Four more years? . . . . . . . . . . . . . .3

Slagtesvin kontra søer ifølge VSP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

Initiative Tierwohl . . . . . . . . . . . . . .6

Kan vi reducere antallet af ammesøer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Samhandelsudvalget . . . . . . . . . .10

Tyvstart på smågrisemarkedet . . . . . . . . . . . .12

TEMA SLAGTESVIN - Hvad skal der ske? . . . . . . . . . . .14

Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

INTERLEX Advokater opgraderer på EU-fronten . . . . 22

Spørgekassen . . . . . . . . . . . . . . . 23

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

NoVEMbER 2013 NR. 4 39 . ÅRGANG

Svineproducenten

Initiative Tierwohl - Læs mere side 6

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torbenhenriklundsgaard@gmail.com

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 3595ncborup@gmail.com

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 4737harringgaard@mail.dk

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 6611simon@hallumgade.dk

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 7227ingerclaus@bbsyd.dk

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959Mobil 2222 3611hap@danskesvineproducenter.dk

Jette HarnbjergSekretærjhn@danskesvineproducenter.dk

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953Mobil 2843 5157sch@danskesvineproducenter.dk

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961Mobil 2222 3610maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 7620 7955Mobil 2392 2212kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten39. årgang 2013

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.795,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 1.095,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

Distribueret oplag1300

Bestyrelse

Husk Danske svineproducentersgeneralforsamling

onsdag den 22. januar 2013 i Messe C i Fredericia Forslag til dagsordnen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af november

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

2

Four more years?

Hvornår har vi sidst haft en fødevareminister og en erhvervsminister, som så åbenlyst erklærer deres støtte til vores erhverv? Hvis de sætter handling bag ordene, så kan det da være, at bønder og arbejdere skal til at bytte parti, for Venstre er jo det største arbejderparti, mens vi sandt for dyden ikke havde meget gavn af dem i de 10 år, de sad på taburetterne.

Karen Hækkerups videohilsen til VSP’s svinekongres ville have kostet en borgerlig minister en tur i vridemaskinen både hos sine spindoktorer og i oppositionen, men det varmer om hjertet at høre, man er værdsat og vigtig for samfundet, selv om det kommer fra en socialdemokrat.

Nu er det så hverdag igen og man er kommet hjem til grissebasserne. De har ikke hørt ministeren, men kan muligvis se, at man er blevet en smule gladere. Hvis det skal vare ved, skal der imidlertid også snart handling bag ordene.

Afgift på antibiotika, krav om løsdrift i løbeafdelingen, nye restriktioner for ammoniakudledning osv. er ikke lige det vi har brug for, men det meste kan den nye minister ikke klandres for. Den tidligere minister sad tungt på ministeriet, og for hende var det ikke et erhvervsministerium, men nærmere et økologisk politbureau, som stod for udbredelsen af den sande lære. Økologerne skal naturligvis ikke udrenses, men have ministeriets hjælp og støtte i et omfang, som står i forhold til deres betydning for samfundsøkonomien. De står jo eksempelvis for omkring 3 promille af den samlede kødeksport i 2012.

Skeen skal i den anden hånd. Tilliden til erhvervet skal tilbage. Kontrollen skal effektiviseres. Særregler og afgifter skal reduceres eller helt fjernes. Den statslige forskning skal have fokus på effektivitet og på, hvordan vi sænker vore omkostninger. Sagsbehandlingstiden skal ned, og anmeldeordningen skal udvides, så alle ikke-væsentlige udvidelser og ændringer kan håndteres på få dage. Vi er ikke mafiosis, der bygger kernekraftværker og handler med våben og narko. Vi er fredelige fødevareproducenter, som gerne vil leve af at opfylde vores kunders behov. Det burde afspejle sig i myndighedernes tilgang til kontrol og tillid. ■

Vi mener...

Af Henrik Mortensen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

3

Nu har vi lige været til svinekongres i Herning, og der blev i år fokuseret meget på at optimere slagtesvineproduktionen i Danmark. Jeg synes derfor, at det ville være på sin plads at skive lidt om mit syn på den fremtidige udvikling af vore ejen-domme her på Hallumgade ved Varde.

I foråret lavede VSP en rapport på 3 scenarier i forhold til nogle af vores produktionsenheder, og mulighederne for at udvikle disse i den nærmeste fremtid. Jeg vil allerede nu tilføje at jeg ikke har regnet scenarierne efter.

Min far og jeg har i dag 2100 søer og producerer 70.000 20-kilos grise på to moderne og tidssvarende ejendomme. Derudover opfeder vi 40.000 slagtesvin på fem ejendomme i mere eller mindre udtjente bygninger. Det helt store spørgsmål er nu, om vi skal gøre vores produktion næsten full-line, eller om vi skal udvide soholdet.

Hvis vi nedlægger tre ejendomme, har vi mulighed for at bygge et barmarksprojekt på 1600 DE, hvilket jo er en af for-delene ved at bo i det gode Vestjylland. Jeg vil nu sammenligne to af de scenarier VSP har regnet på. Begge scenarier ender op i 2384 DE, og der er i begge scenarier indregnet de samme omkostninger til miljøteknologi.

De to scenarierScenarie A: 2100 søer med salg af 65.000 slagtesvin på tre ejendomme. Altså søer og smågrise på de nuværende lokaliteter og et nybyggeri på én ejendom til 54.000 slagtesvin. En inve-stering på 88 mio. kr. inkl. eksisterende stalde.

Scenarie B: 7500 søer med salg af 236.000 smågrise på tre ejendomme. Altså søer og smågrise på de nuværende lokaliteter og et nybyggeri på én ejendom med 5400 søer inkl. smågrise til 20 kg. En investering på 158 mio. kr. inkl. eksisterende stalde.

Der er i begge scenarier taget udgangspunkt i, at produktio-nen kører blandt de 25 % bedste, og alle omkostninger er taget ud fra kendte normtal. Smågrisene afregnes til den beregnede

notering, og slagtesvinene til DC-noteringen pålagt 20 øre i DC marked.

Regnestykket viser, at nulpunktet for scenarie A er 10,2 kr. i notering, og nulpunktet for scenarie B er 10,6 kr. i notering. Ved en notering på 11,4 kr. pr. kg, vil overskuddet være 5,6 mio. kr. i scenarie A og 7,6 mio. kr. i scenarie B.

Alternativt burde man jo godt kunne forhandle sig til nogle gode tillæg, hvis man har 236.000 smågrise til salg, og derfor har VSP også udregnet nulpunktsnoteringen, hvis man får et tillæg på 20 kr./gris. Derved rammer begge scenarier nulpunk-tet med 10,2 kr. i notering. Ved en notering på 11,4 kr. tjener man altså stadig 5,6 mio. kr. i scenarie A, hvorimod scenarie B leverer 11,4 mio. kr.

Til eksport har det reelle billede på smågrisetillæggene de sid-ste par år været højere end 20 kr. for større producenter, og per-sonligt tror jeg, man roligt kan regne med 50 kr. i tillæg, hvis man har 236.000 smågrise af samme genetik og kvalitet. Ved en notering på 11,4 kr. og 50 kr. i tillæg på smågrisene leverer sce-narie B 17,1 mio. kr., hvor scenarie A leverer 5,6 mio. kr.

Sidste udkaldDer er selvfølgelig større risici ved at producere flere stk. mht. sygdomsudbrud, driftsledelse og afsætningssikkerhed. I mine øjne skal regnestykkets reelle billede vise, at scenarie B leverer 11,5 mio. kr. mere end scenarie A, hvilket betyder, at man inden for risikorammen kan holde til, ikke at modtage afreg-ning for 7 ugehold eller 32.000 smågrise pr. år.

Der skal altså mere end staldoptimering til for at gøre slag-tesvineproduktionen til det mest rentable i Danmark, og mit valg ligger i dag helt klart på scenarie B.

Men hvem ved, inden vi får skaffet finansieringen til pro-jektet, kan det jo være, at DC og politikkerne får regnestykket til at hælde til scenarie A s fordel. Lad os i hvert fald håbe på dette, for jeg er bange for, at de får tid nok. ■

Af Simon HøjSlagtesvin kontra søer ifølge VSP

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

4

••

SPF-SelskabetDrejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

Få avlssvin i bytte for dine slagtesøer • Finansier indkøbet af avlssvin via DC• Opnå bedre produktionsresultater og øget indtjening

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: agrojob@agrojobdk.com · www.agrojobdk.com

Udenlandske medarbejdere

- rekrutteret med omhu…• 3 mdr. rekrutteringsgaranti

• Individuelle vikarløsninger

• Faste medarbejdere

• Leder rekruttering

ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

5

Formålet er at komme med en klar tilkendegivelse fra hele kæden fra jord til bord om, at man ønsker at en bæredygtig kødproduktion, særligt med henblik på at forbedre dyrevelfær-den og sundhed. Landmændene skal kompenseres for deres øgede produktionsomkostninger, som opstår ved at skulle opfylde de krav som ligger ud over lovgivningen. Deres kon-kurrenceevne skal bibeholdes. Omkostningerne ved ordningen skal bæres af detailhandlen og dermed i sidste ende af forbru-gerne. I undersøgelser har 90 % af forbrugerne tilkendegivet en sådan betalingsvilje, har lederen af det tyske forbrugerråd udtalt, så initiativet må også siges at være i deres interesse. Et sådant tilbud i dette omfang er ikke tidligere set. For land-mænd er det frivilligt, om de ønsker at deltage i projektet.

Forskellen på Initiative Tierwohl og almindelige mærkeva-reprogrammer er, at det drejer sig om et initiativ som dækker hele sektoren. Derved bliver for så vidt det gælder svinekød alle svineproducenter motiveret til at deltage gennem en kompen-sation for deres ekstraomkostninger, som de påtager sig. I køle-disken bliver alle produkterne tilbudt til en højere pris, men det kommer ikke til at fremgå af mærkningen, hvilke der er produceret under specielle forhold og hvilke der ikke er. Over tid håber man naturligvis at få rigtig mange svineproducenter med, men det overordnede budskab er: ”Vi er på vej”.

Hvad skal der til?Deltagelse i ordningen er frivillig. Det har dybest set ikke noget at gøre med QS -systemet - med to små undtagelser: For det første er QS-deltagelse et obligatorisk krav for at deltage i initiativet, og for det andet kan QS-kontrollanterne med fordel også anvendes til at kontrollere denne ordning.

Deltagelse er kun mulig med hele bedrifter. Det bliver dog muligt at deltage med de forskellige aldersgrupper hver for sig.

De enkelte svineproducenter skal overveje, om de grundlæg-gende krav til driften lader sig gennemføre. Alle syv grundlæg-gende krav skal opfyldes uden undtagelse, hvis man vil deltage i initiativet.

Kravene er: • QS-deltagelse• QS-antibiotikaovervågning (hvis tilgængelig)• Årlig klimaundersøgelse• Årlig drikkevandscheck• Regelmæssig dyrlægekontrol af sundhedsstatus• 1,5 % vinduesareal i forhold til bygningens grundflade • Årlig gennemgang af dyrevelfærden.

Det følger, at der er frit valg af forskellige udvælgelseskriterier. Der er to begrænsninger: For det første skal man enten tildele grovfoder eller mere plads. For det andet skal man underlægge sig tilstrækkeligt mange krav til, at man minimum kan opnå en 3€ bonus pr. svin.

Hvis man gerne vil være med, skal man tilmelde ved cen-tralt registreringssted. Man regner ikke med, at det bliver muligt at tilmelde sig før i starten af 2014. Udbetalingerne starter for slagtesvin primo 2015 og for smågrise medio 2015, så der er ingenting der haster foreløbigt.

Herefter skal bedriften auditeres. Den skal naturligvis opfylde de grundlæggende krav og de udvalgte kriterier. Hvis den gør det, får man udstedt et certifikat, hvormed man kan dokumentere sin berettigelse til at modtage bonus indtil næste grundlæggende audit, der kommer hver tredje år. I den mel-lemliggende periode vil man modtage to uanmeldte kontroller. Hvis man ikke man lever op til kravene, bortfalder bonussen uden varsel.

En landmand som ønsker at ændre bonuskriterierne kan kun gøre det en gang om året. Hvis man melder sig ud af ord-ningen, har man tre års karenstid, før man igen kan deltage.

Slagterierne skal rapportere antallet af modtagne dyr fra den enkelte producent til administratoren. Slagteriet får ingen oplysninger om, hvilke kriterier den enkelte producent opfyl-der. Kun om han deltager eller ej. I so- og smågrisebesætninger skal antallet af dyr der sælges dokumenteres på følgesedler med en revisorpåtegnet erklæring til administratoren.

Initative TierwohlAf Hans Aarestrup

Initiativet udspringer af den offentlige debat om dyrevelfærd i sommeren 2012. Idéen opstod i detailhandlen, som forelagde den for de tyske landboforeninger. Det var første gang, der viste sig en løsning på dilemmaet mellem det stigende krav om dyrevelfærd, landmændenes beredthed til at gøre noget mere for dyrevelfærden, hvis de bare kan få det betalt, og forbrugernes manglende betalingsvilje.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

6

der deutschen Schweineproduktion (ZDS), Deutscher Raiffeisenverband (DRV), Bundesverband der deutschen Fleischwarenindustrie (BVDF) , Verband der Fleischwirtschaft (VDF) Tönnies Lebensmittel , VION Food Deutschland, Westfleisch, Aldi Nord, Aldi Süd, Edeka Zentrale/Netto, Kaiser‘s Tengelmann, Kaufland, Lidl, METRO Group, REWE Group. ■

Hvilket slagteri man vælger at levere til har ingen betydning for, om man kan modtage bonus.

Administratoren udbetaler bonus hurtigst muligt, eksempel-vis kvartalsvis, direkte til landmanden.

Hvem er med?Deutscher Bauernverband (DBV), Interessengemeinschaft der Schweinehalter Deutschlands (ISN), Zentralverband

Nedenstående er eksempler på, hvad kriterierne i Initiativ Tierwohl kan bestå aftil smågriseproducenter (lignende findes til slagtesvineproducenter)

BLoK A

BASIS KRAv QS-deltagelse Årlige kontrolbesøg Medicinregnskab Klimatjek Vandkvalitetstjek 1,5% vinduesareal

Fast basisbonus 500 E pr. bedrift

Bonus til smågriseproducenten

BLoK B

Grovfoder 0,95 E Mere plads 1,4-2,4 E UK løbeafd . 1,4 E 4 ugers frav . 1 E org . beskæftigelse 1,5 E Løsdr . farest . 2 E + mange andre

Individuel bonus Mindst 2 E pr. smågris

BLoK c

Tillæg ”Lange haler”

Skal deles med slagtesvinprod. 6 E pr. dyr

Pas På Grisen!

SCA Danmark · Tlf. 87 610 727 www.scadanmark.dk

Vi samarbejder med vore kunder om produktions-

resultater og udbytter gennem optimal fodring og management rådgivning!

Sammen kan vi skaberesultater

Smågrisefoder - koncentrater Mineraler - Råvarer

Foderoptimering Produktionsrådgivning

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

7

Gennem de sidste år er antallet af levendefødte grise steget væsentligt mere end søernes evne til at passe grisene. Det resul-terer i, at det har været nødvendigt at øge antallet af ammesøer for at sikre grisenes overlevelse. Anvendelse af ammesøer er ikke uden udfordringer, og jo flere der er brug for, jo større er udfordringen.

I udlandet ser vi i nogle tilfælde, at overskydende grise opfostres i en specielt udviklet kuvøse. En løsning der ikke anvendes i Danmark på grund af den måde, vi i Danmark for-

tolker EU-lovgivningen på, og det på trods af, at det på den måde er muligt

at sikre, at flere grise overlever. En anden løsning som i øjeblikket

afprøves og som ser meget lovende ud, er en metode, hvor vi hjælper soen med at

passe flere grise.Metoden går ud på at montere en mæl-

kekop i alle farestier og på den måde tilbyde smågrisene supplerende mælkeerstatning døgnet

rundt. Systemet sikrer, at grisene altid har adgang til tilstrækkelig næring - også i de tilfælde hvor soen ikke selv

har tilstrækkeligt med mælk til alle grisene. Foreløbige resultater viser, at søerne helt klart er i stand til

at passe flere grise. Hvor mange er endnu ikke helt klart, da stiens størrelse kan være en begrænsende faktor.

Men kan soen holde til at passe de ekstra grise? Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at soen lider under, at den sammen med en mælkekop skal passe flere grise. Forsøg viser endda, at søerne har et mindre vægttab i diegiv-ningsperioden samtidig med, at der fravænnes både flere og større grise. Så når grisene tilbydes mælkeerstatning, kan soen tilsyneladende passe flere grise, uden at den lider overlast.

Smågrise der har haft adgang til mælkeerstatning i diegiv-

T: +45 7575 2300 www.vissingagro.dk

Techno-Feeder er en restriktiv tørfodervæg, hvor man får den optimale styring af tilvæksten, kødprocenten oglavere foderforbrug. Udfodring i hele krybbens længde derfor mindre stress og mere ro.

Specielt udviklet til slagte-/tungsvin, men er også utrolig velegnet til fodring af avlsdyr. Utrolig enkel styring, med mulighed for brug mange foderblandinger, op til 30 daglige udfodringer, 4 foderkurver og sygekurve.

RESTRIKTIV TØRFODRING

TECHNO-FEEDER

Kan vi reducere antallet af

ammesøer?Af Johannes Barslund, 3S

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

8

til at passe to kuld grise. Når der fodres med supplerende mælk, er det muligt, vi måske helt kan undgå at flytte søer og grise mellem de enkelte ugehold, og sammenblandingen af grise kan holdes på et minimum. Dette vil smittemæssigt være en stor fordel, og vi kan samtidig sikre, at søerne får en pas-sende dieperiode. ■

ningsperioden har også en højere optagelse af foder både før og efter fravænning, hvilket er med til at sikre sunde grise.

Tomme maverSult er årsagen til mange af de problemer vi ser hos grise - både hos soen og lige efter fravænning. Undersøgelser viser, at over 50 % af de grise der dør i farestalden har tomme maver. Så hvis vi kan sikre grisene tilstrækkelig med næring, er der langt større chance for, at de overlever.

Systemet har mange fordele i forhold til det at bruge amme-søer. Hvis søerne kan passe flere grise, kan vi undgå en del flytninger af pattegrise og dermed også undgå smittespredning både mellem kuldene og mellem ugeholdene.

Hvis det så samtidigt er muligt at få grisene til at æde mere inden fravænning, er der en række udenlandske forsøg, der klart viser en højere foderoptagelse efter fravænning, og her-med en lettere fravænning.

Der kan være en sidegevinst af en anselig størrelse, hvis det viser sig, at færre flytninger og mindre sammenblanding i fare-stalden kan sikre mindre smitte blandt de fravænnede grise.

Nogle forsøg viser nemlig, at specielt grise med høj genetisk potentiale for tilvækst påvirkes ekstra negativt, når de bliver udsat for smitte.

Helt nye undersøgelser tyder på, at det er muligt at få søerne

“VI EKSPERIMENTERER IKKE MED HVAD SOM HELST”HP 800 Booster slap dog igennem nåleøjet til smågriseblandingerne.Scan QR koden og læs om Kollund Østs erfaringer med HP 800 Booster.

www.hamletprotein.dk

114978_Kollund_maga_184x134.indd 1 11/10/13 10.48

Med lidt hjælp kan

soen passe flere grise,

uden at det går ud over

hverken grise eller so.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

9

Det begyndte som et godt initiativ. Samhandelsudvalget blev etableret i 2011 i forlængelse af tvisten om fradrag for spiret raps leveret af landmænd til Danish Agro og DLG i 2010. Landmændene var medlemmer af Landbrug & Fødevarer. En række landmænd og foreninger mente ikke, at de fradrag der var foretaget var berettigede og ønskede en sag rejst mod grovvarevirksomhederne med opbakning fra Landbrug & Fødevarer. Her stod det klart, at Landbrug & Fødevarer som organisation repræsenterer både landmænd og virksomheder, og at det i denne sammenhæng skabte usikkerhed om inte-ressevaretagelsen. Samhandelsudvalget blev etableret som et udvalg under Landbrug & Fødevarer, Primærbestyrelsen, så der ikke skulle kunne sættes spørgsmålstegn ved behandling af sagerne i et forum, hvor virksomhederne var repræsenteret. Formålet var, at landmænd kunne bakkes op af Landbrug & Fødevarer, i fald der var tale om principsager ført mod med-lemsvirksomheder som fx Danish Agro og DLG.

Alligevel aner man allerede her hos Landbrug & Fødevarer en uvilje mod konstruktionen. Af fagpressen fremgik det såle-des, at Samhandelsudvalget var nedsat med accept fra virksom-hedsbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer. Begejstringen var vist til at overse. Den daværende formand for det nedsatte sam-handelsudvalg såvel som formand for virksomhedsbestyrelsen var i fagpressen optaget af, at Samhandelsudvalget helst ikke for tit skulle i arbejdstøjet. Samhandelsudvalget er endvidere ikke et organ, man fra Landbrug & Fødevarer reklamerer med på sin hjemmeside, lod man forstå. Det efterlever man stadig. Samhandelsudvalgets eksistens er i det hele taget ikke kendt særligt bredt. Indirekte signalerer Samhandelsudvalget, og der-med Primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, at man ikke er særligt optaget af landmandsmedlemmernes interessevareta-gelse. Der er langt imellem fagforeninger, der kan slippe af sted med den slags adfærd over for fundamentet for deres eksistens; medlemmerne.

Må ikke blive grimtSamhandelsudvalget har siden dets oprettelse været i funk-tion i ganske få sager, og ovennævnte rapssag har formentligt været den mest omfattende. Sagen vandt Samhandelsudvalgets opbakning til at blive ført som principsag ved Sø- og Handelsretten. Her tabte landmændene i foråret 2013. Efterfølgende har Samhandelsudvalget besluttet ikke at anke sagen, har man kunnet læse i fagpressen. Danske Svineproducenter har på sidelinjen fulgt en anden tvist mellem

et på daværende tidspunkt medlem af Landbrug & Fødevarer og en medlemsvirksomhed i Landbrug & Fødevarer. Sagen blev af Samhandelsudvalget afvist som principiel og kom således ikke længere ad det spor. Tvistens tur til, i og ud af Samhandelsudvalget har imidlertid afdækket nogle forhold som enhver selvstændigt tænkende landmand må reflektere over.

For det første; hvor meget hjælp kan man reelt regne med at få fra et organ, der på papiret er til for landmanden, men som i sin fundats er forbeholden og udviser en høj grad af hensyntagen til Landbrug & Fødevarer som organisation. Man må alene på det grundlag spørge sig selv, om det over-hovedet er værd at spilde sin tid på. Jævnfør vedtægterne for Samhandelsudvalget er de umiddelbare kriterier for, om en sag er en principsag defineret som: Sagen skal have betydning for et større antal landbrug, sagen skal have et principielt indhold, sagen skal have en rimelig chance for at blive vundet. Det lyder rimeligt nok. Specifikationen for disse kriterier baseres på det, der gøres vedrørende principsager i regi af Landboretgruppen i Landbrug & Fødevarer. Landboretgruppen håndterer alle principsager undtaget det Samhandelsudvalget er tiltænkt at tage sig af, nemlig samhandelstvister mellem landmandsmed-lemmer og medlemsvirksomheder. Men kæden hopper helt af, når bilaget til vedtægten for Samhandelsudvalget udtryk-ker: ”Sager der skader Landbrug & Fødevarers image vil som udgangspunkt ikke blive antaget”. Der er godt nok ikke meget robusthed i et foretagende, der er parat til at affeje et medlem alene af den grund, at der kunne være risiko for, at man selv taber ansigt. Det tager luften ud af alt, der kunne tænkes at stille spørgsmålstegn ved ethvert virksomhedsmedlems ageren, hvor usympatisk den ageren end måtte være. De kunne næppe have gjort det mere effektivt i toppen af det kinesiske kommu-nistpartis politbureau.

Ræven vogter hønsFor det andet; hvilken juridisk rådgivning er det, de folkevalgte medlemmer af Samhandelsudvalget støtter sig til som grundlag for stillingtagen til, om en sag opfylder kriterierne for at kunne få støtte fra Samhandelsudvalget? Det er den juridiske rådgiv-ningsenhed i Landbrug & Fødevarer, som yder juridisk rådgiv-ning til medlemsvirksomhederne. Man har altså lavet et organ med den hensigt at skille landmands- og virksomhedsinteres-serne ad, hvorefter man spørger virksomhedernes rådgivere til råds om, hvordan landmandens sag står. Det er ræven inviteret

SamhandelSudvalgetSamhandelsudvalget under L & F er en narresut!- brug en uafhængig advokat i stedetAf Karsten Ambrosen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

10

og uld i mund. Den sikre vej til at lide nederlag er, at den der er sat til at tale ens sag ikke er klar over, hvis interesser der skal varetages eller skal bekymre sig om, at nogen skulle gå hen og lide et imagetab.

Derfor er budskabet fra Danske Svineproducenter til den landmand der måtte havne i en tvist med et af de store andels-selskaber: Find en uafhængig advokat der kan sin jura, som vil forpligte sig til entydigt at slås for dine interesser, og som ikke farer sammen af skræk over, at modpartens image kunne gå hen og tage skade. Hos Danske Svineproducenter kender vi nogle af slagsen, som vi kan henvise til, hvis du får brug for det. ■

på besøg i hønsegården. Det giver ikke meget mening og må efterlade enhver landmand der har en tvist med en medlems-virksomhed med det indtryk, at hans interesser og hans opfat-telse af sagen ikke vil blive vurderet uvildigt.

Samhandelsudvalget kan langt fra anses for at være et brugbart instrument for landmandsmedlemmer af Landbrug & Fødevarer, der havner i en tvist med en af Landbrug & Fødevarers medlemsvirksomheder. Det er tvivlsomt, om der kan skaffes opbakning, når man ikke har en entydig interes-sevaretagelse af landmandsmedlemmets synspunkter. Skal man gøre sig forhåbning om at komme nogen vegne i en tvist eller retssag, skal man have nogen der vil tale ens sag uden vaklen

LandbrugsmæglerneBøndergaard & Bruun P/S · statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer, MDEwww.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

LandbrugsmæglerneLandbrugsmæglerne

Landbrug

Bøndergaard & Bruun P/S · statsautoriserede ejendomsmæglerne, valuarer, MDEwww.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

Smågriseproduktion - Ulstrup So- og Svineproduktion - Gørlev - Sjælland

SOLGT

Det nye energimærknings-logo

Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til

den, som kendes fra en række energifor-

brugende produkter, blandt andet hårde

hvidevarer.

Mærkning udføres af en energikonsulent,

som måler bygningen op og undersøger

kvaliteten af isolering, vinduer og døre,

varmeinstallation mv. På det grundlag be-

regnes bygningens energiforbrug under

standardbetingelser for vejr, familiestørrel-

se, driftstider, forbrugsvaner mv.

Det beregnede forbrug er en ret præcis

indikator for bygningens energimæssige

kvalitet – i modsætning til det faktiske for-

brug, som naturligvis er stærkt afhængigt

både af vejret og af de vaner, som bygnin-

gens brugere har. Nogle sparer på varmen,

mens andre fyrer for åbne vinduer eller har

huset fuldt af teenagere, som bruger store

mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså om bygningens kvali-

tet – ikke om måden den bruges på eller

om vinteren var kold eller mild.

Sag 9537. Veldrevet smågriseproduktionsejendom med staldanlæg til 300 årssøer med salg af 30 kg’s grise og mindre produktion af slagtesvin.Jordtilliggendet er på 76 ha, hvoraf de 73 ha er god agerjord, der ligger sam-let ved bygningerne. Staldanlægget er godkendt til produktion af englands-grise og der er fast aftager til smågrisene. Der er tilladelse til en produktion med 300 søer, 6.200 smågrise samt 1.260 slagtesvin årligt. God rødstens bo-lig med boligareal på 181 m2, der løbende er renoveret. Der hører yderligere et bygningssæt til ejendommen, hvor der er en god bolig med 210 m2 boligareal og 570 m2 ladebygninger.

Landbrug

Vi har solgt denne ejendom. Vi har købere til gode svine-

produktionsejendomme i hele landet.

SamhandelSudvalgetSamhandelsudvalget under L & F er en narresut!- brug en uafhængig advokat i stedetAf Karsten Ambrosen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

11

Tlf. 86 24 40 00■ Uffe Baller

■ Gert Lund

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

FIrMaer SoM er meDlemmer af Danske svineproDucenter:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

www.spf.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Som beskrevet i den seneste markeds-kommentar sørgede den sene grillsæson i år for, at smågrisenoteringerne ikke er steget så højt i løbet af foråret. Til gengæld var den også årsagen til at dette års sæsonmæssige nedtur var mindre kraftig.

I uge 35 og 36 opnåede den tyske slagtesvinenotering endog 1,93 euro pr. kg, som sammen med forholdsvis lave foderomkostninger førte til stor opti-misme i branchen. Efterspørgslen efter smågrise var derfor høj i hele Europa og

resulterede i, at smågrisenoteringerne ikke bare kunne holde prisniveauet, men endda steg lidt.

Men som skrevet i den seneste mar-kedskommentar var det for tidligt for det sæsonmæssige opsving. De tyske slagterier truede igen med deres ”hus-priser” og var således i stand til at sænke den tyske slagtesvinenotering fra 1,93 i uge 36 til 1,75 i uge 39. Prisfaldet dæmpede selvfølgelig stemingen på markedet, og også smågrisenoteringerne startede med at falde igen. Men på

grund af årstiden burde nedturen være begrænset, og de fleste noteringer har allerede stabiliseret sig igen.

I gennemsnit ramte den seneste prognose den faktiske udvikling meget præcis, men pga. smågrismarkedets tyvstart ligger det nuværende prisniveau ved kvartalets slutning lidt under for-ventningen. Derfor skal den sidste opju-stering annulleres, dvs. at den seneste prognose skal nedjusteres en smule.

Ikke desto mindre er forventningen til 2014 meget positiv. Der er stadigvæk

Tyvstart på smågrisemarkedet Af Markus Fiebelkorn

4 . kv . 2013 1 . kv . 2014 2 . kv . 2014 3 . kv . 2014 4 . kv . 2014 GNS 2014

Puljenotering kr . 430 kr . 470 kr . 460 kr . 420 kr . 440 kr . 448

beregnet notering kr . 405 kr . 393 kr . 401 kr . 435 kr . 413 kr . 411

Nord-West i Euro € 53,00 € 58,00 € 57,00 € 51,00 € 54,00 € 55,00

Nord-West i kr . kr . 430 kr . 467 kr . 459 kr . 415 kr . 437 kr . 445

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50

www.msd-animal-health.dk

neproducenter 60_25.indd 1 11/12/2012 3:01:33 PM

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

tlf. 54 84 32 11 www.kws.dk

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

12

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEINwww.hamletprotein.dk

T: 7575 2300 www.vissingagro.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

nogle smågriseproducenter i Europa, der stopper produktionen pga. 2013-proble-matikken, og det vil føre til et faldende udbud. Derudover stabiliserer foderom-kostninger sig på et lavere niveau end i 2012, hvilket burde føre til en stigende efterspørgsel efter smågrise. Det sæson-mæssige opsving burde derfor begynde snart; de første indikationer for det fin-des allerede. For puljenoteringen (SPF region 2/3 – ½ PRRS positiv, ½ PRRS negativ) forventes 448 kr. i gennem-snit i 2014. Det er ca. 30 kr. mere end i 2012 og (sandsynligvis) 2013. Den tyske Nord-West notering burde ligge på cirka det samme niveau, måske nogle få kroner lavere. I foråret 2014 forventes det, at vi nærmer os 500 kr. i pulje-noteringen eller 60 euro i Nord-West noteringen. Som det ser ud p.t. burde puljenoteringen i løbet af efteråret ikke

falde langt under 400 kr. og Nord-West noteringen ikke langt under 50 euro. Prognosen virker p.t. måske lidt for optimistisk, men det gør en prognose

altid, inden opsvinget begynder. Det afgørende for, om prognosen holder, vil være, om slagtesvinenoteringen og foder-priser kan leve op til forventningerne.

Seneste opdatering: uge 43, 2013

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

13

Kort fortalt har det de seneste fem år været noget nær umuligt for gennemsnitsproducenten at tjene penge på at producere slagtesvin i Danmark (se faktaboks), og det er derfor ikke over-raskende, at antallet af slagtninger og dermed også antallet af slagteriarbejdspladser er faldet markant.

Spørgsmålet er, hvordan vi får vendt den negative spiral? Der er flere årsager til, at slagtesvineproducenternes konkur-rencekraft er svækket. Nogle af de vigtigste er: • En særlig tysk momsregel, der kan give de tyske slagtesvi-

neproducenter en gevinst på 20-30 kroner pr. produceret gris, særligt nu hvor slagteriafregningen er høj.

• Nogle specielle danske gødningsregler, som medfører et tab på op mod 20 kroner pr. produceret gris, fordi der i gen-

Kommentar på Kongres for Svineproducenter, 2013.

Hvis jeg skal sige noget om, hvordan jeg ser på dansk svinepro-duktion, så vil jeg gerne sige, at Danmark har været et land-brugsland i mange, mange år, og vi skal blive ved med at være et landbrugsland, og et landbrugsland, der støtter, at vores erhverv har de allerbedste muligheder. Når jeg ser på, hvad det har betydet i forhold til krisen, hvordan svineproducenterne er blevet ramt, hvordan arbejdspladser er blevet tabt også inden for slagteribranchen, så bliver jeg lidt bekymret. Og jeg bliver bekymret fordi, det er rigtigt vigtigt for mig, at vi giver erhver-vet de bedste muligheder, og at vi samtidig sørger for arbejds-pladser. Så det der er vigtigt for mig og for regeringen, det er at sørge for at hjælpe erhvervet til både at få lavet flere slagtesvin, sørge for at der kan være produktion på vores slagterier, og det handler jo også om at sørge for at hjælpe de bondemænd, som står med grisebasserne derude, sørge for at de har bedste muligheder. I stedet for at have regler for, hvor mange grise den enkelte landmand må have, skal vi i stedet have regler for, hvor meget der må komme ud af forurening. Det betyder jo, at man kan give et incitament til landmændene til eksempelvis at sørge for, at deres gylle bliver kørt til biobrændselsanlæg eller

sørge for, at de på en eller anden måde kan få nedbragt deres forurening, så landmændene kan have flere svin. Jeg har jo tid-ligere været socialminister, og der var jeg rigtig god til at bruge penge, nu er jeg så blevet minister, der har ansvar for dem, der tjener penge ind til Danmark. Og det vil jeg gerne sige, at det har jeg stor respekt for. Hvis ikke det var for landmændene, hvis ikke det var for den enorme indsats som svineproducenter og andre både i landbrug og fiskeri gjorde, så ville der ikke være råd til det velfærdssamfund, vi har. Derfor er jeg meget optaget af at give erhvervet de bedste muligheder for at tjene penge. Jeg ved, at det har været hårdt, at krisen har været rigtig hård, og I står med nogle store problemer. De problemer tager jeg og regeringen meget alvorligt, og I kan være helt sikre på derude, at jeg vil gøre mit bedste for at sørge for, at I får nogle gode vilkår, så I kan tjene penge, både til jer selv, men også for velfærdssamfundet. ■

Hvad skal der

ske?

Fødevareminister Karen Hækkerup (S)

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

14

nemsnit mangler mere end 3 % protein i det hjemmeavlede korn i forhold til det, der dyrkes syd for grænsen.

• Et væsentligt højere tilskud til produktion af biogas i Tyskland. Tilskuddet er betinget af, at der indgår gylle i gasproduktionen, og giver de tyske slagtesvineproducenter en merindtægt på 15 kroner pr. produceret gris i forhold til en dansk slagtesvineproducent.

 Alt i alt kommer de danske slagtesvineproducenter til at mang-le 60-70 kroner pr. slagtesvin, såfremt den danske slagteriaf-regning matcher den tyske og resultaterne i stalden i øvrigt er de samme. Det giver selvsagt de tyske slagtesvineproducenter en meget stor konkurrencefordel, når de i konkurrence med de danske slagtesvineproducenter skal indkøbe smågrise til opfed-

ning. Tyskerne er simpelthen i stand til at betale væsentligt mere for en 30-kilos gris.

Udfordringen kan kun løses, hvis både slagterier, produ-center og politikere byder ind og bidrager til at opveje de helt urimelige konkurrencefordele, de tyske slagtesvineproducenter er begunstiget af.

Danske Svineproducenter har derfor bedt en række centrale personer give deres bud på, hvad de kan gøre for at give dansk slagtesvineproduktion et løft, så erhvervet kan genvinde sin konkurrencekraft.

Nogle har reageret direkte på opfordringen til at byde ind med løsninger, andre har vi citeret fra deres præsentationer på VSP’s kongres for svineproducenter. ■

Videncenter for Svineproduktion (VSP) har på deres hjemmeside en oversigt over udviklingen i dæknings-bidraget (DB) for en gennemsnitlig dansk slagtesvine-producent. Siden 1. januar 2008 har udviklingen set ud som i figur 1.

Dækningsbidraget skal forstås som det bidrag, der er til dækning af kapacitetsomkostninger og kapital-omkostninger (løn, energi, vedligehold, forsikringer, afskrivninger) og forrentning af den investerede kapital.

Af VSP’s DB-beregner for slagtesvin fremgår det, at en gennemsnitlig slagtesvineproducent pt. har kapaci-tetsomkostninger på i alt ca. 58 kroner pr. slagtesvin. Skulle man give et forsigtigt bud på, hvor store disse omkostninger i gennemsnit har været i perioden 2008-2013 kunne det være 50 kr. pr. slagtesvin. I så fald ville udviklingen i DB se ud som i figur 2.

Vi mangler nu blot kapitalomkostninger samt afskrivninger, inden vi kan give et bud på, hvor høj ind-tjeningen har været i dansk svineproduktion de seneste fem år.

Af VSP Notat nr. 1327 (normtal for omkostninger 2014) fremgår det, at der forventes gennemsnitlige kapi-talomkostninger på 68 kr. pr. slagtesvin. Et forsigtigt skøn for perioden 2008-2013 kunne så være 60 kr. pr. slagtesvin. Oversigten over udviklingen kommer så til at se ud som i figur 3.

Som oversigten viser, har økonomien i dansk svine-produktion de seneste fem år været udfordret. ■

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

200

2008 uge 1

2008 uge 27

2009 uge 1

2009 uge 27

2010 uge 1

2010 uge 27

2011 uge 1

2011 uge 27

2012 uge 1

2012 uge 27

2013 uge 1

2013 uge 27

Udvikling i DB (tal fra VSP)

30-100 kg

i kr.

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

200

2008 uge 1

2008 uge 27

2009 uge 1

2009 uge 27

2010 uge 1

2010 uge 27

2011 uge 1

2011 uge 27

2012 uge 1

2012 uge 27

2013 uge 1

2013 uge 27

Udvikling i DB (minus kapacitetsomkostninger)

30-100 kg

i kr.

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

200

2008 uge 1

2008 uge 27

2009 uge 1

2009 uge 27

2010 uge 1

2010 uge 27

2011 uge 1

2011 uge 27

2012 uge 1

2012 uge 27

2013 uge 1

2013 uge 27

Udvikling i DB (minus kapacitets- og kapital omkostninger)

30-100 kg

i kr.

en udfordring for dansk slagtesvine-produktion

Figur 1

Figur 2

Figur 3

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

200

2008 uge 1

2008 uge 27

2009 uge 1

2009 uge 27

2010 uge 1

2010 uge 27

2011 uge 1

2011 uge 27

2012 uge 1

2012 uge 27

2013 uge 1

2013 uge 27

Udvikling i DB (minus kapacitets- og kapital omkostninger)

30-100 kg

i kr.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

15

KWS : Højest udbytte – Mest protein – Bedst økonomi

KWS kernemaj – topscorer hvert år i de sidste fem år

Besøg vores stand på Nutrifair 2014 - hør nyt om kernemajs og deltag i

konkurrencen om gratis frø af vores helt nye topsorter til kernemajs

Se mere på : www.kws.dk Bjørn Lisbjerg · Tlf. 5142 3344 · E-Mail bjorn.lisbjerg@kws.com

Vælg KWS - kernemajs

Bedst for din økonomi

RZ_ANVIL_210x148_4c_2013.indd 1 25.10.13 12:01

Uddrag fra debatten på Kongres for Svineproducenter, 2013

Jeg er ikke enig i, at man bare skal kigge på, hvad man giver i statstilskud andre steder. Jeg tror, at der er en anden mulighed, og det er at

kigge på, om staten er omkostningseffektiv? Vi er nødt til at få kastet alle bolde op og undersøgt,

hvordan kan vi få gjort det her mere omkostningsef-fektivt, også i forhold til den kontrol der er. Kontrol

skal der selvfølgelig være, det er jo også det der gør, at vi i dag kan opretholde nogle meget høje priser på vores pro-dukter. Ude i Østen er de jo ret vilde med, at man inden for meget kort tid kan sige, at de her svineører kommer fra det her slagteri og fra den her producent. Det er der altså nogen, der også vil betale for. Så noget kontrol skal der jo være, og noget bureaukrati er der forbundet med den kontrol, men derfor skal vi som stat, som myndighed, også hele tiden blive dygtigere. Det er lige som om, det kun er erhvervet, der skal blive dygti-

Formand for Fødevareudvalget, Rene Christensen (DF)

Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

10 års forskning og udvikling har været stort set nytteløs

Mange gode kræfter rejser for tiden en velbegrundet kritik af de politiske rammevilkår for slagtesvineproduktionen i Danmark, hvilket også er en af erhvervets helt store udfor-dringer. Men kritikken af rammevilkårene må aldrig blive så øredøvende, at vi glemmer at rette det kritiske blik mod os selv og vores egne institutioner.

Den seneste opgørelse over udviklingen i foderforbrug pr. kg tilvækst ved slagtesvin viser et stort set uforandret foderfor-brug de seneste 10 år. Et resultat, der står i skærende kontrast til produktivitetsstigningerne i soholdet og er en medvirkende årsag til den krise, der har ramt slagtesvineproduktionen i Danmark.

Ved at reducere foderforbruget i slagtesvinestalden kan vi reducere omkostningerne pr. gris med helt op til 20-25 kroner pr. gris, så vi skal rykke på det her punkt. Vi skal blive bedre

ude på bedrifterne, og vi må hver især have fokus på de ting, vi selv kan gøre for at reducere foderforbruget. Men vi må også forvente en større indsats fra vores rådgivere og organisationer. Alle må lægge sig i selen for at rette op på de manglende pro-duktivitetsstigninger.

Jeg hører nogle gange, at manglende produktivitetsstig-ninger i slagtesvineproduktionen skyldes manglende manage-ment, men det er svært at forstå, at slagtesvineproducenternes management skulle være så meget ringere end soholdernes, når man sammenligner produktivitetsudviklingen ved hhv. søer og slagtesvin. 10 års forskning og udvikling har været stort set nytteløs målt på resultaterne i stalden. Det er bare ikke godt nok, og derfor må alle der arbejder med det her område nu sætte alle kræfter ind for at komme slagtesvineproducenterne til undsætning. Det her skal kunne gøres bedre. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

16

KWS : Højest udbytte – Mest protein – Bedst økonomi

KWS kernemaj – topscorer hvert år i de sidste fem år

Besøg vores stand på Nutrifair 2014 - hør nyt om kernemajs og deltag i

konkurrencen om gratis frø af vores helt nye topsorter til kernemajs

Se mere på : www.kws.dk Bjørn Lisbjerg · Tlf. 5142 3344 · E-Mail bjorn.lisbjerg@kws.com

Vælg KWS - kernemajs

Bedst for din økonomi

RZ_ANVIL_210x148_4c_2013.indd 1 25.10.13 12:01

gere hele tiden, og den kontrol, der foregår fra statslig side, bare skal være stationær, og man kan bare bygge oven på, uden at der sker noget ved det. I det seneste veterinærforlig vi lavede, var det første gang, vi fik skrevet ind i forliget, at det her ikke måtte give øgede omkostninger for erhvervet. Ellers har det været sådan en tag-selv-pose, hvor ”forureneren skal betale” har været et mantra, og landbruget var forurenerne, - de bare skulle betale. Så har det sådan set været ligegyldigt, om det var på det veterinære område, eller om det har været på jordbrugs-området. Heldigvis er der begyndt at blive en opblødning i forhold til det, også politisk.

Hvis vi kunne få en ordentlig debat i Folketinget, hvor vi tager det hele op og kigger på, hvad det er for nogle ramme-betingelser, der er, også de små ting, så tror jeg faktisk godt, vi kunne komme tættere på de der 35 kroner (tidligere nævnt økonomisk efterslæb i forhold til tyske producenter, red.) ved at få omkostningerne ned.

Et fantastisk fundamentDet her kan ikke løses med et enkelt stik. Det er på hele palet-ten, at vi har udfordringerne, og derfor synes jeg, at det der ligger i øjeblikket i Natur- og Landbrugskommissionen burde være en platform til at tage en lidt større debat (…) vi har et fantastisk fundament med 44 forslag og 127 anbefalinger fra

Landbrugskommissionen, som faktisk ikke rammer helt ved siden af. Alle politikerne står i øjeblikket og siger, at vi har verdens bedste kok, vi har verdens bedste restaurationer, vi har et fantastiske brand på vores fødevareproduktion, men det nytter jo ikke noget, hvis det er en fødevareproduktion, der producerer nogle fødevarer af en utrolig høj kvalitet, men at der bliver færre og færre af dem, fordi det ikke kan betale sig at producere dem. Så er vi jo ikke kommet nogen vegne. I skal presse på, og så skal politikerne selvfølgelig også komme i arbejdstøjet, men jeg tror desværre ikke, at det er noget der kommer i julegave i år.

Beskæftigelsesprojekt for dyrlægerEn anden ting, som også er vigtig at få talt om, er, at dansk landbrug efterhånden ligner et beskæftigelsesprojekt for dyrlæ-ger. Hvis I så mailboksen for os der har med fødevareområdet at gøre, så ville I opdage, at der altså ikke går lang tid, før vi får mail om, hvor mange dyrlægebesøg, der nu skal være. Det kommer slet ikke til at gå, dyrlægerne skal nærmest komme dagligt, for ellers kommer det til at gå helt galt. Her skal vi politikere passe på ikke at lade os trække rundt i manegen, for det lugter lidt af, at det at være dyrlæge i dag ikke er et liberalt erhverv, men et erhverv, hvor politikerne skal sørge for, at der er beskæftigelse, og det er det bestemt ikke. ■

Hvor stærk er kæden?

Det er blevet så svært at være svineproducent i Danmark, at der i dag produceres langt færre slagtesvin end for bare få år siden. Svineproduktionen, arbejdspladserne og afsætningen er forbundet i en stærk værdikæde, hvor hvert led er nødt til at være stærkt nok til at stå af sig selv.

Derfor har vi på slagteriet de seneste mange år sat ind med omfattende, målbare planer for at sikre konkurrencedygtighe-den – både i forhold til afregningen til ejerne og i forhold til verdensmarkedet.

Når vi går ud af det seneste regnskabsår, så kan jeg slå fast, at vi igennem de seneste år har været konkurrencedygtige i

sammenlignin med lande som Holland, Frankrig og Tyskland. Og at vi internationalt er en af de stærke virksomheder i kød-branchen.

Men det hjælper selvfølgelig ikke den svineproducent, der lige nu står over for at aflevere et regnskab med røde tal.

Billigere arbejdskraftJeg har haft ansvaret for koncernen Danish Crown i 25 år. I min tid har koncernen bevæget sig fra at være en dansk virksomhed med ikke uvæsentlig eksport til i dag at være en international virksomhed og verdens største kødeksportør. Det

Kjeld Johannesen, CEo, Danish Crown

Af ove Thejls, CEo, Tican

Fornuftig indtjening i øjeblikket

Jeg sidder med en fornemmelse af, at der faktisk er en ganske fornuftig indtjening i svineproduktionen i øjeblikket. Derfor er det både overraskende og ærgerligt, at der kommer så negative informationer og beregninger fra erhvervet selv.

Slagteriets opgave er at betale en konkurrencedygtig pris for slagtesvinene og herefter forrente kapitalen fornuftigt. Sidstnævnte har der ikke været så meget fokus på i andelsvirk-somheder, så derfor koges det ofte sammen til et formål om at betale den maksimale pris for grisen.

For at prisen kan opfattes som konkurrencedygtig, kræves det, at prisen over tid matcher den tyske afregningspris. Det er naturligvis en udfordring, når produktionsvilkårene er ringere for svineproducenterne i Danmark, og når det danske omkost-ningsniveau på slagterierne er væsentligt højere.

 Hvad kan vi gøre i Tican?For at forbedre konkurrenceevnen i dansk slagtesvineproduk-tion skal vi i Tican fortsætte med at • Afsætte størst mulig andel af svinekødet på de vanskeligst

tilgængelige markeder• Øge råvarekvaliteten gennem kvalitetsbaseret afregning for

slagtesvin

• Sikre høj kapacitetsudnyttelse i virksomheden• Maksimere værditilvæksten gennem øget forarbejdning• Øge innovationsindsatsen for at skabe yderligere værditil-

vækst• Minimere omkostningerne pr. enhed• Tiltrække de bedste kompetencer til virksomheden• Tilbyde fastpriskontrakter for slagtesvin i perioder med høj

smågrisepris• Påvirke arbejdet med at sikre bedst mulig markedsadgang

world-wide for dansk svinekød i samarbejde med L&F og myndighederne

• Påvirke rammebetingelserne for slagtesvineproduktion i en positiv retning gennem medlemsskabet af virksomhedsbe-styrelsen i L&F

• Sikre størst mulig fleksibilitet i overenskomsterne gen-nem medlemskab af Dansk Industri/Slagteriernes Arbejdsgiverforening og en udvikling i lønomkostningen, der løbende reducerer forskellen til de lande, vi konkurrerer med – primært Tyskland. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

18

Agroline træmel af meget høj kvalitet- sikrer dine smågrise et lunt og tørt underlag

Vil du give dine grise det allerbedste miljø, at vokse op i? Agroline træmel reducerer risikoen for ledskader. Og afhjælper sår, navleblødning, navlebetændelse og navlebrok.

Melet er fremstillet af 100% bøgespån på høj-

teknologisk tørre- og var-mebehandlingsanlæg.

• Sunde bundforhold for nyfødte grise

•Reducerer sygdom• Binder ammoniak og

fugt •Varmebehandlet • Fri for bakterier og

skimmelsvamp

Kontakt din lokale DLG-forretning eller ring på tlf. 3368 6000

afspejles blandt andet i antallet af medarbejdere i den danske del af koncernen. For bare ti år siden var der 15.000 medarbej-dere i Danmark og 10.000 uden for landets grænser – i dag er der ca. 9000 medarbejdere i Danmark – og ca. 15.000 uden for Danmark. Det giver selvfølgelig mening, når man forhol-der sig til, at 90 pct. af koncernens omsætning skabes i udlan-det, men langt den største del af det svinekød Danish Crown slagter og forarbejder kommer fortsat fra Danmark. Og slagtes i Danmark.

Over det seneste tiår er det meste af det løntunge arbejde i Danish Crown flyttet ud af Danmark. Ellers kan det ikke sælges til de priser, verdensmarkedet vil give for det. Og til priser, der kan konkurrere med priserne for svinekød på ver-densmarkedet. Arbejdspladserne er ikke flyttet langt væk til lande, vi normalt forbinder med lave produktionsomkostnin-ger. Arbejdspladserne er flyttet til EU-lande, der ligger som en konkurrencemæssig stålring omkring Danmark. Lande som England, Sverige, Tyskland og Polen. Her finder vi lønninger, som er halvdelen eller derunder i forhold til de danske løn-ninger, men en købekraft, der ikke ligger væsentligt under den danske.

Svineproduktionen altafgørendeDanish Crown er en stor virksomhed. En stor koncern. Vi har afsætning og afdelinger i mere end 100 lande verden rundt, og

det er årsagen til, at vi i dag er en stærk og stabil virksomhed. Derfor kan det med rimelighed også forvirre, når vi på samme tid kan tale om stærke resultater og kæmpestore udfordringer i den samme virksomhed, men koncernen Danish Crown består af mange dele, og der er stor forskel på, hvor vi i dag er konkurrencedygtige og tjener penge – og hvor vi kæmper en næsten umulig kamp mod for høje omkostninger og svære rammebetingelser. Ingen af værdikædens led kan imidlertid stå alene. Slagterierne eksisterer ikke uden råvarer, og med tiltag som nybygningstilskud, lavt forrentede lånemuligheder og øget rådgivning arbejder vi på at hjælpe til at sikre råvareproduk-tionen. I den kommende strategiperiode lægger vi i Danish Crown op til at komme endnu tættere på vores ejere. Det glæ-der vi os til at fortælle ejerne om på kredsmøderne.

Igennem de seneste år har vi også gjort vores til at få netop rammevilkårene på den politiske dagsorden, og jeg tør godt slå fast, at vi ikke tidligere har oplevet den lydhørhed, der er fra politisk side lige nu. Men vi skal gøre os klart, at det er diskussionen om arbejdspladser, der flytter den politiske dags-orden – ikke snakken om, hvorvidt det er synd for landbruget. Heldigvis ser vi i disse år nogle meget dygtige landmænd, som bryder statistikken, og som skaber endog meget gode resulta-ter. Og sammen med en massiv indsats fra alle sider, giver det grund til håb. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

19

Salmonella choleraesuis og smittebeskyttelseDet seneste år har vi desværre måttet konstatere to tilfælde af produktionssygdommen Salmonella Choleraesuis. En salmo-nellatype, som er udbredt i Asien og Amerika, og som findes i Syd- og Østeuropa.

Den smitter via gødningskontakt og er desværre fundet i Danmark, og den kan betyde betydelig dødelighed i smågri-seperioden og nedsat produktivitet. Hertil kommer, at grisene kan ende i Salmonella niveau 2 og 3.

L & F, Svineproduktions bestyrelse har besluttet, at en sane-ringsstrategi ikke kan fortsættes, da der er stor sandsynlighed for, at det kun er toppen af isbjerget. Besætninger, som VSP har kendskab til, vil få det anført på deres sundhedsstatus.

Så en klar opfordring til alle er: Tjek jeres procedurer for smittebeskyttelse og hygiejneforhold. Det gælder både i forhold til resistente bakterier, men ikke mindst i forhold til nye pro-duktionssygdomme, denne gang en Salmonella Choleraesuis.

Med den liberaliserede grænsehandel har landmanden selv det øverste ansvar for at sikre sig mod smitte.

Ved sikkerhedsvasken af transportbiler fra udlandet – der betales af fællesskabet - udstedes vaskecertifikater med grøn og rød skrift. Rød betyder, at bilen har været i et risikoland, f.eks. Italien, Polen eller et andet østeuropæisk land, og det betyder mindst 48 timers karantæne, inden den må bakke til din stald-dør, mens grøn betyder, at bilen kommer fra et mindre risiko-land og efter vask må bakke direkte til din stalddør.

Du kan tjekke bilens vaskecertifikat via din mobiltelefon ved at sende en sms med bilens og anhængerens registrerings-nummer til 5129 1070 eller downloade APP’en Tjek vogn. Det er naturligvis vigtigt, at bilen ikke holder lige uden for din stalddør de sidste timer af karantæneperioden.

MavesårMavesår er en velkendt problemstilling i den globale svinepro-duktion. I Danmark må vi konstatere, at ca. en tredjedel af slagtesvinene har et maveindeks på mellem 6 og 10, mens det er omkring halvdelen af søerne.

Foderet er en væsentlig faktor, og et fint formalet, pelleteret foder øger risikoen for mavesår. Det viser vores analyser meget

tydeligt både hos søer og slagtesvin, mens spildfoder eller hjemmeblandet foder giver mindre risiko.

Den store udfordring er, at det er vanskeligt at identificere kliniske tegn på mavesår mellem maveindeks 1 og 7-8. Man kan få lavet et USK på laboratoriet i Kjellerup.

Endvidere er der en betydelig besætningsvariation imellem grise, der er fodret med det samme foder. Der er ingen tvivl om, at grisenes individuelle sundhed også kan have en bety-dende faktor for risikoen for mavesår.

VSP arbejder videre i gåden om mavesår og afholder en international konference om emnet. Indtil videre er den bedste anbefaling at have fokus på strukturen i foderet velvidende, at det kan gå ud over foderudnyttelsen.

Løse søer i farestalden – velfærdsgrisenSammen med Dyrenes Venner, Danish Crown og Tican har VSP underskrevet en hensigtserklæring om, at markedsføre en velfærdsgris.

Velfærdsgrisen, som efter planen snart skal være at finde i de danske supermarkeder og slagterbutikker, har følgende væsent-ligste overskrifter:• kød fra løsgående grise i hele produktionsperioden• adgang til halm ad libitum

nyt fra vsp Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Foder og mavesår Foderets fysiske form

Mavesår kontra foderudnyttelse

Fint formalet, pelleteret

Groft formalet, pelleteret

Ekspanderet foder

Korn uden om

Fint formalet melfoder

Groft formalet melfoder

Risik

o fo

r mav

esår

Foderudnyttelse

Råvarevalg: Fiberrige råvarer: ingen/lille positiv effekt på mavesår

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

20

Vækstscenarie 2011 2030

Antal årssøer, mio . 1,05 1,1

Eksport, smågrise, mio . 7,3 9,6

Prod . slagtesvin i DK, mio . 21,0 30,0

NH3–N, 1 .000 (stald + lager) 13,6 12,6

N ab dyr, 1 .000 ton N 99,5 128,0

P ab dyr, 1 .000 ton 21,9 26,3

Rådgivning og indsats gav 19 kr. pr. slagtesvinI et demonstrationsprojekt har 20 slagtesvinebesætninger delta-get i et intensivt rådgivningsforløb.

I gennemsnit er foderforbruget reduceret 0,14 FE pr. kg til-vækst svarende til 19 kr. pr produceret slagtesvin. Efter det afsluttede rådgivningsforløb har:• 5 besætninger et foderforbrug under 2,7 FE pr. kg tilvækst

(data fra 17 besætninger)• 4 besætninger ikke opnået forbedring (manglende fokus er

hovedårsag)

Generelt er det de klassiske vækstmanagementdiscipliner, som har været i fokus:• Formaling• Foderkurver• Optimering og indhold i blandingerne• Kontrol af foderanlæg/indstilling af foderautomater• Silokontrol

Det som kendetegner dem som har rykket sig mest i forløbet er, at landmanden selv har villet det her og arbejdet aktivt med/fået implementeret de aftalte tiltag og sat fokus.

F.eks. har Martin Lund Madsen, der holdt foredrag på kongressen med indlægget ’Turbo på 125.000 slagtesvin’, opnået en fremgang på foderudnyttelsen på 0,2 ved at mod-tage rådgivning på to af slagtesvineejendommene, og så selv målrettet implementeret og fulgt op på tiltagene på de øvrige 11 ejendomme. Derudover har han fået optimeret udvejning og en række andre forhold, som har givet en stor økonomisk forbedring. ■

• med krølle på halen og lidt mere plads a la det vi kender fra Antonius-produktionen i dag.

”Tanken bag Velfærdsgrisen er, at den skal være et dyrevel-færdsmæssigt og prismæssigt alternativ til den konventionelle gris, økogrisen og frilandsgrisen.  For alle dem, som gerne vil betale lidt mere for en højere dyrevelfærd, men som ikke er indstillet på at gå hele vejen og betale for den økologiske gris eller frilandsgrisen, er Velfærdsgrisen et værdigt alternativ, som jeg er stolt over at være med til at præsentere”, siger formanden for Dyrenes Venner, Peter Mollerup.

Velfærdgrisen understøtter svinesektorens strategiske mål-sætning om at slippe søerne løse i farestalden og er et godt eksempel på, at markedsdrevet dyrevelfærd er vejen frem i stedet for lovgivning og dansk enegang. Velfærdsgrisen lever i store træk op til de samme krav som britiske Freedom Food standarden, og derfor kan der forventes synergieffekter med henblik på fremtidig eksport.

Produktionsomkostningerne pr. kg svinekød ved løsgående diegivende søer er uomtvistelig højere.

Derfor er det positivt, at politikkerne har afsat 20 mio. kr. til at støtte udviklingen og implementeringen af farestier til løsdrift, og det er pt. muligt at ansøge om 7.000 kr. pr. sti. Ansøgningsfristen er lige overstået, men der kommer en runde mere i 2014.

vækstscenarier Med en global befolkning, der når 9 mia. mennesker i 2050 og med de hastigt voksende middelklasser globalt set, er der ingen tvivl om, at den globale efterspørgsel efter fødevarer vil stige.

Hvis rammevilkårene forbedres og miljøreguleringen bliver målrettet, rummer den danske svineproduktion i et bære-dygtigt produktionsscenarie potentialet til over 10.000 flere beskæftigede og en mereksportværdi på 15 mia. kr. i 2030. Produktionen kan stige med ca. 10 mio. ekstra slagtesvin, sam-tidig med at miljøbelastningen for ammoniak falder.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

21

Har man brug for juridisk bistand er der nu udsigt til at blive endnu bedre hjulpet hos INTERLEX Advokater i Århus, som netop har opgraderet sine juridiske kompetencer på EU-området ved at hilse advokat Hans Sønderby Christensen velkommen blandt partnerne. Det er de færreste svineprodu-center, som ikke allerede har hørt om INTERLEX Advokater, og mange har også haft glæde af advoka-ternes store specialviden på landbrugsområdet, men med Hans Sønderby Christensen blandt partnerne samles nogle af landbrugets allertungeste sager nu hos det århusianske advokatfirma.

 - Med advokat Hans Sønderby Christensens indtræ-den som partner i INTERLEX Advokater vil der opstå en synergieffekt, hvor det ”nye” INTERLEX Advokater fremover med fornyet styrke vil kunne varetage landbrugets interesser såvel på organisati-onsplan som for den enkelte producent, lover advo-kat Uffe Baller på vegne af advokatfirmaet.   

Hans Sønderby Christensen har specialiseret sig i EU-retlige forhold og har i den forbindelse arbejdet for en række større organisationer med tilknytning til landbrugssektoren, der i meget vid udstrækning reguleres af komplekse EU-retlige regler. Det er blandt andet Hans Sønderby Christensen, som på branchens vegne i årevis har ført retssagerne ved-rørende særregler på dyretransportområdet mod Justitsministeriet ved EU-Domstolen, ligesom han også er primus motor i Bæredygtigt Landbrugs rets-sager mod Miljø- og Fødevareministeriet vedrørende vandplaner og gødningsnormer. INTERLEX Advokater beskæftiger over 50 medar-bejdere og har i årevis specialiseret sig i juridisk råd-givning til bl.a. svineproducenter, praktiserende dyr-læger og transportører af svin. Der er i vidt omfang tale om assistance i retssager, der omfatter alt fra erstatning, forsikring, produktansvar, foderstofsager, miljøforhold, dyreværn, medicinsager, ekspropria-tion og anden offentlig regulering af fast ejendom. ■

interleX advokater opgraderer på eU-fronten

Advokat Hans Sønderby Christensen, som foreningen har samarbejdet med i

blandt andet transportsagerne, er indtrådt som ny partner i det århusianske

advokatfirma INTERLEX Advokater. Sammen med ham flytter også et team

bestående af tre advokater og to advokatsekretærer.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

22

Er det rigtigt, at gult kort baseres på ordineret mængde og ikke forbrugt mængde antibiotika?

Gult Kort-ordningen blev indført af Fødevarestyrelsen i 2010 med henblik på at reducere medicinforbruget, især det rutine-mæssige forbrug i form af flokbehandling.

Gult Kort-ordningen er senest blevet tilpasset ved nedju-stering af grænseværdierne pr. 1. juni 2013. En overskuelig oversigt over ordningen findes på VSP’s hjemmeside www.vsp.lf.dk , ligesom der på Fødevarestyrelsen hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk kan findes alle relevante dokumenter og detailbeskrivelser af ordningen.

Forbruget i den enkelte besætning overvåges via Vetstat, hvor al medicin ordineret til det enkelte CHR-nr. indberettes fra dyrlæge / apotek. Det er således de ordinerede mængder medicin, der ligger til grund for det beregnede niveau som den enkelte besætning befinder sig på. Niveauet beregnes løbende som et gennemsnit over ni måneder. Ligger forbru-get over de fastlagte grænseværdier for smågrise, slagtesvin og søer, træder sanktioner i kraft i form af kontrolbesøg mv. Beregningsmetoden forudsætter således, at den ordinerede mængde er lig med forbrugt mængde, og at antallet af dyr registreret i CHR-registret er korrekt svarende til virkeligheden i stalden.

Almindeligvis er der overensstemmelse mellem ordineret mængde antibiotika og forbrugt mængde, men der findes enkelte eksempler på, at der fejlagtigt af besætningsdyrlægen er blevet ordineret en større mængde antibiotika end tiltænkt, og at den fejlagtigt ordinerede mængde så resulterede i et Gult Kort. Oftest har det resulteret i, at der i en dialog mellem besætningsdyrlæge og Fødevarestyrelsen kunne ske en kor-rektion, således at den pågældende besætning undgik Gult Kort. Men der er desværre også eksempler på, at man fra Fødevarestyren og Fødevarestyrelsens Klagecenter ikke har ønsket at medvirke til en sådan korrektion, selvom det har kunnet dokumenteres, at den fejlagtigt ordinerede mængde antibiotika ikke er blevet brugt i besætningen og er tilbageleve-ret til apoteket, hvor det er blevet destrueret.

Gult Kort udstedt på grundlag af antibiotika der reelt ikke er anvendt i besætningen strider imod al sund fornuft og inten-tionen med lovgivningen. Derfor har Danske Svineproducenter i samarbejde med et af vore medlemmer, der er blevet udsat for dette, og DANVET K/S valgt at få Fødevarestyrelsens afgø-relse prøvet i retten, så vi kan få fastslået, at Gult Kort handler om forbrugt mængde antibiotika og ikke ordineret mængde antibiotika. ■

interleX advokater opgraderer på eU-fronten

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2013

23

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108

FORSKNING

FORSKNINGKvalitet

Kvalitet

Rådgivning

FOKUS

FOKUS

IDE

IDE

ide

EVNE

EVNE

EVNE

Foredrag Svin

Svin

Viden

VidenErfaringsudveksling

KVÆG

kvæg

PROFESSIONEL

PROFESSIONELByggeri

STALDINVENTAR

STALDINVENTAR

Faglighed

HANDLEKRAFT

HANDLEKRAFT

Vilje

VILJE

SPECIALISERET

Nytænkning

Nytænkning

INNOVATION

INNOVATION

Se mere på nutrifair.dk

22. - 23. januar 2014

Danmarks specialiserede

landbrugsmesse

Vestre Ringvej 101 I 7000 Fredericia I +45 7592 2566 I www.messec.dk