Strategi for lokal Agenda 21 - Naturstyrelsen · Agenda 21-strategi, er der blevet udpeget 5...

LANDSPLANAFDELINGEN

Strategi forlokal Agenda 21

– en vejledning

1

Strategi forlokal Agenda 21

– en vejledning

2

Strategi for lokal Agenda 21– en vejledning

Udarbejdet afMiljøministerietLandsplanafdelingen 6. kontorkonsulent Sven Allan Jensen as

LayoutSven Allan Jensen as

Papir115g Cyclus Offset240g Invercote

TrykSpecialtrykkeriet, Viborg

Oplag1800 ex.

Henvendelse angående publikationenMiljøministerietDepartementetLandsplanafdelingenHøjbro Plads 41200 København K.Telefon 33 92 76 00Telefax 33 32 22 27E-post: [email protected]: http://www.landsplanafdelingen.dk

PrisKr. 80,00 inkl. moms iMiljøbutikken

Information & BøgerLæderstræde 1-31201 København K.Telefon 33 95 40 00Telefax 33 92 76 90E-post: [email protected]: www.mim.dk/butik

Danmark.dkTelefon 1881Internet: www.netboghandel.dk

ISBN 87-601-9514-2Publikationen kan citeres med kildeangivelse

Marts 2002

Publikationen er tildeltdet Nordiske Svanemærke.

3

Indhold

5 Forord

6 Amtskommunernes og kommunernes nye opgave6 Lovændringen6 Vejledningen6 Den strategiske del7 Den nye opgave

8 Hvad er en strategi for lokal Agenda 21?8 Hvorfor strategi?8 Hvad er en strategi for lokal Agenda 21?

10 Strategi er politik11 Strategi er ledelse11 Samspil

12 Strategiens indhold12 Krav og muligheder13 Strategiens bestanddele14 Strategiens 4 elementer19 De 5 indsatsområder20 Miljøbelastningen22 Bæredygtig byudvikling24 Biologisk mangfoldighed26 Borgerinddragelse27 Samspil30 Eksempel: Albertslund Kommune • Strategien som helhed31 Eksempel: Herning Kommune • Emne 1: Miljøbelastningen32 Eksempel: Aalborg Kommune • Emne 2: Bæredygtig byudvikling33 Eksempel: Storstrøms Amt • Emne 3: Biologisk mangfoldighed34 Eksempel: Haslev Kommune • Emne 4: Borgerinddragelse35 Eksempel: Kolding Kommune • Emne 5: Samspil og koordinering

36 Proces og organisation for udarbejdelse af strategien36 Stor metodefrihed36 Amtskommunernes og kommunernes opgaver36 Valg af procesforløb og organisation39 Offentliggørelse og debat40 Koordinering42 Eksempel Frederiksborg Amt • Proces og organisation43 Eksempel Køge Kommune • Proces og organisation44 Eksempel Firkløversamarbejdet og Hvorslev Kommune • Proces og organisation46 Eksempel Stevns Kommune • Proces og organisation

5

Forord

På FN´s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i1992 vedtog man bl.a. et dokument med titlen lokal Agenda 21- en dagsorden for udviklingen i det 21. århundrede. Siden Rio-konferencen har lokal Agenda 21 været et centralt begreb påden internationale scene. Lokal Agenda 21 skitserer på globaltplan sigtelinierne for en bæredygtig udvikling. Der peges i do-kumentet bl.a. på at en bæredygtig udvikling betinger inddra-gelse af befolkningen i arbejdet og at arbejdet forankres natio-nalt og lokalt. I flere danske amtskommuner og kommuner erder gennem en årrække blevet udarbejdet lokale Agenda 21-strategier og handlingsplaner.

I foråret 2000 vedtog Folketinget en ændring af planloven. Æn-dringen betyder at amtskommuner og kommuner én gang hvertfjerde år skal udarbejde en redegørelse, der beskriver strategienfor deres lokale Agenda 21-arbejde. Med lovændringen er detlokale Agenda 21-arbejde gået ind i en ny fase, hvor alle amts-kommuner og kommuner er blevet forpligtet til at udarbejdestrategier for det lokale Agenda 21-arbejde.

Med lovændringen er definitionen af lokalt Agenda 21-arbejdeblevet præciseret. Der er tale om meget brede rammer for, hvadarbejdet indebærer. Rammerne vil i første omgang blive beskre-vet nærmere gennem denne vejledning. Sidenhen vil rammerneblive yderligere uddybet gennem de kommende lokale Agenda

21-strategier, som amtskommuner og kommuner skal udarbejdei de næste år.

Formålet med vejledningen er således at bistå amtskommunerog kommuner med den første generation af lokale Agenda 21-strategier. Ved udgangen af 2003, hvor alle amtskommuner ogkommuner skal have færdiggjort deres første lokale Agenda 21-strategi, har vi grundlag for at evaluere strategierne og videregiveerfaringer til amtskommuner og kommuner i form af en revide-ret vejledning eller eksempelsamling.Det er således ikke sigtet med vejledningen at give det ultima-tive bud på strategiernes indhold, men alene at uddybe loven,og at give eksempler på og inspirere til, hvordan den første stra-tegi kan udformes.

Gennem de kommende års arbejde vil der sandsynligvis vise sigandre måder at opfylde lovens krav på, end dem der er skitserether. Miljøministeriet vil med interesse se på de andre måder. Vihåber at vejledningen kan virke som inspirationskilde uden atvirke hæmmende over for andre måder at gribe arbejdet an på.

Niels ØstergårdLandsplanafdelingenMarts 2002

6

Amtskommunernes og kommunernesnye opgave

Hvad handlede Brundtlandrapporten om?

I 1983 opfordrede FN Gro Harlem Brundtland til at lede enuafhængig kommission, “Verdenskommissionen for Miljøog Udvikling”.Opgaven var at udarbejde forslag til langsigtede miljø-strategier til at nå en bæredygtig udvikling. Resultatet blevpræsenteret i den såkaldte Brundtlandrapport “Vor FællesFremtid”, der udkom i 1987.De seneste årtiers fremgang i produktion og økonomi i denrige del af verden har lagt grunden til en udvikling, som deglobale økologiske systemer ikke kan opretholde i lang tid.Stigningen i jordens befolkningstal, svælget mellem rige ogfattige, forbruget af ikke fornyelige råstoffer, afbrændingenaf fossilt brændstof osv. er eksempler på store udfordringer,som verden står overfor. Problemer skabt i een del af verdenkan påvirke andre dele. Vores måde at leve på kan væremedvirkende til økologiske og økonomiske katastrofer i an-dre dele af verden.Fremgang for menneskeheden på jorden forudsætter, at vistarter på en ny æra, der bygger på visionen om en bæredyg-tig udvikling.En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder denuværende behov uden at bringe fremtidige generationersmuligheder for at opfylde deres behov i fare.

Lovændringen

Med vedtagelsen af planlovs-ændringen er det lokaleAgenda 21-arbejde blevet ob-ligatorisk i amtskommuner ogkommuner. Det er en epoke-gørende nyskabelse, at amts-kommuner og kommuner harfået pligt til at udarbejde enstrategi for, hvordan man ilokalområdet fremmer en bæ-redygtig udvikling. For Folke-tinget har det samtidig væretvigtigt at fastholde bredden ogdet lokale udgangspunkt i ar-bejdet.

Forud for lovændringen varder et udvalgsarbejde, som varsat i gang på initiativ af dendaværende miljø- og energi-

minister. Formålet med ud-valgsarbejdet var på den eneside at udarbejde et regelsæt,der kunne motivere kommu-nerne til at forny kommune-planlægningen, og på den an-den side at styrke det lokaleAgenda 21-arbejde ved at in-tegrere det i amtskommunersog kommuners strategiskeovervejelser. I udvalgsarbejdetvar der repræsentanter forAmtsrådsforeningen, Kom-munernes Landsforening, Kø-benhavns Kommune og Sta-ten.

Vedtagelsen af lovændrin-gen har både skabt nye mulig-heder for at udarbejde kom-muneplaner, bl.a. ved at ind-føre planstrategier, og nye op-

gaver i form af pligt til at ud-arbejde redegørelser for am-tets/kommunens lokal Agenda21-strategi.

Der er udarbejdet en sepa-rat vejledning om planstrate-gier med titlen „Strategi ogkommuneplanlægning“.

Kravene til lokal Agenda21-strategierne er bredt be-skrevet. Loven fastlægger femkrav til, hvad lokal Agenda21-strategierne skal indeholdemålsætninger for. Kravene tilprocedure er enkle. I loven erdet fastsat, at strategierne skaludarbejdes hvert fjerde år in-denfor de første to år af valg-perioden, og at strategien skaloffentliggøres.

Vejledningen

Det er formålet med vejled-ningen at inspirere amtskom-muner og kommuner til denkommende opgave.

Baggrundsmaterialet til vej-ledningen er dels loven, og delovbemærkninger der er knyt-tet til loven, dels den rapport,som Udvalget om Fornyelse iKommuneplanlægningen ud-sendte i december 1999.

Den strategiske del

Det lokale Agenda 21-arbejdestartede for alvor i midten afhalvfemserne.

I de forløbne seks år hararbejdet først og fremmest

Hvad aftalte vi i Rio de Janeiro?

Brundtlandrapporten blev i juni 1992 fulgt op på FN’s kon-ference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Brasilien.Her mødtes deltagere fra 181 lande, heriblandt Danmark.Konferencen handlede om de mange problemer, der er for-bundet med miljø og udvikling. Resultatet var en rækkekonkrete beslutninger, der danner et fundament for det vi-dere arbejde.I Rio de Janeiro blev Agenda 21 besluttet - en handlingsplanfor en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.En vigtig konklusion i Rio var, at det er tvingende nødven-digt for de rige lande i nord at ændre deres livsstil. Globalter det ikke holdbart eller retfærdigt på længere sigt, at enfjerdedel af verdens befolkning forbruger 80-85% af verdensressourcer samtidigt med, at de bidrager mest til miljø-problemerne.Hvis de rige landes livsstil skulle overføres til den øvrige ver-den, ville det betyde dramatiske ændringer i livsbetingelser-ne for den enkelte overalt på kloden. Allerede på nuværendetidspunkt overskrider vi grænserne for, hvad miljøet kanholde til.

7

Hvad er der sket i Danmark?

Det lokale Agenda 21-arbejde blev fra myndigheds side sat igang i 1994 med et samarbejde mellem KommunernesLandsforening, Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet.Formændene for de to foreninger og den daværende miljø-og energiminister opfordrede i efteråret 1994 amtskommu-ner og kommuner til at igangsætte det lokale Agenda 21-arbejde. Opfordringen blev fulgt op af en kampagne overforamtskommuner og kommuner. Kampagnen bestod bl.a. afnyhedsbreve og publikationer om lokal Agenda 21 samt afen lang række møder rundt om i landet.Den danske indsats er løbende blevet evalueret gennemspørgeskemaundersøgelser. Bl.a. i forbindelse med at FN i1997 afholdt en ekstraordinær generalforsamling, der bl.a.skulle vurdere indsatsen siden Rio-konferencen i 1992 - detsåkaldte Rio +5-møde. I 2001 blev indsatsen vurderet igen- også til brug for Rio +10-mødet i Johannesburg i eftersom-meren 2002. Den kommunale indsats er løbende steget, og i2001 arbejdede 75% af landets amter og kommuner medlokal Agenda 21.I 2000 vedtog Folketinget en ændring af Planloven, der bl.a.pålagde amtskommuner og kommuner at redegøre for dereslokal Agenda 21-strategi. En vedtagelse der er baggrundenfor denne vejledning.

Hvad er lokal Agenda 21?

Lokal Agenda 21 er en amtskommunes eller en kommunesbidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.En lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål ogudførelse af konkrete projekter, der nedsætter forurenings-niveauet og mindsker ressourceforbruget.Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorene, og atder tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virk-somheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig oglangsigtet planlægning.I forbindelse med, at der blev indført bestemmelser i Plan-loven om, at kommunerne skal redegøre for deres lokaleAgenda 21-strategi, er der blevet udpeget 5 områder somredegørelsen skal omfatte. Det drejer sig om:1) Mindskelse af miljøbelastningen,2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,3) Fremme af biologisk mangfoldighed,4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale

Agenda 21-arbejde og5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende

miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sund-hedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økono-miske forhold.

bestået i, at igangsætte en langrække forskellige konkreteprojekter i landets amtskom-muner og kommuner.

Det tidlige Lokal Agenda21-arbejde har mere væretpræget af stor opfindsomhedmed at igangsætte forskelligeprojekter end af strategisk tan-kegang.

Med lovændringen føresdet lokale Agenda 21-arbejdeind i en offensiv strategiskrolle, der forventes at få storbetydning for at udvikle sam-fundet i bæredygtig retning.

Planloven fastlægger kunrammerne for indholdet af delokale Agenda 21-strategier.Det er op til de lokale myn-

digheder at fastlægge det merepræcise indhold af strategier-ne.

En vigtig del af det lokaleAgenda 21-arbejde er at ind-drage borgerne. Derfor er detnetop vigtigt, at strategiernetager et lokalt udgangspunkt.Det kan være en god ide, atmålsætninger og indikatorerudarbejdes sammen med bor-gerne for at få et lokalt ejer-skab til målsætningerne.

Det er ministeriets håb, atdet lokale Agenda 21-arbejdefortsat vil bevare den bredetilgang til det lokale Agenda21-arbejde. Bredden er vigtig,hvis samfundsudviklingen skalændres i bæredygtig retning.

Den nye opgave

Udgangspunktet i landetsamtskommuner og kommu-ner er meget forskelligt. Nogleamtskommuner og kommu-ner har været i gang længe,mens andre kun i meget be-grænset omfang har beskæfti-get sig med lokal Agenda 21.

Vejledningen er primærtudarbejdet til de amtskommu-ner og kommuner, der harbegrænsede erfaringer med detlokale Agenda 21 arbejde. Vihåber, at også de mere erfarnekommuner kan finde inspira-tion i vejledningen, da vejled-ningen primært har en meto-disk tilgang til emnet.

Ved at udarbejde de lokaleAgenda 21-strategier, vil arbej-det blive placeret mere cen-tralt på den politiske arena.Byrådene og amtsrådene skalmed strategierne fastlægge deoverordnede målsætninger forarbejdet. Det politiske ejer-skab vil dermed blive styrket.For de kommunale og amts-lige organisationer forventesdet at indebære en megetstørre ledelsesmæssig opbak-ning til arbejdet.

Afslutningsvis skal det næv-nes, at i Hovedstadsområdeter det amterne og ikke HUR,der skal udarbejde lokalAgenda 21-strategier.

8

amt eller en bæredygtig kom-mune og en køreplan for deførste skridt på vejen.

Helhed og borgerinddragelse

I begrebet lokal Agenda 21ligger et helhedssyn.

Bæredygtig udvikling kanikke skabes af myndighedernealene. Amtskommunernes ogkommunernes egen indsats ervigtig og værdifuld, men ræk-kevidden er også begrænset.Borgere, virksomheder, orga-nisationer og foreninger måogså bidrage til at opnå glo-bale og lokale miljø-forbedringer. I virkelighedener der brug for, at vi alle æn-drer livsstil for at skabe en bæ-redygtig udvikling.

For at lokal Agenda 21 ar-bejdet virkelig kan få effektmå det lokale miljøarbejde ogsamfundsudviklingen i bredtperspektiv kobles sammen.Det kan beskrives som et sam-fund, der er økologisk hold-bart, økonomisk livskraftigtog socialt retfærdigt.

En bred strategi er derforikke et sædvanligt amts-kommunalt eller kommunaltdokument, som kun handlerom, hvad amtskommuneneller kommunen selv skalgøre.

En bred strategi for lokalAgenda 21 vil være kendeteg-net af, at mange aktører i oguden for den amtskommunaleog kommunale organisationinvolveres. Indenfor den kom-munale organisation kan detdreje sig om skolerne, institu-tionerne, idrætsanlæg og råd-husets forvaltning. Uden forden kommunale organisationkan det dreje sig om grønneforeninger, idrætsforeninger,beboerforeninger, erhvervsli-vet eller fagforeninger. På

Hvad er en strategi for lokalAgenda 21?

grundlag heraf fastlægges devisioner og mål, som amts-kommunen eller kommunensammen med borgerne, vilsatse på, og hvad der skal gø-res for at nå dem.

Starte med sig selv

En strategi for lokal Agenda21 kan også have et mere snæ-vert perspektiv, hvor amts-kommunens eller kommunensegen indsats sættes i centrum.Især i lokal Agenda 21-arbej-dets første faser kan amtskom-munernes og kommunernesegen indsats være det bærendei strategien. Mange er startetmed at “feje for egen dør”, oghar siden bredt indsatsen udtil også at omfatte aktøreruden for den amtskommunaleeller kommunale organisation.

Elementer i en strategi

Der er flere opfattelser af hvadstrategier er. Et fællestræk iflere forskellige “skoler” er, aten strategi skal give svar påfølgende 4 spørgsmål:A. Hvor står vi?

StatusB. Hvor vil vi hen?

Visioner og målsætningerC. Hvad gør vi?

Konkrete handlinger ogorganiseringen af deresgennemførelse.

D. Hvordan gik det?Opsamling af erfaringer ogevaluering og stillingtagentil revision af strategien.

Inden for rammerne af de 4spørgsmål kan stategien ud-formes og afgrænses på fleremåder.

Overordnet og bred

Det kendetegner en strategi,at den bagvedliggende tanke-gang er overordnet og bred i

Planloven

Lokal Agenda 21§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgan-gen af den første halvdel af den kommunale valgperiode of-fentliggøre en redegørelse for deres strategi for amts-kommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredyg-tig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om,hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt oglangsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisa-tioner og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokalAgenda 21).Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunal-bestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejdeinden for følgende indsatsområder:1) Mindskelse af miljøbelastningen,2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,3) Fremme af biologisk mangfoldighed,4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale

Agenda 21-arbejde og5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende

miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sund-hedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomi-ske forhold.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med of-fentliggørelsen sendes til miljøministeren.

§ 33 b. Miljøministeren giver hvert fjerde år en redegørelsefor det lokale Agenda 21-arbejde i amtskommuner og kom-muner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skaltilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisatio-ner.

Hvorfor strategi?

Planloven indeholder nu be-stemmelser om, at amtskom-muner og kommuner skal ud-arbejde en strategi for det lo-kale Agenda 21-arbejde hvert4. år.

Dialogen med amtskom-muner og kommuner forudfor lovændringen viste, at der iforlængelse af den hidtidigeindsats er behov for et over-blik og et grundlag for at prio-ritere de konkrete aktiviteter.

Hvad er en strategi forlokal Agenda 21?

Det centrale i de nye bestem-melser er begrebet strategi,men loven indeholder ikke en“opskrift” på, hvad en strategiskal indeholde, og hvordanden skal tilvejebringes. Der ervide rammer for amtskommu-ner og kommuner til at udar-bejde strategien efter de lokalebehov. Sagt med få ord er enstrategi for lokal Agenda 21amtsrådets eller kommunalbe-styrelsens visioner for, hvor-dan der skabes et bæredygtigt

9

Hvor står vi? – Forudsætninger

Det er ikke et lovkrav, at strategien skal bygge på baggrundsviden, men udarbej-delse af en strategi vil normalt bygge på indsamling af en vis mængde baggrunds-viden. Det kan fx være nyttigt at få et overblik over den hidtidige indsats og at fåbeskrevet situationen i amtskommunen eller kommunen ved hjælp af en rækkehårde og bløde data.

Hvor vil vi hen? – Visioner og målsætninger

Loven indeholder krav til, at der skal formuleres målsætninger for 5 indsats-områder. “Målsætningsdelen” kan fx opdeles i en langsigtet vision for helheden ognogle mål for de enkelte indsatsområder på lidt kortere sigt.

Hvad gør vi? – Handlinger

Loven kræver ikke, at strategien skal indeholde konkrete handlinger, men en stra-tegi vil normalt indeholde overvejelser om, hvordan man når frem til målene. Stra-tegien kan fx indeholde en række forslag til konkrete projekter, og hvordan gen-nemførelsen af handlingerne organiseres fx i form af økonomiske ogpersonalemæssige ressourcer til opgaven, tidsplan osv.

Hvordan gik det? – Evaluering

Der er ikke krav i planloven om, at strategien skal følges op med undersøgelser af,hvordan det er gået med at gennemføre strategien, men strategisk arbejde indebærernormalt en opsamling af erfaringer til brug ved revision af strategien.

Elementer i en strategi

Strategi kommer af det græ-ske ord strategia, som bety-der feltherrekunst.

Der er en betydelige inte-resse for strategi i både of-fentlige og private organisa-tioner. Det hænger sammenmed det stigende pres på or-ganisationerne om at kunneomstille og forny sig underden hurtige udvikling indenfor næsten alle områder afsamfundet. Den teknologi-ske udvikling, ændredeværdigrundlag, øget miljøbe-

“visioner” og “overordnedemål” ved, at der først blivertale om strategi, når strate-gien viser, hvordan visionereller overordnede målsæt-ninger kan realiseres. Stra-tegi er en planlægnings-form, som på én gang erbåde overordnet og lang-sigtet og konkret oghandlingsorienteret.

Strategi er et ledelses-værktøj. Organisationensøverste ledelse vil derfor al-tid være ansvarlig for strate-

Generelt om strategi

A. Hvor står vi?

B. Hvor vil vi hen?

C. Hvad gør vi?

D. Hvordan gik det?

vidsthed, stigende krav til ser-vice og knappe ressourcer stil-ler således krav om omstilling.

Hensigten med strategierer, at samordne mange aktivi-teter, fx under lokal Agenda21, for at få en effektiv indsatsog det bedst mulige resultat iforhold til målene.

Strategi indebærer, at orga-nisationen danner sig helheds-billeder af fremtidige mulighe-der og udfordringer ogudformer handlinger i forholdhertil. Strategi adskiller sig fra

gien. Den kan udarbejdes oggennemføres “oppefra ogned” af en snævert afgrænsetledelse eller være udarbejdet“nedefra og op” med bredinvolvering og en bred op-fattelse af organisationen. Ilokal Agenda 21 sammen-hæng kan organisationen iyderste konsekvens opfattessom hele amtskommuneneller kommunen med alleborgere, virksomheder, for-eninger og organisationersom medlemmer.

emnevalget. En strategi er ikkepå forhånd afgrænset til be-stemte emner. Det overord-nede og brede udgangspunktkan fx komme til udtryk ved,at det baggrundsmateriale, derlægges frem for politikerne, eroverordnet og bredt i sit em-nevalg, og at processen fremmod strategien involverer væ-

sentlige “interessenter” i stra-tegien.

Politisk prioritering

Den overordnede og bredetankegang bag strategien bety-der ikke, at strategien skal om-fatte alt. Planloven indeholderkun få indholdskrav, og denfastlægger ikke krav til

ambitionsniveaet. I en strategiindgår både tilvalg og fravalg.

Det er op til politikerne iamterne og kommunerne atfastlægge, hvad strategien forderes amt eller kommune skalhandle om, og hvad den ikkeskal handle om.

Det vigtige er, at visioner,mål og handlinger i strategien

udtrykker en bevidst politiskprioritering af, hvad der erfundamentalt for amtet ellerkommunen, og hvad der skalvære sigtepunkterne for ogprioriteringen i den lokale po-litik.

Det er vigtigt, at strategiener et svar på de lokale udfor-dringer. Dermed bliver

10

strategierne forskellige, og derlægges vægt på forskelligeaspekter i landets amtskom-muner og kommuner.

Målrettet og effektiv

Formålet med en strategi forlokal Agenda 21 er at sikre, atden lokale indsats sker efterbevidst valgte visioner og mål,at der arbejdes frem mod må-lene gennem en effektiv ind-sats, og at mål og handlingerbliver til i dialog med væsent-lige aktører. Strategien for lo-kal Agenda 21 kan sikre atmange aktiviteter i og udenfor de amtskommunale ogkommunale institutioner bli-ver samordnet på en hensigts-mæssig og effektiv måde.

Samtidig kan strategien forlokal Agenda 21 være med tilat skabe overblik over og øge

Ringkøbing Amt Århus Kommune

Århus Byråd besluttede i 1995,at udarbejde en kommuneplanmed visioner og mål for denfremtidige udvikling set i et 20- 30 årigt perspektiv. Baggrun-den var bl.a. regeringens opfor-dring til om at gå i gang meden lokal Agenda 21.Kommuneplan “Århus i det 21.århundrede” blev vedtaget afByrådet i 1997 med lokalAgenda 21 som en integreretdel. Planen indeholder en vi-sion for den fremtidige udvik-

opmærksomheden om, hvadden hidtidige indsats harhandlet om.

Eksperimenterende og kreativ

Samtidig med at strategienhandler om at målrette og ef-fektivisere indsatsen mod at fåmere bæredygtighed for pen-gene, så er det vigtigt, at derogså bliver et råderum tiluplanlagte eksperimenter ogforsøg. Der er ingen færdigopskrift på bæredygtig udvik-ling. Nye landvindinger ogerfaringer kommer bl.a. ved atafsætte plads til eksperimenterog spillerum til kreativitet.

Strategi er politik

Som de øverst ansvarlige erdet vigtigt, at politikerne haret reelt ejerskab til strategien.

Det politiske ejerskab kanfremmes både ved måden po-litikerne involveres på, og vedat lægge et interessant beslut-ningsgrundlag frem for politi-kerne.

Et klart signal

Ved at sende et stærkt og klartsignal om, hvad der er denlokale politik, kan amtsrådeteller kommunalbestyrelsensikre, at strategien bliver tagetalvorligt af de mange parter,der skal bidrage til at virkelig-gøre strategien.

Tilvalg og fravalg

Loven fastlægger ikke et ambi-tionsniveau for indholdet istrategien.

I en klar strategi indgårbåde tilvalg og fravalg. Det er

op til politikerne i amtskom-munerne og kommunerne udfra de fem emner i loven atfastlægge, hvad den lokale stra-tegi skal handle om, og hvadden ikke skal handle om.

Uafklarede emner

På områder, hvor den politiskeholdning ikke kan afklares, kanstrategien indeholde spørgsmåltil debat eller udmeldinger om,at emnet tages op i en senerestrategi.

Den politiske beslutning

Som grundlag for den politiskebeslutning om strategien er dergrundlæggende behov for:• Et statusmateriale, der giver

et overordnet og bredt bil-lede af situationen i amteteller kommunen med hen-

Vores lokal Agenda 21-arbejdebegyndte i 1994, da vi sammenmed Århus Amt støttede GreenCity Denmarks placering ikommunerne tværs over Jylland– Videbæk, Herning, Ikast ogSilkeborg.Som støtteamt til Green CityDenmark er vi forpligtede til atudarbejde en årlig Miljø- ogEnergiredegørelse, og det har vigjort siden 1996.I 1997 ansatte vi en medarbej-der, som skulle arbejde halvtidsmed lokal Agenda 21. I dag eropgaven bemandet med 1 lederog 1 1/2 medarbejder.

For tiden er vi i gang med enmiljøpolitik for hele amtets virk-somhed. Vi har nedsat en ar-bejdsgruppe med deltagere fraalle forvaltninger og repræsen-tanter fra de amtslige institutio-ner.For at udbrede lokal Agenda 21-tankegangen internt er der af-holdt fyraftensmøder for medar-bejdere på amtsgården. I forbin-delse med det eksterne arbejdeafholder vi jævnligt kurser ogfyraftensmøder med miljø-temaet på programmet for er-hvervslivet i amtet.Vi har gennemført flere kon-krete initiativer – fx grøn ind-købspolitik, og der er indstifteten miljøpris, som blev uddeltførste gang i november 2000.

Knud Munk NielsenAmtsborgmester

ling, som bygger på tre lige vig-tige elementer.Den sociale og kulturellebæredygtighed handler om kva-liteten i velfærdssamfundet, omholdninger, ansvar for sig selvog ansvar for fællesskabet.Den økonomiske bære-dygtighed er en forudsætningfor at udvikle velfærden, menden økonomiske vækst forud-sættes at ske på et ressource-bevidst grundlag.Den fysiske bæredygtighed dre-jer sig bl.a. om at reducereenergi- og ressourceforbruget,så omgivelserne belastes mindstmuligt.Samtidig med vedtagelsen afkommuneplanen besluttedeByrådet, at kommuneplanenskulle følges op af et handlings-program, der gælder for 4 år adgangen.

Louise GadeBorgmester

11

Ejby KommuneHillerød Kommune

Hillerød Kommune har i 2001vedtaget et forslag til kommune-plan. Bæredygtig byudvikling eret centralt mål i vores nye kom-muneplan, og vi ønsker at fort-sætte kommunens positive ud-vikling. Kommuneplanen inde-holder strategier for udviklingen,herunder strategi for lokalAgenda 21, og der er udarbejdetstrategiske miljøvurderinger forudvalgte byudviklingsområder.

Byrådet har besluttet, at by-udviklingen skal ske på alleredeudlagte arealer. Der skal ikkeinddrages nye “bar mark” area-ler.

I Ejby Kommune betragter vilokal Agenda 21 som en tænke-måde, vi forsøger at få ind ihverdagen gennem konkreteprojekter

Vi opfatter lokal Agenda 21som en positiv platform fordialog mellem borgere og kom-munalbestyrelse om en bære-dygtig udvikling.

Vi har introduceret lokalAgenda 21 i kommuneplanenfra 1997. Her har vi formulereten vision om Ejby Kommune,som bl.a. omfatter lokalAgenda 21. Vi har 5 overord-nede mål:

• At skabe et attraktivt og bæ-redygtigt bymiljø.

• At arbejde for fællesskab,aktivitet og medansvar.

• At skabe økologisk balance,bedre miljø, bedre levevilkårog bedre livskvalitet.

• At samarbejde om at nå må-lene.

• At vi skal gå foran som grønkommune.

Vi har lagt vægt på at skabekonkrete resultater. Der er bl.a.ansat en grøn guide, indførtaffaldssortering og betaling efteraffaldsmængde, oprettet etgenbrugscenter med 25 ansatte,indført gratis buskørsel og me-get mere.

Det er meget positivt i enlille kommune som vores at ar-bejde mod et fælles mål sam-men med borgerne og se degode resultater.

Claus HansenBorgmester

syn til bæredygtig udvikling- gerne med mulighed for atsammenligne med andreamter eller kommuner ellerat se en udvikling over tid.

• En proces, der afklarerholdningen til lokal Agenda21 blandt “interessenterne”(borgere, foreninger, er-hvervslivet mv.) og deresinteresse i at være med til atrealisere strategien.

• Et oplæg til de politiskevalgmuligheder.

• En åben, engagerende ogkreativ proces, der giver po-litikerne gode rammer for attræffe beslutninger omstrategiens indhold ogtænke nyt.

Mål og rammer det centrale

Det vigtigste for politikerne vilnormalt være at formulere vi-

sioner og målsætninger, atfastlægge rammer for de kon-krete handlinger i form af fxet budget for lokal Agenda 21,og at stille krav til, hvordander skal følges op på strate-gien.

Strategi er ledelse

Den politisk formulerede stra-tegi er grundlaget for den ad-ministrative ledelses arbejdemed at gennemføre strategien.

Det er den administrativeledelses opgave at decentrali-sere arbejdet med at gennem-føre de konkrete handlinger,at få visioner og mål til at gen-nemsyre aktiviteterne i organi-sationens udførende led, og atstøtte borgerne, foreningerneog erhvervslivet med deres bi-drag.

Beslutningen sætter fokuspå intensivering og kvalitets-forbedring af den eksisterendeby.

Der er udpeget byomdan-nelsesområder. Fortætning afnedslidte byområder skal med-virke til at områderne bringesop til nutidig standard.

Byrådet har valgt en nytrafikstrategi, som går ud på atudnytte det eksisterende vejnetfrem for at anlægge nye veje.Også ledninger, offentlig ogprivat service mv. skal udnyttesbedre.

De nye målsætninger oghandlinger for bæredygtig by-udvikling følges op med enlokal Agenda 21 strategi, sombeskriver Hillerød Kommunesstrategi for Planlovens 5indsatsområder.

Nick HækkerupBorgmester

Ledelsesværktøjer

Gennem ledelsessystemer somfx mål- og rammestyring ellerkontraktstyring kan det sikres,at strategien kommer til atpræge aktiviteterne i de udfø-rende led i organisationen.Strategien kan fx indarbejdes ivirksomhedsplaner og servicedeklarationer. Resultater ogerfaringer kan beskrives i afde-lingernes og institutionernesårsberetninger, som kan sam-les op og indgå i den kom-mende budgetlægning og vedrevision af strategien.

Det er samtidig en ledel-sesmæssig opgave at få skabten synlig sammenhæng mel-lem visioner og mål og dekonkrete handlinger i organi-sationen.

Samspil

Strategien kan alene omfattelokal Agenda 21. En andenmulighed er, at strategien forlokal Agenda 21 og strategienfor kommuneplanlægningenkan være en fælles strategi.

Herudover er der mangebeslægtede opgaver i amts-kommuner og kommuner,som strategien for lokalAgenda 21 kan spille sammenmed, fx grønt regnskab,miljøhandlingsplan og miljø-ledelse.

12

Krav og muligheder

Strategien skal som minimumindeholde amtsrådets ellerkommunalbestyrelsens politi-ske målsætninger for 5 ind-satsområder. Der er ikke kravtil strategiens ambitionsniveaufor de 5 indsatsområder.

Strategien må gerne tageemner op, som ligger uden forde 5 indsatsområder.

Det er i høj grad op tilamtskommunen eller kommu-nen at udvikle sin egen stra-tegi. Det er vigtigt, at strategi-ens indhold og ambitionsni-veau fastlægges lokalt i en dia-log mellem amtskommuner,kommuner og borgere. Samti-dig er det vigtigt, at strategiar-bejdet fører til en bevidst prio-ritering af den amtskommu-nale og kommunale, indsats sådet lokale bidrag får størst po-sitiv effekt på de væsentligsteglobale miljøproblemer.

Strategiens indhold

Planloven (bestemmelser om indholdet fremhævet )Lokal Agenda 21

§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgan-gen af den første halvdel af den kommunale valgperiodeoffentliggøre en redegørelse for deres strategi for amts-kommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredyg-tig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om,hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt oglangsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder,organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet(lokal Agenda 21).Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunal-bestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbej-de inden for følgende indsatsområder:

1) Mindskelse af miljøbelastningen,2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og

byomdannelse,3) Fremme af biologisk mangfoldighed,4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lo-

kale Agenda 21-arbejde og5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrø-

rende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, so-ciale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kultu-relle og økonomiske forhold.

Hvad er lokal Agenda 21?

Lokal Agenda 21 har sit ud-spring i Brundtlandrapportenog FN‘s konference om miljøog udvikling i Rio de Janeiro i1992.

Lokal Agenda 21 kan væreet vanskeligt begreb at arbejdeud fra når det bliver defineretbredt. Så handler lokalAgenda 21 ikke kun ommiljø, men også om fx demo-krati og social, kulturel ogøkonomisk bæredygtighedeller i det hele taget “det bære-dygtige samfund”.

Med en meget bred defini-tion kan lokal Agenda 21 let”forsvinde ud af syne” og bliveuhåndterbar.

Miljøet i centrum

Lokal Agenda 21 handlergrundlæggende om at mind-ske miljøbelastningen ogressourceforbruget globalt, oghvad vi lokalt kan gøre for at

Basismodel for en lokal Agenda 21-strategiForord

Amtsrådets, kommunalbestyrelsens eller borgmesterens introduktion. Strategiens formål, indhold og baggrund samt hvordanstrategien er blevet til og hvilke foreninger, organisationer mv., der har bidraget.

Hvor står vi?

En overordnet beskrivelse af udgangspunktet for strategien i form af fx:• Den hidtidige indsats.• Situationen i amtet eller kommunen belyst med fx redegørelser og indikatorer.• Nye love og regler, der påvirker lokal Agenda 21.• Andre myndigheders strategier, planer og aktiviteter af betydning for lokal Agenda 21.

Hvor vil vi gerne hen?

Amtsrådets eller kommunalbestyrelsens politiske visioner for lokal Agenda 21, samt hovedmålene for de 5 indsatsområder, somloven indeholder.

Hvordan kommer vi videre?

En handlingsplan der beskriver, hvordan visioner og mål kan gøres til virkelighed. Handlingsplanen kan beskrive konkreteaktiviteter, som amtskommunen eller kommunen ønsker iværksat, og hvordan samarbejdet mellem amtskommunen eller kom-munen og eksterne parter forventes at blive. Handlingsplanen kan disponeres efter samme emner som målsætningsdelen, og derkan fx være en samlet tids- eller rækkefølgeplan, og en oversigt over hvem der forventes at bidrage til handlingerne.

13

bidrage til løsning af de glo-bale problemer. Lokal Agenda21 handler derfor om en langrække grundlæggende daglig-dags forhold, og dermed ogsåom sociale, kulturelle og øko-nomiske ændringer, som ernødvendige for at fremme enbæredygtig udvikling.

Eksempelvis er transport-middelvalg bestemt af benzin-priser, livsstil, status mv.

Hvor kan arbejdet starte?

Arbejdet med strategien kanbygge videre på det, som alle-rede findes i fx sektorplanereller kommuneplanen. Sektor-planerne vil typisk indeholdeforudsætningsmateriale ogmålsætninger for en del af deemner, som strategien for lo-kal Agenda 21 skal indeholde.Eksempelvis har flere kommu-ner udarbejdet miljøhandling-planer, som dækker en del afstrategien for lokal Agenda21.

Sammenlignet med amts-kommunernes og kommuner-nes lovpligtige miljøopgavergår lokal Agenda 21 et skridtvidere. Lokal Agenda 21 om-fatter også, hvordan amtskom-muner og kommuner kangøre deres egen “virksomhed”bæredygtig, og hvordan bor-gere, foreninger, virksomhedermv. kan engageres i arbejdetmed at fremme en bæredygtigudvikling.

Mod det bæredygtige samfund

Når det første skridt er taget,kan lokal Agenda 21 senereblive meget omfattende oghelhedspræget. Lokal Agenda21 kan også spille sammenmed det sociale, kulturen,økonomien mv. i en vision omat skabe det “bæredygtigesamfund”.

Miljøministeriet har opret-tet en database, der bl.a. inde-holder eksempler på lokalAgenda 21 arbejde. Databasenfindes på hjemmesidenwww.lokalagenda21.dk.

Strategiens bestanddele

Overvejelserne om udform-ning af strategien kan tage ud-gangspunkt i de 4 grund-elementer i en strategi og ilovens krav om, at der skallaves målsætninger inden for 5indsatsområder. De 4 elemen-ter i en strategi er:A. Hvor står vi?B. Hvor vil vi gerne hen?C. Hvad gør vi?D. Hvordan gik det?

Lovens kravtil indhold

2. Fremme af en bære-dygtig byudvikling ogbyomdannelse.

3. Fremme af biologiskmangfoldighed.

4. Inddragelse afbefolkningen

5. Fremme af et samspil

A. Hvor står vi?Forudsætninger

B. Hvor vil vi hen?Visioner og mål

C. Hvad gør vi?Handlinger

E. Hvordan gik det?Evaluering

Elementer ien strategi

Skema over elementerog indhold i strategien

De 5 indsatsområder er:1) Mindskelse af miljø-

belastningen,2) Fremme af en bæredygtig

byudvikling og byomdan-nelse,

3) Fremme af biologisk mang-foldighed,

4) Inddragelse af befolknin-gen og erhvervslivet,

5) Fremme af et samspil mel-lem miljø, trafik og andresektorer.

www.lokalagenda21.dk

Miljøministeriet har oprettet en database på internettet. Da-tabasen har til formål at anvise gode eksempler på lokalAgenda 21-arbejde. Eksemplerne, der spænder fra byggeriover naturbeskyttelse til social bæredygtighed er relativt kort-fattet beskrevet.Alle kan indsende eksempler på lokal Agenda 21-projektertil databasen. På den måde bliver databasen stedet, hvor manhele tiden kan finde det nyeste indenfor lokal Agenda 21 iDanmark.

1. Mindskelse afmiljøbelastning ogressourceforbrug.

14

Strategiens 4 elementer

Der findes en række erfaringerog metoder inden for hver afde 4 elementer i strategien,som arbejdet kan bygge på.

A. Hvor står vi?

Der er ikke krav i loven om, atstrategien skal bygge på bag-grundsviden, men en strategivil i praksis bygge på et forud-sætningsmateriale af et vistomfang.

Forudsætningsmaterialetkan bestå af erfaringer meddet, der allerede er gjort samtbeskrivelser af miljøtilstandenog ressourceforbruget.

Datamaterialet kan bådevære “hårde data” somforbrugstal, trafikmængdermv. og ”bløde data”. Der kanfx indsamles oplysninger frabrugere, driftspersonale ellerorganisationer, eller der kan

indsamles oplysninger om,hvor mange borgere, der hardeltaget i aktiviteter. ”Blødedata“ kan indsamles via rund-bordssamtaler, interviews,spørgeskemaer, brugerunder-søgelser mv.

Det der er gjort

Lokal Agenda 21-arbejdet kantage udgangspunkt i en over-sigt over, hvad amtskommu-nen eller kommunen alleredegør.

De igangværende aktivite-ter kan omfatte følgende:• Interne aktiviteter på de

lovpligtige områder, fx spil-devandsrensning.

• Amtskommunernes ogkommunernes “frivillige”miljøinitiativer for egenvirksomhed,

• Eksterne aktiviteter i sam-arbejde med borgerne.

Arbejdet med at indsamle op-

lysninger om interne aktivite-ter kan sættes i system og gen-nemføres af forvaltninger oginstitutioner.

Miljøtilstanden

Miljøtilstanden og ressour-ceforbruget i amtskommuneneller kommunen kan beskrivesved hjælp af forskellige meto-der, som amtskommuner ogkommuner har erfaringer medat bruge. Mange oplysningerfindes allerede i amtskommu-

nale, kommunale og forsy-ningsselskabers sektorplanerom fx trafik, grundvand, spil-devand og fjernvarme.

Grønne regnskaber

Flere amtskommuner og kom-muner udarbejder grønneregnskaber, der er inspireret afde lovpligtig grønne regnska-ber, som en række virksomhe-der hvert år skal indsende tilErhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Emner i Køge Kommunes grønne regnskab

• Luft• Vandløb og søer• Grundvand• Landskab• Bymiljø• Borgernes miljøpræstation• Erhvervenes miljøpræstation• Kommunens miljøpræstation• Grønne foreninger og særlige miljøaktiviteter

Køge Kommunes grønne regnskab er et helhedsregnskab. Både kommunale aktiviteter ogansvarsområder og borgernes og erhvervslivets aktiviteter er med i regnskabet. Eksempelviser både borgernes, virksomhedernes og de kommunale institutioners el-forbrug opgjort.

Om grønne regnskaber

Flere amtskommuner og kommuner udarbejder grønne regn-skaber. De grønne regnskaber er forskellige. Der kan pegespå følgende typer:

• Grønne helhedsregnskaber, som omfatter hele amts-kommunens eller kommunens geografiske område, forsø-ger at være en totalkortlægning for alle emner og går påtværs af offentlig og privat virksomhed.

• Grønne regnskaber, som kun omfatter den amtslige ellerkommunale virksomhed.

• Grønne regnskaber, som kun omfatter et begrænset antalemner i form af udvalgte indikatorer.

Metoder til vurdering af miljøtilstanden

• Grønne regnskaber• Bæredygtighedsindikatorer• Det økologiske råderum• Det økologiske fodspor

Emner i Nordborg Kommunes grønne regnskab

• Badevand• Vandløb• Vandløbsrestaurering• 2 meter bræmmer langs vandløb• Vandløbsregulativer• Drikkevand og grundvandsforurening• Private brønde og boringer• Miljøtilsyn• Miljøinformation• Sprøjtemidler• Kommunen som forbruger• Spildevand• Beredskab

Nordborg Kommune har lavet grønt regnskab siden 1993. Det grønne regnskab bruges tilat afrapportere resultaterne af miljøhandlingsplanen. Det grønne regnskab omfatter dekommunale ansvarsområder og aktiviteter. Der er fx statistik for kommunens anvendelse afsprøjtemidler og for forbruget af vand, varme og el i kommunens institutioner.

15

om miljømål og -handlings-planer om, hvilke konkreteresultater der er opnået, samthistoriske data der gør detmuligt at følge udviklingenover nogle år.

En netop gennemført æn-dring af ordningen om virk-somheders grønne regnskabervil forstærke dialogen mellemmyndighed og virksomheder.Det kan styrke de grønneregnskaber i det lokale Agenda21-arbejde.

Bæredygtighedsindikatorer

Brug af indikatorer har værethøjt prioriteret af mange af deaktive amtskommuner ogkommuner. Fordelen ved in-dikatorer er, at de på en enkelmåde giver et billede af miljø-belastningen og ressource-forbruget i amtskommuneneller kommunen.

Indikatorerne giver grund-lag for at målrette strategienmod udvalgte problemer ogbagefter måle effekten ved atajourføre indikatorerne medpassende mellemrun, fx hvertår.

Det er nærliggende atknytte indikatorerne tæt til devalgte målsætninger, fx ved

Eksempel på indikatorer

Stockholm Kommune, Sverige

Miljø

• Energiforbrug pr. person pr. år• Affaldsmængden pr. person pr. år• Udslip af tungmetaller• Udslip af kuldioxid pr. person pr. år• Antal dage pr. år med tilfredsstillende luftkvalitet• Andelen af trafikanter der bruger kollektiv trafik

Økonomi

• Bruttoregion- eller -kommuneprodukt pr. år• Beskæftigelsesniveau• Uddannelsesniveau• Andel miljømærkede dagligvarer

Social udvikling

• Antal personer med astma• Andel personer der føler økonomisk tryghed• Andel personer som er bange for vold• Børnenes tid sammen med voksne

Demokrati

• Andelen af engagerede personer• Valgdeltagelsen blandt førstegangsvælgere• Andelen af personer, som følger delagtighed i samfundet• Andelen af unge, som mener de kan påvirke samfundsud-

viklingen

Indikatorerne i Stockholm Kommune er resultatet af en større proces med omfattendeinddragelse af borgere, eksperter, embedsmænd og politikere. Formålet med indikatorerneer at vise trenden. Indsamlingen af data sker som målinger gennem forsyningssystemer mv.og ved brugerundersøgelser.

Eksempel på indikatorer

Herning Kommune

Energi- og ressourceforbrug

• Forbrug af el, vand,varme samt andelen afalternativ energi.

Affald

• Affaldsmængderne for-delt på typer og gradenaf genanvendelse.

• Kvalitet af vand, luft ogjord.

Trafik

• Trafikken fordelt påpersonbiltrafik, kollektivtrafik og cykeltrafik samtpendling.

Arealanvendelse

• Arealanvendelsen, herun-der fx størrelsen af skoveog udyrkede arealer ogbyarealets størrelse ogtæthed.

De grønne regnskaber er etvigtigt instrument i virksom-hedernes indsats for at inte-grere miljøhensyn med hen-blik på at opnå en bæredygtigudvikling. Regnskaberne kort-lægger og synliggør virksom-hedernes miljøbelastning ogressourceanvendelse som ud-gangspunkt for en målrettetmiljøindsats i virksomhe-derne.

Grønne regnskaber kanogså fx indeholde oplysninger

mål om procentvise reduktio-ner i forhold til nuværenderessourceforbrug og miljø-belastninger.

Valg af indikatorer kan fåstor indflydelse på, hvad stra-tegien kommer til at handleom, og hvordan målsætnin-gerne bliver formuleret. Der-for har nogle amtskommunerog kommuner gennemført enstørre debat om valg af indika-torer, og de har gjort valg afindikatorer til en politisk be-slutning.

Det er teknisk og fagligtmuligt at opstille indikatorerfor en meget lang række fakto-rer, der belyser en amtskom-munes eller en kommunesbæredygtighed. Men erfarin-gerne peger på, at for mangeindikatorer forringer over-skueligheden. Og uanset hvormange, der vælges, kan detaltid diskuteres om, der sta-digvæk mangler nogle.

Det er vigtigt, at der ersammenhæng mellem målsæt-ningerne og de valgte indika-torer.

En praktisk måde at startepå er at vælge indikatorer,hvor data eksisterer eller erlette at få fat på.

Hvis de samme indikatorerbruges gennem flere år, kanudviklingen følges og vurde-res. På den måde kan indika-torer bruges til at revurderestrategien.

Det kan overvejes at brugesamme indikatorer som andrekommuner eller amtskommu-ner, så situationen og udvik-lingen kan sammenlignes.

Ideen med indikatorer er atfå en lokal debat om, hvad derskal være målepunkter for lo-kal Agenda 21-arbejdet. Deter vigtigt, at indikatorerne erlet opfattelige samlingspunk-ter om den fælles indsats.

16

En god indikator giver mu-lighed for at måle resultatet afden fælles indsats for at nå deopstillede mål, og den synlig-gør byens miljøbelastning ogressourceforbrug. En god indi-kator kan fx være at målevandløbskvaliteten på mæng-den eller arterne af fisk.

Indikatorer, som bygger påhårde data fra de “offentligesystemer”, kan suppleres afinformationer leveret af inte-ressegrupper, brugere mv.Miljø- og naturorganisationerkan fx bidrage med oplysnin-ger om mangfoldigheden i

dyre-, fugle- og plantelivet.Internationalt arbejdes der

flere forskellige steder medudvikling af indikatorer.Nogle af de vigtigste aktører erOECD, FN og EU (Eurostatog Det europæiske Miljø-agentur) og mange af de landesom Danmark normalt sam-menligner sig med.

Det økologiske råderum

Enkelte kommuner arbejdermed mere avancerede værktø-jer, fx “det økologiske råde-rum”. Forbruget af fx vand i

amtskommunen eller kom-munen kan sættes i forholdtil mængden af nyt drikke-vand, der dannes i de grund-vandsdannende oplande.Metoden er under udvikling.For nogle miljøfaktorer erdet ikke muligt at beregnedet økologiske råderum. Forandre miljøfaktorer kan detlade sig gøre ved brug afmange kræfter.

Det økologiske fodspor

En anden metode er atberegne “det økologiske fod-

Det økologiske råderum

Det økologiske råderum er lanceret af miljøorganisationerog -myndigheder i de vesteuropæiske lande. Det tager ud-gangspunkt i, at der er grænser for, hvor mange ressourcer vikan bruge, og hvor meget vi kan forurene miljøet, hvis ud-viklingen skal være bæredygtig, og hvis der skal være enmere ligelig fordeling af ressourcer i verden. Det økologiskeråderum kan bruges til:• at sætte konkrete mål for, hvor mange ressourcer, vi må

forbruge,• at illustrere forskellen mellem de fastsatte mål og den fak-

tiske udvikling,• at være forudseende i forhold til fremtidige krav om en

mere effektiv ressourceudnyttelse i samfundet.Når det økologiske råderum skal gøres op, er et af de vigtig-ste spørgsmål, hvor mange naturressourcer vi har til rådig-hed. Der skal tages stilling til, hvor stor en del af de eksiste-rende ressourcer, der i praksis er tilgængelige for mennesketsforbrug, og om anvendelsen kan ske på en acceptabel måde.Krav til kvalitet kan også være afgørende for, om vi kan an-vende ressourcerne, fx hvor rent vores grundvand skal være,for at vi kan bruge det som drikkevand.Det økologiske råderum for de fornybare ressourcer, somnaturen selv gendanner, fx grundvand og planter i landbru-get, kan i teorien udnyttes i et omfang, der svarer til den år-lige tilvækst af den pågældende ressource. De ikke-fornybareressourcer kan - i teorien - ikke udnyttes bæredygtigt, mendet økologiske råderum kan beregnes ud fra mål om tids-horisonten for forbruget af en bestemt ressource som fx olie.

Mere information findes fx på Miljøministeriets hjemmesidewww.mim.dk eller Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

Det økologiske fodspor

Det analytiske værktøj, som går under betegnelsen “det øko-logiske fodspor”, blev udviklet af Dr Mathis Wackernagel ogprofessor William Rees. Det økologiske fodspor er et teore-tisk værktøj, som bidrager til en forståelse af, hvordan for-skellige menneskelige aktiviteter giver forskellige “belastnin-ger” - fodspor - på omgivelserne.

Det økologiske fodspor er en metode til at beregne, hvormeget økologisk produktivt areal en “populationsenhed”behøver for at producere de ressourcer og klare affalds-håndteringen, som svarer til det nuværende forbrug. Enpopulationsenhed kan fx være en person, en by, en kom-mune, et amt, et land eller hele kloden.

Beregningerne bygger på målinger af forbrugsmønstret ogaffaldshåndteringen i populationsenheden. Metoden tagerhensyn til at arealer har forskellig bioproduktivitet. Der skel-nes fx mellem landbrugsarealer, skov, by og hav.

Beregninger for hele jorden viser, at vi behøver 3 planetersom jorden for, at hele verdens befolkning kan få et vestligtforbrugsniveau.

Du kan læse mere om det økologiske fodspor på[email protected] eller “Our Ecological Footprint -Reducing Human Impact on the Earth”, som Wackernagelog Rees udgav i 1996.

spor”, hvor fx ressourcefor-bruget sammenlignes meddet nødvendige areal til atproducere ressourcerne elleromsætte de forurenende stof-fer, som forbruget af ressour-cerne medfører.

B. Hvor vil vi gerne hen?

Pejlemærkerne for, hvor vigerne vil hen, kan opdeles ivisioner og målsætninger. Op-stilling af visioner og målsæt-ninger er den eneste del afstrategien, der er lovpligtig.

På en række områder er der

17

allerede formuleret mål i sek-torplaner.

Visioner

Visionerne er langsigtede ogbeskriver helheden.

Visionerne afspejler grund-læggende holdninger og er etbillede på, hvordan det bære-dygtige amt eller den bære-dygtige kommune ser ud ommange år.

Visionerne kan fx handleom et amt eller en kommune iøkologisk balance med omgi-velserne som det langsigtedepejlemærke for lokal Agenda

21-arbejdet. Visionen kanogså beskrive, hvordan visio-ner om økologisk balance spil-ler sammen med udvikling afvelfærden, erhvervslivet, tek-nologien, borgerengagementetog nærdemokratiet.

Målsætninger

Målsætningerne er typisk op-delt på temaer. Der er mereoperationelle end visionerneog omfatter kun “den nærme-ste fremtid”.

Det er vigtigt, at “målrette”målene mod amtets eller kom-munens hovedproblemer og

prioritere de områder der gi-ver mest “bæredygtighed“ forpengene. Her spiller det ogsåen rolle om der er realistiskehandlemuligheder.

Fx kan målene i en tilflyt-terkommune rettes mod demange ressourceforbrugendeunge familiers livsstil, ellervægten kan lægges på at tagefat, hvor der er ildsjæle ogstærke foreninger at samar-bejde med.

De enkelte amtskommu-ners og kommuners målsæt-ninger bliver således forskel-lige.

Eksempler på visioner og målsætninger

Hvorslev Kommune

Hvorslev kommune har ideres fælles kommune- oglokal Agenda 21-plan, for-muleret visionen:

Hvorslev Kommunesvækst skal baseres på en bæ-redygtig udvikling med re-spekt for områdets natur- ogkulturværdier i et tæt samspilmed borgerne.

Visionen skal afspejle sig ikommuneplanen som over-ordnede strategier inden foral kommunal virksomhed ogi relation til et privat og of-fentligt samspil.

Visionen skal herudoverafspejle sig rundt om i lokal-samfundene som synlige for-andringer fysisk, socialt ogkulturelt, som vil bliveiværksat gennem Firkløver-samarbejdet.

Firkløversamarbejdet er etsamarbejde mellem Hvor-slev, Bjerringbro, Tjele ogKjellerup kommuner.

Århus Kommune

Århus Kommune vedtog i1997 kommuneplanen “År-hus Kommune i det 21. år-hundrede”. Bæredygtighed ibred forstand går gennemkommuneplanen som en rødtråd spundet om visionen:”Århus Kommune vil i dialogmed borgere og virksomhedervidereudvikle sin identitet,sine styrkeområder og sin po-sition som et dynamisk vækst-center og som Vestdanmarkshovedcenter.“Udviklingen skal baseres på:

• De smukke omgivelser.• Det overskuelige samfund.• Social sikkerhed og fore-

byggelse med mennesket icentrum.

• Kulturel mangfoldighed.• Levende uddannelsesmiljø.• Det aktive og engagerede

erhvervsliv.• Viljen og evnen til at gå

foran med miljørigtige løs-ninger.

• Den enkeltes personligeansvar.

Det er væsentligt, at mål-sætningerne er så konkretesom mulige. De må gernevære målbare og knyttet tilindikatorer. Et målbart målkan fx være, at nedsætte for-bruget af el med 20 % over 12år.

Fordelene ved målbare måler, at der er noget konkret atgå efter. Ved brug af indikato-rer bliver det synligt, hvordandet går med at nå målene. Detgiver et klart grundlag for atrevurdere strategien, og detkan føre til ændringer af bådemål og handlinger.

18

Eksempel på handlingsplan i Århus Kommune (uddrag).

C. Hvad gør vi?

For hvert emne, som målsæt-ningerne omfatter, kan deropstilles en handlingsplan.En handlingsplan kan fx væreen 4 årig plan, der beskriverde projekter, der ønskes iværk-sat.For hvert projekt kan der væreen beskrivelse af:• hvad det går ud på,• hvornår det ønskes

gennemført,• hvem der forventes

involveret,• hvad det forventes at koste.Beskrivelse af de enkelte pro-jekter kan fx suppleres af ensamlet skematisk oversigt medtidsplan og status for, hvordan

det går med realiseringen. Påen række områder er der alle-rede handlingsplaner, somindgår i eksisterende sektor-planer.

Amterne og kommunerne

En målsætning om at ned-bringe ressourceforbruget ogmiljøbelastningen kan følgesop med forslag til handlinger,der vedrører amtskommunenseller kommunens egen virk-somhed. De konkrete hand-linger kan være:• en beslutning om systema-

tiske målinger og opfølg-ning,

• at indføre miljøstyring,miljøledelse eller at blive

EMAS-registreret inden forde enkelte forvaltninger oginstitutioner,

• at nedsætte en intern lokalAgenda 21-gruppe,

• konkrete projekter som fxgrønne indkøb, stop forbrug af pesticider ellertransporthandlingsplan foregne ansatte og aktiviteter,

• at deltage aktivt i de lokaleenergispareudvalg.

Borgerne

Vi kan ikke opfylde måleneuden, at vi alle tænker miljø-mæssig fornuft ind i hverda-gen.Erfaringerne viser, at livsstils-ændringer ikke kommer af sig

selv. Amtet eller kommunenmå skubbe på for at få sat enpositiv udvikling i gang.Handlingsplanen kan fx inde-holde en beslutning om:• at ansætte en grøn guide,• at iværksætte kampagner

for udvalgte emner,• at omlægge forbrugsafgif-

ter,• at offentliggøre lokale indi-

katorer for at tilskynde tilressourcebesparelser,

• at synliggøre grønne pro-jekter,

• at gennemføre hand-lingsplaner om fx omlæg-ning af landbrugsdriften igrundvandsområder osv.

AKTIVITET ANSVARLIG 1998 1999 2000

AKTIV MEDVIRKEN, RÅDERUM OG DIALOGTværgående samarbejdsprojekt for et lokalområde Mag. 1 m.fl.Valg af lokalområde ●Handlingsplan om det fremtidige samarbejdemellem lokalområdet og kommunen ●Brugerbestyrelser Mag. 3, 4, 1, og Borgm. Afd.Spørgeskemaundersøgelse af brugerbestyrelservedrørende arbejdsvilkår ●Konference om demokrati og dialog ●TRAFIKKEN ÆNDRER SIGKollektiv trafik Mag. 5 & 2Udvikling af et koncept for den fremtidigekollektive trafik ● ●Trafikråd Mag. 5Etablering af et kollektivt trafikråd ● ●Transportcenter i Århus-området Borgm. Afd. & Mag. 2Debatoplæg og offentlighedsfase ●VVM-undersøgelse ● ●Forslag til kommuneplanlægning og offentlighedsfase ●Cityvaredistribution Mag. 2Undersøgelse af varedistributionen i City ● ●Bløde trafikanter Mag. 2 & 5Undersøgelse af muligheden for at flytte trafik frabil til en kombination af cykel og kollektiv trafik ●Cyklistkampagne Mag. 2Undersøgelse af offentlige ansattes transportvaner ● ●Car-sharing Mag. 2Forslag til koncept for indførelse af car-sharing i etlokalområde ● ●

19

D. Hvordan gik det?

Sidste skridt er at følge op påstrategien ved at undersøge,om det gik som ønsket.

Metoderne til at vurdere,hvordan det gik, svarer i storudstrækning til metoderne,der blev beskrevet i afsnittet“Hvor står vi?”

Det vigtige er, at der skeren systematisk opsamling, såstrategien kan holdes op modden faktiske udvikling over enlængere periode.

Den systematiske opsam-

Miljøstyring

Miljøstyring og miljørevision er en systematisk proces,hvor den enkelte virksomhed fastlægger:

• en miljøpolitik,• opstiller miljømålsætninger,• udarbejder en miljøhandlingsplan,• laver effektive registreringssystemer,• reviderer sin miljøpræstation løbende.

Målet med initiativerne er hele tiden at forbedre virksom-hedens ressourceudnyttelse og miljøbeskyttelse.Det er en forudsætning for miljøstyring, at der sker enkortlægning af miljøforholdene, at arbejdsprocedurer bli-ver beskrevet, og at ansvar og kompetence bliver fastlagt.Ved en daglig fokus på råvareudnyttelse, energieffektivitet,affaldsmængder mv., kan der opnås både miljømæssige ogdriftsøkonomiske fordele.Systematisk miljøstyring anvendes i stigende grad til atinddrage miljøbeskyttelsen i den daglige tilrettelæggelse afdriften. Miljøstyring inddrages også i den mere langsig-tede tekniske og økonomiske planlægning for at nedbringeressourceforbruget og miljøbelastningen på en økonomiskforsvarlig måde.Det helt centrale er, at virksomheden på tilstrækkeligt højtledelsesniveau arbejder strategisk og forebyggende medmiljøforholdene. Det sikrer samtidig, at miljøhensyneneindgår som en naturlig del i organisationen.Miljøstyring kan gennemføres på mange måder. Virksom-hedens arbejde med miljøstyring behøver ikke nødvendig-vis at følge detaljerede forskrifter og krav til systemer iavancerede standarder. For den mindre virksomhed kandet måske være lige så gunstigt at lave en model, der erskræddersyet til virksomheden.

EMAS-registrering

"Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring ogmiljørevision", også kaldet EMAS, er en frivillig EU-ordning for virksomheder, organisationer, myndighedermv., der har indført miljøstyring på højt niveau.Formålet med EMAS er at fremme en fortsat forbedring afindsatsen på miljøområdet. Det sker dels gennem indføringaf miljøpolitikker, miljøprogrammer og miljøstyrings-systemer og dels gennem den systematiske, objektive og re-gelmæssige bedømmelse af indsatsen på miljøområdet iform af miljørevision mv. Et formål er også at sikre offentligtilgængelig dokumentation, der viser de deltagende partersindsats på miljøområdet.

Miljøledelsesstandarder

Den internationale standard ISO 14001 "Miljøledelses-systemer - Kravbeskrivelse med råd om anvendelse" er dendominerende miljøledelsesstandard i verden. ISO 14001udkom som officielt vedtaget international og europæiskstandard i CEN i september 1996.ISO 14001 opstiller krav om, hvordan virksomheder skaludforme og følge op på systemet med hensyn til:

• miljøpolitik,• planlægning - miljøforhold, lovkrav, målsætninger og

mål, miljøhandlingsprogrammer,• iværksættelse og drift - ansvar, uddannelse, kommunika-

tion, dokument- og driftsstyring, nødberedskab,• kontrol og korrigerende handlinger - overvågning / må-

linger, afvigelser / korrektion, registre, revision,• ledelsens gennemgang.

ling af erfaringer og indikato-rer kan indgå i amtskommu-nernes og kommunernes eksi-sterende styringsværktøjer.

Opfølgningen af lokalAgenda 21 kan fx integreres iårlige budget- og planrede-gørelser, region- og kommu-neplaner, grønne regnskaber,mål- og rammestyring mv., ogformidles via årsberetninger-ne.

De 5 indsatsområder

Det er amtskommunerne ogkommunerne, der bestemmerstrategiens indhold og ambiti-onsniveau for de 5 indsatsom-råder. Indsatsområderne harikke samme karakter. De 3første er indholdsmæssige,mens de 2 sidste handler omprocessen. De følgende afsniter ment som inspiration ogbygger bl.a. på erfaringer ind-høstet i amtskommuner ogkommuner.

20

• udvikling i pendlingsom-fanget, cykeltrafikken ogi passagertallet for den kol-lektive trafik,

• udvikling i luftkvalitet,• forurenet jord,• affaldsmængder og gen-

anvendelse.

Hvor vil vi hen?

Visionerne om miljøbelast-ning og ressourceforbrug kanfx være, at amtets eller kom-munens “økologiske råderum”på langt sigt ikke må overskri-des. Det vil fx betyde, at for-bruget af grundvand i kom-munen eller amtet ikke må

være større end mængden afnydannet grundvand.

Målene kan være merekonkrete. Der kan fx opstillesmål om, at reducere forbrugetaf el, vand og varme og for-mindske transportarbejdet,trafikkens miljøkonsekvenser,affaldsmængderne mv. medbestemte procentsatser over enbestemt periode.

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kanfx omfatte:• tekniske løsninger, som at

reducere energiforbruget ide offentlige institutioner,

Eksempel på mål om mindskelse af miljøbelastningen

Mindskelse af miljøbelastningen vil også i de kommende årvære udgangspunktet for lokal Agenda 21-arbejdet i Hille-rød Kommune.

Miljøplan og miljøredegørelser

Hillerød Kommune vil hvert 4. år udarbejde en miljøplan,og hvert år en miljøredegørelse (grønt regnskab). I 1999udarbejdede Hillerød Kommune miljøplan 1999-2003. Pla-nen beskriver en række mål og handlinger, som alle skalvære med til at mindske miljøbelastningen.

Miljøledelse

Hillerød Kommune vil over en længere årrække indføremiljøledelse i alle kommunale institutioner, skoler, tekniskedriftsområder mv. I 2000 bliver to store miljøledelsesprojek-ter sat i gang. Det ene omfatter alle 0-6 års institutioner –55 i alt – og det andet omfatter Hillerød Kommunes mate-rielgård. I de efterfølgende år vil der blive sat miljøledelses-projekter i gang på skoler, plejehjem, administrationsbyg-ninger og de øvrige tekniske driftsområder.

Grønne indkøb

Hillerød Kommune har en grøn indkøbspolitik. I de kom-mende år vil miljøforhold derfor indgå i alle nye indkøbs-aftaler, således at alle institutioner og afdelinger i HillerødKommune vil kunne købe miljøvenlige varer til billige pri-ser.

Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hillerød Kommune, 2001

Mio. kWh forbrugt

0

200

400

600

800

1000Tab

Andet

Husholdning

Handel og service

Industri

Storindustri

1998199719961995199419931992

Eksempel på opgørelse af elforbruget i Aalborg Kommune

Kilde: Det bæredygtige Aalborg - Dagsorden for det 21. århundrede, Aalborg Kom-mune, 2000

1. Miljøbelastningen

Indsatsområdet om mind-skelse af miljøbelastningenomfatter også mindskelse afressourceforbruget.

Mindskelse af miljø-belastningen og ressource-forbruget handler fx om:• mindskelse af forureningen

af luft, vand og jord, somfølge af udledning af for-urenende stoffer.

• mindskelse af forbruget afikke fornyelige ressourcer.

• mindskelse af energiforbru-get og derved udledningenaf drivhusgasser.

Forureningen og ressource-forbruget har på kort ellerlangt sigt negative konsekven-ser for mennesker, dyr ogplanter.

Miljøbelastningen kan være• lokal som fx støj,• regional som fx grund-

vandsforurening,• global som fx CO

2-udslip.

Hvor står vi?

Til brug ved formulering afvisioner, mål og handlinger erder behov for viden om for-bruget af stoffer og energi, oghvordan det påvirker miljøet.Der findes ikke metoder til entotal kortlægning, men der ermange erfaringer med at ind-hente viden på forskellige om-råder, der tilsammen giver etudgangspunkt for at formu-lere visioner, mål og handlin-ger.

Eksempelvis er det obliga-torisk at gennemføre energi-mærkning af alle ejendommeover 1.500 m2 gennem ELO-ordningen.

Der kan eksempelvis ind-samles viden om:• udvikling i forbruget og

kvaliteten af grundvand,• forbrug af energi, herun-

der andelen af vedvarendeenergikilder,

• transport og afledtemiljøkonsekvenser somenergiforbrug, luftforure-ning, støj uheld mv.,

21

nedbringe ledningstab ifjernvarmesystemet eller atkøbe miljøvenlige busser,

• organisering, som samar-bejde med industrien omat udnytte restprodukter,udarbejde en energiplansammen med en energi-ledelseskonsulent, iværk-sætte dele-bilordninger ogsamkørselsinitiativer ellerindføre grønne indkøb.

• livsstilsændringer, hvorkampagner, information,arrangementer mv., medfø-rer nedsættelse af vandfor-bruget, stop for brug afsprøjtegifte, bedre sorteringaf affald, øget anvendelse afcyklen til korte ture osv.

Hvordan gik det?

Det er værdifuldt at indhøsteerfaringer med de handlinger,der tidligere er sat i værk, og“måle” om udviklingen går iretning af en realisering af vi-sioner og mål.

Energiledelsesordningen (ELO)

Energiledelse er en systematisk gennemgang af en bygningmed henblik på at kortlægge energi- og vandforbruget. I såveloffentlige som private ejendomme, der har et samlet etagearealpå over 1500 m2, skal der én gang om året udarbejdes energi-mærkning og en energiplan af en godkendt energiledelses-konsulent.Det helt overordnede formål med Energiledelsesordningen erat fremme energi- og vandbesparelser i bygninger. Til ordnin-gen er der knyttet en række energiledelseskonsulenter. Konsu-lenten skal sammen med ejeren af ejendommen skabe forud-sætning for gennemførelse af energiledelse. Som resultat afenergiledelsesrapporten vil ELO-konsulenten typisk motivereejeren til at gennemføre energibesparelser.Som en del af energiledelsesordningen udarbejder energi-ledelseskonsulenten en energiplan. Den oplyser om udviklin-gen i ejendommens forbrug af varme, vand og el de sidste 3 år.Energiplanen indholder også en oversigt med forslag tilenergi- og vandbesparelser i ejendommen. Besparelserne skalprioriteres med hensyn til investering og levetid, så ejendom-mens ejer ved iværksættelse kan vælge de mest rentable først.

Kyoto protokollen

I 1992 i Rio de Janeiro underskrev 150 lande FN’s klima-konvention, der trådte i kraft 21. marts 1994 efter at 50lande havde ratificeret. Inden for rammerne af Klima-konventionen og i erkendelse af at Klimakonventionen i sigselv var utilstrækkelig blev Kyoto-protokollen færdig-forhandlet i den japanske by i 1997• Protokollen omfatter 6 drivhusgasser, dvs. udover CO

2også metan (CH

4), lattergas (N

2O), hydrofluorcarboner

(HFC’ere), perfluorcarboner (PFC’ere) ogsvovlhexafluorid (SF

6).

• Industrilandene skal samlet set bidrage med en reduktionpå mindst 5 % af drivhusgasemissionen.

• EU skal samlet set bidrage med en reduktion af denmenneskeskabte drivhusgasudledning i 2008-2012 påmindst 8 % i forhold til 1990-niveauet.

• Danmark har påtaget sig at reducere sin drivhusgas-emission med 21 %.

• Fra 1990 (korrigeret) til 2000 er den danske drivhusgase-mission faldet ca. 10 %.

En række delelementer kanmåles.

Der kan skabes et klart bil-lede af, om målene for fx re-duktion i elforbruget realise-res.

Måling af hvordan det giker i høj grad et spørgsmål omat få udvalgt, hvad der er inte-ressant at få målt og få det sati system. Der kan være behovfor supplerende oplysningerom, hvorfor det går, som tal-lene viser. Der kan fx lavesbrugerundersøgelser, eller dedirekte berørte ved forsynings-selskaber, renovationsselskabermv. kan indberette deres erfa-ringer.

22

Det er en stor udfordring ogen væsentlig del af lokalAgenda 21-arbejdet at givebyerne en mere ressource-økonomisk struktur og orga-nisation.

Der er ingen bæredygtigebyer at bruge som ideal, mender er indhøstet en række erfa-ringer, som arbejdet kan byggepå.

Mange af emnerne underbæredygtig byudvikling vilnaturligt indgå i strategien forkommuneplanlægningen (sevejledning) og region- ogkommuneplaner.

Planloven indeholder virke-midler, som vil være et vigtigtelement i realisering af måleneom bæredygtig byudvikling.

Spørgsmålene der kan over-vejes er fx:• Kan det regionale og kom-

munale bymønster i højere

grad fremme en bæredygtigudvikling?

• Vil en blanding af byensfunktioner fremme en bæ-redygtig udvikling?

• Kan byens struktur ændres,så behovet for transportreduceres?

• Kan byens restprodukterog affald genanvendes ellerindgå i naturlige stof-kredsløb?

• Hvordan kan borgerne en-gageres i arbejdet med atskabe en bæredygtig by?

• Er der bedre måder at or-ganisere indsatsen for enbæredygtig by?

• Kan byen blive bedre atleve i uden, at det fører tiløget forbrug af ressourcer?

• Kan IT bruges til at mind-ske landsbyens transport-behov?

Eksempel på mål om bæredygtig byudvikling

Byfortætning

Byfortætning er det gennemgående tema i Hillerød Kom-munes kommuneplan. Byfortætning beskrives som et væ-sentligt element i en bæredygtig byudvikling, bl.a. fordi af-standene mellem byens funktioner er væsentligt kortere iden fortættede by og behovet for transport bliver mindre.

Trafikstrategien

Det gennemgående element på trafikområdet i dennekommuneplan er den nye trafikstrategi. Trafikstrategien be-tyder bedre udnyttelse af det eksisterende vejnet frem foretablering af nye veje.

Miljøhensyn i bygge- og anlægsopgaver

Hillerød Kommune vil udarbejde retningslinier for miljø-hensyn i kommunale bygge- og anlægsarbejder. Disse ret-ningslinier vil så vidt muligt også gælde for private bygge- oganlægsarbejder.


Byudviklingsalternativer til debat i Silkeborg Kommune

Kilde: “Silkeborg Kommune de næste 30 år“, Silkeborg Kommune, 2000.De 3 byudviklingsalternativer er vurderet med hensyn til bl.a. trafik, og der er opgørelser afrummeligheden i bymidten til byfortætning og konsekvenserne heraf.

2. Bæredygtig byudvikling

En stor del af verdensressourceforbrug og miljø-belastninger finder sted i by-erne. I takt med befolknings-tilvæksten, stigningen i vel-stand og globaliseringen må

det forventes, at byernes res-sourceforbrug og miljøbelast-ning vil fortsætte med atvokse, hvis udviklingen fort-sætter som hidtil.

Det er derfor væsentligt atarbejdet for en bæredygtig ud-vikling fokuserer på byerne.

23

Hvor står vi?

Der er behov for baggrunds-viden om udgangspunktet forbæredygtig byudvikling indenvisioner, mål og handlingerom bæredygtig byudviklingformuleres.

Der er brug for at få belystom byerne er indrettet hen-sigtsmæssigt. Der kan fx lavesvurderinger af:• det regionale samspil og

arbejdsdelingen mellembyerne,

• byens tæthed (fx indbyg-gere pr. ha.) i forhold tiltætheden i sammenligne-lige byer,

• balancen mellem boliger,arbejdspladser, indkøbs-muligheder mv.,

• effektiviteten af trans-portsystemer og mulighe-derne for at fremme kollek-tiv trafik, cykel og gang,

• nærhed mellem trafik-skabende funktioner ogknudepunkter forkollektiv trafik,

• rummelighed i eksisterendebyområder,

• mængden af grønt i og om-kring byen,

• muligheder for at dækkebyens ressourcebehov lo-kalt,

• bevaringsværdige bygnin-ger, by- og landsbymiljøerog kulturmiljøer,

• mangel på service- ogkulturtilbud og arbejds-pladser i landdistrikter.

Hvor vil vi hen?

Visionen om den bæredygtigeby kan fx handle om at skabeen by med et langt lavere in-put af stof og energi end i dag,samtidig med at velfærdenvokser.

Målene kan handle omstørre nærhed og bedre ba-lance mellem boliger, arbejds-pladser, indkøb, kulturtilbudmv.

Der kan eksempelvis arbej-des mod større effektvitet vedblanding af funktioner og be-

vidst planlægning for place-ring af butikker, service, kul-tur, arbejdspladser mv.

Der kan være mål om, atforbedre byens ressource-kredsløb. Ressourcerne kan ihøjere grad hentes lokalt. Nu-værende lokale ressourcer somfx grundvand trænger måsketil bedre beskyttelse.

Genanvendelse af spild-produkter kan øges gennem etbedre samarbejde mellem lo-kale virksomheder, myndighe-der mv.

Der kan være mål om, atengagere borgerne i at skabeen bæredygtig byudvikling,som handler om at reduceremiljøbelastningen ogressourceforbruget, samtidigmed at byens konkur-rencedygtighed øges, og livs-kvaliteten forbedres.

Der kan være mål om atgøre byen smukkere og øgelivskvalitet og udfoldelses-muligheder. Målene om detgode byliv kan handle om atskabe smukke og oplevelses-rige byer og landskaber medudgangspunkt i bevaringsvær-dige bygninger, by- og lands-bymiljøer og kulturmiljøer.

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kanomfatte:• Revurdering af bymønster

og centerstruktur med enbedre og mere integreretfordeling af forskellige bo-ligtyper, kultur- og service-tilbud og arbejdspladser.

• Udnyttelse af mulighederfor byudvikling i eksiste-rende byområder.

• Mulighed for højere ogtættere bebyggelse i eksiste-rende byområder.

• Principper om at nybyggeriskal medvirke til at skabe

mere blandede byområder.• Principper om at byudvik-

ling skal placeres, hvor derer god kollektiv trafik-betjening.

• Fremme af kollektiv trafik,cykel og gang.

• Udbrede anvendelsen afsamkørselsordninger iamtskommunale og kom-munale institutioner.

• Udarbejdelse af pendler-planer.

• Grønne områder og grønt ibyen eller landsbyen.

• Brug af IT til reduktion aftransportarbejdet i byer oglandsbyer.

• Udpegning og sikring afbevaringsværdige bygnin-ger, bymiljøer og kultur-miljøer.

• Byrumsforbedringer, frede-liggørelse af bydele og flereog bedre grønne områder.

• Etablering af aktivitets- ogforsamlingssteder mv. i by-dele og landsbyer.

• Øget bevidsthed om byer-nes påvirkning af omverde-nen gennem information,kampagner, undervisning,møder og deltagelse i lokaltAgenda 21-arbejde.

Hvordan gik det?

Til at vurdere om udviklingener på rette spor kan det værenyttigt med nøgledata om ud-viklingen i byernes tæthed,transportarbejdet, fordelingenaf boliger, arbejdspladser ogbutikker, pendling, byens be-plantning, fordeling af ind-komster, arbejdsløshed osv.

Det kan være nyttigt atsupplere de hårde data medbløde data fra interviews, bru-ger- og holdningsundersøgel-ser mv.

Byfortætning ved Vesterstræde i Thisted

24

styrke det grønne i byen, ud-vide arealet med skov og na-tur, øge det økologisk dyrkedelandbrugsareal og skabe sam-menhæng i den grønne struk-tur med etablering af kerne-områder og sprednings-korridorer.

Større sammenhængendelevesteder giver større arts-rigdom end små og isoleredeområder, hvor der er størrerisiko for, at arter uddør. Arts-rigdommen vil normalt ogsåvære større i gamle biotoperend i nye biotoper.

Det kan også være et mål,at give flere mennesker mulig-hed for at opleve det vilde

dyre- og planteliv i amtet ellerkommunen.

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kanfx være:• Etablering af forskellige

typer biotoper som kerne-områder for et varieretdyre- og plantelivet.

• Anlæg af økologiskeforbindelseslinier, der kanfungere som sprednings-korridorer for dyre- ogplantelivet.

• Kampagner for at bevareog etablere småbiotoper pålandbrugsejendomme.

Eksempel på indikatorer i Herning Kommune

0

1

2

3

4

5

19921993

19941995

19961997

19981999

2000

Bækørreder i Herningholm Å

VandløbskvalitetDet er målet, at vandkvaliteten i vandløbene skal blivebedre.

Som indikator er valgt det antal målestationer på enstrækning af Herningsholm Å, hvor der er fanget bæk-ørreder. I 1999 er der igen fanget bækørreder ved 5 afde 10 målestationer på strækningen.

Spredningsprincipper for dyre- og plantelivet

Skov, krat eller hegn

Dyrkede marker

Vandløb

Spredningsafstande

Landskab med skove, levende hegn og vådområder giver mange spredningsmuligheder

Samme område med færre levende hegn og vådområder forringer spredningsmulighederne

Samme område uden levende hegn og vådområder forhindrer næsten helt mulighederne for spredning

Kilde: Naturplejebogen, Skov- og Naturstyrelsen, 1999

3. Biologisk mangfoldighed

Levevilkårene for det vildedyre- og planteliv er gennemmange år blevet forringet bådei Danmark og globalt. Mangearter er udryddet, og mange ertruet. Biologisk mangfoldig-hed handler om at skabe etmiljø, der sikrer et rigt og va-rieret dyre- og planteliv. Biolo-gisk mangfoldighed er ikkekun knyttet til det åbne land.Et mangfoldigt dyre- og plan-teliv i byerne er også vigtigt.

Hvor står vi?

Baggrundsviden kan fx væreoplysninger om de arter, der

kendetegner området, og vur-deringer af områdets værdisom levested for et varieretdyre- og planteliv.

Levestedernes værdi kanvære forringet af pesticider,ensidig anvendelse, barrierermv. Der kan være sjældne ar-ter, hvor kommunen elleramtskommunen har et særligtansvar.

Hvor vil vi hen?

Visionen kan være at arbejdemod en kommune eller et amtmed et stort og artsrigt dyre-og planteliv.

Målene kan handle om at

25

Eksempel på mål om fremme af biologisk mangfoldighed

Øget pleje af vandhuller

Hillerød Kommune vil i de kommende år registrere nuvæ-rende og tidligere vandhuller med henblik på at oprense oggenskabe vandhuller med gode betingelser for dyre- ogplanteliv.

Information

For at undgå unødigt slid på naturen vil Hillerød Kom-mune gennemføre målrettede kampagner og oplysning omrigtig færdsel i naturen og om adgangsmuligheder til natur-områder.


HINNERUP

Grundfør

SØFTEN

Foldby

Vitten

Norring

Gl. Hinnerup

Haldum

Haar

Sandby

Tinning

Korsholm

SandbyNørreskov

Sønderskov

Haar Skov

HaraldslundSkov

Himmerigskov

Hatte-mager- skov

Nørreris Skov

Sønderskov

Tinning Skov

Klapskov

Norringure

Norring Vesterskov NørreSkov

Vestskoven

Planlagte byområder

Skov

Skovrejsningsområde i regionplan

Vigtige grønne områder

Råstofområde

Rekreative stier

Grøn struktur i kommuneplanenefterfulgt af naturplejeplan for et delområde

• Kampagner om bedre leve-betingelser for dyr- ogplanter i byerne.

• Stop for brug af pesticider.• Anlæg af stier, fugletårne,

guidede naturture, infor-mation, undervisning iskolerne om den lokale na-tur mv.

• Involvere lokale aktive somfx DN‘s lokalkommiteer,skoler (børn og unge) om-kring biologisk mangfol-dighed.

Hvordan gik det?

Det kan være relevant at følgemed i, hvordan bestandene af

Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hinnerup Kommune, 2001 samt Plan for friarealerne omkring Hinneruplund, 2000

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

forskellige dyr og planter ud-vikler sig og vurdere bioto-pernes kvalitet.

Indsamling af oplysningerkan organiseres i samarbejdemed de lokale naturog miljø-organisationer, naturvejledere,skolerne mv.

26

Eksempel på mål om inddragelse af befolkningen ogerhvervslivet

Samarbejdet med lokale borgere, virksomheder og organisa-tioner vi fortsat spille en væsentlig rolle i lokal Agenda 21-arbejdet i Hillerød Kommune.

Fremme af lokale Agenda 21-aktiviteter

Fra Hillerød Kommunes side vil vi fortsat støtte lokalAgenda 21-aktiviteter. Fx til grundejerforeninger, der vil sor-tere affald, andelsboligforeninger der vil lave en økologiskindkøbsforening, boligselskaber der vil etablere nyttehaver,foreningstorvedag, kogræsserforening eller lignende.

I kommuneplanen nævnes iøvrigt, at kommunen vilstøtte ansættelsen af en grøn guide, der kan hjælpe interesse-rede borgere med at igangsætte lokal Agenda 21-aktiviteter.

Samarbejde med erhvervslivet

Siden lokal Agenda 21-arbejdets begyndelse i 1996 har Hil-lerød Kommune haft et godt samarbejde med HillerødErhvervsråd og en række virksomheder i Hillerød.Hillerød Kommune vil også i de kommende år arbejde for etsamarbejde med Hillerød Erhvervsråd, Hillerød Handel,brancheorganisationer mv. om miljøledelse mv. i erhvervs-virksomheder.


Data kan indsamles gen-nem interviews, rundbords-samtaler, spørgeskemaer mv.Der kan også gennemføres et“CO

2-spil”, hvor amtskom-

munen eller kommunen kanfå en indikation af, hvad derer politisk acceptabelt, og hvorlangt borgernes velvilje ræk-ker.

Hvor vil vi hen?

Visionen om borgernes enga-gement kan være, at nutidensforbrugsdominerede vel-standsideal afløses af et vel-færdsideal, hvor der ud overøkonomisk velstand også ind-går sunde, smukke og reneomgivelser, sociale og kultu-relle værdier og medbestem-melse. Målene kan fx være, atøge bevidstheden om bære-dygtighed, at engagere fleregrupper i lokal Agenda 21-arbejde, at en mere bæredygtiglivsstil breder sig til flere bor-gere, og at flere virksomhederprioriterer miljøet højt.

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kanfx være at:• nedsætte et lokalt Agenda

21-forum,• ansætte en lokal Agenda

21-medarbejder,• igangsætte lokal Agenda

21-grupper, fx erhvervsli-vets miljøklub, delebil-klubber, miljøvenlig have-brug mv.

• indføre undervisning omlokal Agenda 21 i skolerne,

• arrangere lokal Agenda 21-aktiviteter som fxskovplantedag,

• Gennemføre kampagnerom miljøvenlig livsstil.

Hvordan gik det?

Det er vigtigt, at følge med i,hvordan det er gået med atinddrage borgere og erhvervs-liv. Hvor mange har været ak-tive hidtil, hvilke resultater eropnået, hvad gik godt og hvadgik skidt?

4. Borgerinddragelse

Lokal Agenda 21 handler i højgrad om, hvordan amtskom-munerne og kommunerne idet efterfølgende arbejde hartænkt sig at engagere borgereog erhvervsliv i at skabe en bæ-redygtig udvikling. En langrække resultater forudsætterændret livsstil hos den enkelte,og at bæredygtighed har højprioritet i erhvervslivet.

Strategien for lokal Agenda21 skal fortælle, hvordan amts-kommunen eller kommunenhar tænk sig at inddrage bor-gerne i det kommende lokalAgenda 21- arbejde.

Hvor står vi?

Baggrundsviden kan fx væreen oversigt over foreninger,organisationer, virksomhederog enkeltpersoner, der er ak-tive på miljøområdet i dag.

Der kan være vurderingeraf, hvem der især har indfly-delse på den lokale miljø-belastning, og som derfor ervigtige at have med i arbejdet.

Der kan også indsamlesoplysninger om holdninger tilbæredygtighed, hvilke ad-færdsmønstre, der medvirkertil miljøbelastninger, og hvilkeforhindringer, der skal over-vindes for at skabe en bære-dygtig udvikling.

27

Eksempel på mål om fremme af samspil mellem beslutninger

I Hillerød Kommune ser man samtænkning mellem miljø ogtrafik, sundhed, sociale forhold mv. som centralt i lokal Agenda21. I de kommende år vil der derfor blive sat en række aktivite-ter i gang der indeholder flere af de nævnte områder på engang.

Den interne organisation

Den interne koordinationsgruppe, der blev nedsat i 1996 vilogså eksistere de kommende år. Gruppen vil fortsat spille encentral rolle når det drejer sig om at sikre samspillet mellemmiljø og de øvrige områder af den kommunale organisation.

Miljøledelse er også undervisning og pædagogik

Der vil blive indført miljøledelse på 0-6 års området, skolernemv. i de kommende år. På hvert enkelt område vil forløbetblive planlagt i samarbejde med repræsentanter fra området,således at pædagogik, undervisning mv. bliver en del af institu-tionens miljøledelse.

Miljøvurdering af politiske beslutninger

Siden 1. januar 2000 har sager, der blev forelagt Teknisk Ud-valg indeholdt en miljøvurdering. Formålet er at synliggøre demiljømæssige konsekvenser af et forslag, således at de miljø-mæssige forhold bliver inddraget sammen med de øvrige for-hold i sagen fx de økonomiske. I de kommende år vil sager, derforelægges de øvrige politiske udvalg også blive miljøvurderet.

Organisation for 7 indsatsområder i Storstrøms Amt

5. Samspil

Indsatsområdet handler om atse arbejdet for en bæredygtigudvikling som en helhed. Vedat arbejde på tværs af organi-satoriske og faglige opdelingerkan der findes nye løsningerog skabes bedre resultater.

I strategien skal amtskom-muner og kommuner kommemed en udmelding om, hvor-dan de fremover vil sikre, atde forskellige sektorer spillersammen om at fremme en bæ-redygtig udvikling.

Hvor står vi?

Baggrundsviden kan værevurderinger af, om den nu-værende organisation og ar-bejdsprocesserne er egnede tilat varetage arbejdet med lo-kal Agenda 21.

Der kan være overvejelserom, hvordan arbejdet medlokal Agenda 21 kan ind-passes i organisationen, og

om der findes egnedestyringsværktøjer, som fx mål-styring, at koble arbejdet til.

Bemandingen viser sig ofteat være meget afgørende for deresultater, der skabes. Derforkan det også indledningsvisvære en god ide at vurdere,hvilke personer i organisatio-nen, der vil brænde for opga-ven.

Hvor vil vi hen?

Visionen kan fx være, at bære-dygtighed bliver et overordnetprincip for udviklingen iamtskommunen eller kommu-nen.

Målene kan være:• at styrke lokal Agenda 21-

organisationen,• at opstille mål for arbejdet,

hvor flere dele af forvalt-ningen skal være aktive,

• at sikre at målene blivervirkeliggjort af de enkelteforvaltninger og institutio-

ner ved brug af kommu-nale ledelses- ogstyringsværktøjer.

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kanomfatte:• Miljøkonsekvensvurdering

af politikker, planer, pro-jekter og generelle beslut-ninger,

• Lokal Agenda 21 i region-og kommuneplanlæg-ningen,

• Bæredygtig udvikling somoverordnet mål i mål-styring, der følges op afvirksomhedsplaner i de en-kelte forvaltninger og insti-tutioner,


• Indførelse af miljøstyring,miljøledelse mv. i forvalt-ninger og institutioner.

• Uddelegering af opgavermed at gennemføre strate-gien til det lokale miljø-center og eventuelt ansæt-telse af fælles lokal Agenda21-medarbejder.

Hvordan gik det?

Det er værdifuldt at høste er-faringer med, om det er lykke-des at få skabt et bedre sam-spil mellem fagområderne, omorganisationen har været istand til at levere de ønskederesultater, og hvorfor tingenelykkedes eller ikke lykkedes.

28

Hvor vil vi hen ? (Visioner og mål)Hvor står vi? (forudsætninger)

1) Mindskelse af miljø-belastningen og ressource-forbruget.

Indsatsområde Eksempler

Forudsætninger som:• antal dyre- og plantearter,• areal med natur, skov og økologisk landbrug,• den grønne struktur med indhold af kerneområder,

spredningskorridorer og trædesten,• biotopernes kvalitet og alder,• vandløbskvalitet,• brug af miljøgifte og pesticider.

Forudsætninger som:• byernes tæthed (indbyggere pr. ha.),• balance mellem indbyggertal, arbejdspladser,

indkøb mv.,• graden af byernes funktionsopdeling,• nærhed mellem trafikskabende funktioner

og knudepunkter for kollektiv trafik,• byggeriets fordeling på byudvidelse og

byomdannelse,• undersøgelse af rummelighed i eksisterende

byområder,• mængden af grønt i byerne og landsbyerne.

Forudsætninger som:• hvor mange har været aktive hidtil?• hvilke resultater er opnået?• hvilke erfaringer er indhøstet?• hvilke foreninger, organisationer mv. kan

lokal Agenda 21- arbejdet bygge på?• på hvilken måde understøtter amtskommunen eller

kommunen borgernes lokal Agenda 21-aktiviteter.

Forudsætninger som:• er den nuværende organisation og arbejdsproces-

serne egnede til at varetage arbejdet med lokalAgenda 21?

• hvilke resultater er nået?• hvilke erfaringer har vi?• hvilke “systemer” kan vi koble arbejdet på?• hvilke ildsjæle findes i de relevante afdelinger og

institutioner?

Visionen om den bæredygtige by kan fx handle om atskabe en by med et langt lavere input af stof og energi endi dag samtidig med at velfærden vokser. Målene kan fxhandle om større nærhed og bedre balance mellem indbyg-gertal, arbejdspladser, indkøb, kulturtilbud mv. Der kanarbejdes mod større koncentration, blanding af funktioner,decentralisering af butikker, service, kultur, arbejdspladsermv, ressourcekredsløb. Mere byliv og smukkere omgivelserkan øge velfærden uden at belaste miljøet og øge ressource-forbruget.

Visionen kan være at arbejde mod en amtskommuneeller kommune med et stort og artsrigt dyre- ogplanteliv. Målene kan handle om at styrke det grønnei byerne, udvide arealet med skov og natur, øge detøkologisk dyrkede landbrugsareal og skabe sammen-hæng i den grønne struktur med kerneområder medhøj alder og stor artsrigdom.

Der kan opstilles en vision om et amt eller en kom-mune der er indstillet på en langt lavere miljø-belastning og et meget mindre energi- og ressour-ceforbrug end i dag. Målene kan være, at reducereforbruget af el, vand og varme, formindske trans-portarbejdet, trafikkens miljøkonsekvenser, affalds-mængderne og øget genanvendelse med bestemteprocentsatser over en bestemt periode.

Forudsætninger som:• kvaliteten af luft, jord og vand,• forbrug af el, varme og vand,• andelen fra vedvarende energikilder,• trafikmængden og trafikkens miljøkonsekvenser,• passagertal i kollektiv trafik og mængden

af cykelister,• affaldsmængder og genanvendelse.

Visionen kan være at opdyrke et velfærdsideal, hvorder ud over økonomisk velstand også indgår sunde,smukke og rene omgivelser, sociale og kulturelle vær-dier og mulighed for medbestemmelse. Målene kanvære, at øge bevidstheden om bæredygtighed, at enga-gere flere i lokal Agenda 21-arbejde, og at en merebæredygtig livsstil breder sig til flere borgere og virk-somheder.

Visionen kan være, at bæredygtighed bliver det over-ordnede princip for amtskommunen eller kommunen.Målene kan være at styrke lokal Agenda 21-organisa-tionen, at opstille mål for arbejdet og sikre at målenebliver virkeliggjort af de enkelte forvaltninger og insti-tutioner ved brug af kommunale ledelses- og styrings-systemer.

2) Fremme af en bæredygtigbyudvikling ogbyomdannelse.

3) Fremme af biologiskmangfoldighed.

4) Inddragelse af befolknin-gen og erhvervslivet i detlokale Agenda 21-arbejde.

5) Fremme af et samspilmellem beslutninger ommiljø, trafik, erhverv, detsociale, sundhed, uddan-nelse, kultur og økonomi.

29

Hvad gør vi? (Handlinger) Hvordan gik det? (Evaluering)

• Fremme af energi- og ressourcebesparende adfærd.• Fremme af energi- og ressourcebesparende teknologier.• Øget brug af fornyelige energikilder.• Reduktion i affaldsmængder og øget genanvendelse.• Fremme af kompostering af organisk affald.• Brug af økonomiske virkemidler som fx afgifter.• Offentlig og privat grøn indkøbspolitik.

• Øget bevidsthed om byernes påvirkning af omverdenen.• Mål i region- og kommuneplaner om byudvikling med bevidste arealudlæg.• Fremme af kollektiv trafik, cykel og gang.• Principper om stationsnær beliggenhed i region- og

kommuneplan.• Brug af IT til reduktion af afstandsproblemer i byer og landsbyer.• Grønne områder og grønt i byer og landsbyer.• Fremme det lokale liv i byen og bydelen og skabe rum for

udfoldelse og aktivitet.

• Øget bevidsthed om dyre- og plantearters krav til levestedet.• Etablering af forskellige typer biotoper som kerneområder for et vari-

eret dyre- og planteliv.• Etablering af økologiske forbindelseslinier, der kan fungere som

spredningskorridorer for dyre- og plantelivet.• Flere småbiotoper.• Bedre levebetingelser for dyr og planter i byerne.• Stop for brug af pesticider.

• Nedsættelse af et lokalt Agenda 21-forum.• Ansættelse af en lokal Agenda 21-medarbejder.• Igangsætning af lokal Agenda 21-grupper, fx erhvervslivets miljøklub,

delebilklubber, miljøvenligt havebrug mv.• Lokal Agenda 21 i skolernes undervisning.• Arrangementer om lokal Agenda 21, fx skovplantedag.• Konkurrencer, kampagner og information om miljøvenlig adfærd.• Aktiv deltagelse i lokale energispareudvalg.• Pulje til realisering af borgernes ideer.• Indlede samarbejde med lokale miljøforeninger.

• Miljøkonsekvensvurdering af politikker, planer, projekter og generellebeslutninger.

• Lokal Agenda 21 i region- og kommuneplanlægningen.• Bæredygtig udvikling som mål i målstyring med udarbejdelse af

virksomhedsplaner i de enkelte forvaltninger og institutioner.• Indførelse af miljøstyring i forvaltninger og institutioner.• Efteruddannelse af amtskommunens eller kommunens medarbejdere i

bæredygtig udvikling.• Uddeligering af opgaver om gennemførelse af strategien til det lokale

miljøcenter.

Måle udviklingen i fx:• antal dyre- og plantearter,• areal med natur, skov og økologisk landbrug,• den grønne struktur med indhold af kerneområder, sprednings-

korridorer og trædesten,• naturområdernes kvalitet og biotopernes alder,• vandløbskvalitet,• brug af miljøgifte og pesticider.

Måle udviklingen i fx:• byernes tæthed (indbyggere pr. ha.),• balancen mellem indbyggertal, arbejdspladser, indkøb mv.,• butiksareal i bymidten,• graden af byernes funktionsopdeling,• nærhed mellem trafikskabende funktioner og knudepunkter

for kollektiv trafik,• byggeriets fordeling på byudvidelse og byomdannelse,• undersøgelse af rummelighed i eksisterende byområder,• mængden af grønt i byerne og landsbyerne.

Måle udviklingen i fx:• hvor mange har været aktive?• hvilke resultater er opnået?• hvilke erfaringer er indhøstet?

Opsamle erfaringer om fx:• er den nuværende organisation og arbejdsprocesserne egnet til arbej-

det med lokale Agenda 21?• hvilke resultater er nået, og hvilke erfaringer har vi?• hvilke “systemer” kan vi koble arbejdet på?• hvilke ildsjæle findes i de relevante afdelinger og institutioner?• hvor stor en andel af de amtskommunale og kommunale beslutnin-

ger er miljøvurderet inden vedtagelsen?

Måle udviklingen i fx:• forbrug af el, vand og varme,• trafikmængden og trafikkens miljøkonsekvenser,• passagertal i kollektiv trafik,• affaldsmængder.

30

Strategien som helhedEksempel: Albertslund Kommune

Disposition for lokal Agenda 21-strategi

Lige pludselig er det i morgen

– handler om, hvad vi vil

Her beskrives de langsigtede målsætninger for nedsættelse afmiljøbelastningen samt det økologiske råderum, som erAlbertslunds udgangspunkt for at opstille målsætningerne.

De næste skridt

– handler om, hvad vi gør

Handlingsplanen for de næste år (2000 – 2005) beskriver deaktiviteter, Albertslund vil gennemføre de kommende år forat arbejde mod en bæredygtig udvikling.

Vi er i gang

– handler om, hvad vi har nået

Status over miljødagsordenen siden 1995, hvor den førstelokal Agenda 21 blev udarbejdet. Samtidig er den årlige be-retning heri. Og så holder vi øje med udviklingen i en rækkemiljøindikatorer i statusskemaet, hvor resultaterne fra åretsgrønne regnskab er opgjort.

Kom og vær med

– handler om, hvordan vi tager fat

Her beskrives organiseringen af Agenda arbejdet i Alberts-lund: Brugergruppen, borgerdeltagelse og samarbejde medforeninger; Erhvervslivets Miljøforum samt hvad der sker ikommunens egne forvaltninger og institutioner. Hvordanman kan deltage, og hvor man kan henvende sig om lokalAgenda 21 i Albertslund.

Nået langt

Albertslund Kommune ervalgt som et godt eksempel påstrategiarbejdet i sin helhed.

Miljøet har længe været pådagsordenen i AlbertslundKommune. I 1994 fik kom-munen sin første lokaleAgenda 21-strategi. Der er satmange skibe i søen siden da.Aktiviteterne har bredt sig tilmange kroge i kommunen. Enrække initiativer er blevet dag-ligdag i forvaltninger og insti-tutioner, og nye arbejdsformerog gode miljøvaner er blevetindarbejdet i borgernes hver-dag.

Grønt regnskab

Albertslund Kommune følgerløbende op på udviklingengennem det grønne regnskab,som er et regnskab over res-sourceforbrugets og miljø-belastningens størrelse i helekommunen.

Det grønne regnskab ud-vikles hele tiden og bruges tilat holde øje med, om målene ilokal Agenda 21- strategiennås. Det grønne regnskab ud-arbejdes hvert år og offentlig-gøres i juni.

Små grønne regnskaber

Foruden det grønne regnskabfor hele kommunen udarbej-des små grønne regnskaber forhvert boligområde.

I de små grønne regnskaberkan borgerne se forbrugstal-lene for deres eget boligom-råde og vurdere deres forbrugi forhold til gennemsnittet forbebyggelsen. De små grønneregnskaber husstandsomdeles ide enkelte boligområder éngang om året.

Visioner og mål

En af visionerne er, at res-sourceforbruget og miljø-belastningen skal svare til det“økologiske råderum”.

På grundlag af visionenformuleres konkrete målsæt-ninger. Eksempelvis skal kul-dioxid-udslippet reduceresfra 200.000 t i år 2000 til70.000 t i år 2050.

Fagligt set er det svært atberegne det økologiske råde-rum, men det er vigtigt atprøve at sætte tal på råderum-met. Det giver nogle klarepejlemærker for, hvor langtressourceforbruget og miljø-belastningen må ned, hvis enbæredygtig udvikling skal sik-res. Foreløbig er det lykkedesat beregne råderummet forudledning af kuldioxid og forvandforbruget.

Handlingsplan

Målene følges op med enhandlingsplan, som rækker 5år frem.

Eksempelvis følges måleneom nedbringelse af kuldioxid-udslippet op med, at der skaludarbejdes en trafikplan forfremme af kollektiv trafik ogcykel- og fodgængertrafik,indførelse af delebilordningerog samkørsel, citylogistik,transportprioriteret boligan-visning i socialforvaltningenosv.

Opfølgning

Det årlige grønne regnskabfølger op på, hvordan det gårmed at nå visionerne og må-lene. Det grønne regnskabviser bl.a., at kuldioxid-belast-ningen er reduceret med 33%i forhold til 1986.

Forudsætningen for lokalAgenda 21-arbejde er dialog.Derfor har vi i naturlig for-længelse af både Agenda ar-bejdet og de grønne regn-skaber taget initiativ tilDogme 2000 for kommunerog miljø – et forpligtendesamarbejde mellem kommu-ner, der sætter handling påmiljøområdet højt. Indtil nuer tre kommuner med. Flereer velkomne.

Finn Aaberg Borgmester

31

I Herning kommune har vigennem mange år arbejdetfor en bæredygtig udvikling.

Vi og kommunens bor-gere har ry for at være miljø-bevidste eller „grønne“.Mange virksomheder, insti-

Eksempel på miljøindikator

Emne 1: MiljøbelastningenEksempel: Herning Kommune

Første strategi i 1997

Herning Kommune har lagtvægt på miljø i mange år medbl.a. tilslutning til Det inter-nationale Handelskammersmiljøcharter i 1993, udnæv-nelse til Green City Denmark-kommune i 1994, tilslutningtil Charter om Europæiskebyer for Bæredygtighed i1996.

Den første strategi for lokalAgenda 21 blev udarbejdet i1997. Lokal Agenda 21-ind-satsen skal have borgernesmedvirken og kommunensegen indsats i centrum. Der errelativt få grønne grupper iHerning Kommune. Derformå kommunen som oftestvære igangsætter.

Lokal Agenda 21 var ho-vedtemaet i kommuneplan-revision 1997.

Miljøindikatorer

En af de spændende erfaringeri Herning Kommune er bru-gen af bæredygtighedsindika-torer og koblingen til “mål-bare” mål. Indikatorer vedrø-rer hovedsageligt ressource-forbruget og miljøbelastnin-gen. Indikatorerne revideresog offentliggøres i den årligePlan- og budgetredegørelse.Der er indikatorer for:• El• Fjernvarme• Vand• Trafik• Miljø og natur• LevevilkårIndikatorerne er under udvik-ling. Herning Kommune haropfordret borgerne til atkomme med ideer til indika-torer, der vedrører den enkeltemere direkte. Formålet medindikatorerne er, at følge medi om målene nås, at skabe

bred debat om miljø og res-sourceforbrug, og at dannebaggrund for revision af målog iværksættelse af nye projek-ter.

Visioner og mål

Det er Herning Kommunesvision, at være en bæredygtigkommune med et grønt imageog profilere sig som interna-tionalt udstillingsvindue forenergi og miljø.

Der er fastsat målbare målfor alle de emner, der er indi-katorer for. Eksempelvis er detet mål, at energiforbruget i2005 skal reduceres til 65 %af forbruget i 1980, og anven-delsen af vedvarende energikil-der skal være stigende.

Handlinger

Der er udpeget 10 indsats-områder i handlingsplanen:• Renere teknologi• Naturen og det åbne land• Landbrug• Energi• Affald og genanvendelse• Byøkologi og bymiljø• Trafik• Miljøundervisning• Lokalsamfundene• Grønt forbrug, sundhed og

trivsel

For hvert emne er der en sta-tus over, det der er gennem-ført og en handlingsplan forde næste 4 år.

Under emnet “Energi” in-deholder statusdelen fx oplys-ninger om, at der er etablereten biomasseafdeling ved Her-ning Kommunale Værker, og ihandlingsplanen er energi-besparelser hos de enkelte for-brugere, effektivisering af el-og varmeproduktionen og ud-nyttelse af biomasse udpegetsom indsatsområder.

Opfølgning

Indikatorerne indgår i denårlige plan- og budgetrede-

gørelse. Her beskrives grund-laget for planlægningen samtnye initiativer, som Byrådet vilsætte i gang det kommende årfor bl.a. at mindske miljø-belastningen og ressource-forbruget. Det er målet, atplan- og budgetredegørelsenskal danne grundlag for plan-og budgetlægningen.

Udviklingen går i den rig-tige retning for 13 af de i alt16 indikatorer. 2 er uændrede.Kun på et enkelt område gårudviklingen den forkerte vej.

Herning Kommune bruger i deres planredegørelse en let overskuelig grafik. Med rødt, gult og grønt lys viser grafikken omdet går frem, er uændret eller går tilbage på hvert område.

Fjernvarme

Forbrug

Det er målet, at energiforbruget bliver halveret i løbet af 40-50 år.

Efter et stort fald i det graddage-korrigerede for-brug i 1996 er der siden sket en lille årlig stigning idet samlede forbrug. Forbruget er i nogen gradafhængigt af graddagene, og da der samtidig til-sluttes mange nye enheder, er tendensen et fal-dende forbrug pr. opvarmet enhed.

tutioner og borgere viser etstort initiativ på miljøområ-det. Det er borgernes sorte-ring af affald et godt eksem-pel på.

I en borgerundersøgelsehar 98% udtalt, at de gernevil sortere affald. Mange eraltså villige til at gøre en ind-sats og være med til at med-bringe miljøbelastningen.Sådan skal det også gernevære fremover og her spillerLokal Agenda 21- arbejdeten vigtig rolle.

Borgmester Lars Krarup

32

Økonomisk bæredygtighed

Eksemplet fra Aalborg under-streger, at bæredygtig byudvik-ling også er økonomisk bære-dygtig.

Baggrunden for Aalborgssucces er i høj grad, at det erlykkedes at skabe et positivtinvesteringsklima for bl.a. IT-erhverv og i forlængelse herafet godt livsgrundlag for byensog oplandets borgere.

I det perspektiv kan en bæ-redygtig by også ses som en bypå et højere “velfærdstrin”,som tilbyder borgerne nyekvaliteter sammenlignet medden gamle “industriby”.

Miljø og bæredygtig udvik-ling bliver vigtige emner idet 21. århundrede. Selvom vi i en årrække har ar-bejdet med miljøspørgsmål,skal indsatsen øges i dekommende år.

Emne 2: Bæredygtig byudviklingEksempel: Aalborg Kommune

Bæredygtig by

Bæredygtig byudvikling hand-ler om at indrette små og storebyer, sådan at forbruget af res-sourcer og miljøbelastningenminimeres. Der er ingen facitli-ste for, hvordan en bæredygtigby ser ud, men der er noglehovedlinier for en bæredygtigbyudvikling.

Aalborg som eksempel

Aalborg Kommune er valgtsom eksempel på bæredygtigbyudvikling. Kommunen hargennem 1990‘erne været igen-nem et markant forsøg på enbæredygtig byudvikling, ogder er skabt en række konkreteresultater.

Byudvikling inden for murene

I begyndelsen af 1990‘erneændrede Aalborg Kommunestrategi for sin planlægning fra“Mere by” til ”Bedre by”. By-udvikling “inden for murene”fik højere prioritet end byud-vikling i byens udkant.

En stor del af byudviklin-gen blev flyttet til de centraleby- og havneområder, og kom-munen iværksatte et størreinvesteringsprogram i byfor-

skønnelse og trafikomlægning-er i de centrale områder.

Aalborg Kommunes me-tode bestod bl.a. i at udpegekonkrete byomdannelses-områder, fastlægge mål forområderne og følge aktivt op.Der samarbejdes tæt medgrundejere og investorer omplanernes gennemførelse.

Der er truffet beslutningom at etablere nærbane i Aal-borg-området.

En tættere by

Det er lykkedes for AalborgKommune at få gennemførteller igangsat en række storeog små byomdannelsespro-jekter, som har medført enmere koncentreret byudvik-ling.

En blanding af boliger, ar-bejdspladser og servicefunk-tioner er blevet placeret cen-tralt.

Bæredygtighed

Sammenlignet med traditioneludvikling i byens periferi kander peges på en række positiveeffekter:• Der spares på naturog

landbrugsområder.• Beboere i tætte og centralt

beliggende byområder kø-rer færre kilometer i privat-bil end beboere i åbne ogmere perifere byområder.

• Grundlaget for den kollek-tive trafik og cykel- oggangtrafik forbedres.

• Anlæg af ny infrastrukturbegrænses.

• De tætte byområder ermere energiøkonomiskeend områder med åbenbebyggelse.

• Forslumningstendenser iudtjente byområder mod-virkes.

I regionalt perspektiv skaberudvikling i Aalborg bedretransportbalance, da Aalborgbl.a. har stort arbejds-pladsoverskud.

Lokal Agenda 21 er enny måde at tænke på, somjeg finder meget spæn-dende, både for kommu-nens borgere, for AalborgKommunes medarbejdereog for demokratiet.

Som Borgmester er detmin vision for det 21. år-hundrede, at styrke dialo-gen med borgerne. I denforbindelse ser jeg storemuligheder i en kom-mende lokal Agenda 21.

Henning G. JensenBorgmester

DAC-området i Nørresundby som eksempelpå ny bæredygtig bydel

Som led i strategien er den nedlagte Dansk Andels Cement i Nørresundby under omdannelse.Området omdannes til et nyt blandet byområde, som færdigudbygget vil kunne rumme ca. 400 boliger samtmiljøvenlige erhverv, service- og kulturtilbud, undervisningstilbud mv. Der er by- og regionalbusser i området, der er sti til centrum,og der er planlagt en nærbanestation ca. 500 m fra det nye byområde. Te

gnin

g: S

ven

Alla

n Je

nsen

as

33

Emne 3: Biologisk mangfoldighedEksempel: Storstrøms Amt

En omfattende indsats

I en årrække har StorstrømsAmt arbejdet med at fremmeen bæredygtig udvikling. Deter sket gennem Grønt Råd,Projekt Grønt Amt, projekterinden for forskellige områderog ikke mindst gennem denløbende lokal Agenda 21-pro-ces, der bl.a. har ført til Char-ter for bæredygtig udvikling iStorstrøms Amt og en lokalAgenda 21-handlingsplan,som amtsrådet vedtog i 1997.

Charter og plan

Chartret fremhæver de vigtig-ste holdninger til bæredygtigudvikling.

Lokal Agenda 21-hand-lingsplanen indeholder beskri-velse af aktiviteter inden foralle amtets forvaltningsom-råder. Aktiviteterne retter sigmod alle i regionen, som ipraksis er med til at skabe enbæredygtig region.

Handlingsplanen organise-rer indsatsen i 7 temaer:

• Sundhed og livskvalitet.• Grøn borgerservice.• Miljø og uddannelse.• Liv og kvalitet i naturen.• Internationalt samarbejde.• Amtet som grøn virksom-

hed.For hvert område er der lang-sigtede strategier, målsætnin-ger og planlagte aktiviteter.Det hele er bundet sammen itidsplaner.

Organisation

Der er nedsat en koordinati-onsgruppe, som har udarbej-det Chartret og handlings-planen i samspil med chef-gruppen. Koordinationsgrup-pen har repræsentanter fra alleforvaltninger og har til opgaveat sikre at samtlige forvaltnin-ger bidrager til lokal Agenda21-arbejdet.

Borgerinvolvering

Storstrøms Amt prioritererinvolvering af borgene højt.Aktiviteterne i handlings-planen udvikles og realiseres isamspil med borgere, organi-sationer og kommunerne.Overalt i amtet er der aktivemennesker, og der er et stortengagement til stede, især nårdet vedrører hverdagen - ihusholdningen, i institutionenog i virksomheden.

Kan det lykkes at udvikle etsamspil som er til

gavn for alle par-ter, er gevinsten

stor. Et eksempelfra Storstrøms

Amt er den lokaleAgenda 21-kam-

pagne med temaet“Miljørigtig Have”,

der i 1999 blev udvik-let i et samarbejde mel-

lem kyndige amatører

og professionelle havefolkmed amtet som tovholder.Konceptet for kampagnen ogselve materialet, som bestod afen kampagneguide, 6 dyrk-ningsvejledninger og ugentligespalter i aviserne, blev bearbej-det i en borgergruppe medstor erfaring inden for have-dyrkning. Resultatet blev etmeget anvendeligt materiale-sæt til brug for lokal Agenda21-grupper, i boligselskaber,grupper af haveinteresseredeog andre.

Samarbejdsmodellen vistesig at være så gunstig at denvil blive videreudviklet indenfor andre felter i de kom-mende år.

Biologisk mangfoldighed

Under temaet “Liv og kvaliteti naturen” har Storstrøms Amtformuleret en strategi for øgetbiologisk mangfoldighed.

Målet er at bevare, forbedreog genoprette levesteder forvilde dyr og planter. Der skalgøres en særlig indsats for atbeskytte og bevare truede ellersårbare naturtyper og arter.Borgernes mulighed for natur-

Lokal Agenda 21 giver nyemuligheder for samarbejdemellem borgerne, virksom-hederne, foreningerne ogamtet.

Vi har eksempelvis godeerfaringer med projektet

“Adopter en Vild Blomst”,hvor ca. 100 adoptivforæl-dre gennem snart 10 år harholdt øje med overlevelses-truede plantearter i amtet. Iprojektet MiljørigtigeTuristvirksomheder samar-bejder Projekt Grønt Amtog Turisme region Syd medregionens turistvirksom-heder om at øge kompeten-cen på miljøområdet.

Jeg er overbevist om, ataktiv borgerdeltagelse er enforudsætning for enbæredygtig region.

Ivan OlsenAmtsborgmester

Biologisk mangfoldighed- planlagte aktiviteter

• Genopretning af truedenaturtyper.

• Plejeaftaler med lods-ejere.

• “Rødlister” for truededyr, fugle og planter.

• Samarbejde med GrøntRåd.

• Projekt adopter en vildblomst.

• Tubæk Å-dal - natur oggodt landmandskab

• Lystfiskere overvågervandløb og søer.

• Projekt Rene Søer isamarbejde med grund-ejere og kommuner.

oplevelse skal forbedres, ogamtet skal være med til at øgeforståelsen af økologiske sam-menhænge.

Målene følges op med enrække planlagte aktiviteter.

Biologisk mangfoldigheder under temaet “Liv og kvali-tet i naturen” koordineret medstrategi for bæredygtigt spilde-vand og strategi for liv og kva-litet i landområderne.

34

I Haslev Kommune arbejdervi for en attraktiv fremtid pået bæredygtigt grundlag. Lo-kal Agenda 21 er et glim-rende redskab, da kommu-nen ikke kan skabe en bære-dygtig udvikling alene. Det

Emne 4: BorgerinddragelseEksempel: Haslev Kommune

Strategi og handlingsplan

I Haslev Kommune startedebyrådets lokal Agenda 21 i1996. Her vedtog et enigt by-råd en strategi og handlings-plan for lokal Agenda 21. Pla-nen blev udarbejdet af en tvær-gående styregruppe beståendeaf ledere og kommunens lokalAgenda 21-medarbejder.

Årlige revisioner

Strategien står fast over flere år,men hvert år laves en ny hand-lingsplan. Styregruppenudstikker en prioritering forindholdet i handlingsplanen.Prioriteringen behandles poli-tisk.

Borgerne i centrum

Lokal Agenda 21 er tænkt indsom en ny måde at skabe løs-ninger på, hvor borgerne bliverinddraget, og hvor der tænkes ihelheder.

Haslev Kommunen læggesvægt på at “feje for egen dør”,men erkender at kommunenkun er en lille brik. Tankegan-gen skal bredes ud til alle krogeaf kommunen. Haslev Kom-mune er gået utraditionelleveje for at fremme borgernesengagement. Der lægges storvægt på at det er borgerne selvder styrer arbejdet. Kommu-nens opgave er at markedsføre,støtte og organisere.

Som en del af lokal Agenda21- arbejdet har byrådet bl.a.vedtaget en trafikhandlings-plan, som er blevet til underomfattende borgerinddragelse.Der var bl.a. nedsat 10 arbejds-grupper, som har arbejdet efterforskellige metoder, og der harværet 35 møder, hvor kommu-nen var med.

Lokal organisering

På kommunens initiativ harborgerne nedsat en lokalAgenda 21-bestyrelse.

Bestyrelsen, som er på 9personer, er på valg en gangårligt. Valget finder sted på etborgermøde, som indkaldes ilokalavisen. Der var ca. 100deltagere på det første “valg-møde”.

Lokal Agenda 21-bestyrelse

Lokal Agenda 21-bestyrelseninspirerer og igangsætter lo-kalt Agenda 21- arbejde iform af møder, aktiviteter, in-formation og markedsføring,og den er paraply for lokalAgenda 21-grupper (ernæ-ringsgruppe, voksenskolerneog erhvervsgruppen).

Bestyrelsen har udgivet"Haslevs Grønne Håndbog" –en guide til køb af bæredyg-tige varer i Haslev og omegn.Som eksempler deltager besty-relsen herudover i byenshøstmarked og julemarked, ogden har igangsat et teaterpro-jekt og en borgerkonkurrence.

Penge til projekter

Bestyrelsen får hvert år en sumpenge af byrådet. Pengene skalstøtte borgernes lokal Agenda21-initiativer. Bestyrelsen af-gør, hvilke projekter, der skalhave støtte.

Der er tidligere givet støttetil bl.a. et grønsagskasse-pro-jekt, flygtninges havearbejde,børneskov og urtehave i enbørneinstitution, cykel-kampagne og økologisk teater.

Ernæringsgruppen

Ernæringsgruppen er en me-get aktiv gruppe med bl.a.mange yngre mennesker.

Gruppen har fx sat fokus påbørn og kost, ældre og kost oger i gang med et projekt omkost i fritidsklubber mv.

Voksenskolerne

Voksenskolerne i Haslev harmed penge fra Den GrønneJobpulje ansat en lokal Agenda21-konsulent. Konsulenten skalrådgive om grønne regnskaberog miljøstyring på 8 voksen-skoler.

Erhvervsgruppen

Tre virksomheder meldte sigselv som interesserede i at del-tage i et projekt om miljø-

styring. To virksomheder gen-nemførte projektet.

Værdifuld støtte

Eksemplet understreger vær-dien af, at kommunen tagerinitiativ til at støtte borgernesinitiativer. Det er vigtigt atspille på mange heste og brugeforskellige metoder. Samtidigmå forventningerne til borger-nes engagement ikke være forhøjt. Meget hviler på skuld-rene af nogle få indsjæle. Manmå acceptere forskellighed, ogdet skal være sjovt at væremed i det frivillige arbejde.

er nødvendigt, at vi alle tageransvar og handler, der hvorvi er, og i det vi gør. Vi skal ifællesskab have mest miljøfor pengene. Det er ikkealene et spørgsmål, om atinddrage borgerne – menom hvordan. Vi har traditionfor borgerdialog. Ved kom-muneplanprocessen i 1995gik vi aktivt i gang og harhaft meget samarbejde medborgerne. Vi forsøger løben-de at forbedre samarbejdet.

Henrik ChristensenBorgmester

Eksempler på metoder i Haslev Kommune

Organisering af borgernes arbejde

• Borgerbestyrelse• Aktive lokal Agenda 21-borgergrupper• Penge til borgerprojekter• Lokal Agenda 21 medarbejder• Tilbud om at nedsætte tværsektorielle kommunale

grupper som støtte til borgernes projekter

Debat, information og markedsføring

• Borgermøder med bl.a. valg af bestyrelse• Åbent fremtidsværksted om temaer for lokal Agenda 21• Bestyrelsens faste spalte i lokalavisen• Husstandsomdelt pjece om bestyrelsen og støttemuligheder• Synlige projekter

35

Emne 5: Samspil og koordineringEksempel: Kolding Kommune

Konkrete projekter

Siden 1994 har Byrådet igang-sat en række konkrete lokalAgenda 21-projekter. Ikommuneplan 1998-2009blev der udpeget 5 hoved-områder for det videre lokalAgenda 21-arbejde. I 1997besluttede plan- og miljø-udvalget, at udarbejde en lokalAgenda 21-plan.

Kolding Kommune er valgtsom eksempel på, hvordangennemførelsen af en lokalAgenda 21-plan kan organise-res.

Lokal Agenda 21-planen

Lokal Agenda 21-planen be-står af tre dele.

Natur- og miljøstatus be-skriver miljøtilstanden i kom-munen.

Lokal Agenda 21-måleneer udarbejdet på grundlag afNatur- og miljøstatus. Målenedanner grundlag for alle kom-munale planer og projekter.

Perspektivdelen udpegerindsatsområder og opsætterhandlingsplaner for opfyldelseaf målene. Perspektivdelen erden del af lokal Agenda 21-planen, der skal forankres ieksisterende styringsværktøjeri de enkelte forvaltninger.Derfor er perspektivdelen me-get individuel for de enkelteforvaltninger.

Dialog om mål

Forslaget til lokal Agenda 21-mål blev udarbejdet i dialogmed LO, DA, Kolding HerredsLandbrugsforening, KoldingØkologiske Råd, Naturforumog Byøkologisk Center Kol-ding.

Forslaget til lokal Agenda21 målene blev lagt ud til of-fentlig debat i fire uger.

Borgernes ideer og forslagblev behandlet af Plan- ogMiljøudvalget. Lokal Agenda21-målene blev vedtaget afByrådet i maj 2000.

Samspil med borgerne

Kolding Kommune har sommange andre erfaring for, atudadrettede aktiviteter sjæl-dent har en levetid, der rækkerud over perioden, hvor der erafsat penge.

Derfor har Kolding Kom-mune valgt, at basere lokalAgenda 21-aktiviteterne påområder, hvor kommunen vedudførelse af eksisterende opga-ver har en naturlig kontakt tilborgerne. Det er lettere at ind-drage borgere, virksomheder,organisationer og foreninger,når de alligevel er engagerede ifx at få en tilladelse, at mod-tage en serviceydelse, at leverevarer til kommunen, eller atvaretage organisationsinteres-ser eller frivilligt arbejde.

Intern forankring

For at få tilpasset de dagligerutiner har direktionen beslut-tet, at mål og handlinger skal

forankres i de eksisterendestyringsværktøjer som fxvirksomhedsplaner, sektor-planer og kommuneplanensamt via indførelse og tilpas-ning af miljøledelsessystemer.

Det blev også besluttet atnedsætte en permanent lokalAgenda 21-organisation, somhar følgende opgaver:• Udarbejdelse af lokal

Agenda 21-plan og årligmålopfyldelse.

• Information om miljørigtigadfærd.

• Valg af relevante lokalAgenda 21-indikatorer.

• Identifikation af myndig-hedsopgaver og service-

ydelser som skal tilpasseslokal Agenda 21.

• Gennemførelse af miljø-styring i forvaltningerne.

• Dialog med kontakt-grupper eller -personer iforvaltningerne.

• Gennemførelse af projektermed borgerinddragelse.

• Miljøvurdering af planerog projekter.

Brug af værktøjer

Eksemplet understreger vigtig-heden af at få integreret lokalAgenda 21 i de daglige opga-ver og den daglige kontaktmed borgerne.

Kolding Kommunes lokal Agenda 21-organisation

Kilde: Foreningen dansk Byøkologi, nr. 1, 2000, side 13.

En bæredygtig udviklingforudsætter, at vi på lige fodmed økonomi, funktion ogservicebehov indtænker mil-jøet i alle de beslutninger forfremtiden, vi som ansvarlige

politikere foretager. Samti-digt er det vigtigt, at vi bistårvores borgere i vores fællesbestræbelser på at efterladeen grøn jord til vores børn.Det er derfor af afgørendebetydning for os, at lokalAgenda 21 bliver forankret ialle de opgaver kommunenleverer til borgerne, indu-strien, detailhandlen oglandbruget.

Per Bødker AndersenBorgmester

Lokal Agenda 21 styregruppe for kommunen

DirektionenAnsvarlig for implementering af lokal Agenda 21-plan

Lokal Agenda 21 koordinationsgruppeLedelsesrepræsentanter fra hver forvaltning

Lokal Agenda21 kontakt-

gruppeTF


gruppeSIF


gruppeSSF


gruppeØF


gruppeKULF

36

Stor metodefrihed

Strategien for lokal Agenda 21skal ifølge loven udarbejdeshvert fjerde år i første halvdelaf valgperioden. Strategien mågerne revideres hyppigere, fxhvert eller hvert andet år. Deter også et krav, at strategienskal offentliggøres. Herudoverstiller loven ikke krav til,hvordan strategien bliver til,eller hvordan arbejdet organi-seres. Det ligger dog i begre-bet strategi for lokal Agenda21 og i planloven, at opgavener helhedsorienteret, tværgå-ende og langsigtet, og at denrækker ud over den amtsligeog kommunale organisation.

Amtskommunernes ogkommunernes opgaver

Loven er ens for amtskommu-ner og kommuner. Hvis amts-kommunerne og kommuner-ne ikke koordinerer deres ind-sats, så er risikoen for at for-virre borgerne nærliggende.Der kan derfor aftales, hvadamtet tager sig af, og hvad

Proces og organisationfor udarbejdelse af strategien

kommunerne tager sig af.Man kan i øvrigt forestille sig,at flere kommuner arbejdersammen om én strategi, fx isamarbejde med det lokalemiljøcenter. Strategien skalnaturligvis godkendes af detenkelte byråd.

Valg af procesforløb ogorganisation

Inden procesforløb og organi-sation lægges fast er det vig-tigt, at overveje hvad måletmed og succeskriteriet forstrategien er. „Hvad er voresvæsentligste miljøproblemer?“og „Hvilke ressourcer har vi tilgennemførelsen af strate-gierne?“ er væsentlige spørgs-mål at få afklaret. Overvejel-serne kan også handle om,hvem der vil støtte strategi-arbejdet, hvem der vil væreimod, og hvem der ikke erinteresserede. Mulighedernefor succes afhænger i høj gradaf om, der vælges en organisa-tion og et procesforløb, dertager højde for interesse-mønstret.

Planloven (bestemmelser om proces og orga-nisation fremhævet)

Lokal Agenda 21§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal indenudgangen af den første halvdel af den kommunalevalgperiode offentliggøre en redegørelse for deres stra-tegi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidragtil en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med op-lysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret,tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virk-somheder, organisationer og foreninger vil blive inddrageti arbejdet (lokal Agenda 21).

Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommu-nalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidigearbejde inden for følgende indsatsområder:

1) Mindskelse af miljøbelastningen,2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og

byomdannelse,3) Fremme af biologisk mangfoldighed,4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lo-

kale Agenda 21-arbejde og5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrø-

rende miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale,sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle ogøkonomiske forhold.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidigmed offentliggørelsen sendes til miljøministeren.

Fase 1.1:

Politisk beslutning og igang-sætning af opgaven.

Fase 1.2:

Analyse med indsamling afforudsætninger om miljø-problemer og deres årsager.Nedsættelse af et lokaltAgenda 21-forum.

Fase 1.3:

Formulering af alternativemål og handlinger og poli-tisk vedtagelse af forslag tilstrategi i første halvdel afvalgperioden.

Eksempel på udvidetproces

Fase 1.1:

Udarbejdelse af strategi.

Fase 1.2:

Politisk vedtagelse af stra-tegi i første halvdel afvalgperioden.

Fase 1.3:

Offentliggørelse.

Lovens krav

37

Nede fra og op perspektiv

Opgavens karakter peger på et“nede fra og op” perspektiv iarbejdsprocessen.

Det vil sikre, at den viden,som findes i og uden for orga-nisationen, kommer til atindgå i amtsrådets eller kom-munalbestyrelsens endeligebeslutning om strategiens ind-hold.

Samtidig er det vigtigt, atplanlægge processen, så vigtigeeksterne aktører får et ejerskabtil strategien. Det vil øge mu-lighederne for at få strategiengennemført, men det kan ogsåvære en tidskrævende og kon-fliktfyldt proces at udarbejdeen strategi med bred delta-gelse.

Politikerne

Det er vigtigt, at amtsrådeteller kommunalbestyrelsenfra begyndelsen engagerer sig iopgaven og udstikker mål ogrammer for det foreståendearbejde. Det gælder, uansetom initiativet til at udarbejdestrategien kommer fra politi-

kere, embedsmænd eller bor-gere.

Husk når borgerne skal in-volveres at være omhyggeligmed at præcisere deres kom-petence og de udstukne målog rammer for arbejdet. Ellerskan borgernes forventningerlet blive skuffet når strategienskal vedtages politisk og føresud i livet.

Politikernes arbejde medstrategien for lokal Agenda 21kan fx starte med en temadagom emnet.

Intern organisation

Opgavens helhedsprægedekarakter peger på, at strategi-arbejdet må have amtsrådet,kommunalbestyrelsen ellerøkonomiudvalget som politiskansvarlig. Arbejdet må styresaf den amtslige eller kommu-nale ledelse, og der må værestor bredde i inddragelsen affagområderne. Herudover erdet afgørende, at der udpegesen eller nogle få drivkræfter iorganisationen, som kansamle trådene og være den ud-farende kraft i det daglige.

De forskellige amtslige ogkommunale forvaltninger måvære selvskrevne deltagere iprocessen med at udarbejdestrategien.

“Ekstern” organisation

Der er ikke krav i loven om, atbefolkning, virksomheder, or-

Strategisk arbejde deles ofteop i:1. En analysefase, hvor den

nødvendige baggrunds-viden indsamles.

2. En planlægningsfase, hvorstrategien eventuelt blivertil i samarbejde med enrække aktører i og udenfor den kommunale orga-nisation.

3. En beslutningsfase, hvorstrategien besluttes afamtsråd eller kommunal-bestyrelse.

4. En offentlighedsfase hvorstrategien debatteres.

5. En gennemførelsesfase,hvor større eller mindredele af strategien gennem-føres.

6. En opfølgningsfase, hvorden oprindelige strategijusteres ud fra de indhø-stede erfaringer, nye ideer,mål og holdninger.

I virkeligheden overlapper deforskellige faser hinanden, ogaktiviteteter i flere faser kanvære i gang samtidigt.Strategiarbejde bliver såledesi høj grad til i en fortløbendeproces.

Det strategiske arbejde kanorganiseres på mange måder.Der kan være mange eller fåpersoner involveret, men denøverste ledelse vil altid væreansvarlig, og en større ellermindre del af den øvrige or-ganisation kan inddrages.Også personer uden for or-ganisationen kan være med.

Det er vigtigt for strate-giens succes, at den øversteledelse er ansvarlig, men hvisstrategiarbejdet alene place-res i den øverste ledelse, kandet få konsekvenser for

strategiens kvalitet. Ledelsenhar sjældent tilstrækkeligviden om en række praktiskeog faglige forhold, som fin-des i fagforvaltninger mv.

Der kan også vælges enform, der involverer flereniveauer i organisationen ogeksterne parter. Det vil nor-malt give et bedrebeslutningsgrundlag og enbredere accept. Til gengældvil processen tage længere tidog den kan blive merekonfliktbetonet.

Generelt om proces

Generelt om organisation

Fase 1.4:

Offentliggørelse og of-fentlig debat.

Fase 1.5:

Politisk beslutning om en-delig strategi.

Fase 1.6:

Vurdering af effekt og eva-luering.

Fase 2.1:

Politisk beslutning om re-vision af strategi.Nye mål og rammer forarbejdet udstikkes.

Fase 2.1:

Udarbejdelse af revideretstrategi i første halvdel afnæste valgperiode.

38

ganisationer og foreningerinddrages i udarbejdelsen afstrategien, men det er et krav,at strategien skal fortælle,hvordan amtskommunen ellerkommunen har tænkt sig atinddrage befolkning, virksom-heder, organisationer og for-eninger i det efterfølgende ar-bejde med at realisere strate-gien. Det kan dog være hen-sigtsmæssigt at inddrage par-terne allerede i de indledendefaser, hvor strategien bliver til.

I strategiarbejdets indle-dende faser er det vigtigt atoverveje, hvad inddragelsen afborgerne skal bruges til underformulering af strategien.

Det er en fordel for gen-nemførelsen af strategien, hvisejerskabet er bredt forankretuden for den amtskommunaleog kommunale organisation.Men det er vigtigt, at væreopmærksom på, at de forskel-

vil normalt være meget reali-stiske i deres arbejde, mens etforum med sammenfaldendeinteresser vil arbejde mere vi-sionært inden for deresinteresseområde. Som eksem-pel vil temaopdelte arbejds-grupper normalt aktivere “spe-cialisterne”, som vil arbejdemeget visionært med deresinteresse.

Borgerne

Det kan lade sig gøre at enga-gere mange borgere i strategi-arbejde, men erfaringerne vi-ser, at det er vanskeligt at fåmange til at diskutere og del-tage i møder om overordnedeemner. Pas derfor på ikke atmåle successen med strategi-arbejdet på, hvor mange bor-gere der fx møder frem til etborgermøde.

Når man udarbejder strate-gien kan det være hensigts-

Interesseorganisationer

Erfaringer peger på, at organi-sationer og foreninger, der be-skæftiger sig med natur ellermiljø gerne vil være aktive ogengagerede i strategisamarbej-de med lokal Agenda 21. Derer flere gode eksempler på etfrugtbart samarbejde mellemamtskommuner, kommunerog interesseorganisationer(foreninger mv.) om overord-nede emner.

Der kan fx nedsættes etlokalt Agenda 21 forum sam-mensat af erhvervslivet, orga-nisationer, foreninger og inte-resserede borgere, som inddra-ges aktivt i udarbejdelse afstrategien.

Det er vigtigt, at amtet ellerkommunen på forhånd gør sigforestillinger om, hvad måletmed et forum skal være.

Et forum med en bredsammensætning af interesser

lige aktører har forskellige in-teresser i at bidrage til udar-bejdelsen af en strategi, og re-sultatet afhænger af, hvem derbliver involveret, og hvordandet gøres.

Valg af procesforløb og me-toder til inddragelse af bor-gerne kan tage udgangspunkti, at “lysten skal drive værket”.Det er en god tommelfinger-regel at vælge de primære‘‘samarbejdspartnere“ blandtforeninger, organisationer ellerborgere, der har en personligeller direkte interesse i en op-gave. De har som regel lyst tilat medvirke helhjertet og ydeet stort stykke arbejde.

Amtskommunerne ogkommunerne kan også støtteeller adoptere projekter, somborgergrupper har igangsat.Understøttelse af borgernesprojekter kan være med til atskabe motovation og engage-ment.

Trin i borgerinddragelse

1. Information2. Deltagelse3. Involvering4. Ændring af livsstil5. Ambassadør

Konfliktforebyggelse ved borgerinddragelse

1. Lyt uden at afbryde.2. Spørg til du er sikker på, du forstår den andens syns-

punkter og handlinger.3. Vær klar og konkret omkring dit eget standpunkt og

respekter andres ret til at have et andet synspunkt.4. Sørg for at aftaler om opgave- og ansvarsfordeling er så

klare som muligt.5. Tag nogle runder i gruppen, når i skal i gang med større

opgaver.6. Glem ikke den humoristiske sans. Den kan være befri-

ende og forløsende i en lidt forkrampet situation.

Kilde: Fra tilskuer til deltager! Birgitte Hoffmann & Jens Kofoed, Dan-marks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Danmarks TekniskeUniversitet, 1999.

Århuskonventionen- konventionen om borgernes miljørettigheder

I juni 1998 underskrev 34 lande Århuskonventionen omborgernes miljørettigheder. Konventionens officielle navn er„Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelsei beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstols-afgørelser på miljøområdet“.

Det overordnede formål er at sikre borgernes rettigheder påmiljøområdet. Som noget nyt ved internationale forhand-linger har miljøorganisationerne deltaget aktivt under helearbejdet med konventionen.

Konventionen vil komme til at dække lande fra Atlanterha-vet i vest til Centralasien i øst. Lande, der har forskellig kul-tur og forskellige demokratiske traditioner, er nu blevetenige om at styrke borgernes rolle i beskyttelsen af natur ogmiljø.

Tre centrale områder for ethvert demokrati vil være dækketaf konventionen:

• Adgangen til oplysninger.• Adgangen til at deltage i beslutninger.• Adgangen til at klage og få afgørelser prøvet ved domsto-

lene.

39

mæssigt at sikre borgerne rele-vant information om hvad derskal ske og hvad deres mulig-hed for at øve indflydelse påstrategien er. Det kan eventu-elt gøres ved at præsentere etforslag til debat inden strate-gien vedtages endeligt.

Senere, når strategien skalomsættes til handling, og derfx skal gennemføres hand-lingsplaner for det enkelte bo-ligområde, arbejdspladsen,skolen, institutionen, kanborgerinddragelsen intensive-res og målrettes.

Erfaringerne viser også, atdet godt kan lade sig gøre at fåen bred folkelig debat nårman udarbejder en strategi,men det forudsætter en særligindsats.

Borgernes interesse må fan-ges gennem en meget synlig,udadvendt og opsøgendedebatform. Eksempelvis vedbrug af pressen, opstilling af“Agenda 21 boder” på steder,hvor mange borgere kommer i

forvejen, ved brug af kendtepersoner, gennemførelse af“folkeafstemninger” om fxvalg af mål og indikatorer mv.

Borgerinddragelsen kanogså ske ved en opsøgendearbejdsform, hvor amtskom-munen eller kommunen hen-vender sig direkte til borgerneunder udarbejdelsen af strate-gien. Formålet med den opsø-gende arbejdsstil er at få vig-tige informationer fra interes-sante befolkningsgrupper ellerfamilietyper til brug for for-mulering af strategien.

Infomationer kan indsam-les via spørgeskemaer, inter-views, rundbordssamtaler,indbudte konferencer mv.

Offentliggørelse ogdebat

Strategien skal ifølge lovenoffentliggøres og sendes tilMiljøministeren. Der er ikkekrav om at offentliggøre etforslag til strategi, eller atamtsrådet eller kommunalbe-styrelsen skal skabe en debat.

Krav til offentliggørelsen

Kravene til offentliggørelsener:• at der indrykkes en an-

nonce i dagspressen ellerugeaviser om at strategienfor lokal Agenda 21 ervedtaget, og

• at den kan ses et offentligttilgængeligt sted, fx påamtsgården, rådhuset ellerbibliotekerne.

Mange muligheder

Som nævnt er der ikke kravom, at der skal gennemføresen debat. Det afhænger afamtsrådets og kommunalbe-styrelsens behov.

Overvejelserne, som førertil valg af debatform, kanomfatte en afklaring af, hvadamtsrådet og kommunalbe-styrelsen ønsker at brugestrategien til bagefter.

En amtskommune elleren kommune, der lige er gåeti gang med lokal Agenda 21,

og som i første omgang vilstarte med at “feje for egendør”, vil måske i højere gradprioritere en debat i organisa-tionen og blandt brugernefrem for en bred folkelig de-bat. Der kan være behov foren dialog med brugerne, nårder på baggrund af strategienfx skal gennemføres konkreteinitiativer på institutionerne.

Hvis strategien lægger vægtpå, at vi alle ændrer adfærd tilfordel for miljøet er der et an-det behov. Der vil som mini-mum være behov for at infor-mere om strategien, og detkan være på sin plads med endebatfase, som giver alle mu-lighed for at sige til eller fra,og prøve at påvirke den ende-lige strategi.

Der kan også vælges enmere løbende debatform medborgerne, hvor information ogmulighed for indflydelse vari-erer over perioden, hvor stra-tegien udarbejdes.

Metoder til borger-inddragelse

• Borgermøder• Møder med særlige “in-

teressenter”• Fremtidsværksteder• Borgerpaneler• Caféseminarer• Rundbordssamtaler• By- og naturvandringer• Debat på internettet• Brug af pressen• Interviews• Spørgeskemaer

PlansamspilPlaner

• Regionplaner• Kommuneplaner• Miljøhandlingsplaner• Trafik- og miljø-

handlingsplaner• Andre sektorplaner

Ledelsesværktøjer

• Mål- og rammestyring• Virksomhedsplaner• Budget- og plan-

redegørelser• Grønne regnskaber

Standarder

• Miljøcertificering

40

Under alle omstændighederer det vigtigt, at det er over-vejet, hvad dialogen med bor-gerne skal bruges til. Det måafklares, hvad amterne ogkommunen gerne vil havedebatteret, hvilke medier derskal benyttes, og hvilke aktivi-teter debatperioden skal inde-holde.

Det er også væsentligt atvære opmærksom på, at dialo-gen med borgerne ofte vilhave både et demokratiskaspekt, hvor borgerne får mu-lighed for at påvirke strate-gien, og et aspekt om hold-nings- og adfærdspåvirkning.Debatmateriale med beskrivel-ser af nuværende ressource-forbrug og miljøpåvirkninger,som stilles sammen medBrundtlandrapportens og Rio-konferencens konklusionerindeholder i høj grad hold-ningspåvirkning om en meremiljøvenlig livsstil.

Det er vigtigt, at forholdesig til adfærdspåvirkningen iamtskommunens eller kom-munens dialog med borgerne,og se de holdningspåvirkendeelementer under strategiudar-bejdelsen i sammenhæng medde konkrete holdningspåvir-kende aktiviteter, der skal skeefter debatten.

Når man udarbejder strate-gien er det vigtigt at findesamarbejdspartnere blandt

interesseorganisationer, for-eninger, virksomheder og an-dre myndigheder mv. som vilvære med til bæredygtige pro-jekter og initiativer.

Koordinering

Strategien for lokal Agenda 21kan med fordel koordineresmed andre amtslige og kom-munale aktiviteter.

Samspil mellem kommunerog amtskommuner

Der er ikke i lovgivningen for-skel på de indholdsmæssigekrav, der stilles til amtskom-muners og kommuners lokalAgenda 21-strategier.

Hvis ikke der er aftalt an-det mellem amtskommunerog kommuner, kan man der-for forestille sig, at strategi-erne passer meget dårligt sam-men, og at de derved bliveruforståelige for borgerne.

Den gældende praksis, somden er skitseret af amtskom-munernes lokale Agenda 21-medarbejdere, peger på ihvertfald tre forskellige mo-deller at gribe arbejdet an på.

Ressortmodelen indebærerat amtskommuner og kom-muner alene lader deres stra-tegi omhandle deres egne for-valtningsområder eller ressort.

Afgrænsning vil utvivlsomtvære relativ let at foretage.

Modellen vil dog skabe risikofor, at både de offentlige myn-digheder og borgerne misterhelhedsopfattelsen i bæredyg-tighedsbegrebet og derved vilsynke tilbage til traditionelsektortænkning. Ressort-modellen bør derfor suppleresmed andre tiltag for at leve optil intentionerne med det lo-kale Agenda 21-arbejde.

Aftalemodellen indebærer,at amtskommunen og kom-munerne indenfor amtskom-munen tager initiativ til atindgå en aftale om, hvilke em-ner de hver især skal tage medi deres lokal Agenda 21-stra-tegi.

Aftalemodellen åbner opfor en mere præcis fordeling afde emner, som amtskommu-nen henholdsvis kommunenskal behandle i deres strategi.

Det betyder fx, at man kanaftale at trafikken alene be-handles i den kommunalestrategi selvom det også er etamtsligt forvaltningsområde,eller at naturspørgsmål alenebehandles i den amtskommu-nale strategi.

Koordinatormodellenbygger på, at amtskommunendefinerer sin rolle som igang-sætter og koordinator af detlokale Agenda 21-arbejde in-den for amtets geografiskeområde. Koordinatormodellenskal naturligvis efterlade et

råderum for den kommunaleaktivitet. Modellen indebæreralene at amtskommunen erigangsætter og inspirator.

De tre skitserede modellerer ikke udtryk for gennemar-bejdede og skarpt afgrænsedemodeller, men alene udtrykfor 3 forskellige varianter afdet amtskommunale og kom-munale samarbejde. Model-lerne kan således kombineresfor at opnå den ideelle løsninglokalt.

Internt samspil i amtskom-muner og kommuner

Amtskommunerne og kom-munerne løser allerede enrække opgaver, som har til-knytning til lokal Agenda 21.

Region- og kommuneplan

Amtskommunerne og kom-munerne kan koordinere dereslokal Agenda 21-strategi meden regionplan- eller kom-muneplanrevision.

Lokal Agenda 21-strategienog strategien for kommune-planlægningen kan være énsamlet strategi eller behandlessom to dokumenter med hversin tidsplan. På samme mådekan strategien for lokalAgenda 21 og debatoplæggettil en regionplanrevision væreét dokument.

Ved at følge region- ogkommuneplanproceduren bli-ver lokal Agenda 21- strate-gierne offentliggjort som for-slag til debat inden de vedta-ges endeligt.

Strategien for lokal Agenda21 kan integreres i region- ogkommuneplanerne, men derer flere overvejelser at gøre.

En selvstændig strategi sæt-ter mere fokus på lokal Agen-da 21 og giver større synlig-hed. Man skal også gøre sig

41

klart, at helheden kan sikresved at strategien er en del afkommuneplanlægningen (sevejledningen om strategi forkommuneplanlægningen).Men hvis strategien for lokalAgenda 21 kommer til at om-fatte alt, så “forsvinder” den.

Ledelsesopgaver

Lokal Agenda 21 kan integre-res i de løbende ledelsesmæs-sige rutiner så lokal Agenda21 gennemsyrer alle aktiviteterog så sammenhængen mellemvisioner og mål og mellemhandling og evaluering blivertydelig.

Strategien for lokal Agenda21 kan også integreres i ledel-sesværktøjer såsom mål- ogrammestyringen. Så bliverstrategien en del af amtskom-munens eller kommunensoverordnede styringsgrundlag,og strategien kommer til atindgå i virksomhedsplanernefor alle afdelinger og institu-tioner.

Lokale energispareudvalg

I forbindelse med ændringer i lovgivningen for el-, natur-gas- og varmeforsyning blev der i 2000 vedtaget enelsparelov.

En afgørende nyskabelse er etablering af lokale energi-spareudvalg. Her i sidder repræsentanter for el-, gas- ogfjernvarmeselskaber og koordinerer deres energispare-initiativer.

Kommuner og amtskommuner er ifølge loven forpligtettil at følge arbejdet og der er plads i udvalgene for de amts-kommuner og kommuner der ønsker at deltage aktivt en-ten direkte eller i et tværkommunalt samarbejde.

Det vil være i tråd med intentionen for udvalgene atamtskommuner eller kommunerne fremlægger lokalAgenda 21-strategierne til diskussion.

Eksempel på samarbejdsmodel mellem amtet og kom-munerne i Vestsjælland

I Vestsjælland har amtskommune og kommuner i 2001 un-dersøgt, om der er muligheder for og potentiale i, at samar-bejde om visse emner inden for lokal Agenda 21. Arbejdet erforegået i det særlige Amts-Kommune Samarbejde (AKS).Der er bl.a. gennemført en undersøgelse hos alle kommunerog amtskommunen. Undersøgelsen omfattede status for lo-kal Agenda 21-aktiviteter, om der er interesse og mulighedfor fremtidigt samarbejde, og hvad et samarbejde kan drejesig om.

Oplægget er blevet, at der kan samarbejdes om:• Grønne indkøb.• Miljørigtig projektering og byggeri.• Involvering af borgere - også andre end dem man plejer

at samarbejde med.• Strategi for lokal Agenda 21.

Samarbejdet forventes indledt fra 1. januar 2002, og skal ipraksis udføres som erfaringsudveksling, temadage, uddan-nelse og gerne bilaterale og helt konkrete projekter

Gennem virksomheds-planerne kan det sikres, at dersker en årlig opsamling af,hvordan det er gået. Opsam-lingen kan indgå i en årligplan- og budgetredegørelseeller i et grønt regnskab eller iårsberetningen. Den løbendeopsamling af erfaringer ogmåling af virkninger ved hjælpaf indikatorer sikrer, at strate-gien for lokal Agenda 21 bli-ver et dynamisk ledelsesværk-tøj.

Koblingen til de eksiste-rende ledelsesværktøjer sikrer,at amtsråd, kommunalbesty-relse og den administrativeledelse løbende informeresom, hvordan det går medstrategiens gennemførelse, såde kan tage stilling til, omstrategien skal revideres.

Integration af lokal Agenda21 i den rullende planlægningbetyder også, at der løbendebliver sat fokus på, hvordandet går. Udmeldinger af nyetemaer i forbindelse med

budgetlægningen kan fx om-fatte temaer om lokalAgenda 21.

Miljøplaner og -certificering

Amtskommunerne og kommu-nerne har en række lovbundnemiljøopgaver, som lokal Agen-da 21 har tæt sammenhængmed. Nogle amtskommuner ogkommuner udarbejder på fri-villig basis samlede miljøhand-lingsplaner for de lovbundnemiljøopgaver.

Sammenhængen mellemstrategi for lokal Agenda 21 ogmiljøhandlingsplaner vil typiskvære, at lokal Agenda 21 star-ter, hvor rækkevidden af miljø-handlingsplanerne stopper. Lo-kal Agenda 21 omfatter ogsåalt det ikke lovpligtige, fx ned-bringelse af trafikkens CO

2-

belastning, og indebærer aktivhandling med “fej for egendør” aktiviteter og ændringer afden enkeltes adfærd i miljøven-lig retning.

Der er eksempler på målom, at forvaltninger og institu-tioner skal miljøcertificeres ef-ter EMAS.

Samarbejde mellem kom-muner

Flere kommuner kan gå sam-men om, at udarbejde en stra-tegi for lokal Agenda 21. Ud-arbejdelsen og gennemførelsenaf strategien kan eventuelt skei samarbejde med det lokalemiljøcenter. I det lokale miljø-center kan der fx ansættes fæl-les personale til at varetageopgaverne.

Ikke klageadgang

Reglerne om klage til Natur-klagenævnet i planlovens § 58omfatter kun afgørelser efterloven. Da strategien for lokalAgenda 21 ikke vurderes atvære en afgørelse i almindeligjuridisk forstand, kan der ikkeklages til Naturklagenævnethverken over indholdet ellertilvejebringelsen.

Amternes og kommunerneslokal Agenda 21-strategi vil pålinie med det øvrige arbejdeblive fulgt af Miljøministeriet.Miljøministeren skal efter lo-ven hvert 4. år udarbejde enredegørelse til Folketinget omamternes og kommunerneslokal Agenda 21-arbejde.

42

Proces og organisationEksempel Frederiksborg Amt

Organisationen i generelle træk

Direktion

Kun egen indsatsFrederiksborg Amt betragterlokal Agenda 21 som en lokalstrategi for bæredygtig udvik-ling, som borgere, erhvervslivog foreninger laver sammenmed deres lokale myndighed.

At aftale en strategi for ethelt amt med 19 kommuner ogen stor befolkning er en megetstor opgave. Amtet har valgt atstarte med en “Lokal Agenda21-handlingsplan”, som er be-grænset til amtets eget bidrag.Bidraget omfatter aktiviteter,der ligger ud over de lovbundneopgaver. En del af aktiviteternesker i samarbejde med kommu-nerne. Initiativerne kan bådekomme fra amtet og fra kom-munerne. Der er fx igangsat etstort økologiprojekt med delta-gelse af amtet og 13 kommu-ner.

Langstrakt proces

Handlingsplanen er et resultataf en langstrakt proces.

Et debatoplæg blev offentlig-gjort i starten af 1999 sammenmed et debatoplæg til region-planrevision. Forinden var derindhentet bidrag fra borger-grupper. I debatperioden blevder bl.a. afholdt en meget vel-besøgt konference om lokalAgenda 21. De skriftlige bidragblev samlet i en hvidbog. Efterdebatten blev region- og Agen-da 21-processen adskilt for atmuliggøre en hurtigere procesfor lokal Agenda 21-handlings-planen.

Et råudkast til forslag blevdrøftet på et velbesøgt debat-møde. Råudkastet blev rettet tilog politisk behandlet. Forslagettil handlingsplan blev fremlagttil ny debat. Der var borger-møder to steder i amtet, menkun få deltog.

Den endelige handlingsplanblev godkendt i starten af 2001.Alle bemærkninger fra borgeremv. er samlet i en hvidbog medresumé og indstillinger, somsammen med et udkast til ende-lig handlingsplan har været tilpolitisk behandling i alle udvalgog amtsrådet. Handlingsplanenskal tages op til revision medjævne mellemrum, første gang i2002. Det kommer til at passefint tidsmæssigt med den kom-mende lokal Agenda 21-stra-tegi.

Amtslig organisation

Agenda 21 arbejde styres af enprojektleder, som råder over etdriftsbudget. En del af midlernebruges til en medarbejder. Op-gaven har siden starten i 1996været at indføre miljøhensyn iamtets egen organisation, atudarbejde indikatorer, og atsamarbejde med kommuner ogi mindre grad borgergrupper.

Der er nedsat en lokalAgenda 21-gruppe på Amts-gården med repræsentanter frade enkelte forvaltninger. Grup-pen har udarbejdet handlings-planen med projektlederen somansvarlig.

Netværk

Agenda 21-funktionen deltageri netværk for lokal Agenda 21-medarbejdere i kommunerne ogamtet. Der er også løbendekontakt til de grønne guider iamtet. Amtet afholder et årligtmøde for lokal Agenda 21 inte-resserede – primært fra lokaleAgenda 21-grupper, DN‘slokalkomiteer og andre miljø-grupper samt de grønne guider.Møderne arrangeres i samar-bejde med de grønne guider.

Formålet er at give de lokalegrupper lejlighed til at inspirere

hinanden, og at hente ny vi-den fra inviterede oplægs-holdere. Der har endnu ikkeværet basis for at danne net-værk mellem lokale grupper påtværs af kommunegrænserne.

Opfølgning

Handlingsplanens projekterudføres af lokal Agenda 21-funktionen og i de forskelligeforvaltninger. Lokal Agenda21-funktionen tilbyder infor-mation og uddannelse til am-tets forvaltninger og institutio-ner, laver formidling og støtterprojekter, netværk, konferen-cer og kampagner om lokalAgenda 21 internt i amtets

Målet for den proces, der ersat i gang med lokal Agenda21 for Frederiksborg Amt, erat lokal Agenda 21 tanke-

gangen bliver en del afforvaltningernes, institu-tionernes og hver medarbej-ders opfattelse af sit arbejde.En bæredygtig udvikling kankun opnås gennem løbendeudvikling af begrebet og for-ståelse for det på alle ni-veauer. Det er en langvarig,men væsentlig proces, der ersat i gang.

Jørgen ChristensenAmtsborgmester

Lokal Agenda 21 gruppe

Repræsentant fra hver forvaltning

AG 21-funktionen

Lokale Agenda 21 grupper

Fagudvalg

Amtsråd

Samarbejde med borgere mv.Samarbejde med kommunerne

organisation og eksternt i sam-arbejde med kommuner ogandre lokal Agenda 21-aktører.

Målene mangler

Amtets handlingsplan er pri-mært en statusbeskrivelse. Dermangler visioner og målsæt-ninger og dermed også “dyna-mik og bid”, hvilket kan væreårsagen til borgernes begræn-sede interesse for at diskutereplanforslaget. Den store inte-resse under fordebatten kunnehave været fulgt op med enmere direkte borgerinddragelsemed nedsættelse af et lokalAgenda 21-forum.

43

Køge Kommune som grønvirksomhed og et grønt er-hvervsliv.

Agenda 21-Planen følges opmed årlige prioriteringsplaner.

Grønt regnskab

Som fagligt grundlag for planener der lavet en omfattende statusfor miljøtilstanden i kommuneni form at et „Grønt Helheds-regnskab 1998“. Udvalgte indi-katorer fra helhedsregnskabet ersamlet i hæftet „Miljøet i Køge“.

Målsætninger

Byrådets politiske målsætningerfor det fremtidige arbejde ersamlet i et kommuneplannotat,der knytter sig til planen ogfordeler sig på de 5 emner iPlanloven.

Proces og organisationEksempel Køge Kommune

Grønne Hus“ anvendes ak-tivt af byens borgere ogforeninger og Agenda 21Udvalget har lagt et stortengagement i udarbejdelseaf kommunens LokalAgenda 21 Plan. Planen erblevet godt modtaget afkommunens borgere og er-hvervsliv og jeg er sikker på,at gennemførelsen afplanens intentioner og op-gaver vil blive gennemført iet fortsat engageret samar-bejde mellem borgere ogKøge Kommune.

Torben Hansen, Borgmester

Mange resultater

Køge Byråd har taget opfor-dringer og målsætninger iRio-dokumentet alvorligt ogbegyndte i 1995 et intensivtlokal Agenda 21-arbejde.Der er allerede opnået mangeresultater:• Lokal Agenda 21-koordi-

nator ansat 1995.• Fremtidsværksted om Køge

som bæredygtig kommune.• Kampagner om sprøjte-

midler, vandressourcer,energibesparelser, miljø-trafik, økologiske markedermv. afholdes jævnligt.

• “Det Grønne Hus“ åbnedei 1997 som lokal Agenda21-center for borgere mv.

• Byrådet vedtog i 1998 en“Indkøbspolitik med mil-jøhensyn”.

• Flere kommunale forsy-ningsselskaber udarbejdergrønne regnskaber, oggrønne regnskaber planlæg-ges indført i alle kommu-nale institutioner.

• Lokal Agenda 21-aspektet

indgår i planlægning og iovervejelser om kommu-nale byggeprojekter.

• Kosten i 15 børneinstitu-tioner er i 2000 omlagt tiløkologiske fødevarer.

Organisation

Der har siden 1995 eksisteretet bredt sammensat lokaltAgenda 21-Udvalg. LokalAgenda 21-koordinatoren ersekretær for udvalget.

Udvalget diskuterer og ta-ger initiativ til forskellige lokalAgenda 21-aktiviteter, projek-ter og planforslag. Udvalgethar således væsentlig indfly-delse på det lokale Agenda 21-arbejde.

Inden for kommunensegne rammer er der dannet entværsektoriel projektgruppe“Grøn Kommune Gruppe”, et“Agenda 21-Forum” i TekniskForvaltning og en “GrønTeknikergruppe” med lederefra de kommunale forsynings-selskaber og Det Grønne Hus.

Proces

Siden midten af 1998 harKøge Kommune arbejdet medkampagnen „Grøn hverdag iKøge – nu og de næste 100år“.

Lokal Agenda 21-Udvalgethar i 1999, på baggrund af enoffentlig idé- og debatfaseblandt borgerne, udarbejdet etomfattende katalog med for-slag til lokal Agenda 21-initia-tiver. Kataloget dannedegrundlag for Køge Kommuneslokal Agenda 21-plan, somByrådet vedtog i 2000. Planenindeholder:• Generelt om lokal Agenda

21-planlægning i KøgeKommune.

• Projektforslag til fremmeaf borgernes grønne levevisog Det Grønne Hus.

• Projektforslag til fremme af

Processen frem mod strategien

1. Nedsættelse af lokaltAgenda 21-Udvalg

Repræsentanter fra erhvervs-livet, boligsektoren, grønneorganisationer, politiske ud-valg, Det Grønne Hus ogden kommunale forvaltning.

2. Offentlig idéfase

Husstandsomdelt debat-pjece, to borgermøder, ak-tiviteter i Det Grønne Husog informationer i denlokale presse og radio/TV.

3. Udarbejdelse af forslag tillokal Agenda 21-Plan

Agenda 21-Udvalget ogforvaltningen udarbejdede isamarbejde et katalog overforslag til målsætninger oglokal Agenda 21-initiativer.

4. Vedtagelse af planen

Kataloget blev forelagt By-rådet og dannede grundlagfor Byrådets lokal Agenda21-Plan, som blev vedtageti november 2000.

5. Gennemførelse af planen

Agenda 21-Udvalget fort-sætter som initiativ-skabende forum, evt. medegen lokal Agenda 21-puljeog Agenda 21-pris. DetGrønne Hus vigtigt forborgerdeltagelsen.

6. Opfølgning

Lokale AG 21-planer i deenkelte byområder.Grønne regnskaber.Grønne profiler for de en-kelte institutioner.AG 21-initiativer med er-hvervslivet.

I Køge Kommune har vi ar-bejdet med Lokal Agenda 21siden 1995. Agenda 21har har medført et nyt posi-tivt samarbejde med bor-gerne på miljøområdet.Agenda 21-Centret „Det

44

Proces og organisationEksempel Firkløversamarbejdet og Hvorslev Kommune

Firkløversamarbejdet

Hvorslev, Bjerringbro, Kjelle-rup og Tjele kommuner samtViborg Amt var i perioden1993–1996 udpeget afMiljøministeriet someksempelområde for udvik-ling i landdistrikter.

Som eksempelområde for-pligtede Firkløversamarbejdetsig til at igangsætte konkreteforsøgsprojekter. Formålet var,at fremme vækst og udviklingi landdistrikter med afsæt ilokale ressourcer og behov.

Lokal Agenda 21-tanke-gangen blev afprøvet som et afde første steder i Danmark, ogomfattede 22 forskellige for-søgsprojekter med fysiske, so-ciale, kulturelle, erhvervs- oguddannelsesmæssige islæt.Hovedparten af de igangsatteprojekter har vist sig bære-dygtige og er nu forankretlokalt med borgerne som dy-namo.

I alt har over 150 borgerefra foreninger, uddannelsesin-stitutioner, virksomheder mv.været aktive.

Organisation

Firkløversamarbejdet er orga-niseret omkring et sekretariatsom varetager den daglige le-delse og kontakt til projekt-grupper, kommunerne mv.

Sekretariatet bakkes op afen arbejdsgruppe som beståraf en medarbejder fra hver afde fire kommuner.

Samarbejdet ledes af enstyregruppe som i dag beståraf de 4 borgmestre og kom-munaldirektører.

Den valgte organisation erpolitisk beslutningsdygtig ogfungerer hensigtsmæssig i for-hold til en dynamisk beslut-ningsproces.

Bæredygtiglanddistriktsudvikling

Den første samarbejdsperiodesigtede mod fremme af en ge-nerel landdistriktsudvikling.Firkløverkommunerne indgik

indenfor syv temaer:1. Offentligt grønt forbrug.2. Miljøforum for virksomhe-

der.3. Eksperimenterende miljø-

rigtigt byggeri.4. Natur- og kulturspor i

landskabet.5. Grønne væresteder.6. Markedsdag.7. Grønne familier.

Borgerinvolvering

Mobilisering af egne ressour-cer er fortsat Firkløversam-arbejdets kendetegn. Interesse-rede borgere, virksomheder,organisationer og ansatte i deoffentlige forvaltninger og in-stitutioner inddrages i videstmuligt i projektarbejdet.

Projekterne drives i ligevær-digt privat og offentligt sam-spil gennem projektgrupper,temaarrangementer og aktivi-teter.

Bag om Firkløveret

for perioden 1998 – 2002 enny samarbejdstale med sigtepå at fremme en grøn og bæ-redygtig landdistriktsudvik-ling.

Kommunernes visioner

Firkløverkommunernes visioner at vise, at landdistrikter kanvirke som dynamo for vækstog udvikling, og at landdi-strikter kan fastholde og ud-bygge lokalsamfundets sociale,kulturelle og miljømæssigekvaliteter med afsæt i lokalAgenda 21-tankegangen.

Grøn profilanalyse

Som fælles plangrundlag erder i 1999 udarbejdet enGrøn Profilanalyse. Analysenpræsenterer de fire kommu-ners grønne status. Profil-analysen danner grundlag forvalg af projekter. Der arbej-des for tiden med projekter

Styregruppe

Projekt

Offentligt

grønt for-

brug

Projekt

Grøn

livsstil

Projekt

Natur- og

kulturspor i

landskabet

Firkløversekretariat

Projekt

Miljøforum

for virksom-

heder

Projekt

Eksperimen-

terende

miljørigtigt

byggeri

Projekt

Grønne

væresteder

Projekt

Markedsdag

for iværksæt-

tere

Projekt

Pile-

renseanlæg

Arbejdsgruppe

De 4 kommuner

Tjele

Bjerringbro

Kjellerup

Hvorslev

Organisationsdiagram

45

i by- og lokalsamfundene somfolkelig kulturudvikling, hvorildsjæle formår at igangsætteaktiviteter til gavn for fælles-skabet.

I forbindelse med revisio-nen af kommuneplanen af-holdte vi en møderækkerundt om lokalsamfundene,for at opsamle ideer og forslagtil den kommende plan-periode. Mere end 400 afkommunens borgere mødteop.

Møderne blev afholdt in-den Kommunalbestyrelsenudarbejdede sin Planstrategifor de næste 12 års udvikling

Forslaget til kommune-plan har været til offentligdebat i foråret 2001. På de 5borgermøder har der væretgod dialog om udvikling afkommunen som helhed og afde enkelte bysamfund i særde-leshed. Grønne problemstil-linger har været et væsentligtemne på møderne.

Kurt AndreassenBorgmester

Gensidig tillid og politisktroværdighed er nøgleordi udviklingen af det lokaledemokrati.

I Hvorslev kommunehar vi tradition for at in-volvere borgere og er-hvervsliv direkte i beslut-ninger, der har eller vil fåindflydelse på dagligdag ogvirke.

Derfor trives det lokaledemokrati i mange forskel-lige sammenhænge:Brugerbestyrelser i børne-haver og skoler, ældrerådog Landsbyråd, handels-stands- og borgerfor-eninger mv. med kommu-nen som aktiv medspiller.

Borgernes aktive delta-gelse afspejler sig rundt om

Projektgrupperne er delsdannet gennem kontakter tilde lokale foreninger, institu-tioner og organisationer, delsgennem annoncering og op-lysning i lokalpressen.

Grupperne ændrer sig heletiden, efterhånden som nyeidéer og interessenter kommertil og supplerer eller erstatterde “gamle”.

Projektet har derfor ogsåsom helhed en dynamiskstruktur, hvilket er nødvendigt- måske endda uundgåeligt -når projekterne afspejler debehov og problemstillinger,der løbende opstår på bådeoverordnet og lokalt plan.

De lokale organisationersengagement sikrer, at indsat-sen og projektidéerne foran-kres og videreføres lokalt, ogsåefter projektperiodens udløb.

Hvorslev Kommune

Hvorslev Kommune har forden kommende planperiodevedtaget en vision for kom-munens udvikling.

Vision om bæredygtighed

Visionen indebærer bl.a. at”kommunens vækst skal base-res på en bæredygtig udviklingmed respekt for områdets na-tur- og kulturværdier i tætsamspil med borgerne”.

Visionen afspejler sig ikommuneplanen som entværsektoriel udviklings-strategi, som på en og sammetid også er kommunenslanddistriktsstrategi og lokalAgenda 21 strategi.

Firkløversamarbejdet og deaktiviteter der knytter sig her-til indgår som en integreretdel af kommunens konkretelokal Agenda 21 arbejde ogafspejler sig rundt om i lokal-

samfundene som synlige fysi-ske, sociale og kulturelle for-andringer baseret på privat ogoffentligt samspil.

Budget og lokal Agenda 21

Nøgleordene i den kommu-nale styring er kvalitet, effekti-vitet, synlighed og dokumen-tation.

Den valgte plan- og bud-getprocedure understøtter sty-ringen. Visioner, mål, indsats-områder og bevillinger afstem-mes i forhold til hinanden såder er helhed og sammenhængmellem det vi siger og det vigør.

Hvorslev Kommune gørmeget ud af, at udviklings-målene er operationelle, så derved budgetopfølgningerne ogårsberetningen kan ske en eva-luering af, om de opstilledemål rent faktisk er nået.

De væsentligste punkter ikommunens plan- og bud-getprocedure er:• at den hidtidige indsats og

nye opgaver opsamles i denårlige plan- og budgetrede-gørelse,

• at der afsættes midler påbudgettet,

• at målene gennem mål- ogrammestyring indarbejdes ide enkelte forvaltningersog institutioners virksom-hedsplaner og i service-deklarationer for de enkelteaktiviteter.

Målstyringen medvirker såle-des til at sikre, at visionerneog målene for lokal Agenda 21virkeliggøres. Som eksempeler kommunens vandløbsplejeblevet intensiveret ved opfølg-ningen af de overordnede mål-sætninger.

Budgetprocedure

Budgetproceduren afstemmer visioner, mål, indsatsområder og bevillinger med hinandenog sikrer at der følges op på fx lokal Agenda 21.

1. januar

1. juli

1. april1. oktober

Regnskabsafslutning

Årsberetning fra institutionerog forvaltninger

Analysearbejde

Samlet årsberetning (bemærkninger)

Temadebatter i kommunalbest.

Budget- udmeldinger fra Økonomi-udvalget

Mål- og budget-opfølgning pr. 30/4.

Vision og målfastlæggelse ikommunalbestyrelsen

Egentligt budgetarbejdeKommunalbestyrelse ogudvalg fastlægger indsatsområdeog delmål

Udvalgsbehandling

1. behandling afbudgetforslaget

Borgermøde -MED-hovedud-valg

Mål- og budget-opfølgning pr. 30/9.

Budgetvedtagelse

Virksomhedsplaner

Servicedeklarationer

46

Proces og organisationEksempel Stevns Kommune

Formålet har været at skabeet folkeligt engagement om-kring noget så abstrakt ellerfjernt som en kommune-plan. Det mener vi i sig selver lykkedes, men også ind-holdet af planen har fået etkvalitativt løft. Den er let-tere gennemførlig, og i alfald mere i harmoni medbefolkningens ønsker, og

Lokal Agenda 21-plan

Stevns Kommune er i gangmed forberedelserne til enlokal Agenda 21.

Del af kommuneplan

Stevns Kommune har beslut-tet, at strategien for lokalAgenda 21 skal være en del afden reviderede kommuneplan2001.

Politikerne i Stevns Kom-mune ønsker at ændre hold-ningen til kommuneplanenved bl.a. at gennemføre revi-sionen som et Lokal Agenda21projekt.

Ejerskab og samarbejde

Kommuneplanen udarbejdessom en “Virksomhedsplan”for Stevns Kommune i sam-arbejde mellem borgere,politikere og forvaltning.

Dynamisk planlægning

Kommuneplanen bliver hjør-nestenen i en fremtidig rul-lende planlægning. Planenbliver opdelt i politikområder,der kan veksle mellem place-ring i basisplanen, når områ-det ikke er under politisk for-andring, og udviklingsplanennår området revurderes. Til-lige vil kommuneplanen bliveknyttet tæt sammen medbudgetlægningen.

Bæredygtighedsvurdering

Planen skal også i målsætnin-gerne for hvert hovedafsnitindeholde en stillingtagen tilbæredygtighed, ressourcefor-brug og beskyttelse af naturog kultur både på kort oglængere sigt. Lokal Agenda 21bliver således et tværgåendeelement i kommuneplanen.

Proces vigtigere end plan

I stedet for en færdigtrykt „pa-pir-sag“ uden tydelige visionerog mål, skal planprocessenvære i centrum. Det afgørendeer at øge borgernes interessefor Stevns Kommunes frem-tid, samt at udvikle et dyna-misk og aktivt værktøj forkommunal politikdannelseog planlægning.

Mange skal involveres

Så mange som muligt skal in-volveres fra første færd, såbåde politikere, borgere ogansatte i Stevns Kommunekommer til at føle et ejerskabtil den færdige plan.

Aktiv borgerdeltagelse

Processen blev indledt med etfremtidsværksted med delta-gelse af 50 borgere. På frem-tidsværkstedet formuleredesen række hovedspørgsmål, ogder blev givet forslag til tema-tisering af kommuneplanen.Deltagerne i fremtidsværk-stedet fremlagde resultatet forkommunalbestyrelsen, og derblev nedsat arbejdsgrupper.

Fordommene siger, atborgerdebatter skal være kon-krete, men i Stevns Kommunehar det været lige omvendt.Engagementet har været me-get stort. Det vigtigste har væ-ret, at Stevns Kommune harsignaleret, at det betyder no-get at være aktiv. Samtidigunderstreges det, at kommu-nalbestyrelsen er ansvarlig ogtræffer den endelige beslut-ning. Borgernes arbejde styres,sådan at der ikke spildes tid ogskabes urealistiske forventnin-ger. Andre former for borger-inddragelse har også været an-vendt, herunder en mere

deltagende form for borger-høringer, efter den såkaldtecafébordsmodel.

Politisk engagement

Kommuneplanen er højt prio-riteret i kommunalbestyrelsen.Det politiske engagement erbl.a. blevet skabt gennemtemadage, og ved at der sidderpolitikere i styregruppen forkommuneplanrevisionen.

også mere gennemskuelig.Der er tale om en metode,som kan medvirke til atskabe nye former for samar-bejde mellem det folkeligeog det politisk-administra-tive.Den kommunale arbejds-proces er også fornyet.Workshops og temadage harerstattet processen medforvaltningsindstillinger ogpolitiske udvalgs-behandlinger. Det har givetbedre betingelser for enhelhedsorienteret politik ogplanlægning.

Lars P. AsserhøjBorgmester

Deltagere

Antal

Valg afdeltagere

Formål

Eksempel

Folkehøring

Repræsentativt udsnit afbefolkningen.

Mere end 150.

Tilfældig udvælgelse.

Meningsmåling – en reflek-teret og repræsentativmeningstilkendegivelse.

Mandag Morgens Mini-Danmark.

Stevns modellen

Meningsdannere i lokalsam-fundet.

Mere end 25.

Selv-selektion med efterføl-gende sortering.

Deltagelse. At give mulighedfor input til beslutningspro-cessen.

Stevns Kommunes fremtids-værksted.

Processen med borgerinddragelse, har været inspireret af tankerne bag detdeliberative demokrati. Fremtidsværkstedet var dog på flere punkter afvigende frakonceptet.

Organisation

Styregruppen, som består afborgmesteren, udvalgs- oggruppeformænd, cheferne ogarbejdsgruppen, fastlægger destore linier for arbejdet.Arbejdsgruppen har repræsen-tanter fra alle forvaltninger ogfra to institutioner. Gruppenhar ansvaret for det praktiskearbejde, uddelegering af opga-ver til ressortområderne ogudarbejdelse af oplæg til styre-gruppen.

Vejledningen

Folketinget vedtog i 2000 en ændring af planloven, der bl.a. indebar at amtskommuner og kommuner fik

pligt til at udarbejde lokale Agenda 21-strategier. Med lovændringen er der lagt op til at styrke det lokale

Agenda 21-arbejde og dermed arbejdet for et bæredygtigt samfund.

Denne vejledning indeholder en uddybende beskrivelse af de lovgivningsmæssige krav til strategierne, og

de procesforløb som strategierne udarbejdes under.

Læsevejledning

Denne vejledning er tænkt som en håndbog. Den er ikke skrevet til at blive læst i en sammen-

hæng. Man kan fx vælge kun at læse eksempler, kun at læse det første kapitel, som er en hurtig

indføring i begrebet eller kun at læse kapitlet om strategiens indhold.

Det første kapitel, „Amtskommunernes og kommunernes nye opgaver“ henvender sig primært

til politikere, der efterlyser en hurtig - og overfladisk, indføring i emnet og de nye regler.

Det andet kapitel, „Hvad er en strategi for lokal Agenda 21?“ er primært skrevet til personer, der

behøver et lidt dybere kendskab til lokal Agenda 21 strategier, men som ikke selv skal skrive

strategien eller tilrettelægge processen. Det kan dreje sig om politikere eller ledende embeds-

mænd indenfor, der arbejder med lokal Agenda 21.

De to sidste kapitler, „Strategiens indhold“ og „Proces og organisation for udarbejdelse af stra-

tegien“, henvender sig primært til dem, der skal udarbejde strategien eller tilrettelægge proces-

sen. Dvs. de medarbejdere i forvaltningen som har lokal Agenda 21 strategier som arbejdsom-

råde.

Eksemplerne på side 30-35 har til formål at vise hvordan forskellige amter og kommuner har ar-

bejdet indholdsmæssigt med ét af de fem emner, som strategierne skal omhandle.

Eksemplerne på side 42-46 har til formål at vise hvordan forskellige amter og kommuner har til-

rettelagt processen med det lokale Agenda 21-arbejde.

Eksemplerne er udvalgt så både amter, store kommuner og små kommuner er repræsenteret.

Det har således været hensigten at udvælge eksemplerne så de bliver repræsentative for landets

amter og kommuner.

Strategi for lokal Agenda 21 - Naturstyrelsen · Agenda 21-strategi, er der blevet udpeget 5...

Documents

Transcript of Strategi for lokal Agenda 21 - Naturstyrelsen · Agenda 21-strategi, er der blevet udpeget 5...