Strategisk planlægning i rengørin - Teknologisk Institut planl i reng.pdf · 2 Nye grænseflader...

Strategisk planlægning i rengøringssektoren- AMU-systemets bidrag til medarbejderudviklingGitte Holm ogBruno Clematide, DTI Arbejdsliv

Juni 1995

Indholdsfortegnelse:

Indledning 3

I Sammenfatning og konklusion 5

II Formål og projektdesign 13

III Arbejdets indhold og kvalifikationskrav 221 Fastholde arbejdskraften 23

- Skolerengøring 23 - Administrationsrengøring 26 - Kantineområdet 29 2 Nye grænseflader 32 - Hjemmeservice for pensionister 32 - Hospitals-servicemedarbejder 36 - Rengøring i transportområdet 40 3 Selvstyre 43 - Selvstyre inden for de administrative område 43 Arbejdsmiljø 46 - Skolerengøring 46 - Industrirengøring - foodservice 49 5 Konklusion vedrørende tendenser i rengøringsarbejdet 51

IV Udviklingstendenser 53 1 Udviklingstendenser 54 2 Jobprofiler i fremtiden 58 3 Konklusion vedrørende nye jobprofiler 62

V Kvalifikationskrav og AMU-kurser 63

VI Anbefalinger til handlingsplaner 83

3

Indledning

Rengøringssektoren er inde i en rivende udvikling i disse år. Nye rengøringskoncepter ogydelser ser dagens lys i de private rengøringsselskaber og inden for det offentlige. Servi-ceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg har derfor ønsket at analysere de tendenser inden forrengøringssektoren, der forventes at stille nye krav til medarbejdernes kvalifikationer.

Resultatet af denne analyse er drøftet med repræsentanter fra virksomheder, institutioner,AMU-skolerne og Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg på et arbejdsseminar. Medudgangspunkt i undersøgelsens og arbejdsseminarets resultater er der opstillet en hand-lingsplan om de fremtidige uddannelsesbehov inden for sektoren, som AMU-centrene kananvende ved planlægningen af rengøringskurser og temadage.

Rapporten er opdelt i seks kapitler.

Kapitel I sammenfatter undersøgelsens resultater og konklusioner.

Kapitel II beskriver baggrunden for undersøgelsen. Herunder metoder anvendt underdataindsamlingen samt metoder og begreber anvendt i rapportens beskrivelser.

Kapitel III præsenterer de ni forskellige spydspidsvirksomheder. Hovedvægten er lagt på atpræsentere hovedideerne i de forskellige rengøringskoncepter, jobindhold og karakteristikaved udførelsen af arbejdet, arbejdsdeling og kvalifikationskrav. Endelig opgøres nye tendenserinden for rengøringssektoren, som allerede er slået igennem i de udvalgte spyd-spidsvirksomheder.

Kapitel IV giver et bud på de væsentligste udviklingstendenser, som de opleves af ledere ogansatte. På baggrund af de overvejelser ledere og ansatte har gjort sig om fremtidens jobpro-filer, beskrives tre personers arbejdsdage.

Kapitel V beskriver undersøgelsesdeltagernes vurdering af intern og ekstern uddannelse.Desuden er de væsentligste kvalifikationskrav og AMU-centrenes relation til disse belystgennem en analyse af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger samt en høring på etarbejdsseminar.

Kapitel VI opstiller handlingsplan for det videre arbejde i Serviceerhvervenes Efterud-dannelsesudvalg.

Undersøgelsen er gennemført af Arbejdsliv, Dansk Teknologisk Institut for Serviceer-hvervenes Efteruddannelsesudvalg. Undersøgelsen er finansieret af midler fra Arbejdsmar-kedsstyrelsen. I et bilag bag i rapporten er oplistet navnene på deltagere i projektets styre-gruppe og deltagere i workshoppen.

Gitte Holm og Bruno ClematideDTI Arbejdsliv

4

I Sammenfatning og konklusion

5

I Sammenfatning og konklusion

Formålet med undersøgelsen er at tegne et billede af de tendenser, der har betydning forændringer i arbejdsopgaver og arbejdsdeling og hermed for kvalifikationskravene tilmedarbejderne i sektoren.

I denne undersøgelse har projektets styregruppe, som er udpeget af ServiceerhvervenesEfteruddannelsesudvalg, udvalgt ni spydspidsvirksomheder. Styregruppen har satset på atudpege spydspidsvirksomheder, hvor der er en udvikling i gang af arbejdet og arbejdetsorganisering, som bryder med de gængse og kendte former. Udvælgelsen er sket ud fra fireforskellige udviklingsretninger med følgende definitioner:

* Satsning på at fastholde arbejdskraften: Traditionel rengøring, hvor der strategisk satsespå at fastholde arbejdskraften og reducere personalegennemstrømningen.

* Nye grænseflader: Organisationsformer, hvor nye grænseflader er afprøvet til andrefagområder eller hvor helt nye job er udviklet.

* Selvstyre: Etablering og udvikling af selvstyrende grupper

* Arbejdsmiljø: Satsning på at forbedre arbejdsmiljø med forandringer af job/metoder.

Desuden er udvælgelsen af deltagende virksomheder sket inden for følgende virksomheds-typer: Private hjem, skole, administration, hospital, industri, transport og kantine.

Arbejdets indhold og kvalifikationskrav

Udviklingsretningen: Fastholdelse af arbejdskraften er blevet undersøgt på en skole, etadministrationsområde og i en kantine. Mange ledere inden for det offentlige og privateområde arbejder med at fastholde arbejdskraften. Netop dette faktum gør, at der skerforandringer i rengøringsarbejdet. Udviklingen sker ikke på jobindholdsniveauet, hvorassistenterne stort set udfører de samme traditionelle rengøringsopgaver af de samme områderdagligt.

Udviklingen sker ved at synliggøre rengøringen igennem flytning af rengøringen til dagtimer-ne og ændring af deltidsarbejde til fuldtidsarbejde. Desuden satses der på at styrke rekrut-teringsproceduren, give de nyansatte en bedre introduktion og tilbyde uddannelse til deansatte.

Synliggørelsen af arbejdet er med til at skærpe kravene til samarbejde, information og kom-munikation. De ansatte skal desuden være fleksible og hurtigt kunne omstille sig, idet belast-ningen på rengøringsfaciliteterne kan være meget svingende. Det medfører at de ansatte skalkunne overskue og planlægge arbejdet og løbende kunne justere arbejdsplaner.

6

Nye grænseflader er blevet undersøgt i et privat hjem, på et hospital og på et IC-3 tog.Undersøgelsen viser, at der hvor nye grænseflader opstår udvikles jobbene og som resultatheraf ændres kvalifikationskravene. De største forandringer sker i de områder, hvor fag-grænser bliver nedbrudt, job bliver lagt sammen og nye arbejdsmæssige kontakter opstår.

Særlig markant gør denne ændring sig gældende inden for hospitalsområdet, hvor sam-menlægning af portør- og rengøringsarbejdet skaber en hel ny servicemedarbejderprofil, derførst og fremmest er karakteriseret ved at variationen i arbejdet bliver langt størreend tidligere.

En anden type grænseflade opstår når bistandsklienter i et kommunalt projekt arbejdersammen med rengøringsprofessionelle fra et rengøringsselskab om hovedrengøring forpensionister i private hjem. Jobindholdet er velkendt, men udfordringerne og kontaktfladerneer nye og anderledes. Arbejdet i private hjem kræver, at assistenten kan planlægge arbejdetsammen med pensionisten, kan forstå aldringsprocessen og samtidig oplære bistandsklientertil rengøringsarbejdet.

En tredje type grænseflade er set i forbindelse med et nyt servicekoncept inden for togren-gøringen, som synliggør assistenternes arbejde. Resultatet er en tættere kontakt medtogpersonalet og håndværkerne.

Kravet om rullende planlægning er stort, og det er nødvendigt at kunne overskue arbejds-situationen og løbende træffe beslutninger om arbejdet.

Fælles for de beskrevne forandringer er, at der opstår et tættere og mere forpligtendesamarbejde imellem rengøringsassistenterne. Det resulterer i, at de hold eller grupper de erorganiseret i, efterhånden får mere karakter af delvis selvstyre med flere planlægnings- ogkontrolopgaver. Desuden er kontakten imellem hold/grupper styrket igennem flerearbejdsmøder om måneden.

Selvstyre er blevet analyseret inden for det administrative område. Indførelse af selvstyrendegrupper er ikke almindeligt i dag, men i de kommende år vil gruppeorganisering med hel ellerdelvis selvstyre udvikle sig i takt med, at der bliver færre arbejdsledere. Somrengøringsassistent i en selvstyrende gruppe får man overført en række planlægnings- ogkontrolfunktioner fra arbejdslederne. Derved får de ansatte beriget og udviklet jobbet, så detbliver mere indholdsrigt og varieret.

Ansatte der deltager i selvstyrende grupper har behov for at tilegne sig viden om planlægning,opmåling af arbejdet, projektstyring, gruppepsykologi herunder krise- og konfliktbearbejdningsamt referat- og mødeteknik.

Arbejdsmiljøudvikling er undersøgt på en skole og et slagteri. Indsatser overfor det fysiskeog psykiske arbejdsmiljø har medvirket til, at forbedre jobindhold, organiseringen af arbejdetog de fysiske/kemiske arbejdsbetingelser. Dermed opstår der nye krav til kvalifikationerne.

7

Undersøgelsen har vist at forandringer af metoder og redskaber øger behovet for en specifikinstruktion og undervisning, som opfølgning på de forandringer der gennemføres. Det vil sige,at en leverandørinstruktion eller kort vejledning af arbejdsleder ikke er tilstrækkelig. Der børfølges op med undervisning om dosering og sikkerhedsforanstaltninger omkring nyerengøringsmidler og gives en grundig undervisning og instruktion i arbejdsteknik vedindførelse af et nyt moppesystem.

I eksempelvis levnedsmiddelbranchen er der en øget bevidsthed om ekstern miljø og dermedet behov for mere viden om, hvordan rengøringsmidler omsættes i naturen.

Opsummering af udviklingstendenser De udviklingstendenser vi kan registrere på baggrund af denne undersøgelse er, at rengøringenvil blive mere synlig for brugerne i de kommende år. Synlig rengøring er slået igennem somtendens først og fremmest inden for det offentlige område. Men tendensen slår også igenneminden for det private område. Rengøringen vil i fremtiden foregå i dagtimerne. Synliggørelsenvil betyde at rengøringsassistenterne vil være i dialog med brugerne om rengøring ogvedligeholdelsesopgaver.

Jobudvidelse sker i et lille omfang, men vil i nær fremtid blive en mere markant udvik-lingstendens inden for rengøringssektoren. Inden for hospitalsområdet er flere jobudvik-lingsprojekter igangsat, hvor rengøringsfunktionen sammenlægges med portørfunktionen. Ud-viklingen vil især ske inden for social- og sundhedsområdet, men også inden for skoleområdetvil vi se en tendens til jobudvikling.

Gruppeorganisering med forskellig grad af egenstyring vil slå igennem som tendensefterhånden, men først og fremmest på større arbejdspladser.

Umiddelbart er der tegn på at to typer ledelsesstrategier vil slå igennem formuleret som et'Totalkoncept' og et 'Servicekoncept'. 'Totalkonceptet' vedrører ren- og vedligehol-delsesopgaver på en virksomhed. Det medfører at rengøringsassistenterne er knyttet fast tilrengøring, men får mulighed for at rotere til andre arbejdsfunktioner. 'Servicekonceptet' vilisær slå igennem inden for social- og sundhedsområdet. Det medfører sammenlægning typiskaf rengørings-, portør- og køkkenfunktioner for at fremme en så høj service, som muligoverfor patienterne og plejepersonalet.

Kvalifikationskrav og AMU-kurserne

De beskrevne udviklingstendenser stiller de ansatte overfor en række nye kvalifikationskrav,som er opsamlet og derefter analyseret. De væsentligste kvalifikationskrav er opsummeret idet følgende:

8

At kunne planlægge rengøringsarbejdet er relevant i hovedparten af casene. Der læggesallerede i dag meget vægt på planlægning på langt de fleste AMU-kurser og tilsyneladendemangler der ikke tid på AMU-kurserne til at beskæftige sig med planlægning af arbejdet. Det,der mangler er instrumenter til at kunne overføre kursusstoffet til egen virkelighed. Dette kangøres ved deltagerdifferentieret undervisning fx i forhold til delbrancher, dels ved at udbyggesamspillet imellem virksomheder og skoler omkring dette tema.

At kunne kommunikere og informere både skriftligt og mundtligt på dansk er et an- detvæsentligt kvalifikationskrav. Der bliver rettet megen opmærksomhed på kommunika-tionsaspekter i rengøringen på en række AMU-kurser. Kurser kan dog kun bidrage begrænset,idet kommunikation også handler om selvværd, hvilket igen er meget afhængig af ledelsesstilog af kundernes adfærdsmønstre i forhold til rengøringsassistenterne. Underviserne på AMU-kurserne arbejder kontinuerligt med skriftligt og mundtligt dansk. Forbedring afdanskkundskaberne skal ikke varetages af AMU-systemet men af andre, fx VUC.

At kende stedets opbygning og organisation er nødvendig, hvor der er tale om megetfleksibelt arbejde og de steder, hvor rengøringsassistenterne selvstændigt skal planlægge oguddelegere arbejdet. Emnet tages ikke op i dag på AMU-kurserne eller på arbejdspladserne.

Kvalitetsbevidsthed og ansvarsbevidsthed er et krav, som gælder i alle undersøgelsenscases, og er stærkere jo mere selvstændighed arbejdet kræver. AMU-kurset opleves som etudmærket kursus, som kunne vinde ved at være rettet specifikt imod de virksomhedstyperrengøringsassistenterne kommer fra.

At kunne skrive mødereferat, styre et møde, viden om projektstyring, problem- og kon-fliktløsning. Disse kvalifikationskrav er nødvendige at få imødekommet for rengørings-assistenter, der arbejder i selvstyrende grupper. Der vil være behov for at udvikle særligetilbud til grupper med selvstyre, og målrette det eksisterende problem- og konfliktløs-ningskursus til en gruppe fra samme virksomhed/institution.

At kunne lære fra sig er væsentligt når en rengøringsassistent skal oplære en ny kollega.Instruktion eller oplæring vil indgå i flere af de nyudviklede kurser i AMU-systemet. Der kanvære særlig behov for at udvikle instruktionsmateriale rettet imod forskellige målgrupper fxlangtidsledige, bistandsklienter og personer fra fremmede kulturer.

Paratviden om rengøringsmidler, maskiner/redskaber, miljø og arbejdsteknik har ren-gøringsassistenterne behov for i forhold til rengøringsmidler og redskaber på den enkeltes ar-bejdsplads. Den viden AMU-kurserne giver er mere generel. Derfor kan der være behov for atgennemføre kortere halvdagsarrangementer enten på AMU-centrene eller på arbejdspladserne.

Andre kvalifikationskrav, som er relevante i forhold til udviklingstendenserne er: paratvidenom hygiejne, pensionisters rettigheder, aldringsprocessen, forståelse for etik i private hjem ogpå hospitaler, basisviden om enkelte sygdomme.

Andre mere personlige krav til rengøringsassistenterne er: at kunne klare at gå alene,

9

selvstændighed, selvtillid, at kunne føle sig værdsat, at kunne sætte grænser, at være sig selv iforhold til brugerne, at kunne overvinde egne barrierer, at kunne omstille sig til noget nyt ogvære innovativ. Generel vurdering af AMU-kurserne: Deltagerne i undersøgelsen opfatter kurserne påAMU-centrene som et væsentligt tilbud i forhold til jobbet inden for rengøringsområdet.Imidlertid er der en væsentlig kritik, som først og fremmest går på, at kurserne skal have etindhold rettet imod de forskellige virksomhedstyper. Dette synspunkt markeres stærkest afrengøringen inden for food-service, som ikke benytter sig af AMU-centrenes kursustilbud.Men også inden for transport, rengøring i private hjem og kantineområdet op- leverarbejdsledere og ansatte at kurserne ikke er indholdsmæssigt i overensstemmelse med deresspecifikke behov for viden.

Anbefalinger til handlingsplan

Der skal lægges mere vægt på synlig rengøring i relation til de eksisterende kurser. I førsteomgang skal undervisningsplanernes målsætning og de pædagogiske vejledningergennemskrives for at sikre, at der på alle kurser arbejdes med synlig rengøring. Udvikling af forsøgskurser vedrørende gruppeorganisering

Etablering af kurser om jobudvikling eller servicemedarbejderfunktioner - i første omgangrettet imod hospitalsområdet

En større grad af deltagerdifferentiering i kursusgennemførelsen, fx ved at arbejde case-orienteret ud fra de forskellige delbrancher som kursisterne kommer fra.

Der skal være en formaliseret mulighed for at køre virksomhedsrettede kurser.

Tilpasning af Metalindustriens kursus 'Instruktionsteknik', som er i gang, i forhold til fxfremmedsprogede, langtidsledige og bistandsklienter.

Udvikling af temadage eller andre kortvarige ajourføringsarrangementer

Udvikling af et rengøringsorienteret kursus a la 'Produktionsgrupper', som fremmerdeltagernes organisatoriske indsigt og forståelse.

Opbygning af et forum for lærere vedrørende udveksling af gode erfaringer med delta-gerdifferentieret, projektorienteret undervisning med hensyn til delbrancher. Eventueltopbygning af regionale erfagrupper.

Udvide planlægningshorisonten for lærerne. Det må indebære tilmeldingsprocedurer, som gørdet muligt for lærerne at forberede sig med henblik på reel undervisningsdifferentiering. Endifferentiering alene på baggrund af en præsentationsrunde på kursets første dag er ikke

10

tilstrækkelig. Nogle data om deltageres virksomheder og dem selv et godt stykke tid forud førkurserne ville gøre differentieringen meget mere kvalificeret.

Udbygge mulighederne/udnytte de eksisterende muligheder for virksomhedskontakt forlærerne med henblik på at få indsigt i forskellige virksomheders dagligdag, herunder fxplanlægningsmetoder.

Virksomhederne i branchen bør i højere grad bruge kurserne som svar på reel uddannel-sesplanlægning, og de bør bidrage selv med den nødvendige virksomhedsspecifikkeopfølgning for eksempel angående tilrettelæggelsen af rengøringsarbejdet.

Demoprojekt, hvor der vises, at den tid der fx bruges på temaerne planlægning og kom-munikation på et par udvalgte AMU-kurser, bliver nyttiggjort gennem systematisk forbe-redelse og opfølgning i virksomhederne.

Afdækning af, hvorfor ikke flere assistenter deltager på andre kurser end 'Erhvervsrengøring'og 'Grundrengøring/Hovedrengøring'. At finde ud af barrierer i offentlige og privatevirksomheders brug af AMU-systemet, at finde ud af individuelle barrierer moduddannelsesdeltagelse - specifikt for arbejdsstyrken i rengøringsbranchen.

Afklaring af rengøringspersonalets kvalifikationsmæssige baggrund.

Konklusion

Undersøgelsen viser at udviklingstendenser vedrørende jobudvikling, gruppeorganisering,synlig rengøring og nye servicekoncepter vil medføre ændringer af arbejdsopgaver ogarbejdsdeling og hermed få betydning for kvalifikationskravene til medarbejderne i ren-gøringssektoren. Derfor vil Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg skulle iværksætte enrække initiativer, som kan kvalificere rengøringspersonalet til de fremtidige typerservicekoncepter og de beskrevne udviklingstendenser. Disse initiativer skal tages i forhold tilAMU-systemets eksisterende kurser, men der er også behov for nyudvikling af kurser. Etsærligt behov er der for at fremme kontakten imellem lærerne og virksomhederne for atundervisningen kan differentieres i forhold til forskellige delbrancher og for atvirksomhederne bedre kan følge op på de kurser rengøringsassistenterne deltager i på AMU-centrene.

11

II Formål og projektdesign

13

II Formål og projektdesign

Formålet med undersøgelsen er at levere et grundlag for AMU-systemets fremtidigeuddannelsestilbud inden for rengøringssektoren, sådan at disse passer ind i private og of-fentlige virksomheders strategiske udviklingsplaner.

Undersøgelsen skal tegne et billede af de tendenser, der har betydning for ændringer iarbejdsopgaver og arbejdsdeling og hermed for kvalifikationskravene til medarbejderne isektoren. Formålet er desuden at belyse de centrale elementer for medarbejderudvikling ogAMU-systemets bidrag til udviklingen af medarbejderkvalifikationer.

Med dette formål er følgende problemstillinger blevet belyst:

- udviklingstendenser i arbejdet

- kvalifikationskrav til medarbejderne

- AMU-kursernes bidrag til fremme af disse kvalifikationskrav

- handlingsorienterede konklusioner

Undersøgelsen blev tilrettelagt i følgende faser:

- interviews og observationer i ni udvalgte spydspidsvirksomheder, med det formål atbelyse udviklingstenser i arbejdet og kvalifikationskrav til medarbejderne

- metoder i dataindsamlingen

- analyse af udviklingstendenser og kvalifikationskrav

- indholdsanalyse af undervisningsplaner og pædagogiske vejledninger med henblik på atbelyse, i hvilken grad AMU-kurserne forholder sig til de afdækkede kvalifikationskrav

- et arbejdsseminar med deltagere fra offentlige og private virksomheder, AMU-centre ogstyregruppen, med det formål at vurdere og diskutere resultaterne fra undersøgelsenshidtidige faser

- udarbejdelse af handlingsorienterede konklusioner, sammen med styregruppen.

I det følgende bliver de enkelte faser nærmere beskrevet.

14

Interviews og observationer i spydspidsvirksomheder

Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg blev anmodet om at udpege spydspidsvirksom-heder inden for forskellige virksomhedstyper, hvor der formodes at være en udvikling i gangaf arbejdet og arbejdets organisering, som bryder med de gængse og kendte former.

Virksomhederne blev udvalgt ud fra to kriterier:

- Virksomhedstyper. De virksomhedstyper, der blev udvalgt var: private hjem, skole, ad-ministration, hospital, industri, transport og kantine.

- Udviklingsretning.

Disse blev fastlagt ud fra følgende definitioner:

- Satsning på at fastholde arbejdskraften: Traditionel rengøring, hvor der strategisk satsespå at fastholde arbejdskraften og reducere personalegennemstrømningen.

- Nye grænseflader: Organisationsformer, hvor nye grænseflader er afprøvet til andre fag-områder eller hvor helt nye job er udviklet.

- Selvstyre: Etablering og udvikling af selvstyrende grupper.

- Arbejdsmiljø: Satsning på at forbedre arbejdsmiljø med forandringer af job/metoder.

På baggrund af disse kriterier blev fem virksomheder/institutioner udpeget inden for detprivate område dvs. at rengøringen varetages af rengøringsselskaber. Det var FrederiksbergTekniske Skole, Parken i København, Vestjyske Slagteri, IC-3-togene København og enbilforhandler ved Århus. Tre institutioner blev udpeget fra offentligt eller eget regi d.v.s atinstitutionerne selvstændigt varetager rengøringen. Det var Den grønne skole i Slagelse,Københavns Universitet og Odense Universitetshospital. Et enkelt område var forankret bådei offentligt og privat regi, nemlig Gladsaxe Kommune. Følgende matrix viser hvordanvirksomheder og institutioner er fordelt på de fire udviklingsretninger:

15

Udviklingsretning

Virksomhedstyper

Fastholdearbejdskraft

Nyegrænseflader

Arbejdsmiljø Selvstyre

Private hjem Kommune- eget regi/ISS

Skole Teknisk skoleRentek

Den grønne skole- eget regi

Administration IdrætsanlægISS

Universitet- eget regi

Hospital Hospital- eget regi

Industri Slagteri- JRS

Transport IC-3-togeISS

Kantine Forretning- JRS

Arbejdspladserne blev kontaktet med henblik på deltagelse i undersøgelsen. 8 ledere/chefer, 9arbejdsledere, 6 sanitører, 13 rengøringsassistenter, 1 kantinemedarbejder og 8 service-medarbejdere deltog i interviewende.

Metoder i dataindsamlingen

Alle ledere/chefer er blevet interviewet alene eller i mindre grupper - disse interviews harafklaret serviceområdet, konceptideerne og opbygningen af de organisatoriske for-hold. Alle arbejdsledere har været igennem et kvalitativt interview af en times varighed - detsamme har rengøringsassistenter, sanitører, servicemedarbejdere og kantinemedarbejdere. Deneneste undtagelse er, at fire medlemmer af en selvstyrende gruppe, har været igennem et to ti-mers kvalitativt gruppeinterview.

Et kvalitativt interview er systematiseret igennem en spørgeramme, som muliggør en megetintensiv dataindsamling, uden de begrænsninger et meget struktureret spørgeskema normaltsætter for et interview. Spørgerammerne var udarbejdet til de to målgrupper nemligarbejdslederne og assistenterne og indeholdt følgende hovedtemaer:

16

Spørgeramme arbejdsledere Spørgeramme assistenter

Virksomhed/institution Organisering af arbejdet - produktion - gruppe/område - serviceområde - arbejdsdeling

Organisationen Jobindhold og udførelse - formelle rammer - arbejdsopgaver (gamle, nye) - arbejdsmetoder Rengøringsfunktionen - redskaber/teknologi - opbygning og personale Personalerekruttering Planlægning - procedure - arbejdsplaner/jobbeskrivelser - tilpasning af planer Rengøringskoncepter - koncepttyper nu og i fremtiden Kontrol og styring - egenstyring og kontrol Arbejdets organisering - arbejdsfunktioner Samarbejde og kommunikation - arbejdsdeling - samarbejde inden for rengøringen - samarbejde med klienter, kunder mm. Kvalifikationskrav - viden og færdigheder Oplevelser af kravene i arbejdet - holdningskrav - faglig viden og færdigheder - holdningskrav Uddannelse - ekstern/intern Omstillinger/forandringer - fremtidige jobprofiler Omstillinger/forandringer - fremtidsvisioner Uddannelse - ekstern/intern

Desuden er der gennemført arbejdsobservationer på fire arbejdspladser - på deresterende fem arbejdspladser har der været mulighed for rundvisning i de områder, hvorrengøringen udføres. Under arbejdsobservationerne er der mulighed for at følge arbejds-tilrettelæggelse, arbejdsmetoder i forhold til redskaber, stoffer og materialer. Arbejds-observationerne giver et godt udgangspunkt for at gennemføre et kvalitativt interview.

Analyse af udviklingstendenser og kvalifikationskrav

De indsamlede data er analyseret med henblik på at vurdere tendenser til ændringer af måden

17

arbejdet er organiseret og tilrettelagt på, samt med henblik på kvalifikationskrav tilmedarbejderne.

Udviklingstendenserne blev i første omgang analyseret med udgangspunkt i de tidligerebeskrevne kriterier for virksomhedsudvælgelse:

- satsning på at fastholde arbejdskraften- nye grænseflader- satsning på bedre arbejdsmiljø- selvstyre

Hver case inden for hvert kriterium blev analyseret med henblik på aktuel jobindhold ogarbejdsdeling, samt en vurdering af forandringstendenser.

På baggrund af alle casene kom vi desuden frem til en række udviklingstendenser, som kanblive relevante for store dele af rengøringsbranchen. For at gøre disse tendenser levende, harvi endvidere konstrueret portrætter af tre personer med for dem typiske arbejdsdage ifremtiden.

Begreber om organisering og jobindhold

I forbindelse med analysen af arbejdsorganisation og jobindholdet er anvendt en rækkebegreber, som i det følgende defineres:

Jobindhold: I et rengøringsjob indgår en række forskellige arbejdsopgaver. Vi har ikke idenne rapport skelnet imellem arbejdsfunktioner, opgaver og operationer, men udelukkendeholdt os til ordet arbejdsopgaver eller opgaver.

Jobudvidelse: Et job kan blive bredere eller udvides ved at tilføre arbejdsopgaver, på sammefaglige niveau. Jobudvidelse sker fx når rengøringsjobs bliver slået sammen med portørarbej-de. Her er der tale om en reel jobudvidelse, hvor opgavespillerummet bliver større, hvorvedarbejdet bliver mere fysisk varieret.

Beslutningsspillerum

Job - arbejdsopgaver opgavespillerum

Jobberigelse: Jobbet tilføres opgaver, med større ansvar og kompetence. I rengøringsarbejdet

18

Job- arbejdsopgaver

betyder det at rengøringsassistenterne selvstændigt kan planlægge og kontrollere eget arbejde.De overtager arbejdsledernes opgaver inden for det område, hvor de arbejder. Fx fordelerassistenterne arbejdet imellem sig ved fravær, udarbejder arbejds- og ferieplaner og omlæggerselvstændigt arbejdet. I forbindelse med selvstyrende grupper vil rengøringsassistenterne fåtilført disse opgaver og dermed vil de få en jobberigelse. Med andre ord fårrengøringsassistenterne lov til at anvende deres intellektuelle ressourcer.

Beslutningsspillerum

opgavespillerum

Jobudvikling: Et job kan udvikles enten ved jobudvidelse eller jobberigelse. Der behøverikke både at være jobberigelse og jobudvidelse for at der tales om jobudvikling. Det ertilstrækkeligt, at der sker en udvikling i jobbet i forhold til en af dimensionerne.

Jobrotation: Jobrotation består som regel i at rengøringsassistenterne bytter jobs efter en planså man eksempelvis gør rent i en uge eller en dag ad gangen i samme område, der-efter skifterman til et andet rengøringsområde. Jobbets indhold bliver det samme, men det udføres iforskellige fysiske omgivelser. Der er sjældent tale om jobudvidelse i forbindelse medjobrotation.

Gruppeorganisering: Gruppeorgansiering defineres i denne rapport, som rengørings-assistenter, der arbejder sammen omkring at udføre et fælles arbejde. De har et arbejds-mæssigt fællesskab, hvor de har selvstændige opgaver omkring planlægning, udførelse ogkontrol af arbejdet. I denne undersøgelse er der fra to til 12 ansatte i grupperne eller på holdet.Der skelnes i rapporten imellem:

- selvstyrende grupper - grupper/hold.

Selvstyrende grupper: Den selvstyrende gruppe er karakteriseret ved at planlægge, udføre ogkontrollere eget arbejde. De har ingen formelle ledere i gruppen. Gruppens deltagere skiftes tilat gå til møder eksempelvis med den øverste rengøringsledelse eller styre interne møder. Destyrer arbejdet inden for deres arbejdsområde på egen hånd og udfører selvstændigt alleledelsesopgaver.

Grupper/hold: Et hold er en lille gruppe og består som regel af to eller tre personer. Et størrehold kaldes i denne undersøgelse for en gruppe. Grupperne kan bestå af fra tre til 12 ansatte.De har alle arbejdsledere tilknyttet, som udfører en del af planlægnings- og kontrolopgaverne.

19

Grupperne er dog karakteriseret ved at rengøringsassistenterne får indflydelse påplanlægningen og kontrollen igennem møder og at de ansatte selvstændigt forandrerarbejdsplaner og uddelegerer arbejdet til hinanden uden indblanding fra arbejdsledere.

Rengøringsassistenterne i gruppen eller på holdet har et job der er forskellig fra dentraditionelle rengøringsassistents ved at de ikke kun gør rent i et bestemt arbejdsområde udenkendskab eller indblik i andres arbejdsområder. De har mere indflydelse og kompetence og etarbejdsmæssigt fællesskab med overblik over hinandens arbejde, så de kan skiftes til at udførearbejdet inden for gruppens arbejdsområde. Gruppen eller holdet har udviklet en vis form forfleksibilitet. I modsætning til de selvstyrende grupper har de dog ikke en så klar ogomfattende kompetence omkring de planlægnings- og kontrolopgaver de udfører. Man kandog sige at disse grupper udvikler en egenstyring, som efterhånden kan føre til at de bliverselvstyrende grupper.

Kategorisering af begreber om kvalifikationskrav

I litteraturen om kvalifikationsanalyser findes der efterhånden et ganske betragteligt udvalg afkategoriseringer. Her skal kort redegøres for den kategorisering af begreber omkvalifikationskrav, der er anvendt i denne undersøgelse.

Vi bygger videre på tidligere gennemførte analyser fra andre brancher og bruger en opdelinginden for procesafhængige kvalifikationer. (Opdelingen stammer tilbage fra SOFI-traditionen,Mickler m.fl.) Begrebet "procesuafhængige kvalifikationer" anvendes ikke, fordi der i nyerekvalifikationsforskning er sat en række spørgsmålstegn ved denne kategori, især når analysenforegår udenfor produktionsarbejde i fremstillingssektoren.

De procesafhængige kvalifikationer opdeles i to dimensioner med tilhørende kategorier:

Den første dimension har følgende kategorier:* Sensomotoriske krav* Paratviden om processer, hjælpemidler og materialer* Paratviden om organisations- og virksomhedsforhold* Kommunikative evner, herunder grundlæggende sprogfærdigheder* Tankekrav, herunder planlægningsevne, social intelligens.

De sensomotoriske kvalifikationskrav, som gør sig gældende i den fysiske udførelse afarbejdet, og som er på et fast indøvet, "automatiseret" niveau, har traditionelt været nogle afde dominerende krav i rengøringsarbejdet, og er stort set fælles i alle delbrancher. Vi har ikkei undersøgelsen fundet nævneværdige ændringer på dette niveau, og undlader derfor atgengive disse krav i hver case.

Den anden dimension gælder rækkevidden i de enkelte procesafhængige krav, hvor der kanskelnes imellem:

20

* Arbejdspladsspecifik* Gældende for delbranchen (fx administrations- eller transportrengøring)* Gældende for hele rengøringsbranchen* Brancheoverskridende

Matrix over de procesafhængige kvalifikationskrav i to dimensioner:

Arbejdsplads Delbranche-specifik

Branche-specifik

Branche-overskridende

Paratviden om

processer, hjælpemid-ler og materialer

Paratviden om orga-nisations- og virk-somhedsforhold

Kommunikativeevner, herunder

sprogfærdigheder

Tankekrav, herunder

planlægningsevne,social intelligens

Det skal desuden bemærkes, at man ikke direkte kan slutte fra et kvalifikationskrav til etkursusmodul eller dele af det. Oversættelsen fra kvalifikationskrav til kvalificering er en merekompleks sag, hvor der blandt andet indgår menneskers forudsætninger, overvejelser omundervisningsformer, kvalificeringsfora - fx virksomhed eller AMU-kursus.

Dette er en af de afgørende grunde for at vi bevidst undlader at beskrive kvalifikationskravmed uddannelses- eller kursusbetegnelser.

Indholdsanalyser af undervisningsplaner

På baggrund af den detaljerede listning af kvalifikationskrav inden for hver enkelt case,udarbejdede vi en oversigt over en række kvalifikationskrav, som til en vis grad gør siggældende for hele eller større dele af rengøringsbranchen. Denne oversigt var udgangspunktfor en indholdsanalyse af alle undervisningsplaner og pædagogiske vejledninger for deeksisterende AMU-kurser inden for branchen. På den måde blev det undersøgt, hvordan deeksisterende AMU-kurser bidrager til at fremme de opridsede kvalifikationskrav.

Arbejdsseminar

21

Arbejdsseminaret havde flere formål: For det første skulle deltagerne med deres bran-chekendskab vurdere de udviklingstendenser, som analysen af undersøgelsen i spydspids-virksomhederne havde påpeget.

For det andet skulle AMU-lærere yderligere kvalificere resultaterne fra indholdsanalysen afAMU-kurserne. De blev i en høring bedt om beskrivelser af undervisningspraksis, som kunneuddybe eller relativere indholdsanalysen af undervisningsplanerne og de pædagogiskevejledninger.

For det tredje havde arbejdsseminaret en selvstændig formidlingsværdi, i og med at deforskellige aktører i AMU-systemet på rengøringsområdet samlet hørte og tog stilling tilundersøgelsens resultater.

Program og deltagerliste for arbejdsseminaret fremgår af bilagsmaterialet.

Afslutningsvis er der udarbejdet en plan for mulige handlinger, som ServiceerhvervenesEfteruddannelsesudvalg kan inddrage i arbejdet med at udvikle AMU-systemets fremtidigeuddannelsestilbud inden for rengøringssektoren. Dette sidste afsnit er udarbejdet sammen medprojektets styregruppe.

22

III Arbejdets indhold og kvalifikationskrav

23

III Arbejdets indhold og kvalifikationskrav

I dette afsnit belyses jobindholdet og måden arbejdet udføres på inden for de fire udvik-lingsretninger, som undersøgelsen tager udgangspunkt i:

- satsning på at fastholde arbejdskraften- nye grænseflader- selvstyre- arbejdsmiljø

1 Satsning på at fastholde arbejdskraften

Inden for rengøringsbranchen er gennemtrækket meget stort. Det har fået branchen til atoverveje forskellige strategier for at fastholde arbejdskraften. Disse strategier går ud på at

- satse på uddannelse til de ansatte- synliggøre rengøringen ved at flytte rengøringen til dagtimerne- ændre deltidsarbejde til fuldtidsarbejde- styrke rekrutteringsproceduren- give de nyansatte en bedre introduktion- at kunne forfremme ansatte til jobs med større udfordringer og til lederfunktioner

For at vurdere om arbejdet og dermed kravene til de ansattes kvalifikationer er underforandring har vi set nærmere på en skole, et administrativt område og en kantine.

Skolerengøring

Ideen i konceptet er, at rengøringen først og fremmest skal have en høj kvalitet og at denrengøringskvalitet, der er aftalt med kunden, skal overholdes. Målet kan opnås ved at satse påen god uddannelse og en professionel holdning til rengøringsarbejdet.Rengøringsselskabet er af den opfattelse, at nye arbejdsområder kan være aktuelle fxreceptionsarbejde, men at en jobudvidelse ikke må finde sted før de ansatte er blevet uddannettil at varetage nye koncepter.

Arbejdstiden ligger efter at elever og lærere har forladt skolen dvs. om eftermiddagen og af-tenen.

Jobindhold og udførelse

Rengøringsassistenterne udfører følgende arbejdsopgaver: klargøring af rengøringsvogn,vurdering af lokalerne, aftørring, mopning, tømning af affald, støvsugning af tæpper ogtoiletrengøring. Rengøringsassistenten besigtiger først det arbejdsområde, som skal gøres rent.

24

Rydder op og overvejer kort tilrettelægningen af arbejdet. Normalt følges den samme rytmedagligt. Den enkelte assistent har et fastlagt arbejdsområde, som er nøje opmålt og rengørings-niveauet er beskrevet ved hjælp af et talsystem, så assistenten ved, hvornår og hvor ofte etområde skal rengøres.

Arbejdsdeling

Rengøringsassistenterne gør rent på de samme områder hver dag. Rengøringsområderne kanvære forskellig fra job til job, men arbejdsmængden, arbejdsindhold og arbejdsmetoderne erstort set ens. Enkelte assistenter har en afløserfunktion, som medfører at de næsten dagligtskifter imellem forskellige arbejdspladser.

Følgende matrix viser, hvordan arbejdsfunktionerne er opdelt imellem arbejdsledere,instruktører og rengøringsassistenter herunder afløsere i rengøringen.

JobkategoriArbejdsfunktioner

Inspektrice Rengøringsass. Afløser Instruktør

Planlægning

UddelegeringDetailplanlægningRengøringKontrolReklamationerOplæring

xx

xx

xx

xx x

x

Arbejdsdelingen imellem de forskellige jobkategorier betyder at rengøringsarbejdet erkoncentreret omkring detailplanlægning og udførelse af rengøringsopgaver. Der er ikke i detteeksempel tegn på at arbejdsdelingen ændres i nærmeste fremtid. (Formodentlig vil langt defleste rengøringsjobs havde en jobprofil, som den beskrevne)

Krav til kvalifikationer

Kravene til rengøringsassistenternes kvalifikationer er ikke ændret i forhold til tidligere.Rengøringsassistenterne oplever, at de kan leve op til de specifikke faglige krav. Imidlertidoplever de vanskeligheder med at honorere de generelle og personlige krav, der efterhåndenstilles til dem.

Det handler om detailplanlægning af arbejdet. På dette område er der behov for mere træning.Assistenten udtrykker det således: "Det er svært at kalkulere med tid og tilrettelægge arbejdet"Arbejdslederen siger: "De er ikke blevet bedre til at overskue arbejdet eller tilrettelæggearbejdet efter kursusopholdene - de skal lære at vurdere en ny situation i et lokale".

25

De personlige kvalifikationer efterlyses både af ledere og ansatte. Flere udtrykker, at der erbehov for personlig udviklingskurser, som kan styrke assistenternes tro på at ren-gøringsarbejde er et godt og professionelt arbejde. Arbejdslederen udtrykker det sådan: "Me-darbejderne skal kunne rette ryggen overfor kunden og brugerne - de skal være mere pro-fessionelle". Assistenten siger: "Det er svært at føle sig værdsat".

Styring af kvalitet kræver at de ansatte bliver bedre til at modtage og videregive relevantinformation. En arbejdsleder udtrykker det på denne måde: "De ansatte skal blive bedre til atmelde tilbage, hvad der er sket omkring den daglige rengøring"

For de fremmedsprogede rengøringsassistenter betyder de øgede krav til aktiv deltagelse, at debliver bedre i stand til at tale og skrive dansk.

Den følgende oversigt viser, hvilke kvalifikationer ledere og ansatte pegede på, som desærlige krav de i dagligdagen oplever, som mest nødvendige selv om man har været på deforskellige AMU-kurser og har flere års erfaringer:

Matrix over de procesafhængige kvalifikationer:

Skolerengøring Arbejdsplads Branchespecifik Branche-overskridende

Paratviden om pro-cesser, hjælpemidlerog materialer

Viden om rengøring afforskellige overfladerViden om rengørings-maskinerViden om arbejds-teknikViden om arbejdsmil-jøbelastninger

Paratviden om orga-nisations- og virksom-hedsforhold

Kende stedets op-bygning

Kommunikative

evner, herundersprogfærdigheder

Kunne modtage ogvideregive informationom rengøring

Skrive, tale og forstå danskKunne samarbejde medbrugere

Tankekrav, herunder


Kunne vurdere etrengøringsområde

Kunne detailplanlæggeKunne kalkulere medtidenKunne styre kvaliteten

Normative krav:- at kunne varetage ansvar for kvaliteten- at kunne varetage et stort ansvar for korrekt behandling af materialer

26

- klare at gå alene- stole på sig selv- værdsætte rengøringsarbejde

Tendenser

Dette eksempel viser, at der ikke umiddelbart er forandringer på vej vedrørende jobindhold ogarbejdsdeling. Imidlertid udtrykker både ledere og ansatte behov for en yderligere professio-nalisering af rengøringen. Der peges især på at de ansatte har behov for mere viden påfølgende områder:

- pædagogik, psykologi og dansk- arbejdstilrettelæggelse- styring af kvaliteten- kommunikation, information og samarbejde

Administrationsrengøring

For at fastholde arbejdskraften har rengøringsselskabet forsøgt at oprette heltidsstillinger,synliggøre rengøringen og udvide introduktionen af nye medarbejdere. Konceptets idé erdesuden at tilpasse rengøringen efter kundens behov og være så fleksibel som muligt i forholdtil en meget varieret belastning af lokaliteterne.

Arbejdet er organiseret sådan, at man arbejder sammen to og to. Arbejdstiden ligger i perioden3.45 til l3.45.


Rengøringsarbejdet udføres på et bowlingcenter og forskellige typer kontorområder medtilhørende udenomsfaciliteter. Når sanitørerne starter tidligt om morgenen tager de først kontorer og de områder, hvor derkommer flest mennesker. Det vil sige at toiletter og udenomsfaciliteter rengøres i dagtimerne.

Arbejdet består i at fjerne affald, støvsuge, tørre borde af, feje gulve og tage pletter af medminimop. Enkelte oliebehandlede gulve skal ind imellem specialbehandles med maskine.Større gulve vaskes med gulvmaskine. Toiletrengøring og rengøring af kantine. På et enkelt kontorområde vandes blomsterne og opvasken sættes i opvaskemaskinen.

Arbejdet kan være vanskeligt at tilrettelægge, fordi belastningen på faciliteterne varierermeget afhængig af forskellige arrangementer. Det betyder, at der til daglig er 5-6 ansatte og iperioder med spidsbelastninger op til 15 ansatte, som stiller store krav til planlægning og de-

27

tailplanlægning af arbejdet.

Der er forskel på, hvordan den synlige rengøring opfattes af sanitørerne. Nogen er glade forden nære kontakt med kunderne, medens andre helst vil være fri for kontakten. Der ermulighed for at skifte/rotere imellem områderne, men mange vil gerne have en fast rutine.Disse personlige ønsker forsøger man så vidt muligt at efterkomme.

Arbejdsdeling

Der er ansat en tilsynsførende på arbejdspladsen, som leder og fordeler arbejdet. Dentilsynsførende refererer til en inspektør for området, som forhandler aftaler på plads medkunden og bliver involveret, hvis aftaler skal ændres eller ved reklamationer fra kunderne.Arbejdet opmåles af særlige kyndige på området, som også udarbejder de rengøringsplanersanitørerne skal følge.

Arbejdsdelingen imellem sanitørerne medfører ikke markante jobforskelle. Rengørings-områdernes fysiske udformning er dog forskellige og oplevelsen af, at enkelte områder ermere belastende end andre kan forekomme.

Arbejdsdelingen fremgår af følgende skema:

AnsatteArbejdsfunktioner

Inspektør Opmåler Tilsynsførende Sanitører

Kundeaftale

OpmålingUdarbejde planerUddelegere arbejdeDetailplanlæggeUdføre arbejdetKontrol af arbejdetReklamationer

x

x

xx

x

xx

xx

Der er ingen tegn på at faggrænserne til ansatte i bowlingcenter eller drifts- eller service-område er ved at blive "blødt op". Således er der ikke tegn på at grænserne imellem ansatte irengøringen og ansatte i ejendomsservice er ved at ændre sig, selv om de er ansat i sammerengøringsselskab.


Kravet fra kunderne om en fleksibel tilrettelægning stiller store krav til arbejdsledere ogsanitører. Årsagen er den store varierede brug af lokaliteterne, som øger kravene tilplanlægning og detailplanlægning af arbejdet.

28

Den synlige rengøring kan være vanskelig at tackle og kræver, at sanitørerne får mere videnom, hvordan arbejdet udføres når andre er til stede. Denne type rengøring øger også behovetfor at kunne kommunikere og samarbejde.

Jo større kravene er til fleksibilitet og tilpasning af ydelserne til kundernes behov jo størrebliver kravene også til at nye medarbejdere får en langvarig introduktion til arbejdsstedet,kolleger og arbejdets art. En siger: "Mange holder op meget hurtigt, fordi de ikke kan over-skue stedet, arbejdet eller kollegerne - de skal have en god introduktion"


Administrationsren-gøring

Arbejdsplads Branche-specifik


Paratviden om

processer,hjælpemidler ogmaterialer

Kunne behandle gulvemed olie.Viden om arbejdsteknik iforhold til specifikkeopgaverKunne arbejde med for-skellige rengøringsmaski-ner


Kende stedets opbygningog funktion


sprogfærdigheder

Kunne kommunikere medbrugerne

Kunne melde tilbage tilledelsen om rengøringen

Kunne skrive, tale ogforstå dansk.Kunne samarbejde oginformere

Tankekrav, herunder


Kunne overskue og plan-lægge arbejdet på stedet

Planlægge arbejdet vedsynlig rengøringKunne detailplanlægge ogløbende justere planer

Normative krav:- kvalitetsbevidsthed- bevidsthed om personlig fremtoning- selvstændighed og ansvarsbevidsthed

Tendenser

På denne arbejdsplads, som er traditionelt organiseret, er der ingen tendenser til ændringer afjobindholdet eller arbejdsdelingen. Imidlertid stiller kravene om fleksibilitet større krav til

29

arbejdsledere og sanitører om at kunne tilrettelægge arbejdet fleksibelt.Denne arbejdsform skærper antagelig kravene til nyansatte, som får et stort behov for enlængerevarende introduktion til arbejdet og arbejdsstedet. Den synlige rengøring øger kravettil at planlægge arbejdet under nye konditioner, hvor brugerne er til stede og til mere viden omsamarbejde og kommunikation. Eksemplet viser:

- at store krav til fleksibel tilrettelægning af arbejdet kræver megen viden om arbejdsstedetog viden om rullende planlægning

- fleksibilitet øger kravet til introduktion af nyansatte - synlig rengøring kræver træning i at udføre arbejdet når brugerne er tilstede - synlig rengøring øger behovet for viden om samarbejde og kommunikation.

Kantineområdet

Kantineområdet er et serviceområde, hvor der er mulighed for at tilbyde et ansvarsfuldt ogvarieret job. Det betyder at ufaglærte der fx er ansat i en stor kantine med forholdsvis mangeensformige arbejdsfunktioner kan blive tilbudt et job med ledelsesansvar i en mindre kantinemed mange varierede arbejdsfunktioner. Derved bliver det muligt at fastholde ansatte, derellers ville forlade rengøringsselskabet. Mulighederne for at tilbyde mere varierede jobseksisterer idet de fleste kantiner angiveligt har mellem 1-5 ansatte. Jobudviklingsmulig-hederne eksisterer, også i de større kantiner, men her kan eksempelvis faggrænser imellemufaglærte og faglærte kokke, smørrebrødsjomfruer, køkkenassistenter m.fl. sætte grænser forjobudvikling.

Denne case er et eksempel på at et skift fra en stor til en lille kantine medførte jobudvidelse ogjobberigelse og dermed større jobtilfredshed. I kantinen er der kun én ansat, som varetager allefunktioner i tidsrummet 8.00-15.00


Kantineområdet er vanskeligt at indplacere i en undersøgelse om rengøringssektoren, fordiarbejdet mere er præget af levnedsmiddelhåndtering, opvask og arbejde i kassen end afrengøring.

Rengøringen udgør således en mindre del af den samlede arbejdsdag og består i at gøre rent ogvaske op efter at arbejdet er færdig i køkkenet.

Arbejdsdagen ser i store træk ud på følgende måde:

Morgenmaden forberedes og sælges til kantinens kunder. Når der imellem ekspeditionerne ertid forberedes frokosten, som består i små lune retter, salater og smørrebrød.En dag om ugen forberedes en stor buffet og jævnligt bages kager og grovboller.

Hele dagen igennem ekspederes kunderne. Ud over morgenmad frokost og kaffe sælges

30

cigaretter, slik og drikkevarer. Ved dagens slutning gøres kassen op. Til sidst ryddes og vaskesop og køkkenet gøres rent.

Kantinelederen udarbejder menu-planer for tre uger ad gangen og kalkulerer priser på de nyeretter. Varer bestilles fra de faste leverandører, som rengøringsselskabet har aftaler med.

Arbejdet er udfordrende og interessant, men ind imellem kan man savne modspil fra ogsamvær med en kollega. Derfor har kantinelederne inden for rengøringsselskabet dannet enkaffeklub, hvor de har mulighed for at udveksle erfaringer og nye ideer til menuer ogkantinedrift.

Arbejdsdeling

De arbejdsfunktioner, der er nær tilknyttet til den daglige drift af kantinen udføres afkantinelederen. Den arbejdsmængde der er i kantinen udføres af samme person. Det gælderbåde den overordnede planlægning, detailplanlægning, udførelse og kontrol af arbejdet.Inspektøren fra rengøringsselskabet varetager aftaler med kunden, indgår overordnede aftalermed leverandører og har en overordnet kontrolfunktion i forhold til kantinens drift ogkantinelederen. Løn- og arbejdsforhold fastlægges af rengøringsselskabets kantinedivision.

Grænserne imellem kantinefunktionen og andre områder/afdelinger er meget skarp. Kantinener organiseret i et selvstændigt regi. Det betyder, at dem der gør rent i køkkenet ikke eransvarlig for rengøringen i selve spisemiljøet. Den del varetages af rengøringsassistenter, derer ansvarlig for den administrative rengøring.

Opfattelsen er, at det er vanskeligt og urealistisk at sammenlægge kantinedriften fx medrengøringsservicen for at øge jobkvaliteten.


Kravene til kantineansatte, der udfører alle arbejdsfunktioner i forbindelse med kantinedriftener omfattende. De skal selvstændigt kunne planlægge, udføre og kontrollere alle funktionerknyttet til kantinedriften. Det betyder at de ikke alene skal kunne lave mad, ekspedere kunder,men også have en god evne til at overskue mange arbejdopgaver på samme tid. Enhverarbejdsopgave skal kunne afbrydes for at ekspedere kunder og uden for store vanskelighederskal man kunne vende tilbage til arbejdsopgaven igen og fortsætte arbejdet uden alt for storeforsinkelser. Som kantinelederen udtrykker det: "man skal hele tiden være opmærksom oghuske, hvad man er igang med samtidig med, at man skal snakke med kunderne - det kræver,at man er oppe på mærkerne hele tiden."

Ud over at klare de mangfoldige opgaver skal kantinelederen være kreativ og have enfornemmelse for hvilke madtilbud, der kan accepteres af målgruppen. Kantinelederen skal forat få solgt produkterne være bevidst om kundernes behov samtidig med, at hun skal forsøgeeksempelvis at vænne kunderne til sundere kostvaner (grovbrød, salater m.m.) og andre tilbud

31

end de gængse fx buffet.

Drift af kantiner medfører også at lederen skal have viden om regnskab og kalkulation afpriser. I alle dispositioner indgår økonomiske overvejelser. Det gælder også viden om,hvordan man producerer den rette mængde og udnytte overskydende rester fx brød og salat.


Kantine Arbejdsplads Delbranche-specifik



Kende de tekniskehjælpemidler i køk-kenetViden om hygiejne ogmadlavning


Kende virksomhedensopbygning og funktion

Kommunikative


Kunne kommunikere medvirksomhedens ansatte ogkunderne

Kunne tale,skrive og forstådansk

Tankekrav, herunder


Kunne overskue arbejds-gange

Kunne planlæggearbejdet i kantinenKunne justere arbejds-planer løbendeKalkulation af priserRegnskabKunne analyserekundernes behov

Normative krav:- kvalitetsbevidsthed- være selvstændig og ansvarsbevidst- være kreativ og innovativ

Tendenser

Det er vanskeligt at udlede tendenser af denne case i forhold til rengøringsarbejdet, idet ren-gøringsjobbet ikke er udvidet med kantinefunktioner. I andre af de beskrevne cases er dertanker fremme om at udvikle jobs på tværs af rengørings- og kantineområde, men ledere ogansatte inden for kantineområdet er dog skeptiske overfor tanken. Imidlertid er det klart, athvis ufaglærte skal kunne varetage brede kantinejobs, så er der behov for at få viden om

32

- kantinedrift- kalkulering af priser og regnskabslære- udarbejdelse af menuer- madlavning fx gæstemad, smørrebrød, mad til buffet- hygiejne i køkkener

2 Nye grænseflader

I disse år er det en udbredt opfattelse, at der sker ændringer af forskellige typer grænseflader ivirksomhederne og i de offentlige institutioner. Denne opfattelse gør sig også gældende indenfor rengøringsbranchen. Der tales meget om grænseændringer, men spørgsmålet er om dersker ændringer i praksis.

I denne undersøgelse har vi set nærmere på tre forskellige typer grænseflader, som stiller nyekrav til rengøringsassistenterne kvalifikationer:

- opblødning af grænser imellem offentligt og privat regi - hjemmeserviceordning for enkommunes pensionister. (Ordningen kaldes hjemmeservice selv om den er oprettet før dentilskudsberettigede hjemmeserviceordning så dagens lys, og som den ikke må forvekslesmed)

- nedbrydning af faggrænser imellem rengørings- og portørarbejde, der resulterer i en nyjobprofil

- integration af rengøringsarbejdet i et samlet servicekoncept for IC-togene, skaber nyearbejdsmæssige kontakter.

Hjemmeservice for pensionister

Ideen i konceptet er at tilbyde hovedrengøring til pensionister i kommunen. Konceptetindeholder samtidig en jobtilbudsordning for kommunens bistandsklienter og arbejdsløse.Formålet er at optræne de arbejdsledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.Kommunen har derfor allieret sig med et rengøringsselskab, som har den faglige ekspertise ogen organisation, som kan varetage planlægningen og styringen af projektet.Rengøringsselskabet får på denne baggrund mulighed for at rekruttere nye medarbejdereigennem samarbejdet med kommunen. Den nye grænseflade skaber nye jobs og jobtrænings-muligheder.

Arbejdsindhold og udførelse

Hovedrengøring i private hjem er forskellig fra hovedrengøring i en offentlig eller privatvirksomhed. Årsagen skyldes to vigtige forhold:- omgivelserne i et privat hjem

33

- brugergruppen - pensionisterne Inventar og udstyr i et privat hjem er anderledes end i virksomheder og institutioner.Genstandene i et hjem har en særlig affektionsværdi for pensionisterne og skal derforbehandles med en særlig forståelse.

Brugergruppen, der er pensionister, er som regel hjemme når hovedrengøringen bliver udført.En stor del af pensionisterne er ikke vant til hjælp i hjemmet og er derfor megetopmærksomme overfor det arbejde rengøringsassistenterne udfører.

Hovedrengøringen iværksættes når de ældre henvender sig til kommunen. Derefter kommeren tilsynsførende fra rengøringsselskabet ud til pensionisten og aftaler, hvor meget der skaludføres. Den tilsynsførende fortæller om de forskellige muligheder og hvor mange timer ellerdage en hovedrengøring vil strække sig over. De opgaver der skal udføres i hjemmet indtegnespå en arbejdsplan, som pensionisten får og som følges af rengøringsholdet.

Arbejdsopgaverne kan være følgende:- støvsugning af loft/vægflader ved loft- rengøring af højtsiddende lamper- afvaskning af vægge- støvsugning af vægge- afvaskning af vinduesrammer- afvaskning af døre og karme- støvsugning/afvaskning af radiatorer- afvaskning af paneler- vask af hårde gulve- køkkenskabe ud/indvendig- afvaskning af køleskab ind/udvendig- afvaskning af komfur/ovn- grundrengøring af toilet m.m.- vinduespolering- tæpperens- andet

Rengøringsholdet består af en assistent fra rengøringsselskabet og en bistandsklient/arbejdsløsfra kommunen. De møder op hos pensionisten tidligt om morgenen og planlægger sammenmed pensionisten, hvor arbejdet skal begynde og hvilke forhold de skal tage særlige hensyntil.

Derefter starter holdet arbejdet. Ofte tager de køkken og toilet først, fordi det er det hårdesteog derefter resten af rummene, men der er forskel på holdenes måde at tilrettelægge arbejdetpå.

Arbejdsdeling

34

Projektet involverer mange personer både i kommunen og i rengøringsselskabet. Kommunener ansvarlig for den første kontakt med pensionisten og rekrutterer bistandsklienter og arbejds-løse til projektet. Rengøringsselskabets inspektør er ansvarlig for rengøringskonceptet og detsgennemførelse. En tilsynsførende planlægger og aftaler omfanget af rengøringen ogtidspunktet for rengøringen med pensionisten. Arbejdsdelingen imellem rengøringsassistentog den arbejdsløse/bistandsklient fra kommunen aftales imellem de to personer. Ofte skifterman arbejdsopgaver, så hvis den ene fx har taget køkkenet hos den ene pensionist så bytter dehos den næste pensionist.

Følgende skema viser arbejdsdelingen i projektet:

Jobkategori

Arbejdsfunktioner

Beskæf-tigelses-konsulent

Inspek-tør

Tilsyns-førende

Hjælper Ren-gøringsass.

Arbejds-ledige

Kommunalplanlægning

KonceptansvarligPlanlægningMaterialer og redskaberDetailplanlægningUdførelse af arbejdetSidemandsoplæringKontrol af arbejdetReklamation

x

x

x

x

x

xx

xxxx

xx

Der er ingen særlige aftaler imellem rengøringsassistenterne og hjemmehjælperne. Der er ikkei dette projekt overvejelser om at bløde grænserne op imellem disse faggrupper.


Jobindholdet er ikke forandret i forholdet til andre rengøringsjobs, så det anderledes vedjobbet er, at rengøringen foregår i private hjem hos pensionister. Først og fremmest oplever deansatte behov for at vide mere om de ældres særlige situation. Desuden stilles der særlige kravtil rengøringsassistenterne om at kunne sidemandsoplære bistandsklienter og arbejdsløse ijobfunktioner og arbejdsnormer.

35


Hjemmeservice Arbejdsplads Delbranche-specifik

Branche-specifik



Viden om ho-vedrengøring iprivate hjemViden om etik iforhold til arbej-de i private hjem

Viden om vindue-spudsningViden om be-handling af for-skellige overfladerViden om tæp-perensning, be-handling af snav-sede overfladerRengøringsmidler

Viden om al-dringsprocesser


Kende til pensio-nisternes rettig-heder


sprogfærdigheder

Kunne omgåsældre

Kunne kommuni-kere med kunderne

Kunne tale, skriveog forstå dansk

Tankekrav, herunder


Kunne planlæggearbejdet i detenkelte hjemsammen med deældre

Kunne tilrettelæg-ge sidemandsop-læring

Normative krav:- personlig hygiejne og fremtoning- høflighed - engagement- ansvarsbevidsthed- indlevelsesevne- tålmodighed

Tendenser

Samarbejdet imellem kommune og rengøringsselskab har resulteret i nye arbejdspladser forrengøringsassistenter, en jobtilbudsordning og nye tilbud for kommunens borgere.Jobindholdet og metoderne er ikke nye. Det nye er, at arbejdet bliver professionaliseret ogdermed stilles der større krav til udøvernes viden og kunnen. Hjemmeservicen stiller derforrengøringsassistenterne overfor nye krav om at tilegne sig viden vedrørende:

- arbejde i private hjem

36

- detailplanlægge sammen med pensionister/brugere- ældre mennesker herunder sygdomslære- oplære andre til ny jobfunktion

Hospitalsservicemedarbejder

Projektets idé er at nedbryde faggrænserne imellem portør- og rengøringsarbejdet påhospitalet og derved udvikle en ny jobprofil som servicemedarbejder. Formålet er at skabestørre fleksibilitet og et højere serviceniveau overfor patienterne og plejepersonalet. Desudener projektet et forsøg på at skabe en bredere jobprofil og dermed opnå en større variation iarbejdet og et bedre arbejdsindhold.

I projektet har deltaget 36 rengøringsassistenter og 5 portører. Forsøget er afviklet i periodennovember 1993 - maj 1994. I øjeblikket opgøres resultaterne af forsøgsperioden, hvorefter derskal tages stilling til om modellen skal indføres på hele hospitalet.

I første omgang indgår selvstyre ikke i forsøget. Det betyder, at rengøringsledere uddelegererog kontrollerer arbejdet. Der er dog indbygget en rotationsordning i projektet for atservicemedarbejderne kan få en større viden og forståelse for hinandens arbejde.

Arbejdets indhold og udførelse

Ved at nedbryde faggrænserne imellem portør- og rengøringsarbejdet får rengøringsassi-stenterne overført portøropgaver og portørerne får rengøringsarbejde. Begge faggrupper fårudvidet jobbet med arbejdsopgaver på samme faglige niveau.

Udover at portører og rengøringsassistenterne "fletter" job, så har intentionerne været, attilføre grupperne vedligeholdelsesopgaver fra driftsområdet. Disse opgaver har imidlertid ikkeværet fuldt integreret i projektet.

Jobindholdet for rengøringsassistenterne er ikke tidsmæssigt markant ændret, de gør stadigrent i hovedparten af arbejdstiden - ca. 1/5 af tiden anvendes antageligt til "portøropgaver".Alligevel er de nye kvalifikationskrav store og kræver indgående uddannelse.

For portørgruppen er der tale om en stor og markant forandring af jobbet. Arbejdsdagen harnormalt været fyldt med portøropgaver - disse er i det nye job reduceret til at udgøre ca. 1/5 afarbejdstiden.

Følgende skema viser hvilke arbejdsfunktioner rengøringsassistenterne og portørerne udførtefør omlægningen og hvilke arbejdsfunktioner de udfører som servicemedarbejder:

37

Jobændring Før Efter

Job

Arbejdsfunktioner

Rengøringsass. Portører Servicemedarbej-dere

Rengøringsfunktion

- Klargøring af rengøringsvogn- Detailplanlægning af arbejdet- Aftørring- Tørmopning- Gulvvask -wetmop- Toiletrengøring- Skyllerum- Køkkenrengøring

Mad- køkkenfunktion- Klargøring til morgenmad- Indsamling af bakker- Opvask

Portørfunktion- Transportere patienter til undersøgelser, optræning m.m.- Transport af patienter i afd.- Ilt

Planlægning- Kontaktarbejde- Justere arbejdsplaner- Planlægningsmøder

Vedligeholdelsesopgaver *- Skifte pærer- Ordne afløb på badeværelse- Pakninger på vandhaner

x

x

x

x

x

x

x

x

* udføres i forsøgsperiode sammen med ansatte fra driftsafdeling

Forvandlingen fra portør og rengøringsassistent til servicemedarbejder har ikke blot medførtat ansatte har fået nye arbejdsopgaver. Åbenhed og større overblik overfor forskelligearbejdsområder er skabt ved at indføre tre nye ordninger:

- rotation- ugentlige kontaktmøder/personalemøder- kontaktperson

Rotationsordningen har betydet, at servicemedarbejderne kommer rundt til tre forskelligearbejdsområder i tre uger ad gangen. Det skaber lidt utryghed at blive kastet ud i noget nyt,

38

men den generelle opfattelse er, at fordelen ved at lære hinandens arbejdsområder at kende erstor.

Ugentlige personalemøder er etableret med henblik på at fremme den arbejdsmæssige ogsociale kontakt imellem de ansatte. Dette forum er desuden med til at give servicemedarbej-derne medindflydelse. Fx er arbejdsplanerne blevet justeret igennem drøftelser på personale-møderne.

En kontaktperson har været udpeget for de forskellige rengøringsområder til at varetageløbende opgaver af mere orienterende karakter fra assistenterne til ledelsen og omvendt.

Servicemedarbejderne, der blev interwievet, er alle meget tilfredse med forsøget. Arbejdet erblevet mere interessant og varieret. Kontakten både til kolleger og plejen erblevet meget bedre og de føler de har fået en større indflydelse på deres egen arbejdssituation.Alle kan se mulighederne for at udvide og berige jobbene med tiden. Rengøringsassistenterneser mest positivt på udviklingen og ønsker, at udviklingen vil fortsætte. Portørerne er meretilbageholdende og enkelte er antagelig imod jobudviklingen, som de oplever som ettilbageskridt eller et statustab i forhold til jobbet, som portør.

Arbejdsdeling

Forsøget er baseret på jobudvikling med tilførelse af arbejdsopgaver på samme faglige niveau.Der er ikke tale om tilførelse af større beslutningskompetence eller større ansvar tilservicemedarbejdere. Planlægnings- og kontrolfunktioner er stadig samlet hos arbejdslederne,så derfor kommer arbejdsdelingen imellem ledere og ansatte til at følge det generelle mønster:


Serviceledere Servicemedarbejdere

Planlægning

UddelegeringDetailplanlægningUdføre arbejdetKontrol af arbejdetReklamationer

xx

xx

xx

Hvis vi ser nærmere på arbejdsdelingen i forhold til plejen specielt sygehjælpergruppen, så erder mulighed for at opbløde grænserne, men der er ikke planer om det på nuværendetidspunkt.


Servicemedarbejderne har fået tilført nye arbejdsopgaver, som stiller nye kvalifikationskrav.

39

Portørerne skal oplæres og optrænes i rengøringsfunktionerne, planlægnings- ogvedligeholdelsesopgaver. Rengøringsassistenterne skal oplæres og optrænes i portørfunk-tioner, planlægnings- og vedligeholdelsesopgaver.

Kvalifikationskravene er øget og derfor er der behov for at satse på uddannelse. Flere iprojektet har forud for forsøget taget 10. klasses afgangseksamen på VUC. De har været godtrustet til forsøget både personligt og fagligt. De oplever at de nye krav i arbejdet betyder, at dekan anvende de kvalifikationer de har tilegnet sig igennem deres uddannelsesaktiviteter.


Hospital Arbejdsplads Delbranche-specifik

Branche-specifik



Viden om bære-løfteteknikker iforhold til sygeFørstehjælpherunder hjerte-massageBasisviden omenkelte sygdom-me

Viden om arbejd-steknik ogbære/løfteteknikViden om almin-delig forekom-mende vedlige-holdesesopgaver


Kendskab tilhospitalsopbyg-ning og kendskabtil placering af af-delinger mm

Viden om etik pået hospital

Kommunikative


Kunne kommu-nikere medpatienter, pleje-personale, 'nye'faggrupper

Kunne viderebrin-ge information omarbejdet tilgruppen og lederne

Kunne tale, forståog skrive danskKunne samarbejdeog løse problemerog konflikter

Tankekrav, herunder


Kunne planlæggeog justere planer

Kunne arbejde udfra viden om ser-vice

Normative krav:- kvalitetsbevidsthed- ansvarsbevidsthed- klare patientkontakten- tro på det værdifulde i arbejdet - selvtillid- kunne sætte grænser

40

Tendenser

Nedbrydning af faggrænserne er gennemført og det er påviseligt, at der sker ændringer afjobindholdet og kravene til kvalifikationerne forandres. Sammenlægning af to faggruppersarbejde på samme faglige niveau kan lade sig gøre, men det kan ikke alene klares ved side-mandsoplæring. Der er behov for en længerevarende uddannelse, som på visse punkter erfælles for begge faggrupper, men som også nødvendiggør specifik opkvalificering inden forde funktioner servicemedarbejderne ikke tidligere har beskæftiget sig med.

Rengøring i transportområdet

Rengøringspersonalet er i dette koncept "indtænkt" som en del af en ændret serviceprofiloverfor passagererne. Det betyder at rengøringen udføres samtidig med at andre perso-nalegrupper, som håndværkere, togbetjente m.fl. arbejder i og ved toget. Rengøringen blivermed andre ord synlig. Derved opstår nye grænseflader eller kontaktflader til andre faggrupper.

Servicemedarbejderne er organiseret på den måde, at de arbejder sammen i små hold på trepersoner, som rengør tre togvogne ofte under stort tidspres på grund af togforsinkelser.Holdene har tilknyttet en tilsynsførende, som planlægger fordelingen af holdene på de forskel-lige tog sammen med de forskellige hold.

Arbejdets indhold og udførelse

Når toget ankommer til Hovedbanegården står rengøringsholdene klar til at stigeombord. De får af togpersonalet de første oplysninger om belastningen af toget - hvor beskidter der, særlige problemer med toiletter m.m.

Gruppen har på forhånd delt arbejdet imellem hinanden, så de er parate til at gå i gang. I løbetaf dagen roterer holdets medlemmer imellem de forskellige opgaver.

De arbejdsopgaver der udføres er:

- tømning af affald- samle flasker, blade og aviser- aftørring af borde- tømning af askebægre- vinduespudsning- støvsugning af gulv og sæder- toiletrengøring- supplering af toiletartikler- vask af gulv ved indgangen

Hver gang der er forsinkelser på togene, skal holdene hurtigt beslutte, hvilke arbejdsopgaver

41

de kan nå at udføre og hvilke de skal udelukke. Detailplanlægning af arbejdsopgaverne indenfor en meget varieret tidsramme er krav, servicemedarbejderne står overfor dagligt. Densynlige rengøring betyder, at der er mere kontakt imellem alt personale, der arbejder omkringtogene.

En arbejdsleder udtrykker det således: "Servicemedarbejderne får en anden holdning tilarbejdet og togpersonalet har større forståelse for, at det ind imellem kan knibe med at nårengøringen" En servicemedarbejder siger: "Der er en god stemning og en god kontakt tiltogpersonalet og håndværkerne"

Arbejdsdelingen

Arbejdsdelingen på holdet er enkel. To servicemedarbejdere støvsuger og een tømmer affald,askebægre, tørre borde af, pudser vinduer, vasker gulv og rengør toilettet.

Arbejdsdelingen imellem servicemedarbejderne skaber ikke nye jobprofiler. Arbejdsde-lingeni forhold til håndværkere og togbetjente skaber kontakt, men der er ingen tegn på at fa-ggrænserne er ved at "bløde op".

I forhold til arbejdsledere og togbetjente er der følgende arbejdsdeling:


Togbetjent Arbejdsleder Servicemedarbejder

Planlægning

Information om togforholdDetailplanlægningUdføre arbejdetUdskiftning af sæderKontrol af kvalitetReklamationer

x

xx

x

xx

x

xx

Servicemedarbejderne bliver meget inddraget i den daglige rullende planlægning. Ar-bejdslederen uddelegerer ikke på traditionel vis arbejdet til holdene, men gør det sammen medholdene.


Kravene til serviceniveauet i togrengøringen er øget i forhold til tidligere. Servicemedarbej-derne skal imødegå høje kvalitetskrav fra DSB og brugerne. Disse krav skal honoreres selvom tiden til rengøringen ind imellem er mindre end planlagt. De ansatte skal være fleksible ogkunne planlægge arbejdet løbende i forhold til tid og den arbejdskraft, der er til rådighed.

42

Fleksibilitet øger kravet til de ansatte om at kunne træffe selvstændige beslutninger. De kanikke vente på at arbejdet bliver uddelegeret. De skal aktivt tage del i planlægningen af, hvemder skal tage de forskellige togvogne. Det kræver også et større overblik og viden om dentrafikale situation.

Synliggørelsen af rengøringen skaber flere kontaktflader og flere samarbejdsmuligheder ogkræver, at de ansatte er parate til at samarbejde med togbetjente og håndværkere. Det ervigtigt at kunne give information til andre og selv modtage informationer, så disse bliveranvendt konstruktivt. De fagspecifikke krav er de samme, som i andre typer rengøring, dertil kommer behov for træ-ning i at arbejde under tidspres og arbejde med de særlige forhold der vedrører transportren-gøring.


Transport Arbejdsplads Delbranche-specifik

Branche-specifik



Viden om ar-bejdsteknikkerved togrengøring

Paratviden om

organisations-og virksomheds-forhold

Kendskab tiltogdrift og dentrafikale situationViden om servi-cebegreber ogkoncept i DSB

Kommunikative


Kunne kom-munikere medtogpersonalet

Kunne afgive ogmodtage infor-mation

Kunne tale, forståog skrive dansk

Tankekrav, herunder


Kunne overskuearbejdssituatio-nen og løbendetræffe beslut-ninger om arbej-det

Kunne detail-planlægge indenfor strammetidsrammer

Normative krav:- ansvarsbevidsthed- kvalitetssans- personlig fremtoning

43

Tendenser

Der er ingen tegn på ændringer af jobindhold eller arbejdsdeling. Alligevel er der en tendenstil en ændret jobprofil, hvor serviceniveauet spiller en afgørende rolle og krav om storfleksibilitet i forhold arbejdets udførelse. De ansatte skal have stort overblik over området - idette tilfælde togtrafikken, togpersonalet og de fysiske rammer - rengøringen skal foregåunder. Servicepersonalet skal være fleksible, deraf følger krav til viden om rullende plan-lægning og detailplanlægning. Desuden øges behovet for at kunne samarbejde, herunder atkunne afgive og modtage information internt på holdene og i forhold til andre faggrupper.

3 Selvstyre

Selvstyrende grupper etableres i mange forskellige brancher i disse år ikke mindst har denneorganisationsform vist sig velegnet, hvor der stilles store krav til fleksibilitet og til at kunnetræffe hurtige beslutninger ude i produktionen eller "ude på gulvet". Udviklingen går derfor iretning af at uddelegere mere ansvar og kompetence til de ansatte.Inden for rengøringsbranchen findes eksempler på, at selvstyrende grupper kan medvirke til atøge jobkvaliteten, sikre et større engagement og en stabil arbejdskraft.

I denne undersøgelse er et eksempel medtaget fra det administrative område.

Selvstyre inden for det administrative område

Selvstyret i dette eksempel er vokset frem på grund af rengøringsassistenternes oplevelse af, atdet var lettere selv at planlægge arbejdet når kolleger var syge eller fraværende. En afassistenterne udtrykker det således: "Hvis vi ventede på en afløser, så kom der alligevel ikkenogen. Resultatet var, at vi ikke kunne holde en rimelig kvalitet, fordi vi ikke kunneplanlægge os ud af problemet. Det er vi i stand til i dag, fordi vi har overblik og kender helegruppens område".

Gruppen består af fire rengøringsassistenter. De arbejder i perioden 6.00 - 13.30

Arbejdsindhold og udførelse Gruppen planlægger rengøringen i grove træk på et månedligt husmøde, hvor de drøfterproblemer og tager temaer op, som er relevante for arbejdet. Den daglige planlægning klaresved små hurtige møder efter behov. I dag er de gode til at få taget beslutninger, men dagruppen startede for fem år siden var der mange begyndervanskeligheder, som var tids-krævende. Det var især vanskeligt at få udarbejdet et samarbejdsgrundlag, som alle var enigei.

44

Det var ikke let at overbevise rengøringsledelsen om, at det var en god idé med en selv-styrende gruppe. En assistent udtrykker det på denne måde:" Angsten for at vi skulle snydemed rengøringen var stor blandt lederne i begyndelsen - nu tager de det helt afslappet ogkommer på besøg ind imellem for at høre, hvordan det går"

Konflikter og kriser opstår undervejs i samarbejdet og det kan være vanskeligt at løseproblemer og få tid til det når man samtidig skal vise, at den selvstyrende gruppe kan udførerengøringen kvalitativt forsvarligt.

Gruppen deltager selv i ansættelsen af nye medarbejdere og skal selv udøve kritik af kolleger,som ikke fungerer tilfredsstillende. Bl.a. skal de selv udarbejde skriftlige advarsler, hvis enkollega i længere tid har misligholdt sit job ved at komme for sent dagligt eller ved ikke atoverholde kvaliteten i rengøringen.

Rengøringsassistenterne er meget nyhedssøgende og afprøver gerne nye metoder ellerredskaber. Det har medført forskellige rotationsordninger, holdarbejde og bytteordninger medkolleger udenfor gruppen. De har desuden udviklet og afprøvet forskellige kvalitetssystemerfor at højne og sikre rengøringsniveauet. Hver gang en assistent har været på kursus følgeskurset altid op med afprøvning og implementering af de bedste ideer.

Gruppens medlemmer har igennem selvstyret fået beriget jobbet med planlægnings- ogkontrolfunktioner. De har imidlertid ikke fået overført arbejdsopgaver på samme fagligeniveau, så de arbejdsfunktioner den enkelte udfører er de traditionelle inden for admini-strativ rengøring. Det vil sige klargøring af vogn og redskaber, fjernelse af affald, aftørring,tør- og wetmopning og vask af større områder med maskine.

Forholdet til brugerne har forandret sig til det bedre. De føler selv, at de bliver mere værdsatog bliver betragtet, som en del af arbejdsstedets ansatte. Gruppen formulerer årsagen tilændringen på denne måde: "I det gamle system var der ikke så meget parathed til at løsebrugernes problemer - det er vi meget mere parate til i dag og har derfor fået en meget bedrekontakt både arbejdsmæssigt og socialt."

Gruppen er stadig afhængig af rengøringsafdelingen når det gælder tildeling af ressourcer, oger selvfølgelig afhængig af omstruktureringer og indskrænkninger på lige fod med andrerengøringsområder. Ligeledes er de underlagt rengøringsområdets budget vedrørende indkøbaf varer og ydelser, som fx uddannelse.

De øvrige arbejdsopgaver er opdelt efter en fælles drøftelse og er ikke indholdsmæssige ellermetodiske forskellige. De har været ude for at opdele arbejdet skævt, men har ved eksternhjælp fået rettet de enkelte områder til, så arbejdet er blevet mere ligeligt fordelt.

Rengøringsassistenterne har sat faggrænser på dagsordenen. Især oplever de, at rengørings- ogbetjentfunktionen med fordel kan lægges sammen, så de kan undgå dobbeltarbejde fx med atlåse døre op og i. Men der er i øjeblikket ikke stor forståelse for forslaget blandt betjentene.

45


At oprette og få en selvstyrende gruppe til at fungere, stiller rengøringsassistenterne overformange nye kvalifikationskrav. Når flere lægger deres ressourcer sammen i et fælles"gruppearbejde" så viser det sig ofte, at der er viden, evner og kundskaber i gruppen til at løfteansvaret. Men som en af assistenterne udtrykker det: "Der skal noget kompetencegivendeuddannelse til - så vil det hele være lidt lettere".


Selvstyre Arbejdsplads Delbranche-specifik

Branche-specifik


Paratviden om

processer, hjælpe-midler og materialer


Kendskab tilorganisation,opbygning ogfunktion

Kommunikative


Kunne kommu-nikere medbrugerne ogviderebringefælles beslut-ninger fra grup-pen

Kunne afgive ogmodtage infor-mation om ren-gøringViden om arbejds-psykologi i relationtil gruppearbejdeinden for rengøring

Kendskab tilprojektstyringKendskab tilproblem- ogkonfliktløsningKunne styre etmødeKunne skrivereferatKunne tale, skriveog forstå dansk

Tankekrav, herunder


Kunne detail-planlægge

Kunne planlæggeog opmåle arbejdet

Normative krav:- kunne føle sig værdsat- kunne tro på sig selv- kunne overvinde sine egne indre barrierer- lære at være sig selv i forhold til brugerne

Tendenser

46

Eksemplet viser at indførelse af selvstyrende grupper udfordrer rengøringsassistenterne ogstiller dem overfor en række ledelsesmæssige opgaver, som er ukendte for dem. Gruppernekan startes uden forudgående uddannelse, men det er ikke tilrådeligt. Der er behov for, at deigennem et uddannelsesforløb får mulighed for at tilegne sig viden om de specifikke krav derer til planlægning, projektstyring, referat- og mødeteknik og konfliktbearbejdning.

Opmærksomheden overfor jobudvidelse i form af sammenlægning af jobs fx rengøring- ogbetjentfunktion er tilstede uden dog at være aktuel. Alligevel viser denne case tendenser, derpeger imod bredere jobs.

4 Arbejdsmiljø

Der har igennem flere år været sat fokus på arbejdsmiljøet inden for rengøringsområdet. Dethar med tiden medført mange anvisninger på og vejledninger om, hvordan psykiske og fysiskearbejdsmiljøbelastninger kan mindskes ved at:

- gøre smalle jobs bredere- undgå alenearbejde- flytte rengøringen til dagtimerne og dermed synliggøre rengøringen- give de ansatte indflydelse - udvikle arbejdsredskaber og forbedre arbejdsmetoderne - bygge rengøringsvenligt- udvikle og anvende mindre belastende rengøringsmidler

Der er på disse områder gennemført forskellige forsøg i årenes løb. Således viser flere eksempler i undersøgelsen, at holdarbejde fjerner alenearbejdet. Den synlige rengøringresulterer i større kontaktflader til andre ansatte/brugerne. Nedbrydning af faggrænser giverbredere jobs og selvstyrende grupper giver de ansatte større indflydelse og dermed størreansvar og kompetence. Det vil sige, at der er en del overlap imellem de tre udviklingsretningerdenne rapport tager udgangspunkt i nemlig: Nye grænseflader, selvstyre og arbejdsmiljø.

De følgende eksempler fra skolerengøring og food-service er medtaget for at vurdere omarbejde med at forbedre arbejdsmiljøet fører til ændrede krav af de ansattes kvalifikationer.

Skolerengøring

Udgangspunktet for forandringerne har været "gammeldags rengøringsmetoder og redskaber",hvor pedellen har stået for indkøb af rengøringsmidler og de nødvendige redskaber.

Ideen har været at erstatte skadelige rengøringsmidler med mindre skadelige produkter.Amtets arbejdsmiljøafdeling har iværksat et større udredningsarbejde igennem et samarbejdemed BST for at få oplysninger om produktsammensætning hos leverandørerne. Denne udred-ning har ført til udarbejdelse af en positivliste over rengøringsmidler. På samme måde harAmtets arbejdsmiljøafdeling gennemført en undersøgelse af de bedst egnede rengøringsvogne

47

og mopper. På det tidspunkt, hvor denne undersøgelse fandt sted var de nye rengøringsmidlerog rengøringsvogne indført på skolen. Desuden havde rengøringsassistenterne fået instruktioni de nye redskaber, produkter og metoder.

Arbejdsindhold, udførelse og arbejdsdeling

Rengøringsassistenterne tørmopper gulvet, fjerner affald, tørrer borde af, tørrer vindues-karme af, pudser vinduer efter behov, wetmopper gulv og gange og gør toiletterne rene.Rengøringsassistenterne rengør de samme områder hver dag og oplever, at de på denne mådehar styr på rengøringskvaliteten i eget område. Hvis der er sygdom så tilrettelægger de arbej-det efter, at de kan nå at rengøre den fraværendes område.

De planlægger og styrer selv deres daglige arbejde. Pedellen står for ansættelser af nyemedarbejdere, men altid i samråd med rengøringsassistenterne.


Kravene i rengøringsarbejdet blev forandret med de nye rengøringsmidler og redskaber.Derfor blev der gennemført instruktion i den rette dosering og brug af de nye rengøringsmidlerog brug af moppesystem. Denne instruktion foregik på skolen i arbejdstiden.

Når denne type ændringer gennemføres stilles de ansatte overfor nye krav til deres kvali-fikationer.

48

Matrix over de procesafhængige kvalifikationskrav:

Skole Arbejdsplads Branchespecifik Branche-overskri-dende

Paratviden om


Kunne dosere rengøringsmidlerkorrektKunne anvende midlerne på denrette overfladeKende konsekvenser af sam-menblanding af midlerneLære at bruge arbejdsteknikLære at udnytte rengøringsvog-nens mulighederAnvende handsker og hånd-cremer

Paratviden om


Kommunikative


Kunne kommunikeremed pedel, ledere påskolen

Kunne læse,forstå og taledansk

Tankekrav, herunder


Normative krav:- kunne omstille sig til noget nyt

49

Tendenser

Indførelse af nye metoder og redskaber stiller assistenterne overfor nye kvalifikationskrav.Således er der behov for at gennemføre instruktioner og give assistenterne en baggrundsvideni tilknytning til de gennemførte forandringer. Selve jobindholdet og arbejdsdelingen bliverikke berørt af disse forandringer.

Industrirengøring - foodservice

Ideen i konceptet er at kunne udføre en rengøring, som lever op til de høje veterinære krav/bakteriologiske hygiejne krav inden for levnedsmiddelindustrien.

På flere væsentlige punkter har man forsøgt at forbedre arbejdsmiljøet. Det drejer sig omhøjtryksspuling og kemiske stoffer.

Højtryksspuling kan give arbejdsskader og derfor forsøger man at reducere brugen ved atanvende spuling med almindeligt vandtryk. Med tiden er der også kommet en størrebevidsthed om brugen af kemiske rengøringsmidler. Således begrænses brugen af syresæbe tilafkalkning med en sæbeudlægning.

Arbejdet er fysisk og psykisk hårdt, derfor deltager tillidsmanden i et udvalgsarbejde i ren-gøringsselskabet for at få gode ideer til at udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø. Dette arbejdevar først lige sat i gang, så det var ikke muligt på undersøgelsestidspunktet at se resultatet afdette arbejde.

Rengøringen foregår om eftermiddagen og aftenen efter, at slagteriarbejderne er gået hjem.Alle sanitørerne er på fuld tid.


Når sanitørerne kommer taler de ofte med slagteriarbejderne om, hvordan arbejdsdagen erforløbet. Derefter udføres arbejdet i store træk på følgende måde:

- Arbejdet tilrettelægges - udstyr, slanger m.m. lægges ud- grovskylning af alle maskiner, udstyr og inventar- sæbeskum lægges ud over hele området i 10-15 min- spuling med højt og lavt tryk- afskylning- friskskylning- desinficering

Sanitørerne gør altid rent i det samme område. De fleste ønsker antagelig ikke at rotere, fordide oplever at det tager lang tid at lære et område at kende og det er godt at have helt styr på

50

eget rengøringsområde. Blandt andet tager det lang tid at lære at skille og samle de forskelligemaskiner.

De nye sanitører, der ansættes bliver oplært ved at følge en sanitør en uge før han fåroverdraget eget område, men alt i alt tager det ca. 1 måned at få rutine i jobbet.

Arbejdsdeling

Rengøringsselskabet gør rent i slagteriets administration, kantinen og i produktionslokalerne. Iadministrationen og i kantinen gør kvinderne rent - de er alle ansat på deltid. I produktionengør mændene rent på fuldtid. Sanitører og rengøringsassistenter har et fast område de gør rent.Der er to arbejdsledere knyttet til rengøringen, som varetager planlægnings- ogkontrolfunktionerne både i produktionen og i det administrative område.Opfattelsen blandt de ansatte er, at det ikke er muligt at indføre rotation eller en andenarbejdsdeling på tværs af områderne. I stedet peger de på, at de hellere vil have indført"skraldemandsmodellen", så arbejdsløse kan indgå i en arbejdsdelingsordning. Sanitørerneville få lidt frihed og dermed blive mindre belastet af det hårde arbejde.


Bevidstheden om arbejdsmiljø og ydre miljø er tilstede blandt ansatte og arbejdsledere. Fleregiver udtryk for, at holdningen har ændret sig med tiden, så man nu tager seriøst fat på deproblemer der er og forsøger at løse dem. Men der er flere der peger på, at netop kravene tilydre og indre miljø er ledelsens formelle ansvar, men at alle ansatte har behov for at få mereviden og kendskab til disse områder.

Det er vanskeligt at vurdere om der stilles nye og anderledes krav til sanitørerne i forhold tilkurset i "Hygiejne og desinfektion for levnedsmiddelområdet" og "Industrirengøring, fordiingen har deltaget i kurserne.

Hvis vi ser på, hvilken viden der er behov for i forhold til arbejdsmiljø så ser de ud påfølgende måde:

51

Matrix over de procesafhængige kvalifikationskrav:

Industri Arbejdsplads Delbranche-specifik

Branche-specifik


Paratviden om


Arbejdsteknik iforhold til høj- t-ryksspulingArbejdsteknik ogbære-/løftetekniki forhold tilarbejdsfunktioner

Viden om kemiskerengøringsmidlerForebyggelse afåndedrætsproble-merEksternt miljø iforhold til ren-gøringsmidler

Paratviden om


Kendskab tilvirksomhedensopbygning ogfunktion

Kommunikative


Kunne modtage ogvideregiveinformation

Kunne forstå, læseog tale dansk

Tankekrav, herunder


Kunne detail-planlægge arbej-det

Normative krav:- evne til at koncentrere sig så standarden hele tiden kan være i orden- skal kunne klare et hårdt fysisk arbejde- kunne arbejde i højt arbejdstempo- skal være omhyggelige og ansvarsbevidste med hygiejnen

Tendenser

Eksemplet viser at det eksterne og interne miljø spiller en rolle for sanitørerne. De oplevervigtigheden af at have viden og kendskab til miljøet inden for levnedsmiddelbranchen. Derstilles store krav til sanitørerne omkring hygiejne. Det kræver en stor koncentration ognøjagtighed hele tiden, at yde en høj kvalitet i forhold til de hygiejniske krav.

5 Konklusion vedrørende tendenser i rengøringsarbejdet

Eksemplerne viser, at der faktisk er en række nye tendenser i arbejdet, som fører til ændredekvalifikationskrav.

52

De nye tendenser i arbejdet ses inden for udviklingsretningerne: "Nye grænseflader" og"Selvstyre". De største forandringer af arbejdet kan registreres inden for hospitalsområdet,hvor samlægningen af portør- og rengøringsfunktionen fører til en omfattende jobudviklingeller såkaldt jobudvidelse. Gruppeorganisering eller selvstyrende grupper resulterer også iændringer af jobbene, såkaldt jobberigelse. En mindre markant ændring kan registreres afjobbene i forbindelse med to nye rengøringskoncepter: "Hjemmeservice for pensionister" og"Rengøring af IC-3 togene". Der er dog ikke tale om hverken jobudvidelse eller jobberigelse.

Udviklingstendenserne behandles nærmere i kapitel IV og kvalifikationskravene nærmere ikapitel V.

53

IV Udviklingstendenser

54

IV Udviklingstendenser

De registrerede udviklingstendenser og de bud på en fremtidig udvikling som er frem-½kommet under interviewene, bliver præsenteret i dette kapitel. Desuden vil kapitlet inde-holde en række eksempler på konkrete jobprofiler eller jobportrætter som viser, hvordan enarbejdsdag kan forløbe for ansatte inden for rengøringssektoren i fremtiden.

1 Udviklingstendenser

De registrerede udviklingstendenser, der har betydning for ændringer af arbejdsopgaver ogarbejdsdeling er:

- jobudvidelse, som resultat af sammenlægninger af job

- jobberigelse, som resultat af gruppeorganisering eller selvstyrende grupper

- synlig rengøring

- nye rengøringskoncepter

Jobudvidelse

Jobudvidelse er gennemført i en af de ni cases i undersøgelsen, nemlig i hospitalscasen ved atsammenlægge rengørings- og portørfunktionerne. Jobudvidelse er ikke umiddelbartforestående i de andre cases, men jobudvidelse debatteres på flere af arbejdspladserne.

Imidlertid har vi kendskab til, at der inden for hospitalsområdet planlægges eller gennemføresprojekter, hvor rengørings-, portør-, køkken- og driftsfunktioner sammenlægges til et nyt jobmed titlen servicemedarbejder. På dette område ser der ud til at være en klar udvik-lingstendens. Inden for skole- og det administrative område eksisterer der overvejelser om atsammenlægge rengørings- og betjentfunktion/pedel- og rengøringsfunktion. Overvejelserneeksisterer og vil sandsynligvis blive ført ud i livet inden for de kommende år.

Jobudvidelserne vil komme og nye jobprofiler vil se dagens lys og dermed vil behovetfor uddannelse være til stede.

Hvor udbredt er jobudvidelse?

Deltagerne på arbejdsseminaret blev spurgt om hvor udbredt jobudvidelse er, og om der ertale om en tendens, som vil slå bredere igennem på mange arbejdspladser.

55

Deltagerne finder det vanskeligt at sige noget om, hvor udbredt jobudvidelse er, men at derefterhånden vil blive meget jobudvikling er de fleste deltagere enige om. Men flere gør op-mærksom på de vanskeligheder og den modstand, der eksisterer overfor faggrænseændringer.Flere peger på at jobudvikling først vil slå igennem når de faglige organisationer bliver enige.

Et bud på en udviklingshorisont er, at jobudvidelse vil slå igennem om ca. fem år især indenfor det offentlige. Disse job bliver attraktive og kan give problemer for de arbejdssteder, somikke gennemfører forandringerne. De får svært ved at tiltrække arbejdskraften.

Der er i dag en række områder, hvor vi ser jobudvikling vinde indpas. Det er især inden forsocial- og sundhedsområdet.

Inden for hospitalsområdet kan rengøringsassistenterne "brede sig" i forhold til plejeområdet.Spørgsmålet er imidlertid om det i virkeligheden bliver de nye uddannelser inden for social-og sundhedsområdet, som først får fat i de opgaver, som godt kan varetages afrengøringspersonalet. Derfor skal man forberede sig i god tid i uddannelsessystemet, hvis manvil have bredere rengøringsjobs. Desuden er der behov for at være tidlig ude for at gøre opmed den modstand, der kan være inden for det eksisterende personale. Endelig handler detogså om, hvordan man rekrutterer til jobbene.

Gruppeorganisering - selvstyrende grupper

I fire af casene i undersøgelsen er der en eller anden form for gruppeorganisering, der erkarakteriseret ved forskellig grader af egenstyring, herunder beslutningskompetence og ansvarfor rengøringsarbejdet inden for gruppens arbejdsområde. Når der tales om grup-peorganisering i denne forbindelse er der ikke tale om at man arbejder ved siden af hinandenmed hvert sit veldefinerede arbejdsområde. For at der kan være tale om gruppeorganiseringskal der foregå et arbejdsmæssigt samarbejde omkring beslutninger og kompetence itilknytning til den fælles arbejdsopgave de ansatte selvstændigt skal planlægge, udføre ogkontrollere.

I en af casene er der tale om decideret selvstyre, hvor de ansatte har overtaget alle ar-bejdslederopgaver. I de tre af casene er der ikke tale om selvstyre, men at de selvstændigtjusterer arbejdsplaner og fordeler arbejdet imellem sig, afhængig af et varieret be-lastningsniveau. Således kan de uafhængig af arbejdslederne fordele arbejdet imellem sig.Oplæring i en mere selvstændig funktion foregår ved, at der afholdes arbejdsmøder, hvorrengøringsassistenterne direkte får indflydelse på rengøringsplaner, arbejdsmetoder og forholdi arbejdet. Målet med denne oplæring er at gøre de ansatte mere selvstændige og dermed gøredem i stand til på længere sigt at overtage de daglige arbejdslederfunktioner. Mange ledere i denne undersøgelse har efterlyst, at de ansatte skal kunne fungere mereselvstændigt. Som selvstyre-casen i undersøgelsen viser, så vil overførelse af ansvar ogkompetence til de ansatte fra arbejdslederne føre til, at de ansatte bliver bedre til at planlægge

56

selvstændigt. Selvstyre kan dermed imødekomme en række af de behov, som både ledere ogansatte har for at der udføres et ansvarsbevidst og kvalitativt arbejde. Desuden vil berigelsenaf jobbene føre til en større oplevelse af tilfredshed hos rengøringsassistenterne.

Selvstyrende grupper diskuteres meget rundt omkring og opfattes af mange som fremtidensmåde at arbejde på. Mange er imidlertid nervøse for at gå i gang, og derfor er der behov for atfå etableret udviklingsforløb, der kan skabe fortrolighed med denne type organisering.

Hvor udbredt er gruppeorganisering?

En overvejende del af deltagerne på arbejdsseminaret er af den opfattelse, at gruppeorga-nisering vil slå igennem i en eller anden form, men at det vil blive mest udbredt på de storearbejdssteder. Inden for amterne er man nået langt med at give de ansatte mere selvkontrol ogmere indflydelse.

Synlig rengøring i dagtimerne

De ledere og ansatte, der blev interviewet i undersøgelsen, er af den opfattelse at synligrengøring vil blive den mest almindelige måde at organisere arbejdet på i fremtiden. Årsagenhertil er den brede interessere for at udvikle et meget tættere forhold til brugerne. Ledere ogansatte vil gerne i dialog med brugerne om den service de leverer. Desuden oplever de, at ren-gøring i dagtimerne på fuld tid er fremtidens måde at arbejde på - rengøringsarbejde omnatten, i de sene aftenstimer og sent om eftermiddagen gør arbejdet usynligt og vanskeligt attilpasse til privat livsførelse.

De muligheder, der ligger i synlig rengøring ser faktisk ikke ud til at blive udnyttet. Såledeshandler en tættere kontakt med kunderne ikke blot om en social kontakt, men også om atudvikle en arbejdsmæssig kontakt med brugerne.

Servicemedarbejderne skal ikke være bundet af meget stramme arbejdsplaner, men skal selv-stændig kunne servicere brugerne. Det vil være op til servicemedarbejderne selv at prioriterearbejdsopgaverne og planlægge arbejdet ud fra den tid der er til rådighed i overensstemmelsemed brugernes behov.

Hvor udbredt er synlig rengøring?

Deltagerne på arbejdsseminaret var enige om, at synlig rengøring er slået igennem somtendens, men mest udbredt inden for det offentlige område og mindre omfattende inden fordet private område. Tendensen på det offentlige område bekræftes af en undersøgelse gen-nemført af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Kommunernes Lands-forening :"Fordele og ulemper ved synlig rengøring", i perioden i 1993 -1995. Ud af de 251kommuner, der havde indsendt oplysninger, havde 196 kommuner indført hel eller delvis

57

synlig rengøring på skoler, daginstitutioner og i administrationsbygninger. Det tager længeretid at indføre synlig rengøring i det private område, men tendensen er kommet for at blive ogsynlig rengøring vil blive meget udbredt i fremtiden. Der eksisterer dog ikke en tilsvarendeundersøgelse på det private område, som kan bekræfte denne antagelse.

Nye servicekoncepter

De nye servicekoncepter vi er blevet præsenteret for i denne undersøgelse er karakteriseretved, at rengøringen flyttes tættere på brugerne og samarbejdspartnerne. Derved opstår der nyekontaktflader, som får betydning for rengøringspersonalet.

De nye servicekoncepter, som man taler om i rengøringsselskaberne, vil i de kommende årførst og fremmest blive udviklet omkring omsorgsarbejde i hjem, hospitaler og plejehjem.Omsorgsarbejdet bliver en del af arbejdet, men typisk kombineret med rengøringsarbejde,havearbejde, indkøb, mindre vedligeholdelsesopgaver m.m. Spørgsmålet er imidlertid omjobprofilerne vil forandre sig i forhold til de allerede kendte jobs som hjemmehjælper,medhjælper på plejehjem m.fl.

Den specielle hjemmeserviceordning for pensionister (denne ordning har ikke noget med dentilskudsberettigede hjemmeserviceordning at gøre), som er beskrevet i denne undersøgelse,viser med al tydelighed, at netop arbejde i private hjem stiller de ansatte overfor nye kvalifika-tionskrav. Visionerne på dette område er mangfoldige, idet der ligger mange arbejdsopgavergemt i hjemmene, som kan varetages inden for en hjemmeserviceordning. Udover rengøringog hovedrengøring kan man forestille sig havearbejde, småreparationer på hus og lejlighed,tøjvask, strygning og indkøb.

Hvor udbredt er de nye servicekoncepter?

Det er vanskeligt at sige noget om, hvor udbredt nye typer servicekoncepter er. Imidlertid serder ud til inden for rengøringsselskabernes område at tegne sig to udviklingstendenser:

- totalkoncept, hvor den ansatte har rengøring som hovedopgave- servicekoncept, hvor rengøringsfunktionen sammenlægges med fx portørfunktionen

Totalkonceptet omhandler mange forskellige arbejdsfunktioner inden for ren- og vedlige-holdelse, ejendomsdomsservice, kantine m.m. på samme arbejdsplads. Under disse total-koncepter vil de ansatte kunne indgå i rotationsordninger og ved sygdom og ferie skal dekunne overtage hinandens jobs. Jobbene vil sandsynligvis ikke blive bredere end de ken- des idag.

58

Et totalkoncept inden for hospitalsområdet vil eksempelvis betyde at rengøringsassistenternebeholder grundområdet: rengøring, men at de i perioder vil kunne gå ind og overtageportøropgaver.

Servicekonceptet vil være karakteriseret ved en øget service overfor brugere, patienter m.fl.For at opnå en forbedret service sammenlægges eksempelvis rengørings- og portørfunktionen.Denne type koncepter vil resultere i bredere jobs eller jobudvidelse.

Grønne områder - jobs omkring økologi

På arbejdsseminaret blev det grønne område trukket frem, som en mulig udviklingsretningmed perspektiver for fremtidens rengøringssektor. Man kunne godt forestille sig, at der blevarbejdet mere med at tegne en grøn profil for rengøringsområdet. Mange steder satses på mil-jøvenlig rengøring og på at udvælge rengøringsmidler, der skader de ansatte og miljøet mindstmuligt.

Der må være mulighed for at skabe flere jobs omkring økologi og miljø, som uddannelses-systemet kan støtte op omkring.

Personalets kvalifikationsmæssige baggrund

Deltagerne på arbejdsseminaret var opmærksom på den manglende viden om rengørings-personalets kvalifikationsmæssige baggrund og det behov der kan være for at undersøge deændringer, der sker omkring rekrutteringen af personale til rengøringssektoren.

Der er ikke tvivl om, at rengøringsassistenter i dag har en anden baggrund end for 10-15 årsiden. Bl.a. er assistenterne generelt højere uddannet end tidligere. Den traditionelle ren-gøringsassistent: en kvinde i 40'erne, der supplerer husstandsindkomsten er ved at forsvindehelt. Flere af de unge der kommer inden for rengøringssektoren kan se noget spændende i job-bet og mulighederne for en hurtig karriereudvikling.

2 Jobprofiler i fremtiden

På baggrund af de her beskrevne tendenser, tegner vi nu tre portrætter af servicemed-arbejdernes typiske arbejdsdag i fremtiden. Vi kalder de tre personer for Hanne, Preben ogLine.

Selv om arbejdsfunktioner, som rengøring, vedligeholdelsesopgaver, ejendomsservice m.m.bliver slået sammen, så vil de enkelte jobs ikke komme til at indeholde alle arbejdsfunktioner.Den samlede arbejdsmængde vil blive opdelt på mange nye måder blandt de ansatte.Arbejdsdelingen vil føre til nye jobprofiler, som ganske givet vil knytte servicemedarbejdernenærmere til en afdeling eller et afsnit af en virksomhed/institution. De følgende fiktive

59

"portrætter" viser eksempler på, hvordan et job kan udformes. Eksemplerne dækker langt fra alle de kombinationer, som kan blive en realitet i fremtiden, menviser hovedideerne i de visioner, vi er blevet præsenteret for.

Servicemedarbejder på hospital (Hanne)

Hanne arbejder i en selvstyrende gruppe på to medicinske afdelinger på et hospital. Gruppenhar 12 medlemmer, der er ansvarlig for rengøringen, transport- og løfteopgaver afafdelingernes patienter, understøttelse af patienternes gangtræning, køkkenfunktionen ogmindre vedligeholdelsesopgaver. Der er tre typer vagter på hverdage 7.00 - 14.30, 8.00 - 15.30og 13.00 - 20.30 og tre vagttyper i weekenden: 7.00 - 15.00, 8.00 - 15.30 og 13.00 - 20.30.

Hanne er mødt på arbejdet kl. 7.00. Hun går straks i gang med at anrette morgenmad ogbuffet. Osten bliver skåret, havregrøden kogt og kaffen brygget. Plejepersonalet har ikke fåetryddet op efter sig i køkkenet i aftes - det er ikke så godt og giver lidt sure miner og alt formeget at lave fra morgenstunden. Efter at Hanne og hendes kollega har fået ryddet op går detil morgenmøde med plejepersonalet.

På det daglige morgenmøde får de en kop kaffe og bliver informeret om dagens arbejde. Flereaf patienterne bliver hjemskrevet i dag, så der bliver ekstra travlt med at ordne senge ogsengeborde. Hanne lover at gå lidt op ad gangene med en af de ældre patienter fra hendes stue,som har brug for megen gangtræning. Hanne nævner problemet med den manglende opryd-ning i køkkenet fra dagen før og det bliver derefter skrevet ned i meddelelsesbog til aftenvag-ten.

Efter mødet lægger Hanne linned på plads og går en tur rundt på gangene og i opholdsstuenmed en af de ældre patienter. I dag skal Hanne gøre rent i opholdsstuerne, på trappen og ielevatoren før frokost.

Gruppens koordinator henvender sig til Hanne lige før frokost og beder hende om at køre enpatient til røntgen. Hanne sætter rengøringsvognen til side og går ned for at hente patienten.Hun blev ikke helt færdig med trappen, så den må hun gøre færdig når hun kommer tilbage frarøntgen.

Hanne kan godt lide den tætte kontakt til patienterne. Den er blevet langt bedre efter atservicemedarbejderne også skal udføre transport- og løfteopgaver af patienterne. Afbry-delserne kan nogen gange være generende, men ofte er det muligt at gøre en opgave færdig føren patienttransport. I dag er Hanne nødt til at udsætte resten af trapperengøringen til frokostener overstået.

Efter frokost gør Hanne trappen færdig, tømmer affald og transporterer tøjsækkene der skal tilvask ned i kælderen. På vejen tilbage henter hun medicin med op på afdelingen.

Kl. 14.00 mødes den selvstyrende gruppe og drøfter dagens forløb. Hanne får sagt og skrevet

60

ned i gruppens interne bog, at hun ikke nåede at ordne problemet med afløbet i skyllerummet,men at hun kan nå det i morgen. Gruppen får endnu engang drøftet, hvordan de skal få tagethul på problemerne med plejegruppen og bliver enige om, at de nu vil få talt medoversygeplejersken om, at få indkaldt til et fællesmøde om problemerne.

Kl. 14.30 går Hanne hjem.

Servicemedarbejder inden for skoleområdet (Preben)

Preben arbejder på en stor skole, hvor pedel- og kantinefunktionerne er lagt sammen medrengøringsfunktionen. I gruppen, der har fået ansvaret for et område med skoleklasser,faglokaler, kontorer og kantine, er der seks ansatte på fuld tid. Arbejdstiderne varierer i ugensløb kl. 7.00 - 14.30, 8.00 - 15.30 og kl. 10.00 - 17.30

I dag er Preben mødt kl. 7.00. Preben har tidligere udelukkende arbejdet med småreparationerog pasning af de udendørs områder, men nu skal han også gøre rent. Det er ikke helt så let,som han troede. Faktisk har han haft vanskeligt ved at indlære de forskellige arbejdsteknikkerog metoder.

I dag er han startet med at gøre børnehaveklassen ren. Inden han fortsætter med at gøre rent påtoiletterne, får han en snak med de små elever om at huske at rydde op efter sig inden de gårhjem. Han får også et par af børnene, der er mødt lidt tidligere til at hjælpe sig med at tørrebordene af. Derefter skal han nå at gøre rent på toiletterne sammen med kollegaen, der møderkl. 8.00.

Efter toiletrengøringen skal Preben have skruet en opslagstavle op for skolesekretæren ogskiftet nogen pakninger ud på et par af vandhanerne. Hvis vejret bliver til det, skal han ud atslå græs på skolens boldbaner, men det bliver ikke til noget for der kommer et par vældigetordenbyger. I stedet går han i gang med at pudse vinduerne indvendig på de lange gange.

Gruppen skal varetage mange arbejdsfunktioner og derfor har de i fællesskab udarbejdet ar-bejdsplaner, hvor de også forsøger at indarbejde en hvis fleksibilitet. Det er svært, mengruppen er blevet bedre til det efterhånden, som de får et bedre overblik over alle de ar-bejdsopgaver de skal udføre. Imidlertid kniber det ind imellem med at få skrevet ned, hvad deobserverer, der skal repareres eller have en gang ekstra rengøring.

Kl. 12.00 mødes de alle til frokost og et mindre møde for at samle op på dagens arbejde oguddelegere arbejdsopgaver, der ikke er blevet udført. Det er også på dette tidspunkt de tagerstilling til, hvordan de prioriterer opgaverne, hvis der er én syg eller hvis der én der skal tilmøde.

Netop i dag skal Preben til møde i sikkerhedsudvalget og det betyder at der er en kollega, derskal overtage hans arbejde i kantinen efter frokost. Der skal sættes drikkevarer på plads, tørreborde af og affald skal køres væk.

61

Preben skulle normalt hjem kl. 14.30 i dag, men sikkerhedsudvalgets møde trækker ud og kl.bliver 15.30 før han kan gå hjem.

Servicemedarbejder i private hjem (Line)

Line arbejder i en gruppe, som er knyttet til den nordøstlige del af en kommune. De er 10servicemedarbejdere i gruppen. De varetager alle typer omsorgsarbejde, rengøring,hovedrengøring, havearbejde, madlavning, indkøb, tøjvask og strygning i hjemmene både hospensionister og andre beboere med behov for at få udført arbejdsopgaver i hjemmet. Dearbejder normalt fra kl. 7.00 - 14.30 ind imellem møder enkelte lidt senere afhængig af aftalermed brugerne og reguleret i forhold til deres egne hjemlige forhold.

Line starter dagen i et lokale, som er stillet til rådighed for gruppen. Her planlægger gruppenarbejdet, og det er også her de indtager deres frokost. Gruppen har problemer i dag, fordi tohar meldt sig syge. I dag kan de ikke omprioritere arbejdet for begge de fraværende og bliverderfor nødt til at bede en vikar om at udføre opgaverne. Heldigvis kender de vikaren og kannøjes med at give ham en kort besked om de brugere, han skal besøge.

Line starter hos en pensionist kl. 7.30 - pensionisten er dårlig og får derfor besøg daglig. I dagstarter hun med at hjælpe pensionisten på toilettet og går derefter i gang med at lavemorgenmad og kaffe. Medens patienten spiser skifter Line sengetøj, støver af og vasker gulveti soveværelset. Pensionisten får derefter hjælp til vaske sig og klæde sig på. Line drøftermadplanerne og indkøbene med pensionisten. Line har arbejdet for pensionisten i mange år.Egentlig startede det med, at hun gjorde rent hos hende før pensionisten gik på pension. Hunhar så haft mulighed for at fortsætte hos hende efter at hun har fået meget brug for omsorg oghjælp til næsten alle praktiske opgaver. Hun er tiltagende blevet dårligere og de talerhyppigere om, at det kan blive nødvendigt for hende at komme på plejehjem.

Efter deres snak over en kop kaffe går Line på apoteket og posthuset inden hun køber ind iBrugsen og hos fiskehandleren. Hun har lovet at koge et stykke torsk inden hunskal videre til den næste bruger kl. 11.00.

Line cykler videre til tre timers arbejde for en travl familie med to små børn. Hun kommer hosdem én gang om ugen, hvor hun støvsuger gulvene i stuerne, på trappen og i soveværelserne.På badeværelset bliver alle overflader afvasket og i køkkenet skal komfuret som regel rengøres og gulvet vaskes. Line fører en arbejdsbog sammen med familien.Familien skriver beskeder til hende og Line skriver beskeder, hvis der er behov for ekstrarengøring eller reparation af et eller andet. Ind imellem skal hun hænge lidt tøj ud for familien,hvis de ikke har nået det om morgenen før de gik på arbejde.

Engang imellem har de også bedt hende om at ordne fortov og slå græs. Hun har ikke altidkunnet indpasse de ekstra opgaver, men har så bedt gruppen om bistand. Line gør rent forfamilien fra kl. 11.00 til 14.30 med en halv times middagspause, som hun ind imellem cyklertilbage til fælleslokalerne og indtager, men ofte spiser hun på stedet.

62

Kl. 14.30 er Lines arbejdsdag slut.

3 Konklusion vedrørende udviklingstendenser

Vi er ikke blevet præsenteret for strategiske planer, som vil ændre rengøringssektorensjobprofiler markant inden for de forskellige rengøringsområder. Men der er små og meremarkante tegn på at der sker forandringer.

Først og fremmest handler det om at synlig rengøring allerede er slået igennem, som tendensinden for det offentlige område, men denne tendens er også kommet for at blive inden for detprivate område. Det kan konstateres at synlig rengøring vil blive meget udbredt i fremtiden.

Jobudvidelse er ikke udbredt i dag, men vil slå igennem især inden for social- og sund-hedsområdet i løbet af de kommende år.

Gruppeorganisering med uddelegering af ansvar og kompetence til gruppens deltagere vil slåigennem i en eller anden form. Omfanget af egenstyringen vil komme til at afhænge af, hvorparate de ansatte og lederne er til at gå ind i denne proces. Således vil der på sammearbejdsplads kunne ses forskellige udviklingsstadier i forskellige grupper. Grup-peorganiseringen vil vinde mest indpas på større virksomheder og institutioner.

To nye servicekoncepter vil se slå igennem i fremtiden. Totalkoncepter, som inddrager alleren- og vedligeholdelsesopgaver og som medføre rotationsmuligheder for de ansatte. Servicekonceptet, som vil blive indført inden for områder med behov for et højt serviceniveaufx inden for social- og sundhedsområdet. I de områder vil jobbene blive brede eller udvidetved at sammenlægge forskellige jobs.

Desuden vil der eksistere udviklingsmuligheder for rengøringssektoren ved at støtte opomkring job inden for 'det grønne område'.

63

V Kvalifikationskrav og AMU-kurser

64

V Kvalifikationskrav og AMU-kurser

AMU-kurser er kun en blandt mange kvalificeringssfærer. Virksomhedsintern uddannelse -såvel organiseret som mere uformel gennem learning by doing - er for eksempel et mindst ligeså vigtigt sted for kvalificering. Hvad der bør ske virksomhedsinternt, og hvad der bør ske påAMU-kurser, er der mange meninger om. I interviewene i virksomhederne spurgte vi derfortil, hvordan man generelt brugte intern og ekstern efteruddannelse, og hvilke erfaringer manhavde med brugen af AMU-kurserne.

Oplæring af nyansatte

I alle ni virksomheder/institutioner, gennemføres der intern uddannelse, specielt i forbindelsemed oplæringen af nye medarbejdere. Den nyansatte får typisk en kort introduktion tilarbejdsstedet, vejledning om løn- og ansættelsesforhold. Efterfølgende gives en instruktionom arbejdsmetoder og introduktion til det arbejdsområde den pågældende skal gøre rent.

Som regel følger den nyansatte en erfaren assistent i en kortere periode. Det er sjældent, at dennyansatte kommer på kursus i erhvervsrengøring lige efter ansættelsen, selv om der er etgenerelt ønske om, at blive sendt på erhvervsrengøringskurset med det samme.

Der er stor forskel på, hvor meget der gøres ud af introduktionen af nye medarbejdere. Enkeltesteder er man meget opmærksom på, at introduktionen af de nyansatte har stor betydning.Andre steder gør man mindre ud af det.

Specielt de steder, hvor man bruger mindst tid på introduktionen, udtrykker arbejdsledere ogrengøringsassistenter, at der bør være en grundigere introduktion af nyansatte. Men også desteder, hvor der eksempelvis bruges en hel dag på at introducere de nyansatte, er opfattelsen atdenne introduktion ikke er målrettet nok, og at der er brug for mere tid til at sætte nyansatte igang på arbejdsstederne.

Inden for food-service er oplæringstiden en måned. I denne periode træner en af de erfarnesanitører den nye i at kunne udføre rengøringsarbejdet efter de retningslinier, der gælder forområdet. Den nyansatte skal indgående kende til en række beskrevne punkter, som han efteroplæringen skal skrive under på, at han er oplært i.

Ekstern uddannelse

Hovedparten af den eksterne efteruddannelse for rengøringsassistenterne foregår i AMU-sy-stemet. Men i forbindelse med omlægninger og start af nye projekter forekommer der ogsåefteruddannelse i andre regi.

65

Ud af 28 rengøringsassistenter og sanitører, som blev interviewet havde 21 deltaget i étkursus. 12 havde deltaget i flere kurser på AMU-centrene. 7 havde aldrig været på kursus.

Blandt dem der havde været på kursus var der tilfredshed med kurserne, men kursernesrelevans bedømmes forskelligt afhængig af hvilken virksomhedstype man gør rent indenfor.

Enkelte ledere og arbejdsledere mener, at AMU-kurserne bør være mere caseorienterede, ogemner om samarbejde, kommunikation og psykologi - de såkaldte "bløde kvalifikationer" børvære mere integrerede i undervisningen.

Enkelte rengøringsassistenter har bemærket, at der burde være mere ligevægt imellem teori ogpraksis.

Inden for de forskellige virksomhedstyper - rengøring i private hjem, skole, administration,hospital, industri, transport og kantine - er der forskellige opfattelser af, hvor relevant AMU-systemets kurserne er.

Et generelt træk er, at rengøringsassistenter fra administrations- og skoleområdet er mesttilfredse med indholdet i kurserne: erhvervsrengøring, kvalitetsbevidshed, konfliktbear-bejdning/krisepsykologi. Til dels er der også tilfredshed med kurserne i hospitalsområdet, selvom flere giver udtryk for, at det ville være bedre hvis kurserne var rettet imod områdetsspecielle forhold.

Inden for transportområdet er opfattelsen, at kurserne i erhvervsrengøring bør tilpassestransport. Der kunne kobles et modul på kurset, som var rettet imod transportrengøring.

Deltagerne i undersøgelsen, som gør rent i private hjem, kunne ønske sig at specielt kursusrettet imod rengøring i private hjem. Kursus i erhvervsrengøring er ikke "helt gearet" tilhjemmeservice.

I levnedsmiddelområdet er der en næsten opgivende holdning over for AMU-systemet. Kravetom, at alle skal igennem grundkurset Erhvervsrengøring opleves som irrelevant og forufleksibelt. Til dette område er der behov for målrettede kurser. Sanitørerne mener, at netop idette område er der behov for at kurserne er kortvarige og lægges i forbindelse medaftenarbejdet fx fra kl. 12.00 - 15.00.

Inden for kantineområdet udtrykkes der også behov for relevante kursustilbud, som fx om smålette madretter, hygiejne i forhold til kantiner. I stedet for ugekurser vil man gerne have atkurserne spredes over fem uger med en ugentlig kursusdag.

Flere ledere har desuden gjort opmærksom på, at der mangler kursustilbud i forhold tilvirksomhedstyper, som ejendomsservice, skadeservice og industri fx jern- og metal, pro-cesindustri mm. Disse områder er dog ikke medtaget i denne undersøgelse.

66

Opsummerende kan det siges, at deltagerne i undersøgelsen opfatter kurserne på AMU-centrene som et væsentlig tilbud i forhold til jobbet inden for rengøringsområdet. Imidlertid erder en væsentlig kritik, som først og fremmest går på, at kurserne skal have et indhold rettetmod de forskellige virksomhedstyper. Dette synspunkt markeres stærkest af rengøringen indenfor food-service, som ikke benytter sig af AMU-systemets kursustilbud. Men også inden fortransport, rengøring i private hjem og kantineområdet oplever arbejdsledere og ansatte atkurserne ikke er indholdsmæssigt i overensstemmelse med deres specifikke behov for viden.

Intern opfølgning på AMU-kurser

I de fleste cases foregår der ingen systematisk opfølgning af kurser eller afholdelse afmindre møder, hvor ny viden tages op til drøftelse. Kun i to af casene foregår der en aktivopfølgning af de kurser ledere og ansatte deltager i. I enkelte tilfælde bruges der tid på atsprede viden til kolleger efter et kursusforløb og til at drøfte om den nye viden skal fåkonsekvenser for arbejdsmetoder, rengøringsmidler og rengøringsredskaber.

Flere arbejdsledere og assistenter giver udtryk for en frustration over, at AMU-kurserne ikkefølges op og at der ikke afsættes tid til faglige diskussioner.

På enkelte arbejdspladser afholdes der personalemøder eller gruppemøder, hvor fagligeproblemer tages op og hvor nye ideer og metoder kan drøftes. Denne form giver de ansattemuligheder for at styrke samarbejdet, udveksle erfaringer om arbejdet og følge op på kurser.

Hvordan er kvalifikationskravene tilgodeset i AMU-kurserne?

I kapitel III blev der for hver case udarbejdet en detaljeret liste over kvalifikationskrav ud fraden analytiske tilgang, som er beskrevet i kapitel II. I dette afsnit bliver disse krav gengivet ien lidt mere sammenfattende form.

Vi har i undersøgelsen ikke fundet nævneværdig ændringer med hensyn til de sensomotoriskekrav, som gør sig gældende i den fysiske udførelse af arbejdet, og som er på fast indøvet,'automatiseret' niveau. Disse krav har været og er stadig nogle af de mest dominerende irengøringsbranchen og er gældende for hele branchen. De er dog ikke nærmere belyst i dennerapport.

Som tidligere nævnt, kan man langt fra altid slutte fra et kvalifikationskrav til et kursusmoduleller dele af det. Oversættelsen fra kvalifikationskrav til kvalificering er en mere komplekssag, hvor der blandt andet indgår menneskers forudsætninger, overvejelser om undervisnings-former.

Der kan også forekomme kvalifikationskrav, som er relevante og anerkendte, men som dersamtidig ikke tages højde for på AMU-kurser, fordi man er enige om, at det er den enkeltearbejdsgivers opgave at formidle disse kvalifikationer gennem oplæring, interne kurser osv.,

67

eller at de skal være til stede allerede ved ansættelsen.

Vi har valgt i dette kapitel at belyse de væsentligste kvalifikationskrav og AMU-systemetsrelation til disse ved at stille følgende resultater overfor hinanden:

- Første resultat fra undersøgelsen handler om, hvilke kvalifikationskrav, der er mest behovfor på baggrund af de tendenser vi har set i de ni cases.

- Andet resultat handler om, på hvilke AMU-kurser og i hvilket omfang kvalifikationskravetbehandles på de eksisterende AMU-kurser. Alle AMU-kursernes uddannelsesplaner ogpædagogiske vejledninger er analyseret for at finde frem til på hvilke kurser kvalifika-tionskravet indgår.

- Tredje resultat handler om, hvordan deltagerne i undersøgelsen oplever AMU-kurserne iforhold til det pågældende kvalifikationskrav. Rengøringsassistenter, sanitører og arbejds-ledere er blevet interviewet om AMU-kursernes indhold i forhold til de krav de stillesoverfor i hverdagen.

- Fjerde resultat er drøftelserne ved høringen på arbejdsseminaret. Alle kvalifikationskrav erdog ikke behandlet lige grundigt på arbejdsseminaret.

Kvalifikationskrav: At kunne planlægge rengøringsarbejdet

Kravet om at kunne planlægge rengøringsarbejdet er relevant i stort set alle cases i un-dersøgelsen.

Selv om rengøringsarbejdet i det daglige langt hen ad vejen er foreskrevet af normer, aftalerog den lokale arbejdsleder, er der ofte et spillerum for tilrettelæggelsen af eget arbejde. Og deter som regel et kvalitetstegn, hvis dette spillerum udnyttes af den enkelte rengøringsassistenttil brugernes/kundernes tilfredshed. Spillerummet og hermed vanskelighedsgraden idetailplanlægningen varierer:

- Kravet om at kunne planlægge er tilsyneladende på det mest overordnede plan, når der ertale om selvstyrende grupper eller andre former for meget selvstændigt arbejde

- Vanskelighedsgraden øges også, hvis detailplanlægningen ikke alene skal foretages mereeller mindre skematisk, men når den skal foretages under skiftende betingelser, det vil sigenår der løbende skal justeres. Et tydeligt eksempel på dette er rengøringen i togene, hvor derkræves rullende planlægning under samtidig kraftig tidspres

- Synlig rengøring har også indflydelse på måden at detailplanlægge arbejdet på: Her vil derofte være tale om at kunne afvige fra normer og faste rutiner under hensyntagen tilbrugeren, samtidig med at den forlangte kvalitet alligevel overholdes over tid.

68

Kvalifikationskravet om at kunne planlægge indeholder elementer der er arbejdspladsspe-cifikke, det vil sige afhængig af den enkelte bruger/kunde. Kravet om planlægning er ogsårettet mod delbrancher, fx togrengøring eller skolerengøring. Men der er ogsåplanlægningselementer, som gælder for hele rengøringsbranchen.

AMU-kurser - planlægning

Kursus i erhvervsrengøringFormålet med kurset er, at kursisten skal kunne varetage en personlig planlægning afrengøringsarbejdet. Målet er, at kursisterne selvstændigt og i samarbejde med andre skalplanlægge og udføre daglig erhvervsrengøring.

Den pædagogiske vejledning peger på flere forskellige forløb omkring planlægning. Fx kankursisterne lave en arbejdsplan på en ny arbejdsplads. Der er forslag om et projektlignendeforløb i den sidste uge, som handler om arbejdstilrettelægning og arbejdsudførelse. Opgavensmål er at planlægge rengøringen af et større område, vælge de rigtige midler, maskiner ogmetoder til de aktuelle overflader og udarbejde tidsberegning, arbejdsplaner og udførearbejdet.

Ajourføringskursus - erhvervsrengøringHer tages arbejdstilrettelægning op.

Kursus i grundrengøring/hovedrengøringServicemedarbejderen skal være i stand til selvstændigt og sammen med andre, at planlæggeog udføre grundrengøring af de mest almindelige overflader og hovedrengøring af de mest al-mindeligt forekommende områder. I den pædagogiske vejledning tales der om, at det er vigtigtat medarbejderne kan planlægge deres arbejde.

Kursus i ren- og vedligehold af industrielle produktionslokalerI slutningen af kurset kan der gennemføres et projektforløb omkring arbejdstilrettelæggelse.

Kursus i ren- og vedligehold af boligtekstilerFormålet er at deltagerne kan vurdere, planlægge og udføre alt fra daglig vedligeholdelse tilgrundrengøring af de mest almindelige forekommende tæpper, polstermøbler og gardiner, un-der hensyntagen til indeklimaet, tæppeunderlag, gulv- og polstermaterialer.Kunne planlægge en hensigtsmæssig arbejdsrækkefølge og arbejdsdeling.Planlægge arbejdet så det udføres ergonomisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.Planlægge arbejdsopgaverne så rationelt som muligt.

Hygiejne og desinfektion inden for levnedsmiddelområdetKunne planlægge og udføre arbejdet ud fra en rationel, hygiejnisk, sikkerhedsmæssig ogmiljø-økonomisk måde.

Kursus i rengøring og institutionshygiejne

69

Skal, om nødvendigt, kunne prioritere rengøringsopgaverne på et område i samarbejde medrengøringsledelsen.

Udsagn om AMU-kurserne - planlægning

Flere af de interviewede rengøringsassistenter giver udtryk for, at de ikke får tilstrækkeligviden om planlægning af rengøringsarbejdet på kurserne. Enkelte arbejdsledere oplever ikke,at rengøringsassistenterne er blevet bedre til at overskue arbejdet og justere arbejdsplanerefter, at de er kommet tilbage fra kurserne. Især er der ønsker om, at der på kurserne arbejdesmed planlægning specifikt rettet imod private hjem, hospital, administration, skole ogtransport. En enkelt peger på, at kurset i erhvervsrengøring bør være mere case-orienteret,hvor man fra starten oplæres i at vurdere og detailplanlægge rengøringsarbejdet samt bliverbedre til at vælge de rigtige redskaber og rengøringsmidler.

Høringen - om planlægning

Under høringen blev det bekræftet, at der blev brugt megen tid på planlægningen/ar-bejdstilrettelæggelse på de forskellige AMU-kurser. Diskussionen kredsede derefterhovedsageligt om spørgsmålet, hvorfor der så var en tydelig tendens i udsagnene om kurserne,at det alligevel ikke var tilstrækkeligt - holdt sammen med oplysningen om at der havdeværet meget svag tilslutning til et decideret kursus om planlægning, som tidligere blevudbudt.

To aspekter havde megen vægt i diskussionen:- samspillet mellem planlægning på kurset og planlægningen i virksomheden- differentiering af undervisningen i forhold til delbrancher.

Samspillet mellem planlægning på kurset og planlægningen i virksomhedenDer kommer kun noget af dette emne på AMU-kurserne, hvis kursisterne får mulighed for atanvende det lærte i dagligdagen. Og denne overførsel er ikke alene et spørgsmål om at få lov,men også om at virksomhederne ofrer tid på den nødvendige opfølgning, som handler omkonkret oplæring i arbejdspladsspecifikke metoder i planlægningen/arbejdstilrettelæggelsen.

Virksomhedernes - de offentliges som de privates - bidrag til at øge effekten af emnetplanlægning på AMU-kurserne er derudover nødvendig på flere fronter: Dels ved atgennemføre egentlig uddannelsesplanlægning sådan, at både virksomheden og den enkeltemedarbejder kan se meningen med at skulle lære noget om planlægning af arbejdet.

Dels ved at arbejde med planlægningssystemer, som ikke kommer i vejen for mere selv-stændigt arbejde. Som det blev formuleret på høringen: Er de eksisterende arbejdsplanerfremmende eller hæmmende for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet?

Læreren bør ideelt set vide meget mere om den enkelte virksomheds måder at arbejde på, og

70

vide mere om virksomhedens og kursisterne forventninger angående planlægning. Dette villedog kræve en længere planlægningshorisont i undervisningsforberedelsen. Entilmeldingsprocedure, hvor læreren først hører om kursisternes baggrund på den førstekursusdag eller et par dage forinden gør det vanskeligt at relatere stoffet til den enkelte kursistog hermed virksomhedens planlægningsmetoder.

Differentiering af undervisningen i forhold til delbrancherEn del af den manglende praksisrelevans, som åbenbart opleves omkring planlægnings-elementerne, kan ifølge høringen også skyldes, at planlægning og tilrettelæggelse af arbejdeter ganske forskelligt fra delbranche til delbranche.

En oplagt løsning ville så være at udbyde kurserne for én delbranche ad gangen. Men denløsning betragtede høringsdeltagerne dog ikke som realistisk: 'Vi kan aldrig fylde et kursus forfx assistenter fra togrengøringen.'

Den logiske konsekvens må så være en deltagerdifferentieret undervisning. Men detforudsætter igen en længere planlægningshorisont angående tilmeldinger og undervisnings-forberedelse.

En af de praktiserede former for deltagerdifferentieret undervisning omkring dette tema erprojektorienteret undervisning, hvor man fx fælles gennemgår nøgletal, som ligger til grundfor arbejdstilrettelæggelsen, og hvor man derefter i projektarbejdsform kan relatere dette til deforskellige arbejdspladser/delbrancher.

Også til dette formål ønsker lærerne muligheden for at lære virksomhederne bedre at kende.'Kundepleje kunne give noget i denne sammenhæng'. Eller: 'Lærerne bør tage 'sanser' i brugfor at se, hvad virksomhedernes forskellige virkelighed er angående tilrettelæggelse afarbejdet'.

Konklusion

Der mangler tilsyneladende ikke tid på AMU-kurserne til at beskæftige sig med planlægningaf arbejdet. Det, der mangler er instrumenter til at kunne overføre kursusstoffet til sin egenvirkelighed. Dette kan gøres, dels ved deltagerdifferentieret undervisning, fx i forhold tildelbrancher, dels ved at udbygge samspillet mellem virksomheder og skoler omkring dettetema.

Kvalifikationskrav: At kunne skrive, læse og forstå dansk

Dette krav er meget udbredt. Vi nævner det eksplicit, fordi det i denne branche ikke er enselvfølge, at det er opfyldt, ikke mindst fordi der traditionelt ansættes forholdsvis mangefremmedsprogede medarbejdere.

71

Men kravet er der i stigende grad, i takt med selvstændig udførelse af arbejdet:

- Man skal være i stand til at læse brugsanvisninger ved rengøringsmidler

- Man skal kunne forstå arbejdsplaner

- Man skal ved synlig rengøring kunne tale med brugerne

- Gruppeorganiseret rengøring forudsætter skriftlige og mundtlige danskkundskaber

- I det hele taget er dette krav en forudsætning for at kunne opfylde det efterfølgende krav omat kunne kommunikere om rengøring

AMU-kurser - dansk

Kursus i erhvervsrengøringAf den pædagogiske vejledning fremgår det at deltagerne skal kunne læse og forstå etiket-terne, og dermed kunne anvende rengøringsmidlerne sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

På flere af kurserne resulterer de pædagogiske metoder, som projekt- og gruppearbejde imundtlige og skriftlige præsentationer.

Udsagn om AMU-kurserne - dansk

Deltagerne i undersøgelsen efterlyser ikke danskundervisning i forhold til eksisterende AMU-kurser. Men at der er behov for almene kursusfag er tydeligt, specielt i en af casene, hvor flereaf rengøringsassistenterne har deltaget i bl.a. danskundervisning på VUC.

Enkelte af de fremmedsprogede i undersøgelsen mener, at der bør sættes danskkurser i gangpå forskellige niveauer i AMU-systemet. En enkelt mener, at alle der vil starte på kursus ierhvervsrengøring, bør kunne skrive, læse og forstå dansk.

Høringen - om dansk

Lærerne fra AMU-centrene gav udtryk for at kursusdeltagerne har meget forskellige dansk-kundskaber. En stor gruppe mestrer sproget både mundtligt og skriftligt, men der er også etbetydeligt antal deltagere, som har vanskeligt ved at udtrykke sig på dansk og formulere sigskriftligt. Derfor er det nødvendigt at kunne igangsætte differentierede undervisningsformer.Det sker fx ved at kursusdeltagerne får mulighed for at benytte sig af et billed- ogsymbolsprog og at de igennem de manuelle fag kan vise at de har tilegnet sig stoffet.

Ind imellem er der enkelte kursusdeltagere, som ikke er i stand til at gengive det, der er blevet

72

sagt. Derfor har de ikke fået udleveret et kursusbevis. Denne situation forebygges ved, atunderviserne anmoder fremmede med ringe danskkundskaber om at vente med at deltage ikurserne til de har fået lært mere dansk.

I AMU-systemet eksisterer der ikke kurser i danskundervisning, men man kan motiveredeltagerne til at deltage i VUC's tilbud. Det gøres bl.a. igennem et åbent værksteds-forsøg, hvor de kan snuse til tilbudene hos VUC. Håbet er, at deltagerne får mod på at deltagei VUC's danskkurser.

Enkelte rengøringsselskaber har et krav om, at de skal kunne forstå og læse dansk. For deordblinde er man omhyggelig med introduktionen og anvender symboler fx på etikker.

Konklusion

De krav til danskkundskaber, som denne undersøgelse har understreget værdien af, arbejderunderviserne kontinuerligt med på de eksisterende AMU-kurser. De øgede krav, tilrengøringsassistenterne om at forbedre danskkundskaberne, skal og kan ikke udelukkendevaretages af AMU-systemet. En sådan generel opkvalificering skal varetages af andre, fxVUC.

Kvalifikationskrav: At kunne kommunikere om rengøring

Det er forskelligt, i hvor høj grad dette krav er relevant. I alle tilfælde indgår der somminimum kravet om at kunne modtage og videregive information om rengøringen fra/tilledelsen.

Derudover er der specielt følgende aspekter, der sætter dette krav i fokus: synlig rengøring,gruppeorganisering og samarbejde med stedets andet personale. Jo mere disse tendenser slårigennem, jo stærkere er kravet om at kunne kommunikere om rengøringsarbejdet.

- Ved synlig rengøring betyder dette blandt andet, at kravet kan have meget forskelligtkonkret indhold, afhængig af hvem man er synlig for: den ældre i hjemmet, kunderne ikantinen, patienterne på hospitalet, osv. Kommunikationsevnen indeholder også kravet omat kunne omgås de meget forskellige brugere.

- Samarbejde og hermed arbejdsrelevant kommunikation med andet personale forekommer iflere af de undersøgte cases, fx som servicemedarbejder på hospitalet, i togrengøringen, ikantinen.

73

AMU-kurser - kommunikation

Kursus om erhvervsrengøringDeltagerne skal kunne forklare og begrunde handlinger og derved trænes i mundtlig ogskriftlig kommunikation

Kursus i grundrengøring/hovedrengøringDeltagerne trænes i at samarbejde i praktiske arbejdssituationer og i teoretiske samarbejds-øvelser.Igennem forløbet stilles der krav til samarbejdsevnen.

Kursus i kvalitetsbevidsthedDeltagerne skal kunne bruge samarbejde og kommunikation, som aktive værktøjer til at nåkursets mål.

Udsagn om AMU-kurserne - kommunikation

Kommunikation og samarbejde omkring rengøringsarbejdet opfattes af de interviewederengøringsassistenter ikke som et tema, der er integreret i forbindelse med de nuværendekurser.

Derfor mener flere, at der er behov for kurser i samarbejde relateret til rengøringsarbej- det.

Høringen - om kommunikation om rengøring

Høringen bekræftede relevansen af dette kvalifikationskrav, dels i forhold til at give ledelsentilbagemeldinger om arbejdet, dels i forhold til kunder som konsekvens af synlig rengøring.Vigtigheden af det sidste aspekt bekræftes yderligere af undersøgelsen 'Fordele og ulemperved synlig rengøring'.

Her er der tale om et krav, som langt hen ad vejen indfries gennem valget af undervis-ningsformer:

- 'Kvalitetsbevidsthedskurset, men også andre kurser er meget snakkende'.

- Projektarbejde, hvor man blandt andet skal forklare, hvorfor spørgsmål er fremmende forkommunikation

- Temaet tages desuden eksplicit op i kurset 'Service og miljø', hvor man blandt andet kørercaseorienteret undervisning, og hvor man bruger videooptagelser fra kurset til at tematisereog synliggøre kommunikation.

Det er ifølge høringen dog kun et fåtal af rengøringsassistenterne, der kommer på andre kurser

74

end 'erhvervsrengøring' og 'grundrengøring/hovedrengøring'.

Det blev samtidig sagt, at mange rengøringsassistenter ikke tør kommunikere, og at det blandtandet hænger sammen med at rengøring er et lavstatuserhverv. Det blev sagt, at kommunika-tion skal ses sammen med behovet for selvværd: 'Det handler om at kommunikere i øjenhøjdemed personer på andre trin i hierarkiet'.

Flere lærere kommenterede, at der blev brugt utrolig megen tid på dette aspekt på kurserne.

- Der blev desuden henvist til kurset 'Personlig udvikling til uddannelse', som handler megetom kommunikation.

Men samtidigt blev der også ved dette kvalifikationskrav peget på virksomhedernes rolle,hvor ikke mindst arbejdslederne kan fremme kommunikation og selvværd gennem enhensigtsmæssig ledelsesstil.

Konklusion

Der er rettet megen opmærksomhed på kommunikationsaspekter i rengøringen på en rækkeAMU-kurser inden for rengøring, samt på kurset 'Personlig udvikling til uddannelse'. Kurserkan dog kun bidrage begrænset, da kommunikation også handler om selvværd, hvilket igen ermeget afhængig af ledelsesstil i virksomhederne og af kundernes adfærdsmønstre i forhold tilrengøringsassistenterne.

Kvalifikationskrav: At kende stedets opbygning og organisation

Alle steder indgår der kravet om kunne finde sig til rette i de ofte omfattende fysiskeomgivelser, men også til en vis grad om at kende til stedets organisatoriske opbygning: Hvemskal man henvende sig til, når der er spørgsmål i forbindelse med rengøringen? Hvor kan manringe om nødvendigt? Er der tider som man helst skal undgå at komme i en bestemt afdeling?Det kan også handle om at kende til en bestemt kundes rengøringskoncept, fx vedtogrengøring i DSB og lignende.

Dette krav er mest relevant, hvor der er store områder der skal gøres rent, og hvor faciliteternebenyttes forskelligt.

Dette gælder også i forbindelse med gruppeorganisering, hvor gruppen selvstændigtplanlægger arbejdet, fx ved fravær i gruppen. Overblikket skal være til stede for at arbejdetkan tilrettelægges efter planer og brugernes behov.

En tættere kontakt med brugerne gør det nødvendigt for de ansatte at vide, hvordan arbejdet erorganiseret hos kunden, hvem der arbejder på arbejdspladsen, hvad der produceres oglignende. At kunne yde en god rengøringsservice handler også om at kunne forstå og have

75

indsigt i, hvad der foregår på den arbejdsplads man servicerer.

Som regel vil dette krav være arbejdspladsspecifik og dermed også fordre virksomheds-specifik oplæring/uddannelse. Men derudover vil en basisviden om organisatoriske forholdsandsynligvis kunne bidrage til at fremme forståelsen på det arbejdsspecifikke niveau.

AMU-kurser - opbygning og organisation

Emnet tages ikke op på eksisterende kurser.

Udsagn om AMU-kurserne - opbygning og organisation

Angående dette kvalifikationskrav fremkom der i interviewene i virksomhederne ingen kom-mentarer i forhold til de eksisterende AMU-kurser.

Kvalifikationskravene:

Paratviden om rengøringsmidler og rengøringsmaskinerParatviden om arbejdsmiljøParatviden om arbejdsteknik

Der har været igennem flere år været sat fokus på arbejdsmiljøet inden for rengøringsområdet,og der er givet mange anvisninger på og vejledninger om, hvordan psykiske og fysiskearbejdsmiljøbelastninger kan mindskes.

I undersøgelsen har dette specielt været i fokus i casene med skolerengøring og food-service.Kravene er specielt vigtige at fokusere på, når der sker ændringer i brugen af rengøringsmidler- fx hvordan man doserer nye rengøringsmidler - og brugen af nye rengøringsmaskiner.

Arbejdsteknik er til dels fælles for hele branchen, men den har også mange delbranche-specifikke aspekter. Arbejdsteknik i togene er anderledes end på hospitaler, den er anderledesi private hjem end i food-service osv.

AMU-kurser - rengøringsmidler, maskiner, miljø, arbejdsteknik

Kursus om erhvervsrengøringPå kurset arbejdes med rengøringsmidler og deres anvendelsesmuligheder enten som projekt-forløb eller som tema.Arbejdteknik indgår som et projektforløb eller som temaundervisning. Arbejdsteknikken tagesop i forbindelse med brug af redskaber og maskiner. Enten ved hjælp af brugsanvisninger,elevkompendie eller i forbindelse med ergonomiundervisningen.

76

Ajourføringskursus - erhvervsrengøringEmner omkring rengøringsmidler og sikkerhed - redskaber, maskiner og ergonomi kangennemgås, hvis deltagerne ønsker det.

Kursus i service og miljø i erhvervsrengøringKursets formål er at arbejdet skal udføres under hensyntagen til de fysiske og psykiskefaktorer, der har indflydelse på arbejdsmiljøet.

Kursus i grundrengøring/hovedrengøringPå dette kursus kan deltagerne arbejde med et forløb, hvor de planlægger rengøringen ogfinder rengøringsmidler, redskaber, maskiner og udstyr frem til rengøring af lokalet.Projekt Sikkerhed - her arbejder kursisterne med sikkerhed ud fra egne erfaringer og viden fratidligere kurser.

Kursus i ren- og vedligehold af industrielle produktionslokalerDeltagerne skal på en sikkerhedsmæssig korrekt måde udføre såvel daglig som periodiskrengøring. Skal kunne udføre rengørings- og vedligeholdelsesarbejde på udstyr og inventar,som har relation til indeklimaet.

Deltagerne skal være fortrolige med rengøringsmidlernes indhold og de sikkerhedsmæssigeregler ved anvendelse.Arbejdsteknik trænes i forbindelse med specialudstyr og typiske arbejdsopgaver.

Hygiejne og desinfektion inden for levnedsmiddelområdetDeltagerne skal have kendskab til rengørings- og desinfektionsmidler i forhold til overfladerog sikkerhedsforskrifter.

Udsagn om AMU-kurserne - rengøringsmidler, maskiner, miljø, arbejdsteknik

Rengøringsmidler, rengøringsmaskiner, arbejdsmiljø og arbejdsteknik er alle emner, sombliver berørt i flere af AMU-kurserne. Mange er af den opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligtid til emnerne og at de skal specificeres i forhold til de forskellige virksomhedstyper.

Flere efterlyser en slags efteruddannelse når der kommer nye rengøringsmidler, nye maskinerog nye metoder. Der er behov for temadage om forskellige emner.

Mange har deltaget i 'Service og miljø i erhvervsrengøring' og finder at kurset er relevant, menat der mangler noget mere konkret i forhold til de virksomhedstyper de kommer fra.

Høringen - om paratviden om rengøringsmidler og rengøringsmaskiner

Det blev understreget på høringen, at AMU-lærernes opgave er at give kursisterne en generelviden om eksempelvis rengøringsmidler og rengøringsmaskiner og lære deltagerne at omsætte

77

denne viden til praksis. Hensigten er ikke at jobtræne eller give kursisterne et nært kendskabtil alle typer maskiner eller rengøringsmidler, de kan møde i arbejdet. På kurserne får delta-gerne i forbindelse med de praktiske øvelser mulighed for at udveksle erfaringer omkringmange forskellige typer maskiner med andre deltagere.

Konklusion

Tilsyneladende er der behov for at den generelle viden om rengøringsmidler, rengørings-maskiner og arbejdsteknik suppleres med viden om de midler og de redskaber den enkelte hartil rådighed på arbejdspladserne. Den undervisning der gives på AMU-kurserne kunne medfordel løbende følges op med kortere arrangementer om nye midler og maskiner, fx ½-dagsarrangementer enten på AMU-centre eller på arbejdspladserne.

Kvalifikationskrav: Kvalitetsbevidsthed og ansvarsbevidsthed

Kvalitetsbevidsthed og ansvarsbevidsthed er krav, som gælder i alle undersøgelsens cases, oger stærkere jo mere selvstændighed arbejdet kræver.

AMU-kurser - kvalitet og ansvar

Kursus i service og miljø i erhvervsrengøringServicemedarbejderen kan efter endt kursus vurdere en kundes servicebehov og ønske ved atudvise fleksibilitet, ansvarlighed selvstændighed under planlægning og gennemførelse af sitarbejde. Kursisten optrænes igennem fx et rollespil i at være bevidst om egen rolle i forhold tilkolleger, andet personale, brugere, organisationer og lignende. Kursisterne vurderer løbendeeget arbejde kvalitetsmæssigt.

Kursus i kvalitetsbevidsthedKursisterne kan ud fra forståelse af forskellige kvalitetsopfattelser vurdere eget arbejde, og udfra formulerede kvalitetskrav opbygge en model for kvalitet. Målet er at styrke kursisterneskvalitetsbevidshed.Opnå kendskab til kvalitetsbegrebet og kvalitetsstyringsmetoder.

Udsagn om AMU-kurserne - kvalitet og ansvar

AMU-kurset "Kursus i kvalitetsbevidsthed" opleves af de få interviewede rengørings-assistenter, der har deltaget i kurset, som et udmærket og relevant kursus. Men de fleste er afden opfattelse, at det mangler noget specifikt i forhold til de virksomhedstyper de kommer fra.

Kvalifikationskrav: Paratviden om hygiejne

78

Kravet om at overholde regler og normer vedrørende hygiejne, optræder i flere af under-søgelsens cases. Og de har forskellig indhold, afhængig af delbranche. De er tydeligst i food-service, i kantiner og for servicemedarbejderne på hospitaler. Som personlig hygiejne, som delaf den personlige fremtoning er det et specifikt krav ved rengøring i private hjem, og vedsynlig rengøring inden for alle virksomhedstyper.

AMU-kurser - hygiejne

Kursus om erhvervsrengøringHygiejne tages op enten som tema eller i forbindelse med et projektlignende forløb omarbejdsteknik.

Ajourføringskursus - erhvervsrengøringHygiejne er et emne der kan tages op, hvis deltagerne har behov for det.

Hygiejne og desinfektion inden for levnedsmiddelområdetKendskab til personlig hygiejne.Levnedsmiddelhygiejne (mikroorganismer, snavstyper, overflader, rengørings- og desin-fektionsmidler)

Kursus i rengøring og institutionshygiejneSkal kunne udføre rengøringsopgaver, således at de er med til at forebygge og undgåsmittespredning. Skal kunne tage hensyn til de gældende hygiejnekrav og kunne undersøgehvilke hygiejnekrav, der gælder for et lokale.

Udsagn om AMU-kurserne - hygiejne

Mange giver udtryk for at hygiejne er vigtigt, men kun få i denne undersøgelse har deltaget ikurset: "Rengøring og institutionshygiejne". De, der har været på kurset mener, at det er rigtiggodt. Ingen af de interviewede har deltaget i kurset "Hygiejne og desinfektion for levnedsmid-delområdet.


Kunne skrive mødereferatKunne styre et mødeParatviden om projektstyringParatviden om problem og konfliktløsning

Dette er krav, som er blevet specielt tydelig i forbindelse med arbejdet i selvstyrende grupper.Specielt spørgsmålet om konfliktløsning kan blive yderligere vanskeligt, når der i en gruppeindgår kolleger med forskellig kulturel baggrund.

79

AMU-kurser - møder, projektstyring, konfliktløsning

Kursus i kvalitetsbevidsthedOpnå kendskab om problemløsningsteknikker og aktiv lytning

Kursus i konfliktbehandling/krisepsykologiDeltagerne får kendskab til stress, stressbeherskelse, krisehåndtering, konfliktadfærd,kommunikation mm. De bliver bedre til at tackle problemer og nedtrappe konfliktsituationer.

Udsagn om AMU-kurserne - møder, projektstyring, konfliktløsning

I fire af casene arbejdes der på hold/mindre grupper og i selvstyrende gruppe. Specielt i denselvstyrende gruppe efterlyses kurser om styring af møder, referatskrivning og kunne styremindre projekter. Disse emner efterlyses i AMU-regi.

Flere af deltagerne i undersøgelsen har været på kurset om konfliktbearbejdning/krisepsyko-logi. Deltagerne finder at kurset er godt. Deltagerne i den selvstyrende gruppe mener dog, atværdien af kurset vil blive bedre, hvis det var rettet mod en gruppe/afdeling i sammeinstitution/virksomhed.

Fremmedsprogede elever har vanskeligt ved at følge kurset på grund af sproglige og kulturellekløfter.

Kvalifikationskrav: At kunne lære fra sig

Kravet om at kunne lære fra sig er altid relevant, når en rengøringsassistent skal oplære en nykollega, eller en kollega fra en anden faggruppe, som fremover på samme niveau vil væreservicemedarbejder, hvor rengøringsarbejdet integreres med andre funktioner, som det ertilfældet fx på hospitalerne.

En speciel udformning af kravet om at kunne lære fra sig er der tale om i casen medhjemmeservice i private hjem, hvor den erfarne rengøringsassistent skal oplære en bi-standsklient, hvilket blandt andet indebærer oplæring i arbejdsnormer, som er gældende indenfor området.

AMU-kurser - lære fra sig

Emnet er ikke nævnt i eksisterende kursers uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger.

Udsagn om AMU-kurserne - lære fra sig

80

De interviewede personer i virksomhederne berørte ikke dette tema i relation til AMU.

Høringen - om at kunne lære fra sig

AMU-lærerne er af den opfattelse at deltagerne har behov for at kunne instruere nye kolleger.Emnet er allerede inddraget omkring instruktionsteknik på forskellige kurser, men det er ikketilstrækkeligt.

I forbindelse med oplæring af langtidsledige mangler der baggrundsviden om langtidsledigesproblemer for at oplæringen og instruktionen kan blive hensigtsmæssig. Der er en lang rækkebarrierer, som ikke er beskrevet tilstrækkeligt og som derfor ikke indgår i de hensyninstruktøren skal overveje omkring den instruktion, der gives til den langtidsledige.

Metalindustriens Brancheudvalg har udviklet et 2 dages kursus i instruktionsteknik, som imålbeskrivelsen svarer fint til hvad der er brug for i rengøringsbranchen. Det anvendte principom at anvende cases i forløbet, kan let overføres til instruktionskurser for ren-gøringspersonale.

Konklusion

Instruktion eller oplæring af kolleger vil indgå i flere af de nyudviklede kurser i AMU-systemet. Imidlertid kan der være et særligt behov for at få udviklet instruktionsmaterialerettet imod forskellige målgruppers specielle baggrund, fx langtidsledige, bistandsklienter og personer fra en fremmed kultur.


Paratviden om pensionisters rettighederParatviden om aldringsprocesserForståelse for etik i private hjemBasisviden om enkelte sygdommeForståelse for etik på hospitaler

Disse krav gør sig selvsagt specielt gældende i henholdsvis rengøring i private hjem oghospitaler

AMU-kurser - pensionister og patienter

Emnerne tages ikke op på eksisterende kurser.

81

Udsagn om AMU-kurserne- pensionister og patienter

Der er ikke kurser om emnerne, men deltagerne i undersøgelsen giver udtryk for at de manglerviden om de ældre i de private hjem og patienterne på hospitalet.


At kunne klare at gå aleneSelvstændighedSelvtillidAt kunne føle sig værdsat som rengøringsassistent

At kunne sætte grænserAt være sig selv i forhold til brugerneAt kunne overvinde egne indre barrierer

At kunne omstille sig til noget nytAt være innovativ

Afhængig af, hvordan rengøringsarbejdet indgår i sociale sammenhænge eller modsat erisoleret, stilles der nogle krav af personlig karakter. De kan være afgørende for den enkelterengøringsassistent med henblik på at 'holde til' rengøringsarbejdet i længden.

Der blev for eksempel nævnt af flere af de interviewede assistenter, at det er svært at føle sigværdsat, når man gør rent iblandt personer som udfører arbejde med højere samfundsmæssigprestige og løn.

Kravet om at kunne omstille sig til noget nyt kom specielt frem i casen, hvor der blev indførtnye rengøringsmidler, rengøringsvogne og moppesystem.

AMU-kurser - selvstændighed m.m.

De pædagogiske metoder der anvendes betyder at ansvarlighed og selvstændighed fremmes påkurserne. Der arbejdes selvstændigt og ofte i grupper på de fleste kurser, med at fremmeselvtillid og selvstændighed igennem projektarbejde.

Kursus i konfliktbehandling/krisepsykologiKurset udvider/bevidstgør og giver viden om menneskekundskab og giver desuden selv-indsigt.

Kursus i ren- og vedligehold af industrielle produktionslokalerProjektundervisning anvendes for at imødekomme kravene om selvstændighed og initiativ

82

Udsagn om AMU-kurserne - selvstændighed m.m.

Enkelte rengøringsassistenter og ledere efterlyser kurser om psykologi og træning i per-sonlighedsudvikling.

83

VI Anbefalinger til handlingsplaner

84

VI Anbefalinger til handlingsplaner

Undersøgelsen har vist, at der er en udvikling i gang inden for rengøringsbranchen vedrørendesynlig rengøring, gruppeorganisering, jobudvidelse og nye servicekoncepter.

Desuden peger indholdsanalysen af eksisterende AMU-kursers uddannelsesplaner ogpædagogiske vejledninger samt drøftelserne på arbejdsseminaret, på en række muligeindsatsområder for videre udvikling i AMU-systemet.

I det følgende skitseres en række af de handlingsprioriterede konklusioner, som kan uddragesaf den foreliggende undersøgelse. Konklusionerne vil indgå i Efteruddannelsesudvalgetsfortsatte drøftelser om udviklingen af AMU-systemets tilbud til rengøringsområdet.

Nyudvikling af kurser De følgende overvejelser om nyudvikling bygger på de udviklingstendenser i rengørings-arbejdet, som er refereret i kapitlerne III og IV. Initiativer om nyudvikling af kurser ellernyudvikling inden for eksisterende kurser skal på denne baggrund tages i forhold til:gruppeorganisering, jobudvikling og synlig rengøring:

Gruppeorganisering: Det bør overvejes, om de aktuelle behov der er for at få udbygget videnom gruppeorganisering, skal medføre udvikling af et kursus om gruppeorganisering irengøringsbranchen.

Metalindustrien har foreløbig gjort gode erfaringer med kurset 'produktionsgruppper', somførst og fremmest går ud på at bruge 3 dage til at udvikle normer og regler forproduktionsgrupper. Inden for det nye ervhvervsområdeudvalg for offentlig ansatte er derblandt andet igangsat udvikling af et kursus 'gruppeorienteret hjemmepleje'.

I givet fald bør det først afklares, hvor meget man kan læne sig op ad disse to kurser i ennyudvikling, og hvor meget der decideret skal være rettet mod gruppeorganisering irengøringen. Såvel specifikke indholdselementer som fx planlægning af rengøring, sombranchespecifikke deltagerforudsætninger bør indgå i disse overvejelser.

Jobudvikling: På nuværende tidspunkt er der behov for at sætte initiativer i gang omkringjobudvikling eller servicemedarbejderfunktionen. På arbejdsseminaret blev det klart at der erbehov for bidrag fra AMU-systemet, som kan imødekomme krav vedrørende jobudvikling,især inden for skole-, hospitals- institutionsområdet. En mulighed kunne være længerevarendeuddannelsesforløb for servicemedarbejdere, som har et bredere jobindhold, med enstruktureret vekselvirkning mellem AMU-moduler og trinvis udvikling afservicemedarbejderjobbene på arbejdspladserne.

Synlig rengøring: Desuden skal man overveje om den stærke tendens til at synlig rengøring

85

vinder indpas på mange arbejdspladser ikke skal følges op med en opstramning afmålbeskrivelser og de pædagogiske vejledninger. Den synlige rengøring skal spille en centralog nærværende rolle i forhold til emner og forløb på alle eksisterende kurser. Den synligerengøring bør gå igennem alle kurser som "en rød tråd". Det betyder at der er behov for atgennemarbejde alle kursernes undervisningsplaner med henblik at styrke temaet: synligrengøring og sikre at alle de kvalifikationskrav, der er knyttet til begrebet synlig rengøringbliver tilgodeset på kurserne.

Kvalitetsudvikling i de eksisterende kurser

De fleste diskussioner under arbejdsseminaret havde følgende røde tråd:

1. De fleste af de kvalifikationskrav undersøgelsen peger på, er medtaget i uddannelsespla-nerne i et eller flere af de eksisterende kurser.

2. Lærerne synes, at de gør meget ud af nogle af de i undersøgelsen oftest nævntekvalifikationskrav, som for eksempel at kunne planlægge og kommunikere om rengøring,og at man er ganske bevidst om undervisningsformernes betydning i forhold til at fremmeselvstændighed, omstillingsevne o.lign.

Imidlertid afslørede interviewene med assistenter og ledere en tendens til at man ikke lærernok på kurserne.

Mindst fire faktorer kan være årsag til dette tilsyneladende misforhold mellem indsats ogoplevet kursuseffekt:

1. Modsætning mellem det specialiserede arbejde og kursusindhold.Kursisterne kan ikke se deres dagligdag i forhold til kurserne. Arbejdet er megetspecialiseret og kurserne er generelt rettet mod alle brancher. Kurserne er for uvedkom-mende, fordi man - i kursisternes oplevelse - ikke har tilstrækkeligt relatering til dendelbranche kursisten kommer fra. Specialiseringen inden for forskellige brancher(hospitals-, industri- eller foodrengøring) bliver der ikke taget højde for på kurserne.Dette kunne der rådes bod på to måder: højere grad af deltagerdifferentieret undervisningog/eller delbranchespecifik udbud af kurserne.

2. Manglende afspejling af de virkelige miljøer i kursernes forløb.Der er for lidt sammenhæng mellem kurset og den efterfølgende virkelighed i virk-somhederne. Man får jo i almindelighed først indtryk af at have lært noget, når man kanbruge det lærte i arbejdssituationer. Det blev fx meget tydeligt diskuteret på arbejds-seminaret i forbindelse med diskussionen om AMU-kursernes bidrag til udvikling afdeltagernes planlægningsevner. At der i det hele taget er lagt alt for lidt vægt påimplementeringen af det lærte i arbejdssituationen.

86

3. Opfølgning på virksomhederne efter kurserne.Man oplever, at de ansatte ikke får lov til at bruge det indlærte i virksomheden, at virk-somheden ikke er klar over behovet for virksomhedsspecifik opfølgning.

4. Få rengøringsassistenter gennemgår alle kurser.Det er langt fra alle rengøringsassistenter, der kommer på et AMU-kursus. Og det er kunfå, der kommer længere end til kurserne 'Erhvervsrengøring' og eventuelt kurset 'Grun-drengøring/Hovedrengøring'. Det betyder for eksempel følgende: På kurset 'Service ogmiljø' arbejdes der meget med spørgsmål om kommunikation ved 'Synlig rengøring'. Mendette kursus har de færreste rengøringsassistenter deltaget på. Emnet opleves derfor somfor lidt behandlet i virksomhederne. Løsningen her er for så vidt ikke nyudvikling ellerjustering af kursusindhold. Den ligger i langt højere grad i en større tilslutning til fx detomtalte kursus.

Mulige handlinger

- Der skal lægges mere vægt på synlig rengøring i relation til de eksisterende kurser. Iførste omgang skal undervisningsplanernes målsætning og de pædagogiske vejledningergennemskrives for at sikre, at der på alle kurser arbejdes med synlig rengøring.

- Udvikling af forsøgskurser vedrørende gruppeorganisering

- Etablering af kurser om jobudvikling eller servicemedarbejderfunktioner - i førsteomgang rettet imod hospitalsområdet

- En større grad af deltagerdifferentiering i kursusgennemførelsen, fx ved at arbejde case-orienteret ud fra de forskellige delbrancher som kursisterne kommer fra.

- Der skal være en formaliseret mulighed for at køre virksomhedsrettede kurser.

- Tilpasning af Metalindustriens kursus 'Instruktionsteknik', som er i gang, i forhold til fxfremmedsprogede, langtidsledige og bistandsklienter.

- Udvikling af temadage eller andre kortvarige ajourføringsarrangementer

- Udvikling af et rengøringsorienteret kursus a la 'Produktionsgrupper', som fremmerdeltagernes organisatoriske indsigt og forståelse.

- Opbygning af et forum for lærere vedrørende udveksling af gode erfaringer med delta-gerdifferentieret projektorienteret undervisning med hensyn til delbrancher. Eventueltopbygning af regionale erfagrupper.

- Udvide planlægningshorisonten for lærerne. Det må indebære tilmeldingsprocedurer, som

87

gør det muligt for lærerne at forberede sig med henblik på reel undervisnings-differentiering. En differentiering alene på baggrund af en præsentationsrunde på kursetsførste dag er ikke tilstrækkelig. Nogle data om deltageres virksomheder og dem selv etgodt stykke tid forud før kurserne ville gøre differentieringen meget mere kvalificeret.

- Udbygge mulighederne/udnytte de eksisterende muligheder for virksomhedskontakt forlærerne med henblik på at få indsigt i forskellige virksomheders dagligdag, herunder fxplanlægningsmetoder.

- Virksomhederne i branchen bør i højere grad bruge kurserne som svar på reel ud-dannelsesplanlægning, og de bør bidrage selv med den nødvendige virksomheds-specifikke opfølgning for eksempel angående tilrettelæggelsen af rengøringsarbejdet.

- Demoprojekt, hvor der vises, at den tid der fx bruges på temaerne planlægning ogkommunikation på et par udvalgte AMU-kurser, bliver nyttiggjort gennem systematiskforberedelse og opfølgning i virksomhederne.

- Afdækning af, hvorfor ikke flere assistenter deltager på andre kurser end 'Erhvervs-rengøring' og 'Grundrengøring/Hovedrengøring'. At finde ud af barrierer i offentlige ogprivate virksomheders brug af AMU-systemet, at finde ud af individuelle barrierer moduddannelsesdeltagelse - specifikt for arbejdsstyrken i rengøringsbranchen.

- Afklaring af rengøringspersonalets kvalifikationsmæssige baggrund.

Strategisk planlægning i rengørin - Teknologisk Institut planl i reng.pdf · 2 Nye grænseflader...

Documents

Transcript of Strategisk planlægning i rengørin - Teknologisk Institut planl i reng.pdf · 2 Nye grænseflader...