STEVNS KLINTBESØGSCENTER

VELKOMMEN TIL STEVNS KLINT

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCO’s liste over verdensarv, fordi den er det bedste sted i verden at se sporene fra det meteornedslag, der for 66 mil-lioner år siden ramte Jorden og medførte global katastrofe og massedød. Aflejringerne i Stevns Klint vidner om et drama, der førte til, at mange livsformer uddøde – heriblandt dinosaurerne.

Stevns Kommune har siden 2014 ledet et samarbej-de om at imødekomme interessen fra de mange nye besøgende og give Stevns Klint et startsted passende for en attraktion på verdens mest prestigefyldte liste over natur- og kulturarv.

I dette prospekt præsenterer vi det kommende Besøgscenter Stevns Klint på grundlag af analyser af behov, forventninger, formidling, placering og økonomi.

Der er givet dispensation til at opføre besøgscen-tret med en optimal beliggenhed tæt på klinten i det storslåede tidligere kalkbrud i Boesdal. Ejerforhold-

ene og organiseringen i alle projektets faser er afklar-et.

Så snart finansieringen er sikret, udskrives en arkitek-tkonkurrence, der kan sikre en fascinerende og funk-tionel ramme om besøgscentret, og kommunen står parat til at tilpasse plangrundlaget efter vinderpro-jektet.

Sideløbende vælges en rådgiver, der kan hjælpe med at opbygge en professionel og spændende udstilling.

Det samlede projekt beskrives nærmere på de følgen-de sider, og Stevns Kommune håber på denne måde konkret at vise værdien af Stevns Klint Besøgscenter som portal til en international attraktion.

Anette MortensenBorgmesterStevns Kommune

1

København

Køge

Stevns Klint BesøgscenterRødvig

.

2

Stevns Klint

Boesdal

Formålet med Stevns Klint Besøgscenter er at op-

føre et besøgscenter, som skal støtte og sikre den

fremtidige udvikling og formidling af Stevns Klint

som Unesco Verdensarv med det formål at formidle

stedets natur- og kulturhistoriske spor og virke som

portal til Stevns Klints øvrige attraktioner og almen-

nyttige seværdigheder.

FORMÅL

Fokus for formidlingen på besøgscentret er den ge-ologiske historie, som er knyttet til klinten. Det er denne historie, der har ført til tildelingen af verden-sarv-status. Derfor er det også denne historie, publi-kum kan opleve på centret. Selve hovedattraktionen, Fiskeleret i Stevns Klint, vises på centret, men publi-kum ledes også gennem skiltning og stisystemet til steder, hvor de selv kan se Fiskeleret i klinten.

Formidlingen på centret har følgende temaer:• Livet før katastrofen – dinosaurernes tids- alder både på land og i havet• Meteornedslaget – det fysiske impact: jordskælv, tsunami, støv• Konsekvenser for livet - livet efter katastro- fen, pattedyrenes tidsalder• Stevns Klints dannelse• Alvarez og opdagelsen af meteor-teorien• UNESCO Verdensarv

Fra besøgscentret leder flere stier ud i det nedlagte kalkbrud til de kulturhistoriske spor, der omhandler udnyttelsen af kridt og kalk. Denne historie formidles udendørs i området omkring besøgscenteret, hvor de kulturhistoriske spor stadig findes.

Portal til Stevns KlintBesøgscenteret fungerer som portal til perlerne langs Stevns Klint. I centeret får gæsterne en appetitvæk-ker til de mange oplevelser, der venter langs klinten

FORMIDLING

og bliver inspireret til at bevæge sig videre ud i områ-det for at opleve koldkrigsstemning i Stevnsforts un-derjordiske gange, skue ud over havet fra den delvist nedstyrtede Højerup Gl. Kirke, gå en tur op i Stevns Fyr, eller en tur langs den 22 km lange vandrerute, Trampestien, hvor de kan opleve klintens geologi, na-tur og kulturhistorie og ikke mindst dens skønhed.

OplevelsenUdstillingen i centret er bygget op om visuelle oplev-elser i stort format koblet med elegante lydkulisser og interaktive elementer, der naturligt støtter oplev-elsen. Udstillingen er stemningsmættet, storslået og så effektfuld, at den er på grænsen til skræmmende (men netop kun på grænsen til skræmmende – af hensyn til både børn og voksne).

Det er ambitionen, at digital formidling og tekniske installationer er nyskabende eller i det mindste på højde med lignende attraktioner i Europa.

Udstillingen udvikles sammen med en ekstern rådgiv-er med formidlingsfaglige kompetencer.

Formidlingen i udstillingen har en overordnet storyline med en spændende fortællingskurve, så man bliver grebet og ført videre for at følge historien på en måde, som indbyder til både bevæ-gelse og fordybelse. Udstillingen er nem at orientere sig i; man kan overskue, hvor den begynder og slut-

3

ter, og det er intuitivt at bevæge sig gennem ud-stillingen.

En stor del af udstillingen er båret af digitale element-ter og installationer, men der findes også nogle af de smukke fossiler, der er fundet i klinten og selvfølgelig også skeletter og modeller af dinosaurer. Biodiversi-teten før nedslaget af meteoren var i høj grad præget af dinosaurer på landjorden og fiske- og svaneøgler i vandet.

Udstillingen understøtter fælles oplevelser mellem de besøgende. Dette gælder for børnefamilier såvel som for større og mindre grupper af voksne. Den er stærk visuel og forskellige installationer indbyder til, at publikum selv opsøger yderligere information.

Teksterne er på dansk og engelsk, men der findes au-dioguides tilgængelig på flere sprog – og selvfølgelig også på dansk og engelsk, hvis man foretrækker at lytte fremfor at læse.

Udstillingen slutter med en udsigt over området og leder direkte til det sti-system, som giver besøgende mulighed for selv at udforske området yderligere.

Læring og factsUdstillingen skal både være underholdende og lære-rig. Den skal både være interessant at besøge for dem, der er på ferie, og gerne vil bruge en dag af de-

res fritid på en attraktion og for dem, der gerne vil have mere viden og information.

Læring må gerne være koblet til interaktive element-er - så de besøgende selv opsøger den viden, de gerne vil have, og så information gives på en måde, hvor en visuel (eller anden sanselig oplevelse) kobles til viden.

Interaktivitet og digitale lagUdstillingen har flere former for interaktivitet, der er naturligt koblet til og understøtter den overordnede storytelling – det er ikke løsrevne “experimentari-um-agtige” opstillinger.

De interaktive elementer har en størrelse, så de kan opleves af mange besøgende samtidig. De må ikke skabe flaskehalse, og aktiveringen må ikke virke for-styrrende for andre besøgende.

De interaktive elementer opleves som varierede i for-hold til, hvordan de aktiveres og hvilke typer af aktivi-tet og oplevelser, de resulterer i.

Installationer skal være robuste og intuitive, og der skal være enkel vedligeholdelse både for elektronik og fysiske installationer.

4

REFERENCER

Lava Centre, Hvolsvöllur, Island. Stemning og nyeste naturvidenskabelige viden smelter sammen i et undersøgende univers, som giver oplevelser og viden. Interaktive elementer formider komplice-rede geologiske fænomener og indrager elegant krop og bevægelse. Elementer, som Gagarin også har udviklet til flere norske besøgscentre og nationalparker.Udstillingsrådgiver: Gagarin

INTERAKTIVITET OG DIGITAL FORMIDLING

Titanic Belfast, Belfast, NordirlandSkarp storytelling. Overraskende og effektiv brug af in-teraktiv teknologi med stærke stemningsskabende og udforskende elementer. Godt samspil med det auten-tiske kulturmiljø, som omgiver centeret.Udstillingsrådgiver: Event.

5

SAMSPIL MELLEM NYBYGNING OG HOVEDATTRAKTION - UDE OG INDE

ÆSTETIK OG DESIGN

World Heritage - Giants Causeway – NordirlandBesøgscenteret fremhæves for samspil mellem an-komstområde, bygning og den kyststrækning, som er hovedattraktionen, men som ikke er synlig fra centeret. De samlede anlæg signalerer respekt for landskabsoplevelsen og sikrer, at hele området er let at afkode for den besøgende, som naturligt bliver ledt fra parkeringsområdet gennem bygningen og ud til verdensarven ved den forrevne kyst.Arkitekt: Heneghan Peng Architects

World Heritage - Isfjordscentret – IlulissatDet nye center fremhæves som en smuk bygning, der med respekt for landskabet, er placeret som et naturligt startpunkt for de vandreruter, der fører di-rekte ud i det nære verdensarvsområde og kombiner-er ankomststed og formidlingssted.Arkitekt: Dorte Mandrup

På Vadehavscentret (herover) sætter design en lys og venlig ramme for fordybelse. I Kon-gernes Jelling (til venstre for-oven) og på Moesgård Muse-um (til venstre nederst), er der skabt spændende æstetiske rammer om fortælingerne, som gør, at de besøgende bliv-er umidddelbart tiltrukket af installationerne. Udstillingsrådgivere: Vadehavscentet: JAC StudiosKongernes Jelling og Moesgård Museum: Art+Com

Besøgscenter Hammershus Hammershus fremhæves for et center, som ikke konkurrerer med hovedattraktionen, men som naturligt leder den besøgende gennem et oplevelses-rigt forløb af landskabsrum og udstillinger.Arkitekt: Arkitema og Christoffer Harlang Architects

6

DE BESØGENDE

MålgrupperBesøgscenteret udformes, så det skaber en palet af muligheder, som imødekommer forskellige målgruppers tilgange og forskellige behov. Målgrupperne rummer både engangsbesøgende og flergangsbesøgende. De engangsbesøgende består først og fremmest af natio-nale og internationale turister. For disse gæster handler det om en enestående oplevelse, som er turen værd. Præsentation af områdes øvrige muligheder kan inspir-ere til genbesøg. For flergangsbesøgende, som rummer turister og lokale, toner de faste tilbud i baggrunden i forhold til det aktivitetsprogram og de nye udstillinger, besøgscenteret tilbyder.

Målgruppernes motivation• Børnefamilier: Fælles oplevelser og enga- gerende aktiviteter• Skoleelever: Kombinere forløb i naturen med udstillinger og efterbehandling.• Voksne uden børn: Oplevelser og viden – og god tilgængelighed. • Faglige besøgende: Fossiler og faglig viden.• ”Verdensarvs-nørder”: Komprimeret verdensarvsoplevelse i højeste kvalitet.

BesøgsforventningEn analyse udarbejdet af BARK Rådgivning og Absolut Landskab estimerer, at besøgscenteret årligt får op til 42.968 besøgende i et spænd fra 34.824 til 51.147 besøgende.

Voksne uden børn

Fagligt interesserede

Verdensarv-entusiaster

Skoleelever

Børnefamilier -tre

generationer

FORVENTET FORDELING AF MÅLGRUPPER

7

Samarbejde har siden arbejdet med at få Stevns Klint optaget på verdensarvslisten været et nøgleord for os.Det er det fortsat også i forhold til at sikre et na-tionalt løft på kvalitetsformidling for geologi og ikke mindst i forhold til turismeudvikling.

Stevns Klint Besøgscenter kommer sammen med Geomuseum Faxe og Geocenter Møns Klint til at udgøre en række meget væsentlige institutioner i den store fortælling om landskabernes dannelse og livsformernes udvikling.

De tre steders temaer supplerer hinanden, og insti-tutionerne arbejder allerede i dag tæt sammen og drager stor nytte af hinandens kompetencer og sa-marbejde f.eks. omkring materialer til skoler og til skoletjenesten.

De tre attraktioner markedsføres samlet som en del af det tværkommunale VisitSydsjælland-Møn, der ar-bejder for at etablere Sydsjælland som et nyt stærkt brand for kyst- og naturturisme i Danmark, Her findes noget af Danmarks mest storslåede natur ikke mindst i form af de to store kalkklinter Møns og Stevns Klint.

Med etablering af Stevns Klint Besøgscenter er der basis for, at det i forvejen tætte samarbejde styrkes, herunder også samarbejdet med VisitDenmark, Vis-itCopenhagen og turistorganisationerne i vore nab-olande.

SAMARBEJDE

For den lokale turismeudvikling er det væsentligt at skabe samarbejde mellem lokale aktører. I samar- bejde med Stevns Erhvervsråd er der etableret et partnerprogram, som binder erhvervsliv og verden-sarv sammen.

Programmet er baseret på bæredygtig turisme, dvs. at udviklingen sker på en måde, som skaber lokal økonomisk vækst, og som samtidig er til glæde for

lokalbefolkningen og sikrer bevaring af natur og kul-turhistoriske værdier.

Store og små virksomheder, kunstnere, organisa-tioner og foreninger kan blive partnere. Partnerpro-grammet har allerede nu 68 partnere, der sprudler af virkelyst og interesse for at indgå i samarbejder med det kommende besøgscenter om bla. oplevelsespak-ker og digital synlighed.

8

Besøgscenteret skal som en helt afgørende funktion tilbyde en permanent udstilling om verdensarven. Samtidig skal besøgscenteret rumme en række basis-faciliteter, som i kombination med en gennemgående fleksibilitet i rummenes funktionalitet understøtter en økonomisk bæredygtig drift.

Med udgangspunkt i formidlingskoncept opdeles besøgscenteret i nedenstående kategorier:

Foyeren er besøgscentrets velkomstrum. Oplevelsen starter her og ansporer til at se udstillingen.

Udstillingen skal rumme den spektakulære historie, som har gjort Stevns Klint til verdensarv.

Café og butik i besøgscentret tilfredsstiller et konk-ret behov hos de besøgende og udvider museets indtægtsgrundlag. Caféen skal indeholde fleksible muligheder for – sammen med udstillingsrum og grupperum – at kunne rumme arrangementer i forskellig skala.

Skoletjenestens lokale indrettes med en fleksibilitet som tillader at det uden for skolernes besøgstid kan kunne rumme andre arrangementer, der understøt-ter centerets formål.

Toilet og garderobe placeres så de er tilgængelige uden for besøgscenterets åbningstid uden at der er

RUMPROGRAM

adgang til resten af besøgscenteret.

Teknikrum og depot disponeres så der sikres den nødvendige plads til opbevaring og til husets ba-sisteknik såvel som teknik til udstillinger.

Der tilstræbes lige adgang for alle til både bygning og udstilling.

FLOW OG FORBINDELSER

9

Foyerområdet udgør det bemandede indgangsparti, hvor gæsterne bliver modtaget og får den første for-midling. Rummet fungerer som fordelingsrum og skal ud over udstillinger også give adgang til toiletfacili-teter, butik og caféområde.

Grupperummet og backoffice placeres samlet med direkte adgang til garderobe/toiletfaciliteter og adgang fra udeareal. Grupperum har adgang til café.

10

ORGANISATION OG TIDSPLAN

11

Stevns Klint Besøgscenter forventes at åbne septem-ber 2021, hvis finansieringen sikres i efteråret 2018.

Hensynet til tidsfristen for Erhvervs- og Vækstmin-isteriets tilladelse til det kystnære byggeri nød-vendiggør, at der i oktober måned 2018 oprettes en byggefond. Denne er p.t. under stiftelse af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Bygherrerådgiver og konkurrencesekretær, der kan udarbejde program og stå for den indledende arkitekt-konkurrences praktiske gennemførelse, forudsættes

at være en del af donationen, da tidsplanen ikke muliggør udbud af disse ydelser. Dette er aftalt med fonden.

Programmet udarbejdes på grundlag af de krav, der allerede er indhentet med brugerinddragelse, så der ikke skal bruges tid på en ny brugerproces. De donerende fonde kvalificerer kravene sammen med repræsentanter fra Stevns Kommune.

Konkurrencen afholdes med fokus på arkitekturen, mens det senere valg af formidlingsrådgiver afklares gennem et udbud, der gennemføres efter arkitekt-

konkurrencen.

Byggefonden opretter et ApS, der skal stå for driften og udviklingen af det kommende besøgscenter.

Det er intentionen at tilpasse organisationen løbende til projektets faser for at forenkle og målrette styrin-gen af projektet. Stevns Kommune er opmærksom på at sikre ledelsesmæssig forankring, personkontinu-itet og en klar rollefordeling mellem projektledelse, rådgivere og myndigheder i alle projektfaser.

12

AnlægAnlægsudgifterne er estimeret i skemaet på grundlag af erfaringstal fra sammenlignel-ige byggerier. Udgif- terne omfatter den sam-lede opførelse og indretning af besøgscentret, herunder produktion og etablering af en ud-stilling. De estimerede omkostninger er relat-eret til den foreslåede realiseringsmodel og vil kunne optimeres som led i en aftale om en an-den realiseringsmodel.

Ud over de anførte anlægsudgifter vil Stevns Kom-mune finansiere byggemodning, adgangsveje og parkeringsanlæg i Boesdal inden for en ramme på 10 mio. kr. ekskl. moms, der er optaget som en sær-skilt post på kommunens investeringsoversigt.

DriftDe årlige driftsudgifter er estimeret på baggrund af de forventede 43.000 årlige besøgende. Driften støttes gennem udlodning fra byggefond Stevns Klint Besøgscenter jf. fondens vedtægter. Udearealer ved-ligeholdes af Stevns Kommune og skoletjenesten drives i et samarbejde med Stevns Naturcenter. Fagligheden omkring natur- og kulturformidlingen sikres gennem aftaler med Øst-sjællands Museum.

ANLÆG OG DRIFT