tel-1998-1 Mon de nu har fundet Ai
3
Mon de hor fundet Ai? Af Cory Byers, A.rsoclotes of Biblical Research (ABR) er er nu gravet i to år på Khir- bet el-Maqatir, som ligqer ca. 16 km. nord for Jerusalem. Udgravningen bliver ledt af Dr Bryant C. Wood. Højen ligger ca 1 km. vest for et-Tell, det sted, hvor man traditio- nelt har lokaliseret det bibelske Ai. Det område, som udgravningen har inter- esseret sig for, dækker et areal på ca. 4,5 ha. Tidliqere undersøqelser havde loka- liseret to fundsteder i dette område. Det første sted var fortrinsvis dækket af lertøj fra den romer5ke tid. DeL vd- desuden blevet plyndret af ulovlige udgravninger op gennem tiden. Det andet fundsted ligger umiddelbart mod vest. Her stak nogle få dynger af sten oq murbrokker frem af jorden. Her viste lertøjet sig at være ligeligt fordell mellem mellembronze- og 1er- naldertiden. ABR's udgravning fokuse- rede på området omkring og på begge disse to steder. Allerede den forudgående under- søgelse i 1995 antydede et befæstet område på ca. 0,8 ha. Et tredje fund- sted, ca. 200 m. nordvest for højen: top, blev lokaliseret af Bryant Wood. Her fandt man en del byzantinsk pot- teskår - på en af hvilke der var indrid set et byzantinsk kors. Der var intet fra tidligere perioder. Disse fund svarer godt til rapporter fra forrige århundre- de. hvor rejsende beskrev en kirkeruin på dette sted. To fæstningsværker Siden 1995 er forsvarsmurene mod nord, øsl og vesl blevel lokaliserel. Den østlige forsvarsmur, der blev udgravet i I996, viser to faser i anlæg gelsen aI lorsvarsværkerne. Den oprin- delige befæstning, Fæstningsværk 1 (F- 1), blev anlagt i det .15. årh. f.Kr, muligvis for at forsvare den nordlige grænse af en koalition af sydlige kana anæiske bystaler, der blev anførl af Jerusalem (som illustreret i Jos..l0,1- 5 - red.). Fæstninqsværk 2 (F-2) blev byqqet ca. 1250 år senere i perioden mellem CT og NT. Det blev formentlig bygget af hasmonæerne - de jødiske ledere, der kæmpede mod de syriske seleu kide-ko nqer som det er beskrevet i de apokry,fe skrifter og hos Josefus. I de mellemliggende 1250 år forfaldt F- I og mange dI sLenene derlra blev genbrugt til andet formåI. Tilsynela- dende har hasmonæerne genbrugt fundamentet og de tiloversblevne sten fra murene i F-1 til at bygge deres fæstning. Bedømt ud fra de mønter og potteskår, der er fundet indtil videre, stod F-2 meget længere end F-1 - flere århundreder iforhold til noqle årtier. En imponerende mur Den vestlige ende af den nordlige for- svarsmur er en imponerende 3,8 m. tyk mur, hviq larade virse slpder er bevaret op til '1,5 m. hØide. Den ser - ligesom den nedre Østlige mur - ud til at være bygget som en del af det nederste oprindelige forsvarsværk. Det skal bpkrælte: ide Iort5dLLe udgravnin ger. Dog, sådan som det ser ud, er det en af de stØrste forsvarsmure, der nogensinde er fundet i lsrael - og, hvis den stammer helt f ra det 15. årh. f.Kr., så er det den stØrste kendte fra den periode. Hlørnet mellem de nordliqe oq elt siden de allerførste arkæologiske udgravninger påbegyndtes i Palæstina isidste århundrede har identifikationen af byen Ai været forbundet med debat og mystik. Byen Ai er nok bedst kendt som den by, hvor losva og israelitterne led et sviende nederlag - blot få dage efter den storslåede erobring af Jeriko. Først i anden omgang lykkedes det for israelitterne at indtage Ai, hvorefter byen blev brændt og Josva "gjorde den til en øde ruinhøj for evigt" - 1vf. jos. kap. 7 og 8. De fleste arkæologer lokaliserer i dag det bibelske Ai ved ruinhøien et-Tell, selv om denne identifikation indeholder en lang række svagheds- momenter. Et af dem er, at det næsten er helt sikkert, at denne høj ikke har været bebygget som by på Josvas'tid i sen-bronzealder Ligeså har et-Tell med sikkerhed heller ikke været beboet iovergangen mellem tid- liq oq mellem bronzealder - på Abrahams tid, som omtalt i 1 - Mos.'12,8. Disse tydelige mangler i sammenhængen mellem Ai og de bibelske beretninger gav anledning til, at David Livingstone fra 1979 og fremef- ter udfØrte flere udgravninger på Khirbet Nisya (se Carsten Vangs artikel i fEL 3193). Da disse udgravninger gav lige så mange spørgsmål som svar, var der stadig usikkerhed om Ai's placering. Denne usikkerhed motiverede det amerikanske selskab'Associates of Bibli(al Resear(h (ABR) til aL gennemgå | Beilin l\cJsUlll'\^Ul\,||e.Ie hele området omkring et-Tell for om muligt at I RAMALLAH Nhhbet et Mokotit 'il'€l-Blreh finde en alternativ løsning på problemet. I løbet af det første år, 1 995, fandt di nigte I ,*r"*u *Xll"'n"/o lERrxo interessante spor af både mellembronze- (ca. I ''u',,. "",,u,, 2000-1 550 f.Kr.) og jernalder l- (1200-930 f.Kr.) lertøj på en ruinhøj, som de lokale kalder I lrnusarrru Khirbet el-Maqatir i området ca 1 km. vest for | ,,li.r efTell. (se Nicolai Winther-Nielsens artikel i | ,"i,."",, A =er rcr IEL 411995). En udgravning blev påbegyndt i I o"",r 1,,.e.,",, r =r<n,oer r.r sya 1996 og fortsatte t1997.*de nu kommet | tsrvJnt wuoJ'ABR: A=\hi'bcrel Makarir tættere på et svar? -kws Hvor ld Ai?
-
Upload
thomas-moller -
Category
Documents
-
view
223 -
download
1
description
bevaret op til '1,5 m. hØide. Den ser - ligesom den nedre Østlige mur - ud til Allerede den forudgående under- søgelse i 1995 antydede et befæstet område på ca. 0,8 ha. Et tredje fund- sted, ca. 200 m. nordvest for højen: top, blev lokaliseret af Bryant Wood. Her fandt man en del byzantinsk pot- teskår - på en af hvilke der var indrid Den vestlige ende af den nordlige for- svarsmur er en imponerende 3,8 m. tyk mur, hviq larade virse slpder er I og mange dI sLenene derlra blev -kws
Transcript of tel-1998-1 Mon de nu har fundet Ai
Mon de hor fundet Ai?
Af Cory Byers,
A.rsoclotes of Biblical Research (ABR)
er er nu gravet i to år på Khir-bet el-Maqatir, som ligqer ca.
16 km. nord for Jerusalem.Udgravningen bliver ledt af Dr BryantC. Wood. Højen ligger ca 1 km. vestfor et-Tell, det sted, hvor man traditio-nelt har lokaliseret det bibelske Ai. Detområde, som udgravningen har inter-esseret sig for, dækker et areal på ca.4,5 ha.
Tidliqere undersøqelser havde loka-liseret to fundsteder i dette område.Det første sted var fortrinsvis dækket aflertøj fra den romer5ke tid. DeL vd-desuden blevet plyndret af ulovligeudgravninger op gennem tiden. Detandet fundsted ligger umiddelbartmod vest. Her stak nogle få dynger afsten oq murbrokker frem af jorden.Her viste lertøjet sig at være ligeligtfordell mellem mellembronze- og 1er-naldertiden. ABR's udgravning fokuse-rede på området omkring og på beggedisse to steder.
Allerede den forudgående under-søgelse i 1995 antydede et befæstetområde på ca. 0,8 ha. Et tredje fund-sted, ca. 200 m. nordvest for højen:top, blev lokaliseret af Bryant Wood.Her fandt man en del byzantinsk pot-teskår - på en af hvilke der var indridset et byzantinsk kors. Der var intet fratidligere perioder. Disse fund svarergodt til rapporter fra forrige århundre-de. hvor rejsende beskrev en kirkeruinpå dette sted.
To fæstningsværkerSiden 1995 er forsvarsmurene modnord, øsl og vesl blevel lokaliserel.Den østlige forsvarsmur, der blevudgravet i I996, viser to faser i anlæggelsen aI lorsvarsværkerne. Den oprin-delige befæstning, Fæstningsværk 1 (F-
1), blev anlagt i det .15.
årh. f.Kr,muligvis for at forsvare den nordligegrænse af en koalition af sydligekana anæiske bystaler, der blev anførlaf Jerusalem (som illustreret i Jos..l0,1-5 - red.). Fæstninqsværk 2 (F-2) blev
byqqet ca. 1250 år senere i periodenmellem CT og NT. Det blev formentligbygget af hasmonæerne - de jødiske
ledere, der kæmpede mod de syriskeseleu kide-ko nqer som det er beskreveti de apokry,fe skrifter og hos Josefus. I
de mellemliggende 1250 år forfaldt F-
I og mange dI sLenene derlra blevgenbrugt til andet formåI. Tilsynela-dende har hasmonæerne genbrugtfundamentet og de tiloversblevne stenfra murene i F-1 til at bygge deresfæstning. Bedømt ud fra de mønter ogpotteskår, der er fundet indtil videre,stod F-2 meget længere end F-1 - flereårhundreder iforhold til noqle årtier.
En imponerende murDen vestlige ende af den nordlige for-svarsmur er en imponerende 3,8 m.tyk mur, hviq larade virse slpder erbevaret op til '1,5 m. hØide. Den ser -ligesom den nedre Østlige mur - ud tilat være bygget som en del af detnederste oprindelige forsvarsværk. Detskal bpkrælte: ide Iort5dLLe udgravninger. Dog, sådan som det ser ud, er deten af de stØrste forsvarsmure, dernogensinde er fundet i lsrael - og, hvisden stammer helt f ra det 15. årh. f.Kr.,så er det den stØrste kendte fra denperiode.
Hlørnet mellem de nordliqe oq
elt siden de allerførste arkæologiske udgravninger påbegyndtes i
Palæstina isidste århundrede har identifikationen af byen Aiværet forbundet med debat og mystik. Byen Ai er nok bedst
kendt som den by, hvor losva og israelitterne led et sviende nederlag -blot få dage efter den storslåede erobring af Jeriko. Først i andenomgang lykkedes det for israelitterne at indtage Ai, hvorefter byen blevbrændt og Josva "gjorde den til en øde ruinhøj for evigt" - 1vf. jos. kap. 7
og 8.De fleste arkæologer lokaliserer i dag det bibelske Ai ved ruinhøien
et-Tell, selv om denne identifikation indeholder en lang række svagheds-momenter. Et af dem er, at det næsten er helt sikkert, at denne høj ikkehar været bebygget som by på Josvas'tid i sen-bronzealder Ligeså haret-Tell med sikkerhed heller ikke været beboet iovergangen mellem tid-liq oq mellem bronzealder - på Abrahams tid, som omtalt i 1 - Mos.'12,8.
Disse tydelige mangler i sammenhængen mellem Ai og de bibelskeberetninger gav anledning til, at David Livingstone fra 1979 og fremef-ter udfØrte flere udgravninger på Khirbet Nisya (se Carsten Vangs artikeli fEL 3193). Da disse udgravninger gav lige så mange spørgsmål somsvar, var der stadig usikkerhed om Ai's placering. Denne usikkerhedmotiverede det amerikanske selskab'Associatesof Bibli(al Resear(h (ABR) til aL gennemgå | Beilinl\cJsUlll'\^Ul\,||e.Ie
hele området omkring et-Tell for om muligt at I RAMALLAH Nhhbet et Mokotit'il'€l-Blrehfinde en alternativ løsning på problemet. I
løbet af det første år, 1 995, fandt di nigte I ,*r"*u *Xll"'n"/o lERrxo
interessante spor af både mellembronze- (ca. I ''u',,. "",,u,,2000-1 550 f.Kr.) og jernalder l- (1200-930
f.Kr.) lertøj på en ruinhøj, som de lokale kalder I lrnusarrruKhirbet el-Maqatir i området ca 1 km. vest for | ,,li.refTell. (se Nicolai Winther-Nielsens artikel i | ,"i,."",, A =er rcrIEL 411995). En udgravning blev påbegyndt i I o"",r 1,,.e.,",, r =r<n,oer r.r sya
1996 og fortsatte t1997.*de nu kommet | tsrvJnt wuoJ'ABR: A=\hi'bcrel Makarir
tættere på et svar? -kwsHvor ld Ai?
Attiklens forfatter ved en pottfløissokkel, sam honhcl\,de ofdækket kart fotinden. (fato: ABR ø)
vestlige forsvarsmure er også blevetafdækket. Den øverste del af den vest-
lige mur er fra den seneste f.estning ogvarierer i bredde fra 3 m. tykkelse i dennordlige ende til 4,75 m. isyd. I slut-ningen af sepl. 1997 lykkedes det atafdække ydersiden af en tidligere vestmur (den er formentlig fra F-1). Det
stykke af muren, der i 1996 blevafdækket mod Øsl, et 2,5 m. tykke (se
fig. 2). Alt ialt er det tydeligt at Kh. el
Makatir var massivt befæstet.
Muligvis et tårnLige syd for hjørnet mellem de to mureblev der i 1996 fundet og udgravet en
stor 7x9 m. u-formet struktur fra F-1 .
Ud fra dens form og adskillige udhule-de sten (se billedet), der blev fundet i
nærheden, antog man at det var denene halvdel af en byport. Da der end-nu ikke er fundet nogen tilsvarendeåbning i fæstningsmuren nord forstrukturen, ser det dog ud til at denteori ikke holder. Da der samtidig er
lundet en del kastesten, der peget i
retning af at stedet i sin tid blev angre-bet fra et sted uden for strukturen, er
det nu blevel foresldet dt være el ldrn.I iuni 1997 opdagede man imidlertiden velbygget adgangsvej, der fører optil fæstningens nordøstlige hjørne. Her
må byporten have været. En stor del af
arkitek[uren i delle omrdde er des-værre blevet fjernet. Enkelte murrester
l)) -Jl'i
,la Ill -lliI'- j,)
I'II
Plen ovet forsvarsværket fro d. 2100 orh. f.Kr.(i(it5ei ,48R O)
blev dog fundet, uden at give nogenklar grundplan over porten. Måske vil
fortsat udgravning give et klarere bille-de af byporten.
En seriøs kandidatTopografi, fæstningsmure og de potte-skar, der er fundet i F I lagene på Kh.
el-Maqatir, placerer denne tel som en
seriØs kandidat ijagten på at finde detAi, der omtales i losva /-8. En muligrekonstruktion placerer Abrahams Ai(fra 1. Mos.12,8) pa et-Tell, mens en
lille fæstning 1 km. Øst hefor på Kh.
el-Mdldlir, pa losvas tid var kendt
under samme navn. Holder denne teori, må den moderne arabiske b, Beitin,
Køb en ekstra portion af et af sær-
numrene af TEL. Det kunne f.eks.
væte nt. 1196 om Jerusalem år 30e.Kr., hvis du skal fortælle om byenpå Jesu tid.
lO stk. ........ 20O,- (20.-/stk.)20 stk. ........ 35o,- (17,50/stk.)30 stk. ........ 450,- (rs,-/rtk.)Kontakt forretningsfører Hans Han-sen, tlf. 868O 1748 for bestilling.
ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om
'nrss'on bla'dr jooer oq lormidle ^end-
skab til messianske joders vi kar.
Redaktor: Kaj Kjær Hansen.
Avisen kan rekvireres gratis fra:
Den danske lsraelsmissionNorreoade 14
6070 ChristiansfeldTtt. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00
Iton mcd atlegning ol putttum oa porlflø\-JoÅÅe/-5ten. (tl'itse: ABR a)
der normalt identificeres som Betel,nok snarere identificeres med detbibelske Bet-Aven. lstedet må detmoderne el-Bireh, inkl. højen Ras et-Tahuneh, være det sted Bibelens Betelhar ligget - kun tre km. vest for Kh. el-Maqatir ved vejen fra Jerusalem tilSikem.
Litteratur:Condor, C.R.; and Kitchener, H.H.The Sutvpy ol Weslem Polettine, Memoi\,Vol. ll, Sheets Vll-XVl, Somario.
Palestine Exploration Fund,London, i882
Dorsey, D.A.
The Roads ond Highwoys of Ancient lsroe!
Johns Hopkins University Press,
Baltimore, 1990
Finkelstein, l.; and Magen, YArchseological Survey of the Hill country ofBenjaminHebrew Union College Biblical and Archa-eological School, Jerusalem, 1993
Livingston, D.Pfurther Considerations on the Locotion ofBethel at el Bireh.
Palestine Exploration Quatlety 126, 1994,pp.154-159.
Thomson, Wl\y'.The Land ond the Book.
Harper and Brothers, New York, 1882
16tr
.= -9
O\EO\ '-'- co
FP9E
orcoc!.9
O\ -Qcl\ oJ
-Ed,-xrEia66crEorerEåglYEt!.s=2c r_-i rrf Ll Ll
oElF-OI
*.I,le)E
gIi3
*P.,qr,
Kulturelt streftootaf hEj kvaliret
itlen på dette kulturhistoriskemesterværk anqiver indhol-dets omfang. Charles Free-
man, forfatteren, har magtet detnæsten umulige - iet bind at giveen grundig introduktion til tre af devæsentligste antikke kultureromkring Middelhavet.
Med udgangspunkt i den tidlig-ste egyptiske civilisation ca. 3200f.Kr. skildres kunst, arkitektur, filoso-fi, litteratur og religiøse traditionerhelt trem til (a. 600 e.Kr. Tidsmæs-sigt rummer bogen altså ogsåRomerrigets fald og grundlæggelsenaf det byzantiske kejserdømme.
C. Freemann har formået at ska-
be en lang række forbindelsesledmellem de store mellemøstlige ku -
turer. Dermed formår han også etgive en social, politisk, religiøs ogøkonomisk baggrund for mange afde store begivenheder i historiensgang. Samtidig indeholder bogenadskilliqe skitser oq 2 større afsnitmed 40 relevante billeder. Der er enoversigtstidstavle inddelt efter hverkulturs periode.
Det eneste minus, der efter minvurdering er idenne bog, er Free-
manns traditionshistoriske tilgang tilalle former for bibelsk materiale. På
det punkt er han mere afhængig afbestemte teologiske f orudsatte lor-tolkninger - end selve den bibelsketekst. Når han behandler alle muligeandre skriftlige kilder (f.eks. fraCrækenland) går han markantanderledes til værks - på trods af, atderes traditionshistorie er mindstlige så usikker som de bibelske kil-der. Det havde klædt et ellers flotprodukt hvis der havde væretudvist en gennengående konse-kvens.
kws
Egypt, Qreece ond Rome
Charles FreemannOxford University Press, England
trB,".-j
ny kirke- cn n\) vcfdcn.
ffi*,aulus, den første hedninqe-'{+9missionær, rejste frem og til-J,q bage i Lilleasien og grundlag-de menigheder - kirker. På denmåde blev det kristne budskabkendt og elsket i en helt ny verden.For mange nutidige danskere vil detogså være som at åbne en ny ver-den, hvis de læser "l Apostlensfodspor" af F. F. Bruce.
F. F.Bruce tager os med på rejse
til byer og steder, der på Paulus'tidvar af største vigtighed, f.eks. dendatidige storby Antiokia, men som i
dag tildels har mistet deres betyd-ning. De får atter nyl liv så de haren fornyet betydning, næste gangde dukker op i bibelteksterne - fornu er der sat billeder og beretningerind på nethinden. F. F. Bruces godesamarbejde med fotografen M. 5.
Thompson gør det til en fascineren-de billedrejse.
Samtidig er bogen fyldt medgod og sober forklaring af dearkæologiske elementer, som kan
relateres til Paulus' rejsevirksomhed -imens forfatteren med forbeholdgengiver enkelte kirkelige traditio-ner, der ikke findes nogen form forsikker belæg for. På den måde bliverapostlen Paulus og den første kirkesydre rammer aktualiseret på enmåde, så det bliver levende og ved-kommende.
kws
I Apostlens fodsporF. F. BruceLohses Forlag, Fredericia.
