Læger skal gøre en forskel

Indkaldelse til generalforsamling

Web-program til panikangste

Psykiatri iverdensklasse

11 12 16 18

Nr. 24 · april 2009 · www.aNgstforeNiNgeN.dk

tema: angst og misbrug

Foto

: Noë

l Zia

Lee

(fli

ckr/

CC)

redaktion:Marie Särs Andersen (ansv. red.)Claus Sersar Thomsenkonsulent for redaktionen:Kamma Kaspersen, cand.mag.

produktion: Rounborgs grafiske hus

oplag: 2.000

layout:

www.heilbunth.dk

Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning.Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter.Bidrag sendes til: info@angstforeningen.dk

Peter Bangsvej 1, D, 3.2000 FrederiksbergTlf.: 70 27 13 20www.angstforeningen.dkISSN 1601-8591

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale.

AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt.

Kontingent 2009: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr. 1000Firmaabonnement, stort: kr. 1500Institutionsabonnement: kr. 300

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne.

Løssalg: 20 kr.

Gaver op til og med 14.100 kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslo-vens §8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner.

iNdhold2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kolofon

3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder

4 . . . . . . . . . Angst og misbrug – en vanskelig cocktail

7 . . . . . . . . . . . . . . . . . Emetofobi – den ukendte angst

8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dagbog fra et fobiskoleforløb

11 . . . . . . . . . Praktiserende læger skal gøre en forskel

12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En psykiatri i verdensklasse

16 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årsregnskabet 2008

18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Få psykologen hjem i stuen

20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen

22 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lises historie

24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen

2

ANGST, FOBI, PANIK?Er du bange for at være i fokus, sige noget i en gruppe?

Bange for at andre skal vurdere dig negativt?Er du bange for at stå i kø, køre i bus eller tog, elevatorer?

Har du eksamensangst, præstationsangst eller lavt selvværd?Symptomer: Bl.a. vejrtrækningsbesvær, hjertebanken,

rødmen, rysten, svimmelhed?

Kognitiv adfærdsterapi og Mindfulnesskurser MBCT

Kognitiv Center KøbenhavnGammel Mønt 12, 1. 1117 København K

33 13 87 00www.kognitiv-center.dk

Danskerne kan se frem til en psykia-tri i verdensklasse i hvert fald, hvis det står til Danske Regioner, som netop har lanceret deres bud på fremtidens psykiatri ved en konfe-rence på Christiansborg. Delmålene er bl.a. at behandle alle med behov for psykiatrisk hjælp, helbrede flere og gøre psykiatrien mere tilgængelig. I Angstforeningen kan vi kun se frem til, at der også kommer handling bag ordene.

ODA, paraplyorganisationen for OCD-foreningen, DepressionsFor-eningen og Angstforeningen, var til stede ved konferencen og udsendte efterfølgende en pressemeddelelse, som vi bringer her i bladet.

I dette nummer finder du desuden en artikel om dobbeltdiagnosen mis-brug og angst. Det store problem i denne forbindelse er, at de fleste be-handlingstilbud retter sig enten mod misbruget eller mod angsten, og ingen af delene hver for sig er opti-male. Man er nødt til at kigge samlet på begge diagnoser og på patienten som en hel person. Vi har fået Jørn Lykke, klinikchef, overlæge & Irene Oestrich, centerleder, psykolog, ph.d. fra Center for kognitiv terapi, afd. M, Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde til at skrive en artikel om problemstil-lingen samt om, hvordan man griber sagen an på afdeling M.

Vi har også fået seniorforsker, dr.med. Kaj Sparle Christensen til at skrive om et aktuelt emne nemlig det store problem med opsporing og især diagnosticering af angstlidel-ser; kun hver fjerde med en angst-lidelse bliver korrekt diagnosticeret! Det gælder for voksne, og hvad børn og unge angår, er det sandsynligvis endnu færre.

Kaj Sparle Christensen er sat til at lede en gruppe, der skal lave en kli-nisk vejledning til bl.a. praktiserende

læger, der skal forbedre opsporin-gen, diagnosticeringen og behand-lingen af angstlidelser, et initiativ, vi hilser meget velkomment.

Gruppens arbejde bygger videre på Sundhedsstyrelsens reference-program for angstlidelser, der blev færdiggjort i 2007, og som Angst-foreningen var medvirkende til at få udarbejdet.

Endelig er det forår, og forår er i Angstforeningen også lig med ind-kaldelse til generalforsamling. Den bliver afholdt tirsdag den 26. maj kl. 17.30, se nærmere info inde i bladet. Vi glæder os til at hilse på medlem-merne.

Og så skal vi lige slå et slag for indbetaling af kontingent. Jer der endnu ikke har indbetalt kontingent for 2009 må meget gerne gøre det snarest muligt, så slipper vi nemlig for at sende endnu en rykker ud. Det sparer os for både tid og penge, som vil kunne bruges meget bedre i det målrettede oplysnings- og støttear-bejde. Se nærmere info om indbeta-ling på opslagstavlen, hvis du skulle have smidt dit girokort ud. Og husk – vi har brug for din støtte!

Alle læsere ønskes rigtig godt forår og god læselyst.

Marie Särs Andersendaglig leder, Angstforeningen

en psykiatri i verdensklasse

3

Såvel angst som misbrug er tilstan-de, der ødelægger livskvaliteten hos den, der rammes. Hos mennesker, hvor der både er en psykisk lidelse og et misbrug til stede samtidigt, be-skrives denne tilstand som en dob-beltdiagnose.

Angsten forstærkes af misbruget, og misbruget forstærkes af angsten, hvilket gør det ekstra vanskeligt for patienten at komme ud af den onde cirkel. Det har vist sig, at den traditio-nelle opdeling i misbrugsbehandling og behandling af den psykiske lidelse er mindre effektiv end en integreret behandling, hvor behandlingen er rettet såvel imod den psykiske lidel-se som misbruget.

Vi ved, at omkring en femtedel af personer med angst samtidig har et misbrug. Over en fjerdedel, der lider af en angstlidelse, vil i løbet af deres tilværelse udvikle et misbrug, og jo tidligere sygdomsudbruddet sker, jo større risiko er der for udvikling af en mere kronisk tilstand. Den mest hyppige form for misbrug hos dob-beltdiagnosepatienter med angst er alkohol- og benzodiazepinmisbrug. Angst hos denne gruppe forekom-mer hyppigst som fobiske angsttil-stande eller posttraumatiske stres-stilstande.

Da der ifølge en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut (2007) er omkring 350.000 danskere med en form for angst, drejer det sig om en relativt stor gruppe mennesker, som har ri-siko for at udvikle kompliceret mis-brug, og det er afgørende med et rigtigt behandlingstilbud.

I traditionel psykiatrisk behandling af dobbeltdiagnosepatienter med misbrug og angst, betragtes misbru-get som sekundært til angsttilstan-den. Det er traditionelt holdningen, at angstpatienten forsøger at ”selv-medicinere” med fx alkohol. Der er således tale om en uhensigtsmæs-sig copingstrategi (mestringsforsøg)

over for angsten. Mennesker med angst har svært ved at regulere fø-lelser med mere hensigtsmæssige metoder. Men hvis behandlingen ensidigt rettes imod angsttilstanden, bliver misbrugsproblemet nedtonet.

Vi ved, at alkohol og andre psyko-aktive stoffers toksiske effekt og den abstinenstilstand, der følger med at misbruge, i sig selv kan udvikle angsttilstande. Når følgerne af mis-bruget bringer dobbeltdiagnosepa-tienten i behandling, vil denne ofte blive henvist til traditionel misbrugs-behandling.

Her ser misbrugsbehandlingssy-stemet ofte angstforstyrrelsen som noget sekundært og et resultat af et vedvarende misbrug. Da der er tale om to problemer med hver deres negative konsekvenser, kan det ensidige fokus i det psykiatriske behandlingssystem og misbrugsbe-handlingssystemet let resultere i, at patienten kommer i klemme mel-lem de to behandlingssystemer og bliver svingdørspatient. Resultatet er ustabil og ineffektiv behandling, hvor energien går med at diskutere, hvil-ken lidelse, der må betragtes som primær og mest relevant.

Dobbeltdiagnose er dobbelt lidel-se og dobbelte samfundsmæssige konsekvenser. Igennem de sidste 15-20 år er det påvist, at en inte-greret behandlingsindsats giver langt de bedste resultater. Det vil sige, der skal sættes ind psykologisk og psy-kiatrisk overfor såvel angsten som misbruget.

I den integrerede behandling er der fokus på udredning og behand-ling af dobbeltdiagnose tilstanden. Som udgangspunkt tages der stilling til, hvad der udløser, og hvad der vedligeholder problemadfærden, og behandlingen er personbaseret sna-rere end symptomfikseret.

En meget vigtig del af behandlin-gen er at tilpasse den til patientens

behov. Der er forskellig parathed til forandring og forskellig motivation afhængig af den følelsesmæssige til-stand og misbrugets omfang. Perso-ner med dobbeltdiagnose har ekstra svært ved at holde motivationen og engagere sig i et vellykket behand-lingsforløb. Der er især risiko for, at behandlingen mislykkes og bliver endnu et nederlag, hvis der er tale om et lavt psykosocialt funktionsni-veau, altså lavt selvværd, mangel-fulde færdigheder og mangel på psykologisk modstandskraft. Den terapeutiske behandling i den inte-grerede behandling fokuserer på de underliggende psykiske problemer og tager udgangspunkt i personens ressourcer og færdigheder. Den te-rapeutiske behandling kræver som udgangspunkt etablering af en god relation til dem, der skal hjælpe, og i dobbeltdiagnosebehandling er en stabil kontaktperson/case manager med til at sikre, at behandlingen fort-sætter, også selvom der er tilbage-fald undervejs.

Kognitiv adfærdsterapi har vist opløftende resultater, når det drejer sig om terapeutisk indsats over for dobbeltdiagnosen med angst og misbrug.

Kognitiv adfærdsterapi har den holdning, at selvom angst og psykose har biologisk oprindelse, udspringer symptomerne af miljømæssige, kog-nitive, fysiologiske og adfærdsmæs-sige faktorer, som kan ændres.

Behandlingsmæssigt tages ud-gangspunkt i normalisering af uhen-sigtsmæssige reaktionsmønstre. Det er uhensigtsmæssigt at reagere på angst og ubehag med undvigelse og forsøge at undertrykke følelser og kropsligt ubehag med kunstige stimulanser. Når man laver en kog-nitiv analyse, hvor man forbinder tanker, følelser, krop og adfærd samt klarlægger hensigten med det uhen-sigtsmæssige reaktionsmønster, kan

angst og misbrug –en vanskelig cocktailAf overlæge Jørn Lykke og psykolog Irene Oestrich, PhD

4

tem

a –

ang

st o

g m

isbr

ug

man lægge klare og individualise-rede behandlingsmål.

Normalisering betyder også, at pa-tienten selv forstår, hvad det er, der går galt i det psykiske reaktionsmøn-ster, og at tanker som ”Jeg kan ikke klare det”, ”Jeg må have noget sprut lige nu”, ”Jeg er ligeglad med aftaler, jeg skal bare af med ubehaget” i høj grad vedligeholder problemet.

Motivationen øges gennem psy-koedukativ indsats, hvor patienten inddrages i opdagelse af sammen-hænge og løsningsmuligheder un-der kyndig vejledning:

De fleste dobbeltdiagnosepatien-ter ved godt, at de er ekstra sårbare overfor stress, men de skal opdage, hvad det betyder for deres tolerance og tendens til undvigelse (gennem alkohol og stoffer)

De skal opdage, hvad der trigger misbruget, og hvad følelser er for no-get i det menneskelige navigations-system. Såvel tanker som følelser er vigtige indre processer, der kan arbej-

de for en, når de indre processer er velintegrerede og velfungerende og imod en, når der er kortslutninger og mangler. Patienten har også brug for at vide, hvad der er almindeligt. Det er fx almindeligt, at forsøge at kom-me væk fra noget, der skaber mod-vilje og angst, hvis man ikke mener, at man har styrke og copingstrategier til at klare det eller problemløse. Ind-bildte trusler, negative og destruktive tanker, følelsesmæssigt kontrolsvigt er alt sammen noget, der forøger pa-tientens vanskeligheder.

Følelsen af at være et offer, vrede og bitterhed på hele verden og isola-tion og følelsesmæssig undvigelse er en del af hele dobbeltdiagnosepro-blemstillingen, og reaktionsmønstret har hos de fleste patienter været problematisk, langt før sygdommen har udviklet sig.

Terapien omfatter

Grundig adfærdsanalyse og grun-•

dig kognitiv analyse med fokus på, hvad det er patienten forsøger at løse med sit misbrug og sin und-vigelseKognitiv problemformulering og •målsætning med klare, realistiske målMotivation med fokus på fordele •ved at hamle op med angsten og holde aftalerneIdentifikation af tanker og følelser •og fokus på risikosituationerStressreduktion: at sætte realisti-•ske mål og have realistiske for-ventningerAngstreduktion: beroligende vejr-•trækning, beroligende tænkning (omstrukturering af destruktive tanker til konstruktive tanker), øgning af modstandskraft og co-pingstrategier, herunder sund pro-blemløsningRegulering af følelser og følelses-•mæssig intensitet, som dobbelt-diagnosepatienten ofte har en lav tolerance overfor

Foto

: Cyc

lone

Bill

(fli

ckr/

CC)

5

alkoholstop har hurtig effektPersoner med depression eller forhøjet blodtryk vil få et betydeligt bedre helbred efter kun få måneder, hvis de skærer ned på alkoholforbruget . Det er konklusionen på en europæisk undersøgelse udgivet i dansk version af Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse . Efter bare en måned opleves færre komplikationer i forbindelse med operation, bedre blodproduktion, bedre immunfor-svar og efter to måneder bliver kroppen bedre til at hele sår og bekæmpe infektioner .

www.dagensmedicin.dk//nyheder/2008/09/29/alkohol-stop-har-hurtig-eff/index.xml

Symptommestring: det krops-•lige ubehag går over, hvis man anvender passende beroligende strategier. Formindskelse af uhen-sigtsmæssig sikkerhedssøgende adfærdØgning af selvværd og gode ka-•rakteregenskaber (som fx at holde en aftale, man har lavet med sin kontaktperson og sig selv)Træning af sociale færdigheder, •som mange års misbrug som re-gel har forsømt. Det gælder såvel kommunikationsfærdigheder som problemløsningsfærdigheder og selvbeskyttende færdighederCoping med den sansemæssige •hypersensitivitet, der ofte er ka-rakteristisk for denne gruppe pa-tienter

Hele den kognitive værktøjskasse med eksponering, adfærds- og tan-keeksperimenter, response preven-tion (hindring af uhensigtsmæssige reaktioner) og ændring af destruktive tankemønstre samt regulering af fø-lelser og opbygning af modstands-kraft tages i brug i integreret behand-ling.

Patienten og teraputen arbejder aktivt og eksperimentelt – med hen-syntagen til patientens vulnerabilitet (sårbarhed) – med formindskelse af risikofaktorer, hindring af tilbagefald og opbygning af psykologisk immu-nitet i form af bedre netværk, bedre problemløsning, bedre selvværd og bedre færdigheder.

Jørn Lykke er klinikchef, overlæge; Irene Oestrich er centerleder, psyko-log, ph.d, begge fra Center for kog-nitiv terapi, afd. M, Psykiatrisk Center Sct. Hans.

panikangst med agorafobi hænger sammen med misbrugPersoner, der har panikangst med agorafobi udvikler ofte et alkoholmisbrug og omvendt . Begge tilstande kan føre til, at den anden udvikles ifølge Journal of Clinical Psychiatry . Alkoholmisbrug og panikangst med eller uden agorafobi har nemlig en tendens til at optræde hos det samme individ .

Folk med agorafobi kan blive ængstelige blot ved tan-ken om en situation, det kan være svært at slippe væk fra, og de vil undgå de situationer, der udløser ængstelse eller panik, selvom det kan betyde, at man bliver fange i sit eget hjem .

Forskere er kommet med flere forklaringer på sam-menhængen: En teori fremhæver, at panikangst med agorafobi fører til overdrevent alkoholforbrug som en slags selvmedicinering, en anden fremhæver at alkohol-misbrug og abstinenser, der er forbundet hermed, fører til kemiske ændringer i hjernen, der giver øget panikre-spons . Den tredje mulighed er, at nogle mennesker er genetisk disponerede for at udvikle begge tilstande .

Baseret på en analyse af 20 studier fandt forskere ud af, at hos patienter med panikangst med agorafobi, form-indsker alkohol angstniveauet, og derved undgås panik . Hos alkoholmisbrugere derimod fandt de, at misbruget førte til øget panikrespons .

Ifølge forskerne virker teorien om, at patienter med agorafobi bruger alkohol til selvmedicinering sandsynlig, men på den anden side virker det på baggrund af de mange undersøgelser også ret sandsynligt, at alkohol-misbrug kan fremprovokere panikangst i sig selv .

Journal of Clinical Psychiatry, June 2007

6

tem

a –

ang

st o

g m

isbr

ug

emetofobi –den ukendte angstAf Susanne Mitchell Lindhard

Emetofobi er angsten for kvalme og opkastning. Ordet emetofobi stam-mer fra det græske ord ”emein”, som betyder ”opkast”. Såvel navnet som lidelsen er ikke særligt kendt eller omtalt, men undersøgelser viser, at en del af fx panikangst- eller social-angstdiagnosticerede i virkeligheden lider af enkeltfobien: Emetofobi!

Der er fællesnævnere med især panikangst, men også markant for-skel. Mest iøjnefaldende er, at selvom emetofobikere også får og frygter pa-nikanfald, er kernen i disse ikke ang-sten for at dø som ved panikangst, men derimod angsten for at skulle kaste op!

Emetofobi er altså en intens, ir-rationel angst for opkastning. Selve fobien kan også indeholde variatio-ner af angsten, som fx angst for at kaste op offentligt, angst for at se el-ler høre opkast eller angst for kvalme. Mennesker, der lider af emetofobi, er

ofte angste for at blive smittet med opkast-relaterede sygdomme (fx in-fluenza) og vil derfor isolere sig selv for ikke at risikere smitte.

Mange emetofobikere er tilbage-holdende med at nævne deres fobi for andre, for det er en fobi, som er svær at forholde sig til, hvis man ikke har prøvet det. Den kommentar som emetofobikere oftest får, når de for-tæller om deres fobi er : ”Jamen, jeg bryder mig da heller ikke særligt me-get om at kaste op!” Ofte vil emeto-fobikeren føle sig forkert, misforstået eller latterlig, for han eller hun er godt klar over, at der ikke findes ret mange mennesker i verden, der bryder sig specielt meget om at kaste op. Men der er en stor forskel på ikke at bryde sig om at kaste op og så at indrette hele sit liv efter en fobi, som emeto-fobikere gør.

Nu er den første danske hjem-meside for emetofobikere kommet

online. Her er information og støtte at hente, links til udenlandske hjem-mesider for emetofobikere, person-lige historier, beskrivelse af kognitiv adfærdsterapi som behandling, gæ-stebog mv.

Hjemmesiden er stiftet af 35-årige Hanne Lund, der har lidt af emeto-fobi i 18 år, men indtil for blot 3 må-neder siden ”kun” havde diagnosen panikangst, hvilket var frustrerende, for panikangst passede bare ikke rig-tigt! Da Hanne Lund faldt over en amerikansk hjemmeside om emeto-fobi ringede alle klokker, for her var symptomerne jo! Den lettelse og af-klaring det medførte for Hanne Lund at få sat det rigtige navn og de rigtige begreber på sin lidelse, ønsker hun, at andre emetofobikere også skal op-leve, og blandt andet derfor, har hun oprettet hjemmesiden emetofobi.dk.

regioner vil erstatte psykiatere med psykologer

I årevis har psykiatriske afdelinger haft problemer med personalemangel . Men nu har Danske Regioner fundet frem til en løsning .

Danske Regioner er klar med en hjælpende hånd til de psykiatriske afdelinger, der lider af personalemangel og lange ventelister . En ny uddannelse for psykologer skal gøre dem i stand til bedre at kunne overtage psykiateres opgaver .

”Den gode nyhed er, at vi ved udgangen af 2009 med dette tiltag forventer i 95 procent af tilfældene at kunne overholde de behandlingsgarantier, der nu er”, siger Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner ifølge Nordjyske og Fyens Stiftsti-dende .

Formanden for Dansk Psykolog Forening Roald Ulrichsen tager positivt imod det nye forslag .

”Vi er utrolig glade for denne løsning, som vi har arbejdet for i mange år . Det vil løse rigtigt mange problemer i psykiatrien - blandt andet med de lange ventelister”, forklarer han .

www.newspaq.dk, 05.03.2009

7

dagbog fra etfobiskoleforløbI sidste nummer af AngstAvisen bragte vi første del af en kvindelig kursists ”Dagbog fra et fobiskolefor-løb”. I dette nummer bringer vi an-den halvdel af dagbogen over det i alt tre og en halv måned lange for-løb.

14. marts

Nu er vi ca. halvvejs i kurset, og jeg er så bange for, at jeg ikke skal nå at komme langt nok. Jeg har efterhån-den holdt en del oplæg, men når jeg registrerer angsten, kan jeg ikke se nogen jævn fremgang. Den svinger meget op og ned lige fra 3 til 8. Men jeg har lært at bekæmpe forvent-ningsangsten. Når katastrofetankerne dukker op, har jeg et stort visuelt stopskilt, som dukker op for min in-dre, og så ved jeg, at det er på tide at tænke på noget helt andet. Nogle af de andre bruger en elastik om hånd-ledet i stedet for. Det er meningen, at man skal hive i den og få et smæld over håndledet, som giver en noget andet at tænke på. Men før jeg får fat i elastikken og hiver i den, er jeg allerede helt oppe at køre. Stopskiltet er meget mere effektivt for mig.

Jeg har i øvrigt bemærket, at min øvrige tilstand påvirker mit angstni-veau. Før troede jeg ikke på, at der var nogen sammenhæng. Jeg troede, at mit liv og mine glæder og mine kri-ser var en ting, og at angsten var en anden ting. Men nu, hvor vi dels ar-bejder så intenst med angsten, dels starter hver mandag morgen med at samle op på, hvordan vi har haft det i løbet af weekenden, kan jeg se, at der er stor sammenhæng. De dage hvor jeg har haft andre problemer at tumle med, har jeg også sværere ved at fremlægge. Den anden dag, efter at Thomas og jeg havde haft et skæn-deri i weekenden, var der ikke syv vilde heste, der kunne have drevet mig op til katederet for at fremlægge

noget. Så angst var jeg pludselig. (Jeg har ellers været oppe ved katederet en del gange for at fremlægge nu). Selv om det er forfærdeligt, at der er en sammenhæng, er det på en måde også en lettelse, for så forstår jeg bedre, hvorfor jeg pludselig nogle dage er mere angst end andre dage. Det er lettere at acceptere – og må-ske også at gøre noget ved – end hvis det bare var en totalt uforudsi-gelig angst uden sammenhæng til noget andet.

(Her mange år efter har jeg fundet ud af endnu en ting. Som nævnt ovenfor påvirkede skænderier og kriser mit angstniveau – men det var primært, fordi jeg ikke kunne skille tingene ad. I dag har jeg ved at observere og arbejde med mig selv, fundet ud af, at de ubehage-lige fysiske symptomer, der opstår i kroppen i forskellige situationer, ikke nødvendigvis har noget med angst at gøre – men derimod kan være udtryk for alle mulige andre følel-ser. Jeg har også fundet frem til, at helt konkrete fysiske oplevelser som et meget varmt bad, der får hjertet til at pumpe eller sult, der får blod-sukkeret til at falde, så man ryster, heller ikke er angst, selv om de fysi-ske symptomer ligner! Føler jeg en sjælden gang imellem angst i dag, tager jeg derfor en hurtig screening af situationen og finder stort set altid ud af, at forklaringen IKKE er angst – og så er det ikke mere så skræm-mende!)

27. marts

I dag har vi lavet en individuel skriftlig opgave, som virkelig rykkede ved min opfattelse af at være nervøs/angst. Vi skulle skrive, hvilke symptomer og si-tuationer vi var allermest bange for, og hvad vi frygtede allermest, at der kunne ske. Så skulle vi svare på, hvor

tit det vi frygtede allermest var sket, og hvor stor sandsynligheden var, for at det ville ske igen. Vi skulle også finde ting, der talte imod, at det ville ske og tænke over, hvad vi ville sige til en anden i samme situation, og hvad vi selv kunne tænke i stedet for katastrofetankerne. Endelig skulle vi skrive, hvordan vi ville have det, hvis vi kunne tænke de alternative tanker, som vi selv lige havde foreslået.

Jeg forestillede mig, at jeg var til jobsamtale, og det værste der kunne ske var, at jeg rystede på hænderne, så de andre kunne se, at jeg var ner-vøs. Så ville jeg ikke få jobbet, og min mand ville blive vred og vende mig ryggen, og til sidst ville jeg stå helt alene i verden. Pludselig kunne jeg se, hvor absurd det var. At tro at jeg ville ende helt alene i hele verden, bare fordi jeg rystede lidt på hænder-ne. Det var simpelthen for langt ude.

3. april

I dag har hele holdet været ude at spise sammen for at træne spisesi-tuationen. Vi havde aftalt at tage fint tøj på for at gøre det lidt mere ”for-melt” og dermed lidt mere angstpro-vokerende. Jeg satte mig også inde i midten ved bordet i stedet for at sidde ude i et hjørne og gemme mig. Og det gik faktisk helt godt. Jeg har ikke mere de store problemer med at spise. Det værste er nok, hvis jeg skal spise sammen med én person alene – så er der ikke andre til at af-lede opmærksomheden fra mig.

12. april

Vi har arbejdet en del med selvværd og grænser i den sidste tid. Og jeg har fundet ud af, at jeg faktisk har mange gode kvaliteter og meget at give an-dre mennesker. Jeg har hjulpet de andre på holdet meget, både med at finde ud af, hvad de kan bytræne

Beh

aN

dli

Ng

8

(dvs. træning i angstprovokerende si-tuationer fx i bus, tog, elevator, cafe eller lignende) og tage med dem ud i byen. Det er dejligt at kunne hjælpe og dejligt at føle, at de sætter pris på mig. Pernille har desuden skrevet dagbog om os alle sammen og vo-res udvikling, og hun har simpelthen skrevet sådan nogle gode ting om mig, at jeg er vokset en halv meter! Jeg tror jeg er ved at indse, at hvis folk ikke kan lide mig, fordi de kan se min angst, så er det deres sag. Jeg ved, at jeg indeholder noget godt, og hvis de ikke vil have noget med mig at gøre, så er det deres problem. Men det er alligevel svært at give helt slip, for man vil jo så gerne have, at alle skal kunne lide én.

18. april

I dag har været en af de bedste dage på kurset. Jeg ville ønske, der kunne være mange flere af den slags dage. Vi skulle deles op i små grupper, og hver gruppe skulle lave en tv-avis. Vi

valgte nogle avistekster, som vi for-kortede og skulle læse op bagefter. Vi havde tre tekster hver og skiftedes til at læse en tekst op ad gangen. Det betød, at jeg var ”på” af tre forskellige omgange, da vi blev filmet, og det var virkelig effektivt! Normalt, når jeg har lavet et oplæg, har jeg en enormt god følelse bagefter, men når der så går nogle dage, før jeg kommer på igen, så er det lidt lige som at skulle begynde forfra hver gang. Men den selvtillid, som blev opbygget under første optagelse, nåede ikke at for-svinde, før jeg skulle på anden og tredje gang. Det var en utrolig ople-velse. Oven i det hele kom jeg til at læse noget forkert op og fik et grine-flip, så det måtte tages om flere gan-ge. Da vi så det hele på tv bagefter, så det heller ikke så tosset ud. Det så faktisk helt normalt ud – lige bortset fra, at jeg altså brød sammen af grin under det ene indlæg på trods af, at det blev filmet om flere gange. På filmen var det tydeligt, at den nervø-sitet, man føler indeni, slet ikke er så

synlig udadtil, som man går og tror.Pernille har for resten spurgt, om

Jesper og jeg på et tidspunkt vil med ud at holde et foredrag på en skole, hvor hun kender en lærer. Læreren vil gerne have, at vi kommer og for-tæller om at have angst og om vo-res kursus. Det ville godt nok være en udfordring. Puh ha. Tænk, hvis jeg virkelig kunne gøre det.

2. maj

Nu er vi ved at være ved vejs ende. Det er meget skræmmende. Jeg føler slet ikke, at jeg er nået så langt, som jeg ville. Fx har jeg endnu ikke været inde og holde oplæg for det andet hold. Det var ellers et af mine mål. Men alle siger, det er normalt, at man har tre kriser under et forløb på en fobiskole. Den første ligger i starten, hvor man er bange for det hele. Den anden ligger midtvejs, fordi man alle-rede her frygter, at man ikke når det, og den tredje ligger så i slutningen, hvor man føler, at nu er løbet kørt, og

Foto

: Shu

tterS

park

s (fl

ickr

/CC

)

9

man nåede ikke det, man skulle. Men vi har fået illustreret på en

kurve, at det vi har lært vil blive ved med at arbejde inden i os, efter at vi er holdt op på kurset, og at angst-niveauet vil blive ved med at falde over de kommende måneder. Jeg ville ønske, jeg virkelig turde tro på det.

6. maj

YES! jeg gjorde det! Jeg var inde og holde oplæg for det andet hold. Jeg sad ved katederet og på et tidspunkt bad deres lærer mig om at skrive noget op på tavlen. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg har hele tiden siddet og gemt mig lidt bag bordet. Nu skul-le jeg rejse mig op – og skrive uden at ryste på hånden … Men det gik. Og det er en stor sejr.

Jeg har tænkt meget over det foredrag, Pernille ville have mig med ud at holde og har besluttet at tage tyren ved hornene. Hvis jeg vil igen-nem det her, så må jeg blive ved med at tage udfordringer op og ikke bare stoppe, fordi kurset stopper.

17. maj

Det har været en helt utrolig dag. Det var sidste dag på kurset i forgårs, og i dag tog jeg så ind til Pernille for at møde hende og Jesper og tage ud på den skole, hvor vi skulle holde foredrag. Jeg havde rimeligt styr på mig selv, indtil jeg skulle ud at tisse, lige før vi skulle på. Ude på toilet-tet havde jeg en hurtig dialog med mig selv. Mine ben var som gelé, og kroppen føltes kraftesløs. En del af mig – den følelsesmæssige – havde virkelig lyst til bare at styrte af sted ned ad trappen og ud på gaden. Væk fra skole og foredrag og angst. Men en anden del af mig – den intellektuelle – vidste, at hvis jeg gjorde det, så ville alt det, jeg havde

Foto: wordenaar (flickr/CC

)

arbejdet på de sidste måneder, være tabt. Heldigvis var den intellektuelle del stærkest. I hvert fald fik den mine rystende ben til at gå hen mod fore-dragssalen og ind til de ca. 40 men-nesker, der sad og ventede. Jesper og Pernille begyndte med at fortælle deres personlige historier, og bagef-ter fortalte jeg noget om, hvordan vi havde arbejdet på fobiskolen. Og da jeg først var kommet i gang, gik det faktisk helt fint. Bagefter føltes det som om, jeg kunne flyve.

Vi tog alle tre ud på fobiskolen for at fortælle lærerne om vores ople-velse. Ja, vi var simpelthen NØDT TIL at fortælle om den – for det boblede ud af os. Og da vi nu var så godt i gang spurgte lærerne, om vi ikke havde lyst til at komme ind på det nye hold, der lige var startet og for-tælle lidt om vores forløb. Det gjorde vi så – fuldstændig euforiske og nok en smule overgearede i kontrast til de stakler, der lige var startet og sad forsagte og kiggede ned i bordene. Underligt at tænke på, at vi må have set lige sådan ud for ca. tre og en halv måned siden.

sommer 2005

Ja – så er det tre år siden jeg afslutte-de forløbet på fobiskolen, og jeg må sige, at der er sket noget siden den dag jeg startede med at komme for sent pga. S-togsforsinkelsen. Og det var rigtigt, som vi fik at vide, at vi ville fortsætte i en positiv udvikling også efter endt kursus. Men jeg har også

sørget for konstant at give mig selv nye udfordringer. Jeg arbejder fortsat med tankemønstre og overbevisnin-ger – undersøger altid, om tingene kan opfattes på en anden måde end jeg umiddelbart gør, og hvilke be-viser jeg har, der netop kan danne grundlag for at opfatte tingene mere positivt. Eller hvilke muligheder jeg har for at handle, hvis det alligevel skulle gå ”galt”. Og det er ikke kun i forbindelse med socialfobiske situa-tioner, at jeg tænker sådan. Metoden er simpelthen genial på alle områder af tilværelsen.

Jeg vil ikke sige, at jeg er 100% fri af min socialfobi i dag, men i forhold til hvor jeg var, da jeg startede på fobiskolen, er jeg rykket milevidt, og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan mit liv havde set ud i dag, hvis jeg ikke havde været så usandsynligt heldig at få bevilget kurset af det daværende AF.

forår 2009

I dag har jeg et arbejde, der indebæ-rer, at jeg ofte fungerer som mødele-der, tager ud og holder foredrag osv. Angsten fylder stort set ikke noget i min tilværelse. En sjælden gang oplever jeg en situation, der trigger den lidt, men det er ikke så skræm-mende. Og hvis jeg ikke følte en lille smule gelé i benene lige før, jeg skal holde et foredrag, tror jeg såmænd, at det ville blive helt kedeligt.

Beh

aN

dli

Ng

10

Patienter med angstlidelser henven-der sig ofte til deres praktiserende læge, men kun hver fjerde voksne patient med angstlidelser får stil-let den rigtige diagnose, viser en dansk undersøgelse fra 2005 (1). At der ikke har været større opmærk-somhed på dette resultat tyder på, at angstlidelser ikke har haft den samme opmærksomhed som fx de-pressive lidelser. Hertil kommer, at der ikke hidtil har eksisteret noget generelt tilbud om samtaleterapi til personer, som er ramt af funktions-begrænsende angst.

Børn og unge med angstlidelser

Praktiserende lægers diagnostik af angstlidelser hos børn og unge er kun ufuldstændigt belyst. Derimod viser undersøgelser, at praktiserende læger generelt har sværere ved at opdage depressioner hos unge end hos voksne (2). En sandsynlig for-klaring herpå er, at unge har mindre kontakt til deres praktiserende læge, at symptomerne oftere mistolkes, og at unges psykiske problemer oftere håndteres af pædagoger, lærere og skolepsykologer. De samme forkla-ringer gælder for angstlidelser hos unge. Man må derfor forvente, at angstdiagnostikken er mindst lige så mangelfuld som diagnostikken af de-pression hos unge. En af de vigtigste forudsætninger for en øget indsats i forhold til børn og unge med angst-lidelser vil være en større forsknings-mæssig opmærksomhed på områ-det. I den forbindelse kunne det fx være relevant at undersøge nytten af at indføre enkle screeningsværktøjer for angstlidelser i de regelmæssige kontroller hos skolesundhedsplejer-sken. Dette ville medføre forbedrede muligheder for henvisning og opfølg-ning hos den unges praktiserende læge.

forbedret opsporing afangstlidelser

Kardinalsymptomerne i enhver angstlidelse er de såkaldte autono-me symptomer som hjertebanken, rysten, mundtørhed og svedudbrud. Herudover oplever de fleste patien-ter med angstlidelser også en række andre fysiske symptomer. Patienter, som henvender sig til deres prakti-serende læge med fysiske sympto-mer, undersøges primært for fysisk sygdom. Når fysisk sygdom er ude-lukket, må lægen overveje psykiske lidelser som fx misbrug og depres-sion, men herefter burde angstdiag-nosen være relativt nem at stille. Skal diagnostikken af angstlidelser for-bedres i almen praksis, drejer det sig derfor primært om at øge lægernes opmærksomhed på diagnosen og at udstyre dem med konkrete behand-lingsanvisninger og bedre mulighe-der for henvisning til behandling hos psykolog eller psykiater.

Ny vejledning til praktiserende læger om angstlidelser

Forfatteren er udpeget af Dansk Sel-skab for Almen Medicin til at lede en arbejdsgruppe, der skal lave en klinisk vejledning, som skal være med til at forbedre opsporingen, diagnostikken og behandlingen af angstlidelser i al-men praksis. Arbejdsgruppen består af to praktiserende læger, en psyko-log og en psykiater. Vejledningen vil instruere den praktiserende læge i, hvordan man bedst muligt diagnosti-cerer og behandler angstlidelser. Det er planen, at vejledningen publiceres i 2010, og at den primært baseres på en opdatering af Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstlidelser hos voksne fra 2007 (3). Reference-programmet fastslår, at der er størst videnskabelig evidens for behand-ling med kognitiv terapi og SSRI-

præparater. De praktiserende læger vil derfor blive instrueret i, hvordan lettere angstlidelser behandles med psykoedukation (information om angstlidelsen), selvhjælpsmateriale, kognitive teknikker og rationel brug af medicin. Det vil fortsat være op til de enkelte praksis at afgøre, om de har tid og interesse for at tilbyde egentlige samtaleforløb. Det er sam-tidigt et krav til de praktiserende læ-ger, at de skal gå i supervision, hvis de vil tilbyde egentlig samtaleterapi.

tilskud til psykologbehandling fra 2010

Den kliniske vejledning til de prakti-serende læger vil blive hjulpet godt på vej af, at den offentlige sygesikring fra 2010 tilbyder psykologbehandling af angstlidelser. Tilbuddet forventes udmøntet på samme måde som tilbuddet, der siden 2007 har været gældende for personer med let og moderat depression. Det betyder, at patienter med angstlidelser fremover fra det offentlige vil få refunderet 60 % af udgifterne til psykologbehand-ling. Der er afsat 20 mio. kr. årligt fra satspuljemidlerne til finansiering af tilbuddet.

Kaj Sparle Christensen er senior-forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus og praktise-rende læge ved Universitetsklinikken i Århus

referenceliste(1) Christensen KS, Fink P, Toft T, et al. A brief case-finding questionnaire for common men-tal disorders: the CMDQ. Fam Pract 2005; 22(4):448-457.(2) Haavet OR, Christensen KS, Sirpal MK, Haugen W. Diagnosis of depression among adolescents - a clinical validation study of key questions and questionnaire. BMC Fam Pract 2007; 8(1):41.(3) Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.

praktiserende læger skal gøre en forskelAf seniorforsker, dr.med. Kaj Sparle Christensen

11

Den 23. marts 2009 lancerede Dan-ske Regioner deres bud på fremti-dens psykiatri ved en konference i Landstingssalen på Christiansborg.

Regionernes otte visioner som til-sammen skal udgøre en psykiatri i verdensklasse lyder som følger:

Vi vil øge danskernes viden om og •forståelse for psykisk sygdom.Vi vil være bedre til at forebygge •psykisk sygdom.Vi vil behandle alle med behov for •psykiatrisk hjælp.Vi vil helbrede flere.•Vi vil gøre psykiatrien mere tilgæn-•gelig.Vi vil mindske overdødeligheden •blandt mennesker med psykisk sygdom.Vi vil have den nødvendige tek-•

nologi og velfungerende fysiske rammer.Vi vil have hænder nok til at bruge •dem bedst muligt.

ODA (OCD-foreningens, Depres-sionsForeningens og Angstforenin-gens paraplyorganisation), som var til stede ved konferencen, udsendte efterfølgende en pressemeddelelse, som vi bringer her:

Regionernes forslag til psykiatriplan kalder på penge og snarlig handling

Patienterne glæder sig over re-gionernes nye offensiv i kampen for bedre forhold for psykisk syge. Og samtidig noterer vi os Sundheds-ministerens opbakning til planen og lovning på, at området vil få tildelt de nødvendige midler.

Danske Regioners initiativ om en

samlet plan for psykiatri er et stort skridt i den rigtige retning på psy-kiatriområdet. Særligt positivt er det, at der nu også fokuseres på den kæmpe store patientgruppe af OCD-, angst- og depressionsramte. Men det er afgørende, at regeringen om-sætter løfter til handling og bakker op med massive investeringer.

- Det er en flot samling af forslag og anbefalinger, der – hvis de blev gennemført - ville betyde en væ-sentlig forbedring af forholdene for ikke-psykotiske psykisk syge. Længe har patienter, pårørende, forskere og behandlere fremført mange af de samme tanker, men i ODA glæder vi os over, at Danske Regioner nu kan tælles med i ”alliancen”, siger Mari-anne Ipsen, formand for ODA.

- Vi glæder os også over, at Sund-

en psykiatri i verdensklasse

12

hedsminister Jakob Axel Nielsen nu også ønsker at prioritere området. Selv om vi før har set gode ord og intentioner fordufte, når pengene skulle fordeles, vælger vi denne gang at tro på de nye politiske vinde.

ODA mener, at Danske Regioners forslag og anbefalinger vil betyde, at patienterne vil få bedre adgang til den fagligt anbefalede behandling. At patienterne ikke kun må ”nøjes” med medicin, i tilfælde hvor f.eks. psykologbehandling er mere rele-vant.

Det ville betyde, at flere patienter ville blive opdaget og behandlet ret og rettidigt. At de vil få den hurtigere, og på et tidspunkt, hvor det er muligt at fastholde dem i deres normale liv og hverdag.

Og det vil betyde, at psykiske syg-

rygning under graviditeten hænger sammen med psykiske problemerPsykiske helbredsproblemer som angst og depression forekommer hyppigt hos kvinder, som ryger under graviditeten og kan være en af grundene til at de ryger . ”Når man tænker på de årelange kampagner for at få kvinder til at holde op med at ryge under graviditeten, er det rigtigt ærgerligt, at kvinder fortsætter med at gøre det”, har ledende forsker Dr . Renee D . Goodwin udtalt til Reuters Goodwin og hendes kolleger ved Columbia University, New York, har analyseret data, der er baseret på interviews med 1516 kvinder, som deltog i en kortlægning, som også omfattede brug af alkohol . I alt 22 procent meldte tilbage, at de havde røget cigaretter, og 12% kunne ru-briceres som nikotinafhængige, beretter forskerteamet til lægetidsskriftet Obstetrics and Gynecology . Næsten halvdelen af rygerne (45 %) havde en psykisk lidelse såsom depres-sion eller panikangst, og det samme havde 57 % af de nikotinafhængige . “Sundhedspersonale med gravide patienter, der ryger, men som ikke formår at stoppe, bør vide at depression og angst kan være det, der står i vejen for, at deres pa-tienter ikke kan holde op med at ryge,” udtaler Goodwin .For den gruppe kan det være langt mere effektivt at behandle den psykiske lidelse med adfærds- eller anden terapi sammen med en rygestopplan i stedet for blot at udlevere rygestopplastre ifølge Goodwin .

Kilde: Obstetrics and Gynecology, April 2007

domme vil nærme sig en ligestilling med de fysiske sygdomme. Det er et kraftigt signal om at psykiske syg-domme skal tages alvorligt. Samt at man som psykisk syg ikke længere skal betragte sig som andenrangspa-tient.

I 2007 udarbejdede vi i ODA f.eks. visionsprogrammet ”10 til 5”, der anbefaler shared care, kompetence- og specialklinikker, adgang til psy-kologbehandling, efteruddannelse og mere forskning. Men det gør be-stemt ikke noget at forslagene bliver gentaget og forhåbentlig også mere udbredt. Det er på høje tid, at der bliver handlet.

Marianne IpsenFormand for ODA og

Angstforeningen

Christian Nyholm Næstformand i ODA og

Formand for OCD-foreningen

Karen Margrete Nielsen Bestyrelsesmedlem i ODA og

Formand for DepressionsForeningen

13

antidepressiv medicinhjælper børn med angstEn kombination af kognitiv adfærdsterapi og behandling med antidepressiv medicin giver børn med angst den bedste mulighed for at få det bedre, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medecine .

I et studium undersøgte forskerne forskellige behandlinger på børn med genera-liseret angst, separationsangst og socialfobi . 488 børn blev randomiseret til enten 14 behandlinger med kognitiv adfærdsterapi, behandling med det antidepressive middel sertralin eller kognitiv adfærdsterapi kombineret med sertralin eller placebo .

Resultaterne viser, at en kombination af kognitiv adfærdsterapi og behandling med antidepressiv medicin giver børn med angst den bedste mulighed for at få det bedre . I denne gruppe opnåede over 80 pct . af børnene en forbedring efter 12 uger .

Også i grupperne, der modtog enten terapi eller medicinsk behandling, var der signifikante forbedringer – henholdsvis 60 og 55 pct ., mens tallet for placebogruppen kun var ca . 24 pct . Blandt de børn, der kun fik sertralin, var der ikke flere bivirkninger end ved placebo, og få af børnene forlod studiet på grund af bivirkninger .

Dagens Medicin, 04.11.2008

Det er ikke en begivenhed i sig selv, der bestem-mer hvad du føler, men der-imod de tanker, du gør dig om begivenheden.

lidt stress kanforlænge livetVoldsom stress giver grå hår, men lidt stress kan udsætte kroppens aldring . Det viser ny amerikansk forskning . Forskerne har fundet frem til, at et protein, der beskytter kroppens celler mod stress også hjælper med at sætte aldringen ned i tempo .

http://politiken.dk/videnskab/article655364.ece 23.02.2009

CyberkondriVær forsigtig med at bruge nettet til at stille din egen diagnose, for du vil formentligt ende med at blive unødvendigt stresset . Det viser et studium, som Microsoft for nyligt har fuldendt om helbredsrelaterede søgninger på nettet og den stigende tendens til, hvad man har valgt at kalde cyberkondri: den uro der kommer af at søge på harmløse symptomer på nettet, og hvor man finder svar, der kan føre til ekstreme konklusioner .

Ved at studere søgeadfærden hos rundt regnet en million brugere har Microsofts forskere fundet, at en søgning på smerter i brystet efter al sandsynlighed vil lede til et link med et worst-case scenario såsom hjerteanfald og ikke til det mere trivielle ”maveproblemer” . På grund af populariteten af ”hjerteanfald”-linkene er det ofte disse links, der popper op øverst på listen over søgeresultater .

Forskerne råder nu Microsoft til at udvikle nye søgeredskaber, der kan gøre søgningerne mere præcise, så Dr . Google holder op med at skræmme livet af sine patienter .

www.sciam.com/podcast/episode.cfm?id=cyberchondria-obsessive-fear-of-onl-08-12-02

14

kultveilte udløser panikangstEn følelse af åndenød er et af de mest almindelige symptomer på akutte angstanfald . Nu har det vist sig at sådanne anfald af angst kan være fysiologisk betingede . Når man får åndenød, er det som regel, fordi kroppen registrerer et overskud av kuldioxid (CO2), som den vil af med .

Et nyt studie ved Folkehelseinstituttet i Norge viser en klar sammenhæng mellem angst og indånding af CO2, som findes naturligt i luften . Og en lav tolerance for kult-veilte har vist sig at være arvelig .

Resultaterne fra dette studium tyder på, at et sæt af gener koder både for CO2–følsomhed og angstproblemer . Det ser ud til, at disse gener er den vigtigste årsag til forbindelsen mellem CO2–overfølsomhed og panikangst . Dette har ikke været vist tidligere, siger forskningschef Kristian Tambs, Folkehelseinstituttet .

Forsøgspersonerne indåndede en blanding af ilt og CO2 og besvarede umiddelbart efter spørgsmål om, hvordan de havde det . De fleste deltagere reagerede ikke negativt på dette, mens andre gav udtryk for en følelse af ængstelse .

En mulig forklaring på dette er, at åndenød i sig selv kan udløse angstanfaldet . Det vil sige, at angsten for angsten både kan udløse panik og samtidig være en af de vigtigste kropslige reaktioner, som udgør et angstanfald .

www.nrk.no, 04.12.2008

meditation kan dulme depression og angstEt nyt engelsk studium peger på, at en særlig meditationsteknik er lige så effektiv mod tilbagevendende depressioner som antidepressiv medicin .

I et forsøg med patienter med tilbagevendende depressioner blev en gruppe bedt om at fortsætte med deres medicin, mens den anden gruppe blev undervist i medi-tationsteknikken mindfulness . 60 procent af de medicinerede fik et tilbagefald mht . depression mod kun 47 procent fra meditationsgruppen, der også oplevede større livs-glæde . Den engelske forsker bag undersøgelsen Willem Kuyken fra University of Exeter mener, at der er økonomiske fordele ved at satse mere på meditation, for teknikkerne kan læres på hold . Irene Henriette Oestrich udtaler, at man nok ikke kan spare penge på det, for medita-tion skal suppleres af samtaler . Det kan ikke erstatte medicin, men det gør, at patient-en skal bruge mindre . Mindfulnessmeditation bruges på flere psykiatriske afdelinger i Danmark og minder om buddhistisk meditation og handler bl .a . om at være i nuet . Kilde: Depnet . dk og ’ Science Daily’

MetroXpress København, 02.12.2008

Bekymringer hindrer ikke ulykker i at ske

15

Indkaldelse til Angstforening-ens generalforsamlingtirsdag den 26. maj 2009 kl. 17.30

PinsestuenPeter Bangsvej 1, D, 3. sal2000 Frederiksberg

Valg af dirigent1. Valg af referent2. Godkendelse af dagsordenen3. Valg af stemmetællere4. Formandens beretning5. Regnskabsaflæggelse 6. Behandling af indkomne forslag7. Fastsættelse af kontingent8. Godkendelse af budget for 9. kommende regnskabsårValg af bestyrelsesmedlemmer 10. og 3 suppleanterValg af ekstern revisor11. Eventuelt12.

På valg er:Mia Attle (genopstiller)Peder Terpager Rasmussen (genop-stiller)Preben Jørgensen (genopstiller)

Et nyt bestyrelsesmedlemmer skal vælges: (Marie-Louise Vandborg - genopstil-ler ikke)

Den uafhængige revisorspåtegning

Til medlemmerne af Angstforenin-gen

Vi har revideret årsregnskabet for Angstforeningen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2008 omfat-tende ledelsespåtegning, resultatop-gørelse og balance. Årsregnskabet aflægges efter årsregnskabsloven. De i regnskabet anførte budgettal er ikke revideret.

regnskab 2008

Budget 2008

regnskab 2007

indtægter

Kontingenter 218.000 200.000 160.650

Gaver/støttebeløb 47.654 25.000 225.156

Tips og Lottomidler 292.742 290.000 285.239

§18 tilskud 179.617 270.000 104.916

Andre tilskud 10.013 0 0

Øvrige indtægter 105.984 77.500 114.923

854 .009 862 .500 890 .884

Udgifter - aktiviteter

Selvhjælpsgrupper 158.677 65.705 119.643

Foredrag og konference 60.564 106.005 129.464

Rådgivning 130.914 238.064 82.398

Angstavisen og informationsmateriale 384.592 438.456 318.727

Aktiviteter i alt 734 .747 848 .230 650 .233

Udgifter - administration

Husleje 15.051 25.000 22.972

Forsikringer 4.038 3.300 3.068

Lønninger 204.225 79.149 31.371

Lønrefusion -298.561 -307.867 -80.075

Bestyrelses- og personaleomkostninger 6.846 6.500 5.669

Kørselsgodtgørelse 0 3.500 3.673

Telefon og internet 8.689 20.000 18.728

Kontorartikler 28.858 11.000 10.046

Porto 0 19.000 17.001

Revision og advokat mv. samt bogføring 44.063 35.000 32.375

EDB-udgifter 7.150 25.000 23.304

Tidsskrifter mv. 1.238 3.500 3.160

Kontinger til andre 500 2.500 2.503

Gebyrer og renteudgifter 3.121 4.500 4.363

Småanskaffelser 339 5.600 6.349

Rejseomkostninger 0 1.000 683

Feriepenge 36.721 0

Gaver 4.576 1.000 526

Administration i alt 66 .854 -62 .318 105 .714

Årsregnskabet 2008

16

for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, her-under vurderingen af risikoen for væ-sentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovur-deringen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selska-bets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passen-de efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af sel-skabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regn-skabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæs-sige skøn er rimelige samt en vurde-ring af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vor opfattelse, at det opnå-ede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor kon-klusion.

Revisionen har ikke givet anled-ning til forbehold.

konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af forenin-gens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. de-cember 2008 i overensstemmelse med god regnskabsskik og vedtæg-terne.

København, den 19. marts 2009

Christensen KjærulffStatsautoriseret revisionsaktieselskab

Sten Lauritzen Paw Jønssonstatsautoriserede revisorer

regnskab 2008

Budget 2008

regnskab 2007

Udgifter i alt 801 .601 785 .912 755 .947

Resultat før renter 2.408 76.588 134.937

Renteindtægter og udbytter 19.083 26.578

Renteudgifter mm. -57.254 -32.510

Årets resultat 14 .237 76 .588 129 .005

aktiver

Tilgodehavender 337.364 337.692

Værdipapirer 315.247 372.502

BG-Bank 0 614

BG-Bank 182.119 108.071

Kasse 1.344 5.000

Aktiver i alt 836 .074 823 .877

passiver

Egenkapital primo 655.418 526.413

Årets resultat 14.237 129.005

Egenkapital ultimo 669.655 655.418

Forudbetalte kontingenter 20.600 22.800

Leverandørgæld 26.875 76.534

Anden gæld 118.944 69.125

Passiver i alt 836 .074 823 .877

ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udar-bejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overens-stemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en års-rapport, der giver et retvisende bil-lede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyl-des besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæs-sig regnskabspraksis og udøvelse af

regnskabsmæssige skøn, som er ri-melige efter omstændighederne.

revisors ansvar og den udførte revision

Vort ansvar er at udtrykke en konklu-sion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske re-visionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger

17

Angstbehandling via nettet er blandt andet kendt fra Sverige og Norge, men nu har Cand. Psych. Kim Ma-thiasen taget et spændende, dansk initiativ. Han har i samarbejde med multimediedesigner Karsten Lysholm Flindt netop lanceret hjemmesiden Godstart.nu. Her tilbydes foreløbigt et online selvhjælpskursus mod pa-nikangst, men der arbejdes allerede nu på at kunne tilbyde en række an-dre kurser på hjemmesiden.

Kognitiv adfærdsterapi

Psykolog Kim Mathiasen har taget en toårig efteruddannelse i kognitiv ad-færdsterapi, der jo har veldokumen-teret effekt i angstbehandling, og det er da også den kognitive tilgang til angstbehandling, der er hele funda-mentet i kurset.

Kognitiv adfærdsterapi, herefter kaldet KAT, er den bedst anerkendte og mest veldokumenterede terapi-form til en række psykiske lidelser, som blandt andet depression og alle angstlidelser inkl. OCD. Derfor er KAT også Angstforeningens an-befalede behandlingsform. KAT er,

som navnet antyder, en kombination af kognitiv terapi og adfærdsterapi. Kort sagt handler kognitiv terapi om det, vi tænker, og adfærdsterapi, om det vi gør, og begge områder er ekstremt vigtige for, hvordan vi men-nesker håndterer angst. Eller for den sags skyld, hvordan vi håndterer alle livets forhold.

Lidt om mig

Som suppleant i Angstforeningens bestyrelse fik jeg mulighed for at tage panikangstkurset på Godstart.nu som testpilot. Jeg afsluttede således de første ni sessioner lige før jul.

Det var med stor interesse og spænding, at jeg startede på første session. Jeg har lidt af panikangst siden 1994 og har prøvet en del forskellig behandling i årernes løb. Antidepressiv medicin tålte jeg ikke, så det blev i sin tid opgivet efter utal-lige belastende forsøg. Jeg har haft glæde af psykoterapi, men mang-lede her noget til at kunne håndtere tilbagefald med panikangst.

Efter en længere sygemelding i 2003 fik jeg mulighed for at mod-tage kognitiv adfærdsterapi. Her fik jeg nogle af de redskaber, som jeg havde efterlyst siden 1994, og jeg fik gradvist et helt andet forhold til min angstlidelse; knapt så meget of-fer og meget mere medspiller.. Jeg blev raskmeldt og fik et spændende arbejde. Angsten mærkede jeg ikke meget til.

Men, da jeg så efterfølgende tro-ede at jeg kunne gå på vandet, og derfor brændte mit lys i begge en-der, kom overbelastning og stress tilbage, og så poppede angsten godt og grundigt op igen i 2008. Så, da jeg startede på kurset på Godstart.nu, havde jeg bestemt brug for hjælp og nye, gode input.

Forventningerne var derfor ret store. Ikke mindst da jeg også kunne

se nogle forrygende perspektiver i en langt nemmere og lynhurtig ad-gang til angstbehandling. Især for mennesker der for første gang stifter bekendtskab med angst. Min angst nåede i hvert fald at brede sig vildt og ukontrolleret, da min panikangst startede i 1994, og jeg måtte vente halvandet år på en kommunal bevil-ling til 10 timers psykologassistance! På det tidspunkt forslog de 10 timer som en dråbe i havet..

Men, kunne dette nye net-initiativ mon holde vand, og var der kød på?

Kursets opbygning

Kurset består af ni sessioner og to senere opfølgningssessioner, efter henholdsvis 3 og 6 måneder.. Hver session består typisk af 4-6 videoklip, til tider forskellige skemaer, og der afsluttes hver gang med hjemme-opgaver. Gennem disse hjemmeop-gaver og øvelser, der demonstreres, samt skemaer, grafik og fakta, opnås en stor viden om panikangst og om en række redskaber og metoder til at forstå, beherske og forhåbentligt komme helt af med sin angst.

Som kursist er der også tilbud om at benytte kursets forum, hvor man kan stille spørgsmål og kommunike-re med andre kursusdeltagere. Efter hver session tilbydes daglige påmin-delser om hjemmeopgaver, via sms eller mail. Beløbet på 750 kr. er et engangsbeløb for hele kurset, og man kan altid gå tilbage og repetere tidligere sessioner, printe skemaer ud osv.

Livet som kursist

I første session skal man lige blive fortrolig med layout, læse instruktio-ner osv., men det hele er enkelt og indbydende bygget op, og man er hurtigt med. Man indleder første ses-sion med at udfylde et skema over

få psykologen hjem i stuenAf Susanne Mitchell Lindhard

18

egne symptomer på angst og styrken af dem, samt hvilke situationer man eventuelt undgår og i hvor høj grad. Dette skema udfylder man igen efter niende session, så man direkte kan måle sine resultater.

Så toner psykolog Kim Mathiasen frem på skærmen og begynder at for-tælle om angst generelt, panikangst og kognitiv adfærdsterapi, og så er man i gang. Senere i efterfølgende sessioner gennemgås en lang række temaer, lige fra detaljerede forklarin-ger og eksempler på øvelser i at gå ud og møde angsten og overvinde den, viden om vores tankemønstre og deres magt, til introduktioner i afspændings- og vejrtrækningstek-nikker. Alt virker solidt, velfunderet og tillidsvækkende. Man kan altid spole frem og tilbage i videoerne fra de gennemgåede sessioner, og der står også forklarende tekst under bil-ledet.

Man bliver altså taget i hånden lige fra starten og behøver derfor ingen forudsætninger for, at få et stort ud-bytte af kurset. Alt bliver forklaret og uddybet, med øvelser, skemaer, tek-ster og eksempler.

Når man afslutter en session, der

”Godstart.nu er et selv-hjælpskursus til dig, som døjer med panikangst og kunne tænke dig at gøre

noget ved det.”

”Det er bygget op over kognitiv terapi som er den

bedst dokumenterede behandlingsmetode i

forhold til panikangst”

”For at opnå det bedste resultat benytter vi os både af klassiske metoder samt de fordele som internettet

kan levere.”

Kim MathiasenGodstart .nu

rabat til angstforeningens medlemmerAngstramte i Danmark har fået et nyt behandlingstilbud! Alt hvad der kræves er en computer, internetadgang, en person-lig og målrettet arbejdsindsats - og 750 kr. (- eller 650 kr. for medlemmer af Angstforeningen).

Du kan læse mere om, hvordan du opnår rabatten ved at gå ind på www.angstforeningen.dk

På forsiden (lidt nede på siden) finder du rubrikken:Medlemsrabat på panikangstkursusHer klikker du på: ”Læs mere her”

typisk består af 4-6 trin, så bestem-mer man selv, hvilken dato og klok-keslæt man ønsker at fortsætte med næste session. Der skal som mini-mum gå fem dage mellem hver ses-sion, for at få tid til at gennemføre hjemmeopgaver. Man skriver i øvrigt selv sin påmindelse, der så bliver sendt dagligt pr. sms, eller mail.

19

Angsten i kunsten af Rasmus Nejst Jensen . Psykiatrifondens Forlag 2008, 224 sider . ISBN: 978-87-90420-66-6 Pris 249-299 kr . af-hængig af købssted .

Ti danske kunstnere fortæller om deres personlige forhold til angst og kunst – om inspiration, skaberkraft og sjælens mørke. De medvirkende kunstnere er: Michael Kvium, Naja Marie Aidt, Kirsten Thorup, Henrik Nordbrandt, Cathrine Raben Da-vidsen, Peter Høeg, Ghita Nørby, Ib Michael, Jørgen Leth og Katrine Gis-linge.

Når man får sådan en bog i hån-den og må-ske ikke er h y s t e r i s k in teresse-ret i kunst, hvilket jeg ikke er – udover i bøger altså – så tæn-

ker man lidt: ”åh nej, skal angst nu ophøjes til kunstnerens uundværlige muse?”.. Min egen angst er ikke sær-lig forfinet i hvert fald.. Den er mere sådan en beton-panik, der til tider forhindrer mig i at leve et helt almin-deligt liv med gåture og et smut i bif-fen.. En livsrøver.

Så hermed indrømmet, at jeg ryn-kede lidt på næsen, da jeg let gaben-de slog op på side et.. Og der blev jeg så.. Ja, altså ikke på side et, men i bogen. Jeg slugte den, og der røg en nattesøvn. Ind i mellem måtte jeg lige have en pause, drikke en kop te og samle kræfter, og så videre igen..

Det her er en stærk og medri-vende bog. En bog om at realisere sine evner på trods af angst i alle af-skygninger. Det er en bog om at se meningen i det tilsyneladende me-ningsløse, om at kæmpe, sejre, ryge tilbage, kæmpe igen, sejre igen.

De ti beretninger er fint bundet sammen med Rasmus Nejst Jensens gode spørgsmål og flydende pen, og de forskellige personligheder træder

helt frem på den indre nethinde. Man bliver simpelthen revet med. Det er som at overhøre en samtale mellem to mennesker, der i fortrolig-hed taler frit om livets til tider barske vilkår. Det bliver aldrig sentimetalt el-ler indforstået, men alment menne-skeligt og vedkommende, hvis man vil vide mere om angst.

Hvorfor bliver Jørgen Leth mere angst i Danmark, end han gør i ud-landet? Hvad fik Ghita Nørby ud af samtaleterapi? Hvorfor sammenlig-ner Peter Høeg vores eksistens med livet i et fuglebur? Hvordan håndterer Kirsten Thorup massiv forventnings-angst? Læs bogen og blive klogere på dette og en lang række andre spændende, tankevækkende og op-løftende betragtninger.

Bogens teoridel bagerst forklarer kort og præcist, hvad angst er og beskriver årsager og behandling. Og professor Tom Bolwig beretter om sammenhængene mellem angst og kunst, også med henvisning til blandt andet eksistentialisme.

angsten i kunstenAf Susanne Mitchell Lindhard

Det er titlen på Angstforeningens nye pjece rettet til forældre, børn, unge, lærere, pædagoger og andre, som har med børn og unge at gøre. I pje-cen beskrives ganske kort det karak-teristiske ved de forskellige angstli-delser. Relevante behandlingsformer gennemgås, og der gives gode råd til, hvordan man kan hjælpe barnet, lige som et afsnit henvender sig di-rekte til den unge. Endelig er der en litteraturliste med relevante bøger, så man kan sætte sig grundigere ind i emnet.

Børn og unge kan også have angst

Pjecen kan rekvireres gra-tis ved henvendelse til Angstforeningen eller den kan downloades på http://angstforeningen.dk/Files/Brochurer/born_unge_low.pdf

Information til unge, forældre, lærere og pædagogerBørn og unge kan også have angst

ANGSTENKUNSTEN

PSY K I AT R IFO N D E N S FO R L A G

PSY K I AT R IFO N D E N S FO R L A G

PSYKIATRIFONDENS FORLAG

PsykiatriFondens Forlag har udgivet en lang række bøger

om psykiatri, psykologi og det gode liv.

BØGER

Angstbogen – angstens symptomer, årsager og behandling.

Jes Gerlach (red.), 2008.

Pårørende – råd og vejledning til pårørende til mennesker

med psykisk sygdom. Jes Gerlach (red.), 2008.

Livet tæt på – at være pårørende til et menneske med

borderline eller psykopati. Pia Skadhede, 2008.

Personlighedsforstyrrelser. Erik Simonsen (red.), 2008.

Fødselsdepression. Lise Gullestrup og Inger-Merete Terp, 2008.

Angst. Jes Gerlach og Esben Hougaard, 2007.

Hemmeligheden – erindriger fra et rigt liv med depression.

Asger Baunsbak-Jensen, 2007.

ADHD – opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne.

Jes Gerlach (red.), 2007.

Sex og psyke. Ellids Kristensen, 2007.

At skære smerten bort – en bog om cutting og anden

selvskadende adfærd. Bo Møhl, 2006.

Psykiske sygdomme – forskellen mellem mænd og kvinde.

Karin Garde og Jes Gerlach, 2006.

Depression. Jes Gerlach (red.), 2006.

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht, Christa Nielsen Straarup

og Per Vestergaard, 2005.

Motion og psyke. Jes Gerlach (red.), 2005.

Livskraft. Irene Oestrich og Antonia Sumbundu, 2004.

Søvn. Jes Gerlach, 2003.

Skizofreni. HjerneÅrets arbejdsgruppe, 1997.

Se alle titler på www.psykiatrifonden.dk

BESTILLING AF BØGER

Bøgerne kan bestilles hos PsykiatriFonden på

www.psykiatrifonden.dk eller på telefon 3929 3909.

Bøgerne kan også købes i boghandelen.

Michael Kvium Naja Marie Aidt Kirsten Thorup

Henrik Nordbrandt Cathrine Raben Davidsen

Peter Høeg Ghita Nørby Ib Michael Jørgen Leth

Katrine Gislinge

Ti danske kunstnere fortæller om deres personlige forhold til angst og kunst – om inspiration, skaberkraft og sjæ-

lens mørke. Bogens teoridel forklarer, hvad angst er, og beskriver årsager og behandling. Og professor i psykiatri

Tom Bolwig beretter om sammenhængene mellem angst og kunst.

Forfatter: Rasmus Nejst Jensen, f. 1976. Uddannet læge og arbejder i psykiatrien på Sankt Hans Hospital. Har des-

uden en tillægsuddannelse i journalistik og skriver om kunst i Ugeskrift for Læger.

Fotograf: Kåre Viemose, f. 1972. Fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (DJH) i 2005. Har siden arbejdet

freelance i ind- og udland for magasiner, aviser og forlag, bl.a Politiken, New York Times Magazine.

RASMUS NEJST JENSEN

TI DANSKE KUNSTNERE FORTÆLLER

9 788790 420666

RA

SM

US

NE

JST

JEN

SE

NA

NG

ST

EN

KU

NS

TE

NP

SY

KIA

TR

IFO

ND

EN

SF

OR

LA

G2

00

8

PSYKIATRIFONDEN

PsykiatriFondens formål er at udbrede kendskabet til psykiske syg-

domme og problemer, deres årsager, forebyggelse og behandling på

baggrund af nye forskningsresultater.

PsykiatriFonden oplyser befolkningen, herunder mennesker med

psykiske sygdomme og problemer, pårørende, behandlere og andre,

om disse forhold, bl.a. gennem udgivelse af kvartalsbladet Psykiatri-

Information, pjecer, foldere og bøger.

PsykiatriFonden arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker

med psykiske sygdomme og problemer samt yder i enkelte tilfælde

direkte støtte til patienter, der ikke har andre muligheder for at få

hjælp.

BLIV MEDLEM

Psykiske sygdomme er omgærdet af myter, uvidenhed og tabu. Det

kan vi ændre. Vi kan alle gøre en hel del for at forebygge de psykiske

sygdomme. Og vi kan gøre livet lidt lettere for de mennesker, som er

ramt. Vi skal gøre op med myter og tabu. Det kræver viden, åbenhed

og handling.

Derfor har vi brug for opbakning. Bliv medlem af PsykiatriFonden

på www.psykiatrifonden.dk eller på telefon 3929 3909.

PSYKIATRIFONDENS TELEFONRÅDGIVNING

Information & hjælp – Personligt & anonymt

Mandag til fredag kl. 11-23.

Lørdag, søndag & helligdage kl. 11-19.

Tlf. 3925 2525.

SMUDS.6kor 12/11/08 16:22

Side 1

20

Bo

gr

eole

N

en helt almindelig historie – når angsten tager magtenAf Marie S. Andersen

En helt almindelig historie- når angsten tager magten Hanne GaardboUnitas Forlag 2009, 94 sider . ISBN 978-87-7517-814-8

Som de øvrige rådgivere på Angstfor-eningens TelefonRådgivning har jeg efterhånden hørt en del smertende fortællinger om, hvordan angsten hæmmer folk i deres livsudfoldelse. Jeg er altid rørt og føler stor empati for den, jeg taler med, men må sam-tidig bevare fatningen og det kølige overblik uden at lade følelerne løbe af med mig.

Men jeg må indrømme, at da jeg sad i S-toget forleden og læste Hanne Gaardbos beretning om et liv, der har været fyldt med angst, lige siden hun var en lille pige, der desperat kæm-pede for at tilpasse sig og overleve, måtte jeg diskret tørre en tåre væk fra øjenkrogen.

Hanne Gaardbo fortæller så leven-de og smukt sin helt almindelige og menneskelige historie. Om en tilvæ-relse der er gennemsyret af angst og om den pris, hun har betalt for langt om længe at turde give lidt slip på sit pligtopfyldende selv og begynde at tage hensyn til den lille pige, hun stadig har med sig inden i.

Gennem en lang og sej erken-delsesproces kommer Hanne Gaardbo frem til, at livet, som det tegnede sig for hende, da hun som helt ung uddannede sig til sygeplejerske med topka-rakterer, skulle forme sig gan-ske anderledes end forventet. Hun beskriver hudløst ærligt, hvordan hun har prøvet at be-vare selvrespekten på livets stenede vej med jobskifte til en anden branche, en læn-gere sygemelding, “kampen med systemet”, jobprøvning

og til sidst et fleksjob. For ikke at tale om skammen over at være “ander-ledes” og skulle forklare sin situation for omverdenen.

Men ved hjælp af støtte fra sin mand, en tålmodig psykolog og den trøst som Hanne Gaardbo henter i naturen, er hun kommet frem til at: “Mit livs værdi skal ikke kun måles

i, hvad jeg for-mår at udrette, men også i, at jeg er respekte-ret og elsket af Gud og men-nesker”.

En helt almin-delig historie er en fængslende og rørende bog, som man kun kan blive ydmyg af at læse.

Hanne Gaardbo

En HElt almindEliG HistoriE– når angsten tager magten

Unitas Forlag

En H

Elt alm

ind

EliG H

istor

iE – når angsten tager magten ~

Hanne G

aardbo

Hanne Gaardbo har levet med angsten hele sit liv. Fra hun var barn og voksede op på landet, over ungdomstiden på gymnasiet til voksenlivet med mand, børn og et arbejde som sygeplejerske. Og den er der stadig, angsten. Denne underlige fornemmelse, som ligner frygten, men alligevel er noget helt andet. Frygten kender vi som en advarsel til kroppen om at passe på og være parat. Den er en hensigtsmæssig indretning, som sørger for, at vi bærer os forsigtigt ad i farlige situationer. Frygten har et objekt, noget helt konkret, den retter sig imod. Det har angsten ikke. Angsten har ikke noget positivt formål, den er uhensigtsmæssig. Den har sit eget univers. Angsten frister til at give op, til at slippe.

I bogen fortæller hun åbent om livet med angst. Om den hensynsløse angst, der slår skår i glæden, ødelægger drømmene og gør det svært at virke på en arbejdsplads. Men hun fortæller også om at få hjælp, om at arbejde med angsten og om at finde nye muligheder i livet.

Hanne Gaardbo Nielsen (f. 1962) er uddannet sygeplejerske.

medicin kan sænke frygt og fjerne ubehagelige minderSådan lyder konklusionen i ny, hollandsk forskning, hvor en gruppe forskere har påvist, at blod-tryksmedicin kan svække frygt hos mennesker .

De hollandske opdagelser, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Neuroscience, er ifølge forskerne bag undersøgelsen væsentlige, fordi medicinen måske kan bane vej for nye behan-dlingsformer mod posttraumatisk stress og psykiske lidelser . Håbet er, at dette på sigt kan føre til en permanent medicinsk behandling for patienter med psykiske forstyrrelser og fobier, skriver Reuters .

I forsøget testede man fraværet af dårlige minder om fx edderkopper 24 timer efter, de var blevet ”indlært” via elektriske stød . Spørgsmålet er derfor nu, om medicinen vil kunne virke permanent:

”Det næste skridt er at undersøge, hvor længe medicinens effekt på hukommelsen varer samt at teste behandlingen på mennesker, der rent faktisk lider af en fobi eller en psykisk forstyrrelse,” siger Merel Kindt til Reuters .

www.fri.dk/fobipille 17.02.2009

21

Jeg er fra en by i Vestjylland, hvor jeg blev født i 1966. Da jeg blev født, havde jeg en storesøster, der var mul-tihandicappet, og som døde meget tidligt, da hun kun var tre år gammel. Hun havde ikke en fast døgnrytme og havde dårlig organfunktion - det skete jævnligt, at hun blev helt blå i hovedet, fordi hendes vejrtrækning stoppede. Mine forældre måtte gen-oplive hende, og på et tidspunkt var de så udmattede af at pleje hende, at de var nødsaget til at finde en institu-tion til hende for overhovedet at kun-ne klare dagligdagen og mig. Mine forældre levede i konstant angst for, at der skulle ske hende noget, hvilket prægede de første år af mit liv.

Senere fik jeg en lillebror, som også blev alvorligt syg, da han var 2 år gammel, men han blev opereret og blev rask igen. Vi har altid været meget knyttede til hinanden.

Alt det har nok været medvirkende til, at jeg har et angstniveau, der ligger over andres. Der skal ikke så meget til at trigge angsten. Jeg er ikke i tvivl om, at mine forældre har gjort, hvad de kunne for at skabe gode rammer for mig og min bror, da vi var små, men de havde hårde odds mod sig fra starten.

I folkeskolen var jeg meget glad for at gå i skole de første år. Jeg følte mig godt tilpas og var meget popu-lær - nok fordi jeg var lidt useriøs, og kunne lide at lave ballade. Jeg havde ikke så meget ro til at fordybe mig i ting. Det vendte, da jeg begyndte at lave flere lektier, fordi min veninde sagde, at hvis jeg skulle i gymnasiet, var jeg også nødt til at lave noget.

Så begyndte det med mobning i 6.klasse, fordi jeg pludselig var blevet en stræber ifølge nogle af de andre, og især fordi der var kommet en ny dreng ind i klassen, der nok havde grejet, at det var en god ide at aflede opmærksomheden fra ham selv som den nye ved at flytte fokus over på

en anden. Og det blev uheldigvis mig og min veninde og en af de mindre drenge i klassen.

Jeg flyttede til sidst skole, men på trods af det blev mobberne ved med at prøve at finde ud af, hvordan jeg kom hjem fra skole, så de kunne banke mig og råbe efter mig på vejen hjem. En dag var inspektøren på den nye skole nødt til at køre mig hjem, så jeg ikke blev forfulgt af dem. Jeg burde have flyttet skole langt før, men da min mor selv var børneha-velærer og følte en vis loyalitet over for skolen, ville hun helst prøve at få det til at fungere, der hvor jeg var, men mobningen blev blot værre og værre, og lærerne tog som så tit ikke noget ansvar for at gribe ind over for mobberne. Det forstærkede selvføl-gelig min angst for at gå i skole, at jeg ikke havde så meget opbakning hjemmefra.

På den nye skole fik jeg en klasse-lærer, som var meget dygtig, og som tog mig alvorligt. Jeg fik nogle rigtigt gode veninder fra parallelklassen, og jeg kunne koncentrere mig om mit hjemmearbejde og få lov til at være mig selv. Der var også nogle rødder i den klasse, men min klasselærer var meget konsekvent og slog hårdt ned på dem, der prøvede at mobbe. Så jeg havde det fint i den nye skole.

I gymnasiet var jeg glad for det faglige, men jeg følte mig ikke altid specielt godt tilpas – jeg fik nogle nye veninder, men det var ikke en klasse med godt sammenhold. Til festerne drak jeg altid meget og be-gyndte sammen med mine venner at blande alkohol med panodiler for at få det til at virke mere. Så kunne jeg bedre slappe lidt af i de sociale situationer.

I de fag jeg var god til, sagde jeg meget i timerne, men i andre fag fx matematik nægtede jeg helt at gå op til tavlen. Eksamen havde jeg meget svært ved, så mine årskarakterer lå

altid højere end eksamenskarakte-rerne.

Da jeg blev student, droppede jeg alle studenterfesterne, fordi det ikke var gået så godt til eksamen, så jeg mente ikke, jeg havde fortjent at del-tage i festerne.

Efter gymnasiet var jeg i London en periode og arbejdede bl.a. på et plejehjem for jødiske ældre. Efter at jeg havde været i England tog jeg til Herning, hvor min kæreste boede og arbejdede på et hotel i en periode. Derefter begyndte jeg at læse til lærer i Ribe, men havde det svært med det sociale og fandt ikke rigtigt nogen veninder på studiet. Jeg følte mig meget ensom, da jeg boede der. Rent fagligt var det ok.

Jeg besluttede at droppe mit stu-dium og flytte til København. Her fik jeg arbejde som hjemmehjælper på et plejehjem. Efter nogen tid be-gyndte jeg at læse til pædagog på Fröbel Seminariet og fandt en rigtig sød kæreste. Men jeg havde det tit svært med sociale sammenkomster og skulle altid vide, hvem jeg skulle sidde ved siden af – om det var no-gen, jeg kendte, og jeg meldte tit af-bud til sociale ting. Samtidigt skiftede jeg arbejde og klasse mange gange og set i bakspejlet, har det også væ-ret pga. socialfobi. Det er åbenbart ret almindeligt. Det var nok ikke rig-tigt gået op for mig, at det var social-fobi, det var aldrig noget, jeg havde hørt om dengang.

Efter jeg blev færdig på seminariet, har jeg haft mange skiftende arbejds-forhold, det længste jeg har været et sted er 2 år. Hvis der kom konflikter i personalegruppen, eller hvis der var optræk til noget ubehageligt, for-søgte jeg at finde et andet arbejde. I starten havde jeg det altid fint, men efterhånden som jeg skulle indgå i tættere relationer med kolleger, blev det for meget for mig. Jeg synes, det var svært at opretholde facaden som

lises historie

22

per

soN

lig

his

tor

ie

en åben og udadvendt person, som jeg slet ikke er i virkeligheden, og jeg var bange for at blive afsløret, som den jeg i virkeligheden var.

I 2001 gik jeg i en minnesotabe-handling for børn af alkoholikere og fik meget ud af det. Jeg havde stadigt store søvnproblemer pga. myldretan-ker og hjertebanken og kunne slet ikke falde til ro. Det blev desværre ikke så meget bedre med den be-handling. Så jeg tog sovemedicin for at kunne klare mit arbejde som pæ-dagog, men følte mig mere og mere nedslidt uden tilstrækkelig søvn.

I 2002 fandt jeg ud af, at det var angst jeg havde. Jeg kom i en angst-behandling på Rigshospitalet og fik et mere værdigt liv, hvor jeg bedre kunne begynde at klare at være sam-men med andre mennesker og fik på en måde mit livsmod tilbage. Jeg fik nogle redskaber, jeg kunne arbejde videre med - kognitive skemaer, som hjalp mig meget, og jeg fortsatte i terapi ved en psykolog fra klinikken senere. De to forløb er nok det, der

har hjulpet mig mest sammen med en workshop i ACA, som er en sam-menslutning for voksne børn af alko-holikere og dysfunktionelle familier. Workshoppen føltes som et helle, det var en stor lettelse at komme til at ar-bejde med de ting, jeg havde sloges med hele mit liv, og hvor der var an-dre der havde en stor genkendelse af de ting, jeg havde i bagagen, og som også gerne ville ændre deres liv væk fra de dysfunktionelle mønstre.

En anden ting, jeg har fået rigtig meget ud af, og som er meget helen-de, er at deltage i selvhjælpsgrupper som fx den, jeg er i, i Angstforenin-gen. Det er som om det går hurtigere, fordi det, man siger, bliver genkendt. Det føles som om det virkelig rykker, og man kan meget hurtigt spore sig ind på de ting, der ikke fungerer. Man skal ikke hele tiden forklare, hvordan man har det, for de andre ved det tit allerede. I forhold til psykologbe-handling er det tit en fordel at være i en selvhjælpsgruppe, fordi dem man kan lære af hinandens erfaringer. Jeg

kan hjælpe de andre med råd om, hvordan jeg fx har overvundet min stærke angst for at stå ved en tavle og skulle fremlægge ting, mens de andre har erfaring med andre situati-oner, som jeg forsøger at undgå pga. angst. Så nu forstår jeg bedre, hvorfor det hedder selvhjælpsgrupper, det er faktisk hjælp til selvhjælp.

Så i dag har jeg det ok, jeg er ikke superlykkelig, men jeg har en sød kæreste, som jeg snart skal giftes med, og mit forhold til min familie er bedre, end det nogensinde har været. Mit arbejdsliv fungerer ikke endnu pga. min socialfobi, men jeg går hos en kognitiv psykolog, som er virkelig dygtig, og sammen med min selvhjælpsgruppe skal det nok få mig på ret køl igen.

Foto

: Die

go S

evill

a (fl

ickr

/CC

)

23

Peter Bangsvej 1, D, 3 .2000 FrederiksbergTlf .: 70 27 13 20

ID-Nr . 47993

www .angstforeningen .dk

3f’er til artikel om angst søgesJeg er journalist på Fagbladet 3F og i gang med at lave nogle artik-ler om angst til vores medlems-blad. Jeg søger, en person, der lider af angst, som har lyst til at fortælle sin historie. Du skal helst være medlem af 3F og have lyst til at stå frem med et billede i bladet og din personlige beretning. Kon-takt: kamille.lindholm@3f.dk eller 88920100

foredragsholdere efterlyses

Vi mangler foredragsholdere – især i Jylland! Har du en god historie at fortælle, om hvordan du har fået re-levant behandling, så din angst ikke mere styrer dit liv, og har du lyst til at inspirere og give andre håb, hører vi gerne fra dig. På Sjælland søger vi især yngre personer, som bl.a. har lyst til at tage ud på en eller flere folkeskoler. Kontakt marie@angstfor-eningen.dk

interviewpersoner efterlysesVi bliver jævnligt kontaktet af jour-nalister, som vil udbrede viden om angstlidelser. I den forbindelse har vi brug for at kunne henvise til personer med en god historie, som kan inspi-rere andre. Du skal have mod på at stå frem med navn og billede – men kan til enhver tid sige nej tak til op-gaver i bestemte medier eller blade, hvis du ikke ønsker at deltage. Skriv til marie@angstforeningen.dk eller ring på 70 27 13 20 tir. 10 – 13 og få en snak om det.

angste søges til ny bog

Amatørfotograf søger medvirkende til fotografisk, bogprojekt om menne-sker med angst. Jeg ønsker kontakt til personer fra 18 år og opefter, der er bosiddende på Sjælland og enten har haft eller oplever angst. Jeg har selv en fortid med generel, social og panikangst. Jeg arbejder på at ud-brede forståelse og nedbryde tabuer omkring angst. Kontakt mig på tlf. post@martinfotografi.dk. Mvh. Martin S Christensen

[Angstforeningen påtager sig intet ansvar for aftaler indgået mellem medlemmer og Martin S. Christen-sen].

telefonrådgivningen70 27 13 20Mandag kl. 10-16Tirsdag kl. 10-13Onsdag kl. 10-16Torsdag kl. 10-13Fredag kl. 10-13

ringstedHelbredsangst – når bekymringer om sygdom præger livet

”Angsten i mit sind” v. Annette fra •Angstforeningen”Hvad er helbredsangst, og hvor-•dan behandles det?” v. Flemming Rasmussen, psykolog Klinik for Li-aisonpsykiatri i Region Sjælland

Torsdag 30. april 2009 kl. 19-21.30Anlægspavillionen, Tvær Allé 5 i Ring-sted. Arrangementet er gratis, men kræver bekræftet tilmelding hos PsykInfo på psykinfo@regionsjaelland.dk eller på hverdage på telefon 54 84 56 23

Læs mere på www.regionsjaelland.dk/psykinfo

kontingent 2009Til trods for at Angstforeningen har sendt en rykkerskrivelse ud i starten af marts måned, er der stadig mange medlemmer, som endnu ikke har betalt deres kon-tingent for 2009. Hvis du vil hjæl-pe os med at spare tid og penge, så skynd dig at indbetale de 200 kr. til vores konto: reg. no. 4420 konto/giro 60049424, så vi slip-per for at sende endnu en rykker ud. Vi takker for eventuelle ga-vebeløb indbetalt sammen med kontingentet.

opslagstavleN

støt angstforeningen gratis på nettetI 2007 modtog Angstforeningen 10.777 kroner alene fordi folk, der i forvejen handler på Internettet, havde valgt at støtte os via ”Det gode pro-gram”, som gratis kan hentes ned på computeren. tak for det!

Du kan læse mere på: http://www.angstintern.dk/angstforeningen.dk/in-dex.php?page=en-god-sag