Stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på FMK social ... · 10.05-10.15 MedCom –kort...
Transcript of Stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på FMK social ... · 10.05-10.15 MedCom –kort...
Torsdag den 14. september 2017
Region Midtjylland
Stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet
FMK
Iben SøgaardProjektmedarbejder
Marianne Nielsen
Konsulent
Kirsten Ravn Christiansen
KonsulentKarina Hasager Hedevang
Projektleder
Præsentation af MedCom´s projektgruppe for ”Stimuleret
udbredelse af FMK på social- & misbrugsområdet”
3
Dagsorden
10.00-10.05 Velkomst og kort præsentationsrunde v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
10.05-10.15 MedCom – kort fortalt v. Iben Søgaard, MedCom
10.15-11.00 Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
11.00-11.15 Kaffepause
11.15-11.30 Hvad er Fælles Medicinkort v. Iben Søgaard, MedCom
11.30-12.00 Brugen af MedCom korrespondancemeddelelse i forhold til Fælles Medicinkort v. Kirsten Ravn Christiansen, MedCom
12.00-13.00 Frokost
13.00-13.30 Hverdagen med et FMK-integreret omsorgssystem v. Marianne Nielsen, MedCom
13.30-14.15 Betingelse for varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i kommunerne –herunder medicinhåndtering v. Karen Marie Myrendorff, KL
14.15-15.00 Networking inkl. kaffepause v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
15.00-15.15 Næste skridt og tak for i dag v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
4
MedCom – kort fortalt
v. Iben Søgaard, MedCom
5
MedCom – kort fortalt
MedCom er etableret i 1994 som en offentligt finansieret, non-profit organisation. MedCom faciliterer samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor.
MedCom finansieres og ejes i forening af:
• Sundhedsministeriet
• Danske Regioner
• Kommunernes Landsforening (KL)
som også udgør MedComs styregruppe
• PLO og sundhed.dk har en observatørrolle i MedComs styregruppe
Arbejdet i MedCom kører i projektperioder på 2-4 år, hvor der arbejdes med projekter og opgaver i teams.
6
Det digitale sundhedsvæsen
Formålet med etableringen af MedCom var at standardisere og digitalisere de hyppigst forekommende kommunikationsstrømme mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner.
MedCom-standarder
En lang række meget benyttede meddelelser er digitaliserede, og mange papirblanketter er blevet overflødige. Det drejer sig for eksempel om:
• Recepter
• Udskrivningsbreve fra sygehuse
• Henvisninger fra almen praksis til sygehuse,
• Helbredserklæringer
• Meddelelser fra sygehuse til kommuner om indlæggelser og udskrivninger
• Genoptræningsplaner
• Fødselsanmeldelser
7
Det digitale sundhedsvæsen
I MedCom arbejder vi på
at øge sammenhængen i
sundhedsvæsenet med
digitale løsninger, der
sikrer patienten og
borgeren bedre service og
minimerer fejl.
Vi arbejder tæt sammen
med sundhedssektorens
parter og IT-leverandører
om at udpege klart
definerede use cases/
projekter, hvor alle
involverede har fordele af
standardiseret
kommunikation.
8
Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet
v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
9
• Gennem en målrettet implementeringsindsats de
sidste par år, har stort set alle lægepraksis,
speciallægepraksis, kommuner på det traditionelle
ældreområde samt sygehuse taget FMK i brug.
• I år 2014-2015 blev Fælles Medicinkort (FMK)
implementeret i alle 98 kommuner på det traditionelle
ældreområde (færdigimplementeret i juni 2016)
• I forlængelse heraf, blev der i økonomiaftalen for
2016 afsat kr. 0,5 mio. til at gennemføre en analyse
vedrørende anvendelse og udbredelse af FMK til det
specialiserede socialområde (bosteder) og
misbrugsområdet (misbrugscentre)
Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet
FMK
10
Analyserapporten
Analysen vedrørende anvendelse og udbredelse af FMK til det specialiserede
socialområde (bosteder) og misbrugsområdet (misbrugscentre) blev gennemført i
foråret 2016. Analysen skulle:
• Skabe overblik over hvilke it-systemer, man anvender i dag og hvor digitalt
parate man er på hhv. det specialiserede socialområde og misbrugsområdet
• Afdække løsningsscenarier og input til handlingsplan
11
Bosteder
• Spørgeskemaet for socialområdet blev besvaret af 612 ud af 947 institutioner
• Besvarelserne var jævnt fordelt over landet. Der er således modtaget besvarelser fra 92 ud af de 93 kommuner, hvor der er bosteder omfattet af undersøgelsen.
Misbrug
• Spørgeskemaet for misbrugsområdet er besvaret af 89 ud af 147 institutioner
• Besvarelserne er jævn fordelt over landet. På misbrugsområder, hvor der er færre og mindre centre, er således modtaget besvarelser fra 51 ud af de 72 kommuner.
Svarene fordelte sig endvidere jævnt på de forskellige institutionstyper, og det blev vurderet at være tilfredsstillende og repræsentativt
Analyserapporten
12
Hvad viste analyserapporten for socialområdet?Ja, gennem fmk-online.dk;
27; 9%
Ja, gennem integration
med system, der anvendes ved medicinhåntering; 64;
20%
Ja, på anden vis (angiv
hvilken); 15; 5%
Nej; 192; 62%
Ved ikke; 13; 4%Har institutionen adgang til FMK?
13
Analyserapporten - socialområdet
Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicinadministration på socialområdet?
Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Ved ikke Total Responses
Pædagoger 424 (72%) 63 (11%) 37 (6%) 61 (10%) 1 (0%) 586
SOSU-assistenter 324 (57%) 37 (6%) 23 (4%) 181 (32%) 6 (1%) 571
Sygeplejersker 147 (26%) 45 (8%) 64 (11%) 298 (53%) 11 (2%) 565
Læger 12 (2%) 12 (2%) 37 (7%) 486 (87%) 13 (2%) 560
Fysio-/ergoterapeuter 57 (10%) 30 (5%) 26 (5%) 441 (79%) 6 (1%) 560
Ufaglærte 89 (16%) 83 (15%) 55 (10%) 326 (58%) 11 (2%) 564
14
Hvad viste analyserapporten for misbrugsområdet?
Har institutionen adgang til FMK?
Ja, gennem fmk-
online.dk50%
Ja, gennem
integration med
system, der anvendes ved
medicinhåntering2%
Ja, på
anden vis (angiv
hvilken)12%
Nej
33%
Ved ikke
3%
15
Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicinadministration på jeres institution?
Analyserapporten
Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Ved ikke Total Responses
Pædagoger 11 (13%) 13 (15%) 15 (18%) 44 (52%) 2 (2%) 85
SOSU-assistenter 33 (38%) 8 (9%) 7 (8%) 36 (42%) 2 (2%) 86
Sygeplejersker 56 (65%) 3 (3%) 2 (2%) 23 (27%) 2 (2%) 86
Læger 15 (18%) 6 (7%) 13 (15%) 49 (58%) 2 (2%) 85
Ufaglærte 2 (2%) 4 (5%) 3 (4%) 73 (86%) 3 (4%) 85
Andet 15 (18%) 5 (6%) 6 (7%) 48 (56%) 11 (13%) 85
16
• Analysen gav et indblik i, at behov og ønsker på social- og misbrugsområdet er
så væsentligt forskellige, at det ikke er meningsfuldt at håndtere områderne
samlet
• Analysen anbefalede en ”stimuleret udbredelse af FMK på socialområdet” som
indebærer, at MedCom skal yde sparring og støtte for de institutioner, der
ønsker at gå i gang med implementering af FMK
• Endvidere anbefales en mere lineær styret implementering af FMK på
misbrugsområdet, da lægerne via bekendtgørelsen er forpligtet til at ordinere
via FMK
Konklusion fra analyserapporten
17
• Revidere eksisterende vejledninger om FMK med social- & misbrugsområdet
for øje
• Facilitere netværksmøder
• Yde sparring og støtte ift. planlægning af implementeringen af FMK
• Udarbejde overblik over eksisterende relevante it-systemer og deres FMK-
parathed
• Gøre læger på misbrugsområdet opmærksomme på at registrere udleveret
medicin i FMK fra første kontakt med patient
Anbefalinger til ”Stimuleret udbredelse af FMK”
18
• Nedsat arbejdsgruppe i MedCom bestående af:
➢ Karina Hasager Hedevang, Projektleder [email protected] mobil 29174703
➢ Marianne Nielsen, Konsulent [email protected] mobil 40230927
➢ Iben Søgaard, Projektmedarbejder [email protected] mobil 61781877
➢ Kirsten Ravn Christiansen, Konsulent [email protected] mobil 20917835
• Udsendt spørgeskemaer for at få:
➢ Kontaktpersoner fra de 98 kommuner til både social- og misbrugsområdet
➢ Antal for hvor mange, der forventer at implementere FMK på hhv. social- &
misbrugsområdet.
Hvad er der sket i MedCom indtil nu?
19
• 77 svar fra kommuner vedr. socialområdet viste:
➢ 27 kommuner er i drift (ibrugtagning samtidig med det traditionelle ældreområde)
➢ 18 kommuner forventer at komme i gang i 2017
➢ 19 kommuner forventer at komme i gang i 2018
➢ 13 kommuner har ingen planer endnu
• 56 svar fra kommuner vedr. misbrugsområdet viste:
➢ 10 kommuner er i drift
➢ 22 kommuner forventer at komme i gang i 2017
➢ 11 kommuner forventer at komme i gang i 2018
➢ 13 kommuner har ingen planer endnu
Hvad er der sket i MedCom indtil nu?
20
• Afholdt besøgsrunder på både social- & misbrugsområdet
• Disse besøgsrunder viste et stort behov for, ikke bare at kunne ibrugtage FMK,
men også i forlængelse heraf relevante MedCom-meddelelser som eks.
korrespondancemeddelelsen og på misbrugsområdet mange andre MedCom-
meddelelser
• Revideret eksisterende vejledninger til at omhandle socialområdet
• I gang med afholdelse af de første netværksmøder
Derudover er vi ved at planlægge MedCom11:
• Udarbejdet projektforslag for 2 nye projekter
Hvad er der sket i MedCom indtil nu?
21
Hvad betyder ”Stimuleret udbredelse af FMK” for jer?
• Det er ikke et skal projekt
• MedCom yder sparring og støtte for de institutioner, der ønsker det
• Deltage i netværksmøder
• Udleveret de vejledninger, der er tilrettet socialområdet
➢ Implementeringsguide
➢ Anbefalede arbejdsgange
➢ Vejledning til teknisk opkobling
➢ Vejledning til brugen af korrespondancemeddelelsen
• Selvom det ikke er et skal projekt, skal I være opmærksom på….
Projektforslag ”Stimuleret udbredelse af FMK og korrespondancemeddelelsen på socialområdet”
22
• ……. at alle andre parter i sundhedsvæsenet benytter FMK!!!
Vigtigt at informere jer om, hvad formålet med FMK er:
• At reducere antallet af medicineringsfejl, der opstår på grund af
manglende oplysninger om borgers medicinering
• At reducere antallet af genindlæggelser på grund af
medicineringsfejl
• At reducere tidsforbruget til afklaring af borgers aktuelle
medicinoplysninger
Projektforslag ”Stimuleret udbredelse af FMK og korrespondancemeddelelsen på socialområdet”
23
”Implementering af FMK samt relevante MedCom-meddelelser på
misbrugsområdet”
• Projektindhold:
➢ Udarbejdelse af tidsplan for projektet (SKAL projekt for lægerne)
➢ Nedsættelse af pilotgruppe
➢ Gennemførelse af pilotfase
➢ Pilotgruppen skal være med til at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelse samt
relevant informationsmateriale
➢ Gennemførelse af netværksmøder for alle læger på misbrugsområdet, med
henblik på at dele erfaringer og læring lægerne imellem
➢ Yde sparring og støtte i implementeringsfasen
Udarbejdet projektforslag til ny projektperiode i MedCom
24
• MedCom´s fornemste opgave er, at binde sundhedsvæsenets parter sammen
• Derfor vil vi altid forsøge at hjælpe jer…
Kontakt os, hvis I er i tvivl om noget ☺
Hvad kan MedCom tilbyde?
25
Kaffepause
26
Hvad er Fælles Medicinkort – kort fortalt
v. Iben Søgaard, MedCom
27
Medicinoplysninger – ét sted
Fælles medicinkort ligger på en central
database, og alle læger og andre
relevante sundhedspersoner, som har
borgeren i behandling, kan på et
øjeblik lave et opslag på medicinkortet
fra eget it-system. Lægerne kan tilføje
eller ændre i oplysningerne om
borgerens aktuelle medicinering og på
den måde dele data med andre
sundhedspersoner.
Tidligere havde man kun oplysninger
om medicin i sit lokale system.
28
Systemer med integration til FMK
Lægesystemer
•CGM XMO
•A-Data/Win PLC
•Novax
•MultiMed/Web-praxis
•Clinicare/Docbase
•Ganglion
•EG Clinea/MedWin
•MyClinic
•DMDC
•Xmedicus
•Patina
•Logis Cad
Kommunale systemer
•KMD Care
•KMD Nexus (tidligere Avaleo)
•DXC (tidligere CSC)
•Systematic Cura
•Sensum Bosted
•HD Support
Sygehussystemer
•EpicSundhedsplatformen
•CGI Cosmic
•Systematic Columna
•DXC Opus medicin
•Metodica Skalpel
Tandlægesystemer
•TDJournal
•Aldente
Certificeringskrav opfyldt – men forskellig brugergrænseflade i hvert system
For sundhedspersoner uden systemintegration, kan FMK tilgås via fmk-online.dk
29
Hvad skal FMK afspejle?
• Borgerens aktuelle medicin– Lægemiddelordination med oplysninger om:
• lægemiddel, dosis, periode, indikation, start- og evt. slutdato (”fast” medicin ÷slutdato)
– Pauseret lægemiddel– Lægeordinerede håndkøbspræparater og kosttilskud
• Recept– Svarer til udstedelse af en bestilling – En ordre til apoteket om udlevering
• Effektuering– En udlevering (hos lægen eller
på apoteket) eller indgivelse af fx depotmedicin til injektion
30
Hvilken status kan medicinkortet vise?
• Indlagt
– Når en borger indlægges på sygehus, markeres borgerens medicinkort på FMK for
indlagt, hvilket betyder, at det ikke længere afspejler borgerens aktuelle
medicinering.
• Ajourført
– En læge har mulighed for at angive, at en borgers medicinkort er ajourført. Dette
betyder, at lægen har set borgerens medicinkort og vurderet, at det indeholder de
lægemiddelordinationer, som borgeren aktuelt er i behandling med.
• Udskrevet uden ajourføring
– En borger udskrives fra sygehus, men udskrivende læge har ikke markeret
medicinkortet for ajourført. Andre parter kan derfor ikke være sikker på, om kortet
er retvisende.
Netværksmøde
MedCom
Kirsten Ravn Christiansen, [email protected]
Brug MedComskorrespondancemeddelelse - i forhold til Fælles Medicinkort
32
Agenda
• Hvad er en MedCom standard?
• Hvad er en korrespondancemeddelelse?
➢ Kort fortalt
• Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?
➢ Det gode sprog
➢ ISBAR-tjekliste
➢ Afsender/modtager
• Hvorfor bør man bruge korrespondancemeddelelsen?
➢ Gevinster
• Organisatoriske og tekniske forudsætninger
33
Hvad er en MedCom standard?
• Eksempler:
• Korrespondancemeddelelsen
• Hjemmepleje-sygehus standarder, fx indlæggelsesrapport, plejeforløbsplan
• Henvisning, epikriseStrukturerede MedCom standarder
Ustruktureret MedCom standard = fritekst
En definition af hvilke
sundhedsfaglige oplysninger, der skal sendes i en specifik meddelelse mellem sundhedsvæsenets
parter
MedComstandarden tager
udgangspunkt i en dansk profilering af
internationale standarder, med
inddragelse af klinisk
referencegruppe
De sundhedsfaglige oplysninger i
meddelelsen vil altid omhandle en
borger/patient
Standarderne gør det muligt at kommunikere
mellem it-systemer tværsektorielt
34
Hvad er en korrespondancemeddelelse?
Kaldes for ‘klinisk e-mail’, men er en MedCom standard (sikker elektronisk kommunikation af personhenførbare oplysninger)
• Indeholder logistikdata
• Knyttet til borgerens cpr. nr.
• Emne kan angives
• Simpel brevtekst i form af fritekst
Udveksling via korrespondancemeddelelsen dokumenteres og gemmes i borgerens journal
35
Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?
Afsender/modtager
• Aftal lokalt hvilke personalegrupper der skal anvende korrespondancemeddelelsen
• Anbefaling: kun ”medicinansvarlig” bør anvende korrespondancemeddelelsen til kommunikation om medicin
Kort Præcist Entydigt
Det gode sprog:
Husk at tænke over hvordan du henvender dig (al udveksling dokumenteres og gemmes)!Henvend dig altid på en høflig måde!
Anbefaling - Brug af emnefelt:• FMK, når der kommunikeres om borgerens
medicinering på FMK• Relevant og sigende emneord, når der
kommunikeres om andet, fx borgers sygdomsbehandling
Orienter dig i aftaler om brug af emnefelt lokalt!!
36
Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?
Henvend dig kort, præcist og høfligt:
Hej (til praktiserende læge)
Jeg kan se, der er lavet medicinændringer via
korrespondancemeddelelse men disse fremgår
ikke af FMK.
Kan jeg få jer til at registrere ændringerne på
FMK også?
Venlig hilsen
Spl. X (fra bosted)
Undgå hårdt og kommanderende sprog:
Hej (til praktiserende læge)
Jeg kan se på FMK, at du har ordineret tbl. A for
smerter til X. Jeg er ikke enig med dig i den
ordination, da borgeren også får B.
Hilsen
Y (fra bosted)
37
Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?
- emne: behandlingsrelateret
Udfyldt eksempel (skriftligt, emne: behandlingsrelateret)
• Identifikation: Identificer dig selv (navn, kommunalt domæne) og borgeren (navn, cpr. nr.) /Angiv dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted (borgers navn og cpr. nr. tilføjes automatisk)
• Situation: Beskriv borgerens situation, årsagen til at du henvender dig?
• Baggrund: Beskriv kort baggrunden, fx resume af relevant sygdomshistorie for henvendelsen
• Analyse: Giv din analyse af situationen (din egen vurdering af situationen/problemet)
• Råd: Giv eller bed om råd om situationen/problemet
• Situation:Nancy Ann er nu færdig med den ordinerede antibiotika for behandling af hendes eksem.
• Baggrund:Hun har haft eksem i tre uger.
• Analyse:Jeg synes ikke, at antibiotika behandling har hjulpet tilstrækkeligt på eksemen. Huden ser betændt og rød ud, og eksemen er ikke væk endnu.
• Råd:Skal Nancy Ann til kontrol?
• Identifikation:Venlig hilsen Sygeplejerske May June Test Moberg fra Bosted Hillerød Test (borgers navn og cpr.nr. er tilføjet automatisk)
ISBAR-tjekliste (mundtligt vs. skriftligt)
38
Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?
- emne: FMK
Udfyldt eksempel (skriftligt, emne: FMK)
• Identifikation: Identificer dig selv (navn, kommunalt domæne) og borgeren (navn, cpr. nr.) /Angiv dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted (borgers navn og cpr. nr. tilføjes automatisk)
• Situation: Beskriv borgerens situation, årsagen til at du henvender dig?
• Baggrund: Beskriv kort baggrunden, fx resume af relevant sygdomshistorie for henvendelsen
• Analyse: Giv din analyse af situationen (din egen vurdering af situationen/problemet)
• Råd: Giv eller bed om råd om situationen/problemet
• Situation/Baggrund/Analyse:
Jeg kan se, der er lavet medicinændringer via
korrespondancemeddelelse men disse fremgår ikke af
FMK.
• Råd:
Kan jeg få jer til at registrere ændringerne på FMK
også?
• Identifikation:
Venlig hilsen Sygeplejerske May June Test Moberg fra
Bosted Hillerød Test (borgers navn og cpr.nr. er tilføjet
automatisk)
ISBAR-tjekliste (mundtligt vs. skriftligt)
39
Hvorfor bør man bruge korrespondancemeddelelsen?
➢ Sikker elektronisk kommunikation
➢ Udveksling dokumenteres og gemmes
➢ Ingen spildtid i telefonen
➢ Simpel forsendelse: fra én afsender til én modtager
➢ Kan bruges generelt, ikke kun ift. FMK
➢ Obs! Brug ikke korrespondancemeddelelsen ved sager af akut-karakter!
40
Organisatoriske og tekniske forudsætninger
Teknik
• Fuldt udbytte af korrespondancemeddelelsen
hav et sæt af fælles spilleregler
– Kommune og praktiserende læger
• Dialog med det traditionelle ældreområde og
praktiserende læger om eksisterende aftaler
– Kommune og sygehus
• Undersøg retningslinjer i regionale aftaler mellem
kommune og region (såkaldte rammeaftaler for
korrespondancemeddelelsen på bestemte områder)
• Hvis man har et IT-system der kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen– Tekniske forudsætninger: lokationsnummer, opkobling til
VANS-nettet, korrekt registrering af korrespondancemeddelelsen i SOR
– Organisatoriske forudsætninger: aftal overgang med samarbejdspartnere, gå i dialog om eksisterende aftaler
– Udfør tests
• Hvis man har et IT-system, der IKKE kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen– Gå i dialog med leverandør om
ændringer/versionsopdatering
– Gå i dialog med kommunens traditionelle ældreområde om tilkøb af system eller undersøg udbud
– Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger (som nævnt under det første punkt)
• Hvis man ikke har et IT-system– Anskaf et MedCom godkendt IT-system
(Elektronisk omsorgsjournalsystem – kommunesystemer kaldet EOJ-systemer, Socialfagligt system, fx bosteds-systemer, eller Lægesystemer – primært til misbrugsområdet)
– Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger (som nævnt under det første punkt)
Organisation
En samarbejdsaftale kan bl.a. indeholde:• Definition af aftalens parter• Retningslinjer for indhold i og anvendelse af
korrespondancemeddelelsen• Aftaler om responstider (også i tilfælde af ferie)• Dato for aftalens ikrafttrædelse, og underskrift
41
Vejledning
Vejledning i
korrespondancemeddelelsen til
social- og misbrugsområdet i
kommuner kommer
(På de efterfølgende slides findes
eksempler på situationer mellem forskellige
parter, hvor korrespondancemeddelelsen
kan bruges)
42
Socialområdet i kommunen og den praktiserende læge
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• Ajourføring af medicinliste på ny borger
• Spørgsmål til ændringer i borgerens aktuelle medicin
• Tvivlsspørgsmål om medicinændringer
• Spørgsmål om dosisændringer i forbindelse med nye symptomer
• Tidspunkter for blodprøvetagning (der har betydning for dosering af medicin)
SOCIALOMRÅDET ALMEN PRAKSIS
43
Misbrugsområdet og den praktiserende læge
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• Opstart og afslutning af en borger på et misbrugscenter
• Information om ændringer under behandlingen relevant for praktiserende læge
MISBRUGSOMRÅDET ALMEN PRAKSIS
44
Socialområdet i kommunen og sygehuset
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• oplysninger om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivning (fx lokale ordinationer, cave, seneste depotmedicingivning, PN medicin)➢ (Retningslinjerne for om kommunerne må opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse til
sygehuset kan være forskellige fra region til region. I nogle regioner må kommuner gerne opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse (nogle steder er det under forudsætning af, at kommunen ringer først). I andre regioner må kommunen slet ikke opstarte og afsende korrespondancemeddelelser til sygehuset.)
SOCIALOMRÅDET SYGEHUSET
45
Misbrugsområdet og sygehuset
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• Spørgsmål om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivning➢ (Retningslinjerne for om kommunerne, herunder misbrugsområdet, må opstarte og afsende en
korrespondancemeddelelse til sygehuset kan være forskellige fra region til region. I nogle regioner må kommuner gerne opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse (nogle steder er det under forudsætning af, at kommunen ringer først). I andre regioner må kommunen slet ikke opstarte og afsende korrespondancemeddelelser til sygehuset.)
SYGEHUSETMISBRUGSOMRÅDET
46
Social- og misbrugsområdet og andet kommunalt domæne/fagområde
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• Vigtige oplysninger om borgerens medicin og behandling
➢ Hvis en kommune anvender samme IT-system indenfor forskellige fagområder, kan der være andre muligheder for elektronisk kommunikation, end korrespondancemeddelelsen, internt i systemet.
SOCIALOMRÅDET
ANDET KOMMUNALT
DOMÆNE/FAGOMRÅDE
MISBRUGSOMRÅDET
47
Social- og misbrugsområdet og apotek
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• Ønske om samlet udlevering ved ekspedition af flere bestillinger
• Bestilling af håndkøbspræparater/andre hjælpemidler
SOCIALOMRÅDET
APOTEK
MISBRUGSOMRÅDET
48
Misbrugsområdet og socialområdet i kommunen
• Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen kan være relevant, hvis et
bosted med en borger i misbrugsbehandling i en periode skal stå for
medicinhåndteringen grundet fx ferie i misbrugscenter.
• Ligeledes er der mulighed for elektronisk kommunikation mellem forskellige kommuners
misbrugscentre og bosteder.
SOCIALOMRÅDETMISBRUGSOMRÅDET
49
Frokost
Netværksmøde
MedCom
Marianne Nielsen, [email protected]
Hverdagen med et
FMK-integreret IT-system
SOCIAL- OG MISBRUGSOMRÅDET
FMK
51
• Medarbejder med en digital medarbejdersignatur og en sundhedsfaglig autorisation
➢ Første tilknytning samt fraknytning af en borgers medicinkort kan kun foretages af en medarbejder med sundhedsfaglig autorisation
• Medarbejder uden en sundhedsfaglig autorisation
➢ Kan kun få adgang til FMK via et FMK-integreret IT-system ved enten:
• at arbejde på vegne af en medarbejder med sundhedsfaglig autorisation som medhjælp
eller
• at arbejde på vegne af den enkelte institutions, botilbuds eller enheds ledelse via trust-løsning
Hvem kan tilgå FMK
52
Klargøring af medicinkort som endnu ikke er tilknyttet FMK-integreret IT-system
Borgeren får allerede hjælp til medicinhåndtering på det sociale
tilbud
Medarbejder tilknytter borgerens medicinkort til FMK via IT-
fagsystem
Medarbejderen kontrollerer at der er fuld overensstemmelse mellem de to medicinkort og accepterer at
oplysninger baseres ud fra FMK-data
I tilfælde af uoverensstemmelse rettes henvendelse til borgers læge med henblik på ajourføring af FMK
Medarbejder følger op på, om lægen har forholdt sig til
henvendelsen og evt. har ændret borgerens medicinering
53
Ny borger med behov for medicinhåndtering
Borgeren visiteres til sociale indsatser og har samtidig
brug for hjælp til medicinhåndtering
Medarbejder tildeler borger medicinindsatser og
indhenter sundhedsfaglig dokumentation
Medarbejder tilknytter borgerens medicinkort til
FMK via IT-fagsystem
Medarbejder kontrollerer, at der er overensstemmelse
mellem den medicin borgeren er i besiddelse af og den medicin, som borgerens
medicinkort på FMK angiver
I tilfælde af uoverensstemmelse rettes
henvendelse til borgers læge
54
Der identificeres fejl eller mangler på en borgers medicinkort
Medarbejder har mistanke om, at der er fejl på en borgers
medicinkort, hvor oplysningerne er baseret på FMK
Medarbejder retter henvendelse til borgers læge med henblik på
afklaring af mistanke
Medarbejder vælger ikke at give det specifikke præparat og noterer i IT-fagsystemet, at ordinationen er
under afklaring og derfor ikke dispenseres
Læge forholder sig til henvendelsen og vurderer, om der
er behov for en ændring af borgerens medicinkort på FMK
Medarbejder følger op på, om lægen har forholdt sig til
henvendelsen og evt har ændret borgerens medicinering
55
Læge ændrer på en borgers medicinering
Lægen ændrer på en borgers medicinering (fx ændrer på en eksisterende ordination eller tilføjer en ny ordination) og
ajourfører borgerens medicinkort på FMK
Det sociale tilbud modtager en FMK-advis i FMK-integreret IT-
system, der fortæller, at der er sket en ændring på en borgers medicinkort
Medarbejder kalder FMK og får ajourført det lokale medicinkort i
FMK-integreret IT-system med ændringen og tilføjer givningstidspunkter
Ved nye ordinationer kontrollerer medarbejder, om der er medicin, der kan dispenseres sammen med den medicin som er dispenserede
inden ændringen
Ved seponerede ordinationer eller ændringer i dosering på en eller
flere aktuelle ordinationer, kasseres den eksisterende
dispenserede medicin, og der foretages ny dispensering
56
Borger indlægges på sygehus
Borger med medicinhåndtering på det sociale tilbud indlægges, og
medicinkort markeres indlagt
Det sociale tilbud modtager automatisk et FMK-advis i FMK-
integreret IT-system, der fortæller, at borgerens medicinkort er blevet
markeret ”indlagt”
Medarbejder kontrollerer, om den indlagte borger har lokalt
oprettede lægemiddelordinationer
Hvis der er registreret lokale lægemiddelordinationer i FMK-
integreret IT-system, retter medarbejderen henvendelse til
relevant sygehusafdeling og informerer om de lokale
ordinationer.
57
Borger udskrives fra sygehus
Borger med medicinhåndtering på det sociale tilbud udskrives, og
medicinkort markeres udskrevet
Det sociale tilbud modtager et FMK-advis i FMK-integreret IT-
system, der fortæller, at borgerens medicinkort har ændret status
Medarbejder kontrollerer, om borgerens medicinkort er markeret
ajourført og kontrollerer, om der er sket ændringer på borgerens
aktuelle lægemiddelordinationer
Hvis medicinkortet ikke er ajourført, rettes henvendelse til
udskrivende afdeling om at ajourføre borgerens medicinkort.
Ved nye ordinationer kontrollerer medarbejder, om der er medicin, der kan dispenseres sammen med den medicin som er dispenserede
inden indlæggelsen
Hvis der er seponerede ordinationer eller ændringer i doseringen på en eller flere
aktuelle ordinationer, kasseres den eksisterende dispenserede
medicin, og der foretages ny dispensering
58
Borger overflyttes fra et tilbud til et andet
Borger med medicinhåndtering på et socialt tilbud flytter til ny
kommune eller nyt socialt tilbud
Medarbejder fraknytter borgerens medicinkort fra tilbuddets IT-
fagsystem
Medarbejder kontrollerer, om borgers medicinkort har lokale
ordinationer registreret og videregiver disse oplysninger til nyt
tilbud.
Medarbejder på nyt socialt tilbud tilknytter borgerens medicinkort til
FMK via eget FMK-integreret IT-system og kan bede borgers nye læge om accept til at håndtere
tidligere registreret lokale ordinationer.
59
Medicinbestilling
Medarbejder observerer, at en medicinbeholdning er ved at være lav eller mangler og benytter FMK-integreret IT-system til at foretage
en medicinbestilling.
Medarbejder sikrer sig, at der arbejdes på nyeste version af medicinkort samt tjekker, om
præparat allerede er bestilt, og hvilken status bestillingen evt. har.
Hvis der er flere udleveringer tilbage på recept, sendes
genbestilling automatisk til valgt apotek.
Hvis der ikke er flere udleveringer tilbage på recept, sendes
automatisk en receptfornyelsesanmodning til
borgers læge.
Hvis der er tale om receptfornyelse af præparat ordineret af sygehus,
sker anmodningen telefonisk i stedet.
FMK-integreret IT-system modtager en FMK-advisering om,
at der er ændringer på borgers medicinkort, og medarbejder
kontrollerer dels borgers medicinkort og dels, at
medicinbestillingen er i proces.
60
Opmærksomhedspunkter
• Medicinbestillinger
• Husk få hentet opdateringer ind
• Dispensering og administration af borgers præparater i samme arbejdsflow
• Lægemiddelordinationer ”forsvinder” pga forkert brug af datoer på FMK
• Manglende ajourføring/opdatering af aktuel medicin
• Hvad er praksislæger forpligtiget til VS sygehuslæger?
• Effektuering – kan det registreres
• Fordel med medicinansvarlige, som står for al kontakt med læger og bestiller
medicinen
61
Betingelse for varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i kommunerne – herunder
medicinhåndtering
v. Karen Marie Myrendorff, KL
VARETAGELSE AF SUNDHEDSFAGLIGE
OPGAVER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
Chefkonsulent Karen Marie Myrndorff KL
MEDICINHÅNDTERING PÅ SOCIALE BOTILBUD
INM
ED
ICIN
HÅ
ND
TE
RIN
GO
G A
ND
RE
SU
ND
HE
DS
FA
GL
IGE
OP
GA
VE
R P
Å D
E
KO
MM
UN
AL
E B
OT
IUD
DS
ÆT
EM
NE
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Sundhedsprofil det sociale område
› Dårligere selvvurderet helbred
› Ryger mere- drikker mere- overvægt-stillesiddende
› Men de vil gerne gøre noget ved det
› Risiko for udvikling af sygdom større- polyfarmaci
› Overdødelighed stor for hele gruppen
› Tab af middellevetid ca.15-20 år
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHEDIN
DS
ÆT
EM
NE
Sundhedsloven og Serviceloven
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
SERVICELOV/ SUNDHEDSLOV
›Der er store forskelle på lovkravKravene til at udføre opgaver efter Sundhedsloven er således:
▪ De skal fagligt set være i stand til at udføre opgaven,
OG dokumentere opgaven!
▪ Afdække problemstillinger inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder hvis man har
en autorisation
Der skal desuden forefindes skriftlige instrukser
Ledelsen er ansvarlig for at instrukserne anvendes!
Ledelsen er ansvarlig for at medarbejderne ved hvor de skal henvende sig hvis de ikke kan
løse opgaven
Ledelsen er ansvarlig for patientsikkerheden
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Sundhedsfaglig virksomhed
› Opgaver der er forbeholdt læger kan med få undtagelser delegeres til andre personer
› Denne person er lægens medhjælp
› Medhjælpen skal være omhyggeligt udvalgt og instrueret - og der skal føres tilsyn
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Hvad er en sundhedsindsats? (1)
› Alle opgaver, der i udgangspunktet er lægeordinerede, er sundhedsindsatser
› Alt det man ikke er født med
› Der er dog også en lang række indsatser efter Sundhedsloven, som ikke er lægeordinerede. Det gælder bl.a. forebyggelses- og plejeopgaver som ernæringsscreening
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Hvad er en sundhedsindsats? (2)
› Borgerens almentilstand er også afgørende for, om der er tale om sundhedsfaglig virksomhed, fx handicappede
› Det er ikke i sig selv afgørende om forløbet er stabilt eller ikke stabilt.
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Delegering af indsatser efter sundhedslovningen
› Ledelsesansvaret begynder, når lægen parkerer opgaven ved kommunens dør. Altså overtages tilsynet af kommunen
› Der skal foreligge relevante instrukser for arbejdets tilrettelæggelse- hvem må løse hvad?
› Medarbejderne - uanset faglighed - skal vide, hvad de har kompetencer til, hvornår de skal sige nej og hvem de skal kontakte
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHEDIN
DS
ÆT
EM
NE
Eksempler på sundhedsopgaver
› Medicindosering
› Medicinudlevering
› Sondeernæring
› Insulingivning
› Kompressionsstrømper
› Kateter pleje
› Øjendråber
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Krav til brug af medhjælp
› Udvælgelse – sikre at medhjælpen har relevante
kvalifikationer
› Klar og entydig instruktion i opgavens udførelse
› Tilsyn - afhænger af opgavens karakter og af
medhjælpens erfaring og kompetence
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Kommunalbestyrelsens ansvar
›Sikre en ledelse der kan tilgodese patientsikkerhed
›Hvis ledelsen ikke er sundhedsfaglig, da sørge for bistand fra sundhedsfagligt personale
›Sikre at hjemmesygeplejen udføres af medarbejdere med nødvendige kompetencer
›Føre tilsyn med evt. private leverandører
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Ledelsens ansvar
› Instruks for forsvarlig arbejdstilrettelæggelse
› Sikre at medarbejderne har de fornødne
kvalifikationer og kompetencer til at løse opgaverne
› På botilbud uden sundhedsfagligt personale er
ledelsen ansvarlig for:
› At medarbejderne er oplært i alm. medicingivning
› At lægen ved at opgaven udføres af ikke sundhedsfagligt
personale
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Krav til medarbejdere
Autoriseret sundhedspersonale
› Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
har journalføringspligt uanset hvilken lov, de
arbejder efter
Ikke-autoriseret sundhedspersonale
› Ikke fastsat regler, der pålægger en pligt til at føre
journal, medmindre opgaven overtages ved
udførelse af delegerede forbeholdte
sundhedsfaglige opgaver
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Krav til medarbejdere – fortsat
› Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en
opgave, som de ikke kan udføre forsvarligt
› Medhjælpen er ansvarlig for at udføre opgaven
efter instruksen
› Går medhjælpen ud over instruksen, er den
pågældende selv ansvarlig
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Videredelegation
› Ledelsen skal beslutte hvem der må løse en opgave. Dermed
giver begrebet ikke mening at anvende i kommunal praksis
› Ledelsen har ansvaret for at opgave og kompetencer passer
sammen
› Hvis en medarbejder alligevel videredelegerer trods ledelses-
beslutningen har medarbejderen ansvaret for udvælgelse-
instruktion- tilsyn. En sådan beslutning kan få
ansættelsesretlige konsekvenser
› Opgaveglidning mellem faggrupper er ikke videredelegation
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Instrukser
› Nødvendige instrukser afspejler autorisations-lovenes bestemmelser om omhu og samvittigheds-fuldhed
› Ansvar for at instrukser forefindes, kan ikke uddelegeres
› Udarbejdelsen af den enkelte instruks kan uddelegeres
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Instrukser- tilsyn
› Ansvars –kompetence og opgavefordeling mellem
faggrupper inkl. vikarer
› Medicinhåndtering
› Forholdsregler v. akut opstået sygdom/nødkald/
døende/tilkald af læge
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Instrukser - ansvar
› Skal løbende ajourføres
› Skal have en udformning, omfang og placering, så at de er anvendelige i det daglige arbejde
› Nyansatte skal introduceres til afdelingens instrukser
› Føre tilsyn med at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruksen
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Hvilke instrukser – og hvor mange?
› Afhængigt af målgruppens uddannelse og erfaring i forhold til den specifikke opgavevaretagelse
› Hvor undladelse eller forkert udførelse umiddelbart kan medføre alvorlig risiko for patient eller personale
› Hvor ansvars- og kompetenceforholdet ikke er naturligt afgrænset mellem de involverede sundhedspersoner
› På områder som ikke kan forventes at være alment kendte
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Styrelsen f. patientsikkerhed kan!!!!!
Udstede påbud og forbud over
for ledelsen af institutioner, der
drives af en kommunal-
bestyrelse eller et regionsråd,
hvis ledelsen ikke opfylder sin
forpligtelse.
Tilsyn - Styrelsen for Patientsikkerhed
› Tidligere frekvensbaserede tilsyn
› Ændret pr. 1. januar 2017 til Risikobaseret tilsyn
› Forsøgsperiode på tre år, hvorefter modellen evalueres
› Tilsyn i alle brancher/områder i den tre-årige periode
› Proaktive: Risikobaseret tilsyn
› Reaktive: Områder, man holder ekstra øje med, fx
plejehjem, der ville have fået et ekstra tilsyn
TEMADAG OM OPGAVEOVERDRAGELSE
Tilsyn - hvorfor og hvordan?
Opgaver:
› Vidensformidling (læringsaktiviteter)
› Føre tilsyn (10 % af behandlingsstederne pr. år)
Formål med tilsyn og læringsaktiviteter:
› Ændre sundhedspersoners adfærd
Hvor mange?
› 260.000 autoriserede sundhedspersoner
› 11.000 behandlingssteder
TEMADAG OM OPGAVEOVERDRAGELSE
Hvordan tilsyn ?
For hvert år udvælges:
› Område (branche)
› Tema (risikoområde)
Udvælgelsen sker på baggrund af:
› Klager
› Bekymringshenvendelser
› Overordnede konklusioner fra Danske Patientsikkerheds database
› Ordinationsovervågningsprogrammet
› Tilsynsførendes erfaringer
TEMADAG OM OPGAVEOVERDRAGELSE
Risikobaserede tilsyn hvor?
› Sygehuse (enkelte afdelinger/afsnit)
› Almen praksis, herunder regionale klinikker
› Sundhedsforhold i Hjemmeplejen
› Akuttilbud i kommunerne
› Bosteder
› Tandlæger
› Fysioterapeuter
› Fodterapeuter
TEMADAG OM OPGAVEOVERDRAGELSE
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
Krav til dokumentation af sundhedsopgaver
› Formål: kontinuitet- sikkerhed- kvalitet
› Ledelsen på botilbud ansvar for at behandling journalføres
› Der skal oprettes sygeplejefaglig journal
› Indhold alle relevante oplysninger af betydning for obs. pleje og
behandling
› Det skal b.la fremgå af journalen at de 12 sygeplejefaglige
problemområder er afdækket
› https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=144979
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHEDIN
DS
ÆT
EM
NE
Medicinhåndtering- særlige krav
› Retningslinjer- hvad er hældt op? hvem har? hvornår ?
› Procedurer for medicingivning – rigtig medicin til rigtig patient
herunder anvendelse af håndkøbsmedicin
› Overensstemmelse med journal- lokalt medicinkort- FMK-
doseringsæsken ( antal piller)
› Procedurer for medicinhåndtering i overgange ( ind-udflytning) /
medicinændringer
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHEDIN
DS
ÆT
EM
NE
Medicinhåndtering fortsat……
› Hvordan recepfornyelse eller ændringer i ordination?
› Forsvarlig opbevaring ( ikke fælles depot) - bortskaffelse af
medicin
› Personalets kompetencer og kendskab til alt det der står ovenfor
› https://www.sst.dk/publ/Vejledninger/01/Vejledning_om_embedsl
aegernes_plejehjemstilsyn.pdf
› Lovgivning: servicelov/ sundhedslov
› Private leverandører
› Medarbejdernes kompetencer
› Rette kompetencer/overblik over
kompetencer
› Plan for løbene kompetenceudvikling
› Tilsyn/opfølgning/kontrol /instrukser
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
89
Ledelse og kompetencerMatch mellem opgaver og medarbejdere
› Vagtplanlægning ved forskellige kompetencer
hos medarbejdere med samme uddannelse
› Akut sygdom hos medarbejderne og brug af
vikarer
› Nye opgaver
› Organiseringsproblematikken
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
90
Ledelse og kompetencerUdfordringer
91
Networking
92
1. Fordele og udfordringer hvis I tager FMK i brug a. Er der områder/behov, som I ikke oplever tilgodeses i FMK (ud fra hvad I har
hørt fra MedCom & KL fortælle i dag)
2. Hvordan kan arbejdsgangene se ud med FMK? a. Kan de forskellige områder I repræsenterer rummes i FMK løsning og
organisering?
b. Hvor er der udfordringer?
c. Hvad kan man gøre?
3. Hvordan skal man arbejdsmæssigt og organisatorisk håndtere, at der kun i begrænset omfang er medarbejdere med sundhedsfaglig autorisation?
4. Generel refleksiona. Hvilke overvejelser gør I jer, på baggrund af det I har hørt i dag?
Spørgsmål til gruppedrøftelse
93
Næste skridt
v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
94
• Modtager præsentationerne fra dagen
• Link til MedCom´s hjemmeside hvor alle vejledningerne ligger
• I vil løbende blive informeret, når de forskellige guides bliver færdige
• Derudover skal…..
➢ Projekterne vedtages i MedCom´s styregruppe
➢ Hvis de bliver det, afholdes der flere netværksmøder
• Indtil da, kontakt os hvis I har brug for hjælp
Næste skridt
95
TAK for i dag ☺