Støj Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den 12. – 15. maj 2000

Teknologirådets rapporter 2000/6

STØJ Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den 12. - 15. maj 2000 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Lars Frelle-Petersen Projektmedarbejder: Kirsten Groth Laursen Teknologirådets rapporter 2000/6 Omslag: Camilla Hjerl, Selle 16 Tryk: Vester Kopi ISBN: 87-90221-48-6 ISSN: 1395-7392 Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade 4 1106 København K Telefon 33 32 05 03 Fax 33 91 0509 E-mail tekno@tekno.dk Rapporten er på Teknologirådets hjemmeside www.tekno.dk

Forord Teknologirådet har i dagene den 12. til 15. maj afholdt en konsensuskonference om støj på Christiansborg. Konsensuskonferencen skal give almindelige mennesker mulighed for at vurdere støj-problemets omfang, den nuværende indsats og arbejdet med støjreduktioner. Et formål med konferencen er at bidrage til at øge bevidstheden om støj som miljø- og sundhedsfaktor, samt medvirke til at formulere en støjpolitik. Teknologirådet har samlet et borgerpanel og bedt dem om at tage stilling til støj. De 14 borgere har, på baggrund af et introduktionsmateriale og to forberedelsesweekender, sat en gruppe eksperter stævne. Eksperterne har på konferencens to første dage besvaret spørgsmål fra borgerpanelet. På konferencens sidste dag fremlagde borgerpanelet et slutdokument med de vurderinger og anbefalinger, panelet kunne blive enige om på baggrund af eksperternes oplæg. Slut-dokumentet er således udtryk for borgerpanelets synspunkter. Denne rapport indeholder borgerpanelets spørgsmål og slutdokument samt ekspertpanelets hovedindlæg. Det er Teknologirådets håb, at slutdokumentet vil indgå i en fortsat debat om emnet og styrke dialogen mellem beslutningstagere og borgere. Lars Frelle-Petersen Projektleder

Projektets planlægningsgruppe bestod af: Henrik Møller, Professor, Aalborg Universitet, Afdeling for akustik Søren Peter Lund, projektleder, Arbejdsmiljøinstituttet Arne Lund, NOAH Douglas Manvell, Brüel & Kjær Sound & Vibration A/S Hugo Lyse Nielsen, Miljøstyrelsen Jan Gybel Jensen, Specialkonsulent, Arbejdstilsynet Hans Bendtsen, Seniorforsker, Vejdirektoratet Proceskonsulent Lis Frühling Larsen deltog som ordstyrer på konferencen. Teknologirådet takker alle, der har bidraget ved arrangementet. Ikke mindst planlægningsgruppen og de to paneler, der alle har ydet en stor indsats under forberedelserne og på selve konferencen.

Indholdsfortegnelse Panelernes sammensætning.............................................................................................7 Borgerpanelets spørgsmål................................................................................................8 Borgerpanelets slutdokument.......................................................................................18 Eksperternes indlæg........................................................................................................50 Støj og livskvalitet Støjs betydning for hørelsen Ture Andersen, Odense Universitetshospital, Audiologisk Afdeling..........................................….51 Barn, buller, skola och inlärning Staffan Hygge, Statens Byggeforskningsinstitut..........................................................................….55 Hur Människor kan påverkas av trafikbuller (støj) Evy Öhrström, Göteborg Universitet, Afdeling for miljømedicin.................................................. 73 Lavfrekvent støj og infralyd Henrik Møller, Aalborg Universitet, Afdeling for Akustik...........................................................…79 Støj i opvæksten Følger af støjudsættelse blandt børn og unge Jens Tølbøll Mortensen, Aalborg Sygehus Nord..........................................................................…89

Støjvogterprojektet ”Ørenlyd”. Et projekt om støjreducering i daginstitutioner og SFO’er i Roskilde Kommune Flemming Serup, Konsulent for Roskilde Kommune..................................................................….91 ”Vi vænner børn til støj” Palle Voss, Ingemansson Technology AB...................................................................................….98 Støj i arbejdslivet Støj i arbejdsmiljøet - Arbejdstilsynets synsvinkel Jan Gybel Jensen, Arbejdstilsynet...............................................................................................…101 Støj i arbejdsmiljøet set fra et lønmodtagersynspunkt Thora Brendstrup, SID....................................................................................................................106 Hvad sker der på støjområdet indenfor industrien? Per Reichstein, Dansk Industri........................................................................................................109 Støj i privatlivet Lydforhold i boliger Dan Hoffmeyer, DELTA Akustik & Vibration...............................................................................113 Regulering af støjgener i privatlivet - miljømyndighedernes muligheder Ove Jensen, Københavns Miljøkontrol...........................................................................................119

6

Støj fra trafik Støj fra vejtrafik, status og virkemidler Hans Bendtsen, Vejdirektoratet…………………………………………………………………...124 Trafikstøj: Hvem har ansvaret? Arne Lund, NOAH…………………..............................................................................................137 Produktudvikling Produktstandarders indflydelse på støjniveauer Helen Amundsen, Forbrugerrådet……………………………………………………..………….143 Støjsvag produktudvikling Palle Voss, Ingemansson Technology AB………………………………………………………..146 Politisk koordinering og oplysning Miljøstøjpolitik i Danmark gennem 30 år Jens Stensberg, Embedslæge……………………………………………………………………...149 Regulering af ekstern støj, støjvejledninger og støjgrænser Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen…………………………………………………………………..158

Retten til at være et helt menneske Kurt Jeritslev, Landsforeningen for bedre hørelse……………………………………………..…167

7

Borgerpanel Anne Nygaard, 46 år, lagerarbejder, Søndersø Jette Hjortshøj, 56 år, tidl. lærer, Højbjerg Jørn Broder Kongsted, 56 år, chefsergent, Varde Keld Andersen, 47 år, elektroniktekniker, Værløse Lone Nygaard Folkmann, 28 år, studerende, Frederiksberg Michael Flindtberg Hansen, 19 år, automekanikerlærling, Vordingborg Peter Vinsbøl, 36 år, landmand, Give Poul Erik Munk Nielsen, 48 år, free-lance journalist, Stege Randi Bjørndal Jensen, seminarielærer, København Sara Larsen, 20 år, student, Odense Tanja Lang Hermansen, 28 år, salgskonsulent, Tranbjerg J. Tue Witt, 26 år, studerende, Århus William Præstegaard Pedersen, 49 år, speditør, Odense Ekspertpanel Ture Andersen, Odense Universitetshospital, Audiologisk Afdeling Staffan Hygge, Statens Byggeforskningsinstitut Evy Öhrström, Göteborg Universitet, Afdeling for miljømedicin Henrik Møller, Aalborg Universitet, Afdeling for Akustik Jens Tølbøll Mortensen, Forskningsenheden for Klinisk Epidemiologi, Aalborg Sygehus Nord Flemming Serup, Konsulent for Roskilde Kommune Palle Voss, Ingemansson Technology AB Jan Gybel Jensen, Arbejdstilsynet Thora Brendstrup, SID Per Reichstein, Dansk Industri Dan Hoffmeyer, DELTA Akustik & Vibration Ove Jensen, Københavns Miljøkontrol Hans Bendtsen, Vejdirektoratet Arne Lund, NOAH Helen Amundsen, Forbrugerrådet Jens Stensberg, Tidl. embedslæge Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsens Industrikontor Kurt Jeritslev, Landsforeningen for bedre hørelse

8

Borgerpanelets spørgsmål

9

Emneblok 1: Støj og livskvalitet Hvad er støj?

Hvad er livskvalitet? Hvilken sammenhæng er der mellem støj og livskvalitet? Hvordan påvirker høj (dB) støj mennesker fysisk og psykisk?

- Hvor stort er problemet? - Hvor mange påvirkes af det? - Hvordan måles det? - Hvilke kilder kommer det typisk fra? - Hvad gøres der for at nedbringe generne? - Hvordan kan det løses? - På hvilken måde forskes der i påvirkningerne og hvad er perspektivet?

Hvordan påvirker lav generende støj mennesker fysisk og psykisk?

- Hvor stort er problemet? - Hvor mange påvirkes af det? - Hvordan måles det? - Hvilke kilder kommer det typisk fra? - Hvad gøres der for at nedbringe generne? - Hvordan kan det løses? - På hvilken måde forskes der i påvirkningerne og hvad er perspektivet?

Hvordan påvirker infralyd og lavfrekvent støj mennesker fysisk og psykisk?

- Hvor stort er problemet? - Hvor mange påvirkes af det? - Hvordan måles det? - Hvilke kilder kommer det typisk fra? - Hvad gøres der for at nedbringe generne? - Hvordan kan det løses? - På hvilken måde forskes der i påvirkningerne og hvad er perspektivet?

Hvor mange har problemer med hørelsen og hvilke typer af problemer drejer det sig om?

- Er det et stigende eller aftagende problem? - Hvad er de økonomiske og sociale konsekvenser? - Hvad gøres der for de ramte?

Hvad gøres der for at informere om støj og livskvalitet? Hvilken positiv vision har du for forholdet mellem støj og livskvalitet?

10

Emneblok 2: Støj i opvæksten Hvor stort er problemet med støj i skoler og institutioner? Hvordan påvirkes børn og børns udvikling af støj?

- Fysisk? - Psykisk? - Forskes der i dette? - Hvordan bruges disse forskningsresultater? - Er der fokus på dette?

Hvilken sammenhæng er der mellem antallet af børn i skoler/ institutioner og støjniveauet?

- Er der lavet undersøgelser? - Hvilke resultater? - Hvad siger lovgivningen om m2 / barn?

Hvordan ser det ud om 10 år, hvis udviklingen fortsætter uden indgriben? Hvem arbejder på at formulere / indføre en arbejdsmiljølov for børn?

- Hvem har ansvaret for børns støj-/lydmiljø? - Hvad gøres der for at sikre børn optimalt mod støj? - Hvad vil det koste at indføre arbejdsmiljølovens regler vedrørende støj til skole- og institutionsområdet?

Hvilke initiativer er der igangsat for at begrænse støjproblemerne?

- Indretning? - Projektering af institutioner og materialevalg i denne forbindelse? - Pædagogik?

Hvordan kan man inddrage børn aktivt i støjbekæmpelsen? (v/ kilden) Vision: Hvordan opnås Arbejdsmiljølovens §4 for børn? "Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet, herunder niveauet fra infralyd og ultralyd, under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende”

11

Emneblok 3: Støj i arbejdslivet Ud fra hvilke kriterier definerer man en arbejdsplads som støjende? Hvilke typer støj udsættes man for på danske arbejdspladser?

- Hvor stor en del af af støjproblemet udgøres af lav generende støj? Hvilke helbredsmæssige konsekvenser har støj på arbejdspladsen - psykisk & fysisk?

- Hvilken sammenhæng er der mellem støj på arbejdspladsen og antallet af sygedage? - Hvordan påvirker støj det psykiske arbejdsklima?

- Hvilken sammenhæng er der mellem arbejdsulykker og støj på arbejdspladsen? - Hvilke samfundsmæssige udgifter er der forbundet med støj på arbejdspladsen? (Sygedage, behandling/erstatning af høreskader) Hvordan ser det ud om 10 år, hvis udviklingen fortsætter uden indgriben? Hvad er tinnitus?

- Hvor mange danskere lider af tinnitus? - Hvor langt er man med forskning i årsager til tinnitus? - Hvornår anerkendes tinnitus som arbejdsskade?

Hvilke sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser vil det få at nedsætte støjgrænsen fra 85 til 80 dB(A)?

- Er det realistisk? Hvilke områder er i fokus, når støj på arbejdspladsen sættes på dagsordenen?

- Hvordan foretages denne prioritering? - Hvilke nye indsatsområder påtænkes i fremtiden ( inden for den næste 5 års periode)?

Hvordan får de ansatte oplysning om hvilke hjælpemidler der findes og hvordan de bruges? Hvordan inddrages de ansatte i forebyggelse og beskyttelse? Vision: Hvordan sikres mennesket optimalt mod støjgener på arbejdspladsen?

12

Emneblok 4: Støj i privatlivet Støj i og omkring boligen Hvilke typer støj har vi i og omkring boligen?

- Forskes der i boligens støjbillede? - Er der planer om at støjdeklarere boligen?

Hvilke undersøgelser foreligger der angående problemer med støj i og omkring boliger?

- Hvilke resultater?

Hvad gøres der aktuelt for at afhjælpe de problemer der er?

Hvad bliver der gjort for at forebygge støj i nybyggeri? - Hvad bliver der gjort for at støjrenovere eksisterende boligbyggeri? - Findes der støtteordninger til støjrenovering?

Hvad siger lovgivningen og hvilken myndighed varetager den enkelte borgers interesser med hensyn til:

- Nabostøj, eksempelvis husdyr og musik? - Udefra kommende støj, eksempelvis motorredskaber og trafikstøj? - Klagemuligheder ved nabostøj?

Hvad er dine visioner for optimale støjforhold i boligen? Støj og bygninger Hvordan er sammenhængen mellem byggematerialer og akustik?

- Forskes der i hvordan de enkelte byggematerialer indvirker på det færdige byggeris akustik? - Hvordan indgår støjvandringer i overvejelserne m.h.t. valg af materiale og arkitektonisk udformning?

Hvilke krav stilles der til akustisk måling af byggematerialer og færdige bygninger?

- Hvordan kan disse oplysninger indarbejdes i tilstandsrapporter ved huskøb? - Er det dyrere at bygge støjsvagt. Hvis ja, hvor meget?

Hvad kan der gøres for at nedbringe støjgener i eksisterende byggeri?

- Støjrenovering (materialevalg og udformning) - Stilles der lovkrav til renovering og nybyggeri?

13

Støj fra og omkring anlægsarbejder Hvilke typer støj har vi i forbindelse med anlægsarbejder?

- Hvor stort er problemet? Hvilke fysiske og psykiske konsekvenser er der for naboer i forbindelse med støj fra anlægsarbejder? Hvad gøres der aktuelt for at afhjælpe støj ved anlægsarbejde?

- Kan man f.eks. støjdæmpe en byggeplads? - Hvis ja, hvad er de økonomiske konsekvenser? - Bliver de omkringboende tilbudt anden bolig ved længerevarende anlægsarbejder ? - Hvis ja, hvad er de økonomiske og sociale konsekvenser?

Hvilke instanser har ansvaret for støjniveauet ved anlægsarbejder?

- Hvem skal informere berørte borgere? - Hvem koordinerer forskellige planlagte arbejder i samme område?

Hvad siger lovgivningen?

- Tidspunkt og varighed for arbejdets udførelse? - Støjniveau for de omkringboende?

Hvilke visioner er der for at undgå støjgener ved anlægsarbejder?

14

Støj i fritidslivet Hvilke typer støj har vi i forbindelse med fritidsaktiviteter ? Kan man afhjælpe støjproblemer for udøveren, publikum og naboen f.eks.?

a. Koncerter, udendørs / indendørs b. Diskoteker c. Jagt d. Søsport e. Motorsport f. Biografer

Hvilke typer støj har vi i det offentlige rum, eks. muzak?

Hvad er visionerne og hvad kan skræmmebilledet være?

Hvilke fysiske og psykiske konsekvenser er der i forbindelse med støj i fritiden / det offentlige rum? Hvilke undersøgelser er der lavet over, hvor mange der føler sig generet af støj i fritiden/det offentlige rum? Hvem har taget højde for støjproblemer i forbindelse med opførelse af fritidsanlæg? Hvad siger lovgivningen?

a. Tidsrum for udøvelsen? b. Støjniveau for udøveren, tilskueren og naboen? c. Hvilke tiltag er der for at undgå uønskede og uvedkommende lyde i det offentlige rum?

15

Emneblok 5: Støj fra trafik Hvornår bliver trafiklyd til trafikstøj?

- På hvilken måde belaster forskellige transportmidler miljøet med støj?

- Hvad er det ved trafikstøj, der støjer?

- Hvor mange danskere er udsat for trafikstøj?

Hvordan kortlægges det?

- Hvordan påvirker trafikstøj mennesker?

Med hvilke konsekvenser?

- Hvordan vil det se ud om 10 år, hvis udviklingen fortsætter uden indgriben?

Hvilke muligheder har man for at reducere trafikstøj?

- Hvad vil de økonomiske konsekvenser være?

- Hvilke initiativer igangsættes for at mindske trafikstøj?

- Hvorledes fordeler disse initiativer sig på hhv.:

a) fjernelse af problemet

b) reduktion af problemet?

- Hvilke tiltag prioriteres i fremtiden?

- Tegn en fremtidsvision, hvor vi fastholder ønsket om mobilitet uden vi belastes af støj.

16

Emneblok 6: Produktudvikling* Tages der højde for støjgener i produktudviklingen? Hvordan kan vi fremme produktionen af støjsvage produkter?

- Kan en afgiftspolitik være med til at fremme produktionen af støjsvage produkter? Hvilke midler er der til at dæmpe støj ved kilden?

- Materialevalg? - Teknologi?

Er der en sammenhæng mellem pris og lydsvaghed? Findes der en målestok for produkters støjniveau?

- Hvordan kan man mærke alle produkter, der frembringer lyd? - Hvordan kan der udvikles en produktstøjstandard?

* Med produkter menes både maskiner i industrien og i hjemmet, legetøj, transportmidler og computere m.m.

17

Emneblok 7: Politisk koordination og oplysning Hvem har det overordnede ansvar for støjgener og hvordan håndhæves dette ansvar?

- i institutioner - i boligområder - i forbindelse med nabostøj - i trafikken - på arbejdspladserne - i forbindelse med støjende produkter - i forbindelse med fritidsinteresser

Hvordan er mulighederne for at klage over støjgener i relation til ovenstående områder? Har de relevante ministerier en politik på området?

- Koordineres aktiviteterne på området? - Hvordan kunne en koordinering til forebyggelse og oplysning organiseres? - Hvilket samarbejde er der imellem de forskellige instanser?

Hvordan vægter man sundhed over for økonomi? Hvorfor er støjproblemet blevet politisk nedprioriteret? Hvilke økonomiske ressourcer bliver der afsat til støjbekæmpelse?

- Hvordan er det sammenlignet med andre lande? - Hvad er de samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med hørenedsættelse?

forårsaget af sygdom? forårsaget af ydre påvirkninger?

Kunne Danmark tænkes som foregangsland på støjgene-området indenfor EU?

- Hvordan sikrer man at Danmark ikke eksporterer støjproblemer i f.eks. industrien til andre lande?

Hvem beskæftiger sig med - og forsker i støj? Hvordan kan vi fremme en bedre lydkultur?

18

Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om støj 12. - 15. maj 2000 Introduktion Teknologirådet har nu gennemført konsensuskonferencen med titlen: AStøj og teknologi@ - med et borgerpanel bestående af 7 kvinder og 7 mænd. Borgerpanelet har haft to forberedelses-weekender, hvor vi har gennemdrøftet hele problematikken og udmøntet den i en række spørgsmål til ekspert-besvarelse. Efter indstilling fra borgerpanelet har Teknologirådet i samarbejde med en ekspertbaseret planlægningsgruppe udpeget 18 eksperter til at besvare panelets spørgsmål. Efterfølgende har eksperterne såvel skriftligt som senere mundtligt under konferencen på Christiansborg forholdt sig til vores spørgsmål. Og endelig har borgerpanelet så udmøntet arbejdet med støj i det følgende slutdokument. Fra støjkultur til bevidst lydkultur Da støj er et omfattende problem har borgerpanelet brugt lang tid på at indkredse hele problemstillingen og strukturere spørgsmålene, så vi i vid udstrækning har fået dækket alle de områder af privat- og samfundslivet, hvor vi mener støj optræder som et problem. Spørgsmålene er struktureret sådan, at vi først forsøger at indkredse de generelle problemer omkring støj og livskvalitet. I den forbindelse har det været et udtalt ønske fra borgerpanelet at få dokumenteret sammenhængen mellem støj og stress, som alle i panelet oplever som et væsentligt problem. Desværre har vi måttet konstatere, at der ikke er nogen egentlig forskning på området, og at vi derfor ikke anser dette problem som tilfredsstillende belyst. Støj i opvæksten har hidtil kun sporadisk været undersøgt - og lovgivningsmæssigt er det et område, der i vid ustrækning er uden nogen form for regulering. I sammenhæng med at nye generationer - (der ikke tidligere var udsat for nogen risiko for at få støjbetinget hørenedsættelse) nu allerede i barne- og ungdomsårene bliver eksponeret for farlig støj, har vi anset sammenhængen mellem opvækst og støj for et meget vigtigt område at få belyst. Det er jo de kommende årganges støjkultur, der efterhånden vil sætte sit præg på hele samfundet! I forlængelse heraf har vi anset det for naturligt at få belyst problemerne omkring støj i arbejdslivet. Det er et af de bedst belyste områder især for den høje støjs (niveau) vedkommende, og samtidig stadig det område hvor støjproblemerne er mest åbenlyse.

19

Det samme kan vi ikke sige om støjen i privatlivet. Det har ikke været nemt at afgrænse dette område, da støj her optræder i mange forklædninger, men vi har valgt at fokusere på støjgenerne omkring boligen, fra anlægsarbejder - og i fritidslivet. Trafikstøjen er et samfundsproblem, der med de stigende trafikmængder naturligt må have borgerpanelets bevågenhed. Endelig har vi i problemkomplekset produktudvikling lagt vægt på de fysiske rammer og de mange støjende maskiner vi omgiver os med. Vi har forsøgt at få afdækket problemerne omkring støj og nybyggeri - og hvad der kan gøres for at nedbringe støjen i eksisterende, støjbelastet byggeri. Bortset fra byggeriet har vi i denne sammenhæng forsøgt at få afdækket, hvad der gøres for at produktudvikle støjsvage maskiner, instrumenter og apparater til f.eks. husholdning og havearbejde. Ret tidligt i borgerpanelets diskussioner blev det klart for os, at det offentliges håndtering af støjbekæmpelse er temmelig fragmenteret. Enten er støjgenerne helt uden dækning i lovgivningen eller også er der en lang række instanser, der hver især behandler et delområde. Efterhånden som vi fik mere viden om problemets omfang blev det også klart for os, at der er behov for et stort oplysningsarbejde. Derfor kalder vi det afsluttende problemkompleks politisk koordinering og oplysning. I alle delafsnittene er der i vores rapport en række vurderinger og anbefalinger og i det sidste afsnit findes nogle generelle vurderinger og politiske anbefalinger. Det har været spændende for borgerpanelet at arbejde så intensivt med dette meget vigtige samfundsanliggende, og vi håber at vores anbefalinger vil være spiren til en sammenhængende støjpolitik - og at de vil finde vej til de rette beslutningstagere.

20

Emneblok 1 Støj og livskvalitet - Hørelsen sover aldrig - 10% af alle danskere har et hørehandicap - Intet høreapparat giver den fulde hørelse tilbage - Støjen ophobes ikke i samfundet, men i hver enkelt af os Vi har alle et ønske om et godt og tilfredsstillende liv. Støj forhindrer opfyldelsen af dette Livskvalitet er synonym med et godt og tilfredsstillende liv. Livskvalitet er ikke noget materielt, men karakteriserer et positivt livsindhold, hvor vi tager hensyn til hinanden og viser omsorg for de svage grupper i samfundet. Vi definerer støj som al ikke ønskelig lyd, der medfører gene for det enkelte individ. Desuden opfatter de fleste mennesker lyde, de ikke selv frembringer eller ikke selv er herre over, som støj. Både støj og livskvalitet er således begreber som er svære at måle objektivt, idet de per definition bestemmes af menneskers oplevelser og vurdering. Støj kan dog grupperes som i det følgende. Støj med et højt lydniveau, dvs. høj støj, kan give direkte skade på det indre øre. Styrken og længden af støjpåvirkningen afgør hvor kraftig en hørenedsættelse man får. Belastes mennesker hver dag i 8 timer over en periode på 10 år med 90 dB(A) vil 11% udvikle en høreskade. Ved 85 dB(A) vil 4% blive høreskadet og ved 80 dB(A) er risikoen for høreskade meget ringe. Normalthørende vil kunne adskille lyde, som f.eks. samtidig tale fra en gruppe af personer, hvorimod en høreskadet ikke kan adskille disse lyde, men i stedet hører en uforståelig samling sproglyde. Denne defekt kan intet høreapparat kompensere for! Støj med et lavt lydniveau er den støj som man tit først Ahører@ når den er væk (f.eks. uvedkommende baggrundssnak, ventilatorer, motorer, og blæsere i computere). Iflg. overlæge Ture Andersen, Odense Universitetshospital, kan denne type støj ikke give høreskade, men påvirker alligevel menneskets fysiske og psykiske velbefindende. Der er ikke forsket ret meget på dette felt. Lyde udenfor det definerede menneskeligt hørbare område kaldes henholdsvis ultra- og infralyd. Disse lyde skulle derfor per definition ikke kunne høres. For infralydens vedkommende ved man dog, at den kan høres, hvis lydtrykket er stort nok. Nogle borgere er generet af lyde, som de mener er infralyd eller lavfrekvent støj. Lydene bliver beskrevet som dyb og brummende, og dens blotte tilstedeværelse beskrives som en pine. Sundhedsstyrelsen planlagde i 1996 en undersøgelse, bla. omkring infralyd. Undersøgelsen blev opgivet, idet Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ikke kunne skaffe de nødvendige midler.

21

Borgerpanelets vurderinger Vi ser for os et puslespil, hvor adskillige brikker mangler Hørelsen sover aldrig, men er aktiv 24 timer i døgnet - vi kan ikke slukke for øret! Det er som om man glemmer dette, idet man i Danmark betragter hver støjpåvirkning isoleret (støj på arbejdspladsen, støj fra trafikken, støj fra ....). Til sammenligning arbejder man i udlandet med formler for sammenlægning af flere støjtyper og -påvirkninger, for at kunne give et samlet billede af et menneskes reelle støjpåvirkning. Men man ved med sikkerhed, at der er en forbindelse mellem støj og helbred. Vi vil derfor gerne fremhæve Verdenssundhedsorganisationen WHO=s definition på et godt helbred: ”En tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende, og ikke kun en tilstand fri for sygdom og skavanker”. Denne definition mener vi gør det klart, at støj har en sundhedsskadelig virkning på mennesker. Idet støj er en uhåndgribelig størrelse, kan man foranlediges til at tro, at støj ikke kan ophobes og at påvirkningen ophører samtidig med at støjen forsvinder. Den sparsomme forskning viser dog, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Selv om støj ikke ophobes synligt i samfundet, kan det ikke modbevises, at det ophobes i det enkelte individ. Det er i vore øjne baggrunden for, at støj ikke anses som et samfundsproblem på linie med andre miljø- og sundhedsmæssige problemer. En støjskade giver et kommunikationshandicap for resten af livet. En let støjskadet person vil ikke kunne høre sproglyde som for eksempel konsonanterne s og t, med mindre der tales direkte i helt rolige omgivelser. Hvis støjskaden er mere udtalt vil endnu flere sproglyde mistes. Dvs. det er de høje toner, som dørklokker og fuglesang, der forsvinder først. Derefter kan det være vanskeligt at forstå almindelig tale. Den støjskadede har for altid mistet evnen til at adskille samtidige lydkilder. Hvilken medicin hjælper på forringet livskvalitet? Lige som en hørenedsættelse sker gradvis og dermed ofte ikke Aopdages@ før det er for sent, mener vi, at den manglende fokus på sammenhængen mellem støj og det hele menneskes livskvalitet medfører, at vi ikke bliver opmærksomme på denne sammenhæng før det er for sent. Lav støj har alvorlige konsekvenser. Vi har fundet frem til, at børn er særligt udsatte, hvad den lave generende støj angår (her menes hovedsagelig baggrundsstøj). Dette fremgår også senere i denne rapport (AStøj i opvæksten@). Men også de 0,5 millioner danskere med et hørehandicap er specielt følsomme overfor denne type støj. Selv en moderat baggrundstøj ved f.eks. et middagsselskab forhindrer den hørehandicappede i at deltage, og kan resultere i social isolation. Alle taler om den høje støj, som giver målelige permanente skader på øret. Der mangler til gengæld massiv oplysning om andre konsekvenser af forskellige former for støj. På konferencen kom det frem at støj også påvirker blodtrykket, produktionen af stresshormoner, koncentrations- og indlæringsevnen og hukommelsen. Konsekvenserne kendes ikke til fulde, da der ikke er foretaget den fornødne forskning. Kun ved et samarbejde mellem alle ansvarlige og berørte parter vil alle brikker kunne findes, så puslespillet kan samles og helheden træde frem

22

Borgerpanelets anbefalinger $ WHO=s guidelines for støjniveauer (findes på

www.who.int/peh/noise/noiseindex.html og som bilag til denne rapport) skal tages seriøst, og skal opfattes som en reel målsætning.

$ Støj skal gøres til et samlet indsatsområde $ Der skal ske et samarbejde omkring støj mellem de forskellige offentlige instanser $ Danmark skal bruge viden fra Holland, Sverige og Schweiz om sammenhængen

mellem støj og livskvalitet $ Vi anbefaler tænkning i forebyggelse frem for behandling indenfor alle områder

af støjpåvirkning $ Sundhedsministeriet skal finansiere og igangsætte kampagner, som vil medføre en

seriøs folkelig debat om, hvordan vi opnår en lydkultur med mennesket i centrum.

23

Emneblok 2 Støj i opvæksten Vi har i Danmark overalt et stadigt stigende støjniveau, som der fra politisk og anden side ikke har været nok opmærksomhed omkring. Da børn er en særlig udsat og forsvarsløs gruppe, der ikke kan tale deres egen sag, må vi voksne tage hånd om dette - det være sig ikke kun politikere, myndigheder og pædagoger, men også forældre, bedsteforældre, dagplejemødre/fædre og andre, der har med børn at gøre. Vores formål med at beskytte børnene specielt tager udgangspunkt i den selvfølgelighed at: Børn er fremtid. Idet børn sammen med voksne lærer at sætte pris på et lavere støjniveau, vil det helt givet smitte af på fremtidens lydkultur, så børnenes voksenliv vil komme til at indeholde større livskvalitet. Det at indgå i fællesskaber, i dagens informations- og videnssamfund, kræver evnen til samtale og dialog, derfor kan det få voldsomme konsekvenser for et barns liv, hvis disse evner ikke udvikles. Og her spiller støj en uheldig rolle. Børn har brug for rolige omgivelser, når de skal lære at tale - for at få fat i ord, sproglige nuancer og tonefald. Ture Andersen, fra Audiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, beskriver hvorledes børns taleforståelse reduceres/ forstyrres selv ved en moderat baggrundsstøj. På dette område er børn langt mere sårbare end voksne. Desuden er hørenedsættelse blandt børn hyppigere end tidligere. Borgerpanelets vurderinger Vi skal værne om børns hørelse - men ikke med høreværn En undersøgelse i 176 danske daginstitutioner viser et stort støjproblem. Skolefritidsordninger er særlig ramt. Over 20 % har et støjniveau på over 85 dB(A) , og næsten 2 % overskrider de 90 dB(A). Disse støjmålinger er vel at mærke foretaget på baggrund af de ansattes arbejdsforhold uden hensyntagen til, at børn tit opholder sig længere tid i institutionen end de ansatte og at de opholder sig længere tid i de Astøjbelastede@ områder, eksempelvis musikrum, diskoteker osv. I følge Arbejdstilsynets regler skal pædagogerne anvende høreværn, når støjen overstiger de 85 dB(A), men børnene A burde@ vel også bære høreværn for at beskytte deres hørelse. De fleste vil kunne se det paradoksale i denne situation. I Danmark findes der ingen lovgivning for børn som fastsætter grænser for støjniveauet i institutioner. Det findes i flere andre lande. Verdenssundhedsorganisationen har foreslået grænseværdien 35 dB(A) for baggrundsstøj i skoler og daginstitutioner (se bilag 1). Den svenske doktor i psykologi, Staffan Hygge, har forsket i sammenhængen mellem støj og børns hukommelse og evne til indlæring og dokumenterer en foruroligende sammenhæng mellem disse faktorer. Han påviser, at skoler med højt støjniveau giver dårligere muligheder for indlæring, og han kan tilmed dokumentere, at de svageste elever rammes hårdest. Der er ikke forsket direkte i støjs indflydelse på børns psykiske udvikling, men det er vigtigt at være opmærksom på, at børns almene velbefindende påvirkes på samme måde

24

som voksnes, når de udsættes for støj. Støj stresser også børn, og det undrer derfor Borgerpanelet, at der ikke er mere fokus på dette område. Flemming Serup, pædagog og arbejdsmiljøkonsulent, refererer til Støjvogterprojektet AØrenlyd@ i Roskilde Kommune. Projektet viser, at når man inddrager både pædagoger og børn i støjbekæmpelsen, bliver der mulighed for nytænkning - både inden for pædagogik, udnyttelse af de fysiske rammer og daglige rutiner. Det handler ikke om at lege stilleleg, men at undgå at støj bliver et nødvendigt onde. Yderligere viser projektet tydeligt i hvor høj grad de fysiske rammers udformning har indflydelse på støjen i lokalerne. Det er vigtigt at have mulighed for at opdele børnene i mindre grupper i løbet af dagen. Antallet af børn pr m2 spiller en meget afgørende rolle for støjbelastningen i institutionen. Vi propper ganske simpelt for mange børn sammen på for lidt plads. At give børnene mere plads har også den positive sidegevinst, at antallet af mellemørebetændelser reduceres. (1 m2 mere pr. barn = et fald på 11 %). Børn med mellemørebetændelse får midlertidige hørenedsættelser, og som en naturlig konsekvens heraf taler de højere, har sværere ved at koncentrere sig, skaber uro, støj og aggressivitet. En ond cirkel er startet. Der registreres et stigende antal hørenedsættelser blandt børn. Forskerne har ikke kunnet give et entydigt svar på baggrunden for dette problem, men der er enighed om, at der mangler viden og forskning inden for dette felt. Det er vigtigt at skabe opmærksomhed omkring hvilke tiltag, vi hver især har mulighed for at gøre i vores dagligdag, men det er ikke nok alene med opmærksomhed og holdningsændringer - forbedringer kræver konkrete initiativer. Derfor anbefaler Borgerpanelet følgende: Borgerpanelets anbefalinger Børnemiljølov I 2000 - 2001 skal Social- og Undervisningsministeriet udarbejde en miljølovgivning gældende for børns liv og ophold i institutioner. Børnemiljøloven skal være vedtaget senest juni 2001. Loven skal indeholde klare retningslinier for klagemuligheder ved manglende overholdelse af loven og sanktionsmu-ligheder. Borgerpanelet anbefaler, at vi i Danmark får en miljøombudsmand, og at ovenstående kommer til at høre ind under dennes arbejdsopgaver. Sæt støjen på dagsordenen Borgerpanelet anbefaler, at der, til skoler og daginstitutioner, udarbejdes informationsmateriale, som beskriver risikoen ved støjpåvirkninger. Skoler og institutioner opfordres til at formulere en støjpolitik - fra dagens støjkultur til fremtidens lydkultur. Informationsmaterialet udarbejdes til både børn og voksne. Børn skal inddrages aktivt i støjbekæmpelsen Støjvogterprojektet fra Roskilde viser, at dette kan gøres med positivt resultat. Børn har kvalificerede handleforslag, som fungerer i børnehøjde.

25

Plads giver mindre støj Der skal planlægges med flere m2 pr. barn i institutionerne. Stilhed er ingen luksus Alle børn skal have mulighed for at trække sig tilbage til fred og ro. Ved oprettelse af nye institutioner skal der etableres Astillerum@. Ved nyetablering og renovering af institutioner skal støjreduktion medtænkes i form af valg af støjreducerende materialer.

26

Emneblok 3 Støj i arbejdslivet Støj er et alvorligt problem på danske arbejdspladser, faktisk er støj den næsthyppigst anmeldte lidelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Lovgivningen opstiller krav til virksomhederne om at overholde en fastsat grænse på 85 dB(A), og i øvrigt undgå unødig støjbelastning. Høj støj (niveau) kommer f.eks. fra den tunge industri. Arbejdsministeren har peget på 10 særligt farlige job, hvor der skal ydes en særlig arbejdsmiljøindsats. I mindst 7 af disse 10 job er støj en medvirkende årsag til udpegningen. Man ved at støj påvirker helbredet, fysisk og psykisk, og i ens arbejdsliv kan det fremhæves at udsættelsen for støj er ufrivillig. I de forskellige brancher findes der en stor variation af arbejdspladser og derfor også en stor variation af støjbelastninger. Lovgivningen opstiller ingen krav med hensyn til det samlede omfang af lav generende støj på arbejdspladser, eksempelvis fra computere, kopimaskiner og samtaler i åbne kontorlandskaber. Borgerpanelets vurderinger af høj støj Ved en støjgrænse på 85 dB(A) er der stadig omkring 4%, der får en varig høreskade. Som grænsen er nu er den fastsat ud fra politiske og økonomiske hensyn. Dansk Industri hævder, at støjproblemet i visse brancher ikke kan reduceres med det nuværende teknologiske niveau. Tinnitus, som følge af høj vedvarende støj eller pludselig høj støj anerkendes yderst sjældent som arbejdsskade. Man skønner at ca. 35% af normalt hørende har tinitus og hos 5-6% medfører dette alvorlige gener. Ca. 70% af mennesker med høretab har tinnitus. Hvor mange af disse der skyldes arbejdsskader vides ikke. Antallet af anmeldelser har de sidste 3 år ligget på ca. 2500 pr. år, men da ikke alle høreskader bliver anmeldt kender vi ikke det reelle antal af arbejdsbetingede høreskader. En af grundene til at en høreskade ikke bliver anmeldt kan være at arbejdstageren på forhånd har opgivet eller at lægen ikke mener, at arbejdstageren skal trækkes gennem hele systemet uden der er en reel chance for erstatning. Bøder til virksomheder for ikke at overholde Arbejdstilsynets henstillinger og/eller krav er symbolske, og vi mener ikke at det er rimeligt, at det kan betale sig ikke at overholde loven. Kun ca. 10-20% af de anmeldte høreskader efter støjpåvirkning får tildelt erstatning. Borgerpanelets anbefalinger i forbindelse med høj støj

27

Økonomi bør ikke være en hindring for at gennemføre differentierede støjgrænser med 80 dB(A) som ny øvre grænse, dvs. en lovmæssigt fastsat grænse, der kan være forskellig fra branche til branche, og som sænker støjgrænsen mest muligt i de brancher hvor det kan lade sig gøre. Desuden mener vi pengene er givet godt ud og på længere sigt giver en samfundsmæssig besparelse, i form af færre høreskadet. Vi anbefaler at eksempelvis høreværn ikke i sig selv er midlet til at nedsætte støjpåvirk-ninger, men at der skal arbejdes i retning af en sikkerhedsgrænse. Kan høreværn ikke undgås, må arbejdsgiveren sørge for, at der undervises i korrekt brug og at de benyttes. Brugen af elektroniske høreværn (der automatisk udelukker høje lyde) bør fremmes mest muligt. Der er mange ting der tyder på, at oplysning til og en holdningsændring hos både arbejdsgiver og arbejdstager er yderst nødvendig, da vi er klar over at mange arbejdstagere undlader at bruge udleverede høreværn. Vi mener at arbejdstageren bør tage et medansvar for sit eget helbred. Borgerpanelets vurderinger af lav støj Der er meget lidt forskning om de helbredsmæssige konsekvenser af lav generende støj, f.eks. stress, manglende koncentration og forhøjet blodtryk. Lav generende støj forekommer ofte på kontorer i form af eksempelvis computere og samtalestøj i kontorlandskaber. Der tages ingen eller meget lidt hensyn til lav generende støj ved indkøb af maskiner og indretning af arbejdspladser. Borgerpanelets anbefalinger i forbindelse med lav støj Der er brug for at igangsætte undersøgelser og forskning på området lav generende støj snarest muligt. Ved indkøb af kontorudstyr, maskiner og andet materiel skal der tages et stort hensyn til støjniveau. Ved indretning af arbejdspladser skal der tages hensyn til de akustiske forhold og størrelsen af den enkeltes råderum. Borgerpanelets vurderinger af begge former for støj Der foreligger ingen undersøgelse eller registrering af sygefravær, arbejdsulykker, psykiske problemer på grund af henholdsvis høj og lav generende støj. Samfundet har ikke råd til at mennesker forlader arbejdsmarkedet 10 år for tidligt pga. høretab eller fysisk/psykisk sygdomme som følge af støj.

28

Borgerpanelets anbefalinger i forbindelse med begge former for støj Det haster med en indsats mod støj i arbejdslivet, hvor alle involverede deltager aktivt i processen, da ændringer i støjniveauer erfaringsmæssigt tager lang tid. Sygemelding på grund af gener ved støj skal respekteres. Der skal ses mere seriøst på psykiske og fysiske arbejdsskader som er anmeldt pga. høj støj og lav generende støj.

29

Emneblok 4 Støj i privatlivet Støjen i vores privatliv præger os i stigende grad. Vi omgives af støj fra mobiltelefoner, naboer, ventilatorer, trafik og gravemaskiner. Samtidig med, at antallet af støjkilder vokser, er klageadgangen begrænset og der findes ingen samlet lovbeskyttelse af privatlivets fred. Dette giver borgeren en oplevelse af afmagt og retsløshed, når støjen sætter sit præg på dagligdagen. Borgerpanelets vurderinger Borgerpanelet har i forbindelse med støj i privatlivet valgt at fokusere på boligforhold, nabostøj, anlægsarbejder og støj i fritidslivet. Lovgivningen om lydisolering af boliger svarer til det niveau, som fandtes fornødent i 1950=rne. Der er mange flere støjkilder i vores bolig i dag og tærskelen for hvad man vil tolerere af nabostøj er lavere, samtidig med, at vi vil udfolde os, som vi har lyst til. Kort og godt, den konstruktion, som boliger har i dag kompenserer ikke for det støjniveau, som rent faktisk findes i dem. Der er ikke nogen nævneværdig udvikling på udformningen af støjsvage boliger og støjdæmpende materialer. Og lovgivningen giver intet incitament for at gøre det. Hvis man vælger at bygge støjdæmpede boliger vil det typisk kun koste 2-3% mere i håndværkerudgifter og det vil betyde en huslejestigning på ca. 1%. Det er altså ikke nævneværdigt dyrere at tænke på lydforholdene i boligen. Der gælder forskellige grænseværdier i forskellige boligtyper. I etagebyggeri er kravene til lydisolering ringere end i for eksempel rækkehuse. Byboere må således typisk leve med større gener fra naboer B som de så til gengæld har flere af. I parcelhuse er det svært at stille noget op overfor larmende naboer, fordi det er privat ejendom. Der er altså regler for, hvor meget man må støje i det offentlige rum, men ikke i det private: Her er der ingen lov, der beskytter os. Klagemulighederne er generelt uigennemskuelige, da de varierer fra boligtype til boligtype. Især i større byer må borgerne døje med den stigende bygge- og anlægsaktivitet der i høj grad foregår i boligområder. Miljøstyrelsen har kun opstillet vejledende retningslinier for, hvor meget og hvor længe, man må larme: Det er op til kommunerne selv at administrere og kontrollere støjniveauerne. Borgerne har her lille handlemulighed, når de føler sig generet af støjen ved anlægsbyggeri - det virker som om argumentet fra myndighedernes side er, at når det kun er midlertidigt, tæller det ikke rigtigt. Og midlertidigt er et elastisk begreb. Der findes ingen bestemmelser for den støj, som vi selv udsætter os for i vores fritidsliv. Således kan biografer, diskoteker, friluftkoncerter m.v. benytte sig af lydniveauer, der langt overstiger Arbejdstilsynets høreværnsgrænse og som sagtens kan give høreskader. Selvom antallet af anmeldelser af høreskader som folk har pådraget sig på arbejdet er næsten konstant, stiger antallet af personer med høreskader, og de bliver yngre og yngre. Voksne så tidligt som i 30-40 års alderen får konstateret høreskader, som ellers normalt først forekommer hos personer, der er 20 år ældre. Der findes ingen undersøgelser, der har

30

belyst dette forhold, men alt andet lige må det være høreskader, som de har pådraget sig i fritidslivet, altså ”frivilligt” - men ofte uvidende. Borgerpanelets anbefalinger $ Alt nybyggeri skal være støjsvagt. $ Boligen skal udformes, så støjgener fra naboer minimeres $ En gennemskuelig støjmærkning af boligen i tilstandsrapporten vil være et nyttigt

redskab for boligkøbere og skabe incitament for at bygge støjsvagt. Dette skal hurtigst muligt indføres.

$ Støjrenovering af eksisterende byggeri skal medtænkes f.eks. i

byfornyelsesprojekter. $ Klagesystemet ved nabostøj er uigennemskueligt. Det skal være klart, hvor man

henvender sig og hvordan klageproceduren forløber. Større gennemsigtighed kunne opnås ved at indføre ens regler for alle boligtyper.

$ Reglerne for, hvor meget naboer må støje, skal genovervejes. $ Det skal være nemmere at klage over støj fra anlægsarbejder. Der skal være klare

regler og ikke kun vejledende anbefalinger, som der let kan dispenseres fra. $ Bygherre, konsulent og kontrollerende myndighed skal holdes adskilt ved

anlægsarbejder. $ Der bør etableres lokale støjvogterkorps, der kan have en form for

udrykningstjeneste. $ Det er meget vigtigt at oplyse borgerne om anlægsarbejders art og varighed - det

kan afhjælpe mange problemer, hvis naboer til anlægsarbejder ved, hvad der foregår.

$ Myndighederne skal fastsætte støjgrænser indenfor følgende områder: biografer,

koncerter, diskoteker, caféer og restauranter. Jf. WHO´s grænseværdier (se bilag 1).

$ Det skal kortlægges, hvorvidt flere og flere i en ung alder får høreskader i

fritidslivet. Hvorfor sker det, hvad kan der gøres ved det?

31

Emneblok 5 Støj fra trafik Støj fra trafik er et stort problem, som berører alle. Der er tale om støj fra mange forskellige kilder f.eks. fly, tog, hurtigfærger og biler. Borgerpanelet har valgt at fokusere på støj fra vejtrafikken. Miljøstyrelsen anslår, at ca. 1/5 af alle danske boliger (500.000) er belastet af trafikstøj på mere end 55 dB, mens 130.000 boliger belastes med over 65 dB. De kommende 10 år forventes trafikken at stige med op til 30 %, så vi taler om et stigende problem. Trafikstøj påvirker menneskers helbred i negativ retning. Den kan give søvnforstyrrelser, irritation og koncentrationsbesvær. Derudover har folk ingen indflydelse eller kontrol over støjen fra trafikken. Det skaber magtesløshed. Borgerpanelets vurderinger Hvordan opstår støjen? Den vigtigste støjkilde er støj fra motor og dæk; men vejbelægningen har også en afgørende indflydelse. Overstiger hastigheden 50 km/time bliver friktionsstøjen fra dækkene dominerende. Dette kan vejbelægningen ændre på. I Holland har man positive erfaringer med lyddæmpende vejbelægning, og det er nogle steder et krav, at denne belægning benyttes ved nyanlæggelser og renovering af eksisterende veje. Der findes forskellige måder at begrænse trafikstøj på, men fælles for disse er, at de ikke er tilstrækkelige og ikke udnyttes i det fornødne omfang. Støjskærme og isolering af husfacader er eksempler, som ikke fjerner problemet, men som blot reducerer problemets omfang. Mon transport og nem fremkommelighed vægtes tungere end de støjgener naboer udsættes for ? Borgerne er underlagt politikernes beslutninger m.h.t. veje. En gruppe borgere i Viborg fik hverken tilkendt erstatning eller støjafhjælpende foranstaltninger fra kommunen, da de blev påført øgede støjgener i forbindelse med omlægning af trafikken i deres boligområde. Denne afgørelse er stadfæstet af Højesteret og kommer sikkert til at danne præcedens for lignende sager i fremtiden. Dermed bliver det i realiteten udsigtsløst for borgere at klage over støjgener i forbindelse med trafikomlægninger. En kortlægning af støjforholdene i de enkelte kommuner vil kunne bruges som baggrund for en kommende støjlov. Borgerpanelets anbefalinger

32

$ Ensartede regler for støjniveau skal gælde for eksisterende og nyomlagte veje i Danmark.

$ Støjende trafik i boligområder skal undgås. $ Der bør forskes mere i udvikling af lyddæmpende vejbelægning. Det bør, når det

er muligt, benyttes ved nyanlæggelser og renovering af eksisterende veje i Danmark.

$ Det offentlige transportsystem skal gøres mere brugervenligt og fleksibelt - også

udenfor København. Så bliver det lettere at lade bilen stå. $ Bilfri bymidter etableres i de større byer. $ Borgerpanelet anbefaler en kortlægning af støjforholdene i landet. Der skal

udarbejdes et støjkort, som det kendes fra Holland. $ Borgerpanelet anbefaler, at der bevilges øgede midler til støjbekæmpelse og

forskning på området. Det er uacceptabelt at problemer i denne størrelsesorden ikke har politikernes bevågenhed.

33

Emneblok 6 Produktudvikling Vi omgiver os med maskiner og produkter, der næsten alle har den egenskab: De støjer! I vore køkkener er ingen - eller kun få - af vore hjælpemidler købt med tanke på, at de skal være støjsvage. Vore børns legetøj larmer. Vi bor i boliger, hvor naboen er med på en lytter fordi byggematerialerne ikke er støjdæmpende nok. Naboens bil, tv, radio, græsslåmaskine og andre motoriserede haveredskaber larmer. Det larmer ude på vejen, på banestrækningen og i luften. Indenfor EU er der ganske få maskintyper, der har egentlige krav for støjgrænser, f.eks store entreprenørmaskiner, der har en nøje fastsat grænse for, hvor meget de må støje. Ud over disse findes et væld at forskellige bestemmelser for forskellige produkter. Borgerpanelets vurderinger De fleste maskiner og produkter er underlagt bestemmelser fra direktiver f.eks. Maskindirektivet, der fastslår at: $ produktet må ikke støje mere end den almindelige teknologiske udvikling betinger

og $ produktet skal støjdeklareres Den første formulering er som ”at sælge elastik i metermål”, hvorimod den anden er mere håndgribelig. Her tvinges fabrikanter og importører til at oplyse om maskiners og produkters støjforhold. Udover Maskindirektivet er der en række andre direktiver, der foreskriver støjdeklaration for andre produkttyper. Disse findes ikke særligt forbrugervenlige, og skaber ofte vildledning i stedet for vejledning. For at mærkningen skal have værdi skal man etablere standardiserede målemetoder og angivelserne skal være sammenlignelige, ellers har de ingen værdi for forbrugerne. Det vigtigste for at kunne nyttiggøre disse ordninger til udvikling i retning af støjsvaghed er imidlertid at forbrugerne bruger dem, således at markedskræfterne automatisk kommer til at fungere. Hvis vi ikke stiller krav til producenter/importører, vil disse omgå bestemmelserne med en vis lemfældighed. Borgerpanelets anbefalinger Et lovkrav overfor producenterne/importørerne om en eller anden form for standardisering med hensyn til støjmærkning, ville være ønskelig. Her tænker vi specielt på en form for differentieret støjmærkning, hvor f.eks. køkkenmaskiner sammenlignes på et lavere niveau end haveredskaber el.lign. Dette findes f.eks. indenfor husholdningsmaskiners energiforbrug, hvor en klassificering(A, B, og C) viser forbrugeren, hvor meget eller lidt der forbruges af energi.

34

Der kunne forstilles en eller anden form for ”øremærkning”, der kunne øge forbrugernes bevidsthed og give et incitament til producenterne til at fremme udviklingen af støjsvagere produkter. Som samfundet udvikler sig, bliver det mere og mere tydeligt, at forbrugernes efterspørgsel er et incitament, der kan påvirke producenters lyst til at udvikle støjsvage produkter. Produktudvikling tager hensyn til støjgener i det omfang kunderne eller loven kræver det. Med hensyn til mærkning af f.eks. børns legetøj, har en ”øremærkning” nok ikke den helt store virkning, da børns leg ikke kan organiseres, men her bør der - for vore børns vedkommende - tænkes i helt andre baner, bl.a. en differentieret støjmærkning eller en nedsættelse af grænseværdierne til et for børnene (læs: disse forældres) acceptabelt niveau.

35

Emneblok 7 Politisk koordination og oplysning Et helt liv med alle sanser i behold I vores spørgsmål til eksperterne har vi forsøgt at få indkredset hvem der har det overordnede ansvar for støjgener - og hvordan dette ansvar håndhæves i alle aspekter af samfunds- og privatlivet. Under vores forberedende arbejde er vi blevet opmærksomme på, at man ofte skelner mellem to forskellige former for støj: Den høje støj, der giver varig hørenedsættelse (som typisk ligger på et niveau over 80dB(A)) og den lave, generende støj, der ikke umiddelbart medfører høretab, men som har en lang række følgevirkninger, i form af koncentrationsbesvær, søvnløshed, irritation osv. - altså virkninger, der for den enkelte opleves som forringet livskvalitet. En del af lovgivningen er målrettet på at modvirke og forhindre arbejdsbetinget hørenedsættelse, mens andre dele beskæftiger sig med støjgenerne. Alt efter hvilken type støj det drejer sig om ligger ansvaret hos en lang række forskellige myndigheder, der har love og bekendtgørelser at henholde sig til, lige fra EU-direktiv til den lokale politi-vedtægt. Støjproblemer behandles altså på alle niveauer i hele det administrative system (kommune, amt, styrelser og ministerier). Det overordnede ansvar for støjen fra virksomheder i det ydre miljø ligger f.eks. hos Miljø- og Energiministeriet og håndhæves gennem bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og planloven. På den enkelte virksomhed skal Arbejdstilsynet holde øje med at arbejdsmiljøloven overholdes og at den fastsatte grænse på 85 dB(A) ikke overskrides. Alt efter støjkildens art behandles f.eks. trafikstøj af Trafikministeriet, Banestyrelsen, Mil-jøstyrelsen, Forsvarsministeriet, Søfartsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og grundejerforeninger - hver især eller i et samarbejde, mens støjgener i privatlivet bl.a. er reguleret gennem miljøloven med kommunernes miljømyndigheder som lovens håndhævere. Der er enighed om at støjstyrke måles i decibel - men der er mange opfattelser af, hvor støjen skal måles - og hvor tit for at opnå pålidelige, gennemsnitlige måleresultater. Divergerende opfattelser af støjmålinger fører til, at mange regelsæt kun opgiver vejledende grænseværdier. Desuden er der en lang række områder, der slet ikke er underkastet nogen form for regulering. Det mest åbenlyse eksempel er, at børn i institution, på SFO og i skolen ikke er omfattet at nogen form for støjgrænser, på trods af at de ofte er udsat for støjpåvirkninger, der ligger over den grænseværdi på 85 dB(A), der gælder for de voksne på arbejdspladsen.

36

Borgerpanelets vurderinger På trods af at støj tilsyneladende er et administrativt og lovgivningsmæssigt gennemreguleret område, hvor de offentlige myndigheder forsøger at samarbejde om at løse problemerne, viser det sig, at disse tiltag er utilstrækkelige. Set fra borgerens synspunkt er en lang række støjgener enten ikke underkastet nogen egentlig regulering - eller en regulering, der opleves som langsommelig, uigennemskuelig, utilstrækkelig og uretfærdig. (Nabostøj hører typisk under privatlivets fred!). Den teknologiske udvikling går hurtigt, og en af dens følgevirkninger er, at der hele tiden kommer nye støjkilder som vi både i arbejds- og privatliv må forholde os til. Støjproblemerne er tiltagende og ikke aftagende. Det virker som om lovgivningen halter bagefter og kun lapper på de værste følgevirkninger frem for at afhjælpe problemerne. Ingen af de politiske partier har hidtil forsøgt at udvikle en sammenhængende støjpolitik, og støj er ikke et politisk prioriteret debatemne. En vigtig årsag til at støj ikke er på den politiske dagsorden, er, at støj opleves som et individuelt problem som borgerne ikke forholder sig kollektivt til. Støjen er ikke synlig, og når den holder op, er den væk. Støjen ophobes ikke i det ydre miljø, men i individet. Og da en støjbetinget hørenedsættelse typisk udvikler sig over en årrække og ikke er smertebetinget, åbenbares problemet først efter mange års forløb. Den langsomme udvikling af skaden er også medvirkende til at individualisere problemet, fordi den støjramte i kraft af en svækket kommunikationsevne kommer til at føle sig isoleret. Støjen har ingen venner - men støjbekæmpelsen har få tilhængere Der er enighed blandt eksperter om at støj er et problem, der i stigende grad bliver hørligt på alle livsområder. Den teknologiske udvikling går hurtigt og den medfører, at der hele tiden kommer nye støjkilder, som vi både i arbejds- og privatlivet må forholde os til - og for det meste finde ud af at leve med. Forskerne er enige om at flere og stadigt yngre mennesker lider af en støjbetinget hørenedsættelse. Nogle forskere har en tese om at det er en konsekvens af den moderne livsførelse - især den moderne ungdomskultur. Særskilt fremhæves ørets udsættelse for diskomusik, ghettoblaster, rockkoncert og walkman som synderne, der kan give flere unge varige høreskader. Tilvænning til et lydunivers, hvor udefrakommende lyde altid er til stede bidrager også til at udvikle en almindelig lydkultur, hvor stilheden er et fremmedelement. Borgerpanelets anbefalinger Hvor mange støjbetingede hørenedsættelser har samfundet råd til at producere? Mange undersøgelser omkring støj bliver udsultet på grund af manglende bevillinger. I betragtning af problemets stigende omfang og store konsekvenser bør forskningen i området opprioriteres - og koordineres nationalt såvel som internationalt. Love og regler

37

Der findes en politisk fastsat, generel grænseværdi på 85 dB(A) i arbejdsmiljøloven. Denne grænseværdi er dog ingen garanti for, at man ikke får høretab. Forskerne mener at 80 dB(A) er en mere pålidelig grænse, som det bør tilstræbes at få som officiel grænseværdi på arbejdspladserne. Hvor det er muligt bør der i øvrigt gennemføres en differentieret grænseværdi, der ligger betydeligt under 80 dB(A). Vi henviser i øvrigt her til WHOs anbefalinger, se bilag 1. Trafikministeriet har en pulje til afhjælpning af generne fra trafikstøj. Denne pulje bør tilføres flere midler. Generelt bør støj spille en langt større rolle i hele miljødebatten og støj må have en mere fremtrædende plads i miljøpolitikken. Klageadgangen for borgerne må gøres nem, hurtig og gennemskuelig, så det offentlige ikke kan lade en klagesag cirkulere ubehandlet i systemet. Danmark har ingen sammenhængende støjlov, men støj indgår i andre lovsammenhænge, hyppigt sammen med andre typer forurening. I kraft af at støjproblemerne efterhånden udfylder alle samfundslivets porer bør der laves en egentlig støjlov, der samler støjproblemerne. I denne lovgivning bør indgå forhold som: Grænseværdier, klageadgang, oplysningspligt, erstatningsansvar om støj i arbejdslivet, i privatlivet, i det ydre miljø (herunder trafikstøj) og støjforholdene for børn. Der må desuden etableres en samlende overordnet instans, der kan tage vare på støjproblemerne. Denne instans kunne være et overordnet støjråd for lokale, kommunale miljøråd, som også bør etableres. Opgaven skulle bl.a. være at sørge for, at ingen offentlig myndighed kan flygte fra sit ansvar i støjsager. En miljøombudsmand kunne også være stedet, hvor borgernes klagesager blev behandlet. Der bør etableres lokale støjvogterkorps, der kan have en form for udrykningstjenste. Støjramte kan hurtigt få målt omfanget af genen, og der er mulighed for hurtigt at skride ind med sanktioner overfor støjkilden. Letgennemskuelige støjklassifikationer Der må laves letforståelige og forbrugervenlige former for klassifikationer for produkter og maskiner, så det bliver nemt at vælge et støjsvagt produkt. Tilsvarende bør boligen støjklassificeres, så det bliver et synligt parameter i enhver bolighandel. Oplysning/undervisning En mentalitetsændring i befolkningen er påkrævet, hvis støjskaderne ikke skal stige markant i de kommende år. Vi anbefaler, at støj på et tidligt tidspunkt kommer på skemaet i skolerne, så børnene får en omfattende information om de gener, de udsættes for, og som de påfører sig selv.

38

Der findes en lang række oplysende materialer om støjgener og støjbekæmpelse, men der mangler et samlet initiativ, der kan forene bestræbelserne på at opnå en bedre lydkultur. Der laves en særlig støjpulje der kan uddele midler til samlede oplysningsfremstød og bor-gerinddragende aktiviteter. En særlig lydfond (med frivillige bidrag fra støjende virksomheder) kunne uddele midler til særlige, støjbekæmpende formål. Da støjbekæmpelse er et spørgsmål om folkesundheden bør en større, langvarig oplysningskampagne være en opprioriteret opgave for Sundhedsstyrelsen. Vi anbefaler at ”Støjens dag/Stilhedens dag” som markeres i mange lande, også bliver en del af det almindelige oplysningsarbejde i Danmark.

39

Bilag

40

4. Guideline Values 4.1. Introduction The human ear and lower auditory system continuously receive stimuli from the world around us. However, this does not mean that all the acoustical inputs are necessarily disturbing or have harmful effects. This is because the auditory nerve provides activating impulses to the brain that enable us to regulate the vigilance and wakefulness necessary for optimal performance. On the other hand, there are scientific reports that a completely silent world can have harmful effects, because of sensory deprivation. Thus, both too little sound and too much sound can be harmful. For this reason, people should have the right to decide for themselves the quality of the acoustical environment they live in. Exposure to noise from various sources is most commonly expressed as the average sound pressure level over a specific time period, such as 24 hours. This means that identical average sound levels for a given time period could be derived from either a large number of sound events with relatively low, almost inaudible levels, or from a few events with high sound levels. This technical concept does not fully agree with common experience on how environmental noise is experienced, or with the neurophysiological characteristics of the human receptor system. Human perception of the environment through vision, hearing, touch, smell and taste is characterized by a good discrimination of stimulus intensity differences, and by a decaying response to a continuous stimulus (adaptation or habituation). Single sound events cannot be discriminated if the interval between events drops below a threshold value; if this occurs, the sound is interpreted as continuous. These characteristics are linked to survival, since new and different stimuli with low probability and high information value indicate warnings. Thus, when assessing the effects of environmental noise on people it is relevant to consider the importance of the background noise level, the number of events, and the noise exposure level independently. Community noise studies have traditionally considered noise annoyance from single specific sources such as aircraft, road traffic or railways. In recent years, efforts have been made to compare the results from road traffic, aircraft and railway surveys. Data from a number of sources show that aircraft noise is more annoying than road traffic noise, which, in turn, is more annoying than railway noise. However, there is not a clear understanding of the mechanisms that create these differences. Some populations may also be at greater risk for the harmful effects of noise. Young children (especially during language acquisition), the blind, and perhaps fetuses are examples of such populations. There are no definite conclusions on this topic, but the reader should be alerted that guidelines in this report are developed for the population at large; guidelines for potentially more vulnerable groups are addressed only to a limited extent. In the following, guideline values are summarized with regard to specific environments and effects. For each environment and situation, the guideline values take into consideration the identified health effects and are set, based on the lowest levels of noise that affect health (critical health effect). Guideline values typically correspond to the lowest effect level for general populations, such as those for indoor speech intelligibility. By contrast, guideline values for annoyance have been set at 50 or 55 dBA, representing daytime levels below which a majority of the adult population will be protected from becoming moderately or seriously annoyed, respectively. In these Guidelines for Community Noise only guideline values are presented. These are essentially values for the onset of health effects from noise exposure. It would have been

41

preferred to establish guidelines for exposure-response relationships. Such relationships would indicate the effects to be expected if standards were set above the WHO guideline values and would facilitate the setting of standards for sound pressure levels (noise immission standards). However, exposure-response relationships could not be established as the scientific literature is very limited. The best-studied exposure-response relationship is that between Ldn and annoyance (WHO 1995a; Berglund & Lindvall 1995; Miedema & Vos 1998). Even the most recent relationships between integrated noise levels and the percentage of highly or moderately annoyed people are still being scrutinized. The results of a forthcoming meta-analysis are expected to be published in the near future (Miedema, personal communication). 4.2. Specific Effects 4.2.1. Interference with communication Noise tends to interfere with auditory communication, in which speech is a most important signal. However, it is also vital to be able to hear alarming and informative signals such as door bells, telephone signals, alarm clocks, fire alarms etc., as well as sounds and signals involved in occupational tasks. The effects of noise on speech discrimination have been studied extensively and deal with this problem in lexical terms (mostly words but also sentences). For communication distances beyond a few metres, speech interference starts at sound pressure levels below 50 dB for octave bands centered on the main speech frequencies at 500, 1 000 and 2 000 Hz. It is usually possible to express the relationship between noise levels and speech intelligibility in a single diagram, based on the following assumptions and empirical observations, and for speaker-to-listener distance of about 1 m:

a. Speech in relaxed conversation is 100% intelligible in background noise levels of about 35 dBA, and can be understood fairly well in background levels of 45 dBA. b. Speech with more vocal effort can be understood when the background sound pressure level is about 65 dBA.

A majority of the population belongs to groups sensitive to interference with speech perception. Most sensitive are the elderly and persons with impaired hearing. Even slight hearing impairments in the high-frequency range may cause problems with speech perception in a noisy environment. From about 40 years of age, people demonstrate impaired ability to interpret difficult, spoken messages with low linguistic redundancy, when compared to people aged 20–30 years. It has also been shown that children, before language acquisition has been completed, have more adverse effects than young adults to high noise levels and long reverberation times. For speech outdoors and for moderate distances, the sound level drops by approximately 6 dB for a doubling of the distance between speaker and listener. This relationship is also applicable to indoor conditions, but only up to a distance of about 2 m. Speech communication is affected also by the reverberation characteristics of the room, and reverberation times beyond 1 s can produce a loss in speech discrimination. A longer reverberation time combined with background noise makes speech perception still more difficult.

42

Speech signal perception is of paramount importance, for example, in classrooms or conference rooms. To ensure any speech communication, the signal-to-noise relationship should exceed zero dB. But when listening to complicated messages (at school, listening to foreign languages, telephone conversation) the signal-to-noise ratio should be at least 15 dB. With a voice level of 50 dBA (at 1 m distance this corresponds on average to a casual voice level in both women and men), the background level should not exceed 35 dBA. This means that in classrooms, for example, one should strive for as low background levels as possible. This is particularly true when listeners with impaired hearing are involved, for example, in homes for the elderly. Reverberation times below 1 s are necessary for good speech intelligibility in smaller rooms; and even in a quiet environment a reverberation time below 0.6 s is desirable for adequate speech intelligibility for sensitive groups. 4.2.2. Noise-induced hearing impairment The ISO Standard 1999 (ISO 1990) gives a method of calculating noise-induced hearing impairment in populations exposed to all types of occupational noise (continuous, intermittent, impulse). However, noise-induced hearing impairment is by no means restricted to occupational situations alone. High noise levels can also occur in open-air concerts, discotheques, motor sports, shooting ranges, and from loudspeakers or other leisure activities in dwellings. Other loud noise sources, such as music played back in headphones and impulse noise from toys and fireworks, are also important. Evidence strongly suggests that the calculation method from ISO Standard 1999 for occupational noise (ISO 1990) should also be used for environmental and leisure time noise exposures. This implies that long term exposure to LAeq,24h of up to 70 dBA will not result in hearing impairment. However, given the limitations of the various underlying studies, care should be taken with respect to the following:

a. Data from animal experiments indicate that children may be more vulnerable in acquiring noise-induced hearing impairment than adults.

b. At very high instantaneous sound pressure levels mechanical damage to the ear may occur (Hanner & Axelsson 1988). Occupational limits are set at peak sound pressure levels of 140 dBA (EU 1986a). For adults, this same limit is assumed to be in order for exposure to environmental and leisure time noise. In the case of children, however, considering their habits while playing with noisy toys, peak sound pressure levels should never exceed 120 dBA.

c. For shooting noise with LAeq,24h over 80 dB, studies on temporary threshold shift suggest there is the possibility of an increased risk for noise-induced hearing impairment (Smoorenburg 1998). d. The risk for noise-induced hearing impairment increases when noise exposure is combined with vibrations, ototoxic drugs or chemicals (Fechter 1999). In these circumstances, long-term exposure to LAeq,24h of 70 dB may induce small hearing impairments. e. It is uncertain whether the relationships in ISO Standard 1999 (ISO 1990) are applicable to environmental sounds having a short rise time. For example, in the case of military low-altitude flying areas (75–300 m above ground) LAmax values of 110–130 dB occur within seconds after onset of the sound.

43

In conclusion, dose-response data are lacking for the general population. However, judging from the limited data for study groups (teenagers, young adults and women), and on the assumption that time of exposure can be equated with sound energy, the risk for hearing impairment would be negligible for LAeq,24h values of 70 dB over a lifetime. To avoid hearing impairment, impulse noise exposures should never exceed a peak sound pressure of 140 dB peak in adults, and 120 dB in children. 4.2.3. Sleep disturbance effects Electrophysiological and behavioral methods have demonstrated that both continuous and intermittent noise indoors lead to sleep disturbance. The more intense the background noise, the more disturbing is its effect on sleep. Measurable effects on sleep start at background noise levels of about 30 dB LAeq. Physiological effects include changes in the pattern of sleep stages, especially a reduction in the proportion of REM sleep. Subjective effects have also been identified, such as difficulty in falling asleep, perceived sleep quality, and adverse after-effects such as headache and tiredness. Sensitive groups mainly include elderly persons, shift workers and persons with physical or mental disorders. Where noise is continuous, the equivalent sound pressure level should not exceed 30 dBA indoors, if negative effects on sleep are to be avoided. When the noise is composed of a large proportion of low-frequency sounds a still lower guideline value is recommended, because low-frequency noise (e.g. from ventilation systems) can disturb rest and sleep even at low sound pressure levels. It should be noted that the adverse effect of noise partly depends on the nature of the source. A special situation is for newborns in incubators, for which the noise can cause sleep disturbance and other health effects. If the noise is not continuous, LAmax or SEL are used to indicate the probability of noise-induced awakenings. Effects have been observed at individual LAmax exposures of 45 dB or less. Consequently, it is important to limit the number of noise events with a LAmax exceeding 45 dB. Therefore, the guidelines should be based on a combination of values of 30 dB LAeq,8h and 45 dB LAmax. To protect sensitive persons, a still lower guideline value would be preferred when the background level is low. Sleep disturbance from intermittent noise events increases with the maximum noise level. Even if the total equivalent noise level is fairly low, a small number of noise events with a high maximum sound pressure level will affect sleep. Therefore, to avoid sleep disturbance, guidelines for community noise should be expressed in terms of equivalent sound pressure levels, as well as LAmax/SEL and the number of noise events. Measures reducing disturbance during the first part of the night are believed to be the most effective for reducing problems in falling asleep. 4.2.4. Cardiovascular and psychophysiological effects Epidemiologial studies show that cardiovascular effects occur after long-term exposure to noise (aircraft and road traffic) with LAeq,24h values of 65–70 dB. However, the associations are weak. The association is somewhat stronger for ischaemic heart disease than for hypertension. Such small risks are important, however, because a large number of persons are currently exposed to these noise levels, or are likely to be exposed in the future. Other possible effects, such as changes in

44

stress hormone levels and blood magnesium levels, and changes in the immune system and gastro-intestinal tract, are too inconsistent to draw conclusions. Thus, more research is required to estimate the long-term cardiovascular and psychophysiological risks due to noise. In view of the equivocal findings, no guideline values can be given. 4.2.5. Mental health effects Studies that have examined the effects of noise on mental health are inconclusive and no guideline values can be given. However, in noisy areas, it has been observed that there is an increased use of prescription drugs such as tranquilizers and sleeping pills, and an increased frequency of psychiatric symptoms and mental hospital admissions. This strongly suggests that adverse mental health effects are associated with community noise. 4.2.6. Effects on performance The effects of noise on task performance have mainly been studied in the laboratory and to some extent in work situations. But there have been few, if any, detailed studies on the effects of noise on human productivity in community situations. It is evident that when a task involves auditory signals of any kind, noise at an intensity sufficient to mask or interfere with the perception of these signals will also interfere with the performance of the task. A novel event, such as the start of an unfamiliar noise, will also cause distraction and interfere with many kinds of tasks. For example, impulsive noises such as sonic booms can produce disruptive effects as the result of startle responses; and these types of responses are more resistant to habituation. Mental activities involving high load in working memory, such as sustained attention to multiple cues or complex analysis, are all directly sensitive to noise and performance suffers as a result. Some accidents may also be indicators of noise-related effects on performance. In addition to the direct effects on performance, noise also has consistent after-effects on cognitive performance with tasks such as proof-reading, and on persistence with challenging puzzles. In contrast, the performance of tasks involving either motor or monotonous activities is not always degraded by noise. Chronic exposure to aircraft noise during early childhood appears to damage reading acquisition. Evidence indicates that the longer the exposure, the greater the damage. Although there is insufficient information on these effects to set specific guideline values, it is clear that day-care centres and schools should not be located near major noise sources, such as highways, airports and industrial sites. 4.2.7. Annoyance responses The capacity of a noise to induce annoyance depends upon many of its physical characteristics, including its sound pressure level and spectral characteristics, as well as the variations of these properties over time. However, annoyance reactions are sensitive to many non-acoustical factors of social, psychological or economic nature, and there are also considerable differences in individual reactions to the same noise. Dose-response relations for different types of traffic noise (air, road and railway) clearly demonstrate that these noises can cause different annoyance effects at equal

45

LAeq,24h values. And the same type of noise, such as that found in residential areas around airports, can also produce different annoyance responses in different countries. The annoyance response to noise is affected by several factors, including the equivalent sound pressure level and the highest sound pressure level of the noise, the number of such events, and the time of day. Methods for combining these effects have been extensively studied. The results are not inconsistent with the simple, physically based equivalent energy theory, which is represented by the LAeq noise index. Annoyance to community noise varies with the type of activity producing the noise. Speech communication, relaxation, listening to radio and TV are all examples of noise-producing activities. During the daytime, few people are seriously annoyed by activities with LAeq levels below 55 dB; or moderately annoyed with LAeq levels below 50 dB. Sound pressure levels during the evening and night should be 5–10 dB lower than during the day. Noise with low-frequency components require even lower levels. It is emphasized that for intermittent noise it is necessary to take into account the maximum sound pressure level as well as the number of noise events. Guidelines or noise abatement measures should also take into account residential outdoor activities. 4.2.8. Effects on social behaviour The effects of environmental noise may be evaluated by assessing the extent to which it interferes with different activities. For many community noises, interference with rest, recreation and watching television seem to be the most important issues. However, there is evidence that noise has other effects on social behaviour: helping behaviour is reduced by noise in excess of 80 dBA; and loud noise increases aggressive behavior in individuals predisposed to aggressiveness. There is concern that schoolchildren exposed to high levels of chronic noise could be more susceptible to helplessness. Guidelines on these issues must await further research. 4.3. Specific Environments Noise measures based solely on LAeq values do not adequately characterize most noise environments and do not adequately assess the health impacts of noise on human well-being. It is also important to measure the maximum noise level and the number of noise events when deriving guideline values. If the noise includes a large proportion of low-frequency components, values even lower than the guideline values will be needed, because low-frequency components in noise may increase the adverse effects considerably. When prominent low-frequency components are present, measures based on A-weighting are inappropriate. However, the difference between dBC (or dBlin) and dBA will give crude information about the presence of low-frequency components in noise. If the difference is more than 10 dB, it is recommended that a frequency analysis of the noise be performed. 4.3.1. Dwellings In dwellings, the critical effects of noise are on sleep, annoyance and speech interference. To avoid sleep disturbance, indoor guideline values for bedrooms are 30 dB LAeq for continuous noise and 45 dB LAmax for single sound events. Lower levels may be annoying, depending on the nature of

46

the noise source. The maximum sound pressure level should be measured with the instrument set at “Fast”. To protect the majority of people from being seriously annoyed during the daytime, the sound pressure level on balconies, terraces and outdoor living areas should not exceed 55 dB LAeq for a steady, continuous noise. To protect the majority of people from being moderately annoyed during the daytime, the outdoor sound pressure level should not exceed 50 dB LAeq. These values are based on annoyance studies, but most countries in Europe have adopted 40 dB LAeq as the maximum allowable level for new developments (Gottlob 1995). Indeed, the lower value should be considered the maximum allowable sound pressure level for all new developments whenever feasible. At night, sound pressure levels at the outside façades of the living spaces should not exceed 45 dB LAeq and 60 dB LAmax, so that people may sleep with bedroom windows open. These values have been obtained by assuming that the noise reduction from outside to inside with the window partly open is 15 dB. 4.3.2. Schools and preschools For schools, the critical effects of noise are on speech interference, disturbance of information extraction (e.g. comprehension and reading acquisition), message communication and annoyance. To be able to hear and understand spoken messages in classrooms, the background sound pressure level should not exceed 35 dB LAeq during teaching sessions. For hearing impaired children, an even lower sound pressure level may be needed. The reverberation time in the classroom should be about 0.6 s, and preferably lower for hearing-impaired children. For assembly halls and cafeterias in school buildings, the reverberation time should be less than 1 s. For outdoor playgrounds, the sound pressure level of the noise from external sources should not exceed 55 dB LAeq, the same value given for outdoor residential areas in daytime. For preschools, the same critical effects and guideline values apply as for schools. In bedrooms in preschools during sleeping hours, the guideline values for bedrooms in dwellings should be used. 4.3.3. Hospitals For most spaces in hospitals, the critical effects of noise are on sleep disturbance, annoyance and communication interference, including interference with warning signals. The LAmax of sound events during the night should not exceed 40 dB indoors. For wardrooms in hospitals, the guideline values indoors are 30 dB LAeq, together with 40 dB LAmax during the night. During the day and evening the guideline value indoors is 30 dB LAeq. The maximum level should be measured with the instrument set at “Fast ”. Since patients have less ability to cope with stress, the equivalent sound pressure level should not exceed 35 dB LAeq in most rooms in which patients are being treated or observed. Particular attention should be given to the sound pressure levels in intensive care units and operating theatres. Sound inside incubators may result in health problems, including sleep disturbance, and may lead to hearing impairment in neonates. Guideline values for sound pressure levels in incubators must await future research.

47

4.3.4. Ceremonies, festivals and entertainment events In many countries, there are regular ceremonies, festivals and other entertainment to celebrate life events. Such events typically produce loud sounds including music and impulsive sounds. There is widespread concern about the effect of loud music and impulse sounds on young people who frequently attend concerts, discotheques, video arcades, cinemas, amusement parks and spectator events, etc. The sound pressure level is typically in excess of 100 dB LAeq. Such a noise exposure could lead to significant hearing impairment after frequent attendance. Noise exposure for employees of these venues should be controlled by established occupational standards. As a minimum, the same standards should apply to the patrons of these premises. Patrons should not be exposed to sound pressure levels greater than 100 dB LAeq during a 4-h period, for at most four times per year. To avoid acute hearing impairment the LAmax should always be below 110 dB. 4.3.5. Sounds through headphones To avoid hearing impairment in both adults and children from music and other sounds played back in headphones, the LAeq,24h should not exceed 70 dB. This implies that for a daily one-hour exposure the LAeq should not exceed 85 dB. The exposures are expressed in free-field equivalent sound pressure levels. To avoid acute hearing impairment, the LAmax should always be below 110 dB. 4.3.6. Impulsive sounds from toys, fireworks and firearms To avoid acute mechanical damage to the inner ear, adults should never be exposed to more than 140 dB peak sound pressure. To account for the vulnerability in children, the peak sound pressure level produced by toys should not surpass 120 dB, measured close to the ears (100 mm). To avoid acute hearing impairment, LAmax should always be below 110 dB. 4.3.7. Parkland and conservation areas Existing large quiet outdoor areas should be preserved and the signal-to-noise ratio kept low. 4.4. WHO Guideline Values The WHO guideline values in Table 4.1 are organized according to specific environments. When multiple adverse health effects are identified for a given environment, the guideline values are set at the level of the lowest adverse health effect (the critical health effect). An adverse health effect of noise refers to any temporary or long-term deterioration in physical, psychological or social functioning that is associated with noise exposure. The guideline values represent the sound pressure levels that affect the most exposed receiver in the listed environment. The time base for LAeq for “daytime” and “night-time” is 16 h and 8 h, respectively. No

48

separate time base is given for evenings alone, but typically, guideline value should be 5 –10 dB lower than for a 12 h daytime period. Other time bases are recommended for schools, preschools and playgrounds, depending on activity. The available knowledge of the adverse effects of noise on health is sufficient to propose guideline values for community noise for the following:

a. Annoyance. b. Speech intelligibility and communication interference. c. Disturbance of information extraction. d. Sleep disturbance. e. Hearing impairment.

The different critical health effects are relevant to specific environments, and guideline values for community noise are proposed for each environment. These are:

a. Dwellings, including bedrooms and outdoor living areas. b. Schools and preschools, including rooms for sleeping and outdoor playgrounds. c. Hospitals, including ward and treatment rooms. d. Industrial, commercial shopping and traffic areas, including public addresses, indoors and outdoors. e. Ceremonies, festivals and entertainment events, indoors and outdoors. f. Music and other sounds through headphones. g. Impulse sounds from toys, fireworks and firearms. h. Outdoors in parkland and conservation areas.

It is not enough to characterize the noise environment in terms of noise measures or indices based only on energy summation (e.g. LAeq), because different critical health effects require different descriptions. Therefore, it is important to display the maximum values of the noise fluctuations, preferably combined with a measure of the number of noise events. A separate characterization of noise exposures during night-time would be required. For indoor environments, reverberation time is also an important factor. If the noise includes a large proportion of low frequency components, still lower guideline values should be applied. Supplementary to the guideline values given in Table 4.1, precautionary recommendations are given in Section 4.2 and 4.3 for vulnerable groups, and for noise of a certain character (e.g. low-frequency components, low background noise), respectively. In Section 3.10, information is given regarding which critical effects and specific environments are considered relevant for vulnerable groups, and what precautionary noise protection would be needed in comparison to the general population.

49

Table 4.1: Guideline values for community noise in specific environments. Specific environment

Critical health effects (s) LAeq [dB]

Time base [hours]

LAmax Fast [dB]

Outdoor living area

Serious annoyance, daytime and evening Moderate annoyance, daytime and evening

55 50

16 16

- -

Dwelling, indoors Inside bedrooms

Speech intelligibility and moderate annoyance, daytime and evening Sleep disturbance, night-time

35 30

16 8

45

Outside bedrooms

Sleep disturbance, window open (outdoor values)

45 8 60

School class rooms and pre-schools, indoors

Speech intelligibility, disturbance of information extraction, message communication

35 during class

-

Pre-school Bedrooms, indoors

Sleep disturbance

30 sleeping -time

45

School, playground Outdoor

Annoyance (external source)

55 during play

-

Hospital, ward rooms, indoors

Sleep disturbance, night-time Sleep disturbance, daytime and evenings

30 30

8 16

40 -

Hospitals, treatment rooms, indoors

Interference with rest and recovery #1

Industrial, commercial, shopping and traffic areas, indoors and Outdoors

Hearing impairment 70

24 110

Ceremonies, festivals and entertainment events

Hearing impairment (patrons:<5 times/year) 100 4 110

Public addresses, indoors and outdoors

Hearing impairment 85

1 110

Music through headphones/ Earphones

Hearing impairment (free-field value) 85 #4

1 110

Impulse sounds from toys, fireworks and firearms

Hearing impairment (adults) Hearing impairment (children)

- -

- -

140 #2 140 #2

Outdoors in parkland and conservation areas

Disruption of tranquillity

#3

#1: as low as possible; #2: peak sound pressure (not LAmax, fast), measured 100 mm from the ear; #3: existing quiet outdoor areas should be preserved and the ratio of intruding noise to natural background sound should be kept low; #4: under headphones, adapted to free-field values

50

Eksperternes Indlæg Denne del af rapporten er optryk af eksperternes manuskripter fra deres indlæg på konferencens første dag, i samme rækkefølge som afholdt på konferencen

51

STØJS BETYDNING FOR HØRELSEN Ture Andersen Overlæge, akademiingeniør. Audiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital STØJ: Støj er her defineret som: uønsket lyd , der medfører gene for det enkelte individ. Dette kan naturligvis umiddelbart lyde som en lidt diffus definition, men er nok den bedste beskri-velse, der trods alt kort kan gives. Selv meget høj lyd (højt lydtrykniveau) kan hos nogle være ønskelig f.eks. lyden ved en beatkon-cert. Modsat kan selv ganske svage lyde i andre situationer give markante gener. Det behøver altså ikke at være det faktiske lydtrykniveau, der er indikator for graden af støjgene. Tilsvarende er begrebet støjgene ikke entydig. Her må man dels se på den irritation, som selv lave uønskede lyde kan forårsage i selve situationen samt langtidseffekten heraf pga. stress og dels på den direkte skadevirkning på det indre øre, som høje lydtrykniveauer kan medføre. Her kan man så opleve det paradoks, at et meget højt lydtrykniveau ved en beatkoncert ikke giver nogen umiddelbar gene, det er jo ønsket at lydtrykniveauet er så højt som 110 til 115 dB SPL. På længere sigt er der dog risiko for, at både publikum og musikere udvikler blivende skade på det indre øre, og dermed har de erhvervet sig en permanent gene, et hørehandikap. I det følgende skal der udelukkende ses på støjs effekt på hørelse, og altså ikke på de mange andre gener støj kan medføre f. eks. ændringer i hjerte kredsløbsfunktionen og ændringer i søvnmønstret. ØRETS ANATOMI/FYSIOLOGI: For bedre at kunne forstå støjs skadevirkning på øret, skal ørets opbygning kort omtales. Lyd er små variationer i det stedlige lufttryk. Jo større variation jo højere lydtryk. Lydtryk måles i deciBell (dB). Den hastighed, hvormed trykket svinger op og ned måles i Hertz (Hz) og er den fak-tor, der bestemmer lydens tonehøjde. Det ydre øre og øregangen opfanger lyden, forstærker toneområdet omkring 2000 til 4000 Hz og leder lyden ind til trommehinden. Trommehinden og de i mellemøret liggende 3 små knogler (hammer, ambolt og stigbøjle) sættes herved i bevægelse. På denne måde ledes lyden ind i det indre øre (høresneglen), der er selve sanseorganet for hørelsen. Høresneglen er, som navnet antyder, formet som en sneglevinding (2,5 vinding). Rundt i sneglen sidde ca. 16.000 små hårceller. Det er disse celler, der omdanner trykvariationer (lyd) til nervesig-naler i hørenervebanerne. Via hørenerverne ledes disse nervesignaler op til hørecenteret i storhjer-nen. Det er først her oppe i storhjernens bark, at lyden registreres på bevidsthedsniveau. For at forstå, hvad en støjskade kan betyde i dette yderst komplekse system, er det væsentlig at for-stå funktionen af det indre øre, idet skaden lokaliseres her. Det må dog pointers, at man endnu ikke har klarlagt hele denne funktion. Når lyd som trykvariationer kommer ind i høresneglen, vil hårcellerne blive aktiveret. Lavfrekvent lyd (bas) vil aktivere hårceller i toppen af sneglen, mens højfrekvent lyd (diskant) vil aktivere hårcellerne i den basale del af sneglen. Det er således her i sneglen, at vi ana-lyserer og registrerer lydens frekvensmæssige indhold (tone- komponenterne i lyden). Retningsbe-stemmelse af en lydkilde såvel som det, at kunne adskille flere samtidige lydkilder kræver, at begge høresnegle er helt normalt fungerende. Den ret fantastiske evne, som normalthørende har til, i et

52

stort selskab, at kunne trække en enkelt persons stemme ud af stemmemylderet og dermed kunne kommunikere, bygger på at begge indre ører er helt normalt fungerende. Det indre øre er altså ikke blot at sammenligne med en mikrofon, men udgør en meget væsentlig del af hele det lydanalysesystem, som høresansen danner. STØJS DIREKTE SKADEVIRKNING PÅ ØRET: Helt ekstreme lydpåvirkninger kan forårsage en rent mekanisk skade på øret. Således kan trommehinden rives i stykker, mellemøreknoglerne kan forskubbes og der kan ske perforation ind til høresneglen. Dette er dog yderst sjældent. Den typiske støjskade skyldes en skade på selve hårcellerne. Specielt er de hårceller, der skal registrere toneområdet 3000 til 6000 Hz følsomme. Graden af skade vil afhænge af dels lydtrykkets størrelse og dels det tidsrum øret eksponeres for dette lydtryk. Der er desuden individuel variation i menneskers følsomhed for at udvikle en sådan hårcelleskade. Desværre er det aktuelt ikke muligt på forhånd at kunne udpege specielt støjfølsomme individer. En knap så kraftig lydpåvirkning kan give en lettere forbigående hårcelleskade. Man taler her om temporary threshold shift (TTS). Her er skaden ikke større, end at hårcellerne kan regenerere fuldstændigt indenfor ca. et døgn. Støjskader vil i en del tilfælde være forårsaget af støjeksposition på den pågældendes arbejdsplads. Hvis man mhp. arbejdsskade helt sikkert skal undgå en blivende hårcelleskade selv ved 4 kHz for selv den mest skadefølsomme person må middellydtrykket i løbet af en typisk 8 timers arbejdsdag ikke overstige et middel lydtrykniveau Leq på 75 dB(A) SPL. Dette i henhold til international norm ISO nr.1999 samt en ret ny engelsk undersøgelse udført af Robinson i 1994. Ved eksposition for middellydtrykniveauer på mellem 75 og 80 dB(A) er der dog kun risiko for en så lille støjskade ved 4 kHz, at det ikke vil have nogen betydning. Ved eksposition for middellydtryk over 80 dB(A) og op til den aktuelt gældende grænse på 85 dB(A), er der risiko for at de mest støjskadefølsomme vil udvikle nogen grad af skade og dermed et hørehandikap ved mange års eksposition. Hvilken betydning vil en sådan blivende støjskade (hårcelleskade) så have for den enkelte? En støjskadet person vil ved let skade høre toneområdet 3000 til 6000 Hz dårligere end normalt-hørende. Da den menneskelige stemme primært ligger i toneområdet 125 til 4000 Hz ,vil det bety-de, at højfrekvente sproglyde som f.eks. konsonanterne ”s” og ”t” ikke høres, medmindre der tales direkte i helt rolige omgivelser. Under ideelle samtaleforhold (rolige omgivelser og direkte tiltale) vil en sådan person næppe opleve problemer. Ved mindre ideelle samtaleforhold f.eks. let baggrundstøj og 3 til4 meter til den talende, vil den høreskadede ofte misforstå eller helt miste en-kelte ord i en sætning. Hvis støjskaden er mere udtalt vil også toneområdet mellem 2000 og 3000 Hz blive dæmpet pga. hårcelleskade i denne del af det indre øre. Dette vil tilsvarende betyde ,at endnu flere sproglyde mistes. En sådan person vil opleve, at samtale med en anden person, der vender ryggen eller blot siden til, vil være yderst problematisk. Den pågældende vil pga. af normal hørelse i det lavere tone-område altid høre at der siges noget, men vil måske kun forstå hvert andet ord. Samtalen er derfor i praksis umuliggjort. Disse gener er knyttet til den nedsatte lydfølsomhed som støjskaden medfører. Det er denne nedsatte lydfølsomhed, der i rimelig grad kan kompenseres med et høreapparat. Det er her vigtigt at vide, at en hårcelleskade medfører andre defekter end nedsat lydfølsomhed. Således vil den støjskadde person miste evnen til at kunne adskille toner med små toneforskelle. Den normalthørende kan høre, at der er 2 forskellige toner, mens den støjskadede hører 2 ens toner. Man taler om nedsat frekvensopløsningsevne. Denne defekt, som intet høreapparat kan kompensere for ! , vil betyde, at den støjskadede vil have mistet evnen til at adskille samtidige lydkilder. Dvs. hvis der i en typisk almindelig bordsituation med 8 til 9 personer er blot 3 personer, der taler samtidigt, høres ofte kun en uforståelig samling sproglyde. Enkelte ord fra snart

53

den ene og snart den anden talende vil høres, men egentlig kommunikation vil faktisk være umuliggjort. Dette gælder selv om lydstyrken er høj nok, enten fordi de talende taler højt, eller fordi den støjskadede bruger høreapparat. EFFEKTEN AF ”LAV” STØJ PÅ HØRELSEN: Når en person har et hørehandikap pga. en hårcelleskade i det indre øre, ligegyldigt om årsagen er en støjskade eller andet som f.eks. almindelig aldersbetinget høretab, vil den pågældende have pro-blemer med almindelig verbal kommunikation, i hvert fald hvis der ikke tales direkte i helt rolige omgivelser. Hvis vi tænker os, at den nedsatte lydfølsomhed er kompenseret med et moderne høre-apparat, vil det gå fint, hvis blot der er fuldstændig ro eller et kun ganske lavt baggrundsstøjniveau. MEN: Pga. den nedsatte frekvensdiskrimination hos den hørehandikakappede vil et blot moderat baggrundsstøjniveau kunne påføre den hørehandikappede så store skelneproblemer, at almindelig verbal kommunikation vil være umuliggjort eller i bedste fald fald være yderst vanskelig med be-hov for idelige gentagelser. Dette sker vel at mærke i situationer, hvor den normalthørende overho-vedet ikke vil have gener og derfor opfatte samtaleforholdene som ganske ideelle. Vær opmærksom på, at denne markante gene vil være til stede hos alle med indre-øre skade. Selv moderat støj vil altså kunne medføre mærkbare skelneproblemer hos f.eks. hele ældre gruppen af befolkningen. Dette idet det med rimelighed kan antages, at stort set alle over 70 år har en vis grad af funktionsnedsættelse i det indre-øre. HVOR MANGE HAR DISSE GENER? Det er ikke muligt at fremlægge præcise tal, men man antager, at der her i landet er tildelt høreapparater til mellem 250.000 og 300.000 personer. Det antages at ca. 500.000 personer har så stor en høreskade, at de har en vis grad af hørehandikap. Noget præcist tal på antallet af støjskadede haves ikke, men tal fra Arbejdsskadestyrelsen kan her være retningsgivende. I årerne 1992 til 99 har Arbejdsskadestyrelsen modtaget følgende antal anmeldelser af arbejdsbetin-get støjskade: År: 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Antal: 3.224 3.214 3.126 2.819 3.356 3.273 2.677 2.439

Man må nok antage, at disse tal kun er dækkende for det diagnostiserede antal arbejdsbetingede støjskader hos lønmodtagere. På Audiologisk Afd. Odense Universitetshospital er der i perioden 1994 til 99 nydiagnostiseret føl-gende antal arbejdsbetingede støjskader pr. år. Dette skal relateres til et befolkningsgrundlag på ca. 450.000 og til et samlet årligt patient antal på næsten konstant 4000. År: Antal:

1994 363

1995 386

1996 317

1997 402

1998 271

1999 318

54

CV Ture Andersen 1968 Mat-fys studentereksamen, Odense Katedralskole 1973 Akademiingeniør (B. SC.), Danmarks Ingeniørakademi, Lyngby. Svagstrøm med

afgangsprojekt i akustik. 1973 Ingeniør ved Laboratoriet for Teknisk Audiologisk Forskning, Odense. Udvikling af

ERA prototype udstyr. 1974-75 Udviklingsingeniør ved Danavox A/S, København. 1982 Lægevidenskabelig embedseksamen, Odense Universitet. 1994 Speciallæge i oto-rhino-laryngologi. 1995 Paragraf 14 vurderet. Ansat ved Odense Universitetshospital, Audiologisk Afdeling.

55

Barn, buller, skola och inlärning

Staffan Hygge, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm Buller är störande, särskilt för mentalt och intellektuellt krävande arbete. Ökade krav på kvaliteten i intellektuella och mentala prestationer är svåra att uppfylla i bullriga miljöer. Skolan är den miljö i vårt samhälle som särskilt skapats för kognitivt krävande arbete t ex minne och inlärning. Medan buller i arbetsmiljön har minskat under de gångna 50 åren, har kanske buller i skolan och från fritidsverksamheter snarast ökat.

Hur buller påverkar kognition (d v s de tankefunktioner med vilkas hjälp kunskap och information behandlas, t ex uppmärksamhet, minne, inlärning, problemlösning, beslutsfattande) är något beforskat, men föga kvantifierat. Bullrets påverkan kan tänkas vara störst när de kognitiva arbetsuppgifterna är svårast, men kanske negligerbar vid lätta arbetsuppgifter.

Två typer av bullerkällor är vanliga i ett klassrum: (1) buller från transportmedel (flyg, väg, tåg) och (2) det buller lärare och elever genererar i klassrummet och angränsande lokaler. Därutöver kan buller från ventilationsanläggningar förekomma. Den allmänna ljudnivån i klassrummet och rummets akustiska egenskaper inverkar på hur högt lärare och elever måste tala för att bli hörda.

1.1 Distinktionen prestation – inlärning – eftereffekter

I en analys av hur buller påverkar skolarbetet är det viktigt att göra en distinktion mellan prestation och inlärning. Buller kan påverka hur väl och skickligt något utförs när det utförs under buller. Buller kan också påverka hur väl något lärs in när det lärs in under buller. Om något både lärs in och testas för under buller går det därför inte att avgöra om bullret påverkar inlärning, prestation eller båda.

De flesta studier av buller i t ex en arbetsmiljö handlar inte om hur väl man lär sig något under buller, men väl hur bra eller dålig arbetsprestationen blir när arbetet utförs under buller. Studier av t ex sambandet mellan flygbullernivån omkring några skolor och genomsnittliga betyg i skolämnen kan förväxla flygbullrets effekter på inlärning med flygbullrets effekter på prestation eftersom prestationstestet för betygen också sker i buller. För att få ett rättvist test av vad som lärts in under buller bör prestationstestet av vad som lärts in ske i tystnad1.

I studier av eftereffekter av buller studeras, som i inlärning, effekter på prestation efter det bullret slagits av. De arbetsuppgifter som utföras i bullerfasen och under tystnad är dock orelaterade, d v s man har i den tysta testfasen ingen nytta av det man lärt sig under den bullriga fasen. I sådana studier är det därför inte fråga om någon inlärningssituation, utan hellre en mer generell påverkan av t ex motivation och uthållighet. 1 I de fall mina redogörelser för undersökningarna inte innehåller någon ljudtrycksnivå i dB i samband med

uttrycken tystnad eller tysta beror det nästan alltid på att originalunder-sökningarna inte anger någon sådan nivå. När ljudtrycksnivåer anges avses i standardfallet de nivåer lyssnaren nås av t ex i klassrummet. När nivåer utomhus avses, t ex utanför klassrummet, anges detta. I många studier saknas mätetal för ljudtrycksnivåer eller är bristfälliga.

56

1.2 Några komplikationer

För att kunna utvärdera den rena effekten av hur buller påverkar inlärning och prestation, måste man undvika de maskeringseffekter buller kan ha på den uppgift som skall utföras. Om materialet presenteras muntligt under en bullrig inlärningssession, eller om instruktionerna i en bullrig testsituationen presenteras muntligt, finns det risk för att bullret maskerar informationen till försökspersonerna och att en skillnad mellan den bullriga och tysta betingelsen inte har att göra med hur tankearbetet påverkades av buller utan bara med hur mycket av informationen de båda grupperna faktiskt hörde. Det är därför viktigt för en slutsats om inlärning och buller, att testningen för det inlärda sker i tystnad.

En annan slags komplikation är hur effekten av önskade eller positivt värderade bullerkällor, som t ex musik skall värderas. Ett antal studier har särskilt undersökt ljud från musik (Etaugh & Michals, 1975; Etaugh & Ptasnik; 1982; Fendrick, 1937; Freeburne & Fleischer, 1952; Hall, 1952). Hit hör också studierna av den s k Mozarteffekten, en påstådd höjning av barns intelligens efter att ha lyssnat på Mozart-musik (Nantais & Schellenberg, 1999; Rauscher, Shaw & Ky, 1993; 1995; Steele, Bass & Crook, 1999). P g a omstridda resultat och risken för att självvald musik inte alltid fungerar som buller, kommer någon systematisk och täckande genomgång inte att göras av musik som ljudkälla.

1.3 Undersökningsmetoder

Den teoretiskt ideala undersökningen om buller och inlärning är ett experiment, eftersom experiment tillåter kausala slutsatser. Alternativet är fältundersökningar om skolprestationer och kognitiva färdigheter efter långvarig bullerexponering. Det genomgående svårigheten med fältundersökningar är att metodologiskt likställa de grupper som exponerats för mycket buller med dem som exponerats för mindre buller i alla andra variabler som kan påverka undersökningsresultaten. Dock, fältundersökningar har fördelen att undersöka kronisk bullerexponering, till skillnad från den akuta exponeringen i experiment. Det vore därför önskvärt att i experimentella studier med upprepad bullerexponering se om, när och hur upprepade akuta exponeringar visar samma slags av bullereffekter som visats i välkontrollerade fältstudier. Det vore också intressant att se på graden av tillvänjning.

1.4 Besläktade forskningsöversikter

I Cohen, Evans, Stokols & Krantz (1986) gjordes en sammanställning av bullers psykologiska effekter på människor, bl a av hur intellektuella och mentala färdigheter påverkas. De använder sig i huvudsak av samma forskningsunderlag som jag, men en annan indelning av materialet. De drar inte skiljande gränser mellan prestation och inlärning, eller mellan experiment och fältstudier. Deras och mina slutsatser stämmer dock väl överens. Samma kan sägas i en jämförelse med Evans & Lepore (1993) som särskilt värderade bullers effekter på barn.

57

1.5 Prestationsstudier

1.5.1 Experiment – prestation och korttidsminne

Christie & Glickman (1980) undersökte elever i årskurs 1, 3 och 5 på en spatial uppgift (matriser). Bullret var en bandinspelning av vanliga klassrumsaktiviteter som spelades upp med 70 dBA in den bullriga och 40 dBA i den tysta betingelsen. Ingen huvudeffekt av buller kunde visas, men en interaktion med kön. Pojkar hade högre poäng i den bullriga än den tysta betingelsen, men flickor presterade bättre under tystnad.

I en tidig studie av Cason (1938) undersöktes hur den sammantagna påverkan från radio och en försöksledare som hummade, trummade med fingrarna, visslade falskt och gick runt i rummet påverkade hur studenter löste additionsproblem, aritmetiska problem, mycket enkel inlärning (parade associater) läsning av intressant prosa och läsning av ordspråk och skämt. Inga statistiska prövningar gjordes, men författaren hävdar ett det fanns en liten prestationsförsämring för additionsproblemen, enkel inlärning och läsningen av prosa. Det pekades ut i artikeln att inverkan från försöksledarens beteende troligen var större än den från radion.

Johansson (1983) undersökte ord-figur inlärning, läsning och multiplikation hos tioåringar under ett två timmar långt experiment. Ljudbetingelserna var tystnad (25 dB), kontinuerligt brus (51 dB) och intermittent brus av samma genomsnittsnivå (ekvivalent noisiness). Inga huvudeffekter av buller rapporterades. Barn med högre intelligens löste dock fler multiplikationsuppgifter under buller än tystnad, medan det omvända gällde för barn med låg intelligens.

Kassinove (1972) använde sig av en tyst kontrollgrupp och fyra typer meningsfullt buller: (1) sagor, (2) populärmusik, (3) en blandning av sagor och populärmusik från samma högtalare, och (4) som (3) men från olika högtalare. Bullret uppgavs variera mellan 70-80 dB. Arbetsuppgiften var en serie additions- och divisionsproblem, där både hastighet och kvalitet mättes. Försökspersoner var elever från årskurs 3 och 6. Ingen effekt av bullerkällorna kunde visas.

Typen av arbetsuppgift, dess svårighetsgrad, vilken kontext den presenteras i, exponeringstidens längd, och typen av buller verkar alla kunna spela en roll för resultaten. Smith & Broadbent (1980) använde sig av geometrisk uppgift där försökspersonerna skulle finna en av fem enkla mönster i mer komplicerade mönster (dolda figurer). I den bullriga betingelsen fanns ett bredbandsbrus på 85 dBC, och i den tysta betingelsen var nivån 55 dBC. Två experiment gjordes och försökspersonerna, alla kvinnor, arbetade med uppgifterna under 8 min. Inga effekter av bullret kunde visas.

Hygge (1991) använde samma geometriska uppgift som Smith & Broadbent (1980) och fem andra arbetsuppgifter. Försökspersonerna fick dag 1 arbeta med uppgifterna vid 20·ºC och ett fläktbuller på 38 dBA. Dag 2 vad betingelserna en av de fyra kombinationerna temperatur 19/27 ºC och fläktbuller 38/53 dBA. Resultaten visade att den högre fläktbullernivå i kombination med den lägre temperaturen försämrade prestationen (differensen dag 2 - dag 1) på de dolda figurerna.

En vanlig slutsats om bullers direkta inverkan på minne och uppmärksamhet är att buller förytligar bearbetningsprocessen, så att t ex en utantillinlärning av ordningsföljd mellan de enskilda enheter som presenteras blir vanligare på bekostnad av meningsfulla relationer mellan enheterna (Daee & Wilding, 1977). Smith (1985) prövade en liknande idé i fyra experiment med tre ljudkällor: (1) kontinuerligt brus, (2) intermittent brus och (3) ett

58

konglomerat av meningsfulla ljud sammansatt av utsnitt från ett radioprogram, populärmusik och ljud från en skrivmaskin. Ljudtrycksnivåerna för brusljuden uppgavs till 85 dBC och konglomeratet hade sina maxvärden vid 85 dBC. Arbetsuppgifterna var ett test om mening och innehåll (semantiskt) och ett om logiska relationer (syntaktiskt). Prestationen på båda uppgifter försämrades av bullerkonglomeratet, men det kontinuerliga bredbandsbruset hade ingen effekt. Det intermittenta bullret störde den semantiska uppgiften, men inte den syntaktiska. Resultaten visar bl a betydelsen av meningsfulla ljuds inverkan på grundläggande processer för uppmärksamhet och korttidsminne.

Weinstein (1974; 1977) använde studenter som försökspersoner, läsförståelse och korrekturläsning som arbetsuppgifter. I korrekturet hade ett antal kontextuella fel (grammatik, felaktiga ord eller ord som saknas) och icke-kontextuella fel (typografiska fel och stavfel) förts in. Försökspersonerna fick bara se en rad åt gången av den text de läste utan möjlighet och gå tillbaka. Bullret var intermittent och kom från en terminalskrivare (teletype) i den första studien och från en inspelning av radionyheter i den senare studien. Ljudtrycksnivån på bullerstötarna i den första studien uppgavs till 70 dB och till 50 dB i pauserna. Ljudtrycksnivån i den tysta betingelsen i studie ett var ca 36 dB. I den senare studien angavs den högre ljudtrycksnivån till ett genomsnitt på 68 dBA och den tysta betingelsen till 42 dBA. Alla försökspersoner i den första studien arbetade under tystnad under ett första pass på 6 min och sedan antingen i buller eller tystnad under 2 perioder på 7 minuter. Försökspersonerna i den senare studien hade också ett inledande arbetspass i tystnad under 6 min, och sedan fyra pass vardera på 5 min med ordningen tyst-buller-buller-tyst för ena gruppen och buller-tyst-tyst-buller för den andra. Utan att ha informerat i förväg, gavs försökspersonerna i den första studien som avslutning ett erinringstest på den text de korrekturläst (Den delen är ett inlärningsexperiment). Försökspersonernas prestation i slutet av den inledande tysta fasen användes som kovariat i en kovariansanalys av resultaten. I den första studien fanns ingen effekt av buller på erinringstestet, ej heller på hur många procent (relativt antalet lästa rader) icke-kontextuella fel som hittades. Bullergruppen hittade dock (procentuellt) färre kontextuella fel än vad den tysta gruppen hittade. Initialt hade bullret också effekten att försökspersonerna arbetade långsammare och ojämnare, men med fler rätta svar. Den senare studien replikerade resultaten att buller försvårar upptäckten av grammatikfel, men inte spelar någon roll för att upptäcka stavfel.

Jones, Miles & Page (1990) undersökte effekten av irrelevant tal (irrelevant speech) på korrekturläsning. De, som Weinstein, gjorde en åtskillnad mellan kontextuella och icke-kontextuella fel, och räknade upptäckta fel i relation till hur många rader försökspersonerna hunnit med att läsa. Bullret i de fem experimenten var olika varianter av irrelevant tal, uppspelat framlänges (begripligt) eller baklänges (obegripligt) med 50 eller 70 dBA, och flera röster med olika grad och typ av separation. Det fanns ingen skillnad mellan ljudtrycksnivåerna 50 och 70 dBA i hur många av felen försökspersonerna hittade. Meningsfullt tal var dock mer störande än baklängestalet på uppgiften att hitta de icke-kontextuella felen, medan upptäckten av kontextuella fel inte påverkades. I ett annat av experimenten visades att baklängestal vid 70 dBA inte skiljde sig från tystnad 35 dBA i antalet fel försökspersonerna gjorde. Meningsfullt tal med en ljudtrycksnivå på 50 dBA var en tillräcklig orsak till försämrad upptäckt av icke-kontextuella fel.

Här finns en motsättning i att irrelevant meningsfullt tal stör mer än meningslöst tal, men att det som störs inte är analysen av meningsfullhet i den text försökspersonerna läser. Här finns också en slags motsättning till Weinsteins (1977) resultat där irrelevant tal störde upptäckten av kontextuella fel. I Weinsteins studie gjordes dock jämförelsen mot en tyst

59

kontrollgrupp, ej mot baklängestal. En dellösning till båda motsättningar kan ligga i att Jones, Miles & Page (1990) i flera av sina experiment liksom Weinstein (1974; 1977) presenterade korrekturtexten med en rad i taget, vilket kan försvåra en analys av textens meningsfullhet. När Jones, Miles & Page i experiment 4 ökade antalet synliga rader från en till fem ökade upptäckten av grammatikfel, men ej de icke-kontextuella felen. Dock, framlänges- och baklängestal skiljde inte mellan hur många kontextuella fel som hittades.

Jones och medarbetare har i en serie studier från senare år teoretiskt fördjupat effekterna av irrelevant tal på seriellt korttidsminne (Jones et al., 1999; Jones & Macken, 1995; Jones, Macken, & Mosdell, 1997; Jones, Miles, & Page, 1990; Jones & Morris, 1992). Också andra fluktuerande ljud än tal kan ge samma effekt och Jones et al. har argumenterat för att effekten mer har att göra med hur talbullret påverkar minnesfunktioner än hur det påverkar distraktion när informationen tas in.

För läsförståelse, uppmätt samtidigt med att det irrelevanta talet hörs, har (Martin, Wogalter & Forlano, 1988) visat att försämringen är större om talet är begripligt (ljudtrycksnivå 82 dB i bullersekvenserna).

Hygge och medarbetare (Enmarker, Boman, & Hygge, 1998; Hygge, Boman & Enmarker, 1999) undersökte olika aspekter av minne och exponerade gymnasister (N=96) för vägtrafikbuller, irrelevant meningsfullt tal eller tystnad. Vägtrafikbullret och det irrelevant talet hade samma ekvivalenta ljudtrycksnivå 66 dBA Leq, och de matchades m a p maxvärden och nivåprofiler över tid. Flera av minnestesten togs från Betulastudien (Nilsson et al., 1997; en prospektiv kohortstudie, N > 3000, av minne och hälsa över det vuxna levnadslopppet) och anpassades till bullerexperiment.

För några av minnestesten fanns ingen i tiden åtskild inkodnings- och återgivningsfas, och både inkodning och återgivning skedde i buller för två av grupperna och i tystnad för den tredje gruppen. Dessa test är prestationstest.

Andra minnestest hade en tiden åtskild inkodnings- och återgivningsfas och för dem skedde inkodning under buller för två grupper och under tystnad för den tredje. Återgivningsfasen skedde i tystnad för samtliga. Dess test är inlärningstest och behandlas längre fram i denna text.

Prestationstesten rörde uppmärksamhet (search-and-memory, primärt minne), verbalt flöde (verbal fluency, semantiskt minne), ordförståelse (word comprehension, semantiskt minne), och ordkomplettering (word-stem completion, PRS). Resultaten visar att både irrelevant meningsfullt prat och vägtrafikbuller försämrade uppmärksamhet ungefär lika mycket. Se Figur 1!

60

Figur 1. Procent fel på uppmärksamhetsuppgiften Search-and-Memory Task

1.5.2 Slutsatser av experiment om prestation och korttidsminne

Relativt enkla och väl inlärda kognitiva färdigheter, som aritmetik, störs ej nämnvärt av buller. Svårare uppgifter, särskilt de som kräver en analys av mening eller innehåll är mer lättstörda, särskilt när bakgrundsbullret är meningsfullt, som t ex irrelevant tal. Bullerkällans kvalitativa egenskaper förefaller än en gång vara mer väsentliga än ljudtrycksnivåer.

För irrelevant mänskligt tal är ljudtrycksnivån inte särskilt avgörande för en prestationsnedsättning. Också låga ljudtrycksnivåer, med enstaka händelser ned mot 50 dBA är tillräckliga för att en effekt på korttidsminne eller prestation skall kunna visas.

De flesta prestationsstudier av buller har haft mycket korta exponeringstider, men det finns en tendens till att längre exponeringstider ger starkare effekter.

Inga generella könsskillnader i bullerpåverkan har vistas.

1.5.3 Fältstudier - prestation

I detta avsnitt redovisas först ett antal studier med relativt grova mått på ljudexponering och individers färdigheter. Oftast har man använt sig av existerande kartor över bullerkonturer och t ex skolans egna standardprov. I senare delen av avsnitten redovisas studier med individuell mätning av ljudtrycksnivåer och mätresultat från test undersökarna själva administrerat.

Maser, Sorensen, Kryter & Lukas (1978) hävdade som slutsats i en ofullständigt rapporterad studie, att buller försämrade skolprestationer, särskilt för de svagbegåvade och att effekten var starkast i de högre årskurserna (årskurs 7 och 10). Det redovisades inte hur bullerexponeringsdata tagits fram.

0

10

20

30

40

50

60

Relative silence Road traffic noise Meaningfulirrelevant speech

Experimental noise conditions

Mea

n pe

rcen

tage

err

ors

Block 1Block 2

61

Lukas, DuPree & Swing (1981) undersökte läsförståelse och matematikkunskaper i årskurs 3 och 6, mätt med skolornas egna standardprov, i tysta och bullriga skolor som matchades på socioekonomiska variabler. Ljudtrycksnivåerna i de tysta och bullriga skolorna redovisas inte i särskild ordning, men det hävdas att de mättes upp i egen regi. Utifrån en av figurerna kan de utläsas till 45-60 dBA, Leq. Korrelationerna mellan ljudtrycksnivå och läsförståelse var starkare än sambandet mellan ljudtrycksnivåer och matematikkunskaper. Resultaten visar också en starkare effekt av ljudtrycksnivåerna på årskurs 6 än årskurs 3. I genomsnitt var eleverna i de bullriga skolorna 0.4 år efter i läskunskaper i årskurs 3 och 0.7 år efter i årskurs 6. I matematikkunskaper var både årskurs 3 och 6 0.2 år efter de tysta skolorna. En interaktionseffekt mellan buller i skolan och buller i allmänt miljöbuller (community noise) noterades, med innebörden att i en tyst miljö kan ljudtrycksnivån i klassrummen vara högre utan att läsförståelse försämras.

Green, Pasternack & Shore (1982) undersökte sambandet mellan ljudtrycksnivåer utomhus och andelen elever som låg efter 1 år eller mer i läsförmåga. Enligt de tillgängliga uppgifterna från kartor över bullerkonturer varierade maximalvärdena mellan 85-95 dB och genomsnittsnivåerna mellan 59-66 dB, Leq. Efter statistisk kontroll för socioekonomiska och etniska variabler, och lärarnas utbildning, visades ett säkerställt samband mellan ljudtrycksnivåer och andelen elever som låg efter i läskunnighet. Sambandet var starkare i de högre årskurserna (årskurs 5 och 6).

Weinstein & Weinstein (1979) jämförde läsförståelse hos elever i årskurs 4 som var med om sex testtillfällen under både tysta (medianvärde 45-49 dBA) och bullriga betingelser (medianvärde 58-61 dBA). Skolan hade en öppen planlösning och undersökarna valde i förväg ut tidpunkter när de naturliga ljudtrycksnivåerna i skolan var höga och låga. Resultaten visade ingen effekt av buller på läsförståelse eller läshastighet. Ej heller fanns någon interaktion mellan buller och begåvningsnivå.

Cohen, Glass & Singer (1973) undersökte barn (årskurs 2-5) i ett hyreshus som var byggt ovanpå en bro med mycket vägtrafik. Ljudtrycksnivåerna inne i huset varierade från 66 dB i åttonde våningen till 55 dB i trettioandra våningen. Efter statistiska kontroller för socioekonomisk status och föräldrarnas utbildningsnivå fanns säkerställda korrelationer mellan våningsplan och auditiv diskrimination (att höra en skillnad mellan t ex gear-beer, cope-coke) och mellan våningsplan och läsförmåga (mätt med ett standardprov i skolan). Styrkan i sambandet mellan bullerexponering och auditiv diskrimination var relativt svag för de barn som bott 3 år eller kortare tid i huset, men starkare med ökat antal år därefter.

Bronzaft & McCharty (1975) jämförde läsförmåga mätt med ett standardprov i skolan, och ljudtrycksnivåerna i klassrum i en skola i närheten av ett järnvägsspår för förortståg. Enligt skolledningen fördelades eleverna slumpmässigt över bullriga och mindre bullriga klassrum. Klasser i den bullriga delen av skolan matchades mot klasser i den mindre bullriga delen m a p intelligens, betygsnivå, årskurs och undervisningsmetoder. De maximala ljudtrycksnivåerna i klassrummen närmast järnvägen var 89 dBA. I medeltal stördes dessa klasser 30 sek varje 4.5 min, d v s ca 10% av undervisningstiden kunde läraren inte göra sig hörd. Resultaten visar att eleverna i de bullriga klassrummen säkerställt hade sämre läspoäng än eleverna i de tystare klassrummen. Eftersläpningen i läsförmåga i de bullriga klasserna uppskattades till 3-4 mån i de lägre klasserna och upp till 11 mån i årskurs 6.

Järnvägsspåret utanför den skola Bronzaft & McCharty (1975) undersökte byggdes om 1978 och försågs med gummikuddar för att minska ljudtrycksnivåerna, och 1979 ljudisolerades tre av de bullrigaste klassrummen. De maximala ljudtrycksnivåerna

62

minskade från 89 dBA till 81-83 dBA. Bronzaft (1981) gjorde ännu en studie av läsförmåga och fann att 1978 fanns fortfarande samma skillnad som tidigare mellan de bullriga och mindre bullriga klassrummen, men att den skillnaden var borta 1980-81. Bronzaft noterar sin förvåning över att förändringen gick så snabbt och diskuterar möjliga felkällor i undersökningen. En sådan felkälla är att skolledningen kan ha selekterat de klasser som fick tillgång till de bullriga och mindre bullriga klassrummen. Som i förra studien försäkrades hon om att slumpen varit den enda fördelningsgrunden. Hennes slutsats är att den ökning i undervisningstiden ljuddämpningen orsakat, ger en grund för en bättre inlärningsmiljö och högre poäng på läsprovet.

Cohen, Evans, Krantz & Stokols (1980) undersökte bl a läsförståelse och matematikkunskaper som de mätts upp i skolans reguljära standardprov. Elever (åk 3-4) från de fyra bullrigaste skolorna vid flygkorridorerna runt Los Angeles internationell flygplats jämfördes med tre matchade (socioekonomiskt, etniskt, socialhjälp, föräldrars yrke och utbildning) skolor i tysta områden. De maximala ljudtrycksnivåerna i de bullriga skolorna var 95 dBA och antalet överflygningar per dygn var ca 300. Maximala ljudtrycksnivån i de tysta skolorna uppmättes till 68 dBA. Genomsnittliga maximalvärden uppgavs till 74 dBA för de bullriga skolorna och till 56 dBA för de tysta skolorna. Resultaten visar inga skillnader mellan de tysta och bullriga skolorna i läsförståelse och matematikkunskaper.

Cohen, Evans, Krantz, Stokols & Kelly (1981) redovisar tvärsnitts- och längdsnittsanalyser av bl a läsförståelse och matematikkunskaper som de mätts upp i skolans reguljära standardprov. Efter datainsamlingen gjorts i Cohen, Evans, Krantz & Stokols (1980), byggdes flera av de bullriga klassrummen om till att bli tystare. I längdsnittsstudien undersöktes det ursprungliga samplet ett år senare, och för tvärsnittsstudien reanalyserades data från förra datainsamligen med ljudisolerade (genomsnittligt maximalvärde 63 dBA) klassrum som en egen kategori. Tvärsnittsstudien visade att barn i årskurs 3 i ljudisolerade skolor var säkerställt bättre på matematikkunskaper än barn i både tysta och bullriga skolor. En tendens i samma riktning fanns också för läsförståelse. Författarna är dock tveksamma till om resultaten beror av buller. Andra faktorer, som kvalitet på undervisningen antogs vara viktigare för skillnaden i skolprestationer. I längdsnittsanalysen fanns inga effekter av ljudisolering på läsförståelse och matematikkunskaper.

I Cohen, Evans, Krantz & Stokols (1980) och Cohen, Evans, Krantz, Stokols & Kelly (1981) togs uppgifterna om barnens matematikkunskaper och läsförmåga ur skolregistren. Bullerbetingelserna för de testen var skolornas normala bullermiljö, vilket kan medföra att barnen i de bullriga skolorna presterade sämre på testen, även om deras inlärning var lika god som för barn i tysta skolor.

För att få en renare testsituation använde de två studierna sig också av test i tystnad i en ljudisolerad husvagn. Ett av testen undersökte hur lättdistraherade barnen var utifrån antagandet att barn som växer upp i bullriga miljöer slutar reagera på akustiska signaler och får svårigheter att urskilja språkljud och varningssignaler. Barnens uppgift var att läsa en text och stryka över alla förekomster av bokstaven e. Alla barn fick göra uppgiften både under tystnad och ljudet från en mansröst som läste en berättelse. Resultaten i tvärsnittsstudien visar att barn i de bullriga skolorna, jämfört med barn i de tysta skolorna, presterar bättre under distraktion under de första två åren av den kroniska bullerexponeringen, men sämre efter fyra år. Resultaten i längdsnittsstudien är likartade. Initialt är barn som exponerats för kroniskt buller bättre på arbetsuppgiften under

63

distraktion, men den skillnaden försvinner efter ett antal års bullerexponering. Resultaten, som inte var förväntade, tolkades som att barn i bullriga skolor initialt lär sig en selektiv uppmärksamhetsstrategi som stänger ut (tune out) auditiva signaler, men att de överger den strategin med tiden när de finner att den inte fungerar särskilt bra.

1.5.4 Slutsatser av fältstudierna om prestation

Med ett par undantag visar ett tiotal studier på försämrade skolkunskaper som resultat av buller. Ett genomgående resultat är också att effekten av buller är kumulativ och därför mer påtaglig i de högre årskurserna, som exponerats för kroniskt buller en längre tid. Läsförmåga förefaller vara mer känslig för bullerpåverkan än t ex matematikkunskaper, vilket förefaller rimligt med tanke på att läsfärdigheter kräver en verbal interaktion mellan lärare och elev, en interaktion som lätt störs av buller. Undersökningarna indikerar också att lågpresterande barn drabbas hårdare av buller.

Fältstudierna ger också vid handen att grundläggande uppmärksamhetsmekanismer och uthållighet/hjälplöshet/motivation påverkas negativt av kronisk bullerexponering.

1.6 Inlärningsstudier

1.6.1 Experiment – inlärning

Andersson & Levin (1966) och Levin & Andersson (1968) redovisade en serie experiment med flervalsfrågor direkt efter inläsning av en text under buller. Försökspersonerna kom från olika årskurser (5, 7, 8), gymnasium, seminarium eller folkhögskola. (För elever från årskurs 3 användes prestationsmåttet räkneprov under bullerexponeringen i stället för ett inlärningsprov efter exponeringen). Bullret varierade mellan studierna. I några av undersökningarna var det lägenhetsljud, i andra pop-musik, och i ännu andra "soft" instrumentalmusik. I några av delstudierna redovisas inga ljudtrycksnivåer för exponeringen, i andra redovisas de till 70 dB för soft musik, i ännu andra som genomsnittsnivån 45 dB för lägenhetsljud och ca 55 dB för popmusik. Resultaten visar inte på någon generell inlärningsnedsättning i bullergrupperna. För fem jämförelser av 20 mellan bullerexponerade grupper och kontrollgrupper finns en säkerställd nedsättning i inlärning, i ett fall en säkerställd förbättring.

64

I en serie klassrumsexperiment med barn i åldern 12-14 år (Hygge, 1997) där alla barn läste texter (15 min) både i buller (66 dBA Leq)och tystnad (~42 dBA Leq) visades att långtidsinlärning över en vecka försämrades av den akuta bullerexponering från flyg och vägtrafik, men inte av buller från tåg och ett språk barnen inte förstod. Se Figur2! Den försämrade inlärning visade sig bara på återgivningsfrågor frågor där barnen själva måste

formulera ett svar. På igenkänningsfrågor (multiple choice) försämrade bullret inte långtidsinlärning. Försämringen av inlärningen (återgivning) var ungefär lika stor för dem som var duktiga på inlärning som för dem som inte var det. Vid en högre ljudtrycksnivå (66 dBA, Leq) var det ingen skillnad mellan flyg- och vägtrafikbuller i graden av försämring. När ljudtrycksnivån för flyg- och vägtrafikbullret sänktes till 55 dBA Leq försvann nedsättningen från vägtrafikbuller, men nedsättningen i inlärning från flygbuller bestod. När ljudkällorna kombinerades, och den ena eller den andra av bullerkällorna dominera, blev försämringen av återgivningen ett genomsnitt av den försämring de enskilda bullerkällorna åstadkom.

Figur 2. Poäng på minnesåtergivning (recall) - klassrumsstudierna I klassrumsstudierna undersöktes också hur mycket av texterna barnen hann med att

läsa. Om uppmärksamheten störs av buller borde barnen hinna med mer av texten under tystnad än under buller. Så var inte fallet. Oberoende av buller eller tystnad hann de med ungefär lika mycket av texten. Bullret ställer alltså inte till med någon enkel försämring av uppmärksamhet, utan en försämring av kvaliteten i den kognitiva bearbetning och lagring av det som läses.

I en särskild studie (Enmarker, 1996) utsattes pensionärer för samma betingelser och test som skolbarnen med flygbuller vid 66 dBA, Leq. För pensionärerna var försämringen av inlärning säkerställt större än för skolbarnen. Pensionären visade också försämrat korttidsminne p g a flygbullret.

I den studie om vägtrafikbuller, irrelevant meningsfullt tal och minne som delvis refererats ovan (Enmarker, Boman & Hygge, 1998; Hygge, Boman & Enmarker, 1999) fanns också en inlärningsdel, där gymnasisterna testades under tystnad för vad de kom ihåg av en text de läst under buller. Inkodning skedde i tystnad eller vägtrafikbuller eller irrelevant tal för följande uppgifter: meningar med och utan handlingskomponent (episodiskt minne med en motorisk komponent), ansikten och namn (oavsiktlig/avsiktlig

������������������������������������������������������

������������������������������������������������������

������������������������������������������������������������������

����������������������������������������������������������������

��������������������������������������������������������

������������������������������������������������

������������������ �������

�������������������������������������������������

��������������������������������������������������������

�����������

������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������

��������������������

����������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������������������������

����������������������

�������������������������������������������������

�������������������������������������������������

�����������

������������������������������������

���������������������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������������

��������������������������������������������������������

����������

������������������������������������������������

������������������������������������������������

������������

0

0.5

1

1.5

2

Me

an

rec

all

sco

res

Airc

raft

66

Roa

d 6

6

Tra

in 6

6

Ve

rba

l 66

Airc

raft

55

Roa

d 5

5

Air-

Tra

in 6

6

Tra

in-A

ir 66

Air-

Roa

d 6

6

Roa

d-A

ir 66

Noise sources and sound levels, dBA Leq

�����QuietNoise

65

inlärning, episodiskt minne), textläsning (episodiskt minne, texten var en modifiering av en text från klassrumsexperimenten). Testning av dessa uppgifter skedde i tystnad för samtliga med fri och stödd återgivning och igenkänning.

För att undersöka hypotesen om kontextberoende och inlärning testades alla försökspersoner i slutet av experimentet på återgivning av den lästa texten också under det vägtrafikbuller som vägtrafikbullergruppen hade vid inkodning.

Resultaten visade på en försämrad återgivning, men ej igenkänning, av texten när den lästs under vägtrafikbuller eller irrelevant tal. Se Figur 3! Någon kontextberoende förbättring av minnet kunde inte visas. Det var en försämrad återgivning av texten i gruppen med vägtrafikbuller under inkodning, jämfört med tystnadsgruppen, också när återgivningen skedde i samma vägtrafikbuller som inkodningen.

Figur 3. Poäng på minnesåtergivning (recall) - studien av minnessystem

1.6.2 Slutsatser experiment – inlärning

Det finns ett starkt stöd för att återgivning av en text försämras både av vägtrafikbuller och irrelevant meningsfullt tal. Effekterna har påvisats ned till 55 dBA Leq för flygplansbuller under de 15 min exponeringen varade. För vägtrafikbuller är nivån för säkerställd effekter något högre, ca 66 dBA Leq för en 15 min exponering. Bullereffekterna är inte säkerställda på andra minnesfunktioner.

1.6.3 Fältstudier – inlärning

I en stor studie (Evans, Bullinger & Hygge, 1998; Evans, Hygge & Bullinger, 1995) av ca 350 skolbarn vid Münchens nya och gamla flygplats undersöktes hur flygbullret påverkade blodtryck, stresshormoner, kognition och motivation. Alla barn testades under tysta betingelser tre gånger med ett års mellanrum, en gång före och två gånger efter den gamla flygplatsen lades ned och den nya öppnades. De barn som utsattes för mycket

0

1

2

3

4

5

Relative silence Road traffic noise Meaningful irrelevantspeech

Experimental conditions at encoding

Mea

n sc

ores

Recall in relativesilenceRecall in roadtraffic noise

66

flygbuller vid gamla flygplatsen jämfördes över de tre undersökningsomgångarna med en matchad kontrollgrupp av barn från liknande bostadsområden men utan flygbuller. På samma sätt jämfördes barn som blev flygbullerdrabbade vid den nya flygplatsen med en matchad, tyst kontrollgrupp. Barnen var i åldern 9-10 år när undersökningen började hösten 1991. Ljudtrycksnivåerna utomhus i områden med flygbuller var mer än ca 63 dBA Leq. Ljudtrycksnivåerna utan flygbuller var 56 dBA Leq och lägre.

Det test för långtidsminne Münchenbarnen utsattes för gjordes med klassrums-experimenten i Hygge (1997) som mall och innehöll bara återgivningsfrågor. Resultaten för långtidsminne vid den nya flygplatsen visade inga säkerställda skillnader mellan den grupp som skulle få flygbuller och den tysta gruppen före flygplatsen öppnade. När flygtrafiken började blev de flygbullerdrabbade barnen sämre än sin kontrollgrupp på långtidsminne. Vid gamla flygplatsen skedde det motsatta. Innan gamla flygplatsen stängdes var de flygbullerexponerade barnen sämre på långtidsminne än sin kontrollgrupp, men när flygplatsen stängdes började skillnaderna minska för att försvinna vid tredje undersökningsvågen. Se Figur 4!

Figur 4. Poäng på minnesåtergivning (recall) - Münchenstudien

Samma resultatmönster som för långtidsminne visades för ett ordlistetest både vid den

gamla och nya flygplatsen. . Se Figur 5! Vid nya flygplatsen visades också förhöjt blodtryck och höjda halter av stresshormoner.

På flera andra psykologiska test av t ex korttidsminne, problemlösning, reaktionstid och upplevt obehag av olika ljud fans ingen skillnad mellan grupperna.

Evans och Maxwell (1997) testade under tystnad barn i första och andra klass som exponerats för kroniskt flygbuller (inom konturen för 65 dBA Leq, en överflygning var 6.6 min). De kroniskt bullerexponerade hade försämrad talperception, men inte ljudperception, jämfört med en matchad, icke flygbullerexponerad grupp.

0

1

2

3

4

5

6

7

W ave 1 W ave 2 W ave 3 W ave 1 W ave 2 W ave 3

Me

an

sc

o

No aircraft n ois e

Aircraft nois e

Old airport New airport

Old

air

port

clo

sed

dow

n

New

air

port

ope

ned

67

Figur 5. Poäng på det svåra ordlistetestet - Münchenstudien Att rätt uppfatta språkljud är centralt för att lära sig och behärska språket. Försämrad

auditiv perception p g a kronisk bullerexponering kan därför tänkas leda till försämrade språkförmågor. Barnen i studien av Evans och Maxwell (1997) prövades förutom i talperception och ljudperception också i läsförmåga. Läsförmågan var sämre för de flygbullerexponerade gruppen. Den försämrade talperceptionen antogs vara partiellt ansvarig för den försämrade läsförmågan

1.6.4 Slutsatser av fältstudier - inlärning

Språkbundna kognitiva förmågor är mer känsliga för kronisk bullerexponering än andra kognitiva och mentala förmågor. Återgivning av en text, men kanske inte igenkänning, är en sådan förmåga. Kronisk exponering för flygbuller förefaller vara värre än exponering för vägtrafikbuller. Inverkan av kronisk exponering för irrelevant meningsfullt tal är inte undersökt. Den nivåer som förefaller kritisk för flygbullereffekterna är i Münchenstudien omkring 60 dBA Leq.

1.7 Eftereffekter – motivation

I studier av eftereffekter av buller studeras beteendet efter det att bullret slagits av. De arbetsuppgifter som utföras i bullerfasen och under den påföljande tystnaden är dock orelaterade, och det är därför inte fråga om någon traditionell inlärningssituation.

Studier av eftereffekter initierades av Glass och Singers (1972) i deras numera klassiska arbete om buller och stress. I en vanlig eftereffektstudie utsattes försökspersonerna i en första fas för buller samtidigt som han/hon får arbeta med relativt enkla kognitiva uppgifter, som att finna bokstaven A i olika ord, att avgöra om två tal innehåller samma siffror eller att addera tal. Bullret hade ingen inverkan på hur bra dessa uppgifter klarades. Efter bullret slagits av fick försökspersonerna byta till en uppgift som innehållsmässigt var

0123456789

W ave 1 W ave 2 W ave 3 W ave 1 W ave 2 W ave 3

Me

an

err

o

No aircraft n ois e

Aircraft nois e

Old airport New airport

Old

air

port

clo

sed

dow

n

New

air

port

ope

ned

68

orelaterad till den första. I Glass & Singers studier var beroendemåtten (1) uthållighet i försök att lösa olösliga geometriska uppgifter (Feather-uppgiften), (2) korrekturläsning av en text med preparerade fel och (3) Stroop-testet, som bygger på en kognitiv konflikt mellan ordet för en färg (t ex blå) och den färg med vilket ordet presenteras (t ex gul). Alla tre beroendemåtten visade sig känsliga för manipulationen buller/tystnad i fas ett. Det buller Glass & Singer använde sig av, likaväl som många av efterföljarna, hade speciella karakteristika. På varandra i ett konglomerat lades ett samtal på spanska, en person som talade armeniska, ljuden från en stencilapparat, räknemaskin och skrivmaskin. Bullret presenterades intermittent (i sekvenser) och opredicerbart (både vad gäller när i tiden och varaktighet) med ljudtrycksnivåer i bullersekvenserna (genomsnittlig varaktighet 9 sek, en sekvens per minut) från 56 till 108 dBA i olika experiment.

Utöver att använda sig av en experimentgrupp som utsattes för bullret och en grupp med tystnad varierade Glass & Singer graden av predicerbarhet hos bullret eller den upplevda kontrollen över bullerkällan. Predicerbarheten hos bullret gjordes hög genom att låta bullerstötarna komma i konstanta tidsintervall och med konstant duration. Den upplevda kontrollen över bullerkällan introduceras med en knapp bredvid försökspersonen och med instruktionen att den kunde användas för att slå av bullret om det blev för besvärande. En möjlighet som ytterst få försökspersoner använde sig av. Predicerbarheten hos buller, likaväl som den upplevda kontrollen, reducerade eftereffekterna ned till de nivåer som fanns i kontrollgruppen med tystnad. Också för den relativt låga ljudtrycksnivån 56 dBA fanns en säkerställd skillnad i uthålligheten att lösa Feather-uppgiften mellan de grupper som exponerats för predicerbart och icke-predicerbart buller. Grupperna med predicerbart buller var mer uthålliga.

Efter Glass & Singer (1972) publicerade sitt arbete har ett stort antal liknande studier gjorts. I en översikt Cohen (1980) drogs bl a slutsatserna att eftereffekter av opredicerbar, okontrollerbar stress, inte bara är begränsad till buller, utan har visats också för trängsel (crowding) och för arbetsbelastning (task load). Vad gäller buller har eftereffekten visats, om än med blandat resultat för intermittent, opredicerbart buller (som hos Glass & Singer). Cohen (1980, s 583) skriver dock att om analysen begränsas till de studier som använde ett klart opredicerbart buller och rimligt känsliga beroendemått (som Feather-uppgiften eller Stroop-testet, men kanske inte korrekturläsning), så ger studierna om intermittent buller ett klart stöd för att eftereffekterna är reliabla.

I nästan alla studier som använt kontinuerligt buller, som varierat enbart i styrka, eller kontinuerligt buller med inslag av konglomerat buller (se tabell 1 i Cohen, 1980) har eftereffekten också visats.

I en studie av Percival & Loeb (1980) jämfördes olika typer av buller i sin förmåga att framkalla eftereffekter. Den typ av bullerkonglomerat som Glass & Singer använde och flygbuller med snabb "onset" och "offset" (maximalvärde 95 dBA) gav eftereffekter på Feather-uppgifter, men inte vitt brus och flygbuller med gradvis onset och offset.

I Cohen, Evans, Krantz & Stokols (1980) och Cohen, Evans, Krantz, Stokols & Kelly (1981) undersöktes bl a uthållighet i problemlösning. Under 2.5 min fick hälften av barnen arbeta med ett olösligt pussel och andra hälften med ett lösbart. Därefter fick alla barn under 4 min pröva på ett lösbart, inte alltför svårt pussel. Beroendemått var hur länge barnen arbetade med pusslen till de fann en lösning eller gav upp. Hypotesen var att barn från bullriga skolor skulle ge upp tidigare på de olösliga pusslet och att de skulle behöva längre tid att finna en lösning för de lösbara pusslen. Resultaten från tvärsnittsstudien visar att barn i de bullriga skolorna var sämre på att lösa det första lösbara pusslet och det andra

69

pusslet, och att de gav upp tidigare på det olösbara första pusslet. Skillnaden mellan de tysta och bullriga skolorna i uthållighet berodde av det antal år de bullerexponerats, på det sätt att ingen skillnad fanns mellan grupperna för de elever som varit kortare tid än 3.5 år i sin skola. Med mer än 3.5 år i samma skola använde barnen i de bullriga skolorna längre tid att lösa pusslet än barnen i de tysta skolorna. I längdsnittsstudien gavs barnen det andra pusslet ett år efter första testomgången. Barn i bullriga skolor tog längre tid på sig att lösa pusslen och misslyckades oftare än barnen i de tysta skolorna. Barn i skolor som ljudisolerats presterade sämre än barn i de tysta skolorna, men bättre än barn i de bullriga skolorna. Resultaten är förenliga med idéen att barn i bullriga skolor, i kraft av kronisk bullerexponering, har lägre uthållighet och motivation.

I Münchenstudien (Evans, Bullinger & Hygge, 1998; Evans, Hygge & Bullinger, 1995) visades också försämrad motivation och uthållighet vid den gamla flygplatsen innan den lades ned och vid den nya efter det den öppnats.

Flera förklaringar har förts fram för att tolka eftereffekterna. Glass & Singers (1972) arbetshypotes var att adaptationen till okontrollerbart och opredicerbart buller kräver ett visst kognitivt arbete. Detta arbete utgör en viss kostnad, en kostnad som är större ju större det kognitiva arbetet är. Desto större kostnad för den kognitiva anpassningen till okontrollerbart och opredicerbart buller, desto mindre kognitiv energi finns till övers för att lösa de svåra kognitiva uppgifterna under eftereffektfasen.

Cohen (1978, 1980) har en liknande hypotes som bygger på kognitiv trötthet (cognitive fatigue). Opredicerbar, okontrollerbar stress ökar kraven på uppmärksamhetsförmågan därför att de är hotande. En individs uppmärksamhetskapacitet är inte konstant utan krymper och tröttas ut när den används en viss tid (jämför dock Klein & Beith, 1985). Glass & Singer använde också inlärd hjälplöshet (Seligman, 1975) som en förklaring av eftereffekter. Försökspersoner som inte kan predicera eller kontrollera en yttre påfrestning (som buller), lär sig att det obehag de utsätts för är oberoende av deras beteende, vilket leder till sänkt motivation och sämre prestation också efter det att bullret upphört.

1.7.1 Slutsatser om eftereffekter - motivation

Intermittent slumpmässigt buller likaväl som kontinuerligt buller ger reliabla eftereffekter, särskilt på Feather-uppgiften och Stroop-testet. Svåra uppgifter störs mer. Flygbuller med markerade toppar och snabb onset har visat sig vara särskilt effektiva i att ge en eftereffekt.

Likaväl som för inlärning under buller finns det skäl som talar för att mänskligt tal som en del av ett bullerkonglomerat, eller ensamt, är en särskilt starkt påverkande bullerkälla. Eftereffekter av akut, intermittent bullerexponering på motivation och uthållighet har visats för så låga ljudtrycksnivåer som 56 dBA.

Studier av eftereffekter på barn saknas, och det går därför inte att avgöra om barn är mer eller mindre känsliga än vuxna. Det är heller inte undersökt hur varaktig eftereffekten är. I de studier som publicerats har tiden från bullerexponeringen till testet för eftereffekt varit kort, ofta mindre än 30 min.

70

1.8 Förslag till mått och bedömningsgrunder

De vanligen använda måtten för buller och bullerdoser (dBA, dBAmax, fast, Leq) förefaller i dag helt tillräckliga för att föreskriva riktvärden för buller i termer av genomsnittliga värden och enskilda bullertoppar.

1.9 Sammanfattning

Kognitiva förmågor, som rör språkförståelse, språkanvändning, är mer känsliga för kronisk och akut bullerexponering än andra minnes- och inlärningsförmågor. Ju svårare arbetsuppgiften är, desto mer försämras den av buller. Återgivning av en text försämras av buller, men kanske inte igenkänning av texten.

Bullrets karaktär är ibland mer avgörande än dess ljudtrycksnivå för effekten på kognition. Irrelevant tal är ibland mer störande än maskinbuller och buller från transportmedel för prestation och inlärning. Bland buller från transportmedel är flygbuller mer försämrande än buller från vägtrafik, som in sin tur försämrar mer än vad spårbunden trafik gör.

Kronisk och akut exponering för flygbuller har liknande effekter på minne. Inverkan av kronisk exponering för irrelevant meningsfullt tal är inte undersökt, men effekterna av akuta exponeringar för irrelevant meningsfullt tal är ungefär lika starka som för vägtrafikbuller.

Den genomsnittliga utomhusnivå som förefaller kritisk för flygbullerexponering är omkring 60 dBA Leq. Flera enstaka bullerhändelser med ca 65 dBAmax, fast (inomhusnivå) efter varandra under kort tid (15-20 min) är tillsammans tillräckliga för att försämra inlärning.

1.10 Referenser

Andersson BE & Levin L (1966). Inlärning till ljud och oljud [Learning under sound and noise]. Report 20 from the Department of Education, University of Gothenburg.

Bronzaft AL. & McCarthy DP (1975). The effect of elevated train noise on reading ability. Environment and Behavior, 7, 517-527.

Bronzaft AL (1981). The effect of a noise abatement program on reading ability. Journal of Psychology, 1, 215-222.

Cason H (1938). The influence of attitude and distraction. Journal of Experimental Psychology, 22, 532-546. Christie DJ & Glickman CD (1980). The effect of classroom noise on children: Evidence for sex differences.

Psychology in the Schools, 17, 405-408. Cohen S (1980). Aftereffects of stress on human performance and social behavior: A review of research and

theory. Psychological Bulletin, 87, 578-604. Cohen S, Evans GW, Krantz DS & Stokols D (1980). Physiological, motivational, and cognitive effects of

aircraft noise on children: Moving from the laboratory to the field. American Psychologist, 35, 231-243. Cohen S, Evans GW, Krantz DS, Stokols D & Kelly S (1981). Aircraft noise and children: longitudinal and

cross-sectional evidence on adaptation to noise and the effectiveness of noise abatement. Journal of Personality and Social Psychology, 40, 331-345.

Cohen S, Evans GW, Stokols D & Krantz DS (1986). Behavior, Health and Environmental Stress. New York: Plenum.

Cohen S, Glass DC, & Singer JE (1973). Apartment noise, auditory discrimination, and reading ability in children. Journal of Experimental Social Psychology, 9, 407-422.

71

Daee S & Wilding J (1977). Effects of high intensity white noise on short-term memory for position in a list and sequence. British Journal of Psychology, 68, 335-349.

Enmarker I (1996). The effects of aircraft noise on older persons’ cognitive performance and experience of stress and arousal. Opublicerad magisteruppsats. Uppsala Universitet, Centrum för omvårdnadsvetenskap, Uppsala.

Enmarker I, Boman E & Hygge S (1998) The effects of noise on memory. In Carter N & Job RFS eds. Noise Effects '98 – Proceedings of the 7th International Congress on Noise as a Public Health Problem. Vol. 1 (pp. 353-356). Sydney, Australia: National Capital Printing ACT.

Etaugh C & Michals D (1975). Effects on reading comprehension of preferred music and frequency of studying to music. Perceptual and Motor Skills, 41, 553-554.

Etaugh C & Ptasnik P (1982). Effects of studying to music and post-study relaxation on reading comprehension. Perceptual and Motor Skills, 55, 141-142.

Evans GW & Maxwell L (1997). Chronic noise exposure and reading deficits. Environment and Behavior, 29, 638-656.

Evans GW & Lepore SJ (1993). Nonauditory effects of noise on children: A critical review. Children's Environments, 10, 31-51.

Evans GW, Hygge S & Bullinger M (1995). Chronic noise and psychological stress. Psychological Science, 6, 333-338.

Evans GW, Bullinger M & Hygge S (1998). Chronic noise exposure and physiological response: A prospective study of children living under environmental stress. Psychological Science, 9, 75-77.

Fendrick P (1937). The influence of music distraction upon reading efficiency. Journal of Educational Research, 31, 264-271.

Freeburne CM & Fleischer MS (1952). The effect of music distraction upon reading rate and comprehension. The Journal of Educational Psychology, 43, 101-108.

Glass DC & Singer JE (1972). Urban Stress: Experiments on Noise and Social Stressors. New York: Academic Press.

Green KB, Pasternack BS & Shore RE (1982). Effects of aircraft noise on reading ability of school-age children. Archives of Environmental Health, 37, 24-31.

Hall JC (1952). The effect of background music on the reading comprehension of 278 eighth and ninth grade students. Journal of Educational Research, 45, 451-458.

Hamilton P, Hockey GRJ & Rejman M (1977). The place of the concept of activation in human information processing theory. In Dornic S ed Attention and Performance. Vol. 6. New York: Academic Press.

Hygge S (1997). The effects of different noise sources and noise levels on long-term memory in children aged 12-14 years. In Schick A & Klatte M eds. Contributions to Psychological Acoustics. Results of the Seventh Oldenburg Symposium on Psychological Acoustics (pp. 483-501). Oldenburg, Germany: Bibliotheks- und Informationssystem der Universität Oldenburg.

Hygge S, Boman E & Enmarker I (1999). The effects of meaningful irrelevant speech and road traffic noise on different memory systems. Manuskript under bedömning för publicering.

Johansson CR (1983). Effects of low intensity, continuous, and intermittent noise on mental performance and writing pressure of children with different intelligence and personality characteristics. Ergonomics, 26, 275-288.

Jones DM, Alford D, Brides A, Tremblay S & Macken WJ (1999). Organizational factors in selective attention: The interplay of acoustic distinctiveness and auditory streaming in the irrelevant sound effect. Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition, 25, 464-473.

Jones DM & Macken WJ. (1995). Phonological similarity in the irrelevant speech effect: Within- or between-stream similarity. Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition, 21, 103-115.

Jones DM, Macken B & Mosdell N (1997). Acoustic and organisational factors in the processing of irrelevant sound. In Schick A & Klatte M eds. Contributions to Psychological Acoustics. Results of the Seventh Oldenburg Symposium on Psychological Acoustics. Oldenburg, Germany: Bibliotheks- und Informationssystem der Universität Oldenburg.

Jones DM, Miles C & Page J (1990). Disruption of proofreading by irrelevant speech: Effects of attention, arousal or memory? Applied Cognitive Psychology, Vol. 4, 89-108.

Jones DM & Morris N (1992). Irrelevant speech and cognition. In Smith AP & Jones DM eds. Handbook of Human Performance: Vol. 1. The Physical Environment (pp. 29-54). London: Academic Press.

72

Kassinove H (1972). Effects of meaningful auditory stimulation on children's scholastic performance. Journal of Educational Psychology, 63, 526-530.

Klein K & Beith B (1985). Re-examination of residual arousal as an explanation of aftereffects: Frustration tolerance versus response speed. Journal of Applied Psychology, 70, 642-650.

Levin L & Andersson BE (1968). Inlärning till ljud och oljud II [Learning while exposed to sound and noise]. Report 28, Department of Education, University of Gothenburg.

Lukas JS, DuPree R & Swing J (1981, April). Report on a study of the effects of freeway noise on academic achievement of elementary school children, and a recommendation for a criterion level for a school noise abatement program. Sacramento, CA: Office of Noise Control, Epidemiological Studies Section, California Department of Health Services.

Martin RC, Wogalter MS & Forlano JG (1988). Reading comprehension in the presence of unattended speech and music. Journal of Memory and Language, 27, 382.398.

Maser AL, Sorensen PH, Kryter KD & Lukas JS (1978, 22/ April). Effects of intrusive sound on classroom behavior: Data from a successful lawsuit. Paper presented at Western Psychological Association. San Francisco, California.

Nantais KM & Schellenberg EG (1999). The Mozart effect: An artifact of preference. Psychological Science, 10, 370-373.

Rauscher FH, Shaw GL & Ky KN (1993). Music and spatial task performance. Nature 365, 611. Rauscher FH, Shaw GL & Ky KN (1995). Listening to Mozart enhances spatial-temporal reasoning.

Neuroscience Letters, 185, 44.47. Percival L & Loeb M (1980). Influence of noise characteristics on behavioral aftereffects. Human Factors,

22, 341-352. Seligman MEP (1975). Helplessness: On Depression, Development, and Death. San Francisco: Freeman. Smith AP (1985). The effects of different types of noise on semantic processing and syntactic reasoning.

Acta Psychologica, 58, 263-273. Smith A & Broadbent DE. (1980). Effects of noise on performance on embedded figures tasks. Journal of

Applied Psychology, 65, 246-248. Steele KM, Bass KE & Crook MD (1999). The mystery of the Mozart effect. Psychological Science, 10, 366-

369. Weinstein CS & Weinstein ND (1979). Noise and reading performance in an open space school. Journal of

Educational Research, 72, 210-213. Weinstein ND (1974). Effects of noise on intellectual performance. Journal of Applied Psychology, 59, 548-

554. Weinstein ND (1977). Noise on intellectual performance: A confirmation and extension. Journal of Applied

Psychology, 62, 104-107. CV Staffan Hygge Staffan Hygge blev filosofie doktor i psykologi vid Uppsala universitet 1976. Han har sedan dess i huvudsak arbetet vid Statens institut för byggnadsforskning och Kungl Tekniska Högskolan. 1979-80 var han Post doc research fellow vid Department of Medical Psychology, Uniformed Services University of the Health Sciences, Bethesda, Maryland, USA, och 1992-93 gästforskare vid samma institution.

73

Konsensuskonferens i Köpenhamn 12 – 15 maj 2000 HUR MÄNNISKOR KAN PÅVERKAS AV TRAFIKBULLER (STÖJ) Docent Evy Öhrström, , Avdelningen för Miljömedicin, Göteborgs universitet, Box 414, 405 30 Göteborg.

Introduktion Jag har valt att belysa hur buller från trafik påverkar människor. Det finns flera skäl till detta. Trafiken, och framför allt vägtrafiken är i de allra flesta länder den dominerande källan till buller i våra boendemiljöer och de kunskaper som finns om effekter av buller på människor baseras till stor del på undersökningar av påverkan av buller från olika trafikslag. Av de frågeställningar som förekommer under rubriken Stöj och livskvalitet kommer jag att behandla följande; 1) Vad är stöj?, 2) Vad är livskvalitet?, 3) Vilket samband finns det mellan stöj och livskvalitet?, 4) Hur påverkar högt (dB) stöj människor fysiskt och psykiskt? [Hur stort är problemet?, Hur många påverkas av det], samt frågeställning 9) Vilken positiv vision har du för förhållandet mellan stöj och livskvalitet? Vad är stöj? Stöj definieras av WHO (Världshälsoorganisationen) som ”Allt icke önskvärt ljud” (”unwanted sound”). Detta innebär att allt ljud inte är stöj och det ljud som en person upplever som (störande) stöj kan upplevas som önskvärt ljud av en annan person. Vad är livskvalitet? Enligt Bra Böckers lexikon, 1987 är livskvalitet ”Beteckning för icke-materiellt, positivt livs-innehåll som vanligen tänks uppstå genom t.ex. omsorg om svaga grupper i samhället, miljöskydd, jämn fördelning av tillgången till kulturen och andra meningsfulla fritidsaktiviteter, förbättring av boendeförhållanden och de arbetandes villkor”. Vidare sägs att ”Livskvalitet, som är en svårmätt storhet, myntades som begrepp under 1960-talet i opposition mot välfärdsstaternas överbetoning av materiell trygghet och standardhöjning”. Vilket samband finns det mellan stöj och livskvalitet? Buller betecknas som ”allt icke önskvärt ljud” och livskvalitet som ”ett icke-materiellt, positivt livsinnehåll som är svårt att mäta”. Både stöj och livskvalitet är således begrepp som är objektivt svåra att mäta eftersom de per definition bestäms av människors upplevelse och värdering. Vad vi säkert vet är att det finns ett samband mellan stöj och hälsa och att livskvalitet, enligt den allmänna uppfattningen, hör samman med hälsa. Hälsa är (WHO, 1946) ett tillstånd av fullständig fysiskt, mentalt och socialt välbefinnande och inte bara frånvaro av sjukdom eller svaghet (”a state of complete physical, mental, and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity”). Negativa hälsoeffekter avser varje tillfällig eller långvarig försämring av fysisk, psykologisk eller social funktion (WHO, 1999). Stöjproblemets omfattning

74

Buller är ett mycket omfattande hälsoproblem. I motsats till många andra miljöproblem, ökar fortfarande bullret i samhället (OECD, 1996). Buller är den enda miljöfaktor för vilken klagomålen har ökat sedan 1992 (European Report No 213, november 9, 1996). Situationen inom de europeiska länderna, enligt en rapport från European Environment Agency (Stanners & Bordeau, 1995) är att i genomsnitt ca 20 % (113 miljoner människor) är utsatta för bullernivåer från vägtrafik över 65dB LAeq,24h. Närmare 50% (337 miljoner människor) bor i områden där bullernivåerna från vägtrafik ligger mellan 55 och 65 dB LAeq,24h. Bullernivåer över 65dB LAeq,24h. innebär en allvarlig risk för hälsan och 55 – 65 dB LAeq,24h innebär risk för utbredda allvarliga störningsreaktioner (mycket störda) och sömnstörningar. I Sverige ser bullersituationen något annorlunda ut. Ca 2 miljoner människor totalt beräknas vara utsatta för bullernivåer över 55 dB LAeq,24h från olika typer av trafikbuller. Av dessa personer är ca 80 % utsatta för vägtrafikbuller, 17 % för tågbuller och 5 % för flygbuller. Hur påverkar buller från trafiken människor fysiskt och psykiskt? Buller från vägtrafik vid vanligt förekommande nivåer leder till negativa effekter på hälsa och välbefinnande. Figuren nedan visar översiktligt en enkel principmodell över vilka effekter som kan uppkomma vid exponering för buller.

BULLER

INDIVID

Hörselskada Talinterferens

Störning

Sömnstörningar

Psyko-Sociala Symptom Arbetsförmåga Medicinska Symptom

direkt effekt, indirekt/direkt effekt

Figur 1. Principmodell för påverkan av buller

Figuren visar att buller påverkar individen på ett direkt sätt genom att interferera med tal, d.v.s. man kan inte uppfatta tal och föra samtal om bullernivån är för hög. Buller med tillräckligt hög

75

nivå kan ge en hörselskada som är tillfällig eller permanent. Risken för hörselskador i samband med buller från vägtrafik anses försumbar. Buller ger upphov till störning och irritation och har en negativ påverkan på sömn och vila. Buller kan även påverka olika aktiviteter och försämra arbetsprestation och inlärning. På längre sikt kan buller ge upphov till psyko-sociala och fysiska symptom av olika slag. Effekterna av buller varierar beroende på bullrets karaktär. Effekterna drabbar inte alla människor lika. Bullers effekter modifieras av faktorer hos individen, såsom attityd till bullerkällan, bullerkänslighet och upplevd kontroll över bullerkällan. Effekterna på hälsan modifieras även av förekomst av är andra stressfaktorer, genetiska skillnader mellan individer, etc. Störning av buller Störning är den effekt som oftast sätts i samband med buller och som har studerats mest i olika socio-akustiska undersökningar. Störning definieras som individens upplevelse av en exponeringskälla i miljön som hon/han vet eller tror har en negativ inverkan på hälsotillståndet. Det är troligt att störning är den slutliga reaktionen av en mängd effekter av bullrets påverkan på aktiviteter, särskilt talkommunikation, vila och avkoppling samt sömn. Störning mäts med frågeformulär och andelen störda eller mycket störda i en undersökt befolkning brukar användas för att beskriva samband mellan störning och bullerexponering, s.k. dos-responssamband. Dessa samband har i stor utsträckning utgjort underlag för riktvärden för olika typer av samhällsbuller och för planering av vägar och bebyggelse. Dos-responskurvor för störning och trafikbuller visar en stor spridning mellan datapunkterna beroende på typ av buller och individ- och situationsfaktorer. På individnivå förklaras i regel som mest 30% av variationen i störning av bullerexponeringen (LAeq). Faktorer som ökar sannolikheten för uppkomst av effekter av buller Individuell känslighet för buller och attityd eller inställning till bullerkällan är de två individfaktorer som tillmätts störst betydelse som förklaring till förekomsten av de stora skillnaderna i störning vid lika bullernivå i (LAeq). Erfarenheter från svenska socio-akustiska undersökningar visar att ca 1/3 av befolkningen mellan 18 och 75 år anser sig vara ganska eller mycket känsliga för buller. Känslighet för buller tycks vara knutet till personlighet snarare än till ålder eller andra demografiska faktorer. När det gäller störning av samtalskommunikation utgör både hörselskadade personer och barn en riskgrupp. Människor reagerar i större utsträckning på förändringar i stimuli än på ett kontinuerligt, stationärt stimuli. Intermittenta ljud, t ex trafikbuller med inslag av tung trafik är därför mer störande än ett buller med små variationer. Detta innebär att ett starkt buller inte behöver vara mer störande än ett svagare, intermittent buller. Det är väl känt att sambanden mellan störning och buller skiljer sig åt för buller från vägtrafik, tåg och flyg (Miedema and Vos, 1998). Andelen mycket störda är 0 vid 40-45 dBA och ökar vid högre nivåer. Ökningen i andelen mycket störda personer är större för flygbuller än för vägtrafikbuller, vilken i sin tur är större än ökningen i störning för tågbuller. Flera länder har därför infört en bonus på 5 dB för buller från tåg. Förklaringar till skillnaderna i störning mellan de olika trafikslagen anses vara att människor har en mera positiv attityd till tåg på grund av att de är mera miljövänliga samt att det är lättare att vänja sig vid tågbuller eftersom det förekommer i regelbundna, kända intervall. Att flyg är mera störande beror bland annat på rädsla för risk för olyckshändelser.

76

Talinterferens Buller kan interferera med tal och därmed försvåra kommunikation. Känsliga grupper är personer med hörselskada och barn upptill ca 15 år som ännu inte fullt ut tillägnat sig sitt språk. Avståndet mellan talets ljudnivå och bakgrundsljudet (signal-brus förhållandet) bör vara åtminstone 15 dB vid en talnivå på 50 dBA. Denna ljudnivå motsvarar genomsnittet av röstnivån hos kvinnor och män vid avspänt samtal på 1 meters håll. För god taluppfattbarhet krävs därför att bakgrundsnivån inte överstiger 35 dBA. ).I vissa fall, t ex i undervisningslokaler med långa avstånd kan bakgrundsnivåer på nedtill 25 dBA - 30 dBA behövas för att möjliggöra god taluppfattbarhet. Det är även väsentligt att efterklangstiden i ett rum, t ex en undervisningslokal är tillräckligt kort, under 0,6 sek för att möjliggöra god talförståelse. (Efterklang kan delvis liknas vid bakgrundsbuller – tidigare uttalade talljud eller buller ”lever kvar” i rummet och bidrar till maskering av efterföljande ljud.) Sömnstörningar Ostörd sömn är väsentlig för såväl mental som fysisk hälsa/välbefinnande och är en förutsättning för att vi skall fungera väl i vårt dagliga liv. Sömnstörningar är därför en av de allvarligaste effekterna av bullerexponering i våra boendemiljöer. För den största delen av befolkningen är vägtrafiken den helt dominerande bullerkällan nattetid och utgör därmed den vanligaste externa orsaken till sömnstörningar. Buller från flyg, tåg och industrier liksom ljud från fasta installationer i eller utanför bostaden (fläktar, ventilationsanläggningar och värmepumpar) kan ge upphov till störningar av vila och sömn. Buller ger upphov till olika typer av effekter under insomningsfasen (förlängd insomningstid) och sömnfasen (ytligare sömn, uppvaknanden, höjd hjärtfrekvens). Dessa effekter leder till eftereffekter följande dag. (försämrad sömnkvalitet, trötthet, sänkt prestations-förmåga) Människor vänjer sig inte vid buller ens efter flera års exponering. Vissa faktorer i bullret gör det mera störande för sömnen. Intermittent, oregelbundet buller, stor skillnad mellan bakgrund och toppnivå medför större risk för störning än ett jämnt, regelbundet och förutsägbart buller. För att skydda människor mot olika typer av störningar av intermittent buller under insomning och sömn skall den maximala ljudnivån inte överstiga 45 dBA inomhus. När det gäller effekter av mera jämnt, kontinuerligt buller bör ljudnivån inte överstiga 30 dB LAeq. Psyko-socialt välbefinnande och fysiologiska effekter Det finns belägg för att buller i vår omgivning leder till uppkomst av olika psyko-sociala och psyko-somatiska besvär och symptom. Någon "säker" bullernivå är idag inte möjlig att ange, delvis beroende på det begränsade antal studier som gjorts men också beroende på att dessa effekter i så hög grad visat sig vara relaterade till störningsgraden snarare än till själva bullernivån. Longitudinella studier av effekter av buller på psyko-socialt välbefinnande har visat en förbättring av allmänt välbefinnande och en minskning av olika symptom i samband med en trafikomläggning (Öhrström, 1999). Dessa studier visade även en minskning av störning, förbättring av sömnen samt förändrad användning av bostadens inre och yttre miljö. En långvarig exponering kan känsliga personer i den allmänna befolkningen utveckla permanenta effekter såsom högt blodtryck och ischaemic hjärtsjukdom. Det finns undersökningar som visar att kardiovaskulära effekter kan förekomma efter lång tids exponering för flyg- och vägtrafikbuller med dB LAeq,24h på 65-70 dBA. Även om dessa samband är svaga, är effekten något starkare för ischemisk hjärtsjukdom än för högt blodtryck. Min (positiva) vision av förhållandet mellan stöj och livskvalitet Min vision är att livskvaliteten ökar genom en minskning av buller och att en ur bullersynpunkt god, eller kraftigt förbättrad miljö kan uppnås genom att man på olika sätt arbetar för att vända den pågående trenden av ökat buller i samhället. Exempel på goda strategier är att

77

• Följa WHO:s riktvärden/nationella riktvärden mot buller i all samhällsplanering

• Satsa på upplysning och information om bullers effekter till alla berörda grupper

• Satsa på kontinuerliga åtgärder mot buller från olika källor

• Genom goda exempel visa på hur man kan åtgärda buller och skapa ljudmiljöer som understödjer livskvalitet och hälsa och där människor kan leva fria från direkta så väl som ackumulerade negativa hälsoeffekter av buller, idag såväl som i framtiden.

• Genom goda exempel visa hur man kan skapa miljöer fria från negativa kulturella, estetiska och ekonomiska effekter av buller.

En vision för god livskvalitet och hälsa ur ett bullerperspektiv kan utformas efter ett antal olika principer. I det följande återges de 7 principer ur "A vision of a sustainable development” som ingår i ett pågående forskningsprogram (Soundscape support to health - Ljudlandskap för bättre hälsa) vilket utarbetats av Birgitta Berglund, Tor Kihlman, Wolfgang Kropp och Evy Öhrström. Programmet stöds av MISTRA - Stiftelsen för miljöstrategisk forskning under åren 2000 – 2003.

• Principle 1: Specific Environments. People are entitled to supportive sound environments in regard of the intended function of these environments. In addition, people shall have access to quiet indoor and outdoor areas.

• Principle 2: Sensitive Time Periods. People are entitled to supportive sound environments in

regard to time periods that are sensitive from a physiological, psychological and socio-cultural point of view. Examples are nights, evenings, weekends, and holidays.

• Principle 3: Vulnerable Groups. Children, persons with hearing deficits and other noise-sensitive individuals are entitled to a life quality of the same value for them as is found self-evident for the general population.

• Principle 4: Residential Behaviour and Wellbeing. People are entitled to everyday behaviours (e.g., opening windows, use their homes as planned, stay outdoors) as well as wellbeing.

• Principle 5: Repose. People are entitled to sleep during nights and even to sleep with bedroom window open, and to resting and relaxing in the home including on balconies, terraces and in gardens.

• Principle 6: Speech Communication. People are entitled to relaxed conversation in environments intended for social interaction

• Principle 7: Transport. People are entitled to favourable access when attempting to access other people, places, goods, and services.

CV Evy Öhrström Associate Professor Ph.D. Docent i miljömedicin vid Göteborgs universitet 1989. Ett 60-tal publikationer och rapporter inom området effekter av samhällsbuller med betoning på subjektiva störningsreaktioner, bullerkänslighet, sömnstörningar samt psyko-socialt välbefinnande. Ordförande i Team 5 Sleep inom ICBEN 1991-1998. Diverse uppdrag för Naturvårdsverket, Vägverket och Socialstyrelsen, bl.a. underlag till Socialstyrelsens allmänna råd mot buller SOSFS 1996:7, 1996 samt bilaga 4 i Handlingsplan mot buller 1993:65, 1993.

78

1

Foredrag præsenteret på9th International Meeting on Low Frequency Noise and Vibration, 17-19 maj 2000, Aalborg.

Oversat til dansk af Mette Billeskov.

Spørgeskemaundersøgelse af klager over infralyd og lavfrekvent støj

Af Henrik Møller og Morten Lydolf

Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7-B4, 9220 Aalborg Ø,hm@acoustics.dk, ml@acoustics.dk

SammenfatningI en undersøgelse af klager over infralyd og lavfrekvent støj har 167 personer beskrevet deres generi spørgeskemaer. Lyden beskrives som dyb og brummende eller rumlende, som om den kom fra enpumpe eller lastbil i tomgang et stykke borte. Næsten alle personerne rapporterer om ensanseoplevelse af lyden. De fleste beretter, at de opfatter lyden med ørerne, men mange nævner også,at de har en opfattelse af vibrationer, enten på kroppen eller af ting omkring dem. Lyden forstyrrerog irriterer ved de fleste aktiviteter, og mange betragter dens blotte tilstedeværelse som en pine.Mange af personerne rapporterer om afledte gener i form af forskelligt ubehag (f.eks. søvnløshed,hovedpine, hjertebanken), som de forbinder med lyden, hovedsageligt fordi genen forekommer påsamme sted, som lyden opfattes. I de fleste af tilfældene er det kun en enkelt eller nogle få personer,der kan høre lyden, men der er også eksempler på tilfælde, hvor det anføres, at den kan høres af alle.Målinger har typisk vist, at eksisterende grænser (og høretærskler) ikke overskrides. Undersøgelsenefterlader følgende centrale spørgsmål: Skyldes generne en udefra kommende lyd, og hvis det ertilfældet, hvilke frekvenser og niveauer er der så tale om. Undersøgelsens resultater viser desuden,at det er muligt at gennemføre en undersøgelse af dette.

IndledningI Danmark har der i mange år været tilfælde, hvor personer har klaget over infralyd ellerlavfrekvent støj. Situationen er sandsynligvis den samme i mange andre lande. I de fleste tilfældebeskrives en dyb, brummende lyd i klagerens hjem - en lyd som er irriterende og forstyrrende forsøvn, hvile og koncentrationsevne. Hertil kommer, at lyden ofte hævdes at føre til nedsatlivskvalitet på grund af hovedpine, smerter, stress og andre former for ubehag, herunder ogsåsvære bekymringer om at være udsat for en 'mystisk lyd'.

Lyden opfattes typisk kun af en enkelt person og ikke af hele husstanden. Blandt andet derforantages det ofte, at problemerne ikke skyldes en udefra kommende, fysisk lyd. Derfor sker deri de fleste tilfælde ikke mere i sagen, og klageren står alene med sit problem. Mange af degenerede personer synes, at dette er uacceptabelt, og her i landet har nogle af disse dannetorganisationen "Infralydens Fjender". Organisationen yder et konstant pres på myndighederneved gentagne gange at rejse deres sag, f.eks. i pressen.

Et forstyrrende forhold er den udbredte misforståelse, at infralyd ikke kan høres af mennesker,fordi frekvenserne ligger under det 'hørbare frekvensområde' fra 20 Hz til 20 kHz. Selvom det

2

allerede i begyndelsen af 1930'erne blev vist, at infralyd kan opfattes, når bare lydtrykket er højtnok ([1], [2], [3]), så eksisterer denne misforståelse stadig - selv blandt fagfolk. Derfor fremkalderalene det at nævne ordet infralyd associationer til en 'uhørlig lyd', som næppe er værd at tagealvorligt.

Officielle initiativer i Danmark. I 1995 tog Miljøstyrelsen initiativ til støjmålinger i nogleudvalgte tilfælde. Målingerne viste typisk lydniveauer et stykke under, eller, som det højeste,omkring den normale høretærskel i infralyds- og lavfrekvensområdet, hvilket gav yderligeregrobund for skepsis i forhold til klagerne. Der blev fremsat den hypotese, at klagerne måtte lideaf en særlig lavfrekvent tinnitus, men dette blev aldrig bekræftet.

Ligeledes i 1995 tog Sundhedsstyrelsen initiativ til at nedsætte en gruppe af læger,epidemiologer, audiologer og ingeniører, der skulle gøre sig nogle overvejelser om situationen.Gruppen indså hurtigt, at det mest presserende var at få klarlagt, hvorvidt generne virkeligskyldtes en udefra kommende lyd, og hvis det var tilfældet, hvilke frekvenser og niveauer, derså var tale om.

Gruppen planlagde et forskningsprogram, som skulle indeholde en detaljeret undersøgelse af20 udvalgte tilfælde. Der skulle laves lydmålinger og kalibrerede lydoptagelser på de steder, hvorgenerne optrådte. Hver optagelse skulle derefter gengives i laboratoriet for den pågældendeklager, og det skulle i blind-tests vises, om lyden kunne høres og genkendes. Der var ogsåplanlagt afspilninger af filtrerede optagelser med henblik på at indkredse de frekvenser, der varårsag til generne. Afspilningerne skulle finde sted på Aalborg Universitet, så man kunne dragefordel af universitetets faciliteter til lydeksponering, som dækker både infralydområdet og detlavfrekvente område. Hertil kommer, at alle klagere skulle have en almen lægeundersøgelse oggennemgå nøje audiologiske og vestibulære undersøgelser, herunder undersøgelser ved lave oginfrasoniske frekvenser.

På grund af uenighed mellem Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen om finansieringen blev detforeslåede program desværre aldrig gennemført. Kort tid efter, det blev opgivet, udgavMiljøstyrelsen en orienterende rapport om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer [4]. Rapportenanbefaler, at indendørs støj i boliger ikke overstiger 85 dB(G) hvad angår infralyd og 20 dB(A)hvad angår lavfrekvent støj op til 160 Hz. Med hensyn til frekvenser under 20 Hz sikrer dissegrænser, at lyden er ca. 10 dB lavere end den gennemsnitlige høretærskel. Gående mod højerefrekvenser passerer grænsen omkring 30 Hz den gennemsnitlige høretærskel (ISO 389-7 [5]), ogomkring 70 Hz nås et niveau på 10 dB over den gennemsnitlige høretærskel. Disse grænserforekommer umiddelbart ganske fornuftige, forudsat at de anvendes på målinger, som præcistrepræsenterer, hvad personen udsættes for. På den anden side ser det ud til, at de målte værdierligger under grænserne i de fleste af de tilfælde, som fremprovokerede den orienterende rapport,og rapporten satte tilsyneladende en stopper for yderligere undersøgelser af disse tilfælde.

(Den orienterende rapport [4] hævder, at den foreslåede grænse er 10 dB under dengennemsnitlige høretærskel helt op til 40 Hz. Dette er ikke korrekt; den 'gennemsnitligehøretærskel', der anvendes til at vise dette, er gennemsnittet af nogle få undersøgelser, hvorafnogle er åbenlyst tvivlsomme i området 25-50 Hz).

Den nuværende situation. Det er et faktum, at vores kendskab til hørelsen ved lave frekvenserer baseret på nogle få undersøgelser med et begrænset antal forsøgspersoner. Det kan ikke

3

udelukkes, at der findes personer, der har en meget bedre eller på anden måde afvigende hørelseved disse frekvenser. Hvis det er forklaringen på problemerne, kan det måske ikke retfærdiggøre,at de generelle grænser sænkes, men en bedre forståelse kunne måske føre til metoder ogløsninger, som kunne afhjælpe generne i de enkelte tilfælde. Det er karakteristisk for mange aftilfældene, at den støjplagede person, eller måske endda en påstået 'støjforurener', ikke er uvilligtil at betale for en løsning, hvis man bare vidste, hvordan sagen skulle gribes an.

Det er ikke nogen hemmelighed, at forfatterne til denne artikel finder det utilfredsstillende, atman opgav den undersøgelse, som blev foreslået af gruppen under Sundhedsstyrelsen. Vi er fuldtud klar over, at undersøgelsen kunne gå hen og vise, at generne kun skyldes fysisk lyd i få, ellermåske slet ingen, af tilfældene. Selv det ville dog være et værdifuldt resultat, idet det ville banevejen for en konstruktiv undersøgelse af andre mulige årsager. Den usikkerhed, der stadig erforbundet med sagerne, har helt irrationelle konsekvenser, f.eks. beskyldninger mod kraftværkerog fabrikker om at 'forurene' store områder med lyd, bekymringer om virkningerne af lyd baseretpå ren spekulation, bekymringer om faldende huspriser i 'forurenede' områder osv. Der er sågareksempler på lokale myndigheder, som har afholdt sig fra at undersøge helt oplagte tilfælde afstøjklager med henvisning til disse problemer.

Vi har ofte været fristet til at udføre blind-testene i laboratoriet for egen regning. Vi har dogbevidst undladt at gå i gang med dette, da vi kun ville være i stand til at undersøge et lille antalklagere. Vi forestiller os, at der kan være mange forskellige årsager til problemerne, og der villevære stor risiko for at drage forkerte konklusioner ud fra en ufuldstændig undersøgelse.

Nuværende undersøgelse. Undersøgelsen, som fremlægges i denne artikel, er resultatet af etvedvarende pres om 'i det mindste at gøre noget' fra "Infralydens Fjender", rådgivende akustikere,og nogle forskellige myndigheder, der arbejder med støj - såvel som af vores egen nysgerrighed.Det har bl.a. været hensigten at klarlægge, om forskellige personer oplever de samme former forgener, og hvori disse i givet fald består, hvorvidt der er grund til at tro, at generne er forårsagetaf fysisk støj eller ej, hvor og hvornår problemerne forekommer, om problemerne forekommerover hele landet, og hvad der er gjort for at løse problemerne. Denne artikel sammenfatter noglevigtige resultater af undersøgelsen.

Udformning og distribuering af spørgeskemaetSpørgeskemaet bestod af 9 A4-sider med 45 nummererede spørgsmål og en vejledning. Det varudformet, så det kunne udfyldes af den støjplagede person selv. Det kunne også udfyldes af etfamiliemedlem eller en sagsbehandler, f.eks. på baggrund af et interview. På forsiden blev detanbefalet, at den støjplagede person udfyldte det personligt. De fleste af spørgsmålene kunnebesvares med et antal afkrydsningsmuligheder (multiple-choice). Nogle få spørgsmål krævede,at der skulle skrives en tekst.

Vejledning. Personerne blev opfordret til at skrive tilføjelser i marginen, hvis de ikke mente, deangivne svarmuligheder var tilstrækkelige. De måtte gerne springe over spørgsmål, og det vartilladt at sætte flere krydser under ét spørgsmål. Derfor vil summen af svar ikke nødvendigvisvære 100%.

Nogle af de 45 spørgsmål ville ikke være relevante for alle personer, afhængigt af situationen ogde givne svar. Derfor blev personerne nogle steder bedt om at springe frem til senere spørgsmål,alt afhængigt af de allerede givne svar. Nogle personer var tydeligvis for ivrige med at svare og

4

Hvor oplever du ubehaget fra lyden?

16,2%

82,6%

24,6% 25,1%

15,0%

31,1%

15,0%19,2%

9,0%2,4%

12,6% 9,6%

0%

50%

100%

Indendørs nogle bestemte steder i hjemmet

Indendørs overalt i hjemmet

Indendørs på adresser under 5

00 m fra hjemmet

Indendørs på adresser over 5

00 m fra hjemmet

Udendørs nogle bestemte steder ved hjemmet

Udendørs overalt ved hjemmet

Udendørs på adresser under 5

00 m fra hjemmet

Udendørs på adresser over 5

00 m fra hjemmet

Indendørs på arbejdspladsen

Udendørs på arbejdspladsen

Det er ikke altid

det samme sted jeg oplever ubehaget

Andet

Figure 1. Spørgsmål 6, steder hvor generne forekommer. Svar angivet i procent af allerespondenter.

sprang ikke, hvor de skulle. Disse blev bedt om at udfylde et nyt spørgeskema, medmindre fejlenkunne rettes uden risiko for fejlfortolkning.

Distribuering. Spørgeskemaerne blev udsendt til miljømyndigheder over hele landet, tilsekretariatet for "Infralydens Fjender" og til et antal rådgivende ingeniører inden for akustik.Skemaet kunne også hentes i PDF-format på internet-hjemmesiden for Afdeling for Akustik,Aalborg Universitet, og folk blev opfordret til at kopiere og distribuere det frit.

På grund af distribueringsformen ved vi ikke, hvor mange skemaer der reelt har været i omløb,og svarene kan ikke bruges til at estimere, hvor mange generede personer der findes, hvorproblemerne er størst, eller anden lignende statistik. Som eksempel på en skæv fordeling var dertydeligvis flere svar fra området, hvor sekretariatet for "Infralydens Fjender" ligger, end fra andreområder. Det kunne tages som tegn på, at der er flere problemer i det område, men det er nokmere sandsynligt, at det afspejler organisationens evne til via pressen at have skabtopmærksomhed om spørgeskemaundersøgelsen (og problemet). Svarene må derfor udelukkendetages som eksempler på tilfælde, hvor en person har et problem, som vedkommende tror skyldeslavfrekvent støj eller infralyd.

Der kom i alt 171 spørgeskemaer retur - de fleste inden for de første måneder, efter atundersøgelsen startede i august 1998. 4 personer svarede ikke på en anmodning om at uddybenogle spørgsmål i forbindelse med, at de ikke havde sprunget korrekt, hvor de skulle. Der ersåledes analyseret 167 svar.

Spørgsmål og resultaterNæsten alle spørgeskemaer blev udfyldt af den støjplagede person selv, og kun nogle få blev

5

Kan du opfatte lyden direkte med sanserne?

92,8%

16,8%

29,9%

45,5%

0,6%0%

50%

100%

Ja, jeg kan høre den med mine ører

Ja, jeg kan opfatte den med mine ører m

en ikke som lyd

Ja, jeg kan mærke vibrationer a

f bygninger og andre genstande

Ja, jeg kan mærke vibrationer p

å bryst, mave, ben eller a

ndre legemsdele

Nej, men lyden påvirker m

ig på anden måde og giver ubehag

Figure 2 Spørgsmål 7, sanseoplevelse. Svar angivet i procent af allerespondenter.

udfyldt af familiemedlemmer eller sagsbehandlere. Ca. 2/3 af personerne var kvinder og ca. 1/3mænd. Det eneste almindeligt anerkendte vidnesbyrd om, at kvinder hører bedre end mænd, erved høje frekvenser, hvor forringelsen af hørelsen med alderen er forskellig mellem kønnene(ISO 7029:1984 [6]). Selv om det aldrig er blevet fuldstændigt bekræftet, at kvinder og mændhører ens ved meget lave frekvenser, har kønsforskellen i antallet af svar mere sandsynligt socialeeller psykosociale årsager.

Der kom spørgeskemaer fra hele landet, og fra både by og land. Personerne var mellem 14 og 86år med en gennemsnitsalder på 55,6 år.

Personernes egne beskrivelser af lyden. I det første spørgsmål, som ikke var af formel karakter,blev personerne bedt om at beskrive lyden med egne ord, og der var 8 blanke linier afsat til detteformål. De fleste af personerne forsøgte med stor iver at give en detaljeret beskrivelse af lyden.Der er selvfølgelig stor forskel på svarene, men nogle udtryk blev ofte brugt, såsom lyden ...

... er en dyb brummende/rumlende lyd,

... er konstant og ubehagelig,

... giver trykken for ørerne,

... påvirker hele kroppen,

... lyder som om den kommer fra en stor motor (i tomgang) fra en lastbil, pumpe, færge eller fly,

... kommer fra et eller andet sted langt væk, udendørs, og måske overført gennem jorden.

6

Hvor lang tid skal du opholde dig i lydenfør du er generet?

64,7%

23,4%

6,0% 3,0% 1,2%0%

50%

100%

Generne begynder straks

Generne begynder i løbet af få

minutter

Generne begynder i løbet af ½

-1 time

Generne begynder i løbet af en dag

Generne begynder efter ca. 1 dag

Figure 3. Spørgsmål 28, tid før generne begynder. Svarangivet i procent af alle respondenter.

Mange personer er tilsyneladende ikke i stand til at lokalisere lydkilden. De gør sig derforforskellige tanker om, hvad kilden kunne være. Indtrykket af, at kilden skal findes langt væk oguden for huset, kan skyldes fraværet af middel og høje frekvenser. Vores almindelige erfaringmed lydtransmission gennem vægge og over lange afstande kunne således skabe en illusion afen kilde langt væk, selvom lyden faktisk frembringes tæt på.

Hvor og hvornår generne forekommer. I et af spørgsmålene blev personerne spurgt om, hvorde oplever genen. Svarene er vist i figur 1. Man kan se, at næsten alle personerne generesindendørs i deres eget hjem, enten overalt i hjemmet (82,6%) eller på bestemte steder (16,2%).Det ses endvidere, at genen ikke kun opleves inde i bygninger, men også nogle gange udendørs.Der ses kun få problemer på arbejdspladsen. Mange tilføjede kommentarer i marginen om ekstradetaljer, såsom hvor i hjemmet lyden er mest intens, hvilke erfaringer de har andre steder fra osv.

I et andet spørgsmål blev personerne spurgt om, på hvilke tidspunkt af døgnet ubehagetforekommer. Svarene var næsten ligeligt fordelt mellem dag, aften og nat, dog med en lilleovervægt af svar for nattetimerne (kl. 22-07). Et overvejende flertal satte kryds ved to eller treaf de tre intervaller.

Opfattes lyden med sanserne? Som nævnt er det ofte blevet hævdet, at nogle af klagerne måskereelt ikke hører en lyd, men snarere føler et eller andet generelt ubehag og skyder skylden på lyd,udelukkende på grund af rygter om underlige virkninger af infralyd og lavfrekvent støj. I etspørgsmål blev personerne spurgt, om de opfatter lyden direkte med sanserne. For ikke at påvirkepersonerne til at angive en fingeret sanseoplevelse blev spørgsmålets ordvalg og de mulige svarnøje udvalgt, så det forekom helt 'legalt' og ikke på nogen måde tvivlsomt at indrømme, at lydenikke blev opfattet direkte med sanserne.

7

Hvem kan høre, mærkeeller på anden måde opfatte lyden?

39,6%

27,7%

8,2%3,1%

17,0%

0%

50%

100%

Kun den generede

Kun enkelte personer

Færre end halvdelen af alle

Flere end halvdelen af alle Alle

Figure 4. Spørgsmål 14, antal personer, som kanopfatte lyden. Svar angivet i procent af respondentermed sanseopfattelse.

Resultaterne af svarene på dette spørgsmål er vist i figur 2. Det ses, at næsten alle (92,8%)beretter, at de hører en lyd med ørerne. Nogle (16,8%) opfatter lyden med ørerne, men ikke somlyd. 97,6% svarede det ene eller begge af de to første svarmuligheder, så næsten alle personer haren sanseoplevelse knyttet til ørerne. En stor del af personerne kan mærke vibrationer enten påkroppen (45,5%) eller af genstande omkring dem (29,9%).

Kun 0,6% (en enkelt person) angav ikke en direkte sanseoplevelse. Denne person led afsøvnløshed og hovedpine, og grunden til at vedkommende gav infralyd og lavfrekvent støjskylden, var, at vedkommende havde hørt eller læst, at dette kunne være årsagen.

I et spørgsmål blev personerne spurgt om, i hvor lang tid de skal opholde sig i lyden, før genernebegynder. Resultaterne af dette spørgsmål er vist i figur 3. Generne begynder tydeligvis megethurtigt for de fleste af personerne, idet 64,7% har afkrydset "straks" og 23,4% "i løbet af fåminutter" (nogle få har sat kryds ved begge disse svarmuligheder, og der er således 85,0% der harangivet mindst en af dem). At genen begynder straks hænger fint sammen med den direktesanseoplevelse.

Kan andre høre lyden? Personerne med en direkte sanseopfattelse blev spurgt, om andre ogsåkan opfatte lyden. Resultatet af dette spørgsmål er vist i figur 4. 39,6% svarede, at kun de selvkan høre lyden, mens 27,7% svarede, at nogle få personer kan høre den. Kun 17,0% svarede, atlyden kan høres af alle.

Nogle personer angiver ekstra oplysninger om, hvem der præcist kan høre lyden eller nævner, atde bor alene og ikke har besøg så ofte. I disse tilfælde kan svarene være lidt misvisende, idet flerepersoner end angivet måske kan høre lyden, hvis blot der var andre, der blev udsat for den.

I et andet spørgsmål blev personerne spurgt, om andre havde påtalt lyden, uden at de var blevet

8

Oplever du ubehag, som er direkte knyttet til,at du opfatter lyden med sanserne?

81,1%

56,0%

71,1%77,4%

65,4%

78,0%

15,1%

0%

50%

100%

Jeg bliver forstyrre

t når jeg skal fa

lde i søvn

Jeg bliver vækket fra søvn

Jeg bliver jævnligt opmærksom på lyden

Jeg bliver jævnligt irr

iteret over lyden

Jeg bliver forstyrre

t af lyden ved læ

sning

Lydens tilstedeværelse er e

n pine Andet

Figure 5. Spørgsmål 16, primær gene. Antal svar angivet i procent af respondenter medsanseopfattelse.

gjort opmærksom på den. Det var sket i 39,0% af tilfældene.

Typer af gene. De personer, der opfatter lyden direkte med sanserne, blev spurgt om, hvilkeformer for gener, der er knyttet til lyden. Spørgsmålet var delt op i primære gener, dvs. gener, derer knyttet direkte til sanseoplevelsen, og sekundære (eller afledte) gener, dvs. andre former forubehag, de mener er forårsaget af lyden.

Svarene fra spørgsmålet vedrørende primære gener ses i figur 5. Et flertal berettede, at de bliverforstyrret, når de skal falde i søvn eller læser, at de ofte bliver opmærksomme på eller irriteretover lyden, og at de bliver vækket fra søvn. 78% opfatter den blotte tilstedeværelse af lyden somen pine. Som eksempel fra kategorien "Andre" kan nævnes trykken for ørerne.

Svarene vedrørende sekundære gener er vist i figur 6. Der er flest svar (ca. 70%) vedrørendesøvnløshed og koncentrationsbesvær, ubehag som næsten hører til kategorien af primære gener,og som mere eller mindre optræder i besvarelsen om disse. Som eksempler på ægte 'sekundære'gener nævnte mange gener såsom svimmelhed, hovedpine og hjertebanken. Af eksempler frakategorien "Andre" kan nævnes stress, aggressivitet, rastløshed, kvalme, træthed,muskelspændinger og dårlige nerver.

De, som angav sekundære gener, blev spurgt, hvorfor de mener, ubehaget skyldes infralyd ellerlavfrekvent støj. 79,9% forbinder de sekundære gener med lyden, fordi de forekommer på sammested som lyden. Relativt mange (38,5%) svarer, at de har hørt eller læst, at ubehaget kan skyldeslyd.

Forsøg på at forbedre situationen. I et spørgsmål blev personerne spurgt, hvad de har gjort for

9

Oplever du andre former for ubehag,som du mener lyden er skyld i?

71,7%

32,1%

44,7% 44,7%

70,4%

39,6%

0%

50%

100%

Søvnløshed

Svimmelhed

Hovedpine

Hjertebanken

Koncentrationsbesvær

Andet

Figure 6. Spørgsmål 17, sekundær (afledt) gene. Svar iprocent af respondenter med sanseopfattelse.

af afhjælpe generne. Ganske mange har forsøgt at sove med ørepropper (64,2%) eller brugeørepropper om dagen (37,7%) - oftest uden at det har hjulpet. 9,4% er flyttet, og 52,8% harovervejet at flytte. 42,8% har konsulteret special- eller praktiserende læge, og 17,6% tagermedicin.

Klager til myndighederne. 64,2% af personerne har klaget til myndighederne angående lyden.I 15,9% af tilfældene er klagen blevet afvist med det samme. I 63,5% har myndighederne udsendten person til klageren eller en adresse i nærheden for at vurdere situationen.

Der er foretaget støjmålinger i 49,5% af de tilfælde, hvor der er indgivet en officiel klage, og derer foretaget vibrationsmålinger i 10,2% af tilfældene. Målingerne har typisk ikke afsløret noget,som kan forventes at være årsag til problemer (eller være hørbare), og grænseværdierne ersædvanligvis ikke overskredet. (Dette henviser til de forklaringer, som de støjplagede personerselv har givet; forfatterne har ikke haft lejlighed til at studere de originale målerapporter). Derrapporteres ofte om vanskeligheder ved måling, f.eks. på grund af baggrundsstøj ellerutilstrækkeligt udstyr. Nogle personer giver udtryk for mistillid til målingerne oggrænseværdierne.

Kun 8,4% af dem, som har klaget til myndighederne, føler, at deres problem er blevet helt ellerdelvist løst. Der vil imidlertid i en undersøgelse som denne altid være en naturlig tendens modet lavt antal personer, som har fået løst problemerne, da disse personer vil være mindremotiverede for at udfylde et spørgeskema end dem, der stadig har et problem.

KonklusionDe 167 svarpersoner oplever hovedsageligt generne i og omkring deres hjem. De beskriver lydensom dyb og brummende eller rumlende, som om den kom fra en pumpe eller lastbil i tomgang.Næsten alle beretter om at have en sanseoplevelse af lyden. De opfatter den generelt med ørerne,men mange har også en opfattelse af vibrationer enten på kroppen eller af genstande omkring

10

[1] G. A. Brecher, "Die untere Hör- und Tongrenze", Pflügers Arch. ges. Physiol., Vol. 280, 380, 1934.[2] G. von Békésy, Über die Hörschwelle und Fühlgrenze langsamer sinusförmiger Luftdruckschwankungen, Ann.

Physik, Vol. 26, pp. 554-566, 1936.[3] E. G. Wever and C. W. Bray, J. Psych., Vol. 3, 101-114, 1936.[4] "Orientering fra Miljøstyrelsen - Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø", Orientering fra

Miljøstyrelsen, Nr. 9, 1997.[5] ISO 389-7:1996, Reference zero for the calibration of audiometric equipment - Part 7: Reference threshold of

hearing under free-field and diffuse-field listening conditions, International Organization for Standardization,Geneva.

[6] ISO 7029:1984, "Acoustics - Threshold of hearing by air conduction as a function of age and sex for otologicallynormal persons", International Organization for Standardization, Geneva. To be replaced by ISO 7029:2000,"Acoustics - Statistical distribution of hearing thresholds as a function of age".

dem. Lyden er forstyrrende og irriterende ved mange aktiviteter, og mange betragter dens blottetilstedeværelse som en pine. Mange af personerne beretter om sekundære gener i form afforskellige former for ubehag (f.eks. søvnløshed, hovedpine, hjertebanken), som de forbinder medlyden, hovedsageligt fordi ubehaget forekommer på de samme steder som lyden. I et flertal aftilfældene er det kun en enkelt eller få personer, der kan høre lyden, men der er også eksempler,hvor lyden hævdes at kunne høres af alle.

Der er kommet svar fra hele landet. Der er dog en overvægt af svar fra det område, hvor"Infralydens Fjender" har været særligt aktive. Flere kvinder end mænd har svaret. Mange afpersonerne har klaget til myndighederne, men i de fleste tilfælde har det ikke ført til nogenløsning. Målinger har typisk vist, at eksisterende grænseværdier ikke er overskredet. I nogletilfælde har myndighederne afvist klagerne med det samme. Der er højst sandsynligt entilbøjelighed til, at undersøgelsen beskriver uløste tilfælde, idet personer, som har fået løstproblemerne, er mindre motiverede for at udfylde et spørgeskema. På grund af den simple mådespørgeskemaet er distribueret på, kan resultaterne af undersøgelsen ikke anvendes til at vurdereomfanget af problemer med lavfrekvent støj her i landet. Tilfældene må udelukkende betragtessom eksempler.

Selvom personerne beretter om en sanseoplevelse, er det ikke vist, at denne skyldes en udefrakommende lyd. Der er mere end nogensinde brug for den tidligere - af en gruppe underSundhedsstyrelsen - foreslåede undersøgelse som middel til at fastslå, om udefra kommende lydkan drages til ansvar, og i givet fald hvilke frekvenser og niveauer, der er tale om. Det faktum,at de fleste personer beretter, at generne indtræder meget hurtigt, efter de er udsat for lyden, eren yderligere motiverende faktor, og det vil lette gennemførelsen af blind-tests.

Referencer

89

Svar på borgerpanelets spørgsmål om støj i opvæksten ved konsensuskonference om støj 12-13/5-2000. Jens Tølbøll Mortensen Forskningsenheden for klinisk epidemiologi, Aalborg Sygehus Nord Jeg har forsøgt at svare på de spørgsmål, som umiddelbart er relevante for mit emne og min baggrund som læge/arbejdsmediciner/forsker. Spm. 1. Der er foretaget enkelte målinger/kortlægninger af støjudsættelse i institutioner, hvor børn og unge færdes. Jeg formoder, teknikersiden af panelet svarer på dette spørgsmål. Spm. 2. Den fysiske påvirkning ved udsættelse for støj afhænger af typen af lyd/støj og støjniveauet. Ved høje støjniveauer i høreområdet er der risiko for høreskade og evt. medfølgende tinnitus (øresusen). Blandt værnepligtige har været vist en bedring i høreevnen, tilskrevet bedre behandling af mellemørebetændelse. Men på det seneste er der påvist dårligere hørelse blandt børn over tid, og det er kendt, at udsættelse for støj ved rockkoncerter medfører en mærkbart dårligere hørelse over en periode på ca. 14 dage, derefter bedres hørelsen igen. Såfremt man gentagne gange udsættes, øges risikoen for permanent skade. Ved lavere støjniveauer i det hørbare område kan støjen være et irritativt element, som ved længere tids konstant udsættelse kan medføre forhøjet niveau af stresshormoner, forhøjet blodtryk og nervøsitet. Ultralyd og infralyd har også helbredseffekter; men jeg mener ikke, man i de institutioner, vi her taler om, udsættes for den type påvirkning. Der er lavet forskning inden for disse områder, også i Danmark. Der findes dokumentation for børns høreevne, og der er psykologer, som har kigget på støj og psykisk helbred. Resultaterne er ikke ret kendte og meget lidt anvendt i diskussionen, og der er ikke megen forskningsmæssig fokus på spørgsmålet børn og støj. Der er et stort behov for yderligere forskning på feltet, og f.eks. ved vi ikke meget om, hvilken indflydelse støjen har på indlæringsevnen, og vi ved faktisk ikke, om støjen har en indflydelse på børnenes høreevne. Spm. 3. Jo flere børn (som ikke tier stille), jo mere støj. Resten af spørgsmålet er op til teknikerne. Spm. 4. Hvis man tror på en mekanisme som: flere børn skal råbe højt for at blive hørt, og flere børn i institutionerne på samme eller mindre plads, jo mere støj, så ser det ikke godt ud om 10 år. Spm. 5. Hvorfor skal der arbejdes på at indføre en speciel lovgivning for børnene, når vi har lovgivning for pædagogen/læreren? Medmindre vi tror, at børnene skal beskyttes specielt, og det har vi ingen viden om, når vi taler om støjskader.

90

Det er klart, at der kan gøres nogle tekniske ting for at begrænse støjen. Høreværn er ikke aktuelle, hverken for pædagoger eller børn, og hele situationen undsiger høreværn som en mulighed. Derimod kan man forsøge at holde antallet af børn på et rimeligt niveau og anvende byggematerialer/indretning, som dæmper, og i hvert tilfælde ikke forstærker, støjen. I arbejdsmiljø vil vi imidlertid gerne fjerne/reducere påvirkningen, altså støjen. Og her er der gode muligheder, når vi taler børn og støj, idet børnene jo selv er støjkilden. Vi må altså, ikke kun på grund af støjproblemet men også af hensyn til hele socialiseringsprocessen, fra første færd vise børnene, hvor vigtigt det er, at de kan tage hensyn til hinanden. At de kan modtage en kollektiv besked, også af hensyn til senere skolegang. Det skal ikke kunne betale sig at råbe højest; det må ikke give adgang til kontakt med voksne eller anden gevinst. Det er positivt, at vi alle her som forældre har en mulighed for at spille en rolle, indsatsen ligger altså ikke kun i børnehaven eller i skolen. Vi skal selv opdrage børnene i denne sammenhæng, og heller ikke hjemme reagere positivt på højtråbende børn. Og så skal vi tale alvorligt om fyrværkeri og høreskader og om koncerter og høreskader. Og vi skal ikke acceptere et hvilket som helst lydtryk fra stereoanlægget og være opmærksom på walk-man/disc-man som ikke kun musikkilde/barnepige, men også som støjkilde. Spm. 6. Jeg vil her kun foreslå, at man i børnehaverne er opmærksom på ikke at spille Amuzak@ hele dagen, men kun bruge musik i en pædagogisk sammenhæng og ikke som ørehænger. Resten af spørgsmålet må besvares af personer med kendskab til teknik og pædagogik. Spm. 7. Her der det vel vigtigt at være opmærksom på, at støjkilden er børnene selv! Det ligger altså lige for at inddrage børnene i støjbekæmpelsesarbejdet; hvordan det gøres pædagogisk rigtigt, er der sikkert andre, som bedre kan besvare. Spm. 8. Se spm. 5, 6 og 7. I mit mundtlige oplæg vil jeg nævne referencerne, som er anvendt ved denne besvarelse. CV Uddannelse Juni 1971: Matematisk/fysisk studentereksamen,

Århus Katedralskole. Vinter 78/79: Lægevidenskabelig embedseksamen,

Aarhus Universitet. 15/01-1982: Tilladelse til selvstændigt virke som læge. April 1988: Afsluttet speciallægekursus i samfundsmedicin. 14/06-1988: Speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin. August 1994: Tildelt den medicinske Ph.D-grad for projekt: Erhvervsbetingede

sædcelleforandringer" med dertil hørende publikationer ved Det Lægevidenskabelige Fakultet, Odense Universitet. Forsvaret fandt sted 19/8-1994.

Nuværende ansættelse Pr. 1/7-1998 er jeg ansat i en kombinationsstilling som overlæge ved Forskningsen-heden for Klinisk Epidemiologi, Aalborg sygehus Nord og forskningslektor ved Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet med undervisnings- og forskningsfunktioner og med den opgave at udvikle forskning indenfor klinisk epidemiologi og sundhedsfremme og forebyggelse i Nordjylland.

91

Støjvogterprojektet @ Ørenlyd @

Et projekt om støjreducering i daginstitutioner og SFO

I Roskilde Kommune

Flemming Serup Arbejdsmiljøkonsulent Roskilde Kommune har i 1998/99 gennemført et støjvogterprojekt @Ørenlyd@ for 23 daginstitutioner og SFO. I år har man netop gennemført endnu 2 støjvogterprojekter; et for 11 0 B 6 års institutioner og et for 9 SFO afdelinger. Kommunen planlægger endnu et projekt i efteråret 2000. Initiativet til det første projekt kom fra Kulturdirektør Boel Jørgensen og projektet blev udviklet af Souschef i Børneafdelingen Annette Juul Lund, Pædagogisk konsulent Mette Gagner, Sikkerheds-chef Lotte Hansen, alle Roskilde Kommune og Flemming Serup BUPL Roskilde . Årsagen til at kommunen gik ind i disse projekter var, at BST tidligere havde målt for høje støjniveauer i 4 institutioner i kommunen. I konsekvens heraf igangsatte man nogle forsøg i de fire institutioner. Disse forsøg omfattede bl.a. nedsættelse af børnetallet med 2 børn i hver gruppe i en institution, tildeling af 10 ekstra personaletimer om ugen i en anden institution og forskellige tekniske og akustiske løsninger i de to sidste. Efter en periode på ca. et halvt år målte BST igen og man måtte konstatere at niveauet ikke var sænket. Resume af 1= projekts struktur og konklusion. Projektets formål : @ Gennem uddannelse af institutionspersonalet og forsøg i

Institutionerne, at finde veje til reducering af Støjbelastningen @.

Dette forsøges gennem følgende indsatsområder:

- støjdæmpning i form af tekniske ændringer - støjdæmpning af inventar, legetøj o.lign. - arbejdets organisering - pædagogisk arbejde og metoder

Projektets opbygning: Fase 0 : Institutionerne vælger en eller to @støjvogtere@.

- 1 : Støjvogterne er på 2 dages kursus. - 2 : Handle- og kortlægningsperioden i institutionerne.(6

uger) - 3 : Støjvogterne er på 2 dages kursus- og workshop. - 4 : Handle og forsøgsperiode i institutionerne.( 6mdr.) - 5 : Der støj måles i institutionerne.(november B december) - 6 : Evaluering og opfølgning.

92

I handle og forsøgsperioden havde støjvogterne nedsat netværksgrupper som blandt andet mødtes for at udveksle erfaringer. Der var ligeledes pædagogisk og teknisk konsulent tilstede som kunne konsulteres. Institutionerne kunne søge midler fra kommunen til diverse materialer i forbindelse med støjredu-cering. Konklusion på første projektforløb: Der er ingen tvivl om, at projektets kursusdel og arbejdet med de fire indsatsområder har øget pædagogernes bevidsthed og viden om støj. Ligeledes hersker der ingen tvivl om, at de tiltag der er afprøvet i de enkelte institutioner, har sænket støjbelastnin-gen. Dette opleves af de ansatte og af børnene. Det er også meget vigtigt at pointere, at bygningsmæssige forhold spiller en stor rolle. Her kan man konstatere at mange institutioner ikke er indrettet- og bygget hensigtsmæssigt ud fra en @støjbetragtning@, hvorfor mange kræfter har været brugt på at kompensere for dette. Et andet væsentligt element i støjbekæmpelse er muligheden for at opdele børnene i mindre grupper, hvorfor det selvfølgelig er et problem, at nogle institutioner kun har grupperum. Støjvogterprojekterne i år 2000. Disse er justeret lidt i forhold til første projekt, idet man her har afholdt projekterne særskilt for SFO og for småbørns institutionerne. Man har ligeledes kortet en dag af kursusforløbet således at det nu er 2 dage + 1 + 2 dag. Støjmålingerne er også ændret således at man måler første gang umiddelbart før første kursusdag og anden gang efter 3 kursusdag. Ansvarlige for år 2000 projekterne er konsulenterne Mette Gagner og Jan Alsing Bøttern, Roskilde Kommune og Flemming Serup, arbejdsmiljøkonsulent. Generelle bemærkninger om projekterne: Støjmålingerne: Disse er mest af alt et pædagogisk redskab for støjvogterne, idet de via den måde måleresultatet præsenteres ( bilag ) får et visuelt billede af lyden/støjen hvert minut igennem dagen. Dette kan de så sammenholde med de aktiviteter som er foregået på samme tidspunkter. Dette sker via en @dagbog@ ( bilag ) som målepersonerne fører på måledagen. Resultatet af målingerne og dagbøgerne bliver hermed et vigtigt redskab i vurderingen af de tiltag som kan iværksættes for at reducere støjen. Udstyret til målingerne er Bruel&Kjær dosimetre 4436, identiske med de der blev brugt i BUPL og PMF=s landsdækkende undersøgelse. Der er målt i 8 timer i småbørnsinstitutionerne og 4 timer i SFO=erne. Hver institution har fået målt 2dage med 2 dosimetre. Her ud over får man selvfølgelig også et fingerpeg om hvor niveauet for den gennemsnitlige belastning ligger på kommuneplan. Disse tal kan man så relatere til andre erfaringstal/undersøgelser, for derigennem at få en tal baseret pejling på effekten af projekterne. Nogle tal fra Roskilde: Af alle dosimetermålinger i småbørnsinstitutionerne ligger 21 % over 80 dB(A).

93

Af alle dosimetermålinger i SFO ligger 30 % over 80 dB(A). Disse tal er samlet fra alle tre projekter; på de to seneste projekter alene ville tallene have været lidt lavere ( færre over 80 dB(A) ). For at få forståelsen af nogle af @ de høje @ måleresultater er vedlagt eksempel på en måling med høj gennemsnitsværdi. Indsatsområderne: Den bærende ide er at give deltagerne en viden om lyd/støj og akustik via forskellige praktiske og teoretiske eksempler. Den nye viden sammen med den viden pædagogerne har om børns adfærd og udvikling og egen institutions fysiske forhold og materialer, vil så resultere i en udvikling af nye metoder og praktiske tiltag som kan reducere støjen. Dette vel at mærke på pædagogernes præmisser og i et samspil mellem støjvogtere og kollegaer i institutionen. Opsamling : Vi mener at erfaringerne indtil nu har vist, at det nytter at inddrage institutionspersonalet i støjbekæmpelsen. Det at vi erkender, at vi har et fælles problem , som vi med hver vores ressourcer søger at løse i fællesskab, er et positivt udviklingsskridt. De erfaringer som støjvogterne og vi har gjort via projekterne, bliver nu brugt ved projektering af nye institutioner i kommunen. Besvarelse af brugerpanelets spørgsmål ud fra vore erfaringer: Bygningsmæssige forhold: Kravet til efterklangstid i daginstitutioner og SFO, er i dag 0,6 sekund jvf. Bygningsreglementet af 1995. Dette krav bør øges så efterklangstiden bliver 0,4 sekund. Man kommer heller ikke uden om pladsdiskussionen set i relation til opdelingen i BR 95, hvor det kun er opholdsrum der har et efterklangskrav på 0,6 sekund. Set ud fra praksis, hvor indskrivningsgrundlaget som oftest er antallet af kvadratmeter, der ikke bliver brugt til special-funktioner så som kontor, toiletter, køkken, personalerum, gange, alrum og garderober, divideret med 2; bliver person tætheden så stor, at børnene søger alternative opholdssteder . Dette kræver at efterklangskravet burde gælde i alrum, garderober og gange, også af hensyn til disse rums evne til at transportere støjen rundt i institutionen. Derudover er det vores erfaring, at små institutioner ( 40 B 44 børn ) bygget efter den gamle vejledning fra 73 ( Socialstyrelsen ), d.v.s. 240 kvm. brutto, har sværere ved at komme under 80 dB(A) end den noget større institution ( 60 B 80 børn ) bygget efter samme vejledning. Dette skal ses i lyset af, at nogle rum med specialfunktion @fylder@ mindre pr. børneenhed end i den lille institution, hvorved der bliver nogle alternative opholdsarealer. I Roskilde har vi i de senere år bygget institutioner med et brutto areal på 10 kvm. pr. barn. Delta Akustik & Vibration lavede i 1999 en rapport om lydforhold i daginstitutioner og skoler for By- og Boligministeriet. Konklusionerne i denne kan vi tilslutte os. Inddragelse af børn i arbejdet: Jo ældre børnene er jo nemmere er det at inddrage dem i arbejdet med støj i institutionen. Vi oplever at børn selv kan være irriterede over megen larm og i øvrigt har en mening om hvordan deres hverdag i institutionen skal/kan se ud. Det handler også her om at bevidstgøre børnene om støj og dennes indflydelse på deres hverdag; og så lytte til- og reflektere over hvad de har at sige .

94

Lignende initiativer i landet: Vi ved at Odense Kommune og Haderslev Kommune har gennemført projekter lig @Ørenlyd@ og at Ballerup lige er startet på et projekt. Bilag: Logbog Eksempel på støjmåling

CV Uddannet pædagog 1979, arbejdet i vuggestue, integreret institution, folkeskole og særforsorgsbør-nehave. Miljørejsesekretær i BUPL i 7 år, miljøsekretær i BUPL Roskilde i 3 år. Nu free lance arbejdsmiljøkonsulent . Projektansat i Arbejdsmiljøsekretariatet i Branchearbejds-miljørådet til et støj- og indeklimaprojekt og ergonomi projekt.

95

96

97

98

Vi vænner børn til støj Regionschef, civilingeniør Palle Voss Ingemansson Technology, Blegdamsvej 104 C, 2100 København Ø. Det er ikke ualmindeligt at høre folk sige: ADer er alt for stille. Det er ikke til at holde ud@. Det sker i situationer, hvor det typiske bymenneske pludselig kommer langt væk fra alfarvej med dens trafik og lys. Mørket og stilheden kan skræmme mennesker. Det er vel et interessant aspekt ved vor civilisation. Man kan spørge sig selv, hvorfor det er sådan B om det kan skyldes, at vi har glemt at værdsætte den indlysende livskvalitet, der hedder stilhed, og om dette igen skyldes, at børn i deres opvækst alt for hurtigt vænner sig til, at der skal =larm på drengen=. Pædagoger i børneinstitutioner klager over støjen, i skolerne klager lærerne over støjen. De fleste af os, der er forældre, kan huske den forandring, der skete med barnet, da det kom i institution. Pludselig kunne vi ikke tale sammen længere. Barnet råbte. Og hvorfor? B selvfølgelig fordi det var den eneste måde at blive hørt på i børnehaven. At =larme= for at få opmærksomhed. Og heri ligger der i virkeligheden en kæmpe livskvalitetsforringelse. At opnå kommunikation bliver nu et mål for sig selv B fremfor at det er kommunikationens indhold, der er det væsentlige. Støj i børneinstitutioner og skolefritidsordninger I 1997 ønskede BUPL og PMF at få tal for, hvor kraftigt påvirkede af støj, deres medlemmer var, når de var på arbejde i vuggestuer, børnehaver eller skolefritidsordninger. Bl.a. bad man Ingemans-son Technology om at være med til at gennemføre et omfattende måleprogram med det formål, at klarlægge støjbelastningen for personalet i de nævnte institutioner og pasningsordninger. Resultaterne offentliggjortes i 1998, og da de bekræftede, hvad pædagogerne godt vidste i forvejen, nemlig at der var uhyggeligt megen støj, så vakte resultaterne også en vis opsigt i pressen. Resultaterne viste at et meget stort antal arbejdspladser støjmæssigt lå højere, end det var ønskværdigt. Resulaterne opsummeres i denne tabel

Vuggestuer

Børnehaver

SFO=er støjbel. over 75 dB

96

95

96

støjbel. over 80 dB

54

50

67 støjbel. over 85 dB

7

5

20

støjbel. over 90 dB

0.1

0.1

1.7 Tabellen viser procentdele af de tre institutions-typer hvor den gennemsnitlige støjbelastning (opgjort over hele arbejdsdage) overstiger 75, 80 85 og 90 dB. Vi har tidligere i dag hørt, at på arbejdspladser gælder der visse støjgrænser. Støjbelastningen (dvs gennemsnittet af støjen over en arbejdsdag) må således ikke overstige 85 dB. Såfremt støjen ikke kan bringes under denne værdi, er brug af høreværn obligatorisk. Allerede fra en støjbelastning på 80 dB og op er arbejdsgiver forpligtet til at stille personlige værnemidler, dvs høreværn, til rådighed.

99

Tabellen viser altså, at over halvdelen af alle vuggestuer og børnehaver har en gennemsnitlig støjbelastning over 80 dB. For SFO er dette tilfældet for mere end 2/3 af arbejdspladserne. I ca. hver 20. børnehave eller vuggestue overholdes Arbejdstilsynets støjgrænse ikke. I hver 5. skolefritidsordning overholdes støjgrænsen ikke. Målingerne er udført i en uge i hver af i alt 187 institutioner, udvalgt af Danmarks Statistik til at være repræsentative for hele landet. Hvorfor bliver støjen så høj Man kan pege på tre hovedfaktorer, der indvirker på den resulterende støj - de fysiske rammer - antallet af børn - pædagogik/adfærdsforhold Pædagogiske forhold skal ikke kommenteres her. Men det er indlysende, at den resulterende støj bliver forskellig ved at lege stilleleg i forhold til at lege tagfat. De =fysiske rammer= er de lokaler, som børnene skal udfolde sig i. Her stilles visse minimunskrav til de akustiske forhold. Det forlanges, at de såkaldte efterklangstid skal være lavere end 0.6 sek B hvilket indebærer, at et lokale, hvori der skal passes børn, ikke må være mere =rungende= end end normal dagligstue. I undersøgelsen viste det sig, at langt de fleste institutioner overholdt dette krav med stor margin. Antallet af institutioner, der ikke overholdt kravet var 25 ud af de ialt 187 institutioner altså ca 12 %. Støjen er generelt kraftigere i disse institutioner end i de øvrige. Det er min opfattelse, at kravet til efterklangstiden i (nye) børneinstitutioner bør skærpes til 0.4 sek, hvilket stort set kan ske uden økonomiske omkostninger. Antallet af børn i institutionerne er en anden indlysende faktor for støjen. I førnævnte undersøgelse er det dokumenteret, at antallet af børn i rummet er en meget væsentlig forklaringsdel på støjen. Jo flere børn der er, jo højere må man råbe for selv at blive hørt. Der er selvfølgelig en øvre grænse for, hvor højt man kan råbe, men først når børneantallet mindskes ønsker barnet at reducere sit volumen, for først her har det en chance for at blive hørt uden at være på max. I skolerne er der ikke her i landet lavet tilsvarende systematiske undersøgelser, som dem på børneinstitutionsområdet. Der skal imidlertid ikke megen fantasi til at forestille sig, at når de højråbende børnehave/SFO B børn kommer i skole, så vil lærerne have store problemer med også her at holde støjen nede. Og det er vel netop et af de klagepunkter, vi hører skolelærere komme med, at =der er for meget støj=. Her har vi haft focus på den støj, som de voksne oplever. Og hvorfor - fordi den er der regler og reguleringer af. Men hvad med børnene. Når den gennemsnitlige vuggestuepædagog udsættes for 80 dB er der absolut ingen grund til at antage, at børnene ikke skulle påvirkes af mindst lige så meget støj. I tilgift opholder de fleste børn sig mere i institutionerne end de voksne, der arbejder der. Men der er ingen regler eller retningslinjer for, hvor meget støj børn bør udsættes for. Og det er svært at se, hvem og hvorledes sådanne skulle kunne tilvejebringes. Vi kan dæmpe støjen fra alle mulige tekniske dimser, såsom legetøj, computerspil ect ved hjælp af krav, men til syvende og sidst kan vi kunne dæmpe den støj børnene selv frembringer ved ikke at skabe miljøer for børnene, hvor der er høje støjniveauer. Og hvor kvaliteterne ved =at lytte= prioriteres. Initiativer til at dæmpe støjen for børn På børneinstitutionsområdet ledte den store undersøgelse til et antal initiativer, der havde tiol formål at dæmpe støjen. Således nedsatte arbejdsministeren et udvalg, der skulle arbejde med

100

problemet. Dete arbejde munder formentlig ud i et antal vejledninger for indretning af institutio-ner, herunder muligvis skærpede krav til opholdsrummenes akustik. Også de faglige organisationer har taget udfordringen op. Blandt de mere spændende tiltag er det såkaldte = støjvogterprojekt=, som BUPL selv har taget initiativ til. Her focuseres på de daglige ting, som kan gøres lokalt for at begrænse støjen. Afsluttende kommentar Som påpeget indledningsvis er det ikke kun de, der er børn i dag, som vi vænner til meget støj. Hele vort samfund er allerede gennemsyret af dette. Når folk =bliver skræmte= af stilhed, er det et tegn herpå. Der findes ikke mange steder i dag, hvor man kan gå hen og opleve stilheden. Vi har brug for en generel holdningsændring her. Vi burde gøre en indsats for at bevare de steder, der er tilbage, hvor der kan opleves stilhed. Vi burde registrere, hvor det er, og hvor stille der er, så vi kan holde øje med, at de stille områder ikke gradvis forurenes med mere støj. I Sverige (hvor man i parentes bemærket har meget større områder, der kan betegnes som =tysta områder=) gør man allerede i dag en indsats for at registrere og bevare disse i byområder, således at også den store majoritet af befolkningen, der lever her, kan opleve stilhed. Det er min opfattelse, at dette er et nødvendigt element i en holdningsændring på dette punkt. CV Palle Voss er civilingeniør fra DTU, 1974, med specialer i akustik og dynamik. Palle Voss har arbejdet på Teknologisk Institut, Lydteknisk Institut og DELTA akustik & vibration i sammenlagt 21 år, hvor han har beskæftiget sig med forskning og konsulentvirksomhed inden for især arbejdsmiljø og udvikling af støj- og vibrationssvage produkter. Siden 1995 har Palle Voss været regionchef hos INGEMANSSON TECHNOLOGY, der er et af europas førende konsulentfirmaer for lyd og vibrationer.

101

Indlæg ved konsensuskonference om støj og teknologi den 12. - 13. og 15. maj 2000 Støj i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynets synsvinkel Jan Gybel Jensen, Arbejdstilsynet Støj er et alvorligt problem på danske arbejdspladser. Faktisk er støj den næsthyppigst anmeldte lidelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Bla. derfor er støj også en af de 7 visioner, der nævnes i Arbejdsministerens handlingsplan Rent arbejdsmiljø år 2005. Herudover har arbejdsministeren peget på 10 særligt farlige job, hvor der skal ydes en særlig arbejdsmiljøindsats. Støj var medvirkende årsag til udpegningen af 7 af disse 10 job. Problemets omfang I begyndelsen af 1990erne blev der foretaget økonomiske konsekvensberegninger på en ændring af støjbekendtgørelsen, der indebar en sænkning af grænseværdien fra 90 til 85 dB(A). Der blev sendt spørgeskemaer ud til et antal virksomheder, der skulle redegøre for antallet af eksponerede og omkostningerne forbundet med at sænke støjen til den foreslåede grænseværdi. På basis af besvarelserne blev det skønnet, at ca 20.000 beskæftigede var eksponeret for over 90 dB(A), ca 40.000 var udsat for eksponering mellem 90 og 85 dB(A), og ca 110.000 var eksponeret mellem 85 og 80 dB(A). De samlede omkostninger ved grænseværdinedsættelsen blev beregnet til ca 450 mio kr. Antallet af høreskadeanmeldelser giver også et billede af problemets omfang. Anmeldelserne kommer fra høreklinikker, speciallæger, fagforeninger mv. og der anmeldes på mistanke om at høreskaden er arbejdsbetinget. Arbejdstilsynet har netop offentliggjort de anmeldte arbejdsskader for 1999. Heri kan man se udviklingen i antallet af høreskader fordelt på registreringsår. Der ses en faldende tendens i de senere år. Desværre er ikke alle anmeldelser, der er indgået i Arbejdsskadestyrelsen, videresendt til Arbejdstilsynet i de senere år, så tallene er for lave. Korrigeres der herfor, fås følgende anmeldelser for de seneste 3 år: 1997

1998

1999

2802 2600

2295

Der har også samlet været en tendens til at antallet af anmeldte lidelser er faldet. De 10 brancher, der i 1998 havde størst antal anmeldte høreskader ses nedenfor. (Tallene er ukorrigerede, men dette skønnes ikke at influere på rangordningen af brancher).

102

Branche Anmeldelser 1998 Militær og politi mv. 230 Maskinindustri 135 Skibsværfter 114 Jord, beton og belægning 107 Jern- og metalvareindustri 101 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 91 Transport af passagerer 82 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 71 Undervisning og forskning 67 Transport af gods 66 I forhold til 1997 er landbrug gledet ud. Kigger man på antallet af anmeldte tilfælde af tinnitus, er det stort ses samme brancher i samme rækkefølge, man ser. Incidensen af tinnitus er derimod anderledes, idet Dag- og døgninstitutioner og Undervisning og forskning her kommer væsentligt længere nede på listen. Incidensen er et udtryk for antallet af anmeldelser i forhold til antallet af beskæftigede. Regler om støj på arbejdspladsen Grænseværdien for tilladelig støj har siden 1995 ligget på 85 dB(A) som gennemsnit over en arbejdsdag. Ved denne grænse vil 4% af de eksponerede få høreskade i løbet af 10 år, mens den tidligere grænse på 90 dB(A) gav høreskade hos 11%. Ved 80 dB(A) er risikoen meget ringe. Gennemsnittet over 8 timer kaldes støjbelastning. Når der er kraftige slaglyde i støjen, skal der lægges 5 dB til det målte niveau, inden støjbelastningen udregnes. Det kan f eks være slaglyde fra mejselhamre eller presser. I arbejdsmiljøet er der, i modsætning til det ydre miljø, ingen særlige bestemmelser om toner i støjen Unødig støjbelastning skal undgås. Det vil sige, at også støj under grænseværdien skal dæmpes, hvis det kan gøres med rimelige og almindeligt anerkendte foranstaltninger. Desuden skal de akustiske forhold være tilfredsstillende. I støjbekendtgørelsen er der foretaget en prioritering af foranstaltningerne til støjdæmpning udfra hvad der sikrer bedst mod støjen. -Højest prioritet har tekniske foranstaltninger, der hindrer støjens opståen og udbredelse -Dernæst administrative foranstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse -Endelig en kombination af disse. Høreværn skal anvendes ved støjbelastninger over 85 dB(A), hvor støjen ikke kan dæmpes på anden måde. Maskindirektivet kræver, at leverandøren fremstiller støjsvage maskiner, og at han oplyser om støjen i maskinens brugsanvisning. I de forskellige brancher findes der en stor variation af arbejdspladser og derfor også en stor variation af støjbelastninger. Arbejdsmiljørådets Service Center har både i en pjece og i en bog om støjbekæmpelse inddelt arbejdspladserne i 4 kategorier med hver deres anbefalede støjbelastnings-interval: -Kategori 1. Industri med støjende maskiner. Max 75-85 dB(A) -Kategori 2. Industri uden støjende maskiner. Max 60-70 dB(A) -Kategori 3. Opmærksomhed og ubesværet samtale Max 45-55 dB(A) -Kategori 4. Ingen forstyrrende støj Max 35-45 dB(A)

103

Indsatser mod støj på arbejdspladsen Som tidligere nævnt er støj en af de 7 visioner, der nævnes i Arbejdsministeriets handlingsprogram. Der er netop ved at blive startet et projekt, der skal overvåge, hvorledes fremdriften er for hver af de 7 områder. Et væsentligt element heri bliver interview med et større antal virksomheder. Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i de 7 visioner, når der skal planlægges indsatser. Således er det overordnede mål for hver planperiode, at - Hver vision mindst en gang skal omfattes af en brancheindsats - Mindst halvdelen af brancher i fokus for den enkelte vision inddrages For støj er der i handlingsprogrammet bl a nævnt følgende brancher i fokus: Jern- og metalvirk-somheder, bygge- og anlæg, transport, træ- og møbelindustri og anden almen industri. Herudover indgår også de 10 farlige jobkategorier som løbende udvælgelsesparameter. Brancher, der relaterer til flere visioner og flere af de 10 farlige jobkategorier prioriteres højest. Indenfor de senere år er følgende støjrelevante indsatser gennemført. - Indsats på alle skibsværfter - Indsats på autoværksteder - Indsats på alle jern- og metalstøberier - Transportindsats - Indsats på konserves- og bryggeriområdet I øjeblikket kører en brancheindsats mod jern- og metalvareindustri. Som forsøg gennemføres der en effektevaluering af indsatsen mod støj. De mest støjende maskiner og processer er blevet udpeget før indsatsen. Under indsatsen indsamles data om støjbelastninger og antallet af ekspo-nerede for støj fra disse maskiner og processer. Også de akustiske forhold vurderes. To-tre år efter indsatsen foretages kontrolbesøg med henblik på fornyet vurdering af støjbelastninger og antal eksponerede. Følgende indsatser er under planlægning til afholdelse inden udgangen af år 2001: - En brancheindsats mod kemisk industri, der også vil omfatte plastindustri og medicinalindustri. - En informationsindsats om indeklima, hvor man også vil være opmærksom på generende støj. I arbejdstilsynets forslag til indsatser for planperioden 2002 B 2005 er der mange indsatser, der er støjrelevante. Det må understreges, at planen endnu ikke er vedtaget, så der kan ske ændringer i nedenstående. Brancheindsatser: - Maskinindustri - Landbrug - Beton- og cementindustri - Bygge- og anlæg - Træ- og møbelindustri Emneindsats: - Støj og vibrationer. Indeholder både en opfølgning på ovennævnte støjmålinger i jern- og

metalvareindustri, samt en leverandørindsats, hvor det skal kontrolleres, om maskinerne i branchen overholder kravene til støj og vibrationer i maskindirektivet.

104

Særlige aktioner: - Daginstitutioner. En undersøgelse fra BUPL har vist høje støjbelastninger i branchen - Vejarbejde - Meget støjende virksomheder. I hver kreds udvælges et antal særligt støjende virksomheder,

hvor der foretages en grundig inspektion med hensyn til støj. Undervejs vil de værste støjkilder samtidig blive afdækket, og om der er nogle af disse, hvor tekniske løsninger endnu ikke er kendt. En målrettet indsats for at løse disse tekniske problemer er en del af indsatsen, ligesom der gøres en særlig indsats for at udbrede kendskabet til gode løsninger.

Fremtiden I fremtiden vil man komme til at beskæftige sig mere med generende støj, der ikke direkte er høreskadeligt. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid at holde fast i de traditionelle høreskader og sikre, at Arbejdsmiljølovens ' 1 om at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø også kommer til at gælde for støj. Den nuværende grænseværdi sikrer ikke mod høreskader. Når den tekniske og økonomiske udvikling tillader det, bør grænsen nedsættes til 80 dB(A). Efter al sandsynlighed vil et sådant skridt ikke blive taget af Danmark alene, men vil blive et emne for et EU-direktiv. I arbejdet hen imod fuldstændig forebyggelse af høreskader vil det være nødvendigt at identificere hvor det i dag ikke er muligt at gøre noget ved støjen. Således kan der lægges pres på leverandører og virksomheder og evt. etableres forskning, så løsninger kan findes. Hvor det i dag rent faktisk er muligt, skal der gøres en omfattende indsats for dæmpe støjen. Her vil en udbygget formidling af ”gode eksempler” være til stor nytte. Nye områder med generende, stressende og evt. høreskadelig støj vil blive erkendt i fremtiden. Aktuelle områder i dag er daginstitutioner og kontorer med telefonekspedition. Man (de arbejds-miljøprofessionelle ) må her undersøge problemernes karakter og vejlede om løsninger, konkret på stedet og bredere i publikationer, videoer osv. Arbejdstilsynet kan give påbud konkret udfra vores lovgivning om unødig støjbelastning. I Norge og Tyskland er der lovfæstede differentierede lave støjgrænser.

105

Bilag Samfundsøkonomiske omkostninger som følge af høreskader. Arbejdstilsynet har senest gennemført denne type beregninger for 1992, men hvor visse data er ældre. Derfor kan man ikke umiddelbart vurdere omkostningerne ud fra dagens situation. Med udgangspunkt i anmeldetallet for 1990-92, ca. 3000 anmeldelser årligt i gennemsnit, blev det dengang beregnet, at arbejdsbetingede høreskader medførte ca. 150 tilfælde af førtidspensionering årligt. Data fra 80erne pegede på, at helbredsproblemer var en væsentlig medvirkende årsag til at folk måtte gå på efterløn og blandt de godt 3000 anmeldte høreskader ville ca. 500 personer gå på efterløn. Hertil skal i princippet lægges sygefravær, hospitalsbehandling, lægemidler mv., men ud fra de data, der på dette tidspunkt var til rådighed, var disse faktorer af beskeden betydning. 70% havde slet ikke sygefravær pga. høreskaden, hverken før eller 2 år efter anmeldelsen. Omkostninger af disse grunde kan beregnes efter to principper. Man kan beregne det mulige samfundsøkonomiske produktionstab, eller man kan sammentælle det offentliges pensionsudgifter, begge dele frem til ”normal alderspension”, der på dette tidspunkt var 67 år. Beregnet som produktionstab - dvs. at et tabt arbejdsår sættes ud fra en gennemsnitlig danskers årlige produktion - betyder dette en omkostning på ca. 1 mia. kr, hvortil skønsmæssigt kan lægges ca. 100 mio. kr i tab pga. sygefravær., i alt 1,1 mia. kr årligt (1993 priser). Beregnet som det offentliges nettoudgifter (førtidspension minus skat) bliver beløbet på 450-500 mio. kr. årligt. Det skal understreges, at disse beløb tog udgangspunkt i de personer, der havde høreskader først i 90erne, og at man ikke uden helt nye data ville kunne vurdere omkostningerne i dag. Skulle man i stedet vurdere effekten af en indsats på nuværende tidspunkt, ville beløbene blive væsentligt mindre. CV Civilingeniør og specialkonsulent i støj i Arbejdstilsynet.

106

Støj og Teknologi Teknologirådets konsensuskonference den 12. - 13. og 15. maj i Landstingssalen på Christiansborg. Støj i arbejdslivet Thora Brendstrup, SiD Vi tre oplægholdere fra arbejdslivet har fordelt de mange spørgsmål i mellem os. Jeg vil derfor koncentrerer mig om de helbredsmæssige konsekvenser af støj på arbejdspladsen herunder vil jeg komme ind på tinnitus. Vi har jo i de tidligere oplæg hørt en del om støjens generelle påvirkninger på helbredet, fysisk og psykisk. Det der kan fremhæves specielt i forbindelse med udsættelse for støj i arbejdslivet, er at udsættelsen er ufrivillig. Arbejdstageren bestemmer ikke selv, hvor meget maskinen eller transportmidlet støjer. Arbejdstageren bestemmer heller ikke selv, hvorledes kontorlandskabet er indrettet, om der er ro til læsning af svære tekster eller til dybsindig tankevirksomhed. Dette betyder, at der ud over støjens kendte virkninger på hørelsen, tilkommer en virkning af støjen i form af en stresstilstand i kroppen, fordi støjen ikke kan undgås. Stress kan som bekendt være en positiv tilstand, hvis den er kortvarig, og hvis du kan reagere hensigtsmæssigt på støjpåvirkningen. Men hvis påvirkningen er langvarig, og der ikke er handlemuligheder er stress en negativ tilstand, som truer helbredet: blodtrykket stiger, risikoen for hjertekarsygdomme øges. Stress påvirker også den psykiske tilstand, personligheden kan ændres, man bliver mere opfarende, hidsig eller depressiv. Dette kan vel at mærke ske ved meget forskellige støjniveauer, afhængigt af den individuelle støjfølsomhed. Nogle kan jo føle sig støjbelastet ved lydniveauer som andre slet ikke opfatter. Mig bekendt kan disse virkninger dog ikke måles på sygefraværet generelt set. Jeg tror ikke, at støj er en tilladelig fraværsgrund. Man kan ikke ringe til sin arbejdsgiver og sige. Støjen generer mig for tiden, jeg bliver lige hjemme nogle dage. Man kan til gengæld bruge indirekte metoder. Man kan eksempelvis få sin læge til at skrive sygemelding på hovedpine, måske på udefineret stress. Eller man kan bruge en helt anden begrundelse som ondt i ryggen. Men fravær på grund af støj har alligevel en stor betydning: på de støjende arbejdspladser vil tiltagende tunghørhed kunne tvinge ældre erfarne medarbejdere ud af jobbet, så mange gode arbejdsår mistes. Dertil kommer at menneskers meget forskellige støjfølsomhed betyder en selektion til de støjende jobs: nogle mennesker kan simpelthen ikke klare at være i en given støj dagligt. Vi ved imidlertid ikke noget om, hvad en sådan selektion i øvrigt har af betydning. Endelig må nogle forlade deres job efter et støjtraume, fordi de simpelthen ikke tør udsætte sig selv for yderligere støj. Et eksempel er er en falckredder, som skal afbryde en lyd-alarm. Det tager ham imidlertid tre kvarter at finde afbryderknappen. Han pådrager sig et let høretab og en betydelig tinnitus, og han tør ikke fortsætte som falckredder, fordi udrykningskørsel er ulidelig for ham. Her mister Falck en erfaren medarbejder. Støj påvirker klart det psykiske arbejdsklima. Som nævnt vil kronisk stress kunne betyde uheldige ændringer af personligheden. Hvis støjkilden kan reguleres af de ansatte er der en chance for en

107

dialog, for eksempel i kontorlandskabet, hvor der kan laves aftaler om et stillerum eller lignende. Værre er det på arbejdspladser, hvor støjkilden er der uafhængigt af de ansattes indsats. Jeg har her set eksempler på, at de ansatte lærte sig mundaflæsning, så de kunne snakke sammen trods høreværnene. Nyere forskning viser os jo, hvor vigtig social kontakt mellem arbejdskolleger er for den psykiske trivsel på arbejdspladsen. Sammenhængen mellem støj og arbejdsulykker kan gå begge veje: Akutte støjtraumer kan give høretab og tinnitus. Omvendt kan et generelt højt støjniveau forhindre, at man kan afværge truende arbejdsulykker ved at bruge sin hørelse. eksempler her kan være transportkøretøjer, man skal holde øje med. Værst måske for vejarbejderne, der skal benytte høreværn mod den støj deres egne ludthammerværktøjer laver, men som til gengæld ikke kan høre hvis den forbipasserende trafik kommer for nær på. Men jeg kender ingen statistik, der viser, hvor ofte støjen har været medvirkende faktor til en arbejdsulykke. Forebyggelse af støj i arbejdslivet har stået på i 100 år. Det er beskæmmende, at vi ikke er kommet videre. Det er beskæmmende, at støj stadig findes på arbejdstilsynets top 10 liste. Hvad er forklaringen? Kravene til støjdæmpning af nyt maskineri er kommet meget sent og er stadig ikke gode nok. Dertil kommer at brug af personlige værnemidler ofte heller ikke er gode nok. De generer under arbejdet, de forhindrer kommunikation med kolleger, og mange unge tænker stadig: det går nok, det er ikke mig, der får høretab når jeg bliver ældre. Som vi har set er antallet af anmeldte høreskader stadig meget højt. Trods den meget kraftige udvikling af arbejdsmiljøapparatet de seneste 25 år med bedriftssundhedstjenester, arbejdspladsvurdering, direktivkrav m.m. Nu kan statistik jo tolkes forskelligt. Man kan måske mene, at den høje anmeldefrekvens skyldes, at høretab er nemt at måle, og at netop måle-aktiviteterne i bedriftssundhedstjenesten har medført anmeldelser, der tidligere ikke ville være kommet frem. Til gengæld kan jeg oplyse, at erstatningerne til de støjskadede slet ikke står mål med de mange anmeldelser. Kun 10-20 procent af dem, der er anmeldt efter langvarig støjpåvirkning får udbetalt erstatning. Jeg har ikke kunnet finde noget statistik på, hvor mange der får erstattet høreskade efter et enkelt pludseligt støjtraume. Anerkendelsen af arbejdsbetingede høreskader er uhensigtmæssig, fordi man kun anerkender de høretab, som også giver ret til erstatning. Samtidig kræves det at der skal være tale om meget væsentlig tunghørhed før man har ret til erstatning. Dette betyder, at de mange med lettere høretab, som har fået at vide, at de har et støjbetinget høretab og at deres sag er anmeldt får et svar fra Arbejdsskadestyrelsen om at ”Deres høretab kan ikke anerkendes som en arbejdsskade”. Dette medfører selvfølgelig mange frustrede breve fra de skadelidte til Arbejdsskadestyrelsen eller til deres faglige organisationer. Jeg skal senere vende tilbage til arbejdsskaderne vedrørende tinnitus. En form for reaktion, som mig bekendt ikke indgår i erstatningsvurderingen er en eventuel øget støjfølsomhed som følge af støjskaden.

108

Tinnitus Det er bemærkelsesværdigt, at spørgsmået om hvad tinnitus er kun stilles under spørgsmålene om støj i arbejdslivet. Tinnitus defineres som en ringen eller en susen for et eller begge ører. Tinnitus lyd-niveauet kan være meget forskelligt fra knap hørligt til så voldsomt, at mennesker ikke kan leve med det. Alle mennesker kan få kortvarig ringen for ørerne i forbindelse med en kortvarig, kraftig støjpåvirkning. Men hos nogle forbliver tinnitus der som en kronisk tilstand. I modsætning til høretabet kan tinnitus ikke måles direkte. Dette betyder, at lidelsen har ført en skyggetilværelse, fordi den ikke kan objektiviseres. Man skal tro på det menneske, der siger, at han/hun har tinnitus. Tinnitus er jo et meget udbredt fænomen, som også forekommer hos mennesker, der ikke har høretab. Hvis man anbringer normalt hørende mennesker i et lyddødt rum, vil stort set alle høre en svag ringen for ørerne. Ca 35% af normalt hørende kan have tinnitus, men kun hos 5-6% af disse medfører tinnitus alvorlige gener. Ca 40% af personer med tinnitus er samtidig lydoverfølsomme. Ca 70% af mennesker med høretab har tinnitus. Ud over støj kender man et begrænset antal årsager til tinnitus i form af sygdomme. Den mest kendte er nok Menieres sygdom, som også medfører høretab og svimmelhedsanfald. Dertil kommer forskellige sygdomme i kraniet. Det store problem ved tinnitus at det er særdeles vanskeligt at behandle. Man kan forsøge at maskere støjen, det hjælper nogle. Det nyeste er, at man bearbejder tinnitus med lydterapi. Man skal undgå stilhed og tinnitus maskeres med behagelig musik. På denne måde lærer skadelidte så at sige at leve bedre med sit handicap Tinnitus kan anerkendes som arbejdssskade både efter akutte og efter langvarig støjpåvirkning. Men kravene ved anerkendelse er særdeles skrappe. Dette skyldes formentlig at tinnitus ikke kan måles, og at man skal tro på den skadede. Dertil kommer at erstatningen for tinnitus er ringe, 5-8%, svarende til ca 40-50.000 kr som et engangs beløb. Jeg har ingen statistik over, hvor ofte tinnitus har udløst arbejdsskadeerstatning. Men ca en tredjedel af de anmeldte høreskader ledsages af tinnitus ifølge arbejdstilsynets statistik. Tinnitus kan også anmeldes alene uden samtidigt høretab. Dette gælder eksempelvis fra dag- og døgninstitutioner. Det kunne være interessant her at rejse diskussionen om, hvorfor vi overhovedet har en speciel lov for erstatning for følger efter arbejdsbetinget støj, når megen anden støj ikke udløser nogen erstatning. Men dette er vi jo ikke blevet bedt om at gå ind i. Som arbejdsmiljøkonsulent kan jeg dog sige, at jeg er glad for denne lov. Jeg tror nemlig ikke vi ville få ret mange anmeldelser af noget som helst, hvis der ikke var mulighed for nogle penge i den anden ende. Lov om arbejdsskadeforsikring sikrer således, at vi har kendskab til, hvor ofte høretab er arbejdsbetinget. Dette er en viden, som direkte kan bruges i det forebyggende arbejde. CV Speciallæge i arbejdsmedicin, Ph D. Ansat som lægekonsulent i SiD, hovedsageligt beskæftiget med arbejdsskadesager. Tidligere ansat i bedriftssundhedstjenesten og på arbejdsmedicinske klinikker.

109

Indlæg ved konsensuskonference om støj og teknologi den 12.-13. og 15. maj 2000 i Landstingssalen på Christiansborg Per Reichstein, Dansk Industri Titel: Hvad sker der på støjområdet indenfor Industrien? Som arbejdsmiljøkonsulent i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri er opgaverne mangfoldige inden for alle aspekter omkring arbejdsmiljøet i alle industriens brancheområder.

Støj på arbejdspladserne er et af de problemområde man hyppigt støder på. Her opstiller lovgiv-ningen krav til virksomhederne om at overholde en fastsat grænse på 85 dB(A), og i øvrigt undgå unødig støjbelastning. Ser vi på f. eks. maskinsikkerhed, hvor der i øvrigt er en omfattende lovgivning og et fyldigt vejlednings materiale, er der tale om et problemområde, hvor der findes et bredt spekter af tekniske løsninger. Nogle løsningerne kan være meget omkostningskrævende, men de findes. På en række træbearbejdningsmaskiner og avancerede maskiner i jern- og metalbranchen, har man f. eks. kunne løse flere problemer på en gang ved at indkapsle maskinerne i såkaldte bullerhuse. Det øger maskinsikkerheden, nedbringer eventuel spredning af støv og afdampninger fra processen og tilbageholder den skadelige støj. Der findes imidlertid en lang række processer, hvor vi må se i øjnene, at der ikke ligger optimale løsninger, lige om hjørnet, på at overholde lovgivningens støjgrænse på 85 dB(A), og hvor der må anvendes høreværn og / eller foretages administrative foranstaltninger, som jobrotation til områder, hvor støjbelastningen er mindre. De muligheder er som bekendt også i overensstemmelse med lovgivningen. Et af de 7 visionsområder, der peges på i Folketingets handlingsplan ”Rent arbejdsmiljø år 2005” er høreskader som følge af støjende arbejde. I den forbindelse beskriver Industriens Branchearbejdsmiljøråd, i handlingsplanen for 2000 B 2004, at det overvejes at gennemføre en informationsindsats, der skal øge virksomhedernes kendskab til eksisterende regler, metoder og principper for forebyggelse og bekæmpelse af støj. Det forventes, at en projektgruppe kan være nedsat kort efter sommerferien 2000. Projektgruppens arbejde skal forsøge at afdække områder i industrien, hvor støj fra maskiner eller processer gør det nødvendigt at foretage en skærpet indsats. En række af rådets brancheudvalg har herudover, i forbindelse med Arbejdsministerens handlingsplan fra 1999 om 10 særligt farlige jobgrupper, taget initiativer på området støjbekæm-pelse. Udvalget for træ- og møbelindustrien har planlagt en aktivitet om forebyggelse af høreskader i træ- og møbelindustrien. Aktiviteten handler om, ved udarbejdelse og udsendelse af pjecer, at tilføre sikkerhedsorganisationerne i branchens virksomheder ny viden om støj og støjbekæmpelse, og om at åbne mulighed for at trække på støjspecifikationer ved nyanskaffelse af almindeligt udbredte maskiner. Udvalget vil samtidigt styrke branchens kendskabet til Arbejdsmiljørådets Servicecen-ters bog fra 1999 om støjbekæmpelse.

110

Udvalget for fiskeindustrien har i samarbejde med BST- centrene nedsat en støjgruppe, der på baggrund af Arbejdstilsynets evalueringsrapport over Fiskeindsatsen 1996- 98 , har igangsat arbejdet med at kortlægge registrerede støjkilder og gode afprøvede løsninger i branchen. Fiskeindustriens har det specielle problem, at produktionsudstyret, der har et højt støjniveau, ikke umiddelbart kan forsynes med støjdæmpende afskærmninger, som vi kender det fra andre maskinanlæg. Myndigheden, det vil i dag sige Fødevaredirektoratet, stiller af gode grunde, store krav til hygiejnen når der forarbejdes levnedsmidler og kan ikke acceptere materialer, der ikke med sikkerhed kan rengøres effektivt. Støjproblemet bliver ikke mindre af, at gulve, vægge og lofter er af hårde rengøringsvenlige materialer, der ”yderst effektivt” reflekterer støjen fra maskinerne og giver i en høj efterklangstid i produktionslokalet. Branchens støjproblemer skal søges løst ved en fælles indsats mellem myndigheder, maskinle-verandører, støjeksperter, BST, og koordineret af Brancheudvalget for Fiskeindustrien. Jern- og metalbranchen er en af de brancher, der er anses for at være meget belastet af støjende produktion. Der kan gøres meget for at nedbringe støjen, når man f. eks. på en jern- og metalvirksomhed anvender vinkelsliber eller klipper og retter store stålplader, men helt at fjerne støjproblemet ved arbejde af denne karakter, ligger ikke lige for. Der er sket forbedringer i branchen. Iflg. Arbejdstilsynets materiale blev der i 1998 anmeldt 95 høreskader inden for jern- og metalvareindustrien, hvor tallet fra 1997 var 126 anmeldte høreska-der. Det har ikke været muligt for Arbejdsskadestyrelsen at oplyse, hvor mange af jern- og metalbran-chens anmeldte høreskader der er anerkendt i den pågældende periode. Arbejdstilsynet har sat jern- og metalområdet i fokus i år 2000. Tilsynet gennemfører gennem året en kampagne, hvor samtlige, ca. 2300 jern- og metalvirksomheder får besøg. Der bliver ved denne lejlighed gennemført et såkaldt ”Tilpasset tilsyn”, hvor Arbejdstilsynet vurderer virksomhedernes vilje og evne til at løse arbejdsmiljøproblemerne og hvor der foregår en niveauplacering fra niveau 1-3 af den enkelte virksomhed. Vurdering af virksomhedernes støjforhold indgår som en vigtig del af tilsynet. I forbindelse hermed og tilskyndet af, at Smede og svejsere er udpeget af Arbejdsministeren som værende blandt de 10 særligt farlige jobgrupper, har Jern- og metaludvalget, under Industriens Branchearbejdsmiljøråd, gennemført 6 fyraftensmøder for branchen. Samtlige jern- og metalvirksomheder, der indgår i Arbejdstilsynets år 2000 kampagne er inviteret. Møderne, der har været afholdt fordelt rundt i landet fra Nykøbing F. til Ålborg, har været pænt besøgt af både virksomhedsledere, sikkerhedsrepræsentanter, tilsynsførende fra Arbejdstilsynet, BST- medarbejdere og forbundsrepræsentanter. Ved møderne præsenterede indlægsholdere fra CO-industri, Dansk Industri og Ledernes Hovedor-ganisation, deltagerne for Arbejdstilsynets branchevejviser for Jern- og metalindustrien.

111

Heri beskrives branchens vigtigste arbejdsmiljøproblemer, hvordan problemerne findes, gode råd om forebyggelse og de vigtigste regler, der knytter sig til problemområderne. Støj indgår som et vigtigt kapitel i omhandlede vejviser, hvilket prægede indlæggene. Deltagerne er endvidere præsenteret for- og fik udleveret Jern- og metaludvalgets støjvurderings / støjmåleskema. Skemaet, der kan anvendes inden for alle typer virksomheder, hvor der forekom-mer støj fra maskinanlæg og arbejdsprocesser, er et materiale, der er tænkt anvendt i det forebyg-gende arbejde, hvor virksomhedens sikkerhedsorganisation i samarbejde med Bedriftssundhedstje-nesten kortlægger støjkilder, med henblik på at udarbejde planer for en støjdæmpning. Arbejdsmiljøloven indeholder som bekendt krav om, at der gennem en skriftlig Arbejdspladsvur-dering, skal ske en kortlægning af virksomhedernes arbejdsmiljø. Heri indgår ikke mindst et krav om, at der skal gennemføres en kortlægning af, hvilke områder og arbejdsprocesser, der giver anledning til støjproblemer. Loven stiller krav også om, at de ansatte skal indrages i Arbejdspladsvurderingen, både i kortlæg-ningen, den efterfølgende vurdering af problemernes omfang og i udarbejdelse af en prioriteret handlingsplan for, hvordan og hvornår problemerne forventes løst. Virksomhederne er klar over, at Arbejdstilsynet i det ”Tilpassede Tilsyn” lægger afgørende vægt på, at den skriftlige Arbejdspladsvurdering ikke alene er godt i gang i virksomheden, men også at de ansatte er indraget i gennemførelsen. Viser Arbejdspladsvurderingen, at der er problemer omkring støj på arbejdspladsen vil sikkerheds-organisationen kunne inddrage Bedriftssundhedstjenesten eller anden rådgiver i arbejdet med at udforme løsninger. Virksomhederne sikkerhedsorganisation og de ansatte vil, i spørgsmål om støj, kunne indhente i god grundlæggende viden om støjens sundhedsmæssige virkninger, forslag til tekniske forebyggen-de foranstaltninger m.v., gennem Arbejdstilsynets støjvejledning, der er udgivet som en såkaldt AT- meddelelse i 1995. At- meddelelsen anvendes og gennemgås sammen med bekendtgørelsen om støjgrænser på arbejdspladsen, i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere i de kurser Dansk Industri udbyder til virksomhedernes sikkerhedsgrupper. Her præsenteres kursisterne endvidere for ”Grundbog i støjbekæmpelse”, forfattet af Jan Gybel og Per Møberg Nielsen og udgivet af Arbejdsmiljørådets Service Center. Der er her tale om et grundigt værk, hvor man kommer rundt om stort set alt, hvad virksomheden og sikkerhedsorganisationen har brug for i forbindelse med støj, støjbekæmpelse, forskellige typer høreværn, med beskrivelse af, hvordan de anvendes, og meget mere. Der er gennem tiden forsket meget i hvad støj kan gøre ved mennesker. Vi ved i dag, at støj kan give uoprettelige skader på hørelsen, men også at den påvirker menneskets psykiske tilstand med deraf følgende risiko for ulykker. Spørgsmålet er, om ikke det er på tide, at vi vender forskningen mod at finde løsninger på, hvordan virksomhederne- og maskinproducenterne, med midler, der ligger inden for det økonomisk- og teknisk forsvarlige, kan komme den skadelige støj til livs ved processer og maskiner, hvor vi i dag ikke har effektive løsninger.

112

Det ville være en opgave, hvor Industriens Branchearbejdsmiljøråd kunne have en betydelig interesse i at medvirke gennem det planlagte tværgående støjudvalg, sammen med forskere på støjområdet, hvis der kan findes midler til det. Det ville være fornemt, hvis virksomhederne branchevis ville kunne tilegne sig et materiale med standardløsninger på, hvordan støjproblemerne løses på branchens mest anvendte processer og maskiner. CV Alder: 63 år. Folkeskoleuddannelse. Udlært maskinarbejder 1957. Befalingsmand i forsvarets våbenmekanikerlinie 1957-1959. 4-årig lederuddannelse (VF-uddannelse) til 1964. Værkfører og senere værkstedschef hos Dansk Industri Syndikat 1960-1982. Branchesikkerhedskonsulent for jernindustrien 1982 - 1984. Chefkonsulent (arbejdsmiljø) i Dansk Industri siden 1984.

113

Lydforhold i boliger

Oplæg til konsensuskonference om støj og teknologi den 12. maj 2000

Dan HoffmeyerDELTA Akustik & Vibration

Oplægget imødekommer en række af borgerpanelets spørgsmål om @støj i og omkring boliger@ samt @støj og bygninger@, begge inden for emneområdet @støj i privatliv@.

Ordet lydforhold er brugt, fordi emnet ikke kun omhandler støj, f.eks. fra naboer, installationer eller trafik, men også lydisolation B en bygnings eller bygningsdels evne til at begrænse lydgennemgangen, f.eks. mellem to boliger.

Besvarelserne er med hensyn til bygninger begrænset til kun at omfatte bygninger til beboelse. Ved de fleste besvarelser er der primært taget udgangspunkt i forhold omkring nabostøj og lydisolation.

Hvilke typer støj har vi i og omkring boligen? Nedenfor anføres en række eksempler på støjtyper, der ofte vil forekomme i og omkring boligen:

I boligen: - Støj fra naboer (aktiviteter, musikanlæg) - Støj fra installationer (bygningens, egne, naboens) - Støj fra fællesrum (trapper, hobbyrum) - Støj fra virksomheder i samme bygning (butikker, kontorer,

restauranter, vaskerier, selskabslokaler, værksteder) - Støj udefra (naboer, trafik, virksomheder, anlægsarbejder, fritidsakti-

viteter)

Omkring boligen: - Støj fra naboer (åbne vinduer, haveaktiviteter) - Støj fra trafik (veje, jernbaner, fly) - Støj fra installationer (udendørs, afkast) - Støj fra virksomheder, anlægsarbejder og fritidsaktiviteter

Forskes der i boligens støjbillede? Ja, men forskningsprojekter vil ofte være afgrænsede til enkelte typer af støj fra boligens støj-billede.

Under hensyn til omfanget af problemer med støj i boliger vil forskning i sammenhængen mellem boligens samlede støjbillede og genevirkningen af støjen være en god idé.

På andre områder er der allerede forskning i gang omkring gener af støj fra flere samtidige støjkilder.

114

Er der planer om at støjdeklarere boligen (øremærkning)? Et forslag til en ny dansk standard om lydklasser for boliger er netop nu til høring [1]. Denne standard forventes om kort tid at kunne danne grundlag for en mulig mærkning eller deklare-ring af boligers lydforhold. Lydforholdene, der ellers for nye lejere eller ejere er en skjult egenskab ved en bolig, kan herved gøres synlige.

Standarden omfatter krav til bygningens akustiske kvalitet med hensyn til lydisolation mellem boliger samt støj indendørs fra installationer og trafik. Forslaget opdeler boligerne i 4 lydklas-ser: A, B, C og D.

Ud over som forbrugerinformation vil standarden kunne anvendes til at fremme boligbyggeri med bedre lydforhold med henblik på at nedbringe problemer med nabostøj mv. Opbakning fra beboere, udlejere, bygherrer, boligsælgere, myndigheder og politikere vil være af stor be-tydning.

Hvilke undersøgelser foreligger der angående problemer med støj i og omkring boliger? Der foreligger en række undersøgelser i ind- og udland. Undersøgelser, der beskæftiger sig med støjproblemernes omfang, betalingsvillighed, sammenhængen mellem lydisolation og støjgener eller tekniske muligheder for at forbedre boligers lydisolation. Af danske under-søgelser kan f.eks. nævnes:

- Socialforskningsinstituttets levevilkårsundersøgelse, der viser, at godt 3 af beboerne i etageboliger er generet af nabostøj, og at knap 3 er generet af vejtrafikstøj [2].

- By- og Boligministeriets rapporter om lydforhold i boliger. Rapporterne belyser blandt andet behov for og konsekvenser ved forbedring af lydforholdene [3], [4], [5] og [6].

- Forskningsprojekt om boligers lydisolation ved lave frekvenser. Projektet omfatter blandt andet subjektiv vurdering af støj fra naboer [7].

Har man nogen viden om, hvordan støj i og omkring boligen påvirker folk fysisk og psykisk? Det antages, at de fysiske og psykiske påvirkninger, som støj generelt giver anledning til, også i vid udstrækning gælder for støj i og omkring boligen.

Der savnes dog dokumenteret viden om effekten af specielt nabostøj, hvor det ofte antages:

115

- At nabostøj påvirker forskelligt afhængigt af, om der er tale om naboens almindelige aktiviteter eller naboens uacceptable adfærd.

- At lydforholdene i en bebyggelse har indflydelse på de boligsociale forhold.

- At nabostøjproblemer har betydning for boligstatus.

- At nabostøj forringer livskvaliteten (chikane, magtesløshed, mangel på nattesøvn, lukkede vinduer, medicin, ørepropper).

- At forventning om, at naboen kan høre og eventuelt være generet af ens egne aktiviteter, lægger begrænsninger på udfoldelsesmuligheder med deraf følgende påvirkning af livskvalitet.

Hvad gøres der aktuelt for at afhjælpe de problemer, der er? Til trods for at nabostøj i etageboliger er den formentlig største kilde til støjgener i folks hjem, findes der ingen samlet plan eller støjpolitik for afhjælpning af nabostøjproblemer.

By- og Boligministeriet har dog inden for de seneste år gennemført en række projekter med henblik på forbedring af boligers lydforhold, herunder frembringelse af næste generation af lydbestemmelser i bygningsreglementerne. Ved en opprioritering af området omkring lydfor-hold i bygninger er en del af forarbejdet således udført.

Med hensyn til lydisolering mod nabostøj i eksisterende boliger er der udsendt en pjece, der i populær form fortæller om, hvad man kan gøre [8].

Tilsvarende har Miljøministeriet tidligere udsendt en pjece om begrænsning af nabostøj i hus og have [9].

Hvad bliver der gjort for at forebygge støj i nybyggeri? Bygningsreglementerne [10] stiller krav til nye boligers lydforhold, og de byggende vil oftest forsøge lige netop at opfylde disse krav.

Lydbestemmelserne for lydisolation mellem lejligheder svarer til det niveau, der fandtes for-nødent i 50=erne. Den senere udvikling med hensyn til støjkilder og støjniveauer samt miljøbevisthed og tolerance er ikke blevet indarbejdet i kravniveauet for lydisolation mellem boliger.

Kravene til lydisolation i rækkehuse er noget højere end for etagehuse, og en skærpelse af etagehuskravene til dette niveau vil være en første mulighed for at forebygge nabostøjproble-mer i nybyggede etageboliger.

116

Hvad bliver der gjort for at støjrenovere eksisterende boligbyggeri? Det er ikke ualmindeligt, at der gennemføres forbedringer af vinduers lydisolation mod trafik-støj i forbindelse med renoveringssager, mens forbedringer med hensyn til nabostøj er sjældne.

By- og Boligministeriet har udsendt en folder om nabostøj og byfornyelse, hvor alle byforny-elsens aktører opfordres til at gøre en indsats med henblik på at udnytte mulighederne for at forbedre lydforholdene, når der alligevel tages fat på en bygning eller et byområde [11].

Herudover er der igangsat et forsøgsprojekt om bedre lydisolering i nyrenoverede boliger.

Ud over de tekniske muligheder, der typisk omfatter efterisolering og kan benyttes over for almindelig nabostøj, kan også administrative midler og holdningsbearbejdning tages i brug, f.eks. over for hensynsløs opførsel.

Visioner for optimale støjforhold i boligen? En betydeligt større del af befolkningen end i dag bliver kun sjældent generet af naboens akti-viteter eller af andre typer af støj i og omkring boligen. Dette forudsætter skærpede krav til lydisolation i nye boliger, efterisolering i forbindelse med renovering samt skærpede og even-tuelt nye krav til en lang række støjkilder, f.eks. biler, tog, fly og motoriserede haveredskaber.

Mærkning af boligers lydforhold B synliggørelse af lydforhold.

Støjpolitik, der omfatter nabostøj og lydisolation i boliger. Den aktuelle EU-støjpolitik med hensyn til ekstern støj omfatter specifikt ikke nabostøj B det bør en dansk støjpolitik gøre!

Hvordan er sammenhængen mellem byggematerialer og akustik? Meget forenklet afhænger byggematerialers lydisolerende egenskaber for massive konstruktio-ner primært af deres masse B jo tungere, jo bedre lydisolation, mens der for lette materialer kan opnås god lydisolation ved at benytte dobbeltkonstruktioner med størst mulig adskillelse og et dæmpet hulrum mellem de to halvdele.

For de fleste byggematerialer kendes de lydisolerende egenskaber fra bygningsakustiske må-linger, anvisninger, f.eks. [12], eller beregningsprogrammer for lydisolation.

Forskes der i, hvordan de enkelte byggematerialer indvirker på det færdige byggeris akustik? Der er gennem forskning udviklet fælleseuropæiske beregningsværktøjer, der for kendte mate-rialer kan beregne lydisolationen i den færdige bygning.

117

Ved udvikling af nye byggematerialer vil der oftest indgå en vurdering af produktets lydisole-rende egenskaber. Desværre er der ikke den store produktudvikling af effektivt lydisolerende byggematerialer i Danmark. Dette kan ses som en følge af, at de eksisterende krav til lydisola-tion mellem boliger ikke har ændret sig i mange år. Efter en tiltrængt skærpelse må det forven-tes, at der vil være stor interesse fra byggeindustrien for produktudvikling og forskning, og deraf også muligheder for byggeeksport til lande omkring os, hvor der allerede stilles større krav.

Hvilke krav stilles der til akustisk måling af byggematerialer og færdig e bygninger? Byggematerialers akustiske egenskaber kan dokumenteres ved laboratoriemålinger. For en række byggematerialer vil det fremover i forbindelse med CE-mærkning i henhold til Byggevaredirektivet være et krav, at de bygningsakustiske egenskaber er dokumenteret.

Kravene til boligers lydforhold stilles som funktionskrav til den færdige bygning. Ved kvali-tetssikring af byggeriet bør også den akustiske kvalitet sikres. Dette kan bl.a. ske ved gennem-førelse af et egentligt akustisk projekt forud for byggeriet samt ved efterfølgende kontrol.

Ifølge bygningsreglementerne har kommunen mulighed for at forlange kontrolmålinger af lydforholdene, inden det færdige byggeri tages i brug. Denne mulighed udnyttes ikke systema-tisk af kommunerne, der herved risikerer, at deres egne borgere flytter ind i nye boliger, der ikke lever op til dagens kravniveau.

Hvordan kan disse oplysninger indarbejdes i tilstandsrapporter ved huskøb? Det vil være oplagt, at den foreslåede danske standard om lydklasser for boliger anvendes til på entydig måde at synliggøre en bygnings lydforhold gennem en form for mærkning af boli-gen. Mærkningen skal gennemføres på baggrund af målinger af lydisolation og støj indendørs fra installationer og trafik.

Er det dyrere at bygge støjsvagt. Hvis ja, hvor meget? Ja, det vil med dagens byggeskik være lidt dyrere at bygge boliger med højere lydisolation. En ajourføring af kravniveauet for lydisolation i etageboliger, så det svarer til rækkehuse, er be-regnet til en forøgelse af håndværkerudgifterne på op mod 2-3 %, svarende til en huslejestig-ning på under 1 %.

Ved produktudvikling af nye byggesystemer må meromkostningerne forventes reduceret.

Samtidigt viser udenlandske undersøgelser, at der er en betydelig betalingsvillighed for @støj-fri@ boliger.

Referencer [1] @Lydklassifikation af boliger@. Forslag til dansk standard, DSF 43255, DS, 2000.

[2] @Levevilkår i Danmark. Statistisk oversigt 1992@. Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet, 1992.

118

[3] ALydforhold i boliger - State of the art@. Bygge- og Boligstyrelsen, Rapport september 1994. Udarbejdet af Birgit Rasmussen og Jens Holger Rindel, Laboratoriet for Akustik, Danmarks Tekniske Universitet.

[4] ALydforhold i bygninger- Lette konstruktioner@. Boligministeriet, December 1997. Udarbejdet af Dan Brøsted Pedersen, DELTA Akustik & Vibration.

[5] @Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i etageboligbyggeri@. By- og Boligministeriet, 1999. Udarbejdet af Dan Hoffmeyer, DELTA Akustik & Vibration.

[6] @Lydkrav for lette konstruktioner@. By- og Boligministeriet, 1999. Udarbejdet af Dan Brøsted Pedersen, DELTA Akustik & Vibration.

[7] @Subjective Evaluation of Noise from Neighbours. With Focus on Low Frequencies@. Frank Rysgaard Mortensen, Institut for Akustisk Teknologi, Publikation 53, DTU, 1999.

[8] @Lydisolering mod nabostøj B hvad kan man gøre?@. Pjece fra Boligministeriet, 1997.

[9] @Nabostøj i hus og have@. Pjece fra Miljøministeriet, Planstyrelsen, 1992.

[10] Bygningsreglement 1995. Bygge- og Boligstyrelsen, 1995 (BR-95).Bygningsreglement for småhuse. Bolig- og Byministeriet, 1998 (BR-S 98).

[11] @Byfornyelse og nabostøj@. Folder fra By- og Boligministeriet, 1998.

[12] @Bygningers lydisolering. Nyere bygninger@. SBI-anvisning 172, Jørgen Kristensen, Statens Byggeforskningsinstitut, 1992.

CV Dan Hoffmeyer er født i 1953, er uddannet som civilingeniør med speciale i bygningsakustik og har i mere end 20 å r arbejdet med akustik og støj, herunder specielt med bygningsakustik og nabostøj. Dan Hoffmeyer er ansat ved DELTA Akustik & Vibration. DELTA er et godkendt teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) tilknyttet Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Dan Hoffmeyer har for By- og Boligministeriet udført en række projekter om lydforhold i boliger og andre bygninger.

119

Lovgivning, Myndighed, Klagemulighed Støj fra bygge- og anlægsaktiviteter Støjniveauer Aktivitetsniveau Typer af støj

Regulering af støjgener i privatlivet Miljømyndighedens muligheder af kontorchef Ove Jensen Miljøkontrollen Miljøloven og dens bekendtgørelser regulerer forurening, herunder støj, fra en lang række menneskeskabte aktiviteter, men langt fra alle. Når det drejer sig om støj, er de vigtigste forureningskilder, som reguleres af loven, virksomheder og det organiserede fritidsliv. Naboens eller overboens musik og gæstebud er ikke reguleret af miljøloven, ligesom trafikstøj heller ikke er. Det er kommunerne, der er myndighed på miljøområdet. I Køben-havns Kommune varetages opgaven af Miljøkontrollen, som rea-gerer på borgernes klager over støj.

Støj fra bygge- og anlægsaktiviteter En vigtig kilde til støj i privatlivet er erhvervsaktiviteter, ikke mindst bygge- og anlægsaktiviteter. Kommunerne administrerer problemer-ne med støj fra området ud fra nogle generelle retningslinier om højeste støjniveauer, som er opstillet af Miljøstyrelsen og gælder for hele landet. På baggrund heraf administrerer Miljøkontrollen i København med nogle støjgrænser for bygge- og anlægarbejder, som i dagtimerne er temmeligt høje, 70 dB(A). Der er en almindelig forståelse hos borgerne for, at et moderne samfund støjer i dagti-merne. Anderledes forholder det sig med støj i aften og nattetimerne og i weekenden. Da vil vi have fred. I København har vi med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser fastsat støjgrænsen om aftenen og om natten til 40 dB(A) på naboens facade. Det er ikke ret meget. Aktiviteten i bygge- og anlægssektoren er de seneste år steget voldsomt. I København er aktivitetsniveauet så højt som aldrig før. Det kan illustreres ved, at Miljøkontrollen i 1999 modtog 182 anmel-delser af sandblæsning af byens facader. I 1996 modtog vi under 100 anmeldelser. Når aktiviteten er så høj som nu, så gælder det for de involverede om at blive færdige så hurtigt som muligt til den næste opgave. Det betyder, at arbejdet ofte strækker sig ind i aften eller nattetimerne eller det foregår i weekenden. Bygge- og anlægssektoren genererer støj fra maskiner og motorer, fra materialeflytning (kraner, nedstyrtning af byggeaffald m.v.), fra brug af pneumatisk og skærende værktøj osv. Særlig gennemtræn-gende støj opstår i forbindelse med visse former for spunsning. Det er alle aktiviteter, der ikke kan gennemføres i aften og nattetimerne, hvis støjgrænserne skal overholdes.

120

Oplevelser af byggestøj Muligheder for reduktion af støjen Konsekvenser Tilbud til støjramte Ansvarlige parter

Selv relativt lav støj fra bygge- og anlægsaktiviteter påvirker de mennesker, der skal leve med det i længere tid. Det er Miljøkontrol-lens erfaring, at støjens varighed påvirker beboerne mere end dens niveau målt i decibel. Et eksempel: Metrobyggeriet ved Nørreport er karakteristisk på flere måder. • Varigheden er meget lang. Foreløbigt har det varet i 2 år, og det

varer nok i 2 år mere. • Siden årets begyndelse har arbejdet foregået mere eller mindre i

døgndrift på grund af forsinkelser på stationsbyggeriet. • Tilladelsen til døgnarbejde er givet samtidigt med meget skær-

pede støjvilkår. • Beboerne omkring byggeriet har fået isat støjdæmpende for-

satsvinduer bag de originale vinduer. Resultatet er, at den faktiske støj bag beboernes vinduer er lavere, end den nogensinde før har været. Alligevel oplever nogle af bebo-erne, at de lever i et støjhelvede. Miljømyndigheden har en række handlemuligheder, så de værste støjgener fra bygge- og anlægsområdet kan afhjælpes. Vigtigst er måske, at kunne påbyde brug af alternative arbejdsmetoder: • Spuns kan trykkes, spules, graves eller vibreres i jorden i stedet

for at blive rammet ned. • Bygningsdele kan knuses med kæbeknuser ved renovering i

stedet for at blive sønderdelt med pneumatisk værktøj. • Støjende maskiner kan i mange tilfælde indkapsles eller på

anden måde støjdæmpes. • Den daglige arbejdstid med de mest støjende aktiviteter kan

begrænses. Fælles for de alternative arbejdsmetoder er, at de næsten altid er dyrere end de traditionelle metoder. Miljømyndigheden har inden for visse rammer mulighed for at se bort fra det økonomiske aspekt. I helt specielle tilfælde, som f.eks. ved Metroarbejdet, kan der iværksættes særlige forhold for at nedsætte støjgenerne for bebo-erne, f.eks. støjdæmpende vinduer eller måske oven i købet anvis-ning af en anden bolig midlertidigt. I forbindelse med byfornyelse er det en almindeligt benyttet metode at anvise beboere alternativ bolig, imens byfornyelsen finder sted. Følgende parter har ansvar for at støjgrænserne ved bygge- og anlægsaktiviteter overholdes: Bygherre, bygherres rådgiver samt bygherres entreprenør og underentreprenør. Miljøkontrollen har erfaring med, at det er vanskeligt at fastholde bygherren på sit ansvar, idet dette næsten altid er videreført i kontrakt til en af de øvrige parter. Derved bliver det mest enkle for miljømyndigheden at @gå efter@ den sidste i hierarkiet, dvs. underentreprenøren. @Ham@ er der til gengæld rigtigt mange af, og derfor kan det ofte være

121

Håndhævelse af støjgrænser Fremtiden Lovens bestemmelse Støjtyper Støjende aktiviteter Musikarrangementer Diskoteker osv.

svært at skabe forståelse og konsensus i hele branchen for efterlevelse af miljøreglerne. Myndigheden har kan have svært ved at håndhæve gældende støjgrænser på bygge- og anlægsområdet. Det er et krav, at miljø-myndigheden ved støjmåling konstaterer og dokumenterer en eventuel overskridelse af grænserne. Ofte sker der det, at de støjende aktiviteter, som der er blevet klaget over, ikke finder sted på det tidspunkt, hvor vi kan dukke op og foretage støjmåling. Der er behov for, at den ansvarlige for bygge- og anlægsaktiviteter informerer naboerne om kommende aktiviteter. Simpel viden om hvad der sker, betyder at mange udviser forståelse og undlader at klage. Desuden skal der skabes incitament hos entreprenører for at anvende maskiner og udstyr, der støjer mindst muligt. I Miljøkontrol-len arbejder vi i øjeblikket på nogle retningslinier for licitationer i forbindelse med kommunale projekter. I henhold til disse gives en entreprenør ekstrapoint ved licitationen, hvis hans bud tager videre hensyn til miljøet end de almindelige regler kræver.

Fritidsaktiviteter Miljøloven regulerer støj fra fritidsaktiviteter, som er organiseret i et eller andet omfang. Loven formulerer det sådan, at @tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne.@ Der er tale om støj i form af musik, højttalere, motorer og redskaber m.m. Støjende fritidsaktiviteter, som vi får mange klager over, er: • Udendørs musikarrangementer. Her må støjniveauet ofte være højt for at nå publikum. Men samtidigt oplever naboerne også et højt støjniveau. Tilladelse til udendørs koncerter er et politianliggende (politived-tægten) og samtidigt et anliggende for grundejeren, der skal tage stilling til arealet må bruges. I København benyttes stort set kun kommunale arealer til sådanne koncerter. Det er Bygge- og Teknikforvaltningen eller bydelene som administrerer arealerne. Miljø- og Forsyningsudvalget har vedtaget retningslinier på området, som arrangørerne skal følge. Retningslinierne indeholder miljøvilkår for ca 35 spillesteder i kommunen. Vilkårene handler om: − maksimal støj hos naboer, − den enkelte koncerts varighed, − tidspunkt på døgnet, hvor koncerten må finde sted, og antal koncerter om året. • Indendørs koncerter, diskoteker og værtshusmusik. Ofte finder disse aktiviteter sted i eller tæt ved ejendomme med beboelser. Støjen fra aktiviteterne reguleres med:

122

Motorsport Hvem hjælper udøver? og publikum?

@musak@ Fremtiden

− Miljøvilkår i form af krav om indregulering og blokering af musikanlæggets højeste lydstyrke og/ eller krav om støjdæmpning af bygningsdele og installationer, f.eks. ventilationsanlæg. − Begrænsning af Koncertstedet åbningstid og øvrige bevilling. • Motorsport på bane. Denne aktivitet skal godkendes i henhold til miljøloven. Det betyder, at miljømyndigheden inden aktiviteten begynder skal stille vilkår om bl.a. støjdæmpning. Miljøloven beskæftiger sig ikke med de problemer, som støjen fra de forskellige arrangementer skaber hos de udøvende. I forbindelse med egentlige erhvervsaktiviteter, så er myndigheden Arbejdstilsy-net. Hvor grænsen mellem erhverv og fritidsaktiviteter i den sammenhæng går, ved jeg ikke. I det omfang publikum frivilligt opsøger et arrangement og udsættes for støj, er der ikke nogen, der træder til og regulerer. Man kan jo bare gå igen(!) Det kan opleves som et problem i f.eks. moderne biografer, hvor lydniveauet til visse film kan være ganske højt. Men det kan ikke reguleres af en myndighed, med mindre lyden trænger ind til naboen. En særlig afart af støj i fritiden er mobiltelefonsnak i den offentlige trafik og i offentlige lokaler samt musak i butikker og som ventesig-nal i telefonen. Miljømyndigheden har ingen beføjelser til at gribe ind over for den type forurening. Her hjælper måske kun etik, dvs. at vi diskuterer problemet. Når musakken rykker ud på gaden for at trække kunder til, overskri-des en grænse og miljømyndigheden har mulighed for at gribe ind, hvis støjgrænser overskrides. Politiet kan gribe ind, hvis politived-tægten skønnes overtrådt. I et moderne, kompliceret samfund er lyd et af midlerne til at skabe opmærksomhed med. Stadig flere lydgivere dukker op, og stadig flere af dem opleves generende af naboerne: • Miljøkontrollen får af og til klager fra beboere i nærheden af

lysregulerede trafikkryds. Der klages over den lydgiver, der hjælper hørehæmmede med orienteringen.

• Lysreklamer suppleres i stigende grad med lydreklamer. • DSB har på Hovedbanegården en @talende@ køreplan. Måske

er der ikke så langt til andet talende gadeinventar. I en klagesag om støj fra udendørs musik, som Miljøkontrollen behandlede for et par år siden, blev der klaget over at vi ekspropri-erede det offentlige lydrum ved at tillade musik. Den polemisk fremsatte påstand er sand for så vidt, som det er svært eller umuligt at finde steder, hvor det er fravær af lyd, som dominerer i stedet for tilstedeværelse af lyd.

123

CV Ove Jensen Født: 12. maj 1947 i Odense. Uddannelse: Juli 1977, cand. scient. i zoologi ved Københavns Universitet. Beskæftigelse: Miljøkontrollen i København: 1978 B 1997: Afdelingsleder (område: skadedyrsbekæmpelse). 1997 B 1999: Kontorchef. (område: Borgerservice). 1999 B i dag: Kontorchef i Miljøkontrollen (område: Virksomheder, støj, skadedyrsbekæmpelse).

123

124

Støj fra vejtrafik, status og virkemidler Civilingeniør Hans Bendtsen. Seniorforsker i Vejdirektoratets Trafiksikkerheds og Miljøafdeling. Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, 1020 København K. Internet: WWW.VD.DK Tel: 33 41 32 50 Fax: 33 93 07 12 E-mail: HBE@VD.DK Denne artikel er redigeret sammen på baggrund af pjecen "Vejtrafik og støj - en introduktion", udgivet af vejdirektoratet i 1998 og skrevet af Lars Ellebjerg Larsen, Lene Michelsen, Lone Reiff og Hans Bendtsen

1. Hvad er støj? Støj er uønsket lyd. Nogle mennesker oplever musik som støj, mens andre er tilfredse, næsten uanset hvor højt der spilles. Derimod vil de fleste mennesker opleve lyde, der stammer fra vejtrafik, som støj. Lyd (og støj) måles i enheden decibel (dB). En stigning i støjen på 8 – 10 dB svarer til en fordobling i den oplevede støj, og en ændring på 3 dB er tydeligt hørbar. Denne ændring svarer til en halvering eller fordobling i trafikmængden eller afstanden til vejen.

Figuren viser nogle lydniveauer for forskellige kendte situationer, som kan bruges som sammen-ligningsgrundlag.

125

I forbindelse med vejtrafikstøj angives lydstyrken normalt som et døgngennemsnit. Ved angivelse af støjniveauer ved huse angives fritfeltværdien udendørs. Fritfeltværdien er det støjniveau, der ville være på stedet, hvis huset ikke lå der. Det vil sige, at den støj, som kastes tilbage fra huset, ikke medtages.Støjniveauer fra vejtrafik kan både måles og beregnes. Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen har udarbejdet retningslinier for, hvordan sådanne målinger og beregninger skal udføres. Hvis retningslini-erne følges, er målinger og beregninger normalt lige gode metoder til at bestemme støjniveauer. Præcise og troværdige målinger er en opgave for fagfolk.En privatperson, som selv vil bedømme, hvor meget en vej støjer (fx i forbindelse med huskøb), bør gå ud og lytte i myldretiden på en dag med en svag til let vind fra vejen mod huset. Det er vigtigt, at vindretningen og -styrken er nogenlunde rigtig, da vinden har stor betydning for, hvor langt støjen spredes.

2. Støjproblemernes omfang I regeringens trafikplan Trafik 2005 fra 1993 er støjbelastningen fra alle former for trafik opgjort. Som det fremgår af nedenstående tabel, er vejtrafik den væsentligste kilde til trafikstøj.

Boliger belastet med over 55 dB udendørs betegnes som “støjbelastede”, mens boliger med over 65 dB er “stærkt støjbelastede”. For togtrafik er grænserne dog 5 dB højere, da denne støj anses for at være mindre belastende. 485.000 boliger – svarende til 20% af Danmarks ca. 2,4 millioner boliger – er belastede med støj fra vejtrafik. Heraf er 145.000 (6% af den samlede boligmasse) stærkt støjbelastede. Problemet med vejtrafikstøj er især udbredt i byområder. To ud af tre støjbelastede og ni ud af ti stærkt støjbelastede boliger ligger i byer med mere end 20.000 indbyggere. Til sammenligning er det kun lidt over halvdelen af alle boliger, der ligger i byer af denne størrelse.I Trafik 2005 opstiller regeringen nogle mål og strategier for begrænsning af støjproblemerne. Det er regeringens mål, at højest 50.000 boliger må være belastet med et støjniveau på over 65 dB i 2010.Det vurderes, at trafik- og byplantiltag – for eksempel omfartsveje, trafiksaneringer og hastighedsdæmpninger – vil kunne reducere antallet af

126

stærkt støjbelastede boliger med 50.000. For de resterende 95.000 stærkt støjbelastede boliger skal der bruges andre virkemidler som facadeisolering og støjskærme.Som grundlag for det fremtidige arbejde med støjproblemerne har en del kommuner udarbejdet støjkortlægninger, der viser, hvor der er problemer. Disse kortlægninger kan fås ved henvendelse til kommunerne.Selv om støjproblemets omfang er stort ifølge opgørelsen i Trafik 2005, er der dog sket en markant forbedring i forhold til situationen 10 – 15 år tidligere. Da viste en undersøgelse, at 700.000 boliger var støjbelastede. Heraf var 225.000 stærkt belastede. Faldet i antal støjbelastede boliger kan i høj grad tilskrives den trafik- og byplanlægning, som har fundet sted i den mellemliggende periode. Denne planlægning har blandt andet sigtet på at samle trafikken på få store veje, for eksempel gennem anlæg af stilleveje med bump og lignende. En del af faldet kan tilskrives, at der i perioden er bygget et stort antal nye boliger, hvor der stilles krav til støjniveauet (jf. afsnittet “Grænser for støj”). 3. Støj og menneskers helhed Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer godt helbred som “en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke kun en tilstand fri for sygdom og skavanker”. Med dette som ud-gangspunkt kan støj siges at have sundhedsskadelig virkning på mennesker.

For støj fra vejtrafik er risikoen for egentlige høreskader minimal, men støj er en stressfaktor, og undersøgelser indikerer, at gentagne støjpåvirkninger kan være medvirkende til permanent forhøjelse af blodtrykket.Støj er desuden blevet kædet sammen med manglende psykisk velbefindende. Selv om støj ikke menes at være direkte årsag til psykiske lidelser, så er der indikationer af, at det kan accelerere og forstærke udviklingen af latente psykiske lidelser.Støj kan forstyrre søvn og give problemer med at falde i søvn. I den forbindelse anbefaler WHO, at det indendørs niveau ikke bør overstige 30 dB om natten. Forstyrrelse af samtale kan også være et problem, hvis baggrundsstøjniveauet (fx trafikstøj) ikke er lavere end taleniveauet. Menneskers opfattelse af støj er forskellig. Graden af gene afhænger især af støjens karakter (intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet, etc.), men også sociale og psykologiske faktorer spiller ind.Der findes ingen nyere danske undersøgelser af støjs genevirkning, men en norsk undersøgelse har vist ovenstående sammenhæng mellem støjniveau og andel mennesker, der føler sig generet. Nogle grupper af mennesker er særligt udsatte over for virkningen af støj. Det er for eksempel:· mindre børn, der er ved at lære at tale og derfor har behov for tydeligt at kunne høre, hvad andre siger,·

127

hørehæmmede, der blandt andet kan have vanskeligt ved at skelne tale fra anden støj, og· blinde, som blandt andet orienterer sig ved hjælp af lydindtryk. 4. Grænser for støj

For at begrænse generne fra støj har Miljøstyrelsen fastsat grænseværdier for forskellige typer områder. Grænserne for vejtrafik fremgår af nedenstående figur. De lyse markeringer angiver støjniveauer, der i særlige tilfælde kan accepteres. Grænseværdierne er vejledende, men gennem den lokale og regionale planlægning siden 1984 er de gjort bindende i en del nybyggede områder.Af regeringens trafikplan Trafik 2005 fremgår det, at “ved gennemførelse af nye større trafikprojekter skal det som udgangspunkt lægges til grund, at de vejledende grænseværdier for støj ved etablering af ny bebyggelse ved eksisterende trafikanlæg også skal gælde som målsætning for nye trafikanlæg, der

passerer eksisterende større samlede byområder.”For boliger anvendes normalt en vejledende grænseværdi på 55 dB. Dette niveau gælder udendørs på husets facade og på de primære opholdsarealer. For bygninger med flere etager må støjen vurderes for hver etage, da der kan være forskelle. For sommerhuse og rekreative arealer i det åbne land er den vejledende grænse på 50 dB.Bygningsreglementet fastsætter, at det indendørs støjniveau i boliger ikke må overstige 30 dB. Be-stemmelsen har været gældende siden 1. april 1984.De danske grænseværdier sikrer ikke alle mod gener som følge af støj fra vejtrafik. Målet er at beskytte flertallet af mennesker mod alvorlige gener.Reguleringen af, hvor meget de enkelte køretøjer må støje, sker gennem regler fastsat af EU. Siden denne regulering blev indført i 1970’erne, har den resulteret i et fald i støjen fra vejtrafikken på

128

ca. 1 dB. En nordisk ekspertgruppe har i 1993 vurderet, at reguleringen vil betyde en reduktion på yderligere 0 til 1 dB i 2010.

5. Midler til støjbekæmpelse

129

Figuren viser de væsentligste forhold, der har betydning for støj fra vejtrafik. Virkemidler til støj-bekæmpelse skal rettes mod disse forhold. De forhold, som umiddelbart kan inddrages, er vejbe-lægning, hastighed, trafikmængde, trafiksammensætning og støjskærme. Desuden kan terræntype og afstand være relevante i forhold til nye boliger eller veje. Det er således disse forhold, som behandles i det følgende. Grundlæggende kan virkemidlerne til støjbekæmpelse deles op efter, om indsatsen er rettet mod støjkilden, støjudbredelsen eller modtageren.

5.1. Støjreduktion ved kilden Støjkilden er vejen og den trafik, som kører på vejen. Forholdene, som skal tages i betragtning, er derfor vejbelægning, hastighed, trafikmængde og trafiksammensætning.Støjen stammer primært fra bilernes motorer og fra kontakten mellem dæk og vej. Ved hastigheder under 50 km/t er motorstøjen dominerende, mens det ved højere hastigheder er dækvejbanestøjen. Motorstøjen er afhængig af bilens type og vedligeholdelsestilstand, samt af køremåden. Støjudsendelsen fra motorerne er lavere ved en rolig køremåde end ved aggressiv kørsel. Dækvejbanestøjen afhænger af dæktype og vejbelægning. Generelt gælder det, at jo smallere, blødere og færre dæk et køretøj har, jo mindre er støjudsendelsen. Desuden betyder et finere dækmønster generelt mindre støj. Vindstøj fra biler er af så ringe betydning sammenlignet med motor- og dækvejbanestøjen, at det normalt ikke tages i betragtning. Vejbelægning

130

Der findes en række forskellige typer asfalt, der har forskellige støjmæssige egenskaber. Generelt gælder det, at jo mere ru belægningen er, jo mere støjer den. Også belægningens vedligeholdelses-tilstand er af betydning, idet en gammel, nedslidt og måske hullet belægning bliver mere ru, hvorved støjudsendelsen stiger.Især ved høje hastigheder, hvor dækvejbanestøjen er dominerende, har belægningstypen stor betydning. I ekstreme tilfælde kan forskellen mellem en meget ru belægning med nedtromlede skærver og en støjreducerende belægning som for eksempel støjreducerende drænasfalt være 5 – 6 dB. Vejbelægninger er ikke nødvendigvis ensbetydende med asfalt. Ofte benyttes stenbelægninger i form af brosten, chaussésten eller lignende. Denne type belægninger er typisk kombineret med tiltag, der medfører lavere trafikmængder og hastigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, er en forøgelse af støjniveauet på op til 3 dB realistisk. Jo mere ujævn en vejoverflade stenene giver, jo mere støj. Hastighed

Hastighedsreduktioner kan anvendes som støjbegrænsende tiltag, fordi der er en klar sammenhæng mellem hastighed og støj. Tabellen herunder angiver effekten af forskellige hastighedsreduktioner. Som det fremgår, kan det ikke forventes, at støjniveauet falder ved hastighedssænkninger under 40 km/t. Trafikmængde Trafikmængden har stor betydning for støjniveauet. Generelt medfører en halvering af trafikken en støjreduktion på 3 dB. Tilsvarende skal der en fordobling af trafikken til at give en stigning på 3 dB. Nedenstående tabel viser effekten af forskellige reduktioner. Det er ofte muligt gennem trafikplanlægning at opnå støjmæssige forbedringer. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis trafikken på en vej kan halveres gennem overflytning af trafik til en vej, der i

131

forvejen har så meget trafik, at de ekstra mængder kun medfører en lille stigning, eller til en vej, som ligger længere væk fra støjfølsomme områder.

Trafiksammensætning Trafikkens sammensætning er et vigtigt virkemiddel, fordi tunge køretøjer som busser og lastbiler støjer væsentligt mere end personbiler. Hvis trafikken på en vej omfatter 10% tunge køretøjer, støjer disse nogenlunde lige så meget som resten af bilerne på vejen. Andelen af tunge køretøjer har derfor

stor indflydelse på det samlede støjniveau. Tabellen herunder viser effekten af reduktioner i andel tunge køretøjer.En måde at reducere mængden af tung trafik er at forbyde den på visse vejstrækninger. Med skilte kan der anvises alternative ruter, der bør placeres i god afstand fra boligområder. Et forbud kan eventuelt gøres tidsbegrænset, således at den tunge trafik ikke må køre om aftenen og natten. Dette kan have stor betydning for de beboere, der på den måde undgår støj, mens de sover. Overdækning af vej Den mest effektive kildedæmpning af støjen opnås, hvis en vej overdækkes, således at den ikke kan høres i det omgivende miljø. Dette er for eksempel gjort med en 700 meter lang strækning af den nye motorvej over Amager, der forbinder Kastrup lufthavn og Øresundsforbindelsen med det danske motorvejsnet. Overdækning af vejen har ud over at fjerne støj også den fordel, at arealet på overdækningen kan anvendes til bygninger eller rekreative arealer. Dermed bliver vejen ikke en barriere, der opdeler byen eller landskabet. 5.2 Støjreduktion under udbredelse Lydudbredelsen påvirkes af forhold som afstand, terræn, skærme og refleksioner.

132

Afstand Afstanden til vejen har stor betydning, idet støjen reduceres markant, når afstanden forøges. Dæmpningen er dog afhængig af terrænet mellem vejen og det berørte område. Der skelnes mellem akustisk hårdt og blødt terræn, hvor blødt terræn giver den største dæmpning. Hårdt terræn omfatter beton, asfalt, vandområder eller lignende. Blødt terræn er alle andre former for terræn, som for eksempel græsarealer, marker og naturområder af forskellig art.Tabellen viser afstandsdæmpningen for de to typer terræn under forudsætning af, at arealet mellem vejen og det berørte område er plant. Afstandsdæmpning udnyttes for eksempel, når nye boliger placeres tilbagetrukket fra en vej, således at et acceptabelt støjniveau sikres. Støjniveauet på arealerne mellem vejen og boligerne vil være højere end ved boligerne. Derfor kan disse arealer ofte ikke anvendes til opholdsarealer. Samtidig kan det være et problem at benytte områderne til parkering eller lignende, som kræver hårdt terræn, idet afstandsdæmpningen derved mindskes markant.

Støjafskærmning En anden mulighed for at dæmpe støjen under udbredelsen er afskærmning. Afskærmningen kan være en egentlig skærm eller en støjvold. Med afskærmning af normale dimensioner kan en dæmpning på 10 – 12 dB opnås. Ønskes en endnu højere dæmpning, er det nødvendigt at anvende meget høje skærme eller foretage en hel eller delvis overdækning af vejen. Støjafskærmninger vil normalt have en støjreducerende effekt i en til to etagers højde. Dette kan øges gennem brug af meget høje skærme. For at opnå maksimal effekt bør afskærmningen være placeret så tæt ved vejen som muligt.En støjskærm reflekterer lyden, det vil sige kaster den tilbage. Dette kan i uheldige tilfælde øge støjproblemerne for genboerne. Omfanget af refleksionerne afhænger af skærmens udformning, men i åben og lav bebyggelse kan støniveauet øges med op til 3 dB.Støjskærme og -volde er markante elementer i landskabet. Det er derfor vigtigt i hvert enkelt tilfælde at anvende et godt og gennemtænkt design, der passer til lokale forhold og tager hensyn til, at skærmen har to forsider; en mod vejen og en mod den beboelse eller de friarealer, som skal beskyttes. Opsætning af støjskærme resulterer jævnligt i utilfredse reaktioner fra de borgere, som skærmene skal beskytte. Disse føler ofte, at skærmene ikke har haft nogen effekt, eller at problemerne ligefrem er blevet værre. Normalt viser kontrolmålinger, at støjniveauet er faldet som planlagt.De negative reaktioner kan have mange årsager. Dæmpningen af støjen fra en vej kan medføre, at det samlede lydbillede ændres, således at for eksempel støjende lastbiler høres tydeligere. Ofte skyldes de negative reaktioner skuffede forventninger. Skærmene dæmper støjen, men normalt ikke til et niveau, hvor der kan høres fuglesang og bladenes hvislen for vinden.

5.3 Støjreduktion hos modtager Et alternativ til støjdæmpning ved kilden eller under udbredelsen er at dæmpe støjen hos modtageren. Lokal støjafskærmning Hvis et enkelt eller få huse skal beskyttes mod støj fra en vej, er det ikke altid realistisk at opsætte en skærm langs vejen, da en sådan skærm ofte skal være meget lang for at give en tilfredsstillende dæmpning.I stedet kan anvendes lokal støjafskærmning, hvor skærmen etableres rundt om den eller de ejendomme, som skal beskyttes. Metoden kræver grundige overvejelser, så beboerne sikres en tilfreds-stillende beskyttelse af både bolig og have, og så der samtidig tages hensyn til ønsker om udsigt. Det

133

kan sikres gennem brug af gennemsigtige skærme, men det kan også være nødvendigt at kombinere delvis afskærmning af ejendommen med lydisolering af de facader, hvor der ikke etableres afskærmning. Facadeisolering Facadeisolering kan sikre acceptable støjniveauer inde i boligerne, men det har ingen effekt på støjniveauet på friarealer eller når vinduerne er åbne.Et acceptabelt støjniveau indendørs er ifølge bygningsreglementet 30 dB. En bygningsfacade med vinduer, der har to lag glas, vil normalt have en støjreduktion på omkring 25 dB, hvis facaden er opført håndværksmæssigt korrekt og (især vinduerne) er rimeligt vedligeholdt. Det betyder, at kravet om 30 dB almindeligvis er overholdt, hvis støjniveauet ude ikke overstiger 55 dB, som er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for boliger. Det er ofte vinduer, døre, friskluftindtag og – især ved parcelhuse – bygningens tag, der er kritiske for bygningens lydisolerende evne. Væggene, der normalt er opført af mursten eller beton kombineret med varmeisolerende materialer, har som oftest en tilstrækkelig lydisolerende evne. Effekten af at foretage facadeisolering er typisk op til 15 dB, hvis der tages udgangspunkt i et almindeligt hus med vinduer med 2 lag glas.

6. Støjhensyn i planlægningen I Danmark er støjhensyn i planlægningen rettet mod forebyggelse af nye støjproblemer. Eksisterende boliger ved eksisterende veje er ikke omfattet af regler om støjbekæmpelse. På trods af det forsøger en del kommuner at begrænse problemerne gennem vej- og trafikplanlægning. For nye veje og nye boliger er der bestemmelser i planlovgivningen, og nye boliger er desuden omfattet af bygningsreglementet. Planlovgivningen Lov om planlægning udstikker rammerne for den fysiske planlægning, det vil sige for region-, kommune- og lokalplanlægning. Regionplaner udarbejdes af amterne, mens det er kommunerne, der står for kommune- og lokalplaner. Gennem den fysiske planlægning fastlægges retningslinier for ny eller ændret anvendelse af arealer (boliger, erhverv, friarealer etc.), og hvilke krav og begrænsninger der er til denne anvendelse (fx grænser for virksomheders støjudsendelse). Den fysiske planlægning fastlægger også placeringen og omfanget af trafikanlæg som for eksempel veje, parkeringspladser, jernbaner og lufthavne. I formålsparagraffen til lov om planlægning fastslås det, at forebyggelse af støjulemper er et af lovens formål. I region- og kommuneplaner skal der være indarbejdet retningslinier for støjforebyggelse, der overholder forskellige vejledninger fra Miljøstyrelsen, herunder de vejledende grænseværdier for støj.Lokalplaner anvendes i støjsammenhæng til at sikre, at kommuneplanens bestemmelser om støjhensyn overholdes. Det er en forudsætning for at anvende støjbelastede arealer til støjfølsomme formål (for eksempel boliger eller sommerhusområder), at lokalplanen indeholder bestemmelser om, at der skal etableres støjafskærmning eller facadeisolering.Større trafikanlæg som motorveje og de faste forbindelser over Storebælt og Øresund vedtages normalt som selvstændige love. Ved sådanne anlæg inddrages støj som en del af VVM. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) VVM (Vurderinger af virkninger på miljøet) er en metode til at afdække projekters indvirken på miljøet – herunder støj – allerede under udarbejdelsen af projektet. I Danmark er EU’s direktiv om

134

VVM indarbejdet i miljøbeskyttelses- og planlovgivningen. Motorveje, motortrafikveje, veje med en gennemsnitlig døgntrafik, der overstiger 10.000 køretøjer, og overordnede veje gennem områder, der er udlagt som naturområder, er omfattet af reglerne om VVM. Reglerne omfatter nyanlæg og ændringer af eksisterende vejanlæg, der er så omfattende, at de kan sidestilles med nyanlæg. I forhold til støj vil VVM typisk vise, hvilke områder der belastes med støj fra vejen. Desuden opgøres omfanget af støjbelastningen før og efter projektets gennemførelse. Bygningsreglementet I bygningsreglementet er det et grundlæggende krav, at “bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold.” Bygningsreglementet gælder ved nybyggeri og ændret anvendelse af bygninger. Desuden kan der ved større ombygninger, for eksempel i forbindelse med byfornyelse, medtages støjkrav. Reglementet bestemmer, at støjniveauet i beboelsesrum i boliger, hoteller, plejehjem med videre ikke må overstige 30 dB. Beboelsesrum er defineret som sove- og opholdsrum; køkkener er for eksempel ikke beboelsesrum.

Vej- og trafikplanlægning En konsekvent vej- og trafikplanlægning udgør en del af “god planlægningspraksis”, som har stor betydning for støjpåvirkninger i et eksisterende byområde. Udgangspunktet for planlægning i eksi-sterende byområder er kommuneplanen. I denne fastlægges kommunens hovedstruktur, herunder trafiknettet for de tre hovedtrafikarter: biltrafikken, de lette trafikanter og den kollektive trafik.For biltrafikken fastlægges det overordnede vejnet, som betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem enkelte bysamfund, og mellem de enkelte kvarterer i den større by. Som en del af vej- og trafikplanlægningen skal den ønskede hastighed på vejene fastlægges med udgangspunkt i vejenes funktion og trafik samt i de fysiske forhold. Ud over at have stor betydning for støjniveauet har hastigheden stor betydning for trafiksikkerhed og tryghed. En konsekvent planlægning med lave hastigheder i støjfølsomme områder giver mindre støjbelastning. Desuden kan en sådan planlægning være medvirkende til, at trafikken samles på det overordnede vejnet, hvilket også bidrager til at sænke den samlede støjbelastning. Støjhandlingsplaner I mindre bysamfund vil støjproblemer ofte være knyttet til enkelte trafikerede veje, og forbedringer vil være knyttet til disse veje og til de boliger, der belastes af støj fra vejene. I bysamfund med mere end 8.000 indbyggere vil støjproblemerne typisk være af et omfang, hvor løsning af problemet må baseres på en samlet planlægning. I 1990’erne er der i mange kommuner udarbejdet trafik- og miljøhandlingsplaner. Egentlige støjhandlingsplaner for en kommune, en by eller et mere afgrænset område vil være en god opfølgning på disse planer.Arbejdet med en støjhandlingsplan starter med at tilvejebringe grundlaget for planen i form af en kortlægning af de eksisterende problemer og opstilling af konkrete målsætninger for støjbekæmpelsen. Målsætningerne kan omfatte både kortsigtede mål om afhjælpning af de værste problemer og langsigtede mål for mere generelle forbedringer. Derefter skal der laves en oversigt over mulige midler til støjbekæmpelse (jf. det tidligere afsnit), og konsekvenserne af de forskellige løsninger skal vurderes. I selve handlingsplanen fastslås det, hvilke løsninger der anvendes, rækkefølgen af de forskellige tiltag prioriteres, og det sikres, at finansieringen af planen er i orden.Som opfølgning på planen er det vigtigt at evaluere de gennemførte projekter for at fastslå, om målene nås. Der kan igangsættes løbende overvågning af, hvordan støjen udvikler sig i forhold til støjhandlingsplanens forudsætninger. Dette kan være en hjælp til at afklare, om planens målsætninger

135

opfyldes som ventet. I forlængelse af overvågningen bør støjhandlingsplanen med mellemrum revideres med henblik på at sikre opfyldelse af målene. Dels kan der være sket ændringer i forudsætningerne for planen i form af stigninger i trafikken eller lignende, og dels bør målsætningerne med mellemrum genovervejes.

7. Litteratur Begrænsning af trafikstøj, Miljønyt nr. 30, Trafikministeriet og Miljøstyrelsen, 1998. _ Beregningsmodel for vejtrafikstøj, revideret 1996, Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen, 1998. _ Støj i boligområder, Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/1984. _ Trafik 2005, Trafikministeriet, 1993. _ Vejtrafik og støj - en grundbog, Rapport nr. 146, Vejdirektoratet, 1998. CV Civilingeniør. Seniorforsker i Vejdirektoratets afdeling for Trafiksikkerhed og Miljø, der er en forsknings og udviklingsafdeling, som udvikler og formidler viden til stat, amter og kommuner samt konsulenter. Har siden 1986 arbejdet med forskning og udvikling inden for områderne støj og luftforurening fra vejtrafik. Leder af en lang række forskningsprojekter om støj herunder udvikling af modeller til beregning af støj, analyser af støjens påvirkning af mennesker, metoder til at reducere støj som støjskærme, hastighedsreducerende foranstaltninger samt støjreducerende vejbelægninger. Med-forfatter til håndbogen "Vejtrafik og støj - en grundbog".

136

TRAFIKSTØJ: HVEM HAR ANSVARET? Arne Lund, NOAH I midten af 90'erne ændrede Viborg kommune et gadeforløb, der resulterede i en så voldsom forøgelse af trafikstøjen, at gadens beboere sagsøgte kommunen med krav om erstatning eller at kommunen iværksatte afhjælpende foranstaltninger. Kravet blev sidste år afvist af Højesteret og viser at borgerne, i praksis, er retsløse når det gælder trafikkens støjgener. I dag gælder Miljøbeskyttelsesloven for miljøbelastninger fra selv den mindste virksomhed. Det giver - i teorien - borgerne en mulighed for at sikre sig bedre levevilkår med myndighedernes hjælp. Det kræver dog, at viljen er tilstede og at borgerne har nogle magtmidler til rådighed for at kunne gennemtvinge forbedringer. Fremover vil det være endnu vanskeligere, at få gennemført forbedringer på støjområdet. Retten til at sove for åbne vinduer, er, her til lands, ikke en selv-følge. Miljøbeskyttelsesloven gælder ikke vejtrafikken, der tegner sig for ca. 90% af al trafikstøj. Særligt slemt er det fordi vejmyndighederne og politiet normalt prioriterer trafikanternes tidsbesparelse og fremkommelighed, højere end miljøhensyn og i mange tilfælde afviser at indføre lave fart-grænser i boligområder eller at gøre noget ved trafikstøjen i det åbne land. Mens anlægsbudgetterne til nye motorveje inkluderer udgifter til støjdæmning, er der ikke penge til den slags langs de eksisterende veje. Et eksempel: Store Bælts Broen støjbelaster yderligere 800 boliger med over 55 d(B)A på de eksi-sterende veje i Vestsjælland og på Fyn, men der er iflg. Ingeniøren (13.8.99) ingen udsigt til for-bedringer i de kommende år. For selvom der siden 1992 har været afsat midler på Finansloven til støjbekæmpelse langs eksisterende veje, så er beløbet gradvis blevet skåret ned fra 30 mio kr. om året i starten af 90'erne til 14 mio kr. i år. Noget bedre er forholdene langs banerne hvor ca. 60% af de kritiske steder efterhånden er blevet afskærmet. Dette er sket samtidig med indsættelsen af el-tog og nye S-tog, der mere end halverer støjniveauet og de støjsvage IC-3.

Miljølovens sigte er iflg. §1 "at bevare natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet". Med loven tilsigtes, "at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper".

137

At vejene er det store problembarn ved beslutningstagerne naturligvis godt. Således udtalte Trafik-ministeriets departementchef Ole Zacchitil Erhvervsbladet (11.2.97). "De 60.000 km veje vi har, giver alvorlige miljøproblemer. Hvis en virksomhed overtrådte miljøreglerne på samme måde, som det sker på vejene, ville den forlængst blive lukket". Til trods for denne erkendelse, så sidder teknikerne bag lydisolerede ruder og planlægger nye støjkilder. Er der nogen, der ikke kan klare at få deres hverdag slået i stykker af trafikstøjen - ja, så kan de jo bare flytte. F.eks. ud til de "grønne" forstæder hvor der ofte er et stort underskud af attraktive arbejdspladser. Så nu pendles der tilbage til den by, man lige forlod og derved forøges støjgenerne for de, der stadig bor i byen. Resultatet er, at endnu flere vil søge væk fra byen. Og så videre, og så videre... Byspredningen, de stedse længere afstande mellem bolig, arbejde, indkøb og fornøjelser samt den maniske jagt på tidsbesparelser, øger kravet om flere og bedre veje hvor der kan køres endnu hurtigere. Resultatet er forudsigeligt: mere trafik, mere støj, mere stress.

Støj er en vigtig årsag til at mange ikke vil cykle eller gå på eller nær ved stærkt trafikerede gader. Ofte bruges støj som begrundelse for hvorfor bilkørsel er at foretrække. Den teknik, der frem-bringer støjen, isolerer bekvemt nok de mennesker, der sidder i bilen mod turens lydmæssige gener. Støjisolering og behagelige støjkilder (bilradio) er vigtige salgsfaktorer ved bilkøbet.

Loven omfatter enhver form for aktivitetsudøvelse, der påfører andre miljøbelastninger - alene forureningens art er afgørende. Uanset om virksomheden er erhvervsmæssig eller ej, om den er privat eller offentlig, om virksomheden er knyttet til fast ejendom eller udøves uafhængigt af anlæg eller indretninger og uanset om virksomheden kan betragtes som værende i drift eller ej.

HAR EU EN STØJPOLITIK?

EU har siden 1982 forsøgt at opstille fælles retningslinier, men det er blevet ved forsøget på grund af forvirring om hvad hensigten egentlig har været. Er det et ønske om at begrænse støjgenerne eller er der nogle handelsbarrierer der skal væk? Forslaget er desuden stødt på en kulturel barriere: nordeuropæerne har en helt anden opfattelse af støj end folk i Middelhavs-landene, hvor der generelt accepteres langt højere støjniveauer. Selvom EU's retningslinier for personbilers støjudledninger er faldet fra 82 d(B)A i 1972 til 75 d(B)A i dag - næsten en halvering - så ophæves forbedringen af den eksplosive vækst i antallet af biler og af at bilerne i dag bruges langt hyppigere, end tidligere. Udviklingen af EU's regler på området er de samme som de, der gælder for luftforureningen. Den opmærksomhed, der vies bilens ydelser på fabrikationstidspunktet (hvor støjniveauet for de fleste personbiler ligger fra 70-74 d(B)A) , har ringe relevans i forhold til dens præstationer i trafikken nogle år senere og er fuldstændig ligegyldig for de, der bor i gader hvor der måske kører flere tusinde biler igennem og hvor måske 15-20% er tunge lastbiler. De nuværende støjnormer har heller ingen relevans i gadeslugter, når biler skal op ad en stejl bakke eller når der speedes op, for at komme først over et lyskryds.

138

De teknologier, der skal sikre at bilerne ikke støjer, så de generer omgivelserne, findes allerede, men bruges kun i ringe omfang fordi de truer opfattelsen af den personlige frihed og er et politisk følsomt emne. (En uønsket bivirkning ved de mindre støjende biler, er at de ofte er tungere og tunge biler bruger, som bekendt, mere benzin og forurener derfor mere. Dette problem tages ikke alvorligt i bilindustrien, der helst vil sælge hurtige, smarte biler, mens miljøhensyn nærmest er en slags "pyntegrønt".) Ønsket om at afvikle trafikken gnidningsløst forringer gadens betydning som opholdssted og som et sted hvor ukendte oplevelser venter. Støjen jager mange ind i butikscentrenes kommercielle ens-formighed, til værtshusene eller til hjemmet eller ind i bilerne. Gaden faldende betydning som mødested indebærer at den "sociale kontrol" svækkes og at flere og flere oplever gaderne som ytrygge, især om aftenen. Derved berøves vi mange menneskers værdifulde bidrag til det almindelige samfundsliv. De støjende gader forringer tilværelsen for mange. Især ældre bliver nervøse og ofte undlader de at færdes på gaden i de mest trafikerede timer. Derved indskrænkes deres bevægelsesfrihed, de isoleres og bliver i stigende grad afhængige af andre. Også børnene døjer med de voksnes trafikstøj. Børn, der vokser op i dette årti har langt færre mu-ligheder end tidligere, for at kunne udforske deres nabolag, blive fortrolig med de fysiske omgivelser og møde nye venner. Trafikstøjen er naturligvis ikke den eneste faktor, der begrænser børns udfoldelsesmuligheder, også det reducerede byrum, manglen på legesteder m.v. spiller en rolle. Jo mere trafikdæmpet en gade eller et kvarter er, desto yngre er de børn, der færdes uden voksen-ledsagelse. I alm. gader er gennemsnitsalderen 5,6 år, men i trafikdæmpede områder er den 3,8 år, viser en undersøgelse fra Nürnberg. Sammenhængen mellem udendørs leg, motion og sundhed er veldokumenteret og et samfund, der både berøver børn mulighed for auto-mobilitet og samtidig nedvurderer deres erfaringer og oplevelser, skaber forudsigelige problemer i form af ensomhed, angst og afhængighed af tekniske systemer og strukturer. Alligevel foregår over halvdelen af alle ture til fods. Det er derfor vigtigt, at folk, der færdes på gaden kan færdes i rolige omgivelser og ikke skal råbe til hinanden for at blive hørt, mens de mere end halvtomme biler støjer ud over al rimelighed. Gadens succes beror på hvor mange, der benytter den og hvor attraktiv den opfattes. Initiativer, der sigter på at mindske støjgenerne, må nødvendigvis ske på bekostning af bilerne. Det vil først og fremmest sige, at farten skal reduceres kraftigt, i boligkvarterer ned til 30 km. Nogle steder skal der indføres forbud mod natkørsel eller gader lukkes for bilkørsel - og det gælder ikke kun i forret-

139

ningsgader - byen har trods alt andre funktioner, end køb og salg. Et faldende støjniveau er én af de væsentligste forudsætninger for en re-vitalisering af gadelivet. Det må undre, at nutidens omkostningsfikserede politikere ikke forlængst har forstået øjnene op for hvor dyr trafikstøj egentlig er. Den tyske miljøstyrelse skønner således · at trafikstøj er ansvarlig for et stort antal tilfælde af livstruende hjertesygdomme; · at hver gang støjen øges med 1%, forringes fast ejendom tilsvarende; · at fra 1973 til 1985 voksede det støjbelastede areal med 30% og at det betød

en markant forringelse af befolkningens rekreative muligheder hvorved endnu flere skal køre endnu længere væk for at finde skovens fred og ro.

I de fleste tilfælde må den enkelte selv betale hvis han/hun føler sig støjplaget. Udgifterne kan ud over der allerede nævnte f.eks. være sovemedicin, periodisk bortrejse eller boligskifte. Forslag til løsninger: Støjproblemer er ikke en naturlov og der findes i dag utallige muligheder, for at forbedre situationen for de støjplagede. Hovedpunkterne er: Ændret trafikantadfærd - fart - omstigning til andre transportmidler - bedre udnyttelse af transportmidlerne (flere i bilerne, bedre lastning af vare- og lastbiler) - mindre brug af transportmidlerne Bedre planlægning - byer med korte afstande - bilfri bydele - lokale arbejdspladser, butikker og institutioner - telearbejde Brug af styringsmidler - skærpede grænseværdier - øremærkede afgifter på støjende transportmidler (fly, biler, katamaraner) - forbud mod natkørsel i visse gader - 30 km i boligområder - udbygning af den kollektive trafik (letbaner, el-tog) - cykelmedtagning i busser og tog - bedre forhold for gående og cyklister - udgifterne til støjbekæmpelse påhviler trafikanterne - forbud mod natflyvning Støjdæmpende teknologi - krav til producenter af transportmidler og -udstyr

140

- ændret design - andre dæk - støjdæmpende asfalt - isolering - nedgravning af veje/baner - beplantning - el-tog - støjsvag fly. Når vi taler om støj, er der mange "ofre" og "gerningsmænd". Det må stå klart, at støj ikke kun er noget "de andre" laver. I dag er det mig, der støjer og generer min nabo, i morgen er det omvendt. Vi må derfor påtage os et fælles ansvar for at løse problemerne. Men naturligvis er der nogen, der larmer mere end andre og det vil derfor være logisk, at begynde i den "tunge" ende. For at kunne handle, skal vi vide noget om hvordan støj opstår, hvordan den bekæmpes og hvad vi hver især kan gøre for at undgå eller i det mindste begrænse den. Det er ligeledes nødvendigt, at vi øger opmærksomheden omkring støjen - ellers kan vi ikke stille krav til planlæggerne og politikerne. Kun når de støjplagede har bedre argumenter end beslutningstagerne - og kan rejse kravet om forbedringer med den fornødne styrke - er det muligt, at gøre noget ved støjproblemet. NOAH-trafik Arne Lund Langebjergvej 260A 3050 Humlebæk Tlf/fax: 49 16 22 50 e-post: arlu@forum.dk arlu@mail-online.dk CV Født 1943. Har arbejdet med "grønne" aktiviteter siden midten af 70'erne. Først som kok, siden i helsekostbranchen. Aktiv i NOAH-trafik siden 1993. Oversætter af og forfatter til: Miljøhensyn eller bedrag (1995), Biler og ozon (1995) og Sporene skræmmer (1996). Bidragyder til antologier om trafik og miljø. Medstifter af NETVÆRK mod overflødige motorveje.

143

Produktstandarders indflydelse på støjniveauer Helen Amundsen, Forbrugerrådet

Mit navn er Helen Amundsen. Jeg er ingeniør i Forbrugerrådet, hvor jeg har været ansat i 10 år. Jeg beskæftiger mig hovedsageligt med børnesikkerhed og produktsikkerhed generelt. En stor del af dette arbejde består i at medvirke til udarbejdelsen af europæiske sikkerhedsstandarder for produkter rettet mod forbrugerne. Det er Forbrugerrådets opgave at sikre, at også forbrugernes interesser bliver varetaget, når disse standarder udarbejdes. Den overordnede europæiske lovgivning for sikkerhed af produkter, der ikke er omfattet af speciallovgivning er ”Det Generelle Produktsikkerhedsdirektiv”, der blev implementeret i dansk lovgivning i juni 1994 ”Lov om produktsikkerhed”. Loven indeholder ikke specifikke krav til produkter heller ikke grænseværdier for, hvor meget produkter må støje. Der er derimod en generel formulering, der siger ”Et produkt er sikkert, hvis det ikke indebærer sundheds- og sikkerhedsfare for personer og ejendom, når det anvendes til det forudsatte formål eller på en måde, som det forventes at blive anvendt på”. Eftersom produktsikkerhedsloven er en rammelov og ikke indeholder specifikke krav, vil det ofte blive overladt til de europæiske standardiseringsorganisationer at udfylde rammerne i loven ved at udarbejde sikkerhedsstandarder for produkter. At deltage i standardiseringsarbejdet kræver mange ressourcer såsom arbejdstid, rejsemidler, da møderne ofte afholdes udenfor Danmarks grænser, teknisk ekspertise etc. En typisk standardiseringskomité i Europa består derfor ofte af medlemmer, der har mulighed for at afsætte disse ressourcer, det vil sige de store og mellemstore virksomheder, der skal sikre, at standarden tilpasses netop deres produkter og ikke konkurrentens, testinstitutter, der hovedsageligt lever af at teste produkter for industrien samt brancheorganisationer. Antallet af myndighedsrepræsentanter varierer meget fra komité til komité. Derimod er det næsten sikkert, at antallet af forbrugerrepræsentanter kan tælles på én hånd, da forbrugerorganisationerne kun har få ressourcer, og i visse lande ingen, til dette arbejde. Virksomhederne, testinstitutterne og brancheorganisationerne, der ofte danner alliance, har derfor stor indflydelse på det færdige resultat. Et eksempel på, hvor galt det kan gå, er legetøjsstandarden. Legetøj skal opfylde kravene i et særligt legetøjsdirektiv. Heller ikke i dette direktiv er der grænseværdier for, hvor meget legetøj må støje, men igen en generel paragraf, der siger ”Legetøj må kun markedsføres, hvis det ikke indebærer fare for sikkerheden og/eller sundheden for brugere eller andre personer, når det anvendes til det beregnede formål eller på den måde, som børn normalt må forventes at anvende det på"

144

I den første udgave af den europæiske legetøjsstandard var der ikke nogen krav til støj for legetøj. Kommissionen bad derfor i 1990 den europæiske standardiseringsorganisation CEN om at revidere standarden og udarbejde testmetoder og støjkrav for legetøj. Kommissionen påpegede samtidig, at impulsstøjen fra legetøj (f.eks. et skud fra en legetøjspistol med knaldhætter) ikke skulle overstige 140 dB, som er grænseværdien i støjdirektivet, der gælder for arbejdsmarkedet. Kommissionen præciserede ligeledes, at mangel på data om høreskader på børn forårsaget af legetøj ikke ville kunne bruges som argument for at undlade at indføre støjgrænser for legetøj. Alt i alt en klar udmelding, men det skulle vise sig ikke at gå så nemt. I 8 år diskuterede man i den tekniske standardiseringskomité for legetøj, hvor alle interessenter var repræsenteret, før man nåede frem til et kompromis. Årsagen til de mange diskussioner var, at Kommissionen i sin skrivelse havde undladt et vigtigt punkt nemlig B hvor tæt ved øret skal støjniveauet måles? Fra dansk side, hvor Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, industrien og legetøjsbranchen var repræsenteret, var man af den klare overbevisning, at de 140dB skulle måles tæt ved øret (2,5cm) set i lyset af, at legetøjsdirektivet foreskriver, at man skal tage hensyn til den måde, børn normalt må forventes at bruge legetøjet på. Og det er helt almindeligt, at børn lægger geværet eller pistolen op ved øret eller skyder tæt ved kammeraternes ører under leg. Børn er ikke opmærksomme på, at konsekvensen kan være en høreskade for livet ved et enkelt skud. Industri- branche- og testinstitutrepræsentanter fra flere af de andre europæiske lande var dog af en ganske anden opfattelse. Det er ifølge deres opfattelse groft misbrug at anvende legetøjet tæt ved øret, og deres holdning var derfor, at de 140dB skulle gælde i en afstand af 50cm fra øret, hvilket svarer til 150 B 160 dB ved øret, altså en meget højere værdi. De 8 år gik defor med at finde nye argumenter og eksperter, der kunne overbevise den anden part. I 1998 var man nået til et kompromis, og Danmark indvilligede modvilligt i at sende den reviderede standard ud til endelig godkendelse. Standardforslaget indeholdt nu støjkrav til tæt-ved-øret legetøj, rangler og pivelegetøj samt legetøj, der anvendes med knaldhætter. Kompromiset for legetøj med knaldhætter var 140dB målt 50 cm fra øret, hvor værdien efter en 3-årig periode skulle sænkes til 125dB målt 50 cm fra øret. Den 3-årige periode skulle give industrien mulighed for at udvikle produkterne, så de inden de 3 år ville kunne opfylde de strengere krav. Standarden blev godkendt med et knebent flertal, men de tyske og østriske myndigheder var ikke tilfredse og klagede til Kommissionen. Kommissionen besluttede derfor at godkende og offentliggøre standarden i august 1999 men uden støjkrav til legetøj med knaldhætter. Samtidig udsendte Kommissionen en

145

skrivelse, hvori man præciserede, at de 140dB ikke kunne fraviges og at man skulle teste under de mest ugunstige forhold og tage hensyn til, hvordan børn kan tænkes at anvende legetøjet. Det betyder i praksis, at producenten ikke kan sende en legetøjspistol på markedet, der opfylder kravene i den europæiske standard, men skal få testet pistolen hos et uafhængigt testinstitut i forhold til legetøjsdirektivet og Kommissionens retningslinier. Efter dansk opfattelse betyder det 140 dB tæt ved øret. Igen har Kommissionen undladt at angive afstanden til øret, hvilket har betydet, at man i sidste uge igen diskuterede sagen i den tekniske komité for at finde en løsning. På trods af Kommissionens udtalelser endte dette møde med, at flertallet enedes om at indføre et nyt støjkrav i standarden 134dB målt 50 cm fra øret, hvilket svarer til 145 B 153dB målt tæt ved øret. Denne værdi skal revurderes inden 2003, altså en yderligere forhaling af processen. Alle de nordiske lande og Østrig stemte imod, da det er en klar forringelse i forhold til det, man oprindelig var nået frem til og det er heller ikke i overensstemmelse med Kommissionens udmeldinger. Det seneste resultat har været dråben, der har fået bægeret til at flyde over. Som repræsentanter for forbrugerne har vi mistet tålmodigheden. Det vi har lært af denne sag er, at grænseværdier, der kan have sundheds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser, ikke bør fastsættes i standarderne. Grænseværdier bør fastsættes i lovgivningen på en sådan måde, at de ikke kan misfortolkes. En støjmærkning vil i dette tilfælde ikke løse problemet, da børns leg ikke kan organiseres ud fra en mærkning. Først når grænseværdierne er nået ned på et forsvarligt niveau, vil en mærkning have sin berettigelse og give forbrugerne mulighed for at vælge støjsvage produkter. Der er ingen tvivl om, at det er teknisk muligt at sænke støjniveauet. Tests har vist, at det faktisk er muligt at sænke støjniveauet på f.eks. legetøjspistoler. Kan man dæmpe en almindelig pistol, kan man også dæmpe en legetøjspistol, det er et spørgsmål om at tænke det ind i sin produktudvikling. Forbrugerrådets mangeårige testarbejde har samtidig vist, at en sænkelse af støjniveauet ikke behøver at betyde en fordyrelse af produkterne, vi har ikke fundet nogen sammenhæng mellem pris og støj. CV Ingeniør, ansat i Forbrugerrådet siden 1990 Formand for Forbrugerrådets Børnesikkerhedsudvalg Formand for det danske standardiseringsudvalg S286 Børneomsorgsprodukter Medlem af det danske standardiseringsudvalg S167 Sikkerhed af legetøj, samt de tilhørende europæiske og internationale standardiseringskomitéer CEN/TC52 og ISO/TC181 Næstformand i Fagudvalg for elektronik, Dansk Standard Medlem af det danske standardiseringsudvalg for symboler på elektriske produkter Medlem af Miljøstyrelsens produktpanel for elektronikprodukter

146

Støjsvag produktudvikling Regionschef, civilingeniør Palle Voss Ingemansson Technology, Blegdamsvej 104 C, 2100 København Ø. Vi omgiver os med mekaniske maskiner og produkter, der næsten alle har den egenskab, at de skaber støj. For maskiner i produktionen kan det blive til et arbejdsmiljøproblem, for ventilatorer, kompressorer og lignende kan det blive til støj i det eksterne miljø, og for biler, tog og fly bliver det til støj, der kan plage mange mennesker over store arealer Også husholdningsmaskiner og andre maskiner, vi bruger i hjemmet, frembringer støj. Specielt opvaskemaskiner er et eksempel på, at et massivt forbrugerkrav kan påvirke fabrikanternes produktudvikling. Fra det øjeblik, man indførte en mærkningspligt for støjemissionen for opvaskemaskiner, var det stort set umuligt at sælge en støjende opvaskemaskine. Som vort samfund udvikler sig, bliver det mere og mere tydeligt, at det kun er kunders efterspørg-sel, der kan påvirke fabrikanternes lyst til at udvikle støjsvage produkter. Det er købernes krav, der er fundamentet, men regler og lovgivning kan bane vejen. Det er således ikke nok at forlange, at man skal mærke produktet med, hvor meget støj det afgiver. For at mærkningen skal have værdi, må man også etablere standardiserede målemetoder og testmetoder. Angivelserne skal være sammenlignelige B ellers har de ingen værdi. For at svare konkret på panelets første spørgsmål: Produktudvikling tager hensyn til støjgener i det omfang, kunderne efterspørger det. Om efterspørgslen så skyldes lovkrav eller kvalitetsopfattelse er underordnet.

EU regler for produktstøj Kun for ganske få maskintyper findes der egentlige krav for, hvor meget de må støje. Det gælder hovedsagelig en række forskellige entreprenørmaskiner, for hvilke der findes direktiver for maximal tilladelig støjafgivelse. De fleste maskiner og produkter er underlagt bestemmelser fra direktiver (fx Maskindi-rektivet), der fastslår, at

147

- produktet ikke må støje mere, end hvad den almindelige teknologiske udvikling betinger - produktet skal støjdeklareres Hvor første punkt naturligvis er en form for gummiparagraf, der kan være overordentlig svær at administrere, så er andet punkt langt mere håndgribeligt. Fabrikanter eller importører skal altså oplyse maskiners støjforhold. For Maskindirektivets bestemmelser (som hovedsagelig sigter på forhold omkring støj på arbejdspladsen) hedder det: - at maskinens støjniveau på operatørpladsen skal oplyses, hvis det er højere end 70 dB(A). Er

støjen under 70 dB(A) skal dette angives. - at yderligere maskinens lydeffektniveau skal oplyses, hvis operatørstøjen er over 85 dB(A) Når en fabrikant eller importør erklærer at opfylde Maskindirektivet, hvilket er en forudsætning for overhovedet at have lov til at sælge produktet, så erklærer han altså samtidig, at støjforholdene er oplyst i makinens/produktets brugsanvisning. Her er det således op til køberen at søge oplysning om, hvor meget støj han køber sammen med maskinen/produktet. Reglerne er helt klart indrettet på at håndtere arbejdspladsforhold. Således er det ikke til meget nytte at få at vide, at støjen er under 70 dB, hvis man står over for at skulle købe en elektrisk køkkenkniv. Udover Maskindirektivet findes der et antal andre direktiver, der foreskriver støjdeklaration for andre produkttyper. Det helt afgørende for at kunne nyttiggøre disse ordninger til udvikling i retning af støjsvaghed er imidlertid, at køberne bruger dem, og således får markedskræfterne til at fungere. Efter 5 år med fx Maskindirektivet må det i dag konstateres, at et antal fabrikanter og importører omgås støjreglerne meget lemfældigt. Og da der i praksis stort set ikke er nogen kontrol af maskinfabrikanternes oplysninger, så er det endnu ikke lykkedes at nyttiggøre de gode tanker i direktiverne til at skabe mere støjsvage arbejdsmiljøer. En øget kontrol af fabrikanternes oplysninger vil kunne bedre på dette forhold, men dette er ikke pt. politisk opportunt.

Forbrugerne bestemmer Det er som nævnt køberne, der bestemmer. Eksempler på produkter, hvor støjen spiller stor rolle som salgsargument og købsargument er hårde hvidevarer, andre husholdningsmaskiner, varme-pumper og andre pumper, computere og andet IT udstyr og først og fremmest måske transportmid-ler (biler).

148

Støjdæmpning og støj-design INGEMANSSON er et konsulentfirma, der har en stor del af sin omsætning fra at hjælpe fabrikanter med at udvikle støjsvage produkter. Vore erfaringer viser tydeligt, at det er køberpres-set, der i første omgang motiverer til at udvikle produkter. Støjdæmpning er ikke kun et spørgsmål om at vælge de rette materialer. Det er den rette kombination af materiale og design, der kan optimere produktets lydforhold. Vi anvender en lang række forfinede beregningsteknikker og måletekniske principper til at optimere et produkts lydmæssige kvaliteter. I øvrigt er det ikke i alle tilfælde støjsvaghed, der efterspørges. For visse produkter er fabrikanterne mere interesseret i at designe lydbilledet for herved at sende de rette kvalitetssignaler til køberne. Der er fx næppe mange købere til en Harley Davidson, der lyder som en støvsuger. Støjsvaghed er billig Det kan være overordentlig svært og bekosteligt at støjdæmpe et eksisterende produkt. Langt mere får man for sine støjdæmpningskroner, såfremt lydforhold medtages på designstadiet på lige fod med andre parametre så som produktivitet, energiforbrug og pris. Et støjsvagt produkt er derfor ikke nødvendigvis det samme som et dyrt produkt. En anden sag er det selvfølgelig, at visse fabrikanter markedsfører støjsvagheden som en ekstra kvalitet, som samtidig berettiger til en højere pris for produktet. Produktstandarder I det store og hele findes de målemetoder, der er behov for, for at teste produkter og for at angive produktets støjafgivelse. Problemet her er snarere, at det ikke er klart for forbruger/køber om fx et lydeffektniveau på 98 dB for en græsslåmaskine, gør denne maskine til et støjende eller til et støjsvagt produkt. For husholdningsmaskiners energiforbrug har man udviklet en relativ klasseordning B A, B og C B der viser forbrugeren, om maskinen bruger meget eller lidt strøm sammenlignet med andre maskiner af tilsvarende type. Noget tilsvarende kunne man godt forestille sig udviklet for støj. CV Palle Voss er civilingeniør fra DTU, 1974, med specialer i akustik og dynamik. Palle Voss har arbejdet på Teknologisk Institut, Lydteknisk Institut og DELTA akustik & vibration i sammenlagt 21 år, hvor han har beskæftiget sig med forskning og konsulentvirksomhed inden for især arbejdsmiljø og udvikling af støj- og vibrationssvage produkter. Siden 1995 har Palle Voss været regionchef hos INGEMANSSON TECHNOLOGY, der er et af europas førende konsulentfirmaer for lyd og vibrationer.

149

150

151

152

153

154

155

156

157

CV Jens Stensberg Født i København i 1936. Uddannet læge fra Københavns Universitet i 1962. Arbejdet i Sund-hedsstyrelsen og Miljøstyrelsen fra 1965 til 1983, og fra 1983 til 1997 som embedslæge. Hans hovedaktiviteter har været på miljø- og sundhedsområdet, og han har i mere end tredive år beskæftiget sig med støj som en sundhedsproblem. Har studeret administration på miljø-og sundhedsområdet i USA og flere europæiske lande.

158

MILJØstyrelsen 26. april 2000 Industrikontoret

JJ/9 MZ/HLN/17

Regulering af ekstern støj, støjvejledninger og støjgrænser Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen

Støjen er stadig et problem i dagens Danmark. Mange mennesker lider under de virkninger, det medfører at bo et sted, hvor støjbelastningen er for høj. Den største del af støjbelastningen kommer fra den stadig voksende trafik, men der er også mange mennesker som er generet af støj fra virk-somheder og støjende fritidsaktiviteter. Det største støjproblem i det eksterne miljø er vejtrafikstø-jen. Der er omkring 130.000 boliger, der er stærkt støjbelastede med mere end 10 dB over grænse-værdien for vejstøj.

Det er derfor vigtigt, at støjbekæmpelsen fortsat indtager en betydende plads i den danske miljøpo-litik, som den har gjort siden den første miljøbeskyttelseslov blev vedtaget i 1973. Selv om mange støjproblemer er blevet løst siden da, er der stadig langt igen før vi kan sige, at støjforholdene gen-erelt er tilfredsstillende her i landet. På visse områder er administrationsgrundlaget gammelt, og en modernisering er tiltrængt. Det forventes at ske i forbindelse med det kommende EU arbejde om støj.

Dette notat beskriver i korte træk, hvilken lovgivning der kan bruges i forbindelse med bekæmpelse af ekstern støj. Til støtte for de decentrale myndigheders arbejde med støjbekæmpelse har Miljøstyrelsen udarbejdet en række af vejledninger om støj. Vejledningerne giver myndighederne anvisninger på, hvordan de kan behandle støjsager. Flere af vejledningerne giver også vejledende støjgrænseværdier for de forskellige slags støj. Notatet giver en oversigt over støjvejledningerne og en beskrivelse af, hvordan de vejledende støjgrænser bliver til.

1. Lovgivning

I Miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998) står det, at det er lo-vens formål at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.

Lovens kapitel 5 har regler om, at særligt forurenende virksomheder (listevirksomheder, herunder også fx lufthavne og motorsportsbaner) ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er givet miljø-godkendelse. I godkendelsen bliver der sat grænser for støjen for de virksomheder, der medfører støjmæssige problemer. Tilsvarende kan der gives påbud til ikke-godkendelsespligtige virksomhe-der, herunder bygge- og anlægsarbejder og faste anlæg til energiproduktion, hvis de medfører væ-

159

sentlig forurening (herunder væsentlige støjulemper). På samme måde kan der gives påbud til idrætsanlæg, fritidsklubber og lignende fritidsaktiviteter, der medfører væsentlige støjulemper.

Miljøbeskyttelsesloven giver kommunerne (eller for nogle typer af virksomheder: amtskommuner-ne) mulighed for at gribe ind overfor støjulemper, typisk med et påbud om at støjen skal nedbringes til et bestemt støjniveau. Det er lovens princip, at forureneren betaler, og det kan skønnes at der gennem tiden er brugt over 1 milliard kroner i Danmark på at dæmpe støjen fra virksomheder.

Miljøbeskyttelsesloven giver ikke klar hjemmel til at gribe ind overfor eksisterende støjulemper fra trafik fra fx veje og jernbaner. Kommunerne kan dog med loven give påbud om at begrænse støj-gener fra busterminaler, togstationer, rangeranlæg og tilsvarende trafikanlæg. Der er dog alligevel sket en betydelig indsats for at begrænse trafikstøjen.

På jernbaneområdet har DSB (nu: Banestyrelsen) siden 1986 brugt 10 B 15 mio. kr. pr. år til at støjbeskytte boliger langs de mest trafikerede banestrækninger. Indtil nu har godt 9000 af de 17.200 boliger, hvor støjniveauet er højere end 65 dB, fået tilbudt støjbeskyttelse. Det er enten i form af støjskærme eller efterisolering af facaden. Indsatsen forventes afsluttet i 2010.

I 1992 begyndte Vejdirektoratet en tilsvarende indsats overfor boligerne langs statsvejene. Der blev

oprettet en pulje til formålet med 5 B 30 mio. kr. pr år, som bruges til støjskærme i de mest udsatte boligområder. For at skabe større opmærksomhed om trafik- og miljøproblemer ude i kommunerne blev der i perioden 1992 B 95 etableret en Trafik- og miljøpulje på i alt 150 mio. kr. Disse midler er

brugt til at tilskynde kommunerne til at lave lokale trafik- og miljøhandlingsplaner og dermed styrke initiativer på området.

Med udgangspunkt i havmiljøloven er der fastsat bestemmelser om, at hurtigfærgeruter skal miljø-godkendes. I miljøgodkendelsen fastsættes grænser for bl.a. den lavfrekvente støj fra færgerne.

Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999) har bl.a. til formål at sikre, at den sammen-fattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø. I en efterfølgende bekendtgørelse er det fastslået, at planlægningen skal indeholde retningslinier som sikrer at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom brug (fx til boliger). Der er også regler om, at der skal laves planlægning inden nyanlæg eller væsentlige ændringer af større anlæg (store virksomheder, store veje, jernbaner og lufthavne), og at virkningen af de pågældende anlæg på miljøet skal vurderes.

Den optimale løsning på støjproblemer er, at de forebygges og aldrig kommer til at opstå. Her er planloven et egnet redskab, som kan bruges til at forhindre at der kommer boliger tæt ved larmende veje eller jernbaner, eller i nærheden af virksomheder. Planloven kan også forhindre, at nye virksomheder, veje eller jernbaner giver støjulemper i bestående boligområder. Men den kan ikke bruges til at gribe ind overfor bestående problemer.

160

Ud over de nævnte love har også bl.a. vejloven, færdselsloven, luftfartsloven, boliglovgivningen og lov om råstofindvinding samt EU direktiver og forordninger betydning for støjbekæmpelsen.

2. Støjvejledninger

2.1 Støj i almindelighed og støj fra virksomheder - Vejledning nr. 5/1984 @Ekstern støj fra virksomheder@. Indeholder vejledende støjgrænser for

virksomheder o.l. og angiver principperne for vurdering af støj i forbindelse med miljøgodken-delse (af listevirksomheder) eller påbud om støjdæmpning.

- Vejledning nr. 6/1984 @Måling af ekstern støj fra virksomheder@. Teknisk vejledning i hvordan støjmålinger udføres.

- Vejledning nr. 5/1995 @Beregning af ekstern støj fra virksomheder@. Teknisk vejledning i hvordan man beregner ekstern støj fra virksomheder. Beregningerne laves ud fra målinger af støjudsendelsen tæt på virksomhederne. Det er i dag den foretrukne måde, fordi støjberegnin-ger giver et mere detaljeret og oftest også mere pålideligt billede af støjforholdene.

- Vejledning nr. 3/1996 @Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder@. Beskri-ver forhold af særlig betydning for miljøgodkendelse af gamle listevirksomheder.

- Orientering nr. 9/1997 @Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø@. Indeholder anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer og beskriver desuden hvilke muligheder der er for at dæmpe den slags støj eller vibrationer.

2.2 Trafikstøj

- Vejledning nr. 3/1984 @Trafikstøj i boligområder@. Retningslinier for planlægning og projek-tering af boliger i byområder. Indeholder planlægningsmæssige støjgrænseværdier for vejtra-fikstøj.

- Vejledning nr. 5/1985 @Beregning af støj fra jernbaner@. Teknisk vejledning om beregnings-metoden for jernbanestøj.

- Vejledning nr. 5/1994 @Støj fra flyvepladser@. Retningslinier for miljøgodkendelse af flyvepladser, planlægning og vurdering af flystøj. Indeholder vejledende støjgrænser og bereg-ningsmetode.

- Orientering nr. 15/1995 @Afskærmning og isolering mod vejstøj@. Praktiske anvisninger på hvordan trafikstøj kan nedbringes.

- Vejledning nr. 1/1997 @Støj og vibrationer fra jernbaner@. Retningslinier for planlægning og vurdering af støj fra jernbaner. Vejledende støjgrænser til planlægningsbrug for jernbanestøj.

2.3 Specielle former for støj - Vejledning nr. 1/1995 @Skydebaner@. Retningslinier for miljøgodkendelse af skydebaner samt

planlægning og vurdering af skudstøj. Indeholder vejledende støjgrænser / skydetid.

161

- Vejledning nr. 2/1995 @Beregning og måling af støj fra skydebaner@. Teknisk vejledning om beregningsmetoden for skudstøj. Anvisninger til skudstøjmålinger.

- Vejledning 3/1997 @Støj fra motorsportsbaner@. Retningslinier for miljøgodkendelse af motor-sportsbaner samt planlægning og vurdering af den slags støj. Indeholder vejledende støjgræn-ser.

- Vejledning nr. 8/1997 @Beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder@. Retningslinier og støjgrænser til planlægningsbrug for planlægning omkring øvelsesområder.

For enkelte typer af støjkilder er der udstedt bekendtgørelser, som fastsætter støjkrav eller på anden måde fastlægger støjbelastningen fra de pågældende støjende anlæg.

- vindmøllebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991) har støjgrænser for vind-møller og beskriver hvordan måling og beregning af støjen skal udføres.

- hurtigfærgebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1997) fastsætter grænser for bl.a. den lavfrekvente støj fra hurtigfærger i forbindelse med, at færgerne skal miljøgodkendes.

- bekendtgørelse om forsvarets øvelsesområder (bekendtgørelse nr. 1057 af 14. december 1998) fastlægger, at støjbelastningen fra øvelsesområderne ikke må forøges.

3. Vejledende støjgrænser B hvor kommer de fra, og hvordan bliver de

brugt i praksis ?

Det er i praksis umuligt at undgå, at der kommer støj fra trafik og virksomheder m.v. Derfor er der ikke mening i at kræve, at al støj skal undgås eller fjernes. Unødvendig støj skal derimod bekæm-pes.

De vejledende støjgrænser, som står i de forskellige støjvejledninger, er et mål for en støjbelast-ning, som Miljøstyrelsen finder er miljømæssigt acceptabel. De er udtryk for en afvejning mellem praktiske hensyn og den virkning, som man ved støj har på mennesker. Om fx industristøj står der i vejledning 5/1984 @Overholdes de vejledende grænseværdier, skulle borgerne være sikre på, at de ikke udsættes for støj, der er urimelig. Det bør i den forbindelse haves i erindring, at nogle menne-sker er meget støjrobuste, mens andre er støjfølsomme. De nævnte grænseværdier er sat så lavt, at 85 B 90 % af naboer til virksomheder finder, at støj svarende til grænseværdierne ikke medfører ulemper af nævneværdigt omfang.@

Som grundlag for de vejledende støjgrænser ligger der i nogle tilfælde omfattende undersøgelser, hvor mennesker er blevet interviewet, og hvor deres reaktion på støjen i området er sammenholdt med støjens styrke. Især trafikstøj er grundigt undersøgt på den måde, men der er også flere under-søgelser af fx skudstøj. For andre slags støj er grundlaget mere empirisk.

På dette mere eller mindre videnskabelige grundlag har Miljøstyrelsen foreslået vejledende græn-seværdier, som er forhandlet med en række parter og organisationer, og derpå sendt i høring til en endnu bredere kreds. Der er således sket en politisk afvejning af de vejledende grænseværdier i støjvejledningerne.

Når en kommune (eller en amtskommune) bruger de vejledende støjgrænser, kan det ske mere eller

162

mindre automatisk afhængigt af situationen:

Planlægning

I forbindelse med planlægning betegnes områder, hvor støjen er højere end den relevante vejleden-de støjgrænse, som =støjbelastet=. Det betyder bl.a., at der ikke må planlægges nye boligområder med mindre der gøres noget for at dæmpe eller fjerne støjen.

Godkendelse af ny listevirksomhed

Når en planlagt virksomhed ansøger om miljøgodkendelse, vil kommunen (eller amtet) næsten uden undtagelse bruge de vejledende støjgrænser, når der fastsættes konkrete støjvilkår for virk-somheden. En ny virksomhed skal overveje de miljømæssige konsekvenser af den påtænkte pla-cering og indretning, og udnytte den bedste tilgængelige teknik til forebyggelse eller begrænsning af forureningen B herunder støjen. Derfor er det yderst sjældent, der er grund til at lempe de vejle-dende grænseværdier for nye virksomheder.

Godkendelse af bestående listevirksomhed, påbud m.v.

Også bestående listevirksomheder skal have miljøgodkendelse. Gamle virksomheder har imidlertid ikke de samme muligheder for at vælge en gunstig placering, og der er tit store støjproblemer som det vil være økonomisk uoverkommeligt for virksomheden at løse. Her vil kommunen (eller amtet) skulle vurdere hvor lave støjgrænser, der kan fastsættes ud fra en teknisk og økonomisk overvejelse som inddrager både virksomhedens og omgivelsernes forhold. Det forekommer ofte, at bestående listevirksomheder får støjvilkår, som er lempet i forhold til de vejledende støjgrænser, eller at der i en fastsat periode tillades højere støj end de vejledende grænser.

Tilsvarende forhold gælder, når kommunen (eller amtet) meddeler påbud til en virksomhed om at nedbringe støjen.

Virksomheder, hvor der er udstedt bekendtgørelse

For de typer af virksomheder, hvor der er bekendtgørelser som fastsætter det tilladte støjniveau, er der ikke adgang for kommunen (eller amtet) til at gå ind og vurdere, om de fastsatte grænser skal lempes.

Anke over kommunens (eller amtets) afgørelse

I en række tilfælde kan man klage (anke) til Miljøstyrelsen over kommunens (eller amtets) afgørel-se, fx om miljøgodkendelse eller påbud. Så ser Miljøstyrelsen efter, om retningslinierne i den rele-vante vejledning er fulgt, og om de vejledende støjgrænser er fraveget. I nogle tilfælde omvurderer Miljøstyrelsen den teknisk-økonomiske redegørelse, som kommunen har lavet, og det kan føre til at afgørelsen ændres.

4. Hvad bringer fremtiden ?

I EU arbejder Kommissionen med et direktiv om vurdering og bekæmpelse af ekstern støj. Sådan som udkastet for tiden ser ud er det formålet, at medlemsstaternes lovgivning på området skal har-moniseres, sådan at vurdering af støjen sker på samme måde i hele EU. Det er endvidere formålet, at befolkningen skal informeres om støjbelastningen, og at der skal gøres en indsats de steder, hvor

163

støjen er for høj. Der skal laves en kortlægning af støjniveauet i større byer og ved de overordnede veje, jernbaner og lufthavne.

Direktivudkastet forventes forhandlet færdigt i løbet af de kommende to år. Det må forventes, at implementeringen i Danmark ligger nogle år ude i fremtiden, og at det vil især betyde gennemførelse af nye støjenheder med revurdering og harmonisering af grænseværdier især til planlægningsbrug. Der skal gennemføres nye støjkortlægninger, og borgerne skal informeres om støjbelastningen. For de største byer, veje, baner og lufthavne skal der i samarbejde med lokale myndigheder udarbejdes handlingsplaner for nedbringelse af støjen.

Miljøstyrelsen og Trafikministeriet har i fællesskab startet en række projekter, hvis resultater skal udgøre grundlaget for et forslag til en national støjhandlingsplan. Den skal give forslag til virke-midler, der kan sikre at målsætningen i regeringens trafikpolitiske redegørelse @Trafik 2005@ kan

opfyldes. Her er det opstillet som et mål, at der i 2010 højest må være 50.000 boliger i landet, som er belastet med et støjniveau fra trafikken på over 65 dB. Forslaget til støjhandlingsplan for vejtra-fikken forventes at blive udsendt i 2001.

Flere kommuner har efterhånden lavet kommunale forskrifter om udendørs koncerter, restaurationer og tilsvarende forhold, og det har betydet en væsentlig styrkelse af indsatsen mod støjen. Miljøstyrelsen forventer, at endnu flere kommuner vil lade sig inspirere af disse forskrifter og bidrage til støjbekæmpelsen på denne måde.

Miljøstyrelsen forventer i fremtiden at kunne vejlede amtskommunerne om hvordan @den naturlige

stilhed@ kan beskrives med henblik på planlægningen. Det vil kunne give amterne mulighed for i fremtidige regionsplaner at udlægge støjfølsomme naturområder, således at hele landet ikke suc-cessivt bliver fyldt med støj.

5. Stikord til besvarelse af borgerpanelets spørgsmål

I dette afsnit gives på stikordsform svar på de af borgerpanelets spørgsmål, der umiddelbart kan besvares af Miljøstyrelsen. Der er i svarene henvist til hovedafsnittets nummer og titel, og til spørgsmålets nummer.

4. Støj i privatliv (støj fra og omkring anlægsarbejder)

- Der er mange forskellige støjtyper i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder: støj fra køretøjer, fra støjende håndværktøjer, fra arbejdsmaskiner (gummigeder, rambuk-ke osv.). Støjniveauet kan være meget højt B ofte over 70 dB hos naboen.

- Det er nogle gange muligt at vælge mindre støjende arbejdsprocesser, og det kan un-der visse omstændigheder lade sig gøre at opsætte støjskærme omkring en byggeplads. Men for det meste er man henvist til at bekæmpe støjen ved at sørge for, at der ikke foregår støjende aktiviteter i aften B og natperioden (fx kl. 18 B 07).

164

- Det er kommunen, som kan meddele sådan et påbud (efter miljøbeskyttelseslovens '

42). Typisk kan kommunen give påbud om, at støjen ved boliger ikke må overstige 70 dB om dagen og 40 dB om aftenen og natten.

- Der er ikke krav i miljølovgivningen om tidspunkter, varighed eller støjgrænser for bygge- og anlægsaktiviteter.

4. Støj i privatliv (støj i fritidslivet)

(Besvarelse af især spørgsmålene 1, 2, 7 og 8)

Støjende fritidsaktiviteter er fx friluftskoncerter, sportsflyvning, motorløb og skydning. Flyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner er =listevirksomheder= og skal have miljøgodkendelse, hvor der er fastsat støjgrænser. Grænserne er fastsat for de mennesker, som bor i nærheden af støjkilden, ikke for udøverne. Der kan ikke med udgangspunkt i miljølovgivningen fastsættes støjgrænser for deltagere eller publikum til fx koncerter eller biografer.

Hvis der er støjgener i forbindelse med andre former for fritidsaktiviteter, kan kommunen give påbud om at støjen skal nedbringes. Det kræver dog, at der er tale om =organiserede= fritidsaktiviteter, ikke om fx en legeplads. Kommunen kan ikke gribe ind på forskud overfor fritidsanlæg, men kan fortælle det, hvis det skønnes at der vil kunne opstå støjproblemer. Kommunerne kan give påbud til restaurationer, herunder diskoteker, om at nedbringe generende støj. Flere kommuner har efterhånden udarbejdet forskrifter, som gør det enklere at regulere restaurationsstøj. Friluftskoncerter kan afholdes efter tilladelse fra politiet og normalt også fra kommunen. Der kan i disse tilladelser være fastsat støjgrænser til at beskytte naboerne, eller kommunen kan have udarbejdet en forskrift om friluftskoncerter, som fastsætter reglerne. Sådanne regler kan være fx et maksimalt støjniveau og/eller et maksimalt antal koncerter pr. år.

7. Politisk koordination og oplysning

- Det overordnede ansvar for støjen fra trafikken ligger hos statslige myndigheder med deres respektive lovgivning, hos amter og kommuner, samt hos EU. Opgaven hånd-hæves ved implementering af EU direktiver i dansk lovgivning, miljøgodkendelse af flyvepladser og lufthavne, støjafskærmning ved baner og veje, lokalplaner og fysisk planlægning i øvrigt, og ved handlingsplan for vejtrafikken.

Det overordnede ansvar for støjen fra virksomheder, anlæg m.v. ligger hos Miljø- og Energiministeriet, og håndhæves især ved miljøbeskyttelsesloven og planloven. Ansvaret for tilsyn med at lovene overholdes ligger hos de lokale myndigheder.

For en række af støjende produkter, herunder køretøjer, er der fastsat maksimale støj-grænser. Det er sket ved implementering af EU direktiver.

- Der kan ikke svares samlet på, hvordan man kan klage over de forskellige former for støj. I mange tilfælde er det kommunen, der behandler klager over generende støj.

- Der er en støjpolitik på en række områder, som løbende udmøntes i konkrete love og regler af ministerier og styrelser. I mange tilfælde sker støjbekæmpelsen ved en sam-

165

let indsats fra flere ministerier / styrelser, eksempelvis:

- Trafikministeriet og Miljøstyrelsen samarbejder om en national handlingsplan for nedbringelse af vejtrafikstøjen

- Banestyrelsen og Miljøstyrelsen samarbejder om afskærmning langs banestræknin-gerne

- Forsvarsministeriet og Miljøstyrelsen samarbejder om støjregulering af forsvarets skyde- og øvelsesområder

- Søfartsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen samarbejder om miljø-godkendelse af hurtigfærgeruter.

- Det er beskrevet i afsnit 3 i dette notat, hvordan støjgrænser fastsættes i en afvejning mellem på den ene side hensyn til støjgener og på den anden side de tekniske og økonomiske muligheder for at nedbringe støjen. Der sker ikke på støjområdet en central afvejning mellem sundhed og økonomi, men en konkret afvejning i det enkelte tilfælde.

- Det er ikke Miljøstyrelsens indtryk, at støjproblemet er blevet politisk nedprioriteret. Der er derimod kommet fokus på en lang række af andre miljøproblemer ud over støjen.

- Også for støjbekæmpelse er hovedprincippet, at forureneren betaler. Derfor skønnes det, at de største udgifter til støjbekæmpelse er afholdt af de enkelte virksomheder / ansvarlige myndigheder. I afsnit 1 i dette notat er omtalt nogle statsligt finansierede indsatser til støjbekæmpelse med tilhørende beløbsrammer.

- Støjgener håndteres forskelligt i de enkelte EU lande, bl.a. fordi den nationale lov-givning er forskellig. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at Danmark på de fleste områder er blandt de lande i fællesskabet, der har en god og velfungerende regulering af støjen.

- Der er en række universitetsafdelinger og selvejende teknologiske serviceinstitutter, som arbejder med ekstern støj, herunder med beskrivelse af støjens generende virkning, metoder til måling og beregning af støj, metoder til støjbekæmpelse o.s.v. Listen herunder er ikke udtømmende. Også mange private rådgivende firmaer yder en indsats på området.

- Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akustisk Teknologi (45 25 39 30)

- Aalborg Universitet, Laboratoriet for Akustik (96 35 87 10)

- dk-TEKNIK (39 55 59 99)

- DELTA Akustik & Vibration (45 93 12 11)

- en liste over de laboratorier, der er akkrediteret til at måle ekstern støj eller som beskæftiger personer, der er certificeret til støjmåling, kan ses på hjemmesiden: http://www.delta.dk/services/consulting/acoustics/reference/godkendt/default

CV Født 1. januar 1951 i København. Uddannet som civilingeniør, elektroretningen med speciale i akustik, på Danmarks Tekniske Højskole i Lyngby, 1975. Ansat i Rådgivende Ingeniørfirma Johs.

166

Jørgensen A/S, akustikafdelingen (senere Acoustica) i perioden 1976 B 1981. Arbejdet med rådgivning indenfor akustik, lydisolation, støj, vibrationer, højttaleranlæg m.v. Ansat i Lydteknisk Laboratorium (senere Lydteknisk Institut, og senere DELTA Akustik & Vibration) i perioden 1981 B 1997. Arbejdet med rådgivning, udredningsopgaver og undervisning indenfor ekstern støj, støjmåling, beregning af støj, støjdæmpning, vibrationer, samt specielt støj fra vindmøller og skudstøj. Ansat i Miljøstyrelsen, industrikontoret, fra 1997.

167

@Retten til at være et helt menneske@ En politisk indgangsvinkel til mennesker og støj.

Kurt Jeritslev Landsforeningen for bedre hørelse

Støj påvirker dig på mange måder. Kraftig støj eller arbejde i støj i mange år kan bevirke, at hørelsen nedsættes. Det viser sig ofte direkte ved, at man har svært ved at høre dørklokken, telefonen eller andre høje toner og med tiden viser det sig vanskeligt at forstå almindelig tale Manglende evne til at høre betyder, at du går glip af mange informationer. Dermed er du ikke længere i stand til at følge med i den almindelige snak, - ikke i stand til at opfange nye informationer og som følge heraf heller ikke i stand til at reagere på disse informationerY.

Med andre ord er din evne til at reagere som almindelig menneske pludselig blevet kraftigt begrænset B simpelt hen fordi du ikke længere modtager de =input= som mennesker bruger til at reagere på. De ubehagelige konsekvenser af hele tiden at befinde sig i støjfyldte omgivelser viser sig desværre først efter mange års =støjmisbrug= B i form af nedsat hørelse. Og har du først fået nedsat hørelse

er der ikke noget middel, der kan bringe det =tabte land= tilbage B du er med andre ord handicappet i din kommunikation for resten af livet.

Og netop evnen til at kommunikere er en af de vigtigste egenskaber vi mennesker har B evnen til at udveksle tanker og ideer gør os til mennesker. Manglende hørelse rammer derfor mennesker som et knytnæveslag i solar plexus B med

manglende selvrespekt og nedsat selvværd til følgeY.for du KAN ikke følge med i

kommunikationen B heller ikke selv om du gerne ville. Den lette løsning bliver at gå rundt i sin

egen =osteklokke= ; - det er nemmere end at deltage i samfundetY..og sådan ender det ofte ! For utroligt mange mennesker betyder dette en tidligere pensionsalder. Man vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en meget tidligere alder end ens kvalifikationer nødvendiggør. Og det er dyrt for samfundet !

168

Foruden høreskader, som er det næststørste gruppe af arbejdsskader i Danmark med ca. 2800 1

skader om året, påvirker vedvarende støj dig rent psykiskYog at støj kan give Tinnitus med deraf følgende uarbejdsdygtighed er i dag et anerkendt faktum.

Støj er en faktor, der mindsker menneskers motivation for at blive på arbejdsmarkedet, og nedsat hørelse som følge af støj resulterer i at mange vælger at trække sig i en tidlig alder.

Støj resulterer oftest i et stort tab af livskvalitet B og hertil kommer at samfundet taber store værdifulde ressourcer fordi borgerne går tidlige på efterløn, pension og lign.

I praksis må man konstatere at ingen Yeller skulle man snarere sige ALLE Y.har det

overordnede ansvar for støj.

(Når alle har ansvaret så er der nok nogen, der siger noget, så man kan tage de nødvendige forholdsregler og de andre kan undgå at blive ramt at støjskaden !)

Der kan gå lang tid fra man bliver udsat for kraftig støj til selve støjskaden viser sig. Og når den

viser sig, kan det være overordentlig svært at påvise hvad, der var årsagen til støjskadenYfor årsagen kan ligge mange år tilbage, og ofte er man ikke i stand til at etablere den nødvendige dokumentation. Dette er sandsynligvis årsagen til den lave prioritet, som støj traditionelt har haft i forbindelse med produktion og udvikling B for den økonomiske opgørelse går på produktet og ikke på samfundet følgeomkostninger !

Målte data fra unge mennesker under uddannelse på Århus tekniske skole indikerer at op mod halvdelen af de unge har en høreskade ! I amerikanske skoleklasser forventer man at op til 25 % af de unge har hørenedsættelse i en eller anden grad ! Og fra udlandet rapporteres at man nu begynder at se høretab hos 30-40-årige, som tidligere kun sås hos 50-60-årige ! Spørgsmålet er: Hvor mange hørehæmmede har vi som samfund råd til at producere ? En vurdering af de samfundsmæssige omkostninger ved at producere hørehæmmede savnes B men

fra Landsforeningen for Bedre Hørelse=s side forventer vi, at den vil falde ud til fordel for at

bevare hørelsenY.det bedste er at forebygge, når der ikke er nogen helbredelse.

På trods af at Danmark er førende indenfor høreomsorg findes der ikke nogen fakta omkring hvor mange mennesker, der hvert år forlader arbejdsmarkedet pga svigtende hørelseY..

169

Ej heller findes der beregninger, som viser hvor god en økonomi, det er at beholde hørehæmmede i arbejde 2 Y.men fra Landsforeningen for Bedre Hørelse=s side vil vi kraftigt opfordre politikkerne til at få etableret datagrundlaget.

En indsats mod støj i dagligdagen i institutioner, i boligområder, i trafikken, på arbejdspladser etc

kræver derfor at alle involverede aktivt tager del i processenY.Og erfaringsmæssigt kræver dette en langvarig forebyggende indsats.

En naturlig indgangsvinkel vil derfor være at fremme en bedre lydkultur allerede fra barnsben. Lyd er ligesom rygning skadelig, hvis man får for store doser, og vi skal derfor allerede i skolealderen begynde at opbygge en bevidsthed omkring lyd - en lydkultur - hvor man er opmærksom på alle sine omgivelser.

Ligesom med rygekampagner skal man regne med mange års indsats før resultaterne viser sig

Støj skal ikke blot være noget, vi prøver at beskytte sig imod ved hjælp af høreværn etcYmen vi skal bruge vores viden til at undgå at generere støj.

Det er her at Danmark har mulighed for at blive foregangsland, hvis vi tilstræber at al design B fra

maskiner til bygninger B fra starten er designet under hensyntagen til et minimalt lydniveau.

Og Danmark har mulighed for at blive foregangsland hvis vi opdrager vores børn til at støj er en

skadelig parameter B som bedst kan udryddes ved kilden.

Som borger i Danmark ønsker vi alle at leve hele livet med alle vore sanser i behold

Kurt Jeritslev

1 Hvis alle 2800 skal omskoles og reetableres i nyt erhverv vurderes regnestykket at se ud som følger:

Understøttelse i =skadesperiode=, hvor der skal læres ny kommunikationsform samt nye faglige færdigheder

vurderes til at koste ca. 200.000 kr pr. person i et år B i alt ca. 560 mill. kr pr år !Hertil komme

virksomhedernes omkostninger ved at udskifte arbejdskraft og uddanne denne B estimeret til 50.000 kr pr

person B i alt ca. 140 mill kr pr år.

Endelig resulterer arbejdsskaderne i en tabt arbejdsindtægt for samfundet B estimeret til 200.000 kr pr person

pr år B eller ca. 560 mill. kr pr. år.

170

I alt koster simple hørerelaterede arbejdsskader således samfundet den nette sum af 1.2 milliard om året , når der IKKE tages hensyn til at en del af de arbejdsskaderamte ender på livslang pension. 2 Forlader en borger arbejdsmarkedet pga nedsat hørelse som 55-årig for at leve af sin pensionsopsparing ser et overslagsregnestykke således ud: Samfundet mister i løbet af 10 år en indtægt på ca 3 mill. Kr !

Hertil skal så lægges evt. ekstraomkostninger til høreomsorg B anslået til ca. 5.000 kr /år i 25 år (resten af

levetid)B hvilket er ubetydeligt i forhold til samfundets indtægtstab. Skal det offentlige yderligere udrede pensionsbeløbet bliver det totale tab for samfundet betydeligt større. Dvs. hvis 300 mennesker hvert år forlader arbejdsmarkedet 10 år for tidligt (pga høretab) er samfundets direkte tab ca. 100 mill. Kr om året B eller ialt ca. 1 milliard kr i manglende produktionsindtægt ! (når der ikke tages hensyn til multiplikationseffekten i pengestrømmen)

CV Kurt Jeritslev er formand for Landsforeningen for Bedre Hørelse - en forening, der arbejder for at undgå høreskader samt varetager hørehæmmedes interesser. Er af baggrund uddannet civilingeniør og underviser til daglig i elektronik på ingeniørhøjskolen i København. Har to børn, hvoraf den ene er svært hørehæmmet.

171