The road to Engineers without Border

”.

Vejen til Ingeniører uden Grænser Ingeniører uden Grænser Ingeniører uden Grænser Ingeniører uden Grænser

The road to

Engineers without Borders

”.

VVeejjeenn ttiill IInnggeenniiøørreerr uuddeenn GGrræænnsseerr The road to Engineers without Borders

Historien om Ingeniører uden Grænser i Danmark

Engineers without Borders International.

Titel

- Vejen til Ingeniører uden Grænser

Udgivet/Published by

- Anthony Svane

Manuskript

-In Danish but a summary in English

by Anthony Svane

Foto/Billeder

Sammensat billeder – random collected

Forside

Anthony Svane

Editing & grafiske elementer

-v/ Anthony Svane

Oplag/stock

-printed copies as needed

Content - extract from/to

Summery from Anthony Hompage

Enquiry about this publication

-Anthony Svane: [email protected]

”.

Preface in English We are the Danish branch of the humanitarian organization Engineers without Borders - International.

We are a none profit organization, financed only through membership subscriptions and the contributions of public and private donors.

We work with other Danish as well as International humanitarian organizations to provide life-saving assistance to people in disaster affected areas, using our engineering and technological expertise.

We provide our engineering and technical know how to obtain access to safe drinking water, proper sanitation, and emergency sheltering. Moreover, we provide technological, humanitarian aid to projects that can assist in alleviating human suffering and fight poverty.

EWB-DK came to being in 2001, when 3 local engineers conceived and developed an humanitarian organization - Ingeniører uden Grænser (IUG) - as you see it today, ....with few adjustment.

The IUG organization is guided by Board of Trustees, elected on yearly bases by the members of The Society of Ingeniører uden Grænser.

To carry out the objective of the Society preamble in the bylaws, the founder created a secretariat to take care of and direct the daily works of the whole of the organization through a Manager and a secretary, supported by a team of volunteers.

Our main office is currently located in central Copenhagen.

This is the story about EWB-I & IUG and how it all started. It is my Story, my recollection of how IUG came to be and how I experienced the creation and direction it took. It was my working place for 4 years 10 hr./day 6 days a week.

But it is also a story of how a team of dedicated senior engineers can innovate and create an humanitarian organization like EWB worldwide in corporation with universities to get the whole package up and moved on to what it is today. ....... but it was not easy, it do takes time, flair, patience and a lot of luck - sometimes.

Anthony Svane

”.

Forord I et netværk skabes relationer, venskaber, viden der bliver til et forum for sparring. Vi er et netværk af ingeniører og teknikere der, med udgangspunkt i vor viden og erfaring, har et fælles ønske om, at kunne hjælpe de mange. Dem der har overlevet menneske- eller natur skabte katastrofer.

Så vi kom på den idé, om man kunne sammensmelte ledige teknisk viden med humanitært arbejde, og det blev så til det vi i dag kalder Ingeniører uden Grænser eller IUG, en foreningen der blev undfanget d. 3. april 2001.

En organisation er en levende organisme og en ny af slagsen er lige som et barn der fødes ....det er de første leveår der sætter sit præg og fortæller os om dets levedygtighed, det er det historien her handler om! Hvordan det gik til...

Sædvanen tro, var det Paul der fik lokket mig til, at fortælle om barnets (IUG) fødsel & udvikling i de første 3 leveår. Ikke fordi jeg var uvillig - for som fadder og førerhund, er jeg vel den eneste i dag der kan gøre det sammenhængende.

Men det var måden Paul gjorde det på ......nå! Nu kan jeg så ikke lige huske hvilken metode han brugte den gang?! Men den har nok været lettere ufint, med roser og lidt opgejl, for at undgå selv, at skulle gøre det.

Hvorom alt er, så lovede jeg Paul - at jeg i min historiefortælling, ikke ville overdrive, holde mig - så vidt mulig - til sandheden og gøre det så kort, som det nu kan lade sig gøre, når det var mig der sidder ved tastaturet.

Selve idéen blev født allerede i august 2000. Og den igen var et resultat af et bagved liggende koncept, udviklet tilbage i 1995. Det var der spiren til IUG egentlig blev lagt - grundlaget for innovationen eller idéen om man vil. Så skal vi skrive IUG historie, vil det være fornuftig at starte der.

Og skal vi gøre det, må vi nødvendigvis starte med min historie og mine meritter, i historien om IUG tilblivelse. Det i sig selv kan, for mig blive en ambivalent affære og for dig en måske vindtør affære ……surt show!

I bund og grund handler min historie om lidt netværksetablering og måske en smule innovativ fortjenester i en verden af arbejdsløse ingeniører - efter min hjemkomsten fra et professionel liv uden for Danmarks grænser.

Nu er det vel også tiden til at sige, at der kan forekomme stavefejl, omvendte ordstillinger og et virvar af kommaer ude af plads eller mangel på samme. Der til kan jeg sige - fortvivl ikke .............Jeg har levet med det hele mit liv.

Anthony Svane

� IUG_liv � d. 03-01-2013 Side 5

© Copyrights Anthony Svane Copy el. brug af tekst, foto etc. fra dette dokument er kun tilladt med en klar source/reference til ”Slægten SVANE …..IUG_liv”.

Indholdsfortegnelse

PREFACE IN ENGLISH.................................................... 3 FORORD ..................................................................... 4 INDHOLDSFORTEGNELSE................................................ 4 ENGLISH SUMMARY ...................................................... 7 We are Engineers without Borders ......................................... 7 Behind Engineers without Borders Int. ................................... 8

INDLEDNING .................................................................. 10

FORORD ................................................................... 10

LIDT OM FORFATTEREN................................................... 12

ANTHONY SVANE …….DET ER JO SÅ MIG,....................... 12 Ledig ingeniør søger skole ...................................................13 Projekt +40 .......................................................................13 MilieuConsult .....................................................................14

INGENIØRERNES NETVÆRKSCENTER........................... 16

NYE LOKALER ............................................................ 16 Aktivgruppen .....................................................................16 Lokalerne i Hillerød.............................................................17 ORGANISERINGEN...................................................... 18 Onsdagsmøderne ...............................................................18 IOB blev etableret - mandag................................................19 Det nye - Netværkssted ......................................................21 Navneforandring ................................................................21 Jørn Bundgaard..................................................................23 Ole Marqweis og lukning af Netværksstedet i Hillerød..............23

IDA OG REGIONSBESTYRELSEN I NORDSJÆLLAND... 24

OPTAGELSEN............................................................. 24 VOR IDA VISION....................................................... 26 Netværksbygning. ..............................................................28

INGENIØRER UDEN GRÆNSER ....................................... 29

FORORD ................................................................... 29 HVEM ER VI? – IUG’S GRUNDLÆGGERE .......................... 30 THE NEW KID ON THE BLOK.......................................... 32 Paradokset ........................................................................32 Ingeniører uden Grænser bliver født. ....................................33 IUG ….Fra drøm til virkelighed..............................................34 IUG og Netværksstedet .......................................................36 Ingeniører uden Grænser tager form.....................................37 DEN STIFTENDE GENERALFORSAMLING ........................... 40 DE FØRSTE 5 MÅNEDER ............................................... 41 The Honey Moon ................................................................41 August måned 2001 ...........................................................42 September måned 2001......................................................43

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Indledning Forord

af Anthony Svane.

Side 6

Den 11. september 2001.....................................................44 16. oktober måned 2001 .....................................................45 Efter d. 16 oktober 2001 - Strukturudvalget ..........................47 Efterskrift ..........................................................................48 HVORDAN BLEV DET TIL?............................................. 50 Det nye IUG ......................................................................50 Sekretariatet og dets funktionen ..........................................52 IDA forholdet .....................................................................53 Før generalforsamlingen - 2002 ...........................................54 Bestyrelsesmødet efter generalforsamlingen - 2002................56 SEKRETARIATSCHEF V.S. Sekreteriatssekretær......................56 Vort Image........................................................................58 Dansk Flygtningehjælp........................................................59 Nyhedsbrevet ....................................................................59 Medlemsakkvisition ............................................................60 Humanitære Ingeniørberedskab ...........................................60 Præsentationsmaterialet......................................................61 Engineers without Borders...................................................62 EFTERSOMMEREN 2002 .............................................. 63 Lidt af hvert i eftersommeren 2002.......................................64 IUG ……EN AKTIV SPILLER I ÅRET 2003 ....................... 67 Generalforsamlingen 2003...................................................68 Beredskabskorpset .............................................................68 Dupnitsa ...........................................................................69 Det nye kontor...................................................................70 Event 2003........................................................................71 Ny sekretariatschef.............................................................75

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Indledning English summary

af Anthony Svane.

Side 7

English summary

WE ARE ENGINEERS WITHOUT BORDERS

We are a network of ung and senior engineers and technicians who, based on our knowledge and experience, have a common desire to help the many who have survived a manmade or natural disaster.

We are the Field Engineers who have a proven experience from previous work in developing countries who has the organizational flair, skills and leadership who is willing to, on a short notice to take on an engagement in a disaster area in connection with assessment or operational management.

We are the technicians who are willing to take a turn on a development project within an agreed timeframe.

We are the traveling tradesmen, available in the refugees' camps or regions of origin to assist in scheme based on help to self help.

We are the Advisor/Consultant who is available via the Internet in cooperation with a local representative in a areas of disasters, famine or development for a predetermined project.

We are students of Engineering who just want to do humanitarian work We are Engineers without Borders - willing to offer our skills, our knowledge for people in distress and needs in areas of countries with extreme hardship.

At Engineers Without Borders - Denmark, we find it important to engage young people in our work. This is why we have established student charters at six of the main Danish universities:

The student charters are mainly run by the students themselves and work in close cooperation with our project groups and our main office.

We want to give students and young engineers the possibility to develop their competencies and to contribute with their engineering skills through working with humanitarian challenges.

Among other things, students participate in building partnerships with other students, companies, and non-governmental organizations.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 8

BEHIND ENGINEERS WITHOUT BORDERS INT.

Af Anthony Svane, co founder of IUG and EWB-I

EWB International (EWB-I) was founded in late 2002 by Bernard Amadei, Ph.D. professor of Civil Engineering, University of Colorado.

IUG/EWF were invited to be among the founding members in November 2002 and accepted the invitation as of Jan. 1st 2003

EWB-International was a child of EWB-USA - which Bernard had just created on the Campus the year before. However EWB_USA board was opposed to the International part of EWB due to internal problems - just like we experienced at the time.

However Bernard is stubborn man so he contacted EWB in Sweden & Denmark where similar groups had sprung up. And we jump on the bandwagon.

As Bernard once wrote "Some people are afraid of the unknown and prefer to bring down the vision to them rather than move up to the vision. So it is….."

We had, together with Magnus Marmgren in EWB-Sweden, a lot of talk about the formation of EWB-I, the principle of the association and its mission etc..

In the final analysis it became apparent that Bernard should be the principle promoter and the "president" for the new organization hereunder being responsible for develop and maintaining the homepage. He was the one there had the best resources' and experience to pull it off.

Often - at the time - the one side question was raised "what is the benefit"?

The answer is unpretentious In order to promote your mission, the image of being a part of something big is essential. The simple wisdom is:

"one can not move a mountain, but together we can. a.s."

It is an issue of networking, corporation and intellectual knowledge exchange

To day it is an organization with more than 50 members and associates where 18 has a full membership, 10 a provisional membership and 25 start-ups.

However during the last 10 years, we have relied heavily on University of Colorado Engineering departments (Bernard Amadei) for the EWB International organizational structure and well being.

This has unfortunately created some incongruity between some EWB-European countries, such as United Britain, France, Canada, Spain & Italy - which defy the general purpose of the principle of the organization.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 9

Not withstanding the immense work and inspiration Bernard Amadei has been, both as the founder and as a great promoter for the organization during the first 10 years, it was evident at the last board meeting, that it was time to select a new president and get a change of venues and direction for the Organization.

Steen Frederiksen - Denmark - was selected as the new president for EWB-I.

One of the bigger problems is going to be funding. It has up to now - to a certain extend - been provided by University of Colorado and EWB-USA.

Funding often comes from multinational corporations that could have specific wishes about how and what we should do. This raises the question whether it is coherent with our basic principle of political & commercial neutrality to receive money with an conditional attachment other than that for the sole purpose of the humanitarian project question and the organization in general.

It will of cause be up to the new board to figure that out, however one should not be blind for, that it is money and support there drives organizations. Some times we have to get down from our high horse - and if we have to take a bite at the apple for the grater purpose of Humanity, then let it be, but on condition there are acceptable to us, within the framework of our principle and general goals.

EWB-I - Engineers without Borders International

EWB-I is an international association of national EWB (or ISF) groups.

EWB-I purpose is to facilitate collaboration and exchange of information amongst its members and associated groups, likewise to assist Provisional and Start-up groups - that have applied to become part of the association.

EWB-I helps members to develop their capacity to assist poor communities in their respective countries or elsewhere.

EWB-I members share a similar vision/mission, which is to partner with disadvantaged communities to improve their quality of life through education and implementation of sustainable engineering projects, while promoting global dimensions of experience for engineers, engineering students, and similarly motivated non-engineers.

EWB-I creates links between like-minded organizations across national borders.

IUG Indledning Forord

� IUG_liv � d. 03-01-2013 Side 10

© Copyrights Anthony Svane Copy el. brug af tekst, foto etc. fra dette dokument er kun tilladt med en klar source/reference til ”Slægten SVANE …..IUG_liv”.

Indledning

Forord Røde Kors blev skabt af stifteren Henry Durant - i forbindelse med "The Battle of Solferino" i det nordlige Italien. Hans innovation var at skabe en "international relief organisation" som skulle bringe hjælp til de tusindvis af kvæstede soldater, der var blevet efterladt i et krigshelvede - uden mad og tag over hoved.

Den humanitære nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser blev dannet i 1971 af en gruppe franske læger og journalister, der tidligere havde arbejdet for Røde Kors. Den blev dannet som en nyskabelse/innovative foranlediget af den kritiske og måde Røde Kors havde handlet på i borgerkrigen i Biafra og Nigeria.

Innovation er jo ikke noget der sker fra dag til dag, det sker over tid.

Det starter som regel med en observation af nogle inkongruente forhold – det være sig dele eller egenskaber af processer og metodevalg, der på en eller anden måde er uensartet og mangler konsistens.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Indledning Forord

af Anthony Svane.

Side 11

Det kan også være en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende, eller som i hvert fald strider mod sund fornuft – et Paradoks - og det var formentlig det de så i LUG.

Et tilsvarende paradoks eksisterer i dagens verdenssamfund nemlig det, at vi her i Danmark sidder fastnaglet i ledighedsregler, med en flok ledige ingeniører og teknikere og derude sidder millioner af mennesker efterladt i katastrofe-områder, uden teknisk hjælp, uden et liv efter overlevelse. Det er et Paradoks.

Og det er det paradoks Ingeniører uden Grænser bygger på.

Det skete i tilknytning til en idé udveksling mellem Jørn Bundgaard, Anthony Svane og Paul E. Christensen i Netværksstedet i Hillerød; om kompetence-opbyggende projekter for ledige unge som senior Ingeniører i år 2000.

Idéen var at etablere en ingeniørrelateret humanitær forening i lighed med Læger uden Grænser, med det primære formål, at yde teknisk humanitær hjælp til ofrene i verdens krise- og katastrofeområder og medvirke til at sikre en bæredygtig udvikling for disse områder.

Baggrunden var egne oplevelser ude i verdenen – hvor disse katastrofer fandt sted, sat op i relation til den kendsgerning, at unge kommende ingeniører såvel som senioringeniører i dagens Danmark har svært ved, at komme fagligt ind på arbejdsmarked, efter en længere ledighedsperiode.

Vi ved også (÷ politikerne), at der ikke i fremtiden vil være arbejde til alle, på det vi i dag kalder arbejdsmarked. Det må antages at mange efterlønnere og Pensionister vil søge alternative beskæftigelse fx frivillig hjælpearbejde.

I harmoni med vor idé oplæg, kom vi frem til 4. kerneområde bestående af:

• En gruppe af Field Engineers, til situationsvurdering i katastrofeområder, logistik, planlægning, operationel ledelse, supervision mv.

• Et Ingeniørberedskab for medlemmer der ønsker en længerevarende, deltagelse i humanitært hjælpearbejde i et katastrofeområde.

• Teknisk assistance - feasibility studies, analyser og synteser i forbindelse med genoprettelse af infrastrukturer, genbosættelse og andre påtrængende livsbevarende funktioner i nærområder.

• Kompetenceopbygning af livsbevarende tekniske og administrative sektorer i udviklings- og katastrofeområder, koordinering og samordning af nødhjælp i forbindelse med nærområdeindsatser.

Det krævede egne kontor faciliteter inkl. et udviklingscenter hvor folk kan komme og gå – i stil med der hvor vi startede …… Netværksstedet.

Dette er historien om dets tilblivelse.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Lidt om forfatteren Anthony Svane …….det er jo så mig,

af Anthony Svane.

Side 12

Lidt om forfatteren

Anthony Svane …….det er jo så mig, Jeg startede mit liv under betegnelsen "et uægte barn" undfanget mellem Vejle & Varde, det var i hvert fald min mors forklaring. Men det skete i hin tid, med lidt velvillig hjælp af min biologiske fader og hans netværk, at man var i stand til at bøje sandheden om min tilblivelse en smule.

Mit fødeår er 1937, det var i juli måned, da den store begivenhed fandt sted. Min mor var flyttet til København i 1935 som stuepige i Hellerup. Så min mors forklaring halter lidt – både det matematiske og stedet for eksekutionen.

De første 2 år havde jeg resident på et Nonnekloster i Roskilde - fin service.

Senere flyttede jeg, med min mor - en bondepige fra Vejle egnen - og min nye far - Nordisk mester i vægtløftning (arbejdsløs) - til Søndersø ved Værløse i en gammel træhus uden isolering .....÷10 % på køkkenbordet – det var i 1942 – men jeg var lykkelig sammen med nogle dejlige og savnet forældre!

...og det var indgangen til mit liv.

Gik i den stråtækte i Farum, senere på realskolen i samme by, er ordblind, havde en idé om at det at være møbelpolstre var en god ting, men endte op med at blive murersvend før jeg var 20 år gammel.

Havde en drøm om at komme på akademiet for Arkitektur - Arne Jacobsen syndromet - men blev provokeret til skiftede drømmen ud med en ingeniøruddannelse på Københavns Teknikum.

Startede min ingeniør karriere i Danmark med miljø opgaver, tog til USA og arbejde der i en årrække indenfor civil Engineering med miljø, forskning og som jordskælvsstatiker.

Forsatte som rådgiver i mellemøsten i forbindelse med nogle kæmpe bygnings-projekter for Danske & Saudiske virksomheder.

Har rejst jorden rundt, set tingene fra oven. Bor nu i Spanien på et bjerg med udsigt over Middelhavet, hvor jeg hygger mig med alt muligt, lige fra Humanitært hjælpearbejde til Bridge, slægtsforskning, bygningskonstruktion, vedligeholdelse på min Finca og rejser lidt rundt i det smukke land.

Men før det, kom jeg hjem til 90’erne Danmark, hvor en udenlands-farende Ingeniør, havde det svært med at få et normalt job – CV’et, sproget, og alderen var blokader der skulle overvindes.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 13

Fx søgte jeg et job i en x-kommunes tekniske forvaltning som teknisk chef. Svaret kom i et kortfattet brev - at jeg ikke var kvalificeret.

Og det fik mig kraftig til at overveje, at blive selvstændig. Pointen her var, at jeg næsten 20 år tidligere var den rådgivende ingeniør for hele kommunens vand & kloakanlæg, som jeg havde beregnet, tegnet, bragt i udbud og ført tilsyn på gennem flere år og som stadig virkede perfekt. …….ikke kvalificeret!?

LEDIG INGENIØR SØGER SKOLE

Jeg tog imod et tilbud fra AF om et 13 ugers kursus på Job Vision i Allerød. Formålet var at blive gl. Dansker igen (det er svært), men mest vigtig at opbygge et Netværk af ligesindede og finde ud af hvad vi kunne sammen.

Vi var 4 der fandt sammen – en forsker, handelsmand og en tekniker – og idéen var at vi bl.a. skulle beskæftige os med at udvikle glemte/syltede skuffeprojekter i firmaer. Men det gik ikke. Forskeren (et hunkøn) og handels-manden (hankøn) blev forelsket i hinanden, gik fra hinanden igen, så det var ikke en atmosfære, at prøve at opbygge en virksomhed i …så det var det.

Så prøvede jeg hos IAK (Ingeniørernes Arbejdsløsheds Kasse) og var med til et af deres seminarer i Helsingør, hvor over 150 ledige ingeniører var til stede. Men det var en ørkesløs affære, hvor det hele handlede om - hvad man kunne få og reglerne for det at være ledig. Det var en ynk at se alle de ingeniører der havde tabt gnisten og livsmodet ….Værre var, at jeg var selv på vej dertil også.

Bedre blev det heller ikke efter, et par besøg IAK Aktivgruppe i Helsingør – det var altså bare dødens pølse.

PROJEKT +40

Men så kom IAK op med et genialt projekt som de kaldte Projekt +40 – et forsøgs projekt - hvor grundidéen var at aktivere langtidsledige ind i et karriere forløb, ……men (uofficielt) at aktivere ledige ingeniører ind på sporet af evt. egen virksomhed. Det foregik i nogle gl. fabrikslokaler, ingen begrænsninger udover vi enkeltvis eller som gruppe skulle komme med et emne/idé til hvad vi ville fremover. Vi skulle møde kl. 9 om morgen til en min. 6 timers arbejdsdag.

Miljøstyring & Miljøledelse var mit interesse felt, det var i sin vorden dengang (Agenda21) og jeg havde faktisk studeret marked for en evt. etablering af en rådgivende virksomhed inden for det område. …..Der var ingen konkurrence på området, og med den megen snak om miljø, var min interesse blevet vagt.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 14

Selv havde jeg arbejdet med miljø projekter i mere end 10 år, fra forskning i Solid Waste Management i USA til beregning og udførelse kloakanlæg og renseanlæg i Danmark og i Mellemøsten. Min lærer på Teknikum påstod, at jeg var Danmarks første miljø ingeniør jf. min afgangsprojekt på Teknikum (en analyse af det biologiske liv i vore søer og åer) – det var nu nok lidt overdrevet.

Min vision var, at hjælpe med til at forstå, udvikle og anvender miljøbesparende processer, der var i stand til at beskytte og vedligeholde vore naturlige ressourcer og medvirke til at forhindre, at vi ikke ødelægger den fundamentale harmoni, der er forudsætningen for vor naturs beståen.

Så det blev min mantra ved projekt +40, at starte en sådan gruppe, med fokus på etablering af et rådgivende firma.

Niels Truelsen - tidl. Chef ved Brüel & Kjær – var den første der meldte sig under fanen som medstifter og sammen var vi enige om, at vi højst skulle være 3. Men inden vi havde set os om, var gruppen vokset til 8. Vi var af humanitære hensyn og kollegiale forhold tvunget til at medtage dem og de fleste var da også bare med på vognen, fordi de ikke selv havde en idé, men skulle placeres.

Så det endte med at Niels & jeg sad ved hver sin bordende og styrede processen og drømmen om egen rådgivende virksomhed.

MILIEUCONSULT

Resultatet Projekt +40 endte med, at vi var 4 ingeniører – Niels, Ole, Vagn & Anthony - der etablerede et rådgivende miljøfirma, som vi døbte MilieuConsult.

Missionen var, som rådgivningsfirma, at assisterer i etablering af Systematisk Miljøledelse – herunder udarbejdelse og gennemførelse af miljøplaner - i privat som kommunal virksomhed, bl.a. i forbindelse med en Agenda21.

Niels trådte delvis ud i forløbet, da han fik et drømmejob hos FN, som han havde arbejdet meget på og ikke kunne sige nej til.

En anden af deltagerne ved Projekt +40 var Jørn Bundgaard (E), som havde fundet ud af, at han ville udvikle og fabrikerer udendørs separations lokummer til fattige townships og bosteder i Sydafrika. Men han kunne ikke få finansiel støtte nok til projektet og måtte opgive, en ellers fremragende idé, på skafottet af skuffeprojekter. Så da Niels forlod os, tog vi Jørn med ind i MilieuConsult.

Vi var en unik virksomhed i Danmark, alt den stund, vi var den eneste rene miljøfirma i dagens Danmark. Baggrunden var bl.a. Rio konferencens Agenda 21 "Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede".

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 15

Vi fik et pragtfuldt kontor i Helsinge i Nordsjælland, hvor vi så residerede i næsten 2 år og lagde grundlaget for virksomheden. Men tiden gik og der kom ikke penge i kassen – miljø var blevet en floskel og et politisk alibi.

Kommunerne begyndte at kalde deres tekniske forvaltning ”Forvaltning for teknik & Miljø” det lød godt og Auken var glad i sit miljøministerium. Det havde dog ikke meget med miljøplanlægning -og styring at gøre – men det lød godt.

Bjørn Lomborgs bog om ”Verdens sande tilstand” blev udgivet i 1998. Den skabte en generel hetz kampagne mod ham og hans bog - professionelt såvel som i medierne - af den såkaldte, på den tid, selvbestaltet miljø elite. En utrolig debat, om en bog der satte et spørgsmålstegn ved dagens miljø trend og fokus på det miljøøkonomiske. Han blev faktisk tiltalt for begrebet videnskabelig uredelighed, formentlig fordi han var professor.

En ting er sikkert, han fik sat fokus på alle disse uredelige teser om miljøet som diverse forskere og videnskabsmænd strøede om sig ned, i diverse fora og medier for at skaffe penge og støtte til deres studier/organisationer. Det var velkendt, at enhver der søgte om penge i diverse fonde, var rimelig sikker på at få tildelt midler, hvis bare de kunne godtgøre at projektet var miljø venligt.

Vor grundlæggende forretningsplan var i harmoni med Bjørn og hans konklusioner. Men debatten viste os også, at vi formentligt var alt for tidligt ude med vores koncept om Miljøledelse & Styring. Så efter nogle aktive år kom vi til den erkendelse, at det var bedst at lukke biksen. Miljø var endt op som et politisk instrument bl.a. til at inddrive nye skatter der sjældent havde ret meget med miljøledelse & styring at gøre.

Bæredygtig udvikling var blevet et politisk alibi – en gummiboldt om man vil - der kunne gradbøjes, så det passede til de politiske ønsker og mål. Auken Miljøministerium in mente, kom tit på tale i den forbindelse.

Vi måtte altså lukke og slukke for et pragtfuldt samarbejde, dels fordi Jørn Bundgaard måtte indlægges - hans ene ben skulle amputeres, - men nok mere fordi der ikke kom ret mange penge ind – vi var for tidlig på den.

….Aktive stifter/medindehavere i 1998 var:

Niels Troelsen (M) – stifter og medindehaver ….arb. med FN projekter

Vagn Hansen (M) - medindehaver

Jørn Bundgaard (E) - medindehaver

Anthony Svane (B) - stifter og medindehaver

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniørernes Netværkscenter Nye lokaler

af Anthony Svane.

Side 16

Ingeniørernes Netværkscenter

Nye lokaler Jørgen Rasmussen (M), der var medlem af IDA’s regionsbestyrelse i Nordsjælland (IDA-NS) med 6.000 medlemmer, ringede en dag og spurgte ”nu jeg havde lukket firmaet” om jeg ville med op til Hillerød og hjælpe ham med at se på nogle nye lokaler til Ingeniørernes aktivgruppe i Nordsjælland (Helsingør), sponseret af IAK & IDA. Jeg havde været ret kritisk med det foretagne.

Da jeg jo var blevet ledig igen og ikke noget at rive i, undtagen haven, opstod der jo en mulighed for at udvikle et alternativt Netværk, vel vidende, at jeg sikkert vil blive lokket til, at medvirke i etableringen at stedet, så accepterede og tog med til Hillerød.

AKTIVGRUPPEN

Ingeniørerne A-kasse (IAK) havde det de kaldte en Aktivgruppe på Helsingør Teknikum. Selv havde jeg tidligere været deroppe et par gange, for at vurdere stedet som et evt. netværksmulighed. Det var en oplevelse man ikke gentog hvis man ikke lige var tvunget til det af IAK.

Basalt set var det et værested for ledige ingeniører over de 50 år, der mødes hver onsdag i et par timer for en snak og en kop kaffe. Det var et sted hvor man kom, hvis man blev bedt om det af IAK, ikke et sted man kom hvis man var job interesseret. Offentligt job aktivering i dag, som i 90erne, er en sørgelig forestilling uden substans. I dag kalder man det Jobcentre – om det er bedre er nok tvivlsomt, udover at det er blevet til en industri med masser af ansatte.

Hele konceptet lugtede af parkering af ledige Ingeniører af ældre årgange.

Atmosfæren var præget af negativitet, modløshed og lav selvtillid, hvor selvværdet havde også fået et hak i tuden. Nøglemanden var en langtidsledig, tømmer og bygningsingeniør, der styrede værestedet og han sadlede ikke den samme dag han red. Dan Skov var vel nok den der styrede aktivgruppen, han var skolelæren der havde lidt pondus og vid til at lede gruppen.

Det at se på muligheder, potentialer, ny veje, kreativitet i gruppen - landede som regel i en sand flod af brok over systemet …….Ledighedssyndromet

At se ingeniører lalle rundt på den måde uden fokus, var ikke morsomt.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniørernes Netværkscenter Nye lokaler

af Anthony Svane.

Side 17

LOKALERNE I HILLERØD

Men tilbage til lokalerne i Hillerød. Vi blev enige om, at lokalerne var brugbare, selv om de lå på første sal. Vi lavede en kort beskrivelse og IAK godkendte projektet. Lejemålet bestod af en stue, 2 værelser og køkken & Toilet, med en tilhørende stor altan.

Lizzie Dalsgaard fra IAK var vores kontakt person og hun var en særdeles aktiv dame der ville noget med de ledige, men som hun sagde, de er ikke til at drive til noget som helst uden at de får kniven. Det var Jørgen og jeg der fik overdraget nøglerne til lokalerne med besked om ikke at videregive dem til nogen uden hendes viden. Hun ville have os bundet til stedet – hun var snu og en fantastisk samarbejdspartner der kendte sine lus på gangen.

Under udflytningen fra Helsingør, var det Tømreren der kom med stole og borde. Han var af den opfattelse, at det stadig var ham der bestemte – men han blev klogere. Han fik nøglen til et kælderlokale, der hørte til lokalerne og der kunne han parkere alt deres habengut eller smide det skralderne. Vi havde allerede arrangeret os med nye (genbrugs) borde og stole der passede til lokalet osv. og det passede ham ikke.

Vi havde indvielse vinteren 1998 med megen ståhej og positivitet – gratis mad og drikke – det var noget der kunne få os ledige ingeniører ud af hullerne – 30 ingeniører kom den dag.

Nu havde jeg jo på en vis måde forpligtiget mig selv til – moralsk i hvert fald - at deltage i onsdagsmøderne og det huede mig ikke. Men det, som jeg så som en mulighed, var ikke onsdagsmøderne men det, at lokalerne også kunne bruges de andre 4 dage i ugen og det var ikke så ringe endda. Så det var vigtigt at være med ved onsdagsmøderne, for at få moralsk adgang de andre af ugen dage.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniørernes Netværkscenter Organiseringen

af Anthony Svane.

Side 18

Organiseringen

ONSDAGSMØDERNE

Det første onsdagsmøde endte op som frygtet, nemlig ligesom det jeg havde overværet i Helsingør. Det var den samme gruppe af kollegaer, med Dan & tømreren i spidsen, der styrede mødet og det endte op i ingenting.

Et par nye ansigter var dog dukket op, bl.a. en der hed Paul E. Christensen (M) – han var ved at træde ind i pensionisternes rækker. Han havde arbejdet for Carl Bro og Udenrigsministeriet på det Indiske kontinent – en rigtig flink fyr og meget langmodig med sine omgivelser. Ham & jeg blev hurtige venner og enig om, at det ikke var særligt optimalt – med den kaffeklub - og hvis det skulle være standarden, var det tvivlsom, at han (Paul) ville deltage ret meget. Vi blev dog enige om, at han ville komme igen og give det en chance.

Det var lykkedes, at få lokket en gl. brugt oldsag af en IMB PC’er ud af IAK, så den stod til rådighed i lokalerne, men blev næsten ikke brugt. Der var en IBM skrivemaskine fra Helsingør som de fleste brugte.

Paul og jeg blev enig om, ved det næste onsdagsmøde, at vi ville afprøve muligheden for, om vi kunne få noget EDB undervisning etableret på stedet, evt. om tirsdagen – Paul var novice på området og ivrig efter at lære at tæmme dyret, som han kalde det. Og da de fleste ingeniører, jeg havde mødt – inkl. dem fra Helsingør, også var novicer i anvendelsen af PC’er, var det en mulighed der skulle dyrkes – det var jo der fremtiden lå og så kunne vi få skrottet den gl. IBM skrivemaskine.

Jeg selv havde min egen PC’er hjemme. Jeg havde brugt Computer siden 1979 og var vel bevandret i dens mysterier og opbygning. Min første tilgang var i 1979 med en Appel II computer i vores firma i Jiddah, der havde købt en. Det var bare fantastisk, men kunne nu ikke bruges til ret meget. I 1982 købte jeg en Osborne og det var en drøm at eje og bruge en transportabel computer – 100 KB på hver disk, CP/M operating system. Et par år senere købte jeg en IBM PC med 2 diskdrev, hver på 380 KB lagerplads og 64 KB of ram - en ny verden. Senere blev det så til en IBM klone 286 med 4 MB memory – a power house den gang – så en 386 der igen blev upgraded til en 486 – jo der var gang i den.

Nå tilbage til aktivgruppen. Ved det næste onsdagsmøde fremsatte vi så vores PC tanker og ikke uventet var mange interesseret. Jeg foreslog, at vi henvendte os til et firma i Hillerød – som Paul allerede havde kontaktet - for at få arrangeret en tid til et møde.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 19

Men nej da, det skulle ske på demokratisk maner, så vi skulle først gennemdiskutere muligheder & alternativer, og sædvanen tro endte det op i en større snak, om det nu også var nødvendigt, for sent, tiden, det var kostbart, ansvar og ville IAK/Lizzie godkende det etc. etc. Jeg tilbød at tage en snak med Lizzie om det – men det ville de selv - når tiden bød sig.

Paul, der havde siddet helt stille under den langvarige diskussion, hviskede mig i øret – ”skal vi ikke bare ringe? Jo Paul gør det for h……!” så Paul annoncerede, ”nu går jeg ud og ringer til EDB firmaet” – det kunne da ikke skade mente han.

Han kom glad tilbage og fortalte, de var blevet enige om, at der kommer en i morgen kl. 10, der så ville fortælle om EDB kurser og muligheder. Jeg kunne have kysset ham. Ikke uventet blev der så ballade om det også, nogen kunne ikke komme, det var ikke demokratisk etc. etc. men vi holdt fast på aftalen.

Tømreren brokkede sig en del, han fornemmede at magten var ved at glide ham af hænde. Han fik dog nævnt at Paul var pensioneret og egentlig ikke ledig.

Resultatet blev, at tirsdage blev afsat til Computer nørder og skrive dage.

Men fra da af, var det pludselig Paul, Jørgen og jeg folk henvendte sig til, og det blev også os, der kom til at kørte Onsdagsmøderne. Paul forslog vi skrev referater af mødet – en fremragende idé! og jeg foreslog at vi sendte kopier til IAK for at ligge lidt pres på deltagerne og IAK – hvem kom og hvad vi fandt på.

Så Paul blev referat skriver et stykke tid, ved at anvende PC dyret.

Efter hvert Onsdagsmøde dukkede der flere og flere ledige Ingeniører op, 2 af dem var Sven & Anders og sammen med Paul, Jørgen, mig selv mf. blev vi et team. Vi var enige om, at den kaffeklub, som vi alle havde vidnet i Helsingør, ikke skulle gentages her i Hillerød.

Så ret tidligt fordelte vi opgaverne, Paul skrev referater, Sven blev ansvarlig for PC’ern, Anders blev visevært, Jørgen forbindelsen til regionsbestyrelsen og jeg blev forbindelsesleddet til IAK.

IOB BLEV ETABLERET - MANDAG

Nogle af dem der også kom ret tidligt til var Max Metzlaff, Per Baron Brekke og Dorte Bjernemose (nyuddannet). De var nogle særdeles positive og aktive mennesker, nogle man kunne snakke med, arbejde sammen med og som kun havde et i hoved – at få noget at rive i her og nu.

Så vi fandt hurtig ud af, at lokalerne lige så godt kunne blive anvendt maksimalt, nemlig som et arbejdskontor, der havde åben hele ugen.

Og med det som grundlag startede vi sammen et projekt, vi kaldte IOB (Innovation, Organisation og Bevidstgørelse).

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 20

Max var drivkraften i starten, måske lidt for pernittengryn en gang imellem, men en absolut god kammerat og en fremragende debattør. Så vi havde nogle gevaldige slag om hvordan vi skulle opbygge IOB, dets organisation og virke.

Lizzie blev informeret om vores tanker, så vel som IDA-NS. Det faldt i god jord, men vi fik dog et enkelt lille problem, for vi måtte ikke kalde det et projekt – det var imod de politiske vedtagende arbejdsløsregler på Christiansborg.

Så officielt i vor ansøgning til IAK blev det til ”Studiekreds vedr. Idé koncept til Jobsøgende aktiviteter” som IAK godkendte, men i det daglige blev det bare til IOB mellem venner.

Vi var selv direktører, sekretærer og indianere som i en alm. virksomhed.

IOB start-op gruppe bestod i første omgang af Max, Per, Dorthe, Paul, Anthony, men flere kom til hen ad vejen, og med dem kom der rigtig gang i den.

Idéen var, at der helst skulle ske en jævnlig udskiftning i gruppen, ud fra den antagelse, at gruppens medlemmer ville få deres selvtillid tilbage, blive proaktiv og arbejdsramt, som vi sagde i spøgefuldhed – dvs. han/hun smuttede fra IOB.

Max var en af de første der fik arbejde og flere kom til, så begyndte det at tynde ud i geledderne gennem året. Dorthe var sværere at komme af med, hun havde været ledigt længe og langt nede, men vi fik pustet noget liv i hende og det lykkedes til sidst - hun kom arbejde og vi har ikke set hende siden. Per fandt endelig ud af, at han ville være selvstændig og det gik vist godt – vi så i hvert fald ikke meget til ham mere. De eneste der ikke kom i arbejde og var tilbage var Pensionisten Paul og nu efterlønneren Anthony, men vi havde jo også nok at gøre med at tage os af nye emner og holde sammen på det hele.

Paul havde foruden sin Bridge og tennis der skulle passes og så elskede han at rende rundt diverse professionelle arrangementer/kurser. Han var en rigtig Pensionist.

Vi ville også gerne have IDA-NS med som medsponsor, men det skulle man først tykke på det – det var en principielt sag i IDA (hovedorganisationen), om man ”officielt” ville arbejde med ledige ingeniører (officielt) – det var jo reelt et IAK problem. Alt i IDA dengang var politik og politik.

Nå men vi fik stablet nogle gode argumenter på bordet. Det hjalp lidt, at Jørgen Rasmussen var med i bestyrelsen, og kunne argumenterer vores sag. Det hele endte med et politisk forlig hvor det i IDA gik under "code name" Projekt 10-Banden. Hos IAK hed det så ”Studiekreds vedr. Idé koncept til Jobsøgende aktiviteter” og vi kaldte det bare IOB .

Ingeniører Uden Grænser Ingeniørernes Netværkscenter Organiseringen

af Anthony Svane.

Side 21

Det blev mit lod, at sammenfatte IOB-projekt rapporten, og som tiden gik i 1999 og 2000 tyndede det, som nævnt, gevaldig ud i IOB gruppen – folk blev arbejdsramt. Udtyndingen var så markant, at jeg i slutning af 1999 næsten stod alene med projektet.

Men Rapporten blev færdiggjort og afleveret til IAK og IDA-NS.

DET NYE - NETVÆRKSSTED

Så langsomt omdannede vi – i samarbejde med IAK og IDA-NS - det ugentlige aktivitetscenters filosofi, til et center for målbevidst jobsøgning og netværkssted for ledige som aktive ingeniører. Vi havde åbent alle ugen 5 arbejdsdage, hvor betingelsen var, at man skulle engagere sig og medvirke til at hjælpe hinanden med at få et job, hvis man ville være med. Ellers var der onsdagsmøderne i aktivgruppen – som efterhånden var godt besøgt.

IAK slogan var ”hjælp til selvhjælp” - typisk for en institution eller herremanden. Egentlig kommer det vel fra et gl. Kinesisk ordsprog, "Hvis du møder en mand, der er sulten, skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham en fiskestang og lære ham at fiske”. Og der er jo også det IAK gjorde. Det ligger jo også i vor egen selvopfattelse, men på en måde er det jo ansvars for flygtende, og har ikke meget med Netværksopbygning at gøre.

Jeg fik opbakning i vor netværksgruppe IOB, at vores ordsprog skulle være

”Hjælp en anden og du hjælper dig selv”

Vi fik også – med Lizzie hjælp - etableret et netværk af computere, printer og en fotokopier etc. og i min svaghed som efterlønner, fik jeg ansvaret for vedligeholdelse og drift af det, som vi nu internt kaldte Netværksstedet.

Sven Lorenzen fik ansvaret for Hardvare & Software, Anders Kjærulff som visevært og Dan Skov fik vi så, efter moden overvejelse, overtalt til at blive fast arrangør af JobCoaching om torsdagen – det var han blevet ret god til og det passede ind i hans profil og ego.

NAVNEFORANDRING

Et af vore største problemer var, at stedet stadigt officielt hed Ingeniørernes Aktivgruppe, det var bare så negativt – så vi kaldte det Netværksstedet. En dag kom min gode ven Niels Truelsen fra MilieuConsult på et af sine besøg, og ham fik jeg overtalt til at vi sammen ville forsøge, at få det navn ændret til Ingeniørernes Netværksgruppe.

Truelsen er et venligt menneske, god i en forhandlingssituation, en der ikke kendte ikke ordet nej, og så var han en tidligere Brüel & Kjær chef med forbindelserne i orden.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 22

Lizzie Dalsgård, var IAK’s repræsentant i Nordsjælland. Hun var en gæv kvinde, der var 100 % på de ledige side og ofte gik imod strømmen i det formelle IAK.

Hun var en lifesaver for Netværksstedet.

Vi tog vi fat i Lizzie Dalsgård i et lille privat møde og argumenterede heftig for, om hun være behjælpelig med, at overbevise IAK’s bestyrelse, at alle IAK aktivgrupper i Danmark fik navneændring til Ingeniørernes Netværkssted – det passede bedre imagemæssigt i en jobsituation og til dem der kom og besøgte stedet.

Inden der var gået en måned kom Lizzie til Onsdagsmødet og proklamerede, at IAK’s bestyrelse havde besluttet, at alle IAK’s aktivgrupper i Danmark skulle have navneforandring til Ingeniørernes Netværksgruppen og at alle herefter havde at rette sig.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 23

JØRN BUNDGAARD

Et andet af mine problemer var min gode ven og gl. samarbejdspartner i MilieuConsult, Jørn Bundgaard. Han sad stadig derhjemme efter sin operation og havde fantomsmerter i det ben, der ikke var og havde ondt af sig selv. Ham ville jeg gerne have sat lidt fut i og med i projektet. Hans undskyldning var at han ikke kunne komme op ad trapperne på første sal, der hvor vi havde vort Netværkscenter. Men efter lidt større argumentation fik jeg ham til at komme, mod at jeg lovede at hjælpe ham op ad trapperne. Det blev dog ikke nødvendigt, for han kunne selv, han ville selv. Han var og blev en snobbet, stædig, stridbar og pedantisk individ. Han var også en god kammerat.

Jørn Bundgaard blev hurtig en af de faste i Netværksstedet, selv om han også selv skulle betale benzinen hjemme fra hans elskede Hørsholm. Det lykkedes også siden hen at få lokket den snobbede del af ham ind i IDA-NS.

OLE MARQWEIS OG LUKNING AF NETVÆRKSSTEDET I HILLERØD

Ole Marqweis1 der var en meget aktiv fagforeningsmand indenfor forbundsdelen i IDA, blandede sig i alting og ingenting. Han fik en del tillidsposter IDA-forbund, og endte med formandsjobbet i foreningens forhandlingsudvalg. Det brugte han som springbræt til at blande sig i hvad som helst. Han havde et godt snakketøj men uden megen substans’ i det han gjorde. Han var bestemt, set med mine og mange andres øjne et aldeles ødelæggende element i Ingeniørforeningen i mange år. Han interesserede sig kun for sin egen personlige magt og indflydelse.

Mit forhold til ham var så ment udmærket, men han mindede mig om de kommunistiske snæversynet fagforeningshoveder i murernes fagforening i København.

Uheldigvis fik han møvet sig ind i IAK og pludselig overtog han formandskabet. Selve valghandlingen havde været særdeles suspekt. Og det blev da også Netværksstedet død med ham. Vi var blevet Danmarks bedst organiseret Netværkssted, stillede krav og havde medvirket til at få omk. 150 ingeniører i arbejde og det passede ham ikke. Der var noget han ikke havde kontrol over, så Netværksstedet blev nedlagt i foråret 2003.

1 Ole Marqwies http://www.regionsjaelland.dk/Politik/regionsraadet/Mennesket-bag-politikeren/Sider/Ole-Marqweis.aspx

� � � � � � � � � � � � � � � � �

IDA og Regionsbestyrelsen i Nordsjælland Optagelsen

af Anthony Svane.

Side 24

IDA og Regionsbestyrelsen i Nordsjælland

Optagelsen Jeg var blevet medlem af IDA-regionsbestyrelse i Nordsjælland med ca. 6000 medlemmer. Det var formentlig Jørgen Rasmussen der havde anbefalet mig, i forbindelse med etableringen af de nye lokaler i Hillerød, efter IOB debatten.

Jeg blev faktisk spurgt direkte af formanden Søren Skibstrup.

Søren Skibstrup var formand for bestyrelsen, en fremragende samarbejds-partner, fleksible og et absolut positiv menneske. Som formand for den tidligere forbundsdel i IDA, var han et stor støtte for vores IOB projekt i Netværksstedet.

Bestyrelsesmøderne blev – til min forundring - afholdt forskellige steder i byen, helst steder hvor man kunne få en bid brød efter mødet. Det lød da godt, bort set fra, at det var IDA der betalte for udskejelserne. Så et af mine første spørgsmål, som observatør, var derfor - hvorfor IDA ikke benyttede vores nye Aktivcenter til møderne og vise lidt solidaritet overfor de ledige – som jo også var en slags IDA medlemmer. Vi kunne altid få et par Pizzaer leveret der.

Det tyggede man lidt på og da IDA alligevel betalte til stedet og have lidt skabsplads der, var det nok en god idé. Så formanden Søren Skibstrup besluttede på alles vegne, at vi skulle sigte på at holde møderne der – og sådan var det.

Meget af vores arbejde var foreningsrelaterede arrangementer, herunder seminarer, kurser og de fagtekniske gruppe arrangementer stod højt på listen over sociale events. Det brugte vi megen tid på.

Kurser i forhandlingsteknik var Jørgen Rasmussen domæne med undertegnet som hjælpende ånd.

Netværksopbygning – som egentlig var et foredrag – var blevet mit domæne, både indenfor IDA som IAK.

� � � � � � � � � � � � � � � � �

IDA og Regionsbestyrelsen i Nordsjælland Optagelsen

af Anthony Svane.

Side 25

Jørn Bundgaard

Ham fik jeg, som nævnt, lokket ind i regionsbestyrelsen i Nordsjælland ved århundrede skiftet. Han var altid god i en forhandling men kunne til tider være perfektionist, stivsindet og enerådig. Han var en god salgsmand der ikke skyede noget middel til at fremhæve sin mening.

Han var sin egen mand, en rigtig god kammerat, en god skribent …….når det tog ham. Han havde let ved de flydende vare og havde tidligere røget som en skorsten. Alt i alt en kompleks personlighed, som man skulle kende, for rigtig at kunne værdsætte hans egenartede facon at være på. Et absolut positivt menneske.

Foruden at have været partner i MilieuConsult havde Jørn Bundgaard tidligere været en af direktørerne i SAS – Sverige. Han havde i en årrække arbejde i Østafrika for ØK, bl.a. i Kenya og som konsul i Amins Uganda. Derudover var han en af drivkræfterne i udviklingen af Kompagniets aktiviteter på det kinesiske fastland. Han nedsatte sig i 1990 som selvstændig management konsulent, Han var en overgang taske/kuffert sælger i Danmark, men startede grundlæggende som EL ingeniør LK-NES. Sideløbende siges det at han har haft tid til at skrive børneeventyr og digte.

Søren Skibstrup

Han var en hel anden type, en fremragende formand der lyttede, argumenterede og lyttede og så til allersidst skar igennem hvis der ikke var enighed.

Han var forbundsmand til fingerspidserne, en uvurderlig støtte for netværksstedet og (privat) en stor tilhænger af det senere projekt

Ingeniører uden Grænse. Søren Skibstrup Eriksen er formand for Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og Klima. Han er en af hovedpersonerne bag Ingeniørforeningens bud på en klimaplan

� � � � � � � � � � � � � � � � �

IDA og Regionsbestyrelsen i Nordsjælland Vor IDA Vision

af Anthony Svane.

Side 26

Vor IDA Vision Der var mange der var utilfredse med IDA politik – specielt det snæversynet og politiserende aspekter af foreningen. En af dem var Peder Grum Schwensen.

Peder Grum Schwensen

En dag kom en gammel Amerikas farende, Peder Grum Schwensen, til et af vore onsdagsmøder i Netværksstedet. Det viste sig, at ham og jeg havde været sammen på det gode skib Aurelia – et studenter skib der bl.a. sejlede mellem Le Havre og New York. Han var en festlig og kontroversiel fyr der med sine filosofiske indslag, hurtig blev en del af onsdagsmøderne, ikke at forglemme de lidt mere kulinariske møder som han introducerede en gang om måneden. Så røg vi en Cigar sammen med Lizzie, som næsten var blevet fast inventar til onsdagsmøderne – She just loved us.

Peder var ikke medlem af IDA og han var bl.a. også lidt/meget kritisk overfor (Ingeniørforeningen i Danmark) og den struktur der var ved at udvikle sig, med Per Ole Front i spidsen som formand – det var en gammelmandsforening, som Peder udtrykte det.

Peder nægtede at være medlem – det havde han prøvet 2 gange. Selv havde jeg flere gange overvejet muligheden for at melde mig ud, men det kom altid tilbage til, ”at du må støtte foreningen og standen”. Nu var jeg også blevet medlem af bestyrelsen og næstformand, så mine interesser lå andre steder. Men ellers var jeg rimelig enig med ham i hans syn på IDA.

Det var vores lille private diskussionsklub ham og jeg imellem.

En dag overhørte Jørn Bundgaard, at vi (Peder og jeg) drøftede IDA’s politik i en eller and sammenhæng og blandede sig i samtalen. Ja så måtte Jørn også med i vor lille IDA diskussionsklub.

Han var også ret kritisk overfor den måde IDA kørte på, deres selvforståelse og den politiske skvadderen der foregik. Han havde nogle positive indlæg i vor diskussion og blev på en måde det tredje element.

Det tvang mig til at få et bedre view over IDA og dets medlemspolitik, som så medførte, at jeg endte op med at skrive nogle indlæg i Ingeniøren om emnet.

Vor lille diskussionsklub, der mest af alt handlede om, hvordan vi så og ønskede IDA skulle se ud, var efterhånden blevet så omfattende, at Peder foreslog at vi nedskrev vore tanker på et stykke papir. Jeg skulle så prøve, at samle tråden og lave det grafiske, således det var læsbart i en PC’er og på et stykke papir.

Og så pludselig tog projektet et sådan omfang, at vi ved udgangen af 1999 fremlagde et kompendium af vore tanker i, et polemiserende skrift der fik titlen;

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 27

EN VISION

IDA

Netwærk&

Social Rel.

Tryghed&

Sikring

Information&

Orientering

Service

Virksomhed

Faglighed&

Viden

MedlemmetMedlemmetMedlemmetMedlemmet

Lokalt

hvor Medlemmet er i Centrum

Kompendiet, med anbefaling af Søren Skibstrup, blev produceret - i samarbejde med IDA-Print - udgivet i 200 eksemplarer i bog format og fremsendt til hele den Repræsentantskabet, direktionen, administrationen og regionerne.

Det fik IDA, deres struktur udvalg og især formanden op af hullerne. Vi havde været forsigtige med ikke at føre en direkte kritik, men mere udforme det som et polemiserende skrift over en vision om, hvordan IDA burde se ud i fremtiden.

I processen fik Jørn gjort sig til utilbens IDA’s formand Per Ole Front, i en privat udveksling af idéer. Det endte med at Søren og jeg måtte ind og prøve at formilde formanden – det lykkedes ikke. Vi fandt ej heller ikke ud af, hvad det var Per Ole Front var blevet sur over. Men vi havde en idé om, at den kære Bundgaard sikkert ikke havde holdt sig tilbage i en verbal udveksling af sandheder, og han sagde heller ikke ingenting.

Men selv om vi ikke var i stand til at formilde formanden, så blev vores skrift dog ret populært og blev trukket frem af diverse skuffer, når der blev brug for det i møder/forhandlingerne om det nye IDA, der havde fået mere vind i sejlene.

I dag kan vi egentlig være stolte af vor beskeden skrift på 20 side, for alt det vi advokerede for og spåede om, er her i 2012 gået mere eller mindre i opfyldelse. Det både være sig det organisatorisk, det administrativt som det medlemsvenlige. I perioden er foreningen medlemstal steget fra 60.000 medlemmer i 2000 til nu 88.000 medlemmer – et plus på 28.000 medlemmer.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 28

NETVÆRKSBYGNING.

En af de ting man kan undrede sig over, var/er generelt det liden kendskab ingeniører har til begrebet markedsføring herunder begrebet "Netværk". Langt de fleste ledige ingeniører – som jeg mødte dem - havde ikke nogen reel idé om eller fornemmelse for betydningen af, hvad et netværk egentligt var for en størrelse, dets oprettelse, type, funktion, anvendelse og vedligehold.

Deres netværk lå hovedsagelig i job annoncerne i Berlinske Tidende, i den virksomhed de var/havde været ansat i eller måske IAK aktivgruppe.

I dag ligger netværket i diverse sociale medier som Facebook, LinkedIn mv. og er det så meget bedre. Vi kan konstatere kommunikationen i dag er blevet meget bedre, men det er kravet til ens job profil også – ens gøren og laden.

En Webside som LinkedIn har sin berettigelse hvis man forstår at bruge den rigtig og ikke falder i det hul og tro, at det er ens netværk, for det er det ikke.

Når en person bliver fyret, ja så ryger der et netværk den dag han/hun forlader virksomheden og det sker ret hurtigt – for dem der er tilbage ønske at blive. Så hvis du ikke har sikret dig og vedligeholdt dit eget personlige ”professionelle” netværk inden da, bliver du tabt bagom vognen.

Og så er vi tilbage til markedsføringen igen, det tager tid – megen tid – at opbygge og vedligeholde et netværk og det kan forsvinde, som dug for solen, hvis du ikke passer det og lægger din sjæl i det.

Ret beset var netværkscenteret i Hillerød - hen af vejen - jo en form for en hjælpeorganisation med IAK og IDA som vore sponsorer, hvor grundlaget var, at det skulle være et af ”dine professionelle netværk”.

Operationen lykkedes over alt forventning - ca. 150 unge som senior ingeniører blev navigeret tilbage på arbejdsmarked de næste par år. Så de eneste der var tilbage, i foråret år 2000, var nogle ældre ledige og så os gamle hønisser, Sven Lorenzen og jeg selv - som efterlønner, Paul E. Christensen og Anders Kjærulff - som pensionister og invalidepensionisten Jørn Bundgaard.

Jørn & jeg havde i IDA-NS advokeret kraftig for, at vi gerne, i forbindelse med vores vision, ville lave en regionsundersøgelse i Nordsjælland – det fik vi ok til.

I midt 2000 afleverede vi vores regionsundersøgelse – der bl.a. omhandlede hvad Ingeniørerne mente om foreningen og det at være ledig. Det blev en diger rapport, der blev afleveret til IDA’s regionsformand, Søren Skibstrup.

Og nu må det være tid til at tale om det, der er mest vigtigt, nemlig Ingeniører uden Grænser, for det var jo her, i Netværksstedet, idéen blev født og udarbejdet – nemlig in august måned i det herrens år 2000.

� � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniører uden Grænser Forord

af Anthony Svane.

Side 29

Ingeniører uden Grænser

Forord Jeppe Åkærs skrev engang "Din egen dag er kort, men slægtens lang, læg øret ydmygt til dens rod forneden: årtusind toner op i gråd og sang, mens toppen suser imod evigheden!".

I historien om Ingeniører uden Grænser, må vi kende vor fortid og det miljø IUG blev skabt under, for at forstå vor nutid og måske få en rettesnor til, hvordan vi skal forme vor fremtid. Måske lidt mere filosofisk, vi må kende:

Vor fortid, vort grundlag, hvordan vi som IUG organisation blev til, hvad var idéen og vore etiske værdier, vore fejltagelser.

Vor nutid, hvad blev det til – er der korrelation mellem nutid og fortid.

Vor fremtid, hvad skal vi gøre for at vedligeholde vor grundidé og vore værdier, således at vi undgår at blive udvisket.

Nuet ligger i ægget, lagt i fortiden, men fremtiden ....den er under skallen.

I de indledende afsnit har vi talt lidt om hvem vi var og om nogle af de profiler der var med i opstarten og IUG's vugge - Netværksstedet.

Nu må det være tid til at fortælle, hvordan IUG blev til, om baggrunden og ikke mindst, hvordan vi klarede forhindringerne og fik et liv efter overlevelse.

Skal man kort skitsere barnets udvikling de første 3 år kan det gøres sådan:

• Det første år var, om noget, dramatisk og burde måske forbigås i stilhed, men så ville det jo ikke være en rigtig fødsel og Jeppe Åkærs ord ville blive gjort til skamme.

• Det andet år, er jo der vi skal lærer at gå og blive stueren. Det var det år vi prøvede at forstå, hvad vi havde sat i gang og hvad indholdet skulle være.

• Det tredje år, det er jo der livsglæden kommer frem og hvor vi løber rundt fuld af vitalitet. Det er det år hvor vi bliver voksen, bliver engageret udadtil med andre hjælpeorganisationer og det er året får vort første projekt – Et værested for 800 handikappede børn i Bulgarien.

Netværk er nøglen til fremtiden og er det der skaber resultater.

� � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniører uden Grænser Hvem er vi? – IUG’s grundlæggere

af Anthony Svane.

Side 30

Hvem er vi? – IUG’s grundlæggere

Ingeniører uden Grænser -10 års jubilæum 2011

Som sagt, var vi 3 ingeniører fra Netværksstedet i Hillerød, der tog initiativet til at etablerer foreningen Ingeniører uden Grænser, der så med tiden blev til etableringen af organisationen Ingeniører uden Grænser eller Sekretariatet som det vel egentlig hedder i dag.

Mit navn er Anthony Svane (B) og jeg er en af de 3 omtalte ingeniører.

De 2 andre på holdet er Jørn Bundgaard Nielsen (E), bedre kendt som Bossen og Paul Ernst Christensen (M) - kendt som Ambassadøren. Jeg selv ville måske af enkelte, henslængt, blive omtalt som Kejseren .....men der er nok lidt af en overdrivelse dog.

Siden 60erne i det forrige århundrede har vi været på fornavn, men af en eller anden grund er Bundgaard altid blevet kaldt Bundgaard - for at undgå Jørn/Jørgen forvekslingen etc. Jeg selv er altid blevet kaldt Svane, hovedsagelig fordi mit fornavn er engelsk og svært at udtale med "th", hvilket kan skabe lidt forvirring Anton/Antoni/Tony ect. Så i det følgende har jeg valgt at bruge de kaldenavne vi brugte dengang nemlig; Bundgaard, Paul og Svane (jeg) - for Paul hed bare Paul eller Paul Ernst hvis det skulle være rigtig formelt.

� � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniører uden Grænser Hvem er vi? – IUG’s grundlæggere

af Anthony Svane.

Side 31

Af os 3 er Paul nok den mest aktive i dag - han næsten bor inde på Sant Annæ plads ......vores nye hovedkontor.

Og det er da også Paul, der i sin vandvittighed, har bedt mig - nu bjergbonde i Sydspanien - om at beskrive hvordan Ingeniører uden Grænser egentlig blev til og hvordan det hele startede.

Hvordan Paul er kommet på den idé, efter 6 år, skal kan jeg kun gisne om, men det må ligger i den antagelse, at han i sin visdom har givet udtrykt for, at jeg var den røde tråd gennem hele IUG’s opstarts proces og de følgende år.

Men det er jo nok et lidt misvisende statement. Faktisk var det Bundgaard der havde den røde tråd og var "Comander in Chief" i det første halve år af IUG eksistens. Han stopper dog i efteråret 2001 af forskellige årsager.

Som en konsekvens heraf måtte jeg tage tråden og være bannerfører medens Paul ”Pensionisten" - som jo spillede Bridge? - udnævnte sig selv til fast inventar som rådgiver, sparringspartner, arbejdshest, ambassadør og til tider til en lettere irriterende mandsperson, når vi ikke var helt enige. Det var bare godt teamwork! og uden ham ville der heller ikke have været et IUG i dag.

Så skal vi absolut snakke om tråde, så er det nok den grønne tråd der her er den vigtigste og mest solide, og den tilhøre Paul for hans utrættelig arbejde gennem mere end 10 år i Ingeniører uden Grænser regi.

Og når vi nu er i gang med at dele roser ud, så er det ikke så meget om hvem der gjorde hvad, men det fantastiske teamwork der udviklede sig over tid, med de mange frivillige, deres entusiasme og deres engagement i udviklingen og videreførelsen af Ingeniører uden Grænser, ikke mindst i dag, hvor vi er en del af en verdensomspændende organisation, som vi selv var med til at oprette.

Ej heller skal vi glemme alle vore trofaste sponsorer og samarbejdspartnere, der gennem tiden troede på os, vor vilje og vor beslutsomhed til, at få en strategisk vision omsat til en operationel realitet.

Her kan vi specielt nævne:

• Ingeniørernes A-kasse ved Lizzie Dalsgaard

• Danske Bank

• Fonden af 20. december

• IDA – Region Nordsjælland ved Søren Skibstrup

• Hillerød Erhversråd

� � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniører uden Grænser The new kid on the Blok

af Anthony Svane.

Side 32

The new kid on the Blok

PARADOKSET

Næsten hver aften ser vi menneske- eller natur skabte katastrofer i TV. Vi har vænnet os til billeder af sammenstyrtede huse, oversvømmede byer, invaliderede og grædende mennesker. Vi er blevet immune og zapper videre. Men de mennesker katastrofen rammer, kan ikke zappe videre.

Her er det virkelighed, en virkelighed der handler om overlevelse.

� Hvordan får de et liv efter overlevelse?

� Hvordan får de et trygt sted at bo …..igen

� Et sted at sove

� Rent vand at drikke

� Ordnede sanitære forhold

� Skoler,

� Hospitaler og en infrastruktur der virker.

Sammensat af Svane - ukendte ikke relaterede billeder – huset er fra Banda Acehs 2007

Jeg var heldig! ……Men hvad med alle de andre katastroferamte? Børn - Forældre - Bedsteforældre! Hvem hjælper dem?

Det var hvad vi oplevede ved årtusindskiftet, og det var det jeg så på skærmen en sen aftenstund på DR hvor man bl.a. viste en bonde familie – mor, børn og bedstemor – stå laset uden for deres gård en kold nat, uden vand & elektricitet. Deres mænd var i krig eller døde.

Jeg blev rigtig sur og sagde til min kone ”Det er et paradoks – her til lands har vi masser af ledige Ingeniører og dernede har de ikke husly, vand, strøm eller et sted at sove. Vores ledighedsregler er så politisk befængt, at vi ikke kan sende ledige ingeniører til Kosova med en værktøjskasse, nogle pumper, vandled- og el-ledninger og hjælpe de stakkels mennesker, så de i det mindste kunne få rent vand i hanen og strøm til lys og måske et sted at sove.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 33

INGENIØRER UDEN GRÆNSER BLIVER FØDT.

Netværksstedet var som sagt stedet hvor der var mange ledige dygtige og erfarende Ingeniører i halvtresserne og derover, efterlønnere og unge nydimitterede, der havde svært ved at få arbejde pga. manglende erfaring.

Det var i det forum vi en dag sad og filosofiske over nogle idéer der kunne medvirke til at igangsætte nogle projekter/koncepter, der ville have en vedvarende fremtidig positiv indvirkning på Ingeniørledigheden generelt, med fokus på nuet" Vi blev enig om at nedskrive en idé hver for præsentation den følgende mandag.

Resultatet blev, at vi kom op med hele 3 koncepter, det ene bedre end det andet - syntes vi selv. De 3 koncepter var Netværksskabende Virksomhedspleje, Systematisk vedligehold og Hjælpeorganisation IUG. Her er en kort resume af de 3 koncepter/idéer:

Netværksskabende virksomhedspleje - Poul ønskede beskæftiget sig mere konsekvent – sammen med de ledige - i en udvidelse af det firmakoncept vi, med mindre held, havde opbygget de sidste 2 år og etablerer en database over besøgte virksomheder, indeholdende virksomhedens virke, fremtidige projekter og profilkrav til unge og senior ingeniører.

Idéen var ikke så ringe endda, specielt i relation til Netværkscenteret og dets arbejde, med jobudvikling, det var jo det, vi havde beskæftiget os med hele tiden. Pauls forslag var, at gøre det til et mere systematisk projekt – innovativt var det bestemt. Det blev godkendt.

Systematisk vedligehold - Svane kom med sit "grant scheme" et forslag til introduktion af systematisk vedligehold på Hillerød sygehus – som på det tidspunkt så hærget ud. Den fængede - især Bundgaard syntes det var en god idé, men en langsigtet opgave - vi havde begge ligget der. Forslaget var innovativt og vi spenderede da også en del tid sammen på projektet til hen på foråret i 2001. Men som så meget andet - når det offentlige er involveret - forliste det pga. at det blev for komplicerede, med ledighedslove, faglige forhold og den almen politisk positive uvillighed generelt. Det var innovativt men blev til sidst skrottet i foråret 2001. Det var synd for hospitalet, det var synd for de ledige, men vi fandt ud - sammen med Amtets Sygehus udvalgsformand - at det nok var mere givtigt at ofre tid på projektet Ingeniører uden Grænser.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 34

Hjælpeorganisation IUG - Bundgaard kom med idéen om, at etablerer en organisation - ligesom Læger uden Grænser - kaldet ”Ingeniører uden Grænser”. Om Bundgaard kom på forslaget for det innovative eller for det prestigemæssige aspekt i det, skal være mig usagt, men yders innovativt, det var det i hver fald - alene navnet gjorde, at det ville blive en succes fra starten. Jeg husker stadige dagen, som var det i går, hvor Jeg i min umiddelbare begejstring nævnte den TV udsendelse om Kosova konflikten, jeg havde set et par aftner tidligere. Hvad Bundgaard egentlig havde gjort, var at sætte navn på det, vi sammen havde arbejdet med de sidste par år og løfte det op på et internationalt niveau. At udsende ledige/efterlønnere i humanitære projekter ville give den enkelte et løft i hans søgning efter et job – hvis muligt.

IUG ….FRA DRØM TIL VIRKELIGHED Bundgaards vision var generelt, at etablere et Rapid Respons Ingeniørkorps til vurderingsopgaver i katastrofeområder. Det blev, efter en del diskussion, til et redningskorps af ingeniører, der kunne rejse ud med kort varsel, når en katastrofe opstod. Bundgaards ide fik ligesom koncepterne til at falde i hak.

Set i bakspejlet så blev det til:

� Rapid Respons Ingeniørkorps, til situationsvurdering i katastrofeområder, logistik, planlægning, operationel ledelse, supervision mv.

� Et Ingeniørberedskab for medlemmer der ønsker en længerevarende deltagelse i humanitært hjælpearbejde i et katastrofeområde i forbindelse med genoprettelse af infrastrukturer, genbosættelse og andre påtrængende livsbevarende funktioner i nærområder.

� Kompetenceopbygning af livsbevarende tekniske og administrative sektorer i udviklings- og katastrofeområder, koordinering og samordning af nødhjælp i forbindelse med nærområdeindsatser herunder netværk & medlemsspleje, sponsorer, fonde etc.

Det at sammensmelte ledige med humanitært arbejde var bare genialt – problemet var selvfølgeligt, dem der var underlagt ledighedsreglerne.

Poul var godt nok ikke helt varm på idéen i førstningen - noget af en mundfuld mente han ......der havde arbejdet for Danida i mange år. Han mente vi skulle klappe hesten lidt og starte med de 2 andre forslag først.

Pauls blodtryk blev ikke bedre da Bundgaard, efter den første begejstring havde lagt, sig nævnte at vi kunne lige så godt starte op på et International niveau med det samme, eller i hvert fald på det Nordiske område..........OK vi vidste jo godt begge to (Paul og Svane), at Bundgaard havde været ansat hos SAS som Direktør og var vandt til at flyve i de lidt højere luftlag, så vi lod ham leve i drømmen, lidt endnu.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 35

For ligesom at få vores idéer afprøvet, lavede vi et møde med borgmester Uffe Thorndal i Hørsholm i januar måned 2001 om vore projekter - han var foruden formand for Amtets sygehusudvalg og så var han Ingeniør. Vi kendte ham gennem vor tid i MilieuConsult. Med ham havde vi havde et meget positivt møde der endte op med, at vi nok skulle lægge Systematisk vedligehold på vågeblus og fokuserer på IUG. Det begrunde han simpelthen med, at der ville gå en masse tid og politik i det her, både fra politisk hold såvel som fagmæssige forhold. – selv var han utrolig begejstret for tanken.

Som sagt, Bundgaard kom "spot on" med idéen "IUG", der indeholdte alle vores idéer, nemlig:

Bundgaards drøm om noget der lignede Læger uden Grænser - det var der han havde idéen fra - til Ingeniører Uden Grænser med fokus på et Redningskorps.

Svanes ide, det mere humanitære aspekt - det med vandslange og el ledningerne og medvirke i en evt. opbygningen – hjælp til selvhjælp.

Pauls idé om Virksomhedsregistrering - det der kunne blive til Sponsorer, medlemmer og forbindelsen til evt. korpsmedlemmer.

Bundgaard, der jo ynde at kalde det "min baby", fik på et tidspunkt sat stolen for døren og fik læst og påskrevet om betingelse for at forsætte nemlig; at nu hed det altså vores baby, og vores projekt – musketer syndromet. Bundgaard havde jo en forunderlig idé om, at han skulle være direktøren og så skulle vi udføre alt arbejdet – men den gik ikke. Det kan godt være at han havde været en god direktør, men projektmand det var han nu ikke. Så han havde godt af, at være med til det grove arbejde – ligesom da vi var sammen i MilieuConsult.

En af betingelserne var, at der skulle være absolut enighed - mellem os - om det totale koncept, dets udformning og organisatoriske forhold, herunder enighed og accept af et givet udfald.

Vi blev også enige om, at det skulle være en forening med en stiftende generalforsamling og en valgt bestyrelse. Datoen blev sat til d. 3. april 2001.

Til den tid skulle vi have et færdigudarbejdet koncept, et sæt foreløbige vedtægter og en hjemmeside. Bundgaard skulle formulere konceptet, Svane hjemmesiden og vedtægterne og Paul skulle sørge for, at det ikke blev for vildt.

Grunden til valget af foreningstanken var mange bl.a.:

At projektet blev mere troværdig som en demokratisk og juridisk enhed med en valgt bestyrelse og ikke et ledighedsprojekt vi ikke havde kontrollen over.

At vi ønskede at tiltrække de unge, de ældre ledige ingeniører og efterlønner samt pensionerede pensionister til gennemførelsen.

At vi behøvede lokalerne i Netværksstedet til at gennemføre planen.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 36

Vi var også enige om, at vor tilstedeværelse i en kommende bestyrelse, kun skulle have en idé skabende rådgivende funktion, for at skabe interesse for projektet og medlemmerne i bestyrelsen. Det var en svær pille for Bundgaard at sluge - han havde set sig selv som formand - men den gik ikke, det var Paul & Svane enige om. Vi blev dog enige om, at en af os kunne være menigt medlem af bestyrelsen, for at holde dampen oppe - men altså ikke være formand, næstformand eller kasserer.

Det blev så til ”Foreningen Ingeniører uden Grænser” (IUG).

IUG OG NETVÆRKSSTEDET

Set i bakspejlet kunne det virke som rigtig dårlig beslutning, at udelukke os selv fra at sidde på flæsket - men herrens veje er jo nogen gange uransagelige, og som det senere viste sig, var det faktisk en rigtig god beslutning, for det medførte, at man ret tidligt, fik taget den ideologiske og personlige magtkamp, der næsten altid vil forekomme i en ny organisation. Og her var det godt at Paul & Svane var ude på en sidelinje som de neutrale personer.

At det var Bundgaard der tog teten var ikke overraskende – han havde stadig svært ved at se på, at hans tid på den høje hest var forbi og måtte leve mellem os andre indianer.

Men uden den personkamp, er det tvivlsomt, om der overhoved ville have været noget der hed Ingeniører uden Grænser i dag. Det fik sat alt på spidsen også det interne forhold mellem os.

Da både Paul & Svane var fuldt engageret i netværkscenteret og Svane, som næstformand i IDA-NS, have vi ikke den nødvendige tid til, at arbejde i IUG "full time". Det blev så Bundgaards lod, at være den foreløbig tovholder (ikke Direktør) på projektet IUG, samtidig med, at han også var menigt medlem af IDA-NS. Og det passede ham fint, så kunne han arbejde på det foreløbige oplæg til IUG og forme vores baby.

Der var heller ingen tvivl om, at udviklingen af IUG måtte ske i en hvis form for samarbejde med IAK & IDA, da projektforløbet, af naturlige årsager, måtte afvikles i Netværkscenteret. Vi ville få mange berøringsflader med andre aktiviteter - det var jo deres lokaler. Vi anvendte deres fotokopier, brugte deres telefon og andre faciliteter herunder også deres computere af og til.

Som en konsekvent heraf måtte Svane, som uformelt netværksleder, stå som garant for, at IUG's aktiviteter ikke fik indflydelse på netværksstedets arbejde.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 37

INGENIØRER UDEN GRÆNSER TAGER FORM.

Når et barn bliver født, skal det have et navn, det skal fodres og det skal lære, over tid, at eksisterer uden deres fædre konstante overvågning. Navnet var givet, men som i en alm. familie har hver især en rolle at spille og det vil derfor være formålstjenligt, at se på vores individuelle rollefordeling i dette koncept - inden en generalforsamling:

Bundgaard var idémanden, direktøren, salgs- og marketingsmanden. Det var hans idé, men vores projekt. Det var Bundgaard der var tovholderen i vores projekt op til generalforsamlingen.

Svane var visionæren, projektmanden, rådgiveren, problemknuser, computernørden, hjemmeside freak og kontaktmand til IAK & IDA. Hans mission var at lavede vedtægterne, hjemmesiden, tekst og grafik.

Paul var ambassadøren, gl. Danida mand, konfliktløseren, nødbremsen når det gik for vildt til - den solide fyr der altid var der og her og alle vegne. Hans opgave var, at skabe forbindelse til andre organisationer og virksomheder.

Fædrene

Paul Ernst Christensen Anthony Svane Jørn Bundgaard-Nielsen

Det første vi gik i gang med var vores slogan. Det var Bundgaards idé, at vi skulle have det på plads først - det var en af disse her SAS ting. Og det havde han da også tænkt meget over .........."liv efter overlevelse".

Det fik vi nok så megen tid til at gå med - onde tunger vil sige uger, men det var nok lidt overdreven. Men efter "nogen" argumentation frem og tilbage, blev vi dog til sidst enige om, at Bundgaards forslag til et slogan, blev til visionen "Et liv efter overlevelse" og som et kompromis kunne ”liv efter overlevelse” indgå i en større tekst sammenhæng.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 38

Man kan undres over, hvordan vi kunne spenderer flere dage (var det uger?) på en så simple ting, men faktisk medførte det, at vi kom utroligt langt omkring i den diskussion, og dermed fik en meget bedre forståelse for, hvad det egentlig var, vi var i gang med og dets omfang. Det ligesom krøb ind på os.

Og selv om Paul nogle gange syntes vi var lidt langt ude, forstod han dog betydningen af Bundgaard salg & marketings argumentation og Svanes projekt indhold og substans. Når det en gang imellem gik lidt vildt til, så kom Paul med en af sine ”dumme” spørgsmål/stikpiller – som vi så også skulle tage stilling til, så endte det med en kop kaffe og en cigar/cigaret..

At definere formålet med IUG gik smertefrit, vi havde jo allerede været rundt om disse emner i vor vision debat. Vi blev enige om at formålet skulle være:

Etablering af et netværk, af ingeniører og andre med tilsvarende uddannelser fra hele verden, der på kort tid kan være til stede i katastroferamte områder og planlægge den bedste strategi for at sikre ”liv efter overlevelse”, ved oprettelse af en national ”Non-Governmental Organisation” (NGO) i Danmark. Konceptet kunne senere udvides til Skandinavien og efterfølgende til det Europæiske kontinent og udenfor.

Det var selvfølgelig Bundgaard, der insisterede på det der med "hele verdenen", "Skandinavien" og "det Europæiske kontinent", det var nok fordi han ville vise Paul & mig hvordan man arbejde i SAS - og så lød det jo også godt.

Men som jeg insisterede, lad os starte fra grunden og lad så tingene vokse i det tempo der var ressourcer til.

Da vi nu ligesom havde fundet eget fodfæste, nemlig et udgangspunkt og et format, at bygge på, begyndte vi at blive lidt mere udadvendt og sikre i vor sag.

Det var da også her, i julemåneden, at det i et øjebliks forvirring sivede ind hos Hr. Bundgaard, at det her ikke var ét ”en mands show”, at det ville være meget vanskeligt at køre det alene. En erkendelse han ikke siden ikke ville indrømme til – som han sagde, ”ved en julefrokosten bliver der sagt så meget”.

En af de ting vi skulle finde ud af det efterår var Bundgaards påstand, at han var den eneste ene der havde fundet på det her "Ingeniører uden Grænse". Han havde en idé om at det var hans opfindelse. ….Det måtte stå på en prøve.

Og beklagelig vis måtte vi informerer ham om, at han var ikke de eneste ene der havde fundet på det. Vi fandt en gruppe i Frankrig Ingénieurs sans frontières (ISF)-France (1980), en gruppe ISF-Spain og henholdsvis ISF-Italy (1990erne) og så en gruppe tilsvarende os – ”Global Village Engineers”. Svenskerne var også lidt i gang med noget der lignede det. De kaldte det Ingenjörer och Naturvetare utan Gränser-Sverige (EWB-Sweden).

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 39

Så Bundgaard ego fik et lille hak i tuden – det passede ham ikke rigtig. Og vi var da heller ikke sene til at bruge det når han en gang imellem kom med ”sin baby”

Vi kunne dog trøste ham med at vores IUG ville blive forskelligt fra de andres idet vores koncept var baseret på privat basis af ingeniører, hvorimod alle andre – undtagen dem i Massachusetts – er universitets baseret i forbindelse med afgangsprojekter/chapters2. Det gjorde vores koncept unikt og er det stadigt.

Det viste sig senere, at der var flere opstarter i gang i samme periode som os, fx. EWB-Canade (2000), EWB-UK (2001) og EWB-USA (2001). Så man kan sige, at der var, rører i andedammen i de år.

De fleste nuværende medlemmer af EWB International er universitetsbaseret og

det gør Ingeniører uden Grænser DK unik i denne organisation, hvor vor styrke

blandt medlemsorganisationerne ligger i ”den professionelle ingeniør”.

Vi forberedte os - i stilhed - som man bør, når man arbejder i lånte lokaler. Der var almindelig enighed i vide kredse, at det var en rigtig god idé, men at det nok var lidt vildt, det vi var i gang med.

Vi fik overstået nytåret og i marts måned fik Bundgaard listet en lille notits i bladet ingeniøren om vores forehavende og den kommende generalforsamling, og fik en senere notits indføjet fra Reuters om etablering af Ingeniør uden Grænser i Danmark - det var bare noget han kunne.

Senere kom der en artikel i Ingeniøren i maj måned om vort foretagne – men den var vist nok lidt misvisende med hensyn til historien – men der stod Ingeniør uden Grænser og det var det vigtigste. Journalisten Flemming Jørgensen blev en af vores store beundre og det blev til mange artikler i Ingeniøren.

2 A University Student Chapter has its own character and purpose. For example Engineers Without Borders is a Chapter of non-profit humanitarian

organizations of engineers and engineering students with focus on members work on sustainable engineering projects in developing communities.

� � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniører uden Grænser Den stiftende generalforsamling

af Anthony Svane.

Side 40

Den stiftende generalforsamling Og så kom d. 3. april 2001, dagen vi afholdte den stiftende generalforsamling. Der var mødt 9 personer op, inkl. os selv - det var bare stort.

Konceptet og vedtægterne blev vedtaget og alt syntes, at få en rigtig fin start ……optimisme bar stor. Bestyrelsen kom til at se således ud:

Ole Kræmer blev valgt til formand - Ekspert indenfor Pulvermetallurgisk og medlem af bestyrelsen i Pulvermetallurgisk Forening Danmark

Kirsten Alexandersen som næstformand - Bygningsingeniør. Projektleder i bygningsministeriet i Hørsholm og Projektleder i ETA-Danmark - er en del af DS Certificering A/S, og er det danske godkendelsesorgan for byggeprodukter - herunder medlem af ”Technical Board of the European Organization (EOTA)”

Erik Ravnborg som kasserer – Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk indenfor kvalitetskontrol og proces teknologi af stålemner. Var tilsluttet 20 år som projektleder og rådgiver i Dansk teknologisk Institut og fik lige før årtusindskiftet en lederrolle hos SteelTech ApS.

Nils Kirstein som medlem - M.Sc. in Civil and Structural Engineering from the Technical University of Denmark, 1968. Working for international organizations’, including Danida, EU, Asian Development Bank and Arab Authority for Agricultural Investment and Development.

Jørn Bundgaard som medlem

Alle var ledige ingeniører …….mere eller mindre

Poul & Svane blev valgt til suppleanter og alm. medlemmer i den nystartede foreningen IUG. Jørgen Rasmussen blev valgt - enstemmigt - til revisor .......uden modkandidat.

Svane fik til opgave at lave og vedligeholde en hjemmeside, hvilket Svane allerede var i gang med. Poul sørgede for forbindelsen til IAK og være en slags ambassadør for foreningen. Alt i alt - ikke noget større problem at stifte en forening ....en hjælpeorganisation navngivet Ingeniører uden Grænser.

� � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniører uden Grænser De første 5 måneder

af Anthony Svane.

Side 41

De første 5 måneder

THE HONEY MOON

Men som bekendt, så starter problemerne først når "the Honey Moon" er ovre. Og ganske rigtig, de startede sådan set allerede 3 uger efter generalforsamlingen og ikke overraskende var det Bundgaard vs Ole Kræmer der begyndte at vis tænder mod hinanden. Hen ad vejen endte op med, at blive bestyrelsen v.s. Jørn Bundgaard.

Bundgaard & Ole Kræmer var begge 2 "hot heads" med hver sit ego trip on/off. Ole Kræmer elskede at have flere bolde i luften - uløste problemer - modsat Bundgaard der ønskede dem løst. Oftest var det et spørgsmål om hvor lang tid et problem ville tage før det blev løst og med kun et ugentlig møde på et par timer var det ikke meget der blev løst, ………..sådan lige med det samme.

Problemerne voksede og mængden af formandens såkaldte bolde i luften voksede astronomisk. Samme vej gik det med organisationens struktur eller mangel på samme. Det værste var nok, de personlige problemer der opstod i bestyrelsen.

Som Paul & Svane havde ventet, brugte de fleste bestyrelsesarbejdet til at promoverer sig selv jobmæssigt med titlen ”Medlem af bestyrelsen Ingeniører uden Grænser”, hvilket jo er fair nok, men var nok ikke til fordel for konceptet.

� På den ene side havde vi idémanden Bundgaard (som jo – stadig tog ejerskab af konceptet over for bestyrelsen), der så sit projekt gå i smulder.

� På den anden side havde vi, en klikke af bestyrelsesmedlemmer, der ønskede ejerskab og gøre det på deres måde, en anderledes agenda, en gang om ugen?

På sidelinjen stod Poul, Svane og kunne ikke rigtig gøre noget - Poul prøvede, Svane prøvede, men var låst fast, medens hannerne udkæmpede deres dyster. Kirsten prøvede også, men røg ind i en loyalitet problematik.

På et tidligt tidspunkt blev man dog enig om i bestyrelsen, at IUG på udenlandsk skulle "Engineer without Frontiers" (EWF), som også blev navnet på hjemmesiden og vort domæne - EWF. Det var Kirsten, der havde sit hjerte i Frankrig - hun var nu ok - men nok lidt for meget vidende/politiserende.

Problemet blev fra, at få stablet en troværdig og ansvarlig hjælpeorganisation på benene, til en magtkamp om ejerskab, ledelse, og en platform for bestyrelsesmedlemmer (÷ Bundgaard), i deres søgen efter et job.

Groft sagt, kunne man dele situationen op i 2, nemlig:

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 42

• Bundgaard ville have fokus på virksomhedens forretningsområde (What is our Business and what should it be). Han var stadig Direktøren der ville ud til mulige kunder og markedsføre sig og firmaet. Det blev taget fra ham af bestyrelsen, ved at de bare, uden andet end et visit kort - besøgte forskellige institutioner.

• Bestyrelsen - der mødtes en gang om ugen - havde således deres fokus på at opbygge kontakter til virksomheder og andre hjælpeorganisationer, søge diverse fonde om midler, men uden et gennemarbejdet præsentations materiale etc. Lidt hårdt sat op, så kom de til de ugentlige møder, kastede flere bolde i luften. Aftalte hvem gør hvad, hvor og hvilke virksomheder de skulle besøges, og så gik de ud og spiste sammen ÷ Bundgaard.

Så i foråret og hen over sommeren blev det ikke til ret meget andet end en gang skvalderkål. Bundgaard var eder tosset og begyndte en e-mail krig mod bestyrelsesformanden – formentlig i håb om at han ville skride – men han var ligeså stædig og destruktiv som Bundgaard.

Paul & Svane var godt nok irriteret på det cirkus og talte flere gange om at trække os ud af IUG, hvis ikke Bundgaard og Kræmer blev lidt mere konstruktive i deres form og indbyrdes skvalder.

Alt den stund Paul & Svane principielt var mere eller mindre enig med Bundgaard i hans kamp, så var vi bestemt ikke enige i fremgangsmåden.

Vi kunne blot sidde og kikke på, for hvad vi end sagde og gjorde, gik det op i egoer. Så det eneste vi kunne gøre var - i det skjulte - at opbygge hjemmesiden, i henhold til det vi fornemmede bestyrelsen dog var enig om, men som viste det IUG vi (grundlæggerne) ønskede etableret i form og indhold. Det måtte så stå sin prøve - med bestyrelsen - når de 2 kamphaner opgav at gå i totterne på hinanden. Hjemmesiden indeholdte generelt det, at blive medlem, struktur, kerneområder og organisatoriske forhold. Tanken var at vi må have et ansigt udadtil og kunne det bruges i en senere markedsføring.

AUGUST MÅNED 2001

Da Paul og Svane havde rimeligt travlt med andre aktiviteter i Netværksstedet, blev det da heller ikke til meget arbejde i IUG. Udover at vi tog os af det meste manuelle arbejde, vi blev bedt om imellem de ugentlige møder.

Svane styrede, som nævnt, suverænt hjemmesiden og byggede den op præcist som han mente IUG skulle præsenteres både indadtil som udadtil, herunder IUG’s koncept som vi – de 3 grundlæggere - havde forstillet os det. Og det gav faktisk pote og pludselig blev bestyrelsen opmærksom på hjemmesiden. Det var kun Kirsten der kommenterede den en gang imellem – positivt.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 43

Hen over sommeren fik vi nogle nye IUG medlemmer - udenfor netværksstedet, nemlig Axel Donsby, Bent Thorø, Ernst Khol, Jens Lindhardt, Kenneth Weile Hansen, Octave Eugene Schuppach, Mads Gundersen og Svend Kjelstrup mf., der alle medvirkede til at holde skuden i vandet sommeren over i 2001.

Problemerne i bestyrelsen prøvede vi at holde tilbage, så godt vi kunne.

I august lykkedes det os, at udsende det første Nyhedsbrev - som Word dokument - med Svane som redaktør. Så langt så godt. Den gode nyhed - vi var nu 30 medlemmer - men langt fra de 1000 vi sigte på det første år.

Bestyrelsen holdt som sagt møde en gang om ugen, og resten af tiden drog de rundt til forskellig institutioner og andre hjælpeorganisationer. De fik en sludder for en sladder, men de lærte dog sproget og miljøet at kende herunder hvordan man arbejdede i en hjælpeorganisation - hvilket jo også var en lærerig proces. Men det kom jo ikke os andre til gode og dermed ikke megen struktur/kød på Ingeniører uden Grænser.

Bestyrelsen blev hele tiden spurgt om "hvad kan i! Hvornår og hvordan? Hvad er jeres referencer? Dokumentation? ....I sandhed det var en svær opgave for en bestyrelse, der ville det hele ……en gang om ugen. Og så var der jo det – måske lidt overraskende - at de andre hjælpeorganisationer, så os mere som en truende konkurrent end som evt. partner? Det var jo selvfølgelig midlerne i finansloven og indsamlingerne man var bange for, så udstødelses mekanis-merne var allerede i gang i den humanitære verden – og IUG bestyrelse var villig til at lægge fodret ud, deres måde at markedsføre konceptet på – genialt!

Men der var ingen tvivl om, at er konceptet var unikt, men det var også på vej i skraldebøtten af døde projekter. Vi prøvede flere gange, at få driblet de stridende parter til at forliges, få stoppet bestyrelsens splittet og fejlagtige markedsføring – dog uden held - det var blevet til en gordisk knude.

En god nyhed var der dog, Vi fik 12.000 kr. fra Danske Bank - Det var Bundgaard der fik skaffet os danne gave. Den gav os et kraftig rygstød og fornyet inspiration i en trængt tid. Men vi var også enige om, at pengene skulle returneres i fald IUG ikke blev til noget, så de blev sat ind på en bank konto.

SEPTEMBER MÅNED 2001

Det stod nu klart for Poul & Svane, at det her ikke kunne forsætte på længere sigt - det var bare en helt utålelig situation. Vi var nu mere end 30 medlemmer der havde nogle forventninger og ville vide hvad der foregik. Og det var ikke rigtig til at skjule mere – i hvert fald ikke for dem der kom til vore møder.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 44

For det første var der Ole Kræmes utrolige mange bolde i luften (uløste opgaver) og så var der alt den skvalderen i bestyrelsen, som for det meste foregik på internettet (e-mails) eller i sekulære møder. De nye medlemmer blev ikke orienteret om denne skvalder, men alligevel sivede det ud og som ventet var de forbeholdende overfor situationen og tog for det meste med en "vent og se" attitude, ......hvilket jo ikke var det bedste udgangspunkt for Ingeniører uden Grænser.

I begyndelse af september havde Paul & Svane fået nok - nu skulle der ske noget. Vi kunne simpelthen ikke forsætte på denne måde. Vi tog et lille strategimøde - "What to do". Paul havde i forvejen nedskrevet sine løse tanker om en evt. timeout for Ole & Bundgaard. Vi blev enige om at:

• Paul tog en snak med Kirsten (hun var en fornuftige pige og hun var også træt af den uro) .....for at lodde temperaturen i bestyrelsen og hans idé om en timeout.

• Svane tog en samtale med Bundgaard for at lodde stemningen her, for en evt. timeout. Bundgaard var positiv - som altid - forudsat at Ole accepterede først .............og det var der nok ingen fare for!

Så gik vi i tænkeboksen igen.

DEN 11. SEPTEMBER 2001 (terror angrebet på New Yorks World Trade Center foregik!)

IAK donerer 5.500 kr. til oplysningsvirksomhed i netværksstederne, så nu havde vi 17.500 kr. doneret + ca. 6000 i medlemsgebyr = 23.500 i kasse ÷ diverse udgifter. Det styrkede selvtilliden, at konceptet havde fået attention.

Octave Eugene Schuppach - Rumæner, elektroingeniør, der talte gebrokken Dansk, kom op til Svane en dag og udtrykte sagte, sin bekymring over IUG’s levedygtighed. Med sig havde han en sketch/oplæg til en organisation og ville vide om det var en god idé at præsentere den. Svane sagde selvfølgelig ja med det samme! Det var bare alle tiders at medlemmer begyndte at blande sig, så på det næste møde i plenum d. 11. september præsenterede Octave sit oplæg.

Efter en del argumentation frem og tilbage med bestyrelsen blev resultatet, at vi, på Octave's oplæg, fik oprettet et strukturudvalg bestående af Octave, Jens og Svane - det blev godkendt af bestyrelsen.

Formålet med udvalget skulle være, som udtrykt af Ole Kræmer "at udfylde de tomme felter i OES’ oplæg". Jens Lindhard blev formand og det udfyldte oplæg skulle fremlæggelse inde 14 dage, jf. bestyrelsesformand Kræmer.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 45

Opfyldning eller ej, det var her i udvalget at Svane så mit snit til, at få en langt mere dybtgående analyse af, hvordan Ingeniører uden Grænser i mening og handling skulle fungere fremover. Oktave oplæg var fremragende i sin ”simplicity”, men det krævede et studium i "hvad var det egentlig vi ville".

På vores første møde i strukturudvalget blev vi derfor, med billigelse af Oktave, enige om at udvide tidsrammen, således, at der blev tid til at lave en rigtig snak om en struktur og forretningsplan der kunne holde i fremtiden. Der var også det tidsmæssige at tage hensyn til, Octave skulle på et kortvarigt uddannelses-ophold, Jens havde sit eget firma som krævede hans tilstedeværelse og Svane havde netværksstedet, at tage hensyn til - det var en rimeligt udsættelse.

Kommissoriet for strukturudvalget blev herefter, at visualisere og beskrive konceptet ”Organisationen Ingeniører uden Grænser”, udarbejde en struktur for samme og foreslå generelle operative procedurer herunder forslag til en handlingsplan for gennemførelse. I det lå der, at adskille bestyrelsen fra den daglige drift via et sekretariat med en valgt sekretariatsleder - direktør som Bundgaard senere udtrykte det.

Strukturudvalget udgangspunkt var den originale idé koncept og de på den stiftende generalforsamling – 3. april 2001 - vedtagende vedtægter.

En foreløbig præsentation blev fastlagt til at foregå i plenum - for at undgå et lukket bestyrelsesmøde - og det skulle ske tirsdag d. 16. oktober 2001 kl. 10.00 i netværksstedet. Medlemmerne og formanden blev orienteret om det per e-mail et par dage i forvejen - og det ville der ikke blive lavet om på.

Svane & Paul havde allerede d. 12. okt. – i samråd med Jens Lindhard og Octave - lavet et oplæg til Bundgaard & Ole, gående ud på en accept fra de 2 herre om - et frivillig timeout på 6 uger i deres bestyrelsesarbejde. Svane & Paul ville, i deres fravær, træde ind i bestyrelsen ……det blev afvist af begge parter.

16. OKTOBER MÅNED 2001

Ikke uventet kom der grus i maskineriet, da Ole Kræmer pludselig, dagen i forvejen, indkaldte bestyrelsen til et bestemmende bestyrelsesmøde, der kun havde et eneste formål, at få smidt Bundgaard ud af bestyrelsen – hvilket den faktisk ikke havde mandat til.

Den nye udvikling med Formanden var bare for meget for Jens, Octave, Paul og Svane – og man blev enige om, at det var nu eller aldrig, med det opgør. Bundgaard kunne de ikke smide ud, han var valgt af en generalforsamling, så spørgsmålet var mere, hvordan vi fik sat bestyrelsen skakmat her & nu, så vi kunne færdiggøre og få implementeret strukturudvalget aktionsplan. Jens sagde rent ud, at han ikke ville være med mere hvis det ikke skete og Paul & Svane var enige i det – nu måtte der falde en afgørelse.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 46

Der var enighed om mellem Jens, Paul & Svane, at Jens - som medlem - skulle fremsætte et mistillidsvotum til bestyrelsen, hvis ikke de stridende parter ville sammenstykke til Pouls & Svanes tidligere fremsatte forslag om en timeout. I påkommende tilfælde, at bestyrelsen trak sig, ville Jens, Paul & Svane foreslå, at der blev nedsat en valgt forretningsbestyrelse der skulle varetage foreningens interesser frem til den næste ordinære generalforsamling.

Det var en gamble, men i modsat tilfælde ville vi alle overveje at forlade det nuværende IUG.

Det blev en spændende dag - den 16. oktober - men det blev også den dag IUG faktisk blev født - sådan rigtig. Dagen forløb således:

• Ole insisterede på at han ikke kendte til nogen præsentation den dag (16. okt.), og at hans indkaldelse til bestyrelsesmøde ville blive gennemført som planlagt nu. Som "leder" af netværksstedet bad Svane Ole Kræmer om at holde sit ikke planlagte bestyrelsesmøde i Køkkenet, da plenum var optaget.

• Derefter insisterede Svane & Paul på, at få foretræde på bestyrelsesmødet.

• Her fremlage de 2 herre deres timeout plan med det formål, at få det ført til referat. Ole Kræmer afviste som ventet oplægget og Bundgaard apterede. Bestyrelsen blev enig om (÷ Bundgaard, der ville have en afgørelse NU), at vente med afgørelsen til bestyrelsesmødet næste tirsdag d. 23. okt.

• Efter bestyrelsesmødet havde vi (Jens, Paul og Svane) et kort møde i køkkenet, hvorefter vi gik i plenum.

• Medlemmet Jens gik på podiet og gav bestyrelsen et begrundet mistillidsvotum med krav om en hemmelig afstemning.

• Resultatet af afstemningen blev, at 6 personer svarede ja, 1 person svarede nej, 1 person undlod at stemme og 1 person var ikke stemmeberettiget.

• Bestyrelsen afholdte herefter endnu et køkkenmøde, hvor man tog mistillidsvotummet til efterretning og udnævnte den forslået forretningsbestyrelse - bestående af Kirsten Alexandersen, Jens Lindhardt, Paul Ernst Christensen, Bent Thorø og Axel Donsby, til at varetage den daglige ledelse af IUG indtil den næste ordinære generalforsamling.

• Ole Kræmer forlod formandsposten i bestyrelsen. Per automatik blev Svane indlemmet i denne, hvilket kun var en formalitet, der ikke havde den store betydning.

Og så endelig kunne Jens & Svane fremlægge strukturudvalgets foreløbige oplæg til ”Idé koncept og Handlingsplan” for Ingeniører uden Grænser, som det ville blive fremlagt i sin endelige udformning d. 30. okt. med en forventede tilbagemelding fra forretningsbestyrelsen til strukturudvalget senest 5. nov. til implementering.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 47

På foranledning af Svane (insisterede), blev Jørn Bundgaard optaget i Strukturudvalget som et fjerde medlem og at ethvert punkt/forslag/afgørelse skulle være i enstemmighed. Svanes argument var at Jørn var en af grundlæggerne der burde være med i en endelig organisatorisk struktur. Paul have sagt fra starten allerede i oktober.

EFTER D. 16 OKTOBER 2001 - STRUKTURUDVALGET

Strukturudvalget fandt hurtig ud af, at hvis vi skulle nå alt det inden den 30. oktober skulle der arbejdes hårdt i en hel uge fra kl. 08.00 om morgenen til kl. 17.00 om aftenen. Jens tilbød sit kontor som slagmark med frokost hver dag, til vi var færdige. Vi accepterede og havde 8 skønne produktive dage hvor der blev snakkede strategi, struktur og forretningsplan i en uendelighed.

Jens Lindhard var medejer af det firma der havde til huse på denne restoreret gård i Værløse. Sjovt nok, den samme gård hvor jeg, som barn, kom meget med min mor – ja verdenen er lille. Det var på gårdens mødding jeg, som 5 årig, kom til at stå i lort til livet, da jeg prøvede at løbe væk fra den store gårdhund – der vist for øvrigt var skikkelighedens selv. Og for at give historien endnu en tvist, var det altså her på selv samme gård vi snakkede Ingeniører uden Grænser genfødsel.

Jens var en af de IUG medlemmer der markant satte sine spor i IUG’s overlevelse og et herligt menneske at samarbejde med, en god debattør og visionær.

For at undgå den tidlige organisatoriske skrøbelighed, var man enig om, at den daglige drift af IUG, skulle adskilles fra bestyrelsen. Det var bare en betingelse i den nye struktur.

Det blev til, at der skulle oprettes et sekretariat til gennemførelse af foreningens formål. Sekretariatet skulle ledes af en sekretariatschef/sekretariatsbestyre, med ansvar overfor bestyrelsen og i overensstemmelse med foreningens formålsparagraf, ikke mindst i overensstemmelse strukturudvalgets oplæg til "Organisation og Struktur for Ingeniør uden Grænser". Bestyrelsen har det overordnede ledelsesansvar, men skal ikke blande sig i den daglige drift.

Strukturudvalget præsenterede det endelige oplæg "Organisation og Struktur for Ingeniør uden Grænser" til forretningsudvalget, tirsdag d. 30. oktober. Præsentation skete i plenum over for medlemmerne, bestyrelsen m.v. samt en diskussion om hvem der fremover skal tage sig af hvad!

Strukturudvalgets oplæg blev enstemmigt vedtaget af forretningsudvalget inden den 5. nov. 2001, uden indsigelser og til godkendelse på den kommende generalforsamling d. 4. marts 2002.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 48

Og så fik vi travlt med organisationsarbejde frem til generalforsamlingen. Som primusmotor i Netværksstedet og den der altid var til stede, blev det Svanes lod, at agerer som foreløbig sekretariatsleder indtil generalforsamlingen.......et job der voksede og voksede og varede til 2004.

Vi kunne trygt gå ind i vores næste forenings år med god samvittighed og en styrket selvtillid.

EFTERSKRIFT

Vi var heldige; vi havde faciliteterne (Netværksstedet), lidt penge til at gøre det med, viden, de entrepreneurial færdigheder og et unik koncept.

Men mest vigtig, vi fik afsluttet magtkampene, sorteret besætningen samt få lagt og vedtaget en strategi indenfor de første 8 måneder.

At starte en virksomhed eller en forening er ikke særligt svært, det kan de fleste. Men det er ikke for tøsedrenge, for det svære ligger i, at få det til at fungerer og køre.

Det gælder nemlig om at have den rigtige unikke og innovative idé til produktet eller den forretning man ønsker at etablere.

Dernæst skal man, som opstarter, have exceptionelle entrepreneurielle komponenter i sin bagage/uddannelse og det er kun de meget få der er så heldige. Så det er store odds man er op imod.

Mange har prøvet, de fleste er bukket under pga. økonomiske forhold, manglende research og marketing færdigheder samt ikke mindst i interne stridigheder.

Opstart af en virksomhed kræver ofte mange ressourcer og en stor finansiel risiko. Man kan sige at risikoen stiger proportionalt med muligheden for øget indtjening. Jo større markedet synes at være, desto flere penge er man tilbøjelig til at investere - deraf sammenhængen. I en virksomhedsopstart påtager du dig al risiko - fra udviklingen af et produkt til finansiering, sourcing, produktion, logistik, markedsføring og salg.

Uden viden, klogskab, penge og et par robuste Ildsjæle, lykkedes det sjældent.

Der er dem der vil spørge, hvad har ovenstående forretningsmuligheder og alt det andet at gøre med en humanitær organisation.

Forskellen er ikke stor, der er mange lighedspunkter i det forretningskoncept:

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 49

Samarbejdspartnerne er vore sponsorer & medlemmer (om man vil vore aktionærer), de skal serviceres, for det er jo dem der financierer os og troen på vort koncept.

Kunden er de hjælpeorganisationer, myndigheder - dem vi udfører projekter for.

Varen er ugennemsigtig ...det er ikke noget du får i hånden - den er ret beset vor troværdighed og viden som ingeniører og virksomhed og dem vi servicerer - direkte eller indirekte ude i verdenen.

Og det er denne vare som vi skal markedsføre og sælge ikke alene til vore kunder (vor kompetence) men også til vore samarbejdspartnere for at blive finansieret.

Resultatet og årsopgørelsen ligger i vor evne til at organiserer vor viden og ressourcer i forhold til den leverede vare ...nemlig tilfredsheden og kvaliteten af dem som vi hjælper.

Kundens utilfredshed og pengene er tabt ......og dermed kunden!

Og så skal det hele gøres på frivillig basis. ......help, am I going mad?

………Det var bare lidt Bundgaards livsfilosofi.

� � � � � � � � � � � � � � � � �

Ingeniører uden Grænser Hvordan blev det til?

af Anthony Svane.

Side 50

Hvordan blev det til? Af Anthony Svane

Når man skal skrive IUG's historie, er det vel egentlig bare at skrive højdepunkterne, det er nemt og det er hurtigt.

Men IUG er jo et projekt, et humanitært projekt, der involverer en masse personer, der gjorde et kæmpearbejde for at opnå det stade, IUG står på i dag. Jeg syntes, at det er vigtigt, at man kender nogle af de personer der var involveret i projektet, deres input og hvordan projektet udviklede sig over tid.

Der er nok ingen tvivl om - i Pauls definition - at det var mig der var den førende figur i IUG's skabelse. Men det er jo en sandhed med en masse modifikationer. Jeg var så heldig, at være til stede, havde tid, lyst og brændte for sagen ...ligesom Paul & Jørn.

For ikke at få en gentagelse af det første år, måtte en af os tage førerstillingen. Paul ville ikke, det vidste vi på forhånd, han ville spille rollen som ambassadøren, spille bridge og ud at mingelere sig i mængden af firmaer og myndigheder. …..det var hans styrke.

Bundgaard havde, tilbage i oktober, meldt sig selv mere eller mindre ud af bestyrelsen og arbejdet i Netværksstedet pga. de problemer der havde været omkring hans person. Han var ikke projektmanager af natur, og så var der hans ben ...han havde svært ved trapperne. Han mente dog, at han kunne være til nytte hjemmefra ved computeren.

Så for at slutte det med Bundgaard, så var han med i den første bestyrelse i 2001, trådte vande indtil generalforsamlingen 2002 og trak sig tilbage derefter.

DET NYE IUG

Det blev mit lod, uanset om jeg ville eller ej, at køre IUG videre. Og ret beset havde jeg heller ikke noget imod det, det passede mig fint at være Project Manager endnu engang i mit liv og afprøve grænser.

Ud over at være uformelt sekretariatsbestyre i IUG, havde Svane:

• Den daglige ledelse af Netværksstedet

• Var næstformands post i IDA-Nordsjælland

• Var næstformands post i Tænke Tank Helsinge

• Var medstifter af foreningen Senior Erhverv Nordsjælland

• Var formand i Helsinge Bridge klub.

Så der var noget at se til!

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 51

Af natur er jeg det der internationalt betegnes som Project Manager (ene ansvar) og IUG's etablering kom - for mig - under definitionen "et projekt".

Et projekt der ville tage omk. 2 år at etablere funktionsmæssigt som administrativt og så overgiv det til andre at køre det videre.

En Project Managers virtue er +100 % engagement og kontrol, diktatorisk i sin tilgang til projektet, lige som en skipper på et skib, der skal sikre at denne kommer trygt i havn. Projektets tidsramme og pris skal overholdes.

Og det var også den vej Svane tog her. Trådene samles et sted og kun et sted.

Men det er nu engang besætningen der udfører det store arbejde. I en organisation, hvor alt arbejde er frivilligt, er det en utroligt svær balancegang, at få tingene til at køre. Alle har en opinion - alle mener de er eksperter - og det er den alm. opfattelse, at når man er frivillig, skal man have medbestemmelse i alt og det hele skal foregå på demokratisk vis.

Og det er den sikre vej til fiasko ...........på et eller andet tidspunkt.

Jørn Bundgaard - modsat en Project Manager - var Cheftypen, vedligeholdelses manageren (barberen/slagteren) - den der køre en virksomhed videre, mod nye højder. Han kunne være ret provokerende i sine attituder - når det tog ham - og det har ofte været en fordel for IUG i starten, men det kunne også giver bagslag ...fx som det gjorde i IDA tilfældet.

Paul derimod er diplomaten, en drøm af en vice Project Manager (bestyrer) der til tider dog kunne virke "irriterende" med sine "dumme" spørgsmål. Alle tiders kammerat, den positive og stædige samarbejdspartner, netværksbrobyggeren og en frygtløs arbejdshest, men undgik helst leder og bestyrelsesposter ....hvis han kunne komme af sted med det. Han var også travlt beskæftiget med:

Den daglige ledelse af Netværksstedet

Var uformelt vicebestyrer og ambassadør af IUG sekretariatet

Var bestyrelsesmedlem i IDA-Nordsjælland

Var medstifter af foreningen Senior Erhverv Nordsjælland

Spillede Bridge – det var hans passion sammen med Fru Christensen

Så sammen var vi faktisk, i 2001, et rigtig godt sammentømret team.

• Paul - Mekanikeren ...den der sørgede for brændstoffet til teamet

• Bundgaard - Elektrikeren der sørgede for strømforsyningen og effekten

• Svane - Mureren der godt ville have fundamentet på plads før selve bygningen skulle opføres.

Og som uofficiel Sekretariatsbestyrer kunne Svane ikke få en bedre partner end Paul som næstkommanderende. Uden ham var der ikke blevet et IUG.

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 52

SEKRETARIATET OG DETS FUNKTIONEN

Bestyrelsen i foreningen Ingeniører uden Grænser er medlemsvalgt, ansvarlig overfor generalforsamlingen og styres i overensstemmelse med Bestyrelsens forretningsorden.

Grundtanken i Sekretariatet er, at adskille den operationelle drift af IUG fra bestyrelsen, ifl. den på generalforsamling 2002 vedtagende Organisation & struktur. Dvs., tilsvarende som i en alm. virksomhed.

Sekretariatschefen, eller Sekretariatsbestyren som vi kaldte stillingen, blev derved, direktør og den ansvarlige over for bestyrelsen. Lige som Bestyrelsen skal Sekretariatet opererer under et sæt regler, som blev kaldt Sekretariatet Forretningsorden.

Det vigtige ved en sekretariatsbestyrer er, at han/hun er en ildsjæl med 110 % engagement. Han/Hun skal helst være pensionist, efterlønner eller en der vil sætte et år eller 2 af til IUG arbejdet, en livsstil der kræver din tid 100 %. Til gengæld er den meget berigende.

Den Økonomiske politik fik også et sæt grundregler.

Vor organisations struktur blev mere eller mindre som vist på informations-mødet i nov. 2001.

Diskussion, opbygningen og vedtagelse af ovennævnte regler, vedtægter og opperationelle funktioner som Field Engineer (FE) rammen, Retningslinjer/Corps of Field Engineers mv. strakte sig over hele 2002 og ind i 2003, hvor det blev vedtaget.

I 2002 havde vi det principielle IUG kontor, sammen med Netværksstedet i Hillerød. Men som året gik, blev det mere og mere klart, at vi på et eller andet tidspunkt - hvis IUG skulle forsætte - måtte finde andre lokaliteter. Ikke fordi vi ikke var velkommende - det var vi i hvert fald - men fordi vi trængte til at få luft under vingerne og blive vore egne herre – lære at flyve? Vi var jo efterhånden flere der arbejdede med IUG, end der var ledige i Netværksstedet.

Som sådan var vi, som Netværkssted, vor egen executioner. Det var stort set kun onsdagsmøderne tilbage og lidt torsdag formiddag.

Resten af ugen stod i IUG tegnet - som vort arbejdssted, telefoncentral og mødested. Arbejdsmæssigt i efteråret 2002, var vi en fast stab på kontoret hver mandag, tirsdag torsdag og fredag ....vi var:

Anthony Svane (ASV) - Projekt & Marketing "Sekretariatschef” (Netværksstedet & Hjemme)

Paul E. Christensen (PEC) i sekretariatet, "Ambassadøren" (Netværksstedet)

Ernst Kohl (EK) Kassen og Medlemsakkvisition (Netværksstedet & Hjemme)

� � � � � � � � � � � � � � � � �


af Anthony Svane.

Side 53

Hertil kom efterhånden en række gennemgående hjælpende hænder, der hovedsagelig var tilstede om tirsdagen, nemlig:

Kirsten Alexandersen (on/off) - 2 årig bestyrelsesmedlem, politiserende, men altid en villig arbejdshest og en god kammerat.

Hans Henrik Fester (HHF)- lidt skør, som vi andre, villigheden selv, meget kreativ og kunne som Paul godt lide de bonede gulve.

Dorte Burlaos (DB) (sekretær) - Ung nyuddannet ingeniør og en fantastik hjælp og senere bestyrelsesmedlem. (kom 2 gange om ugen).

Jørgen Wittrock (JW) (arkiv)

Og på slutning af året kom

Niels Hjort (NIH) til og tog jobbet med videreudvikling Beredskabskorpset

John Bill (JB) som Niels hjælpende hånd og den solide støttepille.

Bjørn Kullmann (BJK), der også var stor fan af de bonede gulve, blev den ultimative gulvboner, hvalsende rundt her og der og alle vegne, med sin IUG papirer og tilbagemeldte altid mundtlig - feed-back.

Alle var uundværlig i processen med at få IUG til at leve.

Jeg nævner tit, at fx Paul & Fester kunne lide "de bonede gulve". Det skal absolut ikke opfattes negativt, men lige det modsatte. Jeg har selv bevæget mig der, det halve af mit liv, for det er der du skaber forbindelser, relationer, laver rygter om konkurrenter, profilerer dig selv (og virksomheden) og ikke mindst opfanger nutidens signaler i dit fremtidens virke. Men det kan personligt være en belastning, at rende rundt og smile hele tiden, se klog ud og høre på alle de dårlige vittigheder. At Paul & Fester gjorde det arbejde var uundværlig for IUG og det der gjorde, at der er noget der hedder i IUG i dag. Det gjorde også, at jeg stille og roligt kunne fokuserer på de operationelle dele.

IDA FORHOLDET

Jørn Bundgaard, Peder Grum-Schwensen og Svane (med Paul på sidelinjen) lavede, i 1999, et provokerende idéoplæg til IDA.

en Vision

hvor medlemmet er i centrum

Og det var IDA's formanden lidt fortørnet over, for det havde jo tendenser til en slags revolution mod det eksisterende gammelmands herrefolk i IDA. På trods af det, havde jeg personligt, et godt og frugtbart samarbejde med formanden, både før og efter IUG.

Ingeniører Uden Grænser Ingeniører uden Grænser Hvordan blev det til?

af Anthony Svane.

Side 54

Men da IUG så dagens lys, blev det organisatoriske forhold mellem IDA & IUG lidt anstrengt fra starten. Og bedre blev det da heller ikke, da Bundgaard, i forbindelse med et IDA arrangement, øjensynlig havde udtrykt sig lidt udiplomatisk over for IDA formanden.

I hvert fald havde samme formand over for mig udtrykt ønske om, ikke at ville tale med Bundgaard - uden dog at ville begrunde hvorfor.

Det medførte, at vi ikke kunne låne lokaler i Ingeniørforeningen. Det mest groteske var vel, i forbindelse med et info møde sammen med IDA-NS, at vi skulle betinge os ikke at nævne IUG i opslaget i Ingeniøren eller på diverse opslagstavler.

Det var min opfattelse, at IDA så os mere som en strategisk konkurrent end som en samarbejdspartner. IDA's officielle argument var, at vi havde medlemmer blandt os som ikke var IDA medlemmer .............JA og hvad så! Man havde da muligheden for at få dem ind i folden af IDA medlemmer.

FØR GENERALFORSAMLINGEN - 2002

I december måned 2001 modtog vi, lidt overraskende, 50.000 kr. fra Fonden af 20. december. Vi var ikke helt sikre på hvordan og hvem der havde søgt? Men havde dog en mistanke. Vi takkede selvfølgeligt.

Det viste sig senere, at det vist nok var en fond, som Ole Kræmer havde haft kontakt med, i hvert fald sendte han os et notat desangående medio 2002, der gjorde os opmærksom på, at vi skulle søge igen.

Med det pust, afklaringen af strukturen og sammenholdt med bidragene fra Fonden af 20. decembers, Danske Banks og IAK mv. voksede vores selvtillid dramatisk.

En af vore store problemer dengang var, at finde en ny formand der ikke var fra egne rækker. Han skulle være i 50erne, salg & marketing orienteret, uden et for stort ego - en vi kunne forme til at være formand - vi skulle for alt i verden undgå en gentagelse af 2001.

Mit bud var Steen Valeur-Meller, som jeg havde set optræde selvstændig og professionelt i forskellige sammenhæng i Ingeniørforeningen, og som jeg og de fleste andre havde tillid til. Steen accepterede tilbuddet, forudsat at jeg ville guide ham igennem processen.

Bundgaard var imod (så var Ole Kræmer at foretrække mente han). Paul var først lidt loren ved mit valg, men efter en lille snak kunne han godt se fordelene. Mit argument var, at vi ifl. strukturrapporten, var blevet enig om, at det var i gennem Sekretariatet, vi sammen skulle forme og udvikle de nødvendige operationelle strategier for IUG. Det var der ekspertisen skulle være.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 55

Steen opgave var, at sidde på formandsposten i et 1 år, så vi kunne få lidt smult vande at arbejde i. I følge vedtægterne skulle der jo vælges en ny formand - og så var det op til generalforsamlingen, at bestemme hvem der skulle sidde på posten og sådan blev det.

Idéen var jo at det er Sekretariatsbestyren, og hans team af senior ingeniører, der styre virksomheden - ligesom direktøren og hans team i en virksomhed. Det er bestyrelsens opgave at overse, at virksomheden nu også fungerer som bestemt. Og til det formål Steen perfekt som formand - det år.

Årsberetningen 2002 blev udsendt op til Generalforsamling den 4 marts 2002.

Hvis der er nogle ildsjæle der bør huskes, ikke alene for deres indsats, dedikation og store frivillige arbejde i året der gik, men også deres bidrag til at sikre IUG eksistens ville det være:

Jørn Bundgaard Nielsen - med sin cooperated viden og innovative tankegang i oprettelsen af IUG og dets slogan "liv efter overlevelse"

Ole Kræmer - der som IUG's første formand, fik IUG til at rulle og skaffe de første uundværlig 50.000 kr.

Kirsten Alexandersen - IUG's næstformand, for hendes utrættelig arbejde i bestyrelsen som formidleren, og senere som alm. medlem.

Jens Lindhardt, entreprenøren og medlemmet der medvirkede til IUG overlevelse ved at stillede det ultimatum, at have orden i huset her og nu eller lukke biksen.

Paul Ernst Christensen - den utrættelige arbejdshest, ambassadøren, formidleren, vennen, kammeraten ...ham den irriterende spørger.

Octave Eugene Schuppach - Manden fra Bulgarien der stille og roligt fik sat gang i Strukturudvalget og havde evnen til at stille alle de dumme spørgsmål, som ingen andre havde tænkt over.

Lizzi Dalsgaard (IAK), der med sin personlighed og sin viden om IAK, Dansk ledigheds politik og smutveje, medvirkede til IUG overlevelse.

Og dem der støttede og troede på os det første år

IAK generelt kr. 5000 (+fri kontorfaciliteter)

Danske Bank kr. 12.000

Fonden af 20. december kr. 50.000

Det er med stor tak til nævnte personer og sponsorer, at det lykkedes os, at få stablet Ingeniører uden Grænser på benene i samarbejde med de mange nye gode kræfter og medlemmer i IUG der troede på os.

På regnskabssiden havde vi et "overskud" på kr. 61.000 - så det var ikke så ringe endda.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 56

BESTYRELSESMØDET EFTER GENERALFORSAMLINGEN - 2002

Det første der skete efter generalforsamlingen var, at Erik Ravnborg trak sig fra bestyrelsen, med en eller anden begrundelse for "ikke afholdte aftaler". Hovedgrunden var vist nok, at han ifølge generalforsamlingen ikke havde haft helt styr på regnskabet og følte sig kimset ad.

Så det blev Ernst Kohl (EK) overtog opgaven som kassemester og Ole Pilgaard (OP) blev opgraderet som bestyrelsesmedlem. Det blev accepteret af den siddende nye bestyrelse og Svane røg op som første suppleant.

Ernst rapporterede på det første bestyrelsesmøde, at der p.t. er 25 medlemmer, der har betalt per 8. april 2002.

I følge strukturrapporten skulle der vælges 4 tovholdere og de blev:

• Medlemsakkvisition: Anthony Svane (Ernst Kohl)

• Fundraising: Jens Lindhardt (Paul E. Christensen)

• Projekter: Octave Eugen Schuppach (Anthony Svane)

• Human ressources: Hans-Henrik Fester

Men det blev dog ændret en måned eller 2 senere, da Jens var nødsaget til at fratræde og fokuserer på sin virksomhed og Octave blev arbejdsramt.

Men det var 2 skikkelser i IUG's historie som vi bør huske med respekt. Deres bidrag var uomtvistelig medvirkende til IUG eksistens i dag.

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev man også enig om, at revidere vedtægterne for mindre rettelse således, at der var en overensstemmelse med intentionerne i struktur rapporten.

Det var Axel Donsby der var promotoren bag det sammen med Ernst Kohl. Og selv om Axel ikke var med så lang tid i bestyrelsen, så fik han dog sat sit fodaftryk. Det var hans direkte ”no nonsens” tilgang til tingene, der satte sit præg. Som Clint Eastwood ville have sagt det "He is my man".

Axel Donsby trækker sig i juni på grund af arbejdspresset i sin forretning og Anthony indtræder i bestyrelsen.

SEKRETARIATSCHEF V.S. SEKRETERIATSSEKRETÆR

Hoved idéen med struktur rapporten var, at adskille den daglige driftsledelse fra bestyrelsen således, at vi organisatorisk blev som i en alm. virksomhed.

Det var et naturligt og uomtvistelig "De facto" - for at undgå rodet fra 2001.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 57

Paul, og for den sags skyld også Bundgaard, havde en vision om, at vi skulle have en ansat sekretariatsbestyrer, ligesom i DF eller RK. Men størrelses-forholdet var jo noget anderledes. Jeg var imod det, fordi det krævede et medlemstal (kr. 250) på mindst et par tusind, for at det kunne lade sig gøre.

Vi var jo alle blevet enige om, at det måtte være frivilligheden der måtte være den bærende faktor, og ikke en løn slugende direktør i et kommercielt virke.

Problemet var selvfølgelig, at vi skulle have en på "kontoret" dagligt.

Da alle vore faciliteter var ejet af IAK og jeg var tilstede hver dag (som "IAK repræsentant"), kunne jeg ikke se, at vi skulle spilde kræfter på den sag nu, med 25 medlemmer.

Efter min opfattelse var det nødvendig først, at få opbygget IUG fra grunden, organisatorisk, administrativ som operationelt, herunder;

• få etableret et reference element der kunne overbevise offentligheden såvel som hjælpeorganisationer, virksomheder, staten, medlemmer og sponsorer, at vi er et seriøst foretagne herunder en troværdig og strategisk partner man kan regne med.

• få defineret og opbygget vores kerneprodukter, især beredskabskorpset.

Så måtte sekretæren vente til vi fik råd til det. Men i det scenario indgik selvfølgelig en evt. ansættelse af en frivillig/lønnet sekretær på kontoret til de administrative elementer af organisationen, når der var medlemmer nok til at føde stillingen.

Men Sekretariatsbestyren må og skal være en eller flere frivillige ildsjæle, der ville ofre sig et år eller 2 for sagen. Og det kan per definition så kun blive en pensioneret leder der kan afse den nødvendige tid med ild i r....n.

Indtil da ville jeg godt påtage mig jobbet, både som sekretær såvel som sekretariatschef, alt den stund jeg var i centeret hver dag, var pensioneret og kunne afse den nødvendige tid dertil. For mig var det et privilegium!

Og sådan blev det!

Men Poul er jo en stædig sjæl, for selv om han godt kunne se, at vi på længere sigt …..efter IAK - når vi skulle vi have egne lokaler – ville få yderlige omkostninger, så kom han uantastet stavrende med det ene forslag efter det andet til Sekretariatschef (sekretær). Men da det skulle være gratis og da der reelt ikke var nogen operationel organisation tilstede - ud over en flok ledige ingeniører - var der jo kun en idiot der ville påtage sig den opgave - og det var undertegnet!

Og det passede mig fint, så kunne jeg få det, som jeg ville have det.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 58

VORT IMAGE

Et image kan vel, ret beset, summeres op til et mål for et tillidsforhold til en person eller virksomhed. Og netop en af vore store problemer var vort image som Teknisk Hjælpeorganisation.

Generelt opfattedes vi en flok arbejdsløse afdankede ingeniører, der med de sidste krampetrækninger ville prøve at sidde til bords med de store.

Den tidligere bestyrelse, havde utilsigtet skabt dette image. Så selv om den siddende bestyrelse havde arbejdet, hård for at få et samarbejde op at stå med andre hjælpeorganisationer, blev resultatet i princippet, at vi fik fingeren. Problemet var at:

• Vi havde ikke en klar opfattelse af, hvad en hjælpeorganisation var.

• Blev opfattet som om vi var på spion togter?

• Vi ville bare have fingrene ned i de samme klejnekasser

• Vi blev opfattet som konkurrenter

• Vi talte om alt det vi kunne, uden dog at have dokumentation for det.

Med det værste var vel, at bestyrelsen med alt det renderi, ikke havde en reel forståelse for hvad markedsføring og image var for en størrelse. Og den der vidste noget om det var Bundgaard og han havde ikke kunnet få genlyd i sin bestyrelse, hvor de havde ligget i indbyrdes krig med hinanden.

Det forhold kom til udtryk ved en afskedsreception for formanden i DF, Uffe Stormgaard d. 12. dec. som Paul var med til (Paul elsker at gå til den slags ting), hvor han havde en samtale med Jørgen Poulsen, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Han kunne godt huske, at han havde haft møder med IUG. Han syntes, det var en stor opgave, vi havde påtaget os. At danne en ny nødhjælpsorganisation baseret på midler fra Danida etc. det var der mange der havde prøvet og alle havde fejlet. ......Det var første gang vi hørte den version.

Men da Paul fortalte ham, at vi ikke var en nødhjælpsorganisation, men at vi en teknisk hjælpeorganisation, hvor formålet med IUG var at være støtteorganisation for de danske nødhjælpsorganisationer på teknisk/faglige områder, så blev han pludselig meget interesseret.

Et andet tilfælde var da vi havde en snak med Bjørn Kullmann - en af Pauls opfindelser. Paul havde fundet ham et eller andet sted ude i det pulveriserende receptionsliv i okt. Han var tidligere medlem af DF forretningsudvalg og ved vort første møde sagde han "i har et lidt anstrengt forhold til Ingeniørforeningen!". Hvor han vidste det fra ved vi ikke, men det rystede både Paul og mig en smule, at det var så galt.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 59

Der var ingen tvivl om, vi havde skabt vort eget dårlige image, og at genoprettelse havde første prioritet - en lang og sej omgang blev det.

Der er nok heller ingen tvivl om, at Bjørn blev en af IUG's redningsplanker. Det var ikke fordi han var den store arbejdshest, men med hans pondus, reputation og mangeårige viden om nationalt som internationalt hjælpearbejdet. I ham havde vi fået en sparringspartner og et talerør. Han var 80 år, yders intelligent og et herligt menneske, som jeg nød at være sammen med.

Han var meget positiv i sin kritisk, men du fik det hele fra hoften uden indpakninger, det fik vi at mærke på mange punkter. Det var ikke altid, at han havde ret, men det gav et fingerpeg om noget vi skulle være opmærksom på.

Han tog turen rundt i foråret 2003 med vores folder og pre-kvalifikations dokumenter under armen til alle de væsentlige hjælpeorganisationer, og med hans utrættelig arbejde fik han dem overbevist om vore intentioner.

Med Bjørn Kullmann indtræden i IUG og Hans Henrik Festers gode forhold til Bent Melchior, begyndte vort image billede langsomt at vende i det nye år.

Han forlod os desværre i efteråret 2003†.

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Egentlig ved vi ikke hvordan det startede - Paul havde nok en finger med i spillet som sædvanligt - men det var i hvert fald gennem deres hjemmeside, at Svane telefonisk kom i kontakt med Andreas Kamm DF, for de to havde en længere samtale om et evt. medlemskab.

.....det var før vores generalforsamling i 2002.

På det følgende bestyrelsesmøde blev vi derfor enig om - efter en del diskussion - at SVM skulle ansøge om medlemskab - i den laveste kategori. Paul, Steen og Svane var enig om at det var, vigtig for vores image, at vi var medlem - vi ville blive mere synlige.

Vi blev optaget, men ikke uden et lille sværdslag fra DF-revisionens side. De begrundede det med at vi var for lille en organisation. Men efter en samtale med Andreas, skar han igennem og sagde Ok. Og det medlemskab var guld værd for os, i vores profilering og senere udsendelser.

NYHEDSBREVET

Etablering af et nyhedsbrev var et vigtig element i vores informations-virksomhed overfor medlemmerne, så vel som overfor nye potentielle medlemmer, virksomheder og Sponsorer.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 60

Svane så også det som en første prioritet imagemæssigt, men også fordi det samtidig ville tvinge os til at meddele os om noget positivt, sikre at vi holdt hvad vi lovede og ikke mindst være det man i projektsproget kalder, at jævnligt publicere en positiv rapport.

Årsberetningen var faktisk vort første Nyhedsbrev.

Ole Pilgaard ville godt være den der samlede materialet sammen, bare der var en redaktionsgruppe til at tage sig af resten.

MEDLEMSAKKVISITION

Det var væsentligt for os, at få adskilt medlemsregisteret fra bogholderiet, begrundet i det faktum, at vi var nødsaget til at have en medlemsdatabase med alle relevante personlige som tekniske informationer om vores medlemmers kvalifikationer. Det var jo hele vores basisgrundlag for vor eksistens.

Den cigarrygende Ernst Kohl - en gl. ven fra min tid i Saudi - kom ind i IUG i begyndelsen af det nye år. En spændende personlighed der kun ville det han ville. Han tog over finanserne efter Erik Ravnborg og det blev et stort plus for IUG. Ikke alene fik han sat styr på pengekassen, men han var også overbevist om, at vi skulle have et separat medlemsregister med de enkeltes kvalifikationer. Så sammen (dvs. mest Ernst) opbyggede vi fra grunden et medlemsregister i Microsoft Access. Han har siden 2002 vedligeholdt dette register, med stor dedikation og mange år derefter, indtil han stoppede omk. 2008. Medlemsakkvisition og kassen det var Ernst baby og hans enemærker.

Når vi skulle have et møde, så tænde vi bare cigarerne, så forsvandt de andre og så kunne vi hygge os i fred og løse problemer, indtil de fik indført rygeforbud.

Da jeg fik stablet TAC ("Technical Advisory Committee") på benene sammen med Niels Hjort, var Ernst der med det samme, om han måtte være sekretær, en post han udfyldte til perfektion. Han døde desværre i juni 2012†

HUMANITÆRE INGENIØRBEREDSKAB

Det Humanitære Ingeniørberedskab, eller Beredskabskorpset som jeg ynde at kalde det på Dansk og som i sidste ende blev til The Humanitarian Task Force of Field Engineers (HTFE), var fra starten lidt af et problem barn. Personlig havde jeg en klar vision om form og indhold - for det havde jo været en del af mit liv ude i verden, ikke i katastrofeområder som sådan, men i konstruktions-branchen. Det sammenholdt med RedR og min tid i Civilforsvaret var jeg ikke i tvivl om, hvordan sådan et kops skulle sammensættes.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 61

Beredskabet var jo et kerneområde for IUG. Og selv om Paul & Ernst måske havde et indblik i processen, var vi alle travlt beskæftige andet steds, men opgaven skulle løses. Jeg talte med et par venner indenfor branchen og så nedfælde jeg de generelle krav, hvordan jeg mente min. kravene skulle være til en Field Engineer i henhold til de internationale regler for Code of Conduct.

Og jeg gjorde det bevist på Engelsk, for det er miljøet i den branche, og forstår du ikke engelsk flydende, så glem det.

Herudover måtte vi også udarbejde et præsentationsmateriale, hvis vi skulle gøre os håb om at markedsføre og sælge IUG.

Paul have som sædvanlig været til en eller anden reception og i november måned dukkede han pludselig op med Niels Hjort (en tidl. formand i IDA) og spurgte om vi kunne bruge ham. Sammen havde vi en lang og frugtbar samtale om diverse problemer. Niels var faktisk en rejsende rådgivere og var ofte ude øst på. Han ville godt hjælpe til når han var i Danmark.

Det lykkedes os, at få ham overtalt til at overtage Field Engineer konceptet og få det på skinner. Forudsætningen var at han kunne få en sekretær til at holde styr på tingene. Ernst Kohl meldte sig straks til jobbet. Jeg forslog at hægte John Bill på også - ham havde jeg tidlige haft kontakt til, han var en gl. CF'er som jeg og arbejdede for Røde Kors, en gang imellem.

Vi havde et start møde med Niels Hjorth, Niels Truelsen, John Bill og Claus Stougaard-Andersen om Field Engineers sidst i feb. og Niels gik i gang med opgaven efter generalforsamlingen.

HTFE var blevet en kendsgerning.

PRÆSENTATIONSMATERIALET

Men for at sælge IUG konceptet til sponsere, fonde, firmaer og hjælpeorganisationer var der nødvendig at få udviklet et Præsentations-materiale, herunder pre-kvalifikations dokumentation.

Det var specielt nødvendigt overfor hjælpeorganisationer, at få dem overbevist om, at vi ikke var en konkurrent men en hjælpeorganisation der kunne bistå dem med teknisk ekspertise.

I halen på det og HTFE, fik vi også lavet en række vejledende dokumentation vedr. Medlemskab, Kontingent, CV-form, Terms of engagement, Volunteers working abroad, buget etc. ……Materialet fra RedR var til stor hjælp.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 62

Så i slutningen af 2002 havde vi konceptet klart, Ernst & Paul havde accepteret det hele som brugbart, men hvordan fik vi gang i processen, det var det store spørgsmål? Det krævede meget tid og det havde vi ret lidt af. Vi blev dog enig om at tage et møde med et par potentielle ingeniører i database og se om vi kunne få lidt hjælp der.

ENGINEERS WITHOUT BORDERS

En af vore ambitioner fra starten af IUG i 2001 var, at det skulle være en international organisation, om end ikke andet, så i hvert fald en Skandinavisk organisation. Det var Bundgaard ønske fra starten, at det skulle være vort udgangspunkt. Paul og Svane var ikke uenig i den tankegang, men mente, at det kunne vente, indtil den dag vi havde fundet vores egne ben og var klar ressourcemæssigt, mentalt som organisatorisk til opgaven.

En ting blev vi dog enige om i foråret 2001, at kalde IUG "Engineers without Frontiers" (EWF) på engelsk. Det var KIA med sit Franske islæt der ønskede det, så det var det der blev registreret.

I december måned 2001, fik vi en forespørgelse fra en Bernard Amadei - The University of Colorado i Denver, US - om vi sammen ville medvirke til etablering af en international hjælpeorganisation - Engineers without Border eller EWB-I. En Svensk universitets version af EWB var, i følge Bernard, havde accepteret.

Vi var meget positive i sekretariatet for den mulighed, så det blev taget op på det kommende bestyrelsesmøde. KIA (bestyrelsesmedlem) mente, at det primært drejede sig om universitetsmiljøer ligesom de tilsvarende Engineers Without Borders foreninger i Canada, Frankrig og Spanien.

KIA gjorde også opmærksom på, at vi tidligere havde diskuteret muligheden for at IUG skulle være International og forsatte med at noterer, at det var en af grundene til, at den foregående bestyrelse havde valgt navnet Engineers without Frontiers

Svane gav udtryk for, at det ikke alene var PR-værdien, ved at deltage, der var væsentlig, men at det væsentligste punkt var, at vi derved kunne medvirke til at internationaliserer IUG/EWF/EWB. Det havde fra starten været vort (Bundgaard, Paul & Svane) ambition om en verdensorganisation, hvis muligheden opstod.

Efter en længere diskussion blev man enig om, at Svane køre videre, genoptage kontakten til EWB-I, tager en snak med Bernard Amadei EWB og tilslutte os forudsat, at det ikke kostede penge ......og sådan blev det.

Men vi gjorde det også klart overfor Bernard, at vi var endnu i opbygningsfase og ville ikke kunne deltage aktivt i et års tid. Men det var ikke noget problem, Bernard ville stå for hjemmeside etc. med hovedkontor i Colorado.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �

Ingeniører uden Grænser Eftersommeren 2002

af Anthony Svane.

Side 63

Eftersommeren 2002 Bestyrelsesmøderne blev afholdt den første mandag i hver måned, hvor det var vores opgave i sekretariatet, at fortælle om hvor langt vi var kommet.

Men det var ikke nok, der skulle meget mere koordinering til. Paul, Ernst & Svane havde et ønske om, at få flere involveret i det daglige arbejde. Så vi introducerede fra d. 8. juli 2002, ugentlige sekretariatsmøder hver tirsdag formiddag.

Og det blev hurtig aktuelt, da det blev klart, at IAK ville lukke Netværksstedet da der var for få ledige tilbage til at man ville opretholde den nuværende husleje. Det var en knald i låget beslutning, både set med de lediges øjne, men også organisatorisk IAK/IDA. Det var igen Ole Marqwies - der nu var løftet ind på formandspladsen i IAK ….på en lidt forunderlig måde - der øjensynlig stadig havde en torn i øjet på Netværksstedet i Hillerød.

Det var jo igen, at fratage de ledige, unge som seniorer, håbet og fortælle dem, der havde svært at få arbejde, at i er dovne og nogle nasse røve på samfundet.

Økonomisk for IAK var det jo ikke for at spare lidt lommepenge, men for at promoverer den nye formanden både i IAK som i IDA (havde et ego som Bundgaard). Samfundsøkonomisk ville det blive en endnu større belastning.

For os i IUG var det faktisk alle tiders, for nu skulle vort projekt vise sig om det kunne stå på egne ben. Vi havde til maj næste år til at finde noget andet. Et sted hvor lejen var billig og hvor der var en ADSL forbindelse.

Vi var også ved at blive lidt utålmodige, for det var som om vi kørte lidt i cirkler - det hele var blevet administrativt og sløvt - vi havde fundet vores pladser, vaner og anvendte procedurer. Så for at få sparket noget gang, i vort regi, foreslog vi en målsætning om, at vi skulle sikre, at få udsendt en ingeniør til et katastrofeområde inden året udgang. Dansk Flygtningehjælp eller Dansk Røde Kors var mulige emner, om ikke andet, så en Ingeniør på observatør status.

Svane fandt at det var alfa & omega, at komme i gang og koncentrerer os om udadvendte aktiviteter, blive involveret, hvis vi skulle gøres os håb om at kaldes os selv en teknisk humanitær hjælpeorganisation.

Et vigtig led her var færdiggørelsen af vor Pre_qualification dokumentation, den der skulle overbevise vore omgivelser om vor organisation og vore færdigheder. Det var langt fra perfekt, men dog en begyndelse og det var det der var vigtig.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 64

LIDT AF HVERT I EFTERSOMMEREN 2002

For at give et indtryk/indlevelse i vore småproblemer dette efteråret 2002, har vi valgt dette lille udsnit:

• Svane fik etableret egen telefonlinje tlf. nr. 7027 4006 - hvor idéen var at den gik på omgang hver måned. Det var af hensyn til, at vi en dag måtte finde egne lokaler.

• Ernst Kohl fik oprettet en PBS ordning, for at gøre det nemmere for administrationen med indbetalinger af kontingent etc. for han var også begyndt at blive overbelastet

• Registrering af varemærker ”Ingeniører uden Grænser / Engineers without Frontiers” var, efter Svanes opfattelse vigtig, så det fik vi også gjort.

• Det blev vedtaget at udskrive en konkurrence blandt medlemmerne om et nyt bomærke. En flaske Whisky kom på højkant. Svane gav den som donation, da han mente pengene kunne bruges bedre i IUG regi.

• Folderen blev færdiggjort og kommenteret af Tom (PEC's svigersøn). Det var en flot folder, måske lidt for meget tekst og for lidt billeder. Men formålet var også at forklare hvem vi var og hvad vi gerne ville. Senere kunne man så lave en mere simple en, med billeder og beskrivelser af hvad vi har gjort!

• Ernst oplyser at vi i august var 44 betalende medlemmer, så der var fremgang men langsomt.

• Det blev vedtaget for eftertiden at bruge betegnelsen "sekretariatschef".

• Svane foreslår, at vi i vores omgangskreds søger at mobilisere ikke ingeniører til at bistå i gennemførelsen af det daglige arbejde som telefonpasning, arkivering udsendelse af breve og brochurer, kort sagt al forefaldende arbejde

• Ernst har gennemgået den af Svane udgivende håndbog og læst korrektur på den. Svane tager sig af revideringsarbejdet. De bestyrelsesmedlemmer, der allerede har strukturhåndbogen, har fået rettelsesblade. Nødvendige rettelser udsendes løbende. Der opbevares en formel, opdateret kopi på kontoret.

• Muligheden for at få eget lokale uden for store udgifter blev diskuteret. Svane kender B.O. Jørgensen - erhvervschefen i Hillerød Erhvervsråd. Svane & Paul undersøger mulighederne der, samt hos Foss electrical (Foss var tidligere formand for DF).

• Det blev vedtaget at forsøge at inddrage Bjørn Kullmann i Fundraising.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 65

• Det blev vedtaget at holde et møde inden årets udgang med potentielle Field Engineers for at kortlægge IUG's ressourcer og få startet en dialog. Pilgaard har indkøbt RedR's "Engineering in Emergencies - A practical guide for relief workers" i bogform. Det blev vedtaget, at Pilgaard yderligere køber et "sæt" bestående af bog + CD-Rom.

• Ingvar Lindegaard (formand for IDA-Nordsjælland) har godkendt, at orienteringsmødet den 6. jan. 2003 afholdes som et IDA Nordsjælland arrangement under forudsætning af, at navnet Ingeniører uden Grænser ikke indgår i annonceteksten.

• Dannelse af en Executive Committee bestående af Niels Hjort, Bent Melchior og Bjørn Kullmann med Paul & Svane som suppleanter, burde undersøges. Komiteen funktion skulle kun af rådgivende og skal medvirke til at promovere IUG ved at drage ledende erhvervsfolk og politikere med ind i omgangskredsen. Bestyrelsen er positiv over for ideen.

• IUG har modtaget 10.000 kr. fra Myhrwolds Fond, der som den første af 13 ansøgninger har givet positivt resultat.

• Svane introducerede John Bill, Bygningsingeniør, tidl. byrådsmedlem i Frederiksværk med en baggrund i Civilforsvaret redningstjeneste. Så nu var der 2 i IUG med den baggrund JB & Svane. Det resulterede i at vi fik et samarbejde stablet på benene med Beredskabsstyrelsen - "vi var familiære personer der forstod deres problemstillinger og sprogbrug"

• Dansk Flygtningehjælp har givet udtryk for (via Andreas Kamm), at hvis IUG stiller med en kvalificeret person, vil DF kunne finde et udsendings job, samt (via Gitte Krog), at DF aktivt leder efter et job til en IUG udsending. Så der er (et lille) håb om, at IUG's målsætning for en udsending i 2002 kan opfyldes.

• Niels Hjorth deltog i mødet. Svane orienterede om IUG. NH lovede at bistå med råd og dåd begyndende med at holde et indlæg på mødet den 27. jan. og er indstillet på at hjælpe IUG i den udstrækning hans internationale arbejde tillader det, samt tilsagn om et indlæg til konferencen den 27. jan. 2003

• Ernst orienterede ved årets slutning at vi nu var 52 medlemmer i IUG.

Og så gik vi ind i det nye år, med forøget optimisme, nu var det lige før det lykkedes, at få IUG på skinner. Vort problem var at få sendt en mand/kvinde ud på en mission og finde en humanitær opgave nær Danmark.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 66

Referancer:

Af dem der markant medvirkede til at få IUG på skinner i 2002 var:

Paul E. Christensen - Co founder af IUG

Andres Kamm - Direktør Dansk Flygtningehjælp

Niels Hjort - Tidl. Formand for Dansk Ingeniørerforeningen

Ernst Kohl - IUG Medlems akkvisition

John Bill - Tidl. byrådsmedlem i Frederiksværk

Bjørn Kullmann - Tidl. Bestyrelsesmedlem i DF

Ingvar Lindegaard - Formand IDA-Nordsjælland

Steen Valeur-Meller - Formand for IUG

Hans Henrik Fester - Human Ressource

Axel Donsby - Bestyrelsesmedlem

Kirsten Alexandersen - Bestyrelsesmedlem

Sponsorer:

10.000 kr. fra Myhrwolds Fond

Regnskabet:

Vi havde stadig det oprindelige beløb fra 2001 i beholdning, så ved udgangen af år 2 var der ca. 72.000 kr. i kassen og vi kunne svare hvert sit, hvis IUG blev opløst, hvilket vi var sikre på at det ikke ville ske nu. Men vi ville få udgifter til nyt kontor, ADSL, telefon med videre i det nye år.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �

Ingeniører uden Grænser IUG ……en aktiv spiller i året 2003

af Anthony Svane.

Side 67

IUG ……en aktiv spiller i året 2003 En af de store opgaver i foråret 2003 var, at finde et egnet sted for fremtidens IUG, både fordi IAK formentlig ville lukke netværksstedet, men mest fordi, vi var nød til at have vort eget rum hvor vi kunne virke og udvikle os.

Et problem! Vi var begyndt at gå i cirkler. Vi havde ingen opgaver, så det vi lavede og de møder vi holdt begyndte at ligne en gang beskæftigelsesterapi.

Vi var ved at blive voksne, men på vej ind i det bureaukratiske kontor med et perfektionistisk islæt.

Hvis vi skulle overleve måtte vi have nogle udfordringer - aktion! Det at flytte væk var en del af det. Men det var også altovervejende at vi fik et faktuelt projekt at arbejde med her & nu, begrundet i at det var utroligt svært at søge diverse fonde og virksomheder, uden at have noget reelt at vise frem.

Vi havde nu levet i over 2 år (1 år +) og der var en forventning om at se resultater. Min samtale med Kræmer vedr. enkens udtalelse fra Fonden af 20. december klinge klart, "hvad bliver mine penge brugt til".

Så presset var på nu, det var alvor, vi måtte inden for de næste 5-6 måneder sikre os

• at få HTFE (Beredskabet) op at stå og køre

• at vi får sendt mindst en mand ud på en mission

• at finde et projekt der kunne danne rammen om en reference

• at vi fandt nye lokaler der var vores egne, inkl. møblement, computers, printer og en telefon/adsl. Linje mv.

Og det var lettere sagt en gjort, og det hele stod og faldt med Poul, Svane og Ernst. Egentlig var det Paul & Svane, for Ernst var booked-up totalt.

Der sker ting og sager når man begynder at fokuserer, men først skulle generalforsamlingen overstås.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 68

GENERALFORSAMLINGEN 2003

Generalforsamlingen blev afholdt d. 18 marts 2003. Det var en enig bestyrelse der foreslog Steen til formand. Vi prøve at overtale Niels som næstformand, men det lykkedes ikke. Den nye bestyrelse kom så til at se således ud.

Steen Valeur-Meller SVM Formand

Anthony Svane ASV Næstformand

Ernst Kohl EK Kasserer

Dorte Burlaos DB Sekretær

John Bill JB Medlem

Niels Hjorth NIH Suppliant

Bjørn Kullmann BJK Suppliant

Bjørn Kullmann foreslog, at han kunne vælges som den eneste repræsentant for IUG overfor andre hjælpeorganisationer, således, at han fremover varetager al kontakt med disse for ikke at skabe forvirring osv. Dette blev godkendt af bestyrelsen.

BEREDSKABSKORPSET

Retningslinjer for Field Engineers var færdiggjort ved indgangen til uge 13.

John Bill, Niels Hjorth og Ernst Koll har sagt ja til at indgå i TAC gruppen.

Det var skønt. I forbindelse med generalforsamlingen sendte Svane et brev til Niels Hjort i forbindelse med TAC gruppens arbejde.

Beskeden var selvfølgelig, at nu kan i godt se at få lidt gang i den. Der var for megen snak og for lidt action. Basisgrundlaget for Corps of Engineers på Dansk og Engelsk var klar herunder Code of Conduct og vort pre-kvalifikations.

Frivilligt arbejde er godt, men sejt at trækkes med.

Under bestyrelsesmødet i april blev lønningsforhold drøftet. Man var generelt enig om at læne sig op af Læger uden Grænsers frivillighedsprincip og kompensationspolitik. Men man var også enig i, at frivillighed både har en tidslinje, en aldersprofil og en privatøkonomi, der bør tages hensyn til.

Niels Hjort var inde på, i forbindelse med IUG udsendelser gennem andre hjælpeorganisationer, at det var IUG der var forhandlingslederen og styrede de enkelte udsendelsers ”terms of engagement”, herunder kompensationer, omkostninger i forbindelse med rejser og ophold.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 69

HTFE var ved at tage form, både i indhold og i løbende interviews med kandidater i maj og juni måned.

Men det med at få sendt en mand ud gennem en af de lokale hjælpeorganisa-tioner lykkedes ikke rigtig. Vi havde selvfølgelig Niels Hjort, John Bill der rejse ud en gang imellem, de var allerede etableret i Røde Kors. Og så var der Michael Lange som var medlem og blev udsendt gennem det Norske Røde Kors og der havde udtrykt interesse for et pumpeprojekt i Afghanistan.

Men vi havde stadig et image problem at slås med. Det var vel først i 2005 at vi rigtig fik et gennembrud med Tsunamien i Indonesien og Max Metzlaff's ½ år der, i samarbejde med Røde Kors.

DUPNITSA

Ja! så skete det igen, Paul kom ved slutning af marts slæbende med en Bent Børgesen, der var interesseret i et evt. samarbejde. Bent Børresen er medico ingeniør. Han arbejder som frivillig for International Børnehjælp, hvor han bl.a. havde ansvaret for redaktionen af tidsskrift Verdens Børn. Vi havde en længere samtale om hjælpearbejde generelt, og han var en rigtig fin fyr at snakke med.

Helt fint gik det, da han nævnte om et kuldsejlet projekt for 800 handikappede i Dupnitsa i Bulgarien. Det var ikke i hans regi, men følte at det var synd for dem. Her var noget vi kunne hjælpe til med, forudsat, at det var os der styrede processen og det blev det.

Svane fik lokket Paul til at rejse derned for at vurdere bygningsprojektet. Formålet var, at få Paul mere proaktiv i IUGs arbejde, Han var godt nok maskinmand, men var ved at køre surt i det og trængte til at noget energi og luftforandring. Bingo og så havde vi vort projekt.

Bestyrelsen var lidt valen ved det. Argumentet var, at det ikke var et ingeniør projekt - det var ikke indenfor vore rammer, mente man. Men Paul og Svane fik overbevist bestyrelsen, at det var præcist indenfor vor vision og at det kunne blive vitalt for IUG's overlevelse! Projektet blev godkendt.

Vi fik hurtig gang i fundraising, for vi var nødsaget til at rejse de 100.000 som var vores andel i projektet + det ingeniørmæssig ....som var minimal.

Vi modtog overraskende først i november et legat på kr. 100.000 fra Ludvig og Sara Elsass Fond specifikt til projektet. Det var noget der styrkede selvtilliden.

En stor tak til Bent Børresen, Astrid Møller, Ludvig og Sara Elsass Fond og selvfølgelig Paul og alle de andre der var involveret i projektet. Det var det banebrydende projekt vi havde ledt efter.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 70

DET NYE KONTOR

En af vores største udfordringer var at komme væk fra netværksstedet, blive vor egen herre og væk fra det image vi havde påført os - en flok arbejdsløse ingeniører der ønskede at spise brød med de store .............hvem det så egentligt er - måske os selv?

Det var vigtigt, at vi fik vort eget hus, vor egen postkasse, vor egen telefon, og det var så det der gik en del tid med i foråret 2003.

Og da der gik rygter om at IAK ville nedlægge netværksstedet og oprette et billigere center sammen med IDA, var det tid til at kikke os omkring efter et. Betingelse var at det skulle være min. 30 - 40 m2, det måtte ikke koste penge og vi ville være uafhængige.

I anden forbindelse havde Svane en god kontakt til Hillerød Erhvervsråd ved B.O. Jørgensen, så vi startede der med et møde allerede i efteråret 2002, for det kunne blive en langsommelig proces.

Vi fik faktisk stillet et lokale til rådighed i en kælder hos en ældre dame, men vi var ikke helt varm på den, men den kunne bruges i en emergency.

Tiden gik, vi havde travlt og det var svært at slippe vore gode kontorfaciliteter. Men i Juli var vi nød til at tage beslutningen - IAK lukkede.

Paul havde haft kontakt til en opstarts virksomhed SuperMind på Trollesminde, at de ikke havde noget imod at dele et lokale med os og et par andre opstarts.

Så det endte med at vi skrev kontrakt med B. O. Jørgensen på Trollesminde, med bestyrelsens godkendelse i august måned.

Vi indgik en lejeaftale om et del-lokale på 20 m2 med Hillerød Erhvervsråd med virkning fra 1. september 2003 og med 3. mdrs. opsigelsesvarsel. Prisen var kr. 10.000 pr. år inkl. varme, el, telefon- og internetforbindelse samt adgang til kantinen ”Kostalden” - som kunne anvendes som mødelokale.

Det var faktisk en stor lettelse ....vi havde været under et stort pres' ...pengene var og blev jo et problem, men vi kunne overskue økonomien det næste år.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 71

EVENT 2003

Følgende er udpluk af mødereferater som vi afholdte hver mandag i sekretariatet. Et eksempel på et sådan referat ses her. Det sidste mødereferat fra sekretariatet Svane har, er fra d. 5. maj 2005

Jan. EK orienterede at vi nu var 54 medlemmer

Hvis der ikke snart kommer realiteter i forhandlingerne vedr. lokaler på Trollesminde, vil ASV kontakte Niels Foss direkte.

Der blev afholdt et miniseminar på Trollesminde d. 27. jan. med mere end 40 deltagere.

ASV var ordstyrer og præsenterede IUG. Ivan Bæhr viste et indlæg fra Afrika, hvordan han arbejdede med sit GPS udstyr

Niels Hjort lavede en præsentation over krav til det at være udsendt.

Feb. PEC har fremsendt mødereferat fra mødet om Corps of Field Engineers d. 20-02-2003 til deltagerne. Møde med Niels Hjorth, Niels Truelsen, John Bill og Claus Stougaard-Andersen om Field Engineers d. 20-02-2003. Se referat af møde den 20. feb. 2003.

Mar. ASV havde fået Niels Truelsen til at kontakter Niels Foss. Tilbagesvaret var, at de ikke lige havde et egnet lokale, undtagen deres udstillingslokale. De foreslog, at vi prøvede Trollesminde.

Foreningen "Ingeniør uden Grænser er reg. i Patent- og Varemærkedirektoratet, og EK har overført beløbet for registrering (3.500 kr.).

Nyt brevpapir er under udarbejdelse.

Bestyrelsen vedtog, at logo placeres i højre side sammen med foreningens navn. Forslag til virksomhedsfolderen var stadig for ordrig.

ASV har i mail til EK peget på følgende opgaver: - Udarbejdelse af liste over kandidater til Field Engineer gruppen. - Liste over personer, der kan udsendes med 72 timers varsel. - Udvælgelse af gruppe, der kan påtage sig ansvaret for fundraising.

Apr. ASV orienterede om sin samtale med Ole Kræmer (Tidl. form.) at ejerinden af Fonden af 20. december har givet udtrykt for, at hun ikke ville stille flere penge til disposition før hun fik at vide, hvorledes den

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 72

tidligere økonomiske støtte er blevet anvendt.

Der er tale om, at oprette en Fundraising Gruppe, som skal udvides med Kim Wetche, Uffe Hansen, ASV og Bjørn Kullmann. Denne gruppe skal drøfte, hvorledes der kan skaffes flere penge. Bl.a. blev Tips og Lottomidler samt formålsbestemte ansøgninger nævnt.

Maj ASV og EK udarbejder forretningsorden for hhv. sekretariat og bestyrelse

Bestyrelsen har besluttet at sende en mand til Bulgarien. PEC har meldt sig som mulig kandidat. ASV og Bent Børresen undersøger betingelserne for besøget.

Fast post-adresse hos Erhvervsrådet på Trollesminde undersøges af ASV.

Juni ASV orienterede om Trollesminde og hans snak med Erhvervsrådet og mulighederne

ASV har snakket med Ole Marqweis (OM)) vedr. lediges muligheder for udsendelse til nødhjælpsramte områder. OM vil drøfte sagen med beskæftigelsesministeren.

Den redigerede forretningsorden for bestyrelsen er godkendt og vedtaget af bestyrelsen.

ASV fortalte om brevet fra Beredskabsstyrelsen, der gerne vil samarbejde med os. De kontakter os i efteråret vedr. et møde - JOB vil gerne deltage i mødet!

Juli ASV orienterede vedr. delelokalet med andre iværksættere på Trollesminde. Der er mulighed for at få ca. 20 m2 til eget brug til ca. kr. 10.000 pr. år, og dette er inkl. kantinen ”Kostalden”, som også kan anvendes som mødelokale ved større forsamlinger (ca. 30 pers). Bestyrelsen er blevet enig om at dette dele lokalet p.t. har 1. prioritet.

PEC orienterede om hans besøg i Bulgarien. Der bliver udarbejdet en rapport, som fremsendes hurtigst muligt til bestyrelsen. Det videre forløb af projektet er blevet godkendt af bestyrelsen.

ASV orienterede om fundraising og dokumentet ”Profil”, der er færdigudarbejdet og ligger på GroupCare.

SVM har kontaktet en statsautoriseret revisor, der har modtaget IUG’s ”Profil”. Denne revisor vil efter nærmere kontakt med SVM kontakte andre revisorer for at finde én revisor, der vil påtage sig opgaven.

Bjørn Kullmann afgik ved døden den 21. juli 2003. PEC sender på bestyrelsen vegne kondolencebrev til Ann Kullmann.

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 73

Aug. ASV orienterede om dagens møde med SuperMind på Trollesminde. Der er mulighed for at leje 20 m2 til IUG for kr. 10.000 pr. år inkl. varme, el, telefon- og internetforbindelse samt adgang til kantinen ”Kostalden”, der også kan anvendes som mødelokale ved større forsamlinger (ca. 30 pers). Bestyrelsen godkendte, at sekretariatet indgår lejeaftale med Hillerød Erhvervsråd med virkning fra 1. september 2003. Der er 3. mdrs. opsigelsesvarsel.

Sep. Bestyrelsen blev enig om, at Niels Hjort kontakter formanden for IDA, Per Ole Front, vedr. et link på IDA’s hjemmeside til IUG, som et forsøg på at få flere medlemmer og opmærksomhed.

Det blev senere afvist, med begrundelse at vi ikke var medlem af ISA.

Der bliver flyttet til de nye lokaler på torsdag.

Mobiltelefonnummer hos CBB bestilt under mødet Tlf. Nr. 60774006

IUG flytte til Trollesminde fredag d. 5. sep. 2003. Ny adresse er: Ingeniører ude Grænser, Roskildevej 48 P, 3400 Hillerød. Telefon nr. og e-mail adresse forbliver uforandret.

Astrid Møller har oplyst, at Dupnitsa kommune har udfærdiget byggetilladelser uden at kræve gebyr. Det betyder at renoveringsarbejdet kan påbegyndes, når projektet modtager IUG’s overførsel.

Kontoret er flyttet til Trollesminde. Ny computer er blevet installeret

IUG skal indtil videre ”passe på” IAK’s PC. ASV har kontaktet Lizzie vedr. stole, borde m.m. Der ventes på en tilbagemelding.

IUG har købt 4 kontorstole for 4 flasker rødvin.

Der skal laves nøgler, men indtil videre må vi komme om dagen, hvor der altid er mennesker i lokalerne. Adressen er Roskildevej 48 P, Hillerød.

Der er p.t. intet nyt vedr. udsendelsen i Go’Morgen Danmark. Bestyrelsen blev dog enig om, at en udsendelse før den 12. september 2003 vil IUG blive repræsentere af Troels Erslev og ASV, og ved en udsendelse efter nævnt dato vil SVM og ASV repræsentere IUG.

Okt. Det nye kontor på Trollesminde er blevet etableret med nogle af de mest nødvendige ting såsom stole, borde, skabe m.m. Der mangler dog stadig nogle småting; såsom krus, en funktionel computer, mobiltelefon m.m.

Bestyrelsen har besluttet at købe en ny computer til erstatning af den stjålne computer, som IUG brugte på Frederiksværksgade.

Bestyrelsen har ligeledes besluttet at købe en mobiltelefon, som vil blive låst inde på kontoret, således at den er til rådighed for brugere, der skal

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 74

ringe på IUG’s vegne.

ASV vil tage sig af begge sager.

Der er modtaget et brev fra Bulgarien, som AM har oversat for os. De er næsten færdig med den første del af projektet og beder derfor om flere penge til den næste del – ca. 5000 euro eller hvor meget vi kan sende.

Der vil blive skrevet et svar til Bulgarien inden mandag den 13/10, hvor der bl.a. vil blive forklaret, at vi stadig er i gang med at indsamle penge til projektet og endnu ikke har modtaget nogen støtte fra diverse fonde.

Nov. Kontoret på Trollesminde er stort set færdigetableret med en funktionel computer, mobiltelefon, kopimaskine m.m.

IUG har fået bogreoler (anvendes som skillevægge) af Center for Autisme - det er PEC der er skaffer. ASV har doneret en ny PC-skærm. ...Brev fra Ludvig og Sara Elsass Fond vedr. støtte til Dupnitsa. ...Brev fra Red Barnet vedr. humanitær teknisk hjælp.

Sekretariatet har købt ny laser printer.

DBU opretter et nyt arkiveringssystem, hvor der bl.a. laves en selvstændig projektmappe ”Dupnitsa” og en mappe ”Fundraising” osv.

Al materiale til arkivering (også referater, notater m.v.) skal fremover lægges i den blå ”bakke” med navnet Arkivering. Originale breve o. lign. lægges til arkivering. Sagsbehandlerne tager kopi til eget brug.

Der er modtaget et legat på kr. 100.000 fra Ludvig og Sara Elsass Fond. Et takkebrev fremsendes. Krav om statsautoriseret revisor trænger sig på. ASV undersøger mulighed.

Dec. Der er modtaget et legat på kr. 100.000 af Ludvig og Sara Elsass Fond.

Retningslinjerne for foreningens ”Økonomisk Politik” revideres på baggrund af bestyrelsens kommentarer og EK’s ændringsforslag, og fremlægges til godkendelse på næste bestyrelsesmøde.

2004

Jan

Bestyrelsen har - med MM’s accept – besluttet, at MM indtræder som suppleant frem til generalforsamlingen.

Bestyrelsen har – med PEC’s accept - udpeget PEC som sekretariatschef, frem til generalforsamlingen. Det ses gerne, at sekretariatschefen deltager i bestyrelsesmøderne.

NH orienterede om samtale med Lars Kirkegaard (LK) fra Beredskabs-styrelsen vedr. jordskælvet i Iran. LK oplyste, at der ikke var behov for

� � � � � � � � � � � � � ! � " � # � �


af Anthony Svane.

Side 75

yderligere assistance på nuværende tidspunkt. Måske ville behovet opstå senere, når ødelagte bygninger osv. skal genopbygges, og der skal foretages assessments. LK nævnte, at styrelsen har behov for ingeniører til den slags opgaver.

Arbejdet skrider godt frem. Sekretariatet har meddelt projektet, at der ikke udbetales flere penge, før IUG har modtaget en Progress Report.

EK gjorde opmærksom på manglende kvitteringer på udbetalinger til projektet.

Feb.

Bent Børresens (BB) skoleprojekt i Indien blev taget op til vurdering. Bestyrelsen blev enig om, at sekretariatet skal gå videre med projektet under hensyntagen til de økonomiske muligheder. PEC kontakter BB og arrangere et møde, så der kommer mere klarhed over projektet; ejerskab, finansiering af drift m.v. Der skal søges nye midler, hvis IUG går ind i projektet.

Sekretariatets forretningsorden blev d.d. godkendt af bestyrelsen

NY SEKRETARIATSCHEF

Jeg havde tidligere meddelt bestyrelsen, at jeg desværre var nødsaget til at bosætte sig i Spanien af familiemæssige årsager.

Så jeg sluttede mit virke per 31. december 2003.

Forinden havde jeg gennem længere tid arbejdet på at overtale min gode ven, tilbage fra Netværks tiden, Max Metzlaff om at overtage mit virke, som han til sidst, under hårdt pres, accepteret. Han var den eneste der kunne føre IUG videre.

Det skete selvfølgelig i tæt konsultation med Paul, der var blevet meget mere aktiv i projektet – han havde ansvaret for Dupnitsa.

Max var ikke valgt fordi han var en ven, men fordi, både Paul og jeg havde et "in-deep" kendskab til Max personlige såvel som hans professionelle kvalifikationer til at føre IUG videre ....han var den perfekte til jobbet.

………………

-

Filnavn: IUG_liv Bibliotek: D:\Books\IUG\Word Skabelon: C:\Users\Anthony\AppData\Roaming\Microsoft\Skabeloner\IUG_bog.dot Titel: Rapport Emne: Forfatter: Anthony Svane Nøgleord: Kommentarer: Oprettelsesdato: 05-12-2012 10:54:00 Versionsnummer: 30 Senest gemt: 03-01-2013 18:09:00 Senest gemt af: Anthony Svane Redigeringstid: 26.530 minutter Senest udskrevet: 03-01-2013 18:10:00 Ved seneste fulde udskrift Sider: 75 Ord: 22.057 (ca.) Tegn: 134.554 (ca.)

The road to Engineers without Border

Documents

Transcript of The road to Engineers without Border