LANDSPLANAFDELINGEN

S t r a t e g i o g k o m m u n e p l a n l æ g n i n g

– en ve j l e d n i n g

V I S I O N

M Å L

INDSATS

S t r a t e g i o gk o m m u n e p l a n l æ g n i n g

– en vejledning

2

Strategi og kommuneplanlægning– en vejledning

Udarbejdet afMiljø- og EnergiministerietLandsplanafdelingen 6. kontorKonsulent Sven Allan Jensen as

LayoutSven Allan Jensen as

KortKort side 14 : Miljøministeriet, Landsplanafdelingen,

PlanGIS-Danmark, 2001

Papir115g Cyclus Offset240g Invercote

TrykSpecialtrykkeriet, Viborg

Oplag1.500

Henvendelse angående publikationenMiljø- og Energiministeriet

DepartementetLandsplanafdelingenHøjbro Plads 41200 København K.Telefon +45 33 92 76 00Telefax +45 33 32 22 27E-post: mim@mim.dkInternet: http://www.landsplanafdelingen.dk

PrisKr. 100,00 inkl. moms iMiljøbutikkenInformation & BøgerLæderstræde 1-31201 København K.Telefon +45 33 95 40 00Telefax +45 33 92 76 90E-post: butik@mim.dkInternet: http://www.mim.dk/butik

Kan også købes i boghandlen eller bestilles hosStatens InformationPublikationsafdelingenPostboks 13002300 København S.Telefon +45 33 37 92 28Telefax +45 33 37 92 80E-post sp@si.dk

ISBN 87-601-9451-0Publikationen kan citeres med kildeangivelse

Februar 2002

Publikationen er tildeltdet Nordiske Svanemærke.

3

Indhold

Forord .................................................................................................................................. 5

Kommunernes nye muligheder............................................................................................. 6

Planstrategi - hvad siger loven?............................................................................................. 8

Planstrategi - muligheder og inspiration ............................................................................ 12

Planstrategi - eksempler fra kommunerne .......................................................................... 24

• Regional rolle og lokale udfordringer - Rønne Kommune ............................................... 24

• Masterplan og bypolitik - Holstebro Kommune .............................................................. 26

• Strategi og byudvikling - Hinnerup Kommune ............................................................... 28

• Fælles planstrategi - Trekantområdet Danmark ............................................................... 30

• Fælles strategi for landdistrikter - Vendsyssel Udviklingsråd ............................................ 31

• Strategi og bæredygtig byomdannelse - Ringkøbing Kommune....................................... 32

• Strategi og partnerskab - Københavns Kommune............................................................ 33

• Strategi for bymidte og detailhandel - Sorø Kommune.................................................... 34

• Strategi for bevaring og udvikling - Ribe Kommune ....................................................... 35

• Strategi for trafik og byplanlægning - Nakskov Kommune .............................................. 36

• Nye udfordringer og lokale potentialer - Nykøbing-Rørvig Kommune ........................... 37

Processen - hvad siger loven? .............................................................................................. 38

Processen - muligheder og inspiration ............................................................................... 42

Processen - eksempler fra kommunerne ............................................................................. 58

• Det politiske ejerskab - Haderslev Kommune ................................................................. 58

• Det politiske ejerskab - Tjele Kommune ......................................................................... 59

• 4 årig planrytme - Horsens Kommune ............................................................................ 60

• Årlig planrytme - Hals Kommune................................................................................... 61

• Årlig planstrategi - Børkop Kommune ............................................................................ 62

• Helhedsplanlægning - Hørsholm Kommune ................................................................... 63

Hvordan og hvornår kan kommuneplanen ændres? ........................................................... 64

Eksempler på planstrategier med forskellige revisionsmetoder .......................................... 71

• Fuld revision af kommuneplanen - Ringe Kommune ...................................................... 71

• Temarevision - Vinderup Kommune ............................................................................... 71

• Genvedtagelse - Thyborøn Harboøre Kommune............................................................. 71

4

5

Forord

Fra 2002 står de nye kommunalbestyrelser med et nyt redskabnår de skal beslutte en strategi for kommunens udvikling.

Planstrategien gør det lettere at koncentrere indsatsen om detvigtigste for kommunens udvikling. Det lægger op til en rækkeovervejelser om mål og midler og kan føre til nye ideer og sam-arbejdsprojekter.

De nye valgmuligheder når kommuneplanen skal revideres,gør det enklere at planlægge efter kommunens behov.

Planstrategi og kommuneplanrevision kan dermed tage detlokale udgangspunkt uanset kommunens situation, samtidigmed at kommunens rolle i regionen kan udvikles. Det er op tilkommunalpolitikerne i den enkelte kommune at fastlægge etambitionsniveau for udviklingen og planlægningen.

Der er tale om nye politiske redskaber og nye overvejelser omkommunens ledelse.

Lovændringen i foråret 2000 rummer få krav og mangehandlemuligheder. Ændringen blev forberedt gennem etudvalgsarbejde og følges nu op med denne vejledning. Vejled-ningen består af afsnit der beskriver hvad loven siger, afsnit derviser planstrategiens muligheder og afsnit med eksempler frakommunerne til inspiration.

Lovændringen bygger på udvalgets hovedbudskaber, der kansammenfattes som følger:• Kommunernes situation og behov for planlægning varierer.• Kommuneplanlægning er politisk.• Planlægning er strategisk ledelse.• Planstrategien kan skabe sammenhæng i de kommunale

politikker.• Det politiske ejerskab bør styrkes.• Borgerdeltagelsen bør styrkes.

Denne vejledning er i høj grad inspireret af de hidtidige erfa-ringer i kommunerne. Udkast har været forhandlet med KL ogKommunalteknisk Chefforening, og der har været indhentetbemærkninger fra en række kommuner.

Vi siger tak for råd og bistand undervejs i arbejdet, ikkemindst til de 20 kommuner der har bistået med eksempel-materiale.

Landsplanafdelingen, februar 2002Niels ØstergårdLandsplanchef

6

Kommunernes nye muligheder

Det er blevet lettere

Kommunernes udvikling er icentrum. Reglerne for hvor-dan kommuneplanen revide-res, er gjort fleksible. Kom-muneplanen kan nu revideresefter behov. De fleksible reglergiver samtidig plads til nyetanker.

Plads til nye tanker

Nye tanker skaber ofte nyemuligheder. Et friskt syn påkommunens egen situation ogudvikling kan vise de kvalite-ter og styrkeforhold der er, ogde svagheder der er.

En frisk drøftelse kan sættefokus på det der skal forbed-res, og på det der måske kanudvikles videre.

Et kig ind i fremtiden kanvise hvilke af ideerne derkunne være et længere per-spektiv i.

Et blik i omverdenen kanvise hvem kommunalbestyrel-sen med fordel kan kontakteog måske alliere sig med for atfå mere hold på ideerne.

En bearbejdning af ideernekan vise hvad der kan føre tilnye projekter og løsninger.

De kan drøftes i forhold tiludvalgenes målsætninger forde forskellige udvalgsområder,så serviceniveauerne kommermed i billedet.

Det giver mulighed for atvælge det der er vigtigst atsamle kræfterne om.

Det giver mulighed for atkordinere og lede indsatsen, såden ønskede udvikling ogsåkan blive til virkelighed.

Det er hovedlinjer der ar-bejdes med, og det er kende-tegnende for planstrategien.

Politikerens redskab

Planstrategien er et redskabfor politikeren.

Lovændringen bygger påideen om at gøre kommunensudviklingsmuligheder ogplanlægning mere nærværendeog vedkommende.

Planstrategien hjælper til atden politiske diskussion kandreje sig om hovedlinjer forkommunens udvikling, udenat glemme de mere detail-lerede ansvar politikeren ogsåhar.

Når politikerne beder ad-ministrationen om at belysehovedlinjerne og får resultatet,kan politikeren tage de nyevinkler med i den lokale lø-bende diskussion med bor-gerne.

Den politiker der tager detlokale udgangspunkt, og somsamtidig vil se det i en brederesammenhæng, kan føre dis-kussionen videre.

Planstrategien vil stå bagden politiker der vil påvirkeudviklingen i kommunen vedat knytte kontakter og foreslålokale eller andre parter at gåind i arbejdet.

Det lægger naturligvis optil et godt og åbent samar-bejde med administrationen.

Ledelsens redskab

Planstrategien koblet til denfleksible kommuneplan-revision giver ledelsen bedremulighed for at producereoplæg og for at prioritere ogkoordinere indsatsområder.

Planstrategien omfatter i situdgangspunkt hele kommu-nen og lægger op til at admi-nistrationen kan gribe de poli-

Forenkling og nye muligheder

Planstrategien er politisk

• Planstrategien sætter fokus på kommunens udvikling• Politikerne kan koncentrere sig om det vigtigste• Politikerne kan handle målrettet - reglerne er fleksible• Politikerne bestemmer ambitionsniveauet• Planstrategien kan overbevise og skabe samarbejde

Planstrategien kan være kortfattet

• Hvordan er det gået?• Hvor står vi?• Hvad vil vi?• Hvordan gør vi det?

Planstrategien kan se kommunens styringsredskaber isammenhæng

• Kommuneplanen• Budgettet• Målstyringen

En planstrategi består af:

Kommunalbestyrelsens vurdering af udviklingen• Hvad skal vi leve af• Hvad trænger sig på• Planlægningen siden sidst

Kommunalbestyrelsens strategi for udviklingen• Indsatsområder• Oplæg om samarbejde og projekter

Kommunalbestyrelsens beslutning om at reviderekommuneplanen• Som hel revision• Eller kun temarevision• Eller kun områderevision• Eller som genvedtagelse med ajourføring

tiske tanker og ønsker ogkomme med svar der bringerdiskussionen videre.

Alle administrationsom-råder beskæftiger sig med helekommunen inden for det en-kelte administrationsområde.Det er det de er eksperter på,

men de kan samtidig disku-tere strategier for udviklingenaf deres område.

Den øverste ledelse tænkerbåde i dybden og på tværs afde administrative områder.

Den tværgående tankegangminder meget om den tanke-

7

gang der anvendes i kommu-neplanlægningen.

Evnen til at se på helekommunen og samtidig se påtværs af de administrative om-råder findes ofte også hoskommuneplanlæggeren.

Det kan derfor være natur-ligt at inddrage kommune-planlæggeren og dennes evne ide strategiske overvejelser ognaturligt at se på kommune-planlægningens placering oganvendelse i kommunens ad-ministration.

En af tankerne med plan-strategien er at se kommunensegne intitiativer som led i denregionale udvikling og somdel af regionplanlægningen.

Det lægger op til at erstattegamle modsætningsforholdmed ønsket om at skabe nyudvikling i alliance medregionplanmyndigheden ogandre parter.

Et nyt samarbejde kan værepositivt for projekter og bi-drage til at grundfæste merelangsigtede tanker om udvik-lingen.

Planstrategien har den for-del at den besluttes på dettidspunkt hvor regionplan-myndigheden skal til at udar-bejde sin næste regionplan.Planstrategien kan derfor ogsåvære ledelsens forhandlings-udspil til regionplanen.

Den planstrategiske ar-bejdsform stiller på den eneside ledelsen over for at skulletackle uvante opgaver og si-tuationer, men giver på denanden side også en baggrundfor at gøre det på en måde derbringer sagen videre.

Der er således mange lig-hedspunkter i planstrategiensbetydning for politikerne og

den administrative ledelse.Kommunernes planlæg-

ningsbehov er forskellige,konstaterede udvalget bag lov-ændringen. Udvalget tænkteher på at de konkrete initiati-ver der tages i kommunerne,og de konkrete planforslag derudarbejdes for den fysiske ud-vikling er forskellige.

Men de grundlæggendetanker om hvad vi skal leve af,hvad der skal forbedres oghvem burde vi samarbejdemed, er de samme. Behovetfor at skabe en fælles visionfor udviklingen er det sammeuanset kommunestørrelse.

Planstrategien letter derforvejen til samarbejdet med an-dre kommuner og andre par-ter og gør det lettere ikke attabe målet af syne. Flere kom-muner har valgt at udarbejdeen fælles planstrategi.

Strategi og koordinering

Planstrategien sætter flerestyringsredskaber i spil - menhandler ikke om alting.

Det er kommunalbestyrel-sen der fastlægger ambitionenfor den planstrategiske indsats.

Men allerede inden kom-munalbestyrelsen har valgt sinplanstrategi, kan det værenaturligt at se kommunensstyringsredskaber i sammen-hæng.

Når kommunen har beslut-tet planstrategien, skal strate-giens opfølgning sættes i scene.Der kan være målsætningerder skal rettes. Indsatsområderog handlinger skal besluttes ogsættes i værk. Og det skal vur-deres hvordan strategien påvir-ker budgetlægningen.

Borgernes redskab

Med planstrategien læggeskommunalbestyrelsens forslagfrem for borgerne, og der bli-ver derved noget reelt at dis-kutere.

I mange tilfælde er borgereeller borgergrupper eller andreparter taget med på råd alle-rede under forarbejdet.

Planstrategien kan udvikleforholdet til borgerne.

Politiker og admini-stration

Planstrategien giver mulighedfor at placere politikere somdrivende kræfter i opfølg-ningsarbejdet sammen medadministrationen - eller kangive anledning til oprettelse afen politisk følgegruppe.

Omsorg for byerne

Byerne spiller en stor rolle iplanloven. Byerne er til stadig-hed underlagt små og størreforandringer. Det kræver enstadig omsorg for byernes kva-liteter og for nye tanker omhvordan kvaliteter kan sikresog opbygges. Med strategienfor kommunens udviklinglægges der op til at beskrivehovedlinjer for hvordan detskal ske.

Lovkrav og muligheder

Loven indeholder få krav oglægger samtidig op til mangemuligheder.

I vejledningen gennemgåslovens krav og de yderligeremuligheder. Begge aspekterbelyses med eksempler frakommunerne.

Planstrategien kan sammenfatte forskellige kommunale aktiviteter i etsamarbejde med relevente eksterne parter.

8

Planstrategi - hvad siger loven?

Forenkling og muligheder

Planloven indeholder nu be-stemmelser om, at kommu-nerne i den første halvdel afvalgperioden skal offentliggøreen strategi for kommune-planlægningen (planstrategi).Planstrategien sætter kommu-nens udvikling og en målrettetanvendelse af kommune-planen i centrum.

Der er kun nogle få grund-læggende krav til strategiensindhold i loven.

Det er op til politikerne i deenkelte kommuner at fastlæggehvad planstrategien for dereskommune skal handle om, hvadden ikke skal handle om oghvad ambitionsniveauet skalvære.

Planstrategien er samtidigen forenkling af de hidtidigeregler om at kommunerneskulle gennemføre en fuld re-vision af kommuneplanen ihver valgperiode.

Planstrategien giver mulig-hed for at begrænse kommu-neplanrevisionen til revision afbestemte temaer (temarevi-sion), eller geografiske områ-der (områderevision), eller tilat genvedtage den eksisterendekommuneplan.

Planstrategien erstatter dentidligere beretning.

De nye regler giver mulig-hed for at omfanget og ind-holdet af kommuneplan-revisionen tilpasses den en-kelte kommunes behov, og detafklares i planstrategien.

Planstrategien er såledeskommunalbestyrelsens pro-gram for udviklingen og forden kommuneplanlægningder ønskes gennemført i valg-perioden.

Planloven (bestemmelser om indholdet fremhævet)

§23 a, Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen afden første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøreen strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrel-sen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finderdet nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentlig-gørelsen sendes den vedtagne strategi til Miljø- og Energi-ministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myn-digheder, hvis interesser berøres.

Stk 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysningerom den planlægning, der er gennemført efter den senesterevision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurde-ring af og strategi for udviklingen samt en beslutning om,enten

1) at kommuneplanen skal revideres,2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens

bestemmelser for særlige temaer eller områder i kom-munen, eller

3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4-årsperiode.

Stk. 3. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har for-langt sin afvigende mening vedrørende den i stk. 2 nævnterevisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutnings-protokol, kan forlange, at den afvigende mening offentlig-gøres samtidig med strategien med en kort begrundelse, deraffattes af medlemmet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer tilden offentliggjorte strategi.

Stk. 5. Efter udløbet af fristen efter stk. 4 tager kommunalbe-styrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger. Kommunal-bestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringer af denoffentliggjorte strategi.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgø-relse af, om der er vedtaget ændringer af strategien, og senderet eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de myn-digheder, som er nævnt i stk. 1.

§ 23 b. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter§ 23 a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen udarbejde sådanneforslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffetbeslutning om i strategien.

§ 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større æn-dringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over pla-nens indhold og en sammenskrivning af de gældende bestem-melser, som offentligheden skal have adgang til at benytte.

Strategi er politik

Et af formålene med at ind-føre strategier for kommune-planlægningen er at styrkepolitikernes muligheder for atbruge kommuneplanlæg-ningen strategisk. Politikernekan med planstrategien tilret-telægge en planlægning, derretter sig mod problemer,muligheder og trusler i kom-munens udvikling og sende etklart signal.

Et klart signal

Ved at sende et stærkt og klartsignal om hvad der er de lo-kale problemstillinger, behovog plantanker, kan kommu-nalbestyrelsen sikre at kom-muneplanlægningen blivertaget alvorligt af de mangeparter der skal bidrage til atvirkeliggøre den. Det kansikres i arbejdet med plan-strategien og i den efterføl-gende kommuneplanproces.

Det vigtige er at plan-strategien udtrykker en bevidstpolitisk prioritering af hvadder er fundamentalt for kom-munen, hvad der skal væresigtepunkterne for og priorite-ringen i den lokale politik, ogat udviklingen skal ske efterbæredygtige principper.

Da strategien er et svar pålokale udfordringer og et udtrykfor det politiske valg i den en-kelte kommune bliver kommu-nernes strategier forskellige.

Det politiske ejerskab

Et andet formål er at fremmedet politiske ejerskab. Det kanfremmes både ved måden po-litikerne involveres på, og vedat lægge et interessant beslut-

9

ningsgrundlag frem for politi-kerne.

Fælles planstrategi

I flere tilfælde samarbejderflere kommuner om en fællesplanstrategi. Det sker ud fraen betragtning om at det såkan være lettere at se og at ud-vikle sin egen kommunes rollei regionen.

Samarbejdet er frivilligt ogkan binde den enkelte kom-mune i det omfang kommu-nalbestyrelsen tiltræder det.Planlovens krav skal være op-fyldt for hver kommune. Detbetyder at kommunalbestyrel-sen i hver af de deltagendekommuner skal vedtage plan-strategien selvstændigt, givemulighed for mindretals-udtalelser, opfylde kravene omoffentlig fremlæggelse ogeventuel debat mv.

Krav til indholdet

Planlovens krav til indholdet ien planstrategi kan sammen-fattes i 4 hovedpunkter:1. Oplysninger om den plan-

lægning der er gennemførtsiden sidste revision afkommuneplanen.

2. Kommunalbestyrelsensvurdering af udviklingen.

3. Kommunalbestyrelsensstrategi for udviklingen.

4. En beslutning om hvordankommuneplanen skal revi-deres.

Loven fastlægger kun få kravtil indholdet. Tanken er at allekommuner uanset udgangs-punkt skal kunne følge de 4hovedpunkter og opstille enstrategi for en bæredygtig ud-vikling i kommunen der sva-rer til kommunens behov.

Oplysninger om planer

Formålet med at planstrate-gien skal indeholde oplysnin-ger om planlægningen sidensidste revision er• at vurdere om målene i sid-

ste strategi blev nået, ogom den hidtidige planlæg-ning har været hensigts-mæssig i forhold til må-lene,

• at vurdere om lands- ogregionplanlægningen nød-vendiggør revision afkommuneplanen,

• at vurdere behovet for denkommende planlægning ogvalg af revisionens omfang.

Relevante plantyper

Planlovens krav betyder, atplanstrategien skal beskrive deplanlægningsmæssige “hoved-begivenheder” siden den sene-ste revision af kommune-planen. Planstrategien skalsåledes ikke beskrive alle pla-ner, men opsamle relevanteerfaringer fra kommunensegne planer og give et overblikover om de overordnede myn-digheders planlægning harbetydning for kommunen.Følgende plantyper er somminimum relevante at for-holde sig til:• Landsplandirektiver

(Planlovens § 3)• Regionplaner og region-

planforslag(Planlovens § 6,stk. 3 og 4),

• Kommuneplantillæg udar-bejdet efter planlovens§ 23 c (“tillæg efter storeller lille procedure”),

• Lokalplaner.Planstrategien kan herudoverindeholde oplysninger omindholdet i

• landsplanredegørelser,• overblik over statslige inte-

resser i regionplanlæg-ningen,

• andre overordnede statsligepolitikker og planer,

• anden regional eller tvær-kommunal planlægning oganden kommunal planlæg-ning af betydning forkommuneplanlægningen,

• oplysninger om andrekommunale planer, fxbudgetmål og væsentligesektor- og temaplaner.

Kun siden sidste revision

Planstrategien skal kun om-fatte oplysninger om den gen-nemførte planlægning sidenden seneste kommuneplan-revision. Det kan være værdi-

fuldt, men er ikke et lovkravat planstrategien giver et over-blik over de væsentligste“planlægningsbegivenheder” ihele den seneste valgperiode,for at give den nye kommu-nalbestyrelse et godt grundlag,og for at lægge en strategi forden kommende udvikling ogplanlægning.

Planlovens krav om atplanstrategien kun skal inde-holde oplysninger siden denseneste revision af kommune-planen, skal ses i sammen-hæng med planlovens § 23 fder stiller krav om at der efterstørre ændringer af kommune-planen skal tilvejebringes enoversigt over planens indholdog en sammenskrivning af degældende bestemmelser.

Sammenhæng med kommuneplanen

Ifølge planlovens § 11, stk. 4 skal kommuneplanens hoved-struktur angive “de overordnede mål for udvikling og areal-anvendelse i kommunen”, og redegørelsen skal ifølge § 11,stk. 7 bl.a. indeholde “oplysninger om den hidtil udførteplanlægning”.

Planstrategien skal også indeholde mål og oplysninger omden hidtidige planlægning, men planstrategien er optakten tilen revision af kommuneplanen. Den er ikke en del afkommuneplanen (hovedstruktur og rammer) eller forudsæt-ningerne. Derfor erstatter planstrategien ikke planlovens kravtil indholdet i kommuneplanen, men planstrategiens indholdom mål og forudsætninger kan naturligvis overføres tilkommuneplanen.

A. Planlægning siden sidst

Kommunalbestyrelsensvurdering af udviklingen

B. Kommunalbestyrelsensstrategi for udviklingen

C. Kommunalbestyrelsensbeslutning om revisionsmetodeog hovedlinier

Elementer i en planstrategi

10

Tidsperspektiv

Vurdering af udviklingen om-fatter både en vurdering afden hidtidige udvikling, situa-tionen i dag og en vurderingaf fremtiden. Hvor langt kom-munen vil kigge tilbage og indi fremtiden må afhænge afemnernes karakter og af beho-vet for at formulere langsig-tede visioner.

Strategi for udviklingen

Planloven fastlægger, at plan-strategien skal indeholde kom-munalbestyrelsens strategi forudviklingen i kommunen.

Kommunerne har stor fri-hed til at fastlægge indholdet iplanstrategien under hensyn-tagen til de overordnede stats-lige og regionale politikker ogplanlovens formål om at frem-me en bæredygtig udvikling.

En politisk strategi

Planloven understreger at deter kommunalbestyrelsens stra-tegi for udviklingen. Heriligger en tydeliggørelse af detpolitiske ejerskab til strategien.

Svar frem for spørgsmål

Det har tidligere været almin-deligt at debatoplæggeneforud for en kommuneplan-revision har stillet en rækkespørgsmål til borgerne.

En planstrategi vil i højeregrad give svar på hvor kom-munalbestyrelsen vil hen. Medplanstrategien indkalder kom-munalbestyrelsen ikke ideerog forslag, men fremlægger sinpolitik for borgerne.

På områder hvor den poli-tiske holdning ikke kan afkla-res, kan strategien indeholdespørgsmål til debat ellerudmeldinger om at emnettages op i en senere strategi.

Beslutning om revision

Planstrategien skal indeholdekommunalbestyrelsens beslut-ning om hvordan kommune-planen skal fornyes.

Kommunalbestyrelsen kanvælge mellem1) en fuld revision af kommu-

neplanen,2) en tema- eller område-

revision, eller

3) at kommuneplanen vedta-ges for en ny 4-årsperiode.

Revision efter behov

De nye muligheder for atvælge en tema- eller områdere-vision eller at genvedtagekommuneplanen betyder, atkommuneplanrevisionen kantilpasses behovene i de enkeltekommuner.

Fuld revision

En fuld revision af kommu-neplanen betyder ikke at altskal ændres, men at helekommuneplanens hovedstruk-tur og rammer er oppe til for-nyet overvejelse. En fuld revi-sion vil typisk blive valgt hvisder er sket store ændringer ikommunens situation. Behovfor en fuld revision kan fx op-stå• ved et politisk kursskifte,• når der er behov for nye

visioner for kommunensudvikling,

• ved større ændringer ibefolkningsudviklingen,erhvervsudviklingen, byg-geriet mv.

• når der er behov for enbred dialog med borgere,organisationer, foreningereller erhvervslivet om kom-munens udvikling

• når der er behov for atstrukturere hele kommune-planen på en anden mådeog skabe bedre sammen-hæng til fx budgetlægnin-gen,

• når overblikket overkommuneplanens forskel-lige dokumenter og tillæger på vej til at smuldre.

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

Område- eller temarevision oggenvedtagelse af resten

Genvedtagelse af helekommuneplanen

De 3 revisionsmuligheder

Fuld revision af kommuneplan

○ ○ ○ ○ ○

Vurdering af udviklingen

Formålet med kravet om envurdering af udviklingen er atsikre at strategien bygger påen bevidst stillingtagen tilkommunens udviklingsmulig-heder og planlægningsbehov.

En politisk vurdering

Det er vigtigt at bemærkelovens formulering om at deter kommunalbestyrelsens vurde-ring af udviklingen som plan-strategien skal indeholde. Deter således væsentligt at kom-munalbestyrelsen har vurderetkommunens udvikling i for-bindelse med den politiskebehandling af planstrategien.Den politiske vurdering afudviklingen vil normalt byggepå et oplæg fra administratio-nen og blive drøftet nårstrategiarbejdet går i gang,men der er ikke krav i plan-loven om et forudsætnings-materiale (bortset fra oplys-ningerne om planlægningensiden sidst).

Strategi for kommuneplanlægningen

(Strategi for udvikling og planlægning)

Revisio

nsb

eslutn

ing

11

Tema- og områderevision

En beslutning i planstrategienom en temarevision giver mu-lighed for at tage bestemteemner op til revision, fxerhvervsudvikling, skole-struktur, trafik eller bevaring.

En beslutning om en revi-sion af geografiske områdergiver mulighed for at reviderekommuneplanen for bestemtegeografiske områder, fx en byeller en bydel.

En planstrategi kan inde-holde en beslutning om atgennemføre både tema- ogområderevision.

Kommunerne kan selvvælge hvor detaljeret og præ-cist de valgte temaer eller geo-grafiske områder skal beskri-ves i planstrategien. En beslut-ning om at gennemføre entema- eller områderevisionskal indeholde en beskrivelseaf hovedlinier for de temaerog geografiske områder somforventes revideret.

Genvedtagelse

En genvedtagelse betyder atkommunalbestyrelsen vurde-rer, at den eksisterende kom-muneplan dækker behovene.

Planloven sikrer at kom-munalbestyrelsen med gen-vedtagelsen har taget stillingtil at den eksisterende kom-muneplan er tilfredsstillende.

Det er derfor en lige så storpolitisk beslutning at genved-tage kommuneplanen, som atbeslutte at der skal gennemfø-res en revision.

Hovedlinier for revisionen

En beslutning om revisions-metode siger ikke i sig selvhvad revisionen går ud på.

Derfor skal planstrategien in-deholde hovedlinjerne for re-visionen, dvs. hovedmålenemed revisionsarbejdet, hvilketemaer eller geografiske områ-der revisionen skal handle om,hvornår forslaget eller forsla-gene til kommuneplan forven-tes vedtaget og offentliggjort,og eventuelt hvilke parter dertænkes at indgå i planlægnin-gen og gennemførelsen.

Revisionsmetoden ligger fast

Planloven fastlægger at denvalgte revisionsmetode skaloverholdes. Hvis der fx i plan-stategien er valgt en tema-revision, så kan der ikke bag-efter gennemføres en fuld re-vision af kommuneplanenuden at der først vedtages ogoffentliggøres en ny plan-strategi.

Strategi og ledelse

Det er en politisk opgave atformulere en strategi der kanføre kommunen ind i en posi-tiv udvikling. I forlængelseheraf er det også en politiskopgave at træffe valg omrevisionsmetode og i øvrigtfastlægge rammerne for hvor-dan administrationen skalfølge op på planstrategien, fxgennem budgettet eller sektor-planlægningen.

Den politisk formuleredestrategi er grundlaget for denadministrative ledelses arbejdemed at gennemføre strategien.

Det er den administrativeledelses opgave at sikre atkommunalbestyrelsens stra-tegi gennemføres ved opfølg-ning i organisationens udfø-rende led, og i samarbejdemed organisationer, forenin-

ger, erhvervsliv mv. Plan-strategien kan fx kobles sam-men med de styrings- ogledelsesværktøjer, som kom-munerne allerede anvender.

En del kommuner udarbej-der årlige planredegørelsersom optakt til budgetlæg-ningen. Planstrategien kantildeles samme rolle. Hvis enårlig planstrategi ikke indebæ-rer en efterfølgende kommu-neplanrevision fordi den fxkun handler om indhold ellerkvalitet i kommunens service-ydelser, så er den ikke bundetaf planloven, men er en frivil-lig opgave.

Samspil

Som nyt planlægningsværktøjer det vigtigt at planstrategiensrolle i forhold til kommunensøvrige planlægningsredskaberog -procedurer afklares. Derer mulighed for at placereplanstrategien i centrum formange forskellige aktiviteter ikommunerne.

Strategi for lokal Agenda 21

Strategien for kommune-planlægningen og strategienfor lokal Agenda 21 kan væreto adskilte dokumenter medhvert sit forløb eller ét samletdokument med fælles proces-forløb. Det kan vælges frit.

En selvstændig lokalAgenda 21 strategi kan sættemere fokus på dette aktivitets-område og give det større syn-lighed. Men helheden kanogså sikres ved at strategien eren del af kommuneplanlæg-ningen. Strategien for lokalAgenda 21 kan gøres megetomfattende. Kommer den til

at omfatte alt, bliver indsatsenutydelig, og der er fare for, atstrategien forsvinder.

Der henvises til Miljø-ministeriets vejledning omstrategier for lokal Agenda 21inden der træffes beslutningom samspillet mellem de tostrategier.

Hvor der er interesse foraktiv kommuneplanlægningog samtidig en aktiv holdningtil lokal Agenda 21-aktiviteter,kan det være en god ide atindarbejde lokal Agenda 21-strategien i kommuneplan-strategien.

Regionplanlægningen

Strategien for kommuneplan-lægningen giver kommunernemulighed for at give et tidligtudspil i forhold til regionplan-lægningen netop når region-planrevisionen starter. Strate-gien kan dermed styrke dialo-gen mellem kommunen ogregionplanmyndigheden omplanens indhold.

Involvering af borgerne

Kommuneplanlægningen er imange kommuner en megetåben proces hvor borgere, for-eninger, organisationer og er-hvervsliv involveres i arbejdet.

Planstrategien kan være enplatform for information omkommunens overordnede po-litiske linier, og en platformfor dialog og samarbejde medparter uden for den kommu-nale organisation. Samarbej-det kan både vedrøre udarbej-delsen og realiseringen af stra-tegien.

12

Planstrategi- muligheder og inspiration

Hvad er en planstrategi?

Strategi er det centrale ele-ment i planlovens nye bestem-melser. Der er flere opfattelseraf hvad strategier er. Et fælles-træk i flere forskellige “skoler”er, at en strategi skal give svarpå følgende 4 spørgsmål:A. Hvor står vi?

StatusB. Hvor vil vi hen?

Visioner og målsætningerC. Hvad gør vi?

Beslutning om at sættekonkrete handlinger i værkfor at tage de første skridtfrem mod målene.

D. Hvordan gik det?Opsamling af erfaringer ogevaluering og stillingtagentil revision af strategien.

Inden for rammerne af de 4spørgsmål kan stategien udfor-mes og afgrænses på flere må-der.

Overordnet og bred

Det kendetegner en strategi atden bagvedliggende tankegang

er overordnet og bred i emne-valget. Da det drejer sig omundervejs i strategiarbejdet atrette blikket ind mod de væ-sentlige problemer og mulig-heder, er det vigtigt ikke atudelukke bestemte emner påforhånd.

Det overordnede og bredeudgangspunkt kan fx kommetil udtryk i at det baggrunds-materiale der lægges frem forpolitikerne giver er bredt over-blik over kommunens situa-tion og udviklingsmuligheder,og at processen frem modstrategien involverer væsent-lige “interessenter” i et samar-bejde.

Politisk prioritering

Den overordnede og brede tan-kegang bag strategien betyderikke at planstrategien skal om-fatte alt. Planstrategien er etudtryk for en politisk priorite-ring. Det er op til den enkeltekommunalbestyrelse at vælgehvad planstrategien skal

handle om i deres kommune,og hvad den ikke skal handleom.

Målrettet og effektiv

Formålet med en planstrategier at sikre, at den lokale ind-sats sker efter bevidst valgtevisioner og mål, at der arbej-des frem mod målene gennemen effektiv indsats, og at målog handlinger bliver til i dia-log med væsentlige aktører.

Strategien for kommune-planlægningen kan sikre atmange aktiviteter i og udenfor de kommunale institutio-ner bliver samordnet på enhensigtsmæssig og effektivmåde.

Fysisk strategi eller brederestrategi

Der er stor variation i kom-muneplanlægningens rolle ikommunerne. I nogle kom-muner er kommuneplan-lægningen koncentreret omden fysiske planlægning. Her

er opgaven typisk at skabe bæ-redygtige, velfungerende ogsmukke byer og at værne omlandskaberne. I andre kom-muner har kommuneplanlæg-ningen en bredere funktionder rækker ud over det fysiske.Her kan kommuneplanenogså beskæftige sig med fx pæ-dagogiske mål i folkeskolen.

Planstrategien er tænktsom et værktøj der kan tilpas-ses forskellige planlægnings-modeller i kommunerne ogindgå i det plansamspil somallerede findes i kommunerne.

Fysisk planstategi

I en fysisk orienteret plan-strategi vil hovedvægten liggepå behovet for udvikling, om-dannelse og forbedring afkommunens byer, landsbyerog landdistrikter, og på at ud-viklingen sker på en bæredyg-tig måde.

Den fysiske planstrategi vilhænge naturligt sammen meden fysisk orienteret kommune-plan.

PlanstrategiFysisk udvikling

Andre planer ogstyringsredskaber

KommuneplanFysisk udvikling

Planstrategien skal som minimum tage stilling til kommunens udvikling og lægge op til en revision af kommuneplanen medet indhold efter planloven (fysisk planlægning), men kommunerne kan også vælge en bredere anvendelse af planstrategien.

Planstrategi-udvidet som „helhedsstrategi“

Planstrategien kan spille flere roller

Mulighed 1Kommuneplan som fysisk plan

Mulighed 2Kommuneplan som helhedsplanen

Andre planer ....

Bredere strategiFysisk strategi

13

Hvor står vi? – Forudsætninger

Planstrategien skal indeholde oplysninger om planlægningen siden sidst og en vur-dering af udviklingen. Herudover kan der indsamles forskellige data og gennemfø-res forskellige analyser der belyser kommunens situation og udviklingsmuligheder..

Hvor vil vi hen? – Visioner og målsætninger

Kommunalbestyrelsen skal fastlægge en strategi for udviklingen. Strategien kan ud-formes som en politisk vision for kommunens langsigtede udvikling og målsætnin-ger for en række højt prioriterede emner.

Hvad gør vi? – Handlinger

Planstrategien skal indeholde kommunalbestyrelsens beslutning om revisions-metode (fuld revision, område- eller temarevision eller genvedtagelse af kommune-planen).Herudover kan planstrategien fx indeholde beslutninger om at sætte en række øv-rige handlinger i værk for at tage de første skridt frem mod visionerne og målene.Der kan fx være beslutninger om:• Styrkelse af samarbejdsrelationer, etablering af partnerskab, markedsføring mv.• Igangsætning eller ændring af tema- og sektorplaner.• At koordinere kommuneplanlægningen med budgetlægning og andre styrings-

værktøjer.

Hvordan gik det? – Evaluering

Der er ikke et lovkrav, men strategisk arbejde vil normalt indebære en vis opsam-ling af erfaringer til brug for næste revision af strategien.

Mulige elementer i en planstrategi

Strategi kommer af det græ-ske ord strategia som betyderfeltherrekunst.

Der er en betydelige inte-resse for strategi i både of-fentlige og private organisa-tioner. Det hænger sammenmed det stigende pres på or-ganisationerne om at kunneomstille og forny sig underden hurtige udvikling indenfor næsten alle områder afsamfundet. Den teknologi-ske udvikling, ændredeværdigrundlag, øget miljøbe-

og udformer handlinger i for-hold hertil. Strategi adskillersig fra “visioner” og “overord-nede mål” ved at der først bli-ver tale om strategi når der erbeskrivelser af hvordan målenekan realiseres. Strategi er på éngang både overordnet oglangsigtet og konkret oghandlingsorienteret.

Strategi er et ledelses-værktøj. Organisationensøverste ledelse vil derfor altidvære ansvarlig for strategien.Den kan udarbejdes og gen-

Generelt om strategi

A. Hvor står vi?

B. Hvor vil vi hen?

C. Hvad gør vi?

D. Hvordan gik det?

vidsthed, stigende krav til ser-vice og knappe ressourcer stil-ler således krav om omstilling.

Hensigten med strategier erat kunne agere i usikre om-givelser og samordne mangeaktiviteter, fx under en plan-strategi, for at få en effektivindsats og det bedst muligeresultat i forhold til målene.

Strategi indebærer at orga-nisationen afklarer sin posi-tion i omgivelserne, dannerhelhedsbilleder af fremtidigemuligheder og udfordringer

nemføres “oppefra og ned”af en snævert afgrænset le-delse eller være udarbejdet“nedefra og op” med bredinvolvering og en bred op-fattelse af organisationen.Organisationen kan i yder-ste konsekvens opfattes somhele kommunen med alleborgere, virksomheder, for-eninger og organisationersom medlemmer og poten-tielle “interessenter” i udar-bejdelsen af en planstrategi.

14

En bredere strategi

Mange kommuner har udvik-let planværktøjer, fx planrede-gørelser, der rækker ud overplanlovens emnekreds og be-skæftiger sig med hele kom-munens arbejdsområde.

Kommunerne kan vælge atudvide planstrategiens opgaveog i yderste konsekvens gøreplanstrategien til en “helheds-strategi”.

En helhedsorienteret plan-strategi kan hænge sammenmed en helhedsorienteretkommuneplan eller være “pa-raply” over en fysisk kommu-neplan og andre overordnedeplaner.

Strategiens bestanddele

Som nævnt i foregående afsnitkendetegnes en strategi ved atindeholde svar på følgende 4spørgsmål:

A. Hvor står vi?Status

B. Hvor vil vi hen?Visioner og målsætninger

C. Hvad gør vi?Beslutning om konkretehandlinger og organiserin-gen af deres gennemførelse.

D. Hvordan gik det?Opsamling af erfaringer ogevaluering og stillingtagentil revision af strategien.

Planlovens krav til indholdetindgår som delelementer i de4 bestanddele som en strategi

Hvordan præsenteres en planstrategi?ForordIndbydelse til debat om kommunens fremtid.Planstrategiens formål, oplysninger om den offentlige debat og det videre forløb med revision af kommuneplanen.

Hvor vil vi gerne hen?Kommunalbestyrelsens strategi for kommunens udvikling. Strategien indeholder visioner og mål for den ønskede udviklingog anviser de handlinger der skal til for at lede udviklingen i den ønskede retning. Handlingerne omfatter også kommunal-bestyrelsens beslutning om hvorvidt kommuneplanen skal revideres helt, delvist eller vedtages for en ny 4-årsperiode. Visio-ner, mål og handlinger kan illustreres på plantegninger.

Hvor står vi?En beskrivelse af hovedtræk i den hidtidige udvikling og af de tendenser der tegner sig for den fremtidige udvikling. Beskri-velsen udgør grundlaget for kommunalbestyrelsens beslutning om hvilke emner der er de vigtigste for kommunens udvik-ling. Beskrivelsen kan være et bredt overblik over kommunens situation eller rettet mod udvalgte emner. Forudsætningerneindeholder bl.a. oplysninger om den planlægning der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen og nye plan-initiativer som følge af den regionale planlægning.

Hvordan følger vi op på planstrategien?Til orientering for borgere og andre parter kan der redegøres for hvordan der vil blive fulgt op på planstrategiens visioner,mål og handlinger, hvor ofte der vil blive udarbejdet en statusopgørelse, og hvordan den vil blive offentliggjort, fx i form afen årsberetning.

BilagEn oversigt over kommuneplantillæg og lokalplaner siden sidst.

Hvorfor planstrategi?

• For at fremme udviklingen i kommunen.• For at skabe en bæredygtig udvikling.• For at fastlægge en kurs for udviklingen og fokusere på

det væsentlige.• For at sikre politisk ejerskab til strategi og kommuneplan.• For at skabe en mere fremadrettet, løbende og sammen-

hængende planlægnings- og realiseringsproces.• For at kvalificere og målrette debatten med borgerne i

den indledende fase gennem tydelige politiskeudmeldinger.

• For at koordinere udviklingen i kommunen gennem etnært samarbejde mellem de enkelte forvaltninger ogsektorer.

• For at styrke dialog og samarbejde mellem kommune ogregionplanmyndighed om den fremtidige kommunaleplanlægning og kommunens rolle i regionplanlægningen.

• For at styrke koordineringen og sammenhængen mellemkommuneplanlægning, budgetlægning og målstyring.

• For at gøre det lettere at arbejde med de nationale hen-syn.

15

Eksempel på oplysninger om planlægning siden sidste revision opstillet somliste, der fx kan være et bilag til planstrategien

Kilde: Debatoplæg og strategiredegørelse, Skanderborg Kommune, 2001

Nr. Beskrivelse Vedtagelse

1 Større parcelhusgrunde ved Holsthøjen(lokalplan nr. 075).Inddragelse af landbrugsarealer.

2 Om vindmøllerOmfatter bl.a. vindmølleområde ved Forlev.

3 Kulturhus og bypark i Skanderborg(lokalplan nr. 078).Tilpasser rammebestemmelser til vinderprojekt.

4 Golfbanen i Hylke (lokalplan nr. 072).Muliggør udvidelse af golfbanen til 18 huller.

5 Udvidelse af en erhvervsejendom i Tebstrup(lookalplan nr. 080).Inddrager landbrugsareal til erhvervsformål.

6 Parcelhusgrunde ved Gævlingevej og Mårvej(lokalplan nr. 080).Inddrager landbrugsareal til erhvervsformål.

29.03.1995

30.04.1996

29.05.1996

26.11.1997

27.11.1996

25.09.1996

Eksempel på udformning af “oplysninger om planer”

normalt er bygget op over. De4 elementer udtrykker en bredramme for arbejdet med plan-strategien, hvor den enkeltekommune efter behov kanvælge at udvide planstrategi-ens indhold ud over lov-kravene.

A. Hvor står vi?

Tankegangen bag en plan-strategi er at kommunen in-den planstrategien formuleresfinder sit ståsted i forhold tilomverdenen og agerer ud fradet.

Planloven indeholder kravom at oplysninger om plan-lægningen siden sidst og envurdering af udviklingen skaldanne baggrund for formule-

ring af planstrategien (se ka-pitlet “Planstrategi - hvad si-ger loven?”).

Der kan herudover indsam-les en række data og gennem-føres analyser efter behov.

Forudsætningsmateriale

Politikernes vurdering af ud-viklingen vil normalt bygge pået forarbejde fra administra-tionen. Relevante baggrunds-oplysninger gør det mere inte-ressant for politikerne at vur-dere udviklingen og er et godtgrundlag for formulering afstrategien.

Analysemetoder

Et godt oplæg hviler på etanalysearbejde. Med omtanke

kan analysearbejdet målrettes.I mange tilfælde har kommu-nerne de ønskede data i forve-jen, eller de kan være lette atskaffe.

Kommunens situation kanbelyses med lokalkendskab ognøgledata, og centrale perso-ner udenfor den kommunaleorganisation kan bidrage mednyttige oplysninger.

Der findes en række for-skellige analysemetoder, somfx SWOT, der kan bruges somyderligere inspiration til ana-lysearbejdet.

Samarbejde om analyser

Flere kommuner i en regioneller egn kan med fordel gåsammen om at gennemføreanalyser. Som eksempel harflere amter og kommunersamarbejdet om analyser afdetailhandlen og ved formule-ring af en landdistriktspolitik.

Påvirkninger udefra

Det kan være nyttigt at skelnemellem udefra kommendepåvirkninger og den interneudvikling i kommunen.

Viden om kommunens si-tuation regionalt og interntkan danne baggrund for for-mulering af en strategi forkommunens regionale rolle,og hvad der i forlængelse herafskal satses på i kommunen.

Vurderingen af udviklingenkan forholde sig til overord-nede politikker som fx lands-planredegørelser og regerin-gens temaredegørelser. De in-deholder mange informatio-ner og giver anledning til atvurdere, hvordan kommunenkan tage fx målene om bære-dygtig udvikling, bypolitik

mv. op i deres planstrategi ogkommuneplaner. Det kanogså give nye muligheder at seplanstrategien i sammenhængmed de regionale erhvervspoli-tiske strategier og redegørelser.

Vurderingen af udviklingenkan inddrage den egn ellerregion som kommunen er endel af. Regionplanlægningener en væsentlig ramme for ogmulighed i kommunernes ud-vikling. Regionplanerne inde-holder bindinger for areal-anvendelsen og fastlæggerrammer for planlægningen afbyvæksten som må indgå iplanstrategiens forudsætnings-materiale. Regionplanerne kanogså indeholde planer omstørre regionale vej- og infra-strukturprojekter som påvir-ker udviklingsmulighederne ien kommune. Der kan væreudmeldinger om regionalepolitikker som det er væsent-ligt for kommunerne at for-holde sig til. Regionplan-lægningen kan indeholde rele-vante analyser af de regionaleflyttemønstre, erhverv og be-skæftigelse, detailhandel, ser-vice, kultur og uddannelse,som kan medvirke til at klar-lægge drivkræfterne i kommu-nens udvikling.

Den interne udvikling

Den interne udvikling er i hø-jere grad noget som kommu-nen selv kan påvirke, og somgiver kommunen et spillerumfor formulering af sin plan-strategi og nogle ressourcer atråde over til virkeliggørelsen afplanstrategien.

Undersøgelser af de interneforhold i kommunen vil nor-malt omfatte basale oplysnin-

16

kund

er

Had

ersl

ev K

Kun

der

opla

ndet

Årsager til at handle i Haderslev

77% 29%Tæt på bopæl

5% 28%På vej til eller fra arbejde

20% 9%For at støtte eller bevare de lokale

23% 34%Generelt godt udvalg

10% 11%Generelt gode tilbud

6% 12%Generelt god service

7% 22%Dejligt bymiljø

ger om befolknings- og er-hvervsudviklingen, detail-handlen, omfanget af bolig-og erhvervsbyggeriet, areal-forbruget og rummeligheden iallerede udlagte områder.

Analyserne kan omfatteudviklingen hidtil og progno-ser for den forventede udvik-ling, fx med skøn over detfremtidige arealbehov og denbebyggelsestæthed man viltilstræbe.

Som led i en fremadrettetplanlægning kan der gennem-føres analyser af fx flyttemøn-ster, detailhandel, service,kultur, uddannelse, trafik ogtrafiksikkerhed. Analysernekan både omfatte statistiskeog bløde data.

Involvering af borgere, er-hvervsliv, organisationer ogforeninger i strategiarbejdetstidlige faser kan være en kildetil informationer om kommu-nens udvikling, samtidig medat ønsker og holdninger kanpræge formuleringen af strate-gien.

Kilder til data

Kommunerne har alleredemange data i form af fx In-denrigsministeriets kommu-nale nøgletal, offentligt til-gængelige data fra DanmarksStatistik, data i eksisterendesektorplaner mv. Et godt data-materiale kan handle om atudvælge de rigtige data blandtde mange der allerede findes.

Der er mange mulighederfor at lave interessante analy-ser via specialudtræk fra of-fentlige registre. Anvendelse afGIS giver mulighed for at lavegeografiske analyser og over-skuelige præsentationer afanalyseresultater på kort.

Statistiske data giver svarpå spørgsmål af typen “hvadog hvor mange”, og de rejsertit nye spørgsmål af typen“hvorfor”, som kan besvaresved at gå bag om dataene medfx interviews af menneskenebag tallene.

Som baggrund for formule-ring af en aktiv boligstrategikan der fx arbejdes med atkombinere statistiske analyser,befolkningsprognoser medinterviews af folk der flytter tileller fra kommunen, unge,singler, ældre mv. Det er enfordel at kende den livsformde folk har som kommunenønsker som tilflyttere.

Det kan også være relevantat beskrive væsentlige sam-arbejdsparter for kommunen.Det kan være en centerfore-ning der arbejder med nyetanker for bymidten, eller detkan være en virksomhed somhar nye behov der rækker udover rammerne i den hidtidigeplanlægning. Eller en virk-somhed som ikke mere forure-ner og derfor kan integreresmed andre arealanvendelser.

Det vil ofte være relevant atforetage en vurdering af deøkonomiske muligheder somde tegner sig for fremtiden.Hvad har vi råd til? Øges ellerindsnævres vores økonomiske

råderum? Hvordan kan vi selvpåvirke det?

Endelig er det vigtigt atvurderingen omfatter kom-muneplanen. Er der behov forat revurdere bymønstret, by-udviklingen og arealud-læggene mm.? Er der mulig-hed for byomdannelse ellerbyfortætning? Er der behovfor at tage den overordnedetrafikplan op til overvejelse?Skal vi følge de kommuner,hvor en ny satsning påbevaringsværdier og kultur-miljøværdier har ændret areal-udlæg og udbygningsetaper oggivet et nyt udviklings-perspektiv?

En tidlig markering af kon-krete planlægningsbehov iplanstrategien er et godtgrundlag for dialog omregionplanens rammer og kangøre det lettere at omsætteønskerne til virkelighed.

Landsplanredegørelse som inspiration

Kilde: Landsplanredegørelse, Miljø- og Energiministeriet, 2000

Detailhandelsanalyse i Haderslev Kommune

17

Baggrundsmaterialets omfang

Som nævnt i kapitlet “Hvad eren strategi for kommune-planlægningen?” kendetegnesen strategi af at være overord-net og bred i sit emnevalg.

Det betyder ikke at bag-grundsmaterialet skal omfatteanalyser og beskrivelser af alleemner og områder i kommu-nen.

I arbejdets indledende faserkan kommunalbestyrelsen ud-pege en række temaer somplanstrategien koncentrerer sigom. Det vigtige er at tema-erne bliver valgt ud fra helhe-den, og at der ikke lukkes affor kommunens fundamentaleproblemer eller de store udfor-dringer.

Tidsperspektiv

Vurdering af udviklingen om-fatter både en vurdering afden hidtidige udvikling, situa-tionen i dag og en vurderingaf fremtiden. Hvor langt kom-munen vil kigge tilbage og indi fremtiden må afhænge afemnernes karakter og af beho-vet for at formulere langsig-tede visioner.

Beskrivelsens opbygning

Vurderingen af udviklingenkan beskrives på tværs elleropdelt på temaer. Det er altidgodt at vise baggrundsdata ogresultaterne af analyser på kortog at supplere teksterne med

Kilde: Strategi for kommuneplanlægningen, Børkop Kommune, 2001.

Opgørelse af rummelighed

Rummelighed inden for eksisterende rammeområder

Areal Boligtype

Børkop1.B.14 4,1 6 80 861.B.15 5,8 30 301.B.20 6,3 26 30

Brejning2.B.14 6,4 35 35

Gårslev3.B.6 5 30 30

Smidstrup4.B.5 6 35 35

Andkær6.B.2 1,5 9 96.B.3 7,2 42 42

Kellers Park10.B.2 0,5 3 310.B.3 1,3 6 610.B.4 7,5 100 100 Bl. formål10.E.3 9,5 275 275 Bl. formål

Ialt 61,1 222 180 275 681

Kilde: Århus vokser - Kommuneplanen skal fornyes, Århus Kommune, 1999

Regionale rammer for byudviklingen

BØRKOP

VEJLE FJORD

Område ha Åben- Tæt- Etage- I alt Bem.lav lav bolig

18

illustrationer, grafer mv. Mu-lighederne er mange.

B. Hvor vil vi hen?

En strategi kendetegnes ved atindeholde visioner og mål somkan beskrive• den politiske vision for

kommunens langsigtedeudvikling,

• de politiske målsætningerfor en række højt priorite-rede emner.

Visioner

Visioner kendetegnes af atvære langsigtede. De rækker fx15 - 30 år frem. Det afgø-rende er ikke hvor mange årder tænkes frem, men at poli-tikerne lader deres politiskeværdier komme frem uden atvære tynget af nutidens be-

grænsninger. Det betyderikke, at visioner er “fri fan-tasi”, men at politikerne øn-sker at præge en realistisk ud-vikling med politiske værdier.

Visioner handler om destore spørgsmål, som fx hvadkommunen skal leve af i frem-tiden, hvordan det skal være atleve i kommunen på langtsigt, og hvordan udviklingenbliver bæredygtig.

Ud over at være langsigtedekendetegnes visioner af at be-skrive de mest fundamentaleønsker til fremtiden i den hel-hed de indgår i. Visionernekan beskrives som ønsker tilhvordan fremtiden former sig.

Visioner kan fx handle omhvordan livsgrundlaget i enlandkommune fastholdes vedat satse på lokalsamfundenesnære livskvaliteter og sociale

netværk kombineret med denye erhvervs- og indtjenings-muligheder som informa-tionsteknologien kan give.

Visionerne kan også be-skrives som billeder af denønskede fremtid (scenarier).Der kan arbejdes med flerealternative scenarier der be-skriver både ønskede og uøn-skede udviklinger. Det under-streger vigtigheden af at træffepolitiske valg og have viljen tilat præge udviklingen.

Ofte vil et kig langt ud ifremtiden og en simpel frem-skrivning af de kendte løsnin-ger vise et behov for nytænk-ning.

Det er en fordel hvis visio-nerne kan beskrives med enkleplantegninger. Fingerplanenfor hovedstadsområdet fra1947 er et eksempel på et en-

kelt princip som har været istand til at præge områdetsudvikling gennem årtier.

Mål

Enkelt sagt bygger visionernepå værdier og udmøntes sommål. Derfor er målene merekonkrete og operationelle endvisioner. Tidsperspektivet ermellemlangt og rækker fx enplanperiode på 6-12 år frem.

Målene kan være opdelt påemner der sikrer at visionerneføres videre og præger en ræk-ke væsentlige aktivitetsom-råder i kommunerne.

Der kan være flere måder atudvælge emner på. Der kan fxvælges nogle få emner for atgøre det lettere at fastholdefokus på det centrale og sikreat der sættes kraft bag målene.

Der kan også arbejdes med

Byrådets vision

Byrådet ønsker en varieret erhvervsstruktur. Byrådet vil aktivtunderstøtte etablering af flere arbejdspladser i kommunen ogudbyde erhvervsgrunde til mange typer af virksomheder.Samtidig vil byrådet fastholde Haderslev Kommunes statussom en dynamisk handelsby og position som Sønderjyllandsnæststørste sommerhuskommune. Væksten kan komme inde-fra i allerede etablerede virksomheder, men Byrådet vil ogsåarbejde for at tiltrække virksomheder inden for nye brancher ivækst. Byrådet ønsker at Haderslev Kommune bliver kendtfor en særlig iværksætterkultur, der tiltrækker aktive og initia-tivrige nye borgere. Byrådet besluttede i 1999 at investere be-tydelige midler i kommende års erhvervsudvikling. Midlerneer placeret i en erhvervsudviklingspulje, der indeholder i alt34,4 mio. kr. Byrådet inviterer rerpæsentanter for alle dele aferhvervslivet til en konstruktiv dialog om kommunens mulig-heder og relevante indsatser på erhvervsområdet.

Vidste du at ....

.... en analyse af erhvervsudviklingen i det nordlige Sønderjyl-land viser, at der kan opstå problemer med den aldrende be-folkning, med arbejdsstyrke og generationsskifte og medfornyelsesproblemer. Haderslev Kommune har bl.a. på denbaggrund afsat flere midler til erhvervsudvikling..... tendensen til færre og større butikker fortsætter i de kom-mende år. Selv i byer på Haderslevs størrelse kan antallet afbrancher og forretninger blive reduceret..... undersøgelser tyder på, at der er balance mellem forbrugeti Haderslev Kommune og handelens omsætning. Det bety-der, at Haderslev som egnscenter har vanskeligheder med attiltrække handel..... Byrådet ønsker, at der etableres et stort varehus i Hader-slev (Mariegårdens jord), der bl.a. kan tiltrække mere omsæt-ning fra oplandet.

Haderslev Kommune har udformet sin seneste indkaldelse af ideer til kommuneplanrevision som en strategi. Byrådet melder sine visioner og mål ud un-der overskriften “Visioner”, handlinger under overskriften “Byrådet ønsker” og forudsætninger under overskriften “Vidste du at ....”. Under overskriften“Hvad siger du?” opfordres borgerne til at tage stilling til om de er enige i byrådets strategi. Eksemplet er hentet fra emnet “En dynamo i Sønderjylland”.

Eksempel på status, visioner, mål og handlinger

19

en bred dækning hvor em-nerne fx svarer til budgettetsemneopdeling. Det giver mu-lighed for at skabe sammen-hæng mellem målene, budget-tet og ledelsesværktøjer som fxmål- og rammestyring.

Som eksempel på opfølg-ning af en vision om udvik-ling i en landkommune kander være mål der handler omat styrke det lokale erhvervs-grundlag, øge mulighedernefor at arbejde hjemme, for-bedre trafiksikkerheden, ud-vikle nye koncepter for basaleservicetilbud, styrke forenings-livet, udvikle skole eller for-samlingshus som samlings-sted, skabe den digitalelandsby, forbedre den kollek-tive trafik osv.

Det kan være en fordel,hvis målene er “målbare”, såder kan følges op på om må-lene nås. Det kan fx ske i denårlige planredegørelse.

C. Hvad gør vi?

Der er først tale om en strateginår den markerer hovedlinier-ne i den indsats som politi-kerne beslutter at iværksættefor at nå i retning af visio-nerne og for at opfylde må-lene.

Under alle omstændighederskal kommunalbestyrelsen be-slutte hvordan kommune-planen skal revideres.

Kommunalbestyrelsen kanherudover beslutte fx at ud-pege indsatsområder hvor derskal ske en yderligere planlæg-ning som fx• en lokalplan for omdan-

nelse af et nedslidt havne-eller erhvervsområde,

• en strukturplan for et nytbolig- eller erhvervs-område,

• en bevarende lokalplan el-ler

• samarbejde med beboere,

foreninger og erhvervslivom at styrke en bestemt by,bydel eller landsby,

• temaplaner om fx skoler,ældrepolitik, kultur ellertrafiksikkerhed.

Indsatserne eller handlingerneer normalt mere kortsigtedeog rækker fx 3-5 år frem.Handlingerne kan bindes i enrækkefølge eller tidsplan hvisdet er formålstjenligt.Handlingerne, som normaltvil indebære anlægs- ellerdriftsudgifter, kan tages op iforbindelse med budget-lægningen.

Handlingerne kan invol-vere eksterne parter, som fxoverordnede myndigheder,centerforeninger, erhvervsråd,grundejerforeninger, inve-storer mv. Der kan værebeslutninger om ansøgningom midler fra statslige ogeuropæiske puljer til støtte

for helhedsorienteret byforny-else, udvikling af landdistrik-ter, forbedring af trafiksikker-hed mv.

D. Hvordan gik det?

Strategisk arbejde indeholdernormalt en opfølgning påstrategien med undersøgelseraf om det gik som ønsket.

Metoderne til at vurderehvordan det gik svarer i storudstrækning til metoderne,der blev beskrevet i afsnittet“Hvor står vi?”.

Gennem en systematiskopsamling kan strategien hol-des op mod den faktiske ud-vikling over en længere pe-riode.

Byrådet ønsker

• et attraktivt erhvervsområde ved Hammelev Erhvervsparkpå østsiden af motorvejen.

• at støtte etableringen af særlige iværksætterhuse og -mil-jøer. Det kan fx være i den tidligere Schaumanns Klæde-fabrik. Iværksætterkulturen skal understøttes med en sær-lig “start- og etableringsservice” til nye virksomheder.

• at udvikle og styrke det særlige “udrykningshold”, der sik-rer en smidig, hurtig og effektiv sagsbehandling af såveleksisterende som nye virksomheders ønsker om udvidelseog etablering.

• at igangsætte en undersøgelse af havnens fremtid som bo-lig- og erhvervsområde.

• at opnå tilladelse til, at der opføres et varehus på 5.000 m2.• at fortsætte trafiksaneringen i den indre by, fx ved at fri-

holde Gravene for trafik og således udvide det sammen-hængende gågadesystem.

• at styrke turismen ved at hotelkapaciteten og antallet afcampingpladser øges.

Hvad siger du?

• Hvor skal de nyeerhvervsområderligge?

• Mangler Haderslevet stort varehus oghvor skal detligge?

• Hvordan styrkervi den lokalehandel?

• Skal der satses på iværksættere?• Er Haderslev en erhvervsvenlig kommune?• Er enhver virksomhed velkommen i Haderslev Kom-

mune?• Hvordan bliver Haderslev en bedre handelsby?• Hvordan bliver Haderslev en bedre turistby?• Er det bedre at placere en dagligvarebutik på Gartner-

grunden end på Mariegårdens mark?

20

Spørgsmål til overvejelse

• Hvad skal vores kommune leve af i fremtiden?• Hvad er vores største problem og hvad er vores styrke?• Hvad er en bæredygtig udvikling hos os, og hvordan sik-

rer vi den?• Hvordan opnås størst nytte af de muligheder, som IT-ud-

viklingen, globaliseringen og det multikulturelle samfundgiver kommunens borgere og virksomheder, og hvordanimødegås problemerne?

• Hvilken erhvervsudvikling skal der skabes mulighed for,og hvordan kan den integreres?

• Hvordan profilere os med vore bevaringskvaliteter ogkulturmiljøkvaliteter?

• Hvordan skabes der fornyelse i et nedslidt havne- ellererhvervsområde, og hvad er kommunens rolle?

• Hvordan tager vi højde for en stigende gennemsnitsalderog de serviceudfordringer det giver?

• Hvordan tager vi højde for et stigende børnetal og deserviceudfordringer det giver?

• Skal kommunen satse på befolkningstilvækst, og hvordan?• Hvordan skaber vi konkurrencedygtige bysamfund og

landsbyer?• Hvordan sikrer vi de kvaliteter i bygninger og landskabs-

elementer som også tilflyttere lægger vægt på?• Hvordan skaber vi et mangfoldigt liv i byer og landsbyer?• Hvordan kan vi øge antallet af boliger inden for det eksi-

sterende byområde?• Hvad klarer vi selv, og hvor søger vi samarbejde med an-

dre?• Hvilke handlinger vil vi anvende for at tage de første

skridt hen i mod den besluttede vision og de valgte mål?• Hvilke ændringer og justeringer af kommunens organisa-

tion og styringsværktøjer vil fremme planstrategien?• Hvad har vi råd til?

Opsamlingen af erfaringer ogindikatorer kan indgå i kom-munernes eksisterende sty-ringsværktøjer, som fx årligebudget- og planredegørelser.

Alternativer

Det kendetegner en strategi atden indeholder svar på hvadkommunalbestyrelsen vil ar-bejde frem imod, men der be-høver ikke kun at være ét svar

i den offentliggjorte strategi.Den kan indeholde alternativestrategier. Der kan fx fremlæg-ges alternative byudviklings-strategier hvor kommunalbe-styrelsen udvælger én strategived den politiske behandlingefter offentliggørelsen.

Forskellige strategier

Baggrundsanalyserne vil viseat kommunerne er forskellige.

Nogle kommuner står stærktog har mange ressourcer, an-dre kommuner står svagt oghar få ressourcer. Nogle kom-muner har gunstige betingel-ser der fremmer udviklingen,andre kommuner har ugun-stige betingelser, der hæmmerudviklingen.

Kommunernes situationkan tankemæssigt afspejle sig iforskellige typer af strategierder overordnet set kan handleom udvikling, forsvar, tilpas-ning eller reparation.

National og regionalplanpolitik

Når indholdet i planstrategienfastlægges, er det væsentligt atoverveje den lokale betydningaf regionale, nationale ogeuropæiske planlægnings-politikker og planlovens for-mål om at sikre at samfunds-udviklingen sker på et bære-dygtigt grundlag.

Bæredygtig byudvikling

Det er en stor udfordring forkommunalbestyrelserne atlede byudviklingen ind i enbæredygtig retning, hvor byer-nes forbrug af stoffer og energibegrænses samtidig med atborgernes velfærd forbedres.

En tættere by frem for ud-læg af nyt jord til byudviklingkan reducere byens forbrug afstoffer og energi. Samtidig kanen tættere by og overvejelserom at ændre på den nuvæ-rende arealanvendelse føre tilat byen bliver mere levende ogoplevelsesrig.

Udfordringen om at skabebæredygtige byer indgår også istrategierne for lokal Agenda

21. Miljøministeriets vejled-ning om strategier for lokalAgenda 21 behandler spørgs-målet om bæredygtig byudvik-ling nærmere.

Konkurrencedygtige byer

Det er også en stor udfordringat skabe konkurrencedygtigebyer i fremtidens globale sam-fund med stigende konkur-rence mellem byerne om attiltrække investeringer, men-nesker med særlige kompeten-cer, arbejdspladser og indtje-ningsmuligheder.

Emnet er taget op i Lands-planredegørelse 2000 derbeskæftiger sig med regionaleog lokale styrkepositioner ogstyrkelse af erhvervsudviklin-gen. Landsplanredegørelsenkan bruges som udgangspunktfor at overveje styrkepositio-nerne i de enkelte regioner ogkommuner.

Nyere landsplanprojekterviser hvordan kommuner,regionplanmyndigheder, ud-dannelsesinstitutioner ogministerier er på vej ind isamarbejder om at udnyttede kompetencer der findes ien region, og om at finde sinrolle i en regional strategiskarbejdsdeling med et bære-dygtigt sigte.

Planstrategierne kan knyttean til den regionale erhvervs-politik og være med til at sikreat erhvervspolitikken realisereslokalt.

Bypolitik

De senere år er begrebet by-politik kommet i fokus. Isærden negative udvikling i noglebyområder med integrations-problemer og andre bolig-

21

Tre byudviklingsalternativer i Silkeborg

Ringbyen

Fingerbyen

Den nye by

I debatoplægget til den seneste kommuneplanrevision lancerede SilkeborgKommune tre alternative modeller for byudviklingen i Silkeborg. Der varsamtidig en strategi for fortætning og omdannelse i midtbyen. De konkreteudmeldinger skabte meget stor interesse hos borgerne. En planstrategi kansom eksemplet fra Silkeborg Kommune indeholde alternativer.

sociale problemer har haft storbetydning for bypolitikkensaktualitet.

Bypolitik handler om,hvordan vi fremover kan skabekvalitet i byudviklingen i over-ensstemmelse med de ønskerog behov, som borgere og er-hvervsliv har til fremtidensbyer.

Opstilling af bypolitiskemål og udpegning af indsats-områder kan indgå i en plan-strategi. Der kan fx være tan-ker om at afprøve nye ideerom byledelse og nye formerfor borgergrupper eller byud-valg, der kan være med til atudvikle det lokale demokrati.Demokratiske løsninger kanudløse nye kræfter, men skær-per samtidig kommunalbesty-relsens ansvar for helheden.

Levende byer

Erhvervs- og Bypolitisk udvalger kommet med en række an-befalinger der kan fremmemere levende og blandedebyer og genanvendelsen afcentrale byarealer og erhvervs-områder.

Nogle anbefalinger læggerop til lovændringer. Det gæl-der udpegning af byomdan-nelsesområder i kommune-planen, dannelse af byomdan-nelsesselskaber og midlertidigestøjgrænser. Mens andre anbe-falinger umiddelbart kan tagesop af kommunerne - om atintegrere forskellige anvendel-ser i samme område eller ejen-dom eller om at nytænkearealanvendelse og lokaliseringmed baggrund i erhvervslivetsfaldende arealbehov og ønskerom at undgå unødig transport.

Byvækst

Areal til byudvikling vil oftevære et centralt element, nårder træffes beslutning omkommuneplanrevision i enplanstrategi.

Opgørelser af rummelighedi allerede udlagte byområderog muligheder for byomdan-nelse og fortætning med nyekvaliteter i eksisterende byom-råder giver kommunalbestyrel-sen grundlag for at vurderebehovet for udlæg af nye by-udviklings- og byomdannel-sesområder.

Det kan sikre at der ikkeudlægges mere nyt byareal endnødvendigt og kan give min-dre usikkerhed om landbrugs-arealers fremtidige anvendelse.

Fælles planstrategi

Flere kommuner kan vælge atgå sammen om at udarbejdeen planstrategi og herefter ud-arbejde fælles kommuneplaneller hver sin nye kommune-plan.

Det sker ud fra en betragt-ning om at det så kan værelettere at se og at udvikle sinegen kommunes rolle i regio-nen. Planlovens regler, nårflere kommuner går sammenom en planstrategi, fremgår afkapitlet “Planstrategi - hvadsiger loven?”

Revisionshyppighed

Overvejelser om revisions-hyppighed kan også påvirkeindholdet.

Planstrategien kan fx revi-deres hvert år som oplæg tilbudgetlægningen, eller denkan revideres fast hvert 4. årsom optakt til revision af

kommuneplanen, og herud-over hvis der opstår et særligtbehov for at revidere kom-

muneplanen med en ny stra-tegi.

22

Forskellige kommuner

Nogle kommuner stårstærkt og har mange res-sourcer til at agere, andrekommuner står svagt og harfå ressourcer til at påvirkeudviklingen. I nogle kom-muner er de udefra kom-mende rammebetingelsergunstige og fremmer udvik-lingen. I andre kommunerer rammebetingelserneugunstige og hæmmer ud-viklingen. Ud fra om kom-munen står stærkt ellersvagt, eller om de udefra-kommende betingelser ergunstige eller ugunstige, kander teoretisk opstilles 4 for-skellige typer af strategier.

Udviklingsbetonede strategier

En stærk kommune medomgivelser der fremmer ud-viklingen, har mulighed forat udarbejde udviklings-betonede strategier. Styrkengiver kommunen mulighedfor at afstikke sin egen kurs ien situation hvor der sejles imedvind.

Kommunens styrke kanfx være evnen til at beslutteog organisere, til at samar-bejde med borgere, er-

Fire typer strategier

SvagStærk

Hæmmenderammebetingelser

Tilpasning Udvikling

Reparation Forsvar

Fremmenderammebetingelser

hvervs-liv og andre myn-digheder samt et stort økono-misk råderum.

Gunstige omgivelser kanvære beliggenhed i en egn medudvikling i erhvervslivet, godeindtægter, attraktive byer oglandskaber, et levende kultur-liv og et stærkt socialt netværk.

Forsvarende strategier

En stærk kommune med om-givelser der hæmmer udviklin-gen, vil typisk udarbejde enforsvarende strategi. Styrkengiver kommunen mulighed forat forsvare sin position ved atsætte ressourcer ind på etmodangreb - i det mindste ien periode. Når ugunstigevinde blæser sætter den stærkekommune vindmøller op.

Ugunstige rammebetin-gelser kan fx være nedgang ierhvervsgrundlaget. Der kanvære pludselige ændringer iform af fx en værftslukning,eller en langstrakt nedgang

som fxfaldende be-

skæftigelse i landbruget ellerstrukturudviklingen i detail-handlen.

Tilpassende strategier

En svag kommune kan havesvært ved at formulere enstrategi. Ofte vil de ‘‘småskridts politik“ blive fore-trukket, hvis den svage kom-mune ligger i gunstige omgi-velser og har mulighed for attilpasse sig udviklingen ogfølge efter de udefra-kommende kræfter. Dermangler styrke til at gå ifront og præge sin egen si-tuation og forme udviklin-gen ud fra egne værdier.

Reparerende strategier

En svag kommune der liggeri ugunstige omgivelser, måforsøge at afbøde eller repa-rere på de negative påvirk-ninger udefra. Når ugunstigevinde blæser, sætter densvage kommune læhegn op.

Kilde: “Fra plan til strategi”, Niels Boje Groth, Byplan nr. 3 2001 og “Strategi”, FlemmingAgersnap, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, 1976.

De fire typer som in-spiration

De fire rene typer af strate-gier kan bruges som inspira-tion til at træffe et bevidstvalg af strategi set i forholdtil de dominerende træk ikommunens ramme-betingelser.

I virkeligheden påvirkesde rene strategityper af atder vil være både styrker ogsvagheder og fremmende oghæmmende rammebetin-gelser tilstede på én gang ien kommune. Det giver be-hov for differentierede stra-tegier der på nogle punkterer udviklingsbetonede og påandre er forsvarende.

Der kan også være uenig-hed om hvad der er gunstigteller ugunstigt. Måske op-fatter borgerne ikke mulig-heder for erhvervsudviklingeller tilflytning som gun-stigt.

Med tiden kan ramme-betingelserne og egne styr-ker vende, så der bliver be-hov for nye strategier.

De planstrategiske over-vejelser kan hjælpe til atman bevæger sig ud af ensituation der kendetegnes af“reparation og forsvar”.

23

I et debatoplæg om kommuneplan-revision i Nørresundby har AalborgKommune brugt en visuel form.De politiske mål og spørgsmål forbydelen er tegnet på kort for hverttema, fx byomdannelse. Det giverborgerne mulighed for at forholdesig til et konkret udspil.

Kilde: Debat om Aalborg Kommune - Solsiden, Aalborg Kommune 2001

Et bud på hvordan en strategi kan beskrives og tegnes

Skanseparkens kolonihaver kanomdannes til boligområde

Boldbaner ved Lerumbakkenkan omdannes til boligområde

Bymiljøet skal forbedres langsHjørringvej - og i særdeleshedved Nørre Uttrup Center

Der skal sættes fokus påbyliv i parcelhusområderne

Muligheden for byvækst modnord begrænses af militær-området, grundvands- ognaturinteresser

Måske kunne boligmiljøet ietageboligområderne forbedres?

Stigsborgkvarteret - et gammeltindustriområde omdannes til et nytgrønt bykvarter

På havnefronten mellem broernebygges der nye boliger

I Lindholm Søpark kan der byggesflere almene boliger

Der kunne være behov forbyomdannelse i forbindelsemed Lindholm Station

DAC arealer omdannes til et blandetbykvarter - Lindholm Brygge

Måske kunne der bygges boliger ien del af erhvervsområdet vedVoerbjergvej?

Udviklingen skal foregå ind ad tilDet er byrådets holdning at det er de store byomdannelsesprojekter på den centrale del afhavnefronten der skal bære den primære boligudvikling i årene fremover. En bolig-udvikling mod nord kunne på langt sigt være en mulighed, men umiddelbart har det forstore konsekvenser for grundvand og natur. Der skal sættes fokus på nye boligtyper somindrettes efter de behov både nutidens og fremtidens familier, seniorer og enlige har.

Nye boligområder på vejByrådet har sat en planlægning i gang for to nye boligområder i Nørresundby• Omdannelse af kolonihaveområdet ved Jørgen Bertelsensvej (Skanseparken).• Omdannelse af boldbaner ved Nørresundby Idrætscenter (Lerumbakken).

Muligheder for byomdannelseByomdannelse til nye boliger skal som hovedregel ikke ske på bekostning af byens grønneområder. Byomdannelse skal først og fremmest have til formål at give nyt liv til byområdersom er udtjente hvad angår bebyggelse eller funktion.Umiddelbart kan Byrådet pege på følgende muligheder:• En byomdannelse i området omkring den kommende Lindholm Station.• Forbedring af centermiljøet i Nørre Uttrup• Omdannelse af erhvervsområde ved Voerbjergvej til boligområde, og evt. yderligere by-

udvikling mod nord.• Fornyelse af udearealerne til nogle af de store blokbebyggelser.• Nyt liv til parcelhusområder med andre boligformer, mødevenlige opholdsrum mellem

husene mv.

Tegn

ing:

Sve

n A

llan

Jens

en a

s

24

Regional rolle og lokale udfordringerEksempel Rønne Kommune

Ny strategi forudvikling

Rønne Kommune har ikkeudarbejdet en planstrategi,men den seneste kommune-planrevision før kommune-sammenlægningen på Born-holm er et godt eksempel påbåde indhold, proces og op-følgning på strategisk plan-arbejde. Der er en klar udvik-

lingsstrategi som er forankret irammebetingelserne for ud-vikling i Øresundsregionen ogRønnes egne styrker og mulig-heder.

Debatoplæg

Processen startede med atRønne Kommune forud forformulering af en strategi ud-sendte et debatoplæg.

Bornholms udviklingsrum

Tre scenarier til debat .... 1. Status Quo 2. Det store spring

Nye muligheder på Bornholm

Bornholm står overfor heltnye udviklingsmuligheder.

1. Infrastrukturen udvikleshurtigt til gunst for Born-holm med hurtigfærger,Øresundsforbindelsen,kommunikationsteknologiog dannelse af Øresunds-regionen.

2. Befolkningen søger livskva-litet som udfordring,autenticitet, sundhed, nær-hed til naturen, kvalitet forbørn, karriere, afstressning.

3. Skellet mellem arbejde,uddannelse og fritid oplø-ses.

4. En stor, velstillet og raskældregeneration er på vej.

De ændrede ramme-betingelser kan udnyttes ak-tivt, så den skæve udviklingkan rettes op. Bornholm erikke stor. Derfor gælder desmå tals lov: “Små tal er letteat ændre.”

Status quo-scenariet er et billede påden ubevidste, men udbredtetendens til at betragte frem-tidens muligheder som enfremskrivning af eksisterendeudviklingstendenser.

Mens den omgivende ver-den hurtigt ændrer sig, forsø-ger Bornholm at undgå kriseved kendte løsningsmodeller,fx bornholmerpakker og an-dre støtteordninger. Status quo-strategien fast-holder Bornholm i en svagposition da de tidligere be-grænsende rammer er underopløsning. Befolkningssammen-sætningen bliver mere skævog ingen nye erhverv afløserde kriseramte.

Bornholm er på godt ogondt ikke mere et isoleretsamfund. Nye mulighederåbner sig, men konkurren-cen ude fra tiltager også.Bornholm er på vej til atblive en del af Øresunds-regionen.

Bornholm har unikke kvalite-ter der bruges til at profilereøen på mange nye fronter.Navnet Bornholm bliver etvaremærke der forbindes medkvalitet indenfor oplevel-sestilbud og produkter.Rønnes rolle er at satse på by-ens særlige fortrin:1. Turistrelaterede erhverv.2. Eksisterende erhverv.3. Uddannelse.4. Forædling af landbrugs- og

fiskeriprodukter.5. Transport.

Udviklingsmuligheder i kraft af ændrede rammer

200019701950

I Rønne Kommune har visat fokus på fremtiden. Denkan vi selv påvirke, men detforudsætter at vi er enigeom strategien. Under arbej-

det med kommuneplanenhar vi lagt vægt på at udvikleog forankre strategien.

Et stort antal borgere, in-teressenter, politikere og em-bedsmænd har været aktive.Det har skabt et engageretnetværk, og det holder poli-tikere og embedsmænd tililden. Og byrådet er i langthøjere grad end tidligereenige om konkrete beslut-ninger der nu kan relaterestil den overordnede strategi.

Borgmester Thomas Thors

25

Debatoplægget tager ud-gangspunkt i at Rønne er denbedst stillede by på Bornholmog tiltrækker tilflyttere fra an-dre dele af Bornholm, men desenere år har der også væretfraflytning fra Rønne. Kuntilflytning af flygtninge harsikret at befokningstallet ikkeer gået tilbage.

De sidste 10 års økonomi-ske opsving i resten af landethar ikke nået Bornholm. Ar-bejdsløsheden i Rønne Kom-mune er steget og er nu overlandsgennemsnittet. Det sæt-ter mulighederne for at bo påBornholm under yderligerepres.

Hovedtemaet for debattenblev derfor at den onde cirkelskal brydes. Det er nødvendigtat Rønne Kommune og Born-holm får flere arbejdspladserog tilflytning fra det øvrigeland.

Rønne Kommune har ethelt nyt grundlag for at vendeudviklingen. Øresundsfor-bindelsen og hurtigfærgerneplacerer Rønne tættere på al-ting. Samtidig betyder infor-mationsteknologien at det ermuligt at bo og arbejde iRønne selv om arbejdspladsen

ligger i fx København.De nye muligheder skal

udnyttes til at skabe arbejds-pladser hvor Rønne har etsærligt potentiale, fx turister-hverv, havnebaserede erhvervog uddannelse.

Strategioplæg

Efter debatten udarbejdedeRønne Kommune et strate-gioplæg “Visioner og retnings-linier” som dannede grundlagfor kommuneplanen.

Tre scenarier

Strategioplægget beskriver un-der betegnelsen “Bornholmsudviklingsrum” de nyerammebetingelser for udvik-ling på Bornholm.

Bornholm integreres tæt-tere i hele Øresundsregionen.Samtidig sker der et hold-ningsskifte mod større vægt pålivskvalitet, miljø og sundhed,og der bliver flere velstilledeældre. Alt sammen forandrerudviklingsmulig-hederne påBornholm og i Rønne Kom-mune.

På baggrund af Bornholmsudviklingsrum opstilles treudviklingsscenarier:

1. Status quo.2. Det store spring.3. Den skæve udvikling.

Det store spring blev valgt

Scenarierne tydeliggør atfremtiden er et spørgsmål ompolitiske valg.

“Det store spring” blevvalgt som Byrådets vision forudviklingen i Rønne Kom-mune. Det understreges at deto øvrige scenarier er uøn-skede, men mulige udviklings-retninger.

Valget af det store springfølges op med udpegning af 5indsatsområder der skal ud-nytte Rønnes særlige fortrin:1. Erhvervspolitik.2. Rønne som turistmål.3. Udenøs tilflyttere.4. Styrkelse af handelslivet.5. Uddannelse.Indsatsområderne beskrivesbl.a. med fremtidsbilleder – eteksempel fra indsatsområdetom udenøs tilflyttere:

Rønne forstod at udnytte sinefortrin da broerne, hurtig-færgerne og informationstekno-logien med ét slag fjernede tidli-gere barrièreskabende afstande.Mange mennnesker i de storebysamfund søgte mod bolig-miljøer med nærhed og miljø.Som man tidligere flyttede fraKøbenhavn til Nordsjælland,var Bornholm nu blevet det eks-klusive bosætningssted.

Kommuneplan 2010

Kommuneplanen “Rønne år2010 - Købstad i Øresunds-regionen” bygger på strategien“Det store spring”.

“Det store spring” erindgangskapitlet til resten afkommuneplanen.

Det følges op med afsnitom de 5 indsatsområder derbeskrives med visioner, mål ogforslag til konkrete projekter.Under erhverv er der gennem-ført en SWOT-analyse.

Kommuneplanen somstyringsværktøj

Byrådet har besluttet at styreefter de langsigtede strategier ikommuneplanen. De skalsætte retning på udviklingen iRønne Kommune.

Rønne Kommune vil viamål- og rammestyring sikresammenhæng mellem kom-muneplanens overordnede oglangsigtede visioner og de en-kelte forvaltningers og institu-tioners aktiviteter.

De langsigtede visioner ogmål fastlægges af Byrådet gen-nem arbejdet med kommune-planen, som rækker 12 årfrem.

I tråd med kommune-planens langsigtede mål vilmålsætninger i mål- ogrammestyringen typisk række3-5 år frem.

Mål- og rammestyringenfølges op i virksomhedsplanerfor de enkelte forvaltninger oginstitutioner. Virksomheds-planerne beskriver delmål ogaktiviteter der rækker 1-3 årfrem.

Interessenter inddrages

Undervejs i processen har derværet en omfattende involve-ring af borgerne med tretemamøder, nedsættelse af ar-bejdsgrupper med deltagelsefra erhvervslivet, foreninger,forslagsstillere mv.

3. Den skæve udvikling

Den skæve udvikling er etbillede på en udvikling base-ret på kortsigtede ønsker omhurtig økonomisk vækst.

Bornholm er blevet et målfor masseturisme. Den stærktforbedrede tilgængelighed til

øen og en markant økono-misk vækst i bl.a. de nærtlig-gende østlande udnyttes til atskabe en stor tilstrømning afturister til Bornholm.

Bornholm bliver en decide-ret ferieø. Bagsiden af medal-jen bliver stor konjunk-turfølsomhed, en udviklingder ikke er bæredygtig og ensæsonbetonet erhvervs-struktur.

26

Visioner om Holstebro i 2025

• Et levende og alsidigt samfund – et regionalt center for handel, produktion, kultur,uddannelse og bosætning.

• Et internationalt orienteret bysamfund der lever af et videnbaseret virksomheds- oginstitutionsmiljø.

• En kulturby med en stærk regional og international konkurrenceevne der er i standtil at tiltrække nye investeringer, virksomheder, institutioner og mennesker.

• En socialt velfungerende by med stærke sociale fællesskaber og netværk.

Bypolitikkens hovedmål

På kortere sigt har byrådet fastsat 6 hovedmål, som er1. at udvikle og stabilisere Holstebros nuværende basis, dvs. produktions- og serviceerhverv,

handels- og servicecenter, turisme, kultur, uddannelse og bosætning,2. at fortsætte kommunens markante kulturpolitik,3. at styrke erhvervsudvikling, uddannelse og bykvalitet i bred forstand,4. at styrke samarbejdet lokalt og regionalt,5. at forberede en indsats til fremme af vidensamfundet (ved i første omgang at udarbejde en

samlet strategi for vidensamfundet),6. at sikre en fortsat udvikling af et bæredygtigt miljø.

På længere sigt har byrådet 5 hovedmål som er• at udvikle Holstebro som vidensamfund,• at udvikle Holstebro som et moderne og internationalt orienteret samfund,• at udvikle en alsidig og levende by i en region med en markant national og international

tiltrækningskraft,• at udvikle en spændende og smuk by,• at fastholde byens og egnens identitet, særpræg og profil.

9 indsatsområder

De bypolitiske hovedmål skal fremmes ved at fokusere på 9 indsatsområder:1. Landsdelscenter.2. Erhverv.3. Informationsteknologi.4. Kultur.5. Uddannelse.

Fysisk strukturplan

Spørgsmålet er: Hvilken fysisk udformning styrker bysamfundets livsgrundlag bedst?Som model for den fremtidige bystruktur vælges en cirkulær og koncentreret by. Formålet erat fremme en bæredygtig byudvikling, at opnå korte afstande (maks. 4-5 km) mellem centerog periferi, at sikre bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter og anlæg, og at understøtte detregionale handelscenter i bymidten. Den fysiske struktur udvikles gennem byomdannelse oggenbrug af eksisterende byarealer, fortætning af bebyggelsen og udlæg af nye bydele. Byensstruktur rummer en række ‘‘åbne“ bydele centreret om fællesfaciliteter – et centrum hvorfrastier og trafikforbindelser udgår. Bydelene er ikke ‘‘små byer i byen“, men integrerede dele ihele byen. Byen har kun ét egentligt center – hovedcenteret som gradvist udvides mod nordmed henblik på en kobling til aflastningscenteret på længere sigt.

Masterplanens indhold

6. Bykvalitet.7. Bæredygtig udvikling.8. Internationalisering og regionalisering.9. Samarbejde og partnerskab.

Masterplan og bypolitikEksempel Holstebro Kommune

Nyt landsdelscenter

Holstebro er for nogle år sidenblevet en del af et nyt midt-vestjysk landsdelscenter sam-men med Herning, Ikast ogStruer. En fuld revision afkommuneplanen er startet iefteråret 2000 med udarbej-delse af en masterplan. Der erikke udarbejdet en planstra-tegi, men Holstebro Kom-mune er et godt eksempel påstrategisk arbejde som helhed.Masterplanarbejdet indehol-der nytænkning på bådeindholdssiden og måden ar-bejdet er blevet tilrettelagt ogorganiseret på.

Proces og organisation

Arbejdet med masterplanenhar været organiseret med enpolitisk styregruppe med 5byrådsmedlemmer samt entværsektoriel embedsmands-arbejdsgruppe. Byplanforvalt-ningen har haft initiativet iarbejdsgruppen. De øvrigeforvaltninger har bidragetmed oplæg.

Tidligt i processen stod detklart at det var en fordel hvisstyregruppen og arbejdsgrup-pen holdt fælles møder. De togrupper har derfor i praksisudgjort én gruppe i processen.

Over en periode på halvan-det år er der foretaget under-søgelser af udgangssituatio-nen. Undersøgelserne haromfattet emner som:• Scenarier for befolknings-

udvikling, boligbehov ogarealbehov i et 25-årigtperspektiv.

• Behov for nye skoler ogdaginstitutioner.

• Behov for ældreboliger.

27

Det har været en rigtig godproces for Økonomiudvalgog Byråd at diskutere delangsigtede mål og strategierfor byens fremtid. Vi politi-kere har fået lejlighed til atforholde os til, hvordan viønsker at Holstebro skalvære at leve i. Da tids-

perspektivet er 25 år, har vikunnet diskutere frigjort frade sædvanlige partipolitiske-eller taktiske hensyn, der joofte styres ud fra en tids-horisont på fire år ad gan-gen.

Arbejdsprocessen har ogsåværet en god indgang til atafklare Holstebro's rolle i detnye landsdelscenter-samarbejde med Struer,Herning og Ikast.

Sidst, men ikke mindst,skal Masterplanen være voresudgangspunkt for en koordi-neret bypolitik der skal ud-vikles på 9 indsatsområder ide kommende år.

Borgmester Arne Lægaard

Perspektiver

Masterplanen vil blive brugt som fundament for en sammen-hængende bypolitik og som ledetråd for den fysiske planlæg-ning i Holstebro mange år frem.

Bypolitisk set tager masterplanen nogle helt nye felter op,som skal udvikles i et tæt samarbejde mellem de berørte par-ter indenfor erhverv, kultur, undervisning og kommunen.

Planen skal selvfølgelig revideres , men den er bevidst holdtpå det overordnede plan, så den vil være "robust" overfor deændringer der vil komme.

Mange dele af planen vil indgå i strategidelen til den næstekommuneplan.

Erfaringerne fra arbejdet med masterplanen er at der bør af-sættes mandskabsmæssige ressourcer internt, så arbejdet kangøres færdig i et forholdsvis kort forløb. Konsulentbistand erfin at bruge til strukturering og som inspirator, men substan-sen bør helt klart bearbejdes lokalt i tæt samspil mellem bor-gere, politikere og administration. På den måde bliver ejer-skabet også klart.

Tegning: Holstebro Kommune

• Overordnet vejstruktur –stopinterviewanalyse.

• Områder der er potentiellefor byomdannelse.

• Landskabsmodeller – her-under analyse af de natur-givne begrænsninger.

• Bæredygtig byudvikling inye bydele – særligt fokuspå ledningsforsyning.

Der er gennemført interviewsmed nøglepersoner inden forerhverv, undervisning, kultur,politik og forvaltning.Baggrundsmaterialet er samleti 12 plannotater der dannergrundlag for masterplanen.

Udfordringer

Masterplanen bygger på enopfattelse af at HolstebroKommune står overfor føl-gende udfordringer og mulig-heder:

• Behov for nye boligområ-der, da rummelighedenkun dækker behovet denæste 2-4 år.

• Fastlæggelse af linieførin-gen for en kommende mo-torvej fra Vejle via Herningtil Holstebro, så den kanfungere som ydre ringvej.

• Fremtidens center- og de-tailhandelsstruktur meddannelse af et aflastnings-center.

• Bynær placering af fremti-dens IT-erhverv.

• Holstebros rolle i lands-delscentersamarbejdet.

• Holstebros rolle somuddannelsesby.

• Befolkningstilvækst på ca.4.600 personer frem til2025.

Masterplanen

Masterplanen er hverken enbyplan, kommuneplan ellerdispositionsplan i gængs for-stand. Den er en politisk vi-sion for bysamfundet.Holstebros udvikling de næste25 år – en bypolitik – samtretningslinier for den fysiskebyudvikling.Masterplanen har fire dele:

1. Overordnet vision og vær-dier for byudviklingen.

2. Bypolitik som beskriver målog strategi på 9 indsats-områder.

3. Overordnet fysisk struktur-plan.

4. Samarbejde og partnerskab.Masterplanen er i høj grad etidékatalog. Den er en rammefor kommune- og lokal-planlægning og fremtidige pro-jekter.

28

Strategi og byudviklingEksempel Hinnerup Kommune

Strategi giver resultater

Mange års strategisk arbejdemed kommuneplanen somgrundlag har skabt resultater iHinnerup Kommune.

Hinnerup Kommune erbegunstiget af sin beliggenhedi Århusområdet, som er enregion med vækst. Siden kom-munesammenlægningen erHinnerup Kommune voksetfra en landkommune med ca.5.500 indbyggere til en vel-fungerende og attraktiv for-stadskommune med ca.11.200 indbyggere. HinnerupKommune er en af de kom-muner der har haft størst an-del af væksten i regionen.

Langsigtet strategisk arbejde

Fundamentet i HinnerupKommunes strategi har ståetfast siden de første skitser tilen dispositionsplan blev udar-bejdet for snart 30 år siden.Her blev de visioner og vær-dier skabt som udviklingensiden har bygget på.

Gennem en afklaret strategiog et godt plangrundlag harHinnerup Kommune væretparat når udviklingsmulig-

Byrådet er valgt til at træffebeslutninger til gavn for bor-gerne, og som borgmester erdet min opgave at lede denkommunale administration,forbedre beslutningsgrund-laget og gennemføre de be-slutninger, der træffes.

Det er uendelig vigtigt, atbeslutningsgrundlaget er

godt, og at Byrådets visionerog mål er klare og tilgænge-lige.

Derfor er det helt natur-ligt at vi i Hinnerup Kom-mune benytter kommune-planen og den årlige bud-getlægning og dialog medborgerne som beslutnings-grundlag. Det giver mulig-hed for at sætte den enkeltei centrum. Vores strategi erenkelt sagt• stabil og styret udvikling,• sund økonomi,• tillid og troværdighed,• gode levevilkår.

Borgmester Niels Berg

hederne har vist sig, og kom-munen har haft viljen til atfastholde helheden og koordi-nere de mange enkeltelemen-ter der skal til for at skabe envelfungerende kommune.

Kommuneplanen er bortsetfra 1989 revideret hvert 4. årsiden den første kommune-plan i 1985.

Hele bydele med hensyn

Bag udviklingen af kommu-nens nye bydele har ligget etmål om at skabe “hele by-dele”.

I alle større byudviklings-områder udarbejder HinnerupKommune landskabsanalyserog strukturplaner for at sikresammenhæng og kvalitet iområderne. Strukturplanerneindgår i kommuneplanen.

De nye bydele har en klaradskillelse fra værdifulde na-turområder og landskaber oger opbygget med bydelens ser-vicefunktioner i centrum. By-delene er opbygget med enkonsekvent adskillelse af tra-fikken der sikrer et fredeligtnærmiljø og gode stiforbin-delser til skole, rekreative om-råder og bymidte.

Der har i mange år væretmeget stor efterspørgsel efterparcelhusgrunde, men Hinne-rup Kommune har fastholdtstrategien om at nye bydeleskal indeholde varierede bolig-former til forskellige familie-typer og aldersgrupper.

Der er opført et nyt ældre-center og der er indrettet nytrådhus i det fraflyttede pleje-hjem.

Styret udvikling

Der er tæt koordinering mel-lem boligudbygningen og ud-bygningen af kommunensservicetilbud.

Befolkningsprognosen ogelev- og klassetalsprognosenrevideres hvert år og bruges tilløbende justering af bolig-byggeprogrammet, kommu-nale jordopkøb, byggemod-ning, grundsalg mv.

Den tætte koordinering harsikret ro om udvikling af sko-lerne og andre servicetilbudover hele perioden, hvor ind-byggertallet er fordoblet.

I perioder har HinnerupKommune stoppet eller be-grænset grundsalget for at af-stemme behovet med kapaci-teten på kommunens skoler,børnehaver mv.

Sideløbende med befolk-ningsudviklingen er der sketen udvidelse af service- ogkulturtilbudene i form af fx etbibliotek og kulturhus, svøm-mehal, ældrecenter, ældre-boliger i bymidten, rådhus ogbørnehaver.

Arbejdspladser

Ud fra målet om at udvikle sigsom en hel kommune harHinnerup Kommune fulgt

boligudviklingen op mederhvervsudvikling.

I 1986 blev der udarbejdeten erhvervsstrategi der omfat-tede en undersøgelse af flytte-ønskerne hos 105 virksomhe-der og deres krav til et mo-derne erhvervsområde.

Der blev afholdt eterhvervsseminar, udarbejdeten strukturplan for et nyterhvervsområde, og der blevopkøbt jord.

Det nye erhvervsområdeligger i Søften tæt på den jyskemotorvej. Hinnerup Kom-mune har fastholdt de oprin-delige krav til erhvervstyper,arkitektur mv.

Efter en langsom start erder nu kommet gang i udvik-lingen af området. Fra 1993til 1999 er der skabt ca. 90nye arbejdspladser om året ikommunen.

Trafik

Hinnerup Kommune læggervægt på at skabe gode alterna-tiver til biltrafikken.

En stor del af stiplanensom indgår i kommune-planen, er realiseret, og Hin-nerup Station er genåbnet.

Der er nye planer om nær-bane mellem Århus og Ran-ders med station i bl.a. Søften.Derfor blev nærbanestation etaf hovedtemaerne i kommu-neplanrevision 2001. Det ernu afklaret hvor nærbanesta-tionen skal ligge, der har væreten positiv debat i Søften, ogder er afklaring med amtet.

Den gennemkørende trafiki bymidten er omlagt ogbymidten er ved at blive for-skønnet for at bevare konkur-renceevnen.

29

Strategisk redskab

Det politiske ejerskab tilkommuneplanen sker ved enmeget aktiv deltagelse i kom-muneplanlægningen og vedbrug af kommuneplanen somgrundlag for behandling afbudget og aktuelle sager.

Chefgruppen er admini-strativt ansvarlig for kommu-neplanlægningen og ser detsom en fælles opgave “at driveforretningen Hinnerup Kom-mune” med kommuneplanensom det strategiske grundlag.

Kommuneplanens opbygning

Kommuneplan 2001 indledesmed "Strategi for udviklin-gen”. Her beskrives kommu-nens situation, nye udfordrin-ger, kommunens rolle i den

regionale udvikling og deoverordnede sigtelinier forkommunens udvikling.

De efterfølgende temaer(bymønster, boliger, erhverv,trafik osv.) indeholder over-ordnede mål og konkretehandlinger, som bl.a. om-fatter en række konkreteprojektforslag fra borgerne.

Samspil med budgettet

Kommuneplanen er koordine-ret med budgettet. Der eroverensstemmelse mellem må-lene i kommuneplanen ogbudgettet, og kommune-planens mange forslag til kon-krete projekter tages op hvertår ved budgetlægningen.

Kvalificeret debat

Det vedvarende strategiskearbejde betyder at den offent-lige debat om kommune-planen ikke starter forfra hvergang, men kan ske på et kvali-ficeret grundlag. Da strategi-

Gode trafik-forbindelser

Tryghed oglav kriminalitet

Grønt ogrent miljø

Indkøbs-muligheder

God børne-pasning og

undervisning

KulturlivAttraktive

boligområder

Hinnerup Kommune- et godt sted at leve

ens hovedtræk har ligget fast imange år, har HinnerupKommune valgt en debatformhvor involveringen af bor-gerne koncentreres om emner,fx placering af nærbanestationhvor strategien er under ud-vikling eller ændring.

Regional sti

Skole

NærbanestationBoliger

Boliger

Tegning: Sven Allan Jensen as

Strukturplan for ny bydel ved planlagt nærbanestation i Søften

30

Fælles planstrategiEksempel Trekantområdet Danmark

I Trekantområdet Danmarkfølger vi op på Regeringensudnævnelse af området tillandsdelscenter ved at udar-bejde en fælles hoved-struktur. Forud for hoved-strukturen udarbejder vi en

fælles planstrategi der udpe-ger den fælles vej vi vil gå iTrekantområdet. De 8 kom-muner har netop været igen-nem en debatperiode hvorpolitikere, erhvervsfolk, bor-gere mv. ud fra debatoplæg-get “Strategi for landsdels-center” diskuterede i hvilkenretning udviklingen skal ske.På baggrund af debattenudarbejder vi en endelig stra-tegi der godkendes i de 8byråd.

Per Bødker AndersenFormand for TrekantområdetDanmark

Nyt landsdelscenter

Trekantområdet Danmarkblev udpeget som landsdels-center af Regeringen i foråret2000. Det består af Børkop,Fredericia, Kolding, Lunder-skov, Middelfart, Vamdrup,Vejen og Vejle Kommuner. Deotte byråd har sat et samar-bejde i gang om en fællesplanstrategi og hovedstruktur.

Fælles strategi

Efter vedtagelsen af en fællesplanstrategi og hovedstrukturskal de otte kommuner revi-dere kommuneplanens

rammedel og udarbejde deresegne temaplaner.

Den fælles planstrategi erbyrådenes oplæg til debat omen strategi for Trekantområ-dets udvikling de næste 12 år.Oplægget til strategi for lands-delscentret er godkendt af deotte byråd i juni 2001.

Hovedstrukturen er enoverordnet fælles del af de ottekommuners kommuneplaner.

Overordnet vision

Strategien tager udgangspunkti at kommunerne hver isærhar en række specialer og kva-liteter som i fællesskab giver

mange flere muligheder endkommunerne har hver for sig.

Visionen er at Trekantom-rådet bliver en åben grønstorby der består af flere by-områder. Det skal være natur-ligt at bo i Vamdrup, dyrkesport i Lunderskov, arbejde iKolding, høre musik i Frede-ricia, gå i teatret i Vejle, gå pårestaurant i Børkop, tage iskoven i Vejen og sejle i Mid-delfart.

Seks indsatsområder

I forlængelse af den overord-nede vision er der udpegetseks indsatsområder:1. Bosætning2. Erhverv3. Uddannelse4. Godstransport5. Persontransport6. StorbylivHvert indsatsområde er be-skrevet med fakta, visioner,strategier og initiativer.

Bosætning som eksempel

Det er visionen at skabe etsammenhængende og frem-tidsorienteret boligmarked iTrekantområdet.

Strategien er at det tætteboligbyggeri især skal ske i destørre byområder med mangemuligheder for byliv og ser-vice, at bosætning i midt-byerne skal fremmes gennembyfortætning og byomdan-nelse, og at boligerne skalblandes med service, erhvervog kulturtilbud for at skabe etmangfoldigt og aktivt byliv.Eksempler på initiativer:• Nye attraktive studie-

boliger i centrum næruddannelsesinstitutionerneog den kollektive transport.

• Omdannelse af nedslidteområder i bymidterne.

• Nye attraktive boligområ-der i det åbne land ved atetablere søer og rejse skov.

• Nye attraktive områder ibyerne ved kanaler, søer ogbyparker.

• Byøkologiske projekter.

Erhverv som eksempel

Visionen er ét integreret er-hvervsliv og arbejdsmarked iTrekantområdet – med hoved-vægt på vidensbaseret udvik-ling af eksisterende og nyestyrkepositioner.

Strategien er at styrke om-rådets konkurrenceevne ved atunderstøtte de kompetencerder er i området i forvejen.Der skal satses på hele kædenfra forskning, via produktiontil distribution. Trekantområ-det mangler især styrke indenfor forskning og uddannelse.

Erhvervsplanlægningenskal sikre at der er tilstrække-ligt med attraktive og forskel-ligartede lokaliserings-muligheder der placeres debedst egnede steder i Trekant-området.Eksempler på initiativer:• Fælles planlægning af

erhvervsområder.• Styrkelse af eksisterende

erhvervskompetencer ogvurdering af potentialet forat skabe nye styrker.

• Udvikle et klassifikations-system der sikrer optimallokalisering af virksomhe-der.

• Sikre høj arkitektonisk kva-litet i erhvervsbyggeriet oggod sammenhæng mellemerhvervsbyggeri og land-skab.

yboliger

Landsbyboliger

Parcelhuse

Omdannelse fraerhverv til bolig

Sådan skal de næste 12 års ca. 13.000 boliger opføres

31

Vendsyssel Udviklingsråd

De ni nordligste kommuner iDanmark har i 1992 dannetVendsyssel Udviklingsråd, somer et formaliseret erhvervs- ogudviklingssamarbejde. Formå-let er at skabe resultater gen-nem samarbejde. Egnen må iforhold til mere gunstigt stil-lede områder trodse en rækkesærligt vanskelige vilkår for atfå del i udviklingen.

Fælles udviklingsplan

Løkken-Vrå, Hirtshals, Sindalog Sæby Kommuner har underVendsyssel Udviklingsråd laveten fælles udviklingsplan somled i EU‘s Leader+ program. Iforlængelse af udviklingsplanenfor de 4 kommuner er en fællesstrategi for landdistrikterne ialle 9 kommuner under udar-bejdelse. Strategien svarer påmange måder til en fælles plan-strategi.

Områdets regionale rolle

Strategien bygger på analysernei Nordjyllands Amts land-distriktsanalyse suppleret meden beskrivelser af det regionalebysamspil som området indgåri og påvirkes af. De større om-kringliggende byers udviklingog styrkepositioner giver både

Rammebetingelser• Kraftig regionalisering.

• Centralisering af arbejdspladser og specialiseret service i de store byer.• Udtynding i områdets byer.

• Mosaikpræget billede af høj- og lavstatusområder.• Velfungerende lokale netværk afgørende i landsbyerne.

• Befolkningsfremgang i byerne.• Befolkningstilbagegang i landsbyer og landområder.

• Lav andel af børn, unge og erhvervsaktive.• Høj andel af ældre.

• Unge flytter fra området.• Familier flytter til området.

• Mange selvstændigt erhvervsdrivende.• Styrker indenfor bla. turisme, fiskeri, landbrug og havnevirksomhed.

• Lavt uddannelsesniveau.

VisionUdvikling af området ved udnyttelse af dets

naturlige og menneskelige ressourcerog ved brug af ny teknologi og

nye organisationsformer.

Kilde: Udviklingsplan for landdistrikter, Vendsyssel Udviklingsråd. April 2001

Blandt en række fælles ind-satsområder under Vendsys-sel Udviklingsråd har udvik-lingen i landdistrikterne højprioritet. For at skabe et fæl-

les plangrundlag har vi udar-bejdet en fælles landdistrikts-politik. Målet er at tydelig-gøre og profilere de mangeudviklingsmuligheder derfindes i landdistrikterne og atskabe et fælles grundlag forkommuneplanlægningen oget bindeled mellem Region-planen, den tilhørendelanddistriktsredegørelse forNordjyllands Amt.

Knud RødbroBorgmester og formand forden lokale aktionsgruppe

Mål for byerneHelhedsorienteret indsats sty-

ret af projektgrupper:• Hovedvægt på opbygning

af styrkepositioner.• Et godt og kreativt

udviklingsmiljø.• God indtjening og nye

arbejdspladser.

Mål for landområderneHelhedsorienteret indsats styret

af projektgrupper:• Attraktive bosætningssteder.• Et stærkt landbrug i balance

med omgivelserne.

begrænsninger og mulighederfor områdets egne byer, ogområdets egne byer har for-skellige forudsætninger forudvikling.

Det generelle billede er attilbudene i områdets byerudtyndes i takt med at destore byer vinder frem. Samti-dig specialiseres området i rol-len som bosted og som dentrygge og gode ramme om detnære liv.

Vision

Visionen er at styrke grundla-get for livet og livskvaliteten iområdet ved at udnytte denaturlige og menneskelige res-sourcer og ved brug af ny tek-nologi og nye organisations-former.

Mål

I byerne er det målet at deskal være områdets grund-piller for beskæftigelse ogspecialiserede kultur-, uddan-nelses- og servicetilbud. By-erne er forskellige. Det ermålet at byerne hver for sigudnytter deres naturgivne ogkulturelle ressourcer til at ud-vikle særlige styrkepostionerog dermed øge områdetssamlede konkurrencedygtig-hed og udviklingsmuligheder.

Målet i landsbyerne oglandområderne er at styrke denære livskvaliteter og øge de-res kvaliteter som et godt stedat bo. Der skal derfor satses påat skabe velfungerende socialenetværk, at skabe gode ogtrygge rammer om det nærefamilieliv og udvikle nye må-der at dække de basale service-tilbud på.

Lokal aktionsgruppe

Der er nedsat en lokal akti-onsgruppe under VendsysselUdviklingsråd. Gruppen harrepræsentanter fra erhvervsli-vet, organisationer, landsby-erne, foreningslivet mv. fra de4 kommuner og skal sikrefremdriften i gennemførelsenaf strategien. Strategien iværk-sættes ved at byer og landsbyerlaver en lokal udviklingsplanfor deres eget område.

Fælles strategi for landdistrikter

Fælles strategi for landdistrikterEksempel Vendsyssel Udviklingsråd

32

Værftets lukning var et stortproblem og en stor mulig-hed. Byrådet var fra startenhelt klar på, at en ny anven-delse af området krævede enhelhedsplan og store investe-ringer. Masterplanens ideom en ny bydel med en

Strategi og bæredygtig byomdannelseEksempel Ringkøbing Kommune

Fra nederlag til sejr

En god strategi for omdan-nelse af havnen har vendt ne-derlaget da Nordsøværftet luk-kede, til en sejr. Byomdan-nelsen i Ringkøbing er også eteksempel på bæredygtig byud-vikling. Et forladt byområdegenbruges og bliver til en le-vende bydel med blandede an-vendelser.

Nordsøværftet lukkede

Det hæderkronede skibsværftNordsøværftet var en af destørste arbejdspladser i Ring-købing Kommune. Da værftetlukkede i 1997 gik 400 ar-bejdspladser tabt. Lukningenvar en et alvorligt slag forRingkøbing Kommune.

Strategi og handlekraft

På grund af havnearealets be-tydning for Ringkøbing varByrådet ikke i tvivl om strate-gien. De forladte havnearealerskulle hurtigst muligt ryddesog udnyttes, og Byrådet varvillig til at bruge de nødven-dige ressourcer.

Byrådet valgte at være bådeplanlægger, katalysator og in-vestor for at sikre at omdan-nelsen kom hurtigt i gang.

Masterplan

For at styre omdannelsenudarbejdede RingkøbingKommune en masterplan fordet samlede havneområde.Masterplanen lagde vægt på• at åbne Ringkøbing mod

vandet og give byen en nyog spændende havnefront,

• at skabe en ny og levendebydel med blandede anven-delser i form af boliger,

butikker, kontorer mv. iden centrale og bynære delog let og tung industri på“Erhvervsøen”.

• at skabe god sammenhængmed Ringkøbings beva-ringsværdige bykerne.

• at give borgerne og områ-dets mange turister et at-traktivt byrum med Bed-dingen som trækpladser ogmed sti gennem hele områ-det og rundt om Erhvervs-øen.

Masterplanen giver plads tilca. 40 boliger og 4.600 m2

butikker, kontorer mv.

Effekter

Inden kommunen overtogarealet købte Vestas Nordsø-værftets nyere værftsbygningerpå Erhvervsøen. Her harVestas etableret en ny fabrik,der udnytter nogle af de kom-

petencer inden for jern- ogmetalbranchen, som Nordsø-værftet havde opbygget.

Samtidig styrker den nyehavnefront Ringkøbings profilsom en attraktiv by med ensmuk og velbevaret bykerne.Den nye havnefront øgerRingkøbings konkurrence-dygtighed som turistby ogsom en aktiv erhvervsby, hvor

det er vigtigt at kunne til-trække medarbejdere.

Den tidligere forurenings-belastning fra værftet er vækog erstattet af miljøvenligeanvendelser. Jordforureningener fjernet og materialerne franedbrydningen af bygningerm.v. blev genbrugt bl.a. somfyld under områdets nye be-fæstede arealer.

Masterplanen for Ringkøbing Havnefront

blanding af boliger, erhvervog rekreation opfyldte byrå-dets ønsker. Den var samti-dig så konkret udformet, atder kunne styres efter den idetaljer. Og det bliver der.Den nye bydel tegner sig nupå havnen som beskrevet imasterplanen. Den nye by-del udtrykker overgangenfra industrisamfund til vid-ens- og oplevelssamfund ogblander med det gode frafortiden med det spændendefra fremtiden.

Hans ØstergårdBorgmester

Tegning: Europlan Arkitekter as

33

Strategi og partnerskabEksempel Københavns Kommune

Eksempelprojektet harskabt nye tanker – og enig-hed mellem de private ogoffentlige interesser. Beggesider bidrager til at vi nufår udvidet bymidten iValby med nye veje, gader,stier, bygninger, torve ogfriarealer. Det lykkes atgenanvende historiske in-dustribygninger og at ind-passe butikker, boligtyper,ældreboliger, skole, fritidog kultur. Samtidig kan viudnytte nærheden til ValbyStation.

Valby industriområde ligger optil Valby Station på et stort arealder kan indgå i Valby bymidte.Aktiviteterne i det store områdehavde i flere år været under afvik-ling og forandring. Under detkøbenhavnske bydelsforsøg brødmange års uenighed om denfremtidige anvendelse frem. Efteraftale mellem Københavns Kom-mune og miljø- og energi-ministeren iværksatte kommunenet eksempelprojekt for området,og der blev dannet en gruppe afgrundejere, developer, Valby By-delsråd, Københavns Kommuneog med MiljøministerietsLandsplanafdeling som formand.

For at skabe fremdrift i dialo-gen tilknyttedes en neutral plan-lægger der sammen med grup-pens sekretariat med mellemrumtegnede planer for området derviste hvad der blev talt om.Planskitserne var til stor gavn fordiskussionen og forholdet til of-fentligheden. Det lykkedes atfremlægge en vision og et reali-stisk planlægningsgrundlag. Detbestår af fælles mål og en hel-hedsplan med uddybende teksterog rumlige tegninger.Planlægningsgrundlaget blev ud-stillet, fulgt op i den lokale avisog drøftet på et borgermøde. Pla-nen blev accepteret af Valby-borgerne og dannede dereftergrundlag for kommunens lokal-plan.

Forud for den endelige aftalemellem planlægningsmyndig-hed, grundejere og developer omat gøre planen til virkelighed blevder ført intense drøftelser om atkoordinere de kommunalesektorers planer i bydelen så ogsåkommunens servicebehov kunnetilgodeses. Det skabte nye løsnin-ger, og de blev sikret i kommu-nens budget.

Valby er et eksempelpå at tidlig inddragelseaf væsentlige parter ogen god proces kan bi-drage til byrådets stra-tegi og føre til realisti-ske planer og en bedrebykvalitet, blot kravetom kvalitet holdes fastgennem hele dialog-fasen.

Jens Kramer MikkelsenOverborgmester

Det centrale Valby udvides og fornys...

Tegning: Dybbro og Haastrup ApS

34

Strategi for bymidte og detailhandelEksempel Sorø Kommune

Bymidten i Sorø har gen-nemgået en fornyelse. Vistår i dag med en smuk by-midte som understreger atvi lægger vægt på kvalitet,kunst og kultur. Det er gen-

nem den prioritering at Sorøgår ind i konkurrencen medde større kommuners dis-countcentre.

Med bl.a. byfornyelse, nytboligbyggeri og trafikforbed-ringer i bymidten har Sorøbevaret et attraktivt handels-miljø der er krydret medkunstneriske oplevelser. Hertilkommer Holberg-Arkaden derindvies ultimo 2001 med etglasoverdækket indkøbsmiljøog kulturelle aktiviteter.

Borgmester Ivan Hansen

Strategi for detailhandel

Sorø Kommune har i flere årarbejdet strategisk på at styrkeSorøs detailhandel, der er ihård konkurrence med størrebyer og butikscentre.

Detailhandlen er klemt

Sorø er en gammel købstadmed ca. 6.500 indbyggere.Byen ligger smukt ved SorøSø.

Tæt på Sorø er der flerestørre og stærkere indkøbsbyerog butikscentre. Der er kun15 km til Slagelse (Bilka ogVestsjællandscentret medOBS) og 25 km til NæstvedStorcenter.

Ligesom i mange andremindre og mellemstore byerafspejler den regionale kon-kurrence sig i at detailhandleni Sorø står svagt inden forudvalgsvarer, men stærkt in-den for dagligvarer.

Strategi for detailhandlen

Sorø Byråd nægtede at accep-tere at byen efterhånden mi-stede sin detailhandel og liveti byen som helhed. Sorø valgteat satse på “kulturkvalitet”som middel til at modvirkeeffekten af de hårde udefra-kommende rammebetingelser.

Strategien er siden blevetiværksat gennem en langrække initaitiver.

Trafikken omlagt

Den gennemkørende trafik ibymidten er flyttet fra hoved-gaden til en bagvedliggendeparallelgade, og de centralegader er forskønnet. Der erogså skabt god tilgængelighedfra det nye overordnede vejnettil velbeliggende parkerings-pladser, og busstationen liggercentralt placeret i kanten afbymidten.

Nye boliger i bymidten

Det blev besluttet at koncen-trere det offentligt støttedeboligbyggeri i bymidten. I lø-bet af en periode på ca. 15 årer det via bl.a. byfornyelse lyk-kedes at få opført 250 boligeri bymidten på arealer hvor dertidligere overvejende har liggeterhverv.

Krav til facader og arkitektur

Sorø Kommune stiller storekrav til facader og arkitektur ibymidten ud fra et ønske omat sikre et helstøbt bymiljø afhøj kvalitet. Det sker gennemlokalplaner, byfornyelse ogfacadevejledning.

Butiksarkaden

Kulturen fremmes

Kulturoplevelser er et væsent-ligt element i strategien, hvorkulturtilbud og butiksliv sup-plerer hinanden. Der er udar-bejdet en plan for en “kultur-karré” opbygget om bl.a. deteksisterende bibliotek og SorøMuseum.

Detailhandlen koncentreres

Sorø Kommune arbejder på,at koncentrere de tilbagevæ-rende butikker mest muligt idet centrale byområde. Det

væsentligste enkeltelement erat etablere en butiksarkademed et glasoverdækketindkøbsmiljø der har adgangfra byens hovedstrøg. Efter etstørre forberedende arbejdehvor Sorø Kommune har spil-let en aktiv rolle, er butiks-arkaden nu under opførelse.Arkaden kommer til at inde-holde en række nye butikkerog kulturelle indslag og vilgive de samme muligheder forindendørs oplevelser og aktivi-tet som de større omkringlig-gende byer tilbyder.

Tegning: Arkitektfirmaet Tegnestuen, Steudel og Knudsen Pedersen A/S

35

Ribe Byferie styrker den byarkitektonisk noget ødelagte sydlige byfront,forstærker byens identitet og styrker livsgrundlaget.

Strategi for bevaring og udviklingEksempel Ribe Kommune

I Ribe by har vi et enestå-ende bymiljø der gør det tilnoget helt særligt at besøgebyen. Seværdighederne ermange, og fra politisk sidegør vi hvad vi kan for atværne de mange, smukkebygninger og miljøer der er

bevaret. Vores største udfor-dring er at kombinere beva-ring af middelalderbyen ogsamtidig sikre udvikling. Vihilser nye initiativer velkom-men, men i Ribe sker udvik-lingen med respekt for detbestående og i dialog medborgere og forretningsdri-vende. Ribe er Danmarksældste by, og nogle kalderden også den smukkeste, an-dre igen for verdens mindstestorby. Efter min mening erden alle tre ting.

BorgmesterPreben Rudiengaard

Ribe Byferie

Store bevaringsinteresser

Ribe har sin oprindelse i det6. århundrede og er Dan-marks ældste by. Samtidig erden en af de bedst bevaredebyer. Ribe opstod som envikingeboplads ved Ribe å oghar langt tilbage været et vig-tig handelssted og domkirkebyfra 1200-tallet.

Den gamle middelalderbyer et stort turistmål med ca. 1mio. gæster årligt.

Plads til udvikling

Samtidig med at Ribe er enmeget bevaringsværdig by, skal

Udvikling

Udfordringen er at udnyttepotentialet i Ribes bevarings-værdier på en sådan måde atde nye historiske “lag” af by,der lægges uden på og oven iden eksisterende, bidrager tilat styrke byens identitet, kvali-teter og livsgrundlag.

Ribe Kommune valgte iforlængelse af kommuneatlas-arbejdet at nedsætte grupperom udviklingsarbejdet medbl.a. erhvervsfolk. Grupperneudarbejdede målsætninger foret nyt bykoncept og en rækkeprojektforslag til udviklingenaf byen og dens erhverv.

I forlængelse heraf har Ribearbejdet målrettet på at styrketurismen med udgangspunkt ibevaringsværdierne. Vikinge-museet er en ny stor attrak-tion og Ribe Byferie styrkerovernatningstilbudet. RibeByferie er opført i overens-stemmelse med retningslini-erne for opførelse af ny bebyg-gelse. Bebyggelsesstrukturen,husenes proportioner og ma-terialevalget har lighedspunk-ter med historiske bebyg-gelsesprincipper, mens denmåde som de enkelte elemen-ter bruges på signalerer at byg-geriet er nutidigt.

Ribe byplan

I Ribe Byplan fra 1999 erbevaringsstrategien sammen-fattet. Ribe Byplan indeholderstatus, politiske mål og deindsatsområder der skal arbej-des med de kommende år,samt konkrete projekter somskal indgå i kommunens vi-dere arbejde med bevaring ogudvikling.

udarbejdede et kommuneatlasi samarbejde med Skov- ogNaturstyrelse.

En ny strategi

Gennem arbejdet med kom-muneatlas blev Ribe Kom-mune opmærksom på behovetfor en samlet strategi for beva-ring og udvikling i Ribe.

Bevaring og udvikling kanbetragtes af og til som to mod-satrettede interesser, men iRibe er bevaring og udviklingforenet. Potentialet i byens hi-storiske kvaliteter er også by-ens styrke og kilden til udvik-ling.

Bevaring

Strategiens bevaringsdel beståri at sikre de eksisterende beva-ringsværdier. Til brug for dethar Ribe Kommune en rækkebevaringsværktøjer.

Kommuneplanen indehol-der de overordnede mål ombevaring.

Kommuneatlas beskriverbevaringsværdierne.

Deklarationen fra 1963 oglokalplaner fastlægger spille-regler.

Herudover har Ribe Kom-mune udarbejdet en række vej-ledninger om fx tilbygning,renovering og vedligeholdelseaf huse, skiltning, belysning ogbutiksfacader, indpasning af nybebyggelse, byens parker, alléerog private friarealer samt of-fentligt design.

Bevaringsarbejde udviklestil stadighed med finpudsningaf værktøjerne, men det er ef-terhånden velkendt stof. Deri-mod er det offensive udvik-lingsarbejde en stor udfor-dring.

der også være plads til at Ribekan udvikle sig.

Den tidlige bevaringsindsats

Ribe Kommunes første beva-ringsværktøj var en bevarings-deklaration fra 1963. Den sik-rede at alle ydre ændringerskulle godkendes af Byrådet.

I 1969 blev der udarbejdeten bevaringsplan for Ribe.Planen var ikke bindende,men den støttede borgere ogmyndigheder i deres arbejdemed bevaring.

Næste skridt blev taget i1990 hvor Ribe Kommune

36

Strategi for trafik- og byplanlægning Eksempel Nakskov Kommune

I Nakskov Kommune fun-gerer kommuneplanen somet aktivt styringsinstrumenteksempelvis i forbindelsemed trafik- og byplanlæg-ningen. Med Nakskovs be-grænsede ressourcer handlerdet om at finde løsningersom udstråler god kvalitetog lang holdbarhed. Byensrum er ansigtet til byensborgere og gæster. NakskovKommune ofrer derformange ressourcer på at ved-ligeholde byens gaderum ogpladser. Cykelsti-projektetog renovering af havne-

Plangrundlag

Planlægningen i NakskovKommune tager udgangs-punkt i et ønske om at plan-lægge for en bæredygtig ud-vikling, hvor planlægningen såvidt muligt foretages med ethelhedssigte og på tværs afsektorer. For trafikplanlæg-ningen i kommunen betyderdet bl.a. at aktiviteterne koor-dineres med den samlede by-planlægning. I praksis benyt-tes kommuneplanen megetaktivt som det overordnedeplangrundlag.

Kommunen har udarbejdeten trafiksikkerhedsplan og entrafik- og miljøhandlingsplansom begge er indarbejdet ikommuneplanen.

Trafikken i Nakskov

Omkring Nakskovs gamlecentrum er i dette århundredeopbygget ring- og radialveje.Senest er anlagt en omfartsvejnord om byen i god afstand tilbymæssig bebyggelse. Byenhar i det store hele et harmo-nisk og funktionelt vej- ogstisystem.

Selvom Nakskov i de sene-ste årtier har mistet mange af

sine større og mindre virk-somheder, er optimismen be-varet. Det er synliggjort i denomfattende trafiksanering ibyens centrum, en stor ind-sats på byfornyelsesområdet,og senest i den smukke kaj-renovering i Havnegade.

I Nakskov har bilismen,som i mange andre danskebyer, præget planlægningen.Den udvikling har Nakskovgjort store anstrengelser for atvende. Nu er fokus i stedetrettet mod færdselssikkerhedog bedre miljø.

Cykelrute-projektet er ba-nebrydende for denne udvik-ling i Nakskov Kommune.

Cykelrute-projektet

Cykelruten i byens centrumblevet anlagt i perioden 1988-91 med støtte fra Trafik-puljen. Siden er projektet ud-videt til at handle om helebyen og har også her opnåetstøtte fra Trafikpuljen i 1995og 1996.

Cykelrute-projektet er gen-nemført efter et konsekventdesignprogram. Det gavbymiljøet et løft og har bidra-get til en generel byfor-skønnelse. Selve cykelruten er

blevet et positivt aktiv hvorder både kan måles en størretilfredshed hos trafikanterneog et fald i antallet af færdsels-uheld. I 1992 førtes cykel-ruten et stykke ud mod Ros-næs. Strandpromenaden vedMøllebugten blev istandsatbåde til vand- og landsiden.Langs vandsiden blev der etab-leret en dobbeltrettet cykelsti.I disse år anlægges den sidstedel af cykelruten i byens cen-trum.

I kølvandet af renoveringenaf vandsiden i Havnegadenfølger nu renovering af selveHavnegade.

Havnen

Havnen er beliggende tæt vedfjorden og lige ved Nakskovsgamle bycentrum, hvilket gørat den kan udnyttes som etaktiv til rekreative formål afbåde turister og lokalbefolk-ning. Med den seneste renove-ring af Havnegadekajen harkommunen søgt at skabe nyt

Udsigt over det renoverede område ved havnen

liv i havneområdet. Fra at væreet sted fuldt af liv er Havne-gade gennem årene blevet redu-ceret til en uoverskuelig, lar-mende og uheldstynget færd-selsåre. En økonomisk svæk-kelse med flere virksomheds-lukninger har medført at byenikke har haft økonomi til atvedligeholde arealet.

Vendepunktet kom i 1995,hvor kommunen med støtte fraforskellige offentlige myndighe-der, fik mulighed for at reno-vere havnearealet og en dels-trækning af Havnegade. Ambi-tionen var at få havn og by tiligen at tale sammen. Med etgodt plangrundlag og etanlægsbudget på 20 mio. kr.,er det lykkedes at skabe rekrea-tive og attraktive gader og plad-ser. Planlægningen harfokuseret meget på vandsidenaf havnegade. Indtil videre erdet kun en strækning på 150maf havnegade, der er renoveret,men på sigt er det planen atrenovere hele strækningen.

fronten er eksempler på pro-jekter som har bidraget til atgøre Nakskov til en mere at-traktiv by at bo og arbejde i.

Borgmester FlemmingBonne Hansen

37

Nye udfordringer og lokale potentialerEksempel Nykøbing-Rørvig Kommune

I Nykøbing-Rørvig Kom-mune har vi gennemført enen fuld revision af kommu-neplanen. Vi har fået enkommuneplan der tager ud-gangspunkt i at styrke kom-munens position som efter-spurgt område for både fast-boende og besøgende.

Det har været en frugtbarproces for Byrådet at formu-lere en planstrategi, og demange aktive borgere fik enchance for at præge debattenom kommunens udvikling.Vi har indarbejdet lokalAgenda 21 i alle temaer.

Planstrategi

Nykøbing-Rørvig har i august2000 offentliggjort en plan-strategi der består af to dele -et husstandsomdelt hæfte omByrådets strategi og en status-del. Kommuneplanen er ved-taget endeligt i juni 2001.

Styrkepositioner og rammer

Nykøbing-Rørvig Kommuneønsker en realistisk strategi.Derfor tager strategien ud-gangspunkt i kommunens ek-sisterende styrkepositioner ogi udvikling inden for de ram-mer, kommunen kan påvirke.

Udfordringer

Nykøbing-Rørvig Kommuneer meget attraktivt beliggende.Nykøbing By har et velbevaretkøbstadsmiljø der er et rigtudbud af strand- og naturom-råder mv. Det er et plus forturismen og handelslivet, ogdet giver mulighed for at til-trække nye borgere.

I de senere år spores en ten-dens med ønsker om nærhedtil naturen, sunde og tryggeomgivelser og øget miljøbe-vidsthed. Kombineret med IT-udviklingen der giver størremuligheder for at arbejdehjemme, forventes det at øgeinteressen for at bo i Nykø-bing-Rørvig Kommune.

Flere ældre sommerhusejerevil i de kommende år nå enalder der giver dem mulighedfor at bo helårs i deres som-merhus, eller de kan flytte indi en helårsbolig i kommunen.

Der er et stort overskudinden for detailhandel, menkommunens position trues afudbygning af indkøbsmulig-

hederne i de større byer. Derer også mange amtslige ar-bejdspladser, men der er ikkesikkerhed for at de vil blivefastholdt i Nykøbing-RørvigKommune.

Byudvikling i Nykøbing-Rørvig Kommune er begræn-set af mange bindinger forbl.a. natur- og kystområder.

Visioner og mål

Byrådet har valgt at lokalAgenda 21 skal være det over-ordnede tema i strategien. Bæ-redygtig udvikling skal væremålet for alle planer og hand-linger.

Boligpolitik

Nykøbing-Rørvig Kommunehar valgt en tosidet boligstra-tegi. Der skal satses på at til-trække unge familier for atfremme en mere alsidigbefolkningssammensætning,og Nykøbing-Rørvig Kom-mune skal være et godt sted atbo for de ældre.

Der skal skabes flere at-traktive familie- og ældre-boliger. Samtidig skal indsat-sen rettes mod skoler, fritids-aktiviteter, infrastruktur,grønne områder mv.

Erhverv og turisme

Nykøbing-Rørvig Kommuneønsker at modvirke sårbar-heden overfor nedgang i dedominerende erhverv - handelog offentlige arbejdspladser.

Der skal satses på at til-trække nye erhverv, fx indenfor IT og det kreative, somlægger vægt på beliggenhedved natur- og bymiljøer somfx på Nykøbing Havn.

Turismen skal udvikles pået bæredygtigt grundlag. Derer grænser for hvor meget an-tallet af gæster kan øges i høj-sæsonen. Udviklingen skal skeved kvalitetsforbedringer ogsæsonforlængelse.

Kulturmiljø og fritidsfaciliteter

Det er Byrådets mål at kvalite-terne i kommunens kultur-miljø og fritidsfaciliteterstyrkes. Det er bl.a. vigtigeelementer i boligpolitikken ogi de erhvervspolitiske mål omat fastholde detailhandlen ogtiltrække nye erhverv.

Scenarier

Planstrategien indeholder 2scenarier - Bolig-arbejde sce-nariet og sommerhus scena-riet. Scenarierne illustrererforskellige udviklingsveje ogdermed betydningen af attræffe strategiske valg omfremtiden.

Byomdannelse, bymiljøfor-bedring, bynære grønneområder, stier mv. er alleindsatsområder der styrkerkommunen som grønbosætningskommune.

Borgmester Vagn Ytte Larsen

Proces

Strategien er blevet til un-der en omfattende involve-ring af borgerne. Der harværet• indledende borgermøde

som dialogmøde mel-lem politikere og bor-gere.

• målgruppearrengemen-ter for fx børn og unge.

• temaopdelte arbejds-grupper.

38

Processen - hvad siger loven?

Planloven (bestemmelser om proces fremhævet)

§23 a, Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kom-munale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbe-styrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt ellerhensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til Miljø- ogEnergiministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesserberøres.Stk 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der ergennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurderingaf og strategi for udviklingen samt en beslutning om, enten1) at kommuneplanen skal revideres,2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser

for særlige temaer eller områder i kommunen, eller3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4-årsperiode.Stk. 3. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening ved-rørende den i stk. 2 nævnte revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutnings-protokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med strategien meden kort begrundelse, der affattes af medlemmet.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer,forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi.Stk. 5. Efter udløbet af fristen efter stk. 4 tager kommunalbestyrelsen stilling til de frem-komne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringeraf den offentliggjorte strategi.Stk. 6. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse af, om der er vedtaget æn-dringer af strategien, og sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til demyndigheder, som er nævnt i stk. 1.§ 23 b. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6, kan kommunalbesty-relsen udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslut-ning om i strategien.§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommuneplanen, derikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i §23 a. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og for-slag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplansrammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer iplanens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslagm.v.Stk. 2. Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hoved-spørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v.§ 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk.2, nr. 1 og 2, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentligdebat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelsemed offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget tilændring af kommuneplanen.§ 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i § 23 a nævntestrategi foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af ændringer i region-planen eller lovgivningen, når ændringen er bindende for kommuneplanlægningen og ikkegiver råderum for kommuneplanlægningen.

Planstrategi hvert 4. år

Kommunerne skal i følgeplanlovens § 23 a, stk. 1, of-fentliggøre en planstrategi iførste halvdel af hver valg-periode. Offentliggørelsestids-punktet er afgørende for omstrategien er udarbejdet retti-digt.

Strategien må gerne revide-res hyppigere, fx hvert ellerhvert andet år.

Selv om der er offentlig-gjort en “ekstra” planstrategi ianden halvdel af valgperioden,ændrer det ikke på pligten tilat offentliggøre en ny plan-strategi i første halvdel af næ-ste valgperiode.

Indenfor planlovens ram-mer er der mange mulighederfor at tilrettelægge en køreplanfor arbejdet med planstrate-gien. Det er op til de enkeltekommuner at fastlægge deresegen proces for arbejdet medplanstrategien.

Den politiske vedtagelse

Vedtagelse af en strategi skalske i den samlede kommunal-bestyrelse. Beslutningen kanikke uddelegeres til et udvalg.Den politiske vedtagelse afstrategien skal efter planlovenomfatte en beslutning om valgaf revisionsmetode.

Afvigende mening

Ethvert medlem af kommu-nalbestyrelsen kan forlange sinafvigende mening til beslut-ningen om hvordan kom-muneplanen skal revideres,indskrevet i protokollen ogoffentliggjort samtidig medplanstrategien.

39

Kommunalbestyrelsesmed-lemmerne skal ifølge plan-lovens § 23, stk. 3, selv for-fatte deres afvigende mening.

Offentliggørelse

Efter den politiske vedtagelseskal planstrategien i følgeplanlovens § 23 a, stk. 4, of-fentliggøres i mindst 8 uger, såborgere og myndigheder fårmulighed for at fremsætteideer, forslag og kommentarer.

Krav til offentliggørelse

Offentliggørelsen skal ske vedat der indrykkes en annonce idagspressen eller ugeaviser omat planstrategien er vedtaget,og at den kan ses et offentligttilgængeligt sted, fx på rådhu-set eller bibliotekerne. Plan-strategien bør endvidere of-fentliggøres i Statstidende.

Myndigheder

Samtidig med fremlæggelsenskal planstrategien sendes tilMiljøministeren og øvrigestatslige, regionale og kom-munale myndigheder hvisinteresser berøres.

Hvis kommunen inviterertil debatmøde hvor borgernefår lejlighed til at debattereplanstrategien eller kommune-planforslaget med repræsen-tanter fra kommunen, så måminimumskravene være op-fyldt.

Loven forhindrer ikke atkommunalbestyrelsen skaberdebat om både planstrategienog det eller de efterfølgendekommuneplanforslag.

Der kan i øvrigt skabes de-bat når kommunalbestyrelsenønsker det, fx i forbindelsemed forslag til kommuneplan-tillæg eller lokalplaner.

Hvis kommunalbestyrelsenvælger at der kun skal skabesdebat om det ene af de to do-kumenter (planstrategi ellerforslag til kommuneplan), erder kun krav om at det andet

dokument skal offentliggøres.Hvis kommunalbestyrelsen

beslutter at genvedtage denhidtidige kommuneplan, såskal der skabes debat om plan-strategien efter reglerne i plan-lovens § 23 d.

Kommunalbestyrelsen kanifølge § 23 a offentliggøre enny planstrategi senere i valgpe-rioden. Der er ikke noget kravom at kommunalbestyrelsenskal skabe debat om “ekstra”planstrategier. Selvom det ikkeer et krav, vil det være i lovensånd at kommunen stiller sigtil rådighed for borgere somønsker information, lokaler tilmøder, debatmøde mv.

Vurdering af bemærkninger

Efter udløbet af offentliggørel-sesperioden skal kommunal-

Tilgængelig kommuneplan

Kommunalbestyrelsen skal iforbindelse med den offentligefremlæggelse af planstrategiensikre at borgerne har adgangtil den gældende kommune-plan. Borgerne skal have mu-lighed for at vurdere plan-strategiens indhold i forholdtil den hidtidige planlægning.

Krav om mindst én debat

Mindst én gang hvert 4. årskal kommunalbestyrelsen ifølge planlovens § 23 d “fore-stå en oplysningsvirksomhedmed henblik på at fremkaldeen offentlig debat om plan-revisionens målsætning ognærmere indhold”. Kommu-nalbestyrelsen kan vælge omder skal skabes debat om en-ten planstrategien ellerkommuneplanforslaget.

Der er ingen mindstekravfor hvilke aktiviteter der ernødvendige for at opfylde kra-vet om at “fremkalde en of-fentlig debat”. Det må være etkrav at alle borgere i kommu-nen får mulighed for at del-tage i debatten, men der erikke krav om brug af bestemtemetoder.

Myndigheder som skal have planstrategien tilsendt

• Miljøministeriet• Regionplanmyndigheden• Strukturdirektoratet

Dertil kommer andre myndigheder hvis interesser berøres altefter det indhold planstrategien har. Også bekendtgørelsenskal fremsendes. Det kan desuden være relevant at orienterenabokommuner og andre parter.

4. Evt. offentliggørelse

Hvis kommunalbestyrelsenvedtager ændringer, så skaldet offentligt bekendt-gøres, og de samme myn-digheder som under punkt2 skal have bekendtgørelsentilsendt.

3. Byrådet tager stilling

Kommunalbestyrelsen ta-ger stilling til de frem-sendte bemærkninger ogvedtager ændringer, hvisder er behov for det.

1. Strategien vedtages

Politisk vedtagelse af plan-strategien med bl.a. valg afrevisionsmetode.

2. Strategien offentliggøres

Planstrategien offentliggøresi 8 uger og sendes til Miljø-ministeriet og andre myn-digheder hvis interesser be-røres. Kommunen kan sætteaktiviteter i gang for atfremme debatten.

Planlovens krav til processen

40

bestyrelsen i følge planlovens§ 23 a, stk. 5 tage stilling tilde fremkomne bemærkninger.

Vedtagelse af ændringer

Kommunalbestyrelsen kan iforbindelse med at der tagesstilling til de fremkomne be-mærkninger, vedtage ændrin-ger af strategien.

Der er ikke som med kom-muneplaner tale om at derførst vedtages et forslag ogderefter en endelig udgave.Planstrategien er vedtaget frastarten.

Der er ingen øvre grænsefor hvor omfattende ændrin-ger der kan foretages i plan-strategien, og der er ikke krav

om ny debat uanset ændring-ens størrelse. Der kan fx træf-fes beslutning om en andenrevisionsmetode, og der kanvælges mellem alternative stra-tegier.

Uændret planstrategi

Hvis kommunalbestyrelsenvurderer at der ikke er behovfor at ændre den offentlig-gjorte planstrategi, så betyderlovteksten at der ikke skal skeen endelig vedtagelse. Denoprindeligt offentliggjortestrategi er allerede vedtaget afkommunalbestyrelsen og ud-gør grundlaget for udarbej-delse af et kommuneplan-forslag og eventuelle andreplaner.

Offentliggørelse af ændringer

Kommunalbestyrelsen skal ifølge planlovens § 23 a, stk. 6foretage offentlig bekendtgø-relse af om der er vedtaget æn-dringer af planstrategien.

Hvis der er vedtaget en an-den revisionsmetode, eller hvisder er andre væsentlige æn-dringer af planstrategien, såskal det fremgå af bekendtgø-relsen. Bekendtgørelsen kanhenvise til et rettelsesblad elleren tilrettet planstrategi somskal være offentlig tilgængelig.

Der er ingen krav om atplanstrategien skal tilrettessom ét dokument, men i prak-sis vil mange kommuner sik-kert vælge at rette plan-strategien til som et samletdokument.

Bekendtgørelsen om æn-dringer skal opfylde de sammekrav som offentliggørelsen afplanstrategien.

Den offentliggjorte be-kendtgørelse skal sendes til desamme myndigheder, som fikplanstrategien tilsendt ved før-ste offentliggørelse. Bekendt-gørelsen eller den tilrettedeplanstrategi kan også sendes tilalle der er fremkommet medidéer, forslag eller kommenta-rer.

Hvis der ikke vedtages æn-dringer er det ikke nødvendigtat foretage offentlig bekendt-gørelse.

Genvedtagelse

Hvis planstrategien indehol-der en beslutning om at gen-vedtage kommuneplanen, såer beslutningen allerede tagetmed vedtagelsen af den offent-liggjorte planstrategi (§ 23 a,stk. 1). Hvis beslutningenikke ændres ved den politiskebehandling efter offentlig-gørelsesperioden (§ 23 a, stk.

Samspil med regionplan

Planstrategien giver kommunerne en ny mulighed fordialog om regionplanernes indhold. Regionplanerne skalrevideres hvert 4 i en fast rytme, som normalt følger valg-perioden.

De fleste regionplanmyndigheder fremlægger således iførste halvdel af valgperioden et debatoplæg med beretningtil offentlig debat for at indkalde ideer og forslag til revisionaf regionplanen. Kommunernes planstrategi vil blive udar-bejdet og lagt frem til debat i samme periode.

Planstrategien kan indeholde et overblik over kommu-nens ønsker til den kommende regionplan, på et tidspunkt,der er egnet til dialog om kommunens ønsker til region-planen. Hvis kommunalbestyrelsen fx ønsker at ændreudviklingsmulighederne omkring en by, kan kommunal-bestyrelsen markere over for regionplanmyndigheden, atregionplanen ønskes ændret.

41

5), så er forlængelsen afkommuneplanens gyldig-hedsperiode trådt i kraft nårdet efter planlovens § 23 a,stk. 6 er bekendtgjort at derikke er foretaget ændringer.

En beslutning om at gen-vedtage kommuneplanen helteller delvis med forlængetgyldighedsperiode kræver in-gen yderligere procedurer efterat kommunalbestyrelsen hartaget stilling til bemærknin-gerne og fastholdt den tidli-gere beslutning om at gen-vedtage.

Det samme gælder hvis denoffentliggjorte planstrategiindeholder en beslutning omat kommuneplanen skal revi-deres fuldt eller delvist, ogkommunalbestyrelsen efteroffentliggørelsen beslutter atændre revisionsmetoden til engenvedtagelse. Også i den si-

Beslutning omfuld eller delvis revision

Offentlig-gørelse

Beslutningenfastholdes

Kommuneplanforslagetkan vedtages på et

senere møde

Beslutning omfuld eller delvis revision

Offentlig-gørelse

Beslutning ændres tilgenvedtagelse

BekendtgørelseBekendtgørelse

Kommuneplanensforlængede gyldighed

træder i kraft

Beslutning omgenvedtagelse

Offentlig-gørelse

Beslutning ændres tilfuld eller delvis revision

Bekendtgørelse

Kommuneplanforslagetkan vedtages på et

senere møde

Beslutning omgenvedtagelse

Offentlig-gørelse

Beslutningenfastholdes

Kommuneplanensforlængede gyldighed

træder i kraft

Bekendtgørelse

De fire revisionssituationer for kommuneplanen

tuation gælder det at gen-vedtagelsen træder i kraft nårbeslutningen er offentliggjort.Der er således ikke pligt til atoffentliggøre en ny plan-strategi med ny høringsfrist ogefterfølgende politisk behand-ling.

Fuld eller delvis revision

Hvis kommunalbestyrelsenfastholder en beslutning om atkommuneplanen skal revide-res fuldt eller delvis, så kankommuneplanforslaget ikkevedtages på samme møde somkommunalbestyrelsen ved-tager eventuelle ændringer tilplanstrategien. Begrundelsenfor den tidsmæssige adskillelseer at der i følge planloven §§23 a, stk. 6 og 23 b skal væreforetaget offentlig bekendtgø-relse af om der er vedtaget æn-dringer af planstrategien in-

den der kan udarbejdes forslageller ændringer til kommune-planen. Der er ingen krav omhvor lang tid der skal gå mel-lem de to behandlinger.

Adskillelsen giver kommu-nalbestyrelsen lejlighed til atvurdere de indsendte bemærk-ninger og tage stilling til æn-dringer af revisionsmetodeinden kommuneplanforslagetudarbejdes og færdiggøres.

Det samme gælder hvis enbeslutning om genvedtagelse iden offentliggjorte plan-strategi ændres til en beslut-ning om fuld eller delvis revi-sion. Der er ikke krav om atplanstrategien skal offentlig-gøres igen.

Forslag til kommuneplan

Efter at kommunalbestyrelsenhar taget stilling til bemærk-ningerne til den offentlig-

gjorte planstrategi og eventu-elt har ændret planstrategien,kan et forslag til kommune-plan udarbejdes.

42

Det strategiske arbejde kan organiseres på mange måder.Der kan være mange eller få personer involveret, men denøverste ledelse vil altid være ansvarlig, og en større eller min-dre del af den øvrige organisation kan inddrages. Også per-soner uden for organisationen kan være med.

Det er vigtigt for strategiens succes at den øverste ledelseer ansvarlig og inddrager den tilstrækkelige viden om enrække praktiske og faglige forhold som findes i fag-forvaltninger mv.

Der kan også vælges en form der involverer flere niveaueri organisationen og eksterne parter. Det vil normalt give etbedre beslutningsgrundlag og en bredere accept. Til gen-gæld kan processen tage længere tid, og den kan blive merekonfliktbetonet. Det bør overvejes i kommunalbestyrelsenhvordan arbejdet skal følges og styres politisk.

Generelt om organisation

Processen- muligheder og inspiration

Planstrategi skridt forskridt

Procesforløbet for gennemfø-relse af en strategi- og kom-muneplanrevision kan medudgangspunkt i planlovenskrav til proceduren typisk ind-deles i følgende faser:

1. ProgramUdarbejdelse af programog indledende beslutningerom mål og rammer for ar-bejdet.

2. BaggrundsvidenIndsamling af baggrunds-viden og gennemførelse afeventuelle analyser.

3. Udarbejdelse af strategiStrategien udarbejdes afkommunalbestyrelsen isamarbejde med en rækkeaktører i og eventuelt udenfor den kommunale orga-nisation.

4. Politisk vedtagelseKommunalbestyrelsen ved-tager planstrategien medbl.a. valg af revisions-

metode og hovedlinier forindholdet i kommuneplan-revisionen.

5. OffentliggørelseStrategien vedtages og of-fentliggøres, og kommu-nalbestyrelsen sætter even-tuelt en debat i gang.

6. Politisk stillingtagenKommunalbestyrelsen ta-ger stilling til, om plan-strategien skal ændres.Eventuelle ændringer afplanstrategien offentliggø-res.

7. Kommuneplanen revideresHvis det besluttes i plan-strategien at revidere kom-muneplanen fuldt eller del-vist sættes arbejdet i gang.Der udarbejdes en samletoversigt over kommune-planens samlede indhold.

8. OpfølgningDer kan herudover iværk-sættes en løbende opfølg-ning på planstrategien medfx koordinering med bud-getlægning og målstyringeller med andre parter.

I virkeligheden kan de forskel-lige faser overlappe hinanden,og aktiviteteter i flere faserkan være i gang samtidig.Strategiarbejde bliver i højgrad til i en fortløbende pro-ces.

1. Udarbejdelse af program

De lokale traditioner er for-skellige, og det er op til deenkelte kommunalbestyrelserat vælge køreplanen for plan-strategien.

Da planstrategien er etoverordnet politisk og ledel-sesmæssigt dokument, og daflere skal arbejde sammen omopgaven, er det en god ide atstarte med at udarbejde etprogram der fx beskriver• planstrategiens rolle og

indhold (fx særlige temaer),• planstrategiens disposition,• arbejdets organisering med

fastlæggelse af hvor det po-litiske og administrativeansvar placeres, hvem derindgår i styre- og arbejds-gruppen, og hvem dereventuelt skal arbejdessammen med uden for denkommunale organisation,

• procesforløbet med en be-skrivelse af faserne i arbej-det og en tidsplan,

• ressourceforbruget.Den administrative ledelse vilnormalt være ansvarlig for ud-arbejdelsen af et program-oplæg som kan behandles ikommunalbestyrelsen.

Det kan være hensigtsmæs-sigt at programmet omfatterforløbet fra strategiarbejdetsstart, til den reviderede kom-muneplan er endeligt vedta-get, eller den hidtidige kom-muneplan er genvedtaget.

Aktiviteterne kan fortsættemed det formål at omsætteden reviderede kommuneplantil virkelighed.

Planstrategiens rolle og indhold

Det er vigtigt at planstrategi-ens indhold indkredses ind-ledningsvis samtidig med atder er plads til at nye emnerog vinkler kan komme indundervejs i arbejdet.

Der er to aspekter i de ind-ledende overvejelser om strate-giens indhold.

Det ene aspekt tager ud-gangspunkt i at udpege de væ-sentligste temaer i planstrate-gien. Der kan være ændringeri befolkningsudvikling ogflyttemønster, nye erhvervs-betingelser, trafikproblemer,nedslidte byområder eller an-dre problemer og udfordringerat spore arbejdet ind på.

Udpegning af temaer kanfx ske på baggrund af drøftel-ser i den administrative ledelseog et politisk temamøde. Detvigtige er at temaerne blivervalgt ud af helheden, og at derikke lukkes af for væsentligeproblemer eller udfordringerder trænger sig på.

Det andet aspekt handlerom planstrategiens rolle set iforhold til kommunens øvrigeplanlægnings- og ledelses-værktøjer, fx budget, kom-muneplan, sektorplaner, mål-styring og servicedeklara-tioner. Hvis der er overvejelseri gang om ændringer afplanlægnings- og ledelses-værktøjerne, er det vigtigt attage planstrategien med iovervejelserne og udnytte demuligheder, som planstrate-gien indeholder.

43

Overvejelserne om plan-strategiens rolle kan som yder-punkter bevæge sig mellemden fysiske planstrategi og denbredere planstrategi.

Den fysiske planstrategibegrænser sig emnemæssigt tilfysisk planlægning. Den hartæt sammenhæng til kom-muneplanen, og den koordi-neres med andre styrings-værktøjer når deres indholdhar fysisk indhold eller konse-kvenser.

Den bredere planstrategikan spille en samlende og ko-ordinerende rolle, og den kansammentænkes med andrestyringsværktøjer i form af fxbudgetlægning, målstyring ogsektorplanlægning.

Der er tale om at træffenogle overordnede valg somhar betydning for indholdet iplanstrategien og procesforlø-bet.

Kommunalbestyrelsens rolle

Planstrategiens indhold af vi-sioner, mål og handlinger gørden til et politisk dokument.Det er derfor vigtigt at afklarekommunalbestyrelsens rolle,og hvornår og hvordan kom-munalbestyrelsen kommer indi arbejdsprocessen.

I kommunerne er der ud-viklet mange metoder der gi-ver politikerne muligheder forat deltage direkte i planlæg-ningsarbejdet. Der kan fx af-holdes temamøder eller rund-bordssamtaler for politikerne,eller politikernes personligeholdninger kan opsamles iinterviews.

Da planstrategien skal ved-tages og offentliggøres i førstehalvdel af valgperioden, kan

både den afgående og den ny-valgte kommunalbestyrelseinvolveres i arbejdet. Den af-gående kommunalbestyrelsekan, fx på et temamøde, vide-regive sine erfaringer og anbe-falinger til det nyvalgte byråd.På baggrund af erfaringerneog anbefalingerne kan dennyvalgte kommunalbestyrelsefastlægge sin egen strategi.

Administrationens rolle

Som overordnet ledelses-værktøj indeholder strategiende politiske visioner, mål oghandlinger. Det er den admi-nistrative ledelses opgave atfølge op på planstrategien ogsikre at den bliver gennem-ført. En strategi uden opbak-ning fra den politiske og ad-ministrative ledelse giver in-gen mening. Arbejdet kan or-ganiseres i en styregruppe ogen arbejdsgruppe.

Eksempel på organisationsdiagram

Styregruppen kan svare tilchefgruppen eller være specieltsammensat, eventuelt meddeltagelse af politikere.

Arbejdsgruppen, som tagersig af de praktiske opgavermed forberedelse og udarbej-delse af planstrategien, kanvære sammensat af medarbej-dere fra de forskellige forvalt-ningsområder som strategi-arbejdet omfatter. Det er vig-tigt at arbejdsgruppens med-lemmer har kompetence til atbevæge sig rundt i organisatio-nen på tværs af sektorerne, ogfx indhente informationer.

Det er vigtigt at organise-ringen af opgaven afspejlerplanstrategiens rolle.

Som fysisk planstrategikan teknisk forvaltning spillehovedrollen, men det skal sik-res at den fysiske planlægningkoordineres med de øvrigeforvaltningsområder.

Som bredere planstrategier der behov for en bredt sam-mensat styre- og arbejds-gruppe.

Det er også relevant at be-skrive hvilke eksterne aktører,fx borgerforeninger eller er-hvervsråd, der forventes ind-draget i processen.

Programmet kan forudenen beskrivelse af strategi-arbejdets organisering inde-holde kommissorier som be-skriver styregruppens og ar-bejdsgruppens kompetence,forpligtelser og råderum.

Eventuelle eksterne sam-arbejdspartneres rolle og kom-petence kan beskrives for atinvolvere parterne på et over-vejet og præcist grundlag.

Disposition

En disposition for planstrate-gien giver et første indtryk afhvilket indhold planstrategien

44

Fase 1.4: Politisk vedta-gelse

Politisk vedtagelse af plan-strategien med bl.a. valg afrevisionsmetode og hoved-linier for indholdet af revi-sionen.

Fase 1.3: Planstrategi

Strategien bliver til, even-tuelt i samarbejde med enrække aktører i og udenfor den kommunale orga-nisation.

Fase 1.1: Program

Udarbejdelse af program ogpolitisk beslutning ogigangsætning af opgaven pågrundlag af programmet.

Fase 1.2: Baggrundsviden

Indsamling af baggrunds-viden og forudsætnings-materiale og gennemførelseaf eventuelle analyser.

Politiske visioner og mål

.... bygger på ....

.... og udmøntes som ...

værdierog

forudsætninger

Visioner

målog

indsatser

Overvejelser om ansvars- og opgave fordelingved bredere planstrategi

* Hovedudvalg og medudvalg baserer sig på den centrale rammeaftalemellem KTO og KLKilde: Styringskoncept, Hjørring Kommune, 2000

Planniveau Ansvar Medarbejder Medproducent Tid

PlanstrategiKommuneplan

Sektorplan

Virksomheds-plan

Service-information

Byråd(direktør-gruppe)

Fagudvalg(forvaltning)

Admin.ForvaltningenInstitutionAlle

Hovedudvalg*

Medudvalg*

Arbejdsplads

Alle

Medborgere

MedborgerenBrugere

BrugerenKlienter

MedborgerenBrugereKlienter

4-12år

1-4år

1år

1år

sammenhæng med region-plandebatten.

Som bredere planstrategikan der tænkes i hvordan detstore procesforløb over den 4årige valgperiode kan kombi-neres med de årlige revisioneraf budget, virksomhedsplanermv. Der kan fx lægges op tilen større revision af plan-strategien én gang i perioden,suppleret med mindre årligeajourføringer og sideløbendetemaplanlægning som elementi den fortløbende planlæg-nings- og beslutningsproces ikommunen.

Det samlede forløb kaninddeles i faser. For hver fasebeskrives de væsentligste akti-viteter, hvem der er ansvarligfor at udføre arbejdet samt entidsplan der viser hvornår deenkelte faser går i gang og af-sluttes. Det er vigtigt at fåtidsplanen for planstrategientil at passe med andre vigtigebegivenheder i kommunen,som fx budgetlægningen, ogsikre at en debat fx ikke place-res i sommerferien.

Når programmet med be-skrivelse af indhold, organisa-tion og proces er godkendt,kan arbejdet med at udarbejdestrategien gå i gang.

Ressourcer

På baggrund af de program-

forventes at få, og et konkretbillede af det produkt der ar-bejdes frem i mod.

Dispositionen kan inde-holde en kort beskrivelse afdet forventede indhold af deenkelte afsnit. En præcis dis-position er et godt grundlagfor det efterfølgende arbejdemed at styre og uddelegereopgaver.

Procesbeskrivelse

Overvejelserne om processenkan tage udgangspunkt i enafklaring af planstrategiensrolle og plansamspillet.

Som fysisk planstrategikan der arbejdes med revisionaf planstrategien én gang ivalgperioden og tidsmæssig

Planstrategi skridt for skridt

45

Fase 1.5: Offentliggørelse

Planstrategien offentliggø-res i 8 uger. Kommunenkan sætte aktiviteter i gangfor at fremme debatten.

Fase 1.6: Stillingtagen

Kommunalbestyrelsen ta-ger stilling til de frem-sendte bemærkninger ogvedtager ændringer, hvisder er behov for det.

Fase 1.7: Kommuneplan

Udarbejdelse af forslagtil kommuneplan hvisder ikke er besluttet engenvedtagelse.Øvrig gennemførelse afplanstrategi.

Fase 2.1: Program

Politisk beslutning om re-vision af strategi.Nye mål og rammer forarbejdet udstikkes.Udarbejdelse af programfor strategiarbejdet.

satte aktiviteter kan der udar-bejdes et overslag over det for-ventede ressourceforbrug.

Ressourceforbruget kanbestå af medarbejderes tidsfor-brug, honorar til konsulent-ydelser, udgifter til trykning,udgifter til afholdelse af semi-narer, fremtidsværksteder, de-batmøder og lignende.

2. Baggrundsviden

Når programmet er godkendtkan administrationen gå igang med at indsamle bag-grundsviden og gennemføreeventuelle analyser.

Mange oplysninger findessikkert allerede i kommunen.Meget kan måske klares ved atuddelegere arbejdet med atindsamle baggrundsoplys-ninger til medlemmerne i ar-bejdsgruppen.

Der kan også være behovfor informationer fra aktøreruden for den kommunale or-ganisation, hvilket samtidigkan være det første skridt til atinvolvere borgerne i strate-gien. Der findes forskelligemetoder og teknikker til atindsamle informationer.

Større og tværgående ana-lyseopgaver kan ske i samar-bejde med omkringliggendekommuner og måskeregionplanmyndigheden. Someksempel har flere kommuner

og amter gennemført detail-handelsanalyser som fælles-projekter.

Opsøgende informations-indsamling og arrangeredediskussionsfora kan være etsvar hvis der mangler interesseblandt borgerne for at deltagei en traditionel debat om over-ordnede spørgsmål.

3. Udarbejdelse af strategi

Udarbejdelsen af planstrate-gien kan tilrettelægges påmange måder tilpasset beho-vet og traditionerne i de en-kelte kommuner.

Politikernes engagement

Planloven forudsætter at stra-tegien indeholder kommunal-bestyrelsens vurdering af ud-viklingen, og at kommunalbe-styrelsen træffer beslutningom hvordan kommuneplanenskal revideres. Der er brederammer for hvordan kommu-nalbestyrelsen deltager i arbej-det, men det må være en for-udsætning at politikerne fårreel mulighed for at deltage istrategiarbejdet, fx ved afhol-delse af et eller flere tema-møder. Der kan også nedsæt-tes en politisk følgegruppe.

Styregruppe og arbejdsgruppe

Tilsvarende er det væsentligt

at styregruppen tager stillingtil arbejdet med passende mel-lemrum, og sikrer at arbejdetskrider frem inden for de ram-mer som politikerne har af-stukket.

Det praktiske arbejde medat udarbejde strategien vil nor-malt være placeret hos en ar-bejdsgruppe.

Samarbejde med borgere

Det kan overvejes om der ersamarbejdspartnere i lokal-området som det vil være en

god idé at inddrage i arbejdetallerede under udarbejdelsenaf strategien. Det kan senerevise sig at have været af storbetydning for planstrategienskvalitet og gennemslagskraftat den er udviklet i samar-bejde med parter som har ennaturlig interesse for emnet ogkan bidrage til at gøre strate-gien til virkelighed. Da plan-strategien går ud på at kom-munalbestyrelsen giver svar påhvordan den ønsker at udvik-lingen skal forme sig, kan et

1. år Regionplanmyndig-heden forbereder den kommende regionplanrevision

Planstrategi offentliggøres og kommunens ønsker til regionplanlægningenfremføres

Den nye kommunalbestyr-else forbereder den kom-mende planstrategi ogkommuneplanrevision

2. år Debatoplæg medberetning offentlig-gøres for at indkaldeforslag og ideer tilregionplanrevisionen

3. år Forslag til region-plan offentliggøres

Forslag til kommuneplanoffentliggøres

4. år Endelig regionplanoffentliggøres

Endelig kommuneplanoffentliggøres

TIDREGIONPLAN-MYNDIGHED KOMMUNE

Eksempel på parallelforløb mellem region- ogkommuneplanrevision

46

Planstrategien er politik

Der kan anvendes en række forskellige metoder og aktivite-ter som giver politikerne gode muligheder for at engagere sigi arbejdet med planstrategien. En række kommuner har ud-viklet metoder der kan søges inspiration i.

Sådan skabes det politi-ske ejerskab

Erfaringer og gode råd

Temamøde med gruppe-arbejde om strategiens ind-hold.

Geografisk opdelte rund-bordssamtaler efterlokalsamfundene for kom-munalbestyrelsen samt enrundbordssamtale medlokale nøglepersoner.

Individuelle interviews medalle byrådsmedlemmer. Pågrundlag heraf udarbejdesen hvidbog.

Det er vigtigt at gøre diskus-sioner om strategien konkrete.

Nyk

øb

ing

-Rø

rvig

Tjel

eH

ors

ens Hvidbogen er god, men

politikerne føler sig koblet afsenere i processen. Det ernødvendigt at følge op hvisejerskabet skal sikres.

Godt at starte rundbords-samtalerne med lokalområdetog derefter diskutere kommu-nens samlede udvikling.

Fred

erik

shav

nH

irts

hal

s

Interviews med politikereudgør grundlaget for etoplæg der efterfølgendedrøftes i byrådet. Derefteren række temamøder førgodkendelse af forslag tilkommuneplan.

Det er vigtigt at tage udgangs-punkt i byrådet ved opbygningaf processen da planlægninger politik.

Der afholdes planlægnings-seminarer hvor priori-teringsseminaret ved bud-getlægningen er den cen-trale begivenhed. Plan-redegørelse med beskrivel-ser af mål, perspektiver oghandlinger på alle sektor-områder er grundlaget vedprioriteringsseminaret.Løbende politiske drøftel-ser i diverse fagudvalg.

I Hirtshals er der ikke sektor-dømme. Der er lang traditionfor et fælles fodslag omkringkommuneplanen. Politikernekender planen og betragterplanlægningen som en centralopgave der koordinerer densamlede kommunale aktivitet.

samarbejde med fx det lokaleerhvervsliv være væsentligtforud for formulering af enstrategi for erhvervs-udviklingen.

Valg af hvem der skal væremed, og måden det skal ske påafhænger bl.a. af om der skalarbejdes bredt eller med ud-valgte temaer.

En tommelfingerregel er atudvælge samarbejdspartnerneblandt organisationer, forenin-ger, virksomheder eller enkelt-personer der har en direkteinteresse for emnet. I praksisviser det sig ofte vanskeligt atengagere udefra kommende ioverordnede og brede diskus-sioner. Der åbner sig flere mu-ligheder for at engagere inte-resseorganisationer, bruger-grupper mv. når der arbejdesmed temaer.

Hvis der ønskes markanteog ambitiøse bidrag, er det engod ide at sætte folk medsamme interesse sammen.Hvis der ønskes mere jord-nære og afvejede bidrag, kan

Konfliktforebyggelse ved borgerinddragelse

1. Lyt uden at afbryde.2. Spørg til du er sikker på du forstår den andens synspunk-

ter og handlinger.3. Vær klar og konkret omkring dit eget standpunkt og

respekter andres ret til at have et andet synspunkt.4. Sørg for at aftaler om opgave- og ansvarsfordeling er så

klare som muligt.5. Tag nogle runder i gruppen når I skal i gang med større

opgaver.6. Glem ikke den humoristiske sans. Den kan være befri-

ende og forløsende i en lidt forkrampet situation.

Kilde: Fra tilskuer til deltager! Birgitte Hoffmann & Jens Kofoed, Dan-marks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Danmarks TekniskeUniversitet, 1999.

folk med forskellige interessersættes sammen.

Der er indhøstet en rækkeerfaringer med hvordan bor-gerne kan involveres i plan-formuleringsprocessen. Derkan fx gennemføres fremtids-værksteder, nedsættes arbejds-grupper eller oprettes et bor-gerpanel der kommentererkommunens udspil.

Et vellykket forløb forud-sætter at rammerne for arbej-det og borgernes kompetencepræciseres fra starten, og atder er klare aftaler om hvorlænge samarbejdet varer, oghvordan det ophører.

Hvis samarbejdsparterne erspecielt indbudte interesse-grupper eller personer, kanandre føle sig skuffede over atvære udeladt. Problemet kanløses ved at kombinere spe-cielle indbydelser med åbenannoncering efter folk der øn-sker at bidrage.

I tankegangen bag den ud-videde planstrategi med årligerevisioner ligger at samspillet

47

Metoder til borgerinddragelse

• Borgermøder• Møder med særlige

“interessenter”• Fremtidsværksteder• Borgerpaneler• Caféseminarer• Rundbordssamtaler• By- og naturvandringer• Debat på internettet• Brug af pressen• Interviews• Spørgeskemaer

med borgerne ses som en lø-bende medleven frem for en“ophøjet” begivenhed i forbin-delse med en afgrænsetoffentlighedsperiode.

4. Politisk vedtagelse

Efter en indledende proceshvor politikernes ejerskab tilplanstrategien er sikret, kan etudkast til planstrategi læggesfrem for kommunalbestyrelsentil endelig vedtagelse.

Vedtagelsen af planstrate-gien skal ske i den samledekommunalbestyrelse. Ethvertmedlem af kommunalbestyrel-sen kan forlange sin afvigendemening indskrevet i beslut-ningsprotokollen og offentlig-gjort samtidig med planstra-tegien (Se i øvrigt kapitlet“Processen - hvad siger lo-ven?”).

5. Offentliggørelse

Efter den politiske vedtagelseskal planstrategien i følgeplanlovens § 23 a, stk. 4, of-fentliggøres i mindst 8 uger,

så borgere og myndighederfår mulighed for at fremsætteideer, forslag og kommenta-rer. De nærmere regler omoffentliggørelsen fremgår afkapitlet “Processen - hvadsiger loven?”.

Eventuel debat

Kommunalbestyrelsen skalsørge for at der skabes debatom enten planstragien ellerforslaget til kommuneplaneller vælge at gøre det i beggesituationer.

Der er mange måder atskabe debat på. Kommunalbe-styrelsen bestemmer hvilkendebatform den ønsker.

Når debatten planlægges,er det vigtigt at tage stilling tilhvad formålet med debattener, og hvordan mulighedernefor at tilrettelægge to forskel-lige debatter om planstrate-gien og kommuneplanfor-slaget kan udnyttes.

Der kan enkelt sagt være toformål med borgerdeltagelsen:• et simpelt demokratisk for-

mål om at informere bor-gerne og sikre deres rettig-heder med hensyn til indsi-gelser,

• et udvidet demokratisk for-mål om at få nye ideer

frem og skabe støtte og for-ståelse for beslutninger.

Der er mange erfaringer medoffentlige debatter om kom-muneplanlægning. Erfarin-gerne peger på at det kan være

48

vanskeligt at engagere bor-gerne i debatter om overord-nede spørgsmål.

De positive erfaringer pegerpå at det er vigtigt at debattenfor at være demokratisk læggesbredt ud, men at dele af de-batten samtidig rettes modgrupper der har en særlig inte-resse i de valgte temaer. “Sky-der man kun med spredehagl,føler ingen sig ramt”.

Der er mange muligheder,men det er vigtigt at debattenlægges frem på en måde, såbåde politikernes og borgernesforventninger til debatten bli-ver indfriet.

6. Politisk stillingtagen

Efter udløbet af offentliggørel-sesperioden skal kommunal-bestyrelsen i følge planlovens§ 23 a, stk. 5, tage stilling tilde fremkomne bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen kani forbindelse med at der tagesstilling til de fremkomne be-mærkninger, vedtage ændrin-ger af strategien.

De nærmere regler omkommunalbestyrelsens stil-lingtagen og vedtagelse afeventuelle ændringer af plan-strategien fremgår af kapitlet“Processen - hvad siger lo-ven?”.

Forberedelse af beslutning

Bemærkningerne fra debattenkan opsamles i en hvidboghvor det indsendte materialeer sammenfattet under enrække temaer. Hvis det ind-sendte materiale er omfat-tende, letter hvidbogen over-skueligheden og forbedrerkommunalbestyrelsens mulig-heder for at vurdere materialet

Eksempler på metoder til borgerinddragelse

1. Dialogmøde.• Indledende oplæg.• Stande for hvert tema hvor bor-

gere kan diskutere med politikere.• Arbejdsgrupper der laver forslag

til strategier for forskellige temaer.2. Interessentmøder med fx som-

merhusejere, handelsstanden, in-stitutioner og skoler.

3. Kommuneplanen i “børnehøjde”der afsluttes med udstilling.

4. Afsluttende dialogmøde på tværsaf deltagerne.

Husstandsomdelt debat-avis. Invitation til dialog-møde, interessentmøder,deltagelse i arbejdsgruppermv. Udstilling for børn.

Traditionelle borgermøder gi-ver for lidt udbytte. En ufor-pligtende kontakt via interneter god i forhold til nogle mål-grupper. De mange forskellig-artede aktiviteter i debat-perioden medvirker til at nåforskellige typer af målgruppersom har deltaget med forskel-ligt engagement og arbejdsind-sats.

Materiale til borgerne Aktiviteter i debatperioden Erfaringer og gode råd

Nyk

øbin

g-Rø

rvig

Rønn

e Husstandsomdelt debat-oplæg.Status og beretning kanrekvireres.

1. Debatmøde.• Oplæg fra Institut for Fremtids-

forskning – scenarier for Rønnesudvikling.

• Transmitteret direkte i lokalt tv –á la Højlunds Forsamlingshus.

2. Idéseminar om turisme.• Fremtidsværksted.3. Debatmøde om relationen kom-

mune – borger.4. Mødernes synspunkter sammen-

fattet i idéhæfte som blev offent-liggjort.

Debatmødet (pkt. 1) funge-rede rigtigt godt. Scenariernevar spændende og skabtedebat.Fremtidsværkstedet gav etgodt bredt ejerskab tilkommuneplanlægningen.

Stev

ns 1. Reklame for fremtidsværksted.2. Fremtidsværksted over tre dage

med 50 deltagere og en konsulentsom proceskoordinator.

• Udarbejde forslag til hovedspørgs-mål.

• Undersøgelse af nærdemokrati.3. Fremtidsværkstedet præsenterer

resultater for kommunalbestyrelse.4. Arbejdsgrupper fortsætter i forlæn-

gelse heraf.

Invitation til fremtids-værksted via avisartikler,lokalradio mv. Intet debat-oplæg eller andet mate-riale fra kommunen.Fremtidsværkstedet varsåledes starten på proces-sen. Ingen politikere deltog,embedsmænd kun medsom sekretærer.

Fremtidsværkstedets deltagerevar generelt enige om at dethar været overordentligt posi-tivt, motiverende og seriøst.Det er en ny lovende form forborgerinddragelse i lokal-samfundets politiske, udvik-lings- og planlægningsmæssigearbejdsprocesser. Politikernetog borgerne alvorligt.

Hor

sens Der arrangeres løbende mange min-

dre projekter med borgere i gruppe-arbejde, eksempler:1. Unges vilkår og muligheder.2. Trafik og miljø.3. Sund By projektet.4. Landdistrikternes udvikling – landsbyråd.

Ideen er at give borgerne medansvarog indflydelse.

• Man må sætte sig ind i borgernes situation.

• Gør ikke debatten for abstrakt• Tag udgangspunkt i lokale

forhold og aktuelle problem-stillinger.

• Store forkromede borgermøderer ikke særligt givende.

• Det er nødvendigt at eksperimentere for at finde nye vejei borgerinddragelsen.

Afhænger af temaet.

49

i forhold til strategiens cen-trale temaer.

Sammenfatningerne kansuppleres med indstillinger fraadministrationen. Hvidbogenkan bruges som grundlag forfx et temamøde i kommunal-bestyrelsen eller økonomiud-valget hvor politikerne fårmulighed for at vurdere be-mærkningerne og fastlæggeretningslinier for administra-tionens arbejde med at udar-bejde et materiale til behand-ling i kommunalbestyrelsen.

7. Kommuneplan

Efter at kommunalbestyrelsenhar taget stilling til bemærk-ningerne til den offentlig-gjorte planstrategi og eventu-elt ændret planstrategien, kanet forslag til kommuneplanudarbejdes.

8. Opfølgning

Allerede i forberedelsesfasenhvor programmet for arbejdetmed planstrategien udarbej-des, er det hensigtsmæssigt atoverveje hvordan der skal føl-ges op på planstrategien.

Behovet for opfølgning af-hænger af hvilken rolle plan-strategien skal spille i kommu-nens samlede plan-, budget-og ledelsessystem.

Hvis planstrategien afgræn-ses til at være en fysisk stra-tegi, kan den sammen medkommuneplanen bruges somkoordineringsredskab på detfysiske område i forhold tilandre aktivitetsområder ogsom input til budgetlægnin-gen på det fysiske område.Som fysisk strategi knytterplanstrategien sig ofte til tek-nisk forvaltning, og der er en

Eksempler på aktiviteter i debatperioden

• Planstrategien omdeles til alle husstande eller sættes somet indstik i lokalavisen. Planstrategien sendes til udvalgtemålgrupper, og den kan læses på kommunens hjemme-side og fås på rådhuset og kommunens biblioteker.

• Der nedsættes borgergrupper eller afholdes fremtids-værksteder, udstillinger eller debat på kommunenshjemmeside.

• Der indbydes til borgermøde for hele kommunen ellerfor bydele og lokalsamfund. Borgermøderne kan planlæg-ges i samarbejde med udvalgte målgrupper. På mødernekan der arrangeres gruppe- og paneldiskussioner. Borgere,der har været med til at lave strategien, kan bidrage påmødet med et oplæg.

• Interesseorganisationer og borgergrupper indbydes tilsærlige debatmøder hvor de kan diskutere kommunensfremtid med politikerne og komme med forslag og kom-mentarer til kommunens planer.

• Kommunen inviterer den lokale presse, lokalradio ellerlokal-tv til at spille en aktiv rolle i debatperioden.

koordineringsopgave i ledelsenog i forhold til økonomiudval-get.

Som bredere strategi inde-holder planstrategien visioner,mål og handlinger der rækkerpå tværs af det kommunaleaktivitetsområde. Samspilletmed budgetlægning, sektor-planlægning og ledelsesværk-tøjer som fx målstyring er cen-tralt. Ansvaret for opfølgnin-gen knytter sig til den admini-strative ledelse.

Det er den samlede ledelsesopgave at sikre at plan-strategien følges op i budget,kommuneplan og sektor-planer og ledelsesværktøjersom fx målstyring. Plan-strategien kan udgøre detøverste niveau i målstyringsom sikrer at planstrategiensvisioner, mål og handlingerbliver retningsgivende for ak-tiviteterne i de udførende led iorganisationen gennem udar-bejdelse af virksomhedsplanerog årsberetninger.

Samspil med andre planer ogdokumenter

I flere kommuner udarbejdesplanredegørelser som påmange punkter svarer til enplanstrategi.

De forskellige dokumenterer vigtige bærere af informa-tioner. Det er vigtigt at derskabes en hensigtsmæssig “ar-bejdsdeling” mellem de for-skellige værktøjer.

Budget

Budgettet indeholder målsæt-ninger for kommunens en-kelte aktivitetsområder. Plan-strategien kan bruges til debatog fornyelse af budgettets mål-

sætninger afhængig af plan-strategiens rolle i kommunen.

Sektor- og temaplaner

Sektor- og temaplanerne ersammenlignet med plan-strategien mere kortsigtede ogafgrænsede til et enkelt emne.Sektorplanerne indeholdermål for sektorens udvikling.Målene er typisk operationelleog har direkte sammenhængtil handlingerne som udgørtyngden i sektorplanen.

Hvis planstrategien brugessom en bredere strategi, såkan planstrategien medvirketil at udpege nye emner derskal laves en temaplan for, ogplanstrategiens visioner ogmål kan udgøre rammen forarbejdet med sektor- og tema-planer.

Planredegørelser

Et stigende antal kommunerudarbejder årlige planrede-gørelser med variationer i ind-hold og formål. Formålet medplanredegørelserne er at gøreplanlægningen levende og ak-tuel. Planredegørelserne an-vendes typisk som grundlagfor politikerne ved budgetlæg-ningen og til udpegning afindsatsområder eller temaerder skal bearbejdes inden dertages stilling til om politikkenpå området skal revideres.

De årlige planredegørelserer hovedsageligt interne doku-menter som følger budget-proceduren. Nogle kommunervedtager planredegørelsensammen med budgettet ogoffentliggør dem sammen.

De mest omfattende plan-

50

redegørelser indeholder målfor det samlede kommunaleaktivitetsområde. Der er såle-des mange fællestræk tilplanstrategien.

Det kan overvejes at inte-grere planredegørelsen i plan-strategien og revidere plan-strategien med samme hyp-pighed som planredegørelsen,fx hvert år. De 8 ugers offent-liggørelse kan indpasses henover sommeren indenbudgetforhandlingerne går igang i august (se eksemplet fraBørkop Kommune). Hvisferieperioden berøres, så børoffentlighedsperioden forlæn-

ges. Offentliggørelsen kanogså placeres efter vedtagelsenaf budgettet hvor også plan-strategien vedtages.

En anden mulighed er atlade planstrategien erstatteplanredegørelsen hvert 4. årog fastholde planredegørelsende 3 øvrige år.

I det omfang planstrategienskal bruges som udgangs-punkt for en revision af kom-muneplanen, skal planlovensprocedurekrav overholdes.

Årsberetninger

I nogle kommuner anvendesårsberetninger i forbindelse

med budgetlægningen i stedetfor planredegørelser.

Årsberetningen er en gen-nemgang af alle budget-områder med status for sidsteårs budget, budgetoverskridel-ser, tillægsbevillinger og etbud på budgetramme for detpågældende område i næsteårs budget. I forhold til plan-redegørelsen begrænser årsbe-retningerne sig typisk til øko-nomi og eventuelt beskrivelseraf målsætninger. Årsberetnin-ger indeholder i varierendegrad baggrundsoplysninger oganalyser til forklaring af bud-get- og regnskabstallene.

Målstyring

Målstyring har til formål atskabe sammenhæng mellemde politiske mål og aktivite-terne i de udførende led i or-ganisationen, sådan at aktivi-teterne kan tilpasses ændredepolitiske mål, og sådan at re-sultaterne kan vurderes ogindgå i revision af målene.

I et målstyringssystem erdet politikernes opgave at for-mulere mål og udstikke ram-mer for den kommunale virk-somheds aktiviteter.

Det er ledelsens opgave atsikre at aktiviteterne i de ud-

Plan- og budgetredegørelse fra Herning KommuneBudget fra Holbæk Kommune

51

førende led i organisationensker i retning af målene oginden for de politisk afstuknerammer.

Som bindeled mellem deoverordnede mål og rammerog de konkrete aktiviteterudarbejder de enkelte forvalt-ninger og institutioner virk-somhedsplaner. De indeholderbeskrivelser af hvordan derskal arbejdes i retning af må-lene og inden for rammerne idet kommende år. De enkelteforvaltninger og institutionerudarbejder desuden en årsbe-retning med en opsamling afresultaterne i det forløbne års

arbejde set i forhold til de af-stukne mål og rammer.

Årsberetningen sendes op isystemet og bruges somgrundlag for en politisk re-vurdering af mål og rammer.

Målstyringens øverste ni-veau, der indeholder de politi-ske mål, overlapper plan-strategien som også indehol-der målsætninger.

Det er vigtigt at afklaresamspillet mellem plan-strategien og målstyringen.

Som bredere strategi kanplanstrategien danne detøverste niveau i målstyringen.

Som fysisk strategi kan

Årsberetning fra Hinnerup Kommune

Trafiksikkerhedsplan fra Egebjerg Kommune

planstrategien være udgangs-punkt for fornyelse af måleneom fysiske forhold i mål-styringssystemet.

Ekstern opfølgning

Den eksterne opfølgning hartil formål at sikre at de hand-linger der er besluttet i plan-strategien, og som kræver ini-tiativer eller samspil fra andreparter end kommunen, sættesi gang og vedligeholdes.

Når der etableres et samar-bejde, er det vigtigt at par-terne er opmærksomme påderes roller. Samarbejdspar-terne kan være andre kommu-ner, regionplanmyndigheden,erhvervslivet, centerforenin-

ger, uddannelsesinstitutioner,grønne organisationer mv.

I den eksterne opfølgninger det vigtigt at gøre sig klartat samarbejdet har flere for-mål. Samarbejdet kan væremed til at formidle kommu-nalbestyrelsens politik og sam-tidig forpligte andre parter tilat yde en indsats for at målenefra planstrategien og kommu-neplanen kan nås. Samarbej-det kan også bruges sominspiration til kommunal-bestyrelsen.

Opbygningen af et partner-skab mellem kommunen ogandre kan være afgørende forom strategien bliver ført ud ilivet.

52

Planstrategien og de tre strenge i kommunernes styringssystemer –kommuneplanlægning, budgetlægning og målstyring.

Overordnet niveau

Detaljeret niveau

Opfølgning og evaluering

Planstrategi

KOMMUNE-PLANLÆGNING

BUDGETLÆGNING MÅLSTYRING

Kommuneplan Budget Målstyringsdokument

Lokalplan

ÅrsberetningPlanredegørelse Årsberetning

1. års budget Virksomhedsplan

Eksempler på plansamspil

Fx Horsens Kommune har valgt at lade strategien og kommuneplanlægningen være det tværgående styringsredskab.

Styringssystemer

Styringssystemerne somplanstrategien skal spillesammen med består typiskaf:• Økonomisk styring via

budgetlægningen.• Styring af fysiske forhold

via kommune- oglokalplanlægningen.

• Styring af serviceydelser og-produktion og sektor-områder med værktøjersom sektor- og tema-planer og mål- eller kon-traktstyring.

Planstrategien somledelsesværktøj

Planstrategien er et nytledelsesværktøj som i sam-spil med eksisterende sty-ringsværktøjer forbedrermulighederne for• at arbejde med politiske

visioner og mål somoverordnet grundlag forstyring af kommunensaktiviteter,

• at skabe overblik på tværsaf sektorområder,

• at foretage politiske priori-teringer af kommunensserviceydelser, serviceni-veau og ressourceanven-delse,

• at styre ressourceforbruget.

Planstrategiens rolle

Planstrategien kan have for-skellige roller i forhold til deøvrige styringsværktøjer.

Planstrategien er som mini-mum en strategi for den fysi-ske udvikling i kommunen.

Den fysiske planstrategivil have tæt sammenhængmed kommuneplanen, og derer behov for at få planstrategi-ens fysiske visioner, mål oghandlinger koordineret medbudget og sektorplaner.

Planstrategien kan ogsåvære en bredere strategi fordet samlede kommunaleaktivitetsområde.

Den bredere planstrategikan indeholde visioner, mål

og handlinger for det samledekommunale aktivitetsområde,indgå i budgetlægningen ogvære det øverste niveau i kom-munens målstyring.

Indføring af planstrategiener således en god anledning tilat overveje principperne i densamlede styring og samspilletmellem de forskellige værktø-jer og dokumenter. Plan-strategiens rolle behøver ikkeat blive fastlagt endeligt frastarten. Det kan udvikles ef-terhånden som kommunenhøster erfaringer.

Det er op til den enkeltekommune at vælge om plan-strategien skal have en brederefunktion.

Som baggrund for vurde-ring af planstrategiens rolle erder i det følgende en kort in-troduktion til anvendtebudgetmetoder og målsty-ringssystemer i kommunerne.

Budgetmetoder

I de fleste kommuners bud-

getlægning indgår et elementaf rammebudgettering. Derfastsættes normalt én økono-misk ramme pr. udvalg ud fraberegninger af udvalgetsudgiftsbehov. Rammebudget-tering betyder at udvalget selvkan fordele og flytte midlermellem udvalgets forskelligekonti.

Mange kommuner har sup-pleret rammebudgetteringenmed elementer af norm-budgettering. Det giver mu-lighed for forlods at korrigereudgiftsrammerne hvis eksem-pelvis udvikling i indbyggertalindenfor relevante aldersgrup-per ændrer behovene.

Der indgår også ofte ele-menter af blokbudgettering ikommunernes budgetlægningi form af forvaltningens udspiltil mulige besparelser samlet iet sparekatalog. Politikernetager stilling til hvert enkeltforslag til besparelser (blok).

Endelig anvendes elemen-ter af temabudgettering hvor

53

Budgetmetoder

Der findes en række forskellige budgetlægnings-metoder som anvendes i kommunerne:

• marginalbudgettering,• rammebudgettering,• nulbasebudgettering,• blokbudgettering,• temabudgettering og• normbudgettering.

Rammebudgettering er den mest udbredte,men den suppleres ofte med et eller flere ele-menter fra de øvrige budgetmetoder.

Typisk tidsforløb ved rammebudgettering

Jan.

Apr.

Jul.

Okt.

Økonomiudvalget fastlæggeren overordnet udgiftspolitik på driftssiden på grundlag af: • acceptabel skatteprocent, • ændringer i udskrivningsgrundlag, • fornøden kassebeholdning, • lånemuligheder og • tilskud/udligning.

Økonomiudvalget vedtager en budgetplan med budget-rammer for de enkelte udvalg.

Udvalgene prioriterer aktivi- teterne indenfor de udmeldte rammer. Det munder ud i et budgetoplæg samt forslag til aktivitetsudvidelser ud over rammen.

Økonomiudvalget sammenfatterudvalgenes budgetoplæg og eventuelle ønsker til aktivitetsudvidelser.

Kommunalbestyrelsenforhandler om økonomiud-valgets budgetforslag ved en2. og 3. prioriteringsrunde.

Budgetvedtagelse.

et eller nogle enkelte temaertages ud til en dybdegåendepolitisk behandling.

Temabudgettering er isæregnet til at skabe sammen-hæng mellem temaplanlæg-ning og budgetlægningen.Metoden anvendes ofte somsupplement til en af de andrebudgetmetoder.

Planstrategi og budget

Det centrale i samspillet mel-lem planstrategi og budget-lægning handler om at aktivi-teter og beslutninger i de toprocesser hænger sammenbåde med hensyn til tid ogindhold. Som eksempler kannævnes:• Planstrategiens emne-

opdeling har en bevidstsammenhæng med budget-tets opdeling i politik-områder og temaer.

• Planstrategiens målsætnin-ger er afstemt med budget-tets rammeopdeling.

• Temaer i planstrategienkan med fordel være gen-stand for brug aftemabudgette-ring.

• Planstrategien skal dogogså se på tværs

Målstyring

Op gennem 90‘erne harmange kommuner arbejdetmed at indføre nye styrefor-mer. Det mest udbredte værk-tøj er målstyring.

Formuleringen af politiskemål som udgangspunkt forstyringen er et gennemgåendetræk for de nye styreformer.Fælles for dem er endvidere atfokus rettes mod hvad kom-munen og brugerne får forpengene. I styringsværktøjerneindgår også udlicitering, in-tern kontraktstyring og frierevalg.

Politiske mål

Ved målstyring udbygges(ramme)budgettet med poli-tisk fastsatte mål for det en-kelte rammeområde. Derud-over sker målstyringen gen-nem en dialog mellem institu-tion og politikere om opfyl-delse af målene.

Målstyring indebærer atder etableres et målhierarki, såder både formuleres mål ogfastsættes økonomiske rammerfor hele sektorområdet og forde enkelte forvaltninger oginstitutioner (enheder).

Målhierarkiet indebærer atde enkelte enheders mål skal

kunne rummes inden for depolitisk fastsatte mål for etbestemt sektor- eller politik-område. I målstyringen er detcentralt at politiske mål ogøkonomiske rammer sam-menkobles. Det vil sige at æn-dringer i de økonomiske ram-mer indebærer ændringer imålene og omvendt.

Formål

Formålet med målstyring kanvære:• at forbedre politikernes

muligheder for at styre an-vendelsen af ressourcer set iforhold til indhold og re-sultater,

• at fastlægge politiske ret-ningslinier for enhedernesvirke med pejlemærker forhvilke værdier og resultaterder ønskes fremmet,

• at udstikke indholdsmæs-sige rammer som enheder-ne skal udvikle sig og ar-bejde inden for,

• at skabe grundlaget for dia-log mellem det politiskeniveau og enhederne ommål, målopfyldelse ogserviceniveau,

• at informere borgerne omhvilket serviceniveau politi-kerne har besluttet at til-byde.

Virksomhedsplaner

Målstyringen omfatter enårlig procedure der sikrer atnye mål og rammer afspejlersig i enhedernes aktiviteterog sikrer opfølgning på målog økonomi.

Det sker typisk ved at deenkelte enheder udarbejdervirksomhedsplaner i over-ensstemmelse med de politi-ske mål og inden for de af-stukne økonomiske ram-mer. Virksomhedsplanendanner grundlag for lederesog medarbejderes arbejde ide enkelte enheder og bru-ges som information til bru-gerne.

I løbet af året afholdesmed udgangspunkt ivirksomhedsplanerne et el-ler flere dialogmøder mel-lem politikerne og ledere,brugerrepræsentanter mv.

Efter nytår udarbejderenhederne årsberetningerhvor opfyldelsen af målene ivirkomhedsplanen vurderes.Årsberetningerne giver le-delsen grundlag for at vur-dere målopfyldelsen og tageinitiativer til at sikre enbedre målopfyldelse eller enrevurdering af mål og ram-mer.

54

•Justering af planstrategi

•Justering af planstrategi

•Justering af planstrategi

•Udarbejdelse og vedtagelse af ny PLANSTRATEGI

•Revision af virksomhedsplaner

•Langsigtet strategisk analyse

•Kommunalvalg

•Marginal budget-justering evt. suppleret med temabudgettering

•Bred indføring i kommunenssamlede aktiviteter

•Forberedelse af stor revi-sion af planstrategi

•Gennemgribende revision af budget med revidering af

målsætninger i overensstemmelse med planstrategien

•Udarbejde kommuneplanforslag

•Udmøntning af handlingsplan fra planstrategien

•Marginal budgetjustering

•Offentliggørelse af endelig kommuneplan

•Marginal budgetjustering

•Revision af virksomhedsplaner

•Revision af virksomhedsplaner

1. år

2. år3. år

4. år

•Revision af virksomhedsplaner

Udviklingsperspektiv– Planstrategi i centrum for en 4 års budget- og planlægningsrytme

Planstrategiens brederefunktion

Det er ikke nyt for kommu-nerne at arbejde med mål.Det nye i målstyringen ersystematikken og koblingentil økonomien og budget-lægningen.

Det centrale i samspilletmellem planstrategi og mål-styring er, at begge doku-menter indeholder politiskemål.

Den bredere planstrategikan være det øverste niveau imålstyringen. Som øversteniveau kan planstrategienbeskæftige sig med• målsætninger,• handlinger,• sammenhæng til budget,• kvalitetsmåling og mål-

opfølgning,• forudsætningsmateriale.På de underliggende ni-veauer arbejdes der medsektorplaner, virksom-hedsplaner, serviceinfor-

mation mv. Planerne på deforskellige niveauer retter sigmod forskellige målgrupperog har forskellige tidsperspek-tiver.

Kommunalbestyrelsen eransvarlig for planstrategiender udtrykker helheden af po-litiske visioner og mål.

Den bredere planstrategispiller sammen med budget-lægningen i en fortløbende ogdynamisk proces hvor indhol-det i planstrategien hele tidener under vurdering, debat ogudvikling.

Efter vedtagelsen af bud-gettet i oktober går det nyeplan- og budgetår i gang.Budgetlægningen kan resul-tere i at der på nogle områderudmeldes temaer som byrådetønsker bearbejdet som forbe-redelse til næste års budgeteller som forberedelse til atformulere en ny politik (nyemålsætninger) på området.Der kan også udmeldes te-

maer på andre tidspunkter iløbet af året.

Efter budgetvedtagelsenføres beslutninger om ændrin-ger af visioner, mål og hand-linger ind i planstrategien.Samtidig går arbejdet med atrevidere planstrategien og ud-arbejde temaplaner til næsteårs plan- og budgetrevision igang.

Planstrategiens afsnit omkvalitetsmåling, målopfølg-ning og forudsætninger sup-pleres i løbet af foråret medopdaterede statistikker ogprognoser om fx befolkningog byggeri samt vurderinger afmålopfyldelse for de enkeltesektorområder på baggrund afde enkelte enheders års-beretninger.

Nye planforudsætninger, fxny lovgivning eller ny region-plan, føjes til de relevante af-snit i planstrategien.

Politikere, forvaltninger ogbrugere inddrages flere gange

under processen i arbejdetmed at føre planstrategienajour op til plan- og budget-forhandlingerne efter som-merferien, herunder ajourfø-ring af forudsætninger ogplanlægningsoplysninger.

Udviklingsperspektiv

Som et udviklingsperspektivkan den årlige revisionscyklussuppleres med et fireårigt per-spektiv der knytter sig til valg-perioden.

År fire efter valget

Startfasen for den fireårigecyklus knytter sig til den afgå-ende kommunalbestyrelse.

Den afgående kommunal-bestyrelse udpeger på bag-grund af sine erfaringer enrække temaer til den nye plan-strategi som bearbejdes af ad-ministrationen og præsenteresfor det nye byråd - en slagsafleverings- eller overdragelses-forretning. Det afgående by-råd giver således bolden op tildet nye byråd.

År et efter valget

I det første år efter valget tagerden nye kommunalbestyrelsestilling til den afgåede kom-munalbestyrelses planstrategiog dens “anbefalinger”.

Samtidig giver planstrate-gien de nyvalgte i kommunal-bestyrelsen en bred introduk-tion til hele kommunensaktivitetsområde.

På grundlag heraf træfferden nyvalgte kommunalbesty-relse beslutning om grundla-get for udarbejdelse af den nyeplanstrategi.

Den foreliggende plan-strategi kan opdateres med nytforudsætningsmateriale, ogmålene kan justeres med hen-blik på årets budgetlægningmv.

55

Jan.

Apr.

Jul.

Okt.

• Indsamling af data og oplysninger. Udarbejdelse af analyser og undersøgelser Ideer til nye og ændrede mål.

• Politisk behandling af detforeløbige materiale.

• Videre bearbejdning med inddragelse af relevante interne

og eksterne parter og offentliggørelse i mindst 8 uger hvis kommuneplanen skal revideres.

• Endelig planstrategi offentliggøres

• Politisk behandlingi forbindelse

med budgetlægningen.

• Vurdering af bemærkninger og tilretning af planstrategi

Eksempel på årlig revision af planstrategi

Da den overordnede politi-ske linie er under overvejelsekan budgetlægningen være enmarginal tilretning af det bud-get som den nye kommunal-bestyrelse har arvet fra denforegående kommunalbesty-relse.

Samtidig forberedes valg-periodens hovedbudgetrundeog vedtagelse af planstrategiensom falder i det andet valgår.

Som led i målstyringen ud-arbejdes årsberetninger efternytår, og virksomhedsplanernerevideres efter budget-vedtagelsen.

År to efter valget

I andet valgår færdiggøresplanstrategien, så den kandanne grundlag for budget-lægningen efter sommerferien.

Planstrategien indeholderde overordnede politiske visio-ner og mål samt en handlings-plan for de næste fire år – altsåét år ind i den næste valg-periode.

Planstrategien og en gen-nemgribende revision af bud-gettet følges ad. Budgetlæg-ningen munder ud i et nytfireårigt budget der afspejlerkommunalbestyrelsens over-ordnede politiske priorite-ringer.

I en række tilfælde vilfireårsbudgettet indeholdeprincipbeslutninger som førstkan fastlægges i detaljer nåremnerne er bearbejdet, og nårkommunernes økonomiskeforudsætninger kendes merepræcist.

Som led i målstyringen ud-arbejdes årsberetninger efternytår, og virksomhedsplanernerevideres efter budgetvedtagel-sen. Den gennemgribenderevision af planstrategien mednye mål skal allerede i deefterfølgende virksomheds-planer medføre kursændringeri de enkelte enheder.

År tre efter valget

Det politiske arbejde i dettredje år af valgperioden kon-centreres om at gennemføreplanstrategien. På baggrund afplanstrategien udarbejdes etforslag til kommuneplanen,og der kan fx være en rækkesektor- og temaplanopgaver attage fat på.

Planstrategien justeres iløbet af foråret og dannergrundlag for budget-lægningen.

Budgetlægningen kan haveform af en mekanisk frem-skrivning, eventuelt suppleretmed temabudgettering i over-ensstemmelse med planstrate-gien.

Som led i målstyringen ud-arbejdes årsberetninger efternytår og virksomhedsplanernerevideres efter budgetvedtagel-tagelsen.

År fire efter valget

Også i år fire efter valget liggervægten i det politiske arbejdepå realisering af planstrate-gien, sektor- og temaplanlæg-ning og den årlige revision afplanstrategien.

I valgperiodens sidste årkan der på ny ske en mekaniskfremskrivning af budgettet på

grundlag af den revideredeplanstrategi.

Kommuneplanen vedtagesendeligt.

Den fireårige cyklus afslut-tes med at den afgående kom-munalbestyrelse vurdererplanstategien og de opnåederesultater og overgiver sineanbefalinger til den nyvalgtekommunalbestyrelse. Samti-dig kan der arbejdes på at syn-liggøre de resultater der er op-nået i perioden med henblikpå det forestående valg.

Som led i målstyringen ud-arbejdes årsberetninger efternytår, og virksomhedsplaner-ne revideres efter budget-vedtagelsen.

Mange variationer

Udviklingsperspektivet ertænkt som inspiration til over-vejelser i de enkelte kommu-ner om hvilken rolle plan-strategien skal spille, og hvor-dan den skal spille sammenmed andre styringsværktøjer.

Der kan laves mange varia-tioner over udviklingsperspek-tivet.

Mange kommuner vil fore-trække at arbejde hurtigere ogfå en endelig vedtagelse afplanstrategien i år 1 og

kommuneplanen i år 2. Detgiver plads til at temaplan-lægning, gennemførelse ogoverdragelse til den næstekommunalbestyrelse kan fåden naturlige hovedvægt iarbejdet i år 3 og 4.

I udviklingsperspektivergennemføres en stor revisionaf planstrategien i år 2. Deøvrige år gennemføres enmindre revision af plan-strategien som grundlag forbudgetlægningen og denløbende tema- og sektor-planlægning.

Der kan også arbejdesmed en model hvor plan-strategien kun udarbejdes éngang i valgperioden, mensbehovet for løbende ajourfø-ring af budget og plan-grundlag varetages i en plan-redegørelse. Fordelen medplanredegørelsen kan være atden ikke er bundet af plan-lovens procedurekrav ogtidsfrister, men i virkelighe-den er det et spørgsmål omhvad tingene hedder. Enajourføring af en plan-strategi der ikke bag efterskal danne grundlag for revi-sion af kommuneplanen, erhelt frivillig og er ikke bun-det af planlovens procedure-krav.

56

Interne styrker••

Interne svagheder••

Eksterne muligheder••

Eksterne trusler••

SWOT-matrix

Vurdering afstyrker

Stabilitet

StorStor Lille

LilleKonse-kvens

Vurdering afsvagheder

Stabilitet

StorStor Lille

LilleKonse-kvens

Vurdering afmuligheder

Stabilitet

StorStor Lille

LilleKonse-kvens

Vurderingaf trusler

Stabilitet

StorStor Lille

LilleKonse-kvens

SWOT-matrix- vurdering af styrker, svagheder, muligheder og trusler

Der findes en række meto-der som kan anvendes un-dervejs i arbejdet med atformulere en planstrategi.Det følgende er en kort in-troduktion af 4 metoder.Der kan læses mere om de 4metoder og andre metoder ifaglitteraturen.

SWOT-analysen

Analyse af en organisationsinterne styrker og svaghedersamt dens eksterne mulighe-der og trusler beskrives un-der ét som SWOT-analysen(Strength, Weaknesses,Opportunities and Threats).SWOT-analysen er en af desimpleste metoder inden forstrategisk analyse og plan-lægning.

SWOT-analysens formåler at afklare den situationen organisation befinder sigi, og at undersøge hvilkeelementer i omgivelserneder påvirker organisationen.SWOT-analysen bygger på

bevarelse af seks spørgsmål:1. Hvor kommer vi fra? (bag-

grund)2. Hvor er vi nu? (status)3. Hvor er vi på vej hen?

(analyse)4. Bevæger vi os i den rigtige

retning? (planlægning)5. Hvis nej hvordan ændrer vi

retning mod den ønskedetilstand? (planlægning)

6. Hvad bør der gøres nu og iden nærmeste fremtid?(handling)

Formålet er at hjælpe deltager-nes til at kunne se organisatio-nens styrker, svagheder, mu-ligheder og trusler og dermedden situation, organisationenbefinder sig i. Det kan gørespå flere måder, men centralt ianalysen står anvendelse af enSWOT-matrix. Den indehol-der information om organisa-tionens interne styrker ogsvagheder over for de eksternemuligheder og trusler.

Svarene bygger på deltager-nes viden og erfaring. Defindes gennem brainstorming

og diskussion og kan fx foregåi en proces med følgende ind-hold:• Brainstorm til oplistning af

problemstillinger opdelt påstyrker, svagheder, mulig-heder og trusler.

• Vurdering af forandrings-muligheder for hver pro-blemstilling.

• Styrker, svagheder, mulig-heder og trusler prioriteresog indføres i SWOT-ma-trixen.

• Der formuleres en strategisom modsvarer problem-stillingerne.

Det kan være en fordel atbryde analysen ned i emnerhvor der opstilles en nySWOT-matrix for hvert emne.

SWOT-analysen kan fore-tages af én person eller af engruppe. Metoden er en hurtigmåde til at få struktur og over-blik. Teknikken er let tilgæn-gelig og kan derfor hurtigtlæres i en gruppe som ikke erbekendt med strategimetoder.

Fremtidsværksted

Fremtidsværkstedet kan medfordel anvendes i strategi-arbejdets indledende faser. Etfremtidsværksted har til for-mål at kaste lys over en uklarsituation, at skabe visioner ogmål om fremtiden, og at op-stille handlinger.Fremtidsværkste-det gennem-føres i en gruppe.

Fremtidsværkstedet beståraf følgende faser:1. En forberedelsesfase, hvor

temaet for værkstedet for-muleres, annonceres ogforberedes.

2. En kritikfase, hvor pro-blemstillingerne formuleresgennem kritik. Fasen af-sluttes med en sammenfat-ning.

3. En fantasifase, hvor delta-gerne alene udvikler posi-tive løsningsforslag, be-

grundet i egne ønsker ogforhåbninger. Løsnings-forslagene har karakter af“utopier” eller fantasier.Fasen afsluttes med ensammenfatning.

4. En realitetsfase, hvor kritikog fantasi stilles over forvirkeligheden til brug foropstilling af forslag til vir-keliggørelse.

5. En opfølgningsfase, der ud-breder resultaterne af frem-tidsværkstedet og arbejdermed realiseringen.

Fremtidsværkstedet finder stedefter bestemte spilleregler.Deltagernes udsagn skrives oppå vægaviser for at fastholdeudsagnene og muliggøre sam-menfatning. I kritik- og fan-tasifasen må deltagerne ikkekommentere andres forslag.“Forbudet” mod debat sikrerat alle har gode mulighederfor at få deres meninger fremuden af blive argumenteretned af de stærkeste debattører.

Scenariemetodikken

Scenariemetodik er en metodetil vurdering af fremtidige æn-dringer og påvirkninger af or-ganisationer gennem opstil-ling af scenarier. Metoden ta-ger udgangspunkt i et sæt al-ternative fremtidsbilleder somer sandsynlige eller mulige,men ikke garanterede.

Der findes forskellige be-skrivelser af metoden, som fxkan bestå af følgende trin:• Problemanalyse af den nu-

værende situation (nutidenog problemet).

• Influensanalyse om udefrakommende forhold der harindflydelse på organisatio-nen.

• Projektioner der beskrivernutid og fremtid for hveraf de faktorer der er be-stemt i influensanalysen.

• Opstilling af alternativer påbaggrund af de alternative

Eksempler på arbejdsmetoder

57

SWOT-analyse Scenariemetode

Fremtids-værksted SCA-metode

Fokus Identifikation afsuccesfaktorer ogmatch mellemorganisation ogomgivelser

Med udgangspunktoftest i individuelutilfredshed formule-res en fælles strategi

Formulering afstrategi for enorganisation

Støtte til beslutningerom komplekse pro-blemstillinger

Proces Ingen procesmæs-sige krav

Ingen procesmæs-sige krav

Udviklings- og lære-proces i grupper

Læreproces ved atveksle mellem for-skellige arbejdsmåder

Resultater

synlig procesusynlig processynlig substansusynlig substans

Synlige resultateraf substans som fxudarbejdelse afhandlingsstrategier

Synlige resultateraf substans som fxudarbejdelse afhandlingsstrategier

Resultater i alle katego-rier med både synligeog usynlige resultater

Resultater i alle firekategorier

Organisation Gennemføres i grup-per med interaktivdeltagelse

Kan gennemføresindividuelt eller igrupper

Kan gennemføresindividuelt supple-ret med gruppe-diskussioner

Gennemføres i gruppermed interaktiv deltag-else

Usikkerhed

Ekspert-funktion

Primæranvendelse

Ingen særlig hen-syntagen til usik-kerhed

Ingen særlig hensynta-gen til usikkerhed

Usikkerhed kanbeskrives gennemforskellige scena-rier

Hensyntagen til usik-kerhed gennem ind-dragelse af omgivelser

Kan anvendesuden brug af eks-perter

Afhængig af eksperthvis opgave er atstøtte processen

Ikke afhængig af eks-pert

Ekspertafhængig tilat styre processenog sikre at mankommer igennemalle faser

I den private sek-tor ved fastlæg-gelse af forret-ningsstrategier

Offentlig og privatsektor til beskri-velse og formule-ring af strategierog politikker

Offentlig og privatsektor og blandt al-mindelige mennesker iforbindelse med for-mulering af strategier

Etablering af politikerbåde offentligt ogprivat

Sammenligning af arbejdsmetoder

udviklingsforløb der eridentificeret i foregåendetrin.

• Scenariefortolkning somfører til udpegning afmindst to forskellige scena-rier for fremtiden.

• Konsekvensanalyse af scena-rierne.

• Vurdering af hændelser, gårud på at udpege og vurderemulige hændelser og dereseffekt.

• Scenarieoverførsel, hvor derformuleres en hovedstrategiog alternative strategier, ogder etableres et system til atovervåge udviklingen.

Undervejs i arbejdet på de for-skellige trin kan der anvendesmange forskellige metoder tilat fastlægge tanker om fremti-den.

Scenariemetodikken er en“ekspertteknik” i højere gradend mange andre metoder, daden forudsætter kendskab tilen række hjælpeteknikker ogmetoder der skal bruges un-dervejs.

Scenariemetodikkenafhænger ikke af men udeluk-ker heller ikke en form forgruppeproces.

Strategic Choice Approach

SCA-metoden er centreret omhåndtering af usikkerhed i be-slutningssituationer. Metodengiver støtte til en gruppe derskal træffe valg af strategiskbetydning. Planlægningen op-fattes som en fortløbende stra-tegisk beslutningsproces i enverden karakteriseret af usik-kerhed og kompleksitet. Hverbeslutning betragtes som etvalg mellem fastlagte hand-lingsmuligheder.

Der er fire arbejdsområder:1. Afklaring. Problemstillin-

gerne opdeles i beslut-ningsområder som udtryk-ker hvad gruppen må tagestilling til. Derefter anskue-

liggøres sammenhængenemellem beslutningsområ-derne for at vise at beslut-ninger ikke bør træffes uaf-hængigt.

2. Design. Inden for hvertbeslutningsområde beskri-ves beslutningsmulighedersom sammenlignes, så mu-ligheder, der udelukkerhinanden kan udelades.Resultatet er et samlet bil-lede af beslutningsmulig-hederne.

3. Sammenligning. De forskel-lige beslutningsmulighedersammenlignes for at kunneudpege den beslutnings-række der ser mest lovendeud.

4. Valg. Usikre områder un-dersøges nærmere, og mu-ligheden for at nedbringebetydningen af usikkerhe-den vurderes. Beslutningerog usikkerheder sammen-fattes i en handlingsplanmed kortsigtede og langsig-tede handlinger og “nød-planer” der tager højde forusikkerheder.

Arbejdsområderne er ikke ud-tryk for en fremadskridendeproces, men nogle arbejdsom-råder som gruppen kanspringe frem og tilbage mel-lem.

SCA-metoden egner sig tilen gruppeproces. Metodenopererer med at deltagerne

ikke kan vide alting, og for-søger derfor at koncentrerearbejdet der hvor konse-kvenserne af den manglendeviden er størst. Processen erbaseret på gentagne gen-nemløb af afklaring, struk-turering og beslutningstag-ning i gruppen.

58

At formulere visioner er atvære fremsynet. Men dethandler også om at tage te-ten i udviklingen af kom-munen. Vi har gjort kom-muneplanen til bærer af vi-sionen for udviklingen afvores lokalsamfund, vi harsamtidig forpligtet os på entæt dialog med borgere, for-eninger og erhvervsliv omrealiseringen af visionen.Den model vi anvendte vedden store revision afkommuneplanen vil derforogså blive brugt i fremtiden.Vi tror på at byrådet skaltage førertrøjen og dermed

Det politiske ejerskabEksempel Haderslev Kommune

Politikerne tog têten

Haderlev Kommune har indtil sidste kommuneplanrevi-sion haft en fysisk orienteretkommuneplan. En arbejds-gruppe med deltagere fra for-skellige forvaltninger varhovedansvarlig, og tekniskforvaltning var drivkraft. Ar-bejdsgruppens muligheder forat engagere sig i opgaven blevhæmmet af at kommune-planen ikke var deres hoved-opgave. Samtidig ønskede po-litikerne selv at engagere sig ikommuneplanlægningen.Derfor blev måden at lavekommuneplan og den organi-satoriske placering lavet om.

En politisk vision blev skabt

Politikerne ønskede at tageteten i kommuneplanarbejdet

ved at lave deres egen vision.Politikerne blev interviewetenkeltvis af en konsulent ude-fra. Interviewene blev sam-menfattet i et visionsoplægsom blev behandlet på totemamøder hvor kun politi-kerne og konsulenten var med.Resultatet blev et debatoplægsom præsenterede byrådetsvisioner under overskriften“Fremad i fællesskab” og med7 temaer:1. Det hele liv - hele livet.2. Vækst i fællesskab.3. Fremtid i mennesker.4. En dynamo i Sønder-

jylland.5. Brug for alle - plads til alle.6. Fremtid i balance.7. Haderslev Kommune -

spillevende.

Borgerne blev engageret

Byrådet ønskede også at enga-gere borgerne i den fælles op-gave med at udvikle kommu-nen. Debatperioden blev der-for tilrettelagt for at skabemest mulig opmærksomhed.Debatoplægget blev hus-standsomdelt. Borgerne blevinviteret til 5 høringsmøder.Ved alle møder var en kendtTV-journalist fra Sønderjyl-land ordstyrer og 4-6 mar-kante lokale borgere deltogsom oplægsholdere og sad ipanel. For at understrege atdet var borgernes møderhavde politikerne og embeds-mændene en tilbagetrukketrolle. Mødestederne blev valgtbevidst for at skærpe borger-nes og pressens opmærksom-hed. Fx foregik mødet om by-udvikling i en lade på et arealhvor der var foreslået byudvik-ling.

Ny organisation

Hovedansvaret for kommune-planen blev flyttet fra TekniskForvaltning til Udvikling ogKultur, der er en stabsfunktiontil byrådet, økonomiudvalgetog direktionen. Kommune-planen er nu en hovedopgave.Det sikrer flere kræfter til atengagere sig i opgaven.

Gryden holdes i kog

Siden debatten er der gjortmeget ud af at holde gryden ikog. Borgernes engagement ersmittet af på kommunepla-nen, og i budgettet er der nuafsat midler til flere af ideernefra debatten. Der er fx afsatmidler til et badeland, forbed-ring af byens rum, omdan-nelse af havnen og ændring afmaden til de ældre. Genneminformation om budgettet ori-enteres borgerne om at der erkommet noget ud af deres en-gagement.

Der er også planlagt en in-troduktion for det nye byrådsom vil få samme lejlighed tilat formulere sine egne mål-sætninger sammen med enkonsulent udefra, men dennegang skal der tages udgangs-

punkt i det afgåede byrådsvision.

Haderslev Kommune erved at videreudvikle sin mål-og rammestyring. Der arbej-des i retningen af at de politi-ske visioner og mål udgør detøverste niveau i målhierakiet.Det vil sikre at politiske kurs-ændringer vil blive indført ivirksomhedsplanerne for deudførende enheder.

Positive resultater

Hele forløbet har været megetpositivt. Haderslev Kommunegik bevidst efter at markeds-føre kommunen både sompolitisk og geografisk enhedog engagere borgerne i deresegen kommunes udvikling.Der er sket et klart holdnings-skifte. Det er tydeliggjort atkommunens udvikling skergennem en demokratisk debatog en fælles indsats i stedet foren opfattelse af kommunensom modstander og ophav tilkonfliktprægede udviklings-forløb. Sidst men ikke mindsthar politikernes udmelding afen vision givet byrådet têtenog et konkret grundlag for endebat.

sikre en frugtbar og levendedialog hvor alle i samarbejdetager ansvar for kommunensfremtid.

Jens Christian GjesingBorgmester

Alle byrådsmedlemmer har spalte-plads i debatoplægget.

August Kragh (V):„Rationalisering af kommu-nens drift er en nødvendig-hed for at sikre en sundøkonomi. Jeg ønsker atsætte turbo på privatise-ringsprocessen, ligesom jegprioriterer øget samarbejdeover kommunegrænsen iretning af en fremtidigsammenlægning af Vojensog Christiansfeld.“

59

Det politiske ejerskabEksempel Tjele Kommune

Kommuneplanen for Tjeleer blevet til på en anderledesmåde end tidligere planer.Ved at inddrage politikernepå et tidligt tidspunkt afplanforløbet åbnede rund-bordssamtalerne op for ideerog ønsker fra hvert enkeltmedlem omkring de lokaleforhold, samtidig med at devidste at de efterfølgendeskulle forholde sig til helekommunen. Det gav noglegode indfaldsvinkler påtværs af partiskel, og det vi-ste at der egentlig ikke varde store meningsforskelleom den overordnede fysiskeplanlægning. Ved de efterfølgendeborgermøder viste det sigsamtidig at der var god over-

Udgangspunkt

Tjele Kommune - en typisklandkommune i det midtjyske- har med succes anvendtrundbordssamtaler som ud-gangspunkt for udarbejdelsenaf en planstrategi. Rundbords-samtalerne er primært brugttil at igangsætte grundlæg-gende diskussioner om byer-nes rollefordeling og erhvervs-politikken.

Politisk var udgangspunk-tet en Kommunalbestyrelsesom tilsyneladende var uenigeom hvordan Tjele Kommuneskulle udvikle sig i fremtiden.I en årrække har kommunensøgt at sikre en ligelig udvik-ling i kommunens byer, menpå et tidspunkt opstod derdiskussion i Kommunalbesty-relsen om hvor stramt dennestrategi skulle fastholdes.

Indhold

Tjele Kommune har fra star-ten ønsket at politikere og lo-kale nøglepersoner skulle in-volveres meget direkte i ud-formningen af planstrategien.

Rundbordssamtalerne blevafholdt som 6 interviews med1-3 politikere inddelt eftergeografisk tilhørsforhold. Daerhverv og landsbyerne sam-men med bymønstret spilleren væsentlig rolle i planstrate-gien, blev der også gennem-ført rundbordssamtaler mednøglepersoner fra Erhvervsrådog Landsbyråd.

Ved rundbordssamtalerneblev først lokalområdet ogderefter hele kommunen dis-kuteret. Ved at starte ilokalområdet fik politikernemulighed for at fortælle om

lokale mærkesager, og var der-med efterfølgende klar til atdiskutere de overordnedekommunale spørgsmål. Un-dervejs blev lokalområdets ogkommunens situation og ud-vikling samt målsætninger ogkonkrete handlinger taget op.

Udbytte

Ved anvendelse af rundbord-samtaler er det vigtigt at have„solide“ aftaler med politi-kerne om mødernes omfang,indhold og godkendelses-procedure. Er disse ting i or-den er rundbordssamtaler etgodt planlægningsredskab. ITjele Kommunes tilfælde vistedet sig at være særdeles veleg-net til at få indtryk af politi-kernes holdninger. Metodenblev meget positivt modtagetblandt politikerne som senerehar ønsket metoden anvendtforud for planlægning påældreområdet.

Det var samtidig et vigtigtmål at rundbordssamtalerneskulle øge det politiske ejer-skab til planen og interessen

for den fysiske planlægning.Resultatet er blevet en plan-strategi som har stor politiskopbakning.

Planstrategien

Plantrategien indledes underoverskriften »Et godt sted atbo« med et afsnit om helekommunen. Herefter er derafsnit om de 6 lokalområder.Sammen med det indledende

Visioner, mål og spørgsmål

I planstrategien for Tjele Kommuneskelnes mellem visioner, mål ogdebatspørgsmål. Rundbords-samtalerne viste at politikerne -lidt overraskende - grundlæggendevar enige om de overordnedevisioner og mål for Tjele Kommune.Strategien er derfor bygget således at der for hver enkelt byog for kommunen som helhed fremstår nogle klare mål for-muleret af kommunalbestyrelsen. Herudover stilles der enrække spørgsmål til borgerne hvor Kommunalbestyrelsen vari tvivl eller uenig. På denne måde blev det tydeligt for bor-gerne hvad der var politisk enighed om, og hvor der især varbehov for borgernes synspunkter.

Hvem deltog?

Rundbordssamtalerne blevafholdt som 7 delmøder afca. 2 timers varighed ogmøderne var inddelt efterdeltagernes lokale tilhørs-forhold. Udover politikerne del-tog repræsentanter fraErhvervsrådet og Landsby-rådet. Efter møderne blevder skrevet referat, somefterfølgende blev god-kendt af deltagerne.

afsnit er der en kortfattet op-remsning af planer gennem-ført siden sidste revision. Stra-tegien afsluttes af et spørge-skema til borgerne.

Planstrategien, som udkomi 2000, danner grundlag foren fuld revision af kommu-neplanen.

ensstemmelse mellem Kom-munalbestyrelsens holdningerog lokalsamfundenes ønskerfor de kommende års udvik-ling. Det var en god oplevelseog et bevis på at nærdemo-kratiet virker hvis det bruges!

BorgmesterAnna Margrethe Kaalund

60

1. år

2. år3. år

4. år

•Kommunalvalg •Byrådsmedlemmer interviewes•Hvidbog med politikerinter-

views udarbejdes

•Inddragelse af bor-gere, brugergrupper

og udvalgte interesse-organisationer

•Offentlig debat omforslag til kom-muneplan

•Udarbejde ogoffentliggørekommuneplanforslag

•Drøftelse af visioner og mulige strategier•Temaer udpeges

•Færdiggørelse og politiskvedtagelse af planredegørelse

•Debatperiode med ind-kaldelse af idéer til kommune-planrevision. Planredegørelsener grundlaget.

•Offentliggørelse af endelig kommuneplan

•Udarbejdelse af planrede-gørelsen påbegyndes

Planproces i Horsens

Udvidet kommuneplan

Horsens Kommune har i 8 årarbejdet på at udvikle kom-muneplanen fra at være enarealplan til både at være enarealplan og en samlet stra-tegiplan for hele kommunensvirksomhed.

Kommuneplanen udstikkeroverordnede mål for hele denkommunale virksomhed ogudpeger særlige indsatsområ-der.

Med udgangspunkt i ind-satsområderne udarbejdes enlang række konkrete handle-programmer opdelt i to kate-gorier inden for budget ogudenfor budget.

Handleprogrammerne, derefterfølgende indarbejdes i deårlige virksomhedsplaner forforvaltningerne, udgør såledesen vigtig del af budgetproce-duren.

Kommuneplanlægningenbetragtes som en fortløbendeproces.

Der lægges vægt på løbendemedleven i kommunens ud-vikling i stedet for nogle fåophøjede debatter i afgræn-sede debatperioder.

Derfor er kommuneplaneni princippet under revisionhele tiden. Hvert 4. år udar-bejdes en strategiredegørelsesom spiller en central rolle irevisionsarbejdet.

Organisatorisk placering

Økonomiudvalget er ansvarligfor kommuneplanen ogstrategiredegørelsen.

Kommuneplanlægningenhar stor bevågenhed i bådebyrådet og den administrativeledelse.

Den 4 årige proces

Arbejdet med at reviderekommuneplanen starter efterkommunevalget med at hvertbyrådsmedlem interviewes.Materialet samles i en hvid-bog, hvor byrådsmedlemmer-nes udsagn er anonyme.Hvidbogen danner grundlagfor drøftelse i byrådet af visio-ner, strategier og temaer fordet videre arbejde.

Herefter starter arbejdetmed strategiredegørelsen. Ar-bejdet strækker sig over et parår. Der lægges meget vægt påprocessen. Borgere, bruger-grupper og interesseorga-nisationer inddrages under-vejs. Strategiredegørelsen ved-tages i år 2 af byrådet.

Den vedtagne strategi-redegørelse danner grundlagfor første kommuneplandebatsom finder sted i år 3.

Efter debatten behandlestilbagemeldingerne fra bor-gerne administrativt og poli-tisk efter et koncept der sikrerat alle forslag behandles “somen sag“, og hvor forslagsstille-ren efterfølgende skriftligt bli-ver underrettet omforslagets videreskæbne i planpro-cessen. Det er et væ-sentligt grundlag forkommuneplanfor-slaget, som offent-liggøres omkringudgangen af år 3.

Den endeligekommuneplan ved-tages ved udgangenaf år 4.

Herefter starteren ny revisionspro-ces når det nyvalgtebyråd træder til.

Den årlige proces

Den 4 årige kommuneplan-proces er kombineret med enårlig proces der gennemløbes ide enkelte forvaltninger oginstitutioner med udarbejdelseaf virksomhedsplaner og års-beretninger.

Virksomhedsplanerne ud-arbejdes i overensstemmelsemed handleplanerne ogkommuneplanen. Kommune-planens overordnede mål oghandleprogrammerne som erafledt af kommuneplanensindsatsområder, indarbejdes ivirksomhedsplanerne, hvilket

4 årig planrytmeEksempel Horsens Kommune

Horsens Kommune har ikommuneplanprocessentaget udgangspunkt iAgenda 21- tankegangen.Det har konkret udmøn-tet sig i 4 overordnede målfor planlægningen somgælder på tværs af forvalt-ninger og fagområder:

1. Sundhedsfremme ogforebyggelse

2. Kønnere og grønnerekommuner

3. Kvalitetsudvikling iden kommunale service

4. Bæredygtighed

sikrer at intentionerne føresud i livet.

Virksomhedsplanerne eva-lueres hvert år i en årsberet-ning (borgerhåndbog) derhusstandsomdeles og giver etbillede af om målene nås, oghvorfor nogle mål ikke nås.Endvidere beskrives hvadkommunen forventer der vilske fremover.

Det årlige budget udarbej-des bl.a. på grundlag af måle-ne i kommuneplanen og eva-lueringen fra Borgerhånd-bogen.

I kvalitetsudviklingen erborger- og bruger-inddragelse centrale ele-menter.

BorgmesterVagn Ry Nielsen

Foto

: I o

g W

. Stu

dio

61

Planredegørelse siden 1989

Hals Kommune har siden1989 udarbejdet årlige plan-redegørelser og brugt den iden rullende planlægning.

Samtidig med at spillerum-met for kommunens økonomiblev strammere, skete der etskifte i den kommunale le-delse. Det blev derfor nødven-digt at få et overblik overkommunens situation somgrundlag for budgetlægnin-gen. Formålet med planrede-gørelsen er at skabe aktualitet iplanlægningen og give grund-lag for at vurdere driftsbudget-tet og serviceniveauet.

Organisatorisk placering

Planredegørelsen udarbejdes afchefgruppen med hjælp framedarbejderne i de enkelteafdelinger og bliver et mere ogmere centralt element i kom-munens mål- og ramme-styring, som ønskes styrket.

Processen

Først i det nye år begynderudarbejdelsen af den nye plan-redegørelse som startskud tilden årlige plan- og budget-proces. Planredegørelsen har iførste omgang status som etdiskussionsoplæg til de politi-ske drøftelser om fremtidigeindsats- og fokusområder.Herefter anvendes den lø-bende i det administrative ar-bejde og de politiske diskus-sioner i processen.

Efter budgetvedtagelsen ioktober redigeres Planrede-gørelsen færdig. Resultaterneaf budgetlægningen skrivesind og planredegørelsen of-fentliggøres i slutningen afdecember.

Borgere og brugere

Der er ikke offentlig debat omplanredegørelse, men HalsKommune lægger vægt på atinddrage berørte brugere oginstitutioner undervejs. Bru-gere og institutioner udvælgesfra år til år ud fra hvem plan-redegørelsen især vedrører.

Den målrettede inddragelsegiver bedre og mere realistiskeoplæg til det videre arbejde.

Der er også blevet gennem-ført brugeranalyser, tilfreds-hedsanalyser, temamøder mv.

Plansamspil

Formålet med planredegørel-sen er at gøre planlægningenlevende og aktuel. Planrede-gørelsen skal give politikerneet aktuelt grundlag for at tagestilling til om de nuværendemål skal fastholdes eller revi-deres, og hvordan ressour-cerne skal prioriteres i bud-gettet. Planredegørelsen harsåledes tæt sammenhæng tilbudgettet.

Den vedtagne planrede-gørelse indeholder mål oghandlinger for hele den kom-munale virksomhed og harinternt i kommunen sammefunktion som et årligt tillægtil kommuneplanenshovedstruktur.

Planredegørelsen erstatterikke de langsigtede sektor-planer og den fysiske planlæg-ning (kommuneplan, tema-planer og områdeplaner).Planredegørelsen er derimodmed til at koordinere planerneog løbende holde dem aktive.

Struktur og indhold

Planredegørelsen er på ca. 120sider og omfatter hele kom-

Okt

ober

Nov

ember December Januar

FebruarM

arts

September

August

Juli Juni

Maj

Apr

il

• Udarbejdelse af diskussionsoplægmed analyser og med

inddragelse af be-rørte borger- og

brugergrupper

• Politiskbehand-

ling

• Videre bearbejd-

ning i forvalt-ningen

• Politiskbehandling

• Videre bearbejd-ning i forvaltningen medinddragelse af relevante interneog eksterne parter

• Politisk behandling sammen med budget-lægningen

• Færdiggørelse af planredegørelsen.Budgettalleneskrives ind.

• Offentliggørelse

Planåret i Hals Kommune

Planredegørelsen er - efter12 år - en fast del af denpolitiske og administrativehverdag i Hals Kommune.Planredegørelsen er enuundværlig brik i den rul-lende proces der integrererog koordinere planlægnings-arbejdet og budgetlægnin-gen i kommunen. Såvelplanredegørelsen som pro-cessen er i evig bevægelse.Begge dele er løbende blevettilpasset tidens krav, de ydrepåvirkninger og de internepolitiske ønsker.

I øjeblikket arbejder vipå at inddrage borgere ogbrugere mere i den årligeplan- og budgetproces. HalsKommune har i den tradi-

munens arbejdsområde. Dis-positionen svarer til hoved-posterne i budgettet. Hvertemne fx “Byudvikling ogarealforsyning“ beskrives efteren standarddisposition med• Målsætninger.• Bemærkninger om ind-

hold, forudsætninger ogudviklingstendenser.

• Budgettal.• Indsatsområder og delmål.Planredegørelsen er et godtredskab til politikerne, som

tionelle fysiske planlægningen stolt tradition for at ind-drage borgere og organisatio-ner i planlægningsarbejdet.De gode erfaringer og resul-tater skal vi bruge, så vi be-væger os i retning af enegentlig dialogbaseret plan-og budgetproces.

Borgmester Bent Sørensen

Årlig planredegørelseEksempel Hals Kommune

altid kan slå op og skaffe sigbaggrundsviden som forbere-delse til udvalgsmøder,borgermøder, budgetforhand-linger mv.

Brug af planstrategi

Hals Kommune ser Plan-strategien som et naturligt“næste skridt“ i den plan- ogbudgetproces der nu har forlø-bet i kommunen i en årrække.

62

Årlig planstrategiEksempel Børkop Kommune

I Børkop Kommune har vibesluttet at integrere kom-mune- og budgetplanlæg-ningen.

Vi sikrer os herved størrehelhed i beslutnings-grundlaget og opnår et bedrepolitisk overblik når vi skalformulere mål og handlings-planer.

Det betyder at vi vedhvad vi gør, og vi kan be-skrive hvilke konsekvenserdet får når vi beslutter atændre målene.

Leif SkovBorgmester

Børkop Kommune someksempel

Børkop Kommune vedtog i2001 en ny strategi forkommuneplanlægningen hvordet er hensigten at lave en år-lig revision af strategien i tætsamspil med den årligebudgetvedtagelse.

Organisatoriskplacering

Planstrategien hører underøkonomiudvalget og udarbej-des af chefgruppen med hjælpaf medarbejderne i de enkelteforvaltninger.

Sammenhæng medbudget- og sektor-planer

Indholdsmæssigt er plan-strategien bygget op over enrække sektorplaner der tilsam-men dækker hele kommunensvirksomhed, dvs. alle budget-tets udgiftsposter.

Sektorplaner afgrænses så-ledes at de enkelte sektorom-råder hver for sig udgør etsammenhængende område derer egnet til at danne grundlagfor en samlet politik/målsæt-ning. Afgrænsningen afsektorområderne sker også irespekt af kommunens politi-ske og forvaltningsmæssigestruktur.

Processen

I januar kvartal vurderesbefolkningsudviklingen ogøvrige forudsætninger forsektorplanerne i forhold til deopsatte målsætninger.

De reviderede sektorplanerdanner grundlag for revisionaf strategiplanen og udarbej-delsen af en handlingsplan(budgetforslag). Der kan i denforbindelse tages beslutningom udpegning af områderhvor der er behov for omstil-ling, eventuelt baseret på ud-arbejdelse af tema- og omstil-lingsplaner.

I april kvartal behandlesforslag til strategiplan i fag-udvalgene, der danner grund-lag for udvalgenes forslag tilbudget. Byrådet afholder påden baggrund budgetseminar imaj måned. Økonomiudval-get udmelder herefter drifts-og anlægsrammer.

I juli kvartal færdiggøresforslag til planstrategi og bud-get. Forslag til planstrategioffentliggøres efter planlovensregler. De indkomne kom-mentarer vurderes og bearbej-des. Ændringsforslag til bud-gettet udformes som projekt-baserede forslagder kan dannegrundlag for enprioritering.

I oktoberkvartal behand-ler byrådet defremkomne æn-dringsforslag, ogplanstrategienvedtages endeligtsammen medbudgettet. I denforbindelse træf-fes beslutning omhvilke plan-arbejder der skalgennemføres detkommende år.

Borgerinddragelse

Børkop Kommune læggervægt på åbenhed og synlig-hed omkring de valgteindsatsområder. Planstrategienoffentliggøres hvert år somforslag inden den endeligeplanstrategi vedtages sammenmed budgettet.

Planstrategiens rolle

Formålet med den valgteplanrytme er at gøre kom-muneplanlægningen mere

strategisk og handlings-orienteret. Den løbende revi-sion af mål og handlingsplanerinden for alle sektorer skalsikre et solidt grundlag for entværgående og langsigtet prio-ritering af kommunens udgif-ter i budgetlægningen.

Den årlige planrytme skalogså give mulighed for lø-bende at kunne tilpasse ogforandre opgaveløsningen itakt med skiftende forudsæt-ninger.

Okt

ober

Nov

ember December Januar

FebruarM

arts

September

August

Juli Juni

Maj

Apr

il

•Sektorplanernes forudsætningerog mål revideres

•Forslag til planstrategi og

handlingsplan(budget-forslag)

udarbejdes

•Budgetseminar og udmelding af

drifts- og anlægsrammer

•Politiskbehandling

•Offentliggørelseaf forslag til planstrategi

•Politiskvedtagelseaf plan-strategi og budget

•Kommende årsplanarbejderforberedes

Planstrategi og budgetlægning i Børkop Kommune

63

HelhedsplanlægningEksempel Hørsholm Kommune

I Hørsholm Kommunehar vi meget ambitiøstsøgt at forene den fysiskeog økonomiske planlæg-ning.

Det har styrket såvelden økonomiske styringsom inddragelse af bor-gerne i kommunensplanlægnings- og budget-proces.

Uffe ThorndahlBorgmester

Helhedsplanlægning i Hørsholm Kommune

1. Temaopstilling

2. Målsætningsfase

3. Prioriteringsfase

4. Resursefordelingsfase

5. Adm. bearbejdningsfase

6. Budget-behandlingsfase

7. Driftsfase

Okt

obe

rN

ovem

ber December JanuarFebruar

Marts

Septem

ber

August

Juli Juni

Maj

Ap

ril

Hørsholm Kommunesom eksempel

Hørsholm Kommune har i 5år kørt en integreret procesmellem kommuneplan- ogbudgetlægning som hvert årresulterer i en helhedsplan.

Organisatoriskplacering

Helhedsplanen hører underøkonomiudvalget. En gruppemed nøglepersoner fra de en-kelte forvaltninger er tovholderi udarbejdelsen.

Sammenhæng medkommuneplan, budget-og sektorplaner

Helhedsplanen udgør en sam-ordnet fysisk og økonomiskplan - en årlig revision afkommuneplan og budget.Helhedsplanlægningen hvilerpå en opdeling af alle kommu-nens aktiviteter i 19 politik-områder som udgør grund-strukturen i planlægningen.

Helhedsplanen består af firedele:

1. Hovedstrukturen der erdet overordnede dokumentmed en tidshorisont på 12 år.Kommunens visioner inden forde 19 politikområder beskri-ves.

2. Mål og økonomi er dekonkrete politiske mål oghandlingsplaner tilkoblet enøkonomisk fordeling med entidshorisont på 4 år.

3. Taloversigter er det for-melle budget for de næste 4 år.

4. Rammer for lokal-planlægningen er identisk medkommuneplanens normalerammedel.

Helhedsplanens rolle

Helhedsplanen og årsplanernemedvirker til at styrkegennemsigtigheden ogforudsigeligheden i kommu-nens planlægning.

Helhedsplanprocessenfokuserer på udviklings-projekter og nye mål, hvilketgiver grundlag for højt poli-tisk engagement.

Helhedsplanen skal være etdagligt redskab og også sikreejerskab og engagement hosmedarbejderne.

Borgerinddragelse

Kommunalbestyrelsen udpe-ger på konferencen i martshvilke temaer der skal til of-fentlig debat det efterfølgendeår. Temaerne bliver præsente-ret på borgermøder hvor dernedsættes arbejdsgrupper. Ef-ter tre måneders offentlig de-bat afleverer arbejdsgrupperneog andre borgere/borger-grupper deres forslag til kom-munen. De indkomne forslagindgår herefter i de debat-oplæg der bliver udarbejdet tiludvalgene på de enkeltepolitikområder.

Processen

Tema- og målsætningsfasen ind-leder processen med at fagud-valgene udvælger de temaer derskal arbejdes videre med.Forvaltningerne udarbejderherefter debatoplæg hvor hverenkelt tema eller ny målsætningbeskrives nærmere. På en kon-ference i marts drøfter kommu-nalbestyrelsen oplæggene ogprioriterer hvilke mål der skalfortsætte i processen. Herefterberegner forvaltningerne om-kostninger eller besparelser påhvert enkelt mål, og økonomi-udvalget udmelder de overord-nede økonomiske mål samtfastlægger en anlægsramme.

I ressourcefordelingsfasenprioriterer kommunalbestyrel-sen mål og sparemuligheder påen konference i august.

I budgetbehandlingsfasen fin-der 1. og 2. behandling sted iøkonomiudvalget og kommu-nalbestyrelsen.

Helhedsplan og budget ret-tes herefter til i en administrativbearbejdsningsfase.

Når helhedspla-nen er endeliggodkendt i okto-ber begynderdriftsfasen.

Der udarbejdesnu årsplaner i alleforvaltninger oginstitutioner. Års-planerne er in-terne styrings ogplanlægnings-redskaber og ud-gør bindeleddetmellem de politi-ske mål og denfaktiske realise-ring.

64

Hvordan og hvornår kan kommune-planen ændres?

Planloven (bestemmelser om kommuneplanen fremhævet)

§23 a, Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunalevalgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigtoffentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig medoffentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til Miljø- og Energiministeren og øvrige statslige, regio-nale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.Stk 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennem-ført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi forudviklingen samt en beslutning om, enten1) at kommuneplanen skal revideres,2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser

for særlige temaer eller områder i kommunen, eller3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4-årsperiode.Stk. 3. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørendeden i stk. 2 nævnte revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan for-lange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med strategien med en kort begrundelse, deraffattes af medlemmet.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslagm.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi.Stk. 5. Efter udløbet af fristen efter stk. 4 tager kommunalbestyrelsen stilling til de fremkomne be-mærkninger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringer af denoffentliggjorte strategi.Stk. 6. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse af, om der er vedtaget ændringer afstrategien, og sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de myndigheder, som ernævnt i stk. 1.§ 23 b. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsenudarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om istrategien.§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikkeer truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a. Førudarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag m.v. medhenblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikkestrider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kankommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v.Stk. 2. Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i denforestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen fast-sætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v.§ 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr.1 og 2, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om plan-revisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med offentliggørelsenaf strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen.§ 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i § 23 a nævnte strategiforetage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af ændringer i regionplanen eller lov-givningen, når ændringen er bindende for kommuneplanlægningen og ikke giver råderum forkommuneplanlægningen.§ 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilveje-bringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser,som offentligheden skal have adgang til at benytte.

Revision efter behov

Planstrategien afløser de hidti-dige regler om at kommune-planen skal revideres i sin hel-hed hvert 4. år.

Indførelse af planstrategiengiver kommunerne mulighedfor at revidere kommune-planen efter behov.

Kommunen kan vælge omden eksisterende kommune-plan skal genvedtages, omrevisionsbehovet begrænser sigtil bestemte geografiske områ-der eller temaer, eller om helekommuneplanen skal revide-res.

Planstrategien betyder atvalget skal ske på grundlag afen vurdering af behovet, og atborgerne skal have mulighedfor at kommentere beslutnin-gen om revisionsmetode.

En ret og en pligt

Kommunalbestyrelsen harbåde en ret og en pligt til atændre kommuneplanen.

Retten giver kommunernemulighed for at gennemføreløbende justeringer af kom-muneplanen. Fx kan konkretebyggeønsker medføre et behovfor at ændre planen.

Pligten knytter sig til kra-vet i planlovens § 23 a, stk. 1,om at kommuneplanen skalvurderes hvert 4. år i planstra-tegien og revideres i det om-fang det besluttes i planstrate-gien.

Kommunalbestyrelsen skaloffentliggøre en planstrategimindst én gang hvert 4. år iden første halvdel af valgpe-rioden. Det skal fremgå afplanstrategien om den gæl-dende kommuneplan skal re-videres helt eller delvist, eller

65

Kommunalbestyrelsen vurderer kommuneplanen i planstrategien hvert 4. år og beslutter, om den skal revideres helt, delvist eller vedtages for en ny 4 års periode

Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme en byggesag, der kræver en ændring af ramme-bestemmelserne eller en uvæsentlig ændring i hovedstrukturen

Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme en byggesag der kræver en større ændring i hovedstrukturen og i rammebestemmelserne

Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme en sag som strider mod den gældende planstrategi og kræver en ændring af kommuneplanen

Forslag

Indkalde ideer og forslag

Plan-strategi

Tillæg

Genvedtaget kommuneplan

1. år 2. år 3. år 4. år 1. år 2. år

1. år 2. år 3. år 4. år 1. år 2. år

TillægForslag

Forslag Tillæg

Planstrategi* PlanstrategiForslag til kommuneplanog endelig kommuneplan*

Eks: Tillæg 1

Eks: Tillæg 2

Eks: Ny planstrategi

Forslag til del-revision

Revideret kommuneplan

Eks: Tillæg 4

Planstrategien og ændringer i kommuneplanen

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en planstrategi i første halvdel af valgperioden. Planstrategien skal indeholde enbeslutning om revision af kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen har i øvrigt ret til at ændre kommuneplanen når derer behov for det.

* Processen kan fremskyndes så planstrategien og kommuneplanen er afsluttet tidligere end vist.

66

Procedure for revision af kommuneplanen hvert 4. år

Før

Før skulle kommunalbestyrelsenforetage en forudgående høring vedindkaldelse af ideer og forslag medet debatoplæg efter udarbejdelse afen beretning.

Før skulle kommuneplanen revide-res helt ogkonsekvensrettes hvert 4. år

Nu

Planstrategien udarbejdes i første halvdel af valgperioden. Kommuneplanenrevideres helt, delvist eller vedtages med konsekvensrettelser for en ny 4 årsperiode som besluttet i planstrategien.

Behandling af indsigelser ogtilkendegivelser

Kommuneplan 1997-2001

Debat

Planstrategi- oplysninger om planlægning- vurdering af udviklingen- strategi for udviklingen- beslutning om hel eller delvis revision

Forslag til den besluttederevision af kommuneplanen

Byrådet tager stilling til bemærk-ninger og vedtager eventueltændringer.

Offentliggørelse ogeventuelt debat*

Kommuneplan 2005-2009

Offentliggørelse ogeventuelt debat*

Enten hel eller delvis revision afkommuneplanen

Ô

Planstrategi- oplysninger om planlægning- vurdering af udviklingen- strategi for udviklingen- beslutning om genvedtagelse

Byrådet tager stilling til bemærk-ninger og vedtager eventuelt æn-dringer. Offentlig bekendtgørelseaf ændringer i strategien og omkommuneplanens genvedtagelse.

Eller genvedtagelse af kommune-planen

ÔÔ Ô

ÔÔ

Ô

ÔÔ

ÔÔ

Ô

* Kommunen skal tage initiativ til at fremkalde en debat om enten planstrategien eller kommuneplanforslaget

Altid hel revision af kommuneplanen

Offentliggørelse ogeventuelt debat*

Beretning- vurdering af udviklingen

Indkaldelse af ideer og forslagDebatoplæg- hovedspørgsmål

Offentliggørelseog debat

Forslag til hel revision afkommuneplanen

67

om den vedtages for en ny 4års periode.

Planlovens princip omrammestyring gælder fortsat.Kommunalbestyrelsen måderfor vurdere om regionpla-nen eller statslige krav stillerkrav til revisionens indholdog omfang, eller indebærerkonsekvensrettelser i kom-muneplanen.

Kommunalbestyrelsen harsåledes• pligt til hvert 4. år at vur-

dere kommuneplanen iplanstrategien.

• ret til at ændre kom-muneplanen når der erbehov for det.

Genvedtagelse

Finder kommunalbestyrelsenat der på baggrund af plan-strategien ikke er behov for atændre kommuneplanen, kanden vedtages for en ny 4 årsperiode med eventuelle konse-kvensrettelser som følge af æn-dringer i regionplanen ellerlovgivningen. I praksis vil dernæsten altid være konsekvens-rettelser som følge af region-planen mv.

Revision

Kommuneplanen kan revide-res på følgende måder:• Hel revision.• Delvis revision i udvalgte

geografiske områder ellerfor udvalgte temaer.

• Genvedtagelse med konse-kvensrettelser som følge afregionplanen mv.

Hel revision

Kommunalestyrelsen kan påbaggrund af en vurdering af

udviklingen og den udførteplanlægning samt en strategifor udviklingen beslutte afrevidere hele kommune-planen.

Selvom kommunalbestyrel-sen beslutter at revidere helekommuneplanen, så behøverplanstrategien ikke at opstillemål og handlinger for udvik-lingen på alle områder.

En beslutning om en helrevision kan fx afspejle et be-hov for grundlæggende kurs-ændringer som griber ind iden samlede kommuneplan.Udviklingen kan generelt væreløbet fra kommuneplanen,eller den politiske holdningkan være ændret efter et valg.Ønsker om at strukturerekommuneplanen på en andenmåde og gøre den mere over-skuelig kan også være en bag-grunden for en hel revision.

OmråderevisionEfter ændringen af planlovenkan kommunalbestyrelsen be-slutte at revidere kommune-planen for et eller flere geogra-fisk afgrænsede områder, mensresten af kommuneplanengenvedtages uændret.

Baggrunden for enområderevision kan være etønske om at sætte fokus på enby, en bydel eller andre geo-grafiske områder. Der kan fxvære behov for en revision afkommuneplanen for midt-byen eller dele af havneom-rådet, eller der kan være behovfor en ny hovedstruktur for eneller nogle af kommunensbyer. En områderevision kanogså omfatte bestemte om-rådetyper som fx de grønneområder, centerområderneeller erhvervsområderne.

Samtidig med områdere-visionen kan der foretageskonsekvensrettelser i andredele af kommuneplanen.

Ved en områderevision æn-dres de rammebestemmelser ikommuneplanen som berøres.

TemarevisionTilsvarende kan kommunalbe-styrelsen som en del af plan-strategien beslutte at reviderekommuneplanen for et ellerflere temaer, mens resten afkommuneplanen genvedtagesuændret.

En temarevision kan vælgesnår vurderingen af den ud-førte planlægning og udviklin-gen peger på et eller flereplanlægningstemaer for helekommunen.

Temaerne kan fx handleom erhvervsudvikling, detail-handel, skolestruktur, kultur,ældre, trafik og miljø, trafik-sikkerhed, bevaring, bykvaliteteller integreret arealanvendel-se.

Samtidig med revisionen aftemaerne kan der gennemfø-res konsekvensrettelser i andredele af kommuneplanen. Veden temarevision ændres derammebestemmelser som be-røres.

Område- og temarevision

Ofte vil både en hel og en del-vis revision af kommunepla-nen indeholde noget område-bestemt og noget temabe-stemt. Område- og temarevi-sioner kan således supplerehinanden.

Konsekvensrettelser

Planloven fastsætter i § 23 e atkommunalbestyrelsen kan

foretage ændringer i kom-muneplanen uden offentlig-hedsprocedure (konsekvens-rettelser) i forbindelse medden offentlige fremlæggelse afplanstrategien. Dermed sparerkommunen en ændrings-procedure.

Hvad er konsekvensrettelser?

Som konsekvensrettelser be-tragtes rettelser der er endirekte følge af regionplaneneller lovgivningen, og som erbindende for og ikke giverråderum for kommuneplanen.

Hvis regionplanen åbnernye muligheder i kommune-plan-lægningen, så kan deikke gennemføres som enkonsekvens-rettelse. Konse-kvensrettelser kan fx omfattepræcist udpegede vindmølle-placeringer i regionplanenhvor der ikke er mulighed forat ændre placeringen. Eller detkan være et rammeområde dermå udgå fordi det er i stridmed en ny regionplan. Kom-munalbestyrelsen vurderer ombetingelserne for konsekvens-rettelser er opfyldt, men det eret retligt spørgsmål der kanpåklages til Naturklage-nævnet.

Pligt til at ændre

Kommunalbestyrelserne skal ifølge planlovens § 9 virke forgennemførelsen af regionpla-nerne. Derfor skal ændringer iregionplanen følges op i kom-muneplanen når den revidereseller genvedtages. Der kan så-ledes maksimalt gå 4 år fra enændring af regionplanen tilændringerne er optaget i kom-muneplanerne.

68

Løbende ajourføring via digital kommuneplan

I takt med udbredelsen af den digitale forvaltning arbejderflere kommuner med at indføre en digital kommuneplan.Der findes i dag ikke en entydig definition på den digitalekommuneplan hvilket afspejles i kommunernes forskelligetiltag indenfor området. Overordnet kan de forskellige til-tag indenfor digital kommuneplanlægning opdeles i trehovedtyper.

PDF eller HTML

Den ene hovedtype består af kommuneplaner som er til-gængelige på internettet fx som PDF-dokumenter eller somtraditionel HTML. Formidling på internettet har til formålat forbedre offentlighedens adgang til planoplysninger her-under kommuneplanen samt evt. andre relaterede doku-menter.

GIS-baserede kommuneplaner

Den anden hovedgruppe består af kommuneplaner hvorspecielt rammedelen er tilgængelig i kommunernes GIS.Gennem koblingen af digitale kort og rammebestemmelserfår forvaltningen et effektivt værktøj til administration aframmebestemmelserne og geografiske analyser til brug iplanlægningen. Den GIS-baserede digitale kommuneplangiver derudover hidtil usete muligheder for løbende at be-vare overblikket over kommuneplanens samlede indhold.Det aspekt er særligt interessant i forhold til planlovens kravi § 23 f.

Integrerede systemer

Den tredie gruppe kombinerer de to typer digitalekommuneplaner. I et projekt i Hadsund og Thisted Kom-muner er der opbygget en digital kommuneplan påinternettet med søgefunktioner og digitale kort hentet fraGIS. Fra internetdelen af den digitale kommuneplan er detmuligt at spørge ”hvad gælder for mig”, og systemetresponderer med relevante rammebestemmelser, lokal-planer, ejendomsoplysninger som gælder for en givenadresse eller matrikel. Det er også muligt at hente informa-tion via kommunens dynamiske kort.

Den digitale kommuneplan i Hadsund og Thisted Kom-muner indeholder også samtlige lokalplaner og byplan-vedtægter, tema- og sektorplaner, ejendomsoplysninger mv.Nye planer og plantillæg bliver løbende præsenteret pånyhedssiden, og det er muligt at debattere planernes indholdi et online-debatforum. Systemet bliver altid ajourført, sådet til en hver tid indeholder de gældende planoplysninger.

Links

• På Silkeborg Kommunens website (http://www.silke-borg.dk/kommuneplan/) er kommunplanen tilgængeligsom HTML.

• På Aalborg Kommunens website (http://www.aal-borg.dk) er samtlige fysiske planer tilgængelige somPDF-dokumenter. Systemet kaldes Planvis.

• Den digitale kommuneplan i Thisted og Hadsund Kom-muner kan bl.a. ses på adressen http://www.hadsund.dk

Konsekvensrettelser i praksis

Konsekvensrettelserne kanforetages ved, at planstrategienindeholder et afsnit omkonsekvensrettelserne med enbeskrivelse af de emner derskal rettes. Det giver andremyndigheder mulighed for atse om de nødvendigekonsekvensrettelser inden forderes område kommer med.Rettelserne skrives ind i engenvedtaget kommuneplan (fxsom et rettelsesblad) eller ikommuneplanforslaget.

Planloven giver ikke mulig-hed for løbende opdateringmed konsekvensrettelser.

Planloven sikrer således atkommuneplanen opdateresmed konsekvensrettelser fraoverordnede planer og lovgiv-ning hvert 4. år. Den særligemulighed for at konsekvens-rette betyder at det ikke ernødvendigt at offentliggørekonsekvensrettelser hviskommuneplanen genvedtages.

Ret til at ændrekommuneplanen

Kommunalbestyrelsen har ud-over pligten til at vurderekommuneplanen i forbindelsemed planstrategien en ret til atændre kommuneplanen nårder er behov for det. Detfremgår af planlovens § 23 c,nr. 1 og 2.

Kommuneplanen kanændres på følgende måder:• Ved at udarbejde en plan-

strategi efterfulgt af et til-læg til kommuneplanen(§ 23 a).

• Ved at indkalde idéer ogforslag efterfulgt af et tillægtil kommuneplanen(§23 c).

• Ved at udarbejde et tillægtil kommuneplanen udenforudgående offentlig de-bat (§ 23 c).

Ændring ved planstrategi

Ud over den lovpligtige plan-strategi kan kommunalbesty-relsen ifølge planlovens § 23 audarbejde en planstrategi nårder er behov for det.

Der stilles samme krav tilindhold og proces for plan-strategier der udarbejdes mel-lem de lovpligtige plan-strategier.

Ændring med indkaldelse afideer og forslag

Kommunalbestyrelsen kan,uden at det er besluttet i enplanstrategi, gennemføre enændring af kommuneplanenved at indkalde idéer og for-slag. Muligheden for at ændreefter indkaldelse af ideer ogforslag er en videreførelse af dehidtil gældende regler.

Bestemmelsen fremgår afplanlovens § 23 c og omfatterstørre ændringer, der dog ikkeer så omfattende at de harkarakter af en revision ellerhar konsekvenser for den gæl-dende strategi.

Ændringen sker ved atkommunalbestyrelsen ved-tager og offentliggør en ind-kaldelse af ideer og forslagmed beskrivelser afhovedspørgsmålene i den fore-stående debat. Der skal væreoplysninger om hvortil oghvornår bemærkninger skalvære indsendt.

Offentliggørelsen skal skeved at der indrykkes enannonce i Statstidende, dags-pressen eller ugeaviser med

69

Planstrategi i kommuneplanen

Planstrategien kan være en overordnet og helhedsorienteretindledning om fx kommunens regionale rolle og den gene-relle udviklingspolitik som efterfølges af mere sektor-orienterede afsnit som fx “befolkning og boliger”, ”erhverv”,“trafik” eller “børn og unge”.

Planstrategien kan skrives ind i kommuneplanens enkelteafsnit. Planstrategiens oplysninger om den gennemførteplanlægning og vurdering af udviklingen kan være en del afkommuneplanens forudsætninger. Der kan også være oplys-ninger om planstrategiens tilblivelse i kommuneplanens for-udsætninger. Kommunalbestyrelsens strategi for udviklingenkan indgå i kommuneplanens hovedstruktur.

I mange kommuneplaner behandles forudsætninger oghovedstruktur samlet. Det er derfor et redaktionelt spørgs-mål hvordan planstrategien integreres i hovedstrukturen.

Planstrategien kan også leve sit eget liv og indgå i kom-munens rullende planlægning med fx årlige revisioner. Hvormeget af planstrategien der skal overføres til kommune-planen afhænger af kommuneplanens rolle, og planlovenskrav til indholdet af kommuneplanen skal overholdes.

Rammer

Planstrategien kan indeholde emner der hører til i kom-muneplanens rammedel eller medføre et behov for at revi-dere rammedelen gennemgribende.

Der kan fx i planstrategien være beslutninger om atfremme større bebyggelsestætheder i bestemte byområdereller fremme mere blandede byområder.

oplysninger om at indkaldel-sen af ideer og forslag er til-gængelige for borgerne på fxrådhuset eller biblioteket.

Indkaldelsen skal værefremlagt i mindst 8 uger. Her-efter kan kommunalbestyrel-sen vedtage et forslag til æn-dring af kommuneplanen.

Ændring uden indkaldelseaf ideer og forslag

Kommunalbestyrelsen kansom hidtil gennemføre mindreændringer af kommuneplanenved et tillæg.

I følge planlovens § 23 ckan kommunalbestyrelsenundlade at indkalde idéer ogforslag før der lægges et forslagtil kommuneplantillæg fremtil offentlig debat. Det er enbetingelse at der er tale ommindre ændringer i en kom-muneplans rammedel somikke strider mod planens prin-cipper samt ved uvæsentligeændringer i planens hoved-struktur.

Planoversigt

For at sikre at borgerne tilhver en tid kan skaffe sig etoverblik over kommune-planens indhold, indeholderplanloven i § 23 f en bestem-melse om at der efter størreændringer af kommuneplanenskal tilvejebringes en oversigtover kommuneplanens sam-lede indhold.

Oversigt over indholdet

Oversigten kan laves som enindholdsfortegnelse over dedokumenter der udgør kom-muneplanen. I følge planlovenbestår en kommuneplan af en

hovedstruktur, forudsætningerog rammer for indholdet aflokalplaner. Planstrategien erikke en del af kommunepla-nen. Men det kan være en godide at tage planstrategien medi oversigten for at give et over-blik over kommunens samledeplanmateriale.

Sammenskrivning

Det forudsættes at offentlighe-den har adgang til enten enkommuneplan der ikke er æn-dret i væsentligt omfang, elleren sammenskrivning af degældende bestemmelser i dedokumenter der udgør kom-muneplanen. Bestemmelseromfatter både bestemmelser ihovedstrukturen og rammede-len.

Større ændringer

Større ændringer er ændringeraf kommuneplanen som skalindledes med enten en plan-strategi eller en indkaldelse.Det betyder at planoversigtenog sammenskrivningen aframmebestemmelserne skalske mindst én gang hvert 4. år.

Mindre eller uvæsentligeændringer til en kommune-plan kan ligge som tillæg tilplanen. De udløser ikke kravom en planoversigt eller sam-menskrivning.

Offentlig adgang

Oversigten og sammenskriv-ning skal give offentlighedenadgang til det samlede kom-muneplanmateriale på en letog overskuelig måde. Materia-let skal være offentligt tilgæn-geligt fx ved fremlæggelse pårådhuset, biblioteket og lig-nende.

Det anbefales at kom-muneplanen udformes, så denkan udleveres eller sælges somhelhed eller i dele efter behov,og at kommuneplanen læggesud på kommunens hjemme-side.

En ringbindsløsning givermulighed for at opdaterekommuneplanen løbende ogat gøre det klart hvad der på etgivet tidspunkt er den gæl-dende kommuneplan.

Forslag til kommuneplan

Når kommunalbestyrelsen harbekendtgjort om der er foreta-get ændringer af planstrate-gien kan der efter planlovens§ 23 b udarbejdes det forslagtil kommuneplan eller de æn-dringer hertil der er truffetbeslutning om i plan-strategien.

Forslag til hel eller delvisrevideret kommuneplan tilve-

70

jebringes efter planlovens ka-pitel 6.

Planstrategien kan inde-holde en beslutning om at derskal udarbejdes flere område-eller temaplaner. Kommune-planforslag for de enkelte om-råder eller temaer kan udar-bejdes som et samlet forslageller som flere forslag der for-løber tidsmæssigt parallelt el-ler forskudt.

Der er ikke krav om atplanstrategien skal skrives indi kommuneplanen, men dervil være et samspil mellemplanstrategien og kommune-planen som kan tilrettelæggespå flere måder.

Debat om kommune-planforslag

Hvis kommunalbestyrelsenhar skabt debat om plan-strategien, er der ikke krav iplanloven om at der skal ska-bes debat om forslaget tilkommuneplan. Kommu-neplanforslaget skal offentlig-gøres efter planlovens almin-delige regler i §§ 24-30, mender er intet der forhindrerkommunalbestyrelsen i også atskabe debat om forslaget tilkommuneplan.

Hvis der ikke har væretskabt en debat om plan-strategien, skal der forudenoffentliggørelsen af forslagettil kommuneplan tages initia-tiv til at skabe en debat omkommuneplanforslaget efterreglerne i planlovens § 23 d.

Vedtagelse af kommu-neplanforslag

Da kommunalbestyrelsenifølge planlovens § 23 g først

skal foretage offentlig be-kendtgørelse af den vedtagneplanstrategi før revision afkommuneplanen, kan kom-munalbestyrelsen ikke på detsamme møde vedtage både enplanstrategi og et forslag tilhel eller delvis revision afkommuneplanen.

Genvedtagelse afkommuneplanen

Såfremt det besluttes i plan-strategien at kommuneplanengenvedtages, kan den konse-kvensrettede kommuneplangenvedtages samtidig medvedtagelsen af planstrategien.Når kommunalbestyrelsentager stilling til de fremkomnebemærkninger til den offent-liggjorte strategi, kan beslut-ningen om genvedtagelse afkommuneplanen fastholdes.

71

Eksempler på planstrategier medforskellige revisionsmetoder

Fuld revisionEksempel Ringe KommuneRinge Kommune har i april 2001 vedtaget enplanstrategi hvor byrådet har besluttet at gennem-føre en fuld revision af kommuneplanen fra 1997.

Som forarbejde til planstrategien har der væretnedsat 7 borgergrupper der fik til opgave atkomme med anbefalinger til Byrådet om hvilkeemner, projekter og målsætninger den nyekommuneplan burde indeholde. Planstrategien erudarbejdet på baggrund af borgeruppernes anbe-falinger og byrådets vurderinger.

Planstrategien blev sendt i offentlig høring i 8uger. Borgerne blev opfordret til at komme medbåde positive og negative kommentarer. Midt ioffentlighedsperioden blev der afholdt et borger-møde.

Planstrategiens indhold

Planstrategien er på 18 sider og har følgende af-snit:1. Offentlig høring og læsevejledning2. Indledning

Resumé af det hidtidige forløb og beslutningenom fuld revision samt opfordring til at deltagei debatten.

3. Udvikling 1996-2001 i kommunenKommunens regionale position, større kom-munale initiativer de sidste 4 år, oversigt overkommuneplantillæg og øvrig planlægning iperioden.

4. Ringe Kommunes mulighederFælles vision for udviklingen og de naturgivne,kulturelle og økonomiske forudsætninger.

5. Forventninger til kommuneplanenByrådets forventninger til kommune-planlægningen som udviklingsredskab, fysiskplan, samarbejdsredskab mv.

6. Indholdet i den nye kommuneplanDer udpeges 15 elementer som skal være bæ-rende i den nye kommuneplan, fx en fællesvision, signal om samarbejdsvilje, udviklings-regnskab, Agenda 21, bykvalitet, bosætningmv.

7. Borgergruppernes bidragSammendrag.

8. Tidsplan

TemarevisionEksempel Vinderup KommuneVinderup Kommune har december 2000vedtaget en planstrategi med beslutningom at gennemføre en teamrevision afkommuneplanen.

Planstrategien blev fremlagt til offentligdebat i 8 uger hvor borgerne blev bedt omat komme med ideer til revisionstemaerne.

Planstrategiens indhold

Planstrategien er på 12 sider og har føl-gende indhold:1. Baggrund

Beskrivelse af de nye regler i planlovenom planstrategi og strategi for lokalAgenda 21.

2. StatusDen foreliggende kommuneplans målog indsatsområder, hovedpunkterne ikommuneplantillæg og lokalplaner si-dens sidst, hovedtrækkene iplanlægningsindsatsen i øvrigt samtbefolkningsudviklingen.

3. Muligheder og udfordringerLandsdelscenter Midt-Vestjylland,erhvervsudvikling på tværs afkommunegrænser, befolknings-udvikling mv.

4. Revision af arealudlægGennemgang af arealudlæg mht. vur-dering af rummelighed, behovet fornye udlæg, behovet for mere detaljeretplanlægning (lokalplan) mv.

5. Beslutning om revisionKommunalbestyrelsens beslutning omat en samlet revision af kommune-planen ikke er nødvendig, men at derkun er behov for følgende revision afkommuneplanen:• Udviklingsplan for Vinderup by.• Temaplaner for landsbyer.• Tillæg om vindmøller.• Bestemmelser om detailhandel.Der er en overordnet beskrivelse af deenkelte revisionsopgaver og en tidsplan.

6. Vedtagelsespåtegning

GenvedtagelseEksempel Thyborøn-HarboøreKommune

Thyborøn-Harboøre Kommunehar i marts 2001 vedtaget enplanstrategi med en beslutningom at den gældende kommune-plan fra 1997 genvedtages foren ny fire års periode.

Planstrategien blev efter ved-tagelsen i kommunalbestyrelsenoffentliggjort.

Planstrategiens indhold

Planstrategien er på 17 sider oghar følgende indhold:1. Indledning

Beskrivelse af de nye regler iplanloven om planstrategier.

2. Planlægning siden kommune-plan 1997Sammendrag af indholdet ikommuneplantillæg, lokal-planer og sektorplanlægningsiden sidste kommuneplan.

3. Vurdering af og strategi forudviklingenKommunalbestyrelsens vur-dering af og strategi for ud-viklingen med hensyn tilbymønster, befolkning,pendling, erhverv, turisme,privat service, offentlig ser-vice, transport, tekniske an-læg og det åbne land.

4. Beslutning om kommune-planenKommunalbestyrelsens be-slutning om at der kun erbehov for redaktionelle æn-dringer af kommuneplanen,som derfor genvedtages foren ny fire års periode.

Folketinget vedtog i 2000 en ændring af planloven der indfører planstrategien som

nyt politisk og administrativt redskab. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en

planstrategi i første halvdel af hver valgperiode.

Strategien indeholder kommunalbestyrelsens vurdering af kommunens udvikling, en

vurdering af planlægningen siden sidst, en strategi for kommunens udvikling samt

en beslutning om den kommende revision af kommuneplanen.

Kommuneplanen kan revideres efter kommunens behov. I planstrategien kan det

besluttes at revidere planen som helhed, eller at revidere den for et tema eller for

geografiske dele af kommunen. Er den gældende kommuneplan god nok, kan den

blot tilføjes nødvendige rettelser, og så genvedtages kommuneplanen for en ny

4-årig periode når strategien besluttes.

I vejledningen gennemgås en fremgangsmåde for hvordan kommunen kan opstille

en vision, fokusere på det vigtigste, afklare de væsentligste initiativer og inddrage de

parter der kan være med til at gøre strategien til virkelighed. Det belyses også med

eksempler på strategisk planlægning i 20 kommuner. Desuden gennemgås hvordan

kommuneplanen kan revideres.