Teknik & Miljø Marts 2011

FREDERICIA I FORANDRING

HALLØJ PÅ GENBRUGSPLADSEN

LEDERUDDANNELSE– FOR ALLE!

#03 marts 2011

POLITISK FORUM 2011:

Planstrategien begynder med et virkelighedscheck


Vejret er Vorherres – vejhullerne er vores!


En ordentlig bid af den grønne kage


180 millioner gode grunde

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Foto: Årstiderne Arkitekter

Fremtidens udfordringer kræver nytænkning og mod – og naturligvis evnen til at sætte sig ind i netop dine problem-stillinger. Uanset om det gælder rent drikkevand, bæredyg-tige løsninger, energirigtige byggerier eller gennemtænkte trafi kløsninger. Vil du have en sparringspartner, der har mod til at tænke nyt, så kontakt administrerende direktør Søren Larsen på T 2723 6829 og udviklingsdirektør Water & Energy Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090.

Skive Kommune. Udarbejdelse og planlægning af klimastrategi. Energiby 2008.

Se også, hvordan mod til utraditionelle løsninger belønner sig på www.fremtidsvisioner.dk

Mod til at tænke nyt ... Råd til at lade være?

8329_GCB_ann_TeknikMiljo_210x282+4mm.indd 1 16/08/10 12.26

Foto

: Ter

kel B

roe

Ch

rist

ense

n/S

can

pix

MiLjø

52 Kommuner vil skabe grønne jobs

Kolding Kommune ønsker erhvervs-vækst, at være frontløber på klima- og miljøområdet, og at borgerne i Kolding Kommune får lavere energi-regninger og bedre boliger at bo i.

MiLjø

54 En ordentlig bid af den grønne kage

Danmark skal være med i kapløbet om at udvikle fremtidens grønne løsninger.

FORSyNiNg

38 180 MiLLiONER gODE gRUNDELiberalisering af affaldsområdet truer Svendborg Kommunes kraft-varmeværk.

FORSyNiNg

36 Forsyningssikkerhed ervigtigereendprofit

Formanden for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune, Flemming Madsen, er ambivalent over for selskabsdannelsen på forsy-ningsområdet.

FORSyNiNg 34 Strategisk Energiplanlægning – et nødvendigt redskab til realise-

ring af visionerne om et samfund baseret på vedvarende energi.

NAtUR

22 Samspil om vandløb I Roskilde Kommune er jagten på

30 km vandløb gået ind.

64 Vejret er Vorherres – vejhullerne er vores! Vi kender det formodentlig alle: Angsten for at smadre vores støddæmpe-

re på vognen, når vi kører vores børn i skole, fordi det er blevet for farligt for poderne at cykle på de hullede veje…

MiLjø

50 HViDOVRE NEDbRiNgER ENERgiFORbRUgEt

I Hvidovre arbejder vi med at nedbringe energiforbruget i de kommunale bygninger via en tre-strenget indsats.

NAtUR

20 SAMSPiL OM gUDENåENIngen af interessenterne kan alene sikre en bæredygtig udvikling af åen.

FORSyNiNg

40 KAMPEN OM biOMASSE Og AFFALD tiL FORbRæNDiNg

Det høje vedvarende energiniveau i Holstebro Kommune skyldes udnyttelse af energimæssige ressourcer i biomasse og affald.

VARM OP tiL POLitiSK FORUM 2011Politikere fra hele landet har bidraget til dette nummer af Teknik & Miljø. Vi har i samarbejde med KL ønsket at give bladets læsere en forsmag på, hvilke temaer Politisk Forum 2011 sætter til debat - og hvem er bedre til at sende stafetten af sted, end politikerne fra kommunerne?

Politisk Forum foregår i år i Silkeborg på Papirfabrikken, hvor også KTCs sekretariat har adresse - ganske vist ikke med så fantastisk en udsigt til Gudenåen, som fra lejlighederne på forsidebilledet; men vi er glade for at have adresse på Papirfabrikken, som i sig selv er et unikt stykke byud-viklingshistorie.

PLANLægNiNg

68 Planstrategien begynder med et virkelighedscheck

Vi skal ikke mere tage vækst for givet i vores planlægning. I planstrategien skal vi lægge op til denne debat.

tRAFiK Og VEjE

3

Foto

: Mo

rten

Du

eho

lm/S

can

pix

Fremtidens udfordringer kræver nytænkning og mod – og naturligvis evnen til at sætte sig ind i netop dine problem-stillinger. Uanset om det gælder rent drikkevand, bæredyg-tige løsninger, energirigtige byggerier eller gennemtænkte trafi kløsninger. Vil du have en sparringspartner, der har mod til at tænke nyt, så kontakt administrerende direktør Søren Larsen på T 2723 6829 og udviklingsdirektør Water & Energy Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090.

Skive Kommune. Udarbejdelse og planlægning af klimastrategi. Energiby 2008.

Se også, hvordan mod til utraditionelle løsninger belønner sig på www.fremtidsvisioner.dk

Mod til at tænke nyt ... Råd til at lade være?

8329_GCB_ann_TeknikMiljo_210x282+4mm.indd 1 16/08/10 12.26

Indhold MARtS 2011

6 En ambition om god ledelse

10 Find en leder, der lykkes

24 Vi er bekymrede

LEDER:

6 En ambition om god ledelse

LEDELSE:

7 Kunsten som katalysator for innovation En gruppe medarbejdere fra Teknik- og Miljøområdet i Rudersdal Kommune har

sammen med en skuespiller fra projekt ’Kunstgreb’ kickstartet en indsats for endnu bedre samarbejde på tværs af forvaltningens fem afdelinger.

10 Find en leder, der lykkes

12 Chef i teknik og miljø: Endnu engang slår COK og KTC dørene op og byder velkommen til

et professionelt frirum til at arbejde med dit og din chefgruppes lederskab.

14 Frederikssund – Vej og Park: Ny kultur med Lean

16 Lederuddannelse – for alle! Mellemledere på laveste niveau har reelt hver dag direkte fat i den enkelte medar-bejder

– og skal derfor kunne forstå og omsætte direktionernes tanker og ideer

KtC SyNES …

18 Nul-vækst – en ledelsesudfordring Af: Erik Jespersen, Formand for KTC-faggruppen LKO

NAtUR:

24 Vi er bekymrede Lige om lidt skal landets kommuner i gang med en række initiativer, der afgørende

skal løfte kvaliteten af vand og natur i Danmark op til nye standarder.

28 Miljøordninger er relevante for kommunerne

32 Miljøministervilanvendeflereplanperioder

FORSyNiNg:

44 Halløj på genbrugspladsen Mere svindel og flere konflikter - det er nogle af konsekvenserne, som affaldsselskaberne

forventer med nye regler for genbrugspladser og gebyrer. Én bivirkning

MiLjø:

56 Genplanlægning - En genvej til Smart Cities

58 Det regner med sølv

PLANLægNiNg:

70 Fredericia i forandring

KULtURARV:

76 Randers Kommune vil bruge bygningsarven til at sikre 89 landsbyer

Det bliver dyrt, når Danmarks folkeskoler skal leve op til politikernes løfter. Men heldigvis slipper skatteyderne for at betale.

Med COWIs særlige ESCO-udbud finansierer entre-prenørerne nemlig selv forbedringerne af skolerne. Moderne renoveringer halverer ofte varmeregningen. Og så betaler kommunerne pengene tilbage, når besparelsen er i hus.

På den måde bliver skatteydernes penge i kom-munekassen – og Danmarks ungdom får verdens bedste folkeskole.

Vi kan også lave en løsning til dig, hvor viden og CO2 besparelser går hånd i hånd.

Se selv på www.cowi.dk

VI HOLDER HVAD POLITIKERNE

LOVER

ESCO_Teknik_Miljø_190x260 mm.indd 1 07-03-2011 12:47:48

Teknik & Miljø / Marts 2011Tema: PoliTisk forum 2011

FAGBLADeT TeKniK & MiLjøPapirfabrikken 248600 SilkeborgT. 7228 2804

ReDAKTionAnsvarshavende redaktørirene BrandtT. 2555 [email protected]

SATS & LAyouTMarianne nordentoft.dk

TRyKKLS Grafisk Hus A/S

AnnonCeRHenning nørsgaardT. 5495 [email protected]

uDGiVeRkommunalteknisk Chefforening, kTCPapirfabrikken 24,8600 SilkeborgT. 72282804

også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kom-munal Vejteknisk Forening

ABonnoMenTKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / F. 7228 [email protected]

abonnomentspriskr. 693,- + moms om året for 11 numre.

løssalgKr. 99,- + moms inklusive forsendelse

oPLAGKontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

iSSn 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

Anders Thanning, Teknisk direktør, Hvidovre Kommune, næstformand i KTC

En ambition om god ledelse

Løbende kompetenceudvikling af ledere er vigtig, men gør det ikke alene. Ledelsen skal også have en fælles platform i form af et stra-tegisk ledelsesgrundlag, som skal være et fælles afsæt for ledere i hele koncernen.

I Hvidovre Kommune er vi i denne tid ved at færdiggøre vores ledel-sesmæssige grundlag, som skal udstikke ambitiøse pejlemærker for god ledelse. Pejlemærkerne skal hjælpe lederne til at udføre ledelsesopga-ven og være med til at skabe en fælles ledelsesidentitet. Det skal være tydeligt for lederne, hvad der stilles af krav og forventninger til deres ledelsesmæssige kompetencer.

Arbejdet med ledelsesgrundlaget i Hvidovre Kommune har haft sit udspring i Direktionen. Det er for mig at se vigtigt, at netop den øverste ledelse melder strategisk ud og sætter rammen for, hvad god ledelse betyder. Nu er det så opgaven at gå i dialog med de øvrige ledere i kom-munen for at få deres input til og kvalificering af ledelsesgrundlaget.

Kendetegnende for eksempelvis en materielgård er, at driftslederne løser opgaver, som også kunne løses af private aktører. Der kan være en tendens til, at de eksterne områder bliver meget løst koblede til den øvrige kommunale organisation. Det er en skam! Vi går glip af meget, hvis vi mister den tætte kobling til for eksempel materielgården eller til andre decentrale områder. Nogle af temaerne i vores kommende ledel-sesgrundlag er fokus på borgere/kunder og forretningsforståelse. Dette er blot eksempler på temaer, som er centrale for de eksterne områders virke. Vi er gensidigt afhængige af hinanden, og vi er alle med til at gøre Hvidovre Kommune til et godt sted af bo og arbejde. Derfor er det vig-tigt, at vi som ledere står på den samme platform og føler os som en del af den samme koncern.

Ledelsesgrundlaget er et afgørende skridt i opbygningen af en fælles kultur og identitet. Som forvaltningsdirektører og chefer i de tekniske forvaltninger bør vi være særligt opmærksomme på dialogen med drifts-lederne på de eksterne områder, så også de får ejerskab til det fælles ledelsesgrundlag, og så vi i det fælles ledelsesgrundlag får indarbejdet de gode tanker, som disse ledere har.

Teknik & Miljø / Marts 2011ledelse

7

At være kreativ på kommando - når der skal spares! Teoretisk kan man måske godt blive enige om, at innovation er én måde at møde kravet om højere effektivitet med færre ressourcer på. Virkeligheden er, at det er svært at være kreativ på kommando og under pres. Projekt ’Kunstgreb’ i Teknik og Miljøforvaltningen i Rudersdal Kommune (som består af afdelingerne Park, Drift, Ejen-domme, Vej og Natur og Miljø med i alt 70 medarbejdere) er gennemført i en periode, hvor vi har håndteret besparelser og hvor stemningen har været præget af usikker-hed. Ledelsen har grebet muligheden for at hente inspiration udefra til at komme videre og til at afprøve forskellige værktøjer, som kan øge det samarbejde på tværs af afdelin-ger, fag, team osv., som vi vurder er en af forudsætningerne for at kunne yde endnu bedre service til borgere og virksomheder.

et tilfældigt møde Et tilfældigt møde med en gammel bekendt i S-toget gjorde mig opmærksom på eksisten-sen af ’Kunstgreb’, og ledelsen inviterede umiddelbart derefter ’Kunstgreb’ på besøg. Vi var noget tvivlende: Ville vi være i stand til at rumme en kunstner? Ville resultatet stå mål med indsatsen? Havde vi tid? Hvordan skulle vi organisere projektet? Vi valgte at satse og så med bekymring frem til den tildeling af kunster, som foretages af ’Kunstgreb’. Vores

kunstgrebsinnovatør blev skuespiller Susan A. Olsen (se http://www.susanaolsen.dk), som nogle måske husker bl.a. fra tv-dramaet ’Ørnen’. Efter det første møde med Susan var vores forbehold gjort til skamme, og der var fuld fart på projektet. En repræsentant for hver afdeling blev udpeget til en projektgrup-pe med undertegnede som projektleder.

kunstgreb’Kunstgreb’(se boks) er et udviklings- og innovationsprojekt. Der arbejdes målrettet med innovation i danske virksomheder, ud-dannelse af professionelle kunstnere og do-kumentation af samarbejdet mellem kunst og erhverv. Det er gratis for virksomheder at deltage. Det forventes til gengæld, at virk-somheden stiller med et team på 3-5 perso-ner, der samarbejder med kunstgrebsinnova-tøren og ugentligt afsætter 18 mandetimer fordelt på teamets medarbejdere. Desuden skal teamet deltage i et to-dages kursus sammen med andre virksomhedsdeltagere. Kunstgrebsinnovatør er en kunstner, der har fået optimeret sin viden om organisations-strukturer, moderne ledelsesstruktur samt innovations metoder og Sharmers U-teori. Uddannelsen arbejder med metoder, der kan målrette og validere de kunstneriske proces-ser og værktøjer, den enkelte kunstner har tilegnet sig via sin udøvende kunst – i Susan A. Olsens tilfælde skuespillet.

u-modellen Kunstgreb introducerer en modificeret Scharmers U-model i forløbet. Sharmer tager udgangspunkt i, at vi er vanemenne-sker, når vi interagerer med andre. Det har den bivirkning, at vi som individer, organi-sationer og samfund er dårlige til at se og udnytte de muligheder, omgivelserne giver os. Ved at gennemgå den proces, som kaldes U-modellen, kan man blive bedre til at frakoble sine mentale modeller og vante forestillinger af verden i gennem en social proces. Dvs. at man i samspil med andre mennesker kan blive bedre til at se en anden fremtid, og give konkrete bud på,

Kunsten som katalysator for innovation En gruppe medarbejdere fra Teknik- og Miljøområdet i Rudersdal Kommune har sammen med en skuespiller fra projekt ’Kunstgreb’ kickstartet en indsats for endnu bedre samarbejde på tværs af forvaltningens fem afdelinger.

Af | Lis Thodberg, Natur - og miljøchef i Rudersdal Kommune

Skuespilleren Susan A. Olsen var kunstgrebsinnovatør

i Teknik og Miljøforvaltningen i Rudersdal Kommune.

Foto

: Sim

on

Kn

ud

sen

/Sca

np

ix

>


8

hvordan denne kan realiseres. U-faconen opstår ved en nedadgående proces (iagt-tagelse), stilstand i bunden (refleksion) og en opadgående proces (handling). Kunst-grebsinnovatøren bruger en model, med begreberne divergens, pause og konver-gens. Projektgruppen og ledelsen brugte modellen ved flere lejligheder – bl.a. til at udvikle en model for kompetenceinfor-mation på forvaltningens intranet. Der er blot én ting at sige. Man føler sig underlig anderledes undervejs, men modellen virker og man oplever helt nye sider af hinanden og sig selv.

resultaterKan vi måle om vi er kommet til at kende hinanden bedre af projektet? Og giver det

mening at prøve? Svarene er nej og nej; men vi ved nu, at vi har en projektgruppe, som kan anvende et innovationsværktøj, vi har haft en meget anderledes julefrokost med fokus på samarbejde, vi har fået et nyt internt logo og mange af os har været i kløerne på Susans træning af krop og stemme i forbindelse med et projekt. Vi har været sammen på en event-dag, hvor syv arbejdsgrupper på tværs af forvaltningen blev nedsat. Grupperne skal i løbet af 2011 for deres kolleger og ledelse præstere kon-krete brugbare resultater inden for følgende områder: Mødekultur, kulturanalyse, kom-petencer, kvalitetsstyring, projekter, digital værktøjskasse og borgerkontakt. Grupperne er i gang, og det tegner anderledes og godt.

Fremtidens byer - miljø og mennesker

Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver.

Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves.

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk

fakta om kunstgreb

Kunstgreb-uddannelsen er udviklet af Dansk Artist Forbund og kon-sulentvirksomheden Wischmann innovation. Center For Kunst og Lederskab på CBS varetager en forskningsdel, som skal doku-mentere og diskutere effekterne af samarbejdet mellem kunstnere og erhvervsliv. uddannelsen består af i alt 32 ugers undervisning og virk-somhedsforløb. i undervisningsde-len lærer kunstnerne blandt andet om innovation, strategiudvikling og virksomhedsledelse. efter selve undervisningsforløbet bliver kunst-neren tilknyttet en virksomhed, hvor de to parter udvikler ideer til, hvordan virksomheden skal udvikle sig inden for et særligt område.

uddannelsen munder ud i, at kunstnerne kan vælge at speciali-sere sig i et nyt virksomhedsprojekt med dybere undervisning. i 2010 blev der lavet innovationsprojekter hos bl.a. Post Danmark, Comwell, Pharmakon, ATP, nokia, Coloplast, Rudersdal Kommune, Kildevæld plejehjem, CBSi, Høje Tåstrup Kommune, KeA, DSB og SKAT. Projektet er frem til 2012 støttet af eu med et samlet budget på 18,5 millioner kroner og er i de første to år gratis at deltage i for kunstnere og virksomheder.

Teknik og Miljøs vision er gennem rettidig service,

drift og udvikling at skabe de optimale rammer for

kommunens borgere, virk-somheder og medarbejdere.

>


9

Fremtidens byer - miljø og mennesker

Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver.

Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves.

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk

erfaringerDet sværeste for os alle har været at hånd-tere uvisheden og undervejs acceptere, at alt hverken kunne eller skulle planlægges på forhånd. Det er måske hér, at projek-tet virkelig får sin berettigelse: nemlig ved at lære os at være sammen i processer, som vi ikke ved, hvor ender, og skabe det undringsfællesskab, som karakteriserer brugen af U-modellen.

I bagklogskabens ulideligt klare lys, er der ting, som vi skal blive skarpere på, næ-ste gang vi søsætter et tilsvarende projekt:•Viskalværemereklarepåatforvent-

ningsafstemme ved projektstart.•Projektetslødighed-ogdermedaccept

fra ledelsens side af, at det kræver tid af teamet - skal være mere tydelig.

•Viskalværemereopmærksommepå,at projektet er et uddannelsesforløb for innovatøren.

•Viskalblivemeretydeligepåatkommu-nikere proces og resultat undervejs.

•Viskalværemereopmærksommepå,atprojektgruppen ikke bliver så ivrigt opta-get af projektet, at de har nok i sig selv.

den strategiske røde tråd Teknik og Miljøs vision er gennem retti-dig service, drift og udvikling at skabe de optimale rammer for kommunens borgere, virksomheder og medarbejdere. Vi vil bl.a. skabe en kultur, der er på forkant med om-verdenens forventninger om fleksibilitet og forandring og har bl.a. som mål for 2011, at være helhedsorienterede, effektive og på

forkant. Nogle af delmålene er, at der afhol-des arrangementer for at styrke faglighed og sammenhold og at borgere, virksom-heder og samarbejdspartnere konkret skal opleve, at vi arbejder som én samlet teknik- og miljøforvaltning. Projekter som ’Kunst-greb’ er med til, at vi når vores mål.


10

Ifølge beregninger foretaget af Væksthus for ledelse, kan de direkte udgifter, der følger af at fejlrekruttere en leder, i værste fald nærme sig en million kroner. Og dertil kommer den indirekte skade fejlrekrutteringen medfører i forhold til nedsat trivsel på arbejdspladsen, lavere produktivitet, højere sygefravær, nøg-lemedarbejdere, der rejser mv.

Derfor er rekrutteringen af en ny leder en af de vigtigste beslutninger på en ar-bejdsplads.; men der er mange veje ind i en rekruttering – test, samtale, struktureret interviews, referencer, alder – og nogle ste-der grafologi. Forskning i rekruttering viser imidlertid, at der er stor forskel på, hvor gode forskellige metoder er til at vurdere kandidaterne. Man taler om ’forudsigende gyldighed’, dvs. hvor sikker hver enkelt me-tode er til at afdække ansøgernes handlin-ger og kompetencer. Assessment center og det strukturerede interview har den største træfsikkerhed.

Denne artikel indeholder gode råd til, hvordan man gennem et struktureret inter-view kan øge sandsynligheden for, at den nye leder er en leder, der lykkes.

et struktureret interviewDet primære i et struktureret ansættelsesin-terview bør altid være, hvordan ansøgernes kompetencer matcher den ledelsesopgave, der skal løses. Derfor er en interviewguide, der bygger på en præcis kompetenceprofil helt afgørende. Desuden skal udvalget stille åbne spørgsmål og spørge på en måde, der giver et konkret og realistisk billede af ansø-gerens handlinger.

Erfaring viser, at det giver de bedste resultater at tage udgangspunkt i nogle af de situationer, ansøgeren har stået i. For eksempel ved at bede ansøgeren genfor-tælle en særlig kritisk situation og redegøre for, hvordan hun håndterede den. Det er bedre at spørge ”hvad gjorde du, da…” end ”hvad ville du gøre, hvis…”.

stil erfaringsbaserede spørgsmålDe erfaringsbaserede spørgsmål har flere fordele. De giver ansøgeren mulighed for at beskrive sine handlinger præcist og nuanceret. De giver ansættelsesudvalget et fælles grundlag for selv at vurdere kompe-tencerne. Sidst men ikke mindst: Udval-get får en mere troværdig information om ansøgerens måde at handle på, end hvis de spurgte mere hypotetisk – som for eksem-pel: ”Hvad ville du gøre, hvis du mødte på arbejde og hørte, at to af dine medarbejde-re havde skændtes tidligere på dagen?”

Risikoen ved teoretiske eller hypote-tiske spørgsmål er også, at den velforbe-redte ansøger kan give ’lærebogssvar’, dvs. fagligt eller politiske korrekte svar. De

siger måske mere om, hvilke ledelsesbøger ansøgeren har læst, end om hendes typiske handlemønster eller ledelsesstil.

Desuden kan ansættelsesudvalget ikke uden videre tage ansøgerens egen fortolk-ning af sine styrker og svagheder for gode varer. Ansøgeren kan både komme til at

Find en leder, der lykkesMange har efterhånden et billede af, hvad der kendetegner den succesfulde leder. Vi kan holde de ledere, vi til daglig omgås med, op over for dette billede og vurdere, hvordan de lykkes igennem deres handlinger i praksis; men hvordan finder vi den helt rigtige leder, når vi har brug for en ny?

Af | Stine Hinge, Souschef, KLs Center for ledelsesudvikling

”Denne artikel indeholder gode råd til, hvordan man gennem et struktureret inter-view kan øge sandsynligheden for, at den nye leder er en leder, der lykkes.

Et interview bør bestå af åbne, nysgerrige spørgsmål.

relationel forståelse

• Hvordanbærerdudigad,nårduskalvurdere andres styrker og svagheder? Kan du give et eksempel? Hvordan sik-rer du, at du har vurderet rigtigt?

• Hvilkesignalererdusærligtopmærk-som på, når du skal aflæse andres humør? Kan du komme i tanke om et eksempel, hvor du havde succes med at aflæse andres humør? Hvad var det præcist du gjorde?

Tillidsvækkende sparring• Kandugiveeteksempelpå,atdumed

succes har hjulpet en medarbejder med et problem? Hvilken rolle spillede du? Hvad var let ved det? Hvad var svært?

• Hvordanreagererdutypisk,nårenmedarbejder beder om et godt råd? Har der været en situation, hvor du ikke kunne hjælpe en medarbejder? Hvilken?

konfronterende intervention• Hvordanreagererdutypisk,nårandre

ikke lever op til dine forventninger? Kan du give et eksempel?

• Kandukommeitankeomensituation,hvor du blev nødt til at konfrontere an-dre med en uhensigtsmæssig adfærd? Hvilke overvejelser gjorde du dig? Var du i tvivl om, hvorvidt du gjorde det rigtige?

insisterende delegering• Hvordansikrerdudigtypisk,atandre

overholder en aftalt tidsfrist på en op-gave? Kan du give et konkret eksem-pel? Var der særlige forhold, du holdt øje med?

• Harduværetiensituation,hvorduselv blev nødt til at overtage ansvaret for en opgave, fordi den ikke var blevet løst? Hvilke overvejelser havde du? Ville du handle på samme måde i dag?

rodfæstet under pres• Kandubeskriveensituation,hvordu

har oplevet et hårdt eller urimeligt pres fra andre? Hvordan reagerede du i situationen? Hvad var det særligt, der påvirkede dig? Søgte du råd eller hjælp fra andre?

• Hardupåettidspunktmåttettræffeenubehagelig eller upopulær beslutning? Prøv at beskriv situationen helt fra be-gyndelsen. Hvilke overvejelser havde du? Ville du handle på samme måde igen?


11

over- eller undervurdere egne evner; men når udvalget har hørt ansøgerens reflek-sioner over de virkelige hændelser, kan det bedre selv drage sine konklusioner.

Interviewer man en ansøger, der ikke tidligere har været leder, kan interviewet tage udgangspunkt i andre situationer, hvor ansøgeren har haft mulighed for at demonstrere de kompetencer, der kræves i jobbet.

ledere der lykkesEt interview bør bestå af åbne, nysger-rige spørgsmål. Lukkede, ledende eller selvindlysende spørgsmål er spild af alles kostbare tid. Desuden forfalder mange til at stille spørgsmål, som ikke har nogen di-rekte betydning for ansøgerens evne til at bestride jobbet. For eksempel hvilken film så du sidst i biografen, eller hvad laver du i din fritid? Det er fordi, vi gerne vil lære lidt

om mennesket bag fagpersonen, men har det betydning for vores valg, hvis ansøgeren går til live rollespil og har set ’Min søsters børn i sneen’ i biografen?

Brug i stedet tiden under ansættel-sessamtalen på at få afdækket ansøge-rens kompetencer. Væksthusprojektet ’Ledere der lykkes’ identificerer fem kernekompetencer, der bør lægges vægt på under ansættelsessamtalen med en lederkandidat.

I den blå boks til højre er en række eksempler på spørgsmål, der afdækker om ansøgeren har de kompetencer, der er identificeret i undersøgelsen Ledere der lykkes. Flere eksempler på spørgs-mål kan findes på www.lederweb.dk

De forberedte spørgsmål skal være styrende for interviewet, men der skal også være plads og tid til at give ansø-geren relevante informationer om stillin-gen og svare på ansøgerens spørgsmål.

Mo

del

foto

: im

ageS

ou

rce/

Sca

np

ix

Læs mere om, hvordan I finder en leder, der lykkes i pjecen ’Find den rigtige leder’ på www.lederweb.dk

Rapport_enKolonne.indd 1

01/03/07 11:21:47


12

Dette års tema er faldet på Det Personlige Lederskab, med hovedoverskriften ’Alle Tiders Ledelse i Teknik og Miljø’. Temaet peger på nødvendigheden af at italesætte og drøfte ledelse – i en tid med skarpe prio-riteringer, konkurrenceudsættelse, centrali-sering og miljøproblematikker, som kaster slagskygger ind over sektoren.

Hertil kommer konkurrencen fra private aktører om de bedste ledertalenter og de bedste medarbejdere. Der skal skabes at-traktive jobs, der kan motivere og fastholde unge medarbejdere i den offentlige tekni-ske sektor. Det er en udfordring i forhold til at spotte og udvikle de bedste lederta-lenter, som kan sikre sektoren position i samfundet og i velfærdsdebatten.

lederskab forventesSom leder i teknik og miljø sidder du hver dag midt i alle problemstillingerne. Der for-ventes lederskab og en driftsikker organisa-tion, og du skal have blik og virke for egen udvikling og innovation, og heldigvis er det personlige lederskab en livslang udvik-lingsproces som til stadighed udvikles i dit samspil med andre.

Vi præsenterer på lederdagene en bred vifte af oplæg og workshops, som, vi håber, kan bibringe dig en fornyet forståelse af sektorens rammer og vilkår – og et fornyet udsyn på din lederrolle samt et indblik i dit lederskab.

den ny tids lederskabVi starter lederdagene med et indlæg om den ny tids lederskab – set lyset af velfærds-debatten og perlerækken af de seneste 15 reformer. Det gør vi, fordi ledelse må forstås inden for den kontekst hvori den skal udøves. Vi har inviteret John Storm Pedersen, lektor ved RUC, til at komme med sine bud på, hvad de nye tiders ufordringer betyder for dit lederskab. John er bogaktuel med ’Reformer-ne i den offentlige sektor – skab 6 plusser’.

Professor og ledelsesfilosof Ole Fogh Kirkeby fra CBS vil klæde os på mentalt til fremtidens lederskab ved at stille de rigtige spørgsmål til vores indre motivation og drivkraft for lederskab: Under hvilke rammer og vilkår vil vi være ledere? – og vil vi være ledere for enhver pris uanset vores idealer som leder og menneske?

Søren Voxted, lektor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på SDU,

griber bolden derfra og taler om de for-ventningskrav, der er til vores lederskab fra forskellig side. For god ledelse afhænger af øjnene, der ser – eller gør det? Vi får her et oplæg, der diskuterer forventningerne til den gode leder og giver et bud på, hvordan lederen skal forholde sig til dem.

direktører i den varme stolVi har sammensat et meget bredt panel af chefer fra egne rækker, hvis eneste fælles-nævner er et tidligere eller nuværende le-delsesansvar inden for teknik og miljø. Det har vi gjort for at afdække, hvad forskellige uddannelser og ansvarsområder betyder for opfattelsen af lederskab som helhed og lederskab af teknik og miljø i særdeleshed. - Giver det forskellige perspektiver på ledelse af det tekniske område? Eller er forskel-ligheden mere personbåret ud fra egne værdier og holdninger?

Vi er rigtig glade for at fire erfarne direk-tører og chefer har sagt ja til at stille op og dele deres erfaringer med os alle omkring lederskab af teknik og miljø, hvor også Ole Fogh Kirkeby vil være med til at kvalificere debatten.

I de varme stole har vi sat: •DirektørPoulMøller,Plan,udvikling,kul-

tur, natur, teknik og miljø, Syddjurs Kom-mune, Park- og vejchef Niels Christian Koefoed, Gentofte Kommune,

Chef i teknik og miljø:

Lederdagene er dit frirum til at få inspiration og søge viden hos dine kollegaerEndnu engang slår COK og KTC dørene op og byder velkommen til et professionelt frirum til at arbejde med dit og din chefgruppes lederskab.

Af | Hanne Lykke, COK

”Vi præsenterer på lederdagene en bred vifte af oplæg og workshops, som, vi håber, kan bibringe dig en fornyet forstå-else af sektorens rammer og vilkår – og et fornyet udsyn på din lederrolle samt et indblik i dit lederskab.

Chef i Teknik og miljø 2010


13

•KommunaldirektørOleMøller,FaxeKom-mune, tidligere direktør for Teknik og Miljø i Roskilde Kommune og

•DirektørforTeknikogMiljøLeneJensen,Lejre Kommune.

TalentspottingIntet erfarent lederskab uden det kalder på behovet for nye øjne – Behovet for nye le-dere er voksende, og det er mange steder en organisatorisk udfordring som ikke kun kan løses gennem færre ledelseslag og mere selvledelse.

Talentspotting og talentudvikling er også en stor personlig udfordring for de fleste ledere – for hvordan ved man, om en medarbejder har evnen til at være leder? Hvordan undgår man bjælken i eget øje, så man ikke skaber en Rip- Rap- Rup effekt i organisationen? Og hvordan fastholder man en professionel tilgang til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere

Fredericia Kommune har gennem flere år professionaliseret deres talentpleje og cen-terleder Karen Delfs, fra Uddannelsescentret i Fredericia vil give os indsigt og udsyn på denne del af ledelsesopgaven, som givet vil være en stor opgave for mange af os.

kønsproblematikkenLige til højrebenet i forlængelse af talent-debatten må vi nødvendigvis også vende kønsproblematikken set i lyset af kommu-

nalreformens lange slagskygge i forhold til ligestilling på de øverste lederposter. Er det fordi kvinder og mænds lederønsker og kar-rieremønstre er forskellige, eller er det igen vores behov for genkendelige spejlinger, der får os til at rekruttere, det vi kender – det vi er trygge ved, og som vi derigennem har tillid til? Disse og mange andre spørgs-mål har vi fået senior researcher ph.d. cand. adm. pol. Helle Holt, Det nationale forskningscenter for velværd, til at komme og gøre os klogere på.

Vi runder lederdagenes indlæg af med direktøren for Dispuk, Allan Holmgren, som giver de sidste nye trends omkring lederudvikling og lederskabelse. Med et skridt tilbage i fortiden griber han nutiden og fortæller os, om vi skal gå fra systemfor-ståelse til fortælling og fra anerkendelse til bekræftelse i vores lederskab.

Tre sessionerPå lederdagene kommer vi ikke uden om at skulle i arbejdstøjet, drøfte faglige problemstillinger og få konkrete værktøjer med hjem til afprøvning i egen organisation. Vi giver dig muligheden for at komme på sporet af ledelse i praksis i tre spændende sessioner:•Narativledelseipraksis,direktørforDis-

puk Allan Holmgren•Ledelseogudviklingafditlederteam,

regionschef COK Tine Hessner og konsu-

lent Cille Lindgren, Center for ledelsesud-vikling, KL

•Performancemanagement-Resultatska-bende lederskab, direktør Dan Grevelund Quelle, Business Performance Institute.

Den røde tråd gennem konferencen er chefkonsulent Bent Suhr. Også han har noget i ærmet ud over at lede os godt igennem dagene. Du vil blive rørt og berørt over, hvordan du gennem dit personlige lederskab kan skabe de mest fantastiske resultater gennem dine medarbejdere – hvis du ser dem.

Lederdagene er dit frirum til at få påfyldt faglig viden, dit rum til at få inspiration og søge viden hos dine kollegaer samt din mu-lighed for at tage samlet af sted med hele ledergruppen.

CoK og KTC kan kun opfordre dig til at benytte dig af muligheden i dagene 30. marts – 1. april 2011.

Chef i Teknik og Miljø 2010 var et velbesøgt arrangement, der - som Chef i Teknik og Miljø 2011

- forgik på Den Kommunale Højskole i Grenå.


14

Meget er nyt hos Vej og Park i Frederiks-sund – organisationen er flyttet og samlet i et nyt hus, vej- og parkchef Karsten Has-lund er ny på jobbet, og så er de i gang med at se på opgaverne med nye briller. Midlet er en enkel Lean-proces, og målet er at optimere, effektivisere og leve op til de be-sparelseskrav, som organisationen– som de fleste i den kommunale verden - har fået.

Frederikssund på Sjælland er en kom-mune med ca. 44.000 indbyggere og i for-bindelse med kommunalreformen sammen-lagt af de tidligere kommuner Slangerup, Skibby, Jægerspris og Frederikssund.

ny fælles startVi møder vej- og parkchef Karsten Haslund i det nye hus, hvor Vej og Park er blevet sam-let. Uden dørs bærer ejendommen stadig præg af, at indretningen er i gang, inden for er de lyse lokaler flotte og inspirerende og vidner om liv og aktivitet.

”Det er en kæmpe fordel for os, at vi kan samle organisationen under ét tag og få et fysisk udgangspunkt for en fælles ny start i organisationen. Det er afgørende, når en vigtig del af ledelsesopgaven er, at vi skal optimere og gøre tingene smartere i denne sammenbragte organisation,” fortæl-ler Karsten Haslund.

”I efteråret måtte vi desværre sige far-vel til 12 medarbejdere ved en blanding af aftrædelser og afskedigelser. Man kan sige, at det var indhøstningen af de stordrifts-fordele som kommunalreformen har givet, samt for at kunne klare de besparelseskrav, vi står overfor. Uheldigvis skulle dette ske

samtidigt med, at vi satte vore Lean-proces i gang, for målet med Lean er ikke at afske-dige medarbejdere. Så dette gav nok noget signalforvirring,” fortæller Vej og Parkchefen. Vej og Park har i dag 51 markmedarbejdere og otte på kontoret

kortlægning og overblikDagsordnen har i det sidste år stået på kortlægning, opmåling og registrering af alle kommunale udearealer. Det betyder, at man i dag har et unikt udgangspunkt for at planlægge opgaverne og for at vurdere konsekvenserne af at skrue op og ned for vedligeholdelsen og ændre driftsrutinerne.

”Vi kan med det datagrundlag, vi har i dag, modellere meget detailleret. Det giver os mulighed for en meget præcis dialog med vores politikere og institutioner omkring ser-viceniveauer og økonomi. Vi kan fremlægge forskellige driftsalternativer med tidsforbrug og økonomi og ikke mindst vurderinger af æstetik og ryddelighed på de offentlige om-råder ved forskellige niveauer. Selvsagt no-get der interesserer politikere, institutioner og borgere meget,” siger Karsten Haslund, der om kort tid skal præsentere resultaterne af Lean-projektet for Teknisk Udvalg.

”Frederikssund har været vant til et højt vedligeholdelsesniveau og høje standarder. Så jeg tror, der kan skæres, uden at det giver en oplevelse af et stort tab for kom-munen. Men selvfølgelig vil det kunne ses og mærkes. Vi har for eksempel hidtil klip-pet rabatterne to gange om året, men det viser sig, at det ikke er et generelt lovkrav, så vi vil se på, om vi vil nøjes med kun af

klippe én gang om året. Det giver selvføl-gelig et andet visuelt indtryk, men det vil betydet en meget stor besparelse på vores budget.”

Vej og Park har oprustet kraftigt på IT-siden, og alle arbejdsbeskrivelser og drifts-rutiner er selvfølgelig elektroniske, ligesom den enkelte medarbejder registrerer tid og forbrug af materiel og materialer elektro-nisk. I øjeblikket er man ved at tage de før-ste skridt til at benytte GPS til at dokumen-tere og optimere arbejdsgange og kørsel.

Åben lean-procesSamlet har Vej og Park haft et godt udgangs-punkt for den Lean-proces, som man står midt i.

Frederikssund – Vej og Park:

Ny kultur med Lean

Vej og Park i Frederikssund står midt i proces, hvor Lean skal optimere arbejdsprocesser og ressourceanvendelse samt sikre, at man rammer det helt rigtige og acceptable serviceniveau. Et opgør med plejer-kulturen er en vigtig del af projektet.

Af | Michael Nørgaard

Vej- og parkchef Karsten Sunne Haslund viser, hvordan kortlægningen

af opgaver gribes an i forbindelse med organisationens Lean-projekt.


lean i Vej og Park i frederikssund

LeAn-processen er en proces hvor ledelsen og medarbejderne i fællesskab udvikler en løbende forbedrings- og forandringskul-tur, hvor man med afsæt i formu-lerede visioner og mål arbejder systematisk med at skabe størst mulig kundeværdi ved brug af færrest mulige ressourcer.

15

I forhold til inddragelse af medarbej-derne, har Karsten Haslund meldt klart ud fra start:

”Mit budskab til medarbejderne var enkelt – skal vi stikke hovedet i busken eller tage fat og sikre virksomhedens overlevel-se? Naturligvis ville medarbejderne gerne være med, men jeg kan se, at generationer-ne har betydning for graden af begejstring over Lean-projektet. Mange holdninger tager afsæt i ’sådan plejer vi at gøre’, og udfordringen har på mange niveauer været et opgør med denne tankegang,” siger Kar-sten Haslund.

Lean-projektet blev kickstartet med en ekstern konsulent, og bistand fra udvik-lingsafdelingen på rådhuset. Ligeledes har man i en periode haft en løntilskudsmedar-bejder som skribent i huset, som har orga-niseret og samlet op på møder og forslag til handlinger.

”Alle medarbejdere kan ikke sidde med i arbejdsgrupperne, men vi kører en åben proces, hvor plancher hænger fremme i vo-res kantine, og hvor vi orienterer tæt, og in-viterer til at alle løbende kan byde ind med ideer og konkrete forslag; og det synes jeg fungerer godt,” siger Karsten Haslund.

Konkret har arbejdsgrupper for de en-kelte områder gennemgået nuværende

service- og plejeniveauer, arbejdspro-cesser m.m. og foreslået nye måder at gøre tingene på.

Karsten Haslund nævner et eksempel fra asfaltsjakket, der viser, hvor enkelt det kan være at optimere. Her plejede to mand – som der skal til for at reparere huller - at

afhente asfalt i Herlev om morgenen i myld-retiden. Fremover vil afhentningen blive organiseret, så én mand henter asfalt og én mand renholder midtbyen imens og støder til, når asfalten er hentet.

”I det hele taget, er transporttid et vig-tigt område at optimere på. Vi har nu samlet alt mandskab på én lokalitet, hvor de i prin-cippet skal møde om morgenen; men vores opgaver løses jo over hele kommunen, og nogen bor måske i nærheden af, hvor de er i gang med en opgave. De kan jo tage Vej og Parks vogn hjem og spare både vores og deres egen tid ved at møde direkte på den plads, hvor de er i gang,” fortæller Karsten Haslund.

”Et andet eksempel er sandkasser på de kommunale institutioner. Drift og tøm-ning af disse fylder typisk 30% af budgettet til vedligeholdelse pga. krav om årlig ud-skiftning af sand. Vi har mange eksempler på, at vi har rådgivet om, at sandkasser kan laves mindre, uden at det går ud over mulig-hederne for børnene, og det giver kontante besparelser for institutionerne,” fortæller Karsten Haslund.

ny kultur på vejVinteren og den ekstraordinære snerydning har sat Lean-projektet under pres, men man har hold kadencen og tidsplanen.

”Jeg synes, at forbedringskulturen er ved at blive en naturlig del af hverdagen for alle i vores organisation, og at vi kan begyn-de at se gode resultater i form af smartere løsninger og sparet tid og ressourcer. Det betyder, at vi får en mere effektiv og konkur-

rencedygtig organisation. Vi forventer derfor at imødekomme det kommunale sparekrav på 5%, men jeg tror også, vi har et godt udgangspunkt for at byde på opgaverne i fremtiden,” siger Karsten Haslund, der un-derstreger at serviceniveauerne selvfølgelig skal besluttes og fastlægges af Byrådet.

konkurrenceudsættelse I dag løser Park og Vej selv ca. 70% af de opgaver, man har i porteføljen, mens 30% løses af eksterne entreprenører. I det sidste års tid er en række opgaver hjemtaget med henblik på at beskrive disse til nye udbud.

En vigtig udfordring for Park og Vej – som for tilsvarende organisationer – er de store sæsonudsving, der er i opgaverne. Det kræver planlægning for at udnytte kapaciteten og aktiv anvendelse af private entreprenører til de rigtige opgaver.


16

De seneste 5-10 år har der været en flot stigning i det offentliges fokus på ledelse – og ikke mindst på uddannelse af ledere – heldigvis. Rigtigt mange kommuner tilbyder i dag en flot palet af uddannelser for deres ledere – enten som egenuddannelse forestå-et af kommunen selv, tilkøb af uddannelser ved de professionelle udbydere – eller som en kombination. Medvirkende har været samme periodes stadfæstelse af den offent-lige leders ret til en diplomlederuddannelse, ’Kodeks for god ledelse’ og andre tiltag, som kun kan kategoriseres som positive.

Fokus retter sig nok primært på afde-lingslederniveauet, samt chefniveauerne herover. Her arbejdes der mange steder strategisk med ledelse som værktøj, hvor begreber som værdibaseret ledelse, stra-tegiske ledelsesmål, lederevaluering m.m. bringes i anvendelse. Tiltag som kun kan få gode ord med på vejen; men spørgsmålet er, om alle disse gode tiltag og oftest tids-krævende øvelser når helt ud til den enkelte medarbejder? Der er i de fleste kommuner langt fra kommunaldirektør til den enkelte medarbejder – og ikke mindst er der en række ledelsesniveauer, hvor de forskellige tiltag af ledelsesmæssig karakter skal pas-sere igennem.

Kommunalt EntreprenørForums be-styrelse drøftede i 2008, hvorvidt de gode ledelsesintentioner fra vore direktioner rundt om i kommunerne reelt nåede helt ud til vore medarbejdere. Vurderingen var, at forståelse for samt arbejdet med direktionernes ledelsesmæssige værktøjer fordrede, at vore mellemledere på laveste niveau også var med. Denne ledelses-gruppe har reelt hver dag direkte fat i den

enkelte medarbejder – og skal derfor kunne forstå og omsætte direktionernes tanker og ideer. Samtidigt er det også væsentligt at ledere på disse niveauer kan tale med ledelsesmæssigt. Det kræver uddannelse – og udbuddet af uddannelser til lige netop denne gruppe af ledere vurderedes at være yderst beskedent.

Med baggrund i KEFs repræsentation i KTCs faggruppe LKO, Ledelse, kompetence og organisation - var der skabt relationer til COK, som ligeledes er repræsenteret i LKO. KEF gennemførte derfor i 2009 et samarbejde med COK om at stable en ud-dannelse i Entreprenørledelse på benene – for ledere på laveste funktionsniveau – målrettet mellemledere i kommunernes entreprenørafdelinger.

Uddannelsen kørte første gang i 2009-2010 – anden gang i slutningen af 2010. Der er gennemført fire hold i alt. Af hensyn til geografien gennemførtes et hold i vest og et i øst hver gang. Således har knap 100 kursister indtil videre gennemført uddan-nelsen. COK gennemfører sammen med Selandia i Slagelse forløbene, som er sam-mensat af fire moduler, hvor overskrifterne er: Det personlige lederskab, Ressource-optimering i teams, Kommunikation og for-midling samt Viden - læring og forandring. Modulerne er to-dages i en kombination af internat og eksternat. Fokus i hele uddan-nelsen er, at der til stadighed skal være fokus på det praksisnære, hvor bl.a. de hjemmeopgaver, der gives mellem modu-lerne, kan prøves af i praksis. Kursisterne skal gerne umiddelbart føle, at de bliver tilført viden, som kan bruges i hverdagen – og gerne fra dag ét.

Tilbagemeldingerne fra kursister og de-res ledere er yderst positive. Mange af del-tagerne har været ledere i flere år – og med gode resultater. Reelt har mange af dem dog aldrig modtaget nogen lederuddannel-se. Kurserne er med til at sætte nogle ting på plads – og give lederne nogle redskaber til at udvikle deres lederskab yderligere. Samtidigt får de en unik mulighed for at drøfte ledelsesmæssige udfordringer med ligesindede som umiddelbart kan sætte sig ind i deres særlige udfordringer og opgaver. Netværksdannelsen må man hel-ler ikke glemme – hvor mange oplyser at de nu har et netværk der kan trækkes på ledelsesmæssigt – men også fagligt. For netop at styrke denne netværksdannelse, arbejder COK på et opfølgningsseminar, hvor dem der har deltaget i kursusforløbene samles og drøfter deres erfaringer efter kursusafslutningen.

Dette er Kommunalt EntreprenørFo-rums første forsøg på at arbejde med ud-dannelse. Foreningen forventede sig meget af kurset – og vi er ikke blevet skuffet. Samarbejdet med COK og Selandia har væ-ret rigtigt godt, hvor en evaluering efter de første hold kun afslørede mindre behov for tilretninger. COK påregner at gennemføre en ny kursusrække til efteråret.

KEFs repræsentation i LKO-faggruppen banede vejen i forhold til samarbejdet med COK – og det fælles arbejde med at tilret-telægge kurset og efterfølgende evaluering viste sig ganske problemfrit. KEF har ikke planer om andre ledelseskurser lige for nærværende, men vil ikke tøve med at be-nytte COK og Selandia en anden gang.

Lederuddannelse – for alle!

Af | Driftschef Carsten Leth, Roskilde Kommune, formand Kommunalt EntreprenørForum, KEF

Mellemledere på laveste niveau har reelt hver dag direkte fat i den enkelte medarbejder – og skal derfor kunne forstå og omsætte direktionernes tanker og ideer.


Der er i de fleste kommuner langt fra kommunaldirektør til den enkelte medarbejder. A

rkiv

foto

: Ch

rist

ian

Lin

dg

ren

/Sca

np

ix

17

”Vurderingen var, at forståelse for samt arbejdet med direktio-nernes ledelsesmæssige værktøjer fordrede, at vore mellemledere

på laveste niveau også var med. Denne ledelsesgruppe har reelt hver dag direkte fat i den enkelte medarbejder – og skal derfor

kunne forstå og omsætte direktionernes tanker og ideer.


synes ...

synes ...

18

Siden reformplanerne fra midten af 1980erne har ledelsestrenden i den offentli-ge sektor været præget af indsatser, der har gået på at forbedre den offentlige sektors produkter og nedbringelse af de offentlige udgifter gennem effektiviseringer.

Derfor er der egentlige ikke noget nyt i at skrive om behovet for, at de kommunale ledere kontinuerligt skal have fokus på at effektivisere deres organisationer; men min påstand vil alligevel være, at vi i dag står midt i udfordringer, der får de sidste 25 års arbejde med at forny den offentlige sektor til at blegne.

Den situation vi står midt i kan beskri-ves med et enkelt ord – et ord der kommer til at betyde enormt meget for de kommu-nale ledelser i de kommende år: Nul-vækst.

Begrebet nul-vækst kender vi bedst i form af Folketingets stramme styring af den kommunale økonomi – men også på et andet felt rammes kommunerne af en art nul-vækst, nemlig hvad man kan kalde en ’demografisk nul-vækst’ – forstået på den måde, at den demografiske udvikling i Dan-mark tydeligt viser, at der om få år bliver kamp om hovederne og hænderne, når de

små årgange kommer til at danne udbuddet af arbejdskraft. Udviklingen i arbejdsløs-hedstallene lige nu gør det lidt svært at få accept af denne problemstilling her og nu, men der skal ikke meget analyse til for at se problemerne komme os i møde inden for de nærmeste ti år.

To spor i indsatsenArbejdet med at imødekomme udfordrin-gerne kan groft sagt deles op i to spor. Det første spor er det traditionelle - nemlig ar-bejdet med løbende forbedringer i håndte-ringen af de opgaver, kommunen skal løse. Det har kommunerne øvet sig på i mange år, men vi skal blive ved. Det kan ofte være svært at tro på, at man kan blive ved med at effektivisere, men der er ingen vej udenom. For ikke at køre træt i effektiviseringsarbej-det og for ikke at risikere, at man bruger for mange ressourcer på at høste perifere gevinster, er det vigtigt, at ledelserne også lægger fornyelser ind i effektiviseringsar-bejdet. Brug hele paletten lige fra LEAN til konkurrenceudsættelse – og lad dig inspirere af de bedste fra andre sektorer – ikke mindst den private sektor. Brug for ek-

Nul-vækst – en ledelsesudfordringAf | Erik Jespersen, teknisk direktør Fredericia Kommune. Formand for KTC-faggruppen Ledelse, Kompetence og Organisation, LKO


19

sempel mulighederne for maksimal dialog med private leverandører før du beslutter at konkurrenceudsætte en opgave – det kan være med til at sikre, at du får udbuddet skruet optimalt sammen for både dig selv og leverandøren.

Løbende forbedringer gennem fortsatte effektiviseringer alene slår dog ikke til – hertil er både de økonomiske og demogra-fiske udfordringer for store. De kommunale topledelser bliver nødt til at tænke langsig-tet og gennem innovation på en bred front sikre, at vores ydelser nytænkes grundlæg-gende, så vi fortsat kan levere borgerne god service - men med færre hænder og for færre penge.

Arbejde med radikal innovation er et must for at kommunerne fortsat kan levere de ydelser, borgerne forventer. Radikal innovation lykkedes kun, hvis topledelsen går foran og vedholdende insisterer på at fastholde et højt ambitionsniveau for graden af radikalitet i de ideer, der skal viderebearbejdes og omsættes til nye ydelser og produkter. Fastholdelse af et højt ambitionsniveau kan lyde let – men det kræver en modig topledelse, da det ofte

kan være en langstrakt proces at udvikle koncepter, prototyper og endelige produk-ter og ydelser – en langstrakt proces, hvor man ofte vil blive udfordret på ’om det snart bliver til noget’. En typisk fælde i denne situation er at slække på ambitionsniveauet for at komme hurtigere i mål – men pas på med det. Det medfører nemt, at man aldrig kommer derop, hvor det virkeligt kan få en afgørende, positiv effekt på din kommune.

Det er således vigtigt, at en topledelse, inden den lancerer et radikalt innovationspro-jekt, får defineret et passende frirum i dialog med det politiske niveau, så der kan arbejdes med vilde ideer med et minimum af politisk involvering, før ideerne er udviklet til realisti-ske koncepter, som politikerne kan vurdere på et velbeskrevet grundlag. Hvis topledel-sen ikke sikrer denne afklaring med det politi-ske niveau, er der stor risiko for, at politikerne vil skyde ideerne ned undervejs, fordi de ofte vil have et provokerende indhold, der kan være svært at acceptere politisk, indtil de er konceptualiserede og dermed beskrevet så godt, at potentialet står klart.

Radikal innovation fordrer også risikovil-lighed – villighed til at begå fejl – blot der

ikke er tale om dyre fejl og fejl det tager lang tid om at opdage. Devisen bør være at følge de tre Fail’er: Fail often, fail fast but fail cheap.

En satsning på radikal innovation starter hos topledelsen, der kun gradvist slipper tøjlerne i den enkelte innovationsproces frem mod implementeringsstadiet, hvor det til sidst er medarbejderniveauet, der helt tager over og sikrer indhentning af gevin-sterne ved en vellykket implementering af det nye produkt eller den nye ydelse.

Jeg er overbevist om, at kommunerne kan vise vejen når det gælder radikal inno-vation, hvis topledelserne skaber sig det rig-tige rum for at kunne arbejde strategisk og undgå forstyrrelser fra her-og-nu krav om, at der skal vises hurtige resultater. De hurtige resultater skal vises via de førnævnte ef-fektiviseringer, mens den egentlige redning af velfærdsproduktionen sikres gennem langsigtet, strategisk innovationsarbejde.

Foto

: Mag

nu

s M

ølle

r/Po

lfo

to

” Brug hele paletten lige fra LEAN til konkurrence-udsættelse – og lad dig inspirere af de bedste fra andre sektorer – ikke mindst den private sektor.

Teknik & Miljø / Marts 2011Tema: PoliTisk forum 2011 – naTur

20

Af | Hans J. Okholm (F), formand for Plan- Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg Byråd

Samspil om Gudenåen er en absolut nødvendighed. Ingen af interessenterne kan alene sikre en bæredygtig udvikling af åen.

Samspil om Gudenåen

Hans okholm forventer, at han i den kommende tid fortsat vil bruge meget tid på at tage rundt og drikke kaffe med de relevante parter.


21

Hvis er Gudenåen? Gudenåen har mange interessenter: lodsejere, lystfiskere, sejlere, biologer, turisterhvervet, forskningsinsti-tutioner osv. Interessen er ikke blot lokal. Hele Danmark bruger Gudenåen, værd-sætter Gudenåen eller har en mening om den. EU har interesser i form af udpegede habitatområder.

På kort sigt kan forskellige interessenter have konfliktende interesser; men på den lange bane er der næppe nogen tvivl om, at alle har et ønske om at sikre Gudenåens naturværdier.

I det følgende vil jeg redegøre for det aktuelle og forventede samspil herom – som jeg ser og oplever det som udvalgsfor-mand i Silkeborg Kommune.

Gudenåen er guldet i de østjyske kom-muner. Derfor har samfundet og organisa-tionerne fælles interesse i at sikre Gudenå-ens værdier og kvaliteter. Som i mange andre tilfælde, kan de planer, der er til fordel for samfundet som helhed, komme til at berøre konkrete lodsejere uheldigt, og derfor er det gode samspil afhængigt af, at der kommer klare retningslinjer for, hvordan disse problemer skal håndteres.

samspil mellem kommunerneKommunerne langs Gudenåen er organise-ret i Gudenåkomiteen. Oprindeligt er denne komite etableret for at kunne koordinere og rådgive de enkelte byråd i anliggender, som vedrører Gudenåen. I dag er Gudenå-komiteen samtidig vandoplandsstyregruppe i forhold til Randers Fjord. Formandskabet går på skift blandt kommunerne, og det er pt. Silkeborg Kommune ved undertegnede, der har formandsposten.

I Gudenåkomiteen vil vi formulere en fælles overordnet vision for Gudenåen. En politisk workshop med deltagere fra alle byrådene skal danne afsættet for at formu-lere en vision, der kan rumme Gudenåens mange potentialer som turistattraktion, kul-turformidler, erhvervsfremmer, videnscen-ter osv.

samspil med landbrugetHvordan sikrer kommunen, at der gennem-føres handlinger, så vi kan leve op til natur- og vandplanerne, når stort set alle arealer langs Gudenåen er i privat eje?

Det kræver et rigtig godt samspil med landbruget, som sidder på den største part og dermed også med nøglen til løsnin-gerne. Vi har en god dialog med landbrugs-organisationen om, hvordan de ser, at de

kan bidrage til løsningerne. Vi har bl.a. haft dialogmøde med landbrugsorganisationen om deres og vores påtænkte høringssvar på vand- og naturplanerne.

Med statens forslag til natur- og vand-planer er der sat en ramme, som både land-bruget og vi skal agere indenfor. Vi har fået udmeldt en retning. Det er ikke længere et spørgsmål, om der skal tages initiativer, men et spørgsmål om hvordan. Med dette fælles ydre vilkår, er nødvendigheden af lokalt samarbejde med landbruget indlysen-de, så kommunens planlægning og erhver-vets interesser nu søges koordineret inden for de rammer, som staten har fastsat.

Silkeborg Kommune er også i dialog med et lokalt vandløbslaug, som består af grundejere langs en delstrækning af Guden-åen. Vandsløbslauget er uenig med kommu-nen i nogle spørgsmål om vandløbsvedlige-holdelsen og tolkning af vandløbsregulativet. Vandløbslauget har således rejst sager mod kommunen, som afventer afgørelser i hhv. retten og Miljø- og Naturklagenævnet, men det er meget konstruktivt at opretholde dialogen. Ligesom med landbruget har vi haft vandløbslauget indkaldt til drøftelse af høringssvar til natur- og vandplanerne. For kommunen er det en fordel, når interes-senter slutter sig sammen, så kommunen har én dialogpartner, der repræsenterer en større flok, frem for at vi skal være i dialog med alle interessenterne enkeltvis.

samspil med øvrige aktører.Det Grønne Råd i Silkeborg Kommune er et dialogforum, hvor alle lokale foreninger med interesser i natur og miljøforvaltning har sæde. Kommunen har formandskabet og sikrer, at aktuelle problemstillinger, planer og dilemmaer forelægges til drøftelse i Det grønne Råd. Dette dialogforum er med til at skabe fælles indsigt og forståelse, men ikke nødvendigvis enighed mellem de mange forskellige interesser. Det har stor værdi, at vi mødes i det Grønne Råd og udveksler synspunkter og holdninger. Der er større chance for, at der er en generel forståelse

og accept af de enkelte initiativer, når vi i god tid har kunnet informere om planerne, og alle har haft mulighed for at komme frem med deres synspunkter. Her taler vi også om vandløb.

en troværdig partner i samspilletKommunerne er sat i spil til at løse opgaven med at realisere statens natur- og vandpla-ner. Som nævnt skal det ske i et samspil med de øvrige interessenter. Et samspil der fordrer tillid og troværdighed, og hvor der kun er få skud i bøssen. Derfor kunne jeg ønske mig, at statens planer er mere gennemarbejdede, end det er tilfældet, inden de bliver sendt ud i høring. Der skal være tillid til, at der er vilje bag de opgaver, kommunen er sat til at løse, og vi skal i tillid kunne planlægge handlinger, der er lang-tidssikrede. Der mangler viden i planerne. Eksempelvis er klimapåvirkningen ikke medregnet, og der er ikke afsat ressourcer til at danne aktuel viden om den historiske forurening. Med andre ord lukker man øj-nene for masser af viden, som kunne kvali-ficere planerne, og som kunne være med til at fremtidssikre de lokale løsninger.

Planerne forsvinder ikke. Vi ved nu i hvilken retning, vi skal arbejde. Ved at holde dialogen kørende, mens planerne kvalifice-res, vil vi i samspil søge at påvirke rammen for de lokale handleplaner. Dialogen tager vi på møder, gerne på stedet, og gerne med mange deltagere ad gangen, når det handler om, at mange får den samme infor-mation; men når det handler om at få flere forskellige interessenter til at nå hinanden i en fælles løsning, er den bilaterale dialog meget givende. Så jeg forventer, at jeg i den kommende tid fortsat vil bruge meget tid på at tage rundt og drikke kaffe med de relevante parter.

”Jeg kunne ønske mig, at statens planer er mere gennemarbejdede, end det er tilfældet, inden de bliver sendt ud i høring.

Hans j. okholm, for-mand for Plan- Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg Kommune, beklager, at regeringen lukker øjnene for mas-ser af viden, som kun-ne kvalificere planerne, og som kunne være med til at fremtidssikre de lokale løsninger.


22

Af | Lars Berg Olsen, medlem af Roskilde Byråd, formand for Vandoplands-Styregruppen for Isefjord og Roskilde Fjord Oplandet

I Roskilde Kommune er jagten på 30 km vandløb, der kan indarbejdes i vandplanerne uden at medføre store og skadelige oversvømmelser gået ind.

Samspil om vandløb

Netop nu rejses en masse forventninger og krav til kommunerne om indsatsen for for-bedring af vandmiljøet. Alle landets kommu-ner – og dermed alle udvalgene for Teknik og Miljø – vil i løbet af marts måned have behandlet de høringssvar, som skal sendes til Miljøministeriet senest 6. april.

Et centralt område for indsatsen i Vand-planerne er indsatsen på vandløbsområdet. På landsplan er der lagt op til indsatser, som omfatter i alt 7.300 km vandløb. I Ros-kilde Kommune, hvor hovedparten af vores areal ligger i oplandet til Roskilde Fjord, er vi omfattet af Vandplanen for Isefjords og Roskilde Fjords oplande. Vi har 125 km of-fentlige vandløb i kommunen – og indsat-sen efter Vandplanen kommer til at berøre cirka 30 km, altså knap 25% af vandløbene.

mål og virkemidler for vandløbVandplanerne fastlægger mål for den økologi-ske kvalitet i landets vandløb. Det overordnede mål for vandløbene er, at alle vandløb skal opnå god eller høj økologisk tilstand - og så må der ingen steder ske forringelser af den nuværende økologiske tilstand. I de danske vandplaner er målet udtrykt i ’Dansk Vandløbs-Faunaindeks’ – vores vandløb skal mindst opnå 5, 6 eller 7. Na-turstyrelsen har gjort op, at 50% af de danske vandløb ikke i dag lever op til Vandplanens mål.

Vandplanerne udpeger de vandløbs-strækninger i oplandene, hvor der skal gen-nemføres indsatser for at sikre opfyldelse af målene for vandløbene. Det er kommunen som vandløbsmyndighed, som vil være ansvarlig for gennemførelse af indsatserne. Indsatserne omfatter - ændret vedligeholdelse – i form af mere

målrettet skånsom grødeskæring, - åbning af rørlagte vandløbsstrækninger,

- fjernelse af opstemninger – typisk ved etablering af omløb og stryg,

- Restaurering for at genskabe gode fy-siske forghold - såsom dobbeltprofiler, gensnoninger o.l.

fuld kompensation for dyrkningstabDa Vandplanerne blev sendt i høring under-stregede Miljøministeriet, at den kommunale indsats med ændret vedligeholdelse, restau-reringsprojekter osv. kun vil kunne ske mod fuld kompensation til den enkelte lodsejer. Der skal kompenseres for konkrete nettotab som følge af forhøjet vandstand i dræn og opstuvning som følge af indsatsen. Kommu-nen vil ikke få lov at sætte sin indsats i gang, før staten har garanteret fuld kompensation til alle berørte arealer.

Det er endnu ikke klart, hvordan denne ordning med fuld kompensation skal organise-res. Vores erfaringer med forhandlinger med lodsejere om kompensation for afgivelse af jord til vådområdeprojekter siger mig, at det ikke bare lige er så enkelt at afgøre præcist, hvor store arealer der vil blive påvirket, hvis f.eks. grødeskæring på en strækning omlæg-ges. Vil vandet stuve op i drænene, og i så fald hvor højt? Hvad betyder det for dyrknings-muligheder på den enkelte mark? Jeg tror, at der kan blive tale om en noget indviklet og dermed ressourcekrævende indsats.

miljøhensyn – og hensyn til vandafledning Kommunen skal varetage to væsentlige hensyn i forbindelse med vores administra-tion og vedligeholdelse af vandløbene efter Vandløbsloven:- hensynet til afledning af vand, og- hensyn til miljøet

Vi skal altså sørge for, at der er forudsætnin-ger til stede for, at der er et rigt og varieret dyre- og planteliv i vandløbene; men vi skal også sikre, at vandløbene er i stand til at af-lede de vandmængder, der ikke kan nedsive eller fordampe i vandløbenes opland.

Siden de første landskabslove i Danmark har det været centralt for et tæt beboet og udnyttet land som vores, at brugen af vand-løbene, og de forskellige interesser, der er knyttet hertil, er reguleret af det offentlige, så konflikter omkring brugen løses med fredelige midler.

hvad efterspørger borgerne?Jeg synes, det i denne forbindelse er relevant, at vi spørger os selv: Hvad oplever kommu-nerne i den daglige forvaltning af vandløbene som de centrale udfordringer? Er det hensy-net til miljøet eller hensynet til afledningen af vand, som manifesterer sig som daglige henvendelser fra kommunens borgere?

Det er vores erfaringer fra den daglige vandløbsdrift, at vores vedligeholdelse af vandløbene i de seneste år er blevet sat på prøve i tilbagevendende perioder med spids-belastning som følge af hyppige og kraftige regnskyl og afsmeltning af store snemæng-der på kort tid.

Eller eventuelt en kombination som i 2007: En stor mængde sne efterfulgt af et forår med kraftig nedbør fyldte jordens po-revolumen op. Nedbøren, der faldt herefter, kunne ikke sive ned, men måtte løbe af på overfladen. Derefter fik vi en periode med in-tensiv regn i juli måned, som fyldte vandløb og omkringliggende marker med blank vand.

Dén sommer var der ikke meget plads til diskussioner om skånsom vedligeholdel-se. Der var mere tale om ’brandsluknings-


23

indsats’. Når vandet stod højt på dyrkede arealer, når lagrene hos virksomheder blev oversvømmet, og når vandet løb ind i bor-gernes boliger - så var der mere behov for akutte indsatser end for manuel udtynding af grøde i vandløbene!

Da den forgangne vinters sne smeltede nu i januar, oplevede vi igen, at vandløbene på en række kritiske strækninger ikke havde kapacitet til at lede de store smeltevands-mængder væk.

Mit svar på spørgsmålet, jeg stillede til indledning, må derfor være, at i disse år, og med truende klimaændringer i horisonten, vil vores borgere kræve af os, at vi husker at sikre, at vandløbene kan lede de store vand-mængder bort - også når der er spidsbelast-ning, og også når mængder og intensitet af nedbør øges i de kommende 50 – 60 år.

konsekvenser både i by og landNår vi i kommunerne skal gennemføre de indsatser i vandløbene, som vandplanerne lægger op til, kommer vi ikke uden om at tage vidtgående hensyn til den fremti-dige mulighed for at aflede vand fra både byområder og fra landbrugsarealer. Vi bliver nødt til at være meget omhyggelige med at udpege vandløbsstrækninger, hvor der kan opmagasineres de store og måske for-øgede vandmængder, vi kan forvente. Vi vil i Roskilde prøve at finde vandløbsstræknin-ger, muligvis i landbrugsmæssigt marginale områder, hvor vi kan etablere dobbelte vand-løbsprofiler, vådområder og opstuvningsom-råder, så vi kan styre de vandmængder, der ellers giver problemer. Vi vil i Roskilde prøve at finde vandløbs-

strækninger, muligvis i landbrugsmæssigt marginale områder, hvor vi kan etablere

dobbelte vandløbsprofiler, vådområder og opstuvningsområder, så vi kan styre de

vandmængder, der ellers giver problemer. Ark

ivfo

to: T

erke

l Bro

e C

hri

sten

sen

/Sca

np

ix

”Dén sommer var der ikke meget plads til diskussioner om skånsom vedligehol-delse. Der var mere tale om ’brandsluk-nings-indsats’. Når vandet stod højt på dyrkede arealer, når lagrene hos virksom-heder blev oversvømmet, og når vandet løb ind i borgernes boliger - så var der mere behov for akutte indsatser end for manuel udtynding af grøde i vandløbene!

Teknik & Miljø / Marts 2011naTur

24

Af | Bjarne Bringedal Svendsen, afdelingschef Team Miljø, Køge Kom-mune. Medlem af KTC Faggruppen Natur og Overfladevand, NOV

Lige om lidt skal landets kommuner i gang med en række initiativer, der afgørende skal løfte kvaliteten af vand og natur i Danmark op til nye standarder; men har vi det fornødne grundlag? For at kunne dirigere indsatsen i den bedst mulige retning – mest miljø for pengene – skal vi have det fornødne datagrundlag. Staten har overtaget dataindsamlingen fra de tidligere amter. KTC frygter nu, at kommunerne kommer til at skyde i blinde.

Vi er bekymrede

Det er statens opgave at overvåge vandmil-jøet og naturen. Tidligere lå opgaven hos am-terne. Overvågningen skal fortælle os, om målene i statens vand- og naturplaner nås som planlagt – med andre ord om den ind-sats, der snart går i gang, også fører til den ønskede forbedring. Desuden skal overvåg-ningen bidrage til at skaffe ekstra viden i om-råder, hvor der mangler tilstrækkeligt med data til at afgøre, hvordan en indsats mest hensigtsmæssigt og effektivt skal skrues sammen for at nå det ønskede resultat.

Derfor var kommunerne glade, da By- og Landskabsstyrelsen indledte en offentlig høring om det nye overvågningsprogram i september 2010 med en invitation til et fællesmøde, hvor styrelsen oplyste, at

omkostningerne til et nyt overvågningspro-gram ville være det samme, som amterne i sin tid brugte på NOVANO/DEVANO – dog fraregnet en årlig generel besparelse på to procent siden 2007. For det tydede jo på, at den statslige overvågning ikke var blevet udsat for sparekniven.

forbenholden glædeGlæden blev dog mere forbeholden og afløst af bekymring hos kommunerne, efter at de havde haft lejlighed til at fordybe sig i materialet. I hvert fald gav mange kom-muner fra det ganske land udtryk for, at de enkelte delprogrammer i store træk virkede stærkt decimerede i overvågningsomfang i forhold til amternes tidligere indsats. Dette undrer KTC – ikke mindst i betragtning af, at driften af programmet angiveligt skulle være optimeret. Thi når noget er optimeret, må det vel betyde, at det er blevet bedre, end det var før?

Eksempel - en kommune fjerner en spærring på et vandløb som følge af et indsatskrav i vandplanen. Dette kan være en ganske dyr og vidtgående indsats med lang forberedelsestid. Kan effekten så ef-terfølgende måles i den nationale overvåg-ning? Ikke nødvendigvis – i hvert fald ikke ud fra det foreliggende høringsudkast. KTC mener, at programmet bør være i stand til fyldestgørende at dokumentere både, hvor

der skal ske en lokal indsats i forhold til vand- og naturplanerne, og hvordan indsat-sen siden viser sig at virke. Med andre ord – lykkedes indsatsen?

Et andet eksempel er den såkaldte økologiske overvågning i vandløb, der omfatter en række måleparametre - blandt andet overvågning af vandkemi, planter, smådyr m.m. De ekstensive stationer er reduceret i antal med ca. 50 til 160 i alt, og antallet af intensive er halveret. Dertil kommer, at en række måleparametre udgår af programmet i de vandkemiske under-søgelser, hvor der også sker en stigning i frekvensen til tre prøver pr. år svarende til en øgning på mellem en og to prøver pr. år i den ekstensive overvågning og en reduk-tion fra seks prøver pr. år i den intensive overvågning. Samlet set efterlader det et billede af et område, der er beskåret.

” I det hele taget oplever KTC, at det fremlagte overvågningsprogram i for høj grad fokuserer alene på statens behov for at godtgøre effekterne af vandplanerne - og altså ikke i tilsvarende grad på kommu-nernes behov for at sikre et tilstrækkeligt forvaltningsmæssigt datagrundlag, som jo i sidste ende skal være med til at sikre samme effekt som vandplanerne.

”KTC foreslår, at der udvikles over-vågningsprogrammer til overvågning af forskellige forvaltningstiltag, så som æn-dret/påbegyndt pleje, ændret hydrologi og etablering af nye habitatnaturtyper.


Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

sager i det åbne land – også et virkemiddelGenerelt giver overvågningen kun et helt overordnet billede af generelle tilstande og udvik-lingstendenser på landsplan - og datagrundlaget er - som det også var før - begrænset. Det kan altså fortsat ikke i tilstrækkelig grad bruges i kommunernes konkrete sagsbehandling og projektering - men alene fortælle om nationale tendenser. Dermed opfylder det statens behov for at kunne redegøre for sin indsats over for EU - men altså ikke kommuner-

nes behov for den viden, som kommunerne skal bruge for at kunne behandle de sager, hvis afgørelse skal landes på en sådan måde, at de under-støtter helheden i vand- og naturplanerne.

På baggrund af ovennævn-te kan det derfor undre, at der ikke er denne sammenhæng mellem de netop udsendte vand- og naturplaner og det nationale program for overvåg-ning af vandmiljø og natur 2011-15. I det hele taget oplever KTC, at det fremlagte overvåg-

Antallet af vandføringsmålinger i de enkelte år siden 1976 (Kilde: Orbicon)

>

25


26

ningsprogram i for høj grad fokuserer alene på statens behov for at godtgøre effekterne af vandplanerne - og altså ikke i tilsvarende grad på kommunernes behov for at sikre et tilstrækkeligt forvaltningsmæssigt data-grundlag, som jo i sidste ende skal være med til at sikre samme effekt som vandpla-nerne. Det handler om sager om husdyr-brug, som kommunerne skal behandle, og om spildevand, natur samt vandindvinding. Som led i sagsbehandlingen skal kommu-nerne sikre, at en godkendelse ikke kom-mer på tværs af de hensyn og mål, som vand- og naturplanerne foreskriver.

Husdyr betyder øget kvælstofpåvirkning til skade for vandmiljø og især floraen på næringsfattige biotoper. Ændret vandindvin-ding har afgørende betydning for vandløb og vådområder. Spildevandet påvirker ligele-des vandløbene og ikke mindst de kystom-råder, hvor det til sidst ender.

VandløbenePå vandløbsområdet tyder alting på, at der skal ske en radikal omlægning af vandløbs-vedligeholdelsen. Den skal helt ophøre på op til 7300 kilometer vandløb. Det er med andre ord et af de største enkelt-indsatsom-råder, som vand- og naturplanerne udløser.

Det er et fornuftigt virkemiddel set fra miljøets side men også en yderst radikal indsats. For store arealer langs vandlø-bene må forventes at blive hyppigere oversvømmet. Det går så ud over bred-ejerne, der med rimelighed kan forlange, at kommunerne – der jo skal gennemføre disse ændringer i praksis – kan redegøre for konsekvenserne.; og det skal kommu-nerne selvfølgelig kunne. Ændret vand-løbsvedligeholdelse forudsætter ændrede vandløbsregulativer, som igen forudsætter opmålinger af vandløbene – både fysisk form og vandføringer. Et solidt datagrund-lag er nemlig forudsætningen for at kunne spå om virkningen, når man holder op med at skære grøde og rense bunden op. - og i sidste ende udbetale kompensationer til de berørte; men kommunerne oplever, at hy-drometristationerne langs vandløbene, der skulle levere vigtige afstrømningsdata, er blevet barberet. Nedgangen i aktiviteter på hydrometriområdet antydes på nedenstå-ende figur, der viser gennemførte vandfø-ringsmålinger over en længere periode. Den voldsomme stigning frem til 1990 hænger sandsynligvis sammen med, at kommu-ner og amter netop i denne periode skulle lave nye vandløbsregulativer for samtlige vandløb, hvilket udløste et stort databehov. Det er netop nu atter aktuelt i og med, at kommunerne snart skal ændre vedligehol-delsesbestemmelserne i op til 7300 km vandløb; men altså uden at måleaktiviteten synes at afspejle dette.

Terrestrisk naturI programmet 2004-09 var der få overvåg-ningsstationer med mange prøvefelter. I 2011-15 er der flere stationer med færre prøvefelter. Man går fra 1025 stationer til

2549 stationer, altså en stigning - men hvor-dan ser det samlede regnestykke ud?

Der vil blive besøgt 6390 færre prøvefel-ter i 2011-15 set i forhold til sidste overvåg-ningsperiode (2004-09). Ser man isoleret på de lysåbne terrestriske naturtyper er der tale om 9030 færre prøvefelter. Da den intensive overvågning forsvinder, vil prøvefelterne nu blive besøgt med nogle års mellemrum, og ikke årligt som det var tilfældet med de intensive stationer i det gamle program. Sammenligner man derfor antallet af regi-streringer ser billedet endnu værre ud. Der vil blive foretaget 24480 færre registreringer i 2011-15 set i forhold til sidste overvågnings-periode (2004-09). Ser man isoleret på de lysåbne terrestriske naturtyper er der tale om 20000 færre registreringer. For de terre-striske lysåbne naturtyper er der er tale om en reel nedskæring på 30%!

manglende videnKTC studser også over, at der i forhold til det tidligere overvågningsprogram ikke er sket en øget overvågning i områder, hvor vand- og naturplanerne påpeger, at der er manglende viden. Generelt er der sket en nedskæring i den intensive overvågning på bekostning af en mere ekstensiv overvåg-ning. Ydermere er der i de fleste program-mer sket en kraftig reduktion i frekvensen for prøvetagning og overvågning. Det kan derfor være meget svært at se, hvordan det nye nationale program for overvågning af vandmiljø og natur kan bidrage til en øget viden med henblik på fremtidig revision af vand- og naturplanerne.

Vi har en enestående chance for at få koblet overvågningen til den indsats, der skal ske i Natura 2000-områderne. Litteratur om forskellige pleje og genopretningsme-toders effekt på bl.a. artsdiversiteten er i dansk og sammenlignelig international lit-teratur meget sparsom. For at kommunerne har grundlag for at forbedre de kommende generationer af handleplaner, og derved på sigt skabe gunstig bevaringsstatus, er det absolut nødvendigt, at denne viden frem-skaffes. Det er derfor oplagt at koble de til-tag, der sker på de enkelte lokaliteter med overvågningen. KTC foreslår derfor, at der udvikles overvågningsprogrammer til over-vågning af forskellige forvaltningstiltag, så som ændret/påbegyndt pleje, ændret hydro-logi og etablering af nye habitatnaturtyper.

De ekstensive målestationer er reduceret i antal med ca. 50 til 160 i alt, og antallet af intensive er halveret. Fo

to: T

erke

l Bro

e C

hri

sten

sen

>

Ømme muskler og manglende overblik?

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Brøndby | Herning | Esbjerg | Vejen | Randers · elbek-vejrup.dk

Trigger point terapi

afhjælper myoser

og muskelsmerter

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, Sha-rePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på:

elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Århus Kommune Natur og Vej Service

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi.

annonce_Teknisk Forvaltning


28

Af | Ivan Mandrup Kjær, fuldmægtig i Økologistøttekontoret i FødevareErhverv

Det er nu kommunerne skal i gang med at søge om tilskud til de 1-årige miljøstøtteordninger. Ansøgningsfristen er den 27. april.

Miljøordninger er relevante for kommunerne

Kommuner mangler ofte redskaber til at sikre grundvandet og pleje ekstensive land-brugsarealer. Fødevareministeriet udbyder en række 1-årige ordninger, som giver til-skud til at drive miljøvenligt landbrug.

Der er tre ordninger, Ekstensivt landbrug, Pleje af permanent græs og Etablering af flerårige energiafgrøder. En 1-årig ordning giver mulighed for at prøve miljøvenlig drift, uden landmanden bindes i en længere periode. Ordningerne er be-skrevet i nedenstående skema. Bemærk, at ordningerne ikke kan anvendes på rene naturarealer, da der er krav om, at arealerne anvendes landbrugsmæssigt. (Se tabel)

hvad kan ordningerne bruges til?Ordningerne har forskellige formål, og ef-fekten af ordningerne afhænger af, hvor målrettet man bruger dem. Som miljø-/naturmedarbejder i en kommune kan man søge om tilskud til kommunens egne area-ler, men det er også oplagt at gøre land-mændene opmærksomme på muligheden for at opnå støtte til miljøvenlig drift.

Beskyttelse af grundvand og vandmiljøDet er eksempelvis muligt at bruge ord-ningerne Ekstensivt landbrug og Pleje af permanente græsarealer til beskyttelse af grundvandet, idet der er krav om, at

der ikke må anvendes pesticider på disse arealer. Ordningen Etablering af flerårige energiafgrøder kan også være et redskab til at forbedre vandmiljøet, da der bruges få eller ingen pesticider til drift af arealer med energiafgrøder. Energiafgrøder som f.eks. pil har endvidere gode egenskaber til at optage store mængder kvælstof.

Ordningerne kan også bruges på area-ler, der støder op til sårbare naturarealer, f.eks. overdrev, for at begrænse påvirknin-gen af næringsstoffer og pesticider på disse naturarealer.

natur, biodiversitet og landskabsformålOrdningen Pleje af permanente græsarea-ler bruges til støtte af driften på arealer, hvor der har været dyrket græs/grøntfoder i mindst fem år. Støtteordningen kan rettes mod arealer uden for Natura 2000-områ-derne, hvor der kan være biologiske eller landskabelige interesser, som man vil tilgo-dese og fremme via ekstensiv landbrugs-mæssig drift.

Græsarealer kan også indgå under ord-ningen Ekstensivt landbrug, hvor det dog er tilladt at gøde på arealerne. Både Ekstensivt landbrug og Pleje af permanente græsarea-ler giver mulighed for at støtte afgræsning til gavn for landskabelige hensyn.

Ordningen Etablering af flerårige

energiafgrøder kan bidrage til at forbedre biodiversiteten i et givet område, især hvis man benytter muligheden for kombi-nere træarterne. Rødel, pil og poppel kan anvendes på våde arealer, mens hassel og ask er oplagte på tørre arealer. Et areal med energiafgrøder kan i sig selv være en biotop for arter, der er knyttet til f.eks. hassel og ask, men arealet kan også fungere som spredningskorridor.

energiSåfremt kommunen ønsker at fremme brug af vedvarende energi, er det en mulighed at etablere arealer med energiafgrøder, f.eks. poppel eller pil. Energiafgrøderne kan erstatte olie, kul og gas, reducere CO2-ud-ledningen samt sikre stabil leverance af flis til kommunale varmeværker. Derudover skå-nes miljøet, da der bruges færre pesticider i produktionen af energiafgrøder, og ener-giafgrøderne tilbageholder næringsstoffer som nævnt ovenfor. Produktionen af energi kan således kombineres med beskyttelse af vandmiljøet.

flere ordninger til det samme areal Man kan godt modtage støtte fra flere ordninger til det samme areal. Det er f.eks. muligt at kombinere ordningen Ekstensivt landbrug med Etablering af flerårige ener-

>


29

ordning Betingelser støttesats Primær anvendelse

Ekstensivt landbrug

Ingen pesticiderNedsat brug af kvælstof (dvs. enten 140 kgN/ha eller 75 % af kvælstofnormen).

Der skal udarbejdes og indsendes gødningsplan

Ca. 820 kr./ha/år Miljøbeskyttelse

Etablering af flerårige energiafgrøder

Energiafgrøden skal være etableret mellem 1. januar og 15. juni 2011.

Pil, poppel, rødel, ask eller hassel anvendes. Min. 2000-8000 planter/ha

Støtte til min. 1 ha pr. år

Ca. 3200 kr./ha i etableringsåret.

Energi og miljø

Pleje af permanente græsarealer*

Afgræsning, slæt eller en kombination af disse to driftsformer.

Ingen pesticider eller gødning.

Der skal have været græs/grøntfoder på arealet i mindst 5 år

Afgræsning: ca. 1400 kr./ha/år

Afgræsning eller slæt: ca. 800 kr./ha/år

Miljø og biodiversitet

* Man skal være opmærksom på, at Fødevareerhverv også udbyder en 5-årig støtteordning for Pleje af græsarealer i bl.a. særligt udpegede natura2000-områder samt visse §3-områder.


30 I samarbejde med

RING til koordinator Susanne Skovsen på 8779 6323– hvis du har spørgsmål om tilmelding.

SKRIV til chefkonsulent Hanne Lykke på [email protected]– hvis du har spørgsmål til kurserne.

LÆS MERE OG TILMELD DIGpå www.cok.dk

Talentudvikling 2015 Talentchef Rikke Albrektsen, Fredericia Kommune.

Perspektiver på ligestillling og talent i lederstillinger Senior Researcher, Ph.D., cand.adm.pol.

Helle Holt, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Narrativ ledelse: Fra system til fortælling og fra anerkendelse til bekræftelse Allan Holmgren, direktør for DISPUK.

Vær med, når årets lederdage om det person-lige lederskab, løber af stablen. Vi kaster lys over erfaring – talent og relationer, og vi dykker ned i, hvad et personligt, anerkende og system-isk lederskab betyder for din organisation.

Du kan bl.a. opleve

Den ny tids lederskab – i lyset af velfærdsdebatten og perlerækken af de seneste 15 reformer Lektor ved RUC, John Storm Pedersen.

Hvilke leder- og menneskeidealer ønsker vi i fremtiden? Professor ledelsesfilosof, Ole F. Kirkeby, CBS.

Hvor og hvornår?Den Kommunale Højskole i Grenaa den 31. marts-1. april. Uformel networking den 30. marts. Middag kl. 19.

cok_tekmil-ledelse_210x139.indd 1 20/01/11 11.39

giafgrøder, så man modtager støtte til at etablere et areal med energiafgrøder samt en årligt støtte for at drive arealet i overens-stemmelse med betingelser i Ekstensivt landbrug. Der kan endvidere søge Enkeltbe-taling, såfremt der er betalingsrettigheder til det pågældende areal.

hvem kan søge?Man kan søge støtte fra en eller flere af de tre ordninger, hvis man er ejer eller forpag-ter af landbrugsjord, og både enkeltperso-ner, selskaber og offentlige myndigheder

kan søge om støtte. Indtil videre har Føde-vareErhverv givet tilsagn om tilskud til alle ansøgere, som har søgt korrekt.

Det er et krav, at de pågældende arealer er støtteberettigede under Enkeltbetalings-ordningen. Som udgangspunkt er et areal støt-teberettiget, hvis det ligger i markblok-laget på f.eks. Arealinfo. Endvidere skal man være opmærksom på, at der normalt kun udbetales tilskud til ansøgere, der har mindst 2 ha.

hvordan søger man?Ansøgning om udbetaling af ”særlig miljø-støtte” sker på Fællesskemaet i lighed med Enkeltbetaling. Det er et krav, at ansøgeren har rådighed over det pågældende areal, og man udøver en landbrugsaktivitet, dvs. pro-ducerer landbrugsprodukter eller bevarer jor-den i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Man er forpligtiget til at overholde betingelserne for de enkelte ordninger i kalenderåret, dvs. hvis man søger om sær-lig miljøstøtte i 2011, skal man overholde betingelserne i perioden 1. januar – 31. de-cember 2011. Hvis en kommune forpagter

et areal til en landmand, kan landmanden søge, hvis han har fået rådighed over arealet senest 27. april 2011, og hvis landmanden kan godtgøre, at støttebetingelserne har væ-ret overholdt siden 1. januar 2011.

Læs mere

fødevareerhvervs hjemmeside om Pleje af permanente græsarealer http://ferv.fvm.dk/Pleje_af_perma-nente_græsarealer.aspx?iD=53605

fødevareerhvervs hjemmeside om ekstensivt landbrug http://ferv.fvm.dk/ekstensivt_land-brug.aspx?iD=53627

fødevareerhvervs hjemmeside om etablering af flerårige energi-afgrøder http://ferv.fvm.dk/energiafgroede.aspx?iD=53594

>

”Som miljø-/naturmedarbejder i en kommune kan man søge om tilskud til kommunens egne arealer, men det er også oplagt at gøre landmændene op-mærksomme på muligheden for at opnå støtte til miljøvenlig drift.

31

NaturNyt fra

I samarbejde med

RING til koordinator Susanne Skovsen på 8779 6323– hvis du har spørgsmål om tilmelding.

SKRIV til chefkonsulent Hanne Lykke på [email protected]– hvis du har spørgsmål til kurserne.

LÆS MERE OG TILMELD DIGpå www.cok.dk

Talentudvikling 2015 Talentchef Rikke Albrektsen, Fredericia Kommune.

Perspektiver på ligestillling og talent i lederstillinger Senior Researcher, Ph.D., cand.adm.pol.

Helle Holt, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Narrativ ledelse: Fra system til fortælling og fra anerkendelse til bekræftelse Allan Holmgren, direktør for DISPUK.

Vær med, når årets lederdage om det person-lige lederskab, løber af stablen. Vi kaster lys over erfaring – talent og relationer, og vi dykker ned i, hvad et personligt, anerkende og system-isk lederskab betyder for din organisation.

Du kan bl.a. opleve

Den ny tids lederskab – i lyset af velfærdsdebatten og perlerækken af de seneste 15 reformer Lektor ved RUC, John Storm Pedersen.

Hvilke leder- og menneskeidealer ønsker vi i fremtiden? Professor ledelsesfilosof, Ole F. Kirkeby, CBS.

Hvor og hvornår?Den Kommunale Højskole i Grenaa den 31. marts-1. april. Uformel networking den 30. marts. Middag kl. 19.

cok_tekmil-ledelse_210x139.indd 1 20/01/11 11.39

Naturstyrelsen har bedt DMU om at under-søge udviklingen i de beskyttede naturtyper fra 1995-2008 i forbindelse med ministeriets § 3-serviceeftersyn.

Resultatet af DMUs undersøgelse forelig-ger nu i form af en grundig dokumenteret rapport. Undersøgelsen viser, at der er area-ler med beskyttet natur, der er gået tabt som følge af både lovlige og ulovlige aktiviteter. Undersøgelsen viser, at det drejer sig om 2,0-5,6% af de beskyttede arealer, svarende til mellem 9.200 og 19.500 hektar på landsplan.

Årsagerne til at natur er gået tabt er først og fremmest opdyrkning, men også bebyg-gelse, infrastruktur, tilgroning, tilplantning og tørlægning har gjort indhug på den beskyt-tede natur.

Undersøgelsen viser også at der findes oversete naturarealer svarende til en 7-10% forøgelse af det kendte areal med beskyttet

natur. Den oversete natur kan estimeres til en samlet forøgelse af det beskyttede areal med mellem 27.000 og 41.000 ha for hele lan-det. Hertil kommer nyudviklet natur svaren-de til en 1-4% forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur, der tilsvarende øger det kendte areal med 5.000 til 15.000 ha.

Samlet set viser stikprøveundersøgelsen en afvigelse på 10-20% i forhold til det regi-strerede areal med beskyttet natur.

De kommuner, der har bidraget til undersø-gelsen, er umiddelbart bekendt med forhol-dene på mindre end 10% af arealet med ulov-lige aktiviteter og har gennemført eller indledt sagsbehandling i 3% af de overtrædelser, der er registreret i undersøgelsen. Flere kommu-ner har dog ikke umiddelbart haft adgang til gamle sager fra amternes tid, og andelen af overtrædelser, der har været behandlet admi-nistrativt, kan således være højere.

DMU-forskerne har sammenlignet den arealanvendelse, man kan se på luftfoto med den vejledende registrering af § 3-area-ler i Danmarks Miljøportal. De har her efter-søgt naturområder som er blevet opdyrket, bebygget, tilplantet, opfyldt eller på anden måde forandret mod lovens hensigt. Samti-dig har de set efter områder, som ikke har været registreret som § 3-områder, men hvor nyeste luftfoto antyder, at der kan være tale om beskyttet natur. Resultaterne af luft-fototolkningerne er efterfølgende evalueret af de udvalgte kommuner med henblik på at vurdere, om arealerne er omfattet af natur-beskyttelseslovens § 3, og om de registrere-de aktiviteter er i konflikt med lovgivningens bestemmelser

Kilde: DMU

Store forskelle på registreringen af den beskyttede natur


32

Dansk landbrug står ikke over for større reduktionskrav end det tyske landbrug med de nuværende vandplaner, der er i høring. Det konkluderer en ny rapport fra Miljømi-nisteriet og Fødevareministeriet, der sam-tidig også dokumenterer, at hvis Danmark skal nå den fulde målsætning på 19.000 tons inden 2015, tyder meget på, at det vil stille dansk landbrug i en problematisk konkurrencesituation.

Rapporten blev igangsat i forbindelse med Grøn Vækst 2.0 og sammenligner kvælstofindsatsen på i alt ca. 9.000 tons i de danske vandplanforslag med kvælstof-indsatsen i vandplanerne for Slesvig-Hol-sten og Nederlandene. Baggrunden var en kritik om, at kravene til det danske landbrug er hårdere end kravene til det tyske land-brug, selv om der udledes til de samme havområder i Østersøen og Vadehavet.

For Vadehavet viser rapporten, at det ty-ske landbrug frem til udgangen af 2015 skal

nedsætte udledningen af kvælstof med 1,9 kg pr. hektar. I de danske vandplaner, som er i høring frem til april, er det tilsvarende krav 1,2 kg pr. hektar.

Heller ikke når det gælder udlednin-gen af kvælstof til Østersøen, bliver det danske landbrug underlagt hårdere krav end det tyske. Hvor Tyskland har som mål, at udledningen skal reduceres med 2,0 kg pr. hektar, er det danske mål 1,9 kg pr. hektar.

”Analysen viser, at vores nabolande bruger længere tid på at nå målet, og derfor bør vi også skrue ned for tempoet. Hvis vi gennemfører hele den fulde målsætning på 19.000 tons inden 2015, bringer vi os sim-pelthen i utakt. Vi mister konkurrenceevne og arbejdspladser, hvis vi forhaster os. Det er min vurdering, at vi kommer til at bruge alle planperioder, ligesom vores nabolande planlægger at gøre,” siger Karen Ellemann.

Ifølge rapporten anvender Tyskland og Nederlandene udelukkende frivillige virke-

midler for at efterkomme Vandrammedirek-tivets krav, mens Danmark også anvender obligatoriske virkemidler såsom udlæg af flere efterafgrøder til at få nedbragt udled-ningen af kvælstof yderligere.

”Vi skal stille miljøkrav til landbruget, som ikke lukker dansk landbrug; men som hele tiden udfordrer landbruget. Det er kun med et levende landbrug, at vi kan opfinde den miljøteknologi, som vi også skal leve af i fremtiden,” siger Karen Ellemann.

Den nye rapport er lavet som bidrag til debatten om målene og virkemidlerne i de danske vandplaner, som implementerer EUs vandrammedirektiv. Endelig beslut-ning om valg af virkemidler, økonomiske konsekvenser og tidshorisont for yderligere 10.000 tons reduktion af kvælstof afventer analysen fra en tværministeriel arbejdsgrup-pe under ledelse af Finansministeriet.

Læs Fødevareministeriets og Miljøministeriets rapport om Implementering af vandramme- og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark her: www.mim.dk/NR/rdonlyres/9E80D72F-AB4F-423C-8782-513F02E26251/0/Rapportomandrelan-de090211.pdf

Miljøminister vil anvende flere planperioder

For Vadehavet viser rapporten, at det tyske landbrug frem til udgangen af 2015 skal nedsætte udledningen af kvælstof med 1,9 kg pr. hektar. I de danske vand-planer, som er i høring frem til april, er det tilsvarende krav 1,2 kg pr. hektar.

Ark

ivfo

to: A

nd

ers T

veva

d/B

iofo

to/S

can

pix

Konference om rottespærreprojektet i København

Københavns Energi har netop afsluttet et omfattende projekt for at undersøge, om brugen af forskellige rot-tespærrer kan bekæmpe og forebygge kloakrotter, og nu foreligger resultaterne.

På konferencen præsenterer vi resultaterne fra fem for-skellige rottespærreforsøg og de perspektiver, de giver i forhold til fremtidens rottebekæmpelse.

Der vil være fem indlæg om selve forsøgsresultaterne som præsenteres af rotteforsker Ann-Charlotte Hei-berg, A C Heiberg Rådgivning, og senioringeniør Inge

Faldager, Teknologisk Institut, mens øvrige erfaringer fra forsøgene præsenteres af civilingeniør Margit Lund Christensen, Københavns Energi. Desuden vil der være et indlæg om muligheder og begrænsninger for kloakrottebekæmpelse i henhold til den eksisterende lovgivning.

Repræsentanter fra Københavns Kommune og Køben-havns Energi vil derefter uddybe, hvordan de hver især vil bruge erfaringerne fra rottespærreprojektet i rottebe-kæmpelsen i København.

ARRAngEMEnTET AFHoLDEs DEn 11. MAj 2011 KL. 9:30 TIL 16:00 Hos

TEKnoLogIsK InsTITuT, gREgERsEnsvEj 3, 2630 TAAsTRuP.

Dagens fulde program kan ses på Teknologisk Instituts hjemmeside www.teknologisk.dk/uddannelser/k27736, hvor man også kan tilmelde sig. Deltagergebyret er kr. 1.500,- og inkluderer forplejning og materiale, der udleveres på dagen.

Konferencen henvender sig primært til kommuner og forsyninger, men alle interesserede er meget velkomne.

Teknik & Miljø / Marts 2011Tema: PoliTisk forum 2011 – forsyning

34

– et nødvendigt redskab til realisering af visionerne om et samfund baseret på vedvarende energi.

Af | Borgmester Lauge Larsen, Morsø Kommune.

Strategisk Energiplanlægning

Regeringen har netop fremlagt en ny energipolitik ”Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi”, som indeholder mange gode intentioner for et samfund ba-seret på vedvarende energikilder. Kommu-nerne har haft og vil fortsat have en central rolle, når intentionerne skal omsættes til handling. Derfor er det vigtigt, at kommu-nerne får de nødvendige redskaber i form af lovgivning og vejledning for kommunernes fremtidige arbejde med strategisk ener-giplanlægning, samt de nødvendige økono-miske resurser.

Det vil give kommunerne de rammer, der skal til for at kunne udfylde både re-geringens og kommunernes egne mål for udfasning af fossile brændsler og overgang til vedvarende energi.

klimaplan for morsø kommuneMed Klimaplanen har vi skabt nogle rigtig gode forudsætninger for, at vi nu kan for-sætte arbejdet med planlægningen for fremti-dens energiforsyning på Mors. I planen har vi opdelt klimaindsatsen i to spor, som tilsam-men angiver løsninger og handlemulighe-

der i forhold til fremtidens klimaproblemer. Visionen for klimaplanen er, at kommunen som klimakommune vil medvirke til reduk-tion af CO2-udledningen og være i front på klima- og energiområdet. Vi vil arbejde for, at Mors bliver CO2-neutral i fremtiden ved besparelser på energiforbruget og ved at øge andelen af den vedvarende energi i den kollektive varmeforsyning. Morsø Kommune vil også sikre, at Mors er klar til fremtidens klima - både ved sikring af nuværende byg-ninger og anlæg, men også i al fremtidig planlægning.

Kommunalbestyrelsen har et ønske om, at Mors skal markere sig stærkt i forhold til tilvejebringelse af løsninger på klima- og energiområdet for at skabe en mere bære-dygtig udvikling. Klima- og energiområdet er derfor gjort til et særskilt politisk fokusområ-de, og fremover skal alle beslutninger vurde-res i forhold til klimaplanens mål og visioner, og Klimaplanen er koblet til Erhvervsstrate-gien. Det handler om, at klima- og energi-området giver mulighed for erhvervsudvik-ling og profilering af Mors. Derfor er et af målene, at der skal skabes grobund for inno-vative projekter på klima- og energiområdet med fokus på vækst og arbejdspladser.

Handlinger på Klima- og energiområder kræver tiltag både internt i Morsø Kommu-ne, men også eksternt for øvrige sektorer på Mors. Visionerne angiver, at der er tale om en stor opgave, der kun kan løftes ved, at vi alle arbejder sammen, herunder kom-mune, borgere, virksomheder, landbruget og øvrige interessenter og aktører.

Mange af de projekter og tiltag, vi al-lerede har sat i gang, viser, at der er en stor interesse for at indgå i samarbejder. Et

Energinetværk bestående af ca. 130 virk-somheder, som arbejder med energi under én eller anden form, er allerede etableret, og dette har blandt andet resulteret i dan-nelsen af et konkret samarbejde, som har til formål at få gang i udviklingen af lavenergi-byggeri. Morsø Kommune har i samarbejde med Morsø Erhvervsråd taget initiativ til afholdelse af en årlig energimesse, som har til formål at sætte gang i energirenove-ringer af de private boliger. På messen har håndværkere og virksomheder mulighed for at udstille produkter og spidskompetencer inden for vedvarende energi og energibe-sparende tiltag med alt fra varmepumper, solvarmeanlæg, el-cykler, vindmøller, el-biler og øko-biler, vinduer med energiglas, ener-girådgivning og meget mere.

Et lokalt konsulentfirma Golocal og Mor-sø Kommune har igennem projekt ”Energi-liv” arbejdet med at motivere 70 familier til energibesparelser og energirenovering af deres boliger. Ved foredrag, besøg af ener-gikonsulenter og beregningsprogrammer mm. motiveres familierne til at udarbejde handleplaner bl.a. med energirenoveringer med korte tilbagebetalingstider og dermed god økonomi. Herigennem håber kommu-nen at kunne opnå erfaringer, så projektet kan skaleres op til og omfatte alle øvrige boliger på Mors

Projekt ”fleksenergi”Morsø Kommune deltager sammen med de lokale forsyningsselskaber, Sønder Herreds Kraftvarmeværk, Nykøbing Mors Fjernvarmeværk A.m.b.a, Morsø Varme A/S i projekt ”Fleksenergi” omkring design af fremtidens energiforsyning på Mors med

Lauge Larsen, borgmester i Morsø Kommune, synes, at arbejdet med strategisk energiplanlægning ligger lige for


35

særlig fokus på vedvarende energi og lokale energikilder. De øvrige partnere i projektet er aktører inden for det nordjyske fjernvar-mesystem såsom forsynings-virksomheder, rådgivningsvirksomheder, producenter og leverandører af udstyr til varmeværker/ledningsnet, Aalborg Universitet, offentlige myndigheder med flere.

I projektet er der udarbejdet en rapport, hvor mulighederne for en sammenhæn-gende fjernvarmeforsyning på Mors er analyseret. Forsyningen planlægges baseret på anvendelse af vedvarende energiformer såsom biomasse, overskudsvarme fra virk-somheder, geotermisk energi med videre. Rapporten angiver hovedtrækkene for et sammenhængende fjernvarmenet, som inkluderer Nykøbing og en del af de større landsbyer. Varmeforsyningen vil basere sig på geotermisk varme suppleret med en fliskedel. Desuden indpasses elkedel og et eksisterende biogasanlæg.

De foreløbige geologiske vurderinger vi-ser, at det vil være muligt på den sydlige del

af Mors at hente 65 grader varmt vand op fra en dybde af to kilometer; men undersø-gelser og boringer skal vise, om tilstrøm-ningen af vand i undergrunden er så stor, at det kan dække behovet.

En af de store udfordringer for udnyttel-sen af den geotermiske energi, er omkost-ningerne ved de indledende undersøgelser og boringer, som løber op over 20 millioner kroner. Såfremt det viser sig, at beregnin-gerne ikke holder stik, er pengene tabt. Herudover er etableringen af geotermi-anlæg sammen med et ”boosteranlæg” meget omkostningstung. Etableringen af geotermianlægget sammen med et var-meværk til at ”booste” varmegraderne op, forinden det sendes ud til forbrugerne, vil være en investering på op i mod 120 mil-lioner kroner.

opsummering:Hvis en strategisk energiplan skal blive et godt redskab for at nå målet om udfas-ning af de fossile brændsler, skal planen

udformes i et samarbejde mellem forskel-lige interessenter og aktører. En strategisk energiplan skal indeholde langt mere end blot kollektiv varmeforsyning, der skal også indgå energibesparelser og individuelle ved-varende energianlæg.

I Morsø Komme er erfaringen med de indledende faser i en strategisk energiplanlægning:

•atderskaltænkesbredtogdemuligeaktører og interessenter skal inddrages.

•atdermanglerøkonomiskeordninger,der kan afhjælpe den store usikkerhed omkring geotermi.

•atmåletomudfasningenafdefossilebrændsler for at opnå forsyningssikkerhed på langt sigt bør indarbejdes som mål i varmeforsyningsloven.

•atkommunernefårtilførtdenødvendigeressourcer for at kunne løse opgaven.

”Sammen med Klimaplanen, som netop har været i offentlig høring, har vi skabt et solidt grund-lag for udpegning af indsatsområ-der, som på sigt skal sikre omstillin-gen til vedvarende energi, medføre besparelser på energiforbruget og reducere udledningen af CO2.

På Mors arbejdes der med at inddrage alle fjernvarmeværkerne

og biogasanlægget Morsø bioenergi i et samlet fjernvarmenet og

etablere Geotermi.


36

Formanden for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune, Flemming Madsen, er ambivalent over for selskabs-dannelsen på forsyningsområ-det, for han frygter, hvad frem-tiden vil bringe.

”Hvis man vælger den positive indgang til dannelsen af kommunale selskaber på forsyningsområdet, er selskaberne en god idé. De sikrer forbrugerne billigt og rent drikkevand, samtidig med at vi via selskabs-dannelsen har fået adskilt de brugerfinan-sierede serviceområder fra de skattefinan-sierede,” siger Flemming Madsen, der er formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune. Han fortsætter:

”Hvis dette var den eneste dagsorden, så kunne man sige, at det er en god løsning; men man kan frygte, at det også hand-ler om at bane vej for en privatisering og markedsgørelse af hele forsyningsområdet. Ganske vist er der i lovgivningen bestem-melser om, at de kommunale forsyningssel-skaber skal drives efter hvile i sig selv-prin-cippet - men lovgivning kan jo laves om!”

monopoliseringSammenlignet med andre offentlige servicetilbud, der de senere år er blevet privatiseret - telekommunikation, togdrift og pakkepost - er det set med Flemming Madsens øjne helt andre problemer, som en eventuel privatisering af for eksempel vandforsyningen vil medføre.

”Et vandselskab er et monopol! Du kan uden problemer åbne skinne-

nettet for andre selskaber end DSB, posten distribueres via de offentlige veje, som alle har adgang til, og telenettet inficeres ikke af, at der er flere udbydere, som benyt-

Forsyningssikkerhed er vigtigere end profitAf | Irene Brandt

Flemming Madsen, der er formand for udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune, har svært ved at forestille sig, hvordan det nogensinde vil resultere i billigere forsyning, hvis forsyningsområdet privatiseres. Det kan derimod føre til, at profit kommer til at stå over forsyningssik-kerhed med rent vand.

Foto

: Tim

Kild

ebo

rg j

ense

n


37

ter det samme net til deres ydelser; men helt anderledes forholder det sig med vandforsyningen, for det er ikke muligt at åbne vandforsyningen for flere forskellige leverandører, fordi én forureningskilde, kan inficere hele forsyningsnettet,” siger Flem-ming Madsen.

Han har svært ved at forestille sig, hvor-dan det nogensinde vil resultere i billigere for-syning, hvis forsyningsområdet privatiseres. Det kan derimod føre til, at profit kommer til at stå over forsyningssikkerhed med rent vand.

”I for eksempel vandselskaberne er det først og fremmest forsyningsnettet, der lægger beslag på indtjeningen. Selve driften er i hverdagen minimal, og ved større driftsopgaver er der allerede eksterne leverandører på opgaven. Selvfølgelig kan man udlicitere driften af vandmålerne; men privatisering af hele vandforsyningen er udelukket,” siger Flemming Madsen.

fem selskaber én bestyrelseSvendborg Kommune startede med at lave to kommunale selskaber for henholdsvis vand og spildevand - siden er to andre sel-skaber kommet til: Affald og Service, og de fire selskaber er samlet i holdingselskabet Svendborg Forsyning a/s.

Alle selskaberne har den samme besty-relse, som består af tre kommunalpolitikere og to medarbejderrepræsentanter. Flem-ming Madsen er formand i selskaberne.

”Selskabsdannelsen på forsyningsområ-det har medvirket til at adskille den skat-tefinansierede, kommunale service fra den brugerfinansierede service i kommunen; men samtidig har vi etableret et selskab, som er et monopol, og som heller ikke længere er underlagt den demokratiske kontrol, de kom-munale forsyningsområder var omfattet af. For eksempel gælder offentlighedsloven kun i vandselskaberne; men ikke for de øvrige kom-munale selskaber - med mindre kommunen gør, som vi gør i Svendborg: Beslutter at det gør den,” siger Flemming Madsen. Han adva-

rer mod, at bestyrelserne ikke ender som en lille, lukket elite, der sidder og styrer det hele.

”Vi har vedtaget, at vi er åbne og demo-kratiske, som tidligere; men samtidig er vi underlagt Aktieselskabslovgivningen, som foreskriver, at bestyrelsesmedlemmerne kun må varetage selskabets interesser. Der-med er vi udelukket fra at træffe afgørelser i selskabets bestyrelse, som kan forsvares ud fra hensynet til samfundet, hvis samme beslutning medfører ekstra omkostninger for selskabet,” siger Flemming Madsen.

Brugeren får pladsInden sommerferien skal der vælges en brugerrepræsentant til bestyrelsen. Hol-dingselskabet dækker tre forsyningsområ-der, og i øjeblikket går overvejelserne på, om brugerrepræsentanten skal være kunde på alle fire områder - eller om det er nok, at vedkommende bare er kunde i ét af sel-skaberne. En løsning kunne være at vælge mere end én brugerrepræsentant.

”Vi er i dag tre generalforsamlingsvalgte medlemmer i bestyrelsen (de tre politikere i bestyrelsen). Derudover har medarbejderne to repræsentanter i bestyrelsen, og ifølge lovgivningen for aktieselskaber skal den dominerende indflydelse i bestyrelsen være generalforsamlingsvalgt. Får vi én brugerre-præsentant ind i bestyrelsen, kan de valgte medlemmer bevare majoriteten ved at give formandens stemme dobbelt vægt; men får vi to brugerrepræsentanter, skal vi også have flere generalforsamlingsvalgte ind i bestyrelsen - og én er ikke nok, for der skal også en ekstra medarbejderrepræsentant ind i bestyrelsen, og derfor bliver vi nødt til at udvide bestyrelsen med yderligere gene-ralforsamlingsvalgte, som dog ikke behøver være politikere!” siger Flemming Madsen.

aben bliver, hvor den erFlemming Madsen konstaterer også, at én ting er at sidde i en kommunalbestyrelse og have embedsmænd til at sørge for, at kommu-

nen fungerer i hverdagen, noget helt andet er at sidde i en bestyrelse og selv have ansvaret.

”Tidligere havde vi som politikere ikke andel i den praktiske udførsel på forsynings-området; men i dag ligger administrationen af området ude i selskabet. Selskabet har ansat en direktør; men det er bestyrelsen, der står med ansvaret. Problemet er, at vi er politikere og ikke nødvendigvis har kendskab til driften af de selskaber, vi er sat i spidsen for. Vi blev ikke valgt til kommunalbestyrelsen, fordi vi har forstand på at drive et stort selskab med alt, hvad dette indebærer. I dag forhandler vi løn med direktøren og vi skal tage stilling til alle store og små ting, som kræves, for at en stor virksomhed skal fungere. Tidligere lå dette ansvar hos kommunaldirektøren eller direktøren for teknik- og miljøforvaltningen. Dengang kunne vi flytte aben. I dag bliver den, hvor den er!” siger Flemming Madsen.

Dermed er udfordringerne ikke overstået. Flemming Madsen ser også problemer som følge af den udskiftning i bestyrelsen, der kan følge i kølvandet på kommunalvalgene.

”Bedst som politikerne i bestyrelsen har vænnet sig til arbejdet, er der kommu-nevalg. Det giver tab af kontinuitet med fare for, at den administrerende direktør får alt for stor magt. Kun via benchmarking og brugertilfredshedsundersøgelser har vi som bestyrelsesmedlemmer en mulighed for at vurdere, om selskabet drives optimalt,” siger Flemming Madsen. Han tilføjer:

”Hvis selskaberne skal udvikle sig, kræver det en stærk bestyrelse, som kan spille bold med direktøren. Jeg kunne godt forestille mig, at vi fik mulighed for at bruge professionelle bestyrelsesmedlem-mer; men det er dyrt, da alle bestyrelses-medlemmer i princippet bør have samme honorar for bestyrelsesarbejdet, for alle har det samme ansvar; men vi har brug for et bestyrelsesmedlem, der professionelt kan forholde sig til konsekvenserne af de beslutninger vi tager.”

”Vi blev ikke valgt til kommunalbestyrelsen, fordi vi har forstand på at drive et stort selskab med alt, hvad dette indebærer. I dag forhandler vi løn med direktøren og vi skal tage stilling til alle store og små ting, som kræves, for at en stor virksomhed skal fungere. Tidligere lå dette an-svar hos kommunaldirektøren eller direktøren for teknik- og miljøforvaltningen. Dengang kunne vi flytte aben. I dag bliver den, hvor den er!

Flemming Madsen, formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune.


38

”Hvis affaldsmarkedet liberaliseres, står vi i Svendborg Kommune med en gæld på 180 mio. kr., som vi har garanteret for, da kraft-varmeværket blev etableret. Liberali-seringen vil især give problemer i de 12-15 kommuner, hvor man som i Svendborg har affaldsforbrændingsanlæg, der forbrænder mindre end 100.000 tons affald om året; men på sigt kan alle kraftvarme-værker - med de nuværende afgifter - få proble-mer,” konstaterer Flemming Madsen, der er formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune. Han er parat til at kæmpe for kraft-varmeværkets overlevelse, lige så snart lovforslaget om liberalisering af affaldsområdet fremsættes i Folketinget.

”Vi har 180 mio. gode grunde til at bringe budskabet helt frem til Folketinget,” konstaterer Flemming Madsen.

I dag skal affaldsselskaberne aflevere affaldet lokalt, hvis dette krav bortfalder, er Flemming Madsen overbevist om, at affaldet fra Sydfyn vil ende i Odense, for mens der skal betales ca. 700 kr. pr. tons

affald der indleveres i Svendborg, kan deres kollegaer i Odense nøjes med at betale det halve pr. tons, fordi det store kraft-varme-værk i Odense er langt mere rationelt i drift, end det mindre værk i Svendborg.

overkapacitetInden finanskrisen kunne kraft-varme-værket i Svendborg knap følge med; men siden er det gået ned ad bakke med affalds-mængden, og Flemming Madsen vurderer, at der i dag er overkapacitet på området.

”Hvis regeringen fastholder, at affald i Danmark skal belægges med afgifter, og samtidig vil liberalisere, så kan det bliver endnu værre. I dag kan dagrenovation ikke eksporteres, men det vil kunne blive en vare som andet affald, og kan derfor ikke på sigt bindes til Danmark. Alt affald kan sag-tens flyttes over grænserne, og vi ved, at der i vore nabolande er opført rigtig mange affaldsforbrændingsanlæg, der ligesom vi, mangler tilførsel af affald. Disse værker er ikke afgiftsbelagte. Så mon ikke en dansk

180 millioner gode grunde

Liberalisering af affaldsområdet truer Svendborg Kommunes kraft-varmeværk.

Af | Irene Brandt

”Det startede med Svens Aukens decentrale kraft-var-me-værker; men med tiden er grundlaget for etableringen af værkerne blevet undermineret, og mister vi forsynings-sikkerheden, så dør kraft-varmeværkerne.

Flemming Madsen, formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune.


39

vognmand ville vælge at køre affaldet en tur over grænsen i stedet for at aflevere det til et dansk kraft-varmeværk og samtidig skulle betale betydeligt mere for at komme af med affaldet?” spørger Flemming Madsen.

skatteyderne betalerÅrsagen til rodet på affaldsområdet ligger flere årtier forud, hvor skiftende regeringer har brugt affaldsområdet til skiftende løsnin-ger på energiudfordringerne med det resul-tat, at de forskellige økonomiske subsidier er vekslet hen over årene.

”Det startede med Svens Aukens de-centrale kraft-varme-værker; men med tiden er grundlaget for etableringen af værkerne blevet undermineret, og mister vi forsynings-sikkerheden, så dør kraft-varmeværkerne,” siger Flemming Madsen og fortsætter:

”Vi står altså med et samfundsskabt problem, som vi alle derfor også skal være med til at løse. Gør vi ingenting, må vi se i øjnene, at det er skatteyderne i de kommuner, hvor kraft-varmeværkerne må

opgive, der står med regningen - og så er et område, der skal være brugerfinansieret pludseligt blevet til et skatteyderfinansieret område.”

en overskuelig løsningI og med at det kun er få kommuner, der står med et tilsvarende problem, forventer Flemming Madsen ikke, at der vil være sær-lig stor lydhørhed for Svendborg Kommu-nes protester over at miste forsyningssik-kerheden til deres affaldsforbrænding.

”På den anden side kan det vise sig at være en fordel, at vi ikke er så mange. I hvert fald er det en økonomisk overskuelig løsning for staten at vedtage loven og sam-tidig holde kommunerne økonomisk ska-defri, når de må lukke kraft-varmeværkerne og dække underskuddet,” siger Flemming Madsen.

Vi kan ikke ændre verdenDerudover er Flemming Madsen ambivalent over for i det hele taget at forbrænde affald.

”Set fra en klimavinkel er det et rigtig dårligt regnestykke - også selvom affalds-forbrænding kategoriseres som CO2-neu-tral energiforsyning; men ideelt set bør alt affald først og fremmest kildesorteres og genbruges i størst muligt omfang. Proble-met er, at jo mere vi genbruger, des mindre er der til de offentlige kraft-varmeværker, som i forvejen mangler tilførsel af affald. Derfor handler det for mig om, at vi gør, hvad vi kan, for at præge udviklingen - vel vidende, at vi i Svendborg ikke kan ændre verden; men det skal kunne ses, at det er genbrug, der er vores målsætning, og at det er i denne retning, vi bevæger os - også selvom målet først nås langt ude i fremti-den,” siger Flemming Madsen og tilføjer:

”… og at køre affald til forbrænding i Tyskland, er i hvert fald ikke et skridt hen mod denne målsætning!”

i dag kan dagrenovation ikke eks-porteres, men det vil kunne blive en vare som andet affald, og kan derfor ikke på sigt bindes til Danmark, kon-staterer Flemming Madsen, der er formand for udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune.

Foto

: Tim

Kild

ebo

rg j

ense

n


40

Maabjerg Bioenergy er ’verdens største biogasanlæg’, eller i alt fald et anlæg af hidtil usete dimensioner. Anlægget er under opførelse i et erhvervsområde i det nordlige Hol-stebro, og det er planen, at Maabjerg Bioenergy er klar til idriftsættelse omkring årsskiftet 2011/2012.

Foto

: Th

om

as M

axe/

Maa

rbje

rg B

ioe

ner

gy.


Foto

: Th

om

as M

axe/

Maa

rbje

rg B

ioe

ner

gy.

41

Ifølge Grøn Vækst-aftalen fra juni 2009 skal landbrugets rolle som leverandør af vedva-rende energi styrkes. Der sigtes mod, at op til 50% af husdyrgødningen i Danmark udnyttes til grøn energi i 2020. Dette svarer til, at der etableres mindst 50 større anlæg i Danmark. Der vil i løbet af 2012 blive gjort status for udbygningen af biogasanlæg, og herunder en vurdering af behovet for yder-ligere tiltag for at opnå en større energiud-nyttelse af husdyrgødningen. Kommunerne skal forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen.

Biogas i holstebro kommuneBiogas er et virkemiddel i forhold til miljø-forbedringer; altså et led i at nå målene i vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Derudover er det også én af kommunens opgaver at bevare og forbedre miljø- og naturværdier.

Kommunerne i det nordvestlige Jyl-land har gennem de sidste mere end 20 år været kendetegnet ved en meget frem-synet planlægning samt teknologisk og organisatorisk udvikling inden for energi- og miljøområderne.

Visionen i Holstebro Kommune er en vedvarende energi dækning på 120%.

Dette skal blandt andet opnås med opførel-sen af bioenergianlægget i Måbjerg. Biogas er derfor på den lokalpolitiske dagsorden. Holstebro Kommune vil øge den energipro-duktion som er baseret på lokale, vedva-rende energiressourcer, og vi vil reducere landmændenes udledning af næringsstoffer. Vi har her i kommunen et meget effektivt landbrug med mange husdyr. Samtidig har vi meget natur og ikke mindst sårbare vand-områder, bl.a. Nissum Fjord. Derfor bygger vi – i samarbejde med Struer Kommune - Maabjerg BioEnergy.

maabjerg BioenergyMaabjerg BioEnergy er ’verdens største biogasanlæg’, eller i alt fald et anlæg af hidtil usete dimensioner. Anlægget er under opførelse i et erhvervsområde i det nordlige

Holstebro, og det er planen, at Maabjerg BioEnergy er klar til idriftsættelse omkring årsskiftet 2011/2012.

I Holstebro Kommune er der 65.000 DE. Anlægget vil årligt kunne behandle ca. 500.000 ton gylle svarende til ca. 22.000 DE. Så hvis vi i Holstebro Kommune skal nå målsætningen i Grøn Vækst på 50%, skal der faktisk etableres endnu et eller flere større biogasanlæg i kommunen. Der er dog i øje-blikket ikke konkrete planer om flere anlæg.

Maabjerg BioEnergy vil, når det er i drift, fortrænge 50.000 ton CO2. De 20.000 ton stammer fra energiproduktionen og de sidste 30.000 ton opstår som følge af min-dre udledning af drivhusgasser direkte fra landbrugsbedrifterne.

Anlægget vil årligt producere 18,4 millioner m3 biogas. Energiproduktionen svarer til varmeforbruget i 5000 boliger og el-forbruget i 12.500 boliger. Anlægget vil give anledning til en reduktion af kvælstof og fosfor i vandmiljøet på henholdsvis 109 og 311 tons/år.

myndighedsudfordringer ved etablering af biogasanlægI forbindelse med kommunens godkendelse af anlægget er der foreløbig bl.a. udar-

Holstebro Kommune har i dag et højt vedvarende energiforsyningsniveau. Det høje vedvarende energiniveau skyldes udnyttelse af energimæssige ressourcer i biomasse og affald. Visionen er en vedvarende energidækning på 120%. Vejen hertil er dog ikke uden hindringer.

Af | H.C. Østerby, borgmester, Holstebro Kommune

”Efter Holstebro Kommunes opfattelse vil en tilladelse til affaldsforbrændings-anlægget i Kjellerup være en tilladelse til etablering af overkapacitet.

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

>


42

bejdet en meget omfattende VVM-redegø-relse for anlægget og de tilhørende omla-destationer og ledningsanlæg. Som følge af omfang og kompleksitet har det været meget ressourcekrævende for Holstebro Kommune at udarbejde de nødvendige til-ladelser på plan- og miljøområdet. Arbejdet blev påbegyndt i det daværende Ringkøbing Amt og har strakt sig over flere år, og der er sket forskellige ændringer i anlæggets koncept undervejs.

I flere henseender er reglerne på plan- og miljøområdet ikke helt klare, og dette kan give anledning til forskellig fortolkning og administration af reglerne. Især kan reguleringen af de landbrug, der leverer og

modtager gylle fra anlægget, give anled-ning til divergerende opfattelser.

Sammenfattende vil jeg sige, at etab-leringen af dette store anlæg er og har været en lokalpolitisk opgave. At finde og godkende placeringer til store biogasan-læg er ikke altid en populær opgave; men vi skal ude i kommunerne vise, at vi er i stand til at løfte denne type store planlæg-ningsopgaver, og at vi er i stand til at sætte og opnå målsætninger for den vedvarende energiforsyning.

affald er en attraktiv energikildeVedvarende energi i Holstebro Kommune er også baseret på affaldsforbrænding. De mange tiltag på miljøområdet for at øge genanvendeligheden af affald samt redu-cere mængden af affald har imidlertid med-virket til det paradoks, at der begynder at være knaphed på forbrændingsegnet affald. I de kommende år vil der fortsat være øge-de initiativer på genanvendelsesområdet.

Knaphed på en efterspurgt vare med-fører prisstigninger, og når vi ser på den forbrændingsegnede affald vil disse pris-stigninger ende hos fjernvarmeforbrugerne.

Forinden udbygning af forbrændingska-paciteten skal affaldsgrundlaget godkendes af Energistyrelsen. Det skal herved sikres, at affaldsmængde og forbrændingskapa-citet afstemmes, så der er sikkerhed for, at der er tilstrækkeligt affald til stede i området, før det godkendes at opføre et nyt affaldsforbrændingsanlæg eller udvide et eksisterende. Formålet er at sikre en central koordinering med henblik på at fore-bygge overkapacitet.

udfordringen på affaldsområdetFjernvarmeforbrugerne i Holstebro mod-tager årligt ca. 90% af deres varme fra Måbjergværket. Forbrugerne inden for forsyningsområdet vil blive direkte berørt af en samlet manglende affaldsmængde i Midtjylland og i særdeleshed i Måbjergvær-kets umiddelbare opland.

L90 er et fælleskommunalt affalds-selskab, der forbrænder affald for 13 jyske kommuner. L90 har ansøgt om tilladelse til at etablere et nyt affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup, med en forventet kapacitet på 220.000 ton affald pr. år. L90 leverer i dag ca. 90.000 ton af de i alt 180.000 ton affald, der i dag forbrændes på Måbjergværket. Denne mængde fra L90 indgår i det poten-tiale som er opregnet til brug for værket i Kjellerup, og vil fragå de mængder der i dag forbrændes på Måbjergværket.

Et nyt anlæg af den størrelse vil medfø-re betydelige varmeprisstigninger i Holste-bro og Struer-området, og vil komme til at koste varmeforbrugerne millioner af kroner. Efter Holstebro Kommunes opfattelse vil en tilladelse til dette anlæg være en tilladelse til etablering af overkapacitet. Vi ser derfor med stor alvor på L90s planer.

Suppleret med liberalisering af affalds-området er kampen om affaldet – og den vedvarende energi - for alvor sat i gang.

”I flere henseender er reglerne på plan- og miljøområdet ikke helt klare, og dette kan give anledning til forskellig fortolkning og administra-tion af reglerne. Især kan reguleringen af de landbrug, der leverer og modtager gylle fra anlægget, give anledning til divergerende opfattelser.

>

”Holstebro Kommune vil øge den ener-giproduktion som er baseret på lokale, vedvarende energiressourcer, og vi vil reducere landmændenes udledning af næringsstoffer,” skriver borgmester i Holstebro, H.C. Østerby i denne artikel.

PrisenVandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer.Prisen blev indstiftet i 2007 og uddeles én gang årligt omkring den 1. november. I 2010 gik prisen til geolog Jens Baadsgaard Pedersen, Danwater A/S.

Hvem kan indstilles til prisen?Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

Frist for nominering af kandidaterForslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2011.

PrisoverrækkelsePris og diplom uddeles ved en ceremoni på Ejby Mølle i Odense den 28. oktober 2011 kl. 13 - 15. Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift danskVAND.

PriskomitéPrismodtageren udvælges blandt de indstillede af en prisko-mité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammen-sat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand.

Læs mere på www.vandcenter.dk

I sit virke som direktør for Odense Vand-forsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grund-vandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.

G.O. AndrupsGrundvandspris 2011

VandCenter Syd asVandværksvej 7Tlf. 63 13 23 [email protected]

”Jeg håber, at vi i år ser flere af branchens unge talenter blandt de indstillede.”

Anders Bækgaard direktør, VandCenter Syd

Teknik & Miljø / Marts 2011forsyning

44


Mere svindel og flere konflikter - det er nogle af konsekvenserne, som affaldsselskaberne forventer med nye regler for genbrugs-pladser og gebyrer. Én bivirkning kan også blive krydssubsidiering – at private husstande kommer til at betale for erhvervene.

Ny affaldsbekendtgørelse:Halløj på genbrugspladsen

Et årtis diskussioner og skiftende ordnin-ger om virksomheders adgang og betaling for benyttelse af genbrugspladser synes at fortsætte med uformindsket styrke. Udkast til nye bestemmelser har været i høring og er efter skiftende meldinger i december udskudt til forventet ikrafttræden i 2012. Forligskredsen omkring affaldsreformen blev enige om at udskyde spørgsmålene vedrørende genbrugspladser og gebyrer til ikrafttræden i 2012, mens man blev enige om ændringer om datasystemer, regulativer, affaldsregister og affaldsplaner.

Det vil sige, at de regler, der var gældende i 2010 for genbrugspladser også gælder i 2011. Det betyder, at der på grundlag af CVR opkræ-ves et erhvervsaffaldsgebyr og et obligatorisk rådighedsgebyr for genbrugspladsadgang for virksomheder. Fritagelsesbestemmelser skal således stadig administreres rundt i landet.

En arbejdsgruppe under miljøministe-ren skal nu kigge på ændringer om gen-brugspladser og gebyrer, og efter 1. maj i år forventes det, at ministeren fremlægger et forslag til et nyt regelsæt for forligskredsen, hvor en tilmeldeordning til genbrugspladser for virksomheder vil blive det bærende prin-cip. Så det ligner en bunden arbejdsopgave for arbejdsgruppen, hvor det handler om at minimere det administrative bøvl.

Konturerne til konsekvenserne af en ny frivillig ordning tegner sig allerede, og det virker ikke som om de miljømæssige, administrative og økonomiske aspekter bliver helt optimale. Det blev understre-get på RenoSams konference om den nye affaldsbekendtgørelse.

affald på afvejeAffaldsbekendtgørelsen 2010 har givet en massiv kritik primært pga. gebyropkræv-ninger, benyttelsespligt for virksomheder og fritagelsesregler. Bl.a. dette betød, at der i oktober 2010 blev sendt et forslag til ændring af affaldsbekendtgørelsen i høring. Det fortalte Anja Dahlberg fra Miljøstyrelsen på RenoSam-mødet; men høringssvarene var ikke begejstrede, og de deler interes-senterne. Særligt spørgsmålet om en obli-gatorisk ordning kontra en tilmeldeordning gik igen i høringssvarene. Lidt forenklet, så er virksomhederne interesserede i frivillige ordninger, mens affaldsselskaber og kom-muner lægger vægt på det administrative og økonomien. (Se i øvrigt faktabox, hvor nogle af KLs indvendinger mod forslaget er oplistede.)

Fra flere affaldsselskaber blev disse forhold konkretiseret, og det blev igen understreget, at en tilmeldeordning for

virksomheders brug af genbrugspladserne formentligt vil få nogle meget uheldige kon-sekvenser. Dels vil faren for, at affaldet går på afveje være stigende. Det vil være fri-stende at smide affaldet i naturen, fordi det er gratis. Dels vil større mængder erhvervs-affald finde vej til de kommunale genbrugs-pladser via private biler med hvide nummer-plader. Det betyder, at de private kommer til at betale for virksomhedernes affald; og der sker såkaldt krydssubsidiering, hvor én brugergruppe kommer til at betale for en anden. Dermed afviges forureneren betaler princippet.

Personale som kontrollørerEn anden udfordring er den kontrol som pladspersonalet på landets genbrugsplad-ser udfører. Når øgede mængder ’ulov-ligt’ affald fra virksomheder finder vej til genbrugspladerne, vil personalet komme i frontlinjen på en uheldig måde, for de har selvfølgelig pligt til at vejlede og kontrollere det afleverede affald, når og hvis der fore-kommer åbenlys svindel. Dette vil uvæger-ligt give konflikter i større omfang, end det allerede forekommer i dag. Flere selskaber fremhæver, at personalet vil blive sat i uheldige situationer, som de ikke har den nødvendige uddannelse til at håndtere.


Organisk affald og slam - hvad vej skal det gå? Mandag den 4. april 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København “Affaldsstrategi 10” beskriver et trårigt forløb med vurderinger af de optimale veje for det organiske

affald. Som en midtvejsevaluering fremlægges de foreløbige undersøgelser, sektorens udviklingspo-

tentialer og muligheder for partnerskabsdannelser. Samtidig foregår der er en række aktiviteter på

EU området med bl.a. udarbejdelse af End-of-Waste kriterier for biologisk affald, vurdering af mål for

genanvendelse af organisk affald, herunder seperat indsamling samt revision af slamdirektivet til måske

at omfatte kompost. Også den nye danske slambekendtgørelse er under revision. Alt i mens, at den

danske jord sukker efter mere organisk materiale. De nye initiativer og regler fra såvel EU, som Danmark

fremlægges og problemstillingerne drøftes.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligkonf

eren

ce

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.500,-Ikke-medlemmer 4.050,-

Tilmelding kan løbende fore-tages på www.dakofa.dk

45

KL har i forbindelse med høringssvaret i december vurderet, at en tilmeldeordning vil betyde en meromkostning på 900.000 kr. pr. genbrugsplads, primært til mere kon-trol. Ligeledes vil der være anlægsudgifter til bomme, vægte m.m.

gæld, kapacitet og planlægningI den hidtidige ordning - som altså også gælder i 2011 – har affaldsselskaberne investeret i anlæg og kapacitet i god tro i forhold til en vis planlægningshorisont. Hvis der er gæld på genbrugspladsordningen, så væltes denne gæld i fremtiden over på de

private og de virksomheder, som vælger at benytte en tilmeldeordning. Tilsvarende vil en tilmeldeordning give usikkerhed om det affaldsgrundlag som en given genbrugsplads skal håndtere – det kan betyde overkapacitet og spild af ressourcer.

Lidt forenklet, så er virksomhederne interesserede i frivillige ordninger, mens af-faldsselskaber og kommuner

lægger vægt på det administra-tive og økonomien. A

rkiv

foto

: Lar

s B

ahl/B

AM

/Sca

np

ix

>

Tænk sTorT. Tænk sammen. Tænk videre …Udviklingen af vores samfund kræver mod og samarbejde. Hver dag skaber vi visionære løsninger med vores kunder og partnere. En af dem er den kommende Femern-tunnel, der fra 2020 knytter Danmark tættere til Europa.

www.ramboll.Dk

Tænk stort_210x282_Teknik og Miljø.indd 1 3/9/2011 11:36:24 AM


46

registreÉt af de nye tiltag, som faktisk blev aftalt i forbindelse med affaldsaftalen, og som er i gang med at blive implementeret, er etableringen af et affaldsdatasystem og et affaldsregister over affaldsaktører.

Om registret:”Målet med det nye regi-ster er bl.a. at have ’hånd i hanke’ med den del af branchen, der er blevet liberaliseret, og sikre, at materialerne bliver genanvendt,” fortalte kontorchef Villum Bacher fra Miljø-center Roskilde, der har opgaven med det nye register. Bacher fortalte, at der pr. 2. februar var modtaget i alt 738 ansøgninger og at 380 aktører er optaget i registret. Det drejer sig om genanvendelsesanlæg, indsamlere, transportører og kommunale behandlingsanlæg.

Når det gælder data til affaldsdatasy-stemet, så er der frist 31. marts 2011 for at indberette. Mange har indberettet manuelt, og der køres test med systemet, laves kor-rektioner og nye vejledninger er på vej.

affaldstilsynOgså affaldstilsyn hos virksomhederne blev berørt på RenoSams temadag.

”Vi kan se, at affaldstilsynet er organi-seret meget forskelligt i kommunerne og kan konstatere, at DI og andre efterlyser ensartede retningslinjer, så konkurrence-vilkårene bliver ens,” sagde KL-konsulent Anders Christiansen.

”Vi kan i hvert fald se, at reguleringen ikke hænger sammen og at der er behov for at sammentænke og revitalisere miljø- og affaldstilsynet. Og så er der behov for at få fastlagt et niveau for opgaveløsningen og for finansieringen af opgaven,” sagde An-ders Christiansen.

Arbejdet skal også sammentænkes med indsatsen for at afbureaukratisere miljøtilsynet.

Affaldstilsynet var ikke en del af den politiske aftale fra 2007, men det lig-ger fast, at det er kommunerne, der har tilsynsforpligtelsen.

ret og rimeligt ?

De virksomheder, der tilmelder sig en fremtidig ordning for genbrugs-pladserne kommer til at betale de administrative omkostninger for alle erhvervsordningerne – også for de virksomheder, der ikke vil være med. KL har pointeret, at der er ikke er sammenhæng mellem den belastning, en virksomhed har på genbrugspladsen, og hvor meget administrationen koster. KL har listet udgiftsområderne vedrørende affaldsordningerne således op:

• Etableringafetsystemsomkanhåndtere tilmelding (manuelt el-ler elektronisk)

• Håndteringaffritagelsesansøgninger

• Planlægningafheleaffaldsområ-det, som omfatter alle borgere og virksomheder inkl. affaldsplan

• Udarbejdelseafstandardregulati-ver for virksomheder

• Indførelseafkontrolpågenbrugs-pladserne, til sikring af at kun de, der betaler til ordningen, får adgang til genbrugspladserne

• Affaldsdatasystemet,somomfat-ter affald fra alle virksomheder

arkitektur + planlægning + design + grafisk design

Papirfabrikken 248600 Silkeborg

T. 7024 1000

www.aarstiderne.dk

Ingen øget affaldseksport

Efteråret har budt på debat om konsekvenserne af nye EU-regler om eksport af affald. To måneder efter reglerne ikraft-træden er der dog ikke kom-met nogle ansøgninger om eksport af forbrændingsegnet erhvervsaffald.

Efter 12. december sidste år har forbræn-dingsegnet erhvervsaffald kunnet eksporte-res over landegrænserne, hvis modtagean-lægget udnytter energien i affaldet og lever op til nogle krav til energieffektivitet. Det handler potentielt om mængder på i størrel-sesordenen af 1,7 mio. tons affald.

Dette er en følge af EU-regler. Denne åbning af markedet griber selvfølgelig ind i den eksisterende bortskaffelse af affaldet og de interesser og den økonomi, som er knyttet hertil. Derfor bød efteråret på præsentation af scenarier, hvor fra 100.000

tons og op vil blive eksporteret hvert år. Konsekvensen vil – iføl-ge de opstillede scenarier - blive, at de kommunale affaldsforbræn-dingsanlæg ikke kunne udnytte kapaciteten, og at forbrændings-afgiften ville stige.

Miljøstyrelsen oplyste på RenoSams møde om den nye affaldsbekendtgørelse, at man endnu ikke har modtaget ansøg-ninger om eksport af affald.


>

Tænk sTorT. Tænk sammen. Tænk videre …Udviklingen af vores samfund kræver mod og samarbejde. Hver dag skaber vi visionære løsninger med vores kunder og partnere. En af dem er den kommende Femern-tunnel, der fra 2020 knytter Danmark tættere til Europa.

www.ramboll.Dk

Tænk stort_210x282_Teknik og Miljø.indd 1 3/9/2011 11:36:24 AM

Teknik & Miljø / Marts 2011nyT fra kommuner

48

KommunerneNyt fra

På www.favrskov.dk/naturportal præsenterer Favrskov Kommune en række spændende na-turlokaliteter, som kan give inspiration til gode oplevelser i naturen. Det er eksempelvis Lys-net, Damsbro mose, Busbjerg, Lilleåen og Lergravssøen.

Ved indvielsen af portalen i 2010 var der beskrevet 14 naturperler, og i dag er der 16. Flere vil helt sikkert komme til, siger Carsten Monsrud, der er biolog i Favrskov kommune. Han har været med til at bygge portalen op.

”Vi har beskrevet hvert sted – dyr, planter, historie, kultur og adgangsforhold. Formålet

med naturportalen er blandt andet at få folk til at drage ud i naturen og opleve dens rig-domme … og der er selvfølgelig mange fle-re end de 16 omtalte steder,” lyder det fra Carsten Monsrud.

Antallet af lokaliteter på portalen bliver udbygget løbende, og det samme gør de di-gitale faciliteter. Eksempelvis har portalen i dag fået en overvågningsdel, hvor sjældne dyr og planter i kommunen nu er beskrevet.

”Nu kan borgerne hjælpe med at registre-re de mere opmærksomhedskrævende arter ved at indberette deres observationer elek-

tronisk. Det er til glæde for os alle. Det er det også, at borgerne kan sende gode na-turbilleder ind taget i Favrskov Kommune,” siger Carsten Monsrud og tilføjer, at der på portalen også er et link til reglerne for færd-sel i det åbne land, der som altid skal foregå i overensstemmelse med reglerne i naturbe-skyttelsesloven.

Ringkøbing-Skjern vil gå forrest i arbejdet med landdistriktsudviklingen og organise-rer derfor arbejdet i et kommunalt placeret LAND LAB.

”Vi vil med etableringen af en slagkraftig enhed støtte alle de lokale aktører og ildsjæ-le i landdistrikterne, der hver dag kæmper for at føre deres idéer ud i livet,” siger LAG-koordinator Suzanne Eben Ditlevsen.

Ud over at udvikle og drive projekter i land-distrikterne skal LAND LAB fungere som en

fælles platform for områdets mange aktø-rer. Blandt aktørerne kan nævnes kommu-nen, Den Lokale Aktionsgruppe (LAG), Land-distriktsrådet og landdistrikternes mange ildsjæle. LAND LAB skal fungere som et visionært udviklingslaboratorium, der har fo-kus på at udvikle og profilere landdistriktsar-bejdet med best practise-eksempler fra lan-dets største landdistriktskommune.

LAND LAB skal fokusere på borgerinddra-gelse, ideudvikling og en aktiv fundraising,

der kan støtte igangværende og nye tiltag in-den for landdistriktsudviklingen.

”I Landdistriktsrådet har vi længe efterlyst et tættere samarbejde mellem vores man-ge aktive landsbyer, kommunen og LAGen. LAND LABen er et vigtigt skridt i denne ret-ning. Ambitionen må være, at landets største landdistriktskommune også er den bedste,” siger Erik Poulsen, der er formand for Land-distriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Naturportal giver overblik over Favrskovs smukke natur

Busbjerg er én af Favrskov Kommunes naturperler.

Foto

: Ger

th H

anse

n/S

can

pix

Idélaboratorium skal udvikle landdistrikterne

Teknik & Miljø / Marts 2011Tema: PoliTisk forum 2011

Ark

ivfo

to: L

es K

aner

/Sca

np

ix

49

KommunerneNyt fra

KommunerneNyt fra

TEKNOLOGISK INDSIGT //Energi og miljø i kommunerneEt nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE

Tegn dit gratis prøveabonnement

på ing.dk/emk

Jeg læser Teknologisk Indsigt // Energi og miljø i kommunerne Nyhedsbrevet er en god og overskuelig kilde til information inden for det tekniske område. Her kan jeg læse om nye innovative tiltag og få konkrete løsninger på udfordringer inden for mit felt. Med Energi og miljø i kommunerne får jeg et godt overblik på kort tid.

Carsten Nystrup Adm. direktør, Nordvand

Ingeniøren 210x139 Teknologisk Indsigt TESTIMONIAL Carsten Nystrup.indd 1 08-12-2010 13:28:14

Hørsholm Kommune har fået installeret et solcellanlæg på kommunens Materielgård. Anlægget på Matrielgården, som gerne skulle producere 30% af Materielgårdens strømforbrug på årsbasis, er blot det første af mange planlagte solcelleanlæg, som skal være med til at sikre klimamålsætninger i kommunen.

Som led i Hørsholm Kommunes indsats på klimaområdet, har kommunen i løbet af vinteren fået installeret et solcelleanlæg på Matrielgården. Fra den 11. januar blev det funktionelt og begyndte at producere grøn strøm, hver gang solen skinner. Der er i alt opsat 450 m2 solceller på taget og gavlen af Matrielgården, og på trods af årstiden med de korte dage, blev der i januar produceret

725 kWh. Solcellerne fordeler sig på 52 ele-menter på gavlen, 182 på taget, og 30 på vaskehallen.

For at sætte denne produktion lidt i per-spektiv bruger to personer i en lejlighed, med et gennemsnitligt forbrug, ca. 2.100 kWh om året ifølge Dong Energy. Vi har der-med allerede på en halv måned i januar, pro-duceret en tredjedel af hvad to personer i en lejlighed bruger på et år.

Anlægget på Matrielgården er blot det før-ste af mange planlagte solcelleanlæg som skal være med til at sikre klimamålsætnin-gen i kommunen. Udover Matrielgårdens anlæg, kommer der solceller op på taget af Hørsholm Bibliotek, på Hørsholm Skole og på Rådhushallen.

Hørsholm producerer miljøvenlig strøm

Teknik & Miljø / Marts 2011Tema: PoliTisk forum 2011 – miljø

50

Af | Anders Wolf Andresen (SF), medlem af Kommunalbestyrelsen, formand, Ejendoms- og Arealudvalget, Hvidovre Kommune

I Hvidovre arbejder vi med at nedbringe energiforbruget i de kommunale bygninger via en tre-strenget indsats: For det første har vi indført et grønt budget, hvormed den enkelte institution har et incitament til at spare på energien. For det andet investerer vi offensivt i energirenoveringer. Endelig har vi fokus på involvering af medarbejdere og brugere.

Hvidovre nedbringer energiforbruget

Hånden på hjertet - vi kender det alle sammen: Vi vil gerne være miljøbevid-ste, men alt andet lige får motivationen et hak opad, når vi også kan mærke den energirigtige adfærd på vores penge-pung. Den mekanisme har vi i Hvidovre Kommune udnyttet med vores grønne budget for 2011. Hvidovre er Danmarks første og eneste kommune, som foreta-ger en objektiv beregning af energibud-gettet på baggrund af bygningerne og bygningernes funktion.

Vores grønne budget er ikke en øko-nomisk spareøvelse, idet den samlede økonomiske ramme til energi er den samme. Men det er klart, at der er et øko-nomisk rationale i at spare på energien og i at investere offensivt i energirenove-ring. Denne strategi giver mening både set fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv.

en retfærdig beregningsmodelTidligere blev de decentrale budgetter til el og varme i Hvidovre Kommune bereg-net på baggrund af tidligere års forbrug. Det vil sige, at institutioner, som brugte meget el og varme, også fik flere penge; mens de institutioner, som tidligt arbej-

dede med energi-rigtig adfærd, fik færre penge og dermed altså ingen gevinst ud af deres indsats.

Med grønt budget 2011 har Teknisk Forvaltning arbejdet med 25 forskellige parametre: Alt fra areal, bygningstype og vinduestype til opvarmningsform, etage-højde, antal plan og meget mere er taget med i beregningen af energibudgetterne. Der er også blevet kigget på bygninger-nes anvendelse: For eksempel skal en vuggestue have det lidt varmere end an-dre daginstitutioner, da de helt små børn sidder og kravler på gulvet.

efter Teknisk Forvaltnings beregning af energibudgetterne var der en hø-ringsrunde, hvor alle institutioner havde mulighed for at gøre opmærksom på forhold, som var blevet overset i den første beregning. Teknisk Forvaltning har også efterfølgende afsat ressourcer til at bakke institutionerne op med vejledning og hjælp, så man har mulighed for at overholde det beregnede energibudget.

Reaktionerne på det grønne budget har været blandede fra de decentrale institutioners side: Mange udtrykker stor begejstring over, at vi i Hvidovre arbejder på at gøre en forskel i forhold

til klimaet. Andre oplever, at det er uretfærdigt, at man er blevet skåret i sit energibudget. Det er kun forståeligt, at en institution oplever, det er uretfærdigt, hvis man pludselig får reduceret sit bud-get. institutionernes budget er en samlet pose penge, så hvis man ikke holder sit energibudget går det ud over andre ak-tiviteter. Men faktum er, at vi med grønt budget 2011 har opnået en langt mere retfærdig fordeling af budgetterne end tidligere, som har et indbygget incita-ment til at spare på energien.

offensive investeringer i energiforbedringerArbejdet med det grønne budget står ikke alene i Hvidovres indsats for at nedbringe vores energiforbrug. Vi har fra politisk side afsat en miljøpulje på 15 mio. kr. til bygningsrenoveringer med det formål at nedbringe bygningernes energiforbrug. Det kan for eksempel dre-je sig om tiltag som varmegenvinding på ventilation, konvertering til fjernvarme, udskiftning og renovering af belysning og meget mere.

Projekterne prioriteres efter, hvor me-get energi, der kan spares, og hvor hur-


51

tigt pengene tjener sig hjem igen. Hvis der gennemføres et tiltag via centrale midler, vil der blive lavet en ny budget-beregning, og institutionerne vil få truk-ket et beløb fra deres budget svarende til den reduktion i energiforbruget, som de kan opnå via det nye tiltag. Hvis institu-tionerne derimod selv finder penge til at lave et energitiltag som for eksempel at udskifte et køleskab, termostatventi-ler eller lignende, så får institutionerne selv glæde af de penge, der spares i energiudgifter.

også i forbindelse med energireno-veringer gælder det, at der skal være et incitament til at arbejde med energi og en gevinst, hvis man selv foretager nogle investeringer, som nedbringer energiforbruget.

involvering af medarbejdere og brugerePersonalet spiller en vigtig rolle i Hvid-ovre Kommunens samlede klimaindsats. Der er på de fleste institutioner udnævnt klimaambassadører, som er medarbej-dere, der har påtaget sig at holde et vågent øje med energiforbruget på ar-bejdspladsen. Der er oprettet et netværk for erfaringsudveksling med klimaam-

bassadører fra lignende arbejdspladser, og der bliver afholdt et årligt seminar, hvor klimaambassadørerne får viden og inspiration.

Flere institutioner har selv taget initiativ til at arbejde med klima og energi. For eksempel har en af kommu-nens skoler – Gungehusskolen – afholdt en konkurrence om, hvilke klasser der kunne spare mest på strømmen. Konkur-rencen fandt sted for to år siden, men eleverne er siden blevet så begejstret for konkurrencen, at den stadig kører. en af kommunens børneinstitutioner - Krogen – har udviklet et brætspil om at spare på energien, som også de små børn kan være med til. jeg er utrolig glad for disse initiativer, som viser det store engage-ment, der er i, at vi som kommune gør en forskel i klimaindsatsen.

resultaterne i hvidovrejeg tør godt sige, at vores store indsats giver resultater. Danmarks naturfred-ningsforening står bag Klimakommune-kampagnen, som skal få kommunerne til at udlede mindre Co2. når en kommune tilslutter sig kampagnen, lover den at begrænse Co2-udledningen med 2% om

året. Det har Hvidovre forpligtet sig til at gøre hvert år indtil 2025. Der er i alt 68 klimakommuner – kun otte kommuner har indtil videre opfyldt målene, heri-blandt Hvidovre.

Kommunen har siden 2008 haft en ’Kurveknækkeraftale’ med elspa-refonden. Her har kommunen lovet at begrænse elforbruget med 2% om året. Vi har nået resultaterne og dermed reduceret elforbruget med 2% hvert år siden 2008. Der er indgået ny kurvekæk-keraftalen, som fremover omfatter både el og varme, så fremover har Hvidovre forpligtet os til at reducere både el og varme med 2% om året.

Risbjergskolen i Hvidovre er et af mange konkrete eksempler, som viser, hvor meget der er at hente, når man ar-bejder målrettet med at reducere energi-forbruget. Skolen har således sparet 40% siden 2007 på forbruget af el og varme.

jeg håber, at Hvidovre Kommunes indsats og resultater kan inspirere andre kommuner, så vi samlet som kommuner kan gå forrest og arbejde målrettet med at nedbringe vores energiforbrug.

Anders Wolf Andresen (SF), medlem af Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommune

” Personalet spiller en vigtig rolle i Hvidovre Kommunens samlede klimaindsats.


Af | Merete Valbak, projektkoordinator, Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Klima og Bæredygtighed

Kolding Kommune ønsker erhvervsvækst , at være frontløber på klima- og miljøområdet, og at borgerne i Kolding Kommune får lavere energiregninger og bedre boliger at bo i.

Kommuner vil skabe grønne jobs

Kolding Kommune er partner i det offent-lige/private samarbejde, Grøn Erhvervs-vækst, som har til mål at skabe 300 nye job inden for byggebranchen ved energireno-vering af bygninger. Projektet skal vise bor-gere, erhvervslivet og offentlige instanser, hvor let tilgængelig energirenovering er. Alle led i værdikæden skal angribes, således at både efterspørgslen og udbuddet øges og kvalificeres. Dette gøres ved en lang række indsatser/delprojekter, der hver især enten

skal opkvalificere udbuddet eller øge efter-spørgslen efter energirenovering.

Grøn Erhvervsvækst består af en række private partnere med kompetencer inden for energirenovering, uddannelse, finan-siering m.v. samt Odense, Middelfart og Kolding kommuner.

”Grøn Erhvervsvækst er et projekt, som vi har særligt store forventninger til, da det forener tre elementer, som er meget væ-sentlige for os, nemlig vores ønske om at være frontløbere på klima- og miljøområdet, ønsket om erhvervsvækst, og ønsket om at borgerne i Kolding Kommune får lavere energiregninger og bedre boliger at bo i,” siger formand for Plan- og miljøudvalget, Christian Kloppenborg-Skrumsager.

håndværkere på skolebænkenI Grøn Erhvervsvækst har der blandt mange andre delprojekter været fokus på en uddan-nelse for håndværkerne. De har gennemgået et uddannelsesforløb hen over sommeren 2010, som havde fokus på at kunne give den bedste rådgivning hos kunderne og samtidig se vækstmulighederne for deres virksom-hed. Uddannelsen er opdelt sådan, at der har været undervisning i selve det tekniske i forbindelse med at udpege behovet for ener-girenovering i bygninger, og det mere forret-ningsmæssige. Hele ideen er, at uddannel-

sesforløbet også skal gøre håndværkerne i stand til at opsøge ordren og agere rådgiver med henblik på vækst i deres virksomhed. Uddannelsen er rettet mod håndværksme-steren selv, da det er ham, der skal imple-mentere det i sidste ende. 16 håndværkere i Kolding Kommune har gennemført uddan-nelsen hen over sommeren 2010.

Borgere får energirådgivningI Kolding Kommune har borgere fået ad-gang til energiberegneren, Husets Web, som er et elektronisk indtastningspro-gram, hvor en boligejer, ved at indtaste sin adresse, henter oplysninger fra BBR, som så kvalificeres ud fra husejerens viden om huset. Programmet ender med at komme med en handlingsplan og et finansierings-forslag til energirenovering.

energirapporter bliver til fodboldeUdbredelsen til borgerene er foregået i tæt samarbejde mellem forsyningsvirk-somheden TRE-FOR, Kolding Kommunes erhvervsfremmeorganisation, Business Kolding og Kolding Kommune, og flere modeller har været testet med henblik på at udvælge den eller de måder, hvorpå vi kan komme i kontakt med flest muligt.

Der er blevet udsendt breve direkte til borgere i et boligområde med henblik på

uddannelsen af energihåndværkere

uddannelsen består af otte moduler á 4 timer:

• Marked for energirenovering• energibesparelser i bygninger• BR10 og markedsføring• energiberegning og indsamling af

data på et hus i felten• energiberegning og tilbudsgivning• Salgstræning og

finansieringsmuligheder• netværk og markedsføring• Forretningsudvikling

52


at informere om muligheden for at benytte Husets Web. Der er indgået samarbejdsaf-taler med tre idrætsforeninger, som går ud på, at foreningerne markedsfører bereg-neren over for borgere via deres medlem-mer og netværk i det hele taget. Det kan gøres ved at kommunen hjælper med at sende mails eller afleverer flyers til for-eningens medlemmer (aftales individuelt). Foreningerne kan vælge at uddele flyers til idrætsudøvere eller på andre lokaliteter. Foreningen modtager støtte fra kommunen afhængig af, hvor mange borgere, der rent faktisk har udfyldt en energirapport – og altså ikke kun ud fra, hvor mange flyers de har distribueret. Når borgerne modtager mail/flyer, fremgår det, at de, ved at udføre en energirapport, genererer støtte til den lokale forening.

”Jeg glæder mig til at følge resultaterne af samarbejdet med idrætsforeningerne. Det er en model som kan være interes-sant at bruge i andre sammenhænge, når vi skal i dialog med borgerne. Det giver god mening, at det er kommunens foreninger, vi støtter ved at få løst den slags opgaver, og dermed bidrager til at foreningerne har flere muligheder for at få økonomien til at løbe rundt,” siger Christian Kloppenborg-Skrumsager.

en mangeårig indsats ligger bagSatsningen over for borgere og virksomhe-der, kommer i kølvandet på kommunens mangeårige indsatser for energireduktioner i egne bygninger. Kolding Kommune var den første kommune i Danmark til at udvikle en strategisk energireduktionsplan. Det har bragt kommunen blandt kommunerne med det laveste energiforbrug i egne bygnin-ger. I 2008 godkendte byrådet en ambitiøs klimastrategi, der omfatter hele kommunen som geografisk enhed med mål om 75% CO2 reduktioner i 2021 ift. 1990. I denne sammenhæng valgte Kolding Kommune, som den første kommune i Danmark, at udlægge alle nye områder (både til boliger, erhverv og offentligt byggeri) til Lavenergi-klasse 2015 bebyggelse.

Da Kolding Kommune blev udnævnt til i Energiby i 2008 af daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard, var det med baggrund i det lange seje træk med energibesparelser i kommunale bygninger og den ambitiøse strategi om energibespa-relser hos borgere og virksomheder.

Projekt Lavenergi er ét af de mange projekter, der er udsprunget af Grøn erhvervsvækst.

Formanden for Plan- og miljøudvalget i Kolding Kommune, Christian Kloppen-borg-Skrumsager, har store forventnin-ger til Grøn Erhvervsvækst.

Ark

ivfo

to: G

røn

erh

verv

svæ

kst/

Pro

jekt

Lave

ner

gi

hvad følger der med når borgere bruger husets Web i kolding kommune

Energirapporten synliggør potentialet for energirenovering af boligen. Når man som borger i Kolding Kommune bruger Husets Web sendes hand-lingsplanen automatisk til Forsynings-selskabet TRE-FOR, som vurderer potentialet i rapporterne og sender en energirådgiver ud til borgeren, såfremt potentialet vurderes tilstræk-keligt. Energirådgiveren vil tilbyde borgeren at tage relevante håndvær-kere med til mødet, så borgeren hur-tigt kan modtage tilbud på arbejdet og foretage energirenovering.

53


54

Af | Bo Asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester i København (SF)

Danmark skal være med i kapløbet om at udvikle fremtidens grønne løsninger, og vi skal ikke bare være med - vi skal placere os solidt forrest i feltet.

En ordentlig bid af den grønne kage

I løbet af det seneste år er den globale kul-pris steget med 25 procent. Benzinpriserne buldrer af sted og sætter uge efter uge nye rekorder. Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser en stigning på 50 procent i den globale efterspørgsel inden 2050, og det står klart, at fossile brændsler ikke vil kunne dække verdens energiefterspørgsel i fremtiden. Vi må tænke nyt. Danmark skal være med i kapløbet om at udvikle fremti-dens grønne løsninger, og vi skal ikke bare

være med - vi skal placere os solidt forrest i feltet. Det er vi mange, der kan blive enige om; men der mangler handling bag de fine ord. Danmark har en styrkeposition på brint og udviklingen af brændselsceller. Vi er i top fem, når det handler om investeringer i forskning og udvikling af den nye tekno-logi - kun overhalet af globale sværvægtere som Tyskland, Korea, Japan og USA: men når man spiser kirsebær med de store, dur det ikke med lilleput-mentalitet og fedtspil. Såvel offentlige som private investeringer må på banen.

københavn går forrestPartierne bag årets budgetforlig i Køben-havns Kommune har afsat 25 millioner kro-ner til brintbiler, busser og en tankstation. Vi går aktivt ind i arbejdet med at skabe en brintinfrastruktur og vælger el- og brintbiler, når der skal indkøbes nye biler. Nogle har sat spørgsmålstegn ved vores investering, ja ligefrem forsøgt at gøre sig morsomme over den; men det her handler ikke om en investering i nogle få brintbiler. Det er et led i en erhvervspolitik, hvor vi i samarbejde med private firmaer og forskere udvikler helt nye produkter, som vi kan leve af i fremti-den. Det handler om grøn vækst. Det hand-ler om økonomi. Det handler om miljø … og ikke mindst fremtidens arbejdspladser.

København har et ambitiøst mål om, at vores hovedstad i 2025 skal være CO2 neutral. Her spiller bæredygtig transport en

afgørende rolle. Omkring 20 procent af den samlede CO2 udledning i byen kommer fra transport, og personbilerne er den store synder. Derfor vil vi skabe de bedste rammer for, at københavnerne og virksomheder kan vælge el- og brintbiler. De nye teknologier vil nemlig ikke kun reducere CO2-udledningen. De vil samtidig bidrage til en sundere by med mindre partikelforurening og mindre støj.

Brintindustri vokserTrods den økonomiske nedgang havde den internationale brintindustri en vækst på over 40 procent fra 2008 - 2009. I regeringens pa-pir fra februar i år ”Grøn vækst - udfordringer, muligheder og dilemmaer i den grønne om-stilling” kan man læse, at det globale marked for grønne løsninger forventes at vokse med 6 - 14 procent om året, og for brændselscel-ler forventes væksten at være endnu højere - nemlig over 20 procent om året.

Bilfirmaer som Hyundai, Nissan og Daimler kæmper lige nu om at blive de første på markedet med en brintbil i 2015.

Bo Asmus Kjeldgaard ønsker, at Køben-havn skal være et grønt vækstlabora-torium og en magnet for miljøvenlige investeringer.

”Når man spiser kirsebær med de store, dur det ikke med lilleput-mentalitet og fedtspil. Såvel offentlige som private investeringer må på banen.

Foto

: Mo

rten

Ger

mu

nd

/Sca

np

ix


55

Samtidig har en række store olie- og ener-giselskaber offentliggjort deres intentio-ner om et netværk af brinttankstationer i Tyskland frem mod 2017. Det smitter af. Danske virksomheder oplever alle-rede nu en øget efterspørgsel på brint- og brændselscelleteknologi.

I dag er den danske eksportandel af miljøteknologier højere end gennemsnittet i de 27 EU lande, og for Danmarks vedkom-mende er der sket en stigning i eksporten af miljøteknologi på 40 procent fra 1999 - 2008, mens den i den samme periode har ligget på 20 procent i EU samlet set.

Skal vi holde vores forspring, forudsæt-ter det, at politikere og erhvervsliv formår at samarbejde om at skabe rammerne - og det haster. Der er nemlig rigtig mange andre lande, der også gerne vil tage føringen - ikke kun i Asien; men også i de store oliepro-ducerende lande i Mellemøsten, som har fanget, at de politiske vinde blæser mod en fossilfri fremtid.

Vi har gjort det med vindindustrien, som i 2009 eksporterede for 41,9 milliarder kro-ner, og de seneste mange år har vindenergi placeret Danmark på verdenskortet, som verdens centrum for udvikling af grønne løsninger; men tiden er inde til brint og til at tage konkurrencen op med verdens øvrige lande om at skabe de smarteste grønne løs-ninger. Vi skal turde satse. Det er de investe-ringer, vi gør nu, vi skal leve af i fremtiden. Vi har ikke råd til at vente.

grønt laboratoriumUdgangspunktet er godt. Københavns Kom-munes første otte brintbiler har været med til at rette bilfabrikkernes søgelys mod Skandina-vien. Den opmærksomhed skal vi fastholde.

Vi tilbyder Københavns som et grønt labo-ratorium for brintudvikling, tiltrækker know-how og kommer på forkant med udviklingen på området. Derfor har vi også en brinttank-station. Hvis vi får fem-seks stykker er der grundlag for, at bilfabrkkerne vil rulle deres før-ste kommercielle brintbiler ud i Københavns gader i 2015. Tankstationerne skal selvfølgelig ikke være kommunale, men private. Men de kommer ikke af sig selv. Vi er i gang med at gøre private aktører interesserede. Der er altid risiko forbundet med at investere i nye markeder, men perspektiverne er jo nær-mest svimlende! Ifølge IEAs beregninger vil der være et globalt marked for grøn energi på 60.000 milliarder dollars for grøn energi og energisystemer alene frem til 2030. Skal Danmark have en ordentlig bid af den grønne kage, kræver det målrettede investeringer og en tro på, at det kan betale sig at satse miljø-rigtig. Jeg går også stærkt ind for el-biler. Men det er ikke enten-eller. Det er et både-og. Vi har dokumentation for, at brintbiler, elbiler og hybridbiler er den eneste måde, hvormed EU kan nå sit CO2-mål for transport i 2050.

VækstperspektivetDe nye brintbiler er ikke en fiks idé eller en døgnflue. Vi kan slå to fluer med ét smæk

ved at understøtte vores muligheder for vækst - og samtidig komme tættere på vores klimamål.

I forhold til bruttonationalproduktet er vi det land i verden, der investerer mest i brintteknologi. Det er flot, men konkur-rencen om at tiltrække bilproducenternes satsninger er hård. Skal København komme ud som vinder, er det helt afgørende, at vi bliver ved med at investere og udvikle by-ens infrastruktur på brintområdet.

Sidste år påpegede OECD, at vi ikke udnytter vores vækstpotentiale. Det vil vi lave om på med vores brintsatsning. Mu-ligheden for et erhvervseventyr er absolut til stede - vi har en hel skov af underleve-randører i København og omegn. Topsøe, DTU, Rotrex i Herlev, Risø, DMU, Dansk Gasteknisk Center, Lithium Balance i Ishøj, Strandmøllen i Klampenborg arbejder alle med brint. Brint & Brændselscelle Partner-skabet i Danmark har til huse i København.

Som sagt: Det interessante ved de nye brintbiler er ikke prisen - det er vækstper-spektivet og erhvervsstrategien. Kritikere og bagstræbere håber tilsyneladende på, at en erhvervsstrategisk vision vil vise sig en i en sky af benzinos. Den strategi tvivler jeg på - København skal være et grønt vækst-laboratorium og en magnet for miljøvenlige investeringer.

Fo

to: j

ens

nø

rgaa

rd L

arse

n/S

can

pix

i 2009 blev den første brinttank-station åbnet i København, og kommunen har i8 dag otte af de små, blå brintbiler.

Teknik & Miljø / Marts 2011miljø

56

Af | Klimachef Morten M. Westergaard og Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen, Middelfart Kommune.

Byer og byområder oplever i disse år enorme udfordringer. Det er økonomiske, demografiske, energimæssige og klimamæssige forandringer, der udfordrer den måde, vi har indrettet os på. Byer og byområder skal tilpasse sig. Med genplanlægning, nye lokal- og byplaner, af eksisterende byer og områder kan man søge at skabe rammebetingelser for udvikling af Smart Cities; men giver plan-loven de rette betingelser? Det skal undersøges i flere kommuner.

Genplanlægning- En genvej til Smart Cities

Fænomenet Smart Cities ledsages af be-greber som; bæredygtighed, intelligente energiteknologier og infrastruktursystemer, økologi, socialt orienterede, multifunktioner, tætte og kompakte byer, blå byer, grønne byer, oplevelsesorienterede, multikulturelle, globalt orienterede, byer med smart grid energisystemer og mange flere ambitiøse, interessante og ikke mindst relevante begreber i lyset af de enorme udfordringer som byerne har: klima- energi- befolknings-mæssige og finansielle for blot at nævne nogle aktuelle problemstillinger.

Uden rette rammebetingelser og struktu-rer oplever verden, at hele byer er på vej mod afvikling (Detroit i USA, Venedig i Italien, byer i Catalonien samt Grækenland, og i Danmark taler vi åbent om udkantsområder og byer).1

Planlæg smartFor at en by kan tilnærme sig noget ’smart’, kan man hævde, at man skal tænke over byen, man skal planlægge det smarte indhold, hvilket involverer og integrerer en række sektorforhold i en overordnet og helhedsorienteret planlægning, der ofte sammenfattes og får rammer igennem den fysiske planlægning, når den er allerbedst.

Men kan vi igennem lov om planlæg-ning give de optimale rammeforhold for smart cities? Det vil vi afprøve og udfordre med projekt genplanlægning, der afprøves i Middelfart, Kolding og Odense kommuner med projektbistand fra regionalfondspro-

jektet Grøn Erhvervsvækst. Her yder bl.a. Grontmij Carl Bro, TRE-FOR og ISOVER en betydelig indsats.

Begynd med byenSom Phd. Jennifer Bélissent, m.fl. udtryk-ker det, så skal man ”start with the ’City’, then the ’Smart’”.

Teknologiudbydere, systemproducen-ter, leverandører af rådgivning og løsninger til ’Smart Cities’ er ivrige efter at integrere deres produkter i byerne.

For at klæde myndighederne på til at ud-vikle ’smart cities’, stimulere udvikling, er det derfor afgørende at arbejde med begrebet – for byernes skyld. Ellers kan man havne i en situation, hvor det er udbydernes tendentielt instrumentelle tilgang, der præger byens udvikling; eller at myndighederne opstiller gunstige rammebetingelser for sent.

Derfor skal leverandører basere deres strategier og løsninger i byernes kontekst og behov. Det betyder også, at et samarbej-de mellem leverandører og myndighederne er fordelagtigt, da det vil udvikle dynamik-ken og bidrage til at mængde, omfang og type løsninger i højere grad vil falde ind i byens kontekst og dermed øge sandsynlig-hed for udvikling i stedet for afvikling.

I Danmark er anlæggelse af nye smarte byer måske ikke det, der skal prioriteres først. Dette alene i lyset af befolkningsprog-noser for Danmark, hvor befolningstilvæk-sten mod 2050 er faldende, og tendensen

er migration til større byer. Derfor er øgning af densiteten i byerne mere relevant. Altså flere mennesker, med flere komplekse be-hov (sundhed, udannelse, transport, energi-behov med mere) på færre kvadratmeter.

I Danmark har vi derudover en plan-lægningstradition, der faktisk indeholder et fundament for at gen-planlægge byerne til de udfordringer, de vil møde. Derfor vil begrebet genplanlægning formentlig hurtigt vinde indpas i Dansk Plankultur. Tilpasser vi os ikke med genplanlægning, vil nogle byer, måske lide den afvikling, som nogle byer og områder oplever i finanskrisen – skrækbille-der ses på www.deadmalls.com

hvordan kommer vi i gang?Med udgangspunkt i projekt-ideen, den påkrævede læring i kommunernes admi-nistrationer, findes egnede byer/bydele i projektkommunerne, hvor der er et reelt behov. Et behov, der kan være præget af begyndende stagnation eller udsigt til store udfordringer grundet klimaforandringer og stigende energipriser. Altså byer eller lands-byer, som har ualmindelig dyr energiforsy-ning baseret på fossile brændstoffer, udsigt til hyppige oversvømmelser eller udflytning af arbejdspladser. Med rettidig omhu kan afvikling blive til udvikling.

sparringByen analyseres tværfagligt, hvilket der er tra-dition for i Danmark igennem planlovens krav

Teknik & Miljø / Marts 2011 miljø

57

til redegørelser i lokalplanlægningen. Selvsagt er det vigtigt at se på europæiske indikatorer og deres sammensætning som eks. miljø, befolkningstype med mere.2 Dernæst handler det om at komme ud af komfortzonen og prøve nye ideer af. Den innovationsfase, hvor vejfolk skal tænke i elektrificering af infra-strukturen (til eks. el-biler og cykler), biologer skal tænke i temperaturstigninger, arkitekter skal tænke i konsekvenser af krav om øget tæthed, grundvand- og klimafolk skal tænke i vand, og energifolk skal tænke i intelligente energisystemer med mere.

Det er selvsagt, at en sådan autodidakt læreproces kræver faglig og kreativ spar-ring. Af selv samme årsag er Grontmij Carl Bro og TRE-FOR og andre samarbejdspart-nere vigtige i processen.

Borgernes rolle De, der kender byen bedst, er de menne-sker, der anvender og bor i byen. De skal selvsagt inddrages. Netop til den del har vi i Danmark mange gode erfaringer med at få borgerne på banen i form af modeller så-som Chigago-model, anerkendende dialog, advokatmøde og mange andre, der alle er glimrende værktøjer til at indfri kravene om anvendelse af participatoriske principper, der findes i lov om planlægning.

Hvad siger borgerne til genplanlægning initieret ud fra fremskrivninger og hensyn til klimaforandringer? Kan det virke at tale om områder, hvor der måske skal udlæg-ges forsinkelsesbassiner, og at anvendelse af fossile brændstoffer ikke længere må finde sted - lige fra oliekedler til gasdrevne terrassevarmere, og at al nybyggeri skal give mulighed for opladning af elbiler med 63 ampere, indeholde fjernaflæste målere og smart grid teknologi? Jo, det kan det givetvis. Der er en reel risiko for, at ideer om byfortætning, udlægning af p-areal til dele el-bil på sms-basis, og andet ikke opstår som ideer fra borgerne, og måske mødt med panderynker og det, der er værre i en offent-lighedsprocess. Netop derfor er det vigtigt,

at processen indeholder konkrete elemen-ter, der søger at påvise, at rettidig omhu i bæredygtighedsperspektiv kan være meget konkret og tilbyde den enkelte borger noget her og nu. Til dette formål er værktøjerne esco-light og energiklynger (omtalt i Teknik & Miljø nr. 1/2011 og 2/2011) værd at inte-grere i genplanlægningsprocessen. Så er der noget for de abstrakt og konkrettænken-de, for de fromme fremtidsønsker og dem, der er tilfredse nu. Der er noget for alle – og forhåbentlig skaber det, på et eller andet niveau grundlag for udvikling af smart cities.

inspiration fra stenløseI projekt genplanlægning vil der opstå læring og nye erkendelser, hvilket, hvis de ikke håndteres, fører til frustration. Derfor må rammerne måske justeres. Det vil ske med inspiration i det pionerarbejde, der skete i Stenløse Kommune for mange år siden, hvor man netop ville arbejde med et nyt bo-ligområde, hvor energiforbruget i boligerne var lavt. Problemet var at lov om planlægning på det tidspunkt ikke gav mulighed for at stille krav om lavenergibyggeri i lokalplanen. Trods dette skrev man bestemmelser i lokal-planen, og at det ikke kunne håndhæves, og det har helt klart været en faktor, der har haft indflydelse på, at vi i dag har disse mulighe-der. Det er en spændende og offensiv måde at komme i dialog med staten om kommu-nernes behov for nye rammer, ved at kunne diskutere ud fra konkrete dokumenter.

happy ending?Der er ingen tvivl om, at byerne står over for udfordringer. Med genplanlægning søges at udvise rettidig omhu og skabe de rammebetingelser, der kan skabe udvikling, blot ved at analyserer og idégenerere og planlægge ud fra eksisterende forhold. Er det tænkeligt at genplanlægnig er en genvej til Smart Cities?

Kan det virke at tale om områder, hvor der måske skal udlægges forsinkelsesbassiner, og at anvendelse af fossile

brændstoffer ikke længere må finde sted - lige fra oliekedler til gasdrevne terrassevarmere.

NOTE: 1 Gabriele Tagliaventi har skrevet flere fremragende artikler om emnerne “Re-urbanizing” og “ECO-Cities” 2 Se http://www.smart-cities.eu/model.html

Foto

: Ken

net

h H

avga

ard

/BA

M/S

can

pix


58

Af | Seniorforsker Mads F. Hovmand, Biologisk Institut, Københavns Universitet og civ. ing. Jørgen Kystol, GEUS.

Atmosfærisk nedfald af tungmetaller over København.

Det regner med sølv

Atmosfærisk nedfald (deposition) af tung-metaller (TM) er målt i København i perio-den 1973-2009. Undersøgelsen viser, at atmosfærisk tilførsel i løbet af de sidste 35 år kan have fordoblet tungmetalindholdet i de øverste jordlag i parker og haver. Den over tid akkumulerede tungmetalmængde i overfladejord skyldes især atmosfærisk deposition i perioden 1950-1990.

Målingerne viser også en betydelig nedgang i depositionen over de sidste 35 år, som følge af en målbevist indsats mod forurening af atmosfæren.

kilder til tungmetaller spredt via atmosfærenVigtige kilder til emission af stoffer til atmosfæren er: Elværker, varmecentraler, affaldsforbrænding, trafik, husopvarmning, industri; for tungmetallernes vedkommende især metalindustri. Støv fra veje og tage, især kobbertage, kan lokalt påvirke nedfaldt af tungmetaller. I en by som København vil depositionen være påvirket af lokale kilder (emittenter) samt af langtransporterede forureninger fra industri- og befolkningscen-trene i Centraleuropa og England.

definitioner og mekanismerDeposition er en flux af stof fra atmosfæren

til overflader af vegetation, jord og bygninger samt til vandoverflader, måleenheden kan være gram stof (f.eks. af bly) pr. hektar pr. år.

Depositionen kan for overskuelighedens skyld opdeles i tre fraktioner:1. Våd-deposition (nedbør). Stof opløst eller

opslæmmet i nedbør.2. Støv-fald af større partikler (>10 µm)3. Tør-afsætning af små partikler, aerosoler

(<10 µm)

Den tekniske betegnelse for de fraktioner der er opsamlet og analyseret i denne un-dersøgelse benævnes ”Bulk precipitation”, der omfatter summen af våd-deposition og støv-fald (punkterne 1 og 2).

Partikelafsætning af små partikler (punkt 3) har især betydning for atmosfæ-risk stoftilførsel til træer og buske, der med deres store bladarealer virker som filtre. I forbindelse med løvfald fra træer og dryp fra blade tilføres tørafsatte aerosoler til de underliggende jordarealer. Dette har betyd-ning for stoftilførslen til parker, haver og an-dre jorddækkede arealer med beplantning.

Det er de ’små’ partikler i atmosfæren vi indånder, hvorved aerosolerne afsættes i lungerne. Den sundhedsskadelige virkning

ved indånding af små partikler behandles ikke i dette indlæg.

formål med undersøgelsenDepositionsmålinger kvantificerer størrel-sen af den atmosfæriske deposition, der igen gør det muligt at beregne akkumule-ringen af tungmetal i overfladejord over en periode. Selv ved en nedgang i den årlige depositionen, vil det årlige tungmetalned-fald akkumuleres i de øvre lag af jordprofi-len og således give årsag til hygiejnetekni-ske overvejelser.

Flerårige systematiske målinger af de enkelte grundstoffer i depositionen belyser desuden udviklingen i emission af forure-nende stoffer fra kilder i Københavnsområ-det og dermed succesraten for de forure-ningsbekæmpende foranstaltninger.

depositions dataTidsudviklingen i depositionen af udvalgte tungmetaller for perioden 1973-2009 er vist i figur 1. Depositionen er angivet i mg metal pr. m2 pr. år, hvilket svarer til kg pr. km2 pr. år.

Depositionen af bly stammer fra bly-additiver i benzinen. Afviklingen af bly til dette formål ses tydeligt på nedgangen af depositionen fra 1973 frem til 1993. Faldet er en faktor 30-40 over tyve år.

59

Metallerne zink og cadmium har relative lave fordampningstemperaturer Ved højtem-peraturprocesser frigøres de derfor på dampform og kondenserer på små partikler i røgkanaler og skorstene. Begge fraktio-ner har en mindre tilbagholdelses procent i emissionsfiltrene og frigøres derfor til atmo-sfæren i større mængde end metaller, der indeholdes i store partikler. Depositionen af zink og cadmium viser en nedgang på en faktor 10-20 i måleperioden.

Nikkel i atmosfæren stammer især fra forbrænding af svær fuelolie. Nikkel viser en nedgang på en faktor 7-8 over 20 år.

Depositions niveauerne har for de fleste metaller stort set været uændret fra 1995 frem til i dag.

Deposition af bly, cadmium, kobber, zink og nikkel er vist i figur 1.

areal depositionBetragtes et areal på 10 km gange 10 km

(100 km2), omfattende Københavns kom-mune og en mindre tilgrænsende andel af omegnskommunerne, kan man beregne den årlige mængde tungmetaller, tilført dette areal over en periode på 35 år.

Ca. 71% af arealet er dækket af jord med lav vegetation (græs) eller med høj vegetation (buske og træer). Arealer dæk-ket med høj vegetation opsamler større mængder fra atmosfæren på grund af træ-ernes filtereffekt, derfor er tilførslen med atmosfærisk depositionen også større på disse arealer. Forskellen mellem deposition på græsarealer og på trædækkede arealer er vist i tabel 3. Tilførsel af bly og zink til 71 km2 jord og vegetationsdækkede arealer var omkring 7 – 8 tons om året i begyndelsen af 1970erne, men efter år 2000 er den fal-det til under 1 ton om året, figur 3. (side 60)

den akkumulerede depositionFor at kunne estimere depositionen for en

længere periode tilbage i tiden, forudsæt-ter vore beregninger at den industrielle aktivitet i København i et vist mål er koblet til emissionen og dermed til depositionen af tungmetaller. Som eksponent for den industrielle aktivitet i Københavnsområdet er valgt el-produktionen fra de københavn-ske værker. Med denne surrogat parameter er depositionen udregnet for perioden 1900 til 1973. El-produktionen startede imidler-tid først i 1898, mens andre aktiviteter der udsender tungmetaller til atmosfæren har et længere forløb bagud i tiden. Herved underestimeres depositionen noget for de første årtier i 1900-tallet.

Hvis emission af svovldioxid (som man har gode data for) anvendes som surrogat-parameter, har forløbet af tidskurverne i figur 2 et lignende forløb. Meget tyder på at den største årlige forureningsemission har ligget omkring 1970, hvor forureningsmålin-gerne blev påbegyndt. Et årligt estimeret

figur 1. Den tidsmæssige udvikling i deposi-

tionen af metallerne: Bly, cadmium, kobber, zink og nikkel

undersøgelsen viser, at atmosfærisk tilførsel i løbet af de sidste 35 år kan have fordoblet tung-metalindholdet i de øverste jordlag i parker og haver. Den over tid akkumulerede tungmetalmængde i overfladejord skyldes især atmosfærisk deposition i perioden 1950-1990.

Ark

ivfo

to: B

rian

Ber

g/S

can

pix

>


60

og målt forløb for depositionen af metal-lerne zink og crom i perioden 1900- 2009 er vist i figur 2.

akkumulering i de øvre jordlagUd fra den årlige deposition er den akkumu-lerede deposition udregnet for hele perio-den. Den akkumulerede mængde metal er udtrykt i kg pr. km2 (= mg/m2) udregnet fra 1972 og frem til 2007. Den akkumulerede deposition i Københavnsområdet fra 1972-2007 er ret betydelig. Det gælder især for de industrielt anvendte metaller, eksemplifi-ceret ved data for bly, cadmium og zink.

Preliminære beregninger for stignin-gen i tungmetalkoncentrationen i de øvre jordlag, er vist i tabel 1. Tabelteksten spe-cificerer depositionen til arealer dækket af forskellige vegetationstyper. Forøgelsen i tungmetal koncentrationen er 100% el-ler mere beregnet for den øverste del af jordprofilen 0-10 cm. Hvis det pågældende jordareal er uforstyrret, det vil sige ikke er udsat for jordbehandling, så vil de depone-rede tungmetaller akkumuleres i de øverste 2-3 cm og koncentrationsforøgelsen vil tilsvarende blive 200-300% i forhold til en uforurenet jord.

konklusionDet årlige atmosfæriske deposition af tungmetaller i København er siden starten af 1970erne faldet betydeligt frem til i dag. Dette er en følge af en vellykket begræns-ning i emissionen af forurenende stoffer til atmosfæren.

Niveauet for tungmetal depositionen har været højest omkring 1970. Den akku-mulerede deposition for perioden 1950-1990 har imidlertid været så stor, at by-jorde må forventes at have en væsentlig højere koncentration af tungmetaller (en faktor 3-5) end jordenes oprindelige naturlige indhold.

referencerM.F. Hovmand1 , K. Kemp2, J. Kystol3, I. Johnsen1, T. Riis-Nielsen1 and J. M. Pacyna4(2008). Atmospheric heavy metal deposition accumulated in rural forest soils of southern Scandinavia. Environmental Pollution 1-5 (Available online at www.scien-cedirect.com)

M.F. Hovmand, (2008). Atmosfærisk de-position af tungmetaller og andre sporele-menter i Storkøbenhavn. Rapport til Køben-havns Kommune Teknik og Miljøforvaltning. December 2008.

element Ag As Cd Cu Mo ni Pb Sn Zn

mg/m2 summeret over 35 år (1972-2007)

Deposition på lav vegetation, f.eks græs. 1.9 39 12 319 12 67 1104 12 1837

estimeret deposition på træbevokset areal. 4 89 28 733 27 154 2539 27 4226

Gennemsnits mængde i jord 0-10 cm. mg/m2 7 458 16 594 20 624 2831 21 3591

Forøgelse i jord af oprindeligt indhold % 66 20 177 123 139 25 90 128 118

figur 3. Tidsudviklingen i den årlige

deposition af zink, cadmium og bly tilført jorddækkede arealer i Københavnsområdet udregnet for et samlet areal af 71 km2. Bemærk skalaen til højre angiver mæng-den af cadmium.

figur 2. ekstrapoleret og målt udvikling i den atmosfæriske

deposition for Zn og Cr.

Tabel 1. Den akkumulerede deposition pr. m2 over 35 år på træbevoksede arealer sammenlignes med indholdet i en m2 uforurenet jord (0-10 centimeters dybde). Forøgelsen i jord som følge af 35 års deposition er angivet i % af den oprindelige mængde. Metallerne i viste rækkefølge er: Sølv, arsen, cadmium, kobber, molybdæn, nikkel, bly, tin og zink.

Måleprogrammet startede i 1972 på Afdelingen for Terrestrisk Økologi, Københavns Universitet. Målingerne er viderført på Miljøstyrelsens laboratorier og på Danmarks Miljøundersøgelser. I perioden 2005-2009 er analyserne ud-ført på Biologisk Institut, Københavns Universitet og et udvidet analysepro-gram er udført på GEUS, hvor også ”historiske prøver” er genanalyseret for mere end 60 grundstoffer.

Projektet er støttet af Københavns Universitet og Teknik- og Miljøforvalt-ningen i Københavns Kommune.

>

Læs dem alle

Fagbladet Teknik & Miljø gør det nemt at få et samlet overblik over udvikling og tendenser inden for teknik- og miljøudvalgene samt planudvalgenes ansvarsområder. Vi tilbyder bladet i abonnement i en pakke, hvor 10 politikere modtager bladet på deres privatadresse 11 gange om året. Køber I pakken, tilbyder vi til gengæld jer en stor rabat på abonnementsprisen.

Læs mere om tilbudet hér: www.ktc.dk/teknik-miljoe/abonnementer/politikerpakke

– eller det eneste ene

Landbruget har mange tusinde års erfaringer med atudnytte de naturlige ressourcer. Hvordan håndterer landbruget sin biomasse, og hvilke tanker gør man sig for at udnytte biomassen bedre, herunder i relationtil bioforgasning? Kan den biomasse, som kommuner og

og i givet fald hvordan? Kan biomassen fra ”Land & By” fremme udviklingen af bedre bioforgasningsanlæg?

Ved Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

-,n med landbrugets biomasse,

Der er nu gået 1½ år siden a alsdsreformen. Det harværet en hektisk tid for alle parter, hvor der er blevet brugt megen tid og kræfter på gebyrer, regulativer, IT-systemer, databaser, genbrugspladser, benchmarking og meget mere. Har det været sliddet værd, og hvad er der efter ministerens opfattelse kommet ud af det?

Ved miljøminister Karen Ellemann

A aldssektoren har en lille, men vigtig, rolle i arbejdet på at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsto er. Hvor ser miljøministeren, at sektoren kan bidrage til en bedre ressourceudnyttelse og det ”fossilbrændsto rie”samfund?

Debat med medlemmer fra folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Tage Leegaard (C) Mette Gjerskov (A)Eyvind Vesselbo (V)

Anne Grete Holmsgaard (SF)Jørn Dohrmann (DF)

ORGANISK AFFALD

Kun en mindre del hjemmekomposteres eller bioforgasses. Kan

til brændstof til person og lastbiler. Mange kommuner står i et

eller skal der investeres i ny teknologi. Hvilke erfaringer har vi i dag og hvordan kan disse udnyttes?

AFFALDSFORBRÆNDING UNDER NYE RAMMER?Regeringens Vækstforum fremlagde i november 2010 deres

er bl.a. forslag om:•

forbrænding, så erhvervene får mulighed for at vælge det bil-ligste, tilgængelige anlæg.

• -

ligste, tilgængelige anlæg.• -

anlæggene med mere markedsbaseret regulering.

BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Genanvendelse af restprodukter, jord til bygge- og an-lægsarbejder og genanvendelse af sorteret, uforurenet

-

genanvendelse. Bør der ikke hurtigst muligt stilles krav til, hvilke mængder af for-

i givet fald, hvilke krav der kan/skal stilles til analyser af bygge-

Hvem har ansvaret? Er det Miljøstyrelsen, eller bør vi som kom-

AKTUELT EMNE

af a aldsrammedirektivet, etablering af A/S i kommunerne kan betyde, at

,,

, ,

,

s

.

Det hele kører i kredsløb, så der mangler ikke noget, hvis man bare sørger for at bruge ressourcerne igen og igen.

-over spille en helt anden positiv rolle i verden, end vi har været

Ved forfatter Tor Nørretranders

Hvor langt kan vi komme med ressourcer fra land og by,

Det er regeringens vision, at Danmark på sigt skal frigøre sig

-ske som energiforsyningsmæssige og økonomiske formål.Regeringen nedsatte i marts 2008 en klimakommission beståen-de af ti forskere med specialviden inden for blandt andet klima, transport, landbrug og økonomi. Kommissionen har nu givet sit bud på, hvordan regeringens vision, om at Danmark i fremtiden

Ved Katherine Richardson, formand for klimakommissionen og prodekan ved det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

,

Nye a aldsbekendtgørelser, implementering

der kommer aktuelle emner op, som på nuværende tidspunkt er uforudsigelige. Indholdet i dette tema vil først bliveo entliggjort umiddelbart inden årsmødet.

Landbruget har mange tusinde års erfaringer med atudnytte de naturlige ressourcer. Hvordan håndterer landbruget sin biomasse, og hvilke tanker gør man sig for at udnytte biomassen bedre, herunder i relationtil bioforgasning? Kan den biomasse, som kommuner og

og i givet fald hvordan? Kan biomassen fra ”Land & By” fremme udviklingen af bedre bioforgasningsanlæg?

Ved Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

-,n med landbrugets biomasse,

Der er nu gået 1½ år siden a alsdsreformen. Det harværet en hektisk tid for alle parter, hvor der er blevet brugt megen tid og kræfter på gebyrer, regulativer, IT-systemer, databaser, genbrugspladser, benchmarking og meget mere. Har det været sliddet værd, og hvad er der efter ministerens opfattelse kommet ud af det?

Ved miljøminister Karen Ellemann

A aldssektoren har en lille, men vigtig, rolle i arbejdet på at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsto er. Hvor ser miljøministeren, at sektoren kan bidrage til en bedre ressourceudnyttelse og det ”fossilbrændsto rie”samfund?

Debat med medlemmer fra folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Tage Leegaard (C) Mette Gjerskov (A)Eyvind Vesselbo (V)

Anne Grete Holmsgaard (SF)Jørn Dohrmann (DF)

ORGANISK AFFALD

Kun en mindre del hjemmekomposteres eller bioforgasses. Kan

til brændstof til person og lastbiler. Mange kommuner står i et

eller skal der investeres i ny teknologi. Hvilke erfaringer har vi i dag og hvordan kan disse udnyttes?

AFFALDSFORBRÆNDING UNDER NYE RAMMER?Regeringens Vækstforum fremlagde i november 2010 deres

er bl.a. forslag om:•

forbrænding, så erhvervene får mulighed for at vælge det bil-ligste, tilgængelige anlæg.

• -

ligste, tilgængelige anlæg.• -

anlæggene med mere markedsbaseret regulering.

BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Genanvendelse af restprodukter, jord til bygge- og an-lægsarbejder og genanvendelse af sorteret, uforurenet

-

genanvendelse. Bør der ikke hurtigst muligt stilles krav til, hvilke mængder af for-

i givet fald, hvilke krav der kan/skal stilles til analyser af bygge-

Hvem har ansvaret? Er det Miljøstyrelsen, eller bør vi som kom-

AKTUELT EMNE

af a aldsrammedirektivet, etablering af A/S i kommunerne kan betyde, at

,,

, ,

,

s

.

Det hele kører i kredsløb, så der mangler ikke noget, hvis man bare sørger for at bruge ressourcerne igen og igen.

-over spille en helt anden positiv rolle i verden, end vi har været

Ved forfatter Tor Nørretranders

Hvor langt kan vi komme med ressourcer fra land og by,

Det er regeringens vision, at Danmark på sigt skal frigøre sig

-ske som energiforsyningsmæssige og økonomiske formål.Regeringen nedsatte i marts 2008 en klimakommission beståen-de af ti forskere med specialviden inden for blandt andet klima, transport, landbrug og økonomi. Kommissionen har nu givet sit bud på, hvordan regeringens vision, om at Danmark i fremtiden

Ved Katherine Richardson, formand for klimakommissionen og prodekan ved det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

,

Nye a aldsbekendtgørelser, implementering

der kommer aktuelle emner op, som på nuværende tidspunkt er uforudsigelige. Indholdet i dette tema vil først bliveo entliggjort umiddelbart inden årsmødet.

AffAldKonference & årsmøde 2011

den 11. og 12. maj på hotel nyborg strand

mød bl.a.Forfatter Tor nørretrandersTidl. minister og rektor erling olsen Miljøminister Karen ellemannog mange flere

0plevdanske toppolitikere debattere affald, klima og energi debattér affaldsreformens konsekvenser deltag i interessante temamøder læs mere om renosams årsmøde 2011 på www.renosam.dk

TilmeldingDu kan tilmelde dig på vores

elektroniske blanket

på www.renosam.dk

sidste frist for tilmelding er den

4. april 2011

UdflUgter tilSejltur med veteranfærgen Chimera, Virksomheden Trioplast, Kommunekemiog RenoSams golftur

god fornøjelse!

debatmed medlemmer af folketingets miljø- og planlægningsudvalg

mød bl.a. Tage Leegaard (C), Mette Gjerskov (A), Eyvind Ves-

selbo (V), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Jørn Dohrmann (DF)

Konferencen afholdes på

nyborg strand

Østerøvej 2

DK-5800 Nyborg

Telefon +45 65 31 31 31

Hvor afholdes

konferencen?

Untitled-1 1 06/03/11 21.24

Teknik & Miljø / Marts 2011Tema: PoliTisk forum 2011 – Trafik & Veje

64

Af | Martin Damm, udvalgsformand, udvalget for teknik og miljø, KL, borgmester i Kalundborg Kommune

Vi kender det formodentlig alle: Angsten for at smadre vores stød-dæmpere på vognen, når vi kører vores børn i skole, fordi det er blevet for farligt for poderne at cykle på de hullede veje…

Vejret er Vorherres – vejhullerne er vores!

De sidste to vintre har været hårde ved vo-res veje og ved vores udgifter. Efterslæbet på vores veje er stort, og det vil kun blive større, hvis ikke vi gør noget. Udbygnin-gen af vejnettet i 60erne og 70erne kræver vedligeholdelse og udskiftning, og mange steder må belægningen give op.

Beskyt vejene mod os politikereMange kommunale politikere klager med rette deres nød over økonomien, og i bud-getforhandlingerne ryger der let et slidlag; men der er ingen vej uden om: Vejvedlige-holdelsen er en kommunal opgave, som vi skal stå ved.

De stramme budgetter og store øko-nomiske udfordringer i kommunerne gør, at der skal en benhård prioritering til; men vejene må ikke nedprioriteres.

Vejene er en grundsten i velfærdssamfundetKommunerne ejer 95% af det offentlige vej-net. Vores 69.907 km veje er grundstenen for mobiliteten i Danmark. Suppleret med sta-tens 3.787 km og de ca. 22.500 km private fællesveje har vi et veludbygget vejsystem, som vi ikke kan leve foruden, hvad enten vi er til privatbilen eller offentlig transport.

Når vi ikke får ryddet vejene for sne, og når hullerne bliver større og større, er det dårlig service. Borgeren kan med rette beklage sig.

Sikker trafik og forebyggelse af ulykker er en kerneopgave for kommunerne i dag. Vi må og skal se sammenhængen mellem forebyggelsesindsatsen og vejvedligehol-delsen. De mange brækkede hofter taler deres eget sprog.

Vejene er en kommunal kerneopgave – Brug de værktøjer, der erI en tid, hvor vi alle kigger udgifterne igen-nem med en tættekam, er det også vigtigt

at dykke ned i de kontrakter vi har med leverandører vedr. snerydning osv. Flere steder har de år på bagen og er derfor utidssvarende i forhold til de modeller, man kan anvende i dag. Vi har mulighe-den for at binde midler og få løst opgaven tilfredsstillende for eksempel gennem funktionskontrakter.

den lange bane er vigtig – funktionskontrakter er en mulighedI Kalundborg kommune har vi netop indgået en funktionskontrakt og en partneringaftale i forbindelse med vejvedligeholdelsen. Jeg kan forstå, at det er der mange kommuner, der gør i disse år. Valget står mellem en årlig tilbagevendende kamp for at afsætte midler til vejvedligeholdelsen og sneryd-ningen over for ældrepleje og skolebørn, og her taber vejene naturligvis over for de bløde områder; men på den lange bane hol-der den manglende vedligeholdelsen ikke, og derfor må vi ty til andre løsninger.

Vi har ikke alene fået løftet asfaltbud-gettet. Nu skal vi ikke længere tvinges ud i at skulle prioritere mellem at vedligeholde vores veje og investere i for eksempel æld-repleje eller skoler. Kort sagt har vi nu fået beskyttet vejene mod os politikere.

”Vi har ikke alene fået løftet asfaltbud-gettet. Nu skal vi ikke længere tvinges ud i at skulle prioritere mellem at vedligeholde vores veje og investere i for eksempel ældrepleje eller skoler. Kort sagt har vi nu fået beskyttet vejene mod os politikere.

Martin Damm

65

Man skal være noget af en købmand, når disse kontrakter forhandles; men ram-mer man det rigtige tidspunkt og de rigtige leverandører, kan man få en god aftale hjem, hvor både kommune, leverandør og borgere bliver glade.

Jeg forstår godt de kommunalbesty-relser, der betinger sig og hellere vil vælge selv at kunne prioritere i de årlige økonomi-forhandlinger; men nogle gange må man også tage de langsigtede briller på. Den lange bane er ofte ikke til stede i de politi-ske forhandlinger, men jeg er sikker på, at en aftale om god sikker infrastruktur også giver genlyd i næste valgperiode.

I partneringaftalen er der også indbyg-get afsnit om samarbejde med videndeling, åbenhed og tillid i fokus. Det er beskrevet,

hvordan samarbejdet skal foregå, og hvor-dan for eksempel økonomi, kvalitet og miljø skal inddrages og vurderes.

klimaforandringerne spiller indDe store skift i vejret, som vi står overfor, og den øgede mængde vand kræver, at vi ny-tænker og redefinerer opgaven med sikring af vejene. Den kommende indsats for klima-tilpasning vil især skulle forholde sig til ve-jene. Denne udgift bliver kun større, og det er derfor vigtigt, at vi allerede nu indtænker, hvordan vi kan sikre de eksisterende veje, og især hvordan vi ved nyanlæg får taget hensyn til de kommende udfordringer med stigende vandmasser og store regnskyl.

kommer der hjælp?Staten har bevilget sig selv en tiltrængt økonomisk indsprøjtning for at få lappet hul-lerne på motorvejene. Det arbejder vi også på, at de kommunale veje får, så det store samfundsbelastende efterslæb reduceres; men riget fattes penge, så indtil da må vi holde skruen i vandet og sørge for, at bor-gerne kan komme sikkert ud og hjem.

”I partneringaftalen er der også ind-bygget afsnit om samarbejde med viden-deling, åbenhed og tillid i fokus. Det er be-skrevet, hvordan samarbejdet skal foregå, og hvordan for eksempel økonomi, kvalitet og miljø skal inddrages og vurderes.

kalundborg laver funktionskontrakt

Funktionskontrakten løber fra 2011 til og med 2025 og omfatter vedligeholdelse af 636 km kommunale veje og stier, primært uden for byzone. Det er entre-prenørens forpligtelse, at køre-banebelægningerne overholder de udbudte til-standsgrænseværdier i hele kontraktperioden.

ydelserne består af følgende hovedopgaver:

• Vedligeholdelse af asfalterede kørebanebe-lægninger, kørebaner og buslommer

• Regulering og evt. udskiftning af brønd- og kloakkarme samt rendestensbrønde og riste

• Genetablering af kørebaneafmærkning• Administration af gravetilladelser• Rapportering om konstaterede svigt i afvan-

dingssystemet samt manglende vedligehol-delse af skuldre m.m.

Der er fortsat opgaver, som kommunen selv skal udføre. Det gælder for eksempel regule-ring og afhøvling af rabatter, kantstens-, for-tovs-, sti- og skiltearbejder.

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

rådgivning

Vor mand

i KbhTankegang sender sin bedste

mand til København. Direktør

Claus Grøngaard får ansvaret

for vores nye Tankegang Øst,

der skal betjene kommuner

og forsyningsselskaber i

København og på Sjælland.

Claus og en nyansat kollega

får adresse i Køge.

Du kender sikkert Claus – ellers

kan du komme til det ved at

ringe 53 73 12 01 og aftale

et besøg.


VISIONSRAPPORT

FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST

ATV PRÆSENTERER HER SINE ANBEFALINGER

PÅ BAGGRUND AF KONFERENCEN

”FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST”

DEN 2. DECEMBER 2010

AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER | MARTS 2011

AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

LUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KONGENS LYNGBY

TELEFON +45 45 96 13 11

[email protected]

WWW.ATV.DK

MARTS 2011

DANSK VANDTEKNOLOGI KAN INDEN FOR DE NÆSTE 10 ÅR BIDRAGE

TIL GRØN VÆKST PÅ NIVEAU MED DANSK ENERGITEKNOLOGI

DET KRÆVER POLITISK BESLUTSOMHED NU, FOR DET ER NØDVENDIGT

– OG MULIGT – AT GØRE DANMARK TIL ET GLOBALT DEMONSTRATORIUM

FOR GRØN VANDTEKNOLOGI

D a n m a r k s tradition for f remsynet håndtering af drikke- og spilde-vand og en stærk plat-form inden

for miljøteknologi skal omsættes til grøn eksport i milliardklassen og tusindvis af nye danske arbejdspladser. ATV-rapport viser, at der er potentiale til at overgå den danske vindbranches internationale succes. Vel at mærke hvis politikerne er parate til at være med.

Det globale vandmarked blev i 2010 op-gjort til svimlende 2.500 milliarder kroner, og den danske vandbranche kan få en langt større del af dette marked. ATV udkommer således i dag med rapporten ”Fra vandtek-nologi til grøn vækst”. Her peger ATV på de udfordringer, som Danmark har med at sik-re drikkevandsressourcer. Der er brug for en klar strategi og handlekraftige politikere til at fremtidssikre vores rene vand. Samtidigt minder ATV og branchens aktører om den særlige styrkeposition inden for vandteknolo-gi, som vi har opbygget i Danmark, samt det store eksportpotentiale, som vi kan realisere internationalt, hvis vi har viljen til det.

et vandeventyr kræver større politisk opbakningAt opnå en dansk eftertragtet platform inden

for vandteknologi forudsætter, at der tages ansvar på tværs af vandsektoren. Alle aktø-rerne heri skal inddrages og bidrage til udvik-lingen af vandområdet – især politikerne må komme på banen. Politisk opbakning og sam-arbejde på tværs af sektoren er afgørende for, at der kommer skub i en udvikling mod en sund og eftertragtet vandforvaltning.

danmark som forbilledeDanmark skal i større grad fremvise resul-taterne af dansk vandforvaltnings velfunge-rende løsninger for hele verden. Med inspi-ration i vores egen vandsektors stærke og svage områder kan vi nytænke vandteknolo-gier og vandløsninger, så de bliver mere at-traktive for hele verden. Formanden for ATVs projekts organisationskomité direktør Hans-Martin Friis Møller udtaler:

”ATV påpeger en vigtig mulighed i dansk vandforvaltning. Danmark kan gå forrest in-den for både de enkeltstående teknologier såvel som de store systemløsninger inden for regnvandshåndtering, håndtering af ho-spitalsspildevand, energiproducerende ren-seanlæg, drift og overvågning af ledningsnet og drikkevandssikkerhed mv., - men løsnin-gerne skal kunne demonstreres”.

ATV vurderer, at Danmark inden 2020 kan blive et demonstratorium for intelligent og bæredygtig vandteknologi, hvor internationa-le aktører kan hente inspiration og købe løs-ninger. Det indebærer en storstilet satsning på niche- og systemløsninger, som kan give Danmark en unik og eftertragtet position.

Århus er i front med beskyttelse af grundvandetForekomsten af pesticider i hver 3. drikke-vandsboring i Aarhus Kommune har nødven-diggjort en yderligere indsats for at værne om kommunens drikkevand.

Teknik og Miljø har taget nye værktøjer i brug i bestræbelserne på at kortlægge vand-boringer og sårbare områder for at opnå en større beskyttelse af grundvandet. Samtidig er der også fokus på, om der findes tilstræk-kelige mængder rent vand til byens borgere i forhold til byens ambitiøse vækstplaner.

Forekomsten af pesticider i hver 3. drikke-vandsboring i Aarhus Kommune har nødven-diggjort en yderligere indsats for at værne om drikkevandet i Århus. Der blev derfor i 2010 ta-get nye redskaber i anvendelse. Det indebærer, at der iværksættes foranstaltninger i områder omkring boringerne. Initiativer der i øvrigt ligger i fin forlængelse af regeringens initiativ om at udvide beskyttelsesområdet ved vandboringer.

”Vi er meget opmærksomme på fundet af pesticider i hver 3. boring i Aarhus Kommune. Gennemsnitligt findes der på landsplan pesti-cidrester i hver 4. boring, og selvom græn-seværdierne for pesticider i vandet ikke er overskredet – og der derfor ikke er nogen hel-bredsmæssig risiko ved at drikke vandet - så er det selvfølgelig et signal, som vi skal for-holde os til,” siger chef i Natur og Miljø, Claus Nickelsen.

Afdelingen har gennem de senere år skærpet indsatsen på grundvandsområdet, bl.a. ved at tilføre flere ressourcer til myn-dighedsopgaverne.

Den systematiske kortlægning af vandboringer skal sikre, at en be-skyttelsesindsats i fremtiden bli-ver målrettet de konkrete forhold i og omkring den specifikke boring. Sideløbende med det skærpede fo-kus på de enkelte boringer, udarbej-der Aarhus Kommune indsatsplaner for større, sårbare områder i kom-munen, så det også bliver muligt, at hindre, at der nedsiver pesticider og nitrater til grundvandsmagasinerne på særligt sårbare arealer.

Vand kan blive det nye vindeventyr

66

MiljøNyt fra

No

Be

lls

.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljøPå DTU’s masteruddannelse TML i miljø- og ar bejds mil jøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordi-nere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:• at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejds miljø• at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere

og lede miljø- og arbejdsmiljøpro blemer • at lede og koordinere forandringsprocesser• at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i ledelse

og strategi• at forbedre samspil og regulering mellem myndig heder

og virksomheder

Uddannelsen giver dig et fagligt netværk, somnu består af over 300 miljø- og arbejdsmiljøprofessio nelle, der alle er tidligere og nuværende studerende fra Master i Miljø- og Arbejdsmiljø ledelse.

Målgruppe:Medarbejdere, som arbejder med miljø og/eller ar bejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerheds ledere, undervisere, organisations konsulenter og ansatte i arbejdstilsynet.

Adgangskrav:Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervs - erfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervis ningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.Ansøgningsfrist: 30. april 2011Studiestart: 25. august 2011

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Velkommen til informationsmødeÅrhus: 23. marts kl. 17, Århus Universitet i

konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej

København: 13. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby

Tilmelding venligst til [email protected]Åb

en

Ud

da

nn

els

e

Master i Miljø- og ArbejdsmiljøledelseTeknisk Miljøledelse

No

Be

lls

.dk

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljø-arbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmil-jøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:•atvurderekravtilforbedringerafmiljøogarbejdsmiljø

•atidentificereforandringsmuligheder•ativærksætteforandringsprocesser•atintegreremiljø-ogarbejdsmiljøarbejdetiledelseogstrategi

•atforbedresamspilogreguleringmellemmyndighederogvirksomheder

Uddannelsengiverdigetfagligtnetværk,somnubeståraf295miljø-ogarbejdsmiljøprofes-sionelle,deralleertidligereognuværendestuderendefraTekniskmiljøledelse.

Målgruppe:Medarbejdere,somarbejdermedmiljøog/ellerarbejdsmiljø.F.eks.arbejdsmiljørådgivere,sikkerhedsledere,undervisere,organisations-konsulenterogansatteiarbejdstilsynet.

Adgangskrav:Minimumbachelorniveauogtreårsrelevanterhvervserfaringellermellemteknikeruddannelsesuppleretmedsærligerfaring.

Varighed:Toårsdeltidsstudiummed16undervisningsdagepr.semester(heraffirelørdage).Undervisningenertilrettelagtsåinteresseredefrahelelandetkandeltage.

Pris:17.500kr.pr.semesterplusmaterialer.Ansøgningsfrist: 30.april2010Studiestart:26.august2010

Findflereoplysningerpåwww.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatetv/IdaJensen Tlf:45256079•E-mail:[email protected]

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Velkommen til informationsmødeKøbenhavn:9.martseller15.aprilkl.17påDTUibygning424,stuen,Produktionstorvet,Kgs.Lyngby

Århus:16.martskl.17,ÅrhusUniversitetikonferencecentret,bygning1421,lok.1.3,FrederikNielsensVej

Tilmeldingvenligsttilkursussekretariatet

ÅbenUddannelse

Skab overblik med geodata

Emaps GIS & Remote Sensing E: [email protected] T: 5188 0034

www.emaps.dk› Få overblik over geodata og hjælp til håndtering af GIS› Professionel datakvalitetskontrol og dokumentation› Satellitbilledanalyser for miljømæssige anvendelser› Satellitbilledbaseret produktion af kort og geodata


Regeringen har sammen med DF og R ved-taget en ny lov, der gør det lettere for land-mænd at få grønt lys til at lave mindre ændrin-ger i bedriften, hvis de ikke skader miljøet. Samtidig skærpes beskyttelsen af sårbare naturområder med strengere ammoniakkrav. Fremover skal en landmand således kunne udskifte sine malkekvæg med eksempelvis kvier, ombygge sin stald for at leve op til nye krav om dyrevelfærd, eller lave en ny gyllebe-holder uden, at det automatisk udløser krav om en ny miljøgodkendelse. Det skal i stedet kunne klares med en såkaldt anmeldelse.

Landmanden har hidtil haft to år fra han har fået en godkendelse, til godkendelsen skal være udnyttet til udvidelsen af bedriften. Loven gør det muligt for landmænd at udnytte en god-kendelse i en længere periode, så der nu går ca. tre år, før den forældes. Det vil gøre det mere fleksibelt for økonomisk pressede landmænd at komme i gang med at udvide bedriften. Et væsentligt element i loven er skærpede krav til de enkelte husdyrbrugs påvirkning af særligt værdifulde og sårbare naturområder med ammoniak. Forudsætningen for, at en landmand fremover kan få grønt lys til at ud-

vide sin bedrift tæt på et Natura 2000 områ-de er derfor, at han overholder nye skrappe krav til udledning af ammoniak. Det betyder at reglerne for husdyrbrugene fremover bli-ver fastlagt efter, hvad det enkelte naturom-råde samlet set kan tåle at modtage, frem for hvad der kommer af merudledning fra det nye husdyrbrug. Det er vigtigt, for at nå målene i de kommende Natura 2000 planer. Lovændringen betyder samtidig, at det fremover ikke skal være muligt at etablere gyllebeholdere tæt på vandløb og søer. Loven trådte i kraft 15. marts.

Ny husdyrlov luger ud i bureaukratiet og skærper ammoniakkrav

67

No

Be

lls

.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljøPå DTU’s masteruddannelse TML i miljø- og ar bejds mil jøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordi-nere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:• at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejds miljø• at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere

og lede miljø- og arbejdsmiljøpro blemer • at lede og koordinere forandringsprocesser• at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i ledelse

og strategi• at forbedre samspil og regulering mellem myndig heder

og virksomheder

Uddannelsen giver dig et fagligt netværk, somnu består af over 300 miljø- og arbejdsmiljøprofessio nelle, der alle er tidligere og nuværende studerende fra Master i Miljø- og Arbejdsmiljø ledelse.

Målgruppe:Medarbejdere, som arbejder med miljø og/eller ar bejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerheds ledere, undervisere, organisations konsulenter og ansatte i arbejdstilsynet.

Adgangskrav:Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervs - erfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervis ningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.Ansøgningsfrist: 30. april 2011Studiestart: 25. august 2011

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Velkommen til informationsmødeÅrhus: 23. marts kl. 17, Århus Universitet i

konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej

København: 13. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby

Tilmelding venligst til [email protected]Åb

en

Ud

da

nn

els

e

Master i Miljø- og ArbejdsmiljøledelseTeknisk Miljøledelse

No

Be

lls

.dk

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljø-arbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmil-jøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:•atvurderekravtilforbedringerafmiljøogarbejdsmiljø

•atidentificereforandringsmuligheder•ativærksætteforandringsprocesser•atintegreremiljø-ogarbejdsmiljøarbejdetiledelseogstrategi

•atforbedresamspilogreguleringmellemmyndighederogvirksomheder

Uddannelsengiverdigetfagligtnetværk,somnubeståraf295miljø-ogarbejdsmiljøprofes-sionelle,deralleertidligereognuværendestuderendefraTekniskmiljøledelse.

Målgruppe:Medarbejdere,somarbejdermedmiljøog/ellerarbejdsmiljø.F.eks.arbejdsmiljørådgivere,sikkerhedsledere,undervisere,organisations-konsulenterogansatteiarbejdstilsynet.

Adgangskrav:Minimumbachelorniveauogtreårsrelevanterhvervserfaringellermellemteknikeruddannelsesuppleretmedsærligerfaring.

Varighed:Toårsdeltidsstudiummed16undervisningsdagepr.semester(heraffirelørdage).Undervisningenertilrettelagtsåinteresseredefrahelelandetkandeltage.

Pris:17.500kr.pr.semesterplusmaterialer.Ansøgningsfrist: 30.april2010Studiestart:26.august2010

Findflereoplysningerpåwww.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatetv/IdaJensen Tlf:45256079•E-mail:[email protected]

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Velkommen til informationsmødeKøbenhavn:9.martseller15.aprilkl.17påDTUibygning424,stuen,Produktionstorvet,Kgs.Lyngby

Århus:16.martskl.17,ÅrhusUniversitetikonferencecentret,bygning1421,lok.1.3,FrederikNielsensVej

Tilmeldingvenligsttilkursussekretariatet

ÅbenUddannelse

Teknik & Miljø / Marts 2011Tema: PoliTisk forum 2011 – Planlægning

68

Af | Poul Lindor Nielsen, borgmester i Roskilde Kommune

I Roskilde er vi i gang med at formulere vores planstrategi. Det giver anledning til at vurde-re vores nuværende situation og se på vores udfordringer i lyset af krisen. Vi skal ikke mere tage vækst for givet i vores planlæg-ning. I planstrategien skal vi lægge op til denne debat.

Planstrategien begynder med et virkelighedscheck

I 2013 skal landets kommuner vedtage en ny kommuneplan. Mange er vel af den opfattelse, at en mindre revision er tilstræk-kelig. Der er jo ikke sket så meget: vi har haft et opsving af dimensioner, en voldsom nedtur og er nu tilbage ved ”start” eller niveauet fra før 2005.

Men det er for nemt. Den krise, vi har været igennem, har vendt op og ned på vores verdensbillede og har sat spørgsmåls-tegn ved vores tro på væksten som den drivende faktor i udviklingen. Krisen må give anledning til at overveje fremtiden. Vi har i de fleste kommuner hidtil planlagt med udgangspunkt i vækst, men det er ikke så oplagt mere.

At planlægge i en situation uden vækst gi-ver helt nye udfordringer – og nye muligheder.

Vores situation i roskildeI Roskilde har vi oplevet et veritabelt storm-løb for at etablere butikker – gerne enkeltstå-ende butikker i trafikerede gadekryds eller i et industrikvarter. Vi har spurgt os selv og ansøgeren, om der er kunder nok til disse butikker. Svarene, vi fik fra ansøger, har altid bygget på forventninger om fortsat vækst.

Men vores konsulentanalyser viser også, at for hård konkurrence om kunderne vil true omsætningen i de mindre butikker og små centre, der ofte kun har overle-vet p.g.a. et loyalt og lokalt kundegrund-lag. Allerede i dag kan vi mange steder konstatere tomme butikslokaler. Hvis udbredelsen af nethandel fortsætter, vil det yderligere skubbe til denne udvikling. Det er et tegn, vi bør tage alvorligt. Hvad kan vi

Teknik & Miljø / Marts 2011Tema: PoliTisk forum 2011 – Planlægning

69

planlægningsmæssigt stille op med denne situation?

Roskilde Bank er en smertelig erfaring, der bør gøre os forsigtigere. Krakket ramte mange af vores mindre erhvervsdrivende og satte en pludselig stopper for en del af de store og små projekter, som vi havde forventet os meget af.

Det har givet anledning til overvejelser, om vi burde have været mere kritiske over for disse projekter, eller ligefrem have stoppet dem i vores planlægning; men er det byrådets opgave at stoppe private projekter? Det er ét af de mange svære spørgsmål, der er fulgt i kølvandet på krisen.

Den kommunale økonomi er i de fleste kommuner ikke til store projekter, der kan være ”drivere” i en byomdannelse eller by-udvikling. De ændringer, der måtte ønskes, skal derfor realiseres ud fra andre præmisser - men hvilke?

Det vil være nærliggende at anvende plan-strategien til at belyse dette emne og bringe det til debat. I Roskilde Kommune har vi valgt de temaer, vi vil behandle i vores planstrategi; men vinklingen for behandling har vi ikke lagt fast. Den vil blive fundet i et samarbejde mel-lem administration og byrådets politikere.

Værdierne i de gratis glæderRoskilde Kommune har et fantastisk landskab med skove, vandløb, søer, moser og fjorden. Disse ressourcer skal vi udnytte uden at ødelægge dem. Vi skal øge tilgængeligheden for borgere og turister, øge biodiversiteten og finde nye turist- og erhvervsmuligheder. Land-brugsarealer, der ofte er oversvømmede, kan omdannes til permanente moser eller søer og give plads for nye aktiviteter inden for turisme, friluftsliv og oplevelser.

Lad os være innovative og tilføre de op-gaver, vi alligevel skal udføre, andre kvaliteter end dem, det primære formål lægger op til.

nye erhvervsmulighederSyd for Roskilde har vi et månelandskab, der er gennemgravet af maskiner med hen-blik på at forsyne regionen med grus. Det er umiddelbart svært at se, hvad det kan bruges til, men måske kan det udnyttes til nye former for kommerciel aktivitet. Søerne kan anvendes til sejlads og fiskeri, bakkerne

til løb og klatring, eller naturlegepladser for voksne og børn. Set i sammenhæng med aktiviteterne på vores Dyrskueplads, hvor festival og en lang række andre events fin-der sted i løbet af året med tusinder af del-tagere, kan der være stort potentiale i ud-nyttelsen af det omgivende kulturlandskab.

klima – tilpasning til fremtiden Byudvikling på bar mark erstattes af hu-ludfyldning eller fortætning i byområder, til gavn for klimaet på langt sigt. Pladsen og infrastrukturen er allerede til stede og byområdets aktører kan aktiveres. Vi kan udnytte ressourcerne to gange, spare på forbrug af det åbne land og genbruge den eksisterende infrastruktur.

Byfortætningen giver anledning til at kortlægge de kvaliteter, der allerede findes i byen, og kan få os til at fokusere på de historiske spor. Det er ikke svært at fore-stille sig, at vi kan finde – eller genfinde – værdier i vores gamle købstad, som vi har forsømt eller overset, da udviklingsbølgen var på sit højeste.

fokus på projekternes realiseringUnder opsvinget stod der ofte en ivrig udvikler bag projekterne, der både havde investor og kunde på plads i kulissen og bare skulle have sit projekt hurtigst muligt igennem det træge kommunale planlæg-nings- og myndighedssystem.

Nu er det nødvendigt at have fokus stift rettet mod spørgsmålet: Hvordan kan pro-jektet realiseres – og her kan det kommu-nale ”system” spille en aktiv rolle!

nye aktørerSamarbejde med private kan nemlig være en måde at skabe forandring på uden de store kommunale investeringer. Der er behov for, at de to parter – investor og kom-mune - indgår ligeværdigt i en realisering af projekterne. Planlægning kan bringe os et stykke ad vejen, men kan ikke stå alene. Der skal indgås aftaler om investeringer i infrastruktur, spændende byrum og evt. nye aktiviteter. Andre aktører end udvikler/investor skal bringes i spil. Lokale erhvervs-drivende kan have forslag, der kan bære et projekt i en uventet, men mere bæredygtig retning, og borgerne kan, hvis de inddrages i et positivt samspil, også være med til at kvalificere projektet. Det har nok aldrig været så påkrævet som i den nuværende situation. Mindre kommunale og private arealer kan indgå som et salgsobjekt, der kan omsæt-tes til et spændende byrum eller en mindre kommunal aktivitet, eller som den brik, der lige mangler, for at puslespillet kan gå op.

Planlægningen bliver ikke et spørgsmål om at begrænse, men om at skabe mulig-heder, også udover de formelle rammer.

Vores fremtidige udfordringerVi står således overfor væsentlige udfordrin-ger, der betyder- at vi skal erkende, at det ikke altid går fremad og opad

- at vi skal efterspørge robust planlægning, der ikke forudsætter vækst, men udnytter de ressourcer og de muligheder, vi har

Og det kan vi bruge planstrategien til.

”Roskilde Bank har givet anledning til overvejelser, om vi burde have været mere kritiske over for disse projekter, eller ligefrem have stoppet dem i vores planlægning; men er det byrådets opgave at stoppe private projekter? Det er ét af de mange svære spørgsmål, der er fulgt i kølvandet på krisen.

Poul Lindor Nielsen, borgmester Roskilde Kommune.

Teknik & Miljø / Marts 2011Planlægning

70

Af | Mette Lis Andersen, direktør, Realdania By, og Erik Jespersen, teknisk direktør, Fredericia Kommune

Fredericia udvikler over de næste to årtier en helt ny bydel ved Lillebælt. Byen, der tidligere var kendt for luftalarmer og rygende skorstene, ønsker at omdanne et tidligere industriområde til en moderne bydel med boliger, kultur og vidensarbejdspladser – og lige nu konkurrerer fire tværfaglige hold i en utraditionel konkurrence om at lave det bedste bud på en udviklingsplan.

Fredericia i forandring

De takkede grønne volde omkranser den gamle fæstningsby med de snorlige gader, og denne bystruktur giver særlige udfordringer for holdene, der skal udarbejde udviklingsplaner for den nye bydel FredericiaC, markeret med grønt.


71

FredericiaC. Det er navnet på Fredericias nye bydel mellem vand og by, en bydel der i løbet af de næste 20-25 år skal skyde op på de gamle industrigrunde, der med massive industrianlæg indtil for få år siden lukkede byen af for den attraktive forbindelse til Lil-lebælt. FredericiaC skal blive til en attraktiv ny bydel, som lægger 200.000 m² til den østjyske fæstningsby og skubber på en udvikling, som allerede er i gang; vejen væk fra et image som snavset industriby og hen imod at blive byen, som først og fremmest er kendt for smukke kyster og natur, gode jobmuligheder, gode opvækstforhold for børnene og en helt central beliggenhed lige midt i landet – kort sagt, et sted hvor mange gerne vil bo. Udviklingsselskabet bag projektet hedder også FredericiaC og er et partnerselskab mellem Fredericia Kom-mune og Realdania By.

Byg en byFire tværfaglige hold af bl.a. arkitekter, byplanlæggere, ingeniører, økonomer, sociologer og kulturplanlæggere m.fl. fra ind- og udland konkurrerer for tiden om at udtænke det bedste bud på, hvordan den kommende bydel skal udvikles. Kravene er på forhånd høje.

”FredericiaC skal være et frontløberpro-jekt, hvor vi i Fredericia skal være med til at definere fremtidens krav til det at leve, bo og arbejde i en by. Det er den vision, I skal være med til at udfylde”, sagde Fredericias borgmester Thomas Banke, da han i sep-tember skød konkurrencen i gang med et seminar. I løbet af to dage fik de prækva-

lificerede hold forelagt den store opgave og alle de parametre, der skal styres efter: Hvordan skaber man f.eks. sammenhæng til den eksisterende by med en helt unik struktur og historie? Hvordan planlægger man fremtidens virksomheder og detail-handel, som ingen kender karakteren af endnu? Hvordan sikrer man bæredygtighed både socialt, miljømæssigt og økonomisk? Og hvordan skaber man liv i en bydel, der vil være op til 25 år undervejs?

ny konkurrenceformKonkurrencen om at udvikle Frederi-ciaC er på ingen måde en almindelig arkitektkonkurrence.

Der er tale om en ny konkurrenceform, parallelkonkurrencen, som giver mulig-hed for en høj grad af læring undervejs i forløbet. Fra begyndelsen konkurrerede seks tværfaglige hold om at komme med det bedste foreløbige bud på byudviklin-gen i form af en projektbeskrivelse og en procesbeskrivelse, der tager hånd om både byplanlægning, forurening, bæredygtighed, kultur, handel, boligbyggeri, historie, arkitek-tur, infrastruktur og økonomi. Nu er de seks hold blevet til fire, der med udgangspunkt i ideerne fra den første fase arbejder videre mod et forslag til en egentlig udviklings-plan. Det betyder blandt andet, at holdene åbent skal diskutere med hinanden, at der holdes konferencer med ekspertoplæg flere gange i forløbet, og at borgere og interes-senter involveres i udstrakt grad. Konkur-renceprogrammet, som danner grundlag for holdenes opgave, kan så justeres under-

vejs, efterhånden som dialogen udvikler sig mellem holdene, Fredericias borgere og in-teressenter som nabovirksomheder, byens erhvervs- og butiksliv, grønne organisatio-ner, frivillige foreninger mm.

fredericiaC-projektet

området FredericiaC ligger på gamle industrigrunde (tidl. bl.a. gødnings-fabrikken Kemira og Fredericia Skibs-værft) og i umiddelbar tilknytning til den eksisterende midtby. FredericiaC er på i alt 200.000 m², og når det bli-ver inddraget som en del af Frederi-cia by, vil det lægge 20% til fæst-ningsbyen, altså den del der ligger inden for de gamle fæstningsvolde, som omkranser bymidten. Projektet bliver til i et partnerskab mellem Fre-dericia Kommune og Realdania By.

Kravene til anvendelse af arealet er fastsat sådan:

50% boliger40% erhverv, herunder detailhandel,

men ingen butikscentre10% kultur

Læs mere på www.fredericiac.dk

>


Mange store virksomheder nyder alle-rede godt af Fredericias gode placering, og ambitionen for FredericiaC er, at den nye bydel skal være en vækstgenerator for hele Trekantområdet.

72

Proces

Konkurrencen er opdelt i to faser, hvor der i første fase deltog seks tværfaglige hold, der har arbejdet med udkast til de foreløbige strukturer i en udviklingsplan for området. Holdene afleverede i midten af november hver en proces-beskrivelse og en projektbeskrivelse. De præsenterede her deres bud på, hvordan FredericiaC-projektets funktioner, sammenhænge og strukturer kan sikres, og hvordan holdet vil løse opgaven, herunder opgavefordelingen på holdet. Af de seks hold er fire gået videre til fase 2, som blev skudt i gang i januar. Der er i konkurrenceforløbet holdt tre fag-lige konferencer for holdene, der nu arbejder videre med udfordringerne, og i begyndelsen af marts blev der holdt et midtvejsseminar for fase 2. i april afleverer holdene deres forslag til en udviklingsplan. Forslagene vil blive udstillet for offentligheden i FredericiaC’s lokaler.

i maj offentliggøres bedømmelsen af dommerkomiteen, som består af FredericiaCs bestyrelse, rådgivet af særligt udpegede specialister. FredericiaC sammensætter herefter selv et tværfagligt hold, som skal konstruere den ende-lige udviklingsplan på baggrund af de bedste løsninger og ideer, som de fire hold når frem til. Denne endelige udvik-lingsplan forventes færdig inden udgangen af 2011 og skal danne grundlag for et kommuneplantillæg til Fredericias kommuneplan og for kommende lokalplaner.

igennem hele konkurrenceprocessen bliver borgere og in-teressenter inddraget aktivt med borgermøder, udstillinger og debat på den digitale platform FredericiaC Dialog.

Fredericia by set fra nord. øverst i billedet ses en del af de store grunde, som skal blive til bydelen FredericiaC lige ud til Lil-lebælt. Bevarelse af sigtelinjerne ned gen-nem gaderne fra den grønne vold i bunden af billedet er et vigtigt element i den kom-mende udvikling af området.


73

Fredericia blev grundlagt som en fæstning i 1650 af Frederik iii. Kongen ønskede sig en stærk militær bastion for at beskytte Danmark mod indtrængende fjender fra syd og havde faktisk også i tankerne, at Fredericia skulle blive Danmarks hovedstad. Derfor fik byen status af fristad for at tiltrække indbyggere, og det betød, at en række religiøse mindretal, bl.a. jøder, huguenotter og reformerte fandt et fristed i byen. Mange kom fra Frankrig og andre europæiske lande. Fredericia blev som bekendt ikke Danmarks

hovedstad, og den militære fæstning blev nedlagt i 1909, men det imponerende voldanlæg, som er et af nordeuropas bedst bevarede, bruges stadig flit-tigt som en ganske særlig bypark, mens de snorlige gader anlagt nord-syd og øst-vest husker indbyg-gere og gæster på byens militære begyndelse. Fredericia er også fortsat en del af det danske for-svar, idet byen huser Telegrafregimentet og Hærens Føringsstøtteskole.

maksimal læringDen utraditionelle – og meget grundige – konkurrenceproces skal sikre, at alle aspek-ter og al viden bliver afspejlet i de endelige forslag til en udviklingsplan for FredericiaC, og her er det centralt, at konkurrencen ikke fra begyndelsen er låst rent programmæs-sigt, som det sædvanligvis er tilfældet. Den lærende konkurrence betyder, at holdene hele tiden bliver klogere, mens de arbejder, fordi de får kritik og input undervejs, og det gør opdragsgiverne også. Holdene kan altså i løbet af processen blive stillet over for nye udfordringer og spørgsmål, der dukker op undervejs.

Det giver en nuancering, som er svær at opnå, hvis betingelser og krav er låst fast fra konkurrencens start.

Konkurrenceformen lægger op til, at holdene hele tiden bliver udfordret mak-simalt, og at de får tilført så megen viden som muligt undervejs. Projektet lægger stor vægt på, at konkurrencedeltagerne tør tænke radikalt nyt i de løsninger, de foreslår. Det gælder i forhold til, hvordan man skal

håndtere forurening, hvordan man skal indrette byrum, som giver liv og samvær til bydelens kommende borgere, hvordan den nye bydel skal kobles til den gamle fæstningsby med respekt for historien, og hvordan FredericiaC bedst kan være med til at skubbe til den udvikling, som Fredericia er i fuld gang med – fra gammel industriby til en by med spændende bomuligheder og moderne erhverv.

historien fortsætterI de næste numre af Teknik & Miljø kan du læse mere om nogle af de konkrete udfor-dringer, som FredericiaC står over for: Hvor-dan udvikler man en ny bydel, når nærme-ste nabo er en risikovirksomhed i den tunge ende, og hvad gør man, når de grunde, man vil bygge på, er forurenede efter mange år med tung industri? Og endelig: Hvad rummer de forslag til udviklingsplan, som konkurrencen ender med – hvordan bygger man en by, der kan alt det, man gerne vil i Fredericia?

fredericias historie

>

Teknik & Miljø / Marts 2011By & Bolig

74

Opslagstavlen

By & BoligNyt fra

NavneNyt om

Realdania sætter fokus på almene boligområder Realdania afsætter 100 mio. kr. til en kam-pagne, der skal sætte fokus på udvikling og opdatering af fællesfaciliteter i almene bolig-områder.

I løbet af efteråret 2011 vil ildsjæle, bolig-foreninger, boligorganisationer og kommu-ner blive inviteret til at byde ind med pro-jekter, som kan udvikle de fysiske faciliteter, styrke den sociale sammenhængskraft i de almene bebyggelser og forbedre interaktio-nen med de omkringliggende forstads- og byområder.

De almene boligorganisationer var for 30 – 40 år siden absolut førende i forhold til at udvikle boligsociale tiltag. Bebyggelserne ligger nu som selvstændige enklaver og kan med fordel knyttes bedre sammen med de omkringliggende områder.

Med strategisk fokus på social bæredyg-tighed har Realdania nu indledt et samar-bejde med AlmenNet og Boligselskabernes Landsforenings om en kampagne, som skal nytænke de boligsociale faciliteter i almene bebyggelser.

Kampagnen er i øjeblikket under forbe-redelse, og hovedtanken er, at man ved at udvikle de fysiske rammer kan skabe bedre mulighed for en positiv udvikling af områder-nes kvaliteter og mange uforløste ressour-cer, områdernes omdømme og ikke mindst beboernes oplevelse af at bo godt og trygt.

I løbet af de næste fem år igangsætter Re-aldania to-tre udbudsrunder, hvor kreative beboere og andre kan byde ind med ’den vilde idé’, samtidig med at boligafdelinger, boligorganisationer og kommuner kan søge støtte og medfinansiering til at idéudvikle og realisere større demonstrationsprojekter. Den første udbudsrunde forventes at finde sted i efteråret 2011.

Vejle Kommune har digitaliseret alle afslut-tede byggesager, en proces der begynd-te for fire år siden. Digitaliseringen er sket som et vigtigt led i den fortsatte effektivise-ring af byggesagsbehandlingen. Der er tale om mere end 185.000 byggesager, med en mængde af papir svarende til en stak på mere end en kilometers højde, der nu er pla-ceret i det såkaldte weblager.

I deres digitaliserede form har sagerne indtil nu kun været tilgængelige internt i kommunen, men med åbningen af adgan-gen på www.weblager.dk, får alle interes-serede borgere, virksomheder og rådgivere online-adgang.

Weblageret kan ses som en slags ’sort boks’ for en ejendom. Lageret rummer de dokumenter fra hele ejendommens levetid, som kommunen ligger inde med, så det er muligt at se dispensationer, afslag, tegnin-ger og meget andet.

Forud for offentliggørelsen er der gået et større arbejde med at lukke adgangen til byggesager, der indeholder dokumenter med personfølsomme oplysninger, ligesom fortrolige oplysninger om f.eks. bankbygnin-ger og militære anlæg af naturlige årsager heller ikke er offentligt tilgængelige.

Miljøminister Karen Ellemann og socialmini-ster Benedikte Kiær vil sammen med Lands-byggefonden hjælpe støjramte lejere med kampagnen ’Rolig Bolig’.

Omkring en million danskere bor i alme-ne boliger, som ofte er placeret ved stærkt trafikerede veje. Inden for de kommende år skal mange almene boliger renoveres. Kam-pagnen skal hjælpe driftschefer, bestyrelser og beboere til at huske støjbekæmpelse, når skal i gang med kommende renoveringer.

Boligorganisationer kan søge om støtte til renoveringsprojekter igennem Landsbygge-fonden. Med den seneste boligaftale er der skabt mulighed for, at Landsbyggefonden in-denfor en samlet investeringsramme på 21 milliarder kroner over de kommende seks år kan støtte renoveringsarbejder i udsatte al-

mene boligafdelinger. Renovering af bygnin-gerne kan også omfatte støjbekæmpelse.

Læs mere om kampagnen på www.roligbolig.dk

fakta:•Dererca.550.000almeneboliger

i Danmark.•Derborca.enmillionlejere

i de almene boliger i Danmark.•NæstenhvertredjeboligiDanmarker

belastet med vejstøj over grænseværdien svarende til 786.000 boliger.

•Flerehundrededanskeredørhvertårsomfølge af støj, som følge af hjertesygdom og slagtilfælde i hjernen.

Ministre vil hjælpe støjramte lejere

Miljøminister Karen Ellemann og socialminister Benedikte Kiær startede Rolig-Bolig-kampagnen ved at besøge en af lejerne, Mikael Steen Møller, i den almene bebyggelse Brunevang i Rødovre. De ses her på Mikael Steen Møllers balkon ud til motorvejen. Foto: Stefan Kai Nielsen/Ekko

Vejle Kommune digitaliserer alle byggesager

GØR VEJENE TIL DIN VINDERSAG! - KOM og hør hvordan i Odense den 12. maj!

Er du kommunalpolitiker eller embedsmand med infrastruktur som arbejds-område og træt af dårlige historier om veje, så kom og find kommunevejenes X-faktor på Ledernes KonferenceCenter i Odense den 12. maj kl. 9-16:30

Du vil få værktøjer, som både skaber luft i økonomien og giver dig positivehistorier at fortælle borgerne. Du vil få en inspirerende dag med kolleger og folk, som kan få de gode vejhistorier ud over rampen.

Tilmelding på konferencens hjemmeside vinderveje.dk eller hos Rita Kjeldsen på telefon 2723 1480. Det koster 1700 kr. inklusive frokost at deltage.

De fire arrangører:

KTC Asfaltindustrien Dansk Vejforening Grontmij | Carl Bro

Se et detaljeret program og tilmeld dig på:

VINDERVEJE.DK

vinderveje.dk

Af | Birgitte Kleis, arkitekt maa

I november 2010 lancerede Kulturarvsstyrel-sen og Realdania initiativet Bygningskultur 2015, der gennem en koordineret indsats skal sikre landets bygningsarv, både de 9000 fredede bygninger, som Kulturarvs-styrelsen er myndighed for, og de mange bevaringsværdige bygninger, som det er kommunernes opgave at udpege og sikre.

I dag har 70 af landets 98 kommuner tilmeldt sig Bygningskultur 2015s kommu-nenetværk på den tilknyttede hjemmeside. Hjemmesiden giver desuden adgang til kurser, seminarer, konferencer og ekspert-rådgivning, ligesom man kan læse om kom-muner, der kan dokumentere, at det godt kan betale sig at inddrage bygningskulturar-ven i den kommunale planlægning.

En sådan kommune er Randers Kom-mune, som er helt bevidst om værdien af at inddrage bevaringsværdige bygnin-ger og helheder aktivt i planlægning og arkitekturpolitik. Kodeordene i arbejdet er kortlægning af bevaringsværdierne i byen og i landsbyerne og ikke mindst dialog med ejerne af de bevaringsværdige bygninger. Resultatet er en plankultur, der sætter kvali-teterne i bygningskulturarven højt og bruger dem som afsæt for byudviklingen.

Bevaringsværdier i hele kommunenPlankulturen i Randers Kommune bygger på erkendelsen af, at det ikke alene er vigtigt at

kende bygningskulturen for at kunne bevare og sikre den for eftertiden, men også at kunne beskrive og analysere, hvilke særegne kvaliteter, der er tale om. Derfor udarbejdede kommunen i 2000 et kommuneatlas over den gamle Randers Kommunes bevarings-værdier og gennemførte i den forbindelse en såkaldt SAVE-kortlægning (Survey of Architectural Values in the Environment) be-varingsværdige bygninger i byen.

I dag, fem år efter kommunereformen, er Randers ikke længere en købstads-kommune, hvor kommunegrænsen løber parallelt med bygrænsen. Den har nu status som landkommune og har derfor et stort opland med mange landsbyer og en mangfoldig kulturarv, som også rummer bevaringsværdier.

”Vores kommuneplan har stor fokus på landdistrikterne, for vi ønsker ikke at stå med et såkaldt ’Låsby-syndrom’, hvor hele landsbyer står og forfalder. Vores kommu-neatlas skal udstrækkes til at dække hele kommunen, og vi er derfor gået i gang med at screene landsbyerne, for at få en helhedsvurdering af, hvilke landsbymiljøer vi skal være særlige opmærksomme på – og hvorfor. Ambitionen er at beskrive historie, kulturmiljø, bygninger og landskaber i ikke mindre end 89 landsbyer, og resultatet af denne kortlægning bliver skrevet ind i kommuneplanen,” siger stadsarkitekt Henri

Amsler, mens arkitekt Peter Nielsen fra stadsarkitektens kontor tilføjer:

”Det er et fantastisk redskab for kom-munen, men skal også bidrage til at give de enkelte landsbyer identitet og skabe en stolthed, der skal få folk til at passe på landsbyernes kvaliteter.”

Denne holdning deles af lederen af Center for Bygningsbevaring Arne Høi. Han har arbejdet med SAVE-kortlægninger gennem en årrække og har i den egenskab blandt andet hjulpet Randers Kommune med at kortlægge kvaliteterne i det såkaldte Vester Altan Kvarter vest for bymidten.

”De fleste mennesker bliver glade, når man beskæftiger sig med deres hus. Det har stor betydning for det videre arbejde med at sikre bygningsværdierne gennem en lokalplan, at folk får forståelse for, at deres hus er noget særligt. Denne forståelse kan skabes gennem en metodisk analyse, der ved hjælp af anbefalinger beskriver, hvordan og hvorfor kvaliteterne skal sikres. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at en SAVE-registrering ikke kommer med løftede pegefingre og udpeger dårlige løsninger. I stedet udpeger man eksempelvis et hus, som har bevaret sin hovedform, sit murværk og sine karakteristiske bygningsdetaljer, som spiller en væsentlig rolle for kvarte-rets bygningsmæssige helhed – og som vil kunne løftes yderligere ved for eksempel

Randers Kommune vil bruge bygningsarven til at sikre 89 landsbyerNetop nu arbejder man i de danske kommuner med planstrategier, som skal være færdige ved udgangen af 2011. Randers Kommune har valgt at inddrage bygningskulturen i sin strategi som en aktiv og levende del af byernes udvikling.

Teknik & Miljø / Marts 2011kulTurarV

76

77

at skifte vinduerne ud. Man fokuserer med andre ord altid på kvaliteter og muligheder i en SAVE-registrering, og giver dermed kom-munen mulighed for at træffe en beslutning på en kvalificeret og oplyst baggrund.”

dialog betyder altFor at skærpe bevidstheden blandt boligejer-ne om deres bygningers bevaringsværdier har kommunen taget et utraditionelt middel i brug. Man udarbejdede en folder om beva-ringsværdige bygninger i Randers Kommune og sendte den til samtlige ejere af bevarings-værdige bygninger i kommunen.

”Folderen betød, at borgere ringede i hobetal til kommunen og takkede, fordi deres hus var blevet vurderet bevaringsvær-digt, og vi benyttede anledningen til at for-tælle, hvad det betyder at eje et bevarings-værdigt hus. Dermed er grunden lagt til den dialog med ejerne, som vi mener, er et af vores væsentligste planlægningsredskaber. Vi bruger nok meget tid på dialog, og vi op-fordrer altid borgerne til at ringe og spørge os, inden de foretager ændringer. Er et hus først revet ned, er det jo væk for altid,” siger Peter Nielsen.

Henri Amsler tilføjer, at man ikke kommer langt blot ved at henvise til lov-givningen, og at man efter hans mening bør pakke myndighedsrollen lidt væk og i stedet have dialog om sagen, så folk forstår, hvorfor det er vigtigt at værne om bygningsværdierne.

fælles ansvarOgså på et andet område har Randers Kommune grebet tingene utraditionelt an. Da byfornyelsen af bymidten på grund af manglende finansiering gik i stå for nogle år siden, begyndte de lokale medier at beskæftige sig med, hvordan bymidten blev bevaret, eller rettere, om den blev bevaret. Det overbeviste kommunen om vigtigheden af, at etablere et rådgivende bevaringsud-valg, som skulle bevirke, at der opstod fæl-

les fodslag og ejerskab om beslutningerne, på tværs af forskellige interesser i byen.

Udvalget består således af tre repræ-sentanter fra Teknik- og miljøudvalget, samt en repræsentant fra henholdsvis Forenin-gen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune, Kronjydsk Landboforening, Kulturhistorisk Museum Randers, Randers Lejerforening og Randers Turistbureau. Udvalget er et forum, hvor man både dis-kuterer langsigtede strategiske emner og behandler konkrete bevaringssager.

”Med bevaringsudvalget har vi samlet alle, der har en mening om og føler ansvar for kommunens udvikling i ét forum. I løbet af de år, udvalget har fungeret, har medlem-mernes forskellige faglige baggrunde virket gensidigt opdragende, hvilket er resulteret i en erkendelse af, at Randers og lands-byerne, som vi forsøger at bevare og give identitet, er vores fælles ansvar,” slutter stadsarkitekt Henri Amsler.

Denne artikel er blevet til i forbindelse med Realdania og Kulturarvsstyrelsens initiativ Bygningskultur2015. Initiativet skal blandt andet inspirere kommunernes arbejde med bygningskulturarven. Gennem blandt andet artikelserier vil Bygningskul-tur 2015 bidrage til videndeling på tværs af kommunegrænser.

Randers Kommune er i færd med at

screene 89 landsbyer, for at sætte fokus på

deres bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

Ambitionen er at skabe overblik over kvaliteter og potentialer, der kan fungere

som redskab i landsbyernes fremtidige udvikling.

opbyg kompetencerne i kommunen

Bygningskultur 2015 tilbyder kurser til kommunale medarbejdere der arbejder med bygningskulturarven fra kommuneplan til byggesagsbe-handling. Kom på kursus i SAVe-me-toden, i at beskrive bygningsarvens bærende værdier og i forvaltning af bevaringsværdige bygninger.

Find kursusbeskrivelserne på www.bygningskultur2015.dk.

Teknik & Miljø / Marts 2011nyT fra kTC

78

Velkommen til 12 nye medlemmer i KTC

håndhævelse af Bygge- og PlanlovenBliv skarp på at anvende håndhævelsesbestemmelserne i Bygge- og Planloven, således at bestemmelsen i lovgivningen overhol-des, samt at borgernes retssikkerhed i sagsbehandlingen sikres.27.04.2011 på Park inn Copenhagen Airport05.05.2011 på Scandic Bygholm Park Horsens

jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdetDeltag i kurset og få større forståelse af de kommunale proces-ser, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevan-te juridiske grundlag m.v.23.-26.05.2011 Den Kommunale Højskole i Grenaa

juraen ind i miljøbeskyttelsesloven og husdyrlovenKom og få et samlet overblik over Miljøbeskyttelseslovens og Husdyrlovens virkemidler i forbindelse med godkendelse, påbud og håndhævelse. På kurset gennemgås de juridiske problemstil-linger, der gemmer sig i Miljøbeskyttelses¬loven og Husdyrbrug-loven i forhold til reguleringen af forurenende industri og husdyr-brug, håndhævelse, sanktioner og bevissikring. Trådene trækkes fra Miljøbeskyttelsesloven til Husdyrbrugloven med det formål at lette forståelsen af de juridiske problemstillinger i Husdyrbrugloven09.-10.05.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa

støttet byggeriPå kurset får du introduktion til det støttede byggeri. Hvad er det, og hvor er reglerne? Reglerne belyses med praktiske eksempler på typiske sager i form af oplæg til sagsforløb. Du får også mulig-hed for at etablere netværk på tværs af kommunerne og blandt andre deltagere24.-25.08.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa

offentlige geodatas samspilDu får Information om ny lovgivning på ejendomsdataområdet. Orientering om BBR, ESR, PlansystemDK og FOT. Viden om adressens vigtighed i registre og kort. Inspiration til hvordan BBR-bygningsgeokodning kan anvendes og ajourføres ved brug af ejendomsdata. Idéer til hvordan BBR´s datakvalitet kan forbed-res og fremtidsperspektiver ved brug af geografisk infrastruktur - BBR og FOT og meget mere29.-31.03.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa

sagsbehandling i huslejenævnene - del 2Del 2 omhandler sager vedrørende fraflytning, sager om den omkostningsbestemte leje samt sager om forbedringer. Begge kurser indledes med en kort introduktion til huslejenævnene, hvorfor deltagelse på det del 1 ikke er nødvendig for deltagelse i del 2. Der er rabat på prisen for del 2, hvis man tilmelder sig begge dage 07.06.2011 på Scandic jacob Gade, Vejle

læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26,8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................28.-29. mar.Landskabsvurderinger i landbruget.....................................................................30. mar.Landbrugstilsyn - grundkursus ...........................................................................4.-5. apr.Procesteknik 1 ..........................................................................................................4.-6. apr.Boringer - tilladelser og tilsyn ...........................................................................5.-6. apr.Renovering af afløbssystemet.............................................................................6.-7. apr.El på vandforsyning .....................................................................................................7. apr.Fokus på invasive arter: Mårhund...........................................................................7. apr.DVFI indsamling ..........................................................................................................11. apr.Planloven i praksis ..............................................................................................11.-12. apr.Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................12.-13. apr.Sæt power på dit lederskab 2.........................................................................13.-14. apr.Opdatering af processer på renseanlæg .............................................................14. apr.Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand.....................................................27.-28. apr.Administration af NBL §3 ................................................................................27.-28. apr.Jordforurening fra villaolietanke............................................................................2. maj.Tilsyn med anlægsarbejder...................................................................................2.-3. majKorrekt etablering af brønde og ledningsanlæg ................................................4. majImplementering af ATEX-direktivet ........................................................................3. majJAGG for viderekomne ..........................................................................................4.-5. majNødsituationer på pumpestationer ...................................................................4.-5. majKonflikthåndtering for ledere .............................................................................5.-6. maj

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Peter nielsen Plan & Kulturchef, Assens kommune

Lars evald jensen Byg- & Beredskabschef, Assens Kommune

Kirsten Agerholm Gyalokay Miljø- og Planchef, Albertslund Kommune

Søren Henning johnsen Direktør, Brøndby Kommune

jørgen nestor Direktør, Klintholm I/S

ulrik Winge By- & Miljødirektør, Frederiksberg Kommune

jesper Daugaard Direktør, Teknik, Kultur & Arbejdsmarked, Hørsholm Kommune

Lone Byskov Byplanchef, Rudersdal Kommune

Thorkild Stenhuus olsen Sektionsleder, Greve kommune

Torben Kelm Danielsen Sektionsleder, Greve kommune

Tommy Koefoed Sektionsleder, Greve kommune

Alice Trein Petersen Sektionsleder, Greve kommune

Leverandør tiL teknisk forvaLtning

Teknik & Miljø / Marts 2011leverandører

79

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING


Norba A/SSilovej 40 • 2690 Karlslunde. T. 5614 1449 • F. 5614 6463www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affald-skomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68 • 8410 Rønde.T. 7070 1173 • F. 8632 3445E-mail: [email protected] • www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, bat-teri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApST. 4920 2067.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER


Keepfocus A/SFerskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågn-ing af el, vand og varme. Energibes-parende og adfærdsregulerende patente-rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Odensevej 95 • 5260 OdenseT. 6311 4900 • F. 6311 4949Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning T. 9722 4422 • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde T. 4630 0310 • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION

GG Construction A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.


BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyT. 4326 7000 • www.force.dkE-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

E K S P E R T E R I J O R D O G V A N D

GEOKøbenhavn T. 4588 4444Aarhus T. 8627 [email protected]


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/SÅdalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. [email protected] sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/SNordensvej 2 • 7000 Fredericia,T. 7921 2200 • F. 7921 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelsta-tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, over-dækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68 • 8410 Rønde.T. 7070 1173 • F. 8632 3445E-mail: [email protected] • www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.



80

GENBRUG


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.



GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

BlomInfo A/SMasnedøgade 20 • 2100 København Ø.T. 7020 0226 • F. 7020 0227.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9 • 8381 Tilst. T. 7020 0426 • F. 7022 0427. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.


COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens LyngbyT. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense CT. 6311 4900Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus CT. 8739 6600Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/GIS

GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.


Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/SFærøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

CG Jensen A/SFabriksparken 37 • 2600 GlostrupT. 4344 6800 • F. 4344 6801Rokhøj 8 • 8520 LystrupT. 4344 6800 • F. 4344 6802Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


GEOGRAF A/SHejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konverter-ing af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, T. 4920 2067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor webløsninger -GIS og geodata.Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LandCAD® til WindowsDansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversæt-telser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29 • 9400 Nr. Sundby. T. 9817 9485 • F. 9817 1812.

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2 • 3450 Allerød.T. 4810 4200 • F. 4810 4300.Vestre Havnepromenade 9 • 9100 AalborgT. 9630 6400 • F. 9630 6404.E-mail: [email protected] • www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databasetek nologi til forsynings- og afløb-sområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDS-SÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..



®

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & BjørnkjærStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebas-siner, sejlløb og klappladser. Volumen-beregninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/SSortemosevej 2 • 3450 Allerød. T. 4810 4200.Åboulevarden 80 • 8100 Århus C. T. 8732 3232. www.niras.dk

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.



81

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/sT. 7012 4412 • F. 7012 4413.E-mail: [email protected] www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

BlomInfo A/SMasnedøgade 20 • 2100 København Ø.T. 7020 0226 • F. 7020 0227.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9 • 8381 Tilst. T. 7022 0426 • F. 7022 0427. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2 • 2800 Kongens LyngbyT. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense CT. 6311 4900Papirfabrikken 28 • 8600 SilkeborgT. 8722 5700Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/kort

Kort & MatrikelstyrelsenRentemestervej 8, 2400 København NV. T. 3587 5050. F. 3587 5051.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.


FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 70 00 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund.T. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MAN-SKABSFACILITETER

Scandi Byg asHimmerlandsvej 3 • Postboks 119 9670 Løgstør. T. 9867 2500 • F. 9867 3733.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER

HIDROSTAL Pumper SkandinavienØsterbro 4 • 5690 Tommerup. T. 6447 3512 • F. 6447 3528.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rør-sprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens LyngbyT. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense CT. 6311 4900Papirfabrikken 28 • 8600 SilkeborgT. 8722 5700Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER


FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost-anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLINGUDFØRELSE AF


LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund.T. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.



82

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenT. 45 85 95 22 • E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

FORCE Technologyer et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver inden-for livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. [email protected]. • T. 7215 7700.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 SlangerupT. 4733 3200 • F. 4733 3288www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruk-tioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.



HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.T. 8744 2222 • F. 8744 2449.Industriholmen 2 • 2650 HvidovreT. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria A/SAggershusvej 7 • 5450 OtterupT. 6482 4000 • F. 6482 3623E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklap-per - overfaldsspjæld - kontraklap/kon-traventiler.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 [email protected] • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.Aalborg T. 9930 1200Viborg T. 8728 1100Århus T. 8738 6166Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af [email protected]

Scan-Tegn A/SE-mail: [email protected]øsning og professionel samarbejdspart-ner af alle former for dokumentscanning

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.


SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


B.V. Electronic A/SØsterbro 5 • 7800 SkiveT. 9752 5022 • F. 9752 9254E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

New Line MiljøteknikFaaborg Værft A/S, Havnen • 5600 FaaborgT. 6261 2110 • F. 6261 0330E-mail: [email protected] www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i total-entreprise.

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]



83

WavinWavinvej 1• 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

Pond teamT. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.comMobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbe-handling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE


Dansk Auto Værn A/STietgensvej 12 • 8600 Silkeborg. T. 8682 2900 • F. 8682 2950.Grønningen 10 F • 4130 Viby Sj.T. 4817 3142 • F. 4814 0442.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.T. 3341 3182 • Mail: [email protected]

FokdalSpringvand

®

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke-vand.

VARMEFORSYNING


VEDVARENDE ENERGI


VEJARBEJDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5 • 5260 Odense S.T. 5948 9000 • F. 5448 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jord-armering

GG CONSTRUCTION

GG Construction A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/SFabriksparken 40 • 2600 Glostrup.T. 4598 9898 • F. 4583 0612.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæk.T. 4565 0300 • F. 4565 0330.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/ST. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING


B.V. Electronic A/SØsterbro 5 • 7800 Skive.T. 9752 5022 • F. 9752 9254.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektions-målinger for vandforsyninger.




Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 • 5800 NyborgT. 6331 3535 • F. 6331 [email protected] • www.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/SNavervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR


Dansk Auto Værn A/STietgensvej 12 • 8600 Silkeborg. T. 8682 2900 • F. 8682 2950.Grønningen 10 F • 4130 Viby Sj.T. 4817 3142 • F. 4814 0442.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV.T. 9686 0180 • F. 9686 0188.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/SHadsundvej 17 • 9550 Mariager.T. 9668 7888 • F. 9668 7890.E-mail: [email protected]

Brøste A/SLundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTER- VEDLIGEHOLDELSE VEJE


Thorkil Neergaard Markedschef, ForsyningT: 9630 6402E: [email protected]

Thomas HaurdalChefkonsulentT: 4810 4629E: [email protected]

DET BLIVER IKKE LETTERE

www.niras.dkNIRAS A/S

DU KLIKKER TRE GANGE MED MUSEN, OG ALLE FORSYNINGENS TEKNISKE OG

ØKONOMISKE NØGLETAL KOMMER OP PÅ SKÆRMEN.

MED HOMIS FRA NIRAS FÅR I DÉT BUSINESS INTELLIGENCE SYSTEM, SOM

UNDERSTØTTER, AT JERES LEVERANCER ALTID LEVER OP TIL FORBRUGERNES

FORVENTNINGER.

210x240_Bagside_HOMIS_03_2011.indd 1 09-03-2011 14:34:37

Teknik & Miljø Marts 2011

Documents

Transcript of Teknik & Miljø Marts 2011