TEL design 2015

Selskab for Bibelsk ArkæologiBuen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop

Tlf.: 7586 1748E-mail: [email protected]: www.bibelskarkaeologi.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.),Jørgen Bækgaard Thomsen (red. sekr.),Carsten Vang.

Forsidefoto:Udsigten fra Fristelsens Bjerg over Jeriko. Jeriko ligger i en gold ørken i Jordandalen, hvor det næsten aldrig regner. Men fordi fl ere kilder udspringer i nærheden af byen, især Elisakilden ved foden af den gamle ruinhøj, er byen som en frugtbar oase med haver, frugtlunde og marker. Jeriko var den første by, som israelitterne kom til efter at være gået over Jordanfl oden. © Bibleplaces.com.

Hvad betyder TEL?Bladet TEL har sit navn efter de ruinhøje fra oldtiden, der rummer lag på lag af bebyggelse. ”TEL” er den arkæologiske betegnelse for ”ruinhøj”.

Links i TELLinks til artiklerne er samlet på www.bibelskarkaeologi.dk under ”Kvartalsmagasinet TEL”.

LayoutFreehand.dk, Herning

TrykØkotryk, Videbæk

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

Abonnementspris:Årsabonnement koster kr. 185 (for unge under 26 år kr. 135), som opkræves via PBS først på året. Abonnement tegnes via www.bibelskarkaeologi.dk.

Selskabets bestyrelse:Lektor, ph.d., cand.theol.Morten Hørning Jensen(redaktør og formand)tlf.: 8742 0242 · [email protected]

Stud.theol. Michael Agerbo Mørch(næstformand)tlf.: 2825 3219 · [email protected]

Overlæge Vagn Juul Jensentlf.: 7512 9021 · [email protected]

Grafi sk designer Ben Haman Jensen (webmaster)tlf.: 2263 0321 · [email protected]

Ekstern kasserer:Hans Hansentlf.: 7586 1748 · [email protected]

Støt SBA’s arbejde økonomiskDu kan støtte SBA’s arbejde økonomisk ved at indbetale en gave på bankkonto: 7920-1014 846

AdresseændringMeldes til [email protected].

ISSN 0905 - 5827

Ca. 8000 f.Kr. byg-gede man i Jeriko en stort, massivt tårn på indersiden af bymu-ren. Nogle forskere mener, at tårnet har været brugt til kultiske formål. © BiblePlaces.com.

Tegning af befæst-ningsanlægget i tværsnit. © Bible and Spade 1999/2.

INTROJeriko i arkæologien

og i Bibelen

2TEL

2015

/1 |

Sels

kab

fo

r B

ibels

k A

rkæ

olo

gi

Af lektor Carsten Vang, Menighedsfakultetet

Jeriko er en vigtig by i Bibelen. Kendt er beretningen om, hvordan dens mure kollapsede med ét, da israelitterne gik rundt om den. Jesus drog også gennem byen på sine vandringer op til Jerusalem. Her vakte han skandale ved at ville spise hos en overtolder.

De omfattende udgravninger af Jeriko har i nogen grad været en skuffelse, fordi arkæologerne er nået frem til, at der slet ikke var nogen by der på Josvas tid. Jeriko er blevet fremholdt som det afgørende kronvidne af dem, der mener, at arkæologien har modbevist Bibelen.

I dette nummer skal vi se nærmere på byen Jerikos historie og arkæologi. Vi skal se på de spektakulære fund fra dengang, israelitterne nærmede sig byen. Og vi vil se på, hvordan Jeriko så ud på Jesu tid, ikke mindst med Herodes’ fornemme paladser liggende uden for byen. Endelig følger en artikel om, hvorfor det at besøge en tolder vakte en sådan forargelse.

Jeriko er den lavest beliggende by på jorden, 258 m under havets overfl ade. Byen ligger ved den sydlige ende af Jordanfl oden, tæt på et ældgammelt vadested, hvor vejen fra Østjordanlandet til Judæas bjerge mod vest passerer fl oden. En vandrig kilde, kaldet Elisakilden, udspringer ved foden af den gamle ruinhøj og forvandler det golde område til en frugtbar oase. Det varme klima gør, at træer og buske, som ellers kun fi ndes i meget sydligere strøg, vokser i byen. Samtidig ligger den i et meget aktivt jordskælvsområde, og derfor er dens mure og huse blevet ødelagt utallige gange i historiens løb som følge af voldsomme jordrystelser.

I fl ere tusinde år havde

jægere i perioder søgt til

kilden ved den grønne

oase. For ca. 11.000 år

siden begyndte de at slå

sig ned permanent vest

for kilden og bygge små

hytter af grene og ler.

Det er den første bebyg-

gelse på stedet, hvilket

gør Jeriko til en af de

ældste byer i verden. Vi

er i Ældre før-keramisk

Stenalder. Pottemager-

kunsten var endnu ikke

opfundet.

Omkring 8000 f.Kr. byggede man en mur af sten omkring byen for at beskytte den. Det er den ældste bymur i verden, vi har kendskab til. Muren er bevaret i en højde på 7,75 m. In-den for muren opførte man et massivt tårn af sten, 8,75 m i diameter og med en indven-dig trappe i midten. Bymuren har næppe været brugt som forsvar mod fjender, men har tjent som et værn mod oversvømmelse. Indbyggerne levede af agerbrug og brugte vandet fra kilden til at overrisle jorden.

Nye befolkningsgrupper kommer til med ny begravelsesstil og byggeteknik. I perioder synes Jeriko at have været forladt, måske fordi jordskælv har udraderet bymure og huse. Omkring 5000 f.Kr. (Yngre Stenalder) dukker der keramik op i lagene.

TIDLIG BRONZEALDER (3100-1800 F.KR.)

En ny befolkningsgruppe ankommer. Jeriko bliver udviklet meget i denne periode. Bymuren må bygges om adskillige gange, måske fordi jordskælv har slået revner i den og fået dele af den til at styrte sammen. De nyankomne begraver deres døde i udhuggede klippehuler, hvilket er en helt ny praksis. Mange bliver begravet i den samme grav.

MELLEMBRONZEALDEREN (1800-1500 F.KR.)

Omkring år 1800 synes en ny befolkningsgruppe igen at være kommet til Jeriko. Mange private huse med uregelmæssige rum er fundet. Husene bestod ofte af et enkelt rum i stueplan, brugt som lagerrum eller butik, og beboelsesrum på første sal. I mange af hu-sene stod forrådskrukker fyldt med korn den dag, hvor byen faldt.

Jeriko blev udbygget med et enormt stærkt befæstningsanlæg. Nederst byggede man en 5-6 m høj støttemur af store sten. Oven på den stod den yderste bymur, 6-8 m højt. Bag bymuren var der et hårdt glacis, som havde en hældning på 35 grader. Øverst oppe var der igen en bymur, hvis top var 17 m over jordniveau.

De afdøde blev lagt i fl ermandsgrave og forsynet med føde, klæder og personlige ar-tikler. De yngste af grave er meget velbevarede. Der har været en usædvanlig høj dødelig-hed i Jeriko, lige inden byen faldt. Denne by kollapsede pludseligt som følge af jordskælv, hvorefter den blev ødelagt voldsomt af ild.

Ifølge udgraverne blev Jeriko ødelagt ved slutningen af Mellembronzealderen,ca. 1550 f.Kr.

– en af verdens ældste byer

Af lektor Carsten Vang, Menighedsfakultetet

JERIKO

3

ww

w.b

ibelsk

arkae

olo

gi.dk | TEL 20

15/1

Jeriko set fra vest. På grund af en stor kilde ligger byen Jeriko som en grøn oase midt i det solsvedne land. Ruinhøjen af det ældste Jeriko ligger midt i billedet. Den er gennemskåret af store huller efter de mange arkæologiske udgravninger. I horisonten anes Jordans bjerge mod øst, på den anden side af den brede Jordandal. © HolyLandPhotos.org.

Josva ogisraelitterneerobredeJeriko – eller gjorde de?

4TEL

2015

/1 |

Sels

kab

fo

r B

ibels

k A

rkæ

olo

gi

Af lektor Carsten Vang,Menighedsfakultetet

Spørger vi arkæologerne

efter, om de mon har fundet

Jerikos nedstyrtede mure,

får vi et klart nej! Jeriko

blev totalt ødelagt fl ere

hundrede år før Josvas tid,

siger de, og der var ingen by

overhovedet på det tids-

punkt, hvor Bibelen placerer

israelitternes indvandring i

landet. Derfor fremholder

mange arkæologer tilfældet

Jeriko som et af de bedste

eksempler på, at arkæo-

logien har bevist, at den

bibelske beretning ikke kan

være rigtig. Men en nøje un-

dersøgelse af, hvad der rent

faktisk er fundet i Jeriko,

leder faktisk til den stik

modsatte konklusion.

Byen Jeriko ligger strategisk placeret ved en vigtig indfartsvej fra øst ind i Kana’ans land. Derfor var Jeriko den første by, som israelitterne kom til efter overgangen over Jordanfl oden.

Ifølge Josvabogen passerer folket Jordan midt på foråret. Floden har oversvømmet store dele af dalen som følge af vinterregnen og snesmeltnin-gen på Libanons og Hermons bjerge (Jos 3,15). Israelitterne fejrer påske få dage efter, at de har sat foden i Kana’ans land (5,10). Høsten er ved at være overstået i området (5,11). Selve belejringen af byen varer kun en uge. Byens stærke mure kollapser pludse-ligt, uden at de angribende israelitter har skudt en eneste gang mod byen, og de kan derfor uden vanskeligheder erobre den (6,20). Hele befolknin-gen blev dræbt bortset fra en enkelt familie, og byen blev brændt ned som helhed med alt løsøre undtagen genstande af ædelmetaller, som blev overgivet til helligdommen (6,24). Byens stærke mure faldt virkeligt, siger Bibelen.

Jordandalen med Jeriko. Byen ligger tæt på en af de gamle vadesteder over Jordanfl oden. © Biblemapper.

MANGE UDGRAVNINGERDenne dramatiske historie har na-turligt nok lokket mange arkæologer til at søge efter Josvas nedstyrtede mure. Efter en tysk ekspedition i begyndelsen af 1900-tallet gravede englænderen John Garstang fra 1930-36. Han fandt mange bygningsrester fra stenalderbyen (9000-3100 f.Kr.) og fra bronzealderens Jeriko. Han fandt også tydelige spor efter kraftige bymure, som var styrtet sammen, og han meddelte, at han havde fundet de mure, som Josva så falde sammen for øjnene af sig.

Garstang bad en lovende ung kvin-delig arkæolog, Kathleen M. Kenyon, om at efterprøve resultaterne. Hun nåede til et helt andet facit: De mure, som Garstang havde dateret til Josvas tid, var i virkeligheden faldet 150 år før Josva, og byhøjen var ubeboet på det tidspunkt, hvor indvandringen skulle have fundet sted, sagde hun. Fra 1952 til 1958 stod Kenyon i spidsen for sin egen udgravning af byen. Hun fandt stærke beviser for, at byens

5

mure skulle være faldet omkring 1550 til 1500 f.Kr., ved Mellembronzens afslutning. De, som havde bevirket Jerikos fald, var formentlig egypterne, som havde jaget en gruppe kana’anæ-ere ud af Egypten og nu plyndrede og ødelagde mange kana’anæiske byer. Der er ikke det mindste spor efter en by med bymure på Josvas tid.

Den seneste udgravning på stedet var en kortvarig italiensk-palæstinensisk udgravning i 1997. Den bekræftede Kenyons resultater. Ved en kulstof-14 analyse af forkullet træ fra ødelæggelseslaget nåede de frem til, at byen blev brændt ned ca. 1560 f.Kr.

Mange historikere og arkæologer gentager Kenyons datering af Jerikos fald: Byen faldt ca. 1550 f.Kr. Josvabo-gens malende skildring har ikke rod i den historiske virkelighed.

ET DRAMATISK KOLLAPS

Alle arkæologiske ekspeditioner til Jeriko har til fulde vist, at byens fald var usædvanlig dramatisk. Byens mure er pludseligt kollapset. Den nedre by-

Mellem de to veje ses ruinhøjen af det gamle Jeriko, tell es-Sultan. Højen har dybe furer efter de mange arkæologiske ekspeditioner i tidens løb. Den vandrige kilde ud-springer ved den lange røde bygning, midt i billedet. © bibleplaces.com.

Da bymurene styrtede sammen, lagde de sig i en stor bunke neden for støttemuren. Arkæologen Bryant Wood viser, hvor langt ud de kollapsede mure faldt. Støttemuren anes i baggrunden. © bibleplaces.com.

mur styrtede udad og landede neden for støttemuren, og den øvre bymur er skredet sammen og rutsjet ned ad den stejle glacis, hvor den har lagt sig oven på den nedstyrtede nedre bymur. Resterne fra begge mure ligger i en bredde af 6-7 m ud fra den nedre støttemur. Dele af den øvre bymur

kunne dog stadigt anes øverst oppe på tellen. Mange beboelseshuse er styrtet sammen på samme tid. Ken-yon siger, at den mest nærliggende årsag til dette omfattende kollaps var et stort jordskælv.

Efter at murene er styrtet sam-men, har en fjende brændt hele byen

HVORNÅR daterer Bibelen indvandringen?

6TEL

2015

/1 |

Sels

kab

fo

r B

ibels

k A

rkæ

olo

gi

Mange forrådskar, der var blevet fyldt med korn lige inden ødelæggelsen, er fundet i Jerikos huse. Her er en tegner i gang med at optegne nogle af de fundne kar med brændt korn (Garstangs udgravning). I løbet af én sæson i 1930’erne blev der fundet mere end 200 liter korn. De mange forrådskar giver os vigtig information om byens fald. © Biblical Archaeology Review 1990/2.

af. Overalt er der et omfattende lag af aske og forkullet træ fra huse og husgeråd. Nogle steder er dette brandlag op mod 1 m tykt. Meget tyder på, siger Kenyon, at branden først startede, efter at husene var styrtet sammen, og før-steetagen var faldet ned i stueetagen og havde begravet alle genstande.

Kenyon konstaterede også, at Jerikos dødsrate var steget dramatisk lige før dens ødelæggelse. Mange døde ses at være lagt i gravene på samme tid. En betydelig del af befolkningen synes at være døde kort før belejringen. Udgraveren gætter på, at en dødelig epidemi kan have ramt byen op til dens dramatiske fald.

Både Garstang og Kenyon fandt i hvert eneste hus, som de udgravede fra denne periode, mange forråds-krukker, som var fyldt med korn. Det er meget unormalt i

arkæologiske udgravninger. Det viser os fl ere ting:

1. Byen blev angrebet og ødelagt om foråret, lige som høsten var kommet i hus. Rigtig mange huse havde fået lagrene fyldt op lige inden angrebet.

2. Belejringen og indtagelsen af byen er sket meget hur-tigt. Byen har ikke nået at tære på sit forråd. Da Jerusalem blev belejret af babylonerne i 588-87 f.Kr., varede belejrin-gen i 1½ år, før hungersnøden for alvor blev mærkbar (Jer 52,4-6). Men Jeriko faldt til trods for, at den havde fyldte spisekamre og en kilde med masser af vand. Indbyggerne havde ikke nået at tære på ressourcerne.

3. Fjenden, som angreb byen, undlod at tømme byens lagre af nyhøstet korn, før de satte ild til den. Fra en mili-tærstrategisk synsvinkel er det et højest ulogisk skridt, da den angribende hær i høj grad kunne have nytte af byens svulmende forråd. Korn er en meget værdifuld ressource. Men højest usædvanligt havde Jerikos angribere brændt byens dyrebare fødevarer sammen med resten af byen.

FORBLØFFENDE SAMMENFALD

Dette arkæologiske billede stemmer på forbløffende vis med Josvabogens skildring af israelitternes angreb på Je-riko. Byen er faldet efter ganske kort belejring midt på for-året. Byens mure er styret sammen som følge af jordskælv, og israelitterne brændte hele byen ned ”med alt, hvad der var i den” uden at tage noget i den (Jos 6,24).

Dertil kommer, at israelitterne blev ramt af en omfat-tende pestepidemi få måneder før angrebet på Jeriko, mens de lå i lejr i Shittim på den anden side af Jordanfl o-den, 15-20 km fra Jeriko (4 Mos 25,1-9). Fundet af Jeriko-grave med mange, som var gravlagt samtidigt, matcher denne information.

Flere spor i GT viser, at Israels indvandring i Kana’ans land fandt sted omkring 1400 f.Kr. I 1 Kong 6,1 hedder det, at kong Salomo lagde grundstenen til templet i sit 4. regeringsår, som var 480 år efter udvandringen fra Egypten. Vi ved ganske præcist, at Salomos 4. regeringsår var 967-66 f.Kr. Da indvandringen fandt sted ca. 40 år efter udvandringen fra Egypten, betyder det, at Jeriko er blevet angrebet og ødelagt ca. 1400 f.Kr. Arkæologisk set er det slutningen af Senbronze I.

En anden antydning fi nder vi i Dom 11,26. Her siger dommeren Jefta, som levede omkring 1100 f.Kr., at israelitterne har boet i byerne øst for Jordanfl oden i 300 år. Dette antyder også, at israelitterne bosatte sig i området omkring 1400 f.Kr.

Tidligere generationer af forskere mente, at israelitterne tog dele af Kana’ans land omkring 1230 f.Kr., altså knap 200 år efter den bibelske datering. Man mente, at der var tydelige arkæologiske spor efter omfattende ødelæggelse af mange byer i Kana’an på dette tidspunkt og tænkte, at dette delvist kunne tilskrives israelitterne. Denne teori er dog forladt af næsten alle forskere i dag, fordi det har vist sig, at der ikke er spor efter erobring af mange byer på dette tidspunkt. Kenyons udgravninger af Jeriko giver også store problemer for den sene datering af indvandringen, for ruinhøjen var også ubeboet omkring 1230 f.Kr.

HVORNÅR daterer Bibelen indvandringen?

7

ww

w.b

ibelsk

arkae

olo

gi.dk | TEL 20

15/1

KENYONS DATERING AF JERIKOS FALDKenyon var imidlertid af den faste overbevisning, at Jeriko faldt ved slutningen af Mellembronzen, ca. 1550 f.Kr og ikke omkring 1400 f.Kr.

Hvorfor daterede hun murenes fald til 150 år før den bibelske datering?

Det gjorde hun, fordi hun manglede en bestemt type keramik, som hun ikke kunne fi nde i udgravningerne. Denne særlige keramik kaldes for bicrome ware. Den er dobbeltfarvet (deraf navnet) med sorte og røde streger. Den blev importeret fra Cypern til Kana’ans byer omkr. 1500 f.Kr. I begyndelsen var den en sjælden og eftertragtet luksusvare; men ned mod år 1400 lærte kana’anæerne selv at lave den, og den blev meget mere udbredt. Arkæolo-gerne bruger forekomsten af bicrome ware som et tegn på, at vi nu er kommet ned i Senbronze I tiden, dvs. efter 1550-1500 f.Kr.

Da Kenyon spejdede intenst efter bicrome ware i øde-læggelseslagene fra Jeriko, men ikke kunne fi nde den, kon-kluderede hun, at Jeriko måtte være faldet, før denne type lervarer blev introduceret i Kana’an, altså før år 1550 f.Kr.

KENYON TOG FEJL!

Arkæologen Bryant Wood, som har lertøj fra Senbronzeal-deren som sit speciale, har gennemgået Kenyons detaille-rede rapporter fra udgravningerne. Wood siger, at Kenyon kun kiggede efter det, som hun ikke kunne fi nde. Havde hun lagt bedre mærke til den keramik, som hun rent faktisk gravede frem, ville hun have set, at noget af lertøjet er fra tiden ned mod 1400 f.Kr. Flere keramiktyper var endda kun i brug i en snæver periode omkring 1450-1400 f.Kr. Eksem-pler på disse typer blev fundet af Kenyon og hendes stab i Jeriko.

MASSER AF BICROME WARE

Kenyon fandt ganske rigtigt ikke noget af den afgørende dobbeltfarvede keramik, som signalerer, at nu er vi kom-met ind i tiden efter 1500 f.Kr. Det er måske ikke så mærkeligt, for hun gravede i et kvarter af byen, som med hendes egne ord var ret tilbagestående.

Hendes forgænger, John Garstang, gravede i et andet område af byen, og han udgravede et væsentligt større

I Jos 6,20 hedder det ordret, at da muren faldt sammen, kunne israelitterne ”gå lige op i byen og indtage den”. Udgravningerne har vist, at denne vending passer præcist med de arkæologiske forhold: Da bymuren skred sammen, kunne de uden vanskeligheder gå op over brokkerne og indtage byen.

areal end Kenyon. Han fandt masser af bicrome ware! I 1930’erne var man endnu ikke opmærksom på bicrome warens betydning som indikator for perioden efter år 1550 f.Kr. Han nøjedes med at registrere denne keramiktype og fylde poser med den, som blev givet til Louvre museet i Paris og til hans universitet i Liverpool.

Man har foretaget neutronaktiveringsanalyse af Gar-stangs bicrome ware for at fi nde ud af, om den var impor-teret eller var produceret lokalt. Analysen viste, at keramik-ken var lavet af lokalt ler. Denne keramik viser altså, at Jeriko eksisterede som by ned mod år 1400 f.Kr.

Hvorfor den ellers så dygtige arkæolog Kenyon overså sin forgængers fund af bicrome ware, er en gåde.

KULSTOF-14 PRØVERNE

Hvad med de kulstof-14 analyser, som blev lavet på forkul-let materiale fra ødelæggelseslagene? De daterer jo øde-læggelsen af byen til omkring 1560 eller tidligere.

Generelt er der nogle uforklarlige vanskeligheder med alle C-14 dateringer i perioden 1400-1600 f.Kr. Alle ana-lyser fra dette tidsrum viser konsekvent for høje årstal i forhold til de dateringer, som vi når frem til på anden vis. Det er ikke kun kulstof-14 prøverne fra Jeriko, som peger i retning af et for højt tal. Det gør en række andre kulstof-14 analyser også.

Den radioaktive dateringsmetode fra denne periode, hvor Jerikos mure faldt, synes at ramme for højt og giver derfor ikke et troværdigt billede af tidspunktet for murenes kollaps.

DOMMERTIDENS JERIKO

Dom 3,12-28 nævner, at en moabitisk konge havde et lille palads i Jeriko i nogle år, hvor han tog imod israelitternes tributter.

Interessant er det, at få generationer efter byens øde-læggelse (omkring 1350-30 f.Kr.), blev der opført en større bygning på højen. Den stod helt alene og havde ikke andre bygninger omkring sig. Den havde fl ere etager og adskillige rum, hvor man har fundet mængder af importeret keramik fra Cypern. Huset var på ingen måde et fattigmandshus.

Uden for huset lå der en lertavle skrevet med kileskrift på akkadisk, datidens diplomatsprog. Desværre er tavlen

8TEL

2015

/1 |

Sels

kab

fo

r B

ibels

k A

rkæ

olo

gi

Bicrome ware er en fi n, tofarvet keramik, ofte med fuglemotiver. Den dukker op i lagene omkring 1500 f.Kr. og bruges som en indikator på, at vi nu er i Senbronze-alderen. Den var i begyndelsen en sjælden importvare; men efterhånden blev den produceret lokalt i Kana’an. Foto: Carsten Vang.

John Garstang fandt masser af bicrome ware i Jeriko. Her ses eksempler på den tofarvede keramik, som Garstang fandt. Kenyon gravede længere mod nord, i et mere simpelt kvarter af byen, og fandt intet af det. © Bible and Spade 1999/2.

ulæselig. Den viser imidlertid, at en højtstående person, som har ansat en skriver til at læse og skrive kileskrift, har boet i huset. Paladset bliver ikke brændt, men bliver forladt efter få år og får lov at forfalde. Bygningen leder tankerne hen på kong Eglons hus i Dom 3.

DET ISRAELITISKE JERIKO

Hele højen lå øde hen fra ca. 1330 f.Kr. til 880 f.Kr. Ifølge 1 Kong 16,34 blev Jeriko genopbygget under kong Omri (886-880 f.Kr.). Der er dog ikke fundet noget fra denne periode, så den første bebyggelse har nok været sporadisk. Omkring 700 f.Kr. er der fundet spor efter en omfattende byggeak-tivitet på stedet. Jeriko faldt ved babylonernes angreb på byen i 587 f.Kr. Efter eksilet byggede man Jeriko et andet sted, formentlig under den nuværende by.

SAMMENFATNINGUd fra dateringen af Jerikos dramatiske fald til ca. 1400 f.Kr. må vi konkludere, at udgraverne synes at have fun-

det resterne efter Josvas sammenstyrtede mure og den brændte by. Byen faldt efter en meget kort belejring, den blev brændt fuldstændig ned, og erobrerne lod de bug-nende forrådskar blive fl ammernes bytte, hvilket er helt uden fortilfælde. Få generationer senere opføres et mindre palads på højen, som kun står kort tid og derefter opgives.

Det er sjældent, at arkæologien direkte kan bekræfte den bibelske fortælling. Men tilfældet Jeriko synes at være en undtagelse. Her bliver Josvabogens beretning om israelitternes sejr over den første by i Kana’an bekræftet ar-kæologisk. Alt, hvad arkæologerne fi nder af ejendommelige træk ved Jerikos pludselige fald, forklares ud fra Jos 2-6.

LITTERATUR

Bryant G. Wood. 1990. «Did the Israelites Conquer Jericho? A New Look at

the Archaeological Evidence». Biblical Archaeology Review 16/2, side 44–56.

9

ww

w.b

ibelsk

arkae

olo

gi.dk | TEL 20

15/1

Jesus og tolderen

ROMERNE LOD OPKRÆVE ISÆR TRE SLAGS SKAT:

1. Jordskat, der blev opkrævet som afgift på avlen. Der var dog muligvis også skat på andre produkter.2. Personskat. Hver person skulle betale 1 denar om året; det svarer til en dagløn. For at sikre personskatten blev

der med jævne mellerum holdt folketælling. Skatten skulle betales af mænd mellem 14 og 65 år, mens det er usik-kert, om mænd også skulle betale personskat for deres hustru. Muligvis var landmænd fritaget for denne skat.

3. Told og afgifter. Romerne havde et veludbygget system med told og afgifter, der blev opkrævet i havne og ved toldstationer ved byportene. Varer, der fragtedes ud og ind, blev belagt med told og afgift. Procentsatserne var fastlagt fra centralt hold; men dels var tolderne ofte de eneste, der havde præcis viden om de relevante bestemmelser, og dels beroede afgiften på toldernes fastsættelse af værdien af varen. Det var denne del af skattesystemet, der var forpagtet ud til lokale personer, toldere, der allerede ved årets begyndelse skulle overdrage det aftalte beløb til romerne.

Læs mere om det romerske skatte- og toldsystem: TEL 2011-4, side 12.

Tolderen var en foragtet skikkelse i rabbinsk litteratur, og han og hans familie blev anset for urene. Naturligvis avlede systemet korruption og økonomisk uretfærdighed, hvorfor tolderne ofte blev nævnt sammen med syndere og skøger.

Personer Jesus mødte 9 | Tolderen og tiggeren i Jeriko, Luk 18,35-19,10

Morbærfi gentræ i Jeriko. © BiblePlaces.com.

SKAT og told

og tolderen og tolderen og tolderen og tolderen

, der blev opkrævet som afgift på avlen. Der var dog muligvis også skat på andre produkter.. Hver person skulle betale 1 denar om året; det svarer til en dagløn. For at sikre personskatten blev

og tolderen og tolderenRomersk mønt fra Jesu tid. Foto: © David Hendin, Guide to Biblical Coins, 5th Edition (2010), optrykt med tilladelse.

10TEL

2015

/1 |

Sels

kab

fo

r B

ibels

k A

rkæ

olo

gi

Af pastor em. Jørgen Bækgaard Thomsen, Beder,medlem af TELs redaktion

Det er ofte fremhævet, at Jesus tog sig af de svage

og undertrykte. Det er en sag, der står stærkt i

evangeliernes beretninger. Da Jesus passerede Jeriko

på vejen til påsken i Jerusalem, standsede han ved en

undertrykt og en undertrykker. I begge tilfælde var

det til byspidsernes utilfredshed.

JESUS OG DEN UNDERTRYKTE

Uden for byporten sad en blind mand og tiggede (Luk 18,35-43). Det var en ærlig sag at være tigger, og det var skik, at man gav almisse. Men tiggeren skulle holde sig i baggrunden. Han var marginaliseret, undertrykt af sam-fundet. Jesus blev ledsaget af en stor skare, hvoraf en del nok var kommet inde fra byen for at modtage den berømte rabbiner og undergører. Da tiggeren råbte på Jesus, søgte folk i skaren at bringe ham til tavshed. Men Jesus gav dem tværtimod besked på at lede ham frem til sig. Efter at Jesus havde helbredt den blinde, deltog skaren dog i hans hyldest til Gud.

Det var i orden, at Jesus viste den undertrykte en sær-lig nåde. Men hvordan ville han møde undertrykkeren? Det viser sig i det næste møde, som til skarens overraskelse ikke var, at han tog ind som gæst hos en af Jerikos promi-nente borgere, men hos undertrykkeren, byens overtolder Zakæus (Luk 19,1-10).

ZAKÆUS

Zakæus, der var lille af vækst, ønskede at se Jesus. Men byen hadede med god grund sin overtolder, og kollabora-tøren vovede ikke at bede nogen om at gøre plads. For at få sit intense ønske opfyldt gjorde Zakæus to usædvanlige ting: Han løb, og han klatrede op i et træ. Ingen voksen mand ville gøre sådan i Mellemøsten.

Træet, han valgte, var et morbærfi gentræ med de store blade og lavtsiddende grene. Disse træer måtte kun vokse uden for byerne. Zakæus ventede altså, til Jesus var kom-met igennem Jeriko, og skaren måske havde opløst sig. Men skaren var der stadig, da Jesus standsede ved træet og kaldte på Zakæus. I første omgang må den lille mand i træet være blevet genstand for mængdens hån og latter. I fl ok er mennesker anonyme og tillader sig det, som de ikke ville vove at gøre ansigt til ansigt med øvrighedspersoner.

Situationen kunne derfor hurtigt blive farlig for Zakæus. Og folk i skaren kendte Jesus godt nok til at vide, at han

igen og igen stillede sig på de undertryktes side. I nogle få sekunder ventede de, at Jesus ville udtale skarpe doms-ord mod Zakæus. Men det blev ganske anderledes. Jesus tog ind som gæst hos Zakæus! Og vreden blev vendt mod Jesus. Han trådte helt uden for det billede, de havde af en messias. Han måtte da vide …

JESUS OG UNDERTRYKKEREN

Jo, Jesus står ved den undertryktes side (den blinde); men samtidig viser han nåde mod undertrykkeren (Zakæus). Han bifalder ikke undertrykkelsen, men han brændemær-ker heller ikke undertrykkeren. Tværtimod elsker han ham. Zakæus accepterer at blive fundet, og ved at gøre det bliver han et eksempel på den omdefi nition af omvendel-se, som Jesus præsenterer i lignelsen om den gode hyrde (Luk 15,4-7). For Jesus er anger og omvendelse ikke blot bekendelse af synd. Det drejer sig snarere om ”accept af at blive fundet”.

Denne accept giver sig også udslag i Zakæus’ løfte om at give halvdelen af sin formue til de fattige og om at give uretmæssig vinding fi redobbelt tilbage. Kan det overho-vedet lade sig gøre? Næppe. Vi må gå ud fra, at Zakæus på mellemøstlig vis overdriver for at vise sin oprigtighed. Havde han afl agt et realistisk løfte, ville ingen have troet på, at han mente det alvorligt.

JESU SLUTREPLIK

Jesus runder af med at fremhæve tre ting (Luk 19,9-10):Først at frelsen er kommet til Zakæus’ hus. Det er

Jesus, der har bragt den. Han vendte byens fjendtlighed fra Zakæus til sig selv. Det er ingen billig nåde. Den er dyr for den, der bringer den (Jesus), og for den, der modtager den (Zakæus). Den var livsforvandlende.

Dernæst fremhæver Jesus, at Zakæus er en Abrahams søn. Abraham drog af sted uden at vide, hvor han kom hen. Zakæus er omsider begyndt at gå i Abrahams fod-spor. Hans nye troens rejse vil føre ham til mange ukendte steder. Omgivelserne har forståeligt nok frosset Zakæus ud, men Jesus fastslår, at Zakæus er accepteret i Guds øjne, uanset hvordan omgivelserne reagerer. Han er en Abrahams søn.

Til slut peger Jesus på sig selv: Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Han er den gode hyrde, der opsøger de fortabte og bringer dem hjem. Også undertrykkeren!

Hvorfor fremkaldte det så stærke reaktioner, da Jesus ville besøge

overtolderen Zakæus i Jeriko? Den amerikanske forsker Kenneth E. Bailey

giver i sin bog Jesus set med mellemøstlige øjne (Lohse 2009) et bud.

Personer Jesus mødte 9 | Tolderen og tiggeren i Jeriko, Luk 18,35-19,10 Arkæologisk sidelys på Bibelen

11

ww

w.b

ibelsk

arkae

olo

gi.dk | TEL 20

15/1

Illustrationen viser beliggenheden af Herodes’ tre vinterpaladser i Jeriko set fra syd: 1. palads ses yderst tv; i baggrunden tv. ses 2. palads; det 3. palads strakte sig på begge sider af Wadi Qelt og den kuplede bygning i forgrunden er den del af dette og var forbundet med det nordlige kompleks via en bro. I baggrunden th. ses en bygning i tilslutning til hestevæddeløbsbanen. I det fjerne anes tellen med oldtidens Jeriko. Illustration: (c) Balage Bolough.

Det kan ikke undre, at Herodes den Store havde

opmærksomheden rettet mod Jeriko lige fra begyn-

delsen af sin regering (37 f.Kr.) til sin død i Jeriko (4

f.Kr.). Her var et behageligt klima om vinteren – mod-

sat kulden i Jerusalem. Her var rige kilder med vand

og et overrislingssystem, der muliggjorde dyrkning af

sjældne, tropiske planter. Ikke mindre end tre vinter-

paladser rejste han i Jeriko.

HerodesdenStores vinterluksusi Jeriko Af Hartvig Wagner, pastor emeritus og medlem af TELs redaktion

12TEL

2015

/1 |

Sels

kab

fo

r B

ibels

k A

rkæ

olo

gi

LIDT HISTORIE

Som baggrund for Herodes’ foretagender i Jeriko må historien med i billedet. Lige siden jødernes opstand mod syrerne i 167 f.Kr. havde den makkabæiske kongefamilie været ved magten. Men med romeren Pompeius’ indtog i Jerusalem i 63 f.Kr. blev romernes magt over jødernes land defi nitiv i de kommende århundreder. Det lykkedes dog makkabæeren Antigonus at tilrive sig kongemagten på ny i 40 f.Kr. Men samme år havde senatet i Rom udråbt halv-jøden Herodes til Judæas konge som belønning for hans indsats som militærguvernør i Roms tjeneste. Først i 37 f.Kr. gjorde romerne det muligt for ham at indtage Jerusalem og rydde Antigonus af vejen. Dermed var Herodes reelt konge over Judæa, Idumæa, Galilæa og Peræa i god forståelse med Rom.

KLEOPATRA

Men så var der lige den egyptiske dronning Kleopatra VII. Hun var elskerinde til Antonius, den romerske øverstbefa-lende i Østen. Selv om Herodes støttede sig til Antonius, fandt denne på at forære Kleopatra oasen Jeriko, hvor dronningen blandt andet kunne hente kostbar kosmetik, udvundet af de tropiske vækster dér. Det var en streg i regningen. Herodes måtte ydmyge sig og nådigst tage til takke med at forpagte plantagen mod klækkelig betaling til Kleopatra (Josefus, Antikviteterne 15,106-107).

Endnu et problem gav hun ham. Hun havde nemlig et positivt forhold til Herodes’ modpart, makkabæerslægten, der havde efterladt sig prægtige bygningsværker netop i Jeriko.

FØRSTE UGERNING I JERIKO

For at legitimere sig som retmæssig konge havde Hero-des giftet sig med et medlem af den makkabæiske kon-geslægt, Mariamme I. Det til trods for at hun var i ledtog med Kleopatra og havde tvunget Herodes til at gøre hans unge svoger, Aristobul, til ypperstepræst. Herodes gjorde imidlertid kort proces. Allerede året efter, i 36 f.Kr., lod han

svogeren drukne i et af makkabæerfamiliens svømmebassi-ner i Jeriko (Josefus, Antikviteterne 15,51-56). I 29 f.Kr. tog han også livet af Mariamme, hvad han dog siden bittert fortrød (Josefus, Antikviteterne 15,232-236. 241-246).

HERODES’ FØRSTE VINTERPALADS

Alt dette taget i betragtning valgte Herodes at gå forsigtigt frem i Jeriko. For at sikre sig befæstede han en klippetop syd for oasen og opkaldte den efter sin mor, Kypros.

Ca. 1,5 km syd for den kendte ruinhøj med resterne af oldtidens Jeriko løber Wadi Qelt fra bjergene i vest mod øst, et fl odleje, som i sommertiden er udtørret, men i regntiden kan forvandles til en rivende strøm. På nordsiden af wadien lå hasmonæernes bygninger, med udsigt over den store grønne oase mod øst. I passende afstand herfra valgte Herodes i 36 f.Kr. at bygge sit første vinterpalads syd for wadien på en mere beskeden plads uden særlig udsigt.

Udgravninger i området i 1951 og senere i 1973-83 og 1997-2000 udført af professor Ehud Netzer, specialist i Herodes’ bygningsværker, afdækkede paladset, en bygning på 87 x 46 m. Paladset rummede en indvendig stor gårds-plads omgivet af søjler, en spisesal (kaldet triclinium), et typisk romersk badeanlæg og en lang række mindre rum.

EN AFGØRENDE VENDING

To begivenheder i 31 f.Kr. fi k betydning for Herodes’ fortsatte tilstedeværelse i Jeriko. Ved Actium i det vestlige Grækenland stod et vældigt søslag mellem den førnævnte øverstbefalende i Øst, Antonius, og den øverstbefalende i Vest, Octavian. Antonius blev slået og fl ygtede til Kleo-patra i Egypten, hvor de begge begik selvmord. Herodes, som havde været på Antonius’ parti, ilede i 30 f.Kr. til Rom og frasagde sig tronen over for Octavian, som senatet i mellemtiden havde udråbt til rigets enehersker og tildelt navnet Augustus = Den Ophøjede. Augustus kvitterede for Herodes’ gestus ved at genindsætte ham, hvorefter Herodes til stadighed viste ham hengivenhed som sit overhoved.

Nu kunne Herodes bedre slå sig løs i Jeriko. Dertil bidrog også et voldsomt jordskælv netop i 31. Det øde-lagde det meste af hasmonæernes paladser på nordsiden af Wadi Qelt over for Herodes’ første palads, som synes at have kunnet modstå jordskælvet og have været i funktion samtidig med to nye paladskomplekser.

Skitsen viser placeringen af Herodes’ tre vinterpaladser i forhold til Wadi Qelt, midt i billedet. De blå felter viser bassiner. Bassinet øverst tv. stammer fra makkabæisk tid (2. årh. f.Kr.), men indgik som en del af Herodes’ andet paladskompleks. © Ehud Netzer. Die Paläste der Hasmonäer und Herodes’ der Großen (1999).

Jeriko set fra nord. For enden af asfaltvejen ses tellen med oldtidens Jeriko. Hero-des’ paladser lå nær ved den grønne plet ved klipperne i baggrunden lige under den høje top med Herodes’ bjergfæstning, Kypros. Foto: Hartvig Wagner.

13

ww

w.b

ibelsk

arkae

olo

gi.dk | TEL 20

15/1

HERODES’ ANDET VINTERPALADS

På ruinerne af hasmonæernes pa-ladser rejste Herodes omkring 25 f.Kr. endnu et palads. Foruden rum svarende til indretningen af det første palads omfattede det nye også et stort bassin og en terrasse med storslået udsigt over hele det frodige landskab. Et dobbelt svømmebassin fra hasmonæernes tid indgik også i komplekset, måske stedet, hvor Hero-des lod svogeren Aristobul ombringe.

DET TREDJE VINTERPALADS

I 15 f.Kr. modtog Herodes en fornem romersk gæst, Augustus’ stedfortræ-der og svigersøn Markus Agrippa. Besøget kan have sammenhæng med bygningen af det sidste og største palads, ligesom tilfældet var med udsmykningen af ”Den kongelige Hal”

på Herodion, jf. TEL 2014/4. Det tredje palads netop fra ca. 15 f.Kr. var i to af-delinger på hver sin side af Wadi Qelt og forbundet med en bro hen over wadien. Den nordlige fl øj rummede bl.a. en spisesal på 28,8 x 18,8 m, den største i alle Herodes’ bygningsværker. Fløjens store badeanlæg var bygget i det helt specielle romerske ”netmøn-ster” (opus retikulatum), der ligesom paladsets rige udsmykning peger på, at romerske arkitekter og kunstnere har været tilkaldt.

Kompleksets sydlige del bestod af et fornemt haveanlæg, et stort bassin og en kunstig høj med endnu en spi-sesal på toppen, hvorfra gæster kunne nyde en storslået udsigt.

Alle tre paladser viser, at Herodes må have haft et stort hof, har mod-

Skitsetegning af Herodes’ andet palads, som var i to planer, forbundet med en trappe. © Ehud Netzer. Die Paläste der Hasmonäer.

Skitsetegning af Herodes’ tredje Palads, som strakte sig på begge sider af Wadi Qelt. Nederst th. vises placeringen af det første palads. © Ehud Netzer. Die Paläste der Hasmonäer.

NYHED ER ÆLDSTE FRAGMENT AF NT FUNDET?

I fl ere omgange siden 2012 har en nyhed nået toppen af internationale medier om et fund af et fragment af Markus evangeliet, der kan dateres til år 90 e.Kr. Det vil i så fald være det ældste fragment af noget NT-skrift overhovedet og være 150 år ældre end det hidtidige ældste brudstykke af Markusevangeliet. Men som altid er der god grund til at tage en sådan nyhed stille og roligt. Vi ser ofte arkæologiske nyheder blive blæst stort op for at falde til jorden, når detaljerne senere bliver tydelige. Der er ingen tvivl om, at hvis fragmentet virkeligt kan dateres så tidligt, vil det være en stor sensation og give os et fi ngerpeg om, hvor pålidelig overleveringen af Markusevangeliet var i den første kirke. Men den offi cielle udgivelse lader vente på sig og er efter de sidste rygter udskudt til 2017. Det eneste, vi ved med sikkerhed på nuværende tidspunkt, er, at et forskerteam arbejder på dette fragment og på mange andre, der er blevet fundet ved at skille egyptiske mumi-emasker ad, der var lavet af gamle, beskrevne papyrusfragmenter. Inden for de senere år har forskere udviklet en metode til at skille disse masker ad uden at ødelægge teksten på papyrusstrimlerne. Derimod ved vi ikke, hvem disse forskere er, der er kontraktligt bundet til tavshed indtil den offi cielle udgivelse. Tilsyneladende har én eller fl ere af dem altså ikke kunnet dy sig for at lade et rygte cirkulere, og det har nu i fl ere omgange trukket store overskrifter. Vi følger sagen i TEL og vender tilbage med nyt, når vi har troværdig informa-tion.

taget et utal prominente gæster og været betjent af en enorm stab af tjenere og slaver.

ET TRAGISK ENDELIGT I JERIKO

Historieskriveren Josefus skildrer indgående, hvordan Herodes endte sine dage i et af sine paladser i Jeriko. Slemt plaget af sygdom og vanvid tilkaldte han en stor skare prominente folk fra hele riget og lod dem inde-spærre i hippodromen (hestevæd-deløbsbanen), som han havde bygget et stykke nord for paladserne. Vel vidende, at hans død ikke ville vække landesorg på baggrund af hans mange ugerninger og samarbejde med romerne, gav han ordre til at dræbe alle de indespærrede på sin dødsdag for på den måde at sikre, at der ville blive grædt i landet ved kongens død. Til alt held blev hans plan afsløret og gidslerne befriet. Dog nåede Herodes at lade sin ældste søn, tronfølgeren Antipater henrette fem dage før sin død (Josefus, Antikviteterne 17,174-179. 187. 193).

Historien om Herodes og oasen Jeriko har virkelig mange facetter, som sikkert ikke var glemt af de men-nesker, Jesus og hans disciple mødte i Jeriko ca. 30 år senere. Der var for alvor forskel på de to personer!

En egyptisk mumiemaske blev lavet af papyrusstrimler lidt i stil med papmache og brugt i forbindelse med begravelser. Da man brugte kasserede og beskrevne papyrusark, har disse mumiemasker udviklet sig til en guldmine af tekster, efter at forskere har fundet en metode til at skille dem ad uden at ødelægge teksten. Foto: © Craig Evans.

14TEL

2015

/1 |

Sels

kab

fo

r B

ibels

k A

rkæ

olo

gi

Bibelske rejser 2015Malta – i Paulus’ og korsfarernes fodspor 5.6. 7 dg.

Jordan og Israel 11.9. 11 dg.

Rom og Assisi – fortiden og nutiden 21.9. 9 dg.

Israel – under løvhyttefesten 28.9. 11 dg.

Tyrkiet – i Paulus’ fodspor 2.10. 11 dg.

Israel – i efterårsferien 9.10. 9 dg.

Israel – menighedsrejse – åben for alle 9.10. 10 dg.

Israel – klassisk rundrejse 16.10. 10 dg.

Israel – rundrejse – åben for alle 19.10. 11 dg.

Uforglemmelige oplevelser!

20152015201520152015

Bestil katalog med uforglemmelige oplevelser på tlf. 7592 2022 eller på:

NYHED HERODES’ MASSIVE TEMPELSTEN ER NU OVERGÅET I STØRRELSE

En tur i tunnelen langs tempelpladsens vestmur er altid en oplevelse, ikke mindst pga. synet af den kolossale byg-gesten, Herodes’ bygmestre havde indlejret i ca. 9 meters højde. Den er næsten 13 meter i længden, 3,4 m i højden og anslås at være 4,3 m dyb og at veje så meget som 570 tons. Længe har det forlydt, at det er den største byggesten kendt fra antikken. Men den rekord ser ud til at være slået. Tyske arkæologer har under en udgravning af et stenbrud i Libanon fundet en sten på hele 19,6 m i længden, 6 m i dyb-den og 5,5 m i højden, med en anslået vægt på 1.650 tons. Men én afgørende ting skiller de to sten ad: Mens Herodes’ sten nåede sit bestemmelsessted og den dag i dag vidner om en konges storhedsdrømme og evner som bygmester, nåede stenen i Libanon aldrig videre fra sit stenbrud!

15

1. april er det 25 år siden, Selskab for Bibelsk Arkæo-

logi blev stiftet af en fl ok arkæologiske ildsjæle for at

udbrede kendskabet til bibelsk arkæologi og hjælpe

bibellæseren ”et spadestik dybere” i Bibelens verden.

Når man tænker over det, var ideen til at stifte et Selskab for Bibelsk Arkæologi en af de lidt vildere. Der var ingen forbilleder i andre nordiske lande og med undtagelse af USA vist nok ikke andre steder i verden heller.

Men SBA’s initiativtagere havde set betydningen af, at hvert eneste skrift i Bibelen er blevet til i en konkret, historisk verden. Var der blot tale om eventyr, var historien ligegyldig.

Ganske enkelt: Den bibelske historie har betydning, og derfor blev SBA stiftet for at skabe en bro mellem den bibelske verden og nutidige bibellæsere.

Vores blad TEL er hovedkanalen til at opfylde SBAs formål, og det skrives med tre ting i tanke:1. Præsentation af de nyeste fund med betydning for

Bibelens verden.2. Belysning af Bibelens beretninger med arkæologien og

historien som sidelys.3. Diskussion af Bibelens historiske troværdighed ved en

sammenligning med arkæologiens resultater.

Det er en stor glæde for os at kunne konstatere, at TEL efter 25 år har opnået en bred og trofast læserskare, der år efter år fornyer sit abonnement og på den måde holder visionen i live.

Derfor fejrer vi jubilæet ved at gøre TEL endnu bedre med et nyt, friskt layout lavet af vores grafi ker, Dan Møller fra Freehand.dk. Vi har også fornyet vores hjemmeside, hvor mange af TELs artikler kan læses inddelt efter temaer som påske, jul, Jerusalem, sidelys på Bibelen og mere til.

Vi arbejder også på at gøre artikler tilgængelige efter steder i Israel, så TEL kan bruges som en rejseguide, ligesom vi er ved at lave en oversigt over, hvordan vores artikler kan kaste lys over kirkeårets læsninger.

25 års TEL, henved 100 numre, er nemlig lidt af en bibelarkæologisk guldmine, og som i enhver god udgrav-ning er der stadig meget mere under jorden end allerede udgravet. Så vi kan fra SBAs bestyrelse og TELs redaktion faktisk ikke vente med at komme i gang med de næste 25 års udgravning ”et spadestik dybere i Bibelens verden”!

GIV TEL SOM GAVE

For kr. 60 kan du give TELs tre resterende numre af 2015 som gave til én, du holder af. Skriv til Hans Hansen ([email protected]) eller gå ind på bibelskarkaeologi.dk for tilmelding.

SBA fylder 25 år

Jeg læser TEL, fordi det øger min tiltro til Bibelens historiske troværdighed, og fordi det giver mig en større forståelse af de bibelske tekster. TEL er vel-skrevet og har fokus på emner, der optager mig som almindelig bibellæser. De mange fl otte billeder og tekstrubrikker gør TEL til et lækkert og indbydende magasin, der holder, hvad det lover: Det graver et spadestik dybere.

Michael Agerbo Mørch, stud. theol. København

JeglæserTEL

Jeg læser TEL fra ende til anden, fordi det er regulært spændende, fordi det er serveret på bedst tænkelige pædagogiske måde, fordi det giver ganske meget stof til forkyndelsen, og fordi det dybest set fungerer som et opbyggeligt trosforsvar med den troværdige sagligheds og fagligheds tyngde.

Henrik Højlund, sognepræst i Løsning

JeglæserTEL

TEL design 2015

Documents

Transcript of TEL design 2015