”Vi danskere skal være bedre til at bruge vores kompetencer

og materielle ressourcer, hvis vi skal kunne vinde i den globale

konkurrence. Dét er den helt grundlæggende udfordring, vi som

land står over for. Det kræver mod og ambitioner at nytænke

og forandre centrale dele af det danske samfund. Men

forandringerne er nødvendige. ”

Carsten Dybvad. Adm. Direktør i Dansk Industri

Strategi for udnyttelsen af digitaliseringens muligheder i undervisningen ved Herningsholm Erhvervsskole, 2016-2020

Digitaliseringsgruppen

1

Indholdsfortegnelse Baggrund ..................................................................................................................................................................................................................................................... 2

Mission ......................................................................................................................................................................................................................................................... 3

Vision ............................................................................................................................................................................................................................................................ 3

Strategi ........................................................................................................................................................................................................................................................ 3

Kulturforandring ....................................................................................................................................................................................................................................... 4

Ledelse af pædagogik og didaktik .............................................................................................................................................................................................................. 5

Videndeling og kollaboration ..................................................................................................................................................................................................................... 5

It som pædagogisk og didaktisk værktøj .................................................................................................................................................................................................... 6

Eksternt samarbejde om sammenhæng mellem teori og praksis .................................................................................................................................................................... 7

Operationalisering ........................................................................................................................................................................................................................................ 8

Tentativ tidsplan ........................................................................................................................................................................................................................................... 8

Organisatoriske ressourcer .......................................................................................................................................................................................................................... 10

Økonomiske ressourcer ............................................................................................................................................................................................................................... 10

Evaluering ................................................................................................................................................................................................................................................... 11

Tillæg ............................................................................................................................................................................................................................................................ 0

2

Baggrund Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling publicerede i marts 2015 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse. Strategien udspringer af erhvervsuddannelsesreformens (2014) overordnede mål og fokuspunkter, samt de centrale udfordringer, der adresseres i reformen. Strategiens sigtelinjer skal støtte erhvervsskolerne i at øge udnyttelsen af digitaliseringens muligheder i undervisningen med det formål at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå bedre ressourceudnyttelse. Digitalisering er således ikke et mål i sig selv, men ét blandt mange pædagogiske og didaktiske værktøjer med det mål at skabe den optimale læring for eleverne. Det gælder om at finde de områder, hvor digitalisering kan gøre en forskel. I strategi for den digitale erhvervsuddannelse er der defineret følgende fire sigtelinjer:

Ledelse og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Videndeling

Ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen

Kobling mellem skole og praktikforløb

Kilde: Ministeriet for Børn, undervisning og ligestilling, 2015

Fra ministeriets side har man desuden et øget fokus på skabelse af campusmiljøer, herunder fordelene ved tværfagligt samarbejde på tværs af uddannelser, for herigennem at højne kvaliteten af uddannelserne og anvende de tilstedeværende ressourcer bedst muligt. Nærværende har altså sit udspring i EUD-reformen og det deraf følgende øgede fokus på digitalisering, men er også inspireret af det øgede fokus på campussamarbejde og

fordelene ved tværorganisatorisk samarbejde. På Herningsholm Erhvervsskole har vi derfor valgt at se det som en samlet udfordring og opgave for

hele organisationen, altså både EUD-området og Erhvervsgymnasiet, dog velvidende at udfordringerne ikke er de samme i de forskellige afdelinger og indsatserne derfor heller ikke nødvendigvis skal være helt identiske.

På Herningsholm Erhvervsskole er der, på baggrund af et ønske fra direktionen, nedsat en arbejdsgruppe (Digitaliseringsgruppen), der har fået til opgave at udforme en samlet strategi, samt operationalisering af implementeringen af digitalisering og brugen af pædagogisk it og it som didaktisk redskab for både EUD og Erhvervsgymnasiet. Endvidere er det direktionens ønske at øge viden- og materialedeling blandt underviserne, dels for at højne kvaliteten af undervisningen, dels for at anvende organisationens ressourcer bedst muligt. Videndeling og digitalisering er dermed i nærværende sammenhæng tænkt som hinandens forudsætninger og strategien skal understøtte denne synergi.

3

Mission At fremme videndeling i organisationen.

Vision Optimal anvendelse af organisationens samlede viden, og styrkelse af den kollaborative udvikling af denne.

Strategi Visionen ses opfyldt gennem arbejde med fire delelementer og, vigtigst, den underliggende kulturforandring, der skal danne fundamentet for, at organisationen og medarbejderne har viljen og evnen til at videndele med digitalisering som værktøj og indgå i kollaborativt samarbejde om kerneopgaven. Nedenfor beskrives vores tilgang til kulturforandringen samt de fire delelementer, herunder delmålene for disse. Der er stor sammenhæng og indbyrdes afhængighed mellem de fire delelementer, hvorfor der vil være overlap mellem de oplistede tiltag og delmål.

Eksternt samarbejde og sammenhæng

mellem teori og praksis

It som pædagogisk og

didaktisk værktøj

Videndeling og Kollaboration

Ledelse af pædagogik og

didaktik

KULTURFORANDRING

4

Kulturforandring

En afgørende faktor for at opnå realisering af nærværende strategi er den underliggende kulturforandring. Kulturforandringen er limen, der får de øvrige delmål til at hænge sammen og det underliggende fundament, der skal bære viljen, evnerne og modet til at implementere strategien.

Vi ser alle medlemmer af organisationen som kulturbærere. Ejerskab, evne og ønske om at stille spørgsmålstegn ved og ændre egen praksis er derfor essentielt i læringen og implementeringen af det lærte (double-loop-læring). Udgangspunktet for kompetenceudviklingen er tillige, at læringen skal tage afsæt i og foregå i den kontekst, hvori den skal anvendes, for at den giver mest mening, opleves som relevant og dermed forandrer praksis for den lærende og organisationen.

Videndeling bliver med ovenstående afsæt ikke kun visionen men også en ledetråd i strategien og vejen og aktiviteterne frem mod målene. Hovedparten af den læring og kompetenceudvikling, der for organisationens medlemmer er central i strategien, vil derfor foregå internt i organisationen og typisk have karakter af arbejdspladslæring og læring i praksisfællesskaber.

Viljen til at ville og modet til at gøre går hånd i hånd med evnen til at kunne. Kompetenceudvikling indlejres som en del af processen inden for de fire indsatsområder, dels for herigennem at give et generelt løft i kompetencebredden, dels for at øge effekten af transfer i hele organisationen. Således ses en målrettet indsats på kompetenceudviklingsområdet, hvor 25 % af al kompetenceudvikling i uddannelsesafdelingerne, i perioden 2016-2020, skal have direkte sammenhæng med ét eller flere af de fire indsatsområder. Processen gennemføres efter top-downprincippet, hvor ledere på alle niveauer er med til at italesætte og virkeliggøre målsætningerne. Som sådan indgår målsætningerne fra 2016-2020 i Herningsholm Erhvervsskoles resultatmål. For at ønsket om kulturforandringen skal kunne lykkes, skal den dog også give mening for og motivere til en adfærdsændring hos den enkelte underviser. Derfor er det væsentligt, at udmøntningen af strategien er så tæt på den enkeltes arbejdshverdag som overhovedet muligt, hvorfor lederne af de enkelte afdelinger bærer et stort ansvar i processen.

5

Ledelse af pædagogik og didaktik Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (for hhv. Erhvervsgymnasiet og EUD) er udgangspunktet for al ledelse af undervisning og læring på Herningsholm Erhvervsskole. Grundlaget er dynamisk og ændres i overensstemmelse med de eksterne og interne krav og forventninger til

uddannelserne i bred forstand og til Herningsholm Erhvervsskole i særdelehed. I skrivende stund er FDPG 2015 netop udarbejdet for både

Erhvervsgymnasiet og EUD, og tilbage står den fortsatte udvikling af de lokale uddannelsesplaner (EUD) og studie- eller forløbsplanerne (Erhvervsgymnasiet), der i hovedsagen danner grundlaget for digitalisering og pædagogisk it. Ledelsen spiller desuden en stor rolle i at igangsætte og understøtte kulturforandringen, som er beskrevet ovenfor, hvorfor lederne skal klædes på til at kunne og ville påtage sig ansvaret for, at forandringen giver mening og dermed forankres i organisationen. Ledelsen skal fremstå som det gode eksempel i forhold til øget videndeling og samarbejde på tværs, hvorfor rammerne for dette skal være på plads.

Delmålene inden for dette felt bliver dermed:

Nærværende strategi indarbejdes, enten som tillæg til eller i hovedelementer uddannelsesafdelingernes fælles didaktiske og pædagogiske grundlag inden udgangen af maj 2016.

Fortsat udvikling af lokale uddannelsesplaner/studieplaner og faglige forløb.

Lederne kender, forstår og tager ejerskab for visionen og strategien samt ser digitalisering som et brugbart værktøj i denne sammenhæng.

Der etableres lederteams i alt inden for organisationen, som har til hensigt at være fora for videndeling, erfaringsudveksling og sparring i forhold til arbejdet med nærværende strategi.

Videndeling og kollaboration Formålet med at viden- og materialedele er at gøre viden og materialer tilgængelige og brugbare for dem, der skal bruge det, når de skal bruge det, hvor de skal bruge det. I forhold til lærergruppen er videndelingen også grundlaget for, at der kan samarbejdes vertikalt på tværs af fagområder og horisontalt mellem niveauerne fra Erhvervsgymnasiet til EUD. Videndeling vil dog kun have den ønskede effekt og accept, når strukturen er enkel og gennemskuelig.

Kollaboration betyder samarbejde, hvor deltagerne i et forpligtende fællesskab arbejder mod det fælles mål og med en høj grad af indbyrdes afhængighed. I nærværende sammenhæng pointeres det kollaborative samarbejde, fordi alle parter arbejder mod ét fælles mål, nemlig elevernes optimale læring. Samtidig understreger anvendelsen af begrebet også det fælles ejerskab for undervisningsmaterialerne og undervisningen i det hele

6

taget. Der er altså tale om et ønsket paradigmeskift fra den privatpraktiserende underviser, der udelukkende har ansvar for egen undervisning, til den kollaborerende underviser. Det er ud fra ovenstående altafgørende, at den enkelte underviser oplever videndelingen som værdiskabende og meningsfuld og at afsættet er et fælles ejerskab over materialerne, hvor disse fortsat udvikles forskudt i tid og sted. Dette understøttes ved at

Der opbygges en matrix it-infrastruktur til datalagring fra august 2016

Der udarbejdes en designmanual, der fastsætter formater for planer, forløbsbeskrivelser, undervisningsmaterialer og dataopbevaring (søgbarhed); en slags varedeklaration

Der prioriteres tid til fælles udarbejdelse af undervisningsmaterialer inden for de forskellige uddannelser

Der nedsættes fag-fora på tværs af uddannelser, hvis opgave er at udarbejde paradigmatiske undervisningsforløb og -materialer, som kan anvendes på tværs af uddannelser.

It som pædagogisk og didaktisk værktøj

Med inddragelse af it-baserede og -integrerende metoder og materialer som en del af undervisernes didaktiske og pædagogiske værktøjskasse tror vi på, at kvaliteten af undervisningen højnes. Dette eksempelvis gennem øgede muligheder for differentiering og variation i mødet med eleven, samt mulighed for at bringe undervisningen tættere på elevernes hverdag. Anvendelsen af digitaliserede didaktiske redskaber skaber desuden øget mulighed for at distribuere, dele og videreudvikle undervisningsforløb. Gennem et fælles ejerskab for materialerne vil underviseren blive frisat i sin undervisning og derigennem opnå større overskud og mulighed for at møde den enkelte elevs behov og udfordringer

Dette ses effektueret gennem:

Kompetenceudvikling af undervisere i brugen af diverse digitale værktøjer til brug i undervisningen.

Fortsat udvikling af projekter, temadage, moduler og enkeltlektioner.

Implementering og udvikling af undervisningsmetoder og -forløb, hvor it er med til at højne kvaliteten.

7

Eksternt samarbejde om sammenhæng mellem teori og praksis Samarbejdet med eksterne parter kvalificeres og styrkes gennem øget anvendelse af it.

På EUD-området kan digitale platforme styrke samarbejdet med praktikstederne og understøtte det fælles ansvar for elevens uddannelse. Digitale værktøjer giver også øget mulighed for inddragelse af eksterne parter i undervisningen, eksempelvis gennem gæsteforelæsninger og andre typer samarbejde. Her vil eleverne kunne opleve større relevans af det teoretiske stof og sammenhæng mellem teori og praksis. Dermed styrkes elevens læring og faglige udvikling og der skabes større sammenhæng og synergi i elevens uddannelse, ligesom overgangen fra uddannelse til arbejdsliv eller videreuddannelse lettes.

Der skabes en digital platform for samarbejde mellem skolen og praktikstederne om elevens uddannelse på EUD-området.

Teknologier til inddragelse af eksterne ressourcer i undervisningen medtænkes i relevante sammenhænge og er til rådighed for underviserne.

8

Operationalisering Det fortsatte arbejde med processen ses gennemført, dels ved digitaliseringsgruppens strategiske ramme og målstyring, dels ved oprettelsen af arbejds- og netværksgrupper på tværs af organisationen, inden for de fire indsatsområder. Dertil kommer aktiviteter for hhv. leder- og medarbejdergrupper, eksempelvis i form af oplæg, kurser/workshops og andre aktiviteter.

Tentativ tidsplan Projektet initieres af direktionens godkendelse af nærværende strategi primo 2016. Den detaljerede aktivitetsstyring er beskrevet i bilagene hertil. På strukturelt plan bygger aktiviteterne på 4 faser:

Første fase indeholder de aktiviteter, der skaber fundamentet for virkeliggørelsen af den samlede strategi. Denne fase indeholder – foruden vedtagelse af nærværende strategi – kommunikation af hensigt, formål og nødvendighed på tværs af organisationen, tilvejebringelse og kortlægning af ressourcer og kapabiliteter, sammensætning og effektuering af projektorganisationen og, slutteligt, færdiggørelse af uddannelsesmaterialer, designmanual og IT matrixstruktur. I denne fase inddrages ledelsen gradvist mere, således at de efterhånden får og påtager sig større og større ejerskab og ansvar i arbejdet med især kulturforandringen.

Anden fase skaber rammer og iværksætter aktiviteter for afdelingernes og faggruppernes arbejde med de fire sigtelinjer. Det er i denne fase, at

organisationen og medarbejderne begynder at gøre sig de indledningsvise erfaringer med konceptet og procedurerne, hvilket understreger behovet

2016 2017 2018 2019 2020

Opbyggende aktiviteter

Forandringsaktiviteter

Implementeringsaktiviteter

Udbyggende aktiviteter

9

for, at alle niveauer i organisationen understøtter arbejdet med forandringsprocessen. I anden fase præsenteres designmanualen, uddannelsesmaterieler uploades og udvalgte ”digitaliseringsambassadører” kompetenceudvikles inden for udvalgte områder.

I tredje fase er alt uddannelsesmateriale tilgængeligt på tværs af organisationen. De enkelte undervisere og afdelinger har erkendt værdien af og har opnået forståelse for digitalisering som et naturlig redskab i den daglige undervisning og til samarbejde og udvikling på tværs af organisationen. Implementeringsfasen indeholder således det slutmål, at målene i strategien er nået for så vidt angår: Mulighed og rammer for vidensdeling og kollaboration, pædagogisk og didaktisk ledelse, og anvendelsen af it som uddannelses-, undervisnings- og læringsværktøj. Tredje fase afsluttes med en evaluering af brugen af digitale redskaber – herunder graden af kollaboration på tværs af organisationen.

I fjerde fase udbygges strategien gradvist. Der vil være et behov og gode muligheder for at udbygge dele af uddannelsesmaterialet til former af fjern- eller selvstyret undervisning, underbygge klasse- og projektundervisningen ved en styrket brug af multimedier og systematisere videnstyring og derigennem skabe et fundament for en naturlig og løbende indhentning af erfaringer, sparring og forbedringer af materialer på tværs af organisationen.

10

Organisatoriske ressourcer Digitaliseringsgruppen udgør styregruppen i forhold til udarbejdelse af strategien.

Digitaliseringsgruppens medlemmer er to uddannelseschefer (fra EUD og Erhvervsgymnasiet), en it-

chef og en pædagogisk udviklingskonsulent.

Netværksgruppen udgøres af repræsentanter fra de enkelte afdelinger/fagretninger m.m. Netværksgruppen er den overordnede betegnelse for de arbejdsgrupper og underudvalg, der arbejder med den praktiske implementering af målene.

Princippet for denne organiseringsform er, at der gives en ledelsesmæssig ramme for det praktiske arbejde og udviklingen af kompetencer, der fra digitaliseringsgruppen, igennem netværksgrupperne, fordeler sig til den øvrige del af organisationen.

De enkelte arbejdsgrupper vil blive sammensat ad hoc af netværksgruppen, og netværksgruppen vil som sådan virke som entreprenør for det praktiske arbejde.

Økonomiske ressourcer Som udgangspunkt råder organisationen allerede over en stor del af de ressourcer, der er behov for. Dog ses på sigt et behov for en prioriteret investering i:

Hardware til brug i undervisningen

Multimedier

Konsulentbistand (instructional design)

Adobe eLearning suite el. lignende

CLMS til samarbejde med virksomheder

11

I tilfældet, hvor der forekommer uforudsete udgifter, ansøger digitaliseringsgruppen om dækning gennem skolens ressourcegruppe.

Til de allokerede ressourcer skal påregnes:

Medarbejdertimer til udvikling af materialer

Tid til undersøgelse af og træning i brug af eksisterende hard- og software

Prioritering af tid/ressourcer til kompetenceudvikling i forhold til strategien for kompetenceudvikling (25 %)

Afsætning af resultatlønsmidler til målene i nærværende strategi

Evaluering Implementeringen af strategien er en dynamisk proces, hvor læring og erfaringer løbende giver anledning til justeringer og ændringer. Digitaliseringsgruppen er overordnet ansvarlig for denne justering og indsamler løbende viden og erfaringer for at kunne vurdere og kvalificere igangværende og fremtidige aktiviteters relevans i forhold til det overordnede mål.

Ledergruppen pålægges og bærer også et ansvar ved at være igangsættende og drivende i forhold til kulturforandringen. I denne sammenhæng spiller rammer for formel og uformel videndeling samt løbende kollegial feedback og feedforward en stor rolle.

Som supplement til ovenstående er der forud for arbejdet med strategien udarbejdet en undersøgelse af brugen af it som værktøj i det daglige arbejde blandt underviserne. Undersøgelsen forventes gentaget.

Tillæg

1. Kommissorium skabelon til arbejdsgrupper

2. Aktivitetsstyring og timematrix (Under udarbejdelse)

3. KPI (Under udarbejdelse)

4. Procesevaluering (under udarbejdelse)