1

Sejlklubben Sundet | Svaneknoppen 2, 2100 København Ø | 3929 6128

Nr. 4 – April 2011

Så er klublokalet til at bruge for alle aktive Sundet medlemmer

Vort klublokale på 1 sal i klubhuset er nu indrettet. Vi fik monteret en foldevæg i uge 10. Klubben har fået en lille sofa, samt et par sofaborde og der er indkøbt et par små lænestole, så det nu er muligt, at sidde bekvemt. Bestyrelsen håber at Sundets medlemmer vil gøre brug af lokalet. Kig ind næste gang I er på havnen. Klublokalet aflåses ikke. Klub og sejlerblade vil være at finde i klublokalet. Er du sulten eller tørstig kan du nyde dit medbragte, eller proviantere fra cafeen. Hvis du er i det musiske hjørne er der også et el-piano til fri afbenyttelse. Eneste betingelse for brug, er at du efterlader lokalet ryddeligt Torben Johannesen

Indhold

Klublokalet 1

Aktivitetsudvalget 2

Standerhejsning 5

De Strandede Hvaler 5

Sejlerskolen 6

Bådchef 7

Bådudlån 8

Handicapudvalget 8

Landpladsudvalget 9

Nyt fra Svanemøllekredsen 10

Opslagstavlen

Ladies cup 12

Sejlaften 13

Alt for få bruger redningsvest 14

Lyn og torden af Ole Plett

2.del (1. del i Sundmail nr.3) 15

Sølvmågerne 20

Nye medlemmer 21

Café Sundet 21

Huskesedlen 22

SUNDMAIL

2

Den første forårsdag

Og hvilken dag. Solen skinnede fra den blå himmel og ca. hundrede medlemmer og børn var mødt frem for at fejre fastelavn. Ideen med at lave klublokalet om til et hobbyværksted hvor alle kunne lave masker eller blive godt pyntede (med vandfarver), var stor succes. Tøndeslagning foregik i ”tunnelen”, og da de fire tønder var knust til pindebrænde, strømmede vi alle op på første sal hvor Leni og David ventede med varm chokolade med flødeskum og nybagte fastelavnsboller. Atter en herlig dag i Sundet hvor dagene nu er længere end natten.

Det kreative værksted hvor børn og voksne viste deres kreative evner.

Voksne var også klædt ud.

3

De små fra 0-4 år går til den.

- Og da tønderne røg ned!

De voksne gik også til den.

4

Hvem når at få flest?

Og så var der lige kroningen.

Se flere billeder taget af Jesper Hasseltoft på:

http://www.flickr.com/photos/30781209@N03/5509846053/in/set-72157626225847718/lightbox/ Med venlig hilsen og på gensyn Aktivitetsudvalget

5

Invitation til Standerhejsning Vinteren er forbi, foråret står for døren og bådene, er ved at blive gjort sejlklare. Vi markerer starten på en ny sejlsæson med at hejse klubstanderen, og invitere medlemmerne til fest, lørdag d. 30. april. Kl. 18 byder formanden velkommen og jubilarerne hejser standeren. Kl. 19 er middagen klar. Efter forretten præsenteres jubilarerne, efter hovedretten præsenteres de nye førere og Buddha skal have ny vært. Efter middagen er der musik og dans til langt ud på natten.

Pris 200,-kr. pr. deltager

Tilmelding og betaling til Leni

.

Sæsonen 2010-2011 skal afsluttes med maner. Det bliver stort!!

Sejlklubbens Sundet egen sanggruppe, De Strandede Hvaler, afholder sammen med vores musikpædagog, Mikkel Gomard og hans andet kor, kor og orkester, en fælles fremlæggelse af vinterens elevarbejder. Der vil blive fremført opførelser af begge kor, og også fælles opførelser står på programmet. Det er i hvalsekretariatet´s samarbejdsudvalg besluttet at fremlæggelsen skal foregå søndag den 10. april klokken 16.00 i Osrambygningen, Valhalsgade 4, 2200 Nørrebro. Det endelige musikprogram er endnu ikke klar til offentliggørelse, men det bliver et meget alsidigt program der vil blive fremført. Der vil blive mulighed for klubbens medlemmer samt familie og venner, at overvære begivenheden fra tilhørerpladserne. Da vi skal betale leje af lokalerne, vil vi være nød til at opkræve en mindre entre, 20,-kr. Af publikum. Med venlig hilsen Hvalsekretariatet.

Menu

Velkomstdrink *

Røget Blue Marlin m/urtesalat *

Kalvefilet m/svampe-porre estragontimbale Pommes sauterre, sauce

* Kaffe og hjemmebagte Brownies

6

ENKELTE PLADSER PÅ SEJLHOLDENE Der er stadig ledige pladser på 1. års sommersejlads og kun få på 2. år. Hvis nogen spørger dig, så sig at de skal skynde sig - kontakt som sædvanlig onsdag aften til skoleudvalget.

SOMMERSEJLADSEN Bådene skal i vandet fredag den 29. april og skal så rigges til i weekenden derefter. Hvis alt bliver klart, kan skolesejladsen starte mandag den 2. maj. Vel mødt på det blå.

BLIVER DU FØRER NU? Hvis du bliver fører nu med bestået tovværk eller navigation, så husk: Der er GRATIS middag til dig til standerhejsningen. Men husk: sig til skoleudvalget hvis du kommer den 30. april.

FÆLLESSKUE - Mød de andre på din båd og hele sejlholdet Onsdag den 27. maj kl. 19.00. 1. år i klublokalet og 2. år i frokoststuen over klargøringsbygningen. Vi gennemgår beklædning, sikkerhed, sommerens gang, årets sejladser og stort og småt. Alle spørgsmål er velkomne. Pladsen bliver måske trang, så væbn dig med tålmodighed. Vel mødt. 2. år kan senere gå over i klubhuset og møde de andre, og Cafeen er jo åben.

LÆRERMØDE Vi holder lærermøde den 6. april kl. 19 i klublokalet. Vel mødt til lærere m.fl. Bedste hilsner skoleudvalget v. Ole og Klaus.

7

FÅ ALT BESVÆRET VED AT VÆRE BÅDEJER -

UDEN DET SKAL KOSTE DIG EN KRONE (Du kan til gengæld benytte båden gratis, når

den ikke bliver brugt som skolebåd) Dette er et tilbud til alle medlemmer af Sundet

Sundet vil gerne have nogle flere bådchefer på vores skolebåde. I øjeblikket har vi en bådchef på hver skolebåd, men vi vil gerne have et team på 2 på hver båd, så vi kan oplære nye folk, og samtidigt gøre arbejdet lettere. Hvad er en bådchef? En bådchef er den der sørger for at båden er i orden, at den bliver vedligeholdt og repareret når noget går i stykker. Skal jeg lave det hele selv? Nej. Til forårsklargøringen har du eleverne til at hjælpe til, sammen med nogle af lærerne fra sejlskolen. Hvis noget går i stykker under sæsonen, prøver læreren og eleverne, der lavede skaden, om de kan reparere det med det samme. Hvis de ikke kan gør du det. Hvis du ikke kan, har vi specialister i klubben der kan hjælpe. Hvis de ikke kan, bliver det lavet ude i byen, typisk hos en bådebygger/rigger. Jeg aner ikke noget om at vedligeholde både, kan jeg så bruges? Ja, hvis du bare har hænderne skruet nogenlunde på, så er der erfarne folk der nok skal hjælpe dig. Hvilke fordele får jeg? Du kan bruge den skolebåd, du er bådchef på. når skolen ikke bruger den, gratis. Det vil sige at du har en båd, du kender, at tage på tur i. (der er nogle få undtagelser, dem kan du få oplyst hos skoleudvalget). Du får opbygget erfaring omkring vedligeholdelse af sejlbåd. Så når du måske på et tidspunkt selv vil have båd, er meget bedre rustet. Hvordan kommer jeg videre? Kontakt skoleudvalget: Mød op og få en snak, onsdag kl. 19 – 20.30 på kontoret i klubhuset Ring samme dag på 3929 6128 Mail til skoleudvalg@sundet.dk

8

BÅDUDLÅN

Bådudlån vil komme til at foregå via hjemmesiden sundet.dk under "Bådudlån". Husk: hvis du alligevel ikke skal bruge en båd du har reserveret, SKAL du afmelde senest 3 dage før reservationen. Ellers kan vi sende dig regning og den skal du betale. Bådene kan selvfølgelig ikke lånes når der er skolesejlads, - se opslaget her i SUNDMAIL for lån af både i skolens ferie i juli.

VIND EN BÅD TIL SOMMERFERIEN Vil du låne en af Sejlklubben Sundets både i sommerferien (2 - 31. juli)? Bådene udlånes på ugebasis (lørdag til lørdag). Drabanterne og My Lady 1500 kr. pr uge i vedligeholdelsesgebyr. Gaffelriggerne halvt gebyr. Send dit ønske til skoleudvalget. Hvis der er flere ønsker end både, trækker vi lod onsdag den 4. maj. Efter denne dato er der frit ugelån (først til mølle). Er bådene ikke udlånt i pr 15. juni kan de lånes på dagsbasis. Pt. holder vi gaffelriggerne og en plastbåd reserveret til fælles skolesommertur, indtil vi ved hvor mange der er interesseret (se sidste SUNDMAIL) Send ønsker før 3. maj til skoleudvalg@sundet.dk M.v.h. Klaus og Ole /skoleudvalg

Handicap afdelingen 2011.

Efter en god lang Tornerosesøvn i mange måneder, er vi så småt ved at vågne op. I lighed med sidste år holder vi undervisningsdage, men undervisningen puttes ind de dage hvor vejret er for dårligt til at sejle. Sidste år havde vi mange aflysninger i foråret, og i stedet for at ringe rundt og aflyse, mødes vi bare fast som sædvanligt om mandagen. Er vejret til sejlads så gør vi det, er vejret for dårligt står der undervisning på programmet. I år underviser vi i knob, splejsning, sejltrim, vigeregler samt vind og vejr. Første sejladsdag (eller undervisning) er mandag 2. maj Sidste sejlads før sommerferien er mandag 27. juni Efter ferien starter vi mandag 1. august og sejladsen slutter mandag 26. september. Dog holder vi afslutning og frokost som sædvanlig søndag 2. oktober kl. 10:30, og er vejret til det så holder vi klubmester sejlads. Det var lidt om programmet. På gensyn 2. maj. Ole

9

Landpladsudvalget

Efter søsætningen vil alle bukke og stativer der ikke er mærket med Sundets årsmærkat 2011, blive fjernet fra pladsen uden ansvar for klubben. Der er skure ledige, er du interesseret kontakt Landpladsudvalget. Vær opmærksom: Når frosten forlader jorden bliver bådpladsen blød, det medfører at båd, bukke og støtter synker. Så se til at din båd står forsvarligt.

Bådejerne har travlt med at klargøre til den kommende søsætning.

10

Nyt fra Svanemøllekredsen

Ved generalforsamlingen tirsdag den 1. marts 2011 valgte Johan Piil Henriksen at træde ud i utide og

pegede på Charlotte Andersen til at træde ind som formand. Det var en enig generalforsamling der

vedtog at gøre Charlotte Andersen til formand for det sidste år af Johans formandsperiode. Ligeledes

ønskede Johnnie Rørvig at træde ud af bestyrelsen og her blev der Mette Svendsen Helmer valgt ind

i stedet. Efterfølgende har vi i bestyrelsen konstitueret os således at bestyrelsen ser således ud:

Formand: Charlotte Andersen

Næstformand: Mette Svendsen

Ungdomskontakt: Morten Mejer Müller

Kapsejladskontakt: Ole Brock Lauritzen

Kursuskontakt: Stig Simonsen

Menigt bestyrelsesmedlem: Morten Thanning Vendelø

På det første bestyrelsesmøde blev missionen og visionen for kredsen blandt andet diskuteret. Og

kredsen er til for dens medlemmer og har fem ben at stå på:

Kapsejlads – afholdelse af aftenmatch, facilitering af udstyr og vejledning til kapsejladser i kredsen og et godt netværk med kapsejladsledere til afholdelse af kapsejladserne. Uddannelse – kredsen skal gennem kurser styrke klubbernes kompetencer inden for kapsejladsledere, ved f.eks. at afholde regelkursus for klubberne i kredsen i samarbejde med DS, uddannelse af nye sejladsinstruktører både til seniorafdelinger og ungdomsafdelinger, ved at tilbyde deltagelse på DS’ instruktørkurser, samt ved at facilitere muligheden for at lave samlede kurser i kredsen. Ungdomsafdeling – vi skal forsøge at styrke ungdomsarbejdet i kredsen ved at lave aktiviteter som kan rekruttere nye medlemmer til KØS – og på sigt til klubberne i kredsen. Tursejler – hvad kan vi gøre for tursejlerne? Lokaludvalg/politisk involvering for at fremme sejlernes interesse – her er det vigtigt at vi får skabt sammenhørighed mellem de medlemmer vi har i Østerbro lokaludvalg og de valgte medlemmer som har sejlerinteresser finder fælles fodslag. Hvad kan vi gøre for jer? I Kredsen har vi besluttet at afsætte midler til at lave flere aktiviteter på tværs af klubben og skabe mere synlighed om klubberne og derved forhåbentlig sørge for at der kommer mere liv på havnene og flere medlemmer til klubben. Derfor kunne vi godt tænke os at høre fra jer med forslag til hvilke aktiviteter inden for de fem ovenstående områder I synes kunne være relevante. I Kredsen har vi opstillet nogle forslag til hvad disse aktiviteter kunne være: Forældredag – (1 jun + 1 aug) tilbud til alle klubberne om at man kan tage sit barn eller barnebarn med ned til aktiviteter på havnen. Man kan komme ud i optimistjolle, feva, 29’er eller yngling. Derudover vil der være aktiviteter omkring havnen med DS’s aktivitetstrailer. Formål: At skabe interesse for sejlsport hos medlemmers børn. Non-regatta – (aug./sep.) et kapsejladsstævne for omegnens sejlere, med fokus på at kapsejle for sjov. Det bliver et taskestævne hvor sejlere fra de tilstødende kredse bliver inviteret.

11

Formål: Et kapsejlerarrangement for unge sejlere som hylder bredden. Kredsmesterskab – (sep.) Kunne man lave et arrangement som talte for at være kredsmesterskab? Lidt som en afslutning på Onsdagsmatch? Formål: At tilbyde ekstra kapsejladsaktivitet for medlemmerne. Beredskabsstyrelsens 1. hjælps kursus – (okt./nov.) kunne dette være et ”tursejler”-projekt? Formål: At tilbyde tursejlerne et relevant kursus. Regelkursus – (nov.) vi arrangerer i samarbejde med DS et regelkursus og tilbyder medlemmerne mulighed for at deltage. Formål: At rekruttere flere mulige officials i kredsen således at vi ikke er så sårbare som vi er i øjeblikket. Sejlerinstruktøruddannelse – (okt./nov.) uddannelse af de nye sejlerinstruktører i DS’s kursus for sejlerinstruktør. Formål: At uddanne nye instruktører i kredsen. Kapsejladsinstruktørkursus – (okt./nov.)I samarbejde med DS skal vi forsøge at lave en kapsejladsinstruktør uddannelse for medlemmerne i kredsen, så klubberne har mulighed for at få uddannet instruktører. Formål: At få flere kapsejlere til kredsen gennem tilbud om kapsejladsundervisning. Skriv til os! Hvis du har en god ide eller gerne vil være med til at arrangere et af de ovenstående arrangementer vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan læse mere om hvad der sker på www.svanemøllekredsen.dk som vil blive opdateret løbende med aktiviteter som bliver sat i gang. Og herinde kan du også kontakte os med gode ideer til aktiviteter. Vil du være kapsejladsleder? Går du rundt med en lille baneleder i maven, men ved ikke hvor du skal gå hen for at få uddannelsen? Så kan vi hjælpe dig med at finde den ansvarlige i din klub. Dansk Sejlunion arrangerer hver vinter en række kurser i kapsejladsledelse. Det første i rækken er Baneleder 1, som afholdes i en weekend fra lørdag til søndag og giver dig mulighed for at være baneleder ved små klubstævner i kredsen. Vi vil også løbende opdatere hjemmesiden med de kurser som er relevante. Onsdagsmatch – følg os på Facebook! Svanemøllekredsen har oprettet en Facebookside for onsdagsmatchen, her vil du kunne følge med i hvornår resultaterne bliver offentliggjort, ligesom vi også vil opdatere siden med relevante informationer. Så skynd dig ind og bliv fan af Onsdagsmatch! Vi håber at Svanemøllekredsen i fremtiden vil være mere synlig og at vi i fællesskab kan lave en masse gode aktiviteter på havnen. Vi ønsker jer alle en god start på sæsonen!

12

Stor chance for at vinde flot præmie på Ladies Cup

Få toptunet din båd på Ladies Cup 40-års jubilæumskapsejlads den 8. maj. Alle, der tilmelder sig inden 1. maj, deltager i lodtrækning om flot præmie udloddet af hovedsponsor North Sails: et Code 1 sejl eller evt. en spiler.

Ladies Cup er en distancesejlads på kort bane i Øresund med start og mål i

Svanemøllebugten. For alle sejlere m/k og alle kølbådstyper/klasser.

Følg med på www.kvindelig-sejlklub.dk

13

14

Alt for få bruger redningsvest

- Ny kampagne skal redde liv

Undersøgelse på www.minbaad.dk viser, at hele 39 % af 338 adspurgte fritidssejlere ikke bruger redningsvest. Det tal skal bringes ned. Beredskabsforbundet vil derfor med støtte fra TrygFonden køre en kampagne i april og maj under navnet: Husk vesten! Målet er at få flere fritidssejlere og lystfiskere til at bruge redningsvest. Statistikken viser, at det hovedsagligt er ældre mænd, der drukner. Men derfor skal ingen vide sig sikker. Alle kan komme ud for en ulykke. – At skabe sikkerhed er en naturlig aktivitet for Beredskabsforbundet. Vi er ved at afslutte en kampagne, hvor alle fritidssejlere har fået tilbudt et førstehjælpskursus målrettet søsporten. Generelt har vi stor ekspertise i forebyggende kampagner, og med midlerne fra TrygFonden kan vi nu sætte fokus på et område, hvor der er stort behov for dette. I gennemsnit drukner der en person om måneden, og det er en for mange. Vi skal gerne have ændret adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger. Når man er til søs, må man ikke gå på kompromis med sikkerheden, fortæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen. Ifølge statistik fra Søsportens Sikkerhedsråd er der i perioden 2008-2010 omkommet 42 fritidssejlere og lystfiskere til søs. I næsten alle tilfælde bar ingen af de omkomne redningsveste. - I Søsportens Sikkerhedsråd ser vi positivt på kampagnen fra Beredskabsforbundet, der skal få flere fritidssejlere og lystfiskere til at bære redningsvest. Sikkerhed til søs skal altid prioriteres. Brug af redningsvest er det enkeltmiddel, der kan forebygge flest dødsfald indenfor fritidssejladsen. Vi håber derfor, at kampagnen vil have effekt blandt de sejlere, som ikke bruger redningsvest, fortæller daglig leder ved Søsportens Sikkerhedsråd specialkonsulent Sten Emborg. Af gode råd til sejlerne kan Beredskabsforbundet blandt andet nævne altid at bruge redningsvest, og at der er nok til alle om bord på båden. Sørg for at redningsvesten er i synlig neonfarve (fx gul, orange og rød – selvlysende eller med kraftige reflekser), så du ikke går i ét med havets mørke farver. Fortæl familie/venner hvor længe du planlægger at være ude at fiske eller sejle og hav altid en opladet mobiltelefon med. Læs mere på www.beredskab.dk/redmorfar og vind redningsveste på www.facebook.com/vindvesten

15

Om lyn og torden og en tur i sejlskib fra Bønnerup til Gilleleje tværs gennem en gevaldig tordenbyge i sommeren 2009. (Fortsat fra Sundmail nr. 3) Hvad får lyn til at slå ned, og hvornår rammer det os? Når spændingsforskellen mellem skyens bund og havet er stor nok bryder luftens isolerende evne sammen. Det foregår ikke på en gang, men ved at de elektriske ladninger ”hakker” sig nedad i skridt på 50m eller deromkring og gør luften ledende ved ionisering. Holder en meget kort pause på omkring 50 mikrosekunder og søger videre nedad, samtidig med at der hældes negativ ladning ned ovenfra i den kanal der nu er dannet.

Man kan næsten forestille sig at lynet så lige orienterer sig mens det holder pause for at finde ud af hvor det er lettest at fortsætte nedad. Efterhånden når det ned i 50-100m over havoverfladen, og så begynder det at betyde noget om der er høje genstande i nærheden som er lettere at ramme end den korteste afstand lige ned.

Det elektriske felt som skyldes ladningerne bliver stærkere og mere koncentreret fra spidsen af lynkanalen og nedad mod havet eller jorden. På toppen af en mast i nærheden, kan feltet være så stærkt at luften ioniserer opad (Sct. Elms ild). Man kan også opleve at hår på hovedet rejser sig. Nu er det ved at blive kritisk hvis man er indenfor en vis afstand fra lynkanalen. Den afstand kaldes naturligt nok den kritiske radius. Er man inden for den er man i et risikoareal, og så kan der godt være højere genstande udenfor som ikke bliver ramt. Når den ioniserede luft fra mastetoppen opad mødes med lynkanalen ovenfra kortsluttes det hele og ”gnisten” springer med strømstyrker fra nogle få tusinde ampere til lidt over hundrede tusinde ampere. Selve gnisten varer kun omkring 20-50 mikrosekunder, og klinger ud i løbet af 600 mikrosekunder. Strømforløbet er typisk en hurtig opstigning til maksimum værdien og efterfølgende langsommere henfald som vist nedenfor i fig.8.

Fig. 6. Viser hvordan lynet hakker sig nedad og mødes med en opadgående kanal. Billederne er optaget med et hurtigt specialkamera. Tidsaksen er i mikrosekunder. Kilde: Desitek A/S

16

Fig. 7. Lynet skal netop til at springe når nedadgående og opadgående lynkanaler mødes. Kilde: Wikipedia modificeret af O.Plett

Målinger har vist at, efter den første udladning går der omkring 50 millisekunder hvor lynet samler sig sammen og gentages med en lavere strømstyrke, typisk 3-5 gange, men i

sjældne tilfælde op til 20 gange. Det kaldes deludladninger. Det er den kritiske radius og risikoarealet, ikke bare for masten alene, men for båden og masten sammen, man skal have fat i, for at få begreb om risikoen for at blive ramt mens det lyner omkring en. Den kritiske radius er tillige afhængig af lynets strømstyrke, men for en båd af vores størrelse, 10,3m lang, 3,2 m bred og 13 m høj ligger den i størrelsesordenen 25 til 75 m (afhængig af strømstyrker mellem 6.000 og 112.000 ampere). Det er en anden måde at sige at lynet er rimeligt (men ikke helt) uinteresseret i os, hvis den vandrette afstand til lynkanalens spids er større end 75m. Man kan komme tættere på en forudsigelse af sandsynligheden for at blive ramt indenfor de to timer uvejret varede, ved at tage udgangspunkt i de metoder der benyttes af professionelle for at beregne nedslagsrisiko for bygninger. Man får brug for hyppigheden af nedslag pr. kvadratkilometer i det område man er i, indenfor de to timer uvejret varede. Det kan synes uoverkommeligt, men Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) holder regnskab med lynene i Danmark. På DMI’s hjemmeside kan man se hvor lynnedslagene har været inden for de seneste 3 timer eller et helt døgn. (Fig.4.) For mere præcise beregninger har DMI velvilligt støttet med oplysninger om lynnedslagenes position, tidspunkt, og en estimering af strømstyrken.

Fig.8. En typisk lynstrøm som funktion af tiden i millisekunder. Kilde: John Cappelen, DMI

17

Vi gennemsejlede et område hvor nedslagshyppigheden var 0,0256 nedslag pr. kvadratkilometer pr. 2 timer. Det resulterer i at sandsynligheden for at blive ramt er af størrelsesordenen 0,00016 eller 1 gang ud af 6.500 gennemsejlinger af et lignende tordenvejr. Resultatet er ikke særligt skræmmende, og harmonerer ganske godt med den oplevelse de fleste har, at det er sjældent man hører nogen bliver ramt. Til grund for disse udregninger ligger der to forskellige beregningsmåder som fører til næsten samme resultat. Beregningsmåderne stammer dels fra et amerikansk institut og dels fra en metode som firmaet Desitek A/S angiver på deres hjemmeside. Matematikken er håndterlig, og hvis nogen er interesserede skal jeg gerne redegøre for hvordan risikoen og andre af artiklens resultater er beregnet. Jeg kan i øvrigt kun erindre fem gange i en 38 årrig sejlerkarriere hvor vi var udsat for lignende tordenvejr til søs, så der er langt til 6.500, men tag ikke fejl. Et nedslag kan ske næste gang vi passerer en tordenbyge, for statistik og sandsynlighedsregning fortæller ikke hvornår det sker. Resultatet er en tilnærmelse og giver en ide om risikoens omfang, men skal ikke tages som en sandhed mejslet i sten. Når man regner på lyn som er underlagt tilfældighedernes spil og man bruger spinkel statistik, er der mange ting der har betydning. Nedslagshyppigheden pr. kvadratkilometer er et godt eksempel. Den afhænger helt af hvor mange lyn der slår ned indenfor det areal man har valgt. Familien der beretter her var godt nok på det forkerte sted, men på det rigtige tidspunkt. Vi blev ikke ramt, men det kan ske, og risikoen er større end de årsgennemsnit man normalt ser i statistikkerne. Under hele tordenbygen var der lynnedslag omkring os, og havde vi valgt en kurs tættere på Hesselø, var sandsynligheden formentlig blevet større. I dagligdagen udsætter vi os for andre risici, så man kan spørge om resultatet kan sammenlignes med noget vi kender?

Man anvender af og til begrebet timerisiko. I begyndelsen af 80-erne skrev chefredaktøren for ugeavisen ”Ingeniøren”, civilingeniør T. Morsing en bog om risiko for at omkomme.

En Formel-1 racerkører havde dengang en timerisiko for at omkomme på 0,00023, eller 1 til 4.350

En præsident havde en timerisiko for at blive myrdet på 0,000012 eller ca. 1 til 83.000

Timerisikoen for dødeligt uheld ved bilkørsel var 0,00000046 eller 1 til ca. 2,2 millioner

I dag er det nok blevet mere risikabelt at være Formel-1 racerkører, præsident eller køre i bil. Til sammenligning var vores timerisiko 1 til 13.000. Måske lovlig tæt på Formel-1 racerkøreren, men fordi en sejlbåd rammes af lynet er det ikke sikkert man omkommer. Mange andre faktorer spiller ind. Forskrækket eller bevidstløs, ja, men mast og rig virker i nogen grad som et såkaldt Faraday bur som beskytter. Især hvis man husker at forbinde vant og stag til vandet med startkabler inden tordenvejret begynder. Man kunne dog godt have ønsket et mere finmasket bur.

18

Kan man beskytte sig bedre?

I dele af verden, tættere på ækvator, forekommer torden og lyn langt hyppigere end i Danmark, så her er problemet alvorligere. På fig.9. ser man at Danmark ligger øverst i det blå område med få lynnedslag pr, år.

Landene i nærheden af ækvator er hårdere ramt. Nedslagshyppigheden i Danmark er omkring 0,2 lyn pr kvadratkilometer pr. år. Den afhænger af geografiske/geologiske forhold og er lavest på havet.

Sejlsporten rådgives i højrisikolande til at undgå spidse genstande i toppen af masten. Det er der en vis fornuft i, fordi det elektriske felt (v/m) fra en spids genstand er kraftigere end fra en pænt afrundet genstand. Et stærkt felt kan være med til at bane vej for ionisering af luften op mod en lynkanal, og dermed starte selve kortslutningen af lynet. Se fig. 6 og 7. Mastetoppen bør derfor være rund som en kugleskal. Det kan tilnærmelsesvist opnås med ledende pinde i vifteform, som tilsammen danner noget der ligner en kugleskal. Ved samme lejlighed kan man flytte VHF-antennen fra toppen ned på salingen så den samtidig er beskyttet af vantene. Måske opnår man tillige at de svagere signaler forsvinder som den opsamlede oppe fra toppen og som slipper igennem squelch’en, men er aldeles uforståelige. Hvis 10.000 til 100.000 ampere brager ned gennem mast, vant og stag, så opstår der et magnetfelt som ved induktion kan danne spændinger og strømme i andre ledende dele i båden. Ydermere vil strømmen i sig selv gennem en leder bevirke spændingsforskelle mellem de to ender. For startkablet i nærheden af 8.000 volt i den korte tid lynet passerer. Derfor skal man ikke røre ved metaldele. Inducerede spændinger kan også forårsage gnister mellem metaldele i båden. I værste fald tværs gennem cockpittet. Det er ikke rart at stå i vejen for, så derfor foreslås alle metaldele i båden bundet sammen med kabler og ført til motorblokken (stel). 16 mm2 (4,5 mm diameter) er standard i den professionelle verden, som kalder det potentialudligning. Permanente kobberkabler fra røstjernene til motorblokken eller jernkølen er nok heller ikke en dum ide, men man skal være opmærksom på muligheden for vagabonderende strømme som kan forårsage tæring. Endelig findes der firmaer, f.eks. Desitek A/S, som leverer moduler til overspændingsbeskyttelse af elektrisk udstyr, og lynafledere til den kommercielle søfart. Kan et startkabel så holde til de voldsomme strømme i et nedslag? Hvis man forudsætter at startkablet er 5,5mm i diameter (som mit eget), 4m langt, af kobber og kun yder ohmsk modstand, så kan man ret simpelt få en ide om opvarmningen. Med et strømforløb nogenlunde som figur 8 ovenfor (dog med 100.000 ampere maksimalværdi) får man en temperaturstigning på omkring 8 grader. Selv med 4-5 efterfølgende deludladninger af lavere strømstyrke sker der intet dramatisk. Samme lynstrøm kan opløses i en sum af strømme med forskellige frekvenser, faser og amplituder. Ud fra stigetider og pulsvarighed viser en foreløbig analyse dominerende

Fig.9. Gennemsnitligt årligt antal lynnedslag pr. km2 over hele kloden. Kilde: Nasa MSFC

19

frekvenser fra 20 til 100 kHz, måske lidt højere. (Det passer med at det fortrinsvis er på langbølge man hører ”knas” under torden. Højfrekvente strømme har det med kun at ville løbe på lederens overflade. Det kaldes strømfortrængning og betyder en højere modstand i startkablet fordi det meste af strømmen løber i overfladen og kun en mindre del inde i kablet. Så øges varmeudviklingen. Med den forudsætning bliver temperaturstigningen op til 54 grader i lederens overflade. En (Fourier)-analyse kan fastlægge stigningen mere nøjagtigt, men i fagkredse er det opfattelsen at strømfortrængning har en underordnet betydning. Det kan der være nogen fornuft i fordi kablet ikke bare har ohmsk modstand men også selvinduktion. Der er altså ikke tale om at kablet smelter, hvilket nok overrasker nogen, men kobbers smeltepunkt er 1084 grader. Et startkabel er måske lige tyndt nok til de kraftigste af lynnedslagene. Isolationen omkring kablet kan blive lidt lun. Lyn beskyttelsesnormer foreskriver 58 mm2 (diameter 8,5 mm) til direkte lynstrømme. Langt de fleste lyn har strømstyrker under 100.000 ampere, så der er her tale om et sjældent grænsetilfælde. Til professionel lynbeskyttelse ynder man at dimensionere for 90% af lynnedslagene. Der er også set enkelte lyn der har højere strømstyrke (250.000 ampere), og som varer længere. Sådan et lyn vil nok være hård ved startkablets isolation, men ikke smelte kablet. Lynnedslagene i vores nærhed på turen var mellem 2.000 og 30.000 ampere. 80 % var negative. Konklusion Risikoen for at blive ramt af et lyn til havs er til stede, men man skal være meget uheldig. Om en risiko i nærheden af hvad en Formel-1 racerkører udsætter sig for er acceptabel må være en smagssag, men de fleste vil nok mene at hvis man i gennemsnit skal sejle gennem 6.500 tordenbyger af 2 timers varighed før et lynnedslag indtræffer, så er det til at leve med. Især hvis man er blevet fanget i det. Selv om startkabler ikke er ideelle, så er de meget bedre end ingenting, og de er billige, så nogle stykker i båden har de fleste råd til. Det anbefales at man går ”indendørs” indtil det værste er overstået og især bagfronten har passeret. Herfra kommer sommetider de kraftige positive lyn. Man forlader cockpit og dæk og søger til kahytten, hvor man ikke skal røre ved metal. Sluk og frakobl alle forbindelser til vigtig elektronik, eller sørg for at overspændingsbeskyttelse er installeret. Det rejser straks spørgsmålet om hvem der så skal styre sejlbåden, men her må selvstyreren tage over (hvis der er en) så mandskabet kan beskytte sig. Hurtige og hyppige udkig er en selvfølge. Hvis Danmarks Meteorologiske Institut varskoer om mulighed for torden skal det tages alvorligt. Vi tog ikke synderlig notits af formuleringen som vi nærmest opfattede som en lille mulighed. Efterfølgende har vi lært at det er umuligt at sige om der kommer torden. Den hårfine balance mellem en cumulus sky med nedbør og en med nedbør og torden er ikke til at forudse, så der er måske snarere tale om 50 % chance. Det har noget med luftens fugtighed at gøre. Ser man skyer som nærmer sig med voldsomt udseende så regn med torden. Vi har derfor vænnet os til at når der meldes ”mulighed for torden” så bliver vi i havnen. Jamen her kan man også blive ramt. Javist, men man er ikke mutters alene på havet for her er der mange master at dele risikoen med. Sker nedslaget alligevel så er hjælp lettere at skaffe.

20

Sølvmågernes besøg på Magillum Chocolate Factory Tirsdag d. 15 -03 - 2011.

Efter lang tids forberedelse lykkedes det, at arrangere et besøg på Magillum Chocolate Factory

tidligere Magasin´s Chokoladefabrik.

Gitte og B2 (Karina) meget aktive Sundet medlemmer, som arbejder på fabrikken foreslog for ca. 1 år

siden, at de kunne arrangere et besøg på fabrikken, hvis vi var interesseret, og det var vi selvfølgelig.

Undervejs i forløbet blev fabrikken solgt fra Magasin koncernen og vores besøg blev usikkert pga. alt

det nye der skulle ske med fabrikken.

Gitte og Karina havde i mellemtiden bearbejdet deres chef Morten om muligheden for, at

Sølvmågerne kunne komme på besøg, og han syntes også det var en god idé. Vi fik så sat dato på,

og Sølvmågerne glædede sig til besøget.

Besøget blev indledt med kaffe og chokolade prøver, derefter med et foredrag af fabrikschef Morten,

som fortalte om fabrikkens historie, chokoladefremstilling og fabrikkens produkter. Efter foredraget var

der spørgetid, og spørgelysten var stor blandt Sølvmågerne. Til sidst takkede vi Morten, Gitte og

Karina for modtagelsen, og overrakte dem en kasse rødvin samt en Tom´s Guldbarre for, at minde

dem om hvordan chokolade også kan smage.

Rundvisningen foregik med Gitte og Karina i spidsen, som fortalte os om de forskellige processer, der

førte til de færdige lækre chokolader. Særlig flødebolle produktionen vakte interesse, måske fordi der

var smagsprøver. Personalet i produktionen tog vores besøg med ophøjet ro, selvom vi var mange

(31), og der blev spurgt flittigt til de forskellige lækre ting, der blev produceret. Der blev også

udvekslet humoristiske bemærkninger f.eks. spurgte en medarbejder hvilket plejehjem vi kom fra.

Vittige hoveder fra sejlklubben mente det hed "Sundet´s Lyst". På et tidspunkt blev vi delt i 2 hold. Det

ene hold blev vist rundt i pakkeriet, og det andet hold kunne så smage på produkterne på lageret.

Vi var meget forbavset over hvor meget håndarbejde, der var i produktionen. De fleste af os havde en forestilling

om, at det var maskiner der klarede det hele. På fabrikken går man ikke på kompromis med råvarerne, der blev

brugt de bedste råvarer, og der blev ikke sparet på dem. Efter rundvisningen forærede fabrikken hver af os 2

æsker flødeboller "mums", og der var mulighed for at købe chokolade af forskellig art. Stor tak til Morten, Gitte og

Karina for deres arbejde med, at underholde en flok Sølvmåger. Tak til personalet som tålmodigt og med humor

fortalte, om deres arbejde og svarede på mange spørgsmål.

Tiden fløj af sted, så vi måtte skynde lidt på Sølvmågerne, da vi havde bestilt borde i S/F mellemfortets tut. S/F

Mellemfortet er en af sydhavnsklubberne og deres plads, klubhus og omgivelser minder om Sejlklubben Sundets

gamle plads på Tippen. "Tutten” havde kreeret en fin frokost til os bestående af sild, 2 stk. smørrebrød 1 snaps og

1 øl = 65,00kr. Udover dette kunne man tilkøbe fiskefileter = 14,00 kr. Se det var jo priser, som passede os

selvom ikke alle ønsker kunne efterkommes.

Det blev en lang og begivenhedsrig dag, og det var nok nogle trætte Sølvmåger der kom hjem, men

besøget på chokoladefabrikken og frokosten hos S/F Mellemfortet, er noget vi ikke glemmer foreløbig.

Fini, Svend - Aage og Søren

21

Café Sundet

Åbningstider alle hverdage fra kl. 11.00 til 22.00 KØKKEN fra 11.30—21.00 Frokost lørdag og søndag 11.30-15.00 Fra 1. maj vil køkkenet også have åbent søndag aften. Dagens ret 100,00 kr. for sejlere med FREMVIST medlemskort. FREMVIST medlemskort giver også sejlersandwich ”to go” til 40,00 kr.

Sejlere der spiser i restauranten bedes venligst rydde op fra deres bord, - dette gælder også til generalforsamlinger og andet. Det er desværre altid de samme sejlere der rydder op efter andre. Store sejlertasker og overtøj bedes anbragt i garderoben. Hvis i ønsker sandwich når i sejler ud eller kommer hjem om aftenen, - så bestil endelig i baren eller giv et ring, så sørger vi for at de er klar til jer. Vi glæder os til at se jer enten i restauranten eller i jeres nye hyggerum.

Hilsen Leni og Albert

Velkommen til nye

medlemmer

Peter Stegler Carsten Munding Rasmussen

Søren Davidsen Sarah Jakob

Søren Hebbelstrup Marie Christophersen

Per Nyegaard Bent Staberg Allan Ramby

Anne Hyllested Lasse Madsen

22

APRIL

Lørdag 2. Brandbekæmpelseskursus……………………………..kl. 09:00 Søndag 10. De strandede Hvaler synger i Osrambygningen…… kl. 16:00 Lørdag 16. Bådjumble ved servicebygningen……………………...kl. 10:00 Lørdag 30. Standerhejsning i klubben………………………………kl. 18:00

Ved torsdagsarrangementer – husk at bestille mad i baren senest om onsdagen

Indlæg til Sundmail kan sendes som e-mail til redaktion@sundet.dk

Deadline for Maj nummeret er 25. april.

Husk også klubbens hjemmeside

www.sundet.dk

Hvor klokkeslet ikke er angivet – se opslagstavlen i klubben eller kontakt aktivitetsudvalget.

Nyt telefonnummer og ny adresse

meddeles skriftligt til klubben.

Har du bådplads i Svanemøllehavnen, så husk venligst også at meddele ny adresse og evt. nyt telefonnummer direkte til havnekontoret.

Sejlklubben Sundet Svaneknoppen 2

2100 Ø www.sundet.dk

Telefoner Café 3929 3035

Kontor 3929 6128 Bådpladsen 3929 6354 Fax 3929 6651

Træffetider i klubben

Regnskabsudv. mandag kl. 18-19 Sekretær og formand tirsdag kl. 18-19 Klubtøj sælges i kontortiden tirsdag

Pladsudvalget Servicebygningern torsdag kl. 18-19 Skoleudvalget onsdag kl. 19-20.30 Båd udlånet onsdag kl. 19-20.30

Ungdomsarbejdet

KØS Sejlsport Erik Müller www.kos-sejlsport.dk

Bestyrelsen Formand:

Torben Johannesen email: mail@sundet.dk Næstformand

Morten Thanning Vendelø email: mail@sundet.dk Sekretær

Leif Mathiesen email: mail@sundet.dk Regnskabsfører

Ole Plett Pladsformand Jørn Drasbeck

Kapsejladschef Christina Nielsen Skolechef

Klaus Bahl Andersen email: skoleudvalg@sundet.dk Aktivitetsudvalg Karina Olsson

email: mail@sundet.dk Klubmester Flemming Steensen

Bestyrelsesmedlemmer Martin Sadolin

Rep. Svanemøllekredsen Morten Thanning Vendelø

Udvalgsformænd Sejlads for fysisk handicappede:

Ole Plett email: mail@sundet.dk Bådudlån:

Samme tid som skoleudvalg 3929 6128

Svanemøllehavnen Havnefoged: John Vestergaard Hansen 3920 2221

e-mail: info@smhavn.dk web: www.smhavn.dk Sundets bestyrelses repræsentanter:

Flemming Steensen Martin Sadolin

Kommunikationsudvalget Redaktion: Fritz Johansen 2341 8425

e-mail: redaktion@sundet.dk Karina Olsson e-mail: redaktion@sundet.dk

Webmaster: Lars Nielsen e-mail: webmaster@sundet.dk