1

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

Svendborg

Studieplan 3. semester

Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb

2

3

Indholdsfortegnelse

2. Beskrivelse af semestret 4

3. Læringsudbytter 5

4. Beskrivelse af forløb 5

4.1 Livet som barn, ung og familie 6

4.2 Livet tilhørende en udsat gruppe 14

4.3. Livet med psykisk sygdom 23

5. Obligatoriske studieaktiviteter som forudsætning for deltagelse i prøven 28

6. Studiestøttende undervisning 29

7. Prøve 29

8. Studieaktivitetsmodellen Fejl! Bogmærke er ikke defineret.5

9. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 27

10. UCL learning 317

11. Studieaktivitetsmodellen for 3. semester 328

4

1. Indledning

Formålet med denne studieplan er at give dig indsigt i, hvordan 3. semester er bygget op på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. På den måde har du mulighed for at forberede dig til dit studie og undervisningen gennem overblik over semestrets forløb, indhold, litteratur, læringsaktiviteter og læseplan.

2. Beskrivelse af semestret

Sygepleje – klinisk lederskab af patient- og borgerforløb.

Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer.

Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret

til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.

Genstandsområde

Semestrets overordnede tema ”Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb” vil være vejledende for valg af kliniske

undervisningssteder i semesterets kliniske del. Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod børn, unge, psykisk

syge, udsatte grupper og deres familie med fokus på klinisk lederskab. Sygepleje til børn, unge, psykisk syge, udsatte

grupper og deres familie vil være muligt at studere i den kliniske del på indeværende semester og/eller øvrige

semestre.

Fagområder Teori

ECTS-point

Klinik ECTS-point

Sygepleje

Sygdomslære

Farmakologi

Forskningsmetodologi

Folkesundhed

Ernæringslære

6

1

2

1

1

0

8

2

1

0

1

1

5

Anatomi/fysiologi/biokemi

Psykologi

Etik/filosofi/religion

Organisation/ledelse/jura

1

1

1

1

1

0

0

1

Samlet 15 15

Semestret er bygget op omkring forløb med sygeplejefaget som det omdrejningspunkt, der tematiserer undervisningen og de øvrige fagområder.

3. Læringsudbytter

Læringsudbytterne for 3. semester er beskrevet under punkt 2, Mål for læringsudbytte. Semesterbeskrivelse, 3.

semester.

http://esdhweb.ucl.dk/1188103.3.%20semester,%20marts%202017.pdf

4. Beskrivelse af forløb

På baggrund af semesterbeskrivelsen for 3. semester er undervisningen opbygget omkring forløb, der særligt retter

sig mod børn, unge, psykisk syge, udsatte grupper og deres familie med fokus på klinisk lederskab. Fokus er at opnå

viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret til den enkeltes

livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.

1. Livet som barn, ung og familie

2. Livet tilhørende en udsat gruppe

3. Livet med psykisk sygdom

Link i studieplanen

I nedenstående lektionsoversigt henvises der til It´s learning. For at du har adgang til de forskellige links,

dokumenter, litteratur etc. skal du derfor være logge ind på It´s Learning. Har du problemer med at få teknikken til at

virke, kan du altid henvende dig til Studieassistenterne på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.

Undervisningen er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer.

Problembaseret læring (PBL) og Cooperative Learning (CL) er de bærende pædagogiske metoder i semestret.

Kreativitet og blended learning er vigtige elementer i undervisningen for at understøtte udvikling af motivation,

kompetencer og erfaringer gennem værdiskabende processer.

Der arbejdes med studiespørgsmål, cases, herunder sygeplejefaglige problemstillinger, diskussion, refleksion og

videndeling samt simulation.

Der vil i alle fag indgå en variation af studieaktiviteter i kategori 1-4, herunder simulation samt anvendelse af

6

informationsteknologi og digitale læremidler.

4.1 Livet som barn, ung og familie

Indhold

Forud for casearbejdet er der introduktion til semestret og arbejdet med tema 1. Der er oplæg om anatomi og

fysiologi, farmakologi, sygdomslære og familiesygepleje som begreb/teori relateret til semestrets tema og det første

forløb på tredje semester. Der arbejdes endvidere med PBL og en tilhørende case omhandlende ung med diabetes.

Se kravene og fremgangsmåden for casearbejdet i nedenstående.

Gennemgående elementer og krav PBL til arbejdet:

- Casen, der er struktureret omkring familiecentreret sygepleje og klinisk lederskab åbnes

- Holdet inddeles i grupper

- Undervejs i case og PBL arbejdet er der oplæg i støttefagene folkesundhed, udviklingspsykologi, stress og

krise og farmakologi. Efter de pågældende oplæg arbejdes der sygeplejefagligt med casen og spørgsmål

relateret til det pågældende støttefag.

Grupperne udarbejder et skriftligt produkt, 2-3 normalsider excl. referencer, for hver af de nævnte støttefag, som

der gives oplæg i undervejs i arbejdet med casen. Fokus er på en sygeplejefaglig problemstilling hvor støttefagene på

skift inddrages med fokus på casen.

Det er et krav, at der inddrages forskningsartikler, og at der er kildehenvisninger i det skriftlige arbejde. Et af de

skriftlige produkter skal afleveres forud for videndeling. Hvilket produkt, der skal afleveres, oplyses dagen før

aflevering.

Vidensdeling:

Det skriftlige produkt afleveres på Fronter senest kl. 12 dagen før videndeling.

Grupperne forbereder sig på videndeling, bl.a. ved at læse program for videndeling, som foregår ved café-metoden

Lektion 1: Grupperne placeres ved stam-cafeérne, og drøfter essensen af deres arbejde, og hvad der er vigtigt at

videndele med medstuderende.

Lektion 2-3: Repræsentanter fra grupperne mødes til videndeling i små ”caféer”. Opsamling fra videndeling og

feedback i de oprindelige grupper.

7

8

Livet som barn, ung og familie:

Sygepleje

Indhold Aktivitet

Antal lektioner

Litteratur

Forberedelse til Introduktion til 3. semester, emneforløb og case åbning

K2 1 forberedelse - se under K1 lektionerne

Introduktion til 3. semester, emneforløb og case åbning

K1 2 Orienter dig i semesterbeskrivelse og studieplanen for 3. semester (se under itslearning). Case om Alfred (ligger på itslearning)

Introduktion til 3. semester, emneforløb og case åbning

K2 2 Der arbejdes med casen i de nydannede grupper og der laves samarbejdsaftale. For skabelon til samarbejdsaftale - se it´s Learning.

Sygepleje: Sociale relationer, netværk og frivillighed

K4 K1

1 2

Forberedelse til timerne er nedenstående litteratur samt opgave på It´s learning, som vi også vil arbejde videre med i K4 lektionen. Sociale relationer af Pernille Due og Bjørn E Holstein( (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 9 fra s. 115-125

Familiesygepleje som begreb og teori K1 3 Østergaard, Birthe og Konradsen, Hanne (red) (2016): Familiesygepleje. Munksgaard. Kap. 1, 2 og 4 + s. 53-57 (Genogram)

9

Familiesygepleje som begreb og teori K4

3

Arbejde med studiespørgsmål og genogram

Sygepleje til børn og unge K1 2 Jensen, Charlotte (2011): Det kronisk syge barn og livet i familien. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 4, 5 og 6 (ikke kopi)

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2009-23/familiecentreret-sygepleje-i-paediatrien

Ammentorp, Jette m.fl. (2016): Den gode patientsamtale. Munksgaard, 1. udgave s.75-84 Hall, Elisabeth O.C.: Når hospitalet bliver familiens andet hjem. Tidsskrift for sygeplejeforskning, 2/2007

Fremtidens Sundhedspleje – et holdningsnotat. KL – Social og Sundhed, 2016

Sygepleje til børn og unge

K4 2 Arbejde med studiespørgsmål mv.

Sygepleje: konflikthåndtering K1 K4

3 2

Kontakt og konflikt s. 15-35 (kopi på fronter)

Assertiv kommunikation (kopi på fronter)

Casearbejde med fokus på udviklingspsykologi, stress og krise

K2 7 Se nærmere beskrivelse af arbejdet og krav til det skriftlige produkt her på It´s learning

Casearbejde med fokus Folkesundhed K2 og K3

7 Se nærmere beskrivelse af arbejdet og krav til det skriftlige produkt på It´s learning.

Aflevering af skriftligt materiale til vidensdeling

Det skriftlige materiale afleveres på It´s learning.

Sygepleje: Forberede til feedback, K2 3 Se på It´s learning for forberedelse.

10

videndeling og cafemetode

Sygepleje: Café vidensdeling og feedback

K4 3 To undervisere på

Anatomi og Fysiologi

Indhold Aktivitet

Antal lektioner

Litteratur

Det endokrine system K1 2 Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen.

Kap. 12 + tilhørende arbejdsspørgsmål i e-bogen

Det endokrine system K2 1 Samme

Det endokrine system K4 1 Samme

Forplantning K1 1

Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen.

Kap. 14 + tilhørende arbejdsspørgsmål i e-bogen

Forplantning K2 1

Samme

Forplantning K4 1

Samme

Genetik K1 1

Pensum er baseret på studiespørgsmål, som lægges på Fronter. Dvs. der er ikke angivet et specifikt læsepensum, men der forventes at man kan svare acceptabelt på studiespørgsmålene. Hjælp til besvarelse af studiespørgsmålene kan primært findes i: - Mikkelsen R. Thomas. 2015, Menneskets genetik - en grundbog for sygeplejerskestuderende, 2. udgave, Nucleus. Supplerende litteratur til at besvare spørgsmålene er:

11

- Borup VD, Dal J. Basal biokemi - med klinisk perspektiv. 2. udgave ed. Kbh.: FADL; 2011. s. 285-304. - Falkenberg Nielsen O, Bojsen-Møller MJ. Anatomi og fysiologi. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard; 2012. s. 35-44.

Genetik K2 1

Samme

Genetik K4 1

Samme

Farmakologi

Indhold Aktivitet

Antal lektioner

Litteratur

Medicinregning (kun merit studerende)

K1 2 Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. 2014.

Farmakologi. Hånden på hjertet.

Munksgaard.

kap. 10 Lægemiddelregning

Fronter: video om fortyndinger og

infusioner

http://media.videotool.dk/?vn=277_2015

041710230377080681490019

http://media.videotool.dk/?vn=277_2015

041710171032502482409368

Medicinregning, HBPE K1 2 Bek S, Bjeld B, Olsen I (2015) Lægemiddelregning. Kbh, Munksgaard

Materiale på fronter

Medicinregning, HBPE K4 2 Bek S, Bjeld B, Olsen I (2015) Lægemiddelregning. Kbh, Munksgaard

12

Lægemidler til børn

Elmb

K2 1 Olsen I, Hallin SP, 2014. Farmakologi.

Kbh.: Munksgaard.

Kap.: 5. Lægemiddeldosering til børn. Side 112-113.

Compliance, concordance, adherence

elmb

K1 2 Olsen I, Hallin SP, 2014. Farmakologi.

Kbh.: Munksgaard.

Kap 12: Medicineringsfejl

Se studieopgave herpå It´s learning.

Compliance, concordance adherence

ELMB

K4 1 do

Farmakologi (special farmakologi, antidiabetika)

K1 3

Olsen I, Hallin SP, 2014. Farmakologi.

Kbh.: Munksgaard.

Lægemidler til behandling af diabetes

mellitus, s. 299- 304

Antidiabetika til peroral anvendelse s.

304 - 308

Casearbejde målrettet farmakologi K2 4 Se nærmere beskrivelse af arbejdet og krav til det skriftlige produkt på It´s learning.

Folkesundhed

Indhold Aktivitet Antal lektioner

Litteratur

Folkesundhed:

Introduktion til faget og dets betydning i sygeplejen

Folkesundhed, forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering

Sundhedspolitik globalt, nationalt og lokalt

K1

2

Super setting af Poul Bloch og Bjarne Bruun Jensen (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 25 fra s. 389-403

Social kapital af Bjørn E Holstein (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 15 fra s. 221-238 Organisatoriske og politiske rammer for forebyggelsen i Danmark af Kåre Geil et

13

al (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 15 fra s. 21-38 Strukturel forebyggelse af Torben Jørgensen (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 15 fra s. 21-38

Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed

https://www.sst.dk/~/media/CA0B2ED9165F4C908DB3117BA4764058.ashx

Folkesundhed: Gruppearbejde K2 2

Folkesundhed: opsummering, feedback

K4 1

Psykologi

Indhold Aktivitet Antal lektioner

Litteratur

Udviklingspsykologi K1

K4

2

2

Jensen de López og Bruun, H. (2016) Kapitel 5: Udviklingspsykologi, K in Koester, T. og Frandsen, K. (2016) Introduktion til psykologi 3. udgave, Frydenlund

Psykologi: Stress og krise K1

K2

1

1

Berliner, P. (2016) Kapitel 19: Krise- og traumepsykologi in Koester, T. og Frandsen, K. (2016) Introduktion til psykologi 3. udgave, Frydenlund

14

K4 1

Sygdomslære

Indhold Aktivitet Antal lektioner

Litteratur

Sygdomslære: Diabetes K1

3

Repeter vedr. pancreas i anatomi og fysiologi.

Læs om diabetes i Med. Sygdomme Alternativt ”Diabetes” – Hilsted, Borch-Johnsen, Sandahl Christiansen.

Etik, religion og filosofi

Indhold Aktivitet Antal lektioner

Litteratur

Udvalgte trosretninger Fokus Indhold i relation til at kunne reflektere over sygeplejefagets værdier

K1

3

Udvalgte trosretninger (Lemo)

- Boelsbjerg, H.B., Baig, N. (2011): Enhver skal smage døden. Billeder af døden og det evige liv i et muslimsk perspektiv. Omsorg; nr.1; 2011

- Baig, Naveed (2010): Tro, sundhed og lidelse i islam. I Baig, Kastrup & Rasmussen: Tro, omsorg og interkultur. s. 15-29. Hans Reitzels Forlag. København

- La Cour P.(2010): Religiøs coping. I: Baig, Kastrup & Rasmussen: Tro, omsorg og interkultur. s. 53-71. Hans Reitzels Forlag. København.

4.2 Livet tilhørende en udsat gruppe

Indhold

Undervisningsoplæg af relevans for temaet om livet tilhørende en udsat gruppe med særlig fokus på demens. Den

15

obligatoriske studieaktivitet er knyttet til dette tema. For information om den obligatoriske studieaktivitet - se

studieplan i itslearning og de dokumenter, der tilknyttet denne.

Livet tilhørende en udsat gruppe (uge - se skema)

Sygepleje

Indhold Aktivitet Antal lektioner

Litteratur

Sygepleje: ledelse af sygepleje, herunder selvledelse, monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere

K1 3 Klinisk lederskab med fokus på professionel omsorg, fagligt skøn, ansvar og etik (KM) Martinsen K.. Omsorg i sygeplejen – en moralsk udfordring. Samtalen, skønnet og evidensen. 1. udgave ed. [Kbh.]: Gad; 2006. s. 143-177 (giver et overblik i tillidsbegrebet) Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup: om etik og sanselighed i sygeplejen. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 1994. s. 143-166. (her beskrives bl.a. det faglige skøn og tydningen i sygeplejen).

Sygepleje: Udsatte grupper K1 K4

2 2

Sygepleje ift. udsatte grupper i uge 39, Jakobsen, Ida Skytte: Resiliensprocesser - begreb, forskning og praksis. (2014) Akademisk Forlag. Kap. 1 og 2 (ikke kopi) https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2013-1/sygepleje-til-socialt-udsatte-borgere-betaler-sig

Sygepleje: Livskvalitet med fokus lindrende sygepleje underviser: Pia Mahler

K1 K4

2 1

Sygepleje: Evaluering, justering, koordinering,

K1 2

16

dokumentation og kontinuitet i relation til borgeren med demens ELBM

Sygepleje: obligatorisk studieaktivitet

K1 1 Intro til obligatorisk studieaktivitet - se beskrivelse i studieplanen

K Hoffmann et al. 2016. Moderate-to-High Intensity Physical Exercise in Patients with Alzheimer´s Disease: A Randomized Controlled Trial. Journal of Alzheimer´s Disease 50, 443-453

D Russo et al. 2014. Trauma history characteristics associated with mental states at clinical high risk for psychosis. Psychiatry Research 220, 237-244

C Bökberg, G Ahlström, S Karlsson 2017. Utilisation of formal and informal care an services at home among persons with dementia: a cross-sectional study. Scandinavian Journal of Caring Sciences Sep. 4

S Berntsen et al. 2015 Alcohol consumption afn mortality in patients with mild Alzheimer´s disease: a prospective cohort study. BMJ Open 5:e007851

Artiklerne ligger he på It´s learning.

Sygepleje: obligatorisk studieaktivitet

K4

2

Der er mulighed for vejledning undervejs Gennemgang af artikel i forhold til tjekliste. For tjekliste og holdinddeling - se på It´s learning

AFLEVERING AF TJEKLISTE se skema

Feedback i forhold til tjekliste K1 3 tre undervisere

17

udarbejdelse af Screencast - design K3

7 Udarbejde screencast

Sygepleje: Videndeling, feedback screencast - design

K4 2 screencast på halve hold

INFORMATION OM PRØVE I MEDICINHÅNDTERING Underviser: Helene

K1

Anatomi og Fysiologi Indhold Aktivitet

K1, K2, K4, Antal lektioner

Litteratur

Nervesystemet K1 2 Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen.

Kap. 11 + tilhørende arbejdsopgaver i e-bogen

Nervesystemet K2 1 Samme

Nervesystemet K4 1 Samme

Farmakologi Indhold Aktivitet

K1, K2, K4, Antal lektioner

Litteratur

Ansvar og kompetence elmb

K1 K2 K4

2 2 2

Olsen I, Hallin SP, 2014. Farmakologi.

Kbh.: Munksgaard.

Kap 7: Ansvar og kompetence

Kap 8: Arbejdsmiljø og patientsikkerhed

Se studieopgave til lektionerne ansvar og kompetence her:

https://fronter.com/ucl/links/structureprops.phtml?treeid=1034205

18

Folkesundhed Indhold Aktivitet Antal

lektioner Litteratur

Intro til tema samt Social ulighed i sundheds- og sygdoms sammenhænge

Folkesygdomme, ressourcer og risikofaktorer

K1

2

Social ulighed af Finn Diderichsen(2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 7 fra s. 93-100 Psykiske lidelse af Merete Nordentoft (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 19 fra s. 287-300

Ulighed i sundhed - Årsager og indsatser:

https://www.sst.dk/~/media/F674C77308FB4B0CA00EB038F17E239B.ashx

Stigmatisering - Debatoplæg i et dilemma i forebyggelse

https://www.sst.dk/~/media/286215D57FBC455DB99CF003288FDBBB.ashx

Fordeling af folkesundhed. Risikofaktorer, social ulighed, sundhedspolitik Opfattelser af forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering

K1

1

kap 1 i forebyggende sundhedsarbejde (på fronter)

Sundhedstilstanden i Danmark af Knud Juel (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 6 fra s. 73-92 - kan relateres til de epidemiologiske grundbegreber

Strukturel forebyggelse af Torben

19

Jørgensen (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 23 fra s. 355-373

Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed

https://www.sst.dk/~/media/CA0B2ED9165F4C908DB3117BA4764058.ashx

Fordeling af folkesundhed. Gruppearbejde (Sundhedsfremme forebyggelse og rehabilitering er udgangspunktet for arbejdet i lektionerne)

K4 2 samme

https://fronter.com/ucl/links/structureprops.phtml?treeid=1035221

se fronter for beskrivelse af gruppearbejdet og spørgsmål til dette - samt beskrivelse af videndeling og feedback forløbet

Fordeling af folkesundhed. Gruppearbejde

K2 2 samme

Fordeling af folkesundhed.

Vidensdeling, feedback

K4 1 samme

Sygdomslære

Indhold Aktivitet Antal lektioner

Litteratur

Demens

K1

K2

K4

2

1

2

Søndergaard M. Ældre med demens i et livshistorisk perspektiv. I: Glasdam S, Esbensen BA. red, 2009. Gerontologi. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Se studieopgave til alle 5 lektioner i

20

demens her:

på itslearning

Jura, organisation og ledelse

Indhold Aktivitet

Antal lektioner

Litteratur

Selvledelse og ledelse Fokus - på det det enkelte borgerforløb i organisatorisk og tværfagligt perspektiv Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af pleje og behandlingsforløb Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde om patient/borgerforløb og nationale/regionale og kommunale tilbud.

K1 K2 K4

2 1 1

Mainz, J., 2017. Basal kvalitetsudvikling. Kbh.: Munksgaard. Kapitel 1-4, 9-11 og 13

Forskningsmetodologi

Indhold Aktivitet Antal lektioner

Litteratur

Forberedelse i epidemiologi

Fokus

kvantitativ

forskning,epidemiologiske

grundbegreber og kritisk analyse af

artikel

K2 2 Besøg denne væg og svar på studie spørgsmålene.

https://padlet.com/lfpe2/s1nglkyj9c8z

Kvalitativ forskning (se flere video på ucl learning)

http://videotool.dk/ucl/c3139/v21776

Se følgende link for artikler og

21

gruppeinddeling: https://fronter.com/ucl/links/structureprops.phtml?treeid=1047559

Intro og design Fokus

tværsnitsundersøgelse, case

kontrol, Kohorte, RCT

K1 3 Håndbog i litteratursøgning og kritisk l æsning redskaber til evidensbaseret praksis af Hans Lund et al (2014). 1. udgave 1. oplag, Munksgaard. Kap. 4 - Kritisk vurdering af videnskabelige artikler s. 89-129 Kvantitative undersøgelsesdesign og stikprøver (kap. 5) af Annika Bilhult og Ronny Gunnarsen (2014). I: Videnskabelig teori og metode af Maria Henricson. 1. udgave 2. oplag. Munksgaard. s. 115-127 Analytisk epidemiologi: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/toksik-i-kap-v.pdf UC Learning PICO - http://videotool.dk/ucl/c3139/v29823 CASP: http://www.casp-uk.net/casp-tools-checklists Jobb kundskabsbaserert! af Nortvedt et al. - side 95- 160 (læseguide - læses fokuseret med udgangspunkt i de forskellige designs)

Design

obligatorisk studieaktivitet

gruppearbejde med udgangspunkt i design

K3

samme og - screencastOmatic - se følgende links: http://esdhweb.ucl.dk/286883.Sk%C3%A6rmoptagere_vejledning.pdf https://ucl-lte.screenstepslive.com/s/4147/m/294

22

04/c/101415

Epidemiologiske- og statistiske grundbegreber

K1 K4

2 2

Kvantitative undersøgelsesdesign og stikprøver (kap. 5) af Annika Bilhult og Ronny Gunnarsen (2014). I: Videnskabelig teori og metode af Maria Henricson. 1. udgave 2. oplag. Munksgaard. s. 115-127 Analytisk epidemiologi: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/toksik-i-kap-v.pdf Fokus vil være på følgende: årsagssammenhænge, associationer , prævalens, incidens , p- værdi, konfidensinterval, relativ risk og Odds - ratio (jeg står til rådighed i de 2 K4 lektioner)

Epidemiologiske- og statistiske grundbegreber

K2

2 se obligatorisk studieaktivitet Studiespørgsmål og tjeklister

Uge - se skema

Mandag og tirsdag afsat til forberedelse til testen (K3) i medicinhåndtering.

Indhold aktivitet antal lektioner Litteratur

Forberede test i medicinhåndtering

K3 Repetition af litteratur fra farmakologi

Obs der er også

23

undervisning med Torben Nielsen

Medicinregningstest K1

obs der er også undervisning i special farmakologi i denne uge

4.3. Livet med psykisk sygdom

Indhold

Undervisningsoplæg af relevans for temaet “Livet med psykisk sygdom”. - se beskrivelse af studieaktivitet på det 3.

forløb nedenfor. Se ligeledes dokumenter tilknyttet studieaktiviteten på Itslearning.

Studieaktivitet i forbindelse med 3. forløb

Udarbejdelse af søgeguide

Søgning og udvælgelse af kvantitativ artikel relateret til psykisk sygdom

Forholde sig til hvordan den fremkomne viden fra artiklen kan bidrage til klinisk lederskab ift.

tværprofessionel/sektorielt samarbejde. Artikler omhandlende klinisk lederskab forventes læst forud for den

obligatoriske studieaktivitet, da dette begreb udgør rammen for anvendelse af den fremkomne viden.

Videndeling på holdet i mindre grupper

Tilbagemelding gives - se skema

Livet med psykisk sygdom (uge - se skema)

Sygepleje

Indhold Aktivitet Antal lektioner

Litteratur

Introduktion til tema

K1 2

Forslag til litt: Psykiatrisk sygepleje af Niels Buus kap 1 og 2

24

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2014-5/studerende-i-praksis-patienten-med-skizofreni-jeg-er-stadig-mig-0

Assessment Tidal Model

K1

1 – koble til familiesygepleje? Psykiatrisk sygepleje af Niels Buus kap. 9 The tidal Model af Phil Barker kapitel 1, 4 og 5 En brugbar tilgang til psykiatrisk sygepleje: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2012-12/en-brugbar-tilgang-til-psykiatrisk-sygepleje Psykoedukation af pårørende ved affektive lidelser af Nina Timmerby, Stephen Austin, Per Bech & Claudio Csillag

Sygepleje: videndeling, feedback - Assessment

K4 1

Psykinfo underviser: Lise Alsted Henrichsen

K1 2

Udarbejde søgeguide K2 K4

6 2

For søgeguide og videre beskrivelse af studieaktivitet se: Itslearning Der tilbydes 1 lektioners vejledning i forbindelse med udarbejdelse af søgeguide OBS: Afleveres til underviser fredag i uge 43 inden kl. 14 Litteratur vedr. kliniske lederskab - se Itslearning: Haase K, et al. Nye begreber i

25

sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Uddannelsesnyt 2016; 27; 3 Færch J, Bernild C. Kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken 2011; (11) : 54-56

videndeling, feedback K4 2 to undervisere

Studieteknik undervisere: Helene Buch Pedersen og Pia Mahler

K1 2 eksamen - eksamensadfærd

Evaluering af semestret K1 1

Etik, religion og filosofi

Indhold Aktivitet Antal lektioner

Litteratur

Etiske retninger: Dyd, nærhed og omsorg relateret til klinisk beslutningstagen. Etiske dilemmaer.

K1 K2 K4

3 2 3

- J. Birkler: Filosofi & sygepleje. Munksgaard 2011. KAP. 6 og 19

- Jo. Henriksen & A.J. Vetlesen: Omsorgens Etik.Gyldendal Uddannelse 2000. KAP 13. (på Fronter)

Farmakologi

Test i medicinhåndtering

Specialfarmakologi, psykofarmaka K1

2

Olsen, I & Hallin SP, 2014.

Farmakologi. Kbh.: Munksgaard.

Hovedgruppe N, s. 436-453

26

K4

K2

1

2

Sundhedsstyrelsen (2014) Medicinsk behandling af voksne diagnosticeret med skizofreni

Psykologi Indhold Aktivitet Antal

lektioner Litteratur

Stress og forsvarsmekanismer: Begreber, reaktioner og interventioner

K1

K2

K4

2

2

1

Nielsen, T. (2016) Kapitel 9: Sundhedspsykologi in Koester, T. og Frandsen, K. (2016) Introduktion til psykologi 3. udgave, Frydenlund

Koester, T. (2016) Kapitel 11: in Koester, T. og Frandsen, K. (2016) Introduktion til psykologi 3. udgave, Frydenlund

Sygdomslære Indhold Aktivitet Antal

lektioner Litteratur

Psykiatriske lidelser, skizofreni og affektive lidelse

K1

K2

K4

3

2

1

Sundhedsstyrelsen (2004) Referenceprogram for skizofreni 2004 Sundhedsstyrelsen (2015) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING Sundhedsstyrelsen (2007) Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

27

Borg, V. et al. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. København: Arbejdstilsynet; 2010: 1-473 Danske Regioner (2014) Pakkeforløb for emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (DF60.3) Voksenpsykiatri

Jura, organisation og ledelse Indhold Aktivitet

Antal lektioner

Litteratur

Lovgivning med fokus på: pt./borgers rettigheder og klagemuligheder, magt og tvang (også relateret til demente), sgpl. Ansvar i forbindelse med delegering

K1 K2 K4

3 2 2

Kristensen, Kent 2014:

Sundhedsjura.

kap. 2: Patientens ret til

selvbestemmelse

kap.4: Tvangsbehandling i

psykiatrien

kap.5: Magtanvendelse og andre

indgreb i retten til selvbestemmelse

kap.11 Myndigheders tilsyn.

5. udg.Gads Forlag

Hybel, Ulle 2013: Patienternes og

brugernes rettigheder - kap.5.

I Sundhedsvæsenet på tværs,

Hjortbak B.R. (red.) Munksgaard

2.oplag. 1. udg.

Studieteknik

Studieteknik - klinisk prøve Studieteknik med fokus på det at studere i praksis, med fokus på den kliniske prøve

K1 2 Semesterbeskrivelsen for 3. semester, med fokus den klinisk del såvel som semestrets samlede læringsudbytter.

28

5. Obligatoriske studieaktiviteter som forudsætning for deltagelse i prøven

Deltagelse i obligatorisk studieaktivitet med de beskrevne krav og kriterier er en forudsætning for prøve.

Krav i den obligatoriske studieaktivitet er beskrevet for semesteret og heraf fremgår indhold og niveau for

studieaktiviteten.

Den studerendes/gruppens niveau af opfyldelse af den obligatoriske studieaktivitet vurderes ud fra beskrivelsen af

krav og læringsudbytte til den obligatoriske studieaktivitet. Vurdering og godkendelse gives individuelt, i grupper

eller på holdet som feedback. Feedback er nærmere beskrevet i beskrivelse af obligatorisk studieaktivitet.

I tilfælde af at den obligatoriske studieaktivitet ikke godkendes (krav og niveau) aftales det med underviser, hvordan

den studerende/gruppen kan opnå godkendelse. Eksempler på dette kan være besvarelse af studiespørgsmål,

fornyet udarbejdelse af obligatorisk studieaktivitet, selv- eller gruppeevaluering og vil enten være fastlagt på forhånd

eller tage udgangspunkt i vurderingen af den obligatoriske studieaktivitet.

Den obligatoriske studieaktivitet består af:

Obligatorisk studieaktivitet i forbindelse med 2. forløb

Holdet inddeles i 8 grupper

Hver gruppe får en kvantitativ artikel udleveret om et udvalgt defineret emne relateret til forløbet og som er

relevant for en sygeplejeprofessionel problemstilling

Gennemgang af artikel vha. tjekliste

Gennemgang af artikel afleveres skriftlig til underviser

Der gives mundtlig feedback af 15 minutters varighed pr. gruppe

Grupperne udarbejder et screencast på baggrund af det skriftlige materiale omkring designet og relevans for

sygeplejen

29

6. Studiestøttende undervisning

I løbet af 3. semester tilbydes der studieunderstøttende undervisning, inden for matematik/medicinregning og

studieteknik. Denne undervisning er et supplerende tilbud ud over den undervisning, der er beskrevet her i

studieplanen. For yderligere oplysninger se følgende:

https://fronter.com/ucl/links/structureprops.phtml?treeid=1029143

7. Prøve

Prøven afvikles i forbindelse med klinisk uddannelse, som en kombination af en mundtlig og skriftlig prøve. Se semesterbeskrivelsen.

8. Studieaktivitetsmodellen

30

Modellen illustrerer fire forskellige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere.

Modellen giver - i overensstemmelse med ECTS-systemet - et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som du kan forventes at indgå i og kan derfor vise studerende og andre interessenter, hvordan indholdet i semesterbeskrivelsen udmøntes i undervisningens tilrettelæggelse.

Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele.

Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper.

Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den

31

nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne.

I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af semestrets undervisere i studieplanen.

8.1 Lærings- og studieaktiviteter som forudsætning for studieaktivitet på semestret

Det er en forudsætning at den studerende deltager i de obligatoriske studieaktiviteter i såvel teori som klinik, og ligeledes opfylder deltagelsespligten i den kliniske uddannelse.

8.2 Feedback i løbet af semestret og beskrivelse af deltagelse

På 3. semester vil du som studerende deltage i feedback i forskellige former.

På semestret vil du modtage feedback, fra undervisere i forhold til arbejdet med konkrete opgaver, og som studerende skal I give hinanden feedback undervejs i de forskellige forløb, bl.a. i forbindelse med videndeling.

Der vil være formativ feedback, i forbindelse med vejledning (K4) knyttet til de forskellige arbejdsopgaver på semestret, bl.a. i forbindelse med del 1. af den fastlagte studieaktivitet er der mulighed for feedforward i forbindelse med K4 lektioner der relaterer sig til tjekliste gennemgang af en forskningsartikel. Dette kræver dog at gruppen selv opsøger underviser for at modtage fremadrettet feedback i processen.

Summativ feedback, gives bl.a. i forbindelse med feedback på tjeklisten, og som peer-feedback på de udarbejdede screencast.

9. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

I undervisning og forberedelse er variation i de forskellige studieaktiviteter væsentlig. Der anvendes differentierede arbejdsformer med dialogbaseret undervisning, gruppearbejde herunder kreative og innovative metoder med brug af forskellige medier og teknologier samt simulation og praktiske øvelser med teoretiske studier og refleksion.

Det sikrer sammenhæng mellem studieaktiviteterne og den studerendes mulighed for at anvende personlig arbejdsmåde og læringsstrategi.

Semestrets studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanen og på skemaerne.

Den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i semestrets læringsplaner er tilrettelagt, så det for dig som studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge. Det svarer til, at et semester på ca. 20 uger svarer til 800 timer studieaktivitet, hvoraf ca. 600 er tilrettelagte studie- og læringsaktiviteter.

Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med semestrets forløb og læringsmål

32

K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt.

K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med aktiviteter, som underviser har defineret. Aktiviteterne vil være skemalagt.

K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne vil til dels være skemalagt.

K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt.

10. UCL Learning

UCL Learning er en digital læringsplatform.

Du finder den på stud.ucl.dk under fanen ”Læring og vejledning”.

UCL Learning handler om almene studiekompetencer og kan hjælpe dig på vej i forhold til f.eks. studieteknikker, opgaveskrivning og undersøgelsesmetoder. Du finder informationer, interaktive øvelser, audiovisuelle medier og viden på http://stud.ucl.dk/ucl-learning/studiekompetencer/

11. Studieaktivitetsmodellen for 3. semester

33

obs. Da der tilbydes matematikundervisning kan antallet af K3 timer divergere.

Opgørelse over antallet af de forskellige lektionstyper, gælder udelukkende for den teoretiske del af semestret.

34