi foretage eksperimen-ter, vi endnu er usikre på, om holder vand.
19artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO
Mørket som skjulestedSkjult fra andres øjne kan vi foretage ekspe-
rimenter, vi endnu er usikre på, om holder
vand. Vi kan øve os på dansetrin, øve os i
øvelokalet med bandet eller forestille os,
hvad vi ville sige til den person, vi ikke tør
sige de risikable ord til, der kan ende i en
afvisning. Vi kan prøve kontroversielle hold-
ninger af, der ikke ville falde i god jord i fa-
milien, i omgangskredsen, på studiet/arbej-
det, i kirken eller lokalsamfundet, og som vi
ikke er parate til at bringe med ud frontstage
og i lyset.
På den anden side giver mørket også mu-
lighed for at skjule ting med andre hensigter.
Vi kan ønske at skjule sandheden og holde
afstand til dem, der ellers kunne komme tæt
på os af frygt for, at de ellers skulle afvise os.
Vi kan gemme det bort, vi ikke ønsker, andre
skal vide om os. Vi kan lyve for andre og be-
drage os selv. Og i mørket farer man lettere
vild. Mørket kan således både bringe os tæt-
tere på og længere fra hinanden.
Tag vare på dit mørkekammer Sindet kan også fungere som et godt skju-
lested, et trygt helle. Det kan måske betrag-
tes som en fotografs mørkekammer, hvor vi
langsomt fremkalder sarte billeder, der kan
indeholde stor betydning. Lukkes hvem som
helst ind, kan det ikke blot forstyrre proces-
sen, men ødelægge resultatet. Vi skal tage
vare på os selv. Ikke alle har krav på adgang
til vort mørkekammer.
Den katolske præst, Henri Nouwen (1932-
1996), der også underviste i sjælesorg og
psykologi, illustrerer det i bogen Stemmen i
mit indre med billedet af en middelalderborg
med en voldgrav og en vindebro som eneste
adgang til den indre borggård. Han påpeger,
at det ikke er sundt altid at have vindebroen
nede, så alle frit kan galoppere ind i ens pri-
vatsfære. Der skal være et helligt rum i os
alle, som kun de nærmeste bliver inviteret
ind i – ikke fri adgang, så alle kan invadere
det. Er vindebroen aldrig nede, snyder man
på den anden side sig selv for oplevelsen af
fællesskab med andre. Så bliver ensomhe-
den den mest trofaste gæst.
Ufrivilligt mørkeMørket er dog ikke altid selvvalgt. Ind i mel-
lem kan det opleves, som om vi er faldet ned
i et mørkt hul eller er blevet omklamret af
en mørk tåge, vi ikke kan komme op eller ud
af. Mørke tanker, skygger af sorg, bundløse
dyb af depressioner, tåger af forvirring og
uklarhed. Vi kan ikke længere finde lyset og
oplever en grundlæggende ensomhed i mør-
ket, som selv ikke de mennesker allertættest
på os helt kan forstå. Nogle gange kan det
synes, som om Gud er blevet væk, og vi kan
opleve det som om, vi også bliver væk for os
selv. Salmernes Bog er fuld af eksempler på
dette fra et første persons perspektiv.
Da er det godt at minde sig selv om, at
Gud også er i mørket. Jeg tilbragte for nogle
år siden en påske i det tværkirkelige fælles-
skab, Bjärke-Säby i Sverige. Det, som står
stærkest for mig, var opdagelsen af, at der
er en dag i kirkeåret tilegnet dem, der van-
drer i mørket og Dødsskyggens Dal, nemlig
dagen mellem Langfredag og Påskemorgen,
hvor Jesus steg ned i Dødsriget. Han, som
overvandt Døden og alle mørkets kræfter
Påskemorgen, er også i det allertætteste,
uigennemtrængelige mørke. Det kan virke
frygtindgydende i de situationer, hvor man
har lyst til at skjule sig i skyggerne, men kan
være en enorm trøst for den, der oplevelse
af at være ensom, forladt og fanget i mørket.
For Jesus er mørket lyst som dagen.
Hvilket slags mørke er dit mørke?Hvilken form for mørke, er dit mørke? Er det
et mørke, hvori du skjuler det, du skammer
dig over? Det, du ønsker, ingen anden skal
se? Eller er mørket et socialt eksperimenta-
rium eller som en fotografs mørkekammer,
hvor skrøbelige, potentielt fantastiske, men
endnu ikke flyvedygtige ideer udruges i ro
mag og beskyttet tryghed? Er mørket det,
der adskiller dig fra mennesket ved siden af
dig (og dig selv)? Eller har du en oplevelse af,
at det adskiller dig fra Gud på et tankemæs-
sigt, emotionelt eller åndeligt plan?
Mørket vil uundgåeligt være til stede i en
brudt verden. Og det er ikke enkelt at skelne
mellem, hvornår mørket skjuler, hvad der
burde komme frem i lyset, og hvornår det
kan tjene til at blive til et barmhjertigt rum
for fejlbarlige mennesker, der danser på livet
løs med tvivlsomme trin. Men tænk, hvis vi
kunne begynde at tale nådigt, frisættende
og ærligt med hinanden om dette – sandhe-
den tro i kærlighed.
Der skal være et helligt rum i os alle, som kun de nærmeste bliver inviteret ind i – ikke fri adgang,
så alle kan invadere det.
20 TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel
Julen er netop ovre. Vi har festet, spist til vi næsten sprængtes, brugt flere penge end vi havde. Og nu er det hele ovre og vi er lettede og har det godt. Måske… Det er ikke kun i vores moderne verden, at man har oplevet tomheden. Prædikeren skrev en hel bog om tomheden, som vi mennesker kan føle.
Af Gerhard Jónsson Mikkelsen, præst i Karlslunde Strandkirke, [email protected]
Jagen efter vind
Vi løber og løber. Løber stadig hurtigere. Vi
jager efter tilbud, relationer, popularitet,
topkarakterer, karriere, kæreste, ægtefælle,
børn, hus og bil. Det virker så meningsfuldt,
når vi er på farten, men vælger vi at standse
op, er det som om, at denne jagen efter det
fuldkomne liv giver bagslag – og vi spørger
os selv, hvad vi egentlig laver: ”Vi jager!”, si-
ger vi ufortrødent. ”Jager hvad?”, spørger vi i
næste åndedrag. Der er tavst. Ja, det er som
om, at jagtens genstand med dette spørgs-
mål ikke længere giver mening. Intet svar
på dette spørgsmål synes at være fyldestgø-
rende. Og midt i vores jagen rammes vi af
tomhed. Vi rammes af trivialitet. Af kedsom-
hed og meningsløshed. Forgængelighedens
vilkår har ramt os. – Nu er alt kun tomhed
og jagen efter vind.
Ovenstående erfaring er ikke helt ukendt
for det moderne menneske. Det ligger som
en grundklang i tilværelsen, at dette liv på
jorden er forgængeligt. Og vi forsøger at
fylde betydning og evighed ind i alting for
at give livet mening. Men hvad nu, hvis en
del af svaret er, at der ikke gives en fuldkom-
men mening? Hvad nu, hvis denne bratte
opbremsning i livet egentlig er en sandheds-
erkendelse? Hvad nu, hvis vi i vores mest
lykkelige øjeblik erfarer en snert af vemod
eller kedsomhed? Ja, hvordan kan det være,
at man efter at have fået en topkarakter til
en eksamen midt i lettelsens suk mærker en
følelse af tomhed og meningsløshed?
Prædikeren – en moderne tænkerDet er lige præcis disse spørgsmål, vi møder
hos den mest gådefulde - og måske den mest
udfordrende – tænker i det gamle testamen-
te, nemlig prædikeren i Prædikerens Bog.
Måske er denne gamle bog den mest moder-
ne, der nogensinde er skrevet. Prædikeren
tænker, som var han havnet i vores moderne
sindsstemning, hvor selvmord, stress og ked-
somhedssymptomer sætter deres præg som
aldrig før. Prædikeren er med andre ord en
befriende tænker. Og så delte han allerede
sine tanker på gammeltestamentlig tid.
Dog har der til alle tider været en berø-
ringsangst over for Prædikerens Bog; for
hvordan kan der være plads til en bog i bibe-
len, som slår på, at ”alt er tomhed og jagen
efter vind”? Og hvor er Gud i alt dette?
Tomhed er en følelseDa jeg i mine studieår havde læseplads ud til
Købmagergade i København, var det til tider
et ejendommeligt syn at se ned på folke-
mængden, der kom bærende på poser, børn
og store pengepunge. Det mest spændende
studie af dem alle var at iagttage gaden i
december måned, hvor mennesketilstrøm-
ningen steg for hver dag. Særligt bemærkel-
sesværdigt var det at iagttage, hvordan folk
begyndte at gå hurtigere og hurtigere, som
julemåneden skred frem – og hvordan de
overflodsagtige julesmil blev erstattet med
rynker i panden og en stresset mine; alt for
at blive færdig til jul! Og tilbage sad jeg og
grundede på følgende spørgsmål: Hvor er
det indholdsrige i alt dette? En følelse, som
jeg måske delte med få – men trods alt en
følelse. Og i takt med, at jeg december efter
december har stresset over min egen liste af
gaveindkøb, så er denne følelse blevet gen-
kaldt igen og igen. For det virker så formåls-
løst, at vi bruger al vores tid, overskud og
penge på en enkel festaften, for dagen efter
at sidde med en følelse af tomhed.
Og dette er nemlig pointen: At tomhed er
en følelse. Måske har det noget med virkelig-
heden at gøre, men det er først og fremmest
en følelse. En oplevelse. En sindsstemning.
Og denne følelse kan sætte sig som et gråt
slør over hele vores tilværelse, hvor alt sy-
nes tomt og meningsløst. Og selv om det
kan diskuteres, hvilken plads følelsen skal
Ja, hvordan kan det være, at man efter at have fået en topkarakter til en eksamen midt i lettelsens suk
mærker en følelse af tomhed og meningsløshed?
21artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO 21
have i vores vurdering af tilværelsen, så kan
der aldrig herske tvivl om, at mennesket har
en sanselig ’kanal’, hvor livet kan føles an-
derledes end en umiddelbar erkendelse.
Dette ser prædikeren i Prædikerens Bog.
Han ser, at livet er noget, der erfares og ikke
kun defineres af en højere magt eller ideal.
Livet erfares, så længe det leves. Og den er-
faring, som alle mennesker bliver mødt med,
er, at livet er spændt ud mellem mening og
meningsløshed, mellem glæde og sorg, mel-
lem godhed og ondskab. En spænding som
prædikeren på fremragende vis beskriver
med modpolerne ”spis, drik og vær glad” og
”alt er tomhed og jagen efter vind”.
Det hebraiske ord ’hevel’, som vi i den
danske, autoriserede bibel har oversat med
’tomhed’, har ud fra sin rod betydningen ’ån-
depust’ eller ’damp’, hvilket spiller på, at no-
get er forgængeligt eller ophørligt. Og tager
man denne betydning med i prædikerens
udtalelser om livets tomhed, så har han jo
til dels ret. Livet her på jord er forgængeligt!
Og for at uddybe sin pointe, knytter prædi-
keren til, at alt er ”jagen efter vind.” Ordspil-
let er ikke til at tage fejl af: Ligesom vinden
er flygtig, lige så erstattes åndepustet i et nu
af et åndedrag. Vinden og åndepustet eksi-
sterer det ene øjeblik, men forsvinder i det
næste. Det er sådan forgængelighed funge-
rer. Og dette er prædikerens erfaring.
Gud er hos os midt i følelsen af tomhedenEn erfaring som vi også kan genkende i dag.
Vi kan alle sammen blive ramt af erfaringen
af, at dét, der var, ikke længere er. Og Guds
eksistens er ikke nødvendigvis en garanti for
den modsatte oplevelse. Selvfølgelig er Gud
i stand til at gøre det umulige. Gud kan sag-
tens give mening ind i det meningsløse. Han
kan sagtens redde os ud af kedsomheden.
Men det ændrer ikke ved, at et menneske
kan opleve livet svært. Det ændrer ikke ved
den følelse, man sidder med. En tro på al-
tings meningsgiver – nemlig Gud – fratager
ikke mennesker fra at føle sorg, lidelse og
meningsløshed. Og glem de usande floskler
om, at ”det, du ikke dør af, gør dig stærk”,
for indimellem vil livet erfares som ”tomhed
og jagen efter vind.” Og der vil være mod-
gang, som ingen mening har i sig – ene og
alene fordi der ingen mening gives. At give
mening er ikke det, der gør Gud til Gud. Nej,
det er, at Gud kan være hos os midt i vores
meningsløshed. At Gud er hos os midt i fø-
lelsen af tomhed.
Og læser man prædikerens bog vil man
opdage, at prædikeren – midt i denne spæn-
ding mellem tomhed og ”spis, drik og vær
glad” – opmuntrer til, at man under alle om-
stændigheder husker på, at livet er en gave
fra Gud. Livet er en gave. Men hvordan kan
det spændingsfyldte liv mellem mening og
meningsløshed opleves som en gave? Dette
melder prædikerens historie intet om. Men
dette tager intet fra prædikerens berømte
ord om livets spænding. Og derfor er det
også den mest moderne bog; for midt i den-
ne erfaring af et udspændt liv, så er Gud ikke
taget ud af ligningen. Men hvordan hænger
det sammen? Det er jo gådefuldt. Uforstå-
eligt. Ja, det lyder nærmest som tomme ord
og jagen efter vind. Lidt ligesom denne ar-
tikel, som i et nu vil forsvinde som et vind-
pust…Eller vil den?
Prædikeren ser, at livet er noget, der erfares og ikke kun defineres af en højere magt eller ideal.
22 TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel
Helvede er stedet, hvor det ultimative mørke findes. Det er stedet, der per definiti-on er dårligt. Det er stedet med gråd, tænderskæren og ikke ret meget andet. Men ifølge Gud er det også et sted med retfærdighed, hvor provokerende og forfærde-ligt det end lyder.
Af Claus Tøndering, civilingeniør, [email protected]
Har I nogen side være ude for meningsud-
vekslinger i stil med disse:
• Gud er kærlighed og ønsker at tilgive selv den
største forbryder.
– Jamen, Gud kan da ikke bare lukke øjnene
for mord og voldtægt og børnemishandling
og sådan noget! Det er da ikke rimeligt!
• Gud er en vred og straffende Gud der hævner
ondskaben og sender dens udøvere til Helvede.
–Sikken en frygtelig, middelalderlig holdning!
Når man taler om kristendom med andre
mennesker, sker det ikke sjældent, at man
støder på indvendinger som dem, der er
nævnt ovenfor. For mange mennesker er det
åbenbart uacceptabelt, at Gud vil tilgive, og
det er også uacceptabelt, at Gud vil straffe.
Men hvordan skal vi forholde os til det?
For det er jo en kendsgerning, at Bibelen
både taler om den kærlige, tilgivende Gud
og om den vrede, hævnende Gud. Hvordan
hænger det sammen?
I det følgende skal vi se lidt nærmere på
Guds hævn og på Helvede.
Nogle af de bibelsteder, vi har vanske-
ligst ved at forstå, har at gøre med Guds
hævn. Der er masser af dem, især i det
Gamle Testamente. For eksempel: ”Herre,
du hævnens Gud, du hævnens Gud, træd
frem i stråleglans!” (Salme 94, vers 1). I det
Nye Testamente tales der ikke så meget
om Guds hævn, til gengæld taler Jesus ofte
om Helvede, det sted hvor Guds dom over
menneskeheden kommer til udførelse. For
eksempel: ”Ve jer, skriftkloge og farisæere,
I hyklere! [...] Hvordan vil I undgå at blive
dømt til Helvede?” (Matthæusevangeliet ka-
pitel 23, vers 29 og 33).
Hvad skal vi stille op med den slags bibel-
steder? Hvordan forener vi dem med troen
på en kærlig Gud? Kristne har i århundre-
der kæmpet med dette spørgsmål, og rigtig
mange er nået til den konklusion, at Helvede
ikke eksisterer, altså at der på en eller anden
måde er tale om tomme trusler, når Jesus ta-
ler om Helvede og den evige fortabelse.
Men hvis man tager Bibelens ord for
pålydende, kommer man ikke uden om, at
der findes et virkeligt Helvede. Og det er
en kendsgerning, at Jesus, den person som
mere end nogen anden forkynder os Guds
kærlighed, samtidig er den person, som flest
gange nævner Helvede. På en eller anden
måde må der altså være en forbindelse mel-
lem Guds kærlighed og Helvede.
For at nå frem til en forståelse af dette,
er der to vigtige ting, vi skal være opmærk-
somme på:
Den første og væsentligste fejlopfattel-
se vi må gøre op med, er forestillingen om
Helvede som Djævelens bolig. Vi kender vel
alle sammen vittigheder, der bygger på, at
Djævelen piner de fortabte i Helvedes ild.
Vittighederne antyder, at i Helvede regerer
Satan på samme måde, som Gud regerer i
Himlen. Når en sjæl går fortabt, påstås det,
sender Gud den til Helvede, hvor den bliver
modtaget af Djævelen og hans håndlangere,
som overgiver den fordømte sjæl til evige
pinsler. Men ifølge Bibelen regerer Djæve-
len ikke i Helvede. Tværtimod! At det skulle
være Djævelen, der piner de fortabte i Hel-
vede, er en overtro, der intet har med Bibe-
lens lære at gøre.
Men hvis man tager Bibelens ord for pålydende, kommer man ikke uden om,
at der findes et virkeligt Helvede.
HELVEDE
23artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO
Bibelen siger flere steder, at Helvede er det
sted, hvor Djævelen og hans medarbejdere
får deres endelige dom. I den berømte lig-
nelse om verdensdommen fortæller Jesus
om, hvordan han på dommedag skal skille
de gode fra de onde. Til de onde vil han
sige: ”Gå bort fra mig, I forbandede, til den
evige ild som er bestemt for Djævelen og
hans engle.” (Matthæusevangeliet kapitel
25, vers 41).
Helvede er Guds redskab. Det er Gud –
ikke Satan – der hersker over Helvede. Gud
bruger Helvede til at fjerne ondskaben fra
verden. Derfor er Helvede en god ting.
Den anden ting, vi skal hæfte os ved,
er så banal, at den næsten lyder tåbelig:
Ondskab er ondt! Derfor er det godt, når
ondskab udslettes. Det er godt, når børn
ikke længere skal misbruges, det er godt,
når kvinder ikke længere voldtages, det er
godt, når mennesker ikke længere torture-
res, det er godt når bagtalelse, misundelse
og had forsvinder.
I klassisk kristendom har vi lært, at vi alle
er syndere. Vi er ikke bedre end de værste
forbrydere, og derfor må vi klynge os til for-
ventningen om Guds nåde og tilgivelse. Det
er en god og rigtig holdning, men desværre
betyder det ofte, at vi er tilbøjelige til at ba-
gatellisere synden. Vi forventer, at Gud i sin
tilgivende kærlighed møder vores fejltrin
med ord som: ”Det gør ikke noget.”
Men hvis Guds eneste kommentar til
ondskab var, ”det gør ikke noget,” ville han
ikke være en kærlig Gud. Hvad skal Gud
sige, når et menneske misbruger og torte-
rer et barn? ”Det gør ikke noget”? Det ville
være en grusom Gud, der tog så let på men-
neskers synder. Selvfølgelig gør det noget,
når mennesker piner og plager hinanden!
Guds kærlighed er heldigvis alt for stor til,
at han kan lukke øjnene for et menneskes
overgreb mod et andet. Når Gud ser ond-
skab iblandt os, ligger intet ham fjernere
end et ”det gør ikke noget.” For det gør i
allerhøjeste grad noget.
Guds svar på vores synd er ikke et ”det
gør ikke noget”. Guds svar er meget mere
voldsomt: ”Dine overtrædelser fortjener
dødsstraf, men jeg vil selv påtage mig skyl-
den for det du har gjort. Jeg vil bære dine syn-
der, og derfor vil jeg blive straffet for dem.”
Det er i dette lys, at vi skal læse om Guds
hævn og om Helvede.
Salme 94, vers 1 siger: ”Herre, du hæv-
nens Gud, du hævnens Gud, træd frem i
stråleglans!” Men i vers 6 fortælles det,
hvorfor Gud hævner: ”Enken og den frem-
mede slår de ihjel, faderløse myrder de.” Vi
ser, at formålet med Guds hævn er at ud-
slette ondskab. Det handler om mord på en-
ker, på fremmede, på faderløse. Det handler
om voldelige overgreb på svage mennesker.
Guds hævn tjener kun ét formål: Udryddel-
se af ondskab.
”For han der hævner mord, husker dem,
han glemmer ikke de hjælpeløses skrig,” si-
ger Salme 9, vers 13. Guds vrede, Guds hævn
er altid et udtryk for kærlighed. Kærlighed til
de hjælpeløse der skriger.
Her adskiller Guds hævn sig naturligvis fra
et menneskes hævntørst. Når et menneske
ønsker at hævne sig, sker det ud fra en læng-
sel efter at volde andre ondt. Guds hævn er
helt anderledes. Dens eneste formål er at ud-
rydde ondskab.
Også Helvede skal ses i samme lys. I Hel-
vede møder den ondskab, der ikke ønsker
tilgivelse, sin dom. Og Guds dom er glæde-
lig, for den viser, at Gud ikke vil acceptere
ondskab.
Men naturligvis har Gud ikke lyst til at
straffe. Når vi forfærdes ved tanken om, at
mennesker går fortabt, gør Gud det i endnu
højere grad. Når vi bliver fortvivlede ved at
tænke på vores gode ikkekristne venners
skæbne efter døden, bliver Gud det i endnu
højere grad. Og der findes et alternativ til
Helvede. Gud har en anden måde at fjerne
ondskab på: Han er villig til selv at påtage sig
ansvaret for ondskaben.
Deri ligger håbet for os onde mennesker:
Vi kan bede Gud om tilgivelse, vi kan bede
ham tage vores skyld på sig. Det betyder
ikke, at han siger ”det gør ikke noget” til vo-
res synd, men det betyder, at han påtager sig
skylden og straffen. Når vi tager imod Jesus,
tager han vores skyld fra os. På den måde
kan ondskaben fjernes fra vores liv, uden at
der er brug for hævn eller Helvede.
Guds hævn er helt anderledes. Dens eneste formål er at udrydde ondskab.
24 TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel
Tomhedens fyldeMindfulness boomer i disse år og får stadig større udbredelse inden for stressbe-handling, smertereduktion, selvudvikling og personlig velvære. Selvom begrebet og en række af dens praksisser er hentet fra buddhismen beskrives Mindfulness som ikkereligiøs. Alligevel formidles ofte en psykologi og et menneskesyn, som er meget anderledes end et bibelsk menneskesyn. Derfor må kristne være opmærk-somme på, hvad der tilbydes.
Af Ole Skjerbæk Madsen, missionspræst Areopagos
Moderne vestlig Mindfulness er ikke mindst
udviklet med udgangspunkt i Jon Kabat-
Zinns arbejde i stressreduktionsklinikken
på University of Massachusetts og lanceret
som mindfulnessbaseret stressreduktion. Han
har udgivet klassikeren inden for Mindful-
nesslitteratur Full Catastrophe Living i 1990,
og som kom på dansk i 2012 på Dansk Psy-
kologisk Forlag: Lev med livets katastrofer. Så-
dan bruger du din krops og dit sinds visdom til
at håndtere stress, smerte og sygdom.
Jon Kabat-Zinn definerer Mindfulness
som ”at være nærværende i Nuet, eller op-
mærksom fra det ene øjeblik til det næste.”
Mindfulness handler altså om opmærksomt
nærvær i Nuet og om at møde tilværelsen
og omstændighederne uden (for)dom. Når
mennesker lærer at være nærværende i
Nuet, kan de også bryde gamle og uhen-
sigtsmæssige handlingsmønstre og vaner.
Læser man Jon Kabat-Zinns bog, er der
mange praksisser og indsigter, som også
kendes fra kristen trospraksis, blandt an-
det åndedrættet som basispraksis; dertil
kommer opmærksomheden på kroppen:
fornemmelsen af at sidde, jordforbindelse
og opmærksomhed på fødder, hænder og
brystregion. Vi deler formentlig også en ho-
listisk forståelse af mennesket i relation til
sundhed og sygdom, at krop og psyke sam-
virker, og at der også er et åndeligt aspekt
af at være et helt menneske. Og vi er fælles
om, at det opmærksomme nærvær i Nuet er
afgørende og at komme ud over vore dom-
me, vores automatiske reaktionsmønstre.
Er mindfulness buddhisme?Alligevel rejser Mindfulness er række
spørgsmål, som det er nødvendigt at forhol-
de sig til. Disse spørgsmål handler dels om
betimeligheden af Mindfulness i erhvervsli-
vet, på arbejdspladser, i sundhedssektoren
og offentlige institutioner, dels om det men-
neskesyn, som formidles, herunder hvor
stor en rolle buddhismen spiller i Mindful-
ness uanset hævdelsen af Mindfulness som
en neutral, ikkereligiøs praksis.
For religiøse mennesker er spiritualitet
aldrig en neutral praksis. Hvor sekulariseret
disse praksisser med rod i Østens spiritua-
litet end er, betyder det jo ikke, at de ikke
længere er spirituelle, og at deres psyko-
logi ikke er farvet af deres oprindelse. Jon
Kabat-Zinn lægger da heller ikke skjul på, at
Mindfulness har hentet værdifulde teknik-
ker i Østens meditationspraksis og spiritu-
elle psykologi.
Mindfulness udgør i Buddhismen en
del af den rette otteleddede vej, som fører
til oplysning: Ret anskuelse, ret beslutning,
ret tale, ret handlemåde, ret levemåde, ret
stræben, ret eftertanke (Mindfulness), ret
selvforståelse.
I en Mindfulnesssammenhæng forstås
mennesket primært som bevidsthed, mens
mennesket i kristen forstand forstås som
person. Dette kommer til udtryk både i for-
ståelsen af Nuet og i forståelsen af opmærk-
somt nærvær.
Nuet og tomhedenNår Mindfulness fastholder Nuet som det
eneste virkelige, kan det give en oplevelse
af virkelig at være til stede i livet. Der er
altså tale om en accept af livet, som det
former sig her og nu: situationen, omstæn-
dighederne, kroppen og så videre. Men der
kan også blive tale om en opløsning af virke-
ligheden. Hvis Nuet er det eneste virkelige,
er livet måske bare et bevidsthedsflow. Vir-
keligheden er så kun den oplevede virkelig-
hed; resultater er, at tilværelsen og verden
opleves som en illusion. Subjekt-objekt erfa-
ringen og dermed jeg-du relationen ophæ-
ves i en non-dual bevidsthed. Mindfulness
er da også i sin oprindelse vejen til at gen-
nemskue lidelsens og tilværelsens illusori-
ske karakter.
En populær udgave af et buddhistisk
tilværelsessyn møder os i Eckhart Tolles
Nuets kraft. Han hævder, at Nuet er den
eneste virkelighed; der er ikke liv uden for
Nuet. Buddha talte om tomheden, og Tolle
hævder, at det er en formløs, tidløs tilstand.
Tolle identificerer vores eget væsens indre
natur med det ingenting, der gik forud for
For religiøse mennesker er spiritualitet aldrig en neutral praksis.
25artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO 25
Big Bang. Det er denne identitet af vores in-
dre væsen og tomheden, som erfares i Nuet
som en udifferentieret bevidsthed. Den udif-
ferentierede bevidsthed har to bevægelser:
udefter, idet den finder udtryk i tid og rum,
i galakser og stadig mere komplekse livs-
former, i tanker og forestillinger; tilbage for
at blive sig sin egen tidløse og grænseløse
rummelighed bevidst. Den oplysning af sin-
det, som Eckhart Tolle formidler, handler om
det sidste.
Mindfulness kan altså føre til en erfaring
af tomhed, både i en positiv og en negativ
forstand. Positivt er der tale om en tomhed,
hvor mennesker er befriede fra de illusio-
ner, som binder vores tilværelse i fortid og
fremtid og eventuelt i sanseverdenen. Men
tomheden kan også opleves truende, når
den synes at ende i en opløsning af person-
ligheden eller jeg’et.
Den ikkedømmende holdning kan tilsva-
rende indebære en afstand til medmenne-
sket. Hvis det ikkedømmende nærvær alene
handler om at være en objektiv betragter
af omstændighederne, ophører nærværet
set med kristne øjne med at være opmærk-
somt på medmennesket; dette kan føre til et
disengageret forhold til medmennesket og
lidelsen i verden, en accept af status quo, en
fatalistisk holdning til livet.
Tro, håb og kærlighedSom kristen forstår jeg mennesket som per-
son; det betyder, at hvem jeg er ikke kan
forstås uden om relation og udvikling (histo-
rie). Derfor lægger et kristent menneskesyn
mere vægt på tro, håb og kærlighed end på
Nuets kraft. Troen som tillid har med erfa-
ring og relation at gøre og forholder sig til
Guds åbenbarings historie og menneskets
egen historie; håbet handler om formål,
retning, udvikling, helliggørelse, altså at det
kommende Guds Rige manifesterer sig ind
i nutiden; kærligheden handler om Nuet og
samler tro og håb i relation, nærvær, tjene-
ste; kærligheden binder livet sammen og ser
og elsker det skabte som virkeligt.
Man bliver ikke buddhist af at praktisere
de åndedræts- og kropsøvelser, Mindfulness
har videreudviklet; de er i og for sig univer-
selle. Mindfulness bliver først problemati-
ske kristent set, hvis det vil gøre det ud for
kristen trospraksis, eller hvis et buddhistisk
præget tilværelsessyn overtages. Man kan
ChristfulnessOle Skjerbæk Madsen har udviklet
begrebet Christfulness, til mennesker
som søger inspiration i Mindfulness
og andre sekulariserede former for
østligt inspireret spiritualitet. Hermed
fastholdes Jesus Kristus som fokus i
kristen trospraksis.
Læs mere og find ressourcer på
christfulness.dk
Mindfulness bliver først problematisk kristent set, hvis det vil gøre det ud for kristen
trospraksis, eller hvis et buddhistisk præget tilværelsessyn overtages.
forveksle tomhedserfaringen i Mindfulness
med erfaringer fra kristne mystikere, som fx
kan tale om sjælens eller sansernes mørke
nat. Den buddhistiske tomhedserfaring er
dog ikke identisk med en kristen oplevelse
af mørke eller tomhed. Mindfulness har ret
i, at vi ofte ser på omverdenen og os selv
på en fordomsfuld måde. Også kristne må
renses for forestillinger om Gud, sig selv og
omverdenen – ikke for at ende i en skabel-
sesfornægtende tomhed – men for at for-
enes med Gud i Kristus Jesus. Det handler
om, at vort gamle menneske må dø, for at vi
kan have livet i Kristus, og at han må bo ved
troen i vort hjerte.
26
Når Gud er tavs
Leif Andersen108 sider99,95 kr.Lohse, 2014
BØGER
26
Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, [email protected]
Hvad Guds rolle i den lidelse og ondskab,
vi oplever i verden, er, har beskæftiget
de fleste kristne. Oveni er det dér, mange
ikkekristne mennesker starter, når de vil
snakke om tro.
Der er mange forskellige måder at
gå til lidelsens problem på: intellektuelt,
polemisk, anfægtet, skråsikkert, troende,
tvivlende, håbende. Inden for teologien er
der særligt to felter, hvor dette spørgsmål
i særdeleshed fylder, nemlig systematik-
ken og sjælesorgen. Systematik har at gøre
med troslære, hvad Bibelen og de kirkelige
bekendelser siger, mens sjælesorg handler
om, hvordan man som kristen trøster og
støtter en lidende.
2 i 1I bogen Når Gud er tavs tager Leif Ander-
sen fat i lidelsens problem ud fra både et
systematisk og et sjælesørgerisk perspektiv.
Bogen er delt op i to dele: "Når Gud er tavs"
og "at søge Guds kærlighed". Ikke forstået
sådan at den ene del er systematisk, mens
den anden er sjælesørgerisk – slet ikke. Det
er fuldstændigt centralt for Leif Andersen at
gå til lidelsens problem, Guds almagt og det
onde med begge briller på. "Knivskarpe, dog-
matiske distinktioner kan være både gode og
nødvendige. Men den rette rækkefølge er langt
vigtigere: Først må tilliden til Guds kærlighed
være vundet! - derudfra kan så (måske) hans
almagt blive til trøst" (side 71). Man kan sige,
at systematikken og sjælesorgen i denne
henseende giver hinanden berettigelse.
En mand på vandringI 1987 skrev den selv samme Leif Andersen
bogen Gud, hvorfor sover du?, som også be-
handler dette emne. Den læste jeg for nogle
år siden, og den har været med til at forme
mit (og mange andres) syn på, hvordan man
skal forstå forholdet mellem Guds almagt
og det onde, der sker i denne verden. At
Leif igen i 2014 udgiver en bog om dette
emne, siger ikke blot noget om, at det er
vigtigt at forholde sig til, men også at han
selv har været – og fortsat er – på vandring
i forhold til at finde sit ståsted. Det kan
måske lyde som en anklage herfra, men det
er det på ingen måde! Tværtimod beundrer
jeg den respekt og ikke mindst ydmyghed,
han besidder, når han går til Bibelen. "Der
er sommetider en barriere af mistænksom-
hed og stereotype forestillinger om teologers
selvtilfredse verdensfjernhed – en barriere, det
kan være meget svært at gøre noget ved. For
den forsvinder ikke nødvendigvis, fordi man i
en prædiken vover pelsen og kommer med per-
sonlige, hudløse eksempler. Vores dogmatiske
nøjsomhed i dette emne er ikke bare en myste-
riets "theology of the gaps", en teologisk nød-
løsning, hvor vi stopper hullerne i vores viden
om Gud ud med ord som gåde og mysterium.
Det hører til vores bekendelse til Gud, at han
er uudgrundelig. Det er en teologisk nødven-
dighed at hævde mennesketankens kommen
til kort; vi slutter ikke bare nødtvungent af
med at erkende vores teologiske uformåenhed
- vi begynder med at erklære og bekende den,
simpelt hen når vi siger: Vi tror på Gud." (Side
101) En forbilledlig og opmuntrende tilgang,
der på mange måder tiltaler en ung og som
oftest forvirret mand som mig.
KontekstEn anden grund til, at bogens emne blev re-
aktualiseret, var en konference i kølvandet
på, at Peter Olsen fra Dansk Bibel-Institut
skrev en afhandling (og efterfølgende en
meget omtalt artikel) om Guds forsyn. Må-
let med konferencen var ikke at sætte punk-
tum ved debatten, men snarere at være et
springbræt til at grave endnu dybere ned i
lidelsen problem, og det er Når Gud er tavs
også et eksempel på. Bogen indholder et af-
snit, der kommenterer på Peters afhandling,
og det kræver en rimelig stor indsigt i hans
forsynsteologi at få noget ud af denne del.
Jeg giver Når Gud er tavs mine varmeste
anbefalinger og vil opfordre dig til at læse
den, om du så er skråsikker, anfægtet, tro-
ende, tvivlende eller håbende.
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27bøger · 2015 · # 1 · TIL TRO 27
Hvordan lede et åbent bibelstudie?
Rebecca Manley Pippert96 sider99,95 kr.Credo, 2014
Af Mathias Wibo Kure, danskstuderende, [email protected]
For tiden snakkes der en del om såkaldt
’missional livsstil’, det at vi som kristne
altid og allerede er i mission, og ofte med
den underliggende pointe, at vi bør droppe
event-tankegangen, når det kommer til det
at række evangeliet videre. Og skulle det
nu være noget nyt? Næh, egentlig ikke.
Med hendes måske mest kendte bog Ud
af Saltbøssen (1979, da overs. 1985), satte
Rebecca Manley Pippert netop spot på
evangelisation som en livsform. Nu er endnu
en af Pipperts bøger tilgængelig på dansk.
En lille og hurtiglæst sag om en af hendes
allerstørste kæpheste: Den åbne bibelstu-
diegruppe (herefter ÅBS).
I Hvordan lede et åbent bibelstudie? deler
Pippert ud af sine mange års erfaringer med
evangelisation og det at møde mennesker,
hvor de er. ÅBS er for Pippert et godt sted at
pege på Jesus, og bogen igennem insisterer
hun på at være både praktisk og opmun-
trende. Konkrete anvisninger såvel som
generelle refleksioner spejles i Guds løfter
på området.
Fordoblingens fortællekunst I bogens første og længste kapitel giver
Pippert en solid indføring i idéen om og
med ÅBS. Med vanlig sans for fortællingens
kraft, iscenesættes introduktionen som et
tilbageblik: ”En eftermiddag i oktober var
jeg på vej over til min veninde Nancy, hvor
vi skulle mødes til bibelstudie sammen
med vores naboer […] pludselig kom jeg
til at tænke på dengang, jeg selv fik lyst til
at være med i sådan en gruppe […]” (side
9). Via indfaldet tager Pippert sig selv og
sine læsere med tilbage i tiden, da hun som
udvekslingsstudent i Barcelona første gang
hørte om konceptet og blev varm på idéen.
På side 13 er vi atter tilbage i oktobernu-
tiden, og med Pippert til hende og Nancys
nabo-ÅBS. Tidsfordoblingen er et gennem-
gående træk; der er arbejdet længe på og
med idéerne, og erfaringerne er mange.
Tiden er imidlertid ikke det eneste, der
fordobles. Således uddelegerer Pippert ofte
fremstillingen til sin egen direkte citerede
stemme. Her er vi stadig hos Nancy, Pippert
leder gruppen:
”Vi har købt bibler, og mens de bliver
delt rundt til dem, der ikke har en, under-
streger jeg formålet med gruppen: »Grup-
pen er for dem, der har lyst til at finde ud af,
hvem Jesus er, og hvad Biblen har at sige. Vi
er forskellige steder i vores liv. Det er ikke
en gruppe for dem, der allerede ved det
hele. Her må man gerne stille spørgsmål«.
Derefter gennemgår jeg nogle retningslinjer
[…]” (side 14)
Formen underbygger det praktiske sigte.
Pippert giver simpelthen eksempler på,
hvad hun selv siger, når hun leder en ÅBS-
gruppe. Også Nancy og de andre fra Pip-
perts netværk, der kommer til orde, citeres
direkte. Stemmefordoblingen er ligeledes
et gennemgående træk og skal her nævnes
som et lille kritikpunkt. Simpelthen fordi det
virker lidt skørt at både halve og hele sider
falder som direkte tale.
Pege på JesusPipperts idé med ÅBS-grupperne er kort
sagt at invitere folk ind i et fællesskab, hvor
deltagerne via arbejdet med teksterne –
Johannesevangeliet foreslås – får mulighe-
den for at møde Jesus: ”ÅBS er målrettet
folk, der har et fragmenteret, forvirret eller
svagt billede af evangeliet” (side 18), ÅBS
er dialogbaseret, hedder det andetsteds,
og stiller det krav til lederen, at denne tør
have tillid, ikke til sig selv, men til Gud. ÅBS-
grupper kan både være små (2 mand i alt)
eller store (op mod 20), men altid med over-
vægt af ikketroende. I de større grupper
anbefaler Pippert, at man organiserer sig i
teams, ligesom bønnen og tilliden til Guds
ords virksomhed igen og igen fremhæves.
Pipperts lille bog er sprængfyldt med op-
muntring og anbefales til alle, der gerne vil
dele evangeliet.
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828
REFLEKSIONER
Det sker tit sådan hen i februar eller marts.
Bedst som jeg cykler rundt i egne halv-
mørke tanker og spekulerer på teologi og
irriterer mig over alle de andre i trafikken,
mærker jeg pludselig noget i nakken. Ikke
den sædvanlige halvallergiske kløen fra et
gammelt støvet Manchester United hals-
tørklæde. Men noget andet. Noget bedre.
Det føles varmt og rart, og da jeg samtidig
rammes af et stærkt lys, er jeg pludselig
ikke i tvivl. Det er solen. Solen, som jeg
helt havde glemt fandtes. Jeg fyldes af en
spontan glæde, og det vanlige vintertung-
sind fordufter. I stedet længes jeg nu efter
pløjemarker, forårsblomster og kåde køer
på deres første græs.
”Gud sagde: ”Der skal være lys!” Og der
blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud
skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag,
og mørket kaldte han nat.”
Sådan lyder de kendte ord fra skabelses-
beretningen i Første Mosebog. Gud skabte
lyset først. Det er det primære, på en måde
det vigtigste. Uden det, så var alt endnu
mørke og resten af skaberværket var aldrig
blevet synligt. Uden de ord kan vi ikke blive
overrasket af solens genkomst i det tidlige
forår eller i det hele taget leve. Lyset skaber
liv. Det giver energi til planter og varme
til frø i jorden, så de spirer og gror. Og det
giver liv til os mennesker. Vi har brug for
lyset for varmens skyld, men også for vores
sinds skyld. Uden lys sænker mørket og
depressionen sig over os.
Lys og mørkeVi kniber øjnene sammen, når vi kigger
mod solen. Lys kan være skarpt. For skarpt.
Vi gemmer os bag solbriller eller bag gardi-
ner. Lyset afslører, og det er ikke altid rart
at se, hvad der gemmer sig indeni. Nogle
ting er det rarest at holde for sig selv. Nogle
ting er ikke for verdens øjne. For hvad mon
de andre siger og gør, hvis de virkelig ser,
hvad der bor i mig? Forlader de mig? Vil de
fortsat elske mig? Der er noget trygt over at
gemme sig i sit eget mørke og holde det for
sig selv. Undgå andres opmærksomhed og
gå og ruge på sit mørke. Men i længden går
det ikke. For mørket føder ikke noget godt
i os, det føder vel i længden ikke andet end
råddenskab.
Modsat er det med lyset. Det kalder
gode ting frem i os. Lyset kommer udefra,
trænger ind i os og vækker de gode ting og
følelser i os, som har ligget i dvale. Glæden,
som var glemt i mørket, overvælder nu
igen. Smilene fødes næsten automatisk på
vores læber. Lyset giver os lyst til at røre os,
gå ud, danse, opleve verden.
Når jeg sidder på mit værelse og kigger
ud af vinduet, er det tit som om, den blå
himmel og lyset kalder på mig. Jeg må bare
ud, inden det forsvinder. Hvert øjeblik med
lys er som et dyrebart øjeblik, en gylden
mulighed, som måske ikke kommer igen.
For hvem ved, hvornår skyerne kommer
igen, eller hvornår stilladsarbejderne byg-
ger stilladser foran vinduet igen?
Gud er lysEn dag skal lyset helt forsvinde. Ikke på
grund af skyer eller stilladser, men fordi der
på den nye jord ikke bliver brug for lys.
”Der skal ikke mere være nat, og de har
ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være
konger i evighedernes evigheder.”
Sådan lyder det i Johannes’ Åbenbarings
sidste kapitel. Gud vil selv være lyset. I
begyndelsen skabte han lyset, og til sidst
vil han selv være det. Hvis vi vil holde os
til Gud, må vi altså holde os til lyset. Ikke
gemme os i mørket. Eller være bange for at
Gud ikke kan tåle vores mørke. Gud, det ul-
timative lys, kan overvinde ethvert mørke.
Både mit og dit.
Af Mikael Kongensholm, stud.teol., [email protected]
REFLEKSIONER
28
Lys
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929
MEDIER
Jeg elsker film. Det betyder, at jeg også har
set mange film. Flere end jeg har lyst til
at tælle. En af de ting, jeg elsker ved at se
film, er, at de kan påvirke mig på både godt
og ondt – og i højere grad, end jeg nogle
gange er klar over.
En af de film, der har efterladt et varigt
indtryk hos mig, er Nymphomaniac, der ud-
kom i slutningen af 2013. Dem, der har hørt
om filmen, vil måske tænke: ”Er det ikke
den der Lars von Trier-film med en masse
sex?” Og jo det er det. Det er en todelt
film på i alt fire timer, der handler om den
selverklærede nymfoman Joe og hendes
seksuelle rejse igennem livet. På mange
måder er det en god film, der råt og brutalt
viser, hvilke konsekvenser det får, når et
menneskes seksualitet bliver selvcentreret
og grænseløs. Det er bestemt ikke noget
kønt syn.
Desværre er den så grænseoverskriden-
de i dens skildring af de mange sexscener,
at jeg bagefter har måttet konstatere, at
jeg ville ønske, jeg ikke havde set den. For
disse mange billeder af den nøgne Joe, der
har sex med et utal af forskellige mænd, er
ikke noget, jeg kan slette igen. Desværre.
De ligger i min hjerne og gemmer sig,
imens de påvirker mig og mit syn på sex.
Jeg vidste godt på forhånd, at dette
måske var en film, jeg skulle gå uden om,
men min nysgerrighed og et hav af gode
anmeldelser fik desværre overtalt mig til,
at det nok ikke var så slemt igen. I forbin-
delse med, at jeg skulle forfatte denne
klumme, blev jeg også bevidst om, at jeg
ikke har taget den påvirkning alvorligt,
som film har. Jeg har altid levet efter man-
traet, at jeg selv kan vælge, om jeg vil lade
en film påvirke mig. Derfor har jeg ikke
nogen præcis grænse for, hvilke film jeg
kan se, og hvilke jeg skal gå i en stor bue
uden om. Men jeg er blevet pinligt bevidst
om, at jeg må tage det faktum alvorligt, at
de dårlige ting, jeg har set, ikke umiddel-
bart kan slettes igen. De vil altid ligge på
min nethinde og true med at påvirke mig
i en retning væk fra Gud. Når jeg ser en
fire timer lang film fyldt med sexscener, så
er det ikke nødvendigvis sundt for mig og
mit forhold til Gud, selvom filmen har fået
gode anmeldelser.
Jeg tror ikke, løsningen er at holde
sig fra alle film, der ikke har et godt og
klart kristent budskab, og som indehol-
der sexscener. Det vil medføre en unødig
isolering fra film, der kan give rigtig mange
gode, sjove, deprimerende og fantastiske
oplevelser, tanker til refleksion, og som kan
vise nye sider af Gud og hans skaberværk.
Men jeg tror også, der er film, som det ikke
er gavnligt at se, også selvom de måske er
gode. Jeg har desværre ikke nogle gyldne
regler, grænser eller en lang liste over
gode film, som jeg kan give videre. Blot en
opfordring til eftertanke og overvejelser
omkring films påvirkning, som jeg især selv
skal tage alvorligt.
Af Morten Birkmose, medievidenskabsstuderende, [email protected]
29
MEDIER
Det der ikke kan slettes
TT # 1 - 2015
Bestil nyt katalog med uforglemmelige oplevelser
Uforglemmelige oplevelser!
2015
7592 2022
Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød
Tlf: 48 26 56 00Apoteker Troels Ingemann
www.frederiksborg-apotek.dk
Apoteket har døgnvagt
BIBELskole
tilmeld dig efter års
holdet 2015
Vælg 5+
hvis du vil mere på
BIBELskolebagefter
Studieture til
Israel (efterår)og Etiopien
(forår)
Få masser af
BIBEL undervisning og en
leder og instruktøruddannelse
imb.dk
Ta´ på bibelskole Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv
DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · [email protected] · www.lmh.dk
luthersk missions højskole
TT # 1 - 2015
KFS søger kontorelevHar du lyst til at være den første kontorelev i Kristeligt Forbund for Studerende?
Vi tilbyder nu en kontorelevplads med speciale i administration på sekretariatet i Ødsted.
Ansøgningsfrist er 1. marts 2015
Læs mere på www.kfs.dk
Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
Om kunder, kendskab og KFS’ere
Generalens
Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •
For nylig var jeg i byggemarkedet for at købe en tele-
stat til mit varmeanlæg. Ekspedienten havde desvær-
re ikke taget telestat-efteruddannelsen, så han måtte
ringe til en ven for at få hjælp. Den del af samtalen,
jeg hørte, lød nogenlunde sådan her: ”Hej. Jeg står her
med en kunde, som vil købe en telestat. Ja? Nej! Det
tænkte jeg nok. Men så siger jeg til kunden, at han
selv må købe den på nettet.”
Som I fornemmer, gik jeg derfra med uforrettet
sag. Men det, der gav mig stof til eftertanke, var ople-
velsen af at blive omtalt i tredjeperson, mens jeg var
til stede. Det virkede utrolig fremmedgørende. Som
om jeg var mere en kategori end en person.
Siden har jeg opdaget dette alle vegne. På en vare-
vogn, der kørte forbi, stod der: ”Hos os er kunden i cen-
trum.” Hvem er målgruppen for det slogan? Hvis det er
mig, ville jeg foretrække at blive tiltalt ”du”. Når vi er til
forældrearrangementer i skolen, falder jeg i snak med
Karl Emils far, men jeg får ikke altid spurgt, hvad han
hedder. Eller præsenteret mig selv. Og derfor bliver Karl
Emils far ved med at hedde Karl Emils far - selv om han
formodentlig har et velklingende navn selv.
Vi finder samme tendens på arbejdspladsen, hvor util-
fredse medarbejdere giver den upersonlige ”ledelsen”
skylden, mens ”ledelsen” bebrejder ”de ansatte”. Men
”ledelsen” består af personer, som er kollegaer til ”de
ansatte”, og det er ikke 10%, der skal fyres på grund
af nedskæringer, det er Arne og Henrik og Charlotte.
Når vi bliver allermest sårbare, bliver tendensen
allermest tydelig. Det mindste og mest sårbare men-
neske kaldes i bestemte sammenhænge for et ”gravi-
ditetsprodukt”. Måske fordi ”foster” rykker for tæt på,
bliver for personligt.
Jeg kunne blive ved med at give eksempler på
denne afpersonalisering, på hvordan vi tingsliggør
hinanden gennem sproget. Det kan også ske i KFS.
Når studerende eller KFS’ere bliver kategorier, når vi
glemmer, at der er personer bag.
Så er det godt at have KFS’ slogan in mente: ”Ken-
de Jesus og gøre Jesus kendt”. Jesus kalder os ind i en
personlig relation til sig. Det er der frelse og glæde i,
og det er et forbillede for vores relation til hinanden.
Af Robert Bladt
generalsekretær i KFS,