S T O R M A G A S I N E R

DET gaarmed en Bys Ud-

vikling til Stor-stad som med Æggekagen, der ikke kan laves, uden atderslaas Æg itu. — Det er mange smaa Skæbner,mange nøjsomme Eksi-stenser, der tru-es af den Stor-drift, der synes saa ubarmhjær-tig, og som dog mindreeret Ud-slag af Ubarm-hjærtighed end af haard Nød-vendighed. Det gælder paa In-dustriens Om-raade, der sluger de mange selv-stændige Smaa- Magasin du Nord. erhverv O g af Vognene rykker ud om Morgenen.

tidligere Dages smaa Haandværksmestre skaber Hjul i det store Ma-skineri, og det gælder paa det kommercielle, hvor en lignende Centra-lisation allerede længe har været i Gang. De store Fisk lever af de

288 S T O R D R I F T E N S U D V I K L I N G

smaa, og jo større de er, desto større et Kvantum vil de kræve for at kunne leve.

I det københavnske Forretningsliv er det Stormagasinet, som er den store Hval, der er frygtet og ikke paa nogen Maade elsket, paa samme Maade som den lille Haandværker med Angst og Uvilje ser paa de nye, komplicerede Maskiner, der gør hans Hænders Gerning overflødig. Udviklingen gaar den Vej, fordi Kapitalen kom-mer til at spille en større og større Rolle i Samfundets Husholdning, og fordi kun den, naar den er stærk nok, er i Stand til at stille Be-tingelser og skaffe baade sig selv og sine Kunder de lempeligste Vilkaar, ja endog ved at springe Mellemhandelen over og selv op-træde som Producent kan spare en Profit, som ellers gaar i den uproduktive Mellemhandels Lomme.

Men det store Publikum, der kan købe baade bedre og billigere i Stormagasinet end hos de mindre Handlende, har kun Grund til at se paa disse Kæmpeforretninger med Sympathi, og det er paa denne Sympathi, man rundt om i Alverdens Storbyer har grundet disse Kæmpebazarer, hvor snart sagt enhver Branche er repræsen-teret, og hvor Lagrene er saa store og mangfoldige, at det er de færreste Ting, som ikke findes.

Endnu er man i København vel ikke naaet saa langt som i Million-byerne, Paris og London f. Eks., hvor Stormagasinerne sætter en Ære i, at de er i Stand til at effektuere enhver Ordre, der maatte indløbe, selv den bizareste; det fortælles om „Whiteley" i London, at man dér end ikke gik af Vejen for en Bestilling paa brugte Lig-kister o. 1. Men København er dog kommet ganske godt med, og dens Magasiner, „Magasin du Nord", „Illum", „Messen" osv. spiller deres meget betydelige Rolle, ikke mindst i Damernes Bevidsthed. At det er det smukke Køn, de fortrinsvis henvender sig til, har jo først den naturlige Forklaring, at det som Regel er Damerne, der besørger Indkøbene, ogsaa naar de gælder Herrerne, som paa dette Omraade med englelig Taalmodighed finder sig i, at de blander sig i, at de blander sig i alt, naar det blot ikke gælder deres Tobak eller deres Spiritus. Men dernæst ogsaa af den Grund, at disse Magasiner saa godt som alle er begyndt med Damevarer, Mode-og Manufaktur-, og først senere er kommen i Tanke om, at der eksisterer andre Artikler end dem, der vedrører Damerne og deres Pynt. Men Da-mernes er Magasinerne vedblevne at være. Man behøver ikke at

D A M E R N E S P A R A D I S 289

have opholdt sig fem Minutter i disse elegant udstyrede Storbutik-ker for at føle sig overbevist derom. Se en Dame træde ind i Lo-kalet og se, hvor hun tager det i Besiddelse og føler sig hjemme. Den guldskrammererede Portner, der aabner hende Døren med en ærbødig Hilsen, faar et lille beskyttende Nik, og gennem de store Spejlglasdøre glider hun saa rolig og selvbevidst som den, der ved, at det i Virkeligheden er paa hende, at al denne Pragt beror og al denne Her-lighed hviler. I en Kafé, hvor hun ikke er paa sit eget Territorium, føler hun sig usikker og æng-stelig, her er hun som i sin egen Dagligstue. Hun gør sig det mageligt paa Stolen foran Disken, løf-ter sit Slør op om Hatten finder af sin Pompadour sit Lommetørklæde frem, mønstrersig omhyggeligt i sit Lommespejl, retter med sin Skildpaddekam en Smule paa Frisuren, børster et Fnug af Neder- E f t e r m a n d e n ved Indgangen.

delen, maaler med et prøvende Blik Damerne i hendes Nærhed og vender sig saa mod den ventende Ekspeditrice. Hun har intet Hast-værk, tænker sig heller ikke, at Ekspeditricen muligvis kan have travlt, lader sig forevise tyve Ting, hun aldrig har tænkt paa at købe og heller ikke køber, føler paa Stoffer og spørger om Priser, med smaa forskrækkede Hvin over, hvor rædsomt dyrt alting er blevet, forhører sig om, hvor den Ekspeditrice, der tidligere stod bag Disken ved Siden af, er blevet af, og naa'r i Løbet af en halv Time til at bestemme sig for det Slør, som hendes Ærinde gjaldt. Og med en Mine som den, der har ødslet en Formue bort, sejler hun ud af Døren efter ved Kassen at have erlagt halvanden Krone.

Stor-København 19

290 DE S T A K K E L S H E R R E R

Det er Damerne, der fylder disse Haller, for hver tyve eller tre-dive sees der ikke én Herre, og den ulykkelige, der har vovet sig derind — saa godt som aldrig uden at ledsage en Dame — føler sig som paa fremmed, næsten ulovlig Grund. Skal han beholde Hatten paa eller tage den af, er det ikke høfligst at lade Cigaren gaa ud, gaar det an at se paa alle disse unge Piger, der vimser rundt om ham i deres nette sorte Kjoler, og hvis Øjne han føler i sin

En Afdeling.

Nakke? Han holder sig stiv og afventende, medens hans Dame eks-pedereres, studerer med tilsyneladende dyb Interesse de udstillede Blondemønstre i Drejestativet eller en Montre med tyske Galanteri-nips, sender nu og da et hastigt Blik efter en særlig fiks lille Eks-peditrice, hvis blonde Haar staar nydeligt til den sorte Dragt, skifter hvert andet Minut Benstilling, føler efterhaanden et dumpt Raseri stige op i sig, lader sig bleg men fattet slæbe rundt til en halv Snes forskellige Afdelinger i fire Etager, har meget ondt ved at beherske sig i det Kvarter, det varer at faa Regnskabet afgjort ved Kassen, og forlader Etablissementet saa træt og stivbenet, som om han havde spadseret sine to-tre Mil. Først i det Frie bliver han nogenlunde normal og aander ud efter den lidt beklumrede Atmosfære, som

F L I T T I G E F O L K 291

de mange Mennesker og Stofferne, der stadig bunkes op, foldes ud og lægges sammen, skaber, de store Rum tiltrods. Han har allerede begyndt at prise sig lykkelig ved at være sluppen saa nogenlunde ud af Torturen, og han er meget nær ved at blive uhøflig, naar hans Dame ved det næste Stormagasins Dør beder ham ikke at blive ked af det, men der var endnu et ganske lille Indkøb, kun fem Minutter! Naar han efter en Times Forløb igen staar paa Gaden, har han op-

I Bogholderiet.

givet alt og lader sig viljeløs slæbe med op i det nærmeste Thee-room til Forfriskelse med søde Kager og en Kop skoldende The . . ,

Men er han en Mand, der ogsaa skænker sine Medmennesker en Tanke, tænker han maaske paa de mange i Magasinet, som ikke slipper med en eller to Timer, men som tilbringer deres hele Dage derinde i et Arbejde, der nok kan tage paa Kræfterne, og som ikke lønnes altfor rigeligt. Det er nemlig ikke ganske smaa Krav, der stilles til disse mange Mennesker, for Størstedelen unge Piger, Stor-magasinerne tager i deres Tjeneste. Det er ikke den første den bedste unge Pige fra Gaden, der gaar ind her og finder et, omend nødtørftigt Levebrød. Magasinet stiller, som rimeligt er, ikke helt faa Fordringer til sit Personale, som det helst rekruterer fra dannede

19«

292 H V O R L E D E S DER L Ø N N E S

Hjem. Der forlanges først og fremmest et tækkeligt Udseende, et net Væsen og høflig Optræden, nogen Evne til at kunne omgaas Folk, gode Skolekundskaber og sidst men ikke mindst en englelig Taalmodighed, der ofte kan blive sat paa Prøve. Og ikke mindre

nødvendig er naturligvis de tilstræk-kelige fysiske Kræfter til at kunne arbejde det meste af en hel lang Dag — fra Kl. 8 Morgen til 6—7 Aften, kun med de Pauser, tilsam-men en Time, der gaar med til at spise — oftest uafbrudt staaende. Den Løn, der bydes herfor, er na-turligvis varierende. Magasinerne foretrækker som Regel selv at op-lære deres kvindelige Personale, og Begyndelsesgagen for de ganske unge Piger, der lige har forladt Sko-len, er da kun 25—30 Kr. om Maa-neden; den stiger saa efterhaanden, alt efter vedkommendes Dygtighed, til den naa'r op omkring 100 Kr.; stort højere naa'r de ikke, hvis de da ikke ved særlig Dygtighed svinger sig op til en overordnet Stilling og bliver Chefer for en Afdeling eller lignende. (Som overalt er de mand-lige Ekspedienter højere lønnet, Ga-gerne varierer fra 1200 til 3000 Kr. om Aaret, for Afdelingschefernes Vedkommende fra 3—20,000 Kr., hvoraf Størstedelen er Tantieme).

Det siger sig da selv, at der mellem de mange unge Piger, der gennemsnitlig har en 50—60 Kr. at leve af, er adskillige, der har ondt nok ved at slaa sig igennem. De klarer sig naturligvis bedst, der har deres Hjem i Byen og gennem det nogen Støtte, men for dem, der helt skal sørge for sig selv, kan det naturligvis ofte holde haardt nok, saa meget mere som deres Stilling kræver i hvert Fald noget i Retning af Paaklædning og lignende. Det er da intet Under,

I Elevatoren.

D E U N G E P I G E R 293

det mere end menneskeligt, omen elleran-den ung Pige, hvis lille Ga-ge kun lige til Nød strækker til til det nød-vendigste, la-der sig lokke af Storbyens glade og straa-lende Liv og køber sig nog-le af dens Her-ligheder paa sin Dyds Be-kostning. Men nogen Regel er hverkendet ene eller det andet, Stor-magasinernes unge Piger er ikke mindre ærlige eller ærbare end unge Piger i Almindelighed, maaske snarere mere, fordi de risikerer deres Stilling, hvis de ikke holder sig inden-for en vis Grænse. Selvom deres Privatliv naturligvis ikke i og for sig vedkommer Magasinet, er det dog ganske naturligt, at det ikke er det helt ligegyldigt, hvorledes deres Rygte er, ligesaa naturligt som det er, at det kontrollerer deres Færd og Opførsel indenfor sine egne Mure.

om der nu og da dukker nogle Historier op om, at mandlige eller kvindelige Ekspeditricer har ladet sig friste af alle de mange gode og smukke Ting, de ikke selv har kunnet skaffe sig paa lovlig Vis, saa Etablissementets Direktion har maattet skride ind og skærpe Kontrollen, og heller ikke er

Hovedhallens store Trappe.

294 STORMAGASINETS SYSTEM

I det Hele spiller Kontrollen en meget betydelig Rolle i disse Etablissementer og maa gøre det, ganske simpelt fordi de slet ikke kunde eksistere, hvis de ikke lededes efter et meget nøjagtigt og meget præcist overvaaget System. Det gælder først og fremmest overfor det store Personale. Her er det naturligvis umuligt at vide, hvem der i Øjeblikket er tilstede og hvem ikke, og hvorvidt de mange Mennesker indfinder sig i rette Tid, hvis man ikke havde snildt indrettede Mekanismer, f. Eks. to forskellige Tavler, paa hvilke Ekspedienterne hænger deres Nøgler, og som henholdsvis viser, om de er i Forretningen eller ikke, og et Kontroluhr, som den ankom-mende Funktionær trækker op med sin Nøgle, og hvori hans Numer og hans Tid stemples paa en Telegrafrulle, hvorfra Tiden saa hver Morgen opnoteres for ham, der paa den Maade faar ligesom en Slags Konduiteliste. Men ogsaa deres øvrige Færd Dagen igennem er nøje sat i System med forskellige Spisetider for de forskellige Hold, saa at Ekspeditionen ikke kommer til at lide derunder. Ma-gasinerne har til denne Spisning store luftige Spisestuer med rigelig Plads og med dertil knyttede Marketenderier, hvor der for en rime-lig, af Etablissementet fastsat Pris kan faas Æg, Mælk, 01, The, Kaffe, Chokolade, Smørrebrød o. m. a., kun ikke Spiritus. Det gælder jo om, at Funktionærerne i denne lille Stat i Staten paa én Gang finder sig saa hyggeligt indenfor Rammerne som mulig, og at der ikke ødsles hverken med Plads eller Tid mere, end nødvendigt er. At der saaledes fra de mange Afdelinger overalt findes Telefoner til Lager og Kontorer, og at der rundt om, foruden Personelevatorerne, er anbragt Vareelevatorer, der overflødiggør mange Skridt op og ned ad mange Trapper, siger sig da selv.

Men end vigtigere end alt dette ydre, er hele det strengt gen-nemførte System, hvorefter en saadan stor Forretning ledes, og som en eller selv flere Chefer uden det umulig kunde føre en daglig effektiv Kontrol med. Det er indrettet paa den Maade, at saadan en vældig Forretning i Virkeligheden er en Mængde smaa selvstændigt ledede Forretninger. Hver Afdeling er en lille Butik for sig med sin kvindelige eller mandlige Chef og med sit eget Regnskab, Boghol-deri og Lager, hvor alt, indtil det mindste Bændel eller Knappenaals-brev, er saa minutiøst rubriceret og bogført, at det øjeblikkelig kan sees, hvad der gaar ud og ind, hvor meget der findes i Afdelingen, hvor meget paa Lageret, og hvor der trænges til fornyet Indkøb,

EN M O D E R N E A L L A D I N S H U L E 295

der foretages af Afdelingschefen efter Samraad med Forretningens øverste Chef. Fra alle de forskellige Afdelinger løber saa Traadene gennem Hovedbogholderiet til Chefskontoret, hvor den højeste Le-delse residerer og som en Feltherre paa en Valplads dirigerer Sla-gets Gang. I Virkeligheden kræves der til en saadan Chefspost en Mand, der ejer baade Koldblodighed og vidtskuende Overblik, og som nøje kender den øjeblikkelige Situation og kan vejre, hvad der vil komme. Det er oftere ham end Publikum selv, der bestemmer, hvilke Varer der kommer i Kurs, hvad der bliver Rift om, eller hvad der gaar ud af Omsætningen, fordi han ved Reklamering, ved Vin-duesudstillingerne og ved den Paavirkning, som han gennem sit Personale kan øve paa Køberne, sidder inde med en Magt, som ikke er mindre, fordi den bruges i Stilhed.

Det store Publikum, der Dagen igennem strømmer ud og ind af Magasinets aldrig hvilende Døre, aner kun lidet om, i hvilken Grad det fanges ind under denne myndige og stille Magt og hypnotiseres af dens Vilje, og hvor snildt alle disse Arrangementer, der synes ret tilfældige og synes et planløst Kaos, er nøje beregnede. De Møn-stre der og de Stoffer her, de store skinnende Glasmontre med funk-lende Krystal eller kostbart Porcellæn, de gyldne indiske Bronce-guder og de mangefarvede orientalske Tæpper, der hænger ned over Trappernes forgyldte Gelændere, de f jer-og blomsterprydede Hattes Farvepragt og Robernes knittrende Silke, badet i et hvidt festligt Ovenlys — alt er anlagt paa at holde Publikum fast og lokke det til sig, længere og længere ind i denne Aladdinshule, hvis Fristelser har overvundet saa megen Modstand og sejret over saa mange gode sparsommelige Forsætter. Den store Forretnings første Princip er at lokke Kunderne til sig, enten det nu sker ved at blænde deres Øjne med de brogede Udstillingers Mangfoldighed eller i stort Maal at kaste en meget billig Vare, der sælges uden Fortjeneste eller end-og med Tab, ud paa Markedet. Den første Betingelse er, at ingen gaar Magasinet ligegyldig forbi, og at Kunden kommer gennem Døren. Er hun først derinde, er hun saa at sige prisgivet; hun modstaar ikke at faa noget med hjem af alle disse Vidundere, og hvor hun selv tøver, der træder den flinke Ekspedient eller Ekspeditrice til for med sin Veltalenhed at give hendes sidste Betænkeligheder Naade-stødet.

At Fristelsen endog kan blive saa stærk, at den fører ind paa

296 K V I N D E L I G E L A N G F I N G R E

Omraader, der hører under Straffeloven, det kender man fra Alverdens Storma-gasiner, og selv om disse Tyverier na-turligvis ikke fore-kommer i saa ud-strakt en Maalestok som i Berlin, Paris eller London, er de naturligvis ikke u-kendte i de køben-havnske Magasiner. Og her som der er det overvejende det svage Køn, der giver efter for den forbry-derske Trang, hvad vel nok delvis forkla-res derigennem, at Damerne er i over-vejende Flertal, men som dog maaske og-saa har sin psyko-

Damernes H, 0rne. l o g i s k e F o r k l a r i n g .

Som Regel er det Smaating, det drejer sig om, Ting, som kan skjules i en Haand og derfra ubemærket kan vandre ind i en Muffe og ned i en Lomme, Parfumer, smaa Nipsting, Handsker, Slør, Blonder, Naale o. 1., men Smaating løber jo ogsaa op, naar der bliver tilstræk-kelig mange af dem, og Magasinerne søger at værge sig saa godt som mulig mod, at en Del af deres Fortjeneste forsvinder ad denne lidt uregelmæssige Vej. Saa vidt som mulig søger de da at indrette det saaledes, at en Kunde aldrig faar Lov til at passe sig selv ret længe ad Gangen, men at hun stadig har en Ekspedient ved Siden af sig eller i hvert Fald har Følelsen af, at hun ikke er overladt til sig selv. Men er det vanskeligt i den daglige Drift at gennemføre dette, er det naturligvis ganske umuligt ved de store Lejligheder,

H V O R MEGET STJÆLES D E R ? 297

Tilfælde, at der i det Hele taget opdages noget, og Magasinerne har selv intet Tal paa, hvor meget der paa den Maade fravendes dem. Hvor der hand-les, der spildes, siger et gammelt Ord, og i saa store Forretninger gaar der naturligvis adskilligt i Skudder-mudder ogsaa paa lov-lig Vis, saa det bliver vanskeligt for ikke at sige ugørligt at have nogen Konto over, hvad de langfingrede { PrøVeværeiset.

ved Udsalgene eller under Juleudstillingerne, selvom der engageres et stort Ekstrapersonale. Man har da under saadanne eksceptionelle Forhold tyet til at engagere Opsyn, der ikke kan skelnes fra det øv-rige Publikum, men som, blandet i det, har et Øje paa hver Finger og hæfter deres særlige Opmærksomhed paa dem, der forekommer dem mistænkelige. Opdages der saadanne Tyverier, gaar Forretningen frem paa den lempeligste Maade. Vedkommende bliver høfligt og stilfærdigt anmodet om at følge med til Kontoret, hvor hun lige saa høfligt anmodes om at betale de Ting, som — naturligvis ved en Fejltagelse eller ved Distraktion! — har fundet en Plads i hendes Lomme. De færreste gør Indsigelse mod denne Ordning af en grumme ubehagelig Sag, og det er kun, hvis der skriges op i krænket Indig-nation om saa skammelig en Beskyldning, at der, stadig lige høfligt men nu en Smule mere bestemt, henstilles, om det foretrækkes, at Politiet bringer Sagen i Orden. Det foretrækkes aldrig, fordi Tyvene ligesaa nødig som Ma-gasinet ser dette Mid-del bragt i Anvendelse. Men naturligvis er det kun i de allerfærreste

298 STJAALNE IDÉER

Kunder tager med sig. Det kan maaske være fem Tusind om Aaret, siger Chefen, men det kan ogsaa godt være ti, eller det er maaske tyve.

Men ogsaa om et Tyveri af en anden, ganske vist ikke strafbar Slags kan Stormagasinerne melde. Der er blandt deres Kunder ikke saa ganske faa, der hyppig hjemsøger dem uden at købe, men for at stjæle — Idéer. De lader sig forevise de nyeste Moder paa Hat-tenes, Overstykkernes og Kjolernes Omraade, lader sig dem om-stændeligt forklare, og naar de forlader Etablissementet, har de, uden at det har kostet dem noget, faaet den Dessin, som de selv eller deres Syjomfru kan omsætte i et ekstra moderne Toilette. Her staar Magasinet nogenlunde forsvarsløst, og det kan kun prøve paa at skride ind mod dem, der driver Frækheden saa vidt, at de beordrer Varerne hjem til sig til Prøve, for at returnere dem, naar de har taget den ønskede Kopi i alle Detailler.

Den, der aflægger et moderne Stormagasin et Besøg og ikke skyer den ofte ganske strabaserende Tur rundt gennem alle fire-fem Etagers Afdelinger, faar adskilligt at se og faar Øjnene op for, hvor kompliceret et Maskineri det er, som her virker saa selvfølgeligt og ligefremt, og hvor mange forskellige Brancher, der er samlet under ét Tag. Her er ikke alene alt, hvad der hører til at ekvipere Damer og Herrer fra yderst til inderst, men ogsaa alt, hvad der hører til Hjemmets Udstyr, fra Sovekamrets intimeste Møblement og Køk-kenets sindrigste Husgeraad til al Hjemmets Luksus, Gulvets ægte Tæpper, Væggenes Billeder og Kaminhyldernes Nips, billigt og dyrt, nyt og gammelt, de ægte Ting, der hentes direkte hjem fra fjærne, halvvilde Lande, og evropæisk Industris brogede Kram. Der er i disse Kæmpeboder, hvor man let risikerer at løbe vild, om man ikke passer paa, et Stævne af den hele Klodes Frembringelser, for enhvers Smag og enhvers Pung. (I København er man vel ikke kommen saa vidt som i Udlandet, at Kunden paa sin Vandring i i den vældige Bygning behagelig overraskes ved uventet at befinde sig i en tropisk Vinterhave, hvor magelige Siddepladser indbyder til Hvile under høje Palmer, og hvor hun ved en Forfriskning kan lytte til Fuglesang og et Springvands muntre Sladren, men det er kun et Tidsspørgsmaal, naar ogsaa vi faar det med). Men naar man har set alt det, har man dog kun set Halvdelen og intet til det meget, der gemmer sig bag Stormagasinets Kulisser. Hvad man ser, er kun

I U N D E R V E R D E N E N 299

selve Scenen med dens brogede Liv, hvad der rører sig bag den og de mange Kræfter, der alle har deres lille Hjul i det store Maski-neri at passe, ser man ikke noget til.

Stormagasinet har sin egen Bygning, et helt Palads, hvor det raader uindskrænket fra Kælder til Kvist, i en Uendelighed af Af-delinger, Kontorer, Ekspeditioner, Lagre og Værksteder, hvor Kun-den aldrig sætter sin Fod, men hvor der derfor ikke er mindre Liv

Expeditricer ved Frokosten.

og Bevægelse; helt ind under den store Gaardsplads har de gravet sig, en Labyrint af Gange og Lokaler, som der skal en ualmindelig Stedssans til at finde rundt i, og hvorfra man pludselig dukker op paa helt uventede Steder. Her maa, trods de tykke Glasplader i Loftet, det elektriske Lys brænde hele Dagen, og der er ikke højere til Loftet, end at man nu og da maa dukke sig. Her findes de store Lagre, og her foregaar al den grovere Ekspedition. Her pakkes Varer ud og pakkes Varer ind, her sorteres Pakker og fordeles til Vognene, der skal distribuere dem Byen rundt, og her har de mange Filialer rundt i Landet deres egne Lokaler, hver By sit Rum til de Pakker, der skal afgaa, og her findes Varme- og Ventilationsanlæget, der betjener den hele Bygning. Det er en underjordisk Verden, hvor

300 O V E N O V E R G L A S T A G E T

skjulte Kræfter er i uafbrudt Bevægelse, og hvor en hel lille Hær af Ekspedienter og Karle tumler og bakser med Tusinder af for-skellige Slags Varer.

Men er der travlt Liv under det store Magasin, er der det ikke mindre over det. Naar man har passeret det store dobbelte Glastag, hvorfra Lyset strømmer ned i Magasinets Hovedhal, findes heroppe under Taget paany udstrakte Lagre, vældige Stabler af Tøj og Ruller

De elektriske Maskiner.

af Tæpper Side om Side, Fjerlageret og Fjerrenseriet, Bundtmager-værksted og mange andre Værksteder, hvor mange af Varerne bliver til, eller hvor de repareres. Og sidst men ikke mindst findes her de store Systuer, for grovere eller finere Arbejde, hvor Række efter Række af unge Syersker sidder bøjede over Maskinerne, og hvor Naalenes evindelige Tik-Tak og Hjulenes uafbrudte Snurren fylder de lange lavloftede Rum med en Helvedeslarm, som der skal gode Nerver til at holde ud ret længe ad Gangen. I et Magasin som Il-lums, der har sit eget Elektricitetsværk, der ogsaa forsyner Etablisse-mentet med Lys, gaar alle Symaskiner, 150 i Tallet, ved Elektricitet, der for øvrigt er taget i Brug saa godt som overalt, til Elevatorerne, til alle de mange Specialmaskiner, der skærer til, laver Knaphuller

E N L I L L E H Æ R 301

osv., til Presse- og Strygejærnene, der opvarmes derved, ja selv til den lille Prikkenaal i Broderiafdelingens Tegnestue.

Nogle Tal vil vise, hvor store Styrker saadanne Magasiner maa raade over. Magasin du Nord, der er baade det ældste og det stør-ste, beskæftiger alene i sin Ekspedition 310 Damer og 130 Herrer , 94 Karle og Bude og 300 Syersker, og saa maa der endda til det Tal paa omkring 8—900 Mennesker regnes ca. 1000 Mænd og

Paa Systuen.

Kvinder, der ude i Byen beskæftiges ved forskellige Haandværk som Syersker, Skræddere, Skomagere, Tapetserere, Linoleumsarbejdere osv., foruden at der i de store Væverier i Landskronagade — en stor Del af sine Manufakturvarer producerer Firmaet selv — daglig er ca. 400 Mennesker i Arbejde. For „Illums" Vedkommende er Tal-let mindre; Personalets Styrke er ca. 450, hvoraf 75 er Mænd og ca. 200 er Syersker, foruden at der beskæftiges ca. 150 Syersker udenfor Forretninger. Naar „Messen"s Personale, der omtrentlig kan anslaas til 350 Personer, Ekspedienter, Syersker osv. regnet sammen, bliver Tallet paa dem, der direkte er knyttet til Stormaga-sinerne, stærkt op mod de fire Tusinde.

At der i en saa stor Skare af Mennesker, der er knyttet til saa

302 S Y E R S K E R N E S L Ø N

blomstrende Foretagender, som de københavnske Stormagasiner til-syneladende er, altid skulde raade idylliske Tilstande og idel Til-fredshed med Forholdene, vil næppe nogen forlange. Størsteparten af disse Mennesker, Syerskerne og de med dem ligestillede, tilhører Arbejdsklassen og har som Følge deraf ogsaa deres Organisationer, der stiller visse Krav til den Løn og de Vilkaar, der bydes. Det hænder, at det nu og da kommer til Brydninger mellem Principaler

I Herreskrædderiet.

og Arbejdere, men som Regel tør det vel siges, at Magasinerne og-saa i saa Henseende følger med Tiden, og at Lønningsvilkaarene hører til de bedre. Alt Systuearbejde er Akkordarbejde, og Fortje-nesten kan variere fra 10—23 Kroner ugentlig, hvortil kommer, at der gives Sommerferie 8 å 14 Dage med fuld Gage beregnet efter Gennemsnitsfortjenesten. Det er ikke svimlende, men er dog efter Forholdene og Markedet antageligt; mindre anbefalelsesværdige er de hygiejniske Forhold, hvorunder saa mange Syersker tilbringer deres Dag ved et Arbejde, der i og for sig ikke hører til de sunde-ste. Det er dem, der sidst tages Hensyn til, naar et saadant Etablisse-ment bygges, det er dem, der kommer til at residere øverst oppe, hvor Solen brænder stærkest, hvor Luften er daarligst og Ventila-

PAA DET FLADE TAG 303

tionen netop ikke den, der lægges stær-kest Vægt paa. Hos „Illum" har man ind rettet det saaledes, at nogle af Syerskerne i den allervarmeste Tid kan flytte ud paa Bygningens flade Tag og der snappe en højst nødvendig Mundfuld frisk Luft, men netop det beviser, at man er klar over, at Forholdene i saa Henseende ikke er idelle.

Er det en Trøst, at de paa det Punkt ingen Steder er det, hverken ude eller h jemme? København er maaske her end-da en Smule foran andre Storbyer, hvor den stærkere Tilgang og daarligere øko-nomiske Forhold tillader at sætte Betingel-serne endnu en Grad ned. Men det store Publikum, der som Kunder søger Stor-magasinerne, gør sig i hvert Fald ikke mange Tanker om den Ting. Det har akcepteret denne Stordrift, der kommer dets egen Trang imøde, det har knæsat den, gjort den til en Nødvendighed for sig, og den vil vedblive at vokse, tage endnu flere Brancher ind under sit Omraade. Til den Dag kommer langt langt ude i et fjærnt Fremtids-Perspektiv, da al Handel, af hvad Art nævnes kan, foregaar under dens Tegn.