Tab af mandskab under mission - FAK · for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af...

Tab af mandskab under mission

En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske officerer under Afghanistan-og

Irakkrigen har håndteret dødsfald i deres enhed under mission.

Navn: Sajad Habib (f. 29/03-1992)

MA.nr.: 457711

Projekt: Afsluttende hovedopgave ved Hærens Officersskole

Titel: Tab af mandskab under mission

Tema: En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske officerer under

Afghanistan- og Irakkrigen har håndteret dødsfald i deres enhed under mission

Afleveringsdato: 10/10-2019

Vejleder: Major Søren-Claes Visby-Carlsen v. Institut for Ledelse og

Organisation, Forsvarsakademiet

Anslag: 107.172 (44.65 NS)

(Eksklusiv: Forside, Abstract, Resumé, Indholdsfortegnelse, Litteraturliste og

Bilag)

Side 2 af 93

0. Abstract Empirical studies on leadership under demanding conditions, such as

leadership during wartime, are rare in the area of leadership literature.

To the author’s knowledge, guidelines or recommendations on how a military

leader manages the death of a unit member and the stress that may follow, do

not exist within the Danish Defence.

Therefore, the purpose of this paper is to examine how Danish military leaders

have handled casualties within their unit during the war in Afghanistan and

Iraq and to explore the motives behind their actions. This is done to create a

guideline, which can be applied by future military leaders, who faces

casualties within their unit.

Through qualitative methods, the empirical data was collected with the use of

semi-structured interviews. Four officers with prior experience of handling

casualties within their unit were interviewed. The interviews were conducted

using an interview guide based on inductive method. Later, theories within

sense-making, combat morale and sustained combat effectiveness were

applied to discuss the actions of the officers.

This paper concludes that during the event of sustaining casualties, the

military leaders conducts actions based on tactical and operational

considerations. After sustaining casualties, the actions of the military leaders

differ, however common points were (1) debriefing, (2) defusing, (3) organised

group hearings, (4) private peer to leader conversations, (5) gradual return to

hostile areas and (6) unit meetings with the army psychologist and chaplain.

The motive behind their actions were often based on a intuitional feeling of

what was right. They aimed at creating unit cohesion and the acceptance of

showing emotions. They focused on solving their given tasks, on keeping the

unit together and to adhere to known routines. These actions and many more

were performed, successfully preparing the unit for further combat actions.

Likewise, when assessing their actions in the light of combat morale and

sustained combat effectiveness, the officers actions, such as successively

introducing the unit to hostile environments or constructively changing working

conditions, may have been beneficial in order to sustain a high degree of

combat morale and combat effectiveness.

Side 3 af 93

In regards to the theory of sense-making, debriefing and defuseing can be

effective tools for military leaders to use, in order to affect the sense-making

process within the unit.

0.1 Resumé

Empirisk materiale omhandlende danske militære lederes håndtering af

dødsfald i sin enhed under mission er sparsom. Der findes ingen, forfatteren

bekendt, vejledninger eller retningslinjer i det danske Forsvar for hvordan en

leder under mission håndterer dødsfaldet i enheden, således at enhedens

medlemmer og enheden samlet på en hensigtsmæssig måde bliver klargjort til

videre opgaveløsning.

På baggrund af dette, er denne opgaves formål er at undersøge:

Hvordan officerer udsendt til Afghanistan og Irak har ageret når de har oplevet

tab i deres enhed og hvorfor? Dette med henblik på, at fremsætte anbefalinger

for håndtering af et dødsfald, såfremt man som militær leder er udsat for en

tab og mangler handlemuligheder.

Opgaven tager udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske paradigme.

Empirien er kvalitativt indhentet gennem semistrukturerede interviews med fire

officerer udsendt til Afghanistan eller Irak, der alle har prøvet at miste

mandskab under mission. Det semi-strukturerede interview blev gennemført

på̊ baggrund af en interviewguide. Empirien blev transskriberet og

meningskondenseret, for senere at blive fortolket til generelle betragtninger,

der besvarer spørgsmålene i interviewguiden. De generelle betragtninger gav

således en dybere forståelse af, hvad officererne har gjort, når de har oplevet

tab i deres enhed og hvilke motiver der ligger til grund for deres handlinger.

Disse blev opstillet i et ark (se konklusion), som kan være vejledende for,

hvordan man som militær leder kan håndtere tab af mandskab og forsætte

den videre opgaveløsning. Officerernes handlinger er efterfølgende diskuteret

i lyset af teorierne for opretholdelse af kampkraft, kampmoral og

meningsskabelse i missionsområdet.

Opgaven konkluderer, at officerernes handlinger under situationen, hvor de

pådrager sig tab bygger på taktiske og operationelle overvejelser, der er tillært

gennem uddannelse og undervisning.

Side 4 af 93

Under bearbejdningen af tabet forekommer der flere forskellige handlinger,

fællestræk blandt officererne er, at alle gennemfører grader af debreifing,

defuseing, samtaler med psykolog og feltpræst, samt fælles- og

enkeltmandssamtaler med lederen.

Officerens handlinger bygger oftest på egen overbevisning i forhold til hvad

der er bedst og hvad enheden har brug for. Handlingerne bygger på et forsøg

på at skabe enhedsfølelse, aflaste enheden på kamppladsen, accept af

følelser, et fokus på at holde enheden samlet og et forsøg på at holde fast i

noget kendt og noget alle kan relatere til.

Set i lyset af teorien for opretholdelse af kampkraft og kampmoral, kan flere af

officerernes handlinger have haft betydning for, at enheden fortsat har været

kampeffektive. Eksempler på dette kan være: gradvis eksponering til fjendtlige

miljøer eller en positiv ændring af arbejdsvilkår.

I forhold til teorien for meningsskabelse, finder officererne mening med deres

fortsatte virke i deres opgaveløsning, på trods af at de har mistet et medlem.

Det kan konkluderes, at officerernes brug af debreifing og defuseing sessioner

er tiltag, der kan påvirke meningsskabelsen i enheden, således den fortsat er

kampeffektiv.

Side 5 af 93

Indholdsfortegnelse 0 Abstract ………………………………………………………………………………….…………...... Side 2

0.1 Resume …………………………………………………………………….…….……………….… Side 3

1. Indledning ………………………….……………………………………….……….………………. Side 6

1.1 Problemformulering ……………………………..……………………….…………….... Side 10

1.2 Afgrænsning ……………………………….……………………………...……………... Side 10

2. Opgavens formål ……………………………..…...………………….…………………………..... Side 10

2.1 Læsevejledning ……………………………..……………………….…………………... Side 11

3. Videnskabsteoretiske ståsted …………………………..…………………..…….……………... Side 11 3.1 Socialkonstruktivisme ……...………………….……………………….……………….. Side 12

4. Metode ……………………………..……………………………………………….……………....... Side 14

4.1 Metodiske overvejelser ……………………….……………………….………………… Side 14

4.2 Udvælgelse af informanter…………………...……….……………….……………..…. Side 15

4.3 Kvalitativ-og Semistruktureret forskningsinterview ……...……………….………...... Side 15

4.3.1 Interviewguide …………………..………………………..………….………………... Side 16

4.4 Empiri indsamling …………………..………………………….……….……………...... Side 17

4.4.1 Transskribering og meningskondensering ……………………..….……………...... Side 17

4.4.2 Analyse af Interviews …………………..…………………...……….………...……... Side 19

4.5 Fremgangsmåde for diskussion …………..……………………….…………………... Side 20

4.6 Metodekritik …………………..……………………….…………………..……………... Side 20

5. Teori …………………..……………………….…………………………………………………..…. Side 26 5.1 Kampkraft og Kampmoral ………..…………..……………………….…………..……. Side 26

5.2 Meningsskabelse ………………………….…..……………………….……………..…. Side 30

6. Analyse …………………..……………………….…………………………………………..…....... Side 33 6.1 Ledernes vurdering af modtaget undervisning ………………….….………….…..… Side 33

6.2 Ledernes håndtering af situationen ………………….….……………...……………... Side 34

6.3 Ledernes ageren ………………….….………………………………………….….….... Side 36

6.4 Ledernes vurdering af modtaget støtte ……………….………….….…………...….... Side 40

6.5 Ledernes håndtering af følelser ………………….….…………………………………. Side 42

6.6 Andet ………………….….…………………………………………………….…………. Side 47

7. Diskussion ………………….….……………………………………………………………………. Side 49 7.1 Kampkraft …………………………………………………………...….………………… Side 49

7.2 Kampmoral ………………………………………………....……….….………………... Side 51

7.3 Meningsskabelse …………………………………….…………….….………….…...… Side 55

7.4 Kritik af teori ………………….….……………….………….…………….….……….… Side 58

7.5 Opgavens begrænsninger ……………...……………….……….….….………...……. Side 59

8. Konklusion ………………….….……………………………………………………………………. Side 60

8.1 Råd og vejledning ……………………………………………………………………………..….. Side 62

9. Perspektivering …………………………………………………….…………….…………………. Side 63

10. Litteraturliste ………………………………………………………………...….…………………. Side 64 11. Bilag ………………….….………………………………………………………………..…………. Side 67

Side 6 af 93

1. Indledning I dette afsnit redegøres der for problemfeltet og herfra udledes en

problemformulering. Til slut vil der argumenteres for det videnskabsteoretiske

ståsted.

Siden 1990 og frem til slutningen af 2017 har Danmark bidraget militært til 68

internationale operationer i rammen af FN, NATO, OSCE eller internationale

koalitioner (Wivel, Mariager og Mortensen 2018). Der har ligeledes været stor

politisk opbakning til at udsende danske soldater til krigszoner og uroplagede

områder (Jakobsen & Møller 2012). Danmark har siden 1990 haft en aktiv

rolle i internationale operationer og er fra 2001 slået ind på en mere aggressiv

udenrigspolitiskkurs, hvor det danske forsvar er blevet brugt som middel i et

storpolitisk spil (Jakobsen 2015; Jakobsen & Møller 2012).

Det store engagement for at deltage i internationale operationer og den

aggressive udenrigspolitiske kurs har ikke været uden tab for Danmark.

Danmark har under flere internationale operationer mistet soldater

(Forpers.dk). Især har operationerne International Assistance Security Force

(ISAF) i Afghanistan og Operation Inherant Resolve (OIR) i Irak været nogle

af de operationer, hvor Forsvaret har haft flest udsendte og lidt de største tab

(Forpers.dk, Bilag 1 og 2).

Særligt i Afghanistan var Danmark, med sine 43 faldne soldater, det land der

havde flest omkomne soldater pr. indbygger (Jakobsen & Møller 2012).

Tabel 1 viser de officielle tal fra Forsvarsministeriets personalestyrelse, over

personer som er blevet såret, hårdt såret, hårdt tilskadekommet eller faldet

som følge af direkte kamphandlinger, eller døde som følge af sygdom, ulykke

eller anden skade i perioden 31/12-2002 til 31/12-2018 under krigene i

Afghanistan og Irak (Forpers.dk).

Side 7 af 93

Tabel 1: Tal fra Forsvarsministeriets personalestyrelse

Land Udsendte Sårede Hårdt Sårede Hårdt tilskadekomne+

Faldne Døde*

Afghanistan (ISAF)

19997 184 30 2+

37 6*

Irak (OIR)

10578 19 0 0+

6 2*

Tabel 1: Oversigt over udsendte, sårede, hårdt sårede, hårdt tilskadekomne, faldne og døde under ISAF og OIR. Definitioner (fra d. 01/01/10): Land: Geografisk placering af hændelse. Udsendte: Antal udsendte soldater opgjort i personer. Sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, ikke skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Hårdt sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Hårdt tilskadekomne: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Faldne: Personel som bliver dræbt eller som efterfølgende omkommer som følge af kamphandlinger inkl. miner, improviserede sprængladninger (IED), andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Døde: Personel som bliver dræbt eller efterfølgende omkommer som følge af sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Definition af sårede frem til 01/01/10: Personel der er såret som følge af kamphandlinger – inkl. beskydning, IED eller mine. Alle tal er opgjort fra perioden 31/12-2002 til 31/12-2018 (Forpers.dk). Booth og Lederer (2012, kap. 25) pointerer at militærtjeneste medfører en

større risiko for at komme til skade eller miste livet, sammenlignet med andre

civile erhverv, særligt i perioder med internationale operationer.

Det er anekdotisk kendt, at soldater kæmper i krige og konflikter, hvilket er en

del af den militære métier. Det er ligeledes velkendt, at krig og konflikt

medfører en risiko for at blive såret eller omkomme som følge af

kamphandlinger.

Ledelse af soldater under disse forhold er særligt udfordrende og kræver

muligvis særegne ledelsesmæssige egenskaber, sammenlignet med ledelse

foretaget i civile erhverv og ledelse under fredstid (Matthews 2008, Kap. 9).

Ledelse i krigstid, hvor lederen og enheden er udsat for kamphandlinger,

livstruende situationer, ukendt kultur og miljø, uvante forhold og risikoen for at

omkomme, blive såret eller skadet bliver af Kernic (2017, kap. 2) defineret

som ledelse under ekstreme forhold.

Tabel 1 illustrerer at flere disse forhold har været gældende under ISAF og

OIR.

Side 8 af 93

Særligt dødsfald i en militær enhed spiller en betydelig rolle i at definere

ekstreme situationer, da dette kan påvirke måden hvorpå enheden agerer og

hvordan den militære leder udøver sit virke (Kernic 2017, Kap. 2).

Håndtering af dødsfald og sårede soldater samt den belastning det medfører,

er vitalt for en militær leder, for at sikre, at lederens enheden bliver klar til

videre opgaveløsning (Campell 2012, Kap. 13). Effektivt lederskab er under

disse omstændigheder essentielt for videre succes. Dette kræver kvaliteter,

der kraftigt overstiger de krav, der bliver stillet til ledere under almindelige

arbejdsforhold og i andre erhverv (Campell 2012, Kap. 13, Matthews 2008,

Kap. 9).

At håndtere dødsfald og sårede soldater under operationerne ISAF og OIR er

en af de mange svære situationer, som militære ledere i missionsområdet er

blevet tvunget til at forholde sig til. Militære ledere, særligt fra Hæren, har

været nødt til at udøve ledelse under ekstreme forhold, der kraftigt afviger fra

vante arbejdsbetingelser.

Lederne har i disse situationer skulle forholde sig til, den tragiske situation at

have mistet et medlem i deres enhed, mens de samtidig skal sørge for at den

resterende enhed fortsat var kampklar uagtet det stress et dødsfald eller

kampskader har medført. De skal fortsætte den videre opgaveløsning på

trods af, at risikoen for at andre fra enheden eller lederen selv omkommer

eller bliver såret er særlig stor.

Det kan konstateres, at Hæren er det værn, der inden for de seneste 15 år,

har haft flest udsendte og har mistet flest soldater i de krige og konflikter som

Danmark har deltaget i (Bilag 1 og 2).

Dette gør sig særligt gældende under operationerne ISAF og OIR (Forpers.dk

og Bilag 2), hvorfor det er interessant at undersøge hvad officerer fra dette

værn har gjort under ISAF og OIR, når de har været udsat for at have mistet

mandskab.

Side 9 af 93

Officerer fra Hæren bliver uddannet på Hærens Officersskole. I nyere tid

bliver der på Hærens Officersskole ikke direkte undervist i, hvilke

psykologiske og ledelsesmæssige udfordringer der opstår, når man som leder

mister et medlem og hvordan man som leder kan håndtere dette

(Undervisningsplaner i faget Lederskab).

Forsvaret har en række bestemmelser og direktiver, der bistår lederen i

administrativ håndtering af dødfaldet herunder, hvordan liget skal behandles

og sendes hjem til Danmark, hvordan diverse ceremonier skal forløbe,

hvordan kontaktofficeren (KTO) benyttes til at informere pårørende m.m.

(Hærens Operative Kommando (2013), Værnsfælles Forsvarskommando

(2019), Forsvarskommandoen (2019), Hærens Operative Kommando (2018).

Forfatteren bekendt, findes der dog ingen direktiver, cirkulære, bestemmelser,

vejledninger eller retningslinjer for, hvordan en leder under mission kan

håndtere dødsfaldet i enheden, således at enhedens medlemmer og enheden

samlet på en hensigtsmæssig måde kan blive kampklar, på trods af de

ekstreme forhold de opererer under.

Forsvarets ledelsesgrundlag anfører tydeligt at vilkårene for at udøve ledelse

både omfatter ledelse, der foregår under almindelige vilkår, men også ledelse,

som foregår under risikobetonede vilkår (Forsvarskommandoen 2008, Del. 1).

Der er dog ingen klare retningslinjer for, hvordan man som leder under

risikobetonede vilkår håndterer et tab af mandskab og de situationer som

følger.

Ligeledes er det empiriske materiale der direkte omhandler tab af mandskab

under mission meget beskedent, og kun en lille del af det omfattende emne er

blevet formidlet i litteraturen. Derfor er det relevant at undersøge, hvad

officerer uddannet på Hærens Officersskole har gjort, når de har oplevet tab

under mission og udlede forskelle og ligheder i måden hvorpå de agerer.

Dette med henblik på at belyse de tiltag som lederne har foretaget samt

grundlaget herfor, således fremtidige ledere kan have en vejledning at agere

ud fra, såfremt de gennemgår en lignende situation.

På baggrund af ovenstående lyder problemformuleringen som følger:

Side 10 af 93

1.1 Problemformulering

Hvordan har officerer udsendt til Afghanistan-og Irak ageret når de har

oplevet tab i deres enhed og hvorfor?

1.2 Afgrænsning Emnet kan belyses ud fra et ledelsesmæssigt og psykologisk felt. Dog vil

denne opgaves afgrænsning og primære fokus være det ledelsesmæssige

felt.

Opgaven afgrænses til at undersøge hvad ledere fra Hæren, uddannet på

Hærens Officersskole, udsendt til Afghanistan-og Irak i perioden 2000-2019

har gjort, når de har været udsat for at have mistet soldater i deres enhed i

missionsområdet. Dette gøres for at holde opgaven professionsnær,

afgrænse den i tid og til udvalgte missioner.

2. Opgavens formål Opgaven tager udgangspunkt i officerens perspektiv på håndteringen tab af

mandskab under mission. Dette med henblik på at fremsætte anbefalinger for

håndtering af dette, såfremt man som militærleder i fremtiden er udsat for et

tab. Sekundært vil dette blive diskuteret ud fra teorierne om meningsskabelse,

opretholdelse af kampkraft og kampmoral. Hvilket har til formål at teoretisk

kvalificere de handlinger, som officererne har fortaget.

Målgruppen for denne opgave er officerer i Hæren på alle niveauer, da

ansvaret for at gennemføre missionsspecifikke aktiviteter, hvor risikoen for at

soldater omkommer, oftest tilfalder officerer, som øverst ledende i

organisationen. Opgaven vil forsøge at belyse en praksisnær problemstilling.

Opgaven har til formål at:

- Undersøge hvordan officerer udsendt til Afghanistan og Irak har håndteret

tab af mandskab under mission.

- Diskutere disse ud fra teorierne om meningsskabelse og opretholdelse af

kampkraft og kampmoral i enheden.

- Bidrage med indsigt til de ledelsesdynamikker som er tilstede, når man som

officer mister mandskab.

Side 11 af 93

- På baggrund af erfaringer gjort af officerer, udarbejde en vejledning for

hvilke tiltag man som leder kan iværksætte, for at håndtere tabet.

2.1 Læsevejledning Opgaven er opdelt i kapitler jf. indholdsfortegnelsen og starter således med at

indlede og gennemgå̊ opgavens problemfelt. Indledningen og de

problemstillinger der beskrives danner grundlag for problemformuleringen.

Opgaven vil arbejde inde for det socialkonstruktivistiske paradigme, hvor

virkeligheden ikke eksisterer i sig selv, men er formet af vores erkendelse af

den (kap. 3). Ved hjælp af semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews

baseret på̊ en interviewguide vil empiri blive indhentet (kap. 4).

Udgangspunktet for opgavens teoretiske viden vil være opretholdelse af

kampkraft, kampmoral og meningsskabelse (kap. 5).

I analysen vil opgaven søge at afklare, hvordan officererne har ageret i

situationen og hvad deres handlinger bygger på (kap. 6), hvorefter disse

handlinger diskuteres ud fra teorierne om meningsskabelse, opretholdelse

kampkraft og kampmoral (kap. 7).

Til slut vil opgaven konkludere på̊ opgavens problemformulering og søge at

udarbejde en vejledning for, hvordan man som leder kan håndtere tab af

mandskab (kap. 8). Dette gøres på baggrund af erfaringer og den teori som er

blevet præsenteret i opgaven.

3. Videnskabsteoretiske ståsted Det videnskabsteoretiske ståsted udgør grundlaget for opgavens metodiske

tilgang og efterfølgende analyse af empirien.

Videnskabsteoretiske paradigmer tilbyder generelt set et forsøg på at

fremstille grundregler, grundlag-og gyldighedsproblemer i forskellige fag og

discipliner (Fuglsang & Olsen 2012, Kap. 1), dvs. en fællesramme med nogle

grundlæggende antagelser, som beskuerne er enige i.

Det positivistiske videnskabsteoretiske paradigme beskæftiger sig med

fænomener der direkte lader sig iagttage og observere, hvor formålet er at

beskrive og systematisk ordne fænomenerne (Pedersen & Toft 2012, Kap. 1).

Side 12 af 93

Socialkonstruktivismen er oftest knyttet til samfundsvidenskaberne, og kan

modstilles det positivistiske paradigme. Det positivistiske paradigme hævder,

at virkeligheden udgør en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores

erkendelse af den (Rasborg 2012, Kap. 10).

Socialkonstruktivismen betoner, at virkeligheden præges eller formes af vores

erkendelse af den. Erkendelsen og derved konstruktionen af verden sker

gennem et subjekt, der erkender et objekt. Begreber til at beskrive objektet er

erkendelsesredskaber, der eksisterer i sproget (Rasborg 2012, Kap. 10).

Sproget er derfor med til at beskrive den erkendelse af virkeligheden,

subjektet befinder sig i. Sociale og kulturelle fænomener kan tolkes på

forskelligvis afhængigt af vores viden, bevidsthed og kultur (Rasborg 2012,

Kap. 10).

3.1 Socialkonstruktivisme Opgavens metodik tager afsæt i det socialkonstruktivistiske

videnskabsteoretiske paradigme.

I denne opgave beskrives Hærofficerers erkendelse af virkeligheden under

mission på baggrund af deres viden, bevidsthed og kultur, hvorfor

socialkonstruktivismen danner det videnskabsteoretiske fundament.

Forfatteren vil argumentere for, at socialkonstruktivismen bliver særlig

væsentlig, da man modsat positivismen i dette tilfælde, formodentlig ikke kan

erkende virkeligheden som en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af

vores erkendelse af den.

Det kunne være optimalt, at forsøge at kvantificere alle hændelser hvor der

har forekommet tab af mandskab under mission og forsøge, at udarbejde et

fast regelsæt for, hvordan alle situationer skal håndteres fra lederens side.

Forfatterens påstand er dog, at man ikke kan udarbejde en standard

fremgangsmåde for hvordan alle situationer bør håndteres, da alle hændelser

hvor der forekommer tab er unikke og er påvirket af utallige faktorer.

Man kan dog vejlede i, hvordan man kunne håndtere situationen.

Side 13 af 93

Som nævnt ovenfor, tager socialkonstruktivismen udgangspunkt i subjektets

oplevelse af virkeligheden. Den er derfor ikke objektiv.

Virkeligheden formes gennem individets erkendelse af den og

begrebsliggøres med sproget. En af antagelserne i denne opgave er at

manglen på undervisning i at håndtere tab af mandskab under mission har

skabt forskellige uerkendte praksisser i forhold til at håndtere tab. Dette leder

til, at det efterfølgende håndteringsforløb ikke er beskrevet og derfor er

afhængig af den enkelte officers erkendelse i forhold til at håndtere tabet.

I dette tilfælde vil flere officerer (subjekter) fortælle og beskrive erkendelsen af

samme objekt (tab af mandskab under mission). En beskrivelse af dette vil

ændre læsernes virkeligheden, hvilket efterfølgende kan bidrage til at

forandre vores kollektive virkelighed og derved ændre vores erkendelse af

objektet og bidrage til en ny forståelse.

Side 14 af 93

4. Metode Denne opgave tager udgangspunkt i samfundsvidenskabelige undersøgelser

og vil i dette afsnit redegøre for metoden bag undersøgelsen og til slut

anlægge et kritisk blik på den anvendte metode.

4.1 Metodiske overvejelser Opgavens problemfelt omhandler tab af mandskab under mission. Til at

undersøge dette problemfelt vil kvalitativ metode blive anvendt.

Ved at benytte kvalitativ metode kan der opnås dybdegående indsigt i,

hvordan bestemte fænomener opleves, siges eller fremtræder og hvordan

forskellige abstrakte begreber kan forstås (Brinkman & Tanggaard 2015,

Intro).

I dette tilfælde kan den kvalitative metode benyttes til tilegnelse af en

dybdegående indsigt i, hvordan officerer fra Hæren har håndteret tab af

mandskab under mission og hvordan abstrakte begreber som død, kampkraft,

kampmoral og meningsskabelse under mission kan forstås.

I denne opgave arbejdes der udelukkende inden for kvalitativ metode, særligt

med semistrukturerede individuelle interview. Opgaven vil ikke beskæftige sig

med kvantitativ metode, da denne type undersøgelse kræver en stor

population og data mængde for at opnå et statistisk signifikant resultat

(Kristensen & Hussain 2019, Kap. 1; Dreyer & Hussain 2019, Kap. 19).

Ligeledes kan kvantitativ metode være vanskelig at arbejde med, da man

f.eks. i et spørgeskema, ikke kan nuancere et svar eller uddybe det, som man

kan i et interview (Møller 2019, Kap. 13). Omvendt kan man ved at arbejde

med kvantitative metoder og store datamængder sikre et repræsentativt

resultat og opnå statistisk signifikante resultater, og derved en større

generaliserbarhed (Møller 2019, Kap. 13). Udelukkelsen af den kvantitative

metode sker grundet opgavens eksplorative tilgang, hvor formålet er at

udforske forhold eller fænomener, der er mindre velbeskrevet (Harboe 2006,

Kap. 4).

For at kunne besvare problemformuleringen er semistrukturerede interviews

blevet gennemført, hvor officerer fra Hæren, udsendt til Afghanistan eller Irak,

fortæller om hvordan de har håndteret tab af mandskab, og hvad der lå til

grund for deres handlinger.

Side 15 af 93

4.2 Udvælgelse af informanter Informanterne blev udvalgt til undersøgelsen på baggrund af følgende

inklusionskriterier: (1) linjeofficer fra Hæren, (2) har været udsendt til

Afghanistan eller Irak i løbet af tisperioden 2000-2019, og (3) har mistet

mandskab under vedkommendes kommando.

Potentielle informanter blev identificeret ved hjælp af en Major fra Institut for

Ledelse og Organisation og Hærens Officersskole. Potentielle informanter

blev kontakt pr. e-mail (se Bilag 3), hvor de blev informeret om projektet. Alle

afgav samtykke til deltagelse i undersøgelsen. Informanternes funktion under

udsendelsen varierede fra Chef for den danske kampgruppe til Delingsfører.

I tabel 2 fremgår en oversigt over informanterne.

Tabel 2: Oversigt over informanter

Informant Køn Land

1 Mand Afghanistan

2 Mand Afghanistan

3 Mand Irak

4 Mand Afghanistan

Tabel 2: Oversigt over informanter. Informant: Identifikationsnummer på informant. Køn: Kønnet på

informanten. Land: Geografisk placering af hændelserne.

4.3 Kvalitativ og Semistruktureret forskningsinterview. Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra deltagerens

synspunkt, afdække deres perspektiv og udfolde betydningen af deres

oplevelser forud for videnskabelige forklaringer (Kvale & Brinkmann 2014,

Kap. 1). Det kvalitative forskningsinterview har til formål, at forstå emner og

temaer i deltagernes levede dagligverden ud fra deres eget perspektiv (Kvale

& Brinkmann 2014, Kap. 2 ).

Inden for det kvalitative forskningsinterview findes forskellige typer af

interview, hvor det semistrukturerede forskningsinterview er et af dem.

Side 16 af 93

Det semistrukturerede forskningsinterview søger at indhente beskrivelser af

den interviewede (informantens) livsverden med henblik på at meningsfortolke

de svar som informanten kommer med.

Det semistrukturerede interview indeholder en række forslag til spørgsmål,

samt mulige emner der skal afdækkes. Interviewet er åbent overfor ændringer

i spørgsmålenes rækkefølge og form, hvilket betyder, at der kan følges op på

de specifikke svar og historier som informanten fortæller, mens det giver

mulighed for at stille nye, ikke-forberedte spørgsmål afhængigt af hvordan

samtalen udvikler sig (Kvale & Brinkmann 2014, Kap. 7; Poulsen 2019, Kap.

6). Det semistrukturerede forskningsinterview står i modsætning til det

strukturerede eller det ustrukturerede interview, hvor formålet hhv. er at

indhente ensartede data fra en stor gruppe interviewpersoner eller hvor der

ønskes en åben samtale uden nogen fast struktur (Poulsen 2019, Kap. 6).

Denne opgave vil benytte sig af det semistrukturerede interview, da netop

denne type af interview kan underbygge opgavens formål, nemlig at forstå og

afdække emnet tab af mandskab under mission ud fra informanternes eget

perspektiv. Det semistruktureret interview er karakteriseret ved at benytte en

interviewguide.

4.3.1 Interviewguide En interviewguide er en række spørgsmål, som er forberedt på forhånd.

Disse spørgsmål ønskes besvaret i løbet af interviewet (Poulsen 2019, Kap.

6), og har til formål at guide informanten i retning af de besvarelser, som kan

afklare og besvare problemformuleringen. Hvis interviewguiden ikke er

anvendelig, kan resultatet være, at der ikke frembringes relevant viden til

videre analyse og besvarelse af problemformuleringen (Kvale & Brinkmann

2014, Kap. 7; Brinkman & Tanggaard 2015, Kap. 1).

Det er nødvendigt at strukturere interviewguiden ud fra forudbestemte emner,

som er i tråd med problemformuleringen for at skabe en ramme for

interviewene, der udgøres af relevante interviewspørgsmål (Kvale &

Brinkmann 2014, Kap. 7).

Side 17 af 93

Spørgsmålene i interviewguiden blev formuleret med henblik på at være så

åbne som muligt, dog uden at miste fokus på emnet. Interviewguiden blev

opbygget omkring emner som kampkraft, kampmoral, mening, officerens

handlinger og grundlaget herfor. Hvert emne blev brudt ned og formuleret til

en række spørgsmål. Opgavens interviewguide kan findes i Bilag 4.

4.4 Empiri indsamling Empiri til at besvare opgavens problemformulering foregik gennem interview

og gennemgang af relevant litteratur.

Interviewene blev foretaget på Hærens Officersskole eller et sted efter

informantens ønske. Informanterne blev inden interviewets begyndelse

informeret om interviewets formål, at interviewet ville blive optaget og

anonymiseret. Alle informanter gav deres mundtlige samtykke til deltagelse.

Alle interviewene blev gennemført på baggrund af den udarbejdede

interviewguide, dog blev der alt afhængigt at interviewet og informantens

udtalelser, stillet individuelle spørgsmål med henblik på at uddybe de givne

svar, for at sikre, at informantens udtalelser blev opfattet korrekt (Kvale &

Brinkmann 2014 Kap. 7). Interviewene havde en varighed mellem 67 og 105

min (se Bilag 6).

Litteraturen til opgaven er blevet fundet på Forsvarsakademiets Videnscenter,

Forsvarets Forskningsdatabase, Forsvarets Bibliotekscenters søgesystem og

pensum opgivet på Hærens Officersskole i faget Lederskab.

Gennem disse databaser og pensumlister blev relevant litteratur identificeret.

Relevant litteratur der er benyttet i denne opgave, kan findes under kap. 10,

Litteraturliste.

4.4.1 Transskribering og meningskondensering Transskriptioner er konstruktioner fra en mundtlig samtale til en skreven tekst

(Kvale & Brinkmann 2014 Kap. 10), dvs. en nedskreven samtale. Kvale og

Brinkman (2014, Kap. 10) pointerer, at der ikke findes nogen sand og objektiv

transformering fra det mundtlige interview til det skrevne, hvorfor det kan

være svært at validere sin transskription.

Side 18 af 93

Det nævnes dog, at man må afgøre hvilken type af transskription, der er

nødvendig for at give et svar på en forskningsspørgsmål (Kvale & Brinkmann

2014 Kap. 10).

Formålet med denne analyse er at gengive den mening informanten udtrykte,

hvorfor der i denne opgave, transskriberes ordret uden inddragelse af

tonefald, udråbsord, gentagelser osv., da disse ikke er essentielle for

opgaven. Ligeledes vil opgaven arbejde med meningskondensering, hvilket er

at uddrage essensen af det informanten siger (Brinkman & Tanggaard 2015,

Kap. 1). Dette gøres med henblik på at kunne fortolke og uddrage de

væsentligste pointer fra interviewet for herefter at konkludere på det.

Under transskriptionen blev alle navne og steder anonymiseret af hensyn til

diskretion. Transskriptionerne er elektronisk opbevaret på en computer med

kode og vil ikke blive gengivet i denne opgave af hensyn til diskretion og

informanternes ret til anonymitet. Fremgangsmåden er inspireret af Brinkman

& Tanggaard (2015, Kap. 1). I tabel 3 ses et eksempel på fremgangsmåden.

Tabel 3: Fremgangsmåde for Meningskondensering.

Spørgsmål Svar (informant 3) Meningskondensering

”Okay,førstespørgsmål–

Hvilkeerfaringerharduift.

athavetabtmandskab

undermission?”

(00.05)

”Jegharjopæntmegeterfaring,

direkteundermigharjeghaftXX

derdøde,dajegvarXXhavdejegXX

ogXXderdøde.Såharjeghaften

havafsåredeiminumiddelbare

nærhedogså.ForXXsidenvarjegtil

XXtilenafvoressoldaterfraXX,der

harXX,somogsåerenformfortab.

SomsagtiXXhvorvihavdeca.15

såredepåetangreb,såjo,lidt

erfaringharjeg”(00.20ff)

3 døde og ca. 15 sårede.

Tabel 3: Fremgangsmåde for meningskondensering af interview. Spørgsmål: Spørgsmål stillet af

interviewer. Svar: Informantens svar på spørgsmål. Meningskondensering: Essensen af det

informanten siger. XX: Sløring af navn, tid og sted af hensyn til anonymitet. ff: Fortsat frem.

Side 19 af 93

4.4.2 Analyse af interviews Interviewene blev transskriberet med henblik på at kunne få et helhedsindtryk

af hvad det omhandlede. Dette blev gjort for at udlede de meningsbærende

dele af interviewet.

De meningsbærende dele er eksempelvis enkelte ord, sætninger eller

handlinger som besvarer spørgsmålet. Disse blev samlet i et ark, med henblik

på at understøtte den videre analyse og fortolkning.

Den nye viden som opstår grundet informanternes svar, giver således en

dybere forståelse af hvad officerer udsendt til Afghanistan og Irak har gjort når

de har oplevet tab i deres enhed og hvilke forklaringer der ligger til grund for

deres handlinger. Derved kan problemformuleringen besvares.

Dette vil danne basis for en analytisk generalisering, der har til formål at

overveje for, om resultaterne fundet i denne opgave, kan være vejledende for

hvad der skal ske i en anden (Kvale og Brinkmann 2014, Kap. 15).

I analyseafsnittet vil de centrale fund som er gennemgående for

informanternes svar blive præsenteret som en sammenfatning af

meningskondenseringen underbygget af citater. Fundende inddeles i emner, i

henhold til interviewguidens opdeling. Dette gøres med henblik på at få

inkluderet essensen af det informanterne nævner, fremstille informantens

synspunkter og underbygge meningskondenseringen. Dette gøres, for at

uddrage viden, som senere kan bruges til at udarbejde en vejledning, der kan

benyttes, såfremt man som militær leder oplever at miste mandskab under

mission.

I tabel 4 ses et eksempel over fremgangsmåden. Fremgangsmåden er

inspireret af Brinkman & Tanggaard (2015, Kap. 1) og i Bilag 5 kan hele

oversigten findes, som danner grundlag for analysen.

Side 20 af 93

Tabel 4: Fremgangsmåde for analyse af meningskondensering.

Spørgsmål nr. 1 -Hvilkeerfaringerharduift.Athavetabtmandskabundermission?

Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4

Meningskondenseret

svar

3 døde og 13

sårede

2 døde og 33

sårede

3 døde og ca. 15

sårede.

2 døde og 1 såret

Kategorisering,

analyse, fortolkning.

Alle informanter har haft erfaring med at have mistet mandskab under mission.

Tabel 4: Fremgangsmåde for analyse af meningskondensering. Spørgsmål: Spørgsmål stillet af

interviewer. Informant nr.: Informantens identifikations nr. Meningskondenseret svar: Essensen af

det informanten siger under interviewet. Kategorisering, analyse, fortolkning: Forfatterens

kategorisering, analyse eller fortolkning over bærende emner, som er gennemgående for informanterne.

4.5 Fremgangsmåde for diskussion På baggrund af den beskrevne fremgangsmåde for analysen, hvor

informanternes svar er blevet kondenseret, vil der indhentes relevant teori til

diskussion af de centrale emner. De centrale emner vil blive diskuteret i

relations til teorien om kampkraft, kampmoral og meningsskabelse (se kap. 5

og 7).

4.6 Metodekritik Etik

Forfatteren af denne opgave har gennem interviewene opnået indsigt i særligt

følsomme emner, hvor det har været vigtigt at indgå fortrolighed samt sikre

anonymitet, således citater eller handlinger ikke kan spores tilbage til den

pågældende informant.

Forud for alle interviewene er informanterne blevet oplyst om emnet, hvad

opgaven omhandler og hvorfor de er udvalgt. Informanterne fik tilsendt

interviewguiden en uge før. Dette for at sikre, at interviewguiden ikke

indeholdte spørgsmål, som informanterne ikke ønskede at svare på og for at

tilsikre at informanterne havde tid til at overveje deres svar.

Alle respondenter blev tilbudt fuld anonymitet, således navn, præcis lokation,

rang eller konkret stilling ikke fremgår af opgaven.

Informanterne vil i opgaven blive refereret til med deres informant nummer.

Side 21 af 93

Informanterne har alle fået tilsendt en kopi af den færdige opgave, hvilket

indebærer, at de ikke har fået mulighed for at korrigere udtalelser. Dette

tilsikrer, at opgaven beskriver de originale udtalelser, der kun er redigeret for

at fremme forståelsen. Dette kan dog skabe uoverensstemmelser mellem

hvad informanterne har sagt og hvordan de gerne vil opfattes, dog vil den

fulde anonymitet i opgaven gøre, at deres udtalelser ikke kan spores tilbage til

dem (Kvale & Brinkmann 2014, Kap. 10 og 15; Jensen og Kvist 2019, Kap. 3).

Validitet

Validitet (gyldighed) af forskningsopgave betegner i hvor stor en grad man

undersøger det, man ønsker at undersøge.

Ved at gennemføre individuelle interviews af enkeltpersoner, kan forfatteren

ved hjælp af det opstillede design og værktøjer såsom det semistrukturerede

forskningsinterview og interviewguiden, forholde det sagte med det spurgte,

samt hele tiden stille uddybende spørgsmål, hvis informanten er uklar eller

rette informanten tilbage til spørgsmålet, hvis der tales om noget andet (Kvale

& Brinkmann 2014, Kap. 15). For at sikre validiteten i denne opgave har

forfatteren forsøgt at udvælge informanterne på baggrund af særlige kriterier

(se 4.2), der er med til at sikre relevans for opgaven. Dernæst har forfatteren

gennem en interviewguide udformet spørgsmålene, sådan at de bidrager til

besvarelse af problemformuleringen.

Det lave antal af informanter i denne opgave udgør en begrænsning for

undersøgelsen. Ideelt set vil man ifølge Brinkman & Tanggaard (2015, Kap. 1)

fortsætte med at indsamle empiri til man når et mætningspunkt, hvilket vil

sige, at foretager interviews indtil man ikke opnår flere relevante oplysninger.

I denne opgave vurderes det ikke at mætningspunktet blev nået, hvorfor

resultaterne ikke er generaliserbare og man kan derfor ikke udlede hvordan

man som leder bør håndtere tab af mandskab under mission. Dog kan

resultaterne vejlede og virke som et udgangspunkt for andre ledere.

Formålet med den kvalitative metode er ikke at generere talmateriale, som

ved kvantitative metoder, men derimod at komme i dybden (Poulsen 2019,

Kap. 6). Derfor kan der argumenteres for, at fire informanter giver rig

mulighed for at opnå dybdegående viden. Dog er forfatteren indforstået med

Side 22 af 93

at en større population ville kunne give et mere repræsentativt grundlag at

konkludere på baggrund af.

Ligeledes har informanterne under udsendelse besiddet forskellige funktioner,

hvilket ikke giver et ensartet perspektiv på det at miste mandskab under

mission i henhold til niveau. Denne uhomogene gruppe kan have forskellige

perspektiver og dermed mindske generaliserbarheden af de resulterende

retningslinjer. Omvendt kan det også ses som en styrke, da man på alle

niveauer i Forsvaret kan opleve det at miste mandskab, hvorfor det også er

relevant at inddrage informanter på tværs af niveau, for netop at kunne

generalisere på baggrund af data.

Endvidere er alle informanterne mænd. Denne fordeling har ikke været

tilsigtet og kan have indflydelse på det empiriske materiale. Siden ingen

kvindelige officerer er blevet interviewet, kan undersøgelsen ikke belyse

hvorvidt der kunne have været en kønsrelateret variabilitet. Ligeledes er der

en overrepræsentation af informanter, der har været udsendt til Afghanistan,

hvorfor opgaven kun svagt kan belyse om der er en udsendelsesrelateret

variabilitet. Jævnfør Tabel 1, Bilag 1 og 2, er det dog også i Afghanistan, at

Hæren har haft flest udsendte og flest omkomne, hvorfor det ses naturligt, at

der findes en større population af officerer, der har været udsendt hertil og

tilfældigt er blevet inkluderet i denne opgave.

Reliabilitet

Reliabilitet vedrører konsistensen og troværdigheden af forskningsresultater,

og belyser i dette tilfælde, hvor troværdige interviewene er. Ofte behandles

reliabilitet i relation til om undersøgelsens resultat kan reproduceres (Kvale og

Brinkmann 2014, Kap. 15). I dette tilfælde kan reliabiliteten beskrive hvorvidt,

de givne interview kan genskabes.

Det kan være svært, ordret at genskabe et semistruktureret

forskningsinterview, da dette er afhængig af flere faktorer, bl.a. intervieweren,

hvordan der interviewes, hvordan det fortolkes, hvordan det transskriberes

osv. (Kvale og Brinkmann 2014, Kap. 15).

For at sikre højest mulig reliabilitet i denne opgave, har forfatteren forsøgt at

være transparent i henhold til det metodiske arbejde, sådan at andre

undersøgere kan forsøge at reproducere resultaterne.

Side 23 af 93

For at øge reliabiliteten har forfatteren selv udført interviewene, så vidt muligt

holdt den samme stringente orden i spørgsmålene, stillet spørgsmålene i

samme toneleje, samt selv transskriberet- og fortolket interviewene, for at

mindske variation mellem interviewene.

Alle spørgsmålene i interviewguiden blev formuleret på baggrund af specifikke

emner, hvoraf flere kan knyttes til et bestemt teoriapparat. Ligeledes blev

fremgangsmåden for interviewene så vidt muligt ensartet, hvilket kan være

med til at sikre reliabilitet (Kvale & Brinkmann 2014, Kap. 10 og 15; Jensen &

Kvist 2019, Kap. 3).

Kritik af kvalitativ metode og interview

Kvalitativ forskning har længe været udsat for kritik. De mest velkendte

kritikpunkter er bl.a. at kvalitativ forskning mangler objektiv metodologi, ikke

giver kausale analyser eller randomiserede kontrollerede forsøg osv. (Denzin

2015, Kap. 28). Alt dette kan der argumenteres for, men det skal dog

understreges, at det ikke er én positivistisk metode og skal derfor ikke

dømmes på de samme kriterier.

Kvalitativ metode giver mulighed for, at levere en vidensbaseret kritik af

sociale miljøer, institutioner, begreber og fænomener (Denzin 2015, Kap. 28).

Hensigten ved at bruge kvalitativ forskning i denne opgave er netop, at levere

en vidensbaseret kritik af hvordan man som leder kan håndtere tab af

mandskab under mission.

Det kvalitative forskningsinterview er ikke et neutralt medie, men et medie

som konstruerer menneskers identitet og subjektivitet på forskellige måder

(Kvale & Brinkmann 2014, Kap. 5). Dette betyder, at uanset hvor neutralt man

forsøger at behandle et interview, vil det i sidste ende være en konstruktion af

identiteter, ladede holdninger og meninger, der opstår og kommer til udtryk i

interviewet.

Den rolle man har som interviewer og informant vil altid være asymmetrisk.

Intervieweren og informanten er positioneret i et asymmetrisk magtforhold,

hvor intervieweren har monopol på at fortolke og gengive det sagte (Kvale &

Brinkmann 2014, Kap. 2). Som modreaktion til denne dominans vil nogle

informanter tilbageholde information. Om det er sket i denne opgave vides

ikke, dog har forfatteren ikke fornemmet nogen modvillighed.

Side 24 af 93

Forfatteren af denne opgave har indiskutabelt monopol på at fortolke

informantens udtalelser og vil under alle omstændigheder præge opgaven

med egne holdninger til, hvad der bør gengives. For at minimere dette, har

forfatteren optaget samtalen, transskriberet og meningskondenseret empirien,

for at kunne tolke og sammenholde udtalelser fra informanterne og relatere

det til de stillede spørgsmål. Ligeledes vil citater fremstilles for at underbygge

det det fortolkede.

Det semistrukturerede individuelle interview blev valgt som metode idet,

emnet var af særlig følsomt karakter og for at undgå at informanterne skulle

være sammen med andre, som i et fokusgruppe interview.

Kvale og Brinkmann (2014, Kap. 8) nævner, at gruppesammenspillet i

fokusgruppeinterviews kan gøre det lettere at give udtryk for synspunkter, der

som regel ikke er lettilgængelige.

Omvendt kan styrken ved et enkeltmandsinterview være, at den enkelte

informant får god tid til at besvare hvert spørgsmål og måske ikke skal

konkurrere med andre om at komme til ordre.

Kritik af transskription og meningskondensering

Som nævnt, findes der ingen sand og objektiv transformering fra det

mundtlige interview til det skrevne og det kan derfor være svært at validere

transskriptioner (Kvale & Brinkmann 2014 Kap. 10). Det er flere gange vist, at

to forskellige mennesker, der transskriberer samme interview, har fået to

forskellige resultater afhængigt af hvordan de transskriberer, dvs. to

forskellige skriftlige konstruktioner (Kvale & Brinkmann 2014 Kap. 10).

For at sikre, at dette ikke fandt sted i denne opgave har forfatteren selv

transskriberet alle interviews efter samme retningslinjer (se 4.4.1).

Meningskondensering er ligeledes en subjektiv fortolkning af, samt en

indsnævring af det relevante (se 4.4.1). Meningskondenseringen er sket på

baggrund af forfatterens subjektive vurdering med udgangspunkt i

problemformuleringen. Der kan derfor spekuleres i, om en anden undersøger

ville have fremhævet andre ting, som værende relevante. Forfatterens fokus

har hele tiden været på at indsnævre det ofte omfattende svar til en klar og

præcis enhed, der kan fortolkes og passer som svar på det givne spørgsmål.

Side 25 af 93

Ligeledes har forfatteren under interviewet stillet uddybende og opklarende

spørgsmål for at forstå essensen af det informanten sagde, hvis det var uklart.

Kildekritik

Antallet af kilder der behandler dele af emnets problemstilling er omfangsrig.

De kilder der er inddraget i denne opgave består primært af faglitteratur eller

artikler fra anderkendte forlag og tidsskrifter. Kilder der er inddraget i denne

opgave er udarbejdet af specialister med indsigt i deres forskningsfelt eller

forskere inden for militær psykologi og ledelse.

Kilderne er valgt ud fra følgende kriterier:

- Kilden bidrager med viden inden for emnet tab af mandskab under mission.

- Forfatteren har en akademisk eller en relevant militærfaglig baggrund

- Litteraturen er publiceret i et anderkendt tidsskrift eller kommer fra et

anderkendt forlag.

Kritik af videnskabsteoretisk ståsted

Socialkonstruktivismen beskriver virkeligheden, som formet af vores

erkendelse af den, og sproget, som er en måde hvorpå virkeligheden kan

begrebsliggøres. Forudsætningen for at kunne observere et begreb er at

besidde forståelsen af det (Rasborg 2012, Kap. 10).

Som undersøger, der ikke har været udsendt eller har mistet mandskab under

udsendelse, kan forfatteren have en begrænset forståelse af den virkelighed,

som informanterne taler ud fra. Derfor er det nødvendigt at forfatteren som

undersøger, besidder den nødvendige viden og anvendte sprog for at kunne

forstå og observere de begreber, som informanterne bidrager med.

Hvis der er en uoverensstemmelse i vores opfattelse af et begreb eller

hændelse, kan der ske en fejlfortolkning af den virkelighed som informanterne

forsøger at beskrive og den intervieweren forstår. Derved vil informanternes

virkelighed være falskt præsenteret i denne opgave. Som nævnt tidligere og

for at minimere dette, blev der undervejs i interviewet kontinuerligt stillet

opklarende og uddybende spørgsmål, hvis intervieweren var i tvivl om hvad

informanten mente.

Side 26 af 93

5. Teori Opgaven tager udgangspunkt i teorierne om kampkraft, kampmoral og

meningsskabelse og vil i dette afsnit redegøre for de forskellige begreber, for

senere at kunne anvende dem i diskussionen.

5.1 Kampkraft og Kampmoral Der er ingen klar definition af begreberne kampkraft og kampmoral. I

faglitteraturen bliver begreberne ofte anvendt synonymt, idet de hænger

sammen og begge knytter sig til kampen.

Kampkraft og kampmoral vil i denne opgave anvendt som defineret i

Forsvarskommandoen (1998, Kap. 3) og Jeppesen (2019).

Kampkraft

Begrebet kampkraft anvendes som en samlet betegnelse for summen af

viden, færdigheder, fysisk styrke og psykisk styrke, samt udholdenhed

(Forsvarskommandoen 1998, Kap. 3). Alle disse begreber knytter sig til

kampsituationen eller missionen, og desto højere niveau enheden har inde for

disse elementer, desto større vil kampkraften være.

Viden og færdigheder knytter sig til enhedens viden om missionen, samt

modstanderens og enhedens uddannelsesniveau. Jo større viden enheden

kan erhverve sig, desto større burde kampkraften blive og gøre enheden i

stand til at løse deres opgave (Forsvarskommandoen 1998, Kap. 3).

Øget fysisk styrke og udholdenhed i enhedens træningstilstand samt stamina i

missionsområdet, øget fysisk styrke medfører bedre fysisk formåen og

dermed højere kampkraft.

Øget psykisk styrke knytter sig til forbedring af enhedens adfærd, øget

modstandskraft overfor stress og påvirker enhedens holdning positivt. Ved

stress forstås at enheden kæmper og løser deres opgave selvom den er

under belastning. Ved holdning forstås at enheden lever op til de krav og

forventninger, der er til den (Forsvarskommandoen 1998, Kap. 3). Under de

psykiske elementer indgår endvidere kampmoral, som uddybes i

nedenstående afsnit.

Side 27 af 93

Det der omgiver enheden, bliver beskrevet som enhedens miljø f.eks. terræn,

vejr, våbensystemer, modstandere, allierede mm. Miljøet udsætter enheden

for påvirkninger og kan udgøre en belastning (Forsvarskommandoen 1998,

Kap. 3).

Samspillet mellem graden af kampkraft og belastning definerer graden af

kampeffektivitet. Dette betyder, at jo større belastning enheden bliver udsat

for, desto større skal enhedens kampkraft være, for at enheden er mest mulig

kampeffektiv. Såfremt belastningen overstiger kampkraften, bliver enheden

kampineffektiv.

Under mission og i andre situationer, såsom øvelser m.m., består lederens

arbejde i at holde hans enhed kampeffektiv og derved forsøge at opretholde

et niveau af kampkraft.

Dette gøres ved at vurdere den generelle belastning, og de elementer der

udgør kampkraften, og afgøre hvorvidt der er behov for ændringer. Det er dog

ikke altid muligt at regulere alle elementer. Her er det lederens opgave at

finde frem til de elementer, der kan påvirkes i en positiv retning, således

kampkraften øges. Dermed kan den militære leder sørge for at belastningen

enheden udsættes for ikke overstiger kampkraften, og dermed sikre at

enheden er mest mulig kampeffektiv (Forsvarskommandoen 1998, Kap. 3).

Kampmoral

Kampmoral defineres i denne opgave som villighed til at løse opgaven, på

trods af ekstreme forhold. Definitionen er udarbejdet med inspiration fra

Jeppesen (2019) og Van’t Wout & Van Dyk (2015).

Kampmoral kan bl.a. anskues og kvalificeres gennem en faktorbaseret

tilgang. Den faktorbaserede tilgang til kampmoral anskuer faktorer, der kan

påvirke kampmoralen positivt og negativt (Jeppesen 2019). Jeppesen (2019)

henviser til et studie udarbejdet af Van’t Wout & Van Dyk (2015), der på

baggrund af et litteraturstudie har identificeret 22 faktorer, der ifølge dem

påvirker kampmoral. Nedenfor vil udvalgte faktorer beskrives.

Side 28 af 93

Udvalgte faktorer, hvor enheden og lederen kan påvirke kampmoralen.

Sammenhængskraft

Sammenhængskraft defineres som den interpersonelle binding mellem

soldater i enheden. Ved god sammenhængskraft i enheden skabes der en

stærk social gruppefølelse, og dermed oplever den enkelte soldat et

tilhørsforhold til enheden, hvilket øger kampmoralen (Van’t Wout & Van Dyk

2015). Denne binding bygger på tillid, respekt og venskab. En øget

sammenhængskraft kan overskygge den belastning, som enheden måtte føle

og bidrage til at arbejde mod et fælles mål.

Når en soldat føler sig som en accepteret del af enheden, er der stor chance

for at soldaten vil føle sig vigtig, værdig og elsket. Dette leder til en mere

robust soldat, der kan tilpasse sig stressfulde omgivelser (Van’t Wout & Van

Dyk 2015; Jeppesen 2019). Den militære leder kan ved at fokusere på tillid,

respekt og venskab udbygge sammenhængskraften i enheden.

Fælles formål og fælles mål

At have et fælles formål eller mål kan øge sammenhængskraften i enheden.

Ved fælles formål og mål vil enheden være bekendt med målet eller formålet

og arbejde mod dette (Van’t Wout & Van Dyk 2015). For at alle i enheden kan

være mest muligt effektive, må alle kende til det fælles mål eller formål med

missionen, kende deres egen specifikke rolles formål og vide hvordan de

bedst bidrager til enhedens overordnede mål. Hvis et eller flere medlemmer

fra enheden afgår, kan det ofte være det overordnede mål eller formål, der

kan være drivkraften bag den videre opgaveløsning og være med til at holde

et fokus i enheden (Van’t Wout & Van Dyk 2015; Jeppsen, 2019).

Den militære leder bør derfor klart definere formålet eller målet med f.eks.

missionen, for at øge kampmoralen.

Resiliens

Ved resiliens forstås evnen til at adaptere eller håndtere vanskelige

situationer under modgang (Van’t Wout & Van Dyk 2015). Resiliens kan

trænes på individuelt eller på enhedsniveau (Van’t Wout & Van Dyk 2015).

Side 29 af 93

Under træning kan den militære leder udsætte enheden for stressfulde

situationer og give dem værktøjerne til at løse disse. Dermed vil enheden

være bedre til at håndtere fremtidige stressfulde situationer, såfremt de bliver

udsat for noget lignende, og derved øges resiliensen (Van’t Wout & Van Dyk

2015).

Arbejdsvilkår.

Van’t Wout & Van Dyk (2015) fremhæver at de vilkår som militært personel til

tider arbejder under kan være meget krævende (Jeppesen 2019).

Længerevarende ophold i belastende omgivelser har en negativ effekt på

kampmoral og kan føre til kamptræthed (Van’t Wout & Van Dyk 2015).

Kamptræthed defineres som det punkt hvor enhedens fysiske og psykiske

ressourcer til at håndtere stressende situationer er udtømt (Van’t Wout & Van

Dyk 2015). Kamptræthed ses som en konsekvens af militær indsættelse ved

ophold i uroplagede områder og har ligeledes en negativ effekt på kampmoral

(Jeppesen, 2019). Van’t Wout & Van Dyk (2015) beskriver endvidere at vilkår

som larm, høj arbejdsbelastning, lange arbejdsdage, manglende privatliv,

mm. er vilkår for soldater under mission (Van’t Wout & Van Dyk 2015,

Jeppesen 2019). Den militære leder bør derfor forbedre de arbejdsvilkår som

soldater arbejder under, for at kunne øge kampmoralen.

Lederskab

Lederen har ifølge Van’t Wout & Van Dyk (2015) en helt særlig position, der

giver mulighed for at påvirke de nævnte faktorer, således kampmoralen og

derved kampkraften ændres.

En leder kan gennem egen adfærd skabe tiltro til missionen og skabe et

formål med enhedens tilstedeværelse, for derved at kunne opretholde eller

øge kampmoralen. Ved at skabe sikkerhed og en følelse af værdi og tilhør,

kan en leder fremavle selvtillid hos soldaten. Dette øger sandsynligheden for

at soldaten opretholder samme adfærd på trods af de stressfulde omgivelser

(Van’t Wout & Van Dyk 2015 og Jeppesen 2019).

Side 30 af 93

Udvalgte faktorer hvor modstanderen kan påvirke kampmoralen.

Tab

En af de mest centrale faktorer, der kan påvirke kampmoralen negativt er,

hvis en enhed lider tab af mandskab.

Et tab indfatter en såret eller et dødsfald inden for enheden. Dette kan have

en traumatiserende effekt på den enkelte soldat og derved påvirke

kampmoralen negativt (Van’t Wout & Van Dyk 2015).

5.2 Meningsskabelse Hammer og Høpner (2014) beskriver i Meningsskabelse, organisering og

ledelse, Karl E. Weicks begreb om Sensemaking, der på dansk kaldes

meningsskabelse. Denne opgave vil ikke tage udgangspunkt i Weicks

originale tekster, men bruge Hammer og Høpners (2014) fortolkning af

Weicks begreber. Ligeledes vil opgaven kun arbejde med udvalgte begreber,

hvor ledelse indgår for bedst at understøtte diskussionen.

Når vi oplever begivenheder eller situationer, forsøger vi at skabe mening i

det vi ser (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Ifølge Hammer og Høpner

(2014, Kap. 5) mener Weick, at meningsskabelse sker ubevidst og foregår

som en kontinuerlig proces og at den både sker som en individuel og en

social proces. Det ligger ubevidst i mennesket at vi ikke kan lade være med at

forsøge at skabe mening med den situation, vi er placeret i. Grunden til at vi

forsøger at skabe mening er at vi som individer søger at skabe sikkerhed,

klarhed og en rationalitet i vores omverden (Hammer og Høpner 2014, Kap.

5). Meningsskabelsen kompliceres dog af en evigt foranderlig verden.

De situationer vi forsøger at skabe mening i er ofte flygtige og forandres

hurtigt, således at det vi står tilbage med, er et momenttant billede, der kun

beskriver situationen her og nu (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).

Weick mener, at man som leder har en central rolle i processen omkring

meningsskabelse for sine medarbejdere. Som leder har man en vigtig opgave

i at skabe eller give mening med begivenheder og lederen bliver på den måde

meningsgiver (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Ligeledes bliver det nævnt

at medarbejderne, i dette tilfælde soldaterne, nok skal skabe mening uanset

Side 31 af 93

om lederen handler eller ej. Dog risikerer man, at den mening der skabes ikke

er hensigtsmæssig for lederens agenda (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).

Weick har identificeret syv karakteristika, der menes at være centrale i en

meningsskabelsesproces (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Udvalgte

karakteristika vil kort blive redegjort for nedenfor.

Meningsskabelse er en social proces.

Meningsskabelse er en individuel, men i høj grad også en social proces

(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5), hvor vi forsøger at skabe mening i det vi

møder sammen med andre (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Dette kan

eksempelvis være at et individ i rammen af en militærenhed oplever en

begivenhed og forsøger at skabe mening med denne både individuelt og

sammen med andre. Meningen med begivenheden vil være til forhandling i

enheden indtil der socialt findes en mening, som man som individ fortløbende

kan acceptere. Ifølge Weick er tanker, følelser og adfærd på den måde

influeret af andre.

Weick beskriver en organisation som ”et netværk af intersubjektive fælles

meninger, som vedligeholdes gennem udviklingen og brugen af et fælles

sprog og dagligdagens sociale interaktion” (Hammer og Høpner 2014, Kap.

5). Det centrale er, at man som individ i en organisation, der udsættes for en

begivenhed, skaber mening gennem social interaktion og fælles sprog.

Meningsskabelsen sker altså i forhandling mellem individet og kollektivet.

Militære ledere kan således forhandle den mening der skabes, eksempelvis

gennem sprogbrug og fortællinger. Dette gøres, for at konkretisere hvordan

en enhed kan gøre en forskel, kan være er med til at hjælpe andre og er med

til at sikre at organisationen løser deres opgave (Hammer og Høpner 2014,

Kap. 5). Enhedens medlemmer kan, ifølge teorien, acceptere dette og skabe

mening med situationen på baggrund af det, eller alternativt forkaste det og

fortsat forhandle meningen.

Meningsskabelse sker retrospektivt

At meningskabelsen sker retrospektivt er et helt centralt tema hos Weick

(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Virkeligheden og den begivenhed vi

opfatter sker i nuet. Det er dog først efterfølgende, at vi forsøger at tolke de

Side 32 af 93

indtryk vi har af begivenheden og tilskrive den mening (Hammer og Høpner

2014, Kap. 5). Vi giver derved først mening til en begivenhed eller handling

efter den har fundet sted. Den mening vi skaber er påvirket af vores tidligere

erfaringer, indtryk og forståelse dvs. den personlige forforståelse (Hammer og

Høpner 2014, Kap. 5). Vi vil derved konstant inddrage vores tidligere

erfaringer og forsøge at knytte dem til den pågældende begivenhed, som vi

forsøger at skabe mening med (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).

Idet meningsskabelse foregår som en social proces og sker retrospektivt, kan

militærledere altså ikke skabe mening med en begivenhed i nuet, men først

gøre det efter begivenheden har fundet sted.

Meningsskabelse er fokuseret på̊ og udgår fra ledetråde

Som nævnt forsøger rationelt tænkende individer konstant at skabe mening.

Det er en ubevidst proces, der ikke kan stoppes. Ved hver begivenhed vi

oplever, udvælger vi ledetråde som vi fortolker og skaber mening ud fra

(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Ved ledetråde forstås elementer eller

tegn, som man lægger mærke til og tillægger en særlig betydning. Ledetråde

er derfor et vigtigt element i processen omkring meningsskabelse (Hammer

og Høpner 2014, Kap. 5). Som militærleder kan man således være med til at

influere hvilke ledetråde enheden udvælger og konstruerer mening på

baggrund af.

Meningsskabelse som kontinuerlig proces

Meningsskabelse starter og stopper aldrig og er altid i kontinuerlig forhandling

(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Mening skal derfor ikke ses som et

resultat, men nærmere en proces, idet mening konstant produceres,

reproduceres og forhandles (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).

Som militærleder kan det derfor være vigtigt, at man genbesøger eller

genfortæller en situation i flere perspektiver, således at enhedens medlemmer

ikke låses fast i én fortolkning, men får mulighed for at skabe en ny mening

(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).

Side 33 af 93

6. Analyse

I denne empiriske analyse undersøges det, hvordan fire militære ledere har

håndteret tab af mandskab under mission og hvad der har baggrunden for

deres handlinger er. Analysen er delt op i seks afsnit, der er inddelt efter

udvalgte interviewspørgsmål.

6.1 Ledernes vurdering af modtaget undervisning Informanterne er ikke direkte blevet undervist i at håndtere tab af mandskab

under mission. To ud af fire informanter har dog modtaget undervisning, som

de mener berør emnet. Alle informanterne nævner, at de har trænet taktisk og

operativt for at kunne løse deres opgave (Se Bilag 5, spm. 2).

”Jegerikkeblevetforberedtpånogetsomhelst(…).Jegharikkefået

afvide-hvadskerdernu.Derlåetreglement-mendetvarmere

hvordanduhåndtererduliget”

(Informant1,05.52ff)

”Jegsynesjo,atdenledelsesuddannelse,jegharmodtagetigennem

OGU,BMUDDogVUK1-idenberørmanjoendelafdepsykologiske

aspekterogledelsesmæssigeværktøjer,sommankanbruge.Såpå

denmådesynesjeg,atjegharmodtagetendel.”


Alle informanter mener, at de kunne have været bedre forberedt på

håndtering af situationen, hvis de havde hørt om det fra nogle der har

erfaringer med det (Se Bilag 5, spm. 11c).

Alle informanter mener, at deres erfaringer kan og bør gives videre. Dette

mener de kan gøres gennem foredrag eller undervisning (Se Bilag 5, spm.

20).

Side 34 af 93

Delkonklusion

Informanterne har ikke direkte modtaget undervisning inden for at miste

mandskab. Alle informanterne mener dog, at man før udsendelsen kunne

have forberedt dem og kan forberede andre ved at høre om de erfaringer som

militærledere har med at have mistet mandskab under mission.

6.2 Ledernes håndtering af situationen Under Informanterne mener, at de alle under situationen forsøgte at danne sig et

overblik over situationen, de involverede parter, hvorledes de kan

støttes/hjælpes og sørgede for kommunikationen til relevante enheder og

instanser for at afvikle situationen på en hensigtsmæssig måde (Se Bilag 5,

spm. 3 og 4).

”Vifalderibagholdogblivernødttilatforskanseosiethusmeden

baggårdtil.Deterlidtafetvirvar.Civilebegynderatløbefremog

tilbage.Derkommerenmotorcykelkørendeforbi.Bagpåsidderen

lilleknægt,dersmiderenhåndgranatindafdenport,hvorvisidder-

dersnakkervikrigenslove,manmåjoikkeskyde,nårhanharkastet,

ogdetdermedatskydeendreng(informantenrysterpåhovedetog

signalerer,atdetønskerhanikke).Menenafminefolkbliversåret.

Vibliverbeskudtmedalthvaddenkantrække.Visidderbagnogle

højemure,sådekasterhåndgranaterover.Viprøveratbryde

murernened,menibykamperderpæntmangevinkler,mankanblive

beskudtfra.Tilsidsttrækkerviosindihusetogbarrikadererosder.

DetførsteskuderderXXbliversåret.Hanliggeristuenogfår

førstehjælp.Detersværtatfåforbindelsetildeberedskabsdelinger,

derskullekommeindogstøtte.Jegsidderpåtagetogprøveratfå

forbindelse,menatskullestyrekommunikationenogsamtidigtfåstyr

påatdervarsammenhæng360,samtidigmedikamppauseratvære

nedehosdetomandderprøveratgiveførstehjælp(…).

Fokuspånærforsvar,kommunikation,livreddendeførstehjælp.

Side 35 af 93

Ikamppauserværerundttilhverenkelt,altsåduved,denfysiske

kontakt,liggeenhåndpåskulderen,kiggedemiøjnene,detdermed

atrørefolk,sådeveddeikkeeralene,ogsigegodtjobosv.”


Efter

Efter situationen er det gennemgående, at alle informanter forsøger at samle

deres enhed, videreformidle deres viden om situationen og hvad der skal ske i

fremtiden. Alle informanter gennemfører grader af defuseing og debreifing (Se

Bilag 5, spm. 5).

Flere af informanterne forsøgte at holde deres enhed beskæftiget, efter de var

ankommet til lejren f.eks. ved vedligeholdelse af materiel. I dagene efter ved

renovering af deres område og fysisk aktivitet. Tiltag som informanterne selv

foranstaltede og deltog i (Se Bilag 5, spm. 7, 9, 12 og 13).

Alle informanterne kontaktede Forsvarets psykologer. Da det på daværende

tidspunkt var frivilligt, kunne de kun opfordre alle i enheden til at tage en snak

med dem. Alle informanterne afstigmatiserede brugen af psykolog ved selv at

gøre brug af dem (Se Bilag 5, spm 7 og 15).

Alle informanter benyttede feltpræsten og psykologerne, og anser dem for at

være vigtige i bearbejdningen af tabet (Se Bilag 5, spm. 15).

Delkonklusion

Under situationen forsøgte alle informanterne at afvikle situationen efter

bedste evne. Efterfølgende sørgede de for at holde deres enhed samlet, for at

informere dem om det videre forløb og for at gennemføre grader af debreifing

og defuseing. I dagene efter var de meget sammen med deres enhed og

holdte deres enhed beskæftiget.

Side 36 af 93

6.3 Ledernes ageren Alle informanternes handlinger bærer præg af rutine, der proaktivt forsøger at

genoprette en form for stabilitet i det kaotiske miljø. Informanternes handlinger

er meget ens på flere områder, hvilket tyder på at det er tillært gennem

uddannelse i Hæren. Dog nævner informanterne, at deres handlinger under

situationen bygger på egne erfaringer og personlig overbevisning af hvad der

er bedst (Se Bilag 5, spm. 3, 4 og 6).

Handlingerne bygger på et forsøg på at minimere usikkerhed, skabe overblik,

skabe mening og skabe enhedsfølelse. De bygger på taktiske og

operationelle overvejelser og følelsen af et behov for ledelse (Se Bilag 5, spm.

6 og 9).

Handlingerne bygger på, at informanterne holder fast i noget velkendt, da det

var første gang, de var udsat for sådan en oplevelse (Se Bilag 5, spm. 7 og

13).

Tre ud fire informanter sørger for en langsom tilvænning tilbage til

missionsområdet igen. De går selv med ud og holder enheden væk fra de

mest fjendtlige områder (Se Bilag 5, spm. 7 og 10).

”Dehertingbyggerpådetjegharlærtafpsykologerne;dethermed

atangstenikkemåhavelovtilatsættesigifolk-sådagenefter,

kørteviudpå,ladoskaldedetenpatrulje.Baredetdermedat

kommeudfrahovedvagtenogkørerudiørkenenetellerandetsted.

Vilavedeendebreifingogdefuseingsessionigen,dennegangblotpå

XXniveau”

(Informant3,10.21ff).

”NårXXharværetisådannogetsomdether,såskiftedejegdemud.

DenXXjeghavdemednedeovertognu,ogsåtogjegXXmedindi

hovedlejren.Efterfølgendelodjegdemgånedinogleområder,hvor

lokalbefolkningenheltklartvisteatdevargladeforosoghvor

Side 37 af 93

trusselsniveaetvarmegetlavere.Heltpraktiskvardetatladedemgå

patruljeiXXogikkenedeiXX,fordiderblevdetsupernastyfordet

meste.OppepåXXvardetikkedetsamme.Dervardemegagladefor

os,såjegloddempatruljerederikorteretid,sådehavdemeretidtil

sigselvilejrenogvagttjeneste-sådannogletingogsager”


Delkonklusion

Informanterne agerer på baggrund af hvad de har lært gennem uddannelse og

undervisning, samt personlig overbevisning. Informanterne forsøger at holde

sig til noget kendt og sørger for en gradvis tilbagevendelse til mere fjendtlige

områder.

Kampkraft, kampmoral og meningsskabelse

Informanterne gør deres enhed kampklar igen ved gentagne gange at

gennemføre debreifing, defuseing, psykologsamtaler, samtaler med feltpræst,

enkeltmand og fælles samtaler, ceremonier, anden beskæftigelse, samt en

gradvis tilvænning til mere fjendtlige miljøer (Se Bilag 5, spm. 7, 9 og 12).

Tre ud af fire Informanter er bevidste om ikke at sende enheden direkte ud i

meget fjendtlige områder igen, for ikke at øge det psykiske pres (Se Bilag 5,

spm. 7, 9).

Alle informanter oplevede en følelsesmæssig ændring efter dødsfaldet

(Se Bilag 5, spm. 8).

”Vihavdehaftendelsåredeindtilda,mendetvarførstegangvi

havdeendød.Jegtror,vihavdesådanenusårligshedsfølelse.

Folkerblevetramtaffragmenterogskudogaltmuligt,harværet

indeogudeognoglemereendandre,quaatfolkdeklarededenuden

detheltstore,varvistadiglidtuskyldige.Detkanlydelidtunderligt,

mendetvarligesteppetmere.Dervardødeligheden,denblevlige

bragtpåbordet,ogikkebaredødeligheden,menogsåvedatXXfik

Side 38 af 93

tagetbeggebenoglidtafarmenogfolksåhamliggepåbårenog

viftemeddebenderikkevarder.Derfikvitagetmødommen,den

sidsteuskyldighedforsvandt.Nuvarvi100%bevidsteomhvadvi

laver.Nutalerjegudframigselv,menderhavdenokværetdender-

derhavdeværetnoglegustneting,butyoumakeit.Såpådenmåde

varderetdykimoralen,ienperiodesomselvfølgeligskulle

håndteres”


Flere informanter beskriver, at deres fokus stadig lå på opgaveløsningen. De

sørgede for at sætte fokus på dette og fortsætte opgaveløsningen

(Se Bilag 5, spm. 9, 10, 11 og 12).

”Altsåformigvardetvigtigt,atfolkkomudpåpatruljeigen

forholdsvisthurtigt.Deskulleikkehaveenoplevelseaf,atnutrækker

vifølehornenetilbageognuturdejegsomchefikkeskubbeminefolk

udpåpatrulje.Jegoplevedeogså,atfolkvaromendendnumere

motiveredeforatgåudoggåpatrulje,fordiderigtiggerneselvville

skabemeningmeddethele.Derkommeraltidetdykeller

nedgangsperiode,hvordetheleskalfaldepåplads.Derkommerjo

nogleefteraktionerisådannogletingsomsystemetsætterop-ok,så

laderviværemedatgåpatruljeher,såbegrænservi,såerder

lockdownagtigt,såmåviikkekørerundt-alledederbegrænsninger

kommerheltafsigselv.Detgør,atmanfårnogettidogrumtilsig

selvogfåstyrpåhvordanoghvorledes,menminefolkvarfaktiskklar

tilattagepåpatruljeindenviegentligfiklovtildetafforesatte

myndighed.Detsynes,jegerencadeautildem,atdevarsåklartil

det”

(Informant4,1.03.19ff)

Side 39 af 93

Alle informanter finder situationen med et dødsfald svær. De oplever, at det er

noget af det mest udfordrende ledelsesmæssige at håndtere, og de kan ikke

skabe en mening omkring selve dødsfaldet (Se Bilag 5, spm. 11, 11a, 11b og

17a).

”Detkommeranpåhvilkenmeningduvilledeefter.

Megetfåtinggivermeningatdøfor-ogenskoleiXXgiverdet

mening?Ikkesåmeget.

Forénselv,såerdetjominprofession.Detvardenopgave,jegblev

sattilatløsedendag.Jegerheltbevidstomrisikoenveddetjeg

laver.Determinopgave,vedminetaktiskedispositioner,atminimere

risikoenforatdetsker,menjegveddetkommertilatske.Havdejeg

ikkeværetdertilattræffededispositioner,kanmansige,atdet

kunneværegåetmegetværre.Altsådetkanmanjobyggemeningen

opomkring.Menkunisoleretsetpådødsfaldet,sånej,detkanman

ikke,menmankanlavenoglespin-offspådet”


Meningen bliver ofte fundet i den opgave enheden at sat til at løse. Flere af

informanterne mener, at det som leder gælder om at være der for dem, der er

tilbage og sørge for at fortsætte opgaveløsningen, så dødsfaldende ikke har

været forgæves (Se Bilag 5, spm. 11, 11a, 11b og 17a).

”Uansethvad,såerdetudigenimorgen,forhvisvibliverramtaf

nogetogbaregårhjem,såerdetjoligegyldigt.Vigårikkeudad

døren,hvisdetikkegivermening,ogviharjotrodsaltenopgaveog

opgavenericentrum,ellersblivervijobareindeilejren.

Hvisopgavennuer,atviikkeskalkommetilskade,såkunneviligeså

godtblivehjemmeiDanmark.Sådeterligemedathuskepå,atvihar

tagetuniformpå,ogdetvilaverdeterenmilitærmétier.

Nårvigårdenpatruljesågørvialthvadvikanforatminimererisici,

ogdeterdetfokusskalværepå,ogikkepåomviskaludoggåen

patruljeellerej”(Informant2,29.04ff)

Side 40 af 93

Delkonklusion

Informanterne genopbygger kampkraften og kampmoralen ved at

gennemgøre debreifing, defuseing, psykologsamtaler, samtaler med

feltpræst, ceremonier, anden beskæftigelse, langsom tilvænning til fjendtlige

miljøer, fællessamtaler, enkeltmandssamtaler, m.m.. Flere holder fortsat fokus

på opgaveløsningen. Ligeledes bliver meningen med deres videre færd også

bliver fundet her.

6.4 Ledernes vurdering af modtaget støtte Fra overordnede

To ud af fire informanter oplevede ingen positiv støtte hos deres overordnede.

De understreger vigtigheden af, at deres overordnede interesserer sig for

dem, både som menneske og som leder. Informanterne oplevede, at det kan

være svært at finde nogle at dele deres tanker og følelser med. I modsætning

til dette oplevede de resterende to informanter en positiv støtte fra deres

overordnede, hvilket de mener er vigtigt og har hjulpet dem gennem

håndtering af tabet (Se Bilag 5, spm. 14).

”Dervaringenstøtteoverhovedet,mendeterheldigvisanderledesi

dag.Mendetvarligesåmegetfordi,manoppefravaritvivl.Nuskal

jegværeheltærlig,dersadenXXiXX.MinnærmesteCHvarXX.Han

varderikke.Jeghørtehamikke,jegringedehellerikke,mendersad

ensagsbehandleriXX,somvarderoghjalp”


”Detvarlidtenuheldigsituation,forchefenvarpåleavedadetskete,

sådetvarNKderførteXXdendag.Menchefenkomdogtilbagemed

detsammeforatværeendelafdetoghanerheltfantastisk”


Side 41 af 93

Psykolog og Feltpræster

Alle informanter har i deres beskrivelser understreget vigtigheden af at gøre

brug af feltpræsten og psykologerne, da de besidder andre kompetencer som

kan være vigtige, i forhold til at håndtere enheden. Alle har haft positive

oplevelser ved brug af feltpræst og psykologer (Se Bilag 5, spm. 15).

”Deharhversinrolle-megetvigtigt.Beggetoersjælesørger.

Psykologerneerlæger,deandreersamtalepartnere.

Psykologernegåroghjælper,hvorpræsterne,deerderogsåinuet.

Hanerderogsnakkerrundtomtingene,hvorimodpsykologer,de

kommerefternogettid(…).Feltpræstenerfantastiskfordihaner

endelafholdet,deterpsykologerneikke,dekommerudefra.Haner

en,manhargåetogsnakketmed,pjattetmed,hamderharholdt

gudstjenester,såhamkenderman,såhan/hunergodatsnakke

med.Psykologernegårmerenedogundersøger,reparerer,hjælper

enkeltmandoggruppe,hvordeterlidtmereformelt,nårdeter

psykologerneogmereuformeltvedfeltpræsterne,mendeervigtige

hverforsig”

(informant1,1.08.00ff)

”Systemeterrethurtigttilatfåpsykologerderned.Indenfor72

timervardertopsykologernedeilejrentilatsnakkemedminefolk.

Alleskulleindoghaveenindividuelsamtalemedpsykologen(…).

IXXvarfeltpræsten.Hamhavdejegenrigtiggodsnakmed.(...),det

varderjegkunnesættealttilsideogikkesnakkeoperative

tænkning,menbaresnakke-hvordanfandenhardudetegentlig?

Hanerjoetfripaspådenmåde,fordivigikenturrundtilejren,

hvorvisnakkedeomdet,ogdetvarbefriende.”


Side 42 af 93

Delkonklusion

På baggrund af informanternes svar synes halvdelen at have modtaget

tilstrækkelig støtte fra deres overordnede, hvor den anden halvdel ikke har

modtaget tilstrækkelig støtte. Flere af informanterne nævner vigtigheden af at

have nogen at dele deres tanker og følelser med, som ikke var en del af en

del af enheden, men f.eks. en kollega på samme niveau fra en anden enhed.

Ligeledes oplever de alle at støtten fra psykologerne og feltpræsten var

givende.

6.5 Ledernes håndtering af følelser Informanterne beskriver forskellige måder at håndtere tabet. Fælles er at alle

informanterne gennemfører en form for debreifing, defuseing, individuel

samtale og en fælles samtale med enheden. Flere af informanterne

understregede vigtigheden af at oplevelsen og de følelser der fulgte ikke

måtte ”sætte sig i kroppen”. Dette forsøgte de at undgå, ved at aktivere

enheden i lejren og ved at få dem ud i missionsområdet igen (Se Bilag 5,

spm. 5 og 12).

Flere af informanterne lagde stor vægt på at de efterfølgende fortsat holdte

fast i de kendte rutiner (Se Bilag 5, spm. 5 og 12).

”Deteretlængereforløb.Viharvoressamtaler,debreifing,defuseing,

gjordemegetudafatvedligeholdelsedavikomhjem.Detdermedat

vendetilbagetilnogetduertrygvedognogetdukender.Såalle

mandoverogvedligeholdeogbrugelangtidpådet-sodavandog

ghettoblaster.Deterdetensoldatogsågør,ognuvedvi,atvoresting

erklar,såerviogsåklartilatkøreud.Førstegangkørervibareudi

ørkenenetellerandetsted-trin1,trin2,oppåhestenigen.

DebreifingogdefuseingførstiXXrammeogderefteriXXramme.

Førsttaledettaktiskeigennem,nærmestkøredetsomROC-drill.Vi

lavedeetstortTNbordogdetsammegjordegrupperneefterfølgende.

Bagefterfåtaltfølelserogoplevelserindidetundervejs”


Side 43 af 93

Informanterne havde forskellige tilgange til håndtering af deres egne følelser i

rammen af enheden. Informant 1 fortæller, at han udtrykte sine følelser

meget åbent overfor sine folk. Informant 2, 3 og 4 udtrykte også deres

følelser, men i mindre grad overfor deres enhed, idet de forsøgte at

opretholde en hvis distance (Se Bilag 5, spm. 8).

”Minudfordringvarlidtformigselv,atjegvarenesteCHpådet

niveau,hvorjegvar,såjeglåalenemedmitXX.Jeghavdeikkeen

kollegasomjegkunnesparremed.Jegvarjopåheletiden,også

erdetjoforskelligt,hvordanatmangårtildet.

Menminoplevelsevar,atjegsomførervarnødttilatvære-ogdet

kanlydelidtfortærsket-menenklippeioprørtevande.

Detnyttedesimpelthenikkenoget,atjegstodogflæbedeudepå

pladsen,nårvilavedemindehøjtidelighedsamtidigmeddeandre,

menselvfølgeligskullejegværedenderstodfuldstændigiskold,og

sige”nårmanspillerskak,såmistermanbønder”.Fordetvarikke

ærligt,jegvarjomegakedafdet.

Menfåstyrpåtingeneførst.Visatdereren,dererrelativroligog

harstyrpådetviskal.Fordinoglegangeharfolkbrugfor,atderi

sådanenkrisesituation,erenderviserledelseogselvfølgeliggå

medud-ledvedeksempel.

Jegkanjoikkeståogsigetilfolk”ej,detvargodtnoknogetgrimt

noget,huskatIskaludpåpatruljeigenimorgen”.

Konceptetvar,athvergangdersketenogetrigtiggrimteller

størreskader,sågikjegaltidmedud.Jeggikaltidmegetmedudtil

atstartemedogtilatsluttemed,ogdethavdejegogsåbesluttet

hjemmefra.TilatstartemedfordijegskulleseTNogvisefolk,at

selvfølgeliggårjegmedud,ogtilatsluttemedforatholde

moralenhøj.Somchefgårjegmedud,selvomdetermegahårdt

dether-ledvedeksempel.Vedbedsteoverbevisninghavdejegikke

fåetfolktilatgåmedud,hvisjegikkeselvvargåetmedogjeg

kunneikkesemigselviøjnene,hvisjegikkegikmedud”


Side 44 af 93

På baggrund af informanternes svar, bygger deres handlinger ofte på egen

overbevisning. Ydermere bygger deres handlinger på et forsøg på at skabe

enhedsfølelse, at aflaste enheden på kamppladsen, vise accept for alle

følelser og et fokus på at holde enheden samlet (Se Bilag 5, spm. 9).

Informanterne beskriver på forskellige måder, hvordan de efter episoden på

nogle områder har ændret sig eller fået et større fokus på bestemte ting i

deres virke som ledere. Informanterne opbyggede et særligt forhold til deres

enhed og følte en større resiliens, og dermed har begivenheden været

definerende og med til at ændre dem (Se Bilag 5, spm. 17 og 18).

”Dererjoaltiddenderfloskelmed,athvisdetikkeslårdigihjel,så

gørdetdigstærkere-ogdetgørdetjo.Etellerandetstedermanjo

kommetudanderledespådenandenside.Mankansammenlignedet

med,athvismankiggerpåsitlivsomenlanglivslinje,såvildervære

forskelligeudslag,dermarkerersig.Formigvardetf.eks.dajegfik

minsøn-mitførstebarn.Detændrerjoén.Derkommeretudslagpå

enslivslinje.Deterjomarkant.Andresituationerjegsåvil

sammenlignemedersåhvorvimistedeminetomand.Deterlife

changeing,fordidetændrerensmådeatopfatteverdenpåogse

verdenpå”


”Dinresiliens,dinmodstandskraftstiger.Detsomvillehaveslåetdig

udpåførstedagen,harduenmegethøjeremodstandskraftoverfor

(…).Jegsynesheltklart,atjegharfåetprøvetledelsesteorier/teseraf

praktisk.Detharsåogsågjort,atdervarnoglevalgjegharlavet

forudfor,f.eks.dethermed,atjegfortællerdettildemderhjemme,at

befalealletilpsykolog.Detvarjoetgamble.Iogforsigkunnedet

havegåetdenandenvej.Menjegharfåetprøvetnogletingafog

bekræftetmigi,atdeterderigtige.Ift.atværeXXogXX,såhardet

detharforstærket,krystalliseretmigselvsomleder,jegerblevet

Side 45 af 93

meregrundsatidenledersomermig”


”Viharetsærligtbånd.Jegharetbåndmedmangesoldater,men

ligedemjegharoplevetdetmed,demharjegetheltsærligtbånd

med,fordiviharprøvetdetder”


Alle informanter beskriver en følelse af ansvar for de mistede. Et ansvar for på

den bedst mulige måde at få deres enhed igennem tabet og de følelser det

medfører. Flere af informanterne anbefaler, at man ikke rejser hjem til

gennemførelse af ceremonier, men lader andre tilknyttede ledere håndtere

det. Ligeledes anbefalede en Informant 3, at man husker at inkludere alle

omkring enheden, som ikke var tilstede, i bearbejdningen af tabet og de

følelser det medfører (Se Bilag 5, spm. 5, 10 og 16).

”Altsåtingersket.Davitalteomhvisskylddetvar,deterderhvor

jegsiger,determitansvar,detsynesjegervigtigt(…).

Deterchefensansvar,ogdetkanikkedelegeres(…).Jegkunnejo

ikketørredenafpåXXogsige,deterditansvar.Jegkantydeligt

huskeindendeskullelavedetder,komXXogspurgtemigomXX,jeg

svaredekanIdet?Ja,sagdehan.Godt,deterdetvigør.Prøvat

tænk,hvisjeghavdesagt,detserikkerigtigtud,detmåIikke.Så

havdedelevetidag,trordujegharbrugtmegettidpåattænke

overdet?Detharjegbrugtrigtigmegettidpå,menjegbliverved

medatvendetilbage.Udgangspunktetformitsvar,villeikkevære

anderledes(…).Denbaggrundsvidenjeghavde,foratsigedetjeg

sagde-denændrersigjoikke.Denerdensamme,menderforgår

jegdogstadigogtænkeroverdet,ogderkandusnakkeom

skyldfølelse.Nårmansomchefharmistetsoldater,vilmanaltidgå

ogtænkeover,hvadkunnejeghargjortanderledes?Ogheldigvis”


Side 46 af 93

”Somchefsidderdumedansvaret.Selvommanrentobjektivtkan

sige”detvarikkedigderslogdemihjel”.Nej,mendetvardigder

lavedeenplan,detvardigbeordredefolkenetilatgåidenretning,

detvardigdervalgteatIskulleudpåpatruljedendag.Såeteller

andetstedsålådenhosmig.Enubevidstskyldfølelseoveratdeher

todøde.Fordetvarfaktiskmig,derhavdeplanlagtatdeherto

skullegåder.Detvarmigderhavdebesluttet,atdeskulleværeder.

Sådenderskyldfølelse,sådanlidtudefinerbartemotionel,varrigtig

rigtigsværatfåtagethulpåogsnakketom.Mendetervigtigt.Det

vardetformig”


Delkonklusion:

Informanternes handlinger bygger på et forsøg på at skabe enhedsfølelse,

samt på egen overbevisning af hvad der er bedst og hvad enheden har brug

for. De bygger på aflastning af enheden på kamppladsen, accept af alle

følelser og et fokus på at holde enheden samlet.

Der findes forskellige måder, at håndtere de følelser der opstår i forbindelse

med et tab. Nogle udtrykte deres følelser åbent, mens andre udviste følelser i

mindre grad. Flere af informanterne nævner at der var en ændret stemning i

enheden efter dødsfaldet, hvor folk udtrykte deres følelser på forskellige

måder, hvilket informanterne accepterede. Alle informanterne nævner, at de

føler et stort ansvar for tabet.

Side 47 af 93

6.6 Andet På baggrund af informanternes beretninger, synes de pårørende til soldaten

at have en ekstrem stor indflydelse på soldaten i missionsområdet. De kan

have større indflydelse på soldaten, end de hændelser vedkommende bliver

udsat for i missionsområdet. Anbefalingen lyder fra Informant 2, at de

pårørende skal oplyses og informeres kontinuerligt og ligeså snart enheden

har været udsat for en voldsom hændelse, således de pårørende derhjemme

ikke lever i uvished.

Informant 1 mener, at regimenterne spiller en større rolle hos de pårørende

end normalt antaget. Derfor bør regimenterne holde kontakt til de pårørende

for faldne soldater, hvilket han mener er en måde at skabe korpsånd på.

Informant 2 finder kulturforståelse vigtigt i forhold til meningsskabelse.

Soldaterne skal have forklaret, hvorfor de lokale eller udenlandske

samarbejdsstyrker agerer som de gør. Dette gøres for at oplyse soldater,

ledere og andre samarbejdspartere. På den måde kan handlinger, der kan

virke absurde ud fra et dansk perspektiv, forklares hvilket fastholder fokus på

opgaveløsningen.

Informant 3, nævner at man bør være mentalt forberedt på, at man kan miste

mandskab under mission.

Informant 4 mener, at man skal være bevidst omkring de følelser, tanker og

handlemåder man tager med hjem. Disse skal bearbejdes (Se Bilag 5, spm.

21).

”Korpsåndogdenmilitærefamilie-nårderdørnogle,erdisseenormt

vigtigfordepårørende.(…)Atseforældretagesigafafdødesoldaters

forældreerfantastisk.Atseethjemkomstarrangement,hvorderer

nogleforældredervælgeratkomme,selvomdepåmissionenhar

mistetderessøn.Såvælgerdealligevelatkomme,nåralledeandre

soldaterkommerhjem.Deterbenhårdt,mendetvilforældrene.Det

ersådanetstærktbudskabom,atvistårsammenomdether”

(Informant1,1.33.26)

Side 48 af 93

”Detmanglerlidt,ihvertfaldtilminhistorie,deterprisen.

Deternemtatgåoveriofficersrolleoglukketingenened,ogdethar

ogsåenprisnårmankommerhjem(…).Altsåligesåsnartmansiger

det,fårsatnogleordpådet,åbneropfornogleting,detgjordefaktisk

atprisenblevminimeret.Mintroer,atdererenpris.Deterbareom

nogleharlysttilatbetaledennårmankommerhjem,elleromman

forsøgeratudskyde.Detkanmanjosepånogleafvoreskolleager,

trorjeg.Dernogledervælgeratgålidtforlængemeddet”


”Værmentaltforberedtpådetværste.Såerminegenerfaringbare,at

sågørdudetnemmereathåndtere,nårdetselvsker”


Delkonklusion

Der bør være større fokus på de pårørende, da de kan belaste soldaten mere

end de oplevelser vedkommende har i missionsområdet. I relation til det bør

der være større fokus på kulturforståelse. Man bør forberede sig mentalt på,

at man selv som leder og fører kan miste mandskab, og man bør på forhånd

udvikle en plan for, hvordan man vil håndtere et tab.

Side 49 af 93

7. Diskussion I dette afsnit vil informanternes handlinger blive diskuteret i relation til de

beskrevne teorier med henblik på enten at understøtte-eller opponere imod

disse. Slutteligt vil forfatteren anlægge et kritisk blik på de valgte teorier og

opgaven.

De centrale fund i analysen var:

- Informanterne har ikke direkte modtaget undervisning i relation til tab af

mandskab, dog har to ud af fire informanter berørt emner der ligger inden for

feltet i den undervisning de har modtaget.

- Informanterne gør deres enhed kampklar igen ved at gennemføre grader af

debreifing, defuseing, psykologsamtaler, samtaler med feltpræst, ceremonier,

anden beskæftigelse, gradvis tilvænning til fjendtlige miljøer, fælles og

individuelle samtaler med lederen, m.m.

- Informanternes handlinger bygger under situationen på et forsøg på at

minimere usikkerhed, skabe overblik, taktiske og operationelle overvejelser.

Efterfølgende bygger informanternes handlinger på egen overbevisning om

hvad der er bedst og hvad enheden har brug for, skabe enhedsfølelse,

aflastning af enheden på kamppladsen, vise accept af følelser og et fokus på

at holde enheden samlet.

- Flere af informanterne finder mening med deres fortsatte virke i deres

opgaveløsningen.

Til diskussion af de centrale fund, inddrages teori om meningsskabelse og

opretholdelse af kampkraft og kampmoral.

7.1 Kampkraft Teorien fastholder, at det kan være svært at regulere alle elementer. Derfor er

det lederens opgave at vurdere hvilke der kan reguleres, således at enheden

holdes mest mulig kampeffektiv, og derved kampklar.

Alle informanterne nævner i interviewene at de gennem resterende opstilling

eller missionsforberedende uddannelse (se afsnit 6.1) havde trænet flere

måneder forinden, for netop at kunne løse deres opgave.

Side 50 af 93

Under missionen vedligeholdte de deres færdigheder og tilegnede sig forsat

viden om missionen og modstanderen. Dette gjorde de for kontinuerligt at

kunne løse deres opgave. Det vurderes at størstedelen af informanterne

scorer højt inden for dette element.

I forhold til fysisk styrke, nævner Informant 1 og 2 i interviewene (se afsnit 6.2)

at de var opmærksomme at dyrke fysisk aktivitet nede i missionsområdet.

Derfor vurderes de, at score højt inden for dette element.

I henhold til psykisk styrke, var informanterne opmærksomme på at afvikle

situationen hvor de oplever tab efter bedste evne. Deres handlinger i

øjeblikket bygger på at minimere usikkerhed, og taktiske og operationelle

overvejeler (se afsnit 6.2 og 6.3)

Den belastning et dødsfald i enheden medfører, forsøger alle informanterne at

håndtere ved grader af debreifing, defuseing, psykologsamtaler, samtaler

med feltpræst, ceremonier, anden beskæftigelse, gradvis tilvænning til

fjendtlige miljø, fællessamtaler og enkeltmandssamtaler med lederen, m.m.

(se afsnit 6.2 og 6.3). Alle informanterne genoptager opgaveløsningen igen,

hvorfor det vurderes, at deres tiltag har bidraget til at øge enhedens psykiske

styrke og derved kampkraften.

Overordnet ser det ud til at alle informanterne forsøger at regulere de

elementer, der kan reguleres. Forfatterens synspunkt er, at der findes tre

muligheder for, at informanterne relativt hurtigt får deres enhed til at

genoptage opgaveløsningen.

Første mulighed er, at enhedens kampkraft fra missionsstart har været relativ

høj, og dermed har den belastning, enheden har været er udsat for i

missionsområdet ikke har påvirket den. Dette gør, at den fortsat er

kampeffektiv.

Anden mulighed er, at informanternes tiltag har bevirket at de løbende har

forsøgt at regulere de elementer, der kan reguleres, og derved er kampkraften

steget. Informanterne har gennem den tiltag, som er beskrevet i analysen,

sørget for afvikle og mindske den belastning enheden har været udsat for,

hvilket kan have ført til, at enheden fortsat var kampeffektiv.

Side 51 af 93

Tredje mulighed er en kombination af mulighed første og anden mulighed.

Dvs. at enheden fra start har haft en relativ høj kampkraft og at

informanternes tiltag i missionsområdet har mindsket den belastning enheden

var udsat for, hvilket har opretholdt en kampeffektiv enhed.

Det tyder på, at informanternes forberedelser hjemmefra og deres tiltag i

missionsområdet, kombineret har bevirket, at deres enhed har været

kampeffektiv på trods af den belastning de har været udsat for.

Forfatteren kan dog ikke vurdere, hvilken af mulighederne der er mest valid,

da det ikke entydigt fremgår af analysen. Flere undersøgelser på området er

nødvendige for at nå en endelig konklusion.

Undervisning

Teorien om kampkraft berør, hvordan undervisningen i bestemte emner f.eks.

tab af mandskab, kan være med til at hjælpe den militære leder eller enheden

til at håndtere situationen og derved øge kampkraften.

I forhold til at vurdere hvorvidt informanterne har modtaget undervisning i at

håndtere tab af mandskab under mission der en uoverensstemmelser mellem

informanternes (se afsnit 6.1).

Dette kan skyldes, at informanterne ikke har modtaget den samme

undervisning, idet de er uddannet i forskellige tidsperioder. Flere af

informanterne mener, at de er blevet undervist i elementer der berør emnet.

Da de ikke er blevet undervist direkte i emnet, har de oftest skulle handle efter

egen overbevisning.

7.2 Kampmoral Den faktorbaserede tilgang fastslår, at en af de mest centrale faktorer, der

kan påvirke en enheds kampmoralen negativt, er når enheden pådrager sig

tab.

Alle informanterne har oplevet den effekt, som et tab af mandskab kan

medføre og anerkender alle, at det har været et af de sværeste

ledelsesmæssige øjeblikke i deres virke (se afsnit 6.3).

Som nævnt i teorien, er kampmoral en del af det psykiske element, hvorfor

dette er relateret til kampkraften, og derved kampeffektiviteten.

Side 52 af 93

Sammenhængskraft

Informant 3 beskriver under interviewet (27.20ff), hvordan han siden

værnepligten, har forsøgt at præge sin enhed til at være sammentømret, til at

hjælpe og værne om hinanden, samt til at skabe holdånd. Informant 1

nævner, at hans handlinger efter tabet er et forsøg på at skabe en

enhedsfølelse (se afsnit 6.5). Informant 2 og 4 berør ikke emnet direkte, men

deres handlinger virker til at være et forsøg på, at få soldaterne til at føle sig

som en anderkendt del af enheden. Eksempler på dette er, ”den åbne dørs

princip”, samtaler med den enkelte og et fokus på at holde enheden samlet

(se afsnit 6.5). Det vurderes derfor, at alle informanterne i positiv grad har

formået at påvirke sammenhængskraften, hvilket kan have bidraget til en øget

kampmoral.

Fælles formål og mål

I forhold til fælles formål og mål, nævner flere af informanterne i interviewene,

at opgaven er i centrum. Formålet og målet med enhedens tilstedeværelse er

således, at de skulle løse de opgaver, der var blevet dem stillet (se afsnit 6.3).

Dette omtaler alle lederne som værende noget, de igen italesatte efter de

mistede mandskab. Særligt Informant 4 beskriver, at han efter episoden

samlede enheden og at de i fællesskab kunne være med til at præge

opgaveløsningen.

Enheden var ligeledes fokuseret på, at de gerne ville efterlade et tydeligt

aftryk efter deres tilstedeværelse som enhed, hvilket alle arbejdede hen imod

(52.47ff).

Af analysen fremgår det, at Informant 2 og 3 understregede for deres enhed

at de på trods af tabet, skulle fortsætte opgaveløsningen (se afsnit 6.3).

Informant 1 fik i en periode et forbud om at udføre missionsrelateret arbejde,

og blev derfor nødt til at redefinere enhedens mål i denne periode (se Bilag 5,

spm. 7).

På baggrund af informanternes beretninger vurderes det, at alle har været

meget bevidste om at italesætte formålet og målet med opgaven og enhedens

tilstedeværelse. Det vurderes, at alle informanterne på en positiv positiv måde

har formået at rammesætte det fælles mål og formål, hvilket kan have

bidraget til en øget kampmoral.

Side 53 af 93

Resiliens

I interviewet beskriver Informant 2, hvordan hans egen og enhedens

modstandskraft steg da de befandt sig i missionsområdet og adapterede til de

forhold de var under (se afsnit 6.5). Ligeledes mener Informant 4, at han og

hans enhed gennem deres tid i missionsområdet og med de oplevelser de var

udsat for, er blevet stærkere, og at det dermed har været et livsdefinerende

øjeblik for ham (se afsnit 6.5).

Jævnfør teorien kan resiliens trænes. Det vides dog ikke, om informanterne

specifikt har trænet deres enhed til at være mere resiliente. Det kan dog

postuleres, at den militære træning man modtager gennem sin karriere i

Forsvaret, giver styrke og værktøjer til at løse de situationer vedkommende

kommer udfor. Teorien beskriver ikke, at stressfulde omgivelser gør individet

eller enheden mere resilient. Ifølge teorien opbygges resiliens ved adaptation

og håndtering af situationer under modgang.

På baggrund af samtlige alle informanters handlinger, vurderes det, at

informanterne har håndteret de situationer de har været udsat for.

Deres handlinger bygger ofte på retningslinjer tillært gennem uddannelse (se

afsnit 6.3). I forbindelse med tabet, er deres handlinger et resultat af egen

overbevisning og hvad de mente, deres enhed havde brug for i situationen (se

afsnit 6.5).

Det er uklart, hvordan enhedens resiliens inden missionsstart har været.

På baggrund af informanternes beretninger, synes det, at kombinationen

mellem lederens handlinger på den ene side og tilstedeværelsen i

missionsområdet og adaptation til de situationer de er udsat for på den anden

side, har styrket enhedens resiliens.

Det vurderes, at informanterne til en hvis grad har formået at påvirke

enhedens resiliens positivt, hvilket kan have bidraget til en øget kampmoral.

Desuagtet synes det svært at konkludere, om det er enhedens egen evne til

at adaptere til de situationer de var udsat for, om det er lederens tiltag der

bidrog til en øget resiliens, eller om det er en kombination af begge, der har

ført til en øget resiliens.

Side 54 af 93

Arbejdsvilkår

I analysen fremgår det, at Informant 1 beskriver en situation, hvor enheden fik

forbud mod at lave missionsrelaterede opgaver. Lederen blev nødt til at

redefinere målet og formålet med enhedens tilstedeværelse. De tiltag

Informant 1 foranstaltede, var at dyrke fysisk aktivitet og renovere lejren (se

Bilag 5, spm. 12).

Det sidste punkt er i overensstemmelse med forbedring af enhedens

arbejdsvilkår, hvilket kan udskyde kamptræthed og øge kampmoralen.

Ligeledes beskriver informant 2, 3 og 4, at de sørgede for at den enhed der

oplevede tabet, fik en langsom tilvænning til de mere fjendtlige områder.

Dette er igen i overensstemmelse med at minimere opholdet i fjendtlige

områder, og dermed belastende omgivelser (se afsnit 6.3). Dette kan

ligeledes udskyde kamptræthed og øge kampmoralen.

På baggrund af informanternes beskrivelser, vurderes det, at alle

informanterne har formået at forbedre enhedens arbejdsvilkår, hvilket har

bidraget til en øget kampmoral.

Lederskab

Som nævnt i teoriafsnittet, har lederen en helt særlig position og kan med sine

tiltag påvirke andre faktorer, således at kampmoralen og derved kampkraften

enten stiger eller falder.

Da Informant 1 fik et forbud mod at lave missionsrelateret opgaver, stod

Informanten i spidsen for de nye tiltag (se afsnit 6.2). Det samme gør sig

gældende for Informant 2, 3 og 4, der efter episoden tog med ud på patrulje

og aktivt deltog i opgaveløsningen (se afsnit 6.3). Dette gjorde de ikke fordi de

skulle, men fordi alle følte et behov for det. Dette var et behov for at udvise

lederskab, idet de handlinger informanterne gennemfører kan været med til at

øge enhedens kampmoral og derved gøre deres enhed kampklar igen.

Gennem egen adfærd kan lederen, jævnfør teorien, skabe tiltro til missionen,

en følelse af værdi og tilhør for det enkelte medlem. Dette øger

sandsynligheden for at enheden opretholder samme adfærd på trods af de

stressfulde omgivelser. Dette må siges at gøre sig gældende i de fire

eksempler, der er præsenteret i indeværende opgave.

Side 55 af 93

7.3 Meningsskabelse Ifølge teorien har man som leder en central rolle i processen omkring

meningsskabelse hos sin enhed. Man kan som leder både skabe og give

mening med begivenheder, og på den måde er man som leder meningsgiver.

Soldaterne i enheden vil altid forsøge skabe mening med den begivenhed de

oplever eller den situation de befinder sig i, uanset om lederen handler eller

ej. Det centrale i denne teori er, at meningsskabelse sker retrospektivt og

som en social proces. Meningsskabelse foregår på baggrund af ledetråde og

sker som en kontinuerlig proces. Dette er alle nogle karakteristika som

informanterne har påvirket, med de handlinger de har gennemført.

Meningsskabelse som social proces

Som nævnt, sker meningsskabelse både individuelt og sammen med andre.

Lederen har med sin privilegerede position en mulighed for, at påvirke både

den individuelle og kollektive meningsskabelse.

De handlinger som informanterne gennemfører, såsom debreifing, defuseing,

fællessamtaler og enkeltmandssamtaler (se afsnit 6.2 og 6.3), er alle sammen

med til at påvirke den fælles meningsskabelse i enheden.

Informanterne benytter disse tiltag til at påvirke meningen i den retning, de

mener er mest hensigtsmæssig. Det er ligeledes også under disse tiltag, at

informanterne påvirker enheden til fortsat at gennemføre opgaveløsning eller

redefinere formålet og målet med enhedens tilstedeværelse, og arbejde mod

dette.

Meningsskabelse sker retrospektivt

På baggrund af informanternes beskrivelse forsøger de under situationen at

løse situationen efter bedste evne og ud fra de retningslinjer, der er tillært

gennem uddannelse (se afsnit 6.2).

Som nævnt i foregående afsnit, er de handlinger som informanterne

gennemfører, såsom debreifing, defuseing, fællessamtaler og

enkeltmandssamtaler (se afsnit 6.3), alle sammen med til at påvirke

meningsskabelsen i enheden retrospektivt.

Det er i denne fase, at enhedens medlemmer og enheden samlet kan

begynde og tolke de indtryk de har fået og tilskrive begivenheden mening.

Side 56 af 93

I denne fase kan man som leder påvirke meningsskabelsen i en

hensigtsmæssig retning, hvilket er det informanterne gør.

Debreifing er en måde hvorpå, man snakker den taktiske opgaveløsningen

igennem, hvor alle kommer til orde og fortæller, hvordan de oplevede

situationen og hvordan de løste deres givne opgave. Dette skal ses som

fundamentet for at få skabt en fællesvirkelighed, som alle kan relatere til.

Defuseing gennemføres ofte efter debreifingen. Her taler man om de følelser,

man havde under opgaveløsningen. Debreifing og defuseing foregår altid i

fællesskab med alle involverede parter og er oftest styret af lederen eller en

udefrakommende.

Det ses som et afgørende tiltag, at lederne har gennemføret debreifing,

defuseing, enkeltmands-og fællessamtaler. Det er under disse tiltag at man

som leder kan benytte nogle af de strukturer, skabt af organisationen, til at få

afgørende indflydelse på meningsskabelsen. Det er i disse seancer, at man

som leder har en oplagt mulighed for at påvirke meningsskabelsen i en

hensigtsmæssig retning.

Meningsskabelse som en kontinuerlig proces

Meningsskabelsen er en kontinuerlig proces og vil altid produceres,

reproduceres og forhandles. De tiltag som informanterne udøver, eksempelvis

kontinuerlig gennemførelse af enkeltmands- og fællessamtaler og opfordre

folk til at besøge feltpræst og psykologen (se afsnit 6.3) i dagene efter, er en

måde hvorpå, man kan påvirke meningsskabelsen retrospektivt, men også

kontinuerligt. På den måde kan man som leder få en status på hvor enkelt

mand og enhed er. Dette er gunstigt, da man løbende kan udfordre eller holde

fast i en bestemt mening, som bedst understøtter ens agenda.

Derfor ses tiltagende ligeledes som afgørende, hvis man som leder vil have

indflydelse på meningsskabelsen.

Meningsskabelsen er fokuseret og udgår fra ledetråde

Ved enhver begivenhed udvælger vi ledetråde, som vi fortolker og skaber

mening ud fra. Som leder kan man være med til at etablere ledetråde eller

influere hvilke ledetråde enheden vælger at skaber mening ud fra. Således

kan fokus flyttes i en ønsket retning.

Side 57 af 93

Igen kan tiltagene debreifing, defuseing, enkeltmands- og fællessamtaler (se

afsnit 6.3) i dagene efter være behjælpelige. Her kan man som leder

forstørre- eller udvælge særlige ledetråde, som enheden eller enkelt mand

kan skabe mening ud fra. Ligeledes kan det at gå patrulje i mere

venligtsindede områder være en måde hvorpå, man kan udfordre bestemte

sindslag såsom, tanken om at alle i missionsområdet er ude på at skade

enheden. Ved bevidst at føre enheden gennem et venligt sindet område, kan

lederen etablere en ledetråd ved at vise at det ikke er alle i missionsområdet,

der er ude på at skade enheden, men at der også er folk, der er venligt stemte

over for enhedens tilstedeværelse.

Delkonklusion

Gennem en teoretisk fortolkning af informanternes handlinger, kan det

udledes at informanterne gennem deres tiltag, handlede i overensstemmelse

med retningslinjerne for at opbygge kampkraft og kampmoral i en enhed.

Dette kan forklare, at alle informanterne synes at have været succesfulde

med at genoptage opgaveløsningen på trods af at de har pådraget sig tab og

sårede. Ydermere fremkom det af analysen, at flere af informanterne finder

mening med deres fortsatte virke i opgaveløsningen. Ifølge teorien om

meningsskabelse, kan informanternes handlinger som debreifing, defuseing,

enkeltmands-og fællessamtaler, samt patruljering i mere venligtsindede

områder, være med til at forklare hvordan lederne påvirkede

meningsskabelsen, således den var hensigtsmæssig for den fortsatte

opgaveløsning.

Det vurderes, at tiltag såsom debreifing og defuseing, har haft afgørende

betydning for at lederne har haft mulighed for at påvirke meningsskabelsen på

en hensigtsmæssig måde.

Side 58 af 93

7.4 Kritik af teori Kampkraft og kampmoral

Den faktorbaserede tilgang til kampmoral kan kritiseres, i det der kun bliver

kategoriseret elementer, der kan kvantificeres (Jeppesen, 2019). Det samme

kan postuleres om kampkraft. Eksempelvis kan alle kategorierne inddeles i

lister over elementer, der påvirker kampkraften-og moralen positivt eller

negativt. Listerne kan udgøre en tjekliste, hvor afkrydsning i alle de positive

elementer, medfører at enheden eller soldaten har en høj kampkraft- og

moral. Underliggende findes der begreber som vilje, taknemmelighed, sorg,

hævngerrighed, m.m. som er følelser, der kan være svære at kategorisere og

kvantificere, men som kan være en drivfaktor for at enheden og soldaterne

fortsat kæmper. Disse relativt flygtige begreber bliver der ikke taget højde for i

denne teorien om kampkraft og kampmoral (Jeppesen, 2019). Endvidere

synes der jf. teorierne at være en kausal sammenhæng mellem de beskrevne

elementer i kampkraft og kampmoral og hvorfor enheden fortsat kæmper.

Beviset for denne kausalitet præsenteres ikke i teorierne. Derved kan det

antages, at der nødvendigvis ikke altid er en kausal sammenhæng mellem høj

kampkraft, kampmoral og kampeffektivitet.

Meningsskabelse

Ifølge Hammer & Høpner (2014, Kap. 5) kan meningsskabelse betragtes som

et forholdsvist abstrakt begreb, der er svært at anvende i analysemæssig

sammenhæng.

I Hammer & Høpner (2014, Kap. 5) er det ikke angivet, hvordan Weick vil

benytte meningsskabelsen, og derfor kan dette teoretiske rammeværk være

svært at anvende. Det bliver derfor det op til den enkelte analytiker at

anvende begreberne, uden at vide sig sikker på korrektheden af det. Dette

kan sagtens have været tilfældet i denne opgave.

Ydermere anskuer Weick kun retrospektivt. Selvom Weick anerkender at

meningsskabelsen er en kontinuerlig proces, angiver han ingen retningslinjer

eller anvendelsesmuligheder for, hvordan den fremadrettede proces bør

tilrettelægges og hvordan den opnåede mening kan bruges i fremtiden, hvilket

i denne sammenhæng må siges at være essentielt.

Side 59 af 93

7.5 Opgavens begrænsninger Spørgsmålet om hvad der får enheder til kæmpe, på trods af at have taget tab

kan anskues på flere måder, som går udover opgavens afgrænsning.

Undersøgelse af emnet ud fra et psykologisk og kulturelt perspektiv synes

ligeså relevant, som at undersøge emnet ud fra et ledelsesmæssigt

perspektiv. Denne opgave giver ikke nogle forklaringer på den psykologiske

del af at håndtere et tab, eller om der er en kulturel betinget måde at håndtere

tab på. Der kan således være der er en særlig kulturel måde at håndtere tab

på inden for Hæren eller i Danmark, som adskiller sig fra andre lande.

Ydermere synes det relevant at nævne, at informationen fra informanterne er

ufuldstændig. Der kan således være en del som er usagt, og som kan være

relevant for emnet, men som ikke er behandlet i denne opgave. Dette kan

være en begrænsning.

Der findes ingen sandheder, der vejer tungere end andre. Alle fortolkninger,

handlinger og meninger som informanterne giver udtryk for er ligeværdige.

Der findes altså ikke én metode til at håndtere et tab som er bedre end nogen

andre.

De ledere, der har oplevet at miste mandskab, bærer et vidnesbyrd omkring

dette, hvorfor deres beretninger er relevante og skal bringes i spil, hvis vi som

militær institution i fremtiden ønsker at bringe enheder og soldater bedst

muligt igennem et tab.

Denne opgave skal ikke ses utvetydigt svar på, hvordan man som militær

leder og fører håndterer tab, men den er et udkast til hvordan man kan tage

ved lære af fire militærlederes fortælling. Den skal ses som en start på, at få

verbaliseret det, som før var usagt, og som den enkelte selv måtte finde ud af,

når han eller hun stod i situationen.

Dette er beretninger om hvad der var og har været. Disse skal være med til at

hjælpe de militære ledere, som en dag skal ud og være. De, som måske selv

en dag skal ud og deltage i krig og konflikt, og potentielt håndtere et tab.

Side 60 af 93

8. Konklusion I dette afsnit vil delkonklusionerne fra opgavens analyse og diskussion blive

sammenfattet. Til slut vil der blive udarbejdet et ark med råd og vejledning,

der er sammensat på baggrund af officerernes erfaringer.

For at besvare problemformuleringen, som lyder: Hvordan har officerer

udsendt til Afghanistan-og Irak ageret når de har oplevet tab i deres enhed og

hvorfor? er der i indeværende opgave gennemført fire kvalitative

semistrukturerede interviews med officerer, der alle har oplevet tab af

mandskab under mission. På baggrund af disse beretninger kan det

nedenstående konkluderes.

Under situationen agerer officererne på baggrund af hvad de har lært gennem

uddannelse og undervisning. Deres handlinger under situationen bygger

grundlæggende på taktiske og operationelle overvejelser og på oplevelsen af

et behov for at de træder i karakter som leder. De forsøger igennem deres

handlinger at minimere usikkerheden og skabe overblik.

Efter situationen er det overordnede fællestræk at officererne kontinuerligt

gennemfører grader af debreifing, defuseing og samtale med enheden og

enkeltmand. Ligeledes sørger de for, at enheden kan komme til at tale med

en psykolog eller en feltpræst.

De sørger de for at holde deres enhed samlet, informere dem om det videre

forløb, og sørger for at holde deres enhed beskæftiget, eksempelvis med

fysisk aktivitet og vedligeholdelse.

Deres handlinger bygger på, at de holder fast i noget velkendt og forsøger at

skabe enhedsfølelse. Handlingerne bygger på egen overbevisning om hvad

der er bedst og hvad enheden har brug for, på aflastning af enheden på

kamppladsen, på accept af alle følelser, og et fokus på at holde enheden

samlet.

Officererne udtrykker forskellige måder at håndtere de følelser, der opstår i

forbindelse med et tab. Nogle udtrykker deres følelser åbent, mens andre

også udviser følelser i mindre grad og mere privat.

Side 61 af 93

Alle informanterne nævner en ændret stemning efter dødsfaldet, hvor folk

udtrykker deres følelser på forskellige måder, hvilket informanterne

accepterer.

Alle officererne nævner, at de føler et stort ansvar for tabet. De følte et ansvar

for at enheden kom igennem tabet på den bedst mulig måde og nævner

vigtigheden af at fortsætte opgaveløsning.

Ifølge teorien om kampkraft og kampmoral, kan det konkluderes, at

informanternes handlinger er i overensstemmelse med retningslinjerne for

opretholdelse af kampkraft og kampmoral i en enhed. Dette kan forklare,

hvorfor alle informanterne synes at have været succesfulde i at genoptage

opgaveløsningen på trods af at deres enhed pådrog sig tab og sårede.

Af analysen fremkom det at officererne på trods af tab og sårede finder

mening med deres fortsatte virke i opgaveløsningen.

Ifølge teorien om meningsskabelse, kan informanternes handlinger og tiltag

med debreifing, defuseing, enkeltmands-og fællessamtaler, samt patruljering i

venligtsindede områder, være med til at forklare, at lederne synes at have

påvirket meningsskabelsen, således at den var hensigtsmæssig for den

fortsatte opgaveløsning. Officererne bruger redskaber, som debreifing og

defuseing, som er velkendt i organisationen, til at have afgørende indflydelse

på meningsskabelsen, således at den er hensigtsmæssig for

opgaveløsningen.

Side 62 af 93

8.1 Råd og vejledning

På baggrund af informanternes oplevelser, holdninger og erfaringer, har

forfatteren udledt følgende punkter, der kan virke som en retningslinje,

såfremt man som militær leder oplever at miste mandskab under mission.

Vedledningen er forsøgt rangeret, men skal ikke følges i den givne

rækkefølge.

- Få et overblik over situationen og få afviklet den efter bedst tillærte evne.

- Hold enheden samlet og hold dig til noget kendt.

- Vær sammen med din enhed.

- Informer enheden omkring det videre forløb – Hvornår sker hvad?

- Gennemfør debreifing og defuseing - lad alle komme til orde.

- Vær ærlig og åben omkring opgaveløsningen - hvorfor valgte du at gøre, det

du gjorde.

- Anerkend at alle reagerer forskelligt - giv plads.

- Vær åben omkring egne følelser - hold det sobert.

- Udnyt de ressourcer du har omkring dig (feltpræst, psykologer, stab, KTO,

osv.), bed ligeledes enhedens medlemmer om at udnytte disse, hvis muligt.

- Gennemfør samtaler med enkelt mand, hvis muligt.

- Hold folk beskæftiget (eks. vedligeholdelse af materiel, lejren, fysisk aktivitet)

- Inkluder alle fra enheden i bearbejdningen af tabet, også dem der ikke var

direkte tilstede (eks. på leave, tilknyttet anden enhed osv.).

- Hold folk løbende informeret, desto større grad af viden, desto bedre.

- Udvis retning, holdfast i eller redefiner målsætningen med opgaven.

- Vær sammen med din enhed - få en anden leder tilknyttet enheden til at

rejse hjem i forbindelse med diverse ceremonier eller samtaler.

- Hold pårørende informeret og opdateret vedr. enkeltmand eller enhedens

foretagender, for at minimere belastningen på soldaten i missionsområdet.

- Hav en fortrolig, som du kan dele dine følelser og tanker med.

- Hold fokus på opgaven – det er vigtigt at komme ud og gennemføre

opgaveløsningen igen. Hvis muligt, start i mindre fjendtlige miljøer.

- Gør brug af ledere, der selv har oplevet at miste mandskab under mission

og de erfaringer, de har tilegnet sig.

- Vær mentalt forberedt på hvad du vil gøre, hvis det sker for din enhed.

Side 63 af 93

9. Perspektivering

I dette afsnit vil opgaven forsøge at pege på, hvad der fremover kan gøres

eller undersøges i relation til emnet.

Opgaven argumenterer for, at det er relevant emne og burde undersøges

mere dybdegående.

I de fremtidige krige og konflikter, som Danmark deltager i, kan der

forekomme tab og der vil muligvis være sårede, hvorfor vi allerede nu bør

forberede fremtidige ledere og førere på at kunne håndtere dette på en

hensigtsmæssig måde.

Fremtidige undersøgelser bør inddrage flere informanter, således at tab af

mandskab under mission kan belyses og ud fra et stærkere grundlag.

Dette bør gøres, for at analysere og derved validere de tiltag som er

hensigtsmæssige, for at sikre videre opgaveløsning og muligvis minimere den

belastning et dødsfald medfører.

Endvidere kan man hente inspiration fra andre lande, og undersøge om disse

har udformet retningslinjer for håndtering tab af mandskab under mission.

Som nævnt tidligere, er det relevant at fremtidige undersøgelser undersøger

emnet mere holistisk, hvorfor det psykologiske og kulturelle perspektiv må

inddrages. Dette bør gøres for at belyse emnet ud fra andre perspektiver, og

derved give et mere entydigt svar på de problemstillinger, som kan udledes af

denne opgave.

Side 64 af 93

10. Litteraturliste Booth, B. & Lederer, S. (2012). Military Families in an Era of Persistent Conflict i Laurance, J.H. and Matthews, M. D. (ed) The Oxford Handbook of Military Psychology. ISBN: 978-0-19-539932-5 Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver: En introduktion i Brinkmann, S. & Tanggard, L. (red.). Kvalitative metoder. En grundbog. 2. Udgave, 1. Oplag. København, Hans Reitzels Forlag. ISBN: 978-87-412-5904-8 Campell, D.J (2012). Leadership in Dangerous Contexts i Laurance, J.H. and Matthews, M. D. (ed) The Oxford Handbook of Military Psychology. ISBN: 978-0-19-539932-5 Dreyer, J.K & Hussain, M.K. (2019) Multipel lineær regressionsanalyse i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2. Denzin, N.K (2015). Hvad er kritisk kvalitativ forskning? i Brinkmann, S. & Tanggard, L. (red.). Kvalitative metoder. En grundbog. 2. Udgave, 1. Oplag. København, Hans Reitzels Forlag. ISBN: 978-87-412-5904-8 Forsvarskommandoen (1998). Ledelse og Uddannelse – Grundbog. 3. Udgave, 1. Oplag. Forsikringshøjskolens Forlag. ISBN: 87-7479-030-7. Forsvarskommandoen (2008), Forsvarets Ledelsesgrundlag, FKODIR UV.121-5, Forsvarskommandoen (FKOBST) O.096-0 (2019), Bestemmelse for hjemtagelse af Forsvarets Personel, der har mistet livet under tjeneste uden for Danmark. Fuglsang, L og Olsen, P.B. (2012). Om paradigmer og åbne døre i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer af Fuglsang, L og Olsen, P.B. (red.), 2. Udgave, 5. Oplag, Roskilde Universitetsforlag. ISBN: 978-87-7867-278-0 Hammer, S. & Høpner, J. (2014). Meningsskabelse, organisering og ledelse - en Introduktion til Welcks univers. 1. Udgave. Samfundslitteratur 2014. ISBN: 978-87-593-1788-4 Harboe, T. (2006). Indføring I samfundsvidenskabelig metode. 4. Udgave, 2. Oplag. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-1215-5. Hærens Operative Kommando (HOKBST) 910-005 (2013). Bestemmelser for styrker til udsendelse i internationale operationer (Afsnit om særlige hændelser ved udsendt styrke) Hærens Operative Kommando (HOKBST) 963-500 (2018), Kontaktpersonsordningen.

Side 65 af 93

Jakobsen, P. V. & Møller K. J. (2012). Good News: Libya and the Danish Way of War, Danish Foreign Policy Yearbook. Jakobsen, P.V. (2015). Danmarks militære aktivisme fortsætter med eller uden USA, Politik 18(4).

Jensen, M.D. & Kvist, J. (2019). Hvordan laver man en stærk analyse strategi? i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2.

Jeppesen, L.S. (2019). Litteraturstudie af Kampmoral og Moral i Militære Enheder (upubliceret artikel).

Kernic, F. (2017). Facing Death: The Dynamics of Leadership and Group Behavior in Extreme Situations When Death Strikes Without Warning i Leadership in Extreme Situations ed. Holenweger, M.O. Jager, M.K., Kernic, F., ISBN 978-3-319-55059-6.

Kristensen, C.J & Hussain, M.A (2019). Samfundsvidenskablige metoder, hvad er det? i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2.

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2014). Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3. Udgave, 1. Oplag. Hans Reitzels Forlag, København. ISBN: 978-87-412-6015-0.

Matthews, M.D. (2008). Positive Psychology: Adaptation, Leadership and Performance in Exceptional Circumstances i Hancock, P.A., Szalma, J.L (ed.), Performance Under Stress – Human Factors in Defence. Ashgate Publishing. ISBN: 978-0-7546-7059-9

Møller, J.K (2019). Spørgeskemaet som metode til indsamling af egne data i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2.

Pedersen, E.O & Toft, P. (2012). Positivisme erfaringsbaseret viden formuleret i en logisk ramme i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer i Fuglsang, L og Olsen, P.B. (red.), 2. Udgave, 5. Oplag, Roskilde Universitetsforlag. ISBN: 978-87-7867-278-0 Poulsen, B. (2019). Semistrukturerede interviews i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2. Rasborg, K. (2012). Socialkonstruktivisme i klassisk og moderne sociologi i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer i Fuglsang, L og Olsen, P.B. (red.), 2. Udgave, 5. Oplag, Roskilde Universitetsforlag. ISBN: 978-87-7867-278-0

Side 66 af 93

Værnsfælles Forsvarskommando (VFKBST) L.202-4 (2019). Ceremoniel i Forsvaret, Kap. 6.

Van’t Wout, C. & Van Dyk, G. (2015). Managing morale on the battlefield: a psychological perspective”. Scientia Militaria, South African Journal of Military Studies, 43(1):127–148, doi:10.5787/42-1-1112.

Wivel, A. Mariager, R. & Mortensen, C.R.K. (2018). Denmark at war: Patterns and developments in Denmarks military engagement. Small States and the New Security Environment (SSANSE). Policy brief no. 8.

Hjemmesider Forpers.dk: http://forpers.dk/hr/Pages/Udsendte.aspx., Antal udsendte http://forpers.dk/hr/Pages/Faldneogsaarede.aspx, Antal faldne, døde og såret Begge hjemmesider besøgt d. 08/08-19. Undervisningsplaner i faget Lederskab Modul 1: https://icecore3.kursuslogin.dk/ssf/a/c/p_name/ss_forum/p_action/1/binderId/107186/entityType/folder/action/view_permalink/novl_url/1#1566402891116 Modul 2+3: https://icecore3.kursuslogin.dk/ssf/a/c/p_name/ss_forum/p_action/1/binderId/107186/entityType/folder/action/view_permalink/novl_url/1#1566402951126 Modul 6: https://icecore3.kursuslogin.dk/ssf/s/readFile/folderEntry/483382/ff80808268c354990168f003a78e3257/1550214997000/lastView/Læringsplan_lederskab_periode%206.pdf Alle hjemmesider er hjemmesider besøgt d. 21/08-19. Billede til forsiden: https://www.fyens.dk/indland/To-danske-soldater-draebt-i-Afghanistan/artikel/1135847 Hjemmeside besøgt d. 04/09-19

Side 67 af 93

11. Bilag Bilag 1 – Oversigt over udsendte fordelt pr. værn fra Forsvarets personalestyrelse.

Værnsfordelte udsendelser 1. AUG 2005 – 31. DEC 2018 Flyvevåbnet 4375 Søværnet 2950

Hæren 19700 Beredskabsstyrelsen 50

Civile 675 Eksterne 25

Forsvarets hovedværksted 150 Forsvarets Lægkorps 700

I alt 28625 Bemærkninger - DEMARS Rapport ZPTC323

- Tal er afrundet til nærmeste 25.

- Data grundlag er ændret fra 1. august 2005 til og med 31. december 2018

- Værns og myndighedsejerskab er opgjort for den aktuelle udsendelses

periode, det vil sige en medarbejder kan over datatræk perioden, være

udsendt flere gange, men have skifte værn.

- Længerevarende tjenesterejse i op til 3-5 måneder er ikke opført på

datatrækket. Disse modtager ikke INTOPS ydelser.

Side 68 af 93

Bilag 2 – Oversigt over faldne, døde, sårede, hårdt sårede og tilskadekommen fordelt pr. værn. Fra Forsvarets personalestyrelse. Flyvevåbnet

Opgørelse over faldne, sårede, tilskadekomne og savnede (opdateret 13.03. 2012)

Faldne: Personel som bliver dræbt eller som efterfølgende omkommer som følge af kamphandlinger inkl. miner, improviserede sprængladninger (IED) og friendly fire eller terrorhandlinger. Døde: Personel som bliver dræbt eller efterfølgende omkommer som følge af sygdom, ulykke eller anden skade som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Fra den 01.01.10 opgøres skader efter følgende definitioner: Hårdt sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have stor risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Sårede: Personel som initialt, på baggrund af en lægefaglig vurdering, ikke skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Hårdt tilskadekomne: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have stor risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af sygdom, ulykke eller anden skade som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Frem til d. 01.01.10 opgjordes sårede efter følgende definition: Sårede frem til 01.01.10: Personel der er såret som følge af kamphandlinger – inkl. beskydning, IED eller mine.

Opgørelsen er påbegyndt 1992 omhandlende udsendt personel under FSV

AFGHANISTAN (ISAF) 2002-

LIBANON (UNIFIL) Hold 1/2 2009-2010

Ved

kam

p-

ell

er

terr

or-

han

dlin

ger

Faldne 0 0 Hårdt sårede (fra 01.01.10)

0 0

Sårede (fra 01.01.10)

0 0

Sårede (frem til 01.01.10)

0 0

Ved

syg

do

m,

uly

kke e

ller

an

den

skad

e

Døde

1 1

Hårdt tilskadekomne (fra 01.01.10)

0 0

Savnede

0 0

Side 69 af 93

Søværnet

Opgørelse over faldne, sårede, tilskadekomne og savnede (opdateret 10.04.2012)



OAE SVN

2001-

OOS SVN

2009-

TF 150/151 SVN 2008-2009

Ved

kam

p-

ell

er

terro

r-

han

dlin

ger

Faldne 0 0 0 Hårdt sårede (fra 01.01.10)

0 0 0


0 0 0


0 0 0

Ved

syg

do

m,

uly

kke e

ller

an

den

skad

e

Døde

0 0 0


0 0 0

Savnede

0 0 0

Side 70 af 93

Hæren

Opgørelse over faldne, sårede, tilskadekomne og savnede (opdateret 31.10.2014)



KROATIEN (UNPROFOR) 1992-1995

BOSNIEN- HERZEGOVINA (IFOR/SFOR) 1996-2004

KOSOVO (KFOR) 1999-

IRAK 2003-

AFGHANISTAN (ISAF/RSM) 2002-

LIBANON (UNIFIL) Hold 3 2010-

ANDRE FN-MISSIONER 1992-

Ved

kam

p-

ell

er

terro

r-

han

dlin

ger

Faldne 4 1 0 6 37 0 0 Hårdt sårede (fra 01.01.10)

0 0 30 0 0


0 0 118 0 0


32 3 0 19 64 0 0

Ved

syg

do

m,

uly

kke e

ller

an

de

n s

kad

e

Døde

4 2 1 2 6 0 4


0 0 2 0 0

Savnede

0 0 0 0 0

Side 71 af 93

Bilag 3 – Mail til potentielle informanter Kære xxxx,

Vi på hold Anker fra Hærens Officersskole skal til at skrive hovedopgave og i

den forbindelse henvender jeg mig til Dem, i håb om at De kan hjælpe mig.

Jeg har valgt at undersøge emnet Tab af mandskab under mission. Grunden til, at jeg har valgt dette emne er, at det potentielt set en af de

hændelser vi som kommende ledere/førere kan risikere at stå overfor.

På HO er vi blevet præsenteret for enkelte teorier vedr. opretholdelse af

kampkraft og kampmoral, dog er vi ikke blevet præsenteret for hvordan vi som

kommende fører kan håndtere tabet og de følelser det medfører, og hvordan

vi klargører vores ENH til videreopgave løsning.

På HO bliver vi ikke undervist i, hvad der nøjagtigt sker, når en ENH oplever

tab under mission, hvordan vi som kommende ledere/fører agerer i

situationen og hvilke værktøjer vi har til at kunne håndtere det (udover AAR,

Defuseing og Debreifing) og hvordan man kommer videre (hvis man kan det).

Jeg er blevet henvist af XX fra FAK - ILO (Institut for Ledelse og

Organisation), der nævnte at De havde oplevet tab af mandskab under

mission og mente, at De muligvis kunne være interesseret i at hjælpe. Jeg ville derfor høre, om jeg kunne interviewe Dem inden for den nærmeste

fremtid? Dette med henblik på at belyse emnet, så fremtidige ledere og førere

kan have et punkt at agere ud fra, såfremt de kommer ud for noget lignende.

Interviewet vil som udgangspunkt foregå på Hærens Officersskole i et

mødelokale, dog kan det også foregå et sted efter Deres ønske.

Interviewene vil have en varighed af en 45 min., og De må gerne se

spørgsmålene på forhånd. Interviewene vil blive optaget med en diktafon med

henblik på at kunne lytte til dem igen og videre analyse, dog nævnes ingen

navne eller placering af hændelserne af hensyn til diskretion. Præsentationen

af interviewene i min kommende opgave vil også være anonymiseret.

Jeg håber, at De vil hjælpe og jeg ser frem til at høre fra Dem.

God dag,

Mvh

Kadet Sajad Habib – HO, ANKER 5

Tlf.: XX

Side 72 af 93

Bilag 4 – Interviewguide

Emne Interviewspørgsmål

Introduktion -Hvilkeerfaringerharduift.Athavetabtmandskabunder

mission?

(såredeogdøde)

Undervisning -Hvilkenformforuddannelse/undervisninghardu

modtagetiht.Athåndteretabafmandskab?

-Hvisduharmodtagetundervisning,hardusåkunne

brugeden?

Hændelsen -Kandufortællelidtomdinoplevelseafhvadderskete,

daduoplevedetabafmandskab?

-Hvordanhåndterededusituationenunder?

-Hvordanhåndteredusituationenefter?

-Hvadfikdigtilatgøredetdugjorde?

-Byggerdehandlingerpånogetsærligt?

Efterspil -Kandufortællemiglidtomhvaddersketede

efterfølgendedage?

-Oplevededunogetændrethoshosdigselvellerdit

mandskab?

Håndteringaffølelser -Kandufortællemiglidtomhvordanduhåndteredede

følelserdervariENH?

-Hvorforgjordedudetdugjorde?


UdfordringermedLederskabunder

sådanensituation

-Hvilkeudfordringervarderforbundetmedselvatvære

endelafdet?

Håndteringaftab -Hvadvar/erdetsværesteathåndtereiht.tabaf

mandskab?

Meningsskabelse -Hvordanfandtdumeningidetduvarigangmed?Og

tabet?

-FormidlededudettildinENH?

Uddannelseindenudsendelse -Kunnemanpåforhåndhaveforberedtdigogevt.andrei

Side 73 af 93

fremtidenpåathåndteredetingdunævner?

Opretholdelseafkampkraft -HvordansørgededuforatdinENHvarkampklarigen?

Skulledugørenogetspecielt?

Rådogvejledningafandre -Hvisandrenubliverudsatfordetsamme,Hvilkeråd

kan/villedugivevideretilandreift.Atoplevetabaf

mandskab?Erdernogletingdumenerdeburdegøre?

Støttefraoverordnede -Hvilkenformforstøtteoplevededufradine

overordnede?(hvadvargodt/skidt)?

Brugenafpsykologogfeltpræst -Hvordaninddragededupsykologerneellerfeltpræsterne

ihåndteringenaftabet?

Ændringaflederensegenadfærdpå

baggrundaferkendteovervejelserset

retrospektivt

-Hvisduhavdemulighedenforatkommetilbageog

ændrenoget,hvadvilledusågøreanderledesift.din

håndteringafsituationen?

Positivitetidødunderudsendelse -Selvomdetnuerentragisksituation,vardernoget

positivtidet?Komduellerdinesoldaterstyrketudafdet?

Meningsskabelse -Kanmanfindemeningidet?

Ændringaflederensegenadfærdog

ledelsesstilsetretrospektivt

-Hardusomleder/førerændretdigefterfølgende?

-Erdernogetveddinledelsesstilsomduharændret,

måskenogetduerbegyndtatvægtehøjere?

Rådogvejledningafandre -Hvadmenerduerdetvigtigsteafforståomkringdetat

misteetmedlemforkommendeførere/ledere?

-Hvordanserdudissetinggivetvidere,hvismankandet?

Andet -Erdernogletingviikkehartaltom,somdumenerdeter

vigtigformigatvideforatforstå…(beskrivemnet)?

f.eks.iforbindelsemedhjemkomst,KTOrollen,støttefra

psykologerogfeltpræster?

Side 74 af 93

Bilag 5 – Meningskondensering

Spørgsmål nr. 1 -Hvilkeerfaringerharduift.Athavetabtmandskabundermission?


Meningskondenseret

svar

3 døde og 13

sårede

2 døde og 33

sårede

3 døde og ca. 15

sårede.

2 døde og 1 såret

Kategorisering,


Alle informanter har haft erfaring med at have mistet mandskab under mission.

Spørgsmål nr. 2

Spørgsmål nr. 2a

-Hvilkenformforuddannelse/undervisninghardumodtagetiht.Athåndteretabaf

mandskab?

-Hvisduharmodtagetundervisning,hardusåkunnebrugeden?


Meningskondenseret

svar

2: Har ikke

modtaget nogen

undervisning

eller

uddannelse.

2a: Der lå et

reglement for

hvordan liget

skulle

håndteres,

ellers ikke.

2: Ikke direkte,

men informanten

synes at den

uddannelse han

har modtaget

under OGU,

HSGS, VUT1 og

MISU, berør

nogle de

psykologiske

aspekter og

ledelsesmæssige

værktøjer.

Svært at

applicere i

situationen.

2a: Ja helt klart,

men ikke direkte.

2: Kan huske,

der der var noget

undervisning

med

psykologerne,

men ikke noget

der kunne

bruges i

situationen.

2a: I forbindelse

med MISU var

der sessions i

debreifing og

defuseing, som

informanten

fandt meget

relevant.

2: Mindes ikke at

have modtaget et

struktureret

undervisningsforløb i

hans karriere.

2a: Havde lidt under

MISU – debreifing og

defuseing.

Der var dog ikke lagt

en uddannelsesplan

for deres ENH, så

måtte definere og

skabe den, hvilket var

udfordrende, da

informanten ikke

vidste hvor der skulle

ligges tyngde

Side 75 af 93

Kategorisering,


Udfra informanternes svar, virker det til at ingen direkte har modtaget

undervisning ift. Hvad man kan gøre når man taber mandskab under mission.

Dog har der for nogle under uddannelse været undervisning der berørte

elementer af det. Særligt under MISU virker det til, at der har været fokus på det

og det man blev undervist i har været debreifing og defuseing.

Alle har trænet til mission i forbindelse med resterende opstilling eller MISU.

Spørgsmål nr. 3

-Kandufortællelidtomdinoplevelseafhvadderskete,daduoplevedetabaf

mandskab?


Meningskondenseret

svar

Eksplosion fra

mine.

Køretøj kører

på en IED.

Patruljen faldt i

baghold.

Patruljen bliver ramt

af en eksplosion.

Kategorisering,


Den fulde beskrivelse er af hensyn til diskretion ikke blevet præsenteret.

Fælles for alle fortællingerne er, at de er præget af stor grad af kaos, usikkerhed

og fra lederens side en vilje til at få orden og overblik over situationen.

Spørgsmål nr. 4 -Hvordanhåndterededusituationenunder?


Meningskondenseret

svar

Førstehjælp og

fulgte de

retningslinjer og

procedure der er

for at håndtere

situationen.

Samlede

resterende ENH

inde i et telt,

sørgede for alle

var informeret

og holdte folk

samlet.

MEDEVAC af

såret og døde.

Sikrede stedet

med ny ENH,

der afløste den

ENH der havde

taget tab på

stedet.

Forskanser sig i

hus, får etableret

sikring 360, FØHJ

til den sårede

(senere døde),

sørger for

kommunikation

opadtil, er rundt til

hver enkelt og

kigge folk i øjnene

og hånd på

skulderen.

Befinder sig i tactical

operation center

(TOC), forsøger at

danne sig et overblik

over situationen og få

information.

Må ikke komme ud til

dem.

Samler ENH fortæller

dem hvad der er sket.

Forsøger at være

bindeled mellem

TOC, ledelse og egne

folk. Sætter folk i

gang med at arbejde

Side 76 af 93

og klargøre.

Kategorisering,


Udfra fortællingerne, agerer alle informanter proaktivt i situationen.

Gennemgående er at alle nogenlunde følger de retningslinjer og procedurer, de

har lært gennem uddannelse og undervisning.

Spørgsmål nr. 5 -Hvordanhåndteredusituationenefter?


Meningskondenseret

svar

Tilkaldte

forsvarets

psykologer.

Praktisk

administrativt

arbejde ift.

Håndtering af

liget.

Forsøgte at være

ærlig og åben

igennem hele

processen og

delte

informationer

med mandskabet

så snart han

vidste noget

mere.

Trak den ENH

der havde

oplevet tab

tilbage i lejeren.

Assisterende

med at

gennemføre

debreifing og

defuseing.

Praktisk

administrativt

arbejde ift.

Håndtering af

liget.

Støttede hans

underførere.

Skrev mindeord,

hvilket han aldrig

havde prøvet før.

Kommer tilbage til

lejeren, rundt til

alle mand og give

kram og sige

”godt arbejde”.

Fik vedligeholdt

materiellet og

afsluttet alt det

praktiske.

Gennemførte

debreifing og

defuseing.

Oplevede hele

situationen som

kaotisk. Fik samlet

enheden og kørte

defuseing.

Kategorisering,


Fælles for alle informanter er, at de forsøger at samle deres ENH efter bedste

evne og videreformidle hvad de ved.

Informant nr. 1 ligger stor vægt på, at det er dig som lederen der både har

opgaven, men endnu vigtigere ansvaret for at sørge for ENH. Her handler det

om åbent og ærligt at fortælle hvad man ved.

Informant nr. 2 beskriver følelsen af, at det var her han første gang stødte inde i

noget man ikke var særligt godt uddannet eller undervist i, særligt det at skrive

Side 77 af 93

mindeord.

Informant nr. 3 lagde stor vægt på, at han efterfølgende stadig holdte fast i de

kendte rutiner. Det at de vedligeholdte deres våben og køretøjer symboliserede,

at materiellet var klar til at komme ud igen, så derfor var ENH det også.

Alle informanter understregede, at det her var vigtigt at oplevelsen og de

følelser det medfører ikke måtte sætte sig i kroppen. ENH skulle hurtigst muligt

aktiveres, de skulle ud igen og at det var vigtigt at de kom ud igen.

Fælles er at alle informanter gennemfører en form for debreifing og defuseing.

Spørgsmål nr. 6

Spørgsmål nr. 6a

-Hvadfikdigtilatgøredetdugjorde?



Meningskondenseret

svar

6: ift. Situationen:

Retningslinjer og

uddannelse

Ift. Egen rolle: En

fornemmelse for

at det var det

rigtige.

6a:

Egne erfaringer

fra tidligere

udsendelser.

Havde selv haft

en leder som var

meget ærlig, turde

at lægge alle kort

på bordet og

blotte sig selv. Det

følte han var det

han skulle gøre.

6:

ift. Det

administrative

fulgte

informanten

”flowcharts”.

Forsøgte at

skabe mening

med situationen

gennem

debreifing og

defuseing

6a:

Handlingerne

bygger på egne

Et forsøg på at

minimere

usikkerhed og

skabe mening.

6: Handlinger

bygger på hvad

der giver mening

og den

uddannelse han

har fået af

psykologerne.

6a:

Bygger på det

psykologerne har

sagt.

6: Handlinger

bygger på et behov

for ledelse og fordi

han fornemmede at

hans folk forventede

at det var ham der

skulle til at gøre

noget.

6a: Defuseingen

bygger på

undervisning.

Side 78 af 93

Kategorisering,


Alle informanter beskriver, at deres handlinger bygger egne erfaringer og

personlig overbevisning, og dele af hvad de har lært gennem uddannelse og

undervisning.

Spørgsmål nr. 7 -Kandufortællemiglidtomhvaddersketedeefterfølgendedage?


Meningskondenseret

svar

Informant 1

mærkede der var

en trykket

stemning.

De havde fået

forbud om at køre

ud og lave

missionsrelateret

opgaver. Han

insisterede dog

på, at der skulle

ske noget, så de

renoverede lejren

og dyrkede en

masse fysisk

aktivitet – holdte

dem beskæftiget.

Sørgede for at

komme rundt og

snakke med hver

enkelt.

Psykolog

samtaler og

samtale med

feltpræster.

Informant 2

fornemmede et

dyk i moralen,

grundet

dødsfaldet.

Understregede

at det var vigtigt

at alle kom til en

psykolog,

havde det åbne

dørs princip så

folk kunne

komme og tale,

gik også selv ud

talte med folk,

så han kunne få

en føling med

hvor de var

henne.

Forsøgte hele

tiden med små

skridt at

klargøre ENH til

at komme ud

igen, for det

krævede

opgaven.

Næste dag, kørte

de ud af porten til

et øde sted

gennemførte

endnu en

debreifing og

defuseing, blot på

et lavere niveau.

Ellers fortsatte de

normale modus.

De PTR de fik

befalet fra stabes

side var til mindre

fjendtlige

områder.

Psykologerne

kom og

gennemførte

samtaler med

GRP og

enkeltmand.

Mange informationer

og en pludselig stor

fokus på ENH i

operationsområdet.

De satte sig ned

sammen som ENH

og tog en samtale,

og forsøgte at finde

på nogle fælles

målsætninger og

retning. Det var

informantens

opfattelse, at det var

nemmere at snakke

om operative

målsætninger

(arbejdet) end det

følelsesmæssige.

Side 79 af 93

Kategorisering,


Fælles er, at alle informanterne kunne mærke en anderledes stemning. De

forsøger alle at komme rundt og tale med deres underordnede og give plads til

dem. Alle understreger dog, at opgaven stadig er i fokus og at man uanset,

stadig skal ud og løse den og det er det man forsøger at klargøre enheden til.

Informant 1 påpeger, at det gælder at spørge seriøst indtil hvordan de havde

det, ingen overfladisk snak, men investere tid i hver enkelt.

Gentagende gange gennemføre debreifing, defuseing, enkeltmandssamtaler

samt fællessamtaler med enheden.

Spørgsmål nr. 8 -Oplevededunogetændrethoshosdigselvellerditmandskab?


Meningskondenseret

svar

Anderledes

stemning.

Pludselig står

folk og græder,

her er det vigtigt

at chefen kan

”kramme” sine

soldater, det

virker stærkt når

chefen træder til.

Informanten selv

var også ked af

det og viste det

også åbent.

De mange

sårede op til

dødsfaldet

virkede ikke til at

tage hårdt på

hans folk, men

det

dødeligheden

trådte ind,

virkede ret

stærkt på alle og

det skulle

håndteres.

Folk var kede af

det, men rykkede

også tættere

sammen Han

selv følte en

blanding af sorg

over at de havde

mistet, men en

stolthed over

hans ENH havde

været så gode, at

de ikke havde

mistet flere.

Informanten blev selv

mere effektiv, lod det

følelsesmæssige

træde mere i

baggrunden,

forsøgte at leve sig

mere ind i en rolle

som Officer og leder.

Dette for at være

mere skarp.

Kunne godt mærke,

at ENH lagde sig

mere i selen for at få

opgaverne løst.

Kategorisering,


Alle informanterne oplevede en ændret stemning.

Informant 1 udtrykker sine følelser mere åbenlyst sammen med sine folk. Hvor

informant 2, 3 og 4 udtrykker deres følelser i mindre grad sammen med sine folk

og forsøger at opretholde en vis distance. Alle informanter nævner, at det var

svært at finde den balance, hvor de kunne være sørge i fællesskab, men

samtidig opretholde et passende chef-undergivne forhold. Alle informanter

mener ligeledes, at det er i denne situation at lederen bør være stærk og udvise

en retning og vise at lederen har styr på det.

Side 80 af 93

Spørgsmål nr. 9

Spørgsmål nr. 9a

Spørgsmål nr. 9b

-KandufortællemiglidtomhvordanduhåndterededefølelserdervariENH?

-Hvorforgjordedudetdugjorde?



Meningskondenseret

svar

9: Håndterede det

ved at vise hvad

han selv følte,

således han viste

ENH det var okay

at udtrykke følelser

og gå rundt og

snakke med den

enkelte soldat.

9a:

For at skabe en

enhedshedsfølelse.

9b:

Handlingerne

bygger på hvordan

informanten er som

person og ved det

det gode

eksempels magt.

9: Sørgede for at

ENH ikke gik i de

samme belastede

områder, for ikke

at nedslide folk

psykisk. Holde

den åbne dørs

princip og talte

med folk.

Sørgede for at

alle kom ind til

psykologerne.

Sørgede for at

holde dem fysisk

aktive (sagt efter

interviewet var

slut)

9a:

Gjorde det for at

aflaste ENH på

kamppladsen.

Gjorde det fordi

det er det

uddannelsen

havde lært ham.

9b:

Handlingerne

9: Italesatte at

alle reaktioner

og følelser er

naturlige og det

ikke nytter at

lægge låg på,

fordi det kan

sprænge af hvis

man undertrykke

det. vær’ åben

og snak om det.

9a:

Ville understrege

at det er okay at

have forskellige

følelser og han

vidste at alle

reagerede

forskelligt.

9b:

Bygger på den

psykologiske

undervisning

han har

modtaget.

9: Informanten

håndterede ikke

følelserne samlet

som ENH, men

mere som fortrolige

samtaler mellem

hver enkelt person

9a:

Fordi han vidste

det var vigtigt at

holde enheden

samlet.

9b:

Handlinger bygger

på operationelle

overvejelser. Fokus

på opgaven, ved at

fokusere på de

ressourcer han

havde og vurder

hvem der var bedst

egnet til at gå de

forskellige steder

for at komme i mål

med opgaven.

Side 81 af 93

bygger både på

uddannelses-og

erfaringsmæssige

oplevelser

Kategorisering,


9: Informanter viser, at der er forskellige måder at håndtere de følelser der er i

enheden. Fælles er, at alle accepterer at folk reagerer på forskellige måder og

viser at det er accepteret at reagere på den måde de gør. Fokus er dog at alle

deres undergivne skal og må blive klar til videre opgaveløsning.

9a: Informanterne nævner her, at deres handlinger bygger på et forsøg på at

skabe enhedsfølelse, aflaste enheden på kamppladsen, accept af alle følelser

og et fokus på at holde enheden samlet.

9b: Handlingerne bygger på egen erfaring, uddannelse og fokus på opgaven.

Spørgsmål nr. 10 -Hvilkeudfordringervarderforbundetmedselvatværeendelafdet?


Meningskondenseret

svar

Informanten

beskriver, at han

ikke følte skyld

over deres død,

men et stærkt

ansvar for deres

død, da han i

princippet i sidste

ende (uden at

have belæg for

det) kunne sige,

at de ikke skulle

udføre den

opgave

Informanten

følte at han blev

nødt til at være

en klippe, som

de andre kunne

læne sig op ad.

Det nyttede ikke

at han stod og

flæbede, men

han skulle heller

ikke være

følelseskold.

Han skulle vise

at han var rolig

og havde styr på

Informanten

skildrer, hvordan

man som leder

på en skille vej

mellem at have

en ENH der kan

blive splittet af

frygt og mismod

eller forsøge at

holde den samlet

og fokusere på

opgaven.

Opgaven skal

stadig løses, og

det har lederen

Det sværeste var

ikke at lade sig

påvirke at alle de

følelser.

Dette gjorde

informanten ved at

tilsidesætte sin egne

følelser og træde ind

i den korrekte

officersrolle.

Informanten

beskriver en følelse

af ansvar, af

ledelsesmæssigpligt

at løse den opgave

Side 82 af 93

. situationen.

Informanten

følte, at der var

et behov for

ledelse. Han gik

med enheden

ud på patrulje

de næste par

dage – led ved

eksempel.

ansvaret for.

Svært at pege på

enkelt

udfordringer.

Hvordan man

håndterer det

kommer an på

hvordan man er

som menneske.

der er blevet ham

stillet.

Informanten påtager

sig ligeledes selv

nogle af enheden

opgaver og går med

ud og assisterer med

opgave løsningen.

Kategorisering,


Sammenfattende kan det siges, at alle informanter beskriver en følelse af

ansvar for de mistede og et ansvar for at få deres ENH igennem tabet og de

følelser det medfører på den bedst mulige måde. Alle er bevidste om at det

stadig er opgaven der er i centrum.

Måden hvorpå de håndterer det er dog ret individuelt. Informant 4 beskriver, at

han på trods af selv skulle navigere i det ukendte tilsidesætter egne

følelsesmæssige behov og fokuserer på enheden og opgaven. Alle informanter

gengiver at det med at lede ved eksempel, at selv at gå med ud, eller stå i

spidsen for at lave noget socialt virker stærkt i sådan en situation.

Spørgsmål nr. 11 -Hvadvar/erdetsværesteathåndtereiht.tabafmandskab?


Meningskondenseret

svar

Informant 1

beskriver det

sværeste, som

at man altid vil

tænke over om

man kunne

have gjort noget

anderledes, for

at tabet kunne

være undgået.

Informant 2

mener, at det

sværeste var at

holde enheden

på sporet i

forhold

opgaveløsningen,

og sørge for at

folk ikke blev alt

for presset fysisk

og psykisk og at

Informant 3

synes det

sværeste var at

holde indblik i

den enkelte

soldat og vide

hvordan det

egentlig havde

det.

Informant 4 mener, at

det sværeste var den

transformationsperiode

fra nogen fra ENH

bliver slået ihjel til man

finder ud af hvordan

man skal agere i den

nye situation. Når man

derimod kommer

igennem den, så

opstår der en form for

Side 83 af 93

håndtere

baglandet

derhjemme.

klarhed og

målrettethed, der gør

tingene nemmere.

Kategorisering,


Udfra informanternes svar, synes det sværeste at være tilbagevendende tanker

om man kunne have gjort noget anderledes, hvordan man sørger for at

dødsfaldet, situationen i missionsområdet og de pårørende ikke påvirker den

enkelte soldat for meget, at have indblik i den enkelte soldat og at der går noget

tid fra dødsfaldet sker, til at man får en klarhed over hvordan man skal agere.

Alle informanter beskriver det, som noget af det sværeste ledelsesmæssige de

har været udsat for.

Spørgsmål nr. 11a

Spørgsmål nr. 11b

Hvordanfandtdumeningidetduvarigangmed?Ogtabet?

-FormidlededudettildinENH?


Meningskondenseret

svar

11a:

Fandt mening

med det ved at

være der for de

levende.

11b:

Ikke direkte,

men gjorde det

ved at være der

for informantens

enhed.

11a: Fandt

mening i at

deres død ikke

skulle være

forgæves og det

ville den være,

hvis de ikke gik

ud af porten igen

og løste deres

opgave.

11b: Forsøgte at

nævne dette

under

defuseingerne.

11a: Informanten

fandt mening i

stadig at løse de

opgaver de var

stillet, da det er

det man gør som

et militær, som

leder og som

soldat og for at

tabet ikke måtte

være forgæves.

11b: Skulle ikke

gøre meget for at

påvirke mening,

da de selv havde

skabt et narrativ

om at de var

soldater der løste

11a: At de i

fællesskab

revurderede de

målsætninger de

havde, at de skulle

efterlade et fodaftryk i

et eller andet

omfang, for at de to

døde forgæves.

11b:

Informanten gjorde

dette en aften

enheden var samlet

korttid efter

dødsfaldende var

ude

Side 84 af 93

opgaven.

Kategorisering,


Meningen bliver ofte fundet i den opgave enheden at sat til at løse. Flere af

informanterne beskriver, at det som leder gælder om at være der for dem der

tilbage og sørge for, at fortsætte opgaveløsningen, så dødsfaldende ikke har

været forgæves.

Spørgsmål nr. 11c -Kunnemanpåforhåndhaveforberedtdigogevt.andreifremtidenpåathåndtere

detingdunævner?


Meningskondenseret

svar

Informanten

mener man kan

forberede

andre på det,

ved at høre om

emnet fra

personer der

selv har stået i

situationen før.

Ligeledes har

informanten

selv foranstaltet

kurser ved

hans regiment.

Hvis

informanten på

forhånd havde

hørt om det fra

nogle der selv

har prøvet det,

kunne han

måske være

mere forberedt.

I

overdragelsesperioden

talte informanten med

en leder fra afgående

hold der havde prøvet

at miste mandskab og

her brugte han nogle

de erfaringer som

afgående leder havde

erfaret.

Informanten tror, at

det er svært at

træne. Men han

mener, at det

måske ville have

forberedt ham at

høre om emnet fra

en person der

havde prøvet det

før.

Kategorisering,


Alle informanter mener, at man muligvis kunne forberede dem og andre på at

håndtere tab af mandskab under mission ved at have hørt det fra nogle der

havde stået i situationen før.

Side 85 af 93

Spørgsmål nr. 12 -HvordansørgededuforatdinENHvarkampklarigen?Skulledugørenoget

specielt?


Meningskondenseret

svar

Da de havde fået

et forbud om at

lave

missionsrelateret

opgaver, følte

informanten et

behov for at

beskæftige folk. De

renoverede lejeren

og dyrkede fysisk

aktivitet i

fællesskab. Dagen

hvor de døde

skulle begraves,

foranstaltede

informanten deres

egen fælles

ceremoni i

operationsområdet,

hvor de mindes de

3.

Informanten

beskriver, at de

gjorde opgaven

færdig,

gennemførte

debreifing og

defuseing,

understregede

over for alle at

de skulle ud

næste dag og

gå patruljer. De

patruljer

enheden gik var

dog i mindre

belastede

områder for at

minimere stress

og informanten

gik også med ud

på patrulje.

Informanten

brugte debreifing

og defuseing i

flere omgange.

Sørgede for at

enheden først

gang de skulle

ud efter

hændelsen blot

kørte ud i

ørkenen og

tilbage igen,

også langsomt

bevægede sig

tilbage i de mere

belastede

områder.

Informanten

beskriver, at det var

vigtigt for ham, at de

hurtigst muligt kom

ud igen og ikke ville

give et indtryk af at

de trak sig.

Ligeledes beskriver

han, at han ikke

skulle gøre noget

særligt for at få

enheden kampklar

igen. Under

fællessamtaler

udtrykte enheden en

vilje for at komme

ud igen.

Kategorisering,


Fælles for svarene er, at alle informanter laver fællesaktiviteter (debreifing,

defuseing, ceremonier, fællessamtaler) med deres enhed. Informant 2, 3 og 4 er

bevidste om ikke at sende enhed direkte ud i meget fjendtlige områder igen.

Side 86 af 93

Spørgsmål nr. 13 -Hvisandrenubliverudsatfordetsamme,Hvilkerådkan/villedugivevideretil

andreift.Atoplevetabafmandskab?

-Erdernogletingdumenerdeburdegøre?


Meningskondenseret

svar

At være ærlig i

situationen.

Turde at blotte

sig selv og vise

du er ked af det.

Ledere bør høre

om det fra

andre der har

prøvet det, så

de er forberedt

på det.

Hav en fortrolig

du kan dele

dine tanker

med.

Man bør fokusere

mere på den tid

man har sammen

med udgående

ENH i

operationsområdet,

for her at kunne

dele refleksioner.

Hør om det fra

andre, der har

prøvet det.

Vær bevidst

omkring det at

være åben

omkring egne

følelser uden at

det bliver

pladder. Det er

en ekstrem

situation, der vil

være ændringer.

Gør noget ud af

det kendte f.eks.

vedligeholdelse

af materiel,

iværksæt ting for

at holde enheden

samlet (kuffen,

spil, måltider)

Som leder er det

vigtigt at du ikke

rejser hjem med

kisterne, med bliver

sammen med

enheden og

håndterer baglandet

når I er hjemme.

Kategorisering,


Udfra svarene synes det, at være vigtigt at være åben som leder og vise at man

også er ked af det, men det må ikke blive alt for følelsesladet. Få overdraget

erfaringer fra folk der har stået i situationen før, for at kunne have noget at

navigere udfra. Hold fast i noget alle kender til. Hold enheden samlet og lav

nogle fælles aktiviteter og vær’ sammen med din enhed.

Side 87 af 93

Spørgsmål nr. 14 -Hvilkenformforstøtteoplevededufradineoverordnede?(hvadvargodt/skidt)?


Meningskondenseret

svar

Informanten

oplevede ingen

positiv støtte fra

sin direkte

overordnede.

Dog var der folk i

organisationen

han kunne tale

med.

Informanten

beskriver

ligeledes

vigtigheden at

kunne have en

fortrolig til at

kunne drøfte

følelser med.

Informanten

fandt god støtte

hos sin

overordnede,

som han kunne

spare med.

Informanten fandt

støtte hos sin

direkte

overordnede. Dog

ingen støtte

længere oppe,

hvilket skuffede

ham meget, da

vedkommende

have ”ansvaret”

for det hele.

Informanten fandt

ikke god støtte hos

sin overordnede.

Informanten mener,

at hans overordnede

fokuserede for meget

på de operationelle, i

stedet for at sørge for

informanten som

person og give ham

råd og vejledning.

Der var dog folk i

organisationen han

kunne henvende sig

hos, hvilket hjalp.

Kategorisering,


Informant 1 og 4 fandt ingen positiv støtte hos deres overordnede. De

understreger her vigtigheden af, at den overordnede interesserer sig for

lederen, både som menneske og som leder, da det kan være svært som leder

at finde nogle af dele ens tanker og følelser med. Informant 2 og 3 oplevede en

positiv støtte fra deres overordnede, hvilket de mener er vigtigt og har hjulpet

dem gennem situationen.

Spørgsmål nr. 15 -Hvordaninddragededupsykologerneellerfeltpræsterneihåndteringenaftabet?


Meningskondenseret

svar

Informanten

beskriver

vigtigheden af

begge.

Feltpræsten var

Feltpræsten

beskrives som

utrolig vigtig, da

vedkommende

holdte nogle

Feltpræsten

beskrives som en

del af drengene

og en som folk gik

til. Han var ofte

Informanten

beskriver, hvordan

han selv havde en

rigtig god samtale

med feltpræsten. Det

Side 88 af 93

dernede da

episoden skete

og var selv god

til at komme

rundt, hvilket

hjalp utrolig

meget – har en

mere uformel

rolle.

Psykologerne

kom relativt

hurtigt ned efter

episoden.

Informanten

”tvang” alle til at

gå ind til

psykologerne,

da han vidste at

de kunne noget

og da han vidste

at nogle af

folkene døjede

med nogle

problemer – har

en mere formel

rolle.

gode ceremonier

(begravelser),

som ligesom gav

en afslutning.

Psykologerne

beskrives

ligeledes om

utrolig dygtige

og som nogle

der hjalp.

Informanten

opfordrede alle

til at tage hen til

psykologerne og

få en snak, da

han vidst at folk

ville få det

bedre.

med ude og lave

ting, hvorfor det

virkede naturligt

at inddrage ham.

Informanten

opfordrede alle til

at gå ind til

psykologerne og

tage en snak

var hans oplevelse at

feltpræsten selv var

god til at opsøge folk.

Informanten

beskriver, hvordan

psykologerne ankom

efter 24t, og at

informanten brugte

meget af hans tid, på

at fortælle

psykologerne hvem

af hans folk de nok

skulle være

opmærksomme på.

Han selv følte ikke

noget behov for at

tale med psykologen

på daværende

tidspunkt, da han

selv mente han

havde bearbejdet

det. Informanten

benyttede sig dog af

psykolog samtaler

ved hjemkomst.

Kategorisering,


Alle informanter har i deres beskrivelser understreget vigtigheden at gøre brug

af feltpræsten og psykologerne, da de kan noget andet end lederen i forhold til

at håndtere enheden. Alle har haft positive oplevelser i forhold til at gøre brug af

feltpræsten og psykologerne.

Side 89 af 93

Spørgsmål nr. 16 -Hvisduhavdemulighedenforatkommetilbageogændrenoget,hvadvilleduså

gøreanderledesift.dinhåndteringafsituationen?


Meningskondenseret

svar

Informanten har

brugt meget tid

over at tænke

på, hvad han

ville have gjort

anderledes,

men synes ikke

at der er noget.

Informanten ville

ikke have lavet de

helt store ændringer,

dog ville han nok

have holdt mere

opsyn med hans

underførere, grundet

nogle

uoverensstemmelser

Informanten ville

have haft mere

fokus på dem

der ikke direkte

var en del af det

f.eks. folk der

havde været

hjemme på

leave, da han

oplevede at de

havde svært ved

at acceptere at

de var ”væk” da

det skete.

Informanten

beskriver, at han

nok ville være

blevet hos enheden

i stedet for at være

taget hjem med

kisterne.

Kategorisering,


Det som informanterne ville have ændret ville have været, at man som leder

ikke rejser hjem med kisterne, men bliver hos sin enhed, holde fokus på

underfører og sørg for at inkluder alle i bearbejdningen også selvom de ikke var

direkte tilstede.

Spørgsmål nr. 17 -Selvomdetnuerentragisksituation,vardernogetpositivtidet?Komduellerdine

soldaterstyrketudafdet


Meningskondenseret

svar

Informanten

beskriver, at

enheden efter

episoden

opbyggede et

særligt bånd.

Informanten

mener, at ens

resiliens stiger,

man får en

større

modstandskraft

Folk rykkede

tættere sammen

og var der for

hinanden.

Informanten har

senere kunne

bruge sin erfaring

her i hans senere

Informanten mener,

at det er en

begivenhed der har

fyldt meget i hans liv,

han er kommet

igennem det, men

det har ændret hans

måde at opfatte

Side 90 af 93

virke. verden på.

Kategorisering,


Alle informanter beskriver, hvordan de eller deres enhed på en måde rykkede

tættere sammen og har været en begivenhed der har forandret en.

Spørgsmål nr. 17a -Kanmanfindemeningidet?


Meningskondenseret

svar

Informanten

mener, at det er

svært at finde

mening med et

dødsfald.

At folk dør er

svær at skabe

mening omkring,

selvom det er en

del af den

militære

profession.

Få ting giver

mening at dø for.

Man forsøger vel altid

at skabe en mening,

men svært at gøre

det omkring et

dødsfald.

Kategorisering,


Alle informanter finder det svært at finde meningen med et dødsfald.

Spørgsmål nr. 18 -Hardusomleder/førerændretdigefterfølgende?

-Erdernogetveddinledelsesstilsomduharændret,måskenogetduerbegyndtat

vægtehøjere?


Meningskondenseret

svar

Er blevet mere

taknemmelig og

bevidst om hvor

godt man har det

i Danmark.

Har fået afprøvet

en masse teorier

i praksis, der har

været med til at

bekræfte han

ledelsesstil og

gøre ham til den

han er i dag.

Er blevet mere

bevidst på at

forsøge skabe en

understøttende

gruppedynamik

der kan håndtere

svære situationer.

Er blevet bedre til at

skille det emotionelle

fra det faktuelle, er

blevet bevidst om at

desto mere du

investerer dig i folk,

desto mere ondt gør

det også at miste.

Kategorisering,


Alle informanterne beskriver, at de på en eller anden måde har ændret sig.

Side 91 af 93

Spørgsmål nr. 19 -Hvadmenerduerdetvigtigsteafforståomkringdetatmisteetmedlemfor

kommendeførere/ledere?


Meningskondenseret

svar

At man altid vil

tænke over hvad

man kunne have

gjort anderledes,

og det skal

bearbejdes.

Det er tragisk og

alle er kede af

det. Det er dog

også en del af

det vi laver og

den risikoprofil

der følger med

når man er

soldat, det skal

man være

bevidst omkring.

Alle reagerer

forskelligt,

accepter det. Det

er først når folk

har reageret man

kan agere derfra.

Sørg for at få det

håndteret så

tidligt som muligt.

Åbenhed fra en

selv og træk på

alle de ressourcer

du kan

(feltpræster,

psykologer).

Uanset hvor kaotisk,

uretfærdigt, uvirkeligt

det virker, så kommer

man igennem det.

Hvis man har svært

ved at håndtere det

som person, kan man

forsøge at træde ind i

en særlig rolle f.eks.

Officerssrollen, indtil

man får kalibreret sit

verdensbillede igen.

Kategorisering,


Accept af situationen og at man som leder skal bearbejde det. Vær bevidst om

den risikoprofil jobbet har. Accepter at alle reagerer forskelligt og udnyt de

ressourcer man har. Udnyt en velkendt rolle, hvis man har svært ved at

navigere i tabet.

Spørgsmål nr. 20 -Hvordanserdudissetinggivetvidere,hvismankandet?


Meningskondenseret

svar

Ved at bruge

nogle af alle de

officerer der har

oplevet det.

Lade dem

komme ud til

undervisningen

og fortælle om

Ved at dele de

historier fra folk

der har prøvet

det før. Så kan

folk selv danne

sig en mening

og tage det med

de mener de kan

Undervisning.

Man kunne

kombinere

psykologer med

folk som ham, der

har oplevet det.

Så kunne dem

der har oplevet

Ved at fortælle det

gennem officerens og

lederens perspektiv,

for dermed at skabe

muligheden for at

andre kollegaer kan

gøre brug af det.

Side 92 af 93

deres

oplevelser. Det

er de personlige

eksempler vi

lærer meget af.

bruge. det komme med

eksemplet, og

derefter kunne

psykologerne

komme med en

teoretisk

forklaring og give

nogle værktøjer

Kategorisering,


Alle informanterne mener, at de oplevelser og erfaringer de har haft kan gives

videre, enten gennem undervisning eller foredrag for andre.

Spørgsmål nr. 21 -Erdernogletingviikkehartaltom,somdumenerdetervigtigformigatvidefor

atforstå…(beskrivemnet)?

f.eks.iforbindelsemedhjemkomst,KTOrollen,støttefrapsykologerogfeltpræster?


Meningskondenseret

svar

Det er ofte de

pårørende den

står hårdest til

med.

De pårørende

føler en nærhed

til regimentet,

og regimentet

burde tage ud

og besøge

familierne. Dette

for støtte de

pårørende og

får at vide de

ikke er glemte,

det er også en

måde at skabe

korpsånd på.

Hjemmefronten

indflydelse på

soldaten på

jorden. De skal

holdes oplyst, for

at sikre rolige

arbejdsvilkår for

soldaten. Det der

kan presse

soldaten mest, er

når baglandet der

hjemme er uroligt.

Kulturforståelse i

forhold til

meningsskabelse.

Man skal kende

det pågældende

Lederen bør

mental forberede

sig på at kan ske.

Det gør det

nemmere at

håndtere, hvis

tabet sker.

Prisen man betaler

hvis man kommer

hjem og ikke har

bearbejdet det, kan

være stor.

Den skyld følelse du

sidder med som

chef.

Snak med dine

kollegaer omkring

det.

Baglandet kan

påvirke soldaten på

jorden mere end de

oplevelser han har i

missionsområdet.

Side 93 af 93

landskultur, for at

vide hvorfor de

opfører sig som

de gør, for det

kan nogle gange

være svært at

vide hvorfor man

støtter nogle der

gør/siger

bestemte ting,

som fra en dansk

perspektiv kan

virke afvigende.

Kategorisering,


De pårørende i Danmark har en enorm stor indflydelse på soldaten i

operationsområdet. Regimenterne bør holde kontakt til og besøge familierne til

de faldne soldater. Vigtigt med kulturforståelse. Sørg for at man som leder også

får bearbejdet de følelser man har. Som leder bør være mentalt forberedt på at

man kan miste mandskab under mission.

Bilag 6 – Interview med informanterne Lydfiler og transskriptioner med informanterne skal jf. Gældende

bestemmelser ikke udleveres. Hvis dette ønskes, vil det i dette tilfælde udgøre

dette bilag.

Tab af mandskab under mission - FAK · for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af...

Documents

Transcript of Tab af mandskab under mission - FAK · for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af...