Tema: Offentlig kommunikation€¦ · Gode råd om pressekontakt / side 26 Line Aarsland,...
Transcript of Tema: Offentlig kommunikation€¦ · Gode råd om pressekontakt / side 26 Line Aarsland,...
Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 74 / september / 2013
Danskerne skal interessere sig mere for kommunalpolitik
Thea Mikkelsen, erhvervspsykolog om kommunikation i kreative processer / side 34-36
Gode råd om pressekontakt / side 26
Line Aarsland, kommunikationschef i KL, vil sammen med kommuner, ministerium og regioner ændre danskernes adfærd / side 6-9
Tema: Offentlig kommunikation
Hader journalister pressemedarbejdere?
Kunsten at sætte ord på
det ordløse
kom magasinetISSN: 1604 – 0961
medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog
Bladet er medlem afDanske Specialmedier
redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)
kom magasinetNr. Deadline Udgivelse75/2013 17/10 08/1176/2013 21/11 13/12
annoncerDG Media a/sTelefon 7027 1155Fax 7027 [email protected]
Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer
Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.
Forbundet er medlem af Akademikerne (AC)
grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design
tryk pr offsetoplag 7.660 eksemplarer
Distribueret oplag ifølge Fagpres-sens Mediekontrol for kontrolpe-rioden 1. juli 2008-30. juni 2009
adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 3391 9800E-mail: [email protected]: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90
ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15
arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 3342 8001
6 Kommunale kommunika-tionsfolk
10 Børst bisserne og gå ud og stem
13 På kommunikativt krydstogt
14 Q & A: Kommunikatører gør en forskel i kommunerne. Men hvilken?
16 Mød Verner. Og Claus og Camilla og alle de andre
20 Når mennesker og mindset mødes
22 Vi er mere forsigtige, end de er
26 Hader journalister presse-medarbejdere?
30 Valg i KS: Præsentation af tre lister: Nyt KS, Offentligt ansatte og Studenterlisten
34 Kommunikation i kreative processer: At sætte ord på det ordløse
37 KS og DJ dækker Danmark. En oversigt over, hvilke ud-dannelser medlemmerne af KS og DJ studerer eller har færdiggjort
w n
Indhold
TEMAOffentlig kommunikation
- Jeg håber, at borgerne, unge som
ældre, forstår, at vi gør det her for bor-
gernes skyld - for odenseanerne og for
Odense som primus motor for hele Fyn.
Sådan siger KS’eren Rikke Louise Fage-
Fjord, der har job som kommunikations-
og udviklingskonsulent i Bystrategisk
Stab i Odense Kommune, i dette num-
mer af KOM magasinet.
Bystrategisk Stab arbejder med
en overordnet vision om at forandre
Odense fra stor dansk by til dansk
storby. Frem til 2020 investerer Odense
25 milliarder kroner, som først og frem-
mest går til seks byggeprojekter, der
tilsammen skaber massiv vækst.
For Rikke Louise og andre kommuni-
katører i det offentlige er det en udfor-
dring at balancere mellem det politiske
og det administrative. At opnå de bedst
mulige samarbejder på tværs af såvel
det faglige, det politiske, det borgerret-
tede og hele omverdenen - herunder
også mediebilledet, for at opnå det
bedste resultat.
Og det er vel essensen af den rolle
som kommunikatører i det offentlige
har. Og af den forskel, de skal gøre.
I øjeblikket er Akademikerne ved at
igangsætte kampagnen ”Akademikerne
gør en forskel i kommunerne”. Her i
KOM har vi snævret det ind til ”Kommu-
nikatører gør en forskel i kommunerne”.
Men hvilken? Det svarer en række
KS’ere, der som Rikke Louise arbejder i
en kommune, på.
Og vi har også spurgt en ekspert, Jon
Kielberg fra Dansk Kommunikationsfor-
ening.
Han svarer:
- Faktum er, at akademikere også er
med til at løfte andre fag- og service-
grupper i kommunerne, så der skabes
nye og anderledes løsningsmodeller,
som i sidste ende netop er med til at
skabe fl ere såkaldte ”varme” velfærds-
hænder. Og her spiller kommunikatører
en afgørende rolle ved at kommunikere
og oversætte forandringer i de enkelte
kommuner. Det gælder blandt andet
den nye folkeskolereform. Hvordan
implementeres den i den enkelte kom-
mune? Hvad får det af betydning for de
enkelte børn og unge? Her kan kom-
munikatører være med til at understøtte
den udvikling og den forandring, som
de enkelte borgere vil opleve i deres
hverdag.
Kommunale kommunikationsjob er
et vigtigt jobmarked for KS’erne. Men
hvordan er der derude i kommunerne?
Er der respekt om kommunikation?
Meget eller lidt at gøre? Hvilken forskel
gør det? Og hvad betyder det, at der er
skiftende politikere, som sætter deres
fi ngeraftryk?
Det kan du blive klogere på i dette
nummer af KOM. Og så kan du des-
uden få svar på om journalister virkelig
hader pressemedarbejdere. Og du kan
lære at sætte ord på det ordløse.
Anne Nimb, redaktør
3
Sensommeren går på hæld, og vi går en mørkere
tid i møde – og det med den mørke tid skal tages
helt bogstaveligt, for efter en strålende sommer
har vi ny energi og mange nye ideer til, hvor vi vil
lægge vores kræfter i den kommende tid.
Skal jeg søge nye udfordringer i min virksomhed
eller uden for virksomheden? Er det nu, jeg
lander ønskejobbet? Skal jeg engagere mig i
frivilligt arbejde? Eller …? Det er måske nogle af
de tanker, du gør dig efter et velfortjent break
fra den daglige trummerum.
At mange af studenterårgangen 2013 har
tanket ny energi i sommerferien, kan jeg skrive
under på. I forbindelse med studiestart har jeg
mødt mange studerende, som netop er startet
på et kommunikations- eller sprogstudium.
Unge mennesker, der er sprængfyldte af energi
og ivrige efter at komme i gang med at uddanne
sig som eksperter inden for kommunikation i
bred forstand. KS har været massivt til stede på
universiteterne og holdt rundt regnet 50 oplæg
for nye studerende rundt om i landet.
Det har været en utrolig positiv oplevelse at
møde de mange nye studerende. I de senere år
har vi fra tid til anden måttet høre på domme-
dagsprofetier, fordi nutidens unge er uvidende,
uinteresserede og uengagerede. Det er så
absolut ikke det indtryk, jeg sidder tilbage med
efter at have været i dialog med de studerende
– studerende, som er meget vidende og velori-
enterede om det samfund, de lever i.
Kulminationen på studiestarten var for mig og
dermed KS, en casedag, hvor de nye HA(kom)-
studerende fi k til opgave at arbejde med KS’
kommunikation. Jeg var vildt imponeret over
den iver, hvormed de nye studerende kastede
sig ud i rådgivningsarbejdet. Og imponeret over,
hvor gode de studerende var til at ramme KS’
værdier uden at have et indgående kendskab til
KS i forvejen. Og ikke mindst imponeret over,
hvor fagligt funderede de var allerede ”den før-
ste dag” på en videregående uddannelse - og de
havde ikke engang taget hul på pensum. Mødet
med de mange studerende var også det, der fi k
mig til at skrive ”Hurra for fagets fremtid” på
Facebook.
At kommunikation og sprog som fag har en
fremtid, er jeg ikke et sekund i tvivl om. I KS har
vi ved fl ere lejligheder – ved arrangementer og
i KOM magasinet – haft fokus på den værdi, vi
som kommunikations- og sprogmedarbejdere
skaber i virksomhederne. Du kan garanteret sag-
tens selv se, hvilken værdi du skaber, men det
kan være svært at fortælle dine kolleger og dine
chefer, hvordan du gør en forskel, og hvordan du
skaber værdi – det kan føles som en cykeltur i
modvind op ad bakke. Derfor inviterer vi dig til
at deltage i KS-DAGEN 2013 den 30. oktober,
hvor du ud over at møde branchens eksperter vil
gå hjem med konkrete værktøjer til at fortælle
andre om, hvilken forskel netop du gør i dit job.
Læs mere om KS-DAGEN 2013 i Arrangements-
kalenderen på kommunikationogsprog.dk.
Offentlige kommunikatører er nok den gruppe,
som – helt grundløst – skal bruge mest energi
på at forsvare deres eksistensberettigelse. Og
det kan gøre mig edderstinkende rasende, når
en politiker i sin spareiver falder over antallet
af kommunikatører i kommunerne – og så høre
samme politiker få dage efter beklage sig over,
at stemmedeltagelsen ved sidste kommunalvalg
var den laveste nogensinde. Det kræver god og
professionelt tilrettelagt kommunikation at få
specielt unge til stemmeurnerne. De specielle
problemstillinger, som offentlige kommunikatø-
rer møder i deres arbejde, kan du læse meget
mere om i dette nummer af KOM.
Jeg kan blot sige: ”Glæd dig til at læse KOM”.
God læselyst.
Tekst / Per Lindegaard Hjorth
Foto / Carsten Snejbjerg
Per Lindegaard Hjorth
Formand
Kommunikation og Sprog
Hvad skal du bruge sommerens nytankede energi til?
Update
Sig ikke bare opDe fleste af os kender det nok: Engang imellem har
man bare lyst til at gå ind og sige ”rend og hop” til chefen.
For de fleste går det over, men det sker også, at urimelig-
hederne er så omfattende, at der ikke er nogen vej tilbage:
Man vil bare sige op.
Men det skal du altså aldrig bare gøre. Ofte er det muligt
at forhandle sig til nogle bedre vilkår, end du får, hvis du
bare selv siger op.
Det viser et eksempel med et KS-medlem. Hun havde
fået ny chef nogle måneder tidligere og efter en række
episoder var hun løbet mere og mere sur i jobbet. Det hele
kulminerede med et sammenstød med chefen, og derefter
var der ingen vej tilbage.
Heldigvis ringede hun til KS, inden hun sagde op. Egentlig
mest for bare at høre, hvor langt varsel hun havde.
- Beslutningen var taget, da jeg ringede til KS. Jeg havde
tænkt mig at sige op og så sygemelde mig, fortæller med-
lemmet.
- Det slap jeg heldigvis for. KS overtog al kommunikation
med virksomheden, og det var en stor lettelse for mig. Det
har været rigtig rart at slippe for konfrontationen.
Det, at virksomheden hørte fra KS, og at der kom noget
ud af det, er også et signal til dem om, at arbejdsmiljøet
ikke har været i orden.
I stedet for at hun bare sagde op, blev vi enige med virk-
somheden om, at hun stadig siger op, men at de udbetaler
et beløb, som kompenserer for karantænen i A-kassen. Der-
udover er hun er endeligt fritstillet og får feriepenge for den
ferie, hun har til gode. Der er også blevet taget hånd om, at
hun kommer til psykolog via sundhedsordningen.
Medlemmet fratræder endeligt med udgangen af sep-
tember og er nu på jagt efter et nyt job.
Har du hørt ...
30 % … i rabat til KS-medlemmer, som tilmelder sig Dansk Kommunikations- forenings KomDag ´13.
1. oktober er der deadline for indstillinger til KS Fagprisen, som gives til et eller flere KS-medlemmer, der i særlig grad har bidraget til at styrke og synliggøre KS-fagligheden.
Tre
Kommunikation har løn-førertrøjenNye tal for løNuDvikliNgeN i den private og offentlige sektor fra Danmarks Statistik vi-
ser meget forskellige lønstigninger, men kommunikations- og informationsbranchen placerer sig
solidt i front med lønstigninger på 2 procent over det sidste år. Sammenholdt med at inflationen
p.t. ligger helt nede omkring 0,9 procent betyder det, at der er tale om en stigning i reallønnen.
Vi har fået et ekspertpanelseks absolut førende forskere, organisationsfolk og praktikere har sagt ja til at
være med i KS’ nye ekspertpanel, som blandt andet skal hjælpe KS og medlem-
merne med at udvikle Kommunikation og Sprog-fagligheden.
Panelet består af: Charlotte Rønhof, Forskningspolitisk chef, Dansk Industri
Helle Petersen, Lektor, ph.d., MPO, Kommunikationsforsker og –rådgiver,
Roskilde Universitet
Jesper Højberg Christensen, Bestyrelsesformand, Advice A/S
Kresten Schultz Jørgensen, Adm. Dir., Lead Agency
Mie Femø Nielsen, Professor, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Ole Wiberg, Bestyrelsesformand, Hedorfs Fond
Peter Kastberg, Lektor, Aarhus Universitet
Rikke Groth Nielsen, University Coordinator, Københavns Universitet, for
Venture Cup
Simon Møberg Torp, Dekan, Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Sine Nørholm Just, Lektor, CBS
Stina Vrang Elias, Adm. Dir., DEA og FUHU
kuNNe du tænke dig at dele tips og
tricks, erfaringsudveksle, debattere
og tilmed arrangere og markedsføre
kurser, gå hjem-møder og seminarer?
Alt sammen kan du nu komme til
ved at melde dig ind i et af vores tre
faglige fora.
De faglige fora er Forum for
Erhvervssprog, Forum for Marketing
og Forum for Virksomhedskommuni-
kation.
For alle tre fora gælder det, at de er
åbne for alle medlemmer. Og du må
gerne melde dig ind i alle tre, hvis du
ikke vil gå glip af noget.
Forum for Erhvervssprog beskæf-
tiger sig med erhvervssprog i bred
forstand. Det kan for eksempel være
tekstproduktion på dansk eller andre
sprog, tekstrevision, korrekturlæsning
og sprogpolitik. Men også oversæt-
telse, terminologi, lokalisering, teknisk
dokumentation samt tolkning.
Forum for Marketing beskæftiger
sig med salg og markedsføring i alle
dets former – online, i sociale medier,
kampagner, B2B, B2C, autentisk
markedsføring, direct marketing og så
videre.
Forum for Virksomhedskommunika-
tion er stedet for kommunikation i de
organisatoriske rammer, den private
virksomhed, foreningen, ngo’en eller
den offentlige sektor.
KS’ sekretariat vil hjælpe til med
at holde styr på tingene. Sekretaria-
tet vil også benytte de tre fora til at
markedsføre sekretariatsarrangerede
aktiviteter og til at dele PowerPoints
og andre relevante dokumenter fra
møderne.
54/5
30 % … i rabat til KS-medlemmer, som tilmelder sig Dansk Kommunikations- forenings KomDag ´13.
7,5 %… er, hvad danske mænd tager af den samlede barselsorlov.
Løber du tør for penge som pensionist?MaNge peNsioNister oplever markante indkomstfald i løbet
af deres pensionisttilværelse, fordi deres pensioner er ratepensioner,
som kun udbetales i en tidsbegrænset periode. Herefter ophører
pensionen, og man har ofte kun folkepension og ATP som indtægts-
grundlag herefter. Dette er i modsætning til, hvis pensionen (helt eller
delvist) består af en såkaldt livrente, hvor pensionen udbetales, så
længe man lever.
Der er dog også andre forskelle på ratepensioner og livrenter, og det
er heller ikke helt enkelt at sige noget om, hvad den optimale pensi-
onsordning er.
Du kan blive klogere på pension, når KS i samarbejde med PFA
afholder gå hjem-møder om pension.
Det foregår i København tirsdag den 29. oktober, og i Aarhus torsdag
den 21. november – begge steder kl. 17-20. Læs mere på hjemmesi-
den.
Dummebøder i KS?skal De Deltagere, der udebliver fra KS’ gratis arrangementer,
betale en bøde, hvis de ikke melder afbud? Nej, mener hovedbesty-
relsen, som henstiller til medlemmerne, at de skal melde fra, hvis de
ikke kan komme til et arrangement, som de har tilmeldt sig. - Ofte står
der folk på venteliste, og de bliver glade for at få en plads, siger KS-
formand Per Lindegaard Hjorth.
På kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Historierne her på siden er klip fra nyhedsbrevet eller fra vores facebookside.
Min virksomhed er erklæret konkurs, hvad nu?
svarHvis din virksomhed er erklæret konkurs, har du mulighed for at få
dækket din manglende løn og løn i opsigelsesperioden fra Lønmodta-
gernes Garantifond – i det daglige kaldet LG.
LG yder som udgangspunkt dækning til lønmodtagere. Som medlem
af KS kan du få hjælp til alt det praktiske i forbindelse med at anmelde
dit krav til LG. Vi gennemgår udbetalingerne fra LG og sikrer os, at du
får den dækning, du er berettiget til. LG har et loft over, hvor meget du
kan få dækning for. Det er på 160.000 kroner efter skat. Er dit tilgodeha-
vende højere, hjælper vi også med at søge dækning i konkursboet.
LG’s sagsbehandlingstid varierer meget og er på nuværende
tidspunkt syv uger fra modtagelsen af anmeldelsen. Så der går noget
tid, før du får dækning af din løn fra LG. Derfor har du som KS-medlem
mulighed for at låne et beløb, så du har noget at leve af og kan betale
dine regninger til tiden.
Det er derfor en rigtig god ide at kontakte os hurtigst muligt, så vi
kan få sat processen i gang.
q&a Jura
kommunikationogsprog.dk
KS’ere i høj kurs blandt akademikere
syv kommunikationsuddannelserkrævede i år et karaktergennemsnit på 11 eller mere for at komme ind. Sidste år var det to.
akaDeMikerkaMpagNeN har
vist sig at være en god samfundsin-
vestering, men også for kommunika-
tions- og markedsføringsuddannede
er den en gevinst. Kampagnen har
vist, at smv’erne først og fremmest
efterspørger akademikere til mar-
kedsføring, salg og kommunikation.
En helt ny resultatopgørelse gør
status her halvandet år ind i kampag-
nens toårige levetid. Den dokumen-
terer, at Akademikerkampagnen er
en særdeles effektiv jobordning, når
det gælder om at realisere latente job
i små virksomheder, som ikke tradi-
tionelt beskæftiger akademikere.
Foreløbig har kampagnen skabt
1.800 jobåbninger i 2012-13. Og
der kommer flere jobåbninger på
sigt, for 83 procent af de besøgte
virksomheder er nu mere positive
for at ansætte en akademiker. Typisk
efterspørger smv-ejeren en aka-
demiker til markedsføring, salg og
kommunikation – gerne kombineret
med mere branchespecifikke tillægs-
kompetencer.
24 procent af virksomhederne
angiver, at de efterspørger cand.
merc.-uddannede, 19 procent svarer
kommunikationsuddannede, mens
6 procent svarer økonom, 2 procent
naturvidenskabelig og bare 1 procent
efterspørger jurister.
Akademikerkampagnen er finan-
sieret af Beskæftigelsesministeriet til
og med i år, og den er ikke at finde i
regeringens udkast til finanslov, 2014.
Det betyder, at den lukker ned fra
årsskiftet, hvis politikerne ikke finder
finansiering.
TEMA: Offentlig kommunikation
Tekst / Anne NimbFotos / Kirstine Mengel
Kommunale kommunikationsfolkKommunale kommunikationsjob er et vigtigt jobmarked, også for KS-medlemmerne. Men hvordan er der derinde i kommunerne? Er der respekt om kommunikation? Meget eller lidt at gøre? Hvilken forskel gør det? Og hvad betyder det, at der er skiftende politikere, som vil sætte deres fingeraftryk?
Medierne vil rigtig gerne fortælle historien om,
hvor mange skattekroner der går til kommuni-
kation i kommunerne. Det sker med jævne mel-
lemrum og med tydelige undertoner af, at det
da vist er ”for mange”. Og uden skelen til, hvilke
opgaver de kommunale kommunikationsmedar-
bejdere løser, og hvem de skal gøre en forskel
for. Og det er jo som oftest os alle sammen.
Kommunerne har gennem en årrække op-
graderet kommunikationsområdet. Hvert år i
oktober samler Kommunernes Landsforening
de kommunale kommunikationsmedarbejdere til
”Kommunikationsdøgnet”, og der deltager flere
og flere. Sidste år omkring 300.
Kommunale kommunikationsjob er også et
vigtigt jobmarked for KS-medlemmerne.
- Den ene dag løser jeg opgaver til gavn for fru
Hansen, den næste dag er det for borgmeste-
ren, fortæller Mette Kilde Corfitzen, der er ansat
i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns
Kommune i afdelingen Drift & Anlæg.
Hun er et af fire KS-medlemmer, som vi
har talt med, om hvilket indhold deres job har,
hvordan det er at arbejde i en kommune, hvilken
rolle de spiller som kommunikationsmedarbej-
der, hvad udfordringerne især er, og hvilken
forskel de gør.
Kommunikation skal tidligt ind
Mette har været ansat i Københavns Kommune
siden 2009. Hun holder styr på, hvor mange
daginstitutionspladser der etableres ved byggeri,
og hvad der skal kommunikeres i den forbindel-
se. Mette har været med til at skabe cirka 5.000
daginstitutionspladser og adskillige skolespor i
de år, hun har haft jobbet.
Hun referer til kontorchefen i afdelingen Drift
& Anlæg og har omkring 50 kolleger, som er
arkitekter, bygningskonstruktører, energikon-
sulenter, teknikere samt administrative med-
arbejdere. Mette er 38 år og cand.ling.merc. i
kommunikation og formidling fra CBS. Hun er
den ene af to kommunikationsansatte i et lille
sekretariatsteam, der løser opgaver på byg-
ningsområdet, men også for direktionen og den
politiske ledelse.
- Vi har en målsætning om at få kommunikation
tænkt ind i projekterne så tidligt som muligt. Det
er nødvendigt med stadig mere kommunikation,
fordi vores byggeprojekter fylder mere og mere
i folks hverdag. Vi bygger tættere på skel, og vi
bygger større, så det kræver god kommunikation
at sikre, at borgerne er informerede om, hvad vi
gør, siger Mette.
Da Mette blev ansat, var hun den eneste kom-
munikatør i afdelingen, og hun har selv skabt
jobbet og opgaverne i samarbejde med chefen
og de øvrige ansatte, og nu har det altså givet
en stilling mere.
- Jeg blev ansat til at lave ekstern kommu-
nikation over for borgerne, som skulle vide,
hvor meget Københavns Kommune gør for at
udbygge på daginstitutionsområdet, men blev
ret hurtigt involveret i en række tværgående
kommunikationsprojekter med Københavns
Ejendomme – KEjd, som er kommunens
ejendomsselskab og bl.a. har ansvar for drift og
vedligehold af kommunens bygninger. Projek-
terne er primært rettet mod brugerne, som er
de ansatte på skoler og institutioner. Siden har
jeg arbejdet mere og mere med intern kommu-
nikation, samarbejdsrelationer og organisatorisk
udvikling.
Mette Kilde Corfitzen, 38 år og cand.ling.merc. i kommunikation og formidling fra CBS. Nu kommunikationsmedarbejder i Københavns Kommune.
6/7
Kommunale kommunikationsfolk
Organisationsdoktor
Et andet projekt omhandlede udviklingen af en
ny model for brugerindflydelse i kommunens
byggesager på skole- og daginstitutionsom-
rådet. Dette projekt blev også gennemført i
et tæt samarbejde mellem BUF, Børne- og
Ungdomsforvaltningen og KEjd, som organi-
satorisk ligger i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Det daglige samarbejde mellem de to enheder
fungerer nemlig på den måde, at det er BUF,
der planlægger og bestiller projekterings- og
byggeopgaven i KEjd, der så udfører bygge-
projektet som bygherre i samarbejde med
BUF, frem til aflevering af det færdige byggeri.
Herefter overdrages byggeriet til BUF, og børn
og personale kan tage de nye lokaler i brug.
Udvikling af den nye brugerinvolveringsmo-
del er nu afsluttet. Resultatet blev, at der nu
er indført en tidlig fase i byggeprocessen, som
tilhører brugerne. Det er blevet muligt at redu-
cere antallet af møder uden at mindske graden
af indflydelse. Den nye model er beskrevet
i tekst og grafik i en brugerrettet pjece med
titlen ”Brugere & byggeri – Hvornår og hvordan
brugere inddrages, når der bygges daginstitu-
tioner og skoler i Københavns Kommune”.
Mette har taget en uddannelse som pro-
ceskonsulent og er i øjeblikket i gang med at
uddanne sig i facilitering også.
- Med de opgaver, jeg løser nu, og de ud-
dannelser, jeg har taget, betegner jeg mig selv
som en ”organisationsdoktor”, der optimerer
processer, både inden for organisation og
kommunikation. Hvor mange af mine kolleger
tænker i byggeri og bygninger, så tænker jeg i,
hvad borgere og brugere har behov for at vide,
og hvordan organisationen kan optimeres for
at møde dette behov. Jeg gør en forskel for
brugerne, fordi jeg oversætter byggerisproget
til noget, der giver mening i deres verden, siger
Mette.
Mere respekt om kommunikation
- Medierne vil gerne fortælle historien om, hvor
mange skattekroner der går til kommunikation
i kommunerne. Og borgerne har et behov for
kommunikation, gennemsigtighed og dialog,
som ikke bliver mindre. Så jeg oplever, at der
i organisationen bliver mere og mere respekt
om kommunikation, og at vi får mere og mere
adgang til at være med ved bordet, fortæller
Mette.
Inden hun begyndte at arbejde i en kommune,
troede Mette på billedet af de grå embeds-
mænd.
- Men da jeg kom ind i det, var det det kæmpe
maskineri, der gjorde det interessant. I perioder
har vi et stort arbejdspres, og det svære kan så
være at kombinere job og familie. De arbejds-
mæssige udfordringer ligger i at skulle tackle de
to kasketter, der kommer af, at jeg er medar-
bejder, men også skal gå til chefen og pege på
problemer, også i forhold til de interne linjer.
- Vi mærker det politiske i det daglige, fordi
det er et område, som der er meget fokus på.
Så det er varieret, spændende og udfordrende
at arbejde i en kommune.
Udfordringen er at balancere
Det er Rikke Louise Fage-Fjord, som er kommu-
nikations- og udviklingskonsulent i Bystrategisk
Stab i Odense Kommune, helt enig i:
- Udfordringerne er netop at balancere mellem
det politiske og det administrative. At opnå de
bedst mulige samarbejder på tværs af såvel det
faglige, det politiske, det borgerrettede og hele
omverdenen – herunder også mediebilledet,
for at opnå det bedste resultat. Dagsordenen
kan skifte fra det ene øjeblik til det næste – det
kræver fleksibilitet og omstillingsparathed, siger
hun.
I sit arbejde som kommunikations- og
udviklingskonsulent arbejder Rikke Louise
med mange forskellige projekter, kommunika-
tionsopgaver og ikke mindst mange forskellige
interessenter.
- Den enkelte opgave står sjældent alene,
men udgør næsten altid en brik i et større og
mere komplekst puslespil. Kommunikation
og formidling til og med borgerne, såvel som
internt i organisationen og med eksterne
samarbejdspartnere, er afgørende for, hvordan
samarbejdet udvikler sig. God kommunikation
resulterer som oftest også i optimeret samar-
bejde og bedre resultater, siger hun.
Bystrategisk Stab i Odense arbejder med
en overordnet vision om at forandre Odense
fra stor dansk by til dansk storby. Udviklingen
i Odense skal skabe job og beskæftigelses-
muligheder for både nuværende og fremtidige
borgere i byen. De 25 milliarder, der investeres
i Odense frem til 2020, går først og fremmest
til seks byggeprojekter. Når byggerierne er fær-
dige, vil der være skabt 10.000 permanente nye
job i byggebranchen, på universitetet, sygehuset
og byens virksomheder. Se mere på www.
odense.dk/storby.
- Jeg håber, at jeg kan være med til at bidrage
til at realisere denne vision på mange forskellige
niveauer. Jeg håber især, at jeg kan bidrage til,
at borgerne føler stolthed over at være odensea-
nere og føler medejerskab til byens udvikling. At
de studerende bliver boende i byen efter endt
uddannelse, fordi Odense er en spændende by
med gode kultur- og erhvervsmuligheder. At bor-
gerne, unge som ældre, forstår, hvorfor det er
Rikke Louise Fage-Fjord, 35 år, BA i etnografi og socialantroprologi og kandidat i International Virksomhedskommuka-tion fra SDU. Nu kommu-nikationsmedarbejder i Odense Kommune.
vigtigt og nødvendigt at gennemføre store for-
andringer, også selvom det kan betyde besvær
i den tid, hvor bygge- og anlægsprojekterne står
på. Og at vi gør det her for borgernes skyld – for
odenseanerne og for Odense, som skal være
primus motor for hele Fyn, siger Rikke Louise.
Konkret består hendes job i alt fra udviklings-
arbejde/projektudvikling, projektledelse, analyse,
implementering af udviklingsarbejde, borgerind-
dragelse, strategisk kommunikation, kommuni-
kationsrådgivning, netværksarbejde, samarbejde
med studerende/uddannelsesinstitutioner, pres-
sekontakt, pressemeddelelser, webredaktør, ko-
ordinering af kommunikation, kampagnearbejde,
planlægning, koordinering og udstilling af byudvik-
lingsprojekter til events, som eksempelvis den
årlige Odense Havnekulturfestival, med mere.
- At arbejde i det offentlige er samtidig et
privilegium med stor grad af frihed og faglige ud-
viklingsmuligheder. Det er en stor organisation
med mange meget forskelligartede opgaver.
Det kan være et tungt system, men der er også
plads til kreativitet og nytænkning, siger Rikke
Louise, som forventer et øget pres på kommu-
nikationsopgaverne – herunder pressekontakten
– i tiden op til kommunalvalget.
- Det er et meget varieret job med nok at gøre.
Det er sæsonbestemt, men når det går op og
ned med travlheden, skyldes det også, at det er
en politisk ledet organisation, fortæller Johanne,
som har en rådgiverrolle i forhold til lederne,
når det handler om kommunikation og mar-
kedsføring, men også når det gælder praktiske
løsninger.
- Der er en god forståelse for, at det er vigtigt,
at vi har fokus på kommunikation. Som kom-
munikationsmedarbejdere gør vi den forskel, at
vi er med til at optimere kommunikationen fra
politikere og medarbejdere ud til borgerne.
Johanne styrer sammen med kommuni-
kationsafdelingen i Kultur- og Borgerservice
kommunikationen om fire svømmehaller, en
skøjtehal og kommunens idrætscentre samt de
aktiviteter, der knytter sig til disse steder.
- Det drejer sig dels om borgerrettet kom-
munikation, så borgerne ved, at vi eksisterer.
Dels handler det om kommunikation til med-
arbejderne, så borgerne får en god oplevelse,
når de besøger faciliteterne. Vi er en decentral
enhed, og derfor er det vigtigt, at kommunika-
tion ligger her. Vi kommunikerer til borgerne via
de trykte og digitale platforme samt ved diverse
events, og mine opgaver består blandt andet
i at udarbejde markedsføringsplan, budget og
designmanual for organisationen. Jeg styrer
processerne ved planlægning, gennemførelse
og opfølgning på diverse projekter, herudover
også arbejdsmiljø, og har desuden PA-lignende
opgaver i forhold til chefen.
Johanne referer til chefen for alle idrætscen-
trene, og det er ham, der beslutter, hvor mange
penge der kan bruges på kommunikation og
markedsføring.
I det sidste års tid har hun prøvet kræfter med
lederrollen, idet hun har haft et barselsvikariat
som leder i to aarhusianske svømmehaller. Året
som leder har givet hende indsigt i ledernes
situation på mange fronter, også når det handler
om barrierer for igangsætning af nye aktiviteter.
Nu er hun tilbage i sit eget job, en erfaring rigere
og med mod på flere lederopgaver i fremtiden.
Johanne blev uddannet i 2007 og har været
ansat i jobbet siden 2008.
Ligesom at sælge
Til sidst skal vi til Sønderborg, hvor vi finder
Kirsti Madvig Olesen, der er kommunikations-
medarbejder i Sønderborg Kommune.
Lige nu er hun på barsel og fortæller, at hen-
des rolle som kommunikationsmedarbejder er at
få engageret borgerne og få dem gjort interes-
seret i informationer fra kommunen. Kirstis job
byder på arbejdsopgaver som at skrive pres-
semeddelelser, lave kommunikationsstrategier,
forberede taler for borgmesteren og byrådets
udvalgsformænd og undervise kommunens
ansatte i at skrive web- og borgervenligt.
- Udfordringen er især at få gjort borgerne
opmærksomme på de nye kanaler. Vi har for
eksempel lanceret en facebookside for at få
borgerinddragelsen i gang, og det er også en
udfordring at gøre kanalerne brugbare for bor-
gerne, og at vænne borgerne til at kommunikere
med kommunen på en ny måde, fortæller Kirsti.
I Sønderborg Kommune er kommunikations-
afdelingen slået sammen med analyse, digita-
lisering og kommunikation, så der nu er knapt
16 medarbejdere. Chefen for den store afdeling
refererer direkte til kommunaldirektøren. I
princippet kommer al kommunikation gennem
denne enhed, men det sker dog, at en forvalt-
ning selv udsender en pressemeddelelse.
Kommunen arbejder både med en intern og
en ekstern hjemmeside, og fremover kommer
der endnu mere fokus på digitalisering.
- Kommunikation er en vigtig del af enhver or-
ganisation. Ikke særlig meget fungerer uden. Nu
har vi krav om effektivisering, og om at borgerne
skal gøres mere digitale, og det er en formidlings-
opgave for kommunikation, såvel internt over for
medarbejderne som eksternt over for borgerne.
Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke synes,
det er en god ide med digitalisering, men heldig-
vis vil de fleste borgere helst betjene sig selv på
nettet. Når vi skal kommunikere sådan noget,
kan man godt sammenligne det med at sælge et
produkt. Det skal gøres spændende, siger Kirsti.
- Kommunikation er den olie, der får ting til at
glide nemmere. Vi skal kunne formidle viden og
information, uden at det bliver højtravende eller
indforstået, slutter Kirsti Madvig Olesen vores
lille rundtur til KS’ere i danske kommuner.
Varieret job
- Ved kommunalvalget kan der komme en ny
rådmand på posten, og så skal der måske fokus
på nogle andre ting, fortæller Johanne Munch
Nielsen, der er projektkoordinator i Aarhus Kom-
munes Idrætscentre, som er en enhed i Kultur-
og Borgerservice, Aarhus Kommune.
Kirsti Madvig Olesen, 32 år, cand.ling.merc. i virksomhedskom-munikation fra ASB. Nu kommunikations-medarbejder i Søn-derborg Kommune.
Johanne Munch-Nielsen, 32 år, cand.ling.merc. i international virksomhedskommu-nikation fra ASB. Nu kommunikationsmed-arbejder i Aarhus Kommune.
Hvilken plads har kommunikation, sprog og marketing i virksomheden – og hvilken plads har du? Bliv klogere på, hvordan du forklarer den værdi, du skaber. Deltag i KS-Dagen 2013.
Det er gratis for alle Ks-meDlemmer.
Du er mere værd,end de ved...
9:30 Morgenkaffe og card game
10:00 Åbning og velkomst
10:30 Steen Reeslev, Reeslev Communica-tion: Hvilken plads har kommunkation, sprog og marketing i organisationen, og hvordan får du det på plads?
11:30 Workshop – Styrk din gennemslags-kraft.
12:30 Frokost
13:30 Workshop – Sæt billeder på din faglighed.
14:30 Pause
14:45 Workshop – Sæt ord på din faglighed.
Begge workshopper ledes af Rikke Overgaard, Graphic Facilitator.
15:50 Overrækkelse af KS-Fagprisen
16:00 Drinks
tweet dine spørgsmål og deltag i debat om faglighed allerede nu.Brug #KsDageN2013
30. oKtoBer 2013KOSMOPOl/FUHU, FiOlStRæDe 44
Program
KS_annonce_KOM_KS-dagen_2013.indd 1 17-09-2013 09:22:15
Hvilken plads har kommunikation, sprog og marketing i virksomheden – og hvilken plads har du? Bliv klogere på, hvordan du forklarer den værdi, du skaber. Deltag i KS-Dagen 2013.
Det er gratis for alle Ks-meDlemmer.
Du er mere værd,end de ved...
9:30 Morgenkaffe og card game
10:00 Åbning og velkomst
10:30 Steen Reeslev, Reeslev Communica-tion: Hvilken plads har kommunkation, sprog og marketing i organisationen, og hvordan får du det på plads?
11:30 Workshop – Styrk din gennemslags-kraft.
12:30 Frokost
13:30 Workshop – Sæt billeder på din faglighed.
14:30 Pause
14:45 Workshop – Sæt ord på din faglighed.
Begge workshopper ledes af Rikke Overgaard, Graphic Facilitator.
15:50 Overrækkelse af KS-Fagprisen
16:00 Drinks
tweet dine spørgsmål og deltag i debat om faglighed allerede nu.Brug #KsDageN2013
30. oKtoBer 2013KOSMOPOl/FUHU, FiOlStRæDe 44
Program
KS_annonce_KOM_KS-dagen_2013.indd 1 17-09-2013 09:22:15
TEMA: Offentlig kommunikation
Tekst / Charlotte Monica BredstedFoto / Carsten Snejbjerg
Line Aarsland, kommunikationschef i KL: Helt grundlæggende skal vi ændre folks adfærd. Nudging er kodeordet. Men før vi kan det, skal vi sætte en refleksion i gang, en bevidstgørelse om, hvorfor det er vigtigt at stemme, som så gerne skulle munde ud i en handling.
10/11
Børst bisserne, og gå ud og stemHvordan får man mennesker til at interessere sig for noget så kedeligt som kommunalpolitik? Det sætter KL, Danske Regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet og landets 98 kommuner nu målrettet ind for at finde ud af. En 6,5 millioner kroners kommunikationskampagne skal få stemmeprocenten til at flytte sig i opadgående retning, og især de unge er i søgelyset.
Det er med at stemme, som det er med at
børste tænder. Hvis du allerede tidligt bliver
vænnet til, at det er noget, man gør, vil det følge
dig resten af livet. Du skal have det ind med
modermælken, så at sige.
Heldigvis er de fl este unge mennesker i dag
bevidste om at skrubbe bisserne både morgen
og aften.
Værre ser det ud med at få dem til at sætte
kryds på en stemmeseddel.
Ved kommunalvalget i 2009 var det således
kun under halvdelen af de unge under 30 år, der
var en tur bag forhænget. Og fortsætter det på
den måde, bliver det svært, for ikke at sige umu-
ligt, at knække den nedadgående stemmekurve,
der i 2009 ”kulminerede” med den laveste
valgdeltagelse i 35 år.
Vi skal ændre folks adfærd
Af den grund har KL sammen med Danske
Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet
sat en storstilet og landsdækkende kampagne
i søen. Den retter sig især mod de unge, men
har også nydanskere, ældre og socialt udsatte i
kikkerten for at gøre opmærksom på, at det er
både nemt og vigtigt at stemme.
- Man kan sige, at vi fejrer og synliggør demo-
kratiet. For et demokrati er jo ligesom afhæn-
gig af, at folk har lyst til at stemme. Og med
lovændringen 1. januar i år er det heldigvis blevet
både nemmere og mere fl eksibelt, forklarer KL’s
kommunikationschef Line Aarsland og henviser
til, at det nu er tilladt at bruge den tre måneder
lange brevstemmeperiode til at nå borgere, der
traditionelt er svære at få op af sofaen eller væk
fra computerspillet. Langt de fl este danskere
tror nemlig, at det er besværligt at stemme på
andet end valgdagen.
Når Københavns Kommunes syv nyansatte demokratikonsulenter skal nå byens unge,
har de blandt andet tænkt sig at snuppe cyklen.
- På vores christianiacykler kan vi komme rundt i byen og møde de unge, der hvor de er.
Missionen er at fortælle dem, at den skaterpark, det havnebad og de parker, de bruger hver
dag, måske slet ikke ville have været der, hvis ikke de stemte, fortæller Tine Germundsson
og tilføjer, at kommunen desuden etablerer 2GO-stemmeurner i områder, hvor man skal
kigge langt efter vælgerne – for eksempel Indre By og Tingbjerg.
- Vi ved, det virker at lave opsøgende arbejde. At komme tæt på, understreger hun.
Derfor er også rollemodeller en vigtig indsats i Københavns Kommune.
- Det at stemme er også noget, man gør, når nogen i ens netværk gør det. Derfor er vi
i gang med at fi nde personer i de unges miljø, klubledere for eksempel, der bare med en
t-shirt kan gøre en stor forskel.
2go i krydsfeltet
- Helt grundlæggende skal vi ændre folks ad-
færd. Nudging er kodeordet. Men før vi kan det,
skal vi sætte en refl eksion i gang, en bevidstgø-
relse om, hvorfor det er vigtigt at stemme, som
så gerne skulle munde ud i en handling, forklarer
Line og tilføjer, at kampagnens hovedbudskab
derfor hedder ”tænk dig om, før du ikke stem-
mer” med underelementer a la ”jeg stemmer
ikke, fordi jeg skal noget andet om tirsdagen”.
Amerikanske tilstande?
Den 6,5 millioner kroner kostbare kampagne er
den første af sin art i KL’s historie. Den indehol-
der en lang række landsdækkende elementer,
men bygger i stor stil også på at opfordre lan-
dets 98 kommuner til at søsætte egne initiativer,
som giver mening for lige præcis deres vælger-
sammensætning. Og det er lykkedes over al
forventning.
- At hæve stemmeprocenten er en højt priori-
teret kommunikationsopgave i kommunerne, og
mindst 80 af dem har planlagt egne tiltag. Nogle
har sågar lister med op mod 200 forslag til aktivi-
teter. Det er ikke en ”one size fi ts all”-kampagne
det her. Så jo, der er da nogle kommuner, som
synes, det tangerer amerikanske tilstande, og fi nt
nok, for på den måde får vi debat om, hvordan
vi bedst når mennesker med vores budskaber,
siger Line, der sammen med to kommunikations-
kollegaer har sørget for at klæde kommunerne
godt og grundigt på til arbejdet.
Kun få erfaringer i at fl ytte stemmeprocenten
Således har KL udarbejdet et inspirationskatalog
og holdt to optaktsmøder, hvor kommunernes
kommunikations- og valgmedarbejdere er blevet
forsynet med gode eksempler på, hvordan man
kan gribe et kommunalvalg an.
- Vi har kun få erfaringer i at fl ytte stemmepro-
centen. Vi ved for eksempel, at det at stemme
er en social ting. At man bliver påvirket til at
stemme gennem sin omgangskreds. Vi ved
også, at det virker motiverende at have mobile
stemmeurner og give borgerne mulighed for
at stemme i lang tid. Det viser erfaringer fra
Sverige og USA. Og så ved vi fra sidste valg,
at konkurrencer om for eksempel at vinde en
iPad ikke virker. Det gled simpelthen hen over
hovedet på de unge, understreger Line.
Og så ved man heller ikke så meget mere.
Derfor er kommunalvalget beriget med et
forskerteam ledet af professor Kasper Møller
Hansen, som skal undersøge, hvilke initiativer
der gør en forskel for stemmeprocenten.
Er det for eksempel en god ide at samarbejde
med McDonalds og Rejseplanen.dk? Kan det
betale sig at bruge kendte ansigter som rollemo-
deller? Og er det virkelig rigtigt, at stemmesed-
len skal ind med modermælken ...?
Det vil dit kryds vise.
Næstved Kommune ruller hele pakken ud, selvom man godt ved, at nogen kun har brug for et lille puf.
12/13
Et kæmpe kryds på byens torv, slogans på pizzabakker og møder med borgere hjemme i stuen. Det skorter ikke på alternative virkemidler for at lokke flere mennesker om bag valgforhænget i landets kommuner. Næstved og Ikast-Brande er to af dem, og de deler gerne ud af deres kommunikative flagskibe.
Som et kæmpe krydstogtskib bruser de ind over os. Alle de akti-
viteter, landets 98 kommuner har
sat i søen, for at få både du og jeg,
din datter, din mor og din nabo til at fi nde vej til
stemmeurnen den 19. november. Eller før. For
en stor del af kommunikationen handler nemlig
om at gøre opmærksom på, at vi kan stemme
allerede nu og har kunnet det siden den 20.
august.
Kampagnen fra KL, Danske Regioner og
Økonomi- og Indenrigsministeriet har fokus på
før-stemme-muligheden, og landets kommuner
har om muligt endnu mere. I Næstved Kommu-
ne har der således den seneste måned været et
ekstra skilt ved byens indfaldsveje med budska-
bet ”I love KV13”, der står en mobil stemme-
boks på stationen den første uge af november,
og på byens uddannelsesinstitutioner spiller de
det virtuelle rollespil ”Valget er dit”.
Og så er det blot en brøkdel af den kommuni-
kation, der på kryds og tværs fl yder ind over os i
disse dage. Alt sammen for at skabe de bedste
betingelser for at fl ytte stemmeprocenten fra
den historisk lave i 2009.
Ikke et sodavandsparty
I Næstved Kommune er de ikke i tvivl om vigtig-
heden af at fortælle, hvad et kryds på stemme-
sedlen egentlig kan betyde.
- Vi hører jo tit den der med, ”jeg har ikke sat
mig nok ind i det til at kunne stemme”, eller
”jeg interesserer mig ikke for politik”, men når
der så er snak om, at SU’en bliver skåret eller en
shuttlebus til skole, kan de pludselig godt blande
sig. Derfor handler vores kommunikation meget
om at få især de unge til at se, at man med sin
stemme tager stilling til, hvordan kommunen
bruger sine penge, fortæller udviklingskonsulent
i Næstved Kommune, Mette Jung Christensen.
Hun understreger, at det lange seje træk, de
er i gang med, også er målrettet fremtidens
vælgere under 18 år.
- Vi kan lige så godt rulle hele pakken ud,
selvom vi godt ved, at nogen kun har brug for
et lille puf, siger Mette med et smil og tilføjer,
at det med 300.000 kroner på lommen naturlig-
vis er vigtigt at se på, hvad de tror giver størst
effekt. Derfor sender kommunen for eksempel
ikke målrettede breve, men blæser live-blogging
op på siloen i byens havn, etablerer et kæmpe
kryds fuld af borgernes egne holdninger midt
på byens torv og hænger store talebobler op
mange steder i byen. Det hele med god hjælp
fra ungdomsskolen og i tråd med Næstveds
øvrige kampagner.
- Vi prøver at gøre det lidt anderledes for på
den måde at have fl ere aktiviteter at måle på
efterfølgende. Samtidig er det vigtigt for os at
holde det seriøst, og hverken gøre det til et soda-
vandsparty eller købe os til stemmer. Det ved vi,
at de unge heller ikke ønsker, pointerer Mette.
Fortællende fredagsbøn og prægede pizza-bakker
I Ikast-Brande Kommune har de ud over de
18-29 årige også særligt fokus på kommunens
tosprogede, hvor potentialet er stort.
- Vi har valgt tyrkere og bosniere, som dem
vi går målrettet ud til. Blandt andet er vi i dialog
med en tyrkisk talsmand, der har inviteret os
med til fredagsbøn, så vi dér kan fortælle, hvad
det at stemme betyder for dem. Aftalen kom i
stand hjemme i min stue, smiler udviklingskon-
sulent Ellen Bach Fjendsbo, der sammen med
det øvrige valgteam er meget bevidst om at
inddrage borgerne.
Og det sker nærmest helt af sig selv. To bor-
gere har ønsket at lave en lokal valgradio med
hjælp fra gymnasiets medielinje, ligesom også
gymnasiet står for en såkaldt ”going politics”-
camp. Herudover har Ikast-Brande trykt en
kasse klistermærker til at sætte på pizzabakker
og andre takeawaybokse, hvor der for eksempel
står: ”Jeg har stemt, har du?” Og så etablerer
de en facebook-ting, hvor man kan komme i
direkte dialog med en byrådskandidat.
Men er det ikke Twitter, der er det helt store blandt de unge p.t.?- De unge siger Facebook, så det lytter vi til,
siger Ellen.
Men om det er twitter-tække, facebook-
fi nesse eller fredagsbønner, der skal til for at få
vælgerne i boksen, kan vi kun gisne om indtil
stemmerne er talt op, og det tilknyttede forsker-
team har evalueret.
Lige nu er det et krydstogt på åbent hav.
din datter, din mor og din nabo til at fi nde vej til
På kommunikativt krydstogt
Q: Akademikere gør en forskel i kommu-nerne – hedder en kampagne, som Aka-demikerne har sat i gang. Her vil vi gerne snævre det ind til, at kommunikatører gør en forskel i kommunerne. Men hvilken?
A: En vigtig og tiltrængt kampagne, fordi den
netop retter lyset fra pandelampen mod, hvorfor
akademikere både kan genere ny viden og være
en økonomisk gevinst i kommunerne. Der har
ellers været en heksejagt mod AC´ere de senere
år, hvor de er blevet beskyldt for kun at tænke som
regnedrengene fra Finansministeriet, hvis eneste
ærinde er at skubbe de faglærte og ufaglærte ud
i ledighedskøerne. Hele snakken om, at vi skal gå
fra ”kolde” til ”varme” hænder er et falsum.
Faktum er, at akademikere også er med til at
løfte andre fag- og servicegrupper i kommuner-
ne, så der skabes nye og anderledes løsnings-
modeller, som i sidste ende netop er med til at
skabe flere såkaldte ”varme” velfærdshænder.
Og her spiller kommunikatører en afgørende rol-
le for at kommunikere og oversætte forandringer
i de enkelte kommuner. Det gælder blandt andet
den nye folkeskolereform. Hvordan implemen-
teres den i den enkelte kommune? Hvad får det
af betydning for de enkelte børn og unge? Her
kan kommunikatører være med til at understøtte
den udvikling og den forandring, som de enkelte
borgere vil opleve i deres hverdag.
Q: Stram økonomi har påvirket kommuni-kationsområdet i mange kommuner. Hvad skal man som kommunikationsmedarbej-der svare, når kommunen vil spare på kom-munikationsindsatsen for at få flere penge til skoler og plejehjem?
A: Der er et stigende behov for at styrke kommu-
nikationen i kommunerne, i byrådene og blandt
lokalpolitikere. Det er naturligt, at der i kølvandet
på finanskrisen er et benhårdt fokus på økono-
mien, og hvor langt den enkelte kommune kan
køre på literen i forhold til velfærdsydelser.
Men her må svaret være, at kommunikatører
er med til at synliggøre, at den enkelte kom-
mune gør en konkret forskel for borgerne i
deres hverdag. At kommunikatører har en lang
række redskaber i deres værktøjskasse, der kan
være med til at skabe nye veje og kanaler til at
inddrage borgerne i de politiske beslutningspro-
cesser. Det handler i højere og højere grad om,
hvordan kommunen kan styrke medborgerska-
bet og nærdemokratiet, hvor borgerne er med til
at prioritere opgaverne.
Samtidig kan kommunikatører så og sige være
med til at ”sælge” kommunen over for poten-
tielle nye borgere ved en målrettet presseindsats.
Kommunerne er i en evig brandingkamp mod
hinanden om at tiltrække nye arbejdspladser,
kloge hoveder og tunge skatteborgere. Hver
kommune har en god og unik historie – som alt
for ofte ikke kommer ud over rampen. Med andre
ord vil en styrkelse af kommunikationsområdet
i den enkelte kommune være med til at styrke
byens økonomi, synlighed, omdømme og fortæl-
ling. Kommunikatører er ikke bare overflødigt fedt
i administrationen i kommunen, uanset hvordan
man vender og drejer det.
Som en tidligere kommunikationschef engang
sagde: ”Hvis du ikke forstår, hvad du kan få, når
det gælder kommunikation, så forstår du ikke,
hvad du går glip af. Men hvis du ved, hvad du
kan få, så vil du have mere”.
Q: Det er valgår. Hvilke udfordringer er der især for de kommunikationsansvarlige i den forbindelse?
A: Hvor centraladministrationen har detaljerede
regelsæt for embedsmænds rådgivning af
ministre og ansætter særlige rådgivere, så er
kridtstregerne langt mere utydelige i kommu-
nerne. Her er ingen spindoktorer, som kan give
partipolitisk rådgivning. Det er en udfordring for
kommunikatører, når der ikke er klare retnings-
linjer for, hvornår du er embedsmand, og hvor-
når du bliver brugt partipolitisk af kommunens
eller regionens folkevalgte.
Det er en generel udfordring mellem valgene,
men det bliver langt mere udtalt og synligt, når val-
get står for døren. De kommunale embedsmænd
skal arbejde sagligt, fagligt, upartisk og være parti-
politisk neutrale. Men det er langt fra altid den
politiske virkelighed ude i de enkelte kommuner.
Q: Og hvilke udfordringer venter efter valget?
A: Der venter særligt to hovedudfordringer,
som jeg ser det.
1) Kommunerne skal være langt tættere på
borgerne – ikke mindst de unge. De foreløbige
prognoser viser, at vi igen i år får en lav valgdel-
tagelse til kommunalvalget den 19. november
– som vi så det i 2009. Ikke mindst de unge
dropper igen at stemme, selvom flere kom-
muner har en række ungeintiativer, og at KL og
Danske Regioner frem mod valget kører store
kampagner for at lokke ikke mindst de unge til
at stemme.
2) Kommunerne skal være langt bedre til at gøre
brug af de sociale medier i forhold til borgerne.
Her skal kommunerne hanke op i sig selv og
øge de forskellige kommunikationskanaler, der
øger dialogen med borgerne og skaber større
åbenhed om kommunens resultater, arbejde og
mål. Og her er der lang vej endnu. Og vejen er
ikke færre kommunikationsansatte – kun flere.
Kommunikatører gør en forskel i kommunerne. Men hvilken?
Q&A
TEMA: Offentlig kommunikation
Tekst / Anne Nimb
Jon Kiellberg, redaktør og politisk analytiker i Dansk Kommunikationsforening. Derudover skriver han analyser for Politiken og avisen Kommunen.
1514/15
Kommunikatører gør en forskel i kommunerne. Men hvilken?
Meddelelse til alle oversættere!
Opnå ægte KVALITETSSIKRING af DINE oversættelser med vores innovative ny Independent Peer Review service!
UANSET OM DU ER ANSAT ELLER FREELANCER, kan du nu, når du oversætter til dit modersmål, få dine oversættelser tjekket af en fuldstændigt uvildig modersmålsoversætter med samme sprogkombination og ekspertise – hvis bare du er villig til at gøre det samme for andre.
Hvad er et independent peer review?
Idéen er lånt fra den videnskabelige verden. Inden udgivelse bliver videnskabelige artikler gennemset af andre forskere inden for samme område. Reviews er anonyme og hjælper både forskere og tidsskrifter til at forbedre artiklernes kvalitet. Alle får noget ud af det. Vi har tilpasset idéen til oversættelser.
Sådan fungerer det
Før du begynder på en oversættelse, bestiller du et review hos os, og vi finder en reviewer, der passer til opgaven. Når din oversættelse er færdig, sender vi den til revieweren, som tjekker oversættelsen, retter eventuelle fejl og foreslår forbedringer. Vi fremsender reviewet til dig, så du kan producere en endelig version i topkvalitet til din kunde.
Betaling
Når du bestiller et review, betaler du os 150 kr. for at arrangere reviewet og kun 0,15 kr. pr. ord for selve reviewet. Bemærk: Disse priser er eksl. moms.
Når du selv laver et review, betaler vi dig 0,15 kr. pr. ord. Så du behøver kun at gennemse lidt mere oversat tekst for andre, end andre gør for dig, for at det ikke koster dig noget økonomisk.
Alle får noget ud af det
Oversættere kan lære af hinanden og hjælpe hinanden med at lave bedre oversættelser. Dine kunder får dobbelttjekkede modersmålsoversættelser.
Tilmeld dig i dag!
Registrér dine sprogfærdigheder hos os i LANGUAGE SUPPORT CENTRE og drag fordel af ægte kvalitetssikring af dine oversættelser nu!
www.languagesupportcentre.com
Lawrence White, direktør for LSC
TEMA: Offentlig kommunikation
Tekst / Charlotte Monica Bredsted
Mød Verner. Og Claus, og Camilla og alle de andre
Når Claus har haft en dårlig oplevelse på nettet, når Camilla bliver irriteret over ikke at kunne se sin søns daginstitutionsplads, og når Verner ikke har nogen computer. Så er det en udfordring for Digitaliseringsstyrelsen. Som baggrund for at kunne kommunikere med så mange målgrupper har de derfor designet seks personas.
16/17
Verner er 71 år og pensionist. Han bor sam-men med sin kone Kirsten i Glamsbjerg på Fyn og elsker at rode i sit værksted. Det er ikke foran computeren, han sidder i hvert fald. For sådan en har han ikke. Det er Kirsten, der ordner alt det med netbank og nøglekort.
Verner repræsenterer den gruppe, Digitali-
seringsstyrelsen kalder ”de it-fremmede”.
Dem, der både nu og fortsat skal have hjælp
af kommunen til for eksempel at ændre deres
forskudsopgørelse eller søge om høreapparat.
Og derfor også dem, der som de eneste i hele
kongeriget ikke skal ride med på den digitali-
seringsbølge, eller rettere sagt fire bølger, der
ruller ind over os i disse år.
Det er vi så til gengæld flere millioner andre,
der skal. Hvis ikke vi allerede er digitale og
bruger den fællesoffentlige portal borger.dk i
vores kontakt med det offentlige.
Portalen er et centralt element i alle fire bøl-
ger. Og for at kunne kommunikere bredt med
alle os forskelligartede danskere, bruger Digi-
taliseringsstyrelsen blandt andet de såkaldte
personas, hvor Verner altså er en af dem.
De andre kommer vi til.
Om lidt.
Først har vi spurgt Digitaliseringsstyrelsens
kontorchef Marianne Sørensen, hvorfor det er
nødvendigt med en massiv og fælles-offentlig
kommunikationskampagne for at få os til at
bruge nettet, når vi skal flytte, skifte læge eller
anmelde rotter.
Er det ikke bare noget, der kommer stille og roligt af sig selv?- Først og fremmest er det, fordi lovgivningen
ændrer sig sådan, at du som borger i højere
grad skal kontakte det offentlige via borger.
dk. Kampagnen gør derfor opmærksom på, at
måden at være i kontakt med det offentlige på
i dag er anderledes end for bare to år siden. At
en del af borgerservicen foregår på nettet og
ikke ved at møde op nede på kommunen. Og
så handler det om at skabe tryghed. Tryghed
er en vigtig forudsætning for at kunne ændre
vores vaner. Det giver tryghed at vide, at der er
hjælp at hente for de borgere, der ikke bruger
it, understreger Marianne.
Verner, Claus, Camilla og Jesper, Johannes, Amina og Florian er personas. Det vil sige, at
de er fiktive personer stykket sammen af viden om virkelige mennesker. Viden, Digitalise-
ringsstyrelsen har samlet ind ved hjælp af både kvantitativ statistik og kvalitative interview.
Men hvorfor overhovedet arbejde med personas? - Fordi kommunikationen skal være målrettet, og fordi vi designer løsninger og kampagner
til mennesker, der er meget anderledes end os selv. Dem, vi henvender os til på borger.
dk, har ikke nødvendigvis det samme forhold til digital selvbetjening, som vi selv har, og
derfor er det et redskab, der hjælper os med at forstå brugernes behov og udfordringer,
forklarer Henriette Eskelund-Hansen.
fordi mennesker er forskellige
Verner, 71 år, pensionist.
400 ambassadører til at hjælpe
Tryghed er derfor en af de faktorer, Digitalise-
ringsstyrelsen har særligt fokus på i kommunika-
tionen. Det kommer blandt andet Claus til gode.
Claus er 44 år og bor på et nedlagt landbrug uden for Bjerringbro. Han er skilt og har sine to børn hver anden uge. Han har netbank og e-Boks og smartphone og kontakter også det offentlige på nettet. Claus vil faktisk helst betje-ne sig selv, men da han skulle fl ytte, oplevede han, at der skete en fejl. Derfor er han nu lidt mere tilbageholdende.
Claus er endnu en af Digitaliseringsstyrelsens
personas og repræsenterer ”de velvillige”. Kom-
munikationsmedarbejder Henriette Eskelund-
Hansen forklarer, at Claus skal opleve, at det er
trygt at betjene sig selv.
- Vi samarbejder med cirka 400 medarbejdere
i landets borgerservicecentre og på biblioteker.
De er kampagnens ambassadører, kan du sige,
og de er blevet klædt på til at kunne hjælpe alle
dem, der har brug for det, heriblandt Claus.
Kampagnen er altså også lokalt forankret i den
forstand, at ambassadørerne skal være med til
både at ændre borgernes vaner og måden, de
betjener dem på, forklarer Henriette.
Og det er lige præcis det, der gør det så
spændende, synes hun. At det er en fi rebølget
indsats, der skal påvirke så mange forskellige
målgrupper. Henriette har arbejdet med offent-
lige kampagner i fl ere år og har derfor tidligere
også kigget på, hvad både banker og rejsebu-
reauer gør for at betjene deres kunder digitalt.
- I dag kunne jeg aldrig drømme om at ringe til
et rejsebureau for at bestille en rejse. Fly, hotel,
bil – og betalingen ikke mindst – klarer jeg på
nettet. Og det er den rutine, vi skal overføre til
borger.dk.
Det hele på nettet, ja tak
Sådan en som Henriette, og måske også du og
jeg, er ressourcestærk og vant til at bruge nettet
til det hele. Hun hører derfor til i personas-grup-
pen ”de selvkørende”, som Camilla og Jesper
repræsenterer.
Camilla og Jesper er 35 og 39 år og bor i Lyngby. Sammen har de toårige Storm, og Jesper har to børn på 8 og 11 fra sit tidligere ægteskab. De er begge i gang med karrieren, har hver sin bærbare og store forventninger til det offentliges it-løsninger. Camilla bliver frustreret over ikke at kunne se, om de havde fået den daginstitution, de havde ønsket.
Ligegyldigt om du skal giftes eller have hjælp til rottegift, er borger.dk det sted, du starter.
Din indgang, når du skal i kontakt med det offentlige.
Sådan lyder det overordnede budskab i den fælles-offentlige digitaliseringskampagne.
Kommunikationen sker over en årrække, i fi re såkaldte bølger, fordi der løbende bliver
fl ere og fl ere af vores offentlige gøremål, vi kan klare på nettet. Startende med de mest
benyttede a la fl ytning og opskrivning til skole og sfo, for så at bevæge sig igennem anmel-
delse af cykeltyveri, navneændring, valg af læge og meget andet godt.
Kampagnens første bølge startede i december sidste år og informerede bredt om den
offentlige digitalisering. Anden bølge starter den 25. november i år og har til formål at
motivere, skabe tryghed og informere om, hvordan man kan få hjælp. Med bølge to bliver
op mod 30 nye selvbetjeningsløsninger obligatoriske, hvoraf kampagnen sætter fokus på
de ni.
Digitaliseringsstyrelsen genbruger det kreative koncept fra sidste års kampagne.
- Men erfaringer fra sidste år fortæller os blandt andet, at ambassadørerne i borgerser-
vice og på biblioteker ser en stor fordel i at kunne give borgerne noget i hånden. Derfor har
vi blandt andet designet en nøglesnor med huskekort, der fortæller, hvilke muligheder der
nu er på borger.dk. Og for at få budskabet spredt yderligere har vi i år også fået lavet en
fi lm, siger Henriette Eskelund-Hansen.
Målet er, at 80 procent af al relevant kommunikation mellem borger og myndighed
foregår digitalt i 2015.
genbrug er godt
- Den her gruppe skal sådan set bare gøre, som
de plejer, og vores job er så at sørge for, at de
får viden om, at der løbende er mere og mere
de kan klare på borger.dk. Og så gøre opmærk-
som på den offentlige digitale postkasse, som
bliver obligatorisk næste år, fortæller Henriette.
Hjælp mig, mor
Og når Camilla og Jespers børn bliver store, vil
de, hvis ikke alt har ændret sig til den tid, høre
til i personas-gruppen ”de unge borgere”, som
Johannes repræsenterer.
Camilla og Jesper, 35 og 39 år, bor i Lyngby.
18/19
Johannes er 20 år og fl yttede for et halvt år siden til Odense for at læse International Handel og Markedsføring. Johannes’ kontakt med det offentlige bærer præg af, at han er ”ny på markedet”. Google er hans ven, og alligevel kan han ikke altid fi nde ud af, hvor han skal starte. Nogle gange ringer han hjem til sin mor.
- Vi har mere fokus på de unge denne gang.
Flere kommuner er begyndt at tage ud på sko-
ler og undervise i, hvordan man melder fl ytning
eller tilmelder sig den Digitale Postkasse, siger
Henriette og understreger, at Digitaliserings-
styrelsen er den faciliterende og koordineren-
de part, mens kommuner og biblioteker i høj
grad er de udførende.
Enkelt, overskueligt og sammenhængende
De to sidste personas-grupper er ”de tøven-
de” og ”i Danmark for en periode”.
Amina repræsenterer de tøvende. Hun er 56 år og arbejder som sosu-assistent i hjemme-plejen i Kolding Kommune. Amina er typen, der printer papirerne ud fra nettet og udfylder dem i hånden. Hun er også sådan en, der gerne vil have en kvittering, som hun kan printe ud og sætte i mappe.
- For Amina er tryghed også vejen frem. Hun
skal få erfaring for, at en kvittering på mail er alt
nok. Trygheden ligger også i det visuelle udtryk,
kampagnen har. At det er enkelt, overskueligt
og sammenhængende, siger Henriette.
Den sidste personas er Florian. Repræsen-
tanten for ”i Danmark for en periode”.
Florian er 35 år og er fl yttet fra Düsseldorf med kone og to børn for at arbejde i Danmark i en periode. De bor i Odense. Florian er over-rasket over at møde så lidt engelsk i det di-gitale offentlige. Han er vant til at betjene sig selv på nettet i Tyskland og vil gerne kunne det samme her.
Digitaliseringsstyrelsen har brugt Florian til at
udvikle lifeindenmark.dk, som er den engelske
del af borger.dk.
Kan du også bruge personas i din kommuni-
kation?
Johannes, 20 år, fl yttede for et halvt år siden til Odense for at læse International Handel og Marakedsføring.
Amina, 56 år, arbejder som sosu-assistent i hjem-meplejen i Kolding Kommune.
Lønsedlen for september er noget særligt…den skal du nemlig bruge til årets lønstatistik.
KS EFT ERUD A NNE LS E
EN G E LSK
LEJERET II OG PROCESTERMINOLOGI
kommunikationogsprog.dk
� Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i arrangementskalenderen på www.kommunikationogsprog.dk
1 kursusdag - 2 emner: Formiddag: Lejeret II E ftermid -dag: Procesterminologi. Vælg ét eller begge kurser.Begge kurser giver dig en opdatering og et overblik over fagterminolo -gien. Du får en større sikkerhed i at oversætte inden for de to områder.
INFOU nderviser: Helle Pals Frandsen, translatør og cand. ling. merc.Kursusleder: Translatørernes S progtræningTid og sted: Torsdag 11. oktober 2012, kl. 09:00-16:00, Ascot Hotel, S tudiestræde 61, 1554 Kbh. VTilmeldingsdato: Torsdag 13. september 2012Pris: Medlemmer af Kommunikation og S prog kr. 1.697,50 ekskl. moms pr. kursus. For andre kr. 1.997,50 ekskl. moms pr. kursusTilmelding: Tilmelding sker til [email protected] udstedes efter kurset
ks_annoncer_KOM_magasin.indd 8 25-06-2012 16:08:50
Lønstatistikken er værdifuld i alle de situationer, hvor du skal forhandle løn, og jo fl ere der er med, jo bedre bliver statistikken.
Fredag den 27. september 2013 får alle
forbundets medlemmer en e-mail med
spørgsmål om løn og andre arbejdsfor-
hold. Hvis vi ikke har din e-mailadresse,
bedes du oplyse os om denne via
så du kan få adgang til det elektroniske
spørgeskema. Det er vigtigt at få rigtig
mange svar. Derfor beder vi dig om at
bruge ti minutter på at besvare spør-
geskemaet. Så er du med til at gøre
lønstatistikken så pålidelig og detaljeret
som muligt.
Du kan vinde Alle, der sender deres svar senest
torsdag 24. oktober, deltager i lodtræk-
ningen om et Supergavekort på 3000 kr.
samt et på 1000 kr.
Hvis vi har dit svar senest 11. oktober
kl. 9, deltager du i lodtrækningen om
endnu to Supergavekort på 1000 kr..
Har vi de rigtige oplysninger om dig
(navn, adresse, e-mailadresse, ansæt-
telse, uddannelse mm)?.
Tjek dine personlige oplysninger på
KS Medlemsnet.
Resultaterne af undersøgelsen
udsendes sammen med KOM magasi-
net og kan ses på forbundets hjemme-
side kommunikationogsprog.dk midt i
december.
TEMA: Offentlig kommunikation
Tekst / Charlotte Monica BredstedFoto / Carsten Snejbjerg
Når mennesker og mindset mødes
Graden af offentlig bevågenhed, måden at kommunikere på og hastigheden hvormed det sker. Det er nogle af de forskelle, der er gode at kende og respektere inden, eller måske imens, du kaster dig ud i et offentligt-privat samarbejde.
20/2120/21
Hvor den offentligt
ansatte er kommunika-
tionsmedarbejder for
alle byens borgere og
erhvervsliv, så er den
private det for en udvalgt
gruppe af kunder og po-
tentielle kunder. Og det
giver en anden tilgang til
kommunikationen, siger
John Pedersen, direktør i
kommunikationsvirksom-
heden Operate.
Poul, privat ansat: Og så sidder de der på hvert sit kontor, på hver sin side af den uendeligt lange gang, og fi ser den af for vores alle sammens skattepenge. Ja, de rider bestemt ikke den dag, de sadler.
Oline, offentlig ansat: De har da heller ikke fokus på andet end bran-ding og bundlinje. De respekterer slet ikke, at vi er nødt til at spørge forældrene først.
Forudindtagede meninger om folk og fæ er
der mange af. Også når det gælder offentlig og
privat imellem. Nu er Poul og Oline godt nok
opdigtede eksempler, men det er holdningerne
ikke. Alene ordene – offentlig sektor og privat
erhvervsliv – siger meget.
Ikke desto mindre vrimler det med gode og
givende samarbejder, der også rent kommu-
nikationsstrategisk er værd at stræbe efter. I
princippet er vi jo alle bare ude på at gøre vores
arbejde så godt som muligt.
Det mener i hvert fald John Pedersen, direk-
tør i kommunikationsvirksomheden Operate og
Vi er mere forsigtige, end de er
mangeårig chef i Miljøstyrelsen.
- Ligesom i ethvert andet samar-
bejde handler det også i offentligt-
privat henseende om menneskene
bag. Om at møde hinanden med de
bedste intentioner, understreger han
og fremhæver samtidig, at det er godt
at være forberedt på de forskelle, der
måtte være. Et samarbejde glider som
bekendt ofte lettere, når man forstår og
respekterer hinandens betingelser for at
gøre, som man gør.
Profi t kontra politik
Helt grundlæggende er der forskel på,
hvem man så at sige er kommunikations-
medarbejder for, og det betyder noget for
det mindset, man går til opgaven med.
- Hvor den offentligt ansatte er kommu-
nikationsmedarbejder for alle byens borge-
re og erhvervsliv, så er den private det for
en udvalgt gruppe af kunder og potentielle
kunder. Og det giver en anden tilgang til
kommunikationen. Private virksomheder
Når de store græsslåmaskiner kører hen over
Favrskov Kommunes i alt 20 hektar fodbold-
baner, er det ikke kommunen selv, der sidder
ved rattet. Det er det heller ikke, når de 8.400
kilometer ligusterhæk bliver klippet eller de
72 fl agstænger sat op fi re gange om året. Det
sørger medarbejdere fra den private servicevirk-
somhed HedeDanmark for.
Samarbejdet mellem Favrskov Kommune
og HedeDanmark har nu cirka halvandet år på
bagen, men allerede ved samarbejdets begyn-
delse ville HedeDanmark vældig gerne have en
Samarbejdet mellem Favrskov Kommune og HedeDanmark er et godt eksempel på, at de fælles interesser i en markeds-føring skal på plads, før kom-munikationen ruller.
bekendt ofte lettere, når man forstår og
respekterer hinandens betingelser for at
hvem man så at sige er kommunikations-
medarbejder for, og det betyder noget for
- Hvor den offentligt ansatte er kommu-
nikationsmedarbejder for alle byens borge-
re og erhvervsliv, så er den private det for
en udvalgt gruppe af kunder og potentielle
kunder. Og det giver en anden tilgang til
kommunikationen. Private virksomheder
var vi da også enige om at markedsføre samar-
bejdet – blandt andet i lokalaviser og fagblade
og ved at fortælle om det på konferencer med
mere.
I HedeDanmark er kommunikationsdirektør
Anders Lehmann meget bevidst om, at de som
privat spiller skal kende deres besøgstid.
- I en udbudsrunde skal vi naturligvis ikke
kommunikere noget som helst, vi skal ikke
mudre billedet, men når vi har vundet opgaven,
er det vigtigt, at vi er hurtigt på banen med en
strategi for, hvordan vi vil kommunikere. Vores
erfaring er helt klart, at de projekter, der forløber
bedst, er de projekter, hvor kommunens og
HedeDanmarks kommunikation er tænkt ind
fra starten. At vi er enige om budskaber, har en
klar ansvarsfordeling og en fælles forståelse for
kommunikationsopgaven. I Favrskovs tilfælde
er det lykkedes til fulde, lyder det fra kommuni-
kationsdirektøren, der også er helt bevidst om
den politiske virkelighed, Favrskov Kommune er
en del af.
fælles offensiv kommunikationsstrategi. Det var
Favrskov ikke helt enig i.
- Vi befi nder os i en politisk arena. Og når en
del af byrådet er grundlæggende uenige i, at
vi overhovedet udliciterer opgaven, skal vi ikke
ud at fortælle om alt det gode i samarbejdet,
før vi er sikre på, at vi kan dokumentere suc-
cesen. Derimod vil vi meget gerne være med
til at fortælle, hvilke forandringer samarbejdet
betyder for borgerne. Udfordringen ligger i at
fi nde balancen mellem at blive spændt for en
markedsføringsvogn og samtidig samarbejde
omkring vores fælles interesser i en effektiv
kommunikation, siger Lars Clement, direktør for
Teknik og Kultur i Favrskov Kommune
Mere enige end uenige
Han understreger, at kommunikationssamarbej-
det er forløbet smertefrit. Efter at have afstemt
forventninger, forstås.
- Vi er nok mere forsigtige, end de er, men
helt generelt mener jeg, at vi har fl ere fælles
end modstridende interesser omkring kommuni-
kation og markedsføring. Da vi nåede etårsdagen,
22/23
I et hvilket som helst kommunikationssamarbejde gør du klogt i at skrive dig de her to
pointer bag øret:
Hav en klar ansvarsfordeling og lav Q&A’s.
- Når en borger henvender sig og siger, at hans mor er faldet på fortovet, fordi han
mener, at der ikke var saltet, er det vigtigt, at vi ved, hvem der svarer hvad, hvor hurtigt
vi gør det og i hvilken tone. Og så selvfølgelig at vi kan dokumentere, at vi har saltet på
stedet kl. 04.37, og derfor kan leve op til det, aftalen lyder på, pointerer Anders Lehmann,
HedeDanmark.
Lars Clement og John Pedersen er meget enige. John Pedersen understreger desuden
vigtigheden af Q&A’s.
- Hvad siger vi for eksempel, når vi bliver spurgt, hvorfor de ældre på plejecentret nu
kun får én ret mad, i stedet for de tidligere to. Det skal der være et enslydende svar på.
Hvem siger hvad, hvornår og i hvilken tone?
Vi er mere forsigtige, end de erForandring kræver kommunikation
Tag bare de førnævnte fodboldbaner. Da kom-
munen selv slog græsset, sørgede de for at
fl ytte fodboldmålene, men da opgaven blev
sendt i udbud, var det forudsat, at klubbens
frivillige ordnede det.
- For kommunen handler det om at få løst
opgaven lige så godt, hvis ikke bedre, til de
samme penge. Og i det her tilfælde er det derfor
afgørende, om vi skal have én eller to mand ud
med græsslåmaskinen. En af kommunikations-
opgaverne består derfor i at fortælle klubbens
frivillige, at de selv skal fl ytte målene, og hvorfor.
Når vi samarbejder med en offentlig udbyder,
skal vi helt ud til den enkelte borger med så
konkret information som muligt. Så vi holder
møder med de lokale idrætsklubber og fortæller,
at vores medarbejdere kører uden om målene,
hvis ikke de bliver fl yttet. Desuden inviterer vi til
evalueringsmøder for at fi nde ud af, hvad vi kan
gøre bedre i næste sæson, siger Anders.
Interessenter er der nok af i et offentligt-privat
samarbejde. Også fordi den private virksomhed
typisk overtager medarbejdere fra kommunen.
- Forandringer kræver typisk meget kom-
munikation. Og når et offentligt-privat samar-
bejde bliver etableret, medfører det ofte store
forandringer. Både for borgere og medarbejdere.
I den her sammenhæng overtog vi 42 medar-
kommunikerer ofte mere prioriteret og fokuseret
på de fordele, der er for kunden. Prøv bare at
lægge mærke til stil og tone på et privat website
sammenlignet med et offentligt, siger John.
Desuden har den private virksomhed ofte in-
teresse i hurtigt at markedsføre samarbejdet og
gevinsterne ved det, mens det offentlige har en
håndfuld hensyn, de først skal tage. Udvalgsinteres-
ser, byråd, borgmestre, der griber ind, og så videre.
- Offentlige medarbejdere har en politisk
virkelighed at navigere i. Og derfor er kommu-
nikationen ind imellem nødt til at være mere
overordnet, så den rammer mange og ikke en
bestemt målgruppe. I det private vil man måske
synes, at kommunikationen er mudret og for lidt
konkret, mener John.
Mange kommuner er da bevidste om at kommunikere konsekvenser for den enkelte borger?- Ja, det er rigtigt, men du kan sige, at der ofte er
fl ere skridt derhen, end der vil være i det private.
Tilsvarende skal den offentlige medarbejder
respektere, at der er en økonomisk logik på den
anden side af bordet, og at det kan betyde no-
get for, hvor mange timer man kan bruge, hvilke
medier, med mere.
- For eksempel kan det være, at man som en
del af kommunikationen overvejer at investere
i en app. Og her vil den private medarbejder ty-
pisk tænke i, hvad app’en gør for virksomhedens
kunder, om det er noget, de tjener penge på,
mens den offentlige har mere fokus på digitali-
sering og tilgængelighed.
Vær klar til åbenhed og bevågenhed
Hvor hurtig man er til at reagere, kan også være
en parameter, der adskiller det private kommuni-
kationsarbejde fra det offentlige.
- Private virksomheder er typisk hurtige i situa-
tioner, hvor det handler om strategiskift eller om
at gribe en unik mulighed i markedet. Omvendt
er offentlige instanser ofte hurtigst, når det
handler om at reagere i krisesituationer. De er
vant til den konstante bevågenhed, påpeger
John og tilføjer, at det naturligvis afhænger af,
hvilken virksomhed vi taler om.
For ja, står der Danske Bank på brevpapiret, er
mennesker og mediers øjne i nakken naturligvis
hverdagskost, men for Dan Dryer (dem, der laver
automater til at tørre dine hænder på et offentligt
toilet) kan det være en ny verden, der åbner sig.
Og med bevågenhed følger åbenhed – eller er
det omvendt? Ord som høring, journaler, aktind-
sigt, ombudsmand og borgerinddragelse er helt
almindelige i den offentlige verden.
- Det er jo vores alle sammens penge, det of-
fentlige bruger, og derfor er der et naturligt krav
om åbenhed. Og også om at inddrage borgerne
i beslutningerne. Så hvor det i det private ofte
handler om at lytte til kunden og tilpasse sig
kundens krav, er borgerinddragelse kodeordet i
det offentlige. Og det er ikke nødvendigvis det
samme. I den private verden kan virksomheden
vælge at lytte til kunden eller lade være. I det
offentlige har borgerne reelt indfl ydelse, og det
er vigtigt at gøre sig klart, inden man åbner for
posen, så at sige.
bejdere, og det giver i sig selv anledning til et
vigtigt stykke kommunikationsarbejde. Vi er
meget bevidste om, at vi på mange måder er
kommunens ansigt udadtil.
HurtiglæsningMange mennesker læser altid højt for sig selv inden i hovedet. De hører hvert ord. Men det er der ingen grund til. Medmindre du læser lyrik, er det en god ide at slukke for den indre stemme mens du læser. Det øger nemlig læsehastighed og koncentration betydeligt.
Dato 18.-19. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Lars ByrielPris 5.495 kr. ekskl. moms
Journalistisk fortælleteknikAt blive forstået er afgørende for alle som beskæf-tiger sig med formidling. Uanset hvor vigtigt og interessant et budskab er, skal modtageren kunne se dets relevans for at forstå det. Fra den journalistiske værktøjskasse får du en række redskaber som gør en forskel, med bevidst brug af bl.a. vinkling, spørgeteknik, struktur, identifikation og fascination i formidlingen.
Dato 18. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Kurt StrandPris 3.995 kr. ekskl. moms
Brush up your written EnglishRigtig mange bruger engelsk som arbejdssprog, og mange klarer sig fint selv om de ikke på papiret har formelle kompetencer i skriftligt engelsk. På dette kursus får du skærpet din sproglige bevidsthed og lært at argumentere bedre end ”Jamen jeg synes altså det lyder mere engelsk at sige sådan.”
Dato 11.-12. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Lis SandPris 6.995 kr. ekskl. moms
Engelsk grammatik – for viderekomnePå dette kursus bliver du præsenteret for komplekse sætninger og grammatik ud over sætningsgrænsen. Færdigheder inden for disse to emner vil nemlig gøre dig i stand til at strukturere din tekst på en hensigtsmæssig måde.
Dato 6.-7. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Liselotte HjulmandPris 6.995 kr. ekskl. moms
Engelsk korrekturlæsningMange danskere læser og skriver dagligt tekster på engelsk. Foruden de fejl som også indfødte kan begå, har danske begreber og sætningsmønstre let ved at snige sig ind i vores engelske tekster. På dette kursus får du udviklet dit talent for at rette fejl og fange tvivlsomme formuleringer i engelske tekster.
Dato 11.-12. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, København
Dato 30.-31. oktober (09.00-16.00)Sted Scandic Plaza Århus
Underviser Henrik GottliebPris 6.995 kr. ekskl. moms
Speed reading – an essential skillPrioritising written information is one skill, and reading the rest as fast as possible while retaining comprehension is another. In this course, you will learn some easy-to-use methods that will accelerate your learning capabilities. You will be able to absorb books, articles, reports and e-mails faster, and learn to read at up to four times your current speed.
Dato 28.-29. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Mads BrøbechPris 5.495 kr. ekskl. moms
Notat- og referatteknik Er du en af dem der skriver og skriver – og alligevel ikke altid får det vigtigste med på papir eller skærm? Synes du det er svært at tage notater og at omsætte notaterne til et referat? Er du i tvivl om hvorvidt du skal vælge nutid eller datid, og har du problemer med passiver og med abstrakt sprog i dine referater? Så er dette kursus noget for dig.
Dato 30.-31. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Mariann Bach NielsenPris 6.995 kr. ekskl. moms
Skriv klart, forståeligt og professioneltNår vi skal skrive professionelt, handler det først og fremmest om at sikre sig at modtageren både læser og forstår budskabet. Det kan imidlertid være en stor udfordring at skrive gode tekster. På dette kursus vendes teksterne på hovedet og rystes godt igennem for at få de signaler frem som viser hvem afsenderen er, og hvad afsenderen står for.
Dato 9.-10. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Tina ReichsteinPris 6.995 kr. ekskl. moms
Er du sprogligt opdateret?
Du er sikkert vant til at opdatere et og andet. Det ene øjeblik er det Windows eller et virusprogram – det andet øjeblik en app på din smart-phone. Ordbøgerne er sikkert heller ikke de samme som dem du havde i gymnasiet. Men hvad med dig selv? Er du blevet opdateret?
Sprog er jo i konstant forandring, og reglerne ændrer sig tilsvarende. Det er nødvendigt at følge med.
Vi har de kurser og uddannelser du har brug for for at følge med og blive endnu dygtigere. Se et udpluk af efterårets tilbud her på siden.
Læs mere og meld dig til på
sprogseminar.dkeller kontakt os på tlf. 3888 0912 eller [email protected]
Dansk korrekturlæser- uddannelse – grundlæggendeKøbenhavn 10 halve dage, start 9. oktoberKøbenhavn 5 hele dage, start 9. oktober
Dansk korrekturlæser-uddannelse – videregåendeKøbenhavn 5 hele dage, start 10. oktober
WebjournalistuddannelseKøbenhavn 5 hele dage, start 8. oktober
Engelsk korrekturlæser-uddannelseKøbenhavn 5 hele dage, start 2. oktoberÅrhus 5 hele dage, start 7. oktober
Pris pr. uddannelse:19.500 kr. ekskl. moms
Læs mere, og meld dig til på
sprogseminar.dk
sprogseminar.dk, facebook.com/sprognetvaerket
1149_Annonce KOM-magasinet_460x290mm_JH.indd 1 09/09/13 15.07
43
HurtiglæsningMange mennesker læser altid højt for sig selv inden i hovedet. De hører hvert ord. Men det er der ingen grund til. Medmindre du læser lyrik, er det en god ide at slukke for den indre stemme mens du læser. Det øger nemlig læsehastighed og koncentration betydeligt.
Dato 18.-19. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Lars ByrielPris 5.495 kr. ekskl. moms
Journalistisk fortælleteknikAt blive forstået er afgørende for alle som beskæf-tiger sig med formidling. Uanset hvor vigtigt og interessant et budskab er, skal modtageren kunne se dets relevans for at forstå det. Fra den journalistiske værktøjskasse får du en række redskaber som gør en forskel, med bevidst brug af bl.a. vinkling, spørgeteknik, struktur, identifikation og fascination i formidlingen.
Dato 18. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Kurt StrandPris 3.995 kr. ekskl. moms
Brush up your written EnglishRigtig mange bruger engelsk som arbejdssprog, og mange klarer sig fint selv om de ikke på papiret har formelle kompetencer i skriftligt engelsk. På dette kursus får du skærpet din sproglige bevidsthed og lært at argumentere bedre end ”Jamen jeg synes altså det lyder mere engelsk at sige sådan.”
Dato 11.-12. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Lis SandPris 6.995 kr. ekskl. moms
Engelsk grammatik – for viderekomnePå dette kursus bliver du præsenteret for komplekse sætninger og grammatik ud over sætningsgrænsen. Færdigheder inden for disse to emner vil nemlig gøre dig i stand til at strukturere din tekst på en hensigtsmæssig måde.
Dato 6.-7. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Liselotte HjulmandPris 6.995 kr. ekskl. moms
Engelsk korrekturlæsningMange danskere læser og skriver dagligt tekster på engelsk. Foruden de fejl som også indfødte kan begå, har danske begreber og sætningsmønstre let ved at snige sig ind i vores engelske tekster. På dette kursus får du udviklet dit talent for at rette fejl og fange tvivlsomme formuleringer i engelske tekster.
Dato 11.-12. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, København
Dato 30.-31. oktober (09.00-16.00)Sted Scandic Plaza Århus
Underviser Henrik GottliebPris 6.995 kr. ekskl. moms
Speed reading – an essential skillPrioritising written information is one skill, and reading the rest as fast as possible while retaining comprehension is another. In this course, you will learn some easy-to-use methods that will accelerate your learning capabilities. You will be able to absorb books, articles, reports and e-mails faster, and learn to read at up to four times your current speed.
Dato 28.-29. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Mads BrøbechPris 5.495 kr. ekskl. moms
Notat- og referatteknik Er du en af dem der skriver og skriver – og alligevel ikke altid får det vigtigste med på papir eller skærm? Synes du det er svært at tage notater og at omsætte notaterne til et referat? Er du i tvivl om hvorvidt du skal vælge nutid eller datid, og har du problemer med passiver og med abstrakt sprog i dine referater? Så er dette kursus noget for dig.
Dato 30.-31. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Mariann Bach NielsenPris 6.995 kr. ekskl. moms
Skriv klart, forståeligt og professioneltNår vi skal skrive professionelt, handler det først og fremmest om at sikre sig at modtageren både læser og forstår budskabet. Det kan imidlertid være en stor udfordring at skrive gode tekster. På dette kursus vendes teksterne på hovedet og rystes godt igennem for at få de signaler frem som viser hvem afsenderen er, og hvad afsenderen står for.
Dato 9.-10. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Tina ReichsteinPris 6.995 kr. ekskl. moms
Er du sprogligt opdateret?
Du er sikkert vant til at opdatere et og andet. Det ene øjeblik er det Windows eller et virusprogram – det andet øjeblik en app på din smart-phone. Ordbøgerne er sikkert heller ikke de samme som dem du havde i gymnasiet. Men hvad med dig selv? Er du blevet opdateret?
Sprog er jo i konstant forandring, og reglerne ændrer sig tilsvarende. Det er nødvendigt at følge med.
Vi har de kurser og uddannelser du har brug for for at følge med og blive endnu dygtigere. Se et udpluk af efterårets tilbud her på siden.
Læs mere og meld dig til på
sprogseminar.dkeller kontakt os på tlf. 3888 0912 eller [email protected]
Dansk korrekturlæser- uddannelse – grundlæggendeKøbenhavn 10 halve dage, start 9. oktoberKøbenhavn 5 hele dage, start 9. oktober
Dansk korrekturlæser-uddannelse – videregåendeKøbenhavn 5 hele dage, start 10. oktober
WebjournalistuddannelseKøbenhavn 5 hele dage, start 8. oktober
Engelsk korrekturlæser-uddannelseKøbenhavn 5 hele dage, start 2. oktoberÅrhus 5 hele dage, start 7. oktober
Pris pr. uddannelse:19.500 kr. ekskl. moms
Læs mere, og meld dig til på
sprogseminar.dk
sprogseminar.dk, facebook.com/sprognetvaerket
1149_Annonce KOM-magasinet_460x290mm_JH.indd 1 09/09/13 15.07
Kommunikation og journalistik
Tekst / Assia AwadIllustration / Maj Ribergård
26/27
Hader journalister pressemedarbejdere?
Afslag og manglende respons fra journalister kan give selv den mest hårdhudede pressemedarbejder en følelse af at være kilde til mere frustration end inspiration. Men er den følelse funderet i virkeligheden?
fem gode råd om pressekontakt
• Mangejournalistergivergernecitatertilgennemsyn,menkunforatfaktuellefejl
kan rettes. Lad være med at omskrive artiklen, selvom du mener, du har nogle bedre
formuleringer i ærmet. Den slags bliver aldrig modtaget med kyshånd, tværtimod.
• Værforberedtpå,athvisduikkevilgiveadgangtilenbestemtkilde,betyderdetikke,
at journalisten ikke finder en anden måde at få kilden i tale på. Det er hans/hendes job.
Lad være med at tage det personligt.
• Tillideretstærktkortatsiddeindemedsomkommunikationsmedarbejder.Ladvære
med at bryde den ved ikke at holde, hvad du lover, eller forsøge at snyde journalisten.
• Kenddetmedie/denjournalist,somduforsøgeratpitcheenhistorietil.
• Timingeralt.Kendmedietsarbejdsrytme.Magasinerogugebladearbejdertypisken
til to måneder forud, så du skal være ude i god tid, når du skal afsætte en historie.
Internettet vrimler med lister over grunde til, at
journalister hader pressemedarbejdere, og hvis
man googler ”journalists hate” er første forslag,
der kommer frem, ”PR people”. Som kommu-
nikatør kan man nogle gange sidde med en na-
gende mistanke om, at man bliver opfattet mere
som et irritationsmoment på landets redaktioner
end som en samarbejdspartner. Specielt på
dagene, hvor afslagene står i kø, selvom man
sidder med en helt fantastisk historie, som
journalisterne burde falde over hinanden for at få
lov til at bringe.
Pr- og kommunikationsrådgiver Regine Wowk
besluttede sig for at søge svar, så hun sendte
en e-mail med emnelinjen ”Hvad irriterer dig
mest ved pr-folk, som henvender sig til dig?”
til en håndfuld journalister og redaktører. Såvel
svarhastighed som svarprocent overraskede
hende. Indenfor en time havde alle undtaget
én svaret tilbage. Flere af svarene blev indledt
med forsikringer om, at samarbejdet med pres-
semedarbejdere ikke var så ringe endda. Men
klagerne stod i kø: Pr-medarbejdere, der ikke har
sat sig ordentligt ind i det stofområde og den
type historier, journalisten arbejder med, løfter,
der ikke bliver overholdt, og manglende forstå-
else for det enkelte medies arbejdsrytme.
Svarene overraskede Regine Wowk en smule.
- Det, der overraskede mig, var, hvor mange
pr-folk, som stadig er nybegyndere. Så selvom
der er mange dygtige pr-folk derude, kunne man
tydeligt høre, at der er mange, som stadig er
ved at lære det, og som laver de helt gængse
begynderfejl, forklarer hun.
Hendes konklusion på den lille rundspørge
blev: Nej, journalister hader ikke pr-medarbejde-
re, men de hader dem, som ikke gør sig umage.
Bryd ikke tilliden
Per Thiemann, der er erhvervsjournalist på
Politiken, har generelt et glimrende forhold til
pressemedarbejdere, men der er undtagelser. En
ting, han ikke bryder sig om, er, når en kommu-
nikationsmedarbejder bryder hans tillid. Som da
en organisation henvendte sig med en undersø-
gelse, de havde lavet om danskernes holdning til
flygtninge og indvandrere. Resultaterne adskilte
sig væsentligt fra lignende undersøgelser, så Per
Thiemann bad om at få undersøgelsen tilsendt.
- Det viste sig, at respondenterne i under-
søgelsen kun kunne få lov til at svare, at de
var positivt indstillede for flere indvandrere/
flygtninge i Danmark, eller også kunne de svare
”ved ikke.” Det var ikke muligt at svare noget
negativt, altså at man ikke var interesseret i fl ere
indvandrere/fl ygtninge. Da jeg henvendte mig til
pressemedarbejderen, var reaktionen ikke at gå
ind i metoden bag undersøgelsen, men i stedet
for at sige: ”så går jeg bare videre til et andet
medie med den, hvis du ikke kan lide den.”
Min reaktion var, jamen, så har jeg mere lyst
til at skrive, at I har lavet en undersøgelse, der
enten er forkert, eller hvor I har forsøgt at mani-
pulere, fortæller han.
Per Thiemann har også oplevet, at organisatio-
ner prøver at genopdyrke nye historier på gamle
tal. Det vil sige, at de tager det samme datama-
teriale, og så omskriver de den pressemedde-
lelse, der er rundt om tallene, for at give dem en
tur mere i mediemøllen.
- Det gør de velvidende, at vi nogle gange
har så travlt, at vi ikke altid opdager det. Da det
gik op for os, at vi var lige var ved at bringe en
historie, vi havde bragt før, reagerede vi med
frustration og sagde til organisationen, at det
måtte de sørme ikke gøre en anden gang, men
kommunikationsfolkenes reaktion var, at går
den, så går den, beretter han.
Hoveddøren
Journalist på Dagens Medicin, Anders Heissel,
er fl ere gange om ugen i kontakt med kom-
munikationsfolk i alt fra kommuner, regioner og
ministerier til organisationer. Der er blevet fl ere
kommunikatører, og de er blevet klart mere
styrende, end de har været tidligere, siger han.
Det sidste kan godt irritere ham.
Som oftest bruger han dem som hoveddør ind
til den information eller kilde, som han gerne vil
snakke med.
- Pressemedarbejdere kan blive for styrende
langt ned i detaljer, hvor de vil høre, hvad jeg vil
spørge kilden om, så de kan klæde ham/hende
så godt som muligt på. Men nogle gange har jeg
spørgsmål og informationer i ærmet, som jeg
ikke vil have, at kilden skal høre, fordi det kan
fl ytte mit interview og mit fokus i interviewet.
Jeg skal nok give vedkommende oplysningerne,
men jeg vil bare helst selv gøre det, og hvis de
så har brug for at undersøge nærmere, så må
de vende tilbage, men rent interviewteknisk vil
det ødelægge noget, hvis jeg lægger alt frem,
forklarer han.
Nogle gange oplever Anders Heissel også, at
kommunikationsarbejdere ikke forstår, at han
går andre veje for at få sin information.
- Mit job er at skaffe de rigtige informationer
og så mange som overhovedet muligt. Hvis jeg
ikke kan få den information ved at tale med en
kommunikationsmedarbejder, så er jeg nødt til
at gå andre veje. Jeg vil jo ikke bare spise mig af
med beskeder om, at den rapport ikke er færdig
endnu, eller den vil vi ikke udlevere. Så prøver
jeg at gå ind af bagindgangen, og så sker det,
at pressemedarbejderen bliver sur, men jeg gør
bare mit job. De kunne have undgået den situa-
tion fra start af, hvis de havde givet lidt mere,
for eksempel en del af rapporten, siger Anders
Heissel.
Mere negativ indstilling
Teddy Gehrke kender såvel medie- som kom-
munikationsbranchen ganske godt. I 16 år
arbejdede han som journalist først på Jydske
Tidende, siden JydskeVestkysten. Siden 2004
har han været selvstændig i sit eget kom-
munikationsbureau, Mediaset. Han mener, at
indstillingen blandt journalister til kommunika-
tionsmedarbejdere er blevet mere negativ de
seneste 10 år, i takt med at antallet er eksplode-
ret, og kommunikatørerne er blevet langt mere
styrende og offensive.
- Da jeg var journalist, var der kun ganske få
kommunikationsfolk, så når en administrerende
direktør var på rejse i Kina i tre uger, ja, så gik
der tre uger inden journalisten kunne få svar på
sit spørgsmål. Hverken sygehuse eller kom-
muner havde kommunikationsfolk. Antallet er
vokset helt enormt de seneste 10 år, og det
er måske derfor, det kan virke så irriterende at
have med kommunikationsfolk at gøre. Da jeg
var nyhedsreporter, hed det en informations-
medarbejder. I dag hedder det kommunikations-
konsulent, og det ord rummer utroligt meget.
For hvor en informationsmedarbejder blot er
en, der hjælper pressen, så er kommunikations-
konsulenten virksomhedens repræsentant, som
kun hjælper medierne i det omfang, han selv
synes, han kan se en fordel i eller skal begrænse
skaden, forklarer Teddy Gehrke.
2928/29
Nu har KS sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.
Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KS.
Ring til Lån & Spar på 3378 1970 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.
Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.
Du kan også læse mere om billån på ksbank.dk Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.
i samarbejde med
Lån
& S
par
Ban
k A
/S, H
øjb
ro P
lad
s 9
-11,
120
0 K
øb
enh
avn
K, C
vr.n
r. 13
53
85
30
Kan du spare penge på dit billån?
Billån, kun4,45%*variabel rente
Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.168 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,61 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.280 kr. Samlede renter i perioden 50.310 kr. Tilbagebetaling i alt 260.090 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. august 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.
KS_130812_Bil_230x290.indd 1 16/08/13 12.07
VALG I KS 2013Tekst / Anne Nimb
Da fristen for opstilling af lister til repræsen-
tantskabet i KS udløb 15. september, var der i
alt fire lister, der meldte sig klar. Det var Nyt KS,
Offentligt Ansatte og så to seniorlister. Antallet
af kandidater for Nyt KS og Offentlig Ansatte
passer med det antal pladser, der er i Repræ-
sentantskabet, så der bliver ikke valg for de
erhvervsaktive medlemmer.
Valg i KS 2013I november skal det nye Repræsentantskab i KS træde sammen. To lister med erhvervsaktive er klar allerede nu, men der skal være kampvalg for seniorerne, der har én plads i Repræsentantskabet. Ingen studenterliste i år.
Men når seniorerne har to lister, så skal de til
valg, og det kommer til at foregå fra 15.–31.
oktober. Seniorerne får direkte besked om, hvor-
dan det kommer til at foregå i god tid inden.
En ung studerende, Cecilie Risager Peder-
sen, fra Aarhus, forsøgte at samle stillere til en
studenterliste, men det lykkedes ikke, så der
kommer ingen studerende i Repræsentantska-
bet i denne omgang.
Nyt KS har opstillet 28 kandidater, deriblandt
KS-formand Per Lindegaard Hjorth, mens
Offentligt Ansatte består af fire kandidater,
deriblandt HB-medlem Bibiana Paluszewska.
Listerne præsenterer sig selv på de følgende
sider her i bladet.
Hvad gør repræsentantskabet?
Repræsentantskabet er Kommunikation og
Sprogs højeste myndighed. De 42 repræsen-
tanter mødes to gange årligt for at debattere
de spørgsmål, der er af væsentlig betydning for
medlemmerne.
En væsentlig opgave for repræsentantskabet
er hvert andet år at vælge formand og medlem-
mer til forbundets hovedbestyrelse. Det skal ske
på det kommende repræsentantskabsmøde,
som afholdes 9. november.
Formanden og hovedbestyrelsen varetager
den daglige ledelse af forbundet mellem repræ-
sentantskabsmøderne. Repræsentantskabet
vedtager, hvilke emner forbundet skal beskæf-
tige sig med, og hvilke holdninger forbundet skal
lægge til grund i sit arbejde. Repræsentantska-
bet fastsætter desuden det generelle aktivitets-
niveau samt kontingent og godkender budgetter
og regnskaber.
Kampvalg for seniorerneSeniorerne i KS skal til valg, idet vi har to kandidater, der med hver deres liste stiller op til valget til Repræsentant- skabet.
To mangeårige KS-medlemmer ønsker begge at få den ene plads, der
er til seniorer i KS’ Repræsentantskab. Derfor bliver der kampvalg, og det
betyder, at seniormedlemmerne i perioden 15.-31. oktober skal stemme
om, hvem der skal ind i Repræsentantskabet.
Seniorerne i KS er gruppen af medlemmer, der har forladt arbejdsmar-
kedet, men som fortsat ønsker at have tilknytning til forbundet.
Alle seniorerne får særskilt og direkte besked om valget og om, hvordan
de skal stemme, når tiden nærmer sig. Samtidig får de også en nærmere
præsentation af de to kandidater:
Gitte Nielsen, som har været medlem af KS’ hovedbestyrelse siden
2003 og træder ud i forbindelse med dette valg, og Lis Bymark, som har
været seniormedlem af Repræsentantskabet de seneste to år. Lis var i 20
år formand for den tidligere Frederiksborg Amtskreds.
RepræsentantskabsmødeKS holder repræsentantskabsmøde med efterfølgende temadebat den 9. november 2013 i KS’ lokaler den 9. november 2013 fra kl. 11-13.
Dagsordenen er i henhold til vedtægten som følger:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Indkomne forslag
4. Vedtagelse af budget
5. Valg af forbundsformand
6. Valg af seks medlemmer til hovedbestyrelsen
7. Valg af tre suppleanter til hovedbestyrelsen
8. Valg af to kritiske revisorer
9. Valg af en kritisk revisorsuppleant
10. Valg af statsautoriseret revisor
11. Fastsættelse af honorarer og vederlag til tillidsvalgte
12. Eventuelt
Hvis du har forslag til behandling på repræsentantskabsmødet, skal for-
slaget sendes ind senest tre uger før mødet til konsulent Kirsten Olsen
på mail:[email protected].
Du er velkommen til at deltage i repræsentantskabsmødet og temade-
batten som gæst. Tilmelding til direktør John Stolberg på mail:
Lis Bymark
Gitte Nielsen
30/31
VALG I KS 2013
Nyt KS vil udvikle KS som den moderne fagforening, der sikrer dig relevante tilbud. KS skal være din livline på arbejdsmarkedet. KS skal være din spar-ringspartner og tilbyde dig de ydelser, du har brug for i relation til dit fag, dit studium, dit job eller seniortilværelse. KS skal være garanten for din faglige udvikling, tilbyde netværk, juridisk bistand og vejledning om løn- og ansæt-telsesforhold.
- Listen, der forener alle medlemmer af KS
Nyt KS
4. Marianne Karlson, 54 år, direktionssekretærKS skal være min professionelle samarbejds- og sparringspartner. Fra KS forventer jeg at modtage informationer og viden, der er relevant i relation til mit professionelle liv. Jeg tænker i den forbindelse på regler i overenskomster og love om barsel, ferie, efterløn, ansættelsesvilkår i min branche og så videre. For mig er det også vigtigt at vide, at KS kan hjælpe mig med jobsøgning og karriererådgivning, hvis det skulle være nødvendigt. Og så synes jeg faktisk, at det er rart at kunne få billige forsikringer gennem KS.
Nyt KS er en bred liste, der vægter åbenhed og mangfoldighed højt. Kandidaterne på Nyt KS skal afspejle medlemmerne af KS. Kandidaterne på Nyt KS kommer fra alle dele af KS’ faglige område og medlemskreds med hensyn til uddannelse, alder, ansættelse, køn, geografi og så videre.
Læs mere om listen og alle kandidater på www.kommunikationogsprog.dk/liste-nyt-ks
Har du spørgsmål til Nyt KS, er du velkommen til at kontakte Nyt KS direkte:Per Lindegaard Hjorth, [email protected] eller 40 61 69 82.
Nyt KS vil arbejde for et KS, der er kendetegnet ved faglighed, nærhed, dynamik og professionalisme.
1. Mads Noer Hvidberg, 28 år, arbejdssøgendeFor mig er det vigtigt, at KS er en organisation, hvor jeg har mulighed for at dyrke min egen specielle faglighed. Jeg lægger også vægt på at høre og lære om andre medlemmers faglighed. Det kan være til forskellige arrangementer om alt lige fra sprogteknologiske værktø-jer, InDesign, elevatortalen, strategisk kommunikation til mere jobre-laterede emner om lønforhandling, jobsøgning og så videre. KOM magasinet giver mig også mulighed for faglig fordybelse.
3. Maiken Møller, 34 år, udviklingskonsulentDet, jeg godt kan lide ved KS, er specielt, at det er en moderne og dynamisk organisation. KS tilbyder mig en masse relevante arrangementer, som oven i købet er gratis. KS påvirker vores uddannelser, så de hele tiden udvikles og tilpasses de krav, som offentlige og private virksomheder stiller til løsning af kommunikations- og sprogopgaver. Desuden forsøger KS at påvirke de poli-tiske beslutningstagere, så der skabes optimale rammer for vores arbejdsvilkår og anstændige vilkår for de med-lemmer, der rammes af ledighed.
2. Helene Borgen Markussen, 45 år, Test & Documentation SpecialistKS skal skabe den nødvendige nærhed mellem forbundet og mig, så jeg kan få den hjælp, jeg har behov for i min aktuelle situation. Det kan jeg i dag, da forbundets medarbejdere kender min uddannelse og mit arbejdsmarked. Jeg behøver ikke forklare noget, når jeg har behov for hjælp i relation til en ansæt-telseskontrakt, en opsigelse, eller hvis jeg har brug for at drøfte det psykiske arbejdsmiljø på min arbejdsplads. Jeg har altid oplevet at blive taget alvorligt, når jeg har henvendt mig til KS for at få hjælp eller et godt råd.
Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog
VALG I KS 2013
Listen ”Offentligt ansatte” er listen for dig, som er ansat i den offentlige sektor i Danmark. Måske arbej-der du på et sygehus, et universitet, en skole eller noget helt andet.
Formålet med listen er at sikre, at offentligt ansattes behov og faglige udfordringer til stadighed er repræsenteret i KS’ ledelse.
Det er vigtigt, at KS er på banen under overenskomstforhandlingerne og både lokalt og nationalt sørger for at bevare og fremme medlemmernes interesser. Men det at være offentligt ansat drejer sig om mere end overenskomstforhandlingerne hvert andet eller tredje år. Det handler om at være en aktiv medspiller i et samfund, hvor man dagligt mødes af krav fra både borgere og andre instanser, som kræ-ver et solidt fagligt fundament, og vi har derfor brug for en fagforening, som forstår forholdene og følger udviklingen i den offentlige sektor.
Ligeledes er det offentliges arbejds- og lønforhold af stor betydning for udviklingen på resten af ar-bejdsmarkedet, da der jo er tradition for, at private arbejdsgivere i vid udstrækning skeler til de offentlige overenskomster i forhold omkring ferie, barnets sygedage, barselsorlov og så videre. Derfor har de of-fentlige overenskomster betydning, ikke kun for de offentligt ansatte, men for samfundet som helhed.
Også enkeltsager er af stor betydning for offentligt ansatte. Derfor skal der til hver en tid sidde offentligt ansatte i KS’ repræsentantskab, så disse enkeltsager bliver behandlet.
Listen ”Offentligt ansatte” er en åben liste, hvor vi inviterer alle offentligt ansatte til at være med enten som opstillet, stiller eller støtte. Listen har ikke et fuldt færdigt program, da vi ønsker at afspejle de of-fentligt ansattes behov her og nu.
Med venlig hilsenStifter og opstillede på listen ”Offentligt ansatte”
Bibiana PaluszewskaAarhus Universitet, Institut for ØkonomiMedlem af KS hovedbestyrelse siden 2009, medlem af KS’ forhandlingsudvalg for offentligt ansatte, tillidsrepræsentant for KS-medlemmerne på Aarhus Universitet samt formand for Klubben på AU
Marie Louise Bro PoldAarhus Universitet, Institut for ØkonomiMedlem af bestyrelsen i Klubben på AU, medlem af regionsbestyrelsen for Region MidtjyllandTidligere medlem af hovedbestyrelsen, tidligere formand for klubben på Århus Sygehus
Claus Gravgaard SørensenForsvarets EfterretningstjenesteMedlem af KS’ forhandlingsudvalg for offentligt ansatte
Ellis Wagner JohansenRytmisk MusikkonservatoriumFormand for KUM-klubben, medlem af KS’ forhandlingsudvalg for offentligt ansatte
Har du spørgsmål til Offentligt Ansatte, er du velkommen til at kontakte Bibiana Paluszewska på 8942 1571 eller [email protected]
Offentligt ansatte
32/33
Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog
Rabat på alle kurserDe tilbud, der ligger i efteruddannelseskalende-
ren, er kun et lille udsnit af de mange kurser, du
som medlem af KS har mulighed for at tilmelde
dig. Du får rabat på alle ordinære, åbne kurser
hos vores samarbejdspartnere. Besøg deres
hjemmesider for at finde flere relevante tilbud
med rabat. Rabatten får du ved at oplyse, at du
er medlem af KS, når du tilmelder dig. Her på
siden er blot et lille udsnit af kurserne.
KS Online efteruddannelseKommunikation og Sprog kan nu tilbyde alle
medlemmer gratis adgang til en række online
efteruddannelseskurser. Der er åbent 24-7, så
det er op til dig, hvornår du vil uddanne dig.
Kurserne er opbygget, så de passer til den en-
keltes måde at tilegne sig viden på. Der er både
tekst, film, illustrationer og opgaver, som du
kan arbejde med helt i dit eget tempo. Du kan
få adgang til disse kurser: Sociale medier 1 &
2, MS Excel 2010, MS Word 2010, MS Power-
Point 2010, MS Outlook 2010, MS Office 2007,
Windows 7, Windows Vista, Dokumenter med
Google Docs, Regneark med Google Docs. Log
på via hjemmesiden.
Danske SprogseminarerEngelsk grammatik – for viderekomne
En tekst siger meget om den person, der har
skrevet den, og du er naturligvis interesseret i,
at den giver det rette indtryk af dig. Derfor kan
du med fordel deltage i dette kursus, hvor du
vil blive præsenteret for komplekse sætnin-
ger og grammatik ud over sætningsgrænsen.
Færdigheder inden for disse to emner vil nemlig
gøre dig i stand til at strukturere din tekst på
en hensigtsmæssig måde. Kurset henvender
sig til for eksempel translatører, oversættere,
sekretærer og tekstforfattere der arbejder med
engelsksprogede tekster.
Center for Ledelse, København, 6.-7. november
2013. www.sprogseminar.dk
Engelsk korrekturlæsning
Stave- og grammatikfejl sniger sig hurtigt ind i
engelske tekster, fordi man let kan komme til
at blande de danske retskrivningsregler sam-
men med de engelske. Dette kursus giver dig
overblik over korrekturlæsningens værktøjer,
så du bliver bedre til at rette fejl og tvivlsomme
formuleringer i dine egne og andres engelsk-
sprogede tekster. Vi bevæger os fra teori til en
masse praktiske øvelser, hvor du får god tid til
at træne dine evner til at skabe sætninger, der
både er sprogligt korrekte og læsevenlige. Kur-
set henvender sig til for eksempel translatører,
oversættere, sekretærer og tekstforfattere, der
arbejder med engelsksprogede tekster.
Center for Ledelse, København, 11.-12. novem-
ber 2013. www.sprogseminar.dk
Translatørernes SprogtræningEngelsk: Technical Translation
In Technical Translation we will look at what
makes a technical translation good. The course
provides a theoretical and practical framework
for technical translation and provides practice
in translating key documents in a range of tech-
nical areas. The course will emphasise a plain
English approach to technical translations while
maintaining accuracy in relation to the language
and concepts of the original documents. Course
language: English
1. oktober 2013. Deltagerbetaling
KS-DAGEN, 30.10.201330. oktober sætter KS fokus på fagligheden.
Det sker i Kosmopol på Nørre Vold i København.
Tilmeld dig nu. Gratis for medlemmer af KS.
Begrænset antal pladser.
Translatørforeningen Virksomhedsbesøg hos Grundfos
Først skal vi se noget af produktionen og virk-
somheden. Dernæst skal vi høre om Grundfos’
historie og i særdeleshed, hvordan de håndterer
det at være en multikulturel og international
virksomhed. Derudover skal vi høre noget om
Grundfos’ sprogpolitik, herunder deres eget
oversættelsesværktøj, implementeringen af
deres sprogpolitik, og hvordan det så er gået
efter dens indførelse, samt om den nye ordbog,
Grundfos har fået udarbejdet.
31.oktober 2013 kl. 15-18. Deltagerbetaling.
TranslatørforeningenJuridisk fransk
Kurset fokuserer på gloser inden for selskabs-
retten i sammenhæng med civilprocessen (rets-
sagsbehandling). Vi bruger en konkret retssag
med en selskabsretlig og/eller konkursretlig
problemstilling som case og ser på, hvordan de
selskabsretlige/konkursretlige gloser anvendes i
processkrifter og dommen.
8.november 2013 i København. Deltagerbetaling.
TranslatørforeningenLinkedIn
På denne workshop vil du blive klogere på,
hvordan du bedst kan bruge de sociale medier i
din virksomhed. Det er medier, som ikke er til at
komme uden om mere, så det er bare med at
hoppe med på vognen og finde ud af, hvordan
de kan skabe værdi for din virksomhed.
22.november 2013. Deltagerbetaling.
Dansk Kommunikations- forening præsenterer KomPris’13Sidder du med årets kommunikationsprojekt? Så
er det ved at være nu, du skal sende projektet til
Dansk Kommunikationsforening. 12. november
på KomDag’13 i Koncerthuset i DR-Byen afgøres
det, hvem der løber med den eftertragtede
KomPris’13, som Dansk Kommunikationsforening
uddeler en gang om året.
Med KomPris’13 priser vi de bedste eksempler
på god professionel kommunikation.
Kommunikationsprojekterne bliver bedømt på,
om de på overbevisende måde lever op til DKF’s
kriterier for professionel kommunikation.
Alle projekter, der er modtaget senest 11.
oktober kl. 12, kommer i betragtning til årets
KomPris’13. DKF’s dommerkomite vil udvælge
fem projekter, som går videre til afstemning
blandt deltagerne på KomDag’13.
Tilmeld dit projekt på komforening.
dk.kompris/2013, eller kontakt os på dansk@
komforening.dk.
Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i
efteruddannelseskalenderen på
www.kommunikationogsprog.dk
Kommunikation i kreative processer
Tekst / Karin Feit AlmbergFoto / Carsten Snejbjerg
Kunsten at sætte ord på det ordløseErhvervspsykolog Thea Mikkel-sen, ejer af konsulentbureauet TRAC, står for programmet for ledelse og samarbejde på Den Danske Filmskole og er ekstern leder på Master i Organisations-psykologi på Roskilde Universitet.
Erhvervspsykolog Thea Mikkel-sen, ejer af konsulentbureauet TRAC, står for programmet for ledelse og samarbejde på Den Danske Filmskole og er ekstern leder på Master i Organisations-psykologi på Roskilde Universitet.
34/35
Kunsten at sætte ord på det ordløseHvordan taler man om noget, der endnu ikke har fundet sin form? Hvordan kan man bedst omsætte følelser, fornemmelser og tanker til konkrete, kreative ideer? KOM har spurgt erhvervspsykolog Thea Mik-kelsen fra firmaet TRAC, hvordan man skal styre og kommunikere under kreative processer, hvis man vil have synlige resultater i den anden ende af ”legen”.
and then I go and spoil it all, by saying something stupid like I love you
Hvilket stof er ideer gjort af? Og hvilken form
havde de, inden de blev til løsninger?
KOM søgte svaret en eftermiddag midt i
mylderet på Københavns Hovedbanegård, hvor
vi havde sat Thea Mikkelsen fra firmaet TRAC
stævne med henblik på at blive klogere på em-
net ”kommunikation i kreative processer – eller
”hvordan taler man om noget, som endnu ikke
har fundet sin form?”.
Cand.mag. og cand.psych. Thea Mikkelsen
rådgiver, foredrager og faciliterer omkring emnet
kommunikation i kreative udviklings- og in-
novationsprocesser, ofte i firmaer med kreative
medarbejdere og innovative indgangsvinkler.
Men hvorfor nu lige Hovedbanegården? Svaret
er enkelt: Det var, hvad der kunne lade sig gøre.
Og kreativitet handler jo som bekendt blandt
andet om at være åben for nye veje og konstel-
lationer. Så hvorfor ikke?
Den åbnende og den lukkende fase
- Når man er i en kreativ proces, er det vigtigt
at være åben for betydningen af det, som
endnu ikke har taget sproglig form, siger Thea
Mikkelsen. Ideer udspringer af tanker, følelser
og fornemmelser, som endnu ikke har fået ord.
Noget ulmer et sted mellem herinde og derude.
Det kan man mærke. Men præcis, hvad det er,
og hvor man vil hen med det, er endnu ikke helt
klart.
Thea Mikkelsen arbejder med en såkaldt
”åbnende fase” og en såkaldt ”lukkende fase”.
Og netop her ligger en af de grundlæggende
udfordringer:
- Udviklingen af nye ideer blokerer, hvis man
for hurtigt springer fra den åbnende til den
ønsker, hvis det viser sig, at man er temmelig
alene med disse tanker, behov og ønsker. Der-
for er det vigtigt, at alle deltagere kan rumme
forskelligheder og giver processen lov at vokse
i trygge rammer. Hvis man er lodret uenig eller
oplever kreative indslag som mere eller mindre
ubrugelige, skal man som deltager i denne del af
processen blot undlade at kritisere og diskutere
dem, siger Thea Mikkelsen.
- At tie om det, der ikke skal tales om, er
lige så vigtigt som at tale, når man kan bidrage
konstruktivt. Man kan registrere, hvor man er
uenig, men man skal videre til de områder, hvor
man er enig.
Vigtigheden af at følges ad
- Det kommunikationstekniske består i, at man
som deltager under processen kommunikerer,
hvor i forløbet man er, og hvad man har brug
for med henblik på at komme videre. Denne
vished er med til at skabe selvansvar for egen
kreativitet.
Thea Mikkelsen arbejder med tre underfaser
inden for den åbnende fase, nemlig forberedel-
sesfasen, inkubationsfasen og idefasen. Det
er her værdier og visioner får lov at udvikles
og tage form. I den lukkende fase sker den
egentlige redigering. Det er facilitatorens rolle at
sikre, at gruppens deltagere ikke befi nder sig i
forskellige faser samtidig. Lederen af den krea-
tive proces må på forhånd defi nere, hvor lang tid
der er til projektet, hvem der deltager, hvem der
beslutter, samt hvilke kriterier der ligger til grund
for udvælgelsen af ideer, når projektet afsluttes.
Nøjagtigt som var det reglerne i en konkurrence.
Rammen er altafgørende for, om en kreativ
proces har en målsat retning og dermed også
kan munde ud i konkrete løsninger frem for at
forblive i ”fl ydende form”.
- Når kreativiteten bliver et middel mere end
et mål, skrider styringen, og den kreative proces
smitter af på arbejdsformen. Man bliver ustruk-
tureret, fl ytter konstant møder og kommer aldrig
fra fantasi til resultater. Thea Mikkelsen under-
streger vigtigheden af at erkende, at en kreativ
proces i princippet aldrig når frem til et per defi -
nition korrekt facit. Fordi en kreativ proces netop
kan fortsætte i det uendelige. At mestre kunsten
at kunne konkludere på det helt rigtige tidspunkt
og ud fra de på forhånd givne rammer, er ifølge
Thea Mikkelsen forbundet med mindst lige så
megen kreativitet som selve idegenereringen.
Rammer giver tryghed
- Nogen frygter, at rammer begrænser kreativi-
teten. Det gør de ikke. Tværtimod, siger Thea
Mikkelsen.
Men hun understreger, at rammerne skal
være stimulerende og meningsfulde. Det er for
løst at arbejde ud fra et mål om, at virksomhe-
den skal øge resultatet på bundlinjen.
- Rammer handler om at give folk sikkerhed
og dermed åbne op for modet til at turde tænke
og gøre noget andet. Vi er drevet af ønsket om
at overleve. Hvis man ikke kender rammerne,
vil man helt ubevidst selv sætte dem op, og
det gør utryg. Hvad kan jeg forvente af farer og
modtræk fra de andre? Hvilke konsekvenser
risikerer jeg, hvis jeg siger noget forkert, pinligt,
afvigende og så videre?
Når vi kender rammerne, kan vi arbejde hen
imod individuelle oversættelser af det, som i
starten var udefi neret og uden ord. Det er først,
når de individuelle oversættelser af begreber,
opfattelser, erfaringer og stemninger tager fast
form og defi neres, at vi kan skride til egentlige
konklusioner og handlingsplaner. Vi går fra
inkubationsfasen til den redigerende fase, hvor
der kan prioriteres og sorteres mellem løsninger
og forslag.
Når ord trækker ned
Løsninger er med andre ord noget, som star-
tede som ordløse, fl ydende fragmenter af stem-
ninger, fornemmelser, følelser og tanker. De
føltes måske som endnu udefi nerlige opfattelser
af noget varmt, stort, uopfyldt, skræmmende,
prangende, uendeligt, snævert, sprudlende
eller ydmygt og så videre. Det var først, da der
kunne sættes individuelle ord på disse følelser
og begreber, at kreativiteten lod sig oversætte
til fast form og dermed omsættes til egentlige
handlingsplaner, produkter, fi lm, bygninger, sty-
resystemer, arbejdsformer eller helt nye måder
at arbejde sammen på.
Mange husker sikkert teksten fra Frank
Sinatras smukke sang ”Somethin’ stupid”,
hvor han synger ”and then I go and spoil it all,
by saying something stupid like I love you.”
Selv Sinatra havde erkendt det: Det er yderst
menneskeligt - men det er og bliver en stor fejl,
når man – for tidligt – giver sig til at defi nere
og dermed bestemme det store, umærkelige,
udefi nerlige, der er ved at ske.
lukkende fase. Eller hvis nogen i en gruppe er i
den åbnende, og andre i den lukkende fase på
samme tid. Kunsten at understøtte en kreativ
proces handler ifølge Thea Mikkelsen blandt
andet om at være åben i tilstrækkelig lang tid,
inden man forsøger at omsætte virvaret af ideer
og tanker til konstruktive og konkrete løsninger.
Det vil sige, inden man sætter konkrete ord på.
- Den bedste ide kan meget vel befi nde sig helt
ude for enden af grenen, men derud kommer
man aldrig, hvis man for tidligt eller konstant prø-
ver at konsekvensdrage de svævende tanker.
De fl este har formodentlig oplevet, hvordan
noget udefi nerligt og umiddelbart spændende
faldt til jorden og pludselig kom til at virke plat
eller forsimplet, fordi man blev bedt om at defi -
nere ideen, inden man var klar. Hvis frugten så
at sige blev plukket, inden den var moden.
Faren ved at dominere
En stor fare er det også, når den utålmodige og
nok så velmenende leder af den kreative proces,
konstant prøver at lede andres ideer i en konkret
retning, fordi han eller hun allerede har en kon-
kret løsning i tankerne.
- Det er misbrug af andres kreativitet, og det
fornemmes med det samme af kreative menne-
sker, når der foregår et sådant dobbeltspil, siger
Thea Mikkelsen. Hvis lederen af den kreative
proces brænder for en konkret løsning, er det
bedre at stå frem med det samme og fortælle
om disse sine egne forestillinger. Så har man
også langt lettere ved samtidig at være åben
over for andres synspunkter, råder hun.
- Den gode ide er ikke hierarkisk, understreger
Thea Mikkelsen. Selv om angst for konsekven-
serne ofte kan få virkeligheden til at se sådan ud.
- Som bærer af kreativiteten, må lederen give
tryghed og anerkende, når andre byder ind. Det
er lederens opgave at konkretisere ansvarsom-
rådet for den enkelte og give plads til individuelt
og kreativt arbejde inden for disse rammer. Thea
Mikkelsen pointerer i samme moment, at en
stærk leder godt kan være animerende for pro-
cessen, hvis medarbejderne har stor respekt for
netop denne leders kreativitet. En meget kreativ
leder kan inspirere og åbne døre. Begrænsnin-
gen opstår først, hvis den kreative leder undla-
der at inddrage medarbejderne på det skabende
niveau, men alene lader dem være en slags
håndværkere for sine egne forestillinger.
Angsten for at stå frem
- I startfasen er det afgørende, at alt kan siges.
Det kan være grænseoverskridende at investere
dele af sin personlighed og åbne sig op med
fare for at afsløre sine egne tanker, behov og
36/37
KS og DJ dækker Danmark
Store bobler: over 1000 medlemmerMellemstore bobler: 200-1000 medlemmerSmå bobler: 20-200 medlemmer kommunikationogsprog.dk/emneord/fusion
Medlemmerne i KS og DJ kommer fra en lang række videregående uddannelser. Her er samlet de største, hvor medlemmer fra både DJ og KS studerer eller har færdiggjort deres studier.
Copenhagen Business Scool
RoskildeUniversitet
Københavns Tekniske Skole
AarhusUniversitet
IT-Universiteteti København
AalborgUniversitet
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
AarhusDanmarks
Designskole
Den Danske Filmskole
AARHUSTECH
SDUKolding
SyddanskUniversitet
DesignskolenKolding
Medieskolerne,Viborg
Mediecenter
AU Herning
SDUSønderborg
SDUEsbjerg SDU
Slagelse
AalborgUniversitetKøbenhavn
DanmarksMedie- og
Journalisthøjskole, Emdrup
Infografik: Mette Secher
Debat på ks’ sociale medier
Nyt job
Update Persongalleri
Der er styr på økonomien i KS.
Resultatet for første halvår
2013 peger i retning af et over-
skud i 2013, der ligger cirka en
halv million kroner højere end
budgetteret.
- Det går meget bedre end
forventet, og det skyldes
hovedsagelig en stram udgifts-
styring, siger formand Per
Lindegaard Hjorth, der samtidig
glæder sig over, at det trods
den stramme styring lykkes at
gennemføre så mange aktivi-
teter for medlemmerne, som
det gør.
- Aktivitetsniveauet er
ekstremt højt, og det giver
medlemmerne mulighed for
at få rigtig meget for kontin-
gentkronerne. Hvis man vil,
kan man få rigtig meget for
pengene. Derfor: Brug KS så
meget som muligt, så får du
mest ud af kontingentet, siger
formanden.
lisbetH MogeNseN fra Business
Management System Administrator hos
Suzlon Energy til Documentation & Quality
Manager hos DSS Silkeborg
CariNa sCHalDeMose, Nyuddannet
Cand.ling.merc. i Spansk og Interkulturelle
Markedsstudier, til Dansk Lægemiddel
Information A/S som Programme Director
Jesper bøttiger fra Freelance tekst-
forfatter hos MediaXpress til Kommunika-
tionsmedarbejder hos Forsvarsakademiet,
Uddannelses & forskningsafdelingen
saNDra botHMaNN, ny Kommunika-
tionsmedarbejder/studentermedhjælper hos
LEO Pharma, Corporate Communications
susaNNe MuNkHolM NielseN fra
kontorassistent hos Wiema Sko ApS til
sekretær hos Falck Danmark A/S
aNNeMette kJær ClauseN til
Grønlands Rejsebureau som Marketing
koordinator
Gang i fusionsarbejdetForeløbig tre arbejdsgrupper er i gang med at løse hver deres opklarende
arbejde i forbindelse med planerne om fusion mellem Kommunikation
og Sprog og Dansk Journalistforbund. De tre arbejdsgrupper undersøger
hver deres spørgsmål. Der er deltagere fra begge forbund i alle arbejds-
grupper.
KS har sendt følgende:
1. Forskellige faglige identiteter, nu og i et eventuelt fusioneret forbund:
KS’ kritiske revisor Lisbeth Heilesen, hb-medlem Mette Christiansen
og konsulent Leise Katrine Hein Voss fra sekretariatet.
2. Den demokratiske struktur i et eventuelt fusioneret forbund:
Hb-medlemmerne Martin Kristiansen og Bibiana Paluszewska og
direktør John Stolberg fra sekretariatet.
3. De medlemsrettede aktiviteter og arrangementer, der udvikles:
Hb-medlem Marianne Jessing, Christina Hjortshøj fra KS Nordjylland
og afdelingsleder Susanne Møller Pedersen fra sekretariatet.
Dansk eller udenlandsk? Klip fra en debat på KS’ facebookside:
troels riis JørgeNseN Hvis alle bare hurtigt kunne enes om en dansk termino-logi, så ville det jo være bedst. Man kom-mer f.eks. ingen vegne i Danmark med et ord som ”homepage”, fordi vi nåede at få et dansk navn fastslået inden det var for sent.
CHristiNe MuNCH WitteNDorff Hvad man end mener om lingvistiske konstruk-tioner, er der ganske god mening i at bruge ”insights”, ”followers”, ”likes” osv i stedet for danske alternativer, fordi brugen af de
originale begreber placerer samtalepartner/modtager direkte i kontekst. Man ved med det samme, hvad det drejer sig om.
Er det dræbende for kommunika-tionen, hvis der er stave- og kom-mafejl? Eller betyder det mindre, for
det vigtigste er, at vi forstår budskabet – og det går jo hurtigt nu om dage?Klip fra debatten i KS LinkedIn-gruppe:
fraNk robert lagerCraNz Ikke noget dræber engagement hurtigere end en tør kommentar om komma- og/eller stavefejl.
MorteN JuHl-JoHaNseN zölDe-feJér Som Stephen Fry sagde, sproglige pedanter er ligeså lidt sprogets vogtere som en kennelejer er vogter af hunderacen.
rikke Marie søegaarD Der er ikke noget som sprogfejl, der kan få danskerne op af stolene. Alle har en mening om dem.
ks-forMaND per liNDegaarD HJortH Der er vel næppe mange i dagens Danmark, der kan sige sig fri for at lave fejl. Specielt ikke nu, hvor alt skal gå mega-hurtigt. Men det ændrer vel ikke på, at sproglige fejl har en negativ effekt på modtageren.
Her går det godt
38/39
Medlem / portræt Tekst / Anne NimbFoto / Lars Horn
lisbetH røJkJær ørtoft, 36 År1.8. fra marketing manager hos HOUNÖ A/S, Randers
til kommunikationsansvarlig i Aalborg Kommunes
Erhvervsafdeling
Du er gået fra et job som marketing manager i en privat virksomhed til et kommunalt kommuni-kationsjob. Hvad er forskellen især på de to job?Det er arbejdsopgaverne, der er det vigtigste for mig,
og derfor har det ikke nogen betydning, om det var i det
private eller det offentlige. Det handler om erhverv her,
og min spidskompetence er business-to-business og
kommunikation i det felt. Så jeg kan bruge det, jeg kan.
Men jeg kan godt mærke, at der er forskel. Mit nye job
er politisk orienteret, og jeg skal markedsføre service-
ydelser og rådgivning, hvor det tidligere var et konkret
produkt. Det er anderledes end at have fokus på kom-
mercielle resultater, som det var i mit tidligere job. Men
i begge tilfælde handler det om at kommunikere, så
man får mest mulig opmærksomhed, så på den måde
er der ikke stor forskel.
Hvorfor ville du skifte job?Det vigtigste var, at jeg efter syv år i samme job havde
brug for nogle nye fortællinger og noget nyt at bruge
mine kompetencer til. Men det var også lidt af rent prak-
tiske grunde. Jeg har boet i Aalborg de seneste 11 år og
har arbejdet i Randers i syv år. Nu har jeg to små børn,
og så er det rart, at der ikke er så meget transport.
Du havde to job at vælge mellem. Hvad tror du især, du gjorde rigtigt, mens du søgte nyt job?Jeg gik i gang med at søge før sommerferien. Jeg var
kræsen, for jeg havde jo et godt job. Jeg søgte otte
stillinger i Aalborg-området, kom til samtale på tre og fi k
tilbudt to. Jeg tror, der er fl ere grunde til, at det gik så
godt. For det første var mine kompetencer de rette til
de job, jeg søgte. For det andet tror jeg, mine erfa-
ringer og det, at jeg har ret brede kompetencer, fordi
jeg har siddet som eneansvarlig for kommunikation,
betød noget. Desuden tror jeg, ansøgningen var vigtig.
Jeg havde gjort rigtig meget ud af at gøre den kort og
kontant, så jeg havde valgt det vigtigste ud, selvom jeg
har fl ere kompetencer, end det fremgik af ansøgningen.
Jeg lagde fokus på resultater og på at skille mig ud fra
mængden.
Hvordan besluttede du dig for, hvilket job det skulle være?Det var arbejdsopgaverne og så en mavefornemmelse
og stemningen på arbejdspladsen.
al henvendelse til: KOM magasinet | Hauser Plads 20, 3. sal | 1127 København K. | Telefon 3391 9800
PP DANMARK
Magasinpost UMMID-nr. 42305
Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog
København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder
14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
16. november Kursus i InDesign
19. november Kursus i Photoshop
19. november Employability
19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet
22. november NTIF 2012
26. november Kompetenceworkshop
6. december Karrieresamtaler
8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del
7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder
15. november Karrieresamtaler
21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I
6. december Karrieresamtaler
6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet
12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede
Odense14. november Karrieresamtaler
20. november Excel for kommunikatører
4. december Karrieresamtaler
Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden
af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på
hjemmesiden.
KøbenhavnDig og din barselsorlov 30. september
Fra skuffelsernes holdeplads til en virksomhed i verdensklasse 30. september
Hvad er Hieronymusdagen? 30. september
Karrieresamtaler 1. oktober
Viden, vin og networking – kom og oplev, hvad KS kan tilbyde dig 2. oktober
CIP symposium 2013: Flersprogethed på arbejde/Multilingualism at Work 3. oktober
Kompetenceworkshop 7. oktober
Hvordan sikrer du den optimale positione-ring af din virksomhed eller organisation? 8. oktober
Kursus i InDesign 10. oktober
Oversættelse af Bibelen 10. oktober
Grundkursus i LinkedIn 11. oktober
Kursus i Photoshop 11. oktober
Grundkursus i SEO (søgemaskineoptimering) 21. oktober
Dig og din barselsorlov 21. oktober
Karrieresamtaler 24. oktober
AarhusKS i Paradis – La Grande Bellezza 28. september
Kursus i InDesign 1. oktober
Kursus i Photoshop 2. oktober
Mennesker, metoder og teknik i samspil 8. oktober
Kompetenceworkshop 9. oktober
Karrieresamtaler 10. oktober
Kursus i InDesign 21. oktober
Kursus i Photoshop 22. oktober
Grundkursus i LinkedIn 28. oktober
AalborgKursus i InDesign 3. oktober
Kursus i Photoshop 7. oktober
Arbejdsmiljø og konflikthåndtering 10. oktober
Kursus i InDesign 23. oktober
Kulturaften – fire udlændinge iDanmark 23. oktober
Kursus i Photoshop 24. oktober
FrederikshavnMarkedsføring med storytelling – virksomhedsbesøg 2. oktober
HerningVirksomhedsbesøg 2. oktober
KoldingKarrieresamtaler 9. oktober
VejleRegionsseminar 5. oktober
OdenseKursus i InDesign 8. oktober
Kursus i Photoshop 9. oktober
Hold øje med kalenderen på hjemmesiden. Der kommer hele tiden nye
arrangementer.