MUSIKKEN ÆNDREDE mit liv, da jeg var cirka 14 år gammel. Pludselig havde jeg et middel til at udtrykke mig på. Jeg fandt tanker og følelser, jeg

ikke før var klar over, jeg havde, og jeg var allerede på det tidspunkt beredt på at udfordre mine

følselser og kanalisere dem på en fornuftig måde.

JEG TROR ENS SINDSTILSTAND har meget stor betydning for, hvad man synes god musik er. Når jeg

er ædru lytter jeg til Stravinsky, Dylan, Beethoven, Burzum, etc., og når jeg er påvirket lytter jeg stort set

kun til hip hop.

GOD MUSIK SKAL GÅ I HJERTET og få mig transporteret ind i min krop og blive bevidst om

alle de utrolige stimulanser musikken sender ud i rummet.

”MUSIKKEN UDTRYKKER DET, DER IKKE KAN SIGES, og det som det er umuligt at tie om,”

sagde Victor Hugo, og det er jeg meget enig i. Musik kan bruges som et følelsesbetonet våben, og

jeg ved af personlig erfaring, at musik kan hjælpe folk ud af personlige kriser. Men desværre også

sommetider ind i livstruende situationer. Jeg har haft mange henvendelser fra folk som har været træt af

livet og har været tæt på at tage livet af sig selv, men som så har fundet en livsvigtig følelse i en af mine sange. Det er stærke kræfter, man er oppe

imod, og det skal ikke tages let på.

JEG HAR IKKE den store lyst til at være ansvarlig overfor andre folk, jeg ikke kender, men samtidig

ved jeg også godt, at man som kunster leger med andre folks følelser, og måske netop derfor har et ansvar. Det er et svært koncept at forholde sig til.

PRINCES ”PURPLE RAIN” kan stadig røre mig til tårer, næsten hver gang jeg hører den. Det er et af

de smukkeste numre der nogensinde er skrevet.

ALT DET JEG GIK OG DRØMTE OM, da jeg begyndte at interessere mig for musik, er gået i

opfyldelse.

DA JEG FLYTTEDE TIL KBH som 18-årig, havde jeg altid en forfærdelig følelse af at gå glip af

noget, hvis jeg ikke hele tiden var til stede - specielt i nattelivet. Den følelse har forfulgt mig lige siden.

JEG HAR NU BOET I NEW YORK i omkring

6 år, og jeg kan sige, at det er den eneste by i verden, hvor jeg ikke føler, jeg går glip af noget. Der sker så vanvittig mange ting her. Når man ikke noget i dag, gør man det bare i morgen. Eller i overmorgen.

DET BEDSTE VED NEW YORK er friheden til �������������������� �������������������������������hvad man end er i humør til. Alt kan lade sig gøre her.

NÅR JEG SPILLER LIVE, fanger jeg tit mig selv i at tænke på et fjernt sted, da jeg ikke ser mig selv som entertainer, men som sangskriver. Jeg har også opdaget, at hvis jeg tænker på damer, giver det mig en fantastisk energi. Det må være noget med sex, drugs og rock n roll.

”ALY, WALK WITH ME” ER ET AF DE NUMRE, hvor man indser, at popmusik kan lyde på mange måder, og at man ikke har brug for radioen til at gøre en sang populær. Man har bare brug for folket.Kærlighed er sex. Jeg synes, det er strengt nødvendigt at have en masse sex, hvis kærligheden skal holde. Når sex’en dør, er kærligheden i fare.

DET BEDSTE RÅD jeg har fået, var nok engang, da jeg gik til psykolog. Hun lærte mig at lade mine problemer blive hos hende og ikke tage dem med hjem. Et lille råd som var så utrolig effektivt. Jeg kunne gå og have det skønt i løbet af ugen og så hive mine problemer frem sammen med hende og bearbejde dem senere.

ET GODT NUMMER skal ramme en nerve, et hjerte, en tilstand som man nærmest er rede til at dø for.

“WILL YOU LOVE ME TOMORROW” MED THE SHIRELLES er et nummer, som jeg virkelig gerne ville have skrevet. Det er et Carole King/Gerry � ����������� ����������� ���������� ��������teenagekærligheds kvaler så unikt godt. For ikke at tale om en fantastisk melodi. Et helt igennem sublimt nummer!

HVAD EN PERSON SER som en dødsdom, ville en anden se som en kærlighedserklæring til livet og udødeligheden.