RA

SMU

SA

NK

ER

SEN

-ek

sklu

siv

fore

drag

shol

der

hos

plan

4u -

70 2

00 4

49 –

info

@pl

an4u

.dk

–w

ww

.pla

n4u.

dk

Stjerner somdig

RA

SMU

SA

NK

ER

SEN

-ek

sklu

siv

fore

drag

shol

der

hos

plan

4u -

70 2

00 4

49 –

info

@pl

an4u

.dk

–w

ww

.pla

n4u.

dk

Bagsiden af karismaaf Rasmus Ankersen

I denne klumme forklarer mental coach og forfatter, Rasmus Ankersen dig, hvad du som leder kan lære om motivation af en kenyansk stamme, der siden 1968 har vundet samtlige OL-guldmedaljer i 3000 meter forhindringsløb.

For seks måneder siden rejste jeg til den kenyanske højderyg, hvor Kalendjin-stammen holder til, for at komme bag om en af sportshistoriens største gåder: de suveræne kenyanske mellem- og langdistanceløbere. Siden 1968 har Kalendjin-løberne vundet samtlige OL-guldmedaljer i disciplinen 3000 meter forhindringsløb. Og det bliver endnu mere imponerende. En af de etniske grupper under Kalendjin-stammen er Nandi-folket, der består af ca. 80.000 mennesker. Ved OL i 2008 i Beijing vandt Nandi-løberne guldet påbåde 800 meter for mænd og for kvinder. Derudover to sølvmedaljer og to bronze. Hvad er chancerne for, at det sker for en stamme med 80.000 mennesker?I det hele taget er Kalendjin-stammen i Kenya en af de mest opsigtsvækkende fænomener i sportshistorien. Tænk over, at vi ikke har med ishockey, rugby eller baseball at gøre, som alle er regionalt baserede sportsgrene. Vi har at gøre med en global sport, der dyrkes professionelt i hele verden, og alligevel er alle disse mestre poppet frem inden for en radius af 100 kilometer. Hvordan kan det ske? Det var den gåde, jeg rejste til Kalendjin-stammens højborg i Kenya for at knække.

Ingen pulsureEn af de første ting, der slog mig i Kenya, var den totale mangel påelektronisk måleudstyr. Jeg havde forestillet mig, at verdens bedste løbere ville brug de seneste nye apparater og det hotteste teknologiske udstyr til at forbedre og motivere sig. Virkeligheden var langt derfra. Det eneste pulsur jeg så i løbet af de to uger, jeg levede og trænede med Kalendjin-løberne, havde de brugt som tørresnor til at haenge deres tøj op på. Som Moses Kiptanui, den måske bedste mellemdistanceløber nogensinde, forklarede mig: - For 15 år siden fik jeg en pulsmåler af nogle svenske videnskabsfolk. Jeg har den stadig. Den ligger stadig i kassen i mit

RA

SMU

SA

NK

ER

SEN

-ek

sklu

siv

fore

drag

shol

der

hos

plan

4u -

70 2

00 4

49 –

info

@pl

an4u

.dk

–w

ww

.pla

n4u.

dk

hus. Her i Kenya er der ingen, der har brug for en pulsmåler til at fortælle dem, at der ikke er mere gas på tanken. Pointen er, at kenyanerne ikke er videnskabelige. De er organiske og instinktive løbere, og de ved en masse om løb og kroppens potentiale uden at kende til ord som VO2 max, mælkesyre og kropsanatomi. I Kenya er der ingen, der lader sig begrænse af rationelle analyser af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke lade sig gøre. Her kigger man bare på sin nabo og tænker: ”Hvis han kan gøre det, såkan jeg sgu også”. Som Moses Kiptanui gjorde det:”Min fætter Richard Chelimo havde vundet flere løb i Europa. Jeg tænkte: Hvad er der specielt ved ham? Han er lavere end mig, og han vinder. Hvis han kan gøre det, hvorfor så ikke mig?”Kenyanerne er først og fremmest kendetegnet ved denne urokkelige tro på egne evner – en tro, der lag efter lag er blevet bygget op i dem i takt med, at de har set og hørt deres landsmænd og -kvinder vinde den ene guldmedalje efter den anden gennem de seneste 20 år. Tag for eksempel Bin Limo, den tidligere verdensmester på 5000 meter. Han havde hørt i radioen, at alle kenyanerne fik medaljer ved OL i 1988. Hver eneste gang, han tændte radioen, var der en kenyaner, der havde vundet. Derfor tænkte han, at alt han reelt skulle gøre var at komme til OL, så skulle han nok vinde.

Hvis han kan gøre det, kan du ogsåPointen er, at motivation og tro skabes ikke på baggrund af rationelle, nøgterne informationer. Det skabes på baggrund af historier om mennesker, der er ligesom dig. Et godt eksempel er den berømte St. Patrick’s High School, hvor mange af de bedste Kalendjin-løbere gennem tiderne er udklækket fra, blandt andre vores egen ex-verdensrekordholder på 800 meter, Wilson Kipketer. Hele skolegården på St. Patrick’s High School er fyldt af træer med små skilte på barken, der viser navnene på de store atleter, som startede deres karrierer på skolen. Ibrahim Hussein (tredobbelt vinder af Boston Maraton), Peter Rono (OL-guldvinder på 1500 meter), Matthew Birir (OL-guldvinder på 3000 meter forhindringsløb), Wilson Kipketer og mange andre store vindere. I starten plantede de et træ hver eneste gang, en af skolens drenge vandt medalje ved VM eller OL, men da der på grund af succesen pludselig ikke var plads til flere træer, besluttede de at plante ét kun for de allerstørste vindere. Forestil dig, hvilken indflydelse den iscenesættelse har på eleverne på St. Patrick’s High School og forestil

RA

SMU

SA

NK

ER

SEN

-ek

sklu

siv

fore

drag

shol

der

hos

plan

4u -

70 2

00 4

49 –

info

@pl

an4u

.dk

–w

ww

.pla

n4u.

dk

dig den tro og motivation, de derfor angriber deres daglige træning med. Det er præcis det, der er en af de helt store hemmeligheder bag det kenyanske løbemiljø. Du får ikke at vide, hvorfor du ikke kan lykkes. Du bliver ikke pumpet med hæmmende overbevisninger. Du bliver derimod konstant mindet om, at du kan gøre det, hvis du arbejder hårdt nok, og at verdens bedste løbere gennem tiderne engang var ligesom dig. Beskeden er: ”Hvis han kan gøre det, kan du også.”

En fødselsdato til forskelI 2007 udførte de to amerikanske forskere, Greg Walton og Geoffrey Cohen, et eksperiment, der skulle vise sig at underbygge motivationsteorien bag de kenyanske løbere. Eksperimentet gik ud på, at de gav en gruppe Yale studerende en uløselig matematikopgave. Før de gik i gang med at løse opgaven, bad Walton og Cohen dem om at læse en artikel skrevet om den tidligere Yale studerende, Nathan Jackson. Officielt var formålet at udstyre de studerende med nyttig baggrundsinformation om, hvordan Yale’smatematikprogram fungerede. Sandheden var dog, at der var en meget dybere mening med artiklen. Nathan Jackson var nemlig en fiktiv studerende, opfundet af Walton og Cohen, der selv havde skrevet artiklen. Heri fortæller Nathan Jackson, hvordan han kom ind på universitetet uden at vide hvilken karriere, han ville forfølge, hvordan han undervejs i sit studie blev vildt interesseret i matematik, og hvordan han nu havde skabt sig en meget succesfuld karriere inden for sit felt. Nederst i artiklen var der indsat en faktaboks med biografiske informationer om Jackson: hans alder, hjemby, uddannelse og fødselsdato. Og det er præcis her, at vi når frem til pointen. Halvdelen af de studerende, der fik stillet matematikopgaven, fik nemlig en udgave af artiklen om Nathan Jackson, hvor hans fødselsdato var manipuleret, så den cirka matchede med de studerendes egen fødselsdato. Den anden halvdel af de studerende fik artiklen, hvor Nathan Jacksons fødselsdato slet ikke matchede deres egen. Da Greg Walton og Geoffrey Cohen observerede, hvordan de studerende greb matematikopgave an, rejste sig et yderst interessant og overraskende mønster sig for øjnene af dem. Motivationen hos den gruppe af studerende, hvis fødselsdatoer var matchet med Nathan Jacksons, eksploderede ganske enkelt. Disse studerende udviste langt større vedholdenhed og kæmpede med at løse den

RA

SMU

SA

NK

ER

SEN

-ek

sklu

siv

fore

drag

shol

der

hos

plan

4u -

70 2

00 4

49 –

info

@pl

an4u

.dk

–w

ww

.pla

n4u.

dk

uløselige matematikopgave 65% længere tid end den gruppe, der ikke havde fået matchet deres fødselsdage med Jackson. De viste derudover en langt mere positiv attitude til matematikfaget og større optimisme omkring deres evner og muligheder. Den ændrede fødselsdato virkede med andre ord præcis, som rollemodellerne virker for Kalendjin-løberne: Den affyrede beskeden: ”Du er ligesom ham Nathan Jackson. Han har opnået store ting i matematik, og det kan du også.”Eksperimentet viser, hvad der sker, når en simpel besked synker dybt ned underbevidstheden og trykker på knappen til motivationskatapulten. Husk på at rollemodeller ikke er interessante i sig selv. Det er det budskab, de kommunikerer, der er interessant. For ledere i alle verdener, der kæmper med at motivere medarbejdere, er det med andre ord værd at stille sig selv spørgsmålet: Hvis noget så banalt som en ændret fødselsdato kan skabe en motivationseksplosion, hvordan kan jeg så fortælle historier og bygge beskeder ind i mit miljø, som skubber til grænserne for, hvor der er muligt, og hvad mine medarbejdere tror, de er i stand til?