Stilblade

Historiske huse

Læs mere'Stilblade Enfamiliehuse''Stilblade Enfamiliehuse - Temaer' om garager og carporte'Stilblade Etagehuse' 'Stilblade Etagehuse - Temaer' om altaner, baggårde og gårdfacader, tagkviste og tagelementer

Stilbladene kan fås ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen eller hentes på www.aalborgkommune.dk

Spørgsmål om stilbladene kan rettes til arkitekt Ulla Kristensen, tlf. 9931 2239.

Tidslinje for stilarter i historiske huse:

Stilblade - Historiske huse Med stilblade for de historiske huse ønsker Aalborg Kommune at optimere bevaringen af ældre huse i Aalborg Midtby, opført fra 1500-1600-tallet og til ca. 1850.

I 2008 startede projektet "Bevaring af ældre huse i Aalborg Midtby". Dokumentation og registrering af huse opført frem til 1761 blev udført af museumsinspektør Morten Pedersen, Nordjyllands Historiske Museum og arkitekt Erik Iversen. Det udviklede sig til et samarbejdsprojekt mellem Teknik- og Miljøforvaltningen ved Aal-borg Kommune, Nordjyllands Historiske Museum og Fonden til Bevarelse af gamle Aalborghuse. Stilbladene for de historiske huse er en del af projektet og skal ses som et led i at forbedre kommunens byggesagsbehandling og planlægning for den ældste del af byen. Et andet formål er at give ejere og borgere i øvrigt mere indgående viden om de ældste huse. Aalborg Midtby, som i denne sammenhæng er begrænset til "Renæssancebyen", var i renæssancen rigets næststørste by. Altså en storby efter datidens forhold. Det er en vigtig historie for byens identitet og en del af Aalborgs kulturhistorie.

Aalborg Kommune har udarbejdet stilblade for de mest typiske stilarter for enfamiliehuse og etagehuse fra perioden omkring 1880’erne og frem til i dag, og nu også for historiske huse. Stilbladene fortæller på en enkel og inspirerende måde om stilartens karakteristika, og der gives anvisninger på, hvilke materialer mv., man bør anvende, når der foretages ændringer på en bygning.

Med stilbladene ønsker Aalborg Kommune at sætte fokus på de særlige værdier, der er knyttet til den enkelte bygningstype. De forskellige tidsperioder har haft hver deres idealer for, hvordan bygninger skulle se ud. Stilbladene er med til at forklare, hvad der er særligt og karakteristisk for den enkelte stilart.

Bindingsværkshuset

Borgerhuset

1500 1550 1600 1650 1700 1750 1800 1850 1900

Side 3

BINDINGSVÆRKSHUSET OG UDSKIFTNINGS-BYGGERI

Bindingsværkshuset er en af Danmarks ældste hustyper. Det er udviklet som et byggesystem med bærende (lodrette) stolper og (vandrette) remme. Den regelmæssige afstand mel-lem stolperne (fag), som er bestemt af tømmerets styrke og bæreevne, giver husets facader en taktfast rytme. Hustypen kan forlænges ved at tilbygge flere fag og forhøjes ved at tilbygge flere etager (stokværk). Husene er dog sjældent højere end tre stokværk. Tagkonstruktionen er et saddeltag, som i byerne er teglhængt. Det har et beskedent udhæng og diskret taggesims.

I de spartanske udgaver af hustypen fremstår bindingsværket enkelt og nøgternt uden konstruktive eller dekorative finesser.De mere velhavende udgaver fremhæver derimod ofte de konstruktive detaljer i facaden for at opnå en dekorativ relief-virkning, fx ved at udkrage husets øverste etager. Dvs. at den øvre etage udføres bredere end den nedenunder, og enderne af de bærende bjælker rager ud i facaden, hvor de understøttes

af en dekorativt udformet bærekonsol (en knægt). Nogle huse har også udkragede etager i gavlene, såkaldte knægtgavle, som på dramatisk vis giver huset "overbalance" ud i gadebilledet. I gavlene er kun tre knægte bærende pr. etage (to facadebjælker og en midterbjælke), de øvrige er attrapper.

Facaderne kan også være domineret af adskillige kryds-samlinger af bindingsværket, flere end påkrævet til at afstive facaden, for at opnå et markant facademønster. Facadeskemaet mod gaden har tit en klar symmetrisk orden med porten eller indgangsdøren i midten, flankeret af de regelmæssigt placerede vinduer. På gårdfacaderne bliver vinduer og døre, ligesom ved de spartanske bindingsværkshuse, placeret efter funktionelle overvejelser, ofte asymmetrisk.

Tagene er sjældent udstyret med tagkviste, men ofte med en gavlkvist med lem og hejseværk.

Historiske huse

Enkelt bindingsværkDen udkragede førstesal bæres af en konsol - en knægt

Side 4

BINDINGSVÆRKSHUSET OG UDSKIFTNINGS-BYGGERI

Boden er betegnelsen for et småhus i ét stokværk (etage). Typen var udbredt i byerne i 1400-, 1500- og 1600-tallet. Boderne lå på række, gavl mod gavl, med facaderne i gadelinjen. Huset var opført i bindingsværk uden dekorationer med en lav faca-dehøjde, og facadebredden var ofte kun fire fag. Husene havde saddeltag, og loftet var indrettet til lager. I Aalborg findes i dag kun få boder i bindingsværk i gadefacaden.

Historiske huse

Adskillige boder har fået udskiftet tømmeret med murværk

Længehuset har ligesom boden sin facade i gadelinjen og er ofte sammenbygget med nabohusene. Det er en større hus-type - adskillige fag i længden og op til tre stokværk. Facaden mod gaden havde et roligt helstøbt udtryk med regelmæssige vinduesplaceringer og fine proportioner mellem den lodrette facade og tagfladen. Gårdfacaden kunne fremstå ganske ir-regulær med indbyggede altangange (svalegange) og mindre knopskudte tilbygninger.

Gavlhuset er i princippet et længehus med "gavl til gaden". Imellem gavlhusene var der en smal passage, en vand-rende til afledning af tagvandet. Hustypen blev især anvendt på hovedstrøgenes smalle grund-stykker. Den trekantede gavltop afsluttedes ofte med en kryds-samling. Dør og vinduer var placeret symmetrisk i gavlfacaden.

Gårdkomplekser Velhavere opførte bygningskomplekser med en præsentabel bygning, der også fungerede som bolig, mod gaden, og et antal tilbyggede længer mod gårdsiden, be-regnet til erhverv, lager og boliger til de ansatte. De største komplekser kunne bestå af flere sammenhængende gårdan-læg med adgang til nabogaderne. Den præsentable bygning var et længe- eller gavlhus i 2-3 stokværk. I ekstravagante udgaver kunne de være forsynet med karnapper eller fronti-spicer (dekorativt udformede gavlkviste) i klassicistisk form-sprog (barok, rokoko, empire) - af og til udført i teglsten.Gårdrummenes udformning var mere vilkårlig, varierende fra smalle, komplekse gårdinteriører med beskedne lysforhold til fint belyste rektangulære gårdrum med facader af regelmæssige længehuse, fx de regulære lagerbygninger.

Længehuset er den præsentable del af et stort gårdkompleks

Side 5

BINDINGSVÆRKSHUSET OG UDSKIFTNINGS­BYGGERI

Udskiftningsbyggeri Byens første bygningsregistrering fra 1761 viser, at et stort antal af Aalborgs midtbys nuværende huse er opført som bindings-værkshuse. Husenes historie kan føres tilbage til Aalborgs tid som renæssanceby, og enkelte endda tilbage til middelalderen. Husene er i de efterfølgende århundreder vedligeholdt, reno-veret eller ombygget i forskellig grad.Nogle huse har formået at bevare et udtryk, som er tæt på det oprindelige. Udtjente bygningsdele, såsom smuldrende tagsten og råddent træværk, er blot blevet erstattet af nye materialer. Mange huse har et mere komplekst udtryk i dag, præget af historiens dynamik. Husene har fået udskiftet oprindelige bygningsdele med “fremmede” elementer, er blevet forhøjet, tilbygget eller har fået skalmuret en ny facade. Det betegnes under et som udskiftningsbyggeri. Udskiftningsbyggeriernes historie rummer således flere lag - en mere eller mindre syn-lig, oprindelig kerne har fået tilføjet træk fra de efterfølgende stilperioder.

Historiske huse

I 1700-tallet og i starten af 1800-tallet blev mange boder ombygget til grundmurede borgerhuse; facaden blev forhøjet og tilført en markant taggesims, og vinduer og dør placeredes efter klassicistiske retningslinjer. I slutningen af 1800-tallet ombyggede man husene efter historicistiske ideer.

Til venstre: En mindre udskiftning - bindingsværket i stue-etagen er erstattet af murværk.

Husrækken i Nørregade består af længehuse, hvor bindings-værket findes på gårdfacaderne, mens gadens facader har fået klassicistiske og historicistiske skalmuringer.

Gavlhusets facade er udskiftet til murværk, og det nye halv-valmede tag med taggesims er et klassicistisk stiltræk.

Længehuset har fået murværk i facaden mod gaden, men har bevaret det oprindelige facadeskema, og resten af huset fremstår med det oprindelige bindingsværk.

Side 6

BINDINGSVÆRKSHUSET OG UDSKIFTNINGS-BYGGERI

ANBEFALINGERBindingsværkshusetBygningsdele og overflader De ældste bindingsværkshuse er opført på sokler af marksten og/eller hårdtbrændte mursten. Bindingsværket er udført med tætte, tappede samlinger. Ved udskiftning af tømmer skal man bruge samme træsort som den oprindelige. Tavlerne, dvs. felterne mellem tømmeret, kunne være lerklinede, opmuret med ubrændte mursten, el-ler opmuret med teglsten i kalkmørtel, til tider med mønster. Tavlernes overflade er altid kalket. Farvesætning af tavler og træværk er egnsbestemt.Tagmaterialet er røde danske vingetegl, gerne med et profil med kraftigt svaj. Skorstene er placeret i rygningen, og skorstenens profil består af sokkel, rør og gesims. Eventuelle tagkviste skal være spinkle trækonstruktioner, som ikke må dominere tagfla-den. Vinduer var af træ, småsprossede med kitfalsede ruder. De var sidehængte, placeret i plan med ydermuren og uden

Historiske huse

Udskiftningsbyggeri Det udskiftede byggeri har kulturhistorisk værdi. Bygnings-kroppens dimensioner kan for eksempel dokumentere den oprindelige hustype, byrummets oprindelige forløb og skala, mens de foretagne udskiftninger kan vidne om byggeskikken i 1700- eller 1800-tallet. Ved ombygninger og vedligeholdelsesarbejder anbefales det at bevare et udtryk, som respekterer både den oprindelige hustype og udskiftningsbyggeriet.Ved udskiftningsbyggeri uden arkitektonisk og kulturhistorisk kvalitet kan det undersøges, om huset har potentiale til en større restaurering, altså tilbageføring til den oprindelige hustype. Alternativt kan husets oprindelige proportioner, facadeskema og materialevalg være retningslinjer for et moderne byggeri.Sagkyndig bistand anbefales i alle tilfælde.

sålbænk. I 1800-tallet fremkom en lidt større rudestørrelse efter klassicistiske forskrifter. Trædørene var malede fyldningsdøre beklædt med revler eller med klassicistiske feltopdelinger, ofte indrammet med udskårne træsøjler. Døren var husets pryd.Bygningsændringer og tilbygninger Ved istandsættel-ser skal man bruge samme materialetyper som oprindeligt, evt. genbrugsmaterialer. Moderne tætte materialer kan ind-dæmme fugt i konstruktionerne. Den gamle byggeteknologi er rationel og brugervenlig, og det kan anbefales at studere faglitteraturen. Bindingsværkets arkitektoniske pondus op-nås gennem dets enkle afstemte konstruktioner; eventuelle ændringer kræver faglig indsigt.

Ovenfor: Udskiftningsbyggeriet har mulighed for at få den gamle facade med bindingsværk tilbage.

Side 7

BORGERHUSET - DET GRUNDMUREDE KLASSICIS-TISKE HUS

Ordet 'grundmuret' beskriver husets konstruktion med bæ-rende teglstensvægge i modsætning til bindingsværkshusets bærende tømmer.

Klassicismens ide refererer til den antikke græske arkitektur og dens idealer om skønhed og harmoni. Facader skulle frem-stå som helstøbte, rolige kompositioner ligesom templerne. I praksis betød det, at husene fik facadeskemaer med strengt symmetrisk placerede vinduer, døre samt eventuelle tagkviste eller gavlkviste. Proportionerne mellem tagflade og facade skulle være afstemte, og overgangen mellem fladerne skulle markeres med en gesims.

Fra 1600-tallet, hvor de ældste bevarede grundmurede huse blev opført, og frem til omkring 1850, blev den klassicistiske ide fortolket af stilarterne renæssance, barok, rokoko, klass-sicisme og senklassicisme. Stilarternes forskellighed kom frem

Aalborgs større grundmurede huseJens Bangs Stenhus og Jørgen Olufsens Gavlhus er renæssance-bygningskunst i internationalt format. Husene har gavle med volutter, spidsgavl, vinduesindramninger og dekorationer i natursten, facadeskemaer med klar symmetri m.m. Rådhuset er smukt proportioneret efter de klassicistiske prin-cipper, hvor indgangsportalen og midtgavlen fremhæver den centralsymmetriske komposition - barok. Hallings Gård på Vesterbro med den svungne kvistgavl er også barok.

Historiske huse

Jens Bangs Stenhus

Jørgen Olufsens Gavlhus

Hallings Gård

Rådhuset

Rådhuset

i bygningsdetaljerne og i anvendelsen af dekorative elementer. Mest markant på de større huse - rådhuse, købmandsgårde og palæer - mens middelstandens boliger - borgerhusene - var tilbageholdende med facadeeffekterne.

De grundmurede huse var dyrere at opføre end bindingsværks-husene, men til gengæld mere brandsikre. Først i 1700-tallet blev det gængs at anvende hustypen til almindelige boliger, kaldet borgerhuse. Borgerhusene vægtede det ordentlige og afdæm-pede i klassicismen, og i modsætning til de større huses noget prangende attitude fremstod de stilfærdige og økonomiske.

De mindste borgerhuse er ombyggede boder - små bindings-værkshuse. Facaderne blev grundmuret og forhøjet, vinduer og døre placeret i en symmetrisk orden, og en tydelig taggesims blev tilføjet for at markere overgangen til det regulære sad-deltag. De enkle huse lå på række i gadelinjen, gavl mod gavl.

Side 8

BORGERHUSET - DET GRUNDMUREDE KLASSICIS-TISKE HUS

De afdæmpede facadeeffekter på Hans Wigelsens Gård, Nytorv, med det svagt fremhævede midterparti, der flankeres af lisener, flade murpiller, er et udtryk for senklassicismens mådehold. "Sildepalæet" i Jomfru Ane Gade med trekant-frontispice og lisener i midterstykket er samme stilart, men inspireret af københavnske palæer.

Historiske huse

Den populære type med gavlkvist

Et regulært gavlhus

I barokken, der florerede i 1700-tallet, var gavlmotivet på mode; det gav facaden en central-symmetrisk effekt. Der var regulære gavlhuse med husets længderetning vinkelret på gadelinjen, og huse med såkaldt falske gavle. De havde en kompliceret tagkonstruktion, der mod gaden synede som et gavlhus, mens de mod gården havde saddeltage orienteret parallelt med gade-linjen. Mest udbredt var typen med gavlkvist, hvor de kraftige gesimser dramatisk fremhævede symmetrien.

Hans Wigelsens Gård, Nytorv

"Sildepalæet" i Jomfru Ane Gade

Side 9

BORGERHUSET - DET GRUNDMUREDE KLASSICIS-TISKE HUS

Rokokoen, der var fremme i slutningen af 1700-tallet, var en mere fantasifuld stilart end barokken. Der kom flere livlige detaljer og effekter på facaden; relieffer i murværket, lisener, blændinger og lave buer. En rokoko-dekoration kunne være asymmetrisk i facaden blot for at skabe opmærksomhed.

Med stilarten klassicismens fremkomst i starten af 1800-tallet forsvandt gavlmotivet; facaderne blev nu vandret orienteret med let fremskudte sokler og facadebånd. Taktfaste vindues-huller prægede facaden, og eventuelle dekorationer var små og diskrete. Facaden i stueplan kunne være kvaderfuget. Sen-klassicismen fortsatte det stramme udtryk, dog med en mere plastisk facade med markerede vinduesindramninger, og både tilbagetrukne blændinger og fremskudte felter.

Historiske huse

Huset har en såkaldt "falsk gavl" mod gaden og saddeltag mod gården

Til venstre: En "skæv" rokokodetalje.Nedenfor: En facade med rokoko-detaljer

Senklassicistisk facadeEnsartede hustyper

Klassicisme med vandrette facadebånd

For borgerhusene var det et must at tilpasse sig omgivelserne. Man var inspireret af barokkens vision om en smuk by, hvor det enkelte hus underordnede sig et ensartet og harmonisk gaderum. Borgerhusene havde altid grundmurede facader mod gaden, men de kunne være opført med bindingsværk til gårdsiden af økonomiske årsager. Der var også eksempler på bindingsværks-længehuse, hvor gadefacaden blev nedrevet og genopført i en grundmuret klassicistisk udgave.

Side 10

BORGERHUSET - DET GRUNDMUREDE KLASSICIS-TISKE HUS

ANBEFALINGERBygningsdele og overflader Den klassicistiske arkitektur er målrettet - alle detaljer er udformet og proportioneret, så de understøtter en harmonisk helhed; det gælder også materiale-valget og farvesætningen. Man kan med succes bevare oprin-delige detaljer, materialer og farver og evt. via bygningsstudier genskabe forsvundne bygningselementer.Borgerhusene kunne fravige facadesymmetrien med en yderlig placering af indgangsdør eller -port af hensyn til husets ind-retning, men uden at bryde den taktfaste opdeling af facaden. Samtidigt med borgerhusets gennembrud introduceredes de pudsede facader. De fremstod naturel i en grå rosa nuance pga. tilslag af knuste natursten i mørtelen. I barokken foretrak man kraftige, mættede farver på fladerne og hvidtede gesim-ser. Senere kom lysgrå og lysblå nuancer, og i rokokoen også pastelfarver, men aldrig kridhvide facader.

Vinduerne var tofags, sidehængte og kitfalsede; de ældste småsprossede. 1800-tallets klassicistiske vindue havde større rudefelter uden lodrette sprosser. Vinduerne var malet i mørke farver, ofte mørkegrøn, eller lyse grålige toner, og aldrig krid-hvide. Vinduerne havde ingen eller kun en beskeden sålbænk af teglsten.Indgangsdøren skulle være markant, opdelt i 2-4 felter eller beklædt med stave i sildebensmønster, til tider indrammet af natursten eller dekoreret træværk. Over dørpladen var ofte et sprosseopdelt glasfelt. Dørene var malet i mørke farver. Rokokoen yndede udskårne motiver i dørfladen.Borgerhusene havde saddeltage beklædt med røde teglsten. Skorstene, placeret symmetrisk på rygningen, bestod af en base, et skorstensrør og gesims i teglsten. Evt. tagkviste var små og spinkle konstruktioner anbragt symmetrisk på tagfladen, beklædt med zink eller kobber. Formen på kvistens gavl var en lav trekant eller en flad bue.

Historiske huse

Bygningsændringer og tilbygninger Ved renovering af grundmurede huse anbefales det at anvende oprindelige ma-terialer, oprindelige håndværksmetoder og være opmærksom på, at moderne materialer som gummi- og silikonefuger, diffusionstætte overfladebehandlinger osv. er ødelæggende for de gamle konstruktioners holdbarhed. Ved renovering og vedligeholdelsesarbeder anbefales det at få informationer fra fagfolk og videncentre.

Teknik- og Miljøforvaltningen

Stigsborg Brygge 5 Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk

9400 Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk November 2009