TÅRNBY KOMMUNE · Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag...

TÅRNBY KOMMUNE

Åbent referat

tilArbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Mødedato: Tirsdag den 30. maj 2017

Mødetidspunkt: 9:00

Mødelokale: 215, Mødelokale

Medlemmer: Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Liv Gam, Vibeke Rasmussen

Afbud: Ingen

1

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2

2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG........................3

3. Meddelelser..................................................................................................4

4. Samarbejde mellem Tårnby jobcenter og Quick Care om jobafklaringsforløb .........5

5. Budgetforslag 2018 og overslagsårene - Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesområdet - LUKKET SAG .............................................................7

6. Eventuelt .....................................................................................................8

Bilagsoversigt.......................................................................................................9

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.30-05-2017

2

1. Godkendelse af dagsorden

Åben sagSagsnr.: 17/11323Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud:

BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 30-05-2017Godkendt.


3

2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 17/11323Sagsansvarlig: mah.asFraværende:Afbud:


4

3. Meddelelser


RESUMÉOrientering, information og referater til udvalget.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER

1. Almindelig orientering2. Ny vejledning om fleksjob3. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og

Beskæftigelse 3. maj 20174. Orientering om udstedelse af bekendtgørelser som følge af Aftale om tryggere

dagpengesystem5. Orienteringsskrivelse vedrørende registrering af a-dagpengemodtagere, der

afvikler sanktion efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.6. Orienteringsskrivelse om kommende ændring af reglerne om midlertidig

indkvartering af flygtninge på tværs af kommunegrænser

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,

1. at udvalget tager punkterne til efterretning.

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Ny vejledningen om fleksjob 88780/172 Åben Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse

og Beskæftigelse 3. maj 2017.pdf110167/17

3 Åben Orientering om udstedelse af bekendtgørelser som følge af Aftale om tryggere dagpengesystem

104110/17

4 Åben Orienteringsskrivelse vedrørende registrering af a-dagpengemodtagere, der afvikler sanktion efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

97026/17

5 Åben Orienteringsskrivelse om kommende ændring af reglerne om midlertidig indkvartering af flygtninge på tværs af kommunegrænser

96581/17

BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 30-05-2017Taget til efterretning.


5

4. Samarbejde mellem Tårnby jobcenter og Quick Care om jobafklaringsforløb

Åben sagSagsnr.: 16/10651Sagsansvarlig: mha.asFraværende:Afbud:

RESUMÉTårnby Kommune har et stigende antal borgere i jobafklaringsforløb, og udviklingen forventes at fortsætte, hvis ikke indsatsen omlægges. Der forelægges derfor til politisk godkendelse, at Jobcentret indgår et 2-årigt samarbejde med konsulentvirksomheden Quick Care fra 1. juni 2017 med henblik på, at flere borgere i jobafklaringsforløb skal blive selvforsørgende.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERFormålet med samarbejdet er at øge andelen af borgere, som bliver selvforsørgende efter endt jobafklaringsforløb. Andelen af borgere i jobafklaringsforløb, der bliver selvforsørgende er pt. ca. 15 %. Det forventes, på baggrund af erfaringer i Næstved Kommune, at Quick Care vil kunne øge succesraten til 37,5 % svarende til en årlig nettobesparelse på ca. 800.000 kr. i fuld effekt.Samarbejdet vil løbe i 2 år fra 1. juni 2017 og bestå i, at Quick Care løbende håndterer indsatsen i jobafklaringsforløbet for 30 Tårnby borgere. Betalingen til Quick Care er 1.495 kr. pr. uge pr. borger, hvoraf 50 % refusionsberettiget og ikke omfattet af driftsloftet. Der lægges op til en solidarisk betalingsaftale således, at afregningen til Quick Care afhænger af succesraten. Opnår Quick Care ikke den forventede succesrate på 37,5 % falder indtjeningen, mens indtjeningen omvendt øges ved en højere succesrate. Således falder eller øges såvel Tårnby Kommunes som Quick Cares gevinst afhængigt af succesen med at gøre borgere i jobafklaringsforløb selvforsørgende. Ved en succesrate på under 24,5 % vil projektet gradvist begynde at påføre Tårnby Kommune en merudgift, da betalingen til Quick Care overstiger besparelsen. Omvendt vil en succesrate på mere end 37,5 % betyde en større nettobesparelse end de ca. 800.000 kr.

Aftalen gælder Tårnby Kommune. Dragør Kommune tager særskilt stilling til, om de vil indgå samme aftale for deres borgere. Vedlagt som bilag findes uddybende notat om samarbejdet samt forslag til samarbejdsaftale og kontrakt.


6

ØKONOMISamarbejdet vil træde i kraft i juni 2017 og løbe 2 år frem, til og med maj 2019. Det forventes at indebære et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i 2017, 0,8 mio. kr. i 2018 og 0,4 mio. kr. i 2019, jf. tabellen nedenfor.

2017 2018 2019Betaling til Quick Care (funktion 056882) 1.166.100 2.332.200 1.166.100 Refusion (50%) -583.050 -1.166.100 -583.050 Ændring udg. til forsørgelse og aktivitet(funktion 056882) -1.314.067 -2.628.134 -1.314.067 Ændring i refusion vedr. forsørgelse og aktivitet 334.789 669.578 334.789 Samlet ændring i udgifter (funktion 056882) -147.967 -295.934 -147.967 Samlet ændring i indtægter (funktion 056882) -248.261 -496.522 -248.261 Netto -396.228 -792.456 -396.228

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,

1. at tiltræde samarbejdsaftale mellem Tårnby Jobcenter og Quick Care om jobafklaringsforløb med virkning 1. juni 2017.

/kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Samarbejdsaftale Quick Care.pdf 99387/172 Åben Notat vedr. samarbejde mellem Jobcenter og Quickcare.docx 72888/173 Åben Kontrakt Quick Care samarbejde 107918/17

BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 30-05-2017Tiltrådt. Udvalget ønskede halvårlig rapportering om projektet.


7

5. Budgetforslag 2018 og overslagsårene - Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesområdet - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 17/4878Sagsansvarlig: tfi.asFraværende:Afbud:


8

6. Eventuelt


BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 30-05-2017Ingen bemærkninger.


9

Bilagsoversigt

3. Meddelelser

1. Ny vejledningen om fleksjob (88780/17) 2. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse 3.

maj 2017.pdf (110167/17) 3. Orientering om udstedelse af bekendtgørelser som følge af Aftale om tryggere

dagpengesystem (104110/17) 4. Orienteringsskrivelse vedrørende registrering af a-dagpengemodtagere, der afvikler

sanktion efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (97026/17) 5. Orienteringsskrivelse om kommende ændring af reglerne om midlertidig indkvartering

af flygtninge på tværs af kommunegrænser (96581/17)

4. Samarbejde mellem Tårnby jobcenter og Quick Care om jobafklaringsforløb

1. Samarbejdsaftale Quick Care.pdf (99387/17) 2. Notat vedr. samarbejde mellem Jobcenter og Quickcare.docx (72888/17) 3. Kontrakt Quick Care samarbejde (107918/17)

Bilag: 3.1. Ny vejledningen om fleksjob

Udvalg: Arbejdsmarkeds- og BeskæftigelsesudvalgetMødedato: 30. maj 2017 - Kl. 9:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 88780/17

(Gældende) Udskriftsdato: 7. april 2017

Ministerium: Myndighed vises herJournalnummer: Beskæftigelsesmin.,/n Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐

kruttering. j.nr. 15/18188

Vejledning om fleksjob m.v.

Indledning

I vejledningen gøres der rede for regler og praksis vedrørende fleksjobordningen. Vejledningen retter sigisær mod de ændringer i reglerne for fleksjob, der blev gennemført med reformen af førtidspension ogfleksjob, der trådte i kraft den 1. januar 2013.

Vejledningen knytter sig således til kapitel 13 om fleksjob m.v., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,bekendtgørelse nr. 183 af 23. februar 2017 om fleksjob og bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 omberegning af og fradrag i fleksløntilskud. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendtefter den 1. januar 2013, jf. § 70 g og bekendtgørelse nr. 22 af 17. januar 2013, er behandlet i en særskiltvejledning.

Fleksjobreglerne fra før 1. januar 2013 finder fortsat anvendelse for personer, der før dette tidspunkt eransat i fleksjob eller modtager støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, men vil ikke blive di-rekte behandlet i denne vejledning.

Vejledningen har følgende indhold:

1) Visitation2) Fastholdelsesfleksjob3) Midlertidige fleksjob4) Etablering af fleksjob5) Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status6) Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet7) Fleksløntilskud8) Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, CV m.v.9) Overgangsregel

Lovhenvisningerne i denne vejledning er til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre andet ernævnt.

1. Visitation til fleksjob

§ 69. Jobcenteret sørger for, at personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen-sion, med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, har mulighed for

1

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller

2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g.Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fast-

sætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personerefter stk. 1.

Stk. 3. Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos

en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet skal udføres i udlandet.

§ 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lovom social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensionm.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en megetbegrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periodekan udvikles.

Stk. 3. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstalt-ninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at brin-ge eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det eråbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

1.1. Arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt begrænset

Jobcenteret kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse pånormale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension ellerlov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Evt. bevilling af kom-penserende støtte i form af hjælpemidler eller personlig assistance efter Lov om kompensation til handi-cappede i erhverv indgår i vurderingen af, om personen kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normalevilkår.

Det skal være dokumenteret, at personen har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, der medfører, atpersonen hverken nu eller på sigt kan arbejde på ordinære vilkår, herunder også efter de sociale kapitler ioverenskomsterne.

Der skal foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettedeoplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 53 (2012-2013), at Ankestyrelsens praksis i forhold til,hvornår arbejdsevnen anses for varigt og væsentlig nedsat, fortsat finder anvendelse uanset, at en personnu modtager et fleksløntilskud, mens det tidligere var arbejdsgiveren, som modtog et tilskud til den flek-sjobansattes løn på halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn på området.

2

Ankestyrelsen lægger i sin praksis vægt på, at det følger af lovgivningen om fleksjob, at arbejdsevnenskal være væsentligt og varigt nedsat. Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan fåbevilliget et fleksjob. Det vil sige, at arbejdsevnen ikke alene skal vurderes på grundlag af antallet af ar-bejdstimer, som borgeren kan klare, men arbejdsevnen skal også vurderes i forhold til effektiviteten i depræsterede timer.

Ankestyrelsen gjorde i sin praksisundersøgelse fra 2010 opmærksom på, at arbejdsevnen ikke nødvendig-vis er varigt og væsentligt nedsat i følgende tilfælde:

- Når lidelsen kun medfører funktionsnedsættelse i begrænset omfang, og der i øvrigt er gode res-sourcer

- Når oplysningerne om funktionsnedsættelse er i modstrid med funktionsniveauet i hjemmet- Når der ikke er dokumentation for en væsentlig funktionsnedsættelse- Når borgeren har ressourcer til omfattende fritidsinteresser m.v.- Når problemerne skyldes midlertidige forhold, fx pasning af børn og hjem- Når problemerne er konkrete og navnlig vedrører et bestemt erhvervsområde- Når problemerne skyldes arbejdsmiljø

Det er ikke nok at forholde sig generelt til personens funktionsnedsættelse. Der kræves dokumentation foren væsentlig funktionsnedsættelse fx ved specificering af ryglidelse med detaljerede oplysninger om,hvordan, hvornår og hvor hyppigt smerterne opstår, og hvilke begrænsninger smerterne medfører i borge-rens daglige livsførelse.

I 150-11 fandt Ankestyrelsen, at en borger ikke havde ret til fleksjob, da hans arbejdsevne ikke kunne an-ses for nedsat i så væsentligt et omfang, som det forudsatte for at få fleksjob. Ankestyrelsen lagde vægtpå, at borgeren i forbindelse med virksomhedspraktik og revalideringsforløb arbejdede 25-26 timer omugen, og at han under en virksomhedspraktik arbejdede 37 timer om ugen, hvorefter han raskmeldte sigog overgik til arbejdsløshedsdagpenge. Borgeren havde endvidere betydelige ressourcer i form af længe-revarende og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet med erfaring fra flere arbejdsområder, stærkt netværkmed familie og venner samt mange fritidsinteresser i form af madlavning, EDB m.v.. Det forhold, at bor-gerens effektive arbejdstid i forbindelse med revalideringen var 12-18 timer om ugen, kunne henset tilsagens øvrige oplysninger ikke medføre, at hans arbejdsevne kunne anses for væsentligt nedsat.

I N-11-06 fandt Ankestyrelsen, at vurderingen af arbejdsevnen skulle ses i lyset af, at kommunens tilskudmindst var halvdelen af lønnen. Arbejdsevnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af antallet af ar-bejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet.Den nedsatte arbejdsevne kunne vise sig både ved, at den pågældende ikke kunne arbejde fuldt effektivtpå fuld tid og ved, at den pågældende kunne arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Der kunneikke alene lægges vægt på ansøgerens samlede arbejdstid; der måtte også lægges vægt på de øvrige op-lysninger, herunder om smerter efter amputation af det ene ben, lænderygsbesvær og bevægeindskrænk-ning samt neuropsykologisk undersøgelse, hvorefter arbejdshastigheden var stærkt nedsat, og revalide-ring blev frarådet.

I N-14-06 fandt Ankestyrelsen, at en borger ikke havde ret til fleksjob, da arbejdsevnen ikke var nedsat iså væsentligt omfang, at det berettigede til et fleksjob. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ved ophævel-sen af muligheden for at yde tilskud med 1/3 blev præciseret i lovbemærkningerne, at ordningen var rettetmod personer med væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fasthol-

3

de ordinær beskæftigelse skulle være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale ka-pitler. Arbejdsevnen skulle ikke alene vurderes på grundlag af antallet af arbejdstimer, som ansøgerenkunne klare, men skulle også vurderes i forhold til effektiviteten i de præsterede timer.

I N-8-07 fandt Ankestyrelsen, at det var åbenbart formålsløst at arbejdsprøve ansøger under hensyn tilansøgers alder, tidligere erhvervsforløb og kompetencer samt de lægelige oplysninger om lidelsens art ogomfang. Ansøger var derfor berettiget til fleksjob. Ansøger led af tilbagevendende mani og depression.Hun var uddannet lærer og havde arbejdet som sådan siden 1997. Hun havde i en årrække været ansatsom lærer på en specialskole for børn med autisme og aspergersyndrom. Hun havde været sygemeldtsiden oktober 2005, men delvist raskmeldt fra marts 2006, hvor hun i en periode på 3 måneder havdenedsat tjeneste - ca. 12-14 timer om ugen, og skulle langsomt stige til 22 timer pr. 1. juni 2006. Kommu-nen gav afslag på fleksjob. I den forbindelse havde kommunen henvist til, at det var en forudsætning forvisitering til fleksjob, at arbejdsevnen var varigt nedsat indenfor ethvert erhverv. Derudover kunne fleks-job først tilbydes, når alle relevante tilbud havde været afprøvet for at fastholde eller bringe borgerentilbage på arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse. Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens af-gørelse. Nævnet vurderede, at hendes arbejdsevne var varigt nedsat i et sådant omfang, at det ikke varmuligt for hende at opnå ansættelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, herunder efter de sociale ka-pitler. Nævnet fandt det åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger efter de sociale kapitler, dahun var optimalt behandlet, og da der ikke kunne forventes en forbedring af hendes tilstand, men snarereen gradvis forværring. Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, udtalelsen fra ansættelsesstedet,samt sagsbehandlerens vurderinger i ressourceprofilen.

I praksisundersøgelsen fra oktober 2014 om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams bemærkerAnkestyrelsen, at for at kunne træffe en afgørelse skal sagerne indeholde tilstrækkelige oplysninger omborgerens helbredsforhold, herunder mulighed for behandling. Derudover skal borgerens arbejdsevne væ-re tilstrækkeligt afklaret, ligesom det er nødvendigt, at det nærmere indhold af den beskæftigelsesmæssigeafklaring tilgodeser borgerens skånebehov, og dermed om afklaringen har været retvisende.

Som eksempel på, at oplysningsgrundlaget var utilstrækkeligt, refererer undersøgelsen fra en konkretsag, hvor en 52-årig borger i en lang årrække havde arbejdet som maskinarbejder. Ifølge egen læge ledborgeren af en dokumenteret demyeliserende lidelse i hjernen. Følgerne af lidelsen var smerter, træthed,til tider påvirket balance, påvirket gangfunktion og en vis påvirkning af venstre arm. Det forventedes, atlidelsen ville forværres. Borgeren havde været afklaret beskæftigelsesmæssigt i omkring et halvt år på nu-værende arbejdsplads, hvor han havde kunnet arbejde effektivt i to timer og 50 minutter hver dag medbetjening af den slags maskiner, han var vant til. Rehabiliteringsteamet indstillede til fleksjob med fortsatbevilling af personlig assistance og eventuelt inden for programmering ved maskiner, som borgeren varvant til at arbejde med. Kommunen traf efterfølgende afgørelse om fleksjob. Ankestyrelsen vurderede, atafgørelsen ikke var i overensstemmelse med praksis. Ankestyrelsen henviste til principafgørelse N-9-07,hvorefter alle muligheder for fortsat udnyttelse af arbejdsevnen skal være afprøvet. Det er ikke tilstrække-ligt, at den pågældende er afprøvet i forskellige arbejdsfunktioner i nuværende job. Borgeren burde haveværet afklaret eksternt, inden kommunen traf afgørelse. Der var ikke oplysninger om risiko for forværringaf lidelsen, hvis borgeren blev afklaret i et andet erhverv end det nuværende. Borgerens arbejdsevne varderfor ikke tilstrækkeligt belyst.

Se også afsnit 1.2. Krav om afklaring af borgerens arbejdsevne og afsnit 1.3. Dokumentationsgrundlaget.

4

Det er en betingelse for at blive visiteret til fleksjob, at personen ikke modtager førtidspension. Hvis per-sonen modtager førtidspension og overgår til fleksjob, skal førtidspensionen gøres hvilende. Se afsnit 1.4.Overgang fra førtidspension til fleksjob.

Fleksjob til personer med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne

En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor det vurderes, at personen aktuelt haren meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendesarbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode.Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer omugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevnepermanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser,at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil kunne tilkendes førtidspension.

I sager om fleksjob til personer med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne skal det altid fremgå af bor-gerens sag, at kommunen har vurderet, at personens arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig perio-de. Kommunen skal sikre sig, at sagens oplysninger fremgår af rehabiliteringsplanens forberedende delmed henvisning til den nødvendige dokumentation for oplysningerne. Planens forberedende del skal ska-be et overblik, således at borgerens sag er fuldt ud oplyst inden rehabiliteringsteamets behandling af sag-en. Se nærmere under afsnit 1.3.2.

Den ”rimelige periode”, som borgerens arbejdsevne skal udvikles indenfor, er ikke nærmere fastsat i lo-ven. Visiteres en borger med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne ind i fleksjobordningen, skal deraltid anlægges et udviklingsperspektiv. Kommunen skal løbende følge op på, om borgerens arbejdsevneudvikler sig som forudsat. Hvis arbejdsevnen ikke udvikles som forventet, skal kommunen overveje, omder skal indledes en sag om førtidspension. Hvis borgeren i sådanne sager selv ønsker at fastholde en til-knytning til arbejdsmarkedet i et fleksjob, uanset at borgerens arbejdsevne er meget begrænset, og der ik-ke er mulighed for udvikling, vil borgeren kunne fortsætte i fleksjobbet på få timer. Borgerens egen moti-vation og ønsker bør således tillægges afgørende vægt, når kommunen vurderer, hvorvidt borgeren kanfortsætte i fleksjobbet, selvom der ikke er sket en udvikling.

Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse fra marts 2016 om fleksjob til borgere med aktuelt meget be-grænset arbejdsevne anbefalet, at kommunerne er opmærksomme på muligheden for at iværksætte et indi-viduelt tilrettelagt ressourceforløb i sager, hvor borgeren har en meget begrænset arbejdsevne, og det eruafklaret, om arbejdsevnen kan udvikles. Det er et krav, at personen har så varige og væsentlige begræns-ninger i arbejdsevnen, at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på ar-bejdsmarkedet, og at alle muligheder for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse er af-prøvet eller er vurderet ikke at være relevante. Fx er det ikke et krav, at personen skal have været afprøveti et ressourceforløb, før der kan visiteres til et fleksjob, hvis dette ikke vurderes at være relevant. Ressour-ceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som risikerer at kom-me på førtidspension. Ved at komme i ressourceforløb kan de bl.a. få udviklet arbejdsevnen og på sigtkomme ind på arbejdsmarkedet.

Anmodning om fleksjob

5

I 6-14 fandt Ankestyrelsen, at en borger ikke kan anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgs-målet om fleksjob, da kommunen skal se en ansøgning om fleksjob i lyset af alle de muligheder, der findesfor hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal således i det enkelte tilfælde vurdere, om og i givetfald hvilken indsats, der skal iværksættes.

Der er ikke hjemmel i fleksjobreglerne til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal fore-tages i forbindelse med en ansøgning om fleksjob.

Kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om fleksjob eller ativærksætte andre initiativer. Kommunen skal kun påbegynde behandling af sag om fleksjob i de tilfælde,hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for fleksjob.

Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragtesom en afgørelse, som borgeren kan klage over. Ankestyrelsen henviser til principafgørelse 64-11, hvor-efter jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at haveretsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

1.2. Krav om afklaring af borgerens arbejdsevne

Jobcenteret kan først give tilbud om fleksjob, når alle relevante tilbud samt andre foranstaltninger, herun-der forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen iordinær beskæftigelse.

Jobcenteret skal således se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe borgeren med at blive i stand tilat arbejde gennem tilbud som behandling, aktive tilbud, omplacering, revalidering, ressourceforløb og an-dre foranstaltninger, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for fleksjob er opfyldt. Jobcenteretskal herunder se på, om brug af en kompenserende ordning kan medvirke til, at en person derved hjælpestil at blive fastholdt på det ordinære arbejdsmarked. En kompenserende ordning kan være tilbud om hjæl-pemiddel eller personlig assistance. Der kan også være tale om støtte til en mentorfunktion.

Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse fra 2010 anbefalet, at afklaring af arbejdsevnen:- primært skal tage sigte på beskæftigelse på normale vilkår og ikke på bevilling af fleksjob,- skal tilrettelægges under hensyn til individuelle forhold og ikke begrænses til standardiseret af-

prøvning,- skal tilrettelægges så varighed og fremmøde er så væsentligt, at det kan danne grundlag for vur-

dering af arbejdsevnen,- skal have fokus på belysning af ressourcer.

Der er tale om udviklingsforanstaltninger gennem en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejds-markedet eller uddannelse. Vejen til arbejdsmarkedet skal understøttes gennem sociale støttetilbud, be-skæftigelsestilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sundhedsrettede tilbud. Dette kan fxvære i form af et virksomhedspraktikforløb hos en privat eller offentlig arbejdsgiver eller en institution.Formålet er en afklaring af, hvad personen med sit helbred og sine ressourcer kan klare arbejdsmæssigt.

Jobcenteret skal i samarbejde med borgeren fokusere på borgerens muligheder for aktuelt eller i fremtidenat blive i stand til at komme i arbejde. Det afgørende er, hvad personen kan eller vil kunne efter en aktiv

6

indsats vurderet i forhold til enhver form for arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Der skal derfor ikkealene ses på eventuelle tidligere erhverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv, men derimodbredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Afdækning og udvikling af arbejdsevnen kan kun undlades, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemfø-re tiltag, fx ved visse meget alvorlige sygdomstilstande.

Se også afsnit 2 om fastholdelsesfleksjob.

1.3. Dokumentationsgrundlaget

§ 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del,som har været behandlet i et rehabiliteringsteam, jf. § 30 a og kapitel 3 a i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende:1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddan-nelse og beskæftigelse,2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har væ-ret afprøvetfor at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset ogikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, imindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

Grundlaget for en afgørelse om visitation til fleksjobordningen skal dokumenteres i rehabiliteringsplanensforberedende del med det formål at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen samt at få større gennemskuelig-hed og ensartethed i afgørelserne. Rehabiliteringsteamet udarbejder på baggrund af rehabiliteringsplanensforberedende del en begrundet indstilling om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for fleksjob. Job-centeret træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse om fleksjob. Det skal fremgåtydeligt af sagen, hvornår der er foretaget en vurdering, hvad vurderingen går ud på og begrundelsen her-for.

Grundlaget for vurderingen skal dokumenteres på borgerens sag.

1.3.1. Rehabiliteringsplanens forberedende del

Jobcenteret skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med påbegyndelse og be-handling af sager om fleksjob. Der er fastsat nærmere regler om rehabiliteringsplanens forberedende del ibekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob,tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde en systematisk beskrivelse af den enkelte borgersressourcer og udfordringer. Alle relevante forhold i borgerens samlede situation skal indgå, fx også bor-gerens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere

7

den forudgående indsats. En forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår vilkunne medvirke til afklaringen af, om personen er berettiget til fleksjob.

Rehabiliteringsplanen skal indeholde dokumentation for:- at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæfti-

gelse,- at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at

bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,- at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes

til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, ogat den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis per-

sonen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

Det betyder bl.a., at den forberedende del skal beskrive de tilbud, som borgeren har deltaget i, og hvordanforløbet i tilbuddet har været, fx om det er afbrudt før tiden, fordi personen ikke var i stand til at gennem-føre tilbuddet, eller hvor mange timer personen har deltaget i et tilbud om fx virksomhedspraktik. Denforberedende del bør indeholde beskrivelse af, om der er anvendt handicapkompenserende ordninger iform af hjælpemidler eller personlig assistance.

Hvis der er tale om en person, der ønsker fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, skal det herudover doku-menteres, at personen har været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måne-der. Se også afsnit 2 om fastholdelsesfleksjob.

Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes af borgeren og sagsbehandleren i jobcenteret i fælles-skab.

Jobcenteret skal som led i rehabiliteringsplanens forberedende del indhente borgerens praktiserende lægesvurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde. Lægens vurdering skalindeholde en beskrivelse af personens ressourcer og muligheder for at arbejde eller påbegynde uddannel-se.

1.3.2. Rehabiliteringsteam

Når jobcenteret har udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del, skal sagen forelægges for rehabi-literingsteamet. Teamet skal behandle sagen på et møde, hvor sagsbehandleren og borgeren også deltager.Borgeren har mulighed for at tage en bisidder med til mødet. På baggrund af dokumentationen i rehabili-teringsplanens forberedende del og rehabiliteringsteamets behandling af sagen indstiller rehabiliterings-teamet til kommunen, om borgeren skal have et ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændig virksom-hed, førtidspension eller anden indsats.

Hvis rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren bevilges et fleksjob, skal det fremgå af indstillingen,hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på. Rehabilite-ringsteamet skal herudover:1) Begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan

arbejde på ordinære vilkår, og

8

2) angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skalhave, og om der eventuelt bør tages særlige hensyn til borgeren, herunder om der er behov for støttefra kommunen i overgangsperioden.

Teamet skal endvidere begrunde, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne inden for en rimelig periode,hvis teamet indstiller fleksjob til en borger, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne (§ 70, stk. 2).

Herudover anbefales det, at rehabiliteringsteamet i videst muligt omfang også kommer med en vurderingaf, inden for hvilket timeinterval borgeren realistisk kan arbejde i et fleksjob og med hvilken intensitet.Teamet bør også gøre det klart for borgeren, at arbejdstiden vil kunne ændre sig, fx hvis arbejdsevnen kanudvikles, således at borgeren på sigt kan øge sin arbejdsindsats (progression).

Det endelige antal timer og muligheden for progression i fleksjobbet vil dog altid afhænge af det konkretefleksjob.

Jobcenteret træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse i sagen. Der skal foretagesen samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af oplysninger, der taler henholds-vis for eller imod, at personen opfylder betingelserne for fleksjob. Hvis jobcenteret ikke kan følge teametsindstilling, skal sagen forelægges for teamet på ny med begrundelse for, hvorfor jobcenteret ikke kan føl-ge indstillingen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer jobcenteret afgørelse.

Se mere i Orienteringsskrivelse af 10. september 2015 om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan.

1.4. Overgang fra førtidspension til fleksjob

§ 70 i loven er ikke til hinder for, at en person, der modtager førtidspension, kan blive visiteret og ansat iet fleksjob. Personen kan imidlertid ikke være ansat i et fleksjob og samtidig modtage førtidspension, jf.princippet om dobbeltforsørgelse. Ved ansættelse i fleksjob skal førtidspensionen derfor gøres hvilendeeller frakendes.

I praksis vil det derfor være mest hensigtsmæssigt, hvis jobcenteret først visiterer en person til fleksjob-ordningen i forbindelse med et konkret fleksjob, og at pensionen indledningsvist gøres hvilende. Førstherefter vurderes behovet for en evt. frakendelse af førtidspension med begrundelsen, at personen kan be-stride et fleksjob.

Det er kommunen, der tager stilling til, om førtidspensionen kan gøres hvilende. At pensionen gøres hvi-lende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører i den periode, hvor pensionen er hvilende. Der er adgangtil at få pensionsudbetalingen genoptaget for fremtiden ved henvendelse til kommunen. Der skal ikke sø-ges om og tilkendes pension på ny.

Muligheden for, at førtidspensionen kan gøres hvilende, er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formåler at støtte førtidspensionisters forsøg på at gå i arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er etstabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.

I P-18-04, fandt Ankestyrelsen, i en sag, der vedrørte en førtidspensionist på gammel ordning, der ønske-de at komme i fleksjob, at det var i overensstemmelse med tankerne bag reglerne om hvilende pension og

9

formålet med fleksjob, at pensionen i det konkrete tilfælde først skulle gøres hvilende fra det tidspunkt,hvor et konkret tilbud om fleksjob forelå.

I N-1-03 fandt Ankestyrelsen, at betingelserne for at visitere ansøgeren til fleksjob var opfyldt fra ansøg-ningsdatoen. Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen kan tilbyde fleksjob til personer, der alleredemodtager social pension, såfremt det efter en konkret vurdering skønnes, at den pågældende i relation tilalder, tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet og jobmulighed kan klare et fleksjob og selv ønsker det ogunder forudsætning af, at pensionen gøres hvilende. Efter reglerne skal fleksjob tilbydes personer, somikke modtager førtidspension og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på ar-bejdsmarkedet. Efter forarbejderne til lovændringen i 2003 om fleksjob og Socialministeriets vejledningom lov om aktiv socialpolitik er der ikke noget til hinder for, at personer, der allerede er tilkendt førtids-pension, tilbydes fleksjob. Det fremgår blandt andet, at tilbud om fleksjob er uafhængigt af det hidtidigeforsørgelsesgrundlag.

Hvis en person, der modtager førtidspension, ønsker at overgå til fleksjobordningen, skal jobcenteret vur-dere, om der er en mulighed for, at personens arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode.

Det kan betyde, at personen skal have et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for atafklare arbejdsevnen.

Når et eventuelt aktiv tilbud er afsluttet, skal jobcenteret i samarbejde med borgeren udarbejde rehabilite-ringsplanens forberedende del samt indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens hel-bredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.

Derefter skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet. På baggrund af dokumentationen i rehabiliterings-planens forberedende del og rehabiliteringsteamets behandling af sagen på et møde med deltagelse af bor-geren og sagsbehandleren, indstiller rehabiliteringsteamet til jobcenteret, om borgeren skal bevilges etfleksjob. Det er herefter jobcenteret, der på baggrund af indstillingen træffer afgørelse om fleksjob.

Førtidspensionen kan gøres hvilende, når pågældende starter i et konkret fleksjob, jf. tidligere nævnteP-18-04.

I sager, hvor en førtidspensionist, der er i løntilskud efter lovens § 57, ønsker at konvertere jobbet til etfleksjob, skal jobcenteret udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del. I planen beskrives tilbuddetom ansættelse med løntilskud, som personen er i, og hvordan forløbet i tilbuddet er, fx hvor mange timerpersonen arbejder.

Sagen skal følge samme procedure som beskrevet ovenfor.

1.5. Fleksjob i udlandet

Muligheden for fleksjobansættelse omfatter som udgangspunkt personer, der har bopæl og arbejdsplads iDanmark. Dette skyldes navnlig, at fleksjobordningen er en beskæftigelsesfremmende ordning, der skalfastholde tilknytningen til det danske arbejdsmarked, og at jobcenteret i forbindelse med et fleksjob skalhave mulighed for at følge op på ansættelsen, hver gang der er gået 2 ½ år.

10

Det er kun muligt at oprette fleksjob hos en arbejdsgiver, der har hjemsted i Danmark. Det betyder, at derkun kan udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted iDanmark.

Der kan ikke udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos enarbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet der ikke kan oprettes fleksjob efter danske regler uden for lan-dets grænser.

En ansat i fleksjob har dog mulighed for at være udstationeret i maksimalt et år. Udstationering i et fleks-job i udlandet forudsætter, at virksomheden har hjemsted i Danmark, ansættelsen er frivillig, lønnen fast-sættes efter danske overenskomster, og den ansatte er sikret hjemrejse.

1.5.1. Fleksjob og grænsegængere

Ifølge forordning 1612/68 nyder en arbejdstager samme sociale og skattemæssige fordele som indenland-ske arbejdstagere (art. 7, stk. 2).

Det medfører, at en arbejdstager, der bor i for eksempel Sverige og arbejder i Danmark, nyder sammesociale og skattemæssige fordele som en person, der både arbejder og bor i Danmark. Efter de danskeregler forudsætter retten til fleksjob ophold i Danmark.

En person ansat i fleksjob kan godt være grænsegænger i EU-rettens forstand og modtage fleksløntilskud,så længe personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Det er således muligt at bevareet fleksjob, hvis man er grænsegænger og pendler til arbejde i Danmark fra fx Sverige eller Tyskland.

I principafgørelse 22-09 fandt Ankestyrelsen, at en kvinde, der boede i Sverige og arbejdede i Danmark,havde ret til at få behandlet sin ansøgning om fleksjob i Danmark. Kvinden, der havde boet i Sverige inogle år, søgte om fleksjob. Hun var i 2005 blevet sygemeldt fra et job i Danmark og havde været i ar-bejdsprøvning i Danmark. Hun modtog sygedagpenge indtil 15. november 2007. Kvinden var fortsat be-skæftiget på den arbejdsplads, hvor hun gennemførte arbejdsprøvningen.

Dog vil en person med en nedsat arbejdsevne, som tidligere har arbejdet i Danmark, men som nu er om-fattet af fx svensk lovgivning, fordi personen har bosat sig i Sverige, ikke kunne blive visiteret til fleksjobi Danmark. Det skyldes, at personen har mistet tilknytningen til det arbejdsforhold, som lå til grund for, atpersonen blev anset som arbejdstager i Danmark. Personen kan i denne situation ikke betragtes som ar-bejdstager i Danmark.

1.5.2. Handlekommune

I sager, hvor en arbejdstager har haft en dansk bopælskommune og flytter til fx Sverige, er det den kom-mune, hvor beskæftigelsen udføres, som er handlekommune i forhold til den ansatte i fleksjobbet, jf. § 6,stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 722 af 19. juni 2013 om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de.

Borgeren skal give den nye handlekommune besked om, at den pågældende er beskæftiget i et fleksjob ikommunen, således at kommunen kan udbetale fleksløntilskud og foretage opfølgning m.v.

11

I situationer, hvor arbejdstageren hele tiden har været bosat i Sverige, er det arbejdsgiverens hjemsteds-kommune, der er handlekommune.

2. Fastholdelsesfleksjob

§ 70 b. En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personenforinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale ka-pitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelsernefor fleksjob.

Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller påsærlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medar-bejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der eraftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere etvedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade ellersygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efteroverenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Forud for ansættelse i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvor man senest har været ansat på ordi-nære vilkår - et såkaldt fastholdelsesfleksjob - skal personen som hovedregel have været ansat i mindst 12måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Undtagelser til denne hovedregeler beskrevet i 2.7. Undtagelse fra 12-måneders-kravet.

Kravene til ansættelse i et fastholdelsesfleksjob skal fremme brugen af andre ansættelsesformer end fleks-job, der tager de fornødne skånehensyn og således kan medvirke til at forebygge yderligere nedsættelse afarbejdsevnen. Arbejdsmarkedets parter skal tage ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt udenbrug af offentlige tilskudsordninger ved at fastholde medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne.

For at få et fastholdelsesfleksjob skal borgeren opfylde samtlige de almindelige betingelser for at blivevisiteret til fleksjobordningen. Reglen i § 70 b er således en ekstra betingelse, der skal være opfyldt, hvisman ønsker fleksjobansættelse hos den hidtidige arbejdsgiver (fastholdelsesfleksjob). Det er ikke doku-mentation nok til bevilling af fleksjob, at personen har været ansat i 12 måneder eller mere efter de socia-le kapitler m.v. Men en forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår vil kunnemedvirke til afklaringen af, om personen opfylder de almindelige betingelser for at blive visiteret til fleks-job.

Personer, der opfylder de almindelige betingelser for at blive visiteret til fleksjob, men som ikke opfylderbetingelserne for at blive ansat i et fastholdelsesfleksjob, mister ikke af den grund retten til at være i flek-sjobordningen. Personen kan i stedet blive ansat i et fleksjob på en anden arbejdsplads.

2.1. Betingelserne for at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads

Ved vurderingen af, om betingelsen i § 70 b, stk. 1 og 2 er opfyldt, skal jobcenteret sikre sig, at1) personen har været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder,

12

2) der er lavet en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte, hvoraf det fremgår, hvilke funk-tioner den ansatte har svært ved at udføre, og hvilke konkrete skånebehov der er aftalt, og

3) det er dokumenteret, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter desociale kapitler eller på særlige vilkår.

Dette betyder, at der skal være redegjort for initiativerne i den skriftlige aftale, og at disse skal være for-søgt efterlevet i ansættelsesforholdet.

Der er ikke nogen formkrav til den skriftlige aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Aftalen kanvære en selvstændig aftale, og det er ikke et krav efter fleksjobreglerne, at aftalen fremgår af selve ansæt-telsesaftalen. Aftalen kan eksempelvis også fremgå af den ansattes personalesag. Det bemærkes dog, atder kan være et krav om en ny ansættelsesaftale efter ansættelsesbevisloven, hvis der er tale om væsentli-ge ændringer af vilkårene i ansættelsesaftalen.

Aftalen skal indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at udføre, samthvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. På den måde kan jobcenteret sikre sig, at der er tilstrækkeligdokumentation for, at betingelserne for et fastholdelsesfleksjob er opfyldt.

Betingelsen om, at der er gjort et reelt forøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale ka-pitler eller på særlige vilkår, kan fx være opfyldt, hvis arbejdsgiveren og den ansatte har aftalt en nedsatarbejdstid og/eller en ændring af arbejdsopgaverne for at forebygge yderligere belastning af den ansatte.Dette kan eventuelt kombineres med støtte til arbejdspladsindretning, hjælpemidler efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og/eller hjælp til en personlig assistent efter lov om kompensation til handicappedei erhverv.

Derimod vil det forhold, at den ansatte er sygemeldt, herunder med en § 56-aftale efter sygedagpengelo-ven, ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at anse det som et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøt-tet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Dette hindrer dog ikke, at der i 12-måneders-perio-den kan forekomme sygemeldinger. Se punkt 2.2. om sygdom under ansættelsen efter de sociale kapitlereller særlige vilkår.

I principafgørelse 98-15 fandt Ankestyrelsen, at der forelå en fyldestgørende skriftlig aftale mellem ar-bejdsgiver og borger om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det måtte også ansesfor dokumenteret, at arbejdsgiver havde gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job ef-ter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Der forelå en skriftlig aftale i form af en handlingsplan forborgerens tilbagevenden til arbejde. Der forelå også statusopdateringer fra borgeren til arbejdsgiver,hvor borgeren blandt andet havde oplyst om arbejdstid og fridage. Ifølge arbejdsgivers oplysninger varder efterfølgende blevet lagt en ny plan for borgeren, hvor han blev flyttet over i en særlig tilrettelagtfunktion uden deadlines og projektarbejde samt med en mentor tilknyttet. Der havde desuden været fleremøder mellem borgeren, arbejdsgiveren og kommunen om arbejdstid og arbejdsopgaver. Det fremgik afkommunens notat, at arbejdsgiver blandt andet havde iværksat ordning med henblik på erhvervspsyko-logsamtaler, fleksibilitet i forhold til mødetid, ferieafholdelse, hjemmearbejdsplads, mødeaktivitet og ar-bejdsopgaver. Der havde også været en plan for dagligt timetal, arbejdsdage og telefonvækning.

Hvis personens arbejdsevne nedsættes yderligere, eller arbejdsgiveren ikke er tilfreds med ordningen, kanden ansatte efter 12 måneder blive ansat i et fleksjob på arbejdspladsen, forudsat at betingelserne for

13

fleksjob i øvrigt er opfyldt. Det er i den forbindelse ikke et krav, at personen opfylder betingelserne forfleksjob på det tidspunkt, hvor personen er ansat efter det sociale kapitel eller på særlige vilkår.

Arbejdsgiver og medarbejder kan også indgå aftale om ansættelse på særlige vilkår, fx hvis arbejdsgiverikke er omfattet af en overenskomst, eller der ikke findes sociale kapitler i overenskomsten, der kan bru-ges i den konkrete sag. Det er således tilstrækkeligt, at personen har været ansat på særlige vilkår og ikkenødvendigvis efter de sociale kapitler.

Eksempel:En medarbejder, der har været ansat på samme arbejdsplads de sidste 15 år, bliver tiltagende dår-ligere og kan ikke længere klare sit arbejde på de hidtidige vilkår. Medarbejderen og arbejdsgive-ren indgår skriftlig aftale om, at medarbejderen går ned i tid fra fuld tid til 32 timer om ugen meden tilsvarende lavere løn, men med bevarelse at sin fulde pensionsindbetaling for 37 timer om ugen.Medarbejderen får det imidlertid fortsat tiltagende dårligere, og efter 15 måneders ansættelse påde særlige vilkår synes arbejdsgiveren ikke længere, at ordningen fungerer. Medarbejderen bliverherefter visiteret til fleksjobordningen og kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads,fordi han opfylder betingelsen om ansættelse i mindst 12 måneder på særlige vilkår.

2.2. Sygdom under ansættelsen efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår

Personer, der kommer i en situation, hvor arbejde efter overenskomstens sociale kapitel eller på særligevilkår kommer på tale, vil i mange tilfælde have haft et forudgående sygdomsforløb. Bestemmelsen vur-deres derfor ikke at være til hinder for, at der også under sygdomsperioder kan indgås aftaler om arbejdeefter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

En sygdomsperiode under en ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår m.v. – herunderhvor arbejdsgiveren modtager sygedagpengerefusion eller er omfattet af en § 56-aftale efter sygedagpen-geloven – vil heller ikke være til hinder for, at betingelsen vil være opfyldt. Men sygdomsperioden – her-under hvor arbejdsgiveren modtager sygedagpengerefusion eller er omfattet af en § 56-aftale efter syge-dagpengeloven – vil ikke i sig selv kunne betragtes som ansættelse efter de sociale kapitler eller på særli-ge vilkår.

2.3. Hidtidig arbejdsplads

Når der ved fastholdelsesfleksjob henvises til ”hidtidig arbejdsplads”, menes der den arbejdsplads, hvorpersonen er eller senest har været ordinært ansat.

Der vil også være tale om ”hidtidig arbejdsplads”, selvom der ligger en ledighedsperiode mellem ansæt-telsen i en virksomhed og anmodningen om fleksjob i samme virksomhed. Hvis personen i den mellem-liggende periode har været ansat i en anden virksomhed, gælder betingelsen om 12 måneders ansættelseefter de sociale kapitler eller på særlige vilkår ikke.

Eksempel:

14

En medarbejder bliver afskediget efter langvarig sygdom og bliver efter 6 måneder tilbudt at kom-me tilbage til virksomheden i et fleksjob. Da medarbejderen senest har været ansat i samme virk-somhed, vil der – uanset at hun opfylder betingelserne for fleksjob – blive stillet krav om, at hunbliver tilbudt job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, inden hun kan komme i fleksjob påden hidtidige arbejdsplads.

Det vurderes, at den seneste reelle ansættelse, selvom ansættelsen kun har været af kortere varighed, måbetragtes som den hidtidige arbejdsplads. Det betyder, at en person kan få et fleksjob på en tidligere ar-bejdsplads, uden at der stilles krav om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, hvis haneller hun efterfølgende har haft en reel ansættelse på en anden arbejdsplads.

Det er ikke i § 70 b eller bemærkningerne hertil nærmere angivet, hvordan afgrænsning af ”hidtidig ar-bejdsplads” skal ske i forhold til ny arbejdsplads. Ved vurderingen af, om der er tale om ansættelse på den”hidtidige arbejdsplads”, eller om der er tale om ansættelse på en ny arbejdsplads, kan der i stedet tagesudgangspunkt i de fortolkningsbidrag og retningslinjer, der er angivet om lignende problemstillinger an-detsteds i lovgivningen.

Det fremgår således af reglerne om løntilskud, at en person ikke kan blive ansat med løntilskud hos denarbejdsgiver, hvor den pågældende senest har været ansat, jf. § 56 i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-gelsesindsats. I vurderingen af hvilken virksomhed en person senest har været ansat i, fremgår det af Vej-ledningen om løntilskud, at det som hovedregel vil være naturligt at anvende P-nummer-afgrænsningen.

Det betyder, at en virksomhed som udgangspunkt afgrænses ud fra, at der skal være tale om en produkti-onsenhed efter CVR-loven – dvs.. den skal have selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer).

Hvis personen alene har været ansat med løntilskud på den pågældende arbejdsplads, skal arbejdspladsenikke betragtes som den ”hidtidige arbejdsplads” efter § 70 b. Det skyldes, at det i bestemmelsen og forar-bejderne hertil er forudsat, at personens hidtidige ansættelse på den pågældende arbejdsplads har væretustøttet, og at bestemmelsen skal medvirke til at fastholde den pågældende medarbejder i ustøttet beskæf-tigelse. Ansættelse med løntilskud anses som støttet beskæftigelse. Betingelserne for fastholdelsesfleksjobskal derfor ikke være opfyldt for, at en person kan blive ansat i fleksjob på en arbejdsplads, hvor den på-gældende alene har været ansat med løntilskud.

Tilsvarende gælder for personer, der alene har været ansat på arbejdspladsen i en uddannelsesaftale elleret lærlingeforløb som led i en revalidering. Det har således ikke været hensigten med bestemmelsen, atpersoner, der som led i en revalidering alene har været ansat på en virksomhed i en uddannelsesaftale el-ler et lærlingeforløb, skal være omfattet af reglerne om fastholdelsesfleksjob på grund af det tilbud, de harfået som led i en revalidering.

Det er endvidere styrelsens vurdering, at de særlige betingelser for et fastholdelsesfleksjob ikke er til hin-der for, at udsatte borgere – som fx borgere i ressourceforløb eller langvarige kontanthjælpsmodtagere –efter en konkret vurdering efterfølgende kan få et fleksjob på den arbejdsplads, hvor de senest har væretansat i et ordinært job på få timer. Styrelsen lægger herved vægt på, at baggrunden for § 70 b er at sikre,at virksomhederne påtager sig et relevant socialt ansvar i forhold til deres ansatte ved at fastholde dem,der får en nedsat arbejdsevne. Bestemmelsen har efter styrelsens opfattelse således ikke haft til formål at

15

forhindre, at udsatte borgere kan få en mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet i et fleksjobhos en arbejdsgiver, hvor borgeren har arbejdet nogle få ordinære timer, mens borgeren fx har været i etressourceforløb.

Ved den konkrete vurdering kan der eksempelvis lægges vægt på, at de få ordinære timer, som borgerenmå har haft under fx ressourceforløbet eller som langvarig kontanthjælpsmodtager, kan anses for at indgåsom en del af den samlede indsats for at udvikle borgerens arbejdsevne og få borgeren tilbage på arbejds-markedet.

2.4. Hvad er sociale kapitler eller særlige vilkår?

De sociale kapitler findes i mange overenskomster og er udformet forskelligt. De handler typisk om fore-byggelse, fastholdelse og integration og kan gøre det muligt at fravige overenskomstens ordinære aftalerom løn- og ansættelsesvilkår i tilfælde, hvor det er relevant at forsøge at fastholde en medarbejder på ar-bejdspladsen. På den måde kan personer, der har svært ved at få eller beholde en fast tilknytning til ar-bejdsmarkedet, blive integreret på arbejdspladsen. Ansættelser efter de sociale kapitler sker uden løntil-skud og dermed uden det offentliges medvirken.

I nogle virksomheder er aftalerne i overenskomstens sociale kapitel indarbejdet i virksomhedens persona-lepolitik. I de situationer ved virksomheden hvilke muligheder, der kan tages i brug, hvis en medarbejderhar brug for en særlig indsats for at blive fastholdt.

Andre virksomheder har ikke tegnet overenskomst eller er omfattet af en overenskomst uden et socialtkapitel. Disse virksomheder er stadig forpligtet til selv at forsøge at fastholde medarbejderen på særligevilkår, før et fastholdelsesfleksjob kan komme på tale.

Ansættelse på særlige vilkår svarer til, hvad der ville kunne aftales efter de sociale kapitler i over-enskomsten, og anvendes i tilfælde, hvor- der ikke findes en overenskomst,- overenskomsten ikke indeholder et socialt kapitel, eller- de sociale kapitler i overenskomsten ikke er tilstrækkeligt udfyldt.

Derimod vil andre offentlige forsørgelsesordninger, fx sygeperioder eller perioder med en delvis raskmel-ding, ikke kunne træde i stedet for ansættelse efter et socialt kapitel eller ansættelse på særlige vilkår.

Eksempel:Der kan fx være tale om, at arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at den ansattes borger- eller kun-dekontakt skal reduceres og erstattes med administrative opgaver, og at den ansatte fritages foroverarbejde eller skiftende vagter. Dette kan fx kombineres med, at den ansatte går ned i tid med entilsvarende lavere løn.Eksempler på tilpasninger af jobbet til den ansattes behov, som vil kunne indgå i den konkrete vur-dering af, om betingelsen om ansættelse efter de sociale kapitler i overenskomsten eller på særligevilkår er opfyldt:• Ændret vagtplan/ændring af arbejdstidens placering• Nedsat timetal

16

• Ændring af arbejdsopgaver/omplacering til anden afdeling• Ændret tilrettelæggelse af arbejdsdagen/arbejdspladsens indretning• Støtte til behandling (fx fysioterapi, psykologhjælp)

2.5. Hvornår regnes 12-måneders-perioden fra?

Medarbejderen skal forud for fastholdelsesfleksjobbet som minimum have været ansat 12 måneder efterde sociale kapitler eller på særlige vilkår. Denne periode regnes fra det tidspunkt, hvor den skriftlige afta-le om ansættelse under de sociale kapitler eller på særlige vilkår løber fra.

En varslingsperiode kan indgå i de 12 måneder, hvis det kan dokumenteres, at opgaverne er ændret, ellerder er indført skånehensyn i varslingsperioden.

2.6. Jobcenterets vejledningspligt

Det er vigtigt, at arbejdsgiver og medarbejder har mulighed for at indrette sig på reglerne. Derfor anbefa-les det, at jobcenteret vejleder arbejdsgiveren om vigtigheden af at dokumentere de tiltag, der er foretaget,hvis det er sandsynligt, at medarbejderen på et tidspunkt vil have en arbejdsevne, hvor et fastholdelses-fleksjob vil kunne komme på tale. Vejledningen vil mest naturligt kunne ske i forbindelse med et syge-dagpengeforløb, hvor jobcenteret som led i sygedagpengeopfølgningen holder opfølgningssamtaler medden sygemeldte medarbejder og er i dialog med arbejdsgiveren.

Efter reglerne i sygedagpengeloven tager kommunen som udgangspunkt i forbindelse med første samtalemed en sygemeldt kontakt til arbejdsgiveren. Formålet hermed er at få en dialog med arbejdspladsen om,hvorvidt og hvornår den sygemeldte helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdspladsen.

Jobcenteret taler med arbejdsgiveren om mulighederne for, at den sygemeldte kan vende tilbage til ar-bejdspladsen, eventuelt ved en gradvis tilbagevenden. Jobcentret kan desuden oplyse arbejdsgiveren omde øvrige redskaber, der er til rådighed i beskæftigelseslovgivningen, som led i indsatsen for at hjælpeden sygemeldte hurtigst muligt tilbage i arbejde. Det kan fx være virksomhedspraktik, hjælpemidler,mentorordning, personlig assistance.

Herudover skal jobcentret efter behov inddrage arbejdspladsen i opfølgningen som led i at sikre, at flestmuligt fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom.

I den forbindelse kan jobcenteret også vurdere behovet for at vejlede om reglerne for fastholdelsesflek-sjob, herunder om kravene til aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder og til dokumentation for, at derer gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende, ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særligevilkår.

2.7. Undtagelse fra 12-måneders-kravet

Der stilles ikke krav om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis denansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at forsøge at

17

fastholde den pågældende på arbejdspladsen på ordinære vilkår gennem initiativer, der kan tage hensyn tilpersonens skånebehov. Det betyder, at jobcenteret i disse tilfælde vil kunne bevilge et fleksjob på denhidtidige arbejdsplads uden forudgående indsats efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, hvis per-sonen i øvrigt opfylder betingelserne for et fleksjob.

Akut opstået skade eller sygdom skal ses i modsætning til glidende nedslidning eller sygdom. Der kan fxvære tale om svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceretulykkestilfælde. Det kan fx være tilfældet i forbindelse med en arbejdsskade.

Der kan også være tale om en alvorlig og fremadskridende sygdom, hvor der ikke er mulighed for på ar-bejdspladsen at gøre noget for at undgå forværring. I en sådan situation må det bero på en konkret vurde-ring i forhold til den opståede sygdom, herunder prognosen i det konkrete tilfælde, om personen er omfat-tet af undtagelsesbestemmelsen.

Er der derimod tale om glidende nedslidning, vil der netop være mulighed for at indgå aftale om fasthol-delse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Eksempler på akut opstået skade og sygdom, hvor personen opfylder de almindelige betingelser forfleksjob:En medarbejder pådrager sig et alvorligt brud på rygsøjlen efter fald fra et stillads. Medarbejderenopfylder betingelserne for et fleksjob og kan fortsætte i et fleksjob på den hidtidige arbejdspladsuden at skulle opfylde betingelsen om 12 måneders ansættelse under de sociale kapitler eller påsærlige vilkår.En medarbejder bliver ramt af en blødning i hjernen, der bevirker, at hun ikke vil kunne komme tilat bestride et ordinært job i virksomheden. Hun opfylder betingelserne for fleksjob. Medarbejderenopfylder betingelserne for at fortsætte i et fastholdelsesfleksjob uden at opfylde 12-måneders kravet.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 35-15 truffet afgørelse om, at en person, som led af Parkinsons syg-dom, havde ret til fastholdelsesfleksjob, uanset at han ikke havde været ansat på sin arbejdsplads i mindst12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at personen led af en alvorlig og fremadskridende sygdom med henfald afhjerneceller over tid og uden gendannelse heraf. Ankestyrelsen vurderede, at det måtte anses for åben-bart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapit-ler eller på særlige vilkår. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var mulighed for på arbejdspladsen atgøre noget for at undgå forværring eller forebygge yderligere nedsættelse af arbejdsevnen. Ankestyrelsenlagde herved vægt på oplysningerne om, at personens sygdom ville forværres over tid, og at prognosenvar dårlig med gradvis forværring uden mulighed for at bremse sygdommen.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at sygdommen allerede konkret betød, at arbejdsevnen var væsent-ligt nedsat.

3. Midlertidige fleksjob

18

§ 70 c. Jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år, jf. dog stk. 2. Når den femårige periodeudløber, tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne i § 70 for et nytfleksjob.

Stk. 2. For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcenteret efter det første fleksjob et permanentfleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgangen tilbeskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed og betingelserne for fleksjob fort-sat er opfyldt.

Alle fleksjob, der etableres den 1. januar 2013 eller derefter, bevilges for en periode på 5 år. Personer, dertidligere har været ansat i fleksjob under den gamle fleksjobordning, vil også få bevilget et midlertidigtfleksjob, såfremt de skifter job efter 1. januar 2013. Den femårige periode skal beregnes fra ansættelses-tidspunktet i fleksjobbet, og perioden skal være sammenhængende.

Personer under 40 år kan få bevilget et fleksjob for fem år ad gangen. Inden udløbet af en femårig perio-de skal jobcenteret tage stilling til, om personen fortsat er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob. Et nytmidlertidigt fleksjob vil typisk være i den samme stilling, som personen hidtil har haft.

Personer over 40 år får efter det første fleksjob – uanset længde – et permanent fleksjob, hvis jobcenteretvurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære ar-bejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.

Eksempel:En borger over 40 år bliver afskediget fra sit fleksjob på gammel ordning. Borgeren får efterfølgen-de et fleksjob på ny ordning. Dette nye fleksjob er omfattet af § 70 c om midlertidige fleksjob. Bor-geren bliver imidlertid afskediget efter et år, og efter et halvt år på ledighedsydelse finder borgerenet nyt fleksjob. Dette fleksjob kan bevilges som et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, atbetingelserne i § 70 c, stk. 2, er opfyldt.

Kommunen skal efter 4 ½ år udarbejde en status, hvor der tages stilling til, om den fleksjobansatte kanovergå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

I situationer, hvor det er åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, eller hvor personen harfået det værre, herunder kan arbejde færre timer, kan kommunen bevilge et nyt fleksjob uden større sags-behandling.

Hvis jobcenteret under ansættelsen bliver bekendt med forhold, som kan tyde på, at den ansatte ikke læn-gere er berettiget til fleksjob, skal jobcenteret træffe afgørelse om dette.

Efter udløbet af femårs-perioden kan jobcenteret endvidere vurdere, at den fleksjobansatte skal have etfleksjob på flere timer, som matcher arbejdsevnen bedre.

19

En ansat i fleksjob forbliver i fleksjobordningen frem til det tidspunkt, hvor jobcenteret træffer afgørelseom, hvorvidt betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, herunder om personen vil være berettiget til før-tidspension, hvis dette er aktuelt.

Såfremt jobcenteret træffer afgørelse om, at en person ikke længere er berettiget til fleksjob, indebærerdet, at den fleksjobansatte fra afgørelsestidspunktet ikke længere vil være berettiget til fleksløntilskud.

Hvis en fleksjobansat stopper i et fleksjob, inden der er gået 5 år, skal et nyt fleksjob ligeledes bevilgesfor en periode på 5 år, jf. dog ovenfor om personer over 40 år og deres overgang til et permanent fleksjob.

4. Etablering af fleksjob

Jobcenteret skal sørge for, at personer, der er visiteret til fleksjob, har mulighed for ansættelse hos privateeller offentlige arbejdsgivere efter § 70, jf. § 69. Samtidig fremgår det af § 70 c, at jobcenteret bevilgerfleksjobbet.

Fleksjobbet kan fx findes af den fleksjobvisiterede selv, ved henvendelse fra arbejdsgiveren, via Jobnet,via private rekrutteringsfirmaer eller gennem virksomhedskonsulenter.

I forbindelse med etablering af et fleksjob skal jobcenteret:1) Foretage en vurdering af den fleksjobvisiteredes arbejdsevne i forhold til det konkrete job, herunder

de konkrete skånebehov.2) Godkende at ansættelsen sker som et fleksjob.

Aftale om etablering af et fleksjob indgås som en ansættelsesaftale mellem arbejdsgiveren og den flek-sjobansatte. Det er ikke jobcenterets opgave at påse, at arbejdsgiver eksempelvis overholder almindeligeansættelsesbetingelser. Jobcenteret kan således ikke stille betingelser til fleksjobbet, udover at jobcenteretskal sikre sig, at der er en arbejdsgiver og et job med lønudbetaling, der tilgodeser personens skånebehov.Øvrige tvivlsspørgsmål i forhold til jobbet må afklares i fagretligt regi.

Ad 1. Når jobcenteret skal godkende etablering af et konkret fleksjob, skal jobcenteret sikre, at den flek-sjobvisiterede udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bli-ver tilgodeset, jf. § 70 d, stk. 1. Jobcenteret skal endvidere foretage en opfølgning, efter at den pågælden-de har været ansat i fleksjobbet i 2½ år for at vurdere, om der er sket ændringer i den ansattes forhold,herunder om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Se afsnit 5.2. Løbende opfølg-ning i fleksjobbet.

Når jobcentret vurderer den bedst mulige udnyttelse af arbejdsevnen, kan jobcenteret samtidig tage stil-ling til, om der er kompenserende muligheder, herunder fx mulighed for hjælpemidler, mindre arbejds-pladsindretninger efter § 74 i loven og mulighed for personlig assistance efter lov om kompensation tilhandicappede i erhverv, som kan bidrage til, at arbejdsevnen kan udnyttes endnu bedre, end det ellers vil-le være muligt.

Når der etableres et fleksjob, skal jobcenteret derfor tage stilling til, om den fleksjobvisiterede kan bestri-de jobbet, også i forhold til eventuelle skånehensyn. Jobcenteret skal endvidere undersøge, hvad jobbetspecifikt går ud på. Disse oplysninger skal indgå i jobcenterets vurdering af den pågældendes arbejdsevnei det konkrete fleksjob, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsinten-

20

siteten, jf. § 70 e, stk. 2, i loven. Det fremgår af § 70 e, stk. 2, i loven, at vurderingen danner grundlag foraftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Ved vurderingen af arbejdsevnen i et konkretjob, kan jobcenteret anvende blanket AB 325 om vurdering af arbejdsevnen, som findes på KL’s hjemme-side – www.kl.dk.

I forbindelse med jobcenterets vurdering af arbejdsevnen anbefales det, at jobcenteret drøfter muligheder-ne for at få progression i fleksjobbet med arbejdsgiveren og den ansatte, herunder hvordan yderligere for-ringelse af arbejdsevnen kan afhjælpes.

Ad 2. Jobcenteret skal sørge for, at den fleksjobvisiteredes arbejdsevne udnyttes bedst muligt i fleksjob-bet. Hvis arbejdsgiveren alene kan tilbyde et job på et mindre timetal, end jobcenteret har vurderet denpågældendes arbejdsevne i det konkrete job til, og jobcenteret ikke har et andet tilbud om fleksjob, derbedre matcher den fleksjobvisiteredes arbejdsevne, kan den pågældende efter omstændighederne blive an-sat i et fleksjob på færre timer. Det er sigtet, at fleksjobbet skal matche den ansattes arbejdsevne bedstmuligt. Ved vurderingen af, om den pågældende skal ansættes i et fleksjob på færre timer, kan indgå flereforskellige forhold, herunder om jobcenteret skønner, at det vil være bedre for den fleksjobvisiterede atkomme ud i et job her og nu end at skulle vente på, at der findes et job, der matcher den pågældendesarbejdsevne bedre. En ansættelse på færre ugentlige timer kan i nogle tilfælde være bedre for den flek-sjobvisiteredes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet end ingen ansættelse, og dette bør indgå i densamlede vurdering. Hvis der er meget stor forskel på det tilbudte timetal og det, jobcenteret har vurderet,at den pågældende ville kunne arbejde i jobbet, kan jobcenteret undlade at etablere jobbet som et fleksjob.

Det kan fx være, hvis jobcenteret bliver bekendt med, at aftalen mellem arbejdsgiveren og den ansatteadskiller sig fra den vurdering, som jobcenteret har afgivet, eller de oplysninger om arbejdstid, som ar-bejdsgiveren har angivet. Hvis dette er tilfældet, bør jobcenteret undersøge, hvad baggrunden er for dette.Det kan fx være tilfældet, hvis jobcenteret har vurderet, at den pågældende kan arbejde 15 timer effektivti det konkrete job, svarende til den arbejdstid, som arbejdsgiveren havde angivet i jobopslaget, men det erblevet ændret til kun 5 timer i den endelige aftale om løn og timetal mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

I denne situation må jobcenteret vurdere, om jobbet kan godkendes som et fleksjob eller ej.

Hvis jobcenteret vurderer, at jobbet ikke skal godkendes som et fleksjob, fordi forskellen mellem det, sompersonen kan arbejde, og arbejdstiden ifølge aftalen er for stor, således at arbejdsevnen ikke udnyttesbedst muligt, kan den pågældende godt tage imod jobbet, men vil ikke kunne få fleksløntilskud.

Personen kan modtage ledighedsydelse i denne situation, da den pågældende ikke er ansat i et fleksjob.Jobbet kan efter § 74 d i lov om aktiv socialpolitik dog alene være af kortere varighed. Der foretages fra-drag i ledighedsydelsen for lønindtægter m.v., jf. § 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Personen skal fortsatselv være aktiv arbejdssøgende og stå til rådighed for et rimeligt fleksjob, som jobcenteret tilbyder.

Når jobcenteret har bevilget et fleksjob for en periode på 5 år på færre timer, end personen kan arbejde idet konkrete job, kan jobcenteret ikke inden for den 5-årige periode trække bevillingen tilbage, medmin-dre personen ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob. Jobcenteret kan løbende tilbyde personenet fleksjob, der bedre matcher arbejdsevnen. Der kan dog ikke stilles krav om, at personen opsiger detfleksjob, som jobcenteret tidligere har bevilget.

21

Jobcenteret kan dog i forbindelse med udløbet af et midlertidigt fleksjob vurdere, at den fleksjobansatteskal have et fleksjob på flere timer, som bedre matcher arbejdsevnen. Jobcenteret kan træffe afgørelseom, at det hidtidige fleksjob ikke længere kan betragtes som et fleksjob, og at der ikke kan udbetales flek-sløntilskud. Hvis personen ønsker at beholde jobbet, vil dette eventuelt kunne ske med fradrag i ledig-hedsydelsen, jf. ovenfor.

5. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

§ 70 d. Jobcenteret skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, ogat den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket æn-dringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet, herunder vurdere om den ansatte fortsat op-fylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op hver gang, der er gået 2½ år fra senesteopfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgivereninddrages efter behov.

Stk. 2. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned,eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet.

Stk. 3. Jobcenteret skal for personer, der er ansat i et fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, udarbejde en statusefter 4 ½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblivei fleksjobordningen.

Stk. 4. Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørel-se efter stk. 3.

5.1. Udnyttelse af arbejdsevnen i fleksjobbet

Jobcenteret skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst mu-ligt i jobbet, og at skånebehovene bliver tilgodeset. Det anbefales derfor, at jobcenteret drøfter den ansat-tes muligheder for at udvikle sin arbejdsevne i fleksjobbet med arbejdsgiveren og den ansatte, ligesom detogså bør drøftes, hvordan yderligere forringelse af arbejdsevnen kan afhjælpes. Hvis fleksjobbet adskillersig fra den vurderede arbejdsevne i det konkrete job eller det antal timer, som arbejdsgiveren har opslået,bør jobcenteret undersøge årsagen hertil.

I denne situation må jobcenteret vurdere, om jobbet skal godkendes som et fleksjob eller ej. Se afsnit 4om etablering af fleksjob.

5.2. Løbende opfølgning i fleksjobbet

Jobcenteret skal følge op ved en midtvejsstatus efter 2½ års ansættelse i det midlertidige fleksjob. Opfølg-ningen skal ske ved en personlig samtale med den ansatte. Hvis jobcenteret vurderer, at der er behov fordet, inddrages arbejdsgiveren i opfølgningen, fx vedrørende mulige initiativer, der kan forbedre den an-sattes arbejdsevne.

Intentionen med reglen har været, at opfølgningen ved den personlige samtale skal foregå ved et person-ligt møde mellem den ansatte i fleksjobbet og jobcenteret. Hvis jobcenteret efter et konkret skøn, på bag-grund af kendskabet til den ansatte i fleksjobbet og arbejdsgiveren, vurderer, at opfølgningen kan foreta-ges ligeså kvalificeret ved en personlig samtale i telefonen som ved et personligt møde, kan jobcenteret

22

undtagelsesvist foretage opfølgningen på denne måde. Opfølgningssamtalen kan ikke foretages skriftligt.Ved opfølgningen skal jobcenteret bl.a. se på, om det har været muligt for den ansatte at arbejde i fleretimer end forudsat ved etableringen af fleksjobbet. Hvis det er tilfældet, skal jobcenteret vurdere, om ar-bejdsevnen fortsat skønnes at kunne udvikles.

Hvis den ansatte havde en meget begrænset arbejdsevne ved påbegyndelsen af fleksjobbet, jf. afsnittetherom i punkt 1.1., skal jobcenteret vurdere, om der har været behov for yderligere skånehensyn m.v.Hvis arbejdsevnen vurderes ikke at kunne forbedres, og den ansatte kun kan arbejde få timer om ugen,skal jobcenteret vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

For personer, der er ansat i et permanent fleksjob, skal jobcenteret foretage opfølgning hver gang, der ergået 2½ år fra sidste opfølgning.

Der er tale om et minimumskrav. Jobcenteret kan således altid følge op oftere, hvis der er behov for det.Det anbefales, at jobcenteret følger op hyppigere for fleksjobansatte, som vurderes at kunne udvikle deresarbejdsevne i fleksjobbet.

Hvis jobcenteret ved opfølgningen vurderer, at den fleksjobansatte har udviklet sin arbejdsevne i jobbet,skal jobcenteret tage stilling til, om personen skal forblive i ordningen, eller om den pågældende skal øgesin arbejdstid i fleksjobbet. Hvis jobcenteret vurderer, at den pågældendes arbejdsevne er forværret, ellerat en person med en meget begrænset arbejdsevne ikke har udviklet sin arbejdsevne, skal jobcenteret vur-dere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, eller om der skal indledes en sag omførtidspension. Se også afsnit 5.1. Udnyttelse af arbejdsevnen i fleksjobbet og nedenfor under 5.4. Tvivlom fortsat opfyldelse af betingelserne for retten til fleksjob.

Den ansatte i fleksjobbet skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andreændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjobbet. Det kan fx være oplysninger om, at der skaltages nye skånehensyn, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen.Når jobcenteret modtager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, skal jobcenteret vurdere, hvil-ken betydning oplysningerne har i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til fleks-job.

5.3. Udarbejdelse af status

Når en person har været ansat i et midlertidigt fleksjob i 4½ år, skal jobcenteret udarbejde en status påbaggrund af eventuelle ændringer i arbejdstid, skånehensyn samt tilbagemeldinger fra den ansatte i flek-sjobbet og arbejdsgiveren, hvor der tages stilling til, om den pågældende kan overgå til ordinær beskæfti-gelse eller skal forblive i fleksjobordningen. Jobcenteret skal også vurdere, om der er sket en forværringaf den fleksjobansattes tilstand således, at det skal vurderes, om der skal indledes en sag om førtidspen-sion.

Ved udarbejdelsen af denne status skal jobcenteret undersøge, om personen fortsat har en væsentligt ogvarigt nedsat arbejdsevne. Lovgivningen stiller ikke nærmere formkrav til denne vurdering af arbejdsev-nen. Det afgørende er, at der på sagen foreligger en redegørelse for, på hvilket grundlag kommunen harvurderet, at arbejdsevnen fortsat er væsentligt og varigt nedsat, eller at personen kan overgå til ordinærbeskæftigelse. Det beror på en konkret vurdering, om der er behov for at indhente nye helbredsoplysnin-

23

ger, fx hvis der er sket ændringer i personens helbredsforhold, og der er behov for en lægelig vurdering afændringens betydning for arbejdsevnen.

Som nævnt i afsnit 4 om etablering af fleksjob kan jobcenteret i forbindelse med udløbet af et midlertidigtfleksjob vurdere, at den fleksjobansatte skal have et fleksjob på flere timer, som bedre matcher arbejdsev-nen. Jobcenteret kan træffe afgørelse om, at det hidtidige fleksjob ikke længere kan betragtes som etfleksjob, og at der ikke kan udbetales fleksløntilskud.

For personer under 40 år, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, eller hvor arbejdsev-nen er blevet yderligere nedsat, vil jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge et midlertidigtfleksjob på ny.

For personer over 40 år, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, eller hvor arbejdsev-nen er blevet yderligere nedsat, kan jobcenteret bevilge et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at ar-bejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmar-ked ikke vil være muligt.

Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status og skal derfor ikkeforelægge sagen for rehabiliteringsteamet, medmindre jobcenteret vurderer, at der på ny er behov for entværfaglig afklaring eller iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunnetræffe afgørelse. Jobcenterets vurdering skal fremgå af personsagen.

Hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen hos en person med en meget begrænset arbejdsevne fortsat kanudvikles, vil jobcenteret kunne bevilge et nyt, midlertidigt fleksjob til personen. Se afsnit 3. Midlertidigefleksjob.

Den pågældende forbliver i fleksjobordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at personen ik-ke længere opfylder betingelserne for fleksjob.

Jobcenteret skal udarbejde status efter 4½ år, hvis borgeren har været ansat i det samme job.

Hvis borgeren skifter til et nyt fleksjob, inden der er udarbejdet status efter de 4½ år, skal jobcenteret iforbindelse med ansættelsen i det nye fleksjob udarbejde en vurdering af den pågældendes arbejdsevne og-intensitet i forhold til det konkrete job, jf. § 70 e, stk. 2. Jobcenteret skal endvidere sikre, at personensarbejdsevne udnyttes bedst muligt i jobbet, jf. § 70 d, stk. 1. Jobcenteret vil i denne sammenhæng få enviden om den fleksjobvisiteredes arbejdsevne, herunder om der er forhold, der gør, at jobcenteret skal fo-retage en vurdering af, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob.

5.4. Tvivl om fortsat opfyldelse af betingelserne for retten til fleksjob

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob, skal jobcenteretvurdere, om der er forhold, der gør, at personen ikke længere opfylder betingelserne for visitation tilfleksjob. Det kan ske på baggrund af den løbende opfølgning i fleksjobbet eller af jobcenterets vurderingaf arbejdsevnen i form af antal timer og intensitet, jf. § 70 e, stk. 2, samt øvrige oplysninger i sagen.

24

Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger – herunder en vurdering af, omder er modsatrettede hensyn, der taler for eller imod, at betingelserne for fleksjob er opfyldt. Der vil der-med kunne ske en løbende vurdering af den pågældendes ret til fleksjob også i situationer, hvor den på-gældende skifter job, inden der er gået 4½ år.

6. Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

§ 70 e. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk.3-5. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbeta-les af kommunen til den ansatte, jf. § 70 f.

Stk. 2. I forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed skal jobcenteret hurtigstmuligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer perso-nen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen omfleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af ar-bejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskabanmoder herom.

Stk. 3. På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollekti-ve overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og ar-bejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Hvis overenskomsterne m.v. ikkeindeholder sådanne bestemmelser eller disse ikke kan finde anvendelse til brug for fastsættelse afløn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overens-komsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn,der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og denoverenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen omfleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres vedfagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og fagligevoldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår ef-ter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammen-lignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenligneligeområde. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen omfleksjob. Det samme gælder den overenskomstbærende faglige organisation, hvis der er taget ud-gangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse til-fælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. Iså fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. § 11, stk.2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob udfører funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, menikke er omfattet af funktionærloven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt,skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignendevilkår forstås i denne henseende, at funktionærlovens vilkår gælder som helhed.

6.1. Løn og fleksløntilskud til den fleksjobansatte

25

Arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, som den fleksjobansatte udfører. Personer, der er ansat i etfleksjob, vil derfor i lighed med andre på arbejdsmarkedet alene modtage løn for den arbejdsindsats, dereelt yder.

Som kompensation for den nedsatte arbejdsevne modtager den fleksjobansatte et fleksløntilskud fra kom-munen, der bliver reguleret på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiveren. Se nærmere i afsnit 7. Flek-sløntilskud.

Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren og et tilskud fra kom-munen.

6.2. Arbejdsevnevurdering

Jobcenteret skal i forbindelse med etableringen af et fleksjob hurtigst muligt vurdere borgerens arbejdsev-ne i det konkrete fleksjob, som kan danne grundlag for en aftale om løn m.v. mellem arbejdsgiveren ogden fleksjobvisiterede. Arbejdsevnevurderingen må ikke bremse for en konkret ansættelsesaftale med enderaf følgende usikkerhed for den fleksjobvisiterede og arbejdsgiveren. Vurderingen skal derfor findested i umiddelbar forbindelse med, at aftalen om fleksjob etableres, og skal bruges af arbejdsgiveren ogden ansatte til at fastsætte, hvor mange timer den ansatte skal have løn for i fleksjobbet.

Jobcenteret videregiver oplysningerne om borgerens arbejdsevne i det aktuelle fleksjob til arbejdsgiveren.Arbejdsgiveren og den ansatte får hermed et grundlag for at indgå en aftale om fleksjob, herunder om lønog arbejdstid, der afspejler den nedsatte arbejdsevne.

Ved etableringen af et fleksjob skal jobcenteret samtidig sikre sig, at personen udnytter sin arbejdsevnebedst muligt i jobbet, og at personens skånebehov bliver tilgodeset. Se nærmere i afsnit 4. Etablering affleksjob og afsnit 5.1. Udnyttelse af arbejdsevnen i fleksjobbet.

Når borgerens arbejdsevne i det konkrete job skal vurderes, skal jobcenteret bl.a. tage udgangspunkt i deforeliggende oplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del, der ligger til grundfor visitationen til fleksjob, og den fleksjobvisiteredes deltagelse i aktive tilbud m.v., der skal udvikle ar-bejdsevnen.

Jobcenteret skal anføre, hvor mange timer og med hvilken intensitet/produktivitetsgrad det vurderes, atden fleksjobvisiterede kan arbejde i jobbet.

Med intensitet menes, om borgeren fx har behov for pauser i arbejdet eller på grund af betydelig fysiskeller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan arbejde med samme produktivitet, som normalt forventes, så-ledes at personen kan siges at arbejde på nedsat kraft.

Jobcenteret skal i vurderingen af arbejdstid og -intensitet/produktionsgrad tage udgangspunkt i, om:- Personen kan arbejde med fuld produktivitet i et reduceret antal timer.- Personen kan arbejde fuld tid med reduceret produktivitet.- Personen kan arbejde i et reduceret antal timer med reduceret produktivitet.

26

Jobcenteret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og intensiteten som en pct. af, hvad det vurderes, atborgeren kan arbejde i det pågældende antal timer.

KL har udarbejdet en blanket til brug for vurdering af arbejdsevnen (AB 325), som findes på KL’s hjem-meside – www.kl.dk.

Eksempler:Det vurderes, at en fleksjobvisiteret kan arbejde på nedsat tid 15 timer om ugen og med 100 pct.intensitet/produktivitetellerat en person kan arbejde i 30 timer om ugen, men fordi skånebehovet i jobbet medfører hvilepauserpå arbejdspladsen et par gange om dagen, vurderes intensiteten at være 50 pct.ellerat en person kan arbejde 15 timer om ugen, men fordi der en betydelig funktionsnedsættelse pågrund af psykisk ustabilitet, vurderes det, at den pågældende kun kan arbejde med 30 pct. intensitet.

Vurderingen af arbejdsevne og intensitet danner grundlag for den aftale om ansættelse i fleksjob, som ar-bejdsgiveren og den ansatte indgår.

Det er ikke fastsat i loven, hvordan lønnen konkret fastsættes. Det vil således afhænge af den aftale, somarbejdsgiveren og den ansatte indgår. Der henvises til afsnit 6.4. og 6.5.

Eksempel:Jobcenteret vurderer, at fleksjobberen i et job som medarbejder på et lager kan arbejde i 20 timerom ugen, men at produktiviteten i disse timer er nedsat væsentligt på grund af rygsmerter og behovfor flere pauser end de andre ansatte. Jobcenteret vurderer, at arbejdsintensiteten i dette job er 75pct. af, hvad der normalt kan forventes at blive udført i 20 timer.Arbejdsgiveren og den ansatte indgår aftale, hvor lønnen fastsættes, så den svarer til fuld løn for 15timer.Arbejdsgiveren og den ansatte kan også indgå en aftale om, at der udbetales løn på 75 pct. af dennormale timeløn for 20 timer om ugen.

6.3. Ny vurdering af arbejdsevnen til brug for aftalen om ansættelsen i fleksjob

Det er muligt at afprøve jobcenterets vurdering af arbejdsevnen i jobbet. Jobcenteret skal således foretageen ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte efter at have afprøvetvurderingen er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom. Denne revurdering af arbejdsevnendækker i lighed med den første vurdering også en vurdering af, hvor mange timer personen kan arbejde ifleksjobbet og arbejdsintensiteten.

Hvis parterne ønsker jobcenterets medvirken i disse tilfælde – og de i fællesskab anmoder herom – harjobcenteret pligt til at foretage en ny vurdering. Der vil ikke være noget til hinder for, at arbejdsgiverenog den fleksjobansatte ved indgåelse af ansættelsesaftalen aftaler, at arbejdsevnen skal revurderes efter fx3 måneders ansættelse.

27

Arbejdsgiveren og den ansatte kan også vælge at ændre arbejdstid og skånehensyn uden jobcenteretsmedvirken på baggrund af de erfaringer, parterne har gjort på virksomheden. Det bemærkes i den forbin-delse, at det fremgår af § 70 d, stk. 2, at den fleksjobansatte skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstidensættes ned, eller der sker andre ændringer, der kan have betydning for fleksjobbet. Se ovenfor under afsnit5.2. Løbende opfølgning i fleksjobbet.

Hvis enten arbejdsgiveren eller den ansatte ønsker en revurdering af arbejdsevnen til brug for en fornyetvurdering af lønfastsættelsen – og der ikke kan opnås enighed herom – vil en sådan tvist kunne afgøresved en fagretlig vurdering. Se nedenfor i afsnit 6.4.2. Tvister på overenskomstdækkede områder.

Den fleksjobvisiterede kan, i lighed med andre afgørelser på fleksjobområdet, klage over jobcenteretsvurdering til Ankestyrelsen.

6.4. Løn og arbejdsvilkår på overenskomstdækkede områder

Borgere, der på grund af deres funktionsnedsættelse ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvorde arbejder, skal også kunne komme i fleksjob. Derfor skal lønfastsættelsen på fleksjobområdet gøre detmuligt, at arbejdsgiveren alene betaler for det arbejde, som den fleksjobansatte udfører.

Ansættelser i fleksjob, der etableres på overenskomstdækkede områder, er ligesom andre ansættelser om-fattet af de kollektive overenskomster. På områder, der er dækket af overenskomst, fastsættes løn- og øv-rige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt be-stemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Med løn og øv-rige arbejdsvilkår menes de samlede vilkår, herunder fx løn, tillæg, opsigelsesvarsler, arbejdstidens place-ring, ferie, pension, barsel m.v., der skal gælde for arbejdsforholdet.

Nogle overenskomster, herunder sociale kapitler m.v., tager ikke højde for, at arbejdsgiveren alene skalbetale for det arbejde, der udføres. Med § 70 e er der i disse tilfælde givet mulighed for, at der kan indgåsaftale om løn mellem den fleksjobansatte og arbejdsgiveren.

Det betyder, at bestemmelserne i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det ernødvendigt, og med det formål, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne i jobbet.Det er ikke hensigten med denne bestemmelse, at en sådan fravigelse giver adgang til at aftale andre –herunder ringere – vilkår alene med den begrundelse, at der er tale om et fleksjob. Det er heller ikke hen-sigten at give adgang til at fravige overenskomsternes øvrige almindelige bestemmelser om fx løn undersygdom, pension eller ret til ferie.

Adgangen til at fravige bestemmelserne i overenskomsterne m.v. er alene møntet på de fravigelser, der ernødvendige for at kunne fastsætte en løn, der afspejler den nedsatte arbejdsevne. Bestemmelsen regulererheller ikke, hvilken løn den fleksjobansatte skal have, herunder om det skal være en mindsteløn eller engennemsnitlig løn. Dette afgøres alene efter overenskomsternes bestemmelser, herunder de sociale kapit-ler.

6.4.1. Orientering af faglige organisationer og jobcenter

28

Det er arbejdsgiveren og den ansatte, der kan aftale fravigelsen af overenskomsten. Arbejdsgiveren senderkopi af aftalen om fleksjob til den overenskomstbærende faglige organisation og jobcenteret, hvis den an-satte giver samtykke hertil. Ved "overenskomstbærende faglige organisation" forstås den faglige organi-sation, som er part i den relevante overenskomst.

Organisationen får hermed mulighed for at medvirke til at sikre, at en eventuel fravigelse af overenskom-sten afspejler den ansattes reelle arbejdsevne.

Jobcenteret kan, hvis de fx bliver opmærksomme på væsentlige afvigelser i lønnen i forhold til den sæd-vanlige løn for lignende arbejde, vejlede om lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.Loven indeholder en beskyttelse mod forskelsbehandling, der betyder, at alle, uanset handicap, er beskyt-tet mod forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, under ansættelse og i forbindelse med afskedi-gelse.

Hvis den fleksjobansatte ikke ønsker, at kopi af aftalen om fleksjob videregives, har jobcentret ikke kravpå at få aftalen.

6.4.2. Tvister på overenskomstdækkede områder

Tvister om anvendelsen af overenskomsterne, herunder om fravigelse heraf og om løn og øvrige arbejds-vilkår, herunder tvister om arbejdsevnen i fleksjobbet, afgøres ved fagretlig behandling efter de gældenderegler på området, og endeligt ved Arbejdsretten, eller andet aftalt konfliktløsningssystem på det pågæl-dende område. Et andet aftalt konfliktløsningssystem kan fx være det fasesystem, som gælder på det regi-onale område.

Det er lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer – eller en enkeltstående uorganiseret ar-bejdsgiver – som kan indbringe en sag for Arbejdsretten. Den enkelte lønmodtager kan ikke selv optrædesom part i Arbejdsretten. Ifølge arbejdsretslovens § 11, stk. 2, kan en lønmodtager anlægge sag ved dealmindelige domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige organisation ikke agterat iværksætte fagretlig behandling af et krav.

At en sag afgøres ved fagretlig behandling betyder, at der tages stilling til sagen enten ved Arbejdsretteneller ved faglig voldgift. Arbejdsretten behandler sager om, hvorvidt der er sket brud på en overenskomstfx med hensyn til, om arbejdsgiveren har betalt korrekt løn efter overenskomsten. En sag afgøres ved fag-lig voldgift, hvis der mellem overenskomstens parter er uenighed om selve forståelsen af fx en bestem-melse i overenskomsten.

Hvis overenskomstparterne på området ikke har aftalt regler om fagretlig behandling, finder ”Normen”anvendelse. Normen er betegnelsen for de regler, som DA og LO har aftalt skal finde anvendelse ved be-handling af en faglig konflikt eller uenighed mellem parterne i et overenskomstforhold.

6.5. Løn og arbejdsvilkår på ikke-overenskomstdækkede områder

På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mel-lem den fleksjobansatte og arbejdsgiveren.

29

Hvis der findes en relevant sammenlignelig overenskomst på området, skal parterne ved fastsættelsen afløn og arbejdsvilkår tage udgangspunkt i denne overenskomst. Det betyder, at parterne ikke nødvendigvisskal følge alle områder i den sammenlignelige overenskomst, men har mulighed for at aftale afvigelserherfra.

Sådanne fravigelser kan også gælde andre vilkår end løn og arbejdstid. I den forbindelse henledes op-mærksomheden på forskelsbehandlingsloven, der forpligter arbejdsgivere til at yde lige løn for samme ar-bejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Det betyder også, at den fleksjobansatte skal ansættespå mindst samme vilkår som dem, der gælder for de øvrige ansatte på arbejdspladsen.

Der er hverken i lovgivningen om fleksjob eller i forarbejderne hertil fastsat særlige krav til dokumentati-onen for en konkret fravigelse af den sammenlignelige overenskomst – eller til om aftalen skal forholdesig til alle punkterne i den sammenlignelige overenskomst.

Det følger af lovgivningen om fleksjob, at hvis der er indgået en aftale mellem den ansatte og arbejdsgi-veren om løn- og øvrige arbejdsvilkår efter en relevant sammenlignelig overenskomst, bliver arbejdsgive-ren forpligtet af overenskomsten. I de tilfælde afgøres eventuelle sager om løn og arbejdsvilkår ifølge lov-givningen ved fagretlig behandling og Arbejdsretten.

Er der er tale om ikke-overenskomstdækkede områder, hvor der ikke er en sammenlignelig relevant over-enskomst, vil sager om løn og øvrige arbejdsvilkår skulle afgøres af de almindelige domstole og ikke afArbejdsretten eller ved faglig voldgift.

Jobcenteret skal efter samtykke fra den ansatte have en kopi af aftalen om fleksjob. I det omfang, der ertaget udgangspunkt i en overenskomst, modtager den overenskomstbærende faglige organisation, ligele-des efter aftale med den ansatte, også kopi af aftalen om fleksjob. Se afsnit 6.8. Persondataloven m.v.

6.5.1. Tvister på ikke-overenskomstdækkede områder

Hvis der er taget udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst, afgøres tvister ved fagretligbehandling - og endeligt ved Arbejdsretten, hvis en af parterne ønsker det. Ved den fagretlige behandlingkan der ske en prøvelse i forhold til den ansattes rettigheder (fx pensionsudbetaling) og pligter i henholdtil den overenskomst, der er taget udgangspunkt i. I så fald er arbejdsgiveren i relation til at føre sagenstillet, som om arbejdsgiveren havde tiltrådt den kollektive overenskomst. Dette svarer til den lignendeordning i virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal spørgsmål omovertrædelse af de berørte lønmodtageres rettigheder og pligter i henhold til en kollektiv overenskomst –hvis erhververen ikke tiltræder overenskomsten – afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Ar-bejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er erhververen stillet, som om denne havde til-trådt den kollektive overenskomst.

Ved den fagretlige behandling kan der ske en prøvelse i forhold til den ansattes rettigheder og pligter ihenhold til den overenskomst, der er taget udgangspunkt i.

Ifølge arbejdsretslovens § 11, stk. 2, kan en lønmodtager anlægge sag ved de almindelige domstole, hvislønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig be-handling af et krav.

30

I øvrige tilfælde vil tvister kunne afgøres ved de almindelige domstole.

6.6. Funktionærarbejde

Ansatte i fleksjob, som arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, an-sættes hos arbejdsgiveren på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i dennesammenhæng, at funktionærlovens vilkår som helhed skal gælde for ansættelsesforholdet.

Funktionærstatus efter funktionærlovens regler er betinget af, at den pågældende beskæftiges hos arbejds-giveren gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt og i øvrigt udfører funktionærarbejde. Varierende ar-bejdstider, der gennemsnitlig udgør mere end 8 timer ugentligt, er tilstrækkeligt til funktionærstatus. Deter således muligt at arbejde mere den ene uge og mindre den anden uge.

Funktionærloven sikrer funktionærer en række minimumskrav i relation til blandt andet barsel, løn undersygdom, varsel ved opsigelse og beskyttelse mod usaglig afskedigelse.

Ansatte i fleksjob, som udfører funktionærarbejde, og som arbejder 8 timer eller mindre om ugen, har desamme rettigheder, som hvis de havde været direkte omfattet af loven.

6.7. Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

Forskelsbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af en række forskel-lige kriterier, herunder bl.a. handicap. Loven retter sig primært mod forholdet mellem arbejdsgivere oglønmodtagere. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte eller ansøgere til ledige stillinger ved an-sættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår, jf. lovens § 2.Forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn for samme arbejde el-ler for arbejde, der tillægges samme værdi.

6.7.1. Rimelige foranstaltninger

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver har pligt til at træffe passende foranstaltningermed hensyn til at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller tilat have fremgang i beskæftigelse, jf. lovens § 2 a. Det vil sige, at en arbejdsgiver har pligt at tilpasse enarbejdsplads således, at en medarbejder med handicap kan udføre sit arbejde på lige fod med sine kolle-ger. De tilpasninger, som stilles til rådighed for den handicappede, skal være effektive og praktiske. Ar-bejdsgivers tilpasningsforpligtelse kan både angå den fysiske arbejdsplads, men også fx arbejdsprocesser-ne.

En arbejdsgiver skal dog ikke pålægges en uforholdsmæssig stor byrde i denne sammenhæng. Lettes den-ne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være ufor-holdsmæssig stor.

6.7.2. Forskelsbehandlingsloven og sammenhængen med fleksjobordningen

31

Ansatte i fleksjob er ved ansættelse, under ansættelse og i forbindelse med ansættelsens ophør omfattet afbeskyttelsen i forskelsbehandlingsloven, hvis kriterierne herfor er opfyldt. Det bemærkes i den sammen-hæng, at det forhold, at man er tilkendt et fleksjob, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man fx haret handicap i forskelsbehandlingslovens forstand og dermed er omfattet af arbejdsgiverens tilpasningsfor-pligtelse.

6.8. Persondataloven m.v.

6.8.1. Oplysninger fra jobcenter til arbejdsgiver om arbejdsevnevurdering

Jobcenterets vurdering af den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, herunder hvor mange timer den pågæl-dende kan arbejde i det konkrete job, hvilken intensitet arbejdet kan udføres med samt hvilke skånebehov,der skal tages i ansættelsen, videregives til arbejdsgiveren, således at arbejdsgiveren sammen med denansatte kan indgå en aftale om fleksjob og aflønning baseret på jobcenterets vurdering.

Formålet er at give arbejdsgiveren og den ansatte det bedste grundlag for at indgå en aftale om løn ogskånebehov, der sikrer, at den ansatte får løn for den arbejdsindsats, den pågældende yder, og at arbejds-giveren betaler løn for denne arbejdsindsats. Samtidig sikres det, at de skånebehov, som den ansatte ifleksjobbet har, bliver indarbejdet i aftalen mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Hvis arbejdsgiveren ikke får disse oplysninger, er der risiko for, at der ikke kan etableres en ansættelse ifleksjob.

6.8.2. Kopi af aftalen mellem arbejdsgiver og ansat til jobcenter og faglig organisation

Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation skal endvidere have kopi af den aftale, somarbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet har indgået. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den ansatte ifleksjobbet ikke er medlem af den overenskomstbærende faglige organisation. I bestemmelsen stilles derkrav om, at videregivelsen til jobcenteret og den overenskomstbærende organisation alene kan ske efteraftale med den ansatte i fleksjobbet, således at der gives et udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.

De oplysninger, der vil fremgå af aftalen, vil endvidere ikke være oplysninger om den pågældendes diag-nose og prognose m.v., men vil alene være, hvor mange timer, den pågældende skal have løn for set iforhold til arbejdstid og -intensitet samt eventuelt hvilke skånebehov, den pågældende har.

Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation vil alene kunne modtage oplysninger omaftalen, som er indgået mellem arbejdsgiveren og den ansatte, hvis det er aftalt med den ansatte i fleksjob-bet, som dermed har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen.

Den overenskomstbærende faglige organisation skal følge persondatalovens regler og skal herunder sørgefor, at der forinden iværksættelsen af behandling af oplysninger, som foretages for en privat dataansvar-lig, sker anmeldelse til Datatilsynet, som skal give tilladelse til behandlingen, jf. persondatalovens §§48-50.

6.8.3. Videregivelse af oplysninger mellem jobcenter og arbejdsgiver

32

Jobcenterets videregivelse af oplysninger om den fleksjobansattes arbejdsevne og arbejdsgiverens videre-givelse af oplysninger til jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation skal ske inden forrammerne af persondataloven. Det vil bl.a. sige, at jobcenteret, den overenskomstbærende faglige organi-sation og arbejdsgiveren skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af op-lysninger ikke må være uforenelige med de formål, som oplysningerne er indsamlet til. Der må herudoverkun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke om-fatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Efter persondataloven (§ 8, stk. 3) må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det socialeområde – dvs.. i dette tilfælde jobcenteret – kun videregive oplysninger om bl.a. væsentlige sociale pro-blemer og andre private forhold, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, og om helbredsmæssige forhold, jf. per-sondatalovens § 7, stk. 1, under visse betingelser. Ifølge persondatalovens § 8, stk. 3, kan de sociale myn-digheder videregive de nærmere angivne særligt følsomme oplysninger, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen,2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet

til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,3) hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling, eller4) er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Det er forudsat, at jobcenterets videregivelse af oplysninger til og modtagelse af oplysninger fra arbejds-giveren er et nødvendigt led i behandlingen af kommunens egen sag vedrørende muligheden for at giveden fleksjobvisiterede tilbud om et fleksjob.

7. Fleksløntilskud

Fleksløntilskud

§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, derudbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarertil 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb1) jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud.

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af andenlønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau)2), og hereftermed 55 pct. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverenspensionsbidrag.

Stk. 3. Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver efter § 70 e kan tilsammen højstudgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældendestilling.

Stk. 4. Personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntil-skud under ferien. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskuddet kan udbetales under fe-rieophold i udlandet.

Stk. 5. Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i syg-doms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget tilløn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barseldagpenge efter de regler, der fastsættes imedfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

33

ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barseldagpengene ellerressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barseldagpenge ellerressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenge-nes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for opholduden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel findertilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barseldag-penge.

Stk. 6. Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, misterretten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnetmodtage i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal vedudbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den pågæl-dende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personenigen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

Stk. 7. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under sygdom, ophører fleksløntilskuddet, og personenovergår til ledighedsydelse, jf. § 74 a og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende iøvrigt opfylder betingelserne herfor.

Stk. 8. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personenovergår til barseldagpenge, jf. § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 9. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud ved flytning til en andenkommune.

Stk. 10. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte modbedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger efter stk. 2, 3. pkt., eller § 11, stk. 2, i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område og den ansatte har modtaget fleksløntil-skud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud. Kommu-nen træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i en måneder udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere måneder, og hvis det ikke har været mu-ligt at efterregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse.Tilbagebetalingskravet efter 1. og 2. pkt. bortfalder, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet ellerledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår ilønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan ind-tægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætteregler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysningerom løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.1) Fleksløntilskud udgør 18.027 kr. pr. måned i 2017-niveau.

2) Lønindtægten udgør 14.116 kr. pr. måned i 2017-niveau.

7.1. Generelt

Arbejdsgiveren skal betale løn for det arbejde, en person i fleksjob udfører, således at personen i fleksjobfår løn for den arbejdsindsats, personen reelt yder. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte ar-bejdsevne med et fleksløntilskud, som kommunen udbetaler. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbetbestår således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen.

34

Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter, at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren.Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er min-dre end lønnen for fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløn-tilskuddet, fx i tilfælde hvor en lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjoban-satte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan således ikke udbetales fleksløntil-skud til job, hvor der ikke udbetales løn. Dette gælder fx, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i forbin-delse med konkurs. Hvis den fleksjobansatte efterfølgende får udbetalt erstatning fra Lønmodtagernes Ga-rantifond, kan kommunen efterfølgende udbetale fleksløntilskud.

Fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpen-genes højeste beløb, svarende til 18.027 kr. pr. måned (2017-niveau). Fleksløntilskuddet nedsættes påbaggrund af lønindtægten fra fleksjobbet (inkl. pension), evt. anden lønindtægt og evt. indtægt fra selv-stændig bibeskæftigelse. Se mere i afsnit 7.2 om Beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

Kommunen skal ved beregning af fleksløntilskuddet anvende oplysninger fra indkomstregisteret om løn,løn under sygdom eller barsel, syge- og barselsdagpenge, ferie m.v. Hvis oplysninger om løn m.v. ikkefremgår af indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne fra den fleksjobansatte. Detsamme gælder oplysninger om indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, feriegodtgørelse, periode for fe-rieafholdelse m.v. Fleksløntilskuddet ydes i lighed med ledighedsydelse for indtil 5 dage om ugen. Se me-re i afsnit 7.3. Oplysninger fra indkomstregisteret, den fleksjobansatte og arbejdsgiveren til beregning affleksløntilskuddet.

Fleksløntilskud er en offentlig forsørgelsesydelse, og der skal derfor ikke beregnes AM-bidrag af flek-sløntilskuddet.

Der reserveres en andel på 5 pct. af fleksløntilskuddet til ATP, dog maksimalt 500 kr. pr. måned. Den delaf tilskuddet, der er afsat til ATP, indbetales af kommunen til ATP. Derudover indbetales et bidrag tilATP af det offentlige tilskud, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, derudbetales løn for, og 37 timer. Se mere i afsnit 7.10. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud.

Det er kommunen, der beregner og udbetaler fleksløntilskuddet direkte til den fleksjobansatte. Kommu-nen udbetaler fleksløntilskuddet månedsvis bagud til den fleksjobansattes NemKonto. Når kommunen ud-betaler fleksløntilskud til den fleksjobansatte, træffer kommunen en afgørelse over for den fleksjobansat-te, og kommunen skal derfor lave en udbetalingsspecifikation, som skal indeholde oplysninger om grund-laget for beregningen af fleksløntilskuddet, som gør det muligt for den fleksjobansatte at kontrollere, atbeløbet er korrekt beregnet. Samtidig skal kommunen vejlede den fleksjobansatte om, at pågældende kanklage over kommunens beregning af fleksløntilskuddet.

7.2. Beregning af og fradrag i fleksløntilskud

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud (bekendtgørelse nr. 811 af 27. ju-ni 2014)

Begreber m.v.§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

35

1) Lønindtægt: Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkeds-bidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold.2) Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold: Den ansattes egetog arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og fastsat påbaggrund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller en aftale mellem den ansatte og ar-bejdsgiveren.3) Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse: Overskud, inklusive løn eller andre beløb, der er udtagettil eget forbrug.

Beregning af og fradrag i fleksløntilskud§ 3. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der ud-betales af arbejdsgiveren.

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl. arbejdsgi-verens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 13.446 kr. (2014-niveau)3). For denlønindtægt, der ligger over 13.446 kr. (2014-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskud-det med 55 pct.

Stk. 3. Fleksløntilskuddet efter stk. 2, og løn udbetalt af arbejdsgiveren, jf. § 1, nr. 1, kan tilsam-men højest udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordi-nære vilkår inkl. tillæg m.v. i den pågældende stilling, jf. arbejdsgiverens oplysning herom. Hvisfleksløntilskuddet og lønnen tilsammen udgør mere end lønnen for fuld tid i den pågældende stil-ling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.

Stk. 4. Lønindtægt, der dækker arbejde, der udføres over flere måneder, men udbetales efterføl-gende, skal fordeles ligeligt månedsvis over den periode, som lønnen dækker. Beregningen af flek-sløntilskuddet efter stk. 2 og 3 sker herefter for den pågældende periode. Der efterreguleres fremad-rettet for forskellen mellem det beløb, der er udbetalt i fleksløntilskud, og det beløb, som den flek-sjobansatte på baggrund af en beregning af fleksløntilskuddet, er berettiget til. Efterreguleringensker efter, at beregningen af fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3 i den pågældende måned er foreta-get. Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskudeller ledighedsydelse. Er dette ikke muligt, sker fradraget i de følgende måneders fleksløntilskudeller ledighedsydelse.

Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob har anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse,finder stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under sygdom, barsel eller ferie eller modtagerferiegodtgørelse under ferie, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.§ 8. Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud. Nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker bagud iden følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter §§ 3-7.

Stk. 2. Den første måned beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt.Der skal efterfølgende ske regulering af fleksløntilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte løn-indtægt.

Stk. 3. Lønindtægter, der dækker arbejde, der udføres over flere måneder, kan fordeles månedsvisover denne periode.

Stk. 4. Der skal ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis lønindtægten efter § 3 efterfølgendeændres. Efterregulering kan foretages for en periode på op til 12 måneder.3) Lønindtægtsgrænsen udgør 14.116 kr. pr. måned i 2017-niveau.

36

7.2.1. Beregning af fleksløntilskud

Fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpen-genes højeste beløb, svarende til 18.927 kr. pr. måned (2017-niveau).

Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af en løn før skat på op til 14.116 kr. inkl. arbejdsgiverens ogden fleksjobansattes pensionsbidrag pr. måned (2017-niveau). Når lønnen inkl. pensionsbidrag overstiger14.116 kr. (2017-niveau) pr. måned før skat, bliver fleksløntilskuddet nedsat med 55 pct. for den del aflønnen, der ligger over 14.116 kr.

Fleksløntilskuddet nedsættes på grundlag af den fleksjobansattes lønindtægt i fleksjobbet og eventuel an-den lønindtægt. Ved beregning af fleksløntilskuddet skal der derfor ikke anvendes oplysninger om denfleksjobansattes antal arbejdstimer i jobbet. Antallet af arbejdstimer indgår heller ikke ved fastlæggelsenaf ”loftet” for, hvad fleksløntilskud og lønnen fra arbejdsgiveren i alt kan udgøre. Se mere i afsnit 7.2.3.Loft for fleksløntilskud og løn.

I den første måned/de første måneder af ansættelsen skal fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af denforventede lønindtægt. Fleksløntilskuddet skal efterfølgende reguleres på baggrund af den faktisk udbetal-te lønindtægt. Den forventede lønindtægt lægges til grund for beregningen af flekløntilskuddet, indtil derforeligger lønoplysninger i indkomstregisteret for en fuld måneds løn (eller for en fuld lønperiode). Hvisen fleksjobansat fx starter job den 15. januar, vil beregningen af fleksløntilskuddet både i januar og febru-ar basere sig på en forventet indkomst, da beregningen skal foretages ultimo januar og ultimo februar,hvor oplysninger om en fuld måneds løn ikke foreligger i indkomstregisteret. Først ved beregningen affleksløntilskuddet ultimo marts, hvor der foretages beregning på baggrund af lønoplysninger for februar,kan oplysninger fra indkomstregisteret anvendes.

Hvis en person påbegynder i et fleksjob midt i en måned, foretages en forholdsmæssig nedsættelse affleksløntilskuddet i forhold til den periode (antal dage), som den ansatte har arbejdet. Beregningen affleksløntilskuddet foretages på baggrund af den forventede lønindtægt for en fuld måned, således at be-regningen tager udgangspunkt i det fulde fleksløntilskud og løn. Fleksløntilskuddet nedsættes derefter for-holdsmæssigt. Se eksempel 2-4.

Beregningen af fleksløntilskuddet sker herefter løbende forskudt på baggrund af lønoplysninger m.v. iden forudgående måned, da indkomstoplysninger som oftest ikke er tilgængelige i den aktuelle måned.Det betyder, at fleksløntilskuddet for fx august måned bliver beregnet på baggrund af lønoplysninger frajuli måned.

I lønindtægten indgår den fleksjobansattes eget og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning,som er led i et ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiverenbidrager til pensionen. Det kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgive-ren og den ansatte i fleksjobbet.

Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP indgår ikke i lønindtægten.

Der skal ske efterregulering i fleksløntilskuddet, hvis lønnen efterfølgende ændres, fx fordi den fleksjob-ansatte får et varigt tillæg med tilbagevirkende kraft, eller hvis arbejdsgiveren har indberettet et forkert

37

lønbeløb i indkomstregisteret. Der skal også ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis den fleksjoban-satte ændrer arbejdstid, dvs., enten går op eller ned i arbejdstid fast fremover. Hvis en fleksjobansat fx gårned i tid pr. 1. september, vil fleksløntilskuddet som udgangspunkt blive beregnet på baggrund af lønind-tægten for august måned. Da lønindtægten for september er mindre på grund af den nedsatte arbejdstid,skal fleksløntilskuddet reguleres for september måned på baggrund af de korrekte lønoplysninger fra ind-komstregisteret, som indberettes af arbejdsgiveren for september måned.

Efterreguleringen foretages i fleksløntilskuddet i de(n) følgende måned(er), og der kan ske efterreguleringaf fleksløntilskuddet i op til 12 måneder, efter udbetalingen er foretaget.

Eksempel:Hvis en person påbegynder et fleksjob den 1. juli, skal kommunen anvende den beregnede lønind-tægt, når fleksløntilskuddet for juli måned beregnes. Juli måneds løn fremgår af indkomstregisteretog anvendes til beregningen af fleksløntilskuddet for august måned. Da der ikke er forskel på denberegnede lønindtægt og den løn, der fremgår af indkomstregisteret, skal der ikke ske regulering affleksløntilskuddet for juli måned.

Eksempel:Hvis en person påbegynder et fleksjob den 1. juli, skal kommunen anvende den beregnede lønind-tægt, når fleksløntilskuddet for juli måned beregnes. Juli måneds løn fremgår af indkomstregisteretog anvendes til beregningen af fleksløntilskuddet for august måned. Da der er en forskel på denberegnede lønindtægt og den løn, der fremgår af indkomstregisteret, således at den beregnede løner 1.000 kr. mindre end den løn, som fremgår af indkomstregisteret, skal der ske regulering af flek-sløntilskuddet for juli måned.

Der skal således foretages en ny beregning, jf. eksempel 1, og det fleksløntilskud, der er for meget udbe-talt i juli måned, reguleres i det beregnede fleksløntilskud for august måned, som således nedsættes med300 kr.

Eksempel 1 – Beregning af fleksløntilskud og regulering i de første månederPerson (P) ansættes i et fleksjob i juli måned og skal have løn for 8 timer om ugen (knap 35 timerom måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. (inkl. 15 pct. i pensionsbidrag). Arbejdsgiveren haroplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.Fleksløntilskuddet for juli måned beregnes på grundlag af den forventede indkomst. Tilskuddet be-regnes derfor med udgangspunkt i 18.027 kr. (2017-niveau), og fra dette beløb fratrækkes 30 pct. afden forventede lønindtægt for juli måned på 5.200 kr., som udgør 1.560 kr.Fleksløntilskuddet for juli måned udgør herefter 16.467 kr. (18.027 kr., som er højeste fleksløntil-skud minus 1.560 kr., som er 30 pct. af lønindtægten).I august måned kan det via oplysningerne i Indkomstregistret kontrolleres om P’s indkomst i julimåned rent faktisk var 5.200 kr. Hvis dette er tilfældet beregnes fleksløntilskud på samme måde foraugust måned.Hvis indkomsten i juli måned i stedet viser sig at være højere – fx 6.200 kr. – skal fleksløntilskud-det i august måned beregnes på dette grundlag og tilskuddet for juli måned skal efterreguleres.Fleksløntilskuddet for august måned beregnes på grundlag af den faktiske indkomst i juli måned.Tilskuddet beregnes derfor med udgangspunkt i 18.027 kr. (2017-niveau), og fra dette beløb fra-trækkes 30 pct. af den faktiske lønindtægt for juli måned på 6.200 kr., som udgør 1.860 kr.

38

Fleksløntilskuddet for august måned udgør herefter 16.167 kr. (18.027 kr., som er højeste fleksløn-tilskud minus 1.860 kr., som er 30 pct. af lønindtægten).Da der er udbetalt 300 kr. for meget i fleksløntilskud for juli måned (16.467 kr. - 16.167 kr.), hvorden faktiske indtægt var højere end den forventede indtægt, reduceres fleksløntilskuddet for augustmåned med 300 kr.

Eksempel 2 - Nedsættelse af fleksløntilskud med 30 pct.Person (P) får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr.(inkl. 15 pct. i pensionsbidrag). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (37timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.Lønnen for juli måned indgår i beregningen af fleksløntilskuddet for august måned.Fleksløntilskuddet for august måned beregnes med udgangspunkt i 18.027 kr. (2017-niveau), og fradette beløb fratrækkes 30 pct. af lønindtægten for juli måned på 5.200 kr., som udgør 1.560 kr.Fleksløntilskuddet i august måned udgør herefter 16.467. (>500 18.027 kr., som er højeste fleksløn-tilskud minus 1.560 kr., som er 30 pct. af lønindtægten).Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af det beregnede fleksløntilskud, dog maksimalt500 kr./måneden. Da 5 pct. af 16.467kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Flek-sløntilskuddet for august måned er efter fradrag af ATP-bidraget på 15.967 kr. (16.467 kr. fleksløn-tilskud minus 500 kr. i ATP-bidrag)P᾽s månedsindtægt i august beregnes således: Fleksløntilskud efter fradrag for ATP-bidraget =15.967 kr. plus lønindtægten fratrukket pension 4.522 kr. (15.967+(5.200 kr./1,15) )= 20.489 kr.

Når lønnen inkl. pensionsbidrag overstiger 14.116 kr. (2017-niveau) pr. måned før skat, bliver fleksløntil-skuddet nedsat med 55 pct. for den del af lønnen, der ligger over 14.116 kr.

Eksempel 3 - Nedsættelse af fleksløntilskud med henholdsvis 30 pct. og 55 pct.Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på17.333 kr. (inkl. 15 pct. pension). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbej-de (37 timer/uge) udgør 32.067 kr. pr. måned.Lønnen for juli måned indgår i beregningen af fleksløntilskuddet for august måned.Fleksløntilskud beregnes i august måned med udgangspunkt i 18.027 kr. (2017-niveau), og fradette beløb fratrækkes 30 pct. af lønindtægten for juli måned op til 14.116 kr. (2017-niveau) og55 pct. af den del af månedslønnen, der ligger udover 14.116 kr.30 pct. af lønindtægten op til 14.116 kr. = 4.235 kr., og 55 pct. af lønindtægten, der ligger udover 14.116 kr. =1.769 kr. Samlet medfører lønindtægten for juli måned fradrag på i alt 6.073kr.Fleksløntilskuddet med fradrag for lønindtægten udgør for august måned 18.027 kr. – 6.073 kr.= 11.954 kr. Da tilskud (11.954 kr.) og løn (17.333 kr.) tilsammen ikke overstiger lønnen forfuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere.Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af det beregnede fleksløntilskud, dog maksimalt500 kr./måneden. Da 5 pct. af 11.954 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden.Fleksløntilskuddet for august måned er efter fradrag af ATP-bidraget på 11.454 kr.P᾽s månedsindtægt i august beregnes således: Fleksløntilskud efter fradrag for ATP-bidraget=11.454 kr. plus lønindtægten fratrukket pension 15.072 kr. (17.333 kr. /1,15 pct.) = 26.526 kr.

39

Fleksløntilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pensionsbidrag på 39.193 kr. pr. måned(2017-niveau).

Lønindtægt, der dækker flere måneder

Hvis en fleksjobansat aflønnes helt eller delvis på en sådan måde, at der i nogle måneder enten ikke udbe-tales løn eller kun udbetales delvis løn, og hvor en efterfølgende lønudbetaling dækker arbejde for fleremåneder fx i form af provision eller resultatløn, skal lønudbetalingen fordeles ligeligt over de måneder,som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet skal ligeledes beregnes eller genberegnes for de måneder, somlønnen dækker.

Hvis en fleksjobansat, der løbende har fået udbetalt fleksløntilskud, får udbetalt resultatløn, der dækkerflere måneders arbejde eller arbejde i et helt år, skal der i det omfang, det er muligt, foretages fradrag fordenne lønindkomst i den eller de følgende måneders fleksløntilskud.

Kommunen skal derfor beregne, dels hvad der skulle have været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddetfor de måneder, som resultatlønnen dækker, og dels forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradragfor og det beløb, der skulle have været foretaget fradrag for i de pågældende måneder. Det beløb, der ikkeer foretaget fradrag for, skal herefter fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud.

Efterreguleringen foretages i de månedlige udbetalinger af fremtidige flekslønstilskud. Hvis efterregule-ringen ikke kan foretages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, foretages fradraget i de følgendemåneders fleksløntilskud.

Det bemærkes, at efterreguleringen ligeledes kan foretages i ledighedsydelse, hvis den fleksjobansatte op-hører i fleksjobbet og modtager ledighedsydelse.

Eksempel:En person får udbetalt provision den 31. august 2015. Provisionen dækker maj, juni og juli måned2015 og udgør 6.000 kr. Der skulle derfor være beregnet og foretaget fradrag i fleksløntilskuddetfor maj, juni og juli måned 2015 med i gennemsnit 2.000 kr. mere end det, der er indgået i bereg-ningen af fleksløntilskuddet for hver af disse måneder. Kommunen skal derfor beregne, dels hvadder skulle have været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddet for maj, juni og juli måneder 2015,og dels forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for i disse måneder i 2015, og det be-løb der skulle have været foretaget fradrag for i disse måneder i 2015. Det beløb, der ikke er fore-taget fradrag for, skal herefter fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud. Fra-draget foretages efter, at der er sket beregning af og foretaget fradrag i den aktuelle måneds flek-sløntilskud.

Stopper fleksjob midt i en måned

Hvis en person stopper i et fleksjob midt i en måned, foretages en forholdsmæssig nedsættelse af fleksløn-tilskuddet i forhold til den periode (antal dage), som den ansatte har arbejdet. Beregningen af fleksløntil-skuddet foretages på baggrund af den forrige måneds løn, således at beregningen tager udgangspunkt i detfulde fleksløntilskud og løn. Fleksløntilskuddet nedsættes derefter forholdsmæssigt. Se eksempel 2 og 3.

40

Eksempel 4 – Den fleksjobansatte stopper i fleksjob midt i månedenPerson (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr.(inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. må-ned.P stopper 15 arbejdsdage inde i måneden.Fleksløntilsskuddet beregnes, som tidligere, med udgangspunkt i 98 pct. af den højeste dagpenge-sats, dvs. 18.027 kr. (2017-niveau). Tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, dvs.. 18.027kr.-0,3*13.000 kr.= 14.127 kr. Tilskuddet nedsættes herefter forholdsmæssigt med de 15 arbejdsda-ge ved at tilskuddet for måneden divideres med 4,3333 og ganges med 3, svarende til 3 uger, dvs..14.127 kr. /4,3333*3 = 9.780 kr.Da månedslønnen inkl. pension og tilskuddet ikke overstiger månedslønnen, nedsættes flekslønstil-skuddet ikke yderligere.Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måne-den. Da 5 pct. af 9.780 kr. er lavere end 500 kr., indbetales 5 pct. af 9.780 kr. eller 489 kr. ommåneden. Fleksløntilskuddet efter ATP-bidrag er således 9.291 kr.P’s nedsatte løn for den pågældende måned vil efterfølgende fremgå af indkomstregisteret.

7.2.2. Fradrag i fleksløntilskud

Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet

Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten fra fleksjobbet, inkl. den fleksjobansattes ogarbejdsgiverens pensionsbidrag til en pensionsordning, der er led i ansættelsesforholdet. Der foretages og-så fradrag i fleksløntilskuddet for den fleksjobansattes eventuelle andre lønindtægter samt indtægter fraselvstændig bibeskæftigelse.

Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en lønindtægt, der stammer fra arbejde, som er udført ien periode, hvor den fleksjobansatte er ansat i et fleksjob.

Lønindtægt defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Når en ansat i fleksjob aflønnesmed B-indkomst, skal den pågældende selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag til SKAT. En personkan være ansat med B-indkomst ved ansættelse i fx en privat husholdning som hushjælp eller anden med-hjælp, hvor arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at tilbageholde og indbetale A-skat.

Lønindtægt fra andre job fradrages på samme måde i fleksløntilskuddet som lønindtægt fra fleksjobbet.

I lønnen indgår ikke den skattepligtige værdi, som skattemyndighederne har fastsat for fri bil, fri telefon,fri kost og logi m.v. Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP indgår heller ikke i lønind-tægten.

Udbetaling af den 6. ferieuge, som ikke er omfattet af ferielovens regler, betragtes som en lønindtægt, dermedfører fradrag i fleksløntilskuddet.

41

Pensionsbidrag indgår som en del af lønindtægten. Det samlede bidrag til en pensionsordning defineres ibekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som den ansattes og arbejdsgiverens bidragtil en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, og som er fastsat på baggrund af en overens-komst, herunder lokaloverenskomst eller aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i flek-sløntilskud som overskud af selvstændig virksomhed, inkl. løn eller andre beløb, der er udtaget til egetbrug.

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om en given aktivitet skal anses som selvstændig bibe-skæftigelse, eller om der er tale om formueforvaltning. I vurderingen indgår bl.a. oplysninger om, hvor-vidt der er sket momsregistrering, skattemæssigt angivelse af overskud eller underskud af selvstændigvirksomhed, og om der er forbundet arbejdsopgaver med aktiviteten. Der henvises til §§ 2 og 3 i bekendt-gørelse om drift af selvstændig virksomhed, som fastlægger, hvornår der er tale om selvstændig virksom-hed.

Indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse medfører fradrag i fleksløntilskuddet, hvorimod indtægter fraformueforvaltning ikke har betydning for fleksløntilskuddet.

Indtægter fra udlejning, fx udlejning af en beboelsesejendom eller flere lejligheder, vil som udgangspunkthave erhvervsmæssig karakter, som medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Udlejning af et værelse i egenbolig, vil derimod som udgangspunkt ikke blive betragtet som erhvervsmæssig.

Det er virksomhedens reelle overskud, der foretages fradrag for i fleksløntilskuddet, dvs.. overskud førrenter. Fradraget foretages i den løbende udbetaling af fleksløntilskud og baserer sig på resultatet fra se-neste årsregnskab, hvis dette foreligger, eller på den fleksjobansattes oplysninger om forventet indtægt fravirksomheden. Hvis der foreligger et årsregnskab, skal indtægten fra virksomheden fordeles ud som enmånedlig indtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet på samme måde som en lønindtægt.

Der foretages endvidere fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse, ogfor sygedagpenge/ressourceforløbsydelse eller barselsdagpenge, som en fleksjobansat modtager undersygdom eller barsel, og som træder i stedet for den fleksjobansattes lønindtægt. Herudover foretages fra-drag i fleksløntilskuddet med det beløb, som den pågældende kunne have fået i sygedagpenge eller res-sourceforløbsydelse, hvis den fleksjobansatte har mistet retten til sygedagpenge eller ressourceforløbs-ydelse, eller ressourceforløbsydelsen er nedsat på grund af en sanktion. Se nærmere afsnit 7.4. Ferie ogafsnit 7.5. Fleksløntilskud under sygdom og barsel.

Vederlag/indtægter, der ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet

Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter.

Arbejdsfrie indtægter er fx:- Udbetaling af Koda-Gramex-afgifter.- Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.- Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med

et arbejdsforhold.

42

- Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodta-gernes Dyrtidsfond.

- Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.- Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.- Løbende udbetaling af pension fx fra en pensionsopsparing, eller en gruppelivsforsikring.- Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.- Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.- Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.- Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v.- Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension,

godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 bm.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlings-loven.

- Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.- Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og

overskud af egen bolig.- Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.- Underholdsbidrag.- Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.- Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskade-

komstpension).- Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.- Feriepenge (feriegodtgørelse), der udbetales, uden at ferien afholdes på grund af feriehindring ef-

ter ferielovens regler.- Indtægter fra de særlige feriefridage, der udbetales uden at ferien afholdes på grund af en ferie-

hindring efter ferielovens regler.

Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte, med-fører ikke fradrag.

Der skal endvidere ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for vederlag for deltagelse i borgerligt ombud fxsom domsmænd, honorar for bestyrelsesarbejde m.v.

Særlig om bonus fra arbejdsgiver

Personer, der er ansat i et fleksjob efter den nye fleksjobordning (fra 1. januar 2013) modtager et fleksløn-tilskud fra kommunen som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Der foretages fradrag ifleksløntilskuddet for lønindtægter fra fleksjobbet og andre lønindtægter, som den fleksjobansatte harsamtidig med fleksjobbet.

Dette gælder også for løn i form af resultatløn mv., der dækker arbejde udført over en længere periode.

Andre udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, fx et kontant beløb i julegave, medfører ikkefradrag i fleksløntilskuddet.

43

Kommunen skal derfor i det omfang, der opstår tvivl om, hvorvidt en udbetalt bonus skal betragtes somen lønindtægt, vurdere, hvorvidt den udbetalte bonus fra en arbejdsgiver skal anses for en lønindtægt, el-ler om udbetalingen ikke kan karakteriseres som løn, men fx kan anses som en gave. I denne vurderingkan bl.a. indgå, om alle ansatte får samme beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. Det kanligeledes indgå, om de pågældende får bonussen på baggrund af deres egen personlige arbejdsindsats, el-ler om bonussen udbetales til alle. I det tilfælde, hvor bonussen er afhængig af den personlige arbejdsind-sats, vil den skulle indgå i beregningen, da der vil være tale om en lønindtægt.

7.2.3. Loft for fleksløntilskud og løn

Fleksløntilskuddet og lønnen m.v. kan tilsammen maksimalt udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse påfuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, dvs. hvad den fleksjobansatte ville få i løn, hvis denpågældende var ansat på fuld tid i samme stilling på ordinære vilkår. Derved vil personer på sammenlig-nelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelsetil fleksjob samtidig med, at ordinært ansatte medarbejdere ikke vil opleve, at en ansat i fleksjob samletset vil have en højere indtægt pr. måned end en ordinært ansat.

Lønnen i en fuldtidsstilling skal fremgå af aftalen om fleksjobansættelsen. Det er arbejdsgiveren, somskal oplyse, hvad den ansatte i fleksjobbet ville være berettiget til i løn, hvis den pågældende var ansat påfuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling. Arbejdsgiverens oplysning om, hvad lønnen på fuldtid på ordinære vilkår er, udgør lønloftet for, hvad fleksløntilskud og løn tilsammen højst kan udgøre. Derskal ikke foretages beregninger af lønloftet, da det er arbejdsgiverens oplysninger om lønnen, der læggestil grund.

Med løn på fuld tid forstås den fleksjobansattes løn omregnet til lønnen på fuld tid på det pågældendearbejdsområde, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund afden nedsatte arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v.,skal arbejdsgiveren oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der er ansat på ordinærevilkår i samme stilling. Hvis en person fx er ordinært ansat som sosu-assistent med skiftende vagter, ogpågældende modtager 22.000 kr. i gennemsnitsløn om måneden, vil dette udgøre loftet for den fleksjo-bansattes løn. Hvis den fleksjobansatte har skiftende vagter, skal arbejdsgiveren således oplyse jobcente-ret om, hvad den gennemsnitlige løn for ordinært ansatte, der arbejder på fuld tid i den pågældende stil-ling, udgør.

Hvis den fleksjobansattes løn stiger, hæves loftet for fleksløntilskud og løn, således at loftet udgør lønnenved ansættelse på fuld tid inkl. lønstigningen. Hvis den fleksjobansatte får tillæg som fx anciennitetstillægog funktionstillæg eller overarbejdsbetaling, indgår disse tillæg også i loftet for, hvad fleksløntilskud oglønnen tilsammen højst kan udgøre, og arbejdsgiveren skal derfor oplyse fuldtidslønnen inkl. tillæg ogevt. overarbejdsbetaling til jobcenteret. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet (løn og fleksløntilskud)kan således sammenlagt højst udgøre det beløb, som en ansat på ordinære vilkår ville modtage i løn inkl.evt. tillæg.

Hvis løn og fleksløntilskud tilsammen udgør mere end lønnen på fuld tid (inkl. evt. tillæg) i den pågæl-dende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. Se eksempel 4.

44

Hvis den fleksjobansatte får udbetalt en reduceret timeløn på baggrund af en nedsat arbejdsintensitet, skalarbejdsgiveren også oplyse fuldtidslønnen for ordinært ansatte i den pågældende stilling. Der henvises tileksemplerne i afsnit 6.2. Arbejdsevnevurdering.

I tilfælde, hvor en fleksjobansat er beskæftiget i flere fleksjob, er det den samlede lønindtægt (inkl. pensi-onsbidrag), der danner grundlag for beregningen af tilskuddet. Loftet for fleksløntilskud og lønnen i flek-sjobbet fastsættes som fuldtidslønnen i den stilling, som giver den højeste fuldtidsløn.

Loftet over løn og fleksløntilskud vil som hovedregel udgøre samme beløb hver måned, medmindre denpågældende er 14-dages-lønnet. I denne situation vil loftet over løn og fleksløntilskud afhænge af, om derer indberettet 2 eller 3 14-dages perioder i indkomstregisteret for den pågældende måned. Arbejdsgiverenskal således oplyse om 14-dages lønnen på fuldtid for den pågældende stilling.

Eksempel 5 – Fleksløntilskud og løn overstiger lønnen for fuldtidsarbejdePerson (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr.(inkl. 15 pct. pension). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.Lønnen for juli måned indgår i beregningen af fleksløntilskuddet for august måned.Fleksløntilskud for august måned beregnes med udgangspunkt i 18.027 kr. (2017-niveau), og fradette beløb fratrækkes 30 pct. af 13.000 kr. som er lønnen i juli måned = 3.900 kr.Fleksløntilskuddet med fradrag for lønindtægten udgør i august måned 18.027 kr. – 3.900 kr. =14.127 kr.Den fleksjobansattes fleksløntilskud og løn vil på baggrund af denne beregning for august månedudgøre 14.127 kr. + 13.000 kr. = 27.127 kr.Da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan udgøre lønnen for fuldtidsarbejde, svarende til 24.050kr., nedsættes tilskuddet yderligere med forskellen på 27.127 kr. – 24.050 kr., svarende til 3.077 kr.Fleksløntilskuddet for august måned udgør herefter 14.127 kr. – 3.077 kr. = 11.050 kr.Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måne-den. Da 5 pct. af 11.050 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddeter efter ATP-bidraget på 10.550 kr.P᾽s månedsindtægt i august beregnes således: Fleksløntilskud efter fradrag for ATP-bidraget =10.550 kr. plus lønindtægten fratrukket pension (13.000 kr./1,15) = 11.304 kr.P᾽s samlede månedsindtægt i august udgør herefter 21.854 kr. (fleksløntilskud 10.550 kr. plus løn11.304 kr.).

7.3. Oplysninger fra indkomstregisteret, den fleksjobansatte, arbejdsgiveren og FerieKonto til brug forberegning af fleksløntilskud


§ 7. Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplysninger om løn, løn undersygdom eller barsel, syge- og barseldagpenge m.v., som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lovom et indkomstregister.

Stk. 2. Kommunen skal indhente oplysninger om beløb hensat til ferie og feriegodtgørelse i ind-komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det beløb, der skal anvendes ved beregning af flek-

45

sløntilskuddet efter § 3, stk. 2, beregnes som en forholdsmæssig del af det samlede bruttobeløb iforhold til det antal feriedage, der afholdes. Kommunen kan endvidere indhente oplysninger om fe-rie og feriegodtgørelse, som er registreret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Feriekontostiller til rådighed, hvis oplysningerne om ferie m.v. ikke fremgår af indkomstregistret.

Stk. 3. Kommunen skal indhente oplysninger, som ikke fremgår af indkomstregisteret, om fx løn-indtægter, indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, feriegodtgørelse, periode for ferieafholdelsem.v., fra den ansatte i fleksjobbet efter reglerne i § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område.

Stk. 4. Kommunen skal beregne det beløb, som den pågældende ville have været berettiget til, jf.§ 4, stk. 3, efter reglerne fastsat i § 49 i lov om sygedagpenge.

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de erberettiget til, og2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sags-behandlingen.

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning forhjælpen.§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlan-ge, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autori-serede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser,pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysningerom den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om enpersons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente læ-gejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages rets-ligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brugfor generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøgerom eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fraarbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Op-lysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders ogarbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for atyde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl ellermisbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, somoplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplys-ninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol isager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Op-lysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen eri besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling afsocial pension.

46

Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørel-se, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekon-to, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.

Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt istk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dogstk. 4.

Stk. 6. (…)§ 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter §§ 11 a og 11 c og til at foretage kontrolefter § 12 a,2) adgangen til at udveksle oplysninger og foretage kontrol efter kapitel 3 i lov om Udbetaling Dan-mark,3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltaltfor overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om UdbetalingDanmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

7.3.1. Indhentelse af oplysninger til beregning af fleksløntilskud

Oplysninger fra Indkomstregisteret

Udgangspunktet er, at kommunen skal anvende oplysninger i indkomstregisteret til brug for beregning affleksløntilskuddet, jf. § 70 f, stk. 11, og § 7 i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.Dette gælder oplysninger om løn, løn under sygdom eller barsel, syge- og barselsdagpenge, ferie og ferie-godtgørelse. Kommunen kan indhente oplysninger i indkomstregistret uden den fleksjobansattes samtyk-ke til brug for behandling af en konkret sag, da der er tale om økonomiske oplysninger. Dette følger afretssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2.

Det beløb, der skal anvendes fra indkomstregisteret om lønindtægt i fleksjobbet er lønnen før skat og førArbejdsmarkedsbidrag fratrukket den fleksjobansattes eget bidrag til ATP. Der henvises til Skats Indbe-retningsvejledning om eIndkomst, som kan ses på SKATs hjemmeside – www.skat.dk. For anden lønind-tægt er det også lønnen før skat og Arbejdsmarkedsbidrag fratrukket den fleksjobansattes eget bidrag tilATP, der skal anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet. Det samme gælder løn under sygdom ellerbarsel, syge- eller barselsdagpenge og oplysninger om feriegodtgørelse. Vedrørende oplysninger om feriese nedenfor om oplysninger fra FerieKonto samt afsnit 7.4. Ferie.

Hvis der forekommer unøjagtigheder i indberetningen af lønoplysninger, bl.a. hvis arbejdsgiveren harindberettet et forkert lønbeløb i indkomstregisteret, skal der foretages efterregulering i fleksløntilskuddet ide(n) følgende måned(er) for den faktiske udbetalte lønindtægt. Der kan ske efterregulering af fleksløntil-skuddet i op til 12 måneder, efter udbetalingen er foretaget, jf. § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om beregningaf og fradrag i fleksløntilskud.

Oplysninger fra arbejdsgiveren

47

Hvis kommunen bliver opmærksom på, at der er forskel på den indberettede løn i indkomstregisteret ogoplysninger fra fx lønsedlen, skal kommunen rette henvendelse til arbejdsgiveren for at få oplyst de kor-rekte lønoplysninger. Kommunen kan uden den fleksjobansattes samtykke indhente oplysninger om lønog beskæftigelsesperioder fra arbejdsgiveren, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalinger ien enkelt sag, jf. § 54, stk. 2, i lov om organiseringen og understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Arbejdsgiveren har pligt til at give oplysninger om den fleksjobansattes løn m.v. til kommunen.

Oplysninger fra den fleksjobansatte

Når en borger henvender sig til kommunen for at få hjælp efter den sociale lovgivning, kan kommunenanmode borgeren om at medvirke til at få de oplysninger, der er nødvendige for at beregne hjælpen. Detfølger af retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at kommunen kun må bede om at få oplysninger fra denfleksjobansatte om forhold, som direkte har betydning for beregningen af fleksløntilskuddet.

Hvis oplysningerne om lønindkomst m.v. ikke fremgår af indkomstregisteret, kan kommunen anmode denfleksjobansatte om oplysningerne, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntil-skud. For oplysninger om løn kan den fleksjobansatte indsende lønsedler, og for oplysninger om indtæg-ter fra selvstændig virksomhed kan kommunen ved regnskabsårets udgang anmode den fleksjobansatteom at få oplyst årets overskud fra den selvstændige virksomhed fx i form af regnskab, og indtil årsregn-skabet foreligger, skal den fleksjobansatte oplyse kommunen om eventuel forventet indtægt fra den selv-stændige bibeskæftigelse.

Oplysninger til brug for beregningen skal i første omgang komme fra den fleksjobansatte selv. Det gæl-der, både når den fleksjobansatte skal have udbetalt fleksløntilskuddet første gang og ved efterfølgendeudbetalinger, da fleksløntilskuddets størrelse er afhængig af den aktuelle indtægt og skal reguleres somfølge af eventuelle nye arbejdsindtægter eller bortfald af arbejdsindtægter. Udgangspunktet er, at lønop-lysninger indhentes via indkomstregisteret, således at det er i forbindelse med ændringer af løn m.v., atkommunen skal indhente oplysningerne fra den fleksjobansatte.

Kommunen skal vejlede den fleksjobansatte om, hvilke oplysninger der har betydning for udbetaling affleksløntilskuddet. Dette følger af retssikkerhedslovens § 12, nr. 4. Kommunen skal endvidere oplyse ommuligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for over-trædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvisborgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. retssikkerhedslovens § 12,nr. 5.

Hvis den fleksjobansatte mod bedre vidende ikke opfylder sin oplysningspligt, skal kommunen træffe af-gørelse om tilbagebetaling af det beløb, der evt. er modtaget med urette. Se mere afsnit 7.8 Tilbagebeta-ling af fleksløntilskud.

Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, har en person pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betyd-ning for fleksløntilskuddet.

Oplysninger om pensionsbidrag

48

Den fleksjobansatte har pligt til at give kommunen oplysninger om sit eget og arbejdsgiverens bidrag tilen pensionsordning, som er oprettet som led i ansættelsesforholdet, da disse oplysninger ikke fremgår en-tydigt af indkomstregistret, og pensionsbidraget indgår som en del af lønindtægten ved beregning af flek-sløntilskuddet. Den fleksjobansatte skal derfor oplyse kommunen om det samlede pensionsbidrag. Detkan fx ske ved, at den fleksjobansatte sender sin første lønseddel eller anden dokumentation for størrelsenaf det samlede pensionsbidrag til kommunen, således at bidraget til pension kan indgå i beregningen affleksløntilskuddet.

Har den fleksjobansatte flere arbejdsforhold hos forskellige arbejdsgivere, skal der gives oplysninger ompensionsbidrag fra alle arbejdsgivere. Hvis der efterfølgende sker ændringer i pensionsbidraget, skal denfleksjobansatte oplyse kommunen om dette, da det kan have betydning for beregningen af fleksløntilskud-det. Der stilles således ikke krav om, at den fleksjobansatte skal bekræfte oplysningerne m.v. til kommu-nen hver måned, men alene hvis der sker ændringer.

Kommunen skal orientere den fleksjobansatte om, hvilken betydning det kan få for den ansattes fleksløn-tilskud, hvis der ikke oplyses om pensionsbidraget, da kommunen ikke kan beregne fleksløntilskuddetuden denne oplysning. Dette følger af retssikkerhedslovens § 12.

Oplysninger fra FerieKonto

Hvis oplysninger om ferie ikke fremgår af indkomstregisteret, kan kommunen indhente oplysninger omferie med feriegodtgørelse hos FerieKonto via den elektroniske adgang, som FerieKonto har stillet til rå-dighed for kommunerne. Beløbet fra FerieKonto er angivet som et nettobeløb, og beløbet skal omregnesfra netto- til bruttobeløb. Dette gøres ved at dividere nettobeløbet med 1 fratrukket trækprocenten og ar-bejdsmarkedsbidraget. Hvis feriegodtgørelsen udgør et nettobeløb på 20.000 kr., og den fleksjobansattehar en trækprocent på 36 og et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., kan bruttobeløbet findes således:20.000/0,64/0,92 = 33.967 kr.

7.3.2. Kommunens oplysningspligt

En forudsætning for, at den fleksjobansatte kan overholde sin oplysningspligt, er, at myndigheden har op-lyst den fleksjobansatte om, hvilke oplysninger, der er relevante at give. Det er vigtigt, at den fleksjoban-satte opfylder sin oplysningspligt, da manglende overholdelse kan betyde, at den fleksjobansatte skal be-tale den modtagne ydelse tilbage. Se mere i afsnit 7.8. Tilbagebetaling af fleksløntilskud.

Den fleksjobansatte skal have skriftlig besked om kommunens adgang til at indhente oplysninger, jf. rets-sikkerhedslovens § 12, nr. 1. Kommunen skal desuden give den fleksjobansatte skriftlig besked om kon-sekvenserne, hvis den fleksjobansatte ikke opfylder sin oplysningspligt. Dette følger af retssikkerhedslo-vens § 12, nr. 4. Kommunen skal efter retssikkerhedslovens § 12, nr. 3 og 5, vejlede den fleksjobansatteom, at manglende oplysninger kan føre til tilbagebetaling af fleksløntilskuddet og eventuel tiltale for so-cialt bedrageri efter straffeloven eller retssikkerhedslovens § 12 b.

Kommunen skal endvidere oplyse den fleksjobansatte om, hvilken betydning det kan få for den ansattesfleksløntilskud, hvis der ikke oplyses om fx pensionsbidraget, da kommunen ikke kan beregne fleksløntil-skuddet uden denne oplysning, jf. retssikkerhedslovens § 12, nr. 3.

49

Kommunen skal give den fleksjobansatte skriftlig besked om, at hvis der sker ændringer i de afgivne op-lysninger, så skal kommunen have besked om dette. Kommunen skal derfor oplyse den fleksjobansatteom, hvilke ændringer der kan have betydning for fleksløntilskuddet, samt hvilke konsekvenser det kanhave ikke at give de korrekte oplysninger. Dette skal ses i sammenhæng med den fleksjobansattes pligt tilat oplyse om ændringer, der kan have betydning for fleksløntilskuddet. Dette følger af retssikkerhedslo-vens §§ 11, stk. 2, og 12, nr. 3-5.

Den information, som kommunen skal give, skal være tilstrækkelig til, at den fleksjobansatte kan eller børkunne indse, at oplysningerne fører til, at den fleksjobansatte ikke længere helt eller delvist har ret til flek-sløntilskuddet, og at kommunen derfor skal have besked om ændringen. Den fleksjobansatte skal ikke se-nere med rette kunne hævde at have været i god tro med hensyn til sin ret til fleksløntilskuddet. Det ersåledes kommunen, der skal kunne dokumentere, at den fleksjobansatte har fået vejledning om sin oplys-ningspligt, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at den fleksjobansatte burde forstå, hvilkeændringer, der skal oplyses om.

7.3.2.1. Kommunens og Udbetaling Danmarks udveksling af oplysninger

Kommunen skal uden samtykke fra borgeren videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om borgere,der søger om eller får hjælp fra kommunen, herunder oplysninger om rent private forhold, hvis oplysnin-gerne er nødvendige for at foretage omberegning m.v. af kontante ydelser. Desuden skal Udbetaling Dan-mark uden samtykke fra borgeren videregive oplysninger om borgere, der søger om eller modtager kon-tante ydelser og økonomisk tilskud fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige for at fo-retage efterregulering, fradrag m.v. af den kontante ydelse. Dette følger af henholdsvis §§ 6 og 7 i lov omUdbetaling Danmark.

7.4. Ferie i fleksjob

Ferie i relation til ferieloven

Den ansatte i fleksjob er lønmodtager og er omfattet af ferielovens regler. Under ansættelsen optjenes rettil betalt ferie, som enten er løn under ferie eller feriegodtgørelse. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08dage for hver måneds ansættelse i optjeningsåret uanset antallet af arbejdstimer i ansættelse. Ved ansæt-telse i hele optjeningsåret optjenes ret til i alt 25 dages ferie. Optjeningsåret følger kalenderåret, og ferienskal holdes i ferieåret, der går fra den 1. maj til den 30. april i det følgende år.

Ved feriens afholdelse skal ferielovens regler følges, og arbejdsgiveren skal derfor efter forhandling medlønmodtageren fastsætte tidspunktet for feriens afholdelse. Lønmodtageren har dog ret til mindst 15 dagessammenhængende ferie i perioden fra 1. maj til 30. september.

Ferien holdes med 5 dage om ugen. Dette gælder også, selvom den fleksjobansatte ikke arbejder 5 dageom ugen. Dage, hvor den fleksjobansatte ikke arbejder, indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal dage,og ferien skal derudover holdes på samme måde som arbejdet er tilrettelagt. Ferie kan ikke holdes på detugentlige fridøgn, på søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage.

Eksempel: Hvis en fleksjobansat arbejder 3 dage om ugen med 5 timer pr. dag, indgår der i én uges ferie 3arbejdsdage og 2 arbejdsfrie dage. Hvis den fleksjobansatte efter aftale med arbejdsgiveren holder ferie på

50

enkelte dage, hvor den pågældende normalt arbejder, vil 3 enkelte feriedage udgøre 1 uges ferie, da derskal indgå et forholdsmæssigt antal arbejdsfrie dage i ferien. En uges ferie udgør således 3 arbejdsdage og2 arbejdsfrie dage.

Hvis den fleksjobansatte, som arbejder 3 dage om ugen, har optjent 25 feriedage til 5 ugers ferie, indgårder således i de 5 ugers ferie 3 x 5 = 15 feriedage, som skal lægges på arbejdsdage, og 2 x 5 = 10 ferieda-ge, som skal lægges på arbejdsfrie dage.

Fleksløntilskud under ferie

Den ansatte i et fleksjob, som modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, kan få fleksløntilskud underferien. Hvis den fleksjobansatte ved ansættelse i optjeningsåret (enten i ordinær ansættelse eller ansættel-se med tilskud) har optjent ret til enten ferie med løn eller feriegodtgørelse, fradrages den udbetalte løneller feriegodtgørelse i fleksløntilskuddet, når den fleksjobansatte holder den optjente ferie.

Fradraget i fleksløntilskuddet for løn under ferie eller feriegodtgørelse foretages på samme måde som fra-drag for en lønindtægt. Dvs. at ferie med løn eller feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntil-skuddet måneden efter feriens afholdelse. Hvis der fx holdes ferie med løn eller feriegodtgørelse i junimåned, skal den udbetalte ferie med løn eller feriegodtgørelse indgå i beregningen af fleksløntilskuddetfor juli måned sammen med en eventuel lønindtægt for juni måned. Der henvises til § 3, stk. 2, i bekendt-gørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud samt eksempel 2 – 4. Se Ankestyrelsens principafgø-relse 51-16 om fleksløntilskud – fuldtidsløn –ferietillæg.

Det er bruttoferiepengebeløbet, der skal anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet. Da oplysninger omferiegodtgørelse i FerieKonto er indberettet som et nettobeløb, skal beløbet omregnes til brutto. Dette gø-res ved at dividere nettobeløbet med 1 fratrukket trækprocenten og arbejdsmarkedsbidraget. Hvis ferie-godtgørelsen udgør et nettobeløb på 20.000 kr., og den fleksjobansatte har en trækprocent på 36 og etarbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., kan bruttobeløbet findes således: 20.000/0,64/0,92 = 33.967 kr. kr.

Der kan indhentes oplysninger om ferie og feriegodtgørelse hos FerieKonto via den elektroniske adgang,som FerieKonto stiller til rådighed, hvis oplysningerne om ferie ikke fremgår af indkomstregisteret.

Udbetaling af feriepenge efter ferieloven, som ikke medfører fradrag

Efter ferieloven er der enkelte muligheder for at få udbetalt feriepenge, uden at lønmodtageren holder fe-rien. Det gælder fx udbetaling af feriepenge for den 5. ferieuge og feriepenge fra et ophørt ansættelsesfor-hold, som kan udbetales efter ferieårets udløb. Det gælder også udbetaling af feriepenge, når der forelig-ger en feriehindring.

Feriepenge, der udbetales for den 5. ferieuge eller fra et ophørt ansættelsesforhold, medfører ikke fradragi fleksløntilskuddet. Der skal dog gøres opmærksom på, at hvis den fleksjobansatte i ferieåret har modta-get forskellige offentlige ydelser, som fremgår af ferielovens § 34 b, stk. 3, skal der foretages fradrag fordisse ydelser i antallet af dage med uhævede feriepenge, før feriepenge for den 5. ferieuge eller fra etophørt ansættelsesforhold kan komme til udbetaling. Udbetaling sker efter anmodning fra lønmodtageren,og kræver godkendelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvis der sker udbetaling afuhævede feriepenge efter denne bestemmelse, medfører udbetalingen ikke fradrag i fleksløntilskuddet.

51

Der skal heller ikke ske fradrag for feriepenge, der udbetales, uden at ferien holdes, hvis den fleksjoban-satte har haft en feriehindring efter ferielovens regler i ferieåret.

Hvis den fleksjobansatte derimod får udbetalt et ferietillæg, som efter ferieloven udgør 1 pct. af lønnen ioptjeningsåret, medfører det fradrag i fleksløntilskuddet på samme måde som anden lønindtægt. Ferietil-læg sidestilles med lønindtægt.

Udbetaling af den 6. ferieuge, som ikke er omfattet af ferielovens regler, betragtes ligeledes som en løn-indtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet på samme måde som anden lønindtægt.

Feriegodtgørelse hæves, uden at ferien samtidig holdes

Der kan kun foretages fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt feriegodtgørelse, når den fleksjobansatteholder ferien. Der henvises til § 3, stk. 6, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.Hvis en fleksjobansat hæver feriegodtgørelse, uden at ferien holdes, er der tale om en overtrædelse af fe-rielovens regler. Efter ferieloven kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve, at den fleksjob-ansatte indbetaler feriegodtgørelsen til Arbejdsmarkedets Feriefond. Dette fremgår af ferielovens § 37,som fastslår, at hvis en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien, kan styrelsen kræve, at den dertilsvarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Procedure i sager, hvor feriepenge er hævet, uden at ferien er holdt

I sager, hvor kommunen bliver opmærksom på, at den fleksjobansatte har hævet feriepenge uden at holdeferien, dvs.. den fleksjobansatte fortsætter sit arbejde i fleksjobbet i den periode, hvor pågældende overfor enten FerieKonto eller en privat feriekortordning har oplyst at holde ferie, skal følgende procedurefølges:1) Kommunen kontakter den fleksjobansatte og oplyser, at der er en forpligtelse til at holde ferie svaren-

de til de hævede feriepenge, og at den fleksjobansatte skal give kommunen besked om, hvornår ferienefterfølgende holdes i ferieåret.

2) Hvis den fleksjobansatte oplyser, at den pågældende har påtænkt at holde ferien i en bestemt periodesenere i samme ferieår, noterer kommunen ferieperioden. På tidspunktet for feriens afholdelse foreta-ger kommunen fradrag i fleksløntilskuddet for de feriepenge, der svarer til de afholdte feriedage, jf. §3, stk. 2, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

3) Hvis den fleksjobansatte derimod ikke kan oplyse kommunen om, at ferien påtænkes afholdt i en be-stemt periode senere i samme ferieår, sender kommunen sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked ogRekruttering, der vil undersøge sagen nærmere og eventuelt træffe afgørelse over for den fleksjoban-satte om indbetaling af feriepengene til Arbejdsmarkedets Feriefond. Sagen skal sendes til:[email protected]. ¬Hvis den fleksjobansatte senere i ferieåret holder ferie, kan kommunen på tidspunktetfor feriens afholdelse foretage fradrag i fleksløntilskuddet for feriepenge, der svarer til de afholdteferiedage, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

4) Hvis ferien ikke holdes inden udløbet af ferieåret (ferieåret går fra den 1. maj til den 30. april i detfølgende år), skal sagen altid sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ledighedsydelse under ferie

Hvis den ansatte i et fleksjob ikke har optjent ret til 25 dage med løn under ferie eller feriegodtgørelse,kan den pågældende modtage ledighedsydelse for de dage, hvor der ikke er optjent ret til ferie med løn

52

eller feriegodtgørelse, jf. § 74 e, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik. Den fleksjobansatte kan ikkemodtage fleksløntilskud for de samme feriedage, som der udbetales ledighedsydelse for. Det betyder, atfleksløntilskuddet alene kan udbetales for de feriedage, hvor der enten modtages løn eller feriegodtgørelseunder ferie. Der skal således ske en forholdsmæssig reduktion af fleksløntilskuddet med det antal dage,som der udbetales ledighedsydelse for. Antallet af dage, hvor der kan udbetales ledighedsydelse underferie, fremgår af § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nedenstående.

Antallet af feriedage med ledighedsydelse afhænger af, fra hvilket tidspunkt personen er visiteret til fleks-job. Hvis ledighedsydelsesmodtageren senere ansættes i fleksjob, skal der ikke ske en ny fastlæggelse afantallet af feriedage.

I det ferieår, hvor personen bliver visiteret til fleksjob, har den pågældende ret til:- 15 feriedage, svarende til sammenlagt 3 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledigheds-

ydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,- 10 feriedage, svarende til sammenlagt 2 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledigheds-

ydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller- 5 feriedage, svarende til sammenlagt 1 uge, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledigheds-

ydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage, svarende til sammenlagt 5 uger, medledighedsydelse.

Kommunen skal gøre den fleksjobansatte opmærksom på, at det er en betingelse for at modtage ledig-hedsydelse under ferien, at den fleksjobansatte har givet kommunen besked om feriens afholdelse før fe-rien, jf. § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af feriemed ledighedsydelse.

Eksempel 6 – Fleksløntilskud og ferie med ledighedsydelse i samme periodePerson (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr.(inkl. 15 pct. pension). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.P vælger at holde 5 dages ferie med ledighedsydelse, idet vedkommende ikke har optjent ret til lønunder ferie, svarende til i alt 3.720 kr. I samme periode kan der ikke modtages fleksløntilskud.P’s fleksløntilskud for august måned ville, hvis P ikke holdt ferie, normalt udgøre 18.027 kr. minus30 pct. af 13.000 kr. = 14.127 kr.Fleksløntilskuddet udgør 14.127 kr./måneden, svarende til 652 kr. pr. feriedag (14.127 kr. /21,6667). Fleksløntilskuddet for august måned nedsættes derfor med 5 dage * 652 kr. = 3.260 kr.P’s indtægt i den måned, hvor han holder 5 dages ferie med ledighedsydelse, udgør herefter:Fleksløntilskud: 14.127 kr. – 3.260 kr. = 10.867 kr., ledighedsydelse for 5 feriedage = 3.720 kr.samt august måneds lønindtægt.Da fleksløntilskuddet for august måned er beregnet på baggrund af lønoplysninger fra juli månedindgår hele lønindtægten for juli måned i beregningen af fleksløntilskud m.v.I beregningen af fleksløntilskuddet for september måned indgår oplysningerne om lønnen i augustmåned, hvor der blev holdt 5 feriedage. Fleksløntilskuddet beregnes derfor i september måned påbaggrund af den lavere lønindtægt i august måned.Kommunen skal efterfølgende foretage efterregulering vedrørende september måneds fleksløntil-skud på baggrund af udbetalingen af den faktiske løn for september. Se eksempel 1.

53

Fleksløntilskuddet kan udbetales til personer, der under ferie opholder sig i udlandet, jf. § 70 f, stk. 4.

Kommunen kan få oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelseaf ferie og udbetalinger af feriegodtgørelse, som er registeret i Feriekonto via den elektroniske adgang,som Feriekonto stiller til rådighed for kommunerne. Oplysningerne kan indhentes uden den fleksjobansat-tes samtykke, jf. retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 4.

Hvis der ikke er registeret oplysninger om feriegodtgørelse i Feriekonto, eller oplysningerne ikke fremgåraf indkomstregisteret, kan kommunen anmode den fleksjobansatte om disse oplysninger, jf. § 7, stk. 3, ibekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

7.5. Fleksløntilskud under sygdom og barsel


Fradrag i fleksløntilskud for udbetalt løn under sygdom eller barsel§ 3….

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl. arbejdsgi-verens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 13.4464) kr. (2014-niveau). For denlønindtægt, der ligger over 13.446 kr. (2014-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskud-det med 55 pct.

Stk. 6. Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under sygdom, barsel eller ferie eller modtagerferiegodtgørelse under ferie, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Fradrag i fleksløntilskud under sygdom, hvor der ikke udbetales løn§ 4. Hvis en ansat i fleksjob ikke modtager løn under sygdom, modtager den pågældende sygedag-penge efter reglerne fastsat i § 49 i lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j ilov om aktiv socialpolitik. Der sker fuldt fradrag for de udbetalte sygedagpenge eller ressourcefor-løbsydelse i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til 98 pct. afarbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Fradrag i fleksløntilskud under barsel, hvor der ikke udbetales løn§ 6. Hvis en ansat i fleksjob ikke modtager løn under barsel, modtager den pågældende barseldag-penge efter reglerne fastsat i § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Der sker fuldt fra-drag for de udbetalte barseldagpenge i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt udbetales etbeløb svarende til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Lov om aktiv socialpolitik – fradrag i fleksløntilskud, når personen er i et jobafklaringsforløbRessourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hen-syn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts- og for-mueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til

54

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf.dog stk. 4,2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,jf. dog stk. 4,3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, for personer under 25 år, der bor hos en forælder ellerbegge forældre og ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, eller4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, forpersoner under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidrags-pligt over for et barn, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælderdog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller forpersoner, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ud-betales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbe-gyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbe-gyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dogstk. 7-12.

Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom,og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtagerløn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i res-sourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 7. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 ci lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører flek-sløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 13. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom ogbarsel og ved flytning til en anden kommune.

Stk. 14. En person er ikke længere berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleks-job efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.§ 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der overgår fra syge-dagpenge til et jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbe-taler løn for.

Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbs-ydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, dermedfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløbsvarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.

Stk. 3. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionentil den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.4) Udgør 14.116 kr. i 2017-niveau.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel

55

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel, vil den fleksjobansatte fortsat modtage flek-sløntilskuddet under sygdom eller barsel. Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønnen under syg-dom eller barsel efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, hvorefterfleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl. arbejdsgiverens og denansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 14.116 kr. (2017-niveau). For den lønindtægt, der liggerover 14.116 kr. (2017-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.

Hvis den pågældende er overgået fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,foretages der fradrag i ressourceforløbsydelsen for løn og fleksløntilskud krone for krone.

En arbejdsgiver, som udbetaler løn under sygdom eller barsel, kan modtage det beløb, som den fleksjob-ansatte kunne have modtaget i syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafkla-ringsforløb fra kommunen. Der kan dog ikke udbetales refusion til arbejdsgiveren fra det tidspunkt, hvorden fleksjobansatte mister retten til sygedagpenge efter sygedagpengeloven eller ressourceforløbsydelseunder et jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik, se afsnit 7.5.1. Mistet ret til sygedagpenge ogressourceforløbsydelse.

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom

Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under sygdom, får den fleksjobansatte udbetalt sygedagpenge eller res-sourceforløbsydelse. Sygedagpenge udbetales for det antal timer, som personen op til sygdomsperioden eransat til og beregnes efter § 49 i lov om sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen udbetales med et måned-ligt beløb, der afhænger af, om den pågældende er forsørger eller ej, samt om den pågældende er under 25år og bor hjemme hos en eller begge forældre, jf. § 69 j i lov om aktiv socialpolitik.

Sygedagpenge og ressourceforløbsydelse suppleres med fleksløntilskuddet

Der sker fuldt fradrag for de udbetalte sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i fleksløntilskuddet, så-ledes at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til 98 pct. af højeste dagpengesats, jf. § 47 i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.

Når der i en måned udbetales sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud,og i samme måned udbetales løn og fleksløntilskud, opdeles måneden i to perioder, hvor fleksløntilskud-det beregnes forskelligt i de to perioder.

Hvis der er 21 hverdage i en måned, og den fleksjobansatte er syg på 10 hverdage, fordeles fleksløntil-skuddet med 10 dage, hvor der udbetales sygedagpenge og fleksløntilskud svarende til 98 pct. af denmaksimale dagpengesats, og 11 dage hvor fleksløntilskuddet beregnes med fradrag for lønindtægten.Fleksløntilskuddet beregnes først med fradrag af lønindtægten og nedsættes derefter forholdsmæssigt sva-rende til det antal dage, som der udbetales løn for.

Eksempel 7 – Fleksløntilskud og sygedagpenge i samme periodeBeregning af fradrag i fleksløntilskuddet foretages på samme måde, hvis den fleksjobansatte i ste-det for sygedagpenge modtager ressourceforløbsydelse eller barselsdagpenge.

56

Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 17.333 kr.(inkl. 15 pct. pension). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 32.067 kr. pr. måned.P’s normale fleksløntilskud udgør 11.954 kr. (Beregnet som i eksempel 2). Da tilskud og løn til-sammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde nedsættes tilskuddet ikke yderligere.P er syg på 10 hverdage ud af månedens 21 hverdage.Udbetaling for de 10 sygedage med sygedagpenge og fleksløntilskudP modtager sygedagpenge i perioden på 4.520 kr. Dette beregnes ved P´s antal arbejdstimer pr. dag(4 timer) * 10 dage * 113 kr. i sygedagpenge pr. time.Herudover modtager P fleksløntilskud i den periode, P er syg, svarende til 5.692 kr. (fleksløntilskudpr. dag = 11.954 / 21 dage * 10 dage = 5.692 kr.).Der kan dog i samme periode maksimalt udbetales sygedagpenge og fleksløntilskud svarende til 98pct. af den maksimale dagpengesats i samme periode. Det maksimale beløb er 0,98 *18.395 kr.=18.027 kr. pr. måned eller i sygeperioden 18.027/21 dage * 10 dage= 8.413 kr. Flekslønstilskud ogsygedagpenge udgør 5.692 kr. + 4.520 kr. = 10.212, der er højere end 8.413. Flekslønstilskuddetnedsættes derfor i sygdomsperioden med forskellen mellem loftet og flekslønstilskud inkl. sygedag-penge, dvs.. 10.212 kr. – 8.584 kr. =1.628 kr., svarende til et flekslønstilskud på 5.692 kr. – 1.628kr. = 4.064 kr.Indtægten for sygeperioden er derfor sygedagpenge på 4.520 kr. samt flekslønstilskuddet på4.064 kr. svarende til en indtægt på 8.584 kr. Udbetaling for 11 dage med løn og fleksløntilskudFleksløntilskuddet for de resterende dage i måneden vil være 11.954 kr. / 21 * 11=6.262 kr.Pågældendes samlede indtægt i august måned vil derfor bestå af fleksløntilskud og sygedagpengepå 8.584 kr. i sygeperioden, fleksløntilskud på 6.262 kr. samt den pågældendes løn.Da fleksløntilskuddet for august måned er beregnet på baggrund af lønoplysninger fra juli månedindgår hele lønindtægten for juli måned i beregningen af fleksløntilskud m.v.I beregningen af fleksløntilskuddet for september måned indgår oplysningerne om lønnen i augustmåned, hvor der var 10 sygedage uden lønudbetaling. Fleksløntilskuddet beregnes derfor i septem-ber måned på baggrund af den lavere lønindtægt i august måned.

Uanset om den fleksjobansatte får løn under sygdom eller ej, er personen omfattet af sygedagpengeloven,og kommunen skal iværksætte sygeopfølgning efter lovens bestemmelser. Reglerne om anmeldelse af sy-gefravær, anmodning om sygedagpenge, pligten til at medvirke i sygeopfølgningen m.v. finder tilsvaren-de anvendelse.

Når den fleksjobansatte overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse skal regler om op-følgning og rådighed m.v.. følges. Disse regler kan ses i kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats og kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Den nedre grænse for, hvor mange timers sygefravær om ugen den fleksjobansatte skal have, for at derkan udbetales sygedagpenge og dermed refusion til arbejdsgiveren, er fjernet. Derved sikres, at en ar-bejdsgiver, der har en person ansat i fleksjob i få timer om ugen, vil være berettiget til at modtage syge-dagpengerefusion under den ansattes sygefravær.

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under barsel

57

Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under barsel, får den fleksjobansatte udbetalt barselsdagpenge for detantal timer, som personen op til barselsperioden er ansat til.

Beløbet er beregnet efter reglerne fastsat på baggrund af § 34 i barselsloven.

Barselsdagpengene suppleres med fleksløntilskuddet.

Barselsdagpengene og fleksløntilskuddet kan tilsammen maksimalt udgøre 98 pct. af højeste dagpenge-sats, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Når der i en måned udbetales barselsdagpenge suppleret med fleksløntilskud, og i samme måned udbeta-les løn og fleksløntilskud, opdeles måneden i to perioder, hvor fleksløntilskuddet beregnes forskelligt i deto perioder.

Hvis der er 21 hverdage i en måned, og den fleksjobansatte starter barselsorlov efter 10 hverdage, forde-les fleksløntilskuddet med 10 dage, hvor der højst kan udbetales barselsdagpenge og fleksløntilskud sva-rende til 98 pct. af den maksimale dagpengesats, og 11 dage hvor fleksløntilskuddet beregnes med fradragfor lønindtægten. Fleksløntilskuddet beregnes først med fradrag af lønindtægten og nedsættes derefter for-holdsmæssigt. Se eksempel 7.

I det omfang en person har ret til at opholde sig i udlandet i forbindelse med sygdom eller barsel eftersygedagpengeloven eller barselsloven finder de nævnte love også anvendelse på fleksløntilskuddet i pe-rioder, hvor der udbetales syge- eller barselsdagpenge samtidig med fleksløntilskud.

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn, mens borgeren er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-ydelse

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, mens den pågældende er i et jobafklaringsforløbmed ressourceforløbsydelse, modtager borgeren ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv social-politik suppleret med fleksløntilskud, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, således at personenmodtager en samlet ydelse på 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 18.027 kr.i 2017.

Hvis den pågældende genoptager arbejdet efter sygeperioden i løbet af en måned, sker beregningen påsamme måde, som hvis der i en måned udbetales sygedagpenge, jf. eksempel 7.

7.5.1. Mistet ret til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse


Fradrag i fleksløntilskud under sygdom, hvor der ikke udbetales løn§ 4 (…)

Stk. 2. Hvis en ansat i fleksjob, som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedag-penge efter reglerne i lov om sygedagpenge, herunder som følge af varighedsbegrænsningen, ellerefter reglerne i §§ 69 l-q i lov om aktiv socialpolitik foretages der fradrag i fleksløntilskuddet for

58

det fulde beløb, som den pågældende ville kunne have modtaget i sygedagpenge. Beregningen fore-tages på baggrund af det beløb, der er udbetalt i sygedagpenge i den forudgående måned, inden ret-ten til sygedagpenge er mistet.

Stk. 3. Hvis en ansat i fleksjob, som ikke modtager løn under sygdom, ikke kan modtage sygedag-penge på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, foretages der fradrag i fleksløntilskuddetfor det fulde beløb, som den pågældende ville have været berettiget til at modtage i sygedagpenge.§ 5. Hvis en ansat i fleksjob, som ikke modtager løn under sygdom, delvist genoptager arbejdet,foretages der fuldt fradrag i fleksløntilskuddet for sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, somden pågældende er berettiget til, og der sker samtidig nedsættelse af fleksløntilskuddet for lønind-tægten, jf. § 3, stk. 2 og 3.

Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet, hvis en fleksjobansat mister retten til sygedagpenge eller misterretten til ressourceforløbsydelse i en periode.

Hvis en person, der ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge efter reglerne i syge-dagpengeloven fx på grund af manglende medvirken i sygeopfølgning, varighedsbegrænsningen eller pågrund af for sen anmodning om sygedagpenge, foretages der fradrag i fleksløntilskuddet for det fulde be-løb, som den pågældende ville kunne have modtaget i sygedagpenge. Beregningen foretages på baggrundaf det beløb, der er udbetalt i sygedagpenge i den forudgående måned, inden retten til sygedagpenge ermistet.

Det samme gælder, hvis en person mister retten til ressourceforløbsydelse i en periode efter kapitel 6 b ilov om aktiv socialpolitik, fordi kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende skal have ensanktion efter reglerne i §§ 69 l – q, eller hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes som følge af en punkt-sanktion efter § 69 o, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal mindst hver tredje måned følge op på, om personen, der har mistet retten til sygedagpen-ge eller et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, fortsat er ansat i et fleksjob. Det skal sikre, atfleksløntilskuddet ikke udbetales til en person, der ikke længere er ansat i et fleksjob. Opfølgningen kanske ved at kontakte personen eller arbejdsgiveren.

Når kommunen konstaterer, at der igen udbetales løn til den fleksjobansatte, skal kommunen alene foreta-ge opfølgning efter § 70 d.

7.5.2. Delvis genoptagelse af arbejdet under sygdom

Hvis en ansat i fleksjob delvist har genoptaget arbejdet, foretages der fuldt fradrag i fleksløntilskuddet forde sygedagpenge og den ressourceforløbsydelse, som den pågældende er berettiget til, og der skersamtidig nedsættelse af fleksløntilskuddet for lønindtægten. Se afsnit 7.2.1. Beregning af fleksløntilskud.Fleksløntilskud, lønindtægt og udbetalte sygedagpenge/ressourceforløbsydelse kan højest svare til loftetfor løn og fleksløntilskud, dvs.. svare til fuldtidslønnen i det pågældende job. Se afsnit 7.2.3. Loftet overfleksløntilskud.

7.5.3. Ophør af fleksløntilskud ved ophør i fleksjob under sygdom

59

Hvis en ansættelse i fleksjob ophører, mens en person modtager sygedagpenge eller ressourceforløbsydel-se samtidig med fleksløntilskud, ophører personens ret til fleksløntilskuddet, jf. § 70 f, stk. 7, i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. Endvide-re bortfalder retten til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse.

Personen kan under den fortsatte sygdom modtage ledighedsydelse efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og§ 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Der kan således alene udbetales fleksløntilskud, når en person har enaktuel ansættelse i et fleksjob.

7.5.4. Ophør af fleksløntilskud ved ophør i fleksjob under barsel

Hvis en ansættelse i fleksjob ophører, mens en person modtager barselsdagpenge samtidig med fleksløn-tilskud, ophører personens ret til fleksløntilskuddet. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et an-sættelsesforhold, jf. § 70 f, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis en fleksjobansat under en periode med barsel ophører i sit fleksjob, overgår personen til at modtagebarselsdagpenge beregnet som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

En person, der er ansat i fleksjob den 1. januar 2013 eller derefter, er ved barsel berettiget til barselsdag-penge uden at skulle opfylde de almindelige beskæftigelseskrav. Derved sikres, at personer, der er ansat ifleksjob få timer om ugen, også har ret til dagpenge efter barselsloven.

7.6. Udbetaling af fleksløntilskud

Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet til den fleksjobansattes NemKonto. Udbetalingen sker månedsvisbagud.

7.7. Ret til fleksløntilskud ved flytning til anden kommune

Personer, der er ansat i fleksjob, har fortsat ret til at få udbetalt fleksløntilskuddet, selvom de flytter til enanden kommune, jf. § 70 f, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for perso-ner, der er visiteret til et fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 8, i lov om aktiv so-cialpolitik. Det er bopælskommunen, der skal udbetale fleksløntilskuddet. Den ansatte i fleksjobbet skalkontakte den nye bopælskommune vedrørende flytningen. Bopælskommunen kan herefter med samtykkefra den fleksjobansatte anmode fraflytningskommunen om oplysninger i forhold til fleksjobvisiteringenm.v., men tilflytningskommunen skal ikke foretage en ny visitation af personen for at konstatere, at rettentil fleksjob fortsat er opfyldt.

Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob eller ophører i ansættel-se i ustøttet beskæftigelse efter at have været visiteret til et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, uden atden nye kommune skal foretage en ny visitation til fleksjob. Betingelserne for at modtage ledighedsydelseskal dog være opfyldt, herunder må personen ikke være selvforskyldt ledig, se nærmere afsnittet Flytningtil en anden kommune i Vejledning om ledighedsydelse m.v.

7.8. Ret til fleksløntilskud indtil folkepensionsalderen

60

Ansættelse i fleksjob kan ske, indtil personen når folkepensionsalderen, jf. § 69, stk. 1, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.

Da der først kan modtages folkepension fra den 1. i måneden efter, at personen er berettiget til folkepen-sion, jf. § 12 og § 33 i lov om socialpension, kan der udbetales fleksløntilskud til en fleksjobansat indtiludgangen af den måned, hvori den pågældende når folkepensionsalderen, hvis den fleksjobansatte er an-sat i jobbet i hele måneden.

7.9. Tilbagebetaling af fleksløntilskud

Kommunen kan kræve tilbagebetaling af fleksløntilskud af den fleksjobansatte i to situationer – dels hvisden fleksjobansatte har modtaget fleksløntilskuddet med urette, og dels i den situation, hvor den fleksjob-ansatte efterfølgende har modtaget løn, resultatløn m.v., som dækker arbejde for flere måneder, men hvordet ikke har været muligt at foretage efterregulering af fleksløntilskuddet, fordi den fleksjobansatte er ud-gået af fleksjobordningen, fx i forbindelse med overgang til førtidspension eller ordinær beskæftigelse.

I den første situation, hvor den fleksjobansatte har modtaget fleksløntilskuddet med urette, skal kommu-nen træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den fleksjobansatte ikke har opfyldt sinoplysningspligt, eller hvis den fleksjobansatte mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntil-skuddet. Dette følger af § 70 f, stk. 10, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis betingelserne for at kræve tilbagebetaling er op-fyldt.

Betingelserne for at kræve tilbagebetaling er for det første, at den fleksjobansatte har været i ond tro omde ukorrekte eller mangelfulde oplysninger. Den anden betingelse er, at fleksløntilskuddet skal have væretmodtaget med urette. Begge betingelser skal være opfyldt for, at fleksløntilskuddet kan kræves tilbagebe-talt. Ond tro betyder, at den fleksjobansatte vidste eller burde vide, at de oplysninger, som personen gavkommunen var forkerte eller mangelfulde, og at de ukorrekte oplysninger ville føre til en fejlagtig udbeta-ling af fleksløntilskuddet. Kravet om, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette, betyder,at den fleksjobansatte efter reglerne ikke har ret til fleksløntilskuddet.

I den anden situation, hvor der er udbetalt et højere fleksløntilskud, end den pågældende fleksjobansattevar berettiget til, hvis der var sket efterregulering for udbetalt løn, resultatløn m.v. efter § 3, stk. 4, i be-kendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, skal kommunen ligeledes træffe afgørelse omtilbagebetaling af fleksløntilskud. Dette følger af lovens § 70 f, stk. 10, 2. pkt.

Det bemærkes, at der efter de gældende regler kan ske efterregulering af for meget udbetalt fleksløntil-skud i ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Hvis der kan foreta-ges efterregulering i en af disse ydelser, skal kommunen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling af flek-sløntilskud, men derimod om, at der sker en efterregulering af fleksløntilskuddet i den udbetalte ydelse.

Det har ingen betydning for tilbagebetaling efter denne bestemmelse, om den pågældende tidligere flek-sjobansatte var i god eller ond tro vedrørende modtagelsen af fleksløntilskuddet. Det afgørende er, at denfleksjobansatte har modtaget for meget i fleksløntilskud på grund af kommunens manglende mulighed for

61

at foretage efterregulering af fleksløntilskuddet, fordi den pågældende ikke længere er omfattet af flek-sjobordningen, og der ikke er mulighed for at foretage efterregulering i en af de øvrige nævnte ydelser.

Når der træffes afgørelse om tilbagebetaling, skal kommunen enten fastsætte en afdragsordning eller ydehenstand med betalingen. En evt. afdragsordning skal fastsættes med udgangspunkt i den tabel og den be-regningsmåde, der fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Kommunens tilbagebetalingskrav bortfalder i begge de beskrevne tilbagebetalingssituationer, når der ergået 3 år efter fleksløntilskuddets eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulig-hed for at gennemføre kravet.

7.10. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud

Kapitel 21Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension§ 114. For en person, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f,indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 5 pct. af tilskuddet, jf. § 70 f, stk. 2,dog højst 500 kr. pr. måned.

Stk. 2. Personen afholder udgiften til bidrag efter stk. 1.Stk. 3. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af tilskuddet.

§ 115. Ud over bidraget i § 114 indbetales et bidrag, der udgør 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer med tilskud efter § 70 f. Antallet aftimer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som erindberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Er antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dagesløn-nede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag, der svarer til detbidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget efter stk.

2 for hver time, der udbetales tilskud for.§ 115 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 114 og115.

Alle personer i fleksjob skal indbetale et obligatorisk ATP-bidrag. Bidraget beregnes og indbetales afkommunen.

Bidraget er indført for at sikre, at de fleksjobansattes pensionsvilkår ikke forringes som følge af de æn-dringer af aflønningen i fleksjob, der trådte i kraft den 1. januar 2013.

Det obligatoriske ATP-bidrag af fleksløntilskuddet består af to dele – den fleksjobansattes bidrag og kom-munens bidrag.

Den fleksjobansattes bidrag

62

Den fleksjobansatte skal indbetale et forhøjet bidrag til ATP på 5 pct. af fleksløntilskuddet uanset timetal-let i ansættelsen, dog maksimalt 500 kr. om måneden. Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved ud-betalingen af fleksløntilskuddet.

Kommunens bidrag

Derudover indbetaler kommunen et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud. Staten yder100 pct. refusion for dette bidrag. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som forskellen mellem37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregistret,jf. lov om et indkomstregister.

Størrelsen af kommunens ATP-bidrag er således afhængig af, hvor mange timer den fleksjobansatte erbeskæftiget hos en arbejdsgiver.

Ved beregning af ATP-bidraget skelnes der mellem, om den fleksjobansatte arbejder mindre end 9 timerpr. uge, eller om personen arbejder 9 timer eller derover.

Ved beskæftigelse mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dages lønnede eller mindre end 39 timerom måneden for månedslønnede, indbetaler kommunen et ATP-bidrag på 284 kr. i 2017-niveau (kommu-nens andel af betalingen). Kommunen betaler det fulde normale ATP-bidrag på 284 kr., fordi arbejdsgive-ren ikke skal betale ATP-bidrag ved beskæftigelse under 9 timer om ugen.

Ved den fleksjobansattes beskæftigelse i mindre end 9 timer om ugen, kan ATP-bidraget således maksi-malt udgøre 784 kr. pr. måned (den fleksjobansattes eget bidrag på højst 500 kr. + kommunens bidrag på284 kr.).

Ved beskæftigelse mindst 9 timer om ugen, indbetaler kommunen et bidrag, der beregnes på grundlag afforskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for og 37 timer. ATP-bidraget udgør 2/3 afATP-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,18 kr.pr. time (2017) (kommunens andel af betalingen).

Det betyder, at ved mindst 9 timer om ugen, kan ATP-bidraget således maksimalt udgøre 643 kr. pr. må-ned (den fleksjobansattes eget bidrag på højst 500 kr. + kommunens bidrag, der er beregnet således: 37timer * 4,3333 uger = 160,33 timer minus 38,99 timer (9 løntimer * 4,3333 uger) = 121,34 timer * med1,18 kr. (2/3 af ATP-sats på 1,78 kr.) = 143 kr.

For beregningsperioder på mindre end en måned, beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt i forhold til an-tallet af kalenderdage i måneden.

Kommunen skal afrunde både den fleksjobansattes og kommunens del af ATP-bidraget til nærmeste heleantal kroner.

Eksempler på beregning af ATP-bidrag

Eksempel 1

63

Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr.(inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. må-ned.P’s fleksløntilskud udgør 18.027 kr. – 30 pct. af 13.000 kr. = 14.127 kr. P’s løn og fleksløntilskudbliver tilsammen 27.127 kr.Da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan udgøre lønnen for fuldtidsarbejde, svarende til 24.050kr. nedsættes tilskuddet yderligere med forskellen på 27.127 kr. – 24.050 kr., svarende til 3.077 kr.Fleksløntilskuddet udgør herefter 14.127 kr. – 2.600 kr. = 11.527 kr./måned.Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måne-den. Da 5 pct. af 11.527 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden.Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 11.027 kr.Der indbetales et ATP-bidrag på 87 kr. om måneden (160,33 timer – 86,66 løntimer * med 1,18).Der indbetales således samlet 587 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.Eksempel 2Person (P), der får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på5.200 kr.Fleksløntilskuddet udgør 18.027 kr. – 30 pct. af 5.200 kr. = 16.467 kr.Kommunen betaler det fulde ATP-bidrag på 286 kr. om måneden, da personen arbejder mindre end9 timer om ugen. Kommunen får efterfølgende 100 pct. refusion for ATP-bidraget fra staten.Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måne-den. Da 5 pct. af 16.467 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddeter efter ATP-bidraget på 15.967 kr.Der indbetales således samlet 786 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.

8. Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, CV m.v.

Den aktive indsats skal hjælpe de fleksjobvisiterede tættere på et fleksjob. Jobcentrene spiller i dennesammenhæng en central rolle i forhold til at sikre, at der gøres en ekstra indsats for denne gruppe af ud-satte ledige, så flest muligt bliver en del af arbejdsmarkedet.

Personer, som er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, skal selv gøre en aktiv indsatsfor at få et job. Ledige fleksjobvisiterede skal derfor aktivt søge fleksjob, og de skal have en jobsamtalehver tredje måned. I kontaktforløbet skal der følges op på den aktive jobsøgning samt på, hvordan denledige fleksjobvisiterede hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Samtidig skal ledige fleksjobvisiterede have den nødvendige hjælp og støtte fra jobcenteret til at findejob. Det betyder bl.a., at jobcenteret gennem en løbende opfølgning og gennem relevante aktive tilbudskal hjælpe den ledige med at finde et fleksjob.

Jobcenteret skal efter anmodning udstede et fleksjobbevis til den ledige fleksjobvisiterede. Fleksjobbevi-set er et bevis for, at personen er visiteret til fleksjob, og beskriver personens kompetencer og eventuellesærlige behov. På bagsiden er en kort beskrivelse af fleksjobordningen samt muligheden for yderligerekompensationsordninger, primært til brug for arbejdsgiveren. Jobcenteret skal anvende blanketten omfleksjobbevis, som findes på KL’s hjemmeside – www.kl.dk.

64

Jobcenteret har pligt til at anvende tilbud efter lovens kapitel 10 eller 11 i forbindelse med, at det skalvurderes, om personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Se vejledning om ledighedsydelse.

For personer, der har mistet retten til ledighedsydelse efter §§ 76, stk. 1, 77 a, stk. 3 og 4, eller 77 b, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik, og som opfylder betingelserne for at få kontanthjælp eller uddannelses-hjælp, sker opfølgningen efter reglerne for kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

8.1. Individuelt kontaktforløb

§ 73 a. For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse efter lov omaktiv socialpolitik, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt kontaktforløb, med henblik påat personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Stk. 2. Under kontaktforløbet skal der afholdes individuelle jobsamtaler med personen, senesthver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse regnet første gang fravisitationen til fleksjob. Der skal under jobsamtalen følges op på, om personen er aktivt arbejdssø-gende. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke. Samtalen afholdes ved person-ligt fremmøde, jf. dog § 21 f.

Stk. 3. Reglerne i § 16, stk. 2, om en særlig indsats over for sygemeldte finder tilsvarende anven-delse for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Jobsamtaler kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbudefter kapitel 10 og 11.

Stk. 5. Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer, der er omfattet af stk. 3, hvisder er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller muligpå grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvor-lig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb,herunder om sygemelding.

Det fremgår af bestemmelsen, at der skal tilrettelægges og gennemføres et individuelt kontaktforløb medden ledige fleksjobvisiterede med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Under kontaktforløbet afholdes der individuelle jobsamtaler med personen, senest hver gang personen isammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse. Der skal følges op på, om personen er aktivt ar-bejdssøgende, herunder om der skal iværksættes tilbud, som kan bringe personen tættere på arbejdsmar-kedet. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, medmindre personen er omfattet af § 21 f – det vilsige, hvis personen kan dokumentere, at han eller hun inden for de næste 6 uger skal begynde i et fleks-job, skal på barsel, skal overgå til fleksydelse eller skal overgå til folkepension. Tilsvarende gælder, hvispersonen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at personen er hjemsendt pågrund af vejrlig eller materialemangel.

Reglerne i § 16, stk. 2, om en særlig indsats over for sygemeldte finder tilsvarende anvendelse for perso-ner, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse. Det betyder, at der skal tilrettelægges ensærlig indsats og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb for modtagere af ledigheds-

65

ydelse, der er helt eller delvist sygemeldte, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at personenfår den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er jobcenteret, der tager stilling til, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at personen fården nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Iværksættes en sådansærlig indsats, skal opfølgningen på indsatsen indgå i de jobsamtaler, som afholdes som led i det indivi-duelle kontaktforløb. Indsatsen vil kunne bestå i fx sygeafklaring, behandling, optræning og andre be-skæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Jobsamtaler kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel10 og 11.

Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvorkontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssitua-tion (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruen-de.

Der henvises til vejledning om ledighedsydelse m.v. vedrørende pligten til at stå til rådighed for jobsam-taler, der er led i det individuelle kontaktforløb og sanktion for at udeblive til en jobsamtale, jf. §§ 75 og77 i lov om aktiv socialpolitik.

8.2. Jobrettet uddannelse

§ 73 b. En person, der er visiteret til fleksjob, kan i op til 6 uger deltage i jobrettet uddannelse iform af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupperfremgår af en positivliste, jf. § 26 a, stk. 8.

Stk. 2. Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt ledighed, og den skal væreafsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed. Det er dog muligt for en person, derhar påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperi-ode, at fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fraførste dag med ledighedsydelse. Det er en forudsætning, at det kan tages som jobrettet uddannelse.

Stk. 3. Kursusprisen for videregående uddannelser efter positivlisten må ikke overstige et prisloftpå 151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-ni-veau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringspct.en, jf. lov om en sats-reguleringspct..

Stk. 4. Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som den pågældende er berettiget til ihenhold til lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måne-der, har personen igen ret til jobrettet uddannelse efter stk. 1.

Stk. 6. Ordningen administreres efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter iforbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, tilbetaling af kost og logi og til befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.

Stk. 8. Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed for fleksjob.

66

Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed i op til 6uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe efter en positiv-liste, jf. nedenfor.

Jobrettet uddannelse er målrettet ledige fleksjobvisiterede, som ikke har gennemført en erhvervsrettet ud-dannelse, der i niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestil-les med erhvervsuddannelse, eller en videregående uddannelse på et niveau højere end uddannelse på er-hvervsakademikerniveau, når personen samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, derkan sidestilles med erhvervsuddannelse. Ordningen er målrettet ufaglærte og faglærte ledighedsydelses-modtagere samt ledighedsydelsesmodtagere med en kort videregående uddannelse, som samtidig har enerhvervsfaglig uddannelse. Ledige fleksjobvisiterede med en mellemlang og lang videregående uddannel-se samt ledige fleksjobvisiterede med en kort videregående uddannelse, der ikke samtidig har en er-hvervsfaglig uddannelse, har således ikke ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Personen kan selv sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe fra positivlisten. Det er således mu-ligt løbende at tilmelde sig kurser inden for den valgte erhvervsgruppe, hvis kurserne sammenlagt varerhøjst 6 uger.

De 6 ugers jobrettet uddannelse kan påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt ledighed. Derudover skal 6ugers jobrettet uddannelse være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed.

Det er dog muligt for en ledig fleksjobvisiteret, der har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløbinden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, at fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet somjobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første dag med ledighedsydelse. Det er en forudsætning, at det kantages som jobrettet uddannelse. I den situation kan personen således fortsætte kurset eller uddannelsesfor-løbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger regnet fra første dag med ledighedsydelse.

De kurser og uddannelsesforløb, som det er muligt at deltage i, fremgår af en landsdækkende positivliste,udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. Positivlisten indeholder bl.a. kurser på voksen- og efteruddannel-sesområdet (AMU-kurser) og kurser på erhvervsakademiniveau. Positivlisten findes på STAR’s hjemme-side.

Den ledige fleksjobvisiterede kan tilmelde sig de relevante kurser inden for den valgte erhvervsgruppeløbende. Kurserne kan samlet set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres inden for dengældende referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Når der udmeldes en ny positivliste, er det muligt at ansøge om et jobrettet kursus eller uddannelsesforløbfra tidspunktet for offentliggørelsen. De personer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af en ny posi-tivliste har ansøgt om ét kursus eller ét uddannelsesforløb efter den eksisterende positivliste, har ret tildette, uanset at det ikke fremgår af den nye positivliste, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne. Det bety-der, at der er perioder, hvor der er personer, der deltager i et kursus eller uddannelsesforløb efter en tidli-gere positivliste, mens andre personer deltager i et kursus eller uddannelsesforløb efter den nye positivlis-te.

Udover perioden umiddelbart efter udmeldelse af en ny positivliste, kan det fx også være tilfældet,hvor

67

- en person har afbrudt et uddannelsesforløb på grund af beskæftigelse eller sygdom (jf. nedenfor),- personen ved ledighed på ny genoptager forløbet, og- der er kommet en ny positivliste i mellemtiden.

Personen genoptager forløbet, som var på en tidligere positivliste.

Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder. Hvis etpåbegyndt kursus eller uddannelsesforløb afbrydes på grund af beskæftigelse eller sygdom, har personenret til et tilsvarende kursus eller dele af et uddannelsesforløb, hvis vedkommende igen bliver ledig. Perso-nen har ret til den del af et kursus eller uddannelsesforløb, som han eller hun ikke nåede at gennemførefør afbrydelsen. Er det ikke muligt at få et tilsvarende kursus eller dele af et uddannelsesforløb, kan perso-nen i stedet deltage i et lignende kursus eller uddannelsesforløb. Den samlede periode med jobrettet ud-dannelse må dog ikke overstige 6 uger i alt og skal kunne holdes inden for de første 9 måneders sammen-lagt ledighed.

Der er tale om en ret - og ikke en pligt - til at deltage i jobrettet uddannelse i op til 6 uger. Under uddan-nelsen modtager personen ledighedsydelse med det beløb, som vedkommende er berettiget til. Personenskal under uddannelsen stå til rådighed for fleksjob.

Der er fastsat nærmere regler om 6 ugers jobrettet uddannelse, herunder om befordringsgodtgørelse ogtilskud til kost og logi, i bekendtgørelse om fleksjob.

8.3. Anden aktør

§ 73 c. Personer, der er visiteret til fleksjob, har ret til at blive henvist til anden aktør med henblikpå etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måne-der efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinærbeskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6 måne-der inden for 9 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som jobcenteret har vurderet fortsat opfylder betin-gelserne for fleksjob, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktør med hen-blik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob ellerordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.Stk. 4. Jobcenteret skal vejlede om retten til at blive henvist til anden aktør efter stk. 1 og om hen-

visningen til anden aktør efter stk. 2.

Den fleksjobvisiterede har ret til at blive henvist til anden aktør med henblik på etablering af et fleksjob,når personen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob.Efter 12 måneder med ledighedsydelse indenfor 18 måneder efter visitationen skal den fleksjobvisiteredevisiteres til anden aktør, hvis jobcenteret fortsat vurderer, at personen opfylder betingelserne for fleksjob,

68

jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik om revurdering. Dvs.. at den fleksjobvisiterede først skal visiteres tilanden aktør, når jobcenteret har afsluttet revurderingen.

Den indsats, som skal varetages af anden aktør, omfatter myndighedsopgaver efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, som fx afgivelse af tilbud til ledige fleksjobvisiterede efter kapitel 10-12, godkendel-se af virksomhedspraktik efter kapitel 11 og afgivelse af tilbud om fleksjob efter kapitel 13.

For de nærmere regler om brugen af andre aktører henvises til vejledningen til bekendtgørelse om andreaktører.

8.4. CV på Jobnet

§ 73 d. Oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (CV’er) indlægges iBeskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som er ledige, skal give fyldestgørende oplysnin-ger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for job-centerets bistand til at finde arbejde. Der skal endvidere angives mindst et beskæftigelsesmål.

Stk. 3. Personen skal senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse indlægge oplysnin-ger som nævnt i stk. 2 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.

Stk. 4. Hvis der foreligger oplysninger som nævnt i stk. 2 fra en tidligere ledighedsperiode, skaloplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver ledig.

Stk. 5. Jobcenteret yder bistand, i forbindelse med at en person indlægger oplysninger i Jobnet,hvis personen anmoder herom.

Stk. 6. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.

Med henblik på at forbedre ledige fleksjobvisiteredes chance for at komme i arbejde, og samtidig forbed-re jobcentrenes og andre aktørers mulighed for at understøtte deres jobsøgning, skal ledige fleksjobvisite-rede indlægge fyldestgørende oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (CV’er)i Jobnet. Ved at indlægge CV-oplysninger i Jobnet skabes et større overblik og gennemsigtighed i udbud-det af job og arbejdssøgende, ligesom det medvirker til at understøtte et mere fleksibelt og rummeligt ar-bejdsmarked.

Kravet i § 73 d, stk. 3, om løbende ajourføring af oplysningerne i Jobnet sikrer, at CV’et fortsat er fyldest-gørende og opdateret. Jobcenteret skal i forbindelse med kontaktforløbet, jf. § 73 a, løbende påse, at op-lysningerne i CV’et er fyldestgørende. Hvis der allerede foreligger oplysninger i Jobnet, som er nævnt i §73 d, stk. 2, skal oplysningerne gøres tilgængelige på ny, når personen bliver ledig, jf. stk. 4.

Hvis personen ikke selv kan lægge sit CV i Jobnet fx på grund af sin funktionsnedsættelse eller læse/skrivevanskeligheder, skal jobcenteret hjælpe personen med dette, jf. § 73 d, stk. 5.

Det er fastsat i reglerne om ledighedsydelse, jf. §§ 75 og 77, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at bestem-melsen ikke gælder, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som, jobcenteret vur-derer, vil vare mere end en måned.

69

Det betyder, at en ledig fleksjobvisiteret person, der på grund af sygdom eller børnepasningsproblemer ien længere periode ikke kan stå til rådighed for et fleksjob, kan fritages for at lægge sit CV i Jobnet.

Det samme vil gøre sig gældende under en periode, hvor en person har ret til fravær ved graviditet, barseleller adoption, i det omfang der under fraværet er ret til dagpenge efter barselsloven.

En person, der er visiteret til fleksjob, modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicap-pet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning afalvorligt sygt barn, og støtten udbetales for fuld tid, vil ligeledes kunne fritages for at lægge sit CV i Job-net.

Personen bliver samtidig fritaget fra at møde til CV-samtaler, jf. nedenfor under 8.5. Jobcenteret skal se-nest 3 uger efter, at grunden til fritagelsen for at lægge sit CV i Jobnet og møde til en CV-samtale erophørt, sikre, at den fleksjobvisiterede har lagt sit CV i Jobnet. Jobcenteret skal endvidere holde en CV-samtale med den pågældende. Der henvises endvidere til vejledning om ledighedsydelse m.v. vedrørendepligten til at lægge sit CV på Jobnet og sanktion for manglende rettidig indlæggelse af CV.

8.5. CV-samtaler

§ 73 e. For personer, der er visiteret til fleksjob, skal der, senest 3 uger efter at de har opnået ret tilledighedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger iJobnet, er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalenskal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søgerelevante konkrete fleksjob.

Stk. 2. Samtalen skal dog ikke afholdes, hvis der, inden for de seneste 3 måneder før der er opnåetret til ledighedsydelse og efter visitationen til fleksjob, har været afholdt en samtale om personensCV.

Senest 3 uger efter at personen har opnået ret til ledighedsydelse holdes en samtale med den ledige, hvordet sikres, at de oplysninger, som personen lægger i Jobnet, er fyldestgørende.

Samtalen skal understøtte, hvordan personen aktivt kan søge job. Det skal under samtalen sikres, at deoplysninger, som personen har indlagt i Jobnet, er tilstrækkelige til, at de hjælper personen med at få etfleksjob.

Der skal dog ikke afholdes en CV-samtale, hvis der inden for de seneste 3 måneder før, personen er ble-vet ledig, har været afholdt en samtale om personens CV, jf. § 73 e, stk. 2.

Se ovenfor under 8.4. om fritagelse fra at møde til CV-samtaler.

Der henvises endvidere til vejledning om ledighedsydelse m.v. vedrørende pligten til at møde til en ind-kaldt CV-samtale og sanktion for udeblivelse fra en CV-samtale, jf. §§ 75 og 77, stk. 3, i lov om aktivsocialpolitik.

9. Overgangsregel

70

Personer, der ved fleksjobreformens ikrafttræden den 1. januar 2013 allerede var ansat i et fleksjob, fort-sætter i fleksjobbet efter de tidligere regler. Det betyder, at den fleksjobansatte fortsætter på de hidtil gæl-dende ansættelsesvilkår, og at arbejdsgiverens tilskud beregnes efter de gamle regler.

9.1. Fleksjob, der behandles efter reglerne efter reformens ikrafttræden den 1. januar 2013

Personer, der begynder i et nyt fleksjob efter 1. januar 2013, bliver omfattet af den nye fleksjobordning iforhold til løn, ansættelsesvilkår og udbetaling af fleksløntilskud.

Personer, der skifter til et nyt fleksjob efter den 1. januar 2013, bliver omfattet af reglerne, der trådte ikraft denne dato, selvom der ikke er en ledighedsperiode mellem de to fleksjob.

Det samme er tilfældet, når den fleksjobansatte begynder i et fleksjob efter den 1. januar 2013, selvomaftalen om ansættelse i fleksjobbet er indgået inden loven trådte i kraft.

Der vil altid være tale om et nyt fleksjob, hvis der sker genansættelse i et job efter afbrydelse i ansættel-sen på grund af kontraktens ophør.

9.2. Fleksjob, der kan behandles efter reglerne fra før den 1. januar 2013

Reglerne fra før den 1. januar 2013 vil fortsat være gældende for fleksjob, der er etableret før dette tids-punkt, og hvor det vurderes, at eventuelle efterfølgende ændringer m.v. ikke betyder, at der er tale om nyefleksjob.

Dette vil fx være tilfældet i følgende situationer:- Den pågældendes skånebehov eller timetallet i fleksjobbet bliver ændret.- Fleksjobbet bliver uden andre ændringer gjort til en fast stilling, eller en tidsbegrænset stilling

bliver forlænget, uden at den ansatte er stoppet i jobbet på grund af kontraktens ophør.- Der bliver alene ændret i den fleksjobansattes jobbeskrivelse eller løn fx i forbindelse med en

forfremmelse. Ansættelsesområdet og opgaverne er de samme som de hidtidige arbejdsopgaver.Det kan fx være tilfældet, hvis en fuldmægtig bliver forfremmet til specialkonsulent, men i øvrigthar de samme arbejdsopgaver.

- Den fleksjobansatte skifter tjenestested inden for fx en kommune eller fra et ministerium til etandet ministerium, fordi de hidtidige arbejdsopgaver flyttes.

- Hvis ansættelsesmyndigheden i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse eller fusion bliveren anden, men arbejdsopgaverne og ansættelsesvilkår i øvrigt fortsætter i uændret form. Det kanfx være tilfældet, hvis en statslig institution bliver overflyttet til ATP.

10. Ikrafttrædelse

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9855 af 31. august 2016 om fleksjob m.v.

71

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 7. april 2017

JAKOB HELTOFT

/ Jane Vitu

72

Bilag: 3.2. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse ogBeskæftigelse 3. maj 2017.pdf



Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911

E-mail: [email protected]

Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 1 af 15

NOTAT

Referat

Møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse 3. maj 2017

Mødested: Gladsaxe Rådhus, lokale 2608 Mødetid: Onsdag den 3. maj kl. 08.30-11.00 Deltagere Anders Mørk Hansen, Kommunaldirektør i Halsnæs Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe (formand) Bjarne Winge, Adm. dir. i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København Eik Møller, Kommunaldirektør i Ballerup Gitte Lohse, Direktør i Glostrup Lars Hansen, Kommunaldirektør i Vallensbæk Niels-Carsten Bluhme, Direktør for by, miljø og beskæftigelse i Albertslund Claus Billehøj, Direktør for Regional Udvikling i Region Hovedstaden Liselotte Stockholm, Direktør for Væksthus Hovedstadsregionen Fra sekretariatet Henrik Dyrholm Bech, Uddannelseskoordinator, KKR Hovedstaden Afbud: Lisbet Lentz, Børne- og Kulturdirektør i Ishøj Niels Milo Poulsen, Velfærdsdirektør i Furesø Charlotte Wieth-Klitgaard, Direktør i Herlev 1) Bordet rundt Der orienteres kort fra forskellige fora og emner af interesse for udvalgets arbejde, herunder beskæftigelsesområdet, Vækstforum, Væksthus Hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. Beslutninger: Formanden orienterede om møde i Greater Copenhagens styregruppe senere på dagen og at styregruppen tager på studietur til Hamburg i maj. På det seneste møde blev det drøftet, om Embedsmandsudvalget skal være proaktive i forhold til indsatser omkring praktikpladser. Lisbeth Lentz er derfor indtrådt i advisoryboard i et regionsprojekt omkring strategisk arbejde med udvikling af praktikpladser på erhvervsskolerne. LO Hovedstaden har desuden igangsat et projekt på vestegnen om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, som de ønsker at udbrede til resten af kommunerne. Grænsekontrollen mellem Sverige og Danmark netop er blevet ophævet, hvilket er godt for Greater Copenhagen samarbejdet. Herudover er der i regi af Greater Copenhagen igangsat en proces i gang omkring fusion af de to EU-kontorer.

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 2 af 15

NOTAT

Væksthuset arbejder med kommende vækstanalyse ud fra en bottom up-tilgang, hvor kommunerne kommer med ønsker. Ønskerne går umiddelbart i to forskellige retninger: Beskæftigelsestal/demografiudvikling eller konkrete vækstområder. Væksthuset forventer at kigge på nye brancher og samle op på sidste års analyse. 2) Projekt om kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen Projektet om Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen blev taget til efterretning på det seneste møde i K 29 og KKR hovedstaden godkendte på deres møde den 24 april, at ansøgningen er justeret. Region Hovedstaden er orienteret om kommunernes opbakning og projektet bliver nu bragt videre til godkendelse i Regionsrådet. Selve projektet forventes igangsat i 2. halvår af 2017, såfremt der bevilliges midler fra regionen. Organiseringen af projektet er således, at Hovedstadens Rekrutteringsservice er lead på projektet, mens Nordsjællands Rekrutteringsservice og LO Hovedstaden er partnere. En koordinering ift. KKR skal ske via Embedsmandsudvalget, ligesom der kan være behov for at følge projektet og ikke mindst erfaringerne fra forprojektet og deres anvendelse i det videre forløb. Embedsmandsudvalget udpegede på mødet i marts Lars Hansen fra Vallensbæk og Charlotte Wieth-Klitgaard fra Herlev som ansvarlige for at følge projektet. Sekretariatet vil aftale opstartsmøde med projektholder for at drøfte, hvordan der formidles viden og erfaringer fra projektet til Embedsmandsudvalget og KKR. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget – Tager orienteringen til efterretning Bilag – Bilag 2.1 Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen - ReVUS –

Indsatsbeskrivelse – Bilag 2.2 Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen - ReVUS – Effektkæde – Bilag 2.3 Budget, Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen Beslutning: Formanden oplyste, at projektet blev tiltrådt uden bemærkninger i KKR og nu afventer behandling i regionen. Uddannelseskoordinatoren og HRS (Hovedstadens rekrutteringsservice) aftaler passende involvering af Lars Hansen og Charlotte Wieth-Klitgaard, som er udpeget til at følge projektet HRS inviteres til at deltage på det kommende møde, hvor de kan orientere om status på projektet og næste skridt. 3) Oplæg fælles kommunalt grundlag for arbejde med ReVUS 2019-2022 Regionsrådet skal med bidrag fra Vækstforum vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Strategien skal indeholde en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår. I regi af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse er der udarbejdet et oplæg til et fælles kommunalt grundlag der peger på en række principper der skal være gældende for det kommende arbejde med ReVUS.

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 3 af 15

NOTAT

Oplægget er drøftet i K29 og blev tiltrådt på det seneste møde i KKR med følgende kommentarer: ”KKR Hovedstaden ønsker at blive involveret igen. Senest på september-mødet skal KKR Hovedstaden have en mere kvalificeret drøftelse af input til indholdet af ReVUS. Borgmestrene bedes derfor sende input på vegne af deres kommuner til kommende ReVUS til KKR formandskabet og sekretariatet.” Sekretariatet lægger op til, at Embedsmandsudvalget udarbejder oplæg til drøftelse i KKR. Beslutningen om drøftelsen skal lægges på juni-mødet eller september-mødet vil afhænge af regionens procesplan. Claus Billehøj vil indlede punktet med en status på arbejdet med ReVUs og den videre proces. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter Embedsmandsudvalgets rolle i den videre proces. Bilag: Bilag 3.1 Oplæg om fælles kommunalt grundlag for arbejde med ReVUS 2019-2022. Beslutning: Claus Billehøj samlede indledningsvist op på erfaringerne fra processen omkring den nuværende ReVUS (Slides i bilag). Overordnet konkluderer man fra regionens side, at kommuner og region har gjort sig gode erfaringer omkring ReVUS-samarbejdet og er nået tættere på hinanden, hvilket er et godt udgangspunkt for den forestående proces. Den kommende ReVUS vil have fokus på følgende: -Sikre kontinuitet til den nuværende ReVUS -Udvikle en mere fokuseret strategi med færre indsatser -Sikre en stærkere kobling til Greater Copenhagen Temaerne er til diskussion og regionen er meget interesseret i at få kommunernes input til, hvad det er, der skal drive metropolen i de kommende år. Fra det kommunale grundlag til arbejdet med ReVUS bemærkede Claus Billehøj, at det ikke er realistisk, at ReVUS bliver nærværende for borgerne på alle områder. Niels-Carsten Bluhme fremhævede, at en vigtig del af ReVUS handler om borgernes kompetencer og på den måde har et borgernært perspektiv. Niels-Carsten Bluhme oplever, at der er en god dialog med regionen, men at der er langt til politisk forankring i kommunalbestyrelserne. Det kan være svært at få overblik over sammenhængen mellem de forskellige aktører, som påvirker og bliver påvirket af ReVUS. Der var opbakning til, at det er vigtigt at holde fast i de spor, der er lagt med den nuværende ReVUS. Det blev samtidig foreslået, at Greater Copenhagen kunne rykkes op som den bærende del af ReVUS, og at to eller tre af de overordnede temaer kan have en tydeligere kommunal profil.

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 4 af 15

NOTAT

Bo Rasmussen bemærkede i den forbindelse, at man i højere grad kan benytte Greater Copenhagen som metoden til at få løst mange af de udfordringer, vi har i kommunerne. Claus Billehøj orienterede om den videre proces for regionens ReVUS-arbejde. Arbejdet omkring udvikling af den kommende ReVUS i Region Hovedstaden følger den samme kadence som i Region Sjælland. Der arbejdes desuden for at sikre en tæt sammenhæng til den svenske proces. Anders Mørk Hansen påpegede, at der er behov for ejerskab til ReVUS-arbejdet i K29. Lars Hansen forslog at samle den mindre gruppe kommunaldirektører, som tidligere har stået for arbejdet, og som kan være med til at samle punkter administrativt til drøftelsen i K29 (Eik, Lars og Anders). Herefter inddrages yderligere kommunaldirektører til det videre arbejde omkring at udarbejde og kvalificere de kommunale ønsker. I forhold til den videre proces arbejder kommunerne på en tidsplan, der kan flugte med tidsplanen for ReVUS. Kommunerne i KKR Hovedstaden ønsker, at der i forbindelse med udarbejdelsen af ReVUS sker en tættere kobling til de udviklingsarbejder, der allerede foregår tværkommunalt. Altså at de emner, som fylder i den kommunale verden også kan genfindes som fyrtårne i ReVUS. Kommunernes anerkender, at Region Hovedstaden har ansvaret for ReVUS og ønsket om tættere samarbejde med kommunerne. Jævnfør behandlingen i KKR hovedstaden er der dog en stærk intention om, at de kommunalpolitiske dagsordener fremstår tydeligere i ReVUS. Orienteringen blev taget til efterretning. 4) Greater Copenhagen Academy KKR Hovedstaden godkendte på sit møde den 13. september 2016 en række konkrete anbefalinger til fokusering af den lokale erhvervsservice, herunder anbefaling 9 om fælles kompetenceudvikling: Etablering af Greater Copenhagen Academy som et kompetenceudviklingscenter, der samler aktører i den lokale og specialiserede erhvervsservice i hele metropolregionen. Siden da har de to væksthuse samarbejdet om en ansøgning til de to regionale vækstfora med henblik på at udbrede Greater Copenhagen Academy bredere på Sjælland og i Hovedstaden. I KKR Sjælland har kommunaldirektørerne godkendt ansøgningen, men K29 har på sit møde den 4. april 2017 ikke godkendt ikke ansøgning til Greater Copenhagen Academy. K29 bedte Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse om at redegøre for følgende spørgsmål til ansøgningen:

1. Er målgruppen tilstrækkelig stor? 2. Hvad er indholdet af kompetenceudviklingsforløbene? 3. Hvordan er koblingen til det eksisterende uddannelsessystem?

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 5 af 15

NOTAT

Embedsmandsudvalget bedes drøfte tilbagemelding til K29 med henblik på at ansøgningen kan godkendes. Julie Pi fra Greater Copenhagen Academy deltager i mødet for at kvalificere udvalgets tilbagemelding til K29 og for at drøfte kommende ’Greater Day’-arrangement. Baggrund og tilbagemelding til K29 Greater Copenhagen Academy er udviklet i et samarbejde mellem de to væksthuse og består af kompetenceudvikling af offentlige medarbejdere med virksomhedskontakt med henblik på at højne den virksomhedsrettede service og skabe nye samarbejder mellem erhvervsfremmeaktører på tværs af kommunale og regionale grænser. Greater Copenhagen Academy er startet op i Region Sjælland, men på grund af den store efterspørgsel ansøges de to regionale vækstfora nu om midler for at kunne udbrede Greater Copenhagen Academy bredere på både Sjælland og i Hovedstaden. Ad spørgsmål 1: Er målgruppen tilstrækkelig stor? Aktiviterne i Greater Copenhagen Academy er målrettet offentligt ansatte med virksomhedskontakt i Greater Copenhagen-geografien - herunder hører alle ledere og medarbejdere, som i deres daglige arbejde understøtter virksomhedernes vækst og udvikling. Private aktører, som udfører denne opgave for en kommune, er også omfattet af målgruppen. Typiske medarbejdere vil være jobcentrenes virksomhedskonsulenter, byggesagsbehandlere, erhvervsmedarbejdere samt stabs- og udviklingsmedarbejdere. Ved udgangen af 2016 havde 17 kommuner deltaget med 241 medarbejdere (primært fra Sjælland). Greater Copenhagen Academy er blevet kontaktet af flere kommuner i Hovedstaden, som ønsker at benytte sig af et/flere tilbud (Bornholm, Gladsaxe, Høje Tåstrup og Egedal). Efterspørgslen efter Greater Copenhagen Academy er stor, og der lægges i ansøgningen til de to regionale vækstfora derfor op til, at der kan gennemføres aktiviteter for 590 medarbejdere i løbet af 2017. Ad spørgsmål 2: Hvad er indholdet af kompetenceudviklingsforløbene? Greater Copenhagen Academy indeholder aktiviteter på tre niveauer:

1. Viden- og netværksdage til erhvervsfremmeaktører med virksomhedskontakt - Konceptet indeholder faglige oplæg, videndeling mellem deltagerne, workshops, netværksaktiviteter og casepræsentationer. Indholdet er klassiske emner indenfor erhvervsfremme, fx iværksætteri, innovation, forretningsudvikling og strategi.

2. Skræddersyede forløb for kommuner - Specifikke tilbud målrettet kommuner, der skal udvikle deres virksomhedskontakt og tilbud af services. Der arbejdes typisk med at udvikle kommune-rollen fra at være ’regulerende’ til at være

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 6 af 15

NOTAT

’servicerende’. Ofte tilbydes 2-3 dage på tværs af forvaltninger med fx kortlægning af udfordringer og at arbejde med fælles kommunal tilgang.

3. Virksomhedskonsulentuddannelsen (5 ECTS som akademiuddannelse) - Grunduddannelse til konsulenter i kommunerne, så de bedre kan identificere og bidrage til at realisere virksomheders uforløste potentialer. Uddannelsesmodulet er et akademifag i Procesfacilitering og afholdes af Uddannelsesakademiet og udbydes af Erhvervsakademi Sydvest (EASV - Esbjerg). Valget af erhvervsakademi skyldes, at der kunne indgås en god aftale om økonomi. (Link til hjemmeside)

Ad spørgsmål 3: Hvordan er koblingen til det eksisterende uddannelsessystem? Greater Copenhagen Academy er udviklet i samarbejde med væksthusene, som forestår vejledning af virksomheder, samt i samarbejde med et erhvervsakademi med fokus på procesfacilitering og virksomhedsudvikling. Greater Copenhagen Academy er derudover ansvarlig for afholdelse af Greater Day og sørger for videndeling mellem de forskellige aktører. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter - Tilbagemelding til K29 med henblik på at ansøgningen kan godkendes - Kommende ’Greater Day’-arrangement Bilag 4.1 Greater Copenhagen Academy ansøgning og budget Beslutninger: Tilbagemelding til K29 vedr. Greater Copenhagen Academy Bo Rasmussen indledte punktet med bemærkninger omkring baggrunden og K29’s ønske om en justeret sag til K29. LiseLotte Stockholm orienterede om, at der ikke er tale om, at opbygge et konkurrerende parallelt system. Initiativet er udviklet i samarbejde med Væksthusene og skal understøtte, at de medarbejdere, som arbejder med erhvervsservice bliver opdateret på de behov og udfordringer, som virksomhederne i Greater Copenhagen oplever. På sigt arbejdes der for at lave en Interreg-ansøgning med Skåne, men indtil videre er det Region Hovedstaden og Region Sjælland der finansierer initiativet. Det blev drøftet, at K29 muligvis har stillet spørgsmål ved initiativet, fordi overskriften på bilaget misvisende kan give anledning til at tro, at der skal etableres et nyt "fælles offentligt kompetenceudviklingscenter". Det blev samtidig efterspurgt, om der er data til at underbygge behovet for initiativet. Julie Pi bekræftede, at der har været god opbakning til de afholdte videns- og temadage, og at der på det seneste møder blev udviklet 45 hensigtserklæringer. Initiativet er efterspørgselsstyret og at man oplever, at man rammer en bred målgruppe. Aktuelt har Bornholm tilmeldt 65 medarbejder til et arrangement.

http://www.virksomhedskonsulentuddannelsen.dk/

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 7 af 15

NOTAT

Lars Hansen spurgte ind til, hvem der tjener penge på initiativet. Liselotte Stockholm tilbød at uddybe dette i en justeret sagsfremstilling til K29’s møde. Claus Billehøj roste projektet og oplyste, at regionen gerne vil understøtte det. Bo Rasmussen glædede sig over, at Skåne også ønsker at være med, og mener at initiativet er et godt eksempel på det vi gerne vil opnå med Greater Copenhagen samarbejdet. Vedrørende Greather Day Julie PI præsenterede udkast til program for Greater Day og oplyste, at målgruppen er den samme som til akademiet: offentlige medarbejdere som arbejder med erhvervsservice. Bo Rasmussen bemærkede, at man kan overveje at invitere en politiker til at komme og holde et oplæg. Samtidig bør man være opmærksom på, at der kan være nogle gnidninger i forhold til forskelligt fokus på erhvervsudviklingsområdet. Desuden er det vigtigt, at kommunerne opfordres til at deltage og tager ansvar for denne dagsorden. Bjarne Winge oplyste, at man i Københavns Kommuner er meget optaget af matchet omkring arbejdskraft og ledige stillinger. Dette er afgørende og bør fylde mere i Greater Copenhagen samarbejdet. Det blev desuden drøftet, at Academysamarbejdet er et nyt netværk, og at det ikke er udviklet noget lignende før. Det afløser således ikke tidligere initiativer Niels-Carsten Bluhme bemærkede afslutningsvist, at der er behov for et forum som dette, hvor man kan få en fælles erkendelse af, hvad der skal til for at skabe vækst og arbejde sammen som en større maskine. Sekretariatet samler op på de præsenterede præciseringer af Greater Copenhagen Academy og udarbejder i dialog med Liselotte Stockholm en justeret sagsfremstilling til K29. Liselotte inviteres med til kommende møde i K29 for at besvare eventuelle opfølgende faktuelle spørgsmål. 5) Kommunalt engagement i Copenhagen Skills og DM i Skills i Bella Center

2020 Region Hovedstaden har bedt Embedsmandsudvalget om at drøfte kommunernes engagement i Copenhagen Skills og DM i Skills 2020. Baggrund Der forventes at mangle op mod 7000 faglærte i hovedstadsregionen i 2020. Manglen på kvalificeret faglært arbejdskraft udgør en væsentlig barriere for vækst og udvikling og både på statsligt, regionalt og kommunalt niveau arbejdes ud fra den fælles målsætning om, at mindst 25 % af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse (EUD) direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Målet afspejler sig både i rundbordsaftalen om ’Faglært til vækst’, hvor parterne er gået sammen om fælles indsatser, der skal sikre flere faglærte og i KKR rammeaftalen om ”Flere unge i erhvervsuddannelse”. Desværre faldt andelen af unge, der søgte en erhvervsuddannelse fra 13,7 % i 2016 til 13,2 % i 2017.

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 8 af 15

NOTAT

At flere unge vælger en erhvervsuddannelse kræver mere en blot holdningsændringer blandt unge, forældre og lærere. Det kræver i høj grad at det sikres, at de unge i udskolingen deltager i aktiviteter, der giver en praktisk indsigt i de mange erhvervsuddannelser. Hovedstadsregionen har fået tilbudt værtskab for afholdelse af DM i Skills 2020. Dette er en stor mulighed for at følge op på den succes som kommunerne, erhvervsskolerne og Region Hovedstaden i fællesskab skabte i 2015, da arrangementet sidst blev afviklet i Bella Center i København. Hovedstaden som vært for DM i Skills handler ikke blot om at sætte rammerne for en event med op mod 70.000 besøgende. Det handler også om at skabe maksimal opmærksomhed omkring mulighederne på erhvervsuddannelserne i perioden op til eventen og om aktiviteter rettet mod elever, lærere, vejledere og forældre. Dette gælder i udskolingen, via lokale events, ved nye initiativer i brobygningen, samt via presse- og kampagneaktiviteter. Copenhagen Skills For at fastholde momentum og videreudvikle de aktiviteter og initiativer der blev skabt i forbindelse med DM i Skills, valgte man at fortsætte Skills arbejdet i hovedstadsregionen i en ny fælles satsning Copenhagen Skills. Copenhagen Skills er en indsats, som er udviklet med henblik på at samle væsentlige parter og koordinere indsatsen, således at erhvervsuddannelser italesættes samlet til alle relevante målgrupper. Dette er et samarbejde mellem hovedstadsregionens erhvervsskoler, Region Hovedstaden og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det giver god mening at bygge videre på dette udviklingsarbejde under det kommende arbejde med at planlægge DM i Skills 2020. Formålet med Copenhagen Skills er at skabe en fælles og overskuelig ramme for erhvervsskolernes tilbud til grundskolerne, kendetegnet ved kvalitet og indblik i alle de muligheder en erhvervsuddannelse rummer. Det skal ske, så grundskoleelever i 7., 8., 9 og 10. klasse oplever en trinvis introduktion til de mange muligheder på erhvervsuddannelserne. Følgende aktiviteter kan nævnes:

En fælles 1. introduktionsdag med skills-aktiviteter for alle 8. klasser i regionen

Et sammenhængende forløb med 2. og 3. introduktionsdag med skills-aktiviteter for 8. klasser (udrulles i 2018)

Uddannelsesforløb for elever i 9. klasse.

Videreudvikling af Copenhagen Skills uddannelsesevent i Bella Center (i 2016 deltog 30.000 elever, lærere og forældre i arrangementet.)

Copenhagen Skills skal ses som et supplement til det samarbejde den enkelte kommune og grundskole i øvrigt har med erhvervsliv og erhvervsskoler omkring karrierelæring i udskolingen. Copenhagen Skills kan også stå alene som kommunens brobygning til erhvervsskolerne i 8. klasse. Finansiering Afholdelsen af DM i Skills 2015 blev primært finansieret af Københavns kommune, Region Hovedstaden og erhvervsskolerne. Copenhagen Skills finansieres af Region Hovedstaden og erhvervsskolerne og i mindre omfang af UU-centrene. Finansieringsmodel DM i Skills 2015 og Copenhagen Skills 2016-17 (uden udgifter til medarbejderkroner)

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 9 af 15

NOTAT

DM 2015 2016 2017

Region Hovedstaden 2,7 mio. 1,5 mio. 1,5 mio.

Erhvervsskolerne 1,4 mio. 2,1 mio. 2,1 mio.

7 UU centre* 0,5 mio. 0,5 mio

Københavns kommune

3,5 mio.

Total 7,6 mio. 4,1 mio. 4,1 mio.

*København, Frederiksberg, Tårnby, Syd, Vestegnen, Vallensbæk og UUNord. Øvrige 4 nordlige UUcentre står uden for. Budget 2018-20: Finansieringen 2018 - 2020 af Copenhagen Skills og DM i Skills 2020 er endnu ikke endelig afklaret. Både Region Hovedstaden og Københavns Kommune har givet forhåndstilsagn til finansiering af DM i Skills, men ønsker en drøftelse med de øvrige kommuner i regionen om deres engagement omkring aktiviteterne. Region Hovedstaden og erhvervsskolernes fremadrettede engagement i Skills vil være afhængigt af, at også kommunerne (ud over Københavns kommune) engagerer sig mere fagligt og økonomisk. Med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer og ønsket om at styrke arbejdet i Skills vurderes det, at udgifterne til Copenhagen Skills og DM i Skills 2018 - 2020 samlet vil være omkring 15 -20 mio. kr. alt efter aktivitetsniveau. Hvad får kommuner konkret ud af deltagelse? Øget kommunal deltagelse giver stordriftsfordele og kvalitet i kommunernes brobygning gennem et fælles koncept, hvor en række markedsførings- og introduktionsaktiviteter koordineres, udvikles og finansieres centralt. Embedsmandsudvalget kan bl.a. drøfte følgende typer af fælles aktiviteter og finansiering:

1. Optakten til DM i Skills 2020 er en oplagt mulighed for at styrke den enkelte kommunes initiativer for at flere unge vælger de faglærte uddannelser. Ved at kommunerne kobler sig på den fælles kommunikationsplatform som optakten til DM i Skills udgør, kan kommunerne profilere erhvervsuddannelserne kraftigt i forhold til de unge, deres forældre og lærere.

2. Der kan afholdes lokale events i kommunerne med deltagelse af politikere, borgere og virksomheder. Lokal pressedækning med ophæng til DM i Skills og aktiviteter ude i grundskolerne som opfølgning på 1. 2. og 3. introdag kan endvidere introduceres.

3. Kommunerne kan deltage mere aktivt i Copenhagen Skills og dermed få mere indflydelse på de konkrete aktiviteter, så de bedre matcher kommunernes ønsker til brobygning.

4. Kommunerne kan i højere grad medfinansiere Copenhagen Skills og DM i Skills. Det kan f.eks. ske ved at den enkelte kommune kan tilkøbe konkrete aktiviteter eller ved at kommunerne i højere grad medfinansierer selve basisfinansieringen.

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 10 af 15

NOTAT

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter oplægget og mulighederne for, hvordan kommunerne i fællesskab kan engagere sig i forberedelserne til DM i Skills 2020 og aktiviteterne i regi af Copenhagen Skills med udgangspunkt i de fire ovennævnte punkter. Bilag 5.1 ’Copenhagen Skills – en fælles satsning i hovedstadsregionen’. Beslutninger:

Claus Billehøj indledte punktet med en opfordring til, at de 29 kommunerne arbejder samlet om en fælles ansøgning til DM i Skills i 2020 og en forankring af Copenhagen Skills. Claus oplyste, at der foreløbigt er økonomi til Copenhagen Skills i 2017, men at aktiviteterne i 2018, 2019 og 2020 er ikke finansieret.

Eik Møller oplyste, at man i Ballerup Kommune bakker op om Skills og gerne ser, at der bliver gjort mere for at klæde 8. klasses lærerne på til den orienteringsopgave de står overfor.

Det blev drøftet, at erhvervsskolerne også står foran forandring i de kommende år. I kommunerne må man derfor overveje, hvordan man fremtidssikrer indsatsen, for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Liselotte Stockholm bemærkede, at det er en hovedstadsforpligtigelse at understøtte dette arbejde.

Bo Rasmussen pointerede, at det er en udfordring, at projektet ikke er skabt i kommunerne og at der derfor mangler lokalt ejerskab flere steder.

Eik Møller mindede om, at det fortsat er vigtigt at forsøge at påvirke den nationale dagsorden omkring, hvor pengene til indsatser for at få flere unge i erhvervsuddannelse kanaliseres hen. På nuværende tidspunkt har vi dog ikke et stærkere brand end Skills, og der bør derfor tages en drøftelse af dette i K29.

Embedsmandsudvalget opfordrer kommunerne til at bakker op om arbejdet med Skills og beder K29 om at tage en drøftelse af dette på det kommende møde.

6) RAR Hovedstaden: IGU-forløb og opkvalificeringspulje Formandskaberne for RAR og KKR Hovedstaden mødtes den 19. april 2017 for at drøfte aktuelle beskæftigelsesrelaterede emner, herunder status på antal IGU-forløb og opkvalificering af ledige. Det blev aftalt på mødet, at K29 bedes give en vurdering af status på IGU-forløb i Hovedstaden og melde tilbage til RAR. Herudover opfordrede RAR Hovedstadens formandskab til at sætte fokus på at opkvalificere ledige, fx ved brug af den regionale uddannelsespulje forud for de kommunale drøftelser af beskæftigelsesplaner for 2018. Integrationsgrunduddannelsen (IGU) RAR Hovedstaden ønsker at fremme ordningen om IGU (Integrationsgrunduddannelsen) gennem opstilling af mål for antal IGU-forløb (se bilag).

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 11 af 15

NOTAT

IGU er en 3-årig forsøgsordning, som skal hjælpe flygtninge til at begynde på en erhvervsrettet uddannelse for at kunne blive en del af det danske arbejdsmarked. Et IGU-forløb varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. På landsplan er der startet 413 IGU-forløb, hvoraf de 101 findes i virksomheder i Hovedstaden. Kommunerne forventer snarest at igangsætte yderligere 150 forløb. I Hovedstaden findes 2.244 personer, som er i målgruppen for IGU-forløb. RAR Hovedstaden lægger op til et måltal på ca. 450 IGU-forløb for 2017. KKR Hovedstaden har bedt K29 om at drøfte status på IGU og at melde tilbage til RAR Hovedstaden. Embedsmandsudvalget bedes drøfte status på IGU-forløb og hvordan K29 kan melde tilbage til RAR Hovedstaden uden at fastsætte håndfaste måltal. Et oplæg til K29’s drøftelse kunne fx tage afsæt i, hvordan kommunerne kan understøtte flere IGU-forløb i private virksomheder og lokale samarbejder med erhvervslivets organisationer. Opkvalificering af ledige med hjælp fra puljemidler (ca. 25 mio. kr.) RAR Hovedstaden har sendt et brev til kommunernes udvalg med ansvar for beskæftigelsesområdet (se bilag) og opfordret KKR’s formandskab til at sætte politisk pres på opkvalificering af ledige. RAR Hovedstaden oplyser, at det fortsat findes en væsentlig udfordring for oprettelse af kurser til opkvalificering af ledige. Uddannelsesinstitutionerne melder fortsat, at de ikke modtager tilstrækkeligt kursister til at et hold er økonomisk rentabelt og kommunerne har store administrative byrder ved at oprette tværkommunale forløb med større potentiel målgruppe. Resultatet bliver, at de ledige ikke opkvalificeres. RAR Hovedstadens formandskab opfordrer KKR Hovedstaden til at lægge politisk pres på de kommunale beskæftigelsessystemer for at igangsætte tværkommunale initiativer til opkvalificering af ledige ved fx brug af RAR Hovedstadens regionale uddannelsespulje til opkvalificering af ledige dagpengemodtagere (ca 25 mio. kr. der udmeldes Hovedstadens kommuner efter objektive kriterier) RAR Hovedstaden peger på, at opkvalificering er et tema på seminaret om kommunernes beskæftigelsesindsats den 3. maj 2017. Ligeledes kan opkvalificering af ledige med fordel tages med ind i de kommunale drøftelser af beskæftigelsesplaner for 2018. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: - Drøfter status på IGU-forløb og tilbagemelding til RAR Hovedstaden - Tager orienteringen fra RAR Hovedstaden om opkvalificering til efterretning Bilag 6.1 RAR Hovedstadens IGU-notat Bilag 6.2 RAR Hovedstadens brev til kommunernes udvalg med ansvar for beskæftigelse Beslutninger:

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 12 af 15

NOTAT

Embedsmandsudvalget var overordnet skeptiske omkring RAR´s ønske om faste måltal. Kommunerne vil gerne tage et medansvar på denne dagsorden, men det er i lige så høj grad de private virksomheder, der skal hjælpe med at stille arbejdspladser til rådighed. I forhold til opkvalificering blev det problematiseret, hvor ansvaret ligger. I Ballerup Kommune oplever man, at match-delen til tider besværliggøres af, at A-kasserne ikke i tilstrækkelig grad løser deres opgave med at sikre, at de lediges faktiske kompetencer passer med de CV-er, der bruges, når der skal matches. For eksempel på IT området. Det skuffer virksomhederne og kommunerne får ansvaret for problemet. Udfordringen er bragt videre til RAR, der ikke har reageret. Der blev opfordret til, at KL bringer udfordringerne omkring, hvem der skal løfte måltal med til forhandlingsbordet med arbejdsmarkedets parter. Embedsmandsudvalget beder K29 om at drøfte området med afsæt i RAR’s vedhæftede IGU-notat og efterfølgende sende en tilbagemelding til RAR Hovedstaden. Orienteringen blev taget til efterretning. 7) Justering af fordelingsnøglen på pædagogområdet KKR har til opgave at indsamle og fordele praktikpladser på pædagogområdet. I den forbindelse er der udarbejdet en fordelingsnøgle, der løbende bliver opdateret med tal fra Danmarks Statistik og UCC. Tallene fra Danmarks statistik bliver ikke længere opdateret og derfor arbejdes på en ny og mere simpel fordelingsnøgle. Baggrund KKR har til opgave at indsamle og fordele praktikpladser på pædagogområdet. I den forbindelse er der udarbejdet en fordelingsnøgle, der løbende bliver opdateret med tal fra Danmarks Statistik og UCC. KKR Hovedstaden godkendte i 2013 den nuværende fordelingsnøgle, som er baseret på 5 parametre, der er vægtet med forskellige procenter: – Antal 0 - 14 år 20 pct. – Antal indskrevne børn i alderen 0 - 10 år 20 pct. – Antal stillinger 20 pct. – Antal elever i børnehaveklasser 5 pct. – Studerendes bopæl 35 pct. I forbindelse med den seneste opdatering af fordelingsnøglen blev sekretariatet opmærksomme på, at Danmarks Statistik ikke længere vedligeholder de baggrundsstatistikker, som anvendes til at trække indskrevne i dagtilbud og børnehaveklasser samt antal ansatte pædagoger. Der er ikke umiddelbart andre statistikker, der viser disse tal, og fordelingsnøglen kunne derfor ikke opdateres. For at fastholde en realistisk kadenceplan for indberetning af praktikpladser for 2. halvår af 2017, blev det besluttet, at anvende den nuværende fordelingsnøgle til den aktuelle fordeling af pædagogstuderende med praktikstart i 2. halvår af 2017.

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 13 af 15

NOTAT

På mødet i marts godkendte embedsmandsudvalget, at der udarbejdes en ny mere simpel fordelingsnøgle, der kan opdateres jævnligt. Området blev drøftet på det seneste møde i Administrativt PPF, hvor det blev besluttet, at der er brug for at indsamle mere viden og undersøge konsekvenserne ved at ændre på de gamle fordelingskriterier som eksempelvis fordeling af tidligere amtspladser. Uddannelseskoordinatoren udarbejder i løbet af foråret et nyt udkast til fordelingsnøgle som præsenteres for Administrativt og Politisk PPF til august, hvorefter det sendes til godkendelse i Embedsmandsudvalget og KKR. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning Referat: Orienteringen blev taget til efterretning.

8) Revidering af samarbejdsaftalen omkring fordeling på sygeplejeområdet Den nye bekendtgørelse for sygeplejeuddannelsen og den kommende fusion mellem UCC og Metropol betyder, at samarbejdsaftale mellem uddannelsessteder, region og kommuner skal justeres. Dette arbejde sættes i gang nu. Baggrund I forbindelse med implementering af den nye sygeplejeuddannelse har ændringer i bekendtgørelserne samt uddannelsesstedernes ønske om at udvikle to forskellige studieordninger betydet, at der er ændret i de retningslinjer og fordelingsnøgler, som er aftalt i den seneste samarbejdsaftale mellem uddannelsessteder, region og kommuner i november 2015. I processen omkring udvikling og implementering af de nye studieordninger, har det været uklart, hvor store konsekvenser ændringerne ville få for regioner og kommuner i forbindelse med forpligtigelsen til at modtage studerende og deltage i uddannelsen af de kommende sygeplejere. Udviklingen af uddannelserne og studieordningerne er endnu ikke afsluttet, og der er derfor fortsat usikkerhed omkring, hvilke ressourcer der skal anvendes i region og kommuner i forbindelse med vejledning og opkvalificering af medarbejdere. Der er derfor endnu ikke ændret på den nuværende samarbejdsaftale. Drøftelserne af ændrede vilkår og behov for justering af fordelingsnøgler er dels foregået i regi af Strategisk Samarbejdsforum for Klinisk Undervisning (SSKU), men der er også indgået lokale aftaler om justeringer og samarbejde på tværs af parterne på konsulentniveau. På det seneste møde i SSKU blev det udmeldt, at UCC og Metropol har indledt en proces omkring fusionering af de to uddannelser til ét samlet uddannelsessted i hovedstadsregionen, hvilket betyder, at der skal arbejdes mod at udvikle en samlet studieordning på sygeplejerområdet. Under forudsætning af at fusionen bliver en realitet, er der derfor behov for at udvikle en ny samarbejdsaftale med én samlet udbyder af sygeplejeuddannelsen. I den kommende periode vil der derfor være behov for at nå til enighed om en overgangsaftale omkring fordeling, planlægning og organisering af uddannelsen. Desuden anbefales det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal revidere den nuværende samarbejdsaftale og udarbejde et nyt fælles grundlag for organisering og fordeling. Det skal desuden bemærkes, at der i forbindelse med ændringerne på sygeplejeuddannelsen arbejdes på at udvikle et nyt kommissorium til SSKU og de øvrige fora omkring organisering og samarbejde på området. Uddannelseskoordinatoren vil orientere om den aktuelle status omkring

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 14 af 15

NOTAT

implementering af den reviderede sygeplejeuddannelse. Det indstilles, at embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning Bilag 8.1 - Samarbejdsaftale om fordelingen af kliniske undervisningspladser Referat: Henrik Dyrholm Bech orienterede om status på implementering af ny uddannelse og behovet for justering af den nuværende samarbejdsaftale. Bjarne Winge bemærkede, at Københavns kommune gerne vil deltage i arbejdet omkring overgangsordning og udvikling af ny fordelingsnøgle. Orienteringen blev herefter taget til efterretning. 9) Dimensionering af social- og sundhedsuddannelserne og PAU uddannelsen

2018 På det kommende møde i KKR skal næste års dimensionering på SOSU- og PAU området fastsættes og godkendes.

KL har besluttet at fastholde den nuværende fordelingsnøgle omkring fordeling af pladser mellem de 5 KKR. KKR Hovedstadens sekretariat anbefaler på den baggrund, at KKR Hovedstaden fastholder den nuværende dimensionering af social- og sundhedsassistentuddannelsen i 2018. For KKR Hovedstaden drejer det sig om 639 hjælpere og 1065 assistenter. Igen i år har kommunerne haft mulighed for at melde ind med ønsker til ekstra pladser på hjælper- og assistentuddannelsen. Her er billedet på nuværende tidspunkt det samme som i 2017, at der er få kommuner, der ønsker at benytte sig af muligheden for at oprette ekstra pladser. På PAU-området har KL bedt alle kommuner om at melde ønsker ind til det kommende års dimensionering for at få et overblik over, om udbud og efterspørgsel stemmer overens i praksis. Samlet har kommunerne i hovedstaden meldt stort set samme antal pladser ind svarende til sidste års dimensionering på 240 pladser, og det anbefales derfor, at fastholde dimensioneringen på det nuværende niveau. Uddannelseskoordinatoren vil kort orientere om baggrund og indhold.

Det indstilles at orienteringen tages til efterretning. Bilag 9.1 - KKR Hovedstaden Dimensionering SOSU og PAU 2017 Referat: Orienteringen blev taget til efterretning. 10) Eventuelt Bo Rasmussen orienterede om, at arrangementet om Fremtidens Kommunale medarbejder er blevet aflyst pga. for få tilmeldinger. Strategisk Forum vil på sit møde i juni drøfte, hvor vidt arrangementet skal afholdes på et senere tidspunkt.

Dato: 4. maj 2017

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok. ID: 2321911


Direkte: 2813 6068

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-

hovedstaden

Side 15 af 15

NOTAT

Bilag: 3.3. Orientering om udstedelse af bekendtgørelser som følge af Aftale omtryggere dagpengesystem



Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

T +45 72 21 74 00

E [email protected]

www.star.dk

CVR 55568510

1. maj 2017

J.nr.

A-kasser, jobcentre og kommuner

Orientering om udstedelse af bekendtgørelser som følge af Aftale om tryg-

gere dagpengesystem

Den 3. juni 2016 vedtog Folketinget lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og for-

skellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgi-

vere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Loven trådte i kraft den 2. januar 2017. De elementer, der kræver omfattende it-

tilpasninger, træder dog først i kraft den 1. juli 2017.

Loven indebærer, at dagpengesystemet fra 1. juli 2017 bliver et månedsbaserede

dagpengesystem, hvilket stiller krav til udvikling af it-understøttelsen. Det betyder,

at de bekendtgørelser som har fokus på den del af aftalen, som kræver ny udvikling

af it-understøttelse er blevet udstedt ét år før ikrafttrædelsestidspunktet af bekendt-

gørelserne.

STAR har deltaget i et samarbejde med Danske A-kasser om udvikling og imple-

mentering af de it-tekniske og administrative løsninger, som det nye dagpengesy-

stem kræver. I forbindelse med bl.a. dette arbejde har det vist sig, at der er behov

for visse tekniske tilpasninger af en række bekendtgørelser samt visse andre be-

kendtgørelsesændringer.

Endvidere har udstedelsen af diverse vejledning afventet arbejdet med a-kassernes

udvikling og implementering af de it-tekniske og administrative løsninger.

Det gælder følgende bekendtgørelser:

Bekendtgørelse nr. 397 af 26. april 2017 om beregning af dagpengesatsen for lønmod-

tagere med tilhørende vejledning nr. 9406 af 28. april 2017

Bekendtgørelse nr. 401 af 26. april 2017 om dagpengeperioden med tilhørende vej-

ledning nr. 9398 af 28. april 2017

Bekendtgørelse nr. 398 af 26. april 2017 om indkomst- og beskæftigelseskravet for

lønmodtagere med tilhørende vejledning nr. 9405 af 28. april 2017

Bekendtgørelse nr. 405 af 26. april 2017 om udbetaling af dagpenge med tilhørende

vejledning nr. 9401 af 28. april 2017

Bekendtgørelse nr. 404 af 26. april 2017 om rådighed med tilhørende vejledning nr.

9399 af 28. april 2017

Bekendtgørelse nr. 399 af 26. april 2017 om særlig lånemulighed ifm. uddannelsesløft

Bekendtgørelse nr. 402 af 26. april 2017 om overgang til efterløn samt beregning og

udbetaling af efterløn

2

Bekendtgørelse nr. 403 af 26. april 2017 om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse nr. 379 af 25. april 2017 om ophævelse af visse bekendtgørelse

Vejledning nr. 9402 af 28. april 2017 om optagelse i og overflytning mellem a-

kasser

Vejledning nr. 9400 af 28. april 2017 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Vejledning nr. 9404 af 28. april 2017 om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag (G-dage) med tilhørende vejledning nr. 9407 af 28. april 2017

Bekendtgørelse nr. 409 af 26. april 2017 om ændring af bekendtgørelse om op-

hør med drift af selvstændig virksomhed

Skrivelse nr. 9403 af 28. april 2017 om ændring af vejledning om ophør af drift

af selvstændig virksomhed

Bekendtgørelser og vejledninger kan findes på Retsinformation.dk.

På grund af den mellemliggende periode fra udstedelsen af bekendtgørelserne til

ikrafttrædelsen, vil det i Retsinformation.dk fremstå, at der er flere bekendtgørelser

som er gældende med samme navn. Det skyldes tekniske årssager.

Styrelsen skal derfor henlede til, at man har en særlig opmærksom på, at ikrafttræ-

delsestidspunkterne på bekendtgørelserne.

Venlig hilsen

Victoria R. Bang

Fuldmægtig

Arbejdsmarkedsydelser

T +45 72 21 75 05

E [email protected]

Bilag: 3.4. Orienteringsskrivelse vedrørende registrering af a-dagpengemodtagere, der afvikler sanktion efter reglerne i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v.



Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

T +45 72 21 74 00

E [email protected]

www.star.dk

CVR 55568510

26. april 2017

J.nr. 16/15588

Jobcentre og a-kasser

Registrering af a-dagpengemodtager som arbejdssøgende, mens der afvik-

les sanktion

Dette brev omhandler, hvorledes der skal ske registrering af a-dagpengemodtagere som arbejdssøgende, mens der afvikles sanktion efter reglerne i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v.

1. Modtagere af a-dagpenge, der afvikler en sanktion

En modtager af arbejdsløshedsdagpenge, der har fået en sanktion efter arbejdsløs-hedsforsikringslovgivningen og i en periode derfor ikke kan få udbetalt a-dagpenge, vil fortsat skulle være registreret som jobsøgende a-dagpengemodtager for at kunne afvikle sanktionen. I sådanne situationer kan den pågældende person modtage integrationsydelse, ud-dannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Personens hovedydelse vil i denne situation - efter ydelseslovgivningen - fortsat være a-dagpenge, selvom der pga. afvikling af sanktionen ikke udbetales a-dagpenge til personen. Personen skal derfor fortsat være registreret i kontaktgruppen dagpengemodtager, selvom personen modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under afviklingen af sanktionen.

1.1 Tilmelding som jobsøgende dagpengemodtagere I perioden, hvor personen afvikler sanktionen, skal personen opfylde rådighedsreg-lerne i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. A-kassen skal derfor orienteres, hvis personen fx udebliver fra jobsamtaler i jobcentret eller aktiveringstilbud, idet sank-tionen ikke kan afvikles på dage, hvor personen ikke har ret til dagpenge. Personen skal være tilmeldt som dagpengemodtager i perioden, hvor sanktionen afvikles. Dette gælder også, hvis personen modtager kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse i den pågældende periode. Jobcentret må således ikke registrere personen som ansøger eller modtager af kon-tanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i jobcentrets fagsystemet eller i DFDG.

1.2 Kommunikation mellem jobcenter og a-kasser Kommunikationen mellem jobcentre og a-kasser vil, når personen er tilmeldt som dagpengemodtager, fungere på sædvanlig vis uanset, at personen evt. modtager kontanthjælp m.v. i perioden, hvor sanktionen afvikles.

2

1.3 Kommunikation mellem jobcenter og ydelsescenter i kommunen Jobcentret skal være opmærksom på, at kommunikationen mellem jobcenter og ydelsescenter skal ske manuelt i sådanne situationer. Også i kommuner, der har til-købt snitfladen mellem jobcentrets it-system og ydelsescentrets it-system (KMD Aktiv).

1.4 Særligt vedrørende reglerne om rådighed, herunder tilmelding for perso-

ner, som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse

i den pågældende periode Personer, der i en periode modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrati-onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, mens personen afvikler sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet ef-ter reglerne for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af hjælp. Det betyder bl.a., at personen: • skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret – og i denne særlige situa-

tion med tilmeldekategorien dagpengemodtager • tjekke jobforslag på ”Min side” på Jobnet mindst hver 7. dag • skal oprette og vedligeholde sit cv på Jobnet

• aktivt skal søge job og overholde de aftaler, som personen har indgået med kommunen om jobsøgning

• løbende skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet

• skal møde til samtaler, tilbud og aktiviteter m.v. med jobcenteret eller anden ak-tør

Personer, der afvikler en sanktion, som dagpengemodtagere, skal uanset at perso-nen modtager en anden ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, også stå til rådighed efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at personen i perioden, hvor pågældende afvikler karantænen bl.a. fortsat skal: • være tilmeldt som dagpengemodtager • tjekke jobforslag på ”Min side” på Jobnet mindst hver 7. dag

• vedligeholde sit CV på Jobnet • søge job aktivt og overholde de aftaler, som der er indgået med jobcenteret og

a-kassen om jobsøgning

• løbende registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet eller i sin a-kasses evt. egen joblog

• stå til rådighed for henvist arbejde

• selv booke sine samtaler inden for en fastsat frist

1.5 Hvis ydelsessystemet sender besked til DFDG om bevillingsophør Hvis ydelsessystemet sender besked til DFDG med slutdato på bevillingen og an-giver tilmeldekategorien til at være fx kontanthjælpsmodtager, vil DFDG ændre kontaktgruppen og tilmeldekategori til at være tilmeldt uden ydelse. Det er vigtigt, at jobcentret er opmærksom på, at vejlede de berørte personer om at de skal ændre tilmeldingen til at være tilmeldt som dagpengemodtagere.

3

STAR vil undersøge mulighederne for, at få ændret forretningsreglerne i DFDG så-ledes, at DFDG i sådanne situationer ikke ændrer de berørte personers tilmeldefor-hold.

1.6 Ved korterevarende sanktioner – udbetaling af enkeltydelser Ved korterevarende sanktioner kan kommunen eventuelt udbetale kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse via KMD Aktiv som enkeltydelse på be-løbet, da der så ikke kommunikeres mellem ydelsessystemet og DFDG. Herved undgås, at de berørte personer skifter tilmeldekategori m.v. i DFDG i for-bindelse med bevillingsstop. Venlig hilsen Knud de Place Chefkonsulent Digitalisering og Support T +45 7221 7561 E [email protected]

Bilag: 3.5. Orienteringsskrivelse om kommende ændring af reglerne ommidlertidig indkvartering af flygtninge på tværs afkommunegrænser



Bilag: 4.1. Samarbejdsaftale Quick Care.pdf



BESKÆFTIGELSESRETTET

JOBAFKLARINGSFORLØB

Et samarbejde mellem Tårnby Kommune

og Quick Care

Beskæftigelsesrettet Jobafklaringsforløb

Quick Care A/S - Birk Centerpark 40, 7400 Herning – Tlf: 40 77 80 16 E-mail: [email protected] - Web: www.quickcare.dk

Side 2 af 12

Indhold

1 En stærk samarbejdspartner .................................................................................................. 3

2 Formål .................................................................................................................................... 3

3 Målgruppe .............................................................................................................................. 3

4 Styregruppe sikrer fælles fodslag .......................................................................................... 4

5 Tværfagligt team .................................................................................................................... 4

6 Illustration af Beskæftigelsesrettet Jobafklaringsforløb ......................................................... 5

7 Selektion og visitation ............................................................................................................ 5

8 Individuelt tilrettelagt jobafklaringsforløb ................................................................................ 6

Socialfaglig medarbejder gennemgår datapakke forud for opstartssamtale ................. 6

Individuel opstartssamtale målrettet virksomhedspraktik .............................................. 6

Virksomhedsvendt indsats kombineret med understøttende og opkvalificerende moduler ...................................................................................................................................... 6

Kompetenceafdækning og jobsøgning .......................................................................... 8

Individuel jobcoaching ................................................................................................... 8

9 Individuelle udviklende og understøttende moduler .............................................................. 9

Jobcoaching praktikfastholdelse ................................................................................... 9

Udviklende fysisk træning med fokus på beskæftigelse ............................................... 9

Beskæftigelsesrettet psykologisk samtaleforløb ........................................................... 9

10 Afsluttende handlingsanvisende forløbsrapport .............................................................. 10

11 Afrapportering generelt .................................................................................................... 10

12 Samarbejdsflader ............................................................................................................ 11

13 Medarbejderkvalifikationer og kompetenceudvikling ....................................................... 11

14 Forventede effekter ......................................................................................................... 12

15 Pris .................................................................................................................................. 12

mailto:[email protected]

http://www.quickcare.dk/



Side 3 af 12

1 En stærk samarbejdspartner

Quick Care A/S, der er ejet af Falck Healthcare Holding, er en privat konsulentvirksomhed, der

har specialiseret sig i beskæftigelsesrettet afklaring, udvikling og udplacering af borgere på

sygedagpenge, jobafklaringsforløb, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller anden offentlig

forsørgelse. Vi samarbejder aktuelt med over halvdelen af de danske kommuner samt mere end

400 norske kommuner og virksomheder.

Siden 2006 er mere end 50.000 borgere blevet hjulpet tilbage eller tættere på arbejdsmarkedet

via Quick Cares forløb. Vi har således stor erfaring med at udarbejde individuelt tilpassede for-

løb til borgere på kanten af arbejdsmarkedet med både komplekse og diffuse problematikker.

2 Formål

Det overordnede formål med Beskæftigelsesrettet Jobafklaringsforløb er at udvikle en samar-

bejdsmodel, der danner rammen om en målrettet indsats til sygemeldte borgere tilkendt jobaf-

klaringsforløb i Tårnby Kommune. Dette med henblik på at afkorte den gennemsnitlige sygefra-

værsperiode, forkorte den gennemsnitlige sagsbehandlingstid samt reducere antallet af jobaf-

klaringsforløb.

Formålet med borgerens deltagelse er:

at borgeren afgår fra kommunal forsørgelse via enten raskmelding til job, fraflyttet kom-

munen eller afgået til SU i 9 ud af 12 måneder efter forløbsafslutning

eller at borgerens arbejdsevne afklares med henblik på at kvalificere den videre sags-

behandling

3 Målgruppe

Målgruppen er borgere der maksimalt har været i jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse

i 26 uger ved henvisning til Quick Care.

Målgruppen skal have været forelagt rehabiliteringsteamet og have fået udarbejdet en indsats-

plan af jobcentrets sagsbehandler.

Undtaget fra målgruppen er borgere med

langvarige behandlingsforløb, eller borgere der har ventetid til specifik behandling i

sundhedssystemet

svære psykiske problematikker (fx svær stress/angst/depression, svær PTSD, skizo-

freni, bipolar lidelse)

svære fysiske problematikker (fx lænde-/rygrelaterede nerveskader, svære whiplash

med nerveskader i arm, svære leddegigtsproblematikker, svære neurologiske lidelser

(fx hjerneskade, Parkinson, sklerose))





Side 4 af 12

Vi har solid erfaring med de mangeartede problemstillinger af fysisk, psykisk og social karakter,

som borgere på jobafklaringsydelse kan være udfordret af, og lægger stor vægt på at lave indi-

vidualiserede fremadskuende forløb, der tilpasses den enkelte borgers ressourcer og udgangs-

punkt.

4 Styregruppe sikrer fælles fodslag

For at sikre bedst mulig forankring og effekt af tiltaget nedsættes en styregruppe bestående af:

Teamleder, Tårnby Kommune

Fagkoordinator, Tårnby Kommune

Driftschef/mellemleder Quick Care

Afdelingsleder, Quick Care

Derudover kan ad hoc efter behov inddrages fageksperter og andre fra Quick Care.

Styregruppen afholder møde månedligt i de første 6 måneder og derefter hvert kvartal.

Møderne foregår på Jobcenter Tårnby og Quick Care er ansvarlig for indkaldelse og

udarbejdelse af dagsorden og referater. På møderne gennemgås progession, foreløbige

resultater og evt. tilpasninger i samarbejdet. Styregruppen har til opgave at lede indsatsen på

strategisk niveau.

5 Tværfagligt team

Indsatsen leveres af et tværfagligt, beskæftigelsesrettet team, hvor følgende fagligheder bringes

i spil afhængigt af borgerens behov:

Socialfaglig medarbejder

Virksomhedskonsulent

Fysioterapeut

Psykolog

Quick Cares socialfaglige medarbejder er omdrejningspunkt i alle sager og sikrer en kontinuer-

lig socialfaglig sagsvurdering gennem hele forløbet med sparring til myndighedssagsbehandler.

Socialfaglig medarbejder vurderer – i samråd med de øvrige fagligheder – behovet for indsats i

Quick Cares forløb ved virksomhedskonsulent, fysioterapeut og psykolog, når og hvor det er re-

levant.

Socialfaglig medarbejder er ansvarlig for at udarbejde samlet konklusion på forløbet hos Quick

Care herunder at gennemføre interviewdelen i det forberedende skema til rehabiliteringsteam i

sager, der vurderes at skulle for rehabiliteringsteamet igen.

Alle fagligheder foretager desuden en løbende vurdering af behovet for indhentning af lægeligt,

og den socialfaglige medarbejder koordinerer med myndighedssagsbehandler på jobcentret.

Det er myndighedssagsbehandler i jobcentret, der er ansvarlig for at indhente oplysningerne.





Side 5 af 12

6 Illustration af Beskæftigelsesrettet Jobafklaringsforløb

Beskæftigelsesrettet Jobafklaringsforløb består af følgende elementer:

1) Jobcentret selekterer, visiterer og sender datapakke

2) Gennemlæsning af datapakke, kompetenceafdækning, praktikklargøring og -søgning

3) Individuelt jobafklaringsforløb der følger et af følgende hovedspor

Spor 1: målrettet selvforsørgelse via ordinær beskæftigelse

Spor 2: målrettet rehabiliteringsteam ift. fleksjob eller førtidspension

Spor 3: målrettet raskmelding til A-kassen eller kontanthjælp

Indsatserne tilpasses individuelt den enkelte borgers udviklingspotentiale som grundigt afdæk-

kes via en tværfaglig indsats over forløbets første 12 uger. Herefter fastlægges det endelige

spor i samarbejde med myndighedssagsbehandler.

Alle spor er centreret om en målrettet virksomhedspraktik suppleret med forskellige udviklende

og praktikunderstøttende moduler. Indsatsen er illustreret i Bilag A.

7 Selektion og visitation

Sagsbehandler i Jobcenteret udvælger de sager, som vurderes at kunne profitere af forløbet og

sender sammen med visitationen en datapakke indeholdende alle relevante oplysninger i bor-

gerens sag (fx fra læge, undersøgelser, behandling, tidligere tilbud mm.).

Visitationen til forløbet foregår via Quick Cares online visitationssystem, hvor sagsbehandler

sender en elektronisk visitation via en sikker hjemmeside i stedet for via sikker mail. Systemet

kører på en sikker forbindelse (https://) med kodeskift hver 3. måned og lever fuldt op til kravene

for datasikkerhed.

I det visitationssystemet indtaster sagsbehandler stamoplysninger på borgeren og evt. supple-

rende oplysninger. Derudover er det muligt at vedhæfte relevante dokumenter i sagen.

Fordelen med online visitationssystem:

Mere komplette visitationer

Nemmere og hurtigere at visitere

Sagsbehandler har overblik over egne visitationer og status på det enkelte forløb

Teamleder har samlet overblik over alle visitationer

Borgeren opstarter i Beskæftigelsesrettet Jobafklaringsforløb gennemsnitligt 5 hverdage efter

visitationen.

Det er en myndighedsopgave i jobcentret at udarbejde relevante LAB papirer forud for borge-

rens opstart i forløb.





Side 6 af 12

8 Individuelt tilrettelagt jobafklaringsforløb

Socialfaglig medarbejder gennemgår datapakke forud for opstartssamtale

Jobcentrets sagsbehandler sender sammen med visitationen en datapakke indeholdende alle

relevante oplysninger i borgerens sag (fx fra læge, undersøgelser, behandling, tidligere tilbud

mm.). Forud for borgerens første møde i forløbet gennemgår Quick Cares socialfaglige medar-

bejder datapakken for at skabe et overblik over tidligere indsatser, ressourcer og barrierer mv.

En systematisk gennemgang af borgerens ressourcer i forhold til helbred, social og arbejdsmar-

ked skal målrette det efterfølgende jobafklaringsforløb og munder ud i en individuel forløbsplan

for den enkelte borger målrettet job eller uddannelse. Forløbsplanen er et internt redskab, der

sikrer de rette indsatser på rette tid med rette fokus.

Individuel opstartssamtale målrettet virksomhedspraktik

På baggrund af visitationen og datapakken indkaldes borger telefonisk til en individuel opstarts-

samtale med socialfaglig medarbejder og virksomhedskonsulent. Virksomhedskonsulenten del-

tager allerede fra første dag med henblik på at påbegynde udplacering i en relevant virksom-

hedspraktik.

I opstartssamtalen tages udgangspunkt i indsatsplanen/anbefalingerne fra rehabiliteringstea-

met. Borgeren informeres om forløbets formål, kontekst, varighed, rettigheder & pligter mv. Vi

fortæller om relevante fund i gennemgangen af borgerens sag og spørger borgeren til egen op-

fattelse heraf. Derefter har borger og socialfaglig medarbejder en motiverende dialog om, hvad

borgeren gerne vil, og hvad der skal til, for at borgeren kommer derhen. I opstartssamtalen er

der desuden følgende opmærksomhedspunkter:

Fysisk, psykiske og sociale barrierer i forhold til beskæftigelse

Vedligeholdende/udløsende mønstre i beskæftigelsesmæssig sammenhæng

Aktuelt symptombillede og coping-strategier herunder hvorvidt disse er hensigtsmæs-

sige

Arbejdsidentitet og forestillinger om fremtidig beskæftigelse herunder praktikforslag

Skånehensyn

Eventuelt medicinforbrug/behandling

Indsatsplanen fra rehabiliteringsteamet, gennemgangen af datapakken og opstartssamtalen

danner grundlag for udarbejdelse af en individuel handlingsplan for borgerens vej til beskæfti-

gelse.

Virksomhedsvendt indsats kombineret med understøttende og opkvalificerende

moduler

Hovedsporet i borgerens vej mod beskæftigelse er indsatsplanen, kombineret med en jobmål-

rettet virksomhedspraktik på 12 uger. Som tidligere nævnt begynder praktikudsøgningen alle-

rede umiddelbart efter opstartssamtalen med henblik på at sikre hurtig opstart af virksomheds-

praktik i de tilfælde, hvor dette er næste trin på beskæftigelsestrappen. Som forberedelse bliver

borger i indkaldelsen til opstartssamtalen bedt om at medbringe en liste med 5 ønskelige jobs

eller praktiksteder i lokalområdet samt eventuelt CV. Praktikken etableres senest efter 4 uger.





Side 7 af 12

Der arbejdes målrettet mod ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Sekundært mod støttet be-

skæftigelse eller beskrivelse af arbejdsevne med angivelse af fremadrettet forløb, såfremt be-

skæftigelse eller uddannelse ikke er opnåeligt i forløbet.

Sideløbende med udplaceringen – og senere selve praktikken – deltager borger i forskellige un-

derstøttende og/eller kompetenceudviklende moduler, der medvirker til at sikre optimalt udbytte

af praktikforløbet. Moduler tilrettelægges individuelt og tilpasses den enkelte borgers konkrete

behov.

I udplaceringsfasen deltager borger i kompetenceafdæknings- og coachingforløb, der sikrer, at

alle oprettes på jobnet og får et fuldt beskrevet/opdateret CV målrettet virksomheder, hvor der

er reelle jobåbninger og –muligheder.

Tæt dialog i den tværfaglige gruppe mellem socialfaglig medarbejder, virksomhedskonsulent,

fysioterapeut og psykolog sikrer bedst muligt match mellem borgers ressourcer, ønsker, skåne-

hensyn og praktiksted/jobfunktion.

Både psykolog, virksomhedskonsulent og fysioterapeut har stor erfaring med at skabe reelt

tværfaglige forløb (og ikke blot monofaglige aktiviteter, der forløber parallelt eller sekventielt)

med sømfrie overgange mellem faglighederne, så borger ikke ’skal starte sin fortælling på ny

hver gang’.

Inden der iværksættes virksomhedspraktik og støttende moduler sikres en tydelig forventnings-

afstemning med jobcentrets sagsbehandler, således at alle parter er bekendt med og samtykker

til forløbsplanen.

Fokus i praktikopfølgningen vil være på højst mulig timetal, arbejdsmodifikation, arbejdstid, tilret-

telæggelse af opgaver, struktur, optrapningsplan, skånehensyn mv. med henblik på mulighed for

efterfølgende ansættelse i ordinære timer.

Alt efter behov kan fysioterapeut eller psykolog deltage i eller forestå opfølgningerne. Fx ved be-

hov for vejledning omkring arbejdspladsindretning, ergonomi og lignende.

Såfremt praktikken ikke fører til beskæftigelse på ordinære timer, bliver borgerens arbejdsfunkti-

oner afklaret og eventuelle anbefalinger til optimering af arbejdsfunktioner bliver beskrevet til

sagsbehandler sammen med øvrig afrapportering.

Virksomhedspraktik som vejen til beskæftigelse indeholder:

Opstartsmøde på praktikstedet med deltagelse af borger, arbejdsgiver og virksomheds-

konsulent

Statusmøde på praktikstedet efter 14 dage

Statusmøde midtvejs med deltagelse af borger, arbejdsgiver og virksomhedskonsulent

Afsluttende møde med deltagelse af borger, arbejdsgiver og virksomhedskonsulent

Telefonisk dialog med borger efter behov

Dialog med jobcentrets sagsbehandler efter behov





Side 8 af 12

Kompetenceafdækning og jobsøgning

Sideløbende og supplementært til praktikudsøgningen udarbejdes en kompetenceprofil på bor-

geren med angivelse af 1-2 brancher med 3-5 konkrete jobmål, der matcher borgers evner, res-

sourcer og interesser. Brancherne vælges ud fra Arbejdsmarkedsbalancen og målrettes virk-

somheder i regionen, der efterspørger arbejdskraft matchende borgerens kompetencer.

Formålet er at sikre et jobrettet spor og mindset hos alle:

Afdække real-, uddannelses-, jobmæssige kompetencer

Sammenholde borgerens kompetencer med helbredsmæssig formåen og realistiske be-

skæftigelsesmuligheder

Udarbejdelse af CV – målrettet forskellige relevante jobfunktioner

Give støtte i jobsøgningsprocessen, herunder oprettelse på jobnet, udvidelse af borge-

rens arbejdsmarkedsperspektiv og konkret jobsøgning

Inspiration til nye muligheder for beskæftigelse/uddannelse

Individuel jobcoaching Ugentlige møder med borger og virksomhedskonsulent, hvor borgeren får individuel coaching.

Coachingen tager udgangspunkt i at få borgernes personlige uddannelses- og jobønsker, kom-

petencer, skånebehov og værdier til at gå op i en højere enhed – og derfor har coachingsamta-

lerne altid et arbejdsmarkedsrettet udgangspunkt. De coachende samtaler medvirker til at

skabe et holdbart jobmatch. Der nedbrydes barrierer, skabes motivation, og der laves en kon-

kret indsatsplan med målbare og realistiske delmål, som indflettes i indsatsplanen.

Borgeren er selv inkluderet i skabelsen af forløbsplanen og det er vigtigt, at borgerne selv er

med i hele processen fra start til slut. Det giver borgeren et medejerskab og derved en motiva-

tion og mulighed for at se indsatsplanen overført til praksis.

Jobcoaching er empowermentbaseret og målrettes altid med henblik på, at

hjælpe borgeren med at finde ud af, hvad de vil, hvad der forhindre dem i at opnå det –

og hjælpe vedkommende med at opnå det

opdage og udnytte sit fulde potentiale

få borgeren til at ”gribe til handling” og få ham/hende til at se noget/anerkende noget

han/hun ikke kunne før

borgeren opnår sine ønsker, resultater og mål

fokusere på borgerens ønsker nu og i fremtiden

Det endelige resultat er således en konkret forløbsplan, som borgeren har motivation, ejerskab

og realistiske muligheder for at gennemføre.





Side 9 af 12

9 Individuelle udviklende og understøttende moduler

Jobcoaching praktikfastholdelse Både jobcoachings- og kompetenceafdækningsmoduler fortsætter parallelt med virksomheds-

praktikken. Dels for at øge og fastholde borgers motivation og tro på egen evne dels for lø-

bende at udvide og udvikle borgers egen handlekraft i forhold til jobsøgning.

Udviklende fysisk træning med fokus på beskæftigelse Til borgere med mere komplekse fysiske problematikker, og hvor der vurderes at være mulig-

hed for at udvikle arbejdsevnen gennem en målrettet indsats, kan der iværksættes et individuelt

tilpasset beskæftigelsesrettet fysioterapeutisk træningsforløb med henblik på at øge borgerens

kompetencer, muligheder og samlede ressourcer i forhold til beskæftigelse. Modulet kan fleksi-

belt tilpasses praktikforløb og delvise raskmeldinger.

Vi lægger vægt på, at træningen er funktionel og kan overføres eller relateres til borgerens job

eller erhverv. Træningen tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i ICF. Fysioterapeuten

fastlægger det konkrete indhold på baggrund af dialog med socialfaglig medarbejder samt en

individuel opstartssamtale med borger, hvor problematik uddybes og udviklingsmål aftales.

Træningen skal støtte op om borgerens samlede indsatsplan på vej tilbage til arbejde.

Modulet har fremmøde 1-3 gange ugentligt i op til 6 uger med mulighed for forlængelse ud fra

en faglig vurdering af progression og borgers behov.

Beskæftigelsesrettet psykologisk samtaleforløb Vurderer socialfaglig medarbejder, at borger kan profitere af en beskæftigelsespsykologisk ind-

sats, kan dette fleksibelt tilknyttes. Samtaleforløbet har til formål at opkvalificere borgerens for-

udsætninger for at genoptage eller fastholde beskæftigelse via tilegnelse af hensigtsmæssige

coping-strategier. Desuden at forebygge tilbagefald ved opstart i praktik eller beskæftigelse.

Forløbet består af samtaler, hvor der arbejdes med borgerens forståelse for egen situation samt

ressourcer og motivation i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Borgeren får endvi-

dere kendskab til en række handleredskaber, som kan bruges i hverdagen og på arbejdsplad-

sen. Samtalerne tager udgangspunkt i evidensbaserede metoder med fokus på, at borgeren

genvinder troen på egne handlemuligheder samt oplever kontrol i forhold til at forbedre sin be-

skæftigelsesmæssige og generelle livssituation.

Sagsbehandler modtager et psykologisk samtalenotat indeholdende beskrivelse af væsentlige

temaer i samtaleforløbet samt en vurdering af udvikling i borgerens aktuelle psykiske funktions-

niveau som følge af psykologsamtalerne. Notatet indeholder endvidere anbefalinger til tiltag i

den videre sagsbehandling.

Som udgangspunkt indeholder modulet op til 5 samtaler. Ud fra en individuel vurdering kan psy-

kologen tilbyde ekstra samtaler. Hver samtale har en varighed af 45 – 60 minutter.





Side 10 af 12

10 Afsluttende handlingsanvisende forløbsrapport

Efter borgerens deltagelse hos Quick Care modtager myndighedssagsbehandler en tværfaglig

beskæftigelsesrettet rapport. Quick Cares socialfaglige medarbejder beskriver i den afsluttende

rapport borgerens arbejdsevne i forhold til beskæftigelse, eventuelle skånehensyn, mødestabili-

tet mv.

I Quick Care lægger vi lægt på, at sagsbehandler modtager et anvendeligt skriftligt produkt,

som kan bruges i borgerens videre sagsbehandling. For denne målgruppe har vi særligt øje for,

at den afsluttende status kan indgå som datagrundlag i rehabiliteringsteamets indstilling, så-

fremt borgerens deltagelse i forløb ikke fører til raskmelding.

11 Afrapportering generelt

Alle Quick Cares indsatser er resultatstyrede. Vi opsamler data på en lang række parametre,

der dels skal bruges internt til styring af ressourcer og effektivitet og dels skal anvendes i dialo-

gen med Tårnby Kommune om resultater og målopfyldelse.

Effektmåling

Vi vil i Beskæftigelsesrettet Jobafklaringsforløb udarbejde månedlige datatræk på:

Aktivitet hvor mange borgere deltager i forløbet?

Opstartshastighed hvor hurtige er vi til at starte borgeren efter visitationen?

Liggetid hvor længe har borgeren været sygemeldt fra arbejdsmarkedet inden visita-

tionen?

Varighed hvor længe er borgeren i vores forløb?

Udplaceringstid hvor hurtigt kommer borgeren i virksomhedspraktik?

Afslutningsårsag hvad afsluttes borgeren til efter deltagelse i forløbet?

Effekttallene samles i en effektrapport, der sendes til Tårnby Kommune og drøftes på styregrup-

pemøderne.

Tilfredshedsmålinger

Alle borgere gennemfører ved afslutning af deres forløb en online tilfredshedsundersøgelse,

hvor vi spørger ind til borgerens oplevelse, udbytte og tilfredshed. Resultater herfra samles i en

rapport, der kan drøftes på styregruppemøderne. Desuden kan vi efter nærmere aftale med

Tårnby Kommune gennemføre yderligere tilfredshedsundersøgelser med relevans for indsatsen

herunder sagsbehandlertilfredshedsundersøgelser.





Side 11 af 12

12 Samarbejdsflader

I forløbet vil der være en løbende tæt dialog mellem sagsbehandlere i Jobcentret og Quick Ca-

res medarbejdere. Dette er afgørende for, at der arbejdes i samme retning og sikres fuld infor-

mationsoverlevering i hvert forløb.

Quick Cares medarbejdere vil give følgende skriftlige tilbagemeldinger til sagsbehandler under-

vejs i borgerens forløb:

En mail på opstartsdagen der bekræfter borgerens opstart i tilbuddet

En mail på dagen (som udgangspunkt senest kl. 13) en borger udebliver fra tilbuddet

eller melder afbud af ikke-godkendte årsager.

En mail ved sygemelding på 1. sygedag

En mail ved gentagen spredt fravær (over 15 %). Ved 5 sammenhængende sygedage

afmeldes borgeren forløbet via mail til sagsbehandler.

Derudover er sagsbehandler altid velkommen til at tage kontakt til Quick Cares medarbejdere

med henblik på at få en opdatering på borgerens forløb, udvikling, fremmøde mv.

Medarbejderne fra Quick Care vil komme på Jobcentret fast 1 gang ugentligt. Dette med hen-

blik på konstant forventningsafstemning omkring snitflader i samarbejdet.

Efter ca. 12 uger (eller min. 8 ugers praktik) afholdes statusmøde med myndighedssagsbehand-

ler mhp. at vurdere det relevante spor for borgeren.

13 Medarbejderkvalifikationer og kompetenceudvikling

Quick Cares medarbejdere arbejder ud fra et tværfagligt, beskæftigelsesrettet og ressourceori-

enteret fokus. Vores medarbejdere har en bred beskæftigelsesrettet forståelse og erfaring med

den konsultative rolle for både sagsbehandler, arbejdsgivere og andre relevante aktører om-

kring borgeren. Alle medarbejdere har gennemgået en intern uddannelse inden for:

Relevant lovgivning og bekendtgørelser (Lov om sygedagpenge, Lov om aktiv socialpo-

litik, Lov om aktiv beskæftigelse, Sundhedsloven mv.)

Beskæftigelsesrettet kommunikation (mundtlig og skriftlig)

Vejledningsteori og – praksis

Interventionsteorier- og metoder

Rollen som 2. aktør

Quick Care er ansvarlig for løbende uddannelse og opkvalificering af medarbejdere for at sikre

et højt fagligt niveau og et beskæftigelsesrettet fokus. Alle medarbejdere deltager årligt på mini-

mum 2 efteruddannelseskurser i vores Academy.





Side 12 af 12

Løbende afholdes interne og eksterne faglige temadage for hhv. virksomhedskonsulenter, psy-

kologer og fysioterapeuter i Quick Care. Her arbejdes med nyeste udvikling inden for det det re-

spektive fagområde, relevante borgercases og videndeling på tværs af Quick Cares afdelinger

landet over. Derudover afholdes supervisionssessioner med henblik på at kvalitetssikre og ud-

vikle Quick Cares indsats.

14 Forventede effekter

Det Beskæftigelsesrettede Jobafklaringsforløb har til formål at udvikle borgerens kompetencer

og ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Det er forventningen, at

37,5 % afgår fra kommunal forsørgelse via enten raskmelding til job, fraflyttet kommu-

nen, afgået til SU, selvforsørgende eller anden form for fravær af kommunal ydelse i mi-

nimum 9 ud af 12 måneder efter forløbsafslutning

62,5% er arbejdsevneafklaret med henblik på at kvalificere den videre sagsbehandling

15 Pris

Beskæftigelsesrettet Jobafklaringsforløb: 1.495 kr. pr. borger pr. påbegyndt uge i en fast afreg-

ning af 30 løbende pladser over 2 år. Samlet årlig omkostning = 2.332.200 kr.

Der indgår en dekortmodel som betyder at Tårnby-Dragør jobcenter får refunderet et beløb hvis

resultaterne ligger under de 37,5%. Tilsvarende stiger omkostningen hvis resultaterne bliver

bed end de 37,5%. Modellen beskrives af Tårnby kommune og godkendes af Quick Care.

Priserne er ekskl. moms og inkl. samtlige gebyrer, afgifter og øvrige omkostninger.



Bilag: 4.2. Notat vedr. samarbejde mellem Jobcenter og Quickcare.docx



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTATARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN

DATO: 4/5-2017 SAGS NR.: 16/10651 DOK. NR.: 728888-17 SAGSBEH.: Mikkel Flatau

Samarbejde mellem Tårnby Jobcenter og Quick Care om jobafklaringsforløb.

Resumé:

I lyset af kraftige merforbrug i 2016 og 2017 som følge af refusionsreformen afdækker forvaltningen mulige

omlægninger af indsatsen, som kan reducere udgifterne. På den baggrund ønsker forvaltningen at indgå

samarbejde med konsulentvirksomheden Quick Care om indsatsen for Tårnby Kommunes borgere i

jobafklaringsforløb. Formålet er at øge andelen af borgere, som kommer i beskæftigelse efter endt

jobafklaringsforløb. I lyset af erfaringer i Næstved Kommune forventes, at Quick Care vil kunne gøre 37,5 %

af borgerne selvforsørgede1, hvilket vil indebære en årlig besparelse på 0,8 mio. kr. i de 2 år2 samarbejdet

foreslås at køre.

Baggrund:

Tårnby Kommune har et stigende antal borgere i jobafklaringsforløb, jf. nedenstående figur.

Udviklingen udfordrer Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalgets budgetter og belaster

sagsbehandlerteamet i jobcentret i form af et højt gennemsnitligt sagsantal pr sagsbehandler. Denne

udvikling ses også for andre sammenlignelige kommuner og forventes at fortsætte i 2017 og 2018.

På nuværende tidspunkt har Tårnby Kommune en afgang fra jobafklaringsforløb til selvforsørgelse

(succesrate) på omkring 15 %. Quick Cares erfaringer fra Næstved Kommune viser, at de med deres indsats

kan opnå en succesrate på 37,5 %. Samarbejdet kommer til at bestå i, at Quick Care overtager indsatsen i

jobafklaringsforløbet for løbende 30 borgere i Tårnby Jobcenter. Hvis Quick Care kan hæve succesraten fra

15 % til 37,5 % for denne gruppe, vil det betyde en årlig nettobesparelse på ca. 800.000 kr. over de to år,

som samarbejdet løber over.

Uddybende bemærkninger:

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen er på baggrund af drøftelser med Quick Care blevet enige om

følgende elementer for en samarbejdsmodel ift. jobafklaringsforløb:

1 I 9 ud af 12 efterfølgende måneder efter afsluttet forløb. 2 Forventeligt fra 1/6-17 – 1/6-19.

TÅRNBY KOMMUNE

2

En 2-årig aftale om at Quick Care løbende håndterer 30 borgere i Jobafklaringsforløb fra juni 2017.

Et succeskriterium, hvor borgeren efter afsluttet jobafklaringsforløb er selvforsørgende i 9 ud af de

12 efterfølgende måneder.

En succesrate på 37,5 %.

En solidarisk model, hvor begge parter risikerer at tabe penge hvis succesraten er lavere end 25 %.

En betaling til Quick Care på 1.495 kr. pr. uge pr. borger, hvor 50 % er refusionsberettiget og ikke

omfattet af driftsloftet på aktivering.

Kun borgere som har været i jobafklaringsforløb i maksimalt 26 uger indgår i forløb hos Quick Care.

Den endelige afregning for året sker med 12 måneders forsinkelse og foretages på cpr.nummer af

Jobcentret.

Jobcentret følger med i borgernes udvikling på CPR-niveau.

Borgere som ikke bliver selvforsørgende overgår til Jobcentret og ledsages af et skriftligt produkt,

som er anvendeligt i den videre sagsbehandling.

Det skal bemærkes, at modellen i udgangspunkt alene omfatter borgere fra Tårnby Kommune, og det skal

afklares særskilt med Dragør Kommune om de ønsker at indgå i samarbejdet.

Økonomi:

Oversigt over økonomiske konsekvenser ved forskellige succesrater:

Ved en forventet succesrate på 37,5 % vil Tårnby Kommune få en besparelse på 0,8 mio. kr., jf. figuren

ovenfor. En lavere succesrate end 37,5 % betyde, at nettobesparelsen gradvist bliver mindre og omvendt

stiger nettobesparelsen stige ved en højere succesrate. Kommer succesraten under 25 % vil projektet

gradvist begynde at påføre Tårnby Jobcenter en merudgift, da betalingen til Quick Care overstiger

besparelsen. Modellens solidariske princip fremgår tydeligt af figuren idet Quick Cares gevinst følger Tårnby

Kommunes. Af bilaget bagerst i notatet er medtaget en mere detaljeret tabel over sammensætningen af

økonomien i samarbejdet.

Konklusion:

Den foreslåede samarbejdsmodel med Quick Care skønnes at indebære en årlig besparelse på

jobafklaringsforløb på ca. 0,8 mio. kr. i de 2 år som samarbejdet vil løbe. Samarbejdet flugter med

forvaltningens fokus på tiltag, som fremmer overførselsmodtageres selvforsørgelse og bidrager positivt til

den anstrengte økonomiske situation på beskæftigelsesområdet.

TÅRNBY KOMMUNE

3

TÅRNBY KOMMUNE

4

Bilag

Nedenstående tabel viser sammensætningen i økonomien i samarbejdet ved forskellige succesrater. Ved

den forventede succesrate på 37,5 % vil Tårnby Kommune have en udgift på 2,3 mio. kr. i betaling til Quick

Care, en indtægt på 1,2 mio. kr. i refusion af udgiften, og en besparelse på 1,9 mio. kr. til forsørgelse og

aktivitet, hvilket resulterer i en netto besparelse på 0,8 mio. kr.

Succesrater 0% 12,5% 25% 37,5% 50%Tårnby - Betaling til Quick Care 932.880 1.399.320 1.865.760 2.332.200 2.477.963 - Refusion (50%) 466.440 699.660 932.880 1.166.100 1.238.981 - Besparelse på for-sørgelse og aktivitet*) -1.022.283 -28.670 964.943 1.958.556 2.952.168 Netto gevinst -1.488.723 -728.330 32.063 792.456 1.713.187 Quick Care - Betaling fra Tårnby 932.880 1.399.320 1.865.760 2.332.200 2.477.963 - Omkostninger 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 - Netto gevinst -1.067.120 -600.680 -134.240 332.200 477.963 Note*) Besparelse på aktivitet henviser til den udgift kommunen alt andet lige selv ville afholde for borgere i jobafklaringsforløb, men som nu afholdes

via samarbejdet.

Bilag: 4.3. Kontrakt Quick Care samarbejde



TÅRNBY KOMMUNEArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup

Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale

Samarbejdsaftale

mellem

Quick Care

og

Jobcenter TårnbyAmager landevej 76

2770 Kastrup

Aftaleperiode1/6 - 2017 til 31/5 - 2019

TÅRNBY KOMMUNE

2

1. Parterne

Der er indgået følgende samarbejdsaftale mellem

Jobcenter TårnbyAmager Landevej 762770 Kastrup(jobcentret)

og

Quick Care A/SBirk Centerpark 407400 Herning

2. Navne på tilbud


3. Målgrupper

LAB 2.14.Borgere der maksimalt har været i jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse i 26 uger ved henvisning til Quick Care

4. Målsætning

Målsætningen er at afkorte den gennemsnitlige sygefraværsperiode, forkorte den gennemsnitlige sagsbehandlingstid samt reducere antallet af jobafklaringsforløb.

Formålet med borgerens deltagelse er: at borgeren afgår fra kommunal forsørgelse via enten raskmelding til job, fraflyttet kommunen

eller afgået til SU i 9 ud af 12 måneder efter forløbsafslutning eller at borgerens arbejdsevne afklares med henblik på at kvalificere den videre sagsbehandling

Resultater: målet er at 37,5 % afgår fra kommunal forsørgelse via enten raskmelding til job, fraflyttet kommunen, afgået til SU, selvforsørgende eller anden form for fravær af kommunal ydelse i minimum 9 ud af 12 måneder efter forløbsafslutning.62,5 % er arbejdsevneafklaret med henblik på at kvalificere den videre sagsbehandling.

5. Visitering

Al skriftlig kommunikation på mail skal ske via sikker mail.

Jobcentret henviser borgerne til Quick Care via Quick Cares online visitationssystem.

TÅRNBY KOMMUNE

3

Quick Care indkalder borgeren til opstart i forløb i gennemsnit 5 hverdage efter visitation.

Ved henvisning skal Quick Care modtage følgende informationer:

Borgernavn, cpr., adresse og telefonnr. Forløbstype – dvs. navn på forløbet (fx praktiketablering) Formål og ønsker med bestillingen Øvrige bemærkninger af relevans for forløbet Start og slutdato for forløbet. Evt. særlige ønsker til rapportering, kontakt m.m. Kontaktoplysninger på sagsbehandler; navn, telefonnummer og mail

6. Beskrivelse af tilbud og metode

Det beskæftigelsesrettede jobafklaringstilbud leveres af et tværfagligt team med følgende fagligheder afhængigt af borgerens behov:

- Socialfaglig medarbejder- Virksomhedskonsulent- Fysioterapeut- Psykolog

Forløbet er et individuelt jobafklaringsforløb, der følger et af tre spor:

1. Målrettet selvforsørgelse via ordinær beskæftigelse2. Målrettet rehabiliteringsteam i forhold til fleksjob eller førtidspension3. Målrettet raskmelding til A-kassen eller kontanthjælp.

For at sikre forankring og effekt af samarbejdet nedsættes en styregruppe bestående af:- Teamleder, Tårnby Kommune- Faglig Koordinator, Tårnby Kommune.- Driftschef/mellemleder Quick Care- Afdelingsleder, Quick Care

Styregruppen afholder møde månedligt i de første 6 måneder og derefter hvert kvartal. Møderne foregår i Tårnby Jobcenter, og Quick Care er ansvarlig for indkaldelse og udarbejdelse af dagsorden og referater. På møderne gennemgås progression, resultater og evt. tilpasninger i samarbejdet.

Se bilag 1. Samarbejdsaftale: Beskæftigelsesrettet jobafklaringsforløb.

7. Afrapporteringer

Effektmåling:Quick care udarbejder månedlige datatræk på:

TÅRNBY KOMMUNE

4

- Aktivitet: hvor mange borgere deltager i forløbet?- Opstartshastighed: hvor hurtigt sker opstart i forløb efter visitation?- Liggetid: hvor længe har borger været sygemeldt inden visitation?- Varighed: hvor længe er borgere i forløb hso Quick Care- Udplaceringstid: hvor hurtigt kommer borgeren i virksomhedspraktik?- Afslutningsårsag: hvad afsluttes borgeren til efter deltagelse i forløbet?

Datatrækkene samles i en effektrapport, der sendes månedligt til Tårnby Kommune via sikker mail: [email protected] att. Jobcenter, Christine Sarka.

Tilfredshedsmålinger: Alle borgere gennemfører ved afslutning af forløb en online tilfredshedsundersøgelse. Resultaterne samles i en rapport, der kan drøftes på styregruppemøderne, der sendes til Tårnby Kommune via sikker mail: [email protected] att. Jobcenter, Christine Sarka. Yderligere tilfredsundersøgelse kan aftales nærmere

Afsluttende handlingsanvisende forløbsrapport: efter borgerens deltagelse udarbejder Quick Care en tværfaglig beskæftigelsesrettet rapport, der beskriver arbejdsevne i forhold til beskæftigelse, skånehensyn, mødestabilitet mv. Rapporten sendes til sagsbehandler via sikker mail: [email protected] att. Jobcenter, sagsbehandler

7.1. Generelt fremmøde: Der skal udarbejdes en månedlig fraværsliste på den enkelte borger. Listen mailes til jobcentret via sikker mail: [email protected] – att. Jobcenter, Navn på sagsbehandler.

7.2. Udeblivelse: Ved udeblivelse 1. dag - dvs. borgere som slet ikke møder op og ikke melder sig syge - gives besked samme dag via mail til respektive sagsbehandlere. Mailadresse er oplyst ved tilmelding.

7.3. Sygefravær: Rapportering om fravær, herunder sygdom og barn syg, skal senest ske på 3. dag til jobcentret via sikker mail: [email protected] – att. Jobcenter, Navn på sagsbehandler.

Ved sygemelding må Quick Care gerne anspore og motivere borgerne til at møde op.

Ved sygdom eller andet fravær skal borger ringe til Quick Care (Quick Care oplyser tlf. til borgerne ved opstart) senest klokken 9.00.

8. Forlængelse af tilbuddet

Forlængelse af tilbuddet for den enkelte borger skal aftales og godkendes skriftligt af jobcentret.

9. Ved overdragelse

Nærværende kontrakt kan kun overdrages til 3. mand efter skriftligt samtykke med Jobcenter Tårnby.






TÅRNBY KOMMUNE

5

10. Optag

Deltagerantallet er løbende 30 borgere1. Trinvis opstart af borgerne med 10 borgere i uge 22-23, 10 borgere i uge 24 og herefter 5 borgere per uge indtil max indtag (30) er opnået.

11. Priser

Pris 1495 eks. Moms pr. deltager pr. påbegyndt uge.Første afregningsuge er uge 23 (2017).

Tårnby Kommune og Quick Care er blevet enige om en prismodel, hvor en del af betalingen afhænger af samarbejdets succesrate. Det betyder, at hvis succesraten er lavere end de 37,5% vil betalingen til Quick Care falde, og om vendt – hvis succesraten er højere end 37,5% vil betalingen til Quick Care være højere.

Den endelige afregning sker med 12 måneders forsinkelse., og foretages på CPR’nr i jobcenteret

Se bilag 2: Afregningsmodel for samarbejdet med Quick Care om beskæftigelsesrettet jobafklaringsforløb

12. Betalingsbetingelser

Fakturering sker elektronisk sidste dato i hver måned, ved afslutning.

Der faktureres månedsvis bagud, den sidste hverdag i måneden. Ved slutfakturering den sidste dag i forløbet.

Betalingsbetingelser: Netto 30 dage.

Fakturaen skal indeholde/vedlægges følgende oplysninger:

Quick Care CVR nr. eller SE nr. Navn, adresse og telefonnummer Afregningsperiode Ugepris Opgørelse pr. deltager over antal deltageruger specificeret på kursistens cpr-nr. og

navn Kursets navn

Hvis aktiviteten strækker sig over flere finansår, skal der altid ske en opdeling af disse. Det betyder, at der af hensyn til årsafregningen bedes fremsendt faktura frem til 31. december, selvom raten dermed vil dække en kortere afregningsperiode. Fakturaen skal være jobcentret i hænde senest 5 hverdage i det efterfølgende år.

Fakturering sendes elektronisk til:

1 Borgere i Tårnby Kommune.

TÅRNBY KOMMUNE

6

Tårnby Kommune: EAN – Nr.: 5798 0098 84 930EAN nr. opgives i henvisningen

13. Fysiske rammer og kursussted

Quick Care sørger for kursussted i Tårnby.

14. Klager

Leverandøren er forpligtet til straks at underrette jobcentret om enhver mundtlig eller skriftlig klage, der modtages fra en borger. Jobcentret er derefter forpligtet til snarest muligt at underrette leverandøren om, hvem der skal behandle klagen.

Leverandøren er forpligtet til at medvirke til sagsoplysninger i forbindelse med klager uden yderlig omkostning.

15. Misligholdelse

Det påhviler Quick Care at give skriftlig og begrundet meddelelse til jobcentret, straks leverandøren får kendskab til, at en indgået aftale ikke vil blive opfyldt i overensstemmelse med det aftalte.

16. Force majeure

Hverken jobcentret eller leverandøren kan gøres erstatningsansvarlig over for den anden part, i det omfang ansvaret kan henføres under force majeure.

17. Tvister

Denne kontrakt er underlagt dansk ret, og dansk rets almindelige regler gælder i parternes indbyrdes forhold.

18. Tavshedspligt

Quick Care skal i henhold til forvaltningsloven § 27 og straffeloven § 152 iagttage ubetinget tavshed i forhold til oplysninger om borgerens forhold, som kommer dem til kendskab i forbindelse med denne kontrakt. Der gælder en skærpet tavshedsforpligtelse i forhold til kendskab til personhenførte data efter lov om behandling af personoplysninger.

Tavshedsforpligtelsen i forhold til Quick Care og dennes personale gælder også efter denne kontrakts ophør, uanset årsag. Det samme gælder for leverandørens personale, i tilfælde hvor ansættelsesforholdet hos leverandøren ophører, uanset årsag.

TÅRNBY KOMMUNE

7

19. Aftaleperiode og opsigelse

Samarbejdsaftalen er gældende fra 1/6-2017 til 31/5-2019. Kontrakten er uopsigelig fra Quick Care side. Jobcenter kan opsige kontrakten med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.

20. Databehandling

Jobcenter Tårnby henviser til vores databehandlingsaftale – Bilag 3.

21. Kontaktpersoner

Vedrørende JobcentretJobcenter TårnbyAmager Landevej 762770 KastrupTlf. 32 47 11 [email protected]

Quick Care A/SBirk Centerpark 407400 HerningTlf. [email protected]

Fagligt indhold og forløb

Faglig koordinator, Christine SarkaTlf. 32 47 17 [email protected],

Mellemleder,Maiken JuhlTlf. 29 87 28 [email protected]

Økonomi / fakturering

Adm. MedarbejderSabina SørensenTlf. 32 47 18 [email protected]

Controller,Vibeke AndersenTlf. 29 87 26 [email protected]

Kontrakt TeamlederMichael CasseTlf. 30 76 4 [email protected]

Driftsdirektør,Christian HansenTlf. 29 87 96 [email protected]




TÅRNBY KOMMUNE

8

22. Underskrifter

Kontrakten forefindes i to eksemplarer. En til leverandøren og en til Jobcenter Tårnby.

Dato: Dato:

Quick Care Jobcenter Tårnby

__________________________ __________________________ Driftsdirektør, Christian Hansen Kim Madsen

Dato:

Jobcenter Tårnby

__________________________ Mikkel Flatau

TÅRNBY KOMMUNE

9

Bilagsoversigt: _____________________________________________________________________________

Bilag nr. 1 Samarbejdsaftale: Beskæftigelsesrettet Jobafklarinsgforløb.

Bilag nr. 2 Afregningsmodel for samarbejdet med Quick Care om beskæftigelsesrettet jobafklaringsforløb

Bilag nr. 3 Databehandlingsaftale

TÅRNBY KOMMUNE · Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag...

Documents

Transcript of TÅRNBY KOMMUNE · Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag...