NR. 15 | MARTS 2006

S Y M B O L Ø K O N O M I S K E N Y H E D E R NR. 17 | OKTOBER 2006

V Æ R K S T E D F O R S T U D I E R I S Y M B O L Ø K O N O M I

thE REBEL sELLs LE Logo! ER MARKEDsANALysE sUND FoRNUFt? VELKoMMEN tiL LiNK.sDU!

KAN ERhVERsFoRsKNiNgsCENtREt og ERhVERVsLiVEt BRUgE hiNANDEN? BRAND BAsE AKtiVitEtER

LEDERAf Per Østergaard

Der sker ting og sager i Brand Base - også på

de indre linier. Ikke noget du som læser af

Symboløkonomiske Nyheder og medlem af

Brand Base behøver at være bekymret over

- tværtimod. Det er gode nyheder!

Brand Base er, som de fleste nok er klar over,

en del af Institut for Marketing & Manage-

ment ved Syddansk Universitet. Og her på

instituttet har vi gennem længere tid diskute-

ret, hvordan vi kunne skabe synergi mellem

de mange projekter og forskningsområder, vi

har gang i.

Nu bliver det ikke længere ved snakken.

Pr. 1. oktober har vi, i øvrigt som det første

institut i Danmark, etableret et erhvervs-

forskningscenter, som skal samle og synlig-

gøre aktiviteter og formidling fra alle institut-

tets forskningsgrupper. Brand Base er dermed

blevet en del af en stor familie, og vores med-

lemmer kan forvente både et bredere tilbud

og flere arrangementer i fremtiden.

Fremover vil dette magasin derfor også - ud-

over stadigvæk at bringe symboløkonomiske

nyheder - kunne formidle ny viden indenfor

bl.a. HR-området, strategisk kommunikation,

organisation og ledelse, økonomi osv.

Symboløkonomiske Nyheder bliver dermed

interessant læsning for mange flere personer

i virksomheden end tilfældet er nu. Så vi glæ-

der os over at være kommet i godt selskab.

Læs mere om visionerne for erhvervsforsk-

ningscentret inde i bladet.

God fornøjelse!

2

BRAND BASE - Symboløkonomiske NyhederNr. 17, oktober 2006

REDAKTION Per Østergaard (ansvh.) Lars Pynt Andersen Judy Hermansen

ADRESSEBrand Base Institut for Marketing & Management Syddansk UniversitetCampusvej 55 5230 Odense M

KONTAKTEmail: info@brandbase.dk Tlf. +45 6550 3122

ABONNEMENTAbonnementet er gratis og kan bestilles ved henvendelse til info@brandbase.dk

DESIGN Cosmographic A/S

FOTO Mikkelsen & Co

TRYK Clausen Offset

PAPIR Dalum Papir Cyclus Offset 150 gr.

ISSN NR 1901-0141

OPLAG 3.700 stk.

Brand Base – Symboløkonomiske Nyheder udgives fire gange årligt. Magasinet kan - med kildeangivelse - frit citeres.

Stor tak til dette nummers bidragydere: Clausen Offset, Dalum Papir, Mikkelsen & Ko og Bizzkit.

Brand Base – nu med storfamilie

3

I n d h o l d

Brand Base aktiviteter

LE Logo!thE REBEL sELLs

Er markedsanalyse sund fornuft?

Kan erhversforskningscentret & erhvervslivet bruge hinanden?

Velkommen til link.sDU!

08

06

15

11

12

04

4

The Rebel SellFind nogen, der gør oprør mod et eller andet - og du har en forretningsidé!

Antiforbrugs-guruer og protestbevægelser er noget, som

godt kan få det til at risle koldt ned ad ryggen på de

fleste marketingfolk. Men ifølge forfatterne til ”The Rebel

Sell” er der overhovedet ikke noget at være bange for. De

er nemlig hverken revolutionære eller specielt ”modkultu-

relle” - men tværtimod selve drivkraften i en kontinuerlig

udvikling af forbrugersamfundet. For det er dem, der mere

end nogen andre sikrer, at der hele tiden er nye markeder og

nye muligheder for at differentiere produkter. Ofte er det

faktisk de inkarnerede anti-forbrugere, der ufrivilligt fyrer

mest op under en ”competitive consumerism”, der kan holde

forbrugsspiralen kørende i al evighed.

BogomtaleAf: Judy Hermansen

Det er i hvert fald bogens hovedpointe, og

Joseph Heath og Andrew Potter giver både

en teoretisk og kulturhistorisk forklaring

på, hvorfor den vestlige verden har udviklet

sig sådan - samt masser af illustrative eksem-

pler på, at der nok er noget om snakken. I

øvrigt i en form, som gør at det samtidig er

ret underholdende læsning!

I september 2003 reklamerede Adbusters

magasin for deres eget ”subversive brand”:

Black Spot Sneaker. Og dermed blev det,

ifølge Heath og Potter, for alvor slået fast,

at den type oprør, som f.eks. Adbusters og

No Logo står for, ikke er nogen trussel mod

”systemet” - det er tværtimod systemet.

Baggrunden for hele tanken om, at der

skulle være noget oprørsk i at praktisere en

anden forbrugskultur end den konventio-

nelle, finder de to forfattere rundt omkring

i hele den vestlige verdens kulturhistorie

- fra Platon over kristendommen til Marx

og Freud - men spidsformuleret i filosofien

bag ungdomsrøret i ’68. De rebelske 68’ere

bygger nemlig explicit på en teori om, at for-

brugerkapitalismen har eksproprieret alle

vores ægte følelser og behov, for at sælge

dem tilbage til os som varer ved hjælp af

reklame og massemedier. Vi lever derfor i

en totalt ideologiseret, falsk verden - kom-

plet fremmedgjorte for vores egen sande

natur og underlagt nogle behov, som syste-

met tvinger ned over hovedet på os. Som

en naturlig konsekvens af denne opfattelse

bliver ”fjenden” hele det kedelige, konven-

tionelle mainstream-samfund, og at have

det sjovt og gøre noget ”anderledes” bliver

i sig selv en ultimativ samfundsomstyrtende

handling. Så det oprør har været en ren salt-

vandsindsprøjtning for den senmoderne for-

brugerkapitalisme, mener de to forfattere.

For mens forbruget i de gode, gamle dage

kun skulle signalere ”class”, har det siden

’68 snarere skullet signalere ”cool” - og her

er der uendelige muligheder for differentie-

ring og dermed netop også for forbrug.

Det er systemets skyldModkulturernes opfattelse af mennesket i

massesamfundet som et manipuleret offer,

hvis liv er tomt, indholdsløst og fuldstæn-

dig kannibaliseret af ”systemet”, har ifølge

de to forfattere efterhånden bredt sig langt

ind i mainstream-samfundet, og medført en

almindelig udbredt lovprisning af individua-

lisme og foragt for konformitet. At være ”en

oprører” er dermed blevet en ret populær

- for ikke at sige ”mainstream” - ambition.

Men alle kan jo netop ikke være rebeller.

Den modkulturelle stil begynder som en

meget eksklusiv lille sag, hvor særlige sym-

boler fungerer som signaler blandt dem, der

er ”in the know”. Efterhånden som cirklen

udvides, og symbolerne bliver mere og mere

almindelige forsvinder den forskel, som dis-

se markører skulle signalere. Og rebellen

må finde på noget nyt. Den forbrugsdrevne

modkultur er altså nødt til hele tiden at

genopfinde sig selv, og er derfor én af de

stærkeste drivkræfter i skabelsen af nye

markedspotentialer.

Men for at kunne opretholde den ideologi,

der understøtter den modkulturelle for-

brugskultur, siger Heath og Potter, er det

selvfølgelig vigtigt at massemarkedsførin-

gen af oprøret beskrives som ’co-optation’

- altså at mainstreamkulturen udnytter og

assimilerer modkulturerne. På den måde får

”systemet” skylden for en stadig accelere-

rende produktdifferentiering, som i virke-

ligheden udspringer af den skarpe konkur-

rence blandt ”rebellerne” om at positionere

sig som specielle.

Myten om ”co-optation” skal således, ifølge

Heath og Potter, skjule at ”alternativ” i vir-

keligheden er en rigtig god forretning. Og

antallet af potentielle rebelske forbrugere

er uendeligt, så der er nok at lave: ”Find

anyone who is breaking any kind of rule and

you have marketing potential”!

The Rebel Sell”the Rebel sell” af Joseph heath og Andrew Potter, Capstone, 2005Find nogen, der gør oprør mod et eller andet - og du har en forretningsidé!

hvordan kan nogen komme på den idé, at det skulle være revolutionært at sælge sneakers?

5

6

Af: Judy Hermansen

Mens de fleste analyser af logoer un-

dersøger aspekter som opmærksom-

hed, genkendelse, værditilskrivning

og lignende, så ser Benoit Heilbrunn

i artiklen ”Representation and legi-

timacy: A semiotic approach to the

logo”, på hvad et logo egentlig be-

står af, og hvad det er, der gør, at

det kan fungere som repræsentant

for en virksomhed.

tre slags logoHeilbrunn er semiotiker om en hals. Semio-

tik er læren om, hvordan tegn fungerer som

betydningsskabende - og også logoet er et

tegn i semiotisk forstand, dvs. det er ”no-

get, som står for noget andet”. Et logo skal

nemlig fungere som symbol for de værdier,

virksomheden eller brandet står for.

Benoit Heilbrunn arbejder med tre former

for logoer: logotypen, ikotypen og det blan-

dede logo. Et typisk eksempel på logotypen

er Coca Cola, hvor det alene er valget af

typografi og farve, der skal kommunikere

identiteten. Stærke logotypes, f.eks. netop

Coca Cola, mister ifølge Heilbrunn, ef-

terhånden deres oprindelige karakter af

”skrift”, og bliver nærmest et billede eller

en ikotype.

Som illustrativt eksempel på det rendyrkede

billedlogo, ikotypen, bruger han bl.a. Shell,

hvor logoet - muslingeskallen - er en lidt sti-

liseret, men stadig ret naturalistisk visuali-

sering af virksomhedens navn. Ikotyper kan

dog også være fuldstændig abstrakte former

og farver, og så skal offentligheden lære at

associere tegnet med virksomheden, før det

giver nogen som helst form for mening.

Den tredje type er det blandede logo, som

består af både en logotype og en ikotype.

Det blandede logo fungerer således gennem

et mix af sproglige og visuelle meddelelser,

som ifølge Heilbrunn oftest spiller sammen

på den måde, at logotypen forklarer ikoty-

pen, der ville være flertydig - eller måske

endda helt uforståelig - uden den ledsagende

tekst. Den type blandet logo udvikler sig

som regel sådan, at den sproglige diskurs

med tiden bliver overflødig som ”brugsan-

visning”, fordi firmaet efterhånden associe-

res med symbolet alene.

Men logotype og ikotype kan også gå sam-

men om at skabe betydning som mere lige-

værdige partnere, hvor begge leverer nogle

puslebrikker til en helhed, som kun giver

mening i kraft af både det sproglige og det

visuelle in-put.

Det analoge logoHeilbrunn inddeler billedlogoerne, ikotyper-

ne, i ”det analoge logo” og ”det semiologiske

logo”. Det analoge logo har en umiddelbar

lighed med det, som det repræsenterer. Og

han nævner netop Shell’s rød/gule muslin-

geskal, som et typisk eksempel på et analogt

logo. Shell-logoet er en forholdsvis realistisk

Logo!LE

Det analoge logoBogstavelig betydning

Repræsentation

Logo som realistisk udtryk

Motiveret

Legitimitet

Identitet

Det semiologiske logoOverført eller associativ betydning

Konstruktion

Logo som symbolsk udtryk

Abstrakt

Legitimisering

Image

Benoit HeilbrunnRepresentation and legitimacy: A semiotic approach to the logo.

In: Semiotics of the Media, State of the Art, Projects, and Perspectives, Winfried Nöth (ed).

7

fremstilling af en ’shell’, og samtidig symboliseret i overensstemmelse

med Shell’s identitetsprogram (farvekoden gul/rød).

Det analoge logo fungerer, ifølge Heilbrunn, i kraft af en tæt forbin-

delse mellem udtryk og indhold. Et sådant logo er indlysende og let at

forstå, fordi det er konkret. Men netop fordi det er så ”bogstaveligt”,

er det vigtigt, at modtageren også oplever, at det reelt har noget at

gøre med virksomhedens faktiske identitet, mener Heilbrunn. Og

han ser Shell-logoet som en sådan ”legitim repræsentation”, fordi

det både er relateret til virksomhedens oprindelse (i maritime re-

gioner), til dets navn (’shell’) og til dets forretning (olie som en ”fos-

sileringsproces”).

Det semiologiske logoDet semiologiske logo er ikke baseret på en konkret lighedsrelation

til den virksomhed, det står for. Det repræsenterer i stedet en kon-

strueret betydningsdannelse, der som regel kommer i stand ved hjælp

af associationer og forskellige tilskrevne betydninger. Abstrakte iko-

typer er semiologiske logoer, som overhovedet ikke ”siger sig selv”,

men ofte både skal forklares og legitimeres via hjælpetekster, som

f.eks. reklamekampagner, der beskriver relationen mellem tegnets

udtryk og det, som det skal ”stå for”.

De semiologiske logoer er derfor, ifølge Heilbrunn, heller ikke iden-

titets-tegn, men snarere ”image-tegn”, der netop bliver designet med

henblik på at udstyre en virksomhed med et bestemt image - even-

tuelt endda på trods af dens faktiske identitetstræk. Derfor kan de

også kun blive virkelig forbundet med virksomheden gennem hyppigt

gentagen eksponering.

Logoers symbolske magtDet er én af den klassiske semiotiks grundsætninger, at ethvert tegn

får sin betydning, fordi det indgår i et ”system af forskelle”. Og ifølge

Heilbrunn, får heller ikke logoet betydning udelukkende i kraft af

sin egen symboliseringsevne - dets relation til andre logoer spiller

en mindst lige så stor rolle.

Med en parallel til antropologien betegner Heilbrunn logoet som et

’totem’, dvs. som et symbol, der repræsenterer en ”stamme”. Dets

funktion er jo netop at differentiere én organisation (eller ét brand)

fra et andet, og på den måde indgår logoet i et ”system af forskelle”,

hvor det får betydning gennem de måder, hvorpå det er forskelligt

fra konkurrenternes.

Heilbrunn beskriver ”mekanikken” i logoets funktion som diffe-

rentieringsfigur - eller ’totem’ - sådan, at alle de forskellige enkelt-

elementer på logoets udtryksplan (farver, typografi, figurer etc.)

refererer til indhold (organisationens værdier, strategi, forretnings-

område etc.). Og derfor ser man ofte, at logoer som repræsenterer

konkurrenter, er komponeret ifølge endda meget tydelige forskelle

på udtryksplanet. Som et typisk eksempel nævner han IBM og Apple

logoerne, hvor hvert eneste enkeltelement på udtryksplanet i de to

logoer - farver, linier, figurer og logotype - nærmest er diametrale

modsætninger.

hvor langt kan man gå?Logoer bliver skabt ved at kombinere forskellige enheder (typografi,

farver, former), så de tilsammen danner en helt bestemt fast betyd-

ningsstruktur. Men alligevel er det, ifølge Heilbrunn, ikke sådan, at

logoet nødvendigvis altid skal fremstå fuldstændig identisk, for at

opfylde sin funktion. Et logo med en stærk identitet kan faktisk tåle

temmelig meget, hvis det vel at mærke ”deformeres med respekt”.

Det visuelle udtryk, som er kondenseret i et solidt etableret logo,

besidder nemlig en ”narrativ identitet”, kalder Heilbrunn det - dvs.

nogle grundlæggende, identificerende træk, der bliver oplevet som en

karakteristisk ”stil”, der gør tegnet genkendeligt, også selvom der er

”pillet” ved det. Derfor er der i virkeligheden et ret stort spillerum for

at lege med logoet, eller at modernisere det. Hvis dets fundamentale,

betydningsdannende komponenter bliver respekteret, vil genkendel-

sen af logoet og referencen til firmaet stadig være intakt. Et logo er

derfor, ifølge Heilbrunn, slet ikke en statisk størrelse, men principielt

en evolutionær struktur, som kan være i konstant bevægelse.

Benoit Heilbrunn

Benoit Heilbrunn er lektor i marketing ved ESCP-EAP i

Paris, en af Europas førende Business Schools.

Han har gæstet forskellige universiteter rundt omkring i

verden, herunder Institut for Marketing og Management

ved Syddansk Universitet, hvor han bl.a. har gennemført

et seminar om kvalitativ analyse sammen med professor

Søren Askegaard.

Benoit er uddannet indenfor semiotik og filosofi, og for-

søger at anvende den humanistiske videnskab i studiet af

branding, forbrugskulturen og kommercielle kulturelle

ikoner, som f.eks. logoet.

For nylig udgav han en bog om logoet (Le logo, PUF,

2006) og har tidligere skrevet om forbrugets sociologi

(La consommation et ses sociologies, Armand Colin,

2005) - begge indtil videre kun på fransk. I øjeblikket

arbejder Benoit på en bog om brandingens teologiske og

politiske dimensioner i det moderne samfund.

globalisering all over!Når virksomheder i stigende grad organi-

serer deres markedsanalyse på tværs af na-

tionale grænser, kan det i sig selv ses som

udtryk for, at verden er blevet global. Ser vi

samtidig på, hvor meget emnet globalisering

fylder i både aviser og tv, kan ingen vel læn-

gere være i tvivl om, at globaliseringen er

all over os. Ikke som en udefra kommende

kraft, der skyller ind over landegrænserne

med gennemgribende konsekvenser for

vores samfund, men snarere som både bag-

grunden for og resultatet af den måde, vi selv

organiserer vores arbejds- og fritidsliv på.

At chatte, at købe ind via Internettet, at tage

på weekendshopping i Paris eller Milano, at

indgå i tværnationale projekter på arbejds-

pladsen er alt sammen aktiviteter, som på én

gang både forudsætter og forstærker globa-

lisering. Og på samme måde kan man sige,

at markedsanalyser både baserer sig på ek-

sistensen af globale kommunikationskana-

ler og organisationsstrukturer – og samtidig

”markedsfører” forestillingen om det glo-

bale overfor såvel de, der udfører analysen

som de, der deltager i den.

hvorfor er markedsanalyse godt?Markedsanalysefunktionen anses traditio-

nelt for sammen med markedskommunika-

tionen at være virksomhedens navlestreng

til det omgivende marked. Markedskommu-

nikationens opgave er at skabe det univers

af tegn, symboler og betydninger, der skal

omslutte virksomheden, dens medarbejdere

og produkter. Og formålet med markeds-

analysen er at indsamle informationer, som

virksomheden kan anvende i sit forsøg på at

imødekomme markedets behov.

Der hersker med andre ord en opfattelse af,

at viden og informationer om og fra mar-

kedet kan skabe transparens og gennem-

skuelighed, og på den måde være med til

at reducere usikkerheden i en ellers kaotisk

og ugennemsigtig verden. Markedsanalyse-

funktionen bliver dermed en central byg-

gesten i virksomhedens bestræbelse på at

agere rationelt og strategisk, og dermed øge

effektiviteten og optimere indtjeningen.

Den viden, som genereres via markedsana-

lysen, antages at have en direkte relation

til kvaliteten af organisationens fremtidige

strategiske valg, på den måde at en god og

grundig markedsanalyse giver et solidt fun-

dament for effektive beslutninger. I denne

argumentation er markedsanalyse udtryk

for den rationalitetslogik, der præger store

dele af vores samfund: nemlig at sand viden

og indsigt opnået i overensstemmelse med

sanktionerede metoder er vejen til frem-

skridt - dvs. øget indtjening.

handler markedsanalysen om markedet eller virksomheden selv?I ovenstående beskrivelse af markedsana-

lysen optræder virksomheden og markedet

som to adskilte størrelser, hvor virksomhe-

den gennem markedsorientering tilpasser

sig markedets efterspørgsel. Denne adskil-

8

Er markedsanalyse sund fornuft– eller bare god tone?Global markedsanalyse er blevet hverdagskost for mange virksomheder.

Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved relevansen af at undersøge og forstå

markeder i alle afkroge af verden. Men der er en stigende erkendelse af,

at de traditionelle kvalitative og kvantitative metoder kommer til kort og

må suppleres med alternativer.

Af Sofie Kristensen PhD-studerende, Institut for Marketing og Management

9

Er markedsanalyse sund fornuft– eller bare god tone? lelse af marked og virksomhed og markeds-

analysens rolle som objektiv formidler af

viden mellem de to enheder, bygger på en po-

sitivistisk tradition, der forudsætter, at det er

muligt at adskille betragter og det betragtede

og dermed også at opnå fuldstændig objek-

tiv viden. Men markedsanalyse kan også ses

som et fænomen, der har sit udspring i at virk-

somhedens egen indre, markedsorienterede

logik definerer omgivelserne som relevante.

Ifølge denne betragtning er der tale om, at

organisationen udbreder sin indre logik til

omgivelserne og altså betragter disse gennem

egne virksomhedsspecifikke ”briller”. Ud fra

denne opfattelse skal markedsanalyse derfor

snarere forstås som sense-making, dvs. som

en måde at skabe orden i en turbulent verden

og som et forsøg på at begribe og håndtere

endnu ukendte markeder og forbrugergrupper

ved hjælp af en terminologi, som virksomhe-

den kan inkorporere i sit allerede etablerede

verdensbillede. Markedsanalyse er altså ifølge

denne opfattelse overhovedet ikke et objektivt

formidlingsredskab, men et perspektiv på om-

verdenen, der udspringer af virksomhedens

allerede eksisterende verdensbillede og derfor

også medkonstituerende for selve den måde

virksomheden forstår markedet på.

Markedsanalyse som et moderne ritualIfølge den rationelle logik, som oftest bruges

til at forklare markedsanalysens berettigelse,

er markedsanalyse et redskab til at skaffe nød-

vendig viden til virksomheden. Men markeds-

analysefunktionen kan også betragtes som en

afkoblet praksis, der egentlig ikke har noget

med virksomhedens grad af effektivitet eller

mangel på samme at gøre. Den fungerer i re-

lation til helt andre logikker end den rationelt

strategiske, og markedsanalysen har ikke no-

gen direkte indvirkning på bundlinien, men

er snarere udtryk for en legitimeringspraksis,

der er i overensstemmelse med et herskende

ritual omkring markedsorientering. Og ved at

efterleve det, sikrer virksomheden sig adgang

til ressourcer i form af kapital og kvalificeret

arbejdskraft. Markedsorientering er således

ikke nødvendigvis et spørgsmål om rationel

adfærd, men mere om den legitimitet, der

opnås ved at handle i overensstemmelse med

de konventioner, der er styrende for, hvad et

givet samfund finder (u)acceptabelt.

Markedsorientering kan med andre ord for-

stås som et ideal i det moderne kapitalistiske

samfund, hvor markedet og dets mekanis-

mer grundlæggende opfattes som styret af

en usynlig hånd, der skaber balance mellem

udbud og efterspørgsel og helt automatisk

regulerer økonomien. En forestilling, som

er blevet yderligere forstærket og globalise-

ret efter kommunismens og planøkonomiens

sammenbrud, og som tydeligvis gennemsyrer

tidens neo-liberale tendenser i store dele af

verden. Markedsorientering er dermed blevet

en del af virksomhedernes raison d’être, og

markedsanalysen kan i dette perspektiv ses

som en institution eller et ritual. Ifølge denne

opfattelse er markedsanalysens funktion først

og fremmest at kommunikere – såvel internt

som eksternt – budskabet om, at virksomhe-

den har fingeren på pulsen og opmærksom-

heden rettet mod marked og kunder. Dvs. at

den agerer sådan som ”rigtige” og ordentlige

virksomheder gør.

Nye metodiske vindeDer findes stadig flere eksempler på, at virk-

somheder organiserer deres markedsanalyse

på tværs af nationale og regionale grænser.

Behovet for at udstrække markedsanalysen

til globale dimensioner hænger ifølge ratio-

nalitetslogikken sammen med ønsket om at

reducere usikkerheden i virksomhedens mar-

keder, som i stigende grad er globale. Ifølge

legitimitetslogikken kan markedsanalysens

globale dimension snarere forklares med

ændringer i kriterierne for legitimitet: Mar-

kedsorienteringsidealet er blevet globaliseret,

og det betyder at virksomheder skal kunne

håndtere hele verden.

Størstedelen af virksomhederne følger de

traditionelle metodiske forskrifter og benyt-

ter konventionelle kvalitative og kvantitative

teknikker til at indsamle viden om de mar-

keder, segmenter og produktkategorier, der

har interesse. Men flere og flere tager nye

og utraditionelle metoder i brug i jagten på

at kortlægge forbrugerne og deres hverdag.

Nogle virksomheder afsøger selv deres mar-

keder i interne markedsanalyser og Market

Intelligence afdelinger - andre outsourcer

opgaven til eksterne specialister på området.

Der er efterhånden en hel industri af videns-

producenter, som kontinuerligt udtænker nye

dataindsamlings- og analysemetoder.

Et eksempel på en ny form for global markeds-

analyse findes hos det verdensomspændende

reklamebureau DDB, der med sin SignBank

forsøger at mobilisere en hidtil sjælden grad

af sensitivitet overfor markedet. Idéen til

SignBank opstod med initiativtagerens egne

ord netop på grund af de mere traditionelle

markedsanalysemetoders utilstrækkelighed.

Bureauet bruger således også SignBank til at

differentiere sig fra konkurrenterne og statu-

ere innovation indenfor branchen.

Fortsættes på næste side

”Flere og flere tager nye

og utraditionelle metoder

i brug i jagten på at kortlægge

forbrugerne og deres hverdag.”

”Man kan argumentere

for, at resultatet af mar-

kedsanalysefunktionen ikke har

nogen direkte indvirkning på

bundlinien, men snarere er ud-

tryk for en legitimeringspraksis i

relation til et herskende ideal om

markedsorientering.”

”Reklamebureauer i sær-

deleshed og øvrige mar-

kedsaktører i almindelighed aflæ-

ser ikke kun tegn i markederne,

de skaber i lige så høj grad selv

nye tegn og betydningssystemer.”

10

DDB’s signBank - et tegn på forandringGennem DDB’s 13.000 medarbejderes globale indsamling af tegn på

forandringer i folks hverdagsliv søger SignBank at indoptage og an-

vende markedets tilkendegivelser på en ny og utraditionel måde. Et

’tegn’ kan i denne forbindelse være en ny type politik, som f.eks. den

siddende danske regerings kontraktpolitik, det kan være øget interesse

for eliteuddannelser, som f.eks. balletskolen, eller at folk i stigende grad

begynder at køre med cykelhjelm.

Hver for sig fortæller tegnene noget om, hvordan folk opfatter deres

tilværelse. Og når de kan kategoriseres i ”bundter”, kan de ifølge fol-

kene bag SignBank ses som indikatorer på fremtidens forbrug. F.eks.

refererer de tre nævnte eksempler, trods deres umiddelbare forskellig-

hed, alle til begreber som sikkerhed eller tryghed – cykelhjelmen meget

direkte i form af øget sikkerhed i trafikken, kontraktpolitikken i form

af ”vi holder, hvad vi lover”-princippet og søgningen til balletskolen

eller andre eliteuddannelser i kraft af den tryghed en elitær uddannelse

angiveligt giver.

Målet med SignBank er ud fra tegnene, kategoriseringen af dem og

deres relation til tidligere tiders tegn at kunne udtale sig om den nær-

meste fremtids strømninger indenfor forskellige kategorier som bolig,

sundhed, fødevarer, kommunikation og branding mv. SignBank skal

således på den ene side fungere som DDB’s differentierings- og po-

sitioneringsparameter i forhold til andre bureauer, og på den anden

side som vidensbank i bureauets egen rådgivning af globale og lokale

kunder. Man kan således sige, at den virkelighedsopfattelse, der ligger

til grund for SignBank - og som dermed er udtryk for den måde DDB

konstruerer og enacter sin egen globale markedsvirkelighed på - ikke

alene virker som legitimering i forhold til markedsorienteringsidealet

for bureauets eget vedkommende, den reproduceres også gennem bu-

reauets arbejde med sine kunder. Her bliver det tydeligt, at reklame-

bureauer i særdeleshed og øvrige markedsaktører i almindelighed ikke

kun aflæser tegn i markederne, men i lige så høj grad selv skaber nye

tegn- og betydningssystemer.

Dermed er ringen mellem markedsanalyse og markedskommunikation

sluttet, og noget tyder på, at ingen af delene reelt tjener til at lukke

forbrugerne og omverdenen ind i organisationens univers. De virker i

stedet som mere eller mindre lukkede systemer af tegn og betydninger,

der gøres tilgængelige i markedet og efterfølgende registreres gennem

markedsanalysens egne institutionaliserede sense-making mekanismer.

SignBanks dataindsamlingsmetode er ikke i overensstemmelse med de

traditionelle kvalitative og kvantitative metoder, men minder snarere

om etnografiske metoder, der lægger vægt på den detaljerede beskrivel-

se af et fænomen og dets kontekst. Det er derfor nærliggende at spørge

sig, hvorvidt SignBank kan opnå den ønskede legitimitet i relation til

markedsorienteringsidealet, når den ikke anvender de sanktionerede

metoder. Men svaret synes at være ”ja” – SignBank har fået en rosende

modtagelse, og kan således selv ses som tegn på, at der blæser nye vinde

- og at globaliseringen skærper opmærksomheden på rækkevidden af

lokal og global vidensproduktion.

Er markedsanalyse sund fornuft – eller bare god tone? Fortsat fra forrige side

Læs mere på signBank på www.brandbase.dk/arrangementer/signbank-ref

11

Nu deler vi ud af forskernes videnDanske universiteter har to kerneproduk-

ter, som vi lever af: vi producerer viden

og vi udvikler/producerer akademikere

på både bachelor- (3 år), kandidat- (2 år)

og ph.d.-niveau (8 år). Den viden vi pro-

ducerer, deler vi med internationale for-

skere igennem artikler i tidsskrifter og på

forskellige konferencer rundt omkring på

kloden. Mens der således er en gammel

tradition for at forskere udveksler viden

med hinanden på tværs af landegrænser,

så ser det lidt anderledes ud i forhold til

at dele ud af sin viden til erhvervslivet og

til den almindelige borger. Det er der ikke

en nær så udviklet tradition for i univer-

sitetsverdenen – men netop i disse år er

universiteterne igennem en omstillings-

proces, hvor det kræves af os, at vi deler ud

af forskernes viden. Og den opgave påtager

vi os gerne!

Brand Base var pioner Det er ikke nyt for Institut for Marketing

og Management at have tætte forbindelser

til erhvervslivet. Vores knap 50 forskere

har i mange år haft stor glæde af samar-

bejde med den virkelige verden, og vi har

også etableret flere større projekter, hvor

omdrejningspunktet er samarbejde mel-

lem praktikere og teoretikere. Brand Base

er bl.a. sådan et projekt, der med forank-

ring i to af instituttets forskningsgrupper

har haft succes med at bygge bro mellem

forskning og erhvervsliv. Brand Base var

pioner på området for fire år siden, da pro-

jektet blev igangsat af innovative forskere

og nysgerrige erhvervsfolk på Fyn. Siden

har netværket udviklet sig, og vi vil gerne

kvittere for den store interesse fra omver-

denen, ved at arbejde for at både nuvæ-

rende og nye samarbejdspartnere vil blive

ved med at finde os interessante.

Et link mellem forskning og erhvervSom med Brand Base for fire år siden er

vi nu igen pionerer på området, da vi som

det første institut på Syddansk Universitet,

opretter et erhvervsforskningscenter, der

er en portal til specifikke forskningsgrup-

per indenfor områderne: forbrugeradfærd,

strategisk kommunikation, international

markedsstrategi og strategisk organisati-

onsdesign. Hos link.SDU vil det altid være

muligt at få information om de seneste

forskningsresultater fra forskningsgrup-

perne, ligesom vi hjælper med at matche

praktiker og teoretiker i konkrete projek-

ter, så begge får resultater ud af samarbej-

det.

Link. SDU vil gerne imødekomme interes-

senter både fra erhvervslivet og pressen

ved bl.a. at gøre informationer om forsk-

ningen mere tilgængelige og ved at bistå

med rådgivning omkring mulige samar-

bejdsformer mellem teoretikere og prak-

tikere. Der kan være tale om et kortere

eller længerevarende samarbejde, hvor

forskerne bistår med aktuel viden - for

eksempel i form af et pilotprojekt eller

fælles finansiering af en ph.d.-studerende,

hvor virksomheden agerer case i et 3-årigt

forløb. Men det er også muligt, at enkelt-

forskere bliver tilkoblet virksomheder, der

har en hel specifik problemstilling, hvor

forsker og virksomhed kan drage nytte af

hinandens kompetencer. Det er vigtigt at

påpege, at vi ikke er konsulenter, men kun

deltager i projekter, hvor vores forsknings-

mæssige viden er afgørende.

Link.SDU er en serviceenhed, der hjælper

de hvide mus, så de hurtigere finder osten

– og vi finder også de mest appetitvæk-

kende oste, som forskerne skal lægge ud.

Så navnet link.SDU er naturligvis ikke til-

fældigt - det er simpelthen vores opgave at

linke 50 forskere til det danske erhvervsliv

og samfund. Og vi håber, at du også på et

tidspunkt får behov for link.SDU. Velkom-

men til – vi glæder os til at introducere dig

og din virksomhed til Institut for Marke-

ting og Management!

Velkommen til link.sDU!Erhvervsforskningscentret, der linker virksomheder og forskere fra Marketing & Management

”Netop i disse år er

universiteterne igen-

nem en omstillingsfase, hvor

det kræves af os, at vi deler ud

af forskernes viden. Og den

opgave påtager vi os gerne!”

”Hos link.SDU kan

du få information om

de seneste forskningsresulta-

ter fra forskningsgrupperne,

ligesom vi hjælper med at

matche praktikere og teoreti-

kere i konkrete projekter.”

På Syddansk Universitet har

vi i de seneste år oplevet, at

erhvervslivets interesse for

at samarbejde med vores

forskere er steget markant.

Det er et klart signal om, at

vores viden kan bruges både

i offentlige og private virk-

somheder, hvilket er til stor

gavn for såvel forskere som

erhvervsliv. Men det er også

udtryk for en samfundsten-

dens, hvor borgere, erhvervs-

liv og presse kræver, at uni-

versiteterne er mere åbne og

modtagelige for input.

Tessa Gjødesen, Leder link.SDU

ERhVERsFoRsKNiNgsCENtREt & ERhVERVsLiVEt BRUgE hiNANDEN?

12

Denne moderne form for videndeling har ek-

sisteret i årevis på SDU i et væld af projekter

med appellerende navne som ”Born Global”

og ”Brand Base”. Så hvori består det nye

egentlig? Jo det nye er, at der nu etableres en

platform - en slags hovedbanegård eller portal

eller fælles sekretariat for alle samarbejdspro-

jekterne. Er det så gavnligt?

Erhvervsforskningen adskiller sig fra natur-

videnskaben ved at skulle bruge erhvervslivet

til mere end videndeling omkring resulta-

terne: hvor naturvidenskaben ofte har hvide

mus som forskningsobjekter, så har erhvervs-

forskningen brug for erhvervslivet som forsk-

ningsobjekt i stedet for de hvide mus. Er-

hvervslivet er med andre ord både objekt og

målgruppe for forskning, så alt andet lige vil

der være et ”dobbelt” behov for dialog mel-

lem forskning og erhverv, når emnet er ”er-

hverv”.

godt for forskerne - men er det også godt for virksomhederne?Når rigtigt mange forskere og undervisere tit

skal bruge dialogen med erhvervslivet, er det

vel en god idé at strømline en sådan proces i et

fælles sekretariat, så det bliver mindre tidsrø-

vende for den enkelte forsker at komme i kon-

takt med den rigtige virksomhed. På den måde

er erhvervsforskningscentret en stordriftsfor-

del, der kommer forskningen og undervisnin-

gen til gode. Men hvad er fidusen set med er-

hvervslivets øjne?

Som almindelig skatteyder ser man altid ger-

ne kollektivets ressourcer vel udnyttet, så det

giver allerede en pil opad. Og som aftager af

de færdige kandidater ønsker man dem ud-

klækket fra et sted hvor undervisere og for-

skere bruger deres tid på kernesagen.

Men det mest spændende er vel, at erhvervs-

forskningscentret kan blive et brændpunkt

med kritisk masse nok til at blive bredt kendt,

således at erhvervslivet oftere vil tage kon-

takt, når man overvejer tiltag, der kunne be-

riges af ny viden.

For at noget overhovedet skal ske i vores for-

kælede verden, er det en kæmpe fordel, hvis

det også er let. Med det nye erhvervsforsk-

ningscenter vil det sikkert blive både lettere

at tage kontakt og lettere at nå frem til den,

der kan bidrage - og det kan kun øge sand-

synligheden for, at der kommer noget godt ud

af det til fælles bedste.

B liver ydelserne billigere hos sDU?Den nye viden, som virksomhederne skal

bruge, kan de undertiden købe hos konsulent-

firmaer også - men det er måske mindre farligt

og mindre omklamrende at ringe til SDU?

Nogen vil sikkert også få den tanke, at ydel-

serne hos SDU er billigere. Og sådan vil det

måske også se ud på fakturaen - men virksom-

hederne må nok regne med selv at skulle give

lidt mere af deres tid og sjæl. Men det er jo

ærbart - og ofte nyttigt tillige!

Summa summarum: effektiv dialog mellem

erhvervsforskningen og erhvervslivet er en

god ting - og det nye erhvervsforskningscen-

ter er derfor et godt initiativ, der både fortje-

ner opbakning og succes.

Gid det må kommunikeres så det ikke skræm-

mer nogen væk, og gid at det må bemandes,

så man tager telefonen når den ringer. Så har

det allerede overhalet halvdelen af erhvervs-

livet!

”Gid erhvervsforskning-

centret må blive kommu-

nikeret, så det ikke skræmmer

nogen væk, og gid det bliver be-

mandet, så telefonen bliver taget,

når den ringer!”

Forskning i naturvidenskab og forskning i erhverv har det til fælles at resultaterne før eller siden bør komme virksom-

hederne og befolkningen til gode. I den gode, gammeldags forstand sker det for eksempel på den måde, at en nybagt

kandidat i kraft af den gode forskning og undervisning er vidensbærer, når han eller hun begynder at arbejde i praksis

efter 4-7 års studier. I sin moderne - og hurtigere! - form sker det tillige på den måde, at der er et etableret samarbejde

mellem universitet og virksomhed omkring udvikling af viden allerede mens resultaterne bliver til.

Af Christian Majgaard

KAN

ERhVERsFoRsKNiNgsCENtREt & ERhVERVsLiVEt BRUgE hiNANDEN?

13

13

”For at noget overho-

vedet skal ske i vores

forkælede verden, er det

en kæmpe fordel, hvis det

også er let. Med det nye er-

hvervsforskningscenter vil

det sikkert blive både let-

tere at tage kontakt og let-

tere at nå frem til den, der

kan bidrage.”

Christian Majgaard er direktør i

Majgaard Branding og bestyrelses-

formand i Brand Base.

”Det spændende ved oplevelsesøkonomien er, at den

udfordrer eksisterende forestillinger og indbyder alle

involverede til at tænke i nye baner: til at se andre mu-

ligheder end de sædvanlige, til at samarbejde med nye

partnere, til at udvikle enestående, men hidtil uanede

koncepter - dvs. til at fremstille ny viden og nye for-

retningsformer sammen med andre”.

Så begejstret skriver redaktørerne, Christian Jantzen og Jens F. Jen-

sen, om noget så besværligt som at skulle nedbryde gamle fordomme

og spotte nye kombinationer. Bogens titel ”Oplevelser: Koblinger og

transformationer” hentyder netop til, at den store udfordring for

oplevelsesøkonomien er at få linket traditionelt adskilte domæner

sammen og ændre vante måder at tænke og handle på.

Bl.a. i form af tætte samarbejder mellem virksomheder og erhvervs-

organisationer på den ene side -og kommunale, regionale og stats-

lige myndigheder på den anden. Samtidig bør de gamle skel mellem

industri, servicefag, kunstnere og kreative sløjfes, for produktions-

og tjenesteerhverv skal medtænke æstetik og formgivning i udvik-

lingen af deres tilbud - og kunstnere og kreative skal lære at tænke

i forbrugernes behov, siger Jantzen og Jensen i indledningen.

Bogen er en redigeret samling af indlæg og foredrag, som blev præ-

senteret på Den Skandinaviske Oplevelseskonference i oktober

2005. Hensigten med konferencen var at skabe grobund for nye

kreative alliancer til gavn for virksomheder, kunstnere og borgere

i al almindelighed.

Artiklerne er samlet i tre tematiske grupper: 1) casestudier, som

afrapporterer resultaterne af forskellige oplevelsesøkonomiske ini-

tiativer 2) artikler, der handler om, hvordan kunst i alliance med

erhvervslivet og offentlige myndigheder kan bidrage til at skabe

ideudvikling, omsætning og vækst 3) og endelig en række indlæg,

som fra et mere helikopteragtigt perspektiv ser på, hvad der ligger

til grund for oplevelsesøkonomien, og hvilke krav der stilles til ak-

tører på det oplevelsesøkonomiske marked. F.eks. i artiklen ”Mere

end blot pirringer. Det oplevelsesøkonomiske forretningsgrundlag”,

hvor Christian Jantzen og Per Østergaard argumenterer for, at op-

levelsesprodukter skal bygge på klare temaer, som forbrugerne kan

koble sig sanse- og følelsesmæssigt op på. For oplevelser skabes i

sidste instans hos individet - producenten leverer blot de nødven-

dige ingredienser.

Det er en gennemgående pointe i samtlige artikler, at oplevelsesøko-

nomien baner vej for spændende koblinger mellem private virksom-

heder, offentlige myndigheder, udøvende kunstnere samt undervi-

sere og forskere. Koblinger, som givetvis vil være en udfordring for

alle parter, fordi de kræver en justering af etablerede verdensbille-

der. Men det er, ifølge redaktørerne, netop denne transformation af

forestillinger, værdier og forretningsgrundlag, som rummer de store

kreative potentialer, der kan give både økonomisk og kulturelt afkast

i fremtiden.

Christian Jantzen er lektor på Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, leder af projektet Æstetik i Markedskommunikation.

Jens F. Jensen er professor i interaktive multimedier på Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, Centerleder for InDiMedia (Center for Interaktive Digitale Media), ExCITe (Center for Experience Economy, Creative Industries, and Technologies) og ApEx (Center for Applied Experience Economy).

BogomtaleAf Christian Jantzen & Jens F. Jensen (red.)Aalborg Universitetsforlag 2006

it-seminar om Business intelligencePå seminaret vil Tim Hansson, Knowledge Lab ved Syddansk Uni-

versitet, være blandt oplægsholderne. Tim vil tale om baggrunden

for at Syddansk Universitet sammen med en række virksomheder,

har udviklet et BI program, som gør det muligt for helt små virksom-

heder at få glæde af den teoretiske viden som ligger bag BI. Yderli-

gere information om seminaret og de øvrige oplægsholdere fås på

www.itforumfyn.dk

tid2. november 2006, kl. 14.00-17.00

Sted: Festsalen, Odense Rådhus

tilmelding & betalingSenest d. 27. oktober til info@itforumfyn.dk

eller på telefon. 6315 7058.

Pris: Gratis for medlemmer af IT-Forum Fyn og KommitFyn.

For øvrige er prisen kr. 200 + moms.

oplevelser: Koblinger og transformationer

Af: Judy Hermansen

14

it-seminar om Business intelligence

Branding og co-branding som produktstrategiBrand Base og Byggematerialeindustrien har igen sammensat et spændende program i

samarbejde med Andersen & Blæsbjerg, Junckers A/S og Devi A/S. Derudover deltager

Rockfon A/S med et indlæg om deres strategiske alliance med Lindab Ventilation A/S

og Louis Poulsen Lighting A/S.

Tid og sted: d. 24. oktober kl. 9 hos Rockfon A/S, Industrivej 9-11, indgang B, 6580 Vamdrup

smag for reklame Der er sket meget med reklamegenren siden de gode gamle tressere. Hvad der er sket

belyser vi på tre fyraftensmøder i løbet af efteråret – arrangeret i samarbejde med

Folkeuniversitetet og Danmarks Mediemuseum. Adjunkt Lars Pynt Andersen fra Brand

Base er blandt oplægsholderne med et tema om reklamens virkning.

Tid og sted: tre onsdage – d. 1/11, d. 8/11 og d. 15/11 på Danmarks Mediemuseum / Odense.

oplevelsesøkonomienOplevelsesøkonomien er over os, men hvordan bruger vi den til at nytænke produkter

og ydelser i fremtiden? På dette gå-hjem-møde har vi inviteret forbrugeradfærdsfor-

skeren Christian Jantzen fra Ålborg Universitet til at indkredse begrebet “oplevelses-

økonomi” samt chefkonsulent og medforfatter til bl.a. “Følelsesfabrikken” Anna Porse

fra Visit Denmark, der vil komme med bud på, hvordan du kan gøre dine produkter til

oplevelser.

Tid og sted: Torsdag d. 16. november fra kl. 16.00 - 18.00 på Syddansk Universitet / Odense

BRANDBAsEAKtiVitEtER

Billetsalg www.fyensbilletten.dk

Center for Kunst og Videnskab tlf.: 65 50 40 73 (kl. 9 -13)

www.magiskekugle.sdu.dk

Et eventyr fra videnskabens verden

VIDENSKABSTEATER

DEN MAGISKE KUGLE

– bringer ledelsesmæssige kompetencer i

spil i forhold til den nyeste informations-

teknologi.

Med en master i it, kommunikation og orga-

nisation kan nøglemedarbejdere med it-

kompetencer og erfarne erhvervsfolk med

it-ansvar håndtere deres ledelses- og it-an-

svar mere professionelt. MITKO er en sam-

let uddannelsespakke, der kombinerer for-

ståelsen af informationsteknologiens

muligheder og betingelser med indsigt i le-

delse, kommunikation og organisation. På

MITKO studerer du i et samlet forløb med

en fast gruppe af erhvervsfolk fra både den

private og offentlige sektor. Dette gør, at

gennemførelsesprocenten på MITKO, i mod-

sætning til andre masteruddannelser på

området, er meget høj. Uddannelsen foregår

i en række weekendforløb, strækker sig over

to år. Undervisningen foregår på Syddansk

Universitet i Odense.

Kom til informationsmøde den 10. oktober

kl. 16.30 i lokale U98 på Syddansk Univer-

sitet i Odense – eller den 25. oktober kl.

16.30 i lokale K102 på Handelshøjskolen i

Århus.

Har du spørgsmål til uddannelsen er du vel-

kommen til at kontakte enten Liselotte Ho-

hwy Stokholm på 65502832 eller lhs@sam.

sdu.dk eller professor Lars Thøger Christen-

sen på 65502122 eller ltc@sam.sdu.dk

MitKo – Masteruddannelse i it, kommunikation og organisation

15

V Æ R K S T E D F O R S T U D I E R I S Y M B O L Ø K O N O M I

Brand Base er et medlemsnetværk bestående af praktikere fra erhvervslivet og forskere fra syddansk Universitet. Medlemmerne udveksler viden og erfaringer indenfor områderne marketing, kommunikation og branding. Formålet er at højne vidensniveauet i begge lejre for derigennem at udvikle unikke kompetencer

indenfor såvel forskning som praksis.

Nye medlemmerIntersport Danmark · Vores Bureau · Erhvervsakademiet Vest · HTH-Køkken · Brandts Danmarks Mediemuseum ·Sputnik

sponsormedlemmerCopyfarm · Kjaer Group · Nørgård Mikkelsen ·Rechnitzer

Øvrige medlemmerAndersen & Blæsbjerg · Australian Bodycare · Balmer Reklame og Kommunikation · Berens Bureau · Brandhouse · Brynk & Co · Center for Oplevelsesudvikling · Clausen Offset · Clockwork · Cosmographic · CREDO Consulting · Dalum Papir · DEVI Danfoss Floor Heating · Fionia Bank · Fingerspitz · Flora-Dania Marketing · Fyns Amt · Hedal Kruse Brohus · H.J. Hansen · Hovmark Reklamebureau · Informationskonto-ret SDU · International Business Academy · Intersport Danmark · JAS-Gruppen · Junckers · KiMs · KongebroGaarden · Mac Baren Tobacco

Company · Majgaard Branding · Mikkelsen & Ko. · Odense Kommune · Odense Kommunale Tandpleje · Odense Marcipan · Panopticon Research · Pot8oz · RedInk · Riegens · Rynkeby Foods · Saabye Simonsen · Scanad Udviklingsbureau · TEKO · Tietgenskolen · TM5000.dk ·

TV 2/DANMARK · Visit Denmark

Pris for medlemskab pr. årMindre virksomhed ...................................................... 2.500 kr.

Enkeltperson fra uddannelsesinstitution ................... 2.500 kr.

Øvrige medlemmer ................................................... 15.000 kr.

Sponsormedlemmer .................................................. 33.333 kr.

Ønsker du at blive del af medlemsnetværket kan du tilmelde dig på www.brandbase.dk. På siden kan du desuden finde yder-ligere oplysninger om vores medlemsforhold samt tjekke ny-este arrangementer i vores aktivitetskalender.

Bliv medlem af Brand BaseSom medlem får du fire årlige nyhedsbreve samt mulighed

for at deltage i en lang række konferencer, gå-hjem-møder,

workshops, kurser og meget mere – enten gratis eller med

rabat. Du kan deltage i alle Brand Base aktiviteter med op

til 3 ansatte eller gæster fra din virksomhed.