Tema: Medicin

NR. 35 · DEC 2011 · WWW.ANGSTFORENINGEN.DK

Julegaveidé Ligestilling Kortene på bordet

Medicinsk behandling

4 83 22

Redaktion:Marie Särs Andersen (ansv. red.)Claus Sersar Thomsen Konsulent for redaktionen:Kamma Kaspersen, cand. mag.

Produktion: Chronografisk ASOplag: 2.000

Layout: underdogs.dk

Forsidefoto: Ministeriet for sundhed og forebyggelse

Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning.Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter.Bidrag sendes til: info@angstforeningen.dk

Peter Bangsvej 1 D2000 FrederiksbergTlf.: 70 27 13 20www.angstforeningen.dkISSN 1601-8591

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale.

AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt.

Kontingent 2011: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr. 1000Firmaabonnement, stort: kr. 1500Institutionsabonnement: kr. 300

Gavebeløb på mindst 50 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne.

Løssalg: 20 kr.

Gaver op til og med 14.100 kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslo-vens §8A. Bemærk, at der fra og med 1.1.2012 ikke længere skal betales skat af de første 500 kr.

INDHOLDKolofon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Medicinsk behandling af angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Hvad er Benzorådgivningen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Ny sundhedsminister vil have ligestilling . . . . . . . . . . . 8

Behandling tilgængelig for flere angstpatienter . . . . . 12

Angst- og OCD-behandling

på Aalborg Psykiatriske Sygehus . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Bogreolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Aldrig mere! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kortene på bordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

… give et

medlemskab til

Angstforeningen

i julegave til en

du holder af?

Her har du muligheden for at give en anderledes

slags julegave til en du holder af. Når du giver et

medlemskab til Angstforeningen til en ven eller et

familiemedlem, giver du en gave der giver mening på

mere end en måde:

Dine nærmeste får mere at vide om hvad angst er

•Du er med til at bryde tavsheden omkring

•angstlidelserI støtter Angstforeningens arbejde og formål

•I er med til at tage et socialt ansvar for at bedre

•vilkårene for mennesker med angst

(Du undgår at stå i kø i Magasin)•

Gå ind på www.angstforeningen.dk under netbutikken,

og køb et gavekort til kun 150 kr. Når du har

registreret dig selv, og hvem medlemskabet er til,

sendervidigetfintgavekorttilatlæggeunder

juletræet.

Glædelig jul og godt nytår

fra Angstforeningen

angstforeningen julekort 2011.indd 2

11/11/11 17:17:01

Årets

julegaveidé

2011

2

Der er mange faktorer, som spiller ind, når man sammen med sin læge skal tage stilling til, om man ønsker at tage medicin for sin angst eller ej. Det af-hænger bl.a. af om kognitiv adfærdste-rapi har været prøvet først, men også af, hvor hårdt man er ramt. Nogle har det så svært, at de ikke er i stand til at arbejde med tanker og eksponering, før de har fået lidt ro på. I dette nummer sætter vi fokus på medicin, og i artiklen Medicinsk be-handling af angst af Raben Rosenberg, Professor, dr. med., kan du læse om forskellige typer medicin, hvordan de virker og efter hvilke principper, man vælger lægemidler til de forskellige for-mer for angst. Du kan også læse om BenzoRåd-givningen, hvis formål er at informere om afhængighed af sove- og nerve-medicin samt støtte borgere, som er

Skal – skal ikke?

blevet afhængige og prøver at trappe ud af medicinen. I dag anbefaler Sund-hedsstyrelsen, at denne type vanedan-nende medicin, som gennem årene har været udskrevet med alt for rund hånd, kun bør bruges i akutte og kort-varige tilfælde. De to personlige historier i dette nummer handler om to forskellige kvinders møde med medicinen på godt og ondt. Læs deres hudløst ær-lige beretninger, og lad dig inspirere af deres åbenhed og kampgejst!

Vores nye sundhedsminister Astrid Krag (SF) har ladet sig interviewe af ODAs kommunikationsmedarbejder, Kristine Liljenberg. Og det er der kom-met en interessant artikel ud af. Mini-steren, som selv har haft både angst og depression inde på livet i sin om-

gangskreds, ønsker ligestilling mellem fysiske og psykiske sygdomme. Hun ønsker bl.a., at psykiatrien fremover skal finansieres af permanente mid-ler, at den nuværende psykologord-ning bliver udvidet, og at ventetiden til udredning og behandling for børn og unge skal gøres kortere. Men læs selv artiklen og kryds fingre for, at alle de gode ambitioner bliver ført ud i livet.

Skulle du være løbet tør for julegave-idéer til dine nærmeste, har vi en god idé og et godt tilbud til dig, som du kan læse mere om på bagsiden af bladet.

Angstforeningen ønsker dig en rig-tig glædelig jul og et godt nytår!

Marie Särs Andersendaglig leder, Angstforeningen

… give et

medlemskab til

Angstforeningen

i julegave til en

du holder af?

Her har du muligheden for at give en anderledes

slags julegave til en du holder af. Når du giver et

medlemskab til Angstforeningen til en ven eller et

familiemedlem, giver du en gave der giver mening på

mere end en måde:

Dine nærmeste får mere at vide om hvad angst er

•Du er med til at bryde tavsheden omkring

•angstlidelserI støtter Angstforeningens arbejde og formål

•I er med til at tage et socialt ansvar for at bedre

•vilkårene for mennesker med angst

(Du undgår at stå i kø i Magasin)•

Gå ind på www.angstforeningen.dk under netbutikken,

og køb et gavekort til kun 150 kr. Når du har

registreret dig selv, og hvem medlemskabet er til,

sendervidigetfintgavekorttilatlæggeunder

juletræet.

Glædelig jul og godt nytår

fra Angstforeningen

angstforeningen julekort 2011.indd 2

11/11/11 17:17:01

Årets julegaveidé til særlig julepris

Tør du gi’ et medlemskab til en du holder af?Nu har du mulighed for at give en anderledes julegave til en, du holder af. Nemlig et medlemskab til Angstforeningen. På den måde kan du give en gave, som giver mening på mere end en måde:

• Dinenærmestefårmereatvideom,hvadangster• Duermedtilatbrydetavshedenomkringangstlidelser• IstøtterAngstforeningensarbejdeogformål• Iermedtilattageetsocialtansvarforatbedrevilkåreneformenneskermedangst

Gå ind på www.angstforeningen.dk under netbutikken, og køb et gavekort til den særlige julegavepris: 150 kr. Når du har registreret dig selv, og hvem medlemskabet er til, sender vi dig et fint gavekort til at lægge under juletræet.Gavekortet kan kun gives til personer, der endnu ikke er medlem af Angstforeningen.

Tilbuddet gælder til og med 31.12.2011, men husk at bestille i god tid, hvis du vil være sikker på at have kortet inden juleaften.

3

TEM

A –

Med

icin

sk b

ehan

dlin

g af

ang

st

Medicinsk behandling af angst- principper for valg af lægemidler Af Raben Rosenberg, Professor, dr. med. Århus

Der er i dag en omfattende viden om og dokumentation af medicinsk behand-ling af angsttilstande (se Tabel 1), som kort skal omtales sammen med de vig-tigste behandlingsprincipper. En detal-jeret fremstilling findes i Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning: Angsttil-stande – diagnostik og behandling.

BenzodiazepinerEfter fremkomst af moderne psykofar-maka i 1950-erne blev benzodiazepi-ner betragtet som de vigtige lægemid-ler til behandling af neurotisk angst, dvs. angst, der ikke var led i en sinds-sygdom som mani eller skizofreni. Det bedst kendte benzodiazepin er diaze-pam (Stesolid). Benzodiazepiner vir-ker beroligende, søvnfremkaldende og muskelafslappende gennem indvirk-ning på signalstoffet GABA i hjernen. Disse lægemidler blev udskrevet ukritisk med det resultat, at behandlin-gen for mange patienter blev årelang. Det skyldes især, at der kan udvikles afhængighed af lægemidlerne, således at der ved pludseligt ophør optræder ubehagelige symptomer med angst og influenzalignende symptomer. Lægemidlerne kan også misbru-ges. De er derfor kommet i miskredit, og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at stofferne kun bruges i få uger ved akutte former for angst (fx forestående operation), hvor de er meget effektive. [De bruges også af og til i forbindelse med opstart af antidepressiv medicin, for at lindre de ubehagelige sympto-mer, som nogle oplever. Red.]

AntidepressivaNyere antidepressiva, som virker ved at fremme signalstofferne serotonin og/el-ler noradrenalin er i dag førstevalgspræ-parater ved behandling af angsttilstande. Effekten indtræder i løbet af 2-3 uger. I starten kan der ske en forværring af angstsymptomer, så man skal starte med lav dosering og stige gradvist. Op-hørssymptomer kan ses, men er ikke

så udtalte som for benzodiazepiner, og der udvikles ikke misbrug heraf. Der findes mange forskellige antide-pressiva, der i varierende grad er doku-menteret effektive – bedst for SSRI- (fx citalopram) og SNRI-er (venlafaxin) (se Tabel 1). Da hvert firma laver deres egne navne på deres produkt ud over de ke-miske navne på præparaterne, kan det ikke undgå at blive meget forvirrende, at lægemidler med forskellige navne inde-holder det samme aktive stof.

BuspironBuspiron er kemisk forskelligt fra både benzodiazepiner og antidepressiva og anvendes primært ved generaliseret angst. Præparatet virker ved at påvirke serotonin i hjernen, men på en anden måde end SSRI og SNRI-midler. Dets effekt på generaliseret angst er dog noget omdiskuteret. Effekten indtræ-der langsomt over flere uger.

PregabalinPregabalin er et lægemiddel, der an-vendes i neurologi, bl.a. til epilepsi og bestemte former for smerter, men på baggrund af en række kliniske studier anvendes det også ved generaliseret

angst. Det er igen kemisk forskelligt fra de øvrige nævnte lægemidler og virker på nervecellerne.

Antihistaminer Antihistaminer anvendes ved allergi og køresyge, men et af disse lægemidler hydroxyzin har en vis angstdæmpende effekt ved generaliseret angst. Sam-menlignet med øvrige lægemidler er stoffet dog kun begrænset undersøgt, og det bør derfor ikke være et første-valgspræparat. Antipsykotika (tidligere neuroleptika)Lægemidler, der anvendes i psyko-sebehandling, har i lave doser en vis effekt over for angsttilstande, men de har mange bivirkninger (fx vægtstig-ning og neurologiske bivirkninger), der maner til tilbageholdenhed med at ordinere ved angsttilstande. I nyere studier er der fundet effekt af sup-plerende behandling til antidepressiv behandling ved generaliseret angst og PTSD. Antipsykotika virker ved at blo-kere signalstoffet dopamin forskellige steder i hjernen. (De atypiske antipsy-kotika blokerer også bl.a. serotonin).

Farmagruppe

Antidepressiva Klassiske Klomipramin (Anafranil) Nyere SSRI, SNRI*

Benzodiazepiner Diazepam, Alprazolam

Azaspironer Buspiron

Antiepileptika Pregabalin (Lyrica)

Antihistaminer Hydroxyzin (Atarax)

Antipsykotika Klorprotixen (Truxal)

Adrenerge beta-receptorblokkere Propranolol

*SSRI: Serotonin-specifik genoptagelseshæmmer. SNRI: Serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmer.

Tabel 1. Lægemidler med effekt på angsttilstande

Eksempler

4

Beta-blokkereDette er en kort betegnelse for læge-midler, der bruges ved behandling af hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. De er virksomme over for nogle af angstens legemlige symptomer (især hjertebanken og rysten på hænderne), men effekten er begrænset og dårligt dokumenteret. Lægemidlernes anvendelse ved de forskellige angsttilstande er sammen-fattet i Tabel 2.

Valg af behandlingFørstevalg ved medicinsk behandling er således for alle angsttilstande et nyere antidepressivum, især hvis der samtidigt er depressive symptomer el-ler ved OCD. Dosisøgning bør ske gradvist af-hængig af bivirkninger og effekt især i begyndelsen af behandlingen, hvor der kan ske forværring af angstsymp-tomerne, før bedringen senere indtræ-der. Behandlingsvarigheden bør være 6-12 måneder, hvorefter vedligehol-delsesbehandling bør overvejes. Men som det fremgår, er der mange forskellige valgmuligheder af lægemid-ler. Figur 1 er et beslutningsdiagram, der angiver valg af lægemiddel ved forskel-lige angsttilstande eller OCD (tvangsli-delse). Man starter typisk med et SSRI, et SNRI eller eventuelt ved generaliseret angst pregabalin. Er der utilstrækkelig effekt viser figur 1, hvorledes man kan skifte præparat (fx til et ældre antide-pressivt virkende stof som klomipramin) eller supplere med antipsykotikum.

KonklusionDer er i dag så mange lægemidler til behandling af angsttilstande, at det er muligt at give den enkelte patient en in-dividualiseret behandling uden risiko for misbrug, og det er et af de store frem-skridt i den medicinske behandling, som i dag er meget veldokumenteret.

Panikangst, agorafobi GAD PTSD OCD

Første valg: SSRI med få interaktioner (citalopram 20-60 mg, escitalopram 10-20 mg, sertralin 50-150 mg)Princip: ½ startdosis — dosisøgning afhængig af effekt og bivirkning — vurdering af effekt efter 6-8 uger

Varighed: 6-12 måneder med regelmæssig kontrol af effekt, bivirkning og indikation for behandling (diagnose)

Fig. 1. Medicinsk behandlingsprocedure

6-8 uger: Utilstrækkelig effekt på sufficient dosis: overvej præparatskift til antidepressivum med anden virkningsmekanisme, andre anxiolytika eller tillægsbehandling — vurdering af effekt efter 6-8 uger

Venlafaxin: 75-225 mg Pregabalin: 50-600 mg

Buspiron:15-60 mg

Hydroxizin:37-75 mg

Klomipramin:75-300 mg

Tillægsbehandling med antipsykotikum i lav doseringQuetiapin: 50-300 mgRisperidon: 0,5-6 mg

Socialfobi

Panikangst, agorafobi GAD PTSD OCDSocialfobi

Kilde: Fig 1 er modificeret efter DSAM´s vejledning

SSRI SNRI TCA PREGABALINBUSPIRON

Agorafobi ++ ++ + - -

Panikangst ++ ++ + - -

Socialfobi ++ ++ - - -

Enkelfobi - - - - -

Generaliseret angst ++ ++ - + + OCD ++ - ++ - -

Posttraumatiskbelastningsreaktion ++ - - - -

+ [] ++ graduering af empirisk og klinisk evidens

Tabel 2. Medicinsk behandling af angsttilstande

5

ODA presser på for en udvidelse af psykologordningen I regeringens oplæg til finanslov for 2012 fremgår det, at sundhedsvæsenet skal være kendetegnet ved lige og hurtig adgang for alle. Et af regeringens initiativer er i den forbindel-se et satspuljeoplæg om at afsætte midler til at udvide psy-kologordningen i en prøveperiode. ODA har længe kæmpet for en afskaffelse af den nuværende alders- og sygdoms-diskriminerende psykologordning. Derfor vil ODA lægge et pres på den nye regering og folketing for at udvidelsen af psykologordningen finder sted. Alder og sygdom skal ikke være afgørende for, om mennesker med angst, depression og OCD kan få den psykologbehandling, de har brug for.

Shared care-alliance på trapperneODA vil i foråret 2012 tage initiativ til at lave en fælles shared care-alliance. Alliancen er tænkt som et forsøg på at samle speciallæger, embedsmænd i regionerne, praktiserende læ-ger, forskere og øvrige interessenter på sundhedsområdet og åbne op for dialog, videndeling og erfaringsudveksling i forbindelse med organisering af behandling for patienter med ikke-psykotiske lidelser. Målet med en shared care alliance er at samle erfaringer og initiativer inden for shared care området på regionalt og lo-kalt plan. På den måde kan vi komme tættere på en løsning, som skaber den nødvendige sammenhængende behand-lingsindsats for patienter med angst, depression og OCD.

ODA ønsker alle medlemmer i Angstforeningen en glædelig jul!

Nyt fra ODA

Bivirkningsfri DiazepamDiazepam er et benzodiazepin (beroligende middel) og vanedannende. Mange mennesker, som har taget medici-nen i årevis, har bittert måttet erkende, at den ikke længere har nogen effekt, men til gengæld kan være meget svær at trappe ud af pga. abstinenser. Af samme grund har Sundhedsstyrelsen nu anbefalet, at denne type medicin kun tages kortvarigt (få uger) i akutte situationer. Nogle får fx medicinen ordineret i forbindelse med opstart af antidepres-siv medicin for at tage de bivirkninger, der for nogles vedkommende kan opleves de første uger.

Men nu har en dansk forsker fundet ud af, at der måske er håb forude for dem, der føler, at de ikke kan undvære den beroligende medicin. I hjernen har vi forskellige receptorer (modtagere). Diazepam skruer op for den receptor, der hedder alpha1, og har dermed en beroligende virkning. Problemet er imidlertid, at Diazepam ikke kun rammer alpha1, men også alpha2, alpha3 og alpha5, og det er effekten på disse receptorer, der giver bivirkninger i form af fx nedsat hukommelse.

Løsningen er at skabe medicin, der kun rammer den receptor, den er tiltænkt. Det kræver, at man ved hvordan mole-kylerne binder til og opfører sig i hjernen, fortæller forskeren Kristine Grønning Kongsbak. Hun har nu fundet en præ-cis opskrift for, hvordan et molekyle skal se ud, og hvilken vej det skal vende for kun at binde sig til alpha1-receptoren.

Kilde: www.dagensmedicin.dk/nyheder/forsker-arbejder-pa-bivirkningsfri-diazepam-/?mid=525

6

Hvad er BenzoRådgivningen?Af Kirsten Midtgaard, koordinator i BenzoRådgivningen

BenzoRådgivningen startede i år 2000 som et projekt i Landsforeningen SIND, i samarbejde med psykiater Jens Frydenlund, SIND Vestsjællands amtskreds og et par frivil-lige medarbejdere med brugererfaring. Formålet var at skabe opmærksomhed omkring den va-nedannede effekt af sove- og nervemedicin (benzodiazepi-ner) i politiske og lægefaglige kredse og hos borgere over hele landet. Desuden at give information og rådgivning til de mennesker, der af den ene eller den anden årsag var blevet afhængige af sove- og nervemedicin (benzodiazepiner). BenzoRådgivningen er i dag et veletableret tilbud om infor-mation og rådgivning til borgere, pårørende, sundhedsper-sonale og andre interesserede.

BenzoRådgivningen har til formål at:• ydestøttetilpersoner,someriellerpåvejudafafhæn-

gighed af sove- og nervemedicin• informereborgereog fagfolkomdeproblemer,derkan

være ved anvendelsen• arbejdeforatderetableresegnedebehandlingstilbudtil

medicinafhængige• arbejdeforatretningslinjerneomanvendelsenafsove-og

nervemedicin overholdes, så ingen bliver afhængige.

I Danmark skønnes det, at langt over 100.000 mennesker er afhængige af benzodiazepiner, og til trods for Sundheds-styrelsens anbefaling om, at angstdæmpende og beroligende midler (Stesolid, Rivotril, Alopam o.l.) kun bør anvendes i højst fire uger og for sovemidlers vedkommende i to uger, er der mange mennesker, der har fået benzodiazepiner i 20-30 år.

De seneste år er der kommet fokus på problemet, lægerne er indskærpet at forbruget skal nedbringes, og mange brugere vil gerne selv ophøre med sove- og nervemedicin, efter at der er kastet lys over bivirkningerne. En nedtrapning bør altid ske i samråd med en læge, og den mest skånsomme metode er at nedtrappe over lang tid, 10-20 % med 3-4 ugers mellemrum. Abstinenssymptomerne er talrige og langvarige, og en nedtrapning er næsten umulig at komme igennem uden hjælp og støtte fra omgivelserne.

BenzoRådgivningen har en landsdækkende telefonrådgiv-ning med åbningstid fra mandag til torsdag kl. 18-20 samt onsdag 9-11, hvor brugere, pårørende, sundhedspersonale og andre interesserede, kan få information og rådgivning om bivirkninger, abstinenser, nedtrapning og støttemuligheder. Der er oprettet BenzoRådgivninger og støttegrupper mange steder i landet, hvor man kan henvende sig anonymt i åb-ningstiden eller telefonisk. Alle frivillige medarbejdere er tidligere brugere eller har en socialfaglig baggrund, vores medarbejdere får jævnligt supervision samt deltager i årlige kurser. BenzoRådgivningen er et anerkendt supplement til den lægelige behandling af benzodiazepinafhængige og støttes af Sundhedsministeriet.

Yderligere oplysninger:BenzoRådgivningen, Landsforeningen SindJernbane alle 45 3.sal, 2720 VanløseTelefon: 70 26 25 10 Mail: benzo@sind.dkwww.benzo.dk og www.benzoinfo.dk

Vidste du, at du kan slå din medicin op på medicin.dk? Hvis du er interesseret i at vide mere om den type medicin, du får, og hvor-dan den virker, kan du selvfølgelig altid spørge din læge.

7

Ny sundhedsminister vil have ligestilling mellem fysiske og psykiske sygdommeAf Kristine Liljenberg, Kommunikationsmedarbejder i ODA

Den nye sundhedsminister har sagt ja til at lade sig interviewe midt en i hektisk opstartstid. Astrid Krag (SF) giver som sundhedsminister sit bud på fremtidens psykiatri og løfter sløret for hvor angst, OCD- og depressionsramte danskere kan mærke en forskel efter regeringsskiftet.

Astrid Krag (SF) har sagt ja til et inter-view til medlemsbladene i ODAs tre medlemsforeninger (OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstfor-eningen). Interviewet skal foregå på ministerkontoret. Stemningen uden for ministerkontoret er hektisk. Em-bedsmænd går med hastige skridt rundt mellem hinanden. En rolig, storsmilende og højgravid Astrid Krag tager imod til et nøje afmålt 30 minut-ters interview. På ministerens bord ligger ODAs Visionsoplæg med anbefalinger til behandling af ikke-psykotiske lidelser. Ministeren kommenterer venligt at vi-sionsoplægget er helt fra 2007, men konkluderer at anbefalingerne stadig må være gældende. Ministerens be-tragtning er central. Ikke meget er sket for at forbedre forholdene for men-nesker med depression, angst eller OCD i de år, der er gået fra 2007. Nu har psykiatrien fået ny minister, og ud fra regeringsgrundlaget at dømme, er ambitionerne for fremtidens psykiatri store.

SF-stjerne får ansvar for højtprofileret ministeriumAstrid Krag har som sundhedsminister fået ansvar for et af regeringens højt profilerede områder. Det er også et svært og tungt område. Derfor må det anses som et stort skulderklap til den 29-årige Astrid Krag, at hun er udvalgt til at løfte den tunge opgave. Den nye minister har ikke konkret ministererfa-ring. Til gengæld har Astrid Krag en so-lid ungdomspolitisk erfaring i bagagen og fire år som folketingsmedlem. Af flere politiske kommentatorer er den nye sundhedsminister blevet beskre-vet som et politisk talent, der stormer frem, og regnes for en af de helt store stjerner i SF. Stjernenykkerne synes

dog ikke at have ramt ministeren, der indleder interviewet med at rose ODA og medlemsorganisationerne for deres store stykke arbejde med at op-lyse om sygdommene angst, OCD og depression.

Angst og depression tæt inde på livetSundhedsministeren fortæller, at hun både har haft angst og depression tæt inde på livet både i familien og vennekredsen. ”De fleste danskere kender til lidel-serne, og det gør jeg også. Alligevel tager jeg mig selv i at overveje, om jeg kan fortælle, hvem der er ramt i min omgangskreds eller om det går for tæt på. Det siger noget om, at der er et tabu om sygdommene”, siger ministeren.

”De fleste danskere kender til lidelserne, og det gør jeg også. Alligevel tager jeg mig selv i at overveje, om jeg kan fortælle, hvem der er ramt i min omgangskreds eller om det går for tæt på. Det siger noget om, at der er et tabu om sygdomme-ne”, siger ministeren.

Samtidig understreger ministeren, ”at det ikke må være mere stigmatise-rende at have angst end et brækket ben. Ligestillingen med de fysiske syg-domme skal ikke kun ske i forhold til at nedbryde tabu om psykiske lidelser i befolkningen, men også i et økono-misk perspektiv”. På det økonomiske område er der ifølge sundhedsmi-nister Astrid Krag et stort efterslæb for psykiatrien i forhold til de fysiske sygdomme.

Permanente midler til psykiatrienDen nye regering har, i såvel valgkamp-sperioden som i regeringsgrundlaget, slået på tromme for, at ligestille psyki-ske sygdomme med fysiske sygdom-me. Graden af ligestillingen skal over-ordnet ses ud fra, i hvor høj grad den nye regering har grebet til lommerne for at løfte psykiatrien i forbindelse med finanslovsforslaget. Regeringen har tilføjet psykiatrien 830 mio. kr. over de næste fire år. Pengene kommer fra satspuljen, som de fleste af Folke-tingets partier står bag. Af den pose penge har regeringen indstillet, at 590 mio. kr. bliver permanentgjorte over fi-nansloven. Satspuljepartierne skal tage endelig stilling til, om midlerne skal permanentgøres i de igangværende satspuljeforhandlinger. ”Det er afgørende for mig, at psy-kiatrien tilføjes permanente midler. Det skal ske for at gøre op med, at psy-kiatrien finansieres tilfældigt og over projektbevillinger,” siger sundhedsmi-nisteren og tilføjer,” hvis vi skal have li-gestilling, så er det vigtigt, at mængden af permanente midler kommer op på niveau med permanente midler for de fysiske sygdomme”. Tallene taler i den sammenhæng deres tydelige sprog i forhold til psykia-triens økonomiske placering gennem årene. Gennem satspuljeforhandlin-gerne har det årlige tilskud til psykia-trien siden 2002 ligget konstant på ca. 150 mio. kr. Samtidig er udgifterne til de fysiske sygdomme steget markant. Det på trods af, at der er kommet flere patienter med psykiske sygdomme.

Udvidelse af psykologordningenSatspuljeforhandlingerne er skudt i gang imens interviewet med sund-hedsministeren finder sted. Det gør

8

det svært for ministeren at give nogle konkrete bud på udformningen af re-geringens oplæg til psykiatriområdet. Psykologordningen er i den forbin-delse et særligt interessant område for patienter med angst, OCD eller depres-sion. Den nuværende psykologordning med de fastsatte aldersmålgrupper for depressions- og angstramte har bety-det, at mange patienter ikke har råd til at betale for den psykologbehandling, de har brug for. Sundhedsministeren kan ikke konkret fortælle, hvordan en ny psykologordning vil lande. Dog fortæller ministeren, at oplægget til satspuljepartierne er at afsætte mid-ler til udvidelse af psykologordningen over de næste fire år. Udvidelsen af psykologordningen bliver dog kun lavet som en forsøgs-ordning. Det sker på baggrund af en evaluering af den nuværende psy-kologordning for depressionsramte. Evalueringen viser, at mange patien-ter er blevet henvist til psykologhjælp med en anden diagnose end den, som ligger inden for henvisningskate-gorien. Derfor vil sundhedsministeren kigge på, hvordan ordningen tilpasses, så den rigtige målgruppe får gavn af psykologordningen. Til det formål vil Sundhedsstyrelsen ifølge ministeren udarbejde et sæt retningslinjer.

Lægen har ansvar for at opsøge specialviden om medicin Sundhedsministeren trækker selv sam-talen ind på de verserende historier i Ekstra Bladet om gravide kvinder, som har modtaget antidepressiv medicin og fået børn med alvorlige misdannel-ser. Sagerne med de misinformerede gravide kvinder betød, at forebyggel-ses- og sundhedsministeren blev kaldt i samråd af sundheds- og forebyg-gelsesudvalget i starten af november.

På samrådet blev ministeren spurgt, hvad hun vil gøre for at nedsætte det antal gravide og ammende, som be-handles med antidepressiv medicin. Til sagerne om at udskrive antide-pressiv medicin til gravide kvinder, si-ger sundhedsministeren; ”Der udskrives medicin for hurtigt uden konsultation med specialister. Der påhviler lægerne et ansvar for at opsøge specialistviden på området. Når man er gravid, så er alting pro-blematisk. Derfor bør man især i den sammenhæng hive specialistviden ind”, siger ministeren, imens hun kær-ligt hviler hånden på sin gravide mave.

”Der udskrives medicin for hurtigt uden konsultation med specialister. Der påhvi-ler lægerne et ansvar for at opsøge specialistviden på området. Når man er gra-vid, så er alting problema-tisk. Derfor bør man især i den sammenhæng hive specialistviden ind”

Udsigt til kortere ventetid for børn og ungeSundhedsministeren rykker helt frem på stolen, da snakken falder på, at mange børn og unge med angst, de-pression og særligt OCD venter langt over to måneder på at blive udredt og behandlet. ”Det er meget alvorligt, når du som barn lider af en psykisk sygdom”, siger ministeren. ”Det betyder noget for det enkelte barn og sætter spor resten af livet. Men det betyder i høj grad også noget for mor og far, som får svært ved at passe deres arbejdsliv. Det er derfor en helt klar tilkendegivelse herfra, at ventetiden for børn og unge skal ned.

Det er for dyrt og hårdt for den enkelte familie at vente for længe på en diag-nose og behandling”, siger sundheds-ministeren. Den nuværende undersøgelses- og behandlingsgaranti er på to måneder for børn og unge under 19 år med en psykisk lidelse. Det betyder, at psykisk syge børn har retskrav på behandling på et privathospital, hvis det offentlige ikke kan hjælpe inden for to måneder. Det er tydeligt at mærke, at sundheds-ministeren er stærkt optaget af be-handlingsforholdene for børn og unge.

”Helt konkret så er børn og unge det sted, hvor vi starter med at skrue op for indsatsen. Børn og unge venter alt for længe på at få hjælp, siger forebyg-gelses- og sundhedsministeren og un-derstreger, at det i den sammenhæng er vigtigt at tænke de pårørende ind.

Fremtidens psykiatri er en helhedsorienteret psykiatriMinutterne suser af sted under inter-viewet. Ministeren har store ambi-tioner for fremtidens psykiatri, og det kræver lange talestrømme. Dog stop-per ministeren ofte op og stiller opkla-rende spørgsmål, lytter interesseret og gør notater. Særligt fortællingen om at mange patienter med angst, depres-sion og OCD ofte mister overblikket og modet i et ofte usammenhængende behandlingsforløb giver anledning til, at ministeren grifler løs på papiret. Ministeren løfter blikket fra papiret og melder klart ud; ”Kodeordene for en national hand-lingsplan for psykiatrien er; sammen-hængende patientforløb, inddragelse af pårørende og en helhedsoriente-ret indsats. Det ligger også godt i for-længelse med de ting, I arbejder for i ODA”, siger sundhedsministeren.

9

Sammenhængende patientforløbPsykiatrien har endnu ikke haft en na-tional handlingsplan. Det skal ske nu og med sundhedsminister Astrid Krag i spidsen for at opstille de nationale forebyggelsesmål. Når handlingspla-nerne for den bedst mulige psykiatri skal udarbejdes, er vejen frem ifølge ministeren at tænke i helheder. ”Når vi skal forhandle med regio-nerne til foråret og kigge på økono-mistrukturerne, er det afgørende, at vi kigger på, hvordan det kan belønnes at tænke sammenhængende patientfor-løb. Det skal ske for at mindske antal-let af genindlæggelser, men også for at den syge borger ikke cykler rundt i systemet”, siger sundhedsministeren. Tiden for interviewet er overskredet med 10 minutter, og ministeren er allerede forsinket til næste punkt på dagens hektiske program. ”Sådan går det, når man bliver optaget af noget”, siger sundhedsministeren. Døren til ministerkontoret går op, og ind kom-mer ministersekretæren med en stak papirer under armen klar til at briefe ministeren. Den kommende tid vil vise, om den nye ministers ambitioner om at ligestille psykiske sygdomme med fysiske syg-domme bliver mere end blot ord. Pa-tienter med OCD, angst og depression vil forventningsfuldt håbe på handling.

Note:Efter at denne artikel blev skrevet, er sats-puljeaftalen på sund - heds om rå det for hand let på plads. Partierne bag aftalen er således blevet enige om at af-sætte 1.166,2 mio. kr. i perioden 2012-2015 til:•Opprioriteringafpsykia-

trien (830 mio. kr.)• Forebyggelseog

sund hed for de sva geste grupper (336,2 mio. kr.)

Blå bogNavn: Astrid KragFødt 17. november 1982 i Vejle.

Uddannelse og erhverv Bachelorstuderende i statskundskab, København Universitet, fra 2003 til 2007.

Sproglig studentereksamen, Tørring Amtsgymnasium, fra 1998 til 2001.

Ansat i hjemmeplejen, Sundparken, Amager, 2007

Politisk karriere:Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Sjællands Storkreds fra 13. november 2007.

Partiets ordfører for integration, asyl og indfødsret og for ældreområdet. Næstformand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Medlem af Indfødsretsudvalget, Socialudvalget og Udenrigsudvalget.

Medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget for SF i København fra 2007.

Formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom 2005-2007.

10

”Lykkepiller” ændrer personligheden Tager man antidepressiva (”lykkepiller”), ændres ens personlighed, viser ny undersøgelse. Person A bliver til person B, og det er godt for den enkelte - da den nye person er mere udadvendt og mindre neurotisk, viser det sig.

Det viser en opsigtsvækkende undersøgelse, som blev offentliggjort i fagtidsskriftet Archives of Ge-neral Psychiatry. Undersøgelsen kan ændre hele debatten om antidepressiva, for begge sider i de-batten vil uden tvivl finde skyts i konklusionerne.

Tilhængerne vil sige, at det nu er dokumenteret, at antidepressiva virker meget bedre end psykoterapi, og at placebopiller langt fra er lige så effektive som antidepressiva – som myten ellers vil. Omvendt vil kritikerne sige, at undersøgelsen viser, at pillerne fører til en helt ny personlighed; at person A efter at have taget antidepressiva i otte uger bliver til person B.

Undersøgelsen, som blev finansieret af National Institute of Mental Health, fulgte 240 depressive patienter i 16 uger. 120 af personerne fik antide-pressiva med paroxetin, som det virksomme stof. 60 patienter fik kognitiv psykoterapi, men ingen medicin, og 60 fik placebo-sukkerpiller. De patien-ter, som hævdede at være hjulpet af behandlin-gen, blev derefter fulgt i et år.

Patienter, der fik paroxetin, viste en dramatisk bed-re udvikling end patienter, der fik placebo og te-rapi, og paroxetin-patienterne viste også et person-lighedsskifte, som de andre patienter ikke gjorde. Placebo-patienterne sagde umiddelbart, at de følte en forbedring, men den var forholdsliv kortlivet og uden den underliggende ændring i personlighed.

Kritikere siger, at selv om det umiddelbart kan lyde ønskværdigt, at en person bliver mindre neurotisk og mere udadvendthed, så er det ikke desto min-dre en ændring af den pågældendes personlighed, og det er uvist, hvad de langsigtede virkninger er, og om en persons karakteristika fx kan ændre sig i en anden retning.

Archives of General Psychiatry

Ændrede tilskudsregler for angstmedicinFra 5. marts 2012 ændres betingelserne for at få medicintilskud til en række lægemidler mod de-pression og angst. Disse lægemidler får ”generelt klausuleret tilskud”, dvs. at der er tilskud til læge-midlerne, hvis patienten opfylder betingelserne (klausulen) for at få tilskud til lægemidlet, og læ-gen har skrevet ”tilskud” på recepten.

Som eksempler på præparater, der har fået æn-drede tilskudsregler kan nævnes fx følgende:

Escitalopram (fx Cipralex, No6AB10) / Fluvoxamin (Fevarin, No6Abo8)Fremover vil tilskuddet være klausuleret til depres-sion eller angst:• Hvorbehandlingmedantidepressivum/ angstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres,

eller:• ideheltsærligetilfældehvorskiftetil antidepressivum/angstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering af lægen vurderes at være forbundet med stor risiko for tilbagefald.

Pregabalin (Lyrica, No3AX16)Fremover vil tilskuddet være klausuleret til epilepsi og generaliseret angstVed generaliseret angst er tilskuddet klausuleret:• Hvorbehandlingmedangstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres, eller:• ideheltsærligetilfælde,hvoretskifte til angstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering af lægen vurderes forbundet med stor risiko for tilbagefald.

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, som ovenstående oplysninger er

hentet fra, findes en samlet over-sigt over alle lægemidlernes nu-værende og kommende tilskud. www.laegemiddelstyrelsen.dk

11

FearFighter – et web-baseret, engelsk behandlingsprogramGennem 10 år har man i Birmingham arbejdet med at udvikle og afprøve programmet FearFighter. FearFighter er til behandling af patienter med angst og fobi. Programmet anvendes i dag i store dele af England og er et alternativ til traditionel psykologbehandling. Der er videnskabeligt bevis for, at behandling med FearFighter er lige så effektiv som traditionel psykologbe-handling. Derfor anbefaler den engel-ske sundhedsstyrelse (NICE) brugen af FearFighter til behandling af angst og fobi.

Hvordan fungerer FearFighter i England?FearFighter er et web-baseret behand-lingsprogram med psykoedukation. Når man er diagnosticeret for angst eller fobi, kan man få adgang til pro-grammet. Programmet indeholder et behandlingsforløb i ni trin og tilhøren-

de psykoedukation med flere timers video. Hvert trin tager en uge. Når man har fået adgang til pro-grammet, bliver man kontaktet tele-fonisk af en terapeut, som hjælper en med at komme i gang. Terapeuten er en psykolog, en psykiatrisk sygeplejer-ske – eller en læge, som er uddannet både i kognitiv adfærdsterapi og i at anvende FearFighter. Terapeuten kon-takter en flere gange undervejs i forlø-bet for at sikre, at alt går, som det skal. Undervejs kan man teste sig selv for at få et billede af behandlingens effekt på angsttilstanden. Man vil også ”møde” andre patienter, som fortæller om, hvor-dan de har arbejdet med FearFighter. Se faktaboksen for flere detaljer om FearFighter.

FearFighter i en dansk versionContext har fulgt udviklingen af Fe-arFighter programmet i nogle år, og i 2009 indledte Context et samarbejde med Klinik for Angstlidelser på Århus

Universitetshospital for at skabe en dansk version af FearFighter. Med fi-nansiering fra ABT Fonden under Fi-nansministeriet er FearFighter blevet versioneret til et dansk program. Pro-grammet indgår i en videnskabelig undersøgelse på Århus Universitets-hospital frem til september næste år, hvor ventelistepatienter bliver tilbudt behandling med FearFighter. Principielt er programmet klart til brug og kan anvendes meget bredere til behandling af danske patienter al-lerede nu. Spørgsmålet er, om regio-nerne vil vente på resultaterne fra den videnskabelige undersøgelse til sep-tember næste år, eller om de finder det relevant at anvende programmet til behandling allerede nu – eksempel-vis gennem et pilotstudie? Man kunne jo mene, at når den engelske version af FearFighter fungerer effektivt for englænderne, så vil den danske ver-sion nok også fungere lige så godt for danskerne.

Behandling tilgængelig for flere angstpatienter

Af Bjarne Bo Jørgensen, Context

“Jeg forsøgte at undgå at tage telefonen –eller at åbne døren. Frygten for at dummesig i samvær med andre mennesker varbare for meget for mig...”

12

Perspektiverne for behandling af angstpatienterNår prisen for behandling med Fear-Fighter kan reduceres til 1/3, når der ikke er nogen venteliste til behandlin-gen, når behandlingen med den en-gelske version af programmet er lige så effektiv som traditionel behandling, og når behandlingen kan ske hjem-mefra, vil der for mange angstpatienter være god grund til at gå i gang med at anvende FearFighter. Vi arbejder derfor på, at få de prak-tiserende læger til at være interesse-rede i at tilbyde FearFighter behandling til deres patienter. Hvis lægerne har de fornødne kompetencer inden for kognitiv adfærdsterapi til selv at kunne yde støtten til behandlingen med Fear-

Fighter, vil det være muligt at få betalt honoraret til støtten via sygesikringen. Herved vil betalingen for behandlingen kun være licensen for FearFighter som formodentlig vil komme til at ligge på omkring kr. 2500.

Et pilotprojekt med FearFighter behandling i almen praksisVi synes, at det er væsentligt snarest muligt at få den danske version af Fe-arFighter afprøvet i primærsektoren. Det betyder, at vi arbejder på at skabe et pilotprojekt, hvor henvisning til Fear-Fighter kan ske hos den praktiserende læge – og hvor støtten til behandlin-gen enten kommer fra psykologerne på Århus Universitetshospital eller fra den praktiserende læge selv.

Ud af de 3600 praktiserende læger i Danmark har 800 gennemført en grundlæggende uddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Vi vil gerne bygge oven på denne viden og gøre nogle af de praktiserende læger kompetente til at give støtte i forbindelse med FearFigh-ter behandling. Som med alt nyt kan det ikke ske fra den ene dag til den anden, men vi vil gerne holde Angstforeningens med-lemmer opdaterede om behandlings-mulighederne – dels via hjemmesiden www.fearfighter.dk – dels gennem meddelelser her i bladet. Ellers er du altid velkommen til at kontakte Context.

Behandling med FearFighter• Protokolstyret,kognitivadfærdsterapi(KAT)over9uger–ettrinpr.uge• Videobaseretpsykoedukation• Video-casesomerfaringerfra4personer,derhargennemførtbehandlingen• Personligstøtteafenpsykolog,lægeellersygeplejerskemeduddannelseiKAT• Personlighjælpfraægtefælleellernærven• Praktiskeøvelser(eksponering)• Individuelleopgaverogresultatmåling• Materialer,somkanudskrivesogbrugesefterbehandlingsforløbet

13

Angst- og OCD-behandling på Aalborg Psykiatriske Sygehus

Hvis man som borger i Region Nord-jylland har angst- og tvangslidelser, er der mulighed for via egen læge at blive henvist til behandling på Aalborg Psykiatriske Sygehus, Afd. Syd på Møl-leparkvej 10.

Efter grundig vurdering tilbydes be-handling i form af terapi og/eller me-dicin. Terapien foregår individuelt eller i gruppe eller begge dele. Kriteriet til gruppebehandlingen er, at angst og eller tvangslidelsen skal være den pri-mære psykiske lidelse. Såfremt der er flere samtidige lidelser tages stilling til, hvorvidt behandlingen af disse skal iværksættes først, eller der er behov for anden behandling på afdelingen.

Aktuelt er der behandling for moderat til svær OCD og moderat til svær angst (overvejende agorafobi, panikangst,

socialangst) samt mindfulnessbaseret terapi for depression og/eller angst. Behandlingsmetoden er overvejende baseret på den kognitive teori og me-tode, men kombineres evt. med psy-kodynamisk behandlingsmetode.

Behandlingsforløb i gruppe indeholder psykoedukation (forståelse af sin lidel-se og symptomer), træning og sam-taleterapi. Man introduceres til bear-bejdningsmetoder til såvel symptomer som til alment menneskelige proble-mer i bredere forstand. Hovedvægten er på bearbejdning af aktuelle forhold, men livshistoriske temaer indgår også i de terapeutiske forløb.

Gruppebehandlingen består af 12-16 ugentlige sessioner af to timers varig-hed. Gruppestørrelsen er almindeligvis 5-8 deltagere. Ved afslutning af be-

handling i gruppe tages stilling til evt. yderligere behandlingsbehov. Varigheden af den individuelle be-handling varierer alt efter problematik og sværhedsgrad af lidelsen, men vil almindeligvis være op til 20 ugentlige samtaler med mulighed for forlængel-se. Ved behov er opfølgning en struk-tureret del af behandlingstilbuddet.

Generelt, hvis ens psykiske tilstand for-værres, kan man som borger i Region Nordjylland enten kontakte sin egen læge eller om aftenen eller i week-enden, hvor egen læge holder luk-ket, kontakte Lægevagten på telefon 70 150 300.

En anden mulighed er at kontakte Re-gion Nordjyllands døgnåbne psykiatri-ske telefonrådgivning på telefon 98 13 42 02 for at få hjælp til at få hjælp.

14

Akut modtageafsnit til børn og unge i region HovedstadenUnge med selvmordstanker, svære depressioner eller psykotiske lidelser vil fra 1. januar 2012 få hjælp på landets første akutte modtageafsnit på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup.

I dag kommer de unge til den voksenpsykiatriske skadestue. Dels kan det være en skræmmende oplevelse for den unge at møde syge voksne med misbrug, udadreagerende adfærd og svær psykose, dels føler børne- og ungdomspsykiatere sig pressede til at sende de unge hjem i stedet for at indlægge dem, hvilket i sidste ende kan forlænge og forværre sygdommen.Såfremt den unge skal indlægges på det nye modtageafsnit, har forældrene mulighed for at blive indlagt sammen med deres barn, da de er samarbejdspartnere, og det er vigtigt, at de lærer at håndtere sygdommen.

Kilde: www.dagensmedicin.dk//nyheder/2011/09/20/fra-nytar-far-unge-med

VinterdepressionVinterdepression er kendetegnet ved at starte i efter-årsmånederne og slutte i foråret. De ca. 5 % af be-folkningen, som rammes, bliver energiløse og triste og får øget appetit med trang til søde sager og øget søvn. Mønsteret gentager sig år efter år.

75 % af dem, der rammes, er kvinder. Jo længere nordpå man bevæger sig, desto flere rammes af vinterdepression, mens færre rammes, når man bevæger sig sydpå. Om-kring Middelhavet kendes tilstanden stort set ikke. Den faldende lysmængde og de lavere temperaturer synes så-ledes at være den umiddelbare årsag til udløsningen af vinterdepressionen.

Den primære behandling af vinterdepression er lysterapi, som foregår ved, at personen sidder et bestemt antal timer pr. dag i to uger foran en speciel lampe, der udsender et særligt stærkt hvidt lys. Har det ikke haft effekt efter to uger hjælper behandlingen næppe.

Enkelte undersøgelser tyder på, at det kan have en fore-byggende effekt at gå ude i vinterhalvåret, når det er lyst i vejret. Behandling med SSRI-præparater er også effektive, hvorimod der ikke er evidens for at psykologsamtaler virker.

Når man kender mønsteret i sine vinterdepressioner kan man evt. sætte tidligt ind med lysterapi. Det er desuden en god idé at spise sundt. Masser af fisk eller fiskeolie, tilstræk-keligt med D- og B-vitaminer, rigeligt med motion, gerne i det fri. Sørg desuden for rigeligt med lys, hvor du opholder

dig og måske en vinterferie til lande med stærk sol.

Du kan læse mere om vinterdepression og lysbe-handling på: www.netdoktor.dk/aktuelt.shtml

15

Dansk Psykologisk Forlag I86 siderPris: 158 kr. inkl. moms (vejl.)

Denne lille bog er fyldt med gode anvisninger på, hvor-dan dit barn lærer at takle og blive sine bekymringer kvit. Den henvender sig til barnet i et let sprog supple-ret med tegninger. Der er også plads til at barnet selv kan tegne bl.a. bekymringerne, tegne hvordan de føles i kroppen og til sidst tegne sig selv UDEN bekymringer.

Bekymringerne sammenlignes med tomatplanter. Når man gøder dem og giver dem opmærksomhed, vokser de, og når man ikke passer dem, så visner de.

For at få bekymringerne til at forsvinde skal man låse dem inde i en kiste, indtil man har sin daglige bekymringstid sam-men med mor eller far. På den måde fylder bekymringerne ikke hele dagen og samtidig kan man med større sindsro bede dem om at skride, når man ved, at der er afsat tid til dem på et andet tidspunkt.

Bekymringerne sætter sig også fysisk i kroppen, og her er der anvisninger på, hvordan man enten nulstiller systemet ved at bevæge sig (dyrke motion) eller ved simple afspæn-dingsøvelser.

Selv om bogen beskriver metoderne set i børnehøjde, vil jeg tro, at mange voksne også kunne have gavn af de enkle og anvendelige råd, som man straks kan gå i gang med at træne.

Af Marie Särs Andersen

Dansk Psykologisk Forlag tilbyder Angstforeningens medlemmer et gratis eksemplar af ”NÅR BØRN ER BANGE” ved køb af ”NÅR DU BEKYMRER DIG FOR MEGET – HVAD SÅ?”. Tilbuddet er gældende resten af 2011. Se bagsiden.

Når du bekymrer dig for meget – Hvad så?Barnets guide til at overvinde angst Af Dawn Huebner

BO

GR

EOLE

N

16

Når børn er bangeHjælp dit barn med at overvinde angst og frygtAf Cynthia G. Last

Dansk Psykologisk ForlagPris: 298 kr. inkl. moms (vejl.) ISBN: 87 7706 467 4

Angst for mørke, for hunde, for fremmede og bekym-ring for, om man er god nok, er følelser, som de fleste børn oplever i perioder af deres barndom. For nogle børn er disse følelser så overvældende, at de påvirker hele deres opvækst.

Når børn er bange tilbyder en model, der kan være med til at afgøre, om der er grund til bekymring over barnets angst og frygt. Bogens tjeklister hjælper med at afdække, hvilken slags angst barnet har, angstens styrke, og hvad der udløser den, hvordan man som forælder med effektive teknikker støtter barnet til selv at kontrollere og overvinde angstsymp-tomerne, og hvornår der eventuelt bør henvises til behand-ling for angsten.

af Marie Särs Andersen

Dansk Psykologisk Forlag tilbyder Angstforeningens medlemmer et gratis eksemplar af ”NÅR BØRN ER BANGE” ved køb af ”NÅR DU BEKYMRER DIG FOR MEGET – HVAD SÅ?”. Tilbuddet er gældende resten af 2011. Se bagsiden.

17

Borgen forlag326 sider Pris vejl. 309 kr.ISBN: 978-87-21-03214-2

Er du et særligt sensitivt menneske? Har du en stærk fore-stillingsevne og livlige drømme? Er det at have tid for dig selv, lige så vigtigt som mad og drikke? Er du for ”genert” eller ”oversensitiv” efter andres mening? Bliver du hurtigt forstyrret af støj og uorden?

Disse er blot få af de spørgsmål denne bog om særligt sen-sitive mennesker indledes med. Alle mennesker kan føle sig overstimulerede en gang i mellem, men for særligt sensitive mennesker er det en del af hverdagen.

Forfatteren Elaine Aron, som er klinisk psykolog, kursusleder og selv særlig sensitiv, beskriver i denne bog, hvorledes man kan fastslå, om man er særligt sensitiv, hvad det betyder for den enkeltes liv, og hvilke forholdsregler man kan tage for, at leve i langt mere harmonisk overensstemmelse med sin natur.

Tilbagetrækning og ensomhedHos særligt sensitive mennesker er nervesystemet mere fintfølende, og indtryk opleves væsentligt stærkere og bear-bejdes dybere og mere detaljeret end hos mennesker, der ikke er sensitive i den særlige grad. Som særligt sensitiv registrerer man de finere nuancer i stemninger og i andre menneskers sindstilstand - man fornemmer hurtigt, hvor-dan andre har det. Man er derfor meget påvirket over for følelser og stemninger. Det kan give fornemmelsen af at se og fornemme noget, som ingen andre lægger mærke til.

Man kan derfor allerede fra barnsben komme til at lide af den fejlopfattelse, at man forstår verden helt forkert, og man kan føle sig mærkelig og anderledes og måske ensom. Den-ne opfattelse kan begrænse en i sin livsudfoldelse gennem hele livet. Man kan måske have en tilbøjelighed til at isolere sig, trække sig tilbage og i værste fald altid lide i stilhed over alt det man ser og sanser. Hvis man derimod gennem videntilegnelse forstår, at man ”blot” tilhører de anslåede ca. 20 procent af en befolkning, der af natur er særligt sensitive mennesker, kan man opleve en frigørelse og gøre brug af de positive evner, der følger med at være særlig sensitiv.

HjertemenneskerMan siger, at særligt sensitive er hjertemennesker, som ofte er meget intuitive, fintfølende, eftertænksomme og kreative. De er gode til at samarbejde og skabe harmoniske stemnin-ger. Netop fordi særligt sensitive mennesker ser de mere subtile nuancer i menneskeligt samvær, kan de være meget indfølende og have stor empati og indlevelsesevne over for andre mennesker. De gennemskuer også ofte, når andre siger ét og mener noget andet. Det kan på mange måder gøre særligt sensitive mennesker til et meget stort aktiv på

Særligt sensitive menneskeraf Elaine N. Aron

BO

GR

EOLE

N

18

en arbejdsplads, der netop værdsætter og varetager disse evner hos en medarbejder, mens det på andre arbejdsplad-ser vil blive opfattet som noget negativt og uforståeligt, hvis en medarbejder agerer følsomt og empatisk.

Hvad kan man gøre?Selvforståelse er udgangspunktet. Det handler i første om-gang om at opdage, at man er særligt sensitiv, samt at er-kende og acceptere sin personlige måde at være sensitiv på. Den afhænger af den følelsesmæssige tilknytning i opvæk-sten og i høj grad af, hvordan man selv har været i stand til at tage vare på sensitiviteten gennem opvækst og ungdom. Har der været plads og rum for sensitiviteten, eller har man måttet undertrykke sin sensitive måde at opfatte verden på? Man må som særligt sensitiv tage hensyn til sine behov og skabe gode rammer for sin sensitivitet ved at forebygge overstimulering fx med gode vaner, kloge valg og fravalg, og man må lære at håndtere de situationer, man ikke kan und-gå. Det handler ikke om at isolere sig, det handler om at få hold på det, der får ens nervesystem til at fungere i stedet for at tro, at man skal leve, være og gøre som andre mennesker.

Frygt og angstDer er ikke særligt langt fra at være særligt sensitiv og til at komme til at føle frygt for den overvældende verden, der omgiver en. Hvis ikke man bliver mødt med forståelse for hvem og hvad man er, ja man forstår det måske ikke engang selv, så oparbejder man meget nemt en lang række forsvarspositioner. Angst kan være en af dem. Er angst da et forsvar for et overstimuleret sind? Ja, det kan det jo være i den udstrækning, at de fleste angstramte for eksempel meget hurtigt og instinktivt udvikler en del undgåelses-stra-tegier. Spørgsmålet om hvorvidt alle angstramte er særligt sensitive mennesker, besvares ikke entydigt i bogen, men det er jo en nærliggende tanke..

En god bogBogen kan med glæde anbefales til alle, der ønsker at gå i dybden med forståelsen af særlig sensitivitet, såvel hos sig selv, som hos andre. Den er godt skrevet, velunderbyg-get, fyldt med gode ideer, trøst, forståelse, håb - og en lang række meningsfulde eksempler fra det virkelige liv.

Mit eneste ankepunkt kan derfor kun blive, at bogen altså er lige vel lang. Jeg blev af og til tabt undervejs på grund af de mange gentagelser, men det har jeg nu ofte bemærket med nyskabende bøger, skrevet af begejstrede (oftest ame-rikanske – nu sagde jeg det) forfattere. Budskabet er godt og meningsfuldt, men det gentages lige lovligt meget. Man kunne ligesom godt tænke sig, at en benhård forlagsredak-tør havde sagt: ”kog den ned til det halve!” Det var heller ikke denne bog blevet ringere af.

Af Susanne Mitchell Lindhard

Særligt sensitive menneskeraf Elaine N. Aron

Er søvnfor-styrrelser ved psykiske lidelser selvstændige tilstande?

Søvnforstyrrelser er almindelige ved de fleste psykiske lidelser og er ofte blevet opfattet som sekundære symptomer. Det er almindeligt med søvnproblemer ved de fleste psykiske lidelser. Meget taler for, at søvnproblemer er selvstændige komor-bide tilstande (”selvstændige sygdomme, som optræder sammen med en anden lidelse”, red.) og ikke bare symptomer på en underliggende psykisk lidelse: De kom-mer ofte før en episode af psykisk sygdom og er en af de stærkeste risikofaktorer for senere udvikling af angst, affektive lidelser eller psykose. Effektiv behandling af den psykiske lidelse behøver ikke nødvendigvis at bedre søvnforstyrrelsen. Effektiv diagno-stik og behandling af søvnforstyrrelser kan bedre symptomer og prognose ved psyki-ske lidelser. Dette er specielt vist ved affek-tive lidelser, angstlidelser og skizofreni.

Søvnforstyrrelser ved psykiske lidelser bør diagnosticeres som selvstændige, komorbi-de tilstande. Viden om de forskellige søvn-forstyrrelser og deres behandling kan føre til både bedre akut behandling og bedre prognose ved psykiske lidelser.

Læs mere på den norske Lægefor-enings hjemmeside: www.tidsskriftet.no/article/2090998

19

Som 15-årig fik jeg mit første angstanfald, og selvom følelsen var mig bekendt, var denne op-levelse en anden og står alde-les tydelig i min erindring. Den-gang i midt 80’erne var der ikke meget kendskab til socialfobi, og jeg havde heller ingen com-puter, som kunne give mig svar på, hvorfor jeg havde det sådan. Så jeg tænkte, at alle nok havde det på samme måde, jeg var bare ekstremt dårlig til at skjule det. Men efterhånden blev jeg bedre og bedre til at skjule angsten, og jo mere jeg skjulte den, jo værre føltes den.

Jeg tænkte, at der var noget galt med mig. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg ikke kunne slappe af og nyde ungdommen, ligesom dem jeg kendte. Og jeg for-stod ikke, hvordan de kunne nyde livet sådan, når det gjorde så ondt nede i maven. Jeg prøvede at leve livet så-dan, som jeg forventede, et normalt liv skulle leves. Det betød, at jeg kastede mig ud i situationer, som jeg i virkelig-heden slet ikke magtede. Angsten blev ikke accepteret, ej heller anerkendt. En dag så jeg i tv, at der i København var startet noget, der hed ”Fobiskole”. Folk lå på madrasser og slappede af og havde elastikker om håndleddet, som de brugte, når de eksponerede deres angst. Det begyndte at gå op for mig, at det jeg mærkede i min krop og i mit sind, var det samme, som dem der var inde på tv. At der var andre, der havde det ligesom jeg. Der skulle gå mange år, før jeg be-gyndte at åbne op og fortælle, hvor-dan jeg havde det. I 2002 startede jeg på Jysk Fobiskole og begyndte at lære om, hvad det vil sige at have angst. Jeg begyndte at forstå, hvorfor den kom, og hvorfor netop jeg oplevede det. Jeg lærte om kognitiv terapi og at bearbej-de mine tanker og mine grundholdnin-ger til mig selv.

I januar 2011 tog jeg et dagskursus på Jysk PsykologCenter (tidligere kaldt Jysk Fobiskole). Kurset lærte mig de banebrydende teknikker, som jeg nu ved, skal blive min vej ud af den sidste angst. Jeg har altid følt, at det var svært at tale med andre om det at have angst. Måske var der bare ikke nogen i min omgangskreds, der kendte til det, eller måske ville de - ligesom jeg, heller ikke anerkende det og tale højt om det. På fobiskolen lærte jeg at eksponere (øve mig i) at kunne fortælle om angsten. Det, jeg mangler i dag for at slippe den sidste del, er at stå frem og vise den, mens den er der. Medicin var jeg ikke tilhænger af. Jeg havde en indre følelse af, at der var en grund og en årsag til, at jeg følte angsten. Jeg brændte inde med en masse følelser og tanker, og medicin var i mine øjne blot gaffatape oven på det låg, der allerede holdt mine fø-lelser godt nede i gryden. Derudover følte jeg, det var kunstigt og syntetisk at tilføre kroppen.

Jeg brændte inde med en masse følelser og tanker, og medicin var i mine øjne blot gaffatape oven på det låg, der allerede holdt mine følelser godt nede i gryden. I 1998 fik jeg efter flere års turbulens og følelsesmæssig stress en depression som udover angsten gjorde, at jeg kom helt ned at ligge. Jeg kontaktede min læge, som foreslog mig, at begynde på ”lykkepiller”. Jeg tænkte denne gang ikke længe over det, for min tilstand var så tilpas langt nede, at jeg ikke så an-den udvej. Samtidig fik jeg ti psykologti-mer på Centeret for Selvmordsforebyg-gelse på Risskov Hospital. Efter en lille måneds tid begyndte pillerne at virke, og jeg fik det meget hurtigt bedre og kunne mærke depressionen lette igen.

Min oplevelse af at være mig selv for-bedredes så meget, at jeg et halvt år efter tog cyklen ind til Århus og kan-diderede mig selv til et job som elev i en helsekostforretning. Helsekost-forretningen gav mig arbejde, en ud-dannelse og tre stjernegode veninder. Angsten forsvandt, og efter to år trap-pede jeg ud af lykkepillerne med et positivt resultat. I dag kan jeg se, at pillerne gjorde et fantastisk stykke arbejde for mig, fordi de justerede mit serotonin-indhold i hjernen, så jeg følte mig stærk igen. Problemet var bare, at da jeg stop-pede med dem, havde jeg ikke lært og forstået, hvad det var, der udløste angsten. Kort efter jeg stoppede med pillerne skete der i mit liv flere omvæltninger, som fik angstens spiral aktiveret igen. I løbet af et halvt år var jeg igennem eksamen, min kæreste gennem 9 år slog op, flytning, operation for diskus-prolaps, et netværk der smuldrede, da mine forældre flyttede til USA, plus at jeg måtte stoppe i helsekostbutikken pga. ryggen. Mens jeg ventede på operationen, fik jeg nogle smertestillende piller, som samtidig havde en virkning for depression. Jeg klarede hele opera-tionstiden og måneden efter. Men så ebbede pillernes virkning ud, og virkeligheden slog mig i maven som en hård knytnæve. Angsten kom vold-somt tilbage.I forbindelse med tidligere eksamen havde jeg fået en beroligende pille af min læge, og jeg gik nu til lægen og fik recept på nogle beroligende piller, der hed Oxapax. Dem kunne jeg tage i nødstilfælde, hvis angsten kom. Der gik lang tid imellem, at jeg tog dem, for jeg mente ikke, jeg skulle snyde mig selv og omverden ved at tage no-get, der gjorde det hele ”nemt”. Da jeg stod i en ny situation og skulle vælge ny retning, startede jeg på uddannelsen som mediegrafiker på

Aldrig mere!Af Lise Kryger

20

PER

SON

LIG

HIS

TOR

IE

Teknisk Skole. Uddannelsen var lige i øjet, og jeg følte, jeg var kommet på rette hylde. Med Oxapaxen i lommen kunne jeg bevæge mig rundt på sko-len, lave oplæg og mødes med folk uden for skoletid. Pillerne hjalp dog ikke i akutte, uforudsete situationer, da de var for længe om at virke.På et tidspunkt fik jeg et forhold til en på skolen, og den sociale angst i mig blev så vækket, at jeg mange dage om ugen måtte tage en pille for overhove-det at turde tage ind på skolen. Det at tage pillerne med så høj en frekvens gjorde, at de tabte deres virkning, og jeg måtte supplere med en halv eller hel. Men jeg fik mig en uddannelse, og jeg fik mig også nogle gode venner herigennem. Den sociale angst, jeg føler, er stressrelateret. Den opstår igen og igen, når jeg udsættes for stress, dvs. indre og ydre krav, som når højere op end mine ressourcer rækker. I 2002 da jeg var på et aftenkursus på fobi-skolen, begyndte jeg at tage ”lykkepil-ler” igen. Jeg fik de samme, som jeg havde fået før, men denne gang vir-kede de ikke. I to år prøvede jeg lidt forskelligt samtidig med at jeg modtog psykologhjælp – kognitiv terapi. Den kognitive terapi lærte mig om de automatiske negative tanker, og om hvordan jeg kunne ændre de grundreg-ler jeg havde om det at være til: Ændre tanken – jeg er ikke god nok – til at jeg er god nok. Ændre leveregler om, at hvis ikke jeg gør det 100 %, vil andre men-nesker afvise mig, og jeg vil blive ensom. Oxapaxen udgjorde min allertryg-geste klippe. Uden dem var jeg lost. Uden dem turde jeg ikke bevæge mig udenfor blandt andre mennesker, og med dem fik jeg et netværk, en kære-ste, en uddannelse, et arbejde og et liv. Med dem eksponerede (trænede) jeg med hjælp fra en kognitiv terapeut, så jeg lærte at spise i kantinen igen sammen med mine kolleger. De hjalp mig med at sige det arbejde op, som

jeg ikke befandt mig godt i og finde et nyt drømmejob. Oxapaxen gjorde mig til et ”normalt menneske” med et ”normalt liv”. Men de støttede mig ikke i at være mig selv og have de følelser, som jeg nu en-gang havde og oplevede. Mit nye drømmejob endte også brat, da jeg nævnte, hvordan jeg i virkelighe-den havde det, og at jeg havde social-angst. De fyrede mig lige på stedet. Med oxapaxen i tasken tog jeg hjem og har sidenhen ikke orket arbejds-markedet under andres vinger. Star-tede mit eget firma op og klarede det rigtig godt. Fik mange gode kunder og selvværdet begyndte at dukke frem igen. Pillerne tog jeg blot, når jeg skulle til møde, og hvis jeg skulle ud blandt mennesker. Pillerne gjorde mig døsig, og jeg havde svært ved at huske selve samtalen, men det gav penge på bor-det, og sådan var det bare. Min kæreste og jeg havde prøvet på at få et barn i tre år. Men da det ikke var lykkedes, kom vi i fertilitets-behandling. Behandlingen var hård og gjorde, at jeg ikke kunne tage medicin i mange lange perioder. Oxapaxen lå i min taske, men i de perioder, hvor jeg ikke kunne række ned efter dem var jeg prisgivet min angst og undgåelse af enhver situation, som havde med mennesker at gøre. Dette forstærkede nok angsten, og gjorde det endnu sværere for mig at blive gravid. Efter et år lykkedes det mig at blive gravid. Det var en fantastisk følelse at få at vide, men samtidig også en angstprovokerende situation, fordi det også betød farvel til Oxapaxen. Min far havde på det tidspunkt lungekræft og lå for døden, og da jeg var tre måneder henne døde han til min store sorg. Alle mennesker blev lukket ude af mit liv, og jeg kom kun ud sammen med andre, når det var strengt nødvendigt, fordi sorgen over min far og angsten ud-gjorde en risiko for at miste barnet. Jeg blev dengang rådet til at tage ”lykkepil-

ler” af både familie og lægen, men jeg nægtede. Jeg ville ikke risikere noget. Og heldigvis! For i dag står jeg med mit dejlige sunde barn, og ville til hver en tid gøre det om igen blot for at få ham. Da jeg ammede måtte jeg ifølge lægen tage Oxapaxen i nødstilfælde. Desværre virkede pillerne meget dår-ligt på mig nu, da jeg var dobbeltbe-lastet, fordi jeg ikke fik min nattesøvn. Det gjorde, at jeg pga. angst ikke kunne være med i mødregruppen, som jeg ellers var kommet med i. Jeg kunne ikke længere søge tilflugt i Oxapaxen. Og da jeg kom på fobiskolen, var det også et af mine største mål at komme af med pillerne igen. Det var mig gan-ske uvirkeligt, at det ville kunne ske, da jeg kun havde lært undgåelsen som alternativ. På fobiskolen lærte jeg om sikker-hedsadfærd. Jeg lærte, at så længe jeg brugte sikkerhedsadfærd, ville jeg blive ved med at være afhængig og blive ved med at have angst. Så jeg smed dem lige med det samme og har nu ikke brugt dem i et år. Og jeg vil ALDRIG komme til at bruge dem igen. ALDRIG. Jeg mærker angst nu, og jeg har sta-dig masser at lære. Måske vil jeg i en periode bruge ”lykkepiller” igen for at komme mig følelsesmæssigt igennem depression, men jeg vil aldrig mere bruge beroligende medicin for angst.

Lise Kryger, som er født i 1972 og opvokset i Århus, driver i dag hjemmesiden www.slipangsten.dk. Slipangsten.dk er et uafhæn-gigt web-sted med information om angst. Her kan folk mødes for at udveksle tanker og erfaringer uden at føle sig alene. Det er Lise Krygers ønske, at slipangsten.dk skal blive et frirum, hvor folk med angst kan finde ro, puste ud og være sig selv. Et sted, hvor de i gode hænder kan fortælle, hvor-dan livet i virkeligheden er.

21

Kortene på bordetAf Bettina Jensen

Mit navn er Bettina Jen-sen. Jeg er 31 år gammel og bor i Hornslet, nær Århus. Jeg er tilflyttet fra Hjørring i Nordjylland, og er uddan-net grafisk designer. Jeg fik for to år siden konstate-ret panikangst, og vil gerne i denne lille personlige historie fortælle, hvordan jeg lærte at håndtere lidelsen, som brat ændrede mit liv i 2009. Symptomerne kom snigende, og jeg troede, jeg var ved at blive skør! Jeg anede ikke, hvad der foregik. Sympto-merne viste sig, hver gang jeg skulle med toget til jobbet. Jeg var på davæ-rende tidspunkt ansat som trainee-illu-strator i Århus et sted, hvor jeg aldrig føl-te, jeg passede ind. Jeg var bonderøven fra Hjørring, som ikke havde selvtilliden til at bruge albuerne til at komme frem, selv om potentialet var der. Jeg følte mig ikke tryg ved chefen og var generelt ked af at være en del af arbejdsplad-sen. Men pligtopfyldende som jeg var, ignorerede jeg, at jeg var ved at gå op i limningen og lod som ingenting. Som tiden gik, begyndte jeg at gæt-te mig frem til, hvad der skete med mig, men kunne stadig ikke sætte en konkret etikette på. Men det stod klart, at hver gang jeg steg på toget for at komme på job, begyndte jeg at ryste. Jeg fik koldsved, blev tør i munden, bleg og fik ondt i maven eller nær-mere nervøs mave og følte konstant trang til at komme på toilet. Denne se-ance stod på hver eneste morgen, jeg skulle på job. Jeg løb fra toget til min arbejdsplads for at komme på toilet, nogle gange måtte jeg låne et på vej dertil, hvilket var fundamentet til min panikangst. Jeg begyndte pludselig at forbinde transport med noget slemt, og mine voldsomme symptomer for-årsagede, at jeg ikke længere kunne skelne mellem virkelighed og angst. Jeg begyndte at møde senere om morgen for at undgå for mange men-

nesker i toget. Jeg undersøgte og lagde ruter for, hvor i Århus jeg kunne kom-me på toilet, når jeg skulle med toget hjem fra arbejde. Det blev til sidst en tvangshandling for mig. Jeg kunne ikke længere færdes uden for mit hjem, uden at jeg måtte undersøge, hvor jeg havde mulighed for at komme på toilet. Mit liv var så præget af voldsomme fysiske symptomer, at jeg ikke længere vidste, hvordan jeg fik en normal hver-dag. I bund og grund handlede min panikangst om det at være begrænset, og angsten for ikke at kunne komme på toilet, når jeg fik et anfald. En ond cirkel som jeg i dag karakteriserer som et levende helvede.

Juleaften 2009 fik jeg et gavekort til en ansigtsbehandling af min kæreste. Han mente, at jeg havde fortjent at bli-ve nusset lidt om, eftersom jeg havde haft det svært. Jeg bestilte tid og så frem til dagen. Første led i behandlingen var, at jeg skulle udfylde et skema, om hvordan jeg reagerede på eventuelle behand-lingsprodukter, og om jeg havde ten-dens til at rødme, hvis jeg blev ner-vøs. Til dette spørgsmål svarede jeg, at jeg til tider blev nervøs og gav en lille beskrivelse af, hvordan jeg troede min hud reagerede. BANG! Dette lille signalement opfattede min kosme-tolog med det samme, og pludselig tog samtalen en 180 grader vending. Hun opfangede de ultra få signaler, jeg beskrev, og pludselig begyndte denne fantastiske kvinde at fortælle om sit liv som panikangstpatient. Hun fortalte detaljeret om, hvordan hun blev ner-vøs, når hun skulle i kirke, kørte i bil/tog/fly/bus, stod i køen i supermarke-det. Jeg var i chok! Alt dette hun be-skrev, var præcis det mit liv handlede om. Mig der løb hjem fra køen i super-markedet og måtte sende min kære-ste tilbage for at finde kurven og betale varerne for mig. Mig der skulle stoppe på enhver rasteplads for at komme på toilet, når jeg skulle hjem til mine for-

ældre i Nordjylland. Mig der måtte stå af bussen, før jeg var nået til min de-stination, fordi panikken tog overhånd. Mig der talte ansigter til festlige lejlig-heder for at sikre mig at ingen optog toilettet. Jeg kom hjem fra mit besøg hos kosmetologen og var fuldstændig slået ud. Jeg græd i to dage og anede ikke, hvilket ben jeg skulle stå på.

Fire dage efter fik jeg samlet mod til at ringe til min læge, som omgående var klar over, hvad der foregik. Jeg havde panikangst! Jeg blev henvist til en psy-kolog, med henblik på at se om jeg kunne blive rask med kognitiv terapi uden at skulle i medicinsk behandling. Terapien hjalp til dels, men efter at have kæmpet i et halv år, måtte jeg give op. Jeg gik atter grædende til lægen og kom omgående i medicinsk behandling. Jeg fik 50 mg Sertralin (antidepres-siv medicin) og supplerede de første 16 dage med en halv tablet (7,5 mg) Oxapax (benzodiazepin) for at få ro på. Herefter supplerede jeg med Oxapax ved behov, fx når jeg skulle til fest. Faktisk var jeg så heldig, at jeg ikke fik ret mange bivirkninger, da jeg startede på medicinen. Det jeg kunne mærke var, at mit syn drillede en smule. Jeg havde til dels svært ved at fokusere og måtte bruge lidt tid på at vænne mig til det. Jeg oplevede også en lille smule svimmelhed samt kvalme de første fire dage. Det skal siges, at jeg på samme tids-punkt begyndte at gå i fitness center. Jeg blev opfordret til at dyrke motion for at frigive nogle af de gode stoffer i hjernen, som kunne hjælpe mig. Og det virkede. Jeg tror dette var med til at gøre det nemmere for mig at starte på medicinen. Den positive virkning af medicinen begyndte efter kort tid, og pludselig kunne jeg begynde at slappe mere af. Jeg brugte som sagt Oxapax’en til at supplere med. Den gav mig ro og frihed til at færdes uden at skulle be-kymre mig. Der kom lidt luft i mit liv,

PER

SON

LIG

HIS

TOR

IE

22

og allerede dér kunne jeg begynde at se positive ændringer i min adfærd. Jeg kunne gå en lang tur med min kæreste, kunne pludselig tage toget ind til Århus og hygge mig med en shoppetur. Jeg kunne handle ind, som jeg plejede.

Der var dog stadig ting, jeg ikke kunne uden at få et anfald. Jeg vurderede om disse hændelser/situationer var nød-vendige og hvis ikke, tilsidesatte jeg dem for at skabe ro og balance. Jeg havde blandt andet meget svært ved at gå i kirke til bryllup og barnedåb, fordi jeg ikke ville rejse mig midt under en vielse og gå, hvilket forårsagede, at jeg igen blev begrænset. Derfor gik jeg alle invitationerne igennem og ringede til dem, hvor vi først skulle i kirke og fortal-te, at jeg desværre ikke kunne komme med i kirken, men ville møde dem alle til festen efterfølgende. Og ingen stille-de spørgsmålstegn ved dette, fordi de vidste præcis, hvordan jeg havde det. Dette gjorde, at jeg selektivt tog stilling til, hvad jeg kunne holde til og fik det pusterum, jeg havde brug for. Pludselig havde jeg nogle fantastiske oplevelser at se tilbage på, og med tiden kom der flere. Jeg begyndte at fremhæve de positive episoder og dyrkede dem. Ikke mindst fik jeg taget mit liv op til revision og fik ikke fornyet min kontrakt på mit job. Det bedste der overhove-det kunne ske for mig. Denne tunge byrde af bekymringer om at skulle slå til i branchen var ikke længere noget, jeg skulle tage stilling til. Jeg gik ledig i to måneder og var så heldig at finde et job i en vuggestue, som også er mit job den dag i dag. Men ikke nok med det. Jeg blev enig med mig selv om, da jeg skulle til jobsamtale, at jeg var nødt til at fortælle, at jeg havde panikangst. Jeg var bange for, at hvis jeg ikke gjorde dette, ville jeg skulle kæmpe for at skju-le det. Derfor gik jeg med oprejst pan-de til jobsamtale og fortalte åbent om, hvordan jeg havde det, lagde kortene på bordet, jeg havde intet at miste.

Min udmelding blev modtaget så flot. De vidste nu præcis, hvor de havde mig og omvendt, og jeg fik jobbet. Det var den dag jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke længere ville skjule min angst. Angsten skulle ikke fylde mere i mit liv, og jeg ændrede strategi. Jeg be-gyndte at skrive ned, hvornår jeg blev nervøs, og hvad det var der forårsagede denne reaktion. Derved kunne jeg skel-ne mellem de pågældende situationer,

men ikke mindst for at få sat ord på, så jeg visuelt kunne se, om det var et angstanfald, eller om det blot var fordi, jeg oprigtig blev nervøs på normal vis. Efterhånden fik jeg sat min angst i perspektiv, og jeg fik flere og flere dage imellem anfaldene. Jeg fortalte åbent og ærligt til alle, der stod mig nær om min situation, og det viste sig at være en succes. Nu skulle jeg ikke længere skjule det, der havde fyldt så uendelig meget i mit liv. Nu kom der ord på, og min familie, venner, arbejdsgiver, kolle-ger kunne ligeledes nikke genkendende til min så pludselige ændring af adfærd. Folk bekræftede mig i, at jeg var blevet en helt anden pige. Jeg var blevet glad og strålede, var åben, smilende og var altid imødekommende, hvilket var fordi jeg var ærlig omkring den byrde, der havde ligget på mine skuldre. Mine forældre var så glade for at jeg lukkede dem ind, ikke mindst fordi de så gerne ville forstå og hjælpe mig. Min kæreste kunne ligeledes begynde at tyde mine signaler til, når der kom et anfald og kom mig pludselig i forkøbet, så han nogle gange kunne hjælpe mig når anfaldet indtraf.

På et tidspunkt besluttede jeg mig for at forsøge at komme igennem et an-fald uden straks at ty til Oxapax. Dette gjorde, at jeg var tvunget til at revurdere situationen, om det virkelig var nød-vendigt at tage den. Jeg begyndte at fravælge medicinen i forskellige situa-tioner, og kunne på den måde mærke, at jeg blev mere tryg ved et anfald. Pro-cessen i sig selv gjorde, at jeg til sidst oplevede, at anfaldene blev mindre og knap så voldsomme. På den måde kunne jeg fokusere på at få styr på symptomerne først, før selve anfaldene kom. I dag er det otte måneder siden, jeg har taget Oxapax, men jeg har den stadig liggende for at føle mig tryg. Hvad angår Sertralin, blev jeg færdig med at trappe ud af den for seks dage siden, da jeg gerne vil være gravid. Ef-ter aftale med min læge gik jeg ned på 25 mg dagligt og måtte stoppe helt ef-ter 10 dage, hvis jeg ikke kunne mærke nogen forskel. Jeg har været lidt svim-mel, træt og ør i hovedet, men kan al-lerede i dag mærke, at det bestemt går den rigtige vej. Og hvor er det befrien-de ikke at få medicin mere. Jeg er over-rasket over, hvor let det er gået, både at trappe ind og ud af medicinen. Men jeg må være en af de heldige, som den har virket for på den gode måde.

I dag lever jeg side om side med den angst, jeg stadig har tilbage. Jeg har ac-cepteret den, og jeg ved, at jeg måske aldrig slipper helt af med den. Men når man har accepteret angsten, er der ikke meget mere, man skal forholde sig til. Man kender sine begrænsnin-ger, og danner sit liv derefter. Jeg husker tydeligt nogle ord, min læge sagde til mig: ”Angsten er ikke farlig, den kan blot føles ubehagelig”, og han har fuldstændig ret. Den er ikke farlig, vi kan blot mærke den, og det er det, vi skal forholde os til. Samtidig skal vi lære at gøre os selv opmærksomme på, at vi ikke er alene om denne lidelse, at vi er så mange, der er i den samme båd. Da jeg tog beslutningen om, at jeg ikke længere ville skjule min angst, var jeg på ingen måde sikker på, hvor-dan omverdenen ville modtage denne. Men hvor har folk været søde og forstå-ende og har kun villet mig det bedste.

Det må endelig ikke lyde, som om jeg er kommet let til, hvor jeg er nu, for dette er på ingen måde tilfældet. Det har været hårdt arbejde både for mig og mine nærmeste. Jeg har været meget ked af det, frustreret, isoleret og tilbageholdende. Der har været et personligt opgør for at tilrette mit liv ef-ter min angst. Der har været ting, som skulle ofres, situationer der skulle tilgi-ves for at komme videre og ikke mindst nye tiltag for at bryde gamle vaner. Jeg tror det er så vigtigt, at vi med angsten får forståelsen af, at vi er de eneste, der kan hjælpe os selv. For at vi kan blive raske, skal vi vende blikket indad og tro på, at vi kan gøre dette for os selv. Det er dig, der har smerten, det er dig, der kan sætte ord på, det er dig, der kender begrænsningerne, og det er dig, der kan sætte dagsordnen. Alt dette udspringer ved, at du viser, hvem du er, at du har mod på at fortælle din historie. Vær ærlig. Du bliver overra-sket over, hvor mange der kun vil dig det godt. Giv dig selv den frihed, at du ikke skal skjule din angst. Det hele er så meget nemmere, når dine nærme-ste ved, hvordan du har det. Og husk, det er på ingen måde skamfuldt, flovt eller nedværdigende at have angst, nej det er blot en lille del af det fantastiske menneske, du er. Vis din angst!

De bedste hilsner fra Bettina

23

Peter Bangsvej 1 D2000 FrederiksbergTlf .: 70 27 13 20

ID-Nr . 47993

www .angstforeningen .dk

TelefonnumreTelefonRådgivningen (dag)70 27 13 20

AngstTelefonen (aften)70 27 92 94

Frivillige tlf.-rådgivere søgesEr du fyldt 25 år? Er du stabil og empatisk? Er du afklaret omkring din egen angst-lidelse? Har du lyst til at gøre en forskel? Og har du mulighed for at afsætte tre timer fast hver uge i dagtimerne eller tre timer tre aftener om måneden efter aftale til at hjælpe andre?

Hvis du kan svare ja til alle spørgsmål, er det måske dig vi lige står og mangler.

Individuel oplæring samt løbende su-pervision vil finde sted. Du kan være med uanset, hvor i landet du bor.

Få mere at vide ved henvendelse til: marie@angstforeningen.dk

Det er ikke længere et krav at du har fastnettelefon!

Åbent hus i HaderslevAngste og pårørende inviteres til en række åbent-hus-arrangementer i Ha-derslev. Her kan du i trygge rammer under ledelse af en af vores frivillige møde andre i samme situation - græ-de, grine og udveksle erfaringer.

Sted: Frivilligcenter Haderslev, Store-gade 80, st.th., 6100 Haderslev

Følgende tirsdage: 13. december 2011 og 10. januar, 14. februar, 13. marts 2012. Tid: 19 – 21.

Tilmelding ikke nødvendig

Medlemstilbud fra Dansk Psy-kologisk ForlagVed bestilling af bogen Når du bekym-rer dig for meget – hvad så? modtager du et eksemplar af bogen Når børn er bange inkluderet i prisen.

Din pris er i alt 158 kr. for begge bøger (bøgernes samlede værdi er 456 kr.).

Du bestiller bogpakken ved at sende en mail med dit navn, adresse og med-lemsnummer til info@dpf.dk. Du er også velkommen til at ringe på telefon 4546 0050.

Tilbuddet er gældende resten af 2011. Prisen er ekskl. porto og ekspedition kr. 56,25.

Spar på pengeneVi har en lille bøn til dig om at indbetale dit kontingent for 2011 rettidigt, når vi sender opkrævninger ud i januar. Ryk-kerskrivelser tager både tid og penge, som vi meget hellere vil bruge på op-lysning og medlemsstøtte.

OPSLAGSTAVLEN

Vi ønsker os 50 kronerGaver på minimum 50 kroner (tidligere 25. kr.) bidrager til, at Angstforeningen bevarer retten til at modtage driftsstøtte fra tips- og lottomidlerne. Vi skal i gennemsnit over en treårig pe-riode modtage 100 gaver à minimum 50 kr. om året. Da vi er noget bagud i år, og dybt afhængige af driftsstøtten, håber vi, at rigtig mange vil give os minimum en halvtredser ud over kon-tingentet, så vi kan fortsætte vores ar-bejde til gavn for angste og pårørende. VIGTIGT! Fra 1.1.2012 kan du trække alle gavebeløb til Angstforeningen fra på selvangivelsen lige fra 1. krone og op til og med kr. 14.500 om året. (Gi-ver du også gaver til andre foreninger, skal du dog være opmærksom på, at du ikke får fradrag for gaver ud over et samlet gavebeløb på 14.500 kroner). HUSK, hvis du vil udnytte fradraget, at op-lyse dit CPR-nummer sammen med ind-betalingen af din gave, så vi kan indberet-te beløbet til SKAT. (Fradraget vil komme til at stå under Ligningsmæssige fradrag).

Selvhjælpsgruppe for unge under 18Angstforeningen overvejer at starte en selvhjælpsgruppe for unge med ikke psykotisk angst i hovedstadsområdet. I første omgang ønsker vi at undersøge, om der er tilslutning til en sådan grup-pe. Er du teenager eller forælder til en teenager, hører vi derfor gerne fra dig, såfremt det kunne have interesse. Skriv til Marie på marie@angstforeningen.dk. Emne: Ungegruppe