Sunde Børn Bevæger Skolen er en samlet indsats for sundhed ... · Sunde Børn Bevæger Skolens...

Sunde Børn Bevæger Skolen er en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse, der gennem en aktiv skoledag skal få flere børn og unge til at bevæge sig mere og grundlægge sunde vaner tidligt i livet. Download de nyeste faktaark og læs mere om Sunde Børn Bevæger Skolen på www.sbbs.info. Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag Sunde Børn Bevæger Skolen.

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Betydningen af aktiv transport Opdateret d. 29. juni 2017

Sunde Børn Bevæger Skolen er en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse, der gennem en aktiv skoledag skal få flere børn og unge til at bevæge sig mere og grundlægge sunde vaner tidligt i livet. Download de nyeste faktaark og læs mere om Sunde Børn Bevæger Skolen på www.sbbs.info. Faktaarkene refereres: Christensen, Bjørn Friis Neerfeldt. Sunde Børn Bevæger Skolens faktaark. Dansk Skoleidræt, Nyborg. 2017

Aktiv transport udgør gennemsnitlig en fjerdedel af

et barns anbefalede daglige, fysiske aktivitet1. Børn

der dagligt går eller cykler til skole, er regelmæssigt

fysisk aktive af moderat intensitet, hvilket

utvivlsomt forbedrer deres generelle sundheds-

tilstand2.

Børn og unge, der cykler til skole, bruger ofte også

cyklen resten af dagen og er derfor mere fysisk ak-

tive end børn, der ikke cykler3. Generelt er unge,

der transporterer sig aktivt til skole mere aktive.4

Aktiv transport har således stor betydning for børns

livslange sundhed, da der skabes grobund for

sunde vaner, som forebygger alvorlige

livsstilssygdomme5.

Desuden er det også påvist, at børn, der trans-

porterer sig aktivt, har 8% bedre kondition end de

børn og unge, der bliver kørt eller går6. En

forbedring i denne størrelsesorden resulterer i en

markant mindre risiko for udvikling af hjerte-kar-

sygdomme og diabetes7.

Aktiv transport anbefales derfor i flere lande, som

en effektiv, billig og derfor ideel strategi til at øge

befolkningens aktivitetsniveau8.

Aktiv transport resulterer i flere indlæringsparate

børn, da der er en dokumenteret sammenhæng

mellem fysisk aktivitet og læringsparathed9.

Børn koncentrerer sig dårligere, hvis de ikke får rørt

sig på vej til skole. Faktisk kan den motion, det

giver at transportere sig aktivt til skole, afspejles i

elevernes koncentrationsevne i op til fire timer10.

Endvidere fremmer struktureret gruppebaseret

aktiv transport børns sociale kompetencer samt

handlekompetencer i trafikken11.

Overvægtige børn med højt BMI er mere

utålmodige og impulsive i trafikken end deres

jævnaldrende, og hermed er de i større risiko for at

blive involveret i trafikulykker. Det er påvist, at

overvægtige venter kortere tid før vejpassage,

undervurderer afstanden mellem dem selv og

modkørende trafik og som følge heraf er involveret

i flere kollisioner.12

Fedme har desuden indflydelse på de kognitive

funktioner, og nedsætter evnen til planlægning,

opgaveløsning og kreativ tænkning. Denne

nedsatte evne kan forklare, hvorfor børn med

højere BMI er mere impulsive og utålmodige. 13

Usikre trafikale forhold kan være en betydelig

barriere i forhold til aktiv transport til og fra skole14.

Jo bedre infrastruktur omkring skolerne, jo flere

børn transporterer sig aktivt15, og velorganiserede

initiativer som fx ”Gåbusser” kan være effektive

tilbud til sikker transport til og fra skole16.

Aktiv transport skaber grobund for sunde vaner og

forebygger livsstilssygdomme.

Unge, der transporterer sig aktivt til skole, er også

mere fysisk aktive i andre sammenhænge

’Bilbørn’ har dårligere koncentrationsevne end

aktive børn. Aktiv transport medfører derfor mere

indlæringsparate børn.

Aktiv transport fremmer børns sociale færdigheder

og handlekompetencer i trafikken.

Aktiv transport kan halvere andelen af børn og

unge, der har forhøjet risiko for udvikling af hjerte-

kar-sygdomme og diabetes-2.

I 2014 cyklede omkring 50% af alle børn til

skole. I starten af 1990´erne var tallet 20%

højere.I

50% af de børn der er involveret i trafikuheld

omkring skoler, bliver ramt af biler som bliver

kørt af forældre til andre børn. II

Mere end halvdelen af landets skoler har ingen

trafikpolitik. III

45 % af de 11-15-årige cykler i skole. IV Jo

yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil. V

Hastighed og antal af biler er forældres

primære bekymring på deres børns skolevej. VI

Piger er mere forsigtige i trafikken end drenge

og der registreres næsten dobbelt så mange

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Betydningen af aktiv transport Opdateret d. 29. juni 2017


1 Whitt, M. C. et al, 2004. Walking patterns in a sample of African American, Native American, and Caucasian women: The cross-cultural activity participation study. Health Education and Behavior 31(4 Suppl):45S-56S. White House Task Force on Childhood Obesity, 2010. Solving the problem of childhood obesity within a generation: Report to the President. Washington, DC: Executive Office of the President of the United States. Sundhedsstyrelsen, 2011, Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 2 Janssen I, LeBlanc AG. Systematic review of the health benefits of physical activity and fitness in school-aged children and youth. Int J Behav Nutr Phys Act 2010; 7: 40.

Tudor-Locke et al.,2003. Objective physical activity of Filipino youth stratified for commuting mode to school. Medicine and Science in Sports and Exercise 35(3):465-471.

3 Cooper et al, 2005 Physical activity levels of children who walk, cycle or are driven to school. 4 Tom Stewart, Scott Duncan, Jasper Schipperijn, Adolescents who engage in active school transport are also more active in other contexts: A space-time investigation Health & Place, Volume 43, January 2017, Pages 25-0

5 Sundhedsstyrelsen, 2011, Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling Andersen LB. Active commuting is beneficial for health. BMJ 2017; 357: j1740 6 Cooper AR et al, 2006. Active travel to school and cardiovascular fitness in Danish children and adolescents. Medicine and Science in Sports and Exercise 38:1724-31 7 Anderssen SA et al., 2007. Low cardiorespiratory fitness is a strong predictor for clustering of cardiovascular disease risk factors in children independent of country, age and sex. European Journal of Cardiovascular Prevention and Rehabilitation 14(4):526-531. 8 Tudor-Locke et al., 2002. Omission of active commuting to school and the prevalence of children’s health-related physical activity levels: The Russian Longitudinal Monitoring Study. Child Care Health and Development 28(6):507-512 Bassett et al., 2013. Estimated energy expenditures for school-based policies and active living. American Journal of Preventive Medicine 44(2):108-113 9 Idrætsforskning, K. U. f., 2011. Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. København. 10 Dansk Naturvidenskabsfestival, 2012, Masseeksperimentet. Forskningscenter OPUS og Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. 11 Collins, D. C. A., and R. A. Kearns, 2001. The safe journeys of an enterprising school: Negotiating landscapes of opportunity and risk. Health and Place 7(4):293-306.

Kearns, R. A., D. C. A. Collins, and P. M. Neuwelt, 2003. The walking school bus: Extending children’s geographies? Area 35(3):285-292. 12 University of Iowa. "Kids with high BMI more impatient and impulsive - greater risk of pedestrian injury." Medical News Today. MediLexicon, Intl., 9 Mar. 2016. Web.

13 University of Iowa. "Kids with high BMI more impatient and impulsive - greater risk of pedestrian injury." Medical News Today. MediLexicon, Intl., 9 Mar. 2016. Web.

14 Loprinzi, P. D., and S. G. Trost, 2010. Parental influences on physical activity behavior in preschool children. Preventive Medicine 50(3):129. 15 Boarnet, M. G. et al, 2005. Evaluation of the California Safe Routes to School legislation: Urban form changes and children’s active transportation to school. American Journal of Preventive Medicine 28(2 Suppl2):134-140. Fulton, J. E. et al, 2005. Active transportation to school: Findings from a national survey. Research Quarterly for Exercise and Sport 76(3):352-357. 16 Collins, D. C. et al, 2005. Geographies of inequality: Child pedestrian injury and walking school buses in Auckland, New Zealand. Social Science and Medicine 60(1):61-69. I Cyklistforbundet 2014. https://www.cyklistforbundet.dk/Om-os/Vi-mener/Cyklistforbundet-mener/Boerns-cykling-til-skole-og-i-fritiden

II CDC. 2008. Kids walk to school: Then and now—barriers and solutions. http://www.cdc.gov III Rådet For Sikker Trafik og TrygFonden, Trafikpolitik på skoler - 10 gode grunde. IV Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014, ”Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste ti år” V Sundhedsstyrelsen, 2006, ”Børn og fysisk aktivitet – et baggrundsnotat”. VI Rådet For Sikker Trafik og TrygFonden, Trafikpolitik på skoler - 10 gode grunde. VII University of Iowa. "Kids with high BMI more impatient and impulsive - greater risk of pedestrian injury." Medical News Today. MediLexicon, Intl., 9 Mar. 2016. Web.

Hovedreference for faktaarket samt anbefalelsesværdig publikation: IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Washington, DC: The National Academies Press.

https://www.cyklistforbundet.dk/Om-os/Vi-mener/Cyklistforbundet-mener/Boerns-cykling-til-skole-og-i-fritiden

https://www.cyklistforbundet.dk/Om-os/Vi-mener/Cyklistforbundet-mener/Boerns-cykling-til-skole-og-i-fritiden

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Betydningen af bevægelsespauser Opdateret d. 29. juni 2017


Fysisk aktivitet har væsentlig betydning for børns

evne til at tilegne sig faglige færdigheder. Tanken

om, at sunde og aktive børn lærer bedre er

empirisk understøttet og bredt accepteret.1

Bevægelsespauser øger indlæringspotentialet og

forbedre de faglige færdigheder2. Hjernen fungerer

nemlig bedst i en krop, som er aktiv, og som

kommunikerer med andre kroppe. Det er således

ikke bare kroppen, som er inaktiv, når man sidder

stille – hjernen arbejder også med nedsat kraft.3

Når man derimod er aktiv og får hjertefrekvensen

op, frigøres neurotransmittere i hjernen. Disse

holder os vågne og skarpe.4

Hvis en elev har en aktiv pause med høj puls i løbet

af en lektion, vil eleven en uge senere være bedre

til at løse den samme opgave end sidemanden, der

brugte pausen på at se tegnefilm5. Det skyldes

blandt andet, at fysisk aktivitet styrker

arbejdshukommelsen6 og elevens evne til at være

opmærksom7, og giver således eleven bedre

forudsætninger for faglig udvikling.

Der ses især positive effekter af bevægelses-

pauser hos overvægtige børn. Her er påvist en li-

neær sammenhæng mellem BMI og evnen til at ar-

bejde koncentreret med en læringsopgave. Jo hø-

jere BMI, jo kortere koncentreret arbejdstid kan

barnet præstere8.

Uanset om bevægelsespauserne har form af

frikvarter, som en integreret del af den boglige un-

dervisning eller som et hurtigt afbræk der skærper

elevernes opmærksomhed under en lektion, kan

bevægelse benyttes som et enkelt og effektivt

redskab, der øger elevernes energiniveau9.

Undersøgelser peger i retning af, at læringsøvelser

der kombinerer fysiske aktivitet og samtidig kræver

koncentration, skærper børns evne til at huske, ved

at styrke arbejdshukommelsen. Kombinationen af

motion og koncentration gør os således bedre til at

huske.10

Efter et par minutters fysisk aktivitet stimuleres

produktionen af nye nerveceller og dannelsen af

nye koblinger i hjernen.11 De nævnte effekter er

dog fremkommet gennem aktiviteter á 10-15

minutters varighed, og endvidere tyder meget på,

at moderat til høj intensitet har den største effekt

på de faglige færdigheder. Alle former for fysisk

aktivitet ser dog ud til at bidrage positivt.12

Der ses indikationer for, at udbyttet af

bevægelsespauser er størst, hvis de placeres

umiddelbart før en læringsopgave, da studier viser

at børn reagerer hurtigere og med større

nøjagtighed på en række kognitive opgaver efter at

have være fysisk aktive.13

Aktiviteter med små grupper af jævnaldrende ele-

ver (omkring 10 elever), snarere end individuel ak-

tivitet eller større grupper, har vist de bedste resul-

tater ift. forbedringer af faglige færdigheder.14

Hjernen fungerer bedst i en krop, som er aktiv

i samspil med andre kroppe.

Bevægelsespauser stimulerer børns hjerner

og forebygger fald i koncentrationsevne samt

forlænger den samlede indlæringsperiode.

Hvis en elev har en aktiv pause med høj puls

i løbet af en lektion, vil eleven en uge senere

være bedre til at løse den samme opgave

end den passive sidemand.

Aktive skolebørn husker bedre.

Hvis fysisk aktivitet integreres i gøremål og

ikke bare som en tillægsaktivitet, kan det

gavne både individer og samfund.15

Antallet og variationen i de redskaber der er

til rådighed i det fysiske miljø, er med til at

fremme børn og unges aktivitet i

frikvarterene.16

Sociale faktorer og relationer har stor

betydning for børn og unges deltagelse i

aktiviteter.17

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Betydningen af bevægelsespauser Opdateret d. 29. juni 2017


1 Basch, C. 2010. Healthier children are better learners: A missing link in school reforms to close the achievement gap. IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Washington, DC: The National Academies Press. Idrætsforskning, K. U. f. (2011). Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. København. 2 Donnelly, J. E., and K. Lambourne. 2011. Classroom-based physical activity, cognition, and academic achievement. Preventive Medicine Hillman, C. H., M. B. Pontifex, L. B. Raine, D. M. Castelli, E. E. Hall, and A. F. Kramer. 2009. The effect of acute treadmill walking on cognitive control and academic achievement in preadolescent children. Neuroscience 159(3):1044. 3 Keinänen, Mia. 2012, Gå og bli smart - Ikke bare kroppen din lider når du sitter stille. Hjernen din fungerer også mye dårligere. Fra forskningsmiljøene. En artikkel fra Norges idrettshøgskole 4Keinänen, Mia. 2012, Gå og bli smart - Ikke bare kroppen din lider når du sitter stille. Hjernen din fungerer også mye dårligere. Fra forskningsmiljøene. En artikkel fra Norges idrettshøgskole 5 Roig, M, Skriver, KC, Lundbye-Jensen, J, Kiens, B & Nielsen, JB 2012, 'A single bout of exercise improves motor memory' PLoS ONE, vol 7, nr. 9, e44594., 6 Mahar, M. T., S. K. Murphy, D. A. Rowe, J. Golden, A. T. Shields, and T. D. Raedeke. 2006. Effects of a classroom-based program on physical activity and on-task behavior. Medicine and Science in Sports and Exercise 38(12):2086. 7 Grieco, L. A., E. M. Jowers, and J. B. Bartholomew. 2009. Physically active academic lessons and time on task: The moderating effect of body mass index. Medicine and Science in Sports and Exercise 41(10):1921-1926. Bartholomew, J. B., and E. M. Jowers. 2011. Physically active academic lessons in elementary children. Preventive Medicine 52(Suppl 1):S51-S54. 8 Grieco, L. A., E. M. Jowers, and J. B. Bartholomew. 2009. Physically active academic lessons and time on task: The moderating effect of body mass index. Medicine and Science in Sports and Exercise 41(10):1921-1926. 9 Kibbe, D. L., J. Hackett, M. Hurley, A. McFarland, K. G. Schubert, A. Schultz, and S. Harris. 2011. Ten years of TAKE10! R: Integrating physical activity with academic concepts in elementary school classrooms. Stewart, J. A., D. A. Dennison, H. W. Kohl III, and J. A. Doyle. 2004. Exercise level and energy expenditure in the TAKE10! in-class physical activity program. Journal of School Health 74(10):397-400. Grieco, L. A., E. M. Jowers, and J. B. Bartholomew. 2009. Physically active academic lessons and time on task: The moderating effect of body mass index. Medicine and Science in Sports and Exercise 41(10):1921-1926

10 Ross G. Alloway, Tracy Packiam Alloway. The working memory benefits of proprioceptively demanding training. Perceptual and Motor Skills, 2015 11 Keinänen, Mia. 2012, Gå og bli smart - Ikke bare kroppen din lider når du sitter stille. Hjernen din fungerer også mye dårligere. Fra forskningsmiljøene. En artikkel fra Norges idrettshøgskole 12 Fedewa, A. L., and S. Ahn. 2011. The effects of physical activity and physical fitness on children’s achievement and cognitive outcomes: A meta-analysis. Research Quarterly for Exercise and Sport 82(3):521-535. 13 Tomporowski, P. D. 2003. Effects of acute bouts of exercise on cognition. Acta Psychologica 112(3):297-324. Budde, H., C. Voelcker-Rehage, S. Pietrabyk-Kendziorra, P. Ribeiro, and G. Tidow. 2008. Acute coordinative exercise improves attentional performance in adolescents. Neuroscience Letters 441(2):219-223. Hillman, et al. 2009. The effect of acute treadmill walking on cognitive control and academic achievement in preadolescent children. Neuroscience Pesce, C., et al, 2009. Physical activity and mental performance in preadolescents: Effects of acute exercise on free-recall memory. Mental Health and Physical Activity 2(1):16-22. Ellemberg, D., and M. St-Louis-Deschenes. 2010. The effect of acute physical exercise on cognitive function during development. Psychology of Sport and Exercise 11(2):122-126. 14 Fedewa, A. L., and S. Ahn. 2011. The effects of physical activity and physical fitness on children’s achievement and cognitive outcomes: A meta-analysis. Research Quarterly for Exercise and Sport 82(3):521-535., 15 Keinänen, Mia. 2012, Gå og bli smart - Ikke bare kroppen din lider når du sitter stille. Hjernen din fungerer også mye dårligere. Fra forskningsmiljøene. En artikkel fra Norges idrettshøgskole. 16 Bruun, L. Unges aktivitetsmønstre i frivkarterene, En kvalitativ undersøgelse af Kickstarter i Spaceprojektet. 17IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Washington, DC: The National Academies Press. Hovedreference for faktaarket samt anbefalelsesværdig publikation: IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Washington, DC: The National Academies Press.

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie - Fysisk aktivitet og trivsel Opdateret d. 8. august 2017


Trivsel er et centralt element i børns generelle

sundhedstilstand. Et barn der trives har god mental

sundhed, positive selvbilleder, føler sig anerkendt

og som en del af et fællesskab.1

Regelmæssig fysisk aktivitet af moderat til høj

intensitet styrker den generelle trivsel såvel som

specifikke aspekter af fysisk, psykisk og social

sundhed hos børn og unge.2 Der er en påvist

sammenhæng mellem, hvor ofte eleverne er fysisk

aktive i skolen, og hvor godt de trives.3 Fysisk

aktivitet kan således forbedre børns trivsel ved at:

Understøtte selvopfattelse og skabe øget

selvtillid, mestring og selvværd4

Engagere børn i nye relationer og venska-

ber og dermed forebygge mobning5 og

styrke trivsel6

Give lyst og motivation til at være i skole7

Forebygge depression, stress og kroniske

sygdomme på både kort og lang sigt.8

Det virker motiverende på børn og unge, hvis de

oplever, at bevægelse er sjovt og foregår sammen

med jævnaldrende venskab spiller en afgørende

rolle for især teenageres niveau for fysisk aktivitet.

Vennegruppen kan derfor bruges som virkemiddel

til at øge teenagers aktivitetsniveau.9

Endvidere her motorisk udviklingsniveau og

kropsvægt stor betydning for børns oplevelse af

fysisk aktivitet. Motorisk velfungerende børn

deltager oftere i sociale lege end motorisk usikre

børn.10 Helt i tråd hermed ses der også en

sammenhæng mellem BMI og børns ensomhed.11

Fysisk inaktive børn opfatter sig selv som mindre

glade, mere hjælpeløse, mere trætte og mere

ensomme end børn, der bevæger sig meget.12

Der er sammenhæng mellem børns lyst til

bevægelse og skolens rammesætning af fysisk

aktivitet. De fleste elever er glade for at bevæge sig

i skolen, men der er også en gruppe af elever, som

forbinder idræt og bevægelse med dårlige

oplevelser. Mere bevægelse i skolen skaber derfor

ikke nødvendigvis større trivsel.13

Fysisk aktivitet kan således skabe mistrivsel, da de

sociale og emotionelle effekter er afhængig af

organisering og pædagogisk tilgang samt det

sociale miljø omkring aktiviteten. Flere kvalitative

studier bekræfter at fysisk aktivitet skal designes

efter børnenes behov og også sætte fokus på de

psykologiske aspekter af fysisk aktivitet. 14 Dette fx

ved at have fokus på positive idrætsoplevelser og

motoriske lege, hvor der skabes mulighed for at

udfordre sig selv i et trygt og ligeværdigt

praksisfællesskab.15

Lærernes forventninger til børnenes fysiske

præstationer er også af afgørende betydning.16

Fokus på personlig udvikling, mestring og

medbestemmelse skaber i højeste grad øget

mental sundhed og trivsel.17 Omvendt kan

konkurrenceprægede aktiviteter, autoritær

voksenstyring samt mobning af idrætsusikre børn,

virke som faktorer der afskrækker børn fra at

deltage i nuværende og fremtidig fysisk aktivitet.18

Regelmæssig fysisk aktivitet styrker generel trivsel

såvel som specifikke aspekter af fysisk, psykisk og

social sundhed hos børn og unge.

Fysisk aktive børn har væsentlig mindre risiko for at

få symptomer på depression end mindre aktive børn

– både på kort og lang sigt

De positive effekter afhænger af rammesætningen,

den pædagogiske tilgang, intensitet og varighed

samt det sociale miljø omkring aktiviteten.

Kedsomhed er nært forbundet med lav skoletrivsel

og opfattelsen af, at undervisningen er kedelig,

stiger med stigende klassetrin. Andelen der

mistrives stiger fra 16,8 % i 4. kl. til 34,4 % i 9.kl. I

20 % af de 11-15-årige har et eller flere tegn på

dårlig mental sundhed.V

Hvert fjerde overvægtige barn føler sig ofte ensom

og pjækker oftere end et normalvægtigt barn.IV

Påvirkninger fra mobning i barndommen, vil være

tydelige i 40 år efter.III

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie - Fysisk aktivitet og trivsel Opdateret d. 8. august 2017


1 Wistoft & Grabowski, 2010, Mental sundhed i skolen. Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed 2 Biddle SJ, Wang CK. Motivation and self-perception profiles and links

with physical activity in adolescent Ekeland E, m.fl.. Exercise to improve self-esteem in children and young people. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, 3 Lund-Cramer, P, Christiansen, LBS, Smedegaard, S, Holt, A-D & Skovgaard, T 2016, 'Can a school physical activity intervention improve physical self-perception and enjoyment?' ISPAH 2016, Bangkok, Thailand, 16/11/2016 - 19/11/2016, Tonje Zahl, Silje Steinsbekk, Lars Wichstrøm, Pediatrics, January 2017, Physical Activity, Sedentary Behavior, and Symptoms of Major Depression in Middle Childhood 4 Haugen, T.,m.fl. . 2011. Physical activity and global self-worth: The role of physical self-esteem indices and gender. Mental Health and Physical Activity Østergaard H. Motorisk usikre børn. København: Munksgaard; 2008. Andersen, L. B. og Froberg, K., 2006. Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hos børn.

5 Byrd, C. E., and S. M. Ross. 1991. The influence of participation in junior high athletics on students’ attitudes and grades. Physical Educator 48(4):170-176. 6 Janssen I, LeBlanc AG. Systematic review of the health benefits of physical activity and fitness in school-aged children and youth. Int J Behav Nutr Phys Act 2010; de la Haye m.fl.. 2011. How physical activity shapes, and is shaped by, adolescent friendships. Social Science and Medicine 73(5):719-728. Macdonald-Wallis, m.fl.. 2011. School-based friendship networks and children’s physical activity: A spatial analytical approach Bailey, R. 2006. Physical education and sport in schools: A review of benefits and outcomes. Journal of School Health 76(8):397-401. Oser T. Skaper fysisk aktivitet kloke og selvsikre mennesker? Sport og

Psyke; (august): 14-22. 2000. Gruber J.J. Physical Activity and Selfesteem Development in Children: A Meta- Analysis. American Academy of Physical Education Papers 1986. NASPE 2004. Moving into the future: National Physical Education Content Standards (2nd ed.). Danmarks Evalueringsinstitut, 2014, Inspiration til arbejdet med skolereformen. 7 Digelidis, N., m.fl.. 2003. A one-year intervention in 7th grade physical education classes aiming to change motivational climate and attitudes towards exercise.. 8 Tonje Zahl, Silje Steinsbekk, Lars Wichstrøm, Pediatrics, January 2017, Physical Activity, Sedentary Behavior, and Symptoms of Major Depression in Middle Childhood IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Washington, DC: The National Academies Press Calfas KJ, Taylor WC. Effects of physical activity on psychological variables in adolescents. Pediatr Exerc Sci 1994 Biddle SJ, Wang CK. Motivation and self-perception profiles and links with physical activity in adolescent Pedersen et al., Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed I folkeskolen. Vidensråd for forebyggelse, 2016. Zarate-Garza m.fl. How Well Do We Understand the Long-Term Health Implications of Childhood Bullying? Havard Rewiew of Phychiatry: March/April 2017 – Volume 25 – Issue 2 – p 89-95 Basso JC, Suzuki WA. The Effects of Acute Exercise on Mood, Cognition, Neurophysiology and Neurochemichal Pathwys: A Review. Brain Plasticity, vol2. No.2, pp. 127-152, 2017. 9American Heart Association. "Friends may make the difference in keeping children active." Medical News Today. MediLexicon, Intl., 4 Mar. 2015. Web Anne Sofie Aggestrup og Jens Troelsen, Kampagner om fremme af fysisk aktivitet blandt børn og unge - Litteraturstudie af medier, budskaber, målgrupper og virkemidlers betydning for effekt, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, 2017

10 Andersen, L. B. og Froberg, K., 2006. Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hos børn. 11 Due P, Holstein B. Skolebørnsundersøgelsen. 2003; København, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed 12 Sundhedsstyrelsen, 2011. Fysisk aktivitet – håndbog om

forebyggelse og behandling 13 13 Lund-Cramer, P, Christiansen, LBS, Smedegaard, S, Holt, A-

D & Skovgaard, T 2016, 'Can a school physical activity intervention improve physical self-perception and enjoyment?' ISPAH 2016, Bangkok, Thailand, 16/11/2016 - 19/11/2016, 14 Biddle SJ, Wang CK. Motivation and self-perception profiles and links

with physical activity in adolescent Ekeland E, m.fl.. Exercise to improve self-esteem in children and young people. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, 15 Kohl, H. W., and K.E. Hobbs. 1998. Development of physical activity

behaviors among children and adolescents. Pediatrics 101(Suppl 2):549-554. Sallis m.fl. 2000. A review of correlates of physical activity of children and adolescents. Medicine and Science in Sports and Exercise 32(5):963-975. Allender, S., G. Cowburn, G., and C. Foster. 2006. Understanding participation in sport and physical activity among children and adults: A review of qualitative studies. Health Education Research Børn, unge og fysisk aktivitet – en konsensuskonference Udgivet i april 2016 af Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Pedersen et al., Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed I folkeskolen. Vidensråd for forebyggelse, 2016. 16 Gallahue D.L., J.C. Ozmun. Understanding Motor Development. 317-333. Quebecor Printing Book Group, Fairfield, MCB/McGraw-Hill. 1998. 17 Børn, unge og fysisk aktivitet – en konsensuskonference

Udgivet i april 2016 af Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Pedersen et al., Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed I folkeskolen. Vidensråd for forebyggelse, 2016. 18 Allender, S., G. Cowburn, G., and C. Foster. 2006. Understanding

participation in sport and physical activity among children and adults: A review of qualitative studies. Health Education Research Pedersen et al., Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed I

folkeskolen. Vidensråd for forebyggelse, 2016. I Jannie Moon Lindskov, Hans Henrik Knoop, Bjørn Holstein, Hanne Viskum, Christian Rudbeck, Fra kedsomhed til trivsel i skolen, teori og data fra Den Nationale Trivselsmåling, Dansk Center for Undervisningsmiljø, august 2016 II Jannie Moon Lindskov, Hans Henrik Knoop, Bjørn Holstein, Hanne Viskum, Christian Rudbeck, Fra kedsomhed til trivsel i skolen, teori og data fra Den Nationale Trivselsmåling, Dansk Center for Undervisningsmiljø, august 2016 III Takizawa R. “Adult health outcomes of childhood bullying victimization: Evidence from a 5-decade longitudinal British birth cohort” is published in the American Journal of Psychiatry IV Sundhedsstyrelsen, 2010, Temarapport om børn og overvægt. V Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014, ”Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste ti år”.

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Fysisk aktivitet og fysisk sundhed Opdateret d. 29. juni 2017


Jf. det brede og positive sundhedsbegreb handler

sundhed ikke alene om fravær af sygdom, men

også om livskvalitet og velvære, både fysisk,

psykisk og socialt.1 Dette faktaark tager

udgangspunkt i fysiske sundhedsparametre.

Der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet har stor

betydning for børns sundhed på både kort og lang

sigt. Fysisk aktivitet giver sundhedsmæssige

fordele for personer i alle aldre:

Muskel-, knogle- og ledstyrke

Sundt og stærkt hjerte- og lungekredsløb

Øget koordinationsevne og motorisk bevidsthed

Sund kropsvægt og stofskifte2 Om man opnår én eller flere af ovennævnte effekter, afhænger af aktivitetstype, intensitet, organisering og varighed.3

Regelmæssig fysisk aktivitet med moderat eller høj

intensitet (fx løb, boldspil eller cirkeltræning) har en

markant positiv effekt på kredsløbet, mens

vægtbærende fysisk aktivitet (fx gymnastik,

styrketræning, hop og løb) styrker muskler og

knogler.4

Skolen som arena, giver en enestående mulighed

for nå de mest inaktive børn og give dem gode

oplevelser med fysisk aktivitet. Aktive frikvarterer

og pauser samt flere idrætstimer øger

aktivitetsniveauet og har positiv effekt på

sundheden. Ligeledes er der stærk evidens for, at

aktiv transport har effekt på sundheden.5

Aktive børn bliver aktive voksne og jo tidligere i livet

god sundhedsadfærd tilegnes, jo større livslang

betydning vil det have.6 Børn skal derfor motiveres

til aktivitet i en tidlig alder, med henblik på at udvikle

egne kompetencer og forståelse for sundhed.7

Der er påvist en stærk sammenhæng mellem fysisk

aktivitet og hjertekarsygdomme, diabetes, kræft

samt mentalt helbred.8 Grundlaget for flere af disse

sygdomme skabes allerede i barndommen og børn

i 9-års alderen i dårlig kondition, har således

10 gange så risiko for udvikling af de nævnte

sygdom.9

Der er påvist en række sammenhænge mellem

unges BMI og deres livsstil.10 Kondition bør dog

også måles hos børn og unge, da sygdomsrisikoen

for hjerte-kar sygdomme og type 2-diabetes er be-

tydelig reduceret hos børn, som til trods for over-

vægten er i god fysisk form.11

Det anbefales, at børn og unge (5-17 år) skal være

fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen med

aktiviteter af mindst 10 minutters varighed. Mindst

3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet

med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed

for at vedligeholde eller øge konditionen og

muskelstyrken. Der skal dyrkes aktiviteter, som

øger knoglestyrken og bevægeligheden.12

Regelmæssig fysisk aktivitet har en positiv

effekt på muskel- og knoglestyrke, kredsløb

samt kropsvægt og stofskifte.

Fysisk aktivitet medfører en øget

koordinationsevne og motorisk bevidsthed.

Aktive børn bliver aktive voksne. Jo tidligere i

livet god sundhedsadfærd tilegnes, jo større

indvirkning vil det have på sundheden på

lang sigt.

Børn med dårlig kondition er i markant større

risikogruppe end aktive børn.

Hvert ottende barn i indskolingsalderen og hvert femte 14-15-årige barn er overvægtigt

86 pct. af børn i alderen 10-12 år dyrker regelmæssigt motion eller sport, mens det samme kun er gældende for 76 pct. af de 13-15 årige.II

I 2014 var børn i skolealderen stillesiddende i 8,2 timer af deres vågne tid.IIIa Jo ældre et barn bliver, jo mere stillesiddende adfærd får det. IIIb

Der er blevet større forskel mellem børn med den bedste kondition og den dårligste. IV

53 pct. af de 7-9 årige, 49 pct. af de 10-12 årige og 27 pct. af de 13-15 årige er aktive i minimum 45 minutter hver dag i skoletiden V

Fysisk inaktivitet er den næststørste risikofaktor ift. ekstra dødsfald i Danmark. VI

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Fysisk aktivitet og fysisk sundhed Opdateret d. 29. juni 2017


1 World Health Organization 2011, Global Recommendations on Physical Activity for Health, 5-17 years 2 Strong WB, Malina RM, Blimkie CJ, et al. Evidence Based Physical Activity for Schoolage, Youth. J Pediatr 2005; 146: 732-737. Gabel L, Macdobald HM, Nettleford L, McKay HA. Physical Activity, Sedentary Time, and Bone Strength From Childhood to Early Adulthood: A Mixed Longitudinal HR-pQCT study. 2017 3 Børn, unge og fysisk aktivitet – en konsensuskonference

Udgivet i april 2016 af Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Pedersen et al., Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed I folkeskolen. Vidensråd for forebyggelse, 2016.

4 Bert Bond et al., Accumulating exercise and postprandial health in adolescents, Metabolism: Clinical and Experimental, doi:10.1016/j.metabol.2015.05.016, published online 6 June 2015

5 Pedersen BK, Andersen LB, Bugge A, Nielsen G, Overgaard K, Roos E, von Seelen J. Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2016: 1-124

6 World Health Organization 2011, Global Recommendations on Physical Activity for Health, 5-17 years 7 Kulturministeriet, 2003. Børn og unge i bevægelse – perspektiver og idéer.

8 Kulturministeriets Koncerncenter, 2010. Fysisk aktivitet for sundhed, konsensusrapport, oktober 2010. 9 Center for Interventionsforskning, 2015, http://www.interventionsforskning.dk/boerns-sundhed-fysisk-aktivitet/ Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, 2014.ttp://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/samarbejde/videndeling/1 10 IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Washington, DC: The National Academies Press.

11 Andersen LB, Riddoch C, Kriemler S, Hills A. Physical activity and cardiovascular risk factors in children. Br J Sports Med 2011;45:871-6. Andersen LB, Lauersen JB, Brond JC, Anderssen SA, Sardinha LB, Steene-Johannessen J et al. A new approach to define and diagnose cardiometabolic disorder in children. J Diabetes Res 2015;2015:539835. 12 Sundhedsstyrelsen, 2011. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling.

I Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014, ”Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste ti år”. KL, De udsatte børn, nøgletal 2017 Sundhedsdokumentation, Sektor for Sundheds-dokumentation og Forskning, 2014, Børnedatabasen. Statens Serum Institut: www.ssi.dk II Pilgaard og Asserhøj, Danskernes motions- og sportsvaner 2016, IDAN. IIIa Bendtsen P, Schou Mikkelsen S, Tolstrup JS. Ungdomsprofilen 2014: Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed; 2015:66 sider, illustreret. IIIb Sundhedsstyrelsen (2008): Undersøgelse af 11 – 15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Skolebørnsundersøgelsen 2011, FoBUS, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet IVAndersen, LB. & K. Froberg, 2005: ”Baggrundsdokument til Sundhedsstyrelsen V Pilgaard og Asserhøj, Danskernes motions- og sportsvaner 2016, IDAN. VI Sundhedsstyrelsen, 2016 Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, Sørensen J, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer..

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Fysisk aktivitet og faglig præstation Opdateret d. 29. juni 2017


Fysisk aktivitet før, under og efter skole fremmer

børn og unges præstation i skolen. Fysisk aktivitet

kan erstatte dele af den traditionelle boglige

undervisning uden at det forringer det faglige

niveau, hvis aktiviteten er meningsfuld og veltilret-

telagt.1

Der er påvist positiv sammenhæng mellem fysisk

aktivitet og faglig præstation, kognitive evner samt

hjernefunktioner.2 Fysisk aktivitet kan således

fremme elevers faglige præstationen i skolen. De

positive effekter er dog betinget af elevens aktive

deltagelse og engagement i aktiviteten, og det er

derfor af afgørende betydning at aktiviteten er

veltilrettelagt og tilpasset målgruppen. 3

Regelmæssigt fysisk aktive elever klarer sig bedre

i kognitive tests end inaktive4. Endvidere er det

påvist, at motion kan medføre positive kognitive

forandringer samt forbedre hjernens strukturelle

forbindelser og plasticitet.5 Fysisk aktivitetsniveau6

og grundmotorik7, har således betydning for faglige

færdigheder, koncentration og hukommelse8, og

det ser ud til, at regelmæssig fysisk aktivitet kan

være vigtigere for hjernens funktionalitet end en lav

kropsvægt (BMI).9

Det er påvist at børn responderer hurtigere og med

en større nøjagtighed på kognitive opgaver

umiddelbart efter en session med bevægelse10.

Desuden er børn mere opmærksomme og mindre

rastløse, efter at de har holdt et aktivt frikvarter.11

En enkelt session af fysisk aktivitet med moderat

intensitet fremmer kognitive funktioner og

præstation i skolen midlertidigt - i cirka 1 time

afhængig af den fysiske aktivitets intensitet mv.

Fysisk aktivitet umiddelbart inden en

læringssituation bør ikke være for intens, eftersom

højt stress og udmattelse kan modvirke den

positive effekt.12

Aktiviteter der kombinerer bevægelsesaktivitet

med koncentration, skærper de deltagende elevers

arbejdshukommelse.13 Koncentration og motion

gør os således bedre til at huske, hvilket er en

forudsætning for vedvarende læring.14

Motoriske aktiviteter med krydsbevægelser

stimulerer hjernebjælken, hvilket hæver

hastigheden af informationsoverførsel fra den ene

hjernehalvdel til den anden.15 Endvidere stimulerer

uensartede bevægelsesformer forbindelsen

mellem forskellige hjerneregioner, hvilket bl.a. har

indflydelse på barnets indlæringsmuligheder og

læseparathed.16

Fysisk aktivitet i matematikundervisningen kan øge

børns præstationer markant17 samt evne til at

bearbejde tal.18 Desuden tyder meget på, at ekstra

eller forbedret idrætsundervisning kan have en

positiv effekt på faglig præstation.19

Fysisk aktivitet kan fremme elevers faglige

præstation i skolen.

En enkelt session med moderat fysisk aktivitet

har en akut, gavnlig effekt på hjernefunktion,

kognition og præstation i skolen hos børn og

unge.

Beherskelse af fundamentale motoriske

færdigheder er gavnlig for elevernes kognition

og præstation i skolen.

Skolen udgør den arena, hvor det er muligt at

nå langt de fleste børn og unge, også de, der

ikke ellers er regelmæssigt fysisk aktive.

Øget fokus på og tid til fysisk aktivitet med

kvalificerede, tilpassede aktiviteter kan være en

mulig måde at fremme såvel motoriske

færdigheder, præstation i skolen samt

motivation for deltagelse i fysisk aktivitet.

Der er store forskelle på effekten af den fysiske

aktivitet, de didaktiske udfordringer der følger

med samt argumentationen bag at bruge

fysiske aktivitet i skolesammenhæng.

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Fysisk aktivitet og faglig præstation Opdateret d. 29. juni 2017


1 Ahamed Y, et al: School-based physical activity does not compromise children's academic performance. Trudeau F, et al: Physical education, school physical activity, school sports and academic performance. Taras H. Physical activity and student performance at school. J Sch Health 2005 August;75(6):214-8. Singh A, et al: Physical activity and performance at school: a systematic review of the literature including a methodological quality assessment. Arch Pediatr Adolesc Med 2012 Bugge & Froberg, 2015. Rapport for ”Forsøg Læring i Bevægelse”, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Børn, unge og fysisk aktivitet – en konsensuskonference Udgivet i april 2016 af Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 2 Chaddock et al., A Review of the Relation of Aerobic Fitness and Physical Activity to Brain Structure and Function in Children, Journal of the INS 2011 Pedersen et al., Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed I folkeskolen. Vidensråd for forebyggelse, 2016. 3 Basch, C. 2010. Healthier children are better learners: A missing link in school reforms to close the achievement gap. IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Idrætsforskning, K. U. f. (2011). Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. København. Sundhedsstyrelsen, 2011. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. København Konsensus 4 Aaberg, M., Pedersen, N., Toren, K., Svartengren, M., Backstrand, B., Johnsson, T., Kuhn, H. G. (2009). Cardiovascular fitness is associated with cognition in young adulthood. Proc Natl Acad Sci U S A, 106(49), 20906-20911. 5 Leoni Bolz, Stefanie Heigele, and Josef Bischofberger: “Running

Improves Pattern Separation during Novel Object Recognition”, Brain Plasticity, published 9 October 2015. University of Illinois at Urbana-Champai. "Study: Strength of brain connectivity varies with fitness level in older adults ." Medical News Today. MediLexicon, Intl., 6 Nov. 2015.

6 Syvaoja HJ, et al: The associations of objectively measured physical activity and sedentary time with cognitive functions in school-aged children. PLoS One 2014, 9: e103559 Hillman CH, et al.: Effects of the FITKids randomized controlled trial on executive control and brain function. Lezak MD, et al: Neuropsychological Assessment, Fifth Edition. Oxford University Press, NY, USA; 2012. Hillman CH, et al.: Aerobic fitness and cognitive development: Event-related brain potential and task performance indices of executive control in preadolescent children. Dev Psychol 2009 Scudder MR, et al.: Aerobic capacity and cognitive control in elementary school-age children. Med Sci Sports Exerc 2014, 7 Ericsson, I., 2003. Motorik, koncentrationsformåga och skolprestationer. Malmö Studies in Educational Sciences Cantell, M. (1998). Developmental coordination disorder in adolescence: perceptual-motor, academic and social outcomes of early motor delay Kadesjö, B. & Gillberg, C. (1999). Developmental co-ordination disorder in Swedish 7-year-old children. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry SEF Statens råd for Ernäring og Fysisk aktivitet. (2000). Fysisk aktivitet og helse, anbefalinger. Rapport nr 2. 8 Chaddock et al., A Review of the Relation of Aerobic Fitness and Physical Activity to Brain Structure and Function in Children, 2011

9 Cameron, T. A., et al. (2014), Near-infrared spectroscopy reveals link between chronic physical activity and anterior frontal oxygenated hemoglobin in healthy young women.. Sardinha LB, et al: Fitness, fatness, and academic performance in seventh-grade elementary school students. 10 Tomporowski, P. D. 2003. Effects of acute bouts of exercise on cognition. Acta Psychologica Budde, H., et al. 2008. Acute coordinative exercise improves attentional performance in adolescents. Neuroscience Letters Hillman, Cet al. 2009. The effect of acute treadmill walking on cognitive control and academic achievement in preadolescent children. Neuroscience 159(3):1044. Pesce, C et al. 2009. Physical activity and mental performance in preadolescents: Effects of acute exercise on free-recall memory. Mental Health and Physical Activity 2(1):16-22. Hillman CH, et al: Acute cardiovascular exercise and executive control function. IntJ Psychophysiol 2003, 48: 11 Pellegrini, A. D., P. D. Huberty, and I. Jones. 1995. The effects of recess timing on children’s playground and classroom behaviors. American Educational Research Journal Jarrett, et al 1998. Impact of recess on classroom behavior: Group effects and individual differences. Journal of Educational Research 92(2):121-126. Barros, R. M., E. J. Silver, and R. E. K. Stein. 2009. School recess and group classroom behavior. Pediatrics 123(2) 12 Cameron, T. A., Lucas, S. J. E. and Machado, L. (2014), Near-infrared spectroscopy reveals link between chronic physical activity and anterior frontal oxygenated hemoglobin in healthy young women. Psychophysiology. Børn, unge og fysisk aktivitet – en konsensuskonference Udgivet i april 2016 af Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Basso JC, Suzuki WA. The Effects of Acute Exercise on Mood, Cognition, Neurophysiology and Neurochemichal Pathwys: A Review. Brain Plasticity, vol2. No.2, pp. 127-152, 2017.

13 Ellis, Marie. "Better memory linked to physical activity." Medical

News Today. MediLexicon, Intl., 25 Nov. 2015. Web. 8 Jan. 2016

14 Ross G. Alloway, Tracy Packiam Alloway. The working memory

benefits of proprioceptively demanding training. Perceptual and Motor Skills, 2015

15 Herting et al., 2014, White matter connectivity and aerobic fitness in male adolescents. Developmental Cognitive Neuroscience. Volume 7, January 2014 16 Fjørtoft, 2001, ”The Natural Environment as a Playground for Children:The Impact of Outdoor Play Activities in Pre-Primary School Children. 17 Have, M., 2014. ”FYSISK AKTIVITETS INDFLYDELSE PÅ BØRNS KOGNITIVE EVNER” i PM Aktive børn hurtigst til at lære matematik, Svendborgprojektet. 18 Anelli F, Lugli L, Baroni G, Borghi AM and Nicoletti R (2014) Walking boosts your performance in making additions and subtractions. Front. Psychol. 5:1459 19 Pedersen BK, Andersen LB, Bugge A, Nielsen G, Overgaard K, Roos E, von Seelen J. Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2016: 1-124.

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Hvorfor kan fysisk aktivitet påvirke faglig præstation? Opdateret d. 6. april 2017


En række studier har undersøgt sammenhængen

mellem børns faglige præstation og fysisk aktivitet,

men det er svært at konkludere en direkte

årsagssammenhæng. Altså om børnene bliver

klogere af at være fysisk aktive, eller om det typisk

er de kloge børn som er mest fysisk aktive. Dog er

der tilstrækkeligt med viden til, at vi kan sige at der

er evidens for, at fysisk aktivitet er godt for hjernen

og vores kognitive funktioner. 1

Børns form og fysiske aktivitetsniveau er forbundet

med positive forandringer på de kognitive

funktioner (fx hukommelse, opmærksomhed og

koncentration) samt forskelle i dele af hjernens

struktur og funktion. De kognitive funktioner er

afgørende for indlæring.2

Det er påvist, at fysisk aktivitet øger mængden af

nerveceller samt øger mængden af nervekoblinger

(synapser) mellem hjernedelene. Dette primært

pga. at der sker en øget produktion af såkaldte

vækstfaktorer. Vækstfaktorer er proteiner som har

betydning for dannelsen af nye nerveceller og

dermed hjernens vækst.3

En tilstrækkelig mængde vækstfaktorer er en

nødvendig forudsætning for, at nervecellerne i

hjernen kan muliggøre kognitive processer som

læring og problemløsning. Den øgede mængde

nerveceller og synapser gør, at hjernen kan

arbejde mere effektivt samt der sker en forbedring

af bl.a. hukommelsen. 4

Fysisk aktivitet øger opbygningen af blodkar. Dette

øger blodtilførslen og dermed også tilførslen af den

vigtige ilt som bæres med i blodet samt

energitilførsel i form af glukose.5

Fysisk aktivitet øger også produktionen af hjernens

signalmekanismer, altså hjernens budbringere.

Dette gør, at man har en øget vågenhedsgrad, man

er mere opmærksom og mere motiveret. Der ses

således indikationer for, at niveauet af flere af

kroppens signalstoffer stiger ved fysisk aktivitet. Fx

frigives Dopamin, som anses for at være hjernens

vigtigste indlæringssignal.6 Dopamin samt en øget

blodgennemstrømning kan endvidere medføre

øget indlæringspotentiale, da børn bliver ”vækket”

og indlæringsparate.7

Nye koblinger i hjernen hjælper med at

sammenknytte sanseindtryk på et højt

bevidsthedsniveau, hvilket klargør hjernen til

læring.8 Motorisk træning og krydskoordination

stimulerer hjernebjælken, således at den bliver

tykkere og kan overføre information hurtigere fra

den ene hjernehalvdel til den anden9, hvilket er

grundlæggende for skrive- og læsefærdigheder.10

Hjernen og vores kognitive funktioner er udviklet på

baggrund af sansemotoriske erfaringer mellem

kroppen og omgivelserne. Læring er således en

proces, der formidles via kroppen og gennem san-

serne.11 I dette perspektiv kan bevægelse fremme

sanseperceptionen og øge indlæringspotentialet.12

Ligeledes kan en bevægelsespræget

læringsaktivitet give konkrete erfaringer med et

abstrakt fænomen, som skal læres. I det perspektiv

kan fysisk aktivitet bevirke, at læring stimuleres

gennem erfaringer, erkendelser og motivation.13

Motoriske sikre børn bruger mindre energi på

almindelige bevægelser, og kan derfor frisætte

mere energi til kompliceret læring.14

Fysisk aktivitet kan medføre positive

forandringer på de kognitive funktioner og i

dele af hjernens struktur og funktion.

Bevægelse giver nye tanker.

Det er uklart, hvilke mekanismer der er

ansvarlige for sammenhængen.

Neurale og strukturelle ændringer,

sansemotoriske stimuli samt andre faktorer

kan forklare de kognitive forandringer.

Sunde Børn Bevæger Skolens evidensbaserede faktaarkserie – Hvorfor kan fysisk aktivitet påvirke faglig præstation? Opdateret d. 6. april 2017


1 Leoni Bolz, Stefanie Heigele, and Josef Bischofberger: “Running Improves Pattern Separation during Novel Object Recognition”, Brain Plasticity, published 9 October 2015. Bugge & Froberg, 2015. Rapport for ”Forsøg Læring i Bevægelse”, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 2 IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Washington, DC: The National Academies Press. Chaddock et al., A Review of the Relation of Aerobic Fitness and Physical Activity to Brain Structure and Function in Children, Journal of the International Neuropsychological Society (2011), 17, 1–11. 3 Leoni Bolz, Stefanie Heigele, and Josef Bischofberger: “Running Improves Pattern Separation during Novel Object Recognition”, Brain Plasticity, published 9 October 2015. Kamijo K, Pontifex MB, O'Leary KC, Scudder MR, Wu CT, Castelli DM et al.: The effects of an afterschool physical activity program on working memory in preadolescent children. Dev Sci 2011,14: 1046-1058. Stroth S, Kubesch S, Dieterle K, Ruchsow M, Heim R, Kiefer M: Physical fitness, but not acute exercise modulates event-related potential indices for executive control in healthy adolescents. Brain Res 2009, 1269: 114-124. Voss MW, Nagamatsu LS, Liu-Ambrose T, Kramer AF. Exercise, brain, and cognition across the life span. J Appl Physiol 2011 November;111(5):1505-13. Dishman RK, et al. . Neurobiology of exercise. Obesity (Silver Spring) 2006 March;14(3):345-56. Hillman CH, Erickson KI, Kramer AF. Be smart, exercise your heart: exercise effects on brain and cognition. Nat Rev Neurosci 2008 January;9(1):58-65. Ferris LT, Williams JS, Shen CL: The effect of acute exercise on serum brain-derived neurotrophic factor levels and cognitive function. Med Sci Sports Exerc 2007, 39: 728-734. 4 Idrætsforskning, K. U. f. (2011). Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. København. 5 Cameron, T. A., Lucas, S. J. E. and Machado, L. (2014),

Near-infrared spectroscopy reveals link between chronic physical activity and anterior frontal oxygenated hemoglobin in healthy young women. Psychophysiology. 6 Dreyer, JKK & Hounsgaard, JD 2013, 'Mathematical model of dopamine autoreceptors and uptake inhibitors and their influence on tonic and phasic dopamine signaling' Journal of Neurophysiology, vol 109, no. 1,

7 Bugge & Froberg, 2015. Rapport for ”Forsøg Læring i Bevægelse”, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Kjærgård, Helle, Støvring, Bente og Tromborg, Aase: Barnets lærende hjerne - børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Frydenlund, 2012. 8 Keinänen, Mia. 2012, Gå og bli smart - Ikke bare kroppen din lider når du sitter stille. Hjernen din fungerer også mye dårligere. Fra forskningsmiljøene. En artikkel fra Norges idrettshøgskole. 9 Herting MM, Colby JB, Sowell ER, Nagel BJ: White matter connectivity and aerobic fitness in maleadolescents. Dev Cogn Neurosci 2014, 7: 65-75.

10 Kristensen, Ole Søbye: Idræt i indskolingen - leg og sansemotorisk træning for de 5-9 årige. Skoleidrættens forlag, 1987 11 Idrætsforskning, K. U. f. (2011). Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. København. 12 Kjærgård, Helle, Støvring, Bente og Tromborg, Aase: Barnets lærende hjerne - børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Frydenlund, 2012. Brodersen & Pedersen, 2009, Tidligere indsats. Fredriksen, B.C., 2013: Begripe med kroppen. Barns erfaringer som grunnlag for all læring. Phd, Universitetsforlaget Brodersen og Pedersen, 1995: Børn og motorik, 2. udgave, Forlaget Børn og Unge Knudsen, Ann E., Hjerne og motorik. Styrk hjernen – brug kroppen. 13 Pedersen et al., Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed

I folkeskolen. Vidensråd for forebyggelse, 2016.

14 Bugge & Froberg, 2015. Rapport for ”Forsøg Læring i Bevægelse”, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Duesund, Liv, 1995: Kropp, kunnskap og selvoppfatning. Oslo: Universitetsforlaget

Hovedreference for faktaarket samt anbefalelsesværdig publikation: IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Washington, DC: The National Academies Press.


Modellen refereres: Christensen, Bjørn Friis Neerfeldt. Forandringer ved bevægelse. Dansk Skoleidræt, Nyborg. 2016

Sunde Børn Bevæger Skolen er en samlet indsats for sundhed ... · Sunde Børn Bevæger Skolens...

Documents

Transcript of Sunde Børn Bevæger Skolen er en samlet indsats for sundhed ... · Sunde Børn Bevæger Skolens...