30 26AFSKED MED FARFARXXXXXXXXXXX

30 MILLIONER KR. TIL FORSKNING I MOBILSTRÅLER 4

tætpåkræftKræftens Bekæmpelses Magasin

Nr. 4. December 2003, 1. årgang

www.cancer.dk

6-19TEMA: PATIENTER I BEHANDLING

17 3012

Sorggruppe iAalborg

Meningsløs kontakt til sygehuset

På patienthotel

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 1

information

rådgivning

2 tætpåkræft

HER KAN DU FÅ HJÆLP

tætpåkræftKræftens Bekæmpelses Magasin

Kræftens BekæmpelseStrandboulevarden 492100 København Øtlf. 3525 7500

Giro: 302-6922

Tryk: Franzen Offset A/SOplag 100.000ISNN: 1602-9127

Redaktør: Otto Bühring, journalist DJtlf. 3525 7206, otto@cancer.dk

I redaktionen:Kurt Damsgaard, kommunikations-chef DJ (ansvarshavende)tlf. 3525 7205, ktd@cancer.dk

Julie Herdaltlf. 3525 7203, jkh@cancer.dk

Lasse Foghsgaardtlf. 3525 7519, ljf@cancer.dk

Jytte Dreiertlf. 3525 7204, jdr@cancer.dk

Maja Nisted

KalenderredaktørLena Møllertlf. 3525 7483

BilledredaktørTomas Bertelsentlf. 3325 0560

ProduktionLisbeth Faarkrog Eg

Grafisk tilrettelæggelseEsben Bregninge Designwww.ebdesign.dk

tætpåkræft sendes til Kræftens Bekæmpelses medlemmer fire gange om året

c@ncernytGratis abonnement på KræftensBekæmpelses elektroniske nyheds-brev c@ncernyt på www.cancer.dk

Tlf. 8030 1030Åbningstider:Mandag-fredag kl. 9-21Lørdag og søndag kl. 12-17Lukket på helligdage

Kræftrådgivningeni Københavnog FrederiksbergStrandboulevarden 552100 København ØTlf. 3525 7700Fax 3525 7711e-mail koebenhavn@cancer.dk

Kræftrådgivningen på FrederiksbergMagnoliavej 92000 FrederiksbergÅben onsdage i ulige uger kl. 16-18

Kræftrådgivningen i Københavns AmtNørgaardsvej 102800 LyngbyTlf. 4593 5151 Fax 4593 2844e-mail lyngby@cancer.dk

Kræftrådgivningen i Frederiksborg AmtMøllestræde 6Baghuset3400 HillerødTlf. 4822 0282Fax 4822 0288e-mail hillerod@cancer.dk

Kræftrådgivningen i Roskilde AmtJernbanegade 164000 RoskildeTlf. 4630 4660Fax 4630 4661e-mail roskilde@cancer.dkÅben mandag til torsdag kl. 9-15fredag efter aftale

Kræftrådgivningen i KøgeTorvet 11,1.4600 KøgeTlf. 5663 8229Åben hver torsdag kl. 16-19

Kræftrådgivningen i HolbækLægerne i KirkestrædeKirkestræde 2, 2. tv.4300 HolbækTlf. 5944 1222Åben hver onsdag kl. 16-19

Kræftrådgivningen i Storstrøms AmtDania 5, 1.4700 NæstvedTlf. 5574 0400Fax 5577 2284e-mail naestved@cancer.dk

Kræftrådgivningen i MariboMaribo SygehusSdr. Boulevard 844930 MariboTlf. 5478 3030Åben torsdage i ulige uger kl. 15-18

Kræftrådgivningen i Born-holms RegionskommuneMedicinsk sekretariatBornholms Centralsygehus3700 RønneTlf. 5690 9198

Kræftrådgivningen i Fyns AmtVesterbro 465000 Odense CTlf. 6611 3200 Fax 6613 0618e-mail odense@cancer.dk

Kræftrådgivningen i Nordjyllands AmtVesterå 59000 AalborgTlf. 9810 9211Fax 9810 9233e-mail aalborg@cancer.dk

Kræftrådgivningen i Viborg AmtRådgivningscentretBanegårdspladsen 2. 1.8800 ViborgTlf. 8660 1918e-mail rdg.vib@vibamt.dk

Kræftrådgivningen i ThistedThisted SygehusHøjtoftevej 27700 ThistedTlf. 9617 6361Tlf. træffetid onsdage kl. 9-11

Kræftrådgivningen i HolstebroNetværks CafeenSønderlandsgade 387500 HolstebroTlf. 9741 3055Åben hver torsdag kl. 16-19

Kræftrådgivningen i Århus AmtM. P. Bruuns Gade 298000 Århus CTlf. 8619 8811Fax 8619 7879e-mail aarhus@cancer.dk

Kræftrådgivningen i Ribe AmtJyllandsgade 306700 EsbjergTlf. 7611 4040Fax 7611 4041e-mail esbjerg@cancer.dk

Kræftrådgivningen i Sønderjyllands AmtNørreport 4, 1.6200 AabenraaTlf. 7462 5150Fax 7462 5124e-mail aabenraa@cancer.dk

Kræftrådgivningeni Ringkøbing AmtCodanhusFredensgade 107400 HerningTlf. 9626 3160Fax 9716 8943• Åbner i januar 2004

Hvor intet andet er nævnt, eråbningstiden mandag til torsdagkl. 9-16, fredag kl. 9-14

RehabiliteringsCenter DallundDallundvej 635471 SøndersøTlf. 6489 1134Fax 6489 1514e-mail dallund@dallund.dkwww.dallund.dk

Kræftlinien

Her kan du få hjælp - www.cancer.dk/raadgivning

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 2

vi mener

tætpåkræft 3

Alt om kræft - www.cancer.dk

indhold

En række internationale undersøgelser, herunder en fraKræftens Bekæmpelse, viser, at strålingen (de elektromagne-tiske felter) fra mobiltelefoner ikke er årsag til kræft i hjer-nen hos voksne. Men det er ikke blevet undersøgt, hvilkeandre virkninger strålerne har på den menneskelige organis-me som for eksempel koncentrationsbesvær og migræne.

Vi ved ikke, hvor farlig strålingen fra mobilmasterne er,hvis den da er farlig. Det er aldrig blevet videnskabeligtundersøgt.

Vi ved heller ikke, om strålerne (radiobølgerne) fra mobil-telefoner skader børn og unge. De er langt mere sårbare, for-di deres hjerne er under udvikling.Vi har i flere år væretklar til at gå i gang med en større nordisk undersøgelse omfølgerne af børn og unges brug af mobiltelefoner.Vore for-skere har allerede søgt om penge til at få gennemført ensådan undersøgelse, men de har endnu ikke haft held til atfå finansieringen på plads.

Branchen anslår selv, at der alene sidste år blevsolgt 1,2 millioner mobiltelefoner i Danmark.

Mobiltelefonen må derfor sidestilles med andredaglige forbrugsvarer, og de bør ikke stå på

hylderne uden varedeklaration. Det bekymrer befolkningen.Et massivt pres fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse om

at få sat gang i de nødvendige undersøgelser er blevet hørt iFolketinget. Der er nu afsat 30 millioner kroner til at forskei, om strålerne fra mobiltelefoner og master reelt udgør etsundhedsproblem.

Indtil det i givet fald er dokumenteret, at mobiltelefonerog mobilmaster er ufarlige, må tvivlen komme befolkningentil gode - især børn og unge. Det indebærer også, at der ikkeindtil da stilles nye antenner op ved dagsinstitutioner ogskoler.

Anne ThomassenFormand

Kræftens Bekæmpelse

MOBILSTRÅLING SKAL UNDERSØGES

■ Aktuelt: 30 millioner kroner til forskning i mobilstråler 4

TEMA: BEHANDLING

■ Erik Rasmussen: Behandlet som sygdom og ikke som menneske 6

■ En hjælpende hånd: Frivillig på Amtssygehuset i Herlev 10

■ Farmor på patienthotel 12

■ Strålebehandling i Odense på et kvarter 14

■ Patientberetning:Sjusk og ventetider til kontrol 16

■ Patientberetning: Tilfældig kommunikation medsygehuset 17

■ Forskerportræt: Bobby Zachariaes hypnotiske univers 18

■ Fotocollage: Tredje gang lykkens gang? 22

■ Træk støtten fra i skat 24

■ Super supper:I dag er suppe en trend 26

■ Sorggruppe i Aalborg: Teenagere støtter hinanden 30

■ 35 millioner kroner til forskning:Fem nye kræftprofessorer 32

■ Jubilæumsforestilling i Det Kongelige TeaterKalenderen - 2. Sektion 6

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 3

4 tætpåkræft

nyhederaktuelt MOBILSTRÅLER

1992Flere og flere danskere får mobiltele-fon, og det får forskere til at interesse-re sig for, om der kan være en sund-hedsfare ved at bruge dem. KræftensBekæmpelse har forskningschef JørgenH. Olsen og overlæge ChristofferJohansen siddende i en ekspertgruppei Sundhedsstyrelsen. Gruppen finderud af, at de nemt kan forske i mobil-strålerne ved at sammenkoble mobil-selskabernes kunderegistre og det dan-ske cancerregister.

1994Kræftens Bekæmpelses Institut for Epi-demiologisk Kræftforskning indlederet samarbejde med Telestyrelsen, Sono-fon og TeleDanmark mobil om atundersøge risikoen for kræft blandtmobiltelefonbrugere.

Sonofon og TeleDanmark levererkopi af deres kundearkiv og støtterundersøgelsen med en million kroner.Undersøgelsen er den første af sin art.Dengang kunne man ikke koble mel-

30 MILLIONER KRONER TIL FORSKNING I

Af Hanne Sandvang og Jytte DreierFoto Tomas Bertelsen

Først fik den støtte fra

teleselskaberne, så slap

pengene op, nu kommer

politikerne danskernes

bekymring i møde og

betaler for mere

forskning i mobilstråler

MOBILSTRÅLER

Følg debatten på www.cancer.dk/mobil

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 4

tætpåkræft 5

lem brugere af mobiltelefoner, et cen-tralt personidentifikationssystem (CPR-nummeret) og et landsdækkendekræftregister i noget andet land i ver-den.

1999I 1999 løb pengene ud, og KræftensBekæmpelse måtte stoppe undersøgel-sen. Foreningen søgte herefter alledanske operatører på markedet omyderligere 825.000 kroner for at fåundersøgelsen gjort færdig.

Den daværende sundhedsministerønskede, at undersøgelsen blev gen-nemført. Han mente, at forbrugernehavde en interesse i at få afdækket, omder er en øget risiko for at udviklekræft, hvis man taler i mobiltelefon.Ministeren støttede Kræftens Bekæm-pelses henvendelse til operatørerne udfra samme devise - de måtte som pro-ducenter også være interesserede i atfå afklaret, om der er en risiko.

Kræftens Bekæmpelses forskere fikingen penge af operatørerne, men

finansierede selv resten af undersøgel-sen gennem midler fra andre fonde.

2001Den 7. februar 2001 blev undersøgel-sen offentliggjort i Journal of the Nati-onal Cancer Institute. Den viste, atvoksne ikke får kræft i hjernen af attale i mobiltelefon. Flere internationaleundersøgelser har siden vist, at radio-bølgerne fra mobiltelefoner ikke erårsag til kræft hos voksne.

Kræftens Bekæmpelse anbefalededengang - og gør det fortsat - at mananvender forsigtighedsprincippet, nårdet handler om børns brug af mobilte-lefoner. Foreningen opfordrede opera-tørerne og industrien til at betale pen-ge til en fællesnordisk undersøgelse, såman kunne få dokumenteret, om børnog unge får kræft af at tale i mobiltele-fon.

2003I sommer sendte regeringen en rede-gørelse ud, der konkluderede, at radio-

bølger fra mobiltelefonnettets sende-master ikke udgør en sundhedsmæssigrisiko. Men 1. november sagde et bredtflertal i Folketinget ja til at bruge 30millioner kroner på at forske i, om strå-lerne fra mobiltelefoner og master eret sundhedsproblem.

Denne beslutning blev bl.a. truffetpå baggrund af krav fra KræftensBekæmpelse om at forske i mobilstrå-ler. Et krav, foreningen bl.a. rejser pågrund af bekymring blandt forældre,som vil have mobilmaster væk fra sko-ler og børnehaver, og fra mange kom-muner, som vil forbyde flere master.

Halvdelen af pengene til ny forsk-ning i mobilstråler kommer fra statensforskningsråd og resten fra Videnskabs-ministeriet. Politikerne opfordrer tele-selskaberne herhjemme til at fortælle,hvor de har opstillet master. Et ekspert-panel, Sundhedsstyrelsen sammensæt-ter, skal vurdere den hidtidige forsk-ning i mobilstråler og diskutere, hvilkespørgsmål der nu skal afklares.

Ny forskning skal dokumentere,om børn tagerskade af at tale imobiltelefon

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 5

6 tætpåkræft

■ Erik forlod Rigshospitalet og gikover mod taxiholdepladsen. ”Du hørernærmere”. Det var alt, lægen havde sva-ret. Hans milde grå øjne havde aldrigfør set med så stor forvirring på ver-den. Hvad skulle han stille op med sigselv nu? Det var den 22. januar 1999.Med hjertet hamrende i brystet havdehan spejdet efter et lettet, ubekymretudtryk i lægens øjne. Men han trak istedet Erik ind i et sterilt undersøgel-seslokale og sagde ”Vi har desværrefundet ondartede celler”.

Nu skulle han hjem til Sidsel og for-tælle, at hendes mand havde en livstru-ende kræftsygdom. Og han kunne ikkeengang sige, hvad de skulle gøre. Forhan vidste det ikke. Han ville bare”høre nærmere”.

NY DAGSORDENHvordan kunne han - sund, rask, i top-form, aldrig-ryger - få kræft? Alle deberoligende bemærkninger fra folk - ogfra lægerne selv – var ligegyldige nu.Den store bule, han for fire dage siden

følte på sin hals, varikke en vandcyste,men en kræftknudei mandlen, som hav-de dannet en dat-tersvulst lige vedsiden af.Eriks karrieredrønede af sted.Om kort tid skulle

han på vegne af sin virksomhed, Man-dag Morgen, holde foredrag for er-hvervsledere og politikere om udfor-dringerne i vidensamfundet. Men kon-centrationen flygtede.Alle de andresudfordringer i fremtiden forekom plud-selig ligegyldige i forhold til den, hanselv stod over for nu. Næste dag skullehan til sin første strålebehandling.

EN ENGEL DERHJEMMEEfter en læge på hospitalet konstatere-de, at det var ”sandsynligt, at han villedø af sin sygdom” stod det klart forErik, at der måtte andre midler til endstrålebehandling, hvis han skulle over-leve: Sidsel blev den centrale person,der samlede trådende for Erik gennemhele behandlingen.

Alt det, som systemet skulle havehjulpet med, gjorde Sidsel. Hun påtogsig ansvaret for at have overblik ogbevarede kontinuiteten gennem helebehandlingsforløbet. Sammen lagdeErik og Sidsel en strategi for, hvad Erik

DU HAR KRÆFT. DET ER MEGET ALVORLIGT. DU HØRER NÆRMERE…Da Erik Rasmussen fik kræft og for første

gang kom i nærkontakt med det danske sund-

hedsvæsen, fik han et chok. Lægerne

behandlede ham som en sygdom og ikke som

et menneske. Han blev nødt til at søge andre

veje for at finde den omsorg og hjælp, han

skulle bruge for at overleve

Af Julie Herdal Foto Tomas Bertelsen

TEMA:BEHANDLING

TEMA OM BEHANDLINGI Kræftens Bekæmpelse får vi mange breve, e-mails og tele-fonopkald fra mennesker, der som kræftpatienter ellerpårørende har været i kontakt med de danske sygehuse.Nogle er glade for deres behandling andre kritiske. I dettenummer af tætpåkræft sætter vi fokus på begge sider: Vigiver plads for ønsket om bedre kommunikation, sammen-hæng og menneskelig omsorg på sygehusene og viser, hvornemt det kan være at være indlagt på patienthotel eller atgå til strålebehandling i Odense.

Turen begynder kl. 6.30. Erik løber igennemsnit 7 kilo-meter fire gangeom ugen.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 6

tætpåkræft 7

Eriks yngste søn, Thomas går i 1. klasse.

Akupunktør Søren Ballegaard lindrer Eriks bivirkninger i halsen.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 7

8 tætpåkræft8 tætpåkræft

Dagens møde i Mandag Morgens redaktionsledelse. Til venstre for Erik sidder Kalle Jørgensen, til højre Jasper Steen Winkel.

Aftensmad og Disneysjov.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 8

tætpåkræft 9tætpåkræft 9

selv kunne gøre for at styrke sin krop.Det blev til en fælles kamp for at over-leve kræften.Ventetiden mellembehandlingerne på hospitalet blevgjort til forberedelsestid. Grøntsager,lyst kød, frugtsaft, urtete, forskelligedråber og kosttilskud blev sat ind forat opruste immunforsvaret og aku-punktur for at forberede Eriks halsvævpå den heftige beskydning fra læger-nes strålekanoner. Med enorm støttefra Sidsel og fra venner kæmpede Erikde næste otte måneder en indædtkamp for at holde sammen på sig selv,mens krigen mod kræftcellerne rasedei hans krop.

NÅ JA…Den 20. august 1999 var både svulstenog metastasen strålet og skåret væk fraEriks hals.Af de cirka tusind danskere,der hvert år får kræft i hoved-halsområ-det, overlever omkring halvdelen deressygdom. Erik var en af dem. Hans over-levelsesstrategi virkede. Erik mener, atakupunkturen hjalp hans hals gennemden komplicerede operation:Vævet varpå trods af 35 strålebehandlinger smi-digt nok til, at lægerne kunne undgå atskære vigtige nervebaner over.

Eriks egen handlekraft havde sikretham førligheden. Men lægebesøgenevar uændrede.Til kontrol i september2003: ”Vi kan konstatere en indsnæv-ring af spiserøret”. Den kvindeligelæge peger på røntgenbilledet af Erikshals. ”Nå, men hvad så?” Bekymringenkommer snigende igen. ”Det kan værearvæv, men vi ved det ikke. Derfor bli-ver vi nødt til at have dig i fuld narko-se, for at undersøge det nærmere.”Tan-kerne accelererer, pulsen stiger. Under-søge ham nærmere. Hvis hun bare vid-ste, hvilket forløb han havde væretigennem. Det var præcis, hvad lægernesagde til ham dengang – ”Det er noken vandcyste, men vi bliver nødt til atundersøge dig nærmere for at være sik-re”. Men hun var bare endnu en læge,der ikke kendte ham. Ikke kendte tillige netop Eriks sygdomsforløb. Hunoverbragte egentlig bare en besked frarøntgenfolkene.

MÅSKE IKKE FORGÆVESI dag er Erik ikke et sekund i tvivl om,at det var hans egen kampvilje ogSidsels utrættelige støtte, der gav hamstyrke til at overvinde kræften. Hansoverlevelsesstrategi udkom som bog ioktober. I håbet om at hjælpe andrekræftpatienter. Og hjælpe læger til atforstå, at livet forandrer sig for altid fraden dag, man får kræft. Slaget står bådei patientens krop og sind. Måske ermin sygdom så ikke forgæves, tænkerhan, inden han forlader sit store, lysekontor midt i København på vej tilnæste møde.

BEDRE KOMMUNIKATION HJÆL-PER BÅDE LÆGE OG PATIENT De fleste bøger og undersøgelser, ErikRasmussen har læst om kræft, kommertil samme konklusion: Hvis lægen ogpatienten har en god kommunikation,oplever patienten sin sygdom merepositivt og er derfor mere motiveret forselv at handle. På den måde lykkesbehandlingen bed-re, og det gavnerbåde læge og pati-ent.

AKTIVERPATIENTEN-Patienten er sund-hedsvæsenetsstørste uudnyttederessource, siger Erik Rasmussen:

Lægerne skal drage patienten ind ibehandlingen af sygdommen, og pati-enten skal ikke bare vente, men aktivtforberede sig til behandlingen.

-Når en person får en kræftdiagno-se, er det ikke nok, at vedkommendemøder et hold af læger, der udelukken-de beskæftiger sig med, hvordan dekan bestråle, skære og medicinere syg-dommen væk. Man har som menneskebrug for hjælp til at komme sig bådefysisk og psykisk over chokket og til atruste sig til en helt ny tilværelse – fordet er hele ens tilværelse, der er ramtaf kræft og ikke kun ens krop, er EriksRasmussens pointe.

TEMA:BEHANDLING

Du kan købe Erik Rasmussens bog”Den dag du får kræft” gennemKræftens Bekæmpelse. Den koster150 kr. for medlemmer og 199 kr.for ikke-medlemmer. Bogen kanbestilles på tlf: 3525 7540 eller påwww.cancer.dk under menupunk-tet Bestil materiale

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 9

10 tætpåkræft

■ En simpel sætning - en enkel fore-spørgsel. Men flere af patienterne påhæmatologisk afdeling på Amtssygehu-set i Herlev bliver alligevel overraskede.

Spørgsmålet kommer fra Anette Bie.En kvinde i cowboybukser og jakke.Ingen kittel, ingen hvide træsko - menet lille navneskilt og et badge, derviser, at hun er frivillig fra KræftensBekæmpelse

-Jeg tror, jeg åbner for noget, når jegkommer som privatperson. Noget sompersonalet måske ikke kan åbne for.Jeg tænker meget over, hvilket tøj jeghar på. En gang i starten havde jegtaget en hvid skjortebluse på, og dervar et par stykker, der tog mig for atvære personale. Jeg bestræber mig påat have meget privat tøj på og på athave badgen synlig, siger Anette Bie.

TID TIL HJÆLPAnette Bie er at finde på hospitalsgan-gen hver onsdag aften. Hun er kommether siden marts 2003, hvor hun sam-men med andre frivillige begyndte et

projekt med at til-byde patienternedet, personalet ikkealtid har tid til -nemlig en hjælpen-de hånd og ensnak, når de har lysttil det.

Spørgsmålet omdrikkevarer er en af

hendes måder at gøre patienterneopmærksom på, at nu er hun der, oghun har tid, hvis de har brug for hen-de.

-Det slår mig stadig hver gang, nårjeg går rundt og spørger, om de ønskernoget at drikke. Det er vigtigt for migat være den ekstra service - at kunnetilbyde det ekstra gode, som persona-let ikke altid har tid til. Det giver migmeget. Jeg bliver altid overrasket over,at mennesker, som er så syge, og sommøder mig for første gang, er så åbneog tillidsfulde. Det er utroligt. Der ermange, der fortæller mig deres livshi-storie, og det synes jeg er så fantastiskspændende. Det kræver meget koncen-tration - en koncentration, der kangøre mig træt, men det er en godtræthed, fortæller hun.

Det er Kræftrådgivningen i Køben-havns Amt, der står bag projekt Sam-vær og Støtte på hæmatologisk afde-ling. Formålet med projektet er at gøreen forskel og dække et behov for støt-

te og kontakt, som det kan være sværtfor sygehuspersonalet at nå at dække ihverdagen. De frivilliges opgaver påafdelingen kan være at sidde hos pati-enterne og snakke, at hjælpe med atskrive breve eller gå ærinder ellermåske tage et spil kort eller bare siddeog se tv sammen med patienterne.

NYE ANSIGTERDa Anette Bie ankommer, går hun enrunde på stuerne. Hun går ikke ind,hvis der er besøgende eller personalehos patienten. Hun spørger, om folk vilhave noget at drikke - eller småsludrerlidt om kanalerne på tv’et. I dag er dermange nye, hun aldrig har set før. Etpar stykker kigger undrende og spør-ger, hvem hun er, og hvorfor de blivertilbudt noget at drikke nu. Hun svarerat hun er frivillig fra Kræftens Bekæm-pelse, og hun er her for at gå lidt tilhånde og dække de behov, patienterneog eventuelt også de pårørende måttehave. En patient siger spøgende, at handa gerne vil have en flaske rødvin - der

må hun meldepas.

Sygeplejersker-ne er så småtbegyndt at serve-re aftensmad. Debliver afbrudt, daen ny patientankommer. Deter ikke blevet

varslet, så der er problemer med at fin-de ud af, hvor hun skal placeres. Por-tøren underholder den ældre kvindemed at vise familiebilleder, og efterfem minutter bliver hun kørt ind på enstue.

Der er stille på afdelingen, hvor derligger patienter med blandt andet leu-kæmi, lymfeknudekræft og knogle-marvskræft. Det mest larmende er deskrappe farver på dørene og væggene.Her fra 21. etage er der en storslåetudsigt, og hvis man har mod på det,kan man tage en tur på kondicyklen,der er stillet op foran et vindue.

OVERSKUD TIL MEREAnette Bie har i mange år været ind-samler for Kræftens Bekæmpelse. Hunmeldte sig som frivillig til projektet påhæmatologisk afdeling, fordi hun følte,at hun nu havde tid og overskud bådepsykisk, familiemæssigt og arbejdsmæs-sigt til at gøre en større indsats. Oghun var ikke i tvivl om, at det var Kræf-

Goddag - kunne De tænke

Dem noget at drikke?

Frivillig på kræftafdelingen

i Herlev

Af Helle Falborg Foto Tomas Bertelsen

EN HJÆLPENDEHÅND

TEMA:BEHANDLING

Hvis du vil være frivillig: www.cancer.dk/foreningenmenupunktet Bliv frivillig

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 10

tætpåkræft 11

tens Bekæmpelse, hun ville være frivil-lig for.

-Det arbejde, Kræftens Bekæmpelselaver, ligger mit hjerte meget nær, ogdet her projekt tiltalte mig meget. Deter meget forskelligt fra at være foreksempel besøgsven - du ved aldrig,hvilke patienter du møder. Man skalvirkelig have mod på at møde nyemennesker hele tiden - og måske serman dem aldrig mere, siger hun.

-Jeg føler ikke, at det æder af min fri-tid. Det er blevet en del af mig at væreher. Hvis man skal være et sted somher, så skal man gøre sig klart, at detkan være hårdt. De er meget syge. Deter hårde skæbner, man møder, og deter ikke kun ét menneske - det er man-ge, forklarer Anette Bie.

UDVÆLGELSE AF FRIVILLIGENetop fordi det kan være hårdt, udvæl-ges de frivillige også på baggrund afderes menneskelige egenskaber. Denfrivillige skal være et modent menne-ske, der kan rumme andres fysiske ogpsykiske smerte og gerne selv haveerfaring med alvorlig sygdom ellermed samvær med meget syge menne-sker. Før de frivillige møder op påafdelingen, kommer de på kursus i,hvad det vil sige at være frivillig, og deskal kende til sygdomsforløb hosmeget syge mennesker.

Anette Bie har tidligere arbejdet somfysioterapeut. I dag har hun skiftetspor og arbejder som kordegn, og hunlæser teologi. Hun kender altså lidt tilsundhedssystemet, som behandler,

men også som patient, for hun har selvhaft brystkræft. Men det er der ikke retmange af patienterne, der ved.

-Det er klart, at min erfaring som tid-ligere kræftpatient, hvor jeg også haroplevet de forskellige behandlingsfor-mer, har givet mig en ballast, men deter bestemt ikke mit udgangspunktover for patienterne. Det er mig selvsom person. Jeg siger ikke, at jeg selvhar haft kræft, medmindre jeg bliverspurgt direkte om det. Mit ærinde erkun at være der og være mig selv - atgive den tid, de har behov for. Det ermit eneste ærinde. Derfor skal jeg ogsåkunne klare, hvis patienterne siger, deikke har brug for mig og min hjælp,siger hun.

Anette Bie og de andre frivillige er på afdelingen for at tilbyde en hjælpende hånd og en snak, når patienterne har lyst og behov for det.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 11

12 tætpåkræft

■ Jette Gøtke harikke besøgt hotelletaf egen fri vilje.Hun har på sit femdage lange opholdfået fjernet enkræftsvulst i brystetog modtaget denefterfølgende pleje

på Afdeling A, som er den brystkirurgi-ske afdeling på Odense UniversitetsHospital. Selve operationen foregik påhospitalet, men forberedelsen og ple-jen efter operationen foregik på pati-enthotellet. Jette Gøtke fortæller fra sithotelværelse - tre timer før hun tjekkerud - at hun har følt sig meget privilege-ret, når det nu ikke kunne være ander-ledes.

-Jeg føler, at jeg har vundet denførste kamp mod kræften i disse fanta-stiske rammer, fortæller hun fra sinlænestol med fodhviler, mens hendesøjne glider gennem rummet og stop-per ved fjernsynet. -Det er skægt. Jeghar altid haft for vane at tænde forfjernsynet som noget af det første, nårjeg ankommer til et hotelværelse. Mendet har jeg simpelthen ikke haft tid tilher. Det har jeg haft alt for meget sel-skab til. For eksempel kom et par afmine veninder forbi en aften med endejlig madkurv, og så sad vi her oghyggede os med rødvin og det hele. En

anden dag kom min svigerdatter ogbarnebarn på besøg, og dem inviteredejeg på frokost nede i spisesalonen.

Jette Gøtke er ret sikker på, at hunikke havde fået sit barnebarn at se,hvis hun havde haft et normalt hospi-talsophold. -Med den rare atmosfæreog mangel på synlig sygdom - jeg harjo mit eget tøj på - var det meget natur-ligt, at mit barnebarn kom med. I enoverstadig stund fandt min svigerdatterog jeg faktisk ud af, at jeg nu var blevethotelejer, og hotellet skulle selvfølgelighedde "Farmors Hotel". Mit barnebarnkunne dog ikke forstå, hvorfor jeg ikkehellere ville være hjemme hos farfar.

Med et nyt blik på det slukkedefjernsyn udbryder Jette Gøtke ligepludselig. -Nej, det er jo løgn det medfjernsynet. Der var en gang, hvor dettændte af sig selv, og frem på skærmenkom der en besked om, at jeg havdemodtaget blomster, og de kunne afhen-tes i receptionen.

Jette Gøtkes møde med hotelperso-nalet har også været forbilledligt.-Første gang jeg dukkede op på hotel-let blev jeg budt velkommen af ensygeplejerske, som har været min kon-taktperson under hele forløbet. Hunviste mig hen til mit værelse, men tråd-te pænt i baggrunden, så jeg selv kun-ne åbne døren op. Denne lille scenefortæller også, hvordan rollefordelin-

Det ligner en gæst, som

glad tager afsked med per-

sonalet på et hotel efter en

ferie. Men det er det ikke.

For bag hotellets glasfaca-

de gemmer sig et hospital,

bag de blå uniformer gem-

mer sig sygeplejersker, og

gæsten er en patient

FARMORS HOTEL

Af Lasse FoghsgaardFoto Alex Tran

TEMA:BEHANDLING

Jette Gøtke tjekker ud efter fem dage på patienthotellet.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 12

tætpåkræft 13

PATIENTHOTELLER

Et patienthotel er et alternativ til en normal hospitalsindlæggelse for patienter, derselv kan gå rundt og f.eks. ikke kræver hjælp til at komme på toilettet eller tage tøjpå (selvhjulpne patienter). Patienthotellet lever op til sit navn ved at have recepti-on, restaurant og enkeltværelser med eget bad, toilet, TV, internetadgang, telefonog nødkald.

En stor del af patienthotellernes gæster er kræftpatienter. Især kræftpatienter ogpårørende, som kommer langvejsfra, har glæde af et patienthotelophold. Menogså lokale kræftpatienter, som kræver pleje før og efter behandling, kan kommepå patienthotel. Det er den hospitalsafdeling, som kræftpatienten er tilknyttet, somvurderer, om patienten bør tilbydes et hotelophold.

I dag findes der fem patienthoteller i Danmark. De findes på Rigshospitalet,Odense Universitetshospital, Skejby Sygehus i Århus, Århus Kommunehospital ogÅrhus Amtssygehus. Vejle Sygehus har en afdeling, som bliver kaldt et patientho-tel. Randers Centralsygehus åbner et patienthotel i løbet af november, og Silke-borg Centralsygehus har netop fået bevilget penge til et patienthotel.

gen er her på stedet. Det er mig, der ervært på mit eget værelse, og sygehus-personalet er mine gæster. På et tids-punkt var der faktisk en sygeplejerske,som gerne ville skifte mit lymfedræn,men da hun opdagede, at jeg havdegæster, ville hun komme tilbage på etmere passende tidspunkt. Ogomvendt, hvis jeg har brug for hjælp,trækker jeg i snoren og så får jeg øje-blikkelig assistance. Det giver tryghed.

En sidste ting, som har betydetmeget for Jette Gøtkes ophold, er, atder ikke er nogen besøgstid. -Detbetød for eksempel, at min mand kun-ne komme og gå, som han ville. Underoperationen sad min mand her oglæste lidt avis, hørte radio og krydsedefingre. Da jeg slog øjnene op til detteværelse, var det lidt ligesom at værekommet hjem.

-Inderst inde er jeg en glad 17-årig pige. Men pigen undrer sig over at skulle slæbe rundt på så gammel en krop, siger den62-årige Jette Gøtke under den afsluttende fysioterapi. Hun har nydt livet på patienthotellet med base på værelse 509.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 13

14 tætpåkræft

Af Tor Øyan Foto Tomas Bertelsen

■ -Det er den rene ferie i forhold tilkemoen, siger Bente, der har væretigennem to operationer, kemoterapi ognu får stråler for brystkræft.

-Første gang man skal finde strålebe-handlingsafsnittet, kan man godt følesig lidt på afveje, siger hun. -”Vi kenderikke dem, der går i kælderen”, sagdede på kemoafdelingen, inden de sendtemig herned. Men det kunne de jonemt komme til, siger Bente lidt dril-lende.-De skal blot følge de gule pile i gulvet,sådan som vi patienter skal. Der er lidtsamlebånd over det, men det er retpraktisk. Og så går det bogstavelig taltnedad bakke i de mange lange korrido-rer, hvor små elbiler suser omkring,siger Bente.

Strålebehandlingsafsnittet på OdenseUniversitetshospital ligger i kælderen.På den måde er det nemmere atafskærme de seks store stråleapparater(accelratorer), som i gennemsnitbehandler 125 patienter om dagen.

-Når man først træder ind, har delavet det rigtigt lyst og venligt, roser

Bente.-Jeg har faktisk

følt mig meget vel-kommen her. Degav mig en fastkontaktsygeplejer-ske, og jeg blev vistrundt på hele afde-lingen, inden

behandlingen startede. Men der ermange informationer. Derfor vil jeganbefale, at man tager en med, somkan hjælpe med både at spørge og athuske. Det kan være en i familien, enven eller en kollega. De fleste vil jogerne hjælpe.

PUDER OG PLASTIKSKALLER Inden strålebehandlingen begyndte,skulle Bente have støbt en form. Det eren stiv pude, som man skal ligge i, nårman bestråles. Formen sikrer, at manligger helt stille og på præcis den sam-me måde hver gang, så strålerne ram-mer, der hvor de skal. Nogle patienterfår også støbt en skal, som de liggerdelvis indeni. Det er typisk, hvis manskal have stråler på hoved eller hals. Også går sygeplejerskerne rundt på afde-lingen med store forme og plastikskal-ler med ansigtsfacon. Det er måske detmest synlige tegn på, at man er kom-met på et strålebehandlingsafsnit.

STRÅLE-BEHANDLING PÅ ET KVARTERFemten minutter tager det, fra Bente

Wænnerstrøm træder ind ad svingdøren i

bygning tre på Odense Universitetsho-

spital, til hun igen står udenfor i efterårs-

solen - færdig med sin tiende strålebe-

handling

LÆS OM STRÅLEBEHANDLING PÅ NETTET

Læs mere om strålebehandling på www.cancer.dkunder Alt Om Kræft

Generel information om strålebehandling finder duunder Behandling og Strålebehandling

Information om strålebehandling i forbindelse meden bestemt kræftsygdom finder du under Kræftsyg-domme og kræftsygdommens navn f.eks. Brystkræft ogderefter Behandling.

TEMA:BEHANDLING

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 14

tætpåkræft 15

Bente skulle også til simulation, indenden egentlige behandling kunne gå igang. Der planlægger lægerne, hvordanstrålerne bedst kan sendes igennemkroppen fra forskellige vinkler. Detkræftsyge område skal rammes såmeget som muligt, samtidigt med at deraske områder rundt om rammesmindst muligt. Radiografen tegnedenogle streger på Bentes krop, som strå-lesygeplejersken bruger til at indstilleselve stråleapparatet efter.

-Jeg fik at vide, at jeg skulle undgåsaltvand og klorvand, fortæller Bente.Det undrede jeg mig lidt over, menfandt så ud af, at det var for, at streger-ne ikke skulle gå af, og fordi huden bli-ver ekstra følsom, når den får stråler.

DET TIKKERSelve bestrålingen er overstået på fåminutter. Bente får stråler én gang omdagen alle hverdage, indtil hun harnået 29 gange. Det er den fælles nordi-ske standard for strålebehandling efterden type operation, som Bente harhaft.

-Jeg kan ikke mærke noget underbestrålingen. Men jeg kan høre, atapparatet arbejder. Det tikker. Jeg fikfortalt, at mange ligger og tæller, så deter jeg også begyndt med. Men da deskal stille på apparatet undervejs, tagerdet ikke altid lige lang tid. Og så skalman huske at vinke, hvis man skalhave fat i en sygeplejerske. De kangodt se mig, men døren er jo lukket, såde hører mig ikke, siger Bente.

-Strålerne er røntgenstråler, blot kraf-tigere, forklarer sygeplejerske IngaHartman, som arbejder på accelratornummer fire, hvor Bente bliverbehandlet. Strålerne går igennem krop-pen og skader cellernes evne til atdele sig. De skader både raske cellerog kræftceller. Hvilke bivirkninger manfår, afhænger af, hvor strålerne rammer.

-Det er normalt at huden bliver irri-teret, men vi har noget pudder og cre-me, som lindrer i de fleste tilfælde.Mange kommer til strålebehandlingkort efter, at de har fået stillet deresdiagnose, så vi taler en del om, hvor-dan man har det med sin kræftsygdom

her, fortæller Inga Hartmann. Omkring40 procent af alle kræftpatienter fårstrålebehandling. De fleste bliverbehandlet ambulant, dvs. at de ikke erindlagt i den periode, de får stråler.

ARBEJDSBETINGET BEKYMRINGBente Wænnerstrøm er socialformidlerog møder mange kræftpatienter i sitarbejde. Så mange, at hun blev bekym-ret for, om hun også selv kunne væreramt. -Min egen læge ville godt under-søge mig for en sikkerheds skyld. Også fandt han en knude fortæller hun.

Bente kan nu se slutningen på sitbehandlingsforløb. Hun har lovet sigselv en uge på hotel eller i sommerhusalene med sin mand. Efter nytår begyn-der hun at arbejde igen. På sammemåde, som hun normalt råder andre tilat gøre det: På halv tid.

-Og så gider jeg ikke spilde tid påbagateller mere. Nej, det er bestemtikke det samme liv, jeg skal tilbage til.Det er et andet. Og faktisk bedre, sigerBente.

-Jeg kan ikke mærke noget under bestrålingen, men jeg kan høre at apparatet arbejder. Det tikker.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 15

■ Datoen for kontrol og blodprøvetagning erbestemt et halvt år i forvejen. Dagene går en efteren, både hurtigt og uendeligt langsomt, og nu erdagen og tidspunktet kommet, hvor man skalgøre sig klar mentalt og fysisk til mødet påGynækologisk Ambulatorium. Man har en tid tilkl. 10.15 vel vidende, at det ikke er en særlig godtid. Man møder op kl. 10.10, for man vil endeligikke komme for tidligt, for ventetiden i vente-værelset er ikke spor sjov.Venteværelset myldrerind og ud med ambulante patienter. Men enseget navn bliver ikke råbt op, selv om klokken nuer 10.45, en halv time efter mødetidspunktet.

Klokken er nu 11.15, en time efter mødetid, ogintet sker. Nu er det, man overvejer, om man sim-pelthen bare skal gå sin vej, fordi det her kan manbare ikke blive ved med at klare, men på denanden side, sygehuset er jo selvfølgelig ligeglad,om man er der eller ej. Det er jo mig, det går udover, hvis der nu er noget galt! Altså bliver man

endnu en gang siddende og sid-dende, nu med meget svedige hæn-der og totalt tom hjerne. Kl. 11.30 -man er stadig glemt. Sidder, og sid-der nu ikke kun nervøs, men ogsårasende over den urimelige vente-tid, der for det meste altid er!

Endelig kl. 11.45 – halvanden time efter møde-tidspunktet kommer lægen selv og henter en.Ikke et ord om, at man har måttet sidde til paradei stive halvanden time over tiden. Lægen begyn-der nu den nok så kendte rutine, hvor der ledesihærdigt efter skemaet med svaret på blodprøven.Selv om man altså er ventet. Lægen finder omsi-der skemaet og oplyser, at prøven var normal lige-som de andre gange. Så siger lægen: ”Vi skal haveundersøgt dig og set på den lille cyste, du har” oggør sig klar til undersøgelsen. ”Fordi det er jo der-for, du stadig kommer her, for at få undersøgt dencyste, som du har haft hele tiden”, hævder lægen.Jeg protesterer, fordi jeg har ikke haft denne cystehele tiden. Men dette ved lægen altså ikke nogetom. Lægen begynder den almene gynækologiskeundersøgelse og siger, du har din livmoder!Hvad?! tænker man lynhurtigt, har du nu fået enny livmoder, for man fatter altså slet ikke, at lægenkan sige sådan, fordi i journalen står jo udtrykke-ligt, at man har fjernet alle underlivsorganer pga.kræft i højre æggestok. Men dette vidste lægenaltså heller ikke noget om.

IKKE LÆST JOURNALENSå begynder lægen en undersøgelse af diverselymfekirtler i lysken, maven og armhulen. Lægen

vil undersøge højre armhule, men jeg protestererigen, fordi der ingen lymfeknuder er at undersøgeher. Hvorfor ikke? spørges der. Jeg må så oplyseom, at jeg tidligere har haft brystkræft. Lægen vir-ker meget forbavset, men indrømmer så også, athan slet ikke har læst i min journal! Hvorfor erjeg der så overhovedet? Det er ikke første gang ide fem år, jeg har gået til ambulant kontrol, at jeghar oplevet meget lidt kendskab til mig og minsygdomshistorie, men denne gang synes jeg dogslog alle rekorder med flere meter! Det skal dog,også pointeres, at jeg har mødt et par enkeltelæger, der virkelig havde sat sig ind i min situation.

16 tætpåkræft16 tætpåkræft16 tætpåkræft

TEMA:BEHANDLING

PATIENT-BERETNING

DYT, BÅT DYNAMOLYGTE

AfHanne SørensenFoto Tomas Bertelsen

Kontrol er en blandet fornøjelse, når

jeg møder ventetider og sjusk

Hanne Sørensen er 51 år. Hun bor i Dianalund,er førtidspensionist og arbejder som sagsbe-handler på halv tid. Hun fik brystkræft i 1986og kræft i æggestokkene i 1998.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:45 Side 16

tætpåkræft 17

Vores datter, Dicte, var to en halv

måned gammel, da Morten fik konsta-

teret Hodgkins lymfom, en slags lymfe-

kræft. Jeg oplevede kontakten til syge-

huset som tilfældig og meningsløs

■ Da Morten endelig blev kaldt til undersøgelsepå den afdeling, der skulle varetage behandlingen,var der gået mere end en måned, siden han havdeværet hos egen læge.Vi havde været parate til atse uhyret i øjnene, men i stedet fik vi lov til atvente og vente.

Ugen efter den første samtale på sygehusetbegyndte Morten på kemoterapien – et forløb jegstadig får ondt i maven af at tænke på. Bivirknin-gerne blev efterhånden flere og værre, men oftestfik Morten besked om, at det måtte han bare ståigennem. Specielt den sidste gang blev han dogmeget dårlig og måtte meget mod sit ønske ind-

lægges.Desværre kunne jeg ikke sidde

hos ham, for vi havde jo Dicte der-hjemme. Jeg talte med en megetsød sygeplejerske, der virkelig hav-de føling med min bekymring. Detvar rart, og jeg gik derfra med en

lidt lettere følelse om hjertet.

LIDT MEDFØLELSEDesværre varede lettelsen kun indtil sidst på afte-nen. For da jeg ringede for at sikre mig, at derikke var nogen forværring i Mortens tilstand, hav-de den søde sygeplejerske fra før fået fri, og af-løseren meddelte mig tørt, at Morten var dårlig ognu kastede op igen, men hun vidste altså ikke ligehvorfor. Kort efter ringede jeg godt gal i skraldentilbage til sygehuset og krævede en forklaring,ellers måtte jeg jo komme derover selv.

Lidt mere meddelsomt, og med lidt mere med-følelse fik jeg nu fortalt, at Morten havde spist lidtfrugt og var blevet dårlig igen, men at det gik bed-re, og at jeg ikke skulle bekymre mig.

DU ER FOR RESTEN RASKTil undersøgelsen før strålebehandlingen spurgtevi lægen, hvornår Morten var rask.Til vores storeglæde og forundring kunne hun fortælle os, atMorten skam var rask! Da vi gik derfra, var detmed en underlig fornemmelse. Hvis vi ikke selvhavde spurgt, havde vi slet ikke vidst det!

Da afslutningen på stråleforløbet nærmede sig,gik vi ud fra, at der kom en indkaldelse til enafsluttende samtale om forløbet. Da indkaldelsen

ikke kom, ringede Morten selv til sygehuset. Herfik han af vide, at det var ikke sygehusets praksisat indkalde til afsluttende samtaler.

Så stod vi der igen. Jeg havde alle de uhyggeligebilleder på min nethinde, og det har været umå-delig hårdt at vriste dem af. Mand, kvinde, ung,gammel, nybagte forældre eller ej: En kræftdiagno-se er en lussing af dimensioner. Den påvirker enpsykisk såvel som fysisk. Den medicinske side afsygehusvæsenet virker, men den menneskeligedel halter.

TEMA:BEHANDLING

PATIENT-BERETNING

KLAR OG VENLIGBESKED -TAK

AfLouise Nyholm KallestrupFoto Lars Horn

Louise Nyholm Kallestrup og Morten er beggeph.d.-studerende ved Aalborg Universitet. Dicte er i dag ca. 10 måneder gammel.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:48 Side 17

18 tætpåkræft18 tætpåkræft

■ Først tør man ikke rigtig kigge ham iøjnene. Men med hans venlige, bruneøjne kan man alligevel ikke lade være,og så prøver man at fortrænge, at man-den kan hypnotisere.

EN BLANDING AF HELE VERDENManden hedder Hugh James RobertZachariae, men for lethedens skyld kal-der han sig selv for Bobby. Bobby er ibogstaveligste forstand ligeså sammen-sat som hans navn. Hør blot her: Hansfarmor var fra Puerto Rico, hans farfarhar aner fra Vestindien og Skotland, oghans far blev født i Thailand. Hans mor-mor var tysk, hans morfar var dansk oghans mor voksede op på Schacken-borg. Det tager Bobby Zachariae ikkeså højtideligt. Han siger: Jamen, så erjeg vel anden- eller tredjegenerations-indvandrer, og det er en tilfældighed, atjeg er endt her i Århus. For jeg er vok-set op i Sverige, har haft min skolegangi Fredensborg, har været i USA i treomgange og har været forbi Helsingør.

-Hypnose er ikke noget jeg praktise-rer privat. Det dur ikke at gøre det på

mennesker, mankender på forhånd,selvom det vist engang lykkedes migat hjælpe en kusinemed eksamens-angst. Og hvis hyp-nose blev en natur-lig del af mit privat-

liv, ville jeg med mine seks børn fåmere end travlt. De gør mig travle noki forvejen, siger han og hentyder til, athan bl.a. står for den daglige madlav-ning. Min favorit er Tom Kah Gai - enthaisuppe med kylling og kokosmælk,fortæller Bobby Zachariae.

HYPNOSE PÅVIRKER IMMUNFORSVARETBobby Zachariae vil helst snakke omhypnosens betydning i hans professio-nelle verden: –Hypnose er en af grun-dene til, at jeg sidder her i dag somleder af den psykoonkologiske forsk-ningsenhed på Århus Kommunehospi-tal. Jeg startede nemlig med at studere,om afspænding og hypnose kunnepåvirke menneskers immunforsvar. Istarten var mit fokus AIDS, men medtiden har jeg fået en stigende interessefor kræft, og det kulminerede med, atjeg fik tildelt et professorat fra Kræf-tens Bekæmpelse for snart fem årsiden. Min primære opgave har været

at etablere og vedligeholde et psykoso-cialt forskningsmiljø. Det er ikke nemt,og det fortæller måske også, hvorforder kun eksisterer to-tre psykosocialekræftforskningsmiljøer i Danmark, somdet i øvrigt overvejende er KræftensBekæmpelse, der lægger penge i.

HISTORISK SKEPSIS-En af grundene til, at et miljø somvores kan have vanskeligt ved at slåigennem, er, at psykosocial kræftforsk-ning betragtes som en blød videnskab.Vi undersøger f.eks. om stress ellerdepression kan øge risikoen for at fåkræft, eller om det gør behandlingsmu-lighederne dårligere, hvis man har fåetsygdommen. Kort sagt arbejder vi medfolks tanker, følelser og handlinger. Deter først indenfor de senere år, at maner begyndt at acceptere, at der findessammenhænge mellem krop og psyke.I sin tid, da vi begyndte at undersøgevirkningen af hypnose, blev det afmange – ikke mindst af læger – betrag-tet som alternativt. Selv kan jeg ikkelide ordene alternativ eller alternativbehandling. Jeg hælder mere til, at manskal kalde det dokumenteret og ikke-dokumenteret. Hypnosens virkningover for smerte er f.eks. dokumenteret.Tidligere manglede denne dokumenta-tion, og da jeg begyndte at arbejdemed hypnose, kunne selv mine foræl-dre, som begge er læger, finde på atsige: Ja, Bobby, det kan godt være, atder er noget om det, men der er ikkeevidens (bevis) for det.

FRA BLØD TIL HÅRD VIDENSKABDenne skepsis har ikke fået BobbyZachariae til at give op, han har tvært-imod taget det som en udfordring. Ogdet gør han med naturvidenskabenseget våben. For som Bobby siger: -Detkan godt lade sig gøre at sætte tal påfolks følelser og adfærd, bl.a. gennemen avanceret spørgeskemateknik, ogpå den måde prøver vi at bidrage til atgøre den bløde videnskab hård. Eteksempel er et nyere projekt, hvor vi itæt samarbejde med Onkologisk Afde-ling D på Århus Kommunehospitalundersøgte, hvilken betydning samta-len har under en konsultation. Det kanmåske virke overraskende for de fle-ste, men undersøgelsen viser faktisk, atstørstedelen af kræftpatienterne var til-fredse både med den personlige samta-le og den lægelige behandling.

BOBBYS HYPNOTISKE UNIVERSBobby Zachariae er en utra-

ditionel kræftforsker. Han

er hypnotisør og psykolog

og finder sine svar i kræft-

patientens sind og adfærd.

Det vil han bruge til at sikre

patientens livskvalitet i

samarbejde med læger og

sygeplejersker

TEMA:BEHANDLING

Af Maja Nisted og Lasse FoghsgaardFoto Rasmus Baaner/POLFOTO

www.cancer.dk under Alt om kræft,Hvis du har kræft, Samtale med lægen

25803_TPK_0403 03/12/03 9:48 Side 18

tætpåkræft 19tætpåkræft 19

DE GODE SAMTALERSamtaler, hvor lægen i højere gradspørger til patientens tanker og følel-ser, øger tilfredsheden med samtalenog øger patienternes tro på, at de vilkunne håndtere livet og udfordringer-ne under og efter kræftbehandlingen.Bobby Zachariae understreger, at deter de få kræftpatienter, som er utilfred-se med konsultationen, som man frem-over skal fokusere på. -Hvis vi kan fin-de ud af, hvad lægerne skal gøre forogså at give dem en god samtale, er vinået meget langt.

Bobby Zachariae sætter stor pris på,at læger og sygeplejersker langsomt fårøjnene op for, hvor stor betydning enpatientsamtale har, og hvordan man kanblive bedre til det. For eksempel er derflere og flere, som deltager i kommuni-kationskurser. Bobby Zachariae bringerdog en lille advarsel. -Det kan godtvære, at sygehuspersonalet føler sigbedre rustet til en patientsamtale efteret kursus. Men det er også vigtigt atundersøge, om patienten også mærkeren positiv ændring, og det planlægger vii øjeblikket en undersøgelse af.

IKKE 10 BUD, MEN 20 ANBEFALINGERI samme åndedrag vil Bobby Zachariaeogså opfordre læger og sygeplejerskertil at læse de 20 anbefalinger, som ind-går i bogen ”Patientens møde medsundhedsvæsnet. De mellemmenneske-lige relationer – anbefalinger for kom-munikation, medinddragelse og konti-nuitet”. –Der er mange forskelligemennesker, som har bidraget til dennebog, men ikke mindst patientforenin-gerne. Så bogen er ikke kun set medlægens briller, men også i høj grad medpatientens.Anbefalingerne er ikke nye,men nu er de samlet overskueligt ogkan bruges som et instrument til at bli-ve bedre til f.eks. at kommunikere.Hæng dem op på afdelingen og hjælphinanden med at få dem ført ud i livet,lyder hans opfordring. (Læs bogen påwww.cancer.dk, se henvisning påside 18)

Bobby Zachariae venter også spændtpå resultatet af en landsdækkendeundersøgelse af kvinder med en særligform for brystkræft. Her kigger hansammen med sine medarbejdere på,om bl.a. kontakt og støtte fra vennerog familie kan have indflydelse på for-løbet af sygdommen. De undersøgerogså, om kvindernes måde at håndtere

følelser på kan have en betydning. Deter en landsdækkende undersøgelse, oghvis vi finder nogen sammenhænge, vildet støtte antagelsen om, at psykenspiller en rolle under kræftbehandlin-gen -Det vil være værd at forfølge, sigerBobby Zachariae.

ÅNDELIG SCREENINGTil sidst fortæller Bobby Zachariae omen af sine store drømme:At udvikle et

spørgeskema, som kan identificere defå, der er dybt deprimerede eller i enanden form for krise og som har brugfor hjælp af en psykolog, en ekstrasamtale med sin praktiserende lægeeller en god ven. Bobby Zachariae kal-der det ”at skræddersy psykisk og soci-al støtte til den enkelte patient”. –Detville sikre et løft i livskvaliteten for defå, og alle de andre ville undgå over-flødige tilbud, slutter han.

CV – BOBBY ZACHARIAE48-årige cand. psych. dr. med. Bobby Zachariae er uddannet psykolog på AarhusUniversitet med en bachelorgrad i statskundskab. Den medicinske doktorgrad fikhan i 1996 ved Aarhus Universitet for sin afhandling "Mind and immunity" (sind ogimmunforsvar). I 1992 modtog han prisen "The Henry Guze Award" for den bedsteforskning inden for hypnose, og i 2002 blev han æresmedlem af Dansk Selskab forHypnose.

Bobby havde sit første møde med kræftpatienter i 1986, hvor han bl.a. arbejdedemed kræftpatienter i psykoterapi. Hans forskning har koncentreret sig om sammen-hænge mellem psyken og immunforsvaret, smerteforskning og senest om de psyko-logiske og sociale aspekter ved kræft – også kaldet psykosocial kræftforskning. I 1999 fik Bobby tildelt et femårigt forskningsprofessorat fra Kræftens Bekæmpelsetil at forske videre inden for det psykosociale område. Han er i dag leder på Psyko-onkologisk Forskningsenhed ved Århus Kommunehospital.

Engang mødte jeg stor skepsis fra min omverden - og ja selv fra mine forældre. Men det gør jeg ikke i dag, siger Bobby Zachariae om sin forskning,som i høj grad tager udgangspunkt i menneskers sind og adfærd.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:48 Side 19

60 af Danmarks bedste billed-kunstnere er med til at fejre Kræf-tens Bekæmpelses 75 års jubi-læum ved hver at donere et afderes værker til kræftsagen. I en

vandreudstilling, som i årets løbhar turneret rundt i hele landet,har alle de udstillede kunstværkerværet til salg, og hele salgssum-men går ubeskåret til KræftensBekæmpelses arbejde med forsk-ning, patientstøtte og forebyggel-se.

I forbindelse med vandreudstil-lingen udgives bogen ”Kunst tiltiden” på 160 sider, der portrætte-rer de medvirkende kunstnere ogderes kunst. Bogen koster 100 kr.ved køb direkte hos KræftensBekæmpelse, Strandboulevarden49, 2100 København Ø, men denkan også bestilles på www.can-cer.dk til 150 kr. inkl. porto. Læsmere om værkerne og kunstbo-gen på www.cancer.dk under ”75år for kræftsagen: Jubilæumsåretsaktiviteter”.

Nyheder - www.cancer.dk

kort nyt

Roskilde,Vestsjællands og Stor-strøms Amter har i over 10 årsamarbejdet på sundhedsområ-det, og nu har det såkaldte 3-amtsat 17 mio. kr. ekstra af til kræft-behandling i budgettet for næsteår. Det oplyser Roskilde Amtselektroniske magasin e-sund.

Det er den medicinske kræft-behandling, der opgraderes, såRoskilde Amts sygehus kan mod-tage 460 flere patienter næste år,ligesom der bliver penge til atgive 2.250 ekstra kemobehand-linger.

Men det er ikke kun næste år,der skal opgraderes på kræftbe-handlingsområdet. Fra og med år2005 afsættes 35 mio. kr. ekstraom året.

FLERE PENGE TIL KRÆFTBEHANDLING I ROSKILDE

En del af de uventet store indtæg-ter fra Københavns Amts salg afaktier i elselskabet NESA til Elsamkan ifølge Berlingske Tidendebetyde væsentlige forbedringer ibehandlingen af kræftpatienter.

Der er politisk enighed om atafsætte et større millionbeløb fraNESA-salget til at opføre en sepa-rat stråleterapibygning ved Her-lev Sygehus. I alt er der tale om etbyggeprojekt til 130 mio. kr. Byg-geriet indebærer, at amtet ind-køber flere strålekanoner oggenerelt forbedrer kvaliteten afkræftbehandlingen.

Amtet står til at tjene ca. 1,3mia. kr. på salget af sine NESA-aktier.

KØB BOGEN “KUNST TIL TIDEN” MED 60 DANSKEKUNSTVÆRKER

Det er ikke hver dag, man får lovtil at se en brystkræftcelle begåselvmord eller se farvede kræft-celler, der deler sig i et mørke-kammer. Men det var, hvad 80fremmødte gæster oplevede påen guidet tur, da Kræftens Bekæm-pelse holdt åbent hus søndagd. 12. oktober. Her fortalte kræft-forskere fra Institut for BiologiskKræftforskning om deres nye initi-ativ, oprettelsen af Dansk Center

for Translationel Brystkræftforsk-ning, som er et samarbejde mel-lem kræftforskere og hospitals-læger. Forskerne undersøgerlevende brystkræftknuder fra pati-enter og har som mål at omsætteopdagelser i laboratoriet til nyebehandlingsmuligheder for pati-enterne hurtigst muligt. I løbet afde næste fem år undersøger for-skerne knuder fra 500 brystkræft-patienter.

80 HØRTE OM NY FORSKNING I BRYSTKRÆFT

NESA-PENGE TIL KRÆFTPATIENTER

20 tætpåkræft20 tætpåkræft

25803_TPK_0403 03/12/03 9:48 Side 20

Nyheder - www.cancer.dk

kort nyt

Fra Center for Lindrende Indsatsudkom i oktober 2003 pjecen”Anbefalinger og forslag til denvidere proces”. Formålet medpjecen er at give bevilgende poli-tikere og embedsmænd inden forsundhedsområdet et mere over-skueligt billede af, hvordan mankan organisere den lindrendeindsats i et amt. Pjecen foreslårhjælp til alvorligt syge og døendemennesker.Anbefalingerne byg-ger videre på anbefalinger frarapporten ”Hjælp til at leve tilman dør” fra maj 2001 – udarbej-det af Sundhedsministeriet,Amts-rådsforeningen og KommunernesLandsforening.

Pjecen er udgivet i samarbejdemellem Kræftens Bekæmpelse,Foreningen for Palliativ Indsatsog Hospice Forum Danmark.

DIN VIRKSOMHED KAN STØTTE KRÆFTSAGEN

Hver syvende erhvervsaktivedansker får kræft. Derfor vilnæsten alle virksomheder opleve,at en medarbejder bliver ramt afsygdommen. Din virksomhed kandeltage mere aktivt i kampenmod kræft ved at blive erhvervs-partner i “Virksomheder modKræft”. Med et årligt bidrag på1.800 kr. ekskl. moms støtter IKræftens Bekæmpelses arbejdeinden for forskning, patientstøtteog forebyggelse. Beløbet er fuldtfradragsberettiget.

Som noget nyt kanerhvervspartnere place-re et banner fra Kræf-tens Bekæmpelse på

virksomhedens hjemmeside. Dukan få mere information omerhvervspartnerskab påwww.cancer.dk/virksomheder,erhverv@cancer.dk eller hos Bir-gitte Strand på tlf. 3525 7559.

Det blev Skovlunde/Herlev Da-meklub, som blev holdvindere iPink Cup’s landsfinale den 19.september. Ikke færre end 2.700kvindelige golfspillere landet overhar fra april til september spilletmed i Pink Cup-turneringen ogdystet om at komme med tillandsfinalen i Søllerød Golfklub.

De fleste finaledeltagere fik enekstra golfoplevelse ud af dagen.De fik nemlig fornøjelsen af atspille et hul med Pink Cup-turne-ringens ambassadør, Iben Tinning.Alle deltagerne var stolte over, at

Iben Tinning stillede fokus pådansk kvindegolf.

Du kan få yderligere oplysnin-ger om Pink Cup samt tilmeldedin golfklub til Pink Cup 2004 påwww.cancer.dk/pinkcup ellerhos Majken Samsøe Moghaddaspå tlf. 3525 7555 eller e-mailmsm@cancer.dk

GOLFTURNERINGEN PINK CUP SAMLEDE FLERE END 400.000 KR. IND I KAMPEN MOD BRYSTKRÆFT

De vindende piger fra Skovlunde/Herlev Dameklub fik overrakt en flotvandrepokal – en bronzeskulptur skabt af kunstneren

Lina Murel Jardorf, som har doneret skulpturen til Pink Cup.Hovedsponsorer på arrangementet var Audi, Bitte Kai Rand og BT, mens

delsponsorerne var Rosendahl, Garnier, Philips, Tryg og danskgolf.dk

NY PJECE OM DENLINDRENDE INDSATSMOD KRÆFT

tætpåkræft 21tætpåkræft 21

Som tak for din støtte kvittererKræftens Bekæmpelse med engave, som du kan bruge i virksom-heden til glæde for alle. Vælg mel-lem årets kunsttryk af Arne Hau-gen Sørensen leveret med passe-partout i mat sølvramme eller enWhiteboard fra Georg Jensen.

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse

25803_TPK_0403 03/12/03 9:48 Side 21

22 tætpåkræft22 tætpåkræft22 tætpåkræft

kvit nemmere LYKKENS GANG?collage

TREDJE GANG LYKKENS GANG?

25803_TPK_0403 03/12/03 9:48 Side 22

tætpåkræft 23tætpåkræft 23

Efter at min far er død af leverkræft ogmin lillebror af lymfekræft, tænkte jeg,da modermærkekræft ramte min store-bror, Michael, at jeg måtte dokumenteredet og følge forløbet, så tæt jeg kunne.

I løbet af 14 novemberdage i 2003har vi sammen været igennem mørke oglys, afmagt og håb. Følelser, delt medMichaels kone, Tina, og mærket af dereshalvandet år gamle datter.

Bare det denne gang må være:Tredje gang - Lykkens gang!

Tekst og foto: David Bust

25803_TPK_0403 03/12/03 9:48 Side 23

24 tætpåkræft

STØT MED OVER 500 KR.Hvis du støtter Kræftens Bekæmpelse(og andre humanitære foreninger) medover 500 kr. om året, kan du trækkebeløbet fra i skat. Du kan dog højsttrække 5.000 kr. fra. Dvs. giver du5.500 kr., kan du trække det maksimalebeløb på 5.000 kr. fra i skat. Beløbetbehøver ikke blive indbetalt på éngang. Du kan f.eks. godt give fire gange200 kr. i løbet af et år og trække 300kr. fra. (800 kr.-500 kr. = 300 kr.)

MAKSIMALT FRADRAGHvis du vil opnå størst muligt fradragfor støtte til en humanitær forening,skal du tegne et såkaldt gavebrev. Etgavebrev er en støtteaftale mellem digog f.eks. Kræftens Bekæmpelse, hvordu forpligter dig til at betale et aftaltbeløb om året i minimum 10 år. Heleden årlige støtte kan du så trække fra iskat, så længe beløbet ikke overstiger15.000 kr. om året.

TRÆK DE GAMLE MØBLER FRAKræftens Bekæmpelse driver en rækkegenbrugsbutikker – “igen” hedder de,som sælger møbler, tøj og ting, som er

testamenteret til foreningen, eller somfolk bare forærer os. Du kan også træk-ke gaver til igen fra på selvangivelsen,hvis værdien af den enkelte genstandoverstiger 500 kr. Igen-butikkerne lig-ger i Århus, Randers, Herning, Kolding,Vejle, Horsens og Roskilde. Du kan fin-de adresserne på www.cancer.dkunder Foreningen og Genbrugsbutik-ker.

HJÆLP OS MED AT SPARE PENGE -TILMELD DIG PBSDu kan hjælpe os med at nedsættevores omkostninger, hvis du betaler ditmedlemskontingent over PBS. Det gørogså din betaling nemmere. Du skalbare tilmelde din betaling til Betalings-Service, så ordner resten sig helt auto-matisk. Når du sparer os for omkost-ninger, bliver der flere penge til kræft-sagen, så ring til os på tlf: 3525 7540og få en tilmeldingskupon eller afleverdit næste girokort i din bank medbesked om tilmelding til PBS.

Støtte til Kræftens Bekæmpel-

se kan trækkes fra i skat. Se

her hvordan og nå det inden

nytår

TRÆK STØTTEN FRA

nyhederstøtte TRÆK FRA

igen-butikken i Roskilde.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:48 Side 24

tætpåkræft 25

Nyheder - www.cancer.dk

kort nyt

I januar 2004 åbner KræftensBekæmpelse en ny kræftrådgiv-ning i Ringkøbing Amt. Hermedfår borgerne mulighed for lokalstøtte og rådgivning om kræft.Kræftrådgivningen vil bl.a. tilby-de rådgivning individuelt og igrupper, åbent-hus arrangemen-ter og temamøder.

Rådgivningen får til huse iCodanhus på Fredensgade 10 iHerning, hvor man i øjeblikket eri fuld gang med at indrette. Denholder åbent fire dage om ugen

fra 9 til 16 og fredage efter afta-le. I Holstebro har Kræftrådgiv-ningen et lokalkontor, som eråbent otte timer om ugen.

Kræftens Bekæmpelse bidragermed 60 pct. og Ringkjøbing Amtmed 40 pct. af de årlige driftsud-gifter. Lokalforeningen i Ring-købing Amt har gjort en stor ind-sats for oprettelsen af den nyekræftrådgivning.

Du kan kontakte Kræftrådgiv-ningen i Ringkøbing Amt på tlf.9626 3160.

MOR ER EN ENGEL – BILLEDBOG FOR SMÅBØRN

RÅDGIVNING FOR KRÆFTPATIENTER I RINGKØBING AMT

Kræftens Bekæmpelse tilbyder isamarbejde med Calligraphen etstort udvalg af julekort.Alle jule-kortene leveres med matchendekuvert, og du kan vælge at få dinvirksomheds personlige julehilsentrykt på julekortene. Du kanbestille et katalog med de over 40forskellige julekort hos Mette Gry-mer på tlf. 3525 7124 eller ved atsende en e-mail til mgj@cancer.dk

JULEKORT TIL DIN VIRKSOMHED

NYT HÅB FOR KVINDER MEDBRYSTKRÆFT

Kvinder, som får antihormonbe-handling (tamoxifen) efter opera-tion for brystkræft, kan nu sefrem til yderligere reduktion afrisikoen for tilbagefald på 43pct., hvis de efterfølgende fårbehandling med et nyt antihor-monpræparat, letrozol (femar).Det viser en ny undersøgelse,hvor næsten 5.200 kvinder efterovergangsalderen har deltaget.Undersøgelsen er publiceret i detanerkendte tidsskrift New Eng-land Journal of Medicine.

Letrozol hæmmer væksten afhormonfølsomme brystkræftsvul-ster, dvs. svulster, som vokser, nårdet kvindelige kønshormonøstrogen er til stede.

-Letrozol skal ikke tilbydessom standardbehandling i stedetfor tamoxifen. Det skal tilbydeskvinder, som allerede har fåetfem års tamoxifen-behandling,siger professor, overlæge, dr.med.Henning Mouridsen, Rigshospita-let. Han regner med at kunne til-byde den nye behandling medletrozol på Rigshospitalet indenfor kort tid.

En ny billedbog for børn mellemtre og seks år tager fat på mangeaf de spørgsmål, som børn går ogtumler med, når en af deres foræl-dre skal dø. I ”Mor er enengel”følger vi de to søskendeJonas på ni år og Sofie på fire år,som får at vide, at deres mor harkræft og skal dø. Sofie forstårikke, hvad det vil sige at væredød, så hendes mor forklarer, athun bliver en engel, som kan hol-de øje med Jonas og Sofie oppe

fra himmelen. Bogen er en godhjælp for børn og voksne til atkomme igennem den store sorg,det er at miste en forælder. Dener skrevet af Jonas og Sofies morog mormor – Susanne og BirteEngelhardt – og koster 199 kr.Efterskrift af Jes Dige fra KræftensBekæmpelse, som til dagligtbeskæftiger sig med børns sorg.

Bogen er udgivet af KroghsForlag og kan købes hos bog-handleren.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:48 Side 25

26 tætpåkræft

mad SPISEBORDET

SUPER SUPPER■ Der var engang, hvor suppe var en klar bouillonmed melboller og fedtperler. Men i dag er suppe vedat blive en ny trend. I storbyer som New York og Lon-don er suppebarer skudt op i gadebilledet, og ogsåherhjemme er suppe ved at få en renæssance mangesteder. Men det er egentlig ikke så mærkeligt, når mantænker på de næsten uendelige variationsmuligheder,som suppe rummer: Den kan serveres som forret,hovedret og sågar som dessert, man vælger selv, omretten skal være dyr eller billig, og kun fantasien sæt-ter grænser for råvarernes sammensætning.

Og så er suppe en god måde at få mange grøntsa-ger, især af de grove. Nogle af os har lidt svært ved atspise nok af de grove grøntsager, som selleri, gulerød-

der, persillerødder, pastinakker og rødbeder. Måskefordi de bliver kogt, stegt eller bagt. Den stigning, derhar været i danskernes forbrug af grøntsager, skyldesprimært, at vi spiser flere af de fine grøntsager, f.eks.tomat, salat og agurk. De grove grøntsager har et højtindhold af kostfibre, og dem er der god grund til at fåmange af. Kostfibre i frugt og grønt er nemlig sammenmed andre sygdomsforebyggende stoffer med til atnedsætte risikoen for kræft. Desuden giver de enstørre mæthedsfølelse i længere tid.

Servér supperne med et godt brød til, så udgør deet fint aftenmåltid. Og så bliver der plads til lidt frugtbagefter.

Foto Tomas Bertelsen

Foto John Bendtsen/Joakim

25803_TPK_0403 03/12/03 9:49 Side 26

tætpåkræft 27

Janne BaggerMadskribent

JORDSKOKKESUPPE MED TIGERREJER

4 PERSONER

2 spsk olivenolie1 tsk revet, frisk ingefærFintrevet skal af en halv appelsin2 fed hakket hvidløg Gerne chili, spidskommen og/eller fenni-kelfrø125 g selleri i tern4 gulerødder i tern1,2 l god grønsagsbouillon/vand

Lun olivenolie i en gryde, tilsæt ingefær,appelsinskal, hvidløg og krydderier og sau-ter det ca. 1 minut. Kom selleri og gulerød-der i og sauter dem 1 minut.Tilsæt bouillo-nen/vandet og kog det i ca. 5 minutter.Blend suppen og smag til med salt ogpeber.

Grøntsager pr. person: ca. 125 g

En blender er en god investering, hvis manofte laver purerede supper eller vil lavecremede saucer uden at bruge storemængder smør, fløde og æg. Fyld kun blen-deren halvt op. Blend længe, så suppen bli-ver ekstra cremet. Har du en stavblender,tager du så meget suppe fra som muligt, såbliver grøntsagerne hurtigere pureret. Ifoodprocessoren blender du kun grøntsa-gerne og hæld dem tilbage i suppen.

Det kan godt betale sig at lave en stor por-tion bouillon og fryse den ned i mindreportioner. Bruger du færdig bouillon, såvælg en bouillon, hvor der ikke er brugtsmagsforstærker (oftest er bouillon udensmagsforstærker i pulverform). Bouillonter-ninger og -pulver er ofte meget salt. Bruglidt mindre bouillon og supplér med ensuppevisk af f.eks. porretop, persillestilke,timian og et laurbærblad.

Find flere suppeopskrifter påwww.opskrifter.nu

Foto John Bendtsen/Joakim

4 PERSONER

400 g skrællede jordskok-ker i små stykker2 små skalotteløg i ternDet hvide af en porre iringe1 skrællet madæble i både1 spsk olie1/2 l hønsebouillon1/2 l letmælkMuskatnød150 g tigerrejer med skal10 g smør

Sautér jordskokker, skalot-teløg, porrer og æble i oli-en, til løgene er blanke.Til-sæt bouillon og lad detsmåsimre til grøntsagerneer møre.Tilsæt mælken ogblend suppen. Hæld sup-pen tilbage i gryden ogsmag til med salt, peber ogmuskatnød. Pil rejerne ogskær tarmen ud. Den sidderlige under skindet nedlangs ryggen på rejerne.Del rejerne i 2-3 stykker ogsautér dem i smørret på enpande. Fordel rejerne i 4dybe tallerkener.Varm sup-

pen igennem og hæld denover rejerne.

Grøntsager pr. person:ca. 150 g

TipsEn lidt mere avanceretudgave kan du lave således:Steg rejeskallerne ismørret, til de har skiftetfarve, kom 11/2 dl vand påog lad det koge 20 min. Siskallerne fra og stil rejebo-uillonen koldt (evt. i fryse-ren), så fedtet stivner påoverfladen. Fjern fedtet frarejebouillonen og stegrejerne et par minutterderi.Tilsæt rejebouillonentil suppen sammen medmælken.

GULERODSSUPPE MED INGEFÆR OG APPELSIN

Gulerodssuppen er en af tre supper,som kokkene Rasmus Bo Bojesen ogRené Bolvig udviklede for 6omdagen iforbindelse med Kulturnatten i Køben-havn. Se mere på www.6omdagen.dk

25803_TPK_0403 03/12/03 9:49 Side 27

Årets julegaveide til børn og barn-lige sjæle er måske denne nyekogebog med titlen ”SørenGerickes KØKKEN-SKOLE – enkogebog for børn, unge og lidtkejtede voksne”. Bogens 37 nem-me og ultrakorte opskrifter er etresultat af et eksperimenterendesamarbejde mellem SørenGericke og forskellige skoleklas-ser og lærere. De mere end 500håndtegnede farve-illustrationerer udført af maleren Erik Hagens.

Kogebogen koster 250 kr.Ved atbestille den på www.maddag.nustøtter man Kræftens Bekæmpel-

se med 50 kr. Bogen kan ogsåkøbes til samme pris hos bog-handlere.

28 tætpåkræft

Nyheder - www.cancer.dk

kort nyt

Maddag.nu er en ny hjemmesidefor børn mellem 10 og 13 år, derselv vil lave mad. Hjemmesidenindeholder en opskriftssamling,som man kan abonnere på gratis.I hver opskrift vil børnene fåinspiration til sunde retter medmasser af frugt og grønt i, som

både er lette at lave, og som desamtidig kan lide at spise.

-Vi håber, at børnene vil få for-nøjelse af at skære, snitte, koge ogbrase, og at de senere i livet vilbruge deres viden til at spisesundt, siger Ida Husby, KræftensBekæmpelse, som har deltaget i

arbejdet med de nye opskrifter tilbørn.

Hjemmesiden blev lanceret den1. oktober af Kræftens Bekæmpel-se og Forbrugernes Hus. Læsmere på www.maddag.nu

MADDAG.NU FOR BØRN MELLEM 10 OG 13 ÅR

JULEGAVEIDE – KOGEBOG TIL BØRN OG BØRNEBØRN

I sidste nummer af tætpåkræftspurgte vi læserne, hvad den lillenye Friendtex-bamse skal hedde. Imellemtiden er det strømmet indmed spændende navneidéer ogmasser af rosende ord om bamse-samarbejdet.

Bamsen er blevet døbt Friendy.Det var meget populært blandt deindsendte forslag, og så kan manogså selv bestemme, om det skalvære en pige- eller drengebamse.

Indtil nu er der solgt knap11.000 bamser i Danmark, ogKræftens Bekæmpelse er sikretminimum 500.000 kr. fra salget.

Et stort tak for hjælpen skallyde fra Kræftens Bekæmpelse ogFriendtex.

TAK FRA FRIENDY

Prostatacancer Patientforeningen– PROPA – har som en af deførste patientforeninger produce-ret en video, der giver informati-on, som mænd med prostatacan-cer og deres pårørende har brugfor i tiden efter, at kræftdiagnosener stillet.

Den nye video med titlen ”Pro-statakræft” kan lægen gratis givepatienten med hjem, så han oghans pårørende i vante omgivel-ser kan sætte sig ind i de mangenye problemstillinger, som kræf-ten giver.

Du kan få yderligere oplysnin-ger om PROPA på www.propa.dkeller tlf. 6611 3200.

PATIENTVIDEO OM PROSTATAKRÆFT

www.sundskole.nu/omsorg

Gennem en årrækkehar kosmetikfirmaetGOSH A/S doneretikke mindre end 1,2mio. kr. til projektOmSorg, somhjælper børn ogunge, der har mistetén, der står dem nær.Med pengene harKræftens Bekæmpel-se kunnet sættefokus på en række problemer,som man hidtil har måttet ladeligge, blandt andet fordi de varfor dyre.

-Med GOSH’s initia-tiv har vi fået en ene-stående mulighed forat etablere flere sam-talegrupper for børnog unge, som harmistet forældre ellersøskende, eller somhar en livstruendesygdom tæt inde pålivet, siger projektle-der Per Bøge fra

Kræftens Bekæmpelse. Sammenmed konsulent Jes Dige fra Aal-borg er han ansvarlig for projektOmSorg.

1,2 MIO. KR. TIL PROJEKT OMSORG

25803_TPK_0403 03/12/03 9:49 Side 28

tætpåkræft 29

Nyheder - www.cancer.dk

kort nyt

Unge & Sorg (tidligere Ungekon-takten) er en landsdækkende gra-tis rådgivning til unge, hvis foræl-dre er alvorligt syge eller døde.Unge & Sorg er ledet af professio-nelle behandlere, der arbejdersammen med unge frivillige, somhar personlige erfaringer med detanker og følelser, der ofte opstår,når ens mor eller far er alvorligtsyg eller død. Man kan nu ringe tilden anonyme telefonrådgivningog tale med en ung frivillig man-dag til torsdag mellem kl. 17 og21 på tlf. 70 209 903.

I november åbnede en elektro-nisk brevkasse, hvor unge ogderes forældre kan skrive ind medspørgsmål, som besvares af deunge frivillige.Alle spørgsmål vilblive lagt ud på hjemmesiden,men man vil forblive anonym:www.ungeogsorg.dk

UNGE & SORG UDVIDER ÅBNINGSTIDERNE

Billedet er fra en kampagne for Unge & Sorg,som kan ses rundt om i landet

på plakater og GoCards.

Selv om vi har det med at glem-me det, så var der bare masser afsol og varme i juni, juli og august.Rigtig mange mennesker valgteogså at beskytte sig mod solensstråler. I hvert fald er regnskabetpå kampagnen "Protect the skinyou are in" gjort op - 81.172 kr.til Kræftens Bekæmpelses arbejde

med forebyggelse af solskader oghudkræft.

Det er tøjfirmaet InWear, somstår bag initiativet. De solgte iforåret og sommeren solbluser oghatte til fordel for KræftensBekæmpelses arbejde.

82.000 KR. TIL AT FOREBYGGE SOLSKADER Ken Bukrinsky fra tøjfirmaetInWear overrækker de 81.172 kr.til den kendte skuespiller EllenHillingsø, som er ambassadør forkampagnen "Protect the skin youare in". -Jeg håber, der kommeren lignende kampagne til næsteår. Det er vigtigt, at vi lærer atpasse bedre på os selv i solen. Såværsgo' Kræftens Bekæmpelse,penge til at forebygge for, sigerEllen Hillingsø.

www.solen.dk

25803_TPK_0403 03/12/03 9:49 Side 29

30 tætpåkræft

sorggruppe AALBORG

30 tætpåkræft

■ -Der er ikke stjernestunder hele tiden, men det kanomgangskredsen ikke helt gennemskue. De tror, alt er vel,når jeg smiler, siger Marie.

Menuen står på rugbrød, franskbrød, leverpostej og for-skelligt pålæg og lidt grønt. Stemningen er hyggelig, og snak-ken går nu løst og fast om uddannelse, arbejde, de nyestefilm i biografen og om FCK. Så er det istid. Nogle af drenge-ne tager jakker på. Desserten skal hentes hos McDonalds.

Drengene kommer tilbage, og isen bliver spist med storvelbehag. Og nu skal vi i gang. Det er tirsdag aften. KræftensBekæmpelses Teenagegruppe er samlet.

Jes Dige byder velkommen.Alle præsenterer sig: Peter fraThisted, Sofie fra Aalborg, Danni fra Århus, Mikkel fra Hirts-hals, Ebbe fra Aalborg, Martin fra Frederikshavn, Mark fraSejlflod, Simone fra Rougsø, Marie fra Brovst og søstrene Jea-net og Karin fra Brønderslev.

I aften er en speciel aften. For der er en ny med. Det erCamilla på 17 år. Hendes mor har fået tilbagefald af sinkræftsygdom og kan ikke helbredes. Camilla er beklemt vedsituationen. For det er så svært at forlige sig med den tanke,at mor skal dø.

FAR KUNNE SELV TRÆKKE I SKJORTENDet er fjerde gang, at Peter Kristensen har taget bussen fraThisted til Aalborg for at mødes med vennerne. Det er nuhalvandet år siden, Peters far døde - syv dage efter Peters 15års fødselsdag. Selv om de andre har hørt Peters historie,bliver der fuldstændig stille i lokalet.

Peter kigger på Camilla og siger. -Jeg får 10 gange mere udaf at være i gruppen. Meget mere end de gange, jeg har taltmed en psykolog. Hun forstod mig ikke. Det gør I, siger Peter.

Peters far fik lungekræft og døde tre måneder senere.Peter havde forinden kun nået at bo hos sin far i ni måne-der. Peters forældre var skilt.

-Far og jeg havde det godt sammen, og hverdagen fungere-de godt. Da han blev syg, overtog jeg blot alle de praktiskeopgaver som tøjvask, madlavning, rengøring, og jeg skiftede

plaster på hans sår, fortæller Peter.I takt med, at faderen blev mere og mere syg, tog Peter sig

også af den personlige pleje. -Jeg hjalp ham i bad. Far kunneselv trække i skjorten. Resten hjalp jeg ham med, siger Peter.

Peters far blev indlagt på sygehuset. -Jeg passede min sko-le og besøgte far hver dag. På sjette dagen havde far detgodt og var i sit eget tøj. Men dagen efter i skolen blev jeghentet midt i en tysktime. Far var død!

-Jeg ville så gerne have været hos ham, da han døde. Hvor-for var der ingen voksne, der spurgte mig, om jeg ville kom-me, når de kunne se, at han snart ville dø? spørger Peter.

Peter havde ingen at tale med om tabet eller det storeansvar, han havde påtaget sig. -Ingen så, det jeg gjorde, kun far.

JEG HAVDE JO PRØVET DET VÆRSTENu overtog Morsø Kommune Peter. Han blev anbragt i fami-liepleje hos en ung familie. -Det duede slet ikke. De kunneikke engang finde ud af at få mig op til tiden om morgenen.

-Jeg ville gerne flytte, men kommunen truede mig i stedet

En gruppe teenagere, der har mistet en foræl-

der på grund af kræft eller har en syg far eller

mor, mødes hver anden tirsdag aften i Aalborg

for at støtte hinanden, men også for at have det

sjovt sammen

”DET HER ER MEGET BEDRE END HOS

Nogle af de spørgsmål, Jes stiller, er mærkelige. Men jeg sva-rer, og pludselig har jeg snakket længe. Men sorgen kommerud. Jeg har nemlig fået det meget bedre, siger Mark Dahl.

Af Jytte Dreier Foto Michael Bo Rasmussen

25803_TPK_0403 03/12/03 9:49 Side 30

tætpåkræft 31tætpåkræft 31

med børnehjem. Jeg tænkte, jeg havde jo prøvet det værste.Min far døde jo, så hvorfor ikke, siger Peter.Men Peter nåede ikke på børnehjem, for han fandt selv enplejefamilie. En familie, som han har boet hos siden 12. de-cember sidste år. -Det var min bedste julegave. Det er ogsådem, der har hjulpet mig med at komme i teenagegruppen,siger Peter.

Nu er det Dannis tur. Dannis mor døde i 1998. Han varfem år dengang. Danni har været med i gruppen i snart etår. Han stopper til jul, fordi han i begyndelsen af det nye årskal starte i en ny sorggruppe sammen med sine to brødre.

-Jeg har altid været en stille dreng og havde det svært iskolen. Det var først, da jeg kom med i gruppen, at jeg

begyndte at snakke om mors død. Det hjælper at være sam-men med andre, der har prøvet det. Og efter jul kan jeg ogsåbedre snakke med mine brødre, siger Danni og kigger påCamilla.

Camilla lytter. Hun synes ikke, det er så let. For alle har jomistet. Det har hun ikke.

-Jeg tror alligevel, du kan lære noget af dem. Flere har johaft en syg forælder længe. De kan jo blandt andet fortælledig om, hvordan man får sagt farvel til sin mor. Det kanMarie måske fortælle lidt om, siger Jes Dige.

Se mere på www.sundskole.nu/omsorg eller ring på 3525 7500

S EN PSYKOLOG”

-Det er fjerde gang, jeg er her i aften. Det er min plejefami-lie, som har hjulpet mig med at komme med i teenagegrup-pen. Det er jeg glad for. For jeg får en masse ud af det, sigerPeter Kristensen.

SORGENS VENTV2 sendte onsdag den 26. novemberudsendelsen “Sorgens ven”.

I udsendelsen mødte vi blandtandet Mark fra Storvorde. Mark er idag 14 år. Marks forældre var skilt,men da Marks mor døde i februar2002, skulle Mark flytte sammen medsin far. For at gøre det så let sommuligt for Mark flyttede Marks far fraAalborg til Sejlflod. Han ville gerne, atMark fortsat kunne være sammenmed sin stedfar og lillesøster. -Det gårrigtig godt nu. Jeg går i 8C, men skalefter sommerferien starte på Himmer-lands efterskole. Jeg glæder mig, forder er der masser af muligheder for atdyrke sport, siger Mark. Det kan han

lide. Han spiller badminton og er fanaf FCK.

SORGGRUPPERPeter, Mark og Danni er nogle af debørn og unge, som hvert år mister enforælder. Der sker for ca. 4.000 børnog unge hvert år.Teenagegruppen påkræftrådgivningen i Aalborg har 10års jubilæum i år. -Man kan være medi gruppen, lige så lang tid man harbrug for det, det vil oftest sige et parår. Og det er som regel også nok. Forså skal de videre, siger Jes Dige, pæda-gogisk konsulent, som står bag grup-pen.

Kræftens Bekæmpelse har gennemen del år arbejdet med projekt

“OmSorg”, der dels har til formål at fåbørnehaver, skoler og gymnasier til atlave en plan, når et barn/teenagermister en forælder, dels at etableresorggrupper for børn og unge overhele landet. P.t. driver KræftensBekæmpelse ca. 25 sorggrupper pålandsplan.

I februar 2004 udgiver KræftensBekæmpelse en dvd og en vejledning,der kan hjælpe/guide forældre, lære-re, pædagoger m.v., når de skal hjælpeet barn i sorg.

“Sammen om sorg” af rådgiver RitaPoulsen udkom tidligere på året. Dengiver råd om at planlægge og gen-nemføre en samtalegruppe i et pæda-gogisk regi.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:49 Side 31

Kræftens Bekæmpelse har udnævnt fem kræftforskeretil professorer, og giver ad den vej et yderligere bidragtil dansk kræftforskning på 35 millioner kroner. Denye kræftprofessorater er et led i en ny forskningsstra-tegi, og med de fem udnævnelser har KræftensBekæmpelse nu i alt seks kræftprofessorer under sinevinger. De fem nye professorer skal bl.a. styrke ogudvikle deres forskningsområder ved at arbejde sam-men med universiteterne. Professoraterne har væretannonceret bredt.Ansøgningerne er bedømt af etudvalg, som Statens Sundhedsvidenskabelige Forsk-ningsråd nedsatte til at finde de rette kandidater.Alleprofessoraterne strækker sig over en femårig periode.

FEM NYE VINKLER-Med de nye professorater prøver vi at angribe kræf-ten fra fem nye vinkler. De næste fem år vil så vise,om en 35 millioner kroners saltvandsindsprøjtningvar det, der skulle til for at sikre bedre behandling afkræftpatienter. Og jeg vil ikke bare sidde og vente.Når professorerne er kommet godt i gang, vil forman-den for Statens Sundhedsvidenskabelige Forsknings-råd Jens Christian Djurhuus og jeg tage hinanden ihånden og besøge professorerne på deres arbejds-pladser for at se, om de har fået en god start, og om vifår noget for pengene, siger Kræftens Bekæmpelsesdirektør, Arne Rolighed.

32 tætpåkræft32tætpåkræft

Tema ombehandling

Vi er patientensadvokat

Mobilstråling skal undersøges

Kalenderen side 1 side 6side 3

www.cancer.dk

tætpåkræft

Postbesørget blad (8245 ARC) 12506

FEM NYE PROFESSORER ANGRIBER KRÆFT

Carsten Wiuf erprofessor medsærlige opgaveri OnkologiskBioinformatikved Aarhus Uni-versitet.

FEM NYE TITLER

Henrik J. Ditzeler professor iTumorbiologi ogImmunoterapived SyddanskUniversitet.

Hans Jørgen Niel-sen fra HvidovreHospital er pro-fessor i KirurgiskKræftbehandlingog tilknyttetKøbenhavns Uni-versitet.

Marja Jäättelä fraKræftensBekæmpelse erprofessor i Kræft-biologi og tilknyt-tet KøbenhavnsUniversitet.

Cai Grau fraÅrhus Universi-tetshospital erprofessor i Stråle-terapi og tilknyt-tet Aarhus Uni-versitet.

25803_TPK_0403 03/12/03 9:49 Side 32