1

TA’ CYKLEN8 CYKELTURE RUNDT I DET ”UKENDTE” MIDTSJÆLLAND

Denne cykelguide er en kærlighedserklæring til naturen, til den lokale kulturhistorie,til fysiske motion og til det sociale fællesskab, og udgives i anledning af Kulturpedalernes

10 års fødselsdag i maj 2019

2

Indholdsfortegnelse

Udgivet af: Kulturpedalerne i OstedOplag: 500Redaktion: Mogens Petersen, Anders Bredsdorff og Erik Kildegaard RasmussenFoto: Kulturpedalerne, Agnete VistarTegninger: Poul Ørsted PedersenLayout og grafik: Niels RasmussenTrykkeri: ???

Forord ........................................................................................................................ 3

Guide til publikationen .................................................................................................... 3

Tur I Danmarks Vugge og Skjoldungernes Tumleplads ................................................ 4-7 Faktaoplysninger til Tur I .................................................................................. 8-9Tur II Langs Hovedvej 14 ........................................................................................... 10-13 Faktaoplysninger til Tur II ................................................................................. 14Tur III Køge Vest gennem det flade skovlandskab .......................................................... 15-17 Faktaoplysninger til Tur III ................................................................................ 18Tur IV Velkommen i de grønne lunde i Bidstrup Skovene .............................................. 19-21 Faktaoplysninger til Tur IV ................................................................................ 22Tur V Voldborg Herred Syd og den med tyren ............................................................. 23-24 Faktaoplysninger til Tur V .................................................................................. 25Tur VI Gennem idylliske landsbyer i Voldborg Herred Nord .......................................... 26-28 Faktaoplysninger til Tur VI ................................................................................ 29Tur VII Morænebakkerne og Smeltevandsdalene ............................................................ 30-33 Faktaoplysninger til Tur VII ............................................................................... 34Tur VIII GHUF-landet ................................................................................................... 35-37 Faktaoplysninger til Tur VIII .............................................................................. 38

Appendiks 1: Tale til Kulturpedalernes 10-års fødselsdag .................................................. 39-40

Appendiks 2: Kulturpedalerne er en selvorganiseret gruppe ............................................... 41

Detailkort over de 8 udvalgte ture .................................................................................... 42-51

3

Forord

Guide til publikationen:Kulturpedalerne har i 10 år, siden maj 2009, cyklet hver mandag formiddag hele året rundt på de Midtsjællandske småveje og skovstier. På disse ture har vi lært vores lokalområde så godt at kende, og turene har givet os så mange gode oplevelser og spændende fortællinger, at vi sy-nes, at vi ”skylder” at give dette kendskab, disse oplevelser og disse fortællinger videre til andre mennesker, så de også kan få fornøjelse heraf. Det gør vi med denne publikation. Vi har udvalgt 8 ture, som vi i det følgende be-skriver på en sådan måde, at enhver person, ung som gammel, kan sætte sig op på cyklen og ved at følge turvejledningen kan man cykle turen igennem. Vi er naturligvis vidende om, at der al-lerede eksisterer mange lokale cykelruter, som er godt beskrevet i oversigtskort og pjecer. Men på ”vores” ture kommer vi omkring de mindre kendte småveje og stierne i skovene, og vi besø-ger steder, som er ukendte for de fleste og som rummer mere sjældne, anderledes spændende og meget lokale fortællinger.Turene passerer også forbi de mere kendte ste-der på Midtsjælland, og steder, der er highlights for turisterne. Disse steder kan man læse om i henvisningerne i de særlige faktabokse, der fin-des bagerst. De fleste billeder i publikationen, er vores egne fotos med motiver fra vores mere end 500 ture fra 2009 til 2019. På disse bille-der bærer vi de genkendelige gule veste. Der er også tegninger og officielle fotos fra de kendte besøgssteder. Og i et appendiks kan du læse om Kulturpedalerne.

Turene er ringruter, der begynder og slutter samme sted. Det er valgfrit om man begynder et andet sted på ruten end vores forslag, og også valgfrit om man cykler den ene eller den anden vej rundt. Dog er det en god idé hele tiden at have styr på verdenshjørnerne N-S-Ø-V og højre og venstre.

Turenes længde er på mellem 15 og 35 km. Hver tur kan således cykles igennem på én dag, hvis man holder et almindeligt tempo. Men den enkelte turs varighed er naturligvis også afhængig af antallet af stop ved besøgs-stederne, og antal pauser m.m.

Turene strækker sig over følgende kommu-negrænser: Holbæk Kommune, Køge Kom-mune, Lejre Kommune, Ringsted Kommune og Roskilde Kommune.

Vi ønsker dig en rigtig god cykeltur

Hilsen Kulturpedalerne i Osted

4

Tur I: Danmarks Vugge og Skjoldungernes Tumleplads

Da Achton Friis i sin rejse i 1962 gennem det dan-skes land kom til Roskildefjordens bund med dens utallige bugter og smalle fjorde som et mægtigt delta, omkranset af åbne eller skovklædte landtunger og næs, skrev han: ”… neden for min fod vigen ind til Lejre, den ældgamle vikingevej, Skjoldungernes tumleplads, der som et vældigt flodløb ligger gnit-rende som guld under morgensolens lys og peger lige ind mod det sted, hvor Danmarks ældste kongestol har stået … For det er selve gamle Moder Danmark, som smiler her, så hjertevarmt og blidt.” Turen fører os gennem dette landskab, der også kaldes for Dan-mark Vugge.

Vi begynder turen ved Lejre Station på Stations-vej. Du kan ankomme med toget, medbringende din egen cykel. Ankommer du i bil, anbefaler vi, at du parkerer på langtidsparkeringspladsen, der ligger hvor Stationsvej mod vest, munder ud i Lejrevej.

Vi cykler ad Stationsvej mod øst til Blæsenborg-vej. Her drejer vi til venstre og der hvor vejen ender dannes et T-kryds med Ledreborg Allé. I dette T-kryds lå i 1700-1800-tallet ”Lille Ama-lienborg”. Ideen til denne bebyggelse skyld-tes arkitekt Thurau, der samtidig med, at han anlagde Ledreborg Allé, også tumlede med at anlægge Amalienborg-kvarteret i København. På pladsen ved Blæsenborg tegnede han fire symmetrisk beliggende bygninger, og når man i dag iagttager området og dagens bygninger, så kan stedet med lidt god vilje godt minde om en miniudgave af Amalienborg.

Vi trækker cyklerne tværs over Ledreborg Allé – men pas på! - da stedet nu til dags kan være temmelig trafikeret. Men inden vi cykler videre på den dobbeltrettede cykelsti mod øst, standser vi på cykelbroen, der løber parallelt med Magle-bro, lige før frakørslen til Ravnshøjvej, der fører nordpå. Vi lader cyklerne stå på cykelbroen og går over vejen til Maglebros sydside. Her finder vi en informationsplade på pælen, der fortæl-ler om broen og om Blæsenborg bebyggelsen. Ved siden af informationspælen, står en anden pæl, der viser Skjoldungestien og Gudernes Stræde. Vi går tilbage til vores cykler og træk-ker cyklerne hen til udmundingen af Ravnshøj-vej. Her står også en pæl, der på vestsiden viser vej ad Skjoldungestien og Gudernes Stræde til Boserup 8 km og Gl. Lejre 0,8 km, på nordsi-den vises vej til Skjoldungestien og Gudernes Stræde. Vi trækker cyklerne over alleen og følger hjulsporet, der svinger ned til Kornerup Å. Her

Blæsenborg - også kaldet ”Lille Amalienborg”

5

cykler vi mod syd langs åen ad den smalle sti til vi når jernbanebroen. Her trækker vi cyklen ned på den indvendige ”træhylde” under broen, og straks efter dukker Herredspælen op. Pælen er placeret hvor de to åer, Langvad Å og Lejre Å, løber sammen. Stedet her kaldes også et ”Tre-bundet Herredsskel”: Voldborg Herred er vest-bredden, Ramsø Herred er ”landespidsen” i midten og Sømme Herred er østbredden.

Vi følger stien gennem det grønne område til vi når frem til lågen ud til Flædevadsvej. Vi kryd-ser over vejen til informationspælen på mod-satte side. Skiltet viser Skjoldungestien mod Osted 4 km og mod Allerslev 1 km. Vi cykler ad stien mod Allerslev og har Lavringe Å på vores højre side. Her dukker en stor 1970’er bygning op. Der er rådhuset i Allerslev, der er det ene af Lejre Kommunes to rådhuse. Det andet råd-hus ligger i Hvalsø. Her krydser vi åen og føl-ger stien på vestsiden af åen. På højre side ligger bygningerne, der tidligere husede Gl. Allerslev

Skole. Nu er komplekset overtaget af boligfæl-lesskabet ”Krake”, som i 2019-20 vil indrette bygningerne til private boliger. For enden af stien ligger Gl. Byvej. Her cykler, eller trækker vi op ad bakken til vi når op til Lejrevej.

Vi cykler lige over og op ad Hulegårdsvej og drejer til venstre ad Nørregårdsvej. Før vejen svinger til højre kører vi op på grusvejen til ven-stre og følger grusvejen, til den munder ud i Bispegårdsvej. Her drejer vi til venstre, og har straks efter pleje- og sundhedscenter Bøge-bakken på højre hånd. I krydset hvor fem veje støder sammen, cykler vi ad Kisserupvej, som fører til Kisserup 2 km fremme. Så langt skal vi dog ikke. Vejen går ned under jernbanebroen ved Hule Mølle, og efter broen fortsætter vi ad anden grusvej på højre hånd ind i skoven. Skovvejen har i begyndelsen dyrkede marker på begge sider, men snart er vi inde i skoven, og drejer til højre ad første skovvej. Der ligger et skovløberhus lidt længere fremme på ven-stre side, og vi følger stien højre om huset og ud på markvejen til en ny skovsti kommer på tværs. Her følger vi stien til venstre til vi når frem til en korsvej. Vi kommer sydfra og stien der vender øst-vest, er faktisk sidste del af den ca. 7 km lange Ledreborg Allé. Mod vest lig-ger en lille gravhøj, der er familiegravstedet for slægten Holstein-Ledreborg, der har ejet slot-tet siden 1739. Der står et stort kors på toppen af højen og nedenfor findes flere mindre kors og mindeplader. Respektér skiltet med ”privat” ved jernporten ind til gravområdet. Til grus-vejens modsatte side mod øst kan slotspladsen skimtes. Længere mod øst fører alleen gennem Amalieborgporten, der markerer udgangen fra

Maglebro - (Tegning: Poul Østed Pedersen)

6

slotsparken. Også grusvejen mod øst er privat og lukket med en jernport. Vi fortsætter derfor ad skovvejen lige frem mod nord til vi når frem til endnu en korsvej. Ved grusvejen til venstre står en informationspæl med skilt Skjoldunge-stien og Gudernes Stræde. Den asfalterede vej til højre fører op til restaurant ”Fasaneriet”, der også fungerer som klubhus for golfklub-bens medlemmer. Hvis du ønsker at se Ledre-borg Slot tættere på, så skal du også cykle denne vej op ad bakken. Men nu cykler vi lige over på Slangealleen, der også har asfaltbelægning. På et skilt kan man læse, at denne vej fører til turist-attraktionen ”Sagnlandet Lejre” og ”Restau-rant Herthadalen”. Vejen slanger sig afsted, og lever dermed op til sit navn. Restauranten ligger på venstre hånd og lidt længere fremme duk-ker indgangsbygningen og porten til Sagnlan-det op. Man skal sætte en hel dag af til besøget i Sagnlandet, man kan evt. besøge butikken i ind-gangsbygningen, der bugner af forskelligt vikin-gesouvenirs.

Ved indgangen til skoven til højre mod øst står en informationspæl. Her kan vi se, at både Skjoldungestien og Gudernes Stræde mødes her. Pælen viser også afstandene til Gl. Lejre 2 km, Boserup 10 km og Vikingeskibsmuseet 14 km. Vi cykler ad stien mod øst og ca. 200 meter fremme følger vi den mindre sti opad til højre. Denne sti fører op til en tværgående sti, som vi følger vi til venstre. Lidt længere fremme duk-ker et ejendommeligt natursyn op. Det er et såkaldt jordfaldshul, der er dannet i Istiden. Her lå en indlejret isblok i morænedannelsen, som så smeltede bort i varmen. De øverste jordlag er styrtet sammen og ned i hulrummet.

Lidt op ad skrænten til højre er der af store gra-nitsten bygget den såkaldt ”Talerstol”. På dette sted holdt grev Holstein-Ledreborg, den 17. juni 1888, på 100 års dagen for de store land-boreformers gennemførelse og stavnsbån-dets løsning, tale for de omkring 10.000 men-nesker, der var forsamlet i denne skovdækkede dal. Ideen med at holde store folkeforsamlinger på egnede steder ude i landskabets natur havde udviklet sig i 1800-tallet, især omkring krigene i Sønderjylland og Grundlovens indførelse i 1849. Det første folkemøde i Herthadalen blev afholdt i 1851.

“Talerstolen”, hvor grev Holstein-Ledreborg talte til folket.

Vi følger stien fremad mod øst til vi når tvær-stien. Her følger vi stien til venstre, der slår en bue til højre op ad en stejl bakke. Vi følger markvejen og når vi drejer til højre øverst oppe, når vi et enestående udsigtspunkt, hvor vores øjne kan se 270 grader rundt mod nord, øst og syd. Mod nord kan vandspejlet på Roskilde Fjord skimtes, og Boserup Skov. Mod øst skæ-rer Holbækmotorvejen sig gennem landskabet. Energitårnet og spirene på Roskilde Domkirke

7

kan ses, og den ”hvide golfbold” på Roskilde Lufthavn står markant i landskabet. Og kirke-spirene på Glim Kirke og Kirke Syv Kirke kan ses mod syd.Grusvejen, der fører ned mod Gl. Lejre, har været anvendt som en ”hoveristi”, hvor bøn-derkarlene i Gl. Lejre kunne gå op på slottet og udføre det aftalte arbejde. Til venstre ligger Mysselhøj. Vi suser i stor fart ned ad bakken, men PAS PÅ! kør ikke for hurtigt, da den løse grus kan få cykelhjulet til at slingre. Lige inden vi når landsbyen Gl. Lejre, ligger der inde til venstre markeringer af Kongehallerne, der blev opført i vikingetiden. Længere inde på marken blev den lille Odin-figur i sølv fundet i 2009. Den er nu udstillet på Lejre Museum, der ligger for foden af bakken.

Vi sætter cyklen fra os på P-pladsen foran Lejre Museum. Måske er der tid til en rundtur på museet. Men ellers kan den sorte bronze skulp-tur beundres. Kunstneren Peter Brandes har givet den titlen ”Hov, Hjelm efter Skjold.” Fra P-pladsen cykler vi videre ad grusvejen mod øst, der fører op til Skibssætningen. Vi følger vejen til højre, der fører op til Ravnshøjvej, der har fået sit navn efter den gule gård, der ligger på modsatte side af vejen. Vi cykler til højre ad Ravnshøjvej, og suser ned ad bakken, til vi når Ledreborg Alle. Her har vi været før! Maglebro ligger til højre, så vi cykler over på cykelstien og drejer til venstre ad Blæsenborgvej til vi når Sta-tionsvej. Det sidste stykke trækker vi cyklen op – nu er vi trætte – men turen slutter heldigvis også her. Vi har kørt 15 km.

Skulpturen “Hov, Hjelm efter Skjold” af Peter Brandes, som står foran Lejre Museum (Foto: Agnete Vistar)

8

Ledreborg AlléDenne smukke allé, der er smuk på alle årstider, er 7,3 km lang, og strækker sig som en snorlige linje i det smukt kuperede landskab fra Roskilde i øst til Ledreborg Slot i vest. På alleens nordside er der for ganske få år siden anlagt en dobbeltrettet cykelsti, der fortsætter næsten ind til grænsen til Roskilde by. Mod vest er lindetræerne beskåret ved borthugning af sidegrenene, så man nu oplever en naturlig høj hvælving mellem trækronerne, der er barok-alleernes særlige kendetegn. Fra Ravnshøjvej til Lindenborgvej er der i begyndelsen i slut-ningen af 1980’erne gennemført en nyplantning af lindetræer i det åbne land, og der er gjort en smule mere plads til bilerne på vejen i afstanden mellem træerne (ca. 10 meter bred).

Alleen blev oprindelig anlagt i midten af 1700-tallet af slottets ejer Johan Ludvig Holstein i samarbejde med arkitekt Lauritz de Thurah. Og af kortskitser fra samtiden kan man se, at denne allé skulle være en del af et større allé-system, der skulle sammenbinde herregårdsan-lægget med det omgivende landskab. Mod nord skulle hovedaksen forlænges mod nord til Herthadalen, og mod syd til Allerslev by. Nutidens hovedakse øst-vest er ført gennem slottet og ender mod vest i slotsfamiliens gravmonument.

Maglebro og Lillebro (Enghavebroen)Siden oldtiden har færdselslinjerne samledes ved Lejre. De store åsystemer - med Lauringe Å og Langvad Å, Lejre Å og Kornerup Å - som flyder gennem landskabet fra syd mod nord, har til alle tider givet problemer for trafikken syd om Roskilde Fjord. Og især ældre tiders trafik fulgte vandskellene og de naturlige overgangssteder, der fandtes i landskabet. Således har færdselslinjerne siden oldtiden samledes omkring Lejre. Den ældste omtale af en bro i Lejre er fra 1258, hvor der blev nedkæmpet et bondeoprør ved Lejre bro. Og i Ole Worms berømte Lejreprospekt fra 1643 er Maglebro tegnet ind. Og eftersom forstavelsen ”magle” betyder ”stor”, må der også findes en ”Lillebro”, hvilket netop var tilfældet ikke så langt vest for Maglebro. Denne bro hed også Enghavebroen.

Broerne var oprindelig træbroer, men ved anlæggelsen af Ledreborg Alle i 1750’erne blev de gamle træbroer afløst af granitbroer. De to broer er siden gjort bredere og forstærket, men i sin grundform og sine grundmaterialer, er de to broer ca. 275 år gamle.

Tur I: Fakta

9

HerredspælenDenne pæl bærer bl.a. følgende indskrift: ”På dette sted mødes tre herreder: Voldborg Her-red, Ramsø Herred og Sømme Herred og tre kirkesogne: Allerslev, Rorup og Glim, og udgør i alt 11ejerlaug. Sogn og ejerlaug bruges også i dag til at inddele landskabet.”Pælen markerer således et såkaldt ”Trebundet Herredsskel”. Voldborg er vestbredden, Ramsø er ”spidsen” i midten og Sømme er østbredden, hvor vi står. Sømme Herred’s vestgrænse dannes af å-syste-met Langvad Å og Lejre Å. Og mod øst strakte det sig til Hove Å og Værebro Å mod nord-øst.

Kongehallerne ved Gl. LejreEn oktoberdag i 1986 fandt et udgravningshold omridset af en mægtig bygning på godt 500 m2. Bygningen fik navnet ”Lejrehallen”, og siden er flere omrids og stolpehuller dukket op. Der er tale om et bopladsområde fra 600-900 tallet, der dækker et areal på ca. 150.000 m2 byg-ninger. En kopi 1:1 af Lejrehallen er under opførelse inden for Sagnlandet Lejres område.

Bopladsen ligger på den vestlige side af Lejre Å, og på østsiden findes gravpladserne, de såkaldte Skibssætninger, hvor de døde ligger begravet. Det giver god mening, at dette – og lignende fund – fortæller, at man på denne tid tillagde det en symbolsk handling, at de døde skulle rejse over vand fra livet til døden.

Nationalpark Skjoldungernes LandSjællands første nationalpark blev indviet i 2015, og bestyrelsen har lagt en plan for parkens udvikling frem til 2023. Et af planens indsatsområder er at inddrage kunsten i nationalpar-kens kulturlandskab. Hertil er udarbejdet et særligt kunstprogram. Nationalparken åbner en række ”porte”, hvor man kan se udstilling om parken, få udleveret materiale og købe produkter, som produceres i nationalparken. Den første port blev åbnet ved Tadre Mølle, og flere porte vil blive åbnet på decentrale museer og besøgssteder i parken.

Kong Skjold – digt af N.F.S. Grundtvig i 1834I gamle dage det var engang, at danske folk var i kongetrang. De gode græd og de onde lo: Hvor ingen hegne, kun torne gro. Da kom en snekke for fulde sejl med løvehoved og hjertespejl, med guld og våben og stads om bord, men ikke en sjæl ved mast og ror. Dog var der liv, for en lille dreng alene lå i den store seng. Et neg var bundet af aks og strå, det hviled drengen sit hoved på. Og hvor han sov både spæd og spag, der vajed over et kongeflag, så liljehvidt og så rosenrødt som kun hos Freja på kinden mødet. Da nyt man spurgte med våbengny og højt det gjalded i vilden sky: Hil dig, vor Konning, bliv rund og bold! Så skjalde sjunge om Danmarks Skjold.

10

Det er en tradition hvert år, at Kulturpedalerne cykler ud ad Hovedvej 14 til Rorupstenen. Stenen står ved vejens nordside mellem Rorup og Øm. Ste-nen blev rejst i 1946 af lokale borgere til minde om de 11 frihedskæmpere, der blev skudt ned på mar-ken bag stenen. Det er altid lidt højtideligt at mindes dem, der kæmpede for vores frihed under 2. verdens-krig. Vi synger sangen ”Altid frejdig når du går”, og en af os fortæller om krigen og om de omstændighe-der, der førte til den tyske værnemagts brutale ned-skydning af de 11 frihedskæmpere natten mellem den 8. og 9. august 1944.

på Midtsjælland og arbejder i hovedstadsområ-det. Der er en fin cykelsti i begge retninger langs Hovedvejen, men det er vanskeligt at tale sam-men, selvom vi kører to og to, på grund af at bilstøjen er så kraftig, at man ikke kan høre hin-anden. Det er en væsentlig del af cykelturen, at vi kan tale semmen på turen rundt i landskabet.

Rorupstenen står efter Rorup i venstre side af hovedvejen. Vi sætter cyklerne og går over vejen, men pas på, trafikken kan være voldsom.

Vi fortsætter mod Øm, og standser ved lysregu-leringen. Vi trækker over fodgængerfeltet til Klo-stergaardsvej. Her cykler vi forbi Øm Børne- og Kulturhus, på højre hånd, og fortsætter ned ad bakken til det gamle Øm. Vi drejer til venstre ad Gammel Øm, og fortsætter ad grusvejen op ad bakken, hvor en storslået udsigt, til højre, viser sig. På toppen, inde på marken til venstre, lig-ger ”Baunehøj”. Den gamle stendysse er faldet sammen, men giver et godt indtryk af dyssen og dens beliggenhed. Lidt længere mod nord ligger Øm Jættestue. Denne gravhøj er meget større, og her har folk fra Sagnlandet Lejre bygget en model af en såkaldt stenslæde, hvorpå der er placeret en 10 tons granitblok, som viser hvor-dan mennesker for 5000 år siden kunne fragte disse kæmpe sten ved håndkraft ved at trække stenen. Det var ikke kæmpestore jætter, men teknisk dygtige folk. Inde i jættestuen er der mørkt, men når øjnene venner sig til mørket får man en fornemmelse af det store rum, hvor de lagde deres døde for 5000 år siden.

Tur II: Langs Hovedvej 14

Rorupstenen, rejst til minde om de 11 dræbte frihedskæmpere.

Vi begynder turen på Osted Torv. Herfra cykler vi ad Fugletoften og Byvejen til vi når lyskrydset ved Hovedvej 14. Denne hovedvej fra Køben-havn til Roskilde og videre til Ringsted blev etableret i 1790’erne og var den vigtigste vej i Danmark i 200 år. Også i dag er den en vigtig transportvej for de tusindvis af pendlere, der bor

11

I dag begraver vi ikke de døde i jættestuer, men på kirkegårde. En sådan kirkegård skal vi besøge lige om lidt. Vi cykler tilbage ad grusvejen til Klostergaardsvej og drejer til højre op mod Hovedvejen. Lige før krydset drejer vi til ven-stre ad cykelstien (den gamle skolesti) og cyk-ler forbi den tidligere Glim Skole, og videre hen over jernbanen til Glimvej på venstre hånd, til kirken, der ligger meget smukt, lidt hævet over land og by. Glim Kirke er en typisk dansk mid-delalderkirke fra 1200-tallet.

Der er de tilbygninger, vi normalt ser ved dan-ske kirker, men tårnet på Glim kirke er helt spe-cielt: Der er forskelligt antal takker på tårnets øst- og vestside. Tæl selv efter! Snart bliver de dyrkede marker øst for kirken gravet op og det øverste muldlag bliver fjernet, så det underlig-gende gruslag bliver tilgængeligt for store grave-maskiner. Gruset skal køres væk og forarbejdes

til motorveje. Det øverste muldlag bliver fjernet. Det underliggende gruslag skal køres væk og bruges til anlæg af veje og bygning af huse. Det bliver ikke kønt med de store maskiner, men der er afsat penge til at genetablere området til et dejligt naturområde med sø, stier og skov. Området kan blive lige så smukt som Lynghøj-søerne ved Svogerslev, der ligger tæt på Roskilde som Kulturpedalerne også elsker at cykle rundt i.

Fra Glim går turen ad Hedvigmaglevej til Ledreborg Allé. Sæt tempoet ned og nyd den betagende udsigt mod vest. Nedenfor løber togsporene på Nordvestbanen, der forbinder København med Kalundborg og i det fjerne kan skimtes skovene ved Gyldenløveshøj, der med sine 125,5 meter er Sjællands højeste punkt, inklusiv den høj, som Gyldenløve lod opføre i 1600-tallet, og dermed gjorde højen 2,6 meter højere end Kobanke ved Rønnede på Sydsjæl-land. Også radiotårnet i Lerbjerg skimtes i det fjerne. Der er planer om at gøre dette tårn til en turistattraktion, med mulighed for at komme op i tårnet og nyde udsigten ud over det Midtsjæl-landske skovlandskab.

Vi drejer til venstre ved Ledreborg Allé og fort-sætter til krydset ved Lejrevej. Læg mærke til den store vandværksbygning på højre hånd. Om få år flytter pumpemaskinerne til andre lokali-teter, og så vil disse bygninger kunne anvendes til andre, spændende formål, fx galleri, koncert-sal eller noget helt tredje. Vi drejer til venstre ad Lejrevej, og cykler gennem jernbanebroen og forbi rådhuset i Allerslev.

Vi gør holdt ved Allerslev Kirke og sætter cyk-lerne og går ind på kirkegården. Vi går langs kir-

Stenslæden ved Jættestuen, bygget af folk fra Sagnlandet Lejre

12

kebygningens sydside, og tæt op ad kirkemuren står en høj, smuk vikinge-bautasten. Den er rejst på gravstedet for forfatteren Martin A. Hansen og hans kone Vera Hansen. Martin A. Hansen var født på Stevns, men boede de sidste fem år af sit liv i huset Salum i Allerslev. Han elskede egnens historie og gjorde sig tanker om vikin-getidens Skjoldunger. De mange fund på Lejre-egnen, de landskabelige former, gravhøjenes placering og de gamle stednavne fik Martin A. Hansen til at fremsætte teorien om, at der mel-lem landingsstedet for flade både i Køge Bugt og området ved Vellerup Vig i Isefjord, fandtes i oldtiden et handelsstrøg over land. Han navngav denne strækning over land: ”Gudernes Stræde”. Og i 2009 blev denne række af stisystemer, med det 64 km lange hovedforløb gennem det natur- og kulturhistoriske landskab mellem bugt og fjord indviet. Stierne er markeret med pæle og der er udgivet en række kort over stisystemet.Martin A. Hansen skrev mange bøger om for-tiden f. eks. ”Orm og Tyr”, men også mange romaner, bl.a.”Løgneren” som er blevet filma-tiseret af Knud Leif Thomsen, med Fritz Hel-muth i hovedrollen.

Til højre for dette gravsted findes en buerække med 5 gravsten, der alle indeholder efternav-net Søndergaard. Navnene på to af stenene har særlig lokal interesse, nemlig maleren Ole Søn-dergaard og hans søn, billedhuggeren, Povl Søn-dergaard. Ole Søndergaard var en såkaldt ”sog-nemaler”, der fandt de fleste motiver i sognet – landskaber, bygninger og mennesker. Han byt-tede malerier med naturalier for at brødføde sin familie, og i mange hjem i sognet hænger den dag i dag malerier af Ole Søndergaard. Kunst-

værker fra hans hånd finder vi også i Allerslev Kirke og i den nærliggende Osted Kirke. Og som portrætmaler er han især kendt for sine malerier af Jørgen Jørgensen fra Bispegården og maleren L.A. Ring.

Sønnen Povl Søndergaard blev uddannet billed-hugger. Hans mest kendte værk er monumen-tet for Knud Rasmussen, der står på Kystvejen i Charlottenlund. Lokalt finder vi hans skulptur ”Ungdom” i Borrevejle, hvor Efterskolen Lin-denborg i dag har hjemsted.

Fra kirken kører vi ned ad Gammel Bygade, drejer til venstre ad Munkedammen og straks efter til venstre ad en grussti ned til Lavringe Å. Vi drejer til højre langs Lavringe Å ad Skjold-

Præstealleen med Jørn Hansens skulptur

13

ungestien. En smuk sti, som bugter sig gennem landskabet. Der hvor stien ender ligger Hoved-vej 14. Vi følger cykelstien op ad Ostedbakken, og vi drejer til højre ind på den gamle Præste-allè. Den har eksisteret i flere hundrede år I 1999 blev der plantet 60 nye træer. Ud over de offentlige myndigheder, har 60 private folk givet hver 500 kr. mod at de fik et træ opkaldt efter sig eller deres kære. Ved indgangen til alleen står en træskulptur udført af kunstneren Jørn Han-sen, der er bosiddende i Særløse. Skulpturen er udført i douglasgran og har ingen titel, så man kan selv vælge hvad den forestiller. For enden af stien ligger Osted kirkegård. Vi sætter cyklerne og går en tur på kirkegården. Straks efter at vi

er gået gennem lågen, ser vi til højre en gravsten med et motiv af et ”bashoved”. Her ligger den verdenskendte musiker Niels-Henning Ørsted Pedersen begravet. Han døde i 2005 kun 59 år gammel. NHØP, som han også blev kaldt, var yngste barn i en børneflok på fem børn. Og lidt længere henne på samme side finder vi grav-stedet for faderen Niels Pedersen og moderen Dora Pedersen som var forstanderpar på Osted Fri- og Efterskole, hvis hvide bygninger kan skimtes mod syd på den anden side af Hovedvej 14. Og lidt længere henne findes gravstedet for en af NHØP’s ældre brødre, Poul Ørsted Peder-sen. Han var arkitekt af profession, og en dygtig tegner. Flere af hans tegninger fra Lejre-egnen er brugt som illustrationer i denne publikation.

Fra kirkegården cykler vi over Byvejen, ad Kir-kestien til Alfarvejen og til venstre, tilbage til Osted Torv. Turen slutter her og er 18 km lang.

Niels Henning Ørsted Pedersens grav på Osted Kirkegård

Nedad Ostedbakken på Hovedvej 14 mod Roskilde

14

Rorupsten Modstandsfolkene blev udvalgt fra Gestapos lister. Fem fra gruppen Holger Danske og seks fra BOPA. De skulle hentes i Vestre Fængsel og have at vide, at de skulle overføres til Frøslev-lejren ved den dansk-tyske grænse. 20-30 kilometer uden for København skulle transporten gøre holdt, og modstandsfolkene have lov til at træde af på naturens vegne. Drejebogen blev ikke fulgt slavisk. For eksempel var køreturen på 40 km. Dagen efter forbrydelsen fandt det danske politi en masse maskingeværpatroner - samt et armbåndsur - på marken ved siden af vejen. Modstandsfolkene var blevet skudt, såsnart de fra lastbilen satte fødderne ned på jorden.

JættestuerJættestuerne vidner om stor teknisk kunnen og en nøje gennemtænkt konstruktion. Eksem-pelvis er mellemrummene mellem de store bæresten udfyldt med tørmursfliser – flade sand-sten – lagt lag på lag. Bagved bærestenene findes kompakte lag af brændt flint, der ligesom tørmurene og birkebarken har været med til at holde gravkammeret tæt og tørt.

SkjoldungestierneSkjoldungestierne er vandreruter, der alle går gennem Gl. Lejre. Ruterne går gennem et af oldtidens og middelalderens vigtigste, historiske landskabsstrøg. Ruten passerer blandt an-det Roskilde Domkirke, vikingeskibene, det gamle Lejre (”Danmarks Vugge”), herregårds-landskaber, hyggelige landsbyer og et væld af oldtidshøje. Man kan downloade en app til Skjoldungestierner. Appen har bl.a. ruter og seværdigheder.

Ledreborg AlléDen egentlige snorlige Ledreborg Allé starter ved gravhøjen i Gravhøj Skov, og fortsætter 450 meter til Ledreborg Slot og videre mod øst 5300 meter. I alt 5750 meter og dermed Danmarks længste allé. Hertil kunne tidligere lægges en mindre forlængelse, så den kom op på 7,3 km, Nordeuropas længste allé. Plantningen påbegyndtes i 1747 og fortsattes i de kommende år. Alléen træffes på kortet fra 1751. Ledreborg Allé bestod fra starten af lind nærmest slottet. Dernæst mest ask, men hestekastanje og ”andre træer” indgik også. Senere kom canadisk poppel til. I begyndelsen blev træerne holdt beskårne som små træer med runde kroner. Senere lod man enkelte grene få lov at gå op – dog med borthugning af sidegrene. Ved denne dobbelte styning – kandelaberstyning – opstod den højt hvælvede og typiske barokallé, der er tradition på Ledreborg. I alléens vestligste ende ved Maglebro og op til selve slottet er endnu bevaret dele af den oprindelige kandelaberstynede allé.

Tur II: Fakta

15

Baggrunden for at navnet ”Køge Vest” indgår i turens titel er, at før 2007 hed området Skovbo Kommune, der var en af 11 kommuner i Roskilde Amt. Som følge af Strukturreformen i 2007 blev kommunen nedlagt, og området blev indlemmet i Køge Kommune, der lå mod øst. Når man derfor står på Køge Torv, så udgør dette område den vest-lige del af kommunen, deraf navnet ”Køge Vest”.

Kulturpedalernes ture begynder naturligt nok mange gange på Hovedvej 14. For at nå dertil cykler vi fra Osted Torv til højre ad Alfarvejen mod vest og følger at vejen svinger til venstre til lyskrydset ved hovedvejen. I dag cykler vi syd-vest på mod Ringsted. Ved Lammestrupvej med skiltet mod Stubberup krydser vi hovedvejen og kører sydpå. Turen går gennem et område, der ikke har ry for sin naturskønhed, men det er helt forkert og det er dejligt at komme væk fra den voldsomme larm på hovedvejen og komme i læ af skoven. Vi når Stubberup by, der er en stor samling nyere parcelhuse, som ligger i et kupe-ret landskab omgivet af skov og marker. Men husk at meget af skoven er privat skov, som til-hører Svenstrup Gods der driver jagt i området, så publikum skal blive på skovstierne.

Lidt efter Stubberup drejer vi til højre ad Stub-berupvej, ned mod Stubberupgård, som i dag er et botilbud for voksne sindslidende fra Køben-havn. Gården består af en flot hovedbygning og nogle sidebygninger med værksteder. I begyn-delse af 1800-tallet byggede Svenstrup Gods Stubberupgård som avlsbygning til erstatning

for de mange fæstegårde, der blev nedlagt. Langs med Stubberupvej og videre ad Bast-bjergvej ligger der mange små husmandsbrug, som blev oprettet efter jordlovene i 1919. I det sydlige sving ved Bastbjergvej ligger Bastbjerg-gård, der er et lille husmandsted, som har en lang historie. I mange 100 år var det en selv-stændig gård, men i slutningen af 1700-tallet blev det revet ned, og gården blev genopbygget

Tur III: Køge Vest gennem det flade skovlandskab

Vi besøger en kunstudstilling

16

som firlænget gård. I dag er jorden igen overta-get af Svenstrup Gods og bygningerne og nogle få hektar er solgt til folk, som driver hobbyland-brug.

Vi cykler videre ad Ebbeskovvej til Borupvej, hvor vi kører til venstre mod Svenstrup Gods hovedbygning. Det er en god oplevelse bare at gå rundt om slottet og se de store bygnin-ger, skoven og vinmarken. Godset har en meget stor svineproduktion, men nogle af bygnin-gerne lejes ud. Hestestalden og det store drivhus lejes fx ud til fester. Kulturpedalerne har besøgt kunstudstillingen, der holder til i en af bygnin-gerne sammen med en lille vinhandel. Vil man se hovedbygningen indefra, skal der bestilles tid i godsforvaltningen.

Fra Svenstrup Gods går turen mod Borup, men lige inden jernbanen drejer vi til højre ad en sti (der er en lille trappe), der løber langs jernba-nen, under en lille bro og frem til Dyndetvej. Vi drejer til højre og fortsætter til Ved Kildeplad-

sen, hvor vi igen drejer til højre. Lidt fremme i svinget ligger restaurant ”Malerklemmen”. Vi fortsætter og drejer til venstre ad en lille sti mod ”Mosehusets købmandshandel” og camping-pladsen Corona. Vi holder meget ofte en lang pause ved den lille sø længere fremme og nyder den pragtfulde natur.

Efter pausen kører vi ad Dyndetvej tilbage mod Borup forbi Kimmerslev vandmølle og frem til Kimmerslevvej, hvor vi drejer til venstre. Vi føl-ger vejen gennem Borup, forbi Kimmerslev sø, stationen, skolen og frem til det det gamle råd-hus, der nu er Kulturhus. Her ligger der en park med mange vrede skulpturer og en skulp-tur, der fungerer som springvand. I parken lig-ger den hvide Sognegård. Her holder vi igen pause, inden turen går videre ad Hovedgaden til Ørningevej. Vi kører gennem Ørninge og drejer mod Urup. Efter jernbanen kører vi gen-nem Birkede Skov, videre til Søster Svenstrup og frem til Assendløse, hvor vi drejer til ven-Mosehusets købmandshandel ved Regnemark

Svenstrup Gods

17

stre mod Osted. Der er ikke mange cykelstier på turen rundt, så vi passer hele tiden på, når der kommer biler på de småveje, som vi cykler på. Men trafikken er trods alt behersket, så vi kan i fred og ro opleve naturen med skov, søer, marker og et dejligt dyreliv med fugle, harer og rådyr. Der er mange variationer for en god cykeltur.

Når sådan en cykeltur er slut, får vi lyst til at synge med Erik Grip: ”Jeg kan bedst med åbne vidder”, der er fra sangen der hedder ”Åbent

landskab” og er skrevet af Ulf Lundell og Jan Toftlund.

Turen er på 34 kilometer og kræver god tid, da der er mange spændende ting man kan se på undervejs og så er der selvfølgelig også mulig-hed for at tage frokosten på ”Malerklemmen”.

Turen begynder og slutter på Osted Torv, men man kan også begynde og slutte ved Borup Sta-tion.

18

StubberupgårdStubberupgård er et § 108 botilbud for voksne sindslidende under Center City i Køben-havns Kommune. Der bor 44 borgere i alderen fra 28 år og opefter, alle med behov for længerevarende støtte, omsorg og hjælp til personlig og social udvikling. Stubberupgård er opdelt i tre boenheder med henholdsvis 19, 14 og 11 borgere samt en beskæftigelsesafdeling med dyrehold og Grøn omsorg. Kommunen overtog bygningerne i 1934.

BastebjerggårdBastebjerggård er en trelænget gård fra 1797. I 1700-tallet var gården beboet af en fiskeme-ster, der var en magtfuld og prestigefuld stilling på det nærliggende Svenstrup Gods. Den rangerede lige under ridefogeden, der styrede godsets finanser. Bastebjerggaard har været enkeltliggende fæstegård med eget ejerlav og løbende oplevet flere omvæltninger end de fleste ejendomme. De har været resultater af magtforskydninger i samfundet gennem ejen-dommens over 300 hundrede års historie. En af de helt store omvæltninger skete i 1923, hvor gården blev en fri, selvejet bolig.

Svenstrup GodsHerregården Svenstrup er en gammel sædegård, som nævnes første gang i et testamente, som Jacob Sunesens datter Ingerd oprettede 1257. Svenstrups hovedbygning med to side-fløje er bygget i 1781-1784 og stalden med tjenesteboliger er bygget 1894-96. Hele anlægget er fredet og ligger i naturskønne omgivelser med store marker og vidtstrakte skove. I 1794 tilkøbte Ane Marie de Neergaard det nærliggende Skjoldenæsholm Gods. Efter mange år-tier med samdrift overgik godset til en anden gren af slægten. I februar 2015 tilbagekøbtes Skjoldenæsholm Land- og Skovbrug, hvorved de to ejendomme blev genforenet.

MalerklemmenJorden var en smal stribe, der lå klemt inde mellem Svenstrups og Giesegårds jorde, deraf navnet ”klemmen”. Gården blev drevet som bondegård frem til 1963, hvor en kunstner købte gården og åbnede traktørsted. Således fik stedet hele sit navn, ”Malerklemmen”.

Mosehusets købmandsgårdHer kan købes gavekurve med luksus te, gourmet kaffe, chokolade og delikatesser. Frisk-bagte pandekager med fyld kan også fylde indkøbskurven.

Tur III: Fakta

19

Turens titel er lånt fra N.F.S. Grundtvigs sang ”Vel-kommen i den grønne lund”, som han skrev til det folkelige sommermøde folkemøde i 1843 i Mern ved Præstø. Et lignende folkeligt sommermøde blev før-ste gang afholdt i 1851 i Herthadalen i Lejre, hvor Grundtvig holdt tale.

Vi begynder turen på torvet i Osted og kører ad Alfarvejen ud til Hovedvejen hvor vi drejer til højre. Ved Hestehavevej drejer vi til højre og kører rundt om Bondeskov. På Bondeskovens nordlige side ligger en række små husmandsste-der, men der er vist ikke flere husmænd tilbage. Men der ligger en stor veldrevet virksomhed, Bondeskovgaard Savværk, der har specialiseret

sig i opskæring af lærk og douglasgran fra dan-ske skove samt produktion af biledhugget tøm-mer. (F.eks. levering af træ til bygningen af en kopi af Kongehallen i Sagnlandet Lejre).

Ved Skovvejen drejer vi til højre ad grusve-jen, følger vejen ind i skoven og drejer til ven-stre ad den anden skovvej efter bommen. Det giver mere modstand i pedalerne, men vi følger den ud af skoven til Ny Tolstrup. Det er en lille landsby med en hovedgade med parcelhuse på begge sider og en efterskole. Vi kører til højre ad Tolstrupvej og derefter til venstre ad Avnstrup-vej. Inde i skoven ligger Avnstrup sanatorium. Det blev bygget i 1930-erne til mennesker med

Tur IV: Velkommen i den grønne lund i Bidstrup skovene.

Fortjent pause i skoven

20

tuberkulose, senere blev det brugt til udviklings-hæmmede. I dag er det flygtningecenter.

Vi kører forbi Avnstrup og rundt om en børne-have frem til en større parkeringsplads med et skur hvor man kan holde hvil. Vi kører videre ind i skoven frem til Overdrevsvej, hvor vi drejer til højre mod Avnsø. Et lille vandløb risler ned i søen. Rundt om søen er der siv, men på en lille strækning er der sandstrand, og her kan man bade fra søbredden eller fra den nye badebro, der blev indviet nytårsdag 2019. Søens vand er rent og klart. Der er bænke og borde, hvor man kan nyde sin medbragte vand og madpakke.

Fra Avnsø cykler vi lidt nordpå ad Skovvej. Efter ca. 2 km er der en stor lysning i skoven, og vi drejer til højre ad Hastrupvej. Ca. 300 meter fra korsvejen kører vi igen ind i skoven. Men kun ca. 25 meter inde gør vi holdt ved en lille sti til højre som svinger til venstre efter ca. 10 meter. Her ser vi en flækket træstamme med en min-deplade fra 2. verdenskrig. På det åbne område modtog modstandsfolkene våben, som blev ned-kastet af englænderne. En faldskærm blev dog taget af vinden og ramte ikke i det åbne område. Den satte sig fast i et træ, så den måtte saves ned. Derfor blev der efter krigen sat en minde-plade på den flækkede træstamme.

Vi kører lidt tilbage og fortsætter lige ud ad Tradshusvej, hvor vi støder på en lille lejrplads. Her kan vanddunkene fyldes op. Vi fortsætter og kører til venstre ad Grusgravvej lidt længere henne til højre ad Skrå Lerbjergvej og i skov-kanten ligger Lerbjergtårnet, som blev bygget i 50-erne for at forstærke tv-signalerne. Vi fort-sætter ad Skrædderhusvej til Skovvej som vi føl-

ger til højre ad Kedelvej forbi ”Helvedeskedlen” på venstre hånd, et såkaldt ”jordfaldshul” som er dannet i istiden, men som sagnet fortæller, har det været brugt til ofring af mennesker og dyr. Herfra kører vi ad første sti til højre, mar-keret som blå rute, og derefter straks til venstre. Vi er nu tæt på Gyldenløveshøj, hvor der er kørt jord på toppen, fordi en godsejer på Skjoldenæs-holm, ville gøre stedet til det højeste punkt på Sjælland. Det er svært at køre op på højen. Stil evt. cyklen her og gå derop, ved at følge den blå rute til højre.

Tilbage til cyklerne følger vi nu den blå rute til venstre mod golfbanen. Lige inden, ved en stor lade, drejes atter til venstre langs golfba-nen. Man kan køre rundt om Skjoldenæsholm og komme forbi Sporvejsmuseet. Museet er et besøg værd både for børn, voksne og især bed-steforældre, der kan fortælle om tiden tilbage i 1900-tallet, hvor den kollektive transport i de større byer i Danmark foregik i sporvogne og busser. Der er gendannet en hel gade, med butikker fra 1960’erne.

Den flækkede træstamme med mindepladen fra 2. verdenskrig

21

Fortsæt nu ad den blå rute nordpå, ad den lille sti, ”Valdemarsvej”. En vej der blev benyttet af kongerne i middelalderen, når de skulle gen-nem landet. Det var forbundet med dødsstraf for almindelige mennesker at køre på vejen, men i dag kan vi fint cykle af den gamle vej.

Vi kører til højre ad Mortenstrupvej, videre ad Overdrevet og drejer til højre ad Kildevej. Vi drejer til højre ad den anden vej og kører ud af skoven ved Atterup, hvor vi kører til venstre mod Tolstrup. Her møder vi igen små huse og gårde. Nu går det stærkt ned ad bakke mod Hovedvejen 14. På hovedvejen gennem Kirke-bjerg er der så meget støj fra bilerne, at vi igen ikke kan tale sammen. Kirkebjerg har været en driftig by med savværk, købmand, brugs, slagter

og skole. I dag er det hele flyttet til Osted. Der er en stor flot gård tilbage ”Mannerup Mølle-gård”, med 160 malkekøer, som producerer økologisk mælk. Der er altid åbent hus og alle er velkommen til at kikke ind i kostalden. Der kan købes økologisk mælk, som man selv tapper i små dunke.

Vi cykler nu i periferien af Osted og er snart hjemme på torvet i Osted, hvor turen begyndte. Et godt sted at starte og slutte. Her kan alle parkere bilen, mens der cykles gennem den grønne skov med de mange oplevelser. Vi har kørt 27 kilometer. Det er en god ide at tage et af de gratis kort over Bidstrup skovene med på turen. Kortet findes på de parkeringspladser, der er ved skoven eller på nettet.

22

HelvedeskedelenHelvedeskedelen er et smukt eksempel på et dybt jordfaldshul, som - i modsætning til f.eks. Avnsø og Tryggebrændesø - er helt tørt. Helvedeskedelen er sat i forbindelse med menne-skeofringer til dødsgudinden Hel. Efter sigende samledes bønder fra Sydsjælland i hedensk tid hvert 9. år til ofring i skovene nord for Ringsted, hvor der blev ofret 99 mænd, 99 heste, 99 hunde og 99 høge, eller hvis det kneb, så 99 haner.

AvnsøMange af skovens søer, moser og lavninger er opstået ved, at store isklumper under sidste istid blev begravet og først smeltede lang tid senere. Sådanne lavninger kaldes dødishuller. Avnsø er et eksempel på et stort dødishul. Det er en særdeles ren sø med en dybde på op til 6-8 m. Om sommeren benyttes søen til badning.

SkjoldenæsholmHistorien om Skjoldenæsholm kan spores tilbage til 1348, hvor den smukke herregård den-gang blev omtalt som en anselig borg under Valdemar Atterdag. I 1567 blev den store her-regård revet ned, hvor man mener, at Frederik den 2. genbrugte byggematerialer fra borgen til opførelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød.

Den nuværende hovedbygning er opført i flere tempi. Den oprindelige hovedgård er byg-get af rentemester Müller i 1662. Kun ”Grevindefløjen”, som kendes på bindingsværket og fundamentet af kampesten, er tilbage. I 1794 købte Anna Marie Bruun de Neergaard god-set af Anna Joachimina Ahlefeldt, og siden har Skjoldenæsholm været i familien Bruun de Neergaards eje. Familien flyttede i 1971 fra hovedbygningen for at omdanne stedet til hotel og konferencecenter. I 1991 blev hovedbygningen gennemgribende renoveret og fremstår i dag som en særdeles velbevaret herregård, hvor svundne tiders stemning og nutidig komfort forenes.

ValdemarsvejenVejen var engang en del af Christian den IV’s private kongevej fra Roskilde til Haraldsted. Vejen var alene forbeholdt kongehus og statsmagt til bekvem og hurtig transport. Ligesom på folderens forside ses endnu mange steder den fine brobelægning i hjulsporene (Ravnshol-tevej). På kongens vej var der bomme, porte og bevæbnede vagter. Ve den arme bonde der vovede sig ud på vejen og blev pågrebet. Han blev stillet for retten og straffet strengt; hans hest blev skudt og hans vogn og ladning blev konfiskeret.

Tur IV: Fakta

23

”Før min tid”, sagde en gammel mand i Hvalsø om Lindormen der. Han tvivlede ikke om at den havde været. Lindormen lå og solede sig ved kirke-døren i Hvalsø. Døren måtte flyttes om mod nord, men derfor var Lindormen ikke borte. Så blev tyre-kalven opfødt med sødmælk og nøddekærner i tre år til kamp mod Lindormen. Kampen stod udenfor kir-ken, men tårnet revnede. Stedet kaldes endnu Tyre-broen, en trekant gadejord udenfor kirkelågen. Den gamle mener, at der var en indhegning til kampen. Muligt i minde om et indhegnet bystævne. Tyren sej-rede her på Tyrebroen. ”Men det var før min tid”, sagde den gamle mand. Det lyder også, at Lindor-men jordedes udenfor kirkedøren, snarere end ved lågen, der var kampstedet, for alle kirkegængere skulle træde over dens grav, hvilket ikke var en hån men en hyldest til dødskongen dernede.

Turen begynder og slutter ved Hvalsø station. Du ankommer med toget til stationen medbrin-gende din egen cykel. Men du kan også leje en cykel ved stationen. Hvis du kommer i bil, så anbefaler vi, at du sætter bilen på den nyanlagte P-plads syd for stationen.

Vi, der står nord for banen, cykler under banen ved gang- og cykelstien, der ligger vest for sta-tionen. Herfra cykler vi rundt højre om Skole-søen (Hvalsø sø), og gør holdt ved bibliotekets have. Herfra kan vi iagttage vandskulpturen i søen. Værket består faktisk af i alt otte dele, nemlig de fire søjler i søen hvorfra vandet sprin-ger. Åbningerne mellem søjlerne vender mod de fire verdenshjørner. Dette fokus på verdenshjør-

nerne går igen på land, hvor der er placeret gra-nitblokke i hvert sit verdenshjørne. Blokkene er kvadratiske og har mønster i overfladen. På den østlige blok er der indhugget ”OC 1992”, hvil-ket henviser til kunstneren Ole Christensen og årstallet for værkets opsætning. Værket er ind-købt af midler fra Henrik Christensens Kunst-fond.

Vi cykler videre rundt om søen, krydser Søvej, fortsætter ad Skolevej til Hovedgaden, og gør holdt på kropladsen. Her ligger Hvalsø Spise-hus. På torvet står skulpturen ”Tyren”, der hen-viser til myten om Lindormen og Tyren, som indledte teksten til denne tur.

Vi går ind på kirkegården og følger stien højre om kirken. På skråningen op til kirken dukker

Tur V: Voldborg Herred Syd og den med tyren.

Ole Christensens vandskulptur i Hvalsø sø

24

en cirkelrund busk op, med et lille hul i hækken. Mindepladen nedenfor denne cirkelrunde busk fortæller, at det er kunstneren Ingvar Cronham-mar, der har skabt værket.

Vi går tilbage til cyklerne og cykler ad Hoved-gaden mod nord og drejer til højre ad Præste-gårdsvej, og cykler ad stien ud til Raunsborg-vej, og vi følger vejen til venstre mod Kisserup. I byen drejer vi til venstre ad Hjortemarksvej og følger skiltet op til kirken. På kirkegården finder

vi frem til to træudskæringer, der vender mod vest, og vi besøger Carl Madsens gravsted.

Fra kirken cykler vi tilbage til Raunsbjergvej kører lidt til højre og drejer til venstre ad Bryg-gervej, og krydser hovedvej 255 (Roskildevej) og cykler ind i landsbyen Skov Hastrup. Vi drejer til højre ad Kvandrupvej til vi når op til Atelier HeNoChBa. Her findes en lille skulpturpark, hvor blandt andet ”Kuglen” står. Den er udført af den lokale kunstner Jørn Hansen, fra Særløse.

Vi cykler videre ad Kvandrupvej ind i skoven (Storskov/Valborup Skov) til vi når til Skovve-jen, hvor vi drejer til højre. Lige i udkanten af skoven besøger vi endnu en skulpturpark ”Stor-skov Skulpturhave”, som er skabt af kunstne-ren Olaf Manske Andersen. Vi følger Skovvejen til Roskildevejen, og drejer til venstre og i rund-kørslen følger vi Hovedgaden, kører under jern-banen. Her står endnu en skulptur af Ole Chri-stensen, der hedder ”Fugl”. Vi trækker cyklen op ad stationspladsen til Hvalsø station. Her ender turen efter 12 km.

”Nådekorset” af Ingvar Cronhammar på Hvalsø Kirkegård

Kulturpedalerne besøger Atelier HeNoChBa

25

Henrik Christensens Kunstfond Midlerne i denne fond skyldtes arven efter Henrik Christensen (1907-1986). Han var født og opvokset i Hvalsø. Det meste af sit arbejdsliv tilbragte han som bogholder på Lolland. Han giftede sig aldrig, og ved sin pensionering i 1975 flyttede han tilbage til Hvalsø. Her var han vellidt, men ikke udadvendt. Dog var han gæst, når der blev spillet fodbold på Hvalsø Stadion. Ved sin død efterlod Henrik Christensen en stor sum penge, som han ønskede skulle være en fond, der blev anvendt til udsmykning af kommunens nye rådhus indvendig og udvendig og anden udsmykning i Hvalsø by. I perioden fra 1985 til 2006 indkøbte det nedsatte kunstudvalg 12 kunstværker, hvoraf de fleste i dag kan ses rundt omkring i byen. På cykelturen kommer vi forbi to værker udført af den bornholmske billedhugger Ole Chri-stensen, og ”Tyren” på kropladsen.

Landart af Ingvar CronhammarVærket ”Nådekorset” findes på Hvalsø kirkegård bag kirkebygningens østlige ende. Værket består af en hæk af buksbom, der er formet som et kryds og en cirkel, og cirklen brydes af et lille hul, der symboliserer det tidspunkt – den 9. time – hvor Jesus udåndede på korset. Værket er samtidig et logo, som sognet anvender i deres publikationer og skilte. Ingvar Cronhammar, er svensk født i 1947, og flyttede til Danmark i 1965. Han har marke-ret sig i det århusianske kunstmiljø, og var leder af billedhuggerskolen fra 1990-1995. Han er især kendt for sine monumentale skulpturer i de offentlige rum, fx ”Camp Fire” i Odense og ”Elia” ved Herning.

Carl Madsens gravsted på Kisserup kirkegårdI prologen til biografien om Carl Madsen ”Den folkekære stalinist” (2017) skriver forfat-teren Chris Holmsted Larsen:”Den 11. juni 1978 bevægede et usædvanligt følge sig gennem den lille landsby Øm. (Red.: Jf. Tur II). De lokale fulgte nysgerrigt det farverige begravelsesoptog, der kom fra Kisserup Kirkegård og havde kurs mod Øm Forsamlingshus. Man vidste udmærket, hvem der netop var blevet begravet. Det var på sin vis et bysbarn, der med nær 40 års tilværelse i nabobyen Højby havde gjort sig fortjent til en betydelig lokal respekt. Men så alligevel. I samme åndedrag drejede det sig om et menneske, der som en konsekvens af sit polemiske offentlige virke politisk, ideologisk og kulturelt lige så godt kunne være nedsteget fra en fremmed planet … Den mand, der her fik sin sidste offentlige optræden, var den scenevante Carl Marius Madsen (1903-1978) – landsretssagfører og en af efterkrigstidens mest omstridte personligheder. De anarkistiske christianitter ønskede at vise Madsen en sidste ære …”

Tur V: Fakta

26

Landets inddeling i herreder er en ældgammel opbygning af det danske rige. Gennem herrederne blev riget arkitektonisk rejst, og bag denne admini-strative inddeling lå ofte en ældgammel kulturde-ling af oldtidsstammer, som den danske folkekultur er bygget videre på. Herredsnavnene knytter sig til de fortællinger og folkesagn, der er blevet fortalt af de lokale folk for at stedfæste minder og fastholde den daglige kulturbunde færden mellem de forskellige bosættelsers skillende åløb, bakkedrag, skovbryn og strande. I herredsinddelingen ” … vil Danske altid søge at genleve det Liv, der hviler i vor oldtunge Jord, den der ved tusinde Skel er bygget op til Hjem-stavnsriget Danmark”, skrev Thorkild Gravlund i 1926.

Lejre Kommune består af 49 landsbyer. Der er enkelte store, som har forretninger og hvor der ligger forskellige servicecentre. Denne tur i den nordlige del af kommunen ligger i Hornsher-red mellem Isefjord og Roskilde Fjord og vil gå gennem en række små landsbyer uden nogen form for servicecentre. Der har tidligere været butikker, men nu er der lutter hygge og idyl, samt historiske minder. Det er en god idé at have mad og drikke med, da man jo ikke møder nogen steder hvor man kan proviantere.

Turen begynder i Gershøj havn. Her kan man kun komme til med bil eller på cykel. Der kører dog en bus gennem byen, så hvis man spørger, kan man nok få sin cykel med.

Helt nede ved havnen ligger Gershøj kro, som

gennem tiderne har været ejet af mange forskel-lige. Kroen blev i 2017 købt af lokale investo-rer og forpagtes af en lokal initiativgruppe. Lidt længere henne ad stranden mod syd er der en teltplads med shelter helt ned til vandet. Folk i kano og kajak kan overnatte på deres tur rundt på fjorden.

Vi begynder turen med at køre op ad bakken på Gershøj Havnevej og derefter til højre ad Gers-højvej. Vi får lige pusten ved at stoppe ved den

Tur VI: Gennem de idylliske landsbyer i Voldborg Herred Nord

Gadekæret i Sæby

27

flotte røde kirke og den smukke bindingsværk præstegård. Vi kører videre ad Krabbeholmsvej til det flotte Krabbeholms Gods. Vi kigger lige lidt på godset udefra, da man ikke kan komme ind og se det, hvorefter vi drejer til venstre ned ad Holtensmindevej mod Sæby. Vi kører ad alleen med de mange kastanjetræer og kommer gennem Holtensminde, som består af række flotte bindingsværkshuse, der tidligere har været husmandsboliger. I Sæby drejer vi til højre ad Tingstedet. Ved byens gadekær ligger den gamle skole i den gule bygning. En gruppe lokale bor-gere har fået stillet bygningen til rådighed som kulturhus. Ved gadekæret står et mindesmærke for Holten.

Vi cykler videre ad Bybrønden bag om kirken. Her gør vi også holdt for at se kirken og den flotte, fredede præstegård. Hvis kirken er åben skal vi helt sikkert ind og se den flotte altertavle, som er malet af C.W. Eckersberg.

Byen har været brugt som historisk kulisse i mange Morten Korch film. Efter dette histori-ske tilbageblik fortsætter vi ad Hornsherredvej mod Biltris. Lidt udenfor Sæby ligger, på ven-stre hånd, bryggeriet Hornbeer. Det blev i efter-året 2018 solgt, men de nye ejere har lovet at forsætte brygningen i ”den gamle ånd”. Lige før vi når Elverdamsvej står der en genforeningssten på en lille høj. Den blev rejst den 10. juli 1920. Vi fortsætter over hovedvejen ind i Biltris, even-tuelt et lille smut rundt i byen inden vi fortsæt-ter ad Egholmvej frem til Egholm slot. Der er både museum og livsstiludstilling på slottet.

Efter disse oplevelser fortsætter vi cykelturen mod Nr. Hyllinge ad Trehøjevej. Vi fortsætter lige gennem byen ad Hvidemosevej til Kynde-løse. Her kører vi en tur rundt og kigger lidt på gadenavnene, inden vi ad Kyndeløsevej fortsæt-ter til Kirke Hyllinge kirke, som ligger på top-pen af bakken med en flot udsigt. Vi stopper ved kirken for at betragte Isefjord som på dette sted hedder Inderbredning og strækker sig fra Orø til Munkholmbroen.

Herfra kører vi mod Rye ad Vintappervej. Når man kommer et stykke ned kan man måske mærke ”det kunstneriske sus” fra Bjørn Nør-gårds berømte ”hesteofringen”, der foregik i januar 1970. Der er ikke noget mindesmærke endnu, men det var på marken til højre ved nr. 56, at denne ”happening” foregik.Den Gamle Skole i Sæby

28

Efter dette ”sus” kører vi videre og nede i bun-den skal vi til venstre ad Nordre Ryevej mod Jenslev, som kan ses som et eksempel på en af de små landsbyer vi er kommet igennem. Jenslev er en såkaldt forteby, dvs. en by byg-get op omkring et åbent fællesareal med gade-kær mellem gårdene. Byen er præget af blan-det bebyggelser med bygninger fra slutningen af 1700-tallet, med bindingsværk stråtækte tage og småsprossede vinduer - og byggeri fra slut-ningen af 1900-tallet - opført i pudset gasbeton, fortrinsvis med tegl eller eternittag.

Jenslev blev først ”udskiftet” i 1805, hvor land-brugsejendommene flyttede ud af byen til mar-kerne, for derved at optimere driften. Sporene fra før udskiftningen ses stadig i byen i form af husenes placering, vejforløbet, de delvist udfyldte tomter efter de udflyttede gårde samt gadekæret og dele af det åbne fællesareal, grøn-ningen, mellem de tidligere gårde i byens cen-trum.

I Jenslev kører vi mod Store Karleby. Vi kom-mer ud i den sydlige del af byen, så vi kører lidt til venstre mod Kirke Hyllinge for at se hele byen. Vi vender om ved udkanten og kører til-bage gennem både Store- og Lille Karleby frem til Hornsherredvej. Her vil vi gerne cykle en lille omvej til Lyndby. Vi drejer til højre og kører ned i Lyndby for at se både genforeningssten og vikingesten. Vi tager os også tid til at køre videre rundt i byen, og et smut ned i havnen. Her hol-des pause for at se denne del af Roskilde fjord som hedder Lejre Vig, og kigge over på Borre-vejle, hvor Efterskolen Lindenborg holder til.

Vi skal nu op ad bakken tilbage til Hornsherred-

vej og til højre op langs fjorden mod Sæby. Da vi kommer et stykke op, cykler vi ned til kysten for at se vikingeskibe ved maritimt forsøgscen-ter. Vi kan kun i fantasien forestille os, hvorledes der for godt 1000 år siden har været mange af disse skibe i dette farvand.

Oppe på vejen igen, fortsætter vi gennem Sæby mod Gershøj, hvor turen slutter ved havnen. Her går vi til sidst en lille tur for at se Sct. Lau-rentius kilde. Det kan anbefales at hvile lidt ud og fylde depoterne igen på Gershøj kro.

Man kan selvfølgelig starte turen flere forskel-lige steder og den kan afkortes ved at skære nogle af strækningerne af. Hele turen rundt er på 31 km.

Gershøj Kro

29

Sæby kirkeDen oprindelige kirke i Sæby svarede i størrelse cirka til det, der udgør kirkens hovedskib i dag. Det var en traditionel mørk middelalderkirke bygget af frådsten hentet fra frådstens-bruddet i Sortekilden ved landsbyen Vintre Møller tæt på Kirke Sonnerup. I 1300-tallet blev kirkens flade loft erstattet af hvælvinger og i 1400-tallet fik den som mange andre kirker på dette tidspunkt også tilføjet et tårn i den vestlige ende. Dette tårn skulle senere vise sig at være tæt på at koste den oprindelige kirke livet. Historien beretter nemlig, at juleaften 1823 styrtede dette tårn sammen og ødelagde en stor del af kirken. Spadserer man en tur rundt om kirken, vil man over døren i kirkens østlige ende kunne se en mindeplade fra genopbyg-ningen af kirken, der lyder: ”1824 blev denne kirke ombygget af Nicolai Holten til Krab-besholm og hans hustroe Hanne Mangor”. Kirken har siden genopbygningen i det store hele ikke ændret udseende.

Genforeningsstenen i BiltrisGenforeningsstenen ved Biltris på 7 tons er Hornsherreds største, rejst af beboerne i Sæby og Gershøj sogne i fællesskab.

EgholmEgholm ligger i Horns herred omringet af en lille lund, tæt på mose og eng. I nærheden lig-ger Egholm Skovgård, der blev udskilt 1920 som en selvstændig ejendom. Terrænet er både fladt og bakket. Jordbunden er egnet til skovdrift. Undergrunden er ler, blandet sand eller grus. De dominerende træarter er bøg og nåletræer, men løvtræer og eg er også at finde i området. Den nuværende ejer, Ole Falck har købt en stor del af den oprindelige jord tilbage, så Egholm nu igen er en herregård, desuden har han lavet et våbenmuseum med hovedvæg-ten på 2. verdenskrig.

Sct. Laurentius Kilde i GershøjMiddelalderens missionærer sydfra havde set mange kilder med forskelligt indhold af nyttige mineraler. Sådan var det også i Danmark. Da kirkebyggeriet for alvor tog fart i 1000-1100-tal-let, var dets repræsentanter næppe blinde for den rolle, helligkilderne spillede for befolknin-gen. Det var derfor nærliggende at placere kirken på eller ved vandåren, som førte til kilde-vældet. Sådan er det også med kirken og kilden i Gershøj. Kirken er placeret i den nordlige ende af den nuværende landsby, ca. 150 meter fra kildens frembrud ved stranden. De katol-ske kirkefædre gav både kirken og kilden i Gershøj navn, efter martyren Sct. Laurentius fra Rom (også kaldet Sankt Laus eller Sankt Lars).

Tur VI: Fakta

30

I tiden, før der kom mennesker til Sjælland, blev landskabet skabt af isen. Kilometer høje isbjerge, der bevægede sig frem og tilbage i tusinder af år og som skabte floder af smeltevand. Det ses tydeligt i det område turen går igennem. Denne tur er med hen-syn til bakker lidt udfordrende, da den bevæger sig ud mod Midtsjælland, på et stykke skovvej og gen-nem en smeltevandsdal. Området ligger på græn-sen mellem den flade hedeland mod øst og moræne-landskabet mod vest. Desuden ender både Isefjord og Roskilde fjord her. Det gør, at der er mange for-skellige landskabsformer, så naturen giver adskillige spændende oplevelser. Desuden har både historien og kulturen sat sit præg her. Mennesket har i tidens løb brugt området til mange vandmøller, hvor enkelte er tilbage.

Denne tur begynder ved nordsiden af Hvalsø station. Man kan komme med tog og tage cyk-len med eller sætte bilen ved P-pladsen ved sta-tionen og fortsætte på cykel.

Det første vi lægger mærke til er Gro Akademi som ligger i stationsbygningen. Gro Akademi er et sted hvor mennesket vokser i fællesskaber og på det personlige plan, både børn, unge og voksne. Et sted der giver mennesker nyt liv. Vi ønsker at denne gamle station fortsat skal være et levende og dynamisk sted i lokalsamfun-det, hvor mennesker mødes på kryds og tværs. Vi fortsætter hen mod rundkørslen og her ser vi straks skulpturen ”Fugl” som er udført af Ole Christensen.

Vi fortsætter rundt i rundkørslen ad Holbækvej

mod Nr. Hvalsø. På toppen af bakken kommer vi til rådhuset i Hvalsø, der er det ene af Lejre Kommunes to rådhuse. Det andet ligger i Aller-slev. Vi cykler til venstre ad Møllebjergvej og henne på parkeringspladsen står vi af for at se på ”Tusindårsstenen”. Denne skulptur er udført af den lokale kunstner Olaf Manske Andersen. Granitstenen vejer ca. 10 tons, og har siden isti-den ligget i undergrunden under Hvalsø by. Motivet på stenen er et bykort over Hvalsø, med detaljer af veje og husene, der er indhugget med hammer og mejsel. Hvis du kan finde ”Skole-søen” på stenen, så kan du orientere dig om pla-ceringen af hele byen.

Vi cykler tilbage på Holbækvej mod Vester Såby og når vi kommer ud af Nr. Hvalsø drejer vi til venstre ad Tadre Møllevej, der i begyndelsen har en belægning med asfalt, men gennem sko-

Tur VII: Morænebakker og smeltevandsdal.

Tusindårsstenen som er udført af Olaf Manske Andersen

31

ven bliver underlaget til grus. Efter en flot tur med nogle ”gode” bakker gennem skoven ender vi ved Tadre Mølle. Her er mange ting at se på: Selve møllen, der fungerer som museum, og Maries Hus, der rummer en café med originale møbler fra over 100 år tilbage. Vi lægger mærke til, at der i en af stuerne hænger et maleri af Tadre Mølle, der er udført af Ole Ring, som er søn af den store danske maler L.A. Ring. Hvis cafeen er åben, ta’r vi lige en tår kaffe, så vi får ny energi.

I bygningen over for cafeen er der indgang til en ”port” til Nationalpark Skjoldungernes Land”. Her kan vi læse om tankerne bag skabelsen af en nationalpark, og hvad vi kan opleve i national-parken. Der findes flere af denne slags ”porte” andre steder i nationalparken.

Vi går en tur i den velordnede have med bede med forskellige krydderurter, og vi går en lidt

længere tur ud til det sted, hvor kildekalk (fråd-sten) ligger helt fremme. En del kirker er blevet bygget af frådsten og vi ser senere på turen et eksempel på en sådan kirkebygning.

Friske og veludhvilede fortsætter vi på cyklerne til højre ad Soderupvej, hvorefter vi drejer til venstre ad Aakandevej ned til Aastrup Kloster. Der er offentlig adgang til en del af parken. I parken løber ”Amtsskelåen”, der danner græn-sen mellem Lejre Kommune og Holbæk Kom-mune. Vi har dog ikke så meget tid i dag, så vi springer parken over denne gang og fortsætter til højre ad Aastrupvej frem til Landevejen, hvor vi drejer til venstre for derefter at dreje til højre ad Elverdamsvej. Inden vi drejer op ad vejen, standser vi op og nyder den gode udsigt over smeltevandsdalen til Tempelkrogen, der er den nederste del af Isefjord.

Elverdamsvej er en lang bakke op, men med

32

en flot udsigt til venstre ned over dalsiden. Når vi er cyklet under motorvejsbroen drejer vi til højre ad Ordrupvej mod Kirke Sonnerup. Efter ganske få meter stopper vi for, på venstre hånd, at betragte et vandfald der løber over kildekalk. Efter en kort pause kører vi videre ad Ordrup-vej op til kirken, hvor vi gør holdt. En del af

Vejen ender ved Munkholmvej og lige ovre på den anden side ligger Ryegård. Man kan gå tur i parken, hvilket vi undlader og cykler i stedet for videre til højre ad Munkholmvej og lidt længere henne kører vi ind i Rye by. Vi besøger både kir-ken (hvis den er åben) og kirkegården, som er et ”must”, for her ligger den verdenskendte danske maler Richard Mortensen begravet. Gravstedet for kunstneren Michael Martinu er også værd at besøge på grund af den smukke skulptur på gra-ven.

Fra Rye by cykler vi tilbage gennem byen til Munkholmvej, som vi krydser og fortsætter ad Torkilstrupvej. Efter nogle sving (Den gamle jernbane) og en enkelt bakke kommer vi over motorvejen og frem til Landevejen. Her tager

Michael Martinus gravsted på Rye kirkegård

Vandfald ved Vintre Møller som løber over kildekalk (frådsten)

denne kirke er bygget af frådsten. Hvis kirken er åben, så går vi derind, da den et besøg værd. Men ellers fortsætter vi lige frem og drejer mod Rye ad Sonnerup Gade, som går over i Sonne-rupvej. Vejen er en fredelig og smuk tur gennem et afvekslende landskab. Læg især mærke til den flotte u-formede smeltevandsdal, som man kører over halvvejs.

33

vi en lille afstikker til højre og efter nogle hun-drede meter finder vi en Frihedsstøtte, som er ældre end den foran Hovedbanegården i København. Vær dog opmærksom, for den står ikke helt fremme ved vejen men lidt inde til højre.

Vi går over på den anden side af vejen og cykler tilbage til krydset og drejer til højre mod Kirke Såby, hvor vi gør holdt ved gadekæret, hvor der ligger et gammelt frysehus. Længere henne ad vejen drejer vi mod Kisserup ad Omøvej, som går over i Skullerupvej. Vejen snor sig en del og vi gør et holdt ved ruinerne efter Skullerup tegl-værk.

I Kisserup by kommer vi først forbi genfor-eningsstenen i beton og derefter cykler vi op til

kirken. I følge myten er Kisserup kirke bygget af den ene af to søstre som begge var meget vel-havende, men ikke ønskede at den anden skulle arve. Derfor byggede de to søstre hver sin kirke, den ene Kisserup kirke og den anden Særløse kirke og brugte hver især hele deres formue og måtte begge leve i fattigdom siden.

Vi fortsætter rundt om kirken og kører af Agge-rupvej ned til Raunsbjergvej. Her drejer vi til højre ad cykelstien frem til den første gård. Lige efter gården drejer vi til højre og lidt fremme til venstre og kommer så ud til Bentsenvej. Her drejer vi til venstre, kører ned ad bakken og ender ved rundkørslen ved stationen.

Hele denne tur rundt er på 30 km.

Frihedsstøtten vedKirke Såby er ældre,men noget mindre end sinnavnesøster i København Skullerup teglværksruin - (Tegning: Poul Østed Pedersen)

34

Tadre MølleTadre Mølle besøgssted under Museumskoncernen ROMU, som fungerer som historisk møllegård og naturcenter. Tadre Mølle er den sidste af de i alt 13 vandmøller, der tidligere fandtes i Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods nær Hvalsø og Tølløse. Tadre Mølle, der indgår som en del af bygningskomplekset Tadre Møllegård, forsynes med vand fra Taderød Bæk, som med et stærkt fald løber ud i Elverdamsåen. Tadre Mølle er en af de få sjællandske vandmøller, der kan ses i funktion på sin oprindelige plads. Der har været vandmølle på ste-det siden 1300-tallet. Den nuværende møllebygning og mølleri er opført 1840. Tadre Mølle er fredet sammen med 12 ha af omgivelserne, og møllen og bygningerne fungerer i dag som naturcenter og kulturhistorisk museum med en arbejdendemøllegård fra 1800-tallet.

Aastrup KlosterAastrup Kloster (Hovedgård) ved Tølløse er ejet af Det grevelige Dannemandske Stift.Klosterets hovedbygning består af tre fløje. Den første fløj blev påbegyndt i 1588, og i 1613 stod et tofløjet anlæg færdigt; årstallet ses i murankre og på et sandstensvåbenskjold over porten. En tredie fløj blev tilføjet i 1856. Klosteret har en meget interessant historie med mange skiftende ejerforhold og kan under navnet Aastrup Hovedgård følges helt tilbage til 1400-tallet. I 1988 blev den oprindelige fundats ændret, og den har nu til formål at yde bolig eller støtte til boligformål og studiestøtte til efterkommere af Dannemands eller hans tre hustruers slægtninge, subsidiært til børn af danske officerer. Stiftets virke finansieres af indtægter fra land- og skovbrug, der er på godt 700 hektar, samt fra udlejning af godt 25 lejeboliger og jagt på klosterets jorder.Siden 1988 har Den Kongelige Livgardes Musikkorps (normalt i juni måned) afholdt gratis friluftskoncert i klosterets gård.

Frihedsstøtten ved Kirke SåbyStøtten er udført i sandsten på en lav granitsokkel. Støtten består af to elementer, nederst en bred blokform med hulkel, oven på denne en smallere høj støtte, der øverst spidses til. På fronten findes en sandstensudsmykning, der forestiller en hat med en bladkrans omkring.

Midt på fladen ses svagt en inskription: ”Frihedsminde oprejst af Aastrup ejer 1794 ved tanken om den 20. juli 1788”. Bygningshistorie: Mindestenen er opført i 1794 for stavnsbåndets op-hævelse i 1788, tre år før Frihedsstøtten i København stod færdig. Den er udført af Johan-nes Wiedewelt, en af datidens kendte billedhuggere. Bygherren var Åstrups daværende ejer Johan Bartholin Eichel.

Tur VII: Fakta

35

Bag dette mærkelige navn ”GHUF-landet” ligger en længere og mere præcis titel: ”Gevningehalvø-ens Udviklingsforum”, og ser man på et landkort, så kan man – med lidt god vilje – godt tale om en halvø, der strækker sig fra Lindenborgvej og mod nord til naturområdet Bognæs i Roskilde Fjord. Den østlige grænse er Kornerup å, og de tre søer i Korne-rup, i Svogerslev, i Kattinge og Lejre Vig mod vest. Ordet Udviklingsforum henviser til, at de lokale borgere, der både i den gamle Lejre Kommune (før 2007) og i den nye, større Lejre Kommune, mener at området har befundet sig FOR meget i udkanten af kommunen, når det gælder bolig- og erhvervsudvik-ling, samt fordelingen af kommunens servicetilbud. Derfor har de lokale borgere i 2018 dannet GHUF.

Turen begynder i den vestlige del af Gevninge by, på P-pladsen i krydset Abbetvedvej-Linden-borgvej-Gevninge Vestvej. Herfra cykler vi ad Lindenborgvej nogle få hundrede meter mod vest og drejer til højre ad Borrevejlevej. Vi cykler til området ved Efterskolen Lindenborg. Der er offentlig adgang til området og vi cykler ned til vandet, der hedder Lejre Vig og er den vestlige del af bunden af Roskilde Fjord. Det flade græs-areal, der strækker sig fra skrænten ned til vand-kanten, er en anlagt gymnastikplads. I skrænten er der stadigvæk spor efter siddepladser.

I skrænten findes også en mindesten, der er rejst for Valdemar Hansen, der grundlagde Borrevejle Idræts- og Lejrplads i 1931. Nogle år senere skænkede Valdemar Hansen skulpturen ”Ung-dom” til stedet. Den er udført af billedhugge-

ren Povl Søndergaard, der var søn af maleren Ole Søndergaard, der var en god ven af Valde-mar Hansen. Skulpturen står ved ”Bakkehuset”, og var i mange år et vartegn for Borrevejle mens stedet blev brugt som lejr- og idrætsplads.

Vi cykler tilbage ad Borrevejlevej, og drejer til venstre ad Oldvejen til Gevninge by. Ved kirken drejer vi til venstre ad Herslevvej til vi når byen Herslev. Vi følger vejen gennem byen.

I byens østlige udkant ligger Herslev Bryghus, der har gårdbutik. Det er et besøg værd, og et godt sted at holde pause.

Vi cykler tilbage gennem byen og drejer til højre mod Stranden ad Bognæsvej, og derefter til ven-stre ad Herslev Strandvej. Snart er der foran os udsigt ud over fjorden, og ved vejens ende ligger Herslev Strands Sejlklub, med mange små sejl-både. Her findes også wc, shelter og sandstrand.

Tur VIII: GHUF-landet

Historisk billede fra Herslev Kirke

36

Vandet er rent, så hvis vejret tillader det, så hop-per vi en tur i bølgerne.

Lige før vejen ned til havnen findes en gang- og cykelsti. På skiltet findes følgende stinr. 40, 88 og 430. På skiltet er anvist 12 km. til Roskilde og 4 km. til Boserup Skov. Vi cykler ad stien mod øst og kommer ud på Bognæsvej, som vi følger til venstre til selve grusvejen, der fører ud på Bognæs. Det er et stort fugleområde, hvor havørnen har rede. Dansk Ornitologisk For-ening har etableret et særligt ”kikkested” til ørnereden med bænk. Medbring en kikkert på turen. Området er (næsten) bilfrit, og gående og cyklende er tilladt. Vi følger stien mod højre ind i Storskoven og følger stien til venstre. Her er en fin rundtur, der går forbi området mod øst, hvor ørnereden findes. Her standser vi og er så hel-dige, at vi kan se et par ørne, der kredser rundt højt oppe i luften. De søger bytte til deres unger. Vi følger stien videre rundt, og har den smuk-keste udsigt ind mod Roskilde by. På vandet sej-ler turskibet Sagafjord, der hilser os med et trut. Måske er der også kajplads på fjorden. I bunden af Roskilde Havn ligger Vikingeskibsmuseet.

Vi cykler tilbage ad Bognæsvej og holder til ven-stre ad Rishøjvej. På toppen af bakken er der en enestående flot udsigt til fjorden, søerne og de gule bygninger, der rummer Kattinge Værk. Vi følger Boserupvej til det smalle sted mellem fjorden og Kattinge Sø. Her lå voldstedet ved Nebbe Slot.

Vi cykler forbi slusen ved Kattinge værk. Tilbage i 1661 blev området overdraget til Københavns Magistrat som tak for byens indsats i svenske-krigene. Og fra 1753 blev der anlagt to møller

ved slusen. Stampemøllen blev anvendt til valk-ning af klæde til de kongelige klædefabrikker, og grynmøllen blev anvendt til maling af perle- og bankegryn.

Vi følger Boserupvej med Kattinge Sø på vores

højre side, og drejer til højre ad Kongemarken, der er en grusvej. Lidt længere fremme ligger Roskilde Golfbane på venstre side, lige før vejen drejer til højre mod vest. Grusvejen munder ud i Kongemarksvej. Her cykler vi til højre ned til broen mellem Store og Lille Kattinge Sø. Lige før broen, ved skiltet der viser kommunegræn-sen mellem Roskilde og Lejre, sætter vi cyklerne ved autoværnet. Vi krydser vejen til fods og går indenfor autoværnet ned til vådområdet. Lige indenfor til venstre får vi øje på en informati-onspæl, der fortæller om ”Flodemålsstenen”. Og lidt længere fremme står selve granitblok-ken, som har indgraveret Københavns byvåben med de tre tårne. Stenen blev placeret på dette sted i 1784 efter en langvarig strid mellem bøn-

Kattinge Værk - (Tegning: Poul Østed Pedersen)

37

derne i Kattinge og Københavns Magistrat. Der var modstridende interesser om vandstan-den i søerne, idet en højere vandstand i søerne oversvømmede bønderne engarealer. Omvendt havde magistraten, der drev møllerne på Kat-tinge Værk en interesse i, at anvende vandets kraft til at drive møllerne. Der blev indgået et

retsligt forlig, der fastsatte den nye vandstand, og stenen blev nedsat som markering af den maksimale vandstandshøjde.

Vi fortsætter til Kattinge og drejer til venstre ad Buesøvej mod Kornerup. Til venstre er der en fantastik udsigt til Roskilde over Buesø og Svo-gerslev sø. I Kornerup kører vi et lille smut til venstre og op ad Ravnshøjvej til Kornerup kirke.

Fra kirken kører vi tilbage til Kornerup lande-vej og drejer til venstre. Vi kører ned til Linden-borgvej og drejer mod vest tilbage gennem Gev-ninge til parkeringspladsen.

Turen er på 30 km.

Flodemålsstenen - (Tegning: Poul Østed Pedersen)

38

Borrevejle (Efterskolen Lindenborg)Før efterskolen i 2012 overtog ejendommen var stedet i mange år kendt som Borrevejle Fest-, Idræts- og Lejrplads, og i folkemunde hedder området – også den dag i dag – Borre-vejle. Initiativtageren til Borrevejle var Valdemar Hansen fra Osted. Som formand for Ros-kilde Amts Gymnastikforening (RAG) stod han i spidsen for indkøbet af området i 1931 af en lokal gårdejer. På skrænten ud mod Lejre Vig er rejst en mindesten for Valdemar Hansen, der hylder ham som den ildnende igangsætter. Skulpturen ”Ungdom”, der står nedenfor Bakkehuset skyldes også Valdemar Hansen. Han købte skulpturen af kunstneren Povl Søndergaard i slutningen af 1930’erne og skænkede den til Borrevejle, og siden var skulpturen et vartegn for Borrevejle gennem hele RAG’s ejerperiode. Nebbe SlotPå det smalle landområde mellem Kattinge Vig (Roskilde Fjord) og Store Kattinge Sø, lig-ger de tre lave banker, hvor det middelalderlige Nebbe Slot lå. Oprindelig udgjorde Kattinge Sø, samt Svogerslev Sø og Kornerup Sø, et samlet vandområde, der strakte sig helt ind til Gl. Lejre. Vest for dette vandområde lå en nu udtørret fjordarm, og mellem disse to fjordarme lå en landtange eller et ”næb”, med den smalle landforbindelse mod syd. På dette næb blev der i 12-1300 tallet bygget fæstningen eller voldstedet Nebbe Slot, som lå godt beskyttet fra vandsiden. Samtidig blev der bygget en dæmning, hvor Kattinge Værk nu ligger. Dermed blev vandforbindelsen til fjorden afbrudt og søerne dannet. I et bogværk fra 1832 skrives at slottets oprindelse kan føres tilbage til: ”… den tid, da kongerne endnu residerede i Lejre, thi her er netop indløbet til de åer, som førte til Lejre.”Selve slottet var en typisk middelalderborg. Borgen var af den såkaldte ”mottetype”, og bygget på de tre banker, der var adskilt af voldgrave. På den sydlige banke stod et muret forsvarstårn, motten, mens der på de to øvrige sider stod bygninger af bindingsværk, mens selve borgen stod på den nordlige banke. I 1970 blev området fredet, og ligger nu som et gådefuldt minde fra middelalderen.

Tur VIII: Fakta

39

Kære KulturpedalerI 10 år er mine referater begyndt med netop disse ord ”Kære Kulturpedaler” hver eneste mandag efter vores cykelture. Referater der fortæller om turens forløb, om hvem der sagde hvad og om eventuelle aftaler.

Kulturpedalerne cyklede den første tur fra Osted Torv i maj 2009. Cykelturene var for alle interesse-rede. Til julefrokosten i 2009 var vi 10 medlemmer og indtil da hed vi ”Cykeltur for seniorer,” men ved denne julefrokost blev navnet ændret til ”Kulturpe-dalerne”. Det vil sige cykelture, gerne med et kultu-relt indhold. I begyndelsen cyklede vi hver onsdag aften om sommeren men ændrede det til dagsture om vinteren.

I maj 2011 blev det ændret til at Kulturpedalerne skulle cykle hver mandag morgen kl. 9 hele året rundt inklusiv helligdage, altså også juleaften og nytårsaften og altid fra Osted Torv. Er der blot 2 personer der ønsker at cykle, så gør de det. Vi må højst være 30 medlemmer i gruppen, ellers bliver det for stor en gruppe på vejene. I dag er vi 30 medlem-mer. ”Kædesmørelse” er efterhånden blevet en tra-dition ved indvielse af nye medlemmer. Fremmødet har ligget højt i det seneste år, ofte på mellem 15 til 20 personer

De fremmødte bestemmer selv turen. Turene ligger for det meste på mellem 20 og 30 km og det gør de stadig. Forskellen fra begyndelsen og til i dag er: I starten var der ingen der havde el-cykler, men nu,

da vi er blevet 10 år ældre, har næsten halvdelen af os el-cykler. Vi vil nemlig ikke give op eller erkende, at vi er blevet for gamle til at være med i Kulturpe-dalerne. I dag er vi aldersmæssigt mellem 67 og 89 år.

Fødselsdagsture. Vi har hvert år, siden vores 3- års fødselsdag, fejret dagen med en heldagscykeltur. Disse ture har altid ligget på en torsdag, da man-dage er forbeholdt almindelige cykelture som er for alle.

Maj 2012 holdt vi vores 3-års fødselsdag og turen gik til Sæby, Hornbeer, Tadre Mølle og med lagkage og sang.

Maj 2013 holdt vi 4-års fødselsdag i sommerhus i Sverige med cykeltur, hjemmelavede sange og taler

Maj 2014, 5-års fødselsdag som gik til de Køben-havnske volde og Mindelunden.

Maj 2015 blev vi 6 år og cyklede denne gang syd-over på de københavnske volde.

Maj 2016, 7-års fødselsdag og turen gik til Tystrup/Bavelse sø

Maj 2017, 8-års fødselsdag Egholm slot/museum

Maj 2018. 9-års fødselsdag Hedebostien og Greve museum.

Og nu er vi så nået til vores 10-års fødselsdag eller skal vi sige 10-års jubilæum.

Appendiks 1: Tale til Kulturpedalernes 10-års fødselsdag

40

Torsdagsturene startede vi med i 2010.

Maj 2010 cyklede vi turen til Køge over Køge Ås. En tur på 60 km.

Juni 2011 cyklede vi Roskilde fjord rundt. Den var på 90 km og dengang havde vi gode ben.

August 2011 i Hans Høyers sommerhus. Cyklede rundt i Korsør og omegn og under Store-bæltsbroen.

Maj 2012 tog vi cyklerne på bilerne til Kongelunden og cyklede derfra Amager rundt.

September 2012. Toms sommerhus. Slagelse Kaserne og Gardehusarregimentet.

Forår 2014. Sverigestur, Eriks sommerhus.

Forår 2015. Sverigestur, Eriks sommerhus.

Sommeren 2016. Tur til Korsør. Hans Høyers som-merhus.

Juni 2017. Tur til Vestskoven, Vikingelandsby, Galgebakken Albertslund.

September 2017. Tur til Trelleborg. Toms sommerhus.

September 2018. Tur til Jystrup, Haraldsted sø.

Foruden cykelture, digtes der fødselsdagssange, syn-ges, holdes sommerfester og julefrokoster. I Kultur-pedalerne er vi så alsidige at vi rummer det hele, og samtidig så forskellige, at vi nogle gange tager os til hovedet. Og dog har vi aldrig været medlem af en mere spændende forening hvor vi glæder os til cykelturen hver eneste mandag morgen kl. 9 på Osted Torv.

Tillykke med 10 -års fødselsdag. Referenten

41

Kulturpedalerne har til formål at lære vores lokalområde at kende på en nem måde, og hvor alle kan være med. Cyklen er det bedste trans-portmiddel til at opnå dette mål. Samtidig får vi motion og vi indgår i et socialt samvær. Kulturpedalerne har ingen bestyrelse eller en

fast leder. Vi byder ind med det vi hver især kan og det vi har lyst til at vise eller fortælle om. Iblandt os er der folk, der kan lappe en cykel, skrive en sang, skrive referater fra turene, tage fotografier og fortælle lokalhistorie.

Appendiks 2: Kulturpedalerne er en selvorganiseret gruppe

42

Gennem de snart 10 år har Kulturpedalerne udviklet nogle ikke nedskrevne regler:Vi mødes kl. 9.00 hver mandag morgen på Osted Torv, uanset vind og vejr og uanset om mandagen er en hverdag eller en helligdag.Vi cykler afsted uanset hvor mange, der er mødt op. Der er ikke møde- eller tilmeldings-pligt. Der er afgang præcis kl. 9.00.

1. Alle former for cykler accepteres, også el-cykler. Alle skal bære cykelhjelm, og hver deltager er ansvarlig for om cyklen er lovlig og hjulene er pumpede.

2. ALLE færdselsregler overholdes, og enhver er selv ansvarlig for sin egen sikkerhed, fx ved at bære en gul sikkerhedsvest, og enhver har selv ansvaret for at se sig for, og skal selv konstatere om der er fri bane.

3. Inden afgangen kl. 9.00 bestemmes dagens rute og dagens turleder. Afgørelsen om dagens rute lægger sig tæt op ad én af føl-gende tre principper: enten har én ”pedal” på forhånd meldt en rute ud, eller på dagen melder en turleder sig, eller også går snak-ken løs på dagen, indtil et kompromis hur-tigt tegner sig, og den mest argumenterende udpeges som turleder.

4. Turlederen bestemmer ruten. Andres udsagn om at det fx er hurtigere eller nem-mere at cykle en anden vej, giver ikke mening, da det ikke gælder om at komme hurtigt frem eller at finde den nemmeste vej. Tværtimod, er det den nye og spektakulære ruteføring, der oftest er den mest spæn-dende og oplevelsesrige, samt giver ny viden om sit lokalområde.

5. Turlederen cykler forrest og bestemmer der-med farten og de indlagte pauser, dog med behørigt hensyn til de ytringer og meninger, der undervejs kommer fra ”bagtroppen”.

6. Kulturpedalerne har lov til, ja, nærmest pligt til at ”moppe” de andre. Denne form for mobning giver stor social sammen-hængskraft.

43

VIII

VI

I II

III

V

VII

IV

44

Tur I: Danmarks Vugge og Skjoldungernes Tumleplads - Længde:15 km

3 km

Start/Mål P

45

Tur II: Langs Hovedvej 14 - Længde: 18 km

5 km

Rorupstenen

Start/Mål

Jættestue

46

Tur III: Køge Vest gennem det flade skovlandskab - Længde 34 km

5 km

Start/Mål

Svenstrup Gods

47

Tur IV: Velkommen i den grønne lund i Bidstrup skovene. - Længde: 27 km

5 km

Mindeplade

Start/Mål

48

Tur V: Voldborg Herred Syd og den med tyren - Længde: 12 km

2,5 km

Start/Mål

Atelier HeNoChBa

Tyren og Nådekorset

49

Tur VI: Gennem de idylliske landsbyer i Voldborg Herred Nord

5 km

Længde: 31 km

Start/Mål

50

Tur VII: Morænebakker og smeltevandsdal - Længde: 30 km

5 km

Start/Mål

Tadre Mølle

Vandfald

Frihedsstøtten

51

Tur VIII: GHUF-landet - Længde: 30 km

5 km

Start/Mål

EfterskolenLindenborg

Flodemålsstenen

Kattinge Værk

52