Stol på Alice
-
Upload
peter-hyldahl -
Category
Documents
-
view
254 -
download
3
description
Transcript of Stol på Alice
STØBESKEEN AMATØRTEATERET I FREDERIKSVÆRK
Velkommen til ”Stol på Alice”
Det hele startede fak-tisk på min cykel...
Det hele startede faktisk på min cykel en sen aften på
vej hjem. Jeg ”hørte” - eller hvad man nu skal kalde
det - Alices startmonolog i mit hoved og skrev den
efterfølgende ned, da jeg kom hjem. På det tidspunkt
vidste jeg ikke, hvad denne monolog skulle føre til,
eller om der overhovedet kunne skrives noget videre
til den.
Noget tid senere sad jeg en dag og snakkede med en
god ven. Han var på det tidspunkt en ældre herre og
jeg en ung lettere forvirret pige i starten af 20’erne.
Men vi talte godt sammen – måske netop i kraft af
vores livs-modsætninger: Han var pensioneret og
kunne se tilbage på sit liv, og de valg han havde truf-
fet, og jeg var ikke rigtig begyndt endnu og havde
uoverskueligt mange valg at træffe! ”Hvad skal der
dog blive af mig”, det var nok den tanke, som jeg of-
test havde.
Men den dag fik jeg en meget uoriginal tanke: ”Hvad
ville der ske, hvis man tog et menneske og bid for bid
fratog det dets identitetsgrundlag?” Det lyder som en
dyster, eksistentiel, wanna-be-dyb tanke fra 80’erne.
Caroline Cecilie Malling, dramatiker. Vinder af teater Katapults DRAMARAMA-konkurrence 2006.
Det var det ret sikkert også, men det blev ikke desto
mindre starten på resten af stykkets struktur. Jeg be-
stemte mig for at tage min Alice-karakter og gradvist
tage alt fra hende, og helst på så gakket og mærkelig
en måde som overhovedet mulig – for det var jo sjo-
vest for mig!
”Stol på Alice” var i første instans aldrig skrevet til
andet end min skrivebordsskuffe. Det var en leg, jeg
legede med mig selv. Det var en hobby i samme dur
som at male og spille fløjte. Det var uforpligtende,
sjovt og tillod mig at være barnlig og lave noget
skørt, bare fordi jeg kunne. Og fordi jeg ikke regnede
med, at nogen nogensinde skulle se stykket, var det
en tryg leg, hvor jeg satte reglerne og kunne gi los -
helt fri for (selv)kritik.
Nå, men stykket skred fremad. Jeg rodede rundt i mit
legeland og prøvede at finde de mest absurde situati-
oner, jeg kunne udsætte Alice for. Hele tiden var po-
inten med at skrive, at jeg havde det skægt.
Og så en dag kom en af mine venner og fortalte mig
om teater Katapults DRAMA-RAMA konkurrence.
Jeg afskrev i første omgang ideen om at deltage - det
var jo ikke dét, jeg ville! Men aftenen før deadline til
konkurrencen tog fanden ved mig, jeg ombestemte
mig, drak en masse kaffe, skrev en slutning på styk-
ket og smed det i postkassen dagen efter. Og så vandt
jeg den-onde-lyne-mig også konkurrencen! – stik
imod hvad min dårlige selvtillid havde turde håbe på.
Kritikken blev faktisk god, og jeg endte faktisk også
med at være lidt glad og lidt stolt - og nu lige pludse-
lig faktisk i besiddelse af en idé om, hvad jeg håbede,
der skulle blive af mig.
Og nu sidder jeg så i Århus. Jeg var en af de heldige
seks, der kom ind på dramatikeruddannelsen ved År-
hus Teater. Og nu skriver jeg dramatik hver dag. Og
prøver at blive bedre hver dag. Prøver på ikke at tabe
modet hver dag og smadre min computer hver dag.
Prøver at bevare legen – for leg med alvor det er nu
engang sjovest!
Leg med alvor er nu sjovest!
Instruktør: Peter Hyldahl Sufflør: Pernille Jeppesen Produktionsleder: Bettina Tiegarth og Randi Persson Kostumier: Bodil Sixhøj Hyldahl Syersker: Bettina Tiegarth, Inge Beierholm, Mette Brønden Regissører: Jette Petersen, Pernille Jeppesen
Pernille Prag
Susan Filsøe
Mikkel Mørkeberg
Mette Brønden
Lysfolk: Jørgen Astrup, Tonni Mikkelsen Lydmand: Torben Rønne Scenografer: Tonni Mikkelsen, Søren Sørensen & Silvia Gröger Programdesign: Peter Hyldahl PR-folk: Henrik Vangmark, Peter Hyldahl & Pernille Prag Foto: Peder Pedersen (Halsnæs Fotoklub)
Bodil Sixhøj Hyldahl
Per Kruse
Inge Beierholm
Winnie Petersen
Sidste nyt i Støbeskeen Støbeskeen nu med ny indgang. Vi har holdt en ekstra arbejdsweekend i begyndelsen af
september, hvor flittige hænder lagde nye sten i ind-
gangspartiet og beklædte indersiden af vindfanget med
rødmalede brædder. Endvidere har NES sponsoreret ny
perlegrus-belægning mellem Støbeskeen og naboen.
Resultatet er blevet meget, meget flot, så stor tak til
dem.
Støbeskeen nu med projektor. Vi har ansøgt Tuborgs Grønne Fond om
midler til en projektor og en PC. Penge-
ne er blevet bevilget, og tingene indkøbt.
Det er tanken at bruge projektoren til
forestillinger, samt andre sammenhænge, hvor vi skul-
le kunne præsentere vores forestillinger. Endelig har vi
nu også mulighed for at vise powerpoint-præsentatio-
ner mv. vores på medlemsmøder.
Støbeskeen nu med smiley. Vi har haft besøg at Fødevareregion Øst og fået en
tindrende glad smiley, som herefter hænges op i mel-
lemgangen til almen orientering. Vi er nu registreret og
skal først om 5 år igen have kontrolbesøg.
På hjemmebane i Frederiksværk. I Gjethuset spilles ”En sælgers død” torsdag d. 13.
november 2008. Her medvirker Kristian Jeppesen, en
’gammel’ Støbeskeer, som har spillet adskillige store
roller her i vores amatørteater, inden han gik over til de
professionelles rækker.
Her ses Kristian Jeppesen i rollen som den kronisk sy-
ge Ken Harrison sammen med Bente Aagaard og Per-
nille Prag i Støbeskeens forestilling ”Det er vel mit
liv” fra 2003.
Torvet 37 3300 Frederiksværk
47 72 04 11
Kommende forestillinger
Gæstespil i Støbeskeen:
lør. d. 29. nov. kl. 16.00
Bilhuset Frederiksværk Åsebro 30, 3300 Frederiksværk.
Tlf: 47720392
Se flere oplysninger om forestillingerne
på vores hjemmeside:
www.stobeskeen.dk
billet-telefon: 23 34 00 13
eller
billet-mail: [email protected]