NR. 4 • AUGUST 2016

Hallurs leder: TALK THE WALK!

Læs mere om efterårets NYE PULJE

UNGEFORUM: De unge deler erfaringer og giver gode råd til kommunen

NY ENHED skal være eksperter i fleksible løsninger

Kontakt PROGRAMGRUPPEN

OG FÅ HJÆLP MED TÆT PÅ FAMILIEN

TEMA: Hvordan er du Tæt på Familien?Personlige interviews med pædagogen og sagsbehandleren om tillid og om at være en muskel for hele familien

2

Tæt på Familien blev skudt i gang for halvandet år siden. I den første fase af omstillingen havde vi fokus på, at udvikle nye

samarbejdsrelationer på tværs af Borgercenter Børn og Unge (BBU), og udvikle nye løsninger i tæt samarbejde med de unge og deres familier. Der har været kort fra tanke til handling. Vi satte en række udviklingsprojekter i søen og gik hurtigt i gang med at afprøve nye måder at arbejde på. Vi har også brugt megen tid på at tale om omstillingens over-ordnede formål, målsætninger samt hvilket mindset og social- faglig tænkning omstillingen er udtryk for.

Men nu er skåltalernes tid forbi. Det vi har brug for nu, er at sætte skarpt på, hvordan vi som fagligt personale og ledere i BBU praktiserer Tæt på Familien i det daglige arbejde. Hvordan ser det ud, når vi arbejder tæt på familien? Hvordan ser arbejdsdagen ud for en pædagog, der omsætter mindsettet til faglig handling på en døgninstitution? Hvordan koordinerer sagsbehandleren indsatsen sammen med den unge, familien og sine kollegaer? Vi har opbygget gode erfaringer med at arbejde tæt på familien. Det er de eksempler vi skal dele og drøfte med hinanden for at konkretisere Tæt på Familiens betydning for det faglige arbejde i BBU. Eller med andre ord: We need to talk the walk.

Derfor kan du i dette nyhedsbrev bl.a. læse om, hvordan Thomas, som er ansat som pædagog i Center for Special- pædagogik og Psykiatri, arbejder med hele familien som led i centrets nye hjemmebaserede indsatser. Og du kan også læse om Maria, som er sagsbehandler i BBU Brønshøj- Husum-Vanløse, og hendes tætte samarbejde med de unge og deres familier. Disse historier – og mange andre i BBU – er nemlig med til at sætte ord og billeder på, hvordan vi arbejder tæt på familien.

ALLE SKAL MED!Tæt på Familien skal i det kommende halvandet år spredes ud til alle enheder, tilbud og institutioner i BBU, som arbejder med unge. Det er afgørende, at omstillingen i højere grad slår bredt igennem i vores institutioner, hos vores forposter og blandt det forebyggende foranstaltningspersonale rundt omkring i byen. Alle skal med, og alle skal kunne genkende Tæt på Familien i sit arbejde.

I løbet af sensommeren og efteråret vil vi i programgruppen komme ud til samtlige enheder og en række tilbud og institu-tioner for at få en dialog om jeres lokale omstillingsarbejde – og om, hvordan vi kan understøtte det. Denne dialog har jeg personligt savnet, og derfor glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med disse besøg. BBU er en stor arbejds-plads, og derfor må vi starte ét sted og erkende, at der går lidt tid, før vi er kommet hele vejen rundt.

Vi håber også, at vores Socialudvalg vil bakke op om forslaget om at sætte Tæt på Familien 0-12 år i gang i 2017. Det vil betyde, at vi også på børneområdet kan arbejde tættere på – til gavn for de mange børn og familier i København, som har brug for Socialforvaltningens støtte. Jo tidligere vi kan sætte ind og yde den rigtige hjælp til hele familien, jo bedre er udsigten til en plads i fællesskabet. Alle skal med.

Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde om, hvordan vi alle sammen er tæt på familien.

God læselyst!

Hallur G. ThorsteinssonProgramchef

TALK the walk!Hallurs leder

3

Maria Brask har arbejdet som sagsbehandler i to år i Køben-havns Kommune, hvor hun blev ansat i en af de opnormere-de stillinger i forbindelse med Tæt på Familien. Nu har hun gjort sig en del erfaringer med, hvordan sagsbehandlerens udfordringer skal gribes an:

”Jeg er optaget af tillid og af at få skabt en relation, særligt til den unge. Jeg oplever, det kræver meget af mig – også som menneske. Jeg er nødt til at give lidt af mig selv, også for at nedtone magtrelationen. For mange kan det være angstpro-vokerende at skulle ’ned på kommunen’, så det prøver jeg at få til at fylde mindre. Jeg prøver at være meget i øjenhøjde.

De unge og deres forældre skal jo i virkeligheden komme ind ad min dør og fortælle mig deres værste hemmeligheder og deres største problemer som familie. Det har jeg altid i bag- hovedet. Derfor er der brug for tillid og for at lære hinanden at kende”, forklarer Maria.

LØSNINGEN BLIVER TILPASSET DEN UNGENår Maria skal lære en ung at kende, er hun optaget af, hvad deres ønsker er. Hun prøver at finde ud af hvilke løsninger, der passer bedst til den unges behov og situation. For Maria er et godt eksempel en ung, som lige op til jul ikke kunne være derhjemme længere. Den unge ønskede at komme væk, men ikke at blive anbragt. Det endte med, at de blev enige om et efterskoleophold på Fyn, som Maria kørte hende over til den 23. december.

”Er det en sagsbehandlers arbejde? På den lange bane var det en rigtig god investering. I de to timer vi sad i bilen frem og tilbage, åbnede hun mere og mere op, og vi snakkede en hel masse. Jeg viste hende, at jeg var et menneske, at hun kunne stole på mig og at jeg troede på hende. Selvfølgelig var forløbet ikke kun en dans på roser, men hun havde ikke gennemført 10. klasse, hvis ikke vi havde lavet den investe-ring”, siger Maria og forklarer:

DET HANDLER OM AT TÆNKE

Maria Brask er sagsbehandler i BBU Brønshøj Husum Vanløse. I sit daglige arbejde

er hun optaget af at være tilgængelig og menneskelig, så den unge og familien får

tillid til hende. Derudover er Maria altid på udkig efter, hvordan hun kan strikke en

løsning sammen, som passer til den enkelte unge.

UD AF BOKSEN

4

”Det handler om at tænke ud af boksen. Et andet eksempel er en ung, som ville i praktik i hans egen klub. Det var fint. Så kunne vi strikke noget sammen, der kunne fungere som hans gulerod. Han lovede at passe sin skolegang, fordi han fik det fritidsjob med en arbejdsdusør. Det blev et godt forløb, hvor han passede både job og skole, imens han fik nogle vigtige erfaringer. Der er vi jo heldige i København, fordi vi har en bred vifte af tilbud.”

TILGÆNGELIGHED OG TÆT SAMARBEJDE”Det er vigtigt for mig, at der er et godt samarbejde med familien. Du skal ikke være bange for, at de også ser dig som menneske, ikke kun som myndighed. Vi har jo mere tid nu, hvor vi ikke har 40 sager. Så kan vi være mere tilgængelige, når tingene pludseligt sker. Det er vigtigt for mig, at de kan få fat i mig samme dag. Hvis det altid kun er en telefonsvarer, der siger: ’Du kan ringe på onsdag’, så bliver samarbejdet altså svært”, siger Maria.

Samarbejdet med kolleger med andre faglige baggrunde er også vigtigt for hende. Kollegerne udvikler de gode løsninger sammen med Maria, og nogle gange sidder de inde med vigtig viden om hendes unge. Men det kræver en indsats at få samarbejdet i gang:

”Nogle gange er det rimeligt banalt, hvad der skal til. Jeg skal være til at få fat i, og de andre skal opleve, at jeg stiller op, når der er brug for det. Det handler ofte bare om at mødes. Jo mere man mødes, jo nemmere er det at få talt om tingene.

Jeg kan godt være død uenig med en psykolog eller en anden fagperson. Men det er utroligt vigtigt, at man anerkender hinandens synspunkter. Og så må man nogle gange gå på kompromis for at komme fremad. Det værste, der kan ske, er, hvis man sidder til et møde med den unge og familien og er uenige med hinanden. Det kan virkelig skabe spild, også i familien”, fortæller Maria. Hun har bl.a. oplevet, at en gadeplansmedarbejder, som var tættere på familien, gav hende vigtig viden i en ny sag:

”Jeg overtog en ung, hvor samarbejdet med familien havde været svært. Der var en storesøster, familien ville have som kontakt. Men det havde ikke fungeret så godt, og hun havde ikke været inddraget i en periode. Derfor snakkede jeg med en kollega fra Ny Start, som kendte søsteren og familien godt. Vi blev enige om, at vi sammen skulle invitere søsteren ind til en snak om samarbejdet. Og det forpligter jo at blive inviteret ind på den måde.

Jeg sagde til søsteren, at jeg synes, hun kunne være en res-source for hendes bror. Hun fik nærmest tårer i øjnene, for hun havde ikke tidligere oplevet at blive inddraget på den måde. Så fik vi lavet nogle nye aftaler. Hun er vokset med opgaven, og der er kommet mere ro på den unge. Nu kan han ikke længere sige én ting til skolen og en anden ting derhjem-me. Så det med at inddrage netværket er utroligt vigtigt.”

Det handler ofte bare om at mødes.

Jo mere man mødes, jo nemmere er det at få

talt om tingene

5

Thomas Fløe Nielsen har arbejdet som pædagog i mere end femten år, især med børn og unge med svære psykiske ud- fordringer. Han har i mange år arbejdet på institution. Nu afprøver han og kollegerne på UngeHuset Emdrup nye me-toder. Pædagogerne tager med de unge i praktik, indtil de er faldet godt på plads. Og sammen fokuserer de på, hvordan den unges forældre og familie kan være en aktiv del af den unges liv og behandling.

”Det er noget nyt, at vi så ihærdigt prøver at få forældrene i spil i psykiatrien. Man har længe sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Men vi vil ikke acceptere præmissen om, at de unge har haft nogle dårlige forældre, og nu skal pædagogerne give dem et bedre liv. Jeg har selv været med til at arbejde sådan, men nej, hvor er den tanke forkert! De kan ikke altid det samme som andre forældre, men de er stadig vigtige for den unge”, forklarer Thomas.

PÅ ARBEJDE I FAMILIENDe seneste måneder har Thomas arbejdet meget uden for institutionen, hjemme hos familierne. Årsagen er et nyt til-bud, Indsats i netværk og nærmiljø, hvor pædagoger støtter unge og deres familier i behandling og håndtering af psykisk sygdom, fx i forbindelse med en udskrivning. Men når det meste foregår i familiens hjem, er der nogle nye spilleregler:

”Når vi som pædagoger bliver sat på sagen, kan vi ikke kom-me ind i familien uden et super tæt samarbejde med mor og far. Det samarbejde har ikke været skrevet ned nogle steder. Man må bruge sin erfaring som pædagog til at få det i gang. Selvom jeg er sat til at hjælpe med behandling af den unges lidelse, så handler opgaven om meget mere end det”, siger Thomas og peger på en vigtig udfordring:

PÆDAGOGEN ER EN MUSKEL FOR HELE FAMILIENThomas Fløe Nielsen arbejder som specialpædagog i Københavns Kommune. Den seneste tid har

han været en del af et tilbud, hvor pædagogerne tager hjem til familien og støtter de unge. Det har

været en øjenåbner for Thomas, hvordan han som pædagog kan gøre en forskel for hele familien.

6

Det handler om at vinde familiens tillid, så de giver plads til, at man kan hjælpe dem

og vise dem mulighederne

”Forældrene skal acceptere, at ’manden fra kommunen’ kommer med hjem i deres hjem. Det har jeg tænkt meget over i mit arbejde. Jeg skal træde med balletsko inde i deres hjem. Jeg skal være det modsatte af en magtfaktor. I stedet har jeg tit spurgt: Hvad gør I? Hvordan plejer I at gøre nu? Selvfølgelig siger jeg min mening og husker på aftalerne, men de er stadig nødt til at gå forrest. Ellers virker hjælpen ikke, når jeg ikke er der længere.”

HJÆLPER MED NUTIDEN OG MED AT SE FREMAD”Det hele er selvfølgelig lidt kejtet i starten med den unge: ’Jeg skal hjem og besøge dig og hjælpe med de svære ting.’ På den ene side har jeg nogle klare behandlingsmål, som jeg har i mit baghoved, men derudover har jeg en pædagogisk tilgang. Jeg skal vinde den unges tillid, så jeg kan blive taget alvorligt og blive accepteret som en medspiller, der kan hjæl-pe ham”, siger Thomas og understreger, at de på UngeHuset Emdrup fra starten tager højde for, hvordan man bedst kan matche pædagogen med den enkelte familie.

”Nogle gange er min metode bare at være en autentisk og sund voksen, som forældrene kan spejle sig i. Man kommer jo ind i en familie, som bliver prøvet til det yderste. Og jeg har oplevet, at bare min tilstedeværelse og min anerkendelse af deres måder at være forældre på kan gøre en stor forskel.

Det er jo tidsbegrænsede indsatser. Så jeg skal både hjælpe dem med at klare nutiden og med at se fremad. Som pædagog skal man være opmærksom på, at man er en muskel for hele familien. Det kræver noget særligt. Selvfølgelig skal kerneop-gaven – behandlingen – klares til punkt og prikke, men man skal gå ind og være med i hele familien.”

TÆT SAMARBEJDE MED SAGSBEHANDLERENDen nye hverdag i familien giver selvfølgelig Thomas et rigtig godt indblik i deres muligheder og udfordringer. Et indblik, som han bruger til at hjælpe både den unge, familien og sags-behandleren:

”Allerede efter en uge har du jo en fornemmelse for, hvad ressourcerne er i familien. Så selvom behandlingen er sat til at være kortvarig, kan jeg godt begynde at undersøge, hvad vi kan gøre fremadrettet. Jeg begynder at samarbejde tættere med sagsbehandleren, og jeg hjælper forældrene med at hånd-tere de udfordringer, de har.

Der handler det jo om at vinde familiens tillid, så de giver plads til, at man kan hjælpe dem og vise dem mulighederne. Så kan jeg snakke med sagsbehandleren om, hvad det er, den her sag kræver. Det betyder også, at jeg måske bruger lidt tid sammen med den unges mor, hvis hun har svært ved at håndtere alle møderne og telefonopkaldene fra kommunen. Selvom jeg på papiret er der for den unge, er jeg nødt til at løfte hele familien.”

7

Der har fra starten af Tæt på Familien været puljer med støtte til lokal udvikling af socialfaglige prototyper. Nu er der over to runder blevet startet omkring 20 projekter på tværs af BBU. Alle projekterne er udviklet og drevet i praksis hos fagfolkene – hvor ideerne til de konkrete projekter også kommer fra.

Prototyperne nytænker samarbejdet mellem de unge, fami-lierne og BBUs forskellige enheder og institutioner. Nogle enkelte er klar til at blive taget i brug på tværs af BBU. Men de fleste prototyper har brug for at blive testet i større skala, før de er klar til at blive spredt.

”Vi er midt i en stor og kompleks omstilling, som omfatter hele BBU. Vi er mange hundrede medarbejdere på tværs af omkring 50 enheder og institutioner, så der er brug for et tæt samarbejde på tværs. Det har puljerne og prototyperne har været rigtig gode til at sætte i gang. Samtidigt er der ud- viklet helt nye løsninger, som i fremtiden vil hjælpe rigtig man-ge unge. Men prototyperne skal op i en større skala. Alle skal være med”, siger Hallur Thorsteinsson, programchef for Tæt på Familien.

VIDEREUDVIKLING OG SPREDNINGI 2016 skal alle enheder og institutioner i gang med omstil-lingen. Derfor er den nye pulje en mulighed for at få støtte til udviklingsarbejdet og kompensation for den tid og de res-sourcer, som den enkelte enhed eller institution investerer i omstillingen. Men det er et krav, at udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i en prototype, som allerede er testet i et vist omfang. Det er dog ikke et krav, at prototypen skal være støttet i en tidligere Tæt på Familien pulje.

”I den nye pulje vil vi gerne støtte opskalering af prototyper, som har vist potentiale. Prototyperne skal testes blandt flere medarbejdere og flere unge. Eller testes nye steder. Det bety-der også, at vi meget gerne vi have ansøgninger fra kolleger, som slet ikke har fået støtte før, men som nu gerne vil teste en prototype på deres arbejdsplads. Uanset hvad, skal man endelig tage kontakt til os i programgruppen hurtigst muligt, så kan vi tale om jeres muligheder”, understreger Hallur Thorsteinsson.

Tæt på Familien har afsat en ny pulje med midler, som støtter videreudvikling af prototyper.

Samtidigt sætter den fokus på nye forebyggende kombinationsindsatser og fleksible anbringelser.

Puljetilgangen har været en succes, men nu skal omstillingen op i en større skala, fortæller

programchefen for Tæt på Familien. Deadline for ansøgning er den 15. september.

NU SKAL ALLE VÆRE MEDNY PULJE:

Erfaringerne fra sidste års prototyper deles med kollegerne i BBU ved UdviklingsLab i VEGA

Alle ansøgere skal udfylde et ansøgningsskema, deltage i opstart og evaluering, inddrage de unge aktivt i udviklings-

arbejdet og arbejde ud fra principperne om fair proces. Programgruppen modtager løbende ansøgninger.

Seneste frist er den 15. september klokken 12.

Ansøgningsskemaet til den nye pulje kan findes på intranettet. Under Tæt på Familiens side kaldet Projekter og prototyper. Men kontakt endelig programgruppen, hvis I har spørgsmål til skemaet eller ansøgningen.

8

Men udover støtten til videreudvikling af eksisterende pro-totyper, er der afsat midler til at udvikle helt nye prototyper inden for to områder: forebyggende kombinationsindsatser og fleksible anbringelser.

DEN HELT RIGTIGE KOMBINATIONFlere enheder og institutioner har udviklet og testet forskellige kombinationsindsatser, som har til formål at sætte ind med den rigtige hjælp og forebygge anbringelser. Indsatserne har fokus på at støtte den unge i eget miljø og i hjemmet med fokus på skole og fritid.

”Forebyggelse er et helt centralt formål med Tæt på Familien. Vi skal sætte tidligt ind med indsatser, som er skræddersyede og passer til den unges og familiens behov. Det kræver høj faglighed, godt samarbejde og dialog på tværs af myndighed og udfører. I fremtiden skal vi have endnu flere kombinations-muligheder. Så vi kan lære de unge at kende og finde den kombination, der passer til lige præcis deres situation”, fortæller Hallur.

Derfor er der i puljen afsat midler til udviklingen af kom-binationsindsatser i alle enheder og centre. Indsatserne kan udvikles i enhedernes undersøgelses- og foranstaltningsgrup-per, i forebyggende institutioner og tilbud eller som hjemme-baserede indsatser, udviklet på institutionsområdet.

KORTERE OG MERE FLEKSIBLE ANBRINGELSER”Vi har brug for at udvikle vores tilbud på udførerområdet. Derfor er der afsat midler til udviklingen af nye fleksible an-bringelsestilbud, som alternativ og supplement til de anbrin-gelsestilbud, vi kender. Vi vil gerne se flere bud på, hvordan man kan tilbyde kortere anbringelser. Og så kan vi se et stort potentiale for at erstatte eller kombinere anbringelser med indsatser i hjemmet”, fortæller Hallur.

I forbindelse med prototyperne i 2015 er der fx afprøvet ’flexpladser’ som et alternativ til anbringelser. Og der har været flere forløb, hvor anbringelser af kortere varighed er blevet kombineret med hjemmebaserede indsatser. Det kræver stor koordination, at alle relevante fagligheder sættes i spil. Derfor skal disse prototyper udvikles i samarbejde mellem udfører og myndighed. Midlerne til at udvikle nye fleksible anbringelsesformer kan dog kun søges af udfører, da det er her den store investering ligger.

”Der er altså nogle klare mål med den nye pulje. Men hvis man har fået en idé og overvejer at søge, skal man endelig tage kontakt til os i programgruppen. Vi vil meget gerne tage dialogen fra starten af, inden ansøgningen bliver sendt ind til os. Så kan vi hjælpe med at udvikle idéen, og vi kender sikkert nogen i BBU, som det vil være oplagt at samarbejde med om prototypen”, afslutter Hallur.

9

Før du træder ind ad døren, ligner det en helt almindelig eftermiddag på akutinstitutionen Kløvermarken. Men i spisestuen er seks af de unge samlet. De sidder alle rundt om spisebordet for skiftevis at lytte og tale. Og de er ikke kun blevet lokket til af de fristende slikskåle og sodavand. De sidder også ved bordet, fordi pædagogen har lovet dem en mulighed for at dele deres erfaringer og give gode råd, så både Kløvermarken og hele kommunen kan blive endnu bedre for fremtidens unge.

Væggene rundt om de unge er fyldt med farverige post it sedler med forskellige temaer, som deres samtaler er nået omkring. De unge har fyldt indhold på sedlerne sammen med deres gæst, Tina. Sammen med hende er Ungeforum kom-met på besøg på Kløvermarken. Tina har lovet de unge, at deres gode råd vil blive samlet og overleveret til både personalet på institutionen og til politikerne i Københavns Kommunes socialudvalg.

”Som jeg siger til de unge: ’Jeg kan ikke sørge for, at I får flere lommepenge. Og jeres gode råd bliver ikke til virkelig-hed i morgen. Men de voksne her på stedet, og politikerne, vil virkelig gerne høre jeres mening og gode råd.’ Det giver dem faktisk stor motivation, at workshoppen handler om fremtidens unge, og at deres anbefalinger også bliver brugt andre steder i kommunen”, fortæller Tina Rønne Rasmussen, som er faglig konsulent i programgruppen for Tæt på Familien og tovholder på Ungeforum i BBU.

FRA KLAGER TIL GODE RÅD”Vores Ungeforum workshop tager altid udgangspunkt i to grundlæggende spørgsmål: Hvordan er det at være her? Og hvordan kan vi gøre det bedre for fremtidens unge? Så vi er meget optagede af at få ændret de unges klager til at være gode råd. Når de giver udtryk for utilfredshed, udfordrer jeg dem og siger: ’Det er jo ikke, fordi de voksne er onde, at tin-gene er sådan her. Måske ved de ikke, hvordan det kan gøres bedre. Hvad ville du selv gøre?’ Det giver helt nye refleksio-ner fra de unge”, siger Tina.

DE UNGE UDVIKLER KOMMUNENS TILBUD

Ungeforum er en vigtig del af Tæt på Familien, som er blevet til virkelighed, fordi

Socialudvalget ønsker at styrke de unges stemme og indflydelse. De unge deler

deres erfaringer og giver gode råd til, hvordan tilbud og institutioner kan blive

endnu bedre for fremtidens unge. Til efteråret vil en gruppe af de unge møde

politikerne for selv at kunne dele deres erfaringer og gode råd.

Ungeforum:

Kom ud og snak i øjenhøjde med os unge i stedet for at få referater fra andre,

der har været ude. Invitér os ind, så I viser, at I gerne vil høre os!

10

Erfaringen fra den første række workshops i BBU er, at de unges motivation er meget forskellig. Nogle deltager, fordi de mener, at de aldrig er blevet spurgt før. Andre er der, fordi de gerne vil have en pizza og noget slik. Men de fleste deltagere siger, at de har behov for at dele nogle vigtige ting. Til Ungeforum oplever de, at de kan fortælle deres historie og erfaringer til nogen, som kun er der for at lytte.

100 % DE UNGES EGNE ORDEfter hver workshop i Ungeforum laver programgruppen en kort afrapportering til personalet i et let format. Erfaringerne og de gode råd afspejler de unges fokus og sprog. Og Tina besøger institutionen eller tilbuddet igen for at præsentere materialet, så hun kan uddybe og besvare spørgsmål fra personalet.

”Jeg skriver et referat fra workshoppen, som bruges til afrapporteringen. Det er 100 % de unges egne ord. Og vi præsenterer videointerviews med de unge, som selv har ønsket det. Så tilbagemeldingen til personalet er fuldstændig tro mod de unge. Personalet kan selvfølgelig ikke ændre alt, hvad der er kommet fra de unge. Men Ungeforum er et centralt element i Tæt på Familien, som sikrer, at de unges oplevelser og anbefalinger kommer med, når vi sætter en forandring i gang”, forklarer Tina.

POLITIKERNE VIL MØDE DE UNGEUngeforum er arrangeret i samarbejde mellem BBU, Borger-center Handicap og Center for Politik på baggrund af en beslutning i Socialudvalget. Så udover de mange workshops i BBU, er der også aktiviteter for unge med handicap i løbet af efteråret. Endelig bliver der i løbet af samtlige workshops rekrutteret unge, som gerne vil dele deres personlige erfarin-ger og gode råd med politikerne. For efteråret afsluttes med et Ungepanel, hvor de unge møder socialborgmesteren og socialudvalget.

”For politikerne har Ungeforum hele tiden handlet om, at de gerne vil mødes med de unge, så de kan få deres erfaringer og gode råd. Jeg oplever, hvordan de unge i løbet af work- shoppen får gjort sig nogle tanker og sat nye ord på deres oplevelser. Det motiverer dem til at deltage i udviklingen af de tilbud, som de kender. Samtidigt oplever jeg hos mange en stor energi i forhold til at engagere sig og personligt give de gode råd videre til politikerne”, siger Tina Rønne Rasmus-sen.

Det tyder på, at politikerne med Ungeforum har ramt noget, som de unge efterspørger. Ved en workshop opsummerede en af de unge en vigtig anbefaling til personale og politikere, som går igen og igen:

”Vis interesse for os, i stedet for at sidde på et kontor. Kom ud og snak i øjenhøjde med os unge i stedet for at få referater fra andre, der har været ude. Invitér os ind, så I viser, at I gerne vil høre os!”

DE SYV FØRSTE UNGEFORUM WORKSHOPS BLEV AFHOLDT I FORÅRET 2016. TIL ALLE

WORKSHOPS ER TINA FACILITATOR SAMMEN MED EN ELLER TO UNGE, SOM SELV ER

EN DEL AF SOCIALFORVALTNINGENS TILBUD.

Til efteråret bliver der afholdt en lang række workshops på tværs af BBU. Vil du være sikker på, at Ungeforum kommer ud til jer? Så kontakt Tina Rønne Rasmussen på telefon 2151 4054 eller e-mail xq87@sof.kk.dk

11

Der har den seneste tid været noget i gære ude på institu-tionen Emdrupgård. Og ikke kun, at de netop har ændret navn til UngeHuset Emdrup. De har eksperimenteret mere og mere med fleksible indsatser tilpasset den enkelte unge. Nu har de fået så gode erfaringer, at man i centerledelsen er blevet enige om, at Center for Socialpædagogik og Psykiatri skal have en ’Flexenhed’, der får fysiske rammer hos Unge-Huset Emdrup.

”Til at starte med kastede vi os bare ud i det og begyndte at udvikle flere fleksible løsninger. På den måde fik vi de første erfaringer. Men nu skal det gøres mere praktisk anvende-ligt. Vi kan ikke blive ved med at trække på døgnpersonalet. Der skal trækkes nogle medarbejdere ud, som kan fokusere udelukkende på at levere de fleksible tilbud, som de unge og deres familier har brug for”, fortæller Lau A. Larsen, som er konstitueret institutionsleder i UngeHuset Emdrup.

UNIK LØSNING KLAR PÅ TRE DAGEAmbitionen er, at den nye enhed inden for tre dage skal kunne give sagsbehandleren et bud på en løsning, som passer til den unges aktuelle situation og behov. Men hvis det skal lykkes, må de fleksible løsninger i højere grad være til en fast del af driften. På den måde bliver den nye enhed også en tydeligere indgang for både myndighed, institutioner og tilbud.

”Vi har fået en del nye ting på paletten, fx Indsats i netværk og nærmiljø og vores beskæftigelsestilbud InBetween. Så det skal være slut med kun at give de unge ét tilbud ad gangen. De skal have den pakke, der passer til dem. Og så skal vi være opmærksomme på, om der fx er en onkel, der skal i spil. Det er noget ret nyt, at vi i så høj grad inddrager famili-en og netværket inden for psykiatrien”, understreger Lau.

UDVIKLES SAMMEN MED MYNDIGHEDNu bliver hele centerets ekspertise inddraget i udviklingen af den nye enhed. Samtidigt bliver driften af enheden og de fleksible løsninger opprioriteret ressourcemæssigt. En af de vigtigste samarbejdspartnere i udviklingsfasen er BBU Brøns-høj Husum Vanløse, som spiller ind med viden og ønsker fra myndighedssiden.

”Inden vi har enheden klar, skal vi have input fra alle relevante samarbejdspartnere. Og det er afgørende, hvad myndighed godt kunne tænke sig at få med, da de jo skal købe pladserne. Vi har også taget kontakt til programgruppen for Tæt på Familien, fordi vi sandsynligvis kan få støtte til udviklingen af enheden fra den nye pulje”, siger Lau.

Center for Socialpædagogik og Psykiatri starter nu en særlig enhed med ansvar for centrets

fleksible indsatser til udsatte unge og deres familier. Den nye enhed bliver forankret hos

UngeHuset Emdrup og udvikles i samarbejde med myndighedssiden. Det skal sikre, at de

unge i fremtiden får lige præcis det unikke tilbud, som deres situation og behov kalder på.

Ny enhed bliver eksperter i fleksible indsatser

12

V I GTI G E A KTIV ITETE REFTERÅRET 2016

Deadline for ansøgning til den nye pulje – den 15. september

UdviklingsLab om udvikling af anbringelsesområdet – den 10. oktober

Opstart af nye prototype projekter – oktober måned

Programgruppen besøger en lang række institutioner og alle enheder

Opstart af nyt Tæt på Familien netværk for centrenes udviklingskonsulenter

Nyhedsbrevet Tæt på Familien udgives af Borgercenter Børn og Unge (BBU) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Tæt på Familien er kommunens omstilling af indsatsen for socialt udsatte unge og har til formål at øge den sociale mobilitet. Omstillingen er programsat frem til 2020 og vil involvere alle medarbejdere på ungeområdet i BBU.

Programgruppe:Programchef Hallur G. Thorsteinsson, e69c@sof.kk.dk • 2365 9376Faglig konsulent Lene Margrethe Nielsen, hb77@sof.kk.dk • 2033 6973Faglig konsulent Tina Rønne Rasmussen, xq87@sof.kk.dk • 2151 4054Kontakt osRing eller skriv, hvis du vil vide mere.

Redaktion: Kommunikationskonsulent Tor Juul,

ff2h@sof.kk.dk • 5162 3187 Layout: TryKKerietFoto: Philip Peng Rosenthal og Colourbox.com, m.fl.

Abonnement: xq87@sof.kk.dk

KOLOFON

KOMPETENCEUDVIKLING - UCCForløb for BBU Amager, BBU Nørrebro, Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge, Center for Socialpædagogik og Socialpsykiatri samt Center for Forebyggelse og rådgivning: Dag 1 - 21. september Dag 2 - 22. september Dag 3 - 12. oktober Dag 4 - 2. november

Forløb for BBU City/Østerbro, BBU Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, Center for Familiepleje, Center for Akutinstitutioner, Center for Unge og Misbrug samt Center for Familiebehandling og psykologisk rådgivning: Dag 1 - 5. oktober Dag 2 - 6. oktober Dag 3 - 2. november Dag 4 - 23. november